Mølleåen Et Nationalt Industriminde

Mølleåen et nationalt industriminde

Kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg Mølleåen et nationalt industriminde

Et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune Maj 2011

Redaktion: Louise Tang Eriksen Ole Dam Mortensen

Tekst: Birgitte Bøgeløv, Line Grubb, Arne Høi, Gert Juhl, Ole Dam Mortensen, Hans Ove Pedersen, Lise Skjøt-Pedersen og Morten Stenak.

Forsidefoto: Hans Ove Pedersen

Foto: Louise Tang Eriksen, Bo Guttmann, Arne Høi, Helle Jørgensen, Ole Dam Mortensen, Hans Ove Pedersen, Lise Skjøt- Pedersen, og Morten Stenak

Tegninger: Line Grubb og Arne Høi

Graﬁ sk tilrettelæggelse: Line Grubb

GIS: Bo Guttmann, Mads Kronbo Hermansen.

Kort: Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse

Forord 4 Ørholm mølle 40

Redegørelse 5 Nymølle 46

Anbefalinger 10 Møllen ved Stampen 52

Frederiksdal 12 Fabrikssamfundet i 58 Raadvad

Møllerne i Lyngby 18 Strandmøllen 64

Fuglevad 26 Bilag 1 70

Brede Værk 32 Bilag 2 80

Bilag 2 82 at industriminderne i Lyngby-Taarbæk og Forord Rudersdal Kommune indgår som en aktiv kulturarvsressource til glæde for kommunen, Industrien er en værdifuld del af kulturarven. borgere og turister. På internationalt plan er der en stigende erkendelse af industriens betydning som De bærende elementer og strukturer er også kulturarv, og der er et behov for at skabe overblik indtegnet i WebGIS på over industriminderne og iværksætte www.industriminder.ltk.dk bevaringsstrategier for området.

Industrialiseringen har i Danmark været afgørende for de sidste 150 års historie og for det samfund, vi har i dag. I 2007 blev Mølleåen udvalgt på Kulturarvsstyrelsens liste over 25 nationale industriminder.

Formålet med denne kortlægning af Mølleåen som nationalt industriminde er præcist at beskrive de bærende elementer og strukturer i industrilandskabet og afgrænse Mølleåen som industrimiljø, således at elementerne og afgrænsningen kan indgå i den videre kommunale planlægning. Det er vigtigt at bevare bebyggelsen og de andre fysiske spor, vi kan se i landskabet, foruden de erindringer og fortællinger, der knytter sig hertil. Bygninger, infrastruktur, damme, stemmeværker og naturelementer, der har relation til Mølleåens industrimiljø, er særlige, fordi de fortæller om en tidlig og varieret industrialiseringsperiode. Strækningen har danmarkshistorisk betydning som industriens vugge og udgør en vigtig del af Lyngby-Taarbæk Kommunes identitet, hvor bl.a. møllehjulet indgår i byvåbenet og rådhuset er udsmykket med tydelige referencer til industrien omkring Mølleåen.

Mølleådalen er samtidig et af de bedst bevarede eksempler på udnyttelsen af vandkraft som energikilde. Kortlægningen af industrilandskabet og de ni delområder vil danne grundlag for den fremtidige planlægning, sagsbehandling og landskabsforvaltning i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune. I den kommende årrække bør der arbejdes for,

4 Redegørelse markante industribygninger tværs over ådalen. De bærende bevaringsværdier er indtegnet på WebGIS, som benyttes i den kommunale Sammenfatning planlægning og forvaltning i både Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune. Mølleåen fra Furesøen til Øresund betegnes som industriens vugge og er et enestående, sammenhængende kulturmiljø, der rummer store Afgrænsning landskabelige, naturmæssige, arkitektoniske og Industrimindet er afgrænset i to rumlige skalaer: kulturhistoriske værdier. Vandløbet har været en vigtig naturlig lokaliseringsfaktor, som kan 1) Det samlede industriminde fra Furesøen i vest opfattes som snoren i en perlekæde af ni til Strandmøllen i øst. Afgrænsningen følger som selvstændige delområder, der er knyttet til åens udgangspunkt ådalens overkant, dvs. inklusive vandkraft. skrænten mod det omgivende højere land. Denne grænse er kvaliﬁ ceret omkring de ni Det er i dag langt fra det driftige industriområde, delområder, hvor særlige industrihistoriske som var engang, men der er et stort antal elementer og strukturer også er omfattet på det bevarede elementer og strukturer fra højere land, f.eks. Fuglevad vindmølle og industrimiljøets storhedstid. Og det er vigtigt, arbejderboligerne på Lundtoftevej 47 – 59. at der tages særlige hensyn til de bærende Det kan diskuteres i hvilket omfang selve bevaringsværdier i planlægning og forvaltning. Furesøen skal indgå i afgrænsningen, Tilsammen vidner de om den centrale rolle, men den er medtaget, fordi søens vandreservoir Mølleåen havde for Danmarks industrielle har været grundlaget for at sikre stabil samfundsudvikling. vandføring til de ni møllemiljøer gennem hele året.

De bærende bevaringsværdier 2) De ni delområder, møllemiljøer: Industrilandskabets bærende bevaringsværdier er Frederiksdal Mølle, Lyngby Nordre og Søndre især knyttet til de ni delområder (møllemiljøer), Mølle, Fuglevad Mølle, Brede Værk, Ørholm der ﬁ ndes langs Mølleåen fra Frederiksdal til Mølle, Nymølle, Stampen, Raadvad Mølle og Strandmøllen. Der drejer sig om selve møllerne, Strandmøllen. Hvert delområde er afgrænset som (vej)dæmninger, mølledamme, stemmeværker, et funktionelt miljø, der omfatter: sluser, friløbs og mølleløbskanaler, Mølledammen, den industrirelaterede produktions og lagerbygninger, boliger for ejere, bebyggelse og infrastruktur omkring hver funktionærer og arbejdere, parkanlæg, veje, opstemning samt området bagved indtil jernbaner, broer, vadesteder eller rester heraf. møllekanal og friløb mødes, hvor Mølleåen Hertil kommer de særlige beplantnings og ”samles” på ny. I praksis er det således naturtyper, der opstår som følge af de skiftende hydrologien og matrikelstrukturen som danner vandstande, der er konsekvensen af udnyttelsen grundlag for afgrænsningen af delområderne. af vandkraften, f.eks. ellesump, sø, mose og ferske enge. De bærende landskabelige værdier er desuden knyttet til ådalens mange kig og Landskabelige hovedtræk udsigter, som præsenterer industrimindets Naturen omkring Mølleådalen er meget varieret. forskellige rumlige, visuelle udtryk Selve naturgrundlaget består i nord fra romantisk naturoplevelse til synet af de (ved Søllerød og Jægersborg hegn) af et

5 småbakket og bølget bundmorænelandskab og er åens løb fra Furesøen til Øresund. særdeles skovrigt. Miljøet omfatter også en Hermed har Mølleåens værker en mere end 100 erosionsdal, der løber ved Ørholm og fortsætter år længere historie end de fl este andre industrielle over Raadvad og ud i Øresund ved Strandmøllen. miljøer i Danmark. Erosionsdalen hænger sammen med et af landets Vandkraftens muligheder blev aldrig rost af største tunneldalsystemer, som fortsætter mølleejerne – åen er bred og vandfyldt, udenfor kommunen. Selve tunneldalen men terrænet er jævnt, så faldet er meget lille, fortsætter gennem Furesøen og Bastrup Sø. og alle vandhjulene måtte være underfaldshjul. Det er hele dette tunneldalsystem vi kender som Det betyder, at vandet skal skubbe hjulet frem, Mølleådalen. hvilket kræver god vandmængde i Fra Mølleåens udspring ved Bastrup Sø falder mølledammen. Det gav anledning til vandet 29 meter på sin knap 30 km lange vej til kontroverser mellem mølleejerne om vandet og Øresund. Jordbunden består af ferskvandssand. til oprettelse af et konfl iktløsningsorgan i 1724, Mølleåen løber i en smal og jævnt faldende ådal, Fuursø Møllestrøms Interessentskab. der har slidt sig gennem morænelandskabet. Til gengæld var kunderne parat i København fra Siden middelalderen er åen fl ere steder blevet 1600-tallet og fremefter: Kongen efterspurgte opstemmet i mølledamme, så vandkraftens energi krudt og papir, husmødrene og krigsskibene kunne udnyttes. skulle bruge hamret kobber til gryder og skibsforhudning, de københavnske Selve industrimiljøet har haft sin indvirkning isenkræmmere kunne sælge redskaber og på Mølleåen. Den industrielle anvendelse af bygningsmaterialer af jern. vandkraften har skabt helt særlige betingelser for naturen og vandmiljøet. Møllernes placering langs den nedre strækning fra Furesøen til Iværksætterne var på pletten Øresund giver en rytmisk stuvning og Historien om mølleåværkerne i 16 -1700 tallet er strømning i vandløbet, en vekslen mellem stille fuld af forhåbningsfulde ansøgninger om mølledamme og dovne åløb. Det har givet en privilegier og lån og derefter fallitter, men grobund for forskellige arter af bl.a. ellesump, enkelte var mere heldige eller dygtige end andre som trives i de lavtliggende dele af ådalen. og skabte vedvarende arbejdspladser på møllerne allerede i 1600-tallet. På Raadvad var der Også de stejle dalsider er markante i jernindustri fra 1643 til 1973. På Brede Værk Mølleåområdet. Omkring Ravnholm er ådalens blev der først hamret kobber i knapt 200 år og sider skovklædte med løvskov af især velvoksne derefter fremstillet klæde i 124 år. bøge- og egetræer. Flere af dem vidner om, På Strandmøllen blev der lavet papir fra 1643 til at de var her samtidig med den tidligste 1897. Strandmøllens ejere, familien Drewsen, industrialisering i 1600-tallet. stod bag et klassisk industrieventyr i 18-1900 tallet – fra innovation og produktivitetsforøgelse 1820-1840 over ekspansion midt i 1800-tallet og Historien i hovedtræk fusioner sidst i 1800-tallet – til koncentration og Mølleåen fortæller den lange historie om globalisering i løbet af 1900-tallet. industriel produktion i Nordeuropa: I anden halvdel af 1800-tallet blev værkstederne Engang hed åen Fuuråen, i 1724 hed den Fuursø til store fabrikker på Brede, Ørholm, Nymølle, Møllestrøm – siden slet og ret Mølleåen, Stampen, Raadvad og Strandmøllen. Omkring fordi der fra 1600-tallet og frem blev malet korn 1900 blev der desuden oprettet en del store og hamret metal, stampet klæde og fi ndelt industrivirksomheder i Lyngby, der bl.a. brugte materiale til krudt og papir på ni møller langs vandet som produktionsmiddel.

6 Landsbyerne på begge sider af åen var boligbyer møllerbygningen var tidligere en for arbejdere på Mølleåens fabrikker. sammenhængende bygning, men blev ”skåret Virksomhederne etablerede desuden i 1700-tallet over” i forbindelse med etablering af arbejderboliger, marketenderier, kroer, skoler og fæstningskanalen i 1887. De tre forskelligartede andre faciliteter, for at fastholde deres bygninger danner en indre sammenhæng, kernemedarbejdere. Brede Klædefabrik og der understreges af de okkerkalkede facader. Raadvad Knivfabrik blev særligt kendte som Frederiksdal afspejler både den tidlige industri veludbyggede fabrikssamfund, der lukkede sig og fortæller historien om fæstningskanalen. om selv – men mølleåindustrien prægede hele egnen. I anden halvdel af 1900-tallet ﬂ yttede den industrielle produktion til steder med mere plads Lyngby og billigere arbejdskraft. Mølleåens industrielle Delområdet Lyngby Mølle består af Nordre og miljøer blev til historie. Mølleåindustrien præger Søndre Mølle, Pritzels Maskinfabrik med dog fortsat selvforståelsen i Lyngby-Taarbæk, direktørbolig, Dansk Gardin og Tekstilfabrik med selvom kommunen i anden halvdel af arbejderboliger samt kroen og damhuset. 1900-tallet blev til en forstad i metropolen De to møller ligger i et grønt område, København. De mange og forskellige men Søndre Mølle afslutter samtidig Lyngbys industriminder langs Mølleåen betragtes sammen bymæssige etageejendomme langs Lyngby med naturen i området som en herlighedsværdi. Hovedgade. Sammen med Gardinfabrikken (Se bilag 2 og 3, som er en oversigt over har møllerne udnyttet åens vand og de har haft ejerskab, vandstand og faldhøjde.) samme ejerskab.

Fuglevad Delområderne Fuglevad består af selve læderfabrikken (møllen), fabrikantvilla, arbejderboliger og Det der især kendetegner møllebygningerne, vindmøllen på toppen. Mølledammen er skåret er at de ligger hen over åløbet. Det er kun over af en nyere vej. Møllen er den Stampen og Lyngby Nordre Mølle, der har karaktergivende bygning for delområdet, møllehjulet på siden af bygningen. De enkelte hvor den oprindelige funktion stadig tydeligt ses. anlæg varierer meget, når man ser på omfanget af bebyggelsen. På nær Lyngby Mølle ligger delområderne alle uden bymæssig nærkontakt Brede som sluttede bebyggelser i en ”uforstyrret” Delområdet repræsenterer et komplet landskabelig sammenhæng. På samtlige møller minisamfund organiseret omkring bortset fra Stampen, er der bevaret tekstilfremstilling. Brede værk består af et forskellige former for produktions og karakteristisk og oplevelsesrigt forløb ned lagerbygninger sammen med direktør og gennem ådalen langs det karaktergivende arbejderboliger i varierende omfang. bebyggelsesforløb med de hvidkalkede Industrimindets delområder rummer bygninger 1800-talsbygninger. Hovedbygningen, fra 1700-tallet til midten af 1900-tallet. den ﬁ nt bearbejdede park, lysthusbebyggelsen, direktørboligen og gartneriet, danner en sammenhængende helhed. Langs Brede Allé Frederiksdal ﬁ ndes arbejderboliger, funktionærboliger, den Delområdet består af Strømhuset, møllerboligen, tidligere skole og ”den nye” direktørbolig. og den tidligere rejsestald. Strømhuset og Brede værk udgør som helhed et ualmindeligt,

7 og i dansk sammenhæng unikt, eksempel på et Raadvad helstøbt industrisamfund. Både bygninger og Anlægget ved Raadvad er et forholdsvist stort den landskabelige sammenhæng er velbevarede industrisamfund, der viser udviklingen i og giver en letopfattelig fortælling om den tidlige industribygninger lige fra 1700-tallet til 1918. industri i Danmark. Delområdets kerne er knivfabrikken med fl ere tilknyttede bygninger som stald, vognskur, pakhus, materielhus, inspektørbolig, kro og Ørholm arbejderboliger. Raadvad har med den lange Anlægget viser en papirfabrik fra slutningen møllebygning i gule mursten en dominerende af 1800-tallet. Delområdet består af Ørholm plads hen over åen. Papirfabrik med kludelager, kludekogeri, smedje, pakhus og direktørens sommerbolig og prydhave samt arbejderboliger, hvoraf de ældste er fra Strandmøllen 1794-1803. Strandmøllen fortæller om papirfremstillingens udvikling med udgangspunkt i den industrielle pioner, I.C. Drewsens innovative drift. Nymølle Strandmøllen ligger helt ude ved Øresund og Delområdet består af papirfabrik, strømpefabrik, her løber Mølleåen ud. Delområdet består af en bestyrerbolig, stald, kuskehus, porthus og møllebygning, direktørbolig, villa, arbejderboliger fra 17- og 1800-tallet. Dertil arbejderboliger og kro. Møllebygningen har en kommer de ældste dele af Ravnholm fabrik. meget karakteristisk profi l med vinduesbånd Miljøet giver et idyllisk indtryk af fabrikken integreret i tagfl aden. i skoven. Nymølle er med sin enkle, taktfaste fagdeling og en symmetrisk bygningskrop én af de fi neste møller, set med arkitektoniske øjne. Bygningens nuværende form stammer tilbage Eksisterende planlægning fra 1800-tallet, men selve møllen er betydeligt ældre. Enkelte dele af bebyggelsen er helt tilbage Mølleådalen er omfattet af fredninger, fra 1600-tallet og der er udgravet rester af naturbeskyttelse, planer m.m. vandmølleri fra den tidlige middelalder. Møllebygningerne og øvrige bygninger i Raadvad, Brede og Fuglevad samt Stampen direktørboligen i Ørholm og møllerne i Lyngby Det nuværende anlæg er et uldspinderi fra er omfattet af bygningsfredning. Størstedelen af Himmerland, som er genopstillet af de øvrige møller og tilhørende bebyggelser er Nationalmuseet fra 1972. I perioden 1620-1914 ikke fredet, men udpeget med høj var der på Stampen et fabrikssamfund af samme bevaringsværdi. type som på de øvrige mølleåværker. Stampen ligger mere ydmygt og landligt og adskiller sig Skovene ned til Mølleåen er fredsskov, og åen og (sammen med Lyngby Nordre Mølle) ved at have dens omgivelser samt mølleanlæg og tilhørende et funktionsdygtigt møllehjul på siden af møllen bygninger er i stort omfang beliggende i og turbine under malekarmen. Vandtilførslen er landzone og omfattet af planlovens dog midlertidigt blokeret. landzonebestemmelser. Furesøen og Mølleåen på strækningen fra efter Ørholm til Øresund med omkringliggende natur (ikke de bebyggede arealer ved mølleanlæg og øvrige bygninger) er

8 beliggende i udpeget Natura 2000. indrettet til boliger eller virksomheder. Mølleådalen er desuden omfattet af åbeskyttelse, Selv om miljøet er beskyttet efter blandt andet søbeskyttelse, strandbeskyttelse, naturbeskyttelsesloven og af bygningsfredning fortidsmindebeskyttelse samt lokalplaner og (primært Fuglevad, Brede og Raadvad), er dele byplaner m.m. Omfanget kan ses på www. af industrilandskabet sårbart over for nedrivning industriminder.ltk.dk. eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til og ombygninger, der ikke harmonerer Områderne ved Lyngby Sø og Bagsværd Sø med den historiske byggeskik. er omfattet af Fredningsnævnets kendelse 22. april 2010, og områderne ved Frederiksdal blev Mølleåen med damme, riste, sluser, hovedløb, allerede fredet i 1943. sideløb og bagløb udgør energikilde for møllernes industri, og det er vigtigt, at denne På strækningen fra Lyngby Sø til Øresund er sammenhæng forbliver intakt og synlig. møllerne og øvrige bygninger omkring møllerne Mølledammene som opstuvningskamre vil uden (undtaget Raadvad) omfattet af oprensning og åmandspleje langsomt blive fyldt Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001 op og gro til. Hvis ikke ristene renses, og alle om fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til sluser løbende er i anvendelse og vedligeholdes, Øresund. I forlængelse heraf har kommunerne, øges risikoen for ødelæggende oversvømmelser, amtet og Nationalmuseet i fællesskab udarbejdet men også oplevelsen af vandets forskellige veje en 5-årig rammeplejeplan for området, gennem møllerne går tabt. der omfatter kommunalt-, amts-, stats-, og privatejede arealer. Jægersborg Skovdistrikt Nogle steder er miljøerne sårbare over for har udarbejdet en plejeplan for Skov- og udvikling, der lader byen vokse ind i miljøet, Naturstyrelsens arealer. Plejeplanen gælder samt vejanlæg, broer, rør og lignende, fra 1. januar 2007 og fem år frem. der vil kompromittere den visuelle oplevelse af Mølleåen og ådalen som sammenhængende Mølleåen indgår desuden i Rudersdal Kommunes landskabsstrøg. kortlægning og udpegning af 37 værdifulde kulturmiljøer, som et eksempel på Mølleådalen er præget af tæt og massiv ”industrisamfundets kulturarv”. tilgroning og er sårbar over for yderligere bevoksninger og beplantninger, der slører og spolerer værdifulde landskabsstrukturer. Der er ikke tydelig visuel sammenhæng mellem Sårbarheder industrimiljøerne og kun få åbninger med udsigt Både Mølleåen, mølledammene, møllerne, på langs af ådalen. fabriks og produktionsbygningerne, arbejderboligerne m.v. repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets teknologiske, økonomiske og sociale udvikling og samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget.

Bygningerne i området er generelt meget velbevarede. Enkelte industribygninger anvendes stadig til produktion, mens andre er

9 de markerede udsigter, så Anbefalinger uhensigtsmæssig og slørende beplantning undgås. I Raadvad er en bevarende lokalplan Planmyndighederne står over for at skulle med til at sikre industrilandskabet. Kommunerne beslutte, hvad der skal ske med Mølleådalen som bør overveje, i hvilket omfang der bør et nationalt industriminde og samtidig som et udarbejdes bevarende lokalplaner for andre dele indsatsområde for opfyldelse af de statslige af Mølleådalen. vand og naturplaner. I dag er det kun de helt nære omgivelser omkring industriperiodens anlæg, Endvidere bør hele kulturlandskabet med dets der er bevaret med tanke for industrisamfundets indhold af enkeltelementer og helheder ses som kulturarv. Det dominerende indtryk er derfor et en ressource, hvor nutidens funktioner tilstræbes stort skovområde med træklædte dalskrænter og integreret med spor fra tidligere samfund. tætte elle- og pilesumpe i bunden. Dalbunden var I den forbindelse bør blikket også rettes mod tidligere, som konsekvens af industrisamfundets muligheden for at udnytte natur og kulturarvens vilkår, næsten uden træer og i stedet domineret af oplevelsesøkonomiske ressourcer. Det gælder lysåbne naturtyper. her om at ﬁ nde balancen mellem udvikling og beskyttelse, så nutidens funktioner indpasses, Det anbefales derfor, at skabe en balance - uden at historien og sammenhængen forsvinder. i overensstemmelse med bestemmelserne i Der bør oplyses og formidles om fredningen - således at de kulturhistoriske bevaringsværdierne, herunder om sikring af interesser i højere grad end i dag tilgodeses i landskab, arkitektur, natur og kulturarv. ådalen fremover. Der skal sikres en passende Lokalhistoriske museer og arkiver samt balance mellem områdets benyttelse og områdets lokalbefolkningen bør inddrages heri. beskyttelse, herunder adgangsforhold, parkeringsmuligheder, sammenhængende Det anbefales, at ”Mølleåen - et nationalt stiforløb og muligheden for at færdes til vands, industriminde” indarbejdes i de kommende samt de landskabelige, naturmæssige og planstrategier for Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kulturelle værdier. Eventuelle Kommune. naturgenopretningsprojekter skal afvejes i forhold til de kulturhistorisk værdifulde bygværker, herunder de eksisterende op- stemninger m.v.

Vedligeholdelsen og plejen af Mølleåen med tilhørende sluser bør ikke kun handle om vandaﬂ edning, men også om opretholdelse af industrimindet. Det kræver kontinuerligt kompetente personaleressourcer til vandløbsdriften og præciseringer i de tilhørende administrative regler.

I forbindelse med eventuelle dispensationer anbefales det, at der tages hensyn til områdets særlige karakter som industriminde, hvilket også den fremtidige anvendelse af bygningerne bør til- godese. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte

10 Signaturforklaring

Til kort

Skov og læhegn

Park

Vådområde

Søer, åløb og hav

Bygninger

Dominerende bygningsværker

Rumdannede bygninger

Udsigter

Sigtelinje

Rumdannede beplantning

Vigtige vejstrækninger

11 Møllerne i Lyngby Frederiksdal Kro var et populært udfl ugtsmål, Frederiksdal indtil den brændte i 1964 og blev erstattet af et hotel i modernistisk stil, Hotel Hvide Hus. Broen ved Frederiksdal dækker over det stemmeværk, der styrer hvor I 1886 blev mølleværket fjernet, fordi meget vand, der kommer fra Furesøen mølledæmningen nu skulle fungere som ind i Mølleåen frem til udløbet i dæmning mellem Furesøen og Københavns Øresund. De to gule bygninger, der Befæstnings såkaldte nordre oversvømmelse. Mølleåen blev på strækningen indtil Lyngby fl ankerer broen, er rester af den rettet ud til en bred kanal og dermed gjort sejlbar kornmølle fra 1851, der blev skåret for rutesejlads. Bådfarten på Furesø og Mølleåen over i 1887, for at man kunne bygge sejler stadig i sommerhalvåret. stemmeværket og styre vandindløbet Samtidig begyndte fra Frederiksdal Mølle den til Københavns Befæstning. udlejning af både og senere kanoer, der stadig er en særdeles populær udfl ugtsform på Mølleåen.

Historien Kornmøllen nævnes i 1370. Møllen havde ikke sit eget jordegods, den var del af godset Frederiksdal Mølle fortæller historien om den Hjortholm, der indtil 1535 var Roskildebispens meget tidligere industrialisering ved Mølleåen. ejendom og efter reformationen blev krongods. På samme tid fortæller den om landskabets Man ved ikke helt præcist, hvor Hjortholm mølle rekreative benyttelse, der ligesom den lå. Møllen blev formentlig fl yttet til sin industrielle aktivitet er betinget af nærheden til nuværende plads af Henrik Müller. I 1743 hovedstaden. Hovedstadens forsvar var årsag forærede kong Christian d. 6. ejendommen til sin til, at man i 1887 omlagde Mølleåen mellem udenrigsminister, Johan Sigismund Schulin, der Frederiksdal og Lyngby til en bred lige kanal, kort efter byggede Frederiksdal Slot. Fæstningskanalen. Furesø Møllestrøms Interessentskab I 1600-tallet var der kobberværk, hvor man bl.a. Frederiksdal Mølle ejes siden 1875 af Furesø fremstillede pladerne til taget på Frederik d. 3.s Møllestrøms Interessentskab, dvs. af ejerne af biblioteksbygning i den nuværende de 9 møller ved Mølleåen mellem Furesø og Rigsdagsgården. Forpagteren af møllen med Øresund. Denne forening blev dannet i 1724 kobberværket, Henrik Müller, var også for at skabe en formel ramme for mølleejernes rentemester, dvs. kongens fi nansminister. Både samarbejde om åen som produktionsmiddel. i 1600-tallet og i 1830’erne forsøgte skiftende Vandstanden i hele åen påvirkes og reguleres af, iværksættere sig med papirfremstilling, og i hvor meget vand, der opstemmes eller sendes 1830’erne var der valkeværk i møllen. Samtidig videre på de enkelte møller. Tidligere benyttede har der i hele perioden frem til 1886 været malet mølleejerne den årlige generalforsamling til en korn til mel på Frederiksdal Mølle. besigtigelsestur, hvor de på hver mølle sammen kontrollerede, at man overholdt det Frederiksdal Kro, der nu benyttes af Danmarks aftalte fl odemål for vandstanden i mølledammen. Lærerforening til kursushotel, blev oprettet af I hver mølledam skal der ifølge vedtægterne Henrik Müller som kantine for kobberværkets være en fl odemålspæl med afmærkninger, så man arbejdere. Frederik d. 3. opdagede stedets kan se, hvor højt vandet står. Flodemålspælene landskabelige kvaliteter og gav det navn, og lige ses stadig i fl ere mølledamme, selvom man nu siden har stedet tiltrukket turister. hver dag beregner vandmængden i Mølleåen

13 ud fra, hvor meget vand der sendes igennem Strømhusets gavl markerer dronning Charlotte dæmningen i Frederiksdal. Mølleejerne skal Amalies indsats som industridrivende ved stadig dagligt påse, at vandet kan passere ved Mølleåen 1670-1714. Den formodes at være hver af møllerne. Fuurstrømsinteressenterne kan ﬂ yttet fra Strandmøllen, som hun også ejede på også påtale andre forhold, der har med den tid. I dag benyttes Strømhuset og strømmens frie løb at gøre, f.eks. bevoksning møllerboligen til beboelse. Kroens rejsestald står langs bredderne og sejladsen på åen. tom med original indretning.

Kroens Bagsiden af rejsestald, der vejbroen med blev opført i stemmeværk. 1881. Slisken til højre Foto: Arne Høi er forbeholdt kanosejlere. Til venstre ses vandet plaske ud under det ene stigbord. Foto: Morten Stenak

Strømhuset set Mølleåens fra vest. fortsættelse Foto: Arne Høi nedstrøms efter, at vandet har passeret opstemningen ved Frederiksdal. Foto: Morten Stenak

Bygninger Mølleåens vand

Strømhuset er opført i 1851 og mere end halveret Stemmeværker, stigbord, kanaler og ved etableringen af Fæstningskanalen i 1887. mølledamme Møllerboligen på den anden side af strømmen er Tidligere blev indløbet til Frederiksdal og resten også opført 1851. Lidt længere henne ad vejen af Mølleåen reguleret ved et stemmeværk helt ses kroens rejsestald, der er opført i 1881. oppe ved Furesøen. I dag foregår reguleringen Plaketten med kongelige initialer på ved Frederiksdal.

14 Det venstre af de Møllerboligen er tre stigborde er fra 1851. løftet, så vandet Foto: Morten kan løbe under. Stenak Foto: Morten Stenak

Vandet opstemmes under vejbroen (opført 1887), Infrastruktur der er delt i to kamre. Det nordre kammer er Henover mølledæmningen forløber en vej, forbeholdt kanosejlere, der kan trække deres der nu forbinder Virum med Nybrovej og dermed kanoer ned ad en træsliske. Ved stærk vandføring København. Nybrovej blev anlagt i 1668 for, kan vandet også løbe over her. Det daglige over- at Kong Frederik d. 3. kunne komme med løb styres gennem regulering af tre stigborde i hestevogn ud til sit nye Frederiksdal. søndre brokammer. Systemet er renoveret i 1994 og fremstår som et nyere bygværk med moderne indretninger.

Mølleåen og Nybrovej krydser hinanden. ©Lyngby-Taar- bæk Kommune

15 Kort over Frederiksdal. Skala 1:5000 Se signatur- forklaringen på side 11

HOTEL

REJSESTALD

MØLLERBOLIG STRØMHUSET

FÆSTNINGSKANAL

Arkitektur og rumlige sammenhænge i et direkte arkitektonisk samspil med de ældre bygninger, men kulturhistorisk fortsætter Rumdannelser, bebyggelse og landskab hotellet traditionen fra kroen, som tidligere lå på Fra Furesøen har Mølleåen et regulært og anlagt dette sted. forløb, der løber gennem slusen ved Frederiksdal. Frederiksdalsvej passerer ådalen og Kulturhistorisk sammenfatning åen i et stort slyng, hvor det faldende terræn ned Frederiksdal Mølle afspejler både den tidlige mod åen, det slyngede vejforløb og industri og fortæller samtidig historien om bebyggelsesforløbet danner en ﬁ n og varieret Fæstningskanalen fra 1887 – Møllen indgår også helhed. Det skrånende terræn opleves markant i herregårdslandskabet omkring Frederiksdal langs Frederiksdalsvej. Fra broen er et ﬁ nt kig og ejedes bl.a. af Johan Schulin, der byggede over Mølleåen mod både nordvest og sydøst. Frederiksdal.

Bebyggelsesstruktur, bygninger og De bærende rumlige og arkitektoniske bebyggelseselementer værdier Kernen i møllebebyggelsen er hhv. Strømhuset De bærende rumlige værdier er knyttet til det (1851) og Møllerboligen (1851), der ligger på slyngede vejforløb, de ubrudte kig langs åen og hver sin side af åen, samt den tidligere Rejses- de tre karaktergivende bygninger, der i tald, der ligger øst for vejen i det nordre sving. overﬂ ader, arkitektur og materialer, danner et De tre forskelligartede bygninger danner en indre sammenhængende forløb. sammenhæng, der understreges af de okkerkalkede facader. Eksisterende planlægning Af bebyggelseselementer skal særligt fremhæves Området er omfattet af fredningen fra 1943 af broen, der er belagt med svære egetræsplanker Frederiksdal Gods. Området er landzone og og det smedede gelænder. dækket af de beskyttelseslinjer, der fremgår af www.industriminder.ltk.dk. Herfra er der link Nordøst for åen ligger Hotel Frederiksdal, der til Kulturarvsstyrelsens database over fredede udgør en selvstændig struktur, som ikke indgår og bevaringsværdige bygninger. Strømhuset,

16 Møllerboligen og Rejsestalden har alle høj Sårbarheder og anbefalinger bevaringsværdi, kategori 3. Både Mølleåen, kanalen, Strømhuset, Møllerboligen og Rejsestald mv. repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets teknologiske, økonomiske og sociale udvikling i tilknytning til det nærliggende Hotel Frederiksdal Slot. Hele anlægget udgør en unik Frederiksdal Foto: kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige Bo Guttmann bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier.

Industrimiljøet kan være sårbart over for nedrivning og manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som sluse m.m. Bygningerne er velbevarede og kan være sårbare over for om- eller tilbygninger, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt.

Det anbefales, at der ved eventuelle dispensationer tages hensyn til områdets særlige karakter – også som industriminde, og at også den fremtidige anvendelse af områdets bygninger tilgodeser dette. Pleje af ubebyggede arealer bør vægte adgangsforhold og pleje af karakteristiske (elle)træer langs åbredden. Uhensigtsmæssig og Det slyngede vej forløb slørende beplantning bør undgås. Foto: Morten Stenak

produktioner: I 1600-tallet fremstillede man Møllerne i Lyngby geværer til kongens krige og forsøgte sig også med papirmageri. I perioden 1662-1820 valkede Området ved Lyngby Mølle med de to man uldent klæde til kongens uniformer i en vandmøller, kirken og landsbyen viser, stampemølle ved det nordre løb. hvorfor Lyngby blev en vigtig del af en I perioden1759-1773 var der igen regional struktur. Passagen over åen metalbearbejdning på Lyngby Mølle. ved Lyngby Mølle lokaliserede den I møllens bagdam ses Dansk Gardin & direkte Kongevej fra København til Tekstilfabrik, hvis ejere i 1897 købte Lyngby kongens slotte i Nordsjælland - blandt Mølle, fordi de ville sikre sig retten til andet Frederiksborg. anvendelse af det bløde vand i deres skylle- og farveprocesser. Det var Lyngbys største Ved Lyngby Hovedgade og Lyngby arbejdsplads. Gardinfabrikken påbegyndte Kirke ses den gamle vandmølle med opførelsen af en stor arbejderbydel lige nord for Lyngby Bondeby, hvor en stor del af deres vandhjulet, valsemøllen med uændret arbejdere skulle bo. Der ses enkelte eksemplarer butik og produktionsudstyr fra 1903 af de to hustyper. samt to industribygninger fra omkring 1900, Gardinfabrikken og Pritzels Nær Lyngby Mølledam ses desuden Pritzels fabrik, der ligeledes var lokaliseret af Fabrik, der er en tidstypisk fabriksbygning fra åens vand. 1909. På dette sted var der en lang række mindre virksomheder i 18 og 1900-tallet. Til anlægget hørte også en nu nedrevet etagebolig til arbejdere Ved møllens bagdam genkendes den og funktionærer samt en endnu eksisterende gamle landevejskros bygninger fra direktørbolig ud mod Lyngby Hovedgade. 1800-tallet med rejsestald, restaurant og tilhørende købmandshandel Lyngby Mølle kendes fra 1496, men er i “Damhuset”. Da Lyngby Mølles formentlig etableret første gang i vikingetiden. forpagter ﬁ k kongelig tilladelse til at Mølleren ejede i 1811 matr. 18 samt Møllens oprette denne kro i 1661, lagde han bygrund, matr. 75. Møllerens legendariske grunden til Lyngby som regionalt han- rigdom i 1800-tallet byggede på salg til københavnske bagere. delscentrum.

Historien Nordre Mølle er i dag museumsmølle, som del af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Søndre Mølle Lyngby Nordre og Søndre Mølle viser to faser drives som økologisk butik med brug af i kornmølleriets historie. Nordre Mølle er en mølleværket til mel- og kornblandinger og fungerende vandmølle fra midten af 1800-tallet. lejlighedsvis demonstration af møllen. Gardin- Søndre Mølle er en turbinedrevet valsemølle fra fabrikken rummer mange slags erhverv. Pritzels 1903, der har fungeret indtil 1996 og stadig kan fabrik afventer omdannelse til kontorer og res- demonstreres. I Møllens butik møder kunderne taurant. Pritzels direktørbolig rummer nu en bank det originale interiør, det samme gælder Møllens og en butik. Gardinfabrikkens boliger benyttes til øvrige lokaler og faciliteter. Den originale beboelse. turbine er på sin plads. Tidligere har Lyngby Mølle, foruden kornmølleriet, haft ﬂ ere

19 Bygninger Fabrikker og arbejderboliger Dansk Gardin & Tekstilfabrik blev opført Lyngby Mølle 1893-1913 overfor Lyngby Mølle og her blev Lyngby Nordre Mølle er opført 1846-1850 med fremstillet blondegardiner. To af bygningerne et brystfaldsvandhjul fra 1851. Mølleværket blev ud mod Mølledammen og hovedgaden fremstår i 1985 genetableret efter opmålingstegninger fra markant i bybilledet, som et minde om en stor 1915. Lyngby Søndre Mølle blev den vigtigste i fabrik fra industriens storhedstid. 1913 og 1917 produktionen, blandt andet fordi opførte Gardinfabrikken arbejderboliger ved brystfaldshjulet i Nordre Mølle ikke virkede Lundtoftevej lige nord for Bondebyen. optimalt. I 1902 brændte den gamle Søndre Mølle og den nuværende turbinedrevne Pritzels maskinfabrik og væveri viser en valsemølle blev opført i 1903. tidstypisk lille fabrik fra 1909. Den blev opført efter brand på stedet, hvor der har været

Lyngby Nordre Lyngby Søndre Mølle, Mølle . Udløbet Møllehuset og fra Søndre Mølle den hermed løber ud under sammenbyggede yderste venstre magasin- rundbue og er bygning er skjult under fredet. Lyngby Foto: Louise Hovedgade Tang Eriksen Foto: Morten Stenak

Pritzels forskellige industrier fra midten af 1800-tallet til fabrikbygning fra 1909. i dag. Nu er der i stedet administrative lokaler i Foto: Helle området. Direktørboligen mod hovedgaden fra Jørgensen 1876 lå side om side med et lille etagehus fra 1870, der rummede arbejder- og funktionærboliger. Dermed boede produktionens nøglepersoner lige i nærheden.

20 Mølleåens vand Vandet fra nordre mølle fortsætter under broen over Lyngby Nordre og Søndre Møller deles om Kongevejen. mølledammens vand. I øjeblikket afvikles hele Den stensatte kanalkant til vandføringen gennem nordre mølles frisluse og højre kan være af malekarm. Ved søndre mølle er der indløb til en ældre dato. Foto: Morten turbine, som pt. ligger stille. Stenak

Søndre Mølles udløb under Lyngby Hovedgade samles med Nordre Mølles udløb til venstre og fortsætter nedstrøms forbi Gardinfabrikken mod Fuglevad.

Det betonsatte Ved indløbet til indløb til Nordre søndre mølles mølle. turbine fanges Foto: Morten blade, grene og Stenak affald af en gitterrist. Indløbet reguleres af to stigborde, der drejes op via hejseværket på muren. Foto: Morten Stenak

Bag brysthjulet Gardin- til venstre er der fabrikken indløb via en udnyttede malekarm. Mølleåens vand Frislusen ses til produktion midt i billedet, Foto: Morten hvor vandet Stenak plasker under stigbordet af træ. Broen og slisken til højre er forbeholdt kanosejlere. Det kan tilsyneladende også trækkes et smalt stigbord mellem hjulet i frislusen, men brugt ikke dagligt. Foto: Morten Stenak 21 Infrastruktur tallet var byens handelscentrum mellem de to kroer. Derefter bredte bymæssigheden på Placeringen mellem Lyngby sø og ådalens forløb hovedgaden sig mod syd og i 1973 blev den mod nord kunne være et naturligt vadested. suppleret med Lyngby Storcenter, der var et af de Ved møllen er landsbyen Lyngby og Lyngby første storcentre i Danmark. Kirke etableret og man kan gætte på en koordineret lokalisering af vandmølle, kirke og Nordbanen fra 1863 har samme hovedforløb som landsby omkring 1000. Med mølledæmningen Kongevejen – af de samme landskabsmæssige var der muligheder for en god direkte vej fra grunde. Lyngbys industrialisering omkring 1900 København til kongens besiddelser i blev dels lokaliseret af jernbanen dels af Nordsjælland. Kongevejen blev påbegyndt i adgangen til Mølleåens vand. 1584.

I 1661 ﬁ k mølleren privilegium til at drive kro overfor møllen, det senere Hotel Lyngby. Endnu et ølsalgsprivilegium blev i 1600-tallet givet til en husejer på hjørnet af Bagsværdvej, Lundtoftevej og Kongevejen, det blev til kroen Holland i det nuværende Lyngby Hovedgade 40 ved rundkørslen. Hermed var grunden lagt til det regionale handelscentrum i Lyngby. I 17-1800-

Mødet mellem mølleåsystemet og Kongevejen var udgangspunktet for udviklingen omkring Søndre og Nordre Mølle. ©Lyngby- Taarbæk Kom- mune

22 Kort over Møllerne i Lyngby. GARDIN FABRIK Skala 1:5000 Se signatur- forklaringen på side 11 PRITZELS FABRIK

NORDRE MØLLE

SØNDRE MØLLE

BIBLIOTEK

Arkitektur og rumlige sammenhænge Bebyggelsens langs Mølleåen indgår i samspil med en række markante enkeltbygninger som Rumdannelser, bebyggelse og landskab den højt beliggende kirke, biblioteket, der ligger Fra Frederiksdal løber Mølleåen i den lange smukt ud til mølledammen samt til og regulerede Fæstningskanal ud i Lyngby Sø. bebyggelsesforløbet langs Lyngby Hovedgade. Mod øst afgrænses Lyngby Sø af motorvejen Den urbane placering adskiller Lyngby Mølle fra og banen, der med dæmningen giver en præcis hovedparten af de øvrige møller langs Mølleåen, afgrænsning mellem byen og søen. Mølleåen der næsten alle ligger som sluttede bebyggelser i løber under vejen og ind i mølledammen ved en uforstyrret landskabelig sammenhæng. Lyngby Mølle, der består af de to forskellige møllebygninger, Nordre og Søndre Mølle. Bebyggelsesstruktur, bygninger og bebyggelseselementer De to møller ligger begge i en grøn struktur, Den ældste møllebygning – Nordre Mølle - men Søndre Mølle afslutter samtidig Lyngbys ligger som en solitær bygning tilbagetrukket fra bymæssige etageejendomme langs Lyngby den traﬁ kerede Lyngby Hovedgade, på en åben Hovedgade. Øst for vejen ligger plan grønning og med mølledammen mod vest. Gardinfabrikken, hvor åen, efter bagfaldet, Nordre Mølle er opført i 1846 med teglhængt fortsætter i et langt reguleret forløb langs den mansardtag, gulkalket facade og træbeklædt gavl. vestligste af de to store industribygninger. Søndre Mølle vender gavlen ud mod grønningen Ved bagfaldet bag vejsammenskæringen mellem og Nordre Mølle, men indgår også med facaden Lyngby Hovedgade og Gl. Lundtoftevej sker en i bebyggelsesforløbet langs Lyngby Hovedgade. udvidelse af åen, hvor vandet fra hhv. Nordre Søndre Mølle er opført i grundmur med og Søndre Mølle mødes og danner en lille dam pudsede facader med rige murværksdekorationer foran Gardinfabrikken, der sammen med i rødtegl. Gardinfabrikkens mægtige længer Damhuset og beplantningen danner en ﬁ n rumlig ligger i en irregulær kileform og den vestre ligger helhed. Grønningen ved Nordre Mølle afsluttes direkte ud til åen. Bygningerne har et nøgternt let diffust med den gamle Pritzels Fabrik. udtryk med regulære facader opført i gule

23 maskinsten med enkle murværksdekorationer og Arbejder boligerne store vinduesåbninger. De tre bygninger har Lundtoftevej forskellige funktioner, men de har alle udnyttet 51-59 åens vand og de har haft samme ejerskab, men de Foto: Bo Guttmann tre bygninger udgør - trods deres fælles kulturhistorie - tre individuelle strukturer.

Kulturhistorisk sammenfatning De forskellige bygningskomplekser, fortæller samlet set en udviklingshistorie fra de første enkle vandmøller langs åen frem til de vanddrevne turbiner og frem til den store industrialisering, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.

De bærende rumlige og arkitektoniske

værdier Damhuset var De bærende værdier er særligt knyttet til de landevejskroens to velbevarede møllebygninger og deres tætte købmandshandel. Foto: Bo og funktionsbetingende sammenhæng med Guttmann Mølleåen og mølledammen. De to bygninger er både værdifulde som enkeltbygninger og som elementer i den bymæssige skala. Gardinfabrikken afspejler en væsentlig del af byens kulturhistoriske udvikling og et vigtigt byarkitektonisk element, men isoleret set rummer bygningen efter den seneste ombygning ikke de samme enestående kvaliteter, som de to møller. Der er ikke desto mindre god grund til at styrke og bevare både fabrikken og møllerne som en sammenhængende helhed.

Arbejder Den lige del af boligerne Fæstnings “Hyldehaverne” kanalen. fra 1917, Foto Louise Tang Lundtoftevej 47. Eriksen Foto: Bo Guttmann

24 Eksisterende planlægning Sårbarheder og anbefalinger

Området vest for motorvejen og banen er om- Både Lyngby mølledam, Lyngby Nordre Mølle, fattet af fredningen for Bagsværd Sø og Lyngby Lyngby Søndre Mølle, Dansk Gardin & Tekstil- Sø. Området øst for banen er omfattet af fabrik, Pritzels maskinfabrik og Mølleåfredningen. Området er desuden dækket arbejderboligerne nær Lyngby Kirke m.v. af de beskyttelseslinjer, planer m.m., der fremgår repræsenterer væsentlige elementer i den store af www.industriminder.ltk.dk. Herfra er der link fortælling om landets teknologiske, økonomiske til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og og sociale udvikling og samfundets tætte bevaringsværdige bygninger. tilknytning til naturgrundlaget. Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier.

Industrimiljøet er sårbart over for udviklingen af det regionale center Kgs. Lyngby. Desuden kan det være sårbart over for nedrivning og manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som sluse m.m. Bygningerne er generelt velbevarede og kan være sårbare over for om- eller tilbygninger, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt.

Det anbefales, at der ved udviklingen af Kgs. Lyngby og ved eventuelle dispensationer m.m. tages hensyn til områdets særlige karakter – også som industriminde. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte anlægget ved Gardinfabrikken og parken ved Lyngby mølledam, der mod hovedgaden er forsynet med en rumdannende lindetrærække plantet i nyere tid. Endvidere anbefales pleje af de karakteristiske store (elle) træer langs bredden til selve mølledammen og udsigtskilen fra kanoplads ved Rustenborgvej, hvor man kan se de gule møllebygninger. Uhensigtsmæssig og slørende beplantning bør undgås.

I 1900-tallet har der været en lang række mindre Fuglevad produktionsvirksomheder i 1874-bygningen. Ved det vestre løb fandtes den gamle Fuglevad Mølle viser en kombination kornmølle, der brændte 1900. af vindkraft og vandkraft, der blev brugt i 1800-tallet, når virksomheden ikke havde råd til dampmaskine.

Historien Mølledammen ved Fuglevad og I perioden 1734-1794 var der jern- og i baggrunden ses messingindustri på Fuglevad med samme ejere vejen som Brede Kobberværk, i øvrigt har der været Skovbrynet, der “skærer” kornmølleri frem til 1900. I 1832 blev mølledammen vandkraften suppleret med en hollandsk over. vindmølle, der stadig står på bakken ovenfor Foto: Arne Høi ådalen, nu som del af Frilandsmuseet.

I 1874-76 opførte man den mølle- og turbinebygning, der stadig ses på Fuglevad. Fabrikantens initialer og årstallet ses bag på bygningen. Turbinen, der blev installeret ved det østre løb, skulle drive en fabrik, der bearbejdede læderstumper til skosåler.

Mølledammen ved Fuglevad med vindmøllen i baggrunden Kilde : Lyngby -Taarbæk Stad- sarkiv

27 Arbejder- Fabrikantboligen boligerne ved (Den Fuglevad er Gudmannske opført i 1901. Villa) ved Foto: Arne Høi Fuglevad opført i 1873. Foto: Arne Høi

Møllen, der hører Mølle og til Fuglevad står turbinebygningen nu på Frilands- Foto: Morten museet. Stenak Foto: Hans Ove Pedersen

Bygninger Mølleåens vand

Fabrikant Ludvig Gudmann opførte i 1873 en Frislusen anvendes ikke som overløb. I stedet villa til sig selv vest for mølledammen. føres vandet gennem møllens turbinekammer. Vindmøllen på Frilandsmuseet fra 1832 hører Mølledammen er ”skåret over” af en nyere vej med til Fuglevad Mølle. Møllevej 10A er et over ådalen. Tidligere blev al traﬁ k afviklet lige tofamiliehus opført i 1901 som boliger for et forbi møllen. landvaskeri, der lå langs Mølleåen 1901-1954. Fabrikken benyttes i dag som kursussted af Lyngby-Taarbæk Kommune. Villaen og arbejderboligerne er privat beboelse. 1930-1967 var der kommunalt børnehjem i villaen under navnet Brede Plejehjem.

28 Turbine Frislusen kammeret. Foto: Morten Foto: Morten Stenak Stenak

Infrastruktur trinbrættet viser, at Fuglevad Mølle blev anset for Lyngby-Nærumbanen har trinbræt ved Fuglevad. at være vigtig. Brede Allé forbinder Fuglevad og Der blev dog ikke leveret kul med jernbanen, Brede Klædefabrik da Fuglevad udelukkende var vanddrevet, men

Mølledam- men og møllen ved Fuglevad ikke mere tæt på hinanden. ©Lyngby- Taarbæk Kom- mune

29 Kort over Fuglevad Mølle. Skala 1:5000 Se signatur forklaringen på side 11

VINDMØLLE

ARBEJDERBOLIGER

FABRIKANTVILLA VANDMØLLE

SLOTSPARK

Arkitektur og rumlige sammenhænge Møllen ligger i et grønt landskabeligt rum, der afgrænses af Slotsparken og Frilandsmuseet Rumdannelser, bebyggelse og landskab mod vest og villakvarteret mod øst. Fra Gardinfabrikken ved Gl. Lundtoftevej har Nærumbanen passerer forbi møllen mod øst og Mølleåen et unikt forløb gennem Sorgenfri markerer overgangen imellem ådalens grønne Slotspark, hvor åen er et fi nt indarbejdet og rum og villakvarteret på skråningerne. bearbejdet arkitektonisk element i den landskabelige have, hvor åen indgår i Bebyggelsesstruktur, bygninger og sammenhæng med romantiske broer, øer og bebyggelseselementer kilder. Også mølledammen ved Fuglevad er Den karaktergivende bygning for anlægget indarbejdet i den landskabelige have i er mølle-og turbinebygningen, der er opført i Slotsparken. Slotsparken afgrænses af den nøgtern og tidstypisk industriarkitektur med tværgående vej, Skovbrynet og på den anden side murværk i blank mur og de for perioden og ligger Fuglevad Mølle. Man fornemmer ådalens bygningstypen karakteristiske skråninger omkring mølledammen med de støbejernsvinduer. Den forholdsvis lille bearbejdede skråninger i slotsparken og de bygning er opført i henholdsvis én og to etager skrånende villahaver mod øst. og har et knapt og enkelt teglhængt tag uden udhæng. Bygningens oprindelige funktion som Vandmøllen ved Fuglevad ligger let mølle kan stadig tydeligt afl æses, understreget tilbagetrukket fra den tværgående vej, der fra af den tætte sammenhæng med Mølleåen, som begge sider falder markant ned mod møllen. strømmer ind under bygningen. Den tværgående vej, Skovbrynet, der er anlagt siden møllen var i funktion, er bred og trafi keret Nord for møllen ligger den tidligere og afskærer i dag den rumlige og funktionelle fabrikantvilla, der er opført i blank mur i 1873 sammenhæng mellem møllebygninger og i gule tegl samt et mindre tofamilieshus opført mølledam. 1901 og et lille ”udhus”, der er knyttet til

30 direktørboligen. I den kulturhistoriske Sårbarheder og anbefalinger sammenhæng indgår også vindmøllen oppe på skråningerne mod nord, men strukturelt Både Mølleåen, mølledammen, mølle og indgår møllen i dag i Frilandsmuseet. Vejen over turbinebygningen og fabrikantvillaen med det Mølleåen har tidligere gået direkte op til lille ”udhus” m.v. repræsenterer væsentlige Vindmøllen og direktørboligen har ligget elementer i den store fortælling om landets imellem de to møller – en sammenhæng, der i teknologiske, økonomiske og sociale udvikling dag ikke er direkte afl æselig, og som sløres af og samfundets tætte tilknytning til beplantningen på Frilandsmuseets skråninger. naturgrundlaget. Hele anlægget udgør en unik og kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige Kulturhistorisk sammenfatning bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier. Møllebygningen, der er selve anlæggets kerne, udgør sammen med stemmeværk, en velbevaret Da områdets bygninger og faste anlæg er fredet helhed, hvor den tidligere funktion som og delvist beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, møllebygning / turbinebygning er letopfattelig og vurderes Fuglevad ikke væsentligt truet. klart afl æselig. Sammenhængen med vindmøllen og Mølledammen er let sløret pga. Det anbefales, at der ved eventuelle senere ændringer i vejforløb. dispensationer tages hensyn til områdets særlige karakter – også som industriminde, og De bærende rumlige og arkitektoniske at også den fremtidige anvendelse af områdets værdier bygninger tilgodeser dette. Pleje af ubebyggede De bærende rumlige værdier er knyttet til den arealer bør vægte park ved Fuglevad, der er velbevarede møllebygning og møllens samspil udlagt som udfl ugtsområde specielt for sejlende med åen og de øvrige bygninger, der er knyttet på Mølleåen. Endvidere bør der skabes bedre til møllen. Møllens solitære placering ved åen visuel kontakt med vindmøllen på og omgivelsernes enkle og næsten landskabelige Frilandsmuseet, ved rydning eller udtynding karakter er ligeledes en bærende værdi. i bestanden af træer mellem møllebygning og vindmølle. Der er genplantet en række rumdannende rønnetræer langs Eksisterende planlægning møllebygningen og perspektivskabende træer langs bredden nedstrøms. Tjørnehække og hegn Området er omfattet af Mølleåfredningen. langs Lokalbanen bevares. Uhensigtsmæssig og Området er landzone og dækket af de slørende beplantning bør undgås, specielt i de beskyttelseslinjer, der fremgår af markerede udsigter. Opmærksomheden henledes www.industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link på den stadige tilgroning af sejlepil i dalbunden til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og mellem Fuglevad og Brede. bevaringsværdige bygninger.

gennemløb til klædefabrikken, medens Brede Værk kobberværket i nogle år endnu fungerede omkring det østre gennemløb. Det hus, I Brede har man en enestående hvor portvagten har kontorer, markerer ved sin mulighed for at se den industrielle placering i terrænet det østre gennemløb. udviklings faser afspejlet i de stadigt To store træer bagved markerer forløbet af det eksisterende produktionsbygninger. østre bagløb. Brede Mølle var i middelalderen et Samtidig er Brede Klædefabrik det særskilt ejerlav. Møllens jord på begge sider af åen har matr. 2 i Lundtofte ejerlav. Avlsgården lå bedste eksempel i Danmark på et senest omtrent, hvor nu Frilandsmuseets veludbygget patriarkalsk herregård ﬁ ndes. fabrikssamfund i årene fra 1832 til 1956. I området ses boliger og Nationalmuseet benytter i dag institutioner for fabrikanten, produktionsbygningerne nærmest arbejderne og funktionærerne. mølledammen til en udstilling om industrialiseringen i Danmark. Hovedbygningen er restaureret og møbleret, Historien så den viser fabrikantens sommerbolig omkring 1800 og er ligeledes en del af museets I C. Modeweg og Søn i Brede producerede udstillinger. I de øvrige produktionsbygninger metervarer af uld beregnet til beklædning. har museet magasiner, kontorer og Hele processen fra modtagelse af uldballer til konserveringsværksteder. De tilbageværende afsendelse af metervarer til salg blev gennemført arbejderboliger i museets eje udlejes, en enkelt på fabrikken, der på sit højdepunkt havde 400 lejlighed indgår i udstillingsvirksomheden. arbejdere og funktionærer og producerede 1000 En del af boligerne samt de gamle km klæde om året. skolebygninger er solgt og benyttes til beboelse. Fabriksbygningerne mod mølledammen er opført Brede Spisehus, fabrikkens velbevarede i årene 1832-1871. Bagved blev der frem til 1951 kantinebygning, fungerer nu som en opført en række store produktionsbygninger velrenommeret restaurant. Brede Asyl fungerer henover bagløbene. Nær mølledammen ses stadig som daginstitution. også hovedbygningen fra 1795 med tilhørende have, der rummer en gartnergård fra før 1783 og Bredeværk og tilhørende drivhuse. Der er arbejderboliger fra mølledam. begyndelsen af 1800-tallet til ind i 1900-tallet Foto: Morten Stenak ved Brede Allé. Ved jernbanen på bakken øst for Brede, står den eneste tilbageværende af de mange nu nedrevne arbejderboliger, der er opført fra 1890 til 1920. I 1921 boede der 266 husstande på Brede, alle med tilknytning til fabrikken.

Brede Mølle er nævnt første gang i 1370. Kornmølleriet blev erstattet med andre produktioner fra 1600-tallet: Der var krudtværk 1628-1668, kobber- og messingværk 1668-1855. I 1832 overtog I.C. Modeweg det vestre

33 Direktørboligen Vandtårnet Foto: Arne Høi Foto: Hans Ove Pedersen

Bygninger væveri samt kontorer. Kradseribygningen fra 1943 parallelt med jernbanen er forbundet med Direktørboligen spinderiet med en krum gang i 1. sals højde. Brede Hovedbygning blev opført i 1795 i Forrest mod dammen er portvagten, klassicistisk stil af den københavnske på fundamenterne af en kobberhytte. storkøbmand Peter van Hemert. Han ejede Brede Kobberværk, indtil han gik fallit i 1805. Vandtårnet Hovedbygningen, med tilhørende have, Vandtårnet ligger på skråningen øst for der også omfatter Brede Indelukke på den anden jernbanen. Det blev opført i 1908 og vandet side af åen, fungerede som fabrikantens herfra blev benyttet til drikkevand på fabrikkens sommerbolig. I 1880 benyttede Edmund område. Daverkosen også hovedbygningen som direktørbolig, da han tiltrådte som direktør for Brede Spisehus Brede Klædefabrik og gennemførte en Spisehuset er opført i 1893 som kantine for tyskinspireret patriarkalsk ledelsesstil. arbejdere og funktionærer. Både spisesalen og Indvendigt blev huset dekoreret af hofdekoratør funktionærernes spisestue fremstår i dag, som da Joseph Lillie, og de originale væg- og de blev brugt i fabrikkens tid. loftdekorationer er siden reetableret. Brede Spisehus. Foto: Hans Ove Brede Hovedbygning har været benyttet som Pedersen direktørbolig frem til 1956.

Brede Klædefabrik Bygninger mod mølledammen med det vestre gennemløb, 1832-1871. I begyndelsen af 1900-tallet fandt de første processer i uldbearbejdningen sted i denne ende af fabrikken. Bagved ﬁ ndes den næste generation af fabriksbygninger opført 1890-1896, hvor der var maskin- og kedelhus, farveri og appretur samt væveri. Bagest på grunden i betonbygninger fra 1908-1920 var der i 1900-tallet spinderi og

34 Brede Asyl Brede Skole på fungerer stadig Brede Allé er fra som dag- 1894. institution. Foto: Hans Ove Foto:Lyngby- Pedersen Taarbæk Stadsarkiv

mellem 1895 og 1912. På den anden side af Brede Asyl jernbanen ligger den eneste tilbageværende bolig Asylet blev opført som vuggestue for fabrikkens af 1890-byggerierne, kaldet Nazareth. Der hørte arbejdere i 1905. Asylet betød blandt andet, at nyttehaver til alle lejligheder. fabrikken kunne avertere efter enlige mødre som arbejdskraft. Efter en kort lukkeperiode Gårdrummet mellem de to ældste længer genopstod institutionen i 1957, som forenings- fortsætter i et område med dyrkningshaver og drevet børnehave med kommunal driftsoveren- en blegeplads langs åen. Blegepladsen krævede skomst under navnet Brede Børnehave. åbenhed ud til åen mod øst og mod syd, hvor der oprindeligt var dyrkningshaver. Sti med håndstøbte betonﬂ iser i hovedbygningens Brede Skole midterakse fører ud til blegepladsen. For enden Bygningen blev etableret som fabriksskole i af denne er en mesterbolig fra 1895. Tennisbanen 1770’erne og i 1913 blev den kommuneskole. på arealet var oprindeligt fabrikant Daverkosens Undervisningen fandt sted i en nu nedrevet families fritidsbeskæftigelse. længe nær Brede Indelukke. I 1894 opførtes en ny skolebygning på Brede Allé og i 1922 opførte man endnu en skolebygning overfor denne. Arbejderbo- Fra 1937 gik Bredes elever på Kongevejens ligerne ”Den Skole. De to tidligere skoler på Brede Allé blev Lange Længe”. Foto: Arne Høi i 1938 ombygget til direktørbolig (Brede 67) og lejligheder (Brede 68).

Arbejder- og mesterboliger De to længer med stalde, kro og sidenhen boliger om gårdspladsen foran hovedbygningen er fra 1700-tallet ligesom Indelukshuset, der kendes fra 1797. Der er desuden bevaret en del arbejderboliger langs Brede Allé. De ældste fra 1830’erne er Den Lange Længe vest for alleen nærmest fabrikken. Lidt længere ude ﬁ ndes arbejderboliger og mestervillaer opført

35 Brede Klæde- Mølleåens vand fabrik ligger ved indløbet til turbinen, som Ved Brede Værk er der to indløb fra markeres af broen over mølledammen. Mølleløbet har et stort indtag med vejdæmningen. gitterrist gennem hovedbygningen som løber hen Foto: Morten Stenak til turbinen. Frislusen anvendes ikke pt., da magasinerne i kælderomgivelserne er sårbare overfor vandføring i frislusens rørlagte løb gennem værkets gårdsplads.

Infrastruktur

Brede Allé forløber mellem Fuglevad Mølle og Brede Mølle. Fuglevad og Brede havde i 16-1700-tallet samme ejere i lange perioder. Udløbet i 2 sæt portpiller ﬂ ankerer hovedbygningen og turbinekanalen. Til venstre ses markerer den i et vejforløb på mølledæmningen, turbinekam- I.C. Modewegsvej fra Bredevej til Lystoftevej. meret med den Indtil 1890 var der også en jernport ved afkørslen grove pudsning og rundbuede fra Bredevej til Brede Mølles jord. munding. Til Dette vejforløb ses på et matrikelkort fra 1812. højre fosser vandet gennem Bredevej fører da ud til Kongevejen. to kamre, hvor Brede Klædefabrik ﬁ k trinbræt ved ”frivandet” Lyngby-Vedbækbanen i år 1900. styres af stem- meplanker – Der blev leveret kul til fabrikken pr jernbane, det er her selve medens produkterne blev kørt på landevejen. Mølleåens vand afvikles. Foto: I 1935 blev der anlagt en bro over åen mellem Morten Stenak Brede skole og trinbrættet Borrebakken. Stien kaldes Brede skolesti.

Mølleåen glider Frislusens gennem stigbord med produktions jernhejseværk. bygningerne. Tavlen er nyere, Foto: Morten men selve Stenak rammen og hejset er af ældre dato. Foto: Morten Stenak

36 Kort over Bredeværk. Skala 1.5000. Find signatur- forklaringen på side 11

GARTNERI

FABRIK

LYSTHUS

VANDTÅRN

ASYL

BLEGEPLADS

MØLLEDAM

TIDLIGERE DIREKTØRBOLIG TIDLIGERE SKOLE

37 Arkitektur og rumlige sammenhænge 4. Langs Brede Allé ligger et fi nt forløb med arbejder- og funktionærboliger, der afsluttes ved Rumdannelser, bebyggelse og landskab den tidligere skole og ”den nye” direktørbolig. Fra Fuglevad har åen et sit løb i et let slynget Brede Værk udgør en kompleks og sammensat naturligt forløb gennem ådalen, der på dette helhed, hvor de enkelte bygninger og stræk er bevokset med rør, som afgrænses af bebyggelseselementer samt den kultiverede ådalens skråninger. I overgangen mellem Ådal og beplantning udgør ligeværdige dele i det skråninger løber hhv. Nærumbanen mod øst og samlede billede. Brede Allé mod vest. Ved Brede Værk udvides åen til den store Isoleret set udgør hovedbygningen og den lille Mølledam, der danner forgrund og landskabelig kultiverede gårdplads i sig selv et optakt til det store anlæg ved Brede Værk. velkomponeret og gennembearbejdet Mod nord afgrænses Mølledamen effektfuldt af arkitektonisk værk af højeste kvalitet. det massive bebebyggelsesforløb med Produktionsbygningerne med blandt andet det Klædefabrikens massive hvide facader, samt store tårn, udgør ligeledes væsentlige elementer i porthus og Spisehuset. helheden. Overgangen mellem de grove produktionsbygninger og den kultiverede og Bebyggelsesstruktur, bygninger og forfi nede have er forenet i et arkitektonisk stærkt bebyggelseselementer greb. De dominerende bygninger indgår i et fi nt Rumligt og strukturelt er Brede Værk delt op i samspil med de mindre, men absolut fi re områder: karaktergivende bygninger, som gartneriet og drivhusene. 1. Området omkring Mølledammen og I.C. Modewegs Vejs karakteristiske og oplevelsesrige Kulturhistorisk sammenfatning forløb ned gennem ådalen langs det Brede Værk udgør som helhed et ualmindeligt karaktergivende bebyggelsesforløb med de og i dansk sammenhæng unikt eksempel på et hvidkalkede 1800-talsbygninger samt den helstøbt industrisamfund. Både bygninger og den diskrete, men effektfuldt, fremhævede landskabelige sammenhæng er velbevarede og hovedbygning og den kultiverede allébeplantning giver en letopfattelig fortælling om den tidlige op af bakkerne. industri i Danmark.

2. Hovedbygningen, der ligger i en nord-sydgående akse med staldbygninger mod De bærende rumlige og arkitektoniske syd, danner en regulær rumdannelse omkring værdier aksen. Den fi nt bearbejdede park, danner De bærende værdier i Brede værk er knyttet til sam-men med beplantning, lysthusbebyggelsen, den enestående sammenhæng mellem bygninger, direktørboligen og gartneriet en landskab og proceshistoriske udvikling, som sammenhængende helhed. Parkområdet hele anlægget afspejler – hele anlægget er af afgrænses mod nord af det skrånende terræn, usædvanlig høj arkitektonisk kvalitet, både hvad der er fi nt terrasseret og afsluttes på bakkekam- angår enkeltbygninger og hvad angår anlæggets men af en fi n stynet trærække. hovedanslag.

3. Det sammensatte og irregulære ”industrielle” rum bag den imposante port ud mod Brede Allé.

38 Parken bag Sårbarheder og anbefalinger Brede Hoved- bygning. Foto: Hans Ove Både Mølleåen, Brede Dam, Fabrikantens Pedersen sommerbolig, Hovedbygningen, Vandtårnet, Brede Spisehus, Brede Asyl, Brede skole, skolebygning i Brede Alle, arbejder- og mesterboliger, sprøjtehus m.v. repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets teknologiske, økonomiske og sociale udvikling og samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier.

Da en stor del af områdets bygninger og faste anlæg er fredet, og da området er delvist Haveanlæget beskyttet efter naturbeskyttelsesloven m.m., grænser op til vurderes Brede ikke at være væsentligt truet. fabriks bygningerne. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte alléen Det ﬁ rkantede på I. C. Modewegs Vej og den dertil vandtårn ligger i direkte knyttede trærække vest for Brede 81. forlængelse af Endvidere de nyplantede rumdannende væveri- bygningen trærækker i haven til hovedbygningen og det fra starten af tilknyttede socialt aktive Brede Gartneri. 1890’erne. Foto: Hans Ove Endelig bør vægtes udsigten over mølledammen, Pedersen fra Brede Station og fra blegepladsen syd for hovedbygningen.

Opmærksomheden henledes på den etablerede udsigt fra Caroline Amalievej til Brede Værk, som med årene kan gro til igen. Uhensigtsmæssig og slørende beplantning bør undgås. Den stadig tiltagende tilgroning i Eksisterende planlægning dalbunden af pil og el holdes under observation.

Området omkring Brede Værk er omfattet af Mølleåfredningen. Det omfattende areal er landzone og dækket af de beskyttelseslinjer og planer, der fremgår af www.industriminder.ltk.dk. Herfra er der link til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. En væsentlig del af bygningerne, der ligger i tilknytning til Brede Værk er fredet i dag.

I dag benyttes fabrikant- og arbejderboligerne Ørholm Mølle som boliger. De industrielle bygninger bruges dels til erhverv, dels af Nationalmuseet til Anlægget viser en papirfabrik fra magasiner. slutningen af 1800-tallet med papirfabrikkens facade mod Ørholm Hovedgård fra mølledammen. Ved mølledammen ses 1760’erne var fabrikantens også en tidstypisk fabrikantbolig fra sommerbolig. midten af 1700-tallet og lige ved siden Foto: Morten Stenak af fabrikken ses et par af Ørholm-Nymølles ældste arbejderboliger fra 1794-1803.

Historien

Ørholm er nævnt første gang tilbage i 1535. Der var krudtværk i perioden 1559-1724 og i perioden 1724-1793 blev der fremstillet kobber- og jernvarer. I den lange periode mellem 1794-1920 fungerede Ørholm sammen med Nymølle som papirfabrik. Bygninger I 1794-95 stod Ørholm og Nymølles 5 Ørholm Hovedgård papirværksteder for en fornyelse og forbedret Fabrikantens sommerbolig er opført 1760’erne, produktivitet i den beskedne danske medens der var lesmedie på Ørholm. Det er en papirproduktion. markant barokbygning, som fremstår vel Den vandhjulsdrevne papirmaskine i 1831 ﬁ k vedligeholdt og er istandsat indvendigt i 2004. ikke den samme effekt på produktiviteten som på Medens huset var ejet og beboet af borgmester Strandmøllens papirfabrik, fordi man ikke som Paul Fenneberg fra midt i 1900-tallet, blev I.C. Drewsen kombinerede denne nye teknologi betegnelsen Ørholm Hovedgård bragt i med dampmaskinen. Strandmøllens ejere overtog anvendelse. Ørholm og Nymølle i 1854 og udbyggede og fornyede produktionen især på Ørholm. Papirpabrikken Ørholm og Nymølle indgik sammen med Papirfabrikken fra 1886 ligger langs Drewsens øvrige papirfabrikker i De forenede mølledammen med hollænderi og stengang. Papirfabrikker i 1889. Frem til ophøret i 1920, Papirmaskinens bygning er vinkelret herpå, blev der især fremstillet emballagepapir af papirsalen er bagest. Kedelhuset ﬁ ndes længst genbrugspapir. mod syd nær det gamle søndre løb. Vinkelret på dette anlæg ses kludekogeri og kalanderi for Fra 1933 og helt frem til 1977 fremstillede man papirfabrikken, opført 1867, samt smedie og LAMA – madrasser i bygningerne. Ørholms jord pakhus fra 1862. Ved Ørholmvejen ses har matr. nr. 4 i Lundtofte og nr. 10 i Søllerød. kludelager for Ørholm Papirfabrik, på gavlen mod vejen står årstallet 1872 og ejerens initialer, C.D. (Christian Drewsen).

41 Ørholm kro, restaurant Det Danske Schweiz gartnerbolig i bindingsværk, er fra 1800-tallet, Der var marketenderi på fabrikken allerede i den blev rullet fra området ved hovedbygningen, 1766. I 1880’erne udviklede kroejeren da den nuværende Ørholmvej blev anlagt i 1939. traktørsted og hotelvirksomhed, hvoraf en lille del stadig ses med villaen og en stråtækt længe Nyere arbejderboliger op mod Ravnholm Skov. Nymøllevej 15, ”Kildehuset”, ”Bogholderhuset” nær Ørholms kilde på jernbaneskrænten er opført Det gamle ca. 1900. Nymøllevej 21, ”Møllehuset”, er et Ørholm Hotel fra tofamiliehus. Ved ombygning i 1992 bemærkede 1882. Foto: Arne Høi den daværende ejer kraftige murdele, der sammen med navnet tyder på, dette hus er bygget på resterne af vindmøllen fra 1842. Denne blev nedrevet i 1850’erne. På Nymøllevej 13 opførtes i 1912 en funktionærvilla, der benævnes ”Ny maskinmesterbolig”, ”Værkførerbolig”. ”Teglværkshuset”, Kulsviervej 115-117, blev opført som arbejderlænge i 1901. Husets kælenavn skyldes tegltaget, da fabrikkens øvrige huse havde stråtag.

Mølleåens vand

Gamle arbejderboliger Ørholm Mølles vand deles i to ved To arbejderlænger fra 1794 og 1803 ses på vejdæmningen, der opstemmer mølledammen. Ørholm Stationsvej nr. 7-11. Frislusen følger et rørlagt løb hele vejen under Ligesom Kulsviervej 149 og 151 i Nymølle er de den asfalterede gårdsplads. Turbineløbet følger blandt de ældste eksempler i Danmark på en delvis åben kanal gennem anlægget. arbejderboliger opført med henblik på at fastholde den faglærte arbejdskraft ved fabrikken på landet. Ørholm Stationsvej nr. 2, den såkaldte

Arbejderboliger Efter ”hullet” fra 1803. Foto: løber Arne Høi ”turbinevandet” videre i en åben kanal gennem kalanderi bygningen/ papirsalen og videre ud i Mølleåen. Foto: Morten Stenak

42 Tre klapper kan Det relikte åbnes foran stigbordssystem bygningen. er bevaret inde i Her kan turbine vandstanden bygningen. reguleres. Et nyt er bygget Foto: Morten udvendigt, så Stenak vandstanden kan reguleres ude foran bygningen på den anden side af muren. Foto: Morten Stenak

Infrastruktur passagen over Stampen blev besværliggjort med Dyrehavens indhegning i 1670. En moderne gennemkørselsvej mellem Nærumbanen fra 1900 har trinbræt ved Ørholm. Lyngby-Taarbæk Kommune og Søllerød passerer Der blev aﬂ æsset materialer til papirfabrikken på på mølledæmningen. et sidespor.

Tidligere dannede mølledæmningen en passage Fra Ørholm til Brede går man ad en vandresti for traﬁ kken mellem København og nord for åen til en bro fra 1992, der fører til en sti Nordsjælland, ad en ﬂ ittigt afbildet nordgående igennem Brede Indelukke. Allerede i 1920'erne hulvej i skoven lige øst for den nuværende vej. var der fokus på områdets rekreative værdier. I Forløbet over Ørholm ses første gang på 1930'erne anlagdes Mølleåstien på begge sider af Videnskabernes Selskabs kort fra 1766. åen, til dels på de gamle stier. Den er muligvis først blevet benyttet, efter at Oversigtskort. ©Lyngby-Taar- bæk Kommune

43 Kort over Ørholm Mølle Skala 1:5000 Se signatur- forklaringen på side 11

HOTEL OG KRO

MØLLEDAM

ARBEJDERBOLIGER

DIREKTØRBOLIG

Bebyggelsesstruktur, bygninger og Arkitektur og rumlige sammenhænge bebyggelseselementer Ørholm har en klar bebyggelsesstruktur med ﬁ re Rumdannelser, bebyggelse og landskab mindre bebyggelsesmønstre, der adskilles af den Fra Brede værk har Mølleåen et roligt og gennemgående Ørholmvej. Sydvest for vejen forholdsvis regulært løb og fortsætter i et stort ligger den fornemme hovedbygning, let slyng frem til Ørholm, hvor åen løber i et grønt tilbagetrukket fra det industrielle anlæg, der rum mellem skovklædte skråninger mod øst og ligger nordøst for vejen. Mod nord ligger den et lavtliggende sumpet areal nordvest for Brede tidligere kro langs Ørholms Stationsvej og langs Værk. Ved Ørholm udvider åen sig til Nymøllevej ligger de tidligere arbejderboliger, mølledammen, der afgrænses af Ørholmvej og der var knyttet til papirfabrikken. papirfabrikkens langstrakte og høje Den velproportionerede hovedbygning er præget længebygning, der er en af værkets af 1700-tallets arkitektoniske idealer med det karaktergivende bygninger. Ørholmvej passerer karakteristiske sortglaserede mansardtag og det ned igennem ådalen på dette sted, i et slynget centralt placerede midterparti og hele forløb, der er tilpasset terrænet. kompositionens ønske om regularitet. Bygningen opleves i dag lidt ”skævt” placeret i forhold til Den karaktergivende rumdannelse sker ved både vejføring og de øvrige bygninger. Ørholmvej og mølledammen, Dette skyldes, at vejen ved opførelsestidspunktet hvor produktionsbygningerne, hovedbygningen havde et andet forløb, således at den har fulgt og mølledammen danner en sammenhængende produktionsbygninger og arbejderboligerne, og helhed. Landskabet opleves særligt ved vejen er fortsat direkte ned mod mølledammen, samt ved arbejderboligerne ved hovedbygningens midterparti – en sammenhæng Ørholm Stationsvej, hvorfra der er et ﬁ nt kig med omgivelserne, der er typisk for 1700-årene. over Mølleådalen mod Nymølle. Papirfabrikken er præget af de velproportionerede industribygninger,

44 der ud mod vejen alle er kalkede i den dybe røde www.industriminder.ltk.dk, hvoraf der endvidere farve og med hvidkalkede gesimser, er link til Kulturarvsstyrelsens database over der er kendetegnende for produktions- fredede og bevaringsværdige bygninger. bygningerne på Ørholm. I den indre gård ligger en række forskelligartede bygninger, hvor særligt Sårbarheder og anbefalinger de to store industribygninger i gul tegl, der har været papirmaskine og papirsal, bør nævnes. Både Mølleåen, mølledammen, møllen, fabriks- og produktionsbygningerne, arbejderboli-gerne Langs Ørholm Stationsvej ligger et lille forløb mv. repræsenterer væsentlige elementer i den med de ældre arbejderboliger, der sammen med store fortælling om landets teknolo-giske, økono- de stynede vejtræer danner en ﬁ n helhed i miske og sociale udvikling og samfundets tætte sammenhæng med fabrikken. tilknytning til naturgrundlaget. En del af den tidligere Ørholm Kro, der var ”bekendt for sin smukke beliggenhed”, ligger Industrimiljøet er sårbart overfor nedrivning nord for anlægget og fremstår i dag som en og manglende vedligeholdelse af såvel byg- fritliggende villa i schweizerstil. ninger, som mølledam, sluse m.m. samt for nye bygninger, som ikke tilpasses bebyggel-sesstruk- Kulturhistorisk sammenfatning turen, arkitekturen eller landskabet. Bygningerne Ørholm er i dag et sammensat anlæg, der i vedligeholdes og udvikles efter forskellige sjælden grad har bevaret dets hovedstruktur og principper. De er sårbare over for til- og om- en række karaktergivende enkeltelementer, som bygninger, der i stil og materialer ikke harmoner- fortæller om anlæggets udvikling. Alle dele i er med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fortællingen er ﬁ nt bevarede, men den ændrede fremtræden i øvrigt. vejføring har i nogen grad sløret nogle af de rumlige kvaliteter og har ligeledes svækket Det anbefales, at der ved eventuelle dispensa- oplevelsen af den kulturhistoriske sammenhæng tioner tages hensyn til områdets særlige ka- mellem hovedbygning og produktionsbygninger. rakter - også som industriminde, og at også den fremtidige anvendelse af områdets byg-ninger De bærende rumlige og arkitektoniske tilgodeser dette. Pleje af de ubebyggede arealer værdier bør vægte de markerede udsigter fra parkering- De bærende værdier i Ørholm er primært knyttet spladsen nord for åen til direktørboligen Ørholm til helheden og til det sammensatte Hovedgård og udsigten fra Ørholm station til bygningskompleks og til den klare og Hoyersdal i Nymølle, således at uhensigtsmæs- funktionsbetingende sammenhæng med sig og slørende beplant-ning undgås. Opmærk- Mølleåen. somheden henledes på den tiltagende tilgroning af pil nord for ar-bejderboligerne og på stræknin- gen mod Nymølle. Eksisterende planlægning Det bør overvejes at sikre området via en samlet, bevarende lokalplan for hele Ørholm (arealerne i Området ved Ørholm er omfattet af begge kommuner), som styrker helheden og bl.a. Mølleåfredningen. Arealer i Rudersdal fastsætter bestemmelser for områdets anvendelse, Kommune er beliggende i landzone og arealer bygningernes fremtræden og bevaring og de i Lyngby-Taarbæk Kommune er beliggende i ubebyggede arealer, herunder belysning og hegn- byzone. ing, hvor også hensynet til Ørholm som udpeget Desuden er området dækket af de industriminde og den eksisterende erhvervsanv- beskyttelseslinjer, planer m.m., der fremgår af endelse indgår.

De forenede Papirfabrikker havde fået ved at Nymølle fusionere samtlige større danske papirfabrikker i 1889. Konsortiet byggede en stor moderne Fabriksbygningen fra 1857 giver papirfabrik ved Mølleåen, lige øst for Nymølles sammen med bestyrerboligen og jord. Projektet mødte modstand: ﬂ ere arbejderboliger fra 17- og 1800- Fuurstrømsinteressenterne, hvor papirfabrikkerne tallet et idyllisk indtryk af havde 3 møller og derfor betydelig indﬂ ydelse, fabrikken i skoven –nu kun få meter ville ikke give den nye fabrik rettigheder til at benytte åens vand i produktionen. fra forstadens villakvarterer. Papirfabrikkernes ansatte var loyale, så Ravn- holm var nødt til at rekruttere sine Historien papirarbejdere fra Sverige. De forenede Papirfabrikker dumpede priserne på avispapir, så den nye fabrik ikke kunne komme af med sine Nymølle var 1795-1920 en del af produkter. Den lukkede i 1908. Ørholm-Nymølle papirfabrik. 1938-1973 var der fornyet liv i bygningerne, hvor Schous Fabrikker bl.a. farvede og formede I 1934 købte C. Schous Fabrikker både Ravn- nylonstrømper, og i 1950’erne fandtes Ravnholm holm og Nymølle, hvor de kunne udnytte de Renseri i fabrikkens kælder. Størstedelen af gamle vandrettigheder. Her producerede de frem Schous Fabrikkers produktion foregik i til 1973 en mængde forskellige varer og ydelser, fabrikken på Ravnholm, der lå lige bagved især nylonstrømper, men også bl.a. regnfrakker, Nymølles bagløb. tandbørster, hygiejnebind og plasticmapper, keramik og nummerplader – under navne som Ravnholm, Nymølle, Schou-Ravnholm og Nymølle nævnes første gang som kobberværk i Fuurstrøm. Bjørn Wiinblads ældste populære 1643. I åen øst for Nymølle har årstidsplatter i en ny keramisk trykteknik og hans arkæologklubben Flækken opgravet et ældre juleengle fra 1950’erne bærer navnet Nymølle, mølleværk med dele fra omkring 1000, her er og de er fremstillet for Schou i et keramisk værk- Danmarks ældste, kendte vandmølledele fundet. sted på Ravnholm. Denne mølle lå lige bag Nymølles bagdam ud for Ravnholm og den har antageligt været i funktion Schous Fabrikker var en verden for sig ligesom til ca. 1500. de gamle fabrikssamfund. Direktøren boede i papirfabrikkernes bestyrerbolig på Nymølle, og Nymølles jord har matr. 5 i Lundtofte ejerlav. der var børnehave til de ansattes børn. I 1976 I Søllerød er det matr. 9 og 10. overtog Haldor Topsøe fabrikken i Ravnholm og bygningerne anvendes stadig af Haldor Topsøe. Ravnholm fabrik er ikke en af de 9 møller, men fabrikkens historie har nær forbindelse med Ravnholm er en del af matr. 8 i Lundtofte, dvs. Nymølle frem til 1973, og Schou-Ravnholm jorden er udstykket af en af Lundtoftes gårde. repræsenterer en sen udgave af nogle af de Navnet er hentet i Ravnholmskoven nord for åen. elementer, der var karakteristiske for mølleåindustrien.

I 1906 forsøgte et konsortium med de store danske dagblade bag sig at etablere en ny papirfabrik, der kunne bryde det monopol, som

47 Driftsbestyrer Overfor blev samtidig opført et tofamiliehus, boligen ”Høj og Dal”, blev opført der siden blev bolig for papirkusken. i 1857 efter en Den berømte kriminalhistorie om Ole Kollerød, brand. der myrdede papirkusken, fandt sted i de Foto: Arne Høi tidligere bygninger her i 1837.

Arbejderboligen På åens østside mod Ørholm ligger stadig 2 arbejderlænger fra tiden omkring 1800, hvor papirfabrikken blev etableret, og ejerne fastholdt deres faglærte papirmagere ved at tilbyde dem familieboliger: Længen, Kulsviervej 151 er fra1804, og ”maskinmesterboligen”, Kulsviervej 149, optræder på stedet allerede i 1794.

Bygninger ved Ravnholm Bygningerne Vinkelbygningen med tårnet er papirfabrikken fra 1906-1908. De øvrige produktionsbygninger Nymølle fabrik er opført af Schous Fabrikker 1934-1973. Fabrikken er en treﬂ øjet bygning fra 1857 med gennemløb til vandhjul, fra 1898 var det turbinens plads. I forlængelse af østﬂ øjen Mølleåens vand opførtes i 1944 en bygning til Schous Nymølleanlægget er opbygget med mølledam, strømpefabrik. Vagthytten, syd for mølleløb og frisluse. Ved Nymølle er møllebygningen, blev opført af Schous Fabrikker mølledammen meget langstrakt og når helt op til i 1945. Ørholm - altså maksimal stemmehøjde, hvilket historisk set må have skabt problemer Driftsbestyrerboligen med såkaldt bagvand ved Ørholm. Hoyersdal, i daglig tale ”Høj og Dal”, var driftsbestyrerboligen og blev ligesom fabrikken opført i 1857 efter en brand.

Arbejderboliger. Fabrikken med Foto: Hans Ove indløbet til den Pedersen forhenværende turbine. Foto: Hans Ove Pedersen

48 Frislusen består Indløbet til af et enkelt frislusen er sat stigbord af træ med mursten, med hejseværk hvilket kan være i jern. tegn på en ældre I baggrunden konstruktion, da mølledammen man siden ca. ved Nymølle. 1900 normalt Foto: Morten har bygget Stenak denne slags i beton. Nok et af Mølleåens mest interessante historiske stemmeværker. I baggrunden ses turbinens indtag som et hul midt i bygningen. Foto: Morten Stenak

Infrastruktur der fører fra Nymølle nord for åen mod øst, kendes fra 1843. Se evt. kortet side 8-9 i Langs Mølleåen, Lyngby-Bogen 1998, red. Jeppe Nymølle Tønsberg. Kulsviervejen, et gammelt vejforløb fra København over Lundtofte mod nord, passerer henover mølledæmningen og op gennem skoven Ravnholm mod Søllerød som en hulvej. På et kort fra 1670 Der kom et trinbræt til Nærumbanen i år 1900 angives en vej fra Lundtofte, der fører til det sted af hensyn til papirfabrikkens leverancer. Schous ved Nymølles bagdam, hvor der har været en Fabrikker benyttede Nærumbanen som argument vandmølle i middelalderen. Desuden er hulvejen i tiltrækning af arbejdskraft: Det var en fabrik i nord for åen anført, uden dog at forløbet videre idylliske omgivelser, som alligevel var nem at mod nord er med på dette kort. En gammel sti, komme til fra København. Kort over infrastruktur. ©Rudersdal Kommune

49 Kort over Nymølle. Se signatur- forklaringen på side 11

DRIFTS BESTYRER BOLIG MØLLE- BYGNING

MØLLEDAM

ARBEJDER- LÆNGER

Arkitektur og rumlige sammenhænge 1944, der i udtryk og byggeteknik adskiller sig fra de anlæggets tidligere bygninger. Sydvest for Rumdannelser, bebyggelse og landskab møllebygningen ligger ældre arbejderboliger, der Fra Ørholm til Nymølle har Mølleåen et stort er tilknyttet anlægget. blødt slyng, der langsomt udvider sig til mølledammen ved Nymølle. Mølledammen og Møllebygningen er et imponerende åløbet fra Ørholm afgrænses mod nord af de bygningsværk med tre fl øje opført i to etager og stejle skovklædte skråninger. Åen løber under med tre fl øje, der lukker sig om den anlæggets centrale møllebygning, der ligger som gennemstrømmende Mølleå. Bygningen er opført en effektfuld afslutning på mølledammen. i grundmur med gulkalkede facader og regelmæssigt placerede grønmalede vinduer. Bebyggelsesstruktur, bygninger og En hvidkalket gesims danner overgang til det bebyggelseselementer helvalmede teglhængte tag. Kernen i anlægget ved Nymølle er den store ”Høj & Dal” ligger nordvest for møllebygningen velproportionerede gulkalkede møllebygning, og er et fi nt og velproportioneret hus med i en der indgår i en fi n rumlig sammenhæng med de etage med stråtækket saddeltag og mønning med øvrige gulkalkede bygninger i området. kragetræer. I facaden er regelmæssigt placerede Nord for møllebygningen ligger den tidligere vinduer, der er markerede med hvidkalkede bryn. driftsbestyrerbolig ”Høj og Dal” fra 1857 og Et motiv, der også gentager sig på Hestestalden, tofamiliehuset overfor, der begge er opført i der ligger i skovbrynet. 1857. Også det fi ne lille gulkalkede tofamiliehus, Bag Møllebygningen ligger ”Vagthytten” fra der ligger overfor, indskriver sig i helheden med

50 stråtag, gulkalkede facader med hvidkalkede Sårbarheder og anbefalinger detaljer. Både Mølleåen, mølledammen, møllen, Kulturhistorisk sammenfatning fabriks- og produktionsbygningerne, Nymølle udgør et velbevaret Mølleanlæg med arbejderboligerne mv. repræsenterer boliger, produktionsbygninger og en klar væsentlige elementer i den store fortælling om sammenhæng med landskabet. Det lille anlæg er landets teknologiske, økonomiske og sociale primært præget af bebyggelsen fra 1857, udvikling og samfundets tætte tilknytning til der blev opført efter branden. naturgrundlaget.

De bærende rumlige og arkitektoniske Industrimiljøet er sårbart overfor nedrivning og værdier manglende vedligeholdelse af såvel De bærende værdier i Nymølle ligger i bygninger som mølledam, sluse m.m. samt for bebyggelsens homogenitet, det klare hierarki nye bygninger, som ikke tilpasses mellem bygninger og den klare aﬂ æselighed i bebyggelsesstrukturen, arkitekturen eller bygningernes funktion og sammenhæng med landskabet. Bygningerne er velbevarede og landskabet. sårbare over for til- og ombygninger, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og møl- leanlæggets fremtræden i øvrigt. Eksisterende planlægning Det anbefales, at der ved eventuelle Området ved Nymølle er omfattet af dispensationer tages hensyn til områdets særlige mølleåfredningen. Arealer i Rudersdal Kommune karakter også som industriminde, og at også den er beliggende i landzone og arealer i fremtidige anvendelse af områdets bygninger Lyngby-Taarbæk Kommune er beliggende i tilgodeser dette. Pleje af de ubebyggede arealer byzone. Endvidere er området dækket af de bør vægte de markerede udsigter samt udsigten beskyttelseslinjer, planer m.m., der fremgår af fra hulvejen ved Ravnholm Skov ud over haven www.industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link ved Høj og Dal og mølledammen, således at til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og uhensigtsmæssig og slørende beplantning bevaringsværdige bygninger. undgås.

Kulsviervej og hulvejen videre gennem Det bør overvejes at sikre området via en samlet, Ravnholm Skov indgår i Rudersdal Kommunes bevarende lokalplan for hele Nymølle kortlægning og udpegning af 37 værdifulde (arealerne i begge kommuner), som styrker kulturmiljøer, som et eksempel på oldtidsveje. helheden og bl.a. fastsætter bestemmelser for Den vigtigste vej gennem det nuværende områdets anvendelse, bygningernes fremtræden Rudersdal Kommune begyndte ved det folkelige og bevaring og de ubebyggede arealer, herunder overgangssted over Mølleåen; Kulsviervad. belysning og hegning, hvor også hensynet til En vejdæmning ved det senere Nymølle sikrede, Nymølle som udpeget industriminde og den at bøndernes vogne og kulsvierne med læs kunne eksisterende erhvervsanvendelse indgår. komme sikkert over strømmen. Herfra gik det ind i den mørke Ravnholm Skov, hvor vejens forløb genkendes i den markante hulvejsstrækning umiddelbart nord for Nymølle.

I perioden 1620-1914 var der på Stampen Møllen ved tekstilproduktion. Der har også været kornmølleri og forskellige andre produktioner. Stampen 1917 blev Stampen overtaget af Strandmøllen Industrigas. Bygningerne på Det nuværende anlæg er et Stampen blev efterhånden fjernet. uldspinderi fra Himmerland, Fra 1940-1971 blev der produceret acetylen på som er genopstillet af stedet. Denne fabrik blev nedlagt og sprængt i Nationalmuseet fra 1972. luften i 1971. I årene efter opførte Nationalmuseet den nuværende bygning med et 1620-1914 var der på Stampen et overfaldsvandhjul, der rummer et uldspinderi fra fabrikssamfund af samme type, Himmerland. som på de øvrige mølleåværker. Rebstrup Uldspinderi har i 1980’erne været brugt til museumsformidling af tekstilteknologi fra Historien 18-1900 tallet. Acetylenværkets elektricitetsgenerator med en turbine fra 1945 har Møllen kendes som kornmølle fra 1370, under solgt elektricitet til elselskaberne så sent som i navnet Brændemølle. Navnet Stampen hentyder 1980’erne. til valkeværkets teknologi, stampemøllen. Det ser ikke ud til, at Stampen har haft jord udenfor det bebyggede område efter Dyrehavens anlæggelse.

Mølledammen ved Stampen dengang der stadig lå en fabrik. Foto : Lyngby- Taarbæk stadsarkiv

53 Bygninger idet vandføringen både kan forsyne et overfaldshjul og en turbine med indtag under Rebstrup Uldspinderi er en museumsbygning, malekarmen. Turbinen blev opsat til der blev ﬂ yttet hertil i 1972. Bygningen under acetylenfabrikken i 1945. dæmningen indeholder en el-generator fra Den trækker en dynamo, der kan producere acetylenværket fra 1945. elektricitet.

Mølleåens vand

Stampen er Mølleåens eneste uautentiske mølleanlæg. Uldspinderiet er ﬂ yttet fra St. Rebstrup i Nordjylland. Det er genopført og fuldt funktionsdueligt med spindemaskiner, overfaldshjul og turbine. Anlægget består af mølledam, frisluse og ”dobbelt” mølleindløb,

Her ses Rebstrup møllehjulet, som Uldspinderi. dog ikke drejer Foto: Morten rundt, da indløbet Stenak er blokeret. Foto: Morten Stenak

Frislusens udløb. Stemmeværket Broen er sat i ved tilhugne granitk- mølledammen. vadre (en typisk Foto: Morten ældre vejbro), Stenak hvor hullet sidenhen er delvis fyldt ud med beton. Foto: Morten Stenak

54 Infrastruktur Svenskevejen Fote: Arne Høi

Før Dyrehavens anlæggelse i 1670 var mølledæmningen på Stampen knudepunkt for passage fra landsbyen Stokkerup mod nord til Nærum, Trørød og Holte over Stampens mølledæmning. På Stampen dyrkede man omkring 1900 forbindelser i Nærum, hvorfra der i det hele taget kom arbejdskraft til Mølleåens fabrikker. Efter 1670 var kørevejen til Stampen Svenskevejen fra Hjortekær over Stampen til Raadvad.

Dammens vandspejl danner en lysning i den tætte skov. ©Rudersdal Kommune

55 Kort over Møllen ved Stampen Se signatur- forklaringen på side 11

DEN NYE MØLLEBYGNING

MØLLEDAM

Arkitektur og rumlige sammenhænge

Rumdannelser, bebyggelse og landskab tilbagetrukket i forhold til vejen, og ikke bidrager Fra Nymølle til Stampen er ådalen forholdsvis stærkt til rumdannelsen, som det ses ved nogle bred og omgivet af skovklædte skråninger, der af de større anlæg. Rumdannelsen er således giver et stort åbent rum. Åen løber i en lavning, primært knyttet til ådalens bevoksede skråninger, der er tæt tilvokset med rør frem til der afgrænser mølledammen. mølledammen ved Stampen. Her udvider åen sig til mølledammen, der spænder helt ud til de to Åens videre løb fra Stampen er slynget og bevoksede skråninger. Svenskevej løber over åen omgivet af tæt bevoksning. ved stemmeværket, og en række birketræer langs Nord for Stampen er en indgravet plads, brinken markerer overgangen. der antagelig er en reminiscens fra det tidligere De landskabelige forhold opleves særligt fra anlæg ved Stampen. Omkring vej og Svenskevej, der i et stort slyng løber ned fra stemmeplads er en række ﬁ nt forarbejdede skråningerne mod møllen og stemmeværket. smedede balustre og gelænder, som kan ses på det gamle billede. Bebyggelsesstruktur, bygninger og bebyggelseselementer Kulturhistorisk sammenfatning Stampen består i dag af stemmeværket og en Mølledammen og stemmeværket er de enkelt lav bygning, der ligger lavt og let eneste bevarede dele af det tidligere anlæg.

56 Den nuværende møllebygning er ﬂ yttet hertil og Sårbarheder og anbefalinger har således ingen væsentlig kulturhistorisk betydning for forståelsen af industriminderne Både Mølleåen, mølledammen, slusen og langs Mølleåen – måske nærmere tvært om. møllebygningen repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets De bærende rumlige og arkitektoniske værdier teknologiske og økonomiske udvikling og De bærende værdier er knyttet til den samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. landskabelige rumdannelse omkring mølledammen samt til stemmeværket Industrimiljøet er sårbart over for nedrivning og ved møllen. manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som mølledam, sluse m.m. Eksisterende planlægning Det anbefales, at der ved eventuelle Området er omfattet af Mølleåfredningen. dispensationer tages hensyn til områdets særlige Området er landzone og dækket af de karakter – også som industriminde, og at også beskyttelseslinjer m.m., der fremgår af www. den fremtidige anvendelse af bygningen industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link til tilgodeser dette. Pleje af ubebyggede arealer Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bør vægte udsigten over mølledammen, således bevaringsværdige bygninger. at uhensigtsmæssig og slørende beplantning undgås.

Rebstrup Udsigt fra Uldspinderi Stampen Foto: Bo Foto: Bo Guttmann Guttmann

ved Karussedammen/boldbanen bygget, fordi Fabrikssamfundet man ville tiltrække arbejdskraft. Der har været fabriksskole fra 1770’erne til 1918, hvor der Raadvad blev opført en kommuneskole i Raadvad. Denne fungerede til 1965. Raadvad viser udviklingen i industribygninger lige fra 1700-tallet I 1759 ﬁ k Nicolai Jessen kongeligt gavebrev til med værksted og bolig under samme møllen og et område til græsning syd for åen, tag frem til en smedehal med shedtag samt noget af Krudtmølleengen mod Stampen fra 1918. De to gennemløb til på nordsiden af åen og rørskov og eng på begge sider et stykke mod øst. Gavebrevet forudsatte, vandkraften høres og ses, når man at han producerede varer til isenkræmmerne. passerer fabrikken. Raadvad har matr. 1b Taarbæk i Jægersborg Dyrehave, den nye skole/vandrehjemmet har matr. 1l. Nord for åen har Raadvad matr. 2 d, Historien Vedbæk, Jægersborg Dyrehave.

1643-1973 har der været jernindustri på I de gamle produktionsbygninger er i dag en Raadvad, dog afbrudt af en periode som række håndværksvirksomheder og et krudtværk 1664-1758. Der blev produceret kursuscenter i restaureringsfagene. mange slags varer til bl.a. isenkræmmerne, Boligerne benyttes stadig til beboelse. og det københavnske isenkræmmerlaug ejede Skolen benyttes som vandrehjem. Raadvad 1667-1862. Raadvad Knivfabrik, som Raadvad Naturskole holder til i en tidligere stald, fabrikken hed fra 1925, blev købt i 1955 af Åhuset og et tidligere vognskur bag ved den Gingekoncernen, der fl yttede produktionen til oprindelige kro. Raadvad var og er et Brønderslev i 1973. Siden blev dette overtaget udfl ugtsmål med restaurant fra 1861, af Fiskarskoncernen, der fortsat benytter navnet der stadig holder åbent om sommeren og til Raadvad som et kvalitetsbrand på nogle af deres højtiderne. produkter. Raadvad var et fabrikssamfund med boliger, kro og købmand, skole og en forsamlingsbygning, der lagde lokaler til både Bygningerne de unges lørdagsballer og et livligt foreningsliv i 1900-tallet. Rækken af fabriksbygninger omkring de to gennemløb repræsenterer faser fra 1700-tallet Flere af 1700-talsbygningerne har haft (Møllehuset) til 1900-tallet (smedehallen 1918), værksteder i stueplan og bolig for mester og med hovedvægten på anden halvdel af hans ansatte i øvre planer, nemlig Fileværket og 1800-tallet. I den nordre ende kom drivkraften Kildehuset. De enkelte mestre afregnede hver for fra turbinen, og i den søndre ende fra sig med isenkræmmerlauget. Efter 1862 blev der dampmaskine eller gasmotor. investeret i nye produktionsbygninger med supplerende kraft fra en dampmaskine og en Syd for dammen er to værkstedsbygninger fra gasmotor ved det søndre løb og en turbine ved 1700-tallet, Kildehuset og Fileværket, hvor der det nordre løb. Shedtagsbygningen ved den var værksted i bunden og boliger ovenpå. nordre bred blev opført i 1918 under indtryk af Derudover er der to arbejderlænger fra gode markeder i Rusland – som forsvandt kort 1800-tallet og bagved fi ndes ”de nye huse”, efter. I 1916-18 blev de nye arbejderboliger arbejderboliger opført 1916-17.

59 Bagsiden af fris- Mølleløbet på lusen. Bemærk vejen til mødet at betonkanten med frislusens i venstre side bagløb. er renoveret for Foto: Morten nyligt. Stenak Foto: Morten Stenak

Mødet mellem vinkelret på hinanden i et stærkt kulturskabt møllekanal (tv.) og frislusens forløb, der følger matrikelstrukturen. bagløb (th.). Trådhegnet markerer ma- trikelskellet over Infrastruktur Mølleåen. Foto: Morten Efter etableringen af Dyrehaven i 1670 lå Stenak fabrikken langt ude i skoven, hvilket tilsyneladende ikke har været en hindring for virksomhedens trivsel. Den offentlige kørevej til Raadvad følger Dyrehavehegnet mod nord fra Hjortekærshuset og derefter langs åen ad Svenskevejen gennem Dyrehaven til Stampen og Raadvad. Fra Raadvad var man vant til at gå gennem skoven til Strandvejen og Taarbæk, Mølleåens vand hvorfra der var forbindelse til København. Skulle man helt til Lyngby, gik man gennem Anlægget består af mølledam, frisluse og Dyrehaven til Hjortekærsporten, og videre mølleløb. Mølleløb og frislusens bagløb mødes gennem Dybendal og Lundtofte, ad Raadvadstien.

Bygningerne omkring Raadvad er resterne af et industrisamfund mit i skoven Foto: Rudersdal Kommune

60 Kort over Raadvad Se signatur- forklaringen på side 11

KRO

FABRIKKEN

SMEDJE MØLLEHUS

DIREKTØRBOLIG

EGEHUSET

BØGELY DE NYE HUSE

TIDLIGERE SKOLE

Arkitektur og rumlige sammenhænge fabrikken” og en række fritstående, uregelmæssigt placerede træer. Rumdannelser, bebyggelse og landskab De forskelligartede bygninger, der trods Fra Stampen til mølledammen ved Raadvad er forskelle i proportioner, materialer og udtryk kun et kort stykke vej, hvor åen har et let slynget danner en sammenhængende helhed, forløb i et lavt terræn omgivet af bevoksning. der afslutter rummet omkring mølledammen. Ved åens udløb i mølledammen ved Raadvad Sammenhængen mellem bygninger og åbner rummet sig i en tæt rumdannelse, der mølledam er tydelig og understreges af det afgrænses af bygninger og beplantning. smalle vejforløb, der uden væsentlig Mod syd afgrænses rumdannelsen af de afskærmning afgrænser mølledam og bygninger. bevoksede skråninger og mod nord afgrænses Ankommer man ad Svenskevej fra Stampen, rumdannelsen af skovbevoksning i et bevæger man sig i den landskabelige overgang lavtliggende engareal (Krudtengen). Mod øst imellem ”krudtengen” og ådalens skråninger afgrænses Mølledammen effektfuldt af og i det sidste sving, hvor man passerer kroen,

61 åbner der sig et fi nt vue ud over mølledammen helhed hører også en række med et kig over mølledammen mod den tidligere bebyggelseselementer – særligt væsentligt er direktørbolig og smedjen. Vandet passerer under befæstningen omkring kanaler og stemmeværker, vejen i to sluser, der er let afskærmede med fi nt de håndsmedede balustre, den stensatte kilde, smedede balustre og gelændere og hvor man der tidligere har været byens vandforsyning. tydeligt oplever vandets underløb. Veje, fortove og belysning har en fi n Bebyggelsesstruktur, bygninger og ”landskabelig” og pragmatisk karakter, som er i bebyggelseselementer fi n overensstemmelse med bebyggelsens enkle Bebyggelsen i Raadvad kan deles i to klare udtryk og den funktionsbetingende rumlige og funktionelle strukturer bebyggelsesstruktur – pladser med mere er 1. Fabriksbygningerne langs vejen er den faste grusbelagte, hvad der er i fi n overensstemmelse ”rygrad” i anlægget, og gennem porten er der med anlæggets karakter. adgang til et sammensat kompleks af de tidligere fabriksbygninger, med den gamle skorsten som Af rumdannende solitær beplantning skal særligt et markant og fortællende omdrejningspunkt. fremhæves det store Egetræ ved Egehuset samt 2. Funktionær- og arbejder- og direktørboliger, trærækken mellem mølledammen og fabrikken. der ligger syd for fabrikken, klart adskilt af det Ligeledes er ”gårdspladstræet” på fabrikken et søndre gennemløb. væsentligt og rumdannende element.

De to strukturer suppleres af den seneste af Kulturhistorisk sammenfatning de tidligere skoler (der i dag er vandrehjem), Raadvad afspejler en lang udviklingshistorie, der som ligger som en markant enkeltbygning på gennem bygninger og landskab lader sig afl æse. skråningerne, let hævet over de øvrige bygninger Anlægget er strukturelt bevaret i den skikkelse samt ”kroen” der ligeledes ligger let hævet på det havde ved den seneste produktion som skråningerne. knivfabrik med adskillelsen mellem De to strukturer afspejles også i de enkelte ”fabrikken” og ”byen” Anlægget afspejler en bygningers udtryk, hvor bebyggelsen i lang og sammensat udviklingshistorie. ”fabrikken” fremstår med et klart, nøgternt og En bærende værdi er selvklart anlæggets funktionsbetinget udtryk mens bebyggelsen i velbevarede unikke kulturhistoriske fortælling, ”byen” har et mere planlagt og kultiveret udtryk. der stadig lader sig afl æse. Isoleret set, er særligt den tidligere direktør bolig, Kildehuset og Egehuset De bærende rumlige og arkitektoniske velproportionerede bygningsværker med værdier gennemarbejdede facader, men den bærende De bærende arkitektoniske værdier i Raadvad er arkitektoniske værdi ligger i samspillet mellem knyttet til hele anlæggets sammensatte karakter de forskellige bygninger, og alle bygninger og og det let afl æselige indbyrdes hierarki imellem bebyggelseselementer er således betydningsfulde bygningerne. delelementer, der er nødvendige for Bebyggelsens samspil med landskabet – ikke oplevelsen af den samlede helhed. mindst ådalen, mølledammen og Mølleåen er den Til bebyggelsen i ”byen” er også knyttet en absolutte og bærende værdi. række små nyttehaver, der på en fi n og stilfærdig måde indskriver sig i helheden, Bygningernes høje grad af originalitet, den ligesom de grønmalede skure og udlænger i byen konsekvente brug af traditionelle materialer, den udgør en væsentlig del af homogene farveholdning med mere understøtter helheden. Til den sammensatte og velbevarede de bærende bevaringsværdier.

62 Eksisterende planlægning Sårbarheder og anbefalinger

Raadvad er beliggende i landzone og er omfattet Både Mølleåen, mølledammen, møllen, af bestemmelser i lokalplan 187 udarbejdet af fabriks- og produktionsbygningerne, Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommune. arbejderboligerne, kro, nyttehaver m.v. Kun en mindre del af Raadvad – "Bøgely", repræsenterer væsentlige elementer i den store matr.nr. 1 i samt arealet mod syd nedenfor fortælling om landets teknologiske, vandrehjemmet – er omfattet af økonomiske og sociale udvikling og Mølleåfredningen. Bygningerne og de ﬂ este samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. omgivelser hertil er omfattet af Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk bygningsfredning. fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier. Området er desuden dækket af de beskyttelseslinjer m.m., der fremgår af www. Da områdets bygninger og faste anlæg er om- industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link til fattet af bygningsfredning samt en bevarende Kulturarvsstyrelsens database over fredede og lokalplan og delvist beskyttet efter bevaringsværdige bygninger. naturbeskyttelsesloven, vurderes Raadvad ikke Vandrehjemmet væsentlig truet. Det anbefales, at der ved Foto: Bo Guttmann eventuelle dispensationer tages hensyn til områdets særlige karakter - også som industriminde, og at også den fremtidige anvendelse af områdets bygninger tilgodeser dette. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte de markerede udsigter, således at uhensigtsmæssig og slørende beplantning undgås.

Raadvad og Fileværket er en mølledammen arbejderbolig fra Foto: Bo før 1779. Guttmann Foto: Bo Guttmann

Det var en betingelse ved overtagelsen, at den Strandmøllen gamle hovedbygning og den karakteristiske rundede papirfabriksbygning mod Strandvejen Strandmøllens fabrikshjørne mod blev restaureret. Senere nybygninger er holdt Strandvejen minder om 17- og 1800 i en nationalromantisk stil for ikke at stikke af tallets papirfabrik med rækken af overfor de gamle bygninger. Strandmøllen er vinduer i tørreloftet under taget. fortsat hovedsæde for virksomheden. Der er ikke Fra 1829 foregik et tidligt foregået produktion her siden 1992. Strandmøllen kan producere elektricitet til eget industrielt take off på forbrug på en turbine fra 1982. Strandmøllen, hvor en af tidens industrielle pionerer, I.C. Drewsen, Strandmøllen havde jord på begge sider af forstod at kombinere ny teknologi med udløbet i Øresund, matr. 3 i Taarbæk og matr. 3 i ﬂ ere enheder af den kendte teknologi Vedbæk. Denne jord blev tilkøbt af samt nye ingredienser i Strandmøllens ejer i løbet af 1700-tallet og fra papirfremstillingen. Derved opnåede sidst i 1800-tallet efterhånden udstykket til villagrunde. Syd for Strandmøllen blev en stor han en stærkt forøget produktivitet og del af disse patriciervillaer atter nedrevet i 1900- en bedre papirkvalitet. tallet for at skabe udsyn til sundet fra Dyrehaven.

Historien Bygninger

Fra 1643 til 1897 var der papirfabrik på Strand- Den runde bygning med papirtørreloftets vinduer møllen. Fra 1718 blev den ejet af slægten mod vandet rummer dele fra 1700-tallet. I 1973 Drewsen, og I.C. Drewsen blev fra 1820’erne blev der sat en ekstra etage ind under taget. en af pionererne i den industrielle udvikling i Hovedbygningen fra 1850 var en statelig bolig Danmark. Han anskaffede en lille dampmaskine i for fabrikantfamilien. De øvrige 1821, så han ikke var helt afhængig af produktionsbygninger er opført eller er vandkraften. I 1829 købte han en engelsk ombygninger fra 1942 og frem. En villa fra 1860 papirmaskine og kombinerede det med en række til et medlem af familien Drewsen indgår stadig andre kvalitative og kvantitative innovationer, i komplekset. Der var i 1800-tallet en række så Strandmøllen overhalede Ørholm i arbejderboliger på Strandmøllens jord. To af dem produktivitet herefter. Den ene af hans sønner ses fra Strandvejen og de er ligesom den ældste startede papirfabrikken i Silkeborg i 1848, del af Strandmøllekroen med på et kort fra 1811. den anden søn blev på Strandmøllen og Den oprindelige kro for fabrikkens arbejdere lå overtog Ørholm-Nymølle i 1854 og ved åens nu forsvundne søndre udløb. moderniserede produktionen her. Papirimperiet blev til De forenede Papirfabrikker Strandmøllen Industrigas benytter i dag i 1889, hvorefter Strandmøllen som den første produktionsbygningerne, hovedbygningen og en blev ramt af fusionens følger og måtte lukke i villa til kontorer, påfyldning og boliger. 1897, fordi der ikke var plads til at modernisere De to gamle arbejderboliger er frasolgt som her. boliger. Kroen blev udbygget som traktørsted i 1900-tallet og fungerer stadig. I 1917 blev Strandmøllen overtaget af Chr. Nielsen, der her etablerede Strandmøllen Industrigas, med Stampen som ﬁ lial 1940-1971.

65 Den runde papir Mølledammen fabriksbygning bag Strandmøllen rummer dele fra Foto: Louise 1700 tallet. Tang Eriksen Foto: Louise Tang Eriksen

Mølleåens vand

Strandmøllen er den eneste tilbageværende dette friløb er manuelt betjent, i modsætning til privatejede mølle. Hovedløbet har en bredde på hovedløbets sluse, som er automatiseret. 2,8 meter. Via et skod kan man vælge at lede vandet fra hovedløbet til en turbine, men det har ingen praktisk anvendelse. Normalt ledes vandet Infrastruktur udenom turbinen gennem hovedløbets friløb til et Strandvejen krydser Mølleåens udløb via udløb, umiddelbart vest for strandvejen. Strandmøllen. I 1800-tallet blev der losset kul Desuden er der et særskilt friløb, som består af et til fabrikken i Øresund. Det blev omladet ved 900 mm betonrør som løber fra pramme, der blev trukket til land. Karbid til mølledammen under bygningerne, til Mølleåens acetylenfabrikken blev losset i Taarbæk Havn. udløb på østsiden af Strandvejen. Slusen ved

66 Kort over Strandmøllen Se signatur- forklaringen på side 11

ØRESUND

DIREKTØRBOLIG PAPIRFABRIKKEN

MØLLEDAM

KRO

ARBEJDERBOLIGER

Arkitektur og rumlige sammenhænge lille bebyggelse med lave, enkle længehuse, der tidligere var arbejderboliger og kro. Rumdannelser, bebyggelse og landskab Fabrikkens dominerende produktionsbygninger Som navnet antyder, er Strandmøllen den sidste er kendetegnet af den særegne af møllerne langs Mølleåen, før åen løber ud i papirfabriksbygning, med det rundede parti, Øresund i en lille anlagt rende, der leder vandet der skyder sig ud i gadelinjen og det de sidste 20 meter fra udløbet under særprægede tag med to ”etager” af Strandmøllen. Bag Strandmøllen ligger gennemgående vinduesbånd / taskekviste. mølledammen, der mod vest præges af den høje I produktionsanlægget er også selve jernbanebro. I modsætning til de øvrige møller møllebygningen, der ligger med facaden direkte langs åen, vender Strandmøllen ryggen mod møl- ud til Strandvejen, ligeledes karaktergivende for ledammen og facaden er orienteret mod Strand- anlægget, ligesom det forholdsvis slanke vejen og Øresund. Langs Strandvejen bindingsværkstårn kendetegner anlægget. ligger også kroen og de tidligere arbejderboliger De forskelligartede bygninger, der ligger i en til Strandmøllen. funktionsbetinget struktur, bindes sammen til en helhed af de gulkalkede facader, de røde tegltage Bebyggelsesstruktur, bygninger og og de gennemgående vinduesbånd. bebyggelseselementer Den stramme, velkomponerede klassicistiske Den dominerende struktur i Strandmøllen er direktørbolig, med regulære og regelmæssige selve fabriksanlægget med de karakteristiske facader samlet i en sluttet og skarp bygningskrop gulkalkede produktionsbygninger og den er en kontrast til den sammensatte bebyggelse i tidligere direktørbolig, der ligger let produktionsdelen, men tilsammen danner de en tilbagetrukket fra Strandvejen elegant adskilt fra ﬁ n helhed. vejen af markerede granitpullerter. Syd herfor ligger en

67 Kulturhistorisk sammenfatning Strandmøllen afspejler en lang Sårbarheder og anbefalinger udviklingshistorie, der stadig lader sig aﬂ æse i Både Mølleåen, mølledammen, møllen, både bebyggelse og landskab, men anlægget er fabriks- og produktionsbygningerne, primært præget af den produktion, af industrigas, arbejderboligerne m.v. repræsenterer som er foregået siden 1917. Som den eneste af væsentlige elementer i den store fortælling om møllerne langs åen er Strandmøllen stadig ramme landets teknologiske, økonomiske og sociale om en produktionsvirksomhed. udvikling og samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. De bærende rumlige og arkitektoniske værdier Industrimiljøet kan være sårbart overfor De bærende værdier i Strandmøllen er i høj grad nedrivning og manglende vedligeholdelse af knyttet til facaderne mod Strandvejen, hvor de såvel bygninger som mølledam, sluse m.m. samt bidrager til både oplevelse og forståelse af for nye bygninger, som ikke tilpasses landskab og bebyggelse. Isoleret set, er særlig bebyggelsesstrukturen, arkitekturen eller papirfabrikken med de gennemgående landskabet. Bygningerne er stort set velbevarede tagvinduer og møllebygningen og er sårbare over for om- eller tilbygninger, bemærkelsesværdige bygninger. der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt. Eksisterende planlægning Særligt for møllebygningen, Området ved Strandmøllen er beliggende i både produktionsbygninger og direktørbolig bør det byzone og i landzone og er omfattet af overvejes, at udarbejde en samlet lokalplan for Mølleåfredningen og af bestemmelser i begge kommuner, som bl.a. fastsætter Lokalplan 9 og Byplanvedtægt 12 for bestemmelser for områdets anvendelse, Lyngby-Taarbæk Kommune og Byplanvedtægt bygningernes fremtræden og de ubebyggede 12 med tillæg 1 for Rudersdal Kommune. arealer, hvor også hensynet til Strandmøllen Der er arealer beliggende indenfor strand-, å- og som udpeget industriminde og den eksisterende fortidsmindebeskyttelseslinier samt skovbygge- erhvervsanvendelse indgår. linie, jf. webgis.

Området er desuden omfattet af Bag Hoved- Mølleåfredningen. Området er landzone og bygningen. Foto: Hans Ove dækket af de beskyttelseslinjer m.m., der fremgår Pedersen af www.industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

68 Papirarbejderbo- Fabrikantboligen liger fra 1811. er fra 1850. Foto: Louise Foto: Louise Tang Eriksen Tang Eriksen

Papirfabrikken Strandmølle som i dag huser kroen er fra Strandmøllen 1811. industrigas. Foto: Louise Foto: Louise Tang Eriksen Tang Eriksen

Strandmøllen Mølleåens udløb fra ca. 1890 med i Øresund bøttepapirfabrik- Foto: Hans Ove ken til venstre. Pedersen Foto: Lyngby- Taarbæk Stad- sarkiv

69 Bilag 1

2 3 1

Landskabselementer

Mølleåen var engang det vigtigste industriområde i Danmark, og gennem århundreder blev vandkraften udnyttet. Nærheden til hovedstaden kombineret med Mølleåens store og stabile vandføring, satte gang i udviklingen. Møllerne blev anlagt ved indsnævringer og vadesteder, hvor det var lettest at stemme vandet op i mølledamme og derved samle tilstrækkeligt fald og vandreserve. Langs Mølleåen opstod ﬂ ere typer af halvkulturer, det vil sige områder hvor mennesker har forstærket de landskabelige træk, som allerede fandtes i erosionsdalen med kulturelle påvirkninger Blandt de vigtigste halvkulturer kan nævnes de gravede kanaler og de kunstige opdæmninger. Dammene ligger på steder i landskabet, hvor vandet ﬂ yder naturligt, men hvor kunstig inddæmning holder vandet fanget, så vandkraften kan bruges til industrielproduktion. Kanalerne er gravet for at lede vandet hurtigere væk fra eller til møllen end åløbets naturlige snoninger tillader.

70 3

3 3

1. Fæstningskanal 2. Overgangssted med kro og kanoud- 3. Mølledam Sted: Ved Lyngby Hovedgade lejning. Sted: Ved alle møller Beskrivelse: Gravet kanal Sted: Nybro Beskrivelse: Kunstig opdæmning af Foto: Hans Ove Pedersen Beskrivelse: Overgang mellem land vandet. og vand Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen

71 3

Udsigter

På særlige steder langs Mølleåen danner samspillet mellem det oprindelige bugtede åløb i erosionsdalen og den menneskelige bearbejdning af landskabet nogle særlige interessante møder. Iscenesættelsen af disse møder 1. Overblikket 2. Sammenhængen på tværs Sted:Fra Caroline Amalie Vej mod Sted: mellem Fuglevad og Brede en blevet forstærket gennem Brede Værk Der er skabt en udsigt på tværs af en særlig naturpleje eller ved Beskrivelse: Historisk udsigt fra dalen. at opsætte bænke. oplevelser Caroline Amalievej (i svinget) til Beskrivelse: Udsigten er markeret Brede Værk. med bænke på begge sider. af vandets møde med beplant- Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen ningmen, men også mulighed for at se den store landskabe

72 4

3. Åbningen 4. Det lange blik 5. Indblikket Sted: Fra p-pladsen på Ørholmvej Sted: Fra Ørholm Station til Høj og Sted: fra Rustenborgvej ud over Beskrivelse: I samarbejde har Dal i Rudersdal Kommune Mølleåen grundejere og kommuner skabt en Beskrivelse: Højendal var fabrikan- Beskrivelse: Der er etableret en udsigt over Ørholm Dam til Ørholm tens private bolig udsigt fra Hovedgården. Foto: Hans Ove Pedersen kanoplads ved Rustenborgvej til Foto: Hans Ove Pedersen Lyngby Møllebygning. Foto: Hans Ove Pedersen

73 5

7 6

3 1

Naturtyper

Det helt særlige træk ved den nedre del af Mølleåen er områderne med opdæmmet vand. I disse vandresevoirer trives en række naturtyper, der har det tilfælles, at de kræver konstant fugtige omgivelser for at trives. 1. Fattigkær 2. Ellesump Sted: Lyngby Åmose Sted: Lyngby Åmose Møllerne og deres anlæg Beskrivelse: Meget rigt plante- og Beskrivelse: I gamle dage var mosen medvirker til at mængden af svampeliv og dermed insektliv. opdelt i lodder tilhørende Virum- Afhængig af vandstanden. bønderne. Til brændsel og gjærsel. vand i Mølleåen er konstant. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen

74 7 7

5. Stævningsskov Sted: Ud for Brede Gartneri Beskrivelse: Grundlagt af museet, som et led i en kulturhistorisk formidling af området Foto: Hans Ove Pedersen

6. Rørskov Sted: fl ere steder langs Mølleåen Beskrivelse: Arealerne blev tidligere afgræsset af de nærliggende gårdes kreaturer. Derfor ingen træer. I dag kraftig pile vækst. 3. Pilekrat og rørskov 4. Skræntskove Foto: Hans Ove Pedersen Sted: Fuglevad-Brede Sted: Borrekrattet Beskrivelse: I gamle dage blev Beskrivelse: Stejle skråninger området afgræsset af kreaturer og med rige mosbevoksninger under der er sidenhen høstet rør til brug for bøgeskov. 7. Sjælden fl ora tagdækning, herunder på Frilandsmu- Foto: Hans Ove Pedersen seet. Beplantningen er i dag påvirket Sted: Flere steder af vekslende vandstand. Beskrivelse: Her fi ndes foreksempel Foto: Hans Ove Pedersen sjældne orkidéer og skælrod.

75 5

4 3 2 8 7 6

Kulturhistoriske spor

Det nedre løb af Mølleåen var meget velegnet til mølleindustri på grund af vandløbets betydelige fald fra Lyngby Sø til Øresund. Her var sikker vandforsyning året rundt, da Furesøen fungerede som et kæmpereservoir, der kunne sikre en konstant vandmængde i åen året rundt. De fl este møller er opstået allerede i middelalderen som kornmøller, men for 400 år siden blev der anlagt egentlige industrivirksomheder ved fl ere af opstemningerne. For 150 år siden blev vandets kraft suppleret med turbiner til el og dampmaskiner og senere anvendtes kul, olie og gas. Først for 50 år siden fl yttede industrierne ud fra den trange ådal. Herefter blev området et primært rekreativt landskab. Langs Mølleåen ligger forskellige typer af anlæg eller spor af større anlæg fra en svunden tid, der fortæller om Mølleåen og de mange forskellige måder vandet er blevet udnyttet på.

76 5 5

1. Brede bæk 2. Møllesten 3. Sti til blegeplads Sted: Bækken løber fra grunde på Sted: Ved vandtårnet i Brede Krat Sted: Brede Hovedbygningens Færøvej Beskrivelse: En møllesten fra 1600 midterakse Beskrivelse: En kilde fra oprindeligt talletLigger nu i det gamle pumpehus. Beskrivelse: Håndstøbte betonﬂ iser i 2 små havesøer løber via Brede Krat i Den stammer fra en plads ved særligt mønster danner adgangsstien en rende til opgravet vandhul til vandtårnet, hvor et lindetræ var fra fabrikken til blegepladsen. padder og er rørlagt til Mølleåen. vokset udenom stenens hul. Der Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen mødtes arbejderne til skjult møde den 1. maj. Foto: Hans Ove Pedersen

77 4. Have 6. Skolesti 8. Blegeplads Sted: Brede Gartneri Sted: Ud for Borrebakken Sted: Ligger ud til Brede Dam nord for fabrikken Beskrivelse:Forløber tværs over Beskrivelse: Fabrikkens gamle blege- Beskrivelse: En gammel have med dalen med en bro over åen. Skolen lå plads krævede åbenhed ud til åen mod mange gamle havedyrknings oprindeligt i Brede Allé. øst og mod syd, hvor der oprindeligt elementer, som drivhuse og mist- Foto: Hans Ove Pedersen var dyrkningshaver. bænke. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen

5. Bro 7. Tennisbane Sted: Louisebroen, fra Teknikerbyen Sted: Brede Allé til Brede Krat Beskrivelse: Tennisbanen var oprin- Beskrivelse: Skov- og Naturstyrelsen deligt fabrikant Dawerkosens families har anlagt egetræsbro over åen. fritidsbeskæftigelse. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen

78 1

Karakteristiske beplantninger

I forbindelse med bebyggelserne langs Mølleåen blev der plantet nogle anlæg, som gennem beplantningsmønster og plante valg er med til viser mødet mellem det dyrkede opland og 1. Allé 2. Park Sted: Brede Allé Sted: Fuglevad Mølle vandmøllerne. Beskrivelse: Gammel allé med Beskrivelse: Omkring møllen har Her ﬁ ndes spor fra både oprindeligt eg, bøg og ahorn. Er der siden 30´erne været vedligeholdt nu erstattet af en række lind langs et tilgængeligt område til ophold og vejbeplantninger og rekreative Frilandsmuseet. rekreation. anlæg. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen

79 Bilag 2 En gennemgang af ejerskabet over møllerne (Kilde: Langs Mølleåen red. Jeppe Tønsberg)

Ørholm Mølle

Brede Værk

Fuglevad

Frederiksdal

Møllerne i Lyngby

Frederiksdal Fuglevad 1370 – 1535 Roskildebispen 1492 – 1668 Kronen Ørholm mølle 1535 – 1749 Kronen, forpagtet af 1668 – 80 Henrik Ehm og div. ejere 1370 – 1535 Roskildebispen 1648 – 68 Henrik Müller 1802 – 62 slægten Lund og div. ejere 1535 – 1670 Kronen 1670 – 1714 Charlotte Amalie 1928 Lyngby-Taarbæk Kommune div. ejere 1749 – 1875 slægten Schulin Nationalmuseet (bygningen) og 1724 – 42 Poul Badstuber 1875 – Furesø Møllestrøms Interes- Lyngby-Taarbæk Kommune (vandret- div. ejere sentskab tighederne) 1793 Nelthropp & Harris 1854 Chr. og Michael Drewsen 1889 – 1933 De Forenede Papirfab- Møllerne i Lyngby Brede Værk rikker 1689 Kronen, forpagtet af 1370 – 1535 Roskildebispen div. ejere 1640 – 50 Jacob Petz 1535 – 1668 Kronen 1959 – 77 A/S Lama 1650 – 84 Caspar Herbach m. ﬂ . 1668 – 95 Henrik Ehm og div. ejere 1977 – Staten, Nationalmuseet 1689 – 1739 div. ejere 1719 – 46 Poul Badstuber og div. 1739 – 59 Kronen, forpagtet af ejere 1743 Marten van Dockum (ejer fra 1831 I.C. Modeweg og Suhr & Søn 1759) og div. ejere 1849 J.E. Modeweg, senere I.C. Lyngby-Taarbæk Kommune Modeweg & Søn A/S 1959 – Staten Nationalmuseet

80 Strandmøllen Møllen ved Stampen

Fabrikssamfundet i Raadvad

Nymølle

Nymølle 1835 – 96 familien Carlsen og div. 1643 – 1737 Kronen, forpagtet af ejere 1715 – 46 Poul Badstuber (ejer fra 1918 – 39 Chr. Nielsen 1737) og div. ejere 1939 – Staten, Skov- og Naturstyrels- Strandmøllen 1794 Nelthropp & Harris en 1599 – 1686 div. ejere 1854 Chr. Og Michael Drewsen 1686 Hans Heuser 1889 – 1933 De Forenede Papirfab- 1690 Charlotte Amalie rikker Fabrikssamfundet i Raadvad 1718 – 1896 slægten Drewsen (Johan 1935 – 73 C. Schous Fabriker A/S 1643 Chr. Alckenbrecht Drewsen forpagter fra 1693) 1973 – Staten, Nationalmuseet 1660 Vitus Bering 1889 – 98 De Forenede Papirfabrik- 1664 Peter Kalthoff ker 1672 – 1758 Kronen 1898 Alfred Christensen Møllen ved Stampen 1759 – 67 Nicolai Jessen 1917 Chr. Nielsen 1535 Roskildebispen 1767 – 1862 Isenkræmmerlauget i A/S Strandmøllen Industrigas 1535 – 1687 Kronen København 1687 – ca. 1705 Hans Heuser og div. 1862 – 1973 div. selskaber ejere Senest Ginge-Raadvad A/S (som lejer 1714 – 63 Kronen 1940 – 73) 1763 – 67 Nicolai Jessen 1940 – Staten, Skov- og Naturstyrels- 1767 – 1835 Kronen en

81 Bilag 3 En gennemgang af møllernes funktion, ﬂ odemål og fald. (Kilde: Langs Mølleåen red. Jeppe Tønsberg)

Ørholm Mølle

Brede Værk

Fuglevad

Frederiksdal

Møllerne i Lyngby

Frederiksdal 1671 – ca. 1684 papirfabrik 1832 – 1956 klædefabrik Funktion Vandstand Vandstand 1370 – 1887 kornmølle 18,57 m over havet, fald 0,8 15,51 m over havet, fald 1,8 m 1648 – 70 kobberværk Fuglevad 1673 – ca. 1700 og 1830’erne papir- Funktion fabrik 1492 – 1928 (?) kornmølle Ørholm mølle 1830’erne valkeværk 1734 – 94 jern- og messingindustri Funktion 1370 – 1559 antagelig kornmølle 1559 – 1724 krudtværk Vandstand Vandstand Ca. 1680 kornmølle 20,55/20,45 m over havet, fald 1,8 m 17,28 m over havet, fald 1,6 m 1724 – 93 kobber- og jernindustri 1793 – 1921 papirfabrik Ca. 1935 – 1977 madrasfabrik Møllerne i Lyngby Funktion Brede Værk Vandstand 1492 – 1658 (?), – 1723 – og 1773 Funktion 13,59 m over havet, fald 1,7 m – kornmølle (Søndre Mølle stadig i 1370 – 1668 kornmølle brug) 1628 – 68 krudtværk 1640 – 71, 1759 – 73 jernindustri 1668 – 1855 kobber- og messingin- 1608, 1662 – ca. 1820 valkeværk dustri

82 Strandmøllen Møllen ved Stampen

Fabrikssamfundet i Raadvad

Nymølle

Nymølle Vandstand Strandmøllen Funktion 8,55 m over havet, fald 2,8 m Funktion 1643 – 1794 kobber- og jernindustri Fabrikssamfundet i Raadvad 1599- og 1643 – 1897 papirfabrik 1794 – 1921 papirfabrik Funktion 1599 – ca. 1618 (?) garveri 1938 – 73 farveri 1643 – 73 jernindustri Ca. 1618 – 47 og – 1687 – ca. 1725 1647 – 58 (?) valkeværk valkeværk Vandstand 1664 – 1758 krudtværk 1635 – 1889 (?) kornmølle 11,74 m over havet, fald 2,8 m 1759 – 1973 jernindustri 1899 – 1909 maskinfabrik og skib- sværft Vandstand 1917 – fremstilling af ilt og senere 5,73 m over havet, fald 1,4 m brint (nu kun distribution) Møllen ved Stampen Funktion Vandstand Opr. antagelig kornmølle 3,85 m over havet, fald 3,8 m 1620 - 1914 valkeværk/klædefabrik 1653 – 70 muligvis krudtværk 1687 – ca. 1705 og 1763 – 67 jernindustri 1928 – 71 fremstilling af acetylen