Anton Rosen Og Silkeborg´

Gå på opdagelse i 28.09.2013 Rosen-arkitekturen Enestående for Silkeborgs bymidte er de mange markante bygningsværker tegnet af arkitekt Anton Rosen, som havde sit virke i Silkeborg fra 1883 l sin død 1928. Denne pjece er tænkt som inspira on l en spændende byvandring i Ánton Rosens Anton Rosen fodspor.´ Karakteris sk for et Anton Rosen hus i Silkeborg er de dekora ve bygningsfacader og Silkeborg med afsæt i na onalroman kken og s l- arten skønvirke. På en krea v og fabule- rende måde lføres facaderne roman ske eff ekter som tårne, spir, karnapper, tag- kviste, bindingsværk og ikke at forglemme sokler af kampesten. I 2003 var der en stor Anton Rosen uds l- ling på KunstCentret Silkeborg Bad. I den anledning udkom bogen: Ánton Rosen Arkitekt og Kunstner´ og en blå pjece med tlen: ´På udkig - Anton Rosen og Silkeborg´. Denne pjece er en revideret og udvidet udgave af pjecen fra 2003. Med den nye netversion eller den kor a ede udgave ´S k Silkeborg i lommen´ kan man gå på opdagelse i en værdifuld del af Silke- borgs bygnings- og kulturarv. TurismeSilkeborg, Silkeborg Arkiv (ved Lis Thavlov og Leo Jensen) og Teknik og Miljø, Plan og Byg

Du kan downloade denne pjece og bykortet ’S k Silkeborg i lommen’ på: www.silkeborg.com www.silkeborgarkiv.dk www.silkeborgkommune.dk

Tegning: ca. 1905 Andet:

1886-: Inventar l Th. Langs Skoler.

1895: Udkast l interiørdekora oner for enkefru Jones.

1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938.

1902: Inventar l Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/ ernet).

1902: Inventar l Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/ ernet).

1919: Møbler l sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

1920: Inventar l Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/ ernet).

1924: Birketræsdagligstue l snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).

1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.

1926: Inventar l Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/ ernet).

19??: Udkast l gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).

19??: Udkast l gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).

Håndtegnede facadetegninger af Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt. Opført i 1885. De orginale tegninger er uds llet i Skovvillaen. 42 Indholdsfortegnelse

1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) s. 03 retning, vistnok uden Rosens medvirken). Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg s. 07 Bykort s. 23 1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smede- Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg s. 25 bakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse). Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg s. 37

1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).

1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk.

1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager l eksisterende bygning.

1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41.

1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning.

1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5.

1924: Forslag l fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler.

1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Sønder- gade 1. (Senere ændret).

1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

Papirfabrikkens vartegn Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Arkitekten Anton Rosen begyndte i år optaget på Kunstakademiets Arki- 1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. 1883 sit virke i Silkeborg, som på det tektskole, hvorfra han fem år senere (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning). dspunkt var et lille bysamfund, kun fi k sin afgang, juni 1882. knapt 40 år gammelt. Men byen var 1900: Kødkontrolsta on, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974). ved at udvikle sig l en dri ig by. Rosen blev here er ansat hos en af I løbet af 10 år - fra 1880 l 1890 - landets førende arkitekter, Vilhelm 1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?) voksede indbyggertallet fra 2.931 Dahlerup, og kom som konduktør for l 4.217. Og i 1901 boede her 7.228 denne i 1883 l at lede arbejdet ved 1900: Udkast l lysthus l opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Øster- personer. De oprindelige lave, en- opførelsen af hovedbygningen - det skov. (Ikke realiseret). etages huse var blevet forhøjet med såkaldte Societetshus - på den nyan- en eller fl ere etager. Mod vest blev lagte Silkeborg Vandkuranstalt. 1900: Pavillon og fl agstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?) der e erhånden lagt fl ere gader l den oprindelige byplan, ligesom der I en kort periode havde Rosen bopæl 1901: Bu ks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34. opstod et kvarter syd for banen. Byen i Silkeborg - han ejede i perioden havde i 1857 fået sit eget rådhus, en 1883-1885 et hus på Skolegade 28. 1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg kirke i 1877, og jernbanen var blevet I 1889 blev han gi med Mar ne Kommune). ført frem i 1871. Grabow, som var da er af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens 1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bø e”/Silkeborg Papirfabrik, I 1900 blev Silkeborg købstad. Des- nybyggere og ejer af det hotel, der Langebro. (Nedrevet 1934). uden var byen i samme periode ved at senere skulle blive l Hotel Dania ved udvikle sig l Danmarks kurby og en Torvet. 1901: Udkast l ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret). markant skoleby. Anton Rosen fi k altså personlige rela- oner l byen, hvilket sikkert er en del 1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Det var altså en by i kra ig vækst, som af forklaringen på de mange markante Epidemisk afdeling, som i dag rummer administra on og sygehusledelse, og ligkapel Rosen gennem de næste fi re år er fi k bygninger fra hans hånd, som det blev eksisterer). lknytning l, og som han kom l at l i de e erfølgende 40 år. præge med sine stærkt personlige og 1902: Bu ks- og beboelsesejendom, Chris an 8.s Vej 18. markante byggerier. Parallelt med arbejdet på Kuranstalten begyndte Rosen selvstændig 1902: Vandtårn/C. Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet, Anton Rosen blev født i Horsens i arkitektvirksomhed i byen. Allerede i 1986). 1859. Som 14-årig kom han i murer- 1884 stod han bag tre bygninger, hvor lære i København. I 1877 dimi erede han endnu var præget af den historici- 1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet han fra Teknisk skole og blev samme s ske arkitekturopfa else - et kapel 1982).

40 Værkfortegnelse

1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug l 1941. Nedrevet 1967).

1884: Silkeborg A oldshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977).

1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).

1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40.

1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletor- vet.

1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964).

1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1.

1895: Bu ks- og beboelsesejendom, Søndergade 8.

1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget).

1896: Bu ks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret).

1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet).

1897: Gymnas ksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsyn- ligvis nedrevet 1941).

1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933).

1898: Bu ks- og beboelsesejendom/senere Ørne Apotek, Vestergade 9A.

1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).

4 Værkfortegnelse på byens nye kirkegård mod vest, Inspira onen kommer fra mange Anton Rosen og Silkeborg a oldshotellet i Østergade og en ud- sider, og resultatet er al d præget af videlse af en kommunal skolebygning hans personlige frodighed, opfa else i Søndergade. I 1885 tegnede han den og ekspressivitet. såkaldte Skovvilla, som er en af de fritliggende bygninger, der blev opført Der eksisterer stadig 19 af Rosens i parken ved Kuranstalten. bygninger og anlæg i Silkeborg og I 1886 indledte han sit samarbejde omegn, som alle er medtaget i denne med Theodora Lang, som betød, at pjece. Dere er følger beskrivelser af Rosen helt frem l 1924 kom l at stå 13 nedrevne bygningsværker. Endelig i spidsen for den hur gt voksende ﬁ ndes l sidst en kronologisk forteg- skoles byggearbejder. nelse over alle Rosens værker med lknytning l Silkeborg eller omegn. I slutningen af 1800-tallet var arkitekturen præget af historicismens/ Anton Rosens væsentligste hoved- s le erligningernes idealer. Op mod værk i Silkeborg er byejendommen århundredski et søgte mange arkitek- Vestergade 9A med Ørne Apoteket i ter at frigøre sig fra disse forbilleder stueetagen. Andre hovedværker er: og ønskede en ny arkitekturopfa else - Byejendommen ”Løvenborg”, med ærlig overensstemmelse mellem Vesterbrogade, København form, konstruk on og indhold. I Euro- - Paladshotellet, Rådhuspladsen, pa var benævnelsen på disse bevæ- København gelser ’Art Nouveau’, ’Jugends l’ og - Landsuds llingen i Aarhus, 15. maj l ’Arts and Cra s’, og i USA arbejdede 15. september 1909 ’Chicago-skolen’ e er samme princip- - Ole Rømer Observatoriet med per. I Danmark ﬁ k s larten betegnel- direktørbolig, Aarhus sen ”Skønvirke” (1900 -1930). - Byejendommen ”Metropolbyg- ningen”, Strøget, København At sæ e Rosen i direkte forbindelse - Tuborgs Administra onsbygning – med disse arkitekturretninger er ikke ”Rosenhuset”, Strandvejen, muligt. Der l er hans arbejdsform for København eksperimenterende og rastløs. - Havebyen Gerthasminde, Odense.

38 Anton Rosens byvåben for Silkeborg sejlede han på Gudenåen og tog da tager sit udgangspunkt i sagnet om undervejs sin silkehue af hovedet og byens lblivelse: lod den ﬂ yde på vandet, sigende, at hvor den ﬂ ød i land, der ville han byg- ” Fire mil fra Århus, nærved Gudenå- ge gården. Således fandt han stedet, en, ligger den gamle gård, Silkeborg, og da gården var bygget, kaldte han i en lys g egn, omgivet af skove og den Silkeborg.” søer. Den skal have fået de e navn af en bisp, hr. Peder, som engang ville Kilde: bygge sig en gård, men længe ikke Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843 vidste, hvor han ville bygge. Engang

Håndtegnet forslag l ombygning og udvidelse af rådhuset på Torvet. Fremsendt af Anton Rosen i 1901. Ikke realiseret. 6 Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1902

Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A. Opført i 1898. Foto ca. 1900. 36 Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg m. Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Sygehuset var placeret højt over byen teglsten og forgyldte vejrhaner min- og Rosen synes at have arbejdet ud dede anlægget mere om en herregård fra idéen om lys og lu som helbre- end et sygehus. Den fi ne facadeud- dende faktorer. Anlægget bestod af to smykning med et væld af fi nurlige parallelle fl øje – en hovedbygning og detaljer gav det hele et na onalro- bag denne afdelingen for epidemiske man sk præg. Ligkapellet og epidemi- sygdomme. Med sine tårne og spir, bygningen er de eneste eksisterende den dominerende bindingsværksgavl, bygninger fra det oprindelige anlæg. hvidkalkede mure, glaserede røde Opført 1902, nedrevet 1952.

8 Eksisterende bygninger i Silkeborg

1. Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A Opført 1898. Huset ændrede med i træ, der udfylder gavltrekanten. Den sin højde og dominerende trekant- krones af en vindfl øj. Huset er Rosens gavl målestoksforholdet i byen. Den mest jugendprægede værk i Silkeborg naturstensbeklædte facade er rigt og viser hans sans for gennemarbej- dekoreret med relieff er og fi nurlige dede detaljer. Siden 1903 har Ørne detaljer, der henviser l bygherrens, Apotek ha l huse i bygningen. Over Chr. Nielsens, virke som murermester. anden salens vinduespar var der Det store karnappar afslu es med en dligere placeret et byvåben udført i balkon, hvorover ses en konstruk on træ. Det er i depot hos ejer. Foto: ca. 1905

2. Knaps købmandsgård, Vestergade 2B Opført 1896. Til en eksisterende plan var bu ksruderne placeret i en købmandsgård opførtes et gadehus ensartet opdeling med søjler og buer. i to etager med bu k i gadeplan og De halvrunde elementer, der dannede privatbolig i overetagen. Huset blev overgang mellem buer og bu ksruder, forsynet med et stort tagudhæng og var oprindeligt rødbrune træskærerar- en meget rolig facade, der er opdelt bejder. I 1970’erne blev facaden i ga- horisontalt. Foroven ses seks vindu- deplan forsynet med store glasarealer espar er med naturstensindfatninger og baldakiner. Overetagens vinduer og og et vandret, mønstret bånd. I gade- facade blev dog bevaret. Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1918

3. Handels- og Landbrugsbanken, Søndergade 1 Eksisterende ejendom ombygget af udsmykning. Ejendommen er siden Anton Rosen i 1926. Hjørneejendom- ombygget ﬂ ere gange, hvilket har men ud mod Torvet blev ombygget betydet, at der ikke er noget lbage af l bankformål både ind- og udvendig. Rosens inventar eller facadeudsmyk- Det store banklokale ﬁ k kasse elo , ning. søjler beklædt med sort marmor og gedigent inventar udført i mahog- nitræ. Over hjørneindgangen blev byvåbenets bispehue anvendt som Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1910 34 j. ”Den Gamle BøƩ e”, Papirfabrikken. Langebro/Smedebakken Rosen forestod ombygning og udvidel- ningen i forbindelse med en større se af den eksisterende fabriksbygning udbygning og modernisering af fabrik- ”Bø en”. Gavlen blev forsynet med sanlægget. dekora on af frise med skjolde og inskrip oner. Opført 1901, nedrevet 1934.

”Den gamle bø e” var produk ons- sted for håndgjort papir på Silkeborg Papirfabrik fra 1899 frem l nedriv- Foto: ca. 1900 k. Silkeborg Kneippkuranstalt. Sejsvej Silkeborg Kneippkuranstalt blev opført imellem og med et indgangspar , der i 1897 og lbød behandlinger med fi nt føjede sig ind i Art Nouveau-ar- kolde bade eller overgydninger, diæt kitekturens formverden. Alle tage og hærdning. Metoden var udviklet af var pyramideformede og belagt med den tyske præst Sebas an Kneipp, der skifer. Fundamenterne var med kløve- var leder af fl ere store tyske kurhuse. de marksten, som det ses i mange af Det store rektangulære anlæg var Rosens bygninger. udformet med fi re markante tårnag- ge bygninger med en-etages fl øje Opført 1897, nedrevet 1933. Foto: ca. 1900 Foto: ca. 1910 l. Pavillon på udsigtspunktet Knøsen. Rye Nørreskov Silkeborg Turis orening bes lte Rosen Opført: 1900, Det vides ikke hvornår l at lave et udkast l et lysthus l nedrivning er sket. udsigtspunktet Karoline Amalies Høj i form af en overdækket bænkeplads med spidst tag. Foreningen havde dog ikke midler l at gennemføre projek- tet. Tegningerne blev antageligt i stedet brugt l opførelse af en pavillon ved traktørstedet på ”Knøsen”. Foto: ca. 1935 10 4. Byejendom, Søndergade 8 Opført 1895. Bu ks- og beboelses- fi nt udsmykkede fi rkantede rammer, ejendom i to etager. Ejendommen, mellem overetagens vinduer. der er opført for glarmester J. Chr. Hostrup-Petersen, er meget Bu ksetagen er stærkt ændret og fi nt indpasset blandt gadens to-eta- uden den oprindelige detaljering. ges huse. Den har et karakteris sk tagudhæng og pudset facade, som fremtræder med vandre e bånd samt en dekora on i form af kartouche, Foto: ca. 1905 Foto: ca. 1935

5. Th. Langs Skolers hovedbygning, Skoletorvet Opført 1886. Bygningens ydre præges afslu et med en lav pudset etage. af senklassicismen med inspira on Denne udgør et højt gesimsbånd med fra den italienske villas l. Skolele- små kvadra ske vinduer. Facaden der Th. Lang opførte bygningen som fremtræder med ﬂ ere former for pigeskole. Ved opførelsen fremstod pudsdekora oner. På Facaden var der helt fritliggende. Foruden lokaler l to store medaljoner. Disse er siden undervisning rummede den skolelede- ersta et af to buede vinduer. rens bolig samt elevværelser. Facaden Medaljonerne ﬁ ndes på gavlen i er opført i rødt murværk i to etager mellemgangen ind l skolegården. Foto: ca. 1918 Foto: ca. 1950

6. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 Opført 1894. Denne bygning er Th. Det naturstensindfa ede vindue l Langs Skolers første lbygning. Den højre og det fi nt udformede indgangs- fremstår i højere grad end hovedbyg- par med relief og overdækning af ningen som et personligt arbejde fra træ ses endnu i deres oprindelige Rosens hånd. Selvom den senere både skikkelse. blev forlænget og forhøjet som gymnasium og kostskole, er der bevaret fi ne detaljer i facaden fra den oprindelige en-etages bygning. Foto: ca. 1905 Foto: ca. 1905 32 g. Silkeborg AĬ oldshotel. Østergade 9 For Silkeborg A oldsforening opførtes Den var præget af den historicis ske en bygning med hotel, restaurant og arkitekturopfa else. mødesal. Huset, der var et af Rosens dligste, fulgte den to-etages gesims- Opført 1884, nedrevet 1976-1977. højde fra nabohusene. Facaden var i rød tegl og havde dybt relief med markante gesimser, murede s k og buer over vinduer og døre. Foto: ca. 1910 h. Bestyrerbolig, Silkeborg Gasværk. Godthåbsvej 5 Rosen gjorde i de e hus gavlen mod Boligen blev nedrevet i forbindelse gaden l den egentlige hovedfaca- med nedlæggelsen af gasværket for at de. Den fremstod med hvidkalket give plads l et nyt rådhus. murværk samt bindingsværk og fi nt detaljeret træværk i gavltrekanten. Opført 1899, nedrevet 1970-1971. Dekora onen her var bl.a. byvåbenet udført som træskærerarbejde.

Foto: ca. 1886 i. Maskinmesterbolig, Papirfabrikken. Langebro Villa med pudset murværk, tag med halvvalme ved gavl og to-etages karnapudbygning. Den var beliggende på en lille holm nord for Langebro. Vil- laen blev nedrevet i forbindelse med en større udbygning og modernisering af fabriksanlægget.

Opført 1903, nedrevet 1934. Foto: 1894 12 7. ”Den hvide bygning”, Th. Langs skoler, Hostrupsgade 40 Opført 1900. Bygningen opførtes som delig forsynet med engelske hejsevin- kvindeseminarium og er en lbyg- duer. Udover selve bygningen tegnede ning l hovedbygningen, som den er Rosen også en række møbeltyper og forbundet med ved en mellembyg- fast inventar l skolen. ning i to etager. Med det hvidkalkede murværk har bygningen klart sit eget udtryk. Endnu anes det ﬁ ne mønster i murværket, som er inspireret af den tyske jugends l. Bygningen var oprin- Foto: ca. 1896

”Den hvide bygning” skal især opleves med en ugle, som skulle have været et inde fra skolegården, hvor den i mod- særligt ønske fra skoleleder Th. Langs sætning facaden mod gaden virker side. mindre anonym, mere sprudlende og legende. Facaden består her af en mængde delelementer, som alligevel danner en ﬁ n harmoni . Det er værd at hæ e sig ved den høje tårnbygning, som bl.a. er dekoreret Foto: ca. 1905

8. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41 Opført 1911. Denne fi nt propor one- store vinduer gavlen. Her fungerer de rede bygning er nok et af Rosens mest som understøtning for en altan. For- konsekvente murstensbyggerier. Der oven ses mansardtagets store fl ade, er brugt røde teglsten såvel i helhe- som kun er brudt af to symmetrisk den som i detaljen. De indgår som placerede skorstene. Fundamentet murede s k over døre og vinduer, som består af kløvede marksten, som er et mønstre i facaden og ved de markante af Rosens kendetegn. I 2008 blev der stræbepiller ved hoveddøren. Der er lavet en tagry er som ovenlyskilde også beny et stræbepiller under de over de to skorstene. Foto: ca. 1966 Foto: ca. 1946 30 d. Børnehjemmet C. Knaps Minde. Drewsensvej 80 Familien Knap åbnede i 1887 Silkeborg Børnehjem - senere kendt under nav- net C. Knaps Minde. Anton Rosen tegnede den fritliggende villa, som blev opført l formålet. Han kom senere l at arbejde for familien ved opførelsen af en byejendom på Vestergade og en moderne byvilla på Åhavevej. Opført 1887, nedrevet 1964. Facade mod vejen, foto: ca. 1950 e. GymnasƟ khus, Borgerskolen. Markedsgade Til det allerede eksisterende skole- Relieff et blev senere indsat i murvær- byggeri tegnede Rosen en pedelbolig ket på den ny skolebygning. og et gymnas khus, hvor sidstnævnte markerede sig med gennemgående Opført 1897, sandsynligvis nedrevet vinduesbånd. 1941.

Indgangsdøren i gavlen havde trekan- tet overdækning og smukt naturstens- relief med byvåben og vandplanter. Facade mod gården, foto: ca. 1950 f. KødkontrolstaƟ on. Fredensgade 17 Denne bygning opførtes for Silkeborg Den blev nedrevet i forbindelse med Kommune. Den havde lkørsel fra saneringen af hele karréen Kirkebak- både Fredensgade og Chris an 8.s Vej ken-Fredensgade-Chris an 8.s Vej og blev anvendt som kontrolsta on med henblik på udvidelse af sidst- for de veterinære myndigheder. nævnte. Senere beny edes den l sta on for Falcks Redningskorps frem l 1965. Opført 1900, nedrevet 1974.

Foto: ca. 1920 14 9. Borgerskolen, Bindslevs Plads 1 Opført 1902. Denne skolebygning er forsynet med dekora ve relieff er i opført i røde mursten med tegltag og fl ere farver. Øverst på gavlene ses de kamtakkede gavle. Rosen sa e især for Rosen karakteris ske, dekora vt sit præg på den symmetrisk opbyg- udformede lynafl edere og forneden gede facade mod vest. Her ses fi ne fundamentets kløvede marksten. Den murstensdetaljer, festlige bindings- oprindelige bygning er den nordlige værkskviste med fi nt dekorerede, del med o e vinduesfag. I 1908 l- buede vindskeder. I stueetagen er byggedes de fem vinduesfag mod syd den gennemgående række af vinduer (vistnok uden Rosens medvirken). Foto: ca. 1930 Foto: ca. 1939

10. Vandtårn, Amaliegade 49 Opført 1902. De e næsten skulp- bygget direkte ovenpå en 40 m. dyb turelt formede vandtårn med hvidt brønd og var med anvendelsen af murværk, bindingsværk, dekoreret armeret beton meget moderne for sin gesimsbånd, rødglaserede tegl og i d. Det blev opført af C. Commichau toppen en vindﬂ øj er et eksempel på for at forsyne hans fabrik med vand. Rosens begejstring for na onalro- Ved sin elegance udgjorde det en stor man kken. Her er der lagt vægt på kontrast l teks lfabrikkens ra onelle materialernes ægthed og funk ona- bygninger. Vandtårnet blev fredet litet. Det godt 15 m. høje tårn blev 1986 e er, at fabrikken var revet ned. Foto: 1941 Foto: ca. 1902

11. ”Henryhus”, Søndergade 34 Opført 1901. Denne høje hjørneejen- karnapag ge tårn. Facaden kommer dom er opført som bu ks- og bebo- alligevel med sine mange komponen- elsesejendom i tre etager og med en ter og sin asymmetri i balance og har mansardetage i sidebygningen mod i sit ydre mange paralleller l tysk Søndergade. Den er speciel ved, at jugends l. facaden mod Møllegade er ført igen- nem som husets hovedfacade. Derved forstærkes gadehjørnet synsmæssigt af den høje gavl og det runde, smukke Foto: ca. 1930 28 Nedrevne bygninger i Silkeborg a. Håndværkerforeningen. Torvet 1 Bygningsanlægget var domineret af en Schalburgteret i 1945 som en tysk næsten kvadra sk hovedfacade med hævnak on for den velgennemførte et stort markant vindue mod Torvet sabotage mod J.W. Darrs fabrik på Tor- og af det dobbelte meget iøjnefalden- vet. Bygningen blev derved totalska- de pyramidetag. På tagets ﬁ re hjørner det og må e dere er nedrives. var der anbragt store, ﬂ erfarvede va- ser. Facaden var rigt detaljeret. Huset Opført 1896, nedrevet 1945. rummede foruden foreningslokaler bl.a. også byens teatersal. Den blev Foto: ca. 1905

b. Restaurant Sommerlyst. Vestergade 89 I byens vestre udkant opførtes i forbindelse med et eksisterende en-etages gadehus et forlystelses- etablissement med indgangspar præget af Rosens detaljering. Bag ved den ny facade lå verandaer og i haven opførtes lysthuse og keglebane.

Opført 1902, nedrevet 1982. Foto: ca. 1905

c. Ligkapel, Vestre kirkegård. Vestergade 100 På den nyanlagte Vestre kirkegård opførtes et kapel – et solidt og enkelt hus med rundbuer ved indgangspar- et og dstypiske detaljer ved gavle og tagry er. Det er et dligt arbejde og endnu præget af den historicis ske arkitekturopfa else.

Opført 1884, nedrevet 1967. Foto: ca. 1935 16 Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg 12. Byejendom, ChrisƟ an 8.s Vej 18 Opført 1902. Rosen kom formodentlig præg med de mange detaljer og sin blot l at ”sæ e facade” på denne karakteris ske asymmetri, der allige- beboelsesejendom. Det var sikkert en vel skaber balance. af de mange bygmestre, han kendte i byen, der havde tegnet planerne l den og Rosen lavede så det ydre.

Det var ikke en usædvanlig situa on på den d og Rosen sa e afgjort sit

13. Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5 Opført 1921. Denne to-etages byvilla det røde bindingsværk og det røde blev opført i et nyanlagt kvarter. Den tegltag. Gadefacaden er helt symme- er opført i na onalroman sk s l med trisk opbygget, gavlen mod syd har pudset facade og en bastant muret en elegant glaskarnap. Facaden mod hovedetage. Overetagen er trukket haven er præget af en asymmetrisk lidt lbage og udført som en bindings- placeret række ﬂ øjdøre, som oprinde- værkskonstruk on med valmtag. Der lig var forsynet med tremmeskodder. er ﬁ n overensstemmelse mellem den Balancen genopre es dog ved det høje, røde sokkel, de gulkalkede mure, runde vindue l højre.

14. Fabriksport og steler, Papirfabrikken, Smedebakken Opsat 1901. Da der blev etableret illustrerer papirets styrke, samt et et nyt hegn omkring fabriksområdet vikingskib og en svane. På Smedebak- blev det monteret på betonsteler med ken er der i dag bevaret 11 af disse form som bautasten. Stelerne blev steler. Rosen tegnede Rosen også en på forsiden forsynet med logoer og stor, smukt dekoreret hovedport i ﬁ re varemærker i relief med lknytning sek oner og med ﬁ nt ornamentere- l De forenede Papirfabrikker: DfP = de messingbeslag. Den blev senere De forenede Papirfabrikker, To mænd, nedtaget og er i depot hos Silkeborg der holder hinanden i hænderne = Kommune. 26X Foto: 2003

Foto: 1959

Håndværkerforeningen, Torvet 1. Opført i 1896 og nedrevet i 1945.

Foto: ca. 1910 18 15 h

14 g j 17 i 16 15. Fabriksskorsten, Papirfabrikken, Smedebakken m Opført 1903. Den 45 meter høje, dekora vt udformede volu er, der er slanke skorsten på fabriksområdet står placeret næsten øverst på skorstenen. 13 i dag som symbol på Silkeborgs for d Rosen tegnede også en maskinbyg- a som industriby og er derfor nu et ning i lknytning l skorstenen, som vartegn med stor fortælleværdi. Den siden kom l at indgå i nyt byggeri. 2 3 var ved opførelsen Danmarks højeste Skorstenen, der lhører højskolen 1 k skorsten og blev anset for at kunne ”Performers House”, blev renoveret i blive en turista rak on. Rosens a ryk 2011 med midler fra Realdania. ses tydeligst ved de to rækker á o e 4 f 16. Kapel, Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Opført 1902. Kapellet, der er placeret ningsbånd af fl ade strandsten hentet helt ude på kanten af Kildebakken, er ved Vesterhavet. Den markante sokkel 12 som resten af sygehuset opført i na - er udført i de for Rosen karakteris ske onalroman sk s l. Murværket er også kløvede marksten, som ved gavlene her pudset og kalket og de brede, let går op på facaden og danner fi nt rundede vindskeder er dekoreret med formede robuste stræbepiller. Resten 9 e fi nt træskærerarbejde. Over funda- af bygningskomplekset blev revet ned 11 mentet er der også her mellem vindu- i 1952. Se i øvrigt under ”l”. erne indmuret et dekora vt udsmyk-

17. Epidemisk afdeling, Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 10 Opført 1902. Denne bygning indgik get. Resten af komplekset blev revet i det ambi øse sygehuskompleks ned i 1952. Se i øvrigt under ”l”. bestående af to parallelle fl øje – en Epidemibygningen fi k ikke samme ud- hovedbygning og bag denne epide- smykning som hovedbygningen, men miafdelingen, som er den eneste af har dog få af dens fi ne detaljer – bl.a. de oprindelige sygehusbygninger, båndet af fl ade strandsten hentet ved foruden kapellet, der er bevaret. Den Vesterhavet og en farverig vægdeko- l 19 rummer administra on og sygehusle- ra on med en opgående sol midt på delse og fremtræder stærkt ombyg- facaden. 24 Kort Eksisterende bygning, s. 8-22

Nedrevet bygning, s. 26-36

Foto: ca. 1950, set fra Langebro Set fra Smedebakken

b c 5 18 6+7 8 Foto: ca. 1950

Foto: ca. 1958 20 18. Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt, Gjessøvej 40 Opført 1885. Rosen arbejdede for bindingsværkskonstruk on og en Vilhelm Dahlerup og kom l Silkeborg symmetrisk placeret udbygning med i 1883 som konduktør ved opførelsen veranda og balkon samt gavltrekant af hovedbygningen på den nyanlagte med pyntelige trædetaljer. Den falder Silkeborg Vandkuranstalt. helt i tråd med hovedbygningen og Som en af sine første selvstændige sam dens opfa else af ”det landlige”. opgaver tegnede Rosen ”Skovvilla”, I ”Skovvilla” viser KunstCentret Silke- som er opført i na onalroman sk s l. borg Bad dokumentarisk uds lling om Huset er forsynet med en to-etages Silkebog Vandkuranstalt 1883-1983. Foto: ca. 1900

19. ”Egedal”, sommerbolig, Svejbæk Opført 1919. Huset præges af det let og elegant – rosafarvet murværk store ovale, kurvede stråtag, der langs og hvidt træværk. Boligen er smukt tagkanten bæres af runde, fritståen- placeret øverst på en stor naturgrund de træsøjler. Det giver en svævende i et faldende terræn mod Julsø. Det er og let virkning. Taget afslu es med siden udvidet l helårsbeboelse. en markant skorsten med en ﬁ nurlig dekora on i smedejern. Under den Der er ikke oﬀ entlig adgang l Egedal, store taghat lå det kvadra ske hus i men husets smukke indpasning i have- kalket murværk. Farveholdningen er anlægget kan opleves fra Julsø. Foto: ca. 1920