Det Offentlige Bygger Og Vedligeholder

Bygningskultur og Håndværk 2002 – Det offentlige bygger og vedligeholder

Det offentlige har skabt mange fine bygninger og har fortsat en forpligtelse til ikke bare at bygge godt, men i lige så høj grad til at vedligeholde det byggede på den håndværksmæssige bedste måde. Med årets tema »Det offentlige bygger og vedligeholder« har Bygningskultur og Håndværk 2002 sat fokus på det særlige ansvar som stat, amter og kommuner har over for vor bygningskultur. I hæftet gives der en række eksempler på bygninger, som det offentlige har bygget gennem tiderne. Det offentlige bygger og vedligeholder

Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet Titel. Det offentlige bygger og vedligeholder

Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2002

Foto: Ole Akhøj Niels-Holger Larsen, side 34 og 37

Redaktion: Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Henriette Uggerly, Kulturarvsstyrelsen

Grafisk Tilrettelæggelse: Monsoon GI

Repro og tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri a/s

Papir: Novatech Matt

Oplag: 15.000 eksemplarer

ISBN: 87-91298-00-8

Henvendelse om Bygningskultur og Håndværk 2002

Sekretariatet Bygningskultur og Håndværk 2002 Raadvad 40 2800 Lyngby Telefon 45 56 53 01 Fax 45 50 52 07 [email protected] www.bygningskulturog haandvaerk.dk

Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Fax 72 26 51 01 [email protected]

Raadvad Centeret Raadvad 40 2800 Lyngby Telefon 45 80 79 08 Fax 45 50 52 07 [email protected] B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 1

Det offentlige bygger og vedligeholder

Bygningskultur og Håndværk 2002 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

Indhold

5 Forord af Brian Mikkelsen, kulturminister

7 Den r¿de bygning af Claus M. Smidt, mag.art og seniorforsker, Kunstakademiets Bibliotek

11 Restaurering af Sorgenfri Slot af Christian Gerlach, arkitekt maa og Charlotte Valerius, arkitekt maa

15 En tur i Spanien af Bue Beck, restaureringsarkitekt maa

19 Skælskør´s gamle rådhus af Ole Drost, borgmester, Skælskør Kommune

23 Drag¿rs glemte fyrtårn af Ove Hermansen, forfatter

27 Fuglen og den fattige… af Nina Hobolt, museumsdirektør, Nordjyllands Kunstmuseum ã 31 “Staten bygger ikke billigt, men den bygger til gengæld godt! af Liv Skovholm, cand.mag og leder, Information og Publikum, Post og Tele Museum

35 Fæstningen i Rønne af Niels-Holger Larsen, arkitekt maa

39 Kvægtorvet, TV2/Danmark af Kristian Isager, arkitekt maa

43 Det offentlige bygger og vedligeholder Ð om Holstebro Retsbygning af Lars Frank Nielsen, arkitekt maa B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 3

47 Psykiatrisk Hospital i Århus af Jørn Gade, journalist

51 Det offentlige bygger boliger Ð K¿benhavns Kommunes boligbebyggelse ved Borups Allé af Hannelene Toft Jensen, koordinator, Kulturarvsstyrelsen

55 Aarhus Universitet, Universitetsparken af Niels Chr. Sidenius, rektor, Aarhus Universitet

59 Frederiksberg Slot af Søren Lundquist, arkitekt maa

63 Skagen Station af Hans Rex Christensen, borgmester, Skagen kommune

67 Skolen ved Sundet og friluftsskolen af Kim Dirckinck-Holmfeld, arkitekt maa og redaktør

71 Perler på kysten af Thomas Kappel, mag.art

75 Nænsom bygningsbevaring og forebyggende vedligeholdelse af ældre huse af Søren Vadstrup, arkitekt maa og centerleder, Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk, Raadvad 4 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 5

Forord af kulturminister Brian Mikkelsen

Vi har i Danmark ca. 300.000 bevaringsvær- standard – ikke bare for det offentliges prak- dige bygninger, hvoraf godt 9.000 er fredede. sis, men også for de private. Mange af disse bygninger er opført af det De bedste offentlige bygninger kan ikke offentlige – kommunerne og staten, herun- undgå at fremstå som forbilleder for private der ikke mindst DSB, Postvæsenet, Forsva- ejere og bygherrer, og omvendt; hvis ikke det ret m.fl. offentlige viser vilje og evne til dels at bygge Men hvad er det for bygninger, det offent- godt, dels at holde sine bygninger vedlige på lige opfører? Det er bygninger, som vi mø- en håndværksmæssig korrekt måde, så er der i det offentlige rum gennem hele livet. udgangspunktet for at få private ejere til at Det drejer sig om vuggestuer, børnehaver, forstå vigtigheden af en kvalificeret vedlige- skoler, biblioteker og sportsanlæg og senere i holdelse ikke det bedste. Derfor er det vig- livet om tekniske skoler, universiteter, råd- tigt, at det offentlige demonstrerer, hvordan huse, stationer, posthuse, kirker mm. – altså tingene skal gøres, og derfor er det ærger- bygninger som danner ramme om mange for- ligt, hvis ligegyldigheden skulle melde sig, og skellige aspekter af livet, og som påvirker ansvarligheden gå fløjten. vores forhold til bygningskulturen. Derfor sætter vi sammen med resten af Samtidig ligger disse bygninger som of- Europa den anden lørdag i september og den test centralt placeret i vore byer og på landet. følgende uge fokus på bevaringsværdige of- Det forpligter det offentlige til ikke bare at fentlige bygninger og deres vedligeholdelse. bygge godt, men i lige så høj grad til at ved- Porte og døre, der normalt er lukkede, bliver ligeholde det byggede på den håndværks- i dagens anledning åbnet, og diskussionerne mæssigt bedste måde. om gode og mindre gode bygninger og deres Men det offentlige har faktisk også bygget vedligeholdelse vil forhåbentlig få en større meget godt gennem tiderne. Tænk blot på så bredde, når mere end 40 lande afholder »Euro- forskellige bygninger som f.eks. Mastekranen pean Heritage Days«. på Holmen, Sindal Posthus og Århus Univer- Med årets tema »Det offentlige bygger og sitet. Og tænk på de meget fint vedligeholdte vedligeholder« har Kulturarvsstyrelsen, Raad- bygninger som f.eks. Christiansborg Slots- vad Centeret og de mange lokale arrangører kirke, Lodbjerg Fyr og Århus Rådhus. Alle forenet kræfterne og sat fokus på det særlige bygninger som viser vejen, og om hvilke man ansvar, som kommuner og stat har over for i dag må sige: godt de gjorde det ordentligt vor bygningskultur. dengang, og godt at de har passet på bygnin- Vel mødt til Bygningskultur og Håndværk gen siden! Og så er de med til at sætte en 2002. 6 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 7

Den røde Bygning af Claus M. Smidt

De fleste kender uden tvivl bygningen. Skønt skab fast sat sin signatur på bygningen. Der den ligger lidt til en side, set fra Christians- står utvetydigt: IOHAN CONR ERNST borg Slotsplads, er Den røde Bygning ikke til ARCH GEN 1719, så der kan ikke herske at komme uden om. Kender man til stats- tvivl om, at Den røde Bygning er Ernst’s forvaltningen, er ingen i tvivl, for her bag de værk. Denne iagttagelse er for nylig gjort af solide mure og den imponerende portal i gav- Hanne Raabyemagle i forbindelse med Jens len befinder det magtfulde Finansministerium Lindhes fotooptagelser af den højtplacerede sig. Vidste man ikke bedre, kunne man udfra fronton. husets store halvrunde fronton vente at finde Bygningen har noget af den tyngde, som noget i retning af et krigsministerium. I fron- man kender fra det lidt ældre Operahus i tonens midte finder man det kronede konge- Fredericiagade. Mere nærliggende er det at lige våben flankeret af to vildmænd og for- sammenligne Kancellibygningen med Frede- oven Frederik IV’s portrætbuste, altsammen riksberg Slot. Det er således påfaldende, at på baggrund af et krigerisk opbud af Æres- hovedindgangen, portalen i gavlen mod Slots- og Seyervindings-Tegn. pladsen, er skabt over samme læst som ho- I tider, hvor statsadministrationen efterhån- vedportalen til Frederiksberg Slot. Bag den den disponerer over snartsagt enhver større omgivende, profilerede ramme finder man, erhvervsbygning på og omkring Slotsholmen halvt skjult, endnu en ramme med joniske i København, er det tankevækkende, at dansk pilastre, en ægte barok komposition med lag statsforvaltning i knap 250 år kunne klare sig på lag, og foroven i den knækkede gavl et med Den røde Bygning, eller Kancellibyg- kronet spejlmonogram med Frederik IV’s ningen, som den også kaldes, før man i navnetræk. Ligheden er ikke så overraskende, 1960’erne atter tyede til at bygge nyt. Den for i 1718 fik Ernst kongelig ordre på, at Den prægtige Kancellibygning – med adressen røde Bygning ikke skulle fuldføres efter de Slotsholmsgade 4 – opførtes fra 1715 til 21. oprindelige tegninger, men vinduerne skulle Man har gennem årene ivrigt diskuteret, hvem have sandstensindfatninger wie auf Fride- der var dens skaber, for byggeriet indledtes, richsberg. Netop Frederiksberg Slot var op- mens hofmarskal Wilhelm Fr. von Platen var ført af Frederik IV i mindet om det Italien, rigets overbygningsdirektør, men han aflø- som han havde beundret på sin ungdoms stes kort efter under titel af generalbygmester dannelsesrejse, og som han genså på en rejse af arkitekten Johan Conrad Ernst. I hoved- 1708-9. Ernst deltog som medarbejder ved facadens store halvrunde fronton har Ernst opførelsen, der fandt sted i to omgange, 1701- imidlertid for at slå sit kunstneriske fadder- 3 og 1707-9. Den røde Bygning blev langt 8 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

fra så renlivet italiensk som Frederiksberg med samme sammenbyggede Gehejmearkiv- Slot. Man finder både franske og italienske bygning. Kollegierne, datidens ministerier, træk, og dog er udtrykket med en særlig afleverede selvsagt deres arkivalier til det cen- dansk accent. Tag f.eks. de mange vindues- trale Gehejmearkiv, der siden blev til Rigs- indfatninger, især beletagens med de veks- arkivet. Alle statens affærer afgjordes inden- lende fordakninger af runde og trekantede for rammerne af Kancellibygningen og slot- former. Sådanne var yndede i italiensk barok tet, og papirerne endte i arkivet for enden af og i øvrigt dem Ernst blev bedt om at kopiere løngangen. Samme løngang var i øvrigt op- fra Frederiksberg. Vinduerne kom dog til at ført et årti tidligere af J. C. Ernst og kom sidde meget tæt for at skaffe lys nok her i det senere til at indgå i det første Christiansborg mørke nord; efter italiensk smag lige lovligt Slot. Både den og det gamle Gehejmearkiv er tæt. Den store fronton med Frederik IV’s bevaret. buste i midten leder tanken til Frankrig. Arki- Det er de færreste, der kender Den røde tekten Libéral Bruant forsynede nordsiden af Bygning indefra, men der går frasagn om især Palais des Invalides i Paris, altså et militært de kongelige gemakker i beletagens fløj mod kvæsthus, med en tilsvarende kolossal fron- Slotspladsen, hvor den enevældige monark ton af halvcirkulær form. Måske var det in- afholdt sine møder i Gehejmekonseilet. Sær- spireret heraf, at billedhuggeren J. C. Sturm- ligt det såkaldte Struensee-gemak med flos- berg lod sig forlede til at udstyre den civile tapeter og Hendrik Krocks loftsmaleri “Ret- „ danske administrationsbygning med et sådant færdigheden og freden, der kysser hinanden opbud af militære symboler, at man snarere berømmes. I den modsatte ende af samme skulle tro, at der var tale om en markering af etage, i en sidefløj vinkelret på Slotsholms- Frederik IV som vinder af Den store nordi- gade finder man husets prægtigste rum, ske Krig – en beskrivelse, der i øvrigt langt Rentekammerets gamle Kollegiestue med fra er sand, krigen endte nærmest uafgjort – værdige møbler fra 1700-tallet og et lofts- men på den anden side ingenlunde er irrele- maleri af Krock, forestillende “Det guddom- „ vant, i betragtning af at billedhuggeren netop melige forsyn . konciperede udsmykningen i 1720 ved kri- For den, der arbejder i en af statens fre- gens afslutning. dede ejendomme og ikke altid synes, at det I tider, hvor man heftigt diskuterer Rigs- store forbillede lever op til de forpligtelser, arkivets placering udenfor Slotsholmen, er det det har som ejer af ældre, værdifulde huse, tankevækkende, at Den røde Bygning opfør- er det en fornøjelse at konstatere, at Finans- tes i tilslutning til en løngang fra det gamle ministeriet ikke alene holder Den røde Byg- Københavns Slot, så kongen bekvemt kunne ning tæt på tag og fag, men i det hele passer få adgang dels til Kancellibygningen, dels den forbilledligt på det smukke bygningsværk. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 9 10 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 11

Restaurering af Sorgenfri Slot af Christian Gerlach og Charlotte Valerius

Slots- og Ejendomsstyrelsen er i disse måne- Laurids de Thurahs Slot der ved at afslutte et større restaurerings- Fyrstinde Sophie Caroline lod arkitekten Lau- projekt på Sorgenfri Slot, der har omfattet rids de Thurah forestå en større ny- eller tagudskiftninger, facade- og vinduesistand- ombygning af Sorgenfri. Bygningen var i sættelser mv. Projektet gennemføres i sam- meget dårlig stand, og man mener Thurah arbejde med David Bretton-Meyers Tegne- lod slottet nedrive, så kun kælder og funda- stue. ment stod tilbage. På dette fundament op- Sorgenfri Slot blev opført som landsted for førte han en ny grundmuret bygning af grev Carl Ahlefeldt af den tyske arkitekt samme udstrækning som den forrige, stort Francois Dieussard i 1705-06. Den daværende set med den samme ruminddeling blot i én bygning blev udformet som et trefløjet anlæg etage med en udnyttet manzardetage over i hollandsk barok, to etager høj og udført i hovedfløjen. Midt på hovedfløjens tagryg lod bindingsværk med en halvstens skalmuring. Thurah opsætte en ottekantet lanterne med Francois Dieussards bygning var først og ur og spir. fremmest kendetegnet ved sit utraditionelle Efter fyrstindens død i 1764 var Sorgenfri men meget virkningsfulde arrangement med igen på flere hænder inden arveprins Frede- den dobbelthøje og gennemlyste sal i midten rik overtog slottet i 1789. Barok var i mel- af hovedfløjen. De upraktiske konsekvenser lemtiden blevet håbløst umoderne og regne- heraf – dvs. direkte ankomst ind i det repræ- des for smagløst. I overensstemmelse med sentative rum og adskillelsen af anden etages datidens “restaureringsholdning” lod arve- nord- og syddel, har tydeligvis været af se- prins Frederik sin arkitekt Peter Meyn om- kundær betydning i forhold til den æstetiske skabe det tidligere barokslot til en bygning effekt. Herudover har bygningen fulgt tidens med nyklassicistisk tilsnit. barokideal, både hvad angår facader og inte- Indgrebene var få, men virkningsfulde. De riører. vigtigste ændringer er, at hovedfløjens mid- Efter Ahlefeldts død i 1722 fulgte flere ejere terste fag forhøjes med tre fag mod gård- på Sorgenfri Slot. Det kom første gang i kon- siden og fem fag mod havesiden. Mod gårds- geligt eje i 1730, da Christian VI overtog det. pladsen krones de tre fag med en frontispice. Da slottet i 1746 ophørte med at være som- Sidefløjenes sadeltag hæves til manzardtag, merresidens for Kongehuset overgik anven- og Meyn lod desuden en balustrade opføre i delsen til fyrstinde Sophie Caroline af Ost- niveau med stueetagen mod gårdspladsen. friesland, der købte det i 1756. Mere end 100 år senere, i 1898 er slottet igen stærkt medtaget. Arkitekten Ferdinand 12 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

Meldahl fik til opgave at istandsætte og ind- stede, og dette sammenholdt med mulighe- rette slottet til sommerresidens for den se- den for at lade Sorgenfri Slot fremtræde som nere kong Christian X og dennes hustru, Thurahs smukke barokbygning med Meyns dronning Alexandrine. Den mest synlige æn- senere klassicistiske tilføjelser gør, at glas- dring er opførelsen af endnu en tilbygning. verandaen må vige pladsen. Denne bestod af en inddækning af Meyns ba- Forbindelsesgangen til Damebygningen har lustrade mod gårdspladsen, udført som en ligeledes mistet sin betydning. Hertil kom, at veranda i glas og støbejern. Glasverandaen forbindelsesgangens tilstand var så dårlig, at udfyldte en indlysende funktion; muligheden det ville have været nødvendigt at nedrive og for at passere havesalen uden at færdes i det genopføre bygningen for at “bevare” den. Det fri. er aldrig uproblematisk at fjerne en historisk , Siden Chr. X s død i 1947 har slottet væ- dokumentation, men i dette tilfælde opnår slot- ret bolig for arveprins Knud og arveprinsesse tet sin solitaire beliggenhed som point de vue Caroline-Mathilde. Efter arveprinsessens død for enden af slotsalléen på sin bastion, som i 1995 har hovedslottet stået ubeboet. oprindeligt tænkt og bygget. Forud for restaureringen er der foretaget en meget omfattende bygningsantikvarisk Den igangværende restaurering undersøgelse, som er udført af Nationalmuse- Sorgenfri Slot har undergået mange ændrin- ets bevaringsafdeling. Samarbejdet mellem ger gennem de næsten 300 år, der er forløbet Slots- og Ejendomsstyrelsen og Nationalmu- siden slottets opførelse i begyndelsen af 1700 seet har været til stor gensidig inspiration og årene. Også ved den nu gennemførte restau- undersøgelsesrapportens konklusioner har rering er der sket ændringer, dog langt fra så kunnet anvendes direkte i restaureringspro- markante som flere af de tidligere. Alligevel cessen. vil de trufne valg kunne give anledning til debat. En restaurering medfører overvejelser i ret- I 2001 påbegyndte Slots- og Ejendomssty- ning af brug af materialer samt håndværks- relsen en omfattende udvendig restaurering mæssig tradition. Alle facader er således kal- af tag, fag og facade samt de nære ydre area- kede med jurakalk tilsat sand og efterbehand- ler. En restaurering handler ud over istand- let med kalkvand. Vinduer og udvendige døre sættelse af overflader, om at træffe en række er alle linoliebehandlede med linolie tilsat kridt bevidste valg og dermed også fravalg af løs- og zinkhvidt. Manzardtaget på hovedslottet ninger. Der findes ingen facitliste, og alle pe- er omlagt til nyt med sortglaserede vinge- rioder er med til at fortælle bygningshistorien. tagsten lagt på hårdt undertag af brædder og Alligevel er det vigtigt i forbindelse med en pap. Kobbertage på slottets risalitbygninger restaurering sagligt at overveje, hvad der skal og tårn er nylagte i en meget høj håndværks- bevares, hvad der skal fjernes, og hvad der mæssig kvalitet, hvor de enkelte detaljers evt. kan tilføjes af nyt uden at sløre bygnin- nytænkning følger 100 årige traditioner. Af gens særegne identitet. Som en følge heraf, de øvrige tage er nogle omlagt med røde vin- har Slots- og Ejendomsstyrelsen sammen med getagsten. vore rådgivere valgt at fjerne Meldahls glas- Skal man følge historiens gang vil der må- veranda og Meyns forbindelsesgang til Dame- ske igen gå 100 år før den næste store ud- bygningen. vendige restaurering. Men forinden venter en Glasverandaen er, som bygningsværk be- snarlig indvendig istandsættelse af lokalerne tragtet ikke uinteressant, men det funktionelle til brug for kommende brugere af slottet. behov for glasverandaen er ikke længere til B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 13 14 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 15

En tur i Spanien af Bue Beck

Hvis man ikke ved bedre, så ligger Spanien i afdelingen understregedes af lys, lyde og luft- Århus. I øvrigt ganske kort fra Sibirien. Spa- fugtighed, og fik med disse måske lidt over- nien er et gadenavn, som stammer fra de sete arkitekturingredienser en bevidst kontrast spanske lejetroppers tilholdssted på arealer til svømmehallens volumen og skarpere lys. umiddelbart syd for Mindeporten, der gav I svømmehallen var farveholdningen til gen- adgang til byen fra syd. I folkemunde er ga- gæld dristig. Her havde bassinet grønne fli- den blevet helt synonym med den absolut mest ser, salens undervægge var grønne, over- dominerende bygning, “Svømmehallen og væggene lyst gule og mellem disse fremhæve- den kommunale badeanstalt”. des balkonbrystningen med zinoberrød. Lof- Det store bygningsanlæg er et fremragende tet var hvidmalet med et blåt midtfeldt over stykke funkisarkitektur fra stadsarkitekt Fre- bassinet. Virkningen var fremragende og vi- derik Draibys hånd. Han var den første stads- ste tydelig inspiration fra de nyeste funkis- arkitekt i Århus og satte på flere måder sit byggerier i Bauhaus Dessau og kunstteo- præg på byen, men Svømmehallen, som blev retikeren Johannes Itten. opført 1930-33, blev hans hovedværk. Huset var yderst avanceret for sin tid og Det store, kompakte byggeri har en fast bygget op med de nyeste tekniske anlæg og vinduestakt, der får den til at falde ind mel- en lang række tekniske og funktionelle inno- lem de omgivende byhuse. Murværket er vationer. Ud over svømmehallen var der udført i speciallavede håndstrøgne mørkrøde bruseafdelinger, varmluftsbade, dampbade, sten og facadernes hvide stålvinduer omgi- lysbade, en massageafdeling og to frisørsa- ves af lysere indfatninger i kunstig sandsten. loner. Der var opvarmede gulve over hele Overalt er anvendt de bedste materialer, ta- bygningen og udluftningen sikredes med fem get er udført i kobber og de indvendige trap- forskellige ventilationssystemer. Der var op- per i Solnhofer fliser med forkromede ge- varmet havvand i svømmebassinet og fra lof- lændere. Byggeriets mest prægnante karak- tet kunne dannes kunstig regn til afkøling af ter kommer fra det markant tårn, der tidli- hallens luft. De mange tekniske nyskabelser gere rummede bygningens vandreservoir. medførte at byggeriet blev dobbelt så dyrt Med et stort, lodret neonskilt på siden af tår- som forventet. net gør badeanstalten sig synlig i bybilledet. Svømmehal og badeanstalt gjorde en for- I det indre blev bygningen kølig og ratio- skel for århusianerne, og stedet var et højt nel i sit materialevalg og farveholdning, men værdsat åndehul i årtier. Den blev brugt af samtidig forunderlig stemningsfuld i sin la- havnens arbejdere, kontorfolk og byens vok- byrintiske disponering. Intimiteten i bade- sende skare af studerende. Den var rammen 16 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

om stolte svømmerekorder og udklæknings- snarere at differentiere og udnytte de særlige sted for talenter i en periode, hvor dansk potentialer. Resultatet er blevet et anlæg for svømmesport lå på verdensplan. de eftertænksomme, de adstadige, de helse- I 1970’erne var nedslidningen dog så langt søgende, de stemningshungrende, de konkur- fremskreden, at noget måtte gøres. Samtidig renceallergiske. Som et kulturmonument er var besøgstallet droppet i bund, for byens Spanien igen blevet populært blandt både børn borgere havde fået eget badeværelse, og mere og voksne, netop fordi det er anderledes. moderne svømmehaller i periferien trak i de Renoveringen er gennemført med sikker unge brugere. Man havde samtidig fået et nyt hånd af Arkitektgruppen i Aarhus tilendebragt syn på funkistidens bygninger, og her kom i 1994. Det store bassin er erstattet af tre kvaliteterne ved Spanien frem i lyset. I 1989 selvstændige bassiner til familier, børn og mo- blev bygningen fredet, og herefter stod en tionister og vandets temperatur hævet. Vip- gennemgribende renovering på dagsordenen. perne og udspringstårnet er fjernet. Det er Kommunale fritidspolitikker er ofte ren pa- de største forandringer, men samtidig er hel- pegøjesnak. Hvis nabokommunen har en fin heden bevaret og i den sammenhæng er den facilitet, så må vi også, og helst magen til og oprindelige farveholdning genskabt af kon- lidt større. I renovering af Spanien har År- servator Lars Vester. Alene det gør det til en hus Kommune modigt valgt at fløjte med egen ekstraordinær oplevelse at gå en tur i Spa- stemme. Filosofien var ikke at genskabe en nien. svømmehal som en kopi af forstædernes, men B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 17 18 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 19

Skælskør Gamle Rådhus af Hans Ole Drost

Den gamle købstad Skælskør er vokset op, F.C.C. Hansen) har de kulturhistoriske og de hvor den 7 km lange fjord fra Storebælt går arkitektoniske værdier, der kan begrunde en ind til Skælskør Nor. fredning. Vest for det smalle løb er der den ældste Bygningskomplekset er et meget intakt ek- bebyggelse med bl.a. torv, kirke og skiftende sempel på tidligere tiders kombinerede råd-, rådhuse. ting- og arresthuse – her med en fuldkom- Det nuværende rådhus er opført 1896, da men intakt plan, i stueetagen med borgme- forholdene i det tidligere hus var blevet for ster/herredsfogedkontor med egen indgang trange. Byen voksede stærkt, og man fandt, og arrestforvarerlejlighed med direkte gang- at der burde bygges et tidssvarende rådhus. forbindelse til de bagvedliggende celler, og Bygningen blev opført af Skælskør køb- på førstesalen med byrådssal, flankeret af stad og Sorø Amt i forening – by- og her- tingstue m.v. Samtidig er huset en fin repræ- redsfoged var fra 1819 samme person. Man sentant for det sene 1800-tals solide og kva- ansatte arkitekt Frederik C. C. Hansen, der litative, offentlige arkitektur, her i en tidsty- boede i Sorø. Firmaet Thomsen og Sønner pisk, gotiserende historicisme, som kommer havde opførelsen i entreprise. til udtryk i de kamtakkede gavle og facadens Den statelige bygning, der udgør den ene skulptursmykkede gavlkvist, de spidsbuede side af torvet, har været et flot og beundret døre og vinduer og det velbevarede, rigt de- byggeri – samtiden benævner dets udseende korerede interiør med mønstrede flisegulve, som ”højtidelig og statelig” – og har også været bemalede vægge, buer og lofter samt mørkt- „ en nyskabelse blandt de bestående bygnin- ådret træværk på førstesalen . ger. Den er stadig – mere end 100 år senere Bygningen er opført i gotisk stil i 2 eta- – meget beundret og til stor gavn i såvel hver- ger i røde sten og tækket med skifer. Om- dag som ved fester. kring døre og vinduesåbninger findes grønne Den 27. marts 2001 blev det besluttet at glaserede sten. På facaden mod torvet er der frede bygningen. Fredningen omfatter det tid- i flere felter smuk og dekorativ udsmykning i ligere råd, ting- og arresthus med det tilhø- keramik. I en niche i frontispicen over ind- rende udhus, de tre indre gårde og de om- gangsdøren er den kendte figur Fru Justitia – sluttende mure. Udtalelsen fra Det Særlige den blev skænket af godsejerne på Holstein- Bygningssyn lød således: “Bygningssynet fin- borg, Borreby, Gerdrup og Basnæs. der, at Skælskør tidligere råd-, ting- og ar- Inde i bygningen, der stadig er som det resthus med det tilhørende udhus, de tre in- oprindelige, bemærker man, at der er gjort dre gårde og de omsluttende mure (1896 af meget for at skabe smukke rum. Der er bl.a. 20 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

malede lofter med italienske motiver og i ve- bygningen såvel indvendigt som udvendigt. stibulen er der på gulvet forskelligt farvede Man føler stor respekt for den gamle byg- stenfliser i mønstre. ning, der stadig er i brug ved Byrådets mø- Byrådssalen på 1. sal har meget smukt ma- der – det er rådets hus. Den benyttes ved lede lofter, mørktådret træværk og de oprin- vielser samt ofte til mødevirksomhed. Politi- delige møbler – udskårne egetræsstole med stationen er stadig åben i dagtimerne og rets- høj ryg og borgmesterstolen med byens vå- lokalerne er stort set i brug hver uge. ben. Det gamle torv med anlæg og Rådhuset Rådhuset er også hjemsted for politista- med sin smukke byrådssal danner altid ram- tion og retslokaler. Ejendommen blev i 1938 men ved officielle lejligheder og benyttes jævn- erhvervet af Justitsministeriet og Skælskør ligt ved markering af mærkedage og recep- Byråd lejede byrådssalen. I 1980 erhvervede tioner. Skælskør Kommune bygningen, men Inden- Som det forhåbentlig fremgår, står byg- rigsministeriet beholdt retten til brug af rets- ningen i sin helhed stadig meget smuk. Der lokaler og politistation. er gjort meget for at sikre helheden, og det er Skælskør Kommune har gennem de sidste en glæde, at der stadig er liv i det smukke årtier udført et større renoveringsarbejde på gamle hus. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 21 22 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 23

Dragørs glemte fyrtårn af Ove Hermansen

Øresund har gennem tiderne altid været et ge tårne eksisterer i dag næsten 100 år efter, forhadt farvand blandt de søfarende. Dette at de blev slukket for altid, er der god grund havde flere årsager – ikke mindst den i 1420 til at trække dem ud af glemslens mørke. I indstiftede sejladsafgift: Øresundstolden. Som Efterretninger for Søfarende kunne man den om dette ikke var nok, så var dette smalle 11. december 1877 læse følgende: “Det brin- farvand fyldt med øer og grunde, der nød- ges til offentlig Kundskab, at Fyrene i Drog- vendiggjorde brug af dyrt betalt lodsvejled- den og Kongedybet vil blive tændt første Gang ning samt umuliggjorde sejlads i mørke. I den 20. ds... Tæt nord for Dragør By er op- 1772 forhøjedes denne told med en fyrtårns- ført to Taarne med en indbyrdes afstand af afgift på 25 % som betaling for indførelse af 375 meter, hvert med et Spejlapparat, der vil fyrtårne på land til støtte for søfarten. Det vise rødt, fast Lys, som holdt overét fører varede dog næsten 100 år før brugerne kunne midt igennem Hollænderdybet” (farvandet se, at de fik noget for pengene, og da var mellem Amager og Saltholm). Øresundstolden i mellemtiden blevet afskaf- De nævnte to tårne (bagfyr og forfyr) fik fet i 1857 efter krav fra de europæiske stor- en højde over havet på henholdsvis 23 m og magter. 13 m, og deres adresser er Stationsvej 15 og De første tre fyr blev opsat i 1772, to på Strandstien 84. Sidstnævnte bygning har si- Nakkehoved og et i et af Kronborgs tårne, den nedlæggelsen i 1906 været i privat eje, hvorefter man holdt en pause indtil 1836, hvor hvorfor den måske er mindre relevant i nær- man opstillede Københavns første fyrtårn på værende artikel. Det høje tårn blev derimod Trekronerfortet samt udlagde Danmarks 2. kommunal ejendom og har både en spændende fyrskib ved Drogden sydøst for Dragør. Her- fortid og en lovende fremtid. Det var Fyr- og efter blev det muligt også at besejle denne del Vagervæsenets direktør, ingeniør C.F. Grove af Øresund om natten. Talrige grundstødnin- og dets arkitekt Theodor Wéden, der fore- ger overbeviste dog langsomt Fyr- og Vager- stod opførelsen. Man købte grunden til det væsenet om, at der åbenbart skulle mere til, store tårn af en lokal gårdejer for 800 kr., hvorfor man i 1877 desuden opstillede fyr på hvoraf de 250 var betaling for braklægning Prøvestenen (nær Benzinøen) samt byggede af sigtelinien mellem de to fyr. Byggeudgif- Nordre Røse i sejlrenden ud for Kastrup luft- terne for begge tårne beløb sig tilsammen til havn. 15.000 kr. Hertil kom en regning fra den lo- Samtidig havde man også vedtaget at ud- kale blikkenslager for fremstilling af de to skifte de to sømærker Manden og Konen på parabolformede metalspejle. Dragørs nordstrand med to fyrtårne. Da beg- 24 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

De to tårne havde begge et omliggende jord- det forhenværende fyrtårn på kommunale areal på knap 400 m˝, men fik kun en funk- hænder, idet Dragør Kommune i lighed med tionsperiode på knap 30 år, idet en forbed- de fleste andre kommuner i landet foretrak ring i 1906 af fyret Nordre Røse til et kniv- selv at stå for el-, gas- og vandforsyning. skarpt vinkelfyr overflødiggjorde søfolkenes Hele herligheden blev erhvervet for 520.000 sigtelinie til Dragørs to fyr. De blev imidlertid kr. begge af ejeren, Fyr- og Vagervæsenet, anset Samtidig besluttede man i kommunen sna- for at være usælgelige, men kunne overra- rest at bygge et nyt og større vandtårn af skende nok alligevel afhændes til en lokal gas- mere traditionelt udseende i samme område og vandmester for en samlet pris af 1.100 af Dragør. Dette var i brug i årene 1924-1974. kr. Forinden var fyrapparaturet fjernet fra beg- Det gamle fyr- og vandtårn stod derefter ge bygninger. ubenyttet og glemt hen i det næste trekvarte Det skulle vise sig, at den nye ejer havde århundrede. Interesserede fagfolk og bysbørn gjort en god handel, idet han umiddelbart ef- frygtede for det gamle fyrtårns fremtid, da ter solgte det lille forfyr for 1.000 kr. til en Dragør Kommune for et års tid siden beslut- politiassistent, der ombyggede og udvidede tede sig for at udstykke de stærkt forurenede det til et parcelhus. Dette har også i dag en grunde omkring tårnet til parcelhusbyggeri. vidunderlig beliggenhed helt nede ved vandli- Frygten for en nedrivning af tårnet skulle dog nien, og man kan i øvrigt fortsat på begge vise sig at være ubegrundet, idet kommunen tårnbygninger over hovedindgangen finde det levede op til sit ansvar og sikrede sig, at den kongelige navnetræk og det oprindelige fyr- kommende grundejerforening for området vindue. overtager forpligtigelsen med den fortsatte Det høje tårn kan beskrives som en fir- vedligeholdelse af det smukke gamle tårn. kantet rød bygning med hvide felter, opført Kun to andre steder i Danmark har kom- af mursten og er knap 19 m høj. Det er kva- muner overtaget ejerskabet af fyrtårne. Det dratisk med et flademål på 3,6 x 3,6 m og drejer sig om Hanstholm Fyr og Blåvands- består af fem etager som afsluttes med et huk Fyr. I begge tilfælde er det dog fortsat skifertag. De oprindelige vinduer er for længst Farvandsvæsenet, der står for driften af disse muret til, bortset fra det øverste, hvor den endnu aktive og afholdte fyr. Med den hast nordvendte fyrlampe i sin tid var installeret. som den moderne navigationsteknik udvikler Dette tårn blev af den nye ejer straks videre- sig, vil de fleste af Danmarks større fyrtårne solgt for 800 kr. til det netop oprettede A/S snart være overflødige. På grund af disse Dragør Gas-, Vand og Elektricitetsværk, som bygningers kostbare vedligeholdelsesudgifter sælgeren i øvrigt var interessent i. vil de næsten alle være truet af nedrivning, Formålet med købet var åbenlyst, idet man med mindre kommuner og støtteforeninger i ombyggede det høje tårn til at rumme et vand- tide griber ind og sikrer sig ejerskabet samt reservoir på 30 m≈ beregnet til Dragør bys besidder den nødvendige kapital til den fort- natlige vandforbrug, idet vandværkets pum- satte vedligeholdelse. Kun en håndfuld af disse peanlæg kun fungerede i døgnets lyse timer. fyr er i dag sikret via en fredning, hvorfor Samtidig byggedes et gasværk og et vand- hovedparten af vore elskede fyrtårne således værk på den langt større nabogrund. Bygge- går en særdeles usikker fremtid i møde. udgifterne til sidstnævnte blev det dobbelte af det forventede, hvorfor selskabet ønskede at fordoble prisen på vandforbruget, hvilket blev nedstemt af brugerne. I marts 1921 kom B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 25 26 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 27

Fuglen og den fattige... af Nina Hobolth

Den 8. juni 1972 var en stor festdag i Aal- I 1995 blev Nordjyllands Kunstmuseum fre- borg, hvor indvielsen af Nordjyllands Kunst- det. Bygningsfredningskontoret anførte, at museum blev fejret. Der VAR noget at fejre, “Begrundelsen for beslutningen er, at Nord- for bygningen havde – og har – kvaliteter langt jyllands Kunstmuseum i dansk arkitektur be- udover det sædvanlige. Og endnu mere usæd- tragtes som et hovedeksempel på den sene, vanligt: Det berømte udenlandske navn Alvar monumentale modernisme”. Aalto havde i samarbejde med den danske Med fredningen fik behandlingen af byg- arkitekt Jean Jacques Baruël stået bag bygningen så at sige en bestemt retning: Den skal ningens udformning. som hovedprincip bevares, som den er! I en artikel fra indvielsesåret fremhæver Men havde det været vanskeligt for Aal- redaktør og arkitekt Poul Erik Skriver: “Op- borg Kommune at være “bygger”, synes det rindelsen til kunstmuseet i Ålborg er det i skrivende stund endnu vanskeligere at være tillidsforhold, der hersker mellem Alvar Aalto “vedligeholder”. Vanskeligt, men ikke umu- og Baruël”. Med seks års færden på meste- ligt. Lad mig konkretisere: Aalborg Kommune rens tegnestue, fra 48 til 54, vidste Baruël, bekostede en ny tagdækning i 1991-92, og hvor han havde sin verdensberømte kollega. Aalborg Kommune iværksatte i 1996-97 en Det er godt at tænke på, at tilliden affødte en delvis omlægning af forpladsen, fordi de store ubesværet arbejdsdeling, hvor Baruël stod for granitfliser havde forskubbet sig. I 1998 blev byggeriet og sikrede gennemførelsens høje facadestenene nedvasket og mættet med kalk- kvalitet, mens Alvar Aalto, da konkurrence- vand, og via medfinansiering fra museets forslaget var vundet, svævede over vandene. “egne” midler blev forpladsen færdiggjort i Det tog 15 år fra den nordiske konkur- 2000-2001. rence blev afholdt i 1957, til museums- Ingen håndværkere i dagens Danmark sy- bygningen kunne indvies. Byggehistorien er nes dog at kunne levere et så godt håndværk andetsteds beskrevet indgående, her skal det som det oprindelige, til de priser, som en kom- blot konstateres, at det for en provinsby af mune kan og vil betale. Det kan konstateres, Aalborgs størrelse ikke var nemt at finansiere at bygningen ikke må forfalde, men dagens det store projekt. Begejstringen for det smuk- vedligeholdelse når ikke op på den kvalitet, ke hus gjorde dog en række politikere, besty- bygningen havde oprindeligt. relsesmedlemmer og embedsmænd utrætte- Der er også gråzoner, som er omfattet af lige i kampen for en realisering, der på visse fredning, men som ligger i forfald. Nordjyl- tidspunkter syntes umulig. lands Kunstmuseums skulpturhave har granit- kanter, hvis fliser forskubber sig og falder 28 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

ned. Den hvidmalede mur omkring haven der det parkeringskælderens loft, der blæser skaller og forvitrer. Og samtidig prøver vi ned i flager og hvis forslåede plader ikke mere indenfor kuntmuseets “eget” budget at ud- kan genbruges. skifte tæpper, der er plettet af regnvand og Harme kan gøre denne artikel til et rasende ødelagt af slid, at udskifte sammenbrændte protestskrig mod tingenes tilstand. Og dog. lysarmaturer, m.m. Vi har netop gennemført For Aalborg Kommune og kunstmuseet selv en nænsom ombygning af indgangspartiet, gør, hvad vi kan, i det benhårde ræs om res- der ellers fra efterår til forår lod blæst og kulde sourcerne. Vi ønsker brændende at huset få al for uhindret adgang til husets indre. fremtræder med skønhed og “vedligeholdt” Nordjyllands Kunstmuseum har sine gode værdighed. Men som daglig bruger af huset og sine dårlige dage. Om sommeren står byg- kan vi også undertiden jamre over, at det med ningen hvid og skær i kontrast til grønne blad- vedligeholdelse skal være så svært. Når sta- hang og blå himmel. Om vinteren ses det, at ten freder, er det jo vores fælles værdier, der den venter på en stærkt påkrævet afvaskning søges beskyttet. Motiveringen bag en vedli- i kalkvand, der kan mætte de forvitrede por- geholdelse er ikke snævertsynet, egoistisk eller rer i marmorhuden og dermed forhindre yder- kortsigtet. Motiveringen bag og formålet med ligere forfald. Nordjyllands Kunstmuseum er Nordjyllands Kunstmuseum er den kunstne- rig på skønhed, men fattig på ressourcer. Som riske berigelse, det kulturelle løft og det tradi- daglejere for vores smukke herskerinde må tionsbærende fællesskab. Det er så enkelt, – vi tigge os frem til tålelige tilstande, p.t. gæl- og dog så svært. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 29 30 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 31

“Staten bygger ikke billigt, men den bygger til gengæld godt!”

af Liv Skovholm

Kommunikationens historie i Danmark be- klart eksempel herpå er debatten om Stats- gyndte for alvor i 1624, da Christian IV telegrafens nye hovedsæde i København. grundlagde Det Kongelige Danske Postvæ- Statstelegrafen havde hidtil haft hovedsæde sen. I begyndelsen havde det til huse i pri- sammen med postvæsenet i Postgården i vate ejendomme, og man skal frem til det Købmagergade 33, men pladsen var blevet unge demokratiske samfund i årene omkring for trang. Mens postvæsenet fik nyt hoved- 1900, før staten selv begyndte at bygge huse sæde i den imposante Centralpostbygning i til de danske kommunikationsvirksomheder. Tietgensgade, der stod klar i 1912, blev der i I denne periode opstod et akut behov for mere 1906 stillet forslag om at flytte Statstelegraf- plads i kommunikationens huse som følge af ens hovedsæde til en lejet bygning på Gl. en kraftig udvidelse af Post- og Telegrafvæ- Mønt. Den forekom dog en del af Folketin- senets aktiviteter. gets medlemmer for ussel: I Rigsdagstidende kan man følge de hef- “Jeg mener, at naar man skal bygge en ny tige debatter, nybyggerierne gav anledning til. Telegrafstation, burde Staten bygge selv. Der var nemlig delte meninger om, hvorvidt Ganske vist bygger Staten ikke billigt, men man skulle leje sig ind i eksisterende bygnin- den bygger til Gengæld godt…” (medlem for ger eller man skulle opføre helt nye. I langt Odense, Peter Martin Madsen Halsted, Højre. de fleste tilfælde valgte man at bygge selv – Folketingets Forhandlinger 1906, sp. 2854). og man byggede dyrt. Efter den følgende udvalgsbehandling, der af- Debatten i Rigsdagen viser, at man betrag- gjorde sagen til fordel for lejemålet, udtalte tede de nye, dyre bygninger som en investe- mindretallet, der foruden Halsted talte Chri- ring, som de ekspanderende virksomheder stoffer Krabbe og Carl Th. Zahle (begge kunne tjene hjem via stigende indtjening. I medlemmer af det nystiftede Radikale Ven- Rigsdagen afslører forhandlingerne tydeligt, stre): at Systemskiftet havde skabt det længe ven- “Ejendommens Ydre er præget af en Ar- tede politiske vårbrud, der fik politikerne til mod, som lidet passer sig for en Bygning, at turde, selvom bølgerne kunne gå højt i hvert der skal være Centrum for en saa stor Stats- enkelt ting og tingene imellem. På tværs af institution som Telegrafvæsenet i Ørsteds politiske skel oplevede man nu en generel vilje Fædreland … til sine Hovedinstitutioner bør til at lade det civile, statslige Danmark få en Staten bygge selv, og bygge saaledes, at Byg- tidssvarende profil. Imod de økonomiske be- ningen baade i Holdbarhed og arkitektonisk tænkeligheder rejste sig stærke argumenter Henseende kan staa som et værdigt Udtryk for, at staten skulle bygge præsentabelt. Et for den Tid, der rejste den…” 32 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

Lejemålsvedtagelsen gik videre til Landstin- Tele Museum. Stueetagen rummer nu foyer get, men vendte tilbage som afslået. Lands- og butik, medens 1. og 3. sal er indrettet til tingets flertal støttede Folketingets mindre- udstillingsrum. Den mellemliggende 2. sal står tal. Statstelegrafen endte derfor med at få til rådighed for Købmagergades Postkontor nybyggede lokaler i Købmagergade 35 og 37 og fremstår med flere af de oprindelige de- tegnet af bygningsinspektør Andreas Clem- taljer. På 4. sal er museets festsal indrettet i mesen. Han tog behørigt hensyn til nabo- den tidligere Interurbansal (mellembyscen- ejendommen, idet han genanvendte dens ba- tral). På det flade tag over kompleksets mel- rokke skema for facaden og respekterede vin- lembygning opførtes en ny bygning til muse- duesbåndene. Han strukturerede bygningens ets café, Café Hovedtelegrafen, der dermed vertikale led og forstærkede det svagt beto- fik samme fabelagtige udsigt over Københavns nede midterparti. Også trekantsfrontonen tage, som de ansatte i Statstelegrafens ho- blev genanvendt som motiv, ligesom vaserne vedsæde havde haft glæde af. på mezzaninens balustrade hentydede til post- Facaden fremstår i dag som da bygningen gårdens indgangsparti og Heinrich Wencks blev indviet i 1923, og over indgangsportalen Centralpostbygning i Tietgensgade. ses stadig Statstelegrafens flotte monogram. Rigstelefonen og Statstelegrafen havde til Bygningen har i høj grad levet op til de for- huse i Købmagergade indtil udflytningen til håbninger, Rigsdagen havde til den i 1906. Borups Allé, der påbegyndtes i slutningen af Statstelegrafen tjente pengene hjem, og byg- 1950’erne. I 1996-98 gennemgik huset en ningen står i dag som et værdigt udtryk for større renovering og ombygning med det for- den tid, den blev bygget i. mål at blive ramme for det nystiftede Post & B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 33 34 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 35 „ “Vor Fæstning Rønne

af Niels-Holger Larsen

Rønne Fæstning blev anlagt efter Danmarks martellotårn, kunne således også Store Tårn, flere nederlag til Sverige i midten af 1600- 1684, på Christiansø tælles med. tallet og det endelige tab af Skåne, Halland og Rønnes Kastelstårn, som det dagligt kal- Blekinge, hvorefter Sverige etablerede flåde- des, er det bedst bevarede af de tre martel- baser længere sydpå. lotårne. Der er dog tvivl om det kegleformede Efter flere overvejelser og rekognoscerin- tag er det oprindelige, og man mener, at den ger på Bornholm og Ertholmene traf Chri- nederste indgang er fra 1700-tallet. Tømme- stian V. beslutning om at anlægge en fæst- ret i bjælkelagene stammer fra Hammershus, ning, i første omgang på Ertholmene i 1684, som i den periode også leverede en del “Vor fæstning Christians-øe”. genbrugsmaterialer til Christiansø. Da kongen besøgte Christiansø og Born- Fæstningsværkerne med volde og bastio- holm i 1687, besluttede han også at anlægge ner omkring Rønne blev påbegyndt, men alen flådebase i Rønne efter et storstilet pro- drig færdiggjort; kongens kasse var tom. I jekt med bastioner omkring hele byen. Et ci- 1740-erne udarbejdede Samuel C. Gedde et tadel, eller kastel i form af et rundt kanon- ambitiøst projekt til fornyet befæstning af tårn, et såkaldt martellotårn, skulle beskytte Rønne og for forbedring af Christiansø, men havnen. selve befæstningsværkerne kom aldrig i gang. Også andre steder i landet var der i samme Bortset fra et par småbygninger stod Røn- periode lignende fæstningsbyggerier, men der ne Kastelstårn i over hundrede år alene på sin er kun tre martellotårne, nemlig Lilletårn på bastion, men uden kanoner; tårnet kunne ikke fæstningen Christiansø, krudttårnet i Frede- holde til afskydningen og kanonerne var om- rikshavn og Kastelstårnet i Rønne. Den nor- kring 1700 flyttet til Reedts batteri i “Kanon- ske ingeniør Anton Coucheron stod for Chris- dalen” nedenfor ved kysten til sikring af hav- tiansøs fæstning og dermed også Lille tårn i neindsejlingen. 1685-87, samt Citadellet i Frederikshavn Efter englænderkrigen 1807-14 blev Rønne 1686-90, mens det var en generalkvarter- Arsenal anlagt lige øst for Kastelstårnet. Først mesterløjtnant Peter Poulsen Arboe som ud- med et magasin i 1816, senere forhøjet 1841, arbejdede planerne for Rønne fæstning i 1688. hvor der tillige blev opført et lavethus og et Et martellotårn, som har sin oprindelse fra Laboratorium omkring en kuglegård. Alt sam- Middelhavsområdet, er et rundt tårn i 2 til 3 men i dag bevaret og fredet. etager med krudtmagasin nederst og højere Forsvaret tømte bygningerne i 1970erne oppe en etage med kanoner indenfor en række og de blev da indrettet til Forsvarsmuseum, åbninger i den kraftige mur. Under begrebet med store fine udstillinger i både Arsenalet 36 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 og Kasteltårnet. Senest har staten sat hele an- Imens kalker og tjærer staten bygningerne, lægget til salg på det frie marked, til stor un- men deres fremtid er i skrivende stund uvis, dren for det bornholmske samfund og med blandt andet fordi fredning og bygningernes stor frustration i foreningen Kastellets Ven- karakter sætter en stærk begrænsning for en ner, som driver Forsvarsmuseet i en dyr og udnyttelse. Den nuværende funktion passer uvis fremtid; formelt opsagt. dog efter alles mening meget fint til miljø og bygninger; et meget synligt og flot vidnes- byrd om “Vor Fæstning Rønne”. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 37 38 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 39

Kvægtorvet, TV2/Danmark Lad ikke en journalist læse dette af Kristian Isager

Det siger jeg jer bare, det var sjovt at lave. Det fortælles ofte, at det at arbejde med om- Sagt på nudansk, det var vildt sjovt. bygning af den ældre, bevaringsværdige byg- Alene det at lave en splinterny, dansk TV- ningsmasse, det er for langsommeligt, be- station i et gammelt bygningskompleks – og sværligt og omkostningstungt. hermed medvirke til at genopfinde den dybe Det kan selvsagt være korrekt, men man tallerken og dokumentere, at det (sagtens) skal også passe på mytedannelserne. kan lade sig gøre at etablere en ny højtekno- I tilfældet Kvægtorvet i Odense var vi i den logisk virksomhed i en fra fødslen absolut situation, at vi ikke kunne have leveret et ny- lavteknologisk bygning. Det var en fornøjelse byggeri for TV2/Danmark indenfor den sam- at dokumentere, at det ikke blot var en mu- me tidsplan som vi kunne ombygge det gamle lighed, men at det også var en økonomisk Kvægtorv til formålet. særdeles spiselig idè – for slet ikke at snakke Vi ombyggede en eksisterende bygning og „ om “brandingen – varemærket – ved at pla- slap for en lokalplanprocedure – eller holdt cere sig i det gamle Kvægtorvs rammer. Det så lav profil med det midt i begejstringsrusen var næsten ubetaleligt. over at bygningen genopstod som TV-sta- Jo mere Extra Bladet i nedgørende, men tion, at absolut ingen beklagede sig, men alle stærkt underholdende vendinger, omtalte den glædede sig – måske undtagen den daværende fremtidige TV-station på Kvægtorvet som byplanrådmand i Odense, som følte, at han Gyllemosen, jo mere tændte det tandpasta- fik stoppet projektet og dets idé ned i halsen smilene hos os. af den daværende bestyrelse for TV2 under Her var på intet tidspunkt problemer med ledelse af den daværende, legendariske be- gyllelugt – og havde for så vidt heller aldrig styrelsesformand, professor Jørgen Henrik været det, men jo mere de skrev, jo bedre. Petersen og den lige så legendariske admini- Det afspejlede blot den københavnske pro- strerende direktør Jørgen Schleimann. vinspresses arrogance og trang til hurtig un- Rådmanden havde for længst bestemt sig derholdning for folket. Det var i 1987-88. for, at TV2 skulle placeres i periferien af byen, Tidsplanen sagde otte måneder fra vi – så det passede ham ikke, da stationens ny- sammen med ingeniørfirmaet Rambøll & bagte ledelse mødte op på hans kontor og „ Hannemann – satte de første håndtegnede her fortalte ham, at “de ville have – Kvæg- streger på et stykke papir, til den første tek- torvet, der dengang var kommunal ejendom, nikker skulle kunne rykke ind i bygningerne og kunne de ikke få det, så var det ensbety- – og vi nåede det. dende med, at der da var andre interessante byer TV2 kunne lokalisere sig i (!). Efter si- 40 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

gende er det en karakteregenskab ved magt- mødes man af et visuelt sansebombardement: fulde politikere, at de ikke kan lide at blive sat Et højt, let, pavillonagtigt rum med et altid til vægs, men her tabte byplanrådmanden – meget smukt lys, det hvad enten man kom- og derved blev det. I dag er historien glemt mer i dagtimerne, i vinter eller sommerhalv- og kan kun anvendes som en underholdende året, eller man kommer ved dag eller nat. Det bisætning i TV2s historiebog. er forunderligt, og jeg nyder det hver gang. Når jeg i dag – og det sker stadig tit og Rummet kan stå i et helt rosa skær og spejle ofte – færdes igennem TV2s bygninger på solnedgangen, det kan stå i et gyldent skær Kvægtorvet, så må jeg indrømme, at jeg bli- og spejle solopgangen, det kan stå i et gråblåt ver glad i min inderste sjæl. skær og spejle den hylende snestorm uden- Jeg nyder bygningerne. for. Der er noget forunderligt i at ankomme Rumoplevelserne er vidt forskellige alt ef- til TV2 og her opleve bygningsanlægget som ter hvor i huset man færdes, men alle rum et lavt, meget smukt byggeri udført i 1911 af har fælles karaktertræk. røde, danske håndstrøgne mursten, rigt på Hvis jeg havde mit daglige arbejde på TV2/ detaljer – de detaljer murersvendene udførte Danmark på Kvægtorvet i Odense, så tror med den største selvfølge i det håndværks- jeg ikke det fysiske arbejdsmiljø – hvis dette betonede byggeris guldalder – den vi af prak- alene er en arkitekturbetragtning – kan be- „ tiske grunde kalder “bedre byggeskik . skrives bedre end det den tidligere nyheds- Det oprindelige kvægtorvs arkitekt hed P.C. chef på stationen sagde til mig for nogle år Monberg, på Fyn mest kendt for sine bygge- siden: “Kristian, det er første gang jeg har rier af stationer for de fynske lokalbaner og været på en arbejdsplads, hvor jeg ikke i lø- avlsgårde for de større landbrug. bet af dagen har følt et akut behov for at gå i „ „ Monbergs skabelon var et “typekvægtorv byen og købe smøger . udviklet i Sydtyskland. I København kendes Egentlig var fællestemaet for denne artikel „ typen fra Øksnehallen ved Halmtorvet på “Det offentlige bygger og vedligeholder , men Vesterbro. I dag ligeledes smukt istandsat til det vil jeg ikke skrive ret meget om, for hvis nye funktioner. viceværten på Kvægtorvet ellers regelmæs- For den der første gang besøger TV2 på sigt renser sine tagrender og nedløb, så er Kvægtorvet i Odense er det en slående ople- det Kvægtorv banalt nemt at holde ved lige velse at komme indenfor. Her har man lige og klar til også at gå ind i sit andet århund- oplevet de lave røde bygninger udefra – og rede fra 2011. Og det er godt gået. når man så kommer ind af hoveddøren, så B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 41 42 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 43

Det offentlige bygger og vedligeholder Ð om Holstebro Retsbygning af Lars Frank Nielsen

I 1989 fik vi som relativt ny, ung tegnestue get af disse tendenser, men er samtidig en mulighed for at være arkitekter på en ny rets- milepæl i tegnestuens produktion, hvor byg- bygning i Holstebro. Stort set alt tidligere ningen tydeligvis har kontinuitet til såvel fore- byggeri for justitsministeriet var udført af Alex gående projekter som til efterfølgende. Poulsens tegnestue, men man ønskede nu – Konceptet for bygningen var meget enkelt: støttet af unge kræfter i byggestyrelsen – at Retsvæsenet, den dømmende magts forank- give andre arkitekter mulighed for at være ring i samfundet, er klart udtrykt i husets rådgivere. tyngde og de splittede betonprismers solide 3XNielsen blev udvalgt – trods ganske få placering på grunden. Henover disse prismer referencer, hvoraf en lille boligbebyggelse på svæver et metaltag, formgivet som en flyvinge Blangstedgaards jorder ved Odense var vo- og adskilt fra de tunge bastioner af glas – res vigtigste “kort” i konkurrencen med an- billedligt talt som “loven, der svæver over dre tegnestuer. Der var ikke tale om en præ- individerne” Tre solide sorte terrazzosøjler kvalifikation i vore dages forstand – det var markerer indgangen som henholdsvis den også før EU-direktivets tid. Men der var tale lovgivende, den dømmende og den udøvende om en form, hvor man fremlagde referencer magt. og syn på opgaven. Retsbygningen ligger tæt på bycentret. Lidt Det blev startskuddet til en spændende og tilbagetrukket fra gaden er administration og lærerig proces med en offentlig bygherre, der hovedindgang placeret i en aflang, to etages på den ene side var bundet af en række funk- bygningskrop, som sammen med de tre kraf- tionelle og sikkerhedsmæssige krav, og som tige søjler sender et klart signal om bygnin- på den anden var indstillet på at give disse gens funktion. Mod villabebyggelsen er hu- unge arkitekter mulighed for at vise noget nyt. set splittet op i mindre enheder som harmo- Tegnestuen blev inddraget i programmerin- nerer med villaernes skala. Disse enheder ingen med brugermøder og programskitser, og deholder de to retssale og dommerkontorer. der blev i denne fase også foretaget studie- Programmæssigt ønskede man derudover to ture, hvor en række gode eksempler blev stu- fysisk, adskilte venterum for henholdsvis an- deret, bl.a. Gunnar Asplunds retsbygning i klager og anklagede, da man ikke skulle be- Sölvesborg fra 1919-21. finde sig i samme lokale inden selve retshand- Projektet blev til i en tid, hvor de postmo- lingen. Vores fortolkning blev mere åben og dernistiske tendenser var på retur – og nye luftig – vi skabte ét sammenhængende vente- strømninger omkring dekonstruktivistisk ar- og foyerområde, hvor de ventende adskilles kitektur så dagens lys. Retsbygningen er præ- ved hjælp af de nicher, som opstår mellem 44 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

retssalene. Det var en anden måde at se tin- For os som tegnestue var det en fantastisk gene på, men der var opbakning fra brugerne, mulighed at skulle projektere og færdiggøre herunder en meget entusiastisk dommer en sådan bygning. Der blev lagt utallige timer Opperman, som inden sin pension nåede at og kræfter i opgaven. Det var vores chance tage huset i brug. for at bringe os i en højere division indenfor Selve byggeprocessen var også en øvelse branchen og dermed komme i berøring med i avanceret byggeteknik. Huset var tænkt op- andre opgaver af samme kaliber. Referencer ført i beton, støbt på stedet, og det davæ- er jo vores væsentligste kraftstof og adgang rende Rasmussen & Schiøtz hidkaldte de til nye projekter, selvom der også er andre bedste betonfolk i landet for at løse denne faktorer, der spiller ind. Vi blev vist dén tillid opgave. I dialog med dem blev bygningen og det er bl.a. på den baggrund, at vi i dag færdigprojekteret – og de karakteristiske har en tegnestue med omkring 60 ansatte. vandrette metalbånd, som angiver de trinvise Derfor er det så vigtigt, at det offentlige støbeskel er bl.a. indført på baggrund af de som bygherre giver nye, unge tegnestuer mu- mulige støbeprocesser og vibreringsteknikker. lighed for at være med i prækvalifikationer. Det er således et meget fint støbearbejde, der At man i det mindste tager én “dark horse” er udført, og bygningen står her 10 år efter med i konkurrencer om vigtige huse til sta- stadig, som da den var ny. ten, hvad enten det drejer sig om kultur- bygninger, undervisningsbygninger, fængsler eller retsbygninger. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 45 46 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 47

Psykiatrisk Hospital i Århus Ð et nyt hospital i et gammelt hus af Jørn Gade

Små gravemaskiner kryber ned langs soklerne der også noget særligt ved bygningerne. og laver plads til forbindende tunneler. Og Mange havde godt nok forbundet årtiers indendøre bliver gamle etageadskillelser ban- håbløshed omkring sindssyge med de gule ket ned og erstattet med nye. Hvor håndvær- bygninger – og havde ikke øje for de arkitek- kerne er ved at være færdige, går malerne toniske kvaliteter, før interesserede ejendoms- efter og maler de gamle træpaneler op. Ud- mæglere meldte sig. sigten fra de store vinduer er i top: Store I 1852 indviedes efter mange årtiers dis- grønne træer i en flot park. Nedenfor mellem kussion en helbredelsesanstalt for sindsli- træerne skimtes Århus Bugtens blå vand – dende i Århus. Diskussioner om det enkelte og længere ude igen Mols. Rammerne kunne menneskes ret og værdi, den første grundlov være i top for et fornemt luksushotel. og en stor tro på fremtiden, gav også håb for Det er dog ikke noget hotel, men et hospi- de sindslidende, der i århundreder – hvis de tal for folk med psykiske problemer. Der er var syge nok – uden nogen retsbeskyttelse ikke bare tale om en renovering, men om at var blevet forvist fra de offentlige rum. rejse et splinternyt hospital inde i et gammelt Psykiateren Harald Selmer var en af tidens hus. Det har været noget af en udfordring oprørske læger, der ville forandre 1800-tallets for bygherren Århus Amt, for arkitekter og psykiatri, sådan som den blev praktiseret på ingeniører, for håndværkerne – og for de per- landets eneste hospital for gale på Skt. Hans sonalegrupper, som har brugt de gamle ram- ved Roskilde – og i en række hospitaler rundt mer – og som lidt efter lidt er ved at flytte om i landet. De sidstnævnte hospitaler havde tilbage til nogle helt nye afdelinger med til- intet at gøre med nutidens hospitaler. Det var svarende nye behandlingsprincipper. opbevaringssteder, hvor folk blev gemt – ikke Den politiske beslutning om at sætte Psy- behandlet. De dårligste lemmer blev i bog- kiatrisk Hospital i Risskov i stand blev taget i staveligste forstand planket inde – og fik de- 1994. Nogle få år før overvejedes det seriøst res fornødenheder gennem en lem. Patien- at sælge det store kompleks, der lå placeret i terne fik ingen behandling – og larmede i al et af Århus’ bedste kvarterer. Der kunne deres nød. Deraf ordet galeanstalt. komme mange penge i kassen ved et salg, Det var denne tilstand Selmer og andre gik omend nogle eller måske mange altså skulle imod og fik overtalt tidens politikere til at gøre bruges til at bygge noget helt nyt. noget ved. I første omgang skulle arkitekt Der var noget særligt ved stedet, som ikke Frederik Ferdinand Friis have tegnet den nye bare ville kunne genetableres i nye rammer: anstalt, men inden mange streger var slået, En egen ro, storhed og skønhed. Og så var gik opgaven videre til den nyudnævnte byg- 48 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

ningsinspektør for Nørrejylland, Gottlieb niører og arkitekter om at lave skitser til et Bindesbøll. nyt hospital i den gamle bygningsskal. Skit- Der opstod et tæt samarbejde mellem den serne blev diskuteret igennem, og efterføl- kommende cheflæge Selmer og arkitekten gende blev stuer, kontorer og gange bygget Bindesbøll. Begge var de undervejs i forbere- op i fuld målestok: Kunne man bruge de nye delserne til den nye anstalt på ture rundt i rum? Kunne der skaffes de nødvendige ene- Europa for at se det nyeste af det nye. Harald stuer til alle? Og hvordan skulle den tilhø- Selmer havde nogle ideer omkring den nye rende nye behandling af patienterne foregå? behandling, som skulle gives: Ro, skønhed Diskussionerne bølgede frem og tilbage, ind- og forfriskende søbade var nogle af ingredi- til muligheder og ønsker var ført sammen. enserne i den nye behandling. Det fandt man En sidste krølle på planerne var at få de nød- på markerne lige nord for Århus-borgernes vendige bygningsmæssige forandringer i de gamle skov, Risskov. Bindesbøll studerede fredede huse godkendt. Mellem de større for- bl.a. indretning og farver rundt om i Europa. andringer var bl.a. en forhøjelse med en etage Karakteristisk for byggeriet blev hans goti- af nogle mellembygninger, så de kan fungere ske trappegavle, der leder tankerne hen på sammen med de resterende bygninger. Her gamle danske herregårde med stoisk ro. blev der stillet krav om at genbruge de gamle Modellen fra Risskov blev gentaget med og stadig helt friske spær fra de gamle byg- mindre ændringer i Middelfart, Vordingborg ninger. Det ønske blev som flere andre op- og hvor der ellers i de følgende årtier bygge- fyldt. des nye helbredelsesanstalter. Der var oprin- I nogle vaskekældre var der i 1930’erne delig plads til 60 patienter i Risskov. I de føl- blevet malet nogle fantastiske billeder af ma- gende år kom stadig flere patienter til, og de leren Ovartaci. Hans navn blev kendt, da As- svage behandlingsmuligheder blev trods ef- ger Jorn i 60’erne tog nogle af hans billeder terfølgende bygningsudvidelser udhulet af et med til anerkendelse i Paris. Ovartacis bille- stort patientpres. der er i forbindelse med ombygningen ikke I dag er der en større biologisk og psyko- bare reddet, men bragt frem i dagslyset. De logisk viden om sindslidelser. Der findes me- kan i dag ses ved indgangen til et af de nye dicin, der sammen med forskellige behand- afsnit, som blev indviet i sommeren 2001. linger og støtte kan dæmpe de psykiske lidel- Tankerne om at æstetiske værdier betyder ser. Megen af denne støtte og behandling gi- noget også for sindslidende, var dengang i ves i dag udenfor hospitalerne, som dog ikke 1852 nye og centrale. Nu i 2002 kan de samme af den grund er blevet overflødige. I den tanker stadig bruges. Ikke i et renoveret ho- værste psykiske krise er hospitalerne stadig spital, men i et nyt moderne hospital i en for- nødvendige. nem gammel skal. I 2003 genindvies de sid- Psykiatrisk Hospitals ledelse bad, efter be- ste forandringer, der blandt andet har givet slutningen om en forbliven i Risskov, inge- 160 eneværelser med eget bad og toilet. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 49 50 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 51

Det offentlige bygger boliger Ð K¿benhavns Kommunes boligbebyggelse Ð ved Borups Allé af Hannelene Toft Jensen

Det offentlige, det vil her sige kommunerne, Gasværks arbejdere, men det var alt, hvad gjorde sit indtog på boligmarkedet efter 1. det var blevet til. verdenskrig. Før den tid, frem til 1908, var Det første egentlige offentlige byggeri var alt etagebyggeri, specielt i København, privat husvildeboliger. Og her gik man i København finansieret og opført. Det var i høj grad hånd- radikalt til værks, man bad anerkendte arki- værkerkonsortier, der stod for opførelsen og tekter som Anton Rosen om at tegne bolig- bankerne, der via rundhåndede byggelån fi- anlæg til husvilde. Men Københavns Kom- nansierede byggeriet. mune indskrænkede sig ikke til at opføre I tiden efter århundredeskiftet blev der byg- husvildeboliger. Kommunen havde ført en get ganske overordentligt meget, man taler meget aktiv opkøbspolitik af jord, og lå på om byggespekulationens periode. Det med- dette tidspunkt inde med store arealer i by- førte, at rigtig mange lejligheder stod tomme, ens yderdistrikter. Her gik kommunen mange de kunne ganske simpelt ikke udlejes. I 1908 steder i gang med opførelse af vedvarende gik bunden ud af boligmarkedet og flere ban- boliger til mindrebemidlede – og bebyggel- ker krakkede som følge heraf. sen ved Borups Allé er en af de første. Det medførte et øjeblikkeligt stop af byg- Bebyggelsen består af boligkarreer langs geriet, og da markedet var overfyldt, varede Borups Allé og Vestergårdsvej og indeholder det flere år før det igen kom forsigtigt i gang. i alt 410 små to-værelsers lejligheder. Plan- På det tidspunkt brød 1. verdenskrig ud og løsningen i det store boligområde er opbyg- byggematerialer kunne med langt større for- get aksialt med friarealerne delt op i offent- tjeneste eksporteres. Resultatet var, at da ver- lige og private rum. Ud til Vestergårdsvej er denskrigen endte i 1918, var ikke alene alle det offentlige friareal udlagt som en stor græs- de tomme lejligheder fyldt op, men der var plæne, der understreger den stramme plan, en ganske overvældende bolignød. Kommu- mens de private friarealer er småhaver bag- nerne måtte inddrage skoler og andre offent- ved bebyggelsen. Samtidig blev der udlagt lige lokaler til husvilde familier. haver langs alle karreer til benyttelse for stue- Det offentlige havde hidtil nægtet enhver lejlighederne – disse haver er i dag nedlagt deltagelse i boligbyggeri. Der var gennem- langs Borups Allé. ført et par love om støtte til byggeforeninger, Bebyggelsen er tegnet af Poul Baumann, men det var en rentesikring og ikke en of- Ivar Bentsen og Anton Rosen. Poul Baumann fentlig deltagelse i byggeriet. I København og Ivar Bentsen bliver senere bannerførere havde kommunen besluttet, efter en ophedet for hver sin retning indenfor boligbyggeriet. debat, at bygge 3 små boligblokke til Valby Baumann viderefører etagehuset i de klassi- 52 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

cistiske karréer og Ivar Bentsen indfører ræk- badeanstalt i kælderen. Hertil kommer, at små- kehuset som boligform. haverne bag byggeriet netop var store nok til Bebyggelsen er et spændende og fremtids- at der kunne dyrkes lidt grøntsager, altså en rettet bud på boliger for mindrebemidlede, tankegang der lægger sig nær kolonihave- som det hed i tiden. Af økonomiske grunde bevægelsen. måtte alle dimensioner holdes nede, således Byggeriet er et bud på, hvordan byggeri er etagehøjderne 2,60 m. for på den måde for mindrebemidlede kunne udvikle sig, men sparede man overrammer over vinduerne. det blev aldrig fulgt op. Kort tid efter opfø- Desuden sparede man køkkentrapper ved at relsen af disse bebyggelser svinger arkitektur- bygge brandaltaner, der kunne nås fra to til- moden over til nyklassicismen, hvor bolig- stødende lejligheder. bebyggelser bygges i fortovslinien, uden ad- De økonomiske begrænsninger tvang ar- skilte friarealer, og hvor det eneste nye var kitekterne til at finde helt nye løsninger, som den åbne gård i karréens midte. medførte at byggeriet kom til at indeholde et Også i provinsbyerne tog det offentlige element af kollektiv ånd, det vil sige en ind- over i denne periode, og byggede små grup- bygget omsorg for beboernes trivsel fra både per af udlejningsejendomme. I næsten hver bygherres og arkitekters side. I byggeriets Købstad kan man finde disse ejendomme, der midterfløj lå der forsamlingshus, der foruden i en senere eftertid lidt nedladende er kaldt „ møde- og festsal indeholdt lokaler til biblio- “Kommunehuse . tek, læse- og vuggestuer og endelig var der B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 53 54 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 55

Aarhus Universitet, Universitetsparken af Niels Chr. Sidenius

Så kort og fyndigt kan det siges, og straks denne forbindelse de sigtelinjer på langs og ser mange mennesker det for sig: Rækkerne diagonalt i parken, som var et væsentligt af gule murstenshuse placeret omkring den landskabsarkitektonisk princip lige fra det morænekløft, der skærer sig igennem land- første byggeri. skabet fra Ringgaden i nord til Kunstmuseet i Auditoriehuset skaber også en forbindelse syd. Der er imidlertid en del mere at sige om mellem de eksisterende huse af gule mursten Aarhus Universitets bygninger, både dem, der og “Victor Albeck-bygningen”, den tidligere ligger i Universitetsparken, og dem, der lig- ”Statens Fødselsanstalt i Jylland”. Denne ger udenfor. nybarokke bygning blev ved universitetets Sammentænkningen af bygninger og land- overtagelse af den renoveret fra top til bund. skab er i Universitetsparken helt enestående Både indvendigt og udvendigt skete det med – personificeret ved samarbejdet mellem ar- stor respekt for bygningens særlige charme kitekten C.F. Møller og landskabsarkitekten og karakteristika. Således blev loftsetagens C. Th. Sørensen. Fastholdelsen af nogle over- synlige bjælker bevaret, og et par sidebyg- ordnede principper for bygningernes form, ninger blev revet ned for igen at lade bygnin- indbyrdes placering og placering i landska- gens oprindelige symmetriske form komme bet skaber indtrykket af en overordnet plan til sin ret. bag den enkelte bygning. Det har der ikke Universitetsparkens gule murstensbyg- været tale om. I øvrigt har trofastheden over ninger vedligeholdes og renoveres også, og i for det oprindelige funktionalistiske form- disse år skiftes der ikke mindst vinduer. Både sprog ikke medført stilstand, idet der i en her og ved den ombygning af rum og etager, række detaljer signaleres både tradition og ud- der løbende foregår for at tilpasse bygnin- vikling baseret på denne. gerne til nye behov fra forskningen og un- Tydeligst fremstår dette ved det seneste dervisningen, er det bærende princip de op- byggeri i Universitetsparken, opførelsen af rindelige former og materialevalg. Selv om Auditoriehuset, der blev indviet i maj 2001. der rundt omkring kan findes udslag af ny Ved sin størrelse og form – to hovedhuse, kreativitet, for eksempel i form af forskellige der er forbundet af en mellembygning – og mønstre i den linoleum, der efterhånden er- ved sin buede lofts- og vægkonstruktion, er statter gulvenes uhensigtsmæssige nålefilt. det kendte arkitektoniske udtryk videreudvik- Lige uden for Universitetsparken gennem- let. Placeringsmæssigt spiller denne bygning førte Aarhus Universitet for bare få år siden flot sammen med Aulaen i Universitetsparkens en omfattende renovering af bygningerne i nordlige randområde, faktisk understreger den tidligere Langelandsgades Kaserne. De 56 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

er nu blevet indrettet til kontorer, undervis- ningsstave, der er under opførelse på grun- ningsrum, teatersal, værksteder osv., så man dens midte. Heri indgår også et auditorium med god grund kan tale om et nyt indhold i med glas som det gennemgående materiale, nogle gamle, men traditionsbevidst renove- så her er vi et stykke fra begrebet “Aarhus rede bygninger. Universitet, Universitetsparken”. Der foregår i øjeblikket to store nybygge- Det er vi også med det andet aktuelle uni- rier til universitetsformål, begge uden for versitetsbyggeri lidt mod nordvest. Her i Katri- Universitetsparken og begge forskellige fra nebjergområdet placeres universitetets it- de kendte gule murstenshuse. Nobelparken forskning og -undervisning sammen med for- lige over for parkens nordøstre hjørne spiller skellige samarbejdsparter på området. Nye i materiale- og farvevalg sammen med Kom- discipliner kræver nye bygninger – og der er munehospitalet og det tidligere Ortopædiske ganske langt fra Katrinebjergs glaspartier og Hospitals røde murstensbygninger. Men byg- store glatte, sorte flader til de gule mursten. ningernes form og den flade tagkonstruktion Fælles for byggerierne er imidlertid en stræ- giver dem deres helt eget præg. I øvrigt bli- ben efter kvalitet, fleksibilitet og hensigtsmæs- ver der tydelig forskel mellem Nobelparkens sighed, og ordet traditionsbevarelse har her færdiggjorte randbebyggelse og de tre byg- en entydig positiv klang. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 57 58 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 59

Frederiksberg Slot af Søren Lundquist

I 1703-4 opførte Frederik den fjerde et nyt bygninger med næsten fladt tag og oprinde- landslot på bjerget ved Valby. Først bygge- ligt afsluttet med et rækværk over gesimsen. des porthuset der endnu er hovedadgangen Frederiksberg Slot slap lykkeligt gennem , til slottet. Hovedbygningen var H-formet om- den pengefattige periode i 1760 erne, hvor trent som i dag, men noget mindre. Bygme- flere slotte solgtes til nedrivning. Således for- steren var sandsynligvis generalbygmester svandt f. eks. Haderslev, Skanderborg, Ny- Johan Conrad Ernst, som gennem årene fik købing F og Hørsholm slotte, der var blevet meget at gøre med slottet samt en del andre kongen for stor en byrde. Andre overlevede, af kongens bygninger. Det færdige slot var men forfaldt. hollandsk barok med rødmalede vægge, Gennem 17- og 1800-årene foretoges flere hvorpå der var malet hvide fuger. Taget var ændringer i slottets indre. Blandt de vigtigste sortglaserede tagsten. skal nævnes en modernisering af riddersalen Kongen var glad for stedet, men ønskede samt indretning af et marmorbad i hovedbyg- mere plads. Den opgave blev overdraget til ningens kælder. C. F. Harsdorff og hans elev etatsråd Wilhelm Friedrich von Platen, der al- Peter Meyn stod for projektet, der er enestå- lerede så småt var involveret i færdiggørel- ende i dansk arkitektur. sen af det første slot. Platen entrerede med Slottet stod nu næsten uforandret frem til arkitekten Christof Marselis, der netop var 1829, hvor Jørgen Hansen Koch fik til op- bekendt med det nyeste nye fra Italien. Det gave at skabe forbindelse mellem runding og udvidede slot blev færdigt i 1709 og for før- porthus. Før ombygningen, skulle man ud af ste gang så københavnerne en glat pudset, rundingen for at komme ind i porthuset. Dette gullig, næsten hvid facade med et lavt kobber- blev den sidste større ændring af slottets ydre. tag. Benyttelsen af slottet begyndte at aftage Hovedbygningen var da udvidet til det sidst i 1700-årene og afsluttedes definitivt i omfang. den har i dag, men uden forbindelse 1852. Med den mindskede interesse for slot- til det endnu fritstående porthus. Dette blev tet forsvandt også bevillingerne til den nød- der først rådet bod på i 1736-38, hvor Lau- vendige vedligeholdelse. Det blev måske slot- rids de Thura forbandt porthus og hoved- tets redning, at hæren i 1868 kunne overtage bygning med de endnu eksisterende sidebyg- bygningen til officersskole og påbegynde en ninger og rundinger, inspireret af kolonnade- langvarig og krævende istandsættelse. I den lukningen af pladsen foran Peterskirken i indledende fase så det ganske vist skæbne- Rom. Overgangen mellem hovedbygning og svangert ud for slottet, da hæren ønskede kir- sidebygninger etableredes med lidt lavere port- ken omdannet til laboratorium, marmorbadet 60 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

til syrebad og flagbalkonen til observatorium. lige udtryk med stuklofter og marmorerede Dette forhindredes af J.J.A. Worsaae fra Dan- døre og paneler. Sådan fremtræder bygnin- ske Kongers Kronologiske Samling på Rosen- gen i dag. borg, der i samarbejde med Kgl. Bygnings- De sidste år er der foretaget en tiltrængt inspektør Etatsråd Ferdinand Meldahl fik pro- reparation og vedligeholdelse af bygningens jektet ændret. Disse kompetente personer fik tage og facader. Herudover er riddersalen og tillige båndlagt marmorbadet, det kinesiske rummet over salen, som kaldes Rosen, ble- rum og Sophie Magdalenes paradekøkken. I vet sat i stand. Rosens store loftsmaleri “Ma- sidstnævnte er alle vægge beklædt med de skerade” af Benoît le Coffre er renset og re- sjældne fliser fra den længst forsvundne por- staureret. Løstsiddende stuk i det store stuk- celainsfabrik i St. Kongensgade. loft er fastgjort og Rosens oprindelige farve Hovedbygningens tag havde oprindeligt på paneler og døre er fundet bag nyere mar- ikke den nuværende pagodelignende form. Det moreringer og genskabt. gik lige ned i en indvendig tagrende, så ge- Man kan let føle, at de sidste årtiers store simsen stod helt fri uden skygger. Indven- interesse for gamle bygninger er ny, men dette dige tagrender er her til lands meget sårbare, er ikke tilfældet. Bevaring og restaurering har og det går næsten altid galt. Dette blev også været foretaget i mange hundrede år, selvom tilfældet på Frederiksberg slot, hvor omfat- det tidligere var forbeholdt dannede person- tende rådskader medførte, at næsten alle ho- kredse og institutioner. Hæren, nu Forsvaret, vedbygningens tagbjælker i 1883 blev repa- er stadig bruger af Frederiksberg slot, som reret med lasker, hvorefter taget blev ført ude ved mange forskellige lejligheder vises frem over gesimsen til en udvendig tagrende. til gæster, turister og fagligt interesserede Hæren viste efterfølgende en stor pietets- personer. Det fortsat høje engagement i slot- følelse for bygningen og foretog gennem tets historie og vedligeholdelse betrygger, at årene en tilbageføring af rum, der var blevet man også fremover kan glæde sig over en af indrettet til lejligheder. I perioden 1928-32 barokarkitekturens bedst bevarede bygninger foretoges en omfattende istandsættelse, hvor i Danmark. flere rum blev ført tilbage til deres oprinde- B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 61 62 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 63

Skagen Station af Hans Rex Christensen

Stationsbygningen i Skagen kan betragtes iso- Napstjert, Jerup, Rimmen og Elling. Statio- leret, men bør rettelig ses i sammenhæng med nen i Skagen blev tegnet af arkitekt Thomas hele byggeriet langs Skagensbanens liniefø- Arboe (1836-1917). Den bestod af en ho- ring. På samme måde må man have for øje, vedbygning i blank mur forsynet med skifer- at banen uløseligt er knyttet til byen og dens tag. Bygningen var 41 alen lang og havde et historie. Fisk, turister, martørv, gymnasiaster, midterparti i to etager samt to sidefløje. I ne- fiskemel og handelsskoleelever er i genera- derste etage var indrettet banegård med to tioner blevet fragtet frem og tilbage mellem ventesale. I overetagen boede driftsbestyre- Skagen og Frederikshavn. ren. Desuden fandtes to udhuse mod øst og I mangfoldige år diskuterede man hedt hvad vest samt et 48 alen langt pakhus og told- byen havde mest brug for: en havn eller en kammer. bane. Længe vægrede de bevilgende myndig- Banen blev straks til uvurderlig nytte for heder sig mod overhovedet at foretage inve- byen og i særdeleshed for fiskeriet, som med steringer af samfærdelsmæssig karakter i de forbedrede afsætningsmuligheder kunne Skagenområdet. Så længe man ikke havde øge indtjeningen betragteligt. Stadig fiskede styr på sandflugten kunne der ikke blive tale man dog fra åben strand, men da først hav- , om at anlægge hverken vej eller bane. I 1880 nen var blevet anlagt i 1904-1907, blev der erne begyndte dæmpningsarbejderne så småt for alvor brug for at sende fisk ud af byen. at vise deres effekt, og da også klitplantagerne Byens karakter af badested betød samtidig, ved Skagen, i Bunken og i Aalbæk var etable- at persontrafikken øgedes. ret, havde man omsider fået styr på terræ- På foranledning af den unge driftsbestyrer, net. I 1889 blev loven om anlægget af Ska- ingeniør M.T. Hansen, vedtog bestyrelsen i gensbanen vedtaget og Skagen byråd fik over- 1913 at lade stationen ombygge. Arbejdet blev draget koncessionen. Den 24. juli 1890 kunne overladt til arkitekt Ulrik Plesner, hvis man- man indvi Danmarks første smalsporsbane. geårige medarbejder Thoralf Ridder udførte Det skete i overværelse af indenrigsministe- tegningerne. Murermestrene Støtt og tømrer- ren, kronprinsen og kongen, som også be- mester B. Truelsen havde entreprisen, som nyttede lejligheden til at nedlægge grundste- medførte en markant forandring af bygnin- nen til Frederikshavn nye kirke. gen. Husdybden blev øget i hele bygningens Ved banen blev der opført egentlige sta- længde og mod øst blev der opført en mellem- tionsbygninger i Aalbæk og i Skagen. Endvi- bygning der forbandt det gamle vaskehus med dere blev der bygget vogterhuse med vente- hovedbygningen. Taget blev gjort stejlere, fik sale og stoppesteder i Højen, Hulsig, Bunken, halvvalm og blev forsynet med vingetegl. 64 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

Balkoner blev etableret på sidehusene. Alle aviser samt fremmede gæster ombord, og facader blev pudset og kalket gule med hvid- skagboerne valfartede til stationen for at se, tede hjørnekvadre og gesimser. Indvendigt hvem der nu var med. Hotelkarlene stod klar blev der budt på bedre kontorlokaler til per- til at slæbe turistbagagen hen til Brøndum, sonalet, en stor hal for publikum med et pas- Royal, Folden, Cimbria og andre af byens sende antal billetsalgssteder og indleverings- overnatningssteder. pladser for rejsegods samt to nye ventesale Således var Skagen Station fra starten et for II og III klasse. Nu var Skagensbanen helt centralt element i byens bevidsthed. Det virkelig pyntet op til de mange kongemod- er den også i dag, selv om der i midten af tagelser, som fandt sted fra 1914, hvor Chr.X. 60’erne var mange røster fremme om at flytte „ havde bygget sommerboligen “Klitgården . stationen ud til byens indkørsel. Man mente, Ombygningen af Skagen Station blev star- at banen delte byen i to dele på en uheldig ten på et fyrreårigt samarbejde mellem Ulrik måde i forhold til byudviklingen mod vest og Plesner og Skagensbanen. Den sidste opgave, nord. Og vist er det, at det i lange tider ikke som blev løst året før han døde i 1933, var var helt fint at bo “på den anden side af via- „ ombygningen af Aalbæk Station. Plesner dukten . Stationen blev dog liggende, hvor ombyggede og nyopførte stationsbygninger man klogeligt lagde den i 1890. Indvendig er på hele strækningen fra Skagen til Frederiks- den blevet nænsomt moderniseret og udven- havn samtidig med at han tegnede pakhus, dig fremtræder den næsten, som da Plesner maskinværksted, lokomotivremise, vognre- og Ridder tegnede den i 1913. mise og motorvognsremise. Især smedie- og Siden 1990 har man haft Skagen Turist- kontorbygningen med det helvalmede tag og forening som logerende i den kongelige ven- tårnet med pyramidetag bærer Plesners sig- tesal, så station og turistbureau i fællesskab natur. De fleste af byggearbejderne fandt sted kan servicere passagerer og turister. I årene i 1920’erne, efter at banen var blevet nor- 1968-71 solgte man stationsbygningerne i malsporet. Napstjert, Højen, Hulsig og Rimmen, men I banens første driftsår afgik der tog fra Skagensbanen består – også efter fusionen i Frederikshavn kl.10.15. Med en gennem- 2001 med Hjørring-Hirtshalsbanen til Nord- snitsfart på 21 km i timen nåede man Skagen jyske Baner A/S. „ ved 12-tiden. “Middagstoget havde post, B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 65 66 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 67

Skolen ved Sundet og friluftsskolen af Kim Dirckinck-Holmfeld

Skolen ved Sundet var blandt de første aula- lefag og kan få en passende pleje, som kan skoler i Danmark. Tidligere havde Kai Gottlob gavne og styrke dem legemligt. De får deres forestået Katrinedalsskolen (1934), som også måltider tilberedt på skolen, de skal have hvile- er en aulaskole, men G.B. Hagen og Edvard tid og de kan få den fornødne lægebehand- Thomsens Øregaards Gymnasium var det ling i skoletiden – i samråd med skoleover- første eksempel på en skolebygning, hvor alle lægen«, (ARKITEKTENs månedshæfte 1938 rum grupperes omkring en overdækket gård. side 182). Hvor Øregaards Gymnasium, opført i 1923- Denne skolebygning er måske den mest 24 er præget af nyklassicismen har Kai transparente, der nogensinde er opført i Dan- Gottlob helt og holdent annekteret funktio- mark. Adgang til det trapezformede anlæg nalismen. Forbilledet findes dels i Otto sker via en lav tilspidsende indgangsfløj, der Haeslers skole i Celle, dels må Hannes Meyers forbinder den enetages »hygiejnefløj« med de skole i Bernau have været inspirationskilde. karakteristiske ottekantede klasselokaler. Via Tidens optagethed af lys, luft og hygiejne en rampe, som er et kompositorisk motiv mod afspejles tydeligt, men også forbindelsen til skolegården, er der adgang til den formida- naturen indgår i skolen, der var udstyret med ble liggesal med prismatiske glaspartier, der skolehaver, rosenhaver, pergolaer etc. Alle kunne åbnes om sommeren. I »hygiejne- funktioner markeres klart, ja nærmest demon- fløjen« var der spisesal, håndvaskerum for strativt, så huset fremstår som sammenstyk- piger og for drenge, lysbade og nordfløjen kede volumener omkring den overdådige aula rummede lægeværelse, sygeplejerske og en med Gottlobs eget københavnskort på gulvet gymnastiksal. Gårdanlægget havde en helt og kompasrose i loftet. I aulaen var det grønne usædvanlig intimitet med en forsænket lege- islæt markant med blomsterhaverne på bal- plads i den nordlige del. Alle klasseværelser konerne, der gennem en stor del af skolens havde udgang til haven. liv har givet et frodigt bidrag til atmosfæren i Skolen var beregnet på 144 børn med 24 i det festlige rum. hvert af de ottekantede klasserum. I dag er Skolen er oprindelig beregnet til 1500 ele- den skole for handicappede børn. ver placeret i normalklasser på 6 x 8 m/48 Skolen ved Sundet er under tiltrængt re- kvm. I dag er der ca. 700 elever på hoved- novering og fornyelse, så de små klasselokaler skolen. slåes sammen til større. Friluftsskolen deri- I tilknytning til Skolen ved Sundet blev op- mod er misligholdt i en grad, så det burde ført en Friluftsskole for svagelige børn som kunne anmeldes til politiet – især fordi skolen »i skolen både undervises i almindelige sko- er fredet. Liggehallen anvendes ikke til noget 68 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

og ethvert indgreb efter Kai Gottlob har for- ressourcemangel og manglende omsorg. ringet skolens arkitektur. Det er en skandale i en så velhavende tids- De mange muligheder for grønne indslag alder og en skamplet på Københavns Kom- udnyttes ikke længere, og skolen præges af mune. B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 69 70 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 71

Perler på kysten af Thomas Kappel

De første jernbaner anlagdes også i Danmark tekt 1891, og blev De danske Statsbaners før- på privat initiativ, men tidligt kom dette ar- ste overarkitekt 1916. Wenck står uantastet bejde under offentligt tilsyn og snart også drift som dansk jernbanearkitekturs centrale arki- og eje. Det er en udvikling der har kendeteg- tekt med et fuldt værk udover det meste af net mange landes jernbaner. Ved de første an- landet. Wencks indflydelse kan spores helt til læg i Jylland oprettedes i 1860 Indenrigsmi- 1960erne, og hans tegnestue var søgt af ti- nisteriets tilsyn med statsbaneanlæggene, der dens dygtigste yngre arkitekter, og flere af „ også omfattede et tilsyn med bygningernes disse “elever tegnede private baners statio- kvalitet. Tilsynshvervet, der altså også havde ner som nydelige små villaer. et markant æstetisk aspekt, blev varetaget af Wencks største opgaver har været Køben- arkitekt Niels Peter Christian Holsøe (1829- havns Hovedbanegård og Hovedpostgården, 94), som også kom til at udforme mange af men hans kunstneriske hovedværk må være disse stationsbygninger. Så var han jo også kystbanestationerne fra 1897. Strækningen fra sikker på, at de blev udformet til hans til- Østerport til Snekkersten skulle også have fredshed. international trafik, det gav mulighed for at Allerede de private jernbaneselskaber så ar- vise landets niveau og stationsbygningerne kitekturen som en værdifuld formidler af de- skulle her være noget særligt. res identitet. Således blev det tidens frem- Kystbanen blev et gesamtkunstwerk, hvor trædende arkitekt J.D. Herholdt, der tegnede de arkitektoniske elementer går op i en en- Københavns anden banegård for at stationen hed. Modsat andre strækninger kom her ikke kunne være solid, repræsentativ og æstetisk standardbygninger, men variationer over et tiltalende og stå som et billede på selskabets tema omfattende hovedbygninger, pakhuse, kompetence. Dette fortsatte da samtlige ho- udhuse, remiser, aptering og små ledvogter- vedbaner kom under staten, og det gjaldt de huse og tjenesteboliger. Alt holdt i en national- mange lokalbaner, der anlagdes i stor stil i romantisk stil meget inspireret af tidens en- årtierne omkring år 1900. Trods benævnel- gelske villaideal. sen privatbaner var der reelt tale om offent- Kystbanens særlige kvaliteter har været lige anlæg, der også havde klausuler om lø- anerkendt gennem hele dens 105-årige histo- dige og smukke bygninger indeholdt i deres rie, skæmmende indgreb har været få og ikke bevillinger. uoprettelige. I løbet af 1980erne iværksatte Heinrich Wenck (1851-1936) kom til stats- arkitekt i DSB Leif Hernø (1916) udarbejdel- baneanlæggene i 1882 som Holsøes assistent sen af en registrant over etatens værdifulde og efterfulgte ham som banernes første arki- bygninger, et arbejde der udmøntede sig i mere 72 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

end 40 grundige arkitekturhistoriske registran- DSB stadig er stolt af at lade sig repræsen- ter. Det er betegnende at samtlige kystbane- tere ved. Tiden er en anden i dag end den au- stationer blev registreret. Ved Planstyrelsens gustdag i 1897, da det første tog rullede forbi temafredning af jernbanestationer 1991 blev det ganske imponerende dobbeltanlæg. bygninger ved Østerport, Klampenborg, Skodsborg station har ikke haft billetsalg el- Skodsborg og Vedbæk fredet. Mange af de ler trafikbetjening længe, jernbanemæssigt er øvrige bygninger er af de respektive kommu- den et trinbræt, og bygningerne udlejet til andre ner erklæret bevaringsværdige. formål. Dette har desværre medført, at den I det sidste år er de fleste kystbanestationer smukke ventesal i to stokværk og med raffi- blevet istandsat og renoveret, hvilket indpak- neret farveholdning og udsmykning ikke læn- ning i stillads og presenning har vist. De gamle gere giver ly til passagerer fra skov og sana- stationer kræver en del vedligehold, især ma- toriummen, men er aflåst. lerarbejde. Dertil er hovedsynderen indtræn- Det er en skam for de 1250 personer, der gende vand med råd og svamp i trækonstruk- ifølge sidste optælling dagligt benytter statio- tionerne og frostsprængninger i mur til følge. nen. Heldigvis udstyrede Wenck den også Sådan var det også tilfældet i Skodsborg, med loggiaer, herfra må det smukke ydre der nu står fint nyrestaureret med pietet for nydes til toget bringer os hjem fra skoven. den kulturarv, bygningerne udgør, og som B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 73 74 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 75

Nænsom bygningsbevaring og forebyggende vedligeholdelse af ældre huse af Søren Vadstrup

3 myter om bevaring og helt frit med indretning, ruminddelinger, skil- restaurering af ældre huse lerum, facader, vinduer, kviste mv., og eks- Mange mennesker har 3 fejlagtige fordomme perimenteres med nye materialer og meto- om det at eje og vedligeholde ældre bygnin- der. ger: Men er det nu også rigtigt? Min påstand er • Det er dyrere at bevare – end at skifte ud faktisk, og for den tålmodige læser vil jeg eller bygge nyt bevise det, at det forholder sig lige omvendt. • Det er ikke foreneligt med kravet om mo- Restaurering med traditionelle materialer og derne komfort metoder medfører langt den billigste istand- • Det er svært eller umuligt at finde gode sættelse på længere sigt – og myten om at og kvalificerede håndværkere det er så frygteligt dyrt at eje og passe ældre huse skyldes, at man renoverer alt for hård- Alle tre fordomme er helt forkerte, hvilket hændet fremfor at vedligeholde og restau- bl.a. kan bevises gennem eet soleklart eksem- rere nænsomt. pel, nemlig vedligeholdelse og istandsættelse Lad os derfor se lidt nærmere på disse to af husets mest udsatte, komplicerede og for- begreber: Restaurering og renovering. gængelige bygningsdel: Vinduet De holdninger og den konkrete praksis, der karakteriserer det, man kalder restaurering, og som bl.a. er nærmere beskrevet i Raadvad- Begreberne restaurering og Centerets Restaurerings-Kodex, der indgår i renovering Centerets kurser og informationsmaterialer, En anden sejlivet fordom indenfor vedlige- er: holdelse og istandsættelse af ældre bygnin- • Nænsomhed og respekt overfor husets ger er, at begrebet restaurering medfører en originale materialer meget museal, elitær, krævende og dyr form • Bevaring og reparation frem for udskift- for istandsættelse, der først og fremmest er ning møntet på fredede bygninger, slotte, herre- • Benyttelse af traditionelle materialer frem gårde osv. for moderne løsninger eller produkter For størsteparten af de almindelige ældre • Kvalitet frem for kortsigtet økonomi huse, der ikke er fredede, kan man derfor • Skabelse af arkitektonisk helhed – både i benytte en mere håndterlig og langt billigere detaljen og totalt istandsættelsesmetode, nemlig renovering, • Et internationalt formuleret og vedtaget hvor der skiftes betydeligt mere ud, arbejdes Restaurerings-Charter 76 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

De holdninger og konkrete indgreb, der ka- • der samtidigt repræsenterer den total rakteriserer renovering er: økonomisk billigste form for vedligehol- • En stor grad af destruktion af de originale delse og materialer • istandsættelse – billigere end helt nye huse, • Byggeskader som følge af eksperimenter bl.a. ved at satse på langsigtet kvalitet og med nye materialer og metoder holdbarhed, • Dårlig holdbarhed ved at satse på kort- • udført af fagfolk med den rette uddan- sigtet økonomi frem for langsigtet nelse, erfaring og kompetence kvalitet • med traditionelle og gennemprøvede • Introduktionen af ødelæggende, mode- materialer og løsninger prægede elementer ind i huset • samt ikke mindst ved at indeholde et • En ugenkendelig, kønsløs bygning – både enkelt og klart formuleret bevarings-kodex indvendigt og udvendigt, uden sjæl eller • der bl.a. sikrer en arkitektonisk helhed, arkitektonisk helhed både i detaljen og totalt • Bl.a. fordi der mangler klart formulerede bevaringsholdninger. Vi skal samtidigt hurtigst muligt se at få af- skaffet den alt for ofte praktiserede og for- Bare et blik på ovenstående, samt tusindvis dyrende hårdhændede renovering af ældre af eksempler gennem de sidste 20-25 år vi- bygninger. ser, at denne form for “renovering” medfø- rer langt den dyreste og mest hårdhændede istandsættelse – frem for ovennævnte defini- Det er ikke penge, der mangler, tion af “restaurering”. desværre Når man ser, hvor mange penge såkaldt “almindelige mennesker” propper i hårdhændede Nænsom Bygningsbevaring renoveringer af såkaldt “almindelige ældre Dette er et stort og meget uheldigt paradoks huse”, kan man konstatere, at det ikke er for bygningsbevaringen i Danmark, og da penge, der mangler, når folk køber disse huse “renovering” måske praktiseres i 95% af til- op og går igang med den helt store tur. Og fældene, vil Raadvad-Centeret i forbindelse det sker desværre overalt: I København, med BYGNINGSKULTUR & HÅNDVÆRK Nordsjælland, Kalvehave, på Fyn eller i Vest- 2002 med temaet “Det offentlige bygger og jylland. Men pengene bruges bare forkert, til vedligeholder” lancere et nyt samlende be- hårdhændede udskiftninger, der ikke holder greb, der bedre end det “belastede” ord re- så godt som det gamle, til byggeteknisk dår- staurering, beskriver den praksis, Raadvad- lige løsninger og til helt unødvendige, mode- Centeret, Kulturarvsstyrelsen og en lang ræk- prægede påhit. Der gøres simpelthen alt for ke restaureringsarkitekter, har stået for i man- meget, for dyrt og forkert, når uerfarne og ge år. Vi vil kalde dette Nænsom Bygnings- uvidende husejere, håndværkere eller rådgi- bevaring, der defineres som: vere tager fat på et gammelt hus.

• en nænsom, minimal, bevarende og respektfuld vedligeholdelse og istandsæt- Beviset telse Der hvor stort set “alle” er enige om, at her • der samtidigt lever op til moderne kom- må en udskiftning da være den bedste, billig- fort ste og rigtigste løsning, er gamle vinduer. De B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 77

sidder jo der med afskallet maling, med løs For det andet har vi vist at denne enestående kit, rustne beslag, og “bølgede” ruder. Utætte holdbarhed skyldes en kombination af en og dårligt isolerende er de også, hamrende fremragende trækvalitet, selektiv opskæring besværlige at vedligeholde med ustandselig (spejlskæring), spinkle dimensioner, minimale skraben og maling på sprosser, rammer og vandlommer samt maling og vedligeholdelse karme. En hvilken som helst håndværker, med linoliemaling. som man spørger, siger også selv, at de er Og for det tredie har vi vist, at de gamle “plumrådne”. Hvis de ikke skiftes omgående, vinduer, takket være disse 5 elementer, rent går der svamp i hele huset. faktisk er hårdere, stærkere og mere vandaf- De nye vinduer har termoruder, de har visende i dag end de var, da de blev fremstil- gummilister og er tætte. Sprosserne og ram- let for 100-200 år siden. Selv nye vinduer, merne er næsten magen til de gamle – og så fremstillet med samme konstruktion og med fås de i plast, aluminium eller plastikmalet og samme slags materialer, vil først opnå den vacuumimprægneret træ. Isoleringsevnen er samme hårdhed, styrke og enestående kvali- helt i top, så de nye vinduer har nærmest tjent tet om 100 år. sig selv hjem på få år. Hvad er der overhove- De gamle, originale trævinduer, som man det at betænke sig på? uden at blinke kyler ud, er rent faktisk på Problemet er blot, at ingen, og slet ikke toppen af deres ydeevne og har, trods deres dem, der så brændende vil skifte de gamle sørgelige udseende, aldrig været mere hårde vinduer ud, har gjort sig den ulejlighed at og modstandsdygtige i træet. Praksis viser, sammenligne de to alternativer på et helt ens, at de ofte kan klare sig 25-50 år helt uden teknisk og videnskabeligt underbygget grund- vedligeholdelse, maling eller kit – og alligevel lag. Det har Raadvad-Centeret nu gjort, i sam- sættes i stand og holde i 100 år mere. Her må arbejde med Energistyrelsen og Danmarks selv plast, aluminium og vacuumimprægneret Tekniske Universitet – med et temmelig over- træ stå af. Nu smider vi rask væk dette “guld” raskende resultat. ud, på grund af ukvalificeret og uprofessionel Undersøgelserne er trykt i en lille bog om rådgivning af husejeren. “Vinduers Varmetab” af Thomas Kampmann og i en ny udgave af bogen “Gode råd om VINDUER” af Søren Vadstrup. Begge ligger Nænsom istandsættelse er billigere, til gratis syn på Raadvad-Centerets Viden- total¿konomisk end udskiftning Database på Internettet på www.raadvad.dk. Men så er der jo det med pengene. For det første har Raadvad-Centeret i samarbejde med praktiserende firmaer udviklet et system 90% af alle gamle vinduer kan holde af nænsomme, men rationelle istandsættelses- mindst 100 år mere metoder, der til enhver tid er totaløkonomisk Og hold Dem nu fast. For det første har billigere end udskiftning med nye tilsvarende Raadvad-Centeret vist at 90% af de 50-100- termo- eller energitermovinduer af træ, plast 150 eller 200 år gamle vinduer, der enten eller aluminium. Det bevises bl.a. også af of- ønskes skiftet ud, eller er blevet skiftet ud – ficielle tal fra Boligministeriet og Byggeriets og nu ligger i en container eller andre steder Udviklingsråd (BUR). – trods afskalning, kit, rust etc., er i ganske For det andet har de sammenlignende glimrende tilstand – og aldrig burde være skif- energi-beregninger for vinduer i ens størrelse tet ud. og opdeling, af træ, plast eller aluminium, med termoruder, energitermoruder, koblede eller 78 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

forsats vinduer, som DTU har udført for af træ, plast eller aluminium. Heri indgår bl.a. Raadvad-Centeret og Energistyrelsen vist, at også, at termovinduerne har en rystende kort når de gamle istandsatte vinduer forsynes levetid, nemlig ifølge Energistyrelsen 17-20 med tætte, indvendige forsatsvinduer med år. Der gives af samme grund kun 5 års garan- energiglas eller energitermoruder, så isolerer ti på dette produkt. de betydeligt bedre end tilsvarende termo-vin- Når det derfor kan bevises med teknisk- duer med de nyeste og bedste energiruder. videnskabelige beregninger, tørre tal og prak- Ved smårudede, eller bare torammede vin- tiske erfaringer, at det rent faktisk er billigere duer får man en så kraftigt reduceret isole- at sætte gamle vinduer i stand, end at skifte ringseffekt ud af termoruderne, at andre 2- dem ud med nye, at en energiforbedring med lags løsninger, uden metalkanter, er langt forsatsvinduer rent faktisk isolerer bedre, og bedre. derved sparer mere varme og flere penge, samt at de gamle vinduer rent faktisk er billigere at vedligeholde og også holder betyde- Termovinduer er fejlanbragte på ligt længere – så skal der ikke mange udreg- ældre bygninger Ð af isolerings- ninger til at vise, at det også samlet, alt i alt, mæssige grunde ud fra en totaløkonomisk beregning, er den Dette har vi desværre været 40 år om at op- billigste og bedste løsning at bevare, istand- dage, for så længe har termoruderne kostet sætte og energiforbedre de gamle vinduer millionvis af fine gamle vinduer i Danmark. I frem for at skifte dem ud. dag kan vi konstatere, at termovinduer og Og her har vi endda slet ikke været inde på energitermovinduer er fejlanbragte på ældre æstetik, arkitektur og kulturhistorie, hvor di- bygninger – på grund af den dårligere iso- verse nye termovinduer er en sand katastrofe leringsevne, i forhold til f.eks. forsatsvinduer. for et ældre hus. Raadvad-Centerets og DTU’s beregninger viser tilmed, at de fleste termovinduer til æl- dre huse, der produceres og sælges i dag, Hjælp til husejerne ikke engang opfylder bygningsreglementet. Når en nænsom bevaring af et så sammensat De er rent faktisk ulovlige at bruge. Alle, der og kompliceret element som vinduerne, hvor overvejer at investere i nye termovinduer, der oven i købet findes hypermoderne pro- rådes derfor til at forlange dokumentaton for dukter på markedet, beviseligt er billigere, U-værdien for hele vinduet – ikke kun for mere bevarende og oven i købet bedre i for- ruden. hold til moderne komfort, så skal der igen ikke meget hovedregning til at indse, at en nænsom bevaring af meget enklere bygnings- Kernetræ er billigere at vedlige- dele som facader, døre, skillevægge, gulve, holde og holder længere end plast taget osv. efter de samme enkle, nænsomme eller aluminium og billige principper og materialer, må være Relanceringen af linoliemalingen til vinduer, langt billigere end en hårdhændet renovering, rigtig brug af denne, kombineret med et vel- hvor alt skiftes ud. Det gælder både for disse defineret vedligeholdelses-program for lino- detaljer i sig selv – som for huset som hel- liemalede vinduer, som Raadvad-Centeret har hed. udviklet, gør at vi kan bevise, at gamle træ- Den bedste hjælp, man kan give de hus- vinduer er langt billigere at vedligeholde, total- ejere, der synes det er for dyrt at passe og økonomisk, end nye tilsvarende termovinduer vedligeholde ældre bygninger, er uvildig råd- B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2 79 80 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V ® R K 2 0 0 2

givning, der bygger på en dybt faglig indsigt overordnet plan og efter Raadvad-Centerets og konkrete erfaringer, på en konsekvent næn- anbefalinger og konkrete arbejdsbeskrivelser som, mådeholden og langsigtet kurs, samt til Nænsom Bygningsbevaring – frem for en på kvalitet og faglighed frem for billige dis- dyr, hårdhændet renovering. countløsninger. Raadvad’s Bygningssyn er helt uvildigt, Raadvad-Centeret anbefaler derfor, at hus- fordi det ikke på nogen måde er involveret i ejere, inden de går i gang med at vedligeholde, selve udførelsen eller prissættelsen af arbej- istandsætte eller ombygge en ældre bygning, det, men Bygningssynet kan, bl.a. ved hjælp får udført en uvildig tilstandsvurdering og af Raad-vad-Centerets landsdækkende Hånd- en uvildig, overordnet rådgivning på stedet, værker-Database, hjælpe husejeren med at f.eks. udført af Raadvad’s Bygningssyn. Det finde frem til relevante håndværkere samt vil spare husejeren for mange penge, at der kontrollere priser og kvalitet. kun udføres det mest nødvendige, efter en Bygningskultur og Håndværk 2002 – Det offentlige bygger og vedligeholder

Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet