Anton Rosen Og Silkeborg´

Gå på opdagelse i 28.09.2013 Rosen-arkitekturen Enestående for Silkeborgs bymidte er de mange markante bygningsværker tegnet af arkitekt Anton Rosen, som havde sit virke i Silkeborg fra 1883 l sin død 1928. Denne pjece er tænkt som inspira on l en spændende byvandring i ´Anton Rosens Anton Rosen fodspor.´

Karakteris sk for et Anton Rosen hus i Silkeborg er de dekora ve bygningsfacader og Silkeborg med afsæt i na onalroman kken og s l- arten skønvirke. På en krea v og fabule- rende måde lføres facaderne roman ske eﬀ ekter som tårne, spir, karnapper, tag- kviste, bindingsværk og ikke at forglemme sokler af kampesten.

I 2003 var der en stor Anton Rosen uds l- ling på KunstCentret Silkeborg Bad. I den anledning udkom bogen: ´Anton Rosen Arkitekt og Kunstner´ og en blå pjece med tlen: ´På udkig - Anton Rosen og Silkeborg´. Denne pjece er en revideret og udvidet udgave af pjecen fra 2003. Med den nye netversion eller den kor a ede udgave ´S k Silkeborg i lommen´ kan man gå på opdagelse i en værdifuld del af Silke- borgs bygnings- og kulturarv. TurismeSilkeborg, Silkeborg Arkiv (ved Lis Thavlov og Leo Jensen) og Teknik og Miljø, Plan og Byg

Du kan downloade denne pjece og bykortet ’S k Silkeborg i lommen’ på: www.silkeborg.com www.silkeborgarkiv.dk www.silkeborgkommune.dk

Tegning: ca. 1905 Indholdsfortegnelse

Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) s. 03 Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg s. 07 Bykort s. 23 Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg s. 25 Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg s. 37

Håndtegnede facadetegninger af Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt. Opført i 1885. De orginale tegninger er udstillet i Skovvillaen. Papirfabrikkens vartegn Silkeborg og Anton Rosen (1859 - 1928) Arkitekten Anton Rosen begyndte i år optaget på Kunstakademiets Arki- 1883 sit virke i Silkeborg, som på det tektskole, hvorfra han fem år senere tidspunkt var et lille bysamfund, kun fik sin afgang, juni 1882. knapt 40 år gammelt. Men byen var ved at udvikle sig til en driftig by. Rosen blev herefter ansat hos en af I løbet af 10 år - fra 1880 til 1890 - landets førende arkitekter, Vilhelm voksede indbyggertallet fra 2.931 Dahlerup, og kom som konduktør for til 4.217. Og i 1901 boede her 7.228 denne i 1883 til at lede arbejdet ved personer. De oprindelige lave, en- opførelsen af hovedbygningen - det etages huse var blevet forhøjet med såkaldte Societetshus - på den nyan- en eller flere etager. Mod vest blev lagte Silkeborg Vandkuranstalt. der efterhånden lagt flere gader til den oprindelige byplan, ligesom der I en kort periode havde Rosen bopæl opstod et kvarter syd for banen. Byen i Silkeborg - han ejede i perioden havde i 1857 fået sit eget rådhus, en 1883-1885 et hus på Skolegade 28. kirke i 1877, og jernbanen var blevet I 1889 blev han gift med Martine ført frem i 1871. Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens I 1900 blev Silkeborg købstad. Des- nybyggere og ejer af det hotel, der uden var byen i samme periode ved at senere skulle blive til Hotel Dania ved udvikle sig til Danmarks kurby og en Torvet. markant skoleby. Anton Rosen fik altså personlige rela- tioner til byen, hvilket sikkert er en del Det var altså en by i kraftig vækst, som af forklaringen på de mange markante Rosen gennem de næste fire årtier fik bygninger fra hans hånd, som det blev tilknytning til, og som han kom til at til i de efterfølgende 40 år. præge med sine stærkt personlige og markante byggerier. Parallelt med arbejdet på Kuranstalten begyndte Rosen selvstændig Anton Rosen blev født i Horsens i arkitektvirksomhed i byen. Allerede i 1859. Som 14-årig kom han i murer- 1884 stod han bag tre bygninger, hvor lære i København. I 1877 dimitterede han endnu var præget af den historici- han fra Teknisk skole og blev samme stiske arkitekturopfattelse - et kapel

4 på byens nye kirkegård mod vest, Inspirationen kommer fra mange afholdshotellet i Østergade og en ud- sider, og resultatet er altid præget af videlse af en kommunal skolebygning hans personlige frodighed, opfattelse i Søndergade. I 1885 tegnede han den og ekspressivitet. såkaldte Skovvilla, som er en af de fritliggende bygninger, der blev opført Der eksisterer stadig 19 af Rosens i parken ved Kuranstalten. bygninger og anlæg i Silkeborg og I 1886 indledte han sit samarbejde omegn, som alle er medtaget i denne med Theodora Lang, som betød, at pjece. Derefter følger beskrivelser af Rosen helt frem til 1924 kom til at stå 13 nedrevne bygningsværker. Endelig i spidsen for den hurtigt voksende findes til sidst en kronologisk forteg- skoles byggearbejder. nelse over alle Rosens værker med tilknytning til Silkeborg eller omegn. I slutningen af 1800-tallet var arkitekturen præget af historicismens/ Anton Rosens væsentligste hoved- stilefterligningernes idealer. Op mod værk i Silkeborg er byejendommen århundredskiftet søgte mange arkitek- Vestergade 9A med Ørne Apoteket i ter at frigøre sig fra disse forbilleder stueetagen. Andre hovedværker er: og ønskede en ny arkitekturopfattelse - Byejendommen ”Løvenborg”, med ærlig overensstemmelse mellem Vesterbrogade, København form, konstruktion og indhold. I Euro- - Paladshotellet, Rådhuspladsen, pa var benævnelsen på disse bevæ- København Anton Rosens byvåben for Silkeborg sejlede han på Gudenåen og tog da gelser ’Art Nouveau’, ’Jugendstil’ og - Landsudstillingen i Aarhus, 15. maj til tager sit udgangspunkt i sagnet om undervejs sin silkehue af hovedet og ’Arts and Crafts’, og i USA arbejdede 15. september 1909 byens tilblivelse: lod den flyde på vandet, sigende, at ’Chicago-skolen’ efter samme princip- - Ole Rømer Observatoriet med hvor den flød i land, der ville han byg- per. I Danmark fik stilarten betegnel- direktørbolig, Aarhus ” Fire mil fra Århus, nærved Gudenå- ge gården. Således fandt han stedet, sen ”Skønvirke” (1900 -1930). - Byejendommen ”Metropolbyg- en, ligger den gamle gård, Silkeborg, og da gården var bygget, kaldte han ningen”, Strøget, København i en lystig egn, omgivet af skove og den Silkeborg.” At sætte Rosen i direkte forbindelse - Tuborgs Administrationsbygning – søer. Den skal have fået dette navn af med disse arkitekturretninger er ikke ”Rosenhuset”, Strandvejen, en bisp, hr. Peder, som engang ville Kilde: muligt. Dertil er hans arbejdsform for København bygge sig en gård, men længe ikke Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843 eksperimenterende og rastløs. - Havebyen Gerthasminde, Odense. vidste, hvor han ville bygge. Engang

6 Anton Rosens eksisterende bygninger i Silkeborg

Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A. Opført i 1898. Foto ca. 1900. 8 Eksisterende bygninger i Silkeborg 1. Byejendom – det senere Ørne Apotek, Vestergade 9A Opført 1898. Huset ændrede med i træ, der udfylder gavltrekanten. Den sin højde og dominerende trekant- krones af en vindfløj. Huset er Rosens gavl målestoksforholdet i byen. Den mest jugendprægede værk i Silkeborg naturstensbeklædte facade er rigt og viser hans sans for gennemarbej- dekoreret med relieffer og finurlige dede detaljer. Siden 1903 har Ørne detaljer, der henviser til bygherrens, Apotek haft til huse i bygningen. Over Chr. Nielsens, virke som murermester. anden salens vinduesparti var der Det store karnapparti afsluttes med en tidligere placeret et byvåben udført i balkon, hvorover ses en konstruktion træ. Det er i depot hos ejer. Foto: ca. 1900

2. Knaps købmandsgård, Vestergade 2B Opført 1896. Til en eksisterende plan var butiksruderne placeret i en købmandsgård opførtes et gadehus ensartet opdeling med søjler og buer. i to etager med butik i gadeplan og De halvrunde elementer, der dannede privatbolig i overetagen. Huset blev overgang mellem buer og butiksruder, forsynet med et stort tagudhæng og var oprindeligt rødbrune træskærerar- en meget rolig facade, der er opdelt bejder. I 1970’erne blev facaden i ga- horisontalt. Foroven ses seks vindu- deplan forsynet med store glasarealer espartier med naturstensindfatninger og baldakiner. Overetagens vinduer og og et vandret, mønstret bånd. I gade- facade blev dog bevaret. Foto: ca. 1900 Foto: ca. 1910

3. Handels- og Landbrugsbanken, Søndergade 1 Eksisterende ejendom ombygget af udsmykning. Ejendommen er siden Anton Rosen i 1926. Hjørneejendom- ombygget flere gange, hvilket har men ud mod Torvet blev ombygget betydet, at der ikke er noget tilbage af til bankformål både ind- og udvendig. Rosens inventar eller facadeudsmyk- Det store banklokale fik kassetteloft, ning. søjler beklædt med sort marmor og gedigent inventar udført i mahog- nitræ. Over hjørneindgangen blev byvåbenets bispehue anvendt som Foto: ca. 1935 10 4. Byejendom, Søndergade 8 Opført 1895. Butiks- og beboelses- fint udsmykkede firkantede rammer, ejendom i to etager. Ejendommen, mellem overetagens vinduer. der er opført for glarmester J. Chr. Hostrup-Petersen, er meget Butiksetagen er stærkt ændret og fint indpasset blandt gadens to-eta- uden den oprindelige detaljering. ges huse. Den har et karakteristisk tagudhæng og pudset facade, som fremtræder med vandrette bånd samt en dekoration i form af kartouche, Foto: ca. 1910

5. Th. Langs Skolers hovedbygning, Skoletorvet Opført 1886. Bygningens ydre præges afsluttet med en lav pudset etage. af senklassicismen med inspiration Denne udgør et højt gesimsbånd med fra den italienske villastil. Skolele- små kvadratiske vinduer. Facaden der Th. Lang opførte bygningen som fremtræder med flere former for pigeskole. Ved opførelsen fremstod pudsdekorationer. På Facaden var der helt fritliggende. Foruden lokaler til to store medaljoner. Disse er siden undervisning rummede den skolelede- erstattet af to buede vinduer. rens bolig samt elevværelser. Facaden Medaljonerne findes på gavlen i er opført i rødt murværk i to etager mellemgangen ind til skolegården. Foto: ca. 1886

6. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 Opført 1894. Denne bygning er Th. Det naturstensindfattede vindue til Langs Skolers første tilbygning. Den højre og det fint udformede indgangs- fremstår i højere grad end hovedbyg- parti med relief og overdækning af ningen som et personligt arbejde fra træ ses endnu i deres oprindelige Rosens hånd. Selvom den senere både skikkelse. blev forlænget og forhøjet som gymnasium og kostskole, er der bevaret fine detaljer i facaden fra den oprindelige en-etages bygning. Foto: 1894 12 7. ”Den hvide bygning”, Th. Langs skoler, Hostrupsgade 40 Opført 1900. Bygningen opførtes som delig forsynet med engelske hejsevin- kvindeseminarium og er en tilbyg- duer. Udover selve bygningen tegnede ning til hovedbygningen, som den er Rosen også en række møbeltyper og forbundet med ved en mellembyg- fast inventar til skolen. ning i to etager. Med det hvidkalkede murværk har bygningen klart sit eget udtryk. Endnu anes det fine mønster i murværket, som er inspireret af den tyske jugendstil. Bygningen var oprin- Facade mod vejen, foto: ca. 1950

”Den hvide bygning” skal især opleves med en ugle, som skulle have været et inde fra skolegården, hvor den i mod- særligt ønske fra skoleleder Th. Langs sætning facaden mod gaden virker side. mindre anonym, mere sprudlende og legende. Facaden består her af en mængde delelementer, som alligevel danner en fin harmoni . Det er værd at hæfte sig ved den høje tårnbygning, som bl.a. er dekoreret Facade mod gården, foto: ca. 1950

8. Forskoleseminarium, Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41 Opført 1911. Denne fint proportione- store vinduer gavlen. Her fungerer de rede bygning er nok et af Rosens mest som understøtning for en altan. For- konsekvente murstensbyggerier. Der oven ses mansardtagets store flade, er brugt røde teglsten såvel i helhe- som kun er brudt af to symmetrisk den som i detaljen. De indgår som placerede skorstene. Fundamentet murede stik over døre og vinduer, som består af kløvede marksten, som er et mønstre i facaden og ved de markante af Rosens kendetegn. I 2008 blev der stræbepiller ved hoveddøren. Der er lavet en tagrytter som ovenlyskilde også benyttet stræbepiller under de over de to skorstene. Foto: ca. 1920 14 9. Borgerskolen, Bindslevs Plads 1 Opført 1902. Denne skolebygning er forsynet med dekorative relieffer i opført i røde mursten med tegltag og flere farver. Øverst på gavlene ses de kamtakkede gavle. Rosen satte især for Rosen karakteristiske, dekorativt sit præg på den symmetrisk opbyg- udformede lynafledere og forneden gede facade mod vest. Her ses fine fundamentets kløvede marksten. Den murstensdetaljer, festlige bindings- oprindelige bygning er den nordlige værkskviste med fint dekorerede, del med otte vinduesfag. I 1908 til- buede vindskeder. I stueetagen er byggedes de fem vinduesfag mod syd den gennemgående række af vinduer (vistnok uden Rosens medvirken). Foto: ca. 1905

10. Vandtårn, Amaliegade 49 Opført 1902. Dette næsten skulp- bygget direkte ovenpå en 40 m. dyb turelt formede vandtårn med hvidt brønd og var med anvendelsen af murværk, bindingsværk, dekoreret armeret beton meget moderne for sin gesimsbånd, rødglaserede tegl og i tid. Det blev opført af C. Commichau toppen en vindfløj er et eksempel på for at forsyne hans fabrik med vand. Rosens begejstring for nationalro- Ved sin elegance udgjorde det en stor mantikken. Her er der lagt vægt på kontrast til tekstilfabrikkens rationelle materialernes ægthed og funktiona- bygninger. Vandtårnet blev fredet litet. Det godt 15 m. høje tårn blev 1986 efter, at fabrikken var revet ned. Foto: ca. 1905

11. ”Henryhus”, Søndergade 34 Opført 1901. Denne høje hjørneejen- karnapagtige tårn. Facaden kommer dom er opført som butiks- og bebo- alligevel med sine mange komponen- elsesejendom i tre etager og med en ter og sin asymmetri i balance og har mansardetage i sidebygningen mod i sit ydre mange paralleller til tysk Søndergade. Den er speciel ved, at jugendstil. facaden mod Møllegade er ført igen- nem som husets hovedfacade. Derved forstærkes gadehjørnet synsmæssigt af den høje gavl og det runde, smukke Foto: ca. 1935 16 12. Byejendom, Christian 8.s Vej 18 Opført 1902. Rosen kom formodentlig præg med de mange detaljer og sin blot til at ”sætte facade” på denne karakteristiske asymmetri, der allige- beboelsesejendom. Det var sikkert en vel skaber balance. af de mange bygmestre, han kendte i byen, der havde tegnet planerne til den og Rosen lavede så det ydre.

Det var ikke en usædvanlig situation på den tid og Rosen satte afgjort sit Foto: 2003

13. Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5 Opført 1921. Denne to-etages byvilla det røde bindingsværk og det røde blev opført i et nyanlagt kvarter. Den tegltag. Gadefacaden er helt symme- er opført i nationalromantisk stil med trisk opbygget, gavlen mod syd har pudset facade og en bastant muret en elegant glaskarnap. Facaden mod hovedetage. Overetagen er trukket haven er præget af en asymmetrisk lidt tilbage og udført som en bindings- placeret række fløjdøre, som oprinde- værkskonstruktion med valmtag. Der lig var forsynet med tremmeskodder. er fin overensstemmelse mellem den Balancen genoprettes dog ved det høje, røde sokkel, de gulkalkede mure, runde vindue til højre. Foto: 1959

14. Fabriksport og steler, Papirfabrikken, Smedebakken Opsat 1901. Da der blev etableret illustrerer papirets styrke, samt et et nyt hegn omkring fabriksområdet vikingskib og en svane. På Smedebak- blev det monteret på betonsteler med ken er der i dag bevaret 11 af disse form som bautasten. Stelerne blev steler. Rosen tegnede Rosen også en på forsiden forsynet med logoer og stor, smukt dekoreret hovedport i fire varemærker i relief med tilknytning sektioner og med fint ornamentere- til De forenede Papirfabrikker: DfP = de messingbeslag. Den blev senere De forenede Papirfabrikker, To mænd, nedtaget og er i depot hos Silkeborg der holder hinanden i hænderne = Kommune. Foto: ca. 1910 18 15. Fabriksskorsten, Papirfabrikken, Smedebakken Opført 1903. Den 45 meter høje, dekorativt udformede volutter, der er slanke skorsten på fabriksområdet står placeret næsten øverst på skorstenen. i dag som symbol på Silkeborgs fortid Rosen tegnede også en maskinbyg- som industriby og er derfor nu et ning i tilknytning til skorstenen, som vartegn med stor fortælleværdi. Den siden kom til at indgå i nyt byggeri. var ved opførelsen Danmarks højeste Skorstenen, der tilhører højskolen skorsten og blev anset for at kunne ”Performers House”, blev renoveret i blive en turistattraktion. Rosens aftryk 2011 med midler fra Realdania. ses tydeligst ved de to rækker á otte Foto: ca. 1950, set fra Langebro Set fra Smedebakken

16. Kapel, Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Opført 1902. Kapellet, der er placeret ningsbånd af flade strandsten hentet helt ude på kanten af Kildebakken, er ved Vesterhavet. Den markante sokkel som resten af sygehuset opført i nati- er udført i de for Rosen karakteristiske onalromantisk stil. Murværket er også kløvede marksten, som ved gavlene her pudset og kalket og de brede, let går op på facaden og danner fint rundede vindskeder er dekoreret med formede robuste stræbepiller. Resten fint træskærerarbejde. Over funda- af bygningskomplekset blev revet ned mentet er der også her mellem vindu- i 1952. Se i øvrigt under ”l”. erne indmuret et dekorativt udsmyk- Foto: ca. 1950

17. Epidemisk afdeling, Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Opført 1902. Denne bygning indgik get. Resten af komplekset blev revet i det ambitiøse sygehuskompleks ned i 1952. Se i øvrigt under ”l”. bestående af to parallelle fløje – en Epidemibygningen fik ikke samme ud- hovedbygning og bag denne epide- smykning som hovedbygningen, men miafdelingen, som er den eneste af har dog få af dens fine detaljer – bl.a. de oprindelige sygehusbygninger, båndet af flade strandsten hentet ved foruden kapellet, der er bevaret. Den Vesterhavet og en farverig vægdeko- rummer administration og sygehusle- ration med en opgående sol midt på delse og fremtræder stærkt ombyg- facaden. Foto: ca. 1958 20 18. Skovvilla, Silkeborg Vandkuranstalt, Gjessøvej 40 Opført 1885. Rosen arbejdede for bindingsværkskonstruktion og en Vilhelm Dahlerup og kom til Silkeborg symmetrisk placeret udbygning med i 1883 som konduktør ved opførelsen veranda og balkon samt gavltrekant af hovedbygningen på den nyanlagte med pyntelige trædetaljer. Den falder Silkeborg Vandkuranstalt. helt i tråd med hovedbygningen og Som en af sine første selvstændige samtidens opfattelse af ”det landlige”. opgaver tegnede Rosen ”Skovvilla”, I ”Skovvilla” viser KunstCentret Silke- som er opført i nationalromantisk stil. borg Bad dokumentarisk udstilling om Huset er forsynet med en to-etages Silkebog Vandkuranstalt 1883-1983. Foto: ca. 1900

19. ”Egedal”, sommerbolig, Svejbæk Opført 1919. Huset præges af det let og elegant – rosafarvet murværk store ovale, kurvede stråtag, der langs og hvidt træværk. Boligen er smukt tagkanten bæres af ti runde, fritståen- placeret øverst på en stor naturgrund de træsøjler. Det giver en svævende i et faldende terræn mod Julsø. Det er og let virkning. Taget afsluttes med siden udvidet til helårsbeboelse. en markant skorsten med en finurlig dekoration i smedejern. Under den Der er ikke offentlig adgang til Egedal, store taghat lå det kvadratiske hus i men husets smukke indpasning i have- kalket murværk. Farveholdningen er anlægget kan opleves fra Julsø. Foto: ca. 1920

22 15 h

14 Kort g j 17 i 16 Eksisterende bygning, s. 8-22 m Nedrevet bygning, s. 26-36 a 13

2 3 1 k

4 f

9 e 11 b c 5 18 6+7 8

l 19

24 Anton Rosens nedrevne bygninger i Silkeborg

Håndværkerforeningen, Torvet 1. Opført i 1896 og nedrevet i 1945.

26X Nedrevne bygninger i Silkeborg a. Håndværkerforeningen. Torvet 1 Bygningsanlægget var domineret af en Schalburgteret i 1945 som en tysk næsten kvadratisk hovedfacade med hævnaktion for den velgennemførte et stort markant vindue mod Torvet sabotage mod J.W. Darrs fabrik på Tor- og af det dobbelte meget iøjnefalden- vet. Bygningen blev derved totalska- de pyramidetag. På tagets fire hjørner det og måtte derefter nedrives. var der anbragt store, flerfarvede va- ser. Facaden var rigt detaljeret. Huset Opført 1896, nedrevet 1945. rummede foruden foreningslokaler bl.a. også byens teatersal. Den blev Foto: ca. 1930 Foto: ca. 1939

b. Restaurant Sommerlyst. Vestergade 89 I byens vestre udkant opførtes i forbindelse med et eksisterende en-etages gadehus et forlystelses- etablissement med indgangsparti præget af Rosens detaljering. Bag ved den ny facade lå verandaer og i haven opførtes lysthuse og keglebane.

Opført 1902, nedrevet 1982. Foto: 1941 Foto: ca. 1902

c. Ligkapel, Vestre kirkegård. Vestergade 100 På den nyanlagte Vestre kirkegård opførtes et kapel – et solidt og enkelt hus med rundbuer ved indgangspar- tiet og tidstypiske detaljer ved gavle og tagrytter. Det er et tidligt arbejde og endnu præget af den historicistiske arkitekturopfattelse.

Opført 1884, nedrevet 1967. Foto: ca. 1930 28 d. Børnehjemmet C. Knaps Minde. Drewsensvej 80 Familien Knap åbnede i 1887 Silkeborg Børnehjem - senere kendt under nav- net C. Knaps Minde. Anton Rosen tegnede den fritliggende villa, som blev opført til formålet. Han kom senere til at arbejde for familien ved opførelsen af en byejendom på Vestergade og en moderne byvilla på Åhavevej. Opført 1887, nedrevet 1964. Foto: ca. 1896 e. Gymnastikhus, Borgerskolen. Markedsgade Til det allerede eksisterende skole- Relieffet blev senere indsat i murvær- byggeri tegnede Rosen en pedelbolig ket på den ny skolebygning. og et gymnastikhus, hvor sidstnævnte markerede sig med gennemgående Opført 1897, sandsynligvis nedrevet vinduesbånd. 1941.

Indgangsdøren i gavlen havde trekan- tet overdækning og smukt naturstens- relief med byvåben og vandplanter. Foto: ca. 1905 f. Kødkontrolstation. Fredensgade 17 Denne bygning opførtes for Silkeborg Den blev nedrevet i forbindelse med Kommune. Den havde tilkørsel fra saneringen af hele karréen Kirkebak- både Fredensgade og Christian 8.s Vej ken-Fredensgade-Christian 8.s Vej og blev anvendt som kontrolstation med henblik på udvidelse af sidst- for de veterinære myndigheder. nævnte. Senere benyttedes den til station for Falcks Redningskorps frem til 1965. Opført 1900, nedrevet 1974.

Foto: ca. 1966 Foto: ca. 1946 30 g. Silkeborg Afholdshotel. Østergade 9 For Silkeborg Afholdsforening opførtes Den var præget af den historicistiske en bygning med hotel, restaurant og arkitekturopfattelse. mødesal. Huset, der var et af Rosens tidligste, fulgte den to-etages gesims- Opført 1884, nedrevet 1976-1977. højde fra nabohusene. Facaden var i rød tegl og havde dybt relief med markante gesimser, murede stik og buer over vinduer og døre. Foto: ca. 1905 Foto: ca. 1935 h. Bestyrerbolig, Silkeborg Gasværk. Godthåbsvej 5 Rosen gjorde i dette hus gavlen mod Boligen blev nedrevet i forbindelse gaden til den egentlige hovedfaca- med nedlæggelsen af gasværket for at de. Den fremstod med hvidkalket give plads til et nyt rådhus. murværk samt bindingsværk og fint detaljeret træværk i gavltrekanten. Opført 1899, nedrevet 1970-1971. Dekorationen her var bl.a. byvåbenet udført som træskærerarbejde.

Foto: ca. 1918 Foto: ca. 1950 i. Maskinmesterbolig, Papirfabrikken. Langebro Villa med pudset murværk, tag med halvvalme ved gavl og to-etages karnapudbygning. Den var beliggende på en lille holm nord for Langebro. Vil- laen blev nedrevet i forbindelse med en større udbygning og modernisering af fabriksanlægget.

Opført 1903, nedrevet 1934. Foto: ca. 1905 Foto: ca. 1905 32 j. ”Den Gamle Bøtte”, Papirfabrikken. Langebro/Smedebakken Rosen forestod ombygning og udvidel- ningen i forbindelse med en større se af den eksisterende fabriksbygning udbygning og modernisering af fabrik- ”Bøtten”. Gavlen blev forsynet med sanlægget. dekoration af frise med skjolde og inskriptioner. Opført 1901, nedrevet 1934.

”Den gamle bøtte” var produktions- sted for håndgjort papir på Silkeborg Papirfabrik fra 1899 frem til nedriv- Foto: ca. 1905 k. Silkeborg Kneippkuranstalt. Sejsvej Silkeborg Kneippkuranstalt blev opført imellem og med et indgangsparti, der i 1897 og tilbød behandlinger med fint føjede sig ind i Art Nouveau-ar- kolde bade eller overgydninger, diæt kitekturens formverden. Alle tage og hærdning. Metoden var udviklet af var pyramideformede og belagt med den tyske præst Sebastian Kneipp, der skifer. Fundamenterne var med kløve- var leder af flere store tyske kurhuse. de marksten, som det ses i mange af Det store rektangulære anlæg var Rosens bygninger. udformet med fire markante tårnag- tige bygninger med en-etages fløje Opført 1897, nedrevet 1933. Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1918 l. Pavillon på udsigtspunktet Knøsen. Rye Nørreskov Silkeborg Turistforening bestilte Rosen Opført: 1900, Det vides ikke hvornår til at lave et udkast til et lysthus til nedrivning er sket. udsigtspunktet Karoline Amalies Høj i form af en overdækket bænkeplads med spidst tag. Foreningen havde dog ikke midler til at gennemføre projek- tet. Tegningerne blev antageligt i stedet brugt til opførelse af en pavillon ved traktørstedet på ”Knøsen”. Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1910 34 m. Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 3 Sygehuset var placeret højt over byen teglsten og forgyldte vejrhaner min- og Rosen synes at have arbejdet ud dede anlægget mere om en herregård fra idéen om lys og luft som helbre- end et sygehus. Den fine facadeud- dende faktorer. Anlægget bestod af to smykning med et væld af finurlige parallelle fløje – en hovedbygning og detaljer gav det hele et nationalro- bag denne afdelingen for epidemiske mantisk præg. Ligkapellet og epidemi- sygdomme. Med sine tårne og spir, bygningen er de eneste eksisterende den dominerende bindingsværksgavl, bygninger fra det oprindelige anlæg. hvidkalkede mure, glaserede røde Opført 1902, nedrevet 1952. Foto: ca. 1910 Foto: ca. 1902

36 Værkfortegnelse Anton Rosen og Silkeborg

Håndtegnet forslag til ombygning og udvidelse af rådhuset på Torvet. Fremsendt af Anton Rosen i 1901. Ikke realiseret. 38 Værkfortegnelse

1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug til 1941. Nedrevet 1967). 1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning). 1884: Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977). 1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974). 1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943). 1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?)

1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40. 1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Øster- skov. (Ikke realiseret). 1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletor- vet. 1900: Pavillon og flagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?)

1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964). 1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34.

1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. 1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune). 1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8. 1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/Silkeborg Papirfabrik, 1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget). Langebro. (Nedrevet 1934).

1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret). 1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret).

1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet). 1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel 1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsyn- eksisterer). ligvis nedrevet 1941). 1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18. 1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933). 1902: Vandtårn/C. Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet, 1986). 1898: Butiks- og beboelsesejendom/senere Ørne Apotek, Vestergade 9A. 1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971). 1982).

40 1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig Andet: retning, vistnok uden Rosens medvirken). 1886-: Inventar til Th. Langs Skoler. 1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smede- bakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse). 1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones.

1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934). 1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938.

1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk. 1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet).

1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksister- 1902: Inventar til Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/fjernet). ende bygning. 1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. 1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41. 1920: Inventar til Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet). 1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning. 1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).

1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. 1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.

1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5. 1926: Inventar til Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/ fjernet). 1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler. 19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke 1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Sønder- realiseret). gade 1. (Senere ændret). 19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret). 1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

42 28.09.2013 Gå på opdagelse i Rosen-arkitekturen Enestående for Silkeborgs bymidte er de mange markante bygningsværker tegnet af arkitekt Anton Rosen, som havde sit virke i Silkeborg fra 1883 til sin død 1928. Denne pjece er tænkt som inspiration til en spændende byvandring i ´Anton Rosens fodspor.´ Karakteristisk for et Anton Rosen hus i Silkeborg er de dekorative bygningsfacader med afsæt i nationalromantikken og stilarten skønvirke. På en kreativ og fabule- rende måde tilføres facaderne romantiske effekter som tårne, spir, karnapper, tag- kviste, bindingsværk og ikke at forglemme sokler af kampesten. I 2003 var der en stor Anton Rosen udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad. I den anledning udkom bogen: ´Anton Rosen Arkitekt og Kunstner´ og en blå pjece med titlen: ´På udkig - Anton Rosen og Silkeborg´. Denne pjece er en revideret og udvidet udgave af pjecen fra 2003. Med den nye netversion eller den kortfattede udgave ´Stik Silkeborg i lommen´ kan man gå på opdagelse i en værdifuld del af Silke- borgs bygnings- og kulturarv. TurismeSilkeborg, Silkeborg Arkiv (ved Lis Thavlov og Leo Jensen) og Teknik og Miljø, Plan og Byg

Du kan downloade denne pjece og bykortet ’Stik Silkeborg i lommen’ på: www.silkeborg.com www.silkeborgarkiv.dk www.silkeborgkommune.dk

Tegning: ca. 1905