Grundejerforeningen for ”Fortunen” og Nærmeste Omegn (Grundlagt 1921)

Fortunen

Grundejerforeningen for ”Fortunen” og Nærmeste Omegn (Grundlagt 1921)

Fortunen

Spredte minder fra de første årtier efter 1930

FORTUNEN

Spredte minder fra de første årtier efter 1930 er skrevet og indsamlet på opfordring af Grundejerforeningen for "Fortunen" og nærmeste omegn.

Ophavsretten tilhører de enkelte bidragydere.

Opsætning: Kristian Koktvedgaard

Trykt i Danmark 2007

Trykt som manuskript.

Indholdsfortegnelse

Forord...... 7 af Birte Bang Ved Fortunen 29 ...... 9 af Carl V. Poulsen Ved Fortunen 22 ...... 11 af Birte Bang efter interview med Hertha Nielsen Trongårdsvej 11...... 14 af Carl Otto Kjeldsen Trongårdsvej 17...... 21 af Niels Jensen Trongårdsvej omkring 1942 ...... 24 af Lars Puggaard Trongårdsvej 15...... 31 af Lars Puggaard Ved Fortunen 18 ...... 39 af Benedicte Deely Trongårdsvej 13...... 41 af Aase Jakobsen Ved Fortunen 18 ...... 51 af Gudrun Nielsen Pluk fra en gammel mødeprotokol ...... 54 af Birte Bang Fortunens dejlighed...... 56 af Birte Bang

Forord v/ Birte Bang

Den der funderer over, hvor navnet Fortunen stammer fra, vil nok hurtigt tænke, at det da må have noget at gøre med Fortuna, der var gudinden for lykke og held. Hvilken lykke? Jagtlykken, naturligvis - jagten i Dyrehaven.

Medlemmer af 'Grundejerforeningen af Fortunen og Nærmeste Omegn' tænker nok ikke på jagtlykken, men blot på det store held - den lykke - det er at bo i dette dejlige område.

Grundejerforeningen opfordrede efter generalforsamlingen maj 2005 "alle medlemmer til at støve gemmerne af og kontakte Birte Bang med fotos, gamle kort eller andet materiale om vort områdes historie."

Den ældre historie er så udmærket beskrevet i 1922 af Palle Rosenkrantz: "Fortunen, et skilderi fra Fortid og Nutid", og den nyere ligeså år 2000 af Arne Ipsen: "Fortunens eventyrverden".

Nærværende "Opus 3" består af nulevende ældre personers egne oplevelser som barn eller ung i vores område. Det drejer sig derfor om de første årtier efter 1930.

Forhåbentlig vil andre ældre "fortunere" kunne genkende dette og hint, og formodentlig vil yngre og nye beboere glædes eller undres ved at tænke: "Var det virkelig sådan, det var?"

Foto 1 Eremitageløbet 1972. Arkivfoto

Foto 2: Ved Fortunen 29 "Fortuna". Foto Annette Hartung

Ved Fortunen 29 v/ Carl W. Poulsen

Mit første bekendtskab med Fortunen fandt når en murermester, der boede i det sidste sted, da jeg var ca. 11 år gammel. På det røde hus i den anden ende af ”Ved tidspunkt købte og bebyggede min fader Fortunen” hver eftermiddag eller aften parcellen Trongårdsvej 1 (Ved Fortunen kom kørende på cykel med Fortunens 29). skræk – en kæmpestor, bidsk boxer – i snor; så sluttede de to foxterrierer sig sam- Da en håndværksmester uden varsel forlod men, og jog efter boxeren – en på hver det påbegyndte byggeri og hovedentre- side. Et par gange medførte det, at murer- prisen, måtte familien, min far, mor, søster mesteren styrtede på cyklen og boxeren og jeg samt en hundehvalp, i et par måne- kom fri; og så var det boxeren, der løb der bo i øverste etage, medens underetagen efter de to små hunde, som den til alt held blev færdigbygget. aldrig fik fat i.

Huset var tegnet af min onkel, vice- Det var ikke morsomt at møde denne bid- oldermand, murermester Wilhelm Poulsen, ske hund, når man legede i Ermelunden, der også førte tilsyn med byggeriet. for når murermesterens søn – Børge, tror jeg han hed – gik tur med den, slap han den Jeg mener, at ismejeriet lige overfor på den ofte løs. Så var det om hurtigst muligt at anden side af vejen (Ved Fortunen) endnu komme op i et træ, før det brølende uhyre ikke var etableret, idet jeg kan huske, at jeg nåede frem. på min første cykel (som jeg fik ved ind- flytningen) kørte til Femvejen, hvor der Ermelunden, Fortunens Indelukke i Dyre- dengang var en bager, for at købe morgen- haven og alle markerne, hvor der i dag er brød. Men ismejeriet kom vist ret hurtigt parcelhuse; kunne en dreng ønske sig en efter, at vi var flyttet ind i huset, og inde- bedre tumleplads. Hvidegaard med dens haveren fru Ludvig blev en højt skattet store halmlade og mosehul hørte også til genbo. Vi havde ingen telefon (hvem kan vor verden, ligesom skråningerne bag forestille sig det i dag?), men fru Ludvig gården var herlige skibakker, som tiltrak stillede altid sin telefon i butikken til publikum fra Lyngby og omegn. Her på rådighed, og når nogle ville have for- skibakkerne mødte jeg min første bindelse med os, kom hun løbende over kærlighed, Bente, som, viste det sig, også vejen. Fru Ludvig havde for mig og min gik på Lyngby Statsskole. søster endnu en stor tiltrækning, idet hun var i besiddelse af en stor skatkiste af Jeg tror den gamle Clauson-Kaas endnu gamle bøger, som hun udlånte os med ejede Hvidegaard, og sønnen den berømte gavmild hånd. flyver boede der af og til. I al fald har jeg leget med sønnen, men mest med De eneste fortrædeligheder mellem gen- forvalterens søn, Poul, som var en af mine boerne var hundene, idet begge familier gode venner, og som senere blev medlem havde en ruhåret foxterrier, hvoraf fru Lud- af min patrulje i Det Danske Spejderkorps. vigs havde dårligt bagben. Dette forhindre- de dog ikke, at de to hunde kom i slagsmål, Kunne man tænke sig en bedre verden at når de kunne se deres snit til det. Men de vokse op i? Har I prøvet at stå på ski en kunne også arbejde sammen, hvilket skete, Ved Fortunen 29 v/ Carl W. Poulsen

måneklar nat i Dyrehaven? Og vi var be- holdt tesammenkomst i et af husene, hvor gunstiget med tre hårde isvintre. mødrene, min søster og jeg og Helge og hans to søstre deltog. Fædrene var jo for Der skete også verdensbegivenheder. Den det meste på arbejde, men de var med til store verdensjamboree foregik på Erme- aftenselskaber og cykelture i omegnen. lundssletten, og inspirerede mig til at blive spejder. Et år var der verdensmesterskab i Nøddetyven Helge blev senere i til- Landevejscykling, hvor ruten gik lige forbi værelsen departementschef i Indenrigs- vores hus. Det var vist oven i købet en ministeriet og endte sin løbebane som dansk rytter (Hansen?), der vandt løbet. agtværdig amtmand for Frederiksborg amt.

Jeg gik i mellemskolen i Taarbæk, hvor vi Min far Aage Holger Poulsen var i øvrigt i allerede i maj måned skulle bade fra en mange år kasserer for grundejerforeningen. badeanstalt lige udenfor havnen. En gang Det havde jeg nogen glæde af, idet jeg løb imellem var det en blandet fornøjelse, da rundt med opkrævningerne for kon- kloakkerne udløb ganske tæt på kysten. tingentet og som vederlag herfor fik, hvad Lyngby-Taarbæk kommune sørgede for der svarede til de sparede frimærker. Nogle bustransport til Taarbæk for de elever, der gange kunne det være lidt pinligt, især hvis kom fra Fortunen. Skolebusser er altså ikke grundejeren ikke kunne betale det nogen nymodens foreteelse. forholdsvis lille beløb. Jeg tror også, min far senere blev formand for grundejer- Om sommeren var det dog mere morsomt foreningen. I al fald kan jeg huske , at han at lade cyklen køre i frigear gennem Dyre- var meget stolt af, at han efter årelang haven til Klampenborg; selv om det gik op kamp med sporvejene til sidst fik udvirket, ad bakke på hjemturen. Da jeg kom på at Trolleybussernes rute blev forlænget til Lyngby Statsskole, var der ingen gratis Jægersborg, der så blev endestation. Det busbefordring, og jeg måtte i al slags vejr var jo også et betydeligt gode for beboerne cykle ud og hjem. på en tid, hvor hvermand ikke var bilejer, men måtte cykle eller gå til Gentofte Vores nabohuse var begge sommerhuse. I Station eller til sporvognen et stykke fra det, der lå langs Trongårdsvej, boede en Posemandens hus. dengang meget kendt journalist, Jørgen Bast, og hans hustru, der var en kendt I dagene før befrielsen i 1945 boede min kvindelæge. hustru og jeg nogle dage hos mine for- ældre. Fru Ludvig blev da årsag til, at jeg Det andet sommerhus lå langs ”Ved modtog meddelelse om tyskernes for- Fortunen”. Beboerne i dette stiftede jeg ventede kapitulation et døgn før den skete. bekendtskab med, da jeg en dag over- Som i min barndom kom fru Ludvig raskede en dreng på min alder i ved hjælp løbende over vejen og sagde, at der var af en lang kæp at rage hasselnødder til sig telefon til mig. Noget forbavset – jeg fra den lange række af hasselbuske, der i boede jo ikke længere i huset – tog jeg vor have stod langs skellet. Det endte med telefonen og fik besked om med det samme et årelangt venskab med Helge Odel både i at møde med min gruppe, der for det meste barndommen og ungdommen. Det førte bestod af min gamle spejderpatrulje, og også til et nabo-venskab med livlig trafik som var tilknyttet Afsnit 5 i modstands- gennem et snart bredt hul i hækken fra den bevægelsen, på en lade udenfor Lyngby. ene familie til den anden. Næsten hver ene- ste dag sommeren igennem blev der af- Men det er en anden historie.

Side 10

Ved Fortunen 22 v/ Birte Bang efter interview med Hertha Nielsen

Et villakvarter med ismejeri Det område vores grundejerforening Hun cyklede så til Lyngby Mejeri og købte dækker, er et villakvarter, hvor der nu - år mælk og til Lyngbybageren efter en stor 2006 - næppe er én eneste byggegrund kurvfuld brød. tilbage. De ændringer, der sker, er altså ikke nybyggeri, men forbedringer og Det var en succes, også for de fastboende, tilbygninger til ældre eller gamle villaer. alt gik netop "som varmt brød", så der blev hurtigt behov for at få bygget en lille butik, Går vi tilbage til 1940erne var der foruden hvorfra disse varer kunne sælges. mange tomme grunde en hel del sommer- huse. De er nu alle blevet til helårs- I 1947 blev fru Ludvig syg, og det lille me- beboelser. jeri blev nu købt af ægteparret Hertha og William Nielsen. De to havde mødt hin- Området omfatter dog også 3 virk- anden på Dyrehavegård, hvor hun arbejde- somheder: Hotel Fortunen, Fortunens de i køkkenet, han i marken. Forpagter Ponyudlejning og Rideskole og Dyrehave- Preisz, der havde stor tiltro til parret, støt- gård. Alle tre er glimrende beskrevet af tede med et lån. (I parentes bemærket var Arne Ipsen i bogen "Fortunens eventyr- det sådan, at Dyrehavegårds køer gav verden", forlaget Attika 2000. mælk, der var godkendt som børnemælk, en særlig sund mælk, som kun kunne sæl- I årene 1943-1980 fandtes desuden én for- ges til børnefamilier og kun 1 liter pr. barn retning: Et ismejeri. Det var uhyre po- om dagen. Det kostede 49 øre, så der skul- pulært og savnes stadig meget af alle dem, le altid være et lager af 1-ører til retur- der har kendt det, og som stadig bor her. penge).

Det var trange kår for hr. og fru Nielsen og deres lille datter. Bag butikken var der en ganske lille stue, køkken og baglokale - i alt 44 m2. Toilet fandtes i villaens kælder. I 1950 flyttede familien op på villaens 1. sal, hvorved der blev mere lagerplads.

Hårde tider, slid og slæb De første 7 år havde William også arbejde på Dyrehavens savskæreri. Når han kom hjem, cyklede han ud med varer. Det var 3. Foto 3 Mejeriet, september 1972. Arkivfoto ombæring, for Hertha cyklede hver morgen ud med mælk kl. 6, og så igen med bestilte Ismejeriet og dets historie varer midt på dagen. Senere blev der råd til På hjørnet tættest ved skoven Ved For- bud - de fleste af områdets børn har haft tunen 22 boede familien Ludvig. Fru job der i deres grønne ungdom - ja, og Ludvig fik under krigen den lyse idé at senere igen til en stor, dejlig varebil, som sælge brød og mælk til sommerhusfolket. William kørte. Ved Fortunen 22 v/ Birte Bang efter interview med Hertha Nielsen

gårdsparken og Hvidegårdsparken blev Efter første udbringning, dvs. ca kl. 6.30 - bygget. De mange håndværkere skulle ha- 7.00 var butikken åben hver dag ugen ve mælk eller øl til deres frokost. Og så igennem. Lukketid var alle årene kl. 17.30, kom skolen, Trongårdsskolen og semi- også lørdage og søndage. (Dog lukket kl. nariet (nuværende Erhvervsakademiet). 11 om mandagen !). Man skal også lige Der var værelser til 60 lærerstuderende, der huske, at der i mange år efter krigsophøret som regel ville have mælk hver dag. maj 1945 var streng rationering af alle varer, et ismejeri handlede med. Det betød De store nye villakvarterer i de kommende en forfærdelig masse ekstraarbejde med år gav en god indtægt, men også megen mange rationeringsmærker. At indkradse travlhed. Måske for meget? dem, at tælle dem, at sende dem til leverandørerne. En kunde fortæller Nærmeste genbo til ismejeriet siden Som nævnt var mælk også rationeret, men oktober 1965 Birte Bang fortæller: ikke på mærker, så det var op til hr. og fru "Vi var utrolig glade for at kunne købe Nielsen at fordele så retfærdigt som muligt. mange daglige fornødenheder så tæt på. En husstand uden børn fik kun 1 liter, en Foruden al slags mælk, ost og brød, øl og halv liter ekstra hvis der var ét barn. Fru vand og en hel del kolonialvarer kunne Nielsen husker en kunde, der var vred, man få spegepølser, leverpostej, toiletpapir fordi hun kun kunne få én liter til ris a og - nylonstrømper ! l'amanden til jul. Og så var det "på bog". Vi betalte bare en Øl og sodavand var også problematisk. For gang om måneden, og vores børn havde forretningen kunne i begyndelsen kun få lov til at købe, hvis der manglede et eller tildelt 25 øl og 50 sodavand pr. uge ! andet, når de kom fra skole, før mor kom Piskefløde fandtes ikke. Men den såkaldte fra arbejde. En særlig ting var, at man fløde 3 kunne med en maskine og et pulver kunne bestille rigtige lækre flødeskums- piskes til skum, der så solgtes 100 g. ad kager til lørdag eftermiddag. Det var f.eks. gangen i en lille papæske. (Plastik var jo verdens bedste Napoleonskager. Og så slik ikke opfundet i 1940'erne). og søde sager og is. Fortunens ismejeri var nærmeste slikbod til Trongårdsskolen, hvor de ældste børn havde lov til at smutte over i spisefrikvarteret.

Det kunne være svært at vælge ud fra den lange række glasdåser med diverse bolsjer. Når man endelig havde besluttet sig for 5 piratos og 7 flødekarameller, så skulle de lige byttes til det modsatte - eller til noget helt tredje. Og det blev de. For fru Nielsens tålmodighed og service, også (eller netop ?) over for børnene var mageløs. Eventuel- Foto 4 Mejeriet. Arkivfoto le voksne i køen måtte pænt vente på tur.

Fremgang Én gang om året var der en særlig Der kom rigtig fremgang for ismejeriet begivenhed for mejeriet: Eremitageløbet. omkring 1960, da hele Fortunparken, Tron- Så blev der opstillet en lang række salgs-

Side 12 Ved Fortunen 22 v/ Birte Bang efter interview med Hertha Nielsen

boder udendørs, og kvarterets unge var Fru Nielsen blev boende på 1ste salen i medhjælpere. Det var virkelig festligt og villaen, hvor fru Ludvigs svigersøn fornøjeligt." beboede stuen. Da han blev gammel og svagelig og måtte flytte på plejehjem, Ophør flyttede fru Nielsen op til sin datter og Slid og service i 33 år. Det gik ud over svigersøn i Fredensborg. Det var helbredet. For koldt var der sandelig i den lillejuleaften 1996. lille butik. Meget koldt. Sundhedsmyn- dighederne kom jævnligt på besøg. De Mejeriet stod altså tomt i næsten 17 år. godkendte forholdene så længe hr. og fru Ved ejerskiftet besluttede den nye ejer at Nielsen holdt ud, men ikke en dag mere. indrette sit kontor i det gamle ismejeri. Han restaurerede og moderniserede, så det Den 1. april 1980 drejede de nøglen om. blev som nyt. Men de gode dagligvarer må Der var masser af blomster og stor, stor tak man selv hente længere væk. fra kundekredsen, der også indsamlede et gavebeløb. Tre måneder efter rejste parret Nærheden og den store personlige service for denne gave en tur til Harzen. Nu skulle er og bliver: Historie. de til at nyde deres frihed, deres otium. Velfortjent er et svagt ord. På en spadseretur i bjergene faldt William død om. Og Hertha måtte rejse hjem alene.

Foto 5 Hr. og Fru Nielsen ved mejeriets lukning. Arkivfoto.

Side 13

Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

Sommerhusgrund Til fordel for mine forældre blev MATR NR 15 N Kgs. Lyngby. købsprisen nedsat til 6.000 kr., idet Sogn: Kgs. Lyngby. grunden henlå total tilgroet som et vildnis. Herred: Sokkelund Til gengæld var der udgravet kælder til et Amt: Københavns planlagt hus. Til bagdel for mine to brødre 1390 M2 Hartkorn. og mig blev vi forhyrede til at klargøre grunden til "Nyttehave", idet man må Mine forældre købte ovennævnte betænke, at vi var i 2. verdenskrigs sidste sommerhusgrund i juli måned 1943 af Fru halvdel med mangler på alt. Ella Behrens. Grunden var på 3500 kv. alen (svarende til 1.390 m2). Længden af I grundens sydlige ende var opført et grunden var 92 m og facaden til vej 14,59 primitivt træhus, som min Far gjorde m. Altså en meget lang og smal grund. beboeligt ved indkøb af brædder fra en Årsagen til denne besynderlige udstykning nedrivning i Ordrup (pris 150 kr.). Varme har jeg ladet mig fortælle skyldtes, at og madlavning foregik på et gammelt udstykningen skete medio 1800 tallet, hvor komfur indkøbt på Hvidegård. Kvas kunne jord var meget billig, hvorimod veje var sankes i skoven, derfor blev huset ramme forholdsvis dyre. om herlige somre, idet vores sæson gik fra 1. april til 1. september. Tidspunktet for udstykningen vides ikke med nøjagtighed, men på mit skøde Mine forældre havde hård hud på foreligger der følgende udskrift af nervesystemet, idet de grundigt tingbogsattesten (pr. 13/11-58): negligerede påbuddet fra LY/TÅ kommune, der påbød at "Lysthuset må 1/5-1867 DOK ang. Bestemmelser om en vej. 7/5-1884 DEKL ang. hegn imod Dyrehaven, Anlæg og ved- ligeholdelse af veje og stier, jords afståelse hertil og en låge i Dyrehavehegnet. 1/4-1885 DOK ang. Udstykning, bebyggelse, benyttelse, ved- ligeholdelse af vej og hegn samt porte og låger.

Foto 6 Trongårdsvej 11 Disse ret restriktive byrder har dog ikke forstyrret min nattesøvn - ligesom ikke benyttes til beboelse, herunder som- vedligeholdelse af veje og stier ikke har merbeboelse eller natophold af nogen art". belastet mig fysisk. Det er ej heller lykkedes mig at opspore lågen i Uagtet at sommerhuset havde en høj alder, Dyrehavehegnet. holdt det sig oprejst, indtil Grethe og jeg Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

holdt "Housewarming" i det, hvorunder alt - også brænde. Pludselig en dag hen- gulvet brasede sammen p.g.a. vild og vendte to arbejdsløse sig til min Fader og uhæmmet dans. bad om tilladelse til at optage de 7 store stød af bøgetræ, vi havde stående til stor Trongårdsvej var på overtagelsestids- gene på grunden. De fik sved på panden, punktet en simpel grusvej med et fortov men drog tilfredse af sted med stødbrænd- ligeledes grusbelagt men med en græsrabat et, der sikkert har givet dem et godt sup- mod vejen. Vi var derfor tæt ved kvæl- plement til arbejdsløshedsunderstøttelsen. ningsdøden af støv, når Dyrehavegårds mange hestetrukne arbejdsvogne passerede Huset grunden. I november 1958 købte jeg grunden af mi- ne forældre. Jeg var i den heldige situation, Ved en kendelse afsagt af kommunens at jeg havde kunnet lægge et større beløb tekniske forvaltning, vejafdelingen, dateret til side tjent i Grønland og Det Mellemste 21. marts 1951 pålagdes det grundejerne at Østen. Mine forældre var kørt trætte af at foretage istandsættelse af Trongårdsvej holde den store nyttehave, derfor var det med asfalt og flisefortove. Udgifterne naturligt at "Adminralen gik fra borde". hertil fordeltes med halvdelen af facade- længden mod vejen, og med halvdelen i Jeg gik nu i gang med planer om at opføre forhold til deres areal, således vedtaget på et hus på grunden. Det viste sig imidlertid, sognerådets møde den 19. marts 1951. at det hus jeg havde valgt, var 40 cm for bredt i begge sider mod skel. Den påbudte Som naboer havde vi til venstre afstand til skel skulle være 2,55 m, en (Trongårdsvej nr. 9) daglejer- eller foder- afstand Lyngby-Taarbæk Kommune ikke mesterfamilier ansat og indkvarteret af på det tidspunkt ville fravige. Dyrehavegård. Der boede altid to familier i huset, hver familie udrustet med en stor Hele halløjet kostede mig desværre et halvt børneflok. Da ansættelsesforholdet var års forsinkelse, før jeg kunne indvie mit halvårligt, fik vi ikke noget tæt forhold til nuværende hus den 22. juli 1960. disse familier. I 1973 lod jeg mig overtale til at udstykke Til højre for os (Trongårdsvej nr. 13) min grund. Jeg afgav 515 m2 i samarbejde boede vognmand Sofus Kofoed. Sofus var med ejerne af Trongårdsvej 13A og 15. et meget hyggeligt menneske. Meget tol- Denne udstykning har jeg fortrudt mange erant og hjælpsom. Han havde sine turist- gange, idet ingen af os implicerede havde busser opstaldet i garagen - af stor dimen- drømt om at kommunen godkendte, at der sion opført af cementpudsede tagplader, kunne opføres et dobbelthus med høj kæl- aldrig vedligeholdt og derfor meget lidt der og udnyttet tagetage på den kotelet- køn - eller på vejen langs den lille freds- grund, vi havde etableret i fællesskab. skov. Sofus var i forbindelse med mod- standsorganisationen Holger Danske. Hans Udover en 6 års periode, hvor vi var bus parkeret i garagen var derfor et for- udstationeret i Jylland, og hvor huset var trinligt skjulested for våben - hvorimod be- udlejet, har det været rammen om et godt vægelsens depot af stålhjelme fandt skjul i familieliv (3 børn) - og er i størrelsen i dag vores udhus. ideelt for et pensionistægtepar.

Jeg bør også nævne en pudsig ting. Der var under 2. verdenskrig som sagt mangler på

Side 15 Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

Dyrehavegård skuffejern. I høsten havde William altid 2 At der lå en bondegård på vores vej var guf neg på forken, hvor de øvrige karle kun for os Københavnerdrenge. Gården blev havde eet. den naturlige tumleplads for os. Den øverste myndighed på Dyrehavegård Vi var derudover heldige, at det vrimlede havde forpagter Preisz, en bister herre som med børn på gården, hvor en stor part var vi havde stor respekt for. Han udførte alle os jævnaldrene. sine inspektioner af markarbejdet på en speciel cykel. Meget lav og af kraftig kon- Gården var en struktion. På sty- rigtig gård. Der ret hang hans var masser af tykke stok. Han dyr. Jeg mener at gad dårligt hilse kunne huske, at igen, når vi ær- der var arbejds- bødigst bukkede heste til 10 vog- hovederne for ne, noget over ham. 100 køer og kalve, et stort Pigerne på Dyre- antal svin og havegård stod mange høns. Til for madlavnin- driften var der gen, hvor der ansat mange altid blev spist karle og piger. varm mad til Friske unge som middag. Vi sult- Foto 7 Dyrehavegård. Foto Søren Gundorph vi selvfølgelig ne drenge kig- var på fornavn med. gede ofte mis- undelig på den herlige mad, der blev ser- Den daglige leder var forvalteren. En ung, veret i folkestuen. frisk fyr i ridebukser og altid blankpudsede brune ridestøvler. Han afholdt mønstring Vi var derfor forundrede en dag over, at om morgenen, ved frokosttids begyndelse, karlene nægtede at spise oksesuppe og ved dens afslutning efter den obligatoriske oksesteg. Det var en af de varme middagssøvn, samt til fyraften. sommerdage, hvor det ikke er så populært at spise vintermad. I dag forstår jeg dem Alle mønstringerne blev annonceret ved godt, men vi almindelige borgere havde ringning med den store malmklokke kun de sparsomme rationer af kød at ty til, (eksisterer endnu), og alle karlene havde hvorimod det var let på en gård at slagte påbud om at stille sig på række efter bedste sig til herlighederne. militære stil og i ro afvente besked om, hvad de skulle foretage sig. Angående rationering af kød. Jeg husker, at tirsdag var kødløs dag. På den dag fik vi Alle dukkede sig, når der skulle udtages en i stedet 2 retter vandgrød. Vandgrød og karl til pasning af den store have. Det blev vandgrødsklatkager. som regel William (senere bestyrer af det lille Ismejeri ved Fortunen). William var Om aftenen legede alle med hinanden også den stærkeste af alle karlene, og han karlene og pigerne. Vi spillede Pind (jeg udvalgte sig altid det bredeste luge- eller har glemt reglerne), men den mest

Side 16 Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

populære leg var skjul. Nok fordi høet var der kom ikke rugbrød på bordet på godt at gemme sig i for de to køn. Trongårdsvej nr. 11.

Høsten var den bedste tid på året. Alle Fortunfortet blev på befrielsesdagen den 5. måtte af gårde for at høste, når vejret var til maj 1945 ramme om en tragisk ulykke. det. Der blev endvidere antaget høstarbejdere, og min storebror supplerede En af Fortets lejere benyttede Fortet som sine små lommepenge med gode daglønne. fyrværkerilager. Karlene på Dyrehavegård Til gengæld kunne han fremvise tonstykke besluttede, at det kunne være helt fint, hvis arme hævet af tidslernes torne. Jeg kan man kunne fyre nogle raketter af og lave derfor ikke i dag gå ind for økologi, idet nogle gode brag med sejlgarnsbomber for jeg husker datidens kornmarker som halvt at fejre glæden over friheden. De brød korn og halvt tidsler. derfor ind på Fortet og forsynede sig.

Først da vi modtog amerikansk mel blev De bortfjernede effekter var imidlertid vores franskbrød hvidt. Væk var det grå hurtigt opbrugte, hvorfor de udførte endnu gennemklistrede brød, som var vores et indbrud. Denne gang blev de begærlige hovedernæringsmiddel. og hev kasserne med fyrværkeri ned fra hylderne. De forsynede sig, men lod det Fortunfortet tilovers blivende fyrværkeri blive liggende Fortunfortet var i min drengetid et absolut til overtrampning. Der flød derfor med lukket område. Høje hegn og forbudsskilte krudt i Fortets gange. holdt os ude. Jeg har ladet mig fortælle, at een af lejerne af en del af Fortet benyttede Forkarlen Herluf blev smøgforlegen. Fortet til modning af oste. Under Tændte en tændstik, og alt sprang i luften. folkestrejken under 2. verdenskrig skulle Han nåede ikke ud og omkom. ejeren beredvilligt have solgt ud af sine beholdninger. Min familie kom ikke i En umådelig tragisk ulykke som vi ikke betragtning. Jeg var i stedet sendt af sted engang kunne højtideliggøre ved at sætte på cykel til Nærum for at købe rugbrød. flaget på halv stang, idet samtlige Uheldigvis punkterede jeg i Hjortekær, så flagstænger flagede på hel for at fejre, at vi

Foto 8 Fortunfortet. Foto Annette Hartung

Side 17 Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

havde fået fred. Herluf var endvidere forlovet med én af familien Hall's døtre. Hvidegård var under 2. verdenskrig et Familien Hall var bosat på Dyrehavegård. meget aktivt sted for modstands- bevægelsen. Poul var medlem, og Hvidegård aktiviteterne var især rettet mod I vores naboskab lå også en dejlig fremstilling af våben, der havde et bondegård. Det var Hvidegård. fortrinligt værksted i dobbeltgaragen. Hønsehuset var endvidere lager for benzin Vi var så heldige at kende bestyrerparret til modstandsbevægelsens køretøjer. Else og Johannes Reetz Christiansen. De havde 3 børn, Poul, Grethe og Ole, som Jeg var endvidere heldig at være på blev vores dejlige legekammerater. Gården Hvidegård på befrielsesaftenen, den 4. maj ejedes af den legendariske Ritmester 1945, hvor modstandsbevægelsen trådte i Clauson-Kaas. Han gjorde sig især funktion. bemærket ved at være skaberen af Klampenborg væddeløbsbane beliggende i Hvidegård havde en gartner, som var en Ordrup mose. ældre ungkarl, der var på kost hos Fru Christiansen. Han passede den store have, Det var derfor naturligt, at der skete opdræt var meget fåmeldt og passede sig selv. Vi af "Ædel Hesteavl" i samtlige stalde. havde stor respekt for ham, for han havde Gården havde tillige kun et begrænset været soldat på de Dansk Vestindiske Øer. landbrug centreret om det, der i dag benævnes Trongårdsparken. Resten af Fra Klampenborgvej og ind til Hvidegård jorderne var udlagt til folde i lighed med, gik en markvej tværs igennem et stort hvad der findes i dag, nemlig fra den gartneri, hvor især roser havde en udbredt fredede gravhøj og ned mod Ermelunden opvækst. og "Spejderbakken". Spejderbakken fik navnet under den første Jamboree afholdt i Clauson-Kaas har den store ære at have en Danmark i 1924, og hvor teltene var vej opkaldt efter sig her i kvarteret - opslået på Ermelundsletten. På Gustav Adolphsvej. Gustav Adolphsvej var Spejderbakken var opbygget en talerstol, i min ungdom en grusvej, hvor et nedlagt hvor der kunne afholdes gudstjenester. gartneri var dominerende.

Ved siden af spejderbakken havde Den Hvidegården var et fristed. Bestyrerparret kongelige Livgarde en mindre skydebane, var meget tolerante, alt var tilladt. Dejlige hvor skuddene endte i en høj skrænt. huler blev bygget i høet opbevaret i Livgarden var garnisoneret på Jægersborg "Hjelmen", og dristige spring fra Kaserne. Efter skydningernes ophør havde hønebåndene blev foretaget ned i høet. vi drenge en god forretning ved at grave projektilerne ud, således at vi kunne smelte Efter gartnerens død forfaldt den store blyet fra med en god fortjeneste. have.

Skrænten blev under 2. verdenskrig an- Et smedejernslysthus hjembragt fra vendt som beskyttelse, når tyskerne afholdt Tyskland af Clauson-Kaas i 1930'erne øvelser med anvendelse af "Pansernæven", lagde sig ned tynget af slyngroser. Min beregnet til at bekæmpe panservogne. Når fader fik det foræret, og det står i dag Pansernæven blev fyret af, lød der så stadig i vores have med minder fra en voldsomt et brag, at vores vinduer klirrede. dejlig tid.

Side 18 Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

Dyrehaven og Nærområdet Cykelløb var meget populært herude. De Uagtet at den skønne Dyrehave var vores var delt op i konkurrencer på dominerende nabo, inspirerede den ikke verdensmesterskabsruten og De unges nok til os drenge. Der var for meget opsyn cykelløb. Verdensmesterskabsruten står og kontrol, der hæmmede vores svagt i mine erindringer, men jeg mener at fantasifulde lege. Men selvfølgelig tiltrak kunne erindre, at feltet var temmelig længe det os meget, at vi kunne deltage i om at gennemføre en omgang på forlystelserne på Dyrehavsbakken, der rundstrækningen, men et slag på tasken utrolig nok var i drift under hele 2. kunne være trekvart time. verdenskrig. Med en fart på 40-45 km/t kunne ruten Hotel Fortunen måske have var et besøgt været som sted, der i følger: Start og mange år opløb ved en annoncerede tribune på deres Klampenborgv frokosttilbud ej, derefter som "Det store svingning til usandsynlige". venstre ad Egnens karle Lundtoftegårds og piger svang vej, sig i dansen til Lundtoftevej, harmonikamusi Nøjsomhedsvej k i Pavillonen, , Ørholmvej til der lå ved Skodsborgvej til Kongevejen, Hotel Foto 9 Hotel Fortunen anno 2007. Foto: Søren Gundorph Lyngby Fortunens Hovedgade og rejsestald - den nuværende ponyudlejning. ad Klampenborgvej tilbage til start. Pavillonen udbrændte desværre Løbene mener jeg fandt sted i 1946/47. umiddelbart efter krigen. De unges cykelløb havde dagbladet Eremitagesletten blev meget interessant i Politiken som sponsor. Starten gik fra sommeren 1945. Det viste sig, at sletten Posemandens Hus op ad bakken til var udpeget af de allierede styrker for Hjortekærvej. En hård start, som siede de landsætning af luftlandetropper fra svage fra. England. Ved en opvisning i sommeren 1945 foretoges nedkastning af containere Afslutning og faldskærmsjægere, deriblandt Med den givne anledning vil jeg skuespilleren Mogens Wieth. Gudskelov afslutningsvis takke Grundejerforeningen slap vi for, at det blev virkelighed. Vi for det udviste initiativ til at samle havde måske oplevet et Arnhem om igen i historiske oplysninger om vort omegnen af Dyrehaven. Og vi som troede lokalområde, Fortunen. os sikre på ikke at blive involveret i kamphandlinger, når tyskerne havde tabt Jeg vil i den forbindelse anmode Grund- krigen. ejerforeningen om fortsat at arbejde for, at

vi kan bibeholde nærområdet som et

Side 19 Trongårdsvej 11 v/ Carl Otto Kjeldsen

smukt og dejligt beboelsesområde, til omfattende restaurering, der har glæde for kommende slægter. fundet sted af Hvidegård - med et meget smukt resultat. Jeg vil især påpege følgende emner, der C. Restaurering af Fortunfortet kan få følger for områdets fremtid: Der bør udøves pres på dette A. Udstykning af Dyrehavegårds arbejde, således at yderligere jorder forfald af dette fortidsminde kan Grundejerforeningen bedes skærpe stoppes, før det er for sent. overvågningen, når planlægning og D. Fredsskoven udnyttelse af jorden påbegyndes. En mere aktiv indsats for bevarelse Her skal jeg personlig oplyse, at jeg af Fredsskoven i vinkelen mellem foretrækker opførelse af et nyt Dyrehavegårdsvej og Trongårdsvej hospital langs motorvejen fremfor udbedes. Jeg tænker her på større opførelse af et BILKA eller CITY discpiplin fra beboerne langs 3. skoven. Hvis skoven fortsat B. Restaurering af Dyrehavegård benyttes som affaldsplads, forudser En restaurering af Dyrehavegård jeg gode argumenter fra Lyngby- trænger sig på. Alt på gården virker Taarbæk kommune for nedlæggelse træt og forfaldent. I denne af skoven. forbindelse vil jeg pege på den

Foto 10 Trongårdsvej 17. Foto: Annette Hartung

Side 20

Trongårdsvej 17 v/ Niels Jensen

Resten af Trongårdsvej fra vandværks- Om Fortunen, som jeg erindrer grunden til Klampenborgvej var en allé det med store vejtræer på begge sider. Min barndoms Fortunen, jeg er født i 1928, bestod af Dyrehavegårdsvej, Trongårdsvej, Dyrehavegård, der var på ca. 250 tønder Ved Fortunen, Gustav Adolphsvej, Hjorte- land og med ca. 80 malkekøer, var kærsvej, Ermelundsvej og selve Fortunen forpagtet af Mørk Hansen indtil Emil med hotel, hestestald og låge til Preitz overtog den i 40-41. I den første del Dyrehaven. af trediverne brændte staldene og laden efter et lynnedslag, og i samme periode På Trongårdsvej, der var en McAdam vej blev gården ramt af mund og klovsyge, med græsrabat mellem fortov og kørebane hvilket medførte at ingen måtte besøge og vejgrøft på skovsiden, var nogle af par- eller forlade gårdens område. I familien cellerne bebygget med helårshuse, nogle Preitz's tid var gården et herligt sted for med sommerhuse og nogle var ubebyg- Fortunens børn, vi måtte lege næsten gede. Således var nr. 1-3 og 9 sommer- overalt på gården. Der var naturligvis huse. Nr. 5 var bebygget med det 2 etagers steder, hvor vi ikke måtte lege. Hvis vi hus, der ligger bagerst på grunden i dag. overtrådte disse forbud, blev vi straffet Om nr. 7 kan jeg huske, at galoptræner med en lussing, men efter afstraffelsen var Thieme byggede hus og stald først i tredi- vi lige gode venner. Når vejret var for verne. Nr. 11 var skov med store bøgetræer dårligt, inviterede fru Preitz os alle som skoven overfor. Nr. 13 var flyttet fra indenfor og trakterede med chokolade og Tårbæk Cottager, hvor det var brugt som boller. Jeg har sjældent mødt nogen så rare sommerhus. Nr. 15 og 17 var bygget ca. og børnevenlige som fru og hr. Preitz. 1883 efter samme tegninger, blot spejl- vendt. Nr. 23 var gartneri ejet af familien På Ved Fortunen var vel en 8-9 grunde Huldbjerg. Nr. 27 var beboet af grund- bebygget med helårshuse, resten var med ejerforeningens formand Folkermand. Nr. sommerhuse eller ubebyggede. Jeg kendte 29 var helårshus. Nr. 31 var ejet af gartner ikke så meget til de, der boede der, men på Huldbjerg og brugt som gartneri. Nr. 33 nr. 22 byggede hr. og fru Ludvig en var helårshus og på nr. 35 lå der den 2 bungalow, vist nok omkring 1930. Hr. etagers rødstensvilla, der stadig eksisterer. Ludvig, der var snedker, byggede det meste selv. Han byggede også en iskiosk På modsatte side ligger Dyrehavegård, der ud til vejen, som fru Ludvig passede. oprindeligt hed Trongården, deraf navnet Senere byggede de den bygning, der blev på Trongårdsvej. På nr. 22 ligger den hvide ismejeri. Senere overtog Herta og William 2 etagers villa, grunden er senere udstykket Nielsen mejeriet, som de passede i mange på begge sider af huset. Nr. 26 og 28 var år til stor glæde for Fortunens beboere, ja ejet af gartner Huldbjerg og brugt som de havde kunder helt ned i Hjortekær. gartneri. Ludvigs datter og hendes mand overtog bungalowen, hvor der var bygget 1. sal på, På den anden side af Hjortekærsvej lå der som familien Nielsen flyttede op i. På hjør- på sydsiden 6-8 sommerhuse og over for net af Ved Fortunen og Hjortekærsvej lå de byggede man et vandværk i trediverne. Trongårdsvej 17 v/ Niels Jensen

to "lotterihuse". De kaldtes sådan fordi de ste lag, der ikke var blevet vådt. Vi havde havde været hovedgevinst i et lotteri. nu så meget fyrværkeri, at vi fik hele påskeferien til at gå med at lege nytårs- På Gustav Adolphsvej, der var McAdam- aften. Den 5. maj 1945 ville nogen fejre vej som Trongårdsvej, var kun 2 grunde befrielsen med fyrværkeri fra fortet. Der bebygget, nr. 8 og nr. 10. Resten lå som gik ild i fyrværkeriet, og der var et par af brakmark. de unge mennesker, der omkom ved den lejlighed, bl.a. en af Dyrehavegårds karle. På Dyrehavegårdsvej lå der nogle villaer, Vi så, at de var nævnt i listen over faldne som vistnok oprindeligt havde været ved Danmarks befrielse. sommerboliger for velhavende københav- nere, samt nogle få sommerhuse. Fortun- På selve Fortunen til venstre for lågen til fortet bør vel også omtales, det blev brugt Dyrehaven lå det gamle hotel ved siden af som ostelager og fyrværkerilager. I 1941 stalden. På den anden side af lågen inden

Foto 11 Luftfoto ca. 1936 (Ved Fortunen, Gustav Adolphsvej og Trongårdsvej). Arkivfoto gik der ild i fyrværkeriet, men på grund af for hegnet lå det gamle skovløberhus, et fortets betonmure skete der ikke skade længehus af bindingsværk med stråtag. Der udenfor fortet. Brandvæsenet fik slukket var beboelse i den ene ende og stald i den ilden og fik lagerets indhold ud i en stor anden. Skovløberen havde en ko, der leve- bunke, som de oversprøjtede med vand, rede så meget mælk, at han kunne sælge af hvorefter de kørte hjem. Så gik vi unger i det. Huset var, har jeg læst et sted, det aktion. Vi fjernede det øverste våde lag og skovløberhus, som er omtalt af Oehlen- forsynede os med fyrværkeri fra det under- schläger, idet vejen til Dyrehaven fra Kø-

Side 22 Trongårdsvej 17 v/ Niels Jensen

benhavn dengang gik via Jægersborg. Der løbet spiste deltagerne frokost på hotellet, hvor det nye hotel ligger nu, var der et hvorefter de slog katten af tønden i skoven haveanlæg med hække, der dannede båse, over for stalden, til stor jubel for os, da hvor man kunne side og nyde sin kaffe tønderne var fyldt til randen med appelsi- eller øl. Bordene var øltønder og stolene ner og andre godter, som vi fik lov at dele. var klapstole af jern med sæde og ryg af træ. Langs hegnet til Dyrehaven lå der en Ermelundsvej var asfalteret fra Fortunen til sommerrestaurant. Da det nye hotel skulle Klampenborgvej, resten af vejen til Jæ- bygges, blev denne bygning flyttet over gersborg var McAdam-vej og indtil der ved stalden, hvor der var en branddam. kom elektricitet til Fortunen, vistnok i ty- Dammen blev opfyldt for at give plads. På verne, var Ermelundsvej den eneste vej det område er der nu en parkeringsplads. med el-lys. Man lagde en femøre i en auto- Foran det gamle hotel var der en benzin- mat, hvorefter lyset var tændt i 20 minut- stander af den type med håndbetjent ter. Hvornår der kom elektricitet, vand og pumpe. Den stod der, hvor der nu står et afløb ved jeg ikke, men på Trongårdsvej træ. Overfor hotellet var der en åben plads, nr. 17 var der de første år petroleumslam- som stadig eksisterer. På denne plads var per, og der var en brønd til vandforsyning i der brolægning at et par meters bredde og gården mellem nr. 17 og nr. 15, samt langs med brolægningen var der bomme, "lokum i gården". hvor man kunne tøjre sine heste. Hvert år til fastelavn afholdt Københavns idræts- På Klampenborgvej var der et hus, der forening et løb i Dyrehaven med start og ligesom Trongårdsvej nr. 15 var flyttet fra mål ud for stalden. Der kom mange men- Tårbæk Cottager til Fortunen. Tårbæk nesker for at overvære løbet, selv kong Cottager lå i det skovstykke, der ligger Christian X kom på sin hest, og der var tra- mellem Strandvejen og Tårbæk Strandvej, dition for, at vi børn skulle trække hesten i men husene blev på et tidspunkt fjernet. halen, jeg ved ikke af hvilken grund. Efter

Foto 12 Stalden bag Trongårdsvej nr. 7. Foto Foto 13 Trongårdsvej 33. Foto: Annette Annette Hartung Hartung

Side 23

Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

Genfortælling af en syvårigs Bag stalden hen mod vejhjørnet ligger en indtryk af vejen og dens beboere. sommerpavillon, det er en restauration med Trongårdsvej begynder ved hjørnet af Ved udskænkning af øl og jeg tror, der er dans Fortunen, der hvor Dyrehavegårdsvej også om aftenen, den tilhører hotellet. Der kan begynder. En værdig indledning er dog at være meget livligt derinde med meget støj. Jeg har dog aldrig været derinde. Jeg tror starte fra hotellets hovedtrappe. Herfra er 3 et godt udsyn hen mod vejhjørnet. Det før- det mest er tyske soldater der kommer der. ste på højre side er en lille gårdsplads med Lige efter pavillonen ligger en lille sø eller en benzintank. Det er sådan en høj indret- 4 ning, hvor der kan tappes benzin. Den lig- snarere et vandhul. ner en høj smalskuldret mandsperson. Det er ikke en tankstation, men bare en enlig Skoven på venstre hånd kalder vi ”fru Ludvigskoven”, efter indehaveren af stander. Benzinen skal pumpes med hånd- 5 kraft med et pumpehåndtag. I ”mandens” ismejeriet. mave findes noget mekanik, jeg ved ikke hvad, for jeg har aldrig set nogen bruge På hjørnet før vi svinger ned ad den. Jeg tror heller ikke, der er noget ben- Trongårdsvej står en stensætning, og på zin, fordi der er krig, og vi er besat af stensætningen er en bænk, hvor stabslæge tyskerne. Hansen af og til sidder og betragter trafikken på Ved Fortunen. Stabslægen er en gammel mand med stort fuldskæg, han Bag den lille gårdsplads ligger en rød mur- 6 stensbygning med høloft, det er en heste- ejer ”stabslægens villa”. Nogen kalder stald. Hestene i stalden tror jeg tilhører den huset for Meldahls villa. Villaen ligger i en tyske besættelsesmagt, formentlig højtstå- kæmpehave, mere en park, som strækker ende officerer og deres adjudanter. Jeg har sig fra stensætningen og ned til det lille røde murstenshus med skifertag, jeg ved været heldig at se den tyske øverstbefalen- 7 de til hest, men behøver ikke være heldig ikke hvad huset hedder. for at møde tyske soldater, de fleste er he- stepassere. Ellers er det private rideheste Nu er vi på Trongårdsvej. Det første hus på tilhørende velhavende danskere. Det er 1 kostbart at have hest. 3 Pavillonen lå tidligere i hotellets have med udsigt over Ermelunden. Efter hotellets brand blev den Overfor stalden på den anden side af vejen flyttet til den omtalte placering vest for ligger en isbod, som er åben på søndage. staldbygningen. Pavillonen havde 11 fag vinduer i Iskiosker eller slikboder synes jeg findes facaden, hvert fag indeholdt 9 ruder. Den er væk. mange steder.2 Jeg husker ikke hvornår og hvordan den blev væk. Det eksisterende hotel ligger formentlig der hvor pavillonen tidligere lå. 1 Hestestalden er ponystalden og den har ikke 4 Vandhullet er tilkastet og indrettet til parkering. ændret sig. Oprindeligt var den rejsestald for 5 Ludvigskoven kom senere til at hedde ”fru hotellet. Nielsenskoven” efter den sidste indehaver. 2 Iskiosker fandtes næsten overalt. Ismejeriet, på 6 Stabslægens hus er Dyrehavegårdsvej 8. Villaen Klampenborgvej 100 m vest for Ermelundsvej og blev opført og beboet af den berømte arkitekt lige udenfor den røde port ved Posemandens hus lå Meldahl. der iskiosk. 7 Det lille røde hus er Dyrehavegårdsvej 22. Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

vejen ligger ikke på vejen, men på Ved ikke meget til dem.9 Fortunen 29. Her bor nogen, der hedder Poulsen. Jeg har aldrig set dem. Men i det I Trongårdsvej 7 bor Hermann Thieme næste, et lille hvidkalket bindingsværkshus med sin kone, han er jockey og tysker. De med rødt tegltag, her hilser jeg på fleste siger sjukaj. I stalden, der ligger bag beboerne, det er fru Bast, hun er læge og huset er en masse galopheste. De fleste er gift med hr. Bast, der er journalist. Hun er tossede. En gang var en så tosset, at den en pæn hvidhåret dame og han er næsten satte af sted i galop hen ad vejen. Ham som skaldet og bærer ofte stråhat. De bor her trak hesten ville bare ikke slippe hesten, så kun om sommeren. 8 han blev trukket på maven hen ad vejen. Heldigvis standsede hesten til sidst. Han Trongårdsvejen er en grusvej, ligesom hedder Nyrup Larsen og er hestetræner i kørevejene inde i Dyrehaven. Jeg tror det Thiemes stald, fordi Thieme ikke må være hedder makadamiseret. Fortov og kørebane træner, når han er jockey. er ikke adskilt af kantsten, der er ingen fliser. Men der er en lille rende mellem I nummer 9 bor min klassekammerat fortov og kørebane - ikke som en grøft Busser, hans rigtige navn er Vagn Larsen, meget mindre - her løber regnvandet. sammen med sine forældre og søskende, jeg tror der er 4. Her bor også en familien Vi er lidt misundelige på Dyrehavegårds- Thomsen med 2 døtre, den ene hedder vej, for den er asfalteret og der kan de løbe Minna og er også en klassekammerat og en på rulleskøjter. Heldigvis har jeg ikke lillebror der hedder Svend Aage. Ham rulleskøjter. kalder far den overskårne kæmpe, fordi han er en lille bred fyr. Det har jeg dog Nu kommer Villa Egely, det er en 2-etages aldrig sagt til ham. Alle disse mennesker, villa i røde sten. Jeg tror den hedder Egely, jeg tror 12, bor i det lille hus. De voksne fordi der står et stort egetræ på græs- går dagligt på arbejde på Dyrehavegård. plænen. Her bor hr. og fru Møller, det er Vagns far er daglejer og Thomsen er fodermester. Hvad konerne bestiller deroppe ved jeg ikke. Huset er næsten nyt, bygget af en murer som hedder Bærentsen. Vi kalder ikke huset for en villa, vi siger bungalow, jeg ved ikke hvorfor.

En stor fejl ved huset er, at kvisten i taget sidder skævt i forhold til Døren. Det er til stor irritation for far, selv har jeg har aldrig bemærket det. Stakittet mod vejen ser ret pompøst ud. Det består af murede søjler ca. 1 m høje med en indbyrdes afstand på 2 m Foto 14 Trongårdsvej 5. Foto: Annette Hartung og indbyrdes forbundet med et vandret- liggende, kraftigt jernrør. Indgangspartiet ældre folk. Han er tidligere gårdejer og er er en muret trappe med høje sidekarme. I en lille mand. Hans kone er ret stor ikke ugebladet Hjemmet, som far køber hver tyk, men høj og noget bestemt. Jeg kender tirsdag, er der en tegneserie, der hedder

8 Trongårdsvej 3, huset er i dag forsynet med en 9 Trongårdsvej 5, forhaven er udstykket 5A. Det udbygning på både for- og bagside, hvilket ikke har gamle hus 5B er blevet malet og forsynet med sort gjort det kønnere. tegltag.

Side 25 Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

Gyldenspjæt. Huset i nummer 9 ligner de Villa Skovly står der over hoveddøren med huse Gyldenspjæt færdes imellem.10 sorte bogstaver på huset i Trongårdsvej 15, det er her jeg bor. Jeg er da meget glad Nu kommer en tom grund med et bøgetræ for at bo her, men jeg synes det er et helt ude ved vejen, muligvis ligger et skur gammelt grimt hus. Min farmor, farfar, helt bagest i haven.11 mor og far bor her også.13

I Trongårdsvej 13 bor Sofus Kofoed. Hu- Det næste hus ser fuldstændigt ud som vo- set, som hedder Villa Bøgely, har ikke altid res. Farmor har fortalt, at de to huse er ligget her, men er flyttet hertil nede fra bygget samtidig i 1884. Det var to brødre, Klampenborg omkring 1925 siger min den ene murermester den anden tømrer- far.12 Det er mester. Villa bygget i bin- Edith står der dingsværk og på huset Tron- har mod vej- gårdsvej 17. De siden en lille som bor der lukket veranda. kender jeg Kofoed er tu- mægtig godt. ristvognmand. Det er nogle Hans kone, fru søde og rare Kofoed, er med mennesker. i forretningen, Min bedste som hedder legekammerat C.A.T. Det er Bent bor der et virkeligt flot sammen med navn, som en del andre. betyder Conti- nental Auto- Foto 15 Trongårdsvej 15 og 17. Foto: Annette Hartung Vi er nu nået mobil Turisme. til, hvor vejen Busserne er 2-farvede, rød og gul. Han har knækker skarpt mod venstre, men inden 2 busser og kører en del for tyskerne siger jeg går videre lidt om hvad der er på vejens far. Fru Kofoed er meget aktiv i en eller højre side. Det er skov, mest høje bøge, anden husmoderforening, og det er helt måske 5 gamle ege og en tæt underskov af uforståeligt for min mor, for hun har elme. Det er dem, som har sådan nogle engang været inde i huset, og der var ikke blade der kradser. Tit tænker jeg på, at vi særligt propert og noget sjusket. De har 3 mangler en legeplads med sandkasse, børn, Lise, Aase og Knud. Lise er meget vippe og gynge, så vi må i stedet bruge smuk synes jeg, men jeg har aldrig spurgt, skoven, men det er kun ganske få af de om hun vil være min kone, men hun er store træer, som er egnet til klatring, og jeg også lidt ældre end jeg. er endnu for lille til at klatre.14

10 Trongårdsvej 9, grunden er udstykket. 13 Trongårdsvej 11, 13 og 15 foretog en fælles Bungalowen med den skæve kvist, som nu er væk udstykning i 1973, så der fremkom endnu en er 9B og udstykningen 9A. koteletgrund. Kofoeds hus er nu 13A og koteletten 11 Trongårdsvej 11, hvor min gode ven, major Carl er 13B og 13C. Hvordan der kan opstå 2 husnumre Otto Kjeldsen i 1959 byggede et lille hyggeligt på en koteletgrund til et een-familiehus, det er en Brøchner Nielsen hus. anden historie. 12 Alle de gamle huse havde navne, som var malet 14 Senere har jeg klatret meget i træer. For omkring eller på anden måde var markeret på huset. Husets 25 år siden fik jeg lyst til igen at prøve. Træet udfor navn var en naturlig del af adressen. nr. 17 er meget velegnet, så jeg fik slæbt mig op i

Side 26 Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

Skoven ender ud for nr. 17, og her ikke kan sammenlignes med Kofoeds begynder Dyrehavegårds jorde. Marken baghave, for den er det værste ukrudt. Alt bliver nogen gange dyrket. Til andre tider er ukrudt. Jeg tror det er umuligt at gå går der kvier. De er altid røde og har ingen tværs gennem haven, den er horn. Det hænder også at de sprøjter uigennemtrængelig. marken med ajle, vi kalder det alje, som er kotis. Så lugter her bestemt ikke godt, når Midt i haven er et gammelt hønsehus. Helt man bor tæt på. På gården har de en tank bagest er der et vildnis af meget store nede i jorden. Ajlen løber direkte fra koen i bregner, så store at vi kan gå indenunder stalden ud i den tank. Ajlen pumper de fra dem ligesom i en skov. Her er jorden helt jordtanken op i en ajlevogn, som er en nøgen, fordi bregnerne er så tætte. Her er hestevogn med en trætønde ovenpå. også gamle frugttræer. Helt mod skellet til Tønden, der ligger ned, er nok 3 m lang og gartneriet er en garage af bølgeblik, der er lidt under 1 m i tværmål. Så kører de rundt ingen bil i den, men far har fortalt, at på marken med hest, vogn og tank og Jensen havde en ambulance som stod der. spreder ajlen. Jensen kørte på et tidspunkt ambulance.15

Jeg går ikke op på På den anden side af gården. Det er ellers et vejen grænser den op spændende sted at mod Dyrehavegård. Jeg komme og jeg har tror det er nyttehaver for mulighed, fordi jeg leger dem der arbejder eller med flere, der bor der, bor på gården. Der ligger eller hvis forældre også en lille sø. Mor har arbejder der, men så vil fortalt, at jeg som ganske denne fortælling blive alt lille var blevet borte. for lang. Efter meget lang tids søgen fandt hun mig I stedet følger jeg vejen siddende ved kanten af til venstre og går langs den sø. Men jeg kom hegnet til haven i nr. 17. hjem i god behold. Det er en stor have. Næsten dobbelt så stor Efter den lille sø ligger et som vor egen. Den ligner gammelt vandværk og et ikke en park som højt vandtårn. Vand- stabslægens, slet ikke værket er en stor rund Foto 16 Det gamle vandtårn. Foto: Kristian fint anlagt. Den har Koktvedgaard lav bygning beklædt med køkkenhave, bærbuske, gulmalede brædder. Den jordbærbed, græsplæne, staudebed og hvad ligger næsten helt ude ved vejen. Bagved der ellers er i en have, men den er ikke ligger vandtårnet. Jeg har aldrig været smukt anlagt snarere lidt rodet. Den kan derinde, men stedet virker dragende.16

15 Trongårdsvej 17 var oprindelig på ca. 3300 toppen og sad og nød udsigten. Så kom datteren kvadratmeter. Den er successivt blevet udstykket i Anne ud fra nr. 17 og fik øje på mig, hvilket fik yderliger 3 parceller. Ialt 17A (det hende til at fare ind i huset og råbe: ”Far, far, kom oprindelige),17B, 19 og 21. I 21 står stadig et af de ud og se. Puggaard sidder oppe i toppen af et træ.” gamle æbletræer. Faderen Johs. Madsen var ikke sådan at forbløffe. 16 Vandværksbygningen er revet ned for mange år Han kom ud, så op på mig og spurgte: ”Hvad siden. På stedet er opført en baraklignende bygning, fanden laver du deroppe?”. som blev brugt til en skovbørnehave. Denne

Side 27 Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

Tilbage til venstre side af vejen hvor hvidkalket villa, den tilhører Martinsen Hultbjergs gartneri ligger. Nærmest vejen som bor her med sin kone.19 Første sal er er en masse mistbænke. Det er sådan nogle udlejet til en meget velklædt mand, som store vinduer, der ligger ovenpå jorden. også bruger stråhat. Far mener han lever af Ikke lige på jorden, men hævet et lille at sælge huse, men at han oprindelig er stykke af en træramme. Her vokser små uddannet konditor. planter, der kræver mere varme. Måske er det også stiklinger, som senere prikles ud. Længere inde i gartneriet findes en række gamle små drivhuse. På den del af gartneriet nærmest vor baghave ligger et par eller måske tre store drivhuse med 19 Trongårdsvej 22 havde en kæmpegrund og blev tomatplanter. For enden ligger et kedelhus, udstykket, mens Martinsen ejede den til yderligere som laver varme til drivhusene. Gartner 20, 24, 26, 28 og 30. Min farbror var landsretsagfører og han stiftede Hultbjerg er en betydningsfuld mand, tror grundejerforeningen. Min far har senere i mit liv jeg. Han har en søn Ejnar og en datter, men fortalt lidt mere om sin brors død. Han havde de er meget ældre end jeg. Enkelte gange gentagne gange forsøgt at tage sit liv på ret har jeg været med mor derinde og købe makabre måder. I 1928 lykkedes det ham, og det grøntsager. Huset han bor i hedder var min far som fandt ham, enten havde han skudt Rolighed, jeg synes ikke det er stort nok til sig eller hængt sig. Min far var meget påvirket af 17 disse sørgelige hændelser, for det var altid far som at være en villa. fandt ham. Martinsen bør have en lidt nærmere omtale, dels Naboen til gartneriet er nr. 27 et mindre fordi han boede her i utrolig mange år, dels fordi hus med første sal, det ligger meget han var en lidt mærkelig person, og endelig fordi der ikke var ret mange i det mindste af kvinderne tilbagetrukket i forhold til vejen. Her bor som syntes om ham. Han købte huset i 1931 til hr. Folkerman, en virkelig betydningsfuld trods for adskillige advarsler om de uhyggelige person her på vejen. Han er gulv- hændelser som havde fundet sted. Han ernærede sig tæppegrosserer og samtidig en særdeles som kartoffelgrossist, taxavognmand, restaurations- myndig formand for grundejerforeningen. indehaver i Præstø og gårdejer. Ikke samtidig. I lange tider boede han her ikke. Han havde den vane Han er en stor, høflig og, som jeg kender at gå omkring i hele grundejerforeningens område ham, meget venlig mand med hvidt hår, nogen gange flere gange dagligt. Han talte med alle stor Borsalino hat og spadserestok. Min far som ville tale med ham, men specielt de helt unge har fortalt, at han besigtigede piger havde hans store interesse, her vil jeg medlemmernes forhaver og at han påtalte, pointere, at det aldrig har været på en obskøn vis. Han havde en utrolig viden om lokalområdet, som hvis ikke alt var til hans fulde tilfredshed, regel sladder, og hans tale var ofte under bælte- mens han myndigt med spadserestokken stedet. Men altid om personer han på en eller anden 18 udpegede det han fandt upasset. måde havde været i kontakt med. Det kunne være Genboen til Folkermann er en stor personer vi kendte på vejen eller politikere sågar en statsminister. Viden om de sidste havde han fra at køre taxa. Far mente han var en holden mand, og da anvendelse ophørte efter at nogle af naboerne havde jeg vidste, at han ingen børn havde og aldrig protesteret over al den støj, som børnehaven omtalte slægtninge, så dristede jeg mig til at foreslå, frembragte. at jeg skulle nævnes i hans testamente. Det blev han 17 Gartneriet blev senere overtaget af gartner Peter- meget ophidset over. Ikke over mit forslag næh sen og hans kone. De havde 3 børn, Karin, Poul hans ophidselse skyldtes den enorme arveafgift jeg Erik og Hanne. Poul Erik var 2 år yngre end jeg, skulle betale, fordi jeg ikke var i slægt med ham. men vi blev legekammerater. Gartneriet blev ud- Det blev ikke til noget. Heller ikke et senere forslag stykket i 23A, 23B, 23C, 25A og 25B. Gartner- som gik på, at han kunne adoptere mig. Martinsen boligen var 25B. døde som enkemand for 5 år siden. Kræftens 18 Trongårdsvej 27 er udstykket til 27B, således at bekæmpelse arvede ham, jeg tror ingen slægtninge det oprindelige hus ligger på koteletten. fik noget.

Side 28 Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

Martinsens hus har tilhørt min farbror, som de jævnaldrende på vejen.20 døde meget tidligt, mange år før jeg blev født. Far vil ikke tale om, hvorfor han dø- Efter Bona ligger en ubebygget grund, den de. Farbror hed Hans Christian Puggaard tror jeg gartneren ejer, eller også dyrker og var gift med Isa, en smuk svensk dame. han den.21 De fik to døtre Bente og Kirsten Inge. De er også smukke begge to, men de er de- Så kommer et lille rødt murstenshus, hvor sværre alt for gamle. De bor alle i Sverige, tjener Rasmussen bor med sin kone og en

Foto 17 Trongårdsvej 22. Foto Annette Hartung Foto 18 Trongårdsvej 37 A "Tronholt". Foto Annette Hartung men farmor og farfar har stadig kontakt med dem. plejesøn vi kalder Bamse. Dem ved jeg ikke meget om, men det er venlige og lidt trivelige ældre mennesker. Bamse er meget Martinsens hus er det sidste hus på 22 Trongårdsvej altså på den højre side. ældre end jeg. Grunden går helt fra vandtårnet og ned til Hjortekærsvej, måske hører det sidste Tronholt nr. 37 A ser statelig ud, men der stykke før Hjortekærsvej til gården. er noget dystert over den store mørke have med de mange store træer. Jeg har aldrig I villa Bona nr. 29 bor Birk Olsen, jeg tror været derinde. Der bor en enkefru Thiset han er lektor, hans kone og deres datter og hendes datter, som min far har fortalt ikke er helt normal. Jeg kan ikke huske, at Gunvor. Dem ser jeg ikke meget til, de 23 holder sig for sig selv. Gunvor synes jeg er jeg har set nogen af beboerne. en lidt mærkelig pige. Hun er enebarn, og de bliver lidt mærkelige - jeg er selv ene- 20 Villa Bona, vel et af vejens smukkeste huse, fik barn - jeg tror også hendes far og mor er under nuværende ejer udstykket baghaven.Villa gamle, og så kan enebørn blive endnu Bona er nr.29A og udstykkede parcel 29B. mærkeligere. Gunvor er meget ældre end 21 Grunden udstykket til to parceller 31A og 31B, jeg, hun har aldrig gået i underskole. Mor idet en del af 31B er frastykket 33 22 siger, at forældre kan holde deres børn Trongårdsvej 33. Frastykket en del af baghaven til 31B. hjemme fra skole, hvis de selv er i stand til 23 Tronholt er nævnt som, ”Arkivar Thisets smukke at undervise deres børn. Det må de altså landsted” i en lille publikation om Fortunen udgivet have været. Hun leger vist heller ikke med 1922 af Fortunens daværende restauratør M. Ki- taszewsky. Ejendommen blev opkøbt og udstykket og bebygget med nogle pæne huse og en smuk havemur, som afgrænser mod Hjortekærsvej af en Arp Hansen. Tronholt er 37A. De udstykkede er 35, 37B, 39A, 39B og 41.

Side 29 Trongårdsvej omkring 1942 v/ Lars Puggaard

På den anden side af Hjortekærsvej er kun Hvis jeg er heldig, kan der komme en en bygning på højre side. Det er et stort svæveflyver op fra Lundtofte flyveplads. vandværk. Jeg troede det var Lyngby- Så skal jeg kigge skråt mod højre, der ved Taarbæk kommunes, men det er det ikke. jeg flyvepladsen er.24 Det laver vand til beboerne i Gentofte. Plænen rundt om vandværket er smuk og Vejen fortsætter herfra hvor jeg står et velplejet. Desværre er det omgivet af et stykke ligeud og drejer så mod venstre og højt hegn og umuligt at komme ind. ender ude i Klampenborgvej. Stykket fra hvor den drejer og ud til Klampenborgvej På det modsatte hjørne ligger et rødkalket hedder Rolandsvej.25 Det er en allé med hus, som ligner bindingsværk. Jeg ved ikke store træer, men jeg tror kun at det er hvem der bor der. Yderligere 2 huse ligger gården som bruger den. på vejen, det ene hedder Godset og det sidste ligner mest et sommerhus. --- ooo ---

En stor del af ovenstående noter vedrører udstykning af de relativt store grunde i flere små.

Så vidt jeg ved, blev der samtidig med grundejerforeningens stiftelse indført klausul om, at ingen grund måtte være mindre end 3500 kvadratalen svarende til 1380 kvadratmeter. Hensigten var at bevare området som mere ”eksklusivt”. Klausulen kunne omgås ved skriftlig Foto 19 Gentofte Kommunes vandværk. Foto: samtykke af nabogrundejerne. I dag er Annette Hartung klausulen omgået på alle grunde. Så er der ikke flere huse! Den nærmeste bygning jeg kan se mod vest, ned mod Bondebyen i Lyngby det er Lindegårds- skolen. Den er næsten ny. Jeg troede jeg skulle gå i skole der, men det blev i stedet Taarbæk skole. Ellers er det marker. Jeg ved der er ved at blive anlagt en autostrada til Hørsholm, den går tværs gennem alle markerne, men det kan ikke ses fordi det er gravearbejde ned i marken. Arbejdet ligger nu stille på grund af krigen.

24 Lundtofte flyveplads lå hvor DTU ligger. Det var Tronholt blev på et tidspunkt malet hvidt. Det var nærmest en græsmark med en hangar og et par en periode hvor det var moderne at male huse. Under krigen troede jeg mest den blev murstenshuse. En stor skam. I løbet af en kortere anvendt til svæveflyvere. Efter krigen var den årrække skallede den hvide maling af og det så flyveplads for mindre sportsflyvere. Det var ret farligt ud. Formentlig er det den nuværende ejer generende specielt i week-ends, hvor de små som prisværdigt og sikkert meget bekosteligt har flyvere larmende fløj over vort område. foretaget en smuk og forhåbentlig holdbar 25 Trongårdsvej har tidligere haft navnet Rolands- overfladebeskyttelse af murværket. vej.

Side 30

Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

usselt baghus eller egnet hønsehus. Forord Bindingsværkshuset findes ikke længere.26 Grundejerforeningen for Fortunen og Den sommer var huset desværre allerede nærmeste omegn af 1921 har opfordret udlejet, så i stedet lejede min ældre beboere i området til at beskrive bedsteforældre et hus i Hjortekær. Men de forholdene gennem den tid de har tilbragt var blevet betaget af området, og under her. Birte Bang har været drivkraften bag deres spadsereture under opholdet i projektet, til tider irriterende aktiv. Hjortekær kom de ofte ad Trongårdsvej. Under en af disse ture fandt de, at Villa Men hvad skal jeg skrive? Hvor skal jeg Skovly var til salg. begynde? Hvor skal jeg slutte? Hvad skal jeg medtage? Og hvad skal ikke? Hvem Uddrag af købekontrakt har overhovedet interesse i at læse sådan noget? Undertegnede Skomagermester M. Johnsen sælger og overdrager herved til Hr. Hovedbogholder Chr. Puggaard den mig Ubeskedent vil jeg præsentere mig: Lars tilhørende Villa ”Skovly”, Rolandsvej‚ Puggaard, født den 4.september 1936 på Fortunen pr. Klampenborg Matr. No.15 p af Sankt Josef Hospital (et katolsk hospital Lyngby Sogn på følgende vilkår: med nonner som sygeplejersker, det lå i Hellig Korsgade på Nørrebro). Flyttede fra Ejendom med grund, der udgør ca. 5000 fødeklinikken direkte til Trongårdsvej 15, kvadratalen og derpaa staaende nagelfaste hvor jeg har boet siden bortset fra nogle få Apertinenter, derunder Kakkelovne og år. Naturligvis sammen med mine Komfurer, og elektriske Ledninger og alt øvrigt forældre, men også med mine Tilbehør… I Købet medfølger Flagstang og Flag, bedsteforældre (farmor og farfar). Havemøbler og Redskaber, som nærmere påvist Køberen… Hvorfor netop den adresse? Den historie Købesummen er fastsat til 18.000 Kroner… skal med, for så er jeg begyndt, og Overtagelsen finder Sted April Flyttedag 1918 begyndelsen er svær og som min farmor Køberen har allerede nu Adgang til Haven og sagde: En god begyndelse er halv fuldendt! kan saavidt det sker uden Géne for mig Johnsen og med min tilladelse allerede nu Trongårdsvej 15 foretage sådanne Beplantninger og Omfor- andringer af Haven som han finder for godt… I 1916 havde mine bedsteforældre set hen til at leje en sommerbolig her på vejen. Det København, den 15 Maj 1917 var Villa Bøgely, Trongårdsvej 13. Ikke det hus der ligger der nu, men et lille For Køber For Sælger romantisk bindingsværkshus med røde tegl på taget og brønd med hejseværk lige uden Chr. Puggaard M. Johnsen for. Det var dengang ikke usædvanligt, at de faste beboere i attraktive dele af 26 Det blev i 1970-erne ”ombygget” af en ydervæg Københavns omegn i sommerperioden og af et overtag og derefter nedrevet. Denne udlejede deres bolig til mere velbjergede besynderlige fremgangsmåde skyldtes, at den Københavnere, for selv at tage ophold i et daværende ejer var ængstelig for at omkringboende Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

April flyttedag 1918 flyttede familien ind. Farup sogn nær Ribe, idet han efter Farmor, farfar og min far, som var 16 år, datidens skik fik faderens fornavn til jeg tror hans 2 søskende var flyttet efternavn. (Faderen hed Peder til fornavn hjemmefra. og det blev så til efternavnet Pedersen). Han brugte megen tid for at beskrive Købekontrakten viser, at huset var med slægtsforholdet til den berømte del af elektricitet, der var ikke indlagt vand. Puggaard-slægten og modtog ved kongelig Vandet skulle hentes fra en pumpe i husets forordning af 5. august 1886 bevilling til at gård ( på nordsiden ). Toilet fandtes føre familienavnet Puggaard. samme sted, det var retirader (gammeldags WC med en spand under et bræt med et hul Jeg husker ham mest som en noget gnaven i). Opvarmningen var 4 kakkelovne til person, der røg meget pibe. Det var såvel koks, og madlavningen foregik på shagpibe som langpibe. Langpibetobakken brændefyrede komfurer. var noget som lignede tørret tang, som var indpakket i store papirposer. Men det var Enkelte af de ikke nok med gamle elinstal- piber, det var lationer sad også cigarer i stadig i kælde- mange tilfælde ren. To lednin- nogen han selv ger skruet fast i rullede. Det var loftet fastgjort ikke sådan som på porcelæns- jeg i dag ruller klokker. en cigaret, næh det var en stør- Rolandsvej er re proces med ikke en skrive- indlæg, omblad fejl, sådan hed og dæksblad. vejen dengang. De var våde Den del af når de lige var Trongårdsvej, rullet og blev som i dag går Foto 20 Trongårdsvej 15. Foto: Annette Hartung tørret gennem fra Trongårdsskolen mod syd, hed i min måneder oppe på vort loft. Dertil kom skrå, barndom Rolandsvej og var en allé med ikke de lakridslignende skrå vi kender i store gamle træer. Den mundede ud i dag. Nej det var noget som lignede groft Klampenborgvej og var nærmest en sejlgarn, helt tørt og viklet op som man markvej. bruger at vikle sejlgarn op omkring hånden. Så tog han en bid af dette Farfar ”tobakssejlgarn” og gik og suttede på. Det Han er vel en ganske væsentlig årsag til, at medførte selvfølgelig et stort behov for at jeg har boet her næsten hele mit liv fra spytte, derfor var der på toilettet opstillet 1936 til nu 2006, selvfølgelig må farmor en emaljeret skål - en spytbakke - så kunne også nævnes, men om hende senere. Hans han gå og spytte. Han skråede hele livet, fulde navn var oprindeligt Christen det blev fortalt at han allerede i skolen fik Frandsen Pedersen, født 4.marts 1863 i skriftlig besked med hjem om, ikke et forbud mod at skrå i skolen, næh et forbud mod at spytte på væggen i skolestuen. eller de kommunale myndigheder skulle gøre indsigelser af hensyn til husets bevaringsværdighed.

Side 32 Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

Farfar var, som det allerede er nævnt i Husets vurdering er i dag mere end købekontrakten, hovedbogholder i Køben- 4.000.000 kr. havns Frihavns Aktieselskab. Min far, som selv på et tidspunkt blev ansat i samme Farmor selskab, fortalte om farfars arbejdsdag: Fornarino var bagerdatter og Rafael elske- de hende. Farmor var også bagerdatter og Far (min farfar) gik gennem Dyrehaven til jeg formoder at farfar elskede hende. Signe Klampenborg station. Klampenborgvej Puggaard var enke efter Rudolph Christof- mellem Fortunen og Klampenborg var ikke fer Puggaard, som var søn af Hans Pug- anlagt, S-toget var ikke opfundet, der kørte gaard. Signe var således svigerdatter af ikke busser og at tage Nordbanen fra Hans Puggaard, den Puggaard, som vel er Lyngby var mere besværligt. Derfor kyst- årsagen til, at min farfar så gerne ville have banen ind til Østerport. Ankomsten til Puggaard til familienavn. Frihavnen var sent på formiddagen, så han fik kun mulighed for kik ind på kontoret Hellebæk 11 Sep for at se om alt stod vel til. Så gik han på badeanstalt indtil middagspausen, og da Herr Christian Puggaard den var holdt, så stak han igen hovedet ind Da jeg har erfaret at De har sat Bo vil jeg gjærne på kontoret for at se om alt stadig stod vel ønske Dem til Lykke, og tillige skjænke et lille til. Bidrag til Forskjønnelse af Deres Hjem; nemlig en Copi efter Rafael, hans Elskede (Fornarino) kaldet, hendes Fader var nemlig Bager - Min Nu var klokken blevet 14.00 og så måtte Mand har selv kjøbt det i Rom og han satte han påbegynde hjemrejsen. megen Pris på det.

Det er muligt, at min far overdriver noget i Det hænger i Hotel Skandinavien hvor jeg sin beskrivelse; men hans opfattelse af min boede forrige Vinter, og jeg må bede Dem selv farfars faktiske arbejdsindsats, den var helt have den Uleilighed at afhænte det. Når De som beskrevet. Derimod var der ingen tvivl henvender Dem til Værten ved han Besked. om min fars opfattelse af hans rent faglige kvalifikationer: Venskabeligst Signe Puggaard

"Far (min farfar) har skabt bogholderi- systemet allerede ved Frihavnens start i Kortet er skrevet i 1891. Maleriet hænger i 1894, og det er et fremragende bogholderi, samme stue, hvor det har hængt siden jeg kan med det system langt hurtigere løse 1918. Farmor var ikke et specielt godt de opgaver end det forbandede nye menneske. Hun var en myndig person med bogholderi de er ved at indføre." Det en udstråling og så var hun smuk, selv i sin udtalte far i forbindelse med at Frihavnen alderdom. Jeg syntes hun var vidunderlig! indførte et maskinbogholderi med hulkort til erstatning for farfars manuelle system Noget af det tidligste jeg kan huske fra min barndom er helt sikkert, når hun gjorde Lønnen var efter datidens opfattelse stor. I toilette. Det var foran et toiletmøbel, sådan 1921 modtog farfar i tantieme 18.000 kr. en‚ mahognikommode med opsats og et (tantieme er en form for overskudsdeling, stort spejl, som kunne vippes. Her sad hun, som formentlig er fastsat i ansættelses- jeg syntes i timevis, børstede sit hår, satte kontrakten) ud over sin løn. Til sammen- sit hår, pudsede og polerede sine negle osv. ligning købte han huset 3 år tidligere for Jeg sad på en lille stol eller en puf ved 18.000 kr. hendes side og lyttede til hendes historier

Side 33 Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

fra den gang hun var barn. Det var helt hed Thieme – Trongårdsvej 7. Tyskerne eventyrligt! For hvad der skete i og havde rideheste opstaldet i stalden ved omkring det bageri på Frederiksberg, mens hotellet, den samme stald som nu er hun var barn, det var helt utroligt. ponystald. En gang så jeg værnemagtens øverstbefalende general von Hanneken til Huset, hvor bageriet lå, er Allegade 7, café hest ved hotellet. Grock. I en anden stue hænger et maleri som viser bageriet, som det så ud dengang. Maden Naturligvis var der en mængde ting vi ikke Farfar døde 1950 og farmor 1954. Mine kunne købe og en del vi kun kunne købe, forældre arvede huset og siden, da de døde, hvis vi samtidig afleverede rationerings- mor i 1969 og far 1975, overtog min kone mærker. Jeg led ingen afsavn, jeg fik al Birthe og jeg huset. den mad jeg kunne spise, den var god og den var vel tilberedt. Men far derimod Besættelsestiden klagede en del over at skulle spare på smør Det var i mit fjerde år at besættelsen kom. og sukker, at tobakken og kaffen smagte Jeg kan tydeligt huske den enorme larm af forfærdeligt, men det var også surrogat lavtflyvende tyske maskiner, som himlen eller tobak dyrket i Danmark. var næsten dækket af. Selvfølgelig kan jeg ikke det! Det er indbildning. Noget min far Mor kunne fremstille den dejligste har berettet. marcipan af havregryn – jeg kendte jo ikke den rigtige vare – og rosiner af rabarber, Men jeg kan huske, at min far kom noget som dog ikke smagte godt. chokeret hjem fra arbejde den dag. Han arbejdede i Kjøbenhavns Frihavns Mælken Aktieselskab og cyklede på arbejde uanset Den kræver sit eget lille afsnit, dels fordi årstid og vejr. Den dag – den 9. april – jeg altid har sat meget høj pris på mælk og havde han på vej til arbejde måtte krybe i i øvrigt på alle produkter fra koen, og dels skjul ved en af broerne ved Nordre fik vi den lokale mælk helt nymalket. Frihavnsgade, fordi der blev fyret nogle (Birthe, min kones mor sagde: ”alt godt kanoner af fra havnen. Havnen var fyldt kommer fra koen”, og det havde hun ret i). med tyske soldater, som i nattens løb var ankommet med skib til Frihavnen. Mælken købte vi på Dyrehavegårds lille mejeri, medbringende en blå- og hvid- På Fortunen gik dagligdagen videre som emaljeret blikspand. Mælken var intet var hændt. Selvfølgelig var der mange enestående, den var frisk, nymalket og tyske soldater, hvad de lavede her i afkølet, men ellers ganske ubehandlet. Den området ved jeg ikke, men det var et var hverken homogeniseret, pasteuriseret fremmed element, som gjorde en lille eller fedtstandardiseret, til gengæld var den drengs hverdag mere spændende. håndmalket, det var råmælk. Soldaterne var meget venlige og jeg kan ikke huske jeg har set nogle af dem bære Gårdens besætning var under særlig våben. De var indkvarteret på hotel kontrol af de veterinære myndigheder. Fortunen, hvor der efter min fars udsagn Produktionen blev aftaget af Jægersborg var oprettet en telegrafstation i den ende af Alle’s Mejeri og solgt som Børnemælk. hotellet længst fra Dyrehaven, endvidere hos naboen – Villa Edith Trongårdsvej 17 En fordel ved mælken var, at det var – og hos galoptræneren eller sjukajen, han muligt at skumme fløde, og det lykkedes

Side 34 Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

også far at kærne mælken – jeg tror ved at opvarmning af huset var koks, som blev ryste den – og dermed frembringe enkelte målt i hektoliter. Det var ikke unormalt at mindre smørklumper, som han indtog med vi købte 50 hl. af gangen hos et Kul & stort velbehag. Koks Kompagni, det var en almindelig anvendt betegnelse for en forretning som En ulempe var, at mælken til tider kunne handlede med brændsel. Olie var endnu smage af det koen havde fået at spise. Det ikke kendt som et fyringsmiddel. værste var, når de fik ensilage af runkel- roeblade, så smagte mælken afskyeligt. Det var et prægtigt syn når koksen blev leveret i en efter datidens opfattelse Kvægbesætningen var på nærved 80 mal- gigantisk lastbil. Førerhuset var åbent som kekøer, 2 tyre og dertil en del ungkreaturer. på en åben sportsvogn. Den var bemandet Malkekøerne stod i 2 rækker med hovedet med en chauffør og flere kul- og koks- mod hinanden adskilt af en fodergang. afbærere, for der var en ekstra sæderække bag førersædet. Afbærerne var meget sorte, Staldbygningen var den lange længe, som men bar ikke meget tøj på overkroppen går fra gårdspladsen mod Fortunvænget. udover en sort jutesæk, som var opskåret, Allerede i 1940 var fodergangen indrettet således at et hjørne af sækken dannede en med en loftsskinne til en fodervogn, som hætte over hovedet, og resten af sækken kunne køre hele vejen gennem fodergang- dannede et beskyttende dækken over en, men jeg tror aldrig systemet har været overkrop og skuldre. Koksen blev skovlet anvendt. De 2 tyre stod i samme stald nær- op i store kurve af en person som stod på mest ved indgangen til stalden oppe ved bilens lad, og afbærerne slæbte de fyldte gårdspladsen. kurve ind i koksrummet i vor garage.

Brændselssituationen Senere blev det vanskelligt at skaffe koks, Det var dengang det var rigtig dejligt koldt. så der måtte tages alternative brændsels- Det brændsel vi normalt brugte til typer i brug. Tørv og formbrændsel.

Foto 21 Dyrehavegård, set fra Dyrehavegårdsvej. Foto: Kristian Koktvedgaard

Side 35 Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

Tørven var sjældent ordentlig gennemtør, der ikke noget af. Derfor blev busserne og formbrændslet kunne godt se ud som forsynet med en gasgenerator, en stor om det indeholdt en del jord eller grus. cylindrisk sort beholder, hvori der blev puttet brænde, som blev opvarmet så Familien rykkede nødvendigvis sammen i meget, at det afgav brændbare gasser, men et enkelt rum, som vi kunne opvarme. Det ikke så meget at der gik åben ild i brændet. dårlige brændsel og den ringe grad af Gasgeneratoren sad bag på bussen (gene- opvarmning medførte dannelse af løbesod i ratorgas fra træ består af 20% brint og 25% skorstenen. Det var sådan noget rigtig kulilte, resten er kvælstof. Det store ulækkert noget, som sivede ned gennem indhold af kulilte gjorde den meget farlig loft og vægge og farvede det hvide loft at indånde). Ulempen ved generatoren var med store brune skjolder og så lugtede det selvfølgelig, at chaufføren med jævne tilmed ikke godt. Det var vanskeligt at mellemrum skulle påfylde træ, men nok så komme til livs, dengang fandtes ikke væsentligt var det, at motorens ydeevne Isokern. I stedet blev den del af skorstenen, med gas var meget mindre end med som passerede gennem loftetagen, isoleret benzin. Det kneb mange gange når bussen på ydersiden. Men loft og vægge så stadig skulle køre op ad bakken fra Posemandens frygteligt ud og det hjalp ikke at kalke, for hus mod Fortunen. Enkelte gange har vi løbesoden slog igennem kalken. Pudslaget måtte stå ud af bussen og skubbe på. måtte fornys, men løbesoden slog stadig igennem. Nej – det var en erfaren murer, At det blev Tårbæk skole har jeg dog han vidste at den eneste måde at komme aldrig siden fortrudt. En skøn skole med en det til livs var at blande mørtelen med en helt enestående beliggenhed. Vi flyttede passende mængde kogødning (kolort). Det klasseværelse hvert år og tænk hvor skønt var dejligt nemt og helt gratis at skaffe her det var at sidde hele dagen og se ud på hvor vi bor (”alt godt kommer fra koen”, Sundet og alt det som skete derude. som min svigermor sagde). Desværre var det vel kun halvdelen af klasseværelserne, der vendte mod vandet. Skolegang Jeg startede 1. april 1943 altså ½ år før min Fyrværkerifremstilling 7 års fødselsdag i Tårbæk skole. Hvorfor Poul-Erik, gartnerens søn og min det skulle være der, ved jeg ikke. Der var legekammerat, skulle altid lave noget i stor ikke langt til Lindegårdsskolen, som var ny målestok, også lunter til vores hjemme- og dengang den eneste bygning mellem lavede fyrværkeri. Opskriften var en vand- Hjortekærsvej og Lyngby Bondeby. opløsning af Natriumchlorat, hvori man Klampenborgvej mellem Sorgenfrigårdsvej dyppede nogle aviser og derefter tørrede. og Lyngby var ikke anlagt og skulle man til Lyngby Hovedgade var den eneste Poul-Erik tog en vaskebalje, fyldte den mulighed ad Toftebæksvej. Men det blev med nævnte opløsning og lagde en større Tårbæk skole. stabel aviser ned i baljen. Efter aviserne havde opsuget væsken lagde han stabelen Besættelsen havde ingen betydning for af aviser til tørre ovenpå gartneriets skolegangen bortset fra transporten. Den centralfyr. foregik med bussen, hvis rute var Søborg - Lyngby - Klampenborg - Tårbæk - Spring- En følgende aften, hvor Poul-Eriks foræl- forbi. Bussen var rød af mærket Bedford, dre havde været borte og kom sent hjem, det mest almindelige lastbil- og bus- kontrollerede hans far, om der var fyr på fabrikat. Motoren var til benzin og det var kedlen. Fyret var desværre gået ud, så han

Side 36 Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

måtte se at få tændt op. Åh det var dejligt, resterne af tårnets fundament er tilbage. tænkte han, da han fik øje på en stabel avi- Ind i fortet kom vi ikke før den første dag ser, som lå lige oven på fyret. Han fik sig efter befrielsen. Vi vidste at der var et fyr- noget af en forskrækkelse, da han satte en værkerilager. Nogen havde fået det brudt tændstik til optændingsmaterialet. Heldig- op den 5.maj 1945. Sådan noget rygtes og vis kom han ikke til skade, men Poul-Erik da vi kom hjem fra skolen den samme dag, fik nok en rimelig hård afstraffelse. begav vi os målbevidste derned og bemæg- tigede os så meget vi kunne slæbe. Det var Vi gjorde også forsøg med en cykelpumpe. ikke meget jeg fik med hjem, men jeg var Det projekt deltog jeg aktivt i. En cykel- meget stolt over mit udbytte. Mor havde pumpe blev påfyldt noget hjemmelavet ingen kommentarer; men det havde far. Da krudt. En lunte blev sat i det hul luften jeg med stolthed viste ham byttet blev han normalt kommer ud af. Pumpestellet blev aldeles rasende og råbte op om, at det var trykket så langt ned, som krudtladningen tyveri og jeg ved ikke hvad. Jeg forsøgte i tillod. Og så skulle den skydes af. Vi var starten lidt overbærende at forklare ham meget spændte på at se hvor langt den (jeg var i mit 9ende år), at der ikke kunne kunne skyde ”stempel med stang og være tale om tyveri, fordi det var tyskernes håndtag”-projektilet. Jeg havde villigt fyrværkeri. Så blev han endnu mere rasen- stillet mig til rådighed med at affyre kano- de og belærte mig om, at uanset hvem fyr- nen. I sidste øjeblik blev vi lidt i tvivl om værkeriet tilhørte, så var det tyveri og forsvarligheden af det her projekt. Så vi krævede, at jeg omgående afleverede fyr- tændte lunten og lod pumpen ligge i rende- værkeriet, hvor jeg havde taget det. Det var stenen i stedet for at holde den i hånden. for meget ydmygelse, så jeg nægtede.

Kanonen gik af med et brag. Stemplet sad For første gang og eneste gang blev jeg stadig i pumpen, men hele pumperøret var beordret i seng, jeg tror uden at få mad. Nu flækket på langs. har jeg aldrig været ked af at ligge i sen- gen, så den straf var til at komme sig over. Fortunfortet var lukket land. Hegn og af- Den blev aldrig siden taget i brug.

Far gik selv til fortet og afleverede det stjålne.

Fars reaktion forstod jeg ikke, fordi jeg vidste at flere af mine kammeraters fædre om aftenen besøgte fortet og tog fyrværkeri i mængder, som vi børn slet ikke var i stand til at organisere. Blandt andet min klassekammerat Peter Anker, hans far tog en masse, nærmest i kassevis Foto 22 Fortunfortet. Foto: Annette Hartung har Peter fortalt. Peters far var civilingeni- låste porte forhindrede adgangen. Enkelte ør og jeg opfattede mennesker med en gange kravlede vi over og tog det ukendte i højere uddannelse til bedre at kunne vur- besiddelse. Ovenpå fortet stod et tårn dere mellem rigtigt og forkert. Den opfat- meget lig det som stadig er ved landmåler- telse har jeg revideret. Min far havde ret! skolen. Selvfølgelig var vi oppe i det - vi kaldte det landmålertårnet - derfra kunne vi Dagen efter vort besøg på fortet var nogle se vidt omkring. Nu er tårnet væk, kun unge mennesker blandt andet flere af går-

Side 37 Trongårdsvej 15 v/ Lars Puggaard

dens karle i fortet for at organisere noget her ligger et tilkastet fort, måske med fyrværkeri. Antageligt har de manglet tilføjelse af, at her døde nogle unge mænd i lommelygter eller måske fik en trang til at forbindelse med landets befrielse, ikke i ryge. Det endte med et brag. Al fyr- kamp for fædrelandet, men ved uforsvarlig værkeriet røg i luften og mindst en blev omgang med tændstikker. dræbt og flere forbrændt. Jeg kendte ham der blev dræbt, det var en karl fra gården. Nytårsaften Det var en aften alle vi børn så hen til. Da I dag har fortet åbent hus på Københavns skulle vi slå os løs med alle mulige løjer, befæstningsdag. Her er min gode ven, som regel blev det ikke til det store. De major Carl Otto Kjeldsen, en frivillig voksne havde nemlig i god tid fjernet det rundviser og dygtig kustode. Han fortæller som kunne inspirere til nytårsløjer. meget levende om fortets historie og Havelåger og porte var enten gemt væk betydning. Et af Carls børnebørn fulgte eller sikret, så de ikke kunne fjernes. ham interesseret i en af hans rundvisninger, Juletræer var brændt eller gemt. Flagliner jeg tror han hedder Carl Asger og går i bundet op så de ikke kunne nås. De voksne børnehave. Da Carl Asger skulle fortælle havde på alle måder søgt at gøre om sine oplevelser til sine forældre nytårsaften kedelig for os. sluttede han med: Når jeg bliver stor så skal jeg tjene mange penge. Så vil jeg købe Adgangen til fyrværkeri var begrænset, en rigtig fin borg, den skal være sort og men der var nogen, som havde lagre af mage til den i børnehaven. Den skal farfar fyrværkeri fra tyveriet på Fortunfortet. have! Familien Anker havde en kasse. Under affyring af en raket endte den i kassen og Selvfølgelig har jeg set fortet indvendigt så røg resten i luften med et brag. Forinden under Carls kyndige forevisning. Der er var det lykkedes sønnen Peter, (han har intet at se udover kolde fugtige beton- aldrig indrømmet, men jeg er sikker på at vægge i rum og gange af forskellig størrel- det var ham) at smide et kanonslag i vor se og form. Der er intet. Af børn og fulde brevsprække, så postkassen, som sad folk skal man høre sandheden. fastskruet på hoveddørens inderside, blev flået af og slynget mod entreens modsatte Der findes en kreds af mennesker, som er væg. Det var jeg godt nok forarget over. interesseret i fortets bevarelse og restaurering. Indvendigt er der intet og Mit hjemmelavede blev en stor fiasko. udvendigt ser det forfærdeligt ud. Det vil Kanonslagene fes rundt på græsplænen koste millioner at istandsætte. I Afrika dør som raketter uden styrepind og raketterne 30000 børn dagligt på grund af sult, kunne blev stående på affyringsrampen og bare der så ikke findes en langt bedre måde at fusede. bruge millionerne. Det blev aldrig til de store succeser. Det Der findes dusinvis af lignende forter i lykkedes nogen at lukke luften ud af de Københavns befæstning, som er bevarede store bagdæk på gårdens traktor, men det og restaurerede. Der findes også en del gav frygtelig ballade med forpagteren, som som er tilkastet, men dog bevaret for ikke kunne se det morsomme. En enkelt eftertiden. gang gned vi med vinpropper på ydersiden af vinduerne, det gav en pibende lyd Jeg synes fortet skal tilkastes og stedet indenfor, men de blev frygtelig rasende og forsynes med et skilt til markering af , at ville klage til vore familier.

Side 38

Ved Fortunen 18 v/ Benedicte Deely

Min barndom på Fortunen Kejserindens ønske om at kunne konverse- Jeg hedder Benedicte Deely, født Danker re om Rusland fik hende til at kontakte min d. 14. oktober 1936. morfar, Carl Niels Ferdinand Lassen. Min morfar havde et stort kendskab til russiske Jeg er vokset op på Lyngbygaard i Bon- forhold gennem sin bror Christians lange debyen, Kgs. Lyngby, og i det følgende vil breve fra Christians tid som godsforvalter i jeg kort beskrive nogle af min barndoms Rusland, så det skete ofte, at kejserindens oplevelser, som også omfatter Fortunen. landauervogn ankom til Ved Fortunen 18, hvor min morfar blev afhentet til visit og Min morfar, Carl Niels Ferdinand Lassen konversation hos den ensomme enkekej- er født d. 2. serinde. marts 1850 på Frederiksborg Spadseretur Slot, og døde fra Kgs. på Fortunen i Lyngby til 1923. Min Fortunen mormor, Sofia Min familie på Katinka Las- Lyngbygaard sen, blev født bestod, udover d. 24. marts far og mor, af 7 1867. søskende, som alle gik på Lin- Sammen byg- degaardsskolen gede de træ- i Kgs. Lyngby. huset Ved For- Når dagens tunen 18, hvor Foto 23 Ved Fortunen 18. Foto: Annette Hartung skolegang var de flyttede ind ca. 1919. overstået, gik vi tit turen fra Kgs. Lyngby til Fortunen, Lassen-familien og kejserinde hvor vores mormor var klar til at forkæle Dagmar sin datter Karens mange unger. Morfars bror, Christian Lassen, emigrerede i sin ungdom til Rusland, hvor han som Jeg husker ganske klart min barndoms landbrugsuddannet arbejdede som godsfor- spadsereture til Fortunen. valter for kejserinde Dagmar. Under den russiske revolution flygtede Christian Las- Landevejen var snoet og kantet af grøfter sen og hans hustru Lule. Christian Lassen på begge sider. Det hele var omgivet af døde under flugten i 1919 af plettyfus. marker. Den sidste kilometer før Stock- holmsgave var der én lang morelhæk langs Kejserinde Dagmar undslap revolutionens vejen. Det første hus til venstre Ved For- kaos; og efter en halsbrækkende rejse gen- tunen blev kaldt ”Lotterihuset”, fordi huset nem det halve Europa, endte kejserinden - så vidt vides – blev vundet i et lotteri. på ”Hvidøre” i Klampenborg. Ved Fortunen 18 v/ Benedicte Deely

Lidt længere hen mod mormors hus, på Astrid var pensioneret sygeplejerske og gik venstre side af vejen, boede Hans og meget op i at motionere. Hun havde en Grethe, som var to herrer, der boede sam- kondicykel inde i huset, og når vejret var men. De to var vældigt søde mod os børn. til det, slog hun fløjdørene op ud til haven, og således i pagt med naturen, gennemførte Jeg havde en morbror, der hed Erik Sætter- hun sin daglige cykeltur…inden døre! Lassen. Han var i det nystiftede, danske luftvåben under 1. verdenskrig.

På min morfars 70-års fødselsdag d. 2. marts 1920, fløj Erik elegant hen over mi- ne morforældres hus, og smed som fødsels- dagshilsen et Dannebrog ned fra flyet. Fla- get havnede i mine bedsteforældres hønse- gård, hvor det sikkert har vakt en del opstandelse. Foto 24 Hotel Fortunen og låge set fra Besættelse og skjulte flygtninge Dyrehaven. Foto: Kristian Koktvedgaard Min mormor var en bestemt, aktiv dame, som i øvrigt havde et godt forhold til sine Moster Astrid elskede at have mennesker naboer. En af disse var kunstmaler Lützen, omkring sig. Hvert år afholdt hun en stor som boede i det hus, hvor nu Enzia og Jørn og spektakulær sommerfest på ”Hotel For- Wind bor. Under besættelsen var Lützen tunen”. Datoen var ikke altid den samme, og mormor tætte samarbejdspartnere, hvor men Astrid havde stillet som betingelse det drejede sig om at redde danskere fra hos restaurantens indehaver: Der skulle ha- tysk forfølgelse. Mormor skjulte en del ve været afholdt et stort bryllup dagen i flygtninge i sit lille hønsehus. Som lille forvejen. Så var der altid smukke blomster pige kom jeg en dag af vanvare ind i til at pynte på bordene. hønsehuset, hvor der befandt sig nogle fremmede mennesker. Velkomstdrinken blev indtaget i moster Astrids have, hvorefter man begav sig i Uden i øvrigt at få noget som helst at vide samlet flok hen til restaurant ”Fortunen”. fra de voksnes side var jeg klar over, at Efter spisning på restauranten, gik turen denne hændelse ikke var noget, der skulle tilbage til træhuset, hvor der blev serveret tales om overhovedet! kaffe og kage samt nogle glas vin.

Senere fortalte min mor mig, at mormor og Astrid boede på Fortunen til sin død i kunstmaler Lützen sørgede for, at de 1995. Hun nåede at blive 93 år gammel. skjulte personer fra hønsehuset blev fulgt gennem Dyrehaven ned til Taarbæk Havn, I dag er Søren Sætter-Lassen – oldebarn af hvorfra de blev sejlet til friheden i Sverige husets grundlægger – ejer af det gamle af en af de lokale fiskere. træhus Ved Fortunen 18. Moster Astrid og hendes fødselsdage Da min mormor – i en alder af 93 år – døde i 1959, overtog min moster Astrid Sætter- Lassen huset Ved Fortunen 18. Moster

Side 40

Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

Jeg, Aase Jakobsen, er født Kofoed den 11. Vi legede meget med Niels. Nogle gange februar 1929 på Trongårdsvej 13 en dag var Bent Rasmussen også med. Når med snestorm. Da jeg på et kursus mødte drengene ville slås for sjov, skulle jeg slås Birte Bang, blev jeg opfordret til at skrive med Bent. Det var nok ikke særlig sjovt at om mine erindringer fra min barndom på slås med en pige. Vi gik enkelte gange på Fortunen. Det vil jeg meget gerne, da det ”nol” i haverne på den anden del af var et pragtfuldt sted for børn at vokse op. Trongårdsvej. Det var mest for Vi havde alle muligheder med skoven, spændingens skyld. Vi havde al den frugt i gården, Ermelunden med søen og senere haverne, som vi kunne spise. også Bellevue. I vores baghave var der to store kirsebær- Oplevelser fra vore lege. træer. De var gode at klatre i, og bærrene Vi, min bror smagt virkelig Knud og jeg, godt. Navnlig legede meget hvis vi kunne med Niels, der vente, til de var boede i nr. 17. modne, og vi En dag, vi lege- kunne jage stæ- de ”Heste og rene væk. En kusk”, lå der en stæreflok kun- blommegren på ne rasere et træ jorden. ”Heste- på en nat. Så ne” så den og når de kom, løb hoppede over, alle ud og lar- mens jeg faldt mede ved at slå og fik grenen grydelåg sam- ind i benet. men. Min sø- Min bror kom ster Lise var u- og holdt mig Foto 25 Trongårdsvej 13 A. Foto: Annette Hartung forfærdet. Hun bagfra. ”Du må klatrede højest ikke se ned”, sagde han. Det var selvfølge- op både i kirsebærtræerne og i træerne i lig, hvad jeg skulle, og så stak jeg i et hyl. skoven. Der var et stort hul i højre ben lige over knæet. Lægen kom og syede det sammen Skoven var også fin til at lege skjul i. Et år og gav mig skinner af to grydeskeer på. havde min mor syet en lysegrøn kjole med hvide prikker til mig. Den var god kamu- Nielses moster, frk. Olsen, bar mig hjem. flage i den forårsgrønne skov med ane- Hun var flink. Hos hende kunne vi være moner. Vi fandt en gang på at lege tagfat heldige at få en puddersukkermad. Hjem- på cyklerne inde under træerne. Jeg havde me hos ”Per”, vores unge pige, måtte vi få den mindste cykel og kunne derfor køre en tyk skive rugbrød med fedt og groft salt. ind under de lavere grene. De større drenge Det var nu heller ikke værst. syntes nok ikke det var sjovt, at jeg kunne snyde dem, så det blev ved den ene gang.

Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

Når vi nu er ved cyklerne, kunne Karl, hver familie havde sin hule i al uskyldig- Nielses storebror, imponere os alle med hed. Der skete intet forkert. Der var et sted sine kunster på cyklen. Køre uden hænder på gården, hvor vi ikke kom. Det var korn- kunne vi alle, men han kunne stå på baga- loftet. Vi var blevet fortalt, at det var far- gebæreren og styre med en hånd, mens han ligt, fordi kornet kunne skride sammen og viftede vildt med den anden. Han kunne dække os. Vi vidste også, at kornet skulle springe på og af i fart og meget mere. være rent.

Niels havde en anden bror, Poul. Han må Vi lavede også gange i kornet på marken have hørt godt efter i religion og været og havde huler der. Jeg fulgte lige i hælene ferm i sløjd. Han havde lavet en blide, og på min bror, for jeg var lille, og kornet så en aften, hvor Knud og jeg gik på gården højt, at jeg ikke kunne se over det. efter mælk, skulle den prøves med det resultat, at Knud fik et hul i panden. I kostalden morede vi os med at føre hån- den hurtigt op ad stolperne. Vi skulle så Vi legede ellers ikke så meget med de tælle bagefter, hvem der havde fået flest større børn. Det var kun om sommerafte- fluer samlet. De sad så tæt, at stolperne var nerne, når vi legede røvere og soldater på sorte. Det var ellers en fin sygdomsfri Dyrehavegård, at vi var både små og store. besætning, der gav børnemælk til Køben- Vi kunne være en masse børn sådan en af- havns kommune. Den havde vi gavn af, når ten. Vi kunne også spille bold, for på går- vi hentede mælk ved stalddøren efter aften- den boede nogle piger. Hvis karlene ikke malkningen. Og det var fuldfed mælk uden snakkede ordentligt, stoppede især en af fløden skummet fra. Så med lidt kærne- dem de andre. De skulle vare deres mund, mælk i kunne vi sætte den i skåle i køkken- når vi børn var i nærheden. Det var en me- vinduet og få dejlig tykmælk. Fløden, der get flink karl, Herluf, og desværre ham, der lagde sig øverst, var virkelig lækker. I dag brændte inde på Fortun Fortet den 4. maj ville det være 38 % cremefraiche. 1945. Der var hyggeligt i kostalden om vinteren, Grete, den ene af Halls piger, og jeg more- når køerne var inde. De varmede og gum- de os engang med at hoppe fra hanebjæl- lede hyggeligt på deres hø. Lugten var ken og ned i en smule hø, der var tilbage også rar. Det var den ikke i hestestalden og inden den ny høst. Det var svimlende at su- især ikke i svinestien. se ned med kjolen oppe om ørerne. Det gik godt, indtil Grete bed spidsen af sin tunge. Hestene var nogle store krabater. Men vi Heldigvis var hendes mor, der var syge- fik engang imellem lov til at ride dem ud plejerske, hjemme. på marken efter arbejdstid. Det var meget, at de havde tillid til, at vi kunne klare det. Det var en god leg at lege tagfat på hane- Det var nu kun for min brors og Nielses bjælkerne. Det gjorde vi, når der var meget skyld. De fandt altid den skikkeligste til hø. Vi vidste godt, at det var farligt, hvis vi mig, og alligevel endte det altid med, at jeg faldt ned i revnerne mellem ballerne. Der- hang om halsen på den. for passede min bror godt på mig. Jeg måt- te ikke løbe på spærene. Jeg skulle sidde En stor begivenhed på gården var slagt- over skrævs, og så var det ikke sjovt. ningen. Vi børn måtte ikke se, når grisen blev stukket. Men det var spændende at se På gården havde vi også huler på høloftet. den hænge og indvoldene blive taget ud. Vi havde flere og legede far og mor, så Blodet var i en stor spand. Der kom havre-

Side 42 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

gryn i, og jeg var engang den, der blev sat Når vi ikke legede på gården, kunne vi til at røre i det, så det ikke størknede. nede på vejen løbe med trillebånd. Det var kasserede cykelfælge, som vi tog egerne Der var to gravhøje på gården. Der ene var af. Så kunne vi få dem til at rulle ved at slå blevet gravet noget af, da kostalden skulle til dem eller ved at sætte en kæp ind i hul- bygges. Der var store træer på højen, og ningen i hjulet og på den måde skubbe dem rødderne strittede ud, så der var huler ind frem. Vi havde konkurrencer med, hvor under dem. Vi mente, at det var rævegrave, langt vi kunne løbe med hjulet, før det væl- og det meget farligt, tede, eller hvor længe når vi alligevel turde vi kunne løbe med grave i sandet og det. Så gjaldt det om prøve at kravle op ad at kunne dreje, for så den stejle side. Vi lang var vejen heller fandt aldrig skatten, ikke. men vi var sikre på, at den var der. Vi spillede også ”pind”, rundbold el- Den anden høj var ler langbold. Det større med flere træer kunne vi fint, for der og en sti nærmest i kom nærmest ingen spiral rundt om. Den biler hverken før var god at gemme sig eller under krigen. på, når vi legede skjul eller tagfat. Den Oppe på loftet over lå bag ved fløjen med vores baghus havde mejeriet og karle- Knud, Niels og jeg kamrene, og mellem en hule. Der var hyg- haverne til hoved- geligt med tæpper og bygningen og Haals puder, og vi havde have. bøger og gamle blade at læse i. Hvis vi blev Foran Haals have var Foto 26 Gravhøj på Dyrehavegård. Foto: Annette trætte af at sidde der, Hartung der en dam neden for kunne vi finde på at vandtårnet. Den var stor nok til, at vi løb tage nogle tagsten af og kravle op på taget på skøjter der, da vi små. Om foråret kom og ligge der og sole os. For at komme op i en masse frøer op fra dammen. Dem more- hulen skulle vi i gården kravle op i hylde- de vi os også med. Alise Hall, Gretes store bærtræet, over taget på brændeskuret og søster, fortalte, at der boede en heks i ind gennem lemmen i gavlen. Det gjaldt vandtårnet. Hun tryllede små piger om til altid om at komme gennem hyldebærtræet frøer. Derfor turde jeg næsten ikke gå forbi uden at blive set fra køkkenvinduet. Men tårnet, når jeg skulle over til gartner Hult- da min mor ofte havde travlt på kontoret, bjerg efter agurker eller tomater. Han hav- havde vi megen tid uden direkte opsyn. Vi de nogle dejlige meloner. Når vi fik dem, måtte ikke være der, for loftet var ikke skulle han have kærnerne tilbage, så han stærkt nok til at gå på, men vi havde lagt kunne så igen. Et år gik Grete og jeg inde i nogle brædder og udbyggede hele tiden, så drivhusene og hjalp ham med at knibe vi fik mere plads, der kunne bære os. Da tomater. Vi må have været små, for vi gik far opdagede hulen, kom han på inspek- ugenerte i vores underbukser.

Side 43 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

tion, og vi fik lov at beholde den. Tagste- kælk og en mellemstor, der var knapt så nene talte vi ikke om. tung. Men vores lille kælk kunne køre længst, når vi satte os op på den alle tre, Rigtig sommer, som jeg mindes det i dag, Knud, Lise og jeg. Det hændte dog, at den var at ligge helt alene på græsplænen, se de bageste faldt af i et sving. Når vi var på store bøgetræer lyse i solen og høre en ko Spejderbakken ovre ved Hvidegården med brøle i det fjerne. Ellers var der helt stille. kælk, kørte vores lille kælk også længst. Måske kunne jeg høre en svag summen af Men der var bump, så der var det sværere en flyver, der startede fra lufthavnen i at sidde fast alle tre. Lundtofte. Bare ligge og se en enkelt lille sky på himlen og lade tiden gå. Det var Enkelte gange var vi så heldige, at en af rigtig doven sommer. karlene fra gården var ude med spark- støtting og godt ville give os en tur på ski Men for det meste var der fart på. Når vi bagefter. Vi prøvede også at komme på cyklede til Bellevue for at bade, var det ned ad bakke hele vejen derned, og det gik i susende fart ind og ud mellem træerne på den smalle sti. Når vi skulle hjem derimod, asede vi op ad bakke og kom hjem mere varme, end da vi tog af sted. På den lange bakke kunne vi i tøbruddet, når sneen var blevet til is, kælke helt ned til ”Posemandens Hus”. Det var en tur på fem minutter, og det tog os et kvarter at gå op igen. Hele skoven var hegnet ind med vildthegn lavet af lange smidige stænger. Foto 28 Fortunlågen. Foto: Søren Gundorph Dem tog vi ud og brugte til styrestænger, når vi kælkede. Vi kælkede mest på den træk hjem fra Månedalen i Dyrehaven, og lange bakke bag Hotel Fortunen. Den gik nogle gange lod kuskene, der kørte med ned til Klampenborgvej. Så det var med at kanerne, os hænge på. Ellers slog de lige et se, om der kom en bil, men vi drejede for slag bagud med pisken for at jage os væk. det meste ind på fortovet. Der var konkur- Vi kunne gå på ski helt ind til hoveddøren, rence om, hvem der kunne komme længst. hvor vi også havde spændt skiene på. Vi havde tre kælke. En stor skovmands-

Foto 27 Dyrehavegård. Foto: Kristian Koktvedgaard

Side 44 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

Det var i Månedalen, jeg brækkede min re bølger. Jeg var flere gange bange for at ene ski, og netop på min fødselsdag. Havde vi skulle vælte. Men vi kom frem og tilba- det bare været et par dage før, kunne min ge i god behold. far have nået at lave ny til mig til fødsels- dagen. Alle tanter og onkler stod neden for Vi var ikke altid helt lovlydige. Da Hotel bakken og så på vores løben. Niels var lige Fortunen blev bygget, løb og kravlede vi kommet ned og sagde: ”Se nu kommer rundt i skunkene. Vandtårnet ved Hjorte- Aase”. Og det gjorde jeg, tog første bump i kærvej blev også bygget, mens vi var i fin stil, men stak spidsen i det sidste og legealderen. Fundamentet er som lagkage- trimlede ned med ½ ski på det ene ben. Øv, stykker med store mellemrum. Det var øv, og atter øv. rigtig spændende at hoppe fra det ene til det andet. Jo farligere det var des mere Selv min mor kom enkelte gange med på spændende. Jeg legede jo mest med ski. Men jeg har ikke set hende på skøjter. drengene. Der kunne min far bedre være med, og en af de kolde vintre fartede vi Lyngby Sø Der var dog engang, hvor vi ikke var så rundt. Ellers løb vi mest på Ermelundsøen, kry. Vi legede ved Behrentzs hus, da det og børnene fra Ordrup siden skulle ikke var ved at blive bygget. Der var gravet ud vove at bruge vores hockeybane, hvis vi til kælder, og min bror faldt derned. Niels havde fejet den ren for sne. og jeg kunne ikke få ham op ad de stejle si- der. Vi var bange for Behrentz. Han var en Polle fra Hvidegården kunne et flot møn- stor og mørk mand, og han var udsmider ster, som han kaldte ”Den norske Kæde”. nede på Bakken. Og vi vidste alt om, at vi Vi prøvede alle at lære den. Det lykkedes intet havde at gøre på hans grund. Vi fik vist ikke helt. dog fat på en stige, så Knud kunne komme op. En vinter lå sneen så højt, at den dækkede hegnene på markerne. Da solen fik mere Behrentzs hus var det, hvor der senere magt, smeltede den overfladen, der frøs til boede husmænd oppe fra gården. Preiz om natten, så der var en hård skorpe. Vi havde dem med nede fra Svinø, og de talte satte os med sejl på kælkene og strøg hen så sjovt sjællandsk. Mellem Behrentzs over markerne i blæsten. grund og vores var der skov, indtil Kjeld- sen købte grunden. Far kørte op gennem Sneen var aldrig en hindring i at gøre, hvad den og ind på vores gårdsplads, da han vi ville. Hvis busserne ikke kunne køre, var havde en almindelig bil. Da han fik busser- vi i hvert fald dem, der kom i skole. Vi ne, og vejen blev asfalteret, fik han lavet syntes bare, at det var sjovt at få skiene på parkeringspladser til to busser ovre ved og komme af sted gennem Dyrehaven. Vi skoven overfor vores have. Den tredje kunne godt være lidt trætte, når vi kom turistbus var i garagen, der var blevet hjem. Der var 6 km. til Tårbæk, og hjemad forlænget. var det mest op ad bakke. Sådan gik vores ubekymrede barndom, Engang vi skulle til fastelavnsbal på danse- indtil krigen kom. skolen, kørte busserne ikke. Heldigvis gik børnene fra gården også til dans hos fru Krigen. Geide, så en af karlene kørte os derned i Krigen var egentlig en hyggelig tid for os kane med hest for. Driverne lå så højt, at børn. Nu skulle far og mor ikke køre det var, som om vi skulle op og ned ad sto- Europa rundt med turistbilerne. De var

Side 45 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

hjemme, og vi havde god tid sammen. Det mad. Køkkenet var stort. Vi kunne sagtens var ganske vist et chok at se mor græde om være der rundt om bordet. Men døren gik morgenen den 9. april. Jeg overrumplede lige ud til gården, så det trak, hver gang vi hende på badeværelset. Men det er den skulle ud, og det skulle vi, for vi havde sta- eneste gang, jeg har set mor græde. Selv dig ”das” på den anden side af gården inde om de voksne havde mange bekymringer, i den gamle garage. Næste vinter fyrede vi beholdt de dem for sig selv. derfor i dagligstuen. Der kunne være en kedel eller gryde på ildstedet i kakkel- Livet gik videre for os, som det plejede, ovnen, så der prøvede mor at lave mad, med skolegang og leg. Allerede i septem- men ofte måtte hun ud i det kolde køkken ber 1939 var der blevet stoppet for benzin og have gang i primussen. Det var hygge- til busserne. Det var jo luksuskørsel. Så vi ligere i dagligstuen med lænestolene og var ved at vænne os til, at far ikke havde sofaen. Far satte forsatsvinduer op, og det arbejde. trak ikke så meget. Men vinduerne frøs til i lange perioder, så der blev mørkt i stuen. Det første jeg mærkede til krigen var luftalarmerne. De vintre læste Så blev vi væk- vi Dickens ro- ket, tog tøj på maner og alle og gik ned i fire bind af ”De den ene bus. tre Muskete- Her havde far rer”. Min mor sat sæderne op havde ind imel- for vinduerne, lem noget kon- så vi ikke skul- torarbejde med le få glasskår rationeringskor på os, hvis der tene, så far var skete noget. alene hjemme, Mor havde al- mens vi var i tid en dåse skole. Han småkager med, snød. Han for vi blev sult- Foto 29 Ponyudlejningen. Foto: Annette Hartung læste foran. ne, når vi blev vækket om natten. Far skulle også prøve at lave mad, til mor Så begyndte de tyske officerer at ride i kom hjem. Vi fik ofte klatkager, når der Dyrehaven, og de havde deres heste opstal- var havregrød til overs fra morgenmaden. det på Fortunen. Der var en østrigsk oppas- Far kunne altid få dem til at smage ser til hestene, og ham talte min søster forskelligt, så vi lavede sjov med, at han med. Min bror og jeg var forargede. Hun tømte hele krydderiskabet deri. kunne virkelig ikke tale med en tysker. Min mor sagde: ”Det gør ikke noget. Han Til at hjælpe på mad- og økonomisituatio- er østriger og er blevet tvunget til at være nen blev køkkenhaven udvidet. Vi havde soldat. Måske har han en lille pige på Lises haft et stort stykke med jordbær, men det alder, som han længes efter”. var luksus nu. Så der blev sået majroer, spinat og sølvbeder. Puh ha, det var ikke I de strenge vintre havde vi ikke brændsel rare ting at spise. Sølvbederne kunne gå an, nok, så der blev kun fyret et sted. Den før- men kun stænglen. Bladene mindede for ste fyrede vi i komfuret, så mor kunne lave meget om spinat. En anden rædsel var

Side 46 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

pralbønner. De voksede op ad køkken- reddet. Efter krigen nød jeg ikke svampe i muren i gården og havde pæne blomster, mange år. men hvor var de grove at spise. Der blev selvfølgelig også dyrket gulerødder og kar- Det var trods alle anstrengelser ikke nemt tofler, selv om vores lerjord ikke egnede at klare flere år uden at tjene penge. Så min sig særlig godt til det. Derimod trivedes mor gik til Stauning på turistvognmænde- rabarberne godt. Spanden fra ”dasset” blev nes vegne for at bede om henstand med gravet ned i en rende langs dem. skatterne. Han sagde bare: ”Kan vogn- mændene ikke leve, så må de dø”. Og han Om efteråret fik vi tit hyldebærsuppe. Det fortsatte: ”Hvad gør deres kolleger?” Min var dejligt, hvis bare der ikke var æbler i. mor bare så på ham, vendte om på hælen Vi havde så mange gamle æbletræer i og gik. Der var en del vognmænd, der var haven, at det var svært at spise æblerne op, begyndt at køre for tyskerne. Det ville så de blev brugt til alt muligt. Der blev syl- mine forældre ikke. Men i 1943 kom der tet alt, hvad vi havde sukker til. Mor kom besked fra vognmandslavet, at tyskerne tyttebær i pærerne, så behøvede de ikke så ville tage vognene, hvis vi ikke frivilligt meget sukker for at holde sig. Der kom ville lade dem køre arbejdere til deres an- peberrod i rødbederne. Så holdt de sig lægsarbejder. Så der var ikke noget at gøre. bedre. Men i løbet af et par år kæmpede vi Uden bilerne kunne vi ikke komme i gang for ikke at få peberrod i hele haven. igen efter krigen.

Sommeren var altså ikke det store problem. Tyskerne ville have den største. Den havde Der var et godt tilskud til husholdningen i en lang bagende, så den kunne ikke bære haven. Så meget, at min mor blev kaldt ned en generator. Min far fik den ordning, at til skattevæsenet. Folkene der, som tjente den skulle skiftes ud med den mindre, når penge, kunne ikke forstå, at vi kunne klare der skulle generator på. os for så lidt. Mor forklarede så: ”Når jeg køber et pund fars, får jeg 19 frikadeller. Far og mor ville ikke tjene på tyskerne, så Vi er fem, så det rækker til 3 middage og de satte en chauffør på. ”Så er der to noget til pålæg”. Om vinteren fik vi megen danske familier, der lever af det”, sagde mælkemad. Det var noget, vi kunne lide. min mor. Men min far skulle til Hamburg for at afløse, når chaufføren skulle have Jeg tror egentlig, at vi spiste meget sundt ferie. Engang far pakkede, så jeg, at han dengang. Mor skrællede aldrig kartoflerne. havde en lang skarp kniv. ”Far skal skære De blev kogt med skræl på for at bevare vi- spegepølse”, sagde de. Så stor en kniv taminerne. Vi fik nu også vitaminpiller. brugte vi ikke til at skære med, så det var Levertranspiller! Vi passede meget på, at snarere, fordi det var farligt at være der ikke gik hul på dem. dernede.

Om efteråret kunne min mor sige: ”Skal vi I sommeren 1944 var min bror på se, hvem der har den bedste næse for spejderlejr ved Sorø. Mine forældre syntes, svampe?” Så gik vi tur i Dyrehaven, og at der skulle ske noget for min søster og flere gange havde vi Karen, Gudrun og fru mig, så vi tog på cykeltur og ville besøge Larsen, der boede inde hos Puggaard med. Knud på lejren. Min søster og jeg havde sat Karl Johan svampe smagte godt, støvbol- hvidt lagenlærred ind i røde nederdele for dene var fine, når de var ny, og fandt vi at få mere vidde. Så der var sus i skørterne, bare to tågede tragthatte, så var middagen da vi cyklede ud ad Roskildevej. På

Side 47 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

hovedet havde vi royal air force huer i rødt halv time, så ville de komme tilbage og hvidt og blåt. Der blev vinket en del til os. sprænge huset i luften, som de plejede, Vi var heldige med tidspunktet. Gene- hvor de fandt våben. ralstrejken brød ud, så snart vi var ude af København. Den bredte sig ud over landet, Mor og jeg samlede det mest nødvendige men hele tiden i hælene på os. Vi kunne få tøj, sengelinned og et par dyner og gik op både vand og rugbrød på hele turen. på gården. Her vidste de, hvad der var sket, og tog vel imod os. Vi havde været rolige Moster Rigmor var med i modstandsgrup- og gjort, hvad vi skulle, så længe vi var i pen ”Holger Danske”. Hun ledede deres huset. Men da vi kom op til hr. og fru lazaret, som de flyttede rundt med for ikke Preiz, der omfavnede os og havde ondt af at blive opdaget. Frihedskæmperne fik vå- os, græd vi. ben nedkastet på Eremitagesletten og vist nok også på Ermelundsletten. Det gjaldt Vi fik ringet til gymnasiet, at min bror ikke for dem om at komme af med dem i en måtte køre hjem, og min mor hentede min fart. De fik derfor lov af min far til at søster ved bussen og gik en omvej op til lægge dem ind i vores garage. De ringede gården, så de ikke skulle forbi huset. altid og sagde, at de ville komme, eller at de havde været der. Min far gemte dem så Da de skulle køre med min far, ville han et bedre sted. give min mor sin tegnebog. Han havde 50 kr. ”Nej behold den. Så kan du gå omkring Min mor og jeg var ved at sortere vasketøj, slagteren på vej hjem”, skyndte min mor da tyskerne brasede ind ad døren og pege- sig at sige. Det var for at vise dem, at dette de på os med maskingeværer. ”Hov, hov”, her var forkert. Hun mente bestemt, at han sagde min mor. ”Hvad vil De her!” De ville komme hjem inden aftensmaden. Det råbte op på tysk og forlangte at tale med var vel også, for at far havde penge på sig, min far. Ham tog de med ud i garagen, og hvis det skulle lykkes ham at flygte. under sæderne i bussen var der våben. De ville have far til at hjælpe med at læsse Min far kom hjem til os igen. Han var vant våbnene på deres bil og gav ham en hånd- til at tale tysk, så han behøvede ingen tolk, granat. Far kunne mærke, at det var en men kunne være alene med forhørsdomme- attrap, og lod som om han var bange for ren. Da han blev spurgt om sine børn, den. De skulle ikke vide, at han havde sagde han: ”DE har set min datter på 15 år, forstand på den slags. så har jeg en datter på 11 og en søn”. Som om han var yngre. Han skulle ikke fortælle Mor sendte mig gennem baghaven over til om en dreng i gymnasiet. Mange af dem vores næste nabo og gik selv ud til far. Fra var i modstandsbevægelsen på den tid. naboens vindue kunne vi se soldaterne og hipoerne ude på vejen. Jeg kunne mærke Han blev sendt hjem med besked om at af- på fru Olsen, at hun var nervøs ved at have høre børnene og ringe inden 3 dage. Selv- mig hos sig, så jeg gik bag ud af hendes følgelig talte han ikke med os om noget, have og over marken til Ved Fortunen. Da men da han ville ringe til ”Dagmarhus”, jeg kom op på hjørnet, var de kørt med far. tyskernes hovedkvarter, kunne han ikke komme igennem. Telefondamerne sabote- Mor ringede til ”Olga”, som var min mo- rede ledningerne. Til sidst måtte han sters dæknavn. Hun mente ikke, at de desperat sige, at det gjaldt liv og død. Så havde fået våben den nat, så vi var nok ble- kom han igennem til forhørsdommeren. vet stukket. Hun sagde, at vi højst havde en

Side 48 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

Vi boede rundt omkring hos familien. En Karlene fra gården ville rigtig feste, så de tid boede vi også på Hotel Fortunen. Det var krøbet ind i Fortunfortet for at hente var meget, at han turde have os, når de fyrværkeri. Tivoli havde lager der. Den ene tyske officerer kom der. Men vi kom ikke fik noget fyrværkeri til at futte af derind, nedenunder. Vi fik serveret maden på gan- og kun to af dem nåede at komme ud. Den gen uden for værelset, bag de tre vinduer i tredje brændte, så man ikke kunne kende midten på første sal. Da der var gået ½ år, ham. Det var Herluf. Den flinkeste af og de ikke havde sprængt huset i luften, karlene på gården. Han havde tidligere flyttede vi hjem igen. være med til at spille rundbold med os.

Det var dejligt at komme hjem til vore ting. Ellers blev der festet. Det var et mylder, da Men jeg turde ikke gå forbi entredøren, vi var i København for at se Montgommery hvor tyskerne var kommet ind. Når jeg køre gennem gaderne. Næsten lige så skulle ovenpå, måtte min bror elle søster meget som på Christian den X’s fødsels- følge mig. Jeg kunne ikke komme forbi dage. Folk stillede op i den ene ende af døren, der havde glasruder. Der stod helt ruten, og når han havde passeret, styrtede bestemt nogen udenfor, der ville skyde de ad gaderne bagud til et andet sted på mig. Jeg vænnede mig ikke til det i de 6 år, ruten for at få endnu et glimt af helten. Der jeg endnu boede hjemme. blev lavet asfaltballer rundt omkring, hvor vi kunne mødes og danse for 10 øre. Ved Krigen fik en kedelig afslutning for os. disse sammenrend, sang vi ofte friheds- Min far og mor havde været i Lyngby til sangen. farbror Christians fødselsdag, men var taget tidligt hjem for at hejse flaget, da de Skt. Hans aften blev den helt store hørte, at krigen var slut. Jeg var til møde festaften. Nu kunne vi endelig tænde bål med unglotterne og kom hjem og så efter mørkets frembrud. Tidligere skulle de projektører lyse på flaget og træerne. Alle slukkes, inden mørklægningen startede kl. var opstemte, glade og meget lettede. Alt 9. Vi var nede ved Lyngby Sø og så bålene lys blev tændt. hele vejen rundt. Der var også et på en flåde ude på søen. Alle var der. Unglotter- Næste dag kom den sørgelige besked. ne, frihedskæmperne, skolekammeraterne

Foto 30 Bøgeskoven. Foto: Søren Gundorph

Side 49 Trongårdsvej 13 v/ Aase Jakobsen

og familien. Vi dansede kædedanse rundt planter, der gik op i første sals højde. Jeg om bålene og sang alle de gode danske dansede meget med en, der hed Otto. Han sange. Det var fuldtonet, når vi sang en af kyssede mine fingre og mit hår. Det var de sange, der smædede tyskerne. Dem meget romantisk. Men det var Polle fra kunne vi en del af. Hvidegården, der tog mig med hjem til Fortunen bag på sin cykel. Men vi skulle tilbage til hverdagen. Far Et flot punktum på krigen blev sat med et havde hørt, at vores bil skulle have kørt fyrværkeri på Christian d. X’s 75 års oppe ved Thisted i den sidste tid. Han tog fødselsdag den 26. september. Jeg og nogle derop og fandt et vrag, der ikke kunne kammerater var taget over til Bellahøj, bruges til noget mere. Fordi han havde hvor det skulle være på dyrskuepladsen. fundet den, fik vi ingen krigsskadeerstat- Det var virkelig flot og med kongens ning. Senere skulle far og mor derimod monogram i lysende streger. Vi var meget betale som værnemagere, fordi de havde betagede. Det var jo fem år siden, vi havde tjent penge på tyskerne. Chaufføren, der set fyrværkeri. Stemningen var høj, for den havde tjent mere end os, skulle ikke betale, gamle konge var meget populær. Han for det var jo far, der havde betalt ham. Det havde under hele krigen fortsat med sine var så bittert for far og mor, så det er daglige rideture rundt i København. - Jeg noget, der ikke blev talt om. Jeg har først har som lille trykket hans hånd. Vi gik tur i lang tid senere fundet ud af det. Dyrehaven med min mormor, og der kom han på sin høje hest. Han bøjede sig ned og Vi havde dog den ene bus, der var for lang gav hånd til min bror og mig. - Da i bagenden til generator. Far kunne derfor fyrværkeriet var forbi, og vi skulle hjem, starte med at køre amerikanske soldater begyndte folk at gå, og vi fulgte med. Det herop på ferie fra Tyskland. Det kunne der var desværre i en forkert retning, så vi fås benzin til. Nogle gange havde han fået endte ved et højt hegn. Folk bagfra masede noget af soldaternes rationer. Så vi smagte på, så vi var ved at vælte hegnet. Jeg var nescafé og chokolade. Der kunne også ikke af de høje, så jeg var virkelig bange være suppe eller kød på dåse. Det var ting, for at blive kvalt i mængden. Ingen kunne vi ikke havde smagt før eller ikke i meget hjælpe andre, så tæt var vi pakket sammen. lang tid. Hvordan det endte, kan jeg ikke huske.

Jeg var unglotte, og vi skulle servere for PS: Meulengrachts villa på frihedskæmperne, når de kom fra vagter Dyrehavegårdsvej ca. nr. 18 var i sin tid rundt om. Jeg var på Hotel Lyngby, og der bygget af Alberti, venstre- politikeren, der kom både Lau Lauersen og Poul Richard. svindlede. På et hjørne af marken overfor Vi piger sværmede godt om de berømte var der en tennisbane. skuespillere. Jeg dog lidt på afstand. Jeg var for genert til at klistre op ad dem. PPS. Under krigen lavede grundejerfor- eningen et varslingssystem, da politiet blev Som afslutning på det hele inviterede Poul taget. Vi fik alle fløjter, så vi kunne fløjte Richard os alle, lotter, unglotter og friheds- efter hjælp. Vi lærte også alle nødhjælp. kæmpere til ”Styrmand Karlsens Flammer” Fru Bast, der var læge, instruerede os. Min på Nørrebros Teater. En gruppe friheds- far skulle demonstrere kunstigt åndedræt kæmpere inviterede til bal i en stor villa på hende. Hun var ikke helt ung mere, så ned til Furesøen. Det var en kolossal villa far brækkede et ribben på hende. med mange værelser og en vinterhave, hvor vi kunne danse rundt om et bed med

Side 50

Ved Fortunen 18 v/ Gudrun Nielsen

Så vidt jeg husker flyttede vi til Fortunen i hvortil vi havde sankekort, og samlede af- 1939, da jeg var 6 år. Dengang bestod skårne gren fra de fældede træer. I 1950 Fortunen hovedsageligt af 3 veje: Ved For- flyttede vi til Trongårdsvej 15, en dejlig 4 tunen med villaer og sommerhuse på begge værelses lejlighed, og her boede jeg, til jeg sider af vejen. Trongårdsvej med bebyg- flyttede hjemmefra. gelse på venstre side af vejen (set fra hjørnet, hvor Ved Fortunen og Trongårds- Min skolegang startede i 1940 i Taarbæk vej støder sammen) og Dyrehavegårdsvej Skole. De små klasser begyndte undervis- med huse på høje side af vejen. Desuden ningen kl. 11 (tror jeg). Jeg husker endnu, en lille sidevej: Gustav Adolphsvej med hvor stolt jeg var over min første skoleta- kun 2 huse. Endvidere 2 gårde: Dyre- ske. Det var en skuldertaske med et ekstra havegård med både kornavl og kvæghold - rum syet udenpå. Her blev madpakken altså traditionel opbevaret. Klo- gårdbrug. Og ge folk sagde, Hvidegården, at børn skulle hvor vædde- have rygsække, løbsheste til men det syntes Klampenborg jeg ikke var Galopbane var smart, så jeg opstaldet. fik en taske, der var "in". Til at begynde med boede vi Der var vel 4-5 på Trongårds- kilometer til vej 9, hvor Taarbæk Skole mine forældre fra Fortunen og havde lejet 2 derfor var der værelser og 1 indført gratis kammer på lof- Foto 31 Ved Fortunen 18. Foto: Annette Hartung skolekort til tet, hvor min bussen for de søster og jeg havde værelse. Trongårdsvej børn, der boede så langt væk fra skolen. 9 ejedes dengang af murermester Behrentz, Under besættelsen var der ofte 1,5 til 2 som siden solgte ejendommen til timer mellem turene. Så hvis man slap fra Dyrehavegård, som manglede boliger til skole på et uheldigt tidspunkt, måtte man sine ansatte. Krigen var brudt ud, min far vente. Stoppestedet var ved Hotel Fortu- var blevet arbejdsløs og mine forældre nen. Der lå også en hestestald, som under havde meget svært ved at finde en ny besættelsen var okkuperet af tyske sol- lejlighed. I sidste øjeblik lykkedes det at dater. Mens vi ventede på skolebussen leje 2 små værelser og et kammer på 1. legede vi "tag-fat" på tværs over vejen. salen af villaen på Ved Fortunen 18, og her Herved kom jeg en dag uheldigt til skade, boede vi under hele besættelsen. Rummene idet en af de store drenge kom til at slå mit blev opvarmet ved kakkelovne. Jeg husker hoved ind i kanten af staldporten. Heldig- tydeligt de tørvebriketter, vi måtte fyre vis var min veninde Lises mor til stede, så med i den tid, så vi gik også i Dyrehaven, hun tog mig med hjem og forbandt mig, så Ved Fortunen 18 v/ Gudrun Nielsen

min mor slap for at se mit blodtilsølede hjerterfri og 66 - og da dét blev moderne, hoved. canasta. om sommeren var vi ofte på Dyrehavegård, hvor vores jævnaldrene og Vintrene 1942-43 var meget hårde med skolekammerat boede. Hun havde en megen sne, så vi lavede glidebaner ved at kusine, som hvert år ferierede hos sin feje vores ene ben op og ned af snevolden, moster. Vi piger var med til at køre hø ind, ploven havde lavet. I de år kælkede vi legede i loen, hvor vi sprang fra det højt meget på "Spejderbakken" bag ved Hvide- opstablede hø ned i noget lavereliggende gården og de, der havde ski, løb på ski i hø. Sommerferien tilbragte vi meget ved Dyrehaven. Vi løb også på skøjter på Øresund. Der hørte en badeanstalt til Ermelundssøen. Kun få af os havde skøjte- Taarbæk Skole og her var der svømme- støvler, de fleste havde løse skøjter, som undervisning i skoleferien. Efter svømning man skruede på skistøvlerne. Vi spillede tog vi til Bellevue strandbad, hvor vi til- ishockey med afskårne grene eller lavede bragte det meste af eftermiddagen. Af og lange rækker, hvor det så var sjovest at til lejede drengene en båd i Taarbæk Havn være den yderste, når der skulle svinges. og roede til Bellevue, hvor vi piger så

Foto 33 Ponyudlejning og Hotel Fortunen primo Foto 32 Mejeriet omkring 1970. Foto Arkiv 1970'erne. Foto: Arkiv svømmede ud og kom om bord.

Der var ikke mange børn på Fortunen den- Besættelsen mærkede vi ikke så meget til. gang. Som sagt havde jeg min veninde, Af og til lå der aluminiumsstrimler og Lise, og min søster havde en klassekamme- tomme patronhylstre i vejkanten, og så var rat på Gustav Adolphsvej. Desuden var der der jo de tyske soldater i stalden ved hotel- 2 børn på Dyrehavegård, en jævnaldrene let. Dernæst var der rationering af mange pige og hendes ældre bror, 6-7 børn fra madvarer, hvortil man fik et bestemt antal bl.a. fodermesterboligen og så Lises 2 mærker pr. person i husstanden - men det ældre søskende. Vi havde ikke så meget var jo forældrenes ansvar. legetøj som børn i dag, til gengæld var vi gode til at finde på. Vi hinkede, sjippede, På hjørnet Ved Fortunen/Trongårdsvej/Dy- legede skjul og hjørnekigger (en slags tag- rehavegårdsvej lå et ismejeri, som under fat) og spillede pind. Piger legede med besættelsen også solgte gryn, mel og dukker og påklædningsdukker. Vi byttede sukker. Desuden var der Brugsen i nipsenåle, samlede glansbilleder eller spil- Hjortekær. Bestyrerens kone kom 1 gang lede kugler. Og så løb vi på løbehjul. Der om ugen om formiddagen og modtog var kun få, der havde cykler under besæt- bestillinger på kød og andre varer, som så telsen, man kunne jo ikke få dæk og blev leveret om eftermiddagen. Betalingen slanger. Om vinteren spillede vi kort - foregik en gang om måneden. Vi havde en

Side 52 Ved Fortunen 18 v/ Gudrun Nielsen

bog, hvori alle køb blev skrevet op og i lagt på Gentofte Amtssygehus. Dertil kun- slutningen af måneden talte man sammen ne man komme enten ved at cykle gennem og betalte. En ting husker jeg dog: Min Jægersborg eller ved at tage toget fra mor var født i Tyskland og talte dansk med Lyngby til Bernstorffsvejens Station. Den tydelig accent og hun blev ofte chikaneret tur har jeg ofte måttet tage, da jeg havde en af indehaveren af ismejeriet. Andre hjertesyg mor. Så længe jeg gik på Taar- indbyggere var altid korrekte og venlige. bæk skole fik jeg tandlægebehandling via Der var heller ingen grund til at uglese min den skoletandlægeordning, der var. Det var mor. Ejeren af det hus, vi boede i, havde en altid med angst og bæven, man besøgte sønnesøn, som var frihedskæmper og tandlægen ved Trepilelågen. levede under jorden hos sin mormor. Det vidste vi godt, men røbede ham naturligvis Jeg har vist ikke fortalt, at der bag ved aldrig.. Men jeg følte som lille pige, at det vores hus på Ved Fortunen lå en lille skov, var pinligt at have en tysk mor, og det hvor min søster og jeg legede Robin Hood. forhindrede mig i at blive bedstevenner Vi klatrede op i træerne og legede, at de med andre piger i klassen - ja langt op i besøgende var Prins Johns onde soldater. livet har jeg følt mig lidt "forkert" i forhold Vi skød dog ikke på dem. Til lejligheden til andre danskere. hørte ikke nogen have, men på marken overfor huset havde mine forældre et styk- Den nærmeste større by var Kgs. Lyngby. ke kolonihave, hvor vi dyrkede grøntsager Det var her tøj og andre indkøb fandt sted. og blomster. Det var et kærkomment Der var 3 km til Lyngby og pga. rutebilens tilskud til kosten, som nu ikke var så dårlig sjældne afgange blev strækningen ofte endda, selv om man pga. rationeringen tilbagelagt til fods. Der var meget åbent til måtte spare på smør og sukker. Man da begge sider af vejen, så snart man var mor som de fleste mødre var hjemme hele kommet fri af blommehækken langs dagen, blev maden tilberedt fra grunden og Hvidegården. Det var en barsk strækning at råvarerne var ikke forurenet af blyudslip cykle, da jeg havde skiftet skole og gik på fra biler eller alskens ukrudtsgifte. På Lyngby Statsskole. Motorvejen var lige Dyrehavegård kunne vi også hente mælk i påbegyndt, men arbejdet lå stille langt op i en lille junge. Dyrehavegård producerede 50'erne eller 60'erne og Klampenborgvej en speciel fed børnemælk. Omkring 1950 svingede forbi Lindegårdsskolen og begyndte man så at bygge flere huse, dels mundede ud i Toftebæksvej. Lyngby var langs Dyrehavegårdsvej, dels langs Tron- dengang en hyggelig og driftig by med gårdsvej. Bl.a. blev Trongårdsskolen og vejtræer langs hovedgaden, 2 biografer, 3 Jonstrup Seminarium bygget. Også Gustav boghandlere, apotek og et antal møbel- og Adolphsvej blev bebygget på begge sider tøjbutikker. Som mindre kom jeg der af vejen. Jeg husker, at min far forarget sjældent, vi havde jo vores fornødenheder mente, at de nye huse var rent byggesjusk, dækket i Hjortekær og af ismejeriet. der var jo ingen kældre, men støbt direkte på marken. Men den største tilvækst af Læge og tandlæge boede også i Lyngby, huse er først kommet efter, at jeg var flyttet og blev man alvorligt syg, blev man ind- hjemmefra.

Side 53

Pluk fra en gammel mødeprotokol v/ Birte Bang

Grundejerforeningens mødeprotokoller te er også en sag, der drøftes over lang tid. opbevares på Frieboeshvile. Jeg har kigget Dem skal foreningen nemlig selv betale. i den, der omhandler 1930'erne og -40'erne for at se hvilke emner, der optog Generalforsamlingerne slutter altid af med fortunerne i den periode. "det traditionelle smørrebrødsbord". Det får i maj 1937 et særligt festligt præg i "de I 1934 er der tale om, at der skal laves et smukke lokaler i det nye Fortunen, som re- vandreservoir på Gustav Adolphsvej - stauratør Hansen stolt fremviser". Til gen- hvilket man naturligvis modsætter sig - og gæld er stedets forterræn i mange år et til- med held. bagevendende hot emne. Her tiltrænges virkelig "en forbedring af forholdene". I 1935 er der snekastningsproblemer. De Først i 1943 sker dog det, at det "ret varer ved og diskuteres år efter år. Løses skæmmende nødtørftshus" bliver fjernet. først i 1942 ved at forpagteren på Dyreha-

Foto 35 Parkeringsproblemer. Foto: Arkiv Foto 34 Ordensmagten ifm. et Eremitageløb. Foto: Arkiv vegård "vederlagsfrit vil stille heste og mandskab til rådighed, hvis foreningen kø- I 1938 ønsker man at få "Trolley- ber en traktor". Det sker, men den koster linien"/"Rutebilen" til at køre op til Fortu- 300 kr. (Ja, det står der. Jeg kan ikke lade nen. Det lykkes. I den grad, at den senere være med at tænke, at her må der være en bus 388 fortsatte hermed lige indtil den 1. skrivefejl. Mon ikke der skulle stå 3.000 januar 2006. kr.?). I de første krigsår fortæller referaterne ikke I 1935 er man nervøs for, at husbukke skal spor om situationen, bortset fra at visse brede sig i forbindelse med nedrivning af ting, f.eks. bestræbelser på at få billigere det gamle Fortunen. Skovrideren ville ikke elektricitet, udsættes "i betragtning af have med den sag at gøre, men heldigvis forholdene". vil bygningsinspektør, arkitekt Magdal Nielsen foranledige, at der gøres det for- Men så i juli 1944 - da er der åbenbart ved nødne. Så er der renovationen! Man spør- at blive smalhans - da tilbyder forpagter ger kommunen, men de vil have 16 kr. år- Preisz at slagte en ko! I september 1944 ligt pr. ejendom. Heldigvis vil en privat henstilles det til Grundejerforeningen at få vognmand gøre det 4 kr. billigere. Vejskil- oprettet "brandkolonne og sanitets- kolonne". Den 4. oktober opretter de så et Pluk fra en gammel mødeprotokol v/ Birte Bang

"villaluftværn". Men heldigvis bliver der I maj 1949 var stemningen ved ikke brug for det. generalforsamlingen særdeles livlig. "Den gode mad og de festlige og fornøjelige Så når vi frem til generalforsamlingen maj taler bragte hurtigt stemningen op på de 1945. Da udbringes ved kaffebordet et leve samme højder som til "jubilæumsmid- for Konge og Fædreland. Dette møde måtte dagen." (Der faktisk havde fundet sted 3 år på grund af "tiderne" (=knaphed på brænd- forinden!). sel til opvarmning og el) starte allerede kl. 18, fordi der var lukketid kl. 19.45. Den I 1950'erne var vores gode gamle navn på kunne ikke ændres. Der var også ligefrem området her - Fortunen - i fare for at blive en plan for bespisning af Fortunens brugt af forkerte. Nemlig af et nyt bolig- beboere. Den blev der heller ikke brug for. område, der så måtte omdøbes til Fortun- byen. Dette skyldtes protester fra den ihær- dige og lokalpatriotiske bestyrelse. Det kan vi senere generationer af fortunere sandelig kun være glade og taknemmelige for.

At gennemse sådan en gammel mødepro- tokol kan forekomme rigtig støvet og træls. De forskellige håndskrifter er mildt sagt ikke lige tydelige og let læselige. Men til min overraskelse blev det alligevel en Foto 36 Parkeringsproblemer, Eremitageløb. virkelig morsom oplevelse, og bestemt Foto: Arkiv. også meget interessant. Så det kan kun anbefales. April 1946 har foreningen 25-års jubilæum. Der er ikke referat af en fest, men af den tale formanden holdt ved generalforsamlingen i maj. Han takker foreningens stiftere og mange flittige bestyrelsesmedlemmer "uden hvis store indsats vi ikke havde haft så gode kloakker, vandværk, elektricitet og rutebil".

Der er i lange tider klager over vejenes tilstand, de bliver ikke gruset ordentligt. Specielt er der problemer med Trongårds- vej, men her er der også erhvervskørsel, foruden Dyrehavegård både en frugthand- ler og en vognmand. Der lægges efterhånd- en op til, at det offentlige skal overtage mere og mere, f.eks. vejbelysning. Det nævnes tit at være ønskeligt, om man kun- ne få del i "vejmillionerne", der desværre Foto 37 Trongårdsvej/Dyrehavegårdsvej. Foto: ikke var tiltænkt de private veje. Annette Hartung

Side 55

Fortunens dejlighed v/ Birte Bang

Mel: Flickorna fra Småland

Fortunen er for alle os det skønneste vi ved ja- findes der på hele kloden mon et bedre sted? En port til Dyrehaven, der næsten er vor eg'n et egetræ - en restaurant - et fort - ja, og så vej'n. Fo-ortunen mig her, Fortun mig der, det er vel sød musik for mange var det kærlighed ved allerførste blik. Fru Fortuna er gudinde båd' for lykke og for held. Jo - her er godt at være for legeme og sjæl.

Dog, tåler man kun dårligt lugt og syn af hestepær' så er Fortunen ganske afgjort ikk' et sted at vær'. Og ynder du slet ikke årligt Er'mitageløb - så er det ikke her et hus, du ska' gå hen og køb'. Me-en elsker du f'eksempel Ermelundens poesi at følge svaneparrets redebygning kan du li', høre fuglesang ved søen, møde dyr og folk med mer' - så er her ganske enkelt saligt - og i al slags vejr.

Der lurer dog en fare - den ligger ganske nær, man kan gå hen og blive alt for selvglad hver især. For hvis vi tror, at Verdens navle just er her hos os, så kan vi måske glemme, hvordan vi kan vise trods. Men-n vi håber dem, der bor her, altid vil vær' gode til at ta' sig af hinanden og skønne på der's held Gid man her til alle tider vil bevare fryd og fred og værne om det hele - om FORTUNENS DEJLIGHED