Anton Rosen Og Silkeborg Håndtegnede Facadetegninger Af Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Anton Rosen og Silkeborg Håndtegnede facadetegninger af Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt. Opført i 1885. De orginale tegninger er udsillet i Skovvillaen. Indholdsfortegnelse Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg Bykort Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg Papirfabrikkens vartegn Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Arkitekten Anton Rosen begyndte i år optaget på Kunstakademiets Arki- 1883 sit virke i Silkeborg, som på det tektskole, hvorfra han fem år senere idspunkt var et lille bysamfund, kun ik sin afgang, juni 1882. knapt 40 år gammelt. Men byen var ved at udvikle sig il en dritig by. Rosen blev hereter ansat hos en af I løbet af 10 år - fra 1880 il 1890 - landets førende arkitekter, Vilhelm voksede indbyggertallet fra 2.931 Dahlerup, og kom som konduktør for il 4.217. Og i 1901 boede her 7.228 denne i 1883 il at lede arbejdet ved personer. De oprindelige lave, en- opførelsen af hovedbygningen - det etages huse var blevet forhøjet med såkaldte Societetshus - på den nyan- en eller lere etager. Mod vest blev lagte Silkeborg Vandkuranstalt. der eterhånden lagt lere gader il den oprindelige byplan, ligesom der I en kort periode havde Rosen bopæl opstod et kvarter syd for banen. Byen i Silkeborg - han ejede i perioden havde i 1857 fået sit eget rådhus, en 1883-1885 et hus på Skolegade 28. kirke i 1877, og jernbanen var blevet I 1889 blev han git med Marine ført frem i 1871. Grabow, som var dater af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens I 1900 blev Silkeborg købstad. Des- nybyggere og ejer af det hotel, der uden var byen i samme periode ved at senere skulle blive il Hotel Dania ved udvikle sig il Danmarks kurby og en Torvet. markant skoleby. Anton Rosen ik altså personlige rela- ioner il byen, hvilket sikkert er en del Det var altså en by i kratig vækst, som af forklaringen på de mange markante Rosen gennem de næste ire årier ik bygninger fra hans hånd, som det blev ilknytning il, og som han kom il at il i de eterfølgende 40 år. præge med sine stærkt personlige og markante byggerier. Parallelt med arbejdet på Kuranstalten begyndte Rosen selvstændig Anton Rosen blev født i Horsens i arkitektvirksomhed i byen. Allerede i 1859. Som 14-årig kom han i murer- 1884 stod han bag tre bygninger, hvor lære i København. I 1877 dimiterede han endnu var præget af den historici- han fra Teknisk skole og blev samme siske arkitekturopfatelse - et kapel på byens nye kirkegård mod vest, Inspiraionen kommer fra mange aholdshotellet i Østergade og en ud- sider, og resultatet er alid præget af videlse af en kommunal skolebygning hans personlige frodighed, opfatelse i Søndergade. I 1885 tegnede han den og ekspressivitet. såkaldte Skovvilla, som er en af de fritliggende bygninger, der blev opført Der eksisterer stadig 19 af Rosens i parken ved Kuranstalten. bygninger og anlæg i Silkeborg og I 1886 indledte han sit samarbejde omegn, som alle er medtaget i denne med Theodora Lang, som betød, at pjece. Dereter følger beskrivelser af Rosen helt frem il 1924 kom il at stå 13 nedrevne bygningsværker. Endelig i spidsen for den hurigt voksende indes il sidst en kronologisk forteg- skoles byggearbejder. nelse over alle Rosens værker med ilknytning il Silkeborg eller omegn. I slutningen af 1800-tallet var arki- tekturen præget af historicismens/ Anton Rosens væsentligste hoved- sileterligningernes idealer. Op mod værk i Silkeborg er byejendommen århundredskitet søgte mange arkitek- Vestergade 9A med Ørne Apoteket i ter at frigøre sig fra disse forbilleder stueetagen. Andre hovedværker er: og ønskede en ny arkitekturopfatelse - Byejendommen ”Løvenborg”, med ærlig overensstemmelse mellem Vesterbrogade, København form, konstrukion og indhold. I Euro- - Paladshotellet, Rådhuspladsen, pa var benævnelsen på disse bevæ- København gelser ’Art Nouveau’, ’Jugendsil’ og - Landsudsillingen i Aarhus, 15. maj il ’Arts and Crats’, og i USA arbejdede 15. september 1909 ’Chicago-skolen’ eter samme princip- - Ole Rømer Observatoriet med per. I Danmark ik silarten betegnel- direktørbolig, Aarhus sen ”Skønvirke” (1900 -1930). - Byejendommen ”Metropolbyg- ningen”, Strøget, København At sæte Rosen i direkte forbindelse - Tuborgs Administraionsbygning – med disse arkitekturretninger er ikke ”Rosenhuset”, Strandvejen, muligt. Deril er hans arbejdsform for København eksperimenterende og rastløs. - Havebyen Gerthasminde, Odense. Anton Rosens byvåben for Silkeborg sejlede han på Gudenåen og tog da tager sit udgangspunkt i sagnet om undervejs sin silkehue af hovedet og byens ilblivelse: lod den lyde på vandet, sigende, at hvor den lød i land, der ville han byg- ” Fire mil fra Århus, nærved Gudenå- ge gården. Således fandt han stedet, en, ligger den gamle gård, Silkeborg, og da gården var bygget, kaldte han i en lysig egn, omgivet af skove og den Silkeborg.” søer. Den skal have fået dete navn af en bisp, hr. Peder, som engang ville bygge sig en gård, men længe ikke Kilde: vidste, hvor han ville bygge. Engang Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843 Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A. Opført i 1898. Foto ca. 1900. Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg Eksisterende bygninger i Silkeborg 1. Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A Opført 1898. Huset ændrede med i træ, der udfylder gavltrekanten. Den sin højde og dominerende trekant- krones af en vindløj. Huset er Rosens gavl målestoksforholdet i byen. Den mest jugendprægede værk i Silkeborg naturstensbeklædte facade er rigt og viser hans sans for gennemarbej- dekoreret med reliefer og inurlige dede detaljer. Siden 1903 har Ørne detaljer, der henviser il bygherrens, Apotek hat il huse i bygningen. Over Chr. Nielsens, virke som murermester. anden salens vinduespari var der Det store karnappari afslutes med en idligere placeret et byvåben udført i balkon, hvorover ses en konstrukion træ. Det er i depot hos ejer. 2. Knaps købmandsgård, Vestergade 2B Opført 1896. Til en eksisterende plan var buiksruderne placeret i en købmandsgård opførtes et gadehus ensartet opdeling med søjler og buer. i to etager med buik i gadeplan og De halvrunde elementer, der dannede privatbolig i overetagen. Huset blev overgang mellem buer og buiksruder, forsynet med et stort tagudhæng og var oprindeligt rødbrune træskærerar- en meget rolig facade, der er opdelt bejder. I 1970’erne blev facaden i ga- horisontalt. Foroven ses seks vindu- deplan forsynet med store glasarealer esparier med naturstensindfatninger og baldakiner. I år 2015 blev facaden og et vandret, mønstret bånd. I gade- ilbageført og ik igen rundbuer. 3. Handels- og Landbrugsbanken, Søndergade 1 Eksisterende ejendom ombygget af nitræ. Over hjørneindgangen blev Anton Rosen i 1926. Hjørneejendom- byvåbenets bispehue anvendt som men ud mod Torvet blev ombygget udsmykning. Ejendommen er siden il bankformål både ind- og udvendig. ombygget lere gange, hvilket har Det store banklokale ik kassetelot, betydet, at der ikke er noget ilbage af søjler beklædt med sort marmor og Rosens inventar eller facadeudsmyk- gedigent inventar udført i mahog- ning. Foto: ca. 1900 Foto: ca. 1900 Foto: 2013 Foto: 2016 Foto: ca. 1935 4. Byejendom, Søndergade 8 Opført 1895. Buiks- og beboelses- int udsmykkede irkantede rammer, ejendom i to etager. Ejendommen, mellem overetagens vinduer. der er opført for glarmester J. Chr. Hostrup-Petersen, er meget Buiksetagen er stærkt ændret og int indpasset blandt gadens to-eta- uden den oprindelige detaljering. ges huse. Den har et karakterisisk tagudhæng og pudset facade, som fremtræder med vandrete bånd samt en dekoraion i form af kartouche, 5. Th. Langs Skolers hovedbygning, Skoletorvet Opført 1886. Bygningens ydre præges afslutet med en lav pudset etage. af senklassicismen med inspiraion Denne udgør et højt gesimsbånd med fra den italienske villasil. Skolele- små kvadraiske vinduer. Facaden der Th. Lang opførte bygningen som fremtræder med lere former for pigeskole. Ved opførelsen fremstod pudsdekoraioner. På Facaden var der helt fritliggende. Foruden lokaler il to store medaljoner. Disse er siden undervisning rummede den skolelede- erstatet af to buede vinduer. rens bolig samt elevværelser. Facaden Medaljonerne indes på gavlen i er opført i rødt murværk i to etager mellemgangen ind il skolegården. 6. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 Opført 1894. Denne bygning er Th. Det naturstensindfatede vindue il Langs Skolers første ilbygning. Den højre og det int udformede indgangs- fremstår i højere grad end hovedbyg- pari med relief og overdækning af ningen som et personligt arbejde fra træ ses endnu i deres oprindelige Rosens hånd. Selvom den senere både skikkelse. blev forlænget og forhøjet som gym- nasium og kostskole, er der bevaret ine detaljer i facaden fra den oprin- delige en-etages bygning. Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1886 Foto: 1894 7. ”Den hvide bygning”, Th. Langs skoler, Hostrupsgade 40 Opført 1900. Bygningen opførtes som delig forsynet med engelske hejsevin- kvindeseminarium og er en ilbyg- duer. Udover selve bygningen tegnede ning il hovedbygningen, som den er Rosen også en række møbeltyper og forbundet med ved en mellembyg- fast inventar il skolen. ning i to etager. Med det hvidkalkede murværk har bygningen klart sit eget udtryk. Endnu anes det ine mønster i murværket, som er inspireret af den tyske jugendsil. Bygningen var oprin- ”Den hvide bygning” skal især opleves med en ugle, som skulle have været et inde fra skolegården, hvor den i mod- særligt ønske fra skoleleder Th. Langs sætning facaden mod gaden virker side. mindre anonym, mere sprudlende og legende. Facaden består her af en mængde delelementer, som alligevel danner en in harmoni . Det er værd at hæte sig ved den høje tårnbygning, som bl.a. er dekoreret 8. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41 Opført 1911. Denne int proporione- store vinduer gavlen. Her fungerer de rede bygning er nok et af Rosens mest som understøtning for en altan. For- konsekvente murstensbyggerier. Der oven ses mansardtagets store lade, er brugt røde teglsten såvel i helhe- som kun er brudt af to symmetrisk den som i detaljen. De indgår som placerede skorstene.