KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 BYDELSPLAN FOR Kommuneplan 2005 for Københavns Kommune er en fuldstændig revision af Kommuneplan 2001 og består af fire selvstændige hæfter, samt et bilag:

HOVEDSTRUKTUREN beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og bindende retnings- linjer med uddybende redegørelser for hvert af Hovedstrukturens ni tværgåen- de temaer.

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNIN- GEN er et supplement til og en uddyb- ning af Hovedstrukturens retningslinjer og planlægningsovervejelser. I rammerne angives bestemmelser for anvendelse, bebyggelsens art og omfang m.v.

BYUDVIKLINGSSTRATEGIEN er en nyskabelse i kommuneplanlægningen for Københavns Kommune. Her sættes fokus på mål og retningslinjer for byom- dannelsen og - fornyelsen, samt de konkrete indsatsområder i den første del af planperioden fra 2005 - 2009. Hæftet har ikke bindende karakter, men tegner et billede af de prioriteringer som Københavns Kommune vil lægge til grund for den kommunale indsats i de kommende år. Hæftet fungerer som en uddybning af Hovedstrukturens kapitel 1 om byudviklingspolitik.

BYDELSPLAN FOR VALBY er ligeledes en nyskabelse i kommuneplanlægningen. Planen er udarbejdet i samarbejde med Valby Lokaludvalg som led i Københavns Kommunes udvikling af nærdemokratiet. Planens indhold er udformet inden for rammerne af Hovedstrukturens mål og retningslinjer. Bydelsplanen for Valby har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer.

MILJØVURDERINGEN er et bilag til Kommuneplanen og er et første udkast til en model for fremtidige miljøvurde- ringer af planer. Miljøvurderingen foku- serer på to af kommuneplanens emner: Trafik og byudvikling. KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 BYDELSPLAN FOR VALBY

Bekendtgjort 30. maj 2006

København udvikler sig hurtigt i disse år. Derfor er tal for udviklingen, status for projekter og andre faktuelle oplysninger ajourført i forhold til det fremlagte forslag til Kommuneplan 2005. Det gælder også fejl og mangler. INDHOLD INDHOLD

SIDE 6 - 7 INDLEDNING

SIDE 8 - 15 FORUDSÆTNINGER 10 Organisering, proces og debat 12 Kommuneplan 2005 14 Valby - en bydel i København

SIDE 16 - 25 MÅL OG VISIONER 18 En rummelig og levende bydel 20 Valby i udvikling 22 Et net af byrum og stier i Valby 24 Ny virksomhed og bæredygtighed

SIDE 26 - 43 OMRÅDEPLANER 28 Oversigt 30 Gammel Køge Landevej 32 . L. Smidths arealer 33 Toftegårds Plads 34 To rveporten m.fl. 34 Ny Ellebjerg Stationsområde 36 Valby Idrætspark 37 Sjælørbebyggelsen 38 Folehaven 39 Området langs Kulbanevej 40 41 Ålholm Plads 41 Herman Bangs Plads 42 Kvarteret omkring Blankavej 42 Akacieparken 43 Eksempelprojektet

SIDE 44 - 47 DET VIDERE FORLØB

2 - 3 BYDELSPLAN FOR VALBY Kommuneplan 2005 Kommuneplan 2005 for Københavns Kommune er en fuldstændig revision af Kommuneplan 2001 og består af fire selvstændige hæfter, samt et bilag:

HOVEDSTRUKTUREN beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og bindende retningslinjer med uddybende redegørelser for hvert af Hovedstrukturens ni tværgående temaer.

RAMMER for lokalplanlægningen er et supplement til og en uddybning af Hovedstrukturens retningslinjer og planlægningsovervejelser. I rammerne angives bestemmelser for anvendelse, bebyggelsens art og omfang m.v.

BYUDVIKLINGSSTRATEGIEN er en nyskabelse i kommuneplanlægningen for Københavns Kommune. Her sættes fokus på mål og retningslinjer for byomdannelsen og - fornyelsen, samt de konkrete indsatsområder i den første del af planperioden fra 2005 - 2009. Hæftet har ikke bindende karakter, men tegner et billede af de prioriteringer som Københavns Kommune vil lægge til grund for den kommunale indsats i de kommende år. Hæftet fungerer som en uddybning af Hovedstrukturens kapitel 1 om byudviklingspolitik.

BYDELSPLAN FOR VALBY er ligeledes en nyskabelse i kommuneplanlægningen. Planen er udarbejdet i samarbejde med Valby Lokaludvalg som led i Københavns Kommunes udvikling af nærdemokratiet. Planens indhold er udformet inden for rammerne af Hovedstrukturens mål og retningslinjer. Bydelsplanen for Valby har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer.

MILJØVURDERINGEN er et bilag til Kommuneplanen og er et første udkast til en model for fremtidige miljøvurderinger af planer. Miljøvurderingen fokuserer på to af kommuneplanens emner; trafik og byudvikling.

4 - 5 BYDELSPLAN FOR VALBY INDLEDNING

Skitser som illustrerer visioner og ønsker til bydelsplanen for Valby. INDLEDNING vandkulturhus i Valby Idrætspark og Forslag til Valby Bydelsplan sammenfat- udarbejde en helhedsplan for parken. ter en række ideer og ønsker til byde- Bydelsplanen er ikke i sig selv nogen lens udvikling. Planen beskriver målene garanti for realisering af alle ideerne, da for Valby, både set fra et lokalt og et der ikke er knyttet økonomiske midler kommunalt synspunkt og anskuer Valbys til den. udvikling som en del af Københavns udvikling. De 10 vigtigste projekter Hovedlinien i planen er dynamikken Der er udpeget 10 projekter, som alle mellem nyt og gammelt. Udgangspunk- medvirker til at fremme planforslagets tet er, at Valbys identitet og mangfoldig- hovedintentioner. Mange af de projekter, hed skal fastholdes samtidig med, at der omtales og foreslås er allerede bydelen fornys. under udvikling i et samarbejde mellem kommunen, private interessenter og Planens hovedgreb Valby Lokaludvalg. Andre foreslås udført Planen tager udgangspunkt i, at de aktu- i takt med, at der skabes økonomisk elle og forventelige investeringer, der er grundlag for en realisering. knyttet til bydelen fra privat og offentlig Herudover lægger man fra lokal side side, kan bruges som løftestang til at op til, at der udarbejdes trafik- og by- skabe en helhedsorienteret udvikling. rumsplaner for særlige områder. I de ældre boligområder lægger pla- Etablering af et nyt bykvarter på nen op til en nænsom fornyelse og en F. L. Smidths tidligere arealer styrkelse af kvartersammenhængen. Her Byrumsforbedring og udviking af handler det om supplering af de offent- mulighederne for nybyggeri til lige byrum i samspil med sociale indsat- offentlige formål på Toftegårds Plads ser, trafiksanering og bevarende lokal- Udarbejdelse af en samlet plan for planlægning. Gammel Køge Landevej Bydelen indeholder forskellige typer Etablering af en helhedsplan og et restarealer, typisk langs banelinierne. Vandkulturhus i Valby Idrætspark Her ønskes plads til naturen og andre Udvikling af området omkring typer af byliv. Desuden lægger planen op til, at der Støjbeskyttelse af Folehaven udvikles et net af stier, aktivitetsstrøg og Udvikling af Torveporten m.fl. byrum, der forbinder bydelens kvarterer Udvikling af området omkring og parker. Kulbanevej, herunder etablering af en bypark Den kommende planperiode Forbedring af områder og byrum Hovedindsatsen forventes især at kon- omkring Valby Langgade centrere sig om realisering af de allere- Etablering af et stinet/aktivitesstrøg i de igangsatte projekter på F. L. Smidths forbindelse med realisering af oven- tidligere erhvervsarealer, omkring stående projekter To rveporten, samt om at etablere et

6 - 7 BYDELSPLAN FOR VALBY

FORUDSÆTNINGER

Organisering, proces og debat

Kommuneplan 2005

Valby - en bydel i København

8 - 9 BYDELSPLAN FOR VALBY FORUDSÆTNINGER Organisering, proces og debat

ORGANISERING OG PROCES BAGGRUNDSHÆFTE

PLANARBEJDETS ORGANISERING November 2003: På et fremtids- har deltaget i de enkelte møder. Borgerrepræsentationen nedsatte den værksted blev der dannet borger- Oplæg og resultater er formidlet i 6. december 2001 et lokaludvalg i Valby grupper om fire temaer: lokalpressen, i den husstandsomdelte for perioden 1. januar 2002 til 31. de- Mennesker i Valby debatavis, på en udstilling på Valby cember 2005. En af de opgaver, som Det Nye Valby Kulturdage og på hjemmesiden lokaludvalget skulle løse, var at udarbej- Rum og Arkitektur www.valbyplan.dk. de et forslag til bydelsplan for Valby som Idræt i Valby en del af Kommuneplan 2005 i samar- Kommunen havde udarbejdet et DEBATTENS INDHOLD bejde med Økonomiudvalget. Der blev baggrundshæfte med relevante op- Debatten har taget udgangspunkt i nedsat en arbejdsgruppe under ledelse lysninger og data om Valby, og Valby Københavns og bydelens udviklingspo- af Økonomiforvaltningen, der skulle stå Lokaludvalg fremlagde et oplæg til tentialer - især ændringer i erhvervs- for koordination og det praktiske arbej- strategi for det videre arbejde strukturen, som i Valby har medført de. Gruppen bestod af repræsentanter Vinteren 2003/2004: På tre arbejds- store ledige erhvervsgrunde. for Valby Lokaludvalg, Bygge- og Teknik- møder formulerede arbejdsgrupper- Det Centrale Valby er netop nu forvaltningen og Økonomiforvaltningen. ne oplæg til en debatavis, som skulle under omdannelse efter en plan udar- Arbejdsgruppen besluttede, at planen formidle borgernes synspunkter, bejdet i samarbejde mellem Køben- skulle tage udgangspunkt i den allerede visioner og spørgsmål havns Kommune, grundejerne og Valby igangsatte udvikling i Valby primært Juni/august 2004: Økonomiudvalg- Bydel. I de kommende år rykker fokus omkring de tidligere industriarealer langs et og Bygge- og Teknikudvalget til- mod syd med ændringer af dele af Gl. Køge Landevej, som er udpeget som trådte på anbefaling af Valby Lokal- erhvervsarealerne omkring Gammel nogle af kommunens vigtigste byudvik- udvalg, at den udarbejdede debat- Køge Landevej. lingsområder. avis blev sendt i offentlig høring i Det har været helt centralt i den perioden juni - august 2004. I sam- lokale debat, der er gået forud for den PLANLÆGNINGSPROCESSEN me periode blev debatavisen sendt i endelige bydelsplan, at gribe de udvik- I løbet af processen har borgere i Valby intern høring i Københavns lingsmuligheder og vækstpotentialer, været inddraget på forskellig vis: Kommune og drøftet på tre borger- som er knyttet til omdannelsen af Valbys September 2003: På tre cafemøder møder erhvervsarealer primært langs Gammel satte arkitekter og samfundsforskere I efteråret 2004 blev bydelsplanens Køge Landevej.Valby har valgt at enga- fokus på Valby indhold drøftet på et afsluttende gere sig aktivt i denne udvikling og Efteråret 2003: På tre cykelture kun- seminar i Valby ønsker at kombinere en udvikling af det ne man høre om aktuelle projekter Alle møder og arrangementer har været nære bydelsmiljø med en fremadrettet og drøfte behov og muligheder offentlige. Mellem 25 og 40 personer udvikling af nye kvarterer og sammen- DEBATTEN

DEBATAVIS CAFEMØDER, CYKELTURE, FREMTIDSVÆRKSTED, ARBEJDSAFTENER

OPLÆG TIL DEBAT OM BYDELSPLAN FOR VALBY

Til samtlige husstande, samt kontorer og butikker

Valbys udvikling!

Synspunkter, visioner og spørgsmål FRA BORGER TIL BORGER

Hvad synes DU?

MENNESKER I VALBY DET NYE VALBY RUMOGARKITEKTUR IDRÆT I VALBY Side 4 Side 6 Side 8 Side 10 Hvordan skaber vi flere lokale Hvordan kan Gammel Køge Hvordan får vi byrum og byg- Hvilke muligheder for idræt og mødesteder i boligområderne? Landevej blive bindeled mellem ninger af høj kvalitet? Hvilket bevægelse skal Valbys parker, Hvordan skabes iværksætter- og Det Gamle Valby og udviklings- byliv skal foregå på Toftegårds byrum og stier rumme? Hvilke kunstnermiljøer i de gamle er- områderne mod syd? Hvordan Plads? Nye stiforbindelser - aktiviteter synes du mangler i hvervsområder, som kan bidra- bliver vejen et attraktivt by- hvor? Hvordan sikres gode Valby Idrætspark, og hvordan ge til at gøre livet i Valby mere strøg? Hvad skal de gamle adgangsforhold til Valbyparken kan parken blive mere tilgænge- spændende og mangfoldigt? erhvervsområder bruges til? og Idrætsparken? lig?

hænge mellem byfunktioner, som knyt- identitetsopfattelse og fællesskaber til. Et ter sig tæt til Københavns udvikling som dynamisk kulturliv udfoldet i nye og HOVEDSYNSPUNKTER I DEBATTEN metropol og hovedstad. gamle kulturinstitutioner og arbejdsfæl- Mangfoldighed og fællesskabsfølelsen Lokalt har det været vigtigt at be- lesskaber vil sammen med en blandet skal styrkes tragte udviklingen af erhvervsarealerne skare af innovative igangsættere kunne Der skal være plads til kreative og kul- som et led i en dynamisk og helhedsori- styrke denne udvikling og skabe en turelle aktiviteter enteret udvikling, hvor samspillet mellem aktiv, levende bydel, hvor der både er Der skal være et bredt sammensat det gamle og det nye er afgørende.Ved plads til viden og vækst, familieliv og erhvervsliv at bringe de nye områder i spil, bliver bevægelse samt kreativitet og kultur. Der skal være boligtyper til alle befolk- det muligt at kæde de eksisterende Debatten har fokuseret på at skabe ningsgrupper kvarterer sammen på tværs af de store, nye og perspektivrige sammenhænge Områderne omkring Gammel Køge gamle industriområder, der hidtil har lig- mellem tre forhold: Landevej skal bringes i spil og inddrages get som en barriere i bydelen. Der øn- Opbygning af områder, hvor boliger, i byudviklingen som attraktive bolig- og skes en udvikling, som sikrer en bedre erhverv, butikker og kultur- og børnein- erhvervsområder sammenhæng i bydelen og større bevæ- stitutioner danner nye bymæssige kvar- Bebyggelserne og bykvarterene i byde- gelsesfrihed for borgerne samtidig med, terer omkring karakterfulde bygninger len skal være sammensatte og have for- at bymæssigheden i bydelen forøges. og byrum med betydning og anvendel- skellige kvaliteter og funktioner Processen omkring bydelsplanen har sesmuligheder for fællesskaberne Der skal etableres et omfattende stinet, klarlagt forskellige opfattelser af Valbys De eksisterende områder med som kan skabe bedre sammenhæng i identitet. Debatten har skabt holdninger småerhverv og billige lejemål bevares og bydelen og forbedre forholdene for til værdier og udviklingsmuligheder, som udvikles som "mulighedernes rum", der de bløde trafikanter sammenkæder disse opfattelser. Mulig- kan videreudvikle bydelens iværksætter- Valby skal styrkes som grøn bydel heden for på en gang at bo i et inspire- miljø, skabe nye sammenhænge i land- rende storbymiljø og samtidig have skabet og medvirke til fornyelse af de mulighed for at finde rum til det nære tilgrænsende kvarterer familieliv ses som kærnen i den videre I takt med arealernes fornyelse ska- udvikling. I den lokale debat har det bes et bylandskabeligt net af stier og været afgørende, at man i planlægningen offentlige byrum, som kan danne ram- støtter disse holdninger blandt andet men om nye udfoldelsesmuligheder og ved at styrke kvartersammenhængen og fællesskaber i bydelen og nedbryde de ved at forbedre og nyetablere steder i eksisterende barrierer bydelen, som borgerne knytter deres

10 - 11 BYDELSPLAN FOR VALBY FORUDSÆTNINGER Kommuneplan 2005

KØBENHAVNS KOMMUNE VIL Udvikle København som en miljømæs- bæredygtighed gennem udbygning af ARBEJDE FOR AT: sig bæredygtig by med fokus på byens den kollektive trafik - herunder metro strukturer samt ressourcer og sundhed betjening af Det Centrale Byområde og Omdanne og forny København som en brokvartererne tæt, funktionsblandet by med kvalitet og Tilbyde et bredt og varieret udbud af mangfoldighed i bymiljøet boliger med attraktiv beliggenhed i Fastlægge en rækkefølgeplan for byom gode, sunde bykvarterer med livskvali- dannelse - både til boliger og erhverv - Skabe de fysiske rammer for at udvikle tet, der kan fastholde en bredt sam der sikrer en hensigtsmæssig og afrun- København som en international storby mensat befolkning i København det udvikling af nye byområder med med mulighed for at tiltrække virksom- kvalitet, kollektiv trafikbetjening og heder og kvalificeret arbejdskraft Sikre fremkommelighed og miljømæssig offentlig service

B

D

Det Centrale Byområde

E

C

A

RÆKKEFØLGE FOR BYUDVIKLING AF STØRRE OMRÅDER FOR BYOMDANNELSE 1. del af planperioden (2006-11) Områder omfattet af særlige regler for at fremme byomdannelse: 2. del af planperioden (2012-17) A. Sydhavnen . Århusgade-området i Nordhavnen Perspektivområder (2018-) AC.Artillerivej Syd D. Det tidligere busanlæg ved Ørnevej Større rekreative områder . Godsbanegården syd for Dybbølsbro KOMMUNEPLAN 2005

KOMMUNEPLAN 2005 iværksætterkultur og partnerskaber bli- Det understreges både i Køben- Kommuneplanen er en del af forudsæt- ver drivkraften i de kommende år. havns Kommuneplanstrategi og i ningerne for bydelsplanen. Kommune- Kommuneplan 2005, at byens kvarterer planen indeholder en række mål og ret- Bolig- og befolkningstilvækst har forskellige udfordringer og roller. ningslinier, som bydelsplanen for Valby Flere vil bo i København. Fra 1995 til Det er netop kvarterernes indbyrdes skal være i overensstemmelse med. Det 2002 steg antallet af indbyggere i sammenhæng og sammenspil, der giver følgende er et kort rids af det indhold i Københavns Kommune med ca. 35.000 en mangfoldig by. kommuneplanen, som er af størst rele- personer, og byen har i dag ca. 500.000 For de enkelte dele af byen gælder at: vans for Valby. indbyggere. Stigningen skyldes, at flere Det Centrale Byområde skal fasthol- unge flytter til København. Hver fjerde des og udvikles som et attraktivt møde- København som metropol af byens borgere er mellem 20 og 29 sted for Øresundsregionen med inter- København som hovedstad og som år. Flere vælger også at blive boende, nationalt potentiale med et større islæt Øresundsregionens center er i de sene- efter at de har stiftet familie. af boliger, et bredt udbud af arbejds- re år rykket længere ind på den interna- Boligudbygningen fortsættes i den pladser og indkøbsmuligheder, samt et tionale scene. København er i dag en kommende planperiode. I kommunepla- mangfoldigt byliv med et varieret tilbud storby, der konkurrerer med andre stor- nen fremhæves det, at det er vigtigt at af kultur og forlystelser byer om at tiltrække arbejdskraft og imødekomme behovet for et bredt og Det Centrale Byområde og brokvar- virksomheder. Byens udbud af uddan- varieret boligudbud. tererne skal være betjent af højklasset nelser og arbejdspladser er bredt og I takt med at byen får flere og yngre kollektiv transport varieret. I Kommuneplanstrategi 2004 indbyggere, ændrer byens liv sig også. De indre brokvarterer skal fornys står der bl.a., at man i fællesskab og dia- Københavnerne er eksempelvis begyndt som mangfoldige bykvarterer med log med københavnere og relevante at bruge byens uderum langt mere strøggader og et bredt udbud af boliger, aktører må arbejde for kommunepla- aktivt som mødested og til motion og erhverv og lokalt orienterede kultur- og nens overordnede mål om at udvikle en bevægelse. I kommuneplanen betragtes fritidstilbud. menneskelig storby. Københavns funda- byens rum som en facilitet, der fortsat De ydre brokvarterer skal udvikles ment i den internationale konkurrence rummer store udviklingsmuligheder på som boligområder med tilknyttede er en by bestående af engagerede og idræts- og bevægelsesområdet. Idrætten erhvervsområder med blandede funkti- kreative borgere. Københavns konkur- vil fremover blive indtænkt i byens rum. oner samtidig med, at der tilføres flere renceevne, position og byens identitet I de kommende år sættes der især fokus kvaliteter i bymiljøet. Boligsociale tiltag som storby skal styrkes. på byens kvalitet som ramme for børn og områdefornyelse skal sikre socialt og unges trivsel. velfungerende lokalområder Erhvervsstrukturen ændres Sundbyerne,Valby,Vanløse, Husum, Københavns erhvervsstruktur har gen- En mangfoldig storby Brønshøj, Bispebjerg og Emdrup skal nemgået væsentlige ændringer i løbet af København skal være en mangfoldig styrkes som attraktive byområder, hvor de sidste årtier. Byen er gået fra at være storby med variation og kvalitet i by- de særlige identiteter og kvaliteter, der en industriby til at være en service- og kvarterer, boligformer, erhverv, kultur- og kendetegner de enkelte bykvarterer skal vidensby. Ændringerne viser sig bl.a. fritidstilbud, som kan skabe grobund for, understøttes og fremmes. ved, at industriarealer i disse år omdan- at mange forskellige livsformer kan Ørestad skal fastholdes og udvikles nes til andre formål og i, at væksten i udfolde sig i byen. Udviklingen skal ske som et område med højklasset kollektiv arbejdspladser sker inden for kontorlig- på et økonomisk, socialt og miljømæs- transportbetjening, adgang til det over- nende arbejdspladser, som ofte kan byg- sigt bæredygtigt grundlag. ordnede vejnet, Øresundsbron og ges i tæt sammenhæng med boliger. Byen gennemgår i disse år store Københavns internationale lufthavn for Det er typisk virksomheder, som ønsker ændringer, og inden længe er der taget dermed at sikre lokaliseringsmuligheder at placere sig i attraktive bymiljøer og flere nye bykvarterer i brug. København for internationalt orienterede virksom- som søger arbejdskraft blandt for de har fået et nyt operahus. Om få år vil heder veluddannede, kreative borgere - folk der ligge et nyt skuespilhus ved Kvæst- De nye byudviklingsområder skal som typisk tiltrækkes af storbyens mulig- husbroen og en koncertsal i Ørestad. udvikles med et væsentligt indslag af heder og et frodigt bymiljø. Dermed vil der være skabt en ny stærk boliger og god kollektiv trafikbetjening. Omdannelsen stiller fortsat Køben- kulturakse, som bidrager til at styrke by- De stationsnære dele af de nye byudvik- havn over for nye udfordringer. Byens ens position som et internationalt, kultu- lingsområder skal overvejende anvendes konkurrenceevne i den globale storby- relt mødested. Metroens udbygning og til blandede bolig- og erhvervsområder konkurrence er afhængig af, at der bliver den nye Ringbane er med til at under- med høj tæthed og med et bredt ud- skabt optimale betingelser for fremti- støtte en bæredygtig, miljømæssig udvik- bud af servicefaciliteter og kulturtilbud. dens væksterhverv.Viden og kreativitet, ling, og at byens centre kan udvikles.

12 - 13 BYDELSPLAN FOR VALBY FORUDSÆTNINGER Valby - en bydel i København

VALBY - EN BYDEL I KØBENHAVN erhvervsarealer langs Gammel Køge Valby har godt 46.000 beboere og er Landevej og omkring de nye ringbane- befolkningsmæssigt den næststørste af stationer - primært Ny Ellebjerg Station. Københavns Kommunes femten bydele. De stationsnære arealer omkring Valbys befolkning udgør godt ni procent er i Kommuneplan 2005 af kommunens samlede befolkning. Der udpeget som områder, der kan byudvik- henvises til baggrundshæftet for plan- les i første del af planperioden. By- lægningen (nævnt side 10) vedrørende udviklingen skal bidrage til at understøt- faktuelle forhold. te bymiljøets karakteristika. I eksisterende boligområder koncen- Hovedindsatsen i Valby treres indsatsen om at forbedre utids- Hovedindsatsen i Valby vil i de kom- svarende eller problemramte kvarterer i mende år være at omdanne de gamle samarbejde med ejere og beboere.

DEN NYE RINGBANE BANER, STATIONER OG CYKELRUTER Ringbanen er åbnet som en ny tværgående S-bane mellem Hellerup og Ny Ellebjerg Station. Banen får i alt 13 stationer hvoraf fire Ålholm, Danshøj, og Ny Ellebjerg er beliggende i Valby og en femte - KB Hallen - ligger tæt på bydelsgrænsen. På på Danshøj er der skiftemulighed til Roskildebanen. Banen er åbnet frem til Gammel Køge Landevej, hvor der er anlagt en midlertidig station. I januar 2007 forventes banen åbnet frem til endestationen, Ny Ellebjerg Station, hvor der bliver skiftemulighed til Køge Bugt Banen.

STATIONSNÆR LOKALISERING I kommuneplanen skelnes i prioriteret ræk- kefølge mellem følgende tre typer af statio- ner, som grundlag for byudviklingsstrategi- en: Knudepunktsstationer udpeget i Regionplan 2005 Metrostationer Øvrige stationer

GRØNNE CYKELRUTER. Der er i kommunen planlagt et net af grøn- ne cykelruter. Fem af ruterne passerer Valby, heraf tre langs eksisterende eller ned- lagte jernbanelinier: Nørrebroruten, Carlsbergruten og Valbyruten - og to i par- kerne: Hvidovreruten og Vigerslevruten. En færdiggørelse af Nørrebrostien er højt pri- oriteret i den kommende planperiode. KOMMUNEPLAN 20901

Små erhvervsvirksomheder mindre håndværkervirksomheder, auto- nen til stadighed forsøger at sikre en København har i disse år fokus på at mekanikere o.l. som der fortsat er hensigtsmæssig og glidende trafik og på skabe gode vilkår for små, kreative behov for i storbyen. sigt ønsker at forbedre de miljømæssige erhvervsvirksomheder og kunstneriske I kommuneplanen er Valby udpeget forhold. miljøer, som skaber dynamik og er med som et af de områder, hvor man vil for- Som et af midlerne til at forbedre til at forny byen. Det er erhvervstyper, søge at støtte denne type erhverv. I trafiksikkerheden har kommunen beslut- som overvejende placerer sig i områder første omgang arbejdes der på at fast- tet at indføre zoner, hvor højest tilladte med fleksible og billige rammer, og som holde og udbygge vækstmiljøer i områ- hastighed er 40 km/t. Zonerne dækker tiltrækkes af områder med god plads, og det tæt ved Ny Ellebjerg Station. alle lokalgader i kommunen. I Valby er hvor der er liv gennem hele døgnet. der i området mellem Vigerslevvej, Denne type arealer er ikke bare interes- Biltrafik - miljø og sikkerhed Folehaven og Gammel Køge Landevej sante for de mindre, kreative virksom- Valby gennemskæres af en række regionale etableret et forsøgsområde. heder, men også for en række af de veje og større fordelingsveje, hvor kommu-

BOLIGER, DETAILHANDEL OG VANDKULTURHUS NYE BOLIGER I løbet af kommuneplanens planperiode kan Lokalt centerområde, hvor der blive etableret ca. 1.000 nye boliger på butiksarealet må øges med F. L. Smidths tidligere erhvervsarealer. Det 3.000 m2 Valby Bydelscenter. overvejes desuden, om der kan bygges boli- Mulighed for op til 1.000 Mulighed for en mindre ger i forbindelse med udviklingen af Valby boliger, erhverv, butiksareal udvidelse af butiksarealet Idrætspark og Torveporten. og andre fællesfaciliteter DETAILHANDEL Ifølge kommuneplanen skal Valby have en god forsyning med lokale dagligvarebutikker Lokalt centerområde og et mere varieret butiksudbud i Valby hvor butiksarealet må Bydelscenter. Der er desuden mulighed for øges med 2.000 m2 at etablere butiksareal på F. L. Smidths tidli- gere erhvervsarealer. Langs dele af Gammel Køge Landevej er der udlagt arealer til særlig pladskrævende butikker.

VANDKULTURHUS I VALBY Borgerrepræsentationen har i 2004 vedta- Områder til butikker get, at der skal etableres et vandkulturhus i med særligt plads- Valby Idrætspark, og at der skal udarbejdes krævende udvalgsvarer en helhedsplan for Idrætsparken

Etablering af vandkulturhus og måske indpasning af boliger og erhverv med tilknytning til idrætslivet

Lokale centerområder, hvor butiksa- realet ikke må overstige 2.000 m2

14 - 15 BYDELSPLAN FOR VALBY

MÅL OG VISIONER

En rummelig og levende bydel

Valby i udvikling

Et net af byrum og stier i Valby

Ny virksomhed og bæredygtighed

16 - 17 BYDELSPLAN FOR VALBY MÅL OG VISIONER En rummelig og levende bydel

EN ALSIDIG BEFOLKNING FOKUS PÅ DE UNGE sted o.l. Dette vil forøge mulighederne Valby er i dag en befolkningsmæssigt Både kommunalt og lokalt ønsker man, for at mødes - både udendørs og bredt sammensat bydel. Aldersmæssigt, at der skabes flere udfoldelsesmulighe- indendørs. indkomstmæssigt og etnisk ligger den der for Valbys unge, allerhelst der hvor meget tæt på kommunens gennemsnit. de i forvejen færdes. Der ønskes rum BYENS RUM SOM MØDESTEDER Dette skyldes, at Valby har et varieret for det uformelle møde og byrum, hvor Borgerne ønsker, at der skabes liv i udbud af boliger hvad angår typer, stør- der også er plads til udfoldelse med bydelens centrale byrum ugen igennem relser, ejerforhold og prisleje. Kommu- mere støj og mindre pænhed. og om aftenen. De foreslår, at der place- nen og de lokale repræsentanter ønsker, Lokalt peges der på, at der er behov res publikumsorienterede funktioner i at der i bydelen også fremover skal for en særlig indsats for unge i boligom- stueetagen i de bygninger, der er orien- være plads til forskellige befolknings- råderne omkring Akacieparken og ved teret mod byrummene. Valbyborgerne grupper med forskellige interesser, bolig- Sjælør Station. Det foreslås, at der etab- opfatter byens rum som fælles møde- former, erhverv og aktiviteter. leres fritidsfaciliteter i tilknytning til disse steder. De finder det vigtigt, at rumme- De borgere der har deltaget i pro- områder. Ligeledes foreslås det, at der ne er attraktive og giver plads og frihed cessen har igennem hele forløbet også etableres aktive mødesteder i Valby til, at forskellige befolkningsgrupper anført, at bydelen har brug for kreative Idrætspark og i forbindelse med en mødes. Det kan være med til at skabe mennesker, der kan være med til at fremtidig bypark ved Kulbanevej. forståelse mellem forskellige kulturer og præge bydelen. Derfor ønsker man, at aldersgrupper. der skabes rum for borgere og brugere, KULTUR OG FRITIDSAKTIVITETER Bydelens rum skal have særlige der stiller lidt anderledes krav til boligen Bydelen har i dag aktive, igangsættende karakteristika, som skaber en visuel og dens omgivelser og som i højere institutioner som Valby Medborgerhus, identitet i bydelen. De enkelte byrum grad prøver at forene bolig og arbejdsli- ungdomshuset Kraftwerket og idræts- skal indrettes karakterfuldt og robust og vet. og kulturhuset i Prøvehallen. Borgerne inspirere til ophold, leg og bevægelse. Ligesom resten af København har mener, at det er vigtigt, at der etableres Valby en overvægt af små boliger og flere kultursteder i bydelen i takt med relativt få børnefamilier. Omkring 30 % at nye områder udvikles. De fremhæver, af boligerne er mindre end 60 m2. at de gamle haller på Fl. Smidths tidlige- Derfor vil man i den kommende plan- re arealer rummer mulighed for mange periode gerne fremme, at der etableres forskelligartede kulturbegivenheder. flere familieegnede boliger. Valby Biografforening arbejder aktivt for at etablere en biograf i bydelen, og BEDRE BØRNEPASNING vinderprojektet i konkurrencen om det En af forudsætningerne for at tiltrække gamle F. L. Smidt areal har eksempelvis børnefamilier er, at der er gode mulig- medtænkt en biograf, som en mulig kul- heder for børnepasning. Derfor har turel dynamo for området. Lokalt er det kommunen i løbet af de senere år udvi- opfattelsen, at F. L. Smidt arealet sam- det dagtilbudskapaciteten i Valby. Place- men med det centrale Valby kan blive ring af fremtidige børneinstitutioner for- katalysator for den kulturelle udvikling i ventes etableret i forbindelse med bydelen. Det kan ske ved, at der etable- omdannelsesområderne eller ved res flere kulturelle institutioner såsom opkøb af enkelte villaer. museum, teater, et regionalt musikspille-

VALBY SKAL HAVE FLERE UDFOLDELSES- I TAKT MED AT NYE EN BREDT SAMMENSAT MULIGHEDER OMRÅDER UDVIKLES, BEFOLKNING FOR VALBYS UNGE ER DET VIGTIGT, OG AT DER ETABLERES FLERE MØDESTEDER FLERE KULTURSTEDER VALBY EN RUMMELIG OG LEVENDE BYDEL

FÆLLESSKAB OG MØDESTEDER etablering af "Det Matrikelløse Multi- Det er borgernes vision, at der i byde- kulturhus", som man forestiller sig kan VALBY SKAL OGSÅ len skabes et aktivt, inspirerende og for- være igangsætter og støtte for aktive pligtende fællesskab, hvor folk kender netværksdannelser. FREMOVER VÆRE EN hinanden, og hvor mangfoldigheden Valbyborgerne forestiller sig det opfattes som en styrke. En af forudsæt- "Matrikelløse Multikulturhus" som en RUMMELIG OG ningerne er, at der er gode muligheder database og et netværk, som kan for- for at mødes. Borgerne ønsker derfor, at midle informationer og samarbejder om LEVENDE BYDEL der etableres lokale mødesteder rundt bydelens aktiviteter, arrangementer, om i bydelen, hvor man kan være sam- aktører og lokaliteter. Det er intentio- men om en række sociale og kreative nen, at netværket skal organisere sam- aktiviteter. menhænge, bookninger m.v. for et sam- Det er borgernes erfaring, at det let og bredt kulturliv med Valbys institu- ofte kun er bestemte grupper, som har tioner, foreninger, kunstnere og aktive kendskab til bydelens nuværende borgere i alle aldersgrupper som ak- mødesteder, og de aktiviteter som fore- tører. EN RUMMELIG OG LEVENDE BYDEL går der. Dette har ført til tanken om Gennem debatten har borgerne i Valby peget på, at mangfoldigheden og mulighe- den for at være forskellige er en del af Valbys sjæl, og at denne mangfoldighed og VIGTIGE MØDESTEDER rummelighed ønskes styrket. De mange forskelligartede bebyggelser, som huser mennesker med forskellig alder, interesser og kultur, er et billede på denne mangfoldighed. I Valby findes også iværksæt- termiljøer og større virksomheder og Ålholm institutioner som Lundbeck, F.L. Smidth, Det CentraleValby Nordisk Film og Valby Idrætspark. Denne bredde placerer Valby i et dynamisk udvik- lingsfelt, hvor det trygge og nære og det Valby Villakvarter udadrettede, regionale og globale spiller sammen. I Valby har man mulighed for at bo i et inspirerende storbymiljø og samtidig have mulighed for at finde rum til det nære fami- Valby lieliv. Borgerne ønsker, at man i den kom- Vigerslev Industrikvarter Sjælør mende byplanlægning understøtter byde- lens mødesteder for herved at styrke både kvartermiljøet og det mere dynamiske stor- bymiljø, som kan tiltrække nye kreative kræfter udefra.

Folehave- kvarteret

Skole Kirke Lokalt butikscenter Andet vigtigt mødested Lokalområde Strøg med mange mødesteder Lokalt forslag til nyt vigtigt mødested Lokalt forslag til nyt mødested for unge Zone med særlig mulighed for udvikling af nye kultur- og mødesteder Station Station med høj regional tilgængelighed

18 - 19 BYDELSPLAN FOR VALBY MÅL OG VISIONER Valby i udvikling

INDUSTRIAREALERNE ÆNDRES der er gået forud for den endelige boliger i områder med hvert deres sær- Ændringerne i erhvervslivet er af stor bydelsplan, at udviklingen af de gamle præg, typisk villaområder, byggefore- betydning for Valby, fordi bydelen omfat- industriområder er et essentielt omdrej- ningsbebyggelser eller etageboligbebyg- ter store industriarealer, som nu er ningspunkt, der rummer potentialer for gelser. under omdannelse. Der vil i løbet af bydelens udvikling som helhed. Valby I den kommende by- og boligudvik- nogle år ske en markant ændring på Lokaludvalg mener, at man skal udnytte ling skal der tages hensyn til disse karak- erhvervsarealerne ved og disse potentialer visionært og ambitiøst. tertræk, som giver bydelen særpræg. omkring Gammel Køge Landevej. Den store variation i bebyggelsesformer Samtidig med at de gamle erhvervs- NYT OG GAMMELT SAMMEN kan være et inspirerende grundlag for arealer er kommet i spil, er der med Valbys historiske udvikling som et af renovering og nybyggeri. den nye Ringbane anlagt fire nye statio- Københavns vigtige bolig- og industri- ner i Valby. De nye stationer betyder, at områder har præget bydelen - arkitek- FORSKELLIGE SLAGS BOLIGER erhvervsarealerne får en bedre tilgæn- tonisk og byplanmæssigt. I den ældste Lokale repræsentanter ønsker byfunk- gelighed med kollektiv transport. del af Valby er bebyggelsen blandet. tioner og bygningstyper tænkt sammen Det har været centralt i debatten, Herudover ligger de forskellige typer af til en ny helhed. Boliger kan ligge oven

BEVARING OG FORBEDRING Bydelen rummer betydelige bevaringsværdi- er i form af enkeltbygninger og samlede Banelinierne opfattes som byrum, hvor bebyggelser. Her findes en uhøjtidelig arki- kanterne bør behandles arkitektonisk tektur af god kvalitet, der kan tages udgangspunkt i, og som kan nyfortolkes i bydelens nye huse og hovedstrøg. Byggeforeningerne " Trekanten" og "" samt villaområdet omkring Bjer- regårdsvej er sikret gennem bevarende lokalplaner. En række enkeltbygninger både i det gamle Valby og i Valby Industrikvarter er sikret gennem lokalplaner. Bevaringsbestræbelserne vil blive fort- sat med lokalplaner for "Kløverbladet" og "Den Røde By". Valby Lokaludvalg har tidli- gere udpeget områder som “Selveje”, Ålholmkvarteret,Valby Vænge og kvarteret ved Lyshøj Alle som bevaringsværdige. Både kommunen og lokale repræ- sentanter ønsker, at eksisterende bolig- områder og boliger udvikles, så de lever op til nutidige krav og behov. Dette skal ske på grundlag af planer, som sikrer, at kvaliteter- ne bevares og styrkes. En særlig opmærksomhed rettes mod socialt belastede kvarterer. Her ønsker borgerne, at der sikres et større fællesskab og et bedre fysisk miljø. Ud over de allere- de iværksatte initiativer i Akacieparken, Sjælør og Folehaven understreger lokale repræsentanter, at der er behov for for- skellige typer af indsatser omkring Kulbanevej (Hornemanns Vænge og Vigerslev Vænge) og i Blankavejområdet nord for Valby Langgade. på kontorerne og ved siden af. I udvik- ne boligorganisationer om etablering af lingsområderne bør der efter borgernes boliger til særligt udsatte grupper (han- UDVIKLINGEN AF DE opfattelse opføres forskellige boligtyper dicappede, psykisk syge, hjemløse, stofaf- og boliger med forskellige ejerformer. hængige og unge med særlige behov) GAMLE INDUSTRIOM- Boliger til forskellige befolkningsgrupper både i eksisterende boligafdelinger og med forskellige boligbehov: som nybyggeri. Erfaringerne viser, at den RÅDER ER ESSENTIEL boliger med plads til hjemmearbejde type tiltag har en integrerende virkning, boliger med atelierer og værksteder bl.a. i kraft af at der tilknyttes personale FOR BYDELENS UDVIK- små og større familieboliger til boligerne, og at der tages hensyn til boliger egnede til bydelens ældre naboernes ønsker ved etableringen. LING SOM HELHED boliger med fleksible grundrum, som Kommunen tilstræber, at der i alle byde- beboerne selv indretter/supplerer le kan etableres boliger til særligt udsat- boliger til handicappede og psykisk te grupper som en del af en boligsocial syge og tryghedsskabende indsats. Kommunen samarbejder med de alme- VALBY I UDVIKLING Den igangsatte omdannelse i bydelen betragtes af Valby Lokaludvalg og de lokale VALBY I UDVIKLING Området omkring Toftegårds Plads og F. L. Smidth-grunden bærer repræsentanter som led i en dynamisk og kimen til at blive et nyt aktivitetssted med sammenhæng til handelsga- helhedsorienteret udvikling, hvor samspillet derne i det centrale Valby. En stor del af udviklingen vil foregå rundt mellem det gamle og det nye er afgørende. om Gammel Køge Landevej herunder også Torveporten. Omdannelsen af de eksisterende Der er et kommunalt og lokalt ønske om, at de nye områder får erhvervsarealer gør det muligt at kæde et bymæssigt præg med mulighed for mange aktiviteter. eksisterende kvarterer sammen på tværs af de gamle industriområder, som hidtil har ligget som en barriere i bydelen. Udvik- lingen forudsættes at ville sikre bedre pas- sage og større bevægelsesfrihed gennem bydelen og at styrke Valbys bymæssighed. Borgerne, der har deltaget i processen, ønsker også, at udviklingen styrker sam- menhængen i det enkelte kvarter, og at der etableres kulturelle mødesteder i nærmil- jøet. Et dynamisk kulturliv knyttet til nye og gamle kulturinstitutioner samt en blandet Den kommende Ny skare af innovative igangsættere vil styrke Ellebjerg Station vil skabe denne udvikling og skabe en aktiv, levende nye udviklingsmuligheder bydel med plads til viden, vækst, familieliv, i det omkringliggende kreativitet og kultur. erhvervsområde. Planlægningen i forbindelse med et nyt Området ønskes kædet Vandkulturhus i Valbyparken ønskes at sammen med de øvrige bidrage til, at hele Valby Idrætspark får en Bebyggelserne ønskes udformet, så udviklingsområder langs mere imødekommende og åben karakter, de danner et sammenhængende for- Gammel Køge Landevej hvor der også sikres et sammenspil med løb med gode rumdannelser langs og med Valby Idrætspark. Valbyparken. Området ønskes gjort mere Gammel Køge Landevej og markerer tilgængeligt for flere forskellige brugere, og vejen som bydelens vigtige nord-syd- det skal undersøges, om der kan etableres gående hovedstrøg. boliger og erhverv gerne i tilknytning til idrætslivet og for at skabe mere liv i områ- I forbindelse med opførelse af et vandkul- det. turhus i Valby Idrætspark ønskes parken sammenkædet med resten af bydelen via stiforbindelser og sikre overgange over de stærkt befærdede veje og banelinier.

20 - 21 BYDELSPLAN FOR VALBY MÅL OG VISIONER Et net af byrum og stier i valby

ET GRØNT STINET nebanelinier: Nørrebroruten, - HARRESTRUP Å - KALVEBODERNE Lokalt peges der på, at der er en mulig- ruten og Valbyruten - og to i parkerne: Bydelens nærhed til vandet ønskes styr- hed for, at rummet langs Ringbanen kan Hvidovreruten og Vigerslevruten. ket, og på længere sigt skal der arbejdes blive en del af bydelens nye ansigt - en Kommunens strategi er at realisere for, at Harrestrup Å genskabes. Åens forside i stedet for en bagside. Det øn- ruterne over en årrække i forbindelse forbindelse til Kalveboderne ønskes skes, at en sti langs Ringbanen indgår i med andre anlægsarbejder. Dele af åbnet, så den i højere grad kan benyttes et sammenhængende stiforløb, som ruterne vil eventuelt kunne virkeliggøres til friluftsaktiviteter. udformes med legepladser og aktivitets- på kort sigt, idet anlægget af Ringbanen Københavns Kommune indgår i et strøg, og som binder Vigerslevparken, med nye stationsforpladser og krav om samarbejde om at begrænse forurenin- Valby Idrætspark og Valbyparken sam- tilgængelighed er igangsat eller under gen med de kommuner, som udleder men. Den barrierevirkning, som bydel- projektering. spildevand i åen. Når der er opnået en ens mange store veje og baner skaber, ønskes mindsket ved anlæg af flere tra- fiksikre overgange, broer eller tunneller for fodgængere og cyklister i forbindelse med bl.a. stinettet. Det er et lokalt ønske, at stinettet udvikles til at være en regional og turist- VALBY - ET KRYDSFELT mæssig attraktion - et udflugtsmål for københavnerne. Stinettet skal bidrage til at vise Valbys attraktioner frem - parker- ne og mange af de bevaringsværdige industribygninger, byggeforeningerne m.v. og i sig selv være et besøg værd.

“VALBY - ET KRYDSFELT” I forbindelse med udarbejdelse af for- slag til bydelsplan, har Valby Lokaludvalg fået udarbejdet "Valby et krydsfelt - en landskabelig strategi for Valby", som giver et bud på stinettes forløb og indhold. Det foreslåede stinet er et forløb af byrum og aktivitetszoner, som primært er placeret langs baner og veje. Det foreslås, at der etableres en række “idræts-, bevægelses- og opholds- elementer”, som udformes ud fra ste- dets karakter. Planen tager udgangspunkt i de ønsker og ideer, som er samlet i debat- avisen, og i planlagte og igangsatte priva- te og kommunale projekter i bydelen. Planen vil blive benyttet som inspira- tion for den videre planlægning i byde- len.

GRØNNE CYKELRUTER. Fem af ruterne i kommunens planlagte grønne cykelnet passerer Valby, heraf tre langs eksisterende eller nedlagte jernba- ET NET AF BYRUM OG STIER I VALBY

tilfredsstillende vandkvalitet, vil der være og rekreation på nærmeste hold. muligheder for at udnytte åen og kysten Kommunen udarbejder et nyt for- ET NET AF BYRUM OG til rekreative formål, f.eks. badning og slag til fredning for parkområderne i jollesejllads. samarbejde med Danmarks Naturfred- STIER ER ET GRUND- På længere sigt ønskes der skabt et ningsforening. Efterfølgende skal der naturligt slynget åleje, hvor der sikres et udarbejdes en pleje- og udviklingsplan. I LÆGGENDE ØNSKE rigt og varieret plante- og dyreliv. En de kommende år vil der derfor være forbedring af åen og af parkarealerne vil lejlighed til at koordinere indsatsen for HOS BORGERNE generelt, sammen med en nænsom en forbedring af Harrestrup Å med udvikling af mulighederne for friluftsakti- fredningen og den fremtidige forvaltning viteter, give borgerne i bydelen ene- og anvendelse af parkområderne. stående muligheder for at opleve natur

ET NET AF BYRUM OG STIER Udviklingen på F. l. Smidths gamle erhvervsarealer er vig- ET NET AF BYRUM OG STIER I VALBY tig som led i realiseringen og udformningen af stinettet For de borgere, der har deltaget i proces- sen, er det centralt, at der etableres et sam- Valbyborgerne ønsker, at den kommende menhængende stinet - et aktivitetsstrøg for Ny Ellebjerg Station benyttes til at skabe gående, cyklister og rullere m.v. - som bin- sammenhæng og knudepunkt på stinettet. der Valbys boligområder sammen med de større, grønne arealer. Valbyborgerne prioriterer en udbygning af den del af stinettet, der følger den nye Ringbane fra Ny Ellebjerg Station frem til Vigerslev Station - med forbindelseslinier til Valby Idrætspark og via Kulbanevej til Vigerslevparken. Det foreslås, at stinettet realiseres i takt med udbygningen af de nye vækstområder, og at ideerne indpasses i andre kommunale og private projekter. Fra kommunal side er det tilkendegivet, at dele af de grønne cykelruter, hvor det viser sig muligt, kan gennemføres i forbindelse med andre anlægsarbejder, og at ideerne i lokal- udvalgets planforslag - “Valby et krydsfelt” vil være inspiration til stinettets udform- ning. Det er et lokalt ønske, at der i den fremtidige planlægning bliver lagt vægt på at styrke bydelens grønne karakter. Man ønsker, at parkerne i højere grad lever op Borgerne foreslår, at der anlægges til de typer af idræt, motion og anden fysisk en bydelspark med et aktivitets- udfoldelse, som i dag er de foretrukne. strøg, der forbinder Vigerslev Adgangen til parker og anlæg - særlig Valby- Station med Vigerslevparken. parken og Valby Idrætspark - ønskes for- bedret, og færdslen til parkerne langs med og over befærdede veje ønskes sikret. Valbyborgerne foreslår desuden, at der tages initiativ til at udvikle en ny bypark ved Kulbanevej.

Fremtidig bademulighed langs Kalveboderne

22 - 23 BYDELSPLAN FOR VALBY MÅL OG VISIONER Ny virksomhed og bæredygtighed

NYE TRADITIONER OG EVENTS Lokalt mener man, at de store erhverv” er med til at skabe omsætning I Valby satser man både på at forbedre gamle industrihaller kan være en ene- og arbejdspladser i København, samtidig dagligdagen og på at igangsætte nye tra- stående ramme om større events, og at med at de er stærkt afhængige af inno- ditioner og “events”, aktiviteter der kan bydelens parker i højere grad kan vation og derfor befordrende for udvik- styrke kulturlivet i Valby og markedsføre danne ramme om musiske og sportslige lingen af innovative miljøer. De kreative Valby som et aktivt, kreativt område og begivenheder. Historierne omkring erhverv i København, bl.a. mode, design, et godt sted at bo. Nordisk Film og byens udvikling om- reklame, musik, computerspil og film, har I disse år foretages der mange kring jernbanen, forestiller man sig, kan haft en betydelig vækst i de senere år. offentlige og private investeringer i Valby. benyttes som grundlag for kulturelle Der er gode vækstbetingelser for Lokalt ønsker man, at den igangsatte funktioner og begivenheder. disse miljøer i Valbys gamle industriom- udvikling kan styrke og tiltrække kultu- råder. Lokalt ønskes mulighederne for, at relle og kommercielle aktiviteter og “KREATIVE ERHVERV” disse erhverv kan etablere sig, styrket. bidrage til at styrke bydelens identitet I de senere år har der været særlig De ses som en mulighed for at skabe liv og kendskabet til Valby. opmærksomhed på, at de “kreative og dynamik i de nye udviklingsområder.

DE TIDLIGERE F. L. SMIDTH-AREALER Området rummer med sine mange, gamle fabriks- haller og relativt billige lejemål muligheder for at udvikle det innovative og kunstneriske iværksætter- miljø, som allerede i dag er en del af områdets pro- fil. Denne kvalitet ønskes fra lokal side indtænkt i områdets omdannelse.

INNOVATIVE VALBY I Valby er der bl.a. med Værkstedsbyen tra- Agenda 21 Center dition for at give rum for iværksætterliv. Her kan hentes inspiration til rammerne Solenergiprojekt om nye erhvervstyper. Værkstedsbyen i Valby blev opført i 1950-erne med det formål at skabe rum for mindre håndværksvirksomheder, der her Genbrugsstation kunne få gode rammer og fællesskab med andre virksomheder til gensidig inspiration og udvikling. Solenergiprojekt En række af de større virksomheder i området, f. eks. Nordisk Film, F. L. Smidth og Lundbeck har i tidens løb været katalysato- rer for nyskabende ideer, ligesom nu lukke- de virksomheder som Porcelænsfabrikken Norden/Bing og Grøndahl. Alle disse virk- somheder har bidraget til at gøre Valby kendt. Ellebjerg Stationsforplads

Vindmøller KREATIVE VALBY

VALBY - “ET ENERGIPLUS OMRÅDE” hed, arkitektoniske kvalitet og oplevelser I Valby foreslår man, at der i den kom- i de offentlige rum. NY VIRKSOMHED mende planperiode arbejdes videre med at udbrede kendskabet til de eksi- GENBRUG OG GENANVENDELSE OG BÆREDYGTIGHED sterende projekter, og at man i forbin- Det er Valbyborgernes ønske, at affalds- delse med nybyggeri og større renove- håndtering integreres i planerne for SKAL KENDETEGNE rings- og fornyelsesprojekter anvender nybyggeri og for ændringer af eksiste- solenergi og forsøger at energioptimere rende større, samlede boligbebyggelser VALBY byggerierne. Der ligger store udfordrin- og erhvervsbebyggelser. ger i at integrere solenergianlæg i infra- strukturens arkitektur, f.eks. på de nye stationer, læ- og støjskærme samt på bygningers tage og facader, så de bidra- ger positivt til bygningernes anvendelig-

NY VIRKSOMHED OG BÆREDYGTIGHED Lokale repræsentanter ønsker, at områdets profil som et mangfoldigt og kreativt erhvervsområde udvikles blandt andet ved, at der udlægges særlige zoner til kreative erhverv, iværksættere og mindre erhvervs- drivende. I Valby er der mange forskellige typer af gamle erhvervsområder, områder til blande- de boliger og erhverv og restarealer langs banen, som kunne være velegnede til dette formål. Lokalt ønsker man at markere Valby som foregangsområde inden for energi og bære- dygtighed. I et samarbejdsprojekt mellem kommunen, staten og forskellige institutioner er der over en årrække arbejdet med sol- energi i Valby. De første solenergiprojekter Vision for Ny Ellebjerg Stationsforplads fra Valby et Krydsfelt realiseres nu i forbindelse med den nye Valby Skole og på Skt.Annæ Gymnasium. Lokalt mener man, at det er oplagt at NY ELLEBJERG STATIONSOMRÅDE udvikle Valby til et pilotområde for en bære- For området omkring Ny Ellebjerg Station ønskes en samlet planlægning set i sammenhæng med dygtig, energioptimeret udvikling, der bygger adgangsforholdene fra stationen til Valby Idrætspark.Valby Lokaludvalg opfordrer til, at der i planpe- på vedvarende energi. rioden sættes gang i områdets omdannelse. Der peges på, at området er velegnet til blandede kul- Ligeledes ser man lokalt et muligt udvik- tur- og erhvervsfunktioner, f.eks. indpasset i eksisterende, tomme erhvervsbygninger langs Carl lingspotentiale inden for behandling af affald Jacobsens Vej. I Kommuneplan 2005 fastholdes en lav bebyggelsesprocent i området for at begrænse og genbrugsområdet i forbindelse med, at et eventuelt omdannelsespres. Områdets anvendelse er fastlagt til blandet erhverv. der er etableret et Agenda 21 Center i Valby med start januar 2005.

AREALER MELLEM GAMMEL KØGE LANDEVEJ OG KØGE BUGT BANEN Arealerne er i dag udlagt til blandet erhverv, herunder butikker til særligt pladskrævende detailhan- delsvarer. Lokalt er det opfattelsen, at man på længere sigt også her bør holde mulighederne åbne for, at området kan udvikles til et mere sammensat område med vækstmuligheder for kreative virk- somheder og serviceerhverv. Forpladsen til den eksisterende Ellebjerg Station vil eventuelt kunne indgå i denne planlægning, hvis stationen nedlægges. Herved bliver der muligheder for at skabe sam- menhæng til Valby Idrætspark og det kommende vandkulturhus.

24 - 25 BYDELSPLAN FOR VALBY

OMRÅDEPLANER

OVERSIGT Gammel Køge Landevej F. L. Smidths arealer Toftegårds Plads To rveporten m.fl. Ny Ellebjerg Stationsområde Valby Idrætspark Sjæløbebyggelsen Folehaven Området langs Kulbanevej Valby Langgade Ålholm Plads Herman Bangs Plads Kvarteret omkring Blankavej Akacieparken Eksempelprojektet

Områdebeskrivelserne opfattes som udgangspunkt for områdernes videre plan- lægning. I de enkelte projekter vil der kunne opstå nye ideer, og konkrete forhold vil kunne ændres undervejs.

26 - 27 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER Oversigt

Ålholm Plads

Mødested for unge Blankavej/Horsekildevejområdet Akacieparken Valby Langgade

Herman Bangs Plads

Eksempelprojektet Toftegårds Plads Tidligere F. L. Smidths areal m.m.

Kulbanevej-området

Sjælørbebyggelsen Arealer omkring Tor veporten m.fl.

Folehaven Folehavekvarteret

Mødested for unge Ny Ellebjerg Stationsområde

Gammel. Køge Landevej

Valby Idrætspark (Vandkulturhus)

Erhvervsarealer mellem banen og Gammel. Køge Landevej IVÆRKSATTE OG Omdannelse af tidligere industriarealer omkring Valby Station (“Eksempelprojektet” ) Boligsocialt projekt i Sjælørbebyggelsen NÆRT FORESTÅENDE Boligsocialt projekt i Akacieparken Anlæg af Ny Ellebjerg Station og relaterede adgangsarealer PROJEKTER Udvikling af erhvervs- og boligbebyggelse m.m. på F. L. Smidths tidligere arealer Udarbejdelse af helhedsplan for Valby Idrætspark Opførelse af Vandkulturhus i Valby Idrætspark Helhedsorienteret byfornyelse i Folehavekvarteret Støjhandlingsplan for Folehaven Udvikling af arealerne omkring Torveporten m.fl.

FORSLAG TIL Omlægning og forskønnelse af Toftegårds Plads Et mødested for unge ved Sjælør Station FREMTIDIGE PROJEKTER Et mødested for unge i Akacieparken Forbedring af bolig og friarealer og etablering af bypark i området omkring Kulbanevej Gadeforskønnelse, trafikregulering og friarealforbedringer i området omkring Blankavej Plan for udformningen af Gammel Køge Landevej samt arealer og facader langs vejen Udarbejdelse af en “byrumsplan” for Valby Langgade Omlægning og forskønnelse af Ålholm Plads Omlægning og forskønnelse af Herman Bangs Plads

28 - 29 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER Gammel Køge Landevej

GAMMEL KØGE LANDEVEJ Gammel Køge Landevej er en af Københavns historiske landeveje. Vejen har sit udgangspunkt i Slot på toppen af Valby Bakke og strækker sig ca. 2,4 km gennem Valby - fra Toftegårds Plads i nord til kommune- grænsen mod Hvidovre i syd. Omdannelsen af erhvervsarealerne langs vejen kan være med til at give Gammel Køge Landevej status som en ny type handelsstrøg med showrooms, udstillinger, mv. Et sted med mange funktioner, forskellige typer af mødeste- der og “krydsningsfelter”.

Overordnede mål Det er de lokale repræsentanters ønske, at Gammel Køge Landevej udvik- De store erhvervsområder midt i Valby, som Ringbanens åbning skaber nye muligheder for les til et rekreativt og bymæssigt strøg, spærrer for gennemgang har virket som barrie- arealerne omkring Gammel Køge Landevej, idet der forbinder Valby fra nord til syd, og rer som opdeler bydelen og adskilt boligkvar- store dele af områderne langs vejen nu får en at gaderummets arkitektoniske værdi tererne fra hinanden. Andre barrierer er stationsnær beliggenhed. styrkes. banerne og store trafikveje. Man ønsker, at bebyggelsen langs vejen skal være varieret og bymæssig, og at der indpasses aktiviteter og funktio- Den forestående omdannelse åbner op for etablering af et levende kvarter i bydelen, som kan skabe sam- ner, som er attraktive for mange men- menhænge på tværs og give Gammel Køge Landevej større betydning som strøggade. nesker. Ligeledes ønsker man at forbed- re og sikre mulighederne for at krydse vejen og at markere krydsningsstederne som “aktivitetsfelter” (se bilagshæftet “Valby - et krydsfelt”). Desuden ønskes Gammel Køge Landevejs attraktion for de bløde trafikanter forbedret ved plantning af flere allétræer og regulering af tilkørslen til virksomheder og parke- ringspladser, bl.a. ved udnyttelse af bag- vejene. Gammel Køge Landevej er en af kommunens overordnede veje, hvor kommunen under hensyntagen til biltra- fikkens afvikling søger at skabe gode og sikre passagemuligheder over vejen for de svage trafikanter. Som et led i for- bedring af trafiksikkerheden, har kom- munen inden for de seneste år gennem- ført en omlægning af vejen, bl.a. med anlæg af midterheller for at forbedre sikkerheden for krydsende fodgængere. Dæmpning af gener fra trafikstøj skal indtænkes i udformningen af områderne langs vejen. Andre støjdæmpende foran- staltniger kan være støjdæmpende asfalt og synkronisering af trafiklys. For at fastholde intentionerne for OMRÅDEPLANER

Gammel Køge Landevej, ønsker Valby Lokaludvalg, at kommunen i samarbejde Sigtelinie mod Frederiksberg Slot med udvalget og grundejere udarbejder GAMMEL KØGE LANDEVEJ en samlet plan for områdets udvikling.

Forslag til forbedringer Valbyborgerne foreslår, at der etableres flere forbindelser på tværs af Gammel Toftegårds Plads Køge Landevej, som led i et forbedret stinet i bydelen og for at forbedre for- holdene for de svage trafikanter. I samarbejde med grundejerne foreslås eksisterende ubebyggede area- ler, parkeringspladser m.v. ændret til are- F. L. Smidth aler, der giver mulighed for bevægelse Lundbeck og aktivitet. Nogle parkeringsarealer foreslås indrettet, så de i perioder af døgnet eller ugen kan benyttes til for- skellige typer af fysisk udfoldelse. For at gøre vejen mere attraktiv og oplevelsesrig foreslås det, at der sam- men med grundejerne udarbejdes for- slag til en forskønnelse af bygningsfaca- Grønttorvet der og andre “vægge” mod vejen, og at Midlertidig station der på zoner langs vejen gives forslag til To r v eporten Va opførelse af pavilloner, showrooms o.l. lbyruten Følager Borgerne foreslår nye, tværgående for- bindelser følgende steder: Langs Ringbanen fra Høffdingsvej til et Ny Ellebjerg Station og videre til tykk Ny Ellebjerg Station Strømmen ppels Po Fra Torveporten ad Følager til Ny Folehaven Ellebjerg Station Ellebjergvej Krydset ved Folehaven og Elle- bjergvej Fra Blommehaven ad Blushøjvej og

under Køge Bugt-banen til Valby højvej Idrætspark Kirsebærhavens Blus Skole og Bibliotek Valby Idrætspark Følgende byrum og områder ønskes Blommehaven bearbejdet : Byrummene ved Toftegårds Plads og Folehaven/Ellebjergvej ønskes forbedret Området syd for Ellebjergvej ønskes bearbejdet i sammenhæng med området umiddelbart nord for Ellebjergvej omkring Poppelstykket. Valbyborgerne foreslår, at man her Valbyparken overvejer at skabe et sammenhæn gende og attraktivt forløb med nye adgangsveje mellem Ny Ellebjerg Forbedring af gaderum Station,Valby Idrætspark og Valby- Forbedring af plads/byrum parken Forslag til zone hvor der kan opføres showrooms, pavilloner, o.l.

30 - 31 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER F. L. Smidth, Toftegårds Plads

F. L. SMIDTHS AREALER Valby Station F. L. SMIDTHS AREALER F.L. Smidth opførte den første maskinfa- brik i Valby i 1898 og har siden udvidet flere gange. Gennem 1990'erne har Toftegårds Plads virksomheden solgt ca. 75 % af arealet fra, svarende til ca. 17 ha, men har fort- sat administrationslokaler på den reste- rende del af arealet. Området ligger Vigerslev Allé centralt i Valby omgivet af bolig- og erhvervsbebyggelser, tæt på Valby Vigerslev Station og den kommende Ny Ellebjerg Station A Station samt med kort afstand til Valby Idrætspark og Valbyparken. Kommunen har igangsat planarbej- Va lbyruten det for udviklingen af området. Der for- Ringbanen ventes indpasset op til 1.000 boliger i B hele området. Det er kommunens intention, at boligbyggeriet skal omfatte nye og blandede boligformer, hvor boli- ger og erhverv kombineres, og boliger, Carl JacobsensVej der med et særligt koncept bliver billige- re, så familier med mellemindkomster Midlertidig station kan bo der. Repræsentanter for Valbyborgerne Ny Ellebjerg ser omdannelsen af området som en Station mulighed for at udvikle det til et sam- mensat kvarter med både boliger og højteknologiske arbejdspladser. Samtidig Rumlig sammenhæng mener de, at området med de mange, gamle fabrikshaller og relativt billige leje- mål rummer muligheder for at udvikle det innovative og kunstneriske iværk- ARKITEKTKONKURRENCEN sættermiljø, som allerede i dag er en del Planprocessen i den nordlige del af F. af områdets profil. Så længe området er L. Smidth arealet blev indledt med en under omdannelse, foreslås det, at man arkitektkonkurrence tilrettelagt af så vidt muligt skaber rum til kreative ”De Forenede Ejendomsselskaber” i erhverv, iværksættere o.l. Desuden samarbejde med grundejere, Valby foreslås det at udnytte områdets facilite- Lokaludvalg og Københavns ter - bl.a. de gamle industrihaller - til Kommune. Konkurrencens resultater større begivenheder og arrangementer. har været udstillet lokalt og vinderen af konkurrencen er Henning Larsens Konkurrence og lokalplan tegnestue. Planprocessen i den nordlige del (A) Tegnestuen har udviklet en plan blev indledt med en arkitektkonkurren- som bl.a. fokuserer på at skabe plads- ce, hvor målet var at skabe et tæt og dannelser og byrum, og på at udnytte sammensat byområde med liv døgnet områdets eksisterende industribygnin- rundt. Området skulle funktionelt og ger. Vinderprojektet vil danne bag- byarkitektonisk være en integreret del af grund for udarbejdelse af en lokalplan. Valby og være præget af bevarede og genbrugte industribygninger. På bag- grund af konkurrencens vinderforslag udarbejdes et skitseforslag til en samlet bebyggelsesplan, som også omfatter den sydlige del af området (B). Skitsen dan- ner grundlag for et lokalplanforslag. Ejerne af den sydlige del af området ønsker at opføre en etagehusbebyggelse Toftegårds Plads langs Gammel Køge Landevej og række- Vigerslev Alle huse og andre fritliggende bygninger i Gammel Køge Landevej resten af området. Udviklingen af områ- det foregår i samarbejde mellem områ- dets grundejere,Valby Lokaludvalg og Københavns Kommune. Københavns Kommune og Valby Lokaludvalg er meget opmærksomme på at sikre en fremtidig sammenhæng og helhed i området inklusive de area- ler, der fortsat udnyttes til administrati- on m.v. af F. L. Smidth. For at sikre en blandet anvendelse og et attraktivt boligområde, foreslår kommunen en boligandel på minimum 50%. For etageboligerne foreslås en gennemsnitlig boligstørrelse på mindst 85 m2 med et minimumsareal på 75 TOFTEGÅRDS PLADS. Konkurrencen kan give mulighed for m2. For rækkehuse foreslås en gennem- Toftegårds Plads ønskes markeret som nybyggeri til offentlige formål, café, snitlig størrelse på mindst 100 m2. bydelens største samlingssted og binde- mødefaciliteter, udstillingsrum m.v., så Kommunen foreslår desuden at kræve led mellem det gamle og det nye Valby. der kommer samspil mellem livet på friarealer på mindst 50 pct. af bolig- Lokalt foreslås, at man i fortsættelse af torvet og det nye bykvarter på den etagearealet og 20 pct. af erhvervseta- planlægningen af F. L. Smidth-området anden side af Gammel Køge Landevej. gearealet. og en maksimal bebyggelses- udarbejder en samlet plan for Toftegårds Desuden kan byggeriet virke som værn procent på 120. Kommunen vil vurde- Plads og trafikpladsen syd for Vigerslev mod støj fra de omgivende veje. re, om særboliger skal indpasses i områ- Allé. Der foreslås udskrevet en arkitekt- Toftegårds Plads er i Kommuneplan det - og på længere sigt en børneinsti- konkurrence om omdannelse af 2005 fastlagt til institutioner og fritids- tution. Toftegårds Plads til et rekreativt areal. område Dæmpning af gener fra trafikstøj skal indtænkes i udformningen af områderne langs vejen. Vinderforslaget i arkitektkonkurrencen om F. L. Smidths arealer foreslår, at der på den sydlige del af Toftegårds Plads opføres en bebyggelse formet som “et beplantet, foldet landskab” ud mod Vigerslev Lokale ønsker Alle, så der dannes et nyt byrum, som visuelt forbindes til bykvarteret på den anden side af Gammel Fra lokalt hold understreges det, at der Køge Landevej. bør sikres forbindelser på tværs af området via stiforbindelser gennem området til og fra det nordlige område til den kommende hovedsti langs ringbanen til Vigerslev Toftegårds Plads Station og Vigerslevparken. I lighed med de lokale parter ønsker kommunen i forbindelse med områdets omdannelse at sikre offentlig adgang gennem områ- det med forbindelse til Ny Ellebjerg Station,Valby Station og Vigerslev stati- on. Kommunen vil desuden vurdere, om der som led i en grøn cykelrute kan etableres en tunnel under Gammel Vigerslev Allé Køge Landevej. Fra Valbys side anbefales det, at pro- jekt "Sol i Valby" inddrages m..p. anven- delse af solenergi, og at byggeriet i øvrigt søges energioptimeret.

32 - 33 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER Torveporten m.fl., Ny Ellebjerg St.

“TORVEPORTEN” M.FL. F. L. Smidth-arealet “Torveporten”

Midlertidig station

Va Grønttorvet lbyruten Ringbanen

Gammel Køge Landevej Ny Ellebjerg Station

Ellebjergvej

Køge Bugt Banen

Valby Idrætspark

“TORVEPORTEN” M.FL. tiltrække virksomheder, som kan tilføre NY ELLEBJERG STATIONSOMRÅDE Arealet ligger mellem Ringbanen og Fole- området bymæssige kvaliteter. Ny Ellebjerg Station bliver skiftestation haven/Ellebjergvej, afgrænset af En af forudsætningerne for udviklin- mellem Køge Bugt Banen og Ringbanen Grønttorvet mod vest og Køge Bugt gen af området er en regulering af tra- og dermed en station med høj regional Banen mod øst. Området har for øje- fikforholdene for at reducere generne tilgængelighed. Dette giver nye udvik- blikket en stationsnær beliggenhed ved for de omkringliggende områder. lingsmuligheder i området omkring stati- den midlertidige ringbanestation ved Gl. Dæmpning af gener fra trafikstøj skal onen. Stationen og byrummene i tilknyt- Køge Landevej og senere ved Ny indtænkes i områdets udformning. ning hertil skal markere stationens be- Ellebjerg Station. Området ligger tæt på Udviklingen af området skal sikre tydning som indgangsport til Valbypar- Valby Idrætspark og Valby Parken. forbindelse mellem gammel Køge ken,Valby Idrætspark og det kommende Landevej, Ny Ellebjerg Station og Valby bykvarter på F. L. Smidths arealer. Udvikling af området Idrætspark. Projektet igangsættes i efte- Lokaludvalget ønsker, at der langs Udvikling af området kan fremme by- råret 2005, og der forventes udarbejdet Carl Jacobsens Vej udvikler sig nye, blan- mæssige kvaliteter langs Gl. Køge Lande- et lokalplanforslag i løbet af 2006. I for- dede kultur- og erhvervsfunktioner, samt vej, f.eks ved etablering af en plads - et bindelse med udvikling af projektet, vil kreative og kunstneriske erhverv f.eks. mødested som kan skabes samspil mel- interessenter og Valby Lokaludvalg blive indpasset i eksisterende, tomme lem Værkstedsbyen og nye funktioner. inddraget i processen. erhvervsbygninger langs Carl Jacobsens Området er i kommuneplanen ud- Valby Lokaludvalg ønsker, at områ- Vej. I Kommuneplan 2005 fastholdes en lagt til blandet erhverv herunder særligt det får en levende og bymæssig karak- lav bebyggelsesprocent i området for at pladskrævende butikker (møbel-, tæppe- ter med såvel boliger som erhverv, og begrænse et eventuelt omdannelses- og køkkenbutikker, byggemarkeder, tøm- at der indpasses forskellige funktioner pres, og områdets anvendelse fastlægges merhandler, biler, campingvogne m.v.) og fælles mødesteder, der kan styrke til blandet erhverv. Kommunen ønsker at fremme en sammenhængen i kvarteret og langs Valby Lokaludvalg opfordrer til, at detailhandelsudvikling i sammenhæng Gammel Køge Landevej. der i planperioden sættes gang i en ud- med andre erhvervstyper. Det tilstræ- Desuden ønskes det, at området vikling af områdets omdannelse og af bes, at området får en blandet udnyttel- udformes med en arkitektonisk stan- stationsarealernes indretning. Der se, herunder skal det i det videre forløb dard, som kan være med til at tilføre by- lægges stor vægt på at skabe gode for- vurderes, om der kan indpasses en min- delen bymæssige kvaliteter og danne en bindelser mellem stationen og Valby dre boligbebyggelse. Det tilstræbes at attraktiv facade langs Gl. Køge Landevej. Idrætspark, som er et regionalt trafikmål. NY ELLEBJERG STATIONSOMRÅDE Lundbeck

Lundbeck Ny Ellebjerg Station

Gammel Køge Landevej

Va lbyruten Ringbanen

Carl JacobsensVej

Følager

Ny Ellebjerg Køge Bugt Banen Station Strømmen

Ellebjergvej

Kommunen undersøger muligheder- En trafikplan for området kommunen sammen udarbejder en tra- ne for gode stiforbindelser fra de om- Området nord for stationen benyttes til fiksaneringsplan for området og fore- kringliggende områder til stationen, dels erhvervsformål, primært industri med slår, at områdets gennemkørende trafik via en stiforbindelse langs nordsiden af tilhørende administration. Ny Ellebjerg begrænses, og at der etableres cykelsti banen (Valbyruten), som påtænkes ført i Station og et planlagt busknudepunkt langs Carl Jacobsens Vej. Det er kommu- tunnel under Gammel Køge Landevej til skærper behovet for en forbedring af nens generelle trafikpolitik, at der ind- bl.a. F. L. Smidth området, samt via Føl- trafiksikkerheden på Carl Jacobsens Vej. føres zoner, hvor højeste tilladte hastig- ager fra Gammel Køge Landevej og via De Valbyborgere, der har deltaget i hed er 40 km/t.. en nord-sydgående sti fra Ellebjergvej. planprocessen ønsker, at grundejerne og

Stiforbindelse langs banen (Valbyruten).Vision fra “Valby et Krydsfelt”

34 - 35 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER Valby Idrætspark, Sjælørbebyggelsen

forslag til svømmehallens placering. VALBY IDRÆTSPARK Dæmpning af gener fra trafikstøj skal indtænkes i områdets udformning. Konkurrencematerialet udarbejdes Carl JacobsensVej på baggrund af et samarbejde mellem Ringbanen Københavns Kommune, DGI, brugere af

Va Valby Idrætspark,Valby Lokaludvalg og lbyruten andre lokale parter. ndevej Ny Ellebjerg Arkitektkonkurrencen forventes Station øge La afholdt i løbet af 2005, hvorefter der skal udarbejdes et lokalplanforslag m.v.

Strømmen En svømmehal vil tidligst være klar til Gammel K indvielse i 2009.

Ellebjergvej Ellebjerg Adgangsforhold Station Åbning af Ny Ellebjerg Station forstær- ker Valby Idrætsparks attraktive, stations- Kirsebærhavens nære placering. I hele planlægningsfor- Skole løbet skal dette holdes for øje, og områdets sammenhæng og adgangsfor- Valby Idrætspark Køge Bugt Banen hold til ring- og S-bane vurderes i for- hold til principperne i kommunens Foreslået ny overordnede planlægning. forbindelse under banen Endelig ønsker kommunen, at tilgæn- gelighed og tilknytning til Valbyparken og til eksisterende og kommende stier og cykelruter medtænkes i helhedsplanen.

Lokale synspunkter Fra lokalt hold peges på, at områdets til- Valbyparken gængelighed bør forbedres, bl.a. gennem etablering af flere og mere attraktive adgange til området og ved at åbne for aktiviteter og stiforbindelser, der kan til- Udviklingsområde langs Ellebjergvej trække en større befolkningsgruppe. Det er opfattelsen, at byggeri langs Ellebjergvej til idræts- og fritidslivet samt VALBY IDRÆTSPARK Det vil blive undersøgt, om der som til bolig- og erhvervsformål kan medvir- Valby Idrætspark er sammen med Valby- et led i idrætsparkens udvikling kan ind- ke til at skabe liv og aktivitet, og at nye parken et af de største grønne, rekrea- passes boliger og/eller erhverv på en store investeringer kan skabe fokus på tive områder i Københavns Kommune. måde, der ikke hindrer udfoldelsesmulig- området og hæve områdets kvalitet. Valby Idrætspark benyttes idag primært hederne, men understøtter idrætspar- Valby Lokaludvalg anbefaler, at den af idrætsklubber og til elitesport. kens funktioner positivt og kvalitativt. kommende helhedsplan for området udformes som en etapeplan, der sikrer, Vandkulturhus - helhedsplan Arkitektkonkurrence at de første etaper tilfører området Borgerrepræsentationen besluttede i Borgerrepræsentationen besluttede des- kvaliteter, der gør helheden mere at- august 2004 at igangsætte arbejdet med uden at afholde en arkitektkonkurrence traktiv og forbereder efterfølgende del- etablering af en svømmehal i Valby med henblik på at udvikle et nyt, unikt planer. Lokaludvalget anbefaler desuden, Idrætspark og formulering af en hel- bud på udformning af moderne svøm- at det fra starten bør overvejes, hvor- hedsplan for idrætsparken. mefaciliteter. Konkurrencen omfatter dan eksterne parter som f.eks. Lokale- Der skal etableres et vandkulturhus udarbejdelse af en helhedsplan for og Anlægsfonden kan inddrages i pro- med en svømmehal som indeholder idrætsparken - en skitse for områdets jektet. Desuden foreslås projektet "Sol i faciliteter både til leg, motion og idræt, fremtidige udvikling og anvendelse samt Valby" involveret i planlægningsproces- og som inspirerer til familiemæssige akti- et volumenstudie for placering af fremti- sen med henblik på anvendelse af sol- viteter. dige aktiviteter og bebyggelse, herunder energi. SJÆLØRBEBYGGELSEN

Sjælør Boulevard

Sjælør Station

Valbyruten

Valbyborgerne har udtrykt ønske om et “oplevelses- og bevægelsesbånd”, som via eksisterende stier kan sammenknytte Valby Idrætspark og Valbyparken. Båndet skal være et tilbud rettet til motionister og fritidsbrugere. (Illustrationen fra “Valby - et krydsfelt” viser, hvordan karakteren af sådan et bånd kunne tænkes.)

SJÆLØRBEBYGGELSEN Sjælørkvarteret er et af Valbys store almene boligområder, hvor der i øjeblik- Ny Ellebjerg Station ket gennemføres en boligsocial indsats i et samarbejde mellem Københavns Club Danmark-Hallen Kom-mune og boligselskabet AKB. I Ellebjergvej kvarteret har der i en årrække været fokus på de lokale ungdomsgrupper, Ellebjerg Station som holder til i området omkring Sjælør Station. Valby-Hallen På den baggrund er der et lokalt ønske om en indsats af social og fysisk Idrætsefterskole Den Gamle Valbyhal karakter primært henvendt til de unge, åbnet august 2004 som holder til omkring Sjælør Station. Her foreslås, at dele af stationspladsen omlægges i samarbejde med de unge med henblik på at give dem nye aktivi- tetsmuligheder. En anden lokal idé er at etablere aktiviteter i stationsbygningen, eksempelvis til butiks-, kultur- og/eller erhvervsformål. Fra lokalt hold foreslås en generel forbedring af kvalitet og anvendelighed af områdets friarealer. Kommunen ønsker i samarbejde med beboerne at placere en kvarter- miljøstation med byttehylder i området omkring Sjælør Station.

36 - 37 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER OMRÅDEPLANER Folehaven, Kulbanevej

FOLEHAVEN FORNYELSE I FOLEHAVEN Københavns Kommune, grundejere, boligforeninger m.fl. samarbejder om gennemførelse af en helhedsorienteret Støjbeskyttelse langs Folehaven byfornyelse omkring Folehavebebyggel- Eksisterende stibro sen og Kirsebærhaven. Hovedelemen- terne er en omlægning af en strækning af Kirsebærhaven ved anlæg af en ny plads med adgang til Kirsebærhavens Skole, det lokale bibliotek, en bemandet legeplads, institutioner, plejehjem og kirke. Det er hensigten at pladsen skal Kirsebærhaven danne ramme om en række forskellige Kirsebærhavens typer af aktiviteter. Skole Gammel Køge Landevej Vigerslev Bibliotek blev genåbnet i Bibliotek august 2004 i nybyggede lokaler ved Kirsebærhavens Skole og benyttes nu Forslag til ny forbindelse Valby Idrætpark under banen også som et dagligt samlingssted for kvarteret, og der er afsat beløb til ind- dragelse af områdets børn og til en Køge Bugt Banen lokal informationsindsats. Byggeriet er med til at give hele kvarteret et kulturelt løft. For at gøre skolevejen mere sikker, omlægges sti- systemer, og der iværksættes en trafik- plan for hele indsatsområdet.

Støjhandlingsplan for Folehaven Som Holbækmotorvejens forlængelse mod det indre København er Folehaven én af Københavns mest støjbelastede gader. Boligerne omkring Folehaven er belastet med mere end 70dB(A), mens det er kommunens langsigtede mål, at støjniveauet i områder til bolig, institu- tioner og rekreative områder ikke må overstige 55dB(A). Som led i indsatsen for begrænsning Ideskitse til indretning af Folehaven. Illustration fra:“Valby - et krydsfelt” af støj har kommunen besluttet, at der skal udarbejdes en lokal støjhandlings- plan for Folehaven i samarbejde med borgere og andre lokale interessenter. En lokal støjhandlingsplan skal komme med anvisninger på, hvordan støjproble- merne kan løses for et lokalområde. Der er afsat 3,5 mio. kr. til støjhandlings- planen. Forslaget til støjhandlingsplan for- ventes at ligge klar til drøftelse med lokalområdet i første halvdel af 2005, og de konkrete tiltag forventes gennemført inden udgangen af 2005. Perspektiverne fra Valby - et kryds- felt illustrerer forskellige typer af støjaf- Ideskitse til indretning af Folehaven. Illustration fra:“Valby - et krydsfelt” skærmning. OMRÅDET OMKRING KULBANEVEJ OMRÅDET OMKRING KULBANEVEJ Området omfatter blandt andet de almene boligbebyggelser Hornemanns Vænge og Vigerslev Vænge samt flere Transformer- Ringbanen bebyggelser til ældre. En del af arealet station er udlagt til fritidsformål. Desuden findes Genbrugsplads Vigerslev Station der arealer med kommunale tekniske anlæg o.l. indenfor området. Interesser- ne i området er mange og forskelligar- tede. Kommunen og lokale repræsentan- Vigerslev ter er opmærksomme på, at områdets Vænge stationsnære placering kan gøre det

Vigerslev Allé Datacentralen hensigtsmæssigt at intensivere anvendel-

ulbanevej sen af arealerne nærmest stationen. Foreslået stifiorbindelse K Ifølge Kommuneplan 2005 vil en udvik- Hornemanns Vænge ling tidligst komme på tale i anden halv- del af planperioden.

Ønsker om park og fornyelse KOMMUNEPLANENS BESTEMMELSER Vigerslevvej Lokale repræsentanter ønsker at etable- Vigerslevparken Serviceerhverv re en bypark med slidstærke og fleksible friarealer til nye typer af kropslig udfol- Tekniske anlæg delse på det ubebyggede areal langs Fritidsformål vejen. En stiforbindelse mellem Viger- slevparken og Vigerslev Station ønskes indpasset i parkstrøget. Der er planer om at opføre en idrætspavillon på Kulbanevej som klub- FORSLAG TIL IDRÆTSPARK LANGS KULBANEVEJ hus for fodboldklubben Rikken FC. Boligforeninger, foreninger og institutioner i lokalområdet har deltaget i udviklingen af et forslag til Det foreslås det, at der etableres et en idrætspark langs Kulbanevej. Det er foreningernes og institutionernes mål, at parken bliver et samarbejde mellem ejere, beboere, åndehul for alle. Parken foreslås opdelt i zoner til forskellige typer af aktiviteter. Længst mod syd, Valby Lokaludvalg og kommunen om en hvor den eksisterende bevoksning er tættest, bevares det vilde naturpræg, andre arealer udformes helhedsorienteret byfornyelsesindsats i som åbne lunde til forskellige aktiviteter og til forskellige sportsfaciliteter. Der er anslået en samlet området. Indpasning af særboliger og pris på projektet på knap 20 mio. kr. en børneinstitution skal overvejes.

Andre forhold Store dele af arealet til fritidsformål er omfattet af arealreservation til en mulig fremtidig bane til Ringsted. Desuden er jorden forurenet som følge af områdets tidligere anvendelse til gasværk. Kommunen overvejer at udvide den eksisterende genbrugsstation ved Kul- banevej fra de nuværende 4.050 m2 til omkring 8-10.000 m2.Valbyborgerne frygter, at en større genbrugsplads vil hindre områdets udvikling til et attrak- Kulbaneparken - forslag til en idrætspark tivt bykvarter. De lokale ønsker om at

landskabsarkitekt mdl Jan Støvring anvende området til rekreative formål januar 2004 vil indgå i overvejelserne om genbrugs- stationens fremtid.

38 - 39 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER Valby Langgade m. fl.

VALBY LANGGADE, - HERMAN BANGS PLADS OG ÅLHOLM PLADS, - BLANKAVEJ-KVARTERET,AKACIEPARKEN OG “EKSEMPELPOJEKTET “ Frederikssunsbanen

Ålholm Plads Alholm Station

Ålholmvej Grøn byport

AKACIEPARKEN Nørrebroruten

Ringbanen

Vigerslevvej

Hvidovreruten Herman Bangs Plads

Langgade Station

Gåsebækstien Roskildebanen

Danshøj Station Planlagt grøn cykelrute Mod Ny Elle Planlagt grøn byport ModVigerslev Station

Gadestræknig med særligt behov for forskønnelse og nyindretning

Plads med særligt behov for forskønnelse og nyindretning

Område med igangværende omdannelse eller behov for forbedring

HELHEDSPLAN - VALBY LANGGADE Valby Langgade er i de senere år forny- et på strækningen fra Gammel Jern- banevej til Anneksstræde, og der forelig- ger et projekt til forbedring af Tingste- det. Målet har været at give byrummene nye kvaliteter i belægninger, beplantning og byrumsinventar og at regulere parke- ringen. Borgerne foreslår, at man gennem- fører en tilsvarende fornyelse mod vest fra Anneksstræde over Ålholm Plads til Damhussøen, således at også denne del af Valby Langgade tilføres nye kvaliteter gennem trafiksanering, nye vejprofiler og anlæg af pladser og friarealer. Borgerne ønsker at fastholde tidlige- re kommunale prioriteringer, herunder forbedring og forskønnelse af Herman OMRÅDEPLANER

BLANKAVEJ- KVARTERET HERMAN BANGS PLADS Herman Bangs Plads skal opprioriteres. Fra lokalt hold ønskes Herman Bangs Der er endnu ikke afsat midler til pro- Plads indrettet til ophold og leg. cessen, og tidshorisonten kendes derfor

nevej Mulighederne for at genåbne aktiviteter ikke. Når projektet kan igangsættes, vil Tingstedet Anneks- i stationsbygningen, f.eks. butik eller insti- Københavns Kommune i samarbejde stræde tution, ønskes drøftet med DSB S-tog med Valby Lokaludvalg sørge for, at alle EKSEMPEL- A/S. parter med interesse for pladsens frem- Gammel Jernba PROJEKTET Kommunen er enig med de lokale tidige indretning og funktioner vil få Mod Cph repræsentanter om, at en forbedring af mulighed for at komme til orde.

Valby Station ebjerg Station

Bangs Plads og Ålholm Plads. Støjisolering af boliger langs dele af Valby Langgade samt nedsættelse af far- ten på boliggader og strøggader ønskes overvejet. Der er også ønske om for- skønnelse og etablering af “grønne byporte”, hvoraf en er planlagt ved Damhussøen, hvor Valby Langgade og mødes. Ved udbygningen af Gåsebækstien ÅLHOLM PLADS Kommunen har ikke afsat midler til ser borgerne en mulighed for at forbin- Det er et lokalt ønske at skabe mere liv forbedring af pladsen, men anerkender, de Frederiksberg og det nordlige Valby på og omkring Ålholm Plads. Pladsens at åbningen af den nye ringbane og med det sydlige ved at skabe gennem- fungerer idag som busterminal. Åbnin- Ålholm Station er en god lejlighed til fartsmuligheder for gående og cyklister i gen af Ringbanen med Ålholm Station forbedre Ålholm Plads både brugsmæs- retning mod Ny Ellebjerg Station og forventes med tiden at medføre en sigt og arkitektonisk. Mulighederne for Valby Idrætspark/Valbyparken. indskrænkning af de trafikale funktioner en fornyelse og ændring af pladsen vil Borgerne foreslår, at der skabes en på pladsen, hvilket giver mulighede for kunne undersøges, herunder mulighe- visuel kontakt mellem Valby Langgade at skabe et attraktivt byrum og lokalt derne for medfinansiering fra andre og Damhussøen. mødested. offentlige eller private parter.

40 - 41 BYDELSPLAN FOR VALBY OMRÅDEPLANER Blankavej, Akacieparken, m.fl

Fra Valbyborgernes side peges der Blankavej på, at vejene og udearealerne er ned- slidte, og at der mangler rekreative are- aler i området. Det er derfor et lokalt ønske at forskønne kvarteret og etable- re områder for udendørsaktiviteter. Der peges konkret på, at friarealet ved den sydlige del af Gadekærvej kan indgå i en samlet planlægning af kvarterets byrum. Med genåbningen af Gåsebæksvej i efteråret 2004 og den forventede forøgelse af trafik til og fra "Eksempel- projektet" frygter beboerne, at kvarte- rets trafikbelastning øges. Derfor foreslås det, at der udarbejdet en plan for tra- fiksanering af området. Da området hovedsageligt består af private fællesveje, skal initiativet til en forbedring af områdets veje komme fra KVARTERET OMKRING BLANKAVEJ Frederiksberg og Søndre . grundejerne i området. Kvarteret afgrænses af Valby Langgade, Kvarteret består overvejende af lukkede Gåsebæksvej, kommunegrænsen mod karréer med etageboliger.

Akacieparken. Kommunen regner tidligst med at kunne gå i gang i 2009. Kommunen ejer nu de banearealer i området, der skal benyttes til etablering af en strækning af Nørrebro Cykelrute. Den endelige udformning af cykelruten vil blive fastlagt på baggrund af dialog med berørte grundejere, lokale boligfor- eninger m.fl. Kommunen ser ikke kun planerne om en grøn cykelrute som en forbed- ring af cyklisternes vilkår. Hvis der bliver plads og råd til indretning af friarealer langs stien, vil områdets rekreative ram- mer kunne forbedres, især for områdets børn og unge. Dette er sammenfalden- de med de lokale ønsker om at udvide områdets friarealer, så især områdets unge kan få mulighed for nye aktiviteter. Det foreslås, at projektet koordineres AKACIEPARKEN igangsat et boligsocialt projekt i områ- med fornyelsen af området ved Her- Bebyggelsen ligger nord for Valby det. Projektet forventes afsluttet i 2008. man Bangs Plads og . Langgade umiddelbart vest for Herman Der er et lokalt ønske om at udvide Et andet lokalt forslag er at indrette Bangs Plads og grænser mod nord til områdets friarealer og om at etablere midlertidige faciliteter og rekreative til- Frederiksberg Kommune. Det er et tæt aktiviteter for områdets unge. bud på arealerne - f.eks. som en del af boligområde med mange almene boli- Københavns Kommune har planer det boligsociale projekt i Akacieparken i ger, en del boligsociale problemer og om at etablere en grøn cykelrute langs samarbejde med den grønne guide. begrænsede friarealer. Der er allerede de banearealer, der grænser op til “EKSEMPELPROJEKTET” Udviklingen af det tidligere porcelæns- og bomuldsindustriområde omkring Valby Station og frem mod Tingstedet benævnt "Eksempelprojektet" er i dag en del af Valbys bycenter. Området er under udvikling og omdannelse. Projektet blev iværksat i 1998 med deltagelse af Staten, Københavns Kommune,Valby Bydel og grundejere og bygherrer. Opgaven var gennem for- handlinger at forene de involverede par- ters forskellige ideer med henblik på at igangsætte en udvikling, som omfatter Området før omdannelsen hele Valbys bycenter. I dag er der et plangrundlag for hele området. Intentionen er at integrere OPRINDELIG SKITSE TIL OMRÅDETS OMDANNELSE boliger, handel, service og kulturelle funktioner. Der skal bygges videre på områdets særlige identitet, bl.a. gennem Valby Tingsted genanvendelse af eksisterende beva- ringsværdige industribygninger, satsning på nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet Eksempelprojektets og ved forskønnelse af rummene mel- planlægningsgrundlag lem bygningerne. Desuden foreslås en samlet løsning af trafik og adgangsfor- holdene. Dele af planen er realiseret. To tidligere industribygninger for Valby Langgade porcelænsfabrikken Norden - Ovnhallen og Prøvehallen - er ombygget til hen- holdsvis skole og idræts- og kulturhus. Skolen i Ovnhallen er indviet i oktober 2004. Ladebygningerne til Hoffmanns Minde er sat i stand og benyttes til fri- tids- og ungdomsklub. I området mellem Hoffmanns Minde Ovnhallen og Ovnhallen kan der bygges en moderne karré i 4 etager med familie- og ældreboliger og et ældrecenter. (Ill. Byplanfirmaet (Illustrationer af projektet nerst på Banen Dybbro og Haastrup) siden. Bebyggelsen er under projekte- ring og udformet på grundlag af en arki- tektkonkurrence vundet af arkitektfirma- et 3xNielsen. Øst for Ovnhallen ligger bl.a. det tid- ligere bomuldsspinderi og “Tingsteds- grunden”. Området vil i fremtiden rum- me boliger, et større antal butikker, kon- torer samt parkeringshus og -kælder.

42 - 43 BYDELSPLAN FOR VALBY

DET VIDERE FORLØB

Bydelsplanen - et forsøg

De 10 vigtigste projekter

Den kommende planperiode

Ingen økonomisk garanti

“Valby - et krydsfelt”

44 - 45 BYDELSPLAN FOR VALBY DET VIDERE FORLØB

VALBY BYDELSPLAN ER UDARBEJDET SOM ET FORSØGSPROJEKT.

I DEN KOMMENDE PLA- NPERIODE VIL KOMMU- NEN PRIMÆRT ARBEJDE FOR AT REALISERE DE ALLEREDE IGANGSATTE PROJEKTER

BYDELSPLANEN - ET FORSØG Etablering af et nyt bykvarter på DEN KOMMENDE PLANPERIODE Valby Bydelsplan er udarbejdet som et F. L. Smidths tidligere arealer I den kommende planperiode vil kom- forsøgsprojekt. Bydelsplanen og proces- Byrumsforbedring og udviking af munen primært arbejde for at realisere sen vil blive evalueret, når Københavns mulighederne for nybyggeri til de allerede igangsatte projekter: Borgerrepræsentation endeligt har god- offentlige formål på ToftegårdsPlads F. L. Smidths tidligere erhvervsarealer kendt Kommuneplan 2005. Udarbejdelse af en samlet plan for Afholdelse af en arkitektkonkurren- Resultatet af evalueringen vil blive Gammel Køge Landevej ce om et Vandkulturhus, herunder forelagt Borgerrepræsentationen, som Etablering af en helhedsplan og et udarbejdelse af en helhedsplan - en vil vurdere, om konklusionerne kan Vandkulturhus i Valby Idrætspark skit se til Valby Idrætsparks fremtidi- bidrage til at udvikle nye metoder for Udvikling af området omkring Ny ge brug - og et planmæssigt grund- samarbejde og dialog mellem borgerre- Ellebjerg Station lag for at opføre et vandkulturhus præsentationen og lokalområderne Støjbeskyttelse langs Folehaven Udarbejde en strøjhandlingsplan for generelt. Udvikling af Torveporten Folehaven, samt realisere nogle Evalueringen vil indeholde vurderin- Udvikling af området omkring af forslagene inden for projektets ger og kommentarer fra både Valby Kulbanevej, herunder etablering af økonomiske rammer Lokaludvalg og Kommunen. en bypark Ideudvikle området omkring Torve- Forbedring af områder og byrum porten og udarbejde det nødven- DE 10 VIGTIGSTE PROJEKTER omkring Valby Langgade dige plangrundlag for en fremtidig Der er udpeget 10 projekter, som alle Etablering af et stinet/aktivitetsstrøg i anvendelse af området medvirker til at fremme planforslagets forbindelse med realisering af oven- Afklare anvendelsen af arealerne og hovedintentioner. stående projekter adgangsforholdene omkring Ny Elle- bjerg Station DER ER HVERKEN DER ER BRED ENIGHED KNYTTET ØKONOMI OM, AT PLANFORSLA- ELLER LOVMÆSSIGE GET ER ET AF FUNDA- KOMPETENCER TIL MENTERNE FOR PLANEN. BYDELENS VIDERE UDVIKLING

Samtidig anbefales det, at man i Valby Lokaludvalg vil i den kommende INGEN ØKONOMISK GARANTI relevante projekter vurderer plan- planperiode (gerne i samråd med kom- Det skal understreges, at denne plan i forslagets mål og hensigter bl.a. i for- munen) forsøge at samle private grun- lighed med andre planer i Kommunen - hold til Valby Lokaludvalgs oplæg - dejere, boligforeninger m.v. om at: eksempelvis kommunens trafikhandlings- " Valby et krydsfelt" udarbejde en samlet plan for planer for andre bydele - er planer, som Afklare forholdene for den fremtidi- Gammel Køge Landevej udarbejdes som handlings- og temapla- ge anvendelse af området omkring forbedre friarealforhold og aktivite- ner, hvortil der hverken er knyttet øko- Kulbanevej. Herunder vurderes det, ter for unge ved Akacieparken nomi eller lovmæssige kompetencer. om området kan komme i betragt- foreslå en helhedsforbedring af Alligevel er der bred enighed om, at ning til offentligt støttede initiativer, området omkring Kulbanevej, herun- planforslaget er et af fundamenterne om genbrugspladsen skal udvides der at etablere en bypark for bydelens videre udvikling. m.v. udarbejde en plan for en samlet tra- En vurdering af udviklingsmulighe- fik- og byrumsforbedring for kvarte- “VALBY - ET KRYDSFELT” derne for Toftegårds Plads ret omkring Blankavej m.v. Fra lokal side understreges det, at En vurdering af udviklingsmulighe- idéoplægget "Valby et Krydsfelt", som derne for Herman Bangs Plads lokaludvalget har ladet udarbejde, dæk- Bevarende lokalplaner vil blive udar- ker de lokale ønsker om at sammenbin- bejdet på boligforeningernes de bydelen og om at opruste bydelen anmodning rekreativt og kulturelt. Hvis det viser sig muligt, vil stier Planen vil blive benyttet som inspira- blive etableret i forbindelse med tion for den videre planlægning i byde- andre anlægsarbejder len.

46 - 47 BYDELSPLAN FOR VALBY KOLOFON

UDARBEJDELSE: Planforslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Valby Lokaludvalg og Københavns Kommune.

Fra Valby Lokaludvalg: Stine Møller Jørgensen. Peder Duelund Mortensen. Knud Erik Hansen til 2003. Lisbeth Ritter til 2004.

Fra Københavns Kommune: Økonomiforvaltningen. Bygge- og Teknikforvaltningen.

UDGIVELSE, REDAKTION OG GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen, 8. kontor

REPRODUKTION OG TRYK: Schweitzer Kbh.

ILLUSTRATIONER OG FOTOS: Arkitema: Side 33(øverst). Henning Larsens Tegnestue: Side 32 (underst), 33(underst) Klaus Sletting: Side 40 (underst th), 40 (underst tv), 46 (øverst tv), (47 øverst th) Københavns Kommune. Bygge- og Teknikforvaltningen: Side 8-9, 24 (foto øverst), 44-45 Martin Sørensen: Side 16-17, 18, 24 (underst), 46 (underst tv og th, øverst th), 47 (underst, øverst tv og midt) Peder Duelund Mortensen: Side 6 Sten Lange: Side 30 (underst) 3xNielsen: Side 43 (underst tv og th)

ØVRIGE ILLUSTRATIONER OG FOTOS: Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen, 8. kontor.

LUFTFOTO: Scankort LLO Gruppen. Skråfoto, Stadskonduktørembedet.

KORTGRUNDLAG: Stadskonduktørembedet. Kort- og Matrikelstyrelsen.

“Valby et krydsfelt” samt “ VALBY ET KRYDSFELT” - EN LANDSKABELIG STRATEGI FOR VALBY “Baggrundshæfte. November 2003” er udarbejdet af Landskabsarkitekt Rikke Munch Petersen kan rekvireres ved henvendelse til i samarbejde med Arkitekt Lisbeth Nørskov Poulsen. Københavns Kommune. Sommeren 2004. Økonomiforvaltningen, 8. kontor. Kommuneplanen kan hentes på Internettet på adressen: www.kk.dk/kommuneplan eller købes for 100 kr. i Københavner Information, Informationscentret Rådhuspladsen 7, 1550, København V Tlf. 33 66 66 33 Fax. 33 66 70 20

Har du spørgsmål til Kommuneplan 2005, kan du sende en e-mail til: [email protected] eller skrive et brev til:

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 8. Kontor Rådhuset 1599 København V

Se også de digitale kort: www.kk.dk/kommuneplankort

Isbn 87-990881-8-5 Issn 0906-8821 KØBENHAVNS KOMMUNE

Isbn 87-990881-8-5 Issn 0906-8821