Forslag om

Fredning af Dyrehaven og dens omgivelser i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner

Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner

Udkast juli 2015

2

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrunden for fredningsforslaget

Beskrivelse af fredningsområdet

Dyrehavens historie og kulturspor Geologi og landskab Friluftsliv og rekreation Biologi Drift og forvaltning Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssige forhold

Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold

Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser

Budgetoverslag

Forslag til Fredningsbestemmelser

Bilag:

Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven Kortbilag 1: Fredningskort 1:10.000 Kortbilag 2: Inddelingen af fredningsområdet i delområder Kortbilag 3: Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger i h.t. Museumsloven og beskyttelseslinjer i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 18 Kortbilag 4: Arealer med beskyttede naturtyper i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 3

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 3

Indledning

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fremsætter hermed i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33, stk. 3, forslag om fredning af Dyrehaven og dens omgivelser, beliggende i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner.

Fredningsforslaget omfatter i alt 1083 hektar, som i forslaget er opdelt i følgende delområder:

1. Dyrehaven 2. Springforbi-området og Strandparken 3. Dyrehavsbakken og den syd herfor beliggende parkeringsplads 4. Galopbanen og Ordrup Enghave 5. Øvrige arealer: Parkeringsplads ved Klampenborg Station, Ordrup Krat og skovarealer omkring Ermelundsvej og Svenskevej

Afgrænsningen af fredningsområdet fremgår af fredningskortet (kortbilag 1), og inddelingen af dette i delområder fremgår af kortbilag 2.

Området ejes for langt hovedpartens vedkommende af Miljøministeriet – i fredningsområdet indgår dog også vej-, sti- og jernbanearealer ejet af andre offentlige myndigheder samt den privatejede beboelsesejendom matr. Nr. 3cg Taarbæk By, Taarbæk, jf. areal- og lodsejerfortegnelse vedlagt som bilag 1.

Indenfor det foreslåede fredningsområde findes enkelte eksisterende fredninger, og det foreslås, at den nye fredning erstatter følgende eksisterende fredninger:

Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001 om fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund (kun for så vidt angår de mindre delarealer af denne fredning, der omfattes af den nye fredning)

Overfredningsnævnets kendelse af 17. december 1941 om fredning af ejendommen matr.nre. 3bt og 4, Taarbæk by og sogn, Villa ”Springforbi” – med tillægskendelse af 14. august 1942 om fredning af matr.nr. 3c Taarbæk by og sogn

Overfredningsnævnets kendelse af 3. september 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3f Taarbæk by og sogn.

Fredningsdeklaration tinglyst 8. juli 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3am og 3b Taarbæk by og sogn.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 4

Baggrunden for fredningsforslaget

Miljøministeriet/Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening udarbejdede i 2013 en fælles ”Handlingsplan for fredning”, hvor der fastsattes fælles overordnede sigtelinjer for de kommende års fredningsindsats.

Planen fastslår, at parterne i de kommende år vil give særlig høj prioritet til følgende 3 overordnede fredningsformål:

 Større, sammenhængende naturområder  Større, uforstyrrede landskaber  Perlerne – de unikke, de vigtigste, de nationalt værdifulde lokaliteter

I planen blev det endvidere tilkendegivet, at det vil være naturligt, at der i det fremtidige fredningsarbejde er opmærksomhed på evt. at inddrage Naturstyrelsens arealer eller andre statsejede arealer, såfremt der her er særlige fredningsværdier af national betydning, eller såfremt der ved inddragelse af disse arealer kan sikres sammenhængende landskabs- eller naturmæssige helheder.

Handlingsplanen blev offentliggjort ved et arrangement i Dyrehaven den 8. november 2013 af Miljøminister Ida Auken, Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop- Larsen samt Formand for Kommunernes Landsforenings Miljø- og Teknikudvalg, borgmester Martin Damm.

Miljøministeren gav ved den lejlighed udtryk for et meget stærkt ønske om at frede Dyrehaven, for at opnå den størst mulige sikkerhed for, at denne på alle måder meget værdifulde lokalitet også ud i fremtiden vil være sikret i sin nuværende form og være stærkest muligt beskyttet mod tænkelige fremtidige planer om bebyggelse eller andre uhensigtsmæssige ændringer.

Dyrehaven opfylder i virkeligheden alle tre overordnede formål med at anvende fredningsinstrumentet. Den er i sig selv et større sammenhængende naturområde og indgår desuden i et yderligere sammenhængende netværk af naturområder, Mølleådalen mod vest og mod nord, mod nord ligeledes Jægersborg Hegn, der igen har forbindelse til en række sammenhængende landskabsfredninger, og mod syd fra Galopbanen mod vest gennem Ermelunden til sammenhængende fredninger omkring Fæstningskanalen til Lyngby Sø, Bagsværd sø og Furesøen. Dyrehaven er ligeledes i sig selv et større uforstyrret landskab.

Først og sidst er Dyrehaven dog en perle, et i dansk sammenhæng helt unikt område, der er kendt og værdsat af indbyggerne i Hovedstaden og de mange turister fra ind- og udland, der får lejlighed til at besøge den.

Det er først og fremmest landskabet, som gør Dyrehaven unik, formet som det er først af kongernes jagtglæde og hoffets behov for vildt til husholdningen, siden af visionære embedsmænd, videnskabsmænd og teknikere, som skabte en lystskov på det grundlag og med de kvaliteter, som den hidtidige anvendelse havde givet.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 5

Dertil kan man føje de kulturhistoriske værdier, som stammer fra tiden, hvor kongerne drev parforcejagt, bl.a. de jagtvejssystemer, som sammen med lignende systemer i Store Dyrehave og Gribskov er indstillet til optagelse på UNESCO’s verdenskulturarvsliste. Fra perioderne både før og efter findes der også talrige, værdifulde kulturspor.

Biologisk set indeholder Dyrehaven desuden store værdier på grund af den særlige drift over et meget langt tidsrum. Området indeholder f. eks. landets største antal rødlistede arter i forhold til arealet, og store dele af det er udlagt som internationalt beskyttelsesområde.

Endeligt udgør den med mere end 7 mio. besøg årligt et af Hovedstadens vigtigste områder for oplevelse, friluftsliv og rekreation.

De omgivende arealer, der indgår i fredningsforslaget, rummer vel ikke de samme unikke kvaliteter som selve Dyrehaven, men er medtaget i forslaget, fordi de dels udgør en funktionel og landskabelig sammenhæng med selve Dyrehaven, dels udgør en smuk ramme om selve ”perlen”, og dels fordi de i sig selv rummer absolut fredningsværdige kvaliteter; tænk blot på det dejlige område ved Springforbi, der er resultatet af fremsynede politikeres, planlæggeres og forstfolks indsats. Men hvorfor frede Dyrehaven og dens omgivelser, der hidtil har været godt beskyttet gennem først Kongehusets og senere statens ejerskab? Her er det vigtigt at pointere, at forslaget om fredning ingenlunde skal opfattes som en desavouering eller nedvurdering af den engagerede og dygtige indsats, som Naturstyrelsens medarbejdere yder, og som deres forgængere har ydet gennem tiden.

Formålet er derimod netop at fastholde den gode praksis for Dyrehavens drift, som er udviklet gennem flere århundreder og fastholde de store værdier, området rummer ved at bruge det stærkeste naturbeskyttelsesinstrument, vi råder over, så en uafhængig myndighed, Fredningsnævnet (eller evt. Natur- og Miljøklagenævnet) får det sidste ord over for alle ønsker om ændringer, der kan have betydelige konsekvenser for områdets karakter.

I det følgende beskrives de væsentlige forhold og forudsætninger, der danner baggrund for fredningsforslaget og de bestemmelser, sagsrejserne mener skal gælde for den fremtidige forvaltning af det samlede område og de enkelte delområder.

Beskrivelse af fredningsområdet

Dyrehavens historie og kulturspor

Det er fristende at sammenfatte Dyrehavens historie under en overskrift: ” Fra Kongens til folkets legeplads”. Det ville imidlertid ikke være helt dækkende.

Adskillige kulturspor vidner nemlig om, at der gennem flere årtusinder har levet og virket mennesker i det område, der i dag udgør Dyrehaven. Desuden har udviklingen været meget mere facetteret, end en sådan overskrift antyder, og endeligt er de omgivende områder også

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 6

en del af det samlede landskab, hvis værdier det er fredningsforslagets formål at sikre og udvikle.

Oldtiden.

Allerede i jægerstenalderen, de første årtusinder efter Istiden, boede der mennesker i Dyrehave-området. Der er således fundet 3 bopladser og en flintmine fra denne periode ved Mølleåens udmunding.

Bondestenalderen, som begyndte omkring år 4000 f.v.t. og varede i ca. 2000 år, har sat sig spor i det danske landskab i form af storstensgrave kendt som rund- og langdysser. I Dyrehaven findes der således tre langdysser eller rester heraf, men der har sandsynligvis været flere, hvor stenene efterfølgende er blevet genbrugt i bygninger eller hugget til skærver, sådan som man ved, det er sket andre steder i landet.

Den næste periode, Bronzealderen, som varer ca. 1300 år, har også sat sig spor i landskabet i form af de mange gravhøje. Dyrehaven rummer et meget stort antal bronzealderhøje, i alt 88, som overvejende ligger i den sydlige, skovbevoksede del, hvor man flere steder finder hele grupper af sådanne høje. I et større område med tilknytning til flere af disse højgrupper er der fundet spor af oldtidsagre, jf. kortbilag 3. På baggrund af fund i højene vurderer arkæologerne, at disse agre har været i brug også op i den efterfølgende periode, keltisk jernalder. Også i et mindre område i Ordrup Krat er der fundet spor af oldtidsagre.

Middelalder og tidlig renaissance.

I den første del af middelalderen sker der en stor udvidelse af landbrugsarealet i Østdanmark. Store skovområder ryddes, og der etableres mange nye landsbyer på de nye landbrugsarealer. I Dyrehaven opstår landsbyen Stokkerup. Landsbyens gårde har ligget samlet omkring Stokkerup Kær, landsbyens gadekær, lige syd for Eremitageslottet og været omgivet af bymarkerne på selve sletten og mod nord op til Mølleåen i de områder, der i dag er skovbevoksede.

Der er ikke mange spor efter selve bebyggelsen. Enkelte hustomter kan anes umiddelbart nordvest for kæret. Til gengæld kan man spore bymarkerne, takket være den dyrkningsmetode med lange smalle agre, såkaldte højryggede agre, som blev anvendt helt op til udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Ser man nøjere efter, når man færdes i det nævnte område, vil man bemærke, at terrænet bølger svagt op og ned i lange, lige linier. På nedenstående reliefkort kan man endnu tydeligere se næsten hele agersystemet på knapt 200 ha og de højryggede agre og de enkelte marker, hvor ryggene har ligget enten nord-syd eller øst-vest. Udenom har der sandsynligvis ligget delvist skovbevoksede overdrev, hvor kvæg og får græssede, og hvorfra man har hentet træ til byggematerialer, gærdsel og brænde.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 7

Fig.1 Reliefkort (laserscanning) over Dyrehaven. De højryggede agre anes, en del gravhøje kan ses, og det samme gælder landskabsformer, digegrøft og et befæstningsanlæg (se omtaler nedenfor).

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 8

Kongens dyrehave og spisekammer.

I 1670, da Christian V bliver konge, sker der en afgørende ændring af området, som har været afgørende for udformningen af den dyrehave, vi kender i dag. Den nye konge beslutter, at han vil have en Dyrehave, hvor han kan dyrke den nye, på den tid moderne form for jagt, parforcejagten, som han havde oplevet ved Solkongens hof under sin europæiske dannelsesrejse.

Hans forgænger, Frederik III, var godt nok begyndt på anlægget af en dyrehave, som man stadig kan finde spor af i form af diger og grøfter i den sydlige del af Dyrehaven, men da den kun omfattede ca. 300 ha, var den alt for lille til at der kunne drives parforcejagt. Den nye dyrehave kom derfor til at omfatte både den nuværende dyrehave og Jægersborg Hegn.

Nu lå Stokkerup imidlertid i vejen, og kongen beordrede derfor, at landsbyen skulle nedlægges og bygningerne nedrives. Bønderne fik så anvist tomter og jorder i de omliggende landsbyer, der under Svenskekrigene 10-15 år før havde mistet en del af deres indbyggere. Tre års skattefrihed har nok hjulpet bønderne til at sluge den bitre pille.

Rundt om den nye Dyrehave blev der opsat et 17 km langt hegn, der med tiden udviklede sig til det karakteristiske ”Dyrehavehegn”, med et fletværk af enebærstager, som kan stadigt ses på korte strækninger ved indgangene til Dyrehaven.

Der blev etableret 5 indgange med porte, to i Jægersborg Hegn og tre i Dyrehaven ved Hjortekær, Fortunen og Klampenborg, der ligeledes efterhånden blev erstattet af de kendte ”røde porte”, og ved portene blev der bygget huse til portvagterne, som skulle sørge for, at hverken husdyr eller uvedkommende mennesker kom på kongens jagtterræn. Gennem årene er der blevet etableret flere porte med tilhørende porthuse og andre indgange.

Da hegnet var færdigt, blev der jaget hjortevildt ind i den nye dyrehave, og området blev samtidigt indrettet til parforcejagt ved, at der blev hugget lange, lige jagtveje, såkaldte ”gader”, gennem skovområderne, noget der stadigt kan ses i det nuværende vejnet.

Selve parforcejagten foregik ved, at jagtdeltagerne, som var til hest, ventede på et punkt, hvor flere jagtveje kan overskues, mens jagtbetjentene opsøgte en stor kronhjort, som de derefter drev ud på en af vejene. Nu forfulgte ryttere og hunde hjorten, indtil den segnede af udmattelse. En af jægerne, som regel den fornemste, stod af hesten og gav hjorten ”fangst” ved at støde sin hirschfänger, et kort jagtsværd, i hjortens hjerte.

Parforcejagten krævede en god kondition og betydelig ridefærdighed, og den var desuden ikke ufarlig. Det fik Christian V at mærke året før sin død, da han blev sparket af en hjort, som han skulle give fangst. Stedet for denne begivenhed ligger lidt nordøst for Eremitageslottet og er markeret med en sten tæt ved en gammel eg, som kaldes Christian V’s eg.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 9

De efterfølgende konger fortsatte i vekslende omfang med at drive parforcejagt, indtil man endeligt ophørte med denne jagtform i 1780’erne. Kongehuset har dog brugt Dyrehaven som jagtrevir helt op til vore dage, hvor Kongehuset stadig udnytter sin jagtret i området.

Ud over parforcejagten, hvor kronvildtet først og fremmest var mål for jagten, havde Dyrehaven også et andet formål, at skaffe vildt til den kongelige husholdning. Der blev derfor fremavlet en stor bestand af dåvildt. Så stor, at der ikke var føde nok til at opretholde bestanden uden at fodre den om vinteren. Der blev derfor opført vildthuse, hvor man udlagde tilskudsfoderet. Fem af disse fine huse kan stadig ses i Dyrehaven.

Til et fornemt jagtrevir hører også et hus, hvor jagtdeltagerne kan spise under eller efter jagten. Christian V fik derfor opført et såkaldt Hubertushus på tomten efter Stokkerup. Huset blev også kaldt Eremitagen, fordi kongen og hans gæster kunne spise ”en eremitage”, d.v.s. uden tjenere, så man kunne tale sammen i fortrolighed. Spisebordet var derfor indrettet med en såkaldt taffelmaskine, så dele af bordet kunne sænkes ned i underetagen og herefter hæves, når der skulle serveres nye retter.

Hubertushuset var imidlertid ikke særligt solidt, og i 1734 blev det besluttet, at huset skulle rives ned. Hofbygmester, Laurits de Thurah, blev anmodet om at projektere et nyt, fornemmere hus på Eremitageslettens højeste punkt. Han tegnede så det fine lille barokslot, der blev færdigt i 1746 og nu står smukt restaureret både udvendigt og indvendigt, dog uden den taffelmaskine, som også blev etableret her.

Eremitageslottet og de tilbageblevne jagtveje er nogle af højdepunkterne blandt de landskabselementer, vi stadigt har fra Dyrehavens tid som kongeligt jagtrevir. Slottet er naturligvis fredet med bygningsfredningsloven, og jagtvejene sammen med andre lignende vejsystemer i de nordsjællandske skove (Store Dyrehave og Gribskov) er netop blevet optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste i juli 2015. Dette forventes at afføde en mærkbar yderligere turistmæssig interesse for Dyrehaven af international karakter.

Imidlertid er det vigtigste, vi har tilbage fra den tid, nok selve det betagende og afvekslende landskab, som blev skabt af kongernes jagtglæde og behovet for at forsyne deres husholdning med vildt. Uden de store vildtbestande ville dyrehaven blot have været en nok smuk, men almindelig tæt løvskov, sådan som man kan se det i de omgivende skovpartier.

Dyrehaven som lystskov

Gennem 1700-tallet havde kongerne i stigende omfang givet tilladelse til at, at også almindelige borgere måtte færdes i Dyrehaven, oprindeligt kun til fods, men senere også til hest eller i køretøjer, i hvert fald så længe det drejede sig om ”skikkelige folk”.

I 1832 sker der en stor ændring, idet arealerne nord for Mølleåen bliver skilt fra som Jægersborg Hegn, for fremover at blive drevet som almindelig fredskov.

I 1843 beslutter Christian VIII, at der ved hugst og plantning i den resterende Jægersborg Dyrehave i højere grad skal tages hensyn til ”det skønne” frem for en forstøkonomisk drift, og Kongen beslutter året efter, at Dyrehaven ”alene skal tjene som lystskov”.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 10

Det blev samtidigt bestemt, at slotsgartner Rudolph Rothe sammen med Overførsteren skulle bestyre og forvalte Dyrehaven. Efter en række interessekonflikter mellem de to, blev forvaltningen placeret entydigt hos forstvæsenet. Rothe kom dog tilbage til arbejdet med Dyrehaven, da han i 1861 sammen med overførster Frederik C. Eide udformede den første driftsplan for Dyrehaven som lystskov, og hans landskabsæstetiske betragtninger over Dyrehavens skønhedsværdier og potentiale har i høj grad været bestemmende for udviklingen af den dyrehave, vi kender i dag.

Kilderejser og Dyrehavsbakken

I begyndelsen var det nok kun få københavnere, der nåede fra byen bag voldene og helt her ud. Det øgede for alvor besøgstallet, da man omkring 1750 istandsatte Kirsten Pihls Kilde og der omkring kilden opstod et såkaldt kildemarked. Fra gammel tid var der tradition for, at mange folk samledes ved lokale kilder ved midsommer for at drikke af kildernes vand, som man mente havde undergørende virkning. Hvor der er mange mennesker, bliver der også behov for mad og drikke samt underholdning, mens kildegæsterne venter på at komme til. Så kilderne tiltrak marketendere og gøglere, der sørgede for gæsternes fornødenheder.

Oprindeligt lå kildemarkedet nord for kilden, men efterhånden flyttede det hen på bakken sydøst for og udviklede sig til den enestående forlystelsespark, vi kender som Dyrehavsbakken.

Oehlenschläger har i ”Sanct Hansaften-Spil” givet os en levende og smuk skildring af livet omkring kilden og Dyrehavsbakken. Selv om de fleste forlystelser er helt anderledes end på den tid, og der næppe er nogen, der bare kommer for at drikke kildevandet, vil en af digterens kilderejsende ikke have svært ved at genkende stedet. Dyrehavsbakken er stadigt en munter og livlig forlystelsespark i den grønne skov, ligesom hovedstrukturen med det lille, centrale torv og de derfra løbende stræder er intakt.

Skovture og sport.

I løbet af 1800- og 1900-tallet blev Dyrehaven i stigende grad et udflugtsmål for hele hovedstadens befolkning. Mulighederne for at komme ud i skoven blev radikalt forbedret, først med jernbanen til Klampenborg i 1863, senere med sporvogne og busser og endnu senere, da mange folk fik bil. Det var nu ikke længere nødvendigt at age med hestevogn fra de ”qualmfulde mure” som på Oehlenschlägers tid.

Hertil kommer den øgede fritid. Gennem generationer har Dyrehaven for mange og stedse flere været stedet, hvor de kunne dyrke deres fritidsinteresser i naturen, hvad enten det drejede sig om skovture, stille vandringer, køreture med kapervognene fra Klampenborg station, motion til fods, til hest eller på cykel eller forskellige former for uorganiseret og organiseret sport.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 11

Om vinteren har Dyrehaven således været centrum for alle former for vintersport, skiløb på sletter og ned af bakker, kælkning i Ulvedalene og skøjteløb på Fuglesangssøen. På de øvrige årstider har andre sportsgrene stået i fokus.

Det moderne fodboldspil blev således introduceret for offentligheden ved en fodboldkamp på Eremitagesletten i 1879, og der spilles stadig fodbold i Dyrehaven, når større grupper er på skovtur, lige som det organiserede fodboldspil også stadig har plads i området, idet Taarbæk Idrætsforening har to fodboldbaner og et klubhus ved Trepilelågen.

I 1870 blev der indviet en galopbane med tribune på den vestlige del af Eremitagesletten, og der blev afholdt galopløb her helt frem til 1910, da banen blev flyttet til den nye, smukke bane i Ordrup Mose, Klampenborg Væddeløbsbane, hvor der lige siden har været afholdt galopløb fra tidligt forår til sent efterår, med derbyet som sæsonens højdepunkt.

Københavns Golf Klub, som ikke bare er Danmarks men også Skandinaviens første golfklub fik lov til at indrette en golfbane syd for vejen fra Hjortekær til Eremitageslottet. I 1928 blev banen flyttet op til den nuværende placering nord for vejen og udvidet til en 18 hullers bane , samtidigt med at klubben fik sit eget klubhus, anlagt på samme sted som det nuværende hus. Banen er et godt eksempel på, at det er muligt at for golfspillere, andre besøgende og hjortene til at leve sammen i fred og fordragelighed.

En af de store begivenheder i Dyrehaven er den årlige Hubertusjagt, som afholdes første søndag i november og altid samler et stort publikum. Det er Sportsrideklubben, der arrangerer Hubertusjagten og som har stået for arrangementet, siden klubben blev stiftet i 1900.

Jagtruten er ca. 17 km lang og opdelt i to etaper, hvor der deltager ca. 100 ryttere. Herefter udvælges de 30-35 bedste på såvel hest som pony, og de deltager nu i et opløb, der ender ved slottet, hvor præmieoverrækkelserne også finder sted.

En anden af de store, traditionelle begivenheder er det årlige Eremitageløb. Allerede i 1898 begyndte Københavns Fodsports forening at afholde et årligt terrænløb, Fortunløbet, som havde en distance på ca. 8 km, blev afholdt frem til 1939.

I 1969 blev ideen taget op af dagbladet BT, Københavns Idrætsforening og Københavns Skiklub, og siden den tid har løbet, som har en distance på ca. 13. km, været afholdt den første eller anden søndag i oktober. Det er et motionsløb, hvor alle i princippet kan deltage, men der blev i 1989 sat en øvre grænse på 19.000 deltagere a.h.t. trafikken og dyrelivet. Ligesom Hubertusjagten samler Eremitageløbet også mange tilskuere.

Folkemøder.

Dyrehaven har været ramme om flere store folkemøder. I 1845 blev der afholdt et skandinavisk studentermøde i København, og en af dagene var der en udflugt til Dyrehaven, hvor der blev talt og skålet for det skandinaviske broderskab. Til minde om mødet blev ”den skandinaviske Sten” rejst lige syd for Eremitageslottet.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 12

Den 5. juni 1854 blev der afholdt en Grundlovsfest på Eremitagesletten med 20-30.000 deltagere, og her blev der også både talt og sunget til Grundlovens pris. Frederik VII var indbudt, men sagde nej tak med begrundelsen: ”Den dag plejer jeg altid at tilbringe i stilhed med min gud og min kone.”

Både i 1861 og i 1865 rejste en række dansksindede sønderjyder til København for at træffe andre danske meningsfæller. Begge gange blev der afholdt store møder i Dyrehaven, og til minde om disse begivenheder blev ”Den slesvigske Sten” rejst lige i nærheden af ”Den skandinaviske Sten”.

Teater.

Dyrehaven har ligeledes været ramme om teaterforestillinger, og er det fortsat. Mellem 1910 og 1949 blev der med enkelte afbrydelser spillet friluftsteater i Ulvedalene. Repertoiret bestod for det meste af romantiske og nationalromantiske stykker, som sammen med den omgivende natur skabte en helhedsoplevelse. Interessen for friluftsteatret varierede over tiden, og faldt igen efter en kort opblomstring under Besættelsen. Teatret, der udelukkende var privat finansieret, måtte derfor lukke endeligt i 1949.

I 1996 blev traditionen for friluftsteater i Dyrehaven taget op i forbindelse med Kulturbyåret. Det er nu Det Kongelige Teater, der står for forestillingerne, der afholdes med 3 års mellemrum. Der er til formålet indrettet omklædningsrum mm. skjult under jorden, og der gøres meget for at sikre, at sporene efter denne kortvarige aktivitet hurtigst muligt udviskes.

Restauranter.

Et gammelt ord siger, at uden mad og drikke duer helten ikke. Sådan har det selvfølgeligt også været for Dyrehavens gæster gennem tiderne, og der er derfor opstået en række restauranter og spisesteder, ud over de tilbud, der findes på Dyrehavsbakken.

Allerede tidligt fik skovløberne, der boede i porthusene, tilladelse til at skænke øl og brændevin til skovens gæster, og det udviklede sig over tiden til i alt syv små traktørsteder, hvor gæsterne kunne hygge sig i haverne med deres medbragte mad og få leveret drikkevarerne dertil. Traktør stederne lukkede dog et efter et frem til 1987, hvor det sidste traktørsted ved Trepilelågen ophørte.

Inde i selve Dyrehaven er der imidlertid to restauranter, som stadig fungerer, Peter Lieps Hus og Kildeøen. Det nuværende Peter Lieps hus er dog fra 1915, da det oprindelige hus brændte ned, mens Kildeøen, som ligger ved siden af Kirsten Pihls Kilde, er af noget nyere dato, 1926.

Langs det sydlige hegn uden for selve Dyrehaven, ligger der tre restauranter: Fortunen, Kongekilden og Studenterkilden.

Fortunen var oprindeligt et skovfogedsted, som ved siden af udviklede sig til et kendt traktørsted. Endvidere fandtes rejsestald, idet der var tale om et væsentligt ankomststed for tilrejsende. De oprindelige bygninger er forsvundet. Det nuværende store hus, som blev bygget i 1937, drives som restaurant og hotel.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 13

Kongekilden var oprindeligt et skovløberhus fra begyndelsen af 1700-tallet, som senere er blevet ombygget og udbygget med en stor glaspavillon og mulighed for udeservering.

Studenterkilden var oprindeligt en bolig for en tækkemand, som i 1854 lejede huset ud til nogle medlemmer af studenterforeningen. Det blev nu et samlingssted for venner af de oprindelige initiativtagere og udviklede sig med tiden til en restaurant, der bl.a. var meget besøgt om vinteren af skøjteløberne fra Fuglesangssøen. Huset er ligeledes udvidet med en pavillon og plads til udeservering.

Københavns Befæstning, Taarbækfortet og Dyrehavestillingen.

Har Dyrehaven og dens omgivelser været centrum for rekreation og fornøjelser, har der dog også været tider som har sat sig mere alvorlige spor. I årene 1886-94 byggede man en ny, moderne landbefæstning rundt om København, hvori bl.a. i den sydlige del af fredningsområdet blev inddraget. Vest for Dyrehaven skulle en række forter og batterier sammen med søerne forhidre en fjende i at trænge frem til Hovedstaden. Fortunfortet var det østligste af disse anlæg.

Herfra og ud til Øresund anlagde man en række spærrebassiner, der i tilfælde af krig skulle fyldes med vand fra Furesøen via en kanal fra Lyngby til Ermelunden. Mellem bassinerne var der dæmninger, så man kunne holde en tilstrækkelig vandstand i det enkelte bassin. Indenfor fredningsområdet kan man se to af dæmningerne, den vejdæmning , der fører Klampenborgvej over lavningen syd for Posemandens hus og den dæmning der adskiller Galopbanen fra Parkeringspladsen syd for Dyrehavsbakken. Ordrup Enghave og galopbanearealet udgjorde så to bassiner, adskilt af en tredje dæmning, der nu er væk. Parkeringspladsen er resterne af det bassin, der lå øst for på strækningen ud til Øresund.

Tre batterier syd for oversvømmelserne skulle forhindre fjenden i at krydse bassinerne, Christianholms Batteri nord for Skovshoved, Vestre Ordrupkratbatteri, hvis rester kan ses fra Klampenborgvej og Østre Ordrupkratbatteri, som ligger umiddelbart bag Galopbanens store tribune.

Militæret ønskede, at der også på denne strækning skulle etableres flere forter og batterier, men som en del af det store forlig mellem Venstre og Højre i 1894, blev al videre udbygning standset.

I 1909 blev det besluttet at supplere søbefæstningen, bl.a. med et fort i Dyrehaven, nordvest for Taarbæk, Taarbækfortet. Fortet, som blev færdigt i 1916, blev anlagt på et areal umiddelbart sydvest for Trepilelågen og udrustet sådan, at det både kunne skyde ud over vandet og ind over land. På grund af placeringen, som var resultat af et politisk kompromis, var det i virkeligheden ikke særligt bevendt til nogen af formålene.

Ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 blev man for alvor nervøs for Nordfrontens svaghed. Man søgte at løse problemet ved at fremskynde arbejdet med Taarbækfortet og hugge en kile i Fortunens Indelukke, så der blev frit skudfelt over Eremitagesletten fra Fortunfortet. Endelig

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 14

anlagde man en skyttegravslinje, fra Fortunfortet via Taarbækfortet ud til kysten, suppleret med kanonstillinger, kasematter og krudtmagasiner.

Da Danmark kom igennem krigen som neutral, blev der heldigvis hverken brug for at etablere oversvømmelserne eller for forterne, batterierne og den nye feltbefæstning.

De fleste af anlæggene, herunder Taarbækfortet, er i dag dækket til, men enkelte af dem og dele af skyttegravslinjen kan stadigt ses, ligesom man kan spore kilen i Fortunens Indelukke.

Springforbiplanen.

Fra midten af 1800-tallet og fremefter blev området mellem Dyrehaven og Øresund nord for Taarbæk udbygget med store rigmandsvillaer. Hermed mistede man dels den frie udsigt fra Eremitageslottet ud over Sundet og indblikket fra Strandvejen op mod slottet, dels blev offentligheden afskåret fra at kunne komme ud til vandet.

Omkring 1930 blev man klar over, at det var nødvendigt at skaffe bedre muligheder for adgang til skov og strand for den almindelige befolkning og der blev lagt planer for at etablere nogle åbne strækninger langs Strandvejen. Allerede i 30’erne blev Bellevue Strandbad, Staunings Plæne og Cottageparken åbnet for offentligheden.

Samtidigt planlagde man næste etape, som fik navnet ”Springforbiplanen”, og som omfattede arealerne fra Trepilevej i syd til Strandmøllen i nord. Fra 1940 begyndte staten systematisk at opkøbe privatejede ejendomme med henblik på at rive bebyggelsen ned og frilægge området til brug for offentligheden som strandpark.

Gennem tiden er det gået op og ned med at realisere planen. Der har været perioder, hvor man har fortsat opkøbene og frilæggelser, og perioder, hvor der er blevet sået tvivl om både formålet med at erhverve flere ejendomme og at nedrive bygninger.

Resultatet er dog, at staten i dag ejer hele området på nær en enkelt ejendom, at de åbne udsigter over Sundet og ind i Dyrehaven ud for Eremitagen er blevet genskabt, og at der er etableret et næsten bygningsfrit, meget anvendt, offentligt parkområde mellem Strandvejen og Sundet.

Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdede i 1996 en lokalplan for området. 12 bygninger, herunder Strandmøllekroen og ”Hegnslund”, som er bygningsfredet, skal bevares, mens den øvrige bebyggelse kan nedrives og arealerne frilægges til offentlighedens brug. Lokalplanen følger således op på intentionerne i Springforbiplanen. Bestemmelserne i nærværende fredningsforslag om, at visse udpegede bygninger skal søges bevaret, er i overensstemmelse med lokalplanen.

Dyrehaveudvalget

Foranlediget af en række uoverensstemmelser mellem den daværende skovrider og forskellige repræsentanter for landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser oprettedes i 1922 et rådgivende organ for driften af Dyrehaven. Uenighederne gik særlig på omfang og lokalisering

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 15

af nye plantninger og fældning af gamle træer, og det blev Dyrehaveudvalgets opgave at bidrage til en fremsynet og stabil drift af Dyrehaven. Udvalget har haft skiftende sammensætning og antal medlemmer gennem årene, men har altid haft en bred faglig og interessemæssig sammensætning. Dyrehaveudvalgets opgaver kan nu betragtes som overtaget af brugerråd og gennemarbejdede retningslinjer for driften, og udvalget blev derfor nedlagt i 2002.

Nyere udvidelser af Dyrehaven.

Også indenfor de sidste ca. 25 år er det hegnede område blevet udvidet. Først i 1988 hvor den sydøstlige del af Jægersborg Hegn øst for Rådvad blev en del af Dyrehaven, og senest i 2014, hvor Stampeskoven sydvest for Rådvad blev lagt til. Hermed er det blevet muligt over tid at skabe endnu mere af den type landskab, som findes i de ”gamle” dele af Dyrehaven, og som det høje besøgstal viser, befolkningen sætter stor pris på.

Det forventes – og forudsættes i fredningen – at Fortunens Indelukke om ganske få år inddrages i Dyrehaven, ved at hegnet omkring Indelukket nedtages.

Geologi og landskab

De geologiske forhold.

Dyrehaven og dens omgivelser er dannet under sidste istid og i den efterfølgende afsmeltningsperiode.

Mod syd løber der en tunneldal fra Klampenborg over P-pladsen, galopbanearealet, Ordrup Enghave og videre syd om Ermelunden mod vest til Lyngby Sø. En sidegren til denne dal løber fra Galopbanen over Fuglesangssøen op til Ulvedalene. Bakkerne i Ulvedalene og Dyrehavsbakken er såkaldte falske bakker, der er formet af erosion i den efterfølgende tid.

Mellem Fuglesangssøen og den lille sø i bunden af Ulvedalene er der indenfor en afstand af ca. 1 km en højdeforskel på ca. 18 m, som viser, hvor store kræfter, der har været på spil.

Mod nord løber Mølleåen i en dal, der er skabt af afsmeltningen og senere tiders erosion.

Områderne mellem disse to dalsystemer er to forholdsvis jævne afsmeltningsflader, adskilt af en østvendt skrænt, der forløber fra Ulvedalene i næsten nordlig retning indtil et punkt nordøst for Eremitageslottet. Skrænten er sandsynligvis dannet ved et af isens sidste fremstød og har muligvis senere været en kystskrænt, da havstigningen var størst. Højdeforskellen mellem de to afsmeltningsflader er på sine steder 20-25 m.

Områdets overvejende jordart er moræneler med enkelte mindre områder af smeltevandssand og –grus. Den ovenfor nævnte skrænt indeholder således på næsten hele strækningen smeltevandssand.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 16

I dalene og på fladerne findes der flere større og mindre vådområder med ferskvandstørv eller –gytje, som er dannet i årtusinderne efter istiden og den store afsmeltningsperiode.

Landskabet.

For at beskrive fredningsområdets landskab er det nødvendigt at skelne mellem på den ene side selve Dyrehaven inden for hegnet, undtagen Fortunens Indelukke og på den anden side dette område og de øvrige områder uden for hegnet.

Dyrehavens landskab er helt enestående på grund af dens århundreder lange historie som kongeligt jagt- og vildtreservat. Det er de store bestande af kron-, då- og sikavildt, der så at sige har skabt landskabsbilledet ved at afgræsse sletterne og skovbunden og afbide træernes grene i op til 2 m højde.

Dyrehavens landskab omfatter to væsensforskellige landskabselementer, sletterne og skovområderne.

Eremitagesletten og andre mindre sletter er således åbne områder med frit udsyn, hvor enkelte trægrupper og solitære træer giver områderne dybde og perspektiv.

Skovområderne, som også rummer mindre, åbne arealer, er derimod ifølge sagens natur mere lukkede, og virker så alligevel lyse og gennemsigtige. Man kan se langt og ane terrænets form som følge af vildtets fouragering på træernes nedre grene. De skovbevoksede områder har også en anden landskabelig effekt, idet de ofte danner værdifulde kulisser omkring sletterne, som f.eks. skovbrynet nord for den vestlige del af Eremitagesletten.

De træbevoksede dele af området udgøres overvejende af eg og bøg i vekslende alder. Over hele området, både på sletter og i skovområderne er der mange meget gamle træer, som i høj grad giver landskabet karakter.

Af andre særlige træarter er det værd at nævne de gamle hvidtjørne, som navnlig ses på den nordøstlige del af Eremitagesletten, og ellesumpene i Mølleådalen og i andre mindre vådområder rundt omkring.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et dynamisk landskabsbillede, hvis hovedtræk kun kan opretholdes gennem nyplantninger. I modsat fald ville skovområderne blive mindre og mindre som følge af det høje græsningstryk, der effektivt forhindrer selvforyngelse af skoven. Gamle skovområder og gamle trægrupper på sletterne vil således forgå over tiden, og må så erstattes af nye tilplantede områder, som må hegnes i op til 50 år for at beskytte de nye træer mod at blive bidt i stykker af vildtet. Intensiv skovning på disse arealer er ligeledes nødvendig i perioder for at opnå den rette skovkarakter. Denne foryngelsesproces foregår på mindre arealer og tilrettelægges således, at den er til mindst mulig gene for Dyrehavens gæster og sker under hensyntagen til de særligt prioriterede naturværdier.

De øvrige områder er enten løvskovområder med en mere traditionel dansk skovkarakter, herunder en mere varieret skovbund, større, lysåbne arealer som Galopbanen og Ordrup Enghave eller egentlige parkområder, som øst for Strandvejen ved Springforbi, hvor man også

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 17

syd for har det åbne areal mellem Eremitagen og Øresund. Skovområderne drives overvejende ved plukhugst.

Friluftsliv og rekreation

Med sit store by- og kystnære areal tiltrækker Dyrehaven og de tilhørende områder mere end 7,5 mio. besøgende om året. Attraktionen ved Dyrehaven er de smukke, karakteristiske omgivelser og muligheden for stilhed og rum for refleksion. Forvaltningen af arealerne tilgodeser derfor også dem, der kommer for at besøge Dyrehaven med dens fred, romantik og kultur- og naturoplevelser.

Dyrehaven er som navnet fortæller ”en dyrehave”. Det vil sige, at det er et indhegnet område, hvor der er dyr. Der bliver derfor også lagt vægt på, at dyrene har fornøden fred og ro og ikke stresses for meget. Dette gælder særligt i den periode fra midten af maj til 1. august, hvor hjortene har nye kalve.

De store sletter omkring Eremitageslottet tiltrækker nu som tidligere pladskrævende aktiviteter. I begyndelsen af 1800-tallet brugte kongen bl.a. arealerne til at gennemføre militære øvelser. I dag anvendes arealerne af besøgende til eksempelvis drageflyvning og spadsereture.

To sportsgrene har permanent plads i Dyrehaven. Som nævnt i afsnittet om Dyrehavens historie har Københavns Golfklub sin 18-hullers golfbane, sin driving range og sit klubhus på den nordlige del af Eremitagesletten, og Taarbæk Idrætsforening har sit klubhus og to fodboldbaner ved Trepilelågen. Hertil kommer, at galopsporten har plads på Væddeløbsbanen i Ordrup Mose. Endelig afholdes der to store sportsbegivenheder hvert år i Dyrehaven, Eremitageløbet i oktober og Hubertusjagten i november.

Mange ikke organiserede friluftsaktiviteter finder ligeledes plads i Dyrehaven og på de tilstødende arealer; vandring, løb, cykling, ridning, badning ved Springforbi og om vinteren skiløb, kælkning og skøjteløb. Der må gerne synges og spilles, så længe det foregår akustisk, dvs. uden at der sættes strøm til. Dette gælder dog ikke på Dyrehavsbakken.

Der er naturligvis regler for – især i Naturbeskyttelsesloven - hvordan og hvor man må færdes, og hvordan og til hvad området må bruges, men der er lagt vægt på at tilgodese et bredest muligt spektrum af udfoldelsesmuligheder, som kan forenes med hensynet til naturen, dyrene og de øvrige gæster. Gennem de senere år er der dels kommet nye friluftsaktiviteter til og dels opstået et stigende pres for at arrangere store begivenheder i Dyrehaven. Begge forhold, der kan gøre en yderligere regulering nødvendig.

Blandt de nye aktiviteter er det især mountainbiking og droneflyvning, der påkalder sig opmærksomhed i forhold til de ovennævnte hensyn. Mens mountainbiking sagtens kan forenes med hensynet til dyr, natur og andre gæster, så længe det udelukkende foregår på befæstede veje og stier, er flyvning med droner absolut uforeneligt med hensyn til både dyr og de øvrige brugere af området. Senest giver også løbetræning med pandelamper i døgnets mørke timer problemer i forhold til at sikre ro for hjortevildtet

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 18

Der er desuden et stigende pres fra virksomheder, organisationer og institutioner for at profilere sig med store arrangementer i spektakulære omgivelser, og her er Dyrehaven naturligvis i fokus for denne interesse. Selv om området er stort, er det ligeledes nødvendigt at afveje disse ønsker over for hensynet til både dyrene, der som sagt har et udstrakt behov for ro, og til det øvrige publikum, som fortsat skal have mulighed for at kunne færdes og opholde sig frit og uforstyrret.

Biologi Skoven indenfor dyrehavehegnet adskiller sig meget væsentlig fra skovene i Danmark særligt på et punkt: de får lov at ældes og dø i et naturligt forløb. I landet som helhed bliver skoven i langt højere grad dyrket med det formål at høste træet på det økonomisk mest fordelagtige tidspunkt, og det betyder at mængden af henfaldne og døde træer er markant mindre end i Dyrehaven, hvor de findes i store mængder.

Nogle af egebevoksningerne stammer fra før 1669, mens en større del af bøgeskovene stammer fra Grams og von Langens tid i midten af 1700-tallet. Allerede i midten af 1800-tallet blev Dyrehaven udpeget til ”Lystskov”, et begreb der markerer at formålet med driften ikke siden har været styret af økonomisk gevinst, men af ”herlighed” hvor der var plads til det forfald, som har dannet grundlaget for den artsrigdom og biodiversitet som findes i dag.

Sletterne i Dyrehaven udgøres først og fremmest af de arealer, der var ryddet til dyrkning og overdrev for landsbyen Stokkerup inden landsbyen blev nedlagt. Variationen i sletterne rækker over god og dyrkbar landbrugsjord til magre grusbakker, og lave vandlidende områder med småsøer og moser. Med undtagelse af de indhegnede områder, hvor der har været dyrket vinterfoder til hjortene siden midten af 1700-tallet, har arealerne ligget hen med græsning i gammel tid af militærets heste og køer på sommergræs. Men først og fremmest er det hjortene, der har sikret at områderne forblev lysåbne gennem hele Dyrehavens historie.

Plantningshistorien har sammen med den lange kontinuitet i Dyrehavens nuværende drift skabt en variation af naturtyper og givet plads for en stor artsrigdom, som karakteriserede landskabet før udskiftningen. Overdrev veksler med mere fugtige enge, våde moser og bugtede skovbryn, bag hvilke græsningsskoven breder sig. Denne konstante vekslen og ikke mindst de glidende overgange mellem naturtyperne er meget forskellig fra nutidens skarpt opdelte landskab.

De dyr, fugle, insekter og svampe som er knyttet til livet i den gamle skov er mangfoldige, og sammen med de arter, der er knyttet til livet på de afgræssede, lysåbne sletter, er mængden af rødlistearter den størst registrerede i landet. Det viser Naturstyrelsens Digitale Naturkort fra 2014. Antallet af rødlistearter i det 10 km kvadrat, hvor fredningsområdet ligger er på hele 175 – langt det største antal i Danmark..

I den sammenlagt meget lange randzone mellem skov og lysåben natur er det ofte svært at se, om man befinder sig inden i eller udenfor skoven. Det er en helt særlig oplevelse, som det er vanskeligt at få andre steder i landet. Rent administrativt sættes grænsen mellem skov og åbent land ved 50 % kronedækning.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 19

En meget væsentlig del af de lysåbne arealer i Dyrehaven udgøres af overdrev. Det er en naturtype, som har været i kraftig tilbagegang i Danmark siden landboreformerne omkring år 1800. De fleste bevarede overdrev er knyttet til stejlt, ikke eller vanskeligt dyrkbart terræn som kystskrænter, dalsider og randmoræner. Overdrev er endvidere oftest knyttet til mager, sandet/gruset eller meget kalkrig jordbund. Set i den sammenhæng er Dyrehavens overdrevsareal bemærkelsesværdigt ved at befinde sig på relativt flad og overvejende leret moræne. Dets størrelse og de mange bevarede veterantræer sætter det i lige så høj grad i national særklasse.

De biologisk mest værdifulde overdrev er i høj grad knyttet til de forholdsvis små områder, som har mere næringsfattig, sandet jordbund. Det samme gælder de dele af overdrev og enge, som anses for at have længst kontinuitet som skovløse, hvilket bl.a. indikeres af veludviklede forekomster af engmyretuer. Dyrehaven har Danmarks største biodiversitet, dvs. variation af arter, for så vidt angår svampe; over 300 forskellige arter. Dyrehavens overdrev er kendt for at være landets mest artsrige lokalitet for de ofte farvestrålende vokshatte; en gruppe af svampe, som anses for at være særlig gode indikatorer for overdrev som aldrig, eller kun for meget længe siden, har været opdyrket. Overdrevssvampene findes pletvis mange steder på overdrevene. Det antages, at de bedste voksesteder findes, hvor bønderne havde kvæg på græs inden overgangen til dyrehave.

Dyrehaven rummer et stort antal plantearter, som er knyttet til naturlig, lysåben og ikke for næringspåvirket vegetation, f.eks. overdrevsplanter og planter, der særligt er knyttede til fugtige områder. Ud over mere almindelige arter som rummer området også sjældne arter som f.eks. Hartmanns Star, der kun findes få steder i landet. Endelig skal den udrænede jordbund med mange småsøer og moser og den intime sammenhæng med skoven fremhæves. Mange områder er dog vanskelige at klassificere præcist, da de netop repræsenterer overgange og mosaikker af naturtyperne. Det forstærkes af, at skoven mange steder er i sammenbrud og dermed giver plads til nye successioner mod lysåben natur, mens omvendt de nødvendige skovplantninger andre steder medfører udviklinger i tilbage til skovnaturtilstand. Dyrehavens vandhuller har en usædvanlig god vandkvalitet og rummer meget store biologiske værdier. Her findes blandt andet de meget sjældne krebsdyr damrokker og ferejer samt, som det eneste sted i landet, muslingeskalkrebs. Vandhullerne er også kendte vandbillelokaliteter med flere rødlistede arter. Fælles for de nævnte vandhulsarter er at de er knyttet til sommerudtørrende vandhuller. Af andre hvirvelløse dyr, der er tilknyttet til vandhuller og vådområder kan nævnes lægeigle, sump vindelsnegl og flodkrebs. På grund af Dyrehavens særlige plantningshistorie er mange af træerne meget gamle og fyldt med hulheder. Mange af dyrehavens specielle organismer er knyttet hertil. I træernes hulninger findes også, som det ene af seks steder i landet, den lille spindler Stellas Mosskorpion. Eghjorten er Europas største bille. I 2013 indledtes der et forsøg med udsætning af et antal eghjorte i Dyrehaven. I 2014 er der yderligere udsat et antal, forskellige steder i Dyrehaven. Eghjorten lever i gamle lysåbne løvskove med især eg, bøg og ask. Larverne lever af underjordiske eller jordnære dele af døde træer, fx rødder, stubbe og stammer, mens de voksne dyr lever af plantesaft.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 20

Dyrehavens gamle træer er levested for et stort antal hulrugende fugle og fugle knyttet til gamle træer, blandt andet Danmarks største bestand af rødstjert, men også blandt andet huldue, broget fluesnapper, stær, natugle, allike og korttået træløber. Der er den største tæthed af hulrugende fugle i landet. Der er en stor bestand af sangfugle og rovfugle i området, blandt andet ynglende ravn, duehøg, spurvehøg og tårnfalk, og man kan se både havørne og fiskeørne på besøg. Artsrigdommen af padder og krybdyr er stor i Dyrehaven. Her findes der lille og stor vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø og snog, mark- og skovfirben samt stålorm.

Blandt pattedyrene er hjortene naturligvis de mest iøjnefaldende dyr. Sommerbestanden er på godt 2100 dyr, fordelt på ca. 300 kronhjorte, 1700 dådyr og 100 sikahjorte. Der forekommer dog også andre dyr, som er karakteristiske for et landskab med sletter og åben skov. Dyrehaven rummer sammen med omgivelserne en meget stor bestand af ræve, og endvidere findes her grævling, hermelin og skovmår. Der er desuden flere arter af flagermus, blandt andet brunflagermus. Drift og forvaltning. Fredningsområdet ejes, med de i indledningen nævnte mindre undtagelser, af Miljøministeriet og drives og forvaltes af Naturstyrelsens lokale enhed Hovedstaden. Driften sker i henhold til den gældende driftsplan fra 1999 samt Natura 2000-plejeplanen fra 2012. Driftsplanen har en planperiode på 15 år med en midtvejsrevision. En ny driftsplan er under udarbejdelse og forventes at foreligge i 2016.

I det følgende gennemgås planforskrifterne for de enkelte delområder:

Delområde 1. Dyrehaven. Driften af området bygger på følgende forudsætninger: Der tages udgangspunkt i, at landskabet er et kulturlandskab, som er opstået gennem bevidste valg, og at disse valg kan beskrives historisk både med tanker bag og resultater. For at fastholde og udvikle Dyrehavens kvaliteter og værdier er det derfor fortsat nødvendigt at træffe bevidste valg ud fra landskabelige vurderinger. Dyrehaven kan ikke ”opretholde sig selv”, idet der ikke sker nogen spontan foryngelse og erstatning for bortdøende træer på de arealer, der nu holdes som underskovsfrie bevoksninger og græssede sletter af hjortevildtet. Derfor er fortsat styret drift en forudsætning for i hovedsagen at opretholde dens udtryk. En af de aktuelt største udfordringer for driftsplanlægningen er at forholde sig til de meget store udsving over tid, som kan forudses i antal ha (gammel) skov indenfor dyrehavehegningen. Enhver disposition med hensyn til tilplantning, anden arealreservation, metodevalg osv. har direkte indflydelse på landskabsbilledet. Dette gælder i meget forstærket grad i Dyrehaven, hvor arealfordelingen ca. 1:1 mellem åbne og skovklædte partier lader den besøgende ”se landskabet for bare træer”.

På denne baggrund er der fastlagt følgende overordnede driftsprincipper og målsætninger: - Det er et af driftsplanens væsentlige mål at fastholde at man som vandrer i Dyrehaven har den visuelle oplevelse til stadighed at være ”omgivet af natur så

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 21

langt øjet rækker”. Det stiller krav til forudseende fornyelser eller dublering af visse skovbevoksninger i tide, og til detailplanlægningen hvor kulisserne er ”tynde”. - Landskabets terrænformer skal understøttes og understreges således at overordnede træk fremhæves og gøres mere synlige for publikum. Midlerne hertil er omtanke ved fældning og plantning. Det gælder især højdedraget fra Eremitageslottet over Tøjrslagssletten til Fuglsang Sø. I takt med forfaldet bør også Engdal på længere sigt frilægges som åbent drag. - De kulturhistoriske jagtveje (eller rettere sigtelinjer, ca. 20 m brede ”grønninger”) bevares og understreges, når der nyplantes. - Driftsplanen skal tilstræbe at understrege Dyrehavens store linjer og dimensionering ved brug af store elementer. ”Reparation” i mindre målestok fravælges hvor det bryder synligt med stedets øvrige dimensionering. - Landskabet indeholder også en række mindre dimensionerede landskabsrum i de store træk. Eksempelvis Tøjrslagssletten og Præstesletten. Sådanne heldigt lokaliserede, intime rum, som ikke anfægter de stort dimensionerede landskabstræk, skal fastholdes – enten konkret eller tilsvarende genskabt.

- Der skal til stadighed være mulighed for forskellige landskabsoplevelser alt efter valg af indgangsport.

- Det skal fortsat være oplevelsen, at Dyrehaven springer ud i maj, og bøgeandelen fastholdes derfor som ”stor”.

- Muligheden for det landskabelige islæt af ”store, gamle ege på sletter” ønskes dog også sikret for fremtiden – dels ved anlæg af egedominerede kulturer, dels ved holmevis indblanding af eg i andre kulturer.

- Særlig opmærksomhed skal rettes mod bevoksningerne omkring de varige sletter, Eremitagesletterne, Hvidtjørnesletten, Præstesletten og Tøjrslagssletten. Her udbygges kulisser og afskærmning mod bebyggelse således fortsat, ligesom der skal arbejdes med sikring af kulissernes næste generation i tide før den nuværendes endelige forfald.

- De førstkommende planperioder søges større samlede fladeforyngelser koncentreret til området med den ældste bevoksning (den sydlige del af ”den centrale Dyrehave”) samt von Langens plantage. Valg af foryngelsesflader skal dog som hidtil ske ud fra en løbende vurdering af forfaldets fremadskriden og efter konkret drøftelse i Brugerrådet.

- Foryngelsen af skovbevoksningerne foretages ved plantninger under hegn, og etableringen og plejen af skovkulturerne intensiveres mest muligt, så hegningsperioden gøres så kort som muligt. Skovtræerne skal tyndes gennem perioden fra plantning til en alder på 110 til 120 år, og tyndingen skal foretages

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 22

så kraftigt og hyppigt, at jorden under træerne hovedsageligt forbliver dækket af urter, og træerne så hurtigt som muligt får præg af store, gamle træer med en bred krone. Ved en alder på 110 til 120 år ophører hugst i bevoksningerne, som får lov at gennemleve aldring og forfald. Ved tyndingshugst fra kulturstadiet til hugsten ophører, skoves der træeffekter, som kan sælges i modsætning til træet fra de ældre bevoksninger, der skal ligge urørt til henfald.

Af landskabelige som af andre grunde foreskriver driftsplanen ikke ét og samme udtryk for hele Dyrehaven. Flere forskellige driftsprincipper vil kunne være aktuelle, afhængigt af placeringen og den karakter, der fra sted til sted ønskes opnået/fastholdt. Forskrifterne for de enkelte skovdele fremgår af bilag 2.

På Eremitage-sletten mod vest drives der begrænset agerdyrkning. Historisk har markerne været anvendt til agerdyrkning fra før etableringen af Dyrehaven. Endvidere har der gennem hele Dyrehavens historie været dyrket vinterfoder på marker i Dyrehaven. Se ”foto”. Konkret dyrkes der havre. Havren bidrager til vinterfoder af dyr og er desuden et godt afsæt for historisk formidling om Dyrehavens drift og dyreholdet her. Endelig sikrer efterafgrøder i form af gødede græsarealer, at man til stadighed kan opleve store flokke af dyr på Eremitagesletten.

Dyrehaven har været drevet og skal fortsat drives som lystskov. Af driftsplanen fremgår at Dyrehaven hverken skovdrifts- eller naturbeskyttelsesmæssigt bør drives mere vidtgående, end at der samtidig gives storbyens befolkning mulighed for at opleve naturen.

Forvaltningen af hjortebestanden i Dyrehaven. Hjortene i Dyrehaven er til stede af to hovedgrunde. Først og fremmest er det dem, der afgræsser sletter og skove, så kulturlandskabet opretholdes og de lysåbne arealer vedligeholdes. Vegetationen i underskoven fjernes og trækronerne afgnaves i op til to meters højde, så den tydelige ”browsingline” giver den venlige oplevelse for de besøgende. Hjortene optræder også som skuespillere på scenen. Det er en væsentlig del af oplevelsen ved et besøg i Dyrehaven, at man kan opleve hjortene og deres aktiviteter året rundt, hvad enten det er forsommerens kalve, sensommerens brunst eller vinterens mylder på fodervejene. Det er oplevelser med synsindtryk, lyde og lugte, som for de besøgende fuldender oplevelsen ved at besøge Dyrehaven. Gennem tiden har hjortebestanden varieret ganske meget, og store udsving i sundhed og græsningstryk er forekommet, men gennem de sidste hundrede år har bestandens størrelse og sammensætning været efter nogenlunde samme mål som i dag, nemlig 300 krondyr, 1700 dådyr og 100 sikaer, i alt en sommerbestand på 2100 dyr, som færdes på de cirka 800 ha som er tilgængelige. Udvidelser af det tilgængelige areal må derfor følges af tilsvarende udvidelser af bestanden. Krondyrene æder meget fra vegetationen på jorden, men det er først og fremmest kronvildtet, der graver af trækronerne i den højde de kan nå, og den overstiger dåvildtets. Dåvildtet er først og fremmest den art, der finder føden på jordbunden. Bestanden forøges årligt ved tilgang af cirka 700 kalve, og et tilsvarende antal fjernes hvert år ved bortskydning og salg af avlsdyr.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 23

Reduktionen sker efter en afskydningsplan, som sikrer en ensartet arts-, køns- og alderssammensætning, hvor arternes biologiske behov og udvikling er tilgodeset. Da hjortene gennem vækstsæsonen holder trit med væksten, og har som mål at have gnavet i bund når vækstsæsonen slutter, skal de have foder vinteren igennem, med det formål at opretholde en bestand, der ikke lider nød gennem vinteren, samt er stor nok til at græsse næste sæson. Derfor fodres hjortene fra første uge i november til hen over midten af april, hvor vegetationens vækst atter starter. Et forhold, der understreger behovet for kalorier gennem vinteren, er de mange besøgende, der ofte påvirker hjortene til fysisk aktivitet ud over det naturlige i vinteren, hvor de forsøger at økonomisere med forbrændingen af kalorier. Foderet består på nuværende tidspunkt af cirka 1200 baller havrehelsædsensilage og 5-600 baller kløver/lucerne/græsensilage dyrket på eget økologisk landbrug, samt 250 tons roer og 10-20 tons majs som indkøbes. Det bemærkes, at fodringen vil kunne sammensættes anderledes fremover. Foderet bringes ud hver dag på en strækning på cirka 2 kilometer, så det sikres alt alle kan få del i foderet uanset rangorden. Det er vigtigt at pointere, at ved at sætte hegn og forhindre udvandring har vi også påtaget os ansvaret for dyrenes velfærd. Det gøres som beskrevet ved fodring, men også forhold omkring ro kontra forstyrrelse og forstyrrelsens art har betydning for velfærden. Derfor er det vigtigt at styre på aktiviteter, der kan betyde væsentlige påvirkninger for hjortene på tider og steder hvor følsomheden er stor. Som et eksempel kan nævnes, at det er nødvendigt at styre på færdsel i hjortenes brunsttid, så de har den fornødne ro til de naturlige aktiviteter, der sikrer kalve til næste forår. En vis forskydning af dåvildtbestandens kønssammensætning i de seneste år synes at indikere, at bestanden stresses mere end tidligere, hvilket tilsiger, at der skal tages øget hensyn hertil. I kronhjortenes brunsttid kommer fotografer fra hele verden i hundredevis, og hvis ikke de bliver henvist til at færdes på vejene vil de forstyrre hjortene med den følge, at brunstaktiviteterne vil foregå skjult i skovtykningerne eller om natten, hvor hverken fotografer eller andre besøgende har glæde af at kunne iagttage skuespillet.

Delområde 2. Springforbiområdet og Strandparken. Dyrehavens landskabselementer søges videreført i samme, store skala, og karakteren af naturområde fastholdes.

Delområde 3. Dyrehavsbakken og den syd herfor beliggende parkeringsplads. Forlystelsesparken i skoven inden for det ydre hegn forudsættes videreført i uændret omfang.

Delområde 4. Galopbanen og Ordrup Enghave samt tilstødende arealer. Målsætningen er, at Galopbanen drives som lystskov og dyrehave . Ordrup Krat drives med det langsigtede mål, at det skal være fleretageret blandskov med enkelttræsdrift. Af driftsplanen fremgår, at arealerne drives som lysåbne arealer, herunder blandt andet græsningsenge. Udover Galopbanens publikum er det et område, der hovedsageligt benyttes af lokale og af gæster til skovens to restauranter langs Enghavevej. Området danner endvidere en ramme som overgang mellem bebyggelse og Dyrehaven.

Delområde 5. Øvrige arealer.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 24

Skovtrekanten ved Fortunen drives sammen med Ermelunden med det langsigtede mål, at den skal være fleretageret blandskov med enkelttrædrift. For arealerne ved Svenskevej, der i 2013 er udskilt fra Stampeskov, fastlægges driftsmål i den kommende driftsplanproces.

Forpagtninger og udleje. Bygninger og anlæg ejes med den i indledningen nævnte undtagelse af Miljøministeriet. En del af bygningerne og anlæggene bruges af Naturstyrelsen Hovedstaden i den almindelige drift og forvaltning af området, mens andre er bortforpagtet eller udlejet. Skovrestauranterne Peter Liep, Kildeøen i Dyrehaven, Hegnslund i Springforbiområdet, Fortunen, Kongekilden og Studenterkilden syd for Dyrehaven er bortforpagtede. Galopbanen er udlejet til Klampenborg Galopselskab A/S, der driver anlægget. Ved ophør af lejemålet overgår ejendomsretten til bygningsmassen til Naturstyrelsen . De to huse langs Enghavevej i samme delområde er udlejede. På Dyrehavsbakken ejes forlystelserne (med undtagelse af Rutsjebanen, som Naturstyrelsen ejer), restauranterne m.v. af selvstændige forretningsdrivende, de såkaldte teltholdere, der hver for sig lejer arealet af Naturstyrelsen. Samtlige teltholdere er medlemmer af Dyrehavsbakkens Teltholderforening, der ejer A/S Dyrehavsbakken. Aktieselskabet varetager bl.a. vedligeholdelse af fællesarealerne, drift af Friluftsscenen, afholdelse af fællesarrangementer og den fælles kontakt til gæsterne. Herudover har det vigtige opgaver med at påse, at retningslinjerne for forretningerne overholdes, at behandle ansøgninger og andre henvendelser om lejeforholdene og afgive indstillinger til Naturstyrelsen herom. I Springforbiområdet er de bygninger, der ikke anvendes af Naturstyrelsen Hovedstaden, udlejet til erhvervsformål. Lejemålene er gjort tidsbegrænsede med henvisning til bestemmelserne i Lyngby- Taarbæk Kommunes lokalplan, der foreskriver, at bygningsmassen så vidt muligt skal understøtte områdets rekreative interesser. To af bygningerne, Taarbæklund og Ingholdts Villa , er udset til nedrivning.

Stalden ved Fortunen er udlejet til ponytræk og udleje af rideheste, og udbyder rideaktiviteter.

Brugerråd Som led i driften er der nedsat et Brugerråd. Målet med Brugerrådet er at give indflydelse til dem, der bruger skoven – både på friluftslivets muligheder og på driften af statsskovene. Brugerrådet styrker de lokale brugeres engagement i driften og benyttelsen af befolkningens skove, og der er mulighed for at diskutere alle sider af statsskovenes drift. Dette kan blandt andet ske ved at medlemmerne stiller forslag, spørgsmål og giver kritik.

Økonomi og mandskab Enheden beskæftiger ca. 15 funktionærer og 25 skov- og naturteknikere og håndværkere. Enhedens samlede omsætning i driften er i størrelsesorden 30 mio. kr. i udgifter og 20 mio. kr. i indtægter. Enheden driver dog en række områder ud over Dyrehaven,

Ændringer i den forløbne driftsplanperiode

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 25

I den forløbne driftsplanperiode er der sket udvidelse af Dyrehaven i nord med indlemmelse af Stampeskoven og i syd med åbning af dele af Fortunens Indelukke. Endvidere er der sket en udvidelse af skovridergården med en tilbygget kontorbygning.

Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Fredninger Indenfor området omfattet af fredningsforslaget findes i forvejen 4 fredninger eller fredningsdeklarationer:

1. Overfredningsnævnets kendelse af 17. december 1941 om fredning af ejendommen matr. nre. 3bt og 4, Taarbæk by og sogn, Villa ”Springforbi” – samt tillægskendelse af 14. august 1942 om fredning af matr.nr. 3c Taarbæk by og sogn.

2. Overfredningsnævnets kendelse af 3. september 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3f Taarbæk by og sogn.

Kendelserne under 1. og 2. indeholder forbud mod: udstykning, opførelse af ny bebyggelse, fældning af levedygtige høje træer, ændringer af terræn eller kystsikring, badebroer og badehuse, samt vejrettigheder for tredjemand - desuden bestemmelser om hegn mod Strandvejen og om erhvervsmæssig anvendelse

3. Fredningsdeklaration tinglyst 8. juli 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3am og 3b Taarbæk by og sogn. Indeholder forbud mod: udstykning, fældning af levedygtige høje træer, ændringer af terræn eller kystsikring, badebroer og badehuse, vejrettigheder for tredjemand. Kendelserne 1.-3. foreslås ophævet i deres helhed og erstattet af nærværende fredning.

4. Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001 om fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund , som foreslås ophævet delvist, nemlig for så vidt angår det areal, der er omfattet af nærværende fredningsforslag. Mølleåfredningen omfatter i alt 418 hektar langs en ca. 10 km lang strækning af Mølleåen fra Lyngby Sø til Øresund, og har til formål at sikre og evt. forbedre de kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier og at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området. Det fredede område skal bevares i sin nuværende tilstand, og der må således bl.a. ikke foretages ændringer af terræn eller beplantning eller opføres yderligere bebyggelse. Der kan etableres nye stier og gennemføres naturpleje.

Det her foreliggende fredningsforslag står mod nord og vest i forbindelse med den øvrige del af Mølleåfredningen, og mod sydvest er der forbindelse til fredninger langs Fæstningskanalen til Lyngby, Lyngby Sø m.v. Som det fremgår – jf. også nedenstående kort – indgår fredningen af Dyrehaven altså i et større sammenhængende netværk af fredninger.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 26

Fig. 2. Eksisterende fredninger angivet med blå skravering, nyt fredningsområde angivet med rød ramme.

Naturbeskyttelseslovens § 3, bygge og beskyttelseslinjer, museumsloven, offentlighedens adgang m.v.

Det følger af Naturbeskyttelseslovens § 3, at de særlige naturtyper søer, vandløb, moser, heder, enge, strandenge, strandsumpe og overdrev er beskyttet således, at der ikke uden særlig tilladelse må foretages ændring af tilstanden af disse. Dette gælder dog normalt kun, når disse naturarealer har en vis størrelse. Da hele Dyrehave-området er fredskov, gælder dog her i medfør af skovlovens § 28 (se også nedenfor), at sådanne naturarealer er beskyttede mod tilstandsændringer uanset størrelsen.

I fredningsområdet er 266,7 ha. svarende til 24 % af hele området naturarealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. nedenstående tabel. De registrerede § 3-arealer fremgår endvidere af kortbilag 4.

Naturtyper omfattet af Areal i hektar Naturbeskyttelseslovens § 3 Overdrev 196,7 Eng 34,0 Lysåben mose 13,2 Skovbevokset mose 11,3 Sø 11,5 § 3-beskyttet natur, total 266,7 Øvrige lysåbne naturtyper Krat, skrænt og strandbred 6,8 Øvrige landbrugs- og græsarealer Slette, ager, golfbane og park 172,9 Øvrige ”ikke-skov”-arealer Galopbanen, Bakken, P-pladser, bygninger og veje 107,1

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 27

Skov Sum af al skov undtagen § 3-skovmoser 539,1 Samlet areal af fredningsforslag 1092,7 Fig. 3 Oversigt over arealkategorier i fredningsforslaget for Jægersborg Dyrehave TABEL– revideres når justering af §3 registrering er endeligt afklaret

Ligesom Dyrehaven indgår i et netværk med andre fredninger, indgår Dyrehavens naturværdier som en vigtig del af de økologiske korridorer og netværk i området.

Strandbeskyttelseslinje I medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15 er det forbudt at ændre tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, der kan være fastlagt op til 300 m fra strandbredden. Denne meget restriktive beskyttelse gælder for arealerne i Springforbi-området og for et areal landværts Taarbæk – arealerne fremgår af fredningskortet, kortbilag 1.

Fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring disse En lang række fortidsminder i området (gravhøje, fæstningsanlæg m.m.) er beskyttede i medfør at Museumslovens §§ 29e og 29f, som bl.a. bestemmer, at der ikke må ske ændring af tilstanden af fortidsminder, og at der på fortidsminderne ikke må foretages jordbehandling, gødes eller sprøjtes. I medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18 gælder tillige, at der ikke må foretages ændring af tilstanden på arealer, der ligger indenfor 100 meter fra fortidsminder beskyttet efter museumsloven; der gælder dog visse undtagelser herfra, bl.a. gentilplantning af skovarealer. Fortidsminderne og beskyttelseslinjerne omkring disse fremgår af kortbilag 3.

Sø- og åbeskyttelseslinjer Omkring Fuglesangssøen og omkring Mølleåen gælder i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, at der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søen hhv. åen.

Kirkebyggelinje Indenfor en afstand af 300 m fra Taarbæk kirke må der i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 19 ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.

Beskyttede sten- og jorddiger I medfør af Museumslovens § 29 a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. De registrerede, beskyttede sten- og jorddiger fremgår af kortbilag 3.

Skovbyggelinjer Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17. Dette gælder dog bl.a. ikke for bebyggelse m.v., hvortil der er meddelt landzonetilladelse, eller bebyggelse, som er nødvendig for driften af skovbrugsejendom og opføres i tilknytning til hidtidig bebyggelse.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 28

Natura 2000 Jægersborg Dyrehave er udpeget som habitatområde og udgør sammen med habitatområdet Nedre Mølleå Natura 2000-område nr. 144: ”Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave”.

Nedre Mølleå

Jægersborg Dyrehave

Figur 4. Rød afgrænsning viser de to habitatområder, grøn angiver Naturstyrelsens arealer

Habitatområdet Jægersborg Dyrehave har et righoldigt udpegningsgrundlag, bestående af arterne sump vindelsnegl, stor vandsalamander og stellas mosskorpion samt 13 forskellige naturtyper.

Figur 5. Udpegningsgrundlag for habitatområde 251 Jægersborg Dyrehave 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1936 Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 29

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Naturstyrelsen har udgivet en Natura 2000-plan for Natura 2000-området Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. Natura 2000-planen har til formål at prioritere og målrette den nødvendige indsats for at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Planen kan ses på http://www2.blst.dk/download/nyk/plan2011/144plan.pdf Naturtyperne på udpegningsgrundlaget er kortlagt i forbindelse med udarbejdelse af Natura 2000-planen. I Jægersborg Dyrehave er der kortlagt i alt 220,6 ha lysåbne habitat-naturtyper, hvoraf 72 % af det kortlagte areal har tilstanden ”høj” eller ”god”. Der er kortlagt i alt 234,5 ha skov-naturtyper, der alle har tilstanden ”høj” eller ”god”.

Naturtype Areal 6210 Kalkoverdrev 5,5 ha 6230 surt overdrev 146,5 ha 6410 Tidvis våd eng 67,5 ha 7140 Hængesæk 1,1 ha 9110 Bøg på mor 34,7 ha 9130 Bøg på muld 140,7 ha 9160 Ege-blandskov 25,7 ha 91E0 Elle-askeskov 33,4 ha Figur 6. Skema vedr. kortlagte naturtyper i habitatområdet.

Figur 7. Oversigtskort over kortlagt habitatnatur.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 30

Grønne flader er skov-naturtyper og blå flader er lysåbne naturtyper.

Natura-2000 planen indeholder en prognose for naturtyperne. Her er prognosen gunstig for kalkoverdrev og ugunstig for de øvrige naturtyper på grund af diffus kvælstofdeposition. De tre arter på udpegningsgrundlaget har en ukendt prognose, da arterne ikke er blevet kortlagt endnu. Natura-2000 planen har den overordnede målsætning:  At områdets søer og vandløb får en god-høj naturtilstand.  Skov- og lysåbne naturtyper sikres en god-høj naturtilstand.  Arterne på udpegningsgrundlaget, i særlig grad stellas mosskorpion, sikres velegnede leve – og ynglesteder, også på langt sigt.  Områdets kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng prioriteres højt. Naturtypernes areal fastholdes og tilstanden forbedres  Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssige drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder.

Målsætningen konkretiseres i retningslinjer for indsatsen for området. Blandt andet lyder retningslinje 1.8: ”De lysåbne områder kortlægges mere detaljeret, således at det muliggør en beskyttelse af de mest værdifulde lysåbne områder og giver en frihedsgrad til at muliggøre nyplantninger.” Natura-2000 udmøntes i en handleplan, der konkretiserer indsatsen for området. Da hele habitatområdet er statsejet er handleplanen udkommet i form af en plejeplan, der supplerer den eksisterende driftsplan. I plejeplanen indgår sikring af levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget og naturtypebevarende drift af naturtyperne. Plejeplanen kan ses på http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68608/N144_NedreMoelleaadal.pdf

Skovloven - fredskovspligt og beskyttede naturtyper i fredskov

Den store del af fredningsområdet, som ejes af Naturstyrelsen, er omfattet af fredskovspligt i medfør af lov om skove. Dette indebærer bl.a., at der som udgangspunkt ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. I medfør af lovens § 28 gælder også, at søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelses- lovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, ikke må dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Bygningsfredningsloven.

Eremitageslottet (1736, arkitekt Laurids de Thurah), Hegnslund (1915, arkitekt Henning Hansen) og Kildeøen (1926, arkitekt Ivar Bentsen) er fredede efter bygningsfredningslovens § 3. Fredede bygninger skal holdes i forsvarlig stand, og nedrivning af en fredet bygning eller bygningsarbejder, ud over almindelig vedligeholdelse, kan kun ske med tilladelse fra Kulturministeren.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 31

En række andre bygninger i fredningsområdet er udpeget i kommuneplaner og lokalplaner som bevaringsværdige bygninger efter lovens § 17. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at disse bygninger nedrives og yderligere i en lokalplan bestemme, at en bygning kun efter tilladelse må nedrives, ombygges eller ændres på anden måde.

Sagsrejserne har blandt de bevaringsværdige bygninger udvalgt en række bygninger, som sammen med de fredede bygninger er karaktergivende for fredningsområdets landskabelige værdier og som derfor bør reguleres af fredningsbestemmelserne m.h.t. tilbygning, ombygning og evt. nedrivning.

De fredede og karaktergivende bygninger er vist på Fredningskortet (kortbilag 1).

Offentlighedens adgang

Offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturområder omfattet af fredningsforslaget er reguleret af naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1317 af 21. december 2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen.

Størstedelen af området er ejet af staten v. Miljøministeriet, og her gælder de særlige regler for offentlighedens adgang til naturarealer ejet af staten . Publikum har således her udvidede muligheder for færdsel og ophold, end hvad der gælder for tilsvarende privatejede naturområder. Det gælder bl.a. ret til i skovområderne at færdes til fods overalt, at færdes og opholde sig i skovene på alle tidspunkter af døgnet, at cykle på veje og stier og at ride på visse veje og stier samt i skovbunden, dog med nogle undtagelser.

Hensynet til hjortevildtet, de øvrige brugere og til de store landskabs- og naturværdier i selve Dyrehaven har dog medført, at der fra gammel tid er fastsat særlige regler for ridning.

Det er således ikke tilladt at ride uden for veje og ridestier i perioden 15. maj til 1. august af hensyn til de nye hjortekalve. Det er ligeledes forbudt at ride på særligt afmærkede veje og stier, i Ulvedalene og på golfbanearealer og boldbaner. Ridning i Dyrehaven kræver endvidere, at man køber et særligt ridekort.

Der er konstateret et stigende problem med cykling, herunder mountainbikecykling, udenfor veje og stier, i skovbunden. Fredningsforslaget indeholder derfor en bestemmelse, der begrænser cykling i Dyrehaven til visse veje og stier. Af hensyn til hjortevildtet, men også af hensyn til andre skovgæsters naturoplevelser, indgår der i forslaget ligeledes et forbud mod flyvning med droner o.lign. og i hele fredningsområdet mod brug af elektronisk forstærket musik med enkelte undtagelser.

I fredningsområdet er offentlighedens motorkørsel kun tilladt på offentlige veje, og for Miljøministeriets arealer også på de særligt anlagte P-pladser samt på vejen mellem Eremitageslottet og Hjortekær hver onsdag i dagtimerne. Motorkørsel er herudover også tilladt for tjenstlig eller arbejdsmæssig kørsel.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 32

Planlægningsmæssige forhold

Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet, ”Fingerplan 2013”

Fredningsområdet er omfattet af Miljøministerens landsplandirektiv, der fastsætter rammer for den kommunale planlægning.

Området ligger inden for den områdetype, der har betegnelsen ”De indre grønne kiler og kystkilerne i byfingrene”, og hvor der er fastsat følgende rammer:

1) at områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse, 2) at områderne ikke inddrages til byzone, 3) at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, 4) at områderne friholdes for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug, og 5) at der ikke placeres støjende friluftsanlæg, medmindre der er tale om allerede støjbelastede arealer, der ikke kan støjbeskyttes.

Der kan etableres mindre anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene friluftsliv.

Der kan ligeledes etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at det i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv.

Kommuneplan 2013 for Lyngby-Taarbæk Kommune

Størstedelen af fredningsområdet er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune, herunder selve Dyrehaven, og omfattet af retningslinjer for henholdsvis naturbeskyttelse (herunder landskabelige værdier, geologiske interesser og kulturhistorie), friluftsområder og friluftsanlæg.

Inden for de udpegede naturbeskyttelsesområder 1) må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 2) må tilstanden og arealanvendelsen kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 33

3) må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. 4) skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

Indenfor de udpegede Friluftsområder 1) skal Hovedstadsregionens grønne struktur søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. 2) skal der i forbindelse med planlægning og administration af retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, i afvejningen med andre arealanvendelser lægges særlig vægt på at sikre friluftsområdernes rekreative funktioner.

Friluftsområderne skal desuden friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Friluftsområderne skal ligeledes friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser borgernes adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Endelig skal adgangen til friluftsområderne opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter.

For friluftsanlæg er det fastsat 1) at friluftsanlæg så vidt muligt skal anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i friluftsområdene og landområdet i øvrigt skal støj, belysning, bygninger og anlæg desuden begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 2) at der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i friluftsområderne og i det øvrige landskab, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landskab. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 3) at der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten og ved søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 34

4) at der ikke kan etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Eksisterende anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst mulig omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- og trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. 5) at primitive teltpladser i princippet kan etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Der kan ikke etableres campingpladser for turister. 6) at nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne.

I kommuneplanens overordnede beskrivelse af bydelene Lundtofte, Hjortekær og Lyngby er det anført, at ved ny bebyggelse skal der tages særlige hensyn til sigtelinjer fra Eremitageslottet i Dyrehaven. Sigtelinjerne illustreres således:

Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune

P-pladsen syd for Dyrehavsbakken, den sydlige del af Galopbanen og Ordrup Krat er omfattet af temaramme for Beskyttelsesområde, hvor tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke må ændres, hvis det forringer dets værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 35

Området er desuden omfattet af temarammer for klimatilpasningszone og for stier af regional og national betydning, ligesom der er desuden generelle regler om bevaringsværdig bebyggelse, tagmateriale, skorstene og ventilationskanaler, tekniske anlæg m.v., naturgas- og kraftvarmeforsyning, antenner, støjende fritidsanlæg og parkering, som kan have betydning for området.

Kommuneplan 2013 for Rudersdal Kommune Den nordøstlige del af Dyrehaven er udpeget som beskyttelsesområde, hvor 1) tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde, sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke må ændres, hvis det forringer deres værdi eller styrke eller genoprette den. Ændringer kan dog ske som led i forbedringer af områdernes naturværdier m.v. eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning. 2) tilstanden og arealanvendelsen må kun ændres , såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde, sammenhængende helheder eller enkelte elementer. 3) der som hovedregel ikke må planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over der, der er nødvendigt for driften af land- og skovbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. 4) der ikke må placeres vindmøller.

Lokalplaner Inden for fredningsområdet er to mindre områder omfattet af lokalplaner, vedtaget af Lyngby-Taarbæk kommune: 1) Lokalplan 66 for Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave, Taarbæk, endeligt vedtaget 6.10.1987. Lokalplanen omfatter i alt ca. 12 hektar, dels selve forlystelsesparken, dels nogle tilstødende arealer, der udlægges til hhv. landskabsområde med skovkarakter og til lystskov til udflugtsformål. Lokalplanens formål er bl.a.: - at fastholde områdets karakter som forlystelsespark beliggende i en lysning i skoven, - at fastlægge forlystelsesparkens grænse i forhold til skoven, således at forlystelsernes nuværende omfang og udstrækning i princippet fastholdes, - at sikre, at der ved nyopførelse og ændringer af bebyggelse og anlæg tages hensyn til virkningerne oplevet fra det omgivende landskabs- og skovområde, - at sikre, at bebyggelse og anlæg bevarer – eller harmonerer med - det selvgroede og interimistiske præg, der er karakteristisk for forlystelsesområdet - dog skal bebyggelsesreguleringen f .eks. med hensyn til afstandsforhold sikre forsvarlige sikkerhedsmæssige forhold, ligesom reguleringen af bebyggelse og anlæg skal tage sigte på, at det grønne præg med mange store solitære træer bevares,

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 36

- at sikre, at området kun anvendes til forlystelsesaktiviteter samt funktioner som værksteder, lagre, beboelse og kontorer, der er nødvendige for disses drift i sommerhalvåret,

2) Lokalplan 129 for Springforbiområdet i De grønne hovedtræk, endeligt vedtaget 19.2.1996. Lokalplanen omfatter ca. 33 ha., og har til formål: - at sikre områdets anvendelse til offentlige formål, park med udflugtsaktiviteter, - at sikre områdets særlige karakter og skabe en naturlig sammenhæng fra Dyrehaven og Eremitagesletten til Øresund, - at eksisterende bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturel værdi bevares, - at karakteristiske træer og beplantninger bevares.

Lokalplanen er udarbejdet i forlængelse af ”Springforbiplan 1995”(og tidligere planer for området), der blev til i samarbejde mellem Skovstyrelsen, Jægersborg Skovdistrikt, Fredningsstyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Hovedstadsrådet og efter dettes nedlæggelse Københavns Amt. Lokalplanens bestemmelser sikrer, at Springforbiplanen fastholdes. Det gælder både dens udstrækning og den landskabelige grundidé, og at eksisterende bygninger i området kun bevares, hvis de indordner sig planens hovedide. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om, at 12 bygninger bevares af arkitektoniske og bygningshistoriske grunde, mens resten fjernes på længere sigt. Endelig er der en bestemmelse om, at den landskabelige og trafikale behandling af området skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i "Springforbiplan 1995". Det bemærkes, at bestemmelserne i nærværende frednings- forslag om, at visse bygninger skal søges bevaret, er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

Zoneforhold: Springforbiområdet (øst for jernbanen) er beliggende i byzone, og det samme gælder parkeringspladsen ved Bakken. De øvrige dele af fredningsområdet er beliggende i landzone, og er dermed omfattet af bestemmelserne i Planlovens § 35. Der må derfor ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Der gælder dog en række undtagelse herfra, f.eks. for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom.

Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser

Et fredningsforslag, der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder skal i h. t. naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 3 indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen vil medvirke til at opfylde Danmarks forpligtelser inden for disse områder.

Et fredningsforslag uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal redegøre for, at fredningen ikke forringer naturtyper og levesteder for arter eller forstyrrer arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som området er udpeget for.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 37

Natura 2000

Inden for fredningens afgrænsning er delområde 1 en del af Natura 2000-område nr. 144: ”Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave”. Natura 2000-planen fastlægger den overordnede målsætning for området:  At områdets søer og vandløb får en god-høj naturtilstand.  Skov- og lysåbne naturtyper sikres en god-høj naturtilstand.  Arterne på udpegningsgrundlaget, i særlig grad stellas mosskorpion, sikres velegnede leve – og ynglesteder, også på langt sigt.  Områdets kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng prioriteres højt. Naturtypernes areal fastholdes og tilstanden forbedres  Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssige drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder.

Fredningens overordnede målsætning lyder blandt andet:

 at medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør grundlaget for områdets udpegning som Natura 2000-område.

Fredningens delområde 1 har som målsætning, at fredningen skal sikre, at Dyrehaven drives som lystskov med en mosaik af sletter med spredte solitære træer og lunde, og af løvskovsbevoksninger, overvejende af bøg og eg med karakter af græsningsskov. Der skal opretholdes en tilstrækkelig bestand af hjortevildt for at sikre delområdets særpræg.

Målsætningen er i overensstemmelse med Natura 2000-planens overordnede målsætning for området, hvor skov- og lysåbne naturtyper skal sikres en god-høj naturtilstand og områdets økologiske integritet skal sikres.

De generelle bestemmelser for fredningens delområde 1 pålægger plejemyndigheden til stadighed at opretholde en tilstrækkelig bestand af hjortevildt for at fastholde delområdets landskabelige karakter. Herved sikres naturtyperne den hensigtsmæssige drift/pleje.

Fredningsbestemmelserne fastlægger, at forholdet mellem skovbevoksede områder og lysåbne arealer fastholdes (dog med mulighed for, at det skovbevoksede areal kan svinge med 10 % til hver side i forhold til omfanget på fredningstidspunktet). Herved sikres det, at omfanget af de tre naturtyper, kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng fastholdes.

På de 2 arealer på i alt ca. 30 ha., der på fredningskortet er angivet som arealer, der kan omlægges, fastlægger fredningsbestemmelserne, at gødskning skal tilrettelægges således, at næringsstofpåvirkningen af omgivelserne minimeres. Herved medvirker fredningen til at muliggøre gunstig bevaringsstatus for de tre naturtyper, kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 38

Fredningens bestemmelser er således, sammen med den til en hver tid gældende drift/plejeplan, medvirkende til at opfylde Danmarks forpligtelser inden for Natura 2000- området.

Bilag IV-arter

Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet, dvs. uanset om de forekommer inden for et af de udpegede områder eller udenfor. De arter, der er omfattet af den strenge beskyttelsesordning, fremgår af direktivets bilag IV. For dyrearterne gælder, at de ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få beskadiget eller ødelagt deres yngle- eller rasteområder, mens en række plantearter ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges.

I fredningsområdet forekommer adskillige Bilag IV-arter. Der er blandt andet arter af flagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der er ikke fundet plantearter, der er Bilag IV-arter.

Fredningen er en bevarende fredning, der sikrer områdets nuværende karakter af skov, dyrehave og åbne sletter. Fredningens overordnede formål er blandt andet at bevare områdets store naturværdier.

Der er i fredningen skabt mulighed for, at der kan foretages den rette naturpleje for at sikre yngle/og rastesteder for Bilag IV-arter som for eksempel afgræsning med hjorte og bibeholdelse af gamle træer. Der er derudover mulighed for naturgenopretning som f.eks oprensning af vandhuller.

Fredningen medvirker hermed til at sikre bilag IV-arternes yngle- eller rasteområder.

Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold.

Sagsrejserne ønsker at give Dyrehaven med dens unikke kvaliteter og dens nærmeste tilknyttede omgivelser den naturlige plads blandt de allervigtigste af de mange, store og små, områder, der siden Danmark fik en naturfredningslov i 1917, er blevet fredet og dermed beskyttet med den stærkeste form for beskyttelse, som Naturbeskyttelsesloven rummer.

Med fredningen vil det blive sikret, - at den forvaltning af Dyrehaven, hvormed staten har drevet området i mere end 300 år, og som har skabt områdets værdier, vil fortsætte til gavn og glæde for de nuværende og kommende generationer

- at områdets natur-, kultur- og landskabs- og rekreative værdier bevares

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 39

- at Springforbiområdet fortsat kan være et smukt og vigtigt landskabs- og fritidsområde i overensstemmelse med den fremsynede plan for området.

- at Galopbanen sammen med Ordrup Enghave fortsat kan henligge som lysåbne arealer og eventuelt inddrages i Dyrehaven, såfremt den nuværende, sportslige aktivitet ophører.

- at Dyrehavsbakken stadigt kan fremstå som forlystelsesparken i ”den grønne skov”.

- og at de øvrige arealer opretholdes som en værdig ramme omkring Dyrehaven.

Fredningen har også den fordel, at sikringen og udviklingen af områdets værdier ikke længere udelukkende vil bero på det statslige ejerskab.

Fredningsforslaget hovedindhold er koncentreret omkring at sætte rammer for den fremtidige drift og anvendelse af området. Rammer der på en gang er så præcise og samtidigt så åbne, at de er i stand til at rumme den udvikling, som givet vil komme.

Da Dyrehaven og dens omgivelser er et kulturskabt landskab, er selve driften af området af helt central betydning. Mange af målene og bestemmelserne tager derfor også sigte på netop dette forhold, bl.a. i spørgsmålene om foryngelsen af bevoksningerne og opretholdelsen af det nødvendige græsningstryk.

Et andet vigtigt forhold vedrører anvendelsen, specielt af Dyrehaven. Et stigende besøgstal, nye fritidsformer og –redskaber og et øget ønske om at afholde store arrangementer i spektakulære omgivelser, skaber et øget pres og nødvendiggør en vis prioritering . Der skal fortsat være plads til både nye og gamle aktiviteter, men flere hensyn gør, at det er vigtigt at sætte nogle rammer omkring dem.

For det første er det absolut nødvendig for hjortebestandens trivsel og dermed både for dens nytte- og attraktionsværdi, at den ikke stresses unødigt, men kan finde ro størstedelen af tiden. Forslagets særlige bestemmelser om regulering af støjende aktiviteter, ridning og cykling skal ses på baggrund heraf.

For det andet er det vigtigt, at de stille, uorganiserede aktiviteter, f. eks. skovture og vandring, stadig kan finde plads i rolige, smukke og trygge omgivelser, og at dette hensyn har prioritet over for større arrangementer og begivenheder også i Dyrehavens omgivelser

For det tredje skal fredningen tilgodese hensynet til områdets natur- og kulturværdier. For naturværdiernes vedkommende handler det dels om den del af området, der er omfattet af Natura 2000-planen, dels om den værdifulde flora og fauna, der findes uden for dette område. For kulturværdiernes vedkommende handler det både om selve kulturlandskabet og om de mange fortidsminder og bygninger, der sammen gør området til et værdifuldt kulturmiljø.

Med de foreslåede mål og fredningsbestemmelser er det sagsrejsernes opfattelse, at de nævnte hensyn kan varetages på bedste vis.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 40

Beskrivelse af fredningsafgrænsningen:

Fredningsområdet afgrænses i det sydvestlige hjørne af Klampenborgvej og omfatter skovtrekanten omkring Ermelundsvej nord for Klampenborgvej. Fredningsgrænsen følger således fra Klampenborgvej skovtrekantens vestlige afgrænsning mod villahaverne langs villavejen ”Ved Fortunen”, og følger denne grænse nordpå, krydser vejen ”ved Fortunen” og følger hegnet vest og nord for udlejningshestestalden, som bag skovløberhuset ved Fortunporten bliver sammenfaldende med selve Dyrehavehegnet, der straks herefter drejer skarpt mod nord. Herfra følges hegnet stik nord, i skellet mod villahaverne, i en lang ret linje til kort før Hjortekærporten, hvor fredningsgrænsen ligesom Dyrehavehegnet drejer en smule mod øst. Fra Hjortekær port følger fredningsgrænsen Svenskevejs østside mod nord indtil Hegnsvej, hvor fredningsgrænsen drejer mod vest langs nordsiden af haven omkring Stampeskovhus. Herfra følges ejerlavsgrænsen mod nord, indtil fredningsgrænsen omkring Mølleåfredningen nås. Denne grænse følges mod nordøst, indtil det nye Dyrehavehegn omkring Stampeskoven krydses. Herfra følges Dyrehavehegnet mod øst - syd om Rådvad og herefter mod nord, over Mølleåen og nord for denne mod øst indtil Kystbanen, hvorefter hegnet følges mod syd til krydsning med Mølleåfredningens sydlige grænse, der herefter følges mod øst til Øresund.

Fredningsgrænsen følger herefter Øresundskysten mod syd langs Springforbiområdet indtil Taarbæk, hvor grænsen drejer mod vest til Trepilehus. Herfra følges Dyrehavehegnet mod syd, på jernbanens vestside, udenom Taarbæk Kirke og videre sydover langs jernbanen til Peter Lieps vej, som følges til Klampenborg Port, hvorfra hegnet følges mod syd og senere mod vest indtil Konge Port ved Dyrehavsbakken. Herfra følger fredningsgrænsen parkeringspladsens østlige afgrænsning sydpå, indtil der drejes mod vest langs parkeringsområdets sydgrænse og videre ind langs galopbanens areal. Ved staldområdet drejer fredningsgrænsen mod syd indtil Klampenborgvej, som herefter (bortset fra 2 villaparceller, der undtages)følges mod vest, indtil udgangspunktet ved Fortunen nås igen.

Budgetoverslag

Fredningsforslag skal i h. t. naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 5 ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de forventede omkostninger, der er knyttet til forslaget.

Da den altovervejende del af fredningsområdet er ejet af Miljøministeriet, og for visse vej-, sti- og jernbanearealers vedkommende af andre offentlige myndigheder, og da ejendommen, lb.nr. 4 ikke er omfattet af bebyrdende fredningsbestemmelser, så længe den er i privat eje, forventes forslaget ikke at medføre tilkendelse af fredningserstatninger.

Udgifter til områdets drift og pleje afholdes over Naturstyrelsens driftsbevilling (dog ikke for så vidt angår det privatejede areal og de vej-, sti- og banearealer m.v., der ejes af andre offentlige myndigheder).

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 41

Forslag til fredningsbestemmelser

§ 1 Fredningens formål

Hovedmål  at sikre og udvikle Dyrehaven og dens omgivelser som et centralt og værdifuldt udflugts- og fritidsområde for Hovedstadsregionens indbyggere og øvrige besøgende,  at bevare og forbedre områdets store og særprægede landskabs-, natur- og kulturværdier, således, at området fortsat kan udgøre et nationalt klenodie,  at give plads til et alsidigt friluftsliv i respekt for disse værdier,  at medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør grundlaget for områdets udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde.

Mål for delområder

Fredningsområdet inddeles i 5 delområder. Områdeinddelingen fremgår af kortbilag 2.

Delområde 1, Dyrehaven Fredningen skal sikre, at Dyrehaven drives som lystskov med en mosaik af sletter med spredte solitære træer og lunde, og af løvskovsbevoksninger, overvejende af bøg og eg med karakter af græsningsskov. Der skal opretholdes en tilstrækkelig bestand af hjortevildt for at sikre delområdets særpræg.

Delområde 2, Springforbi-området og Strandparken Fredningen skal sikre, at de åbne arealer ud for Eremitagen bevares og om muligt udvides for at give indkig til slottet og udsigt fra dette udover Øresund. Den øvrige del skal fremstå som spredt bebyggelse og publikumsanlæg i en højstammet løvskov.

Delområde 3, Dyrehavsbakken og den syd herfor beliggende parkeringsplads Fredningen skal sikre, at Dyrehavsbakken fremstår som skovomkranset forlystelsespark indenfor den nuværende afgrænsning og orienteret ind mod en indre struktur af stræder og pladser, samt at parkeringspladsen henligger som åbent, ubebygget areal.

Delområde 4, Galopbanen og Ordrup Enghave Fredningen skal sikre, at Galopbanens baneareal og Ordrup Enghave fortsat henligger som åbne, ubebyggede arealer, og at de højereliggende arealer fremstår som højstammet løvskov

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 42

med spredt, overvejende drifts- og publikumsrelateret bebyggelse. De sidstnævnte arealer skal overgå helt eller delvist til højstammet løvskov, såfremt den eksisterende anvendelse ophører.

Delområde 5, Parkeringsplads ved Klampenborg Station, Ordrup Krat og uhegnede skovarealer omkring Ermelundsvej og Svenskevej Fredningen skal sikre, at delområdet opretholdes som overvejende højstammet løvskov og dermed udgøre en smuk ramme omkring selve Dyrehaven, og at området ved Fortunen med respekt for stedets historie fortsat fremstår som et smukt, skovpræget ankomstområde

FREDNINGSBESTEMMELSER

§ 2. Generelle bestemmelser

Bebyggelse og anlæg 1. Der må ikke opføres ny bebyggelse i området. Der kan dog opføres de for driften af de enkelte delområder nødvendige bygninger og andre anlæg. Beliggenhed og udformning af større driftsbygninger (over 50m2) og anlæg skal godkendes af Fredningsnævnet. Mindre driftsbygninger og udvidelser af eksisterende bygninger og anlæg kan udføres efter plejemyndighedens godkendelse.

2. På Dyrehavsbakken kan der indenfor det særligt angivne bebyggelsesområde opføres bebyggelse, jf. særbestemmelser i § 5.

3. De på Fredningskortet (Kortbilag 1) viste andre karaktergivende bygninger skal i videst muligt omfang søges bevaret. Tilbygninger, udvendige ombygninger eller nedrivning kan kun ske med fredningsnævnets særlige godkendelse.

4. De karakteristiske røde porte i Dyrehavens hegn skal bevares og i fornødent omfang fornys, således at sådanne porte findes ved alle hovedadgange til Dyrehaven. Fredningen skal ikke være til hinder for, at der etableres nye adgange til Dyrehaven.

Tekniske anlæg m.v. 5. Der må ikke opføres nye tekniske anlæg, master, vindmøller og andre lignende indretninger, og der må ikke opstilles skulpturer, ”land art” eller andre indretninger, som ikke naturligt hører til i Dyrehaven. Fredningsnævnet kan dog tillade etablering af mindre tekniske anlæg, som er nødvendige for områdets drift eller er af helt underordnet betydning i forhold til de landskabelige hensyn. Fredningen skal ikke være til hinder for, at der til brug for Det Kongelige Teaters forestillinger i Ulvedalene kan etableres skjulte underjordiske scenetekniske anlæg, under skyldig hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige interesser.

6. Nye tekniske anlæg, der er nødvendige for driften af vej-, sti- og baneanlæg, der tilhører og drives af andre offentlige myndigheder kan fortsat etableres. Med henblik

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 43

på varetagelse af de landskabelige hensyn skal Fredningsnævnet dog godkende udformningen af nye anlæg.

7. Midlertidige anlæg m.v. i forbindelse med arrangementer o. lign. kan etableres med plejemyndighedens godkendelse eller i overensstemmelse med gældende forpagtnings- eller lejeaftaler under forudsætning af, at de fjernes umiddelbart efter brug.

Terrænændringer, vandindvinding m.v.

8. Der må ikke foretages terrænændringer, medmindre det sker som led i områdets drift. Terrænændringer, der vil ændre områdets karakter, skal godkendes af Fredningsnævnet.

9. Områdets naturlige hydrologi skal opretholdes. Mindre søer og vandhuller må derfor ikke afvandes eller drænes, og vandindvinding er ikke tilladt. Fra de vandboringer, hvor indvinding finder sted på tidspunktet for fredningssagens rejsning, kan indvinding dog fortsætte, dog højst i det hidtidige omfang. Plejemyndigheden kan udføre mindre oprensninger af søer og vandhuller med henblik på at opretholde de biologiske og landskabelige kvaliteter. Fredningen skal ikke være til hinder for frilægning af rørlagt strækning af Hvidørebækken eller af evt. andre rørlagte vandløb, eller for vandløbsmyndighedens vedligeholdelse eller tilstandsændringer af vandløbene i overensstemmelse med gældende vandløbsregulativer.

Offentlighedens adgang og ophold.

10. Offentligheden har ret til at færdes og opholde sig i naturområder omfattet af fredningsforslaget i medfør af naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1317 af 21. december 2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, idet der dog:

- i Delområde 1, Dyrehaven gælder særlige regler for offentlighedens færdsel, ophold og adfærd jf. § 3, samt - i Delområde 4, Galopbanen og Ordrup Enghave, alene er adgang til Galopbanen på løbsdage og andre af lejeren tilladte arrangementer, og lejeren har ret til at opkræve entré.

11. Offentligheden skal i øvrigt rette sig efter de anvisninger, der gives dem af ejeren eller dennes repræsentant eller som fremgår af skiltning eller på anden måde.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 44

§ 3. Delområde 1- Dyrehaven

1. Delområde 1 udgør 975,2 ha. I 2014 er 536,8 ha heraf skovbevoksede, mens de øvrige 438,4 ha udgøres af mindre lysåbne arealer, åbne sletter med mindre trægrupper og solitære træer samt andre ubevoksede arealer. Det samlede skovbevoksede areal må fremover maksimalt afvige med 10 % til hver side i forhold hertil. Da de ældste skovarealer forfalder og efterhånden får karakter af lysåbent areal, indebærer bestemmelsen, at der kontinuerligt skal plantes ny skov som kompensation herfor.

2. De på fredningskortet (Kortbilag 1) viste sletter skal opretholdes som åbne sletter med en omtrentlig størrelse og placering, der i hovedtræk svarer til det på fredningskortet viste. De åbne sletter skal i det væsentlige fremstå skovomkransede, og da skovene over tid vil forfalde, skal fredningen ikke være til hinder for, at der til fremadrettet sikring af ”skovkulissen” plantes nye skovbryn på sletterne langs disses afgrænsninger, og fredningen skal heller ikke være til hinder for, at der i begrænset omfang plantes i ”tunger” langs slettens afgrænsning, for at opnå en gradvis foryngelse eller en mere naturlig overgang mellem slette og skovarealer. Som følge af sådanne plantninger vil sletternes placering således over tid kunne forskydes i forhold til den på kortet viste placering. 3. Der kan endvidere på sletterne i begrænset omfang plantes og hegnes med henblik på foryngelse af eksisterende trægrupper og solitære træer i overensstemmelse med den til enhver tid gældende plejeplan.

4. Københavns Golf Klubs golfbane og tilhørende klubarealer kan opretholdes i det nuværende omfang. Såfremt klubbens aktiviteter ophører, skal plejemyndigheden fjerne anlæggene med henblik på at opnå den samme tilstand som på de omgivende sletter.

5. Tilsvarende gælder for fodboldbanerne ved Kystbanen nord for Taarbæk, at såfremt brugen af disse til boldspil ophører, skal plejemyndigheden drage omsorg for, at arealerne overgår til samme tilstand som de omgivende sletter.

6. På de 2 arealer på i alt ca. 30 ha., der på fredningskortet er angivet som arealer , der kan omlægges, og som hidtil har været drevet med dyrkning af havre under hegn på ca. 10 ha. ad gangen, kan jorden fortsat omlægges, hegnes, tilsås og gødes, med det primære formål at sikre særligt velegnede græsningsarealer for hjortevildtet. Der kan fortsat i perioder som et led i en omlægning evt. dyrkes vinterfoder på en af de 3 vange, men hegning skal af æstetiske grunde i videst muligt omfang søges undgået, særligt på den af vangene, som ligger nærmest Eremitagen. Gødskning skal tilrettelægges således, at næringsstofpåvirkningen af omgivelserne minimeres. Driften af arealerne fastlægges mere konkret i plejeplanen. Fredningen skal ikke være til hinder for, at den pågældende funktion på et senere tidspunkt ophører eller med fredningsnævnets godkendelse i stedet flyttes helt eller delvist til en anden lokalitet i Dyrehaven, såfremt dette kan ske uden konflikt med naturinteresserne.

7. De skovbevoksede arealer skal drives som græsningsskov, og gamle træer skal bevares længst muligt. Døde træer og dødt ved skal i gamle bevoksninger (ældre end 120 år)i

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 45

videst muligt omfang efterlades til naturligt henfald. Ejeren har dog ret til af hensyn publikums sikkerhed at foretage beskæring, sprængning og fældning samt fjernelse af dødt ved. I yngre bevoksninger (op til 120 år) kan træer fra tyndingshugst dog tages ud og sælges.

8. Med henblik på kontinuerlig foryngelse af skoven er det i overensstemmelse med den til enhver tid gældende plejeplan (driftsplan) tilladt at foretage mindre renafdrifter, nyplantning og hegning heraf, at foretage tyndingshugster i yngre bevoksninger (op til 120 år) samt at rydde mindre arealer med henblik på at erstatte lysåbne arealer, der tilplantes som led i foryngelsen.

9. Delområdets drift og pleje, herunder foryngelse af skovbevoksningerne, skal ske under hensyntagen til fortidsminder og kulturspor, herunder også agerspor fra oldtiden, hulveje og de til den tidligere landsby Stokkerup hørende højryggede agre. Desuden skal de på kortbilag 3 viste vejforløb, der indgik i parforcejagtsystemet, opretholdes som vej eller sti eller markeres ved friholdelse for beplantning. Det samme gælder, hvis historiske studier senere fastlægger yderligere oprindelige parforcejagtveje. Fredningen skal ikke være til hinder for at genskabe grusstier eller veje i oprindelige vejforløb i parforcejagtsystemet.

10. Det indre hegn omkring Fortunens Indelukke skal nedlægges senest år 2020, og området overgår herefter til græsningsskov. Fredningen skal ikke være til hinder for andre flytninger af hegnet omkring Dyrehaven indenfor fredningsområdet.

11. Ejeren skal for at fastholde delområdets landskabelige karakter til stadighed opretholde en passende bestand af hjortevildt. Det nærmere antal og artsfordelingen fastlægges i plejeplanen.

12. Offentlighedens færdsel, ophold og adfærd i området skal ske under hensyntagen til hjortevildtets (herunder kalvenes) behov for ro, til de øvrige besøgende og til områdets natur- og kulturværdier. I området gælder derfor nedenstående særlige regler:

a. Gående og ridende færdsel kan finde sted overalt, dog med de særlige begrænsninger, der følger af nedenstående bestemmelser. Offentlighedens øvrige færdsel må alene finde sted på de på kortbilag 1 markerede veje og særligt markerede stier idet ejeren dog kan udlægge nye veje og stier, mens nedlæggelse af de nævnte stier og veje kræver plejemyndighedens tilladelse. b. Ridning i skovbunden må kun finde sted i perioden 1. august -15. maj. Ridning er endvidere forbudt indenfor det på fredningskortet særligt markerede område i Ulvedalene, på golfbanearealer og på boldbaner. c. Dyrene må ikke skræmmes eller på anden måde forulempes, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens bestemmelser d. Projektører eller andet stærkt lys må ikke anvendes udenfor de under punkt 12a nævnte veje og stier, jf. adgangsbekendtgørelsens § 28, nr. 10

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 46

e. Der må ikke flyves med modelfly, droner eller andre flyvende motoriserede indretninger eller i øvrigt udføres støjende eller forstyrrende friluftsaktiviteter i naturområderne. f. Der må ikke – bortset fra tjenstlig eller arbejdskørsel - køres med motoriserede køretøjer. Plejemyndigheden kan dog tillade motorkørsel på særlige strækninger inden for begrænsede tidsrum eller i forbindelse med særlige arrangementer, når det ikke i er i modstrid med delmålene for området. g. Større organiserede arrangementer, der vurderes at kunne tiltrække mere end 10.000 besøgende, kan kun afholdes med Fredningsnævnets særlige tilladelse. Undtaget herfra er de årligt tilbagevendende arrangementer, Eremitageløbet og Hubertusjagten, samt de tilbagevendende forestillinger i Ulvedalene. h. Det er ikke tilladt at anvende elektrisk forstærket musik i nogen form, og der må ikke opstilles salgsvogne eller boder. Disse forbud gælder dog ikke på Dyrehavsbakken i dennes åbningstid, ved teaterforestillinger i Ulvedalene, samt i forbindelse med andre arrangementer efter særlig tilladelse fra plejemyndigheden.

13. Delområdets drift, pleje og anvendelse skal i øvrigt tilrettelægges i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Natura 2000-plan.

14. For det på fredningskortet med særlig signatur markerede areal ved Mølleåen, som hidtil har været omfattet af Mølleåfredningen, skal fortsat gælde, at der ikke må opføres yderligere bebyggelse, ligesom de særlige kulturhistoriske værdier og den særlige topografi, som knytter sig til Mølleåen, skal indgå med vægt i forvaltningen af dette særlige areal.

§ 4. Delområde 2 – Springforbi-området og Strandparken

1. Det på Fredningskortet (kortbilag 1)viste udsigts- og indbliksområde skal henligge åbent og friholdt for opvækst.

2. De på området beliggende bygninger, der ikke er udpeget som fredede bygninger eller karaktergivende bygninger der søges bevaret, skal fjernes af plejemyndigheden, når de gældende eller senere indgåede lejekontrakter udløber.

3. I den nord for beliggende strandpark mellem Strandvejen og Øresund skal bestanden af solitære træer opretholdes længst muligt. Udskiftninger skal ske enkeltvis med henblik på at opretholde områdets karakter.

4. I det vest for beliggende areal mellem Strandvejen og Kystbanen skal solitære træer og bevoksninger ligeledes opretholdes længst muligt. Udskiftning og foryngelse af bevoksninger og træer samt eventuelle mindre udvidelser af parkeringspladser skal ske på en sådan måde, at områdets karakter fastholdes.

5. Ejendommen matr.nr.3cg Taarbæk By, Taarbæk (lb.nr. 4), er ikke omfattet af denne eller øvrige fredningsbestemmelser, så længe ejendommen er i privat eje. Bygninger,

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 47

anlæg og beplantning på ejendommen kan fjernes, såfremt staten erhverver ejendommen.

6. Fredningen skal ikke være til hinder for vedligeholdelse eller fornyelse af kystsikring og kyststi.

§ 5. Delområde 3 – Dyrehavsbakken og den syd herfor beliggende p-plads

1. Dyrehavsbakkens bygnings- og anlægsområde afgrænses som vist på fredningskortet, og det skal sikres, at forlystelsesparken fremstår som beliggende i skoven, ved at den omgivende skov trænger helt frem til teltpladsernes bagside, og ved at træer indgår som et væsentligt element også indenfor bygnings- og anlægsområdet. Træer må således ikke fældes uden plejemyndighedens særlige godkendelse, og plejemyndigheden sikrer, at der nyplantes i fornødent omfang.

2. Adgang til forlystelsesparkens enkelte forlystelser og andre publikumsorienterede bygninger og anlæg må ikke ske fra de omliggende skovarealer, men kun fra stræder og pladser inde i forlystelsesparken, ligesom annoncering, reklamer m.v. kun må vende ind imod pladserne og stræderne.

3. Forlystelser eller andre anlæg kan ikke opføres med en højde, der overstiger 26 meter. Samme højdegrænse gælder for evt. bevægelige dele af forlystelser eller anlæg.

4. Parkeringspladsen skal henligge åben med befæstelse af grus, og der må kun opføres mindre, interimistiske bygninger, som er nødvendige for pladsens drift. Anvendelse og drift af pladsen skal respektere den som fortidsminde beskyttede spærredæmning ind mod Galopbanens areal, jf. Kortbilag 3.

5. Såfremt den nuværende anvendelse som forlystelsespark ophører, indtræder bestemmelserne for delområde 1 for delområde 3

§ 6. Delområde 4 – Galopbanen og Ordrup Enghave

1. Ordrup Enghave og Galopbanens baneareal skal bevares og plejes som lysåbne, ubebyggede naturarealer. De for galopsporten nødvendige hegn og andre anlæg kan bevares og fornyes, ligesom fredningsnævnet kan godkende, at der kan etableres læskure til græssende dyr i forbindelse med arealernes pleje.

2. På de øvrige arealer skal den eksisterende løvtræsbevoksning opretholdes og i nødvendigt omfang fornyes. Indgreb i bevoksningerne, der ændrer områdets karakter, kan kun ske med Fredningsnævnets godkendelse.

3. Delområdet kan inddrages helt eller delvist i delområde 1, Dyrehaven, såfremt de nuværende anvendelser ophører. Herefter indtræder bestemmelserne for delområde 1 for de pågældende arealer.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 48

4. Anvendelse og drift skal respektere de indenfor området beliggende fortidsminder, bl.a. Østre Ordrupkrat Batteri og Spærredæmningen øst for Galopbanen, jf. Kortbilag 3.

For Galopbanen gælder følgende:

5. Baneanlægget må udelukkende anvendes til galopløb og træning i forbindelse hermed.

6. Publikumsområdet må, ud over de egentlige løbsdage, i begrænset omfang anvendes til andre arrangementer efter nærmere aftale med plejemyndigheden.

7. Såfremt driften som væddeløbsbane for galopsporten definitivt ophører, overgår banearealet til lysåben natur, og publikums- og staldområderne tilplantes med løvtræer. Der skal dog også efter fredningsnævnets nærmere godkendelse kunne etableres parkeringsarealer for besøgende til Dyrehaven.

For bebyggelsen og de dertil hørende grundstykker nord for Enghaven (og syd for Enghavevej) gælder følgende:

8. De eksisterende bygninger med tilhørende anlæg kan i nødvendigt omfang renoveres.

9. Såfremt en eller flere af bygningerne nedrives, overgår arealet (-erne) til løvskov.

§ 7. Delområde 5 - Parkeringsplads ved Klampenborg Station, Ordrup Krat samt uhegnede skovarealer omkring Ermelundsvej og Svenskevej

1. Løvskovsområderne skal opretholdes og drives ved plukhugst. Enkelte træer, der ved deres placering ikke medfører risiko for publikum, kan bevares til naturligt henfald.

2. Plejemyndigheden kan etablere eller foretage mindre udvidelser af eksisterende parkeringspladser og publikumsfaciliteter, såfremt det ikke ændrer de nære omgivelsers skovkarakter.

3. De eksisterende bygninger med tilhørende anlæg kan opretholdes og anvendes som hidtil og i nødvendigt omfang renoveres. Ændret anvendelse kan kun ske med tilladelse fra Fredningsnævnet.

4. Fredningen skal ikke være til hinder for, at den eksisterende staldbygning ved Fortunen, af hensyn til skærpede lovkrav for hestehold , nedrives og erstattes af en ny eller flere nye mindre staldbygninger til brug for hesteudlejning (evt. også i begrænset omfang med andre publikumsorienterede funktioner), som udformes og placeres under hensyntagen til den omliggende bebyggelses formsprog og områdets betydning og historiske rolle som ankomstområde til Dyrehaven. Sådan ny bebyggelse skal godkendes af fredningsnævnet.

5. Anvendelse og drift skal respektere de i Ordrup Krat beliggende beskyttede fortidsminder, Vestre Ordrupkrat Batteri og andre mindre befæstningsanlæg, jf. Kortbilag 3.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 49

§ 8. Pleje og tilsyn.

1. Plejemyndigheden, Miljøministeriet, gennemfører til opfyldelse af fredningens formål pleje af de fredede arealer i henhold til gældende plejebekendtgørelse, for tiden miljøministeriets bekendtgørelse nr. 802 af 23.06.2013. Plejemyndigheden er endvidere tilsynsmyndighed i området.

2. Plejemyndigheden udarbejder en plejeplan for det fredede område. Planen har til formål at beskrive den naturtilstand, der ønskes opretholdt og de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål.

3. Plejeplanen udgøres af den driftsplan for området, der udarbejdes af den ansvarlige myndighed under Miljøministeriet og fornyes hvert 15. år, dog tillige med en midtvejsrevision. En lang række organisationer og myndigheder høres under processen med udarbejdelsen af denne plan.

4. Plejemyndigheden kan opsætte informationsskilte, som skal udformes, så de ikke fremtræder dominerende i landskabet.

5. Såfremt Miljøministeriet afhænder arealer i fredningsområdet, overgår plejemyndigheden dog til den eller de respektive kommuner, jf. § 1 i ovennævnte bekendtgørelse, eller til den pågældende statslige myndighed, jf. § 2 i samme.

§ 9. Dispensation

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra ovennævnte fredningsbestemmelser, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

§ 10. Ophævelse af tidligere fredninger.

Overfredningsnævnets kendelse af 17. december 1941 om fredning af ejendommen matr.nre. 3bt og 4, Taarbæk by og sogn, Villa ”Springforbi” – samt tillægskendelse af 14. august 1942 om fredning af matr.nr. 3c Taarbæk by og sogn. Kendelserne ophæves i deres helhed.

Overfredningsnævnets kendelse af 3. september 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3f Taarbæk by og sogn, ophæves i sin helhed.

Fredningsdeklaration tinglyst 8. juli 1942 om fredning af ejendommen matr.nr. 3am og 3b Taarbæk by og sogn, ophæves i sin helhed.

Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001 om fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund ophæves delvist, for så vidt angår de arealer, der er omfattet af nærværende fredning.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 50

Kilder:

Torben Christiansen og Peter Lassen, Dyrehaven, Politikens Forlag, 2005

Jan Møller, Dyrehaven, Forlaget Cicero 1990

Fotos:

Peter Lassen, Naturstyrelsen

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 51

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 52

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 53

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 54

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 55

Bilag 2. – Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven i henhold til Driftsplan 1999 (som vil blive erstattet af nyere driftsplaner)

1. En mindste fællesnævner for skovpartierne, der i henhold til naturskovsstrategien er udlagt som græsningsskov, er, at træer over 200 år bevares længst muligt. I de urørte partier må der slet ikke ske indgreb, på nær sådanne som gøres af hensyn til publikums fri passage og ophold. I de øvrige unge og mellemaldrende bevoksninger skal føres en tilpas kraftig hugst til dannelse af sunde og dybkronede individer.

2. I “den centrale Dyrehave” samt områderne nord for Ranglerne og syd for Fortunens Indelukke bevares bevoksningerne til højst mulig alder og derefter et langt enkelttræliv. I princippet lades alle gamle individer, der ikke skønnes at være til fare for publikum

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 56

eller andre værdifulde bevoksninger, stå til forfald, og betydelige mængder dødt ved efterlades på skovbunden.

Desuden gives blivende yngre træer gennem hugsten en hurtig diameter- og kroneudvikling, på langt sigt tilstræbes der som helhed en ligelig repræsentation af alle aldersklasser, opretholdelse af skovprocenten, med en mulig, mindre øgning, og at alle stadier mellem sluttet skov og træløst overdrev til stadighed er repræsenteret.

3. Von Langens plantage blev anlagt af den kendte forstmand J.G. v. Langen i årene fra 1765 som en rækkevis blandingskultur med i alt 20 træarter. Plantagen har været fulgt gennem tiden med nøje målinger, fordi den er vort ældste eksisterende, nogenlunde uforstyrrede plantageanlæg af en vis udstrækning. Driften sker derfor under særlig hensyntagen til de videnskabelige interesser i at følge et kunstigt skovanlæg i dets høje alderdom, under opretholdelse af skovtilstand og dermed “skovklima”. Målet er højstammet skov under successiv foryngelse med mange træarter, indenfor det af von Langen anvendte spektrum, og med længst mulig bevaring af så mange gamle træer som muligt.

4. I Chr. IX’s Hegn er ellesumpen i den nordlige del udlagt som urørt skov. På resten af arealerne opretholdes det nuværende præg af overvejende sluttet skov. Der foretages ingen renafdrifter, og individer over 200 år bevares længst muligt. Blivende træer i øvrigt gives gennem hugsten en hurtigere diameter- og kroneudvikling end de nuværende yngre/mellemaldrende bevoksninger har været udsat for. 5. Skovområdet nord for Mølleåen (indenfor Dyrehavehegnet og nord for Chr. IX’s Hegn) drives med de mål og forskrifter, der er beskrevet ovenfor under pkt. 1. 6. Stampeskoven var indtil 2013 adskilt fra den centrale Dyrehave med hegn og blev drevet som plukhugstområde med respekt for nogle over 300 år gamle egebevoksninger, og det langsigtede mål var at opnå en fleretageret skov uden ensaldrende flader med alle naturligt forekommende træ- og buskarter. Hegnet er nu fjernet, og skoven drives herefter med de samme mål og forskrifter, som beskrevet under pkt.1. 7. I Ranglerne og Fortunens Indelukke fortsættes der med højskovsdrift under hegn, men for at forberede bevoksningerne til en fremtidig indlemmelse i den centrale Dyrehave føres hugsten så stærkt det lader sig gøre, uden at det går ud over anemonefloret.

Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015