DOCSLIB.ORG

Grundejeren 9.P65

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Grundejeren 9.P65 grundejeren.dk Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København november 2008 9 Gang i Valby i 100 år Siderne 4 - 11 www.grundejeren.dk / Fokus på villahavebyerne Fællesforeningen af Nu skal der planlægges... grundejerforeninger i København Formand: Hans Jørgen Lykkeboe JPE Hartmanns Allé 26, 2500 Valby [email protected] Brønshøj- Bispe- Østerbro Husum bjerg Kasserer: FF Inge Pedersen Nørre- Strindbergsvej 101 A, 2500 Valby bro [email protected] Næstformand: Vanløse Erik Honoré FF Indre by Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse (Fr.berg) & Chr.havn [email protected] . Sekretær: Hans Bo Larsen Vesterbro Storkebakken 28, 2400 Kbh. NV & Amager [email protected] Valby Øst Birgit Philipp FF Kgs FF Nakskovvej 93, 2500 Valby Eng- Amager [email protected] have Vest Bjarne Kallesøe Italiensvej 83, 2300 København S. 10 bydele, hvoraf [email protected] Fællesforeningens Hanne Skovsgaard bestyrelsesmedlem- Bjørnsonsvej 76, 2500 Valby mer er repræsen- [email protected] teret i de 4 bydele. Hans Åge Zabel Basnæsvej 10, 2700 Brønshøj Af Erik Honoré [email protected] Jens B. van der Watt Boligejerne på glatis Planlægning? Stubbevangen 23, 2700 Brønshøj I disse for vort land - og den ganske Nu bedrives der som bekendt ikke [email protected] verden - så hårde finanskrisetider megen planlægning på disse om- tænker boligejerne måske mere i råder, og når der nu lægges op til en Poul Hounsgaard rentesatser, låneomlægning og - bl.a. spændende og visionær udvikling i Ove Billes Vej 15, 2300 Kbh. S. [email protected] for de mange nye boligejere - i ren København med egentlige økonomisk overlevelse. På general- bydelsplaner for foreløbig Valby, Svend Vexby forsamlinger og bestyrelsesmøder Østerbro og Vanløse, virker det Amsterdamvej 11, 2300 Kbh. S rundt omkring i byen er emnerne på besynderligt med den meget ringe [email protected] diversepunktet blevet finanskrisens omtale af haveboligområderne. effekt på boligejerne, udhulingen af Københavns Kommune må have Christine Pedersen friværdien og faldet i ejendomshan- egne planer for vores områder, der i Harrespringet 21, 2400 NV [email protected] delen. så fald ikke fremgår af Kommunal- I sådanne tider flytter fokus sig hur- planen, idet man har vældig travlt Steen Lorenzen tigt fra den aktuelle dagsorden med med at efterkomme investorers og Kilholmvej 23, 2720 Vanløse de øvrige problemer, som bolig- spekulanters forsøg på at score [email protected] ejerne i disse tider må kæmpe med. kassen på udstykninger og fortæt- Det burde f.eks. især interessere ninger der, hvor der tilfældigvis Fællesforeningen haveboligejerne, at den almindelige søges uden en overordnet vision for er paraplyorganisation for 60 grund- udvikling æder sig ind på villahave- de mest eftertragtede områder i ejerforeninger og vejlaug i København samt talerør over for myndigheder og byerne, og de ambitiøse planer, byen. forsyningsvirksomheder. Københavns Kommune har i hoved- En så kraftig elastik - som Køben- staden, tager en fortætning af villa- havns Kommunes dispensations- havebyerne med i overvejelserne. politik er i den lovgivning, der 2 www.grundejeren.dk / Fokus på villahavebyerne - i Københavns havebyer! beskytter haveboligområderne - er Lokaludvalgene jo planløs planlægning uden den Men alle Københavns 10 nye bydele besværlige borgerinddragelse. er nu udstyret med et lokaludvalg, Grundejerne kan ikke vide sig sikre der med sin høringsret og mulighed på, hvad der sker på nabogrunden, for selv at stille forslag i BR kan uanset hvad love og regler siger om inddrage lokalområdernes borgere i den sag. Man giver ikke en gang beslutningsprocessen. den nødvendige begrundelse for Her kan man da sige, at vi har fået dispensationerne, men henviser til at en gave fra de “højere magter”. man har tilsidesat reglerne på Allerede nu eksisterer der altså et samme måde andre steder kordinationsudvalg for lokalud- (præcedens) - eller at ansøgeren har valgenes boligejerrepræsentanter, Grundejeren.dk 9 en forventning om at blive imøde- idet der er grundejere indvalgt i novenber 2008 kommet. bydelene med de store villahavebyer Indhold: Planlægning 2 Valby Grundejerforening fylder 100 år 4 Grundejere til kamp for haveboligbyerne 8 Træk en dispensation i automaten 9 Protest mod forslag om ny cykelrute i Valby 10 Hvor sætter vi ind? Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Kommunalplan 2009 står for døren, Vanløse, Valby og Sundbyerne. Valby Lokaludvalg og Fællesforeningen har investeret Fællesforeningen har et bestyrelses- om Valbygårdsvej 40 11 mange kræfter i arbejdet med byens medlem siddende som ejerbolig- udvikling generelt - og selvfølgelig repræsentant i Amager Øst , Valby, Vagtskifte i Brønshøj villahavebyerne i hovedstadens Vanløse og nu også i Brønshøj/ Grundejerforening 12 randområder specielt. Husum lokaludvalg. Nyt lokaludvalg Der er sat ind på mange fronter, og Vanløse er en af de tre bydele, der i Brønshøj/Husum 13 haveboligbyernes unikke historie, forhandler bydelsplan med kom- deres nuværende situation og deres mune/forvaltning om de overordne- Når netværk løfter i flok! fremtidige udvikling er blevet vendt de rammer for bydelens udvikling Vanløses Enggruppe 14 med mange fagfolk og eksperter. og har afgivet et høringssvar til de Den dialog, vi ellers var stillet i indledende forhandlinger, hvor der Forandringer i udsigt ved kommunens høring om blev gjort opmærksom på, at lokal- Vanløse bymidte 16 den sidste Kommunalplan, blev området bør inddrages i evt. fortæt- desværre kun en monolog. ninger i haveboligområderne. Grundejeren.dk udgives af Fællesforeningen af Erik Honoré grundejerforeninger i København Formand for GF Katrinedal og sendes til medlemsforenin- og for Vanløse Grundejersammenslutning gernes bestyrelser. Næstformand i Fællesforeningen Redaktion: Medlem af repræsentantskabet i R98 Birgit Philipp, H. J. Lykkeboe Medlen af Vanløse Lokaludvalg Hans Bo Larsen & Erik Honoré. Bestyrelsesmedlem i Vanløse Miljøcenter Tak til Lokalavisen i Valby, Brønshøj og Vanløse 3 www. grundejeren.dk /Fokus på Valby Valby Grundejerforenings jubilæum Stor festivitas i anledning af jubilæet i Prøvehallen for grundejerne i havebyerne Jubilæum Søndag den 7. december 2008 fejrer Valby Grundejerforening sit 100-års jubilæum, fortæller formanden, Bir- git Philipp. Arrangementet finder sted i Prøve- hallen på Porcelænstorvet i Valby, fra kl. 11-14. Teknik og Miljøborgmester Klaus Bondam byder velkommen. Det bliver en ”event”, der fokuserer på de værdier, der er forbundne med at bo i en villahaveby: Man kan f.eks. dyrke egne, økologiske grønt- sager, producere frugt og most og holde høns og bier – kun fantasien sætter grænser! Arrangementet er støttet af bl.a. Grøn Valby og Valby Lokaludvalg og gennemføres i samarbejde med Lokalavisen. De helt rigtige rammer Valby grundejerforening fejrer sit jubilæum i Prøvehallen på Porce- lænstorvet, hvor netop gammelt og nyt nu udgør en smuk helhed. De store ledige industrigrunde har givet Valby nogle fantastiske mulig- heder. Et nyt og spændende indkøbscenter „Spinderiet“ er dukket op ved Valby station. Og de gamle renoverede bygninger har fået nye funktioner og nyt liv. Til lykke Valby Fællesforeningen (FF), der fortrins- vis repræsenterer Sundbyerne, Vanløse, Brønshøj-Husum og NV), ønsker Valby Grundejerforenings bestyrelse med Birgit Philipp i spid- sen til lykke med de 100 år og håber samtidig på jeres fortsatte aktive medvirken i Fællesforeningens ar- bejde for de fælles interesser om- kring villahavebyerne i København. Og selvfølgelig også et stort tillykke til Fællesforeningens formand, Hans-Jørgen Lykkeboe og kasserer Inge Pedersen, der begge er rekrut- teret fra Valby. 4 www. grundejeren.dk /Fokus på Valby Annexstræde set mod Skolegade, inden strædet blev rettet ud omkring 1941-42 Fotos:Venlig assistance fra Valby Lokalhistorisk Selskab og Arkiv Porcelænsgrunden Porcelænsfabrikken Norden og Bomulds- spinderiet fotograferet fra luften ca. 1941-42. Det ny indkøbscenter “Spinderiet” ligger nederst i højre hjørne. Ved siden af ligger den nuværende Prøvehal, og midt i billedet ses ovnhallen, der i dag huser Valby Skole. Porcelænsgrunden set fra Valby Langgade i 1978 med den nu ned- revne C. N. Nielsens gård i forgrunden. 5 www. grundejeren.dk /Fokus på Valby Valby Grundejerforening 100 år Af Hans-Otto Lindgreen Valby Lokalhistoriske Selskab Den 9. december fylder Valby Grundejerforening 100 år og har således været med til at sætte sit præg på bydelen næsten siden ind- lemmelsen i København i 1901. Men Valby Grundejerforening var dog ikke den første grundejerfor- ening i Valby. Allerede i 1879, da Valby stadig var en lille landsby med ca. 115 huse, 15 gårde og ca. 2700 beboere, blev den første for- ening grundlagt, nemlig Valby Grundejer- og Kommunalforening. Årsagen til denne forening var de Bjørnsonsvej ca. 1925-30 nyindflyttede handlende, håndvær- (Lokalhistorisk Arkiv) Befolkningen var vokset fra kere og bryggeriarbejdere. De var 13.680 i 1911 til 27.000 i 1923. I utilfredse med sognerådets sammen- 1930 indledtes et samarbejde med sætning og politik. Det var domine- for den enorme ekspansion, der de lokale grundejerforeninger i ret af gårdejerne og deres interesser. fandt sted i Valby i de følgende år, Valby og Vigerslev, således at et vist især inden for industrien, der så antal repræsentanter fra forenin- mulighederne i den forholdsvis bil- gerne meldte sig ind i V.G. som ak- lige jord i Valby, og det, at jernba- tive medlemmer, og den lokale nen igen ville blive ført gennem grundejer betragtedes dermed som bydelen, åbnede store muligheder tilsluttet foreningen. Denne ordning for gods- og
Load more

Recommended publications
  • Kvarterplan 2009 - 2015 Vores Vision for Gl
    OMRÅDEFORNYELSEN GL. VALBY KVARTERPLAN 2009 - 2015 VORES VISION FOR GL. VALBY Gl. Valby skal være en bæredygtig ramme om det gode liv. Gode fysiske og sociale forbindelser på tværs af områder, generationer og kulturer skal skabe sammenhænge og grobund for fællesskaber. Flere rekreative vejforløb, gode byrum, grønne oaser og pladser skal skabe rammer om et varieret byliv og invitere til ophold og fysiske aktiviteter. Mangfoldige aktivitetstilbud skal skabes via stærke private netværk og samarbejde på tværs af organisationer og institutioner. Gl. Valby skal være et kvarter, der summer af kreativitet og er fuld af udfoldelsesmuligheder både inde og ude. Kvarterets image og tiltrækningskraft skal styrkes, så det også bliver attraktivt for dem, der bor udenfor kvarteret. INTRODUKTION INDHOLD Vision.......................................................................................... 3 Introduktion................................................................................ 4 Borgmesterens forord................................................................. 6 Formandens forord..................................................................... 7 Hvordan griber vi det an?............................................................ 8 Sådan arbejder vi....................................................................... 10 Vejen til Kvarterplanen............................................................... 12 Gl. Valby...................................................................................... 14 Beskrivelse af kvarteret.............................................................
    [Show full text]
  • Tilgængelighedsrute 4 - Valby
    Tilgængelighedsrute 4 - Valby Projektforslag april 2011 Indledning side: 3 Indholdsfortegnelse 01_Overkørsler side: 8 02_Vandrender side: 10 Valby Tilgængelighedsrute 4 03_Asfaltfortove side: 12 Projektforslag 04_Ujævne belægninger side: 14 Projektforslaget er udarbejdet af: Rambøll a/s og Public Arkitekter a/s 05_Fortove ved hushjørner/ 06_Ledelinjer mangler side: 16 Projektleder Jacob Deichmann (Rambøll a/s) Sagsarkitekt Rie Ollendorff (Public Arkitekter 07_Busstoppesteder side: 18 a/s) 08_Fodgængerfelter side: 20 Registrering er foretaget i marts 2011 af tilgængelighedsrevisor 09_Akustiske signaler side: 22 Casper Wulff (Rambøll a/s) og Carsten Carlo Friari Nielsen (Public Arkitekter a/s) 10_Stigninger og tværfald side: 24 11_Inventar i ganglinjer side: 26 Layout: Carsten Carlo Friari Nielsen Generelt Typiske problemer Illustrationer: Jacob Deichmann, Casper Wulff og Carsten Carlo Friari Nielsen 12_Valby Station side: 28 Foto: Jacob Deichmann, Casper Wulff og Carsten Carlo Friari Nielsen 13_Valby Tingsted side: 32 14_Langgade Station side: 38 15_Toftegårds Plads side: 40 16_Valby busterminal/ Lyshøjgårdsvej side: 42 17_Bro på Toftegårds Allé side: 46 18_Ved Spinderiet side: 50 19_Vigerslev Allé side: 56 20_Hønsebroen side: 58 Projekter specifikke problemer Signaturforklaring: Asfalt Chaussésten Fliser/ bordursten (jævn belægning) Opmærksomhedsfelt Ledelinie Kantsten, trappe, rampe eller vejafmærk. Kantstensrampe/ -opkørsel Inventar Side 2 Indledning side: 3 01_Overkørsler side: 8 Indledning Rute 4 omfatter Valby. Rutens forløb beskrives
    [Show full text]
  • 66 Nyere Byrum
    66 NYERE BYRUM NYERE 66BYRUM ET INSPIRATIONSKATALOG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk 66 NYERE BYRUM NYERE 66BYRUM ET INSPIRATIONSKATALOG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk 66 nyere byrum et inspirationskatalog 1 aktivitet møbler vand arrangementer arkitektur idræt stilhed bevægelsen by 66 nyere byrum Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter beplantning Publikationen er udarbejdet af: Børling rådgivning og Formidling borde og bænke Tegnestuen Jens V. nielsen handicapforholdn by Foto: Hvor intet andet er angivet, er fotos ved forfatterne. Produktion: Datagraf Oplag: 500 ISBn trykt udgave: 978-87-7134-035-8 belysningn by ISBn elektronisk udgave: 978-87-7134-034-1 Publikationen kan bestilles hos: www.schultzboghandel.dk © ministeriet for by, bolig og landdistrikter 2012 2 et inspirationskatalog byens rum er de sidste årtier kommet til at fylde mere og mere i fornyelsen og udviklingen af vore byer. Fornyelsen af de eksisterende byområder har for snart mange år siden flyttet fokus fra fornyelse af boliger og bygninger til en bredere indsats overfor byens helhed og ikke mindst det offentlige by- rum. Offentligt støttet byfornyelse i form af områdefornyelse har fornyelsen af gader, pladser og par- ker som et væsentligt element. Også mange nyere byudviklingsprojekter – som fx Carlsbergområdet og nordhavnen i København eller de mange havneomdannelser – har byrummet og det offentlige liv i fokus. Det gode byliv er ikke bare livet i og omkring boligen, men i høj grad også livet ude i byen, i det store offentlige fællesskab på gader og pladser.
    [Show full text]
  • Evaluering Af Område Fornyelsen GL. VALBY Borgerundersøgelse 2013 Borgerundersøgelse, Evaluering Af Områdefornyelsen Gl
    EVALUERING AF OMRÅDE FORNYELSEN GL. VALBY BORGERUNDERSØGELSE 2013 BORGERUNdeRSØGELse, EVALUERING AF OmRådeFORNyeLseN GL. VALby Formål • At afdække og dokumentere borgernes holdninger til Valby og områdefornyelsens indsats • At opnå et bredt billede af borgernes kendskab til og tilfredshed med områdefornyelsens arbejde og enkelte projekter • At opnå et overblik over særlige succeser og udfordringer ved indsatsen • At sammenligne til dels med forudgående undersøgelse fra 2009 og at danne grundlag for en ny undersøgelse i 2015. Målet er at kunne dokumentere en positiv progression i 2015 på en række udvalgte indikatorer. Undersøgelsen skal desuden bruges i områdefornyelsens arbejde med både nye og gamle projekter i Gl. Valby. Resultaterne giver os indikationer på borgernes opfattelse af de gennemførte projekter, samt hvorvidt der er områder, som områdefornyelsen kan arbejde med fremadrettet. Undersøgelsen blev gennemført som spørgeskemaundersøgelse ved at hustandsomdele til tilfældigt udvalgte husstande i Gl. Valby, samt et digitalt spørgeskema på områdefornyelsens hjemmeside og facebook. I alt er der indsamlet 142 svar, hvoraf 6 er sorteret fra, fordi de bor udenfor Valby. Se baggrundsdata om respondenterne i Bilag 1. samt graden af tilfældige møder i Gl. Valby blevet målt med henblik på sammenligning i 2015. OVERORDNede ResULTAteR Kendskab: Gl. Valbys grønne pladser og områder: • 83,3 % angiver at de har hørt om områdefornyelsen før, hvil- • 62,1 % har et positivt eller meget positivt indtryk af Gl. ket er højere end forventet. Et enkelt område har markant Valbys grønne pladser og områder, 28,4 % har et neutralt lavere kendskab (område J, se bilag 2). indtryk, 9,7 % har et negativt indtryk. • Storbyhaven og Valby Kino er de mest kendte projekter.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Emneordsliste 17Jan2019.Txt 22-01-2019 Emneordsliste Pr. 17
    Emneordsliste_17jan2019.txt 22-01-2019 Emneordsliste pr. 17. januar 2019 "Venners Minde" 00 Bogvæsen og boghåndværk 01 Bibliografier og kataloger 02 Biblioteks- og arkivvæsen 03 Encyklopædier. Konversationsleksika 04 Samlinger. Skrifter af blandet indhold 05 Aviser. Tidsskrifter af blandet indhold 06 Museumsvæsen i alm. 07 Pressevæsen 1. Verdenskrig 10 Filosofi i alm. 10 års jubilæer 100 års jubilæer 100-års Jubilæum 100-års fødselsdag 11 Logik 12 Erkendelsesteori. Metafysik 13 Psykologi i alm. 14 Okkultisme 15 Etik i alm. 150 års jubilæum 16 Religionsfilosofi i alm. 17 Æstetik 18 Videnskab og forskning i alm. 1800-tallet 19 Kommunikation 1901-indlemmelsen 1909 2-vangsbrug 20 Den kristne religion i alm. 21 Naturlig teologi 22 Bibelen 23 Dogmatik 24 Trosliv. Opbyggelse. Prædikener 25 Mission 25 års jubilæer 25 års jubilæum 26 Kirkens institutioner og arbejde 27 Kirkehistorie 275 års jubilæer 28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed 29 Religionsvidenskab 30 Samfundsvidenskaber i alm. 30-km-zone-skilte 31 Statistik. Demografi 32 Politik 33 Økonomi 33.952 34 Lov og ret. Lovgivning 35 Statsforvaltning 36 Lokalforvaltning og politik. Foreninger 37 Opdragelse og undervisning 37.2 37.21 37.22 38 Forsikring. Forsorg. Omsorg 39 Folketraditioner og folkeliv 40 Geografi og rejser i alm. 40 års Jubilæer 40 års fødselsdage 40 års jubilæum 40-km-zone-skilte 41 Europa i alm. 42 Frankrig 43 England. Skotland. Irland 1 Emneordsliste_17jan2019.txt 22-01-2019 44 Mellemeuropa 45 Norden i alm. 46 Danmark 46.3 Annexstræde 46.3 Lillegade 46.3 Valby Langgade 47 Andre europæiske lande 48 Andre verdensdele 49 Polarlandene 50 Naturvidenskab i alm. 50 års jubilæum 50-års fødselsdage 51 Matematik 52 Astronomi og astrofysik 53 Fysik og kemi 54 Kemi 55 Geologi og geofysik 56 Biologi 57 Botanik 58 Zoologi 59 Antropologi.
    [Show full text]
  • Kvarterplan 2009 - 2015 Vores Vision for Gl
    OMRÅDEFORNYELSEN GL. VALBY KVARTERPLAN 2009 - 2015 VORES VISION FOR GL. VALBY Gl. Valby skal være en bæredygtig ramme om det gode liv. Gode fysiske og sociale forbindelser på tværs af områder, generationer og kulturer skal skabe sammenhænge og grobund for fællesskaber. Flere rekreative vejforløb, gode byrum, grønne oaser og pladser skal skabe rammer om et varieret byliv og invitere til ophold og fysiske aktiviteter. Mangfoldige aktivitetstilbud skal skabes via stærke private netværk og samarbejde på tværs af organisationer og institutioner. Gl. Valby skal være et kvarter, der summer af kreativitet og er fuld af udfoldelsesmuligheder både inde og ude. Kvarterets image og tiltrækningskraft skal styrkes, så det også bliver attraktivt for dem, der bor udenfor kvarteret. INTRODUKTION INDHOLD Vision.......................................................................................... 3 Introduktion................................................................................ 4 Borgmesterens forord................................................................. 6 Formandens forord..................................................................... 7 Hvordan griber vi det an?............................................................ 8 Sådan arbejder vi....................................................................... 10 Vejen til Kvarterplanen............................................................... 12 Gl. Valby...................................................................................... 14 Beskrivelse af kvarteret.............................................................
    [Show full text]
  • Københavns Kommuneplan 2005 Bydelsplan for Valby
    KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 BYDELSPLAN FOR VALBY Kommuneplan 2005 for Københavns Kommune er en fuldstændig revision af Kommuneplan 2001 og består af fire selvstændige hæfter, samt et bilag: HOVEDSTRUKTUREN beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og bindende retnings- linjer med uddybende redegørelser for hvert af Hovedstrukturens ni tværgåen- de temaer. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNIN- GEN er et supplement til og en uddyb- ning af Hovedstrukturens retningslinjer og planlægningsovervejelser. I rammerne angives bestemmelser for anvendelse, bebyggelsens art og omfang m.v. BYUDVIKLINGSSTRATEGIEN er en nyskabelse i kommuneplanlægningen for Københavns Kommune. Her sættes fokus på mål og retningslinjer for byom- dannelsen og - fornyelsen, samt de konkrete indsatsområder i den første del af planperioden fra 2005 - 2009. Hæftet har ikke bindende karakter, men tegner et billede af de prioriteringer som Københavns Kommune vil lægge til grund for den kommunale indsats i de kommende år. Hæftet fungerer som en uddybning af Hovedstrukturens kapitel 1 om byudviklingspolitik. BYDELSPLAN FOR VALBY er ligeledes en nyskabelse i kommuneplanlægningen. Planen er udarbejdet i samarbejde med Valby Lokaludvalg som led i Københavns Kommunes udvikling af nærdemokratiet. Planens indhold er udformet inden for rammerne af Hovedstrukturens mål og retningslinjer. Bydelsplanen for Valby har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer. MILJØVURDERINGEN er et bilag til Kommuneplanen og er et første udkast til en model for fremtidige miljøvurde- ringer af planer. Miljøvurderingen foku- serer på to af kommuneplanens emner: Trafik og byudvikling. KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 BYDELSPLAN FOR VALBY Bekendtgjort 30. maj 2006 København udvikler sig hurtigt i disse år. Derfor er tal for udviklingen, status for projekter og andre faktuelle oplysninger ajourført i forhold til det fremlagte forslag til Kommuneplan 2005.
    [Show full text]
  • Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018 - 2025
    PRIORITERINGSPLAN FOR CYKELPARKERING 2018 - 2025 1 INDHOLD SAMMENFATNING 3 BYRUMSTYPER 8 LØSNINGSTYPER 10 PLANENS INITIATIVER 2018-2025 14 STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 1 16 STORE STATIONER MIDDELALDERBYEN STRØGGADER OG CENTRALE PLADSER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 2 24 MINDRE STATIONER FORDELINGS- OG BYDELSGADER PLADSER OG PARKER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 3 28 LOKALE GADER OG PLADSER OG MINDRE GRØNNE OMRÅDER BYDÆKKENDE INITIATIVER 31 PUNKTVIS ETABLERING AF CYKELPARKERING I HELE BYEN NYE STATIVTYPER KAPACITETSOPTIMERING BILAG 2A: LITTERATURLISTE BILAG 2B: VIDENSGRUNDLAG BILAG 2C: INPUT FRA LOKALUDVALG, CYKLISTFORBUNDET OG DANSK FODGÆNGER FORBUND BILAG 2D: IGANGVÆRENDE CYKELPARKERINGSPROJEKTER BILAG 2E: CYKELPARKERINGSBEHOV FOR STATIONER 2025 SAMMENFATNING MÅLSÆTNINGER Det er nødvendigt med en fokuseret indsats for at for- Da bedre cykelparkering er en af flere forudsætninger bedre forholdene for cykelparkering, hvis tilfredsheden for at få flere københavnere til at cykle, er der i Fæl- for både cyklister og gående skal forbedres, og by- lesskab København en målsætning om, at 70 % af rumskvaliteten styrkes. På de mest udfordrede steder københavnerne skal være tilfredse med mulighederne i byen er der kun sparsom plads til opsætning af flere for cykelparkering i 2025. Imidlertid er det i 2016 kun traditionelle cykelstativer. Derfor skal der tænkes i nye, 37% af københavnerne, der er tilfredse med mulighe- helhedsorienterede løsninger såsom større cykelpar- derne for at parkere cyklen. Tilfredsheden er lavest
    [Show full text]
  • Banen 1934-2009
    Register S-banen 1934-2009 Register til bogen „S-banen 1934-2009“ ABB Signal A/S, skiltefabr.: 292 Udarbejdet af Thomas Kappel Adolphsvej: 77 Udgivet af banebøger 2009 Adtranz Danmark, koncern: 342 AEG, billetmaskiner: 270f, 272 Tal i normalskrift henviser til tekststed. AEG, koncern: 19 Tal i kursiv henviser til en illustration. Ahlstom, koncern: 342 Albertslund: 110, 132 Bemærkninger til de topografiske angivelser: Albertslundgården: 132, 224 Albertslund station: 10, 127, 133f, 135, 152, 287, 324, 333 Stedangivelserne henviser til konkrete steder, hvor noget er Albertslund Syd, bydel: 135 sket eller findes. Albertslundvej: 133, 135 På grund af pladsproblemer henvises der ikke i større om- Alexanderplatz, Bahnhof, i Berlin: 7 fang til banestrækninger: for eksempel Holte-Hillerød og lign. Alfred Nobel, EuroCity tog: 205 Der henvises ikke til København, undtagen lokaliteter som Allerød Omformerstation: 158 København H og lign. Allerød station: 150f, 157f, 157, 158 Almex, billetmaskine: 271, 273 Alle S-banens standsningssteder betegnes konsekvent „sta- Amager: 227 tion“ i lighed med DSBs nuværende praksis, på trods af de Amagerbro: 227 forskellige betegnelser S-bane-bogen igennem. Amagermotorvejen: 173 Amalienborg: 152 Thomas Kappel, maj 2009 Ambt, Charles, generaldirektør: 19 Andresen, Ole, generaldirektør: 29, 203, 209 Annavej: 114 Registeret er opsat således at det kan printes på A4-papir, men Ansaldo STS, koncern: 229 ved at klippe/skære langs den grå streg for neden, tilpasses høj- Ansgar Allé: 239, 246 den til bogens format. Appel,
    [Show full text]
  • Spin-Off Kennels of the Copenhagen Hash House Harriers
    Spin-off Kennels of The Copenhagen Hash House Harriers The 11th Edition Copyright ©, by Father Abraham, 2020 [email protected] Edition 11, 2020-03-15 Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Hafniae Annual Red Dress Or Nightgown Hash 2nd Skydiving Hash House Harriers in the World Harriets.dk Danish Nash Hash Rabid Danes Hash House Harriers Spin-off Kennels of The Copenhagen Hash House Harriers Table of contents Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers 2 Mismanagement and Run List 1995 – 2018 2 Hashers and Statistics per March 15th 2020 16 The Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Holy Hymn 21 Hafniae Annual Red Dress Or Nightgown Hash 22 Mismanagement and Run List 22 2nd Skydiving Hash House Harriers in the World 23 Mismanagement and Run List 23 Harriets.dk 25 Mismanagement and Run List 25 Danish Nash Hash 28 Rabid Danes Hash House Harriers 37 Mismanagement and Run List 2015 – 2018 37 Mismanagement and Run List 2019 – 40 Hashers and Statistics per March 15th 2020 41 1 Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Copenhagen Howlin’ Hash House Harriers Mismanagement and Run List 1995 – 2018 Founder Pretty Boy from Copenhagen H3 Founded October 8, 1995 by The Mismanagement Grand Masters Pretty Boy November 1995 – November 1998 Oeuf November 1998 – November 2001 Joint Grand Masters Sea-Xplanation November 2001 – 2010 Codpiece November 2001 –2010 Grand Master Codpiece 2011 – Run Date Hares Venue 1 1995-11-07 Pretty Boy Nordhavn Station, Østerbro 2 1995-12-07 Wash’n’Grow Frederiksberg Runddel, Frederiksberg Have, Frederiksberg 3 1996-01-05 Spy vs.
    [Show full text]
  • Download Download
    Erhvervshistorisk Årbog 2016,2 Fra hestetræk til GPS-styring. Hovedstadsmetropolens hyrevognstrafik, 1869-2015 AF HENNING BRO I denne artikel belyses hovedstadsområdets hyrevognstrafik i de mere end 150 år fra midten af det 19. århundrede til begyndelsen af det 21. århundrede. Resultatet sammenfattes under artikeloverskriften: ”Fra hestetræk til GPS-styring ”, men titlen kunne lige så godt have været: ”Fra planløshed til regulering”. Hermed menes, at denne vigtige del af områdets kollektive bytrafik blev styret af markedet og den teknologiske udvikling, men også af de krav til hyrevognstrafikken, der fulgte med fremvæksten af en stadig mere regulerende velfærdsstat, og regionalt af en stadig voksende og mere kompleks hovedstadsmetropol. Statslige og kommunale myndigheder anså tidligt det koncessionerede og regulerede droskevæsen som en del af metropolens kollektive trafiksystem, og det blev et interessefællesskab mellem myndigheder og hyrevognsbranchens arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der, trods perioder med liberaliseringsinitiativer, banede vejen for en stadig en stadig større regulering af erhvervet. Det kulminerede i starten af 1970’erne med en hyrevognslov og ét samlet hyrevognsområde med samme rettigheder og pligter for hyrevogne i den del af den daværende hovedstadsmetropol, der omfattede hovedstaden, København-Frederiksberg, og forstæderne i Københavns Amtskommune. Indledning Den 13. februar 2016 blokerede 300 af Hovedstadsmetropolens hyrevogne Kongens Nytorv i det indre København i protest mod Ubers samkørselsordning. Uber tilbyder en internetbaseret tjeneste til bestilling og betaling af privatkørsel mellem destinationer, som kunderne ønsker. Men hyrevognserhvervet, der er reguleret stramt af det offentlige, betragter Ubers kørselsordning som ulovlig pirattaxikørsel. Konflikten mellem koncessionerede hyrevogne og ureguleret, erhvervsmæssig persontransport er dog ikke et nyt fænomen. Da lillebilerne begyndte at dukke op efter afslutningen af Første Verdenskrig, blev hyrevognskørsel op gennem det 20.
    [Show full text]