Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag...... 1 3.1 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Sundhed ...... 2 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Sundhed ...... 2 3.4 Godkendelse af model for organisering af sygeplejerskeuddannelsen...... 6 Bilag 1: KKR’s opgaver i forbindelse med specialuddannelsen i borgernær sygepleje...... 6 3.5 Præsentation af Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning...... 11 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning...... 11 3.6 Takstanalyse og -aftale 2019-2020 ...... 15 Bilag 1: Oplæg til aftale om udvikling i udgifter per dag ...... 15 Bilag 2: Takstanalyse 2014-2018 ...... 18 3.8 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur ...... 57 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur...... 57 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse...... 62 Bilag 1: Dækningsområde 1 Nordsjælland Vest...... 62 Bilag 2: Dækningsområde 2 Nordsjælland Øst ...... 70 Bilag 3: Bilag 3 Dækningsområde 3 Storkøbenhavn Nord MODEL 1 endelig...... 77 Bilag 4: Dækningsområde 4 København...... 84 Bilag 5: Dækningsområde 5 Vestegnen...... 90 Bilag 6: Dækningsområde 6 Bornholm ...... 95 Bilag 7: FGU-Følgebrev til Ministeren KKR Hovedstaden ...... 100 3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter...... 103 Bilag 1: Aftale om etablering af Greater Copenhagen EU Office ...... 103 Bilag 2: PP om Sammenlægning Bruxelles...... 106 Bilag 3: Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office ...... 137 3.15 Kommunekvoter 2019...... 144 Bilag 1: Landstal og regionskvoter for 2019...... 144 3.1 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Sundhed NOTAT

Dato: 4. maj 2018 Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Sund- hed Sags ID: SAG-2018-01299 Dok. ID: 2529660

Embedsmandsudvalgene skal varetage kommunernes fælles regionale inte- E-mail: [email protected] resser på de områder, som ligger inden for udvalgets ansvarsområde. Det Direkte: 3370 3376 gælder både i sager, hvor der samarbejdes med Region Hovedstaden og i Weidekampsgade 10 sager af ren fælles kommunal interesse. Postboks 3370 2300 København S

Udvalgene understøtter KKR Hovedstadens politiske arbejde ved at udvikle www.kl.dk forslag til fælleskommunal politik og sikre varetagelse af de fælleskommu- Side 1 af 3 nale driftsopgaver. Udvalgene er derfor med til at sikre, at KKR Hovedstaden kan prioritere den fælles dagsorden med et højt ambitionsniveau. Eksempel- vis kan udvalgene arbejde efter politiske målsætninger og konkrete resultat- mål.

Udvalgene skal være igangsættende og tage ansvar for udvikling af deres områder med en regional vinkel samt sikre god afslutning og opfølgning på konkrete projekter og sager.

Embedsmandsudvalgene skal herudover bidrage til, at de fælleskommunale drøftelser udbredes og gøres relevante i de 29 kommunalbestyrelser og de relevante kommunale fagudvalg.

Der er for valgperioden 2018 – 2022 nedsat følgende embedsmandsudvalg: – Embedsmandsudvalg for Sundhed – Embedsmandsudvalg for det Specialiserede Socialområde og Specialun- dervisning – Embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur – Embedsmandsudvalg for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse

Embedsmandsudvalgenes formål er, at: – Forberede politiske sager til drøftelse i KKR’s møder og til støtte for KKR’s formandskab. Alle sager drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) før fremlæggelse for KKR – Komme med udspil til fælles kommunale politiske målsætninger og strategier samt sikre opfølgning herpå – Understøtte at der samarbejdes mellem kommuner om driftsopgaver, der går på tværs af kommunerne – Varetage kommunernes regionale interesser på administrativt niveau over for regionen og øvrige samarbejdspartnere – Sikre bred administrativ og politisk involvering af de 29 kommuner.

Embedsmandsudvalgene er sammensat, så alle kommuner minimum er re- præsenteret i et af de fire udvalg. Udvalgene har ansvar for at informere de resterende kommuner i regionen om arbejdsform, mødeplan, dagsordener m.v. Udvalgene kan vælge at supplere sig selv for at sikre en bredere re- præsentation og bedst mulig kommunikation med de øvrige kommuner. NOTAT

Dagsordener og referater med bilag fra mødet er åbne for alle kommuner i Dato: 4. maj 2018 regionen og udsendes via KKR’s dialogportal til alle kommuner. Sags ID: SAG-2018-01299 Dok. ID: 2529660 Embedsmandsudvalgene besættes i udgangspunktet på direktørniveau, og E-mail: [email protected] K29-formanden koordinerer drøftelser med formændene for de fire embeds- Direkte: 3370 3376 mandsudvalg, hvor det er relevant. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 Kommuner, som ikke er repræsenteret i et udvalg, kan foreslå sager til drøf- 2300 København S telse på et embedsmandsudvalgsmøde. Forslag til sager, som ønskes drøf- tet, sendes til formanden for udvalget eller KKR-sekretariatet senest to uger www.kl.dk før mødet. Side 2 af 3

Embedsmandsudvalget for Sundhed

Faglige områder Embedsmandsudvalget for Sundhed dækker følgende områder: – sundhedsaftale, – praksisplan, – opgaveoverdragelse, – det nære sundhedsvæsen, – genoptræning, – forebyggelse, – psykiatri, – fælles tværkommunal og tværsektoriel opgaveløsning, – det øvrige sundhedsområde.

Embedsmandsudvalget har blandt andet ansvaret for at tilrettelægge og un- derstøtte udarbejdelse af Sundhedsaftale, Praksisplan og fælles kommunale udspil samt implementering heraf.

Sammensætning og organisering Embedsmandsudvalget for Sundhed er delvist sammensat på baggrund af spejlingsprincippet således, at de kommuner som politisk er repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget også er medlemmer af embedsmandsudvalget. Embedsmandsudvalget for sundhed sammensættes således at alle klynger/ planområder er repræsenteret. Medlemmerne af embedsmandsudvalget har ansvaret for at sikre forbindelsen til de øvrige kommuner i klyn- gerne og afstemme sager og oplæg med dem.

Følgende er medlemmer af Embedsmandsudvalget: Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Niels Peter Møller, Brøndby Helene Rasmussen, Gentofte Mikkel Damgaards, Gribskov Vibeke Abel, Hillerød Mette Rigels, Herlev Susan Bjerregaard, Hvidovre Stella Hansen, Helsingør Peter Orebo Hansen, Hørsholm Karen Nørskov Toke, København (SUF) Mikkel Boje, København (SOF) Johannes Nilsson, Bornholm

NOTAT

Embedsmandsudvalget sekretariatsbetjenes af KKR Hovedstadens sekreta- Dato: 4. maj 2018 riat i samarbejde med Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat. Embeds- Sags ID: SAG-2018-01299 mandsudvalget er via koordination med formanden opdragsgivere for Det Dok. ID: 2529660 Fælleskommunale Sundhedssekretariat. E-mail: [email protected] Direkte: 3370 3376 Repræsentation i politiske udvalg KKR udpeger repræsentanter til en række regionale poliske fora. Embeds- Weidekampsgade 10 Postboks 3370 mandsudvalgets rolle er at skabe forbindelse til de udpegede for herved at 2300 København S sikre sammenhæng i arbejdet på sundhedsområdet. www.kl.dk Der er udpeget til: Side 3 af 3 Sundhedskoordinationsudvalget (SKU): – Kirsten Jensen (A), Hillerød – Helle Adelborg (A), Hvidovre – Jørgen Glenthøj (C), Frederiksberg – Sisse Marie Welling (F), København – Birgit Roswall (V), Gribskov

Praksisplanudvalget – Kirsten Jensen (A), Hillerød – Helle Adelborg (A), Hvidovre – Jørgen Glenthøj (C), Frederiksberg – Sisse Marie Welling (F), København – Birgit Roswall (V), Gribskov

Samarbejdsudvalg på praksisområdet Almen Praksis – Ib Kirkegaard (O), Helsingør

Samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapeuter – Christina Thorholm (B), Hillerød – Susanne Mortensen (C), Furesø

Samarbejdsudvalg på praksisområdet Kiropraktorer – Allan Runager (O), Brøndby

Samarbejdsudvalg på praksisområdet Psykologer – Karen Melchior (B), København

Samarbejdsudvalg på praksisområdet Tandlæger – Mona Madsen (L), Rudersdal

Som udgangspunkt påhviler sekretariatsbetjeningen af de udpegede deres hjemkommune. For så vidt angår SKU og Praksisplanudvalget sikres der en fortløbende koordinering ift. mødeforberedelsen via Embedsmandsudvalget. Ift. samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapeuter sker mødeforbere- delsen af medlemmer i samspil med det fælles finansierede sekretariat i Bal- lerup.

3.4 Godkendelse af model for organisering af sygeplejerskeuddannelsen NOTAT

Dato: 4. maj 2018 KKR's opgaver i forbindelse med specialuddannelsen i borgernær sygepleje Sags ID: SAG-2017-02648 Dok. ID: 2518797

Baggrund E-mail: [email protected] På baggrund af KL's anbefaling fremlagde sundhedsministeren primo fe- Direkte: 3370 3246 bruar 2018 forslag om oprettelse af en ny specialuddannelse målrettet syge- Weidekampsgade 10 plejersker i borgernær sygepleje i kommuner og almen praksis. Oplægget Postboks 3370 imødekommer kommunernes ønsker til både uddannelsens indhold (et 2300 København S stærkt klinisk fokus) og til uddannelsens omfang (ca. et års varighed). Ud- www.kl.dk dannelsen forventes udbudt ultimo 2018, og første hold forventes afsluttet Side 1 af 4 ultimo 2019. Der lægges op til at etablere 5 udbudssteder for uddannelsen – ét i hvert KKR, dette vil dog være afhængig af flere forhold herunder også kommunernes interesse for uddannelsen.

På centralt niveau arbejdes der i fem spor ift. udvikling af uddannelsen:  Udarbejdelse af bekendtgørelse i regi af Sundhedsstyrelsen (forventes offentliggjort juni 2018)  Etablering af en central styregruppe for uddannelsen bestående af repræsentanter fra KL, PLO og Danske Regioner (første møde den 9. maj 2018)  Udarbejdelse af uddannelsesordning (i regi af professionshøjsko- lerne med deltagelse af tre store kommuner København, Esbjerg og Ålborg). Der afholdes 3 workshops ifm. tilblivelsen af uddannelses- ordningen - ca. 40 kommunale repræsentanter inviteres hertil.  Etablering af et nationalt specialuddannelsesråd (organ til bl.a. kvali- tetssikring i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse).  Kompensation af kommunerne udover DÆMP-midler fra 2016-18 (løftes bl.a. i ØA.19, satspulje forhandlinger mm.)

Central styregruppe KL har taget initiativ til nedsættelse af en central styregruppe bestående af KL, PLO, Danske Regioner og professionshøjskolerne. Styregruppen har det overordnede ansvar for iværksættelse af uddannelsen. Centralt heri står ind- gåelse af en central aftale for afvikling af den praktik (praktik på ekstern klinik), der ikke er på egen arbejdsplads, som de lokale aftaler kan tage udgangspunkt i. Første møde i styregruppen afholdes den 9. maj 2018.

Økonomi I perioden 2016 til 2018 er der i den nationale handlingsplan for ældre medi- cinske patienter (DÆMP) afsat samlet 125 mio. kr. (heraf 35 mio.kr. i 2018) til kompetenceløft generelt, dog ikke alene til specialuddannelsen. De kommunale udgifter til specialuddannelsen forventes bl.a. at bestå af deltagerbe- taling for teoriundervisning, vikardækning og klinisk vejledning samt udgifter til administrativ drift og etablering. Dertil følger varige merudgifter til løntillæg for de nye specialuddannede sygeplejersker. KL rejser således spørgsmålet om yderligere midler til kompetenceløft af kommunalt sundhedspersonale, NOTAT

herunder midler til specialuddannelsen i forårets økonomiforhandlinger med Dato: 4. maj 2018 regeringen om ØA18. Sags ID: SAG-2017-02648 Dok. ID: 2518797 Behovet for specialuddannede sygeplejersker forventes på landsplan, at E-mail: [email protected] være ca. 1.000 sygeplejersker inden for en kortere årrække (4 år). Afklaring Direkte: 3370 3246 af fx deltagerprisen pr. forløb behandles, når styregruppen træder sammen den 9. maj. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S KKR's opgaver ift. specialuddannelse i borgernær sygepleje KKR blev på marts-møderne forelagt en sag om etablering af en lokal model www.kl.dk for forankring af specialuddannelsen. Forslag til en egentlig lokal model for- Side 2 af 4 ventes behandlet på junimøderne i KKR. Nedenstående oplæg beskriver dels 1) de opgaver, der administrativt skal løftes i en lokal model i forhold til tværkommunal planlægning og koordinering af specialuddannelsen.

I forlængelse heraf beskrives 2) en række mere fagfaglige opgaver, der også vil skulle løftes i forbindelse med udvikling og drift af specialuddannelsen. De sidste opgaver kan fx løftes i et fagligt netværk blandt kommuner, der ønsker at specialuddanne sygeplejersker i borgernær sygepleje.

For at kunne planlægge det første hold på specialuddannelsen (med opstart ultimo 2018), er der behov for en snarlig tilkendegivelse i forhold til, hvor mange sygeplejersker de enkelte kommuner ønsker opkvalificeret gennem specialuddannelsen allerede i 2018. En ankerkommune vil som det første skulle bistå uddannelseskoordinatoren med at håndtere en sådan dimensio- neringsopgave.

Lokal model – ankerkommune bistår uddannelseskoordinator med at: Indhente estimat for behov for uddannelsespladser fra kommunerne i hvert KKR. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øv- rige koordineringsopgaver, som KKR varetager.

Styre processen med indgåelse af aftaler mellem kommuner i hvert KKR, det lokale sygehuse og almen praksis om rammerne for de 6 ugers ekstern klinik - (hvordan det konkret skal udmøntes aftales på første møde i styregruppen i maj). Opgaven vurderes i opstartsfasen at have et vist omfang, men i den løbende koordinering vil opgaven være afgrænset.

Etablere et fagligt netværk/tovholdergruppe omkring specialuddannelsen, herunder indhente og opdatere oversigt over medarbejdere i de enkelte kommuner, der er kontaktperson for specialuddannelsen. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR varetager.

Koordinere mellem kommuner i hvert KKR og uddannelsesinstitutionen ift. uddannelsespladser. Konkret omfatter opgaven at være formidlingsbindeled mellem kommuner og uddannelsesinstitution ift. at sikre et kontinuerligt opkvalificeringsflow. Der er tale om en afgræn- set opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR varetager.

NOTAT

Koordinere samarbejdet i forhold til specialuddannelsen mellem det Dato: 4. maj 2018

centrale og lokale arbejde, samt den lokale uddannelsesinstitution. Sags ID: SAG-2017-02648 Konkret omfatter det, at være indgang for samarbejdet mellem det Dok. ID: 2518797 centrale og lokale niveau – herunder opsamle viden fra kommu- E-mail: [email protected] nerne om, hvordan det går med uddannelse. Samme opgave i for- Direkte: 3370 3246 hold til uddannelsesinstitutionen. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR vareta- Weidekampsgade 10 Postboks 3370 ger. 2300 København S

Være det kommunale bindeled i forhold til professionshøjskolen. Op- www.kl.dk gaven vurderes i opstartsfasen at have et vist omfang, men i den lø- Side 3 af 4 bende koordinering vil opgaven være afgrænset.

Fagligt netværk / tovholdergruppe (sygeplejersker med ansvar for specialuddannelsen) Indsamle og koordinere behov for opkvalificering af kliniske undervisere. Konkret omfatter opgaven at udarbejde en oversigt over de kliniske undervisere i kommunerne, der skal fungere som vejledere i forhold til specialuddannelsen, samt gå i dialog med kommunerne om et evt. behov for opkvalificering. (KL overvejer at gå i dialog med Uddannelsesregionerne Midt og Hovedstaden om etablering af en vejlederuddannelse lig den uddannelse, de har til regionernes egne kliniske vejledere på regionernes specialuddannelser).

Bidrage til, at den lokale skole/praktikplan er tilpasset kommunernes muligheder. Konkret omfatter opgaven at være formidlingsbindeled mellem kommuner og uddannelsesinstitution i forbindelse med kommuners behov for udarbejdelse af skole/praktikplan.

Hjælpe til med at afklare spørgsmål i forhold til specialuddannelsen fra kommunerne, de kliniske undervisere og kursisterne.

Hjælp til med at tilrettelægge den enkelte sygeplejerskes specialud- dannelsesforløb. Konkret omfatter opgaven at være formidlingsbindeled mellem uddannelsesinstitutioner og ansættelseskommuner i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplan for de enkelte kur- sister (professionshøjskolens opgave).

Evt. hjælp til med afvikling af prøver i praksis. Faglige input til i forhold til at koordinere den løbende drift med professionshøjskolen.

NOTAT

Dato: 4. maj 2018

Sags ID: SAG-2017-02648 Fakta om uddannelse – som kendt ultimo april 2018 Dok. ID: 2518797

E-mail: [email protected] Formål: Direkte: 3370 3246 Løfte de kommunale sygeplejerskes kliniske kompetencer i forhold til de Weidekampsgade 10 mest komplekse borgeres sygdomsforløb. Postboks 3370 2300 København S Varighed: www.kl.dk Samlet varighed 40 uger. Heraf er 32-34 unger klinisk uddannelse og Side 4 af 4 6-8 uger teoretisk uddannelse. Af den kliniske uddannelse vil 26-28 uger være oplæring på eget arbejdssted, mens 6 uger vil foregå i ekstern praktik på enten et sygehus eller i almen praksis.

Krav til oplæringssted/arbejdsplads: Oplæring/uddannelse på eget arbejdssted og i ekstern klinik vil sygeple- jersken /kursisten vil ske med udgangspunkt i en uddannelsesplan med kliniske uddannelsesmål. Oplæringsstedet dvs. arbejdspladsen vil skulle stille vejledning/supervision til rådighed. Kursisten forventes at præstere en arbejdsværdi svarende til ca. 70 pct. ift. sin normale norm. Kursisten vil derfor også skulle varetage pleje og behandling af borgere/ patienter i oplærings/uddannelsesperioden.

3.5 Præsentation af Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning NOTAT

Dato: 18. april 2018 Kommissorium for Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Sags ID: SAG-2018-01299 Dok. ID: 2529659

Udvalgene skal være igangsættende og tage ansvar for udvikling af deres områder med en regional vinkel samt sikre god afslutning og opfølgning på konkrete projekter og sager.

Embedsmandsudvalgene skal herudover bidrage til, at de fælleskommunale drøftelser udbredes og gøres relevante i de 29 kommunalbestyrelser og de relevante kommunale fagudvalg.

Dagsordener og referater med bilag fra mødet er åbne for alle kommuner i Dato: 18. april 2018 regionen og udsendes via KKR’s dialogportal til alle kommuner. Sags ID: SAG-2018-01299 Dok. ID: 2529659 Embedsmandsudvalgene besættes i udgangspunktet på direktørniveau, og E-mail: [email protected] K29-formanden koordinerer drøftelser med formændene for de fire embeds- Direkte: 3370 3376 mandsudvalg, hvor det er relevant. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 Kommuner, som ikke er repræsenteret i et udvalg, kan foreslå sager til drøf- 2300 København S telse på et embedsmandsudvalgsmøde. Forslag til sager, som ønskes drøf- tet, sendes til formanden for udvalget eller KKR-sekretariatet senest to uger www.kl.dk Side 2 af 3 før mødet. Embedsmandsudvalget for det Specialiserede So- cialområde og Specialundervisning

Faglige områder Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialun- dervisning dækker følgende områder: • Det specialiserede socialområde • Rammeaftaler • Tilbudsviften • Det øvrige socialområde inkl. styring og takster. • Vidtgående specialundervisning • Samarbejde om Specialundervisning • Koordination ift. Socialtilsyn og Børnehus

Udvalget forbereder udarbejdelsen af den årlige rammeaftale, der skal ind- gås på det specialiserede socialområde af regionens kommuner. Rammeaf- talen består af en styringsaftale og en udviklingsaftale. Udvalget understøtter tværkommunale samarbejder om specialundervisning i Hovedstadsregionen.

Sammensætning og organisering Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen sam- mensættes således at der sikres en bred repræsentation af kommunerne. Det skal i forbindelse med udpegning til udvalget sikres en balance mellem voksen- og børneområdet, herunder specialundervisningen.

Medlemmerne af embedsmandsudvalget har ansvaret for at sikre forbindelsen til de øvrige kommuner i regionen.

Følgende er medlemmer af Embedsmandsudvalget. Anne Vang, Ballerup (formand) Henning Daugaard, Frederiksberg (afgående formand) Jane Torpegaard, Gladsaxe Kristina Koch Sloth, Albertslund Lene Magnussen, Lyngby-Taarbæk Lina Thieden, Fredensborg Mikkel Boje, København Peter Olrik, Egedal Henrik Abildtrup, Rødovre Kommune Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden

NOTAT

Socialområdet løftes administrativt af KKR sekretariatet i samarbejde med Dato: 18. april 2018 det fælleskommunale rammeaftalesekretariat. Rammeaftalesekretariatet har Sags ID: SAG-2018-01299 ansvar for samarbejde på det specialiserede socialområder, herunder blandt Dok. ID: 2529659 andet for udarbejdelse af den årlige rammeaftale og gennemførelse af udvik- E-mail: [email protected] lingsprojekter. Sekretariatet består af to medarbejdere ansat i Ballerup Kom- Direkte: 3370 3376 mune og referer til Embedsmandsudvalget. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 Repræsentation i udvalg og fora 2300 København S Dialogforum Dialogforum skal bidrage til åbenhed vidensdeling og drøftelse mellem bru- www.kl.dk gerorganisationerne og kommunerne som myndighedsansvarlige for den Side 3 af 3 tværkommunale indsats. I Dialogforum drøftes generelle forhold og udviklingen af områderne.

Medlemmerne af dialogforum er: KKR’s formandskab, tre repræsentanter fra Dansk Handicaporganisationer, en repræsentant fra Skole og Forældre. Desuden deltager formanden for Embedsmandsudvalget. Sekretariatsfunkti- onen varetages af KKR sekretariatet og Rammeaftalesekretariatet i fælles- skab. Der afholdes to møder årligt.

K's Koordinationsforum Koordinationsforummets funktion er at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelse af den årlige udviklingsstrategi. Forum- met vil derudover kunne drøfte andre emner, der har tværgående interesse i forhold til rammeaftalearbejdet, herunder udviklingen i specialiserede indsatser generelt på tværs af regionsgrænser.

Forummet vil endvidere kunne bidrage til KL’s generelle interessevaretagelse på området.

Der udpeges to repræsentanter fra hver af de regionale administrative styregrupper for rammeaftalearbejdet. Herudover deltager de fælleskommunale rammeaftalesekretariater, KKR-sekretariatet og KL. Forummet mødes to gange årligt.

3.6 Takstanalyse og -aftale 2019-2020 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

O P L Æ G T I L AFTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG 2019 T I L 2 0 2 0 P Å D E T SPECIALISEREDE SOCIA LOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNING I HOVEDSTADSREGIONEN

A P R I L 2 0 1 8

Indledning KKR Hovedsstaden skal behandle oplæg til taktsaftale for Rammeaftalen 2019-2020 på deres møde i juni måned. I september 2017 udarbejdede Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning på foranledning af KKR Hovedstadens Kommunaldirektørkreds (K29) principper for aftalen, som blev behandlet i K29 i september 2017. Principperne ligger til baggrund for Embedsmandsudvalgets oplæg til takstaaftale for 2019-2020, som er drøftet på embedsmandsudvalgsmøder i marts og maj måned i 2018.

Principperne Oplægget fra K29 var, at principperne skulle anskue både økonomi og kvalitet sammenhængende. Embedsmandsudvalgets oplæg til ny takstaftale for 2019-2020 er udarbejdet med det formål at understøtte samarbejdet mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden om dialog og fælles forpligtigelse omkring udviklingen af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisning. Desuden skal takstaftalen være med til at:  Bidrage til fagligt dygtige og omkostningseffektive tilbud (skabe sammenhæng mellem kvalitet og pris).  Sikre incitament for optimal ressourceanvendelse og økonomistyring i tilbuddene (reducere omkostninger).  Give rum for nødvendig og pålagt faglig udvikling, modernisering og omlægning af tilbud.  Tage højde for og give rum til driftsherrernes indførelse af differentierede takster, hvilket medfører større sammenhæng mellem støttebehov og pris samt nedbringer anvendelsen af tillægstakster.  Aftalen skal være flerårig (gerne firårig med aftaleopfølgning efter to).  Tage højde for driftsherrernes efterlevelse af aftaler fra foregående år (fx inddrage de realiserede reduktioner fra årene forud for aftaleperiode). (Læs en uddybning af ovenstående principper om udvikling i udgifter per dag 2019 på det specialiserede socialområde og specialundervisning i hovedstadsregionen)

Takstaftalen Embedsmandsudvalget lægger op til en forlængelse af den nuværende takstaftale og foreslår, at takstaftalen for 2019-2020:  Løber fra 2014 til 2020 for at sikre stabilitet omkring tilbuddenes økonomi og herunder flerårig planlægning og udvikling af tilbuddene.  Der aftales et mål med en årlig gennemsnitlig reduktion på 0,5 procent frem mod 2020.

Af Rammeaftalens Styringsaftale vil fremgå:

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

”At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.”

Som tidligere år følges der op på takstudviklingen med en årlig takstanalyse.

3.6 Takstanalyse og -aftale 2019-2020

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

KKR Hovedstaden

April 2018

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

INDHOLD Resumé ...... 3 Indledning ...... 6 Del 1. Udvikling i udgifter per plads per dag og overheadprocent ...... 7 1.1 Udvikling i udgifter per plads per dag 2014-2018 ...... 7 1.2 Overheadprocent 2018 ...... 10 1.3 Forhold som påvirker muligheden for at opgøre prisudviklingen: ...... 11 Del 2. Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde ...... 12 2.1. Udviklingen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde ...... 13 2.2. Udvikling i de kommunale udgifter på voksenområdet ...... 16 2.3. Udvikling i kommunernes udgifter til private botilbud på voksenområdet ...... 20 2.4. Udvikling i de kommunale udgifter på børne- og ungeområdet ...... 23 Bilag ...... 26

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

RESUMÉ I Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 og i tidligere års rammeaftaler har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden indgået en flerårig strategi for prisudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Ifølge aftalen må udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Med taksterne for 2018 kan det nu vurderes, om driftsherrerne har efterlevet den flerårige aftale.

I nærværende analyse fremgår det, at driftsherrerne samlet set har overholdt aftalen om at reducere udgifterne per plads. Det fremgår imidlertid også, at de kommunale udgifter til det specialiserede socialområde er stigende i hovedstadsregionen, også når man korrigerer for den stigende befolkning. Analyserne viser således umiddelbart, at årsagen til stigningen i de samlede kommunale udgifter per indbygger på det specialiserede voksenområde ikke skal findes i prisudviklingen på det takstbelagte område.

Muligheden for en dækkende opgørelse af prisudviklingen på det takstbelagte område svækkes af løbende ændringer i tilbud og takstopgørelsesmetoder, der skyldes, at området er under løbende udvikling. I praksis kan takstaftalen derfor kun bringes i spil for den del af det takstbelagte område, hvor der ikke er sket så store ændringer, at det er umuligt at lave sammenligning fra startår til slutår, og en del tilbud må undtages analysen.

Årsagerne til de stigende udgifter kan også findes andre steder end prisudviklingen på det takstbelagte område, for eksempel i kommunernes serviceniveauer og visitationspraksis. Eksempelvis vil flere borgere med støttebehov eller tildeling af yderligere støtte eller flytning til et bedre egnet (og dyrere) tilbud øge udgifterne, uden at dette er udtryk for stigende priser.

Årsagerne kan også findes på områder, som ikke er omfattet af aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud. Det gælder primært anvendelsen af tillægstakster på det takstbelagte område, kommunernes egne tilbud, hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner, og private tilbud. Der er pt en afdækning af tillægstakster i gang. En ny vejledning om serviceloven fra foråret 2017 præciserer, at selvejende institutioner heller ikke kan være omfattet af rammeaftalerne. I notat om prisudviklingen for 2014-2017 blev det desuden påvist, at udgifterne til de private tilbud er steget med 24 pct. fra 2013 til 2015.

Endelig kan årsagerne også findes i udviklingen inden for de øvrige paragrafområder i Serviceloven, herunder BPA, hjælpemidler og kontaktperson- og ledsagerordninger.

Takstanalysegruppen vurderer, at af de grunde, som er nævnt ovenfor, udgør udgifterne til de tilbud, som indgår i opgørelsen af prisudviklingen på det takstbelagte område, kun 52 procent af de samlede udgifter til det specialiserede socialområde. Værdien af takstaftaler som styringsredskab skal ses i lyset af dette.

I del 1 i nærværende notat opsummeres hovedpointer og konklusioner af en analyse af udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden 2014-2018 samt en opgørelse af den anvendte overheadprocent i takstberegningen for 2018.

På baggrund af analysen kan det konkluderes, at kommunerne og Region Hovedstaden samlet set har reduceret udgifter per plads per dag med 4,4 procent i perioden 2014 til 2018 og således samlet har reduceret med mere end 2,0 procent, som er aftalens mål.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 3

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

20 kommuner og Region Hovedstaden har reduceret udgifter per plads per dag i deres takstbelagte tilbud med 2,0 procent eller mere fra 2014 til 2018. Fem kommuner har reduceret udgifter per plads per dag med mindre end 2,0 procent, mens to kommuner har hævet udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med mellem 0,4 og 1,3 procent.1

På tværs af regionen kan der udledes en række generelle udviklingstendenser, der driver udgifterne i de takstbelagte tilbud, og som bidrager til forklaringer på, hvorfor nogle driftsherrer ikke endnu er kommet i mål med reduktionen. Tendenserne er følgende:

 Stigende kompleksitet i målgrupperne og længere levetid i målgrupperne i de tværkommunale tilbud som følge af hjemtagning og inklusion af borgere med lettere problemstillinger. Dette medfører, at borgerne i de tværkommunale tilbud i dag generelt har et stort støttebehov og behov for høj personalenormering med deraf følgende prisstigninger.  Fx lever mennesker med udviklingshæmning, som resten af befolkningen længere, hvilket stiller nye krav til sundhedsfaglige indsatser samt ændring af de fysiske rammer i tilbuddene som imødekommer aldringsprocessen og aldersrelaterede sygdomme. Det kan desuden give behov for ny personalesammensætning og ombygning af tilbud.  Behov for omlægninger og moderniseringer af tilbud for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud med tidssvarende og målrettede fysiske rammer, som er tilpasset den seneste udvikling i behov og efterspørgsel. Dette medfører typisk reduktion i antal pladser, samtidig med at det kan være vanskeligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger i tilbuddene. Nogle driftsherrer på voksenområdet vurderer, at taksterne skal tilpasses for at leve op til krav fra Socialtilsynet. Der er udarbejdet en minisurvey af driftherrernes oplevelse af driftstilsyn i 2017. Analysen af data fra spørgeskemaet viser, at nogle driftsherrer på voksenområdet oplever, at Socialtilsynet stiller krav til en højere normering i botilbuddene, hvilket medfører takststigninger.  Driftsherrer vurderer, at udgifterne til tillægstakster stiger. Der bliver derfor udarbejdet en afdækning af sær- og tillægstakster i 2018.

Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Ved udgangen af 2017 betyder det, at resultatet skal opgøres på grundlag af taksterne for 2018 og dermed opgøres i nærværende notat.

Opgørelsen af kommunernes anvendte overheadprocenter viser, at kommunerne i gennemsnit har anvendt en overheadprocent på 6,2 i takstberegningen for 2018. 16 kommuner har anvendt en overheadprocent på 6 eller lavere, mens 11 kommuner har anvendt en overheadprocent på over 6. Samlet set er målet således ikke nået, men der har været en bevægelse i retning af at sænke overheadprocenten i forhold til den vejledende norm. Region Hovedstaden beregner overhead konkret og indgår derfor ikke i aftalen om at reducere overheadprocenten.

Kommunerne i hovedstadsregionen har indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning siden 2011. Region Hovedstaden har først deltaget i aftalerne fra 2014. En gennemgang af analyserne af udviklingen i denne periode viser, at kommunerne samlet set har overholdt aftalerne og har formået at reducere priserne i de takstbelagte tilbud siden 2011.

1 Dragør og Tårnby Kommuner samt Ishøj og Vallensbæk Kommuner har afleveret fælles indberetning. De fælles indberetninger er talt som hver én kommune. Summen af kommuner er derfor kun 27.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 4

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

I del 2 foretages en analyse af udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde.

På baggrund af opgørelser fra KL kan der konstateres en stigning i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, hvor der fra 2013 til 2016 ses en stigning på 3,2 procent. Der er tale om en højere stigning end på landsplan, hvor de samlede udgifter er steget med 2,0 procent i samme periode. At udgifterne er steget mere i hovedstadsregionen end på landsplan kan bl.a. skyldes en højere befolkningsvækst. Hvis man ser på udgifter pr. indbygger har der stadig været en stigning i hovedstadsregionen, men stigningen her er 0,4 procent mod 1,3 procent i landet som helhed.

Hovedstadsregionen havde i 2016 fortsat 2,3 procent højere udgifter per indbygger end i landet som helhed.

Udgiftsudviklingen per indbygger på det specialiserede voksenområde i hovedstadsregionen var lavere end udviklingen i landet som helhed med en stigning på hhv. 0,6 og 1,6 procent. På børne- og ungeområdet sås tilsvarende lavere stigning i udgifterne målt per indbygger i hovedstadsregionen med 0,8 procent mod en stigning i hele landet på 1,8 procent. Samtidig kan det dog konstateres, at hovedstadsregionens udgiftsniveau per indbygger på voksenområdet (1,9 procent højere end for landet som helhed) såvel som børne- og ungeområdet (4,7 procent højere end for landet som helhed) fortsat lå højere end landsgennemsnittet i 2016.

Udgifter til botilbud til voksne efter Servicelovens §§ 107 og 108 udgør størstedelen af udgifterne på det takstbelagte område og har stor indvirkning på den samlede udgiftsudvikling. På dette område kan der konstateres et fald i udgifter per indbygger både i hovedstadsregionen og i hele landet. Flere kommuner omlægger § 108 til botilbudslignende tilbud med socialpædagogisk bistand efter § 85. Opgøres udviklingen i botilbuddene sammen med udviklingen i udgifter per plads per dag til socialpædagogisk bistand efter § 85, kan det konstateres, at udgifter per indbygger er svagt stigende både i hovedstadsregionen og i landet som helhed. Dog ligger hovedstadsregionens udgiftsniveau væsentligt lavere end landsgennemsnittet.

En opgørelse af udviklingen i antallet af helårsmodtagere pr. 1.000 indbyggere baseret på Ballerup Benchmarken viser en stigning i andelen af borgere i hovedstadsregionen i botilbud og botilbudslignende tilbud efter Servicelovens §§ 85, 107 og 108 på 13 procent fra 2013 til 2016. Samtidig påvises i del 1, at kommunerne og Region Hovedstaden har nedbragt taksterne på dette område, hvilket peger på, at udgiftsudviklingen ikke kan tilskrives udviklingen i taksterne på de kommunale og regionale botilbud og botilbudslignende tilbud.

Kommunerne i hovedstadsregionen har i de senere år ud fra faglige og økonomiske hensyn omlagt indsatserne til børn og unge i retning af mere forebyggelse ud fra ønsket om mindst indgribende indsatser. En opgørelse af kommunernes udgifter viser da også, at udgifterne per indbygger til anbringelser er faldet, mens udgifterne til forebyggende foranstaltninger er steget i perioden 2013-2016. Faldet i udgifter til anbringelser har dog ikke helt kunnet opveje stigningen i udgifter til forebyggelse.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 5

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

INDLEDNING Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har i perioden 2011-2016 indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen.

I Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 indgik kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden følgende flerårige aftale for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning:

 At udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

Ifølge Styringsaftalen skal der foretages årlige analyser af takstudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR.

Analysen omfatter tilbud til både børn/unge og voksne inden for nedenstående områder, hvor der er salg af pladser eller ydelser til andre kommuner:  Det specialiserede socialområde  Specialundervisningsområdet  Specialtandpleje  Misbrugsbehandling efter Sundhedsloven

Tilbud, som alene benyttes til kommunens egne borgere, indgår ikke i analysen. På specialundervisnings- området er der ofte tilbud under folkeskoleloven, som i langt overvejende grad bruges af egne borgere. Der kan være forskel på, i hvilken grad kommunerne har valgt at medtage disse tilbud i indberetningen.

Som led i reformen af Serviceloven blev der i foråret 2017 udgivet en vejledning (Vejledning 9347 af 28/3 2017), som uddyber de generelle regler i Serviceloven. Heraf fremgår det bl.a., at selvejende institutioner ikke er omfattet af rammeaftaler mellem kommunerne i en region. Det har hidtil været praksis i KKR Hovedstaden, at de selvejende institutioner blev opfattet som omfattet af rammeaftalerne og dermed af aftaler om udvikling i udgifter per plads per dag. KL er i dialog med Børne- og Socialministeriet om tolkningen i vejledningen, som svækker mulighederne for styring og koordinering af det specialiserede socialområde. Da det hidtil har været praksis at anse de selvejende institutioner som omfattet af rammeaftalerne, er det valgt at medtage de selvejende institutioner i analysen af udviklingen i udgifter per plads per dag for 2014-2018.

Udviklingen i priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning måles som udviklingen i de budgetterede udgifter pr. plads og pr. dag for hvert tilbud. I målingen af udgifter pr. plads og pr. dag medtages alene de dele af takstberegningen, som driftsherre har mulighed for at påvirke, det vil sige de direkte og indirekte udgifter og indtægter i tilbuddene samt den anvendte belægningsforudsætning i takstberegningen.

På denne måde påvirkes udviklingen ikke af eksempelvis konjunktursvingninger eller efterreguleringer af tidligere års over- og underskud. Driftsherrernes overholdelse af aftalen måles således ikke på udviklingen i selve taksterne, og der kan således være forskel på udviklingen i de takster, som afregnes, og udviklingen i udgifter per plads per dag.2

2 For en mere detaljeret beskrivelse af metoden til beregning af udgifter per plads per dag og takster henvises til bilag 3 ”Metode”.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 6

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

I Styringsaftale 2017 indgik kommunerne i hovedstadsregionen desuden en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Ved udgangen af 2017 betyder det, at resultatet skal opgøres på grundlag af taksterne for 2018, således at det på nuværende tidspunkt er muligt at vurdere, om aftalen er overholdt.

Nærværende notat opsummerer i del 1 hovedpointer og konklusioner af en analyse af udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden 2014-2018 samt en opgørelse af den anvendte overheadprocent i takstberegningen for 2018. Analysen er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning på baggrund af takstoplysninger indberettet af de 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden for 2014, 2016 og 2018.

Analysen af udgifter per plads per dag suppleres i del 2 af en analyse af den samlede kommunale udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde i perioden 2013 til 2016. Formålet hermed er at anskueliggøre mulige sammenhænge mellem udviklingen i udgifter per plads per dag på det takstbelagte område og den generelle udgiftsudvikling på området.

Notatets fire bilag indeholder driftsherrers årsagsforklaringer på afvigelser fra aftalen om prisudviklingen, de anvendte metoder i indhentningen af data og de enkelte analysedele, samt tabeller over udviklingen i de enkelte takstberegningselementer.

DEL 1. UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG OVERHEADPROCENT I del 1 præsenteres henholdsvis resultaterne af analysen i udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden 2014-2018 samt opgørelsen af den anvendte overheadprocent i 2018.

1.1 UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG 2014-2018 I dette afsnit opsummeres resultater og hovedpointer fra analysen af udviklingen i udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Udviklingen i perioden 2014-2018 måles som driftsherres realiserede udvikling i perioden 2014-2016 lagt sammen med den realiserede udvikling i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018 som vist i tabel 1.

Resultatet for de enkelte kommuner i tabel 1 kan afvige fra opgørelsen i kommunernes egne takstindberetninger. Det skyldes, at der i indberetningsskemaet til takst 2018 var en regnefejl, som gjorde, at reduktionen i udgifter per plads per dag for perioden 2016 til 2018 blev overvurderet med 0,3 procentpoint for de kommuner, som i skudåret 2016 havde arbejdet med 365 dage i sin takstberegning. Se bilag 3. Takstindberetningsskemaet er kommunernes eneste mulighed for at opgøre, om man med de indmeldte takster overholder takstaftalen. Det er dog KKR Hovedstandes permanente takstanalysegruppe og Fælleskommunalt sekretariats vurdering, at fejlen kun i enkelte tilfælde vil kunne have påvirket arbejdet med at reducere udgifter, nemlig hos de kommuner hvis udgiftsreduktion for 2014-2018 ligger lige omkring de 2 procent.

Kommunerne og Region Hovedstaden har samlet set reduceret udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med 4,4 procent i perioden 2014 til 2018 og har således samlet reduceret med mere end 2,0 procent, som er aftalens mål, jf. tabel 1.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 7

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Tabel 1: Gennemsnitlig procentvis udvikling i udgifter per plads per dag 2014-2018 Driftsherre Udvikling Udvikling Udvikling 2014-2018 2016-2018 2014-2016 Vægtet gennemsnit alle driftsherrer -4,4% -2,8% -1,6% Albertslund Kommune -2,7% -1,8% -1,0% Allerød Kommune -4,1% -1,2% -2,9% Ballerup Kommune -2,0% -0,7% -1,3% Bornholms Regionskommune -2,2% -0,8% -1,4% Brøndby Kommune -3,0% -2,3% -0,8% Egedal Kommune -11,2% -10,0% -1,2% Fredensborg Kommune -7,9% -3,9% -3,9% Frederiksberg Kommune -11,3% -7,3% -4,0% Frederikssund Kommune -5,1% -8,5% 3,4% Furesø Kommune -0,5% -4,9% 4,4% Gentofte Kommune -2,4% -1,3% -1,1% Gladsaxe Kommune -1,4% -0,3% -1,1% Glostrup Kommune -5,0% -0,8% -4,2% Gribskov Kommune -5,9% -5,1% -0,8% Halsnæs Kommune 0,4% 1,1% -0,8% Helsingør Kommune -3,3% -3,5% 0,2% Herlev Kommune -7,9% -2,0% -6,0% Hillerød Kommune -5,5% 0,7% -6,2% Hvidovre Kommune -3,4% -1,3% -2,1% Høje-Taastrup kommune 1,3% 3,6% -2,3% Hørsholm Kommune -4,4% 0,6% -5,0% Ishøj og Vallensbæk kommuner -3,2% -4,2% 1,0% Københavns Kommune -5,7% -4,1% -1,6% Lyngby-Taarbæk Kommune -2,0% -1,3% -0,8% Rudersdal Kommune -0,5% -1,2% 0,7% Rødovre Kommune -0,3% -0,8% 0,5% Tårnby og Dragør kommuner -0,5% 1,6% -2,1% Region Hovedstaden -3,7% -0,7% -3,0% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2016 og 2018. Note: Udvikling i udgifter per plads per dag er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. Se desuden bilag 3 ”Metode”.

På baggrund af analysen kan det konkluderes, at 20 kommuner og Region Hovedstaden har reduceret udgifter per plads per dag i deres takstbelagte tilbud med 2,0 procent eller mere fra 2014 til 2018. Fem kommuner har reduceret udgifter per plads per dag med mindre end 2,0 procent, mens to kommuner har hævet udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med mellem 0,4 og 1,3 procent. I bilag 2 fremgår driftsherrernes forklaringer vedrørende manglende opnåelse af målet om en 2 procent reduktion af udgifterne per plads per dag.

I Diagram 1 er den gennemsnitlige udvikling i udgifter per plads per dag fordelt på henholdsvis det specialiserede voksenområde, det specialiserede børne- og unge område samt specialundervisnings- området. På specialundervisningsområdet er der ofte tilbud under folkeskoleloven, som i langt overvejende grad bruges af egne borgere. Der kan være forskel på, i hvilken grad kommunerne har valgt at medtage disse tilbud i indberetningen.

Det kan overordnet konkluderes, at udgifter per plads per dag er reduceret med 4,4 procent på voksenområdet, 6,1 procent på børne- og ungeområdet og 3,4 procent på specialundervisningsområdet. Den høje reduktionen på børne- og ungeområdet er primært sket i perioden 2014-2015, hvor udgifter per plads per dag blev reduceret med 4,6 procent. Udviklingen i udgifter per plads per dag drives primært af voksenområdet, der udgør ca. 60 procent af den samlede budgetsum for de tre områder.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 8

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 1: Udvikling i udgifter per plads per dag 2014-2018 fordelt på områder. -7,0% -6,1% -6,0%

-5,0% -4,4% -4,4% -4,0% -3,4% -3,0% -2,0% -1,0% 0,0%

Hovedtotal Voksen Total Børn og unge Total Specialundervisning Total

Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2016 og 2018

Kommunerne i hovedstadsregionen har i regi af Styringsaftalen indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud siden 2011. På baggrund af de tidligere års analyser af prisudviklingen kan det konkluderes, at kommunerne på nær i 2012, hvor der er en mindre afvigelse, samlet set har overholdt de indgåede aftaler3. Således har kommunerne samlet set formået at nedbringe priserne i de takstbelagte tilbud siden 2011. Tabel 2 opsamler resultaterne af analyserne fra de foregående år.

Tabel 2: Realisering af aftaler om takstudvikling 2010-2018 Periode Aftale om udvikling i de takstbelagte Realiseret udvikling i takst/udgifter per dag tilbud (Gennemsnit for alle driftsherrer) 2010-2011 -2 pct. efter p/l (takst pr. dag) -2,4 pct. 2011-2012 Maksimalt stige med p/l (takst pr. dag) 0,3 pct. 2012-2013 Maksimalt stige med p/l (takst pr. dag) -0,4 pct. 2013-2014 -1 pct. efter p/l (takst pr. dag) -1,1 pct. 2014-2016 -1 pct. efter p/l (udgifter pr. dag) -1,6 pct. 2016-2018 -1 pct. Efter p/l (udgifter pr. dag) -2,8 pct. Kilde: Analyser af takstudvikling 2011-2016 og 2016-2018, KKR Hovedstaden. Note: Den realiserede udvikling er opgjort på baggrund af de anvendte metoder de pågældende år.4

TENDENSER DER PÅVIRKER UDVIKLINGEN I UDGIFTER PER PLADS PER DAG På baggrund af samtlige driftsherrers bemærkninger til de indberettede takstoplysninger kan der i år som i de forrige år identificeres en række generelle tendenser på tværs af kommunerne og regionen, som presser driftsherrernes muligheder for at leve op til aftalen om udvikling i udgifter per plads per dag.

 Stigende kompleksitet i målgrupperne i de tværkommunale tilbud Flere driftsherrer oplever, at det i højere grad end tidligere er borgere med mere komplekse problemstillinger, der visiteres til de tværkommunale tilbud på både voksenområdet og børne- og ungeområdet. Den stigende kompleksitet skyldes blandt andet kommunernes hjemtagnings- og inklusionsstrategier, som betyder, at kommunerne i højere grad visiterer borgere med lettere problemstillinger til egne, lokale tilbud. Borgerne i de tværkommunale tilbud bliver dermed mere

3 Region Hovedstaden deltager først i aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud fra 2014. 4 For en mere detaljeret beskrivelse af forskellene i metoden til beregning af prisudviklingen henvises til bilag 3 ”Metode”.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 9

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 komplekse og med et større støttebehov, hvilket medfører udgiftsstigninger som følge af behov for øget personalenormering m.v.

 Længere levetid for mennesker med handicap Kommunerne i hovedstadsregionen oplever, at mennesker med handicap ligesom resten af befolkningen lever længere end tidligere. Dette stiller blandt andet nye sundhedsfaglige krav samt behov for indretning af de fysiske rammer, som kan imødekomme aldringsprocessen og aldersrelaterede sygdomme.

 Behov for omlægning og modernisering af de tværkommunale tilbud Blandt andet som følge af den øgede kompleksitet og den længere levetid hos borgerne på de tværkommunale tilbud, har flere driftsherrer i hovedstadsregionen igangsat omlægninger og modernisering af tværkommunale tilbud på det specialiserede socialområde. Dette vurderes nødvendigt for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud med tidssvarende og målrettede fysiske rammer, som er tilpassede den seneste udvikling i behov og efterspørgsel. Omlægning og modernisering af tilbud medfører i flere tilfælde stigning i udgifter per plads per dag på grund af midlertidig reduktion i antal pladser. Samtidig kan det i forbindelse med modernisering og nednormering være vanskeligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger i tilbuddene.

 Socialtilsynets krav til de tværkommunale tilbud Endelig opleves det, at Socialtilsyn Hovedstaden stiller krav til tilbuddene i forhold til normering og takststruktur, hvilket kan have indflydelse på prisudviklingen i tilbuddene. Der er i sommeren 2017 udsendt et spørgeskema til kommunale og regionale driftsherrer i hovedstadsregionen på børne-, unge- og voksenområdet. Analysen af data fra spørgeskemaet viser, at nogle driftsherrer på voksenområdet oplever, at Socialtilsynet stiller krav til en højere normering i botilbuddene, ligesom det også erfares, at Socialtilsynet stiller krav til, at tillægs- og særtakster indarbejdes i budgettaksterne. Efterlevelse af disse krav vil ofte medføre takststigninger. Samtidig oplever størstedelen af driftsherrerne dog, at driftstilsynene bidrager til øget faglig kvalitet i tilbuddene.

1.2 OVERHEADPROCENT 2018 I Styringsaftale 2017 har kommunerne i hovedstadsregionen indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Ved udgangen af 2017 betyder, at resultatet skal vurderes på grundlag af taksterne for 2018.

Analysen viser, at kommunerne i gennemsnit anvender en overheadprocent på 6,2 i takstberegningen for 2018. Tabel 3 viser en opgørelse af den gennemsnitlige overheadprocent, der er anvendt i kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i takstberegningen for 2018.

Tabel 3: Gennemsnitlig overheadprocent 2018 Driftsherre Gennemsnitlig overheadprocent 2018 Gennemsnit alle kommuner 6,2% Albertslund Kommune 6,0% Allerød Kommune 6,1% Ballerup Kommune 7,0% Bornholms Regionskommune 6,0% Brøndby Kommune 6,0% Egedal Kommune 6,0% Fredensborg Kommune 6,0% Frederiksberg Kommune 6,0% Frederikssund Kommune 6,0%

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 10

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Furesø Kommune 8,7% Gentofte Kommune 7,0% Gladsaxe Kommune 6,2% Glostrup Kommune 6,1% Gribskov Kommune 6,0% Halsnæs Kommune 6,5% Helsingør Kommune 7,1% Herlev Kommune 5,5% Hillerød Kommune 6,0% Hvidovre Kommune 6,0% Høje-Taastrup kommune 5,5% Hørsholm Kommune 7,0% Ishøj og Vallensbæk kommuner 6,0% Københavns Kommune 6,0% Lyngby-Taarbæk Kommune 7,1% Rudersdal Kommune 6,0% Rødovre Kommune 6,0% Tårnby og Dragør kommuner 4,2% Region Hovedstaden Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2018. Note: Den samlede gennemsnitlige overheadprocent er beregnet eksklusiv Region Hovedstaden, da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret. Metode for beregning af overheadprocent er beskrevet i bilag 2.

1.3 FORHOLD SOM PÅVIRKER MULIGHEDEN FOR AT OPGØRE PRISUDVIKLINGEN: Driftsherrernes måde at tilrettelægge opgaverne på er under konstant udvikling. Det gælder både indretningen af tilbud og opgørelsen af takster. Men disse ændringer giver anledning til nogle udfordringer i forhold til at foretage en dækkende opgørelse af udviklingen i udgifter per plads per dag (prisudviklingen), som man skal være opmærksom på ved tolkningen af resultatet.

 Lukning af tilbud, nye tilbud og ændring af tilbud Med henblik på at tilpasse udbuddet af tilbuddet til behovet i målgruppen sker der en løbende ændring af tilbudsviften, herunder lukninger af tilbud, åbning af nye tilbud, og omlægninger af tilbud.

Det er i sagens natur ikke muligt at sammenligne tilbud, som ikke eksisterede i hele sammenligningsperioden. 9 procent af udgiftsgrundlaget i 2018 vedrører nye tilbud, som ikke fandtes i 2016. Samtidig er tilbud svarende til 10 procent af udgiftsgrundlaget for 2016 udgået i 2018. Det betyder, at analysen af prisudviklingen kun omfatter en delmængde af de tilbud, som har været anvendt i perioden.

I tilfælde af omlægninger af tilbud er der tilstræbt størst mulig sammenlignelighed. I tilfælde af opsplitning eller sammenlægning at tilbud er der foretaget omfordeling af 2016-udgifterne, sådan at der opnås sammenlignelighed med 2018. I tilfælde af ændringer af tilbud, er der ud fra en konkret vurdering anvendt det princip, at hvis der er tale om omlægning, kan taksten ikke friholdes fra analysen. I stedet kan driftsherren forklare årsagen til en takstændring. Kun hvor det er vurderet, at der er tale om så store ændringer, at tilbuddet er usammenligneligt, er tilbud udeladt af sammenligningen. Denne vurdering er foretaget af driftsherren ved indberetningen af taksterne. KKR Hovedstadens permante takstanalysegruppe og Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserde socialområde og specialundervisning har gennemgået indberetningerne og har i en række tilfælde været i dialog med driftsherren herom med udgangspunkt i retningslinjerne i vejldningen for indberetning af takster.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 11

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

 Takstdifferentiering Den stigende kompleksitet hos målgrupperne på de tværkommunale botilbud på voksenområdet medfører behov for at indføre flere takstniveauer for på denne måde at imødekomme en større spredning i borgernes støttebehov inden for de samme tilbud.

Indførsel af flere takstniveauer i samme tilbud (takstdifferentiering) vil medføre udgiftsstigninger for de borgere, som flyttes til takstniveauer med et højere støtteniveau end i den oprindelige gennemsnitstakst. For de berørte kommuner kan disse udgiftsstigninger opleves betydelige på kort sigt. Omvendt vil der ske udgiftsfald for de borgere, som flyttes til takstniveauer med lavere støttebehov end i den oprindelige gennemsnitstakst. En gevinst ved at anvende flere takstniveauer er, at der opnås en større gennemsigtighed og sammenhæng mellem støtteniveau og pris, samtidig med at anvendelsen af tillægstakster minimeres. Samtidig kan anvendelse af takstniveauer også understøtte fokus på progression for borgeren.

I forhold til analysen af udgifter per plads per dag skal det imidlertid bemærkes, at anvendelse af flere takstniveauer typisk betyder, at udgiftsstigninger relateret til et ændret støttebehov, som medfører flytning til et højere takstniveau, ikke længere vil blive synliggjort i opgørelsen af udviklingen i udgifter per plads per dag. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke sker en prisstigning i de enkelte takstniveauer, men blot en ændret placering på et højere takstniveau.

 Tillægstakster Analysen af prisudviklingen omfatter ikke tillægstakster, men i nogle tilfælde vælger driftsherren at ændre sine takster, så tillægstakster indbygges i den ny takst. Dette kan bl.a. ske efter påbud fra Socialtilsynet, eller det kan ske i forbindelse med takstdifferentiering. I disse tilfælde kan analysen af prisudviklingen komme til at vise prisstigninger, som ikke vil give sig udslag i stigende udgifter for køberkommunerne. I et enkelt tilfælde, hvor indbygning af tillægstakster i en ny takst på papiret ville have givet anledning til en meget betydelig prisstigning, er der sket en genberegning af 2016-udgifterne, sådan at udgifterne vedrørende tillægstaksterne er tillagt. Men der kan være andre tilfælde, hvor der pga. tillægstakster ikke er fuld sammenlignelighed mellem årene. Der foretages en afdækning af brug af tillægstakster på både børneområdet og voksenområdet i 2018.

DEL 2. UDGIFTSUDVIKLINGEN PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Sideløbende med, at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set har reduceret priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, kan der konstateres en stigning i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde.

Dette har givet anledning til en analyse af sammenhængen mellem udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde og pris- og udgiftsudviklingen på det takstbelagte område.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende forskelle mellem udviklingen i de samlede kommunale udgifter og prisudviklingen på det takstbelagte område:

 Analysen af prisudviklingen er baseret på taksterne, som beregnes på budgettal, mens analysen af den samlede udgiftsudvikling er baseret på regnskabstal. Derfor er der ikke mulighed for at de to analyser kan dække samme periode. Førstnævnte dækker således perioden 2014-2018, mens sidstnævnte dækker perioden 2013-2016. Virkningen af de sidste års takstreduktioner er altså endnu ikke slået igennem i analysen af den samlede udgiftsudvikling.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 12

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

 Opgørelsen af prisudviklingen på det takstbelagte område omfatter alene tilbud, hvor der foregår salg af pladser mellem kommunerne, samt for 2014-2018 også tilbuddene drevet af Region Hovedstaden. Udgifter til kommunale tilbud, der alene anvendes af kommunernes egne borgere, samt private tilbud, som ikke har en driftsoverenskomst med enten en kommune eller Region Hovedstaden, indgår således ikke. Udgifterne til private tilbud udgør en ikke ubetydelig del af kommunernes udgifter på det specialiserede socialområde. Ifølge KL´s Inspirationskatalog om Effektiv drift af sociale tilbud udgør private tilbud på landsplan godt 35 procent af tilbudsviften målt på antal tilbud og godt 25 procent målt på antal døgnpladser.5 I udgiftsanalysen for 2014-2017 blev der derfor også foretaget en selvstændig analyse af udviklingen i kommunernes udgifter til private botilbud på det specialiserede voksenområde efter servicelovens §§ 107 og 108, som viste at udgifterne i hovedstadsregionen er steget med 24 procent fra 2013 til 2015 og udgør en stadig større andel af de samlede kommunale udgifter til denne type tilbud (fra 11 procent i 2013 til 14 procent i 2015).

 Analyserne af udviklingen på det takstbelagte område omfatter ikke udgifter til eksempelvis hjælpemidler, kontaktperson- og ledsageordninger, borgerstyret personlig assistance (BPA) m.v. bevilget af kommunerne efter Serviceloven. Nærværende analyse opgør derfor også udviklingen i kommunernes samlede udgifter på disse områder, som ikke er omfattet af det takstbelagte område.

 Den samlede kommunale udgiftsudvikling opgøres på baggrund af regnskabsresultatet for de pågældende år, mens prisudviklingen i de takstbelagte tilbud opgøres på baggrund af budgettakster. Således indgår der eksempelvis i regnskabsresultatet udgifter til tillægstakster, som ikke indgår i de budgetterede takster. En afdækning af tillægstakster på både børne- og voksenområdet er undervejs.

 Analysen af prisudviklingen på det takstbelagte område er foretaget på den måde, at der sker sammenligning af hvert enkelt tilbud for hver enkelt takst. Hvis en borger flyttes til et andet og dyrere tilbud eller omvisiteres til en anden og dyrere takstgruppe på et takstdifferentieret tilbud, vil udgiftsstigningen ikke fremgå af opgørelsen af prisudviklingen.

 Endelig viser analyserne af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud alene den gennemsnitlige prisudvikling i tilbuddene. Således kan der på trods af en reduktion i taksterne godt være en samlet stigning i kommunernes udgifter til området som følge af, at flere borgere bliver henvist til ydelser efter Serviceloven.

Konklusionerne fra analysen er opsummeret i de følgende afsnit.

2.1. UDVIKLINGEN I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Analysen af udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde tager udgangspunkt i KL’s opgørelse af udviklingen i kommunernes regnskaber på det specialiserede socialområde fra oktober 2017. Ifølge denne opgørelse er de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen steget med 3,2 procent i perioden 2013 til 2016, jf. diagram 2. Der er tale om en højere stigning end på landsplan, hvor de samlede udgifter er steget med 2,0 procent i samme periode.

Som det fremgår af diagram 2, er udgifterne på både børne- og ungeområdet og voksenområdet steget mere i hovedstadsregionen end i landet som helhed.

Diagram 2: Udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde 2013-2016

5 Effektiv drift af sociale tilbud – et inspirationskatalog, KL 2016.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 13

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

4,5% 4,0% 4,0%

3,5% 3,2% 3,2% 3,0% 2,5% 2,0% 2,0% 1,6% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -0,1% Hele landet i Hovedstaden i Hele landet - Hovedstaden Hele landet - Hovedstaden alt alt Børn og unge - Børn og Voksen - Voksen unge

Kilde: KL’s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition).

Hvis man tager højde for befolkningsudviklingen i henholdsvis hovedstadsregionen og landet som helhed og opgør udgiftsudviklingen per indbygger, tegner der sig dog et helt andet billede af udgiftsudviklingen. Som det fremgår af diagram 3, er stigningen i udgifter per indbygger lavere i hovedstadsregionen end i hele landet (hhv. 0,4 og 1,3 procent), og dette gælder både på børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 14

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 3: Udgiftsudvikling per indbygger på det specialiserede socialområde 2013-2016 2,0% 1,8% 1,8% 1,6% 1,6% 1,4% 1,3% 1,2% 1,0% 0,8% 0,8% 0,6% 0,6% 0,4% 0,4% 0,2% 0,0% Hele landet i Hovedstaden i Hele landet - Hovedstaden Hele landet - Hovedstaden alt alt Børn og unge - Børn og Voksen - Voksen unge

Kilde: KL’s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition) samt Statistikbanken. Note: Per indbygger er opgjort som børn og unge (0-17 år), voksen (18-64 år) og i alt (0-64 år).

Når der tages højde for befolkningsudviklingen er udgiftsstigningen i hovedstadsregionen altså mindre i hovedstadsregionen end i hele landet. Hovedstadsregionen har dog fortsat højere udgifter per indbygger end i landet som helhed på både voksenområdet og børne- og ungeområdet, jf. diagram 4. I 2016 er udgifter per indbygger i hovedstadsregionens kommuner 4,7 procent højere på børne- og ungeområdet og 1,9 procent højere på voksenområdet. Samlet ligger udgiften per indbygger 2,3 procent højere i hovedstadsregionen.

Diagram 4: Udgiftsudvikling per indbygger på det specialiserede socialområde 2013-2016 16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000 Kroner, 2017 pl 4.000

2.000

0 Hele landet i alt Hovedstaden i Hele landet - Hovedstaden - Hele landet - Hovedstaden - alt Børn og unge Børn og unge Voksen Voksen

2013 2014 2015 2016

Stigningen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen såvel som på landsplan trækkes primært af udviklingen på det specialiserede voksenområde, som udgør ca. to tredjedele af de samlede udgifter på området. I de følgende afsnit foretages der en mere detaljeret analyse af udgiftsudviklingen på henholdsvis det specialiserede voksenområde og det specialiserede

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 15

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 børne- og ungeområde med det formål at afdække, hvilke faktorer, ud over prisudviklingen i de takstbelagte tilbud, der kan have indflydelse på udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen.

2.2. UDVIKLING I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ VOKSENOMRÅDET For at komme tættere på, om de stigende kommunale udgifter kan forklares med udviklingen på det takstbelagte område omfattet af aftalerne om prisudvikling, er udviklingen i de kommunale udgifter per indbygger nedbrudt på paragrafområder på det specialiserede voksenområde inden for KL’s afgrænsning. Aldersgruppen er 18-64 år.

I diagram 5 og 6 opgøres udviklingen i de kommunale udgifter per indbygger i alderen 18-64 år i henholdsvis hovedstadsregionen og hele landet fordelt på syv paragrafområder. Områderne er oplistet i tabel 4. På nær områderne ”Borgerstyret personlig assistance” og ”Øvrig” er alle områderne omfattet af det takstbelagte område.

Diagram 5: Udgiftsudvikling per 18-64 årig på voksenområdet fordelt på paragrafområder 2013-2016 – Hovedstadsregionen 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000

Kroner, 2017 pl 1.500 1.000 500 - SEL §§ 103, SEL §§ 107, SEL §§ 109, SEL § 101, SEL §§ 85 SEL §§ 95, 96 SEL §§ 45, 84, 104 108 110 SUL §§ 141, 97-99, 102, 142 hjælpemidler, rådgivning

2013 2014 2015 2016

Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen 18-64 år.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 16

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 6: Udgiftsudvikling per 18-64 årig på voksenområdet fordelt på paragrafområder 2013-2016 Hele landet 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000

2013 2014 2015 2016

Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen 18-64 år.

Tabel 4: Voksenområdet, 2016-udgifter pr. indbygger, Kroner, 2017-priser Ydelsestyper Paragraffer Udgift pr. Udgift pr. indbygger indbygger Hovedstaden Hele landet Midlertidige og længerevarende Servicelovens §§ 107, 108 4.251 3.445 botilbud Beskyttet beskæftigelse samt Servicelovens §§ 103-104 1.062 1.033 aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud) Socialpædagogisk støtte Servicelovens §§ 85 848 1.890 Misbrugsbehandlingstilbud Servicelovens § 101 og 513 376 Sundhedslovens §§ 141 og 142 Borgerstyret personlig assistance Servicelovens §§ 95, 96 568 611 (BPA) Herberger og kvindekrisecentre Servicelovens §§ 109-110 402 318 Øvrige Servicelovens §§ 45, 84, 97- 941 727 99, 102, hjælpemidler og rådgivning I ALT 8.584 8.400 Kilde vedrørende udgiftsandel: Danmarks Statistik REGK53. Note1: Øvrige omfatter: Aflastning, kontaktperson- og ledsageordninger, hjælpemidler og rådgivning.

Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens § 85 kan både leveres i borgerens eget hjem og i tilbud oprettet efter Almenboliglovens § 105 stk. 2. I sidstnævnte er der tale om botilbudslignende tilbud, som også er omfattet af det takstbelagte område. Det er dog ikke muligt at opdele data fra Statistikbanken

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 17

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 vedrørende § 85, som er anvendt til denne analyse, mellem ydelser i eget hjem og ydelser i botilbudslignende tilbud.

Som det fremgår af tabel 4, udgør midlertidige og længerevarende botilbud omkring halvdelen af udgifterne i hovedstadsregionen på det specialiserede voksenområde. I det følgende gennemgås udvalgte paragrafområder mere detaljeret.

Af tabel 4 fremgår det, at udgifter per indbygger på dagtilbudsområdet (§§ 103 og 104) ligger på nogenlunde samme niveau i hovedstadsregionen som i hele landet i 2016. Samtidig viser tabellen, at udgifter per indbygger på både krisecentre og herberger (§§ 109 og 110) samt misbrugsbehandlingstilbud (§§ 101, 141 og 141) ligger højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Det højere udgiftsniveau i hovedstadsregionen kan blandt andet skyldes en højere andel af personer med behov for ydelser på disse områder end resten af landet. For eksempel viste VIVE’s nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017, at der i hovedstadsregionen er en væsentligt højere andel af hjemløse end i de øvrige regioner, jf. tabel 5.

Tabel 5: Antal hjemløse per 1.000 indbyggere i de fem regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2017 1,7 1,0 0,8 1,1 0,6 Kilde: Hjemløshed i Danmark 2017. National kortlægning (VIVE). Note: Antallet af hjemløse er optalt i uge 6 i 2017 og er et øjebliksbillede af antallet.

Socialstyrelsens ”Årsstatistik 2016 for kvinder og børn på krisecentre” viser, at belægningsprocenten for alle landets krisecentre i 2016 var 93 procent. Der kan ikke ses regionale data ud fra statistikken. I takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning opleves det samtidig, at krisecentrene i hovedstadsregionen må afvise mange kvinder, fordi der ikke er plads.

På botilbudsområdet (§§ 107 og 108) ligger udgifterne per dag 23 procent højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed i 2016. Både i landet som helhed og i hovedstadsregionen er det lykkes at nedbringe udgifter per indbygger i botilbuddene i perioden 2013 til 2016, dog er reduktionen større i landet som helhed end i hovedstadsregionen (8,1 mod 3,6 procent). Det højere udgiftsniveau per indbygger i hovedstadsregionen kan skyldes flere faktorer. Der må blandt andet antages et generelt højere udgiftsniveau i hovedstadsregionen end i landet som helhed både ift. lønninger og ejendomsomkostninger. Desuden kan visitationspraksis og serviceniveauer også have en betydning for udgiftsniveauet.

På området socialpædagogisk bistand efter § 85 ses det, at udgiftsniveauet per indbygger er betydeligt lavere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Samtidig er udgiftsstigningen per indbygger på dette område lavere i hovedstaden end i hele landet. Socialpædagogisk støtte efter § 85 indeholder blandt andet socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud efter Almenboliglovens § 105, stk. 2. Kommunerne i hovedstadsregionen har i de senere år omlagt flere § 108 tilbud til § 105, stk. 2. med socialpædagogisk støtte efter § 85.

En samlet opgørelse af botilbud (§§ 107 og 108) og socialpædagogisk bistand i botilbudslignende tilbud (§ 85)6 viser, at udgiftsniveauet per indbygger er lavere i hovedstadsregionen end i hele landet og samtidig også udviser en lavere stigning end resten af landet i perioden 2013-2016, jf. diagram 7. Således er udgifter per indbygger steget med 0,8 procent i hovedstadsregionens mod 3,4 procent i hele landet.

6 § 85 omfatter både udgifter til borgere i egen bolig og udgifter til borgere i botilbudslignende tilbud.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 18

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 7: Udgiftsudvikling per 18-64 årig i botilbud og botilbudslignende tilbud 2013-2016 5.600

5.400 5.317 5.336 5.219 5.160 5.200 5.101 5.099 5.057 5.084 5.000

4.800

4.600 Kroner, 2017 pl 4.400

4.200

4.000 Hele landet Hovedstaden

2013 2014 2015 2016

Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen 18-64 år.

På landsplan har KL påvist en stigning i antallet af beboere på botilbud på voksenområdet fra 2010 til 2015 på 29 procent. Den store stigning dækker over et fald i antallet af beboere på længevarende botilbud (§ 108) og en stigning i antallet af beboere på midlertidige botilbud (§ 107) og botilbudslignende tilbud efter Almenboliglovens § 105, stk. 2. Faldet i § 108 udligner ikke stigningen i § 107 og § 108.7

Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden haft mulighed for at deltage i en benchmark på psykiatri- og voksenhandikapområdet, den såkaldte Ballerup Benchmark.8

En sammenligning af kommunernes indberetninger til benchmarken i 2013 og 2016 viser, at det gennemsnitlige antal helårsmodtagere per 1.000 indbyggere i botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 og botilbudslignende tilbud efter Servicelovens § 85 er steget med 13 procent fra 10,9 til 12,3 modtagere pr. 1.000 indbyggere. Således sås der for denne periode også i hovedstadsregionen en stor stigning i andelen af voksne, der modtager ydelser i botilbud og botilbudslignende tilbud. Det kan være en væsentlig del af forklaringen på de stigende i udgifter per indbygger i 2013-2016.

7 Kilde: Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015, KL analysenotat, oktober 2016. 8 Antal helårsmodtagere er opgjort per 1.000 indbyggere i alderen 18-64 år. Opgørelsen omfatter data fra 26 ud af 29 kommuner i hovedstadsregionen (Dragør, Egedal og Gribskov kommuner indgår ikke i opgørelsen).

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 19

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 8: Udvikling i antal helårsmodtagere per 1.000 indbyggere 18-64 år 2013-2016. 12,5 12,3

12,0

11,5

Antal 10,9 11,0

10,5

10,0 2013 2016

Kilde: Ballerup Benchmark 2013 og 2016 (beregnet)

Det kan ikke ses ud af opgørelsen fra Ballerup Benchmarken, om stigningen i andelen af helårsmodtagere, der modtager ydelser efter Servicelovens §§ 85, 107 og 108, skyldes en reel stigning inden for målgrupperne, eller om stigningen skal tilskrives en udvikling i serviceniveauer og visitationspraksis, med den konsekvens, at flere end tidligere bliver henvist.

I tabel 6 opgøres på baggrund af de tidligere års analyser af prisudviklingen på det takstbelagte område den gennemsnitlige prisudvikling i botilbud og botilbudslignende tilbud (§§ 85, 107 og 108) på det specialiserede voksenområde. Heraf fremgår det, at kommunerne i hovedstadsregionen, på nær i 2012, samlet set har reduceret priserne i de takstbelagte botilbud på det specialiserede voksenområde.

Tabel 6: Realisering af aftaler om takstudvikling i botilbud på det specialiseret voksenområde Periode Opgørelsesmetode Realiseret udvikling 2010-2011 Takst per dag -4,3% 2011-2012 Takst per dag 0,9% 2012-2013 Takst per dag -0,4% 2013-2014 Takst per dag -2,3% 2014-2016 Udgifter per dag -1,9% 2016-2018 Udgifter per dag -3,2% Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2011-2018, KKR Hovedstaden. Note: Botilbud omfatter takster efter Servicelovens §§ 85, 107 og 108. Den realiserede udvikling er opgjort på baggrund af de anvendte metoder de pågældende år.9

2.3. UDVIKLING I KOMMUNERNES UDGIFTER TIL PRIVATE BOTILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET I notat om prisudviklingen 2014-2017 blev resultatet af en analyse af anvendelsen af private tilbud præsenteret. Afsnittet herom gengives nedenfor.

Ifølge en opgørelse fra KL udgør de private tilbud godt 25 procent af pladserne på botilbudsområdet for både børn, unge og voksne10. De private tilbud er ikke omfattet af det takstbelagte område, men udgør altså en ikke uvæsentlig del af kommunernes samlede udgifter på området.

KKR Hovedstadens Takstanalysegruppe har derfor på baggrund af indberetninger fra 16 af hovedstadsregionens kommuner udarbejdet en opgørelse af kommunernes udgifter til private botilbud

9 For en mere detaljeret beskrivelse af forskellene i metoden til beregning af prisudviklingen henvises til bilag 3 ”Metode”. 10 Effektiv drift af sociale tilbud – et inspirationskatalog, KL 2016.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 20

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 per indbygger i alderen 18-64 år til voksne efter Servicelovens § 107 og § 108 i perioden 2013-2015.11 Opgørelsen viser, at kommunernes udgifter per indbygger til private botilbud til voksne er steget i denne periode, hvilket fremgår af diagram 9.

Kommunernes udgifter per indbygger til private længevarende botilbud (§ 108) er steget med 56 procent fra 2013 til 2015 (Eksklusiv botilbuddet Johannes Hages Hus, som i 2014 opsagde sin driftsoverenskomst og dermed konteringsmæssigt overgik til at være et privat tilbud, er udgifter per indbygger i længerevarende botilbud kun steget med 33 procent). Udgifterne per indbygger til private midlertidige botilbud (§ 107) er steget med 19 procent. Samlet giver det en stigning på 24 procent fra 2013 til 2015. Således ses en stigning i de 16 kommuners udgifter til private botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108, mens udgifterne til botilbud samlet set i hovedstadsregionen er faldet fra 2013 til 2015, jævnfør diagram 5.

Diagram 9: Udvikling i kommunernes udgifter pr. indbygger til private botilbud til voksne 2013-2015 700 614 600 555 502 495 500 458 423

400 kroner 300

200 97 112 100 72

- § 108 § 107 I alt

2013 2014 2015

Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2017, KKR Hovedstaden. Note: N=16. Opgjort pr. indbygger i alderen 18-64 år og i 2016 p/l.

Stigningen i de 16 kommuners udgifter per indbygger til private botilbud kan skyldes flere faktorer. En af forklaringerne kan være en samtidig stigning i antallet af borgere, som modtager private botilbud.12 Jævnfør diagram 10 er antallet af modtagere i § 108-tilbud steget med 60 procent, mens antallet af modtagere i de midlertidige botilbud er steget med 10 procent. Stigningen i udgifter til de længerevarende tilbud i privat regi på 58 procent følger altså nogenlunde stigningen i antal modtagere, mens der for de midlertidige botilbuds vedkommende er tale om en væsentlig højere stigning i udgifter på 21 procent end i stigningen i antallet af modtagere.

11 For metoden bag opgørelserne henvises til bilag 3 ”Metode”. 12 Antal modtagere er opgjort som antal unikke cpr-numre og ikke som antal helårsmodtagere. Modtagerne kan således have været på et tilbud fra en til 12 måneder om året. Af samme årsag kan antal modtagere ikke anvendes til at beregne en udgift per plads i tilbuddene.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 21

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 10: Udvikling i antal modtagere af private botilbud til voksne 2013-2015 900 843 796 800 765 700 600 500

Antal 400 300 192 200 170 120 100 0 SEL § 108 SEL § 107

2013 2014 2015

Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2017, KKR Hovedstaden. Note: N=16. Opgjort som antal unikke cpr-numre.

Stigning i antal modtagere er mindre for de midlertidige botilbud end de længerevarende botilbud. Stigningen inden for private tilbud er interessant set i forhold til, at kommunernes udgifter til botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 til voksne samlet for offentlige og private tilbud har været faldende i samme periode, jf. diagram 5.

Diagram 11 viser, at kommunernes udgifter til de private botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 er steget og udgør en stadig større andel af udgifterne til offentlige og private botilbud samlet set. Samtidig ses det i 2015, at udgifterne til private tilbud udgør 42 procent inden for de midlertidige botilbud (§ 107), mens de kun udgør 4 procent inden for de længevarende botilbud (§ 108). For de 16 kommuner er det private marked således størst for de midlertidige botilbud, mens de længerevarende botilbud i overvejende grad serviceres af kommunale og regionale tilbud. En årsag til stigningen inden for de midlertidige botilbud efter Servicelovens § 107 kan ifølge takstanalysegruppen være den stigende henvisning til STU-tilbud, som ofte udbydes af private leverandører placeret i lang afstand fra hjemkommunen, hvilket medfører behov for midlertidige botilbud.

Diagram 11: Udvikling i udgifter til private botilbud som andel af de samlede udgifter til botilbud 45% 42% 39% 40% 37% 35% 30% 25% 20% Procent 15% 13% 15% 11% 10% 4% 5% 2% 3% 0% § 108 § 107 I alt

2013 2014 2015

Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2017, KKR Hovedstaden samt Statistikbanken. Note: N=16. Opgjort i 2016 p/l.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 22

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

2.4. UDVIKLING I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Hovedstadsregionens kommuner oplever i disse år et stigende pres på udgifterne på børne-og ungeområdet. Stigende diagnosticering af børn og unge med psykiske lidelser, herunder især børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD, medfører et øget antal børn og unge med behov for sociale ydelser. Samtidig opleves også en stigning inden for børn og unge med kriminel adfærd, selvskadende adfærd, angst m.v.13

Kommunerne har i de senere år forsøgt at imødekomme denne udfordring ved ud fra faglige og økonomiske hensyn at omlægge indsatserne til børn og unge i retning af tidligere og mindre indgribende indsatser ud fra ønsket om at forebygge problemerne. Denne tendens ses også i udgiftsudviklingen, hvor udgifterne til forebyggelse udgør en stadig større andel af de samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse.

I diagram 12 ses det, at udgifter per indbygger i alderen 0-17 år til anbringelser er faldet i hele landet såvel som i hovedstadsregionen i perioden 2013-2016. Faldet i hovedstadsregionen på 5,3 procent er større end faldet i landet som helhed på 2,7 procent. Faldet i udgifter til anbringelser kan dog ikke udligne den samtidige stigning i udgifter per indbygger til forebyggende foranstaltninger, som er på 26 procent i hovedstaden og 24 procent i landet som helhed. Således er udgifter per indbygger samlet for forebyggende foranstaltninger og anbringelser steget både i hovedstadsregionen og i landet som helhed.

Kommunernes øgede anvendelse af forebyggende foranstaltninger har altså endnu ikke givet resultater i form af et tilsvarende fald i anvendelsen af anbringelser rent udgiftsmæssigt. Men investeringen i forebyggelse kan på længere sigt - ud over forbedringer i målgruppens livskvalitet – potentielt give besparelser på en bred palet af udgiftsområder og er ikke isoleret til børne- og ungeområdet. En vurdering af forebyggelsens samlede succes skal derfor ske på et bredere grundlag.

13 Kommunernes tilbagemeldinger på administrativt dialogmøde om Rammeaftale 2018 samt 1:1-besøg gennemført i vinteren 2017/2018.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 23

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Diagram 12: Udvikling udgifter per 0-17 årig til anbringelser og forebyggende foranstaltninger 2013-2016 14.000

12.000

10.000

8.000

6.000 Kroner, 2017 pl 4.000

2.000

- Anbringelser Anbringelser Forebyggelse Forebyggelse I alt Hele I alt Hele landet Hovedstaden Hele landet Hovedstaden landet Hovedstaden

2013 2014 2015 2016

Kilde: Statistikbanken, nettoriftsudgifter i tusind kroner, 2016 p/l. Note: Anbringelser er opgjort som funktion 5.28.20, 5.28.22 (fra 2016), 5.28.23 og 5.28.24. Forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion 5.28.21.

I diagram 13 fremgår udviklingen i forebyggelsesandelen af kommunernes samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse. I 2013 udgjorde hovedstadsregionens kommuners udgifter til forebyggende foranstaltninger knap 34 procent af de samlede udgifter, hvilket var steget til 40 procent i 2016. På landsplan ses også en stigning i andelen af udgifter til forebyggelse. På landsplan har stigningen i andelen af udgifter til forebyggelse dog ikke været lige så høj som i hovedstadsregionen, og udgør godt 36 procent i 2016.

Diagram 13: Udvikling i andel udgifter til forebyggende foranstaltninger ud af samtlige udgifter til forebyggelse og anbringelse 2013-2016 41,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% 2013 2014 2015 2016

Hele landet Hovedstaden

Kilde: Statistikbanken, kommunale nettodriftsudgifter Note: Anbringelse opgjort som funktion 5.28.20, 5.28.22, 5.28.23 og 5.28.24. Forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion 5.28.21.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 24

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Faldet i udgifterne til anbringelse følges af et fald i antallet af anbringelser, hvilket kan læses ud af Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Af diagram 14 fremgår det, at antallet af anbringelser pr. 31.12. i årene 2012-2016 er faldet med knap 10 procent i hovedstadsregionen og godt 6 procent i landet som helhed. Det bemærkes dog også, at andelen faldt klart mere i hovedstadsregionen fra 2012 til 2013, og at udviklingen siden har været nogenlunde parallel. For både hovedstaden og i mindre grad for hele landet ses en opbremsning i faldet fra 2015 til 2016.

Diagram 14: Udvikling i antal anbringelse pr. 31.12. i årene 2012-2016 (år 2012 = indeks 100.) 102 100 98 96 94 92 90 88 86 84 2012 2013 2014 2015 2016

Hele landet Region Hovedstaden

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, hentet via Statistikbanken, ANBAAR3

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 25

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

BILAG Bilag 1 opgør udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden 2014-2018 samt fordelt på de to perioder 2014-2016 og 2016-2018.

Bilag 2 indeholder driftsherrers årsager til afvigelser fra aftalen om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud.

Bilag 3 gennemgår metoden for indhentning af takstoplysninger, beregning af udgifter per plads per dag og overheadprocent samt metoderne anvendt i analyserne af den kommunale udgiftsudviklingen.

Bilag 4 indeholder en tabel, der gennemgår udviklingen inden for de enkelte omkostningselementer 2016- 2017, herunder pladstal, direkte og indirekte omkostninger, de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 26

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

BILAG 1: SAMMENLIGNING AF UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG I PERIODEN 2014- 2018

Driftsherre Udvikling i udgifter Udvikling i takster Udvikling i takster pr. dag 2014-2017 pr. dag 2016-2018 pr. dag 2014-2016 Hovedtotal -4,4% -2,8% -1,6% Albertslund Kommune -2,7% -1,8% -1,0% Allerød Kommune -4,1% -1,2% -2,9% Ballerup Kommune -2,0% -0,7% -1,3% Bornholms Regionskommune -2,2% -0,8% -1,4% Brøndby Kommune -3,0% -2,3% -0,8% Egedal Kommune -11,2% -10,0% -1,2% Fredensborg Kommune -7,9% -3,9% -3,9% Frederiksberg Kommune -11,3% -7,3% -4,0% Frederikssund Kommune -5,1% -8,5% 3,4% Furesø Kommune -0,5% -4,9% 4,4% Gentofte Kommune -2,4% -1,3% -1,1% Gladsaxe Kommune -1,4% -0,3% -1,1% Glostrup Kommune -5,0% -0,8% -4,2% Gribskov Kommune -5,9% -5,1% -0,8% Halsnæs Kommune 0,4% 1,1% -0,8% Helsingør Kommune -3,3% -3,5% 0,2% Herlev Kommune -7,9% -2,0% -6,0% Hillerød Kommune -5,5% 0,7% -6,2% Hvidovre Kommune -3,4% -1,3% -2,1% Høje-Taastrup Kommune 1,3% 3,6% -2,3% Hørsholm Kommune -4,4% 0,6% -5,0% Ishøj og Vallensbæk -3,2% -4,2% 1,0% kommuner Københavns Kommune -5,7% -4,1% -1,6% Lyngby-Taarbæk Kommune -2,0% -1,3% -0,8% Rudersdal Kommune -0,5% -1,2% 0,7% Rødovre Kommune -0,3% -0,8% 0,5% Tårnby og Dragør kommuner -0,5% 1,6% -2,1% Region Hovedstaden -3,7% -0,7% -3,0% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2016 og 2018. Note: Udvikling i udgifter og takst per dag er beregnet efter pris- og lønfremskrivning.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 27

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

BILAG 2: ÅRSAGER TIL AFVIGELSER FRA AFTALEN OM PRISUDVIKLING I DE TAKSTBELAGTE TILBUD Driftsherre Årsag Furesø For Furesø Kommune er opgjort en prisudvikling på -0,5 procent for perioden 2014- Kommune 2018. Udviklingen er sammensat af en stigning på 4,4 procent for perioden 2014-2016, og et fald på 4,9 procent for perioden 2016-2018.

Furesø Kommune oplyste til analysen af prisudviklingen 2014-2016, at forklaringen på stigningen primært skulle findes i, at Furesø Kommune var i gang med en omstrukturering og reorganisering af områdets tilbud med henblik på at opnå en fornyet og moderne tilbudsvifte, der matcher borgernes behov. Dagtilbud blev samlet i nye lokaler i Lynghuset, der blev åbnet nye botilbud, og ét botilbud blev lukket. Der var derfor ikke fuld sammenlignelighed mellem årene. I forbindelse med flytning af dagtilbud til nye lokaler i Lynghuset blev antallet af normerede pladser nedjusteret, hvilket resulterede i højere takster for den enkelte plads. Kommunen oplyste endvidere, at kommunens tilbud i langt overvejende grad benyttes af egne borgere, så den procentvise takststigning ville dermed kun have meget begrænset indflydelse på de øvrige KKR kommuners økonomi. Kommunen forventede, at takstgrundlaget, og dermed taksterne, ville falde, når tilbudsviften var tilpasset.

Gladsaxe For Gladsaxe Kommune er opgjort en prisudvikling på -1,4 procent for perioden 2014- Kommune 2018. Gladsaxe Kommune har oplyst, at opgørelsen er påvirket af to forhold:

For det første opsagde den selvejende institution Center for Døve (CFD) driftsoverenskomsten med Gladsaxe Kommune med virkning fra 2018. CFD indgår derfor ikke i opgørelsen af prisudvikling for perioden 2016-2018. Priserne for 2017 vedr. CFD blev samlet reduceret med 3,5 procent, og opgjort for perioden 2014-2017 havde Gladsaxe Kommune samlet reduceret priserne med 2,7 procent. For perioden 2014-2016 indgår CFD derimod i opgørelsen af prisudviklingen i Gladsaxe. I denne periode blev priserne på CFD ikke reduceret. CFD er en stor institution, som udgjorde godt en tredjedel af Gladsaxe Kommunes samlede udgiftsgrundlag, og derfor har dette formindsket Gladsaxes resultat for 2014-2016 betydeligt. Det opgjorte resultat for 2014 til 2018 er altså inkl. CFD i den periode, hvor priserne på CFD var konstante, og ekskl. CFD i den periode, hvor priserne blev reduceret betydeligt, hvilket selvfølgelig ikke giver en fair vurdering af Gladsaxes overholdelse af aftalen. For Gladsaxes eksisterende tilbud (dvs. ekskl. CFD) blev priserne reduceret med 1,6 procent fra 2014 til 2016, og ifølge takstindberetningsskemaet med yderligere 0,6 procent fra 2016 til 2018. Gladsaxe fandt derfor, at man med taksterne for 2018 havde reduceret priserne som aftalt.

For det andet viste der sig imidlertid at være en regnefejl i det udsendte takstindberetningsskema, som gjorde, at skemaet overvurderede prisreduktionen med 0,3 procentpoint. Skemaet anvendes som den autoriserede opgørelsesmetode, sådan at kommunerne selv kan vurdere, om igangsatte tiltag er tilstrækkelige til at overholde aftalen. I den endelige analyse af prisudviklingen er fejlen rettet, og Gladsaxes samlede resultat for 2014-2018 (ekskl. CFD) er nu kun -1,9 procent, og ikke de -2,2 procent som var forudsat, da taksterne for 2018 blev indberettet. Halsnæs For Halsnæs Kommune er opgjort en prisudvikling på +0,4 procent for perioden 2014- Kommune 2018. Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018:

Udvikling i taksterne for 2018 skyldes, at kommunen har udarbejdet en analyse på Botilbuddene med baggrund i, at der de seneste år har været stigende budgetudfordringer på tilbuddet – primært Midgården §108 botilbud til længerevarende ophold.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 28

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Botilbuddets takster for 2018 er genberegnet ud fra et bæredygtigt budgetgrund samt en faglig vurdering af behovet for yderligere ressourcer til de enkelte takster på botilbuddet. Der er ligeledes sket en nednormering fra 2018 på Midgården med to døgnpladser som følge af faldende efterspørgsel på pladserne. Analysen er godkendt i forbindelse med budgetlægningen for 2018.

Høje Taastrup For Høje Taastrup Kommune er opgjort en prisudvikling på +1,3 procent for perioden Kommune 2014-2018. Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018:

Høje-Taastrup Kommunes takstindberetning for 2018 resulterer umiddelbart i en samlet takststigning i udgifter per dag på 1,3% (hhv. et fald på 2,3% for perioden 2014- 2016 og en stigning på 3,6% for 2016-2018). Det betyder, at målet om en 2% reduktion ikke opfyldt.

Stigningen fra 2016-2018 skyldes primært to forhold:

1) Botilbuddet Frøgård Allé er i budget 2018 tilført 1,5 mio. kr. i forbindelse med en ændring i målgruppen. Kommunen har ændret i beboersammensætningen, idet en del borgere er flyttet til et nyoprettet mindre indgribende tilbud i kommunen (botilbuddet Tåstrup Torv) og i stedet har kommunen hjemtaget borgere fra andre tilbud til botilbuddet Frøgård Allé. Alle de nye borgere, der er hjemtaget til botilbuddet Frøgård Allé, har et højere støttebehov end de borgere, der er flyttet til botilbuddet Tåstrup Torv. Kommunen har i forbindelse med den ændrede beboersammensætning oprettet en ny højere takst på botilbuddet Frøgaard Alle, så der herefter har været differentierede takster på stedet.

Takststigningen på Frøgård Allé svarer til en stigning på 1,2 procentpoint af den samlede stigning på 3,6% fra 2016-2018.

2) Takststrukturen på botilbuddene Taxhuset og Lagunen er omlagt fra 2018, så kommunen nu, kun i begrænset omfang, opererer med særbevillinger, idet der i stedet visiteres til forskellige takst typer.

De budgetlagte indtægter for særbevillinger er i forbindelse med omlægning af takststrukturen flyttet fra botilbuddene Taxhuset og Lagunen, så taksterne bliver beregnet på udgiftsbudgettet – taksterne bliver dermed ikke reduceret med forventede indtægter for særbevillinger.

Takstberegningen er beregnet på det samme udgiftsbudget, som hele tiden har været gældende på Taxhuset og Lagunen. Udgifterne bliver blot fordelt på en anden takststruktur, og omkostningerne ved at drive de to tilbud er således ikke steget.

Høje-Taastrup Kommune har i forbindelse med omlægningen været i dialog med KKR for at høre, hvordan vi skulle forholde os til, at taksten – teknisk set – vil stige, når indtægter fra særbevillinger ikke længere indgår i taksten. Vi aftalte, at vi skulle redegøre for dette i forbindelse med vores indberetning.

Hertil kommer, at der er foretaget en række ændringer i forhold til beregningen for 2016, der har ført til udsving i taksterne.

 Byrådet har dels besluttet at bevilge 1 mio. kr. til ferieledsagelse, dels besluttet at midlerne skulle udmøntes på de enkelte tilbud. Beslutningen gør, at de direkte omkostninger stiger, hvilket øger taksterne.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 29

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

 Der er i forbindelse med beregningen af takster til budget 2018 medtaget udgifter til arbejdsskadeforsikring. Dette er fejlagtigt ikke medregnet før. Indarbejdelsen gør, at de direkte omkostninger stiger, hvilket øger taksterne.

 Belægningsprocenten er på tre tilbud blevet ændret som konsekvens af erfaringerne for 2016. Ændringerne påvirker taksten, idet en nedjustering af belægningsprocenten vil øge taksten, mens en opjustering af belægningsprocenten vil reducere taksten. Det drejer sig om følgende tilbud:

Frøgård Allé – belægningsprocenten er øget fra 98% til 99% Pile Allé - belægningsprocenten er reduceret fra 100% til 99% Møllergården - belægningsprocenten er reduceret fra 100% til 99%

 I 2016 blev der modregnet for beboernes betaling af husleje, denne modregning finder ikke sted i 2018, da der fra 2017 regnes med bruttotakster. Bruttotakstberegningen medfører, at taksten stiger.

Hvidovre For Hvidovre Kommune var oprindeligt indberettet en prisudvikling på +15,7 procent Kommune fra 2016 til 2018, hvilket gav en samlet prisudvikling på +13,6 procent for perioden 2014-2018.

Sekretariatet for det specialiserede socialområde og den permanente takstanalysegruppe har på baggrund af oplysninger fra kommunen vurderet, at dette ikke gav et retvisende billede af udviklingen. Hvidovre Kommunes 2016-udgifter for tilbuddene Lille Friheden, Hvidovregade og Holmelundsvej er derfor genberegnet med henblik på, at de omfatter udgifter til alle ydelser, som indgår i 2018-taksten. Herefter er der opgjort en samlet prisudvikling for Hvidovre Kommune på -3,4 procent for perioden 2014-2018.

Kommunen har givet følgende beskrivelse af baggrunden:

Kommunens bofællesskaber er efter vejledning fra Socialtilsynet nu specificeret som § 85/105-tilbud. I den forbindelse har Socialtilsynet også set på den måde Hvidovre Kommune tidligere beregnede takster for disse bofællesskaber. Kommunen har tidligere kun beregnet takster efter hvor meget personale (og lønudgift), der direkte var tilknyttet det enkelte bofællesskabs fællesudgifter til beboerne, og ikke de ydelser som gives til den enkelte borger.

Efter vejledning fra Socialtilsynet har Hvidovre nu ændret takstberegningsmetode, således at personaleudgifter, der er direkte tilknyttet bofællesskabet og personaleudgifter (§85 tilknyttet den enkelte borger) i bofællesskabet, indgår i det samlede takstgrundlag. Derved fremkommer der umiddelbart store takstændringer. Som følge af beregningsmetode er en direkte sammenligning af takster mellem årene ikke mulig, ved sammenligning af takster mellem år ses der stor stigning, men reelt er de samlede udgifter til de pågældende og berørte områder ikke øget.

Der er i 2016 opkrævet både "KKR-takst" og takst for de visiterede enkelttimer, således at den enkelte kommune ikke vil opleve en stigning i takstafregningen.

Rudersdal For Rudersdal Kommune er opgjort en prisudvikling på -0,5 procent for perioden 2014- Kommune 2018. Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018:

På botilbud Ebberød er nedlagt 9 pladser. Der udover flyttes 46 pladser til ny lokalitet der er opført efter ABL § 105, stk. 2. Dette giver en betydelig ændring i grundlaget for takstberegningen og de samlede omkostninger vedrørende den enkelte borger, (selvom det isoleret set reducerer de faktiske botilbudstakser med ca. 4%, set i forhold til de tilsvarende takster på pladser efter SEL § 108).

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 30

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Rødovre For Rødovre Kommune er opgjort en prisudvikling på -0,3 procent for perioden 2014- Kommune 2018 (+0,5 pct. for 2014-16 og -0,8 pct. for 2016-18). Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018:

2014-2016 Rødovre Kommune har tidligere gjort indsigelse imod opgørelsen og finder, at reduktionen for perioden reelt er 1,5 procentpoint højere end det viste resultat.

Af de 1,5 procentpoint skyldes 0,6 pct. en korrektion som følge af, at bidrag til barselspuljen fejlagtigt ikke har været indregnet i årene før 2015. Hertil kommer, at takstanalysegruppen har besluttet at lægge 365 dage til grund for målingen i stedet for 366 dage, hvilket bidrager med en stigning på 0,27 procentpoint per dag. Det har ikke været muligt at tage højde for dette, da beslutningen er taget efter, at Rødovre Kommune har afsluttet budgetlægningen for 2016.

Den resterende difference på 0,6 pct. skyldes, at der ved budgetlægningen i 2016 for Helhedstilbuddet Skovmoseskolen ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for KKR- aftalen. Det er forventningen, at der vil blive rettet op på dette forhold i budget 2017, ligesom det er forventningen, at overheadprocenten vil blive sænket fra 7 til 6 pct. i overensstemmelse med den seneste aftale.

2016-2018 Takstudviklingen for tilbuddene Vestfløjen og Østfløjen er påvirket af, at det har været nødvendigt at ændre bemandingen fra sovende til vågen nattevagt som følge af, at beboerne pga. stigende alder er blevet mere plejekrævende. Der er ikke korrigeret for dette i opgørelsen af prisudviklingen for 2016-2018. Rødovre Kommune oplyser, at effekten deraf på Udvikling 2016-18 vægtet med udgiftsgrundlag er 0,53 pct. Tårnby og For Tårnby og Dragør Kommuner er opgjort en prisudvikling på -0,6 procent for Dragør perioden 2014-2018. Kommuner Televænget har været under ombygning og blev indflytningsklar i september. Tårnby Kommune oplyste til analysen 2014-2017, at ombygningen var af så omfattende karakter, at Tårnby Kommune af Socialtilsynet var blevet bedt om at søge godkendelse af Televænget som et nyt tilbud. Desuden oplyste kommunen, at den primære ændring består i, at der vil være både sygeplejerske og personlig/praktisk hjælp på tilbuddet, at der derudover etableres døgndækning med to aftenvagter og to nattevagter, og at huslejen på tilbuddet stiger som følge af ombygningen.

8 af pladserne er blevet omlagt til § 108 pladser. Disse er tager ud af sammenligningsgrundlaget, da der ikke er noget at sammenligne med fra 2016. Det samme gælder for akutpladserne. Dette betyder, at pladserne i sammenligningsgrundlaget er faldet med 3 pladser, som en effekt at oprettelsen af § 108 pladserne.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 31

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

BILAG 3: METODE I dette bilag gennemgås metoden for indhentning af takstoplysninger, beregning af udgifter per plads per dag og overheadprocent samt metoderne anvendt i analyserne af den kommunale udgiftsudvikling.

INDHENTNING AF TAKSTOPLYSNINGER Analysen af udviklingen på de taksbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Analysen er udarbejdet på baggrund af takstoplysninger indberettet af kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden for 2014 til 2018.

Driftsherrerne har indberettet takstoplysninger for det specialiserede socialområde og specialundervisningen for egne tilbud samt for selvejende tilbud, som kommunen/regionen har driftsoverenskomst med.

Da formålet med analysen er at vurdere udviklingen på området i forhold til det mellemkommunale køb og salg, har de kommunale driftsherrer ikke skulle indberette takstoplysninger for tilbud, som er interne tilbud, og hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner. Der kan dog være forskel på, i hvilken grad kommunerne har indrettet oplysninger vedrørende tilbud, som enten helt eller i overvejende grad benyttes internt i kommunen.

I alt omfatter analysen 775 takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor sammenligning mellem 2016 og 2018 er mulig, med et samlet udgiftsgrundlag i 2018 på 7,0 mia. kr.

BEREGNING AF UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG UDVIKLING HERI Udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden 2014-2018 måles som driftsherres realiserede udvikling i perioden 2014-2016 lagt sammen med den realiserede udvikling fra 2016 til 2018. Den realiserede udvikling i udgifter per plads per dag 2014-2016 fremgår af KKR Hovedstadens ”Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016” fra marts 2016 samt i bilag 1 til nærværende notat.

Ifølge Styringsaftale 2018 skal udviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning måles eksklusiv beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter per plads per dag.

Formålet hermed er at isolere målingen af takstudviklingen på omkostningselementer, som driftsherrer og tilbud har bedst mulighed for at påvirke, nemlig de direkte og indirekte omkostninger. Samtidig betyder friholdelsen af forrentninger og afskrivninger samt efterreguleringer, at konjunktursvingninger, eventuelle nødvendige investeringer i ombygninger og lignende samt efterreguleringer af tidligere års over- og underskud ikke får indflydelse på udviklingen.

Driftsherrernes overholdelse af aftalen måles således kun på en andel af de omkostningselementer, der indgår i taksterne, som afregnes over for kommunerne. Således kan der godt være forskel på udviklingen i de takster, som afregnes, og udviklingen i udgifter per plads per dag.

Nedenstående figur viser, hvilke elementer af takstberegningen der indgår i henholdsvis beregningen af udgifter per plads per dag og beregningen af takst per dag.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 32

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Udgifter per plads per dag beregnes på følgende måde:

Direkte + indirekte omkostninger - indtægter fra beboerbetaling mv. Udgifter per / antal dage i året = Antal pladser x belægningsprocent plads per dag

Beregningen af omkostningselementerne er baseret på budgettet for det år, taksten gælder. Det vil sige at målingen af udviklingen i udgifter per plads per dag er baseret på tilbuddenes budgetter og ikke på regnskaberne.

Udviklingen i udgifter per plads per dag per driftsherre beregnes som et gennemsnit af alle driftsherrens takster vægtet med udgiftsgrundlaget for det seneste sammenligningsår. Udgiftsgrundlaget beregnes som takstgrundlaget eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer.

Ovenstående forhold betyder, at man som brugerkommune godt kan opleve forskelle mellem en driftsherres efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per plads per dag og udviklingen i en specifik takst. Selvom driftsherrer samlet set har reduceret udgifter per plads per dag, kan taksten per dag for et konkret tilbud eksempelvis godt være steget.

Udgifter per plads per dag for 2016 er fremskrevet til 2018-priser før beregning af udviklingen mellem årene. Som fremskrivningsfaktor er anvendt de pris- og lønskøn som er anvendt i Økonomiaftalerne for 2018 for henholdsvis kommuner og regioner. De anvendte skøn fremgår i tabellen nedenfor:

2016-2018 Kommuner 3,84 pct. Region Hovedstaden 3,34 pct. Note: P/L for Region Hovedstaden er oplyst af Region Hovedstaden

HÅNDTERING AF SKUDÅR I BEREGNING AF UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG 2016 var skudår, hvilket betyder, at flere kommuner beregnede taksten per dag med udgangspunkt i 366 takstdage i året mod normalt 365 takstdage. For at sikre sammenlignelighed mellem 2014 og 2016 samt 2016 og 2018 har takstanalysegruppen besluttet, at der i beregningen af udgifter per plads per dag i 2016

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 33

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 anvendes 365 takstdage for alle tilbud. Denne regnemetode blev udmeldt til kommunerne og Region Hovedstaden den 13. november 2015 i forbindelse med udsendelse af indberetningsskemaer.

Nogle driftsherrer havde på dette tidspunkt allerede beregnet og vedtaget takster for 2016 med udgangspunkt i 366 takstdage på baggrund af et tidligere udsendt indberetningsskema. For at sikre sammenlignelighed mellem driftsherrerne er udgifter per plads per dag for 2016 for disse driftsherrer blevet omregnet fra 366 til 365 takstdage. Ved omregningen stiger de berørte driftsherrers vægtede gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. plads pr. dag med ca. 0,27 procentpoint i 2016. Derved reduceres den opgjorte udvikling for 2014-2016 tilsvarende, mens den opgjorte udvikling for 2016-2018 omvendt forøges tilsvarende, sådan at den samlede virkning på opgørelsen for 2014-2018 er nul.

I beregningen af takst per dag er anvendt det antal takstdage, som den enkelte driftsherre har indberettet.

FEJL I HÅNDTERINGEN AF SKUDÅR I INDBERETNINGSSKEMAET FOR 2018 I forbindelse med opgørelsen af kommunernes samlede prisudvikling for 2016-2018 blev det konstateret, at der var en fejl i takstindberetningsskemaet for 2018. Fejlen bestod i, at der for alle kommuner blev fratrukket en takstdag i beregningen af udgifter per plads per dag i 2016, dvs. også for kommuner som kun havde anvendt 365 takstdage i 2016. Derved hæves disse kommuners udgifter per plads per dag fejlagtigt i 2016, hvorved reduktionen for 2016-2018 overvurderes kunstigt med 0,27 procentpoint i takstindberetningsskemaet.

Kun enkelte kommuner havde opdaget denne fejl, da de indberettede taksterne for 2018. I 19 driftsherrers indberetning er resultatet påvirket fuldt eller delvist (i sidstnævnte tilfælde fordi de i 2016 havde anvendt 366 dage for nogle tilbud og 365 for andre). Indberetningsskemaet skal give driftsherrerne mulighed for selv at opgøre resultatet af sit arbejde med at reducere takster svarende til den måde reduktionen vil blive opgjort på i forbindelse med vurdering af aftaleoverholdelsen. Fejlen kan derfor have ledt driftsherrer til i god tro at overvurdere sit resultat i forhold til den opgørelse, som er præsenteret i nærværende notat, hvor fejlen er rettet. Det er dog KKR Hovedstadens takstanalysegruppes og Fælleskommunalt sekretariatets vurdering, at fejlen kun vil kunne have påvirket driftsherrers arbejde med at reducere taksterne i de tilfælde, hvor resultatet for 2014-2018 ligger tæt på -2,0 procent, hvilket kun er tilfældet for enkelte kommuner.

SAMMENLIGNING AF UDVIKLING I TAKSTBELAGTE TILBUD I PERIODEN 2010-2018 I perioden 2010 til 2018 er der ikke anvendte samme metode til måling af prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det er derfor ikke muligt at foretage en samlet måling af udviklingen i denne periode. Tabel 2 og 6 i notatet viser således alene udviklingen opgjort på de enkelte år.

I perioden 2010-2014 blev prisudviklingen i de takstbelagte tilbud målt som den gennemsnitlige udvikling i takst per dag. Det vil sige, at modsat 2014-2018 indgår de beregnede omkostninger samt efterreguleringer af over- og underskud i disse analyser af prisudviklingen. I perioden 2010-2014 er den samlede realiserede udvikling i takst per dag desuden opgjort som et simpelt gennemsnit af udviklingen i de enkelte kommuner. I perioden 2014-2018 er den samlede realiserede udvikling opgjort som et vægtet gennemsnit på tværs af alle driftsherrer.

Endelig deltager Region Hovedstaden først i aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud i perioden 2014-2018. Region Hovedstadens tilbud indgår derfor først i analysen af prisudviklingen i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018.

BEREGNING AF OVERHEADPROCENT

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 34

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Ifølge Styringsaftale 2018 er den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger 7 procent af de direkte omkostninger. Overheadprocenten er beregnet som de indirekte omkostningers procentvise andel af de direkte omkostninger (inklusiv reparation og vedligeholdelse).

I Styringsaftale 2017 har kommunerne i hovedstadsregionen desuden indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017, hvilket skal forstås som taksterne for 2018. Nærværende notat indeholder således også en opgørelse af kommunernes anvendte overheadprocent i takstberegningen for 2018.

Den gennemsnitlige overheadprocent for den enkelte driftsherre er beregnet som summen af de indirekte omkostningers andel af summen af de direkte omkostninger for alle driftsherrens takster, der indgår i analysen. Selvom en driftsherre således i gennemsnit har en overheadprocent på 7, kan overheadprocenten inden for de enkelte takster godt afvige herfra. Antallet og størrelsen af afvigelser er dog meget begrænset.

UDGIFTSUDVIKLING PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Analysen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde tager udgangspunkt i KL’s opgørelse af udviklingen kommunernes regnskaber for perioden 2013-2016 fra oktober 2017.

Til opgørelse af udgiftsudviklingen er anvendt opgørelsen af de kommunale regnskaber for henholdsvis hele landet og Region Hovedstaden. Udgifterne er opgjort som nettodriftsudgifter i 2017-pl og -opgaveniveau. Der forekommer afrundingsafvigelser i opgørelsen af de samlede udgifter til det specialiserede socialområde.

Området for udsatte børn og unge er opgjort som summen af funktionerne 5.25.17 og 5.28.20-5.28.24 til og med 2015 og som funktionerne 5.28.20-5.28.25 i 2016. Området for voksne personer med handicap og udsatte er opgjort som summen af funktion 5.32.32, grp. 002 og 003, funktion 5.32.33, grp. 003 og 004, funktion 5.32.35, grp. 001-003, 008 og 091 og funktion 5.35.40-5.38.59.

Til denne opgørelse af udviklingen i budget og regnskab anvender KL en snæver definition til afgræsning af voksenhandicapområdet. KL anvender også en bredere definition af voksenhandicapområdet, hvor beregningen af udgifter til voksenhandicapområdet på funktion 5.32.32-5.32.37, der omfatter udgifter til både ældre- og voksenhandicapområdet, er baseret på en fordeling ved brug af landsnøgler.

Funktion 5.32.32-5.32.37 omfatter udgifter til pleje og omsorg mv. af ældre og personer med handicap, forebyggende indsats for ældre og personer med handicap, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring samt Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem.

Udfordringen ved at anvende landsnøgler på disse funktioner er, at de vil overestimere udgifterne til voksenspecialområdet i kommuner, der har et højt service- og udgiftsniveau på ældreområdet, mens den omvendt vil undervurdere udgiftsniveauet tilsvarende i kommuner, der har et lavt service- og udgiftsniveau. Derudover tager metoden ikke højde for, at kommunerne i de forskellige regioner konterer meget forskelligt på henholdsvis de funktioner, der vedrører ældreområdet og voksenspecialområdet. Det medfører, at metoden undervurderer det reelle udgiftsniveau i regioner og kommuner, der i vid udstrækning anvender ældrefunktioner til at registrere udgifter, der i praksis er knyttet til voksenspecialområdet.

I nærværende notat er anvendt KL’s snævre definition, som alene medtager de grupperinger under funktion 5.32.32-5.32.37, som er direkte henførbare til voksenhandicapområdet. På denne måde sikres det, at det alene er de udgifter som entydigt er tilknyttet voksenhandicapområdet, som indgår i opgørelsen af udgiftsudviklingen. En tilsvarende snæver afgræsning anvendes blandt andet i KORAS ECO-nøgletal.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 35

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018

Til opgørelsen af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde per indbygger i alderen 18-64 år er anvendt indbyggertal fra Danmarks Statistik per 1. januar i året.

De detaljerede opgørelser af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik (REGK53). Opgørelserne følger KL’s definition på både børne- og ungeområdet og voksenområdet. Udgiftsudviklingen er opgjort som kommunernes nettodriftsudgifter på de udvalgte funktionsområder. Nettodriftsudgifterne er fremskrevet til 2017-priser ved hjælp af KL´s pris- og lønfremskrivning. Det har ikke været muligt at fremskrive data til 2017-opgavenievau som i KL’s opgørelse. KL’s opgørelse og de mere detaljerede opgørelser er derfor ikke fuldt sammenlignelige.

Udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde fordelt på paragrafområder er fordelt på funktionerne som fremgår af nedenstående tabel, som viser, hvilke funktioner og grupperinger der indgår i henholdsvis KL’s opgørelser af den kommunale udgiftsudvikling på det specialiserede voksenområde, og hvilke funktioner og grupperinger, der er omfattet af det takstbelagte område.

KL Takstbelagte Funktioner og grupperinger (paragraf) Ydelse afgrænsning område 5.32.32, grp. 002 og 003 (SEL § 95, 96) Borgerstyret personlig assistance x 5.32.33, grp. 003 og 004 (SEL §§ 84, 85, 102) Aflastning og socialpædagogisk bistand x (x) 5.38.42 (SEL §§ 109, 110) Herberger og kvindekrisecentre x x 5.38.44 (SUL § 141) Alkoholbehandling x x 5.38.45 (SEL § 101 og SUL § 142) Stofmisbrugsbehandling x x 5.38.50 (SEL § 108) Længevarende botilbud x x 5.38.52 (SEL § 107) Midlertidige botilbud x x 5.38.53 (§§ 45, 97-99) Kontaktperson- og ledsageordninger x 5.38.58 (§ 103) Beskyttet beskæftigelse x x 5.38.59 (§ 104) Samværs- og aktivitetstilbud x x 5.32.35, grp. 001-003, 008 og 091 Hjælpemidler x 5.35.40 Rådgivning x Note: Funktion 5.32.33 grp. 004 (socialpædagogisk bistand efter § 85) indeholder både udgifter til borgere i egen bolig og i botilbudslignende tilbud (typisk efter almenboliglovens § 105, stk. 2). Botilbudslignende tilbud med § 85 støtte er omfattet af det takstbelagte område, mens § 85 støtte i egen bolig ikke er.

Opgørelserne af udgifterne på de takstbelagte områder omfatter både udgifter til takstbelagte tilbud samt udgifter til lokale, kommunale tilbud og private tilbud.

Udgiftsudviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde er opgjort som summen af funktionerne 5.25.17 og 5.28.20-5.28.24 til og med 2015 og som funktionerne 5.28.20-5.28.25 i 2016. Anbringelser er opgjort som funktion 5.28.20, 5.28.22 (fra 2016), 5.28.23 og 5.28.24, mens forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion 5.28.21.

Opgørelse af antal helårsmodtagere Antallet af helårsmodtagere per 1.000 indbyggere i botilbud og botilbudslignende tilbud (§§ 85, 107 og 108) i Ballerup Benchmark er opgjort på baggrund af manuelle optællinger i kommunerne, og indeholder dermed den indbyggede usikkerhed forbundet hermed. Opgørelsen omfatter data fra 26 ud af 29 kommuner i hovedstadsregionen (Dragør, Egedal og Gribskov Kommuner indgår ikke i opgørelsen). Servicelovens § 85 indeholder kun socialpædagogisk bistand til borgere i botilbudslignende tilbud.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 36

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017

BILAG 4: OVERSIGT OVER UDVIKLING INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER I TAKSTBEREGNINGEN 2016-2018

Gns. Udvikling i Direkte Udvikling i Indirekte Udvikling i Antal belægnings udgifter pr. Udgiftsgrun Udvikling i omkostninger direkte omkostninger indirekte takster i procent plads pr. dag dlag 2018 udgiftsgrundlag 2018 omkostninger 2018 (mio. omkostninger Driftsherre analyse 2018 2016-2018 (mio. kr.) 2016-2018 (mio. kr.) 2016-2018 kr.) 2016-2018 Hovedtotal 775 98,5% -2,8% 6.966,5 -8,6% 6.644,1 -8,0% 399,4 -15,9% Albertslund Kommune 6 99,3% -1,8% 72,7 -4,7% 68,8 -4,2% 4,1 -11,6% Allerød Kommune 8 98,4% -1,2% 61,3 -4,4% 57,8 -4,1% 3,5 -10,2% Ballerup Kommune 24 99,7% -0,7% 295,0 -0,6% 285,4 2,7% 19,4 1,7% Bornholms Regionskommune 17 99,2% -0,8% 159,3 -0,7% 153,4 -0,1% 9,2 -7,8% Brøndby Kommune 20 98,5% -2,3% 127,5 -1,9% 124,1 -1,7% 7,4 -9,2% Egedal Kommune 7 98,9% -10,0% 111,8 -6,6% 105,5 -6,2% 6,4 -13,4% Fredensborg Kommune 16 98,5% -3,9% 139,1 -4,5% 132,6 -3,5% 8,0 -17,1% Frederiksberg Kommune 30 97,6% -7,3% 257,5 2,0% 242,8 2,5% 14,7 -5,1% Frederikssund Kommune 26 98,5% -8,5% 238,8 -8,9% 231,8 -7,8% 13,9 -17,6% Furesø Kommune 16 99,5% -4,9% 91,2 -3,0% 84,1 -2,9% 7,4 -7,5% Gentofte Kommune 57 99,3% -1,3% 497,9 -2,4% 478,5 -1,8% 33,5 -1,8% Gladsaxe Kommune 37 97,1% -0,3% 297,3 -4,3% 285,6 -4,9% 17,7 -4,9% Glostrup Kommune 16 99,8% -0,8% 129,4 -3,7% 124,5 -3,8% 7,6 -2,9% Gribskov Kommune 15 99,6% -5,1% 118,1 -5,6% 111,4 -5,2% 6,7 -12,0% Halsnæs Kommune 11 95,1% 1,1% 73,2 -0,7% 70,9 -0,8% 4,6 -1,7% Helsingør Kommune 22 99,6% -3,5% 186,0 -3,9% 176,0 -3,0% 12,4 -12,4% Herlev Kommune 16 98,7% -2,0% 98,4 -1,9% 96,2 1,6% 5,3 -16,9% Hillerød Kommune 12 99,7% 0,7% 151,2 -16,8% 144,3 -17,2% 8,4 -15,9% Hvidovre Kommune 22 99,2% -1,3% 118,0 3,9% 111,4 4,4% 6,7 -2,2% Høje-Taastrup kommune 36 98,5% 3,6% 121,8 3,2% 117,6 3,1% 6,5 -13,5% Hørsholm Kommune 8 95,8% 0,6% 26,3 4,7% 24,6 4,7% 1,7 4,7% Ishøj/Vallensbæk kommuner 7 96,9% -4,2% 81,2 -0,7% 77,1 0,3% 4,6 -14,0% Københavns Kommune 203 98,4% -4,1% 2.383,2 -15,1% 2.248,2 -14,4% 135,0 -26,7% Lyngby-Taarbæk Kommune 21 96,3% -1,3% 169,0 -2,2% 158,5 -3,5% 11,3 -1,9% Rudersdal Kommune 19 94,6% -1,2% 113,5 -31,9% 108,8 -31,8% 6,5 -41,5% Rødovre Kommune 8 99,8% -0,8% 95,0 -30,1% 93,0 -28,6% 5,4 -14,6% Tårnby/Dragør kommuner 7 94,0% 1,6% 71,3 -0,3% 68,9 -0,5% 2,8 -9,0% Region Hovedstaden 88 99,0% -0,7% 681,3 -2,8% 662,2 -2,6% 28,5 -7,7% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2018. Note: Udvikling de forskellige omkostningselementer er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 37

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017

BILAG 4 FORTSAT: OVERSIGT OVER UDVIKLING INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER I TAKSTBEREGNINGEN

Udvikling i Udvikling i Takstgrundlag Udvikling i Beregnede beregnede takster pr. dag 2018 takstgrundlag omkostninger omkostninger Efterreguleringer Efterreguleringer Driftsherre 2016-2018 (mio. kr.) 2016-2018 2018 (mio. kr.) 2016-2018 2018 (mio. kr.) 2016 (mio. kr.) Hovedtotal -2,0% 7.141,0 -8,3% 156,76 -2,9% 17,8 2,9 Albertslund Kommune -2,6% 74,7 -5,5% 2,04 -39,5% 0,0 0,0 Allerød Kommune -3,6% 62,1 -6,7% 2,39 -0,4% -1,6 0,0 Ballerup Kommune -1,3% 307,2 -1,2% 12,51 -11,3% -0,4 0,1 Bornholms Regionskommune 0,4% 163,6 0,5% 4,32 43,8% 0,0 0,0 Brøndby Kommune -2,4% 131,0 -2,1% 3,47 -15,1% 0,0 -0,3 Egedal Kommune -8,3% 114,2 -4,8% 2,32 93,5% 0,0 0,0 Fredensborg Kommune -4,1% 139,8 -4,9% 1,32 -6,4% -0,6 0,0 Frederiksberg Kommune -6,1% 264,1 1,8% 8,80 -14,5% -2,2 -2,9 Frederikssund Kommune -7,9% 242,4 -8,4% 4,26 -18,5% -0,6 -2,3 Furesø Kommune -5,1% 94,2 -3,8% 2,93 -33,8% 0,1 0,0 Gentofte Kommune -0,6% 509,4 -2,2% 11,84 -5,0% -0,4 -1,9 Gladsaxe Kommune -0,2% 305,9 -4,3% 8,51 -4,3% 0,0 0,0 Glostrup Kommune 0,2% 130,4 -3,0% 2,63 34,3% -1,7 -1,6 Gribskov Kommune -6,1% 118,4 -7,1% 1,40 46,9% -1,1 1,7 Halsnæs Kommune 0,4% 75,9 -1,3% 2,64 -5,3% 0,0 0,4 Helsingør Kommune -3,3% 191,3 -3,6% 5,30 5,3% 0,0 0,0 Herlev Kommune -1,2% 104,8 -0,4% 5,85 17,0% 0,6 0,0 Hillerød Kommune 0,4% 153,2 -17,0% 2,17 -42,1% -0,1 -0,3 Hvidovre Kommune -1,6% 120,7 3,8% 2,70 -3,6% 0,0 0,0 Høje-Taastrup kommune 5,4% 125,1 4,2% 3,42 1,2% 0,0 -1,3 Hørsholm Kommune -1,2% 26,2 2,1% 0,18 -123,5% -0,2 0,2 Ishøj/Vallensbæk kommuner -6,5% 84,0 -3,2% 3,49 -43,4% -0,7 0,0 Københavns Kommune -3,5% 2.429,1 -15,3% 19,03 -22,5% 26,8 36,5 Lyngby-Taarbæk Kommune -1,9% 171,3 -3,0% 2,24 -52,1% 0,0 0,3 Rudersdal Kommune 0,2% 117,6 -31,3% 4,04 -35,2% 0,0 -1,0 Rødovre Kommune -0,8% 97,4 -29,7% 2,56 -5,9% -0,2 -0,1 Tårnby/Dragør kommuner 1,8% 72,7 -0,2% 1,22 -3,8% 0,2 0,0 Region Hovedstaden 3,9% 714,5 1,4% 33,19 16,0% 0,0 -24,4 Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2018. Note: Udvikling de forskellige omkostningselementer er beregnet efter pris- og lønfremskrivning.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 38

3.8 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur NOTAT

Dato: 1. juni 2018 Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur Sags ID: SAG-2014-01914 Dok. ID: 2544313

Udvalgene understøtter KKR Hovedstadens politiske arbejde ved at udvikle www.kl.dk forslag til fælleskommunal politik og sikre varetagelse af de fælleskommu- Side 1 af 4 nale driftsopgaver. Udvalgene er derfor med til at sikre, at KKR Hovedstaden kan prioritere den fælles dagsorden med et højt ambitionsniveau. Eksempel- vis kan udvalgene arbejde efter politiske målsætninger og konkrete resultat- mål.

Udvalgene skal være igangsættende og tage ansvar for udvikling af deres områder med en regional vinkel samt sikre god afslutning og opfølgning på konkrete projekter og sager.

Embedsmandsudvalgene skal herudover bidrage til, at de fælleskommunale drøftelser udbredes og gøres relevante i de 29 kommunalbestyrelser og de relevante kommunale fagudvalg.

Dagsordener og referater med bilag fra mødet er åbne for alle kommuner i Dato: 1. juni 2018 regionen og udsendes via KKR’s dialogportal til alle kommuner. Sags ID: SAG-2014-01914 Dok. ID: 2544313 Embedsmandsudvalgene besættes i udgangspunktet på direktørniveau, og E-mail: [email protected] K29-formanden koordinerer drøftelser med formændene for de fire embeds- Direkte: 3370 3376 mandsudvalg, hvor det er relevant. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 Kommuner, som ikke er repræsenteret i et udvalg, kan foreslå sager til drøf- 2300 København S telse på et embedsmandsudvalgsmøde. Forslag til sager, som ønskes drøf- tet, sendes til formanden for udvalget eller KKR-sekretariatet senest to uger www.kl.dk før mødet. Side 2 af 4

Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur

Embedsmandsudvalget overordnede opgaver er at understøtte løsninger på tværkommunale og regionale problemstillinger og følge op på politiske øn- sker, når det gælder trafik-, infrastruktur- og klimaspørgsmål.

Konkrete pejlemærker for dette arbejde er at: 1. Tiltrække investeringer i infrastruktur til hovedstadsområdet 2. Understøtte en god og effektiv kollektiv trafik bl.a. ved at sikre god koordinering mellem kommuner og region 3. Understøtte løsninger på klimarelaterede udfordringer, herunder i forhold til klimatilpasning og ressourcespørgsmål 4. Fremme sikker og bæredygtig energiforsyning.

En central ramme for udvalgets arbejde er Greater Copenhagen-samarbejdet, herunder det fælles trafikcharter og den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Arbejdsmåde Udvalget forbereder sager til behandling i K29 og KKR. Herudover er det udvalget selv, der via aktive valg og aktive medlemmer, og i samarbejde med relevante regionale aktører, driver dagsordener frem.

Udvalget vil - når det er muligt og relevant - involvere det tekniske niveau (via KTC) i kommunerne i de enkelte sager.

Konkrete opgaver for udvalget Blandt de konkrete opgaver for udvalget er følgende:

VIP-infrastrukturprojekterne KKR H. har sammen med Region Hovedstaden vedtaget en række priorite- rede infrastrukturprojekter for hovedstadsområdet. Udvalget vil i den kommende periode arbejde videre med interessevaretagelse i forhold til projekterne med udgangspunkt i tovholderkommunerne for de enkelte projekterne.

Mål: At skabe en stærk og levende fælles front blandt hovedstadskommu- nerne og med regionen omkring virkeliggørelse af VIP-projekterne. Endvi- dere at opnå gennembrud for 1-2 af VIP-projekterne i forhold til deres gen- nemførelse (udover VIP-projektet om automatisering af s-tog, som der er taget politisk beslutning om).

NOTAT

Greater Copenhagen Trafikcharter Dato: 1. juni 2018

Der er i regi af Greater Copenhagen samarbejdet vedtaget et fælles trafik- Sags ID: SAG-2014-01914 charter. Charteret har bl.a. fokus på Københavns Lufthavn, Femern Bælt for- Dok. ID: 2544313 bindelsen, forbindelser over Øresund (HH-forbindelse og Øresundsmetro), E-mail: [email protected] baner med høj hastighed, sammenhængende transportsystem, sammen- Direkte: 3370 3376 hængende kollektiv trafik og grøn mobilitet. Embedsmandsudvalget vil arbejde videre med interessevaretagelse i forhold til og gennemførelse af tra- Weidekampsgade 10 Postboks 3370 fikcharteret. Fokus vil bl.a. at være på sammenhængende transportsystem 2300 København S og sammenhænge i kollektiv trafik. www.kl.dk Mål: At der skabes øget kendskab til trafikcharteret blandt de nationale be- Side 3 af 4 slutningstagere og at der i Greater Copenhagen er taget konkrete skridt til at forbedre sammenhæng i transportsystem og kollektiv trafik.

Fingerplanen Udvalget kan drøfte og komme med oplæg om Fingerplanen, da det er et vigtigt værktøj til byplanlægning. Større drøftelser tages op i K29 og KKR.

Mål: At skabe en debat om byplanlægning i hovedstadsområdet, herunder Fingerplanens udvikling.

Klimarelaterede udfordringer og muligheder I relation til klima- og ressourceudfordringer vil udvalget følge og sætte fokus på tværkommunale og regionale aspekter vedr. særligt klimatilpasning og cirkulær økonomi. Herunder vil udvalget følge op på og evt. igangsætte nye projekter. Det igangværende projekt Klikovand er et eksempel herpå.

Mål: At udvalgets identificere områder, hvor det giver mening i samarbejde regionalt med henblik på at håndtere klima- og ressourceudfordringer og evt. bruger disse områder til at skabe nye vækstmuligheder.

Strategisk energiplanlægning Kommuner, region og energiselskaber i hovedstadsregionen har vedtaget en fælles vision om at gøre hovedstadsregionens energisystem fri af fossile brændstoffer i 2035. Under projektet energi på tværs vil forelægge energi- planer i 2018.

Mål: At udvalget i samarbejde med relevante aktører – herunder særligt Gate 21 - arbejder videre med gennemførelse af den fælles vision og med at styrke ejerskabet til denne blandt kommunerne og regionen.

Digital infrastruktur Udbygning af digital infrastruktur er en prioritet i Greater Copenhagen-samarbejdet. Der arbejdes bl.a. på fælles retningslinjer vedr. grave- og mastetil- ladelser. Region Hovedstaden har ligeledes igangsat initiativer under Re- VUS.

Mål: At udvalget arbejder videre med at sikre de bedst mulige rammer for at der etableres effektive mobil- og bredbåndsforbindelser.

NOTAT

Udvalgets sammensætning Dato: 1. juni 2018

Ole Jacobsen (formand), kommunaldirektør, Frederikssund Sags ID: SAG-2014-01914 Morten Winge, kommunaldirektør, Glostrup Dok. ID: 2544313 Agnete Thomsen, direktør, Allerød E-mail: [email protected] Jørgen Lerhard, direktør, Høje-Taastrup Kommune Direkte: 3370 3376 Michel Schilling, direktør, Københavns Kommune Betina Grimm, teknisk chef, Tårnby Kommune Weidekampsgade 10 Postboks 3370 Thomas Barfoed, direktør, Fredensborg (ad hoc) 2300 København S Iben Koch, direktør, Rudersdal Kommune Gert Nelth, direktør, Hvidovre Kommune www.kl.dk Maj Green, direktør, Gladsaxe Kommune Side 4 af 4

Desuden deltager Christian Bruhn Rieper, vicedirektør i Region Hovedsta- den, i udvalget.

Model 2A: Halsnæs, Hillerød, Frederikssund, Allerød, Egedal, Furesø, Rudersdal, Gribskov

Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Rudersdal til dækningsområde, og hvor mange indgår i dækningsområdet. skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? De 8 kommuner har i dag skoler/institutioner med de forberedende tilbud, som fremover samles i FGU placeret i hhv. Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge og Hillerød. Disse fire skoler foreslås oprettet/omlagt til FGU skoler. Derudover er der ønske om, at der på sigt også oprettes en skole beliggende i Furesø Kommune. På hvilken/hvilke adresse/adresser Skole 1: Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk foreslås institutionen og Skole 2: Odinsvej 6, 3600 Frederikssund institutionens skoler placeret? Skole 3: Milnersvej 40, 3400 Hillerød Skole 4: Skolegade 43, 3200 Helsinge

Institutionens placering: Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk (sammen med skolen)

Hvilke hovedhensyn har ligget bag • Hensynet om at skabe en økonomisk bæredygtig institution med 621 Bilag 1: Oversigt over det foreliggende forslag om årselever elevernes rejsemønstre etablering af dækningsområdet og • Hensynet om at have tilstrækkelig antal skoler (i dette tilfælde mindst 4 beslutningen om institutions- og skoler), som muliggør en bredde af erhvervstemaer og forskellige linjer. Bilag 2: Oversigt over skoleplaceringer? Eleverne får dermed flere valgmuligheder indenfor institutionen og der vil nuværende placering af være mindre behov for at visitere eleverne til andre dækningsområder. forberedende tilbud samt • Hensynet om at sikre skolernes fremtid, så nærheden til de unge erhvervsskoler og HF. fastholdes også fremover. Ved at tage udgangspunkt i de nuværende fire skoler, vil hver skole med denne institutionsmodel få omkring 155 årselever i gennemsnit pr skole. Skolerne vurderes derfor at være økonomisk bæredygtige samt have en størrelse som muliggør alle tre spor (almen, erhverv og produktion) på alle skoler. • Udgangspunkt i de unges nuværende rejsemønstre, når det gælder forberedende tilbud. Her kan man se, at hovedparten af eleverne fra de 8 kommuner primært benytter forberedende tilbud på de fire nævnte skoleplaceringer. Dermed er ændringerne ved etablering af dækningsområdet meget små for langt de fleste unge. • Der er lagt vægt på, at dækningsområdet inkluderer en nuværende skole, som har tunge værkstedsfaciliteter, da disse er dyre at etablere. Dette er tilfældet, da Frederikssund og Frederiksværk har disse faciliteter. • Der findes allerede fire velfungerende skoler/institutioner i dækningsområdet. Disse skoler ligger i dag sammen med eksisterende uddannelsesmiljøer i større eller mindre omfang. Dermed kan man benytte eksisterende bygninger. Samtidig vil det betyde, at de unge får deres daglige gang sammen med andre unge på bl.a. erhvervsskole, gymnasium eller HF. Dette kan give inspiration og motivation til at de unge fortsætter på en ungdomsuddannelse efter FGU. Dette vil også betyde at skiftet fra FGU til erhvervsuddannelse eller ungdomsuddannelse vil være mindre problematisk, da beliggenheden for de unge allerede er kendt. • Der er ønske om at placere en skole på sigt i Furesø med placering ved Værløse Flyvestation med fokus på film og medie og med omdrejningspunkt der bl.a. er knyttet til filmproduktion.

2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner Eksisterende institutioner, som indgår i FGU institutionen: forventes at skulle indgå i den • Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter foreslåede institution, og hvilke • Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter eksisterende institutioner forventes • Gribskov Produktionsskole at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Eksisterende institutioner, som skal udspalte aktivitet til FGU institutionen: • HF & VUC i Frederiksværk • HF & VUC i Frederikssund • HF & VUC i Hillerød Ifølge den politiske aftale skal hver • Med udgangspunkt i samlet antal årselever for institutionsområdet (621), skole i udgangspunkt indeholde alle giver det et gennemsnit på ca. 155 årselever pr skole. tre spor af FGU, og der skal være et • Pga transportmuligheder og placeringen af de fire skoler vurderes det, at tilstrækkeligt elevgrundlag til at der er mulighed for at fordele eleverne på skolerne, så ingen af skolerne kunne sikre holdfællesskabet på de kommer under 125 elever. Dermed kan institutionen sikre at alle skoler er forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtige. økonomisk bæredygtighed. Skoleplacering på Milnersvej 40, 3400 Hillerød vil kunne rumme op til 150 Hvorledes lever skolerne op til årselever samt alle tre spor på samme matrikel. dette? • SOPU ejer en del af bygningen på Milnersvej 40, men har udtrykt ønske om at flytte/bygge nyt for at kunne samle deres aktiviteter i Hillerød. Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund Dette vil frigøre ca. 2.600 m². Derudover frigøres 220 m² fra HF & VUC, af afstand mellem skolens som er arealer der udspaltes i forbindelse med FGU. bygninger ikke vil opleves som et et • Indtil SOPU er fraflyttet bygningen, kan der benyttes pavilloner. sammenhængende • Der vurderes kun at være behov for mindre tilpasning af lokalerne til fagligt/pædagogisk skolemiljø undervisning/værksteder. Kantine/køkkenværksted forefindes allerede. bedes særskilt redegjort for, • HF & VUC er placeret i samme bygning. Kort afstand til Erhvervsskolen hvordan det kan etableres hurtigst Nordsjælland og øvrige uddannelsesinstitutioner. muligt. Skoleplacering på Odinsvej 6, 3600 Frederikssund vil kunne rumme 150-200 årselever samt alle tre spor på samme matrikel • Placeringen tager udgangspunkt i det nuværende VUC center, hvor der vurderes at være plads og med mulighed for at placere værkstedsfaciliteter på adressen.

• Produktionsskolen ligger pt på Skuldelevvej 24, 4050 Skibby. Bestyrelsen for FGU institutionen kan vælge at flytte skolen til Frederikssund, hvis det ønskes. I så fald kan man benytte Frederikssund Kommunes nedlagte svømmehal. Der er ca. 2.000 m² bygningsmasse.

Skoleplacering på Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk vil kunne rumme op til 130 årselever samt alle tre spor på samme matrikel • I forbindelse med udvidelse af den teoretiske undervisning (almen sporet) skal der dog etableres undervisningslokaler. Der kan bygges en fløj som er tilsvarende det nye musikværksted og indrette til teoretisk undervisning. Hvis fløjen ikke er færdig 1. august 2019 kan der lejes pavilloner indtil bygningen står færdig. • Skal skolen rumme op til 150 årselever, skal der ske yderligere tilbygning til kantine og evt. undervisnings/værkstedsfaciliteter

Skoleplacering på Skolegade 43, 3200 Helsinge vil kunne rumme op til 125 årselever samt alle tre spor på samme matrikel • Den nuværende produktionsskole er på 941 m². For at kunne rumme alle tre spor er der behov for yderligere kantinekapacitet og undervisningslokaler – en udbygning på 270-475 m², som kan være klar til start august 2019. • Gribskov Kommunes UU uddannelsesforløb og Ungeindsats samt folkeskole, 10. klassecenter er placeret på samme matrikel Hvilket forventet årselevtal ligger til • Det samlede antal årselever for institutionen er 621 ud fra Bilag 3: Økonomisk grund for den samlede institution Undervisningsministeriets beregningsmodel. beregning og oversigt og for de enkelte skoler? Redegør • For beregning af antal elever pr skole/matrikel se bilag 3. for beregningsforudsætningerne. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale I Nordsjælland har man Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, SUN, som proces om etablering af består af repræsentanter fra kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og dækningsområder og institutions- ungdomsuddannelser. I foråret 2017 nedsatte SUN en arbejdsgruppe bestående af og skoleplaceringer har været direktører på tværs af de 11 kommuner i Nordsjælland med henblik på at sikre tilrettelagt; herunder om samarbejde og koordination i Nordsjælland. Arbejdsgruppen har leveret en del materiale til beregning af antal unge, transportafstande, økonomi mm. Dette

4 inddragelsen af de eksisterende materiale er blevet brugt i forbindelse med vurderingen af dækningsområder og institutioner placering af skoler. Information om arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger har været fremlagt for forummet og for uddannelsesinstitutionerne i efteråret 2017.

Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Ligeledes holdt de nordsjællandske borgmestre møde den 6. marts 2018.

Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv. På baggrund af ovenstående arbejde har den administrative arbejdsgruppe udarbejdet et notat med forslag og vurderinger af dækningsområder og skoleplaceringer. Disse er sideløbende blevet drøftet i borgmesterregi.

Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland holdt møde den 5. april, hvor man drøftede proces og forslag med uddannelsesinstitutionerne (VUC & HF Nordsjælland, Esnord og SOPU). På mødet blev rejst en række vigtige pointer bl.a. at de midlertidige bestyrelser bør rumme en repræsentant fra alle kommuner, da vi har et godt og veletableret samarbejde i Nordsjælland; at vi skal passe på de skoler vi har i vores områder; og at uddannelsesinstitutionerne har en stor interesse i at være involveret, da de er aftagere af de unge fra FGU skolerne. SUN styregruppe anbefalede desuden, at SUN bliver det organ, der drøfter koordineringen og samarbejdet på tværs af de to institutioner i Nordsjælland.

Der har været en møderække og et tæt samarbejde med produktionsskolerne i Nordsjælland, som bl.a. har bistået med beregning af økonomisk grundlag, årsregnskaber, estimering af økonomisk bæredygtighed mm. 4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af • Placeringen af skolerne er i udgangspunktet som i dag. Da de unge Bilag 4: skolerne samlet set at påvirke allerede i dag frekventerer disse skoler for forberedende tilbud, vurderes Transportafstande/rejsetid det, at det ikke vil påvirke hovedparten af de unge fremover. Se bilag 4 5 transportforholdene for • Unge der er bosiddende i grænsekommuner såsom Egedal, Furesø og Bilag 5: Distriktsmodel til målgruppen i dækningsområdet? Rudersdal, bruger at tage nordpå til Hillerød, Frederikssund eller grænsekommuner Frederiksværk, eller de tager sydpå til Ballerup, Lyngby eller København. Fremover vil disse unge som udgangspunkt blive visiteret til skoler beliggende i Hillerød, Frederikssund, Helsinge eller Frederiksværk. For nogle af disse unge vil det ikke betyde nogen ændring, da de bor i områder med transportmuligheder, som er nemt tilgængelige for de nævnte byer. Nogle unge vil dog bo tættere på og med nemmere transportadgang til de sydligt beliggende institutionsområder og det kan for nogle unge være nemmere at blive visiteret til en skole beliggende i et andet institutionsområde. • Kommunerne i dækningsområdet arbejder derfor med en distriktsmodel, hvor elever bosiddende i bestemte postnumre i grænsekommunen som udgangspunkt visiteres til den institution, som kommunen er en del af. Eleverne bosiddende i primært sydligt beliggende postnumre i grænsekommunerne har mulighed for at blive visiteret til institutioner beliggende nærmere mod Storkøbenhavn/Ballerup området. • Distriktsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 5. Modellen vurderes ikke at have den store betydning for antal elever i dækningsområdet, da det forventes, at der ligeledes vil være elever fra andre institutioner, som ønsker at frekventere en skole i vores dækningsområde. Samlet er der tale om ca. 60-70 årselever, der kan være grænsegængere mellem to institutionsområder. Redegør for, hvordan de foreslåede Se bilag 4 med oversigt over transporttider fra udvalgte områder/byer til de Bilag 4: Oversigt over placeringer af skoler vil være enkelte skoleplaceringer. Rejsetider der varer 1 time eller mere hver vej anses for transportveje tilgængelige med offentlig urealistiske for målgruppen og er derfor udelukket fra oversigten. Der er desuden transport. taget højde for, at der skal være så få skift mellem offentlige transportmidler som muligt. Fælles for alle skolerne/byerne er, at de er centrale i forhold til bus og togtrafik. Således har alle byerne, hvor skolerne er beliggende, togstationer (lokaltog og S- tog) og busstationer. Transport fra andre byer/kommuner kan derfor oftest varetages med 1 tog eller 1 bus og 1 tog. Derudover ligger alle skolerne i gåafstand til tog/busstationer, hvilket gør transporten nem og overskuelig:

• Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk: Der er 460 m fra Hanehoved station til skolen, som dermed ligger i gå eller cykelafstand. • Odinsvej 6, 3600 Frederikssund: Der er 1,7 km fra Frederikssund station til adressen. Der er regelmæssig bus. • Milnersvej 40, 3400 Hillerød: Der er 700 m fra Hillerød Station. Der kører bus ad Milnersvej og man kan gå fra stationen. Det er bus 600S og 335. • Skolegade 43, 3200 Gribskov: Der er 1,1 km fra Gribskov station til adressen. Dette kan anses for at være lidt over gåafstand, men til gengæld er der hyppig bustransport fra stationen til adressen (bus 361 og 360R) som tager ca. 4 min.

Model 2 – dækningsområde b Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget Dækningsområdet omfatter det østlige hjørne af Nordsjælland med kommunerne til dækningsområde, og hvor mange Helsingør, Fredensborg og Hørsholm. skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? En skole i Helsingør med afsæt i Produktionsskolen Sundet, KUU, EGU og VUC (AVU) kan ligesom i dag dække området langs Kystbanen, Helsingør-Kokkedal/Hørsholm, og bysamfund langs lokalbanerne Helsingør-Gilleleje banen og Helsingør-Hillerød. Det vil primært sige Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner, hvor antallet af årselever tilsammen udgør ca. 291.

Det foreslås, at der oprettes én skole inden for dækningsområdet bestående af Helsingør, Hørsholm og Fredensborg kommuner.

På hvilken/hvilke adresse/adresser Institution og skole i Helsingør foreslås institutionen og Institutionen placeres i Helsingør med afsæt i det, som bliver den fremtidige skole i institutionens skoler placeret? Helsingør.

Skolen vil i første omgang dele sig på de eksisterende tre matrikler, Produktionsskolen Sundet beliggende på Fabriksvej 20 i Helsingør, KUU og EGU på Ungdomsskolen/UU beliggende på Rasmus Knudsens Vej 50-52 i Helsingør samt AVU

på VUC & HF Nordsjælland på Gurrevej 90 i Helsingør. Afstanden mellem de tre lokaliteter er en vejafstand på ca. 3,8 km.

Senere vil institution og skole forventeligt blive placeret i tilknytning til et kommende Campus Helsingør på Rønnebær Allé også i Helsingør.

Nyt campus i Helsingør Der planlægges for et Campus Helsingør på Rønnebær Allé over for Helsingør Gymnasium. Det kommende campus forventes at være i drift inden for 3-4 år. Her planlægges for lokalisering af erhvervsuddannelserne, HTX, HHX og EUD og EUX. Grundforløb for SOSU er allerede placeret på Rønnebær Allé. Ligeledes forventes læreruddannelsen og mulige fremtidig kommende uddannelser at flytte ind på det kommende campus.

Derudover vil kommunens samlede ungeaktiviteter, i form af Jobcenterets Ungeenhed, UU-Vejledningen, Ungdomsskolen og det samlede 10. klassetilbud blive placeret i forbindelse med det kommende campus på Rønnebær Allé.

Som nævnt vil FGU-skolen/-institutionen i Helsingør på sigt blive placeret i forbindelse med det kommende Campus Helsingør.

Hvilke hovedhensyn har ligget bag • Hensynet om, at skoler jf. lovforslaget skal lokaliseres der, hvor Oversigt over det foreliggende forslag om elevgrundlaget er til stede. Og at institutionerne samtidig skal afspejle en elevernes etablering af dækningsområdet og lokal forankring af bestyrelse og ledelse, således, at der kan indgås et tæt rejsemønstre beslutningen om institutions- og samarbejde med lokalsamfundet. Ikke mindst med forenings- og erhvervslivet skoleplaceringer? og med de tilbud, som eleverne i øvrigt benytter sig af. Oversigt over nuværende placering • Hensynet om, at etablere en stor bæredygtig skole med afsæt i de af forberedende tilbud nuværende transportmønstre samt elevgrundlag. Særligt området langs samt erhvervsskoler og kystbanen udgør transportmæssigt et sammenhængende optageområde. HF.

• Hensynet om, at der i området fra Kokkedal til Helsingør er en række problemstillinger af integrationsmæssig karakter, som allerede i dag forudsætter et tæt samarbejde mellem kommunerne. Dette samarbejde vil 2

mellemkommunalt og i bestyrelsen kunne styrkes omkring en FGU- skole/institution i Helsingør.

• Hensynet om at institutionsplaceringen (og dermed bestyrelsesforankringen) kan ske med ophav i et fagligt miljø -dvs. med udgangspunkt i en allerede eksisterende skole/uddannelsesinstitution og i tilknytning til et bredere uddannelsesmiljø i form af Campus Helsingør.

2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner Nuværende institutioner i Helsingør forventes at skulle indgå i den Produktionsskolen Sundet, som i dag ligger på Fabriksvej 20 i Helsingør vil sammen foreslåede institution, og hvilke med EGU og KUU, som i dag drives i sammenhæng med henholdsvis UU-Øresund og eksisterende institutioner forventes Helsingør Ungdomsskole på Rasmus Knudsens Vej 50 og 52, indgå i en kommende at udspalte aktivitet mv. til FGU skole i Helsingør. institutionen? Derudover udskilles AVU-delen for elever op til 25 år fra HF & VUC Nordsjælland, som i dag ligger på Gurrevej 90 i Helsingør. Lokalerne på Gurrevej 90 vil i første omgang være i brug. Der vil som nævnt blive fundet en løsning, hvor eleverne fra de to andre matrikler kan samles i en skole – forventeligt ved Rønnebær Allé.

Ifølge den politiske aftale skal hver De tre institutioner i Helsingør ligger i dag inden for en afstand på 3,8 km. Det vil skole i udgangspunkt indeholde alle være muligt at skabe fællesaktiviteter inden for en rimelig afstand fra det enkelte tre spor af FGU, og der skal være et skoletilbud, således at skolen kan opleves som en samlet enhed. tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de I Helsingør som nævnt for et nyt sammenhængende campusmiljø på Rønnebær Allé forskellige niveauer og til at sikre over for Helsingør Gymnasium, hvor en række uddannelsesinstitutioner forventes at økonomisk bæredygtighed. blive lokaliseret – herunder også FGU, som dermed kan få en samlet placering. Det forventes, at dette campus kan tages i brug inden for 3-4 år. Hvorledes lever skolerne op til dette?

Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et 3 sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til Elevgrundlaget grund for den samlede institution og Det samlede elevgrundlag for kommunerne Helsingør, Fredensborg og Hørsholm for de enkelte skoler? Redegør for udgør 291 elever, hvilket som udgangspunkt også udgør elevgrundlaget for en beregningsforudsætningerne. institution i Helsingør. Skolen vurderes dermed at rumme et tilstrækkeligt elevgrundlag til både at sikre økonomisk bæredygtighed samt at kunne sikre et holdfællesskab.

Overlappende dækningsområder Der er lagt op til, at de enkelte skoler kan have overlappende dækningsområder. I denne optik, og på baggrund af tidligere erfaringer, forventes det, at ca. to tredjedele af det samlede antal FGU-elever fra Hørsholm Kommune og ca. 80 % af det samlede antal FGU-elever fra Fredensborg Kommune bliver tilknyttet skolen i Helsingør. Ud fra denne antagelse ændres elevantallet fra de 291 i dækningsområdet til ca. 265 elever.

Tallene for dette elevgrundlag er hentet fra Undervisningsministeriets egne beregninger.

3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale I Nordsjælland har man Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, SUN, som består proces om etablering af af repræsentanter fra kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og dækningsområder og institutions- ungdomsuddannelser. I foråret 2017 nedsatte SUN en arbejdsgruppe bestående af og skoleplaceringer har været direktører på tværs af de 11 kommuner i Nordsjælland med henblik på at sikre tilrettelagt; herunder om samarbejde og koordination i Nordsjælland. Arbejdsgruppen har leveret en del inddragelsen af de eksisterende materiale til beregning af antal unge, transportafstande, økonomi mm. Dette institutioner materiale er blevet brugt i forbindelse med vurderingen af dækningsområder og placering af skoler. Information om arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger har været fremlagt for forummet og for uddannelsesinstitutionerne i efteråret 2017.

I Helsingør Kommune er der nedsat en styregruppe for processen omk. dannelsen af FGU med deltagelse med ledelsen fra de involverede uddannelsesinstitutioner. Sideløbende har to konsulenter fra Helsingør Kommune udført interviews med ledelsen på de enkelte skoler der indgår i dannelsen af FGU. Omdrejningspunktet for disse interviews har været en kortlægning af arealmæssige og facilitetsmæssige behov i forhold til nuværende, kommende og ønskværdige behov for en FGU skole i Helsingør.

4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af Transportafstandene vil i starten være som på nuværende tidspunkt. skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen Med et nyt campusmiljø på Rønnebær Allé i Helsingør vil nærheden til offentlig i dækningsområdet? transport blive forbedret til skolen i Helsingør. Tilgængeligheden i bil og på cykel vil også blive forbedret.

Redegør for, hvordan de foreslåede Transporttidsafstande til skoleplaceringer i Helsingør Se bilag med oversigt placeringer af skoler vil være Transporttiderne herunder er udregnet ved brug af rejseplanen.dk med en ønsket over transportveje for tilgængelige med offentlig ankomsttid kl. 8.00 tirsdag den 10. april 2018. Model 1 – transport. dækningsområde b Fredensborg-Fabriksvej (tog og bus) 56 min Fredensborg-Rønnebær Allé (tog og bus) 32 min

Humlebæk-Fabriksvej (tog og bus) 38 min Humlebæk-Rønnebær Allé (tog og bus) 26 min

Nivå-Fabriksvej (tog og bus) 47 min Nivå-Rønnebær Allé (tog og bus) 30 min

Kokkedal-Fabriksvej (bus) 48 min Kokkedal-Rønnebær Allé (tog og bus) 34 min

3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse Skabelon til brug for KKR’s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 1) Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni 2018. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev og Ballerup Kommune indgår i dækningsområdet Bilag 1. Kort over FGU til dækningsområde, og hvor mange FGU Storkøbenhavn Nord. Storkøbenhavn Nord skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Derudover indgår et geografisk afgrænset ’skoledistrikt’ fra henholdsvis Egedal, Rudersdal og Furesø Kommune. De tre kommuner samarbejder i retning af to forskellige klynger, og indgår således med geografisk afgrænsede ’skoledistrikter’ i FGU Storkøbenhavn Nord.

De pågældende skoledistrikter er:

Furesø indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer Værløse. Det drejer sig om 17 årselever ud af kommunens 56 årselever i UVM’s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 30 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra postnummer Værløse, mens de resterende 70 procent er fra Farum.

Rudersdal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg. Det drejer sig om 37 årselever ud af kommunens 62 årselever i UVM’s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 60 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre, mens de resterende 40 procent er fra Birkerød.

Egedal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø. Det drejer sig om 17 årselever ud af kommunens 64 1

årselever i UVM’s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 27 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre.

Når elever fra de tre ’delte’ kommuner visiteres til FGU, vil det afgørende for deres skoleplacering være, hvorvidt de har bopælsadresse i det ovenfor afgrænsede geografiske område, der hører til FGU Storkøbenhavn Nord.

Vedhæftet er et kortmateriale, der viser dækningsområdet: Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev, Ballerup, postnummer 3500 Værløse i Furesø, postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø i Egedal samt postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg i Rudersdal.

I alt er der 553 årselever i målgruppen. Der foreslås oprettet en moderinstitution i dækningsområdet med to dertil hørende matrikler. På hvilken/hvilke adresse/adresser Der foreslås institutioner placeret på følgende adresser: foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Nuværende 10. klassecenter og ungdomsskole GXU* (moderinstitution) Gladsaxevej 198 2860 Søborg

På denne adresse er der to kapacitetsmuligheder alt afhængig af, hvor store dele af ejendommen, man ønsker at benytte til FGU-institutionen: a) Plads til 300 årselever – dele af ejendommen b) Plads til 520 årselever – hele ejendommen

Begge kapacitetsmuligheder vil kunne anvendes uden anlægsomkostninger af væsentligt omfang, og er umiddelbart indflytningsklare.

Ballerup-Herlev Produktionsskole (skole) Lautrupvej 6 2750 Ballerup

På denne adresse er der plads til 300 årselever uden yderligere ombygninger.

* En alternativ placeringsmulighed i Gladsaxe er den tidligere kommunale ungdomsskole (den står pt. tom) på Gladsaxevej 315, 2860 Søborg. På denne adresse vil der være plads til 200 årselever.

Hvilke hovedhensyn har ligget bag Hovedhensynet bag forslaget er at skabe et attraktivt skoletilbud af en størrelse, der det foreliggende forslag om giver en fagligt og økonomisk bæredygtig drift, herunder understøttelse af alle tre etablering af dækningsområdet og FGU-spor på alle matrikler. beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? Det er vægtet højt at placere skoler der, hvor flest unge bor, og at understøtte eksisterende ungemiljøer. 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby indgår i den forventes at skulle indgå i den foreslåede institution. Aktiviteten på Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby placeres foreslåede institution, og hvilke fysisk i moderinstitutionen i Gladsaxe. eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til De deltagende kommuner har i dag (i større og mindre grad) elever i FGU-målgruppen institutionen? i følgende institutioner: Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby, VUC Lyngby, KVUC København, HF & VUC København Syd, HF & VUC København Syd, Amager, VoksenUddannelsescenter Frederiksberg, HF & VUC Nordsjælland, Nordvestsjællands HF & VUC, VUC Roskilde, VUC Roskilde, Greve afdelingen, VUC Storstrøm, Vestegnen HF & VUC, Ballerup Sprogcenter, Projektskolen Grennesminde, Studieskolen i København, Produktionsskolen K-U-B-A, AFUK’s Produktionsskole, Idrætsakademiet, Glostrup/Albertslund Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen Brøndby, Hvidovre Produktionsskole, Produktionsskolen Møllen og Produktionsskolen i Greve/Høje Taastrup.

Det må forventes, at der skal udspaltes aktivitet fra flere af disse institutioner. En konkret vurdering afventer Undervisningsministeriets beregningsnøgle. Ifølge den politiske aftale skal hver Med en kapacitet på mellem 200 og 520 elever, vil ejendommen i Gladsaxe kunne skole i udgangspunkt indeholde alle rumme alle tre spor i FGU´en, uanset hvilken matrikel, der vælges. Det samme tre spor af FGU, og der skal være et gælder Ballerup-Herlev Produktionsskole, der har en kapacitet på 300 elever. tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de Dermed vil begge matrikler have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskab, aktiviteter på tværs af hold og spor samt økonomisk bæredygtighed. 3 forskellige niveauer og til at sikre Begge ejendomme har været eller bliver brugt til skole for unge, hvorfor der er økonomisk bæredygtighed. lokaler til forskellige undervisningsformer – både i værksteder og i mere traditionelle klasserum. Der er på begge adresser også fællesfaciliteter ude og inde samt mulighed Hvorledes lever skolerne op til for kantinedrift. dette? Klyngen vurderes at være både fagligt og økonomisk bæredygtig. Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til Undervisningsministeriets estimat over antallet af FGU elever i målgruppen er: grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for 65 elever i Lyngby Tårbæk beregningsforudsætningerne. 76 elever i Gentofte 155 elever i Gladsaxe 63 elever i Herlev 123 elever i Ballerup 37 elever i Rudersdal (ud af samlet set 62 for hele kommunen*) 17 elever i Furesø (ud af samlet set 56 for hele kommunen*) 17 elever i Egedal (ud af samlet set 64 for hele kommunen*)

Samlet giver det: 553 årselever

Ungdommens Uddannelsesvejlednings estimater adskiller sig en smule fra ovenstående tal. Vi har i dette materiale valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets beregningsforudsætninger. Det understreges dog, at de faktiske elevbevægelser bør følges tæt fremadrettet, blandt andet under hensyntagen til faldende ungdomsårgange og en eventuel ny 10. klasses konstruktion med henblik på at FGU institutioner også fremadrettet har en dimensionering, der muliggør fagligt og økonomisk bæredygtig skoledrift.

*Tallet er beregnet med udgangspunkt i den procentuelle andel af potentielle FGU- elever (optalt ved datatræk fra UU), der bor i det geografiske område, der skal høre til FGU Storkøbenhavn Nord. Se ovenfor under spørgsmål 1. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale Der har været nedsat en styregruppe bestående af de otte kommuners direktører. Bilag 2. Sagsfremstilling proces om etablering af til fagudvalgene. dækningsområder og institutions- Styregruppen mødtes 19.4 med de berørte institutioners ledere. Institutionernes og skoleplaceringer har været ledere har bidraget til at kvalificere dette skema, herunder bidraget med tilrettelagt; herunder om kapacitetsanalyse af eksisterende bygningsmasse. Der har endvidere været bilaterale inddragelsen af de eksisterende drøftelser med institutionernes ledere. institutioner Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv.

Borgmesterbeslutningen om FGU er behandlet politisk i kommunerne i de relevante fagudvalg i de otte kommer. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag.

4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af Som det kan ses af nedenstående samt af vedlagte kortbilag ligger begge matrikler skolerne samlet set at påvirke stationsnært, hvorfor eleverne i optageområdet vil opleve at have gode transportforholdene for målgruppen transportforhold. i dækningsområdet? Nogle elever vil dog opleve en længere transportvej, når Medieskolen i Lyngbys aktivitet lægges ind under matriklen i Gladsaxe. Det skal dog bemærkes, at 36 af Medieskolens nuværende 77 elever kommer fra FGU Klynge Nord, og ikke FGU Klynge Storkøbenhavn, hvorfor de under alle omstændigheder vil blive visiteret til andre skoletilbud. Redegør for, hvordan de foreslåede I Gladsaxe ligger begge ejendomme på Gladsaxevej, som er en central trafikal åre i Bilag 3. Transportveje i placeringer af skoler vil være kommunen, også for den offentlige transport. Begge ejendomme ligger i umiddelbar model 1 tilgængelige med offentlig nærhed af Gladsaxe Trafikplads, hvor flere s-busser stopper, og i fremtiden vil den transport. kommende letbane gøre adgangen til adresserne endnu bedre – også for elever fra 5 omegnskommunerne. De unge i Gladsaxe udgør den største målgruppe for FGU i dækningsområdet, og med den centrale placering i Gladsaxe Kommune vil en kommende skole være let tilgængelig for kommunens unge.

Ballerup-Herlev Produktionsskole ligger godt transportmæssigt med S-toget, hvor eleverne kan tage Frederikssundslinjen. Eleverne tager desuden E- og S-busserne til Ballerup Station, og derefter bus 350S, der går lige til døren.

Vedlagte kortbilag viser skolernes placering i forhold til den offentlige transport.

3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse Skabelon til brug for KKR’s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse

Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner 24. Maj 2018 Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget Dækningsområdet består af Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. til dækningsområde, og hvor Inden for dækningsområdet indstilles oprettet 1 institution med 4 tilhørende skoler mange skoler foreslås oprettet (udbudssteder): inden for dækningsområdet? 1) København I 2) København II 3) Frederiksberg 4) Tårnby

På hvilken/hvilke adresse/adresser Institutionens adresse er Sankt Petri Passage 1, 1165 København foreslås institutionen og Institutionens skoler (udbudssteder) ligger i kommunerne København (2), Tårnby (1) og institutionens skoler placeret? Frederiksberg (1) Hvilke hovedhensyn har ligget bag Hovedhensyn ift. indstilling om 1 institution, 4 skoler (udbudssteder) og placering af skoler: det foreliggende forslag om Den unges perspektiv: etablering af dækningsområdet - Den unge har adgang til flere muligheder i et stort dækningsområde. og beslutningen om institutions- - Der sikres en bred uddannelsesdækning på tværs af hovedstadsområdet, og den samlede palet og skoleplaceringer? af erhvervstemaer på de tilhørende skoler kan tilrettelægges efter en helhedsbetragtning af behovene for den samlede målgruppe og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. - Transportmulighederne er veludbyggede i hovedstaden, og den unge kan vælge FGU i nærområde, eller på tværs af byen med en transporttid, der opfylder kravene. - En enkelt FGU institution understøtter en tydelig kommunikation og branding af FGU til ungegrupperne – og dermed også ungegruppernes overblik over mulighederne i FGU. - Forslag til placering af dækningsområdets skoler tager hensyn til de ungegrupper, hvor selv begrænsede transportafstande kan være en belastning og begrænsning for de unges ønske og vilje til at gennemføre en forberedende grunduddannelse. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter Hvilke hovedhensyn har ligget bag De ansattes perspektiv: det foreliggende forslag om - Der vil være flere medarbejdere med samme kompetence samlet under samme ledelse, hvilket etablering af dækningsområdet øger muligheden for fleksibilitet, synergi, pædagogisk fagligt miljø og gensidig inspiration. Der ses og beslutningen om institutions- således gode muligheder for at understøtte et solidt pædagogisk, uddannelses- og og skoleplaceringer? (fortsat) læringsmæssigt miljø. - Der ses gode muligheder for at understøtte et nyt pædagogisk DNA, blandt andet baseret på tværfaglighed.

Bæredygtighed og faglige gevinster: - God mulighed for kvalitetsudvikling og at sikring af ensartede pædagogiske og uddannelsesmæssige kvalitetsstandarder for de unge på tværs af hovedstadsregionens FGU skoler. - Muligheder for effektiv ledelsesmæssig udnyttelse og styring af ressourcer. - Muligheder for effektiv administration og for tilpasning ved svingende elevtal. - Økonomiske og administrative stordriftsfordele giver flere ressourcer til undervisning og sikrer generelt en robust økonomi. - God mulighed for at etablere og tilrettelægge erhvervstemaer i forlængelse af identificerede behov for arbejdskraft hos virksomhederne i hovedstadsregionen. - Den store FGU institution giver gode muligheder for et koordineret og effektivt samarbejde med eksterne parter som eksempelvis grundskoler, kommunale ungecentre, ungdomsuddannelsesinstitutioner samt lokale virksomheder. - Fordelingen af skoler i dækningsområdet sker med afsæt i at sikre, at fagligheder på de tre spor (agu, egu og pgu) er til stede fra start på hver skole. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner Institutioner, som indgår i den foreslåede institution, er: forventes at skulle indgå i den • Den økologiske produktionsskole, Københavns Kommune foreslåede institution, og hvilke • AFUKs produktionsskole, Københavns Kommune eksisterende institutioner forventes • Produktionsskolen på Høffdingsvej, Københavns Kommune at udspalte aktivitet mv. til • Produktionsskolen KUBA, Københavns Kommune institutionen? • Produktionsskolen Fabrikken, Tårnby Kommune Institutioner, som indgår i den foreslåede institution og som forventes at udspalte aktivitet: • VUF, Frederiksberg Kommune • KVUC, Københavns Kommune • VUC Syd, Tårnby Kommune Ifølge den politiske aftale skal hver skole Med 4 skoler (udbudssteder) vil der forventeligt være 250-350 årselever pr. skole, og dermed være mulighed i udgangspunkt indeholde alle tre spor for både tre spor og hold- og arbejdsfællesskaber på hvert niveau inden for hvert spor på hver skole. af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette?

Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af Obs. Kommunerne har ikke indflydelse på valg af bygninger og deres placering. afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til Det forventede årselevtal udgør samlet 1168 årselever. Kilde: Orientering om elevgrundlag for grund for den samlede institution og for Beregningsforudsætningerne er som følger: FGU, UVM, januar 2018 de enkelte skoler? Redegør for 947 årselever Københavns Kommune beregningsforudsætningerne. 121 årselever Frederiksberg Kommune 84 årselever Tårnby Kommune 16 årselever Dragør Kommune Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces Kommunerne har afholdt møder – først separat med repræsentanter for de enkelte om etablering af dækningsområder og tilbud; produktionsskoler, VUC, egu (v. Ungdommens Uddannelsesvejledning) og kombineret institutions- og skoleplaceringer har ungdomsuddannelse (v. Københavns Kommunes Ungdomsskole), derefter fire fælles møder med lederne. været tilrettelagt; herunder om Processen er foregået efter gensidigt aftalte principper om: inddragelsen af de eksisterende Gennemsigtighed, åbenhed, tydelighed på råderum og indflydelse. institutioner (fortsat) Da kommunesamarbejdet har udviklet sig over tid, er kommuner og institutioner løbende blevet inddraget i deltagerkredsen. Kommunerne har sideløbende efter aftale besøgt skolerne og har fået oplysninger om lokaler, bygningsforhold, kapacitet m.m. Udvalgte medarbejdere i de forberedende tilbud er interviewet mhp. sammen med deres ledere og forvaltning at udarbejde en fælles kernefortælling om den nye FGU. Kommunerne har været i dialog med repræsentanter fra 4 erhvervsskoler i hovedstadsområdet; NEXT, TEC, SOPU, Hotel- og Restaurantskolen, og har drøftet samarbejdsmuligheder og overgange vedr. den nye FGU. Kommunerne har ifm. overvejelser om antal institutioner og skoler bedt institutionerne præsentere deres synspunkter.

4. Transport Hvordan vurderes placeringen af I selve dækningsområdet er der korte transportafstande og et veludbygget offentligt transportsystem. skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede Ikke relevant i hovedstadsområdet. placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse Skabelon til brug for KKR’s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 1) Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni 2018. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Ved- hæftede dokumenter

1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk, Brøndby og Albertslund Kommune Bilag 1. Kort over FGU til dækningsområde, og hvor mange indgår i dækningsområdet FGU Vestegnen. Vestegnen* skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Der er i alt 589 årselever i målgruppen. Der foreslås oprettet en moderinstitution i dækningsområdet.

Følgende matrikler ligger indenfor dette dækningsområde:

 Produktionshøjskolen i Brøndby  Glostrup/Albertslund Produktionshøjskole  Hvidovre Produktionsskole  Produktionsskolen Møllen (Ishøj)  Vestegnens HF & VUC i Albertslund og Rødovre  HF & VUC København Syd (Hvidovre)

På hvilken/hvilke adres- Albertslund Kommune har tilbudt at tage ansvar for moderinstitutionen. se/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret?

1 *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. Hvilke hovedhensyn har ligget bag Den geografiske placering har været en afgørende faktor. Det har endvidere været Bilag 2: Notat vedr. det foreliggende forslag om etable- afgørende, om antallet af estimerede elever i dækningsområdet er tilstrækkeligt for at etablering af FGU på ring af dækningsområdet og beslut- understøtte et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag for en FGU institution på Vestegnen. ningen om institutions- og skolepla- Vestegnen. ceringer? Vedhæftede notat, der har fulgt den politiske indstilling i kommunerne, redegør yderligere for de hovedhensyn, der ligger bag beslutningen om forslaget til dækningsom- råde.

2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner Produktionshøjskolen i Brøndby, Glostrup/Albertslund Produktionshøjskole, Hvidovre forventes at skulle indgå i den fore- Produktionsskole, Produktionsskolen Møllen (Ishøj), Vestegnens HF & VUC i Alberts- slåede institution, og hvilke eksiste- lund og Rødovre og HF & VUC København Syd (Hvidovre) indgår i den foreslåede insti- rende institutioner forventes tution. Heraf indgår de fire produktionsskoler i den foreslåede institution, mens de to at udspalte aktivitet mv. til instituti- VUC’er forventes at udspalte aktiviteter mv. til institutionen. onen? Det estimerede elevgrundlag for en institution i dækningsområdet er 589 (UVM´s tal). Elevgrundlaget er tilstrækkeligt til at kunne understøtte såvel et fagligt som et bære- dygtigt økonomisk grundlag for en FGU-institution i dækningsområdet.

Ifølge den politiske aftale skal hver  Produktionshøjskolen i Brøndby skole i udgangspunkt indeholde alle  Glostrup/Albertslund Produktionshøjskole tre spor af FGU, og der skal være et  Hvidovre Produktionsskole tilstrækkeligt elevgrundlag til at kun-  Produktionsskolen Møllen (Ishøj) ne sikre holdfællesskabet på de for-  Vestegnens HF & VUC i Albertslund og Rødovre skellige niveauer og til at sikre øko-  HF & VUC København Syd (Hvidovre) nomisk bæredygtighed. Det samlede dækningsområde har et tilstrækkeligt elevgrundlag til at skabe en Hvorledes lever skolerne op til det- bæredygtig institution. te? Ingen skoler er adskilt på to matrikler. Alle skoler forventes at tilbyde tre spor. Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et sammenhæn-

2 *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. gende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt.

Hvilket forventet årselevtal ligger til Undervisningsministeriets estimat over antallet af FGU elever i målgruppen er: grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør Albertslund: 98 for beregningsforudsætningerne. Brøndby: 104 Glostrup: 50 Hvidovre: 145 Ishøj: 85 Rødovre: 86 Vallensbæk: 21

Samlet giver det: 589 årselever.

Ungdommens Uddannelsesvejlednings estimater adskiller sig en smule fra ovenståen- de tal, idet beregningen viser et estimeret tal på 774 årselever. For at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig skoledrift bør de faktiske elevbevægelser følges tæt fremadrettet.

3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale Direktørkredsen i otte Vestegnskommuner har bistået KKR med deltagelse i arbejds- proces om etablering af dækningsom- grupper og bidrag til beslutningsgrundlaget i KKR – understøttet af drøftelser med de råder og institutionsskoleplaceringer berørte skoler i dækningsområdet. har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende insti- Understøttet af bl.a. en administrativ og en økonomisk arbejdsgruppe har KKR Hoved- tutioner. staden afholdt borgmestermøder, hvor baggrund, status, økonomi og bæredygtighed samt den videre proces er blevet drøftet.

3 *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. Der har sideløbende været afholdt møder i direktørkredsen i de syv kommuner i dækningsområdet på Vestegnen. Møderne er endt ud i beslutning om indstilling til dækningsområde samt et medfølgende notat til den politiske behandling i de syv kommuner. Beslutninger om FGU er politisk behandlet i kommunerne.

Der er den 30. april afholdt møde med deltagelse af de syv kommuner samt de fire produktionsskoler og to VUC’er i dækningsområdet.

4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af Alle skoler ligger i Storkøbenhavn, hvor der er gode offentlige transportmuligheder. skolerne samlet set at påvirke Placeringen af skolerne forventes derfor ikke, at påvirke transportforholdene for mål- transportforholdene for målgrup- gruppen. pen i dækningsområdet?

Redegør for, hvordan de foreslåe- Alle skoler ligger i kort afstand fra enten en bus- eller S-togslinje. de placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig trans- Vedlagte kortbilag viser skolernes placering i forhold til S-togsstationer. port.

4 *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse Skabelon til brug for KKR’s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni 2018. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange Bornholms Regionskommune skoler foreslås oprettet inden for 1 skole dækningsområdet? På hvilken/hvilke adresse/adresser Minervavej 2, 3700 Rønne foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Hvilke hovedhensyn har ligget bag Dækningsområde det foreliggende forslag om Bornholm har ikke umiddelbart det antal unge i FGU målgruppen som jf. oplægget etablering af dækningsområdet og understøtter en moderinstitution. Men der ligger allerede en produktionshøjskole på beslutningen om institutions- og Bornholm, ligesom der er udbud af VUC tilbud og EGU. skoleplaceringer? Bornholms geografiske placering uden tilgrænsende kommuner, er derfor den primære begrundelse for at der etableres en FGU moderinstitution på Borholm, hvilket der er enighed om i KKR Hovedstaden.

Bornholm ser gerne en FGU institution integreret i en konstruktion med Campus Bornholm, for på den måde udnytte den uddannelsesmæssige satsning Undervisningsministeriet allerede er i gang med på Bornholm. Dette vil kunne kompensere for et noget mindre elevgrundlag, ved at Campus Bornholm står for bygningsdrift, økonomi, HR og personale, mens den nye FGU institution på den måde kan koncentrere sig om kerneopgaven omkring de unge.

Placering

Bygningen er placeret på Campus Bornholms matrikel, hvor også det nye campusbyggeri er placeret.

Bygningen som er tiltænkt FGU-aktiviteten er dog placeret i den fjerne ende af matriklen med et attraktivt grønt område på den ene side af bygningen og hurtig og nem adgang til skolens EUD-værksteder på den anden side af bygningen. Bygningen huser pt. øens produktionsskole, Bornpro.

Bygningen indeholder teorilokaler, værkstedslokaler, kontorlokaler, tekøkken og toiletter, herunder også handikaptoilet. Bygningen har egen indgang i nær tilknytning til skolens parkeringsplads. Bygningen er på ca. 1000 kvm og er i god stand svarende til opførelsesår.

Bygningen danner en velegnet ramme til en fremtidig FGU-aktivitet idet at bygningen tilbyder et trygt og afgrænset miljø til FGU-målgruppen, men samtidig ligger i nærhed til øens ungdomsuddannelsesmiljø i det nye campusbyggeri. Denne placering betyder, at FGU-eleverne kan få et veldefineret område, der er deres eget, med den tryghed som dette giver, samtidig med at de har mulighed for – i det omgang at de tilvælger det - at indgå i et større fællesskab og gøre brug af de nybyggede faciliteter samt de sociale, kulturelle og sportslige tilbud, som findes i Campus Bornholms nye campusmiljø. Det er med andre ord en fysisk placering af FGU-aktiviteten, der giver mulighed for et trygt og afgrænset miljø uden at marginalisere og stigmatisere målgruppen.

I det omfang at der skulle vise sig behov for yderligere kvadratmeter til FGU- aktiviteten kan Campus Bornholm afsætte faste teorilokaler til FGU-aktiviteten i den fløj af skolen, som rummer skolens håndværkuddannelser samt skolens kreative fag. Her kan der reserveres teorilokaler, som vil kunne tilgås med egen indgang for FGU- eleverne; en indgang som ligger direkte ovenfor indgangen til den bygning, der allokeres til FGU-aktiviteten. 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner Bornholms Produktionshøjskole forventes at skulle indgå i den Dele af Campus Bornholm(AVU/FVU) foreslåede institution, og hvilke Dele af Bornholms Regionskommunes tilbud(EGU/OBU) eksisterende institutioner forventes 2 at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Ifølge den politiske aftale skal hver Kun en skole med alle 3 spor skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et Bornholm vil altid være udfordret på elevgrundlaget. Den foreslåede model er den tilstrækkeligt elevgrundlag til at som sikrer de bedste muligheder for at skabe fagligt bæredygtige miljøer, kunne sikre holdfællesskabet på de holdfællesskaber og ikke mindst økonomisk bæredygtighed. forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed.

Hvorledes lever skolerne op til dette?

Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til 150(summen af nuværende elevgrundlag) grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale Kommunaldirektør for Bornholms Regionskommune har afholdt en række møder proces om etablering af med direktør for Campus Bornholm samt forstander for Bornholms dækningsområder og institutions- Produktionshøjskole, ligesom der har været en løbende afrapportering til og skoleplaceringer har været bestyrelserne for Campus Bornholm og Bornholms Produktionshøjskole, samt for tilrettelagt; herunder om relevante udvalg i kommunen. inddragelsen af de eksisterende institutioner Bornholm har derudover deltaget i processen i regi af KKR Hovedstaden, beskrevet andet sted. 4. Offentlig transport

Hvordan vurderes placeringen af Optimalt, findes ikke bedre på Bornholm. skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede Optimalt, findes ikke bedre på Bornholm. placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport.

3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

Til undervisningsministeren

Indmelding af FGU institutioner fra KKR Hovedstaden Dato: 30. maj 2018

Ministeren har bedt KKR´erne om at understøtte en lokal proces omkring Sags ID: SAG-2018-02176 indmelding af dækningsområder og institutioner i forbindelse med imple- Dok. ID: 2542471 menteringen af lovforslaget om institutioner for forberedende grundud- E-mail: [email protected] dannelse. På den baggrund fremsendes hermed indstilling, skemaer og Direkte: bilag fra kommunerne i KKR Hovedstaden. Albertslund Kommune Nordmarks Alle Fra formandskabets side har vi oplevet en god proces omkring de lokale 2620 Albertslund og fælles drøftelser, der har været på både administrativt og politisk niveau. www.kl.dk/kkr- hovedstaden Side 1 af 2 De indstillingsområder og løsningsmodeller der er udarbejdet lokalt, har været med udgangspunkt i, hvad der er bedst for de unge. Eksempelvis har flere kommuner gjort opmærksom på behovet for at kunne visitere unge på tværs af dækningsområder for at sikre så kort afstand som muligt fra den unges bopæl til et FGU tilbud. Der vil derfor flere steder være brug for at udarbejde samarbejdsaftaler, der imødekommer dette behov.

Vi ønsker desuden at gøre ministeren opmærksom på, at Bornholms Re- gions Kommune er i en særlig situation og har behov for at oprette en selvstændig FGU institution med en tydelig kobling til det lokale Campus. Det anbefaler vi, at ministeren tilgodeser.

På baggrund af lokale drøftelser, politiske behandlinger i kommunerne og skriftlig høring i KKR hovedstaden konstaterer vi, at der er bred opbakning til de dækningsområder og institutionsplaceringer, som fremgår nedenfor og i de vedhæftede skemaer.

KKR hovedstaden indstiller derfor, at der oprettes 6 dækningsområder med følgende institutionskommuner (understreget):

1) Nordsjælland Vest: Halsnæs, Hillerød, Frederikssund, Egedal, Gribskov, Furesø, Allerød, Rudersdal 2) Nordsjælland Øst: Helsingør, Fredensborg, Hørsholm 3) Storkøbenhavn Nord: Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Ballerup, Lyngby Taarbæk (Model 1) 4) København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby 5) Vestegnen: Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Brøndby 6) Bornholm: Bornholm (her er ministeriet tidligere orienteret om behovet for særlige hensyn ift. institutionsstørrelsen)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Høje Taastrup Kommune orien- Dato: 30. maj 2018 terer sig mod KKR Sjælland, og derfor ikke indgår i et dækningsområde i Sags ID: SAG-2018-02176 KKR Hovedstaden. Dok. ID: 2542471

E-mail: [email protected] Der har i den afsluttende del af processen været dialog mellem opman- Direkte: den og Lyngby-Taarbæk Kommune, ligesom formandskabet også har holdt møde med borgmester Sofia Osmani omkring et lokalt ønske om Albertslund Kommune Nordmarks Alle placering af en FGU skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. På baggrund af 2620 Albertslund dette har Lyngby Taarbæk kommune fremsendt følgende mindretalsudtalelse: ”Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker model 2 med henvisning til, at www.kl.dk/kkr- hovedstaden der i Lyngby-Taarbæk kan etableres en skole med et godt fagligt miljø, Side 2 af 2 tæt på andre ungdomsuddannelser og et særligt campusmiljø. Skolen vil blive placeret i et område med gode transportmuligheder og samtidig være med til at sikre, at flere unge i målgruppen, vil få kortest mulig afstand til et skoletilbud”.

Formandskabet har desuden modtaget følgende mindretalsudtalelse fra Enhedslistens medlemmer af KKR hovedstaden: ”Enhedslisten stemmer imod planen for København. Vi mener at der burde være 2 institutioner i dette område. Vi er bekymret for at de social faglige kompetencer bliver tabt og opfordre til at de bliver repræsenteret i bestyrelserne”.

Det skal desuden bemærkes, at Københavns Kommune har oplyst, at Borgerrepræsentationen først behandler indstillingen omkring FGU på møde d. 23 august.

Indmeldingsskemaerne fra de enkelte dækningsområder er vedhæftet som bilag. Bemærk, at der er underbilag til flere af indmeldingsskemaerne, som er navngivet ud fra dækningsområdets nummer: 1.1, 1.2 osv.

Med venlig hilsen

Steen Christiansen Formand for KKR Hovedstaden Karsten Søndergaard Næstformand for KKR Hovedstaden

3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter 8. maj 2018

Aftale om etablering af Greater Copenhagen EU Office

Aftale mellem Københavns Universitet, DTU, CBS, Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, RUC, Region Sjælland og KKR Sjælland om etablering af Greater Copenhagen EU Office

1. Københavns Universitet, DTU, CBS, Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, RUC, Region Sjælland og KKR Sjælland (herefter "Parterne") er i forlængelse af politiske aftale (forståelsespapir) af 14. august 2017 (bilag 1) enige om, at etablere Greater Copenhagen EU Office ved en fusion af Zealand Denmark og Copenhagen EU Office pr. d. 1.1.2019.

2. Parterne er enige om, at Greater Copenhagen EU Office skal sikre en fælles og styrket indsats i Bruxelles for regional udvikling, internationalisering, forskning, uddannelse, innovation og erhvervsfremme for borgerne, to regioner, 46 kommuner og deres virksomheder samt fire universiteter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

3. Parterne er enige om, at det økonomiske niveau for etableringen af Greater Copenhagen EU Office baserer sig på en kontingentbetaling fra parterne fordelt på (2018-tal):

• Københavns Universitet og DTU på hver 949.200 kr. årligt • CBS og RUC på hver 474.600 kr. årligt,

samt på årlige bidrag svarende til: • 3,125 kr. pr. indbygger i regionen fra Region Hovedstaden og Region Sjælland og • 2,125 kr. pr. indbygger i kommunerne fra kommunerne i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland

Kontingentbetaling reguleres årligt i forhold til pristalsregulering jfr. vedtægterne.

4. Parterne er enige om, at fastsættelse af kontingentbetalingen er baseret på, at Greater Copenhagen EU Office leverer services og ydelser på ligeværdigt og ensartet niveau til medlemmerne.

a. Parterne er enige om, at den endelige fastsættelse af kontorets mål og aktiviteter fastsættes af den siddende bestyrelse, som i samarbejdet med kontoret formulerer strategi for det fælles kontor, jf. vedtægter for Greater Copenhagen EU Office.

b. Parterne er enige om, at den fælles strategi skal være vedtaget inden den 1. januar 2019 eller hurtigst muligt efter konstitueringen af den første bestyrelse for Greater Copenhagen EU Office.

5. Parterne er enige om, at evaluere kontorets opgaveløsning og kontingentniveau senest i 2022.

Aftale tiltrådt den:

______Martin Baden, regionsrådsmedlem For Region Hovedstaden, Formand for sammenlægningsstyregruppen

______Eik Dahl Bidstrup, borgmester i Dragør Kommune For KKR Hovedstaden

Side 1 af 2

8. maj 2018

______Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, DTU For universiteterne KU, DTU og CBS i Hovedstadsregionen

______Peter Kjær, prorektor RUC For RUC

______Jan Hendeliowitz, regionsrådsmedlem Region Sjælland For Region Sjælland

______Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune og formand for KKR Sjælland For KKR Sjælland

Side 2 af 2

3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter Maj 2018 FUSION I BRUXELLES - potentiale, aktiviteter og økonomi 2018-PLAN 1. FÆLLES ØKONOMISK GRUNDLAG 2. STRATEGI 3. ORGANISATION 2,6 mio. indbyggere 2 regioner 46 kommuner 4 universiteter GREATER COPENHAGEN EU OFFICE – EN FÆLLES REPRÆSENTATION I BRUXELLES

POTENTIALE FOR EJERKREDSEN

• Bruge samarbejder i EU til at finde fælles løsninger på lokale samfundsudfordringer til gavn for borgerne • Øge konkurrenceevnen gennem fælles projekter, samarbejder og interessevaretagelse på tværs af medlemskredsen • Tilbyde en bredere vifte af ydelser til hele geografien og øge effekten for medlemmerne • Opnå en bedre forankring i Danmark • Styrke Greater Copenhagens synlighed i EU • Sikre en dynamisk, styrket og tilpasningsdygtig repræsentation GREATER COPENHAGEN EU OFFICE ET GREATER COPENHAGEN EU OFFICE

FORUDSÆTNINGER

• Engagement, involvering og stillingtagen ift. EU-muligheder hos medlemmerne • Opbakning til og forankring af EU-kontoret i ejerkredsen/ baglandet • Ressourcer til internationalt arbejde hos medlemmerne • Økonomiske ressourcer til EU-kontoret • Velfungerende organisation bag EU-kontoret • Dynamisk kontor i Bruxelles FUSION

Politiske godkendelser FUSIONSPROCES - Regionsråd Sj. 4.6 + H: 19.6 2 sammenlægnings- - Vækstfora: Sj. 20.6 + H:18.6 styregruppemøder: - KKR’er: S: 22.6 H: 12.6 udarbejde til politisk - Universiteters ledelser godkendelse: - ZealandDenmark styregruppe - politisk aftale, - Copenhagen EU Office bestyrelse budgetgrundlag /generalforsamling - vedtægter

februar / marts / Efterår – april/maj 1. juni marts april 1.1.2019

Udpegninger til Økonomisk aftale styregrupper foreligger og godkendes 1 møde i adm. ssg Strategi udarbejdes af BXL med inddragelse af medlemmer og SSG.

Fælles kontor fra 1. jan 2019 AKTIVITETER OG CASES ET GREATER COPENHAGEN EU OFFICE

AKTIVITETER GENERELT

• Projektudvikling gennem rådgivning som bidrager til udvikling af EU-projekter med henblik på at opnå medfinansiering fra EU’s internationale fonde. • Interessevaretagelse for strategisk/tematisk udpegede områder over for EU- systemet og i relation til EU’s støtteprogrammer. Herved sikres rammebetingelser for forskning på universiteter og hospitaler, innovation og udvikling i Danmark fx for strukturfonde og Fehmern-forbindelsen. • Positionering af kompetencer og interesser over for EU’s institutioner og i platforme i Bruxelles. Det fremmer medlemmernes deltagelse og synlighed i Bruxelles, positionerer medlemskredsen og Greater Copenhagen-geografien over for relevante europæiske samarbejdspartnere. • Kompetenceudvikling hos medlemskredsen for bedre at kunne mobilisere lokale ressourcer og udnytte de muligheder, som EU-systemet tilbyder. • Netværksopbygning og vedligeholdelse af formelle og uformelle netværk i Bruxelles for at indhente ny viden, sikre indflydelse og støtte medlemmernes deltagelse i EU-projekter. • Videnspartner for medlemskredsen med henblik på at bidrage med et EU- perspektiv på regionale udviklingsplaner og strategier. CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING I KOMMUNER

E-MOBILITY I BYER

• Formål: Fremme e-mobilitet i byområder og være førende i indfasningen af el-biler • Relevans: EU-støtte til at accelerere ønsket lokaludvikling. • CPHEU bidrag: Identificering af projektindkaldelse, hjalp kommunen fra idé til ansøgning, løbende sparring om projektet og ekstra ressourcer til ansøgningsskrivningen. • EU-støtte: 22.541.300 mio. kr. • EU-støtte til Høje-Taastrup Kommune: 1.407.822 mio. kr. (2017- 2020) • Partnere: Høje-Taastrup Kommune, Hamborg Universitet, City of Hamburg, City of Gdansk, Turku Universitet, City of Riga, ZERO m.fl CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING I KOMMUNER

ENERGIRENOVERING

• Formål: Øge energieffektiviteten og brugen af vedvarende energianlæg i offentlige bygninger. • ZDKEU bidrag: Indhentede viden om ELENA-programmet, faciliterede kontakt mellem hjemlige partnere og programmet, bistod med ansøgningen. • EU-støtte: Støtte på 13 mio. kr. (støtte til, at lokale og regionale myndigheder kan forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energi). Lokale investeringer for cirka 465 mio. kroner i bygninger. • Varighed: 2012-2015 • Partnere: Region Sjælland og 12 kommuner: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød og Vordingborg. CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING I KOMMUNER

BIOGASANLÆG

• Formål: mindsker lugtgener ved stranden fra tang og alger ved at anvende dem i biogasproduktion og belastning fra næringsstoffer i Køge Bugt og forbedrer vandmiljøet. Bidrager til Solrøds klimamål. • ZDKEU bidrag: ZealandDenmark indhentede viden om programmet, gjorde opmærksom på muligheden, rådgav i ansøgningsproces og forhandlinger med Europa- Kommssionen. • EU-støtte: Solrød Biogas / Solrød Kommune modtog 3,6 mio. fra ’Intelligent Energy Europe-programmet til teknisk bistand under etableringen. • Varighed: 2012-14 • Partnerskab: Solrød Kommune CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING FOR REGION HOVEDSTADEN

JORDOPRENSNING

• Formål: Bæredygtige jordrensnings- metoder (energibesparende)

• CPHEU bidrag: Rådgivning om EU- programmer og projektmuligheder, identificere projektpartnerskab, projektudvikling og tildele forprojektmidler

• EU-støtte til RegH: 2.902.855 DKK

• Partnerskab: Region Hovedstaden, Region Sjælland og svenske partnere. YDELSER TIL UDBREDELSE ET GREATER COPENHAGEN EU OFFICE

YDELSER TIL UDBREDELSE (kun ved model på 5,25 & 5,5 kr./indb.)

• Forprojektordning: Økonomisk støtte til forberedelse af EU-ansøgninger for ejerkredsen. I Hovedstadsregionen var den samlede udbetaling fra forprojektordningen til ejerkredsen i 2017 på 1,1 mio. kr.

• Opsøgende arbejde i Danmark

• CopenVirk/virksomhedsservice: Medvirker til at øge EU-støtte til innovationsprojekter i virksomheder. Den akkumulerede støtte til virksomheder siden 1. juli 2015 nåede i Hovedstadsregionen ved udgangen af 2017 op på 106,7 mio. kr. I 2018 er hjemtaget i første kvartal over 40 mio. kr.

• Interessevaretagelse for RUC og hospitalsforskning. Understøtte forskningsprioriteter og hjemtag. Netværk med KU, DTU og CBS. Langvarig erfaring med stor effekt ift. indflydelse og hjemtag (KU, DTU og CBS har hjemtaget 1,8 mia. kr. fra Horizon 2020 i 2014-17). YDELSE TIL UDBREDELSE - PROJEKTUDVIKLING

FOR-PROJEKTORDNING

Hvad: Tilskud til EU-ansøgningsskrivning for medlemmer i Copenhagen EU Office.

Mål: Øge udarbejdelse af antallet af EU-ansøgninger hos medlemmerne og dermed give større mulighed for succes med projektansøgning og hjemtag af EU-midler.

Støttebeløb til ejerkredsen: • Projektkoordinator: 100.000 kr. • Projektpartner: 30.000 kr.

Hvert medlem kan maksimalt få udbetalt 200.000 kr. per år. Støtten udbetales efter indsendt ansøgning til EU. Universiteter kan kun søge støtte, hvis der er en kommune eller regionen med som partner i projektet.

Godkendte forprojektansøgninger i 2017 • EU-kontoret godkendte 17 forprojektansøgninger • Samlet udbetaling på forprojektordningen i 2017 på 1,1 mio. kr. • I alt otte projekter med deltagelse af kommuner og region fik tilsagn om EU-midler. Fem af disse havde modtaget forprojektmidler fra kontoret. • Forprojektmidlerne gør det muligt for kommuner at kunne mere selv. YDELSE TIL UDBREDELSE - INTERNATIONALISERING AF VIRKSOMHEDER MED EU-STØTTE COPENVIRK - VIRKSOMHEDSSERVICE CopenVirk tilbyder virksomheder i Hovedstadsregionen et målrettet rådgivningsforløb med henblik på at opnå EU-støtte til produktudvikling og skabe vækst i virksomheden. Copenhagen EU Office samarbejder med Væksthus Hovedstaden og lokale erhvervsfremmeaktører. Kontoret kontakter virksomheder og afklarer muligheder for EU-støtte til deres produktudvikling. Yderligere valideringen af støttemuligheder og modning af projektet er udliciteret til en privat aktør. I 2017 har der været følgende aktivitet i CopenVirk: • Antal virksomheder kontaktet: 439 • Antal virksomheder matchet til EU-program: 104 • Antal indsendte EU-ansøgninger: 64 • Antal godkendte ansøgninger: 16 • Succesrate: 25 % Oversigten dækker GEOGRAFISK OVERSIGT – COPENVIRK perioden: 01-07-2015 – 01-03-2018

Forklaring på tal i boksene: 18 3 0 30 9 4 Antal kontaktede virksomheder Antal virksomhedsmøder Antal EU-ansøgninger 16 2 0

21 3 0

22 9 2 Total: 716 250 188 9 9 1

16 10 7 35 16 20 12 4 1 38 25 16 12 2 2 18 2 8 15 10 1

29 8 6 20 5 4

20 9 2 178 92 87

13 1 1 31 16 16

27 1 2 9 1 0 16 18 6 0 5 6 14 4 5

10 0 0 12 2 1 13 1 0 20 3 1 22 10 4 CASE PÅ COPENVIRK

GENOMIC EXPRESSION ApS

• Hvad: Udvikling af flydende biopsi- platform til diagnose, opfølgning og behandling af kræft. • Præcis diagnose ud fra urintest frem for kikkertundersøgelse og vævsprøver. • Effekt: Kan spare europæiske hospitaler op til 6 mia. kr. om året alene på blærekræft. • CPHEU bidrag: Kontaktede virksomheden, afklaring af muligheder for EU-støtte til deres produktudvikling. Valideringen af støttemuligheder og modning af projektet • EU-støtte: 27 mio. kr. CASE PÅ COPENVIRK

CLIIN ApS

• Hvad: Demonstration af ny rensnings- metode af skibsskrog under sejlads. • Effekt: Systemet kan spare containerskibe store mængder brændstof. • Effekt: Kraftig reduktion i skibes CO2- udledning og ingen overførsel af invasive arter mellem verdenshavene. • CPHEU bidrag: Kontaktede virksomheden, afklaring af muligheder for EU-støtte til deres produktudvikling. Valideringen af støttemuligheder og modning af projektet • EU-støtte: 10 mio. kr. CASE PÅ INTERESSEVARETAGELSE FOR HOSPITAL I HOVEDSTADSREGIONEN

AKUTBEREDSKAB

• Formål: Videnindsamling og indflydelse på politiske rammebetingelse og kommende EU-projektmuligheder ift. kunstig intelligens, folkesundhed og ”first responders”

• CPHEU bidrag: Briefing af RegH ift. EU- prioriteringer, buzzwords, lavet mødeprogram med Kommissionen

• Resultat: • Skabt bevågenhed hos Kommissionen om RegH som ”first mover” • Input til Kommissionen om anvendelse af kunstig intelligens • Vedvarende dialog og kontakt for Kommission til faglige DK netværk CASE PÅ INTERESSEVARETAGELSE IFT. UNIVERSITET

FP9 FORBEREDELSE Formål: • Give medlemmer konkurrencefordel i kommende FP9 program • Skabe engagement og bevågenhed CPHEU bidrag: • Mobilisering – MF’er og danske MEP’er • Indhente intelligence – fx om prioriteter & udkast, timing, budgetrammer etc. • Kompetenceudvikling – fx nytårskur og tematiske møder med forskere. • Understøttelse af partneres indsats – fx for Lykke Friis. Samt koordinering og prioritering af vores fokus og styrker Resultat: • Lykke Friis medlem i nøgle ekspertgruppe • Tidlig viden og placering af folk i rette grupper • Direkte påvirkning af arbejdsprogrammer. • Bevågenhed i EU om vores fokus og styrker CASE PÅ ”FÆLLES FORKANT” – SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER, KOMMUNER OG REGION HOVEDSTADEN

CIRKULÆR ØKONOMI

Formål: Afsøge potentialer for samarbejde på tværs af medlemskredsen fra projektidé til EU- ansøgning.

CPHEU bidrag: Workshop for hele ejerkredsen; projektudviklingsforløb; udarbejdelse og promovering af et cirkulær kompetencekatalog; fremvise kompetencer og projektideer i Bruxelles, udvide netværk, indhente og fremvise ny viden.

Resultat: • Øget fokus på Cirkulær Økonomi • Positionering af ejerkredsen internationalt • Netværk mellem medlemmer i DK og internationale partnere • Indsendt EU-ansøgninger med DTU, CBS, KBH K, Høje Taastrup, Roskilde m.fl. ØKONOMI FINANSIERING AF DET FÆLLES EU-KONTOR

Scenarier i 2018 priser og tal Scenarie 1: Budget Bidrag per Scenarie 2: Budget Bidrag per Scenarie 3: Budget Bidrag per Budget for kontorerne Bidrag per Indbyggere 2017 ved 5,5 kr per indb. med lige hvis 5,25 kr. per indb. med lige hvis 5 kr per indb. med i dag *) indb. i dag (okt) indbygger med lige fordeling indbygger med lige fordeling indbygger med lige lige fordeling fordeling fordeling fordeling

Bidrag fra Region Hovedstaden 5.979.960 3,3 5.693.750 3,125 5.466.000 3,0 5.979.960 3,3

Bidrag fra kommuner i RegH 3.986.640 2,2 3.871.750 2,125 3.644.000 2,0 3.986.640 2,2

Bidrag fra universiteter i Hovedstaden 2.491.650 2.373.000 2.265.136 2.491.650

I alt CPHEU 12.458.250 5,5 11.938.500 5,25 11.375.136 5,0 12.458.250 5,5 1.822.000

Bidrag fra Region Sjælland m.fl. 2.754.642 3,3 2.608.563 3,125 2.504.220 3,0 1.875.000 2,2

Bidrag fra kommunerne i RegSj 1.836.428 2,2 1.773.823 2,125 1.669.480 2,0 1.000.000 1,2

Bidrag fra universiteter i Sjælland 498.330 474.600 453.027

I alt ZDK 5.089.400 5,5 4.856.985 5,25 4.626.727 5,0 2.875.000 3,4 834.740

I alt 17.547.650 16.795.485 16.001.864 15.333.250

*) Budget for CPHEUO i 2018 er 13.205.000 kr. Merforbrug dækkes af Egenkapital. Greater Copenhagen EU Office budgetoverslag i 2018 priser 0,952380952 0,909090909

Indtægt Indtægt Indtægt INDTÆGTSGRUNDLAG I DAG OG scenarie 1. 5,5 scenarie 2. scenarie 3. 5 FREMTIDSSCENARIER ZDK i dag CPHEUO i alt I alt i dag kr/indb. 5,25 kr/indb. kr/indb.

Medlemsbidrag

Kontingent region 1) 1.875.000 5.979.960 7.854.960 8.734.602 8.302.313 7.970.220

Kontingent kommuner 1.000.000 3.986.640 4.986.640 5.823.068 5.645.573 5.313.480 Kontingent KU 996.660 996.660 996.660 949.200 906.055

Kontingent DTU 996.660 996.660 996.660 949.200 906.055

Kontingent CBS 498.330 498.330 498.330 474.600 453.027

Kontingent RUC 498.330 474.600 453.027 Indtægter i alt 2.875.000 12.458.250 15.333.250 17.547.650 16.795.486 16.001.864

(A) (B1) (B2) Plus/ekstra (B3) sammenlagt i Plus/ekstra + + Plus/ekstra + alt Minus/stordrift, (C1= A+ B1) Minus/stordrift, (C2= A+ B2) Minus/stordrift, (C3= A+ B3) UDGIFTER OVERSLAG BASERET PÅ 2018 nuværende besparelse I alt for scenarie besparelse I alt for scenarie besparelse I alt for scenarie TAL ZDK CPHEUO tal scenarie 1 1 scenarie 2 2 scenarie 3 3 Løn- og personale 1) 1.800.000 8.000.000 9.800.000 2.000.000 11.800.000 1.400.000 11.200.000 800.000 10.600.000 Rejse og repræsentation 200.000 600.000 800.000 -70.000 730.000 -70.000 730.000 -70.000 730.000 Projekter 50.000 2.360.000 2.410.000 1.000.000 3.410.000 845.000 3.255.000 650.000 3.060.000 Forprojektordning, kommuner+region + universiteter 1.300.000 1.300.000 500.000 1.800.000 400.000 1.700.000 350.000 1.650.000 Copenvirk - virksomhedsservice, konsulentydelser 1.000.000 1.000.000 500.000 1.500.000 445.000 1.445.000 300.000 1.300.000 Indsatser 50.000 60.000 110.000 110.000 110.000 110.000 Lokaleomkostninger 465.000 1.200.000 1.665.000 -400.000 1.265.000 -400.000 1.265.000 -400.000 1.265.000 Administrationsomkostninger (IT, tryk, abb, kontorhold m.v.) 360.000 298.250 658.250 -315.600 342.650 -312.764 345.486 -311.386 346.864

Udgifter i alt 2.875.000 12.458.250 15.333.250 17.547.650 16.795.486 16.001.864 BEMÆRKNINGER TIL UDGIFTER

Forudsætning for beregninger: At Region Hovedstaden som hidtil frit leverer adgang til hjemmesideplatform, IT-support og HR-ydelser.

Fusionsgevinster: Der estimeres fusionsgevinster for ca. 800.000 kr. Der kan spares omkostninger til lokaler i Bruxelles ved at gå fra to til ét lejemål. Der kan høstes visse stordriftsfordele og besparelser ved fælles kontordrift. Dog vil administrationsbyrden stige med større budget og flere medarbejdere.

Der vil være mindre synergieffekter i forbindelse med det daglige arbejde med opgaver for aktører i begge regioner.

Chefen for Zealand Denmark EU Office fratrådte i 2017 og denne lønudgift er derfor ikke med i budget for 2018. Besparelsen er indregnet i budget 2018 for ZDKEU.

Stab: Der er i dag 4 medarbejdere på ZDKEU kontoret. De 3 er medregnet i lønbudgettet for ZDKEU. Den 4. medarbejder betales af anden budgetlinje i Region Sjælland (sundhed). Region Sjælland skal derfor afklare dette ift. fremadrettet stab. Region Sjælland forventes at indgå i foreningen uden økonomiske forpligtigelser bundet til projekter, aktiver eller andre aftaler.

Engangsudgift: Der må forventes større engangsudgifter til IT-udstyr til de overførte medarbejdere.

Pristalsregulering: Kontingent pristalsreguleres jfr. vedtægterne. Her regnes i 2018-tal. Kontingent for 2019 vil basere sig på 2018-tal justeret med forventet pristalsudvikling. SCENARIE 1: 5,5 KR. PER INDBYGGER

Budget: Budgettet løftes til CPHEU’s nuværende niveau.

Aktiviteter: Budgettet giver mulighed for at bibeholde indsatsområder og aktiviteter fra begge kontorer som de er i dag og yderligere løfte indsatsen.

Udbredelse af ydelser: Budgettet vil give mulighed for god udbredelse af virksomhedsservice, forprojektordning og det opsøgende arbejde i Danmark i tillæg til begge kontorers nuværende aktiviteter.

Ressourcer: Budgettet vil give mulighed for at ansætte 2,5 - 3 medarbejdere, som det vil kræve for at udbrede ovenstående ydelser til kommuner, universitet, virksomheder og region i hele den danske del af Greater Copenhagen geografien. Der er i beregningerne fra Sjælland kun medtaget udgifter til tre af Sjællands fire Bruxelles-baserede medarbejdere. Overføres den fulde bemanding til foreningen, vil der kun være mulighed for at ansætte 1,5 - 2 medarbejdere.

Ambitionsniveau: Denne model vil give mulighed for at holde ambitionsniveauet i Region Hovedstaden og samtidig tilbyde ekstra ydelser, som erfaringerne fra CPHEU har vist giver god effekt, i Region Sjælland. Niveauet højnes generelt som følge af flere ressourcer og synergieffekter ved sammenlægning. SCENARIE 2: 5,25 KR. PER INDBYGGER

Budget: Region Hovedstadens medlemmer vil sænke sit bidrag, mens Region Sjælland vil øge sit bidrag.

Aktiviteter: Budgettet giver mulighed for at bibeholde de fleste af de nuværende indsatsområder og aktiviteter.

Udbredelse af ydelser: Budgettet vil give mulighed for udbredelse af virksomhedsservice, forprojektordning og det opsøgende arbejde i Danmark og en optimering af kontorernes nuværende aktiviteter.

Ressourcer: Budgettet vil give mulighed for at ansætte 2 medarbejdere, som det vil kræve for at udbrede ovenstående ydelser til kommuner, universitet, virksomheder og region i hele den danske del af Greater Copenhagen geografien. Der er i beregningerne fra Sjælland kun medtaget udgifter til tre af Sjællands fire Bruxelles- baserede medarbejdere. Overføres den fulde bemanding til foreningen, vil der kun være mulighed for at ansætte 1 medarbejder.

Ambitionsniveau: Denne model vil give mulighed for at udbrede ydelser i Region Sjælland, som erfaringerne fra CPHEU har vist giver god effekt. Det nuværende serviceniveau holdes, men ambitionsniveauet øges ikke. SCENARIE 3: 5 KR. PER INDBYGGER

Budget: Region Hovedstadens medlemmer vil sænke sit bidrag mens Region Sjælland vil øge sit bidrag. Budgettet vil lægge tæt på summen af de to kontorers nuværende budgetter.

Aktiviteter: Det vil ikke være muligt at holde det nuværende niveau af aktiviteter, ydelser og serviceniveau for alle aktører i begge regioner.

Udbredelse af ydelser: Der vil være begrænset mulighed for at udbrede ydelser som forprojektordning, virksomhedsservice og opsøgende arbejde i DK til en større geografi uden flere ressourcer. Det vil betyde en forringelse af den nuværende service for Hovedstadsregionens medlemmer. Modellen vil være et løft for Region Sjælland.

Ressourcer: Der vil være muligt for at ansætte 1 ekstra medarbejder, dog omfatter udgifterne fra Sjællands EU-kontor kun tre af Sjællands fire Bruxelles-baserede medarbejdere. Overføres den bemanding til foreningen vil der ikke være mulighed for at yderligere ansættelser til udbredelse af ydelser som nævnt ovenfor.

Ambitionsniveau: Denne model giver ikke mulighed for at udbrede alle ydelser til hele geografien og vil sænke ambitionsniveauet i Region Hovedstaden. 3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office

Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School stiftede den 2. november 2016 foreningen Copenhagen EU Office, som med virkning fra 1. januar 2017 har drevet parternes fælles EU- kontor i Bruxelles under navnet Copenhagen EU Office.

Region Sjælland og Kommunekontaktråd Sjælland (herefter KKR Sjælland) har drevet fælles EU-kontor under navnet Zealand Denmark siden beslutning af 18. april 2017 i Kommunekontaktudvalget (KKU) om etablering af et ”samarbejde mellem kommunerne i regionen og Region Sjælland om et fælles kontor i Bruxelles”.

Medlemmerne bag de to EU-kontorer ønsker fremadrettet at drive fælles EU-kontor under navnet Greater Copenhagen EU Office. Foreningen bag Copenhagen EU Office videreføres med disse nye vedtægter inklusive et bredere formål, en bredere medlemskreds og en ændret sammensætning af bestyrelsen. Der skabes mulighed for, at Roskilde Universitetscenter (RUC) kan optages som medlem.

Navn og hjemsted § 1 Foreningens navn er Greater Copenhagen EU Office.

Stk. 2 Foreningen har hjemsted på den adresse, hvor Region Hovedstaden har hovedsæde.

Formål § 2 Foreningens formål er, at drive et EU-kontor i Bruxelles, som understøtter medlemmernes arbejde med forskning, innovation, regionaludvikling og erhvervsfremme i den del af Greater Copenhagen, som udgøres af Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Greater Copenhagen EU Office skal bidrage til, at de to regioner bliver en del af en metropol med høj jobskabende vækst og livskvalitet og et internationalt knudepunkt for excellent forskning og banebrydende innovation. Kontorets overordnede fokus er, at:

- tiltrække EU-midler til medlemmerne, - styrke medlemmernes muligheder for engagement i EU’s forsknings- og innovationsdagsorden,  - fremme medlemskredsens netværk, viden om og ageren i EU,  - øge medlemskredsens indflydelse på EU’s strategier og initiativer herunder programudmøntning,  - bidrage til, at medlemskreds og Greater Copenhagen får en stærk fælles international profil og synlighed i EU.

Kontoret driver sin virksomhed under hensyntagen til Lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016 om erhvervsfremme og regional udvikling §§ 9 og 13, og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 5. februar 2017 om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder som ændret ved bekendtgørelse nr. 1416 af 5. december 2017 § 11.

Stk. 2 Kontoret udfører opgaver for foreningens medlemmer i henhold til en af bestyrelsen godkendt strategi. Kontoret kan herudover yde rådgivning inden for de i stk. 1 nævnte områder til erhvervslivet i regionen. Tilbud om rådgivning står åben for erhvervslivet eller andre aktører, hvis virke ligger inden for målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategier i de to regioner eller i erhvervsfremmeloven. Dog må det ikke være konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere af rådgivning.

Medlemmer § 3 Region Hovedstaden, Region Sjælland, de enkelte kommuner i de to regioner, Kommunekontaktrådene i de to regioner samt universiteter/vidensinstitutioner (herefter benævnt vidensinstitutionerne) kan optages som medlem af foreningen.

Stk. 2 Ved indmeldelse som medlem indbetales kontingent forholdsmæssigt for det regnskabsår, i hvilket indmeldelsen finder sted.

Stk. 3: Medlemskommunerne i de to regioner repræsenteres i foreningen af de to kommunekontaktråd, herunder ved indkaldelse til generalforsamling, som sker direkte til kommunekontaktrådene på vegne af medlemskommunerne, på generalforsamlingen og i bestyrelsen. Undtaget er Københavns Kommune, der repræsenterer sig selv på generalforsamlingen og i bestyrelsen.

Generalforsamling §4 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. juli.  Indkaldelse sendes skriftligt til medlemmerne mindst 10 uger inden afholdelse, således at medlemmerne kan nå at drøfte generalforsamlingens punkter på et ordinært møde i medlemmernes kompetente organer inden generalforsamlingen.  I indkaldelsen angives tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvad der skal behandles på generalforsamlingen.  Øvrige bilag til dagsorden for generalforsamlingen udsendes senest 8 uger før afholdelsen.  Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen til generalforsamlingen, skal meddeles bestyrelsen skriftligt og med angivelse af begrundelse senest 6 uger før generalforsamlingen og udsendes til medlemmerne senest 4 uger før generalforsamlingen.

Der kan kun tages stilling til forslag, der er optaget på dagsordenen som ovenfor anført, med mindre medlemmernes repræsentanter på generalforsamlingen godkender, at forslaget optages på dagsordenen.

Stk. 3 Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal som minimum omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent 2. Valg af bestyrelsen efter indstillinger fra medlemmerne (dette punkt er kun på generalforsamling (enten ordinær eller skriftlig) hvert 4. år efter valg jf. §5) 3. Fremlæggelse af bestyrelsens årsrapport til godkendelse 4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 5. Forelæggelse af det aktuelle års budget til orientering 6. Fremlæggelse af kontingent for det kommende regnskabsår i henhold til vedtægterne 7. Valg af revisor 8. Indkommende forslag 9. Eventuelt Stk. 4 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når ét medlem opfordrer bestyrelsen hertil. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt til medlemmerne med mindst 3 ugers varsel.

Stk. 5 Generalforsamlingen kan afholdes ved fremmøde eller skriftligt. Kommunekontaktrådene, regionsrådene, vidensinstitutionerne og Københavns Kommune kan hver deltage med højest 3 repræsentanter på generalforsamlingen.

Stk. 6 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst én repræsentant fra hvert regionsråd, hvert kommunekontaktråd, hver vidensinstitution og Københavns Kommune er til stede, eller når generalforsamlingen afholdes skriftligt. Beslutninger på generalforsamlingen forudsætter enighed mellem de fremmødte repræsentanter ved fysisk generalforsamling og enighed mellem alle regioner, kommunekontaktråd, vidensinstitutioner og Københavns Kommune ved skriftlig generalforsamling, jf. proceduren i § 4, stk. 7.

Skt. 7 Skriftlig generalforsamling indkaldes efter reglerne i § 4. Ved skriftlig generalforsamling udarbejdes beslutningsreferat på baggrund af regionsrådenes, kommunekontaktrådenes, vidensinstitutionernes og Københavns Kommunes skriftlige tilkendegivelser til den indkaldte generalforsamlings dagsordenspunkter, som efter formandskabets godkendelse udsendes til medlemmerne.

Bestyrelse §5 Foreningen ledes af en bestyrelse og vælges af generalforsamlingen på følgende måde:

- De to regioner indstiller hver ét (1) medlem - De to Kommunekontaktråd indstiller hver ét (1) medlem - Københavns Kommune indstiller ét (1) medlem - De fire vidensinstitutioner indstiller hver ét (1) medlem. - De to Vækstfora indstiller hver én (1) repræsentant fra regionernes erhvervsliv

Sammensætningen af bestyrelsen er som følger KU, DTU, CBS og RUC 4 KKR Hovedstaden 1 KKR Sjælland 1 Region Sjælland 1 Region Hovedstaden 1 Københavns Kommune 1 Vækstforum Sjælland 1 Vækstforum Hovstaden 1 I alt 11

Stk. 2 Bestyrelsen varetager ledelsen af foreningens virksomhed. Bestyrelsen fastlægger de økonomiske, organisatoriske og administrative rammer for foreningens virksomhed i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3 Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for fire år ad gangen, idet bestyrelsesperioden følger kommunal- og regionalvalgsperioden. Udpegning skal ske hurtigst muligt efter et kommunal-/regionsvalg. Bestyrelsen vælges på en generalforsamling efter udpegning. Den gamle bestyrelse fungerer indtil en ny er udpeget.

Stk. 4 Bestyrelsen udpeger af sin midte en formand og to næstformænd, der udgør et samlet formandskab. Formanden udpeges for 2 år ad gangen. Posten varetages skiftevis af en repræsentant fra et kommunekontaktråd i den ene medlemsregion og herefter af en repræsentant fra regionen i den anden medlemsregion. Den ene næstformand udpeges på samme måde blandt de regionale hhv. kommunale bestyrelsesmedlemmer, som ikke udpeger formanden i en given 2-årig periode. Den anden næstformand udpeges blandt vidensinstitutionernes repræsentanter for 2 år ad gangen. Næstformændene varetager efter indbyrdes aftale formandens opgaver i dennes forfald.

Stk. 5 Udtræder et bestyrelsesmedlem i løbet af bestyrelsesperioden, indstiller det organ, medlemmet repræsenterer, et nyt medlem.

Stk. 6 Bestyrelsen mødes, når formandskabet bestemmer det, eller 2 af bestyrelsens medlemmer forlanger det. Der afholdes minimum 2 møder pr. år. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt flertal, dog skal mindst én repræsentant fra hver region, hvert kommunekontaktråd, én vidensinstitution og Københavns Kommune stemme for. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Formandskabet udsender dagsorden med indkaldelse til bestyrelsesmøde og sørger for, at der føres referat over bestyrelsens beslutninger. Bestyrelsen kan træffe beslutninger ved virtuelle eller skriftlige møder uden fysisk fremmøde, ligesom bestyrelsesmedlemmer kan meddele fuldmagt. Bestyrelsen træffer beslutning om procedure for virtuelle og skriftlige møder samt meddeling af fuldmagt i sin forretningsorden.

Stk. 7 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8 Bestyrelsen modtager intet vederlag.

Stk. 9 Bestyrelsen nedsætter en administrativ styregruppe, hvis opgaver er at forberede bestyrelsesmøder i samarbejde med direktøren for Greater Copenhagen EU Office og derudover indgå i den ledelsesmæssige dialog om kontorets arbejde og den strategiske udvikling. Styregruppen udarbejder sin egen forretningsorden, som godkendes af bestyrelsen.

Kontingent § 6 Kontingentet fra medlemmerne til foreningen udgør grundlaget for foreningens virksomhed. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for det kommende regnskabsår. Kontingent betales årligt og opkræves i løbet af 1. kvartal.

Stk. 2 Medlemskommunerne betaler et samlet kontingent, således at hver medlemskommune betaler sin forholdsmæssige del af det samlede kontingent ud fra sit indbyggertal i forhold til medlemskommunernes samlede indbyggertal. Kontingent for kommuner er baseret på 2,125 kr./indbygger som i 2018-tal svarer til i alt 5.645.573 kr.

Medlemsregionerne betaler hvert et kontingent, og medlemsregionernes forholdsmæssige andel fordeles efter disses indbyggertal set i forhold til medlemsregionernes samlede indbyggertal. Regionerne betaler 3,125 kr./indbygger, som i 2018-tal svarer til i alt 8.302.313 kr.

Stk. 3 Vidensinstitutioner betaler individuelt et kontingent, som i 2018-tal er fastsat til 949.200 kr. for henholdsvis Københavns Universitet og DTU, og 474.600 kr. for henholdsvis CBS og RUC.

Kontingent for 2019 vil for alle medlemmer beregnes på basis af en pristalsregulering af nævnte 2018-tal.

Stk. 4 Udgangspunktet for generalforsamlingens fastsættelse af kontingent er en regulering af kontingentet fra år til år i forhold til pris- og lønudviklingen på det kommunale område (i henhold til Økonomiaftale med regeringen).

Hæftelse, formue og tegningsret § 7 For de forpligtelser, der påhviler foreningen, hæfter alene foreningens formue. Stk. 2 Intet medlem har noget krav på foreningens formue.

Stk. 3 Foreningen tegnes af formanden og af foreningens direktør i forening. Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.

Personale § 8 Foreningens personale ansættes i Region Hovedstaden og udlånes til foreningen mod afholdelse af afledte udgifter og i henhold til særskilt aftale.

Stk. 2 Efter indstilling fra styregruppen og beslutning af bestyrelsen ansætter Region Hovedstaden en direktør, der har det daglige ledelsesansvar for Greater Copenhagen EU Office, og som i det daglige refererer til styregruppen og ellers til bestyrelsen.

Stk. 3 Øvrigt personale i foreningen ansættes og afskediges af foreningens direktør. Afskedigelse blandt foreningens øvrige personale forudsætter forudgående orientering af styregruppen.

Stk. 4 Foreningens personale er omfattet af Region Hovedstaden personalepolitikker. I det omfang der er behov for lokale personalepolitikker, fastlægger direktøren disse i samråd med det øvrige personale.

Revision § 9 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor og forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.

Udtrædelse § 10 Udmeldelse af foreningen sker ved skriftlig henvendelse til Greater Copenhagen EU Office med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Et medlem, der udtræder af foreningen, har ingen krav på tilbagebetaling af kontingent eller på andel af foreningens formue. Hvis det udtrædende medlem er repræsenteret i bestyrelsen udtræder denne eller disse repræsentanter ligeledes af bestyrelsen.

Såfremt generalforsamlingen beslutter at hæve kontingentet for det kommende kalenderår ud over den forventede prisudvikling, kan udmeldelse dog ske med varsel senest 6 uger efter generalforsamlingen, med virkning for det kommende kalenderår.

Vedtægtsændringer og opløsning § 11 Ændring af foreningens vedtægter må, for at være gyldige, vedtages på en generalforsamling indkaldt og afholdt efter principperne i § 4. Til vedtagelse kræves enighed mellem repræsentanterne fra regionerne, kommunekontaktrådene, Københavns Kommune og vidensinstitutionerne.

Stk. 2 Opløsning af foreningen kræver vedtagelse på en generalforsamling indkaldt og afholdt efter principperne i § 4, og forudsætter enighed mellem repræsentanterne fra regionerne, kommunekontaktrådene, Københavns Kommune og vidensinstitutionerne. Dog skal samtlige medlemmer af foreningen orienteres om forslaget om opløsning mindst 12 uger før generalforsamlingen. Generalforsamlingen træffer i forbindelse med opløsning beslutning om anvendelse af foreningens formue. Såfremt det besluttes, at foreningens nettoformue på opløsningstidspunktet udbetales til medlemmerne, tilkommer der Københavns Kommune, KKR Hovedstaden, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen EU Office og Region Hovedstaden et beløb svarende til egenkapitalen opgjort den 31. december 2018 forlods, da disse parter indskød et beløb af tilsvarende størrelse i foreningen i forbindelse med disse vedtægters godkendelse. Overgangsbestemmelser § 13 Den første bestyrelsesperiode efter den ekstraordinære generalforsamling i Copenhagen EU Office den [indsæt dato] løber fra generalforsamlingens afholdelse til udpegning af en ny bestyrelse efter indgangen til den nye kommunal- og regionalvalgsperiode den 1. januar 2022.

Stk. 2 Region Sjælland, KKR Sjælland og Roskilde Universitet (RUC) indtræder som medlemmer af foreningen umiddelbart efter afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling den [indsæt dato]. Vækstforum Sjælland indtræder på samme vilkår som Vækstforum Hovedstaden.

Stk. 3 Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Københavns Kommune, Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School skal godkende disse vedtægter inden generalforsamlingen. De pågældende indstiller samtidigt medlemmer af bestyrelsen til generalforsamlingens godkendelse efter disse vedtægters § 5, stk. 1, der beskriver bestyrelsessammensætningen efter optag af nye medlemmer efter § 13, stk. 2. Deres indtræden følger stk. 1

Stk. 4 Formanden i foreningens første bestyrelsesperiode udpeges blandt repræsentanterne fra X [skal afklares].

Stk. 5 Vedtægterne træder i kraft den 1. januar 2019 eller snarest derefter, forudsat at alle godkendelser som beskrevet i § 13 er på plads.

Således revideret på den ekstraordinære generalforsamling den [indsæt dato].

Således vedtaget på generalforsamling den [indsæt dato]. 3.15 Kommunekvoter 2019