Cykelredegørelse 2019

CYKELREDEGØRELSE 2019

INDHOLD

INDLEDNING ...... 3

1. STATUS OG NØGLETAL ...... 6

2. INVESTERINGER OG ANLÆG 2018 ...... 9

3. FREMTIDIGE TILTAG OG UDFORDRINGER ...... 12

CYKELPAKKE 2020 ...... 13

Tema 1: Cykelstier ...... 14

Tema 2: Supercykelstier ...... 20

Tema 3: Cykelparkering ...... 22

Tema 4: Lokale omkostningseffektive tiltag ...... 26

Oversigt over målsætninger, strategier, og planer på cykelområdet ...... 30

INDLEDNING

Cykelredegørelse 2019 giver et overblik over Kø- CO2-neutral cykelby benhavns Kommunes indsats på cykelområdet Da pladsen i byen er begrænset, særligt i den tætte samt en status for de politisk vedtagne mål. Desu- by, hvor der er størst pres på cykelstierne, vil det den beskriver redegørelsen de nye initiativer, for- være nødvendigt at omprioritere en større del af valtningen vurderer bør igangsættes i 2020 for at det eksisterende vejareal til cykeltrafik, hvilket er på nå målene. Initiativerne bidrager ligeledes til at nå linje med det politisk vedtagne trafikmål (KBH 2025 målet i KBH2025 Klimaplanen om at reducere Klimaplanen og Fællesskab København) om, at bil- transportens CO2-udledning og gøre København trafikken i 2025 maksimalt skal udgøre 25% af alle C02-neutral i 2025. ture der køres i København.

Markant flere cykler til arbejde og uddannelse Biltrafikken udgjorde i 2018 32% af alle ture, og si- Cyklens andel af ture til og fra arbejde og uddan- den 2011 er udledningen af CO2 fra biltrafikken, iso- nelse er steget med seks procentpoint i forhold til leret set, kun reduceret marginalt. Hvis målet om en 2017 og er nu på 49%. Fremgangen tyder på, at de turandel for biler på maksimalt 25 % i 2025 skal nås, seneste mange års investeringer på cykelområdet skal antallet af ture i bil reduceres med 7 procent- har givet resultater – og bringer København tættere point, hvilket blandt andet kan ske ved at prioritere på målet om, at 50% af alle ture til arbejde og uden større del af vejarealet til cykelstier og dermed dannelse foregår på cykel i 2025. understøtte overflytningen af ture fra bil til cykel.

Der er også fortsat stor tilfredshed med København At nå målet i KBH2025 Klimaplanen om en maksi- som cykelby. Således tilkendegiver 97% af de ad- mal bilandel på 25 % vil indbefatte overflytning af spurgte, at de generelt er tilfredse med cykelbyen 323 mio. km årligt til øvrige transportformer, sva- København, 84% at de er tilfredse med mængden rende til en nuværende CO2-udledning på ca. af cykelstier og 77% at de er trygge når de cykler. 71.500 tons årligt (2018 tal, eksklusive udledning fra busser og motorcykler). En succes med udfordringer Stigningen i antallet af cyklister i København og den Fortsatte investeringer og nye værktøjer fortsatte befolkningstilvækst øger kampen om plad- For at imødekomme udfordringerne vedr. plads- sen, både på cykelstierne og i de omgivende by- mangel og CO2-reduktion, samt fastholde den po- rum. Der er allerede kapacitetsudfordringer på en sitive udvikling i cykeltrafikken, anbefaler Cykelre- række af de mest befærdede cykelstier, og i Indre degørelse 2019 en række initiativer til yderligere By og ved de store stationer er der ligeledes udfor- udbygning af kapaciteten på cykelstinettet og for dringer med utilstrækkelig cykelparkering og man- cykelparkering. gel på plads til øvrige byrumsfunktioner. Med Københavns Kommunes reducerede anlægs- Desuden er det indenfor det sidste år blevet lovligt, måltal er der dog lagt en umiddelbar dæmper på i en forsøgsperiode, at køre på blandt andet el-løbe- den fortsatte udbygning af cykelinfrastrukturen, hjul på cykelstierne. Den større variation i transport- idet 2/3 af den aktuelle anlægsportefølje pt. er sat i midler og rejsehastighed på cykelstierne skal derfor bero, heraf størstedelen af de projekter som i dag også håndteres i den fremadrettede planlægning modtager ekstern finansiering fra bl.a. Vejdirektora- og udbygning af byrum og cykelinfrastruktur. tets cykelpulje og trafikselskaber.

Med en forventning om, at cykeltrafikken vil stige I lyset af anlægsloftet peger cykelredegørelsen der- yderligere frem mod 2025, er det nødvendigt med for også på en række mindre, men omkostningsef- en fortsat udbygning af cykelinfrastrukturen hvis fektive initiativer. Disse forventes for relativt få mid- den positive udvikling skal fastholdes ler at kunne optimere brugen af den eksisterende cykelinfrastruktur i København og løse lokale udfordringer ifm. fremkommelighed, sikkerhed, tryghed og komfort for cyklister på tværs af hele byen.

CYKELPAKKE 2020 Investeringsniveau Forvaltningen har udpeget fire temaer og 16 initiati- Cykelredegørelsen omfatter investeringer for i alt

ver, som foreslås i forbindelse med forhandlingerne 155,04 mio. kr. Dertil kommer 17,45 mio. kr. i mulig om Budget 2020. ekstern medfinansiering, såfremt der afsættes den nødvendige egenfinansiering i Budget 2020. Pri- Initiativerne er valgt ud fra en vurdering af, hvad der serne er estimater, der vil blive præciseret i efterføl- giver størst effekt i forhold til at nå de politiske mål- gende budgetnotater. sætninger om at få flere til at cykle, herunder pend- lere på tværs af kommunegrænsen, fastholdelse af Den samlede udbygning af cykelinfrastruktur, cy- cyklister på trængselsramte strækninger, samt imø- kelparkering mv. frem mod 2025 vil omfatte et in- dekomme borgere, der oplever cykeltrafikken som vesteringsbehov på ca. 2,35 mia. kr. Dette forud-

utryg. sætter ekstern finansiering af større cykelparke- ringsanlæg i konstruktion på ca. 1 mia. kr. Statslig Et andet kriterium er sammenhæng og timing i for- puljestøtte samt private donationer på niveau med hold til andre indsatser, herunder muligheder for de sidste ti år forventes at kunne reducere de kom- ekstern medfinansiering i forbindelse med udbyg- munale investeringer til i alt 0,65 mia. kr. ningsaftaler, statslige puljer mv.

INITIATIVERNES PLACERING I CYKELPAKKE 2020

Cykelstier Supercykelstier Cykelparkering Lokale omkostningseffektive tiltag Eksisterende cykelstier og -ruter

TEMAER I CYKELPAKKE 2020 Initiativerne er inddelt i følgende fire temaer:

1: Cykelstier 3: Cykelparkering Fortsat udbygning af cykelstinettet er en forudsæt- Kapaciteten i den nuværende cykelparkering er ning for at kunne fastholde den nuværende cykel- presset, særligt i middelalderbyen og ved stationer. andel og er ligeledes afgørende for at tiltrække nye Derfor bør der etableres mere cykelparkering. Dette cyklister. Særligt udsigten til mere trafik og en fort- kan bl.a. ske ved at konvertere bilparkering til cykel- sat befolkningstilvækst nødvendiggør fortsat ud- parkering. Ligeledes kan der frigøres plads i eksiste- bygning af cykelstinettet. rende stativer ved at fjerne herreløse cykler.

2: Supercykelstier 4: Lokale omkostningseffektive tiltag Regionale Supercykelstier er afgørende for at over- Mindre tiltag såsom afmærkning, krydsforbedrin- flytte særligt de længere pendlerture på tværs af ger, genveje, sikre skoleveje for børn og unge, skilt- kommunegrænsen. Supercykelsti-samarbejdet ning mv. forventes at have god effekt pr. investeret omfatter 26 kommuner i Region Hovedstaden og krone. Der er derfor udvalgt en række tiltag inspire- sikrer gode forbindelser ind og ud af København. ret af dialog med de københavnske lokaludvalg.

OVERSIGT OVER INITIATIVER I CYKELPAKKE 2020 ANSLÅET PRIS EKSTERNE TILSKUD 1: CYKELSTIER 1.1. Cykelstier på Gadelandet 25,7 mio. kr. 1.2. Cykelgade på Nordre Frihavnsgade, anden etape 21,8 mio. kr. 1.3. Cykelstier på Valby Langgade 20,3 mio. kr. 1.4. Grønne Cykelruter 14,5 mio. kr. 1.5. Dispositionsforslag for øget cykelkapacitet på Torvegade 1,5 mio. kr. 1.6. Dispositionsforslag for cykelforbindelse ml. Grønttorvet og 3,0 mio. kr. 11,0 mio. kr. F.L. Smidth-området 1.7. Analyse af fremtidens cykelinfrastruktur som følge af nye mo- 0,4 mio. kr. bilitetsformer 2: SUPERCYKELSTIER 2.1. Egenfinansiering af Avedøreruten, Ørestadsruten og opgra- 15,9 mio. kr. 5,2 mio. kr. dering af øvrige eksisterende ruter 3: CYKELPARKERING 3.1. Cykelparkering ved trafikknudepunkter 3,5 mio. kr. 1,25 mio. kr. 3.2. Cykelparkering i handelsgader 10,0 mio. kr. 3.3. Håndtering af efterladte cykler 2,44 mio. kr. 3.4. Analyse af cykelparkering ved Højbro Plads og tællinger 4,0 mio. kr. Dialog om ekstern finansiering af efterfølgende anlæg 4: LOKALE OMKOSTNINGSEFFEKTIVE TILTAG 4.1. Lokale cykelforbindelser og genveje 12,3 mio. kr. 4.2. Sikre skoleveje og Sikker Cykelby 10,5 mio. kr. 4.3. Skiltning og afmærkning 4,5 mio. kr. 4.4. Trafikundervisning og fremme af cykling på bemandede le- 4,7 mio. kr. gepladser I alt 155,04 mio. kr. 17,45 mio. kr. De estimerede anlægsudgifter i redegørelsen er indledende overslag ekskl. risikotillæg og afledte driftsud- gifter, som vil blive præciseret yderligere ifm. udarbejdelsen af efterfølgende budgetnotater.

1. STATUS OG NØGLETAL

FLERE CYKLER OG FÆRRE KØRER I BIL Trængsel i den tætte by Cyklens andel af ture til og fra arbejde og uddannel- Stigningen i cykeltrafikken kan ses i kommunens tæl- se er fortsat stigende, fra 43 % i 2017 til 49 % i 2018. linger på veje, der krydser kommunegrænsen samt For alle ture er cyklens andel fortsat 28% ligesom i Søerne og Inderhavnen. Cykeltrafikken dominerer 2017, mens bilens andel af alle ture er steget fra 31 fortsat i Indre By, særligt i myldretidstrafikken, mens % til 32 %. Således skal cyklens andel af ture til og biltrafikken er svagt faldende. Til gengæld står bilen fra arbejde og uddannelse øges med 1 procentpo- for ca. syv gange flere ture end cyklen over kommu- int for at nå målet om 50 % i 2025, mens bilens an- negrænsen. Her er cykeltrafikken dog steget med del af alle ture skal reduceres med syv procentpoint 31% fra 2017 til 2018, hvor åbningen af fem nye Su- percykelstier siden 2016 må antages at have haft en for at nå målet om 25 % i 2025. særlig effekt. Med forbehold for en statistisk usikkerhed på op til seks procentpoint, ses en overordnet tendens med ANTAL KØRETØJER OG CYKLER, TALT ML. KL. 7-19 stigende cykelandel og faldende bilandel over en ti- 600.000 årig periode. Samme tendens ses ift., hvor mange Kommunegrænsen kilometer, der køres hhv. i bil og på cykel på en 500.000 hverdag. Her er tallet faldet fra 4,73 mio. km. i bil i 2017 til 4,71 mio. km. i 2018, hvor tallet for cykler 400.000 derimod er steget fra 1,39 mio. km. i 2017 til 1,44 Søsnittet (indre by) mio. km. i 2018. At overflytningen af ture fra bil til 300.000 cykel primært sker for ture til arbejde og uddannelse skyldes sandsynligvis cyklens rejsetidsfordel 200.000 ifm. trængsel i myldretiden. Kommunegrænsen 100.000

TURE TIL ARBEJDE OG ALLE TURE TIL, FRA ELLER I UDDANNELSE I KØBENHAVN KØBENHAVN 2018 2018

21% 6% 32% 27%

49% 28%

18% 19%

TURE TIL ARBEJDE OG UDDANNELSE I ALLE TURE TIL, FRA OG I KØBENHAVN 2009-2018 (%) KØBENHAVN 2009-2018 (%) 60 60

+11 ppt 50 50 2009-2018 -3 ppt 50% 2009-2018 40 Mål 2025 40

30 30

20 25% 20 -4 ppt +2 ppt Mål 2025 2009-2018 10 2009-2018 10

0 0 6 '09 '10 '11 '12 '13 '14 '15 '16 '17 '18 '19 '20 '21 '22'23'24'25 '09 '10 '11 '12 '13 '14 '15 '16 '17 '18 '19 '20 '21 '22 '23 '24 '25

Cyklisternes tilfredshed, tryghed og sikkerhed CYKLISTERNES TILFREDSHED 2018 Generelt er cyklisternes tilfredshed med cykelforholdene steget over de sidste ti år. Højest ligger København som cykelby 97% den generelle tilfredshed med København som cy- Mængden af cykelstier 84% kelby, samt med mængden og vedligeholdelsen af cykelstier. Her er tilfredsheden steget med næsten Vedligehold af cykelstier 73% 20 procentpoint siden 2008, en udvikling der må Cykelkulturens påvirkning 72% antages at skyldes vedvarende investeringer i nye på bylivet og bedre vedligeholdte cykelstier. Kombination af cykel og kollektiv transport 58%

Tilfredsheden med kombination af cykel og kollektiv Cykelstiernes bredde 56% transport ligger i 2018 på 58%, og er den kategori, Vedligehold af veje 37% som med fem procentpoint er steget mest siden sidste måling i 2016. Til gengæld er tilfredsheden Cykelparkering generelt 37% med cykelstiernes bredde faldet mest siden 2016, med seks procentpoint fra 62 % til 56 %. Tilfredshe- den med cykelparkering ligger generelt stadig lavt på 37 %. Disse tal antyder stigende pladsproblemer UDVIKLING I RELATIV RISIKO PÅ CYKEL I på både cykelstien og for cykelparkering. KØBENHAVN

Cyklisternes tryghed i trafikken er generelt stigende, og i 2018 angiver 77 % af cyklisterne, at de føler sig trygge i trafikken. Dette stemmer overens med, at cyklisternes risiko for at komme til skade er mere end halveret de sidste ti år. I takt med at sik- kerheden for særligt bilister forbedres, stiger cyklisternes andel af de alvorlige ulykker. Cyklister udgør nu 46 % af de alvorligt tilskadekomne i trafikken, med biler som den hyppigste modpart. I 2017 var der 81 alvorligt tilskadekomne cyklister og to dræbte i trafikken i København.

Utryghed som følge af trængsel, adfærd og hastighed afholder stadig en del fra at cykle. 46 % af forældre til skolebørn angiver at være utrygge ved deres børns skolevej, hvorimod 82 % af de børn, som cykler og går til skole, selv oplever deres skole- CYKEL- OG BILEJERSKAB 2008-2018 vej som tryg. (2008 = INDEKS 100)

Stigende bilejerskab Mens cykelejerskabet har ligget stabilt siden 2014 har bilejerskabet været stigende de sidste ti år og forventes fortsat at stige med yderligere 20.000 biler frem mod 2025. Dette kan til dels forklares med statslige afgiftslettelser.

Ligeledes påvirker mulighederne for gratis parkering også biltransporten positivt. Eksempelvis har 65 % af bilture over kommunegrænsen gratis privat parkering ved slutdestinationen.

Og endelig råder biler pt. over størstedelen af vejarealet, med 54 % afsat til kørebaner og 12 % til bilparkering i gadeniveau, mod eksempelvis 7 % til cykelstier og 1 % til cykelparkering.

UDVIKLING I NØGLETAL

Denne tabel viser udviklingen for forskellige nøgletal inkl. politiske målsætninger på cykelområdet, dels for de sidste ti år og i 2009 2017 2018 2020 2025 forhold til 2017. (*2008) (*2016) (mål) (mål)

Målsætninger

Alle ture på cykel og med kollektiv trafik (min. 2/3 del) (%) 57 62 60 >66,7 >66,7

Andel af alle ture til fods, på cykel og med kollektiv trafik (%) 65 69 68 75 Andel, der cykler til arbejde/uddannelse (%) 38 43 49 50 50 Andel af cyklende københavnere, der er trygge (%) 51* 76* 77 85 90

Alvorligt tilskadekomne på cykel 103 81 81** 0 0

Andel af PLUSnettet med tre baner (%) - 20 20 60 80

Reduktion i rejsetid på cykel (%) - 6* 9 10 15 Tilfredshed med cykelstiernes tilstand (%) 54* 71* 73 75 80

Tilfredshed med cykelkulturens påvirkning på atmosfæren og - 71* 72 75 80 bylivet (%) Tilfredshed med muligheden for at komme rundt i byen (%) - 69* 71 90

Tilfredshed med mulighederne for cykelparkering (%) 26* 37* 37 70 Øvrige nøgletal

Cyklede kilometer (mio. km. pr. hverdag) 1,17 1,39 1,44

Cyklede kilometer mellem hver alvorlig ulykke (mio. km) 3,8 5,7 -**

Hastighed på cykel, gennemsnit (km/t) 16,2* 16,3* 16,9

Cykelstier (km) 338* 379 382

Cykelbaner (km) 18* 33 33

Grønne Cykelruter (km) 41* 62 63

Supercykelstier i Region Hovedstaden (km) 0 167 167

Supercykelstier i Københavns Kommune (km) 0 35 35

Offentligt tilgængelige cykelparkeringspladser (1.000 stk) - 179 -

Cykelparkering: antal cykler i stativpladser (1.000 stk) - 99 -

Cykelparkering: antal cykler udenfor stativplads (1.000 stk) - 103 -

Cykelparkering: belægningsprocent hele byen (inkl. ladcykler) - 115% -

Cykelejerskab i København* 544.200 675.000 672.600

Indsamlede efterladte cykler 6.100 12.900 15.000

* Tallet opgøres kun hvert andet år, og dækker derfor 2008 i stedet for 2009 og 2016 i stedet for 2017. ** Tal for trafikulykker offentliggøres først senere på året, hvorfor kun tal for 2017 fremgår her.

2. INVESTERINGER OG ANLÆG 2018

GENNEMFØRTE INITIATIVER 2018

I det følgende oplistes de væsentligste resultater på cykelområdet i 2018 for hhv. anlæg, drift og udvikling.

Cykelstier Udvidelse af cykelstier Grønne cykelruter Broer Ophævet ensretning for cyklister Eksisterende cykelstier og -ruter

CYKELINFRASTRUTUR CYKELHÅNDTERING

I 2018 er der etableret: I 2018 er 15.000 efterladte cykler indsamlet, • 2,9 km ny cykelsti en stigning på 16 % sammenlignet med 2017. • 1,1 km cykelstiudvidelse Prisen per indsamlet cykel i 2018 er tillige redu- • 1,3 km Grøn Cykelrute ceret med 16 % sammenlignet med gennemsnit- • 600 cykelparkeringspladser i stativ tet for 2011-2017. • 19,6 km cykelsti genoprettet/renoveret

Parkeringsvagter på elcykel Amagerbrogade I 2018 blev der som del af omstillingssagen ind- I december 2017 blev Ny Amagerbrogade ind- købt nye elcykler, så Teknik- og Miljøforvaltningens viet med 1,43 km cykelstiudvidelser, 395 nye cy- parkeringsvagter kunne bytte elbilen ud med en kelparkeringspladser, 96 nye træer, 45 nye elcykel. Elcyklerne er lettere at komme rundt i byen bænke og 42 nye affaldskurve. på, de er nemmere at parkere, og giver mere fysisk aktivitet end at sidde i en bil. Samtidig forventes

omkostningerne til drift og indkøb at kunne reduceres.

Kronprinsessegade – cykling i begge retninger I 2018 blev ensretningen i Kronprinsessegade vendt for al trafik på strækningen fra Gothersgade til Sølvgade. En eksisterende cykelsti kunne bru- ges modstrøms, så cyklister nu kan cykle i begge retninger. Dermed skabes en bedre forbindelse Evaluering af Teknik- og Miljøforvaltningens mellem Indre By og Østerbro. transportplan Teknik- og Miljøforvaltningens transportplan er Kort efter åbningen er allerede talt 8.800 cykler en del af KBH2025 Klimaplan. I 2018 viser en ny på Kronprinsessegade per hverdag, hvilket svarer evaluering, at andelen af ture med diesel/ben- til en stigning af cykeltrafik på 70 % siden 2016. zinbiler i arbejdstiden er blevet halveret i perioden 2009-2016 samtidig med, at cyklens andel Projektet er en forsættelse af cykelstiprojekter i er steget med 22 %. Samlet set er forvaltnin- hhv. Bremerholm og i Gothersgade, hvor der i gens CO2-udledning fra transport reduceret 2013 ligeledes blev etableret modstrømscykel- med 177 tons årligt. stier. Her er der talt en stigning i cykeltrafikken på hhv. 45 % og 184 % siden 2013.

Gevinster for arbejdsgivere ved øget cykling I 2018 offentliggjorde Dansk Industri en analyse af de økonomiske gevinster, hvis cykeltrafikken Nye mobilitetsformer øges med 10 % i hovedstadsområdet. I 2018 blev der igangsat en forsøgsordning, som tillader kørsel med ‘speed-pedelecs’ (elcykler med Dette vil medføre 109.000 færre sygedage årligt, 45km/t) på cykelstierne. I januar 2019 blev det til- som vil spare private virksomheder for 60 mio. lige lovligt at benytte elektriske løbehjul, hover- kr., og offentlige virksomheder for 28 mio. kr. boards, monowheels mv. på cykelstierne. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst er på 467 mio. kr. årligt, når man indregner forde- Endelig er nye modeller for udlejningscykler og lene for den enkelte borger og sparede udgifter udlejningsløbehjul uden fast stamplads vundet til behandling. frem i en række byer over hele verden.

10 % øget cykeltrafik i hovedstaden vil desuden I den forbindelse forventes Teknik- og Miljøudval- reducere den samlede trængsel med 6 %, sva- get at træffe beslutning om retningslinjer for op- rende til et samfundsøkonomisk overskud på stilling af mindre udlejningskøretøjer i Køben- 184 mio. kr. årligt. Dette skyldes, at cykler er havns Kommune medio 2019. mere pladsbesparende sammenlignet med biler.

Budgetvedtagelser i 2018 Fremdrift ifm. anlægsloft I overførselssagen 2017-2018 (forår 2018) blev der Blandt de 224 cykelprojekter, der siden 2006 er beslut- samlet set afsat 89,9 mio. kr. til cykelrelaterede ind- tet og igangsat ifm. årlige cykelpakker, er 183 gennem- ført (82%). Der er samlet forbrugt i alt 595 mio. kr., satser, herunder 76,7 mio. kr. til Nordvestpassagen. I Budget 2019 (efteråret 2018) blev der bevilget syv mens de resterende 38 uafsluttede projekter har et samlet restbudget på 382 mio. kr. cykelprojekter til i alt 63,3 mio. kr., herunder cykelparkering, forbedrede cykelforhold på Strandbou- Som følge af det statslige måltal for kommunale anlæg levarden, Damhusdæmningen og Supercykelstien har en lang række af Teknik- og Miljøforvaltningens be- Roskilderuten, samt afsat 10 mio. kr. til Sikre Skole- vilgede anlægsprojekter måttet sættes i bero. 12 pro- veje. jekter er pt. i gang, og herudover er 26 projekter sat i bero, hvoraf 8 igangsættes i 2020 og 2021. De reste- I den forbindelse er der indgået aftale med DSB og rende 18 vil fortsat være sat i bero, heraf har de 11 eks- Movia om ekstern finansiering på 13,6 mio. kr. for tern medfinansiering. cykelparkering ved trafikknudepunkter samt med Også i fremtiden forventes anlægsmåltallet at be- Vejdirektoratet om statsstøtte på 3 mio. kr. til Roskil- grænse mulighederne for at eksekvere politisk bevil- deruten. gede midler til cykelområdet. De omfattende berosæt- telser forventes desuden at påvirke mulighederne for Det samlede beløb for cykelinvesteringer i 2018, fremtidig ekstern medfinansiering negativt. hvis tiltag der også målrettes øvrige trafikanter fraregnes, er på 153 mio. kr. Hvis eksterne tilskud med- BESLUTNING OM BEROSÆTTELSE, TEKNIK- OG regnes, er beløbet 170 mio. kr. MILJØUDVALGET 29. APRIL 2019

DRIFT OG VEDLIGEHOLD PÅ CYKELOMRÅDET 2018 Igangsættes i 2020 (MIO. KR.) - Damhusdæmningen v. Hyltebjerg Allé Vedligeholdelse af belægning på cykelstier, 10 - Nordvestpassagen løbende renovering - Cykelforhold Tingbjeg Husum - Rantzsausgade Vedligeholdelse af belægning på cykelstier, 7 genopretning (anlægsmidler) Igangsættes i 2021 Saltning og snerydning 9,1 - Følgeanlæg Ny Kongensgade (*) - Cykelsti Strandboulevarden syd KBH cykelhåndtering (udviklingsprojekt, 0,86 - Sikre skoleveje B17 anlægsmidler) - Cykelparkering ved stationer i samarb. m. DSB (*) Oprydning i parkerede cykler samt opmærk- 3,3 Fortsat berosat ning og afhentning af efterladte cykler Renhold af cykelstier (% af samlet timefor- 3 % - Fasanvejruten Supercykelsti (*) - Fællesaktiviteter på Fasansvejruten Supercykelsti (*) brug til renhold) - Cykelstier på Indiakaj - Følgeanlæg Udvidelser af cykelstien på Islands Brygge(*) . - Cykelsti Hillerødmotorvej og Farumruten Supercykelsti (*) - Roskilderuten Supercykelsti (*) - Bedre fremkommelighed for cyklister i Vendersgade - Fortov på Center Boulevard - Københavnerruten Supercykelsti (*) - Skiltning af tre nationale cykelruter(*) - Cykelprojekt Foranalyse vedr Refshalevej - Skiltning A-net + grønne ruter - Nedtællingssignaler for cykler - Cykelparkeringspladser ved Valby Station(*) - Cykelparkering i samarbejde med Movia(*) - Pulje til ca. 1.000 cykelparkeringspladser - Fællesaktiviteter på Helsingørruten Supercykelsti(*) - Medfinansiering af mindre konstruktion for cykelparkering ved Vanløse st.(*)

(*) = ekstern finansiering

3. FREMTIDIGE TILTAG OG UDFORDRINGER

FORTSAT POTENTIALE FOR OVERFLYTNING NYE MOBILITETSFORMER Cykler udleder ikke i sig selv CO2, men kan udgøre Cyklen opnår bedst sit fulde potentiale i samspil et attraktivt alternativ til motoriseret transport. Den med øvrige transportformer. Særligt kollektiv trafik, seneste markante stigning i cyklens andel af ture gang, delebiler og elbiler bidrager til de overord- antyder at dette potentiale endnu ikke er fuldt ind- nede mål for transportmiddelfordeling og CO2-ud- friet. Samtidig er de aktuelle tal behæftet med en ledning. Eftersom bilejerskab erfaringsmæssigt statistisk usikkerhed på op til 6 procentpoint, lige- medfører øget brug af bil, er det væsentligt at sikre som Metro Cityringens åbning i 2019 muligvis kan så gode alternativer til privat bilejerskab som mu- medføre overflytning af ture fra både bil og cykel til ligt. kollektiv. Det seneste år har en række nye mobilitetsløsninger Hvis målet om en turandel for biler på 25 % i 2025 vundet indpas og er blevet gjort lovlige. Det gælder skal nås, skal antallet af ture i bil reduceres med 7 bl.a. forsøgsordninger for speed-pedelecs (elcyk- procentpoint, svarende til 22% af de eksisterende ler, der kan køre op til 45 km/t) og el-løbehjul. De bilture. Kommunens egne tællinger viser, at der i nye mobilitetsløsninger rummer både muligheder 2018 blev kørt ca. 1,51 mia. km i København årligt. og udfordringer for den traditionelle cykeltrafik. Der Her vil en tilsvarende reduktion på 22% udgøre 323 er derfor brug for opmærksomhed på de nye mobi- mio. km årligt, som pt. står for en udledning på ca. litetsløsninger, herunder hvordan der kan skabes 71.500 tons CO2. Med andre ord vil en begræns- optimale synergier mellem nye og gamle transport- ning af biltrafikken være afgørende for det overord- former. Samtidigt er det vigtigt, at der skabes gen- nede mål om CO2-neutralitet i 2025. nemskuelige vilkår for de kommercielle aktører, der vil kunne bibringe dynamik til den fortsatte udvik- Cyklen som attraktivt alternativ til bilen ling af klimavenlige mobilitetsløsninger i Køben- Det øgede behov for overflytning af ture skal ses i havn. lyset af en overordnet vækst i trafikken som følge af befolkningstilvæksten, samt et stigende bilejerskab. INVESTERINGSBEHOV FREM MOD 2025 Skal vejtrafikkens CO2-udledning for alvor nedbrin- Den samlede udbygning af cykelinfrastruktur, cy- ges på trods af stigende trafikmængder, vil det kelparkering mv. frem mod 2025 forudsætter en in- være nødvendigt at påvirke forholdene for person- vestering på ca. 2,35 mia. kr. Dette tal er et gen- biltrafikken mere direkte, som supplement til for- nemsnit af hhv. minimums- og maximumsscena- bedring af de grønnere alternativer. rier på ca. 1,7 og 3 mia. kr., og forudsætter bl.a. ekstern finansiering af større cykelparkeringsanlæg i Dette kan ske gennem en vifte af konkrete tiltag, konstruktion. heriblandt omprioritering af pladsen, hastigheds- dæmpning, regulering af pris og udbud af bilparke- Cykelrelaterede in- Min. Max. Gnm.- ring mv. Mere omfattende tiltag såsom miljøzoner vesteringer frem scena- scenarie snit og trængselsafgifter vil afhænge af statslig accept. mod 2025, mio. kr. rie Cykelstipriorite- 1.100 1.800 1.450 Analyser vedrørende regulering og begrænsning af ringsplan biltrafikken indgår i igangværende analyser om- 2017-2025 kring trafiksanering af Indre By i forbindelse med Prioriteringsplan f. 600 2.700 1.650 Østlig Ringvej, analyser til belysning af scenarier for cykelp. 2018-2025 mindre biltrafik i middelalderbyen samt analyser i Øvrige indsatser 200 300 250 forbindelse med Bispeengbuen. Tiltag til regule- Ekstern finansiering -200 -1.800 -1.000 ring af vejtrafikken forventes desuden at indgå i af større cykelparke- Teknik- og Miljøforvaltningens forslag om initiativer ringsanlæg i kon- til realisering af KBH 2025 roadmap for 2021-2025, struktion som skal vedtages i 2020. 1.700 3.000 2.350

Endelig vil det være en forudsætning for at fast- Fraregnes allerede bevilgede midler fra 2017-2019 holde den nuværende høje cykelandel, at cykelsti- samt fortsat statslig puljestøtte og private donatio- nettet og cykelparkering fortsat udvides. Dette er ner på niveau med de sidste ti år, vil den resterende nødvendigt for at imødekomme stigende trængsel kommunale nettoinvestering ligge på 355-945 og pladsudfordringer på cykelstierne og i de mest mio. kr. fra 2020-2025, eller 61-236 mio. kr. årligt. befærdede byrum. 12

Udbygning af cykelinfrastrukturen Udbygning af cykelparkering De seneste ti år er der anlagt hhv. 44 km cykelsti, 22 Hvad angår cykelparkering er der de seneste ti år km Grønne Cykelruter og 167 km Supercykelstier anlagt 12.400 pladser. I Prioriteringsplan for cykel- (heraf 35 km i København), svarende til i alt ca. 10 parkering 2018 – 2025 er minimumscenariet km ny cykelinfrastruktur årligt. 26.000 nye cykelparkeringspladser i 2025. Dette forventes at kunne håndtere det forventede sti- I Cykelstiprioriteringsplan 2017-2025 indgår yderli- gende cykelejerskab som følge af befolkningstil- gere 35 km cykelstier, 52 km Grønne Cykelruter og vækst. I det mest ambitiøse scenarie, der også mar- 104 km Supercykelsti i København, svarende til en kant forbedrer tilfredsheden med cykelparkering og udbygning på i alt ca. 27 km årligt. Udbygningen af frigør areal til øvrige formål, indgår 71.000 cykelpar- Supercykelstinettet indgår som del af en overord- keringspladser, bl.a. i form af større anlæg i kon- net regional Visionsplan for Supercykelstier frem til struktion ved større stationer og i Indre By. 2040, hvoraf hovedparten for Københavns vedkom- mende er planlagt realiseret frem mod 2025.

ETABLERING AF CYKELSTIER OG -RUTER 2008-2025 (KM, AKKUMULERET) Samlet udbygning 2008-2025 140

120

100 80 60

20 - 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Mål 2025 Supercykelstier i København Cykelstier Grøn cykelrute

Adfærdspåvirkning og missing links ETABLERING AF CYKELPARKERING 2008- Gennemsnit, 2025 (1.000 STK PLADSER, AKKUMULERET) min./max.- I lyset af anlægsloftet vil det være hensigtsmæssigt scenarie i 2025 at supplere traditionelle cykelinvesteringer med 50 mere omkostningseffektive indsatser. De seneste ti 45 års investeringer kan udnyttes ved at investere i at 40 øge brugen af dem yderligere. Dette kan blandt an- 35 det ske gennem adfærdspåvirkende tiltag, informa- 30 25 tion om eksisterende infrastruktur, samt partnerska- 20 ber med relevante aktører. Nye tal viser bl.a. at hele 15 45 % af adspurgte københavnske cyklister ikke ken- 10 der til de regionale Supercykelstier, og 20 % kender 5 ikke til de Grønne Cykelruter. Her forventes relativt 0 billige informationsindsatser kombineret med skiltning at kunne øge brugen af de eksisterende ruter.

Langs de eksisterende dele af cykelrutenettet er der CYKELPAKKE 2020 desuden en række ’missing links’, i form af utrygge krydsninger, manglende cykelsti mv., som begræn- På de følgende sider beskrives forvaltningens fore- ser brugen af de øvrige dele af strækningen. Ved at slåede initiativer, som kan indgå i forhandlingerne udbedre disse punktindsatser kan en langt større om Budget 2020. del af ruten aktiveres. De 16 initiativer er grupperet i fire temaer: 1. Cykelstier 2. Supercykelstier 3. Cykelparkering 4. Lokale omkostningseffektive tiltag

Tema 1: Cykelstier

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. marts Cykelstiudvidelser er særligt relevante de steder, 2017 Cykelstiprioriteringsplan 2017-2025, som hvor cykeltrafikken allerede i dag skaber trængsel, fastlægger en række nye cykelstier samt cykelstiud- som medfører utryghed, nedsætter fremkomme- videlser. Ifm. planen modtog forvaltningen næsten ligheden og kan være kilde til konflikter. 10.000 borgerinputs til nye og bredere cykelstier. Ca. 1/3 af københavnerne angiver, at de vil begynde De Grønne Cykelruter er et særligt attraktivt og trygt at cykle mere, hvis cykelforholdene forbedres i form alternativ til de trafikerede veje, og er således centrale for at få især nye og utrygge cyklister til at cykle af flere og bredere cykelstier. mere. På Nørrebroruten er der observeret fire Anlæg af nye cykelstier kan bidrage til at øge tryg- gange så mange cyklende børn som på den paral- heden, fx på steder med mange børn, der cykler til lelle Jagtvej, og 59 % af københavnerne siger, at det og fra skole og institution. Generelt øges cykeltrafik- er vigtigt med Grønne Cykelruter væk fra store ind- ken med 15-20 % ved anlæg af ny cykelsti. faldsveje.

PLACERING AF INITIATIVER I TEMA 1: CYKELSTIER

Cykelstier Grønne cykelruter Cykelgader Bydækkende Foranalyser/dispositionsforslag 1.7 Analyse af fremtidens infrastruktur Eksisterende cykelstier og -ruter

INITIATIVER ANSLÅET PRIS 1.1. Cykelstier på Gadelandet 25,7 mio. kr.

1.2. Cykelgade på Nordre Frihavnsgade, anden etape 21,8 mio. kr. 1.3. Cykelstier på Valby Langgade 20,3 mio. kr. 1.4. Grønne Cykelruter 14,5 mio. kr.

1.5. Dispositionsforslag for øget cykelkapacitet på Torvegade 1,5 mio. kr. 1.6. Dispositionsforslag for cykelforbindelse ml. Grønttorvet og F.L. Smidth 3,0 mio. kr. 1.7 Analyse af fremtidens infrastruktur som følge af nye mobilitetsformer 0,4 mio. kr.

1.1 Cykelstier på Gadelandet Landsbyggefonden kan kun give infrastrukturstøtte, I Cykelstiprioriteringsplanen 2017 -2025 er der hvis afdelingerne Gadelandet og Husumgård er på planlagt cykelstier på Gadelandet. Der er især listen over udsatte boligområder på tidspunktet for problemer med hurtig kørsel samt dårlige Landsbyggefondens støttetilsagn. oversigtsforhold, og den opleves utryg for cyklister. Ombygningen af Gadelandet udføres i dialog med lokale interessenter. Udgangspunktet er, at der Umiddelbart nord for Gadelandet ligger de al- etableres cykelstier, gode krydsningsforhold, bil- mene boligafdelinger Voldparken (FSB), og parkering og gadetræer i en side og evt nye lysre- Kobbelvænget (AAB). På sydsiden af vejen lig- guleringer. Der forventes nedlagt op til 96 bilparke- ger de almene boligafdelinger Gadelandet ringspladser, samt fjernelse af op til alle træer, og (AAB) og Husumgård (FSB). De to afdelinger genplanting af nye. på sydsiden udgør tilsammen et udsat bolig- område, og er et ghettoområde ifølge statens ghettoliste. De to afdelinger vil blive hård ghetto i 2021, hvis der ikke inden da sker æn- dringer i beboersammensætningen. De to afdelinger er også optaget på statens liste over, hvilke boligafdelinger der kan søge støtte fra Landsbyggefonden til infrastruktur.

Landsbyggefonden er indstillet på at støtte en forbedret infrastruktur på boligafdelingernes arealer. Dette forudsætter, at kommunen også er villig til at bidrage ved at investere i forbedringer af trafikal infrastruktur på kommunale arealer. En opgradering af Gadelandet vil øge trafiksikkerheden, mens flere cyklende og gå- ende vil passere gennem området, hvilket vil skabe mere liv og dermed have en kriminal- præventiv effekt. Den øgede tryghed vil løfte en ellers udsat del af byen, og området vil få en bedre sammenhæng til den øvrige by.

GADELANDET

1.2 Cykelgade på Nordre Frihavnsgade, an- 1.3 Cykelstier på Valby Langgade den etape På dele af Valby Langgade mangler der cykelstier. Ifm. Budget 2018 blev der afsat 25,3 mio. kr. til Det drejer sig om to strækninger, den ene fra Gam- at etablere en cykelgadeløsning på Nordre Fri- mel Jernbanevej på tværs af Toftegårds Allé frem til havnsgade mellem Trianglen og Strandboule- Tingstedet. Den anden mellem Skolegade og An- varden. Det foreslås, at der afsættes midler til at nexstræde. Der planlægges ikke cykelstier mellem fortsætte cykelgadeløsningen på anden og sid- Tingstedet og Skolegade. De to nævnte delstræk- ste etape af gaden. Projektet har til formål at ninger indgår som højt prioriterede i Cykelstipriori- forbedre sikkerhed og fremkommelighed for teringsplan 2017-25. cyklisterne, så trafikken foregår på cyklernes præmisser. Nye cykelstier vil betyde at al bilparkering på de to

delstrækninger af Valby Langgade skal nedlægges Konkret vil projektet indsnævre vejprofilet så svarende til 50 – 60 bilparkeringspladser. hastigheden nedsættes, udvide fortovene, samt etablere yderligere cykelparkering, så det Fra lokal side er der påpeget problemer med, at modsvarer behovet. Endvidere vil der ske en venstresvingende biler til Toftegårds Allé blokerer udvidelse af bredden på parkeringsbåndet fra for ligeudkørende cyklister og biler, der skal mod nuværende 2,0 meter til ca. 2,5 meter. Dette Tingstedet. Valby Langgade er også en utryg skole- giver mulighed for en mere fleksibel anven- vej. delse af arealet.

Med de to delprojekter vil der være sammenhæn- Projektet skal koordineres med projektet Sky- gende cykelstier på praktisk taget hele Valby Lang- brudssikring af Strandboulevarden, da disse gade. På den centrale del omkring Tingstedet vil projekter anlægges i samme område. Der kan der dog fortsat være den nuværende trafikdæm- opnås synergi mellem anlæg af 1. og 2. etape pede løsning på en kortere strækning. ved at projekterne kan udføres med samme rådgiver og entreprenør, såfremt der afsættes midler til 2. etape ifm. Budget 2020.

Som tilkøb til cykelgadeløsningen kan det væl- ges at omdanne Melchiors Plads og Victor Bor- ges Plads, til hhv. 7,5 mio. kr. for hver pladsom- dannelse, hvilket vil forbedre bylivet og gadens begrønning.

VALBY LANGGADE

NORDRE FRIHAVNSGADE, ANDEN ETAPE

Initiativ Eksisterende

1.4 Grønne Cykelruter 1.4.2 Foranalyse af udvidelse af Danshøjbroen I dag er 63 km ud af 115 km af det Grønne Cykelru- De tre eksisterende Grønne Cykelruter, Nørrebroru-

tenet allerede etableret, men en længere række ten / ”Den Grønne Sti”, Carlsbergruten og Valbyru- strækninger af god kvalitet er i dag ikke tilgænge- ten kan ved at udvide Danshøjbroen til cykelbro (i lige grundet ’missing links’ på cykelrutenettet. Disse dag kun fodgængerbro) blive koblet sammen med initiativer er derfor udvalgt med henblik på at ud- Vigerslevruten og Danshøjruten. En sådan udvi- bedre ’missing links’ og opgradere standarden på delse vil således få de eksisterende Grønne Cykelru- eksisterende ruter, hvorved større dele af det sam- ter i området til at hænge langt bedre sammen og lede rutenet aktiveres. medføre en øget cykeltrafik i områderne omkring broen. Broen er meget stejl og udgør den eneste 1.4.1 Opgradering af missing links på krydsningsmulighed af ringbanen mellem Valby

Amagerruten Langgade og Vigerslev Alle (1,2 km). Selve broen Der pågår en del anlægsarbejder på den nordlige ejes af Banedanmark, mens ramperne ejes af Kø- del af Amagerruten med bygningen af Lille Lange- benhavns Kommune. Det forslås at gennemføre en bro og bebyggelsen af Faste Batteri. Dermed vil ini- forundersøgelse af mulighederne for at udvide tiativet til yderligere forbedringer sikre et mere broen eller etablere en ny bro. sammenhængende forløb, som forbinder Amager- ruten med Havneringen og Christianshavnsruten. Forvaltningen vurderer, at broudvidelsen, hvis den realiseres, vil kunne give 4.000-6.000 brugere på Der foreslås mindre forbedringer, hvor ruten kryd- de tilstødende cykelruter.

ser Amager Fælledvej, Amager Boulevard og Verm- landsgade. Der indgår etablering af en dobbeltret- tet sti på en del af banetracéet langs Kløvermarken, fra Laplandsgade til Raffinaderivej. Fra krydset Prags Boulevard/Raffinaderivej etableres en cykelsti til Amagerruten, der løber langs med Ved Amager- banen.

Efterfølgende udestår kun en grøn cykelrute langs

Uplandsgade fra Vermlandsgade til Laplandsgade og en forbedring af cykelforholdene på Svinget. Forvaltningen vurderer, at en sammenhængende nordlig del af Amagerruten har et potentiale på 6.000-8.000 daglige cyklister.

AMAGERRUTEN DANSHØJRUTEN

Initiativer Eksisterende Planlagt

1.4.3 Foranalyse af nordlig udvidelse af Havnerin- 1.5 Dispositionsforslag for øget cykelkapacitet gen på Torvegade

Udvidelse af den eksisterende Havnering mod I Cykelstiprioriteringsplan 2017-2025 er Torvegade nord, vil gøre Havneringen mere attraktiv og til- den strækning, hvor langt flest borgere ønsker cy- trække flere brugere, og vil samtidig bidrage til at kelstien udvidet. øge kvaliteten af de nye byudviklingsområder på begge sider af havneløbet og gøre disse områder I 2018 færdedes 34.100 cykler og 25.900 køretøjer endnu mere attraktive både for københavnere og på Torvegade på et hverdagsdøgn, og i den mest besøgende. befærdede time i morgenmyldretiden var tallet 4.450 cykler og 1.900 køretøjer. Den høje koncen- Borgerrepræsentationen har den 30. november tration af cykler er en særlig udfordring, idet cykel-

2017 vedtaget en nordlig udvidelse af Havneringen, stien kun er 2,1 meter bred. herunder at forvaltningen skal udarbejde et bud- getnotat om en foranalyse af opgradering af den Der er behov for en detaljeret undersøgelse af mu- nordlige del af Havneringen. Foranalysen vil kvalifi- lighederne for kapacitetsoptimering på stræknin- cere det præcise ruteforløb samt de nødvendige gen vist på nedenstående kort. Det foreslås derfor, anlægstiltag, herunder udfordringer og bindinger. at der udarbejdes et dispositionsforslag med pri- mært fokus på forbedret fremkommelighed for cyk- Foranalysen omfatter en analyse af mulighederne lister, busser og fodgængere (der alle er pladsbe- for at udvide Havneringen til hhv. Nordhavn og på sparende i forhold til biler) under hensyn til de

sydsiden af havneløbet på Holmen og Refshaleøen. mange byrumsmæssige interesser. Dermed for- Planerne vil medtage planer for Lynetteholm i rute- ventes den samlede fremkommelighed på tværs af forløbet. Analysen er opdelt i to etaper, vist med alle transportformer at øges, selvom biltrafikken må grøn og blå på kortet. forventes at få forringet fremkommelighed eller fastholde den nuværende fremkommelighed.

Dispositionsforslaget bygger videre på ideoplæg, HAVNERINGENS NORDLIGE UDVIDELSE fra Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 (vedtaget i TMU 24. august 2015).

Samtidig forventes realisering af genopretning, skybrud, signaloptimering og fysiske justeringer ifm. trafiksikkerhed, som i øvrigt afventer en samlet løsning for strækningen og for Christianshavns Torv. På den måde nedbringes gener grundet vej- BYUDVIKLING arbejde samt den samlede anlægspris, sammenlig- LYNETTEHOLMEN net med realisering af tiltagene som separate projekter.

TORVEGADE OG TRAFIKALE SAMMENHÆNGE

Analyse af middelalderbyen Centrale cykelforbindelser Lokal trafikafvikling

1.6 Dispositionsforslag for cykelforbindelse 1.7 Analyse af fremtidens infrastruktur som mellem Grønttorvet og F.L. Smidth-området følge af nye mobilitetsformer

Der skal skabes forbindelser på tværs af nye bydele De sidste par års udbredelse af nye mobilitetsfor- i Valby, det centrale Valby og Folehaven, Valby Id- mer såsom speed-pedelecs, elektriske løbehjul, rætspark og Valbyparken i syd med den kom- skateboards og monowheels mv., såkaldt ’mikromo- mende badestrand. En ny cykel- og gangforbin- bilitet’, på cykelstierne, stiller nye krav til afviklingen delse vil kunne forbinde F.L Smidth-området med af cykeltrafikken. De nye typer køretøjer skaber Grønttorvet og dermed skabe denne forbindelse. større spredning i rejsehastighed og kan udgøre så- Der er indgået udbygningsaftaler med DSB og FB- vel positive potentialer for overflytning af ture fra fx Gruppen A/S (Nu ”Ny Valby Udvikling”) om etab- bil, såvel som risici ifm. reduceret tryghed, sikker- lering af cykelforbindelsen. hed og fremkommelighed for eksisterende cykli-

ster. Der er gennemført en forundersøgelse, som viser to forslag til krydsning af jernbanesporene – en Desuden kan udbredelse af mindre udlejningskøre- overføring og en underføring. Grundet beliggen- tøjer uden fast stamplads ligeledes medføre både heden i et højtrafikeret banelegeme (både Øre- potentialer for overflytning af nye ture, såvel som sundstog og Ringstedbanen) og med anlægsar- kapacitetsudfordringer ifm. uhensigtsmæssig op- bejder i forurenet jord, er der behov for yderligere stilling i byrummet. omfattende analyser i form af blandt andet geo- tekniske undersøgelser (jord og vand) og model- Dog vides der endnu ganske lidt om omfanget af simuleringer i forbindelse med grundvandsænk- disse potentialer og risici, idet der kun er ganske få ning, som skal kvantificere og kvalificere de bety- erfaringer fra lignende byer med høje mængder af delige risici forbundet med projektet. Endvidere cykeltrafik og højt privat cykelejerskab. skal ønsker til mulige løsninger afklares og afdæk- kes i dialog med Banedanmark. Den stigende cykeltrafik medfører i sig selv træng- sel på en række af de mest befærdede korridorer i Medfinansiering fra DSB (1 mio. kr.) og FB-Grup- myldretiden, og med introduktionen af nye mobili- pen A/S (10 mio. kr.) bortfalder ved udgangen af tetsformer vil dette kun afholde mere uerfarne cyk- 2019, hvis ikke der er givet (planlægnings-) bevil- lister fra at vælge cyklen. Udvidelse af cykelstier og ling til en forbindelse. Dette forslag vedrører mid- optimerede krydsdesign og signalprogrammer kan ler til udarbejdelse af en udvidet foranalyse. bidrage til at løse disse udfordringer, men der er også behov for at udvikle nye løsninger som kan forbedre forholdene ved en fortsat mere uensartet trafik på cykelstien.

Derfor foreslås det at igangsætte en analyse, som skal kortlægge de fremtidige behov for nye infra- strukturløsninger som følge af udbredelsen af nye

MELLEM GRØNTTORVET OG F.L. SCHMIDTH mobilitetsformer. Analysen vil bl.a. beskrive:

• Best case / worst case scenarier for udbredelse af mikromobilitet, herunder konsekvenser for

bl.a. overflytning af ture fra bil / cykel samt pri- vatejet cykel / udlejningskøretøj; pladsoptime- ring i byrummet; trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed på cykelstierne; sundhed ifm. fysisk aktivitet;

• Ideoplæg til nye infrastrukturløsninger med henblik på at imødekomme yderligere stignin- ger i trafikken på cykelstinettet samt større vari- ationer i rejsehastighed, eksempelvis overha- lingsbaner, sekundært ’roligt’ cykelnet parallelt

med cykelstinettet, variable vejfunktioner hen over døgnet, mv.

Tema 2: Supercykelstier

Det regionale net af Supercykelstier skabes i sam- Længden af cykelturene på Supercykelstierne er i arbejde med 26 kommuner og Region Hovedsta- gennemsnit 11 km., og flere af brugerne nævner muligheden for at kombinere transport og motion i en den. Der er i dag seks Supercykelstier i Køben- havn, og yderligere tre ruter forventes at blive ind- travl hverdag som motivation til at pendle længere viet i 2019-2020. Supercykelstier styrker pendling på cykel. på tværs af kommunegrænser, særligt de længere ture. Overflytning af ture ind og ud af byen fra bil Et fuldt udbygget Supercykelstinet på 746 km i til cykel er særligt relevant, idet bilen pt. står for ca. 2045 vil være blandt de mest rentable infrastruktur- syv gange flere ture end cyklen. projekter i Danmark med et samfundsøkonomisk af- kast på 11 pct., svarende til 5,7 mia. kr. Det forventes

Nylige evalueringer af de seneste fem indviede at give 6 mio. ekstra cykelture og 1 mio. færre bilture årligt, samt 40.000 færre sygedage og 1.500 færre Supercykelstier viser, at cykeltrafikken er steget med 23 %, og at 14 % af de nye cyklister er tidli- ton CO2 pr år i regionen. gere bilister.

PLACERING AF INITIATIVER I TEMA 2: SUPERCYKELSTIER

Initiativer Eksisterende Kommende Planlagt

INITIATIV ANSLÅET PRIS FORVENTET STATSLIGT TILSKUD 2.1. Egenfinansiering af Avedøreruten, Ørestadsruten og opgra- 15,9 mio. kr. 5,2 mio. kr. dering af øvrige eksisterende ruter

2.1.1 Egenfinansiering af Avedøreruten 2.1.3 Opgradering af udvalgte steder på øvrige ek- Avedøreruten er en attraktiv Supercykelsti, som gi- sisterende ruter ver cykelpendlere mulighed for at cykle i eget tracé På de nuværende Supercykelstier er det ikke alt der i grønne omgivelser fra Slusen til Avedøre Holme lever op til konceptet for Supercykelstier, idet en- og videre til Gammel Køge Landevej, hvor Supercy- kelte steder på ruterne fortsat opleves utrygge eller kelstien Ishøjruten forløber. 4,6 km af ruten forløber svært fremkommelige. i København og forbinder vigtige erhvervs- og bo- ligområder både i Hvidovre og København. På Ishøjruten foreslås det at forbedre krydset mellem Vigerslev Alle og Toftegårds Alle med henblik Projektet indebærer forbedrede cykelforhold blandt på at øge trygheden for brugerne af Ishøjruten og andet ved motorvejsbroen samt etablering af ny andre cyklister i krydset. På Gl. Køge Landevej er der belysning og opgradering af eksisterende belys- nogle krydsninger af sideveje som det også foreslås ning i det omfang, det er muligt i forhold til fred- at gøre mere trygge og sikre. Der sker også andre ning, samt en generel forbedring af cykelforhol- mindre forbedringer ligesom der også opsættes et dene. cykelbarometer på strækningen.

I oplandet til Avedøreruten bliver der hver dag fore- Farumruten er indviet, og siden er der løbende sket taget ca. 10.000 pendlerture på mellem 4-30 km. forbedringer, ligesom der er bevilget midler til for- Ca. 3.500 af disse foretages i dag på cykel, og det bedringer langs Hillerødmotorvejen (projektet er forventes at mellem 20 og 50 % daglige ture vil pt. sat i bero pga. anlægsloftet). kunne overflyttes til cykel som følge af projektet. I Gothersgade er cykelstien udvidet i den ene side Vejdirektoratets ”Pulje til fremme af cyklisme” har af vejen mellem Kronprinsessegade og Søtorvet, og givet tilsagn om at finansiere 2,8 mio. kr., under for- i regi af dette projekt udarbejdes et dispositionsfor- udsætning af at Københavns Kommune afsætter slag for udvidelse i den side der udestår. egenfinansiering på ca. 5,4 mio. kr. i 2019. Med initiativet foreslås desuden at anlægge ny cy- 2.1.2 Egenfinansiering af etablering af Ørestads- kelbane mellem Borgergade og Adelgade, hvor der tidligere var at busstop, og dermed er der cykelsti ruten Ørestadsruten betjener et af Københavns største eller cykelbane på hele Gothersgade. Åbningen af byudviklingsområde med mange tusinde arbejds- Inderhavnsbroen har medvirket en stigning af cy- pladser og boliger. Allerede nu bor der mange i keltrafikken på dette stræk. Dette kan bl.a. ses ved at Ørestad og antallet stiger til godt 30.000 i løbet af rejsehastigheden er faldet i takt med øget trængsel de kommende år. på cykelstien, hvilket skærper behovet for øget kapacitet på strækningen. Projektet indeholder fysiske tiltag til mindre opgra- deringer af eksisterende forhold på Ørestad Boule- vard til bedrer standard samt en række andre un- derstøttende aktiviteter over for virksomheder og borgere i området.

Ørestadsruten har fordel af at ligge langs et byud- viklingsområde i kraftig vækst, hvor både ansatte og indbyggere må forudsættes at være mere påvirke- lige overfor vaneændringer i kraft af nyt arbejde og ny bolig, ligesom der er gode muligheder for at indgå i et tæt samarbejde med boligforeninger, grundejere og virksomheder angående mobilitet- sindsatser.

Vejdirektoratets ”Pulje til fremme af cyklisme” har givet tilsagn om at finansiere 2,4 mio. kr., under for- udsætning af at Københavns Kommune afsætter 4 mio. kr. i egenfinansiering i 2019.

Tema 3: Cykelparkering

Der er behov for at imødekomme det stigende antal Tilfredshed med cykelparkering 2018 cykler i byen og øge københavnernes tilfredshed 70 % med mulighederne for cykelparkering ved at an- Mål 2025 lægge flere cykelparkeringspladser. Cykelparkering generelt 37% Kun 37 % af de cyklende københavnere er pt. tilfredse med muligheden for cykelparkering i byen. Ved boligen Målet i Fællesskab København er 70 % tilfredse i 79% 2025. Tilfredsheden er særligt lav ifm. cykelparkering ved stationer og ved butikker. Ved arbejdsplads 73%

Der er i 2017 talt 100.000 cykler parkeret udenfor Ved stationer 35% stativ på offentligt tilgængeligt areal, og det samlede antal cykler i byen forventes at stige med Ved butikker 27% 100.000 frem mod 2025.

PLACERING AF INITIATIVER I TEMA 3: CYKELPARKERING

Bydækkende 3.1.4 Cykelparkering v. busstop Ved trafikknudepunkter 3.3 Håndtering af efterladte cykler 3.4.2 Opfølgende cykelparkeringstællinger På handelsgader 3.4.3 Supplerende fodgængertællinger Foranalyser

INITIATIV 2019 ANSLÅET PRIS FORVENTET TILSKUD 3.1. Cykelparkering ved trafikknudepunkter 3,5 mio. kr. 1,25 mio. kr. 3.2. Cykelparkering i handelsgader 10,0 mio. kr. 3.3. Håndtering af efterladte cykler 2,44 mio. kr. 3.4. Analyse af cykelparkering ved Højbro Plads og 4,0 mio. kr. Dialog om ekstern finansiering

tællinger af efterfølgende anlæg

3.1 Cykelparkering ved trafikknudepunkter Den indledende fase skal grundlag for en mere om- Anlæggelsen af cykelparkering ved trafikknudepun- fattende omdannelse af Christianshavns Torv, hvor ker er af betydning for udbygningen af den sam- der skal skabes bedre forhold til cykelparkering over lede kapacitet for cykelparkering i København. Sam- og under jorden, suppleret med en ny elevator og tidig forbedrer det grundlaget for flere kombinati- ombygning af indgangen til cykelkælderen fra onsrejser. Derfor foreslås følgende tiltag: Dronningensgade.

3.1.1. Københavns Hovedbanegård Den fremtidige plan for forbedring af cykelparke- Hovedbanegården har i dag ca. 2.000 parkerings- ring ved Christianshavn Station, vil samtidig kunne pladser. Ifølge Prioriteringsplan for cykelparkering danne grundlag for forbedring af cykelparkering er der et behov for 7.500 parkeringspladser i 2025. ved andre metrostationer i København

Det anbefales derfor, at der sammen med DSB 3.1.3. Forbedret cykelparkering ved Vestamager igangsættes en undersøgelse af finansieringsmu- Station ligheder for at øge cykelparkeringskapaciteten på Vestamager Station er karakteriseret af at være en Københavns Hovedbanegård ved Tietgensbroen højbanestation i et byudviklingsområde. Antallet af med en kapacitet på 2.000 nye cykelparkerings- parkerede cykler er i stærk vækst som følge af de pladser. Denne løsning vurderes at være mest at- mange nye beboere og arbejdspladser omkring traktiv for brugerne, da cykelparkeringen vil give di- stationen. rekte adgang til togperronerne.

Metroselskabet og Københavns Kommune har i Københavns Kommunes og DSB’s muligheder for 2018 gennemført et pilotforsøg, hvor der er opsat egenfinansiering af løsningen, der estimeres til ca. toetagers cykelstativer ved stationen. Herved er den 100-200 mio. kr., antages at forudsætte ekstern fi- eksisterende parkeringskapacitet udvidet med ca. nansiering fra tredjepart. Derfor foreslås det at 100 flere cykelparkeringspladser. Stativerne blev igangsætte en analyse, der skal afdække mulighe- opsat sidst i august 2018. Initiativet er løbende ble- derne for at tiltrække ekstern finansiering. vet evalueret, og det konstateres, at cykelstativerne Initiativet bygger videre på tidligere dispositions- ikke tilstrækkeligt reducerer den andel af cykler, forslag fra 2011. som parkeres uden for cykelstativerne.

Resultaterne af analysearbejdet forventes at kunne Der er derfor på Vestamager Station fortsat behov anvendes på andre cykelparkeringsprojekter ved for at udvide kapaciteten og se på løsninger, hvor Hovedbanegården og ved øvrige stationer i Køben- passagerne lettere kan skifte mellem cykel og me- havns Kommune. tro. Dette vil kunne ske ved at etablere yderligere cykelparkering på græsarealet bag stationen mod- 3.1.2. Forbedret cykelparkering ved Christians- sat Ørestad Boulevard. Desuden skal der afprøves havn Station (indledende fase) nye cykelparkeringskoncepter, der optimerer areal- I samarbejde med Metroselskabet vil Københavns forbruget til parkering og parkering til eksempelvis Kommune udarbejde en plan for en forbedring af ladcykler. cykelparkeringen på Christianshavn Station, der i fremtiden vil være Danmarks 10. I samarbejde med 3.1.4. Cykelparkering ved busstoppesteder Metroselskabet vil Københavns Kommune udar- I samarbejde med Movia forbedres faciliteter for cy- bejde en plan for en forbedring af cykelparkeringen kelparkering ved op til 10 centrale busstoppesteder på Christianshavn Station, der i fremtiden vil være i yderkanten af Københavns Kommune. Initiativet Danmarks 10. største station. indebærer etablering af 100-200 nye cykelparkeringspladser og opsætning af realtidsinformations- Planen skal medvirke til at sikre forbedret adgangs- systemer målrettet cyklister. Udbygningen vil skabe forhold til og opgradering af cykelkælderen ved en bedre sammenkobling af den regionale cykelin- Dronningensgade. Samtidig igangsættes der en infrastruktur/Supercykelstierne og S-busnettet. formationsindsats, der skal gøre opmærksom på de eksisterende cykelparkeringsmuligheder ved cykel- Eftersom busstoppesteder ligger indenfor kommu- kælderen. nens ansvarsområde, har Movia ikke mulighed for at medfinansiere anlægsmæssige forbedringer.

I stedet vil Movia sammen med Københavns Kom- Forslag om opsætning af yderligere cykelparkering mune bidrage med en analyse af hvilke specifikke i middelalderbyen, hvor behovet er mest markant, busstoppesteder i yderkanten af Københavns Kom- afventer pt. politiske beslutninger om analyser af mune, der kan drage størst nytte af bedre cykelpar- trafikal fredeliggørelse af middelalderbyen samt keringsfaciliteter og realtidsinformationssystemer, retningslinjer for opstilling af mindre udlejningskø- herunder placering i området, løsningstype samt retøjer. fremtidigt omfang for kombinationsrejser mellem cykel og bus. 3.3. Håndtering af efterladte cykler Der står i dag cirka 32.000 efterladte cykler i Køben- Konkrete eksempler på potentielle busstoppesteder havn og hvert år efterlades yderligere ca. 10.000 cyk- er Vibenshus Runddel og Husum Torv, hvor S-bus- ler. De efterladte cykler mindsker fremkommelighe- stoppestederne krydses af Supercykelstier. den i byen, blandt andet ved at spærre for cykelparkeringspladser. 3.2. Cykelparkering i handelsgader Kun 27 % af cyklende københavnere er tilfredse Forvaltningen indsamler i dag cirka 15.000 efterladte med cykelparkeringsmulighederne ved butikker i cykler om året. Indsatsen er i dag effektiviseret, så der København. I gader med udbredt handelsliv er bliver indsamlet 90 % flere cykler om året i forhold til manglende cykelparkering en udfordring for kun- gennemsnittet i perioden 2011-2015. Det skyldes im- der, såvel som for gående, cyklende og butiksinde- plementeringen af en lærende algoritme i det digitale haverne. Derfor foreslås det at forbedre cykelparke- cykelregistreringssystem, som guider medarbej- ringen i en række af disse gader ved opsætning af derne hen til de steder i København, hvor der histo- cykelparkering på fortove, og ved at nedlægge bil- risk set er flest efterladte cykler. parkering til fordel for cykelparkering på vejarealet. Med den nuværende driftsindsats vil der dog stadig En nylig analyse fra Frederiksberg Kommune påpe- stå 8.500 efterladte cykler i byen i 2025. Samtidig kø- ger, at cyklister udgør 38 % af de handlende på res samtlige indsamlede cykler til Københavns Kom- kommunens handelsstrøg, fodgængere udgør munes og Københavns Politis lager på Amager, hvil- 36%, mens besøgende i bil udgør 15 %. Holdes det ket medfører meget transporttid. Det foreslås derfor gennemsnitlige forbrug per bilist vs. cyklist op at igangsætte følgende tiltag med henblik på at inten- imod pladsbehovet for en parkeret bil, vil konverte- sivere og effektivisere indsatsen: ring af én bilparkeringsplads til seks cykelparkeringspladser i princippet kunne generere 3,5 gange • Intensivering af indsamlingen af efterladte cyk- øget omsætning. En analyse af københavnernes ler i form af to ekstra årsværk med henblik på indkøbsvaner fra 2012 viser tilsvarende tal for cykli- indsamling af i alt 5.000 ekstra efterladte cykler. ster og bilisters forbrug i københavnske butikker. • Effektivisering af den eksisterende indsats med Der foreslås anlæg af mellem 800 - 1.200 cykelpar- yderligere 15 % frem mod 2025. Dels vil der kering på: blive etableret decentrale opbevaringssteder,

• Nørrebro (op til 400 pladser i gaderne omkring som vil medføre, at cyklerne transporteres over Sankt Hans Torv og Stefansgade, samt i Blå- kortere afstande. Derudover vil yderligere effek- gårdsgade, Ravnsborggade og Ryesgade) tiviseringstiltag i indsamlingen blive udviklet og • Vesterbro (op til 400 pladser ved Sønder Bou- implementeret, eksempelvis differentierede tids- levard og i Kødbyen) punkter for opmærkning, således at opmærkning • Indre By (op til 250 pladser i Nansensgade og af cykler sker, når færrest cykler er parkerede, for omkringliggende gader) at undgå unødig afmærkning af ikke efterladte • Østerbro (op til 150 pladser på Østerbrogade cykler. Dette vil kræve et halvt årsværk til projekt- og omkringliggende gader) ledelse.

Det præcise antal cykelparkeringspladser i de en- Ved gennemførelse af disse tiltag vurderes det, at ef- kelte bydele fastlægges endeligt under projekterin- terslæbet på indsamling af efterladte cykler vil være gen. Opsætningen af mellem 800 - 1.200 nye cykel- indhentet primo 2025 med det nuværende driftsni- parkeringspladser forudsætter konvertering af op til veau. Herefter vil forvaltningen udelukkende skulle 100-150 bilparkeringspladser, da der er begrænset indsamle de cykler, der årligt efterlades, indenfor den ledige arealer til ny cykelparkering. Det præcise an- ordinære driftsramme. tal nedlæggelser fastlægges endeligt under projek- teringen og kræver politiets samtykke. 24

3.4. Analyse af cykelparkering ved Højbro 3.4.2. Opfølgende tællinger af kapacitet og behov Plads og tællinger for cykelparkering 2020-2021 Der er vigtigt, at Københavns Kommunes investe- Forvaltningens viden om behovet for cykelparke- ringer i cykelparkering foregår på et så validt og op- ring baserer sig primært på en bydækkende optæl- lyst grundlag som muligt. Derfor skal der gennem- ling foretaget i 2017 forud for Prioriteringsplan for føres analyser og tællinger af vilkår, muligheder og cykelparkering 2018 - 2025. behov ifm. den fortsatte udbygning af cykelparkering. Eftersom cykelparkering antages at variere over døgnet og på tværs af ugedage og årstider, vil det 3.4.1. Foranalyse af cykelparkering og byrum ved være hensigtsmæssigt at foretage opfølgende tæl- Højbro Plads linger på samme måde som forvaltningens løbende Der er et stort cykelparkeringsbehov i middelalder- kortlægning af bilparkering. Dette vil styrke forvalt- byen, og det er generelt vanskeligt at skabe tilstræk- ningens datagrundlag for cykelparkering og bi- kelig kapacitet i de smalle og historiske byrum. Et drage til en mere målrettet og effektiv planlægning større cykelparkeringsanlæg i konstruktion primært og administration fremover. under jorden vurderes derfor at være en attraktiv løs- ning, som vil frigøre værdifuldt overfladeareal i cen- Tællingerne vil fokusere på steder med høj koncen- trale byrum, der i stedet kan udformes som attraktive tration af cykler og vil blive udført to gange på et byrum med mulighed for ophold og aktiviteter samt døgn med henblik på at kortlægge beboeres, med- flere træer/begrønning. arbejderes og besøgendes parkering. Denne tæl- ling vil gennemføres i 2020 og igen i 2021. Derud- Området omkring Højbro Plads indgår i Prioriterings- over udvælges 25-40 typiske steder som stikprøver plan for cykelparkering som ét af de byrum i middel- til kortlægning af kundeparkering og parkering ifm. alderbyen, hvor det anbefales at etablere cykelparke- kultursteder og feststeder, der ligesom områder ring i konstruktion under jorden, bl.a. for at frigøre med lavt cykelparkeringsbehov kun vil blive talt i plads i byrummet. Forvaltningen er i dialog med pri- 2020. vate aktører i området, der har henvendt sig med øn- ske om i fællesskab at etablere en bedre sammen- 3.4.3. Supplerende fodgængertællinger hæng mellem Amagertorv og Højbro Plads både vi- Cykelparkering er tæt knyttet til fodgængertrafik, suelt og fysisk. Private aktører har udvist interesse for idet cyklende bliver gående, så snart de parkerer et underjordisk cykelparkeringsanlæg og er ikke af- deres cykel. Desuden er utilfredsstillende cykelpar- visende overfor eventuel medfinansiering alt efter kering til mindst lige så stor gene for fodgængere, rammer, økonomi mv. som for cyklister.

Forvaltningen foreslår derfor, at der afsættes midler til Pt. foretages der ikke faste tællinger af fodgænger- en foranalyse af området omkring Højbro Plads, der trafik, hvilket gør det svært at koble data for parke- skal koordineres med arbejdet med trafikdæmpning i rede cykler til omfanget af fodgængertrafikken og middelalderbyen. Den vil bl.a. bestå af en analyse af dermed skærpe det faglige grundlag for priorite- muligheder for at etablere et underjordisk cykelanlæg ring af indsatser. Derfor foreslås det at supplere cy- med plads til 300–700 cykler og de byrumsmæs- kelparkeringstællingerne med systematiske fod- sige konsekvenser herved, samt mulighed for sky- gængertællinger på 40 faste tællesteder i byen. brudsledning, som kan finansieres af HOFOR. Des- uden vil den indeholde idéskitser til fremtidig ud- formning af byrummet og økonomisk vurdering, bl.a. på baggrund af inddragelse af relevante lokale aktører i området.

Tema 4: Lokale omkostningseffektive tiltag

Lokale tiltag, hvor eksisterende cykelinfrastruktur Med inspiration fra dialog med de københavnske og –faciliteter udbygges og optimeres med relativt lokaludvalg er en række mindre tiltag udvalgt. Til- beskedne midler, vurderes at give god effekt per tagene understøtter målsætningerne for cykel- investeret krone. Gennem forbedring af sikkerhe- indsatsen i Københavns Kommune, men under- den for cyklister ved skoler og i kryds, en indsats støtter også en bredere lokal forankring af initiati- for at reducere ”missing links” og udbedringer af verne. Det viser sig blandt andet i forhold til ud- fysiske forhindringer forøges den samlede frem- bredte ønsker om flere sikre skoleveje, bedre lo- kommelighed for cyklister og tilgængeligheden på kale stiforbindelser, krydsforbedringer og bedre tværs af den eksisterende cykelinfrastruktur. skiltning til eksisterende cykelinfrastruktur.

PLACERING AF INITIATIVER I TEMA 4: LOKALE TILTAG

Bydækkende 4.2.2 Sikker Cykelby 4.3.1 Skiltning

4.3.2 Afmærkning Sikre skoleveje for børn og unge 4.4. Trafikundervisning og Lokale cykelforbindelser og genveje fremme af cykling på beman- Foranalyse dede legepladser Eksisterende cykelstier

INITIATIV 2019 ANSLÅET ANLÆGSBUDGET 4.1. Lokale cykelforbindelser og genveje 14 mio. kr. 4.2. Sikre skoleveje og Sikker Cykelby 10,5 mio. kr. 4.3. Skiltning og afmærkning 4,5 mio. kr.

4.4. Trafikundervisning og fremme af cykling på bemandede legepladser 4,7 mio. kr.

4.1. Lokale cykelforbindelser og genveje Oplevelsen af, at byen er tryg og sikker at færdes i, En udbygning af cykelinfrastrukturen I København er afgørende for børns cykling både til og fra insti- består også af anlæggelse af mindre lokale cykelfor- tution, skole og fritidsaktiviteter, men også senere i bindelser og genveje. Ligeledes kan mindre udbed- forbindelse med deres valg af transportmiddel som ringer af opkørsler, bomme og justering af lyssigna- voksne. De følgende initiativer er udvalgt for at sikre ler bidrage til mere hensigtsmæssig afvikling af cy- trygge og trafiksikre forhold for børn og unge til og keltrafikken. fra skole og fritidsaktiviteter, samt for deres foræl- dre og øvrige lokale trafikanter. Fælles for tiltagene er, at omkostningerne er lavere end ved traditionelle, større cykelprojekter, og at de • Bavnehøj Skole (Kgs. Enghave og Vesterbro) løser lokale udfordringer. Initiativerne omfatter: Trafiksanering omkring Bavnehøj Allé og Traneha- vevej for at skabe mere sikker skolevej også for kom- • Ålandsgade (Amager Øst) – Cykling mod ens- mende elever fra Carlsberg, Cykelsti på Tranehave- retningen vej og sikker krydsning hvor Tranehavevej og Bav- nehøj Allé mødes med cykelstien langs Vester Kir- • Belysning mellem Cykelslangen og Brygge- kegård broen (Vesterbro) og Universitetsruten (Ama- ger Vest) • Kalvebod Fælled Skole (Amager Vest) Bedre skolevej for elever, der kommer fra Ørestad • Rosenvængets Allé (Østerbro) - Cykling mod City, bl.a. ved forbedret lyskryds på Hannemanns ensretningen Alle

• Annebergvej og Primulavej (Vanløse) – • Rådmandsgade skole (Nørrebro) cykelstier v. busstop Forbedring af cykelforhold for elever til Rådmands- gade Skole • Kryds v. Peter Bangs Vej og Roskildevej (Valby)– foranalyse • Skolen på Amagerbro (Amager Øst) Forbedring af krydsning ved Holmbladsgade/Ly- • Cykelforbindelse mellem Vibenshus Runddel bækgade og hastighedsnedsættelse på Holmblads- og Aldersrogade (Østerbro) gade med henblik på mere trygge og sikre forhold for skolens elever • Signaloptimering af udvalgte kryds og stræk- ninger, på baggrund af allerede udviklet signal- • Tryghedskortlægning program MobiMaestro Bydækkende tryghedskortlægning af cykel- og gangforhold for børn ifm. skole og fritidsaktiviteter. • Justering af bomme og opkørselsramper med Kobles med data om trafikulykker, eksisterende in- henblik på bedre passage for bl.a. ladcykler frastruktur, skoletransportvaner, social lighed samt fremtidige skoledistrikter 4.2 Sikre skoleveje og Sikker Cykelby En væsentlig forudsætning for at vælge cyklen for 4.2.2 Fortsættelse af Sikker Cykelby sig selv og i særlig grad for sine børn er viden om Adfærdsindsatsen Sikker Cykelby, som blev udviklet sikkerhed og følelsen af tryghed på cykelstien. i 2015 og 2016, består af gode råd om hensynsfuld cykeladfærd via informationsstandere langs travle På baggrund af dialogen med de københavnske lo- cykelkorridorer, målrettet information om vige- kaludvalg er der udpeget en række specifikke initia- pligtsforhold for cyklister og buspassagerer samt tiver, der skal fremme sikkerhed og tryghed for cyk- indlæg på sociale medier. Indsatsen blev i sin tid set lister. af 80 % af københavnerne og skabte opmærksom- hed på egen adfærd hos to ud af fem. 4.2.1 Sikre skoleveje for børn og unge Desuden er en folder om cykelregler for turister på Der skal skabes flere sikre trafikforhold for børn og forskellige sprog fra 2016-2018 blevet distribueret unge i København. Særligt sikre skoleveje efterspør- til bl.a. hoteller og turistinformation i samarbejde ges lokalt i København, både med henblik på at med lokaludvalgene for Indre By & Christianshavn, gøre færdslen til skole mere sikker, men også for at Vesterbro og Nørrebro. Midlerne vil udelukkende flere børn vælger at cykle og gå til skole, hvilket i gå til produktion og distribution af eksisterende dag gælder to ud af tre børn i København. materialer, idet konceptet allerede er udviklet ifm. tidligere bevillinger.

4.3. Skiltning og afmærkning 4.3.2 Afmærkning af vigepligt i kryds, blå cykelfel- Skiltning og afmærkning af den københavnske cy- ter mv. kelinfrastruktur vil medvirke til at øge brugen af den For at tydeliggøre cyklisters placering i trængsels- eksisterende infrastruktur og skabe større sikkerhed ramte kryds og på strækninger med risiko for uheld, og tryghed i potentielle konfliktzoner. foreslås det at opgradere afmærkning for cyklister. Da prisen er lav, og der forventes øget fremkomme- 4.3.1 Skiltning og information om eksisterende cy- lighed, sikkerhed og tryghed for både cyklister og kelinfrastruktur øvrige trafikanter, er der tale om en særligt omkost- 20 % af cyklende københavnere angav i 2018, at de ningseffektiv indsats. Konkret foreslås følgende: ikke kender de Grønne Cykelruter. Blandt dem, som kender til ruterne, mener 28 %, at der er for få • Afmærkning af vigepligt Grønne Cykelruter. Tydelig afmærkning af bilisters vigepligt i ikke-signalregulerede kryds kan bidrage til at nedbringe Der er for tiden 63 km Grønne Cykelruter, som er et trafikuheld med cyklister. Allerede i 2017-2018 er særligt attraktivt tilbud ifm. oplevelser og fritid. Da vigepligten blevet opmærket i 150 kryds. Det fore- ca. 30 % af alle bilture har fritid som formål, er der slås at fortsætte indsatsen i de resterende kryds. her et potentiale for overflytning af ture fra bil til cykel. • Blå cykelfelter

Kun nogle af de Grønne Cykelruter er skiltede. Det Blå cykelfelter bidrager til at skærpe bilisters op- gør det svært at finde dem. Det foreslås derfor at mærksomhed på cyklister i uheldsbelastede kryds. udbrede skiltning og information om ruterne i form De kan desuden tjene til, at cykeltrafikken afvikles mere hensigtsmæssigt, fx på steder hvor der er af følgende: mange venstresvingende cyklister. På baggrund af

en bydækkende screening foreslås at opgradere af- • Opsætning af skilte på 30 km af de Grønne Cy- kelruter. På Vigerslevruten mangler skiltning mærkningen i signalregulerede kryds, der i dag ikke ved Valbyparken. Kalvebodruten bør skiltes på har blå cykelfelter. hele sit forløb og Utterslevruten mangler skiltning i Brønshøj-Husum. • Justeret afmærkning i belastede kryds I Cykelstiprioriteringsplanen er udpeget 20 kryds, • Informationsindsats om øget brug af Grønne som borgerne har påpeget som problematiske pga. Cykelruter i samarbejde med lokale organisati- trængsel. I nogle af disse foreslås afmærkning af oner samt turist- og fritidsforeninger. ventezoner og cykelfelter, som kan bidrage til at ty- deliggøre cyklisternes placering.

4.4. Trafikundervisning og fremme af cykling • Trafikundervisning for børn på otte bemandede på bemandede legepladser legepladser. Her vil eksisterende pædagogisk Teknik og Miljøforvaltningen oplever i dag stor ef- personale på legepladserne kunne indgå i et sy- terspørgsel efter cykelundervisningen på forvalt- stematisk samarbejde med lokale skoler, institu- ningens Trafiklegeplads i Fælledparken. Forvalt- tioner og foreninger om at træne børn og unge ningen har med de nuværende rammer ikke mu- i cykelfærdigheder. Det forventes blandt andet, lighed for at imødekomme alle brugernes ønsker at Rådet for Sikker Trafiks Den Lille Cyklistprøve om cykelundervisning. kan indtænkes, hvilket vil kunne supplere sko- lernes muligheder for at gennemføre prøven, Samtidig viser tal fra forvaltningens projekt ’Flere ligesom trafikundervisningen for børn kan sam- indvandrere på cykel’ fra 2012 at 47,5% af køben- tænkes med Børne- og Ungdomsforvaltnin- havnere med baggrund i lande uden en stærk cy- gens Udeskole-program. kelkultur aldrig cykler, heraf flest kvinder (56 %), bl.a. fordi de ikke kan eller er utrygge (59 %), om • I pilotforsøget udpeges tre bemandede lege- end mange gerne vil lære at cykle (60 %). pladser i eller ved udsatte byområder som lige- De fleste mænd fra lande uden en stærk cykelkul- ledes vil tilbyde trafikundervisningsforløb for tur kan cykle (84 %), men gør det ikke (39 % cykler voksne. Undervisningsforløbet for voksne, der aldrig). Samme undersøgelse viser, at min. 4.000 ikke er vant til at cykle, er blandt andet baseret borgere i København er potentielle brugere af et på Københavns Kommunes vidensindsamling i tilbud om cykeltræning. regi af det tidligere nævnte projekt Flere indvandrere på cykel. Undervisning vil indled- Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår derfor op- ningsvis foregå på de bemandede legepladser rettelse af et pilotprojekt med cykelundervisning men fortsættes i trafikken, således at deltagerne for børn på otte bemandede legepladser, hvoraf ved forløbets afslutning føler sig klar til at begå fire er placeret i udsatte byområder. Tre af disse le- sig i trafikken. gepladser vil samtidig tilbyde cykelundervisning for voksne. Pilotprojektet forankres i Teknik- og Miljøforvaltnin- gen hvor planlægningen af undervisningsforløb og København har i dag 27 bemandede legepladser, rekrutteringen af voksne deltagere foregår i tæt dia- der blandt andet er placeret i udsatte byområder. I log med eksisterende boligsociale indsatser og ak- disse områder vurderes der at være et stort poten- tører. Sideløbende hermed vil Teknik- og Miljøfor- tiale i at styrke trafikkompetencerne hos børn, valtningen endvidere foretage en screening af mu- unge og forældre, særligt blandt borgere fra ligheder for etablering af en større trafiklegeplads i lande, hvor cykling ikke er udbredt. stil med den eksisterende i Fælledparken, som oplever meget stor søgning, med henblik på at dette Den eksisterende trafiklegeplads i Fælledparken ønske kan indgå i forhandlingerne om Budget 2021. har allerede i dag positive erfaringer med at tilbyde målrettet trafikundervisning, samt oplæring i Udover de ovennævnte initiativer startede forvalt- vedligeholdelse og reparation af cykler i tæt sam- ningen i oktober 2018 et projekt, efter aftale med arbejde med lokalområdet, herunder skoler, insti- Københavns Politi, hvor indsamlede cykler blev do- tutioner, foreninger for internationale borgere neret til almennyttige og velgørende formål. I pro- med videre. jektet er syv cykler blevet doneret til de bemandede legepladser i Københavns Kommune. Projektet blev Forvaltningen foreslår at gennemføre et pilotpro- igangsat da forvaltningen skrotter mellem 70-90% jekt med det formål at udvikle og afprøve et mål- af de 15.000 cykler der indsamles årligt. rettet koncept for trafik- og cykelundervisning med to indsatser:

OVERBLIK OVER MÅLSÆTNINGER, STRATEGIER OG PLANER PÅ CYKELOMRÅDET

POLITISKE MÅLSÆTNINGER

KOMMUNEPLAN 2015 • 1/3 af alle ture på cykel, 1/3 med kollektiv transport, maksimum 1/3 bil

FÆLLESSKAB KØBENHAVN • 50% af ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune sker på cykel • 75% af alle ture i København foregår til fods, på cykel eller med kollektiv transport • 70% af københavnerne er tilfredse med mulighederne for cykelparkering

KBH 2025 KØBENHAVN CYKELSTRATEGI 2011-2025 KLIMAPLAN • 50% af alle ture til arbejde og uddannelse i København foregår på cykel • 75% af alle ture i • 80% af PLUS-nettet har tre baner København foregår • Cyklisternes rejsetid er reduceret med 15% til fods, på cykel eller • 90% af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken med kollektiv trans- • Ingen alvorligt tilskadekomne cyklister i 2025 port • 80% af cyklisterne oplever cykelstierne som godt vedligeholdte • 80% af københavnerne synes, at cykelkulturen påvirker bylivet og atmosfæren positivt • 75% af alle ture i København foregår til fods, på cykel eller med kollektiv transport

PLANGRUNDLAG FOR INFRASTRUKTUR

CYKELSTIPRIORITERINGSPLAN 2017-2025 • Plangrundlag for cykelstinettet vedtaget i Borgerrepræsentationen 30.03.2017 • Udpeger prioriterede indsatser ift. cykelstier, cykelstiudvidelser og krydsombygninger • Baseret på borgerinputs samt kortlægning af cykeltrafik, uheld, synergi til øvrige indsatser mv. • Udmøntes ifm. årlige budgetforhandlinger, byudvikling og ifm. øvrige indsatser • Indarbejdes i Kommuneplan 2019

VISIONSPLAN 2017-2045 PRIORITERINGSPLAN FOR FOR SUPERCYKELSTIER CYKELPARKERING 2018-2025 • Plangrundlag for samlede net af Super- • Vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget 06.03.2018 cykelstier i hovedstadsregionen • Udpeger prioriterede indsatser ift. cykelparkering, herunder • Vedtaget af de 23 kommuner i Super- etablering af pladser, håndtering af efterladte cykler og dialog cykelsti-samarbejdet i 2017-2018 med private aktører ift. drift og finansiering

REDEGØRELSER OG REGNSKABER

CYKELREGNSKAB CYKELREDEGØRELSE • Udkommer hvert 2. år i ulige år og giver • Udkommer hvert år i maj og giver status for det forgangne år status for den overordnede udvikling på ift. gennemførte initiativer, mål og nøgletal cykelområdet, herunder mål, nøgletal, • Indeholder forvaltningens bud på konkrete initiativer som tilfredshed samt udvalgte faglige temaer kan indgå i de årlige budget-forhandlinger, herunder sam- • Målgruppe: Borgere, samarbejdspart- tænkning med øvrige indsatser og redegørelser, såsom kli- nere, fagfolk, medier og beslutningsta- matilpasning, trafiksikkerhed, genopretning mv. gere • Målgruppe: Teknik- og Miljøudvalget

REGIONALT CYKELREGNSKAB NATIONALT CYKELREGNSKAB • Udgives af Region Hovedstaden og udkommer hvert 3. • Udgives af 35 kommuner hvert 2. år i lige år år, senest i 2017 • Giver status for tilfredshed på cykelområdet i • Giver status for den overordnede regionale udvikling de enkelte kommuner samt regionalt og natio- på cykelområdet samt udvalgte faglige temaer nalt • Målgruppe: Borgere, samarbejdspartnere, fagfolk, me- • Målgruppe: Borgere, samarbejdspartnere, fag- dier, og beslutningstagere folk, medier og beslutningstagere 30