The Train Driver Recovery Problem - Solution Method and Decision Support System Framework
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
People to Walk More
MORE PEOPLE TO WALK MORE The Pedestrian strategy of Copenhagen 2 More People to Walk More... ... it’s healthy ... you protect the environment ... you contribute to a living city ... you get new ideas ... you discover more ... you meet other people ... it’s free 3 PREFACE We are all pedestrians – every day. Sometimes we’re just out for a walk, other times we have a specific goal in mind. Even when we take our bike or car, go by bus, train or metro the trip usually starts and ends on foot. Most of us can walk in the city with no problems, whereas some of us need a bit of help on our walk. If you use a walking stick, a walker, a wheelchair or something similar, then you’re particularly dependent on the pavements, roads and so on being easy to access. This, however, does not change the fact that we are all pedestrians. In Copenhagen, we are very keen to focus on pedestrians so we can achieve an even better city life for everybody even more healthy citizens and a better environment. It is essential for us to create an even more interesting, exciting and safe city. For this reason, I would like to introduce here one of the goals in the City of Copenha- gen’s proposal for city life entitled “Metropolis for People”: ”More People to Walk More”. The pedestrian strategy “ More People to Walk More” contains a number of proposals as to how Copenhagen can become an even better city for pedestrians, showing how to achieve the goal of 20 % more pedestrians by 2015. -
Blad Efteraar.Indd
Turcyklisten 3 2015 www.turcyklisterne.dk Turcyklisten 2015/ 3 1 Bladet Turcyklisten - er medlemsblad for foreningen Redaktør Turcyklisterne, der har til formål at Lone Belhage udbrede og formidle viden om og glæde [email protected] ved turcykkling på ethvert plan. Udkommer 4 gang årligt. Koordinator Finn A. Kristensen Klubben er åben for alle som deler tlf: 22 16 27 30 glæden ved at cykle. Så har vi vakt din interesse er du velkommen til at kikke Bestyrelse forbi på en klubaften eller at møde op til en af de annoncerede ture for at se hvad vi egentlig er for nogle. Se i øvrigt også: Formand Knud Hofgart WWW.TURCYKLISTERNE.DK tlf. 28 40 65 42 [email protected] Klublokale Sankt Annæ Gymnasium Kasserer Sjælør Boulevard 135 Flemming Nielsen Valby tlf. 43 64 49 03 Lokale B210 2sal Flemming.K.R.Nielsen@ mail.dk Kontigent 2015 Almindeligt kontigent: 275.- Husstands kontigent: 450.- Øvrige bestyrelsesmedlemmer Passivt kontigent: 100.- Aksel Koplev Indbetaling kan ske på giro: 5 713 846, tlf. 22 80 25 22 vælg korttype 01. [email protected] Eller via netbank, brug reg.nr: 1551 konto 5 713 846. Hjælp med at holde Lone Belhage medlemslisten aktuel. tlf. 24 80 46 87 Send ændringerne i adresse, tlf.nr, eller Erik Carlsen e-mail til kasseren. 41 23 35 07 Birgit Rudolf 1. suppleant 26 27 44 19 Bert Due Jensen 2. suppleant 26 67 63 35 2 Turcyklisten 2015 / 3 Turcyklisten 2015/ 3 Strøtanker om en træerne og høre fuglesangen, mens nogle af os pustede ud. Undervejs i tur for cyklister Santa Maria indtog vi kaffe eller øl. -
Infrastrukturforbedringer På S-Banen - Tog Til Tiden
Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden Anders H. Kaas, [email protected] Atkins Danmark A/S Niels Wellendorf, [email protected] DSB S-tog 1. Indledning DSB S-tog har i de sidste mange år arbejdet hen imod, at indføre en ny køreplan med fuld ud- nyttelse af de nye S-tog, der nu er leveret til erstatning for de gamle tog fra 70’erne. For at kunne udnytte togenes højere hastighed og bedre acceleration og deceleration er store dele af infrastrukturen nu tilpasset og forbedret, bl.a. med højere hastighed på mange stræk- ninger. Hertil har Banedanmark anvendt omkring 1 mia. kr. over de sidste mange år. Hertil kommer en række yderligere projekter Banedanmark nu har igangsat for at sikre en for- nuftig regularitet for den nye køreplan, herunder en optimering af togfølgen i ”Røret”. Med den nye køreplan, der træder i kraft i august 2007 – når Banedanmark er helt klar med infrastrukturen, herunder den nye DIC-S – står DSB S-tog godt rustet til de kommende års drift. Figur 1: Linjekort, ny S-togskøreplan august 2007 Trafikdage på Aalborg Universitet 2006 1 Der er dog også behov for i de kommende år at udvide og udvikle driftstilbudet, herunder ger- ne med en ekstra linje. 2. Dagens driftssituation Det er ikke alene nye S-tog og dertil opgraderet infrastruktur, der gør det. Togene skal gerne køre til tiden hver dag, hvilket kræver at alle dele af infrastrukturen er gearet til at kunne klare de forsinkelser der af forskellige årsager altid vil opstå. Altså at infrastrukturen er indrettet på at kunne få togene frem til tiden, eller om nødvendigt at kunne sikre en hurtig genopretning af trafikken. -
Gentoftes Historie
HOVEDTRÆK AF GENTOFTES HISTORIE Forhistorien De historiske fund fra stenalder, bronzealder og Også Stolpehøjene ved Stolpegårdsvej i Vangede er jernalder er få og spredte. På Bloksbjerget, som godt bevaret. De ligger frit tilgængelige i 'Stolpegår- engang var en ø i 'Klampenborg Fjord', blev der dens' have og er særdeles synlige fra Stolpegårdsvej. efter 1. Verdenskrig gjort en del rige bopladsfund fra jægerstenalderen. Ørehøj eller Orehøj ved Øregårdsvænget i Hellerup lå på Øregårdens jorder og gav gården sit navn. Det De mest markante fortidsminder er de kuplede samme er tilfældet med flere af kommunens gamle bronzealderhøje, hvis antal vidner om en relativ tæt gårde, som ligeledes er blevet opkaldt efter bronze- beboelse i denne periode. Bronzealderhøjene er alle alderhøje, der lå på gårdenes jorder. Aurehøj er også placeret på de højeste punkter i landskabet, hvorfra en af de betydende høje i Hellerup. Den ligger i dag udsigten var smukkest. Mange kan idag være svære på Aurehøjvejs nordside. at finde, fordi de er tilplantede, afgravet eller belig- gende skjult i private haver. Der resterer 34 gravhøje Skjoldhøjene er to gravhøje, som ligger i villahaver i kommunen. Heraf elleve i Charlottenlund Skov og nord for Charlottenlund Skov. Højene har givet navn fire i Ermelunden. På kortet nedenfor er anført til Skjoldgården. På gårdens jorder lå tre andre høje, nogle af de væsentligste. som er blevet sløjfet. Brødhøjene ligger på hver sin side af Vældegårdsvej, syd for Bernstorffparken. De Baunehøj, som ligger øst for Vangede, var oprinde- er begge godt bevaret. lig én blandt mange bronzealderhøje, der lå på højdedragene vest for Gentofte Sø. -
Atlas Over Bygninger Og Bymiljøer Kulturarvsstyrelsen Og Gentofte Kommune Kortlægning Og Registrering Af Bymiljøer
GENTOFTE – atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER 157 Gentofte 33 EMNE Kystbanens stationer LOKALITET MÅL Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg 1:20.000 REG. DATO REGISTRATOR Forår/sommer 2004 Robert Mogensen, SvAJ og Jens V. Nielsen, JVN Ortofoto, 1:20.000 DDO©,COWI CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Historisk kort. Målt 1899 og rettet 1914, 1:20.000. KMS 2 3 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG Klampenborg BELLEVUE GALLOP- BANEN HVIDØRE Ordrup SKOVSHOVED HAVN TRAVBANEN CHARLOTTEN- Charlottenlund LUND SKOV CHARLOTTENLUND FORT HELLERUP HAVN Hellerup Stationsbygningernes udformning afspejler den tidsmæssige forskydning af banens udbygningsetaper. Mål 1:20.000 2 3 2 45 GÅRDVEJ GÅRDVEJ 2 2 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Hellerup Station ligger i Københavns Kommune. Det gælder også stationsbygningerne, uanset at de Kulturhistorie & arkitektur sætter deres stærke præg på Ryvangs Allé’s nord- ligste stykke, som ligger i Gentofte Kommune, øst De fire jernbanestationer på strækningen mellem for stationen. Det bør nævnes, at den nuværende Hellerup og Klampenborg vidner dels om væsentlige Gentofte Station oprindeligt var identisk med den perioder i jernbanehistorien, dels om den interesse ældste station i Hellerup. man i tidens løb har vist jernbanens bygninger. Charlottenlund Station fik i 1898 den nuværende Ved anlægget af Nordbanen 1863-64, fra København meget store bygning. Arkitekt var Thomas Arboe til Helsingør over Hillerød, anlagde man også en (1836-1917). Han opførte over hele landet en række sidebane fra Hellerup til Klampenborg i forventning stationer med anvendelse af gule mursten i en saglig om, at udflugtstrafikken til skov og strand, herun- stil, med understregning af det stoflige i murværket. -
The Train Driver Recovery Problem – a Set Partitioning Based Model and Solution Method
The Train Driver Recovery Problem – a Set Partitioning Based Model and Solution Method Natalia J. Rezanova Informatics and Mathematical Modelling, Technical University of Denmark Richard Petersens Plads 1, Building 305, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark e-mail: [email protected] David M. Ryan The Department of Engineering Science, Faculty of Engineering The University of Auckland Private Bag 92019, Auckland Mail Centre, Auckland 1142, New Zealand e-mail: [email protected] IMM-TECHNICAL REPORT-2006-24 Abstract The need to recover a train driver schedule occurs during major disruptions in the daily railway operations. Using data from the train driver schedule of the Dan- ish passenger railway operator DSB S-tog A/S, a solution method to the Train Driver Recovery Problem (TDRP) is developed. The TDRP is formulated as a set partitioning problem. The LP relaxation of the set partitioning formulation of the TDRP possesses strong integer properties. The proposed model is there- fore solved via the LP relaxation and Branch & Price. Starting with a small set of drivers and train tasks assigned to the drivers within a certain time period, the LP relaxation of the set partitioning model is solved with column generation. If a feasible solution is not found, further drivers are gradually added to the prob- lem or the optimization time period is increased. Fractions are resolved with a constraint branching strategy using the depth-first search of the Branch & Bound tree. Preliminarily results are encouraging, showing that nearly all tested real-life instances produce integer solutions to the LP relaxation and solutions are found within a few seconds. -
Linje 1A-Forslag
Arbejdsnotat Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335953 Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Linjebeskrivelse - linje 1A-forslag Nærværende notat er udarbejdet til brug for tekniske drøftelser, og giver en status på teknisk niveau for arbejdet med det strategiske net, som er indeholdt i forslag til Trafikplan 2016. Forslaget er i politisk høring frem til 5. december 2016. Spørgsmål til brug for den politiske drøftelse kan rettes til Movias administration. Indhold Forslag til linjeføring ................................................................................................................. 2 Forslag til frekvens.................................................................................................................... 2 Hvorfor foreslået linjeføring? .................................................................................................... 3 Nøgletal .................................................................................................................................... 4 Trafikselskabet Movia Strategi og Anlæg, Center 1/4 for Trafik og Plan Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335953 1A Forslag til linjeføring Hvidovre Hospital – Hellerup Station Hvidovre Hospital – Kettegård Allé – Hvidovrevej – Sønderkær – Folehaven – Ellebjergvej – Ny Ellebjerg St. – Ellebjergvej – Sjælør Boulevard – Sjælør Station – Sjælør Boulevard – Vigerslev Allé – Carlsberg Station – Enghavevej – Enghave Plads Station – Kingosgade – Alhambravej – -
Sølyst Referent: Tove Forsberg Indledning
Referat af Generalforsamling 2018 Dato: Torsdag den 19.4.2018 kl. 19:00 Sted: Sølyst Referent: Tove Forsberg Indledning Der deltog 151 personer inkl. inviterede gæster fra Fællesrådet og Skovshoved By’s Grundejer- og Bevaringsforening i årets Generalforsamling. Advokat Georg Lett blev udpeget til dirigent, og efter Generalforsamlingen blev erklæret gyldig, bød FL velkommen og gennemgik dagsordenen og fortalte, der ville være udvalgte slides om emner, der skulle bundfælde sig. FL opfordrede til, at medlemmerne oplyser deres mailadresse, så den løbende informa- tion, der er udsendt 6 gange siden seneste generalforsamling, kan fremsendes. Denne løbende information har omfattet Løbende opdatering på Bakken Klampenborg station, lokalplan 378 By og havn projektet Orientering om forskellige andre mindre projekter Indbrud Dialogen med Park og Vej Lokalplan 402 Og så genevirkninger for naboer i forbindelse med byggesager FL oplyste om vor grundejerforenings nye hjemmeside: skovshoved-klampenborg.dk Igangværende sager FL fortalte om vor forstærkede dialog med Plan og Byg. Herunder • Den skærpede opmærksomhed ved byggesager, som startede med lokal- plan 378 omkring Klampenborg station og de heraf afledte væsentlige ge- nevirkninger for naboerne • Senere flere sager med samme indhold, som har givet væsentlige gener for naboerne i forbindelse med byggesager. • Byggesager Når der udstedes byggetilladelser, er alle regler (naturligvis) overholdt. Alligevel opstår der i stigende grad betydelige genevirkninger for na- boerne Ofte, men ikke altid, er det i forbindelse med en bygherre, der ombyg- ger eller nybygger med salg for øje. Der er i denne forbindelse flere eksempler på, at reglerne udnyttes til det yderste. ”Nedslaget”, i form af hvor der bygges, er tilfældigt, og kan ramme hvem som helst når som helst. -
Forslag Om Fredning Af Dyrehaven Og Dens Omgivelser I Lyngby-Taarbæk
Forslag om Fredning af Dyrehaven og dens omgivelser i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Udkast juli 2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrunden for fredningsforslaget Beskrivelse af fredningsområdet Dyrehavens historie og kulturspor Geologi og landskab Friluftsliv og rekreation Biologi Drift og forvaltning Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssige forhold Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser Budgetoverslag Forslag til Fredningsbestemmelser Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven Kortbilag 1: Fredningskort 1:10.000 Kortbilag 2: Inddelingen af fredningsområdet i delområder Kortbilag 3: Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger i h.t. Museumsloven og beskyttelseslinjer i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 18 Kortbilag 4: Arealer med beskyttede naturtyper i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 3 Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 3 Indledning Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fremsætter hermed i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33, stk. 3, forslag om fredning af Dyrehaven og dens omgivelser, beliggende i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Fredningsforslaget omfatter i alt 1083 hektar, som i forslaget er opdelt i følgende delområder: 1. Dyrehaven 2. Springforbi-området og Strandparken 3. Dyrehavsbakken og den syd -
Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018. -
Regionplan 2005 Regionplan
Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur. -
Forslag Til Trafikerings- Og Infrastrukturplan for Jernbanen 2030
Marts 2021 Forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 2021, Det europæiske år for jernbanetransport 1 Indhold 1. Forslag til trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 ................................... 4 1.1 Jernbanen som Danmarks grønne puls .................................................................... 5 1.2. Jernbanens fordele ............................................................................................... 5 1.3. Ny organisering og planlægning af den kollektive trafik ............................................ 8 2. Trafikeringsplan for jernbanen .................................................................................. 9 2.1. Fjerntrafik og international trafik ......................................................................... 11 2.1.1. Indenlandsk fjerntrafik .................................................................................... 11 2.1.2. Internationale tog ........................................................................................... 11 2.2. Den regionale og lokale trafik .............................................................................. 12 2.2.1. Sjælland og omkringliggende øer ...................................................................... 12 2.2.2. Fyn, højere frekvens på de regionale linjer, en fynsk regional S-bane .................... 13 2.2.3. Nordjylland .................................................................................................... 13 2.2.4. Østjylland, en østjysk regional S-bane ..............................................................