Lokalplanlægning Med Et Bevaringssigte

UDKAST UDKAST Lokalplanlægning med et bevaringssigte

En vejledning om lokalplanen som redskab til at sikre og

Erhvervsstyrelsen udvikle de bevaringsværdige miljøer på landet og i byerne Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 www.erst.dk 1 BAGGRUND, side x Økonomiske og strategiske fordele, side x Hvorfor, hvad og hvordan, side x Begrebsafklaring, side x Pas på miljøerne, side x Bevaring og bæredygtighed, side x Forord Læsevejledning, side x

2 METODER, side x SAVE-metoden, side x Bygningstypologimetoden, side x KIP-metoden, side x Lendam et porupti doluptatur rem enis eaquaec tiisitet plaudam sit alique Landskabskaraktermetoden, side x nobit estemperum unt fugit dolori dolupti am facit quid quam essimilla Analyse- og værdisætningsmetoden, side x nos aut aut quatium ressit volupta voleniate sint eum que ent asperfero odigniam fugia qui sunt, cullant isquae dolesec atquist, ut accus non eicat 3 BEVARINGSVÆRDIER PÅ LANDET, side x ma nam quam eseditem voloresti culliti ipsaectatus, optatec epelentuscia Fritliggende bebyggelser i landskabet, side x velicabori tem hit audant volent quid quibusdam quibus cus expernatur? Landsbyerne, side x Stationsbyerne, side x Acius enihici nullabor audanis none eosae cumendunti suntion con ea ne Sommerhusområderne, side x peratur ecaturi re ventibus ipsuntibea nihitassunt. Kystkulturen, side x

Archillandio beatur? Nam et od qui dus nullupt usandem ilic tem aut quis 4 BYERNES BEVARINGSVÆRDIER, side x dolore re consequo diaectatetur mo idunte porem ut repe voluptaspis quis De historiske bykerner, side x molento tem re pedi doloriae. Andis et faccatur a ipici as as num vendem De historiske havneområder, side x qui aut mod modi doluptat. Byernes industriområder, side x Byernes pladser og byrum, side x Idem faccus quame vereper chicit min recture henihil modist aut De historicistiske etagehuskvarterer, side x voloreium aces ea sum quissime litent estibea con pra qui iumquid quatias Stok- og blokbebyggelser, side x natem illaut vit qui berum diam, sit, con porem volupta sus eariandel inciis Villakvartererne, side x eaquiandunt voluptasimi, tet as nobitatur acerovide dolum eatatiam quam Rækkehusbebyggelser, side x Parcel- og typehuskvartererne, side x quas susda dicto milita corporio. Equi tempos dolupissed modignam, volorrum faccaborem erem nobissimilit facit eossuntus sequodit omnienient, nis nonsed eum la nonserepre net optur sunt. 5 PROCES OG BORGERINDDRAGELSE, side x Generelle konklusioner og anbefalinger, side x Obit re inihiciate desequi sinctur, to eic te nostibus, sam int dolor asperum Det lokalplanforberedende arbejde, side x arum aut ut utem aut ab is si cullaud ignimusam velis quid estiatemperi Udarbejdelsen af lokalplanforslaget, side x blaturiatem quidipit porum doluptat labo. Mendit voloreperro voluptibus, Fremlæggelse af lokalplanforslaget i høring, side x Efter vedtagelsen af lokalplanen, side x omniaes ma des aut aliciis ra plaboreium nullam faccusa ndandit iatiae eos UDKAST UDKASTKonklusion: Den velfungerende plan, side x ut quiat offic tem volorepe nessinte sam quaturis quodi aut venis. Proceseksempler, side x

6 JURA, side x Kommuneplanen og bevaring, side x Den bevarende lokalplan, side x Energirenovering, side x Flexboligordningen, side x Støttemuligheder, side x Tilladelse til nedrivning og hjemmel til at sige nej, side x

LITTERATUR, side x BILAG, side x

1 Indledning

Det danske landskab og hovedparten af de danske byer er skabt og bærer Jernbanen var et udtryk for den industrialisering, der kom til landet i præg af Danmarks historie som landbrugsland. Strukturen af byer består af slutningen af 1800-tallet. Industrialiseringen ændrede byerne radikalt, og landsbyer spredt over hele landet, de gamle købstæder, primært beliggende i den kommende periode stak de i dag største byer af indbyggertalsmæssigt langs kysten, og et net af nyere stationsbyer i landets indre egne, opstået efter fra de mange mindre købstæder som følge af væksten i industrien og den jernbanens indtog fra midten af 1800-tallet. medfølgende tilflytning af arbejdere fra landområderne. Det medførte en eksplosiv vækst i opførelse af boliger omkring de gamle bymidter. Landbefolkningen begyndte allerede fra jernalderen at samle sig i små egentlige landsbyer, men først fra omkring 1000-tallet får landsbyerne en Særligt fra 1960’erne er der sket store ændringer i det danske samfund. Med permanent placering. opbygningen af velfærdssamfundet blev der opført omfattende institutions- byggeri og andre offentlige bygninger til administration og offentlig service. Landsbyerne har forskellig karakter alt efter deres beliggenhed, jordens Den udvikling har præget især byerne, og både gamle købstæder og nye beskaffenhed m.m. Landbrugsdriften var eksistensgrundlaget, og de andre stationsbyer oplevede at være kommunecenter efter kommunalreformen i funktioner, der siden kom til med landarbejderboliger, husmandssteder, skole, 1970, hvor en omfattende opbygning af den kommunale service og admini- købmandsbutik m.m., var afhængige af gårdenes drift. Landbruget var også stration skete. Funktioner, der efter den seneste kommunalreform er samlet eksistensgrundlaget for andelsbevægelsens virksomheder med behandling og i færre byer som følge af den store reduktion i antallet af kommuner. forædling af landbrugsprodukter – og dermed motoren i landets økonomiske vækst i slutningen af 1800-tallet. Adelen, med de fritliggende herregårde Også på landet skete der store forandringer, efterhånden som landbruget blev spredt i landskabet, var også en del af landbrugskulturen og tæt knyttet til effektiviseret med brugen af maskiner, og landbrugsbedrifter er blevet færre, landbrugsdrift, skovdrift og landsbyerne. men større. De mange boliger i landdistrikterne, som var knyttet til landbruget, står i dag tomme eller bliver brugt af beboere, der er knyttet til arbejdsmarkedet Hovedparten af de større danske byer ligger ved kysten og er oprindeligt i byerne. handelspladser, hvis væsentligste opgave var at udskibe landbrugsprodukter og sikre import af varer, der ikke kunne produceres eller frembringes i Hele denne udvikling har sat sig spor i landskabet og i de bymæssige området. Indlands ligger kun få større byer. De få middelalderlige købstæder bebyggelser. Der er strukturer i både byer og landskab, der kan spores langt indlands er opstået ved vigtige transportveje gennem landet, disse vejes tilbage i tiden, som f.eks. vejforløb og pladsdannelser. Der er herregårde og krydsninger med store vandløb (som i mange tilfælde kunne besejles med kirkelige enkeltbygninger tilbage fra middelalderen, de ældste boliger tilbage pramme) ellerUDKAST hvor der tidligt i middelalderen opstod vigtige klostre. UDKASTfra renæssancen og derfra bevarede bygninger, som viser udviklingen af det danske samfund og den danske by. Alle strukturer og enkeltelementer er en Fra den første jernbane åbnede mellem Roskilde og København i 1847, spredte del af fortællingen om Danmark og det lokale sted, hvor bygningen, pladsen, der sig et net af jernbaner over hele landet. Jernbanerne blev anlagt mellem vejforløbet m.v. er beliggende. købstæderne, men på strækningerne mellem disse opstod der overalt i landet nye byer – de såkaldte stationsbyer. Få af dem var helt nye byer, mens andre Den bevarende planlægning kan sikre sporene af denne danske historie som var en videreudvikling af eksisterende landsbyer ved eller i nærheden af enkeltdele eller helheder. Planlægningen kan bringe de historiske miljøer over banelinjen. i en nutidig kontekst ved at forme stedets udviklingsmuligheder med respekt for stedets kvaliteter. Og planlægningen kan være med til at formidle værdien af at bevare kulturhistorien på landet og i byerne.

2 3 BAGGRUND 1

Planlægning med et bevaringssigte handler typisk om at styre en udvikling på en sådan måde, at bygnings- og landskabskulturarven sikres for nu- og eftertiden til gavn for nutidige og kommende generationer. Gennem plan- lægningen er det muligt at opstille kriterier for, hvordan bevaringsværdier kan sikres under hensyntagen til ønsker om fornyelse og udvikling. Lokalplanlægningen kan f.eks. sikre en ny anvendelse af funktionstømte bygninger og samtidig stille krav til indpasning af nybyggeri. Derved bliver udvikling og bevaring hinandens forudsætninger snarere end modsætninger.

En lokalplan med et bevaringssigte er et særligt effektivt redskab til at sikre samlede bevaringsværdige miljøer. Hvor en bygningsfredning typisk retter sig mod den enkelte ejendom, er muligheden med planlægningen at være mere helhedsorienteret. Planlægningen retter sig både mod den enkelte bygning og mod omgivelserne. En Lokalplan kan detaljeret regulere bevarings- værdige bygninger og elementer og derigennem bevare deres særlige karakter samtidig med, at den struktur de indgår i (vejforløb, pladser, grønne og blå træk m.v.) kan reguleres til at understøtte det samlede bevaringsværdige miljø.

At sikre vores bevaringsværdier gennem planlægningen har opnået større fokus i takt med den øgede viden, vi har opnået om de strategiske og økono- miske fordele, som er forbundet med bevaringsværdige miljøer. Samtidig ændrer kravene sig løbende til regulering af vores fysiske omgivelser, bl.a. som følge af klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Det gælder f.eks. øgede energikrav til isolering og ønsker om opsætning af solceller på bygninger m.v. Krav, som kan være i konflikt med ønsker om at sikre bevaringsværdier,UDKAST så hvordan kan sådanne krav forenes med ønsker UDKAST om at fastholde værdierne?

Vejledningen er primært udarbejdet for at vejlede kommunerne i, hvordan særligt lokalplaninstrumentet kan bruges til at sikre vores bevaringsværdier på både strukturelt plan og på bygningsniveau. Vejledningen kan i den henseende bruges som et inspirationskatalog til at kortlægge og vurdere bevarings- værdier på landet og i byerne. Vejledningen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Center for Bygningsbevaring og NIRAS, og med Realdania som bidragsyder og sparringspartner.

4 5 1

Økonomiske og strategiske fordele Hvorfor, hvad og hvordan

Rapporten Værdien af bygningsarven fastslår, Det kan være hensigtsmæssigt i relation til processpor omkring borgerinddragelse samt et at bygningsarven har en signifikant økonomisk planlægning med et bevaringssigte at kredse juridisk spor, jf. kapitlerne 5 og 6 herom. Begge værdi, som medfører udvikling og økonomisk vækst. om de tre h’er: Hvorfor, hvad og hvordan. dele er afgørende for, hvordan bevaringsværdierne Baseret på statistisk data dokumenteres det i rap- kan fastholdes – og dermed sikre det potentiale porten, at bevaringsværdige huse spiller en positiv Hvorfor handler om det strategiske sigte, altså og den værdi, som ligger heri. økonomisk rolle, både målt på husenes direkte værdi hvorfor der er gode grunde til for kommunerne at i form af højere ejendomspriser og den afledte værdi beskæftige sig med bygnings- og landskabskul- Det er derfor væsentligt at afdække, hvad det er i form af øgede indtægter fra turisme og flere Bygningsarvens værdi. 2/3 af turisterne kommer til Ribe turarven og den bevarende planlægning. for nogle bevaringsværdige miljøer, der er til stede skabte jobs. pga. bygningsarven, og de afledte effekter er tydelige: i kommunerne og så efterfølgende indtænke og 136 ekstra jobs samt en ekstra årlig omsætning til erhvervslivet på små 100 mio. kroner. Hvad handler om, hvad det er for nogle særlige koble bevaringsværdierne til lokalplanlægningen. Rapporten slår bl.a. fast, at salgspriserne for bevaringsværdier, der findes rundt omkring i Den bevarende lokalplan er i den sammenhæng et bevaringsværdige enfamilieshuse er 30 % højere Danmark, herunder på hvilken måde de særligt særligt effektivt redskab til at sikre disse værdier. sammenholdt med gennemsnittet i lokalområdet. stående og påpeger forhold som øget bosætning kommer til udtryk rumligt på landet og i byerne, Når bevaringsværdierne er afdækket og kortlagt, Men måske mere interessant er det, at salgspriserne og erhvervslokalisering. Bygningsarven betyder jf. kapitlerne 3 og 4 om henholdsvis bevarings- er det muligt at forme lokalplanen så præcist, at for mere normale huse, dvs. huse uden nævnevær- noget i forhold til valg af bosted og i forhold til værdier på landet og i byerne. bevaringsværdierne ikke risikerer at gå tabt i en dige arkitektoniske kvaliteter, er op til 13 % højere, mange erhvervsvirksomheders valg af lokalitet. udviklingsproces. Det er typisk i den henseende hvis de ligger i et område med mere end 15 % Nogle virksomheder ser det som en ekstra gevinst, Hvordan handler om, hvordan de bevaringsvær- afgørende og hensigtsmæssigt at formulere så bevaringsværdige bygninger. at stedet i sig selv tilfører virksomheden identitet og dige miljøer, strukturelt og på bygnings-/enkelt- præcise lokalplanbestemmelser, at der ikke kan brandingværdi, f.eks. når de indretter sig i eksiste- elementsniveau, kan sikres og udvikles. Hvordan være tvivl om, hvad formålet og dermed bevar- Med andre ord kan et bevaringsværdigt miljø, dvs. rende, ældre industribygninger. Det kan være i går på to ben i den forstand, at der både er et ingssigtet med lokalplanen er. et miljø med arkitektoniske kvaliteter og høj grad af byernes karaktergivende, men nu funktionstømte, historisk autenticitet, løfte det, som ikke i sig selv er havneområder, som befinder sig i en omdannelses- bevaringsværdigt. Dette er en væsentlig pointe, da proces, og hvor der er behov for nye anvendelses- Gudhjem på Bornholm. Et lokalplanen kan regulere miljøet og dermed bl.a. muligheder. Noget som planlægningen kan sikre. bevaringsværdigt by- og havnemiljø. Læg mærke til de tage hånd om indpasning af nybyggeri – i modsæt- røde tegltage, facadefarverne ning til fredningsinstrumentet, der typisk retter En strategisk planlægningsindsats for at sikre den på husene og samspillet mellem sig mod den enkelte ejendom. På den måde kan lokale kulturarv og de bevaringsværdige miljøer er det bebyggede og det ubebyg- UDKAST UDKASTgede, der i en dansk sammen- lokalplanen også løfte fredede bygninger, da det derfor et redskab, som kan bringes i anvendelse hæng er helt speciel for Bornholm miljø, de indgår i, netop kan reguleres via denne. og bruges som løftestang til at brande kommunen pga. terrænforholdene og og tiltrække borgere, turister, erhvervsliv etc. Den klipperne. Både de nævnte Men udover at bidrage med en økonomisk værdi bevarende lokalplan er i den sammenhæng et bygningsdetaljer og samspillet mellem det bebyggede og besidder bevaringsværdige miljøer så at sige også særligt effektivt instrument, som kommunerne kan ubebyggede er forhold, som en iboende værdi som nationale og lokale identitets- bruge til at regulere og fastholde miljøerne – og kan reguleres i en lokalplan. og kulturbærer og medvirker som sådan til at skabe samtidig sikre udvikling og fornyelse. Gudhjem-Melsted er omfattet af en bevarende lokalplan, hvori forståelse af identitet og ophav. Der er altså ikke tale der bl.a. lægges vægt på sam- om, at noget sker på bekostning af noget andet. Da sådanne miljøer altså spiller en rolle for økono- spillet mellem grøn struktur og Nej, der er tværtimod tale om, at en hensigtsmæssig misk vækst og udvikling er en bevarende lokalplan den bebyggede struktur. og strategisk planlægning, der styrer udviklingen på derfor på ingen måde tilbageskuende. Den er en sådan måde, at der tages hensyn til bevarings- tværtimod fremadskuende i den forstand, at den værdierne, kan være en forudsætning for vækst og både kan rumme fornyelse og udvikling uden sam- økonomisk værdiforøgelse. tidig at kompromittere bevaringsværdierne. Derved kan lokalplanen blive selve forudsætningen for Publikationen Kulturarv - en værdifuld ressource udvikling og vækst, og i det lys kan en bevarende for kommunernes udvikling understøtter oven- lokalplan derfor sidestilles med en udviklingsplan. 6 7 1

Begrebsafklaring

Der findes ikke nogen egentlig definition på, hvad opfølgning på et § 14-forbud), hvor det kan være en bevarende lokalplan er. En bevarende lokalplan afgørende at få taget stilling til fastholdelsen af betragtes derfor i denne vejledning som værende bevaringsværdierne, inden de forsvinder. Udarbejd- en plan, hvor hensynet til bevaring af bygninger elsen af en bevarende lokalplan kan naturligvis eller miljøer er hovedindholdet i planen, eller hvor også ske uafhængigt af konkrete sager som disse. lokalplanen i sig selv handler om udpegning af Det kan være som led i kommunens almindelige bevaringsværdige bygninger. planlægning og sikring af de i kommunen fore- kommende kulturhistoriske, landskabelige og En bevarende lokalplan kan typisk have til formål arkitektoniske bevaringsværdier. at sikre og fremme bevaringen og udviklingen af Et eksempel på tematisk bevaringsplanlægning er de karakteristiske klitgårde i Vestjylland. I de tilfælde, hvor det er de værdifulde historiske og kulturhistoriske hel- For at undgå en sammenblanding af begreberne et ønske om at bevare et specifikt tema, eksempelvis en bestemt bygningstype, vil det ofte være hensigtsmæssigt at udarbejde en temalokalplan, da bygningstypen ikke nødvendigvis er beliggende inden for en samlet afgrænsning. bruges i denne vejledning termen ”bevaringsvær- heder, dvs. det bevaringsværdige miljø og disses Forud for udarbejdelsen af en bevarende lokalplan for et specifikt tema, vil der være behov for en tematisk kort- væsentligste arkitektoniske kvaliteter m.v., som dige miljøer” i stedet for termen ”kulturmiljøer”, lægning, som lokalplanen efterfølgende tager sit afsæt i. Det kan eksempelvis dreje sig om at få kortlagt de områder findes i givne områder i kommunerne, f.eks. i idet kulturmiljøer i planlovens forstand er noget, i kommunen, der er præget af en særlig bygningstype, som kommunen ønsker at bevare, evt. kvarterer præget af bedre byggeskik, gamle ensartede arbejderboliger eller lignende. Hvis temaet i lokalplanen således vedrører én købstæder, stationsbyer, landsbyer m.fl. som kommunerne behandler i kommuneplanens bestemt bygningstype, vil bygningstypologimetoden være et oplagt valg som kortlægningsmetode. De vestjyske retningslinjer, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 15. fjord- og klitgårde er omfattet af bevarende lokalplaner. Der er mulighed for i en bevarende lokalplan at I planlovens forstand er et kulturmiljø således kræve, at kommunalbestyrelsen skal godkende bevaringsværdigt, men et bevaringsværdigt miljø nedrivning, ombygning og andre ændringer af behøver omvendt ikke at være udpeget som bebyggelser (den såkaldte kompetencenorm), jf. kulturmiljø. planlovens § 15, stk. 2, nr. 15. Det gælder også En bevarende lokalplan kan omfatte: Der henvises for yderligere gennemgang i det hele for ændringer, som ikke kræver en byggetilladelse. til det juridiske kapitel bagest i vejledningen, hvor Denne lovhjemmel giver derved nogle særlige • Områder og kvarterer, herunder også kultur- der bl.a. også er en gennemgang af: muligheder for at holde fast i bevaringsværdierne, miljøer i kommuneplanens forstand, med et men det vil typisk være vigtigt, af hensyn til den bevaringsværdigt miljø • Kommuneplaner og bevaring, herunder kommunale administration og omfattede borgere, • Hele byer med udpegning af bevaringsværdige koblingen til bygningsfredningsloven for så vidt samtidig atUDKAST forme lokalplanbestemmelserne så UDKAST bygninger for øje angår evt. nedlæggelse af forbud mod nedrivning præcist, at der ikke kan være tvivl om, hvad hen- • Enkeltejendomme med en særlig bevaringsværdi af en i kommuneplanen udpeget bevaringsværdig sigten og formålet med lokalplanen er. For en • Et specifikt tema (f.eks. skiltning el. tematiske bygning, men også de procedurekrav der gælder uddybning af juraen henvises til kapitlet herom. bygninger som klitgårde, bornholmske røgerier, omkring offentlig høring, såfremt kommunen tanghuse på Læsø, præstegårde m.fl.) giver tilladelse til nedrivning En bevarende lokalplan kan f.eks. benyttes til at • En definition på bevaringsværdige bygninger forhindre opsætning af skæmmende elementer. På ubebyggede arealer kan en bevarende i relation til bygningsfredningsloven Lokalplanen kan med afsæt i et bevaringssigte f.eks. lokalplan omhandle: • Bygningsreglementets forhold til isolering af indeholde bestemmelser, som afviser opsætning af bevaringsværdige bygninger solcellepaneler på synlige tagflader og/eller sætte • Sammenhængende landskabstræk • Boligflexordningen som et muligt redskab til at rammer for, hvor de kan opsættes, og hvordan de • Beplantning (f.eks. hegn og træer m.fl.) sikre en anvendelse af tomme bygninger kan indpasses. Eksempel på et bevaringsværdigt miljø. De orangerøde • Belægninger (f.eks. brosten eller elementer • Støttemuligheder tegltage med de ensartede skorstene kan fremhæves som jernbanesveller i en belægning m.fl.) som væsentlige elementer. Udarbejdelsen af en bevarende lokalplan vil nogle gange ske som led i planer om et større nybyggeri eller påtænkte nedrivninger i et område (evt. som

8 9 1

Pas på miljøerne

En bevarende lokalplan vil ofte omhandle og lokalplan, eksempelvis metoder til istandsættelse regulere en større, samlet helhed, og ikke kun og brug af særlige materialer og præparater. Dette have fokus på bevaringsværdierne i det enkelte kan være nok så væsentligt for fastholdelsen af en hus. Ved at have fokus på den helhed, som be- særlig autentisk og atmosfæreskabende karakter. varingsværdierne indgår i, vil det være muligt Den arkitektoniske helhed, der karakteriserer dette vue ud over Dragør, står meget klart. Det er gulkalkede at fastholde den særegne karakter i hele miljøet. At sørge for at fastholde den helhed, som de enkelte facader og stråtage med kragetræer eller sirligt lagte tegltage, med rygninger lagt i mørtel og trukket op med En bygning indgår således typisk i et samspil med bevaringsværdige bebyggelser, bygninger og øvrige hvidtekalk. Skorstenspiberne er også vigtige for helheden. I Dragør har de samme farve som facaderne, gule. Samspillet mellem husene og den brostensbelagte vejstruktur er desuden et afgørende element i fastholdelsen øvrige bebyggelser, som igen er en del af en større enkeltelementer indgår i, er det særlige, som lokal- af stedets særlige karakter. Den gamle bydel består af mange fredede bygninger, men det er rimeligt at antage, struktur, som eksempelvis kan være et vejforløb planredskabet kan anvendes til i modsætning til at fastholdelsen af det samlede miljø er sket ved en kombination af fredning, bevarende planlægning, den med en særlig belægning, eller en grøn struktur fredningsinstrumentet. Med andre ord, kan struk- kommunale administration af planlægningen og borgernes indsats. i form af eksempelvis beplantning og træer m.v. turen og de enkelte elementer ikke ses løsrevet fra Disse forhold er alle væsentlige i forbindelse med hinanden, og sådanne helheder er derfor essentille fastholdelsen af samlede bevaringsværdige miljøer. for at kunne fastholde et autentisk og samlet set spændende miljø. Til grund for lokalplanen bør derfor ligge en analyse og beskrivelse af områdets særlige En lokalplan indeholdende en præcis redegørelses- historiske, tekniske og arkitektoniske egenskaber del om miljøets særlige karakter kan for borgere samt disses kvaliteter, herunder de særlige lokale og den kommunale administration medvirke til at forhold, og den særlige karakter, set som en helhed. skabe klarhed over, hvad der er væsentligt at holde Skal sådanne helheder fastholdes, vil det typisk sig for øje med henblik på fastholdelsen af et særligt være afgørende, at analysen følges op af præcise og karakterfuldt miljø – og dermed også hvorfor lokalplanbestemmelser, der f.eks. stiller krav til det er væsentligt at bevare. Når redegørelsesdelen er bygningers udformning, størrelser og placeringer, præcis og klar, og kendskabet til miljøet dermed er nybyggeri og indpasning af nybyggeri, nye veje, tydeliggjort, er det typisk afgørende at følge op og stier og anlæg samt beplantninger m.m. På den supplere med så præcise lokalplanbestemmelser, at måde vil det være muligt at styre en udviklings- der ikke kan være tvivl om, hvad formålet med lokal- proces således,UDKAST at de bevaringsværdige miljøer, planen er, herunder præcist angive, hvor man kan og UDKAST strukturelt og på bygnings-/enkeltelementsniveau, må gøre hvad. En præcis redegørelse, fulgt op af ditto Husrækken er et eksempel på en bevaringsværdig helhed. Hvis et af husene ombygges uden hensyntagen til de kan fastholdes og dermed sikre de lokale kulturarvs- lokalplanbestemmelser, der adresserer og tydeliggør, andre, eller erstattet med et nyt, utilpasset hus, eller på anden måde ’skejer’ ud, forringes helheden – til gene for alle husejere. En sådan husrække vil typisk samtidig indgå i en større omkringliggende struktur, f.eks. et vejforløb med en hvad formålet med lokalplanen er, er således ofte en fortællinger, som knytter sig til sådanne miljøer. særlig belægning, eller en grøn struktur m.fl. Enkeltelementer som en havemur eller et bevaringsværdigt træ kan være afgørende forudsætning for, at omfattede borgere er med til at understøtte karakteren i miljøet. Hver for sig og i samspil med hinanden medvirker alle disse forhold til, at Det er hensigtsmæssigt i lokalplanen, evt. i rede- vidende om, hvad der gælder – til gavn for den kom- miljøet fremstår bevaringsværdigt med høj grad af atmosfære og autenticitet. gørelsesdelen, at formidle de historiske, tekniske munale administration af lokalplanen. Ved i lokal- og arkitektoniske kvaliteter, herunder ikke mindst planen at stille præcise krav til f.eks. udformning særlige lokale kvaliteter, som den forudgående og indpasning af nybyggeri vil det samtidig være at fastholde netop sådanne miljøer indeholdende industriområder, hvorved et sådant karakterfuldt analyse og kortlægning af bevaringsværdier har muligt at tage hånd om udviklingen, uden dermed bevaringsværdige helheder og enkeltelementer. bymiljø efter endt omdannelse fortsat fortæller fremdraget. En sådan beskrivelse kan med fordel at kompromittere bevaringsværdierne. Omvendt kan muligheden for udvikling og ændret historien om, at her lå engang et industriområde. udbygges med forklarende illustrationer. En til anvendelse være redskabet til at sikre bevaring. Der Der findes ligeledes mange gode eksempler på, at lokalplanen supplerende vejledningstekst kan også Der er ikke et modsætningsforhold mellem bevaring findes i de danske byer mange gode eksempler på, det kan lade sig gøre at udvikle f.eks. byhuse til være en god idé. Deri kan der vejledes i forhold og udvikling. Sikring af bevaringsværdige miljøer at lokalplanlægningen har sikret en fastholdelse tidssvarende og velisolerede boliger, herunder med relation til lokalplanens bestemmelser, men kan tværtimod være en forudsætning for ud- af bærende bevaringsværdier i forbindelse med indpasse nybyggeri, uden samtidigt at kompro- også om forhold, der ikke vil kunne reguleres i en vikling, og af den grund kan det være afgørende udvikling og omdannelse af f.eks. funktionstømte mittere de bærende bevaringsværdier.

10 11 1

Bevaring og bæredygtighed

Det karaktergivende og atmosfæreskabende er Det gælder de såkaldt klassiske byggematerialer ofte knyttet til de materialer og håndværksmetoder, som murværk i blank mur (med synlige mursten), der benyttes til bygningernes vedligeholdelse og opmuret i kalkmørtel eller pudset murværk i en lys istandsættelse og især disses overfladekarakter, kalkmørtel, tage af røde vingeteglsten, sortglaserede arkitektoniske udtryk samt ikke mindst deres teglsten til særlige bygninger, træ med stor kerne- ældning og patinering. Dette er særlig tydeligt for andel og opskåret (spejlskåret) vinkelret på træ- ældre bygninger og bebyggelser, der helt indlysende stammens årer, trævinduer med ægte sprosser præger omgivelserne med deres udformning og og udvendige ruder i kitfals, ruder af cylinderglas, historiefortælling. Men det gælder i lige så høj kronglas eller trukket glas, døre og porte af træ, grad udformningen og materialevalget ved tilbyg- udvendige trapper af granit, rækværker og ninger, større ombygninger og ved nybyggeri. gelændere af smede- eller støbejern, maling og overfladebehandling af murværk og puds, sokler Specielt de materialer, der benyttedes til bygninger med hvidtekalk eller kalkfarver, maling af ud- opført før 1960, har egenskaber, der fastholder en vendige vinduer, døre og porte samt vindskeder autentisk, historisk fortælling, og som passer godt m.m. med linoliemaling, overfladebehandling af til det arkitektoniske udtryk i f.eks. ældre byom- bindingsværk og af bræddegavle og udhuse af råder. De har karakter i sig selv, men de ældes og træ med limfarver eller trætjærefarver. patinerer også på en karakterfuld måde, hvilket alt sammen er med til at understrege den særlige Anvendelsen af de klassiske byggematerialer (som atmosfære, der ofte findes i ældre bebyggede generelt er mere porøse eller diffusionsåbne end miljøer, herunder enkeltbygninger. tilsvarende moderne materialer som cement, Vi har gamle, originale vinduer af træ i Danmark, der har holdt i mere end 300 år. Nænsomt istandsat, med de samme materialer og malingstyper som oprindeligt, vil de kunne holde lige så længe endnu. Træet er nemlig, efter istandsættelsen, lige så sundt og godt, som da vinduerne var nye. Der er dokumentation for, at disse gamle vinduer, hvis det gøres rigtigt, kan energiforbedres, så de kan spare mindst lige så meget på varmen som tilsvarende nye Overfladebehandling med hvidtekalk og lavenergivinduer af træ, plastik eller aluminium. Kulturstyrelsens Information om bygningsbevaring er en række kalkfarver medvirker til et autentisk og informationsblade om, hvordan fredede og bevaringsværdige bygninger kan vedligeholdes og istandsættes på en atmosfæreskabende udtryk på historiske hensigtsmæssig måde. huses facader, idet kalken reflekterer UDKASTsollyset på en helt speciel måde. Kalken UDKAST er typisk også teknisk set den bedste trykimprægneret eller vakuumimprægneret træ, (spejlskåret) i 350 år, bindingsværk i 300-400 behandling for det gamle murværk, idet plastikmaling, gummifugemasser, eternit og tag- år, støbejern i 250 år, udvendige, linoliemalede kalklaget gennem sin fine porestruktur dræner murværket for fugt. plader udstanset som tagsten) indebærer typisk bræddebeklædninger i 250 år og udvendigt puds tillige mange tekniske og holdbarhedsmæssige af luftkalk i 150 år. Vi har desuden konkrete fordele for især ældre bygninger, men også for erfaringer med, at en udvendig trætjærefarve på nye. ru træ, f.eks. bindingsværk, skal genbehandles efter 30-40 år, at en kalkning med kalkfarver på Ovennævnte klassiske byggematerialer har lange udvendigt puds i samme farve skal genbehandles levetider. Der er dokumentation for (Center for efter 20-25 år, at udvendigt træ, overfladebehandlet Bygningsbevaring, 2010 m.fl.), ud fra konkrete med linoliemaling, skal genbehandles ca. hvert 20. erfaringer 1:1 på vore breddegrader, at: Murstens- år, og at en almindelig kalkning på murværk og facader kan holde i 850 år, tagværker af fyrretræs- puds skal genbehandles efter 8-10 år. Ingen af tømmer i 750 år, tagsten af tegl i 300 år, vinduer af disse metoder kræver en totalafrensning af de kernetræ i 400 år, rudeglas i 400 år, essesmedet gamle overfladebehandlingslag. smedejern i 400 år, udvendigt, ubehandlet egetræ

12 13 1

Tilsvarende nyere byggematerialer, såsom beton, så der opnås et rimeligt lavt energiforbrug og gasbeton, puds af kalkcementmørtel, trykimpræg- under hensyntagen til, at det ikke forringer de nerede vinduer m.fl., må derimod typisk allerede gamle materialers og konstruktioners lange hold- udskiftes eller gennemgribende repareres efter barhed, vil desuden typisk være den økonomisk og 50-60 år. Termovinduer af træ og plastik kan miljømæssigt mest bæredygtige løsning på det lidt typisk holde i 40-50 år, termoruderne i 18-20 år længere sigt. Ved at tænke de klassiske materialer og pålimede sprosser i 10-15 år. Af bevarings- ind i forbindelse med en modernisering og nyind- Læsevejledning hensyn bør disse materialer undgås i ældre byg- retning af ældre bygninger vil blot være med til at ninger, først og fremmest for at fastholde den understøtte en autentisk karakter. særlige karakter, der ligger i de klassiske byggematerialer, men også fordi det er besparende på I forhold til fastholdelsen af en særlig karakter ved længere sigt. brug af bestemte materialer og vedligeholdelses- præparater (maling, kalk, tjære m.fl.), er det Vejledningen er overordnet bygget op omkring to for at kombinere flere metoder, sådan som det De klassiske byggematerialer og bygningskon- vigtigt at gøre opmærksom på, at det vil bero på hoveddele, der retter sig mod hvad bevaringsvær- også er beskrevet i metodekapitlet (kapitel 2). struktioner er netop pga. deres lange levetider, en prøvelse hos Natur- og Miljøklagenævnet, hvor dierne er, og dernæst hvordan de kan sikres gen- lange vedligeholdelsesintervaller og enkle ved- langt man i den henseende kan gå i en lokalplan. nem planlægningen. Den første del beskriver, hvad Analyse- og værdisætningsmetoden er bygget op ligeholdelse på den måde mere økonomisk og Der er ikke handlepligt efter planloven, hvorfor der det er for nogle bevaringsværdier, strukturelt og om tre elementer: En historisk analyse, en teknisk miljømæssigt bæredygtige end de fleste tilsvarende i en lokalplan ikke kan stilles krav om, at en ejen- på bygnings-/enkeltelementsniveau, som findes på analyse og en arkitektonisk analyse. På baggrund moderne materialer og elementer, der er udviklet dom skal vedligeholdes. Derfor vil det ofte være landet og i byerne, herunder hvad man som plan- af analysen foretages en værdisætning af de efter 1960-70. Et hus bygget før 1960-70 har afgørende med en formidlings- og vejlednings- lægger skal være særligt opmærksom på under en bærende bevaringsværdier, der så efterfølgende forventeligt en stort set ubegrænset holdbarhed, indsats fra kommunens side som supplement til en metodisk kortlægning af bevaringsværdige miljøer. danner grundlag for anbefalinger til, hvad en hvis det vedligeholdes metodisk. bevarende lokalplan, ikke mindst hvis der ønskes Den anden del handler om, hvordan bevarings- bevarende lokalplan for det udvalgte emneområde fokus på byggematerialer, præparater og istand- værdierne, og det miljø, de indgår i, sikres; dels (landsbyer, stationsbyer, de historiske bykerner, Hvis en ældre bygning på f.eks. 100 år, som er op- sættelsesmetoder. processuelt med borgerinddragelse, dels juridisk villakvarterer, forstædernes rækkehusbebyggelser ført af klassiske byggematerialer, rives ned for at med primært fokus på lokalplanen som juridisk etc.) bør indeholde af bestemmelser, herunder evt. give plads til et nybygget lavenergihus på samme redskab til sikring af bevaringsværdige miljøer. supplerende vejledningstekst, såfremt de bærende sted, er det klart, at selve nedrivningen og bort- bevaringsværdier skal sikres og karakteren i miljøet skaffelsen af det gamle hus - plus opførelsen af Det er kommunerne, der har plankompetencen, og fastholdes. det nye hus - belaster miljøet, forbruger energi når kommunerne planlægger, er der metodefrihed. og råstoffer samt udleder CO2 i et vist omfang. Ved at behandle emneområderne tematisk bliver Beregninger har imidlertid vist, at selv om det nye Det gælder også, når der planlægges med et der samtidig knyttet en fortælling til stedet og hus efter opførelsen bruger meget lidt energi til bevaringssigte for øje. Derfor er der i vejledningen miljøet som bevaringsværdigt, idet der knytter sig opvarmning og drift, formentlig langt mindre medtaget et kapitel om metoder til at kortlægge en forskelligartet og stedsspecifik fortælling hertil, end det gamle hus, så vil der typisk gå op i mod bevaringsværdierne, med særligt fokus på at alt efter hvordan det manifesterer sig rumligt i de hundrede år, før klimabelastningen fra det nye bringe de kortlagte bærende bevaringsværdier bebyggede strukturer og enkeltelementer, afhængig lavenergihus så at sige overhaler det gamle hus. med over i en bevarende lokalplan som redskab til af om der f.eks. er tale om en stationsby, landsby, sikring heraf. Metodernes anvendelse er afhængig købstad, forstad etc. En sådan fortælling vil altid Der er dokumentation for, at gamle, originale af sigtet med kortlægningen og den rumlige skala, indeholde lokale variationer, og derfor er det så sprossevinduerUDKAST af træ, der energiforbedres med UDKASTkortlægningen skal gennemføres i. vigtigt i forbindelse med en bevarende planlæg- indvendige forsatsvinduer med energiruder, både ning at være opmærksom på de stedsspecifikke opfylder bygningsreglementets energikrav, sparer Kapitlerne, som omhandler dels bevaringsværdier kvaliteter, som ligger i den lokale kontekst. mere på varmen, kræver mindre vedligeholdelse på landet, dels bevaringsværdier i byerne, bygger og er den totaløkonomisk bedste løsning for hus- på analyse- og værdisætningsmetoden. Analyse- Emneområderne (landsbyer, stationsbyer, de ejeren – set i forhold til tilsvarende sprossevinduer og værdisætningsmetoden er i denne vejledning historiske bykerner, villakvarterer, forstædernes af træ, plastik eller aluminium med udvendige valgt som den primære metode til forberedelse af rækkehusbebyggelser etc.), som er udvalgt i lavenergiruder. en bevarende lokalplan. Metoden vurderes at være kapitlerne om bevaringsværdier på landet og særligt velegnet til dette formål, da den kan hånd- i byerne (kapitlerne 3 og 4), er idealiserede og Skal mange af de ældre bygninger overleve, er Dette hus er bygget på Christianshavn i 1747, hvilket tere både de overordnede bærende bevaringsværdige kunstigt afgrænset, idet et lokalplanområde kan det typisk en forudsætning, at de istandsættes er markeret med en medaljon på facaden med årstallet strukturer og helheder samt bevaringsværdige indeholde flere af disse kategorier, og dermed indsat. Men der optræder to indrammede tal mere på enkeltbygninger, beplantninger, øvrige enkelt- typisk være inddelt i delområder, afhængig af og nyindrettes til moderne boliger eller en anden facaden, nemlig 1899 og 2000, hvilket er de år, hvor tidssvarende anvendelse. Det er de robuste nok til huset og facaden har gennemgået en istandsættelse. elementer m.v. Det er imidlertid vigtigt at være lokalplanområdets nærmere geografiske afgræns- at kunne klare, uden at der samtidig nødvendigvis Et vidnesbyrd om, hvor godt klassiske byggematerialer opmærksom på, at der i praksis kan være behov ning. Der kan således evt. ligge et villakvarter i som bl.a. murværk, kalkpuds og trævinduer holder. sker en forringelse af de bærende bevaringsværdier. Ved at de energiforbedres enkelt og med omtanke,

14 15 1 udkanten af en lands- eller stationsby, eller et lokale variationer, der definerer det særligt steds- købstadsmiljø kan indeholde bevaringsværdier, specifikke og omfavner den lokale fortælling, som som er særligt kendetegnende for forstædernes det kan være så afgørende at fastholde, herunder senere boligbebyggelser. En landsby kan være som led i en videreformidling af denne særlige opslugt af storbyens forstæder, eller en landsby og karakter til f.eks. beboere og turister. En en stationsby kan slet og ret være vokset sammen bevarende lokalplan bør således behandle og til én samlet bebygget struktur og dermed adressere en sådan særlig lokal karakter. indeholde bevaringsværdier, der er typiske for hver af dem. I kapitlet om proces og borgerinddragelse (kapitel 5) er der foretaget interviews af fem udvalgte kom- I den bevarende lokalplan for det gamle muner vedr. deres erfaringer med udarbejdelsen af Snekkersten, Helsingør Kommune, indeholder bevarende lokalplaner. Som det fremgår af eksem- lokalplanen f.eks. et fiskerleje og villakvarterer plerne, er det vigtigt at inddrage omfattede borgere præget af historicisme og bedre byggeskik. En i en proces forud for udarbejdelsen af lokalplanen lokalplan, der indeholder flere bevaringskategorier, for at få skabt ejerskab til den, men også fordi det vil ofte være inddelt i delområder, hvor der stilles typisk er afgørende med en inddragelse, såfremt forskellige krav til hvert delområde for at fastholde kommunen vil imødegå modstand fra borgerne og den særlige karakter, der kendetegner de enkelte dermed undgå en vanskeligt håndterbar administra- kategorier. Vejledningen er derfor bygget op efter tion af lokalplanen efter dens endelige vedtagelse. denne kunstige afgrænsning, da man som plan- I eksemplerne har kommunerne haft en inddragelses- lægger derved på en overskuelig måde vil kunne proces, der rakte ud over det i planloven påkrævede. hente inspiration til en kortlægning og planlægning af de bærende bevaringsværdier for lige netop det Det juridiske kapitel (kapitel 6) omhandler først emneområde, som man måtte ønske. Alle emne- og fremmest den bevarende lokalplan som juridisk områder, med undtagelse af kapitlet om forstæd- redskab til sikring af bevaringsværdige miljøer. ernes parcel- og typehuskvarterer, er ledsaget af I relation til planloven indeholder det juridiske eksempler på en bevarende lokalplan. Dermed kan kapitel bl.a. også et afsnit om kommuneplanen man som planlægger hente inspiration i, hvordan og bevaring samt et afsnit om rækkevidden af en gældende bevarende lokalplan er skruet sam- planlovens § 49, der handler om overtagelse mod men. Erhvervsstyrelsen har ikke foretaget en gen- erstatning, hvis en kommune nægter at give nemgang af lokalplanbestemmelsernes lovlighed, tilladelse til nedrivning til en ejer af en udpeget og eksemplerne skal derfor alene ses som inspira- bevaringsværdig bygning. Det juridiske kapitel tionsmateriale. beskæftiger sig imidlertid også med relevante tilstødende lovområder, som har en betydning i Afgrænsningen i emneområder er foretaget for at relation til vejledningens emne, herunder bygnings- gøre vejledningen operationel i den forstand, at reglementets regler om isolering af en bevarings- hvis man i en kommune påtænker at udarbejde en værdig bygning, bygningsfredningslovens forhold bevarende lokalplan for eksempelvis en stationsby, til planlægningen m.fl. vil der væreUDKAST mulighed for at tilgå alene dette emne- UDKAST område i vejledningen. På den måde kan vejledningen bruges som et opslagsværk. Det betyder dog samtidig, at der kan være gentagelser fra emne til emne.

De bærende bevaringsværdier og karakteristik- kerne for de i vejledningen beskrevne emneom- De bornholmske røgerier er stedsspecifikke og udgør en lokal kulturarvsfortælling om fiskeri og konservering af råder er imidlertid af generel karakter. Der vil altid de fangede fisk gennem røgning. At fiskene så i dag typisk ikke længere fanges i farvandene omkring Bornholm er blot et kuriosum, som kan ses som et bidrag til denne fortælling. En lokalplan vil kunne sikre sådanne steds- forekomme lokale variationer, som det er vigtigt at specifikke bygninger, og det miljø, som de indgår i, for eftertiden ved at stille krav til bl.a. anvendelse og være bevidst om i forbindelse med udarbejdelsen omdannelse. af en bevarende lokalplan. Det kan netop være de

16 17 METODER 2

Kommunerne har fuld metodefrihed, og valget af metode vil oftest være begrundet i undersøgelsens objekt og formål.

Man kan kombinere metoderne og på den måde tilpasse registrerings- arbejdet. Analyse- og værdisætningsmetoden kan evt. kombineres med bygningstypologimetoden, hvis der samtidig med en værdisætning af et bebygget miljø ønskes en mere indgående kortlægning af en særlig bygningstype, f.eks. bygninger i bedre byggeskik.

Følgende fem metoder gennemgås i nærværende vejledning til at kortlægge og vurdere bevaringsværdier på et strukturelt plan samt på enkeltbygningsniveau:

SAVE Bygningstypologimetoden KIP Landskabskaraktermetoden Analyse- og værdisætningsmetoden

Ved de i vejledningen gennemgåede emneområder og eksempler, jf. kapitlerne 3 og 4, er det analyse- og værdisætningsmetoden, som anvendes til kortlægning og vurdering af de bærende bevaringsværdier. Metoden er logisk opbygget, og den er så universel og operationel, at den kan benyttes til alle typer af bebyggede miljøer og enkeltbygninger.

Metoden indeholder, sammenholdt med andre metoder, en række nye elementer. Det gælder den konsekvente inddeling i en historisk, teknisk og arkitektoniskUDKAST analyse. Men det gælder ikke mindst den værdisætning UDKAST af de bærende bevaringsværdier, som analysen har fremdraget.

Værdisætningen udgør dermed en præcis konklusion på, hvad de bærende bevaringsværdier består i og af og kan som sådan derfor lede til præcise anbefalinger med henblik på en sikring af værdierne i lokalplanen.

Værdisætningen udgør dermed et godt udgangspunkt for udarbejdelse af en lokalplan, der har til formål at styre en udvikling på en sådan måde, at bevaringsværdierne fastholdes, f.eks. som led i en omdannelse af et funktionstømt industriområde.

18 19 2

Kortlægningen af de bebyggede strukturers de bærende bevaringsværdier og opstiller kvaliteter sker efter en overordnet systematik ved eventuelle anbefalinger til kommunale plan- hjælp af et særligt strukturskema, der kan hentes i læggere og politikere. FBB-databasen, der er Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. ENKELTBYGNINGSREGISTRERING SAVE-metoden til vurdering af enkeltbygningers SAVE-metoden For at opnå en faglig strukturering af de mange bevaringsværdi er en forholdsvis hurtig og også forskellige arkitektoniske sammenhænge, der oversigtlig metode. Den foretages fortrinsvis findes i en by, opdeler SAVE-analysen bymiljøet udefra og primært ud fra gadefacaden. Her i tre forskellige kategorier: foretager man følgende vurdering af bygningen:

• Dominerende træk • Arkitektonisk analyse herunder dominerende

SAVE-metoden til bebyggede • Bebyggelsesmønstre træk og særlige kendetegn strukturer opererer med • Elementer i bebyggelsen • Kulturhistorisk analyse 1) dominerende træk, • Originalitet 2) bebyggelsesmønstre og De dominerende træk udgøres af byens karakte- • Analyse af den tekniske tilstand 3) elementer i bebyggelsen. Her fra Ærøskøbing er det ristiske placering i landskabet og gadenettets • Miljømæssig værdi/tilpasning dominerende træk enetages udformning, der ofte er bevaret fra byens opståen. gadehuse med tegltag, spros- Samspillet mellem landskabet, topografien og Man vurderer disse 5 kategorier hver for sig ud sevinduer og pudsede og kalkede facader. Bebyggelses- bebyggelsen er også et af de mest synlige træk, fra en 3-trins målestok: mønsteret er gadelængehuse selvom der med tiden kan være bygget relativt på 4-6 fag, lagt lige ud til høje huse, der dominerer byens profil. • Høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-3) vejen. Til bagsiden har bebyggelsen store, grønne haver. • Middel bevaringsværdi (SAVE-værdi 4-6) Elementer i bebyggelsen er Bebyggelsesmønstre dannes af de enkelte • Lav bevaringsværdi (SAVE-værdi 7-9) de markante gavlkviste og kvarterer og karréer, som ved deres karakteristiske endvidere gesimsen og tagets arkitektur og plan afgrænser et nærmiljø for de Ud fra en samlet, faglig vurdering af de fem opskalkning. aktuelle beboere. Også erhvervsområder kan have kriterier, vurderes den samlede bevaringsværdi. en historisk karakter, som kan være et aktiv for Hvis vurderingen således er, at bygningen har en den fremtidige lokalisering af nye erhverv. høj bevaringsværdi, gradueres SAVE-værdien efterfølgende i 3 trin, og tilsvarende inden for Elementer i bebyggelsen kan være de enkelte middel og lav bevaringsværdi. gadeforløb og pladser med den omgivende arkitektur. De vil ofte være genkendelige elementer, Huse med høj bevaringsværdi (SAVE 1-3) der strukturerer bymidten for byens beboere. registreres som bevaringsværdig. Men i nogle kommuner medtager man bygninger i den bedste SAVE-systemet er udviklet i 1989 og er en sam- BEBYGGEDE STRUKTURER Analysen af den bebyggede struktur afsluttes med ende af middel bevaringsværdi (SAVE 4) som menskrivning af Survey of Architectural Values in Hensigten med at kortlægge kommunens en samlet vurdering og konklusion, der beskriver bevaringsværdige, også fordi disse forholdsvis the Environment (= kortlægning af arkitektoniske bebyggede strukturer kan bl.a. være at skabe et værdier i det fysiske miljø). grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. UDKAST UDKASTDen samlede bevaringsværdi efter SAVE-systemet er ikke SAVE-systemet opererer med to spor: Begrebet bebygget struktur dækker over sam- et numerisk gennemsnit. menhængende bebyggelser, der kan rumme en Et meget forfaldent hus, der er nær en 9’er på den • Kortlægning og vurdering af bebyggede eller flere delstrukturer – fra købstæder, forstæder, tekniske tilstand, kan strukturer, dvs. helheder og/eller større landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, eksempelvis godt opnå en sammenhænge stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og høj samlet bevaringsværdi, fordi husets originalitet og • Enkeltbygningsregistrering til vurdering industrianlæg og havneområder m.fl. den kulturhistoriske og af bygningers bevaringsværdi arkitektoniske værdi, samt Udgangspunktet for kortlægningen af en bebygget husets miljømæssige værdi Et kardinalpunkt i en SAVE-undersøgelse er, at den struktur er den arkitektoniske iagttagelse og rum- for området, vægtes højere. gennemføres i et samarbejdet mellem alle aktører lige analyse, der kvalificeres ved registratorernes inden for det lokale kulturarvsarbejde og planlæg- baggrundsviden om de topografiske og historiske ningen, dvs. mellem politikere, borgere, embedsfolk, forhold, der er indsamlet i forundersøgelsen. lokalmuseer samt grundejer- og bevaringsforeninger. SAVE-processen kan anvendes til at opbygge en fælles forståelse for kommunens kulturarv.

20 21 2 nemt kan forbedres bevaringsmæssigt til en SAVE-systemet er nærmere beskrevet i bl.a. SAVE 3-værdi. publikationen SAVE - kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdier. Det er vigtigt i denne sammenhæng at være Den giver dels en indføring i selve SAVE-systemet opmærksom på, at en bygning først er bevarings- med en række konkrete eksempler, dels konkrete råd værdig i juridisk forstand, når den er optaget som om, hvordan man kan sikre eller forbedre bevarings- bevaringsværdig i enten kommune- eller lokalplan. værdierne, når man istandsætter eller ombygger Bygningstypologimetoden bevaringsværdige bygninger, og dels giver den Det er kommunen, eller Kulturstyrelsen, der skal kommunen en konkret vejledning i, hvordan den foretage SAVE-registreringen, evt. med hjælp fra bedst kan administrere ansøgninger om udvendige konsulenter. byggearbejder på bevaringsværdige bygninger.

SAVE-registreringen blev i sin tid afgrænset til Som en fast del af SAVE-undersøgelserne i Som supplement til, eller som alternativ til Med denne metode får man imidlertid ikke bygninger, der er opført før 1940, men en del perioden 1989-2002 blev der udarbejdet trykte udarbejdelse af enkeltbygningsregistreringer udpeget de konkrete bevaringsværdige bygninger kommuner har ønsket at få registreret bygninger publikationer over en hel kommune, de såkaldte (SAVE-registreringer) af bevaringsværdige i et område, en kommune eller en egn, men man helt op til 1960 og senere. Kommunerne kan også kommuneatlas. Fra 1990 til 2004 blev der i alt bygninger, kan man i stedet identificere, beskrive fremmer måske i højere grad husejernes opmærk- registrere og udpege nyere bygninger som udgivet 90 atlas, som tilsammen dækker 75 af de og karakterisere de særlige bygningstyper, der somhed over for netop deres hus og især den bevaringsværdige. gamle kommuner fra før kommunalreformen anno findes i det område, som er genstand for kort- særlige hustype, som de ejer, herunder disse huses 2007. lægningen. Vi kalder fremgangsmåden bygnings- specielle og særligt interessante arkitektoniske og FBB-DATABASEN typologimetoden. tekniske detaljer og elementer. Som en integreret del af SAVE-systemet for Fra 2002-2006 (inden kommunesammenlægning- enkeltbygningsregistreringer bliver de indsamlede erne ved årsskiftet til 2007) ændredes systemet, Den metodiske fremgangsmåde er eksempelvis Før 1930 var der ofte markante regionale forskelle data for de registrerede bygninger lagt ind i så det område, atlasset dækkede, repræsenterede anvendt i publikationen Kulturarvsatlas for på byggeskikken og husenes arkitektoniske udtryk forkortet form på Kulturstyrelsens database over flere kommuner med en sammenhængende Vadehavet hvor de involverede arkitekter, kultur- i de forskellige egne af landet. Håbet er, at den fredede og bevaringsværdige bygninger, FBB- bygningskultur, f.eks. Langeland, Bornholm, Møn historikere og øvrige aktører med lokalkendskab enkelte husejer herefter bliver interesseret i at passe databasen. Her kan man efterfølgende finde eller Vadehavet. I stedet for at registrere enkelt- har udpeget 15 bygningstyper, der er kendetegn- huset på en måde, der ikke forringer disse arkitek- beskrivelser af alle Danmarks fredede og beva- bygninger, gik man over til at beskrive de særlige ende for byggeskikken i Vadehavsområdet, jf. toniske, tekniske og kulturhistoriske værdier. ringsværdige bygninger, plus de registrerede bygningstyper, atlasområdet rummede, jf. neden- ikke-bevaringsværdige bygninger. for om bygningstypologimetoden. For hver af disse bygningstyper har man dels Beskrivelsen af typologierne vil indledningsvis udført en typetegning, der illustrerer de særlige indeholde en introduktion til begrebet værdisætning, arkitektoniske og byggetekniske kendetegn ved der skal hjælpe den enkelte husejer med at blive denne gruppe huse, dels skrevet en omfattende opmærksom på de bevaringsværdier, som den Uanset valg af metode til kortlægning af bevarings- tekst, der omhandler: konkrete hustype indeholder. På denne måde vil værdige miljøer og bebyggede husejeren forhåbentlig få vakt en interesse for at strukturer, er det væsentligt at • Identifikation: En beskrivelse af bygningstypens passe på og evt. genetablere sådanne bevarings- være opmærksom på de bevar- ingsværdige enkeltelementer, materialer, særlige karaktertræk og eventuel værdier. som f.eks. en gammel havne- opdeling i undertyper m.m. kran, da de understøtter • Bygningstypens sammenhæng med byen, Bygningstypologimetoden har bl.a. været anvendt karakteren i miljøet og med- UDKASTvirker til at skabe atmosfære. UDKAST landskabet eller landsbyen under navnet stilblade i forbindelse med udarbejd- Dermed bidrager sådanne • Bygningstypens kulturhistorie elsen af bevarende lokalplaner for nyere villaom- enkeltelementer til den lokale • Bygningstypens særlige arkitektoniske og råder, f.eks. Hasseris ved Aalborg. Men mange og stedsspecifikke kulturarvs- byggetekniske karaktertræk bygninger i mere sammensatte, ældre byområder fortælling, som den manifesterer sig i det bebyggede • Bygningstypens særlige sårbarhed over for eller landsbyer, er ikke primært karakteriseret ved miljø. ændringer deres stilart, men deres bygningstype, f.eks. • Bygningstypens bærende bevaringsværdier gadehuse, længehuse, tre- eller firelængede • Konkrete anbefalinger til behandling af facader, gårde, kroggårde etc. døre og vinduer, tage, kviste samt bygningstypens særlige detaljer Da vi ikke har synderligt mange bygningstyper i • Henvisninger til litteratur, herunder Danmark (og de går igen mange steder), vil kom- hjemmesider m.m. munerne evt. kunne, og efter aftale, genanvende tidligere udarbejdede bygningstypologier i en For yderligere kan der henvises til kapitel om nabokommune, og tilrette disse til de lokale byggeskik og bygningstyper i det omtalte forhold. Det kunne eksempelvis dreje sig om vadehavsatlas. bygninger i bedre byggeskik.

22 23 2

I Sønderjylland er mange stuehuse, gadehuse og villaer opført med den tyskinspirerede trempelkonstruktion. I resten af Danmark er denne bygningstype mere sjælden. Foruden tremplen er typen karakteriseret af en lav taghældning og det udhængende tag. Det udhængende tag har oftest synlige og profilerede spær samt bjælkeender og KIP-metoden vindskeder. Hovedparten af trempelbygning- erne står i blank mur eller i en kombination af blank mur og pudsede blændinger. Murværket er sat i ensartede og hårdbrændte mursten i normalstens-format. Facaderne har ofte markeret sokkel og fremhævede hjørne- lisener. Vinduerne har sålbænk og vindues- åbningerne er prydet af dekorative stik, der ofte er fremhævet med såkaldte bryn. KIP står for Kulturhistorien I Planlægningen og er Det kan også være infrastrukturen, landindustri- Bygningstypologimetoden vil kunne anvendes en metode udviklet af Skov- og Naturstyrelsen i og råstofmiljøer, industrialiseringens andelsanlæg til at få identificeret alle disse karaktertræk. 1997, mens amterne med regionplanlægningen og stationsbyer. I byerne kan det være forskellige havde ansvaret for kulturmiljøerne i det åbne land. slags bykvarterer, strøg, havneområder etc. Udvik- lingen føjer hele tiden yderligere elementer til, f.eks. Metoden kan i dag bruges af kommunerne til at industrisamfundets fabrikker, velfærdsamfundets identificere og beskrive kulturhistoriske værdier i institutioner og boligbyggeri, tekniske anlæg etc. den landskabelige skala til brug for kommunens planlægning. Metoden kan imidlertid også Publikationen, som er udgivet af Skov- og Natur- anvendes i byområder, hvor en kortlægning af de styrelsen i 1997, er også en god vidensbank for kulturhistoriske interesser er en forudsætning for mange af de emner, som nærværende vejledning at kunne udpege de værdifulde kulturmiljøer i behandler i kapitel 3, altså de bevaringsværdier, byerne såvel som i det åbne land. der særligt knytter sig til landskabet.

KIP-metoden er beskrevet i publikationen Til karakterisering af det førindustrielle landskabs Kulturhistorien i planlægningen - udpegning kulturhistoriske hovedtræk kan man evt. anvende af værdifulde kulturmiljøer i regionplan- publikationen Kulturhistorisk inddeling af lægningen. landskabet. Publikationen beskriver den regionale ressourceøkonomi og de næringsgeografiske KIP-metoden består overordnet af to faser. En forhold omkring år 1800. fase 1, der vedrører kortlægning og beskrivelse af kulturhistoriske interesser. En fase 2, der vedrører I fase 2 foretager man en foreløbig udpeg-ning af udpegning, afgrænsning og prioritering af områder eller miljøer, der skal analyseres nærmere bevaringsværdige miljøer. for at kunne afgrænse og prioritere kulturmiljøer. I denne fase indgår også overvejelser om, hvilke Kortlægning og beskrivelse af de kulturhistoriske virkemidler der kan sikre de enkelte miljøer. UDKAST UDKASTinteresser i området eller hele kommunen sker ved at indsamle kulturhistorisk viden gennem litteratur- og kortstudier, i centrale registre, hos de kulturhistoriske museer, på lokalarkiver samt gennem besigtigelser og feltundersøgelser.

I publikationen De kulturhistoriske interesser i landskabet er beskrevet vigtige kulturhistoriske grundelementer, der karakteriserer det danske landskab på forskellig vis. Det kan være den jord- brugsmæssige udnyttelse af landskabet, der afspejles i landsbyer og enkeltgårde, hovedgårds- Ved bygningstypologimetoden identificerer man en typisk lokal bygningstype og fremstiller herefter en landskaber og husmandsudstykninger. Eller det De kulturhistoriske værdier i den landskabelige skala tegning, der viser bygningstypens karakteristiske træk og elementer, der er fysiske og som derved vil kan være kystsamfundenes blandingsøkonomi, omfatter naturligvis ikke en flok køer som disse, men kunne reguleres i en lokalplan med et bevaringssigte. Kommunen vil supplerende med fordel kunne udelukkende det landskab, de færdes i. Men uden udarbejde en vejledningstekst til gavn for husejerne, så det nærmere fremgår, hvordan f.eks. nybyggeri der afspejles i fiskerlejer og skipperbyer, ladepladser køerne ville selve landskabet også komme til at se og indpasning sker på en hensigtsmæssig måde med respekt for det oprindelige. og færgeanlæg samt rekreative anlæg. anderledes ud.

24 25 2

Landskabskaraktermetoden Analyse- og værdisætningsmetoden

Landskabskaraktermetoden (LKM) er en metode til I fase 2 beskrives de enkelte delområder, og Analyse- og værdisætningsmetoden er en metode udpegning af bevaringsværdige landskabstræk, at analyserer landskabet uden for byerne. Metoden de vurderes ud fra en række parametre: til analyse og værdisætning af byrum, bebyggelser beplantninger og enkeltræer m.fl. Dette er en giver overblik over, hvilke områder vi skal passe og bygninger, som er udviklet og afprøvet i årene væsentlig pointe, da bevaringsværdige bebyg- særligt på, herunder hvilke landskabstræk vi kan • Landskabets styrke (hvor tydeligt fremstår 2011-2014 på Kunstakademiets Arkitektskole. gelser, bygninger og andre enkeltelementer typisk bygge videre på. Metoden muliggør en ensartet de karaktergivende landskabstræk?) Metoden er i vejledningen særligt tilpasset lokal- indgår i en større struktur (f.eks. en bymæssig vurdering af Danmarks landskaber – og kan med • Særlige visuelle oplevelsesmuligheder (er der planen som styrende redskab til at sikre de bevar- struktur med et særligt gadeforløb, pladsdannelser, fordel anvendes af nabokommuner i fællesskab. f.eks. markante udsigter, en særlig arkitektur, ingsværdige helheder og enkeltelementer, hvorfor grønne og blå træk m.v.), som ikke kan, og ikke Med metoden inddeles landskabet i karakteristiske kulturhistoriske mønstre eller historiske aftryk?) den bl.a. forholder sig til ”øvrige forhold”, som bør, ses løsrevet fra hinanden, når det drejer sig områder. Inden for hvert område udpeges de steder, • Tilstand (hvor intakt og uforstyrret er landskabet?) dækker over alt det øvrige, der kan være væsentligt om at identificere det karaktergivende og særligt der er mest karakteristiske og oplevelsesrige, samt • Sårbarhed (hvor påvirkeligt er landskabet over at fastholde til sikring af et samlet bevaringsværdigt stedsspecifikke – og dermed det, som typisk de steder, hvor der kan være behov for at styrke for ændringer?) miljø. Det være sig det ubebyggede og landskabs- kendetegner det bevaringsværdige. landskabskarakteren. Områderne kaldes landskabs- træk, herunder samspillet mellem det bebyggede karakterområder. Landskabskarakteren er det På baggrund af resultaterne fra fase 1 og 2 ind- og det ubebyggede, samt enkeltelementer, som Da metoden således muliggør en identifikation særlige udtryk, der skabes i samspillet mellem deles landskabskarakterområderne i fase 3 i en kan være et bevaringsværdigt træ/beplantning, og håndtering af både bevaringsværdier på det naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige- række zoner med strategiske mål. Til hver zone en særlig belægning, jernbanesveller, en gammel strukturelle niveau samt på bebyggelses- og visuelle forhold. Det er landskabskarakteren, der angives forslag til, hvordan de landskabelige brandhane m.fl. bygningsniveau, og samspillet herimellem, er den får området til at skille sig ud fra andre. interesser kan inddrages i planlægningen og et godt udgangspunkt for igangsætning af en forvaltningen af det åbne land. De strategiske Analyse og værdisætning af byrum, bebyggelser, planlægning, som kan styre en udvikling uden Formålet med landskabskaraktermetoden er at få landskabsmål er et udtryk for, hvilken udvikling der bygninger samt øvrige forhold indeholder til for- samtidig at kompromittere bevaringsværdierne. overblik over, hvilke landskaber der besidder en mest hensigtsmæssigt kan tage højde for land- skel fra andre metoder en værdisætning, dvs. en særlig bevaringsværdig karakter, og som vi skabet. Udgangspunktet er, at særligt karakteristiske kort konkluderende opsummering af byrummets, Metoden går grundlæggende ud på at skaffe dermed har et grundlag for at passe på, når det landskaber kan beskyttes og vedligeholdes, mens bebyggelsens og/eller bygningens bærende bevar- overblik over: åbne land forandres. Analysens resultater kan karaktersvage landskaber kan ændres. ingsværdier, herunder de øvrige forhold, der med således indgå i behandling af sager i det åbne sin karakter bidrager til at understøtte miljøet som • Hvorfor byrummet/bebyggelsen/bygningen/ land, herunder f.eks. i forbindelse med byudvikling, Når den politiske behandling og afvejning med bevaringsværdigt. øvrige forhold er noget særligt? landzonetilladelser, udarbejdelse af forvaltnings- andre interessenter er gennemført, indarbejdes i • Hvor de væsentligste arkitektoniske og tekniske planer m.fl.UDKASTfase 4 de landskabelige hensyn i kommuneplan- UDKASTVærdisætningen bliver derved en vigtig forud- styrker og svagheder ligger? lægningen og i vilkårene for den konkrete anvend- sætning for håndtering af alle indgreb i den • Hvad de bærende bevaringsværdier består af? Man gennemfører LKM i fire forskellige faser: else af arealet. Det er vigtigt at få formidlet de overordnede struktur og på enkeltbygningsniveau, • Hvordan byrummet/bebyggelsen/bygningen/ landskabskarakterer og vigtige landskabstræk, herunder f.eks. ved indpasning af nybyggeri i en øvrige forhold bør behandles for at fastholde de • Kortlægning som har betydning for et område og dets fremtid. eksisterende by- eller bebyggelsesmæssig struktur. bærende bevaringsværdier? • Vurdering Men værdisætningen vil også kunne pege på og • Strategi skabe bevidsthed om dén bærende bevarings- En analyse og værdisætning af byrum, bebyggelser • Implementering værdi, som kan ligge i samspillet mellem spredte, og bygninger samt øvrige forhold vil også kunne fritliggende bebyggelser og enkeltbygninger og anvendes i de tilfælde, hvor de bærende bevarings- I fase 1 opdeles det pågældende landskab i strukturen i landskabet ude i det åbne land. værdier over tid er mistet. Metoden kan i de landskabskarakterområder, og de kortlægges med tilfælde være et nyttigt redskab til at sætte fokus fokus på tre kvalitetskriterier: Analyse- og værdisætningsmetoden er derfor på en genopretning og forbedring af de arkitek- velegnet som enkeltmetode til at håndtere både toniske kvaliteter og bærende bevaringsværdier. • Naturen (terræn, jordtyper etc.) de bærende bevaringsværdige strukturer og Fokus i nærværende vejledning er imidlertid på • Kulturen (byggeri, skov, landbrug etc.) helheder samt til udpegning af bevaringsværdier eksisterende bærende bevaringsværdier. • Den rumlige og visuelle fremtoning Typisk dansk landskabskarakter med kyster, på bebyggelses- og bygningsniveau, men også skove, marker, enge.

26 27 2

En analyse og værdisætning af byrum, bebyggelser om en analyse og værdisætning, som alene er • Ved byområder ved havnen også selve havnens kan fastholdes. Derved anskueliggør værdisæt- og bygninger samt øvrige forhold består overordnet målrettet en udpegning af bevaringsværdige kulturhistorie og udvikling ningen også, hvordan en lokalplan vil kunne styre af tre elementer: bygninger inden for kommunegrænsen? • Jernbanen, gasværk, vandtårn, elektricitetsværk, en udvikling, f.eks. under hvilke forudsætninger en anden industri, andre karakterfulde elementer etc. udvikling kan finde sted, uden at stedets særlige 1. En bevidst forenklet, overskuelig og operationel Fremadrettet i vejledningen vil analyse- og • Sportshal, svømmehal, fodboldstadion, biograf, karakter og de stedsspecifikke kvaliteter kompro- metode til at analysere og værdisætte ud fra et værdisætningsmetoden være tilpasset de enkelte andre kulturinstitutioner og andre karakterfulde mitteres. systematisk grundlag, der giver svaret på: Hvad emneområder (f.eks. landsbyens, stationsbyens elementer etc. bør bevares? Hvad kan evt. fjernes? Hvor kan der eller de historiske bykerners bærende bevarings- • Øvrige forhold Som en konklusion på værdisætningen kan denne videreudvikles, om-, til- eller nybygges m.v.? værdier), men her vil vi fremhæve en overordnet munde ud i en opdeling i: Alt sammen med henblik på en kortlægning og analytisk-metodisk tilgang med henblik på at Teknisk analyse værdisætning af de bærende bevaringsværdier. anskueliggøre fremgangsmåden på henholdsvis • Byplanen, f.eks. placering af boligområder i • Umistelige strukturer eller elementer, der bør Bagrunden for metoden er ikke mindst, at man det strukturelle niveau såvel som på bygnings- forhold til bycenterets forretninger, skoler i bevares med kendskab til byrummet, bebyggelsen, byg- niveauet. forhold til boliger etc. • Uheldige, skæmmende strukturer eller ningen samt øvrige forhold opnår den bedste • De trafikale og samfærdselsmæssige men også elementer, der kan nedrives/fjernes forudsætning for at foretage indgreb – det kunne STRUKTURNIVEAU terrænforhold i relation til gadenet og rumlig- • Områder med mere blandet karakter, der f.eks. være som led i omdannelsen og udviklingen Fremgangsmåden er indledningsvist at foretage heder etc. kan fortættes med indpasset nybyggeri af et historisk havneområde. en overordnet beskrivelse og identifikation af den • Trafikintensitet, forurening (støj, luft etc.) • Alle indgreb, små eller store, bør bygge på struktur (evt. på byrumsniveau), der ønskes vurderet registreres på et eller flere kort en metodisk analyse og værdisætning 2. Konkrete anbefalinger og principper, der dels og kortlagt, som afsæt for den efterfølgende • Øvrige forhold • Bevar så meget som muligt af de oprindelige går ud på at fastlægge de mulige og bevarings- analyse, der består af en historisk, teknisk og strukturer, elementer og materialer mæssigt mindst skæmmende indgreb i byrummet, arkitektonisk del. Analysen er udgangspunktet Arkitektonisk analyse • Nye elementer og materialer bør respektere bebyggelsen eller bygningen, dels beskriver de for en værdisætning (konklusion) af de bærende • Byplanen, dvs. den overordnede plan for og harmonere med de eksisterende overordnede principper, som alle indgreb bør bevaringsværdier i den undersøgte struktur/miljø. bymæssigheden, herunder infrastruktur, grøn • Benyt byggematerialer, konstruktioner og underordne sig. Dette gælder f.eks. ved tilbyg- Værdisætningen skaber dermed gode forud- struktur, blå struktur etc. håndværksmetoder, der passer til bygningen/ ninger, nybyggeri og andre større ændringer. Alt sætninger for på et oplyst grundlag at udarbejde • Bebyggelser, herunder gadehuse, tæthed, bebyggelsen sammen for på et oplyst grundlag at kunne tage en lokalplan, der præcist kan tage hånd om og samlede helheder • Bevar eller evt. genskab bygningens/ stilling til en fastholdelse af de bærende bevar- regulere de bærende bevarings-værdier, som • Husenes facader, herunder byggematerialer, bebyggelsens arkitektoniske helhed ingsværdier og dermed karakteren og det særligt analysen har fremdraget for det undersøgte og stoflighed & farver, relief, rytme & accentuering, • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige stedsspecifikke i et givent miljø, når indgreb, f.eks. kortlagte område, idet værdisæt-ningen netop har symmetri, hierarki & prestige, facadedeko- forbedringer forud for en kommende omdannelse, påtænkes. indkredset disse. Den overordnede beskrivelse og rationer, forretningsvinduer, skilte, markiser • Fjernede/manglende strukturer eller elementer, identifikation vedrører: & lysreklamer m.fl. der evt. kan retableres 3. Inddragelse af den nyeste viden om de særlige • Rumdannelser, herunder markante rum- præparater, materialer og metoder, herunder • Navn, afgrænsning, gadenavne, alder, dannelser, pladser, øvrige rumligheder m.fl. KOBLING reparationsmetoder, som typisk er de mest hen- bevaringsstatus, dato, registrator etc. • Øvrige forhold, herunder øvrige karakterfulde Sideløbende med, at de bærende bevaringsværdier sigtsmæssige for ældre byrum, bebyggelser eller • Arkivgennemgang/undersøgelse (bl.a. eksiste- elementer analyseres og værdisættes på det strukturelle bygninger. Noget af dette kan typisk ikke reguleres rende tegninger, planmæssige forhold m.fl.). niveau, vil det ofte være nødvendigt at udpege og i en lokalplan, men der vil kunne udarbejdes en Andre kilder og evt. supplerende opmålinger etc. Værdisætning værdisætte de enkelte bevaringsværdige bygninger vejledning eller stilblade i tilknytning til lokalplanen. • Kort, overordnet historisk, teknisk og arkitek- I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- og andre enkeltelementer. Dette kan UDKASTvære relevant, fordi såkaldte klassiske tonisk beskrivelse af den struktur/miljø, som skal UDKASTværdier (værdisætningen), som kan udledes af præparater og materialer, som svarer til en bygnings analyseres og værdisættes, herunder øvrige analysen, som en konklusion på eller syntese af Væsentligheden består i, at de enkelte bevarings- alder, kan medvirke til at fremhæve bygningens forhold, så den ikke ses løsrevet fra sine nære denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- værdige bygninger og øvrige elementer medvirker særlige karakter og autenticitet. Samtidig vil der omgivelser. punkt være fysiske, dvs. forhold, der lader sig til at understøtte karakteren i den overordnede typisk på lidt længere sigt være økonomisk og regulere via lokalplanlægning, og der skal samtidig bevaringsværdige struktur. De enkelte bevarings- miljømæssigt gavnlige effekter ved at anvende Strukturen analyseres efterfølgende ud fra følg- være en begrundet og argumenteret forklaring på, værdige bygninger beliggende på torvepladsen i sådanne klassiske præparater og materialer. ende 3 emner (historisk, teknisk og arkitektonisk), hvorfor disse er så vigtige, at de fremstår som en historisk bykerne er eksempelvis væsentlige at som er inddelt i en række underemner. Analysen bærende bevaringsværdier. bevare, ganske enkelt fordi de udgør et afgørende Den konkrete fremgangsmåde ved værdisæt- foretages konsekvent i den nævnte rækkefølge: element i det samlede bymiljøs karakter. Men det ningen, herunder hvad der særligt bør fokuseres De bærende bevaringsværdier suppleres med ud- kunne også dreje sig om et enkelt bevaringsværdigt på mht. indgreb, afhænger nærmere af det niveau, Historisk analyse pegning af de elementer, der særligt understøtter træ, som giver en særlig karakter til et landskabs- som analysen skal være genstand for. Det vil sige, • Byens (gælder alle bymæssigheder, f.eks. de bærende bevaringsværdier. Disse beskrives kort rum, og som dermed vil kunne bidrage til at sikre at tilgangen til analysen kan justeres. Er der tale landsby, stationsby, købstad, forstad m.fl.) og enkelt og illustreres eventuelt med fotografier det samlede bevaringsværdige miljø, f.eks. i for- om en analyse og værdisætning af strukturen historiske og kulturhistoriske udvikling eller tegninger. Den begrundede forklaring i værdi- bindelse med en landsby. Der er i den forstand (f.eks. på byrumsniveau) og de elementer, der • Markante bygninger og øvrige enkeltelementer sætningen gør det klart, hvad der er væsentligt at tale om en synergi mellem den enkelte bygning/ særligt understøtter strukturen? Eller er der tale af historisk og kulturhistorisk betydning medtage i en videre planlægningsproces til at det enkelte element og den overordnede struktur. anskueliggøre, hvordan miljøets særlige karakter

28 29 2

En analyse og værdisætning af strukturelle forhold Historisk analyse Værdisætning bør derfor kombineres med en analyse og værdi- • Bygningshistorisk analyse, herunder historiske I dette afsnit beskrives de bærende bevaringsvær- sætning af de enkelte bygninger og andre enkelt- registreringer på stedet af husets historiske dier (værdisætningen), som kan udledes af analysen, elementer, ganske enkelt fordi den enkelte bygning udvikling, suppleret af gamle billeder, ældre som en konklusion på eller syntese af denne. Disse eller det enkelte element understøtter den over- bygningstegninger og nye, aktuelle opmålinger beskrives forholdsvis kort og enkelt og illustreres ordnede struktur og vice versa. I de tilfælde, hvor samt rekonstruktionstegninger m.v. eventuelt med fotografier og tegninger. Værdisæt- en bevaringsværdig bygning ikke indgår som et • Kulturhistorisk analyse, herunder registrering af ningen giver en begrundet forklaring på, hvorfor element i en overordnet bevaringsværdig struktur, spor efter husets oprindelige formål og senere de påpegede elementer er vigtige. De bærende vil det være tilstrækkeligt alene at anvende meto- anvendelser. Personalhistorie. Endvidere slid og bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af den, der adresserer bygningsniveauet, eller evt. patina m.v. de elementer, der særligt understøtter bevarings- anvende en anden metode, f.eks. bygningsty- • Antikvarisk analyse, herunder registrering af de værdierne og disses sårbarhed over for ændringer. pologimetoden. oprindelige, bevarede dele, bygningsstrukturer Det gælder også ikke mindst de særligt stedsspe- eller -elementer fra husets opførelse og senere cifikke arkitekto-niske træk, byggetekniske eller BYGNINGSNIVEAU perioder m.v. funktionelle forhold m.fl. Fremgangsmåden er indledningsvist at foretage • Øvrige forhold en overordnet beskrivelse og identifikation af de Som en konklusion på værdisætningen kan denne Hvordan tilpasser og omdanner man at gammelt fyrtårn? bygninger, der ønskes kortlagt, som afsæt for den Teknisk analyse munde ud i en opdeling i: Analyse- og værdisætningsmetoden vil kunne bruges som led i en sådan omdannelse, da den kan udpege de bær- efterfølgende analyse, som består af en historisk, • Teknisk tilstand, herunder registrering af ende bevaringsværdier i det eksisterende og så omdanne teknisk og arkitektonisk del. Analysen er udgangs- bygningens konstruktionsmæssige og • Umistelige bygningsstrukturer, -rum og -dele, og tilpasse herudfra. punktet for en værdisætning af de bærende be- byggetekniske tilstand m.v. der bør bevares, vedligeholdes og evt. repareres varingsværdier i de undersøgte bygninger. Når • Fugtproblemer (reparation) værdisætningen foreligger, er der skabt et godt • Energiforhold • Skæmmende bygningsstrukturer, -rum og LOKALPLANEN OG DET STEDSSPECIFIKKE udgangspunkt for at udarbejde en lokalplan, der • Øvrige forhold -dele,der kan fjernes (subtraktion) Når analysen og værdisætningen af de bærende præcist kan tage hånd om de bærende bevarings- • Bygningsstrukturer, -rum og -dele, der kan bevaringsværdier på strukturelt plan såvel som på værdier på bygningsniveau, idet værdisætningen ombygges og transformeres (transformation) bygningsniveau er tilvejebragt, er der skabt gode netop har indkredset disse. Den overordnede • Nye bygningsstrukturer, -rum og -dele, der forudsætninger for på et oplyst grundlag at tage beskrivelse og identifikation vedrører: kan tilføjes (addition) hånd om og regulere det område, som analysen • Fjernede eller udskiftede bygningsstrukturer, har været genstand for, gennem lokalplanlæg- • Adresse, byggeår, arkitekt, ombygninger/til- -rum og -dele, der evt. kan rekonstrueres ningen. Ved at adressere de bærende bevarings- bygninger, kort om materialer og konstruktioner, (rekonstruktion) værdier i en lokalplan vil det således være muligt plangrundlag, bevaringsstatus (evt. SAVE-værdi), • Alle indgreb, små eller store, bør bygge på at styre en udvikling inden for lokalplanområdet arkivalier, dato, registrator m.v. en metodisk analyse og værdisætning på en sådan måde, at de bærende bevarings- • Arkivgennemgang/undersøgelse (bl.a. eksi- • Bevar så meget som muligt af de oprindelige værdier ikke kompromitteres. sterende tegninger og planmæssige forhold). strukturer, elementer og materialer Andre kilder. Evt. supplerende opmåling (f.eks. • Nye materialer og elementer bør respektere Da analyse- og værdisætningsmetoden, særligt nødvendigt tegningsgrundlag for undersøgelsen og harmonere med de eksisterende gennem sin værdisætningsdel, er specielt udviklet og et eventuelt projekt) m.v. Den tekniske tilstand af dette bindingsværk ses tydeligt, • Benyt de klassiske byggematerialer, konstruktioner til at indkredse de områder, hvor en bymæssig • Kort, overordnet historisk, teknisk og arkitek- men det var stort set lige så tydeligt at se gennem de og håndværksmetoder, der passer til bygningen struktur eller bygning har en særlig historisk, teknisk store afskalninger, buler og revner, der var synlige før tonisk beskrivelse af den by, bebyggelse, landsby • Bevar eller genskab bygningens arkitektoniske og arkitektonisk identitet, der er specifik for stedet, UDKASTafhugningen af cementreparationerne. UDKAST eller anden bymæssig struktur, som bygningen helhed – både samlet, i detaljen og i forhold er denne metode et godt udgangspunkt for såvel indgår i. Bygningen skal ikke ses løsrevet fra sine til omgivelserne bevaringstiltag som udformning og indpasning af omgivelser, særligt ikke de nære. Bygningen, Arkitektonisk analyse nybyggeri og anden ny udvikling på stedet. herunder dens omgivelser, analyseres udvendigt. • Bygningskroppen, herunder facadeudtrykket, facadedetaljer, vinduer og døre Hvis en bymæssig struktur, en bebyggelse eller Bygningen/elementet analyseres efterfølgende • Husets omgivelser og arkitektoniske indpasning bygning står foran en større omdannelse og ud fra følgende 3 emner (historisk, teknisk og i landskabet eller bygningsmiljøet/helheden udvikling, er analyse- og værdisætningsmetoden arkitektonisk), som er inddelt i en række under- • Øvrige forhold et velegnet redskab til at sikre, at de særlige emner. Analysen foretages konsekvent i den • Evt. husets interiører, herunder indretning og stedsspecifikke kvaliteter og bærende bevarings- nævnte rækkefølge: funktion (kan ikke reguleres i en lokalplan, så værdier bliver identificeret og udpeget, hvorved kun relevant i de tilfælde, hvor bygningens indre det vil være muligt at sikre, at disse ikke går tabt afspejler sig klart i det ydre) i en sådan omdannelsesproces. Det kunne f.eks. Eksempel på oplysning, inspiration og gælde omdannelse og nyudvikling af en funk- vejledning i udformning af tagkviste. tionstømt havn. Men det kunne også gælde den

30 31 2

Der kan sættes spørgsmål- stegn ved, om nybyggeri af denne karakter understøtter det særligt stedsspecifikke? Analyse- og værdisætnings- metoden vil kunne anskue- liggøre, hvordan indpasning af nybyggeri vil kunne ske i forbindelse med en omdannelsesproces, hvorved det særligt stedsspecifikke vil kunne træde frem og være med til at definere nybyggeriet.

situation, hvor bevaringsværdierne ønskes fastholdt indgå i præmisserne for nybyggeriet, er det muligt i f.eks. en lands- eller stationsby som led i den at opnå en historisk-arkitektonisk harmoni mellem lokale kulturarvsfortælling om stedet, som det det bevarede og det nyudviklede, frem for en kommer til udtryk i det bebyggede miljø. Analysen kunstig adskillelse og modsætning – til gavn for og værdisætningen kan således være med til at fastholdelsen af et spændende og autentisk miljø. sikre, at det stedsspecifikke potentiale som karakteriseret ved bebyggede strukturer og enkeltele- Det handler i den sammenhæng om at bevare menter dels bevares og genbruges i forbindelse det bedste af det eksisterende byggeri, eventuelt med et kommende omdannelsesprojekt, dels fjerne det ringeste og tilføje noget nyt, der indgår som en strategisk rettesnor og ressource respekterer, indpasser sig til og harmonerer med for selve omdannelsen og nybyggeriet. det bedste af det eksisterende. Derved påvirker stedet omdannelsesprocessen lige så meget som Det er ikke et sjældent syn, at de nybyggerier, der omdannelsesprocessen påvirker stedet. Alt for ofte skyder op i de gamle byområder, i princippet kunne sker dette uden anvendelse af en systematisk ligge hvor som helst, dvs. at de ikke har nogen metode til at analysere stedets historiske, tekniske historisk-arkitektonisk tilknytning til stedet. Islands og arkitektoniske kvaliteter og særpræg, som er så Brygge i København er omvendt et eksempel på afgørende for at skabe en fælles forståelse for den en byudvikling og -omdannelse til en ny anvend- særlige og stedspecifikke karakter og identitet. else af et tidligere havneindustriområde, hvor karakterenUDKAST af de stedsspecifikke træk er fastholdt Derfor danner værdisætningen udgangspunktet UDKAST ved at genbruge tidligere silo- og fabriksbygninger, for anbefalinger til, hvad der bør adresseres i bevare belægninger med jernbanesveller m.v. Men en lokalplan, herunder hvordan lokalplanen kan der findes også mange andre gode eksempler fra skrues sammen, således at udvikling kan finde det ganske land på, at det stedspecifikke, og der- sted under hensyntagen til de særligt stedsspeci- med den lokale kulturarvsfortælling, er bevaret og fikke bærende bevaringsværdier. Kommunerne nyudviklet i en transformationsproces. kan dermed gennem lokalplanlægningen forløse den værdi og det potentiale (også økonomisk), der Dragør. Et bevaringsværdigt miljø, hvor samspillet mellem husene og den brostensbelagte, snoede gadestruktur kan Alle vores historiske byområder og bymæssige ligger i den stedsspecifikke karakter og den lokale fremhæves som særligt karaktergivende. Men også det enkelte træ kan være bevaringsværdigt, da det er med til at understøtte karakteren og atmosfæren i miljøet. Analyse og værdisætningsmetoden vil kunne indkredse de bærende strukturer rummer forskellige lokale karaktertræk, kulturarvsfortælling. bevaringsværdige strukturer og enkeltelementer - til gavn for en fastholdelse af det stedsspecifikke. så ud fra det perspektiv er det muligt at dyrke og skabe en mere original, varieret og stedsspecifik ny udvikling. Ved hjælp af en analyse og værdisæt- ning af det eksisterende, foretaget før eventuelle indgreb, og ved at lade de analyserede resultater

32 33 BEVARINGSVÆRDIER PÅ LANDET 3

Bebyggede strukturer og bygninger uden for byerne kan have flere forskellige former.

Der kan være tale om spredte bygninger i landskabet, f.eks. enkeltgårde eller husmandssteder, spredte bebyggelser bestående af mindre klynger af huse som eksempelvis husmandsudstykninger m.fl.

Der kan også være tale om større samlinger af bygninger i f.eks. landsbyer, fiskerlejer, stationsbyer, herregårds- eller industrianlæg. Industrianlæg i det åbne land er imidlertid fravalgt her. I stedet er valgt en gennemgang af industrianlæg under kapitlet om byernes bevaringsværdier. Industrianlæg på landet kræver ikke en særlig metodisk tilgang. Endelig kan der være tale om udstykkede eller ikke udstykkede sommerhusområder.

Endvidere findes der langs de danske kyster mange små kystkulturmiljøer bestående af naturhavne eller andre småhavne med tilhørende bygninger, som typisk kommer til udtryk i form af små træskure med enkelte murede huse.

Bebyggede strukturer og bygninger uden for byerne kan ofte ikke ses uden den kontekst, de indgår i, dvs. det omkringliggende landskab, det opdyrkede eller uopdyrkede, inklusive skove, søer og kyststrækninger.

Til kortlægning og vurdering af de historiske, tekniske og arkitektoniske kvaliteter i de bebyggede strukturer og bygninger uden for byerne anvendes analyse- og værdisætningsmetoden, jf. afsnittet herom i metodekapitlet. Metoden erUDKAST enkel, tilstrækkeligt dækkende og operativ, og den indeholder UDKAST en værdisætningsdel, der anskueliggør de bærende bevaringsværdier og stedsspecifikke kvaliteter. Metoden rummer både en strukturel tilgang og en tilgang til håndtering af enkeltelementer (f.eks. den enkelte bygning) og er derfor et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en lokalplan med et bevaringssigte.

34 35 3

TEKNISK ANALYSE Her er der enkelt sagt tale om at analysere de landskabsmæssige og topografiske forhold i Fritliggende bebyggelser relation til placering af bebyggede strukturer og bygninger heri. Landskabets udformning har stor betydning for, hvor de enkelte bygninger eller i landskabet grupper af bygninger er placeret i landskabet, herunder også ofte, hvordan bygningerne er udformet. Der skelnes mellem det mere naturprægede Søllestedgaard. En fritliggende bebyggelse I landskabet. kontra det mere udprægede kulturskabte landskab Udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen i form af marker, vejføringer etc. For begges og siden 2014 omfattet af en bevarende lokalplan, der muliggør udvikling af stedet under hensyntagen til vedkommende kan man beskrive den rumlige og De fritliggende bebyggelser i landskabet kan bestå iagttagelser ud fra et skema (se bilag bagest bevaringsværdierne i miljøet. visuelle fremtoning generelt, herunder landskabs- af spredte bygninger, f.eks. enkeltgårde, husmands- i vejledningen) eller en beskrevet systematik, rummets og enkeltelementernes skala. steder eller andre enkeltbygninger. suppleret med fotografering, rumlige skitser med analyser samt indtegning af iagttagelser og Kulturhistorien Analysen kan lede frem til en beskrivelse af: Eller det kan være spredte bebyggelser bestående oplysninger på kort. De kulturhistoriske forudsætninger er også bestem- af mindre klynger af huse, eksempelvis husmands- mende for bygningernes placering i landskabet og • Landskabets styrke, herunder hvor tydeligt udstykninger. De mere eller mindre fritliggende Indledningsvis udarbejdes en kort, overordnet deres konkrete placering i terrænet, f.eks. i forhold fremstår de karaktergivende landskabstræk? husmandsudstykninger/husmandskolonier, der i tid historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af til marker og markskel, på en skråning, i en lavning • Særlige visuelle oplevelsesmuligheder, herunder strækker sig fra 1500-tallet og frem til 1930’erne, den bygning, bebyggelse og/eller større struktur, eller med havudsigt eller bag skærmende klitter. er der f.eks. markante udsigter, en særlig er i nærværende vejledning behandlet under som skal analyseres og værdisættes, så objektet Stuehusene til de vestjyske klitgårde på Holmsland arkitektur, kulturhistoriske strukturer og mønstre landsbyernes bevaringsværdier, jf. kapitlet herom. ikke ses løsrevet fra sine nære omgivelser. Den Klit er således helt typisk orienteret mod øst (for at eller historiske aftryk i øvrigt? overordnede analyse er således selve forudsæt- skærme af for vestenvinden). Tættere på Ringkøbing, • Tilstand, herunder hvor intakt og uforstyrret er Endelig kan det være herregårde med tilhørende ningen for den efterfølgende mere dybdegående længere inde i landet, er stuehusene derimod typisk landskabet i forhold til nyere ændringer? anlæg. historiske, tekniske og arkitektoniske analyse. orienteret mod syd. • Sårbarhed, herunder hvor påvirkeligt er landskabet over for ændringer? Ved bygningsmæssige eller landskabsmæssige HISTORISK ANALYSE Med til kulturhistorien for de spredte bebyggelser indgreb i disse bebyggelser er det en stor fordel De historiske forhold vedrører bebyggelsernes og bygninger på landet hører bearbejdningen af Landbrugslandskabet for en kvalificeret planlægning for dem, at man opførelsestidspunkt, men også baggrunden for terrænet og landskabet i tilknytning til bebyg- I Danmark er landbrugslandskabet langt det mest kender og har vurderet de historiske, de fysiske/ denne samt bebyggelsens historiske udvikling gelsen, herunder haver, beplantninger eller fremherskende. Overalt ser man spor i landskabet landskabelige og de arkitektoniske forhold og senere hen. Disse kan klarlægges arkivalsk, måske områder friholdt for beplantning. Det kan også efter dyrkning og drift af agerjorden, herunder forudsætninger på baggrund af en metodisk via et lokalhistorisk arkiv, det lokale museum, være herregårdenes voldgrave eller jernbanespor, landbrugsbygninger, markhuse, husmandssteder, systematik, som her er opstillet. gennem historiske beretninger, kort, tegninger, der er ført ind til industrianlæg. Endvidere veje, hegn, diger osv. Sporene efter udskiftningen af fotografier m.m. Men meget kan også aflæses gærder, stendiger, hegn og andre anlæg, som landsbyerne i årene 1790-1810 (i form af stjerne-, De danske herregårde er kun behandlet ganske direkte i bygningerne, f.eks. gennem bygningernes f.eks. elmaster. blok- eller de mere sjældne parallel- eller kamud- overordnet i vejledningen, da de har en uhyre stilart, byggemåde, oprindelig og senere skiftninger) ses endnu tydeligt mange steder. omfattende og meget forskelligartet kulturhistorie, indretning, ombygninger samt slid og patina. Vandløb og kystlinjernes forløb er også med til teknisk baggrundUDKAST og arkitektur. Der henvises i UDKASTat definere landskabet og bærer en vigtig kultur- De tilhørende vejforløb mellem landsbyerne og stedet til den omfattende litteratur, der findes historisk fortælling. byerne m.v., herunder særlige vejtyper som hulveje, om de fleste herregårde. dæmningsveje, gamle broer og hærveje, hører til Den historiske analyses omfang skal vægtes efter de ældste kulturspor i landskabet, selv om det Den metode, der i det følgende anvendes til opgavens karakter. Er opgaven en større kort- mange steder er ændret via udretninger og analyse af de bærende bevaringsværdier for lægning af et område eller en større helhed, nyanlæg. fritliggende bebyggelser i landskabet, og som betyder de historiske forudsætninger meget. Er derved kan danne analytisk grundlag for analysen derimod mere specifikt rettet mod for Enkelte steder kan man se spor efter nedlagte udarbejdelsen af en bevarende lokalplan, er eksempel placeringen og indpasningen af et nybyg- landsbyer, der er opslugt af en herregård, så kun analyse- og værdisætningsmetoden. Der henvises geri, vil det typisk være tilstrækkeligt med et mere kirken står tilbage, f.eks. Bavelse ved Tystrup Sø og til kapitlet herom for en uddybning af metoden. Mange af de udflyttede gårde er bygget i en lille lavning overordnet kendskab til de kulturhistoriske forhold. Gunderslevholm ved Suså. i terrænet, fordi der er mulighed for at hente vand op fra en brønd, og fordi der er læ til bygninger og haven. De konkrete redskaber, man under analysen Udsigten til landskabet betød mindre. Det vil i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt Herregårdslandskabet benytter sig af, er arkivundersøgelser samt at lade den historiske analyse resultere i et kort Herregårdslandskabet adskiller sig markant fra registreringer på stedet, hvor man benytter eller i en tegning, hvor de historiske forhold landskabet omkring landsbyerne. Omkring herre- belyses, eftersom de rumlige forhold typisk er gårdene ses store, sammenhængende marken- lettere at overskue illustrativt frem for på skrift. heder, store skovarealer og ligeledes store engdrag.

36 37 3

Som led i landboreformerne omkring 1788 blev Øvrige forhold der anlagt små husmandskolonier med 5-10 hus- Til at fortælle om og definere kulturlandskabets mandssteder, enten i forbindelse med landsbyerne udseende hører også forskellige nuværende og eller i kanten af herregårdsjorderne, hvor denne tidligere råstofudnyttelser, såsom ler-, sand-, grus-, var ringest. Husmændene skulle udføre arbejde for kalk- og stengrave, tørvemoser m.m. Der udarbejdes godserne og landsbyerne, og ejendommene måtte i den tekniske analyse også en vurdering af byg- derfor ikke være så store, at husmændene kunne ningernes tilstand og anvendelighed. brødføde sig selv. ARKITEKTONISK ANALYSE Sten- og jorddiger Ved en arkitektonisk analyse af spredte bebyg- Ved analysen og værdisætningen af spredte, frit- gelser og bygninger på landet bør man kigge liggende bebyggelser eller bygninger i landskabet på de karakterskabende og dominerende træk bør man rette en særlig opmærksomhed mod de i landskabet, bygningernes arkitektoniske til- og gamle sten- og jorddiger i landskabet. Sten- og indpasning heri, samt de arkitektoniske træk ved jorddigerne er en væsentlig del af fortællingen om bygningsmassen. landbrugslandets udvikling og udgør samtidigt væsentlige økologiske forbindelser i det opdyrkede Ud fra et kendskab til området eller landsdelen landskab. En del af jord- og stendigerne er gamle som helhed er det også målet med den arkitek- hegninger og markeringer af skel og ejendom i toniske analyse, at den bidrager til at identificere, landskabet. hvad der er særligt lokalt, som kan være særlige lokale byggeskikke, men det kan også gælde en Digerne er beskyttede og reguleres efter særlig lokal måde at placere bebyggelsen i land- Den vestjyske klitgård. Analyse af arkitekturens ydre kendetegn. Det er vigtigt at kende disse, også hvis man museumslovens kapitel 8 a. Beskyttelsen skyldes skabet på. vil bygge nyt med et andet arkitektonisk udtryk. bl.a., at digerne står som et vidnesbyrd om Danmarks administrative inddeling og landbrugets Den arkitektoniske analyse foretages af helheden historie, om driften i marken, beskatnings- og i bebyggelsen for på den baggrund at skabe Bygningstyper for at beskytte de fremvoksende købstæder, der hørte ejerforhold osv., og de bidrager derfor med deres overblik over elementer, der bidrager til den De fritliggende gårde og huse, store som små, til kongens vigtigste indtægtskilder. Da landets stor- fysiske tilstedeværelse til at fortælle denne kultur- stedspecifikke karakter, herunder hvilke elementer kan indeholde arkitektoniske træk og relationer mænd snart efter begyndte deres eget borgbyggeri, historie. Digerne er imidlertid også vigtige leve- der i mindre grad gør det. Det kan med fordel til det omgivende landskab, der gør dem særligt trådte dronning Margrethe I til i 1396 og forbød steder og spredningsveje for dyr og planter og illustreres med en analyserende tegning, der også bevaringsværdige. alle private borge, og hun fik revet dem ned, der bidrager til et afvekslende landskab. redegør for bebyggelsens placering i landskabet, allerede var opført. Få fik lov at overleve, herunder landskabets topografi og højdekurver, vigtige ud- Der foretages derfor en typologisering af de Dragsholm i Hornsherred og Gjorslev på Stevns, der Der kan læses mere om beskyttede sten- og og indkig samt andre særlige forhold. Beplant- forskellige bygningstyper, der findes i området. begge tilhørte Roskildebispen, og Hammershus jorddiger i Vejledning om beskyttede sten- ninger, der styrker den arkitektoniske oplevelse, Denne omfatter bygningens ydre kendetegn, bl.a. på Bornholm, der tilhørte ærkebis-koppen i Lund. og jorddiger. bør medtages i analysen. dens materialer og byggeteknik, samt farver, men Disse borge repræsenterer de ældste herreborge den omfatter også bygningernes former og retning, i Danmark fra begyndelsen af 1200-tallet. som resultat af fysiske overvejelser på stedet, bl.a. udsigt, dyrkningsmæssige forhold, men også påvirk- Under bondeoprøret i Grevens Fejde fra 1534-36 UDKAST UDKASTninger fra elementernes rasen i form af vind m.v. var der igen nogle af de danske herregårde, som blev befæstet, men ellers er diverse voldgrave, Den vestjyske klitgård. Teknisk I bogen Skjulte skatte i grænselandet - dansk brystningsmure, vægtergange, skydeskår osv. mest analyse af husets materialer. bygningsarv i Slesvig og Holsten (2010) opstiller staffage og teatereffekter. Elementer, der kan indgå i overvejelserne vedrørende kulturhistorikeren Peter Dragsbo 11 forskellige nybyggeri på stedet. Ikke at gårdtyper for dette område, men det er nok de De danske herregårde og herregårdsanlæg følger man skal kopiere disse, men færreste områder i Danmark, der kan mønstre så herefter den almindelige danske arkitektur- og kendskabet kan være en vigtig mange. Det drejer sig om: Rømøgården, Slesvigske stilhistorie. De definerer på mange måder ligefrem inspirationskilde. gårde fra Angel, Slesvigske gårde fra Nordfriesland, denne. Det er derfor ikke muligt her at beskrive Slesvigske gårde fra Sydslesvig, Nordfrisiske gårde, herregårdenes historiske og arkitektoniske udvikling, Gulfhaus, Hallenhaus, Haubarg, Kroggård, 3-længet da den dels er meget individuel for hver enkelt gård og 4-længet gård. herregårds vedkommende, og dels er den samtidig helt gængs, og især defineret ud fra sin tid. Hertil Herregårdene kommer de ofte ret omfattende avlsbygninger i I 1100- og 1200-tallet byggede kongemagten en meget forskellige arkitektoniske stilarter, der er række borge på strategiske steder rundt om i landet kommet til gennem årene.

38 39 3

VÆRDISÆTNING DEN BEVARENDE LOKALPLAN I dette afsnit beskrives de bærende Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for bevaringsværdier (værdisætningen), som kan anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier udledes af analysen, som en konklusion på eller og om karakteren af de indgreb i bebyggelsen, der syntese af denne. Bevaringsværdierne skal som evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder udgangspunkt være fysiske, dvs. elementer, der i bestemmelserne. Det er således her koblingen lader sig regulere via lokalplanlægning, og der skal mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen samtidig være en begrundet og argumenteret for- finder sted. klaring på, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende bevaringsværdier kan suppleres med Anbefalinger udpegning af de elementer, herunder udpegning I den videre proces med udarbejdelse af en af bevaringsværdige bygninger, som særligt bevarende lokalplan for spredte og fritliggende understøtter bevaringsværdierne. bygninger eller bebyggelser i landskabet er det nu muligt på baggrund af analysen, og ikke mindst Mange typiske kulturhistoriske træk, f.eks. værdisætningen, at fastlægge nærmere grænser ændringer eller udbygninger, der har en land- for denne, herunder formulere fællestræk og brugsmæssig funktion, eller andre senere særlige krav til eksempelvis udformninger. bygningsændringer, kan i første omgang virke Lokalplanen bør derfor i redegørelses- og fremmede og uharmoniske. Men det er vigtigt at bestemmelsesdelen adressere forhold som: vurdere disse i en samlet kulturhistorisk og arkitek- Et enkelt træ kan også være bevaringsværdigt. Uden træet ville landskabet, og rummet omkring træet, tage sig tonisk sammenhæng. Dét, der i første omgang • Bebyggelsernes placering i landskabet ud på en markant anderledes måde. kan se lidt kedeligt, uharmonisk og skævt ud, • Bebyggelsernes orientering i landskabet efter kan udgøre et væsentligt bidrag til miljøet og verdenshjørnerne den samlede historiefortælling – og kan derfor • De enkelte bygningers placering i landskabet, på længere sigt vise sig at være af stor værdi. herunder orientering efter verdenshjørner • Facadeforhold, der vidner om gårdenes typiske Alle eksisterende bebyggelser og bygninger er på ældre indretning godt og ondt en vigtig kilde til vores viden om • Bygninger og byggeskik afspejlende lokale fortiden. Hvis husene, samt de tidligere om- og forhold, herunder brug af lokale materialer tilbygninger på disse, forsvinder, taber vi et stykke • Bygningernes lokale arkitektoniske kendetegn kultur. F.eks. historien om de lokale forhold, der i form af tagmaterialer og tagdetaljer, har begrundet ombygningerne. facadedetaljer, døre, vinduer, farver eller overflader m.fl. Værdisætningen - der repræsenterer et sammendrag af den historiske, tekniske og arkitektoniske Spredte, fritliggende bygninger eller bebyggelser analyse - af de bærende bevaringsværdier for i landskabet er sårbare over for funktionstømning, spredte og fritliggende bebyggelser i landskabet forfald og markante ændringer i arkitekturen og kan som en konklusion munde ud i en inddeling i: omgivelser. Sigtelinjerne ud over landskabet og UDKAST UDKASTkontrasten mellem småhuse, landsby og hoved- • Umistelige elementer eller strukturer, der bør gård er vigtig at fastholde. Det samme gælder bevares forløb af gærder, skov- og andre landskabslinjer. • Uheldige, skæmmende elementer eller Det kan også være betydningsfuldt for landskabets strukturer, der kan nedrives/fjernes harmoniske udvikling, at træer og vegetation ikke • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, gror uhæmmet og springer i skov, men at beplant- der med fordel kan retableres/rekonstrueres ningen behandles i overensstemmelse med kultur- • Områder med mere blandet karakter, der kan historien, f.eks. at stynede popler beskæres med videreudvikles gennem indpasset nybyggeri. jævne mellemrum. Styning og andre regler om Denne gård ligger som en spredt bebyggelse i landskabet, idet den formentlig er flyttet ud fra en landsby under • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige vedligeholdelsesniveau af beplantning kan imid- landboreformerne omkring år 1800. Bygninger, beplantning og marker udgør en helhed. forbedringer lertid ikke reguleres i en lokalplan, men de særlige • Øvrige væsentlige forhold af betydning for kulturhistoriske træk i beplantningen vil evt. kunne den stedsspecifikke karakter i miljøet beskrives i en ledsagende vejledningstekst til den bevarende lokalplan på samme måde som en hensigtsmæssig og skånsom vedligeholdelse af bygningerne kan beskrives her.

40 41 3

Landskaberne kan være sårbare over for vejænd- Det er eksempelvis fundet væsentligt at bevare ringer, vejudretninger, fældning af alléer, hvor det eksisterende hestestald, da den som enkeltelement oprindelige udseende fortæller en vigtig kultur- er med til at understøtte karakteren i herregårds- historie og/eller har særlige arkitektoniske kvaliteter. miljøet. Der skal finde en ny anvendelse sted af stalden som fysisk ramme om både produktionen For de bevaringsværdige gårde og enkeltbygninger og de oplevelsesbaserede tilbud, hvorved lokal- vil analyse- og værdisætningsmetodens fokus på planen således kan medvirke til at sikre en udvikling Landsbyerne det stedsspecifikke være et nyttigt redskab til at af Søllestedgaard samtidig med, at det karakter- vurdere, hvordan der eventuelt kan bygges nyt, fulde herregårdsmiljø - i form af den bebyggede bygges om eller til på en måde, der harmonerer struktur i samspil med det omgivende landskab - med de eksisterende bygningers historie, tekniske bevares. forhold og arkitektoniske værdier. Det gælder bygningernes ydre fremtræden, proportioner, tagformer Vedrørende de vestjyske fjord- og klitgårde er der og indpasning i den overordnede struktur. Hertil i virkeligheden tale om to lokalplaner, som har til kommer farver, materialer og omkringliggende formål at sikre det samme, nemlig bevaringen af beplantninger. Alt sammen elementer, der vil de egnskarakteristiske fjord- og klitgårde i Ring- kunne reguleres i en bevarende lokalplan. købing Fjord-landskabet, som i dag administrativt ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det faktum, Lokalplaneksempler at lokalplanerne er udarbejdet før kommunalre- Som eksempler på lokalplaner med et bevarings- formen, er der en for det daværende Holmsland sigte for spredte og fritliggende bebyggelser og Kommune, og en ditto for det daværende Ring- bygninger i landskabet er udvalgt hhv. lokalplan købing Kommune. for Søllestedgaard Sukker (herregårdsanlæg), Lolland Kommune, samt lokalplaner for de vest- Overordnet er det bl.a. formålet med de jyske fjord- og klitgårde, Ringkøbing Kommune. bevarende lokalplaner (kan karakterises som Sidstnævnte er et godt eksempel på, hvordan der temalokalplaner) at sikre de for egnen helt kan arbejdes med et bestemt tema i en lokalplan, særegne kvaliteter, som er knyttet til disse fjord- idet klitgårdene som en tematisk bygningstype og klitgårde. Til disse kvaliteter hører bl.a., at ligger spredt ud over en stor del af kommunens gårdene i høj grad er opført af lokale materialer, areal. men også ikke mindst samspillet mellem den bebyggede struktur og det omgivende naturlandskab. Det fremgår af den bevarende lokalplan for Gårdene er placeret på en hensigtsmæssig og en Hvor den typiske danske by har en havn, har den typiske landsby et gadekær. Her gravede man ler til klining af landsbyens Søllestedgaard Sukker, at det er lokalplanens for egnen karakteristisk måde i landskabet i lerklinede bindingsværksbygninger. Jo større landsbyen er, desto større er gadekæret typisk. Kæret kan også bruges til at vande køerne eller kvælde vognenes træhjul. Man hentede ikke vand her. Hver gård havde sin egen brønd. overordnede formål: forhold til de naturgivne forhold som vejr og vind. Det vidner om en forståelse af omgivelserne. • At der etableres et besøgscenter med sukker- museum, publikumsorienterede arbejdende I kategorien spredte og fritliggende bebyggelser i Fra omkring år 1000 og helt frem til ca. 1860 De konkrete redskaber, man under analysen værksteder, mindre sukkerproduktion, gårdbutik, landskabet er det netop samspillet mellem gårdene spillede de danske landsbyer en væsentlig rolle i benytter sig af, er arkivundersøgelser, bl.a. gamle konference-UDKAST og overnatningsfaciliteter samtidig og det omgivende naturlandskab, som udgør et UDKASTlandets historie, økonomi og kulturelle udvikling. kort, herunder de oprindelige udskiftningskort fra med, at den moderne landbrugsdrift sikres. blandt flere væsentlige karaktertræk ved disse Landsbyerne markerer sig beskedent og ikke slutningen af 1700-tallet, plus nyere kort, andre • At sikre Søllestedgaard som værdifuldt kultur- egnstypiske fjord- og klitgårde, som bl.a. skal så fremtrædende og spektakulært som f.eks. opmålinger og ældre fotografier fra landsbyen, miljø, herunder de arkitektoniske, kulturhisto- sikres ved, at der i lokalplanenerne stilles krav til købstæderne, godserne og kongens slotte. Men samt registreringer på stedet, hvor man benytter riske og landskabelige strukturer og kvaliteter. forhold som anvendelse, til- og ombygninger, landbruget og landsbyerne udgør i store træk det iagttagelser ud fra et skema (se bilag bagest i • At sikre offentlighedens adgang beplantning, belægning m.v. befolkningsmæssige, produktionsmæssige og vejledningen). Desuden kan inddrages tilgængelig økonomiske grundlag for de andre frem til ca. litteratur om landsbyen og egnen, herunder også For at opfylde formålet indeholder lokalplanen Bevarende lokalplan for Søllestedgaard 1860. folkloristiske fremstillinger. regulerende bestemmelser for fremtidig dispone- Sukker ring af arealet, bebyggelsens omfang, anvendelse, Den metode, der i det følgende anvendes til Indledningsvis foretages en kort, overordnet placering og rammer for ydre fremtræden m.fl., Bevarende lokalplan for egnskarakteristiske analyse af de bærende bevaringsværdier for historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af herunder ved bl.a. at tage højde for indpasning klit- og fjordgårde landsbyerne, og som derved kan danne analytisk den bebyggelse, som er genstand for analysen og af nybyggeri. grundlag for udarbejdelsen af en bevarende værdisætningen, inklusiv gaderum, fællesarealer Bevarende lokalplan for klitgårde lokalplan, er analyse- og værdisætningsmetoden. m.m. Den overordnede beskrivelse af landsbyen Der henvises til kapitlet herom for en uddybning bør også beskrive bebyggelsesstrukturen og lands- af metoden. byens sammenhæng med og afgrænsning til det

42 43 3 omkringliggende landskab, så landsbyen ikke ses På baggrund af den overordnede analyse fore- Vornedskabet m.fl. (ca. 1400 - 1788) løsrevet fra de nære omgivelser. Den overordnede tages dernæst en registrering på stedet, hvor man Denne periode har sat sig spor i landsbyerne analyse er selve forudsætningen for den efter- kan benytte fotografering, analytisk tegning, samt gennem mange af bindingsværksbygningerne følgende mere dybdegående historiske, tekniske indtegning af iagttagelser og oplysninger på kort, fra 1700-tallet og frem, fra de overlevende små og arkitektoniske analyse. opmålinger samt andre metodiske iagttagelser på husmandssteder fra samme periode samt fra stedet af helheder og detaljer. landsbyernes løbende udbygning med kirke, skole, Det kan evt. være en fordel for forståelsen og hospital (alderdomshjem) m.m. formidlingen af den enkelte landsby, at man evt. HISTORISK ANALYSE først udarbejder en række overordnede analyser, Fra landsbyerne bliver permanente i 1000-tallet Landboreformerne (1788 - 1810) der omfatter alle landsbyer i en kommune eller og frem til i dag gennemgår de danske landsbyer Denne periode har sat sig spor i landsbyen gen- et område efter nedenstående emner. Dette kan en historisk udvikling i fem tidsperiodiske trin. De nem særligt den udskiftning, der blev gennemført være en omfattende øvelse, men det kan være en fleste landsbyer har spor efter alle fem perioder, af jorden til de enkelte gårde, som har ført til den hjælp til at få overblik over fællestræk og særlige hvilket giver de danske landsbyer en vis ensartet- ejendomsstruktur, der fortsat er synlig i mange lokale karakteristika – og dermed kan forståelsen hed, dog med forskelligheder, inden for dette landsbyer. Alt efter hvordan udskiftningen forløb i for den enkelte landsby også øges. mønster. den enkelte landsby, er der spor som f.eks. huller, som står tilbage efter udflyttede gårde og stendiger Udskiftningskort fra landsbyen Viby på Hindsholm. Adelbyer og torper (ca. 1000 - ca. 1400) fra skellene mellem stjerneudskiftningen. Derud- Tegnet i 1798. Kortet viser primært de nye marker og placeringer af gårde, men med de gamle Adelbyerne har endelser på: -by, -løv, -lev, -um, over har perioden sat spor fra husmandsudstyk- marker som tynde streger underst. -inge, -løse, ofte med et navn foran. 1200-tallets ninger fra begyndelsen af 1800-tallet. torper har endelser på: -torp, -rup, -strup, -bølle, ofte med personnavne eller stedbeskrivende navne Andelstiden (ca. 1860 - ca. 1960) foran. Ved skovrydninger til nye torper, bl.a. i Denne periode kan kendes på gårde med Nordsjælland, brugtes endelserne -rød, -rud, -tved, trempellader m.m., og har sat spor i landsbyerne Mange landsbyer ligger karakteristisk i landskabet og holt, -skov-, -have. med f.eks. mejeri, dagligvarebutik, frysehus, har som én af sine største styrker en skarp profil tegnet skole og evt. højskole. Et andet interessant af kirketårnet, der rager op over de øvrige bygninger – samt en ofte klar grænse til de omkringliggende marker. Denne periode har sat sig spor i de nuværende spor er de såkaldte højskolebøge (blodbøge) Det moderne landbrug kan have sat sig nutidige spor i landsbyer gennem landsbyens plan og vejsystem, i gårdenes forhaver. Perioden har også sat spor landsbyen med høje siloer. Landsbyen Grønholt i samt placering af gadekær, kirke og evt. smedje. i form af husmandskolonier fra 1920-1930. Nordsjælland. Nogle landsbyer blev en del af jernbanenettet i Det moderne landbrug (1960 -) Danmark, mest fordi de lå på eller tæt ved den anlagte strækning mellem de større byer. Stationens Perioden efter 1960 har særligt sat sig spor som placering førte til forskellig udvikling. Der er byer, følge af den ændrede landbrugsproduktion i form hvor stationen blev lagt et stykke fra landsbyen, af store driftsbygninger, maskinhuse, foderstof- men hvor der skete en sammenvoksning gennem et helt nyt kvarter, eksempelvis som i Borup og siloer, gylletanke m.m., og nogle landsbyer er Hvalsø. Men der er også byer, hvor stationen blev blevet udbygget med nyere parcelhuskvarterer. lagt så langt fra landsbyen, at man har fået to adskilte byer med samme navn, f.eks. Holsted, Konklusionen på den historiske analyse af lands- Tølløse og Lejre. byen kan tage afsæt i de ovenfor gennemgåede UDKAST UDKASTfem historiske perioder af landsbyens udvikling og udmunde i en beskrivelse af, hvor sporene stadig er synlige i landsbyen: De middelalderlige adelsbyer og torper med deres vejsystem, gadekær og gårdplaceringer m.v., de udskiftede landsbyer, andelstidens bygninger og den nyere udvikling. Hertil kommer spor efter endnu ældre bygnings- værker såsom stendysser, gravhøje eller skibssæt- ninger m.v.

Landsbyerne udviklede i perioden fra ca. 1400-1788 et fællesskab og dermed et selvstyre, der omfattede en fordeling af landsbyens marker i opdelte jordlodder til hver gård. Man dyrkede i stor udstrækning jorden i fællesskab og på samme tid og med lån af trækdyr fra hinanden, bl.a. fordi agrene lå tæt sammen. Endelig omfattede fællesskabet også hjælp til hinanden ved husbygning, specielt lerklining af bindingsværket, og hver landsby havde et råd eller et bylaug med en oldermand, senere kaldt sognefoged, der gik på skift mellem bønderne. Husmandssted tegnet af Martin Nyrop i 1893. Lerklining af et skånsk bindingsværkshus i 1735 - som et fælles arbejde mellem 8 mænd og kvinder fra hele landsbyen. Tegnet og beskrevet af den svenske botaniker Carl von Linné i bogen Resa i Skaane i 1735.

44 45 3

TEKNISK ANALYSE Analysen kan tage fat i topografi, agerbrug Landsbytyperne 2-5 er ofte ikke så arkitektonisk Landsbyen er herudover præget af naturligt Den tekniske analyse tager udgangspunkt i og samfærdsel: helstøbte som landsbyer tilhørende den første snoede og bukkede veje, lagt efter landskabets landsbyens oprindelige byplan (evt. den plan, der type, men rent kulturhistorisk er disse landsbyer kurver. Dette markante særpræg er et for lands- blev fastlagt i forbindelse med udskiftningen, hvor • Analyse af de topografiske og terrænmæssige lige så vigtige og interessante. Analyse- og byerne væsentligt kendetegn og karaktertræk, og byens nuværende struktur er dannet) og senere forhold værdisætningsmetoden kan her hjælpe med at man bør derfor være opmærksom på dette ved udvikling. Den tekniske analyse beskæftiger sig • Analyse af de dyrkningsmæssige forhold forstå og konkretisere den udvikling, der har udvidelser og opretninger af eksisterende veje eller med landbrugets udvikling samt tilstedeværelsen • Analyse af de samfærdselsmæssige forhold fundet sted, hvorved der er skabt mulighed for i forbindelse med anlæggelse af nye. Hvis landsby- af andre erhverv i landsbyen. at underbygge denne på en historisk, teknisk og gaden hæves til et højere, udjævnet niveau, Landsbyerne kan i forhold til deres opbygning arkitektonisk bevidst måde, når der foretages sænkes de små gadehuse ned under vejniveauet, inddeles i følgende fem danske landsbytyper: f.eks. nybyggeri. hvorved denne særlige landsbykarakter udviskes og forsvinder. • Fortebyen, hvor gårde og huse er centreret særlige karaktertræk om en åben plads, selve forten Selv om de danske landsbyer er meget forskellige Gårdene og husene ligger typisk enten helt ud til • Vejbyen, hvor gårde og huse ligger langs i forhold til deres geografiske placering, i forhold landsbygaden eller trukket ca. 20 meter tilbage, en slynget vej til landskabernes forudsætninger, i forhold til med en lang allé-omkranset indkørsel foran. • Rækkebyen, hvor gårde og huse ligger langs deres alder, udvikling og bevaringsgrad, så er der Vognporte, skure og garager er bevidst lagt langt en lige vej alligevel en række elementer, som ligger fast for tilbage på grunden, eller de indgår naturligt i • Skovlandsbyen, med en helt åben struktur. alle landsbyer, og som er med til at give disse et gårdens bygninger. Gamle belægninger på gårds- • Kystlandsbyen/fiskerbyen, med en kystvendt, meget karakteristisk arkitektonisk fællestræk. pladsen og evt. indkørslen består typisk af pigsten kysttilpasset struktur i fine mønstre eller helt simpelt grus. Landsbyerne har ofte fælles fysiske vidnesbyrd i Opbygningen af den enkelte landsby hænger nøje form af kirke, et gadekær, en smedje og en køb- I landsbyen har der fra gammel tid været tradition sammen med særligt de dyrkningsmæssige og mand. En del af disse funktioner er måske nok for, at husene er beskedne og enkle, holdt inden terrænmæssige forhold, men også de samfærd- nedlagt, men bygningerne står ofte tilbage, om for en afdæmpet jordfarveskala - dog undtaget selsmæssige forhold. end de kan være væsentligt ombygget. de historicistiske (1850-1930) murede stuehuse.

ARKITEKTONISK ANALYSE Landsbyens historiske og erhvervsmæssige udvikling efter landboreformerne og til i dag har sat sig tydelige spor i landsbyens arkitektoniske udtryk. Man kan overordnet opdele denne udvikling i 5 landsbytyper:

1. Landsby med et sluttet landsbypræg, meget lig landsbyen i det tidlige 1800-tal. 2. Den mere opløste landsby, hvilket foregik allerede under landboreformerne, med flere åbne arealer med mange nyere huse og kvarterer, men UDKASTogså stadigvæk med fungerende landbrug. UDKAST 3. Landsbyer, præget af den store udbygning i andelstiden med mange historicistiske bygninger fra perioden 1880-1940, bl.a. bedre byggeskik, herunder mejeri, skole, alderdomshjem m.m. Forteby (Tune ved Roskilde), slynget vejby 4. Landsbyer, præget af en bymæssig udvikling og (Tilst ved Aarhus) og skovlandsby (Langstrup struktur i slutningen af 1800-tallet med butikker, ved Fredensborg). håndværk, småindustri og boligområder – eventuelt sammenbygget med en jernbanestation og med stationsbypræg. 5. Landsbyer, der før og efter 2. verdenskrig er opslugt af en forstad til en større købstad, især I landsbyerne har markante stengærde ud for gårdene både en arkitektonisk og en teknisk begrundelse, idet omkring de store byer. Her er de tilbageværende de tidligere har virket som afskærmning fra kreaturer, når disse blev drevet sammen i og herefter ned gennem gårde med fortsat landbrugsdrift en sjældenhed, landsbygaden. Derfor er de konsekvent ca. 1 meter høje og meget kraftigt bygget af store kampesten. da gårdene oftest har fået en ny anvendelse og typisk er bygget om til boliger eller erhvervsformål.

46 47 3

Parkering af biler og vogne trækkedes typisk ind på gårdspladsen. Belægningen, som er et vidnesbyrd herom, er et særligt og stedsspecifikt karaktertræk i landsbyerne. Belægninger kan reguleres i en lokalplan.

I landsbyen ligger gårdene og husene som regel helt ud til bygaden – eller med en meget lille forhave foran.

Den ældgamle måde at udføre hegning på var at På bygningsniveau er der en række hovedtyper: styne eller at stævne løvtræer eller buske. Disse blev skåret ned hvert 4. år, så de tynde og lige • Bindingsværksbygninger, f.eks. sulehuse, grene kunne bruges til flettede hegn, tække- højremshuse, styrtrumshuse, spærfagshuse m.fl. kæppe eller optænding. Og med blade på kunne • Grundmurede bygninger, f.eks. barok-rokoko de indgå som et fodersupplement til kreaturerne. (særligt Sønderjylland), klassicisme, senklassicisme, I stedet forUDKAST høje træer, som vi ofte ser i dag, havde historicisme, modernisme, postmodernisme, UDKAST landsbyerne før i tiden stævnede træer og lave spærfagshuse, trempelhuse, opsadlede tage m.fl. krat, kaldt en skovhave, hvor der er helt lyst og • Træbygninger, f.eks. bræddebeklædt bindings- luftigt, samtidig med at der pga. lyset dannes en værk, trempellader m.fl. frodig og artsrig bundvegetation. Inden for hovedtyperne er der regionale og lokale Bygningstyper forskelle. Der er f.eks. markante forskelle på de Den arkitektoniske analyse bør også omfatte en sjællandske bindingsværksbygninger fra før 1800 lavere skala i form af bygningsniveauet. De enkelte sammenholdt med de tilsvarende jyske. De Den gamle måde at udføre hegn på i landsbyerne var at styne eller stævne løvtræer bygninger kan være bevaringsværdige i sig selv, sjællandske består bl.a. af spinkelt tømmer og er eller buske, her hassel. En styning foregår typisk med flere års mellemrum. På fotoet men de kan samtidig være bevaringsværdige som uden fodrem og skråbånd. Det skyldes ikke, at der øverst er hegnet lige blevet stynet, og på fotoet nederst har det groet i 3 år. De lange lige skud kan bruges til at flette med. Styning vil ikke kunne reguleres i en lokalplan, følge af den rolle, som bygningen spiller i lands- var mangel på træ på Sjælland, eller at de jyske da der ikke er handlepligt, men der vil være mulighed for at supplere lokalplanen byen, herunder set i forhold til landsbyens samlede bønder var bedre håndværkere. Forskellen er alene med en vejledning, der fortæller om et sådant særligt kendetegn ved landsbyerne. struktur og kulturhistorie. kulturhistorisk begrundet.

48 49 3

• Karaktergivende bygninger, deres indbyrdes Landsbyens særlige karaktertræk vil kunne sikres placering, proportioner m.m. gennem en bevarende lokalplan, og med afsæt i • Arkitektoniske fællestræk for landsbyen den værdisætning, der er foretaget under analysen • Placeringer af nye elementer i forhold til af landsbyens bærende bevaringsværdier, vil det landsbyens overordnede struktur være muligt at tage høje for at sikre en udvikling af landsbyen uden samtidig at kompromittere de I forhold til de enkelte bygninger i landsbyen, for landsbyen særegne og bærende bevarings- herunder nye samt om- og tilbygninger og anden værdier. ændring af de eksisterende ældre bygninger, kan lokalplanen indeholde bestemmelser, der Lokalplaneksempel adresserer forhold omkring bygningernes ydre Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- fremtræden, herunder: sigte for en landsby er udvalgt lokalplan for landsbyen Viby på Hindsholm, Kerteminde Kommune. Bygningstypologier for landsbyhuse i Sønderjylland. • Tage, facader, vinduer, døre, porte m.fl. Baggrunden for og formålet med lokalplanen er at • Farvesætning, evt. efter farvekode sikre fastholdelsen af landsbyens særlige karakter, • Bygningsvoluminer og bygningshøjder herunder de elementer i bebyggelsen, som bidrager VÆRDISÆTNING DEN BEVARENDE LOKALPLAN • Tagformer samt skorstenspiber, kviste, hertil. Viby er en usædvanligt velbevaret landsby, I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for tagvinduer, solceller m.fl. der ligger på den østlige del af Hindsholm ved værdier (værdisætningen), som kan udledes af anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier • Rammer for om- og tilbygninger Kerteminde på Fyn. Landsbyen er ikke forbundet analysen, som en konklusion på eller syntese af og om karakteren af de indgreb i bebyggelsen, der til omverdenen af jernbane, ligesom der heller ikke denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder i I et bevaringsperspektiv kan det være en udford- er større forbindelsesveje i området. Dette har punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig bestemmelserne. Det er således her koblingen ring for landsbyerne, når de særlige karaktertræk, betydet, at landsbyens oprindelige struktur er vel- regulere af lokalplanlægning og skal samtidig mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen som kendetegner landsbyen som minisamfund og bevaret, herunder en stor andel af de oprindelige give en begrundet og argumenteret forklaring finder sted. produktionsenhed, gradvist udviskes og forsvinder. huse bevaret. på, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De Dette sker bl.a., når landsbyens bygninger vedlige- bærende bevaringsværdier kan suppleres med Anbefalinger holdes, ombygges og i det hele taget behandles, Til at opfylde ønsket om at sikre landsbyens udpegning af de elementer, der særligt under- I den videre proces med udarbejdelse af en som om de var en villa eller et parcelhus placeret i bærende bevaringsværdier, herunder den sam- støtter bevaringsværdierne, herunder udpegning bevarende lokalplan for landsbyerne er det nu et villa- eller et parcelhuskvarter i udkanten af en menhængende struktur på stedet, understøttet af af bevaringsværdige bygninger, belægninger, muligt på baggrund af analysen, og ikke mindst by. de enkelte elementer som huse, pladsbelægning beplantning m.m. værdisætningen, at fastlægge nærmere grænser m.v., er det udarbejdet ganske detaljerede for denne, herunder formulere fællestræk og Dét, der karakteriserer byernes villa- og parcel- bestemmelser vedrørende bl.a.: Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- særlige krav til eksempelvis udformninger. huskvarterer, er nærmest det modsatte af drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske Lokalplanen bør derfor i redegørelses- og landsbyernes arkitektoniske og fysiske udtryk: I • Udstykning (skal ske i overensstemmelse analyse - af de bærende bevaringsværdier for bestemmelsesdelen adressere forhold som villa- og parcelhuskvartererne ses forholdsvis store med landsbyens oprindelige struktur) landsbyer kan munde ud i en inddeling i: fastholder karakteren. Der er så store forskelle fra enfamiliehuse i dyre materialer og med relativt • Nybyggeri (skal ske i overensstemmelse landsby til landsby og landsdel til landsdel, at der mange arkitektoniske detaljer. Villakvarterets veje med landsbyens karakter) • Umistelige elementer eller strukturer, der bør ikke kan gives bestemte råd om en lokalplans er lige og plane eller krummet efter regulære • Ubebyggede arealer (bl.a. skal bevares konkrete indhold. cirkelslag. Husene ligger trukket tilbage på grunden, pigstensbelægninger bevares) • Uheldige,UDKAST skæmmende elementer eller UDKASTtypisk enten med en have med en hæk eller et • Bebyggelsens ydre fremtræden (bl.a. strukturer, der kan nedrives/fjernes Hvis de bærende bevaringsværdier, som er stakit foran. Garager ligger helt ude ved vejen. i overensstemmelse med farvekoder) • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, fremdraget under analysen og endeligt værdisat Belægningsmaterialerne kan være beton-fliser, der kan retableres efterfølgende, skal fastholdes, vil det dog være teglklinger eller perlegrus. Indkørslerne forsynes Der er desuden i tilknytning til lokalplanen ud- • Områder med mere blandet karakter, der kan væsentligt i en bevarende lokalplan at adressere med fliser, eksklusive lamper og måske også arbejdet vejledende bilag, som omhandler gode videreudvikles gennem indpasset nybyggeri de elementer, der særligt understøtter bevarings- kunstfærdige låger af træ eller smedejern. Alt råd vedr. til- og ombygninger, vedr. vedligehold- • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige værdierne og det bevaringsværdige miljø, her- sammen ting, der ikke er tradition for i lands- else af bevaringsværdige bygninger samt vedr. forbedringer under landsbyens særlige arkitektoniske træk byerne. belægninger og beplantning. • Øvrige væsentlige forhold af betydning for og karakter. Det drejer sig om: den stedsspecifikke karakter i miljøet Ligesom det kan se forkert ud at bygge bindings- Bevarende lokalplan for landsbyen Viby på • De overordnede rumdannelser og forløb værkshuse, sætte gamle hestevogne, vognhjul, Hindsholm Værdisætningen bør have fokus på både • Rumdannende elementer som bygninger, falske storkereder eller støbejernspumper op i enkeltelementer og helheden, og samtidig på facader, stengærder og beplantninger et parcelhuskvarter, er en sådan fremmedgørelse samspillet imellem disse. Nogle enkeltelementer • Gadeforløb, pladsdannelser, afgrænsninger, af landsbyen med til at udviske et samlet set har værdi i sig selv, mens andre har værdi som overgange, overflader, belægninger spændende og autentisk landsbymiljø. følge af den rolle de spiller i miljøet og historie- fortællingen om landsbyen.

50 51 3

Næsten alle eksisterende købstæder i Danmark Derudover bør den have fokus på de enkelte fik jernbane og jernbanestationer i perioden 1850 bygningers kvaliteter og brugbarhed i forbindelse -1930. Det gør dem ikke til egentlige stationsbyer, med en evt. omdannelse og ny anvendelse. men da jernbanen og stationen behøver meget plads og har mange funktioner, ligesom det andet Byplanmæssigt skelnes der mellem på den ene vigtige samfærdselsknudepunkt, havnen, opstår side de nyanlagte stationsbyer, hvor der ikke lå en Stationsbyerne der ofte et nyt stationsområde i alle disse byer, by eller landsby i forvejen, men hvor damplokomo- med særlige bymæssige funktioner, en særlig tivet skulle have vand på, de såkaldte tvillingbyer, egenart og et særligt arkitektonisk udtryk. Disse hvor stationen ligger et stykke fra det gamle stationsområder danner ofte en lille by i byen med bycenter, men dog snart voksede sammen med sine særlige arkitektoniske og funktionelle dette, og på den anden side de såkaldte dobbelt- fællestræk. byer, hvor stationen ligger så langt fra bycenteret, I ca. 100 år, fra midten af 1800-tallet og frem til at man fik to adskilte byer med samme navn. De midten af 1900-tallet, var jernbanen et af landets I de eksisterende byer blev jernbanesporet forsøgt fleste stationsbyer i Danmark hører under kate- vigtigste samfærdselsmidler. De bygningsmæssige ført så tæt ind til centrum som muligt, enten gorien tvillingbyer. anlæg, foruden selve jernbanesporene og de ind- vinkelret på hovedgaden eller parallelt med denne, greb i landskabet disse har skabt, præger vores så den nye stationsbygning kunne ligge så centralt Kun få af de nyanlagte stationsbyer har opnået at byer og landskaber på en meget synlig måde. som muligt. Men i de mindre byer eller landsbyer blive så store, at de har opnået købstadsstatus, Jernbanerne kom til at præge udviklingen mange blev jernbanen ofte anlagt et stykke fra den by men det gælder bl.a. Brønderslev, Herning og steder, særligt omkring stationen, hvor der opstod eller landsby, som jernbanen passerede. Det ses Skjern. karakteristiske miljøer med funktioner som posthus, f.eks. i Frederiksværk og Holsted. I Holsted taler apotek, lægehus, beværtning, hotel m.fl. Hvor der man om henholdsvis Det Gamle Holsted og Holsted ARKITEKTONISK ANALYSE ikke før havde været nogen egentlig bydannelse, Stationen i Nysted er bygget i 1910 og ligger som Stationsby. Mellem byen og jernbanestationen Stationsbyerne udgør et særligt kapitel i den opstod der nu pludselig en ny generation af byer – mange jernbanestationer lidt uden for bycenteret. anlagde man typisk en vej, en Jernbanegade eller danske bebyggelseshistorie, idet de har deres helt stationsbygningen med billetsalg, venteværelse, toiletter de såkaldte stationsbyer. Jernbanevej, der snart kom til at udgøre byens egen historie, deres helt egen byplan, ofte nøje og bolig for stationsforstanderen, ofte i forening med et posthus og et pakhus m.fl. er typiske bebyggelser. Andre eller stationsbyens nye center. Her blev der ud- planlagt med pladser og symmetriske gader, og Efter 2. verdenskrig overtog bilerne det meste af kan f.eks. være det gamle stationshotel. bygget med hotel, posthus, købmandsgårde og deres helt eget indhold af typiske bygninger. samfærdslen, hvorefter mange jernbanestræk- butikker, men ofte også virksomheder, der havde Bygningerne ligger på en særlig måde ud til gaden, ninger blev nedlagt. Der er dog stadig mange gavn af jernbaneforbindelsen, herunder elværk, tilpasset hinanden i materialer og proportioner, og jernbanelinjer i drift over hele landet. Både i Indledningsvis foretages en kort, overordnet mejeri, slagteri og håndværksvirksomheder. de danner ofte et velafgrænset og urbant gaderum, forbindelse med de tilbageværende jernbanelinjer historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af der i højere grad ligner købstadens gader end og langs de nedlagte jernbaner findes der mange den samlede bebyggelse samt gadeforløb og Lige ved stationen skød stats- eller privatbanens landsbyens. Hertil hører naturligvis selve stationen, fine og bevaringsværdige eksempler på de karak- byrum, som skal analyseres og værdisættes, så embedsboliger op, men snart blev både jern- tegnet af DSB’s arkitekter i den særlige statsbanestil. teristiske bygninger og anlæg, der knytter sig enkeltelementerne ikke ses løsrevet fra de nære banegaden og tilstødende gader udbygget med direkte til jernbanedriften. Der er også bevaret omgivelser. Den overordnede analyse er selve for- boliger i form af gadehuse, sammenbyggede karakteristiske stationsbymiljøer mange steder udsætningen for den efterfølgende mere dybde- eller tætliggende, parallelt med gaden, eller med med velbevarede bygninger helt tilbage fra gående historiske, tekniske og arkitektoniske fritliggende villaer. stationsbyernes opbygningsperiode. analyse. UDKAST UDKASTTEKNISK ANALYSE Den metode, der i det følgende anvendes til HISTORISK ANALYSE Den tekniske analyse af stationsbyerne bør have analyse af de bærende bevaringsværdier for Den første jernbanestrækning i Danmark, der løb fokus på det samlede stationsbymiljøområde, hvor stationsbyer, og som derved kan danne analytisk fra København til Roskilde, blev åbnet i 1847. I de der kan ses på: grundlag for udarbejdelsen af en bevarende følgende år frem til 1930 blev jernbanen udbygget lokalplan, er analyse- og værdisætningsmetoden. i stort set hele landet. Derved opstod der en række • Områdets byplan/struktur, og udviklingen Der henvises til kapitlet herom for en uddybning. helt nye stations- og bymæssige områder og over tid egentlige stationsbyer. • Trafikale og samfærdselsmæssige forhold De konkrete redskaber, man benytter sig af, er • Trafikintensitet, støj, forurening m.m. arkivundersøgelser samt registreringer på stedet, Den nyanlagte stationsby er opstået fra grunden hvor man benytter iagttagelser ud fra et skema langs en jernbanestrækning. Man kan sige, at Der bør være stort fokus på særligt stations- (se bilag bagest i vejledningen) eller en beskrevet stationsbyen bymæssigt repræsenterer en områdets og hovedgadens karakter og tilstand, systematik, suppleret med fotografering, rumlige mellemting mellem en købstad og en landsby. herunder funktioner som detailhandel, offentlig skitser med analyser, indtegning af iagttagelser og og privat service m.m. oplysninger på kort.

52 53 3

Stationsvej i Nysted er bebygget VÆRDISÆTNING bygninger, der i sig selv er bevaringsværdige og kort efter stationsbygningen i I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- som samtidig understøtter miljøet. 1910 og præget af villaer i bedre byggeskik, anlagt som et værdier (værdisætningen), som kan udledes af moderne villakvarter med lige analysen, som en konklusion på eller syntese af Da mange stationsbyer har oplevet en funktions- veje, forhaver og lave hække denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- tømning gennem de seneste mange år, kan det eller stakitter. punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig være hensigtsmæssigt også at vurdere gade- regulere af lokalplanlægning og skal samtidig rummets og bygningernes anvendelsesværdi og give en begrundet og argumenteret forklaring potentiale, således at den bevarende planlægning på, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De også har fokus på byens og bygningernes frem- bærende bevaringsværdier kan suppleres med tidige anvendelse, hvilket bør afspejles i lokalplanens udpegning af de elementer, der særligt under- bestemmelser, så bevaring ses i lyset af den støtter bevaringsværdierne, herunder udpegning fremtidige ønskede anvendelse. af bevaringsværdige bygninger, beplantning, belægninger m.m. DEN BEVARENDE LOKALPLAN Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske og om karakteren af de indgreb i bebyggelsen, der analyse - af de bærende bevaringsværdier for evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder stationsbyer kan munde ud i en inddeling i: i bestemmelserne. Det er således her koblingen mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen • Umistelige elementer eller strukturer, der finder sted. bør bevares • Uheldige, skæmmende elementer eller Anbefalinger strukturer, der kan nedrives/fjernes Værdisætningen kan munde ud i anbefalinger til Gade med bedre byggeskik-villaer i typisk stationsbystil. Skitse af opbygningen af en klassisk stationsby. • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, en bevarende lokalplan for en stationsby eller et Tegning: Peter Dragsbo. der kan retableres stationsområde, hvori det særlige ved stations- • Områder med mere blandet karakter, der kan byens identitet og kvalitet adresseres. Det gælder særlig byggestil arbejdede i den internationale art nouveau-stil, videreudvikles og transformeres gennem selve områdets planlægning og kulturhistorie, og DSB og de private jernbaner i Danmark har var på den måde medvirkende til at slå en ny indpasset nybyggeri det gælder de enkelte bygningers historie, arkitek- benyttet nogle af landets fremmeste arkitekter til arkitektonisk tone an i det danske stationsbyggeri. • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige turstil og arkitektoniske og tekniske bevaring eller at bygge stationer og andre jernbanebygninger. forbedringer forbedring. Først og fremmest DSB’s egen Heinrich Wenck Fra 1915 og frem til 1935 slog bedre byggeskik- • Øvrige væsentlige forhold af betydning for den (1851-1936), der byggede i historicistisk stil, samt bevægelsen kraftigt igennem, især i villabyggeriet stedsspecifikke karakter i miljøet En bevarende lokalplan for stationsbyen bør først Bojsen-Møller, Ulrik Plesner, Kay Fisker og Aage i stationsbyerne og i stationsområderne, men og fremmest anlægge en helhedsbetragtning Rafn m.fl., der alle var nyklassicister. Wencks også med adskillige fine stationsbygninger. Bedre Som tilfældet er med landsbyerne, bør der være på byen eller byområdet, hvor de arkitektoniske efterfølger som DSB’s chefarkitekt, K.T. Seest byggeskik-stilen blev snart nærmest synonym med fokus både på de helheder, der er i det pågældende kvaliteter bør spille en stor rolle, men hvor man (1879-1972), prægede mange nye stations- stationsbyen over hele landet. Typiske eksempler stationsbymiljø, og på de enkelte elementer og ikke må glemme den kulturhistoriske fortælling. bygninger med sin funktionalisme, bl.a. Fredericia på stationer i bedre byggeskik er bl.a. stationerne Station, da Lillebæltsbroens nye baneføring omkring Grindsted, Svendborg-Faaborgbanan, UDKAST UDKASTEt stationsbymiljø omkring krævede en ny placering. Frederiksværk-Hundestedbanen, Svinninge- Bramming Station. Der er Hørvebanen samt Gudhjembanen m.fl. netop vedtaget en ny lokalplan Der blev imidlertid også bygget huse i stations- for Bramming bymidte med bevaringsbestemmelser vedr. området af andre end DSB’s arkitekter. I slutningen De danske stationsbyer, stationsbygninger og stationsbymiljøet, men også af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var omkringliggende stationsbebyggelser har i mange vedr. de villaer i bedre bygge- byggeriet præget af historicismens meget pyntede tilfælde arkitektoniske kvaliteter og potentialer i skik, som med tiden blev opført i tilknytning til stationen. arkitekturstil. Dette fandt mange arkitekter sig, som der vil kunne tages hånd om i en bevar- udansk, så i 1909 arrangeredes en landsudstilling ende lokalplan ved at anvise retningslinjer for bl.a. i Århus under emnet Stationsbyen, hvor man op- istandsættelse og indpasning af om-, til- og byggede en komplet by med danske stationsbyhuse nybyggeri, således at den helhed og struktur, som (ud fra arkitektstandens holdning til, hvordan en stationsbyen eller stationsområdet udgør, kan stationsby skulle se ud) inkl. jernbanestation og træde frem, fastholdes og udvikles. posthus, men også mejeri, forsamlingshus og kro. Udstillingens hovedarkitekt, Anton Rosen, der selv

54 55 3

Lokalplanen bør ikke mindst lægge vægt på Lokalplaneksempel stationsbyens/stationsområdets karaktergivende Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- strukturer og rumdannelser, herunder bl.a.: sigte for en stationsby er udvalgt lokalplan for Bramming midtby, hvis formål det bl.a. er at • Stationsplads og perron m.fl. fastholde den særlige bevaringsværdige struktur, • Jernbaneområde med remise, vandtårn, som opstod med stationsbyens etablering, signaler m.fl. herunder den bebyggede struktur omkring Sommerhusområderne • Hovedgade og sidegader m.fl. stationsbygningen i samspil med andre bebyggelser som læge- og posthus. Banegården blev Det samme gælder stationsbyens/stationsom- anlagt i 1874. rådets karaktergivende bygninger, herunder bl.a.: Som byen udvikler sig, skyder der bebyggelse og • Stationen og jernbanens bygninger samt villakvarterer op i historicistisk stil og bedre bygge- Sommerhuse er i Danmark fortrinsvis mindre huse, HISTORISK ANALYSE hotel og posthus m.fl. skik i umiddelbar nærhed til stationsbymiljøet. Det der benyttes som fritidsbolig og som typisk hoved- I slutningen af 1700-tallet begyndte velstående • Markante gade- og hjørnehuse, boliger fremhæves i lokalplanens redegørelsesdel, at en sageligt benyttes om sommeren. Hovedparten af familier at opføre mindre landsteder, fortrinsvis i og erhverv m.fl. række gadestrækninger i umiddelbar nærhed til sommerhusene ligger i dag i områder udlagt som Nordsjælland, hvor de bl.a. kunne tilbringe som- • Tekniske anlæg, elektricitetsværk og industri stationen arkitektonisk udgør nogle bevarings- sommerhusområder, hvor de efter planloven, meren i enkle og rolige omgivelser og alligevel langs vejnettet m.fl. værdige helheder, som i deres sammenhæng er bortset fra kortvarige ferieophold m.v., ikke må være tæt på hovedstaden. Rolighed, Spurveskjul, indbegrebet af stationsbyen. Denne helhed ønskes anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober Enrum, Sølyst, Christianeslyst og Friboeshvile er På alle disse områder er stationsbyen eller stations- med lokalplanen fastholdt, samtidig med at der til 31. marts. nogle af de navne, der signalerer den fred, ro, området meget sårbart over for strukturelle udpeges bevaringsværdige bygninger, som er med hvile, glæde, ensomhed og gemmested, der var ændringer af vejforløb og omgivelser. Bygningerne til at understøtte denne struktur. Mange sommerhusområder har en helt særlig et af landstedernes formål for deres ejere. er sårbare over for funktionstømning, forfald, karakter, der ikke rigtig kan sidestilles med andre nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at bebyggede områder i Danmark. og omgivelser. udskifte flere gamle lokalplaner, der indeholder utidssvarende bestemmelser, med én ny lokalplan Den metode, der i det følgende anvendes til Netop den tiltagende funktionstømning af mange for hele bymidten. Den nye lokalplan skal sikre analyse af de bærende bevaringsværdier for af stationsbyernes centrale områder gør det nød- retningslinjer for bevaring af Bramming bys arki- sommerhusområder, og som derved kan danne vendigt at se på ændrede anvendelsesmuligheder, tektoniske og bymæssige kvaliteter, men skal analytisk grundlag for udarbejdelsen af en be- herunder hvad det kan have af konsekvenser for samtidig anvise udviklingsmuligheder for varende lokalplan, er analyse- og værdisætnings- bymiljøet og den enkelte bygning. Der kan med indpasning af ny bebyggelse. metoden. Der henvises til kapitlet herom for en bestemmelser i en lokalplan fastlægges nye uddybning. anvendelsesmuligheder, og der kan fastsættes Af lokalplanens formålsbestemmelser fremgår det Sommerhus. Beliggende midt i naturen og tæt på skov bestemmelser om, hvad det må få af bygnings- bl.a., at lokalplanen har til formål: De redskaber, man benytter sig af, er arkivunder- og strand. Enkelt, lille og ikke for luksuøst. Måske det, som mange forbinder med et ’rigtigt’ sommerhus. mæssige konsekvenser, så stationsbymiljøet og søgelser samt registreringer på stedet, hvor man den enkelte bygnings arkitektoniske kvaliteter ikke • At sikre Bramming midtby, som den centrale del af benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag lider overlast, hvorved den særlige stationsbyen driftig hovedby, ved at sikre helheden og byens bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, Det var bl.a. den dansk-norske digter, Johannes karakter vil kunne fastholdes. karakter, bl.a. ved at bevare stationsbypræget suppleret med fotografering, rumlige skitser med Evald, der gennem digtet Rungsteds Lyksaligheder UDKAST• At sikre de bevaringsværdige bebyggelser med UDKASTanalyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger begyndte denne romantiske tilbage-til-naturen- Da stationsbyerne repræsenterer en relativt husenes historiske og arkitektoniske kvaliteter på kort. bølge i 1775, som priste landlivet og naturen homogen bygningsmæssig karakter, vil det være • At sikre, at bygningsrenoveringer, bygnings- uden for byen. muligt for kommunen i en bevarende lokalplan at ændringer og indpasning af ny bebyggelse sker Indledningsvis foretages en kort, overordnet stille krav til indpasning af nybyggeri, så den med respekt for bevaringsværdierne og stedets historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af Næste bølge i sommerhusets kulturhistorie stod overordnede struktur fastholdes. arkitektur den bygning, bebyggelse og/eller rumlige struktur, en række kendte malere og digtere for, da de som skal analyseres og værdisættes, så denne ikke i slutningen af 1800-tallet drog til steder som Såfremt den særlige karakter for stationsbyen eller For at sikre, at Bramming kan udvikle sig og under- ses løsrevet fra sine nære omgivelser. Den over- Skagen, Fanø og Kerteminde for at male og digte. stationsområdet skal fastholdes, vil det typisk være støtte handels- og forretningslivet, uden samtidig ordnede analyse er selve forudsætningen for den Såvel malerierne som beretningerne herfra frem- nødvendigt i en bevarende lokalplan at adressere at kompromittere bevaringsværdierne, er der efterfølgende mere dybdegående historiske, hævede disse smukke, ukendte og meget ander- nogle af disse problemstillinger gennem regule- udover anvisninger til indpasning af ny bebyggelse tekniske og arkitektoniske analyse. ledes og eksotiske steder, som flere og flere rende bestemmelser, herunder evt. med en supple- som supplement til lokalplanen udarbejdet en byboere derfor bare måtte se og opleve. rende vejledning, som følger op på lokalplanens skilte- og facadevejledning med henblik på at sikre redegørelsesdel og f.eks. uddyber vedr. stilart og en ensartethed i stationsbymiljøkarakteren. materialer. Bevarende lokalplan for Bramming midtby

56 57 merhuse består af helt traditionelle bindingsværks- Vi kan derfor se, at de ældste og toneangivende huse, opført af 4x4 tømmer (10x10 cm), samlet sommerhuse i Nordsjælland blev bygget i norsk med klassiske træsamlinger og derefter brædde- laftekonstruktion, kendetegnet ved kraftige, beklædt. runde, vandrette tømmerstokke lagt oven på hinanden og samlet over kryds i hjørnerne. Men i I 1910’erne og 1920’erne ønskede man en bedre og med, at mange af de nye sommerhuse skød op tætning af træhusene, så man forbedrede kons- som selvbyggeri, var denne teknik for vanskelig og truktionen ved at sætte et lag tagpap uden på de for dyr, så man byggede ofte et almindeligt træhus udvendige brædder, herpå afstandslister, og så og beklædte dette med vandrette eller lodrette, sættes den egentlige, udvendige beklædning flækkede granstammer. udenpå igen. Tømmeret kan samtidigt knibes til 3x3 (7,5x7,5 cm). De to udvendige lag brædder I 1912 afholdt Akademisk Architektforening sættes også ofte helt tæt sammen, så i 1920’ernes sammen med Politiken en arkitektkonkurrence om sommerhuse er der ofte 3 lag solide brædder på mere ægte og danske sommerhuse. Konkurrencen 2,8-3,4 cm tykkelse hver. blev en så stor succes, at man gentog konkurrencen i 1916. Begge konkurrencer blev udgivet Da skipperhusene i Sønderho på Fanø var indrettet Typiske udvendige beklædninger på danske som- Den yderste bræddebeklædning kan være som bøger, hvor alle sommerhusenes grundplaner, med en vinterafdeling (naer dornsk og et kammer) og merhuse. Den populære beklædning med flækkede halvrunde granskaller, enten anbragt lodret eller facader og haveplaner var gengivet. Mange af en sommerafdeling (æ stau og sønder dornsk), hvortil granstammer er dog ikke vist. boligen blev udvidet om sommeren, kunne fannikerne vandret, sjældnere på skrå, eller det kan være husene er senere opført. udleje de sydvendte sommerstuer, mærket med rødt, til almindelige ru eller høvlede brædder, sømmet sommergæsterne og samtidig selv blive boende i den 1 på 2, med lister over samlingerne eller på klink. Danmarks første sommerhusudstykning, der blev nordvendte vinterafdeling – og derved tjene lidt ekstra gennemført i 1916 i Tibirke Bakker ved Helsinge i penge. Sommerhusenes tage er ofte tagpap, strå eller Nordsjælland, var forbilledlig i den forstand, at den græstørv, sjældnere tegl eller træspån. tog udstrakt hensyn til en bevaring af landskabets Kunstnerne boede fortrinsvis i pensionater hos de byggede løs, og nu mere og mere efter arkitekt- særpræg, bl.a. var formålet hermed, at der ikke lokale fiskere eller på et hotel, men i begyndelsen tegnede typehusprojekter. ARKITEKTONISK ANALYSE måtte plantes hegn eller sættes plankeværker op. af 1900-tallet bredte skikken med at bade i de I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af Grundene måtte ikke yderligere udstykkes, og salte bølger fra kysterne sig fra England. Hotel- Med den historiske analyse beskrives den 1900-tallet var der i arkitektkredse en kortvarig husene måtte ikke blive for store. lerne blev nu til badehoteller. historiske og kulturhistoriske udvikling for det interesse for nordisk, specielt norsk, træarkitektur. konkrete område, men også for markante Samtidigt hermed begyndte de nu badende enkeltbygninger, som vil medvirke til et øget sommergæster at bygge deres egne små som- kendskab for områdets særlige karakter. Hvad der kan ses som måske Danmarks første bevaringsplan for et merhuse af træ langs kysterne, men også længere sommerhusområde. Arkitekten Einar inde i landet, f.eks. i området omkring Tibirke TEKNISK ANALYSE Dyggves forslag fra 1916 til den første Bakker ved Helsinge, som ligger langt fra en Den tekniske analyse af sommerhusområder bør sommerhusudstykning i Danmark ved badestrand. Før bilismen var det praktisk at lægge have fokus på det samlede område, hvor der kan Tibirke Bakker i nærheden af Helsinge i Nordsjælland. Ved at placere som- sommerhuset i nærheden af en jernbanestation. ses på: merhusene lavt i terrænet og samtidig Herved opstod sommerhuskulturens tredje bølge, indpasse disse arkitektonisk tog planen som er kendetegnet ved og opført som det, vi i • Områdets byplan/udstykningsplan/struktur, højde for den stedsspecifikke land- UDKAST UDKASTskabskarakter – og dermed bevaringen dag typisk kender som sommerhuse. og udviklingen over tid heraf. Dette på mange måder frem- • Samspil mellem byplan/udstykningsplan/struktur synede initiativ blev ikke efterfulgt ret Nemmest var det, som f.eks. i Kerteminde, at og det omgivende landskab mange andre steder i landet. lægge sommerhusområdet en halv kilometer uden • Trafikale og samfærdselsmæssige forhold for byen, i den såkaldte weekendby eller kikken- • Trafikintensitet, støj, forurening m.m. borg, en veritabel træby med bittesmå huse, hvor man flyttede ud i weekenden. Derudover bør den have fokus på de enkelte bygningers kvaliteter, konstruktion, materialer og Op gennem 1920’erne og 1930’erne kom der tekniske tilstand. Det er koblingen mellem struktur stadigt flere sommerhusområder til, bl.a. efter at og de enkelte bevaringsværdige elementer, der den første ferielov med ret til to ugers betalt ferie typisk tilsammen udgør det karaktergivende. blev indført i 1938. Sommerhusbyggeriets store boom foregik dog i 1950’erne og 1960’erne. Hele De fleste sommerhuse i Danmark er af træ, hvilket frugt- eller granplantager blev udstykket til som- kan synes naturligt for de enkle og uprætentiøse merhusgrunde, f.eks. i Rørvig, hvorefter man huse og det formål, de tjener. De ældste træsom-

58 59 3

Mindre funktionalistisk Anbefalinger Ovenstående kan være væsentlige problem- sommerhus fra 1930’erne En bevarende lokalplan for et sommerhusområde stillinger at adressere i en lokalplan, såfremt det er på Fyns Hoved med de typiske hjørnevinduer, og bør først og fremmest anlægge en helhedsbetragt- formålet hermed at sikre og fastholde et sommer- i øvrigt granstamme- ning på området. Det er vigtigt, at lokalplanen husområdes særegne karakter. Lokalplanen kan beklædt. identificerer og fastholder det stedsspecifikke i det med fordel suppleres af en vejledning indehold- aktuelle sommerhusområde, både som rettesnor ende beskrivelser af stilarter, materialer og ved- for behandlingen af de eksisterende sommerhuse ligeholdelsesmetoder. og som udgangspunkt for en fremtidig udvikling af området. Det er vigtigt, at disse to bestræbelser Lokalplaneksempel ikke går i hver sin retning. Som eksempel på en lokalplan med et bevaringssigte for et sommerhusområde er udvalgt lokal- Det handler for en stor dels vedkommende om plan for et ældre sommerhusområde ved Vejers materialer, størrelser og farver på husene, men Strand, Varde Kommune. derudover bør lokalplanen også forholde sig til den struktur, der ligger i samspillet mellem husene Den overordnede baggrund for og formål med og det omkringliggende landskab, herunder med lokalplanen er at sikre et fælles administrations- en respekt for landskabet. Denne struktur er typisk grundlag for fremtidig bebyggelse i området. et væsentligt karaktertræk ved sommerhusområd- Lokalplanen skal således sikre, at ny bebyggelse En række ældre sommerhusområder i Danmark • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige erne. Den struktur samt landskabets karakter vil tilpasses landskabet samtidigt med, at farve- og - bl.a. ved den jyske vestkyst, Vejby Strand, forbedringer kunne fastholdes gennem regulerende bestem- materialevalg indpasses i den for området så Tisvildeleje, Dronningmølle, Ulfhale, Strib m.fl. • Øvrige væsentlige forhold af betydning for den melser i lokalplanen, der nærmere adresserer, at karakteristiske natur, herunder at sikre, at der ikke - har fra begyndelsen haft nogle af de samme stedsspecifikke karakter i miljøet ny bebyggelse tilpasses terrænet og landskabet i placeres flere eller større sommerhuse på klit- krav til de nye sommerhuse. øvrigt. toppe, men at ny bebyggelse derimod indpasses De bærende bevaringsværdier er ofte først og i landskabet under hensyntagen til de lokale VÆRDISÆTNING fremmest knyttet til sommerhusområdets sam- For at fastholde den særlige karakter ved et forhold. Lokalplanen er udløst som følge af et af I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- menhæng med landskabet, herunder f.eks. kyst- sommerhusområde er der mulighed for i en be- kommunen nedlagt § 14-forbud mod byggeri af to værdier (værdisætningen), som kan udledes af landskabet. For mange af de tidlige sommer- varende lokalplan at stille krav til sommerhusenes sommerhuse på én grund eller alternativt et stort analysen, som en konklusion på eller syntese af husområder er et kendetegn de forholdsvis store, omfang, men også stille krav til udformning. anneks i stedet for det ene sommerhus. denne. Bevaringsværdierne skal som udgangspunkt ofte træbevoksede og ugenerte grunde. Sommer- Derudover vil der kunne stilles krav til farver og være fysiske, dvs. elementer, der lader sig regulere husenes arkitektur er typisk meget varierende, overflader, herunder eksempelvis at sommer- Planområdet er inddelt i fem delområder med hver af lokalplanlægning og skal samtidig give en men farvemæssigt dominerer ofte de sorte eller husene skal farvesættes inden for særlige farve- sine særlige karakteristika landskabeligt såvel som begrundet og argumenteret forklaring på, hvorfor brune huse, der er afdæmpede i forhold til land- koder (jordfarver), at tagene skal beklædes med bebyggelsesmæssigt. I lokalplanens regulerende bevaringsværdierne er vigtige. Udpegningen af de skabsoplevelsen. et særligt tagmateriale etc. bestemmelser er der forskellige krav til, hvad man bærende bevaringsværdier kan suppleres med ud- må i det enkelte delområde af hensyn til at pegning af de elementer, der særligt understøtter Bebyggelsesstrukturens karakter, herunder Opsummerende kan der i en bevarende lokalplan fastholde den for stedet særegne karakter. bevaringsværdierne, herunder udpegning af sammenhæng mellem bebyggelse, landskab og indarbejdes bestemmelser om eksempelvis: bevaringsværdige bygninger, belægninger, specielt kysten afhænger meget af udstykningens For at fastholde den overordnede struktur på beplantning m.m. alder og historie, hvad værdisætningen derfor må • Materialer, herunder tage, facader, vinduer, stedet, hvor landskabet udgør et væsentligt bidrag UDKASTredegøre nærmere for. Ofte genkendes de oven- UDKAST døre, porte m.v. til karakteren, er der bl.a. et generelt krav for alle Værdisætningen af de bærende bevaringsværdier nævnte sommerhusperioder eller -bølger, og • Farver delområder om, at der i forbindelse med udstyk- for sommerhusområder - der samlet set repræsen- områdets oprindelse har stor betydning for • Bygningsvoluminer, bygningshøjder m.fl. ning, sammenlægning eller arealoverførelse ikke terer et sammendrag af den historiske, tekniske og bebyggelsens og områdets karakter. • Tagformer samt skorstenspiber, kviste, må opstå grunde på mindre end 2000 m2. arkitektoniske analyse - kan munde ud i en tagvinduer, solcellepaneller m.fl. Bebyggelsesprocenten må ydermere ikke overstige inddeling i: DEN BEVARENDE LOKALPLAN • Placeringer af nye elementer i forhold til 15. Generelt for området regulerer lokalplanen Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for områdets overordnede struktur ganske detaljeret de ubebyggede arealer og • Umistelige elementer eller strukturer, der anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier • Krav til beplantning bebyggelsers ydre fremtræden (proportioner, tag, bør bevares og om karakteren af de indgreb i bebyggelsen, der • Krav til det ubebyggede i øvrigt farver m.fl.), omfang, placering på grundene m.fl. • Uheldige, skæmmende elementer eller evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder strukturer, der kan nedrives/fjernes i bestemmelserne. Det er således her koblingen Bevarende lokalplan for sommerhusområde • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen ved Vejers Strand der med fordel kan reetableres finder sted. • Områder med mere blandet karakter, der kan fortættes med indpasset nybyggeri

60 61 3

Den metode, der i det følgende anvendes til HISTORISK ANALYSE analyse af de bærende bevaringsværdier for Kystkulturens små havne med ydmyge skure og kystkulturen, og som derved kan danne analytisk småhuse kan næsten virke, som om tiden har stået grundlag for udarbejdelsen af en bevarende stille. Bygningerne er dog sjældent ret gamle, da lokalplan, er analyse- og værdisætningsmetoden. de er af træ og de er samtidig ikke specielt solidt Der henvises til kapitlet herom for en uddybning. bygget, særligt ikke ved soklen og taget. Men Kystkulturen grundet deres enkelthed og lille størrelse kan man De redskaber, man benytter sig af, er arkivunder- hurtigt bygge et nyt skur magen til, hvis det skulle søgelser samt registreringer på stedet, hvor man forgå. Det samme gælder for så vidt bådebroer, benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag fortøjningspæle, mastekran og trægangsbroer på bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, land samt stejlepladsens jordgravede pæle. suppleret med fotografering, rumlige skitser med analyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger De øvrige havnemæssige anlæg i havnen kan på kort. derimod være af stor ælde. Det gælder bl.a. slæbestedet, selve stejlepladsen, tjæregryden, Indledningsvis foretages en kort, overordnet kølhalingspladsen m.fl. historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af det sted, som skal analyseres og værdisættes, På søkortdirektør Jens Sørensens (1646-1723) herunder af både bebyggelse, enkeltelementer og kort over de danske farvande og de danske havne- de ubebyggede arealer. Bebyggelsen skal ikke ses byer fra begyndelsen af 1700-tallet kan man følge løsrevet fra sine nære omgivelser. Den overordnede kystkulturen på et givent sted tilbage til 1700- analyse er selve forudsætningen for den efter- tallet, og de er næppe helt nyanlagte på dette følgende mere dybdegående historiske, tekniske tidspunkt. Dette vidner om en vis alder. og arkitektoniske analyse.

Enkelt og lavmælt bødeskur af brædder (en på to) og et helt glat tagpapstag. Alt er sorttjæret, bortset fra de hvide vinduer. Huset er placeret på en kystskrænt direkte ud til havet og vidner om sin tætte relation hertil. Huset har funktion som oplagsskur for fiskerne, hvor de samtidigt kan bøde deres fiskegarn (binde knækkede snore sammen). Skurets enkle form og de meget enkle materialer er nok til at klare denne opgave. Aktiviteterne ved Et gammelt slæbested. kysten ændrerUDKAST sig dog, og der kan være uenighed om kvaliteterne i et sådant uplanlagt miljø, og samtidig kan UDKASTMåske nok forfaldent, men ønsket om kystnær byudvikling presse sig på mange steder. Derfor kan der være behov for at udvælge og forsøge med stor karakter og betyd- at bevare eksempler på sådanne bevaringsværdige kystkulturmiljøer, hvis ikke dette fysiske vidnesbyrd om et ning for fortællingen om særegent stykke dansk kulturhistorie skal forsvinde. stedet.

Trods en begrænset geografisk udstrækning har Mange af Danmarks byer er opstået som små Danmark omkring 7.300 km kyststrækning, og fiskerlejer med fiskeri og senere fragt, flådehavn, havet har spillet en stor rolle som transportvej og i passagerfart m.m. Mange af disse byer, herunder forhold til fiskeriet. Det betyder, at Danmark er rig København, rummer stadig områder med små Søkort tegnet ca. 1700 af den danske søkortdirektør, Jens Sørensen, der med på naturhavne, småhavne og egentlige maritime havnemiljøer bestående af bl.a. ydmyge skure og båd og milevogn opmålte de danske og norske farvande 1689-1707 og tegnede bemærkelsesværdigt nøjagtige kort sammenlignet med samtidens øvrige kort. miljøer på helt åbne kyster og strande. Disse har andre elementer med relation til fiskeri og sejlads, på trods af deres beskedne størrelse, samt ofte som kendetegner disse småskalahavne- og kyst- selvgroede og uplanlagte miljø, stor kulturhistorisk miljøer, og som har stor bevaringsværdi qua deres betydning. helt særegne karakter og kulturhistorie.

62 63 3

Et bevaringsværdigt stykke kystkultur. Selvgroet. Jacobsens Plads i Troense som det så ud engang. Her blev der tidligere repareret træskibe.

TEKNISK ANALYSE Ved Jyllands vestkyst findes der få havneanlæg ARKITEKTONISK ANALYSE sig regulere af lokalplanlægning og skal samtidig Den tekniske analyse af kystkulturen bør have men alligevel masser af kystkultur, idet skibene her De fleste småhavnemiljøer og kystkulturmiljøer give en begrundet og argumenteret forklaring på, fokus på det samlede område, og den samlede blev sejlet og trukket op på selve kysten. Her findes forekommer for mange hyggelige og indtagende, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. Beskrivelsen struktur, der er opstået på stedet. Der kan ses på der slæbespil, skure i land til bødning, reparation præget af tilfældige træskure, lagt på må og få. af de bærende bevaringsværdier kan suppleres med forhold som: og oplagring, samt foruden de egnstypiske Farverne på skurene er typisk sorte eller røde med udpegning af de elementer, der særligt understøtter redningsstationer. hvide vinduer, og tagene er ofte belagt med sort bevaringsværdierne, herunder udpegning af bevar- • Områdets struktur og udviklingen over tid tagpap, og porte og døre er typisk grønne, hvide ingsværdige bygninger, havnerelaterede småanlæg • Trafikale og samfærdselsmæssige forhold Havnemiljøet indeholder også flere anlæg af eller sorte. Til vedligehold og pasning af bådene m.fl. • Trafikintensitet, støj, forurening m.m., særligt ikke-bygningsmæssig karakter, men som ikke benyttes typisk sort trætjære. hvis der er mindre virksomheder m.m. desto mindre også er værd at være opmærksom Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- på. Vigtigst er nok stejlepladsen, hvor man tørrede Det er denne arkitektoniske stil, som kan fremstå drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske Derudover bør den have fokus på de enkelte fiskegarnene mellem fisketurene, en plads til lidt tilfældig og rodet, der på mange måder kende- analyse - af de bærende bevaringsværdier for bygningers og enkeltelementers kvaliteter og vinteroplag af bådene samt naturligvis pladsen på tegner og karakteriserer disse miljøer. Det er der- kystkulturen kan munde ud i en inddeling i: tekniske tilstand. selve havnen til lastning og losning. for vigtigt i analysen at være opmærksom på netop disse rodede arkitektoniske træk, da de på • Umistelige elementer eller strukturer, der Alle havne har en masse teknisk udstyr, der skal Bortset fra den jyske vestkyst, hvor man af mange måder definerer dette miljø som noget bør bevares servicere skibe,UDKAST både og fiskeriet. Foruden selve tekniske grunde er nødt til at holde fast ved de UDKASTsæregent og stedsspecifikt. • Uheldige, skæmmende elementer eller havnen med moler, eventuelt kun en lille læmole traditionelle træbåde, er havnenes skibe og både strukturer, der kan nedrives/fjernes eller lossemole, findes der et slæbested med spil i dag stort set skiftet ud med glasfiber- eller Der er i øvrigt typisk ikke de store regionale for- • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, og måske en mastekran, der også kan losse de jernbåde. Nogle få holder dog endnu fast ved de skelle på kystmiljøernes bygninger, men størrels- der med fordel kan retableres fyldte fiskekasser og andet over bord. Hertil gamle regionale træbåde og vedligeholder disse erne kan være ganske forskellige. Træ dominerer, • Områder med mere blandet karakter, der kan kommer små havnefyr og sømærker, båker og på traditionel vis. dog med få murede huse som und-tagelser. Ved videreudvikles og transformeres gennem andre landkendinger. større fiskerihavne er der naturligvis flere bygninger, indpasset nybyggeri idet der her er behov for butikker, skibshandel, • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige Af deciderede bygninger finder vi typisk et bøde- småvirksomheder og et hus til havnefogeden. forbedringer skur, hvor man kunne sidde i læ og bøde (dvs. • Øvrige væsentlige forhold af betydning for reparere garnene), andre småskure til redskaber VÆRDISÆTNING den stedsspecifikke karakter i miljøet og bådudstyr, en tjæregryde til kogning af tjære, I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- som man dyppede garnene i for at imprægnere værdier (værdisætningen), som kan udledes af Et væsentligt kriterium i værdisætningen er struk- disse, måske også et lille både- og reparations- analysen, som en konklusion på eller syntese af turens og enkeltelementernes værdi som historie- værft med bedding, arbejdsskure og trælager. Her denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- bærere og som del af det atmosfæregivende, mens kunne man også bygge hyttefade og skydepramme. punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader der i mange af de selvgroede kystmiljøer vil være

64 65 3 færre egentlige fysiske værdier og bygnings- I en bevarende lokalplan kunne der således Forhold, der kan være væsentlige at regulere i en Overordnet er det bl.a. formålet med lokalplanen: mæssige værdier. eventuelt stilles krav til materialer som f.eks. træ bevarende lokalplan for et kystmiljø vil typisk være: og tagpap, farver, bygningsstørrelser, sprosse- • At bevare det karakteristiske kystkulturmiljø (for Det er typisk ofte det rodede og lidt tilfældige vinduer, revledøre og porte, som alle er væsentlige • Materialer, herunder tage, facader, vinduer, at forhindre en byggeskik, der ikke harmonerer udtryk, der definerer miljøet som noget særegent, elementer at stille krav til, såfremt karakteren i døre, porte m.fl. med den eksisterende) og derfor kan det stedsspecifikke også være et miljøet ønskes fastholdt. • Farver, dvs. de særlige farver, der er • At bevare landsbymiljøets/fiskerlejets bygninger væsentligt kriterium for værdisætningen. karakteristiske for dette miljø og byggestil Derudover kan det være væsentligt at stille krav til • Bygningsvoluminer og bygningshøjder, dvs. • At bevare landsbymiljøets/fiskerlejets veje, DEN BEVARENDE LOKALPLAN nybyggeri og indpasning. Men hvis karakteren af primært små proportioner stendiger og friarealer Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for det uplanlagte (det selvgroede, det rodede og det • Placeringer af nye elementer i forhold til • At opsætte retningslinjer for om-, til- og ny- anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier tilfældige) er en del af det særligt stedsspecifikke områdets overordnede struktur, eller netop bygning (for at sikre at om-, til- og nybygninger og om karakteren af de indgreb i området, der og dermed miljøets kvalitet, er det samtidig vigtigt, mangel på samme udformes under hensyntagen til bevarings- evt. kan indgå som rettesnor i en bevarende at lokalplanen er rummelig. Den bør derfor kun • Samspillet mellem det ubebyggede og det værdierne i området) lokalplan, herunder i bestemmelserne. Det er indeholde bestemmelser om de forhold, der skal bebyggede, herunder samspillet med havet • At sikre mulighed for videreudvikling af således her koblingen mellem bevaringsværdierne sikre stedets karakter og mindske truslerne mod • Beplantning havneområdet og lokalplanlægningen finder sted. stedets bevaringsværdier. F.eks. kan det være nødvendigt ikke at indarbejde præcise byggefelter, Det er den slags forhold, som det kan være Lokalplanen er inddelt i en række delområder, Anbefalinger men derimod omvendt indarbejde bestemmelser væsentligt at adressere i en bevarende lokalplan herunder et boligområde, et større ubebygget Det er klart, at når de bærende bevaringsværdier om, hvor der ikke må bygges. Ligger kvaliteten i for et sådant miljø, såfremt den særlige karakter areal og havnen. For så vidt angår havnen, så ved kystmiljøer som disse især knytter sig til det selvgroede og uplanlagte, bør planen heller skal fastholdes. fremgår det af lokalplanen, at bebyggelsen her billige materialer, herunder det selvgroede og ikke stramt regulere oplag m.m. bærer præg af at være selvgroet i den forstand, det uprætentiøse, og den tætte tilknytning til Der bør dog være stort fokus på, at der ikke laves at bygningerne er opført efterhånden, som der er det maritime miljø, så er det vigtigt, at miljøerne Det kan være væsentligt at regulere det ubebyg- for præcise og omfattende bestemmelser, hvis der blevet brug for dem, og med de materialer man fastholdes i en slags selvgroethed og uplanlagt gede og samspillet mellem de små enheder af skal bevares en karakter af selvgroet kystmiljø. har haft ved hånden. Der findes fortrinsvis lette udvikling. Da mange af disse kystmiljøer i dag skure og den måde de interagerer med hinanden træskure med pap eller ståltage, der kan virke er ved at miste deres oprindelige karakter og på i et givent, men lidt tilfældigt mønster. En lokalplan vil eventuelt kunne suppleres af en midlertidige, dog med tilstedeværelsen af enkelte kultur, kan det være afgørende at regulere vejledningstekst, der vejleder i brug af materialer grundmurede småbygninger i rød blankmur, som netop disse forhold gennem en bevarende ved renovering, men som der ikke nødvendigvis bidrager med en vis arkitektonisk tyngde i sit lokalplan, hvis denne særegne karakter skal kan stilles krav til en lokalplan. udtryk. Det er netop denne karakter af selvgroet- kunne fastholdes. hed, som skal sikres ved, at der kun kan ske Lokalplaneksempel nybyggeri sted inden for nærmere afgrænsede Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- byggefelter, der skal medvirke til en at fastholde sigte for et kystmiljø af den karakter, som er karakteren på stedet. Samtidig stilles der detal- beskrevet i det ovenstående, er udvalgt lokal- jerede krav til bygningers ydre fremtræden plan for området ved Dyreborg Havn, Faaborg- (facadeudtryk, herunder døre og vinduer, tage, Midtfyn Kommune. I Regionplan 2005 for det ovenlys, skiltning m.v.). Desuden er anvendelsen daværende Fyns Amt er Dyreborg Havn udpeget fastlagt til lettere og ikke generende havnerela- som et af fem bevaringsværdige kulturmiljøer i terede serviceerhverv, vinteropbevaring af både UDKAST UDKASTFaaborg-Midtfyn Kommune. Lokalplanen er samt materielopbevaring tilknyttet lokalt fiskeri. udløst af en række byggesager, som har gjort Der må ikke indrettes boliger, ferielejligheder eller det nødvendigt at få præciseret, hvilke værdier lignende i området. der ligger til grund for det bevaringsværdige kulturmiljø. Baggrunden for og formålet med Bevarende lokalplan for området ved lokalplanen er at sikre dette kulturmiljø, som er Dyreborg Havn karakteriseret ved en sjældent bevaret enkel og unik helhed, som kommer til udtryk i samspillet mellem bygningernes arkitektur, havnemiljøet, Her ligger havnemiljøet og kystkulturen i en decideret havn, Nyord Havn. En bevarende lokalplan den kurvede kystvej, stendigerne og det åbne for et kystmiljø kan hverken sikre fiskebestandens beståen, de gamle træbådtypers tilstedeværelse landskab. i miljøet, endsige bødeskure, bådeværfter eller redningsstationer. Men ønskes stedets særegne kulturhistorie som et selvgroet kystmiljø fastholdt, vil det være muligt at indrette en bevarende lokalplan på en sådan måde, at en sådan selvgroethed vil kunne bestå.

66 67 BYERNES BEVARINGSVÆRDIER 4

Når der i denne vejledning er valgt en overordnet struktur, der inddeler bevaringsværdierne i henholdsvis bevaringsværdier på landet og byernes bevaringsværdier, er der tale om en selektiv inddeling. Udgangspunktet er en slags center-periferi tilgang, hvor byerne udgør større centre med flere lag af bebyggede strukturer og en ofte større tæthed i disse strukturer, hvorimod landet modsat består af mindre og mere spredtliggende bebyggede strukturer, hvor det omkringliggende landskab ofte spiller en væsentlig rolle som karaktergiver.

I vejledningen er fravalgt en gennemgang af en række typisk karakterfulde miljøer. Hertil hører bl.a. de miljøer, der knytter sig til vores historiske vind- og vandmøller, men også miljøer som knytter sig til vores institutionsbyg- gerier, herunder dem, som kom til med velfærdsstatens udbredelse. Disse miljøer kræver imidlertid ikke en særlig metodisk tilgang til kortlægning og vurdering af bevaringsværdier.

Ud fra denne selektion og præmis er de danske byer opdelt i ni forskelligartede emneområder, som det er hensigtsmæssigt at beskrive og analysere hver for sig, da de består af forskelligartede bevaringsværdige miljøer.

I byens centrum og nære periferi: • De historiske bykerner • De historiske havneområder • Byernes industriområder • Byernes pladser og byrum • De historicistiske etagehuskvarterer • Stok- og blokbebyggelserUDKAST UDKAST I byens forstæder: • Villakvartererne • Rækkehusbebyggelser • Parcel- og typehuskvartererne

Til kortlægning og vurdering af de historiske, tekniske og arkitektoniske kvaliteter i de bebyggede strukturer og bygninger i byerne anvendes analyse- og værdisætningsmetoden, jf. afsnittet herom i metodekapitlet. Metoden er enkel, tilstrækkeligt dækkende og operativ, og den indeholder en værdisæt- ningsdel, der anskueliggør de bærende bevaringsværdier og stedsspecifikke kvaliteter. Metoden rummer både en strukturel tilgang og en tilgang til håndtering af enkeltelementer og er derfor et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en lokalplan med et bevaringssigte.

68 69 4

De historiske bykerner

Byens torv var centrum for købstædernes økonomi. Her I Faaborg og Stege har man bevaret byporten, hvor Ser vi bort fra oldtidens gravhøje og de middel- foregik næsten al handel frem til 1857, hvor byernes kongen og byen fik en afgift (accise) af de handelsvarer, monopol på handel blev ophævet. Derfor lå byens der skulle ind til torvet for at sælges. alderlige landsbykirker, samt enkelte middelalderlige rådhus næsten altid ud til torvet. Her rådhuset i borge, repræsenterer de middelalderlige bykerner Ærøskøbing. det ældste stykke tilbageværende by- og bygningskultur, som vi har i Danmark. Trods den kendsgerning, at der typisk kun er få middelalderlige Disse fem elementer skulle en købstad indeholde Limfjorden, Slangerup (distanceret af Hillerød) huse tilbage i disse bykerner, kan strukturer fra i middelalderen, så datidens købmænd, der kom og Søborg i Nordsjælland samt Borre på Møn. middelalderen imidlertid tydeligt identificeres. Det sejlende, kunne sælge eller udveksle deres varer, gælder f.eks. terrænforholdene, gadestrukturen og så byen og kongen kunne få en afgift af salget. Fra 1600-tallet og frem til 1900-tallet anlægges samt husenes placering langs gader og pladser. Tre renæssance- og barokhuse på stribe i Svendborgs De få danske middelalderlige købstæder, der ikke der kun ganske få nye byer i Danmark, f.eks. Skal de gamle bykerners karakter fastholdes, er historiske bykerne. lå ved vandet, f.eks. Ringsted, Slagelse, Maribo og Fredericia, Christiansfeld, Esbjerg, Silkeborg, det derfor afgørende, at disse strukturelle kende- Holstebro, lå ved vandløb, som kunne besejles Herning, Hillerød, Frederikssund og Frederiksværk. tegn bevares for eftertiden, samt formidles til de enkelte bygninger inden for området. Det er med pramme. byens indbyggere og interesserede tilrejsende, væsentligt, at enkeltbygninger og elementer ikke En række middelalderlige byer er anlagt med hvilket lokalplanredskabet kan gøre særligt effektivt. ses løsrevet fra sine nære omgivelser. Den over- Fra landsbyerne eller godserne, som typisk lå i en andre formål end decideret handel, bl.a. kloster- Derved kan den fortsatte udvikling af de gamle ordnede analyse er selve forudsætningen for den radius på 1-2 mil (7,5-15 km) fra købstaden, kunne byer som Nysted, Sæby, Mariager og Maribo, samt bykerner ske i harmoni med og respekt for de efterfølgende mere dybdegående historiske, man transportere bøndernes eller godsernes byer opstået i forbindelse med færgesteder eller middelalderlige strukturer og rødder. tekniske og arkitektoniske analyse. produkter - f.eks. brænde, vadmel (bearbejdet stof kongeborge. Men disse byers indretning er dog af uld), skind og læder samt smør, talg og fedt - stort set som de øvrige købstæders. Den metode, der i det følgende anvendes til HISTORISK ANALYSE på tunge og langsomme, ofte oksetrukne, vogne. analyse af de bærende bevaringsværdier for de De danske bykerners historie, oprindelige funktion Men for længere transporter af varer over land På den baggrund kan den historiske analyse historiske bykerner, og som derved kan danne og indretning opsummeres temmelig præcist i skal vi frem til slutningen af 1700-tallet, før de indeholde: analytisk grundlag for udarbejdelsen af en be- navnet købstad. For netop en stad/by, hvor der er danske veje, og de tilhørende hestetrukne vogne, varende lokalplan, er analyse- og værdisætnings- mulighed for at købe noget, som man ikke selv blev så avancerede, at de kunne benyttes til • Byens historiske og kulturhistoriske udvikling metoden. Der henvises til kapitlet herom for en har i nærområdet, herunder udskibe varer fra egnen, egentlig varetransport. • Markante bygninger og steder af historisk og uddybning. er i virkeligheden den historiske og økonomiske kulturhistorisk betydning UDKASTbaggrund for byernes opståen. Så det at kunne UDKASTHandel og vareudveksling skete primært med de • Bykernens kobling til havnen, se også vejled- De redskaber, man benytter sig af er arkivunder- handle med varer afspejler sig tydeligt i de ældste mennesker, der boede i byen, og som også selv ningens kapitel om de historiske havneområder søgelser samt registreringer på stedet, hvor man byers byplan og indretning, hvilket kan identifi- kunne fremstille varer, som købmændene var benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag ceres gennem fem faste elementer: interesseret i, f.eks. bødkervarer, benarbejder, TEKNISK ANALYSE bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, lædervarer, smedearbejder, smykker osv. Dertil Havnen, som forudsætning for byens placering og suppleret med fotografering, rumlige skitser med • God adgang til havet, der frem til slutningen kom, at bønderne og godserne i nærområdet struktur (jf. også det efterfølgende kapitel om de analyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger af 1700-tallet var den vigtigste varetransportvej også kunne sælge deres overskudsprodukter til historiske havneområder), har siden middelalderen på kort. Endvidere arkivgennemgange og -under- • En havn, oprindeligt en naturhavn, hvor skibene købmændene eller byens borgere. været byens vigtigste forbindelse til omverdenen. søgelser (bl.a. eksisterende tegninger, historiske kunne ligge trygt Her lå de største købmænds pakhuse og handels- kort og nuværende planmæssige forhold). • Pakhuse, hvor de tilfragtede varer kunne I løbet af middelalderen, fra midten af 1000-tallet huse, og tæt ved dem var kongemagtens tilstede- Desuden eventuelle supplerende opmålinger. opbevares trygt og sikkert til reformationen i 1536, anlægges stort set de værelse i form af toldboden. Ved havnen var der • Et torv, hvor man kunne sælge sine varer under købstæder i Danmark, som vi kender i dag, ca. 90 naturligvis også værtshuse med opvartning af Indledningsvis foretages en kort, overordnet god beskyttelse og ordnede forhold inden for den nuværende grænsedragning (der sømænd, men også meget praktiske foranstalt- historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse • En indhegning med en byport (evt. flere byporte), blev i samme periode anlagt købstæder i Skåne, ninger som et kogehus, hvor søfolkene kunne lave af den bebyggelse og/eller byrum, som skal hvor byens grænse var defineret, og hvor der Halland, Blekinge og Slesvig-Holsten). Af disse mad i land, så man ikke risikerede, at alle skibene analyseres og værdisættes, samt eventuelt af kunne afkræves en afgift af de indkomne varer er kun ganske få nedlagt, bl.a. Sebbersund ved i havnen brændte, fordi man derved undgik åben ild på de brandfarlige træskibe.

70 71 4

Nogle få danske byer har som nævnt ingen havn. som købmændenes ansatte tog sig af, mens man Kirkerne stod i middelalderen for de efterhånden Med kendskab til værdisætningen af de bærende Hertil måtte de varer, der ankom søværts til handlede. Andre af byens finere huse lå ligesom stadigt flere skoler, der skød op i købstæderne, bevaringsværdier vil det være muligt i en lokalplan havnebyerne - bl.a. klæder, glasvarer, jern, vin m. rådhuset også på torvet, f.eks. laugenes gildehuse. samt nogle steder også for behandling af syge at fastholde karakteren af det bevaringsværdige fl. - transporteres frem med heste og vogne. eller for hjælp til byens fattige. miljø samtidig med, at der ses på løsninger i De større byer kunne have flere torve med forhold til klimatilpasning og miljøforbedringer. Torvet var og er en stor åben plads, hvor de specialiserede varegrupper, f.eks. hestetorvet, Købstaden rummede naturligvis også en masse handlende opsatte boder og borde, der kunne fisketorvet eller axeltorvet (et særligt stort torv, huse til byens beboere. I byens mindre gader boede ARKITEKTONISK ANALYSE fjernes igen. Ud til torvet lå byens rådhus, hvor hvor bøndernes varer blev solgt direkte fra håndværkere (ofte med deres værksted i en del Det er kun i ganske få historiske bykerner (f.eks. byens råd og borgmesteren residerede. I mange hestetrukne vogne). Navnene er bevaret flere af huset), søfolk, ansatte hos købmændene m.fl. i København, Helsingør, Køge, Kalundborg, byer ligger der stadig en gammel rådhusbygning steder i landet. i små enetages huse. Næstved og Ribe), at der udover kirkebygninger på torvet, som nogle steder fortsat rummer en findes bygninger fra middelalderen eller renæs- del af den kommunale administration. Rådhusets Ved byporten lå byens grænse. Her skulle De fleste byer havde oprindeligt masser af plads sancen - og her endda kun ganske få. Ellers er placering er ofte meget gammel, mens bygningen bønderne betale afgift, accise, for deres varer mellem husene, der primært lå helt ud til gaderne. husene i de historiske bykerner af nyere dato og er den sidst opførte på stedet i en længere række til byen og kongen. Hovedgaden førte typisk I karréernes åbne bagarealer kunne man holde af varierende alder helt frem til vor egen tid. Men af tidligere rådhusbygninger. fra acciseboden ind til torvet. Her lå der også køer, grise og høns samt dyrke grøntsager. matrikelsystemet, vejsystemet samt torve, pladser købmandsgårde med forhuse og lange grunde og havn ligger i store træk som en intakt struktur I den ideelle byplan, hvor havnen og torvet kunne med sidehuse. Egentlige butikker og forretninger Emner til den tekniske analyse af de fra middelalderen og byens opståen. Kun to placeres relativt tæt på hinanden, f.eks. i Nakskov, kom først til efter accisens ophævelse i 1857. Før historiske bykerner: danske købstæder, Fåborg og Stege, har endnu Sønderborg og Flensborg, kunne de største køb- den tid var det kun tilladt at sælge varer fra torvet. byportene i behold. mandsgårde ligge ud til selve torvet, med flotte Håndværkerne kunne dog have lidt salg direkte fra • Byområdets byplan, f.eks. byens opbygning forhuse og lange grunde med pakhuse, oplags- værkstedet. Og kornhandel og handel med stude med inspiration i ovenstående beskrivelse af Den arkitektoniske analyse af den historiske huse og ofte også skænkestuer ned mod havnen. skete fortrinsvis direkte med købmanden. købstædernes opbygning, placering af bykerne skal belyse de historiske elementer - Hvis torvet af forskellige grunde måtte placeres boligområder i forhold til bycenterets herunder havnen, vejsystemet, terrænforhold og længere væk fra havnen, bl.a. fordi torvet helst Kirkerne blev i middelalderen ikke anlagt efter forretninger, skoler i forhold til boliger, placering bykernens historiske afgrænsning m.m., som endnu skulle ligge højt og flot i terrænet, måtte køb- noget bestemt mønster i byplanen, bortset fra at af andre funktioner i bykernen m.fl. er synlige i byen - såvel som de nyere elementer, mandsgårdene adskille selve handelshuset, hvor de tit lå tæt ved torvet, og i nogle tilfælde med • De trafikale og samfærdselsmæssige forhold der bidrager til bykernes arkitektoniske udtryk købmanden boede, og havnepakhusene. kirkemuren som torvets ene side. Kirkerne, som med fokus på alle trafikarter, særlige og særpræg. der ofte var flere af i en købstad, ser i de ældste trafikskabende steder eller funktioner m.v. En placering ud til torvet var mest prestigefyldt, byer nærmest ud til at være placeret i byplanen, • Trafikintensitet registreres på et eller flere kort. Den arkitektoniske analyse bør endvidere men ellers lå købmandsgårdene ofte på stribe efter at torvet, hovedgaden, havnen og byporten kortlægge, hvad der karakteriserer bygningerne, langs hovedgaden, fra byporten op mod torvet var anlagt. Kirkerne og et eventuelt kloster havde Det kan være oplagt at indarbejde miljø- og klima- gaderne og pladserne i dag. Kan man f.eks. med lange grunde med sidehuse, hvor der var som regel deres egne lidt mindre kirkepladser, tilpasningstiltag i forbindelse med en bevarende afgrænse områder/kvarterer med en særlig plads til de tilrejsende bønders heste og vogne, hvor der også blev handlet. lokalplan for en historisk bykerne. Byens lange homogen bygningsmasse, eventuelt fordi den er historie kan betyde, at der evt. kan være forureninger anlagt eller bygget nogenlunde samtidigt? Hvor fra tidligere erhverv, der kan være støjproblemer er der arkitektonisk værdifulde udkig, indkig og fra trafikken i den tættere del af byen m.v. I forhold bymæssige rumligheder? til klimatilpasning kan der i den gamle bykerne være gamle kloaksystemer, som ikke kan håndtere f.eks. Den arkitektoniske analyse af de historiske UDKAST UDKASTskybrud, og i de mange havnebyer vil de lavtliggende bykerner bør ikke mindst påpege og analysere byområder i takt med de klimatiske forandringer arkitektoniske helheder i byen, gadeforløb, byrum, være truet af hyppigere oversvømmelser. pladser, herunder de særlige lokale forhold. Heri indgår også de særlige lokale bygningstyper, I forbindelse med den tekniske analyse kan herunder de forskellige kvarterers stilmæssige der evt. ses på forhold som: særpræg, der afspejler deres alder. I Nysted, som i flere af de andre gamle købstæder, ligger kirken ikke ud til torvet. Kirken er formentlig yngre end • Adressering af tidligere eller nuværende Ved at følge de ældste byplaner og byprospekter torvet, så de fine pladser har allerede været optaget. jordforurening for byen så langt tilbage i tiden som muligt kan • Adressering af støjforurening, f.eks. fra stærkt man følge byens udvikling og konstatere, hvad i trafikerede veje eller endnu tilstedeværende byens indretning der er mere eller mindre urørt virksomheder og evt. anvisning til egentlige planmæssigt set, og hvad der er ændret. Smalle slipper fra hovedgaden, ned til havnen, er erhvervsområder karakteristisk for mange af de ældste købstæder. Her • Adressering af andre forureningskilder I de historiske bykerner, hvor der tidligere er udar- kunne de lange købmandsgårde både betjene havnen bejdet bygningsregistranter eller kommuneatlas, og byen. • Terrænregulering til bedre regnvandsafledning m.v. udgør materialet herfra en vigtig kilde til analysen og værdisætningen.

72 73 4

Danske byer er mange steder i én eller halvanden etage. Såfremt karakteren i miljøet skal fastholdes, bør nye bygninger eller tilbygninger følge dette arkitektoniske mønster. Men andre elementer som tagmaterialer, overflader, døre, vinduer, skorstene m.fl. kan være lige så vigtige elementer til at opretholde helheden i karakteren. Det er en sådan samlet karakter, som er vigtig for oplevelsen af et autentisk og spændende bymiljø, og som en lokalplan kan regulere og dermed medvirke til at fastholde.

Den arkitektoniske analyse kan omfatte: bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af de elementer (f.eks. bygninger eller vejbelægninger), • Byplanen, herunder byområdets overordnede der særligt understøtter bevaringsværdierne. byplan • Bybygning, herunder gadehuse, tæthed, Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- helheder m.fl. drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske • Byhusenes facader, herunder byggematerialer, analyse - af de bærende bevaringsværdier for de stoflighed, farver, relief, rytme, accentuering historiske bykerner kan munde ud i en inddeling i: (understregning af særlige elementer i facadeforløbet), symmetri, hierarki & prestige, • Umistelige elementer eller strukturer, der facadedekorationer, forretningsvinduer, skilte, bør bevares markiser, lysreklamer m.fl. • Uheldige, skæmmende elementer eller • Rumdannelser, herunder markante strukturer, der kan nedrives/fjernes UDKAST UDKAST rumdannelser, pladser og andre byrum • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, • Bygningstyper, i form af områdets bygningstyper der med fordel kan retableres analyseret i forhold til deres stedsspecifikke • Områder med mere blandet karakter, der kan karaktertræk, herunder deres historiske fortættes med indpasset nybyggeri baggrund, deres materialer og konstruktioner, • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige samt tekniske og bevaringsmæssige tilstand forbedringer og deres arkitektoniske karaktertræk • Øvrige væsentlige forhold af betydning for I de historiske bykerner har pladser og byrum med tiden fået en helt ny betydning og anvendes typisk til rekreative den stedsspecifikke karakter i miljøet formål for den brede offentlighed. For mindre end 50 år siden var der både bunkers og parkerede biler her. VÆRDISÆTNING I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- Eventuelt tidligere udarbejdede historiske byg- værdier (værdisætningen), som kan udledes af ningsregistranter og kommuneatlas indeholder analysen, som en konklusion på eller syntese af ikke en sammenfattende beskrivelse af, hvad der denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- er særligt karakteristisk for byen eller byområdet, punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig som det er tilfældet med den her omtalte regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig værdisætning. Derfor er det vigtigt at foretage gives en begrundet og argumenteret forklaring på, denne, så der inden udarbejdelse af en eventuel hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende

74 75 4 lokalplan er klarhed over, hvad der er de bærende 2. Gennem bestemmelser om farvesætning og og strukturer, ved at reparere frem for at skifte ud, bevaringsværdier, som man skal passe særligt på, materialevalg kan lokalplanen sikre, at disse herunder ved at gøre brug af bestemte vedlige- herunder bruge som udgangspunkt for eventuelt harmonerer med bykernens eksisterende holdelsespræparater, kan medvirke til at bevare nybyggeri og byomdannelse m.v. Værdisætningen materialer, elementer og strukturer, samt den bykernens karakter qua disse materialer og præ- er samtidig væsentlig i forhold til udpegning af lokale byggeskik. paraters særlige stoflighed, som kan medvirke til bevaringsværdige bygninger, beplantning m.m. 3. Hvis man bevarer eller genskaber bygningers at øge autenticiteten, atmosfæren og karakteren. eller bebyggelsers arkitektoniske helhed, både DEN BEVARENDE LOKALPLAN samlet og i detaljerne, opnår man samtidigt en Lokalplaneksempel Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for historisk ægthed og autenticitet. Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier sigte for de historiske bykerner er udvalgt lokalplan og om karakteren af de indgreb i området, der I forhold til bygningerne i de historiske bykerner, for Præstø bymidte. Baggrunden for lokalplanen evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder nye såvel som ombygning og ændring af de er et ønske om at samle 11 eksisterende lokalplaner i bestemmelserne. Det er således her koblingen eksisterende, kan en lokalplan indeholde i én lokalplan. Lokalplanen tager udgangspunkt mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen bestemmelser, som adresserer bygningernes ydre i en fælles kulturarvsscreening af midtbyens beva- finder sted. fremtræden, herunder om: ringsværdier og en helhedsvurdering af udviklings- potentialet i midtbyen. Det er lokalplanens formål: Anbefalinger • Materialer, herunder tage, facader, vinduer, For at fastholde karakteren af de historiske døre, porte m.fl. • At sikre bevaringsværdige bygninger, bykerner bør en bevarende lokalplan for et sådant • Farver, herunder særlige farvekoder kulturmiljøer og købstadsmiljøet som helhed område sikre og opretholde en historisk, fysisk og • Bygningsvoluminer og bygningshøjder • At sikre fleksible anvendelses- og udviklings- arkitektonisk sammenhæng mellem de historiske • Tagformer samt skorstenspiber, kviste, muligheder for detailhandel, kultur og fritid, elementer i byen, herunder havnen, vejsystemet, tagvinduer, solcellepaneller m.fl. herunder leg og sundhed terrænforhold og bykernens historiske afgrænsning • Placeringer af nye elementer i forhold til byens Autentisk og atmosfæreskabende. De klassiske • At fastlægge bebyggelsens placering og ydre m.m., som endnu er synlige i byen. Det gælder overordnede struktur overfladebehandlinger som hvidtekalk, kalkfarver, fremtræden linoliemaling, trætjærefarve og kalkpuds i pudsens både i forhold til de eksisterende elementer som • Samspil mellem det bebyggede og ubebyggede egen farve, som ses på disse facader, reflekterer lyset • At skiltning er i harmoni med den enkelte huse, veje, pladser, men også i forhold til nybyggeri, • Beplantning, belægning m.fl. på en særegen måde. bygnings byggestil, skala og det omgivende miljø som kan bidrage til en historisk bykernes arkitek- • At sikre, at der ikke opføres nye boliger på de toniske udtryk og særpræg. Hertil kommer også I forhold til materialer og vedligeholdelsespræ- grønne arealer og på havnen i en række arkitektonisk værdifulde ud- og indkig og parater kan der evt. være arkitektonisk-æstetiske nærmere definerede delområder bymæssige rumligheder. fordele forbundet med at anvende særlige typer af • At sikre tilpasning til klimaforandringer ved materialer og præparater, da de besidder en sær- forebyggelse og ved fleksible planløsninger, der En bevarende lokalplan kan, med afsæt i analysen egen stoflighed og autenticitet, hvilket kan være inddrager de grønne arealer på en naturlig og og værdisætningen, være med til at sikre, at byg- nok så væsentligt i forbindelse med f.eks. et facade- gavnlig måde ningernes og stedets særlige historiske, tekniske udtryk i en husrække. Det er imidlertid vigtigt at og arkitektoniske kvaliteter, dels bevares og understrege, at det i det konkrete tilfælde vil bero Lokalplanen er inddelt i 8 delområder med hver udvikles i pagt med historien, og dels indgår som på en prøvelse hos Natur- og Miljøklagenævnet, sit fokusområde. Det er nærmere fastlagt i bestem- en strategisk rettesnor ved nybyggeri, således at hvor langt man i den henseende kan gå i en lokal- melserne, hvad der gælder af krav inden for de eksempelvis indpasning kan ske uden at kompro- plan. Der er ikke handlepligt efter planloven, hvor- enkelte delområder til bl.a. bebyggelsers ydre mittere stedetsUDKAST og rummets karakter. På den måde for der kan være behov for en til lokalplanen UDKASTfremtræden (bl.a. facadeudtryk på de bebyggelses- kan en bevarende lokalplan tage højde for, at der supplerende vejledningsindsats. helheder i købstaden), ubebyggede arealer, be- kan ske en udvikling i bykernerne uden at stedets Nyt møder gammelt i Stokhusgade i København. En byggelsers omfang og placering, belægninger m.fl. særlige karakter forsvinder. Dette kan bl.a. ske ved I forbindelse med en til lokalplanen supplerende kommunal arkitekturpolitik med fokus på moderne arkitektur behøver på ingen måde at kompromittere at stille krav til, hvordan nybyggeri indpasses i den vejledningstekst vil der således bl.a. kunne vejledes bevaringsværdierne. I spændingsfeltet mellem nyt Bevarende lokalplan for Præstø bymidte bymæssige struktur. i, hvordan forskellige materialer og vedligeholdel- og gammelt kan både det nye og det gamle være sespræparater kan tages i brug ved renovering, livsgivende for hinanden. En lokalplan, der klart regulerer omfang og proportioner i det bebyggede Potentielle principper for bevaring og udvikling herunder f.eks. understrege de økonomiske fordele, miljø, er imidlertid som regel en god forudsætning af de historiske bykerner: der kan være forbundet med brug af ældre og og rettesnor for indpasning af nyt i gammelt. mere klassiske materialer og præparater som følge 1. Indgreb, små eller store, på eller omkring, af deres typiske lange holdbarhed, jf. afsnittet eksisterende bygninger eller bebyggelser, bør tage herom i nærværende vejlednings indledende del. udgangspunkt i en systematisk historisk, teknisk og arkitektonisk analyse og værdisætning, der er Det kan ydermere være hensigtsmæssigt i sam- forudsætningen for et maksimalt kendskab og menhæng hermed at formidle til ejendomsejere, dermed for et kvalificeret projekt. at bevaring af de oprindelige materialer, elementer

76 77 4

HISTORISK ANALYSE De fleste danske havne har udviklet sig i fem faser, med tilhørende fem historiske havne, der enten ligger på række eller oven i hinanden:

Middelalderhavnen (1200-1540): Den oprindelige De historiske havneområder naturhavn, hvor skibene lå for svaj eller ved lave broer til de mindre joller eller skuder. I dag minder den om de små kystmiljøer i kysternes naturhavne med små skure, bådebroer og slæbested m.m. Selv i nyere havnebyer som Marstal, Ærøskøbing, Frederiksværk, Frederikssund m.fl., der er anlagt De første byer i Danmark opstod i 1000-tallet havn (København), ved Øresundskysten for de Kertemindes middelalderhavn har ingen spor efter efter 1650, findes der spor efter en langt ældre omkring naturhavne, som udover at være sejlende købmænd. Denne skulle snart overhale middelalderen - bortset fra beliggenheden. Men den middelalderhavn. ahistoriske stemning, der er knyttet til fiskeriet og beskyttet mod naturkræfterne var yderligere Roskilde økonomisk og i status. Også Odenses salget af fisk, har nu også middelalderlige rødder. beskyttet mod fjendtlige flådeangreb via fjorde købmænd og redere måtte anlægge en ladehavn Renæssancehavnen (1540-1660): Nogle få byer som f.eks. Aalborg, Odense og Roskilde eller ved Storebælt, ved Kerteminde. kan identificere beliggenheden af renæssancens halvøer med varslingsmuligheder som f.eks. havn, men bortset fra København, hvor Chr. IV’s Aarhus og København. I middelalderen fik disse Andre middelalderlige byer som Aarhus, Aalborg, karakteristiske flådehavn nu er kastet til som have og en række nye købstæder monopol på handel Nyborg, Svendborg m.fl. lå både beskyttet for tonnager, finder man i store træk et tilsvarende til Det Kgl. Bibliotek, men hvor Kongens Bryghus med varer fra fragtskibe og handel med land- flådeangreb og samtidigt ved sejlbare farvande, så mønster i de fleste eksisterende havne i dag, nem- og Strandgades palæer endnu har vand i nærheden, brugsvarer fra oplandets gårde. Rundt omkring forudsætningerne var til stede for, at de løbende lig tilstedeværelsen af op til fem historiske havne i er der ikke bygninger tilbage noget sted, som kan i landet var det stadig muligt at drive fiskeri fra kunne udbygge deres egen havn og vokse videre havnen. Nogle steder på række, som i Kerteminde tidsfæste stedet. Langs Christianshavns kanaler, mindre havne, dog ikke som markedshandel. ud fra denne. og Svendborg, og andre steder klumpet mere eller anlagt som havn i renæssancen, ligger der huse fra mindre oven i hinanden. I nogle havne er kun de barokken og klassicismen. I de fleste danske havne Allerede i middelalderen, hvor fragtskibene, de Adskillige danske havnebyer kan derfor føre deres to sidste faser repræsenteret, i andre havne er alle har renæssancehavnen enten samme placering såkaldte kogger, bliver stadigt større, kræver mere rødder tilbage til vikingetiden og middelalderen, fem til stede. som middelalderhavnen, eller den har en ny vanddybde og bredere farvande, måtte nogle af og flere steder, bl.a. i Svendborg, Roskilde, Køge, placering ved dybere vand. de ældste byer tage konsekvensen af den beskyt- Kerteminde og Ribe, findes der spor den dag i dag Den metode, der i det følgende anvendes til tede, men besværlige, beliggenhed. Hedeby ved efter middelalderhavnen, i Svendborg kaldt mudder- analyse af de bærende bevaringsværdier for de Den florissante handelshavn (1660-1850): Slien blev nedlagt og flyttede til det nærliggende hullet. Da udbygningen af købstædernes havne historiske havneområder, og som derved kan Præget af barokke eller klassicistiske bygninger, Slesvig. I forhold til Roskilde måtte der anlægges følger den historiske og politiske udvikling i landet, danne analytisk grundlag for udarbejdelsen af en typisk den kongelige toldbod, 2-4-etages pakhuse en ladehavn, en lille naturhavn kaldt købmændenes og ikke mindst skibenes udvikling i stadigt større bevarende lokalplan, er analyse- og værdisætnings- i klassicistisk stil, lavere træpakhuse, et lille koge- metoden. Der henvises til kapitlet herom for en hus, evt. en smedje og evt. sporene efter et åbent uddybning. skibsværft. Den florissante havn rummer ofte et såkaldt svajebassin, et yderbassin, der var helt De konkrete redskaber, man under analysen tomt for andre skibe, så det ankommende sejlskib benytter sig af, er arkivundersøgelser samt kunne løbe herind for vinden, svaje op i vinden, UDKAST UDKASTregistreringer på stedet, hvor man benytter iagt- stoppe, og lægge sejlene i læ af svajebassinets tagelser ud fra et skema (se bilag bagest i vejled- moler. I dag findes der kun få svajebassiner tilbage, ningen) eller en beskrevet systematik, suppleret bl.a. i Hundested, Kerteminde og Assens. med fotografering, rumlige skitser med analyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger på kort. Industrihavnen (1850-1950 og senere): Præget af nye kraftige moler og kajanlæg, endnu større Indledningsvis foretages en kort, overordnet pakhuse i historicistisk stil, flotte rederikontorer, historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse måske en såkaldt dampmølle, der malede mel med af stedet, som skal analyseres og værdisættes, kraft fra dampmaskiner, et værft, store siloer (bl.a. herunder havneområdet, rumlige strukturer, til korn fra landbruget), gasværk, kuloplag, evt. bebyggelse og særlige enkeltbygninger. Det er en færgehavn med jernbanespor og station m.v. væsentligt, at enkeltelementer ikke ses løsrevet fra Vand - og dermed også havne - har en magisk tiltrækning for de fleste mennesker. Her er det næsten uden Industrihavnen rummer også ofte en fiskerihavn undtagelse populært at bo, arbejde og opholde sig. Her er der liv, omsætning og kultur. Byens indbyggere og sine nære omgivelser. Den overordnede analyse i umiddelbar nærhed af en fiskefabrik, pakhuse, besøgende foretrækker typisk de ældre karakterfulde havnemiljøer med gamle bygninger, og alene af den grund er selve forudsætningen for den efterfølgende frysehuse, auktionshal m.v., samt en værftshavn er det væsentligt at bevare disse karaktergivende kvaliteter og miljøer. mere dybdegående historiske, tekniske og med plads til oplag af skibe på de skrå bredder, arkitektoniske analyse. værftshaller, smedje m.v.

78 79 4

Industrihavnen (1850-1950 og senere): Yderligere De samtidige hollandske søfolk har derfor opkaldt udbyggede moler af beton og kampesten. Svaje- en meget solid fortøjningspæl, der aldrig flytter bassinet inddrages til fortøjning. Betonkajer og sig, selv for store skibe i det værste vejr, efter den fortøjning langs kajkanten. urokkelige spanske hertug.

Lystbådehavnen (1950-): Betonmoler, evt. flyde- ARKITEKTONISK ANALYSE broer. Indretning til fortøjning af lystbåde i båse. Den arkitektoniske analyse tager udgangspunkt i de fem faser. Ved at identificere disse faser og Ud fra de nævnte tekniske elementer kan havnene deres karakteristiske arkitektur - bl.a. barok og kategoriseres. Den tekniske analyse kan efterfølg- klassicisme i den florissante havn, historicisme i Kertemindes fem havne fra middelalderen til i dag Christianshavns kanaler er en fragthavn, anlagt i ende følges op af en vurdering af de bygnings- den industrielle havn og modernisme i lystbåde- ligger på stribe og har stort set bevaret deres oprindelige 1600-tallet, men er som en del andre havne i dag mæssige detaljer (materialer, bevaringstilstand havnen - kan man beskrive de elementer man præg. Udover at identificere de fem typer af historiske overgået til en rekreativ havn, bl.a. med moderne havne, er det også vigtigt at analysere, beskrive og lystbåde, men her dog også med gamle træbåde. etc.) med henblik på, at en værdisætning også kan identificerer herfra, herunder deres arkitektoniske karakterisere havnens generelle arkitektoniske udtryk, ske i forhold til elementernes tekniske tilstand. udtryk. I den arkitektoniske analyse er der, i mod- sådan som havnen tager sig ud i dag, på tværs af de sætning til den historiske analyse, lagt vægt på historiske perioder. det fysiske og bygningsmæssige.

Middelalderhavnen (1200-1540): Ikke en havn, Lystbådehavnen (1950-): Præget af indretningen Den florissante handel regnes primært for at være men en strand med lave broer til små joller eller til fortøjning af lystbåde i båse, og ikke langs et københavnerfænomen, men der var flere skuder. kajerne som i de andre havne. Derfor er lystbåde- mindre købmænd og redere ude i landet, som havnen typisk anlagt helt for sig selv. deltog i den givtige handel, hvis anlæg og havne Renæssancens havn (1540-1660): der stadigvæk findes fysiske spor efter, bl.a. Jacob Renæssancebygninger er meget sjældne i I en by som Kerteminde, men også i andre Severin (1691-1753) ved Hals ved Limfjorden og havnene, men gamle duc d’Alber kan vise kystbyer, ligger alle fem historiske havne på stribe, Jørgen Bruhn (1781-1858) ved Kalvø i Genner placeringen. som alle hver især har deres særlige karakterer og Bugt. historie – og alle kan være bevaringsværdige på Den florissante handels havn (1660-1850): hver deres måde: Inderst i Kerteminde Nor ligger TEKNISK ANALYSE Arkitektonisk præget af barokke eller klassicistiske stadig den gamle middelalderhavn, Lille Strand, Den tekniske analyse er meget individuel for bygninger, typisk den kongelige toldbod, 2-4-etages endnu befolket med små åbne fiskerbåde og havnene og havneområderne, da den vedrører pakhuse i klassicistisk stil, lavere træpakhuse, et bebygget med træskure, hvorfra man sælger vanddybder, uddybninger, terrænets former, Den spanske hertug af Alba døde i 1582, men der står lille kogehus, evt. en smedje og evt. sporene efter fisk, bøder garn og har skure til materialeoplag. havneudfyldninger, molerne m.v. Alle forhold, der endnu et minde om ham i havnen i Marstal og dermed et åbent skibsværft. om hans hårde og urokkelige kurs over for hollænderne Oprindeligt bittesmå beboelseshuse til fiskerne har nær sammenhæng med havneområdets ud- i 1500-tallets midte. Denne konkrete duc d’Alber er nu ligger endnu lige bag Lille Strand, men de er i dag formning og anvendelse, herunder hvilke bygninger, ikke fra renæssancen, men den har afløst adskillige Industrihavnen (1850-1950 og senere): Præget attraktive og kraftigt udbygget. der er opført i tilknytning til havneerhvervene. tidligere duc d’Alber på samme sted, og de bruges den af nye kraftige moler og kajanlæg, pakhuse i dag i dag som en fuldstændig urokkelig fortøjningspæl historistisk stil, markante rederikontorer, måske for sejlskibe. Duc d’Alber findes i de fleste havne i På søsiden af Broen, over Noret, ligger den gamle Som et fællestræk kan man dog kende de verden, og de består af 5-7 kraftige, nedrammede pæle, en såkaldt dampmølle, et værft, store siloer (bl.a. renæssancehavn, der opstod, da Kerteminde blev forskellige fem perioders havne på forskellige der bøjer mod hinanden for at give ekstra fasthed. Både til korn fra landbruget), gasværk, kuloplag, evt. ladehavn for Odense i 1500-tallet. Her ligger der gennemgående tekniske elementer: navnet og funktionen bruges den dag i dag af sejlskibe, en færgehavn med jernbanespor og station m.v. UDKAST UDKASTder har behov for at lægge sejlene uden for havnen. pakhuse, toldbod og gæstgivergård m.m., dog op- Industrihavnen rummer også ofte en fiskerihavn ført i den senere florissante handelstid, så denne Middelalderhavnen (1200-1540): Naturhavn med med tilhørende fiskefabrik, pakhuse, frysehuse, tid er mere synlig end renæssancen. Renæssance- lave broer til små joller eller skuder. Forekomsten af duc d’Alber, i selve havnebassinet auktionshal m.v. havnen er trods dette for nyligt blevet revitaliseret. eller uden for dette, er faktisk et ægte teknisk- Renæssancens havn (1540-1660): Naturhavnen fysisk spor efter renæssancens havn, hvortil der Lystbådehavnen (1950-): Er præget af indret- Længere ude i havnen ligger fiskerihavnen fra udbygges med pakhuse med skibsbroer og kaj- knytter sig en særlig historisk fortælling. Hertugen ningen til fortøjning af lystbåde i båse, og ikke 1850’erne, der endnu er i fuld funktion, og over kanter af træ og en lille forplads foran pakhusene. af Alba blev som spansk general sendt til de den- langs kajerne som i de andre havne. for denne ligger den samtidige industrihavn fra Fortøjning sker for svaj, ved duc d’Alber eller langs gang spanske, og protestantiske, Nederlandene for 1850, som til gengæld er nedlagt og funktions- kajkanten. at slå et religiøst frihedsoprør ned i årene 1555- VÆRDISÆTNING tømt, men endnu med store lagerhaller, kornsilo 1609. Det gjorde han på brutal og hårdhændet vis I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- og kulplads. Den femte havn er lystbådehavnen fra Den florissante handelshavn (1660-1850): Havne og halshuggede bl.a. over 1000 mennesker fra alle værdier (værdisætningen), som kan udledes af 1960’erne, der ligger bag nye havnemoler helt ude med læmoler af kampesten, svajebassin (evt. duc rangklasser. Da det til sidst blev for meget for den analysen, som en konklusion på eller syntese af ved kysten. d’Alber), inderbassin og skudehavn. Fortøjning spanske konge, så han trak sin general hjem i denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- langs kajkanterne. Faciliteter som pakhuse, told- 1580, fortsatte hertugen af Alba i kulissen med at punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig bod, kogehus, stejleplads, tørreplads m.fl. stå for en hård og meget urokkelig linje over for regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig Nederlandene.

80 81 4

Visse havneområder har i dag udviklet sig til Det er lokalplanens formål: attraktive boligområder, ofte naturskønt og centralt beliggende i byen, hvilket kan rumme det • At fastlægge et planmæssigt grundlag for om- problem, at boligerne med deres parkerede biler, rådets anvendelse til kontor- og serviceformål ønsker om lukkede og private friarealer, uden • At sikre pakhusmiljøet omkring Sverigesgade, adgang til molefærdsel, helt kan trække karakteren hvor områdets åbne karakter med pakhuse, ud af miljøet. Dette kan ændre havnens historiske kajarealer og belægning udgør en bevarings- åbne og anarkistiske karakter på en uhensigts- værdig helhed mæssig måde i den forstand, at karakteren ikke • At sikre eksisterende bevaringsværdige længere er til stede. bygninger mod nedrivning De fleste havnebyer er også skipperbyer, og her havde Eksempel på fastholdelsen af et særligt stedsspecifikt det stor betydning, hvornår far kom hjem. Dette afspejler element (siloer) i forbindelse med omdannelsen af et • At sikre, at de bevaringsværdige bygningernes sig i byplanen og byens indretning. Der skulle helst være havneområde. I dette tilfælde en tidligere industrihavn. Lokalplanen kan adressere dette, f.eks. ved karakter, byggestil, proportioner og materialer et kig ned til havnen for flest mulige. Her Ærøskøbing. at lægge offentlige arealer ud sammen med fastholdes ved ombygning, vedligeholdelse og boligerne. Det vil således være væsentligt i en ændret anvendelse lokalplan at sikre elementer, der er med til at • At sikre offentlig adgang til kajarealer uanset fremhæve den stedsspecifikke karakter ved at ejerforhold udpege disse som bevaringsværdige, eksempelvis • At sikre, at kajarealer friholdes for parkering gives en begrundet og argumenteret forklaring Anbefalinger elementer fra industrihavnen, herunder bl.a. • At sikre bevaring af bassin og kajanlæg langs på, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De Havneområderne er meget komplekse og til tider siloer, jernbanesveller, løftekraner m.fl. Østre Kaj med lodrette sider i granit og bærende bevaringsværdier kan suppleres med både rodede og uoverskuelige, men det er netop granitstenskajkant udpegning af de elementer, som særligt under- dette særpræg og denne særlige karakter, man I en omdannelsesproces vil det typisk være helt • At sikre bevaring af lokalplanområdets støtter bevaringsværdierne, herunder udpegning skal forsøge at beskrive under værdisætningen, og afgørende at finde en ny anvendelse til bygninger, brostensbelægning af bevaringsværdige bygninger, kraner og andre som derefter kan bringes med over i en bevarende der ønskes bevaret, da dette skal sikre dem fra • At give mulighed for bevaring af andre havnerelaterede tekniske anlæg m.fl. lokalplan. forfald eller nedrivning og dermed sikre deres havnerelaterede elementer, som f.eks. bevaring. I forbindelse med, at der muliggøres nye jernbanespor, som kan bidrage til at fortælle Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- Da de danske havne er vidt forskellige, er det anvendelser, kan der fastsættes bestemmelser, der havne- og industrihistorien i området. drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske netop meget vigtigt for den fremtidige udvikling sikrer, at bygningsmæssige tilpasninger sker i respekt analyse - af de bærende bevaringsværdier for de af disse, at forskellighederne bevares og opret- for stedet og den konkrete bygning. Kornsiloer fra Til at opfylde formålet er det nærmere fastlagt historiske havneområder kan munde ud i en holdes fremover. Her kan den bevarende lokalplan industrihavnens tid kan evt. indrettes og anvendes i relativt detaljerede regulerende bestemmelser, inddeling i: være med til at sikre, at de særlige stedsspecifikke til boliger eller erhverv. hvorledes denne særlige karakter, som industri- kvaliteter og bærende bevaringsværdier bliver havnen besidder, skal fastholdes ved at stille • Umistelige elementer eller strukturer, der identificeret og udpeget, hvorved der er mulighed Med til planlægning af en havn hører også place- specifikke krav til bl.a. bebyggelsernes ydre frem- bør bevares for at sikre disse i lokalplanen, så bevaringsvær- ringerne af de forskellige typer fartøjer i havnen, træden, ubebyggede arealer, kajanlægget m.v. • Uheldige, skæmmende elementer eller dierne og det bevaringsværdige miljø fastholdes, og de kan medvirke til at skabe, fastholde og strukturer, der kan nedrives/fjernes ikke mindst hvis en større omdannelsesproces af understøtte karakteren af et havnemiljø. Bevarende lokalplan for kontor- og • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, en ellers funktionstømt havn skal finde sted. serviceområde (ny anvendelse) i Odense Havn der med fordel kan retableres Lokalplaneksempel • Områder med mere blandet karakter, der kan Det er ikke altid nok at bevare en gammel havne- Som eksempel på en lokalplan med et fortættesUDKAST med indpasset nybyggeri kran eller en duc d’Alber hist og her for at bevare UDKASTbevaringssigte for et historisk havneområde er • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige havnens særegne karakter. Det handler i sin udvalgt lokalplan for kontor- og serviceområde i forbedringer, herunder omdannelse og ny enkelthed om at bevare alt det bedste af det Odense Havn, der på dette sted er præget af anvendelse eksisterende i havnen, fjerne det ringeste og tilføje industrihavnens særlige karakter i form af kraftige • Øvrige væsentlige forhold af betydning for noget nyt, der respekterer, indpasser sig til og moler og kajanlæg og pakhuse i historicistisk stil. den stedsspecifikke karakter i miljøet harmonerer med det bedste af det eksisterende. Baggrunden for lokalplanen er en omdannelse af Derved kan stedet påvirke omdannelsesprocessen den indre havn i Odense. Som led heri fastlægges DEN BEVARENDE LOKALPLAN i lige så høj grad og udstrækning, som omdannel- der i lokalplanen en ny anvendelse af bebyggelsen Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for sesprocessen påvirker stedet. En bevarende lokal- til kontorerhverv samtidig med, at den åbne anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier plan, der bygger på en systematisk analyse af storskalastruktur og bebyggelserne bevares. og om karakteren af de indgreb i området, der havnens historiske, tekniske og arkitektoniske evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder kvaliteter og særpræg, kan bl.a. bruges til at skabe i bestemmelserne. Det er således her koblingen en fælles forståelse for de særlige stedbundne mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen kvaliteter. finder sted.

82 83 4

Industribygningerne rummer sjældent de stedet, som skal analyseres og værdisættes, her- oprindelige industrier i dag, men er for længst under rumlige strukturer, bebyggelse og særlige transformeret til andre funktioner, og særligt hvis enkeltbygninger samt anlæg. Det er væsentligt, at der ses på industrierne i de historiske bykerner. enkeltelementer ikke ses løsrevet fra sine nære om- Byernes industriområder rummer en værdifuld givelser. Den overordnede analyse er selve forud- kulturhistorie samt væsentlige tekniske og sætningen for den efterfølgende mere dybdegående Byernes industriområder arkitektoniske værdier. historiske, tekniske og arkitektoniske analyse.

Beskrivelsen i dette afsnit vil også handle om HISTORISK ANALYSE forstædernes industriområder, da disse jo ligger Det kan diskuteres, hvornår industrialiseringen tæt på bykernerne og dernæst ofte består af de - forstået som massefremstillingen af varer på udflyttede industrier fra de historiske bykerner. En maskiner - indledtes i Danmark. Det effektive del af de tidlige store industrier var fra begynd- overfaldshjul kom til Danmark omkring 1590, elsen placeret på kanten af de historiske bykerner, indført af Tycho Brahe på Hven, og kort efter hvor byudviklingen netop skete i industrialise- opstod en række fabrikationsmøller ved nogle ringens tidlige år. De er nu i de største byer fuldt af de mest vandrige vandløb, først og fremmest omsluttet af by, og de udgør et stort potentiale Mølleåen, kanalen ved Arresø, Hellebæk, Suså, som byomdannelsesområder, når virksomhederne Vejle Å m.fl. Her fremstilledes alt fra geværløb, forlader stedet. papir og klæde til slibning af agater. Kun nogle få steder som i Frederiksværk, Næstved og Vejle Ved udtrykket industri (efter latin: indu+struere = kunne vandmøllerne placeres i en by – eller der bygge/sammenføje) forstås en massefremstilling af opstod ganske enkelt med tiden en by omkring varer ved hjælp af maskiner. Efter denne definition vandmøllen. er pakhuse, der ofte er bevaret ved byernes havne, ikke industribygninger. Men hertil regnes de i bl.a. Så de ældste industrier i de danske byer er vand- England, idet et pakhus ofte rummer maskinelle kraftbaserede. Det gælder f.eks. Frederiksværk eller halvmaskinelle hejseværker, kraner og spil (etableret 1756, dog først købstad i 1907) med med forskellige kraftoverførsler. jernstøberi, kanonstøberi og krudtværk, Næstved med papirmølle (Maglemølle), papirfabrikken i Derudover indeholder industrier lagerbygninger Silkeborg (1844) og bomuldsspinderierne i Vejle eller pakhuse til oplagring af de massefremstillede (1896). varer. Der er en flydende grænse mellem det, der i denne publikation forstås som industri og havnens Enkelte undtagelser herfra er bl.a. det store, nu pakhuse, som er behandlet i det foregående nedrevne, gjethus (støberi) på Kongens Nytorv i Byens industribygninger kan tage sig meget forskelligt ud. Et af Københavns fornemmeste rokokopalæer, Dehns Palæ i Bredgade, blev i 1871 ombygget fra pragtpalæ til klaverfabrik. Det kapitel om de historiske havneområder. København, kongens kanonstøberi fra 1671, med var hofpianofabrikanten, Frederik Møller, der etablerede klaverfabrikken Hornung og Møller i osende og brændefyrede smelteovne inde midt i huset, hvorunder der blev lagt en ekstra etage ind og bygget kraftigt om over alt. Først i 1984-85 Den metode, der i det følgende anvendes til byen, hvor støbningen af rytterstatuen af Frederik blev palæet restaureret og ført delvist tilbage til sin tidligere skikkelse. analyse af de bærende bevaringsværdier for V fandt sted i 1764-71. Christian IV’s store bryghus UDKAST UDKASTbyernes industriområder, og som derved kan ved Frederiksholms Kanal kan også betegnes som danne analytisk grundlag for udarbejdelsen af en by-industribygning. Den stammer fra en bevarende lokalplan, er analyse- og værdisæt- renæssancen. De danske industriområder, industribygninger Registreringen giver god indsigt i industriarvens ningsmetoden. Der henvises til kapitlet herom og industrivirksomheder er intensivt studeret og store mangfoldighed. for en uddybning. Men hvis vi taler om deciderede industriområder beskrevet af bl.a. Kulturstyrelsen og en række i de danske byer, skal vi frem til 1850’erne. Nu var museer, herunder industrimuseer, samt industri- Mange industrivirksomheder har herudover ud- De konkrete redskaber, man under analysen be- dampmaskinerne kommet til, og de kunne levere historikere, særligt gennem de senere år, og der givet jubilæumspublikationer med baggrunds- nytter sig af, er arkivundersøgelser samt registre- energi til forskellige fabrikationsmaskiner. Med har desuden været gennemført en række kampa- historie om produktioner og menneskene bag. ringer på stedet, hvor man benytter iagttagelser den oliedrevne dieselmotors opfindelse i 1893-97 gner og udgivet bøger om emnet samt udpeget ud fra et skema (se bilag bagest i vejledningen) fik fabrikkerne nye muligheder, hvilket skete om- kommuner med industriarv. Trods alle disse tiltag er emnet byernes industri- eller en beskrevet systematik, suppleret med trent samtidig med, at de første dampmaskindrevne områder ret interessant og relativt ubeskrevet. fotografering, rumlige skitser med analyser, ind- elektricitetsværker så dagens lys. Gothersgade- Indsatsen har resulteret i udpegningen af 25 Byernes industriområder rummer nogle af de tegning af iagttagelser og oplysninger på kort. værket i København stod som det første damp- nationale industriminder og etableringen af ældste industribygninger i Danmark, dog måske maskindrevne elektricitetsværk i Danmark færdigt Industrihistoriens Danmarkskort, som viser med undtagelse af industriudviklingen ved nogle Indledningsvis foretages en kort, overordnet i 1892. 161 af de vigtigste regionale industriminder. af de gamle vandmøller på landet. historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af

84 85 4

Gjethuset (støberihuset) TEKNISK ANALYSE ARKITEKTONISK ANALYSE i Frederiksværk, opført Den tekniske analyse af byernes industriområder Industribygningernes arkitektoniske udtryk følger i 1761 af byens grund- lægger og fabriksejer, J.F. afhænger i stor udstrækning af de specifikke stort set den almindelige stilmæssige udvikling. Classen. Restaureret og industribygninger, herunder de strukturelle hel- Bortset fra enkelte industribygninger i barok, bl.a. ført tilbage til sit tidligere heder, som de indgår i. Der er stor forskel på et gjethuset i Frederiksværk, er industribygninger udseende i 1990. I dag tidligere skibsværft og en fabrik til gitterspær. Det i Danmark i al væsentlighed frem til 1930 bygget er gjethuset indrettet og anvendes til kulturhus. er således væsentligt at holde sig for øje, hvilken i historicisme – typisk kendetegnet ved kolossalt type industri det drejer sig om, og hvad det er for store rundbuede eller firkantede støbejernsvinduer, en historie, den fortæller. højt til loftet og enkelt dekorerede facader. Langt de fleste historicistiske industribygninger i byerne Analysen bør have fokus på det samlede område, er i synlige røde mursten, som kræver en minimal hvor der kan ses på: vedligeholdelse. Vinduerne og tagene er for det meste ret specielle sammenholdt med historicistiske • Områdets byplan/struktur, og udviklingen bygninger til andre formål. De er f.eks. kendetegnet I 1896 var Køge, Hjørring og Odense kommet herunder eksempelvis Nordisk Kabel og Tråd (NKT). over tid af meget store lysåbninger og tagformer som f.eks. med, men snart gik elektricitetsværkerne over til Desuden overgår håndværket i stigende omfang til • Trafikale og samfærdselsmæssige forhold buede tage og shedtage (tag med skiftevis stejle dieselmotorer, og mangedoblede derfor kraft- industri, som til stadighed flytter til de større byer. • Trafikintensitet, støj, forurening m.m., særligt og jævnt skrånende tagflader). produktionen, så byernes fabrikker kunne drives hvis der fortsat er virksomhedsdrift i hele eller af elektrisk strøm. Imidlertid blev de såkaldte høj- Det tredje industrielle opsving (1914-1930): dele af området Trods forventninger om, at industribygningerne spændingsværker snart så store, at det var mest Under det tredje industrielle opsving ser vi stort i byerne skulle holdes på meget lave byggepriser, praktisk at placere disse ved gode indskibnings- set de samme tendenser og produkter fortsætte, Derudover bør den have fokus på de enkelte for at forbedre de økonomiske forhold for industri- havne for kul og olie – ofte langt uden for byerne. hertil kommer bogtrykkerier og diverse elektriske bygningers kvaliteter og brugbarhed med henblik ejerne, kan bygningerne nu godt alligevel være Det gælder eksempelvis Kyndby, Stigsnæs, apparater som elkomfurer, støvsugere, radioap- på omdannelse og en ny anvendelse. tegnet af datidens fremmeste arkitekter, dog Skærbæk og Ensted m.fl. parater m.fl., samt cykler og legetøj. Men i denne typisk i en enkel og funktionsbetinget arkitektur. periode flytter industrierne gradvist ud fra de snævre Eksempler på tekniske kendetegn og elementer, Men der spares sjældent på dekorationer på Den egentlige og mere massive industrielle historiske bykerner til mere plads i forstæderne. der er med til at understøtte karakteren og facaderne. udvikling i Danmark kan inddeles i 5 faser: kulturhistorien i hele det bymæssige industriom- Det fjerde industrielle opsving (1947-73): råde, kan være skorstene, kraner, jernbanespor/- Det første industrielle opsving (1855-1895): Her Marshallhjælpen, som Danmark modtog fra sveller, særlige belægninger m.fl. udvikledes jernbanenettet i Danmark. I mange 1947-52, betød en kickstart af den danske industri danske byer etableredes jernstøberi, som støbte efter anden verdenskrig, nu udbygget med TV- alt fra kakkelovne, riste, vinduer, trapper, bænke, apparater, grammofoner, maling, tæpper og et rækværker, nedløbsrør til strygejern, nøgler m.m. hav af nye forbrugsgoder. Meget af industripro- Mange af disse jernstøberier (Næstved, Frederiks- duktionen (bl.a. skibe, maling, tæpper, sko, værk, Vejle, Svendborg, Kerteminde, Ribe m.fl.) møbler m.fl.) går til eksport. Plastikken indfinder voksede til stadighed og fortsatte langt frem i sig efterhånden med store muligheder for tiden. Som eksempel omlagde jernstøberiet i Ribe produktioner af næsten alt. Industriproduktionen produktionen i mellemkrigsårene og begyndte at ligger primært uden for de store byer med en række fremstille radiatorerUDKAST i støbejern. Radiatorer i støbe- meget store fabrikker som Danfoss, Lego og Velux UDKAST jern blev med tiden afløst af radiatorer fremstillet m.fl. som beskæftigelsesmæssige fyrtårne. Hvidovre af pladejern, og virksomhedens jernstøberi lukkede Kommune grundlagde i 1960’erne Danmarks endeligt i 1973. Virksomheden fortsætter den dag største industriområde på Avedøre Holme, tæt på i dag med at producere radiatorer fremstillet af Københavns vigtigste udfaldsvej mod vest. pladejern. Andre typiske by-industrier fra denne tid Kedelhuset på Carlsberg, Valby, tegnet af arkitekt Carl Motorfabrikken CAC i Aalborg (Carl Christensens fremstillede klæde, porcelæn, bestik og gørtlervarer. Det femte industrielle opsving (1982-2008): Harild i 1936. Teknisk set et hypermoderne jernbeton- fabrik), tegnet af Arne Jacobsen i 1955. Fredet i 2006. hus, der dog udvendigt fremstår som en nærmest En lokalplan kan sikre, at fabrikker, trods en evt. fred- Under det femte industrielle opsving kommer der nyklassicistisk muret bygning. Bygningen indgår i en ning, som alene retter sig mod bygningen, indgår som Det andet industrielle opsving (1895-1914): Under igen gang i produktionen af forbrugsgoder, men større bebygget struktur af fredede og bevaringsværdige et element i et større bevaringsværdigt industrimiljø. De det andet industrielle opsving i byerne udnyttede også en stigende produktion af elektronik, bl.a. bygninger i det tidligere og nu funktionstømte industri- enkelte bygninger besidder ofte tydelige kvaliteter i sig område. Området vil over de næste mange år blive selv, men ved at regulere det omkringliggende miljø fabrikanterne de tiltagende gode tider i landet ved høreapparater. Trods en generel udflytning omdannet til en ny bydel med nye anvendelsesmulig- i en lokalplan træder autenticiteten og kulturhistorien at producere øl, snaps, tobaksvarer, margarine, (outsourcing) af de meget arbejdskraftkrævende heder under navnet Carlsberg Byen. Lokalplanlægningen tydeligere frem. sukker, konserves, tekstiler og møbler, men vi ser produkter (tekstiler, sko m.fl.) til først Sydeuropa, i området giver mulighed for omfattende nybyggeri, som også begyndende tungindustrier som skibsværfter, senere primært Østen, overlever mange danske dog samtidig sikrer, at det sker under hensyntagen til en bevaring af de eksisterende bevaringsværdige bebyggede produktion af jernbanevogne, maskinfabrikker virksomheder på gode og innovative designs, bl.a. og ubebyggede strukturer og enkeltelementer. (landbrugsmaskiner) samt jern- og metalindustrier, TV og radio, vindmøller, porcelæn og plastiklegetøj.

86 87 4

Eksempler herpå er Carlsbergs bryggerier i Valby, VÆRDISÆTNING Da bygningsmassen, både arkitektonisk og i der siden grundlæggelsen i 1847 har benyttet I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- forhold til deres tidligere anvendelse, kan være landets førende arkitekter fra forskellige tider og værdier (værdisætningen), som kan udledes af af varierende beskaffenhed, er der typisk gode epoker, eksempelvis H.C. Stilling, Nebelong, Hack analysen, som en konklusion på eller syntese af muligheder for at udvikle funktionsblandede Kampmann, Dahlerup, Vilhelm Klein, Carl Harild denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- områder, hvor bygningerne får en ny anvendelse, og Eske Kristensen. punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig der passer til den enkelte bygnings potentiale. regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig Efter 1930 har vi enkelte industribygninger i funkis, gives en begrundet og argumenteret forklaring på, Dele af bebyggelsen mangler måske de kvaliteter bl.a. den nu nedrevne Atlas Køleskabsfabrik i hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende der skal til, for at den ønskes bevaret, og der kan Lundtofte og Tørsleffs-fabriksbygningen på Amager, bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af måske ske en fortætning andre steder til at øge opført i 1945-46, med mange funktionalistiske de elementer, der særligt understøtter bevarings- bygningsmassen og danne nye rumligheder. træk. værdierne, herunder udpegning af bevaringsværdige bygninger, rester af tekniske anlæg m.fl. Men ved under værdisætningen at være blevet I den arkitektoniske analyse rettes fokus mod opmærksom på de strukturer samt enkeltbyg- helheden i byggeriet og det samlede miljø. Skala, Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- ninger og øvrige enkeltelementer, som særligt akser, rumdannelser, tæthed samt dominerende drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske understøtter karakteren på stedet, vil det være arkitektoniske og strukturelle træk m.m. beskrives. analyse - af de bærende bevaringsværdier for muligt gennem lokalplanlægningen at sikre disse, Rekonstruktion af de historicistiske facader på Der vil i et industrianlæg eller -område formentlig byernes industriområder kan som en konklusion herunder i forhold til hvad der problemfrit kan den Kongelige Porcelænsfabrik på Nordre Fasanvej i København, efter fjernelsen af diverse om- og være bygninger fra forskellige perioder, og derfor munde ud i en inddeling i: nedrives, hvordan nybyggeri kan indpasses m.v., tilbygninger gennem tiden. bør den arkitektoniske analyse derefter sætte alt sammen med henblik på at kunne udvikle fokus på de dominerende bygningsmæssige træk, • Umistelige elementer eller strukturer, der stedet uden samtidig at kompromittere dét, som herunder den dominerende stilart. Som det sidste bør bevares og repareres definerer stedet som særligt stedsspecifikt. sættes fokus på de væsentligste enkeltbygninger, • Uheldige, skæmmende elementer eller lavere omkostninger ved udlæg af nye arealer til og der udarbejdes en arkitektonisk analyse af disse strukturer, der kan nedrives/fjernes DEN BEVARENDE LOKALPLAN byudvikling. Det er ikke på samme måde tilfældet med fokus på facadeudtryk, facadedetaljer, rytme, • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for med de nyere industriområder i forstæderne, som vinduessætning m.fl. Enkeltbygninger er væsent- der med fordel kan reetableres anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier i de kommende år forventes at skulle omdannes til lige i den forstand, at de er med til at understøtte • Områder med mere blandet karakter, der kan og om karakteren af de indgreb i området, der nye formål som følge af ændringer i erhvervsstruk- den autentiske karakter i det samlede miljø. udbygges med indpasset nybyggeri evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder turen i Danmark. Men også her kan der være store • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige i bestemmelserne. Det er således her koblingen kvaliteter i miljøets karakter, som det kan være Bygningstyper forbedringer mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen væsentligt at overveje i forbindelse med en sådan Udover det fokus, der nødvendigvis må være • Øvrige væsentlige forhold af betydning for finder sted. kommende omdannelse. på de strukturelle helheder i et sådant miljø, er den stedsspecifikke karakter i miljøet det også væsentligt at være bevidst om de Anbefalinger Såfremt en bevarende lokalplan ønskes udarbejdet bevaringsværdier, som er repræsenteret i de Genanvendelse bør indgå som kriterier i forbind- Mange af de tidligere industribygninger i og for et industriområde i byen, er det naturligvis bygningstyper, som kendetegner sådanne else med værdisætningen, da industriområderne omkring de historiske bykerner kan ses som væsentligt at anvende analysens/værdisætningens industriområder. Bygningstyperne bidrager til og og -anlæggene i de centrale bydele allerede har successer i den forstand, at de har vist sig at være resultater til at kortlægge, hvad det er for nogle er med til at understøtte miljøet, hvorfor det er mistet deres oprindelige funktion. levedygtige, fordi de har kunnet anvendes til nye bærende bevaringsværdier, der ønskes bevaret og vigtigt at være bevidst herom. Typisk skelnes formål, hvorved det har været muligt at forene fastholdt, herunder hvorledes nybyggeri vil kunne mellem 5 forskelligeUDKAST typer industribygninger: Størstedelen af de gamle industrier i bykernerne UDKASTudvikling og nutidighed med industriområdernes ind- og tilpasses uden at kompromittere den lidt rå er lukket eller flyttet ud i dag, men en stor del af iboende kvaliteter og karakter, samt anvende de industrielle karakter, som måtte træde frem i det • Fleretagersbygninger med mange store bygningerne er i dag genanvendt til andre formål, stedbundne potentialer. Det gælder eksempelvis konkrete lokalplanområde. Det vil desuden ofte vinduer (1840-1945) bl.a. boliger, kontorerhverv og kulturelle formål Helsingør Skibsværft, Silkeborg Papirfabrik og være afgørende at indtænke i lokalplanen, hvilken • Høje fabrikshaller med store vinduer og som museer, kulturhus, forretningshaller m.v. Spinderierne i Vejle, der alle har tilført ny dynamik anvendelse området kan få fremover. evt. ovenlys (1750 -) Dette er bl.a. sket, fordi de gamle industribygninger til områderne omkring de tidligere industrier i • Lavere enetages fabrikshaller med har nogle særegne og markante arkitektoniske forbindelse med deres omdannelse. Man kan I forbindelse med en evt. udarbejdelse af en såkaldt shedtag (1850 -) kvaliteter, som har gjort dem attraktive at genan- hente inspiration i disse og mange lignende pro- bevarende lokalplan for et industriområde i for- • Lavere fabriksbygninger med almindelige vende. Dernæst har de ofte stor genanvendelses- jekter i varierende skala, samt i eksemplet på en stæderne, bør der foretages tilsvarende overvejelser. ovenlys (1950 -) værdi pga. deres centrale beliggenhed og bygnings- bevarende lokalplan for et industriområde nedenfor. Forud for en evt. udarbejdelse af en bevarende • Specialbygninger, dvs. siloer, lagerhaller, mæssige værdi. Andre står fortsat tomme hen. lokalplan for et industriområde i forstæderne vil småbygninger, træskure m.fl. De tre omtalte eksempler har haft et særligt stort det naturligvis være afgørende, at de bærende omdannelsespotentiale, da de ligger centralt i bevaringsværdier kortlægges (evt. ved brug af byerne, og da der er tale om byer, hvor attrak- analyse- og værdisætningsmetoden), så der opnås tionen ved byomdannelse kan opveje de ofte et samlet overblik over områdets værdier, som der

88 89 4 så evt. vil kunne tages hånd om i forbindelse med • At sikre, at de eksisterende bygninger ikke lokalplanlægningen. Derudover er det naturligvis ombygges eller ændres så bygningernes væsentligt at indtænke områdets fremtidige bevaringsværdi forringes anvendelse (som måske skal være en anden end bykernernes industriområder) og lade den afspejle Foruden at stille krav til, hvordan omdannelsen i lokalplanbestemmelserne. skal sikre eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, angiver lokalplanen også detaljerede retningslinjer Byernes pladser og byrum Man kan finde mere viden om industriarkitektur, for ny bebyggelse, herunder i forhold til indpasning, analyser af potentialer ved genanvendelse, eksem- omfang og proportionering, for netop at fastholde pler på genanvendt industri m.m., kortmaterialer den særlige industrikarakter på stedet. Samtidig er og statistik på både kommune-, regions- og lands- de enkelte elementer, der i samspil med strukturen niveau på hjemmesiden Industriens bygningsarv. udgør selve karakteren på stedet, udpeget som bevaringsværdige. Det drejer sig om saftstationen, De konkrete redskaber, man under analysen I publikationen Kommune - kend din kulturarv elværket, centrifugehallen, smedjen, sukkerhuset, benytter sig af, er arkivundersøgelser, herunder af ! er der gode eksempler på, hvordan f.eks. de sukkerlageret, kedelhus, skorsten og kogeri. historiske fotos, samt registreringer på stedet, hvor funktionstømte industriområder kan anvendes på man benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag nye måder, herunder hvordan kommunerne kan bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, arbejde strategisk med kulturarven i f.eks. suppleret med fotografering, rumlige skitser med planlægningen. analyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger på kort. Lokalplaneksempel Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- Indledningsvis foretages en kort, overordnet sigte for byernes industriområder er udvalgt historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af lokalplan for området omkring den tidligere Stege Gråbrødre Torv i København - som opstod, da kongen det byrum eller af den plads, som skal analyseres Sukkerfabrik, der lukkede ned for produktion i rev landsforræderen Corfitz Ulfelds bygård ned i og værdisættes, herunder af byrummets vægge, 1660’erne - var det første af Købehavns torve, der blev 1989. Det er hovedformålet med lokalplanen, at frit for biler. Det skete i 1968, og herefter fulgte mange gulv (belægninger) og inventar. Byrummets den tidligere sukkerfabrik omdannes til nye formål andre torve i København og andre af landets byer det kobling til den øvrige by beskrives også, så det samtidig med, at den stedsspecifikke karakter samme spor. Gråbrødre Torvs vægge, belægning, over- ikke ses løsrevet fra sine nære omgivelser. Den flader og farver står som da alle husene blev genopbygget fastholdes. Lokalplanområdet omfatter hele det overordnede analyse er selve forudsætningen for efter den store bybrand i 1728. Eneste nye element her store fabrikskompleks. Med forbillede i andre er en granitskulptur af Søren Georg Jensen, der dog den efterfølgende mere dybdegående historiske, omdannelser af industrikomplekser til nye bydan- refererer til Corfitz Ulfelds tidligere skamstøtte af granit tekniske og arkitektoniske analyse. nelser er det kommunens ønske at skabe en ny på dette sted. bydannelse med boliger og kulturtilbud, der HISTORISK ANALYSE levendegør kulturarven og aktiverer en attraktiv Ved den historiske analyse fastslås byrummets og beliggenhed ved vandet. Markante pladser og byrum med fontæner og de omkringliggende bygningers alder, historie, statuer, uden parkerede biler, var i mange år en ombygninger og forandringer gennem tiden. De overordnede formål med lokalplanen er at specialitet fra Sydeuropa, men det blev i 1970’erne muliggøre udviklingen i den del af sukkerfabriks- til en dansk specialitet at analysere livet i byen og En kulturhistorisk analyse af pladsen bør afdække området, hvorUDKAST de gamle fabriksbygninger står og UDKASTbyens rum. I forlængelse heraf begyndte der at pladsens oprindelige formål og anvendelse, og samtidig åbne mulighed for, at de bevaringsværdige komme forslag til arkitektoniske og sociale for- hvilken betydning torvet har haft for byens historie. bygninger kan indrettes til bymæssige formål og Det nu funktionstømte industriområde, Carlsberg i Valby, bedringer af livet mellem husene. Derfor er mange Også de løbende forandringer samt nuværende skabe en ramme for et byliv i området i sammen- står midt i en omdannelsesproces, hvor der skabes nye pladser og byrum i de danske byer siden da blevet formål og anvendelser bør beskrives. anvendelsesmuligheder. Lokalplanlægningen, der styrer hæng med havnens, byområdets og byens øvrige udviklingen, sikrer, at nybyggeriet indpasses i de eksi- ændret og inddraget til opholds- og aktivitetsrum. funktioner. Af lokalplanens formålsbestemmelser sterende og karaktergivende bebyggede og grønne Det kommer til udtryk ved først og fremmest at En antikvarisk analyse vil vise pladsens/byrummets fremgår det bl.a., at det er lokalplanens formål: strukturer. fjerne bilparkering, men også gennem nye, ældste og mest autentiske elementer, f.eks. de bevidste pladsindretninger og inventarer. omkringliggende bygninger, belægninger, inventar • At åbne mulighed for, at de eksisterende Bevarende lokalplan for Stege Sukkerfabrik m.fl., samt hvad der er tilføjet senere. bevaringsværdige bygninger kan indrettes til Den metode, der i det følgende anvendes til ana- bymæssige formål i samspil med den fremtidige lyse af de bærende bevaringsværdier for byernes Der er få eksempler på, at man ud fra en bevarings- anvendelse af de øvrige områder på og i nærhed pladser og byrum, og som derved kan danne ana- vinkel har analyseret pladsers og byrums historie af den tidligere sukkerfabrik samt Stege lytisk grundlag for udarbejdelsen af en bevarende og taget tydelige historiske hensyn i den nye ind- bymidte, samt lokalplan, er analyse- og værdisætningsmetoden. retning. Hestetorvet i Roskilde er en undtagelse. Der henvises til kapitlet herom for en uddybning. Her har man retableret pladsens tidligere skrånende hældning efter nedrivningen af et parkeringshus af beton fra 1970’erne.

90 91 4

Det meget store Axeltorv Hvad er et torv eller en plads uden i Fredericia. Axel refererer liv? Danehof på Nyborg Slot var i til, at dette torv i byen var middelalderen så at sige landets der, hvor bønderne kunne parlament, og foran slottet anlagde sælge deres varer direkte man derfor en stor pragt- og fra heste- eller oksetrukne ceremoniplads til optog, ridder- vogne med aksler. turneringer og andet. Da ridderne Derfor havde dette torv forsvandt, blev riddertorvet til fra gammel tid en solid markedsplads, derefter parkerings- brolægning af granitsten. plads, og i dag er torvet igen Dette er gentaget i markedsplads. Men én gang om torvets nye belægning, året genfinder historien, ridderne der dog til forskel fra og folkelivet sig. tidligere nu er helt glat.

Der har i en årrække været en bølge af projekter i terrænforholdene kan indgå som overvejelse om Det sociale aspekt de danske byer, som har haft til hensigt at ombygge eventuelt brug af byrummet til optagelse af store Ved analyser af byrum kan det være og forbedre byernes pladser, byrum og gågade- regnmængder i forbindelse med klimatilpasnings- hensigtsmæssigt at inddrage de sociale forhold forløb. Disse præsenterer næsten uden undtagelse tiltag. Hvis et skrånende terræn derimod medfører, på pladsen i analysen, og vilkårene for det sociale et nyt design, typisk med en glat granitbelægning, at store mængder regnvand ender et uhensigts- livs udfoldelsesmuligheder set i forhold til handel, som ikke refererer til det historisk stedsspecifikke mæssigt sted, vil der naturligvis være behov for aktiviteter, bevægelse og adfærd i byrummet. eller den stedsspecifikke karakter. at ændre sådanne tekniske problemer. Observationerne kan herefter sættes op mod muligheder for at gå, stå, opholde sig, sidde, Vi har haft asfalt som gade- og pladsbelægning Dernæst analyserer man byrummets materialer, udføre aktiviteter (skateboarding m.v.) på pladsen. i Danmark i over 100 år, og betonfliser lige så interiør og konstruktioner samt disses tekniske Derved vil der være mulighed for at tage højde for længe, begge dele enkle og uprætentiøse materi- tilstand. Endelig kan man vurdere de trafikale at bedre anvendelsesmulighederne, der gavner I Odense har byen skabt et byrum til musik og aler. Runde brosten eller pigsten har traditionelt forhold, herunder byrummets trafik, ganglinjer, pladsens liv, uden samtidig at kompromittere den optræden, behørigt afskærmet for regn og slud af en glas- og stålkonstruktion. været forbeholdt gader og pladser med stort slid: kollektiv transport, parkeringsmuligheder for biler stedsspecifikke karakter. For at understøtte brugen Torvet, hovedgaden og havnepladsen. De nye og cykler, støj, lyde, vind, læ samt lys/skygge. af bænke vil det f.eks. typisk være hensigtsmæssigt plane byrum med granitfliser kan risikere at få et Dette kan være væsentligt at vide med henblik at placere disse på steder, hvor der er gode læ- og brolægning, et særligt kig ned mod vandet, en for fint, glat og fremmedartet udtryk i den forstand, på anvendelsen af pladsen. solforhold. bebyggelse langs pladsens ene side eller samspillet at der ikke er en tydelig kobling til de omkring- mellem pladsen og en særlig bygning som f.eks. liggende karakterfulde ældre bygninger, hvorved ARKITEKTONISK ANALYSE VÆRDISÆTNING rådhuset eller en kirke. den samlede karakter kan risikere at forsvinde i Den arkitektoniske analyse omhandler byrummets I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- den nye og luksuriøse granit. En granitbelægning skala, proportioner, de omkringliggende bygningers værdier (værdisætningen), som kan udledes af De fleste mennesker fravælger uden videre at op- behøver naturligvis slet ikke at kompromittere højder, akser, rumskabende og/eller dominerende analysen, som en konklusion på eller syntese af holde sig på pladser og i byrum, der er blæsende, miljøet, men det er nævnt for at understrege, at elementer, tydelige mønstre, geometriske eller denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- eller fordi deres proportioner kan forekomme der her kan være et opmærksomhedspunkt i organiske former etc. punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig uhyggelige eller utrygge, mens de naturligt nok forbindelse med analysen. regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig hellere vil opholde sig på steder, der er solrige, UDKASTPladsens sider (kan være vægge eller husfacader) UDKASTgives en begrundet og argumenteret forklaring på, varme, hyggelige, har historiske rammer, eller hvor TEKNISK ANALYSE og specielt deres materialer, tekstur og farver er hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende der er særlige muligheder for fysisk udfoldelse. Den tekniske analyse bør kortlægge byrummets særligt vigtige elementer. Det samme gælder bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af Den slags vil kunne adresseres i en lokalplan. topografi, hældning, kurver, afvanding og fugt- særlige detaljer (f.eks. i belægninger) men også de elementer, der særligt understøtter bevarings- forhold. Dette kan være nok så væsentligt, særligt samspillet med det ubebyggede, f.eks. grønne værdierne, herunder udpegning af bevaringsværdige Arkitektur og designmæssig kvalitet i byens rum som led i klimatilpasningstiltag i relation til skybrud, træk (beplantning, træer m.m.). bygninger omkring byrummet, pladsinventar, handler ikke kun om form og æstetik men også som kan forårsage oversvømmelser. Er der eksem- belægninger m.v. om rummets tiltrækningskraft på mennesker, og pelvis oversvømmelsesrisiko eller problemer med Pladsens æstetiske og arkitektoniske kvaliteter det liv som dermed skabes i rummet og i husene afvanding af pladsen? Med kendskab til disse vil træde tydeligt frem, hvis man opholder sig på Ved værdisætningen indsnævres analyseresultat- omkring det. Derfor er det væsentligt, at funktio- forhold vil der kunne tages højde for disse pladsen på forskellige tidspunkter henover flere erne til en udpegning af de mest dominerende naliteten og tiltrækningskraften på byens borgere, problemer gennem tekniske tiltag. årstider, hvorved det oplevede indtryk af pladsen arkitektoniske og historiske træk, herunder de turister etc. indgår som et kriterium i værdisæt- vil udvikles. Det gælder eksempelvis i forhold til særligt stedsspecifikke forhold. ningen. Det er således ikke nødvendigvis et teknisk pladsens åbninger, udsigt, udkig/indkig, forskellig problem, at en plads er skrånende. Et skrånende rumlig inddeling af beplantning, afhængig af De bærende bevaringsværdier for et byrum kan Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- terræn kan lette afvandingen af pladsen, og netop årstiden. være de omkringliggende bygningers ensartethed drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske eller variation, pladsens hældning, den oprindelige analyse - af de bærende bevaringsværdier for

92 93 4 byernes pladser og byrum kan munde ud i en • Indgreb, små eller store, på eller omkring, Lokalplanen for Domkirkepladsen i Ribe er alene inddeling i: eksisterende bygninger eller bebyggelser, bør begrænset til selve pladsen og byrummet omkring tage udgangspunkt i en systematisk historisk, domkirken. Baggrunden for lokalplanen er at • Umistelige elementer eller strukturer, der bør teknisk og arkitektonisk analyse og værdisætning, skabe det planmæssige grundlag for realisering bevares og repareres som er forudsætningen for et maksimalt kendskab af et projekt til omlæggelse af pladsen. Formålet • Uheldige, skæmmende elementer eller til bygningen og dermed et kvalificeret projekt. med lokalplanen er: strukturer, der kan nedrives/fjernes • Hvis det er ønsket, at den bevarende lokalplan • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, skal adressere forhold omkring farvesætning og • At sikre, at Domkirkepladsen kan omlægges der med fordel kan retableres materialevalg, er det vigtigt, at disse harmonerer • At sikre området anvendt til domkirke med om- • Områder med mere blandet karakter, der kan med de eksisterende materialer, elementer og givende opholds- og aktivitetspladser som et aktivt udbygges med indpasset nybyggeri strukturer, samt den lokale byggeskik, samt at byrum med status som byens centrale plads • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige lokalplanen indeholder præcise bestemmelser • At sikre, at domkirken og de omkringliggende forbedringer herom. Dette for at sikre fastholdelsen af den bebyggelsesniveauer sammenkædes i et jævnt • Øvrige væsentlige forhold af betydning for stedsspecifikke karakter. Pladsen omkring domkirken i Ribe har undergået en skrånende terrænfald ned mod domkirken den stedsspecifikke karakter i miljøet • Hvis man bevarer eller genskaber bygningers transformation, som binder pladsdannelsen/byrummet • At fastlægge pladsens udformning, placering af sammen med den middelalderlige gadestruktur, som eller bebyggelsers arkitektoniske helhed - både netop udgår herfra. inventar og pladsens belægningsmaterialer i Når værdisætningen er på plads, er der dannet et samlet og i detaljerne - opnår man samtidig en overensstemmelse med den historiske bykerne godt udgangspunkt at arbejde ud fra i forhold til historisk ægthed og autenticitet. • At sikre et vejforløb henover pladsen i rand- at bringe denne med over i en bevarende lokalplan, Hvis der på pladsen er et ønske om at tilføje nye zonen som bykernens sive- og fordelingsgade som vil kunne regulere mange af de omtalte I forhold til de omkringliggende bygninger, nye elementer - f.eks. en legeplads, en skateboardbane, • At sikre mulighed for at afmærke et mindre forhold. såvel som ombygning og ændring af eksisterende, et springvand eller lignende - bør disse nye elemen- antal parkeringspladser kan en lokalplan indeholde bestemmelser om ter tage udgangspunkt i karakteren af de eksiste- DEN BEVARENDE LOKALPLAN bygningernes ydre fremtræden, herunder om: rende elementer, jf. analysen, og forsøges tilpasset lokalplanområdet er fastlagt til offentlige formål, Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for det konkrete sted på bedst mulige vis, hvorved det såsom opholds- og aktivitetsplads, markedsplads anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier • Materialer, herunder tage, facader, vinduer, vil være muligt at bevare den særegne og steds- og udeservering m.m., samt køre-, gang- og og om karakteren af de indgreb i området, der døre, porte m.fl. specifikke karakter, samtidig med at der kommer parkeringsareal. Lokalplanen sikrer i modsætning evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder • Farver, herunder særlige farvekoder m.fl. nye anvendelser af pladsen eller byrummet til. til før projektet og lokalplanens tilblivelse en i bestemmelserne. Det er således her koblingen • Bygningsvoluminer og bygningshøjder reduktion i biltrafikken, herunder færre parkrings- mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen • Tagformer samt skorstenspiber, kviste, Lokalplaneksempler pladser. Til at sikre pladsens anvendelse er der finder sted. tagvinduer, solcellepaneler m.fl. Som eksempler på lokalplaner med et bevarings- indarbejdet bestemmelser om, at der ikke må - • Placeringer af nye elementer i forhold til byens sigte for byernes pladser og byrum er udvalgt udover nødvendige reparationer - udøves nogen Anbefalinger overordnede struktur lokalplan for Thisted bymidte, Thisted Kommune, art af virksomhed eller aktivitet, som er til ulempe Den bevarende lokalplan bør for det første rette • Samspil mellem det bebyggede og ubebyggede samt lokalplan for Domkirkepladsen, Ribe bykerne, for brugerne af domkirken, pladsen eller de om- sig mod at regulere de bygninger, der ligger ud • Gadestruktur (belægninger) og grøn struktur Esbjerg Kommune. kringboende. Der er desuden bestemmelser om, at til byrummet, og her bør den være ret præcis (beplantning, tæer m.v.) belægningen skal være af en særlig granittype, og i forhold til farver. Der kan i lokalplanen f.eks. Lokalplan for bymidten i Thisted er særligt rettet at pladsbelysningen skal ske vha. af en særlig Ribe- refereres direkte til farvekort, som bygningerne En bevarende lokalplan for pladser og byrum bør, mod den ældre bymidte, hvor der sigtes på såvel lampe. Til at skabe en plads, hvor domkirken er skal være i overensstemmelse med. Men også med afsæt i den værdisætning, som analysen har bygninger, byrum (pladser og torve) og vejstruktur, det naturlige midtpunkt omkranset af en sammen- forhold somUDKAST udformning af vinduer, døre, porte, fremdraget, fokusere på de særlige stedsspecifikke UDKASTsom tilsammen danner en særegen karakter. Et hængende plads, hvorfra udgår gader og stræder, tag, herunder typer af materialer, bør lokalplanen kvaliteter og bærende bevaringsværdier, som er særligt karaktertræk ved Thisted bymidte er et køb- som i store træk følger middelalderbyens struktur, adressere. Ydermere vil lokalplanen evt. kunne så væsentlige for at kunne fastholde en særegen stadsmiljø bestående af huse med røde tegltage, er der bestemmelser om, at pladsen skal etableres suppleres af en vejledningstekst, der vejleder i karakter samt et spændende og autentisk miljø. middelalderbyens krogede gadeforløb og torve- i overensstemmelse med vedhæftet koteplan, og brug af materialer, herunder hvorfor det kan være dannelser. Der er således lagt vægt på i lokalplanen til at fastholde terræn- og pladskarakteren er der hensigtsmæssigt at bruge særlige præparater til Lokalplanen bør i den sammenhæng formuleres at sikre samspillet mellem bygningsfacaderne bestemmelser om, at afvanding af pladsen skal ind- vedligeholdelse. Den slags vil ikke kunne reguleres således, at disse stedsspecifikke kvaliteter og ud mod gaderummet og den helhed, som disse bygges som en naturlig del af belægningen, f.eks. i en lokalplan, hvorfor der alene vil være mulighed unikke egenskaber fastholdes ved bl.a. at stille understøtter i forhold til plads- og torvedannelsen. som punktvise afløbsbrønde 2-3 m fra domkirken, for at vejlede om de fordele, der kan være forbundet krav til indpasning af eksempelvis nybyggeri, Bymidtens krogede vejforløb med en række små med ristestørrelser som de omgivende granitsten. med brug af visse præparater i forbindelse med herunder særligt samspillet mellem pladsen og torve og pladsdannelser vidner om middelalder- vedligeholdelsesarbejder. bebyggelserne rundt om. byens udstrækning og for at fastholde og sikre Bevarende lokalplan for Thisted bymidte denne særlige karakter og struktur, stilles der i Potentielle principper for bevaring og udvikling En lokalplan kan også fastsætte bestemmelser om lokalplanen krav om, at byens gadeforløb ikke Lokalplan for Domkirkepladsen i Ribe bykerne af de bygningsmæssige rammer: bevaring af belægninger og pladsinventar, eller om må ændres samt at ubebyggede arealer ikke må disse deles udformning og udseende fremover. bebygges.

94 95 4

Derudover foretages en kort beskrivelse af de Senklassicisme 1835-1855 enkelte bygninger. Det er væsentligt, at bygninger (G.F. Hetsch, M.G. Bindesbøl, H. Wolff, og bebyggelsen som sådan ikke ses løsrevet fra P.C. Hagemann) sine nære omgivelser og den overordnede struktur, Den frie historicisme 1855-1870 som disse indgår i. Den overordnede analyse er (J.D. Herholdt, N.S. Nebelong) selve forudsætningen for den efterfølgende mere Europæisk historicisme 1870-1890 De historicistiske etagehuskvarterer dybdegående historiske, tekniske og arkitektoniske (F. Meldahl, L. Fenger) analyse. Nationalromantik 1890-1912 (M. Nyrop, M. Borch, H. Kampmann, P.V.J. Klint) HISTORISK ANALYSE Art nouveau og jugendstil 1900-1915 I årene 1830-50 skyder de første egentlige (Anton Rosen, Hack Kampmann) etagehuse til beboelse op i København, og snart Nybarok 1900-1915 Etagehusene i Danmark har udviklet sig fra efter følger de større byer i provinsen, dog ikke (U. Plesner, A. Clemmensen) byernes middelalderlige gadelængehuse i form med byhuse i 4-5 etager, som i København, men Nyklassicisme og bedre byggeskik 1912-1930 af små enetages boliger, kaldt boder, lagt side derimod i 2-3 etager. Man kalder perioden fra (Carl Petersen, Kay Fisker, C.F. Møller, ved side i rækker langs byens gader med langsiden 1830-1850 for senklassicismen, fordi arkitekturen Henning Hansen) mod gaden. Her har de små gadelængehuse her repræsenterer en overgang mellem klassicis- gradvist vokset sig større, både i bredden, længden men og historicismen. De nævnte arkitekter er typisk ikke dem, der har og højden. I de danske byer ses alle udviklingstrin stået for historicismens etagehuse, men de hører i denne proces, hvor især etagehusenes højder og I 1856 vedtog Københavns Magistrat en byggelov, til blandt de toneangivende inden for andre facadepynt afspejler grundenes stadigt højere og der skulle regulere bebyggelserne i byens nye byggerier i denne stilart, bl.a. offentlige byggerier. stadigt mere prestigefyldte placering, tættere og boligkvarterer, hvor militæret tidligere havde for- tættere på bycenteret, i form af torvet. I de største budt byggeri: Gammelhold/Bremerholm, Østerbro, byer når disse bygninger både to, tre og fire etager Nørrebro, Vesterbro og Sønderbro. Få år efter op gennem senmiddelalderen, renæssancen, fulgte større byer som Aarhus, Odense, Aalborg barokken og især klassicismen. og Kolding og vedtog en nærmest enslydende byggelov. Perioden 1830-1850 kaldes senklassicismen, idet vi her ser en begyndende historicisme og aftagende De historicistiske etagehuse er især kendt fra brokvarte- Dette faldt sammen med en vækst i de store byers klassicisme. Netop i denne periode opstår de første rerne i København, der blev bebygget i årene 1860-1925 indbyggertal som afstedkom en vækst i bolig- efter voldenes og demarkationslinjernes fald i 1858. klassiske etagehuse i København, bl.a. på Christians- byggeriet i perioden fra 1850 til 1930, hvor havn og i Borgergadekvarteret. historicismen var den dominerende stilart i dansk arkitektur. Historicismen er navnet på den stilart, der prægede Den metode, der i det følgende anvendes til dansk arkitektur i perioden 1850 til 1930, og som analyse af de bærende bevaringsværdier for de De københavnske brokvarterers etagehuse var Senklassicistiske etagehuse fra 1850 på Nikolaj Plads dækker det tidsrum, hvor etagehuse skød op i historicistiske etagehuskvarterer, og som derved generelt fem etager høje udlejningsejendomme, i København. Sammenholdt med de senere opførte historicistiske etagehuse var disse knapt så voldsomt stort antal i nyanlagte kvarterer, gader og karréer kan danne analytisk grundlag for udarbejdelsen af lagt tæt op ad hinanden i en karréstruktur. dekorerede. uden for de gamle bycentre. Det gælder særligt i en bevarende lokalplan, er analyse- og værdisæt- København,UDKAST Aarhus, Odense og Aalborg. I denne ningsmetoden. Der henvises til kapitlet herom for UDKASTI 1970’erne forsøgte Københavns bystyre i et eller periode efterlignede, eller ligefrem kopierede, en uddybning. andet omfang at få ejendommene revet ned, TEKNISK ANALYSE arkitekterne, som en slags reaktion mod den lidt men inden for få årtier vendte udviklingen sig, så Den tekniske analyse af bygningerne kan inde- stive klassicisme (1760-1830), de tidligere tiders De konkrete redskaber, man under analysen bebyggelserne fremover blev bevaret, og der kom holde en vurdering af den samlede tekniske stilarter. I slutningen af historicismen, fra 1920- benytter sig af, er arkivundersøgelser, herunder af i stedet fokus på byfornyelse. tilstand af bygningen eller bygningskomplekset. 1930, begyndte arkitekterne dog imidlertid at historiske fotos, samt registreringer på stedet, hvor Det gælder bl.a. materialer, konstruktionsmæssige efterligne netop klassicismen. man benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag De historicistiske etagehuse optræder i mange forhold og byggeriets aktuelle tilstand. bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, forskellige stilarter. Det kan være svært at tids- I 1930-1950 slår den forenklede og udekorerede suppleret med fotografering, rumlige skitser med fæste bygningerne og at klarlægge, hvilke der er På mange måder repræsenterer det historicistiske funktionalisme igennem som en reaktion på analyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger ældre end andre, bl.a. som følge af de historiske etagehus fra 1850-1930 en helt ny bygningstype historicismen. på kort. referencer, der slører bygningernes reelle alder. I i Danmark, skabt som resultat af landets første, bogen Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950, samlede sæt af byggeregulerende bestemmelser Det er historicismens etagehuskvarterer, der er Indledningsvis foretages en kort, overordnet der udkom i 1951 med Knud Millech og Kay Fisker i Bygningslov for Staden Kjøbenhavn og dens hovedgenstand for dette kapitel. historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af som forfattere, opstilles der følgende terminologi Forstæder af 17. marts 1856. Denne lov var langt den bebyggelse og det byrum, som skal analyseres og systematik for etagehusenes arkitekturstilarter mere restriktiv end tidligere tiders spredt fore- og værdisættes, herunder baghuse og baggårde. i perioden 1835-1930: kommende bestemmelser om byggeri, og den

96 97 4

Tæthed: Husene er anbragt helt tæt på hinanden, 5. Rytme: Facaderne har en tydelig rytme, der VÆRDISÆTNING oftest gavl mod gavl, men ellers med så lidt især bestemmes af vinduestakten, men diverse I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- afstand som muligt. Det former en tæt husrække andre lodrette eller reliefgivende elementer, som værdier (værdisætningen), som kan udledes af med en sammenhængende karakter. trapper, porte, gavlkviste eller fremhævede fag, analysen, som en konklusion på eller syntese af medvirker til at understrege den faste rytme. denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- Helhed: Der er ofte en bygningsmæssig og punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig arkitektoniske helhed, med ens bygningshøjder, 6. Accentuering: Der er ofte arbejdet bevidst med regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig etagehøjder, materialer m.fl., men dog med at fremhæve dele af facaden, f.eks. underfacaden, gives en begrundet og argumenteret forklaring på, forskelligheder i detaljerne. der gøres visuelt tung vha. reliefvirkningen i pudsen, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende eller facadens midterfag eller endefag, der frem- bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af I forbindelse med den arkitektoniske analyse hæves via et lille frem- eller tilbagespring etc. de elementer, der særligt understøtter bevarings- Håndværker-historicisme. Parti fra Svømmehalskvarteret bør disse tre forhold beskrives for den konkrete værdierne, herunder udpegning af bevaringsværdige på Frederiksberg. Kvarteret er præget af forskellige bebyggelse. 7. Symmetri: De fleste byfacader forsøger at bygninger, belægninger, beplantning m.v. stilarter, herunder håndværker-historicisme og funktionalisme. udvise streng symmetri, herunder i vinduestakten, Derudover beskrives gaderummet med hensyn i placeringen af gadedøren eller gadeporten, samt De historicistiske etagehuskvarterers bærende til forhold mellem bebyggelsens højde og vej- diverse andre facadeelementer. bevaringsværdier er hovedsageligt at finde i den var samtidig ledsaget af en nyorganisering af rummets bredde, væsentlige rumdannende ensartethed, der ligger i bygningshøjder, etage- bygningsmyndigheden, så loven kunne admini- elementer i gaderummet, karaktergivende vejtræer 8. Hierarki og prestige: Facadens og husets hierarki højder, faste facadelinjer og forhold omkring streres effektivt. Kort udtrykt kan man sige, at og lignende. markeres bl.a. gennem vinduesstørrelserne, gaderummet. Derudover kan der være særlige denne lov ved sit indhold fastlagde nogle mindste- gennem fremhævelsen af visse af vinduerne med bevaringsværdier knyttet til baghuse og baggårde. krav og regler, som kom til at fungere som en Etagehusenes facader: Når etagehusene er indfatninger, vinduesspejl eller fordakninger (tag- Der ses desuden på de enkelte bygninger i facade- slags beskrivelser for byggeriet. beskrevet med hensyn til de overordnede forhold, lignende fremspring, ofte i sandsten eller cement, rækken, med afsæt i de ovennævnte 10 arkitekto- bør man efterfølgende være opmærksom på over en yderdør eller et vindue) m.m., eller niske forhold, for en vurdering af de bærende Byggeteknisk er historicismens bygninger som udformningen af etagehusenes facader, som kan gennem altaner, udsigtskarnapper eller lignende. bevaringsværdier knyttet til bygningsdetaljerne. regel bedre og mere gennemtænkte end barok- differentieres i 10 elementer: Det kunne f.eks. gælde variationen i de forskellige kens og rokokoens ditto. Historicismens huse er 9. Facadedekorationer: Helt beskedne eller bygningers detaljer eller måske snarere en særlig lysere i den forstand, at de modtager mere dagslys 1. Byggematerialer: Selve facaden kan være i righoldige facadedekorationer indgår nærmest ensartethed i disse. Alt sammen for at få værdisat gennem større vinduer, er mere højloftede og har blankt murværk med synlige mursten i rød eller uden undtagelse som et vigtigt element i alle disse det særligt stedsspecifikke og karakterfulde. bedre adgangs-, brand- og funderingsforhold. gul, eller de kan være pudsede. Vinduerne er af foregående virkemidler. Dekorationerne kan være Især det amerikansk inspirerede såkaldte træ, to- eller trerammede, ofte med mindre af natursten, puds eller gips. 1970’ernes og 1980’ernes omfattende byfornyelses- Chicagovindue, det høje 3-fagsvindue med en overrammer. projekter på specielt de københavnske etagehuse stor, hel midterrude, der herhjemme også kaldes 10. Butikker i stueetagen: Forretningsvinduer, og hele etagehuskvarterer er også at betragte som for Frederiksbergvinduet eller Østerbrovinduet, 2. Stoflighed: Overfladernes stoflighed bibringer udhængsskabe, forretningsdøre, skiltning, et stykke kulturhistorie, men dele af projekterne lukker markant mere lys ind i rummene end facaderne bevidst betydningsfulde egenskaber. udhængsskilte og markiser. har, set ud fra en bevaringsvinkel, ikke alle steder tidligere tiders vinduer. De kan være helt glatte, f.eks. via de glatte ver- blendersten (formstøbte mursten, der er hule i Historicismens etagehuse er generelt solide og midten og derfor har en tykkelse på selve stenens ualmindeligt godt byggede, og de er som regel kanter og tværvægge på kun ca. 2-3 cm, og som sunde og godeUDKAST huse. har en meget glat overflade) med ganske tynde UDKAST fuger, eller via en glittet puds, eller de kan være ARKITEKTONISK ANALYSE meget ru, samt alt herimellem, ofte igen med Historicismens etagehuse har nogle fællestræk i variationer inden for den enkelte facade. skala, bygningshøjde og materialer. De repræsen- terer byhuse, der er karakteriseret ved tre over- 3. Farver: De fleste byhusfacader var ikke farvede ordnede forhold: eller malede fra begyndelsen, bortset naturligvis fra vinduernes og portenes trædele samt selve ge- Gadehuse: Husene ligger helt ud til gaden, kun simsen. Denne skulle oprindeligt konsekvent være Historismens facader har ofte en meget stor relief- Materialerne kan være puds, portlandcement, med et fortov, i nogle tilfælde intet, mellem selve hvid, undtagelsesvis sandstensfarvet. Underfacaden virkning, hvad der kan forekomme ganske dramatisk i støbejern, kobber, terra cotta eller keramik. sit udtryk. Virkningen opnås via den kraftige gesims og gaden og husets facade. Undtagelsesvis kan og soklen er ofte farvet i en mørk stengrå farve og de tilhørende vandrette og lodrette bånd. Endvidere husene have en smal have med et stakit foran, overfacaden i en lys gul eller lys grå farve. udformes underfacaden ofte med et kraftigt relief i form men aldrig i den tætte del af byen omkring af kvaderpuds (dvs. imiterede stenkvadre udført i puds), kvaderhjørner (dvs. hushjørner opmuret i kraftige, hovedgaderne, som udgår fra torvet, byporten Man arbejder meget med at give 4. Relief: firkantede natursten), refendfugning (dvs. dækkende eller havnen. I nogle byområder kan der være facaden og dermed gaden relief, jf. billedet på pudslag på murværk, forsynet med kraftige vandrette, baggader, hvor husene har haver ud til disse. modstående side for en uddybning. tilbageliggende fuger) eller ligefrem granitbeklædning.

98 99 4 været lige hensigtsmæssig i den forstand, at Lokalplaneksempel karakteren og det stedsspecifikke er mere eller Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- mindre forsvundet. I de tilfælde kan der gennem sigte for et etagehuskvarter præget af historicisme lokalplanlægningen og ved formidling til de enkelte (håndværker-historicisme) er udvalgt lokalplan for husejere ses på muligheder for at genskabe den Svømmehalskvarteret, Frederiksberg Kommune. særlige karakter, som knytter sig til disse bygninger, når de alligevel før eller siden skal istandsættes og Området omkring Svømmehalskvarteret har under- vedligeholdes. Det gælder typisk specielt vinduer gået en helhedsorienteret byfornyelse fra sidst i og yderdøre. 1990’erne og frem til 2007, som har betydet markante bygningsmæssige forbedringer i den eksiste- Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- rende bygningsmasse bestående af primært ens- drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske artede karrébebyggelser. Udover håndværker- analyse - af de bærende bevaringsværdier for de Det er blevet populært at opsætte nye hængealtaner af historicisme er området bl.a. præget af funktiona- historicistiske etagehuskvarterer kan munde ud i stål på historicismens etagehuse. Nogle huse og nogle lisme. Den overordnede baggrund for og formål beliggenheder har ganske særlige historiske og arkitek- en inddeling i: toniske kvaliteter, hvis karakter kan kompromitteres af med lokalplanen er at bevare den karakter, der altaner, og hvor kvaliteterne ved opsætning af altaner Eksempel på tilpasning af altaner i en facades propor- nu i forbedret udgave træder frem i lokalplanom- • Umistelige elementer eller strukturer, der bør bør vejes op i mod hensynet til bevaringsværdierne. tioner og udtryk. rådets bebyggede strukturer, herunder samspillet bevares med den grønne struktur. • Uheldige, skæmmende elementer eller altanerne, før de etableres på de historicistiske strukturer, der kan nedrives/fjernes Er der huller i rækken af bygninger i en karré, eller etagehuses facader, da karakteren af bebyggelsen Det fremgår af lokalplanen, at det bl.a. er formålet: • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, hvis en bygning er væsentligt misligholdt og der- kan risikere at forsvinde eller blive væsentligt for- der med fordel kan retableres med uden bevaringsværdi, kan der formuleres ringet. Der kan i den henseende vægtes mellem • At sikre Svømmehalskvarterets helhedspræg som • Områder med mere blandet karakter, der kan bestemmelser, der f.eks. adresserer indpasning af kvaliteterne ved at opsætte altaner til beboere et homogent byområde, bestående af indivi- fortættes med indpasset nybyggeri nybyggeri, men det kan også være, at mellem- og bebyggelsens bevaringsværdier. duelle bygninger med et markant fællestræk i • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige rummet skal anvendes til andre og nye formål materialer og form forbedringer af evt. rekreativ karakter eller andet. Tillades Franske altaner kan også forekomme som et frem- • At sikre bevaring af eksisterende bevarings- • Øvrige væsentlige forhold af betydning for nybyggeri, bør der ses på bebyggelsens struktur medelement for husfacaden, hvor der pludselig værdig bebyggelse og bevaring af karakteristiske den stedsspecifikke karakter i miljøet og ensartethed, således at bestemmelser om optræder store huller, hvilket også bør tages med i bygningsdele og arkitektoniske elementer nybyggeriet fastsættes ud fra dette af hensyn til overvejelserne, hvis der fra beboernes side ønskes • At sikre, at ny bebyggelse gives en tilfreds- DEN BEVARENDE LOKALPLAN den sammenhængende struktur og karakterdan- franske altaner. stillende udformning og indpasning i Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for nelse. Der vil også evt. kunne bygges moderne, eksisterende bebyggelse anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier uden at det nødvendigvis behøver at kompromittere Der er dog også vellykkede eksempler på nye • At sikre det nødvendige plangrundlag for og om karakteren af de indgreb i området, der karakteren, men også i en sådan situation vil det altaner på historicistiske bygninger, hvor det er områdets byfornyelse, herunder at der kan evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder typisk være væsentligt at tage stilling til forhold lykkedes at tilpasse altanerne bygningens etableres rekreative friarealer, og sikre at bolig- i bestemmelserne. Det er således her koblingen omkring udformning og proportionering, hvis arkitektur og stedets karakter i øvrigt. forbedringer kan gennemføres. Desuden skal mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen karakteren skal fastholdes. det sikres, at bebyggelse kan støjisoleres, og der finder sted. Hvis karakteren ved en historicistisk bebyggelse kan gennemføres lejlighedssammenlægninger Nye altaner eller franske døre: I 1930’erne blev det eller bygning ønskes fastholdt, kan det være af- • At fastholde områdets grønne karakter ved AnbefalingerUDKASTalmindeligt at sætte små altaner på funktionalis- UDKASTgørende, at der tages stilling til altanløsninger bevaring af vejtræer og grønne friarealer Ved at tage udgangspunkt i dels de overordnede mens etagehuse, bl.a. fordi man derved kunne i forbindelse med en evt. udarbejdelse af en forhold ved bebyggelsen, dels i de 10 arkitekto- undgå etablering af køkkentrappen til lejlighederne, bevarende lokalplan. En lokalplan kan indeholde Til at opfylde formålene stilles der i de regulerende niske forhold, der karakteriserer det historicistiske fordi altanerne af jernbeton kunne fungere som bestemmelser, der evt. forbyder opsætning af bestemmelser krav til forhold som facadeudtryk etagehus, kan man nærmere beskrive den karakter, brandredning via opsatte stiger. Altanerne passer altaner på husenes facader, eller der kan alternativt (vinduer, skiltning, døre, farver m.fl.), indpasning som den konkrete historicistiske etagehusbebyg- også typisk rigtig godt til funktionalismens tanker gives mulighed for opsætning af altaner under af nybyggeri som huludfyldning, tagmaterialer, gelse besidder nu, herunder hvordan den tidligere om lys og luft, hvilket især blev opfyldt af de så- særlige vilkår som tilpasning, herunder i forhold til kviste og tagvinduer m.v. Der stilles desuden krav har set ud. Ud fra dette er det muligt at opsætte kaldte altankarnapper, hvor det populære hjørne- placering på steder, hvor de er tilpasset byggeriet om, at etablering af altaner skal ske i overensstem- en norm for, hvordan de fremtidige facadeudtryk vindue kan placeres i hushjørnet ud mod altanen. set i forhold til facadens udseende eller propor- melse med en til lokalplanen tilknyttet altanvejled- ønskes i forhold til farver, materialer, f.eks. særlige tioner. Der kan evt. også tillades altaner opsat ning, som nærmere anviser, hvordan altaner kan vinduestyper, samt hvordan den samlede karakter Gennem de seneste år har der mange steder været ind mod gården. Der vil i det hele taget kunne etableres i overensstemmelse med eksempelvis et af bebyggelsen og samspillet med omgivelserne ønsker om opsætning af altaner til lejligheder, der formuleres bestemmelser, der adresserer altaners arkitektonisk udtryk præget af historicisme. bør fremstå, hvis den stedsspecifikke karakter skal ikke i forvejen har det, herunder på de historicistiske udformning, herunder vedr. dimensionering og bestå, herunder i forhold til vej- og gaderummets etagebebyggelser. Det er væsentligt at overveje proportionering samt materialevalg. Bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret og baggårdenes fremtidige udformning. den egentlige nødvendighed og anvendelighed af på Frederiksberg

100 101 4

enkelte bygninger, som skal analyseres og værdi- trafikstøj (f.eks. fra en nærliggende ringvej), sættes. Det er væsentligt, at bygninger ikke ses jordforurening og lignende. løsrevet fra sine nære omgivelser, og at bebyggelsen ikke ses løsrevet fra den omkringliggende by. I forhold til bygningerne foretages en vurdering af Den overordnede analyse er selve forudsætningen den byggetekniske tilstand. De almennyttige boliger for den efterfølgende mere dybdegående har i alle årene været kendetegnet ved den for Stok- og blokbebyggelser historiske, tekniske og arkitektoniske analyse. tiden bedste byggetekniske kvalitet, hvilket betød, at der således også blev eksperimenteret med en HISTORISK ANALYSE række nye materialer og tekniske løsninger, bl.a. I 1933 blev det lovfæstet under Kanslergadefor- jernbeton. liget, at staten kunne støtte godkendte bolig- foreninger eller boligselskaber, der havde til formål Jernbetonen giver i dag de største problemer for Bredalsparken, Hvidovre. at bygge og udleje gode, billige boliger til alminde- sådanne byggerier, særligt når man ønsker at Eksempel på en blokbebyg- lige mennesker. Samtidig kunne kommunerne energiforbedre til en bedre standard. Jernbetonen gelse med fine arkitektoniske kvaliteter. Men særligt ved disponere over et vist antal boliger til løsning af kan forårsage massive kuldebroer ind til husenes stedet er planstrukturen med boligsociale problemer i kommunen. beboelsesrum, med kondens og skimmelvækst til det gennemtænkte samspil følge. De varmeisoleringsmæssige løsninger på mellem beboelse, rekreative Almennyttige boligselskaber blev dannet over dette, bortset fra en udvendig efterisolering, der arealer, parkeringsforhold m.fl. hele landet, især i og omkring de fem største byer, helt typisk vil forringe de arkitektoniske kvaliteter, København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. er endnu ikke set, hvilket kan medføre tab af den Før 1960 blev der bygget 165.000 almennyttige for blokbebyggelsen særegne karakter. boliger i Danmark. ARKITEKTONISK ANALYSE Stok- og blokbebyggelserne fortæller om tidens Stok- og blokbebyggelserne er kendetegnet ved politiske vision om bedre og sundere boliger til alle en planlagt og struktureret komposition med en med ophæng i den store funktionelle plan. Det defineret og bearbejdet forskel mellem de ydre kan man bl.a. se på den planlagte struktur, hvor vejnet og de grønne fællesarealer mellem byg- køkken og bad ofte er orienterede mod nordøst, ningerne. Bebyggelserne vil ofte være præget af mens opholdsrum er orienteret mod syd, ofte med en række varierede og oplevelsesrige forløb, hvor tidens støbte og yndede altan-karnap-motiv, som bygningsblokkene danner forskellige rumligheder typisk vender ud mod de grønne arealer. og forskellige ind- og udkig. Dette understreges En stok- og blokbebyggelse er kendetegnet af m.v. er kultiverede og inddraget i den landskabe- ofte af de regelmæssigt placerede karnapper/ etageejendomme opført som boligblokke, der lige bearbejdning af de grønne områder. I den historiske analyse beskrives sammenhængen altaner, som er et særligt kendetegn ved ligger i en gennemtænkt, planlagt struktur. for den konkrete bebyggelse i forhold til bolig- facaderne. Stok- og blokbebyggelserne fra perioden 1920- Den metode, der i det følgende anvendes til selskabets opståen, tilknytning til virksomheder 1960 er ofte disponerede og organiserede efter analyse af de bærende bevaringsværdier for eller foreninger m.m. Derudover beskrives bebyg- I den arkitektoniske analyse beskrives først for- sollyset og lagt omkring en fælles parklignende stok- og blokbebyggelser, og som kan danne gelsens udvikling frem til nu. Er der i området levn holdene omkring den samlede bebyggelse og struktur eller plæne med fritstående træer som grundlag for udarbejdelsen af en bevarende fra før byggeriets opførelse, bør en beskrivelse struktur, hvorefter den arkitektoniske analyse typisk bøg,UDKAST eg, elm, rubin og fyr. De større lokalplan, er analyse- og værdisætningsmetoden. UDKASTheraf også indgå i den historiske analyse. Det kan retter sig mod en analyse af bygningernes samlede bebyggelser indgår typisk i samspil med Der henvises til kapitler herom for en uddybning. være bygningsmæssige levn eller mere sandsynligt arkitektur, herunder facadeudtryk, tagformer, lokale butikscentre samt skole og daginstitutioner, landskabstræk eller beplantning, der fortæller om byggematerialer m.fl. som oftest opført i beslægtet arkitektur, der til- De konkrete redskaber, man under analysen områdets historie forud for bebyggelsens sammen danner små selvforsynende og funktions- benytter sig af, er arkivundersøgelser, herunder opførelse. Bygningerne er ofte af mursten, men med brug optimerede enheder. Her i dette afsnit beskæftiger f.eks. af bygningstegninger fra bebyggelsens af jernbeton til fundamenter, trapper, etagedæk, vi os specifikt med perioden 1920-1960. opførelse og historiske fotos, samt registreringer TEKNISK ANALYSE karnapper/altaner og andre elementer på facaden. på stedet, hvor man benytter iagttagelser ud fra I den tekniske analyse beskrives bebyggelses- og Som kontrast til den hvide beton blev det ofte røde Stok- og blokbebyggelserne ligger ofte i stor- et skema (se bilag bagest i vejledningen) eller en strukturplanen, herunder også landskabsplanen, murværks fuger i nogle tilfælde farvet okkerrøde, byernes nære forstadsområder og omkring de beskrevet systematik, suppleret med fotografering, for området. Analysen bør også indeholde en grå eller brune for at gøre murværket mere ens- ældre bykerner i købstæderne. De kan nærmest rumlige skitser med analyser, indtegning af iagt- beskrivelse af de oprindelige funktioner i bebyg- farvet. Det gjorde også, at der var ekstra behov for have karakter af en slags satellitbyer omkring de tagelser og oplysninger på kort. gelsen og de funktioner, der er til stede i bebyg- at markere trappeopgangenes indgangspartier gamle bykerner, og ofte er de knyttet til over- gelsen i dag. Trafikale og samfærdselsmæssige med en synlig portal i beton. Selve trappen var/er ordnet infrastruktur som ringgader, radiale Indledningsvis foretages en kort, overordnet forhold belyses. Derudover beskrives eventuelle også i jernbeton, ofte med et ovenlys i toppen, da hovedlinjer og offentlig transport. Bebyggelserne historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af miljømæssige forhold omkring trafikintensitet, man visse steder lod lejlighederne få al vindues- blev ofte anlagt på bar mark, og terrænforhold den samlede bebyggelse, udearealerne og de pladsen i facaderne.

102 103 4

VÆRDISÆTNING selvom anvendelsen af disse har ændret sig over Lokalplaneksempel I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- tid, hvilket indretningen bør tage højde for. Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- værdier (værdisætningen), som kan udledes af sigte for blokbebyggelse er valgt Bredalsparken, analysen, som en konklusion på eller syntese af I mange tilfælde er funktioner som butikker, Hvidovre Kommune. denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- bibliotek eller andet, der oprindeligt blev etableret punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig sammen med bebyggelsen, forsvundet. Det kan Bredalsparken er en stor sammenhængende regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig have en betydning for de enkelte bygningers byg- parkbebyggelse med murede etageboliger som gives en begrundet og argumenteret forklaring getekniske tilstand. Den tekniske tilstand, samt blokbebyggelse med facader i blank mur og på, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bygningernes muligheder for en ny og ændret tegltage. Bebyggelsen er del af den store bølge af bærende bevaringsværdier kan suppleres med anvendelse, bør indgå som kriterier i værdisæt- murede etageboliger, der blev opført i 1940’erne udpegning af de elementer, der særligt under- ningen sammen med vurderinger af, hvad disse og 1950’erne som følge af det fremvoksende støtter bevaringsværdierne, herunder udpegning bygningers eventuelle forsvinden vil betyde for velfærdssamfund. af bevaringsværdige bygninger, beplantning, den samlede bebyggelse. belægninger m.m. Det er overodnet formålet med lokalplanen at DEN BEVARENDE LOKALPLAN sikre bevaringen af de arkitektoniske og landskabs- Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for mæssige værdier. Mere specifikt er det formålet drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier og med lokalplanen: analyse - af de bærende bevaringsværdier for om karakteren af de indgreb i området, der evt. kan stok- og blokbebyggelser kan munde ud i en indgå i en bevarende lokalplan, herunder i bestem- • At værne om kvaliteterne i den eksisterende inddeling i: melserne. Det er således her koblingen mellem bevar- bebyggelse og tilstræbe, at bevaring og ingsværdierne og lokalplanlægningen finder sted. istandsættelse sker i overensstemmelse med • Umistelige elementer eller strukturer, der bygningernes stil og arkitektur skal bevares Anbefalinger • At sikre, at fornyelse og istandsættelse af • Uheldige, skæmmende elementer eller Man bør i særlig grad værne om den overordnede bebyggelsen sker efter fælles retningslinjer strukturer, der kan nedrives/fjernes plan og struktur, herunder samspillet mellem de • At fastholde beplantningskarakteren, herunder • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, bearbejdede grønne arealer og bygningerne. Det bevaring af alléer, karakteristiske træer og større der med fordel kan retableres er netop denne karakter, der er noget særligt ved beplantninger • Områder med mere blandet karakter, der kan stok- og blokbebyggelserne, hvorfor det vil være Stok- og blokbebyggelsen er ofte af mursten. • At sikre, at ny bebyggelse, tilbygninger og anlæg fortættes med indpasset nybyggeri væsentligt i en evt. bevarende lokalplan at under- Det gav mulighed for at markere trappeop- i lokalplanområdet gives en placering, udformning gangenes indgangspartier med en synlig portal, • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige støtte den struktur. på trods af at facadedekorationer mere hørte og ydre fremtræden, så der opnås en god hel- forbedringer historicismens tid til. hedsvirkning sammen med den bevarings- • Øvrige væsentlige forhold af betydning for I en lokalplan for området kan bevaringsværdige værdige bebyggelse. den stedsspecifikke karakter i miljøet træer og beplantning udpeges, der kan indarbejdes • At give mulighed for at opføre og indrette regler om terrænbearbejdning, ny beplantning, bygninger til butiksudvidelser og fællesanlæg, Stok- og blokbebyggelsernes bærende bevarings- belægninger m.m. Er der behov for nye anvend- som f.eks. gæsteværelser, fælleshus, værksteder værdier er knyttet til historien om den samfunds- elsesmuligheder i udearealerne, f.eks. en lege- og lignende samt institutioner af almennyttig mæssige udvikling og de politiske og kulturelle plads, kan en placering og indretning også indgå karakter strømninger i efterkrigstidens Danmark. Denne i en lokalplans bestemmelser. fortælling UDKASTkan i dag aflæses i stok- og blokbe- UDKASTTil at opfylde formålene fastlægges der i lokal- byggelsernes overordnede strukturelle plan, Man bør også værne om det blanke murværk og de planens regulerende bestemmelser en række bygningernes udformning og disponering, samt fint bearbejdede, og ofte indfarvede, fuger ved at nærmere krav til bebyggelsen og omgivelserne. i den anvendte byggeteknik og byggematerialer. stille krav til materialer og farvesætning i området. Det drejer sig om krav til nybyggeri og indpasning De udgør en samlet fortælling om de almennyttige heraf, krav til bebyggelsens ydre fremtræden samt boligselskabers og arkitekternes fælles vision om Men det drejer sig altså primært om at få fastholdt krav til de ubebyggede arealer. Sidstnævnte skal at skabe flere, bedre og sundere boliger med den overordnede struktur, som er det der især reguleres i overensstemmelse med de retnings- mulighed for fællesfaciliteter, indkøb og rekreative kendetegner karakteren ved stok- og blokbebyg- Den grønne struktur er åbenlys og tydeligt linjer, som fremgår af en for området udarbejdet arealer med plads til udeliv for børn og voksne. gelserne, herunder samspillet mellem det ube- karaktergivende i samspillet med den bebyggede parkplan og som lokalplanen nærmere redegør ditto. Bredalsparken i Hvidovre. byggede og det bebyggede. for, og som i samspil med bebyggelsen udgør den Det synlige murværk - der optræder i mange overordnede planstruktur, som er et særligt variationer, og i høj håndværksmæssig kvalitet - Er der oprindelige funktioner som butikker, kendetegn og karaktertræk ved velfærdsstatens er et kendetegn for periodens byggeri. Helheden bibliotek eller andet, der nu er forsvundet, og hvor blokbebyggelser fra den tidsperiode. i facadernes udtryk vil ofte udgøre en bærende bygningerne står tomme, bør der ses på nye an- værdi for denne bygningsgruppe. Der vil ofte også vendelsesmuligheder, hvis bygningerne skal kunne Bevarende lokalplan for Bredalsparken i være knyttet bevaringsværdier til uderummene, fastholdes som en understøttende del af den Hvidovre samlede bebyggelse og struktur.

104 105 4

HISTORISK ANALYSE I den historiske analyse beskrives det konkrete De første af de såkaldte villakvarterer skød op fra områdes historie og udvikling. Tilsvarende kan midten af 1800-tallet, begyndende i København. dette gøres for de enkelte huse, da de kan besidde De nye villaer var placeret på en stor grund med nogle særlige bevaringsværdier, som er med til at have til alle sider, ofte lidt rykket frem på grunden understøtte det bevaringsværdige miljø på kvarter- Villakvartererne ud mod vejen, så forhaven var mindre end baghaven. niveau. Senklassicisme TEKNISK ANALYSE De første villaer var i senklassicistisk stil, den Den tekniske analyse indledes med en analyse seneste udvikling af klassicismen, hvor bl.a. den af områdets byplan, placering af eventuelle italienske renæssance, frem for antikken, gav institutioner og særlige funktioner inden for inspiration. Men snart skiftede stilen til en schweizisk området. De trafikale og samfærdselsmæssige inspireret stil, bl.a. fordi det konge- og adelsfri forhold belyses, og miljøforhold som eventuel Schweiz var et stort forbillede for tidens spirende jordforurening, trafikstøj m.m. beskrives. demokratiske tankegang og tendenser. Senere skiftede villastilen nærmest hvert 10. år, vekslende Den tekniske analyse bør derefter fokusere på de mellem mere nationale strømninger, europæiske enkelte villaer, deres materialer og byggetekniske strømninger og i få tilfælde også den helt nye og tilstand. moderne stil, art nouveau eller jugend, ungdommens stil. De danske villaer er frem til omkring 1960 generelt i god byggeteknisk standard. Bedre byggeskik er, Villakvartererne bredte sig efterhånden til Amager, som navnet siger, tilstræbt at være bedre end før, Hellerup, Ryvangen og Gentofte i Københavns- idet man i denne periode fra 1915-1935 lagde Et af de første villakvarterer i Danmark var Rosenvænget Ewaldsgade 5 i København er en typisk senklassicistisk området, samt til Marseliskvarteret i Aarhus, vægt på gode materialer, gode og enkle bygge- på Østerbro i København. villa, tegnet af N.S. Nebelong i 1852 og bygget i 1853. Hunderupkvarteret i Odense, Hasseriskvarteret i tekniske løsninger og høj kvalitet samt holdbarhed. Huset er i italiensk villastil, og har rundbuede vinduer med øjenbryn. Huset er bygget til to familier. Aalborg m.fl., og i slutningen af 1800-tallet og Det gælder murværket, det gælder alt udvendigt begyndelsen af 1900-tallet skyder der nye villaveje træ, herunder vinduer, døre, vindskeder og brædde- og villakvarterer op i alle danske byer og købstæder, beklædninger. Bedre byggeskik blev i disse år og de gamle kvarterer udbygges. understøttet af tekniske uddannelser af danske Samtidig med, at brokvartererne skød op med De konkrete redskaber, man under analysen håndværkere på tekniske skoler, håndværkerhøj- etageboliger uden for Københavns volde i midten benytter sig af, er arkivundersøgelser, herunder af Bedre byggeskik skoler og bygmesterkurser, hvorved der opnåedes af 1800-tallet, udfoldede der sig på Frederiksberg historiske fotos, samt registreringer på stedet, hvor Der opstår samtidig hermed en modbevægelse en håndværkerstand på et højt byggeteknisk (Rahbeks Allé m.fl.) og på Østerbro (Rosenvængets man benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag mod de ofte pompøse huse og kvarterer, dels i stadie. kvarter) en helt ny mode, foranstaltet af tidens bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, form af mindre huse uden prangende detaljer og mere velhavende mennesker: Opførelsen af de suppleret med fotografering, rumlige skitser med med arkitektonisk ophæng i danske rødder, kaldt Bedre byggeskik-bevægelsen lagde vægt på, at såkaldte villaer. Navnet stammer fra Italien, faktisk analyser, indtegning af iagttagelser og oplysninger bedre byggeskik eller murermesterhuse, dels i husenes tekniske løsninger skulle være enkle, helt tilbage fra antikkens tid, afledt af det latinske på kort. form af mere socialt anlagte bebyggelser med funktionelle og holdbare, og man tilstræbte, at ord vicus, der betyder fritliggende gård, bolig eller dobbelthuse og rækkehuse i fælles grønne alt dette kunne ske på samme tid. landsted. UDKASTIndledningsvis foretages en kort, overordnet UDKASTområder, de såkaldte havebyer. historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af Sammenholdt hermed fremstår funktionalismens En ægte italiensk villa skal egentlig være fritliggende bebyggelsen og den rumlige struktur, som skal Funktionalisme enfamilieshuse fra 1930-1940 typisk som eksperi- i et landskab, men i mangel af et sådant landskab analyseres og værdisættes, og af de enkelte byg- I 1930 skifter villaernes stilart til den tysk-fransk menter i nye materialer og konstruktioner, bl.a. placerede man konsekvent 1850’ernes nye danske ninger inden for området. Det er væsentligt, at inspirerede funktionalisme. Funktionalismen bliver jernbeton, facadeglassten og flade tage. De byvillaer midt på en stor grund med have til alle enkeltbygningerne ikke ses løsrevet fra sine nære afbrudt af 2. verdenskrig, hvor det meste villa- og funktionalistiske villaer har i dag for manges ved- sider, altså så landskabeligt som muligt. omgivelser, da de kan være med til at understøtte boligbyggeri går i stå. Da det kommer i gang igen kommende tekniske problemer. Det drejer sig karakteren i den overordnede struktur. Den i løbet af 1950’erne, sker det i en mere nordisk stil, bl.a. typisk om rustskader fra indmuret jern eller Den metode, der i det følgende anvendes til overordnede analyse er selve forudsætningen for kaldt modernisme, med synlige mursten og nor- armeringsjern i jernbetonen over de brede vinduer, analyse af de bærende bevaringsværdier for den efterfølgende mere dybdegående historiske, diske tagformer, men dog i funktionalismens enkle om rustne og kuldesamlende jernvinduer og om villakvartererne, og som derved kan danne analytisk tekniske og arkitektoniske analyse. formsprog. På en måde samles de bedste kvaliteter utætheder i de flade tage. Derudover kan de grundlag for udarbejdelsen af en bevarende lokal- ved funktionalismen, de danske og nordiske energimæssigt være svære at føre op til en nutidig plan, er analyse- og værdisætningsmetoden. Der byggetraditioner samt de nye strømninger fra USA standard. henvises til kapitlet herom for en uddybning. i en slags højmodernisme fra 1950-60.

106 107 2.3 CASE 3: HASSERIS 51

Indsats

Hasseris Villaby og Klostermarken er blandt Aalborgs mest 4 eftertragtede kvarterer, bl.a. fordi husene er godt bygningshåndværk, og fordi der findes mange forskellige arkitektoniske stilarter fra historicismen til modernismen. Bedre byggeskik-villaerne holder helt typisk langt (1840-1920) OmrådetSchweizerstil rummer tilsammen ca. 1.300 ejendomme og er også bedre og er nemmere at energiforbedre. Med en kendetegnetSenklassicistisk ved villaernes store stil haver (1845-1870) og rekreative områder, forventet holdbarhed på mindst 200 år bør man der giverFri Hasseris historicisme karakter af (1855-1870)at være en haveby. være forsigtig med at udskifte f.eks. oprindelige Den særligeNationalromantik indsats (1890-1910) bedre byggeskik-vinduer med moderne termo- LokalplanenNyklassicisme ”Hasseris — Bevar eller Mig bedre Vel” fra byggeskik2006 er et af de (1910-1935) tiltag, der har styrket samarbejdet mellem kommunen og vinduer af træ, plastik eller aluminium, der som beboerne om at bevare bygningsarven. oftest kun vil holde i ca. 20 år. I Sønderjylland og få andre steder optræder der Lokalplanen oplyser beboerne om kulturhistorien og vejleder om, hvilke ogsåmaterialer villaer og teknikker i jugendstil man kan (1890-1910). anvende for at bevare ARKITEKTONISK ANALYSE stilarternes formsprog. Den arkitektoniske analyse begynder også ved For enfamilieshusbyggeriet i Danmark fra 1930- byplanen. De typiske villakvarterer fra 1850-1930 1960 kan man udskille følgende tre arkitektur- er præget af relativt brede og så snorlige, vandrette De første historicistiske villaer i København inspirerede stilarter: Hasseriskvarteret i Aalborg. Området er reguleret og plane veje som muligt, eventuelt med en straks andre arkitekter og bygmestre til at bygge af lokalplanbestemmelser med et bevaringssigte, tilsvarende villaer i de større provinsbyer. Her i Fåborg. og det fremstår som et velbevaret villakvarter. kontrolleret krummet vej med fritliggende villaer i Den funktionalistiske, murede villa (1930-1950) oftest halvanden eller to etager. Husene ligger helt Den murede funkisbungalow (1930-1940) typisk lidt tilbagetrukket på en relativt stor grund, Den modernistiske, murede villa (1950-1960) Villakvarterers bærende bevaringsværdier består med gavlen eller siden ud til vejen og en lille have i selve kvarterets forholdsvis homogene karakter, foran huset. Den såkaldte funkisbungalow kan betragtes som trods villaernes ofte ret store forskellighed, såvel en mere folkelig udgave af funkisvillaen. Den lille aldersmæssigt, stilmæssigt, størrelsesmæssigt som De ofte tæt beplantede haver med store træer og kube med et fladt pyramidetag florerer i en ganske materialemæssigt. Men det faktum, at villaerne buske er også med til at understøtte karakteren kort periode, hvor den til gengæld sætter sit præg ligger ret éns placeret på grundene, med en lille og stemningen i de gamle villakvarterer og på en lang række forstadsbebyggelser omkring de forhave med en lav hæk eller et stakit, eventuelt medvirker til at præge gaderummet. større byer. et lavt stengærde, giver en stor ensartet-hed samt ro i det arkitektoniske udtryk, som er en særlig Villakvartererne er nøje planlagte og anlagte, og VÆRDISÆTNING karakter for netop disse kvarterer. Der kan der- da de ofte blev bebygget inden for 10-20 år, og da I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- udover være en ensartethed i bygningshøjder, de fleste villaer er så unge, at de ligger der endnu, værdier (værdisætningen), som kan udledes af tagformer, faste facadelinjer m.m. er de ældste danske villakvarterer generelt for- analysen, som en konklusion på eller syntese af holdsvis homogene, rent arkitektonisk. I samtiden denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs Ved vurdering af de bærende bevaringsværdier var der debat om, at villakvartererne var for for- punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig bør der også være fokus på den karaktergivende skellige og rodede i stilarterne, og man overlod regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig beplantning i området, samspillet mellem den det derfor nogle gange til én arkitekt at tegne alle gives en begrundet og argumenteret forklaring på, grønne struktur, det samlede bebyggede kvarter villaerne i samme kvarter. Måske nok mest kendt Schweizerstilen er karakteriseret ved helt plane tage, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende og den enkelte bygning. er arkitekt Henning Wolffs omkring 40 villaer på belagt med skifer eller tagsten uden opskalkning og med bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af kraftige udhæng, og altid med vindskeder på gavlene. Frederiksberg i 1863-73, bl.a. på Uraniavej, Linde- De markante gavle og kvistgavle er som noget meget de elementer, der særligt understøtter bevarings- DEN BEVARENDE LOKALPLAN vej og Kastanievej. De var allesammen forskellige, typisk pyntet med forskellige udskårne snedkerarbejder værdierne, herunder udpegning af bevaringsværdige Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for men dog også med store og udprægede ligheder. samt udsmykkede detaljer i murværket. Skorstenspiberne bygninger, belægninger, beplantning m.m. anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier er som et fast element også fantasifulde i deres stil og Omkring halvdelen af disse villaer er imidlertid og om karakteren af de indgreb i området, der udformning. Vinduerne er oftest fladbuede. nedrevet i UDKASTdag. Anton Rosens haveby, efter tysk/ UDKASTVærdisætningen - der repræsenterer et sammen- evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder engelsk forbillede på Gerthasvej og Vandværksvej drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske i bestemmelserne. Det er således her koblingen i Odense fra 1912-14, består til gengæld i sin er der mulighed for i en lokalplan at udpege analyse - af de bærende bevaringsværdier for mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen helhed endnu. bevaringsværdige bygninger, men der vil også villakvarterer kan munde ud i en inddeling i: finder sted. kunne formuleres bestemmeler, der adresserer Flere steder har der sneget sig parcelhuse (både indpasning af nybyggeri, herunder udformning, • Umistelige elementer eller strukturer, der bør Anbefalinger helt nye og huse tilbage fra 1960’erne) ind i de proportionering og placering på grundene, samt bevares I forbindelse med to bevarende lokalplaner for gamle villakvarterer, hvilket kan medvirke til at evt. udpege bevaringsværdige træer og grønne • Uheldige, skæmmende elementer eller ældre villakvarterer, henholdsvis Hasseriskvarteret forstyrre miljøet og den særlige karakter heri, da strukturer. strukturer, der kan nedrives/fjernes i Aalborg og Snekkersten ved Helsingør, er der i disse skiller sig ganske markant ud. I nogle tilfælde • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, tilknytning til lokalplanen udarbejdet stilblade, der kan dette også skyldes den næsten totale rydning Villaernes stil er frem til 1930 dansk eller der med fordel kan retableres nærmere beskriver de villatyper, der forekommer af den gamle have, herunder større træer, og med europæisk historicisme, hvilket vil sige markant • Områder med mere blandet karakter, der kan i området, herunder hvordan man som husejer etablering af en ny have med hæk omkring og dekorerede og varierede bygninger, de fleste fortættes med indpasset nybyggeri passer bedst muligt på disse, alt sammen for at med plan græsplæne og flisebelagte terrasser som arkitekttegnede efter tidens mode. De fem mest • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige fastholde karakteren ved det enkelte hus samt for dominerende flader. Såfremt en særlig karakter anvendte stilarter, blandt adskillige flere, lige fra forbedringer at understøtte karakteren i det samlede kvarter. ønskes fastholdt i et sådant villakvarter, engelsk gotik til veneziansk renæssance, er: • Øvrige væsentlige forhold af betydning for den stedsspecifikke karakter i miljøet

108 109 4

Såfremt den særegne karakter i et villakvarter ønskes fastholdt, er det væsentligt at være opmærksom på, at tilbygninger bør underordne sig den enkelte eksisterende villa for ikke at kompromittere denne. Det gælder både i forhold til proportioner, materialer, særlige detaljer m.v. Tegningen viser 17 forskellige måder, hvorpå det kan gøres.

Typiske større villaer med hvidkalkede facader og sortglaserede tegltage.

Hvis der er et ønske om at fastholde karakteren i bevaringsværdier for huset og dermed for hele belægningsgrad og opførelse af småbygninger med den grønne struktur, er der i lokalplanen et villakvarter, er det væsentligt i en bevarende lokal- kvarteret. som garager m.m., hvorved den slags vil kunne indarbejdet bestemmelser om, at der ikke må ske plan at adressere forhold, som særligt knytter sig indpasses uden at kompromittere det særligt udstykning op til eller fra ejendomme, hvorpå der til en sådant kvarter, herunder de enkelte huses De arkitektoniske kvaliteter og husets historiske stedsspecifikke og karakterfulde. findes bygninger med høj bevaringsværdi. Der må arkitektoniske detaljer, bl.a. i form at facadedeko- autenticitet er en værdi i sig selv, men det er i ikke udstykkes nye parceller med vejadgang til rationer, facadefarver og facadematerialer. Dette samspillet med de øvrige huse og omgivelserne, I nogle områder er der begyndt at ske nedrivning Hasserisgade, som udgør et særligt bevaringsværdigt kan f.eks. gøres ved i lokalplanbestemmelserne at at der skabes et sammenhængende og autentisk af gamle huse for at genopføre nye og ofte større miljø. De steder inden for lokalplanområdet, hvor stille krav om, at sådanne karaktertræk ikke må bevaringsværdigt miljø og en egentlig bykvalitet. enetages parcelhuse. Hvis der i kommunen er et udstykning, arealoverførsel eller sammenlægning ændres eller fjernes, herunder stille krav til facade- De enkelte huse kan være med til at understøtte ønske om at stoppe en sådan udvikling vil der tillades, må der kun dannes nye ejendomme med farver (evt. inden for en given farvekode), der skal den samlede karakter og struktur i miljøet, men mulighed for at nedlægge et § 14-forbud og så en grundstørrelse på mere end 700 m2. anvendes i forbindelse med istandsættelse og det er væsentligt at være opmærksom, at det ofte efterfølgende sørge for at udarbejde en bevarende vedligeholdelsesarbejder. netop er i samsspillet mellem husene og de rum- lokalplan, hvori der bl.a. udpeges bevaringsværdige Til at fastholde kvarterets karakter vedr. placering lige strukturer (f.eks. den grønne struktur og bygninger, jf. den juridiske del i vejledningen. Er af bebyggelse på de enkelte ejendomme, som Der har, specielt op gennem 00’erne, været vejforløb), at miljøet og karakteren skabes. Derfor der sket nedrivning, kan der i en lokalplan for- udgør en bestemt rytme i den bebyggede struktur, en tendens til at overromantisere de danske er det væsentligt at formulere bestemmelser, der muleres bestemmelser, der indeholder krav om er der indarbejdet en bestemmelse om, at der enfamilieshuse og dermed villakvartererne, hvilket adresserer netop fastholdelsen af sådanne struk- indpasning og proportionering af nybyggeri. På langs alle offentlige veje fastlægges en byggelinje bl.a. kommer til udtryk gennem f.eks. skift af røde turer. Det kan f.eks. ske ved, at der i lokalplanen den måde vil karakteren i kvarteret stadig kunne 5 m fra vejskel. Bebyggelse skal enten placeres i teglsten til glaserede sorte, søjlebårne indgangs- udpeges bevaringsværdige træer, at der formu- fastholdes. eller bag byggelinjen. partier, krølledeUDKAST smedejernslåger, garageporte leres lokalplanbestemmelser, som stiller krav til UDKAST med fyldninger, perlegrus m.v. I En bevarende belægninger samt krav til udformning og propor- Lokalplaneksempel Til at fastholde karakteren af villaerne er der i lokalplan for et villakvarter vil der kunne tages tionering samt placering af bygninger på grundene, Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- lokalplanen bl.a. indarbejdet et generelt krav om højde for, at de enkelte villaer inden for lokalplan- men også krav til, hvor der ikke må bygges. sigte for et villakvarter er udvalgt lokalplan for bygningshøjder og etageantal i relation til den området bibeholder deres oprindelige stil ved at Hasseris, Aalborg Kommune. stilart, som den enkelte villa er bygget i. Derudover stille krav til den ydre fremtræden. På den måde vil Stakitter og hegn er også et opmærksomheds- er der indarbejdet bestemmelser tilknyttet de karakteren kunne fastholdes. Ved nybyggeri og punkt i forbindelse med villakvartererne. I relation Det er bl.a. lokalplanens overordnede formål, at enkelte stilarter, som er repræsenteret inden for ved om- og tilbygninger kan lokalplanen indeholde hertil kan det evt. være hensigtsmæssigt at stille bevaringsværdig bebyggelse udpeges og bevares, lokalplanområdet, herunder om tage, facader, bestemmelser, der adresserer en tilpasning. krav, der retter sig mod forhold, som traditionelt at områdets bevaringsværdige bygninger om- og kviste, vinduer og døre m.fl. Der henvises i bestem- ikke hører hjemme i et sådant kvarter, ganske enkelt tilbygges i respekt for husets oprindelige stilart og melserne til de stilblade, som er indarbejdet i Der kan følges op på lokalplanen med en supple- for at undgå et tab af karakter, herunder vedr. kvaliteter samt at områdets grønne præg, herunder redegørelsesdelen, som er understøttet af billeder rende vejledning, stilblade eller lignende, hvori materialer, udformninger og højder (raftehegn og de grønne hegn og store gamle træer, bevares. og illustrationer. det kan beskrives, at måden en bevaringsværdig lukkede hække er der almindeligvis ikke tradition bygning bliver vedligeholdt og istandsat på, for), men også i forhold til villaernes forarealer i Til at fastholde den særlige villakarakter med sær- Bevarende lokalplan for Hasseris i Aalborg herunder anvendelse af materialer og metoder, det hele taget. I en lokalplan vil der være mulighed egne arkitektoniske kvaliteter, herunder samspillet kan spille en stor rolle for netop de bærende for at indarbejde bestemmelser om hegnsforhold,

110 111 4

af Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen, der dog her er faldet tilbage til de lange, lige rækker, med lukkede forhaver, uden fællesarealer, bortset fra en stor grønning. Disse fik følgeskab op gennem 1920’erne af mange andre rækkehusbebyggelser.

Rækkehusbebyggelser 2. verdenskrig medfører et kraftigt byggestop, men allerede i 1943 introducerer arkitekt Viggo Møller Jensen en ny bølge i rækkehusbyggeriet, de landskabeligt beliggende og modernistiske række- huse i de nye forstæder, beliggende i større afstand Rækkehusbebyggelsen på Kløverprisvej, Hvidovre. Bebyg- fra bykernerne. Det gælder f.eks. Atelierhusene fra Ved rækkehuse forstås en- eller toetages huse, gelsen er kendetegnet ved ensartede arkitektoniske 1943 i Utterslev, Granholmen af Palle Suenson fra kvaliteter med små indgangspartier fortil og haver bagtil. sammenbygget i lange rækker, typisk fra 3 og op På bagsiden desuden en fælles grøn struktur, som binder 1954 i Holte og Egeparken af Kay Fisker i Virum til et par og tyve, i sjældne tilfælde endnu flere. rområdet sammen. fra 1956. Hvert hus har en forhave og en baghave. Række- husene var traditionelt bl.a. inspireret af landsby- Med den historiske analyse beskrives bebyggelsens ernes eller provinsbyernes enetages gadelængehuse, tilblivelse og udvikling, eventuelt med inspiration i også kaldt boder. Men idéen om at bygge særlige I 1873-1889 byggede arbejderne på B&W de ovenstående beskrivelse af rækkehusbebyggelsernes rækkehuse til industriarbejderne og deres familier næste større rækkehusbebyggelser i København, historie. - samlet i små samfund med skole, gymnastiksal, de såkaldte kartoffelrækker ved de netop militært butikker m.v. - opstod ved en række industrier i frigivne grunde ved Søerne. Snart bredte disse så- TEKNISK ANALYSE England, Tyskland, Belgien og Frankrig i 1840’erne. kaldte byggeforeningshuse sig til Valby (Carlsberg), De tekniske fordele ved rækkehuse er mange. Frederiksberg og andre steder i København, f.eks. Rækkehusene repræsenterer typisk de bedste Den metode, der i det følgende anvendes til Lægeforeningens boliger på Østerbro, København, komponistkvarteret på ydre Østerbro. De andre tekniske egenskaber som en mellemting mellem analyse af de bærende bevaringsværdier for tegnet af M.G. Bindesbøll og opført i 1853-57 på Øster større byer i Danmark følger hurtigt efter. villaen og etagehuset. Ved at bygge husene Fælled til familier fra den indre bys slumkvarterer. rækkehusbebyggelser, og som derved kan danne sammen i rækker bliver de billige at opføre med analytisk grundlag for udarbejdelsen af en be- Omkring århundredeskiftet lancerer den engelske relativt lave grundpriser. Desuden er de billigere varende lokalplan, er analyse- og værdisætnings- HISTORISK ANALYSE byplanlægger Ebenezer Howard i bogen Garden at varme op og billigere at vedligeholde end metoden. Der henvises til kapitlet herom for en Bortset fra Christian IV’s Nyboder i København Cities of Tomorrow en ny type boligbyer til stor- enfamilieshusene. Samtidig er de beslægtet med uddybning. og Thuesens Boder i Næstved, begge fra byernes forstæder, der var en videreudvikling af villaen i den forstand, at der en tæt sammenhæng renæssancen, var de første planlagte rækkehuse i de tidligere rækkehuse, der, som navnet siger, blot mellem hus og have, og at hver bolig almindeligvis De konkrete redskaber, man under analysen Danmark Lægeforeningens boliger, Brumleby. De ligger i lange rækker. Inspirationen kom bl.a. fra har egen indgang via egen forhave. I tilknytning benytter sig af, er arkivundersøgelser, herunder blev opført på Øster Fælled i København i 1853-57, de engelske lands- og småbyer, der var præget af hertil har man endda mulighed for et fælles fyr historiske fotos, samt registreringer på stedet, hvor tegnet af en af tidens førende arkitekter, M. G. grønne områder og små, lave bygninger med og centralvarme samt andre fællesfaciliteter. man benytter iagttagelser ud fra et skema (se bilag Bindesbøll. En forening af engagerede læger haver. I de nye planlagte havebyer udgør husene bagest i vejledningen) eller en beskrevet systematik, organiserede en indsamling umiddelbart efter og landskabet en arkitektonisk helhed og struktur. Den tekniske analyse indledes med en analyse suppleret med fotografering, rumlige skitser med den store koleraepidemi i København i 1853, Vejene har krumme, snoede eller knækkede forløb, af områdets byplan og overordnede struktur, analyser, indtegningUDKAST af iagttagelser og oplysninger så familier fra den indre bys tætte slum kunne UDKASTofte med trafikadskillelse mellem den gående og herunder placering af eventuelle institutioner og på kort. komme til at bo i disse nye udlejningsboliger til en kørende trafik. Derudover er der grønne fælles- overkommelig pris. I Lægeforeningens boliger var arealer og åbne forhaver eller forarealer. Husene er Indledningsvis foretages en kort, overordnet der grønne arealer rundt om husene, lys og luft bygget af mursten og har trævinduer og teglsten historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af samt et højt prioriteret fællesskab mellem på taget. Stilen, kaldt arts & crafts, fik i Danmark den bebyggelse, som skal analyseres og værdi- beboerne. I Brumlebys tilfælde også omfattende navnet bedre byggeskik. sættes. Det er væsentligt, at bygningerne ikke ses fælles wc-bygninger, festlokale, badeanstalt, løsrevet fra sine nære omgivelser. Den overordnede vaskehuse, en brugsforening og en børnehave, Den første af disse havebyer i Danmark efter analyse er selve forudsætningen for den efter- kaldt Børneasylet. engelsk forbillede var Grøndalsvænge ved Godt- følgende mere dybdegående historiske, tekniske håbsvej i København, der blev bygget i 1911-15 og arkitektoniske analyse. I 1866-81 byggede Det Classenske Fideicommis de af arkitekterne Poul Holsøe og Jesper Tvede som classenske boliger på Frederiks-berg, med direkte murede dobbelthuse. Siden skød der flere have- inspiration fra Brumleby, blot større. Hele 24 blokke byer op i byernes udkanter, hvor der var bygge- med i alt 378 boliger. Industriarbejderne begyndte grunde at få. Hertil hører også Bakkehusene imidlertid også selv at opføre bebyggelser. ved Bellahøj i København fra 1921-24, tegnet Atelierhusene i Utterslev. Tegnet som kunstnerboliger af Viggo Møller Jensen i 1942.

112 113 4 særlige funktioner inden for området. De trafikale Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- Husene er bygget af mursten og har trævinduer og samfærdselsmæssige forhold belyses, og miljø- drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske og teglsten på taget. Alt sammen særlige karakte- forhold som eventuel jordforurening, trafikstøj analyse - af de bærende bevaringsværdier for ristika, som er væsentlige at bevare for at fastholde m.m. beskrives. rækkehusbebyggelser kan munde ud i en karakteren i områderne. inddeling i: Den tekniske analyse bør derefter fokusere på De ældre bebyggelser har mere karakter af by- bygningerne, deres materialer og byggetekniske • Umistelige elementer eller strukturer, der huse, hvor ensartetheden i husene ofte vil være tilstand. bør bevares den mest udprægede bærende bevaringsværdi, • Uheldige, skæmmende elementer eller mens de omkringliggende arealer i højere grad Byggeteknisk er rækkehusene generelt i god strukturer, der kan nedrives/fjernes ligner almindelige bygader frem for udearealer kvalitet. Som eksempel kan nævnes, at Kartoffel- Baghaverne til rækkehusbebyggelsen på Kløverprisvej, • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, til den konkrete bebyggelse. Der kan dog være rækkernes skifertage havde en forventet levetid på Hvidovre. Set fra bagsiden af bebyggelsen, stående i den der med fordel kan retableres fællesarealer eller fællesbygninger, som det kan fælles grønne struktur. 90-100 år, der først nu er overskredet, og de fleste • Områder med mere blandet karakter, der kan være væsentligt at have fokus på ved værdi- af tagene er skiftet ud. Tegltage kan erfarings- fortættes med indpasset nybyggeri sætningen. mæssigt holde i 150 år, og på det tidspunkt kan • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige de fleste af de samme tagsten (ca. 80 %) Rækkehusenes arkitektoniske kvaliteter ligger ikke forbedringer DEN BEVARENDE LOKALPLAN genbruges og holde i yderligere mange år. mindst i bebyggelsernes placering. De er typisk • Øvrige væsentlige forhold af betydning for Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for karakteriseret ved lige rækker af huse med haver den stedsspecifikke karakter i miljøet anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier Det samme gælder facaderne, vinduerne og til begge sider og lige gaderum. Bebyggelserne og om karakteren af de indgreb i området, der yderdørene. Skorstenspiberne og rygningerne skal henligger som en lille landsby i naturen, ofte med De danske rækkehuskvarterer fra efterkrigstiden er evt. kan indgå i en bevarende lokalplan, herunder derimod formentlig skiftes helt ud efter 50-60 år. grønne kiler fra denne trukket ind midt i præget af bebyggelser, hvor husene og landskabet i bestemmelserne. Det er således her koblingen bebyggelsen. udgør en arkitektonisk helhed med krumme, snoede mellem bevaringsværdierne og lokalplanlægningen Da de i dette kapitel beskrevne rækkehuse har eller knækkede veje, ofte med trafikadskillelse finder sted. ganske mange år på bagen, er en gennemgang af Gennem de natur- og landskabsmæssige mellem den gående og kørende trafik, indpassede den byggetekniske tilstand og vedligeholdelses- kvaliteter, de arkitektoniske kvaliteter som en fællesarealer, garager indpasset i området og åbne standen væsentlig. Er der f.eks. klare tegn på, at sluttet bebyggelse, kvaliteterne i den enkelte forhaver eller forgårde. udvendige bygningsdele trænger til udskiftning, husrække og i det enkelte hus - og ikke mindst kan det være væsentligt i en lokalplan at være på gennem en bevidst organisering rent arkitektonisk forkant med bestemmelser om, hvad der må af det sociale nabofællesskab - er de danske Parcelgårdens rækkehuse, som er tegnet af Palle anvendes af materialer, og hvordan udformningen rækkehusbebyggelser særligt fra efter anden Suenson og bygget i 1953-54, er lagt med rækker af 4-5 rækkehuse i en vinkel omkring en fælles murom- må være. verdenskrig enestående for sin tid. kranset gårdsplads. Fra gårdspladsen går man ind i en mindre, muromkranset gård, foran hvert rækkehus, ARKITEKTONISK ANALYSE Den særlige karakter og struktur er derfor helt som et halvoffentligt, dog samtidigt afskærmet, område. Herfra går man så ind i selve huset. Danske rækkehusbyggerier repræsenterer så væsentlig at være opmærksom på i forbindelse markante og prestigefyldte projekter, at de med analyse- og værdisætningsarbejdet. Når nærmest konsekvent har involveret nogle af de strukturen er værdisat vil det efterfølgende være kendteste arkitekter i landet, først med M.G. vigtigt at få fastslået de arkitektoniske kvaliteter i Bindesbøll og senere Kay Fisker, Arne Jacobsen, den enkelte husrække, herunder ikke mindst den Mogens Lassen,UDKAST C.F. Møller, Jørn Utzon m.fl. særgene og stringente karakter af ensartethed. UDKAST Rækkehusene er, trods de udenlandske forbilleder, VÆRDISÆTNING derfor typisk umiskendeligt danske i deres arkitek- I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- toniske udtryk, kulturhistorie og byggeteknik. De værdier (værdisætningen), som kan udledes af yder derfor et væsentligt bidrag til den danske analysen, som en konklusion på eller syntese af kulturhistorie og danske arkitektur. denne. Bevaringsværdierne skal som udgangspunkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig Den arkitektoniske analyse skal dels tage udgangs- regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig punkt i bebyggelsesplanen, mellemrummene mellem gives en begrundet og argumenteret forklaring på, husene, sammenhængen mellem bebyggelse, hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende haver og fællesarealer, og dels i bygningernes bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af arkitektur med facadeudformning, tagformer m.m. de elementer, der særligt understøtter bevarings- værdierne, herunder udpegning af bevaringsværdige bygninger, belægninger, beplantning m.m.

114 115 4

Anbefalinger Lokalplaneksempel Nogle rækkehusbebyggelser fra den her beskrevne Som eksempel på en lokalplan med et bevarings- periode er sikrede gennem fredninger, bl.a. Søholm- sigte for en rækkehusbebyggelse er udvalgt husene af Arne Jacobsen og Utzons gårdhavehuse lokalplan for rækkehuse ved Kløverprisvej, som i Helsingør og Fredensborg. Selv de fredede kan omfatter en rækkehusbebyggelse, der ligger i to dog med fordel blive omfattet af en bevarende parallelle rækker på hver side af vejen. lokalplan, da lokalplanen er et effektivt redskab Parcel- og typehuskvartererne til at sikre helheder og enkeltelementer i miljøet, Baggrunden for lokalplanen er bl.a., at række- herunder samspillet med omgivelserne. husbebyggelsen i Hvidovre Kommuneatlas er registreret med en høj bevaringsværdi. Grund- En bevarende lokalplan for en rækkehusbebyggelse ejerforeningen Kløverpris har efter drøftelse med kan sikre, at husenes originale karakter med kommunen rettet officiel henvendelse til samme hensyn til bygningskrop, materialer, farver, detaljer med henblik på at få udarbejdet en lokalplan for m.fl. kan fastholdes ved at stille krav, der netop at kunne fastholde den særlige karakter, som adresserer disse forhold. Lokalplanen kan samtidig bebyggelsen udgør (se også kapilet om proces og anvise muligheder for udbygning og indpasning af borgerinddragelse, hvor processen omkring nybyggeri. Lokalplanen vil kunne foregribe, at ved- lokalplanen er omtalt). ligeholdelsesarbejder sker på en sådan måde, at ensartetheden fastholdes, idet der kan indarbejdes Det overordnede formål med lokalplanen bestemmelser om tagtyper, skorstensudformninger, er bl.a. at sikre: facadefarver og facadeudformning, herunder at der f.eks. kun må anvendes røde mursten i en • Lokalplanområdets fortsatte anvendelse til bestemt størrelse og inden for en bestemt farve- boligformål i form af tæt-lav rækkehusbebyggelse 1970’ernes parcelhus er karakteriseret ved en forholdsvis Mange parcel- og typehuse kan have en tendens til at kode m.v. Derved kan karakteren og det særligt • At fornyelse og istandsættelse af den lukket nordside, og en modsvarende meget åben sydside lukke sig inde bag store hække, hegn, plankeværker mod haven. Taget har en 30 graders hældning og har eller garager/carporte. Spørgsmålet er, om det er med stedsspecifikke kunne fastholdes, hvilket er nok så bevaringsværdige bebyggelse sker efter fælles typisk cementtagsten, eternitskifer eller bølgeeternit. til at fremme karakteren? væsentligt, såfremt f.eks. stringensen og ensartet- retningslinjer i overensstemmelse med heden skal bestå i hele facaderækken. Lidt bebyggelsens oprindelige stil, materialer og populistisk formuleret: Hvis en enkelt ejendom arkitektur Ved et parcelhus forstås typisk et hus, fortrinsvis væsentligt at bygningerne ikke ses løsrevet fra sine skejer ud i rækken af ejendomme, går det ud over • At tilbygninger og bygningsændringer i øvrigt fra perioden efter 1960, der ligger på en grund, nære omgivelser. Den overordnede analyse er selve bebyggelsen som helhed. gives en placering, udformning og ydre frem- der er udstykket i såkaldte parceller fra et stykke forudsætningen for den efterfølgende mere dybde- træden, så der opnås en god helhedsvirkning landbrugsjord. Parcel stammer fra fransk parcelle gående historiske, tekniske og arkitektoniske Da rækkehusene netop er éns inden for den sam- med den bevaringsværdige bebyggelse og latin particula, i betydningen ’et stykke af et analyse. me bebyggelse, kan der med fordel udarbejdes en • At tagetagen kan udnyttes hele’. supplerende vejledning til lokalplanen indeholdende • At rækkehusene kan tilbygges med en udestue HISTORISK ANALYSE en vedligeholdelses-, om- og tilbygningsmanual, eller en overdækket terrasse mod havesiden, og Den metode, der i det følgende anvendes til Frem til 1958 havde den danske stat haft en hvor de arkitektonisk mest acceptable løsninger er at der kan opføres carporte mod gadesiden analyse af de bærende bevaringsværdier for statslånsordning for enfamilieshuse, etableret beskrevet og tegnet, herunder med tydelige farve- parcel- og typehuskvarterer, og som derved kan allerede i 1938, for at hjælpe byggeriet i gang, prøver og produktoversigter. Der er indarbejdet bestemmelser om bebyggelsens danne analytisk grundlag for udarbejdelsen af en støtte arkitektfaget og skabe gode og billige UDKASTplacering og omfang, herunder bl.a. om, at der UDKASTbevarende lokalplan, er analyse- og værdisætnings- boliger til flere. Statslånshusene skulle have en Samtidig med, at bebyggelsens særlige kendetegn mod havesiden må bygges mindre havestue. Der metoden. Der henvises til kapitlet herom for en bestemt pris og dermed størrelse, og så skulle de fastholdes gennem lokalplanens krav, er det er udpeget byggefelter for placering af udestuer uddybning. tegnes af en akademisk arkitekt. Men det sidste væsentligt i lokalplanen at fokusere på og stille mod haven og garager mod gaden. I forhold til var let at spare, for tegningerne fra allerede krav til samspillet mellem det bebyggede og det bebyggelsens ydre fremtræden er der bl.a. De konkrete redskaber, man under analysen udførte huse kunne nemt kopieres, med eller uden ubebyggede, da den struktur, der er til stede her, indarbejdet bestemmelser om materialer, ovenlys- benytter sig af, er arkivundersøgelser samt regi- arkitektens vidende. Og håndværkerne havde jo er et særegent og karakterfuldt kendetegn ved vinduer, skorstene m.fl. Vedr. ubebyggede arealer streringer på stedet, hvor man benytter iagttag- allerede opført et hus efter de samme tegninger, rækkehusbebyggelser. Denne væsentlige steds- er der bl.a. indarbejdet bestemmelser, der skal elser ud fra et skema (se bilag bagest i vejledningen) så nu kunne de selv. pecifikke karakter er vigtig at fastholde, hvis ikke fastfolde eksisterende gangstier, som udgør et eller en beskrevet systematik, suppleret med den skal forsvinde. Der kan i lokalplanen sikres særligt element i den samlede struktur på stedet. fotografering, rumlige skitser med analyser, indteg- Hermed var grunden skabt til et typehusbyggeri, bevaring af beplantning, belægninger eller andre ning af iagttagelser og oplysninger på kort. der i stor udstrækning blev udført af håndværks- enkeltelementer i udenomsarealerne. Bevarende lokalplan for rækkehuse på firmaerne selv, og som boomede fra 1960 og 13 Kløverprisvej i Hvidovre Indledningsvis foretages en kort, overordnet år frem. Typehusfirmaer skød op, og de leverede historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af en imponerende teknisk indsats: 22.500 huse om den samlede bebyggelse, som skal analyseres og året, før oliekrisen i 1973 satte en midlertidig værdisættes, og dernæst af bygningerne. Det er stopper for det massive parcelhusbyggeri.

116 117 4

som skole, institutioner m.m. samt de trafikale værdierne, herunder udpegning af bevarings- Anbefalinger forhold, særligt fokusere på bygningernes tekniske værdige bygninger, belægninger, beplantning m.m. For de mest oprindelige og velbevarede parcel- tilstand, herunder mulighederne for at gøre bolig- huskvarterer kunne der godt argumenteres for det erne nutidige. Værdisætningen - der repræsenterer et sammen- hensigtsmæssige i at udarbejde en lokalplan med drag af den historiske, tekniske og arkitektoniske et bevaringssigte til sikring af den helt særlige ARKITEKTONISK ANALYSE analyse - af de bærende bevaringsværdier for karakter, som disse kvarterer besidder. Parcel- og typehuskvarteret er præget af enetages, parcel- og typehuskvarterer kan munde ud i en og mere sjældent halvandenetages, enfamilieshuse inddeling i: En bevarende lokalplan vil kunne sikre det typiske uden kælder og typisk med et fladt tag eller et lavt præg i parcel- og typehuskvarteret. Den vil kunne 30 graders hældende tag. • Umistelige elementer eller strukturer, der bør sikre, at kvarteret kan udvikle sig på en tidssvarende bevares måde, dog med respekt for det oprindelige frem for Parcel- og typehusene er enten lagt ud i områder • Uheldige, skæmmende elementer eller mere romantiserede elementer som glaserede tage, med helt ens typehuse, eller de er lagt mere indivi- strukturer, der kan nedrives/fjernes sprosse- og blyindfattede vinduer m.fl. Den slags Skjoldhøjparken. Danmarks størst samlede duelt ud med flere hustyper, dog med relativt få • Fjernede/manglende elementer eller strukturer, vil kunne reguleres i en lokalplan. Lokalplanen vil parcelhuskvarter. variationer over samme tema. Byplanlægningen der med fordel kan retableres også kunne regulere den overordnede struktur, som overlod man ofte til grundejerne, som typisk var • Områder med mere blandet karakter, der kan særligt kendetegner parcel- og typehuskvarteret, en lokal landmand, og de lokale landinspektører, fortættes med indpasset nybyggeri herunder samspillet med omgivelserne. Fra 1973 til 1990 gik enfamilieshusbyggeriet i der udstykkede grundene. Udstykningerne bestod • Forslag til arkitektoniske og funktionsmæssige Danmark praktisk talt i stå. Efter 1990 kom der en typisk af brede, lukkede parallelveje, udlagt på flad forbedringer I en lokalplan vil der f.eks. kunne stilles krav til smule gang i byggeriet igen. Den nye generation mark med byggegrundene placeret ryg mod ryg. • Øvrige væsentlige forhold af betydning for udformning af garager og carporte, herunder af parcelhuse blev typisk større, op til halvanden den stedsspecifikke karakter i miljøet beliggenheden på grundene. Ved at eksemplificere etage med højere tagrejsning og udnyttet Danmarks størst samlede parcelhuskvarter er disse vil man kunne anskueliggøre og understøtte tagetage. Skjoldhøjparken, der ligger i den vestlige del af Udstykningen, der umiddelbart kan forekomme bebyggelsesplanen rent arkitektonisk, f.eks. ved at Aarhus. Kvarteret indeholder 1014 parcelhuse og uoverskuelig ved et parcelhuskvarter, rummer ofte skabe og fastholde nogle landskabelige elementer TEKNISK ANALYSE huser omkring 4.000 beboere. Udstykningsplanen en ret gennemtænkt trafikseparering med en på udvalgte steder. Det kunne f.eks. gælde en Parcelhuset var præget af en lang række helt nye forekommer umiddelbart uoverskuelig, men den blanding af brede veje til bilkørsel og et sideløbende træbeplantet plads, en trægruppe for enden af tekniske løsninger, hvilket gør det til et spændende rummer en gennemtænkt blanding af brede veje stisystem til gående og cyklende trafikanter, bl.a. en vej eller lignende. hus, som på mange måder er gennemtænkt. Deres til bilkørsel og et sideløbende stisystem til gående til skolebørn. I de større områder ligger der ofte eksperimentelle karakter skaber imidlertid ofte en og cyklende trafikanter, bl.a. til skolebørn. Der både skoler, købmænd, sportsfaciliteter og masser I en bevarende lokalplan for et type- og parcel- række tekniske problemer for husene. Mest nytænk- ligger både skoler, købmænd, sportsfaciliteter af rekreative områder lige i nærheden af kvarteret huskvarter drejer det sig derfor om at adressere ende er ydervæggenes kompositkonstruktion og masser af rekreative områder i tilknytning til – eller som fællesarealer inde i området. forhold, som vedrører områdets særlige egenart bestående af en murstensmur udvendigt og en kvarteret. og karakter og stedsspecifikke kvaliteter, sådan indvendig bagmur af gasbeton (cellebeton). Oven Et positivt træk ved parcel- og typehuskvartererne som de kommer til udtryk i de kulturhistoriske på murene ligger lange tagremme af limtræ, der Parcel- og typehuset er generelt undervurderet for er, at de til fulde lever op til det ideal, som de blev rødder, og bygge videre på dem. Det er ikke ofte rager lidt ud over gavlene. Taget er konstru- sin arkitektur samt ringe byggetekniske og mate- skabt efter: Et godt samspil mellem hus og have anderledes for et parcel- og typehuskvarter, end eret af gitterspær, fremstillet af tynde planker, sat rialemæssige kvalitet. Men parcelhuset er kultur- samt masser af lys, luft og muligheder for person- det er for andre bebyggede miljøer. Hvis den sammen med sømbeslag. På taget er der typisk historisk, arkitektonisk og teknisk på mange måder lig udfoldelse. I især parcelhusenes storhedstid i særegne og stedsspecifikke karakter for et parcel- eternit, enten som bølgeplader eller som små tynde også et spændende hus. Det kan karakteriseres 1970’erne var en stor del af haverne udlagt som og typehuskvarter ligger i samspillet mellem de eternitskiferplader.UDKAST Cementtagsten forekommer som et stykke USA i Danmark med rødder til UDKASTnyttehaver. I dag er nyttehaverne mange steder enkelte huse og den overordnede struktur, og hvis også. Endelig er der vinduernes termoruder, som Japan, Indien, Tyskland og England, krydret med nedlagt og erstattet af en terrasse og en have i de enkelte huse understøtter denne struktur og er endnu et helt nyt element i 1960’erne og danske murværkstraditioner og andre danske direkte forbindelse med huset, som mange anser karakter ved at fastholde en stringent hustype 1970’erne. specialiteter som limtræ, eternittage m.fl. som en kvalitet ved en bolig. Det gør husene til (dvs. en hustype uden for mange elementer hid- populære og gode boliger den dag i dag. hørende fra den romantiske landsby eller det De nævnte materialer og elementer har vist sig at VÆRDISÆTNING prætentiøse villakvarter ), så vil der i en bevarende have en begrænset levetid på 50-60 år, hvorefter I dette afsnit beskrives de bærende bevarings- DEN BEVARENDE LOKALPLAN lokalplan kunne stilles krav til forhold som eksiste- de enten må skiftes ud eller repareres. Typisk drejer værdier (værdisætningen), som kan udledes af Værdisætningen benyttes som udgangspunkt for rende byggeri, nybyggeri, herunder indpasning i det sig om følgende: Gasbetonen revner, limtræs- analysen, som en konklusion på eller syntese af anbefalinger om udpegning af bevaringsværdier den overordnede struktur m.v. remmene flækker og rådner i enden, termoruderne denne. Bevaringsværdierne skal som udgangs- og om karakteren af de indgreb i området, som vil bliver utætte og dugger og trærammerne, de sidder punkt være fysiske, dvs. elementer, der lader sig kunne adresseres i bestemmelserne i en lokalplan. i, rådner. Endelig er der tendens til, at eternittaget regulere af lokalplanlægning. Der skal samtidig Det er således her koblingen mellem bevarings- forvitrer eller slår revner. gives en begrundet og argumenteret forklaring på, værdierne og lokalplanlægningen finder sted. hvorfor bevaringsværdierne er vigtige. De bærende Den tekniske analyse skal udover en analyse af bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af områdets byplan, herunder placering af funktioner de elementer, der særligt understøtter bevarings-

118 119 PROCES OG BORGERINDDRAGELSE 5

Den bevarende lokalplan er på mange måder en kompleks størrelse. Bevarende lokalplaner vækker ofte stor debat. Det er ikke overraskende, da det er en type plan, som kan gribe meget direkte ind i borgernes private ejendomsret. For de bevaringsværdige bygninger og miljøer vil der ofte være en meget præcis og stram regulering. Derfor er det afgørende for lokalplanens succes, at implicerede borgere forstår og anerkender, at der er behov for en plan, og at de accepterer og respekterer planens indhold.

Samtidig spiller lokalplanens formidling af bevaringsværdier en væsentlig rolle for planens succes. Endelig har lokalplanens formål også betydning. Lokalplaner kan have et konserverende formål, men omvendt kan de også være orienteret mod en udvikling i overensstemmelse med de udpegede bevaringsværdier. Bevaring er også en måde at udvikle et område på. Et budskab, der kan være afgørende at få bragt videre til borgerne.

Dette kapitel kommer med en række forslag og anbefalinger til, hvordan man kan inddrage borgerne gennem hele processen, og hvordan lokalplanens form og indhold kan understøtte en god dialog.

Kapitlet er baseret på erfaringer fra en række kommuner i hele landet, som har udarbejdet bevarende lokalplaner for forskellige typer af områder:

• Rækkehusbebyggelsen på Kløverprisvej i Hvidovre Kommune • Landsbyen Ballum i Tønder Kommune • Villakvarteret Hasseris i Aalborg Kommune • Fiskerlejet og villakvarteret Snekkersten i Helsingør Kommune • BrokvarteretUDKAST Vester Altan i Randers Kommune UDKAST

120 121 5

GENERELLE KONKLUSIONER OG ningsprocesser, som måske ovenikøbet ikke har ”Det er vigtigt med en grundigt tilrettelagt at man med en god lokalplan har sikkerhed for, ANBEFALINGER ført til synlige resultater, kan det være bedre at proces, hvor man har overvejet, hvornår og hvad naboen må gøre på sin grund. Når man igangsætter arbejdet med at udarbejde gå efter en kort og målrettet proces. hvordan man involverer borgerne. Et vigtigt en bevarende lokalplan, er der en lang række over- element i processen er at afklare potentielle Men det er også vigtigt at være åben omkring de ordnede overvejelser, der skal gøres, og valg, der ”Det betød nok noget, at grundejerfor- konfliktområder, så disse kan håndteres.” konsekvenser planen har i form af begrænsninger skal træffes. Hvordan skal borgerinddragelsen og eningen i forvejen var rystet godt sammen, Henrik Thomsen, tidligere rådmand for Teknik og Miljø i for den enkelte. processen i øvrigt tilrettelægges? Hvordan skal fordi der tidligere havde været gennemført Aalborg Kommune kommunikationen gribes an? Hvordan kan lokal- et projekt om trafiksanering af vejen. Det Undervejs i processen har det stor betydning at planens udformning sammen med kortlægninger, betød at folk kendte hinanden, og Det overordnede mål med processen er, at borg- vise, at man er interesseret i borgernes bidrag. vejledninger eller stilblade understøtte dialog og foreningen var aktiv.” erne føler sig hørt og inddraget. Men det er ikke Fyldestgørende referater og elementer i planen, inddragelse undervejs i processen? Flemming Steen Jensen, tidligere næstformand i nødvendigvis ensbetydende med, at en meget der bærer præg af borgernes holdninger, bliver Grundejerforeningen Kløverpris, om betydningen af en aktiv omfattende inddragelse er det bedste middel. Hvis taget godt imod. Endelig er det vigtigt at gøre Tilrettelæggelse af processen forening, der kan give kommunen med- og modspil der i området er en borgerforening, grundejerfor- sig klart, på hvilke områder man er parate til at Flere forhold spiller ind, når man skal beslutte ening eller lignende, som folk i området har tillid komme borgerne i møde. Det er helt afgørende, sig for, hvordan processen omkring den bevar- Endelig kan områdets profil og beboersammen- til, kan det eksempelvis være nok at inddrage at borgerne føler sig hørt i processen. ende lokalplan skal se ud. Områdets karakter og sætning også have betydning. Overvej, hvem det denne i arbejdet. I det hele taget er det væsentligt, beboere, lokalplanens omfang, behovet for kort- er der bor og har interesser i området? Hvad er at der i området er fælles fodslag. Samspillet mellem lokalplanens form og lægning af bevaringsværdier og krav omkring deres værdier, og hvilke interesser har de i om- dialogen med borgerne tidsplaner er alle forhold, der kan have betydning rådet? Denne viden kan understøtte tilrettelæg- Overvejelser om kommunikation Lokalplanens form og virkemidler påvirker for, hvordan arbejdet tilrettelægges. gelsen af inddragelsen. og signaler opfattelsen af planen. Eksempelvis vil en høj Tilgangen til kommunikation er væsentlig for detaljeringsgrad i bestemmelserne virke mere Det er vigtigt at tænke inddragelsesprocessen ”Vi valgte ikke at inddrage borgerne i en forløbet. Det kan være en fordel at bruge et indgribende. Kompetencenormer kan omvendt igennem fra starten. Hvilke input vil vi gerne have arbejdsgruppe. Det var et bevidst valg. Det dagligdags sprog i formidlingen og undgå for skabe usikkerhed om, hvad det betyder for den fra borgerne, hvordan skal de involveres, og hvilke er et alt for stort område, og borgerne i mange ”nørdede” fagudtryk. enkelte, hvis ikke de støttes op af nogle klart redskaber vil vi bruge? området forventer ikke at blive spurgt. De formulerede bevaringsværdier, som markerer regner med, at der er nogen, der træffer Selve lokalplanens navn kan sige noget om, hvad rammen for, hvad man kan forvente at få Når man tilrettelæggerUDKAST inddragelsesprocessen, er beslutningerne. Andre steder i kommunen, UDKASTfokus for planen er. Skal den hedde ”bevarende”? tilladelse til. det naturligvis også vigtigt at gøre sig klart, hvem som for eksempel ude i landsbyerne, ville vi Skal navnet være neutralt og indeholde lokalplan- man vil involvere. Skal der nedsættes en følgegruppe, gribe det helt anderledes an.” områdets navn, eller skal der i stedet sendes et Virkemidler med stærk formidling, som eksem- og hvem skal sidde i den? Eller skal vi snarere satse Peter Nielsen, Byplanlægger i Randers Kommune signal om planens muligheder, f.eks. ved at inde- pelvis stilblade eller vejledninger, som i højere på åbne borgermøder, kombineret med kontakt til holde ord som ”udviklingsplan”? Der kan ligge en grad kan målrettes den enkelte, kan være gode beboer- eller grundejerforeninger? Det er vigtigt at Et vigtigt mål med processen er at afdække mulige vigtig signalværdi i sprogbrugen, men også i det redskaber. Stilblade fremhæves af mange borgere være opmærksom på, hvem dem man taler med konflikter, særinteresser og lignende, så man så indholdsmæssige. En lokalplan, som samtidig med som et godt redskab, fordi de gør det tydeligt, repræsenterer, og hvilke interesser de har. tidligt som muligt kan handle i forhold til dem. Det at den er bevarende, også rummer muligheder for hvilke værdier der er i netop hans eller hendes kan være i form af dialog eller ved at udforme udvikling, danner et andet udgangspunkt for ejendom. Det spiller også ind, hvad baggrunden for ønsket planen, så de ønskede muligheder er til stede, hvis dialogen end en rent bevarende lokalplan. om lokalplanlægning er, og hvilke erfaringer det kan ske uden at komme i konflikt med bevar- Tanken om en bevarende lokalplan fremstår borgere og politikere har med lignende processer. ingsværdierne. Det er væsentligt at have fokus på de muligheder, naturligvis mere tillokkende, hvis der er mulighed Hvis der for eksempel er et politisk ønske om en der ligger i lokalplanen, og de fordele og goder for at bruge støttemidler, som for eksempel hurtig proces, har det selvfølgelig betydning for, planen kan medføre, eksempelvis i form af øgede bygningsforbedringsmidler. hvordan inddragelsen kan gribes an. Er der tid- huspriser, et kønnere og mere attraktivt område, ligere erfaringer i området med lange planlæg- eventuelt nye byggemuligheder, eller det forhold,

122 123 5

Det kan endda vise sig at være en god investering. kommunens overordnede strategi er Randers Det kan derfor være en god idé at overveje, Spørgsmål, der kan stilles i en foroffentlighedsfase I Tønder, hvor A.P. Møller Fonden investerede 20 Kommunes lokalplan 520 for Vester Altan hvordan borgerne kan inddrages i diskussionen, forud for beslutningen om at udarbejde en millioner i renovering af 54 ejendomme på grund- området: allerede inden beslutningen om at igangsætte en bevarende lokalplan, kan for eksempel være: lag af en restriktiv bevarende lokalplan, kan man bevarende lokalplan træffes. Hvordan det kan ske, efterfølgende se, at huspriserne er steget i et ”Allerede inden lokalplanarbejdet blev afhænger af baggrunden. Er baggrunden for • Oplever borgerne usikkerhed/uklarhed om, område, hvor stigende huspriser ellers hører til igangsat, havde vi rundsendt en folder til lokalplanen eksempelvis et § 14-forbud skal hvad der gælder i forbindelse med byggesager? undtagelsen. alle ejere af bevaringsværdige ejendomme overvejelserne kobles med en overvejelse om en • Er der opbakning i lokalområdet til at udarbejde i hele kommunen med eksempler på bevar- kommende lokalplans afgrænsning og formål. en plan, der sætter rammer for områdets DET LOKALPLANFORBEREDENDE ingsværdier. Heriblandt flere eksempler fra bebyggelse? ARBEJDE lokalplanområdet. Det har medvirket til at Hvis der føres en dialog med enkelte borgere eller • Hvordan kan en lokalplan være en fordel for Der kan være mange årsager til at udarbejde en gøde jorden for lokalplanen.” repræsentanter for borgere, er det vigtigt at være borgerne (eksempelvis ved at der er styr på, bevarende lokalplan. Også processen, der leder Peter Nielsen, Byplanlægger i Randers Kommune opmærksom på, hvem de repræsenterer, og om hvad naboen må og ved sikring af områdets hen til den politiske beslutning, kan være forskellig. de bredt kan opfattes som repræsentanter for værdier)? Udgangspunktet kan være et § 14-forbud, et Et andet eksempel er fra Helsingør Kommune: området. En indledende proces kan også være • Hvad er for borgerne væsentligt at få ønske fra borgerne i området, en række af nedriv- med til at afklare mål og afgræsning. indarbejdet i en lokalplan? ningsanmodninger, ønsker om byomdannelse eller ”Den bevarende lokalplan for Snekkersten noget helt andet, som f.eks. kunne dreje sig om at kan jo ses som et eksempel på opfølgning Langeland Kommune har holdt borgermøder om ”Det var vigtigt for borgerne at opnå en skabe forståelse, identitet og tilknytning til stedet på kommunens generelle arkitekturpolitik en række bevarende lokalplaner i kommunen. større tydelighed i forhold til, hvad man gennem en dialogbaseret fremgangsmåde, hvor og visioner.” Resultatet er, at en enkelt af planerne skal kunne få lov til.” stedets beboere involveres i arbejdet med at defi- Jan Horn Pedersen, medlem af Snekkersten Borgerforening revideres med henblik på at skabe en bedre Henrik Thomsen, tidligere rådmand for Teknik og nere, hvad der gør netop deres sted og bebyggede overensstemmelse mellem bevaringshensyn og Miljø i Aalborg Kommune, om baggrunden for at man v miljø til noget særligt – og dermed bevaringsværdigt. Dialog før der træffes beslutning mulighederne for et moderne dagligliv, mens de algte at igangsætte arbejdet med en ny bevarende lokalplan om at igangsætte lokalplanlægning øvrige fastholdes i deres nuværende form. for Hasseris Den bevarende lokalplans samspil med Ofte træffes beslutningen om at igangsætte kommunens overordnede visioner lokalplanlægning i en lukket proces i forvaltning- ”Der ligger et ønske fra borgerne i Trane- ”Grundejerforeningens bestyrelse ’solgte’ Som en del af overvejelserne om at igangsætte en erne og i det politiske system. I de tilfælde, hvor kær om at lade lokalplanerne undergå en idéen til de øvrige grundejere. Vi havde bevarendeUDKAST lokalplanlægning er det værd at over- lokalplanen besluttes på baggrund af borgerhen- UDKASTtilpasning til nutiden. Der er også et ønske aftalt med kommunen, at planen kunne veje, hvordan lokalplanen understøtter kommunens vendelser, inddrages mange gange kun de borgere, om at fastholde de kulturhistoriske miljøer betyde lovliggørelse af eksisterende skure, overordnede politikker og visioner som for eksempel der står bag henvendelsen. Det betyder, at offent- og bevaringsværdige ejendomme, så ejen- carporte mv, samt en øget bebyggelses- arkitekturpolitik, bevaringsstrategi eller udviklings- ligheden tit først orienteres, når beslutningen om dommene ikke bliver ødelagt for eftertiden. procent for nogle ejendomme, og at alle og bosætningsstrategi. at udarbejde en bevarende lokalplan allerede er En ny eller tilpasset lokalplan skal holde i ejendomme får lov til at udnytte første sal, truffet. mange år, og det er vigtigt at få en god lave carport og havestue. Så folk kunne At sætte den bevarende lokalplan ind i en over- borgerinddragelse og det rette indhold af godt se at planen kunne være en fordel for ordnet strategisk ramme kan styrke argumentation Mange bevarende lokalplaner, der efterfølgende den fremtidige lokalplan.” dem.” for, at planen tjener et vigtigt formål. De overord- fremhæves som succesrige, er karakteriseret ved, Fra forvaltningens indstilling vedrørende Flemming Steen Jensen, tidligere næstformand i nede politikker og visioner kan også være en hjælp at der allerede før processen blev sat i gang, var lokalplanlægning for Tranekær Grundejerforeningen Kløverpris til at prioritere mellem forskellige muligheder, og en bred opbakning til tanken om at udarbejde en de kan være en tilgang til at sætte en retning for bevarende lokalplan. Det gælder for eksempel den lokalplanarbejdet. bevarende lokalplan for Hasseris i Aalborg, som gik igennem den politiske behandling og høring Et eksempel på, hvordan man har skabt uden større modstand fra borgerside. sammenhæng mellem lokalplanarbejdet og

124 125 5

UDARBEJDELSEN AF Inddragelsen kan med fordel tage udgangspunkt ”Der blev indkaldt til et åbent, offentligt Udformningen af lokalplanen LOKALPLANFORSLAGET i, at de lokale har en særlig viden om området. møde, hvor ca. 90 mennesker mødte op. Ofte er det både i borgernes og forvaltningens Under arbejdet med at udarbejde lokalplanfor- Inddragelsen bør omfatte elementer, hvor alle har Overskriften for mødet var inviterende, i interesse, at lokalplanen er klar og enkel. Hvis det slaget fastlægges og beskrives de bærende mulighed for at deltage, såsom borgermøder eller stil med ’Hvad er fremtiden for Snekker- er let at forstå lokalplanens tekst, er der mindre at bevaringsværdier og eventuelle udviklingsmulig- byvandringer. De åbne tiltag kan suppleres med sten?’. Målet var at vække borgernes være i tvivl om. Brug kun kompetencenormer når heder, som skal omsættes til lokalplanbestemmelser. dialog med borgergrupper og foreninger. Hvis der nysgerrighed. På mødet var der et oplæg det er absolut nødvendigt og forsøg at ramme et Denne proces er på mange måder afgørende for er folk i området med særlig viden om f.eks. lokal- med arkitekt Erik Iversen fra Aalborg, som detaljeringsniveau, som ikke virker overvældende lokalplanens succes. historie eller områdets arkitektur, kan de også med pegede på områdets store kvaliteter. Folk og som passer til det, der er karakteristisk for fordel inddrages. er stolte over, at eksperter udefra synes, at området og sikrer de væsentlige træk, som alle er Borgerinddragelse i denne fase er med til at sikre, byen er noget særligt.” enige om. at der er genklang og forståelse for de beskrevne Værktøjer, der kan bruges i forbindelse med Mette Galtt, Byplanlægger i Helsingør Kommune bevaringsværdier og ikke mindst for de direkte udarbejdelsen af forslag til lokalplan, kan være: ”En klar plan giver færre konflikter!” konsekvenser for borgerne, som de udmøntes i Når man når frem til et udkast til lokalplanen, skal Henrik Thomsen, tidligere rådmand for Teknik og Miljø i lokalplanbestemmelserne. • Borgermøder/workshops. Invitationen kan være man ikke være bange for at diskutere det med Aalborg Kommune, om vigtigheden af en enkel og klar lokalplan med en åben tilgang – f.eks. hvordan skal området borgerne. Ofte kan borgerne påpege ting i planen, Inddragelse inden lokalplanen vedtages som for- udvikle sig fremover? Det er vigtigt at signalere, som ikke lige var tænkt helt igennem. Borgerne slag sender et godt signal. Borgerne får mulighed at man er interesseret i at bruge de input, som inddrages herved som en slags kvalitetssikring. FREMLÆGGELSE AF LOKALPLAN- for at være med til at beskrive, hvad der er vigtigt borgerne kommer med. Derfor skal referater af FORSLAGET I HØRING (både hvad der er vigtigt at bevare, men også møderne være så detaljerede, at borgerne kan Kortlægning af de bærende bevaringsværdier Oplægget til debat og tilrettelæggelsen af hørings- hvilke muligheder det er vigtigt at have). se, at de er blevet hørt. som udgangspunkt for dialog fasen kan have stor indflydelse på borgernes • En god idé kan være at have en oplægsholder, Kortlægningen af de bærende bevaringsværdier opfattelse af planen. Hvis ikke der har været I Helsingør Kommune har man f.eks. fået borgerne som kan fortælle om de særlige kvaliteter i kan være en god indgang til at komme i dialog gennemført inddragelse tidligere i forløbet, er det til på et borgermøde at komme med forslag til området. Her kan man for eksempel inddrage med borgerne. Hele analysefasen med gennem- vigtigt med en god formidling i denne fase. hvilke bestemmelser, der skulle stå i lokalplanen, det lokale museum. gang af de bærende bevaringsværdier efter f.eks. og i Hvidovre var Grundejerforeningen Kløverpris i • Byvandringer. Byvandringer er en god måde analyse- og værdisætningsmetoden er grundlæg- Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange tæt dialog med kommunen i løbet af udarbejdelsen at komme i dialog om de konkrete kvaliteter i gende et anerkendende udgangspunkt, og det er borgere føler, at løbet er kørt, når først lokalplan- af lokalplanen.UDKAST Det skete, efter at udvalget for området, herunder bygningsdetaljer, udsigter, UDKASTet godt grundlag for dialog. I forbindelse med forslaget er behandlet politisk. Ofte er der ikke stor Teknik og Miljø havde besluttet, at lokalplanen og sammenhængen mellem helheden og de eksempelvis bygningsregistrering kan man prøve tiltro til, at der kan ændres i forslaget, hvorfor debat- skulle udarbejdes i samarbejde med grundejer- enkelte bygninger. at give sig tid til også at tage snakken med de ten mange gange vil gå efter mindre tilretninger af foreningen. • Følgegruppe. Hvis man nedsætter en følge- enkelte husejere. Registrerings- eller analyseresul- konkrete forhold i planen, mens de meget kritiske gruppe, der hjælper med at udarbejde input til tatet kan sendes i høring hos bygningsejere, inden borgere måske vil arbejde for, at planen helt skal Der er som oftest ikke meget tiltro til, at der kan lokalplanen eller kommenterer på udkast, er det selve lokalplanen udarbejdes. Herved får folk mulig- forkastes. ændres meget i en plan, der er vedtaget som vigtigt, at gruppen er reelt repræsentativ. Der skal hed for at forholde sig til det og kan forberede sig forslag. Derfor kan det give bagslag at vente med altså også være repræsentanter for de skeptiske. på situationen, hvis deres bygning udpeges som Det kan være en god idé at tydeliggøre de grund- borgerinddragelsen til det tidspunkt. • Individuelle dialoger med folk med særlige bevaringsværdig. læggende principper og elementer i planen, som interesser eller særlig viden om området. ikke kan ændres, uden at selve formålet med Det er vigtigt at bruge fasen med udarbejdelse af planen ikke længere kan opfyldes. Det er med til planforslaget til at afdække eventuelle konflikt- at sætte rammerne for den offentlige debat. De områder. grundlæggende principper og elementer bør afspejles i lokalplanens formålsparagraf.

126 127 5

Der kan være mange borgere, som først rigtigt EFTER VEDTAGELSEN Det er også en mulighed at lave forskellige former Administration af planen begynder at interessere sig for processen nu. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, skal den stå for opfølgning på planen. Når der er lavet en om- Dialogen med borgerne i den daglige admini- Derfor er det vigtigt, at man laver en grundig sin prøve. Hvordan sikres borgernes fortsatte kend- fattende inddragelse med borgermøder, arbejds- stration af planen har stor betydning for orientering, som også peger på de muligheder, skab til - og accept af - planen? Hvilke muligheder grupper osv., vil der være stor interesse fra borgerne opbakningen og forståelsen for planen. som planen giver for en udvikling i overens- har kommunen for aktivt at understøtte planens for, hvordan det går med planen efter vedtagelsen. stemmelse med bevaringsværdierne. formål, internt i forvaltningen og udadtil i forhold Det er en grundforudsætning, at kommunens til borgerne? Redskaber til formidling af planen kan være: byggesagsbehandlere selv har læst og forstår Erfaringsmæssigt har de fleste borgere forståelse planen. Hvis der bliver givet tilladelser i modstrid for bestræbelsen på at bevare en bevaringsværdig Selv om der har været en ophedet debat om • Hvis planen giver mulighed for at opnå støtte med planen, kan opbakningen fra andre borgere helhed og kan godt forstå, at når andre bygninger lokalplanen i perioden frem til den endelige til bygningsforbedringer, kan der eksempelvis hurtigt falde, og derfor er kommunens admini- af hensyn til helheden pålægges nogle restriktioner, vedtagelse, falder gemytterne oftest til ro, når afholdes opfølgende borgermøder, hvor der stration en væsentlig nøgle til at opretholde så er det også i orden, at de selv pålægges de planen vedtages endeligt. Hvis borgerne føler, at gøres status over resultaterne med billeder af opbakningen til idéen bag en bevarende lokalplan. samme restriktioner. I præsentationen af lokalplanen er blevet justeret, så det er muligt at leve et bygninger før og efter renovering. planen er det derfor vigtigt at beskrive, hvordan rimeligt liv, og der er en klar politisk opbakning til Bevarende lokalplaner kan være udformet på lokalplanen understøtter en god og ønskværdig den endeligt vedtagne plan, vil de oftest acceptere, • En anden mulighed er at gennemføre byvand- mange forskellige måder, og afhængigt af det udvikling i området. Som det fremhæves i at det er resultatet af en demokratisk proces, også ringer med fokus på de bærende bevarings- aktuelle område er der naturligvis stor forskel på rapporten Værdien af bygningsarven, har selv om de måske har været modstandere af planen. værdier. Byvandringer kan gennemføres i detaljeringsgraden. Men ofte opfatter mange udpegning af bevaringsværdige bygninger typisk samarbejde med borgerforening og det lokale borgere den bevarende lokalplan som restriktiv, positiv indflydelse på huspriserne, hvilket kan Formidling af planen museum. Byvandringer er også en god måde at fordi den kan stille krav om forhold, som ellers medvirke til at skabe god stemning om planen. På længere sigt er det vigtigt, at også nye borgere introducere bevaringsværdier og lokalplan til nye typisk ville være op til den enkelte at bestemme. i området kender og anerkender planerne. Hvis indbyggere i området. ”Lokalplanen er en hjælp til at træffe de man ikke kender til eksistensen af en bevarende Det er derfor vigtigt at være meget bevidst om, rigtige valg, når vi skal renovere vores lokalplan, er det svært at overholde den! Derfor ”Der er lavet en opfølgning i form af en hvad borgerens interesser er, når man behandler ejendomme, og det er godt at alle i kan kommunen med fordel gøre en ekstra indsats guide til historie og arkitektur i området, den enkelte byggesag. Ofte spiller praktiske og området gør det samme, så bydelen for at formidle områdets kvaliteter og lokalplanen, som blev husstandsomdelt.” økonomiske overvejelser en stor betydning. De bevarer sit udseende.” også når der flytter nye borgere til området. Peter Nielsen, byplanlægger i Randers Kommune praktiske forhold er som regel knyttet til daglig- Franco Lastrina,UDKAST direktør i Cepheus Ejendomme, som ejer UDKASTdags forhold: At kunne få en dør, der hvor man en række ejendomme i Vester Altan området i Randers Det kan eksempelvis ske i samarbejde med en har brug for det, eller at slippe for at skulle male borgerforening eller grundejerforening. Mange svært tilgængelige trævinduer alt for ofte. Aktiviteterne i denne fase kan afspejle den borgerforeninger har en strategi for, hvordan man inddragelse, der har fundet sted tidligere. Hvis tager imod nye borgere, og her kan en bevarende der har været holdt en lang række møder, er der lokalplan med fordel indgå. måske ikke behov for yderligere borgermøder i offentlighedsfasen. Andre samarbejdspartnere er ejendomsmæglere og lokale håndværkere. De kan dog være sværere at forpligte i forhold til en formidling.

128 129 5

Hvis borgerne oplever, at kommunen er villig til at Klarhed over interesser Planen er kendt endelige vedtagne lokalplans succes. I forbindelse imødekomme den slags ønsker og finde løsninger For at kunne udforme klare bestemmelser som Endelig er det næsten selvfølgeligt at konstatere, med udarbejdelsen af bevarende lokalplan for på det inden for rammerne af lokalplanen, er der ovenfor beskrevet er det en forudsætning, at der at det er vigtigt at planen og dens indhold er Præstø bymidte er erfaringer med borgerind- god sandsynlighed for, at de vil opleve planen som gennem borgerinddragelsen er sket en afklaring af kendt – både blandt borgere og i forvaltningen. dragelse nedfældet i rapporten Konfliktmægling rummelig og rimelig. hvilke interesser der er på spil, og at interesserne Det er ikke altid nok, at ejendomsmægleren gør og kulturarv i byplanlægningen – erfaringer fra er kendt og anerkendt af alle aktører. Det gælder opmærksom på planen i forbindelse med en Præstø. I rapporten gives der bl.a. svar på spørgs- ”… det var vigtigt, at man skulle kunne borgernes interesser, som kan være modsatrettede, hushandel. Borger- eller grundejerforeninger kan målene: Hvad sker der, når en større borgergruppe have et dagligliv i området.” men det er også vigtigt, at det er tydeligt for spille en positiv rolle som ambassadører for en inddrages i at udvikle en lokalplan for deres by? Bodil Christensen, tidligere formand for beboerforeningen borgerne, hvad kommunens overordnede plan, men kommunen kan også gøre en forskel Hvordan kan planlæggere bruge konflikter som i Vesterende, Tønder Kommune. interesser er. ved fortsat at skabe opmærksomhed om de løftestang for udvikling af en købstad? værdier, som planen er sat i verden for at sikre. ”Man finder fælles løsninger inden for God formidling I denne vejledning er der imidlertid udbygget med rammerne af lokalplanen.” Selv om det er lokalplanbestemmelserne, der PROCESEKSEMPLER proceserfaringer fra de fem kommuner, der har ud- Henrik Thomsen, tidligere rådmand for Teknik og Miljø i udmønter planens formål, er det redegørelsens Der er mange gode eksempler på, hvordan en arbejdet de i indledningen til nærværende kapitel Aalborg Kommune, om administrationen af den bevarende beskrivelse af bevaringsværdierne, der løfter den borgerinddragelsesproces har skabt forståelse, omtalte bevarende lokalplaner. Disse gennemgås i lokalplan for Hasseris vigtige opgave med at formidle kvaliteterne og ejerskab og lokal forankring – til gavn for den det følgende. tydeliggøre bevaringsinteresserne i området. Redegørelsen kan, afhængigt af den konkrete KONKLUSION: DEN situation, med fordel suppleres af forskellige VELFUNGERENDE PLAN former for registranter, stilblade eller kvarterbe- På baggrund af de fem cases, der er undersøgt, de skrivelser og eventuelt en vejledning eller ståbi. generelle anbefalinger og de fire procestrin, som er beskrevet ovenfor, giver dette afsnit afslutnings- Samspil med andre politikker vis et bud på de vigtigste elementer, der kendetegner og virkemidler den velfungerende, bevarende lokalplan. En lokalplan kan i princippet godt stå alene. Men den står stærkere, hvis den fungerer i samspil med Klare bestemmelserUDKASTandre politikker og virkemidler: UDKAST Både borgere og forvaltning har en interesse i, at det er tydeligt hvad man må og ikke må inden for • Strategier (eksempelvis en kommunal arkitektur- lokalplanområdet. Derfor er det en god idé, når og bevaringspolitik, bosætningsstrategi m.v.) det er muligt, at anvende forholdsnormer frem for • Kommuneplanlægningens afsnit om kompetencenormer. Kompetencenormen kan dog kulturhistoriske og arkitektoniske interesser fortsat være relevant, særligt i tilfælde, hvor for- • Formidling af arkitektur og kulturarv i holdsnormer kan være svære at udforme entydigt, kommunen og/eller lokalplanområdet for eksempel på grund af stor variation i bebyg- • Vejledning om det bevaringsværdige hus, gelsen. Kompetencenormer bør formuleres, så det gerne i form af lokalt tilpassede vejledninger bliver så tydeligt som muligt, hvad målet er. • Støttemuligheder, eksempelvis anvendelse af bygningsforbedringsmidler efter byfornyelsesloven I Tønder Kommune har man gjort sig erfaringer med borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af bevarende lokalplan for Ballum.

130 131 5

Kløversprisvej (Hvidovre Kommune) udvalgsmøde i udvalget for teknik og miljø blev Ballum (Tønder Kommune) lokalplanen blev der holdt en række dialogmøder. Lokalplanen er udarbejdet som en reaktion på det besluttet, at planen skulle udarbejdes i sam- Baggrunden for den bevarende lokalplan for Kommunen valgte at præsentere et færdigt udkast en række byggeansøgninger i bebyggelsen, som arbejde med grundejerforeningen. Kløverpris Ballum var en donation fra A.P. Møller fonden til planen for borgerne, inden den formelle i Kommuneatlas for Hvidovre Kommune fra Grundejerforening var på dette tidspunkt aktiv på 20 mio. kr. til renovering af husene i Ballum. politiske proces blev igangsat. Det gav mulighed 2000 er udpeget med en bevaringsværdi på 3. og med et godt sammenhold, og det har nok Men allerede inden da havde borgerforeningen for en åben diskussion af planen, og medførte en Kommunen rettede henvendelse til Kløverpris været medvirkende til at processen er forløbet i Vesterende henvendt sig til kommunen, med række ændringer, inden et udkast blev sendt til Grundejerforening, som tilsluttede sig tanken nemt. Samtidig spiller det ind, at lokalplanen ønske om en ny og mere præcist formuleret politisk behandling. Herefter var indholdet handlet om en bevarende lokalplan, og fremsendte en giver alle boliger mulighed for at udnytte første- lokalplan, da den gamle lokalplan var blevet af, og der var ikke større debat i høringsfasen. officiel anmodning om udarbejdelsen. salen og at opføre en carport og en havestue. ”gennemhullet af dispensationer”. Donationen på 20 millioner havde som forud- Ved høringen fremkom en række konkrete sætning, at der blev udarbejdet en restriktiv Lokalplanen er blevet til i en tæt dialog mellem forslag til ændringer, som blev indarbejdet Borgerforeningen kom derfor i den indledende lokalplan, og det satte i høj grad rammen for kommunen og grundejerforeningen. På et i den endelige plan. fase til at fungere som dialogpartner for kom- dialogen undervejs. munen. Undervejs i processen med at udarbejde

Hvidovre Tønder

6 indsigelser Borgerhøring Borgerhøring Opfølgningsmøde med vejledning Borgermøde Borgermøde

Dialog med grundejerforening partshøring ForeningerUDKAST UDKASTForeninger Både forening og håndværkere formidler planen Enkeltpersoner Enkeltpersoner g g

Kommunen Kommunen

1234 1234 Forberedende Udarbejdelse Høring Efter Forberedende Udarbejdelse Høring Efter Beslutning Vedtagelse af forsla Endelig vedtagelse arbejde af Forslag vedtagelsen arbejde Beslutning af Forslag Vedtagelse af forsla Endelig vedtagelse vedtagelsen

132 133 5

Hasseris (Aalborg Kommune) gennemføre en forholdsvis enkelt proces. Samtidig Snekkesten (Helsingør Kommune) lokalplan, og en lignende proces blev gentaget på Baggrunden for lokalplanerne i Hasseris var, at en var det et mål at give folk nogle klare retningslinjer Baggrunden for lokalplanen var en udvikling i grundlag af det første udkast til lokalplanen. tidligere lokalplan viste sig at fungere dårligt som at forholde sig til. Lokalplanerne blev udarbejdet området, hvor der var et stigende pres på udstyk- Undervejs i forløbet havde kommunen desuden administrationsgrundlag, blandt andet på grund af uden en egentlig inddragelse før den formelle ninger af eksisterende villagrunde. Helsingør kontakt til alle borgergrupper i området. Trods det mange kompetencenormer. Både grundejerfor- høring. Dog var der en dialog med de enkelte Kommune havde derfor behov for et forbedret omfattende forarbejde vakte lokalplanen voldsom ening og forvaltning delte ønsket om at lave en ny bygningsejere, i forbindelse med kortlægning af administrationsgrundlag. Samtidig henvendte den debat, da den blev sendt i høring, og der indkom lokalplan. bygningernes bevaringsværdi. I den offentlige nystiftede Snekkersten Borgerforening sig, med mere end 100 individuelle indsigelser, og endnu høring gav lokalplanerne ikke anledning til større ønske om en bevarende lokalplan. flere havde skrevet under på en fælles indsigelse. Da vedtagelsen af den tidligere lokalplan havde debat. Mange indsigelser handlede om konkrete forhold givet anledning til stor debat, var det et ønske at Processen blev grebet meget åbent an, idet der som kunne imødekommes, mens andre var af indledningsvist blev indkaldt til et borgermøde om mere principiel karakter. Planen blev endeligt Snekkerstens fremtid. Mødet havde form af en vedtaget uden yderligere debat. I dag er mange workshop, hvor borgerne blev bedt om at defi- stolte af at bo i en by med særlige kvaliteter, og nere, hvad der var vigtige kvaliteter i området, og planen opleves af mange, som et værktøj der er komme med bud på hvad der skulle sikres i en med til at sikre de fælles kvaliteter.

Aalborg Helsingør

Høring af bygningsregistrering 109 indsigelser Borgerhøring Borgerhøring Borgerforening holder borgermøde Borgermøde Borgermøde Grundejerforening og ejendommæglere formidler planen ForeningerUDKAST UDKASTForeninger

Kontakt til indsigere Enkeltpersoner Enkeltpersoner g g

Kommunen Kommunen

1234 1234 Forberedende Udarbejdelse Høring Efter Forberedende Udarbejdelse Høring Efter Beslutning Vedtagelse af forsla Endelig vedtagelse arbejde Beslutning af Forslag Vedtagelse af forsla Endelig vedtagelse vedtagelsen arbejde af Forslag vedtagelsen

134 135 5

Vester Altan (Randers Kommune) Processen blev indledt med en orientering af Borgerinddragelse i Helsingør Baggrunden for lokalplanen var forvaltningens borgerne, som også blev opfordret til at komme Kommune. ønske om et stærkere forvaltningsgrundlag, med forslag. Undervejs blev der også holdt nogle særligt for en række ejendomme som ikke var orienterende borger-møder, hvor der blandt andet omfattet af bygningsregistrering fra kommune- var oplæg af en arkitekt fra København, som atlas. Forud for igangsættelsen af selve lokal- fortalte om områdets kvaliteter, men i øvrigt var planen, var der rundsendt en folder om bevarings- der ikke en omfattende inddragelse. Baggrunden værdige bygninger i kommunen, med en række var blandt andet en vurdering af, at området i høj eksempler, hvoraf mange kom fra dette område. grad består af private udlejningsejendomme, og Det var med til at give folk oplevelsen af, at om- beboerne her har begrænset vilje og interesse i at rådet var noget særligt. gå ind i den type arbejde. Planen gav ikke anledning til voldsom debat i høringsfasen.

Randers

Information til Information til borgerne om borgerne om bevaringsværdier 2-3 indsigelser planen Borgerhøring

Borgermøde

ForeningerUDKAST UDKAST

Enkeltpersoner g

Kommunen

1234 Forberedende Udarbejdelse Høring Efter

arbejde Beslutning af Forslag Vedtagelse af forsla Endelig vedtagelse vedtagelsen

Byvandringer er ofte en hensigtsmæssig måde at inddrage borgerne på, da man som borger så selv for syn for sagen.

136 137 JURA 6

Hvor det statslige niveau ved Kulturministeriet har ansvaret for bygningsfredning efter bygningsfredningsloven, har kommunalbestyresen ansvaret for varetagelse af hensynet til de bevaringsværdige bygninger. For landarealer og ferske vande har fredningsnævnet kompetencen til at varetage frednings- interesser efter naturbeskyttelsesloven, mens det er kommunalbestyrelserne, der udover de fredede arealer, skal varetage hensynet til de landskabelige og kulturhistoriske bevaringsværdier.

Planloven stiller krav om, at kommunerne varetager de kulturhistoriske interesser såvel i byerne som på landet. Planloven stiller derimod ikke krav om, på hvilken måde værdierne skal sikres, eller om hvad der skal priori- teres som bevaringsværdier. Dette er op til kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune.

Bevaringsværdierne skal behandles i kommuneplanen, og særlige hensyn til bevaringsværdier kan behandles i lokalplanerne. Kommuneplanens retningslinjer og rammer samt især bestemmelser i lokalplaner er blandt de væsentligste redskaber for kommunalbestyrelserne til at sikre kulturhistoriske elementer og sammenhænge.

I det følgende gennemgås de væsentligste regler om planlægning for bevaringsværdige bygninger og bebyggede miljøer. Fokus er primært på den bevarende lokalplan.

Med hensyn til håndhævelse henvises til Vejledning om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven,UDKAST planloven og byggeloven. UDKAST

138 139 6

Kulturmiljøerne kan afspejle et udviklingsforløb, Kulturstyrelsen har kortlagt særligt bevarings- et tema, en bestemt tidsepoke og/eller en lands- værdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte bytype m.fl. De kulturhistoriske bevaringsværdier kulturarvsarealer. Registreringen omfatter både har således ofte stor formidlingsværdi og stor kulturarvsarealer af national og regional betydning betydning for vores kulturforståelse. i det åbne land og i bevarede dele af de middelalderlige bykerner. Kortlægningen skal hjælpe Kommuneplanen og bevaring Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for bygherre og myndigheder, så de allerede i en tidlig varetagelsen af de kulturhistoriske bevaringsværdier, fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk herunder kirker, kirkegårde og deres omgivelser betydning eller ej. Dermed er der mulighed for samt beliggenheden af andre værdifulde kultur- at placere et byggeri, så det ikke generer det miljøer. Bevaringsværdierne omfatter ikke blot arkæologisk følsomme område. Bygherre kan enkeltstående kulturarvselementer som fortids- derved undgå alvorlige forsinkelser i byggeriet og En kommuneplan skal efter planlovens § 11 a, den første halvdel af den kommunale valgperiode, minder, fredede og bevaringsværdige bygninger store udgifter til evt. arkæologiske undersøgelser. stk. 1, nr. 15, indeholde retningslinjer, der sikrer jf. planlovens § 23 a. og anlæg, men også linjeformede anlæg som En ændret arealanvendelse i forbindelse med de kulturhistoriske bevaringsværdier både i byerne sten- og jorddiger, alléer og levende hegn, og ikke byggeri kan efter museumslovens § 27 indebære og i det åbne land. Gennem den offentlige dialog kan der opnås større mindst helheder som en herregård med dens byg- krav om forudgående arkæologisk undersøgelse. forståelse for bevaringsinitiativerne, som kan være ninger og jordtilliggende samt park og naturom- Efter bygningsfredningslovens § 17 er en bygning af stor værdi for det kommende samarbejde med råder, en jernbanestrækning med stationsbyg- Retningslinjer i kommuneplanen kan f.eks. være: bevaringsværdig, når den er optaget som bevar- beboerne om den lokale bevaring. ninger eller et havne- og industriområde m.v. ingsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et • Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplan- Kulturstyrelsen har etableret en database for Retningslinjerne, som skal sikre de kulturhistoriske i kommuneplanen, må ikke nedrives, uden vedtægt. Det må antages, at bevaringsværdige fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB), bevaringsværdier, har i praksis en tæt sammen- kommunalbestyrelsens godkendelse. (dette vil bygninger skal være udpeget konkret på kort eller der indeholder oplysninger om de fredede og hæng med de naturmæssige, landskabelige, gælde uanset om retningslinjen fremgår eller ej, en liste for at være omfattet af reglerne i bygnings- bevaringsværdige bygninger, som kommunerne geologiske og rekreative interesser i det åbne land. jf. bygningsfredningsloven, men det kan være fredningsloven, herunder forbuddet mod ned- har indberettet til databasen. Databasen er et hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på). rivning efter bygningsfredningslovens § 18. tilbud til kommunerne. Der er ikke indberetnings- Ved kortlægning og udpegning af kulturmiljøer • Ved om- og tilbygninger på de udpegede pligt. Kommunerne kan også bruge databasen til kan KIP-metoden anvendes (Kulturhistorien i bevaringsværdige bygninger (i landzone) skal Kortlægningen af en kommunes bevaringsværdige at skrive skemaer ud, når de skal kortlægge byg- planlægningen). Til kortlægning af by- og det sikres, at det sker i respekt for bygningernes bygninger kan enten ske i forbindelse med udarbej- ninger. For hver bygning ligger der et skema, hvor bygningsbevaringsinteresserne har mange kom- arkitektur og bevaringsværdier, som beskrevet delse af kommuneatlas eller lign. eller i forbindelse BBR-info genereres, og de forskellige spørgsmål, muner allerede udarbejdet et kommuneatlas efter i udpegningsgrundlaget. med lokalplanlægning af f.eks. en landsby eller et man skal tage stilling til i sin vurdering, fremgår. SAVE-systemet (Survey of Architectural Values in • Inden for de udpegede bevaringsværdige ældre byområde. Det giver en god vejledning for registranterne og the Environment). For en uddybning af metoderne, kulturmiljøer skal der tages hensyn til sikrer en systematisk gennemgang af de forskellige jf. nærværende vejlednings metodekapitel herom. enkeltelementer og helheden i det udpegede Udarbejdelsen af en bevarende lokalplan er ikke parametre. Desuden ligger der kort for den enkelte miljø, som det er beskrevet i udpegnings- betinget af, at bygninger inden for lokalplanom- bygning og dens umiddelbare omgivelser. Inspiration til planlægning for kulturmiljøer kan grundlaget (skriv titlen på den konkrete rådet er udpeget i kommuneplanen som bevar- hentes i publikation Kulturmiljøet i kommu- udgivelse/kulturmiljøanalyse el.lign.). ingsværdige. RETNINGSLINJER nernes planlægning – til inspiration. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde retningslinjer RAMMEBESTEMMELSER En proces omkringUDKAST kommuneplanlægningen for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier i UDKASTRetningslinjerne om kulturhistoriske bevarings- Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger kan være med til at formidle kendskabet til de kommunen, herunder for beliggenheden af værdi- værdier skal danne grundlag for lokalplanlæg- eller bymiljøer følges op i kommuneplanens ram- bevaringsværdige bygninger i kommunen til fulde kulturmiljøer og andre væsentlige kultur- ningen og administrationen af planlovens mebestemmelser. Det fremgår af planlovens § 11 borgere, foreninger, erhvervsliv m.v. Med kom- historiske bevaringsværdier. landzonebestemmelser og kommunens b, stk. 1, nr. 3, at rammer for indholdet af lokal- muneplanprocessen er der sikret mulighed for en administration efter anden lovgivning, f.eks. planer fastsættes for de enkelte dele af kommunen offentlig dialog om bl.a. kommunens bevarings- De kulturhistoriske bevaringsværdier knytter sig naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelses- med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder værdige bygningskultur. Det lokale kulturmiljøråd, til sporene efter menneskers virksomhed i det linjer, husdyrgodkendelser og museumsloven. rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer. jf. museumslovens § 23 a, og andre bevaringsfor- åbne land og byerne gennem tiderne. Retningslinjerne kan også få betydning for eninger kan evt. tages med på råd. indholdet i de kommunale handleplaner efter Mange steder opleves sammenhængende miljømålsloven og i kommunens arbejde med I forbindelse med den tilbagevendende revision kulturhistoriske helheder, såkaldte kulturmiljøer. eksempelvis bevaring af kulturmiljøer og med af planen er det således muligt at drøfte mål og Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset friluftsliv. Det lokale kulturhistoriske museum strategier for den fremtidige beskyttelse af område, som ved sin fremtræden afspejler (statsanerkendt) skal efter museumslovens § 23, kulturarven. Eksempelvis allerede i forbindelse væsentlige træk af den samfundsmæssige stk. 2, inddrages, når en kommune ønsker at med udarbejdelse af strategien for kommune- udvikling. planlægge for arealer, der har kulturhistorisk planlægningen, der skal udarbejdes inden for bevaringsværdi.

140 141 6

Hvis rammebestemmelser skal anvendes som NEDLÆGGELSE AF FORBUD Om den forbudte disposition kan hindres ved en administrationsgrundlag efter planlovens § 12, Planlovens § 12, stk. 3, gør det muligt for lokalplan afhænger af flere forhold. Den kom- HJEMMELSGRUNDLAG skal det præciseres og fremgå af bestemmelserne, kommunalbestyrelsen at forhindre ny bebyggelse mende lokalplan må have hjemmel i § 15, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Det vil herved eller ændret anvendelse af bebyggelse eller den må ikke stride mod overordnet planlægning. Planloven være muligt at vurdere et projekt i forhold til ubebyggede arealer, beliggende i byzone eller Forbuddet skal, som en lokalplanlægning, være § 12, stk. 3. Inden for byzoner og sommerhus- bestemmelserne og administrere i sommerhusområde, der er i strid med kommune- begrundet i planlægningsmæssige hensyn. områder kan kommunalbestyrelsen modsætte overensstemmelse hermed. planens rammedel. Bestemmelsen betyder, at sig opførelse af bebyggelse eller ændret an- kommunalbestyrelsen ikke behøver at nedlægge Det er ikke en betingelse for at nedlægge et § vendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, Rammer for lokalplanlægning i kommuneplanen forbud efter lovens § 14 og tilvejebringe lokalplan 14-forbud, at dispositionen kræver tilladelse eller når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid kan f.eks. være: for at få hjemmel til at modsætte sig den kom- anmeldelse efter byggeloven. F.eks. kan der med bestemmelser i kommuneplanens ram- muneplanstridige bebyggelse eller anvendelse. nedlægges forbud mod udskiftning af vinduer medel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når • Udvendige ændringer i form af om- og Forbuddet er heller ikke tidsbegrænset. eller mod beplantning af et areal, hvis man vil det pågældende område i kommuneplanen er tilbygninger, herunder facadeændringer, regulere disse forhold i en lokalplan. Forhold, udlagt til offentligt formål, eller når området udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske Forudsætningen er imidlertid, at rammebe- der er meget relevante, hvis der er tale om er omfattet af en lokalplan eller en byplan- i overensstemmelse med den enkelte bygnings stemmelserne i kommuneplanen er så klare og bevaringsværdig bebyggelse eller miljøer. vedtægt. historiske arkitektur og materialevalg. præcise, at der ikke kan være tvivl om, at den • Udpegede bevaringsværdige bygninger, og ønskede bebyggelse eller anvendelse er i strid med Et § 14-forbud kan kun nedlægges, før den på- § 14. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge bygninger i de bevaringsværdige miljøer, skal bestemmelserne. Hvis anvendelsesbestemmelserne gældende disposition er lovligt påbegyndt. Der forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres ombygges og istandsættes under hensyntagen er brede og ikke nærmere præciseret, kan bestem- kan ikke nedlægges forbud mod et byggeri, som forhold, som kan hindres ved en lokalplan. til udpegningsgrundlaget for enkeltbygninger og melsen ikke bruges. endnu ikke er påbegyndt, men som har gyldig Forbuddet kan højst nedlægges for et år. miljøer. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes byggetilladelse fra kommunen. Tilsvarende Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde Der kan ikke nedlægges forbud efter § 12, stk. indebærer en kommunalbestyrelses manglende den pågældende ejendom. Tinglysningen er kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. 3, hvis området er omfattet af en byplanvedtægt reaktion på anmeldelse efter byggeloven inden for uden betydning for forbuddets gyldighed. • For at bevare gademiljøet må der ikke opføres eller en lokalplan. Dette gælder også, selvom 14-dagesfristen, at kommunalbestyrelsen afskæres tilbygninger mod gadesiden inden for området f.eks. er omfattet af en lokalplan, der kun fra muligheden for at nedlægge forbud. rammeområdet. regulerer et enkelt tema som f.eks. skilte og facader. Forbud kan nedlægges for maksimalt et år, men det kan også nedlægges for et kortere tidsrum. Det følger af lovteksten, at bestemmelsen ikke kan Forbuddet skal udtrykkeligt angive dets gyldig- HJEMMELSGRUNDLAG anvendes til forbud mod nedrivning af bebyggelse hedsperiode. Forbuddet kan ikke forlænges eller eller mod udstykning. Derudover kan forbudsbe- gentages med virkning længere end et år fra den Planloven stemmelsen ikke anvendes i områder, der i kom- oprindelige meddelelse. § 11 a. Kommuneplanen skal indeholde ret- muneplanen er udlagt til offentligt formål. Denne ningslinjer for 15) sikring af kulturhistoriske begrænsning har sammenhæng med reglerne i For at opretholde forbuddets retsvirkninger må bevaringsværdier, herunder beliggenheden af lovens § 48 om kommunalbestyrelsens pligt til at kommunalbestyrelsen inden gyldighedsperiodens værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige overtage arealer, der er udlagt til offentligt formål. udløb have offentliggjort et lokalplanforslag, hvis kulturhistoriske bevaringsværdier, 16) sikring foreløbige retsvirkninger efter planlovens § 17 af landskabelige bevaringsværdier og beliggen- Forbud kan kun nedlægges, før den omhandlede afløser § 14-forbuddets. heden afUDKAST områder med landskabelig værdi, her- bebyggelse eller anvendelse er etableret. Det kan UDKAST under større, sammenhængende landskaber. f.eks. være, når der ansøges om en byggetilladelse. § 14-forbud er yderligere beskrevet i Vejledning om lokalplanlægning. § 11 b. Rammer for indholdet af lokalplaner Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen fastsættes for de enkelte dele af kommunen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk med hensyn til 3) bebyggelsesforhold, herunder etableres forhold, som kan hindres ved en lokal- rammer for bevaring af bebyggelser eller plan. Forbuddet efter § 14 kan nedlægges for et bymiljøer. tidsrum af op til et år. Forhold, som kan hindres ved en lokalplan, er det samme som forhold, der kan reguleres i en lokalplan efter bestemmelserne i § 15.

Det er en betingelse for, at en kommune kan nedlægge § 14-forbud, at den forbudte disposition kan forhindres ved en lokalplan, og at kommunalbestyrelsen, når forbuddet nedlægges, har til hensigt at udarbejde en lokalplan.

142 143 6

Som et eksempel på at arbejde med stilblade kan Omfatter den bevarende lokalplan derimod nævnes Aalborg Kommune, hvor stilbladene eksempelvis et kvarter eller en bymidte, vil der anvendes til at beskrive de karakteristiske træk ved typisk være tale om relativt store områder, der skal den pågældende stilart, og der gives anbefalinger udarbejdes bestemmelser for. Her kan udstræk- til, hvordan man kan bygge om og til, eller skifte ningen af området også være bestemt af lokal- bygningsdele ud, uden at gå på kompromis med planens formål og indhold. Der kan f.eks. være Den bevarende lokalplan stilartens formsprog. Desuden giver stilbladene tale om en lokalplan med bevaringsbestemmelser ideer til udformning af garager og carporte m.v. for udpegede bygninger, bebyggelser og beplant- Områdets bygninger er blevet klassificeret efter de ning m.v., eller der kan være tale om lokalplanplaner, forskellige stilarter. Nogle huse falder uden for der fastlægger bestemmelser for udvalgte dele denne gruppering. Dette er alene udtryk for, at som f.eks. udformning af skilte (temaer). det ikke har været muligt at indplacere et hus i en Af planlovens § 15, stk. 2, nr. 15, fremgår det, at hvor ændringer skal godkendes af kommunalbe- af de stilarter, lokalplanen opererer med. Et hus Der er ikke at krav vedrørende udstrækningen af der kan optages bestemmelser om bevaring af styrelsen, hvorved der i udgangspunktet ikke er kan således godt være både fint og et lokalplanområde, men derimod om, at afgræns- bebyggelse, således at bebyggelsen kun med noget, der i forhold til bevaringsværdierne, som bevaringsværdigt uden at være opført i en særlig ningen er klar og entydig. En lokalplan skal tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, er umiddelbart tilladt. For at skabe klarhed og et stilart eller som en blanding af flere stilarter. entydigt angive det geografiske område, som ombygges eller på anden måde ændres. gennemsigtigt administrationsgrundlag bør planen gælder for, samt de enkelte ejendomme kompetencenormer kun anvendes, når det kan I de følgende afsnit beskrives en række emner, (eller dele heraf) med angivelse af matrikelnumre Lokalplanen bliver derigennem et meget centralt beskrives, hvad kommunalbestyrelsen ønsker at som ofte optræder i forbindelse med den (eller præcis angivelse af de dele heraf), som og velegnet instrument til at fastlægge bevarings- fremme. Bevarende lokalplaner med kompetence- bevarende lokalplanlægning. Til beskrivelserne er planen omfatter. bestemmelser for et område, en bebyggelse eller normer bør derfor suppleres med en beskrivelse knyttet henvisninger til lovhjemmel og eventuelle for enkelte bygninger. Lokalplanen giver mulighed af, hvad kommunalbestyrelsen ønsker at bevare, relevante afgørelser, som har med emnet at gøre. I Bevarende lokalplaner for mindre områder for at forklare borgerne, hvad der har været på hvilken måde og suppleret med forholdsnormer nogle tilfælde er der eksempler på, hvordan Med bevarende lokalplaner for mindre områder tanken bag bevaringsbestemmelserne, som er for øvrige forhold, som lokalplanen behandler. bestemmelser om emnet kan være udformet, men vil formålet med lokalplanen ofte være at sikre vedtaget af kommunalbestyrelsen. Samtidig har eksemplerne er ikke efterprøvet ved Natur- og helheden og kvaliteterne i et eksisterende lokalplanforslaget en indbygget offentlighedsfase, Mange kommuner anvender stilblade og vej- Miljøklagenævnet, der er en uafhængig bevaringsværdigt område eller en bebyggelse. som er velegnet til at debattere bevaringsniveauet ledninger som støtte for grundejerne i et område klageinstans, og som derfor ikke er bundet af Dette vil bl.a. ske ved at fastlægge bestemmelser og områdets byggeskik. med bevaringsværdige bygninger. Stilbladene, der vejledninger fra styrelser. for den fremtidige anvendelse og måske mulig- fortrinsvis anvendes i tilknytning til bevarende hederne for at sikre, at der kan ske en tidssvarende Der findes ikke en egentlig definition på, hvad en lokalplaner, indeholder en beskrivelse af de karak- Emnerne er: opdatering og fornyelse af bygningerne samtidig bevarende lokalplan er. En bevarende lokalplan må teristiske træk ved områdets eller en bebyggelses med, at bevaringsværdierne ikke kompromitteres. betragtes som værende en plan, hvor hensynet til stilart, dvs. de nuværende fysiske forhold. I • Områdets afgrænsning F.eks. kan der være behov for bestemmelser om bevaring af bygninger eller (by)miljøer er hoved- beskrivelserne kan områdets bygninger være • Kompetencenormer tilbygninger og lignende samt for indretning af indholdet i planen, eller hvor lokalplanen i sig selv klassificeret efter den periode eller arkitektoniske • Bevaring af bebyggelse og bygningers udseende området og rammerne for en renovering af handler om udpegning af bevaringsværdige stilart, de er bygget i. • Ubebyggede arealer bebyggelsen. bygninger. • Solenergianlæg Fordelen ved stilbladene er, at lokalplanen bliver • landzonelokalplaner Lokalplaner for mindre områder vil typisk have Der er to væsentligt forskellige indgange til at lettere at forstå, også for ikke-fagfolk. Endvidere en overskuelighed, der forenkler administrationen udarbejde UDKASTbevarende lokalplaner. kan stilbladene være med til at gøre den enkelte UDKASTOMRÅDETS AFGRÆNSNING af bl.a. detaljerede bestemmelser for bygningsbe- husejer mere bevidst om sin ejendoms kvaliteter, Er der en grænse for, hvor stort lokalplanområdet varingen. Samtidig vil muligheden for at sikre en Den ene måde bygger på, at man i lokalplanen og hvad der bør tages særligt hensyn til ved kan være? Kan man f.eks. udarbejde en lokalplan, dialog og forståelse for planen hos den enkelte fastsætter forholdsnormer for, hvordan bevarings- eventuelle renoveringer og ombygninger. Endelig der dækker bygninger med bevaringsværdier i hele grundejer være bedre end ved meget store værdige bygninger kan ombygges, tilbygges eller giver det den enkelte grundejer en bedre retsstilling, kommunen, eller bør man nedbryde lokalplanen i lokalplanområder. ændres. Det gøres gennem bestemmelser, der da kommunalbestyrelsen gennem stilbladene har mindre dele, så man er i stand til at beskrive de præcist angiver, hvordan bebyggelsen skal udfor- signaleret, hvad de vil eller ikke vil give tilladelse til. enkelte områders bevaringsværdier? Bevarende lokalplaner for store områder mes med hensyn til f.eks. tagformer, vinduesop- Der findes i hvert fald to forskellige typer af sprossninger eller facadefarver – de såkaldte Stilbladende, der enten kan være en del af Udstrækningen af et lokalplanområde for en be- bevarende lokalplaner for store områder, som forholdsnormer. Anvendelsen af forholdsnormer lokalplanredegørelsen eller et selvstændigt bilag, varende lokalplan afhænger i høj grad af formålet knytter sig til lokalplanens karakter af bevaring. giver grundejeren en præcis anvisning på, hvad kan ikke erstatte lokalplanbestemmelser, og der med lokalplanen. Er der f.eks. tale om en lokalplan man må, og hvad man ikke må. kan ikke administreres direkte efter dem. Men med bevaringsbestemmelser for en enkelt bygning For det første kan nævnes bevarende lokalplaner stilbladende kan give grundejeren en fornemmelse eller for et mindre antal bygninger, giver afgræns- for bydele og kvarterer, der indeholder bevarings- Den anden måde bygger på, at man i lokalplanen af hvilket spillerum, der er for forandringer. Det ningen almindeligvis sig selv. Her vil der være tale bestemmelser for alle eller udpegede bygninger fastsætter kompetencenormer, dvs. bestemmelser kan være en fordel, hvis stilbladende indarbejdes i om et begrænset og overskueligt område. og anlæg inden for et samlet område. lokalplanens redegørelsesdel, så de altid læses sammen med lokalplanen.

144 145 6

For det andet kan nævnes lokalplaner med Er der kompetencenormer, der er bedre end bestemmelser for bevaring af enkeltdele og andre? En kompetencenorm - fulgt af en klar RETSPRAKSIS Af Naturklagenævnets afgørelse fremgår det enkeltanlæg (temaer) i bydele og kvarterer. Disse beskrivelse af det, der ønskes bevaret, herunder bl.a., at der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 15, temalokalplaner omfatter meget store og måske hvordan - har bedre muligheder for at vinde en I forbindelse med Naturklagenævntes afgørelse i en lokalplan kan fastsættes bestemmelse om ikke sammenhængende områder. klagesag, end upræcise bestemmelser, der over- (97-33/420-0209) havde en kommune meddelt bevaring af eksisterende bebyggelse, således at lader et meget stort spillerum til skønnet i den afslag på ansøgning om bibeholdelse af en bebyggelsen kun med tilladelse fra For type 1 kan det være forbundet med et stort efterfølgende sagsbehandling. allerede foretaget vinduesudskiftning på en kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges administrativt arbejde at sikre, at bestemmelserne ejendom, som var omfattet af en bevarende eller på anden måde ændres. Kommunen overholdes, eller at der dispenseres i overens- Lokalplanbestemmelser og kompetencenorm lokalplan for bymidten, og hvor ejer havde havde således hjemmel til at fastsætte stemmelse med bestemmelserne for bevaringen Som hovedregel skal bestemmelser i en lokalplan foretaget udskiftning af vinduer uden tilladelse bestemmelsen i lokalplanen om, at udskiftning i det store område. Dette kan pga. områdets kunne læses direkte i teksten. Her skal det være fra kommunen. Formålet med lokalplanen var af vinduer m.v., kun må ske med kommunens udstrækning skyldes stor forskel i bebyggelsen, muligt at se, hvad der er tilladt og ikke tilladt på at sikre det bevaringsværdige købstadsmiljø, tilladelse, herunder retten til at modsætte sig der ønskes bevaret. Her bør det overvejes at dele de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. således at ombygning og ny bebyggelse ønskede ændringer af facaden. Den konkrete området op i mindre afgrænsede områder. Omvendt gennem den arkitektoniske udformning, ved sag vedrørte også det forhold, om kommunen har type 1 den kvalitet, at der med lokalplanen Men for så vidt angår lokalplanbestemmelser, der dimensioner og materialevalg var i gennem sin administration, herunder kan arbejdes med det samlede bymiljø, og de vedrører bevaring af eksisterende bebyggelse, overensstemmelse med områdets arkitektur og håndhævelsen af bestemmelsen, havde mistet forskellige elementers påvirkning af hinanden. gælder altså imidlertid den undtagelse, som fremgår stedlige byggetradition. Efter lokalplanens § retten til at bringe den i anvendelse, samt Formidlingsmæssigt kan det også være hensigts- af bestemmelsen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 15. 4.10 måtte kviste kun nedrives, ændres eller hvorvidt proportionalitetsprincippet kumme mæssigt med de store lokalplanområder, hvor det opføres med byrådets særlige tilladelse. føre til et andet resultat. Nævnet lagde til samlede bevaringshensyn kan gøres klart. Det er ikke et krav for anvendelse af bestemmel- Endvidere skulle kvistkonstruktioner ved grund, at den almindelige forvaltningsretlige sen, at den bebyggelse, som skal bevares, i sig selv ændring eller udskiftning udføres, så de var i lighedsgrundsætning forudsætter, at ens sager Er der derimod, som for type 2, tale om en er udpeget som bevaringsværdig. overensstemmelse med husets arkitektur og skal behandles på samme måde. Forskelligt lokalplan, der har til formål at regulere et enkelt byggeskik. Efter § 4.10.6 skulle vinduesrammer udfald af ansøgninger kan således begrundes i tema, f.eks. et områdes skilte og facader eller Bestemmelsen giver hjemmel til et generelt forbud med sprosser udføres med kitfals og med relevante forskelle i de enkelte sager. Efter det energiforanstaltninger, kan det være hensigts- mod ombygninger og andre ændringer af bebyggel- koblede rammer eller forsatsrammer, således at af kommunen oplyste, må det lægges til mæssigt at øge udstrækningen og foretage sens udseende, medmindre der opnås en særskilt sprossedimensionen kunne holdes på max. 2,7 grund, at kommunen i øvrigt efter fast praksis reguleringen for et større område i en såkaldt tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det gælder cm. Om vinduer i facader var fastsat i § 4.11 har administreret nøje efter lokalplanens temalokalplan. Her er der fokus på bestemmel- også ombygninger og ændringer, der ikke kræver bl.a., at ændringer eller udskiftninger på bestemmelser, også for så vidt angår serne for temaet i lokalplanen, hvorfor planen byggetilladelse, som f.eks. udskiftning af vinduer. bygningens facade ikke måtte udføres uden udskiftning af vinduer. Flere borgere har almindeligvis ikke ændrer den gældende byrådets særlige tilladelse. Vinduestyper og således - som klageren - måttet indrette sig planlægning for øvrige forhold. Bestemmelsen giver dermed hjemmel til at sikre, format skulle udføres således, at vinduerne var herefter. Nævnet fandt derfor ikke, at et at kommunalbestyrelsen med en ansøgning bliver i overensstemmelse med husets oprindelige enkeltstående tilfælde, hvor der var meddelet Baggrunden for en temalokalplan kan være gjort bekendt med samtlige ombygninger og ænd- byggeskik eller udføres således, at de var i dispensation til ændringer, kunne føre til, at kommunalbestyrelsens ønske om at fastholde et ringer af en bebyggelses udseende, også selvom harmoni med husets arkitektur og øvrige kommunen generelt havde fraskrevet sig retten bevaringsværdigt præg eller karaktertræk for et projektet ikke medfører et krav om ansøgning eller bygninger i gadebilledet eller gårdrum. Af § til at håndhæve lokalplanen i fremtiden. kvarter eller byområde. Det kan være træk, som anmeldelse til kommunalbestyrelsen i øvrigt. 4.14 fulgte, at ændring på eksisterende Nævnet fandt endelig ikke, at er af betydning for byen udadtil, f.eks. i forhold til yderdøre eller udskiftning heraf kun måtte ske proportionalitetsprincippet og turisme. Lokalplanen medvirker herved til at konkre- Udover bevaring af bebyggelse omfatter hjemlen efter byrådets særlige tilladelse. Kommunen værdispildsbetragtninger kunne føre til et tisere ønsket,UDKAST således at det bevaringsværdige også bevaring af bygningsmæssige konstruktioner UDKASTbegrundede sin afgørelse med, at andet resultat. Herved lagdes bl.a. vægt på træk kan fastholdes. som f.eks. belægninger og havemure. udskiftningen af vindueskonstruktioner med afgørelsens betydelige præcedensvirkning, termoruder og kraftige sprosser svækkede samt at der ikke gjorde sig særlige KOMPETENCENORMER Til at understøtte kompetencenormer kan det i husets oprindelige arkitektoniske fine balance, undskyldelige forhold gældende hos ejeren. Mange kommuner benytter muligheden for at lokalplanens bestemmelser med fordel præciseres, både i forhold til husets samlede arkitektur, Nævnet afgjorde på den baggrund, at fastsætte bestemmelser om bevaring af eksiste- hvad man som husejer må og ikke må, så det men også i forhold til gadebilledet som helhed. kommunens afgørelse skulle stå ved magt, rende bebyggelse, således at bebyggelsen kun fremgår tydeligt af lokalplanen, hvilke værdier der Ifølge kommunen var bygningen et hvorved der skulle ske fysisk lovliggørelse. med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må ned- ønskes bevaret med den, endsige ud fra hvilke bemærkelsesværdigt og arkitektonisk fint rives, ombygges eller på anden måde ændres, jf. kriterier ansøgninger om f.eks. bygningsændringer eksempel på bedre byggeskik. Kommunen planlovens § 15, stk. 2, nr. 15. Der er således et vil blive vurderet eller Stilblade, beskrivelser af besluttede derfor, at vinduerne på 1.sal, samt særligt rum for fastsættelse af kompetencenormer udpegningsgrundlag for bevaringsværdier m.v. kan kvisten, skulle udskiftes i overensstemmelse i lokalplaner med at bevaringssigte, men hvor samtidig også udgøre et administrationsgrundlag med lokalplanens bestemmelser. Desuden ligger grænsen for anvendelsen af disse ved ansøgning om tilladelse til nedrivning, skulle dørpartiet og øvre vinduer i kompetencenormer? ombygning eller andre ændringer. butiksvinduer udføres i overensstemmelse med husets byggeskik.

146 147 6

Tilladelser og dispensationer • Bebyggelsen inden for det på kortbilag XX BEVARING AF BEBYGGELSE OG Lokalplanbestemmelser for bevaring kan, som med bevaringsbestemmelsen. En sådan markerede område må ikke nedrives, ombygges BYGNINGERS UDSEENDE gennemgået i det ovenstående, altså have karak- afgørelse kan ikke træffes indirekte ved at eller på anden måde ændres uden kommunal Lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, giver ter af kompetencenorm. Det betyder, at kommu- meddele byggetilladelse, idet der vil skulle bestyrelsens tilladelse en lang række muligheder for at bestemme byg- nalbestyrelsen i forskellige situationer og under træffes en begrundet afgørelse med afsæt i de • Husene, der er angivet med særlig signatur på ningers udformning og omfang. Bevaringsvær- forskellige forudsætninger kan give tilladelse til hensyn, som lokalplanbestemmelsen netop kortbilag XX, udgør den bevaringsværdige del dierne kan være snævert bundet til bygningernes eller afslå det ansøgte. Kommunalbestyrelsen varetager, dvs. kommunen kan ikke meddele af områdets eksisterende bebyggelse og må ikke udformning og omfang. Lokalplanbestemmelser kan med andre ord foretage enkeltsagsbehandling byggetilladelse i en situation, hvor enhver nedrives, ombygges eller på anden måde gives om disse forhold er derfor helt enkelt med til af ansøgninger og i den forbindelse afslå eller ændring af bebyggelsen kræver en tilladelse en ændret ydre fremtræden uden kommunal- at beskrive og fastslå disse bevaringsværdier. godkende nedrivning, en udvendig ombygning (dispensation). Kommunen kan derfor ikke bestyrelsens tilladelse Bestemmelserne er derfor også med til at beskrive af, tilbygning til eller ændring af bebyggelsen. træffe afgørelse i en sådan sag, før der er sket • Brolægninger og hegnsmure, som er vist med og fastslå over for borgerne, hvad kommunalbe- naboorientering efter bestemmelserne herom i særlig signatur på kortbilag XX, må ikke fjernes styrelsen lægger vægt på i forhold til ændringer En tilladelse skal betragtes som en dispensation. planlovens § 20. Kommunen havde ikke i eller ændres uden kommunalbestyrelsens af bygningernes ydre. Hvis kommunalbestyrelsen En tilladelse kan derfor kun meddeles efter denne sag truffet en sådan selvstændig tilladelse fastsætter mange og uddybende bestemmelser procedurerne for meddelelse af en dispensation, afgørelse, herunder foretaget den fornødne om bygningernes udformning, evt. som supple- herunder eventuel høring af naboer m.v., jf. forudgående naboorientering. Nævnet afgjorde ment til kompetencenormer, kan det mindske planlovens §§ 19 og 20. Reglerne om dispensation på det grundlag, at den af kommunen tilladte HJEMMELSGRUNDLAG behovet for at udarbejde bevaringsvejledninger fra lokalplaner er nærmere beskrevet i Vejledning ombygning er foretaget i strid med planlovens eller stilblade, det det således gerne skulle fremgå om lokalplanlægning. regler om dispensation. Kommunen må Planloven klart af bestemmelserne, hvad værdierne er. herefter søge forholdet lovliggjort. Hvis § 15 stk. 2, nr. 15. I en lokalplan kan der kommunen ønsker forholdet retligt lovliggjort, optages bestemmelser om bevaring af Bevaring af bymiljøer RETSPRAKSIS må den tage stilling til - under iagttagelse af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen Bevaringsværdier er ofte i højere grad bundet til bestemmelserne i planlovens § 20 om kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen selve (by)miljøet end til de enkelte bygninger. Det I forbindelse med Naturklagenævnets afgørelse forudgående naboorientering - om meddelelse må nedrives, ombygges eller på anden måde kan f.eks. være et helstøbt landsbymiljø, hvor de (33/700-0333) havde en kommune meddelt af den fornødne tilladelse efter planlovens § 19 ændres. enkelte bygninger er historiske og ligger harmonisk byggetilladelse til ombygning af en er i overensstemmelse med de hensyn til omkring gadeforløbet. Det kan også dreje sig om ejerlejlighed. Efter henvendelse fra klager bevaring, som bestemmelsen i lokalplanens § § 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra et ældre industribyggeri, hvor de enkelte bygninger (ejeren af naboejendomme til den pågældende 7.8 skal varetage. bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., måske har en begrænset bevaringsværdi, men ejendom) begrundede kommunen, at der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis tilsammen fortæller historien om tidligere tiders byggetilladelsen var meddelt med baggrund i dispensationen ikke er i strid med principperne industriproduktion. lokalplanerne nr. 177 og nr. 206, og at den Ved anvendelse af en kompetencenorm kan der i planen, jf. dog § 40. tilladte ombygning ikke var i strid med disse fastsættes betingelser, dvs. at der kan gives til- I denne slags lokalplaner er det ofte relevant at fast- lokalplaner og derfor ikke forudsatte ladelse på særlige vilkår. Dette kræver en konkret § 20. Dispensationer efter § 19 kan først lægge, hvor eventuel ny bebyggelse kan opføres, meddelelse af en dispensation. I lokalplan nr. begrundelse i bevaringsformålet, og betingelsen meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at herunder hvilket omfang bebyggelsen kan få, så 177 var i § 7.8 fastsat følgende bestemmelse: skal stå i et rimeligt forhold til den ændring, der kommunalbestyrelsen har givet skriftlig ny bebyggelse tilpasser sig bebyggelsesstrukturen ”Alle former for ny-, til- og ombygning, tillades. orientering om ansøgningen til: og de eksisterende bygningers karaktertræk. På herunder også mindre ændringer af tag og 1) ejere og brugere i det område, der er samme måde kan beplantningen være med til at facader, udskiftning af vinduer og døre, alle Et afslag på en ansøgning om tilladelse til ned- omfattet af planen, understøtte miljøet og derfor være vigtigt at former forUDKAST etablering, flytning eller fjernelse af rivning kan i helt særlige tilfælde indebære, at UDKAST2) naboerne til den omhandlede ejendom og fastlægge bestemmelser for. bygningsdetaljer, ændring af farver samt al kommunen må overtage bygningen efter plan- andre, som efter kommunalbestyrelsens skiltning, opsætning af markiser og lovens § 49. For en uddybning herom, se afsnittet vurdering har interesse i sagen, herunder det Der er meget vide muligheder i planlovens § 15, vinduesgitre m.m. forudsætter byrådets nedenfor om tilladelse til nedrivning og hjemmel lokale kulturmiljøråd og stk.2, for at fastsætte bestemmelser for omfanget tilladelse.” Nævnet udtalte i afgørelsen, at den til at sige nej. 3) de foreninger og lignende med lokalt og udformningen af bebyggelsen i et område. af kommunen meddelte byggetilladelse til tilhørs-forhold og klageberettigede Med byggelinjer, byggefelter, højdegrænseplaner, ombygning i sin helhed var omfattet af Eksempler på bestemmelser landsdækkende foreninger og organisationer, tagudformning og bestemmelser om bebyggelsens bestemmelsen i § 7.8, og efter denne De følgende bestemmelser er begrundet i lokal- jf. § 59, stk. 2, som over for udformning kan man fastsætte rammerne for bestemmelse kræver alle former for ny-, til- og planens bevaringsformål, som f.eks. kan være kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig bygningsvoluminerne samt deres arkitektoniske ombygning således kommunens tilladelse/ begrundet i at bevare byrum og gadenet samt anmodning om at blive orienteret om udformning. Med bestemmelser om skelforhold, dispensation. Det uddybes, at ejendoms- og bebyggelsesmønstre, eller at ansøgninger. Orienteringen skal indeholde grundstørrelser samt vej- og stiforhold kan man bevaringsbestemmelsen forudsætter, at eksisterende bebyggelse af arkitektonisk, kultur- oplysning om, at bemærkninger kan fastsætte områdets basale byplanmæssige forhold. kommunen ved enhver ansøgt bygningsmæssig historisk eller miljømæssig værdi bevares. fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 Endelig kan man med bestemmelser om terræn- ændring af den eksisterende bebyggelse skal Bestemmelser kan f.eks. være: uger. regulering, hegnsforhold, beplantning og belysning træffe afgørelse om, hvorvidt det ansøgte kan fastsætte bestemmelser om de ubebyggede arealer. tillades ud fra de hensyn, der skal varetages

148 149 6

Det er ikke en forudsætning, at der udpeges Vinduer, døre m.v. Facader bevaringsværdige bygninger i disse lokalplaner, byrådets tilladelse kunne påbegynde nogen Vinduer, døre, gesimser og ornamentik er ligeledes Udformningen af facaderne er et tredje forhold, men det er dog nødvendigt, hvis det f.eks. er et form for bygningsændring inden for området, forhold, f.eks. på grund af særlige karaktertræk der har stor betydning for bygningens arkitektur. ønske at sikre bevaringen af en bygning og og at der ved opdeling af området i det ved forskellige stilarter eller lokale variationer, som Ny facadebeklædning, f.eks. i forbindelse med imødegå en nedrivning. Mangler den konkrete hidtidige bevaringsområde og øvrige områder i kan være afgørende for bygningens arkitektoniske efterisolering, kan fuldstændig ændre bygningens udpegning kan bestemmelser om forbud mod bestemmelserne og administration af planen fremtræden. Mens der ofte kan fastsættes bestem- arktektoniske fremtræden. Lokalplanbestemmelser nedrivning således ikke tages i anvendelse. Hvis en fremkom forskelle, hvorved område A skulle melser om vinduer og døre, så vil det typisk være om disse forhold kan medvirke til at bevare forestående nedrivning i det tilfælde skal undgås, behandles restriktivt og stramt, mens hensigtsmæssigt at lade øvrige detaljer blive bygningens karakter. vil kommunen være nødsaget til at nedlægge et områderne B og C skulle behandles mere reguleret ved en kompetencenorm, og i øvrigt forbud efter planlovens § 14, hvorefter udarbejdelse nuanceret. Ejendommen var beliggende i lade dem være beskrevet i f.eks. stilblade eller Eksempler på bestemmelser af en ny lokalplan må påbegyndes. Ligeledes kan område B. Efter lokalplanens § 3.1 må vejledninger, så den enkelte grundejer får et klart • Den nuværende udstykning skal opretholdes, en uønsket ændring i forbindelse med f.eks. isole- bygninger ikke nedrives, ombygges eller på indtryk af, hvad der er intentionen med planen. så facadetakten i bebyggelsen kan fastholdes. ring af en bevaringsværdig bygning ikke undgås, anden måde ændres (herunder udskiftning af Hvis der er formuleret bestemmelser om udform- • Nye udstykninger og ændringer i den bestående hvis ikke der er tale om en konkret udpegning. vinduer og døre), medmindre byrådet giver ningen af vinduer og døre, vil det i lighed med udstykning må ikke finde sted. tilladelse dertil. § 3.3 lyder: ”Ved ombygning kviste og tagvinduer være muligt at håndhæve • Ydervægge. Til boligbygningens ydermure skal Tage eller renovering af husene inden for områderne forholdet over for grundejeren. Tilsvarende er det anvendes teglsten, der vandskures og kalkes I forhold til de enkelte bygninger vil det ofte være B og C vil byrådet fastholde husenes f.eks. muligt at fastholde en særlig ornamentik med kalklignende maling, i farverne dannet af vigtigt f.eks. at beskrive tagformer, tagudhæng, proportioner og de væsentligste eller imødegå en fjernelse af tårne og herved med- hvid eller okker (jernoxyd). tagmaterialer og kvistes udformning. Det er for- bygningsmæssige detaljer.” I margenen ud for virke til at bevare nogle væsentlige karaktertræk i • Taget skal dækkes med strå, røde uglaserede hold, der er med til at give de enkelte bygninger § 3.3 er tilføjet følgende: ”F.eks. skal tagene en bevaringsværdig bygning eller bebyggelse. vingetagsten af tegl eller med sort tagpap på deres bevaringsværdi som særlige kendetegn for pålægges tegl, dog kan enkelte ejendomme lister. bygningens stil, tidsperioden for bygningens være tegnet og tænkt med andet tagmateriale, • Tage på beboelsesbygninger skal dækkes med opførelse, lokal byggeskik m.m. såsom skifer el. lign., der i enkelte tilfælde RETSPRAKSIS strå (tagrør). fortsat kan tillades…” Af Naturklagenævnets • Skorstene skal placeres mindst ét fag fra gavl, I forbindelse med udnyttelsen af tagetager ses afgørelse fremgår det bl.a., at bestemmelserne I forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets og skal holdes i bar mur af røde mursten. det ofte, at der sættes nye vinduer i tagfladen i lokalplanens § 3 om bevaring af bebyggelse afgørelse, (NMK-33-00754)havde en kommune • Udvendige døre skal indpasses i facaden, så eller etableres kviste, der ikke harmonerer med m.m., herunder kravet om at tagene skal havde afslået at meddele dispensation til mon- den eksisterende facaderytme bevares. Døre i bygningens arkitektur og dermed de bærende pålægges tegl, alene gælder ved ombygning, tering af en ledhejseport i hvidmalet metal i en gadefacaden skal bevares. bevaringsværdier. Hvad enten der er søgt bygge- renovering eller andre byplanmæssigt relevante eksisterende garage. Kommunen anså det ansøgte • Skilte skal underordnes facadeopdelingen og tilladelse eller ej, er det næsten umuligt at forhindre ændringer af husene, men kan ikke håndhæves for en for vidtgående ændring i forhold til den må ikke dække bygningsdetaljer, gesimser, den slags ting, hvis ikke der er indarbejdet be- over for en ejers eksisterende lovlige brug og bevarende lokalplan, som ejendommen var om- vinduer eller facadeudsmykning. stemmelser, der adresserer sådanne forhold i en almindelige vedligeholdelse af en ejendom. Det fattet af. Lokalplanen indeholdt i § 11 bestem- lokalplan. Hvis der derimod er indarbejdet bestem- følger af planlovens § 18, hvorefter en melse om, at bygninger og bygningsdele inkl. melser, enten i form af en generel kompetence- lokalplan kun har bindende retsvirkning for hegning ikke måtte nedrives, ombygges eller på bestemmelse eller konkrete bestemmelser om fremtidige ændrede dispositioner over de anden måde ændres, medmindre kommunen forholdet, er det grundejerens ansvar at overholde ejendomme, lokalplanen omfatter. gav tilladelse hertil. Ved ombygning eller reno- lokalplanen. Hvis kviste eller vinduer alligevel Lokalplanens bevaringsbestemmelser må vering af huse inden for området ville kommu- etableres, vil kommunen have mulighed for at forstås således, at byrådets tilladelse ikke nen fastholde en restriktiv politik for sikring af påbyde ændringenUDKAST ført tilbage – i form af en fysisk kræves til udskiftning af et begrænset antal af UDKASThusenes proportioner og udvendige bygnings- lovliggørelse af forholdet. de oprindelige eternittagplader, der lå på mæssige detaljer. Lokalplanen indeholdt des- klagerens ejendom på tidspunktet for uden bestemmelser om bebyggelsens ydre lokalplanens vedtagelse, med tilsvarende nye fremtræden, herunder bl.a. at småbygninger, RETSPRAKSIS eternittagplader. En sådan udskiftning af garager og udhuse skal udføres i træ. Der var revnede tagplader, der udgør omkring 20 % af henvist til et eksempel herpå, hvordan en sådan I forbindelse med Naturklagenævnets afgørelse husets tagplader, må anses for at være udførelse skulle være. Natur- og Miljøklagenævnet (97-33/400-0036) havde en kommune umiddelbart lovlig, idet udskiftningen er at udtalte om bestemmelsen i § 11 følgende: meddelt afslag på en ansøgning om tilladelse betragte som et almindeligt ”Bestemmelsen er en kompetencenorm, som til at udskifte 38 eternittagplader med nye vedligeholdelsesarbejde, der er nødvendigt for præciserer kommunens adgang til at påse, om eternittagplader på en ejendom i en gammel at sikre, at ejendommens tag er tæt. Klager fik en ønsket foranstaltning tilsidesætter de beva- købstad. Ejendommen var omfattet af en således medhold, og kommunens afgørelse om ringshensyn, som lokalplanen har til formål at bevarende lokalplan. Lokalplanen havde til afslag på ansøgning om tilladelse til varetage. Ændringer kan således kun ske, hvis formål at sikre bl.a., at de centrale byområders udskiftning af tagpladerne skulle ophæves. kommunen meddeler dispensation efter plan- karakteristiske bebyggelser og gademiljøer lovens § 19, stk. 1.” Nævnet fastslog, at kom- bevaredes, at den enkelte grundejer ikke uden munen havde haft hjemmel til afslaget, hvorfor afgørelsen skulle stå ved magt.

150 151 6

ligger i byzone eller sommerhusområde, medmindre Der er også mulighed for at angive hvilke plante- RETSPRAKSIS HJEMMELSGRUNDLAG diget afgrænser et byzone- eller sommerhusareal arter, der må anvendes ved nyplantning, og fra landzone. Hvis et sten- eller jorddige ønskes tilsvarende hvilke plantearter, der ikke må I forbindelse med Naturklagenævnets afgørelse Planloven bevaret, og diget ligger i byzone eller et sommer- anvendes. Krav om plantearter, der hører naturligt (33-00075) havde omboende påklaget en § 15, stk. 2. I en lokalplan kan der optages husområde, eller området med lokalplanen over- hjemme i området, er ikke entydigt, og bør ikke ændret udformning af et byggeri, der under bestemmelser om: føres fra landzone til byzone eller sommerhusom- anvendes. I stedet må man give en beskrivelse visse forudsætninger var accepteret af 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, råde, er det nødvendigt at indarbejde bevarende (gerne med plantenavne) af, hvilke plantearter og kommunen. Området, i hvilket huset er 4) vej- og stiforhold og andre forhold af bestemmelser for diget. sorter, der er tale om. Der kan dermed f.eks. fast- beliggende, har mange karakteristiske færdselsmæssig betydning, herunder om sættes bestemmelser om, hvilke plantearter, der fællestræk og er omfattet af en bevarende adgangsforholdene til færdselsarealer og med For sten- og jorddiger og lignende, der er må anvendes som hegning, med begrundelse i en lokalplan. Naturklagenævnet lage til grund for henblik på adskillelse af trafikarterne, beskyttet som fortidsminder, gælder reglerne om bevaring af et særligt landsbymiljø som led i at sin afgørelse, at kommunen ikke havde 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, fortidsminder. Beskyttelsen efter museumsloven følge lokale traditioner. Ligesom der kan fastsæt- overskredet sin beføjelse ved at meddele herunder om den terrænhøjde, hvori en bortfalder derfor ikke ved beliggenhed i byzone tes bestemmelser om, at hegn skal være hække tilladelse til den pågældende udformning, og at bebyggelse skal opføres, eller et sommerhusområde. eller lignende, eller at hegning ikke er tilladt. Der kommunens arkitektoniske skøn i sagen ikke 7) bebyggelsers omfang og udformning, kan også fastsættes bestemmelser om, hvilke kan efterprøves af nævnet, da det er af ikke herunder til regulering af boligtætheden, Kulturstyrelsen har en netbaseret database med træer, der må plantes på arealer, hvor det har en retlig karakter. I forbindelse med 10) udformning, anvendelse og vedligeholdelse titlen Fund og Fortidsminder. Her kan man finde særlig betydning for det bevaringsværdige miljø. Naturklagenævnets afgørelse (33-00408) havde af ubebyggede arealer, herunder om beliggenheden af kulturarvsarealer, beskyttede kommunen meddelt tilladelse til et byggeri terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af jord- og stendiger og fredede bygninger. Kultur- Det kan f.eks. bestemmes i en lokalplan, at der inden for et sommerhusområde, som er beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, arvsarealer er steder, hvor der med stor sandsyn- kun må plantes træer af typer, som ikke bliver så omfattet af en bevarende lokalplan, der har til herunder beplantningens tilladte højde, samt lighed findes ikke-synlige fortidsminder, og som store, at de giver problemer med skygge eller formål at bevare områdets natur- og belysning af veje og andre færdselsarealer, betyder, at bygherre skal finansiere arkæologiske fjerner udsigt. landskabsværdier, kulturmiljø og bygninger 15) bevaring af eksisterende bebyggelse, således udgravninger, hvis man støder på noget undervejs m.v. Planen indeholder bl.a. bestemmelser for at bebyggelsen kun med tilladelse fra under et byggearbejde, jf. museumsloven. Det kan fastsættes bestemmelser om en beplant- nybyggeri. Klager fremhæver, at byggeriet er et kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges nings tilladte højde, hvilket for så vidt er en und- voluminøst vinkelhus, hvilket ifølge klager eller på anden måde ændres. Beplantning tagelse fra det generelle forhold om, at lokalplaner ikke er i overensstemmelse med lokalplanens I en lokalplan kan der udpeges bevaringsværdig ikke medfører en handlepligt. Derved bliver det bestemmelser. Kommunen er af den opfattelse, beplantning både i form af sammenhængende bl.a. muligt, at fastsætte beplantningshøjden for at dispensationen ikke er i strid med planens UBEBYGGEDE AREALER beplantninger som f.eks. levende hegn eller områder, hvor hensynet til bevaringsværdig principper og de anvendelsesbestemmelser, De ubebyggede arealer har ofte stor betydning for enkeltstående træer. Det skal angives konkret, bebyggelse eller hensynet til en udsigt vejer tungt. som er fastsat i lokalplanen. Naturklagenævnet et områdes bevaringsværdi. Det kan være i form af hvilken beplantning det drejer sig om. Udpeg- Regulering af beplantningens højde vil imidlertid lægger til grund for sin afgørelse, at der måske en grøn kile eller miljøet omkring et gadekær, en ningen kan fremgå af kortbilagene. kun have betydning for ny beplantning. Eksiste- nok findes en stedlig byggetradition, men at særlig belægning eller beplantning, som har be- rende beplantning vil fortsat være tilladt, også lokalplanen ikke fastlægger så præcise og tydning for områdets samlede miljø. Kulturhistoriske Lokalplanens bevaringsbestemmelser for beplant- selvom en ny lokalplan skulle blive tilvejebragt med detaljerede bestemmelser for en bestemt spor som f.eks. et jernbanespor eller et dige kan ninger og beplantningsforhold kan sikre, at der bestemmelser om beplantningens højde, og denne udformning af bebyggelsen, at det kan udgøre også have stor bevaringsværdi. ikke sker utilsigtede fældninger eller fjernelse af højde overskrides af den eksisterende beplantning. et ufravigeligt princip i sagen, hvorfor beplantninger med betydning for miljøet, og at kommunen har haft hjemmel til at meddele Sammenhængende landskabstræk der stilles vilkår ved dispensationer. Hvis der dispensationUDKAST til byggeriet. I områder, hvor grønne kiler, gadekær, levende UDKASTmeddeles dispensation til fældning af et udpeget hegn, stendiger eller lignende har betydning for bevaringsværdigt træ, kan der f.eks. stilles krav om områdets samlede bevaringsværdige miljø, ud- genplantning. Imidlertid er det ikke muligt at sikre peges disse på kort og beskrives i bestemmelserne. en genplantning, hvor beplantningen f.eks. er gået Der kan være diger, hegn og gadekær, som ikke er til på grund af alder. beskyttet af anden lovgivning, men som er af betydning for det samlede miljø. Her er det vigtigt Der ligger generelt en særlig udfordring i at be- med beskyttelsen i en lokalplan. skrive og fastsætte bestemmelser for beplantning i en lokalplan. Hvad gør man f.eks., hvis en Det fremgår af museumsloven og bekend- bevaringsværdig, gammel allé rammes af sygdom? tgørelse om beskyttede sten- og jorddiger Det er vigtigt at have blik for, at det grønne og lignende, at der ikke må foretages ændring i forandres, og at bevaring af grønne træk skal ses tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Dette over tid. Omvendt har træer en væsentlig længere gælder dog ikke for diger eller dele af diger, der levetid, end en gennemsnitlig lokalplan. En beplantnings forventede restlevetid kan fastslås af fagpersoner.

152 153 6

at se på belægningernes evne til nedsivning af SOLENERGIANLÆG RETSPRAKSIS regnvand. Det er muligt at fastsætte krav om Solenergianlæg (solceller og -fangere) af forskellig RETSPRAKSIS permeable belægninger og belægningsgrad i en art er blevet mere og mere udbredt over de senere I forbindelse med Naturklagenævnets afgørelse lokalplan, som også kan være relevant at se på år, og de opsættes periodevis i meget stort omfang, I forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets (33/300-0097) fremførtes det af klager, at der i sammenhæng med terrænforhold, jf. bestem- bl.a. afhængigt af tilskudsordninger. De meget store afgørelse (NMK-33-01677) vedrører sagen et ikke var overensstemmelse med bestemmelser melsen i lokalplankatalogets nr. 6. anlæg kan være omfattet af statslige interesser vedr. forhold i en lokalplan om, at solceller og lignede vedr. beplantning i bevarende lokalplan og placering af tekniske anlæg. Opsætning af mindre energianlæg overvejende skulle placeres på kommunens tilladelse til et forhold, som ifølge Særlige elementer solenergianlæg (typisk i form af solcellepaneller på terræn og ikke måtte være synlige fra offentlig klager fører til udsigtsforringelse. Lokalplanen, Særlige elementer som f.eks. en mindesten, et et hustag) kan have meget stor betydning for en vej eller sti, og at etablering af sådanne anlæg som bl.a. muliggør indpasning af ny bebyggelse jernbanespor eller lignende kan reguleres og bygnings udseende og ydre fremtræden. En synlig krævede kommunens godkendelse. Klager an- i landsbyen, indeholder krav om beplantning. dermed fastholdes i en lokalplan ved at stille krav placering og en ringe tilpasning til den konkrete søgte om dispensation til opsætning af solceller Nævnet lagde til grund i afgørelsen, at der ikke herom. De særlige elementer skal være konkret bygning kan have en negativ indvirkning på den på sit hus, men fik afslag af kommunen. Klager kan gives medhold i klagen over udpeget, og kan fremgå af kortbilag. enkelte bygnings udseende, herunder også på det henviste i sagen til, at kommunen ved en tidligere udsigtsforringelse m.v., da tilladelsen fra øvrige bebyggede miljø, f.eks. hvis det enkelte hus lejlighed havde dispenseret til et anlæg på et kommunen beror på en skønsmæssig afgørelse. Eksempler på bestemmelser indgår i en bevaringsværdig helhed, evt. i form af andet hus på vejen. Natur- og Miljøklagenævnet I forbindelse med Naturklagenævnets afgørelse • Der må ikke opføres bygninger af nogen art en rækkehusbebyggelse. Opsætning på synlige fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid (33-00626) vedrører sagen et af kommunen på grønninger og havearealer, der er vist med flader kan være meget forstyrrende og ødelæg- med den forvaltningsretlige lighedsgrundsæt- godkendt parkeringsareal med tre skravering på kortbilag X gende for oplevelsen af bevaringsværdige ning ved at afslå dispensation, fordi kommunen parkeringspladser på et forareal til bebyggelse, • Stendiger, som er vist med særlig signatur på bygninger og miljøer. i forbindelse med dem meddelte dispensation som er omfattet af en bevarende lokalplan. kortbilag X, skal bevares og må ikke ændres til det andet hus på vejen havde lagt afgørende Ifølge klager er parkeringsarealet ikke i eller fjernes Solenergianlæg på bevaringsværdige bygninger vægt på, at anlægget ikke ville virke domine- overensstemmelse med lokalplanen. • Træer, som er vist med særlig signatur på I en lokalplan kan der fastsættes bestemmelser om rende i husrækken, herunder at det afskærmes, Kommunen henholder sig til, at kortbilag X, skal bevares og må ikke fældes eller bebyggelsens udformning, herunder om tagmate- så det ikke ville være synligt fra offentlig vej, formålsbestemmelsen kun omhandler beskæres væsentligt uden kommunalbestyrel- riale og mere specifikt om f.eks. krav til placering sti og kyst. Nævnet lagde således til grund, bebyggelse, og at der ikke er foretaget sens tilladelse. Eventuel genplantning må kun eller forbud mod opsætning af solenergianlæg. at kommunens afslag på dispensation var bygningsmæssige ændringer, og at arealet ikke bestå af lind begrundet i et planlægningsmæssigt og sagligt bryder med princippet om et åbent havepræg. • Hegn mod vej må kun være levende hegn, som Derudover vil kompetencebestemmelser om relevant hensyn, og at der ikke var tale om Principper er imidlertid ikke er præciseret hæk eller fritvoksende buske, jf. vejledning bevaring af eksisterende bebyggelse, således at sammenlignelige sager, idet huset, som klager nærmere i planen. Nævnet lægger til grund i herom bagest i lokalplanen. bebyggelsen kun må ændres med tilladelse fra ønskede en dispensation til opsætning af afgørelsen, at arealet ikke er etableret i strid • Stenbelagte gårdspladser, som er vist med særlig kommunalbestyrelsen også omfatte opsætning solceller på, var placeret som det sidste hus i med lokalplanens bestemmelser, herunder signatur på kortbilag X, skal bevares og må ikke af solenergianlæg. rækken ned mod kysten, og at panelerne formålet med planen. I forbindelse med fjernes eller ændres uden kommunalbestyrelsens ønskedes placeret på en sådan måde, at de ville Naturklagenævnets afgørelse (33-01224) tilladelse Bestemmelser om tagmaterialer kan også dække være synlige fra vejen og dele af kystforlandet. vedrører sagen et forhold om beskæring af • De på kortbilag XX markerede jernbanespor skal opsætning af solenergianlæg, der alt efter sam- Nævnet kunne på den baggrund derfor ikke bevaringsværdige træer. Kommunen havde bevares og må ikke fjernes eller ændres menhængen vil kunne betragtes som tagmateriale give klager medhold i sagen. givet afslag på dispensation til fældning af to m.v. Er det hensigten at undgå solenergianlæg på træer, idet de er udpeget som bevaringsværdige tagflader eller dele heraf, er det dog mest hensigts- i og omfattet af bevarende lokalplan, som har HJEMMELSGRUNDLAG mæssigt, at det fremgår direkte af planens Eksempler på bestemmelser til formålUDKAST at bevare bymidten. Klager anfører, UDKASTbestemmelser. • Der må ikke etableres solceller og solfangere at træerne er til fare for dennes ejendom. I Planloven på de bevaringsværdige bygninger afgørelsen henvises sagen til fornyet § 15, stk. 2. I en lokalplan kan der optages Solfangere og solceller opsættes ofte på en • Ved etablering af solfangere og solceller på behandling i kommunen. bestemmelser om: sydvendt tagflade, da effekten ellers vil være bevaringsværdige bygninger må hensynet til 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, ringere. Af hensyn til bevaringsværdierne kan en bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og herunder om den terrænhøjde, hvori en placering af solenergianlæg på taget af et bevar- miljømæssige værdi, som den er beskrevet i Belægning bebyggelse skal opføres, ingsværdigt hus som regel ikke anbefales. Det kan udpegningsgrundlaget, ikke tilsidesættes I en bevarende lokalplan kan fastsættes bestem- 10) udformning, anvendelse og vedligeholdelse derimod med fordel overvejes, at der i lokalplanen • Bygninger med høj bevaringsværdi. Såfremt der melser om bevaring af f.eks. en gammel pigstens- af ubebyggede arealer, herunder om anvises andre opstillings- og placeringsmuligheder. etableres anlæg til indvinding af solenergi må de belægning på en gårdsplads, belægninger på veje, terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af dele af anlægget, der anvendes udvendigt på stier m.v. I områder, hvor forhaver og hække udgør beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, bygninger, kun placeres på tagflader, der vender en vigtig del af et bevaringsværdigt miljø, kan samt belysning af veje og færdselsarealer væk fra offentlige veje, stier og pladser fastsættes bestemmelser om at fastholde for- 11) bevaring af landskabstræk i forbindelse • Solenergianlæg må opsættes på sekundære haverne som grønne, og uden faste belægninger. med bebyggelse af et område der inddrages til bygninger. Der må ikke opsættes solenergianlæg Med klimaforandringerne er det blevet relevant bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse. på andre bygninger inden for området, der er udpeget som bevaringsværdigt

154 155 6

Landzonetilladelse vil fortsat være påkrævet til Eksempler på bestemmelser HJEMMELSGRUNDLAG RETSPRAKSIS handlinger, der ikke er muliggjort med lokalplanen. • Der kræves ikke landzonetilladelse til anvend- Også selvom handlingen ikke er i direkte strid med else, udstykning og byggeri, der er angivet i Planloven I forbindelse med Naturklagenævnets afgørelse planen. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse nærværende lokalplan. § 15, stk. 2, nr. 7. I en lokalplan kan der optages (33-00360) vedrører sagen renovering af et med efterfølgende sagsbehandling ønsker at fra- • For samtlige ejendomme inden for lokalplanens bestemmelser om bebyggelsers omfang og parcelhus. Kommunen har meddelt vige lokalplanens bonusbestemmelser, kræver dette område gælder, at lokalplanens bestemmelser udformning, herunder til regulering af byggetilladelse til renovering af en ejendom også landzonetilladelse. Dette betyder ydermere, erstatter de landzonetilladelser, der til anvend- boligtætheden inden for landsbyafgrænsningen. Ejendommen at der kræves en landzonetilladelse til handlinger, else, bebyggelse og etablering af anlæg efter er omfattet af en lokalplan og ligger inden for hvortil der dispenseres fra lokalplanen, i det planlovens § 35, stk. 1, ville være nødvendige et areal udlagt til kirkelandskab, værdifuldt omfang dispositionen kræver landzonetilladelse. for planens virkeliggørelse, idet disse forhold LANDZONELOKALPLANER kulturmiljø m.v., men er ikke omfattet af udtrykkeligt er tilladt i nærværende lokalplan. I landzone er der mulighed for at give lokalplanen kirkeomgivelsesfredning. Næsten hele det Uden for landsbyer gælder de ifølge § 15, stk. 5, en såkaldt bonusvirkning, så en efterfølgende bestående hus er fjernet. Der er nogle få at en lokalplan for landzonearealer, der fastlægges landzonetilladelse ikke er påkrævet til virkelig- bestemmelser i lokalplanen, som vedrører til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke kan indeholde gørelse af planen. Hvis lokalplanen udtrykkeligt bevaring af området. Klager anfører, at bestemmelser efter lokalplankatalogets: HJEMMELSGRUNDLAG angiver, at planen erstatter de tilladelser efter nybyggeri ikke må finde sted i det planlovens 35, stk.1 (landzonetilladelser), som er bevaringsværdige område. Nævnet udtaler, at • nr. 3 (ejendommes størrelse og afgrænsning), Planloven nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, lokalplanen ikke er givet bonusvirkning, og at • nr. 6 (bebyggelsens beliggenhed på grundene, § 15, stk. 4. En lokalplan for et område, der skal bortfalder kravet om landzonetilladelse. der derfor er behov for lovliggørelse af herunder om den terrænhøjde, hvori en forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse byggeriet ved meddelelse af landzonetilladelse bebyggelse skal opføres), om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter Bonusvirkning samt efterfølgende fornøden dispensation fra • nr. 8 (anvendelse af de enkelte bygninger), § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens Planlovens § 15, stk. 4, giver mulighed for, at lokalplanen. I forbindelse med • nr. 9 (krav om, at op til 25 pct. af boligmassen virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til kommunalbestyrelsen kan udarbejde en landzone- Naturklagenævnets afgørelse (33-01861) skal være almene boliger, jf. lov om almene bestemmelsen. lokalplan, der erstatter de tilladelser efter lovens § vedrører sagen, at kommunen har meddelt boliger mv.), § 15, stk. 5. Uden for landsbyer kan en 35, stk. 1 (landzonetilladelser), der er nødvendige dispensation fra lokalplan til udstykning af • nr. 10 (udformning, anvendelse og vedlige- lokalplan for landzonearealer, der fastlægges til for, at lokalplanen kan gennemføres. Bestemmel- ejendom samt landzonetilladelse til holdelse af ubebyggede arealer, herunder om jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde sen giver hjemmel til den såkaldte bonusvirkning udstykning og indretning af 4 boliger m.v. Det terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af bestemmelser efter stk. 2, nr. 3, 6, 8, 9 eller 10. af lokalplaner, for så vidt angår landzonetilladelser. anføres af klager, at de af kommunen meddelte beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, tilladelser ikke er i overensstemmelse med herunder beplantningens tilladte højde, samt Bonusvirkning kan være en fordel, hvis kom- lokalplanen, som bl.a. har til formål at belysning af veje og andre færdselsarealer). munalbestyrelsen ønsker at sikre fælles retning- fastholde den eksisterende landsbystruktur og slinjer for bebyggelsen, idet alle så behandles efter bevare landsbyen i overensstemmelse med den Bevaringsværdige landsbyer og bygninger lokalplanens bestemmelser og ikke via enkelttil- hidtidige karakter med hensyn til bebyggelse For bevarende lokalplaner i landzone betyder det, ladelser, eller hvor antallet af landzonesager ellers og beplantning. Af lokalplanen fremgår det at de kan tillægges bonusvirkning, hvad enten der ville være stort. også, at der må indrettes boliger i de bygninger, er tale om landsbyer eller enkeltstående bygninger der ikke længere anvendes til landbrugsdrift, uden for landsbyer. Der kan også udarbejdes Det skal udtrykkeligt fremgå af lokalplanen, hvilke når bygningerne er mere end 5 år gamle, og at bevarende lokalplan for landzonearealer, der er tilladelser der gives ved lokalplanens vedtagelse. der ikke må foretages yderligere udstykning. fastlagt til jordbrugsmæssig anvendelse, hvor der Det betyder,UDKAST at lokalplanen skal beskrive den Klager får ikke medhold, idet nævnet lægger til UDKASTkan fastsættes bestemmelser om de forhold, der tilladte udstykning, bebyggelse og/eller anvendelse grund, at dispensation og landzonetilladelse ikke er omfattet af undtagelserne efter § 15, stk. med samme præcision, som en landzonetilladelse ikke er i strid med planens principper eller 5. Der kan bl.a. fastsættes bestemmelser om bl.a. skal have. indholdet i lokalplanen. bebyggelsers omfang og udformning.

Da bonusvirkningen af en lokalplan forudsætter, at det udtrykkeligt fremgår af lokalplanen, hvilke tilladelser der gives ved lokalplanens vedtagelse, må det antages, at kompetencenormer ikke kan være omfattet. Kompetencenormer skal behandles som dispensationer fra lokalplanen, og dermed kræves også en landzonesagsbehandling, i det omfang ændringen kræver dette efter reglerne i planlovens kap. 7.

156 157 6

RETSPRAKSIS Det er således i hvert enkelt tilfælde overladt til kommunen at vurdere, om en ønsket I forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets foranstaltning vil være samstemmende med afgørelse (NMK-33-00143)vedrører en sag om omgivelserne og områdets karakter. Selv om afslag på tilladelse til facadeisolering. For en planlovens § 15, stk. 2, nr. 15, som nævnt giver Energirenovering etageejendom i en kommune var der således hjemmel for lokalplanbestemmelser, der søgt om tilladelse til at efterisolere facaderne, forbyder ændringer af en bebyggelses ydre som fremstod i blank mur. Kommunen anførte fremtræden - hvilket gælder, uanset om den som begrundelse for afslaget, at såvel enkelte bygning er en del af et samlet naboejendommen som størstedelen af de bevaringsværdigt miljø eller ej - må det øvrige ejendomme i området var pudset og forudsættes, at lokalplanen indeholder Det er ikke uden grund, at der for tiden er meget Energiguide for fredede og bevaringsværdige malet. I lokalplanen, som ejendommen var bestemmelser, som gør det muligt for borgerne fokus på energioptimering af landets bygnings- bygninger indeholder eksempler på energibe- omfattet af, fremgik det af § 6, stk. 1, at at danne sig et indtryk af, hvad kommunen i masse. Med den rette energioptimering kan der sparende løsninger som ikke kompromitterer bygningers materialer, udformning, farve og givet fald må forventes at ville tillade – eller opnås store besparelser for den enkelte husejer, husets kulturhistoriske kvaliteter. øvrige ydre fremtræden efter kommunens skøn forbyde. Hverken bestemmelsen i § 6, stk. 1, men desværre kan den også forårsage ubodelig skulle være samstemmende med omgivelserne som kommunen har henvist til - eller skade på de historiske huse, hvis ikke der tages Bevaringsværdige bygninger behøver ikke at være og områdets karakter. Eksisterende bebyggelse lokalplanens øvrige bestemmelser om hensyn til bevarings-værdierne. museale eller konstante. Gennem ændringer, ville derfor kræve en kommunal tilladelse. bebyggelsens ydre fremtræden - gør det muligt konverteringer og tilpasning til moderne tider kan Kommunen afviste at tillade efterisolering med for ejeren at aflæse sin umiddelbare ENERGIOPTIMERING AF de beholde deres kulturelle værdi og funktion på henvisning til bevaringsbestemmelsen i § 6, dispositionsret. Der foreligger således ikke den BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER langt sigt. Det vil løbende være en balancegang stk. 1, herunder at den bevaringsværdige klarhed og entydighed, som kræves efter For bevaringsværdige bygninger kan det være mellem en bygnings arkitektur, karakter og blanke mur ville forsvinde ved en sådan planloven, og bestemmelsen kan derfor ikke vanskeligt at overholde bygningsreglementets materialer på den ene side og samtidig mulige facadeisolering. Nævnet henviste i afgørelsen danne grundlag for at nægte den ønskede skærpede energikrav, hvis bevaringsværdierne og energiforbedringer og en moderne livsførelse på til lokalplanbestemmelsers bindende virkning efterisolering af ejendommen. Bestemmelsen i kulturarven skal fastholdes. Derfor er fredede og den anden. og udtalte bl.a.: ”Udgangspunktet ved § 6, stk. 1, må nærmest forstås som en udpegede bevaringsværdige bygninger undtaget formuleringen af lokalplanbestemmelser er, at præcisering af kommunens adgang til at fra energikravene i medfør af bygningsregle- den enkelte bestemmelse skal være så entydig modsætte sig ændringer, som helt åbenbart vil mentets kap. 7.4.2, kap. 7.4.3 og bestemmelsen og præcis, at grænsen for ejerens bevirke, at hensigten om overensstemmelse i 8.6.2, stk. 2. Byggelovens § 22 kan anvendes til dispositionsret umiddelbart kan aflæses af med omgivelserne og områdets karakter at dispensere fra gennemførelse af visse arbejder, bestemmelsen. Lokalplan nr. 335 stiller for så tilsidesættes, og således at ændringerne på helt såfremt arkitektoniske hensyn taler herfor. Da vidt angår område II - udover bestemmelsen afgørende måde vil være i disharmoni med lokalplaner alene kan regulere bygningers ydre, om tagform - ingen specifikke krav med omgivelserne, hvilket ikke ses at være tilfældet gælder undtagelsen for bevaringsværdige byg- hensyn til facadematerialer, udformning, her.” Nævnet bemærkede i øvrigt, at den ninger kun for byggearbejder, der vil have en farver eller ydre fremtræden i øvrigt, men omhandlede ejendom, selv om den af visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, bestemmer alene for så vidt angår eksisterende kommunen blev vurderet som værende af høj der er omfattet af den beskyttende planlægning bebyggelse, at der ikke uden kommunens bevaringsværdi, ikke i lokalplanen var angivet eller udpegning. Det kan i forhold hertil således tilladelse må foretages ændringer. med betegnelsen bevaringsværdig bebyggelse. være væsentligt,UDKAST at det fremgår klart af lokal- UDKASTNævnet ophævede herefter kommunens planen, hvilket hensyn bevaringsbestemmelserne afgørelse. skal varetage, og at udpegningsgrundlaget er klart.

Trods fritagelsen fra kravene til energirenovering i medfør af bygningsreglementet vil der fortsat være behov for at sikre den bedst mulige energioptimering af de bevaringsværdige bygninger. Her drejer det sig om at afveje mulighederne for at tilgodese hensynet til kulturarven. Ofte vil det med enkle og små indgreb være muligt at gøre bygning erne mere energieffektive uden at forringe deres arkitektoniske karakter og udseende.

158 159 6

Flexboligordningen Støttemuligheder

I nogle tilfælde kan en fleksibel anvendelse af For boliger i landzone gælder, at det ikke kræver Der er visse muligheder for at opnå støtte fra både Fra statslig side er der i visse sammenhænge eksisterende boliger være hensigtsmæssig i for- landzonetilladelse at ændre anvendelsen af en kommunal side og fra statslig side. mulighed for i forbindelse med affredning at yde hold til at øge mulighederne for, at en bevarings- helårsbolig til feriebolig. Ved genoptagelse af støtte til bevaringsværdige bygninger. værdig ejendom vedligeholdes, og dermed kan helårsbeboelsen efter mere end 3 års anvendelse For at tilskynde private bygningsejere til at istand- fastholde sin bevaringsværdi. Dette er især relevant som feriebolig kræves landzonetilladelse. Som sætte og forbedre bevaringsværdige bygninger har Der findes også en række private fonde, som yder i de dele af landet, der er præget af faldende ind- udgangspunkt er praksis restriktiv, men hvis mange kommuner etableret forskellige støttemulig- støtte til sikring og fremme af bevaringsværdier. byggertal, og dermed har et overskud af boliger. boligen oprindeligt har været helårshus, kan der heder, f.eks. i form af bygningsforbedringsfonde. Det kan f.eks. nævnes, at A.P. Møller og Hustru Kommunalbestyrelsen kan derfor give en »flex- efter omstændighederne meddeles landzonetil- Det er fonde, som typisk administreres af bygnings- Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal boligtilladelse« til ejere af helårsboliger i områder, ladelse til anvendelse til helårsbeboelse. forbedringsudvalg, og som er nedsat i overens- har bevilget et større tilskud til forbedring af byg- hvor kommunen finder, at der er behov for at øge stemmelse med byfornyelseslovens §§ 33-30. ningerne og deres omgivelser i Østerende- og efterspørgslen efter helårsboliger, og hvis denne En lokalplan kan både muliggøre, begrænse Vesterende Ballum, Tønder Kommune. Tilskuddet kan gives under respekt af anden lovgivning på eller afskære mulighederne for at flekse mellem Af byfornyelseslovens § 21 fremgår det nærmere, blev givet under forudsætning af, at der blev området, herunder planlægningen efter planloven. anvendelse til helårs- eller fritidsbolig. Som et hvilke krav der skal være opfyldt for at være om- udarbejdet en bevarende lokalplan for området eksempel på, hvor det er muligt at give flex- fattet at støttereglerne. Er boligen således omfattet med et restriktivt indhold for at sikre og forbedre Flexboligordningen består i en supplerende boligtilladelse, kan nævnes områder, der i en følger det videre af lovens § 22, hvilke foranstalt- det bevaringsværdige miljø. bestemmelse i boligreguleringslovens § 50, stk. 2. eksisterende lokalplan, er udlagt til boligformål, ninger der kan ydes støtte til. Med støtten følger Bestemmelsen præciserer, at kommunalbestyrelsen som dækker både over helårs- og feriebolig- der krav til istandsættelse og vedligeholdelse, der kan give samtykke til, at benyttelsen af en helårs- anvendelse. Som et eksempel på, hvor det ikke er defineret ud fra ønsket om at fastholde boligens bolig ændres til fritidsformål samt, at ejeren uden er muligt at give flexboligtilladelse kan nævnes karakter og evt. øge bevaringsværdien, jf. § 22, fornyet tilladelse efter boligreguleringsloven her- områder, som i en lokalplan er udlagt til hel- stk. 3. efter kan genoptage boligens benyttelse som årsbeboelse. Er dette tilfældet, forudsætter helårsbolig. anvendelse af flexboligordningen en ændring af Det er forskelligt, hvor meget kommunerne lokalplanen for området, forudsat at dette ikke afsætter til støtte for istandsættelse af bevarings- Ordningen ændrer ikke på anden lovgivning. er i strid med ovenstående lovgivning i øvrigt. værdige bygninger. Hvis betingelserne efter byfor- Der kan derfor ikke meddeles tilladelse, såfremt nyelseslovens §§ 21 og 22 er opfyldt, kan der det vil være i strid med anden lovgivning, herunder Ved udarbejdelse af en bevarende lokalplan kan typisk søges støtte til istandsættelse af en bygnings planlovgivningenUDKAST og den af kommunen tilveje- overvejelser om mulighederne for flexboliger UDKASTydre, dvs. facade, tag, vinduer, døre og kviste samt bragte planlægning for den ønskede udvikling således indgå. skorsten m.fl. Støtten kan højst udgøre en tredjedel i kommunen. af de samlede udgifter til istandsættelsen jf. § 28.

Planloven og heraf afledte regler, f.eks. Finger- Det varierer fra kommune til kommune, hvilke planen for hovedstadsområdets planlægning eller bygninger der kan søges støtte til og hvordan. I kommunernes lokalplaner, regulerer anvendelsen visse kommuner er det f.eks. muligt for sommer- af helårs- og ferieboliger både i byzone, sommer- husejere at søge støtte, hvorimod ejere af lejlig- husområder og landzone med særlige regler og heder i en karré, der er blevet kendt bevaringsvær- begrænsninger i sommerhusområder og i land- dig, ikke har store mulighed for at opnå støtte. zone, samt i kystnærhedszonen og i hovedstads- området, hvor der ikke kan udlægges nye sommerhusområder.

160 161 6

HJEMMELSGRUNDLAG bymiljøer, hvilke bygninger der er bevarings- værdige. Ligeledes kan kulturministeren træffe Byfornyelsesloven beslutning om, at en bygning, som ikke er Tilladelse til nedrivning og § 21. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne omfattet af § 17 i lov om bygningsfredning i dette kapitel yde støtte til: og bevaring af bygninger og bymiljøer, er bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning hjemmel til at sige nej 1) Ejerboliger, som mangler tidssvarende og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19. opvarmning, wc eller bad eller er opført før Indtil udpegning i plangrundlaget er sket, 1950 og er væsentligt nedslidt, og som bebos betragtes bygninger som bevaringsværdige, af ejeren. hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til 2) Andelsboliger, som mangler tidssvarende og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse opvarmning, wc eller bad eller er opført før med udarbejdelse af kommuneatlas, eller Når en bygning er omfattet af en bevarende Overtagelsespligten træder dog langt fra altid i 1950 og er væsentligt nedslidt, og som bebos hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst kraft, da pligten kun påhviler kommunen, hvis der af andelshaveren. vurdering fastsætter bygningens bevarings- bevaringsdeklaration eller udpeget i kommune- er et væsentligt misforhold mellem ejendommens 3) Ejer- og andelsboliger, som bebos af ejeren værdi fra 1 til og med 4 efter kriterierne i planen som bevaringsværdig, er den beskyttet afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendom- eller andelshaveren, og som har fået udarbejdet SAVE-systemet. mod nedrivning. me med en lignende beliggenhed og benyttelse, en energimærkning, der indeholder forslag til som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Se energiforbedringer, jf. lov om fremme af § 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et Kommunen har generelt kun 14 dage til at mere om overtagelsespligten efter planlovens energibesparelser i bygninger. bygningsforbedringsudvalg til helt eller delvis reagere, når man modtager en anmeldelse efter § 49 nedenfor. at udøve kommunalbestyrelsens beføjelser bygningsreglementet om nedrivning af et hus, § 22. Støtte til boliger omfattet af § 21, nr. 1 efter dette kapitel og efter §§ 38 a og 38 b. hvilket også gælder for så vidt angår et bevar- Dispensation kan ikke meddeles, hvis det ansøgte og 2, kan ydes til følgende foranstaltninger: ingsværdigt hus. Hvordan kan man i kommunerne er i strid med planens principper. En nedrivning vil 1) Istandsættelse af bygningens klimaskærm. § 31. Et bygningsforbedringsudvalg består håndtere disse korte frister? Hvad er hjemlen til at i det tilfælde kræve en ændring af lokalplanen. 2) Nedrivning, når denne er begrundet i af 5 medlemmer og sammensættes således: sige nej til en nedrivning? Og hvad indebærer det? bygningens fysiske tilstand. 1) 2 kommunale repræsentanter. FORBUD MOD NEDRIVNING 3) Etablering af bad. 2) 2 medlemmer til varetagelse af REGLERNE VED UDPEGNING I Kommunen kan også selv nedlægge forbud 4) Afhjælpning af kondemnable forhold. grundejerinteresser. KOMMUNEPLANEN mod nedrivningen efter planlovens § 14. Denne 5) Fjernelse af skrot og affald på ejendomme, 3) 1 medlem til varetagelse af En ejer af en bevaringsværdig bygning, som er beslutning skal foreligge senest 2 uger efter der er beliggende i byer med færre end 3.000 bevaringsinteresser. udpeget i kommuneplanen, må ikke nedrive byg- indsigelsesfristens udløb, hvilket kræver, at der indbyggere eller i det åbne land. ningen uden foregående offentlig bekendtgørelse, allerede i høringsperioden tages stilling til, om Stk. 2. Samtidig med valget af medlemmer jf. bygningsfredningslovens § 18. Nedrivningsan- kommunen evt. skal nedlægge et § 14-forbud Stk. 2. Støtte til boliger omfattet af § 21, nr. 3, vælges 1 eller flere suppleanter for hvert meldelsen skal bekendtgøres i 4-6 uger, så mod nedrivningen eller ændringen af kan omfatte energiforbedrende foranstaltninger, medlem. offentligheden har mulighed for at fremsætte ejendommen. der er foreslået i en energimærkningsrapport, indsigelser. Herefter træffer kommunen en jf. lov om fremme af energibesparelser i Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne afgørelse for eller imod nedrivning. Afgørelsen Nedrivningsforbuddet gælder et år, som kom- bygninger. udpeges for en periode, der følger kommunens offentliggøres. munen så kan bruge på at udarbejde en lokalplan, valgperiode. der sikrer bygningens bevaring. Dette er dog ikke Stk. 3. ArbejderUDKAST efter § 22, stk. 1, nr. 1 og 4, og UDKASTREGLERNE VED UDPEGNING nødvendigt, hvor bygningerne allerede er omfattet stk. 2, skal sikre eller øge bevaringsværdien af Stk. 4. Finder udpegning sted i løbet af en I EN LOKALPLAN af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en de udvendige bygningsdele. valgperiode, udpeges 1 nyt medlem eller 1 Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig byplanvedtægt. suppleant kun for den resterende del af i en lokalplan, skal en ansøgning om tilladelse til § 28. Til fredede og bevaringsværdige ejerboliger perioden. nedrivning behandles efter lokalplanen. Lokal- Et forbud efter planlovens § 14 kan også ned- og andelsboliger kan tilskuddet højst udgøre en planens bestemmelser om, at bevaringsværdige lægges i tilfælde, hvor en bygning endnu ikke tredjedel af de støtteberettigede udgifter. § 32. Kommunalbestyrelsen fastsætter bygninger ikke må nedrives, skal, uanset om der er udpeget som bevaringsværdig, men hvor retningslinjer for bygningsforbedrings- er tale om en forholds- eller kompetencenorm, kommunen i forbindelse med en ansøgning om Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger gennem udvalgets virksomhed. behandles som en ansøgning om dispensation. nedrivningstilladelse vurderer, at en tilladelse til kommuneplan eller lokalplan, jf. § 17 i lov om Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om nedrivning må afvises som følge af bevarings- bygningsfredning og bevaring af bygninger og § 33. Sekretariatsfunktionen for bygnings- en dispensation skal meddeles. Når det i en lokal- hensyn. forbedringsudvalget varetages af kommunen. plan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren efter planlovens § 49 forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

162 163 6

HVORNÅR ER DER OVERTAGELSESPLIGT Ifølge retspraksis er det ikke tilstrækkeligt til at Det er hele ejendommen, og dermed ikke kun FOR KOMMUNEN? RETSPRAKSIS kræve overtagelse, at det bedre kan betale sig huset, der kan kræves overtaget. Det indebærer Bestemmelsen i planlovens § 49 gælder for at nedrive et hus frem for at renovere det. Det også, at forringelsen af afkastningsgraden må bevarende lokalplaner med et nedrivningsforbud MAD1996.344V: Venstre Landsret fandt, at gælder navnlig i situationer, hvor der er tale om en vurderes for ejendommen som helhed, jf. (stk. 1) og for lokalplaner, der efter planlovens § en ejer ”under hensyn bl.a. til ejendommens ældre lokalplan, og hvor ejeren har haft mulighed MAD2009.2840OTK. 15, stk. 2, nr. 20, forbyder større byggearbejder på karakter og beliggenhed - samt til de på ejen- for gennem vedligeholdelse at bevare en bygning eksisterende bebyggelse (stk. 3). Sådanne lokal- domme med tilsvarende beliggenhed (herunder i rimelig stand, jf. MAD2011.1046OTK. planer eller lokalplanbestemmelser vil i overens- især de omkringliggende ejendomme) tilladte RETSPRAKSIS stemmelse med § 15, stk. 2, nr. 15 og 20, være bebyggelser og bebyggelsesprocenter - havde en udformet som kompetencenormer, hvorefter retsbeskyttet forventning om at kunne bebygge RETSPRAKSIS MAD2009.2840OTK: Der var fra kommunen kommunen kan meddele tilladelse til hhv. ned- ejendommen ved en såkaldt ’huludfyldning’ og meddelt afslag på nedrivning af et større stue- rivning eller byggearbejder. En kommune kan med en bebyggelsesprocent, der væsentligt MAD2011.1046OTK: Overtaksationskommis- hus på en større landbrugsejendom. Overtaksa- meddele tilladelse (dispensation), hvis tilladelsen oversteg kommuneplanens.” Da en bevarende sionen afviste overtagelsespligt for et forfaldent tionskommissionen afviste imidlertid ejerens ikke er i strid med principperne i planen, jf. plan- lokalplan og et efterfølgende afslag på nedrivning hus fra 1700-tallet beliggende i bymidten, fordi begæring om overtagelse, da det var driften af lovens § 19. Det er således afgørende i forhold medførte, at disse forventninger ikke kunne der ikke var fremlagt dokumentation for en hele og dermed den samlede landbrugsejendom, til overtagelseskravet, at kommunen har nægtet realiseres, og der hermed var sket en væsentlig urimelig merudgift ved renovering, og fordi der skulle indgå i vurderingen af afkastnings- at meddele en sådan tilladelse. Fremsættelse af forringelse af ejendommens udnyttelsesmulig- ejendommen fortsat kunne bebygges andetsteds graden, og dermed ikke kun beregninger ved- overtagelseskrav forudsætter, at der er ansøgt om heder, fandt landsretten, at overtagelseskravet på grunden. KFE2000.291OTK: Overtagelses- rørende stuehusets indtjening og/eller afkast- tilladelse, og at der er meddelt afslag herpå, jf. var berettiget. KFE2007.193OTK: Det fandtes betingelserne fandtes heller ikke opfyldt ved ningsgrad. Det indgik endvidere i vurderingen, MAD2009.2780OTK. Vedtagelse af lokalplanen bl.a., at ”på baggrund af kommuneplanens kommunens afslag på nedrivning af en længe at ejeren, der i 20 år havde været bekendt med kan derfor ikke i sig selv udløse krav om retningslinjer og intentionerne for delområdet lokalplanen, havde undladt at vedligeholde overtagelse. og den praksis for godkendelse af byggeri i med henblik på opførelse an ny værkstedsbyg- bygningen og dermed havde opnået besparelser, tilsvarende boligområder rundt om i Aarhus ning. Det fandtes således ikke dokumenteret, at som måtte indgå ved vurderingen af de Betingelser for overtagelse midtby […] må kommissionen lægge til grund, nedrivningsforbuddet havde ændret afkastnings- økonomiske konsekvenser. Det er en forudsætning for overtagelsespligtens at ejeren ved køb af ejendommen har haft en graden for ejendommen, da det blev lagt til grund, indtræden, at lokalplanen og nægtelse af tilladelse realistisk og berettiget forventning om at kunne at ejendommen kunne udnyttes som hidtil. til nedrivning rammer en ejer særligt hårdt sam- nedrive huset og opføre et boligbyggeri på i Taksationskommissionens afgørelser om over- menlignet med tilsvarende ejendomme. Der skal hvert fald 3 etager på ejendommen, svarende til tagelse kan ikke indbringes for Natur- og Miljøklage således være opstået et væsentligt misforhold højden af den nærmeste ejendom i Falstergade Der forudsættes årsagsforbindelse i den forstand, nævnet, jf. § 58. Indbringelse for domstolene for- mellem ejendommens afkastningsgrad sammen- og inden for den eksisterende bebyggelsespro- at det er lokalplanens bevarende bestemmelser, udsætter, at rekursadgangen til Overtaksations- holdt med ejendomme med lignende beliggenhed cent på 108. […] Da den nuværende ejendoms der udløser en væsentligt forringet afkastnings- kommissionen er udnyttet. og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedriv- vedligeholdelsesstand er så ringe, at der må grad, jf. MAD2010.378OTK. ningsforbud (stk. 2). Efter praksis antages det, påregnes væsentlige udgifter til istandsættelse at det ikke alene er de umiddelbart tilstødende for at kunne udnytte ejendommen som hidtil, ejendomme, der kan sammenholdes med, men finder kommissionen det godtgjort, at den RETSPRAKSIS også andre ejendomme med en tilsvarende vedtagne lokalplan har medført så forringede beliggenhed, jf. MAD1996.344V og udnyttelsesmuligheder for ejendommen, at der MAD2010.378OTK: I forbindelse med en bevar- KFE2007.193OTK. består et væsentligt misforhold mellem ejen- ende lokalplan og et afslag fra kommunen på UDKASTdommens aktuelle, mulige afkastningsgrad UDKASTnedrivningstilladelse med henblik på anvend- og afkastningsgraden for ejendomme med en else til boligformål medførte ikke overtagelse- tilsvarende beliggenhed, som ikke er omfattet spligt, da lokalplanens nedrivningsbestemmelse af et nedrivningsforbud. Betingelserne for at ikke ansås at have medført en ændring af ejen- forlange at kommunen overtager ejendomme dommens afkastningsgrad, idet ejendommen hid- er således opfyldt.” På baggrund af bl.a. kom- til havde været beliggende i landzone og i øvrigt muneplanens retningslinjer for det pågældende var omfattet af vejbygge- og skovbyggelinje. område, havde ejendomsejeren således haft en berettiget forventning om at kunne nedrive ejendommen og opføre et boligbyggeri svarende til højden på den nærmeste ejendom. Kravet om overtagelse som følge af et afslag på at meddele nedrivningstilladelse fandtes derfor berettiget.

164 165 HJEMMELSGRUNDLAG Planloven § 49. Når det i en lokalplan eller en byplanved- Bygningsfredningsloven tægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må ned- § 17. En bygning er bevaringsværdig, jf. § 16, rives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, stk. 1, nr. 7, når den er optaget som bevarings- og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange værdig i en kommuneplan eller omfattet af et ejendommen overtaget af kommunen mod forbud mod nedrivning i en lokalplan eller by- erstatning. planvedtægt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 15. § 18. En bevaringsværdig bygning, jf. § 17, må Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt været offentligt bekendtgjort, og kommunalbe- misforhold mellem ejendommens afkastnings- styrelsen har meddelt ejeren, om den efter plan- grad og afkastningsgraden for ejendomme lovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedriv- med en lignende beliggenhed og benyttelse, ningen. som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager inden tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt udløbet af de efter byggelovgivningen gældende eller delvis er omfattet af et forbud mod større frister offentlig bekendtgørelse af nedrivnings- byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 20. anmeldelsen med en frist på mindst 4 og højst 6 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen underrette ejeren samt de i § 6, stk. 1 nævnte personer, foreninger m. fl., herunder om fristen for indsigelser m.v. Stk. 4. Senest 2 uger efter fristens udløb meddeler kommunalbestyrelsen ejeren, hvorvidt der nedlægges forbud mod nedrivning efter planlovens § 14. Nedlægger kommunalbestyrelsen ikke forbud, foretager kommunalbestyrelsen offentlig bekendtgørelse af sin beslutning. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 5. Bestemmelserne gælder ikke bygninger, der er omfattetUDKAST af et forbud mod nedrivning i UDKAST en lokalplan, i en byplanvedtægt eller i et lokalplanforslag offentliggjort efter planlovens § 17.

166 167 LITTERATUR BEVARINGSVÆRDIER PÅ LANDET BILLAG Villa-, haveby- og rækkehuskvarterer 1860-1960 Bygningskultur 2015: Kulturarvens rolle i Spredte, fritliggende bygninger eller bebyggelser i De historiske bykerner Lund, Hakon (red.): Danmarks arkitektur. Kommuneplan 2013 landskabet samt huse, gårde og herregårde Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, Enfamiliehuset. Gyldendal 1979-81 Skov- og Naturstyrelsen: Kulturhistorien i istandsættelse. L&R 2014 Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, Tematisk kortlægning og tematisk planlægningen. De kulturhistoriske interesser istandsættelse. L&R 2014 bevaringsplanlægning i landskabet; Miljø- og Energiministeriet, 1997 Kommuneatlassene for de forskellige kommuner LitteraturKulturarvsstyrelsens vejledning: Klitgårde Bilager et vigtigt redskab i vurderingen af ikke alene Parcel- og typehuskvarterer 1960-1990 i Holmsland og Ringkøbing Kommuner: Lægring, Kasper (red.) Skjulte skatte i bygningers bevaring, men også helheder som for Dragsbo, Peter: Hvem opfandt Gode råd om vedligeholdelse og grænselandet - dansk bygningsarv i Slesvig og eksempel landsby- og landskabsstrukturer. Parcelhuskvarteret. 2008 istandsættelse. Holsten. (2010) Se oversigt over de udgivne kommuneatlas på: Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, Bang, Jette (red.): Vejledning om beskyttede istandsættelse. L&R 2014 Ny koordineret viden om materialer og metoder sten- og jorddiger. Kulturministeriet, De historiske havneområder til bevaring af ældre bygninger Kulturarvsstyrelsen 2009 Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og Svendborg PROCES OG BORGERINDDRAGELSE Kulturstyrelsen: Information om Bygnings- kommuner: Den maritime kulturarv i det Mangler bevaring 2014 (Søren Vadstrup, red 2014) Kommuneatlassene for de forskellige kommuner Sydfynske Øhav. 2010. er et vigtigt redskab i vurderingen af ikke alene JURA Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: bygningers bevaring, men også helheder som for Byernes industriområder Mangler Bevaringsværdige bygninger – sikring af eksempel landsby- og landskabsstrukturer. Dansk Bygningsarv A/S: Genanvendelse bevaringsværdier (Søren Vadstrup, 2015) Se oversigt over de udgivne kommuneatlas af industriens bygningsarv. Kortlægning, arkitektur og analyse af potentialer – Center for Bygningsbevaring i Raadvad: sammenfatning af resultater. Dansk Anvisninger til Bygningsbevaring. 2010 - LANDSBYERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsarv 2011 Porsmose, Erland: Danske Landsbyer. Vadstrup, Søren: Huse med sjæl. Gyldendal. 2004 Gyldendal 2008. Pladser og byrum Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, Porsmose, Erland: Landsbyer. Skov- og Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, istandsættelse. Lindhardt og Ringhof. 2014 Naturstyrelsen: De kulturhistoriske interesser istandsættelse. L&R 2014 i landskabet 1997. Gehl, Jan: Byer for mennesker. 2010 Gehl, Jan: Det nye byliv. 2006 METODER Stationsbyernes bevaringsværdier Gehl, Jan og Lars Gemzøe: Nye byrum. 2001 Dragsbo, Peter: ”Stationsbyer” (Kulturhistorien i Gehl, Jan: Livet mellem husene. 1971. 6. udgave KIP-METODEN planlægningen. De kulturhistoriske interesser 2007 Skov- og Naturstyrelsen: Udpegning af i landskabet; Miljø- og Energiministeriet, værdifulde kulturmiljøer i regionplan- Skov- og Naturstyrelsen, 1997, s. 263-289), Historicistiske etagehuskvarterer 1835-1930 lægningen. Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, istandsættelse. L&R 2014 Analyse- og værdisætningsmetoden Sommerhusområdernes bevaringsværdier Engelmark, J.: Dansk byggeskik. Etage- Vadstrup, Søren: Analyse og Værdisætning af Porsmose, Erland m.fl.: Fritidslandskabet – før og byggeriet gennem 150 år. Grundejernes bygninger og deres omgivelser efter 1850: Kulturhistorien i planlægningen. Investeringsfond. 2010 Vadstrup, Søren:UDKAST Analyse og Værdisætning af De kulturhistoriske interesser i landskabet; UDKAST bebyggelser, pladser og byrum Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Natur- Stok- og blokbebyggelser 1920-1960 I: Harlang C. & Algreen-Petersen A. (red.): styrelsen, 1997 Center for Bygningsbevaring: Om bygningskulturens transformation. 1 Kortlægning af 40’erne og 50’ernes murede GEKKO Publishing, 2015 Vadstrup, Søren og Katrine Martensen-Larsen: boligbebyggelser Sommerhuset. Gyldendal 2008 2 Tyve casestudier. 40’erne og 50’ernes murede Bygningstypologimetoden boligbebyggelser Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas Kystkulturens bevaringsværdier 3 Præsentation af longlist. 40’erne og 50’ernes Mortensøn, Ole: Kystlandskabet. (Kulturhistorien murede boligbebyggelser SAVE-metoden til udpegning af bygningers og i planlægningen. De kulturhistoriske interesser For Realdania, Landsbyggefonden, Grundjernes bygningsmiljøers bevaringsværdi i landskabet; Miljø- og Energiministeriet, Investeringsfond i forbindelse med kampagnen Kulturstyrelsen: SAVE – kortlægning af Skov- og Naturstyrelsen, 1997 40’erne og 50’ernes murede boligbebyggelser bymiljøers og bygningers bevaringsværdier Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie, bevaring, istandsættelse. L&R 2014

168 169 Kolofon

UDKAST UDKAST

170 171