DOCSLIB.ORG

Kultur- Og Fritidsudvalget

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Kultur- og Fritidsudvalget Protokol 13-03-2014 kl. 08:15 Lundtofte Medborgerhus, Lundtofte Skolestræde 6, 2800 Kgs. Lyngby Medlemmer Endvidere deltog: Direktør Søren Hansen Direktør Ulla Agerskov Centerchef Charlotte Bidsted Udvalgssekretær Karen Elisabeth Dam Mødet blev indledt med oplæg og rundvisning i Lundtofte Medborgerhus og Lundtofte området. Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse 1. Tidsplan for åbning af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen 2. Budgetprocessen for 2015-18 – indledende drøftelser - Kultur- og Fritidsudvalgets område 3. Analyse af tilskudsordninger på folkeoplysningsområdet 4. Folkeoplysning - budget 2014 - 2017 5. Aftale om Teatersamarbejde med Gentofte Kommune 6. LUKKET SAG: Orientering om beslutningsforløb om Kulturhuset 7. Status på boligsociale handleplaner 8. Boligsociale midler: Ansøgning om støtte til projekt Idrætsambassadører 2014. 9. Kulturfonden, ansøgning fra BUSTER filmfestival om støtte til filmworkshop 10. Kulturfonden, foreningen Åbne Døre søger støtte til aktivitet 11. Kulturfond, ansøgning fra Virumkoret om støtte til koncert 12. Kulturfonden, Ansøgning om støtte til 3D-filmproduktion 13. Kulturfonden ansøgning om tilskud til kulturarrangementer på vandet 14. Udbud af renovering af Lyngbyhallen 15. Lysmaster på Lyngby Stadion 16. Meddelelser til medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget - marts 2014 17. Udmønting af budgetaftale 2014-17 om styrkelse af breddeidrætten (Kultur og fritid) Side 2 af 38 Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2014 Sag nr. 1 1. Tidsplan for åbning af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen Sagsfremstilling I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 besluttede Kommunalbestyrelsen i oktober 2013 at afsætte midler til at etablere mikrobiblioteker i Lundtofte og Virum. I forlængelse heraf udmøntede Kultur- og Fritidsudvalget den 5. december 2013 budgetaftalens beslutning om at etablere mikrobiblioteker i hhv. Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen i foråret 2014 (jf. vedlagte protokollat). Dermed er der i perioden fra ultimo december 2013, hvor biblioteksbussen blev lukket, til foråret 2014 ikke et lokalt bibliotekstilbud. Dog har biblioteket en ordning, ”Biblioteket Kommer”, som gratis udbringer bøger, lydbøger, musik og film ud til ældre og handicappede borgere, som ikke selv kan komme på biblioteket. Biblioteksbussen blev lukket som en besparelse i forbindelse med budgetaftalen for 2013-16. Kultur- og Fritidsudvalget udmøntede budgetaftalens lukning af biblioteksbussen den 11. april 2013, hvor tidsplanen for lukning af bussen blev vedtaget (jf. vedlagte protokollat). Jf. vedlagte tidsplan (bilag) for at etablere mikrobiblioteker forventes mikrobiblioteket i Virumhallen klar til åbning i maj måned, under forudsætning af at der opnås byggetilladelse som forventet i tidsplanen. Det fremgår af tidsplanen, at bibliotekslokalet er klar i april, men idet biblioteket først skal indrettes med møbler og materialer og der skal foretages de nødvendige it- installationer kan biblioteket først åbnes i maj. Kultur- og Fritidsudvalget valgte i december 2013 at placere mikrobiblioteket i caféområdet i Lundtofte Medborgerhus, og der er derfor behov for at etablere handicapadgang. Dette kræver myndighedsgodkendelse før en egentlig ombygning igangsættes og mikrobiblioteket i Lundtofte forventes derfor først færdig ultimo august 2014. Dog vil åbningen kunne fremskyndes til maj 2014, såfremt der kan opnås en midlertidig dispensation i forhold til de gældende regler om fysisk tilgængelighed. Etableringen af handicapadgang vil i så fald skulle foregå efter ibrugtagningen af selve biblioteksfunktionen. Forvaltningen vurderer, at fordelene ved en tidligere åbning, overstiger ulemperne ved den kortvarige begrænsede handicapadgang. Idet etablering af mikrobibliotekerne indebærer nedgravning af kabler, således at der kan etableres den nødvendige netadgang i hhv. medborgerhuset og hallen, gøres opmærksom på, at ovennævnte tidsplaner forudsætter, at den planlagte nedgravning af kabelføring ikke forsinkes af frost og vintervejr i februar/marts 2014. Økonomiske konsekvenser Inden for rammen. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at tidsplanen for at etablere mikrobiblioteker tages til efterretning. Side 3 af 38 Kultur- og Fritidsudvalget den 20. februar 2014 Taget til efterretning for så vidt angår etablering af mikrobibliotek i Virum Hallen. Sagen udsættes for så vidt angår Lundtofte Medborgerhus med henblik på en drøftelse af den fremtidige optimering af medborgerhuset i forhold til den fortsatte brug. Henrik Bang var fraværende istedet deltog Henrik Brade Johansen. ----- Der er vedlagt notat: "Alternativ placering af mikrobibliotek i Lundtofte" (bilag). Kultur- og Fritidsudvalget den 13. marts 2014 Taget til efterretning for så vidt angår etablering af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus i det medborgerhuset åbnes op og gøres mere tilgængelig for andre brugere også. Besluttet at forvaltningen forelægger helhedsplan for området på møde i juni. Hanne Agersnap (F) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Tidsplaner mikrobiblioteker.pdf 2. Protokol KFU 05122013.pdf 3. Protokol KFU 11042013.pdf 4. Notat om alternativ placering af mikrobibliotek Side 4 af 38 Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2014 Sag nr. 2 2. Budgetprocessen for 2015-18 – indledende drøftelser - Kultur- og Fritidsudvalgets område Sagsfremstilling Økonomiudvalget godkendte den 27. februar 2014 tids- og procesplanen for budgetlægningen 2015-18 (bilag). Herudover fastlagde Økonomiudvalget fordelingen af budgetreduktionen for 2015. Fordeling (bilag) og protokollen (bilag) er vedlagt sagen. Som det fremgår af tidsplanen skal fagudvalgene i marts drøfte ideer til proces for arbejdet med forslagene til effektivisering og omprioritering samt til emner, som forvaltningen skal arbejde videre med. Fagudvalgene skal herefter i de efterfølgende møder i april og maj drøfte konkrete forslag til effektivisering/omstilling og forslag til større analyser, som skal sættes igang. Det skal iøvrigt bemærkes, at forvaltningen er igang med at udarbejde forslag til udvalgsbehandlingen i april. Forvaltningen har med udgangspunkt i udvalgets drøftelse og den vedtagne procesplan på Kultur- og Fritidsområdet igangsat en proces, hvorefter der lokalt på alle institutioner, herunder i de lokale Med-udvalg, frem til den 13. marts arbejdes med forslag til besparelser, effektiviseringer og investeringsforslag. Forslagene drøftes og prioriteres på en fælles workshop for ledere og center-Med den 17. marts 2014. På baggrund heraf formuleres konkrete forslag til udvalgsdrøftelserne. Udvalget skal i indeværende møde, ud over at forholde sig til planen, også drøfte, hvorvidt der er forslag, som udvalget ønsker, at forvaltningen skal undersøge. Økonomiske konsekvenser Der skal udarbejdes forslag, der som minimum svarer til den udmeldte budgetreduktion på 0,8 mio. kr., efter Økonomiudvalgets beslutning den 27. februar 2014. Det forudsættes dog, at forvaltningen fremlægger besparelsesforslag for et større beløb, således at udvalget har mulighed for at prioritere mellem forskellige forslag. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. den fremlagte proces tages til efterretning 2. udvalget drøfter eventuelle forslag som forvaltningen skal undersøge nærmere. Kultur- og Fritidsudvalget den 13. marts 2014 Ad.1 Taget til efterretning. Ad.2 Drøftet. Hanne Agersnap (F) var fraværende. Side 5 af 38 Bilagsfortegnelse 1. Tidsplan for budgetprocessen 2015-18 - pr 27-02-2014.pdf 2. Fordeling af 1 pct ramme - revideret model 3.pdf 3. oek_2014-02-27_protokol_ sag nr 7 Budgetprocessen for 2015-18 - fastlæggelse af proces og tidsplan.pdf Side 6 af 38 Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2014 Sag nr. 3 3. Analyse af tilskudsordninger på folkeoplysningsområdet Sagsfremstilling Kultur- og Fritidsudvalget bad i maj 2013 om en analyse af tilskudsordningerne på folkeoplysningsområdet. Lyngby-Taarbæk Kommune har med få justeringer siden 1990’erne haft samme tilskudsregler på folkeoplysningsområdet, og set i lyset af at både lovgivningen, økonomien og folkeoplysningsverdenen har udviklet sig, ønskes en vurdering af, om der er behov for at ændre de eksisterende modeller. Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog i 2012 en ny Folkeoplysningspolitik, hvoraf det fremgår, at foreninger, der søger om økonomisk tilskud, skal opleve en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces, samt gennemskuelige tilskudsmodeller. Formålet med analysen er derfor at vurdere om de nuværende modeller lever op til dette formål, samt at opstille forslag til fremtidige tilskudsmodeller på folkeoplysningsområdet. Samtidig skal modellerne være lette at administrere, både for forvaltningen og for foreningerne. Analysen afdækker folkeoplysningsområdets økonomiske udvikling i perioden 2010-2012, lovgivningen og lokale regler på området samt udfordringer og konsekvenser af tilskudsadministrationen under Folkeoplysningsloven i Lyngby-Taarbæk Kommune. Andre tilskud uden for lovens rammer indgår ikke i analysen, ligesom andre betydningsfulde rammer for foreningerne, fx lokaleadministrationen, ikke indgår i analysen. Derudover forudsættes det i analysen, at rammen for de enkelte hovedområder til henholdsvis tilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger og tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning er uændret. Analysen forholder sig dermed ikke til selve folkeoplysningsrammens størrelse. Folkeoplysningsområdet er overordnet delt i to forskellige formål, med hver sine regelsæt og logikker: 1. De frivillige folkeoplysende
Recommended publications
  • Annual Report 2019

    Annual Report 2019

    Hovedstadens I Letbane Hovedstadens S Letbane I/S Annual Report Annual Report Hovedstadens Letbane I/S Metrovej DK- Copenhagen S CVR number: T + E [email protected] Read more about the Greater Copenhagen Light Rail at dinletbane.dk Cover visualisation: Gottlieb Paludan Architects Layout, e-Types Printing, GraphicUnit ApS ISBN number: ---- EMÆR AN KE V T S Tryksag 5041 0473 Annual Report 2019 Contents Foreword 05 2019 In Brief 06 Directors’ Report 08 Results and Expectations 08 Status of the Greater Copenhagen Light Rail 16 Design 22 Communication 23 Safety on the Right Track 25 Corporate Management 26 Compliance and CSR Report 27 Annual Accounts 35 Accounting Policies 36 Accounts 39 Management Endorsement 59 Independent Auditors’ Report 60 Appendix to the Directors’ Report 65 Long-Term Budget 66 3 The Light Rail will run under the viaduct at Buddingevej before continuing up to Lyngby Station. Visualisation: Gottlieb Paludan Architects Annual Report 2019 Foreword The Greater Copenhagen Light Rail will be 2019 was the year in which the Light Rail In May, the design of the coming Light Rail part of the public transport network that construction activities got underway and trains was decided on. The trains will be will enable residents, commuters and busi- the project became visible in several places green and will thereby have their own iden- nesspeople to get around in an easy, fast and along Ring 3. The major preparatory works tity in relation to the other modes of trans- more environmentally friendly way. When it at Lyngby Station, Buddinge Station and the port in the Greater Copenhagen area, while goes into operation, the Light Rail will run Control and Maintenance Centre in Glostrup also making it easy to spot the Light Rail in on electricity, which is one of the most en- picked up speed and utility line owners began the cityscape.
  • Skoledistrikter 2021-2022

    Skoledistrikter 2021-2022

    Distriktsskole sorteret efter vejnavne, skoleåret 2021/2022 Vejnavne sorteret efter distriktsskole, skoleåret 2021/2022 ulige lige ulige lige Vejnavn By Distriktsskole Distriktsskole Vejnavn By husnr husnr husnr husnr Abildgaardsvej 33-123 2-108 Virum Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agerbovej 1-11 2-16 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 130+132 Virum Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agermånevej 1-7 4 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 138+140 Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agnetevej 3-33 2-28 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 125-175 142-180 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Amundsensvej 64-66 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 134+136 Virum Skole Engelsborgskolen Asavænget 4-36 Kgs. Lyngby Agerbakken 3-9 4-6 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Bagsværdvej 65-95 66-96 Kgs. Lyngby Agerbovej 1-11 2-16 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Baune Alle 2 Kgs. Lyngby Agermånevej 1-7 4 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Birkedal 5-23 Kgs. Lyngby Agernvej 1-45 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Birkhøjvej 3-17 4-16 Kgs. Lyngby Agervang 1-35 4-102 Kgs. Lyngby Lindegårdsskolen Engelsborgskolen Blomstervænget 1-105 2-52 Kgs. Lyngby Agnesvej 3-17 2-26 Kgs. Lyngby Lindegårdsskolen Engelsborgskolen Buddingevej 15-87 6-90 Kgs. Lyngby Agnetevej 3-33 2-28 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Chr.Winthers Vej 3-55 2-48 Kgs. Lyngby Ahornvej 3-19 4-16 Virum Fuglsanggårdsskolen Engelsborgskolen Christian X's Alle 5-117 2-172 Kgs. Lyngby Akacievej 11-49 4-50 Virum Fuglsanggårdsskolen Engelsborgskolen Durosvej 1-15 2-20 Kgs. Lyngby Akademivej 1-451 100-450 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Egebovej 1-9 2-12 Kgs. Lyngby Akustikvej 353-355 354 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Egevænget 1-17 2-22 Kgs.
  • Forslag Om Fredning Af Dyrehaven Og Dens Omgivelser I Lyngby-Taarbæk

    Forslag Om Fredning Af Dyrehaven Og Dens Omgivelser I Lyngby-Taarbæk

    Forslag om Fredning af Dyrehaven og dens omgivelser i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Udkast juli 2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrunden for fredningsforslaget Beskrivelse af fredningsområdet Dyrehavens historie og kulturspor Geologi og landskab Friluftsliv og rekreation Biologi Drift og forvaltning Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssige forhold Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser Budgetoverslag Forslag til Fredningsbestemmelser Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven Kortbilag 1: Fredningskort 1:10.000 Kortbilag 2: Inddelingen af fredningsområdet i delområder Kortbilag 3: Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger i h.t. Museumsloven og beskyttelseslinjer i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 18 Kortbilag 4: Arealer med beskyttede naturtyper i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 3 Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 3 Indledning Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fremsætter hermed i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33, stk. 3, forslag om fredning af Dyrehaven og dens omgivelser, beliggende i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Fredningsforslaget omfatter i alt 1083 hektar, som i forslaget er opdelt i følgende delområder: 1. Dyrehaven 2. Springforbi-området og Strandparken 3. Dyrehavsbakken og den syd
  • Fredede Bygninger

    Fredede Bygninger

    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
  • DENMARK (ISLANDS) RAILWAYS – SL 134 10.01.2019 Page 1 of 10 PASSENGER STATIONS & STOPS

    DENMARK (ISLANDS) RAILWAYS – SL 134 10.01.2019 Page 1 of 10 PASSENGER STATIONS & STOPS

    1 DENMARK (ISLANDS) RAILWAYS – SL 134 10.01.2019 page 1 of 10 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continental TT 1869 (y), Køreplan 1896 (z), 1914 (a), 1929 (b) & 1938 (c), Togplan 1957 (d), 1975 (e) & current TT (f). f+: stations opened since 2003. Also Bradshaw 1855 (n), Fabers Køreplan 1909 (p), Køreplan 1919 (q), 1924 (r), 1933 (s), 1946 (t1), 1948 (t), 1956 (u), 1966 (v) & 1994 (v1). Only Metro stations on former railway lines are shown in this list. H = Hovedbanegaard (z-b), Hovedbanegård (c-f). y-f = yzabcdef, etc. #: names from History & Wikipedia Former names: [ ] Distances in kilometres. Gauge: 4’ 8½” unless noted; pass?: passenger service? [P]: private railways. DSB: Dansk Statsbaner. SFJ: Sydfyenske Jernbaner; $: Koch’s Stationsverzeichnis 1911 All points served by passenger trains unless shown: (italics); tm: terminus of passenger service at date shown 1. KØBENHAVN – FREDERICIA 181.1 Bred z-f [Breed # ] * Ferry connection Korsør/Nyborg until 1997. 184.7 Aarup z-cf [Årup de ] 190.1 Gelsted zc-f [Gjelsted ab ] 0.0 København H cdef 194.5 Ejby z-f [Kjøbenhavns Personbanegaard a ] 200.1 Nørre-Åby def [Nørre-Aaby y-c ] [Kjøbenhavn H b ] 204.3 Kauslunde zabcf [Kavslunde de ] > 0.9 Dybbølsbro def 210.3 Middelfart gammel Station (1C) 2.3 Enghave (cl.2016) b-f [Vester Fælledvej a ] 210. Middelfart (2nd) cdef 2.5 Carlsberg (op.2016) f+ 215. Broen cd 3.9 Valby (2nd) a-f (Lille Bælt Bridge, op.1935) > 5. Danshøj f (8.6) Taulov (55) 6.3 Hvidovre cdef (2, 4A) 220.6 Fredericia (2nd) cdef (55) 7.4 Rødovre ef 8.5 Brøndbyøster def 1A.

  • Bygningskultur I Lyngby-Taarbæk Bygningskultur I Lyngby-Taarbæk

    Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk udgiver denne publikation for at sætte fokus på Lyngby-Taarbæks bygningskultur. Vi håber herved at bidrage til, at værdifulde bygninger og kulturmiljøer bevares og renoveres med respekt for deres arkitektur og kulturhistorie, og til at nybyggeri opføres i høj kvalitet med respekt for det omgivende miljø. Til udgivelsen er der ydet støtte fra: Birch & Krogboe Fonden (finansieret 2. oplag) Haldor Topsøe A/S Jess Laursen Nordea Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Udgivet i 2005 af Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk efter oplæg fra arkivar Jeppe Tønsberg Redaktion: Annette Hartung, Kirsten Hauch og Hans Nielsen bistået af de øvrige medlemmer af bestyrelsen: Niels Friderichsen, Morten Friis, Gertrud Klinge Galster, Hans Ulrik Holm, Sten Langvad og Kristian Riskær. Foto: Annette Hartung Tryk og layout: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing 2. oplag: 5.000 Juni 2006 ISBN 87-990992-0-9 Alle fotos er angivet med et nummer, der både refererer til teksten og til kortet over Lyngby-Taarbæk på side 30. Forside: Fuglevad Vandmølle (nr. 1 på kortet). Indhold Lyngby-Taarbæks historie . 4 Landsbyernes gårde og huse . 6 Slotte og landsteder 1700-1800 . 8 Mølleådalens fabrikssamfund . 10 De første villaer og etagehuse 1860-1925 . 12 Nye udstykninger – gamle stilarter 1900-1930 . 14 Lyngby bliver forstad – funkis for alle pengene . 16 Rækkehuse og parcelhuse 1940-1970 . 18 Etageboliger 1945-1970 . 20 Offentligt byggeri før og nu . 22 Boligbyggeri i vor tid . 24 Erhvervsbyggeri i vor tid . 26 Bevaring og fremme af bygningskulturen . 28 Kort over Lyngby-Taarbæk . 30 Lyngby-Taarbæks historie Det er mindst 8.500 år siden, de før- ste mennesker kom til Lyngby-Taar- bæk.
  • Skoledistrikter 2020/2021

    Skoledistrikter 2020/2021

    Distriktsskole sorteret efter vejnavne, skoleåret 2020/2021 Vejnavne sorteret efter distriktsskole, skoleåret 2020/2021 Vejnavn ulige husnr lige husnr By Distriktsskole Distriktsskole Vejnavn ulige husnr lige husnr Abildgaardsvej 33-117 2-108 Virum Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agerbovej 1-11 2-16 Abildgaardsvej 123-175 130-180 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Agermånevej 1-7 4 Agerbakken 3-9 4-6 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Agnetevej 3-33 2-28 Agerbovej 1-11 2-16 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Amundsensvej 64-66 Agermånevej 1-7 4 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Asavænget 4-36 Agernvej 1-45 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Bagsværdvej 65-95 66-96 Agervang 1-35 4-102 Kgs. Lyngby Lindegårdsskolen Engelsborgskolen Baune Alle 2 Agnesvej 3-17 2-26 Kgs. Lyngby Lindegårdsskolen Engelsborgskolen Birkedal 5-23 Agnetevej 3-33 2-28 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Birkhøjvej 3-17 4-16 Ahornvej 3-19 4-16 Virum Fuglsanggårdsskolen Engelsborgskolen Blomstervænget 1-105 2-52 Akacievej 11-49 4-50 Virum Fuglsanggårdsskolen Engelsborgskolen Buddingevej 15-87 6-90 Akademivej 1-451 100-450 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Chr.Winthers Vej 3-55 2-48 Akustikvej 353-355 354 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Christian X's Alle 5-117 2-172 Amundsensvej 64-66 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Durosvej 1-15 2-20 Anker Engelunds Vej 101 Kgs. Lyngby Lundtofte Skole Engelsborgskolen Egebovej 1-9 2-12 Anker Engelunds Vej 301 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Egevænget 1-17 2-22 Argentinavej 1-17 2-12 Kgs. Lyngby Lundtofte Skole Engelsborgskolen Ellehøjvej 1-11 2-12 Arnevej 3-5 4-6 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Ellevænget 3-13 4-12 Asavænget 4-36 Kgs.
  • Lyngby-Bogen 1964

    Lyngby-Bogen 1964

    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk LYNGBY-BOGEN UDGIVET AF HISTORISK-TOPOGRAFISK SELSKAB FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 6. BIND HEFTE 2 1964 »Den skønneste egn på jorden« AF OLE VINDING Overskriften over denne lille skildring er hentet fra et brev, skre­ vet for to hundrede år siden af en ung hovmester, Otto Friedrich Müller, som ved sine naturhistoriske arbejder gjorde navnet Fre- deriksdal verdensberømt, eller, lad os sige: europæisk berømt, eftersom »verden« jo for vores forfædre hovedsageligst var Europa. »Die schönste Gegend der Erde«, skrev han, eller: »Strasbourg bliver mig daglig mere ubehagelig, og hvilken plet vil ikke blive det, så ofte jeg tænker på Frederiksdal?« Müller kom den 5. august 1753 til Frederiksdal for første gang for at optræde hos grevinde Schulin som »kabinetsprædikant«, hvorfor han fortjente »2 Croner er Courant 1 Rigsdaler 2 Mark 8 skilling«, som der lakonisk står i fuldmægtig Hansens regn­ skabsbog. Han må have behaget den pietistiske grevinde, for efter flere besøg blev han, i slutningen af september, tre dage på Frederiks­ dal, hvor det antagelig aftaltes, at han nu skulle forestå den seks­ årige Frederik Ludvig Schulins opdragelse.
  • Lyngby-Bogen 1953

    Lyngby-Bogen 1953

    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk 3. BIND HEFTE 4 LYNGBY-BOGEN 1953 INDHOLD J. A. C. RASTRUP: Historisk-topografisk selskabs første 25 år. ANDREA KIBENICH: Lidt om de tre små byer i Dyrehaven. JOHAN LEMCHE: Tove paa Hjortholm. J. A. C. RASTRUP: Lundtofte by og sogn. UDGIVET AF HISTORISK-TOPOGRAFISK SELSKAB FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune. Selskabet er stiftet ved et Møde paa Grundtvigs Højskole den 27. Oktober 1927 og har til Formaal at vække Interesse for og fremskaffe og udbrede Oplys­ ning om Lyngby-Taarbæk Kommune i Fortid og Nu­ tid i historisk, topografisk, økonomisk og kulturel Hen­ seende. Formaalet søges opnaaet ved Udvalgsarbejde, ved Besøg paa historiske Seværdigheder, ved Afhol­ delse af Foredrag og ved Udgivelse af Skrifter. Medlemsbidrag 5 Kr. aarligt. (For Husstandsmed­ lemmer 1 Kr.) Indmeldelse kan ske ved Henvendelse til Kasse­ reren eller til et af Bestyrelsens Medlemmer. Bestyrelsen 1953. Kommuneingeniør J. A. C. Rastrup, Formand.
  • Taarbæk Som Det Var Engang

    Taarbæk Som Det Var Engang

    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Taarbæk som det var engang Jeppe Tønsberg Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune 2014 Jeppe Tønsberg Taarbæk - som det var engang Lyngby-Bogen 2014 Lyngby-Bogen redigeres af arkivar cand.mag. Lise Skjøt-Pedersen og udgives af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune Papiret er 115 g Profisilk Sat og trykt hos A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing i 2000 eksemplarer Ekspedition: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby, telefon 4588 4383, telefax 4588 8627, e-mail: [email protected] ISBN 978-87-87298-47 ISSN 0107-7848 Omslaget viser både i Taarbæk Havns nordlige bassin (inderhavnen) omkring 1915 med Taarbæk Kro og Hotel i baggrunden. Den hvide sejlbåd på forsiden er Christian den Tiendes ” Rita” hvor skipperen, Theodor Petersen, sidder i lugen foran masten (se også illustrationen side 134). På bag­ siden ses helt til venstre den villa, som nu er Taarbæk Sejlklubs klubhus. Den åbne udsigt spavillon øverst i Taarbæk Hotels tårn viser, at fotografiet er fra før branden i 1918, hvor en del af hotellet blev ødelagt.
  • Jægersborg Skovdistrikt I Et Vist Omfang Reguleret Ved Kommunal Planlægning

    Jægersborg Skovdistrikt I Et Vist Omfang Reguleret Ved Kommunal Planlægning

    Driftsplan for Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 -------------------------------------------------------------------- Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Jægersborg distrikt 1999-2013 Forord Denne driftsplan er gældende i perioden 1/1-99 til 31/12-13. De tilbagevendende driftsplanrevisioners formål er, at man med passende tidsintervaller får opgjort status for en række faktorer og forhold og på et således ajourført grundlag - og under anvendelse af beregninger/analyser samt helt overordnede retningslinier - nedfælder de for den kommende periode gældende rammer for daglig drift og tilrettelæggelse af dispositioner. Der er med andre ord tale om at besvare følgende spørgsmål: Hvad har vi (status) Hvad vil vi (målsætninger) Hvad kan vi (dyrkningsgrundlag/begrænsninger) Hvad gør vi (planforskrifter) Hvad opnår vi (konsekvensberegninger) Altså at skabe det bedste grundlag for nutidige og fremtidige handlinger. En driftsplan vil således bestå af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. Forskriftsdelen vil bl.a. indeholde generelle retningslinier, foryngelsesplan, friluftsplan og en gennemgang af arealer der kræver særlig behandling, såsom naturskovsarealer. Statsskovdistriktet administrerer arealerne i overensstemmelse med planen, og hvis der opstår behov for at fravige det planlagte skal distriktet i hvert enkelt tilfælde indhente den centrale styrelses samtykke. Sådanne ændringer til driftsplanens forskrifter i løbet af planperioden bliver indsat bagerst i planen under kapiteloverskriften ”Plantilføjelser og –ændringer”. Den foreliggende driftsplan er også grundlag for fastsættelse af de årlige bevillinger. Såvel under tilblivelsen som (især i uddrag eller bearbejdede former - ikke mindst for kortenes vedkommende) i færdig stand er den endvidere i stadig højere grad et “offentligt dokument”, der dokumenterer Skov- og Naturstyrelsens drift og forvaltning af vore fælles skov- og naturværdier.
  • Mølleåen Et Nationalt Industriminde

    Mølleåen Et Nationalt Industriminde

    Mølleåen et nationalt industriminde Kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg Mølleåen et nationalt industriminde Et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune 2. udgave april 2012 Redaktion: Louise Tang Eriksen Ole Dam Mortensen Tekst: Birgitte Bøgeløv, Line Grubb, Arne Høi, Gert Juhl, Ole Dam Mortensen, Hans Ove Pedersen, Lise Skjøt-Pedersen og Morten Stenak. Forsidefoto: Hans Ove Pedersen Foto: Louise Tang Eriksen, Bo Guttmann, Arne Høi, Helle Jørgensen, Ole Dam Mortensen, Hans Ove Pedersen, Lise Skjøt- Pedersen, og Morten Stenak Tegninger: Line Grubb og Arne Høi Grafisk tilrettelæggelse: Line Grubb GIS: Bo Guttmann, Mads Kronbo Hermansen. Kort: Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Forord 4 Redegørelse 5 Anbefalinger 10 Frederiksdal 12 Møllerne i Lyngby 18 Fuglevad 26 Brede Værk 32 Ørholm mølle 40 Nymølle 46 Møllen ved Stampen 52 Fabrikssamfundet i Raadvad 58 Strandmøllen 64 Bilag 1 70 Bilag 2 80 Bilag 3 82 Strækningen har danmarkshistorisk betydning Forord som industriens vugge og udgør en vigtig del af Lyngby-Taarbæk Kommunes identitet, hvor bl.a. Industrien er en værdifuld del af kulturarven. møllehjulet indgår i byvåbenet og rådhuset er På internationalt plan er der en stigende udsmykket med tydelige referencer til industrien erkendelse af industriens betydning som omkring Mølleåen. kulturarv, og der er et behov for at skabe overblik over industriminderne og iværksætte Mølleådalen er samtidig et af de bedst bevarede bevaringsstrategier for området. eksempler på udnyttelsen af vandkraft som energikilde. Kortlægningen af Industrialiseringen har i Danmark været industrilandskabet og de ni delområder vil danne afgørende for de sidste 150 års historie og for grundlag for den fremtidige planlægning, det samfund, vi har i dag.