UDKAST UDKAST Lokalplanlægning med et bevaringssigte En vejledning om lokalplanen som redskab til at sikre og Erhvervsstyrelsen udvikle de bevaringsværdige miljøer på landet og i byerne Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 www.erst.dk 1 BAGGRUND, side x Økonomiske og strategiske fordele, side x Hvorfor, hvad og hvordan, side x Begrebsafklaring, side x Pas på miljøerne, side x Bevaring og bæredygtighed, side x Forord Læsevejledning, side x 2 METODER, side x SAVE-metoden, side x Bygningstypologimetoden, side x KIP-metoden, side x Lendam et porupti doluptatur rem enis eaquaec tiisitet plaudam sit alique Landskabskaraktermetoden, side x nobit estemperum unt fugit dolori dolupti am facit quid quam essimilla Analyse- og værdisætningsmetoden, side x nos aut aut quatium ressit volupta voleniate sint eum que ent asperfero odigniam fugia qui sunt, cullant isquae dolesec atquist, ut accus non eicat 3 BEVARINGSVÆRDIER PÅ LANDET, side x ma nam quam eseditem voloresti culliti ipsaectatus, optatec epelentuscia Fritliggende bebyggelser i landskabet, side x velicabori tem hit audant volent quid quibusdam quibus cus expernatur? Landsbyerne, side x Stationsbyerne, side x Acius enihici nullabor audanis none eosae cumendunti suntion con ea ne Sommerhusområderne, side x peratur ecaturi re ventibus ipsuntibea nihitassunt. Kystkulturen, side x Archillandio beatur? Nam et od qui dus nullupt usandem ilic tem aut quis 4 BYERNES BEVARINGSVÆRDIER, side x dolore re consequo diaectatetur mo idunte porem ut repe voluptaspis quis De historiske bykerner, side x molento tem re pedi doloriae. Andis et faccatur a ipici as as num vendem De historiske havneområder, side x qui aut mod modi doluptat. Byernes industriområder, side x Byernes pladser og byrum, side x Idem faccus quame vereper chicit min recture henihil modist aut De historicistiske etagehuskvarterer, side x voloreium aces ea sum quissime litent estibea con pra qui iumquid quatias Stok- og blokbebyggelser, side x natem illaut vit qui berum diam, sit, con porem volupta sus eariandel inciis Villakvartererne, side x eaquiandunt voluptasimi, tet as nobitatur acerovide dolum eatatiam quam Rækkehusbebyggelser, side x Parcel- og typehuskvartererne, side x quas susda dicto milita corporio. Equi tempos dolupissed modignam, volorrum faccaborem erem nobissimilit facit eossuntus sequodit omnienient, nis nonsed eum la nonserepre net optur sunt. 5 PROCES OG BORGERINDDRAGELSE, side x Generelle konklusioner og anbefalinger, side x Obit re inihiciate desequi sinctur, to eic te nostibus, sam int dolor asperum Det lokalplanforberedende arbejde, side x arum aut ut utem aut ab is si cullaud ignimusam velis quid estiatemperi Udarbejdelsen af lokalplanforslaget, side x blaturiatem quidipit porum doluptat labo. Mendit voloreperro voluptibus, Fremlæggelse af lokalplanforslaget i høring, side x Efter vedtagelsen af lokalplanen, side x omniaes ma des aut aliciis ra plaboreium nullam faccusa ndandit iatiae eos UDKAST UDKASTKonklusion: Den velfungerende plan, side x ut quiat offic tem volorepe nessinte sam quaturis quodi aut venis. Proceseksempler, side x 6 JURA, side x Kommuneplanen og bevaring, side x Den bevarende lokalplan, side x Energirenovering, side x Flexboligordningen, side x Støttemuligheder, side x Tilladelse til nedrivning og hjemmel til at sige nej, side x LITTERATUR, side x BILAG, side x 1 Indledning Det danske landskab og hovedparten af de danske byer er skabt og bærer Jernbanen var et udtryk for den industrialisering, der kom til landet i præg af Danmarks historie som landbrugsland. Strukturen af byer består af slutningen af 1800-tallet. Industrialiseringen ændrede byerne radikalt, og landsbyer spredt over hele landet, de gamle købstæder, primært beliggende i den kommende periode stak de i dag største byer af indbyggertalsmæssigt langs kysten, og et net af nyere stationsbyer i landets indre egne, opstået efter fra de mange mindre købstæder som følge af væksten i industrien og den jernbanens indtog fra midten af 1800-tallet. medfølgende tilflytning af arbejdere fra landområderne. Det medførte en eksplosiv vækst i opførelse af boliger omkring de gamle bymidter. Landbefolkningen begyndte allerede fra jernalderen at samle sig i små egentlige landsbyer, men først fra omkring 1000-tallet får landsbyerne en Særligt fra 1960’erne er der sket store ændringer i det danske samfund. Med permanent placering. opbygningen af velfærdssamfundet blev der opført omfattende institutions- byggeri og andre offentlige bygninger til administration og offentlig service. Landsbyerne har forskellig karakter alt efter deres beliggenhed, jordens Den udvikling har præget især byerne, og både gamle købstæder og nye beskaffenhed m.m. Landbrugsdriften var eksistensgrundlaget, og de andre stationsbyer oplevede at være kommunecenter efter kommunalreformen i funktioner, der siden kom til med landarbejderboliger, husmandssteder, skole, 1970, hvor en omfattende opbygning af den kommunale service og admini- købmandsbutik m.m., var afhængige af gårdenes drift. Landbruget var også stration skete. Funktioner, der efter den seneste kommunalreform er samlet eksistensgrundlaget for andelsbevægelsens virksomheder med behandling og i færre byer som følge af den store reduktion i antallet af kommuner. forædling af landbrugsprodukter – og dermed motoren i landets økonomiske vækst i slutningen af 1800-tallet. Adelen, med de fritliggende herregårde Også på landet skete der store forandringer, efterhånden som landbruget blev spredt i landskabet, var også en del af landbrugskulturen og tæt knyttet til effektiviseret med brugen af maskiner, og landbrugsbedrifter er blevet færre, landbrugsdrift, skovdrift og landsbyerne. men større. De mange boliger i landdistrikterne, som var knyttet til landbruget, står i dag tomme eller bliver brugt af beboere, der er knyttet til arbejdsmarkedet Hovedparten af de større danske byer ligger ved kysten og er oprindeligt i byerne. handelspladser, hvis væsentligste opgave var at udskibe landbrugsprodukter og sikre import af varer, der ikke kunne produceres eller frembringes i Hele denne udvikling har sat sig spor i landskabet og i de bymæssige området. Indlands ligger kun få større byer. De få middelalderlige købstæder bebyggelser. Der er strukturer i både byer og landskab, der kan spores langt indlands er opstået ved vigtige transportveje gennem landet, disse vejes tilbage i tiden, som f.eks. vejforløb og pladsdannelser. Der er herregårde og krydsninger med store vandløb (som i mange tilfælde kunne besejles med kirkelige enkeltbygninger tilbage fra middelalderen, de ældste boliger tilbage pramme) ellerUDKAST hvor der tidligt i middelalderen opstod vigtige klostre. UDKASTfra renæssancen og derfra bevarede bygninger, som viser udviklingen af det danske samfund og den danske by. Alle strukturer og enkeltelementer er en Fra den første jernbane åbnede mellem Roskilde og København i 1847, spredte del af fortællingen om Danmark og det lokale sted, hvor bygningen, pladsen, der sig et net af jernbaner over hele landet. Jernbanerne blev anlagt mellem vejforløbet m.v. er beliggende. købstæderne, men på strækningerne mellem disse opstod der overalt i landet nye byer – de såkaldte stationsbyer. Få af dem var helt nye byer, mens andre Den bevarende planlægning kan sikre sporene af denne danske historie som var en videreudvikling af eksisterende landsbyer ved eller i nærheden af enkeltdele eller helheder. Planlægningen kan bringe de historiske miljøer over banelinjen. i en nutidig kontekst ved at forme stedets udviklingsmuligheder med respekt for stedets kvaliteter. Og planlægningen kan være med til at formidle værdien af at bevare kulturhistorien på landet og i byerne. 2 3 BAGGRUND 1 Planlægning med et bevaringssigte handler typisk om at styre en udvikling på en sådan måde, at bygnings- og landskabskulturarven sikres for nu- og eftertiden til gavn for nutidige og kommende generationer. Gennem plan- lægningen er det muligt at opstille kriterier for, hvordan bevaringsværdier kan sikres under hensyntagen til ønsker om fornyelse og udvikling. Lokalplanlægningen kan f.eks. sikre en ny anvendelse af funktionstømte bygninger og samtidig stille krav til indpasning af nybyggeri. Derved bliver udvikling og bevaring hinandens forudsætninger snarere end modsætninger. En lokalplan med et bevaringssigte er et særligt effektivt redskab til at sikre samlede bevaringsværdige miljøer. Hvor en bygningsfredning typisk retter sig mod den enkelte ejendom, er muligheden med planlægningen at være mere helhedsorienteret. Planlægningen retter sig både mod den enkelte bygning og mod omgivelserne. En Lokalplan kan detaljeret regulere bevarings- værdige bygninger og elementer og derigennem bevare deres særlige karakter samtidig med, at den struktur de indgår i (vejforløb, pladser, grønne og blå træk m.v.) kan reguleres til at understøtte det samlede bevaringsværdige miljø. At sikre vores bevaringsværdier gennem planlægningen har opnået større fokus i takt med den øgede viden, vi har opnået om de strategiske og økono- miske fordele, som er forbundet med bevaringsværdige miljøer. Samtidig ændrer kravene sig løbende til regulering af vores fysiske omgivelser, bl.a. som følge af klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Det gælder f.eks. øgede energikrav til isolering og ønsker om opsætning af solceller på bygninger m.v. Krav, som kan være i konflikt med ønsker om at sikre bevaringsværdier,UDKAST så hvordan kan sådanne krav forenes med ønsker UDKAST om at fastholde værdierne? Vejledningen er primært udarbejdet for at vejlede kommunerne