Anton Rosen og Håndtegnede facadetegninger af Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt. Opført i 1885. De orginale tegninger er udsillet i Skovvillaen. Indholdsfortegnelse

Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg Bykort Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg

Papirfabrikkens vartegn Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Arkitekten Anton Rosen begyndte i år optaget på Kunstakademiets Arki- 1883 sit virke i Silkeborg, som på det tektskole, hvorfra han fem år senere idspunkt var et lille bysamfund, kun ik sin afgang, juni 1882. knapt 40 år gammelt. Men byen var ved at udvikle sig il en dritig by. Rosen blev hereter ansat hos en af I løbet af 10 år - fra 1880 il 1890 - landets førende arkitekter, Vilhelm voksede indbyggertallet fra 2.931 Dahlerup, og kom som konduktør for il 4.217. Og i 1901 boede her 7.228 denne i 1883 il at lede arbejdet ved personer. De oprindelige lave, en- opførelsen af hovedbygningen - det etages huse var blevet forhøjet med såkaldte Societetshus - på den nyan- en eller lere etager. Mod vest blev lagte Silkeborg Vandkuranstalt. der eterhånden lagt lere gader il den oprindelige byplan, ligesom der I en kort periode havde Rosen bopæl opstod et kvarter syd for banen. Byen i Silkeborg - han ejede i perioden havde i 1857 fået sit eget rådhus, en 1883-1885 et hus på Skolegade 28. kirke i 1877, og jernbanen var blevet I 1889 blev han git med Marine ført frem i 1871. Grabow, som var dater af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens I 1900 blev Silkeborg købstad. Des- nybyggere og ejer af det hotel, der uden var byen i samme periode ved at senere skulle blive il Hotel Dania ved udvikle sig il Danmarks kurby og en Torvet. markant skoleby. Anton Rosen ik altså personlige rela- ioner il byen, hvilket sikkert er en del Det var altså en by i kratig vækst, som af forklaringen på de mange markante Rosen gennem de næste ire årier ik bygninger fra hans hånd, som det blev ilknytning il, og som han kom il at il i de eterfølgende 40 år. præge med sine stærkt personlige og markante byggerier. Parallelt med arbejdet på Kuranstalten begyndte Rosen selvstændig Anton Rosen blev født i i arkitektvirksomhed i byen. Allerede i 1859. Som 14-årig kom han i murer- 1884 stod han bag tre bygninger, hvor lære i København. I 1877 dimiterede han endnu var præget af den historici- han fra Teknisk skole og blev samme siske arkitekturopfatelse - et kapel på byens nye kirkegård mod vest, Inspiraionen kommer fra mange aholdshotellet i Østergade og en ud- sider, og resultatet er alid præget af videlse af en kommunal skolebygning hans personlige frodighed, opfatelse i Søndergade. I 1885 tegnede han den og ekspressivitet. såkaldte Skovvilla, som er en af de fritliggende bygninger, der blev opført Der eksisterer stadig 19 af Rosens i parken ved Kuranstalten. bygninger og anlæg i Silkeborg og I 1886 indledte han sit samarbejde omegn, som alle er medtaget i denne med Theodora Lang, som betød, at pjece. Dereter følger beskrivelser af Rosen helt frem il 1924 kom il at stå 13 nedrevne bygningsværker. Endelig i spidsen for den hurigt voksende indes il sidst en kronologisk forteg- skoles byggearbejder. nelse over alle Rosens værker med ilknytning il Silkeborg eller omegn. I slutningen af 1800-tallet var arki- tekturen præget af historicismens/ Anton Rosens væsentligste hoved- sileterligningernes idealer. Op mod værk i Silkeborg er byejendommen århundredskitet søgte mange arkitek- Vestergade 9A med Ørne Apoteket i ter at frigøre sig fra disse forbilleder stueetagen. Andre hovedværker er: og ønskede en ny arkitekturopfatelse - Byejendommen ”Løvenborg”, med ærlig overensstemmelse mellem Vesterbrogade, København form, konstrukion og indhold. I Euro- - Paladshotellet, Rådhuspladsen, pa var benævnelsen på disse bevæ- København gelser ’Art Nouveau’, ’Jugendsil’ og - Landsudsillingen i , 15. maj il ’Arts and Crats’, og i USA arbejdede 15. september 1909 ’Chicago-skolen’ eter samme princip- - Ole Rømer Observatoriet med per. I Danmark ik silarten betegnel- direktørbolig, Aarhus sen ”Skønvirke” (1900 -1930). - Byejendommen ”Metropolbyg- ningen”, Strøget, København At sæte Rosen i direkte forbindelse - Tuborgs Administraionsbygning – med disse arkitekturretninger er ikke ”Rosenhuset”, Strandvejen, muligt. Deril er hans arbejdsform for København eksperimenterende og rastløs. - Havebyen Gerthasminde, Odense. Anton Rosens byvåben for Silkeborg sejlede han på Gudenåen og tog da tager sit udgangspunkt i sagnet om undervejs sin silkehue af hovedet og byens ilblivelse: lod den lyde på vandet, sigende, at hvor den lød i land, der ville han byg- ” Fire mil fra Århus, nærved Gudenå- ge gården. Således fandt han stedet, en, ligger den gamle gård, Silkeborg, og da gården var bygget, kaldte han i en lysig egn, omgivet af skove og den Silkeborg.” søer. Den skal have fået dete navn af en bisp, hr. Peder, som engang ville bygge sig en gård, men længe ikke Kilde: vidste, hvor han ville bygge. Engang Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843 Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A. Opført i 1898. Foto ca. 1900. Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg Eksisterende bygninger i Silkeborg 1. Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A Opført 1898. Huset ændrede med i træ, der udfylder gavltrekanten. Den sin højde og dominerende trekant- krones af en vindløj. Huset er Rosens gavl målestoksforholdet i byen. Den mest jugendprægede værk i Silkeborg naturstensbeklædte facade er rigt og viser hans sans for gennemarbej- dekoreret med reliefer og inurlige dede detaljer. Siden 1903 har Ørne detaljer, der henviser il bygherrens, Apotek hat il huse i bygningen. Over Chr. Nielsens, virke som murermester. anden salens vinduespari var der Det store karnappari afslutes med en idligere placeret et byvåben udført i balkon, hvorover ses en konstrukion træ. Det er i depot hos ejer.

2. Knaps købmandsgård, Vestergade 2B Opført 1896. Til en eksisterende plan var buiksruderne placeret i en købmandsgård opførtes et gadehus ensartet opdeling med søjler og buer. i to etager med buik i gadeplan og De halvrunde elementer, der dannede privatbolig i overetagen. Huset blev overgang mellem buer og buiksruder, forsynet med et stort tagudhæng og var oprindeligt rødbrune træskærerar- en meget rolig facade, der er opdelt bejder. I 1970’erne blev facaden i ga- horisontalt. Foroven ses seks vindu- deplan forsynet med store glasarealer esparier med naturstensindfatninger og baldakiner. I år 2015 blev facaden og et vandret, mønstret bånd. I gade- ilbageført og ik igen rundbuer.

3. Handels- og Landbrugsbanken, Søndergade 1 Eksisterende ejendom ombygget af nitræ. Over hjørneindgangen blev Anton Rosen i 1926. Hjørneejendom- byvåbenets bispehue anvendt som men ud mod Torvet blev ombygget udsmykning. Ejendommen er siden il bankformål både ind- og udvendig. ombygget lere gange, hvilket har Det store banklokale ik kassetelot, betydet, at der ikke er noget ilbage af søjler beklædt med sort marmor og Rosens inventar eller facadeudsmyk- gedigent inventar udført i mahog- ning. Foto: ca. 1900

Foto: ca. 1900 Foto: 2013 Foto: 2016

Foto: ca. 1935 4. Byejendom, Søndergade 8 Opført 1895. Buiks- og beboelses- int udsmykkede irkantede rammer, ejendom i to etager. Ejendommen, mellem overetagens vinduer. der er opført for glarmester J. Chr. Hostrup-Petersen, er meget Buiksetagen er stærkt ændret og int indpasset blandt gadens to-eta- uden den oprindelige detaljering. ges huse. Den har et karakterisisk tagudhæng og pudset facade, som fremtræder med vandrete bånd samt en dekoraion i form af kartouche,

5. Th. Langs Skolers hovedbygning, Skoletorvet Opført 1886. Bygningens ydre præges afslutet med en lav pudset etage. af senklassicismen med inspiraion Denne udgør et højt gesimsbånd med fra den italienske villasil. Skolele- små kvadraiske vinduer. Facaden der Th. Lang opførte bygningen som fremtræder med lere former for pigeskole. Ved opførelsen fremstod pudsdekoraioner. På Facaden var der helt fritliggende. Foruden lokaler il to store medaljoner. Disse er siden undervisning rummede den skolelede- erstatet af to buede vinduer. rens bolig samt elevværelser. Facaden Medaljonerne indes på gavlen i er opført i rødt murværk i to etager mellemgangen ind il skolegården.

6. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 Opført 1894. Denne bygning er Th. Det naturstensindfatede vindue il Langs Skolers første ilbygning. Den højre og det int udformede indgangs- fremstår i højere grad end hovedbyg- pari med relief og overdækning af ningen som et personligt arbejde fra træ ses endnu i deres oprindelige Rosens hånd. Selvom den senere både skikkelse. blev forlænget og forhøjet som gym- nasium og kostskole, er der bevaret ine detaljer i facaden fra den oprin- delige en-etages bygning. Foto: ca. 1910

Foto: ca. 1886

Foto: 1894 7. ”Den hvide bygning”, Th. Langs skoler, Hostrupsgade 40 Opført 1900. Bygningen opførtes som delig forsynet med engelske hejsevin- kvindeseminarium og er en ilbyg- duer. Udover selve bygningen tegnede ning il hovedbygningen, som den er Rosen også en række møbeltyper og forbundet med ved en mellembyg- fast inventar il skolen. ning i to etager. Med det hvidkalkede murværk har bygningen klart sit eget udtryk. Endnu anes det ine mønster i murværket, som er inspireret af den tyske jugendsil. Bygningen var oprin-

”Den hvide bygning” skal især opleves med en ugle, som skulle have været et inde fra skolegården, hvor den i mod- særligt ønske fra skoleleder Th. Langs sætning facaden mod gaden virker side. mindre anonym, mere sprudlende og legende. Facaden består her af en mængde delelementer, som alligevel danner en in harmoni . Det er værd at hæte sig ved den høje tårnbygning, som bl.a. er dekoreret

8. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41 Opført 1911. Denne int proporione- store vinduer gavlen. Her fungerer de rede bygning er nok et af Rosens mest som understøtning for en altan. For- konsekvente murstensbyggerier. Der oven ses mansardtagets store lade, er brugt røde teglsten såvel i helhe- som kun er brudt af to symmetrisk den som i detaljen. De indgår som placerede skorstene. Fundamentet murede sik over døre og vinduer, som består af kløvede marksten, som er et mønstre i facaden og ved de markante af Rosens kendetegn. I 2008 blev der stræbepiller ved hoveddøren. Der er lavet en tagryter som ovenlyskilde også benytet stræbepiller under de over de to skorstene. Facade mod vejen, foto: ca. 1950

Facade mod gården, foto: ca. 1950

Foto: ca. 1920 9. Borgerskolen, Bindslevs Plads 1 Opført 1902. Denne skolebygning er forsynet med dekoraive reliefer i opført i røde mursten med tegltag og lere farver. Øverst på gavlene ses de kamtakkede gavle. Rosen sate især for Rosen karakterisiske, dekoraivt sit præg på den symmetrisk opbyg- udformede lynaledere og forneden gede facade mod vest. Her ses ine fundamentets kløvede marksten. Den murstensdetaljer, festlige bindings- oprindelige bygning er den nordlige værkskviste med int dekorerede, del med ote vinduesfag. I 1908 il- buede vindskeder. I stueetagen er byggedes de fem vinduesfag mod syd den gennemgående række af vinduer (vistnok uden Rosens medvirken).

10. Vandtårn, Amaliegade 49 Opført 1902. Dete næsten skulp- bygget direkte ovenpå en 40 m. dyb turelt formede vandtårn med hvidt brønd og var med anvendelsen af murværk, bindingsværk, dekoreret armeret beton meget moderne for sin gesimsbånd, rødglaserede tegl og i id. Det blev opført af C. Commichau toppen en vindløj er et eksempel på for at forsyne hans fabrik med vand. Rosens begejstring for naionalro- Ved sin elegance udgjorde det en stor manikken. Her er der lagt vægt på kontrast il teksilfabrikkens raionelle materialernes ægthed og funkiona- bygninger. Vandtårnet blev fredet litet. Det godt 15 m. høje tårn blev 1986 eter, at fabrikken var revet ned.

11. ”Henryhus”, Søndergade 34 Opført 1901. Denne høje hjørneejen- karnapagige tårn. Facaden kommer dom er opført som buiks- og bebo- alligevel med sine mange komponen- elsesejendom i tre etager og med en ter og sin asymmetri i balance og har mansardetage i sidebygningen mod i sit ydre mange paralleller il tysk Søndergade. Den er speciel ved, at jugendsil. facaden mod Møllegade er ført igen- nem som husets hovedfacade. Derved forstærkes gadehjørnet synsmæssigt af den høje gavl og det runde, smukke Foto: ca. 1905

Foto: ca. 1905

Foto: ca. 1935 12. Byejendom, Chrisian 8.s Vej 18 Opført 1902. Rosen kom formodentlig præg med de mange detaljer og sin blot il at ”sæte facade” på denne karakterisiske asymmetri, der allige- beboelsesejendom. Det var sikkert en vel skaber balance. af de mange bygmestre, han kendte i byen, der havde tegnet planerne il den og Rosen lavede så det ydre.

Det var ikke en usædvanlig situaion på den id og Rosen sate afgjort sit

13. Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5 Opført 1921. Denne to-etages byvilla det røde bindingsværk og det røde blev opført i et nyanlagt kvarter. Den tegltag. Gadefacaden er helt symme- er opført i naionalromanisk sil med trisk opbygget, gavlen mod syd har pudset facade og en bastant muret en elegant glaskarnap. Facaden mod hovedetage. Overetagen er trukket haven er præget af en asymmetrisk lidt ilbage og udført som en bindings- placeret række løjdøre, som oprinde- værkskonstrukion med valmtag. Der lig var forsynet med tremmeskodder. er in overensstemmelse mellem den Balancen genopretes dog ved det høje, røde sokkel, de gulkalkede mure, runde vindue il højre.

14. Fabriksport og steler, Papirfabrikken, Smedebakken Opsat 1901. Da der blev etableret illustrerer papirets styrke, samt et et nyt hegn omkring fabriksområdet vikingskib og en svane. På Smedebak- blev det monteret på betonsteler med ken er der i dag bevaret 11 af disse form som bautasten. Stelerne blev steler. Rosen tegnede Rosen også en på forsiden forsynet med logoer og stor, smukt dekoreret hovedport i ire varemærker i relief med ilknytning sekioner og med int ornamentere- il De forenede Papirfabrikker: DfP = de messingbeslag. Den blev senere De forenede Papirfabrikker, To mænd, nedtaget og er i depot hos Silkeborg der holder hinanden i hænderne = Kommune. 12. Byejendom, Chrisian 8.s Vej 18

Foto: 2003

Foto: 1959

Foto: ca. 1910 15. Fabriksskorsten, Papirfabrikken, Smedebakken Opført 1903. Den 45 meter høje, dekoraivt udformede voluter, der er slanke skorsten på fabriksområdet står placeret næsten øverst på skorstenen. i dag som symbol på Silkeborgs forid Rosen tegnede også en maskinbyg- som industriby og er derfor nu et ning i ilknytning il skorstenen, som vartegn med stor fortælleværdi. Den siden kom il at indgå i nyt byggeri. var ved opførelsen Danmarks højeste Skorstenen, der ilhører højskolen skorsten og blev anset for at kunne ”Performers House”, blev renoveret i blive en turistatrakion. Rosens atryk 2011 med midler fra Realdania. ses tydeligst ved de to rækker á ote

16. Kapel, Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Opført 1902. Kapellet, der er placeret ningsbånd af lade strandsten hentet helt ude på kanten af Kildebakken, er ved Vesterhavet. Den markante sokkel som resten af sygehuset opført i nai- er udført i de for Rosen karakterisiske onalromanisk sil. Murværket er også kløvede marksten, som ved gavlene her pudset og kalket og de brede, let går op på facaden og danner int rundede vindskeder er dekoreret med formede robuste stræbepiller. Resten int træskærerarbejde. Over funda- af bygningskomplekset blev revet ned mentet er der også her mellem vindu- i 1952. Se i øvrigt under ”l”. erne indmuret et dekoraivt udsmyk-

17. Epidemisk afdeling, Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Opført 1902. Denne bygning indgik get. Resten af komplekset blev revet i det ambiiøse sygehuskompleks ned i 1952. Se i øvrigt under ”l”. bestående af to parallelle løje – en Epidemibygningen ik ikke samme ud- hovedbygning og bag denne epide- smykning som hovedbygningen, men miafdelingen, som er den eneste af har dog få af dens ine detaljer – bl.a. de oprindelige sygehusbygninger, båndet af lade strandsten hentet ved foruden kapellet, der er bevaret. Den Vesterhavet og en farverig vægdeko- rummer administraion og sygehusle- raion med en opgående sol midt på delse og fremtræder stærkt ombyg- facaden. Foto: ca. 1950, set fra Langebro Set fra Smedebakken

Foto: ca. 1950 ej 3

Foto: ca. 1958 18. Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt, Gjessøvej 40 Opført 1885. Rosen arbejdede for bindingsværkskonstrukion og en og kom il Silkeborg symmetrisk placeret udbygning med i 1883 som konduktør ved opførelsen veranda og balkon samt gavltrekant af hovedbygningen på den nyanlagte med pyntelige trædetaljer. Den falder Silkeborg Vandkuranstalt. helt i tråd med hovedbygningen og Som en af sine første selvstændige samidens opfatelse af ”det landlige”. opgaver tegnede Rosen ”Skovvilla”, I ”Skovvilla” viser KunstCentret Silke- som er opført i naionalromanisk sil. borg Bad dokumentarisk udsilling om Huset er forsynet med en to-etages Silkebog Vandkuranstalt 1883-1983.

19. ”Egedal”, sommerbolig, Svejbæk Opført 1919. Huset præges af det let og elegant – rosafarvet murværk store ovale, kurvede stråtag, der langs og hvidt træværk. Boligen er smukt tagkanten bæres af i runde, fritståen- placeret øverst på en stor naturgrund de træsøjler. Det giver en svævende i et faldende terræn mod Julsø. Det er og let virkning. Taget afslutes med siden udvidet il helårsbeboelse. en markant skorsten med en inurlig dekoraion i smedejern. Under den Der er ikke ofentlig adgang il Egedal, store taghat lå det kvadraiske hus i men husets smukke indpasning i have- kalket murværk. Farveholdningen er anlægget kan opleves fra Julsø. Foto: ca. 1900

Foto: ca. 1920 Kort Eksisterende bygning, s. 8-22

Nedrevet bygning, s. 26-36

18 b c 5 6+7 8

d 15 h

14 g j 17 i 16 m

a 13

2 3 1 k

4 f

12

9 e 11

10

l 19 Håndværkerforeningen, Torvet 1. Opført i 1896 og nedrevet i 1945. Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg

X Nedrevne bygninger i Silkeborg a. Håndværkerforeningen. Torvet 1 Bygningsanlægget var domineret af en Schalburgteret i 1945 som en tysk næsten kvadraisk hovedfacade med hævnakion for den velgennemførte et stort markant vindue mod Torvet sabotage mod J.W. Darrs fabrik på Tor- og af det dobbelte meget iøjnefalden- vet. Bygningen blev derved totalska- de pyramidetag. På tagets ire hjørner det og måte dereter nedrives. var der anbragt store, lerfarvede va- ser. Facaden var rigt detaljeret. Huset Opført 1896, nedrevet 1945. rummede foruden foreningslokaler bl.a. også byens teatersal. Den blev

b. Restaurant Sommerlyst. Vestergade 89 I byens vestre udkant opførtes i forbindelse med et eksisterende en-etages gadehus et forlystelses- etablissement med indgangspari præget af Rosens detaljering. Bag ved den ny facade lå verandaer og i haven opførtes lysthuse og keglebane.

Opført 1902, nedrevet 1982.

c. Ligkapel, Vestre kirkegård. Vestergade 100 På den nyanlagte Vestre kirkegård opførtes et kapel – et solidt og enkelt hus med rundbuer ved indgangspar- iet og idstypiske detaljer ved gavle og tagryter. Det er et idligt arbejde og endnu præget af den historicisiske arkitekturopfatelse.

Opført 1884, nedrevet 1967. Foto: ca. 1930 Foto: ca. 1939

Foto: 1941 Foto: ca. 1902

Foto: ca. 1930 d. Børnehjemmet C. Knaps Minde. Drewsensvej 80 Familien Knap åbnede i 1887 Silkeborg Børnehjem - senere kendt under nav- net C. Knaps Minde. Anton Rosen teg- nede den fritliggende villa, som blev opført il formålet. Han kom senere il at arbejde for familien ved opførelsen af en byejendom på Vestergade og en moderne byvilla på Åhavevej. Opført 1887, nedrevet 1964. e. Gymnasikhus, Borgerskolen. Markedsgade Til det allerede eksisterende skole- Reliefet blev senere indsat i murvær- byggeri tegnede Rosen en pedelbolig ket på den ny skolebygning. og et gymnasikhus, hvor sidstnævnte markerede sig med gennemgående Opført 1897, sandsynligvis nedrevet vinduesbånd. 1941.

Indgangsdøren i gavlen havde trekan- tet overdækning og smukt naturstens- relief med byvåben og vandplanter. f. Kødkontrolstaion. Fredensgade 17 Denne bygning opførtes for Silkeborg Den blev nedrevet i forbindelse med Kommune. Den havde ilkørsel fra saneringen af hele karréen Kirkebak- både Fredensgade og Chrisian 8.s Vej ken-Fredensgade-Chrisian 8.s Vej og blev anvendt som kontrolstaion med henblik på udvidelse af sidst- for de veterinære myndigheder. nævnte. Senere benytedes den il staion for Falcks Redningskorps frem il 1965. Opført 1900, nedrevet 1974. Foto: ca. 1896 e. Gymnasikhus, Borgerskolen. Markedsgade

Foto: ca. 1905 f. Kødkontrolstaion. Fredensgade 17

Foto: ca. 1966 Foto: ca. 1946 g. Silkeborg Aholdshotel. Østergade 9 For Silkeborg Aholdsforening opførtes Den var præget af den historicisiske en bygning med hotel, restaurant og arkitekturopfatelse. mødesal. Huset, der var et af Rosens idligste, fulgte den to-etages gesims- Opført 1884, nedrevet 1976-1977. højde fra nabohusene. Facaden var i rød tegl og havde dybt relief med markante gesimser, murede sik og buer over vinduer og døre. h. Bestyrerbolig, Silkeborg Gasværk. Godthåbsvej 5 Rosen gjorde i dete hus gavlen mod Boligen blev nedrevet i forbindelse gaden il den egentlige hovedfaca- med nedlæggelsen af gasværket for at de. Den fremstod med hvidkalket give plads il et nyt rådhus. murværk samt bindingsværk og int detaljeret træværk i gavltrekanten. Opført 1899, nedrevet 1970-1971. Dekoraionen her var bl.a. byvåbenet udført som træskærerarbejde.

i. Maskinmesterbolig, Papirfabrikken. Langebro Villa med pudset murværk, tag med halvvalme ved gavl og to-etages karnapudbygning. Den var beliggende på en lille holm nord for Langebro. Vil- laen blev nedrevet i forbindelse med en større udbygning og modernisering af fabriksanlægget.

Opført 1903, nedrevet 1934. g. Silkeborg Aholdshotel. Østergade 9

Foto: ca. 1905 Foto: ca. 1935

Foto: ca. 1918 Foto: ca. 1950

Foto: ca. 1905 Foto: ca. 1905 j. ”Den Gamle Bøte”, Papirfabrikken. Langebro/Smedebakken Rosen forestod ombygning og udvidel- ningen i forbindelse med en større se af den eksisterende fabriksbygning udbygning og modernisering af fabrik- ”Bøten”. Gavlen blev forsynet med sanlægget. dekoraion af frise med skjolde og inskripioner. Opført 1901, nedrevet 1934.

”Den gamle bøte” var produkions- sted for håndgjort papir på Silkeborg Papirfabrik fra 1899 frem il nedriv- k. Silkeborg Kneippkuranstalt. Sejsvej Silkeborg Kneippkuranstalt blev opført imellem og med et indgangspari, der i 1897 og ilbød behandlinger med int føjede sig ind i Art Nouveau-ar- kolde bade eller overgydninger, diæt kitekturens formverden. Alle tage og hærdning. Metoden var udviklet af var pyramideformede og belagt med den tyske præst Sebasian Kneipp, der skifer. Fundamenterne var med kløve- var leder af lere store tyske kurhuse. de marksten, som det ses i mange af Det store rektangulære anlæg var Rosens bygninger. udformet med ire markante tårnag- ige bygninger med en-etages løje Opført 1897, nedrevet 1933. l. Pavillon på udsigtspunktet Knøsen. Rye Nørreskov Silkeborg Turisforening besilte Rosen Opført: 1900, Det vides ikke hvornår il at lave et udkast il et lysthus il nedrivning er sket. udsigtspunktet Karoline Amalies Høj i form af en overdækket bænkeplads med spidst tag. Foreningen havde dog ikke midler il at gennemføre projek- tet. Tegningerne blev antageligt i ste- det brugt il opførelse af en pavillon ved traktørstedet på ”Knøsen”. j. ”Den Gamle Bøte”, Papirfabrikken. Langebro/Smedebakken

Foto: ca. 1905

Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1918

Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1910 m. Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Sygehuset var placeret højt over byen teglsten og forgyldte vejrhaner min- og Rosen synes at have arbejdet ud dede anlægget mere om en herregård fra idéen om lys og lut som helbre- end et sygehus. Den ine facadeud- dende faktorer. Anlægget bestod af to smykning med et væld af inurlige parallelle løje – en hovedbygning og detaljer gav det hele et naionalro- bag denne afdelingen for epidemiske manisk præg. Ligkapellet og epidemi- sygdomme. Med sine tårne og spir, bygningen er de eneste eksisterende den dominerende bindingsværksgavl, bygninger fra det oprindelige anlæg. hvidkalkede mure, glaserede røde Opført 1902, nedrevet 1952. Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1902 Håndtegnet forslag il ombygning og udvidelse af rådhuset på Torvet. Fremsendt af Anton Rosen i 1901. Ikke realiseret. Værkfortegnelse Anton Rosen og Silkeborg Værkfortegnelse

1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug il 1941. Nedrevet 1967).

1884: Silkeborg Aholdshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977).

1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).

1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40.

1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletor- vet.

1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964).

1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1.

1895: Buiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8.

1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget).

1896: Buiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret).

1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet).

1897: Gymnasiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsyn- ligvis nedrevet 1941).

1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933).

1898: Buiks- og beboelsesejendom/senere Ørne Apotek, Vestergade 9A.

1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971). 1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).

1900: Kødkontrolstaion, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974).

1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?)

1900: Udkast il lysthus il opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Øster- skov. (Ikke realiseret).

1900: Pavillon og lagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?)

1901: Buiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34.

1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).

1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøte”/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).

1901: Udkast il ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret).

1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administraion og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).

1902: Buiks- og beboelsesejendom, Chrisian 8.s Vej 18.

1902: Vandtårn/C. Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet, 1986).

1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982). 1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken).

1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smede- bakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse).

1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).

1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk.

1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager il eksister- ende bygning.

1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41.

1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning.

1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5.

1924: Forslag il fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler.

1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Sønder- gade 1. (Senere ændret).

1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. Andet:

1886-: Inventar il Th. Langs Skoler.

1895: Udkast il interiørdekoraioner for enkefru Jones.

1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938.

1902: Inventar il Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/jernet).

1902: Inventar il Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/jernet).

1919: Møbler il sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

1920: Inventar il Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/jernet).

1924: Birketræsdagligstue il snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).

1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.

1926: Inventar il Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/ jernet).

19??: Udkast il gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).

19??: Udkast il gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret). Gå på opdagelse i 28.09.2013 Rosen-arkitekturen Enestående for Silkeborgs bymidte er de mange markante bygningsværker tegnet af arkitekt Anton Rosen, som havde sit virke i Silkeborg fra 1883 il sin død 1928. Denne pjece er tænkt som inspiraion il en spændende byvandring i ´Anton Rosens fodspor.´

Karakterisisk for et Anton Rosen hus i Silkeborg er de dekoraive bygningsfacader med afsæt i naionalromanikken og sil- arten skønvirke. På en kreaiv og fabule- rende måde ilføres facaderne romaniske efekter som tårne, spir, karnapper, tag- kviste, bindingsværk og ikke at forglemme sokler af kampesten.

I 2003 var der en stor Anton Rosen udsil- ling på KunstCentret Silkeborg Bad. I den anledning udkom bogen: ´Anton Rosen Arkitekt og Kunstner´ og en blå pjece med itlen: ´På udkig - Anton Rosen og Silkeborg´. Denne pjece er en revideret og udvidet udgave af pjecen fra 2003. Med den nye netversion eller den korfatede udgave ´Sik Silkeborg i lommen´ kan man gå på opdagelse i en værdifuld del af Silke- borgs bygnings- og kulturarv. TurismeSilkeborg, Silkeborg Arkiv (ved Lis Thavlov og Leo Jensen) og Teknik og Miljø, Plan og Byg

Du kan downloade denne pjece og bykortet ’Sik Silkeborg i lommen’ på: www.silkeborg.com www.silkeborgarkiv.dk www.silkeborgkommune.dk

Tegning: ca. 1905