Strandvejen 413

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Strandvejen 413 Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Arne Jacobsens eget hus Søberg, Martin; Kristensen, Peter Thule Publication date: 2019 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Søberg, M., & Kristensen, P. T. (2019). Arne Jacobsens eget hus: Strandvejen 413. (2. udgave udg.) Realdania By & Byg. https://www.realdaniabyogbygklubben.dk/udgivelser/boeger/udgivelser/aj-strandvejen/2296 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 04. Oct. 2021 LITTERATUR Henrik Iversen, “Den tykke og os,” Arkitekten 5 (2002), s. 2-5. ARNE JACOBSEN Arne Jacobsen, “Søholm, rækkehusbebyggelse,” Arkitektens månedshæfte 12 (1951), s. 181-90. Arne Jacobsens Arkitekt og designer Kulturarvstyrelsen, Gentofte. Atlas over bygninger og bymiljøer. København: Kulturarvstyrelsen, 2004. Professor på Kunstakademiet i København (1956-1965) Ernst Mentze, “Hundredtusinder har set og talt om dette hus,” Berlingske Tidende 10. oktober 1951. Født 11. februar 1902 i København Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen. Barcelona: Gustavo Gili, 1989. Faderen, Johan Jacobsen, var grosserer Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag, 1998. eget hus Moderen, Pouline Jacobsen, var bankuddannet www.arne-jacobsen.com Dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1924 www.realdania.dk Kunstakademiets Arkitektskole i København (1924-1927) Originale tegninger fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger Strandvejen 413 Medarbejder hos stadsarkitekten i København (1927-1929) Fra 1930 til sin død i 1971 egen tegnestue OM FORFATTERNE Peter Thule Kristensen er arkitekt, dr.phil., ph.d., og professor ved Institut for TUSINDKUNSTNER Bygningskunst og Design, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Arne Jacobsen var en ener og er kendt verden over. I mere end et halvt århundrede Design og Konservering (KADK), hvor han leder kandidatprogrammet Spatial Design. markerede han sig stærkt og personligt i dansk arkitektur og design via sine mange Han er desuden kerneforsker ved Centre for Privacy Studies på Københavns Universitet. forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst. Han favnede vidt, lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden i hans Martin Søberg er kunsthistoriker, ph.d. og adjunkt i arkitekturhistorie ved Institut for berømte bestikserie. Det er karakteristisk for ham, at flere af hans bygninger ned til Bygningskunst og Kultur, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv. Design og Konservering (KADK). Blandt Jacobsens hovedværker indenfor arkitekturen finder vi bl.a.: Bellavista i Klampenborg (1933-1934) © Realdania By & Byg A/S, december 2019. Bellevue Teater (1935-1936) Arne Jacobsens eget hus – Strandvejen 413 2. udgave Århus Rådhus (sammen med Erik Møller) (1939-1942) ISBN 978-87-93746-13-8 Søllerød Rådhus (sammen med Flemming Lassen) (1940-1942) Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1949-1954) Udgivet af: Realdania By & Byg Tekst og redaktion: Peter Thule Kristensen, Martin Søberg og Realdania By & Byg Rødovre Rådhus (1957) Layout og tryk: OAB-Tryk ApS, Odense Glostrup Rådhus (1958-1960) Munkegårdsskolen i Gentofte (1955-1959) Billedkreditering: Anders Sune Berg: Side 2, 5, 8, 10, 11, 13, 14, 16, 18 th., 19, 20, 21, 24, 26, 27, 30, 31, 33 nederst th., 35 og 36. SAS Royal Hotel København (1958-1960) Kira Ursem: Side 34 Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961) Lars Degnbol & Per Munkgård-Thorsen: Side 33 nederst tv. Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965) Privateje: Side 33 øverst Janne Woldbye / Kgl. Bibliotek: Side 28. St Catherine’s College i Oxford (1964-66) Jørgen Strüwing / Kgl. Bibliotek: Side 18 tv. Jørgen Strüwing / Danmarks Kunstbibliotek: Side 6 og 22. Omslag: Anders Sune Berg Udgivet af Realdania By & Byg LITTERATUR Henrik Iversen, “Den tykke og os,” Arkitekten 5 (2002), s. 2-5. ARNE JACOBSEN Arne Jacobsen, “Søholm, rækkehusbebyggelse,” Arkitektens månedshæfte 12 (1951), s. 181-90. Arne Jacobsens Arkitekt og designer Kulturarvstyrelsen, Gentofte. Atlas over bygninger og bymiljøer. København: Kulturarvstyrelsen, 2004. Professor på Kunstakademiet i København (1956-1965) Ernst Mentze, “Hundredtusinder har set og talt om dette hus,” Berlingske Tidende 10. oktober 1951. Født 11. februar 1902 i København Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen. Barcelona: Gustavo Gili, 1989. Faderen, Johan Jacobsen, var grosserer Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag, 1998. eget hus Moderen, Pouline Jacobsen, var bankuddannet www.arne-jacobsen.com Dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1924 www.realdania.dk Kunstakademiets Arkitektskole i København (1924-1927) Originale tegninger fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger Strandvejen 413 Medarbejder hos stadsarkitekten i København (1927-1929) Fra 1930 til sin død i 1971 egen tegnestue OM FORFATTERNE Peter Thule Kristensen er arkitekt, dr.phil., ph.d., og professor ved Institut for TUSINDKUNSTNER Bygningskunst og Design, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Arne Jacobsen var en ener og er kendt verden over. I mere end et halvt århundrede Design og Konservering (KADK), hvor han leder kandidatprogrammet Spatial Design. markerede han sig stærkt og personligt i dansk arkitektur og design via sine mange Han er desuden kerneforsker ved Centre for Privacy Studies på Københavns Universitet. forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst. Han favnede vidt, lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden i hans Martin Søberg er kunsthistoriker, ph.d. og adjunkt i arkitekturhistorie ved Institut for berømte bestikserie. Det er karakteristisk for ham, at flere af hans bygninger ned til Bygningskunst og Kultur, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv. Design og Konservering (KADK). Blandt Jacobsens hovedværker indenfor arkitekturen finder vi bl.a.: Bellavista i Klampenborg (1933-1934) © Realdania By & Byg A/S, december 2019. Bellevue Teater (1935-1936) Arne Jacobsens eget hus – Strandvejen 413 2. udgave Århus Rådhus (sammen med Erik Møller) (1939-1942) ISBN 978-87-93746-13-8 Søllerød Rådhus (sammen med Flemming Lassen) (1940-1942) Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1949-1954) Udgivet af: Realdania By & Byg Tekst og redaktion: Peter Thule Kristensen, Martin Søberg og Realdania By & Byg Rødovre Rådhus (1957) Layout og tryk: OAB-Tryk ApS, Odense Glostrup Rådhus (1958-1960) Munkegårdsskolen i Gentofte (1955-1959) Billedkreditering: Anders Sune Berg: Side 2, 5, 8, 10, 11, 13, 14, 16, 18 th., 19, 20, 21, 24, 26, 27, 30, 31, 33 nederst th., 35 og 36. SAS Royal Hotel København (1958-1960) Kira Ursem: Side 34 Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961) Lars Degnbol & Per Munkgård-Thorsen: Side 33 nederst tv. Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965) Privateje: Side 33 øverst Janne Woldbye / Kgl. Bibliotek: Side 28. St Catherine’s College i Oxford (1964-66) Jørgen Strüwing / Kgl. Bibliotek: Side 18 tv. Jørgen Strüwing / Danmarks Kunstbibliotek: Side 6 og 22. Omslag: Anders Sune Berg Udgivet af Realdania By & Byg PLAN OVER HUSET PLAN OVER HAVEN Arne Jacobsens originale plantegninger af 1. sal, stue og kælder 1. Arundinaria murielæ. Bambus. 22. Myrica (Pors). 49. Pieris japonica. 2. Arundinaria nitida. Bambus. 23. Paulownia tonebtosa. 50. Evonymus inima. inkl. cykelskur og garage. Grunden er 720 m2, mens det samlede 3. Arundinaria aurieoma. Bambus. 24. Rhus typhima laciniata. 51. Gunnera chiliensis. 4. Sasa japonica. Bambus. 25. Acer japonocum. 52. Pinus sylvestria (skovfyr). 2 2 41 bebyggede areal er på 131 m . Det samlede boligareal er på 130 m . 41 5. Sasa seanensis nebulosa. Bambus. 26. Picea nidiformis (dværggran). 53. Ribes alpinum. Tegnestuen udgør 124 m2 inkl. atelieret på 1. sal. 6. Taxus baccata (hæk). 27. Hedera colnica (vedbend). 54. Euphorbia lathyrus. 7. Lærk (hæk). Larix leptolepis. 28. Asarum europæum. 55. Miscanthus varigatus. 8. Forskellige stauder. 29. Berberis verruculosa. 56. Veratum nigrum. 40 40 9. Taxodium destichum (sumpcypres). 30. Rhus typhina. 57. Cotoneaster multiflora. 10. Pæonia delavayi (træagtig pæon). 31. Stephanandra incisa. 58. Lilium henryi. 11. Pachysandra terminalis. 32. Fuglebad. 59. Gypsophilla repens. 12. Erica carnea alba (hvid lyng). 33. Stephanandra incisa. 60. Gentiana aselepiadea. 38 13. Arundo donax. 34. Cotoneaster salicifolia. 61. Gentiana sino ornata. 38 14. Sorbus koemmeana (hvid røn). 35. Robinea pseudoacacia. 62. Potophyllum emadi. 28 15. Metasequoia glyptostroboides.
Recommended publications
  • Kultur- Og Fritidsudvalget
    Kultur- og Fritidsudvalget Protokol 13-03-2014 kl. 08:15 Lundtofte Medborgerhus, Lundtofte Skolestræde 6, 2800 Kgs. Lyngby Medlemmer Endvidere deltog: Direktør Søren Hansen Direktør Ulla Agerskov Centerchef Charlotte Bidsted Udvalgssekretær Karen Elisabeth Dam Mødet blev indledt med oplæg og rundvisning i Lundtofte Medborgerhus og Lundtofte området. Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse 1. Tidsplan for åbning af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen 2. Budgetprocessen for 2015-18 – indledende drøftelser - Kultur- og Fritidsudvalgets område 3. Analyse af tilskudsordninger på folkeoplysningsområdet 4. Folkeoplysning - budget 2014 - 2017 5. Aftale om Teatersamarbejde med Gentofte Kommune 6. LUKKET SAG: Orientering om beslutningsforløb om Kulturhuset 7. Status på boligsociale handleplaner 8. Boligsociale midler: Ansøgning om støtte til projekt Idrætsambassadører 2014. 9. Kulturfonden, ansøgning fra BUSTER filmfestival om støtte til filmworkshop 10. Kulturfonden, foreningen Åbne Døre søger støtte til aktivitet 11. Kulturfond, ansøgning fra Virumkoret om støtte til koncert 12. Kulturfonden, Ansøgning om støtte til 3D-filmproduktion 13. Kulturfonden ansøgning om tilskud til kulturarrangementer på vandet 14. Udbud af renovering af Lyngbyhallen 15. Lysmaster på Lyngby Stadion 16. Meddelelser til medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget - marts 2014 17. Udmønting af budgetaftale 2014-17 om styrkelse af breddeidrætten (Kultur og fritid) Side 2 af 38 Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2014 Sag nr. 1 1. Tidsplan for åbning af mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus og i Virumhallen Sagsfremstilling I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 besluttede Kommunalbestyrelsen i oktober 2013 at afsætte midler til at etablere mikrobiblioteker i Lundtofte og Virum. I forlængelse heraf udmøntede Kultur- og Fritidsudvalget den 5. december 2013 budgetaftalens beslutning om at etablere mikrobiblioteker i hhv.
    [Show full text]
  • Forslag Om Fredning Af Dyrehaven Og Dens Omgivelser I Lyngby-Taarbæk
    Forslag om Fredning af Dyrehaven og dens omgivelser i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal Kommuner Udkast juli 2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrunden for fredningsforslaget Beskrivelse af fredningsområdet Dyrehavens historie og kulturspor Geologi og landskab Friluftsliv og rekreation Biologi Drift og forvaltning Gældende fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssige forhold Begrundelse for fredningsforslaget og forslagets hovedindhold Konsekvenser for de internationale beskyttelsesinteresser Budgetoverslag Forslag til Fredningsbestemmelser Bilag: Bilag 1: Areal- og lodsejerliste Bilag 2: Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven Kortbilag 1: Fredningskort 1:10.000 Kortbilag 2: Inddelingen af fredningsområdet i delområder Kortbilag 3: Fredede fortidsminder og sten- og jorddiger i h.t. Museumsloven og beskyttelseslinjer i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 18 Kortbilag 4: Arealer med beskyttede naturtyper i h.t. Naturbeskyttelseslovens § 3 Forslag til fredning af Dyrehaven – udkast juli 2015 3 Indledning Miljøministeriet ved Naturstyrelsen fremsætter hermed i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 36, jf. § 33, stk. 3, forslag om fredning af Dyrehaven og dens omgivelser, beliggende i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Fredningsforslaget omfatter i alt 1083 hektar, som i forslaget er opdelt i følgende delområder: 1. Dyrehaven 2. Springforbi-området og Strandparken 3. Dyrehavsbakken og den syd
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Taarbæk Som Det Var Engang
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Taarbæk som det var engang Jeppe Tønsberg Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune 2014 Jeppe Tønsberg Taarbæk - som det var engang Lyngby-Bogen 2014 Lyngby-Bogen redigeres af arkivar cand.mag. Lise Skjøt-Pedersen og udgives af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune Papiret er 115 g Profisilk Sat og trykt hos A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing i 2000 eksemplarer Ekspedition: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby, telefon 4588 4383, telefax 4588 8627, e-mail: [email protected] ISBN 978-87-87298-47 ISSN 0107-7848 Omslaget viser både i Taarbæk Havns nordlige bassin (inderhavnen) omkring 1915 med Taarbæk Kro og Hotel i baggrunden. Den hvide sejlbåd på forsiden er Christian den Tiendes ” Rita” hvor skipperen, Theodor Petersen, sidder i lugen foran masten (se også illustrationen side 134). På bag­ siden ses helt til venstre den villa, som nu er Taarbæk Sejlklubs klubhus. Den åbne udsigt spavillon øverst i Taarbæk Hotels tårn viser, at fotografiet er fra før branden i 1918, hvor en del af hotellet blev ødelagt.
    [Show full text]
  • Jægersborg Skovdistrikt I Et Vist Omfang Reguleret Ved Kommunal Planlægning
    Driftsplan for Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 -------------------------------------------------------------------- Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Jægersborg distrikt 1999-2013 Forord Denne driftsplan er gældende i perioden 1/1-99 til 31/12-13. De tilbagevendende driftsplanrevisioners formål er, at man med passende tidsintervaller får opgjort status for en række faktorer og forhold og på et således ajourført grundlag - og under anvendelse af beregninger/analyser samt helt overordnede retningslinier - nedfælder de for den kommende periode gældende rammer for daglig drift og tilrettelæggelse af dispositioner. Der er med andre ord tale om at besvare følgende spørgsmål: Hvad har vi (status) Hvad vil vi (målsætninger) Hvad kan vi (dyrkningsgrundlag/begrænsninger) Hvad gør vi (planforskrifter) Hvad opnår vi (konsekvensberegninger) Altså at skabe det bedste grundlag for nutidige og fremtidige handlinger. En driftsplan vil således bestå af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. Forskriftsdelen vil bl.a. indeholde generelle retningslinier, foryngelsesplan, friluftsplan og en gennemgang af arealer der kræver særlig behandling, såsom naturskovsarealer. Statsskovdistriktet administrerer arealerne i overensstemmelse med planen, og hvis der opstår behov for at fravige det planlagte skal distriktet i hvert enkelt tilfælde indhente den centrale styrelses samtykke. Sådanne ændringer til driftsplanens forskrifter i løbet af planperioden bliver indsat bagerst i planen under kapiteloverskriften ”Plantilføjelser og –ændringer”. Den foreliggende driftsplan er også grundlag for fastsættelse af de årlige bevillinger. Såvel under tilblivelsen som (især i uddrag eller bearbejdede former - ikke mindst for kortenes vedkommende) i færdig stand er den endvidere i stadig højere grad et “offentligt dokument”, der dokumenterer Skov- og Naturstyrelsens drift og forvaltning af vore fælles skov- og naturværdier.
    [Show full text]
  • Arne Jacobsens Eget Hus På Strandvejen 413 I Klampenborg, Blev Der Gennemført En Gennemgribende Restaurering
    LITTERATUR Henrik Iversen, “Den tykke og os,” Arkitekten 5 (2002), s. 2-5. ARNE JACOBSEN Arne Jacobsen, “Søholm, rækkehusbebyggelse,” Arkitektens månedshæfte 12 (1951), s. 181-90. Arne Jacobsens Arkitekt og designer Kulturarvstyrelsen, Gentofte. Atlas over bygninger og bymiljøer. København: Kulturarvstyrelsen, 2004. Professor på Kunstakademiet i København (1956-1965) Ernst Mentze, “Hundredtusinder har set og talt om dette hus,” Berlingske Tidende 10. oktober 1951. Født 11. februar 1902 i København Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen. Barcelona: Gustavo Gili, 1989. Faderen, Johan Jacobsen, var grosserer Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag, 1998. eget hus Moderen, Pouline Jacobsen, var bankuddannet www.arne-jacobsen.com Dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1924 www.realdania.dk Kunstakademiets Arkitektskole i København (1924-1927) Originale tegninger fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger Strandvejen 413 Medarbejder hos stadsarkitekten i København (1927-1929) Fra 1930 til sin død i 1971 egen tegnestue OM FORFATTERNE Peter Thule Kristensen er arkitekt, dr.phil., ph.d., og professor ved Institut for TUSINDKUNSTNER Bygningskunst og Design, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Arne Jacobsen var en ener og er kendt verden over. I mere end et halvt århundrede Design og Konservering (KADK), hvor han leder kandidatprogrammet Spatial Design. markerede han sig stærkt og personligt i dansk arkitektur og design via sine mange Han er desuden kerneforsker ved Centre for Privacy Studies på Københavns Universitet. forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst. Han favnede vidt, lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden i hans Martin Søberg er kunsthistoriker, ph.d. og adjunkt i arkitekturhistorie ved Institut for berømte bestikserie.
    [Show full text]
  • Og Sportsvaner I Lyngby-Taarbæk Kommune
    MOTIONS- OG SPORTSVANER I LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE Rapport / April 2018 Steffen Rask Aline van Bedaf Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk MOTIONS- OG SPORTSVANER I LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE Idrættens Analyseinstitut 3 www.idan.dk Titel Motions- og sportsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune Forfatter Steffen Rask, Aline van Bedaf Øvrige bidragydere Line Kryger Aagaard Rekvirent Lyngby-Taarbæk Kommune Layout Idrættens Analyseinstitut Forsidefoto Lyngby-Taarbæk Kommune Print Mercoprint Digital A/S Udgave 1. udgave, København, april 2018 Pris Rapporten kan bestilles i trykt udgave hos Idrættens Analyseinstitut, pris 150,00 kr. inklusive moms, eksklusive forsendelse. Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på www.idan.dk ISBN 978-87-93375-83-3 978-87-93375-88-8 (pdf) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4A DK-1437 København K T: +45 3266 1030 E: [email protected] W: www.idan.dk Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. Idrættens Analyseinstitut 4 www.idan.dk Indhold Indledning ........................................................................................................................................... 6 Delanalyse 1: Baggrundskapitel om idræt i Lyngby-Taarbæk Kommune ................................ 8 Kommunens borgere ..................................................................................................................... 8 Kommunale nøgletal ................................................................................................................... 10 Politikker og aktører på
    [Show full text]