DOCSLIB.ORG

Tilgængelighedsrute 4 - Valby

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Tilgængelighedsrute 4 - Valby Projektforslag april 2011 Indledning side: 3 Indholdsfortegnelse 01_Overkørsler side: 8 02_Vandrender side: 10 Valby Tilgængelighedsrute 4 03_Asfaltfortove side: 12 Projektforslag 04_Ujævne belægninger side: 14 Projektforslaget er udarbejdet af: Rambøll a/s og Public Arkitekter a/s 05_Fortove ved hushjørner/ 06_Ledelinjer mangler side: 16 Projektleder Jacob Deichmann (Rambøll a/s) Sagsarkitekt Rie Ollendorff (Public Arkitekter 07_Busstoppesteder side: 18 a/s) 08_Fodgængerfelter side: 20 Registrering er foretaget i marts 2011 af tilgængelighedsrevisor 09_Akustiske signaler side: 22 Casper Wulff (Rambøll a/s) og Carsten Carlo Friari Nielsen (Public Arkitekter a/s) 10_Stigninger og tværfald side: 24 11_Inventar i ganglinjer side: 26 Layout: Carsten Carlo Friari Nielsen Generelt Typiske problemer Illustrationer: Jacob Deichmann, Casper Wulff og Carsten Carlo Friari Nielsen 12_Valby Station side: 28 Foto: Jacob Deichmann, Casper Wulff og Carsten Carlo Friari Nielsen 13_Valby Tingsted side: 32 14_Langgade Station side: 38 15_Toftegårds Plads side: 40 16_Valby busterminal/ Lyshøjgårdsvej side: 42 17_Bro på Toftegårds Allé side: 46 18_Ved Spinderiet side: 50 19_Vigerslev Allé side: 56 20_Hønsebroen side: 58 Projekter specifikke problemer Signaturforklaring: Asfalt Chaussésten Fliser/ bordursten (jævn belægning) Opmærksomhedsfelt Ledelinie Kantsten, trappe, rampe eller vejafmærk. Kantstensrampe/ -opkørsel Inventar Side 2 Indledning side: 3 01_Overkørsler side: 8 Indledning Rute 4 omfatter Valby. Rutens forløb beskrives 02_Vandrender side: 10 nærmere på næste opslag. 03_Asfaltfortove side: 12 Projektet til Tilgængelighedsrute 4 Valby er ud- arbejdet for Københavns Kommune af ingeniør- 04_Ujævne belægninger side: 14 firmaet Rambøll og Public Arkitekter. 05_Fortove ved hushjørner/ Projektet er primært udarbejdet af en projekt- 06_Ledelinjer mangler side: 16 gruppe med denne sammensætning: 07_Busstoppesteder side: 18 • Ole-Henning Madsen, Center for Anlæg og Udbud, projektleder • Merete Strøbech, Center for Park og Natur 08_Fodgængerfelter side: 20 • Anne Ulrik Westergaard, Gl. Valby Område- fornyelse 09_Akustiske signaler side: 22 • Eva Ekbrant, Center for Bydesign • Noreen Din, Center for Trafik 10_Stigninger og tværfald side: 24 • Jacob Deichmann, Rambøll, rådgivers pro- 11_Inventar i ganglinjer side: 26 jektleder • Rie Ollendorff, Public Arkitekter • Carsten Carlo Friari Nielsen, Public Arkitekter • Casper Wulff, Rambøll 12_Valby Station side: 28 Projektet har desuden været præsenteret for 13_Valby Tingsted side: 32 Den tilgængelige by – tre scenarier for en kø� og diskuteret med en følgegruppe bestående af benhavnermodel lokale repræsentanter, herunder repræsentanter 14_Langgade Station side: 38 for handicaporganisationerne: Projektet til Tilgængelighedsrute 4 Valby er en 15_Toftegårds Plads side: 40 del af Københavns Kommunes indsats for øget • Dennis Rasmussen, svagtseende tilgængelighed, som hedder ”By for Alle”. For- • Anja Vittinghoff, blind 16_Valby busterminal/ målet med satsningen er at skabe bedre forhold • Ole Søren Andersen, Valby Lokaludvalg, re- Lyshøjgårdsvej side: 42 for handicappede trafikanter, ældre, folk med præsentant for sundhed barnevogne og alle andre trafikanter, som kan • Johannes Nymark, Valby Lokaludvalg, repræ- 17_Bro på Toftegårds Allé side: 46 møde problemer i trafikken. sentant for idræt • Grethe Mørk, Valby Lokaludvalg, repræsen- tant Ældresagen 18_Ved Spinderiet side: 50 Generelt skal alle nye vejprojekter i København udføres tilgængeligt. Dette sikres bl.a. ved at • Michael Fjeldsøe, Valby Lokaludvalg, tovhol- der trafikgruppen 19_Vigerslev Allé side: 56 gennemføre tilgængelighedsrevision. Men det er også nødvendigt med egentlige målrettede an- • Uffe Jacobsen, Valby Lokaludvalg, trafikgrup- pen 20_Hønsebroen side: 58 lægsprojekter på de mest befærdede stræknin- ger for at sikre, at der inden for en kort årrække • Lis Kejling, VOC skabes tilgængelighed på de steder, hvor der er • Birgit Jensen, VOC mest brug for det. • Birgit Meisel, Valby Lokaludvalg, suppleant andelsforeninger Tilgængelighedsrute-systemet er defineret i • Birgitte Vind, Ældrerådet handlingsplanen “Den tilgængelige by – tre • Karsten Kristiansen, DH scenarier for en københavnermodel” fra 2005. • Svend Knudsen, DH Rutenets-modellen beskriver, hvordan der kan • Susanne Nyboe, Ældrerådet udpeges et net af tilgængelighedsruter, som skal • Louise Lind, Valby Lokalråd ”bringes i orden” tilgængelighedsmæssigt dels for at sikre tilgængeligheden på nogle af byens Følgegruppen har afholdt 2 møder samt gen- mest benyttede strækninger, dels som demon- nemført en rundtur i projektområdet. strationsprojekter for løsninger, som derefter kan indgå i kommunens almindelige anlægsar- bejder. Der er tidligere etableret tilgængelighedsruter på Strøget (rute 1) og Christianshavn (rute 3), mens rute 2 er integrereret del af ombygningen af Købmagergade. Side 3 Københavns Kommune_Tilgængelighedsrute 4 - Valby_Projektforslag_udgave 1.0_20110420 M o s Langgade Station e Valby Langgade d al Valb ve y Lang j g ade M e l l e mto Allé Bibliotek fte A nnex rds ve stræ j egå de t e Tof d Sti a Gl. Jernbanevej eg Spinderiet l ko S “Hønsebroen” Valby Station ej Molb Lyshøjgårdsv ej e c V h s s St v e rth i usvej j o o j Apotek sk er H Over ed P Allé Kulturhus Vigerslev Toftegårds Plads Oversigtskort over tilgængelighedsruten. Strækninger markeret med stiplet signatur er ikke omfattet af tilgænge� lighedsrutens udpegede projekter. Tilgængelighedsruten Projektgruppen har efter meget grundigeKøbenhavns over- Kommune Tilgængelighedsruten er fremkommet på basis vejelser besluttet, at stien mellemTilgængelighedsrute Ramsingsvej/ 4 Valby af et oplæg fra Københavns Kommune og kvali- Vigerslev Allé og Valby Langgade gennemOversigtskort tunne- 2011-03-23 ficeret gennem diskussioner med rådgiveren og lerne under banen ikke er en del af ruten. Dette følgegruppen. valg er truffet ud fra en vurdering af, at det ikke er realistisk at gøre denne rute tilstrækkelig tryg Ruten omfatter disse strækninger: og tilgængelig inden for rammerne af det bud- get, der er til rådighed. Projektgruppen sender • Valby Langgade mellem Langgade Station og oplysninger om problemerne på stien videre til Kirstinedalsvej (sydside) de øvrige dele af forvaltningen med anbefaling • Annexstræde (sydside) af at der udpeges et sti- og trafiksikkerhedspro- • Rughavevej (sydside) jekt på strækningen. • Skolegade (vestside) • Mellemtoftevej (vest-sydside) Tilsvarende forventes det, at den kommende sti • Mosedalvej mellem Valby Langgade og Mo- langs sydsiden af Valby Skole udføres tilgæn- sestykket / kommende park geligt, og derfor ikke behøver at være en del af • Toftegårds Allé mellem Valby Langgade og tilgængelighedsrute-projektet. Toftegårds Plads • Lyshøjgårdsvej mellem Toftegårds Allé og Følgegruppen har dog ønsket, at de 2 stier ind- Peder Hjorths Vej går i den udpegede rute, hvilket fremgår af kor- • Peder Hjorths Vej (vestside) tet ovenfor. Men der er ikke udpeget nogle pro- • Overskousvej jekter på de 2 stier. • Vigerslev Allé mellem Molbechsvej og Ram- singsvej (sydside) Overskousvej er tilføjet til ruten af følgegruppen • Molbechsvej (vestside) på et så sent tidspunkt, at det ikke har været • Gl. Jernbanevej mellem Toftegårds Allé og muligt at foretage registrering af tilgængelig- Banevolden (sydside) hedsproblemer på denne vej. • Banevolden – Hønsebroen • Øst- og sydsiden af Toftegårds Plads / ad- gang til medborgerhuset Side 4 Registreringen Også internt i Københavns Kommune er der en række projekter, som der skal koordineres med. Som et led i udarbejdelsen af projektet er der udført en registrering af tilgængelighedsproble- Det drejer sig om: mer på ruten. Registrering er foretaget af 2 til- • Trafikstrategi for det centrale Valby gængelighedsrevisorer. • Gl. Jernbanevej (Gl. Valby Områdefornyelse) • Sikre skoleveje (omfatter bl.a. et projekt i Registreringen er foregået v.hj.a. tablet-pc, såle- krydset Annexstræde-Skolegade) des et problemerne kodes direkte ind i en data- • Valby Moves på Toftegårds Plads (Valby Lo- base, hvorfra oplysningerne senere kan trækkes kaludvalg) ud. • Udskiftning af MOTION-signalsystemet De problemer, der kan måles objektivt, som Formålet med koordinering er at sikre, at der f.eks. kantstenhøjder, hældninger og bredder af også skabes tilgængelighed i disse projekter, og gangbaner, er målt v.hj.a. måleudstyr. Problemer at der evt. kan skabes synergi mellem tilgænge- som ujævn belægning er registreret ud fra skøn. lighedsrute-projektet og de andre projekter. Eksterne parter og projekter Videre proces og prioritering Københavns Kommune er og bør være den pri- Efter aflevering af projektforslaget vil dette mære drivkraft i skabelse af tilgængelighed i komme i intern høring i Københavns Kommunes kommunen. centre i 4 uger. Men i mange tilfælde er et samarbejde med an- Herefter udarbejdes hovedprojekt og entrepre- dre parter en forudsætning for at opnå tilgæn- nørudbud gennemføres. gelighed, typisk i de tilfælde hvor en anden part ejer et område, der støder op til Københavns Anlægsarbejdet er planlagt gennemført i perio- Kommunes areal. den august-oktober 2011. Inden for Valby-projektet er der behov for dialog Under hovedprojektfasen vil der blive udarbejdet med følgende eksterne parter: et detaljeret anlægsoverslag. Ud fra dette kan det blive nødvendigt at prioritere i projektet for DSB i forhold til adgangsforholdene til Valby at ramme det politisk fastsatte budget. Priorite- Station fra begge sider samt busterminalen i ringen vil ske ud
Recommended publications
  • Kvarterplan 2009 - 2015 Vores Vision for Gl

    Kvarterplan 2009 - 2015 Vores Vision for Gl

    OMRÅDEFORNYELSEN GL. VALBY KVARTERPLAN 2009 - 2015 VORES VISION FOR GL. VALBY Gl. Valby skal være en bæredygtig ramme om det gode liv. Gode fysiske og sociale forbindelser på tværs af områder, generationer og kulturer skal skabe sammenhænge og grobund for fællesskaber. Flere rekreative vejforløb, gode byrum, grønne oaser og pladser skal skabe rammer om et varieret byliv og invitere til ophold og fysiske aktiviteter. Mangfoldige aktivitetstilbud skal skabes via stærke private netværk og samarbejde på tværs af organisationer og institutioner. Gl. Valby skal være et kvarter, der summer af kreativitet og er fuld af udfoldelsesmuligheder både inde og ude. Kvarterets image og tiltrækningskraft skal styrkes, så det også bliver attraktivt for dem, der bor udenfor kvarteret. INTRODUKTION INDHOLD Vision.......................................................................................... 3 Introduktion................................................................................ 4 Borgmesterens forord................................................................. 6 Formandens forord..................................................................... 7 Hvordan griber vi det an?............................................................ 8 Sådan arbejder vi....................................................................... 10 Vejen til Kvarterplanen............................................................... 12 Gl. Valby...................................................................................... 14 Beskrivelse af kvarteret.............................................................
  • 66 Nyere Byrum

    66 Nyere Byrum

    66 NYERE BYRUM NYERE 66BYRUM ET INSPIRATIONSKATALOG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk 66 NYERE BYRUM NYERE 66BYRUM ET INSPIRATIONSKATALOG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk 66 nyere byrum et inspirationskatalog 1 aktivitet møbler vand arrangementer arkitektur idræt stilhed bevægelsen by 66 nyere byrum Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beplantning Publikationen er udarbejdet af: Børling rådgivning og Formidling borde og bænke Tegnestuen Jens V. nielsen handicapforholdn by Foto: Hvor intet andet er angivet, er fotos ved forfatterne. Produktion: Datagraf Oplag: 500 ISBn trykt udgave: 978-87-7134-035-8 belysningn by ISBn elektronisk udgave: 978-87-7134-034-1 Publikationen kan bestilles hos: www.schultzboghandel.dk © ministeriet for by, bolig og landdistrikter 2012 2 et inspirationskatalog byens rum er de sidste årtier kommet til at fylde mere og mere i fornyelsen og udviklingen af vore byer. Fornyelsen af de eksisterende byområder har for snart mange år siden flyttet fokus fra fornyelse af boliger og bygninger til en bredere indsats overfor byens helhed og ikke mindst det offentlige by- rum. Offentligt støttet byfornyelse i form af områdefornyelse har fornyelsen af gader, pladser og par- ker som et væsentligt element. Også mange nyere byudviklingsprojekter – som fx Carlsbergområdet og nordhavnen i København eller de mange havneomdannelser – har byrummet og det offentlige liv i fokus. Det gode byliv er ikke bare livet i og omkring boligen, men i høj grad også livet ude i byen, i det store offentlige fællesskab på gader og pladser.
  • Evaluering Af Område Fornyelsen GL. VALBY Borgerundersøgelse 2013 Borgerundersøgelse, Evaluering Af Områdefornyelsen Gl

    Evaluering Af Område Fornyelsen GL. VALBY Borgerundersøgelse 2013 Borgerundersøgelse, Evaluering Af Områdefornyelsen Gl

    EVALUERING AF OMRÅDE FORNYELSEN GL. VALBY BORGERUNDERSØGELSE 2013 BORGERUNdeRSØGELse, EVALUERING AF OmRådeFORNyeLseN GL. VALby Formål • At afdække og dokumentere borgernes holdninger til Valby og områdefornyelsens indsats • At opnå et bredt billede af borgernes kendskab til og tilfredshed med områdefornyelsens arbejde og enkelte projekter • At opnå et overblik over særlige succeser og udfordringer ved indsatsen • At sammenligne til dels med forudgående undersøgelse fra 2009 og at danne grundlag for en ny undersøgelse i 2015. Målet er at kunne dokumentere en positiv progression i 2015 på en række udvalgte indikatorer. Undersøgelsen skal desuden bruges i områdefornyelsens arbejde med både nye og gamle projekter i Gl. Valby. Resultaterne giver os indikationer på borgernes opfattelse af de gennemførte projekter, samt hvorvidt der er områder, som områdefornyelsen kan arbejde med fremadrettet. Undersøgelsen blev gennemført som spørgeskemaundersøgelse ved at hustandsomdele til tilfældigt udvalgte husstande i Gl. Valby, samt et digitalt spørgeskema på områdefornyelsens hjemmeside og facebook. I alt er der indsamlet 142 svar, hvoraf 6 er sorteret fra, fordi de bor udenfor Valby. Se baggrundsdata om respondenterne i Bilag 1. samt graden af tilfældige møder i Gl. Valby blevet målt med henblik på sammenligning i 2015. OVERORDNede ResULTAteR Kendskab: Gl. Valbys grønne pladser og områder: • 83,3 % angiver at de har hørt om områdefornyelsen før, hvil- • 62,1 % har et positivt eller meget positivt indtryk af Gl. ket er højere end forventet. Et enkelt område har markant Valbys grønne pladser og områder, 28,4 % har et neutralt lavere kendskab (område J, se bilag 2). indtryk, 9,7 % har et negativt indtryk. • Storbyhaven og Valby Kino er de mest kendte projekter.
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer

    Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer

    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
  • Emneordsliste 17Jan2019.Txt 22-01-2019 Emneordsliste Pr. 17

    Emneordsliste 17Jan2019.Txt 22-01-2019 Emneordsliste Pr. 17

    Emneordsliste_17jan2019.txt 22-01-2019 Emneordsliste pr. 17. januar 2019 "Venners Minde" 00 Bogvæsen og boghåndværk 01 Bibliografier og kataloger 02 Biblioteks- og arkivvæsen 03 Encyklopædier. Konversationsleksika 04 Samlinger. Skrifter af blandet indhold 05 Aviser. Tidsskrifter af blandet indhold 06 Museumsvæsen i alm. 07 Pressevæsen 1. Verdenskrig 10 Filosofi i alm. 10 års jubilæer 100 års jubilæer 100-års Jubilæum 100-års fødselsdag 11 Logik 12 Erkendelsesteori. Metafysik 13 Psykologi i alm. 14 Okkultisme 15 Etik i alm. 150 års jubilæum 16 Religionsfilosofi i alm. 17 Æstetik 18 Videnskab og forskning i alm. 1800-tallet 19 Kommunikation 1901-indlemmelsen 1909 2-vangsbrug 20 Den kristne religion i alm. 21 Naturlig teologi 22 Bibelen 23 Dogmatik 24 Trosliv. Opbyggelse. Prædikener 25 Mission 25 års jubilæer 25 års jubilæum 26 Kirkens institutioner og arbejde 27 Kirkehistorie 275 års jubilæer 28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed 29 Religionsvidenskab 30 Samfundsvidenskaber i alm. 30-km-zone-skilte 31 Statistik. Demografi 32 Politik 33 Økonomi 33.952 34 Lov og ret. Lovgivning 35 Statsforvaltning 36 Lokalforvaltning og politik. Foreninger 37 Opdragelse og undervisning 37.2 37.21 37.22 38 Forsikring. Forsorg. Omsorg 39 Folketraditioner og folkeliv 40 Geografi og rejser i alm. 40 års Jubilæer 40 års fødselsdage 40 års jubilæum 40-km-zone-skilte 41 Europa i alm. 42 Frankrig 43 England. Skotland. Irland 1 Emneordsliste_17jan2019.txt 22-01-2019 44 Mellemeuropa 45 Norden i alm. 46 Danmark 46.3 Annexstræde 46.3 Lillegade 46.3 Valby Langgade 47 Andre europæiske lande 48 Andre verdensdele 49 Polarlandene 50 Naturvidenskab i alm. 50 års jubilæum 50-års fødselsdage 51 Matematik 52 Astronomi og astrofysik 53 Fysik og kemi 54 Kemi 55 Geologi og geofysik 56 Biologi 57 Botanik 58 Zoologi 59 Antropologi.
  • Grundejeren 9.P65

    Grundejeren 9.P65

    grundejeren.dk Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København november 2008 9 Gang i Valby i 100 år Siderne 4 - 11 www.grundejeren.dk / Fokus på villahavebyerne Fællesforeningen af Nu skal der planlægges... grundejerforeninger i København Formand: Hans Jørgen Lykkeboe JPE Hartmanns Allé 26, 2500 Valby [email protected] Brønshøj- Bispe- Østerbro Husum bjerg Kasserer: FF Inge Pedersen Nørre- Strindbergsvej 101 A, 2500 Valby bro [email protected] Næstformand: Vanløse Erik Honoré FF Indre by Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse (Fr.berg) & Chr.havn [email protected] . Sekretær: Hans Bo Larsen Vesterbro Storkebakken 28, 2400 Kbh. NV & Amager [email protected] Valby Øst Birgit Philipp FF Kgs FF Nakskovvej 93, 2500 Valby Eng- Amager [email protected] have Vest Bjarne Kallesøe Italiensvej 83, 2300 København S. 10 bydele, hvoraf [email protected] Fællesforeningens Hanne Skovsgaard bestyrelsesmedlem- Bjørnsonsvej 76, 2500 Valby mer er repræsen- [email protected] teret i de 4 bydele. Hans Åge Zabel Basnæsvej 10, 2700 Brønshøj Af Erik Honoré [email protected] Jens B. van der Watt Boligejerne på glatis Planlægning? Stubbevangen 23, 2700 Brønshøj I disse for vort land - og den ganske Nu bedrives der som bekendt ikke [email protected] verden - så hårde finanskrisetider megen planlægning på disse om- tænker boligejerne måske mere i råder, og når der nu lægges op til en Poul Hounsgaard rentesatser, låneomlægning og - bl.a. spændende og visionær udvikling i Ove Billes Vej 15, 2300 Kbh. S. [email protected] for de mange nye boligejere - i ren København med egentlige økonomisk overlevelse. På general- bydelsplaner for foreløbig Valby, Svend Vexby forsamlinger og bestyrelsesmøder Østerbro og Vanløse, virker det Amsterdamvej 11, 2300 Kbh.
  • Kvarterplan 2009 - 2015 Vores Vision for Gl

    Kvarterplan 2009 - 2015 Vores Vision for Gl

    OMRÅDEFORNYELSEN GL. VALBY KVARTERPLAN 2009 - 2015 VORES VISION FOR GL. VALBY Gl. Valby skal være en bæredygtig ramme om det gode liv. Gode fysiske og sociale forbindelser på tværs af områder, generationer og kulturer skal skabe sammenhænge og grobund for fællesskaber. Flere rekreative vejforløb, gode byrum, grønne oaser og pladser skal skabe rammer om et varieret byliv og invitere til ophold og fysiske aktiviteter. Mangfoldige aktivitetstilbud skal skabes via stærke private netværk og samarbejde på tværs af organisationer og institutioner. Gl. Valby skal være et kvarter, der summer af kreativitet og er fuld af udfoldelsesmuligheder både inde og ude. Kvarterets image og tiltrækningskraft skal styrkes, så det også bliver attraktivt for dem, der bor udenfor kvarteret. INTRODUKTION INDHOLD Vision.......................................................................................... 3 Introduktion................................................................................ 4 Borgmesterens forord................................................................. 6 Formandens forord..................................................................... 7 Hvordan griber vi det an?............................................................ 8 Sådan arbejder vi....................................................................... 10 Vejen til Kvarterplanen............................................................... 12 Gl. Valby...................................................................................... 14 Beskrivelse af kvarteret.............................................................
  • Københavns Kommuneplan 2005 Bydelsplan for Valby

    Københavns Kommuneplan 2005 Bydelsplan for Valby

    KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 BYDELSPLAN FOR VALBY Kommuneplan 2005 for Københavns Kommune er en fuldstændig revision af Kommuneplan 2001 og består af fire selvstændige hæfter, samt et bilag: HOVEDSTRUKTUREN beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og bindende retnings- linjer med uddybende redegørelser for hvert af Hovedstrukturens ni tværgåen- de temaer. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNIN- GEN er et supplement til og en uddyb- ning af Hovedstrukturens retningslinjer og planlægningsovervejelser. I rammerne angives bestemmelser for anvendelse, bebyggelsens art og omfang m.v. BYUDVIKLINGSSTRATEGIEN er en nyskabelse i kommuneplanlægningen for Københavns Kommune. Her sættes fokus på mål og retningslinjer for byom- dannelsen og - fornyelsen, samt de konkrete indsatsområder i den første del af planperioden fra 2005 - 2009. Hæftet har ikke bindende karakter, men tegner et billede af de prioriteringer som Københavns Kommune vil lægge til grund for den kommunale indsats i de kommende år. Hæftet fungerer som en uddybning af Hovedstrukturens kapitel 1 om byudviklingspolitik. BYDELSPLAN FOR VALBY er ligeledes en nyskabelse i kommuneplanlægningen. Planen er udarbejdet i samarbejde med Valby Lokaludvalg som led i Københavns Kommunes udvikling af nærdemokratiet. Planens indhold er udformet inden for rammerne af Hovedstrukturens mål og retningslinjer. Bydelsplanen for Valby har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer. MILJØVURDERINGEN er et bilag til Kommuneplanen og er et første udkast til en model for fremtidige miljøvurde- ringer af planer. Miljøvurderingen foku- serer på to af kommuneplanens emner: Trafik og byudvikling. KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 BYDELSPLAN FOR VALBY Bekendtgjort 30. maj 2006 København udvikler sig hurtigt i disse år. Derfor er tal for udviklingen, status for projekter og andre faktuelle oplysninger ajourført i forhold til det fremlagte forslag til Kommuneplan 2005.
  • Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018 - 2025

    Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018 - 2025

    PRIORITERINGSPLAN FOR CYKELPARKERING 2018 - 2025 1 INDHOLD SAMMENFATNING 3 BYRUMSTYPER 8 LØSNINGSTYPER 10 PLANENS INITIATIVER 2018-2025 14 STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 1 16 STORE STATIONER MIDDELALDERBYEN STRØGGADER OG CENTRALE PLADSER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 2 24 MINDRE STATIONER FORDELINGS- OG BYDELSGADER PLADSER OG PARKER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 3 28 LOKALE GADER OG PLADSER OG MINDRE GRØNNE OMRÅDER BYDÆKKENDE INITIATIVER 31 PUNKTVIS ETABLERING AF CYKELPARKERING I HELE BYEN NYE STATIVTYPER KAPACITETSOPTIMERING BILAG 2A: LITTERATURLISTE BILAG 2B: VIDENSGRUNDLAG BILAG 2C: INPUT FRA LOKALUDVALG, CYKLISTFORBUNDET OG DANSK FODGÆNGER FORBUND BILAG 2D: IGANGVÆRENDE CYKELPARKERINGSPROJEKTER BILAG 2E: CYKELPARKERINGSBEHOV FOR STATIONER 2025 SAMMENFATNING MÅLSÆTNINGER Det er nødvendigt med en fokuseret indsats for at for- Da bedre cykelparkering er en af flere forudsætninger bedre forholdene for cykelparkering, hvis tilfredsheden for at få flere københavnere til at cykle, er der i Fæl- for både cyklister og gående skal forbedres, og by- lesskab København en målsætning om, at 70 % af rumskvaliteten styrkes. På de mest udfordrede steder københavnerne skal være tilfredse med mulighederne i byen er der kun sparsom plads til opsætning af flere for cykelparkering i 2025. Imidlertid er det i 2016 kun traditionelle cykelstativer. Derfor skal der tænkes i nye, 37% af københavnerne, der er tilfredse med mulighe- helhedsorienterede løsninger såsom større cykelpar- derne for at parkere cyklen. Tilfredsheden er lavest

  • Banen 1934-2009

    Register S-banen 1934-2009 Register til bogen „S-banen 1934-2009“ ABB Signal A/S, skiltefabr.: 292 Udarbejdet af Thomas Kappel Adolphsvej: 77 Udgivet af banebøger 2009 Adtranz Danmark, koncern: 342 AEG, billetmaskiner: 270f, 272 Tal i normalskrift henviser til tekststed. AEG, koncern: 19 Tal i kursiv henviser til en illustration. Ahlstom, koncern: 342 Albertslund: 110, 132 Bemærkninger til de topografiske angivelser: Albertslundgården: 132, 224 Albertslund station: 10, 127, 133f, 135, 152, 287, 324, 333 Stedangivelserne henviser til konkrete steder, hvor noget er Albertslund Syd, bydel: 135 sket eller findes. Albertslundvej: 133, 135 På grund af pladsproblemer henvises der ikke i større om- Alexanderplatz, Bahnhof, i Berlin: 7 fang til banestrækninger: for eksempel Holte-Hillerød og lign. Alfred Nobel, EuroCity tog: 205 Der henvises ikke til København, undtagen lokaliteter som Allerød Omformerstation: 158 København H og lign. Allerød station: 150f, 157f, 157, 158 Almex, billetmaskine: 271, 273 Alle S-banens standsningssteder betegnes konsekvent „sta- Amager: 227 tion“ i lighed med DSBs nuværende praksis, på trods af de Amagerbro: 227 forskellige betegnelser S-bane-bogen igennem. Amagermotorvejen: 173 Amalienborg: 152 Thomas Kappel, maj 2009 Ambt, Charles, generaldirektør: 19 Andresen, Ole, generaldirektør: 29, 203, 209 Annavej: 114 Registeret er opsat således at det kan printes på A4-papir, men Ansaldo STS, koncern: 229 ved at klippe/skære langs den grå streg for neden, tilpasses høj- Ansgar Allé: 239, 246 den til bogens format. Appel,
  • Spin-Off Kennels of the Copenhagen Hash House Harriers

    Spin-Off Kennels of the Copenhagen Hash House Harriers

    Spin-off Kennels of The Copenhagen Hash House Harriers The 11th Edition Copyright ©, by Father Abraham, 2020 [email protected] Edition 11, 2020-03-15 Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Hafniae Annual Red Dress Or Nightgown Hash 2nd Skydiving Hash House Harriers in the World Harriets.dk Danish Nash Hash Rabid Danes Hash House Harriers Spin-off Kennels of The Copenhagen Hash House Harriers Table of contents Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers 2 Mismanagement and Run List 1995 – 2018 2 Hashers and Statistics per March 15th 2020 16 The Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Holy Hymn 21 Hafniae Annual Red Dress Or Nightgown Hash 22 Mismanagement and Run List 22 2nd Skydiving Hash House Harriers in the World 23 Mismanagement and Run List 23 Harriets.dk 25 Mismanagement and Run List 25 Danish Nash Hash 28 Rabid Danes Hash House Harriers 37 Mismanagement and Run List 2015 – 2018 37 Mismanagement and Run List 2019 – 40 Hashers and Statistics per March 15th 2020 41 1 Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Mismanagement and Run List 1995 – 2018 Founder Pretty Boy from Copenhagen H3 Founded October 8, 1995 by The Mismanagement Grand Masters Pretty Boy November 1995 – November 1998 Oeuf November 1998 – November 2001 Joint Grand Masters Sea-Xplanation November 2001 – 2010 Codpiece November 2001 –2010 Grand Master Codpiece 2011 – Run Date Hares Venue 1 1995-11-07 Pretty Boy Nordhavn Station, Østerbro 2 1995-12-07 Wash’n’Grow Frederiksberg Runddel, Frederiksberg Have, Frederiksberg 3 1996-01-05 Spy vs.

  • Download Download

    Erhvervshistorisk Årbog 2016,2 Fra hestetræk til GPS-styring. Hovedstadsmetropolens hyrevognstrafik, 1869-2015 AF HENNING BRO I denne artikel belyses hovedstadsområdets hyrevognstrafik i de mere end 150 år fra midten af det 19. århundrede til begyndelsen af det 21. århundrede. Resultatet sammenfattes under artikeloverskriften: ”Fra hestetræk til GPS-styring ”, men titlen kunne lige så godt have været: ”Fra planløshed til regulering”. Hermed menes, at denne vigtige del af områdets kollektive bytrafik blev styret af markedet og den teknologiske udvikling, men også af de krav til hyrevognstrafikken, der fulgte med fremvæksten af en stadig mere regulerende velfærdsstat, og regionalt af en stadig voksende og mere kompleks hovedstadsmetropol. Statslige og kommunale myndigheder anså tidligt det koncessionerede og regulerede droskevæsen som en del af metropolens kollektive trafiksystem, og det blev et interessefællesskab mellem myndigheder og hyrevognsbranchens arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der, trods perioder med liberaliseringsinitiativer, banede vejen for en stadig en stadig større regulering af erhvervet. Det kulminerede i starten af 1970’erne med en hyrevognslov og ét samlet hyrevognsområde med samme rettigheder og pligter for hyrevogne i den del af den daværende hovedstadsmetropol, der omfattede hovedstaden, København-Frederiksberg, og forstæderne i Københavns Amtskommune. Indledning Den 13. februar 2016 blokerede 300 af Hovedstadsmetropolens hyrevogne Kongens Nytorv i det indre København i protest mod Ubers samkørselsordning. Uber tilbyder en internetbaseret tjeneste til bestilling og betaling af privatkørsel mellem destinationer, som kunderne ønsker. Men hyrevognserhvervet, der er reguleret stramt af det offentlige, betragter Ubers kørselsordning som ulovlig pirattaxikørsel. Konflikten mellem koncessionerede hyrevogne og ureguleret, erhvervsmæssig persontransport er dog ikke et nyt fænomen. Da lillebilerne begyndte at dukke op efter afslutningen af Første Verdenskrig, blev hyrevognskørsel op gennem det 20.