SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Lyngby-Bogen 2016 Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Aage Hoffmann: Lyngby Cycle Club 1919-1975 .......................................................................................................................................... 3 Michael Krogsgaard: Georg Jensen 150 år........................................................................................................................................................... 74 BentAaby og Niels Riis: Lyngby Åmose. Natur og kultur gennem 6000 år..........................................................................................................119 Jeppe Tønsberg: Lyngbys historiske græsplæne..........................................................................................................................................151 Navneregister.................................................................................................................................................................... 187 LYNGBY-BOGEN 2016 Lyngby-Bogen redigeres af arkivar cand.mag. Lise Skjøt-Pedersen og udgives af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune Papiret er 150 g Profisilk Sat og trykt hos Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing i 1700 eksemplarer Ekspedition: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby, telefon 4588 4383, e-mail: [email protected] ISBN: 9788787298049 ISSN 0107-7848 Omslaget viser en situation fra Lyngby Cycle Clubs historie, en dramatisk slutspurt i "Simplexløbet” 1954. De tre forreste cykelryttere er fra venstre Helge Hansen og Svend Emborg fra Lyngby Cycle Club og til højre Eluf Dalgaard fra Vejle. Se foto s. 52. (Privateje) Lyngby Cycle Club Aage Hoffmann: Lyngby Cycle Club 1919-1975 Sejre og kammeratskab Cyklen som skabt til sport Opfindelsen af cyklen i midten af 1800-tallet banede samtidig vejen for cykelsporten. En række eksklusive cykelklubber, så som Dansk Bicycle Club (D.B.C. 1881) og Dansk Cycle Ring (D.C.R. 1890), blev dannet bl.a. med det formål at organisere lange cykeludflugter. Cyklen var kostbar og i de første år mest anvendt af unge, velstående mænd. Allerede omkring år 1890 fik kvinderne del i cykelsporten, der til forskel fra en lang række andre sportsgrene blev en moderne aktivitet for begge køn. Mest bemærkelsesværdigt var det, at dan­ ske kvinder satte verdensrekorder, der forinden havde tilhørt mænd. Det første landevejsløb i Danmark blev afholdt af Aarhus Bicycle Club i 1884. Det foregik på den så­ kaldte ”Væltepeter” (Bicycle), der var blevet konstru­ eret i England i 1873. Men det var den teknologiske udvikling af cyklen med kædetræk på baghjulet, den lave ”Safety-model” med luftringe (1888), der i løbet af 1890’erne gav cyklen den udformning, vi kender i dag. Allerede i midten af 1890’erne var en skjult professi­ onalisme på vej ind i international cykelsport. Cykelfa­ brikanter tilbød de bedste ryttere gratis cykler og pen­ ge for at køre på bestemte cykelmærker. Cykelsporten var den sportsgren, der før år 1900 var mest præget af kommercielle interesser. Allerede før år 1900 fik den Sidney Frederiksen, LCC, var i 1927 med til at vinde stafetløbet for LCC. (Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv). sin egen arena (bl.a. i form af cykelbaner) og profes­ sionelle udøvere. Også i Danmark blev rytterne inddelt i amatører og professionelle. I 1898 gik de bedste kø­ Der var en benhård konkurrence cykelfabrikanterne benhavnske ryttere over i de professionelles rækker, og imellem. Fortjenesten ved at producere cykler var mar­ næsten samtidig arrangeredes de første professionelle ginal, hvilket fik fabrikanterne til massivt at øge salget. cykelløb i Danmark.1 Markedsføring skete bl.a. i form af cykelløb, der blev 3 Lyngby Cycle Club anset som en effektiv salgsstrategi. Hermed var vejen Cycle Club (LCC) fra sin stiftelse i 1919 blev en del af. banet for cyklens folkelige gennembrud og for anven­ Klubbens meget fyldige arkiv giver mulighed for at delse til transport. Det var dog anvendelse til sportsfor­ undersøge spørgsmål om amatør-professionel, forhold mål, der fra begyndelsen var hensigten med den tek­ til byen, politik, forholdet mellem ryttere og bestyrel­ nologiske landvinding, cyklen udgjorde. Cykelsporten sesmedlemmer gennem tiden, klublivet og dets dannel­ blev den første komplet moderne sport, som Lyngby sesidealer. Th. Johansen, LCC 1927, var med til at sikre klubben gode sportslige resultater. I begyndelsen af 1930’erne trak han sig tilbage til ”Old- Boys-klassen”, hvor han opnåede gode resultater. (Lyngby-Taarbæk LCC-rytter fotograferet i begyndelsen af 1920'erne. (Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv). Stadsarkiv). 4 Lyngby Cycle Club LCC-rytter fotograferet i begyndelsen af 1920’erne ved Jægersborg LCC-rytter fotograferet i begyndelsen af 1920’erne. (Lyngby-Taarbcek Hotel. (Lyngby-Taarbcek Stadsarkiv). Stadsarkiv). Til virke for cykelsportens fremme i Lyngby og omegn CC’s ledelse besluttede derfor, at de, der boede i 1919-1920 Lyngby, lige så godt kunne danne deres egen klub i Hvis man ville dyrke cykelsport i Lyngby omkring år Lyngby. Efter et orienterende møde 20.5.1919 i Fæl­ 1900, var man henvist til at søge ind til klubberne i lesorganisationens lokaler på Hovedgaden 14 i Lyngby hovedstaden. Flertallet af de unge, der dyrkede cykel­ blev Lyngby Cycle Club (LCC) efterfølgende stiftet sport i Lyngby, var medlem af Clubben Cyclisten (CC 27.5.1919. 1909), der havde sit samlingssted på Nordre Fasanvej Den lokale arbejderbevægelse var repræsenteret på Frederiksberg. i klubbens første bestyrelse. Karl Liisberg Pedersen 5 Lyngby Cycle Club (1881-1937) var medstifter af klubben og dens første Liisberg Pedersen blev aldrig selv aktiv cykelrytter formand (maj 1919-januar 1920). Han var socialdemo­ - formentlig på grund af en gigtlidelse. Efter 1920 figu­ krat, medlem af Tekstilarbejderforbundet og formand rerer han ikke i LCC’s forhandlingsprotokoller. Men for Fællesorganisationen i Lyngby (1914-18).2 fotomateriale bekræfter hans tilknytning til klubben så Sammen med Ingvar Nørgaard (1882-1983), der si­ sent som i midten af 1930’erne.3 den blev socialdemokratisk sognerådsformand (1928- Ifølge lovene, der blev vedtaget 20. juni 1919, var det 1950), var Liisberg Pedersen i november 1918 initiativ­ klubbens formål: ”At virke for cykelsportens fremme i tager til at danne De Unges Idræt (DUI) i Lyngby, som Lyngby og omegn ved afholdelse af landevej-væddeløb han da blev formand for. (turistløb, klubture m.m.) samt ved afholdelse af fester, Dommerbordets tidtagere ved et landevejsløb i midten af 1920'erne. Stående til venstre ses Caspar Schultz, LCC. Og siddende nr. 2 fra venstre Cornelius Andersen, ABC. (Lyngby-Taarbcek Stadsarkiv). 6 Lyngby Cycle Club selskabelige sammenkomster og en klubaften en gang sonlige, stillede sine mandater til rådighed, hvorefter der om ugen’!4 på en efterfølgende generalforsamling den 30. samme Lüsberg Pedersen blev i januar 1920 afløst af Caspar måned, valgtes ny bestyrelse, med klubbens nuværende Schultz som ny formand. Herom skrev det lokale blad formand, Hr. Schultz, som leder”5 ”Idrætsliv” i maj 1924: ”Den 23. januar 1920 afholdtes Klubben fik lokaler følgende steder: Lottenborg generalforsamling på Lottenborg, hvor en stærk oppo­ i Lyngby (1919), Jægersborg Hotel (1920-1938) og sition rejstes mod bestyrelsen, særligt for arrangementet Hold’an i Lyngby (1939-1949). I 1949 kunne klubben i forbindelse med karnevallet, hvilket havde til følge, at tage eget opført klubhus i brug på Carlshøjvej i Lyngby, bestyrelsen, der satte den sportslige ære fremfor den per- hvor klubben stadig holder til. Tid til politik og cykelløb i 1920’ernes Lyngby En forudsætning for dannelsen af LCC var den kraftige udbygning og modernisering af industrien, som lyngby­ området oplevede fra omkring 1890 til 1920.6 En anden forudsætning for dannelsen af LCC var 8-timers arbejdsdagens vedtagelse i 1919, som gav ar­ bejderne frihed til at deltage i idrætsaktiviteter. Be­ folkningstilvæksten gav vind i sejlene for arbejderbe­ vægelsen og de socialdemokratiske foreninger. I LCC var arbejderbevægelsen repræsenteret ved Karl Liisberg Pedersen, en af stifterne. Den borgerlige fløj var repræsenteret ved Caspar Schultz, der (som vist nedenfor) lagde afstand til arbejderidrætten. Den bor­ gerlige idræt var kendetegnet ved bl.a. at være fortaler for idrættens politiske neutralitet og håndhævelse af amatørismen og ved ofte at have ståsted i borgerlige politiske partier. Arbejderidrætten var tilknyttet So­ cialdemokratiet og havde til formål bl.a. at virke til for­ del for arbejderklassens materielle livsvilkår. Men intet tyder på, at direkte partipolitiske prio­ riteringer har fundet sted i forbindelse med Caspar Schultz’s virke. Klubbens relationer til det omgivende LCC's første formand, Karl Lüsberg