Mølleåen et nationalt industriminde
Kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg Mølleåen et nationalt industriminde
Et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune 2. udgave april 2012
Redaktion: Louise Tang Eriksen Ole Dam Mortensen
Tekst: Birgitte Bøgeløv, Line Grubb, Arne Høi, Gert Juhl, Ole Dam Mortensen, Hans Ove Pedersen, Lise Skjøt-Pedersen og Morten Stenak.
Forsidefoto: Hans Ove Pedersen
Foto: Louise Tang Eriksen, Bo Guttmann, Arne Høi, Helle Jørgensen, Ole Dam Mortensen, Hans Ove Pedersen, Lise Skjøt- Pedersen, og Morten Stenak
Tegninger: Line Grubb og Arne Høi
Grafisk tilrettelæggelse: Line Grubb
GIS: Bo Guttmann, Mads Kronbo Hermansen.
Kort: Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse
Forord 4
Redegørelse 5
Anbefalinger 10
Frederiksdal 12
Møllerne i Lyngby 18
Fuglevad 26
Brede Værk 32
Ørholm mølle 40
Nymølle 46
Møllen ved Stampen 52
Fabrikssamfundet i Raadvad 58
Strandmøllen 64
Bilag 1 70
Bilag 2 80
Bilag 3 82 Strækningen har danmarkshistorisk betydning Forord som industriens vugge og udgør en vigtig del af Lyngby-Taarbæk Kommunes identitet, hvor bl.a. Industrien er en værdifuld del af kulturarven. møllehjulet indgår i byvåbenet og rådhuset er På internationalt plan er der en stigende udsmykket med tydelige referencer til industrien erkendelse af industriens betydning som omkring Mølleåen. kulturarv, og der er et behov for at skabe overblik over industriminderne og iværksætte Mølleådalen er samtidig et af de bedst bevarede bevaringsstrategier for området. eksempler på udnyttelsen af vandkraft som energikilde. Kortlægningen af Industrialiseringen har i Danmark været industrilandskabet og de ni delområder vil danne afgørende for de sidste 150 års historie og for grundlag for den fremtidige planlægning, det samfund, vi har i dag. I 2007 blev Mølleåen sagsbehandling og landskabsforvaltning i Lyng- udvalgt på Kulturarvsstyrelsens liste over 25 by-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. nationale industriminder. I den kommende årrække bør der arbejdes for, at industriminderne i Lyngby-Taarbæk Kommune Formålet med denne kortlægning af Mølleåen og Rudersdal Kommune indgår som en aktiv som nationalt industriminde er præcist at kulturarvsressource til glæde for kommunen, beskrive de bærende elementer og strukturer i borgere og turister. industrilandskabet og afgrænse Mølleåen som industrimiljø, således at elementerne og De bærende elementer og strukturer er også afgrænsningen kan indgå i den videre indtegnet i WebGIS på kommunale planlægning. Det er vigtigt at bevare www.industriminder.ltk.dk bebyggelsen og de andre fysiske spor, vi kan se i landskabet, foruden de erindringer og fortællinger, der knytter sig hertil. Bygninger, infrastruktur, damme, stemmeværker og naturelementer, der har relation til Mølleåens industrimiljø, er særlige, fordi de fortæller om en tidlig og varieret industrialiseringsperiode.
4 De bærende bevaringsværdier er indtegnet på Redegørelse WebGIS, som benyttes i den kommunale planlægning og forvaltning i både Lyngby-Taar- bæk Kommune og Rudersdal Kommune. Sammenfatning
Mølleåen fra Furesøen til Øresund betegnes som Afgrænsning industriens vugge og er et enestående, Industrimindet er afgrænset i to rumlige skalaer: sammenhængende kulturmiljø, der rummer store landskabelige, naturmæssige, arkitektoniske og 1) Det samlede industriminde fra Furesøen i vest kulturhistoriske værdier. Vandløbet har været en til Strandmøllen i øst. Afgrænsningen følger som vigtig naturlig lokaliseringsfaktor, som kan udgangspunkt ådalens overkant, dvs. inklusive opfattes som snoren i en perlekæde af ni skrænten mod det omgivende højere land. selvstændige delområder, der er knyttet til åens Denne grænse er kvalificeret omkring de ni vandkraft. delområder, hvor særlige industrihistoriske elementer og strukturer også er omfattet på det Det er i dag langt fra det driftige industriområde, højere land, f.eks. Fuglevad vindmølle og som var engang, men der er et stort antal arbejderboligerne på Lundtoftevej 47 – 59. bevarede elementer og strukturer fra Det kan diskuteres i hvilket omfang selve industrimiljøets storhedstid. Og det er vigtigt, Furesøen skal indgå i afgrænsningen, at der tages særlige hensyn til de bærende men den er medtaget, fordi søens vandreservoir bevaringsværdier i planlægning og forvaltning. har været grundlaget for at sikre stabil Tilsammen vidner de om den centrale rolle, vandføring til de ni møllemiljøer gennem hele Mølleåen havde for Danmarks industrielle året. samfundsudvikling. 2) De ni delområder, møllemiljøer: Frederiksdal Mølle, Lyngby Nordre og Søndre De bærende bevaringsværdier Mølle, Fuglevad Mølle, Brede Værk, Ørholm Industrilandskabets bærende bevaringsværdier er Mølle, Nymølle, Stampen, Raadvad Mølle og især knyttet til de ni delområder (møllemiljøer), Strandmøllen. Hvert delområde er afgrænset som der findes langs Mølleåen fra Frederiksdal til et funktionelt miljø, der omfatter: Strandmøllen. Der drejer sig om selve møllerne, Mølledammen, den industrirelaterede (vej)dæmninger, mølledamme, stemmeværker, bebyggelse og infrastruktur omkring hver sluser, friløbs- og mølleløbskanaler, produktions- opstemning samt området bagved indtil og lagerbygninger, boliger for ejere, funktionærer møllekanal og friløb mødes, hvor Mølleåen og arbejdere, parkanlæg, veje, jernbaner, broer, ”samles” på ny. I praksis er det således vadesteder eller rester heraf. Hertil kommer de hydrologien og matrikelstrukturen som danner særlige beplantnings- og naturtyper, der opstår grundlag for afgrænsningen af delområderne. som følge af de skiftende vandstande, der er kon- sekvensen af udnyttelsen af vandkraften, f.eks. ellesump, sø, mose og ferske enge. De bærende Landskabelige hovedtræk landskabelige værdier er desuden knyttet til Naturen omkring Mølleådalen er meget varieret. ådalens mange kig og ud-sigter, som præsenterer Selve naturgrundlaget består i nord industrimindets forskellige rumlige, visuelle (ved Søllerød og Jægersborg Hegn) af et udtryk fra romantisk naturoplevelse til synet af småbakket og bølget bundmorænelandskab og er de markante industribygninger tværs over ådalen. særdeles skovrigt. Miljøet omfatter også en
5 erosionsdal, der løber ved Ørholm og fortsætter år længere historie end de fleste andre industrielle over Raadvad og ud i Øresund ved Strandmøllen. miljøer i Danmark. Erosionsdalen hænger sammen med et af landets Vandkraftens muligheder blev aldrig rost af største tunneldalsystemer, som fortsætter mølleejerne – åen er bred og vandfyldt, udenfor kommunen. Selve tunneldalen men terrænet er jævnt, så faldet er meget lille, fortsætter gennem Furesøen og Bastrup Sø. og alle vandhjulene måtte være underfaldshjul. Det er hele dette tunneldalsystem vi kender som Det betyder, at vandet skal skubbe hjulet frem, Mølleådalen. hvilket kræver god vandmængde i Fra Mølleåens udspring ved Bastrup Sø falder mølledammen. Det gav anledning til vandet 29 meter på sin knap 30 km lange vej til kontroverser mellem mølleejerne om vandet og Øresund. Jordbunden består af ferskvandssand. til oprettelse af et konfliktløsningsorgan i 1724, Mølleåen løber i en smal og jævnt faldende ådal, Fuursø Møllestrøms Interessentskab. der har slidt sig gennem morænelandskabet. Til gengæld var kunderne parat i København fra Siden middelalderen er åen flere steder blevet 1600-tallet og fremefter: Kongen efterspurgte opstemmet i mølledamme, så vandkraftens energi krudt og papir, husmødrene og krigsskibene kunne udnyttes. skulle bruge hamret kobber til gryder og skibsforhudning, de københavnske Selve industrimiljøet har haft sin indvirkning isenkræmmere kunne sælge redskaber og på Mølleåen. Den industrielle anvendelse af bygningsmaterialer af jern. vandkraften har skabt helt særlige betingelser for naturen og vandmiljøet. Møllernes placering langs den nedre strækning fra Furesøen til Iværksætterne var på pletten Øresund giver en rytmisk stuvning og Historien om mølleåværkerne i 16 -1700 tallet er strømning i vandløbet, en vekslen mellem stille fuld af forhåbningsfulde ansøgninger om mølledamme og dovne åløb. Det har givet en privilegier og lån og derefter fallitter, men grobund for forskellige arter af bl.a. ellesump, enkelte var mere heldige eller dygtige end andre som trives i de lavtliggende dele af ådalen. og skabte vedvarende arbejdspladser på møllerne allerede i 1600-tallet. På Raadvad var der Også de stejle dalsider er markante i jernindustri fra 1643 til 1973. På Brede Værk Mølleåområdet. Omkring Ravnholm er ådalens blev der først hamret kobber i knapt 200 år og sider skovklædte med løvskov af især velvoksne derefter fremstillet klæde i 124 år. bøge- og egetræer. Flere af dem vidner om, På Strandmøllen blev der lavet papir fra 1643 til at de var her samtidig med den tidligste 1897. Strandmøllens ejere, familien Drewsen, industrialisering i 1600-tallet. stod bag et klassisk industrieventyr i 18-1900 tallet – fra innovation og produktivitetsforøgelse 1820-1840 over ekspansion midt i 1800-tallet og Historien i hovedtræk fusioner sidst i 1800-tallet – til koncentration og Mølleåen fortæller den lange historie om globalisering i løbet af 1900-tallet. industriel produktion i Nordeuropa: I anden halvdel af 1800-tallet blev værkstederne Engang hed åen Fuuråen, i 1724 hed den Fuursø til store fabrikker på Brede, Ørholm, Nymølle, Møllestrøm – siden slet og ret Mølleåen, Stampen, Raadvad og Strandmøllen. Omkring fordi der fra 1600-tallet og frem blev malet korn 1900 blev der desuden oprettet en del store og hamret metal, stampet klæde og findelt industrivirksomheder i Lyngby, der bl.a. brugte materiale til krudt og papir på ni møller langs vandet som produktionsmiddel. åens løb fra Furesøen til Øresund. Landsbyerne på begge sider af åen var boligbyer Hermed har Mølleåens værker en mere end 100 for arbejdere på Mølleåens fabrikker.
6 Virksomhederne etablerede desuden i 1700-tallet over” i forbindelse med etablering af arbejderboliger, marketenderier, kroer, skoler og fæstningskanalen i 1887. De tre forskelligartede andre faciliteter, for at fastholde deres bygninger danner en indre sammenhæng, kernemedarbejdere. Brede Klædefabrik og der understreges af de okkerkalkede facader. Raadvad Knivfabrik blev særligt kendte som Frederiksdal afspejler både den tidlige industri veludbyggede fabrikssamfund, der lukkede sig og fortæller historien om fæstningskanalen. om selv – men mølleåindustrien prægede hele egnen. I anden halvdel af 1900-tallet flyttede den industrielle produktion til steder med mere plads Lyngby og billigere arbejdskraft. Mølleåens industrielle Delområdet Lyngby Mølle består af Nordre og miljøer blev til historie. Mølleåindustrien præger Søndre Mølle, Pritzels Maskinfabrik med dog fortsat selvforståelsen i Lyngby-Taarbæk, direktørbolig, Dansk Gardin og Tekstilfabrik med selvom kommunen i anden halvdel af arbejderboliger samt kroen og damhuset. 1900-tallet blev til en forstad i metropolen De to møller ligger i et grønt område, København. De mange og forskellige men Søndre Mølle afslutter samtidig Lyngbys industriminder langs Mølleåen betragtes sammen bymæssige etageejendomme langs Lyngby med naturen i området som en herlighedsværdi. Hovedgade. Sammen med Gardinfabrikken (Se bilag 2 og 3, som er en oversigt over har møllerne udnyttet åens vand og de har haft ejerskab, vandstand og faldhøjde.) samme ejerskab.
Fuglevad Delområderne Fuglevad består af selve læderfabrikken (møllen), fabrikantvilla, arbejderboliger og Det der især kendetegner møllebygningerne, vindmøllen på toppen. Mølledammen er skåret er at de ligger hen over åløbet. Det er kun over af en nyere vej. Møllen er den Stampen og Lyngby Nordre Mølle, der har karaktergivende bygning for delområdet, møllehjulet på siden af bygningen. De enkelte hvor den oprindelige funktion stadig tydeligt ses. anlæg varierer meget, når man ser på omfanget af bebyggelsen. På nær Lyngby Mølle ligger delområderne alle uden bymæssig nærkontakt Brede som sluttede bebyggelser i en ”uforstyrret” Delområdet repræsenterer et komplet landskabelig sammenhæng. På samtlige møller minisamfund organiseret omkring bortset fra Stampen, er der bevaret tekstilfremstilling. Brede Værk består af et forskellige former for produktions og karakteristisk og oplevelsesrigt forløb ned lagerbygninger sammen med direktør og gennem ådalen langs det karaktergivende arbejderboliger i varierende omfang. bebyggelsesforløb med de hvidkalkede Industrimindets delområder rummer bygninger 1800-talsbygninger. Hovedbygningen, fra 1700-tallet til midten af 1900-tallet. den fint bearbejdede park, lysthusbebyggelsen, direktørboligen og gartneriet, danner en sammenhængende helhed. Langs Brede Allé Frederiksdal findes arbejderboliger, funktionærboliger, den Delområdet består af Strømhuset, møllerboligen, tidligere skole og ”den nye” direktørbolig. og den tidligere rejsestald. Strømhuset og Brede værk udgør som helhed et ualmindeligt, møllerbygningen var tidligere en og i dansk sammenhæng unikt, eksempel på et sammenhængende bygning, men blev ”skåret helstøbt industrisamfund. Både bygninger og
7 den landskabelige sammenhæng er velbevarede Raadvad og giver en letopfattelig fortælling om den tidlige Anlægget ved Raadvad er et forholdsvist stort industri i Danmark. industrisamfund, der viser udviklingen i industribygninger lige fra 1700-tallet til 1918. Delområdets kerne er knivfabrikken med flere Ørholm tilknyttede bygninger som stald, vognskur, Anlægget viser en papirfabrik fra slutningen pakhus, materielhus, inspektørbolig, kro og af 1800-tallet. Delområdet består af Ørholm arbejderboliger. Raadvad har med den lange Papirfabrik med kludelager, kludekogeri, smedje, møllebygning i gule mursten en dominerende pakhus og direktørens sommerbolig og prydhave plads hen over åen. samt arbejderboliger, hvoraf de ældste er fra 1794-1803. Strandmøllen Strandmøllen fortæller om papirfremstillingens Nymølle udvikling med udgangspunkt i den industrielle Delområdet består af papirfabrik, strømpefabrik, pioner, I.C. Drewsens innovative drift. bestyrerbolig, stald, kuskehus, porthus og Strandmøllen ligger helt ude ved Øresund og arbejderboliger fra 17- og 1800-tallet. Dertil her løber Mølleåen ud. Delområdet består af en kommer de ældste dele af Ravnholm fabrik. møllebygning, direktørbolig, villa, Miljøet giver et idyllisk indtryk af fabrikken arbejderboliger og kro. Møllebygningen har en i skoven. Nymølle er med sin enkle, taktfaste meget karakteristisk profil med vinduesbånd fagdeling og en symmetrisk bygningskrop én af integreret i tagfladen. de fineste møller, set med arkitektoniske øjne. Bygningens nuværende form stammer tilbage fra 1800-tallet, men selve møllen er betydeligt ældre. Enkelte dele af bebyggelsen er helt tilbage Eksisterende planlægning fra 1600-tallet og der er udgravet rester af vandmølleri fra den tidlige middelalder. Mølleådalen er omfattet af fredninger, naturbeskyttelse, planer m.m.
Stampen Møllebygningerne og øvrige bygninger i Det nuværende anlæg er et uldspinderi fra Raadvad, Brede og Fuglevad samt Himmerland, som er genopstillet af direktørboligen i Ørholm og møllerne i Lyngby Nationalmuseet fra 1972. I perioden 1620-1914 er omfattet af bygningsfredning. Størstedelen af var der på Stampen et fabrikssamfund af samme de øvrige møller og tilhørende bebyggelser er type som på de øvrige mølleåværker. Stampen ikke fredet, men udpeget med høj ligger mere ydmygt og landligt og adskiller sig bevaringsværdi. (sammen med Lyngby Nordre Mølle) ved at have et funktionsdygtigt møllehjul på siden af møllen Skovene ned til Mølleåen er fredsskov, og åen og og turbine under malekarmen. Vandtilførslen er dens omgivelser samt mølleanlæg og tilhørende dog midlertidigt blokeret. bygninger er i stort omfang beliggende i landzone og omfattet af planlovens landzonebestemmelser. Furesøen og Mølleåen på strækningen fra efter Ørholm til Øresund med omkringliggende natur (ikke de bebyggede arealer ved mølleanlæg og øvrige bygninger) er
8 beliggende i udpeget Natura 2000. elementer i den store fortælling om landets Mølleådalen er desuden omfattet af åbeskyttelse, teknologiske, økonomiske og sociale udvikling søbeskyttelse, strandbeskyttelse, og samfundets tætte tilknytning til fortidsmindebeskyttelse samt lokalplaner og naturgrundlaget. byplaner m.m. Omfanget kan ses på www. industriminder.ltk.dk. Bygningerne i området er generelt meget velbevarede. Enkelte industribygninger Områderne ved Lyngby Sø og Bagsværd Sø anvendes stadig til produktion, mens andre er er omfattet af Fredningsnævnets kendelse 22. indrettet til boliger eller virksomheder. april 2010, og områderne ved Frederiksdal blev Selv om miljøet er beskyttet efter blandt andet allerede fredet i 1943. naturbeskyttelsesloven og af bygningsfredning (primært Fuglevad, Brede og Raadvad), er dele På strækningen fra Lyngby Sø til Øresund er af industrilandskabet sårbart over for nedrivning møllerne og øvrige bygninger omkring møllerne eller manglende vedligeholdelse af bygninger (undtaget Raadvad) omfattet af samt til- og ombygninger, der ikke harmonerer Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar med den historiske byggeskik. 2001 om fredning af Mølleådalen fra Lyn- gby Sø til Øresund. I medfør af fredningen Mølleåen med damme, riste, sluser, hovedløb, har Lyngby-Taarbæk Kommune vedtaget en sideløb og bagløb udgør energikilde for fredningsplejeplan. Planen er gældende for de møllernes industri, og det er vigtigt, at denne private og kommunale arelaer i kommunen og sammenhæng forbliver intakt og synlig. giver plejemyndigheden ret til at udføre foran- Mølledammene som opstuvningskamre vil uden staltninger, der sikrer og udvikler de fredede oprensning og åmandspleje langsomt blive fyldt værdier. Fredningsplejeplanen vil blive fornyet op og gro til. Hvis ikke ristene renses, og alle hvert 5. år. På tilsvarende vis har Naturstyrelsen sluser løbende er i anvendelse og vedligeholdes, en gældende fredningsplejeplan for de dele af øges risikoen for ødelæggende oversvømmelser, Miljøministeriets arealer, som er omfattet af fred- men også oplevelsen af vandets forskellige veje ningen. Jægersborg Skovdistrikt har udarbejdet gennem møllerne går tabt. en plejeplan for Skov- og Naturstyrelsens arealer. Plejeplanen gælder Nogle steder er miljøerne sårbare over for fra 1. januar 2007 og fem år frem. udvikling, der lader byen vokse ind i miljøet, samt vejanlæg, broer, rør og lignende, Mølleåen indgår desuden i Rudersdal Kommunes der vil kompromittere den visuelle oplevelse kortlægning og udpegning af 37 værdifulde af Mølleåen og ådalen som sammenhængende kulturmiljøer, som et eksempel på landskabsstrøg. ”industrisamfundets kulturarv”. Mølleådalen er præget af tæt og massiv tilgroning og er sårbar over for yderligere bevoksninger og beplantninger, der slører og Sårbarheder spolerer værdifulde landskabsstrukturer. Både Mølleåen, mølledammene, møllerne, Der er ikke tydelig visuel sammenhæng mellem fabriks og produktionsbygningerne, industrimiljøerne og kun få åbninger med udsigt arbejderboligerne m.v. repræsenterer væsentlige på langs af ådalen.
9 I forbindelse med eventuelle dispensationer Anbefalinger anbefales det, at der tages hensyn til områdets særlige karakter som industriminde, hvilket også Planmyndighederne står over for at skulle den fremtidige anvendelse af bygningerne bør til- beslutte, hvad der skal ske med Mølleådalen som godese. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte et nationalt industriminde og samtidig som et de markerede udsigter, så indsatsområde for opfyldelse af de statslige uhensigtsmæssig og slørende beplantning vand og naturplaner. I dag er det kun de helt nære undgås. I Raadvad er en bevarende lokalplan omgivelser omkring industriperiodens anlæg, med til at sikre industrilandskabet. Kommunerne der er bevaret med tanke for industrisamfundets bør overveje, i hvilket omfang der bør kulturarv. Det dominerende indtryk er derfor et udarbejdes bevarende lokalplaner for andre dele stort skovområde med træklædte dalskrænter og af Mølleådalen. tætte elle- og pilesumpe i bunden. Dalbunden var tidligere, som konsekvens af industrisamfundets Endvidere bør hele kulturlandskabet med dets vilkår, næsten uden træer og i stedet domineret af indhold af enkeltelementer og helheder ses som lysåbne naturtyper. en ressource, hvor nutidens funktioner tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund. Det anbefales derfor, at skabe en balance - I den forbindelse bør blikket også rettes mod i overensstemmelse med bestemmelserne i muligheden for at udnytte natur og kulturarvens fredningen - således at de kulturhistoriske oplevelsesøkonomiske ressourcer. Det gælder interesser i højere grad end i dag tilgodeses i her om at finde balancen mellem udvikling og ådalen fremover. Der skal sikres en passende beskyttelse, så nutidens funktioner indpasses, balance mellem områdets benyttelse og områdets uden at historien og sammenhængen forsvinder. beskyttelse, herunder adgangsforhold, Der bør oplyses og formidles om parkeringsmuligheder, sammenhængende bevaringsværdierne, herunder om sikring af stiforløb og muligheden for at færdes til vands, landskab, arkitektur, natur og kulturarv. samt de landskabelige, naturmæssige og Lokalhistoriske museer og arkiver samt kulturelle værdier. Eventuelle lokalbefolkningen bør inddrages heri. naturgenopretningsprojekter skal afvejes i forhold til de kulturhistorisk værdifulde Det anbefales, at ”Mølleåen - et nationalt bygværker, herunder de eksisterende op- industriminde” indarbejdes i de kommende plan- stemninger m.v. strategier for Rudersdal Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune. Vedligeholdelsen og plejen af Mølleåen med tilhørende sluser bør ikke kun handle om vandafledning, men også om opretholdelse af industrimindet. Det kræver kontinuerligt kompetente personaleressourcer til vandløbsdriften og præciseringer i de tilhørende administrative regler.
10 Signaturforklaring
Til kort
Skov og læhegn
Park
Vådområde
Søer, åløb og hav
Bygninger
Dominerende bygningsværker
Rumdannende bygninger
Udsigter
Sigtelinje
Rumdannende beplantning
Vigtige vejstrækninger
11 Møllerne i Lyngby Frederiksdal Kro var et populært udflugtsmål, Frederiksdal indtil den brændte i 1964 og blev erstattet af et hotel i modernistisk stil, Hotel Hvide Hus. Broen ved Frederiksdal dækker over det stemmeværk, der styrer hvor I 1886 blev mølleværket fjernet, fordi meget vand, der kommer fra Furesøen mølledæmningen nu skulle fungere som ind i Mølleåen frem til udløbet i dæmning mellem Furesøen og Københavns Øresund. De to gule bygninger, der Befæstnings såkaldte nordre oversvømmelse. flankerer broen, er rester af den Mølleåen blev på strækningen indtil Lyngby rettet ud til en bred kanal og dermed gjort sejlbar kornmølle fra 1851, der blev skåret for rutesejlads. Bådfarten på Furesø og Mølleåen over i 1887, for at man kunne bygge sejler stadig i sommerhalvåret. stemmeværket og styre vandindløbet Samtidig begyndte fra Frederiksdal Mølle den til Københavns Befæstning. udlejning af både og senere kanoer, der stadig er en særdeles populær udflugtsform på Mølleåen.
Historien Kornmøllen nævnes i 1370. Møllen havde ikke sit eget jordegods, den var del af godset Frederiksdal Mølle fortæller historien om den Hjortholm, der indtil 1535 var Roskildebispens meget tidligere industrialisering ved Mølleåen. ejendom og efter reformationen blev krongods. På samme tid fortæller den om landskabets Man ved ikke helt præcist, hvor Hjortholm mølle rekreative benyttelse, der ligesom den lå. Møllen blev formentlig flyttet til sin industrielle aktivitet er betinget af nærheden til nuværende plads af Henrik Müller. I 1743 hovedstaden. Hovedstadens forsvar var årsag forærede kong Christian d. 6. ejendommen til sin til, at man i 1887 omlagde Mølleåen mellem udenrigsminister, Johan Sigismund Schulin, der Frederiksdal og Lyngby til en bred lige kanal, kort efter byggede Frederiksdal Slot. Fæstningskanalen. Furesø Møllestrøms Interessentskab I 1600-tallet var der kobberværk, hvor man bl.a. Frederiksdal Mølle ejes siden 1875 af Furesø fremstillede pladerne til taget på Frederik d. 3.s Møllestrøms Interessentskab, dvs. af ejerne af biblioteksbygning i den nuværende de 9 møller ved Mølleåen mellem Furesø og Rigsdagsgården. Forpagteren af møllen med Øresund. Denne forening blev dannet i 1724 kobberværket, Henrik Müller, var også for at skabe en formel ramme for mølleejernes rentemester, dvs. kongens finansminister. Både samarbejde om åen som produktionsmiddel. i 1600-tallet og i 1830’erne forsøgte skiftende Vandstanden i hele åen påvirkes og reguleres af, iværksættere sig med papirfremstilling, og i hvor meget vand, der opstemmes eller sendes 1830’erne var der valkeværk i møllen. Samtidig videre på de enkelte møller. Tidligere benyttede har der i hele perioden frem til 1886 været malet mølleejerne den årlige generalforsamling til en korn til mel på Frederiksdal Mølle. besigtigelsestur, hvor de på hver mølle sammen kontrollerede, at man overholdt det Frederiksdal Kro, der nu benyttes af Danmarks aftalte flodemål for vandstanden i mølledammen. Lærerforening til kursushotel, blev oprettet af I hver mølledam skal der ifølge vedtægterne Henrik Müller som kantine for kobberværkets være en flodemålspæl med afmærkninger, så man arbejdere. Frederik d. 3. opdagede stedets kan se, hvor højt vandet står. Flodemålspælene landskabelige kvaliteter og gav det navn, og lige ses stadig i flere mølledamme, selvom man nu siden har stedet tiltrukket turister. hver dag beregner vandmængden i Mølleåen
13 ud fra, hvor meget vand der sendes igennem Strømhusets gavl markerer dronning Charlotte dæmningen i Frederiksdal. Mølleejerne skal Amalies indsats som industridrivende ved stadig dagligt påse, at vandet kan passere ved Mølleåen 1670-1714. Den formodes at være hver af møllerne. Fuurstrømsinteressenterne kan flyttet fra Strandmøllen, som hun også ejede på også påtale andre forhold, der har med den tid. I dag benyttes Strømhuset og strømmens frie løb at gøre, f.eks. bevoksning møllerboligen til beboelse. Kroens rejsestald står langs bredderne og sejladsen på åen. tom med original indretning.
Kroens Bagsiden af rejsestald, der vejbroen med blev opført i stemmeværk. 1881. Slisken til højre Foto: Arne Høi er forbeholdt kanosejlere. Til venstre ses vandet plaske ud under det ene stigbord. Foto: Morten Stenak
Strømhuset set Mølleåens fra vest. fortsættelse Foto: Arne Høi nedstrøms efter, at vandet har passeret opstemningen ved Frederiksdal. Foto: Morten Stenak
Bygninger Mølleåens vand
Strømhuset er opført i 1851 og mere end halveret Stemmeværker, stigbord, kanaler og ved etableringen af Fæstningskanalen i 1887. mølledamme Møllerboligen på den anden side af strømmen er Tidligere blev indløbet til Frederiksdal og resten også opført 1851. Lidt længere henne ad vejen af Mølleåen reguleret ved et stemmeværk helt ses kroens rejsestald, der er opført i 1881. oppe ved Furesøen. I dag foregår reguleringen Plaketten med kongelige initialer på ved Frederiksdal.
14 Det venstre af de Møllerboligen er tre stigborde er fra 1851. løftet, så vandet Foto: Morten kan løbe under. Stenak Foto: Morten Stenak
Vandet opstemmes under vejbroen (opført 1887), Infrastruktur der er delt i to kamre. Det nordre kammer er forbeholdt kanosejlere, der kan trække deres Henover mølledæmningen forløber en vej, kanoer ned ad en træsliske. Ved stærk vandføring der nu forbinder Virum med Nybrovej og dermed kan vandet også løbe over her. Det daglige over- København. Nybrovej blev anlagt i 1668 for, løb styres gennem regulering af tre stigborde i at Kong Frederik d. 3. kunne komme med søndre brokammer. Systemet er renoveret i 1994 hestevogn ud til sit nye Frederiksdal. og fremstår som et nyere bygværk med moderne indretninger.
Mølleåen og Nybrovej krydser hinanden. ©Lyngby-Taar- bæk Kommune
15 Kort over Frederiksdal. Skala 1:5000 Se signatur- forklaringen på side 11
HOTEL
REJSESTALD
MØLLERBOLIG STRØMHUSET
FÆSTNINGSKANAL
Arkitektur og rumlige sammenhænge i et direkte arkitektonisk samspil med de ældre bygninger, men kulturhistorisk fortsætter hotellet Rumdannelser, bebyggelse og landskab traditionen fra kroen, som tidligere lå på dette sted. Fra Furesøen har Mølleåen et regulært og anlagt forløb, der løber gennem slusen ved Frederiks- Kulturhistorisk sammenfatning dal. Frederiksdalsvej passerer ådalen og åen i et Frederiksdal Mølle afspejler både den tidlige stort slyng, hvor det faldende terræn ned mod industri og fortæller samtidig historien om Fæst- åen, det slyngede vejforløb og bebyggelses- ningskanalen fra 1887 – Møllen indgår også i forløbet danner en fin og varieret helhed. Det herregårdslandskabet omkring Frederiksdal og skrånende terræn opleves markant langs Freder- ejedes bl.a. af Johan Schulin, der byggede Fred- iksdalsvej. Fra broen er et fint kig over Mølleåen eriksdal. mod både nordvest og sydøst. De bærende rumlige og arkitektoniske værdier Bebyggelsesstruktur, bygninger og De bærende rumlige værdier er knyttet til det bebyggelseselementer slyngede vejforløb, de ubrudte kig langs åen og Kernen i møllebebyggelsen er hhv. Strømhuset de tre karaktergivende bygninger, der i overflad- (1851) og Møllerboligen (1851), der ligger på er, arkitektur og materialer, danner et sammen- hver sin side af åen, samt den tidligere Rejses- hængende forløb. tald, der ligger øst for vejen i det nordre sving. De tre forskelligartede bygninger danner en indre Eksisterende planlægning sammenhæng, der understreges af de okkerkal- Området er omfattet af fredningen fra 1943 af kede facader. Frederiksdal Gods. Området er landzone og dæk- Af bebyggelseselementer skal særligt fremhæves ket af de beskyttelseslinjer, der fremgår af www. broen, der er belagt med svære egetræsplanker industriminder.ltk.dk. Herfra er der link til Kultu- og det smedede gelænder. rarvsstyrelsens database over fredede og bevar- ingsværdige bygninger. Strømhuset, Møllerboli- Nordøst for åen ligger Hotel Frederiksdal, der gen og Rejsestalden har alle høj udgør en selvstændig struktur, som ikke indgår bevaringsværdi, kategori 3.
16 Hotel Sårbarheder og anbefalinger Frederiksdal Foto: Bo Guttmann Både Mølleåen, kanalen, Strømhuset, Møllerboligen og Rejsestald mv. repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets teknologiske, økonomiske og sociale udvikling i tilknytning til det nærliggende Frederiksdal Slot. Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier.
Industrimiljøet kan være sårbart over for nedrivning og manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som sluse m.m. Bygningerne er velbevarede og kan være sårbare over for om- eller tilbygninger, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt.
Det slyngede vej Det anbefales, at der ved eventuelle forløb Foto: Morten dispensationer tages hensyn til områdets særlige Stenak karakter – også som industriminde, og at også den fremtidige anvendelse af områdets bygninger tilgodeser dette. Pleje af ubebyggede arealer bør vægte adgangsforhold og pleje af karakteristiske (elle)træer langs åbredden. Uhensigtsmæssig og slørende beplantning bør undgås.
17
Mølle, foruden kornmølleriet, haft flere Møllerne i Lyngby produktioner: I 1600-tallet fremstillede man geværer til kongens krige og forsøgte sig også Området ved Lyngby Mølle med de to med papirmageri. I perioden 1662-1820 valkede vandmøller, kirken og landsbyen viser, man uldent klæde til kongens uniformer i en hvorfor Lyngby blev en vigtig del af en stampemølle ved det nordre løb. regional struktur. Passagen over åen I perioden1759-1773 var der igen metalbearbejdning på Lyngby Mølle. ved Lyngby Mølle lokaliserede den direkte Kongevej fra København til I møllens bagdam ses Dansk Gardin & kongens slotte i Nordsjælland - blandt Tekstilfabrik, hvis ejere i 1897 købte Lyngby andet Frederiksborg. Mølle, fordi de ville sikre sig retten til anvendelse af det bløde vand i deres skylle- og Ved Lyngby Hovedgade og Lyngby farveprocesser. Det var Lyngbys største Kirke ses den gamle vandmølle med arbejdsplads. Gardinfabrikken påbegyndte opførelsen af en stor arbejderbydel lige nord vandhjulet, valsemøllen med uændret for Lyngby Bondeby, hvor en stor del af deres butik og produktionsudstyr fra 1903 arbejdere skulle bo. Der ses enkelte eksemplarer samt to industribygninger fra omkring af de to hustyper. 1900, Gardinfabrikken og Pritzels fabrik, der ligeledes var lokaliseret af Nær Lyngby Mølledam ses desuden Pritzels åens vand. Fabrik, der er en tidstypisk fabriksbygning fra 1909. På dette sted var der en lang række mindre Ved møllens bagdam genkendes den virksomheder i 18 og 1900-tallet. Til anlægget hørte også en nu nedrevet etagebolig til arbejdere gamle landevejskros bygninger fra og funktionærer samt en endnu eksisterende 1800-tallet med rejsestald, restau- direktørbolig ud mod Lyngby Hovedgade. rant og tilhørende købmandshandel i “Damhuset”. Da Lyngby Mølles Lyngby Mølle kendes fra 1496, men er forpagter fik kongelig tilladelse til at formentlig etableret første gang i vikingetiden. oprette denne kro i 1661, lagde han Mølleren ejede i 1811 matr. 18 samt Møllens grunden til Lyngby som regionalt han- bygrund, matr. 75. Møllerens legendariske rigdom i 1800-tallet byggede på salg til delscentrum. københavnske bagere.
Historien Nordre Mølle er i dag museumsmølle, som del af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Søndre Mølle Lyngby Nordre og Søndre Mølle viser to faser drives som økologisk butik med brug af i kornmølleriets historie. Nordre Mølle er en mølleværket til mel- og kornblandinger og fungerende vandmølle fra midten af 1800-tallet. lejlighedsvis demonstration af møllen. Gardin- Søndre Mølle er en turbinedrevet valsemølle fra fabrikken rummer mange slags erhverv. Pritzels 1903, der har fungeret indtil 1996 og stadig kan fabrik afventer omdannelse til kontorer og res- demonstreres. I Møllens butik møder kunderne taurant. Pritzels direktørbolig rummer nu en bank det originale interiør, det samme gælder Møllens og en butik. Gardinfabrikkens boliger benyttes til øvrige lokaler og faciliteter. Den originale beboelse. turbine er på sin plads. Tidligere har Lyngby
19 Bygninger Fabrikker og arbejderboliger Dansk Gardin & Tekstilfabrik blev opført Lyngby Mølle 1893-1913 overfor Lyngby Mølle og her blev Lyngby Nordre Mølle er opført 1846-1850 med fremstillet blondegardiner. To af bygningerne et brystfaldsvandhjul fra 1851. Mølleværket blev ud mod Mølledammen og hovedgaden fremstår i 1985 genetableret efter opmålingstegninger fra markant i bybilledet, som et minde om en stor 1915. Lyngby Søndre Mølle blev den vigtigste i fabrik fra industriens storhedstid. 1913 og 1917 produktionen, blandt andet fordi opførte Gardinfabrikken arbejderboliger ved brystfaldshjulet i Nordre Mølle ikke virkede Lundtoftevej lige nord for Bondebyen. optimalt. I 1902 brændte den gamle Søndre Mølle og den nuværende turbinedrevne Pritzels maskinfabrik og væveri viser en valsemølle blev opført i 1903. tidstypisk lille fabrik fra 1909. Den blev opført efter brand på stedet, hvor der har været
Lyngby Nordre Lyngby Søndre Mølle, Mølle . Udløbet Møllehuset og fra Søndre Mølle den hermed løber ud under sammenbyggede yderste venstre magasin- rundbue og er bygning er skjult under fredet. Lyngby Foto: Louise Hovedgade Tang Eriksen Foto: Morten Stenak
Pritzels forskellige industrier fra midten af 1800-tallet til fabrikbygning fra 1909. i dag. Nu er der i stedet administrative lokaler i Foto: Helle området. Direktørboligen mod hovedgaden fra Jørgensen 1876 lå side om side med et lille etagehus fra 1870, der rummede arbejder- og funktionærboliger. Dermed boede produktionens nøglepersoner lige i nærheden.
20 Mølleåens vand Vandet fra nordre mølle fortsætter under broen over Lyngby Nordre og Søndre Møller deles om Kongevejen. mølledammens vand. I øjeblikket afvikles hele Den stensatte kanalkant til vandføringen gennem nordre mølles frisluse og højre kan være af malekarm. Ved søndre mølle er der indløb til en ældre dato. Foto: Morten turbine, som pt. ligger stille. Stenak
Søndre Mølles udløb under Lyngby Hovedgade samles med Nordre Mølles udløb til venstre og fortsætter nedstrøms forbi Gardinfabrikken mod Fuglevad.
Det betonsatte Ved indløbet til indløb til Nordre søndre mølles mølle. turbine fanges Foto: Morten blade, grene og Stenak affald af en gitterrist. Indløbet reguleres af to stigborde, der drejes op via hejseværket på muren. Foto: Morten Stenak
Bag brysthjulet Gardin- til venstre er der fabrikken indløb via en udnyttede malekarm. Mølleåens vand Frislusen ses til produktion midt i billedet, Foto: Morten hvor vandet Stenak plasker under stigbordet af træ. Broen og slisken til højre er forbeholdt kanosejlere. Det kan tilsyneladende også trækkes et smalt stigbord mellem hjulet i frislusen, men brugt ikke dagligt. Foto: Morten Stenak 21 Infrastruktur tallet var byens handelscentrum mellem de to kroer. Derefter bredte bymæssigheden på Placeringen mellem Lyngby sø og ådalens forløb hovedgaden sig mod syd og i 1973 blev den mod nord kunne være et naturligt vadested. suppleret med Lyngby Storcenter, der var et af de Ved møllen er landsbyen Lyngby og Lyngby første storcentre i Danmark. Kirke etableret og man kan gætte på en koordineret lokalisering af vandmølle, kirke og Nordbanen fra 1863 har samme hovedforløb som landsby omkring 1000. Med mølledæmningen Kongevejen – af de samme landskabsmæssige var der muligheder for en god direkte vej fra grunde. Lyngbys industrialisering omkring 1900 København til kongens besiddelser i blev dels lokaliseret af jernbanen dels af Nordsjælland. Kongevejen blev påbegyndt i adgangen til Mølleåens vand. 1584.
I 1661 fik mølleren privilegium til at drive kro overfor møllen, det senere Hotel Lyngby. Endnu et ølsalgsprivilegium blev i 1600-tallet givet til en husejer på hjørnet af Bagsværdvej, Lundtoftevej og Kongevejen, det blev til kroen Holland i det nuværende Lyngby Hovedgade 40 ved rundkørslen. Hermed var grunden lagt til det regionale handelscentrum i Lyngby. I 17-1800-
Mødet mellem mølleåsystemet og Kongevejen var udgangspunktet for udviklingen omkring Søndre og Nordre Mølle. ©Lyngby- Taarbæk Kom- mune
22 Kort over Møllerne i Lyngby. Skala 1:5000 Se signatur- GARDIN FABRIK forklaringen på side 11
PRITZELS FABRIK
NORDRE MØLLE SØNDRE MØLLE
BIBLIOTEK
Arkitektur og rumlige sammenhænge Bebyggelsens langs Mølleåen indgår i samspil med en række markante enkeltbygninger som Rumdannelser, bebyggelse og landskab den højt beliggende kirke, biblioteket, der ligger Fra Frederiksdal løber Mølleåen i den lange smukt ud til mølledammen samt til og regulerede Fæstningskanal ud i Lyngby Sø. bebyggelsesforløbet langs Lyngby Hovedgade. Mod øst afgrænses Lyngby Sø af motorvejen Den urbane placering adskiller Lyngby Mølle fra og banen, der med dæmningen giver en præcis hovedparten af de øvrige møller langs Mølleåen, afgrænsning mellem byen og søen. Mølleåen der næsten alle ligger som sluttede bebyggelser i løber under vejen og ind i mølledammen ved en uforstyrret landskabelig sammenhæng. Lyngby Mølle, der består af de to forskellige møllebygninger, Nordre og Søndre Mølle. Bebyggelsesstruktur, bygninger og bebyggelseselementer De to møller ligger begge i en grøn struktur, Den ældste møllebygning – Nordre Mølle - men Søndre Mølle afslutter samtidig Lyngbys ligger som en solitær bygning tilbagetrukket fra bymæssige etageejendomme langs Lyngby den trafikerede Lyngby Hovedgade, på en åben Hovedgade. Øst for vejen ligger plan grønning og med mølledammen mod vest. Gardinfabrikken, hvor åen, efter bagfaldet, Nordre Mølle er opført i 1846 med teglhængt fortsætter i et langt reguleret forløb langs den mansardtag, gulkalket facade og træbeklædt gavl. vestligste af de to store industribygninger. Søndre Mølle vender gavlen ud mod grønningen Ved bagfaldet bag vejsammenskæringen mellem og Nordre Mølle, men indgår også med facaden Lyngby Hovedgade og Gl. Lundtoftevej sker en i bebyggelsesforløbet langs Lyngby Hovedgade. udvidelse af åen, hvor vandet fra hhv. Nordre Søndre Mølle er opført i grundmur med og Søndre Mølle mødes og danner en lille dam pudsede facader med rige murværksdekorationer foran Gardinfabrikken, der sammen med i rødtegl. Gardinfabrikkens mægtige længer Damhuset og beplantningen danner en fin rumlig ligger i en irregulær kileform og den vestre ligger helhed. Grønningen ved Nordre Mølle afsluttes direkte ud til åen. Bygningerne har et nøgternt let diffust med den gamle Pritzels Fabrik. udtryk med regulære facader opført i gule
23 maskinsten med enkle murværksdekorationer og Arbejder boligerne store vinduesåbninger. De tre bygninger har Lundtoftevej forskellige funktioner, men de har alle udnyttet 51-59 Foto: Bo åens vand og de har haft samme ejerskab, men de Guttmann tre bygninger udgør - trods deres fælles kulturhistorie - tre individuelle strukturer.
Kulturhistorisk sammenfatning De forskellige bygningskomplekser, fortæller samlet set en udviklingshistorie fra de første enkle vandmøller langs åen frem til de vanddrevne turbiner og frem til den store industrialisering, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.
De bærende rumlige og arkitektoniske
værdier Damhuset var De bærende værdier er særligt knyttet til de landevejskroens to velbevarede møllebygninger og deres tætte købmandshandel. Foto: Bo og funktionsbetingende sammenhæng med Guttmann Mølleåen og mølledammen. De to bygninger er både værdifulde som enkeltbygninger og som elementer i den bymæssige skala. Gardinfabrikken afspejler en væsentlig del af byens kulturhistoriske udvikling og et vigtigt byarkitektonisk element, men isoleret set rummer bygningen efter den seneste ombygning ikke de samme enestående kvaliteter, som de to møller. Der er ikke desto mindre god grund til at styrke og bevare både fabrikken og møllerne som en sammenhængende helhed.
Arbejder Den lige del af boligerne Fæstnings “Hyldehaverne” kanalen. fra 1917, Foto Louise Tang Lundtoftevej 47. Eriksen Foto: Bo Guttmann
24 Eksisterende planlægning Sårbarheder og anbefalinger
Området vest for motorvejen og banen er om- Både Lyngby mølledam, Lyngby Nordre Mølle, fattet af fredningen for Bagsværd Sø og Lyngby Lyngby Søndre Mølle, Dansk Gardin & Tekstil- Sø. Området øst for banen er omfattet af fabrik, Pritzels maskinfabrik og Mølleåfredningen. Området er desuden dækket arbejderboligerne nær Lyngby Kirke m.v. af de beskyttelseslinjer, planer m.m., der fremgår repræsenterer væsentlige elementer i den store af www.industriminder.ltk.dk. Herfra er der link fortælling om landets teknologiske, økonomiske til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og og sociale udvikling og samfundets tætte bevaringsværdige bygninger. tilknytning til naturgrundlaget. Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier.
Industrimiljøet er sårbart over for udviklingen af det regionale center Kgs. Lyngby. Desuden kan det være sårbart over for nedrivning og manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som sluse m.m. Bygningerne er generelt velbevarede og kan være sårbare over for om- eller tilbygninger, der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt.
Det anbefales, at der ved udviklingen af Kgs. Lyngby og ved eventuelle dispensationer m.m. tages hensyn til områdets særlige karakter – også som industriminde. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte anlægget ved Gardinfabrikken og parken ved Lyngby mølledam, der mod hovedgaden er forsynet med en rumdannende lindetrærække plantet i nyere tid. Endvidere anbefales pleje af de karakteristiske store (elle) træer langs bredden til selve mølledammen og udsigtskilen fra kanoplads ved Rustenborgvej, hvor man kan se de gule møllebygninger. Uhensigtsmæssig og slørende beplantning bør undgås.
25
I 1900-tallet har der været en lang række mindre Fuglevad produktionsvirksomheder i 1874-bygningen. Ved det vestre løb fandtes den gamle Fuglevad Mølle viser en kombination kornmølle, der brændte 1900. af vindkraft og vandkraft, der blev brugt i 1800-tallet, når virksomheden ikke havde råd til dampmaskine.
Historien Mølledammen ved Fuglevad og I perioden 1734-1794 var der jern- og i baggrunden ses messingindustri på Fuglevad med samme ejere vejen som Brede Kobberværk, i øvrigt har der været Skovbrynet, der “skærer” kornmølleri frem til 1900. I 1832 blev mølledammen vandkraften suppleret med en hollandsk over. vindmølle, der stadig står på bakken ovenfor Foto: Arne Høi ådalen, nu som del af Frilandsmuseet.
I 1874-76 opførte man den mølle- og turbinebygning, der stadig ses på Fuglevad. Fabrikantens initialer og årstallet ses bag på bygningen. Turbinen, der blev installeret ved det østre løb, skulle drive en fabrik, der bearbejdede læderstumper til skosåler.
Mølledammen ved Fuglevad med vindmøllen i baggrunden Kilde : Lyngby -Taarbæk Stad- sarkiv
27 Arbejder- Fabrikantboligen boligerne ved (Den Fuglevad er Gudmannske opført i 1901. Villa) ved Foto: Arne Høi Fuglevad opført i 1873. Foto: Arne Høi
Møllen, der hører Mølle og til Fuglevad står turbinebygningen nu på Frilands- Foto: Morten museet. Stenak Foto: Hans Ove Pedersen
Bygninger Mølleåens vand
Frislusen anvendes ikke som overløb. I stedet Fabrikant Ludvig Gudmann opførte i 1873 en føres vandet gennem møllens turbinekammer. villa til sig selv vest for mølledammen. Mølledammen er ”skåret over” af en nyere vej Vindmøllen på Frilandsmuseet fra 1832 hører over ådalen. Tidligere blev al trafik afviklet lige med til Fuglevad Mølle. Møllevej 10A er et tofamiliehus opført i 1901 som boliger for et forbi møllen. landvaskeri, der lå langs Mølleåen 1901-1954. Fabrikken benyttes i dag som kursussted af Lyngby-Taarbæk Kommune. Villaen og arbejderboligerne er privat beboelse. 1930-1967 var der kommunalt børnehjem i villaen under navnet Brede Plejehjem.
28 Turbine Frislusen kammeret. Foto: Morten Foto: Morten Stenak Stenak
Infrastruktur da Fuglevad udelukkende var vanddrevet, men trinbrættet viser, at Fuglevad Mølle blev anset for Lyngby-Nærumbanen har trinbræt ved Fuglevad. at være vigtig. Brede Allé forbinder Fuglevad og Der blev dog ikke leveret kul med jernbanen, Brede Klædefabrik
Mølledam- men og møllen ved Fuglevad ikke mere tæt på hinanden. ©Lyngby- Taarbæk Kom- mune
29 Kort over Fuglevad Mølle. Skala 1:5000 Se signatur forklaringen på side 11
VINDMØLLE ARBEJDERBOLIGER
FABRIKANTVILLA VANDMØLLE
SLOTSPARK
Arkitektur og rumlige sammenhænge Møllen ligger i et grønt landskabeligt rum, der afgrænses af Slotsparken og Frilandsmuseet Rumdannelser, bebyggelse og landskab mod vest og villakvarteret mod øst. Fra Gardinfabrikken ved Gl. Lundtoftevej har Nærumbanen passerer forbi møllen mod øst og Mølleåen et unikt forløb gennem Sorgenfri Slots- markerer overgangen imellem ådalens grønne park, hvor åen er et fint indarbejdet og bearbejdet rum og villakvarteret på skråningerne. arkitektonisk element i den landskabelige have, hvor åen indgår i sammenhæng med romantiske Bebyggelsesstruktur, bygninger og broer, øer og kilder. Også mølledammen ved bebyggelseselementer Fuglevad er indarbejdet i den landskabelige Den karaktergivende bygning for anlægget have i Slotsparken. Slotsparken afgrænses af den er mølle-og turbinebygningen, der er opført i tværgående vej, Skovbrynet og på den anden side nøgtern og tidstypisk industriarkitektur med ligger Fuglevad Mølle. Man fornemmer ådalens murværk i blank mur og de for perioden og skråninger omkring mølledammen med de bygningstypen karakteristiske bearbejdede skråninger i slotsparken og de støbejernsvinduer. Den forholdsvis lille skrånende villahaver mod øst. bygning er opført i henholdsvis én og to etager og har et knapt og enkelt teglhængt tag uden Vandmøllen ved Fuglevad ligger let tilbagetruk- udhæng. Bygningens oprindelige funktion som ket fra den tværgående vej, der fra begge sider mølle kan stadig tydeligt aflæses, understreget falder markant ned mod møllen. af den tætte sammenhæng med Mølleåen, som Den tværgående vej, Skovbrynet, der er anlagt strømmer ind under bygningen. siden møllen var i funktion, er bred og trafikeret og afskærer i dag den rumlige og funktionelle sammenhæng mellem møllebygninger og mølledam.
30 Nord for møllen ligger den tidligere Sårbarheder og anbefalinger fabrikantvilla, der er opført i blank mur i 1873 i gule tegl samt et mindre tofamilieshus opført Både Mølleåen, mølledammen, mølle og 1901 og et lille ”udhus”, der er knyttet til turbinebygningen og fabrikantvillaen med det direktørboligen. I den kulturhistoriske lille ”udhus” m.v. repræsenterer væsentlige sammenhæng indgår også vindmøllen oppe på elementer i den store fortælling om landets skråningerne mod nord, men strukturelt teknologiske, økonomiske og sociale udvikling indgår møllen i dag i Frilandsmuseet. Vejen over og samfundets tætte tilknytning til Mølleåen har tidligere gået direkte op til naturgrundlaget. Hele anlægget udgør en unik og Vindmøllen og direktørboligen har ligget kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige imellem de to møller – en sammenhæng, der i bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier. dag ikke er direkte aflæselig, og som sløres af beplantningen på Frilandsmuseets skråninger. Da områdets bygninger og faste anlæg er fredet og delvist beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, Kulturhistorisk sammenfatning vurderes Fuglevad ikke væsentligt truet. Møllebygningen, der er selve anlæggets kerne, udgør sammen med stemmeværk, en velbevaret Det anbefales, at der ved eventuelle helhed, hvor den tidligere funktion som dispensationer tages hensyn til områdets møllebygning / turbinebygning er letopfattelig og særlige karakter – også som industriminde, og klart aflæselig. Sammenhængen med at også den fremtidige anvendelse af områdets vindmøllen og Mølledammen er let sløret pga. bygninger tilgodeser dette. Pleje af ubebyggede senere ændringer i vejforløb. arealer bør vægte park ved Fuglevad, der er udlagt som udflugtsområde specielt for sejlende De bærende rumlige og arkitektoniske på Mølleåen. Endvidere bør der skabes bedre værdier visuel kontakt med vindmøllen på De bærende rumlige værdier er knyttet til den Frilandsmuseet, ved rydning eller udtynding velbevarede møllebygning og møllens samspil i bestanden af træer mellem møllebygning og med åen og de øvrige bygninger, der er knyttet vindmølle. Der er genplantet en række til møllen. Møllens solitære placering ved åen rumdannende rønnetræer langs og omgivelsernes enkle og næsten landskabelige møllebygningen og perspektivskabende træer karakter er ligeledes en bærende værdi. langs bredden nedstrøms. Tjørnehække og hegn langs Lokalbanen bevares. Uhensigtsmæssig og slørende beplantning bør undgås, specielt i de Eksisterende planlægning markerede udsigter. Opmærksomheden henledes på den stadige tilgroning af sejlepil i dalbunden Området er omfattet af Mølleåfredningen. mellem Fuglevad og Brede. Området er landzone og dækket af de beskyttelseslinjer, der fremgår af www.industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
31
gennemløb til klædefabrikken, medens Brede Værk kobberværket i nogle år endnu fungerede omkring det østre gennemløb. Det hus, I Brede har man en enestående hvor portvagten har kontorer, markerer ved sin mulighed for at se den industrielle placering i terrænet det østre gennemløb. udviklings faser afspejlet i de stadigt To store træer bagved markerer forløbet af det eksisterende produktionsbygninger. østre bagløb. Brede Mølle var i middelalderen et Samtidig er Brede Klædefabrik det særskilt ejerlav. Møllens jord på begge sider af åen har matr. 2 i Lundtofte ejerlav. Avlsgården lå bedste eksempel i Danmark på et senest omtrent, hvor nu Frilandsmuseets veludbygget patriarkalsk herregård findes. fabrikssamfund i årene fra 1832 til 1956. I området ses boliger og Nationalmuseet benytter i dag institutioner for fabrikanten, produktionsbygningerne nærmest arbejderne og funktionærerne. mølledammen til en udstilling om industrialiseringen i Danmark. Hovedbygningen er restaureret og møbleret, Historien så den viser fabrikantens sommerbolig omkring 1800 og er ligeledes en del af museets I C. Modeweg og Søn i Brede producerede udstillinger. I de øvrige produktionsbygninger metervarer af uld beregnet til beklædning. har museet magasiner, kontorer og Hele processen fra modtagelse af uldballer til konserveringsværksteder. De tilbageværende afsendelse af metervarer til salg blev gennemført arbejderboliger i museets eje udlejes, en enkelt på fabrikken, der på sit højdepunkt havde 400 lejlighed indgår i udstillingsvirksomheden. arbejdere og funktionærer og producerede 1000 En del af boligerne samt de gamle km klæde om året. skolebygninger er solgt og benyttes til beboelse. Fabriksbygningerne mod mølledammen er opført Brede Spisehus, fabrikkens velbevarede i årene 1832-1871. Bagved blev der frem til 1951 kantinebygning, fungerer nu som en opført en række store produktionsbygninger velrenommeret restaurant. Brede Asyl fungerer henover bagløbene. Nær mølledammen ses stadig som daginstitution. også hovedbygningen fra 1795 med tilhørende have, der rummer en gartnergård fra før 1783 Bredeværk og og tilhørende drivhuse. Der er arbejderboliger mølledam. fra begyndelsen af 1800-tallet til ind i 1900-tal- Foto: Morten Stenak let ved Brede Allé. Ved jernbanen på bakken øst for Brede, står den eneste tilbageværende af de mange nu nedrevne arbejderboliger, der er opført fra 1890 til 1920. I 1921 boede der 266 husstande på Brede, alle med tilknytning til fabrikken.
Brede Mølle er nævnt første gang i 1370. Kornmølleriet blev erstattet med andre produktioner fra 1600-tallet: Der var krudtværk 1628-1668, kobber- og messingværk 1668-1855. I 1832 overtog I.C. Modeweg det vestre
33 Direktørboligen Vandtårnet Foto: Arne Høi Foto: Hans Ove Pedersen
Bygninger spinderiet med en krum gang i 1. sals højde. Forrest mod dammen er portvagten, Direktørboligen på fundamenterne af en kobberhytte. Brede Hovedbygning blev opført i 1795 i klassicistisk stil af den københavnske Vandtårnet storkøbmand Peter van Hemert. Han ejede Brede Vandtårnet ligger på skråningen øst for Kobberværk, indtil han gik fallit i 1805. jernbanen. Det blev opført i 1908 og vandet Hovedbygningen, med tilhørende have, herfra blev benyttet til drikkevand på fabrikkens der også omfatter Brede Indelukke på den anden område. side af åen, fungerede som fabrikantens sommerbolig. I 1880 benyttede Edmund Brede Spisehus Daverkosen også hovedbygningen som Spisehuset er opført i 1893 som kantine for direktørbolig, da han tiltrådte som direktør for arbejdere og funktionærer. Både spisesalen og Brede Klædefabrik og gennemførte en funktionærernes spisestue fremstår i dag, som da tyskinspireret patriarkalsk ledelsesstil. de blev brugt i fabrikkens tid. Indvendigt blev huset dekoreret af hofdekoratør Joseph Lillie, og de originale væg- og Brede Spisehus. loftdekorationer er siden reetableret. Foto: Hans Ove Brede Hovedbygning har været benyttet som Pedersen direktørbolig frem til 1956.
Brede Klædefabrik I begyndelsen af 1900-tallet fandt de første pro- cesser i uldbearbejdningen sted i denne ende af fabrikken. Bagved findes den næste generation af fabriksbygninger opført 1890-1896, hvor der var maskin- og kedelhus, farveri og appretur samt væveri. Bagest på grunden i betonbygninger fra 1908-1920 var der i 1900-tallet spinderi og væveri samt kontorer. Kradseribygningen fra 1943 parallelt med jernbanen er forbundet med
34 Brede Asyl Brede Skole på fungerer stadig Brede Allé er fra som dag- 1894. institution. Foto: Hans Ove Foto:Lyngby- Pedersen Taarbæk Stadsarkiv
Brede Asyl jernbanen ligger den eneste tilbageværende bolig Asylet blev opført som vuggestue for fabrikkens af 1890-byggerierne, kaldet Nazareth. Der hørte arbejdere i 1905. Asylet betød blandt andet, at nyttehaver til alle lejligheder. fabrikken kunne avertere efter enlige mødre som arbejdskraft. Efter en kort lukkeperiode Gårdrummet mellem de to ældste længer genopstod institutionen i 1957, som forenings- fortsætter i et område med dyrkningshaver og drevet børnehave med kommunal driftsoverens- en blegeplads langs åen. Blegepladsen krævede åbenhed ud til åen mod øst og mod syd, hvor der komst under navnet Brede Børnehave. oprindeligt var dyrkningshaver. Sti med håndstøbte betonfliser i hovedbygningens Brede Skole midterakse fører ud til blegepladsen. For enden Bygningen blev etableret som fabriksskole i af denne er en mesterbolig fra 1895. Tennisbanen 1770’erne og i 1913 blev den kommuneskole. på arealet var oprindeligt fabrikant Daverkosens Undervisningen fandt sted i en nu nedrevet families fritidsbeskæftigelse. længe nær Brede Indelukke. I 1894 opførtes en ny skolebygning på Brede Allé og i 1922 opførte man endnu en skolebygning overfor denne.
Fra 1937 gik Bredes elever på Kongevejens Arbejderbo- Skole. De to tidligere skoler på Brede Allé blev ligerne ”Den i 1938 ombygget til direktørbolig (Brede 67) og Lange Længe”. Foto: Arne Høi lejligheder (Brede 68).
Arbejder- og mesterboliger De to længer med stalde, kro og sidenhen boliger om gårdspladsen foran hovedbygningen er fra 1700-tallet ligesom Indelukshuset, der kendes fra 1797. Der er desuden bevaret en del arbejderboliger langs Brede Allé. De ældste fra 1830’erne er Den Lange Længe vest for alleen nærmest fabrikken. Lidt længere ude findes arbejderboliger og mestervillaer opført mellem 1895 og 1912. På den anden side af
35 Mølleåens vand Brede Klæde- fabrik ligger ved indløbet til Ved Brede Værk er der to indløb fra turbinen, som markeres af mølledammen. Mølleløbet har et stort indtag med broen over gitterrist gennem hovedbygningen, som løber vejdæmningen. Foto: Morten hen til turbinen. Frislusen anvendes ikke pt., Stenak da magasinerne i kælderomgivelserne er sårbare overfor vandføring i frislusens rørlagte løb gennem værkets gårdsplads.
Infrastruktur
Brede Allé forløber mellem Fuglevad Mølle og Brede Mølle. Fuglevad og Brede havde i 16-1700-tallet samme ejere i lange perioder. 2 sæt portpiller flankerer hovedbygningen og Udløbet i turbinekanalen. markerer den i et vejforløb på mølledæmningen, Til venstre ses I.C. Modewegsvej fra Bredevej til Lystoftevej. turbinekam- Indtil 1890 var der også en jernport ved afkørslen meret med den grove pudsning fra Bredevej til Brede Mølles jord. Dette vej- og rundbuede forløb ses på et matrikelkort fra 1812. Bredevej munding. Til højre fosser fører da ud til Kongevejen. Brede Klædefabrik vandet gennem fik trinbræt ved Lyngby-Vedbækbanen i år 1900. to kamre, hvor Der blev leveret kul til fabrikken pr jernbane, ”frivandet” styres af stem- medens produkterne blev kørt på landevejen. meplanker – I 1935 blev der anlagt en bro over åen mellem det er her selve Mølleåens vand Brede skole og trinbrættet Borrebakken. Stien afvikles. Foto: kaldes Brede skolesti. Morten Stenak
Mølleåen glider Frislusens gennem stigbord med produktions jernhejseværk. bygningerne. Tavlen er nyere, Foto: Morten men selve Stenak rammen og hejset er af ældre dato. Foto: Morten Stenak
36 Kort over Bredeværk. Skala 1.5000. Find signatur- forklaringen på side 11
GARTNERI
FABRIK
LYSTHUS
VANDTÅRN
ASYL
BLEGEPLADS
MØLLEDAM
TIDLIGERE DIREKTØRBOLIG TIDLIGERE SKOLE
37 Arkitektur og rumlige sammenhænge 4. Langs Brede Allé ligger et fint forløb med arbejder- og funktionærboliger, der afsluttes ved Rumdannelser, bebyggelse og landskab den tidligere skole og ”den nye” direktørbolig. Fra Fuglevad har åen sit løb i et let slynget Brede Værk udgør en kompleks og sammensat naturligt forløb gennem ådalen, der på dette helhed, hvor de enkelte bygninger og stræk er bevokset med rør, som afgrænses af bebyggelseselementer samt den kultiverede ådalens skråninger. I overgangen mellem Ådal og beplantning udgør ligeværdige dele i det skråninger løber hhv. Nærumbanen mod øst og samlede billede. Brede Allé mod vest. Ved Brede Værk udvides åen til den store Isoleret set udgør hovedbygningen og den lille Mølledam, der danner forgrund og landskabelig kultiverede gårdplads i sig selv et optakt til det store anlæg ved Brede Værk. velkomponeret og gennembearbejdet Mod nord afgrænses Mølledamen effektfuldt af arkitektonisk værk af højeste kvalitet. det massive bebebyggelsesforløb med Produktionsbygningerne med blandt andet det Klædefabrikens massive hvide facader, samt store tårn, udgør ligeledes væsentlige elementer i porthus og Spisehuset. helheden. Overgangen mellem de grove produktionsbygninger og den kultiverede og Bebyggelsesstruktur, bygninger og forfinede have er forenet i et arkitektonisk stærkt bebyggelseselementer greb. De dominerende bygninger indgår i et fint Rumligt og strukturelt er Brede Værk delt op i samspil med de mindre, men absolut fire områder: karaktergivende bygninger, som gartneriet og drivhusene. 1. Området omkring Mølledammen og I.C. Modewegs Vejs karakteristiske og oplevelsesrige Kulturhistorisk sammenfatning forløb ned gennem ådalen langs det Brede Værk udgør som helhed et ualmindeligt karaktergivende bebyggelsesforløb med de og i dansk sammenhæng unikt eksempel på et hvidkalkede 1800-talsbygninger samt den helstøbt industrisamfund. Både bygninger og den diskrete, men effektfuldt, fremhævede landskabelige sammenhæng er velbevarede og hovedbygning og den kultiverede allébeplantning giver en letopfattelig fortælling om den tidlige op af bakkerne. industri i Danmark.
2. Hovedbygningen, der ligger i en nord-sydgående akse med staldbygninger mod De bærende rumlige og arkitektoniske syd, danner en regulær rumdannelse omkring værdier aksen. Den fint bearbejdede park, danner De bærende værdier i Brede værk er knyttet til sammen med beplantning, lysthusbebyggelsen, den enestående sammenhæng mellem bygninger, direktørboligen og gartneriet en landskab og proceshistoriske udvikling, som sammenhængende helhed. Parkområdet hele anlægget afspejler – hele anlægget er af afgrænses mod nord af det skrånende terræn, usædvanlig høj arkitektonisk kvalitet, både hvad der er fint terrasseret og afsluttes på bakkekam- angår enkeltbygninger og hvad angår anlæggets men af en fin stynet trærække. hovedanslag.
3. Det sammensatte og irregulære ”industrielle” rum bag den imposante port ud mod Brede Allé.
38 Parken bag Sårbarheder og anbefalinger Brede Hoved- bygning. Foto: Hans Ove Både Mølleåen, Brede Dam, Fabrikantens Pedersen sommerbolig, Hovedbygningen, Vandtårnet, Brede Spisehus, Brede Asyl, Brede skole, skolebygning i Brede Alle, arbejder- og mesterboliger, sprøjtehus m.v. repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets teknologiske, økonomiske og sociale udvikling og samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier.
Da en stor del af områdets bygninger og faste anlæg er fredet, og da området er delvist Haveanlæget beskyttet efter naturbeskyttelsesloven m.m., grænser op til fabriks vurderes Brede ikke at være væsentligt truet. bygningerne. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte alléen Det firkantede på I. C. Modewegs Vej og den dertil vandtårn ligger i direkte knyttede trærække vest for Brede 81. forlængelse af Endvidere de nyplantede rumdannende væveri- bygningen trærækker i haven til hovedbygningen og det fra starten af tilknyttede socialt aktive Brede Gartneri. 1890’erne. Foto: Hans Ove Endelig bør vægtes udsigten over mølledammen, Pedersen fra Brede Station og fra blegepladsen syd for hovedbygningen.
Opmærksomheden henledes på den etablerede udsigt fra Caroline Amalievej til Brede Værk, som med årene kan gro til igen. Eksisterende planlægning Uhensigtsmæssig og slørende beplantning bør undgås. Den stadig tiltagende tilgroning i dalbunden af pil og el holdes under observation. Området omkring Brede Værk er omfattet af Mølleåfredningen. Det omfattede areal er land- zone og dækket af de beskyttelseslinjer og planer, der fremgår af www.industriminder.ltk.dk. Herfra er der link til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. En væsentlig del af bygningerne, der ligger i tilknytning til Brede Værk er fredet i dag.
39
I dag benyttes fabrikant- og arbejderboligerne Ørholm Mølle som boliger. De industrielle bygninger bruges dels til erhverv, dels af Nationalmuseet til Anlægget viser en papirfabrik fra magasiner. slutningen af 1800-tallet med papirfabrikkens facade mod Ørholm Hovedgård fra mølledammen. Ved mølledammen ses 1760’erne var fabrikantens også en tidstypisk fabrikantbolig fra sommerbolig. midten af 1700-tallet og lige ved siden Foto: Morten Stenak af fabrikken ses et par af Ørholm-Nymølles ældste arbejderboliger fra 1794-1803.
Historien
Ørholm er nævnt første gang tilbage i 1535. Der var krudtværk i perioden 1559-1724 og i perioden 1724-1793 blev der fremstillet kobber- og jernvarer. I den lange periode mellem 1794-1920 fungerede Ørholm sammen med Nymølle som papirfabrik. Bygninger I 1794-95 stod Ørholm og Nymølles 5 Ørholm Hovedgård papirværksteder for en fornyelse og forbedret Fabrikantens sommerbolig er opført 1760’erne, produktivitet i den beskedne danske medens der var lesmedie på Ørholm. Det er en papirproduktion. markant barokbygning, som fremstår vel Den vandhjulsdrevne papirmaskine i 1831 fik vedligeholdt og er istandsat indvendigt i 2004. ikke den samme effekt på produktiviteten som på Medens huset var ejet og beboet af borgmester Strandmøllens papirfabrik, fordi man ikke som Paul Fenneberg fra midt i 1900-tallet, blev I.C. Drewsen kombinerede denne nye teknologi betegnelsen Ørholm Hovedgård bragt i med dampmaskinen. Strandmøllens ejere overtog anvendelse. Ørholm og Nymølle i 1854 og udbyggede og fornyede produktionen især på Ørholm. Papirpabrikken Ørholm og Nymølle indgik sammen med Papirfabrikken fra 1886 ligger langs Drewsens øvrige papirfabrikker i De forenede mølledammen med hollænderi og stengang. Papirfabrikker i 1889. Frem til ophøret i 1920, Papirmaskinens bygning er vinkelret herpå, blev der især fremstillet emballagepapir af papirsalen er bagest. Kedelhuset findes længst genbrugspapir. mod syd nær det gamle søndre løb. Vinkelret på dette anlæg ses kludekogeri og kalanderi for Fra 1933 og helt frem til 1977 fremstillede man papirfabrikken, opført 1867, samt smedie og LAMA – madrasser i bygningerne. Ørholms jord pakhus fra 1862. Ved Ørholmvejen ses har matr. nr. 4 i Lundtofte og nr. 10 i Søllerød. kludelager for Ørholm Papirfabrik, på gavlen mod vejen står årstallet 1872 og ejerens initialer, C.D. (Christian Drewsen).
41 Ørholm kro, restaurant Det Danske Schweiz gartnerbolig i bindingsværk, er fra 1800-tallet, Der var marketenderi på fabrikken allerede i den blev rullet fra området ved hovedbygningen, 1766. I 1880’erne udviklede kroejeren da den nuværende Ørholmvej blev anlagt i 1939. traktørsted og hotelvirksomhed, hvoraf en lille del stadig ses med villaen og en stråtækt længe Nyere arbejderboliger op mod Ravnholm Skov. Nymøllevej 15, ”Kildehuset”, ”Bogholderhuset” nær Ørholms kilde på jernbaneskrænten er opført Det gamle ca. 1900. Nymøllevej 21, ”Møllehuset”, er et Ørholm Hotel fra tofamiliehus. Ved ombygning i 1992 bemærkede 1882. Foto: Arne Høi den daværende ejer kraftige murdele, der sammen med navnet tyder på, dette hus er bygget på resterne af vindmøllen fra 1842. Denne blev nedrevet i 1850’erne. På Nymøllevej 13 opførtes i 1912 en funktionærvilla, der benævnes ”Ny maskinmesterbolig”, ”Værkførerbolig”. ”Teglværkshuset”, Kulsviervej 115-117, blev opført som arbejderlænge i 1901. Husets kælenavn skyldes tegltaget, da fabrikkens øvrige huse havde stråtag.
Mølleåens vand Gamle arbejderboliger To arbejderlænger fra 1794 og 1803 ses på Ørholm Mølles vand deles i to ved Ørholm Stationsvej nr. 7-11. vejdæmningen, der opstemmer mølledammen. Ligesom Kulsviervej 149 og 151 i Nymølle er de Frislusen følger et rørlagt løb hele vejen under blandt de ældste eksempler i Danmark på den asfalterede gårdsplads. Turbineløbet følger arbejderboliger opført med henblik på at en delvis åben kanal gennem anlægget. fastholde den faglærte arbejdskraft ved fabrikken på landet. Ørholm Stationsvej nr. 2, den såkaldte
Arbejderboliger Efter ”hullet” fra 1803. Foto: løber Arne Høi ”turbinevandet” videre i en åben kanal gennem kalanderi bygningen/ papirsalen og videre ud i Mølleåen. Foto: Morten Stenak
42 Tre klapper kan Det relikte åbnes foran stigbordssystem bygningen. er bevaret inde i Her kan turbine vandstanden bygningen. reguleres. Et nyt er bygget Foto: Morten udvendigt, så Stenak vandstanden kan reguleres ude foran bygningen på den anden side af muren. Foto: Morten Stenak
Infrastruktur passagen over Stampen blev besværliggjort med Dyrehavens indhegning i 1670. En moderne gennemkørselsvej mellem Nærumbanen fra 1900 har trinbræt ved Ørholm. Lyngby-Taarbæk Kommune og Søllerød passerer Der blev aflæsset materialer til papirfabrikken på på mølledæmningen. et sidespor.
Tidligere dannede mølledæmningen en passage Fra Ørholm til Brede går man ad en vandresti for trafikken mellem København og nord for åen til en bro fra 1992, der fører til en sti Nordsjælland, ad en flittigt afbildet nordgående igennem Brede Indelukke. Allerede i 1920'erne hulvej i skoven lige øst for den nuværende vej. var der fokus på områdets rekreative værdier. I Forløbet over Ørholm ses første gang på 1930'erne anlagdes Mølleåstien på begge sider af Videnskabernes Selskabs kort fra 1766. åen, til dels på de gamle stier. Den er muligvis først blevet benyttet, efter at
Oversigtskort. ©Lyngby-Taar- bæk Kommune
43 Kort over Ørholm Mølle Skala 1:5000 Se signatur- forklaringen på side 11
HOTEL OG KRO
MØLLEDAM
ARBEJDERBOLIGER
DIREKTØRBOLIG
Arkitektur og rumlige sammenhænge Bebyggelsesstruktur, bygninger og bebyggelseselementer Rumdannelser, bebyggelse og landskab Ørholm har en klar bebyggelsesstruktur med fire Fra Brede Værk har Mølleåen et roligt og mindre bebyggelsesmønstre, der adskilles af den forholdsvis regulært løb og fortsætter i et stort gennemgående Ørholmvej. Sydvest for vejen slyng frem til Ørholm, hvor åen løber i et grønt ligger den fornemme hovedbygning, let rum mellem skovklædte skråninger mod øst og tilbagetrukket fra det industrielle anlæg, der et lavtliggende sumpet areal nordvest for Brede ligger nordøst for vejen. Mod nord ligger den Værk. Ved Ørholm udvider åen sig til tidligere kro langs Ørholms Stationsvej og langs mølledammen, der afgrænses af Ørholmvej og Nymøllevej ligger de tidligere arbejderboliger, papirfabrikkens langstrakte og høje der var knyttet til papirfabrikken. længebygning, der er en af værkets Den velproportionerede hovedbygning er præget karaktergivende bygninger. Ørholmvej passerer af 1700-tallets arkitektoniske idealer med det ned igennem ådalen på dette sted, i et slynget karakteristiske sortglaserede mansardtag og det forløb, der er tilpasset terrænet. centralt placerede midterparti og hele kompositionens ønske om regularitet. Bygningen Den karaktergivende rumdannelse sker ved opleves i dag lidt ”skævt” placeret i forhold til Ørholmvej og mølledammen, både vejføring og de øvrige bygninger. hvor produktionsbygningerne, hovedbygningen Dette skyldes, at vejen ved opførelsestidspunktet og mølledammen danner en sammenhængende havde et andet forløb, således at den har fulgt helhed. Landskabet opleves særligt ved produktionsbygninger og arbejderboligerne, og mølledammen, samt ved arbejderboligerne ved vejen er fortsat direkte ned mod Ørholm Stationsvej, hvorfra der er et fint kig hovedbygningens midterparti – en sammenhæng over Mølleådalen mod Nymølle. med omgivelserne, der er typisk for 1700-årene. Papirfabrikken er præget af de velproportionerede industribygninger,
44 der ud mod vejen alle er kalkede i den dybe røde www.industriminder.ltk.dk, hvoraf der endvidere farve og med hvidkalkede gesimser, er link til Kulturarvsstyrelsens database over der er kendetegnende for produktions- fredede og bevaringsværdige bygninger. bygningerne på Ørholm. I den indre gård ligger en række forskelligartede bygninger, hvor særligt Sårbarheder og anbefalinger de to store industribygninger i gul tegl, der har været papirmaskine og papirsal, bør nævnes. Både Mølleåen, mølledammen, møllen, fabriks- og produktionsbygningerne, arbejderboligerne Langs Ørholm Stationsvej ligger et lille forløb mv. repræsenterer væsentlige elementer i den med de ældre arbejderboliger, der sammen med store fortælling om landets teknologiske, økono- de stynede vejtræer danner en fin helhed i miske og sociale udvikling og samfundets tætte sammenhæng med fabrikken. tilknytning til naturgrundlaget. En del af den tidligere Ørholm Kro, der var ”bekendt for sin smukke beliggenhed”, ligger Industrimiljøet er sårbart overfor nedrivning nord for anlægget og fremstår i dag som en og manglende vedligeholdelse af såvel byg- fritliggende villa i schweizerstil. ninger, som mølledam, sluse m.m. samt for nye bygninger, som ikke tilpasses bebyggelsesstruk- Kulturhistorisk sammenfatning turen, arkitekturen eller landskabet. Bygningerne Ørholm er i dag et sammensat anlæg, der i vedligeholdes og udvikles efter forskellige sjælden grad har bevaret dets hovedstruktur og principper. De er sårbare over for til- og om- en række karaktergivende enkeltelementer, som bygninger, der i stil og materialer ikke harmoner- fortæller om anlæggets udvikling. Alle dele i er med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fortællingen er fint bevarede, men den ændrede fremtræden i øvrigt. vejføring har i nogen grad sløret nogle af de rumlige kvaliteter og har ligeledes svækket Det anbefales, at der ved eventuelle dispensa- oplevelsen af den kulturhistoriske sammenhæng tioner tages hensyn til områdets særlige karakter mellem hovedbygning og produktionsbygninger. - også som industriminde, og at også den fremti- dige anvendelse af områdets bygninger tilgodeser De bærende rumlige og arkitektoniske dette. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte værdier de markerede udsigter fra parkeringspladsen nord De bærende værdier i Ørholm er primært knyttet for åen til direktørboligen Ørholm Hovedgård til helheden og til det sammensatte og udsigten fra Ørholm station til Hoyersdal i bygningskompleks og til den klare og Nymølle, således at uhensigtsmæssig og slørende funktionsbetingende sammenhæng med beplantning undgås. Opmærksomheden henledes Mølleåen. på den tiltagende tilgroning af pil nord for arbej- derboligerne og på strækningen mod Nymølle. Det bør overvejes at sikre området via en samlet, Eksisterende planlægning bevarende lokalplan for hele Ørholm (arealerne i begge kommuner), som styrker helheden og bl.a. Området ved Ørholm er omfattet af fastsætter bestemmelser for områdets anvendelse, Mølleåfredningen. Arealer i Rudersdal bygningernes fremtræden og bevaring og de Kommune er beliggende i landzone og arealer ubebyggede arealer, herunder belysning og hegn, i Lyngby-Taarbæk Kommune er beliggende i hvor også hensynet til Ørholm som udpeget byzone. industriminde og den eksisterende erhvervsan- Desuden er området dækket af de vendelse indgår. beskyttelseslinjer, planer m.m., der fremgår af
45
De forenede Papirfabrikker havde fået ved at Nymølle fusionere samtlige større danske papirfabrikker i 1889. Konsortiet byggede en stor moderne Fabriksbygningen fra 1857 giver papirfabrik ved Mølleåen, lige øst for Nymølles sammen med bestyrerboligen og jord. Projektet mødte modstand: flere arbejderboliger fra 17- og Fuurstrømsinteressenterne, hvor papirfabrikkerne 1800-tallet et idyllisk indtryk af havde 3 møller og derfor betydelig indflydelse, fabrikken i skoven –nu kun få meter ville ikke give den nye fabrik rettigheder til at benytte åens vand i produktionen. fra forstadens villakvarterer. Papirfabrikkernes ansatte var loyale, så Ravn- holm var nødt til at rekruttere sine Historien papirarbejdere fra Sverige. De forenede Papirfabrikker dumpede priserne på avispapir, så den nye fabrik ikke kunne komme af med sine Nymølle var 1795-1920 en del af produkter. Den lukkede i 1908. Ørholm-Nymølle papirfabrik. 1938-1973 var der fornyet liv i bygningerne, hvor Schous Fabrikker bl.a. farvede og formede I 1934 købte C. Schous Fabrikker både Ravn- nylonstrømper, og i 1950’erne fandtes Ravnholm holm og Nymølle, hvor de kunne udnytte de Renseri i fabrikkens kælder. Størstedelen af gamle vandrettigheder. Her producerede de frem Schous Fabrikkers produktion foregik i til 1973 en mængde forskellige varer og ydelser, fabrikken på Ravnholm, der lå lige bagved især nylonstrømper, men også bl.a. regnfrakker, Nymølles bagløb. tandbørster, hygiejnebind og plasticmapper, keramik og nummerplader – under navne som Ravnholm, Nymølle, Schou-Ravnholm og Nymølle nævnes første gang som kobberværk i Fuurstrøm. Bjørn Wiinblads ældste populære 1643. I åen øst for Nymølle har årstidsplatter i en ny keramisk trykteknik og hans arkæologklubben Flækken opgravet et ældre juleengle fra 1950’erne bærer navnet Nymølle, mølleværk med dele fra omkring 1000, her er og de er fremstillet for Schou i et keramisk værk- Danmarks ældste, kendte vandmølledele fundet. sted på Ravnholm. Denne mølle lå lige bag Nymølles bagdam ud for Ravnholm og den har antageligt været i funktion Schous Fabrikker var en verden for sig ligesom til ca. 1500. de gamle fabrikssamfund. Direktøren boede i papirfabrikkernes bestyrerbolig på Nymølle, og Nymølles jord har matr. 5 i Lundtofte ejerlav. der var børnehave til de ansattes børn. I 1976 I Søllerød er det matr. 9 og 10. overtog Haldor Topsøe fabrikken i Ravnholm og bygningerne anvendes stadig af Haldor Topsøe. Ravnholm fabrik er ikke en af de 9 møller, men fabrikkens historie har nær forbindelse med Ravnholm er en del af matr. 8 i Lundtofte, dvs. Nymølle frem til 1973, og Schou-Ravnholm jorden er udstykket af en af Lundtoftes gårde. repræsenterer en sen udgave af nogle af de Navnet er hentet i Ravnholmskoven nord for åen. elementer, der var karakteristiske for mølleåindustrien.
I 1906 forsøgte et konsortium med de store danske dagblade bag sig at etablere en ny papirfabrik, der kunne bryde det monopol, som
47 Driftsbestyrer Overfor blev samtidig opført et tofamiliehus, boligen ”Høj og Dal”, blev opført der siden blev bolig for papirkusken. i 1857 efter en Den berømte kriminalhistorie om Ole Kollerød, brand. Foto: Arne Høi der myrdede papirkusken, fandt sted i de tidligere bygninger her i 1837.
Arbejderboligen På åens østside mod Ørholm ligger stadig 2 arbejderlænger fra tiden omkring 1800, hvor papirfabrikken blev etableret, og ejerne fastholdt deres faglærte papirmagere ved at tilbyde dem familieboliger: Længen, Kulsviervej 151 er fra1804, og ”maskinmesterboligen”, Kulsviervej 149, optræder på stedet allerede i 1794.
Bygninger ved Ravnholm Bygningerne Vinkelbygningen med tårnet er papirfabrikken fra 1906-1908. De øvrige produktionsbygninger Nymølle fabrik er opført af Schous Fabrikker 1934-1973. Fabrikken er en trefløjet bygning fra 1857 med gennemløb til vandhjul, fra 1898 var det turbinens plads. I forlængelse af østfløjen Mølleåens vand opførtes i 1944 en bygning til Schous Nymølleanlægget er opbygget med mølledam, strømpefabrik. Vagthytten, syd for mølleløb og frisluse. Ved Nymølle er møllebygningen, blev opført af Schous Fabrikker mølledammen meget langstrakt og når helt op til i 1945. Ørholm - altså maksimal stemmehøjde, hvilket historisk set må have skabt problemer Driftsbestyrerboligen med såkaldt bagvand ved Ørholm. Hoyersdal, i daglig tale ”Høj og Dal”, var driftsbestyrerboligen og blev ligesom fabrikken opført i 1857 efter en brand.
Arbejderboliger. Fabrikken med Foto: Hans Ove indløbet til den Pedersen forhenværende turbine. Foto: Hans Ove Pedersen
48 Frislusen består Indløbet til af et enkelt frislusen er sat stigbord af træ med mursten, med hejseværk hvilket kan være i jern. tegn på en ældre I baggrunden konstruktion, da mølledammen man siden ca. ved Nymølle. 1900 normalt Foto: Morten har bygget Stenak denne slags i beton. Nok et af Mølleåens mest interessante historiske stemmeværker. Foto: Morten Stenak
Infrastruktur der fører fra Nymølle nord for åen mod øst, kendes fra 1843. Se evt. kortet side 8-9 i Langs Nymølle Mølleåen, Lyngby-Bogen 1998, red. Jeppe Kulsviervejen, et gammelt vejforløb fra Tønsberg. København over Lundtofte mod nord, passerer henover mølledæmningen og op gennem skoven Ravnholm mod Søllerød som en hulvej. På et kort fra 1670 Der kom et trinbræt til Nærumbanen i år 1900 angives en vej fra Lundtofte, der fører til det sted af hensyn til papirfabrikkens leverancer. Schous ved Nymølles bagdam, hvor der har været en Fabrikker benyttede Nærumbanen som argument vandmølle i middelalderen. Desuden er hulvejen i tiltrækning af arbejdskraft: Det var en fabrik i nord for åen anført, uden dog at forløbet videre idylliske omgivelser, som alligevel var nem at mod nord er med på dette kort. En gammel sti, komme til fra København. Kort over infrastruktur. ©Rudersdal Kommune
49 Kort over Nymølle. Se signatur- forklaringen på side 11
DRIFTS BESTYRER BOLIG MØLLE- BYGNING
MØLLEDAM
ARBEJDER- LÆNGER
Arkitektur og rumlige sammenhænge Bag Møllebygningen ligger ”Vagthytten” fra 1944, der i udtryk og byggeteknik adskiller sig Rumdannelser, bebyggelse og landskab fra de anlæggets tidligere bygninger. Sydvest for Fra Ørholm til Nymølle har Mølleåen et stort møllebygningen ligger ældre arbejderboliger, der blødt slyng, der langsomt udvider sig til er tilknyttet anlægget. mølledammen ved Nymølle. Mølledammen og åløbet fra Ørholm afgrænses mod nord af de Møllebygningen er et imponerende stejle skovklædte skråninger. Åen løber under bygningsværk med tre fløje opført i to etager og anlæggets centrale møllebygning, der ligger som med tre fløje, der lukker sig om den en effektfuld afslutning på mølledammen. gennemstrømmende Mølleå. Bygningen er opført i grundmur med gulkalkede facader og Bebyggelsesstruktur, bygninger og regelmæssigt placerede grønmalede vinduer. bebyggelseselementer En hvidkalket gesims danner overgang til det Kernen i anlægget ved Nymølle er den store helvalmede teglhængte tag. velproportionerede gulkalkede møllebygning, ”Høj & Dal” ligger nordvest for møllebygnin- der indgår i en fin rumlig sammenhæng med de gen og er et fint og velproportioneret hus en øvrige gulkalkede bygninger i området. etage med stråtækket saddeltag og mønning med Nord for møllebygningen ligger den tidligere kragetræer. I facaden er regelmæssigt placerede driftsbestyrerbolig ”Høj og Dal” fra 1857 og vinduer, der er markerede med hvidkalkede bryn. tofamiliehuset overfor, der begge er opført i Et motiv, der også gentager sig på Hestestalden, 1857. der ligger i skovbrynet.
50 Også det fine lille gulkalkede tofamiliehus, Sårbarheder og anbefalinger der ligger overfor, indskriver sig i helheden med stråtag, gulkalkede facader med hvidkalkede Både Mølleåen, mølledammen, møllen, detaljer. fabriks- og produktionsbygningerne, arbejderboligerne mv. repræsenterer Kulturhistorisk sammenfatning væsentlige elementer i den store fortælling om Nymølle udgør et velbevaret Mølleanlæg med landets teknologiske, økonomiske og sociale boliger, produktionsbygninger og en klar udvikling og samfundets tætte tilknytning til sammenhæng med landskabet. Det lille anlæg er naturgrundlaget. primært præget af bebyggelsen fra 1857, der blev opført efter branden. Industrimiljøet er sårbart overfor nedrivning og manglende vedligeholdelse af såvel De bærende rumlige og arkitektoniske bygninger som mølledam, sluse m.m. samt for værdier nye bygninger, som ikke tilpasses De bærende værdier i Nymølle ligger i bebyggelsesstrukturen, arkitekturen eller bebyggelsens homogenitet, det klare hierarki landskabet. Bygningerne er velbevarede og mellem bygninger og den klare aflæselighed i sårbare over for til- og ombygninger, der ikke bygningernes funktion og sammenhæng med harmonerer med bygningens arkitektur og møl- landskabet. leanlæggets fremtræden i øvrigt.
Det anbefales, at der ved eventuelle Eksisterende planlægning dispensationer tages hensyn til områdets særlige karakter også som industriminde, og at også den Området ved Nymølle er omfattet af fremtidige anvendelse af områdets bygninger mølleåfredningen. Arealer i Rudersdal Kommune tilgodeser dette. Pleje af de ubebyggede arealer er beliggende i landzone og arealer i bør vægte de markerede udsigter samt udsigten Lyngby-Taarbæk Kommune er beliggende i fra hulvejen ved Ravnholm Skov ud over haven byzone. Endvidere er området dækket af de ved Høj og Dal og mølledammen, således at beskyttelseslinjer, planer m.m., der fremgår af uhensigtsmæssig og slørende beplantning www.industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link undgås. til Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. Det bør overvejes at sikre området via en samlet, bevarende lokalplan for hele Nymølle Kulsviervej og hulvejen videre gennem (arealerne i begge kommuner), som styrker Ravnholm Skov indgår i Rudersdal Kommunes helheden og bl.a. fastsætter bestemmelser for kortlægning og udpegning af 37 værdifulde områdets anvendelse, bygningernes fremtræden kulturmiljøer, som et eksempel på oldtidsveje. og bevaring og de ubebyggede arealer, herunder Den vigtigste vej gennem det nuværende belysning og hegning, hvor også hensynet til Rudersdal Kommune begyndte ved det folkelige Nymølle som udpeget industriminde og den overgangssted over Mølleåen; Kulsviervad. eksisterende erhvervsanvendelse indgår. En vejdæmning ved det senere Nymølle sikrede, at bøndernes vogne og kulsvierne med læs kunne komme sikkert over strømmen. Herfra gik det ind i den mørke Ravnholm Skov, hvor vejens forløb genkendes i den markante hulvejsstrækning umiddelbart nord for Nymølle.
51
I perioden 1620-1914 var der på Stampen Møllen ved tekstilproduktion. Der har også været kornmølleri og forskellige andre produktioner. Stampen 1917 blev Stampen overtaget af Strandmøllen Industrigas. Bygningerne på Det nuværende anlæg er et Stampen blev efterhånden fjernet. uldspinderi fra Himmerland, Fra 1940-1971 blev der produceret acetylen på som er genopstillet af stedet. Denne fabrik blev nedlagt og sprængt i Nationalmuseet fra 1972. luften i 1971. I årene efter opførte 1620-1914 var der på Stampen et Nationalmuseet den nuværende bygning med et overfaldsvandhjul, der rummer et uldspinderi fra fabrikssamfund af samme type, Himmerland. som på de øvrige mølleåværker. Rebstrup Uldspinderi har i 1980’erne været brugt Historien til museumsformidling af tekstilteknologi fra 18-1900 tallet. Acetylenværkets elektricitetsgenerator med en turbine fra 1945 har Møllen kendes som kornmølle fra 1370, under solgt elektricitet til elselskaberne så sent som i navnet Brændemølle. Navnet Stampen hentyder 1980’erne. til valkeværkets teknologi, stampemøllen. Det ser ikke ud til, at Stampen har haft jord udenfor det bebyggede område efter Dyrehavens anlæggelse.
Mølledammen ved Stampen dengang der stadig lå en fabrik. Foto : Lyngby- Taarbæk stadsarkiv
53 Bygninger idet vandføringen både kan forsyne et overfaldshjul og en turbine med indtag under Rebstrup Uldspinderi er en museumsbygning, malekarmen. Turbinen blev opsat til der blev flyttet hertil i 1972. Bygningen under acetylenfabrikken i 1945. dæmningen indeholder en el-generator fra Den trækker en dynamo, der kan producere acetylenværket fra 1945. elektricitet.
Mølleåens vand
Stampen er Mølleåens eneste uautentiske mølleanlæg. Uldspinderiet er flyttet fra St. Rebstrup i Nordjylland. Det er genopført og fuldt funktionsdueligt med spindemaskiner, overfaldshjul og turbine. Anlægget består af mølledam, frisluse og ”dobbelt” mølleindløb,
Her ses Rebstrup møllehjulet, som Uldspinderi. dog ikke drejer Foto: Morten rundt, da indløbet Stenak er blokeret. Foto: Morten Stenak
Frislusens udløb. Stemmeværket Broen er sat i ved tilhugne granitk- mølledammen. vadre (en typisk Foto: Morten ældre vejbro), Stenak hvor hullet sidenhen er delvis fyldt ud med beton. Foto: Morten Stenak
54 Infrastruktur Svenskevejen Fote: Arne Høi
Før Dyrehavens anlæggelse i 1670 var mølledæmningen på Stampen knudepunkt for passage fra landsbyen Stokkerup mod nord til Nærum, Trørød og Holte over Stampens mølledæmning. På Stampen dyrkede man omkring 1900 forbindelser i Nærum, hvorfra der i det hele taget kom arbejdskraft til Mølleåens fabrikker. Efter 1670 var kørevejen til Stampen Svenskevejen fra Hjortekær over Stampen til Raadvad.
Dammens vandspejl danner en lysning i den tætte skov. ©Rudersdal Kommune
55 Kort over Møllen ved Stampen Se signatur- forklaringen på side 11
DEN NYE MØLLEBYGNING
MØLLEDAM
Arkitektur og rumlige sammenhænge
Rumdannelser, bebyggelse og landskab tilbagetrukket i forhold til vejen, og ikke bidrager Fra Nymølle til Stampen er ådalen forholdsvis stærkt til rumdannelsen, som det ses ved nogle bred og omgivet af skovklædte skråninger, der af de større anlæg. Rumdannelsen er således giver et stort åbent rum. Åen løber i en lavning, primært knyttet til ådalens bevoksede skråninger, der er tæt tilvokset med rør frem til der afgrænser mølledammen. mølledammen ved Stampen. Her udvider åen sig til mølledammen, der spænder helt ud til de to Åens videre løb fra Stampen er slynget og bevoksede skråninger. Svenskevej løber over åen omgivet af tæt bevoksning. ved stemmeværket, og en række birketræer langs Nord for Stampen er en indgravet plads, brinken markerer overgangen. der antagelig er en reminiscens fra det tidligere De landskabelige forhold opleves særligt fra anlæg ved Stampen. Omkring vej og Svenskevej, der i et stort slyng løber ned fra stemmeplads er en række fint forarbejdede skråningerne mod møllen og stemmeværket. smedede balustre og gelænder, som kan ses på det gamle billede. Bebyggelsesstruktur, bygninger og bebyggelseselementer Kulturhistorisk sammenfatning Stampen består i dag af stemmeværket og en Mølledammen og stemmeværket er de enkelt lav bygning, der ligger lavt og let eneste bevarede dele af det tidligere anlæg.
56 Den nuværende møllebygning er flyttet hertil og Sårbarheder og anbefalinger har således ingen væsentlig kulturhistorisk betydning for forståelsen af industriminderne Både Mølleåen, mølledammen, slusen og langs Mølleåen – måske nærmere tvært om. møllebygningen repræsenterer væsentlige elementer i den store fortælling om landets De bærende rumlige og arkitektoniske værdier teknologiske og økonomiske udvikling og De bærende værdier er knyttet til den samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. landskabelige rumdannelse omkring mølledammen samt til stemmeværket Industrimiljøet er sårbart over for nedrivning og ved møllen. manglende vedligeholdelse af såvel bygninger som mølledam, sluse m.m. Eksisterende planlægning Det anbefales, at der ved eventuelle Området er omfattet af Mølleåfredningen. dispensationer tages hensyn til områdets særlige Området er landzone og dækket af de karakter – også som industriminde, og at også beskyttelseslinjer m.m., der fremgår af www. den fremtidige anvendelse af bygningen industriminder.ltk.dk, hvorfra der er link til tilgodeser dette. Pleje af ubebyggede arealer Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bør vægte udsigten over mølledammen, således bevaringsværdige bygninger. at uhensigtsmæssig og slørende beplantning undgås.
Rebstrup Udsigt fra Uldspinderi Stampen Foto: Bo Foto: Bo Guttmann Guttmann
57
ved Karussedammen/boldbanen bygget, fordi Fabrikssamfundet man ville tiltrække arbejdskraft. Der har været fabriksskole fra 1770’erne til 1918, hvor der Raadvad blev opført en kommuneskole i Raadvad. Denne fungerede til 1965. Raadvad viser udviklingen i industribygninger lige fra 1700-tallet I 1759 fik Nicolai Jessen kongeligt gavebrev til med værksted og bolig under samme møllen og et område til græsning syd for åen, tag frem til en smedehal med shedtag samt noget af Krudtmølleengen mod Stampen fra 1918. De to gennemløb til på nordsiden af åen og rørskov og eng på begge sider et stykke mod øst. Gavebrevet forudsatte, vandkraften høres og ses, når man at han producerede varer til isenkræmmerne. passerer fabrikken. Raadvad har matr. 1b Taarbæk i Jægersborg Dyrehave, den nye skole/vandrehjemmet har
Historien matr. 1l. Nord for åen har Raadvad matr. 2 d, Vedbæk, Jægersborg Dyrehave.
1643-1973 har der været jernindustri på I de gamle produktionsbygninger er i dag en Raadvad, dog afbrudt af en periode som række håndværksvirksomheder og et krudtværk 1664-1758. Der blev produceret kursuscenter i restaureringsfagene. mange slags varer til bl.a. isenkræmmerne, Boligerne benyttes stadig til beboelse. og det københavnske isenkræmmerlaug ejede Skolen benyttes som vandrehjem. Raadvad 1667-1862. Raadvad Knivfabrik, som Raadvad Naturskole holder til i en tidligere stald, fabrikken hed fra 1925, blev købt i 1955 af Åhuset og et tidligere vognskur bag ved den Gingekoncernen, der flyttede produktionen til oprindelige kro. Raadvad var og er et Brønderslev i 1973. Siden blev dette overtaget udflugtsmål med restaurant fra 1861, af Fiskarskoncernen, der fortsat benytter navnet der stadig holder åbent om sommeren og til Raadvad som et kvalitetsbrand på nogle af deres højtiderne. produkter. Raadvad var et fabrikssamfund med boliger, kro og købmand, skole og en forsamlingsbygning, der lagde lokaler til både Bygningerne de unges lørdagsballer og et livligt foreningsliv i 1900-tallet. Rækken af fabriksbygninger omkring de to gennemløb repræsenterer faser fra 1700-tallet Flere af 1700-talsbygningerne har haft (Møllehuset) til 1900-tallet (smedehallen 1918), værksteder i stueplan og bolig for mester og med hovedvægten på anden halvdel af hans ansatte i øvre planer, nemlig Fileværket og 1800-tallet. I den nordre ende kom drivkraften Kildehuset. De enkelte mestre afregnede hver for fra turbinen, og i den søndre ende fra sig med isenkræmmerlauget. Efter 1862 blev der dampmaskine eller gasmotor. investeret i nye produktionsbygninger med supplerende kraft fra en dampmaskine og en Syd for dammen er to værkstedsbygninger fra gasmotor ved det søndre løb og en turbine ved 1700-tallet, Kildehuset og Fileværket, hvor der det nordre løb. Shedtagsbygningen ved den var værksted i bunden og boliger ovenpå. nordre bred blev opført i 1918 under indtryk af Derudover er der to arbejderlænger fra gode markeder i Rusland – som forsvandt kort 1800-tallet og bagved findes ”de nye huse”, efter. I 1916-18 blev de nye arbejderboliger arbejderboliger opført 1916-17.
59 Bagsiden af fris- Mølleløbet på lusen. Bemærk vejen til mødet at betonkanten med frislusens i venstre side bagløb. er renoveret for Foto: Morten nyligt. Stenak Foto: Morten Stenak
Mødet mellem vinkelret på hinanden i et stærkt kulturskabt møllekanal (tv.) og frislusens forløb, der følger matrikelstrukturen. bagløb (th.). Trådhegnet markerer ma- Infrastruktur trikelskellet over Mølleåen. Foto: Morten Stenak Efter etableringen af Dyrehaven i 1670 lå fabrikken langt ude i skoven, hvilket tilsyneladende ikke har været en hindring for virksomhedens trivsel. Den offentlige kørevej til Raadvad følger Dyrehavehegnet mod nord fra Hjortekærshuset og derefter langs åen ad Svenskevejen gennem Dyrehaven til Stampen og Raadvad. Fra Raadvad var man vant til at gå gennem skoven til Strandvejen og Taarbæk, Mølleåens vand hvorfra der var forbindelse til København. Skulle man helt til Lyngby, gik man gennem Anlægget består af mølledam, frisluse og Dyrehaven til Hjortekærsporten, og videre mølleløb. Mølleløb og frislusens bagløb mødes gennem Dybendal og Lundtofte, ad Raadvadstien.
Bygningerne omkring Raadvad er resterne af et industrisamfund midt i skoven Foto: Rudersdal Kommune
60 Kort over Raadvad Se signatur- forklaringen på side 11
KRO
FABRIKKEN
MØLLEHUS SMEDJE
DIREKTØRBOLIG
EGEHUSET
BØGELY DE NYE HUSE
TIDLIGERE SKOLE
Arkitektur og rumlige sammenhænge fabrikken” og en række fritstående, uregelmæssigt placerede træer. Rumdannelser, bebyggelse og landskab De forskelligartede bygninger, der trods Fra Stampen til mølledammen ved Raadvad er forskelle i proportioner, materialer og udtryk kun et kort stykke vej, hvor åen har et let slynget danner en sammenhængende helhed, forløb i et lavt terræn omgivet af bevoksning. der afslutter rummet omkring mølledammen. Ved åens udløb i mølledammen ved Raadvad Sammenhængen mellem bygninger og åbner rummet sig i en tæt rumdannelse, der mølledam er tydelig og understreges af det afgrænses af bygninger og beplantning. smalle vejforløb, der uden væsentlig Mod syd afgrænses rumdannelsen af de afskærmning afgrænser mølledam og bygninger. bevoksede skråninger og mod nord afgrænses Ankommer man ad Svenskevej fra Stampen, rumdannelsen af skovbevoksning i et bevæger man sig i den landskabelige overgang lavtliggende engareal (Krudtengen). Mod øst imellem ”krudtengen” og ådalens skråninger afgrænses Mølledammen effektfuldt af og i det sidste sving, hvor man passerer kroen,
61 åbner der sig et fint vue ud over mølledammen Til den sammensatte og velbevarede helhed hører med et kig over mølledammen mod den tidligere også en række bebyggelseselementer – særligt direktørbolig og smedjen. Vandet passerer under væsentligt er befæstningen omkring kanaler og vejen i to sluser, der er let afskærmede med fint stemmeværker, de håndsmedede balustre, den smedede balustre og gelændere og hvor man stensatte kilde, der tidligere har været byens tydeligt oplever vandets underløb. vandforsyning.
Bebyggelsesstruktur, bygninger og Veje, fortove og belysning har en fin ”landskabe- bebyggelseselementer lig” og pragmatisk karakter, som er i fin overens- Bebyggelsen i Raadvad kan deles i to klare stemmelse med bebyggelsens enkle udtryk og rumlige og funktionelle strukturer den funktionsbetingende bebyggelsesstruktur – 1. Fabriksbygningerne langs vejen er den faste pladser med mere er grusbelagte, hvad der er i fin ”rygrad” i anlægget, og gennem porten er der overensstemmelse med anlæggets karakter. adgang til et sammensat kompleks af de tidligere fabriksbygninger, med den gamle skorsten som Af rumdannende solitær beplantning skal særligt et markant og fortællende omdrejningspunkt. fremhæves det store Egetræ ved Egehuset samt 2. Funktionær- og arbejder- og direktørboliger, trærækken mellem mølledammen og fabrikken. der ligger syd for fabrikken, klart adskilt af det Ligeledes er ”gårdspladstræet” på fabrikken et søndre gennemløb. væsentligt og rumdannende element.
De to strukturer suppleres af den seneste af Kulturhistorisk sammenfatning de tidligere skoler (der i dag er vandrehjem), Raadvad afspejler en lang udviklingshistorie, der som ligger som en markant enkeltbygning på gennem bygninger og landskab lader sig aflæse. skråningerne, let hævet over de øvrige bygninger Anlægget er strukturelt bevaret i den skikkelse samt ”kroen” der ligeledes ligger let hævet på det havde ved den seneste produktion som kniv- skråningerne. fabrik med adskillelsen mellem ”fabrikken” og De to strukturer afspejles også i de enkelte ”byen” Anlægget afspejler en lang og sammensat bygningers udtryk, hvor bebyggelsen i udviklingshistorie. ”fabrikken” fremstår med et klart, nøgternt og En bærende værdi er selvklart anlæggets funktionsbetinget udtryk mens bebyggelsen i velbevarede unikke kulturhistoriske fortælling, ”byen” har et mere planlagt og kultiveret udtryk. der stadig lader sig aflæse. Isoleret set, er særligt den tidligere direktør bolig, Kildehuset og Egehuset De bærende rumlige og arkitektoniske velproportionerede bygningsværker med værdier gennemarbejdede facader, men den bærende De bærende arkitektoniske værdier i Raadvad er arkitektoniske værdi ligger i samspillet mellem knyttet til hele anlæggets sammensatte karakter de forskellige bygninger, og alle bygninger og og det let aflæselige indbyrdes hierarki imellem bebyggelseselementer er således betydningsfulde bygningerne. delelementer, der er nødvendige for oplevelsen af Bebyggelsens samspil med landskabet – ikke den samlede helhed. mindst ådalen, mølledammen og Mølleåen er den Til bebyggelsen i ”byen” er også knyttet en absolutte og bærende værdi. række små nyttehaver, der på en fin og stilfær- dig måde indskriver sig i helheden, ligesom de Bygningernes høje grad af originalitet, den grønmalede skure og udlænger i byen udgør en konsekvente brug af traditionelle materialer, den væsentlig del af helheden. homogene farveholdning med mere understøtter de bærende bevaringsværdier.
62 Eksisterende planlægning Sårbarheder og anbefalinger
Raadvad er beliggende i landzone og er omfattet Både Mølleåen, mølledammen, møllen, af bestemmelser i lokalplan 187 udarbejdet af fabriks- og produktionsbygningerne, Lyngby-Taarbæk Kommne og Søllerød Kom- arbejderboligerne, kro, nyttehaver m.v. mune. repræsenterer væsentlige elementer i den store Kun en mindre del af Raadvad – "Bøgely", fortælling om landets teknologiske, matr.nr. 1 i samt arealet mod syd nedenfor økonomiske og sociale udvikling og vandrehjemmet – er omfattet af Mølleåfredning- samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. en. Bygningerne og de fleste omgivelser hertil er Hele anlægget udgør en unik kulturhistorisk omfattet af bygningsfredning. fortælling og rummer væsentlige bygningsmæssige og rumlige bevaringsværdier. Området er desuden dækket af de beskyttelses- linjer m.m., der fremgår af www.industriminder. Da områdets bygninger og faste anlæg er om- ltk.dk, hvorfra der er link til Kulturarvsstyrels- fattet af bygningsfredning samt en bevarende ens database over fredede og bevaringsværdige lokalplan og delvist beskyttet efter naturbeskyt- bygninger. telsesloven, vurderes Raadvad ikke væsentlig Vandrehjemmet truet. Det anbefales, at der ved eventuelle Foto: Bo dispensationer tages hensyn til områdets særlige Guttmann karakter - også som industriminde, og at også den fremtidige anvendelse af områdets bygninger tilgodeser dette. Pleje af de ubebyggede area- ler bør vægte de markerede udsigter, således at uhensigtsmæssig og slørende beplantning undgås.
Fileværket er en Raadvad og arbejderbolig fra mølledammen før 1779. Foto: Bo Foto: Bo Guttmann Guttmann
63
Det var en betingelse ved overtagelsen, at den Strandmøllen gamle hovedbygning og den karakteristiske rundede papirfabriksbygning mod Strandvejen Strandmøllens fabrikshjørne mod blev restaureret. Senere nybygninger er holdt Strandvejen minder om 17- og 1800 i en nationalromantisk stil for ikke at stikke af tallets papirfabrik med rækken af overfor de gamle bygninger. Strandmøllen er vinduer i tørreloftet under taget. fortsat hovedsæde for virksomheden. Der er ikke Fra 1829 foregik et tidligt industri- foregået produktion her siden 1992. Strandmøllen kan producere elektricitet til eget elt take off på Strandmøllen, hvor forbrug på en turbine fra 1982. en af tidens industrielle pionerer, I.C. Drewsen, forstod at kombinere Strandmøllen havde jord på begge sider af ny teknologi med flere enheder af udløbet i Øresund, matr. 3 i Taarbæk og matr. 3 i den kendte teknologi samt nye in- Vedbæk. Denne jord blev tilkøbt af gredienser i papirfremstillingen. Strandmøllens ejer i løbet af 1700-tallet og fra Derved opnåede han en stærkt for- sidst i 1800-tallet efterhånden udstykket til villagrunde. Syd for Strandmøllen blev en øget produktivitet og en bedre pa- stor del af disse patriciervillaer atter nedrevet pirkvalitet. i 1900-tallet for at skabe udsyn til sundet fra Dyrehaven.
Historien Bygninger Fra 1643 til 1897 var der papirfabrik på Strand- møllen. Fra 1718 blev den ejet af slægten Den runde bygning med papirtørreloftets vinduer Drewsen, og I.C. Drewsen blev fra 1820’erne mod vandet rummer dele fra 1700-tallet. I 1973 en af pionererne i den industrielle udvikling i blev der sat en ekstra etage ind under taget. Danmark. Han anskaffede en lille dampmaskine i Hovedbygningen fra 1850 var en statelig bolig 1821, så han ikke var helt afhængig af for fabrikantfamilien. De øvrige vandkraften. I 1829 købte han en engelsk produktionsbygninger er opført eller er papirmaskine og kombinerede det med en række ombygninger fra 1942 og frem. En villa fra 1860 andre kvalitative og kvantitative innovationer, til et medlem af familien Drewsen indgår stadig så Strandmøllen overhalede Ørholm i i komplekset. Der var i 1800-tallet en række produktivitet herefter. Den ene af hans sønner arbejderboliger på Strandmøllens jord. To af dem startede papirfabrikken i Silkeborg i 1848, ses fra Strandvejen og de er ligesom den ældste den anden søn blev på Strandmøllen og del af Strandmøllekroen med på et kort fra 1811. overtog Ørholm-Nymølle i 1854 og Den oprindelige kro for fabrikkens arbejdere lå moderniserede produktionen her. ved åens nu forsvundne søndre udløb. Papirimperiet blev til De forenede Papirfabrikker i 1889, hvorefter Strandmøllen som den første Strandmøllen Industrigas benytter i dag blev ramt af fusionens følger og måtte lukke i produktionsbygningerne, hovedbygningen og en 1897, fordi der ikke var plads til at modernisere villa til kontorer, påfyldning og boliger. her. De to gamle arbejderboliger er frasolgt som boliger. Kroen blev udbygget som traktørsted i I 1917 blev Strandmøllen overtaget af Chr. 1900-tallet og fungerer stadig. Nielsen, der her etablerede Strandmøllen Industrigas, med Stampen som filial 1940-1971.
65 Den runde papir Mølledammen fabriksbygning bag Strandmøllen rummer dele fra Foto: Louise 1700 tallet. Tang Eriksen Foto: Louise Tang Eriksen
Mølleåens vand østsiden af Strandvejen. Slusen ved dette friløb er manuelt betjent, i modsætning til hovedløbets Strandmøllen er den eneste tilbageværende sluse, som er automatiseret. privatejede mølle. Hovedløbet har en bredde på 2,8 meter. Via et skod kan man vælge at lede vandet fra hovedløbet til en turbine, men det har Infrastruktur ingen praktisk anvendelse. Normalt ledes vandet Strandvejen krydser Mølleåens udløb via udenom turbinen gennem hovedløbets friløb til et Strandmøllen. I 1800-tallet blev der losset kul udløb, umiddelbart vest for strandvejen. til fabrikken i Øresund. Det blev omladet ved Desuden er der et særskilt friløb, som består af pramme, der blev trukket til land. Karbid til et 900 mm betonrør som løber fra mølledam- acetylenfabrikken blev losset i Taarbæk Havn. men under bygningerne, til Mølleåens udløb på
Strandmøllen er slusen mellem det ferske og saltvand. ©Rudersdal Kommune
66 Kort over Strandmøllen Se signatur- forklaringen på side 11
ØRESUND
DIREKTØRBOLIG
PAPIRFABRIKKEN
MØLLEDAM
strandmølleKROen
ARBEJDERBOLIGER
Arkitektur og rumlige sammenhænge huse, der tidligere var arbejderboliger og kro. Fabrikkens dominerende produktionsbygninger Rumdannelser, bebyggelse og landskab er kendetegnet af den særegne Som navnet antyder, er Strandmøllen den sidste papirfabriksbygning, med det rundede parti, af møllerne langs Mølleåen, før åen løber ud i der skyder sig ud i gadelinjen og det Øresund i en lille anlagt rende, der leder vandet særprægede tag med to ”etager” af de sidste 20 meter fra udløbet under gennemgående vinduesbånd / taskekviste. Strandmøllen. Bag Strandmøllen ligger I produktionsanlægget er også selve mølledammen, der mod vest præges af den høje møllebygningen, der ligger med facaden direkte jernbanebro. I modsætning til de øvrige møller ud til Strandvejen, ligeledes karaktergivende for langs åen, vender Strandmøllen ryggen mod anlægget, ligesom det forholdsvis slanke møl-ledammen og facaden er orienteret mod bindingsværkstårn kendetegner anlægget. Strandvejen og Øresund. Langs Strandvejen lig- De forskelligartede bygninger, der ligger i en ger også kroen og de tidligere arbejderboliger til funktionsbetinget struktur, bindes sammen til en Strandmøllen. helhed af de gulkalkede facader, de røde tegltage og de gennemgående vinduesbånd. Bebyggelsesstruktur, bygninger og Den stramme, velkomponerede klassicistiske bebyggelseselementer direktørbolig, med regulære og regelmæssige Den dominerende struktur i Strandmøllen er facader samlet i en sluttet og skarp bygningskrop selve fabriksanlægget med de karakteristiske er en kontrast til den sammensatte bebyggelse i gulkalkede produktionsbygninger og den produktionsdelen, men tilsammen danner de en tidligere direktørbolig, der ligger let fin helhed. tilbagetrukket fra Strandvejen elegant adskilt fra vejen af markerede granitpullerter. Syd herfor ligger en lille bebyggelse med lave, enkle længe-
67 Kulturhistorisk sammenfatning Sårbarheder og anbefalinger Strandmøllen afspejler en lang udviklingshistorie, der stadig lader sig aflæse i Både Mølleåen, mølledammen, møllen, både bebyggelse og landskab, men anlægget er fabriks- og produktionsbygningerne, primært præget af den produktion, af industrigas, arbejderboligerne m.v. repræsenterer som er foregået siden 1917. Som den eneste af væsentlige elementer i den store fortælling om møllerne langs åen er Strandmøllen stadig ramme landets teknologiske, økonomiske og sociale om en produktionsvirksomhed. udvikling og samfundets tætte tilknytning til naturgrundlaget. De bærende rumlige og arkitektoniske værdier Industrimiljøet kan være sårbart overfor De bærende værdier i Strandmøllen er i høj grad nedrivning og manglende vedligeholdelse af knyttet til facaderne mod Strandvejen, hvor de såvel bygninger som mølledam, sluse m.m. samt bidrager til både oplevelse og forståelse af for nye bygninger, som ikke tilpasses landskab og bebyggelse. Isoleret set, er særlig bebyggelsesstrukturen, arkitekturen eller papirfabrikken med de gennemgående landskabet. Bygningerne er stort set velbevarede tagvinduer og møllebygningen og er sårbare over for om- eller tilbygninger, bemærkelsesværdige bygninger. der ikke harmonerer med bygningens arkitektur og mølleanlæggets fremtræden i øvrigt.
Eksisterende planlægning Særligt for møllebygningen, produktionsbygninger og direktørbolig bør det Området ved Strandmøllen er beliggende i både overvejes, at udarbejde en samlet lokalplan for byzone og i landzone og er omfattet af Mølleå- begge kommuner, som bl.a. fastsætter fredningen. bestemmelser for områdets anvendelse, bygningernes fremtræden og de ubebyggede Området er landzone og dækket af de beskyttels- arealer, hvor også hensynet til Strandmøllen eslinjer m.m., der fremgår af www.industrimind- som udpeget industriminde og den eksisterende er.ltk.dk, hvorfra der er link til Kulturarvsstyrels- erhvervsanvendelse indgår. ens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
Bag Hoved- bygningen. Foto: Hans Ove Pedersen
68 Papirarbejderbo- Fabrikantboligen liger fra 1811. er fra 1850. Foto: Louise Foto: Louise Tang Eriksen Tang Eriksen
Papirfabrikken Strandmølle som i dag huser kroen er fra Strandmøllen 1811. industrigas. Foto: Louise Foto: Louise Tang Eriksen Tang Eriksen
Strandmøllen Mølleåens udløb fra ca. 1890 med i Øresund bøttepapirfabrik- Foto: Hans Ove ken til venstre. Pedersen Foto: Lyngby- Taarbæk Stad- sarkiv
69 Bilag 1 3
3 3
3
3
2 3 1
Landskabselementer
Mølleåen var engang det vigtigste industriområde i Danmark, og gennem århundreder blev vandkraften udnyttet. Nærheden til hovedstaden kombineret med Mølleåens store og stabile vandføring satte gang i udviklingen. Møllerne blev anlagt ved indsnævringer og vadesteder, hvor det var lettest at stemme vandet op i mølledamme og derved samle tilstrækkeligt fald og vandreserve. Langs Mølleåen opstod flere typer af halvkulturer, det vil sige områder hvor mennesker har forstærket de landskabelige træk, som allerede fandtes i erosionsdalen med kulturelle påvirkninger. Blandt de vigtigste halvkulturer kan nævnes de gravede kanaler og de kunstige opdæmninger. Dammene ligger på steder i landskabet, hvor vandet flyder naturligt, men hvor kunstig inddæmning holder vandet fanget, så vandkraften kan bruges til industrielproduktion. Kanalerne er gravet for at lede vandet hurtigere væk fra eller til møllen end åløbets naturlige snoninger tillader.
70 3
3 3
3
3
2 3 1
1. Fæstningskanal 2. Overgangssted med kro og kanoud- 3. Mølledam Sted: Ved Lyngby Hovedgade lejning. Sted: Ved alle møller Beskrivelse: Gravet kanal Sted: Nybro Beskrivelse: Kunstig opdæmning af Foto: Hans Ove Pedersen Beskrivelse: Overgang mellem land vandet. og vand Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen
71 3 4
1
2
5
Udsigter
På særlige steder langs Mølleåen danner samspillet mellem det oprindelige bugtede åløb i erosionsdalen og den menneskelige bearbejdning af landskabet nogle særlige interessante møder. Iscenesættelsen af disse møder 1. Overblikket 2. Sammenhængen på tværs Sted:Fra Caroline Amalie Vej mod Sted: mellem Fuglevad og Brede er blevet forstærket gennem Brede Værk Der er skabt en udsigt på tværs af en særlig naturpleje og ved at Beskrivelse: Historisk udsigt fra dalen. Caroline Amalievej (i svinget) til Beskrivelse: Udsigten er markeret opsætte bænke. Brede Værk. med bænke på begge sider. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen
72 3 4
1
2
5
3. Åbningen 4. Det lange blik 5. Indblikket Sted: Fra p-pladsen på Ørholmvej Sted: Fra Ørholm Station til Høj og Sted: fra Rustenborgvej ud over Beskrivelse: I samarbejde har Dal i Rudersdal Kommune Mølleåen grundejere og kommuner skabt en Beskrivelse: Højendal var fabrikan- Beskrivelse: Der er etableret en udsigt over Ørholm Dam til Ørholm tens private bolig udsigt fra Hovedgården. Foto: Hans Ove Pedersen kanoplads ved Rustenborgvej til Foto: Hans Ove Pedersen Lyngby Møllebygning. Foto: Hans Ove Pedersen
73 7 7
5
4
7 6 3
1
2
Naturtyper
Det helt særlige træk ved den nedre del af Mølleåen er områderne med opdæmmet vand. I disse vandresevoirer trives en række naturtyper, der har det tilfælles, at de kræver konstant fugtige omgivelser for at trives. 1. Fattigkær 2. Ellesump Sted: Lyngby Åmose Sted: Lyngby Åmose Møllerne og deres anlæg Beskrivelse: Meget rigt plante- og Beskrivelse: I gamle dage var mosen medvirker til at mængden af svampeliv og dermed insektliv. opdelt i lodder tilhørende Virum- Afhængig af vandstanden. bønderne. Til brændsel og gjærsel. vand i Mølleåen er konstant. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen
74 7 7
5
4
7 6 3
1
2
5. Stævningsskov Sted: Ud for Brede Gartneri Beskrivelse: Grundlagt af museet, som et led i en kulturhistorisk formidling af området Foto: Hans Ove Pedersen
6. Rørskov Sted: flere steder langs Mølleåen Beskrivelse: Arealerne blev tidligere afgræsset af de nærliggende gårdes kreaturer. Derfor ingen træer. I dag kraftig pile vækst. Foto: Hans Ove Pedersen 3. Pilekrat og rørskov 4. Skræntskove Sted: Fuglevad-Brede Sted: Borrekrattet 7. Sjælden flora Beskrivelse: I gamle dage blev Beskrivelse: Stejle skråninger Sted: Flere steder området afgræsset af kreaturer og med rige mosbevoksninger under Beskrivelse: Her findes foreksempel der er sidenhen høstet rør til brug for bøgeskov. sjældne orkidéer og skælrod. tagdækning, herunder på Frilandsmu- Foto: Hans Ove Pedersen seet. Beplantningen er i dag påvirket af vekslende vandstand. Foto: Hans Ove Pedersen
75 5 5
5
1
4 3 2 8 7 6
Kulturhistoriske spor
Det nedre løb af Mølleåen var meget velegnet til mølleindustri på grund af vandløbets betydelige fald fra Lyngby Sø til Øresund. Her var sikker vandforsyning året rundt, da Furesøen fungerede som et kæmpereservoir, der kunne sikre en konstant vandmængde i åen året rundt. De fleste møller er opstået allerede i middelalderen som kornmøller, men for 400 år siden blev der anlagt egentlige industrivirksomheder ved flere af opstemningerne. For 150 år siden blev vandets kraft suppleret med turbiner til el og dampmaskiner og senere anvendtes kul, olie og gas. Først for 50 år siden flyttede industrierne ud fra den trange ådal. Herefter blev området et primært rekreativt landskab. Langs Mølleåen ligger forskellige typer af anlæg eller spor af større anlæg fra en svunden tid, der fortæller om Mølleåen og de mange forskellige måder vandet er blevet udnyttet på.
76 5 5
5
1
4 3 2 8 7 6
1. Brede bæk 2. Møllesten 3. Sti til blegeplads Sted: Bækken løber fra grunde på Sted: Ved vandtårnet i Brede Krat Sted: Brede Hovedbygningens Færøvej Beskrivelse: En møllesten fra 1600 midterakse Beskrivelse: En kilde fra oprindeligt tallet ligger nu i det gamle pumpehus. Beskrivelse: Håndstøbte betonfliser i 2 små havesøer løber via Brede Krat i Den stammer fra en plads ved særligt mønster danner adgangsstien en rende til opgravet vandhul til vandtårnet, hvor et lindetræ var fra fabrikken til blegepladsen. padder og er rørlagt til Mølleåen. vokset udenom stenens hul. Der Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen mødtes arbejderne til skjult møde den 1. maj. Foto: Hans Ove Pedersen
77 4. Have 6. Skolesti 8. Blegeplads Sted: Brede Gartneri Sted: Ud for Borrebakken Sted: Ligger ud til Brede Dam nord for fabrikken Beskrivelse:Forløber tværs over Beskrivelse: Fabrikkens gamle blege- Beskrivelse: En gammel have med dalen med en bro over åen. Skolen lå plads krævede åbenhed ud til åen mod mange gamle havedyrknings oprindeligt i Brede Allé. øst og mod syd, hvor der oprindeligt elementer, som drivhuse og mist- Foto: Hans Ove Pedersen var dyrkningshaver. bænke. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen
5. Bro 7. Tennisbane Sted: Louisebroen, fra Teknikerbyen Sted: Brede Allé til Brede Krat Beskrivelse: Tennisbanen var oprin- Beskrivelse: Skov- og Naturstyrelsen deligt fabrikant Dawerkosens families har anlagt egetræsbro over åen. fritidsbeskæftigelse. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen
78 1
2
Karakteristiske beplantninger
I forbindelse med bebyg- gelserne langs Mølleåen blev der plantet nogle anlæg, som gennem beplantningsmøn- ster og plantevalg er med til at vise mødet mellem det dyr- kede opland og vandmøllerne. 1. Allé 2. Park Sted: Brede Allé Sted: Fuglevad Mølle Her findes spor fra både vej- Beskrivelse: Gammel allé med Beskrivelse: Omkring møllen har beplantninger og rekreative oprindeligt eg, bøg og ahorn. Er der siden 30´erne været vedligeholdt nu erstattet af en række lind langs et tilgængeligt område til ophold og anlæg. Frilandsmuseet. rekreation. Foto: Hans Ove Pedersen Foto: Hans Ove Pedersen
79 Bilag 2 En gennemgang af ejerskabet over møllerne (Kilde: Langs Mølleåen red. Jeppe Tønsberg)
Ørholm Mølle
Brede Værk
Fuglevad
Frederiksdal
Møllerne i Lyngby
Frederiksdal Fuglevad Ørholm mølle 1370 – 1535 Roskildebispen 1492 – 1668 Kronen 1370 – 1535 Roskildebispen 1535 – 1749 Kronen, forpagtet af 1668 – 80 Henrik Ehm og div. ejere 1535 – 1670 Kronen 1648 – 68 Henrik Müller 1802 – 62 slægten Lund og div. ejere div. ejere 1670 – 1714 Charlotte Amalie 1928 Lyngby-Taarbæk Kommune 1724 – 42 Poul Badstuber 1749 – 1875 slægten Schulin Nationalmuseet (bygningen) og div. ejere 1875 – Furesø Møllestrøms Interes- Lyngby-Taarbæk Kommune (vandret- 1793 Nelthropp & Harris sentskab tighederne) 1854 Chr. og Michael Drewsen 1889 – 1933 De Forenede Papirfab- rikker Møllerne i Lyngby Brede Værk div. ejere 1689 Kronen, forpagtet af 1370 – 1535 Roskildebispen 1959 – 77 A/S Lama 1640 – 50 Jacob Petz 1535 – 1668 Kronen 1977 – Staten, Nationalmuseet 1650 – 84 Caspar Herbach m. fl. 1668 – 95 Henrik Ehm og div. ejere 1689 – 1739 div. ejere 1719 – 46 Poul Badstuber og div. 1739 – 59 Kronen, forpagtet af ejere 1743 Marten van Dockum (ejer fra 1831 I.C. Modeweg og Suhr & Søn 1759) og div. ejere 1849 J.E. Modeweg, senere I.C. Lyngby-Taarbæk Kommune Modeweg & Søn A/S 1959 – Staten Nationalmuseet
80 Strandmøllen Møllen ved Stampen
Fabrikssamfundet i Raadvad
Nymølle
Nymølle 1835 – 96 familien Carlsen og div. Strandmøllen 1643 – 1737 Kronen, forpagtet af ejere 1599 – 1686 div. ejere 1715 – 46 Poul Badstuber (ejer fra 1918 – 39 Chr. Nielsen 1686 Hans Heuser 1737) og div. ejere 1939 – Staten, Skov- og Naturstyrelsen 1690 Charlotte Amalie 1794 Nelthropp & Harris 1718 – 1896 slægten Drewsen (Johan 1854 Chr. Og Michael Drewsen Drewsen forpagter fra 1693) 1889 – 1933 De Forenede Papirfa- Fabrikssamfundet i Raadvad 1889 – 98 De Forenede Papirfabrik- brikker 1643 Chr. Alckenbrecht ker 1935 – 73 C. Schous Fabriker A/S 1660 Vitus Bering 1898 Alfred Christensen 1973 – Staten, Nationalmuseet 1664 Peter Kalthoff 1917 Chr. Nielsen 1672 – 1758 Kronen A/S Strandmøllen Industrigas 1759 – 67 Nicolai Jessen Møllen ved Stampen 1767 – 1862 Isenkræmmerlauget i 1535 Roskildebispen København 1535 – 1687 Kronen 1862 – 1973 div. selskaber 1687 – ca. 1705 Hans Heuser og div. Senest Ginge-Raadvad A/S (som lejer ejere 1940 – 73) 1714 – 63 Kronen 1940 – Staten, Skov- og Naturstyrelsen 1763 – 67 Nicolai Jessen 1767 – 1835 Kronen
81 Bilag 3 En gennemgang af møllernes funktion, flodemål og fald. (Kilde: Langs Mølleåen red. Jeppe Tønsberg)
Ørholm Mølle
Brede Værk
Fuglevad
Frederiksdal
Møllerne i Lyngby
Frederiksdal Fuglevad Ørholm mølle Funktion Funktion Funktion 1370 – 1887 kornmølle 1492 – 1928 (?) kornmølle 1370 – 1559 antagelig kornmølle 1648 – 70 kobberværk 1734 – 94 jern- og messingindustri 1559 – 1724 krudtværk 1673 – ca. 1700 og 1830’erne papir- Ca. 1680 kornmølle fabrik Vandstand 1724 – 93 kobber- og jernindustri 1830’erne valkeværk 17,28 m over havet, fald 1,6 m 1793 – 1921 papirfabrik Ca. 1935 – 1977 madrasfabrik Vandstand 20,55/20,45 m over havet, fald 1,8 m Vandstand Brede Værk 13,59 m over havet, fald 1,7 m Funktion Møllerne i Lyngby 1370 – 1668 kornmølle Funktion 1628 – 68 krudtværk 1492 – 1658 (?), – 1723 – og 1773 1668 – 1855 kobber- og messingin- – kornmølle (Søndre Mølle stadig i dustri brug) 1832 – 1956 klædefabrik 1640 – 71, 1759 – 73 jernindustri 1608, 1662 – ca. 1820 valkeværk Vandstand 1671 – ca. 1684 papirfabrik 15,51 m over havet, fald 1,8 m
Vandstand 18,57 m over havet, fald 0,8
82 Strandmøllen Møllen ved Stampen
Fabrikssamfundet i Raadvad
Nymølle
Nymølle Fabrikssamfundet i Raadvad Strandmøllen Funktion Funktion Funktion 1643 – 1794 kobber- og jernindustri 1643 – 73 jernindustri 1599- og 1643 – 1897 papirfabrik 1794 – 1921 papirfabrik 1647 – 58 (?) valkeværk 1599 – ca. 1618 (?) garveri 1938 – 73 farveri 1664 – 1758 krudtværk Ca. 1618 – 47 og – 1687 – ca. 1725 1759 – 1973 jernindustri valkeværk Vandstand 1635 – 1889 (?) kornmølle 11,74 m over havet, fald 2,8 m Vandstand 1899 – 1909 maskinfabrik og skib- 5,73 m over havet, fald 1,4 m sværft 1917 – fremstilling af ilt og senere brint (nu kun distribution) Møllen ved Stampen Funktion Vandstand Opr. antagelig kornmølle 3,85 m over havet, fald 3,8 m 1620 - 1914 valkeværk/klædefabrik 1653 – 70 muligvis krudtværk 1687 – ca. 1705 og 1763 – 67 jern- industri 1928 – 71 fremstilling af acetylen
Vandstand 8,55 m over havet, fald 2,8 m
83