DOCSLIB.ORG

Jægersborg Skovdistrikt I Et Vist Omfang Reguleret Ved Kommunal Planlægning

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Jægersborg Skovdistrikt I Et Vist Omfang Reguleret Ved Kommunal Planlægning Driftsplan for Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 -------------------------------------------------------------------- Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Jægersborg distrikt 1999-2013 Forord Denne driftsplan er gældende i perioden 1/1-99 til 31/12-13. De tilbagevendende driftsplanrevisioners formål er, at man med passende tidsintervaller får opgjort status for en række faktorer og forhold og på et således ajourført grundlag - og under anvendelse af beregninger/analyser samt helt overordnede retningslinier - nedfælder de for den kommende periode gældende rammer for daglig drift og tilrettelæggelse af dispositioner. Der er med andre ord tale om at besvare følgende spørgsmål: Hvad har vi (status) Hvad vil vi (målsætninger) Hvad kan vi (dyrkningsgrundlag/begrænsninger) Hvad gør vi (planforskrifter) Hvad opnår vi (konsekvensberegninger) Altså at skabe det bedste grundlag for nutidige og fremtidige handlinger. En driftsplan vil således bestå af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. Forskriftsdelen vil bl.a. indeholde generelle retningslinier, foryngelsesplan, friluftsplan og en gennemgang af arealer der kræver særlig behandling, såsom naturskovsarealer. Statsskovdistriktet administrerer arealerne i overensstemmelse med planen, og hvis der opstår behov for at fravige det planlagte skal distriktet i hvert enkelt tilfælde indhente den centrale styrelses samtykke. Sådanne ændringer til driftsplanens forskrifter i løbet af planperioden bliver indsat bagerst i planen under kapiteloverskriften ”Plantilføjelser og –ændringer”. Den foreliggende driftsplan er også grundlag for fastsættelse af de årlige bevillinger. Såvel under tilblivelsen som (især i uddrag eller bearbejdede former - ikke mindst for kortenes vedkommende) i færdig stand er den endvidere i stadig højere grad et “offentligt dokument”, der dokumenterer Skov- og Naturstyrelsens drift og forvaltning af vore fælles skov- og naturværdier. For et skovdistrikt som Jægersborg får beskrivelsen og planlægningen vedr. friluftsfunktionerne naturligt en større tyngde end i planer for de fleste andre statsskovdistrikter. I Dyrehaven, hvis hovedformål er lystskov, vil hensynene til friluftsliv i særlig grad være udslagsgivende, hvorfor opgørelser af vedmasse og hugst er af langt mindre relativ betydning end på andre distrikter. I forbindelse med nærværende driftsplan er der for første gang udført en samlet systematisk gennemgang af Jægersborg distrikts naturarealer med beskrivelse af deres naturindhold, naturværdi og plejebehov. Feltarbejdet er suppleret med en gennemgang af den - for især Dyrehaven - meget righoldige litteratur om forskellige biologiske registreringer og undersøgelser af arealerne. En driftsplan udarbejdes af driftsplankontoret i nært samarbejde med distriktet og under inddragelse af relevante fagkontorer i øvrigt i Skov- og Naturstyrelsen. Endvidere høres Kulturmiljørådet og de faste bidragydere (Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet samt de amter og kommuner hvor distriktet er tilsynsmyndighed efter skovloven) og distriktets brugerråd. I forbindelse med høringen afholdes en offentlig ekskursion. Grundet det (efter regeringsskiftet 2001 nedlagte) særlige Dyrehaveudvalgs hidtidige kompetence og rådgivningsfunktion vedr. Jægersborg Dyrehave og Hegn har udkast til driftsplan for Jægersborg Hegn og Dyrehave også været forelagt dette udvalg. Driftsplanrevisionen blev indledt med et møde mellem skovdistriktet og driftsplankontoret ultimo 1997. Markarbejdet blev hovedsageligt udført i 1998. Første planudkast, alene omfattende Jægersborg Dyrehave, fremkom i 1999, og driftsplanlægningen har 1999-2001 været emne for flere temamøder i 2 Jægersborg distrikt 1999-2013 Dyrehaveudvalget. Som en ”satellit” for driftsplanrevisionen blev der også i 1999 udarbejdet en 5-årig plejeplan for Vestamager/Kalvebod Fælled, i henhold til fredningsbestemmelserne herom. For at gøre planen så brugervenlig som muligt, er det forsøgt at samle de relevante oplysninger skovvist. De generelle afsnit beskriver således hovedsageligt de overordnede politikker, strategier og tanker, mens den deciderede arealrelaterede udmøntning heraf kan findes i de skovvise afsnit. Alle arealangivelser sker, hvor intet andet anføres, i hektar (ha). Driftsplanen med tilhørende bilag er udarbejdet i 8 eksemplarer: 1 til direktionen, 6 til distriktet og 1 til driftsplankontoret. Selve planteksten ligger endvidere på internet-hjemmesiden. Denne driftsplan stadfæstes hermed som gældende for perioden 1/1 1999 – 31/12 2013. Skov- og Naturstyrelsen, den ______________ Jens Peter Simonsen Bendt Egede Andersen Vicedirektør Skovtaksator (Fotograf, forside og ovenstående fotos: Flemming Kjølstad Larsen) 3 Jægersborg distrikt 1999-2013 Indholdsfortegnelse FORORD ........................................................................................................................................................................... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ......................................................................................................................................... 4 BILAGSLISTE ................................................................................................................................................................. 9 KORTBILAG .................................................................................................................................................................. 10 TABELBILAG ................................................................................................................................................................ 11 1. STATUS 1. JANUAR 1999 FOR DISTRIKTET .................................................................................................... 13 1.1. EJENDOMSOVERSIGT ........................................................................................................................................... 13 1.2. OVERORDNET BESKRIVELSE AF JÆGERSBORG DISTRIKT...................................................................................... 15 1.2.1. Geologi, landskab og jordbund ................................................................................................................. 15 1.2.2. Historie ..................................................................................................................................................... 18 1.2.3. Internationale beskyttelsesområder .......................................................................................................... 21 1.2.4. Fredninger og vildtreservater ................................................................................................................... 23 1.2.5. Regionplanlægning ................................................................................................................................... 26 1.2.6. Kommuneplanlægning .............................................................................................................................. 27 1.3. DEN NUVÆRENDE AREALANVENDELSE PÅ DISTRIKTET ....................................................................................... 27 1.3.1. Generel beskrivelse ................................................................................................................................... 27 1.3.2. De skovbevoksede arealer ......................................................................................................................... 29 1.3.3. Naturskovsudlæg ....................................................................................................................................... 30 1.3.4. Forsøgsarealer.......................................................................................................................................... 31 1.3.5. Kulturhistoriske forhold ............................................................................................................................ 31 1.3.6. Publikumsmæssige forhold ....................................................................................................................... 32 1.3.6.1. Fiskeri .................................................................................................................................................................... 36 1.3.6.2. Jagt ......................................................................................................................................................................... 38 1.3.6.3. Formidling. ............................................................................................................................................................ 39 2. RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNING OG DRIFT ................................................................................ 42 2.1. GENERELLE RETNINGSLINIER .............................................................................................................................. 42 2.2. OVERORDNEDE DISPOSITIONER, JÆGERSBORG HEGN OG DYREHAVEN ............................................................... 57 2.3. DISTRIKTSSPECIFIKKE RETNINGSLINIER .............................................................................................................. 63 2.4. PLAN FOR AREALHANDEL .................................................................................................................................... 65 3. OMRÅDEPLANER .............................................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • Det Offentlige Bygger Og Vedligeholder
    Bygningskultur og Håndværk 2002 – Det offentlige bygger og vedligeholder Det offentlige har skabt mange fine bygninger og har fortsat en forpligtelse til ikke bare at bygge godt, men i lige så høj grad til at vedligeholde det byggede på den håndværksmæssige bedste måde. Med årets tema »Det offentlige bygger og vedligeholder« har Bygningskultur og Håndværk 2002 sat fokus på det særlige ansvar som stat, amter og kommuner har over for vor bygningskultur. I hæftet gives der en række eksempler på bygninger, som det offentlige har bygget gennem tiderne. Det offentlige bygger og vedligeholder Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet Titel. Det offentlige bygger og vedligeholder Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2002 Foto: Ole Akhøj Niels-Holger Larsen, side 34 og 37 Redaktion: Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Henriette Uggerly, Kulturarvsstyrelsen Grafisk Tilrettelæggelse: Monsoon GI Repro og tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri a/s Papir: Novatech Matt Oplag: 15.000 eksemplarer ISBN: 87-91298-00-8 Henvendelse om Bygningskultur og Håndværk 2002 Sekretariatet Bygningskultur og Håndværk 2002 Raadvad 40 2800 Lyngby Telefon 45 56 53 01 Fax 45 50 52 07 [email protected] www.bygningskulturog haandvaerk.dk Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Fax 72 26 51 01 [email protected] Raadvad Centeret Raadvad 40 2800 Lyngby Telefon 45 80 79 08 Fax 45 50 52 07 [email protected] B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 1 Det offentlige bygger og vedligeholder Bygningskultur og Håndværk 2002 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 Indhold 5 Forord af Brian Mikkelsen, kulturminister 7 Den røde bygning af Claus M.
    [Show full text]
  • Annual Report 2019
    Hovedstadens I Letbane Hovedstadens S Letbane I/S Annual Report Annual Report Hovedstadens Letbane I/S Metrovej DK- Copenhagen S CVR number: T + E [email protected] Read more about the Greater Copenhagen Light Rail at dinletbane.dk Cover visualisation: Gottlieb Paludan Architects Layout, e-Types Printing, GraphicUnit ApS ISBN number: ---- EMÆR AN KE V T S Tryksag 5041 0473 Annual Report 2019 Contents Foreword 05 2019 In Brief 06 Directors’ Report 08 Results and Expectations 08 Status of the Greater Copenhagen Light Rail 16 Design 22 Communication 23 Safety on the Right Track 25 Corporate Management 26 Compliance and CSR Report 27 Annual Accounts 35 Accounting Policies 36 Accounts 39 Management Endorsement 59 Independent Auditors’ Report 60 Appendix to the Directors’ Report 65 Long-Term Budget 66 3 The Light Rail will run under the viaduct at Buddingevej before continuing up to Lyngby Station. Visualisation: Gottlieb Paludan Architects Annual Report 2019 Foreword The Greater Copenhagen Light Rail will be 2019 was the year in which the Light Rail In May, the design of the coming Light Rail part of the public transport network that construction activities got underway and trains was decided on. The trains will be will enable residents, commuters and busi- the project became visible in several places green and will thereby have their own iden- nesspeople to get around in an easy, fast and along Ring 3. The major preparatory works tity in relation to the other modes of trans- more environmentally friendly way. When it at Lyngby Station, Buddinge Station and the port in the Greater Copenhagen area, while goes into operation, the Light Rail will run Control and Maintenance Centre in Glostrup also making it easy to spot the Light Rail in on electricity, which is one of the most en- picked up speed and utility line owners began the cityscape.
    [Show full text]
  • Kultur- Og Fritidsudvalget
    Kultur- og Fritidsudvalget Protokol 13-03-2014 kl. 08:15 Lundtofte Medborgerhus, Lundtofte Skolestræde 6, 2800 Kgs. Lyngby Medlemmer Endvidere deltog: Direktør Søren Hansen Direktør Ulla Agerskov Centerchef Charlotte Bidsted Udvalgssekretær Karen Elisabeth Dam Mødet blev indledt med oplæg og rundvisning i Lundtofte Medborgerhus og Lundtofte området. Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse 1. Tidsplan for åbning af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen 2. Budgetprocessen for 2015-18 – indledende drøftelser - Kultur- og Fritidsudvalgets område 3. Analyse af tilskudsordninger på folkeoplysningsområdet 4. Folkeoplysning - budget 2014 - 2017 5. Aftale om Teatersamarbejde med Gentofte Kommune 6. LUKKET SAG: Orientering om beslutningsforløb om Kulturhuset 7. Status på boligsociale handleplaner 8. Boligsociale midler: Ansøgning om støtte til projekt Idrætsambassadører 2014. 9. Kulturfonden, ansøgning fra BUSTER filmfestival om støtte til filmworkshop 10. Kulturfonden, foreningen Åbne Døre søger støtte til aktivitet 11. Kulturfond, ansøgning fra Virumkoret om støtte til koncert 12. Kulturfonden, Ansøgning om støtte til 3D-filmproduktion 13. Kulturfonden ansøgning om tilskud til kulturarrangementer på vandet 14. Udbud af renovering af Lyngbyhallen 15. Lysmaster på Lyngby Stadion 16. Meddelelser til medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget - marts 2014 17. Udmønting af budgetaftale 2014-17 om styrkelse af breddeidrætten (Kultur og fritid) Side 2 af 38 Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2014 Sag nr. 1 1. Tidsplan for åbning af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen Sagsfremstilling I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 besluttede Kommunalbestyrelsen i oktober 2013 at afsætte midler til at etablere mikrobiblioteker i Lundtofte og Virum. I forlængelse heraf udmøntede Kultur- og Fritidsudvalget den 5. december 2013 budgetaftalens beslutning om at etablere mikrobiblioteker i hhv.
    [Show full text]
  • Vejviser for Gjentofte-Ordrup, Lyngby Og Søllerød Kommuner. 1898
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. VEJVISER fo r Gjentofte —Ordrup, Lyngby og Søllerød Kommuner 1898 PETER SØRENSEN Eneste Guldmedaille Nørrevoldgade 22 for Pengeskabe i Danmark. Telefon 223 Midt for Ørstedsparken Telefon: O rd ru p 4 0 . Voldkvarterets Magasiners Filial (cand. pharm. Jacob U. Nielsen) C h a m p a g n e fra de Montigny & Co., Epernay Demi sec. Kr. 6,50, Carte blanche Kr. 5,50, Grand Sillery Kr. 4,50 Ikamfinol Tilberedte Oliefarver dtæ 'ber 2w£»l Dobbelt Roborans 1 Kr. pr. Fl. Kul, Gokes og Brænde ½ Fl. 2,25, V» Fl. 1,25 Vejviser for Gjentofte— Ordrup, Lynyby og Sollered Kommuner 1898 af G. Elley og L. Larsen, Hellerup. Pris: 2 Kr. Hellerup Bog- og Papirhandel ved Chr. Schmidt, Strandvej 151. Trykt hos Th. Nielsen, Kjobonhavn K. o Avertissementer. Lund & Lawerentz, Etablissement for ■ Qasbelysiiingsarti^Ier. ------------K— — Største Lager af (Saøhroner — Hamper — Hampetter (Saø=1kogeapparater — (Baø*£tegeovne $aø*1kakfcelovne — (Saø*Bat>eovne.
    [Show full text]
  • Skoledistrikter 2021-2022
    Distriktsskole sorteret efter vejnavne, skoleåret 2021/2022 Vejnavne sorteret efter distriktsskole, skoleåret 2021/2022 ulige lige ulige lige Vejnavn By Distriktsskole Distriktsskole Vejnavn By husnr husnr husnr husnr Abildgaardsvej 33-123 2-108 Virum Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agerbovej 1-11 2-16 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 130+132 Virum Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agermånevej 1-7 4 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 138+140 Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Agnetevej 3-33 2-28 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 125-175 142-180 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Amundsensvej 64-66 Kgs. Lyngby Abildgaardsvej 134+136 Virum Skole Engelsborgskolen Asavænget 4-36 Kgs. Lyngby Agerbakken 3-9 4-6 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Bagsværdvej 65-95 66-96 Kgs. Lyngby Agerbovej 1-11 2-16 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Baune Alle 2 Kgs. Lyngby Agermånevej 1-7 4 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Birkedal 5-23 Kgs. Lyngby Agernvej 1-45 Virum Virum Skole Engelsborgskolen Birkhøjvej 3-17 4-16 Kgs. Lyngby Agervang 1-35 4-102 Kgs. Lyngby Lindegårdsskolen Engelsborgskolen Blomstervænget 1-105 2-52 Kgs. Lyngby Agnesvej 3-17 2-26 Kgs. Lyngby Lindegårdsskolen Engelsborgskolen Buddingevej 15-87 6-90 Kgs. Lyngby Agnetevej 3-33 2-28 Kgs. Lyngby Engelsborgskolen Engelsborgskolen Chr.Winthers Vej 3-55 2-48 Kgs. Lyngby Ahornvej 3-19 4-16 Virum Fuglsanggårdsskolen Engelsborgskolen Christian X's Alle 5-117 2-172 Kgs. Lyngby Akacievej 11-49 4-50 Virum Fuglsanggårdsskolen Engelsborgskolen Durosvej 1-15 2-20 Kgs. Lyngby Akademivej 1-451 100-450 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Egebovej 1-9 2-12 Kgs. Lyngby Akustikvej 353-355 354 Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Engelsborgskolen Egevænget 1-17 2-22 Kgs.
    [Show full text]
  • ÅRSBERETNING 2019 for Danmarks Naturfredningsforenings Gentofte Afdeling
    ÅRSBERETNING 2019 for Danmarks Naturfredningsforenings Gentofte Afdeling Året startede med at over 100 mennesker som del af en landsdækkende kampagne mødte op en kold men solrig søndag i januar for at protestere mod Dansk Folkepartis forslag om at fratage DN retten til selvstændigt at foreslå fredninger. Som mødested var valgt Gentofte Sø ved den fredede Brobæk Mose, som er en klassisk fredningshistorie fra 70erne, som DN var meget aktivt involveret i. Thomas Vikstrøm fra DOF var dagens kyndige guide på turen rundt i mosen. Protesterne hjalp og forslaget blev også klart afvist på Christiansborg. Mere end 100 deltagere på vej ved Gentofte Sø demonstrerede mod forslaget om at indskrænke DNs ret til at rejse fredningssager 1. Arrangementer I årets løb blev der gennemført en lang række velbesøgte arrangementer og events, enten i DN Gentoftes eget regi eller med DN som medspiller. Samarbejdsparter har navnlig været kommunens aktive Grønne Guide, Karen Stevnbak Andersen, Bæredygtigt Gentofte, der betjener kommunens bæredygtighedsnetværk og er oprettet under afdelingen for Natur og Miljø. ÅRSBERETNING 2019 – DN GENTOFTE 1 Vandets Dag 22. og 23. marts DN var med, da FN Verdens Vanddag i marts blev markeret i og ved Kildeskovshallen. Omkring 200 skoleelever og børnefamilier mødte op for at lege med vand og løse opgaver ved forskellige poster, mens de blev klogere på vand fra forskellige perspektiver. DN bidrog med en post, som handlede om Giftfri Have. Her kunne børn og voksne lære om konsekvenserne af sprøjtemidler og hvordan man undgår gift i haven, mens de plantede frø i avis-urtepotter, som de kunne tage med hjem.
    [Show full text]
  • Tourism Mobility in the Suburbs
    Tourism Mobility in the suburbs A Case Study of Kongens Lyngby Written by: Susanne Neander Duus Master in Tourism Student nr. 20150817 10th semester Supervisor: Carina Ren Aalborg University Hand in date: 31-07-2017 Denmark 1 Abstract Tourism mobility has become a new travelling behavior, which results from our access to digital devices and urge for being self reliant when travelling. We, no longer need the traditional touristic elements. This new behavior has especially transformed our travel habits and the travelling industry is the one industry that have taken the digital age to heart. This turn in our mobility is discussed through a historic development where the perspective for the case of Lyngby are being discussed. The discussion leads to the case study of Lyngby. A suburb to Copenhagen, which are developing the city through knowledge. However, as a resident in the city I have wondered why tourism, has no part in the City. I have found several contradictions, such as the tourism office that closes, and a tourist strategy that is being created at the same time, based on a vague report, furthermore the neglection of tourism, which is also made on vague grounds. A statement from the municipality awaked my curiosity; “the fact is, that we don't want tourism”. However as an employee of the city's ​ ​ hotel, I saw many tourists and their need for touristic products. There seem to be a misconception of tourism among the city representants and also a lack of acknowledgement for how tourism can contribute to the local stakeholders, residents and the community.
    [Show full text]
  • Historien Om Lille Constantia I Charlottenlund Charlottenlund
    HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I HISTORIEN OM LIL LE CONSTANTIA I CHARLOTTENLUND HISTORIECNH AORMLO LTILTLEEN CLOUNDST ANTIA I CHARLOTTENLUND Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob 201 6 2016 2016 Ejerforeningen Lille Constantia Ejerforeningen Lille Constantia 2016 Ejerforeningen Lille Constantia 1 Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger Esperance, oprindelse til områdets hhv. vejens navne. for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på omlagets bagside viser Bernstorffstøtten rejst ved Kongevejen i 1783 (tegning fra 1799) som Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 Gentofte bøndernes tak til Bernstorfferne for igangsættelsen af landboreformerne. Med udgangpunkt i tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Bernstorff Slots jorder omskabte de vores egn og hele Kongeriget. Esperance, oprindelse til områdets hhv.
    [Show full text]
  • Forslag Om Fredning Af Dyrehaven Og Dens Omgivelser I Lyngby-Taarbæk
    Forslag om Fredning af Dyrehaven og dens omgivelser i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Udkast juli 2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrunden for fredningsforslaget Beskrivelse af fredningsområdet Dyrehavens historie og kulturspor Geologi og landskab Friluftsliv og rekreation Biologi Drift og forvaltning Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssige forhold Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser Budgetoverslag Forslag til Fredningsbestemmelser Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven Kortbilag 1: Fredningskort 1:10.000 Kortbilag 2: Inddelingen af fredningsområdet i delområder Kortbilag 3: Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger i h.t. Museumsloven og beskyttelseslinjer i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 18 Kortbilag 4: Arealer med beskyttede naturtyper i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 3 Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 3 Indledning Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fremsætter hermed i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33, stk. 3, forslag om fredning af Dyrehaven og dens omgivelser, beliggende i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Fredningsforslaget omfatter i alt 1083 hektar, som i forslaget er opdelt i følgende delområder: 1. Dyrehaven 2. Springforbi-området og Strandparken 3. Dyrehavsbakken og den syd
    [Show full text]
  • Gift På Prominent Byggeri Vanedannende Efteruddannelse Godt Nytår
    NR. 6 DECEMBER 2019 BRANCHEBLAD FOR MURERE Gift på Vanedannende Godt prominent byggeri efteruddannelse nytår SIDE 11 SIDE 14 SIDE 14 3F Bygge-, Jord- og Miljø · Mølle Allé 26 · 2500 Valby · www.3f.dk/bjmf LEDER Medlemsblad for 3F Bygge-, Jord- og Miljø- arbejdernes Fagforening Tak for i år! Mølle Allé 26 2500 Valby Tlf.: 70 30 08 26 AF CLAUS WESTERGREEN, FORMAND FOR BJMF [email protected] www.3f.dk/bjmf Et hektisk år er næsten gået, og et Hvad vi herhjemme kan og på kammeratlig vis at dyste på nyt og sikkert lige så hektisk ven- skal gøre, er fortsat at kæmpe forskellig vis og samtidig være Tilrettelæggelse ter på den anden side af nytåret. for bedre løn- og arbejdsforhold! forenet på kryds og tværs. Det er og produktion Så lad os huske lidt på det opnåede Vi nærmer os OK20 med hastige BJMFs forskellige faglige klubber Lotte Ott (DJ) i årets løb. skridt og mange arbejdspladser der arrangerer og stiller aktivister [email protected] BJMF har ført en bunke sager og klubber er allerede på banen på dagen og dét er også en indsats Tlf.: 20 98 37 27 sammen med – og for- medlem- med løftet om at vi står sammen der fortjener et skulderklap. merne. Metroen er næsten færdig- i OK20. Herligt at se! 3F kongressen har også fyldt Kontakt bygget på godt og ondt, og vi kan Tid til andre typer aktiviteter i årets løb. Vi har brugt mange [email protected] drage en masse erfaringer, der vil har der også været. Årets udgave kræfter og timer både før, under komme os og arbejdere på fremti- af Fagenes Fest var endnu engang og efter kongressen, men sådan Ansvarshavende dige store anlægsbyggerier til gode.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Nybrotidende November 2017
    NYBROGÅRD DORMITORY NEWSLETTER November 2017 Interview with Lars Kaj p. 5 Know your city p. 9 Can you become a Dane? p. 10 November again.. It is November yet again and we are now in the infamous But that leaves a good reason take yourself inside and month that can not figure out if it belongs in fall or winter. watch good movie or book with a cup of tea and a bowl of The month of the year, where the autumn holiday and Hal- hot soup. Enjoy the quiet before December announces its loween in October are over, and yet you can not even start arrival with bustle and exams. the Christmas preparations yet- even though the shops are And if that is not enough, you'll get the Nybro magazine's already overflowing with Christmas items. November issue to warm you with :) The Resident Council will awarding the the covering the damages have been ap- Resident Council news Cinema club money to upgrade the cur- proved. Formalization of the dorm Facebook rent system, however, subject to whether group v. Rasmus Lau the implementation of the new chip sys- The Facebook group's administrators will tem is in the near future. be formalized so that it will only be the Purchases for KælderCaféen after wa- Netgroup and other relevant bodies of the ter damage and burglary. v. Kasper dormitory that contest administrator/ Hansen (R-66) moderator privileges. The bar has recently been affected by wa- Upcoming Council meeting: Cinema club door replacement v. Lu- ter damages and burglary. All requests for Wednesday, November 1st kas Abrahamsen Larsen (J-32) NYBRO TIDENDE NOVEMBER 2017 The Personal Page The Board Administration Clubs Rasmus, A38 (chairman) Treasurer Canoe club Gardening club Frederik, N29 (vice-chairman) Kasper Hansen, R66 Ask, M47 Rasmus, A38 Rasmus, S21(alternate) [email protected] Art club Brewers club The Residents’ Council Secretary Maja, J16 Troels, L28 Chairman: : Frederik, N29 This could be you.
    [Show full text]