Bygningskultur og Håndværk 2002 – Det offentlige bygger og vedligeholder Det offentlige har skabt mange fine bygninger og har fortsat en forpligtelse til ikke bare at bygge godt, men i lige så høj grad til at vedligeholde det byggede på den håndværksmæssige bedste måde. Med årets tema »Det offentlige bygger og vedligeholder« har Bygningskultur og Håndværk 2002 sat fokus på det særlige ansvar som stat, amter og kommuner har over for vor bygningskultur. I hæftet gives der en række eksempler på bygninger, som det offentlige har bygget gennem tiderne. Det offentlige bygger og vedligeholder Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet Titel. Det offentlige bygger og vedligeholder Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2002 Foto: Ole Akhøj Niels-Holger Larsen, side 34 og 37 Redaktion: Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Henriette Uggerly, Kulturarvsstyrelsen Grafisk Tilrettelæggelse: Monsoon GI Repro og tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri a/s Papir: Novatech Matt Oplag: 15.000 eksemplarer ISBN: 87-91298-00-8 Henvendelse om Bygningskultur og Håndværk 2002 Sekretariatet Bygningskultur og Håndværk 2002 Raadvad 40 2800 Lyngby Telefon 45 56 53 01 Fax 45 50 52 07 [email protected] www.bygningskulturog haandvaerk.dk Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Fax 72 26 51 01 [email protected] Raadvad Centeret Raadvad 40 2800 Lyngby Telefon 45 80 79 08 Fax 45 50 52 07 [email protected] B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 1 Det offentlige bygger og vedligeholder Bygningskultur og Håndværk 2002 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 Indhold 5 Forord af Brian Mikkelsen, kulturminister 7 Den røde bygning af Claus M. Smidt, mag.art og seniorforsker, Kunstakademiets Bibliotek 11 Restaurering af Sorgenfri Slot af Christian Gerlach, arkitekt maa og Charlotte Valerius, arkitekt maa 15 En tur i Spanien af Bue Beck, restaureringsarkitekt maa 19 Skælskør´s gamle rådhus af Ole Drost, borgmester, Skælskør Kommune 23 Dragørs glemte fyrtårn af Ove Hermansen, forfatter 27 Fuglen og den fattige… af Nina Hobolt, museumsdirektør, Nordjyllands Kunstmuseum „ 31 “Staten bygger ikke billigt, men den bygger til gengæld godt! af Liv Skovholm, cand.mag og leder, Information og Publikum, Post og Tele Museum 35 Fæstningen i Rønne af Niels-Holger Larsen, arkitekt maa 39 Kvægtorvet, TV2/Danmark af Kristian Isager, arkitekt maa 43 Det offentlige bygger og vedligeholder – om Holstebro Retsbygning af Lars Frank Nielsen, arkitekt maa B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 3 47 Psykiatrisk Hospital i Århus af Jørn Gade, journalist 51 Det offentlige bygger boliger – Københavns Kommunes boligbebyggelse ved Borups Allé af Hannelene Toft Jensen, koordinator, Kulturarvsstyrelsen 55 Aarhus Universitet, Universitetsparken af Niels Chr. Sidenius, rektor, Aarhus Universitet 59 Frederiksberg Slot af Søren Lundquist, arkitekt maa 63 Skagen Station af Hans Rex Christensen, borgmester, Skagen kommune 67 Skolen ved Sundet og friluftsskolen af Kim Dirckinck-Holmfeld, arkitekt maa og redaktør 71 Perler på kysten af Thomas Kappel, mag.art 75 Nænsom bygningsbevaring og forebyggende vedligeholdelse af ældre huse af Søren Vadstrup, arkitekt maa og centerleder, Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk, Raadvad 4 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 5 Forord af kulturminister Brian Mikkelsen Vi har i Danmark ca. 300.000 bevaringsvær- standard – ikke bare for det offentliges prak- dige bygninger, hvoraf godt 9.000 er fredede. sis, men også for de private. Mange af disse bygninger er opført af det De bedste offentlige bygninger kan ikke offentlige – kommunerne og staten, herun- undgå at fremstå som forbilleder for private der ikke mindst DSB, Postvæsenet, Forsva- ejere og bygherrer, og omvendt; hvis ikke det ret m.fl. offentlige viser vilje og evne til dels at bygge Men hvad er det for bygninger, det offent- godt, dels at holde sine bygninger vedlige på lige opfører? Det er bygninger, som vi mø- en håndværksmæssig korrekt måde, så er der i det offentlige rum gennem hele livet. udgangspunktet for at få private ejere til at Det drejer sig om vuggestuer, børnehaver, forstå vigtigheden af en kvalificeret vedlige- skoler, biblioteker og sportsanlæg og senere i holdelse ikke det bedste. Derfor er det vig- livet om tekniske skoler, universiteter, råd- tigt, at det offentlige demonstrerer, hvordan huse, stationer, posthuse, kirker mm. – altså tingene skal gøres, og derfor er det ærger- bygninger som danner ramme om mange for- ligt, hvis ligegyldigheden skulle melde sig, og skellige aspekter af livet, og som påvirker ansvarligheden gå fløjten. vores forhold til bygningskulturen. Derfor sætter vi sammen med resten af Samtidig ligger disse bygninger som of- Europa den anden lørdag i september og den test centralt placeret i vore byer og på landet. følgende uge fokus på bevaringsværdige of- Det forpligter det offentlige til ikke bare at fentlige bygninger og deres vedligeholdelse. bygge godt, men i lige så høj grad til at ved- Porte og døre, der normalt er lukkede, bliver ligeholde det byggede på den håndværks- i dagens anledning åbnet, og diskussionerne mæssigt bedste måde. om gode og mindre gode bygninger og deres Men det offentlige har faktisk også bygget vedligeholdelse vil forhåbentlig få en større meget godt gennem tiderne. Tænk blot på så bredde, når mere end 40 lande afholder »Euro- forskellige bygninger som f.eks. Mastekranen pean Heritage Days«. på Holmen, Sindal Posthus og Århus Univer- Med årets tema »Det offentlige bygger og sitet. Og tænk på de meget fint vedligeholdte vedligeholder« har Kulturarvsstyrelsen, Raad- bygninger som f.eks. Christiansborg Slots- vad Centeret og de mange lokale arrangører kirke, Lodbjerg Fyr og Århus Rådhus. Alle forenet kræfterne og sat fokus på det særlige bygninger som viser vejen, og om hvilke man ansvar, som kommuner og stat har over for i dag må sige: godt de gjorde det ordentligt vor bygningskultur. dengang, og godt at de har passet på bygnin- Vel mødt til Bygningskultur og Håndværk gen siden! Og så er de med til at sætte en 2002. 6 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 7 Den røde Bygning af Claus M. Smidt De fleste kender uden tvivl bygningen. Skønt skab fast sat sin signatur på bygningen. Der den ligger lidt til en side, set fra Christians- står utvetydigt: IOHAN CONR ERNST borg Slotsplads, er Den røde Bygning ikke til ARCH GEN 1719, så der kan ikke herske at komme uden om. Kender man til stats- tvivl om, at Den røde Bygning er Ernst’s forvaltningen, er ingen i tvivl, for her bag de værk. Denne iagttagelse er for nylig gjort af solide mure og den imponerende portal i gav- Hanne Raabyemagle i forbindelse med Jens len befinder det magtfulde Finansministerium Lindhes fotooptagelser af den højtplacerede sig. Vidste man ikke bedre, kunne man udfra fronton. husets store halvrunde fronton vente at finde Bygningen har noget af den tyngde, som noget i retning af et krigsministerium. I fron- man kender fra det lidt ældre Operahus i tonens midte finder man det kronede konge- Fredericiagade. Mere nærliggende er det at lige våben flankeret af to vildmænd og for- sammenligne Kancellibygningen med Frede- oven Frederik IV’s portrætbuste, altsammen riksberg Slot. Det er således påfaldende, at på baggrund af et krigerisk opbud af Æres- hovedindgangen, portalen i gavlen mod Slots- og Seyervindings-Tegn. pladsen, er skabt over samme læst som ho- I tider, hvor statsadministrationen efterhån- vedportalen til Frederiksberg Slot. Bag den den disponerer over snartsagt enhver større omgivende, profilerede ramme finder man, erhvervsbygning på og omkring Slotsholmen halvt skjult, endnu en ramme med joniske i København, er det tankevækkende, at dansk pilastre, en ægte barok komposition med lag statsforvaltning i knap 250 år kunne klare sig på lag, og foroven i den knækkede gavl et med Den røde Bygning, eller Kancellibyg- kronet spejlmonogram med Frederik IV’s ningen, som den også kaldes, før man i navnetræk. Ligheden er ikke så overraskende, 1960’erne atter tyede til at bygge nyt. Den for i 1718 fik Ernst kongelig ordre på, at Den prægtige Kancellibygning – med adressen røde Bygning ikke skulle fuldføres efter de Slotsholmsgade 4 – opførtes fra 1715 til 21. oprindelige tegninger, men vinduerne skulle Man har gennem årene ivrigt diskuteret, hvem have sandstensindfatninger wie auf Fride- der var dens skaber, for byggeriet indledtes, richsberg. Netop Frederiksberg Slot var op- mens hofmarskal Wilhelm Fr. von Platen var ført af Frederik IV i mindet om det Italien, rigets overbygningsdirektør, men han aflø- som han havde beundret på sin ungdoms stes kort efter under titel af generalbygmester dannelsesrejse, og som han genså på en rejse af arkitekten Johan Conrad Ernst. I hoved- 1708-9. Ernst deltog som medarbejder ved facadens store halvrunde fronton har Ernst opførelsen, der fandt sted i to omgange, 1701- imidlertid for at slå sit kunstneriske fadder- 3 og 1707-9. Den røde Bygning blev langt 8 B Y G N I N G S K U L T U R O G H Å N D V Æ R K 2 0 0 2 fra så renlivet italiensk som Frederiksberg med samme sammenbyggede Gehejmearkiv- Slot.