Forslag Om Fredning Af Dyrehaven Og Dens Omgivelser I Lyngby-Taarbæk
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Forslag om Fredning af Dyrehaven og dens omgivelser i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Udkast juli 2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrunden for fredningsforslaget Beskrivelse af fredningsområdet Dyrehavens historie og kulturspor Geologi og landskab Friluftsliv og rekreation Biologi Drift og forvaltning Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssige forhold Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser Budgetoverslag Forslag til Fredningsbestemmelser Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven Kortbilag 1: Fredningskort 1:10.000 Kortbilag 2: Inddelingen af fredningsområdet i delområder Kortbilag 3: Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger i h.t. Museumsloven og beskyttelseslinjer i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 18 Kortbilag 4: Arealer med beskyttede naturtyper i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 3 Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 3 Indledning Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fremsætter hermed i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33, stk. 3, forslag om fredning af Dyrehaven og dens omgivelser, beliggende i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Fredningsforslaget omfatter i alt 1083 hektar, som i forslaget er opdelt i følgende delområder: 1. Dyrehaven 2. Springforbi-området og Strandparken 3. Dyrehavsbakken og den syd herfor beliggende parkeringsplads 4. Galopbanen og Ordrup Enghave 5. Øvrige arealer: Parkeringsplads ved Klampenborg Station, Ordrup Krat og skovarealer omkring Ermelundsvej og Svenskevej Afgrænsningen af fredningsområdet fremgår af fredningskortet (kortbilag 1), og inddelingen af dette i delområder fremgår af kortbilag 2. Området ejes for langt hovedpartens vedkommende af Miljøministeriet – i fredningsområdet indgår dog også vej-, sti- og jernbanearealer ejet af andre offentlige myndigheder samt den privatejede beboelsesejendom matr. Nr. 3cg Taarbæk By, Taarbæk, jf. areal- og lodsejerfortegnelse vedlagt som bilag 1. Indenfor det foreslåede fredningsområde findes enkelte eksisterende fredninger, og det foreslås, at den nye fredning erstatter følgende eksisterende fredninger: Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001 om fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund (kun for så vidt angår de mindre delarealer af denne fredning, der omfattes af den nye fredning) Overfredningsnævnets kendelse af 17. december 1941 om fredning af ejendommen matr.nre. 3bt og 4, Taarbæk by og sogn, Villa ”Springforbi” – med tillægskendelse af 14. august 1942 om fredning af matr.nr. 3c Taarbæk by og sogn Overfredningsnævnets kendelse af 3. september 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3f Taarbæk by og sogn. Fredningsdeklaration tinglyst 8. juli 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3am og 3b Taarbæk by og sogn. Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 4 Baggrunden for fredningsforslaget Miljøministeriet/Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening udarbejdede i 2013 en fælles ”Handlingsplan for fredning”, hvor der fastsattes fælles overordnede sigtelinjer for de kommende års fredningsindsats. Planen fastslår, at parterne i de kommende år vil give særlig høj prioritet til følgende 3 overordnede fredningsformål: Større, sammenhængende naturområder Større, uforstyrrede landskaber Perlerne – de unikke, de vigtigste, de nationalt værdifulde lokaliteter I planen blev det endvidere tilkendegivet, at det vil være naturligt, at der i det fremtidige fredningsarbejde er opmærksomhed på evt. at inddrage Naturstyrelsens arealer eller andre statsejede arealer, såfremt der her er særlige fredningsværdier af national betydning, eller såfremt der ved inddragelse af disse arealer kan sikres sammenhængende landskabs- eller naturmæssige helheder. Handlingsplanen blev offentliggjort ved et arrangement i Dyrehaven den 8. november 2013 af Miljøminister Ida Auken, Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop- Larsen samt Formand for Kommunernes Landsforenings Miljø- og Teknikudvalg, borgmester Martin Damm. Miljøministeren gav ved den lejlighed udtryk for et meget stærkt ønske om at frede Dyrehaven, for at opnå den størst mulige sikkerhed for, at denne på alle måder meget værdifulde lokalitet også ud i fremtiden vil være sikret i sin nuværende form og være stærkest muligt beskyttet mod tænkelige fremtidige planer om bebyggelse eller andre uhensigtsmæssige ændringer. Dyrehaven opfylder i virkeligheden alle tre overordnede formål med at anvende fredningsinstrumentet. Den er i sig selv et større sammenhængende naturområde og indgår desuden i et yderligere sammenhængende netværk af naturområder, Mølleådalen mod vest og mod nord, mod nord ligeledes Jægersborg Hegn, der igen har forbindelse til en række sammenhængende landskabsfredninger, og mod syd fra Galopbanen mod vest gennem Ermelunden til sammenhængende fredninger omkring Fæstningskanalen til Lyngby Sø, Bagsværd sø og Furesøen. Dyrehaven er ligeledes i sig selv et større uforstyrret landskab. Først og sidst er Dyrehaven dog en perle, et i dansk sammenhæng helt unikt område, der er kendt og værdsat af indbyggerne i Hovedstaden og de mange turister fra ind- og udland, der får lejlighed til at besøge den. Det er først og fremmest landskabet, som gør Dyrehaven unik, formet som det er først af kongernes jagtglæde og hoffets behov for vildt til husholdningen, siden af visionære embedsmænd, videnskabsmænd og teknikere, som skabte en lystskov på det grundlag og med de kvaliteter, som den hidtidige anvendelse havde givet. Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 5 Dertil kan man føje de kulturhistoriske værdier, som stammer fra tiden, hvor kongerne drev parforcejagt, bl.a. de jagtvejssystemer, som sammen med lignende systemer i Store Dyrehave og Gribskov er indstillet til optagelse på UNESCO’s verdenskulturarvsliste. Fra perioderne både før og efter findes der også talrige, værdifulde kulturspor. Biologisk set indeholder Dyrehaven desuden store værdier på grund af den særlige drift over et meget langt tidsrum. Området indeholder f. eks. landets største antal rødlistede arter i forhold til arealet, og store dele af det er udlagt som internationalt beskyttelsesområde. Endeligt udgør den med mere end 7 mio. besøg årligt et af Hovedstadens vigtigste områder for oplevelse, friluftsliv og rekreation. De omgivende arealer, der indgår i fredningsforslaget, rummer vel ikke de samme unikke kvaliteter som selve Dyrehaven, men er medtaget i forslaget, fordi de dels udgør en funktionel og landskabelig sammenhæng med selve Dyrehaven, dels udgør en smuk ramme om selve ”perlen”, og dels fordi de i sig selv rummer absolut fredningsværdige kvaliteter; tænk blot på det dejlige område ved Springforbi, der er resultatet af fremsynede politikeres, planlæggeres og forstfolks indsats. Men hvorfor frede Dyrehaven og dens omgivelser, der hidtil har været godt beskyttet gennem først Kongehusets og senere statens ejerskab? Her er det vigtigt at pointere, at forslaget om fredning ingenlunde skal opfattes som en desavouering eller nedvurdering af den engagerede og dygtige indsats, som Naturstyrelsens medarbejdere yder, og som deres forgængere har ydet gennem tiden. Formålet er derimod netop at fastholde den gode praksis for Dyrehavens drift, som er udviklet gennem flere århundreder og fastholde de store værdier, området rummer ved at bruge det stærkeste naturbeskyttelsesinstrument, vi råder over, så en uafhængig myndighed, Fredningsnævnet (eller evt. Natur- og Miljøklagenævnet) får det sidste ord over for alle ønsker om ændringer, der kan have betydelige konsekvenser for områdets karakter. I det følgende beskrives de væsentlige forhold og forudsætninger, der danner baggrund for fredningsforslaget og de bestemmelser, sagsrejserne mener skal gælde for den fremtidige forvaltning af det samlede område og de enkelte delområder. Beskrivelse af fredningsområdet Dyrehavens historie og kulturspor Det er fristende at sammenfatte Dyrehavens historie under en overskrift: ” Fra Kongens til folkets legeplads”. Det ville imidlertid ikke være helt dækkende. Adskillige kulturspor vidner nemlig om, at der gennem flere årtusinder har levet og virket mennesker i det område, der i dag udgør Dyrehaven. Desuden har udviklingen været meget mere facetteret, end en sådan overskrift antyder, og endeligt er de omgivende områder også Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 6 en del af det samlede landskab, hvis værdier det er fredningsforslagets formål at sikre og udvikle. Oldtiden. Allerede i jægerstenalderen, de første årtusinder efter Istiden, boede der mennesker i Dyrehave-området. Der er således fundet 3 bopladser og en flintmine fra denne periode ved Mølleåens udmunding. Bondestenalderen, som begyndte omkring år 4000 f.v.t. og varede i ca. 2000 år, har sat sig spor i det danske landskab i form af storstensgrave kendt som rund- og langdysser. I Dyrehaven findes der således tre langdysser eller rester heraf, men der har sandsynligvis været flere, hvor stenene efterfølgende er blevet genbrugt i bygninger eller hugget til skærver, sådan som man ved, det er sket andre steder i landet. Den næste periode, Bronzealderen, som varer ca. 1300 år, har også sat sig spor i landskabet i form af de mange gravhøje. Dyrehaven rummer et meget stort antal bronzealderhøje, i alt 88, som overvejende ligger i den sydlige, skovbevoksede del, hvor man flere steder finder