Anton Rosen Og Silkeborg´
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Gå på opdagelse i 28.09.2013 Rosen-arkitekturen Enestående for Silkeborgs bymidte er de mange markante bygningsværker tegnet af arkitekt Anton Rosen, som havde sit virke i Silkeborg fra 1883 l sin død 1928. Denne pjece er tænkt som inspira on l en spændende byvandring i ´Anton Rosens Anton Rosen fodspor.´ Karakteris sk for et Anton Rosen hus i Silkeborg er de dekora ve bygningsfacader og Silkeborg med afsæt i na onalroman kken og s l- arten skønvirke. På en krea v og fabule- rende måde lføres facaderne roman ske eff ekter som tårne, spir, karnapper, tag- kviste, bindingsværk og ikke at forglemme sokler af kampesten. I 2003 var der en stor Anton Rosen uds l- ling på KunstCentret Silkeborg Bad. I den anledning udkom bogen: ´Anton Rosen Arkitekt og Kunstner´ og en blå pjece med tlen: ´På udkig - Anton Rosen og Silkeborg´. Denne pjece er en revideret og udvidet udgave af pjecen fra 2003. Med den nye netversion eller den kor a ede udgave ´S k Silkeborg i lommen´ kan man gå på opdagelse i en værdifuld del af Silke- borgs bygnings- og kulturarv. TurismeSilkeborg, Silkeborg Arkiv (ved Lis Thavlov og Leo Jensen) og Teknik og Miljø, Plan og Byg Du kan downloade denne pjece og bykortet ’S k Silkeborg i lommen’ på: www.silkeborg.com www.silkeborgarkiv.dk www.silkeborgkommune.dk Tegning: ca. 1905 Indholdsfortegnelse Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) s. 03 Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg s. 07 Bykort s. 23 Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg s. 25 Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg s. 37 Håndtegnede facadetegninger af Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt. Opført i 1885. De orginale tegninger er udstillet i Skovvillaen. Papirfabrikkens vartegn Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Arkitekten Anton Rosen begyndte i år optaget på Kunstakademiets Arki- 1883 sit virke i Silkeborg, som på det tektskole, hvorfra han fem år senere tidspunkt var et lille bysamfund, kun fik sin afgang, juni 1882. knapt 40 år gammelt. Men byen var ved at udvikle sig til en driftig by. Rosen blev herefter ansat hos en af I løbet af 10 år - fra 1880 til 1890 - landets førende arkitekter, Vilhelm voksede indbyggertallet fra 2.931 Dahlerup, og kom som konduktør for til 4.217. Og i 1901 boede her 7.228 denne i 1883 til at lede arbejdet ved personer. De oprindelige lave, en- opførelsen af hovedbygningen - det etages huse var blevet forhøjet med såkaldte Societetshus - på den nyan- en eller flere etager. Mod vest blev lagte Silkeborg Vandkuranstalt. der efterhånden lagt flere gader til den oprindelige byplan, ligesom der I en kort periode havde Rosen bopæl opstod et kvarter syd for banen. Byen i Silkeborg - han ejede i perioden havde i 1857 fået sit eget rådhus, en 1883-1885 et hus på Skolegade 28. kirke i 1877, og jernbanen var blevet I 1889 blev han gift med Martine ført frem i 1871. Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens I 1900 blev Silkeborg købstad. Des- nybyggere og ejer af det hotel, der uden var byen i samme periode ved at senere skulle blive til Hotel Dania ved udvikle sig til Danmarks kurby og en Torvet. markant skoleby. Anton Rosen fik altså personlige rela- tioner til byen, hvilket sikkert er en del Det var altså en by i kraftig vækst, som af forklaringen på de mange markante Rosen gennem de næste fire årtier fik bygninger fra hans hånd, som det blev tilknytning til, og som han kom til at til i de efterfølgende 40 år. præge med sine stærkt personlige og markante byggerier. Parallelt med arbejdet på Kuranstalten begyndte Rosen selvstændig Anton Rosen blev født i Horsens i arkitektvirksomhed i byen. Allerede i 1859. Som 14-årig kom han i murer- 1884 stod han bag tre bygninger, hvor lære i København. I 1877 dimitterede han endnu var præget af den historici- han fra Teknisk skole og blev samme stiske arkitekturopfattelse - et kapel 4 på byens nye kirkegård mod vest, Inspirationen kommer fra mange afholdshotellet i Østergade og en ud- sider, og resultatet er altid præget af videlse af en kommunal skolebygning hans personlige frodighed, opfattelse i Søndergade. I 1885 tegnede han den og ekspressivitet. såkaldte Skovvilla, som er en af de fritliggende bygninger, der blev opført Der eksisterer stadig 19 af Rosens i parken ved Kuranstalten. bygninger og anlæg i Silkeborg og I 1886 indledte han sit samarbejde omegn, som alle er medtaget i denne med Theodora Lang, som betød, at pjece. Derefter følger beskrivelser af Rosen helt frem til 1924 kom til at stå 13 nedrevne bygningsværker. Endelig i spidsen for den hurtigt voksende findes til sidst en kronologisk forteg- skoles byggearbejder. nelse over alle Rosens værker med tilknytning til Silkeborg eller omegn. I slutningen af 1800-tallet var arki- tekturen præget af historicismens/ Anton Rosens væsentligste hoved- stilefterligningernes idealer. Op mod værk i Silkeborg er byejendommen århundredskiftet søgte mange arkitek- Vestergade 9A med Ørne Apoteket i ter at frigøre sig fra disse forbilleder stueetagen. Andre hovedværker er: og ønskede en ny arkitekturopfattelse - Byejendommen ”Løvenborg”, med ærlig overensstemmelse mellem Vesterbrogade, København form, konstruktion og indhold. I Euro- - Paladshotellet, Rådhuspladsen, pa var benævnelsen på disse bevæ- København Anton Rosens byvåben for Silkeborg sejlede han på Gudenåen og tog da gelser ’Art Nouveau’, ’Jugendstil’ og - Landsudstillingen i Aarhus, 15. maj til tager sit udgangspunkt i sagnet om undervejs sin silkehue af hovedet og ’Arts and Crafts’, og i USA arbejdede 15. september 1909 byens tilblivelse: lod den flyde på vandet, sigende, at ’Chicago-skolen’ efter samme princip- - Ole Rømer Observatoriet med hvor den flød i land, der ville han byg- per. I Danmark fik stilarten betegnel- direktørbolig, Aarhus ” Fire mil fra Århus, nærved Gudenå- ge gården. Således fandt han stedet, sen ”Skønvirke” (1900 -1930). - Byejendommen ”Metropolbyg- en, ligger den gamle gård, Silkeborg, og da gården var bygget, kaldte han ningen”, Strøget, København i en lystig egn, omgivet af skove og den Silkeborg.” At sætte Rosen i direkte forbindelse - Tuborgs Administrationsbygning – søer. Den skal have fået dette navn af med disse arkitekturretninger er ikke ”Rosenhuset”, Strandvejen, en bisp, hr. Peder, som engang ville Kilde: muligt. Dertil er hans arbejdsform for København bygge sig en gård, men længe ikke Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843 eksperimenterende og rastløs. - Havebyen Gerthasminde, Odense. vidste, hvor han ville bygge. Engang 6 Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A. Opført i 1898. Foto ca. 1900. 8 Eksisterende bygninger i Silkeborg 1. Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A Opført 1898. Huset ændrede med i træ, der udfylder gavltrekanten. Den sin højde og dominerende trekant- krones af en vindfløj. Huset er Rosens gavl målestoksforholdet i byen. Den mest jugendprægede værk i Silkeborg naturstensbeklædte facade er rigt og viser hans sans for gennemarbej- dekoreret med relieffer og finurlige dede detaljer. Siden 1903 har Ørne detaljer, der henviser til bygherrens, Apotek haft til huse i bygningen. Over Chr. Nielsens, virke som murermester. anden salens vinduesparti var der Det store karnapparti afsluttes med en tidligere placeret et byvåben udført i balkon, hvorover ses en konstruktion træ. Det er i depot hos ejer. Foto: ca. 1900 2. Knaps købmandsgård, Vestergade 2B Opført 1896. Til en eksisterende plan var butiksruderne placeret i en købmandsgård opførtes et gadehus ensartet opdeling med søjler og buer. i to etager med butik i gadeplan og De halvrunde elementer, der dannede privatbolig i overetagen. Huset blev overgang mellem buer og butiksruder, forsynet med et stort tagudhæng og var oprindeligt rødbrune træskærerar- en meget rolig facade, der er opdelt bejder. I 1970’erne blev facaden i ga- horisontalt. Foroven ses seks vindu- deplan forsynet med store glasarealer espartier med naturstensindfatninger og baldakiner. Overetagens vinduer og og et vandret, mønstret bånd. I gade- facade blev dog bevaret. Foto: ca. 1900 Foto: ca. 1910 3. Handels- og Landbrugsbanken, Søndergade 1 Eksisterende ejendom ombygget af udsmykning. Ejendommen er siden Anton Rosen i 1926. Hjørneejendom- ombygget flere gange, hvilket har men ud mod Torvet blev ombygget betydet, at der ikke er noget tilbage af til bankformål både ind- og udvendig. Rosens inventar eller facadeudsmyk- Det store banklokale fik kassetteloft, ning. søjler beklædt med sort marmor og gedigent inventar udført i mahog- nitræ. Over hjørneindgangen blev byvåbenets bispehue anvendt som Foto: ca. 1935 10 4. Byejendom, Søndergade 8 Opført 1895. Butiks- og beboelses- fint udsmykkede firkantede rammer, ejendom i to etager. Ejendommen, mellem overetagens vinduer. der er opført for glarmester J. Chr. Hostrup-Petersen, er meget Butiksetagen er stærkt ændret og fint indpasset blandt gadens to-eta- uden den oprindelige detaljering. ges huse. Den har et karakteristisk tagudhæng og pudset facade, som fremtræder med vandrette bånd samt en dekoration i form af kartouche, Foto: ca. 1910 5. Th. Langs Skolers hovedbygning, Skoletorvet Opført 1886. Bygningens ydre præges afsluttet med en lav pudset etage. af senklassicismen med inspiration Denne udgør et højt gesimsbånd med fra den italienske villastil. Skolele- små kvadratiske vinduer. Facaden der Th. Lang opførte bygningen som fremtræder med flere former for pigeskole. Ved opførelsen fremstod pudsdekorationer. På Facaden var der helt fritliggende. Foruden lokaler til to store medaljoner. Disse er siden undervisning rummede den skolelede- erstattet af to buede vinduer. rens bolig samt elevværelser. Facaden Medaljonerne findes på gavlen i er opført i rødt murværk i to etager mellemgangen ind til skolegården. Foto: ca. 1886 6. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 Opført 1894. Denne bygning er Th. Det naturstensindfattede vindue til Langs Skolers første tilbygning. Den højre og det fint udformede indgangs- fremstår i højere grad end hovedbyg- parti med relief og overdækning af ningen som et personligt arbejde fra træ ses endnu i deres oprindelige Rosens hånd. Selvom den senere både skikkelse. blev forlænget og forhøjet som gym- nasium og kostskole, er der bevaret fine detaljer i facaden fra den oprin- delige en-etages bygning.