BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - mødesager

MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 26-08-2014 17:05 MØDESTED Regionsrådsalen på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Deltog Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Afbud Carsten Scheibye Deltog Ole Stark Afbud Tormod Olsen Deltog

Side 1 af 25 INDHOLDSLISTE

1. Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) 2. Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) 3. Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) 4. Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) 5. Movias budgetforslag 2015 (Orienteringssag) 6. Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) 7. Eventuelt

Side 2 af 25 1. REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI - STATUS OG VIDERE PROCES (ORIENTERINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien. Der gennemføres henover sommeren en række dialogmøder med virksomheder, universiteter, interresseorganisationer m.fl. Desuden er der afholdt ReVUS-seminar med Vækstforum den 25. juni 2014.

Dialogmøderne og vækstforumseminarer vil danne grundlag for et diskussionsoplæg om ReVUS, som forventes forelagt Vækstforum 29. september 2014 og Miljø- og trafikudvalget 30. september.

Af hensyn til at sikre en optimal sammenhæng til regeringens proces i forhold til vækstpartnerskabsaftaler og Region Hovedstadens dialog med Danmarks Vækstråd, er processen i forhold til Erhvervs- og vækstudvalgets behandling af ReVUS blevet justeret. Det vil sige, at forelæggelsen af diskussionsoplægget erstatter Miljø- og trafikudvalgets behandling af temaer, som der tidligere har været lagt op til skulle ske på nærværende augustmøde.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager status og orientering om dialogaktiviteter og den videre proces til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning.

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Baggrund Folketinget har i februar 2014 vedtaget en lovændring, som betyder, at regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (kaldet ReVUS) inden 1. januar 2016. Regionsrådet skal, med bidrag fra Vækstforum, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en:

”redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien”.

Ud over de nævnte temaer kan strategien indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, klimatilpasning, kollektiv trafik eller andre emner, der er relevante i Region Hovedstaden. ReVUS skal forholde sig til nationale strategier og kommunernes planlægning, hvorfor der bør være tæt koordination i forhold til udarbejdelsen af ReVUS.

Arbejdet med strategien blev igangsat efter en orientering af Vækstforum den 23. april 2014 og regionsrådet i Region Hovedstaden den 13. maj 2014, hvor de overordnede rammer for indhold og proces blev forelagt. Der blev desuden afhold seminar med Vækstforum Hovedstaden om reVUS den 25. juni, hvor regionale udfordringer blev drøftet.

Dialog med vigtige aktører For at sikre, at ReVUS imødekommer de udfordringer og behov, som de centrale aktører i regionen Side 3 af 25 opfatter som afgørende for hovedstadsregionens vækst og udvikling, gennemfører administrationen en række dialogmøder med centrale aktører foruden drøftelser i de formelle fora (Vækstforum Hovedstaden, Region Hovedstadens udvalg og fora under Kommunekontaktråd Hovedstaden)

Indtil videre har der været afholdt møder med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Rambøll, Coloplast, Krüger, Bella Sky, Haldor Topsøe samt Kommunekontaktrådet Hovedstaden og kommunaldirektørkredsen i Region Hovedstaden. Umiddelbart efter ferien afholdes endvidere møder med HK Hovedstaden, LO Hovedstaden, Dansk Erhverv samt Kopenhagen Fur.

Disse dialogmøder skal sammen emd input fra ReVUS-seminar for Vækstforum Hovedstaden bidrage med input til udarbejdelse af et diskussionsoplæg om ReVUS i løbet af august-september 2014. Diskussionsoplægget vil danne grundlag for de videre drøftelser frem mod udarbejdelse af et egnetligt forslag til ReVUS i løbet af 2. halvår. Processen vil omfatte drøftelser i bl.a. Vækstforum Hovedstaden, KKR- Hovedstaden, partner i Fokuseret Vækstdagsorden, Region Hovedstadens politiske udvalg og andre centrale fora.

Indtil videre viser tilbagemeldingerne på tværs af aktørerne en markant og samlet opbakning til ambitionen om at lave en fælles, fokuseret og ambitiøs strategi for regionens udvikling, samt en generel opbakning til at fokusere på regionens styrkepositioner og til visionen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Der er således et stort fælles ønske om færre, men større og mere fokuserede satsninger inden for centrale regionale udfordringer, som parterne kan samles om.

Dialogmøderne viser også opbakning til målet om, at der etableres en tæt sammenhæng mellem ReVUS og arbejdet i Fokuseret Vækstdagsorden, som kommuner og reigoner har igangsat for udvikling af den funktionelle region på tværs af Region Sjælland, Region Hovedstaden og forventeligt også Region Skåne.

Endelig er det ambitionen, at udviklingen af ReVUS kan koordineres tæt med forhandlingerne om Vækstpartnerskabsaftalerne med regeringen, som Vækstforum skal indgå i løbet af efteråret, samt det igangværende arbejde med regeringens Hovedstadsstrategi, som er fornakret i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Videre proces Den videre proces for ReVUS kan inddeles i tre faser:

Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september) Administrationen udarbejder på baggrund af input fra eksperter og møder med bl.a. kommunale embedsmænd, følgegruppe for Vækstforum m.v. et diskussionsoplæg med forslag til vision, mission, mål, temaer og konkrete indsatser. Oplægget forventes i september forelagt til drøftelse i Vækstforum, regionens politiske udvalg, relevante fora under KKR Hovedstaden, klimapolitisk forum og ved bilaterale møder med centrale beslutningstagere

Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første forslag til ReVUS (oktober-november) På baggrund af drøftelser af diskussionsoplæg udarbejdes et udkast til ReVUS. Udkastet vil danne grundlag for dialog med Danmarks Vækstråd og regionens input til forhandlingerne om den kommende Vækstpartnerskabsaftale med regeringen. I løbet af efteråret forelægges udkastet formelle fora såsom Vækstforum, KKR Hovedstaden, regionens politiske udvalg til kommentering og efterfølgende tilretning. På baggrund af disse drøftelser færdiggøres et egentligt forslag til ReVUS med henblik på den formelle politiske proces, høring og endelige behandling i Danmarks Vækstråd i december 2014.

Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (december-forår 2015) Politisk godkendelse af forslag til ReVUS forventes at ske i løbet af januar, hvorefter følger den formelle høringsperiode på 8 uger. Høringsprocessen forventes designet i tæt dialog med de centrale aktører, herunder særligt KKR Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden. Efter høringen færdiggøres forslaget og forelægges til endelig godkendelse.

Side 4 af 25 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Der vil blive udarbejdet en detaljeret plan for kommunikationsindsatsen i samarbejde med Center for Kommunikation i Region Hovedstaden i efteråret 2014.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Erhvervs- og vækstudvalget og Miljø- og trafikudvalget forventes at drøfte diskussionsoplægget den 30. september 2014.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 14003529 BILAGSFORTEGNELSE 1. COPENHAGEN ReVUS oplæg præsenteret på mødet

Side 5 af 25 2. STATUS FOR REALISERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (ORIENTERINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med afsæt i Grønt Regnskab 2013 er der lavet en status over realisering af mål og aktiviteter i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling i perioden 2012-2013. Miljø- og trafikudvalget orienteres hermed om resultatet.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Baggrund Administrationen har lavet en status over den hidtidige miljø- og energiindsats på regionens hospitaler, institutioner, centre mv. målsat af regionsrådet i Strategi– og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15. Denne status er lavet som led i at afslutte den hidtidige miljø- og energiindsats, der omfatter 11 indsatsområder inden for miljø og energi, og erstatte den med nye tiltag i den koncernfælles strategiske indsats ”Grøn drift og udvikling”.

Statusopgørelsen er foretaget med afsæt i Grønt Regnskab 2013 (jf. bilag 2), der årligt gør status på alle mål og aktiviteter i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling.

Bæredygtighedsstrategien, der dækker perioden 2012-2015, er underbygget af en handlingsplan med i alt 11 tematiske indsatsområder med konkrete mål og aktiviteter for 2012 og 2013. Målene omfatter energi, affald, kemikalier og spildevand, da disse områder i hospitalsdriften belaster sundhed og miljø. Samtidig er der i strategien en række mål vedrørende virkemidler, der skal sikre en effektiv miljøindsats og udnytte regionens potentialer for at koble grøn efterspørgsel med grøn innovation/vækst - lige fra miljø – og energiledelse og kommunikation til indkøb af grønnere produkter og bæredygtige byggerier.

Strategien er således helt på linje med regionens nye vision om en grøn metropol og med ambitioner om at øge grøn innovation og vækst og samtidig skabe en sund og grøn region for borgerne.

Nuværende målsætninger med bæredygtighedsindsatsen Region Hovedstaden har siden 2007, hvor regionsrådet vedtog den første Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2008-2011 (SBHU), arbejdet med den grønne indsats på hospitaler og institutioner. Det var dog først med regionens efterfølgende Strategi- og Handlingsplan 2012-15, at det lykkedes at få en god balance mellem det regionale niveau og hospitalsniveauet.

De fleste hospitaler har siden taget opgaven til sig med udgangspunkt i en fælles model for miljø– og energiledelse. Modellen kobler hospitalernes egen driftsstyring med regionsrådets målsætninger, og blev tiltrådt af såvel koncerndirektion som direktørkredsen i 2012.

Som led i at styrke miljø– og energiledelse lokalt på hospitalerne, besluttede direktørkredsen i 2012 en række minimumskrav, som hospitalerne skulle gennemføre senest 2013. Blandt andet skulle hospitalerne ansætte miljøkoordinatorer og udarbejde miljø- og energihandlingsplaner med konkrete mål. Status er, at 6 ud af 9 hospitaler har ansat miljøkoordinatorer, mens 2 ud af 9 hospitaler har formuleret konkrete mål.

Til gengæld etablerede det tidligere Koncern Økonomi nu Center for Regional Udvikling, efter ønske fra hospitalerne, et internt konsulentteam på fire personer, der rådgiver hospitalerne indenfor energi, affald, Side 6 af 25 kemikalier og spildevand. Endvidere blev der etableret netværk, vidensdeling, fælles kommunikationsplatforme samt udarbejdet miljø- og energistyringsværktøjer.

I 2013 besluttede regionsrådet en række målbare mål for bæredygtighedsindsatsen. Der blev vedtaget følgende mål:

1. 12 % reduktion af CO2-udledningen fra 2011 til 2015 og 3% reduktion i det samlede energiforbrug 2. Mindst 23,4 % genanvendelse af affald i 2015 mod 17,4 % i 2012 3. Klinisk risikoaffald skal i 2015 højst udgøre 6,6 % af den samlede affaldsmængde mod 9,1 % i 2012

Ad 1. Status er, at CO2-udledningen i 2012 faldt med 10,5 % i forhold til 2011, mens CO2 udledning i 2013 er uændret i forhold til 2011. Dette skyldes især, at CO2-udledningen fra elproduktionen i 2011 og i 2013 var høj, mens den i 2012 var lav. Regionens samlede energiforbrug faldt i 2012 med 0,2% i forhold til 2011, og i 2013 med 0,5% i forhold til 2011. Dette dækker over, at varmeforbruget er faldet, mens elforbruget er steget. Da produktiviteten på hospitalerne fra 2011 til 2013 steg med 12%, er dette et ret godt resultat. Faldet i varmeforbruget skyldes primært forbedring af klimaskærmen (de dele af hospitalernes bygningselementer, der kan energioptimeres) i forbindelse med energibesparende tiltag samt renoveringer.

En reduktion i CO2-udledningen kræver grundlæggende, at CO2-udledningen fra elproduktionen falder, hvilket regionen ikke har indflydelse på. En reduktion i CO2-udledningen hænger dog sammen med et mindre energiforbrug og det kræver markante investeringer i energieffektiviseringer. Især når energiforbruget skal nedbringes, samtidig med at produktiviteten stiger.

Ad 2 og 3. Status er, at 18,1% af regionens samlede affaldsmængde blev genanvendt i 2013, mens klinisk risikoaffald i 2013 udgjorde 9,4% af den samlede affaldsmængde. Dermed er vi langt fra at realisere målene. Der er dog stadig 2 års regnskabstal tilbage, inden målet skal være realiseret. Udfordringen er grundlæggende, at hospitalerne har meget begrænset mandskab til at løse affaldsudfordringerne. Enkelte hospitaler har fokus på affald som miljøpåvirkning, mens mange primært har fokus på at få affaldet væk fra matriklen. For at løse udfordringen med genanvendelse og klinisk risikoaffald er der brug for at investere i mere plads til affaldscontainere, flere sorteringsbeholdere på afdelingerne, markant øget information i form af undervisning, plancher, piktogrammer på emballagen og styrket mundtlig kontakt mellem brugere og service (dem der afhenter affald).

Konklusion Statusoversigten (jf. bilag 1) viser, at der er opnået mange positive resultater med at styrke bæredygtigheden på hospitalerne, men der er et stykke vej før alle hospitalerne er klar til i fællesskab at nå regionsrådets 2015 mål.

Mange hospitaler har arbejdet målrettet med at indføre miljø– og energiledelse efter den i fællesskab udviklede model, der er fleksibelt tilpasset det enkelte hospital, systematisk og giver fundamentet for en effektiv og prioriteret indsats. Der er de sidste 2 år sket store fremskridt, modellen har vist sig at fungere godt og flere hospitaler har etableret en miljøorganisation. En række projekter er ved at give fine resultater og nogle kobler sig til innovation og grøn vækst i samarbejde med private virksomheder og vidensinstitutioner.

Udfordringer fremover Som led i regionens strategi fokus og forenkling videreføres 4 af bæredygtighedsstrategiens 11 temaer - det vil sige energi, klima, affald og indkøb i det nye strategiske indsatsområde Grøn drift og udvikling. Den koncernfælles indsats vil fokusere på tværgående aktiviteter på disse områder med et dominerende mål om at reducere CO2.

Hospitalerne vil med denne prioritering, hver især blive ansvarlig for opgaver som for eksempel indførelse af miljø– og energiledelse og begrænsning af anvendelsen og udledningen af miljøfremmede stoffer med spildevandet og til luften. Side 7 af 25

Den aktuelle udfordring er at opretholde momentum, at styrke indsatsen på bæredygtighedsområdet lokalt på hospitalerne såvel som den koncernfælles indsats i en tid, hvor regeringen kræver besparelser. Samtidig bliver det en udfordring for hospitalerne at sikre vidensdelig og tværgående projekter på områder, der ikke har en direkte CO2 påvirkning. Samtidig skal det overvejes, hvorledes, at regionens samlede miljøindsats blive så effektiv og professionel som muligt.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.

KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilt kommunikation vedr. evalueringen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 09007414 BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af indsats 2. Grønt regnskab 2013 3. Status over miljø- og energiledelse - omdelt på mødet

Side 8 af 25 3. BEVILLING AF MIDLER TIL INITIATIVER UNDER REGIONAL UDVIKLING (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er på budget for Regional udvikling et råderum i 2014 på 24 mio. kr. Administrationen indstiller, at regionsrådet bevilger i alt 24. mio. kr. til tre konkrete initiativer.

INDSTILLING Administrationen indstiller at erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at bevilge 10 mio. kr. til en regional ungeplan 2. at bevilge 12 mio. kr. til MAX IV Beamline under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering fra universiteter og øvrige regioner

Administrationen indstiller at miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

3. at bevilge 2 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015 til analyse af letbaner og BRT i Storkøbenhavn

POLITISK BEHANDLING Godkendt.

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Råderum på budget 2014 Der er på det regionale udviklingsområde et råderum på budget 2014. Råderummet består af puljer, der i forbindelse med budget 2014 er øremærket især erhvervsudvikling og uddannelse.

Der er pr. 1. august 2014 ca. 70 mio. kr., som ikke er øremærket specifikke projekter, men som skal bruges inden for det regionale udviklingsområde.

Regionsrådet besluttede den 19. august 2014 at bevillige et ekstraordinært tilskud på 46 mio. kr. til Wonderful Copenhagen til dækning af merudgifter i forbindelse med ESC 2014. Herefter er der 24 mio. kr. i udisponerede midler på budget for Regional Udvikling.

Administrationen forslår, at midlerne bruges igangsætning af tre initiativer, der understøtter Region Hovedstadens nye strategi.

Anvendelse af råderum på Budget 2014 Administrationen indstiller, at råderummet på 24 mio. kr. på budget 2014 anvendes således:

10 mio. kr. i 2014 til en regional ungeplan Formålet er at sikre, at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan bringe dem i arbejde, så de bidrager til vækst. Målet kræver en samlet indsats i Østdanmark, og derfor er Region Hovedstaden gået sammen med Region Sjælland, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, KKR Hovedstaden og KKR Sjælland om at udvikle en fælles regional ungeplan. Ungeplanen er ikke kun et strategisk samarbejde, der skal skabe fokus på fælles udfordringer og løsninger. Den vil blive fulgt op af konkrete handlinger og samarbejder lokalt og på tværs af kommuner og regioner.

Aktuelt arbejder administrationen med at udvikle konkrete tiltag, der kan understøtte de nuværende indsatser i regionen. Eksempelvis arbejdes der på, hvordan man kan sikre, at viden om hvad der virker i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde bliver indsamlet, systematiseret og formidlet til aktørerne omkring de unge. Samtidig overvejer parterne at udvikle et tværkommunalt projekt om opkvalificering af 25-30 årige i forbindelse med mangel på arbejdskraft til fremtidige infrastrukturprojekter i Østdanmark. Side 9 af 25

Endelig overvejer parterne at imødekomme behovet for nye organisatoriske tiltag og samarbejdsmodeller i forlængelse af de kommende reformer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Ovenstående tiltag skal imødekomme udfordringen om manglende viden om hvad der virker, koordination og sammenhæng i systemerne omkring de unge uden uddannelse og arbejde. Tiltagene skal samtidig sikre, at vi har en uddannet arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2014-17 at udarbejde en regional ungeplan inden for den eksisterende ramme. Sagen har været drøftet i EVU den 18. juni 2014, og kommentarerne herfra vil indgå i det videre arebjde, ligesom der planlægges en proces i efteråret med inddragelse af kommuner og øvrige aktører for udvikling af de konkrete forslag.

12 mio. kr. i 2014 til dansk MAX IV Beamline Forskningsanlæggene MAX IV og ESS vil fremadrettet få stor betydning for forskning og innovation i Danmark, Øresundsregionen og hele Europa. Det skyldes ikke mindst, at Øresundsregionen med MAX IV og ESS bliver et samlingspunkt for nogle af verdens bedste forskere, og vil bidrage til at bringe Danmark helt i front på det materiale- og bioteknologiske område. Med en samlet konstruktionspris på de to anlæg på omkring 20 mia. kr. og et årligt driftsbudget på omkring 1 mia. kr. udgør MAX IV og ESS samtidig også en stor investering, som vil stimulere den økonomiske udvikling i Øresundsregionen i form af nye arbejdspladser, bosætning af højt uddannet arbejdskraft samt øgede muligheder for salg af højteknologisk produkter og serviceydelser. Erfaringerne fra andre store internationale forskningsfaciliteter viser således, at der er en række betydelige gevinster ved at huse store internationale forskningsfaciliteter som MAX IV og ESS. Det drejer sig dels om de direkte økonomiske effekter, der kan henføres til facilitetens drift og etablering, dels om de effekter, der opstår i samspillet mellem faciliteten og det regionale erhvervsliv.

MAX IV er i udgangspunktet finansieret af den svenske stat (4 mia. DKR). MAX IV har dog tilbudt at lade Danmark finansiere én beamlinie (målestation) til en værdi af ca. 110 mio. DKR. Dette giver adgang for danske forskere og erhvervsvirksomheder til denne beamlinie samt de øvrige 19 beamlinier på MAX IV. Der er enighed blandt forskere og virksomheder, som har erfaring med at anvende storskalaanlæg som ESS og MAX IV, at MAX IV har et langt højere erhvervspotentiale, og at virksomheder i de fleste tilfælde vil skulle anvende MAX IV til at løse deres problemstillinger. MAX IV er også nemmere at anvende end ESS. Adgang til MAX IV vil derfor være helt central for danske forskere og erhvervsvirksomheder, hvis vi skal sikre en optimal effekt i forbindelse med ESS og MAX IV.

Sagen har tidligere været drøftet i EVU den 25. maj 2014. I forlængelse heraf er administrationen efter aftale med regionsrådsformanden gået i dialog med den danske stat, de danske universiteter, de øvrige danske regioner om medfinansiering af den danske beamline på MAX IV. Bevillingen er under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering fra universiteter og øvrige regioner.

2 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015 til analyse af letbaner og BRT i Storkøbenhavn Formålet er at udarbejde beslutningsgrundlag for et sammenhængende trafiksystem, som binder højklassede kollektive transportformer og trafikale knudepunkter sammen, som kan bidrage til at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik og gøre hovedstadens trafik grønnere. Trafikaftalens (aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014) parter har afsat 17,5 mio. kr. til analyse af et sammenhængende letbanenet/ BRT-net i Storkøbenhavn. Der fremgår af aftalen, at Region Hovedstaden har udtrykt interesse for at medvirke til det samlede analysearbejde og forventes at medfinansiere med i størrelsesordenen 10 mio. kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Midlerne tages fra Øvrig regional udvikling under Regional udvikling. 24 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015. Midlerne til regional ungeplan og ESS beamline tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften i henhold til budgetreglerne bogføres i 2014.

KOMMUNIKATION Eventuel presseindsats afklares med Presse og Kommunikation.

Side 10 af 25 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i erhvervs- og vækstudvalget den 26. august 2014. Sagen behandles af forretningsudvalget den 16. september og regionsrådet den 23. september 2014.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 14002194 BILAGSFORTEGNELSE 1. Status for ungeplanen og konference 2. Letbane oversigt omdelt på mødet

Side 11 af 25 4. HØRING VEDRØRENDE NY LINJEFORDELING I MOVIA FRA 2016 (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Folketinget har 11. juni 2014 vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner.

Movias forslag til ny linjefordeling er sendt i høring blandt kommuner og regioner, og administrationen fremlægger derfor udkast til høringssvar.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø-og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at regionsrådet godkender Movias forslag til ny linjefordeling fra 2016 at vedhæftede udkast til høringssvar godkendes med henblik på administrationens fremsendelse til Movia.

POLITISK BEHANDLING Godkendt.

Der var ved en administrativ fejl vedlagt en forkert version af høringssvaret i den udsendte dagsorden. Ny version blev omdelt på mødet. Den nye, og af udvalget godkendte, version vedlægges sagen i den videre politiske proces.

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Med Folketingets ændring af Lov om Trafikselskaber skal der ske en omfordeling af ansvaret i Movia, så kommunerne afgiver relevante buslinjer til regionen mens kommunerne overtager en del af udgifterne til Movias administration, som i dag alene finansieres af de to regioner. Omfordelingen skal være DUT- neutral, hvilket vil sige, at der ikke flyttes penge mellem kommuner og regioner - til gengæld er der mulighed for, at kommunerne får enten øgede eller sænkede udgifter som følge af lovændringen.

Regionsrådet tilkendegav på mødet i februar 2014 ønske om, at regionen i processen for den nye linjefordeling arbejder for følgende målsætninger:

Š Linjer med regionalt formål bør drives af regionen Š Det samlede udbud af bus- og lokalbanetrafik bør være så omfattende som muligt for at sikre et godt alternativ til bilen og gode transportmuligheder for studerende og andre centrale målgrupper for den kollektive trafik Š Den kollektive trafik i hovedstadsregionen skal opfattes som ét samlet tilbud. Det vil sige, at Movias trafik i samspil med Metro og DSB S-tog skal sikre det bedst mulige udbud af kollektiv trafik gennem fælles markedsføring, rejseregler, gode skiftemuligheder mv.

Forudsætningen om DUT-neutralitet betyder, at der for Region Hovedstadens område ikke er mulighed for konsekvent at overføre buslinjer, der betjener mange kommuner til regional finansiering. Det skyldes, at de økonomiske udsving blandt kommunerne i så fald ville stige markant og dermed betyde, at nogle kommuner ville få væsentlige meromkostninger til en uændret mængde kollektiv trafik mens andre kunne spare store beløb på uændret drift. Det ville forventeligt indebære, at de kommuner, der ville opleve store merudgifter, var nødsaget til at skære markant i trafikomfanget for at opnå et balanceret budget.

Det vurderes på den baggrund, at det ikke er muligt at leve op til målsætningen om, at linjer med regionalt Side 12 af 25 formål bør drives af regionen samtidig med, at det samlede udbud af bus- og lokalbanetrafik bør være så omfattende som muligt. Movia fremlægger i høringsforslaget et forslag til, hvordan et sammenhængende regionalt net bedst muligt kan etableres under hensyn til at minimere de økonomiske udsving blandt kommunerne.

Følgende principper har derfor været bærende i vurderingen af, om kommunale buslinjer skulle overføres til regional finansiering:

Š Linjer der forbinder større bysamfund Š Linjer der betjener større rejsemål eller indgår med en særlig funktion som supplement eller opkobling til jernbanenettet.

Større regionalt ansvar Med den nye linjefordeling øges regionens ansvar for busdriften, mens kommunernes ansvar mindskes. Eventuelle ændringer i de fremtidige regionale linjer bør derfor planlægges i dialog med involverede kommuner, og administrationen er derfor allerede i tæt dialog med kommunerne gennem en række fora faciliteteret af Movia.

Høringsforslag til regionale buslinjer fra 2016 Movia foreslår på baggrund af ovenstående principper, at følgende buslinjer i hovedstadsregionen overgår til regional finansiering fra 2016:

Š Alle S-busser Š Alle R-busser undtagen linje 360R mellem Helsinge og Gilleleje, da denne kører i én kommune og vurderes at have lokal betydning Š Alle N-busser (natbusser undtagen A-busserne, der også kører hele natten) Š Linje 5A, der som den eneste A-bus vurderes at have regional karakter da den bl.a. betjener lufthavnen og på en stor del af ruten gennem København følger ruten for linje 350S, som også bliver regional Š Linje 173E, der fungerer som ekspresbus på store dele af samme strækning som linje 150S (Nørreport St. - Kokkedal) Š Ny linje 375R, som er en sammenlægning af linjerne 377 og 382E mellem Rungsted Kyst og Hillerød via bl.a. Regionsgården - den nye linje oprettes til december 2014 Š Linjerne 120 og 123, som krydser græsen til Region Sjælland og derfor finansieres i fællesskab med Region Sjælland.

Hver gang en linje overføres fra kommuner til regionen, flyttes administrative omkostninger den anden vej. For hver 100 kr. busdrift der flyttes fra kommuner til regionen, skal der altså flyttes 100 kr. administrationsomkostninger den anden vej. Loven bestemmer dog, at 20 % af de administrative udgifter skal deles solidarisk af kommunerne. Det vil sige, at de kommuner, der flytter relativt meget trafik til regionen, opnår en besparelse fordi kun ca. 80 % af omkostningen til busdrift kommer tilbage til kommunen, mens de resterende 20 % fordeles mellem alle kommuner. Dermed oplever de kommuner, der ikke flytter busdrift til regionen, at få højere omkostninger end i dag, fordi de altså skal bidrage til de 20 % af alle administrationsomkostningerne, som skal finansieres af alle kommuner i fællesskab.

Denne bestemmelse i loven betyder således, at regionen i Movias oplæg overtager mindre trafik fra kommunerne, fordi de økonomiske udsving blandt kommunerne derved mindskes.

Administrationens forslag til høringssvar Movias forslag til den nye rutefordeling vurderes at være uhensigtsmæssig i forhold til de mange kommuner, der oplever økonomiske udsving som følge af den nye fordeling. Det vurderes dog også, at løsningen er udtryk for de begrænsninger, der ligger i loven, som regulerer området.

Administrationen foreslår derfor, at høringssvaret fremhæver det positive i, at regionen nu får lejlighed til at drive langt mere kollektiv trafik end hidtil. Det vurderes dog at være centralt at tilkendegive bekymring over ovenstående problematikker i lovgivningen og opfordre til, at den første periode med ny linjefordeling bør benyttes til at vurdere eventuelle uhensigtsmæssigheder, som fremadrettet bør revideres. Side 13 af 25

Administrationens udkast til høringssvar vedlægges.

Høringssvaret indgår i Movias samlede oplæg til bestyrelsen, som træffer endelig beslutning om den nye linjefordeling på møde d. 9. oktober 2014. Derefter indgår regionen og Movia i dialog om trafikbestillingen for 2016, hvor den nye linjefordeling træder i kraft. Denne trafikbestilling skal behandles af regionsrådet på mødet i april 2015 og fremsendes til Movia senest d. 1. maj 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Den nye linjefordeling i Movia får ikke økonomiske konsekvenser for regionen, idet omfordelingen er DUT-neutral.

KOMMUNIKATION Regionens høringssvar afsendes til Movia efter Regionsrådets behandling, hvorefter Movias bestyrelse endeligt godkender den nye rutefordeling på møde d. 9. oktober 2014. Regionens holdning til den nye linjefordeling og det større ansvar for busdrift kan kommunikeres i pressemeddelelse i forlængelse af Movias bestyrelsesmøde d. 9. oktober.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 16. september og regionsrådet den 23. september 2014.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 14006332 BILAGSFORTEGNELSE 1. Høring om linjefordeling Region Hovedstaden 2. Notat vedr høring om ny linjefordring Hovedstaden 3. Udkast til høringsbrev 4. Rutenet 2014 og 2016 5. Revideret høringsbrev - omdelt på mødet

Side 14 af 25 5. MOVIAS BUDGETFORSLAG 2015 (ORIENTERINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Trafikselskabet Movias bestyrelse har på møde d. 26. juni 2014 førstebehandlet Movias budgetforslag for 2015. I budgettet fremgår en række ændrede forudsætninger vedrørende renteniveau, passagerindtægter mv. som påvirker Movias samlede forventning til økonomien for 2015 i forhold til det skøn, som lå til grund for regionens trafikbestilling for 2015 på regionsrådets møde d. 13. maj 2014.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at Movias behandling af første budgetforslag for 2015 tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning.

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Regionen afgav i maj sin trafikbestilling for 2015 til Trafikselskabet Movia. Dermed tilkendegav regionen, hvilket trafikomfang der ønskes gennemført på de regionale bus- og lokalbaneruter samt omfanget af administrationsomkostningerne i Movia. Til grund for denne trafikbestilling lå en række budgetforudsætninger baseret på bl.a. forventningen til passagertal, dieselpriser, renteniveauet mv.

På regionsrådsmødet i maj blev det forudsat, at Region Hovedstadens driftsomfang for busser og lokalbaner i 2015 vil være uændret i forhold til 2014. Denne forudsætning er fortsat gældende. I stedet rettes fokus mod trafikbestillingen for 2016, idet regionsrådet i juni besluttede at igangsætte en analyse til efteråret, som skal identificere mulige ændringer når regionen fra 1. januar 2016 overtager en række busruter fra kommunerne.

Movia andenbehandler budgetforslaget på bestyrelsesmødet den 11. september 2014. Til andenbehandlingen af budgettet indarbejdes som udgangspunkt alene ændringer, der er aftalt mellem Movia og de involverede kommuner eller regioner. I forhold til Movias skøn for 2015 som blev forelagt regionsrådet på mødet i maj 2014, er der sket en række ændringer i driftstilskuddenes omfang på baggrund af opdaterede forudsætninger, som samlet set indebærer en øget kontraktbetaling på 8,9 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Trafikbestillings- Budget 2015Difference grundlag 2015 Lokalbaner 85,5 87,3 -1,8 Busser 94,2 99,2 -5,0 Fælles adm. 264,6 266,7 -2,1 Omk. uden efterregulering 444,3 453,2 -8,9 Efterregulering fra 2013 -24,9 -47,1 22,2 Omk. med efterregulering 419,4 406,1 13,3

Tilskudsbehovet til busser og lokalbaner opgøres blandt andet på forventningen til passagertal. Denne forventning justeres løbende på baggrund af de faktiske passagertal. Det har i starten af 2014 vist sig, at passagertallene var væsentligt lavere end forventet. Dermed reduceres indtægtsgrundlaget i busserne, og derfor må kontraktbetalingen øges for at opretholde den samme trafikmængde. Det betyder, at omkostningen til lokalbaner og busser forventes at stige med henholdsvis 1,8 mio. kr. og 5 mio. kr. i 2015. Stigningen i de fælles administrative udgifter skyldes primært en øget udgift til ydelse på Rejsekortlån.

Side 15 af 25 Dertil kommer, at administrationen siden trafikbestillingen er blevet opmærksom på, at efterreguleringen for 2013 er større end end forventet. Det betyder, at efterreguleringen - som udbetales i januar 2015 - er på knap 47,1 mio. kr. mod tidligere forventet 24,9 mio. kr. Medregnes efterreguleringen, reduceres kontraktbetalingen til Movia i 2015 forventeligt med 13,3 mio. kr. Efterreguleringen indgår dog i den samlede prioritering for regional udvikling i 2015.

Det vil altså sige, at omkostningen til den kollektive trafik forventes at stige med knap 9 mio. kr. i 2015, men at kontraktbetalingen alligevel reduceres med 13,3 mio. kr. som følge af, at efterreguleringen fra 2013 er større end ventet. Det forudsættes i den sammenhæng, at regionens bestilling af bus- og lokalbanetrafik samt udgifter til fælles administration fra maj 2014 fastholdes, samt at Movia anvender takststigningsloftet på 1,35 % fuldt ud som forudsat af Movia.

Det bemærkes i øvrigt, at udgifterne til Movia er indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2015 for Region Hovedstaden.

Movias bestyrelse 2. behandler budgettet d. 11. september 2014, hvorefter budgettet forventes endelig godkendt.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Der planlægges ikke særskilt kommunikation

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles på forretningsudvalgsmødet den 16. september og regionsrådsmødet den 23. september 2014.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 14001355

Side 16 af 25 6. TEMADRØFTELSE OM FREMTIDSVISIONER FOR TRAFIK OG MILJØ (ORIENTERINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med etableringen af miljø- og trafikudvalget blev der, fra udvalgets side, ytret ønske om en temadrøftelse om trafik og miljø, og en generel introduktion til transportområdet.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning.

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Udvalget vil på mødet få et mundtligt oplæg om diverse udfordringer indenfor trafik og infrastruktur samt koblingen til miljø. Der vil i oplægget være fokus på regionens rolle i nuværende indsatser og inspiration til mulige kommende indsatser. Oplægget omdeles på mødet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilt kommunikation vedr. orienteringen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 14007981 BILAGSFORTEGNELSE 1. Fremtidsvisioner indenfor trafik og miljø - oplæg præsenteret på mødet

Side 17 af 25 7. EVENTUELT

EVENTUELT Intet at bemærke.

Ole Stark (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Side 18 af 25 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - meddelelser

MØDETIDSPUNKT 26-08-2014 17:05 MØDESTED Regionsrådsalen på regionsgården MEDLEMMER Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Deltog Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Afbud Carsten Scheibye Deltog Ole Stark Afbud Tormod Olsen Deltog

Side 19 af 25 INDHOLDSLISTE

1. Meddelelser - Sharing Copenhagen - Grøn mobilitetsuge 2. Meddelelser - Nye statslige cykeltiltag 3. Meddelelser - Stiftelse af letbaneselskabet "Ring 3 Letbane I/S" 4. Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” 5. Meddelelser - Rullende dagsorden for miljø og trafikudvalgets møder i 2. halvdel af 2014

Side 20 af 25 1. MEDDELELSER - SHARING COPENHAGEN - GRØN MOBILITETSUGE

MEDDELELSER Baggrund I 2014 fejrer Københavns Kommune (KK) prisen som Europæisk Miljøhovedstad (European Green Capital). I løbet af året har Københavns Kommune planlagt politiske arrangementer og events, hvor både borgmestre, ministre og EU-politikere fra ind og udland vil deltage i debatter og arrangementer, som skal være med til at skabe fokus på grønne løsninger i hovedstaden under navnet Sharing Copenhagen.

Region Hovedstaden er hovedpartner i Sharing Copenhagen og har derfor en unik mulighed for at deltage i alle spændende arrangementer.

Den grønne mobilitetsuge Fra slutningen af august til og med hele september står Sharing Copenhagen i transportens tegn og der vil være fokus på den grønne omstilling af transportsektoren. Sporet om grøn mobilitet ligger i forlængelse af Region Hovedstadens initiativer indenfor grøn transport – fx udbredelse af elbiler, fremme af cyklisme, mobilitetsplanlægning mv.

I løbet af temaet vil der være mulighed for at deltage i en række arrangementer, som har særlig relevans for medlemmerne af miljø- og trafikudvalget.

Som centrum for sporet om grøn mobilitet er den store konference Driving Green, d. 27. - 28. august 2014, som er Danmarks første fagmesse for grøn og energirigtig vejtransport. Driving Green byder på en unik mulighed for både at netværke og lytte til inspirerende talere, så som: Transportminister Magnus Heunicke, Klima-, Energi- og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, og Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell.

Onsdag den 17.september afrundes sporet om grøn mobilitet med halvdagskonference om fremtidens grønne transport i hovedstadsregionen og en afsluttende paneldebat afholdt af Region Hovedstaden i samarbejde med Københavns Kommune. Det er ved at blive afklaret, om regionsrådsformanden vil være vært for konferencen.

På nuværende tidspunkt forventes det, at klimakommissær Connie Hedegaard, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell samt repræsentanter fra Movia, Cykelforbundet (Klaus Bondam) og DI- Transport vil deltage i arrangementet og paneldebatten.

Medlemmerne af trafik- og miljøudvalget vil få tilsendt et samlet program for den grønne mobilitetsuge, såsnart det foreligger. Såfremt medlemmerne ønsker at deltage, vil administrationen være behjælpelige med tilmeldinger til de respektive arrangementer mv.

JOURNALNUMMER 14001997

Side 21 af 25 2. MEDDELELSER - NYE STATSLIGE CYKELTILTAG

MEDDELELSER 180 millioner til Supercykelstier og cykelparkering: Regeringen, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik torsdag den 12. juni 2014 et trafikforlig, som bl.a. giver 180 millioner kroner til supercykelstier og cykelparkering i de store danske byer. Aftalen indebærer en medfinansiering fra staten på 40 procent. Kommunerne i Region Hovedstaden har dermed mulighed for at ansøge om flere midler til anlæg af nye supercykelstier. Sekretariatet for supercykelstier er imidlertid lidt bekymret for, at det bliver en udfordring for især de mindre kommuner i hovedstadsregionen at rejse de 60 procent af finansieringen selv, hvilket vil afholde dem fra at søge om midler i den statslige pulje. Pt. er der anlagt 2 supercykelstier ud af i alt 28 planlagte strækninger, og der er yderligere 9 supercykelstier på vej i hovedstadsregionen.

Sekretariatet for supercykelstier har netop udgivet et opdateret hæfte om supercykelstier, som vil blive uddelt på udvalgsmødet.

Den statslige cykelpulje: Den statslige cykelpulje blev fastlagt som en del af aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009. Formålet var at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transportform. Den 24. juni 2014 blev der indgået aftale om at udmønte 175 mio. kr. til tilskudsprojekter og statsvejsprojekter. 11 projekter i hovedstadsregionen har i 2014 fået tildelt midler. Samlet er der givet 14,1 mio. kr. til hovedstadsregionen.

Særligt bemærkes, at sekretariatet for supercykelstier har fået 1,8 mio. kr. til at gennemføre et demonstrationsprojekt om udvikling af virtuelle bus-heller. Projektet har til formål at øge fremkommeligheden og sikre flow for cyklister ved busstoppesteder på supercykelstierne, hvor det ikke er muligt at etablere busperroner pga. pladsmangel. Ved de virtuelle busheller etableres cykelstien i den ønskede bredde, og bushellen etableres alene som en dynamisk (lys-styret) afmærkning i den venstre side af cykelstien. Afmærkningen aktiveres umiddelbart før bussen ankommer til stoppestedet, hvorved en fuldt optrukket stribe og fodgængersymboler tændes og danner et felt reserveret til de ind- og udstigende passagerer. Feltet fungerer dermed som bushelle, mens bussen holder ved stoppestedet.

Gate 21 opnåede ikke tilsagn til projektet om at udvide Test en elcykel til nye kommuner og til resten af Region Hovedstadens organisation, men administrationen vil hurtigst muligt sammen med Gate 21 og de interesserede kommuner undersøge mulighederne for at gennemføre udvidelsen uden statslig medfinansiering.

En ny national cykelstrategi: Transportministeriet har den 4. juli 2014 offentliggjort en national cykelstrategi med henblik på at fokusere cykelindsatsen bedst muligt - lokalt, regionalt og nationalt. Den nye cykelstrategi skal få hele Danmark op på cyklen. Cykelstrategien indeholder tre indsatsområder:

Š Mere cykling i hverdagen. Š Aktiv ferie og fritid. Š Nye og sikre cyklister.

JOURNALNUMMER 14006211

Side 22 af 25 3. MEDDELELSER - STIFTELSE AF LETBANESELSKABET "RING 3 LETBANE I/S"

MEDDELELSER Letbanen i Ring 3 har nu fået sit eget selskab ”Ring 3 Letbane I/S”, der skal bygge og drive letbanen. De 13 ejere af selskabet underskrev den 19. juni 2014 de endelige papirer, så arbejdet med letbanen kan nu for alvor gå i gang. De 13 ejere af selskabet er: Staten ved Transportministeren, Region Hovedstaden, Lyngby‐Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Albertslund Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune og Høje‐Taastrup Kommune. Statens ejerandel er 40 %, de 11 kommuner ejer til sammen 34 % og regionen ejer 26 % af det nystiftede Ring 3 Letbane I/S.

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S består af 7 medlemmer:

Udpeget af staten

Š Anne Grete Holmsgaard, formand Š Dorthe Vinther Š Johnny Hansen

Udpeget af Region Hovedstaden

Š Kenneth Kristensen Berth, næstformand Š Annie Hagel

Udpeget af Borgmesterforum (de 11 kommuner)

Š Karin Søjberg Holst, næstformand Š Søren P. Rasmussen

I juni 2013 underskrev de 13 ejere en principaftale. Folketinget vedtog i februar 2014 en selskabs‐ og projekteringslov. Det er administrerende direktør i Metroselskabet I/S Henrik Plougmann Olsen, der også er direktør i Ring 3 Letbane I/S. Det er Metroselskabets medarbejdere, der vil servicere det nye letbaneselskab. Arbejdet med letbanen er allerede så småt gået i gang, da der i foråret har været en forhøring, hvor borgere har kunnet melde ind, hvad der skulle undersøges i den kommende VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Letbanen forventes åbnet i 2020/2021.

Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har indgået ny trafikaftale på én milliard kroner, der skal styrke den kollektive trafik og forbedre cyklisternes forhold. Den såkaldte trafikmilliard til billigere og bedre kollektiv trafik blev til i kølvandet på regeringens beslutning om at droppe en betalingsring i hovedstaden. Ca. 700 mio. kr. går til projekter i hovedstadsregionen.

Af særlig interesse for projekteringen af letbanen i Ring 3 er, at parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. i statsligt bidrag til ændring af linjeføringen af letbanen i Ring 3 og etablere en ekstra station på DTU’s område, for at sikre en markant bedre betjening af DTU. Staten vil optage en nærmere dialog med de øvrige interessenter, herunder Region Hovedstaden, DTU og Lyngby-Taarbæk Kommune om mulighederne for restfinansieringen op til de 95 mio. kr. som projektet beløber sig til i alt.

JOURNALNUMMER 14002341

Side 23 af 25 4. MEDDELELSER - TRAFIKAFTALE AF 12. JUNI 2014 OM ”METRO, LETBANE OG CYKLER”

MEDDELELSER Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har indgået ny trafikaftale på én milliard kroner, der skal styrke den kollektive trafik og forbedre cyklisternes forhold. Den såkaldte trafikmilliard til billigere og bedre kollektiv trafik blev til i kølvandet på regeringens beslutning om at droppe en betalingsring i hovedstaden. Ca. 700 mio. kr. går til projekter i hovedstadsregionen.

Af særlig interesse for Region Hovedstaden er analysen af letbaner og BRT i Storkøbenhavn samt bevillingen til en ændring af linjeføringen af Ring 3 Letbanen, således at den går ind på DTU’s område. Det skal her bemærkes, at realiseringen af begge initiativer forudsætter medfinansiering fra andre parter. I aftaleteksten nævnes det, at Region Hovedstaden har udtrykt interesse for at medvirke til analysearbejdet og forventes at medfinansiere med ca. 10 mio. kr. Staten bidrager med i alt 17,5 mio.kr. I forhold til den ændrede DTU-linjeføring afsætter forligsparterne 50 mio. kr. Imidlertid skønnes det, at den samlede udgift vil beløbe sig op til 95 mio. kr. Staten vil derfor gå i dialog med de øvrige interessenter, herunder DTU, Lyngby-Taarbæk kommune og Region Hovedstaden om restfinansieringen.

Af øvrige tiltag i aftalen med interesse for regionen kan nævnes en reservering af 263 mio. kr. til et afgreningskammer på Cityringen til en ny metro til Sydhavnen, en udbygning af stationerne på Ørestad og Glostrup, en flytning af Herlev station, en ny station i Vinge ved Frederikssund, forbedringer af bustrafikken i hovedstadsområdet samt etableringen af flere supercykelstier.

Administrationen har udarbejdet et baggrundsnotat med opsummering af projekter i hovedstadsregionen.

I forlængelse af trafikaftalen har transportminister Magnus Heunicke skrevet til regionen og bedt om en tilkendegivelse af, hvorvidt regionen ønsker at bidrage økonomisk til ”analyse af et sammenhængende letbane- / BRT-net i Storkøbenhavn” med henblik på også at indgå i organiseringen omkring arbejdet. Endvidere beder transportministeren om evt. forslag til analysens indhold og de analyserede linjeføringer.

JOURNALNUMMER 14006329 BILAGSFORTEGNELSE 1. Trafikaftale 12. juni 2014 2. Baggrundsnotat med opsumering af trafikaftale 3. Brev af 24. juni 2014 fra transportministeren

Side 24 af 25 5. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN FOR MILJØ OG TRAFIKUDVALGETS MØDER I 2. HALVDEL AF 2014

MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til miljø- og trafikudvalgsmøder i andet halvår 2014 er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

JOURNALNUMMER 14002193

BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for miljø- og trafikudvalget

Side 25 af 25 Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -1 af 10

Copenhagen – hele Danmarks hovedstad

Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

August 2014

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014

Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) BilagCopenhagen 1 - Side -2 af 10 – hele Danmarks hovedstad

• Hovedstaden har en særlig rolle i at skabe arbejdspladser og vækst i hele Danmark.

• Vi samler parterne om en fælles, fokuseret vækstdagsorden.

• Vi driver væksten ved at sikre viden, attraktivitet og mobilitet i hele storbyregionen.

• Vi udmønter gennem stærke partnerskaber, der skaber effekt.

Hovedstaden forpligter • 100 nye jobs i hovedstadsregionen skaber 20 jobs i resten af landet. • 75 % af de nye jobs i Danmark igennem de sidste 10 år er skabt i hovedstadsregionen. • 80 % af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 % af den private forskning og udvikling findes i hovedstadsregionen. • Virksomheder i hovedstadsregionen står for ca. 50 % af den danske eksport. • 40 % af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen. • Hovedstadsregionen er hjemsted for 85 % af de udenlandske investeringer. Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) BilagRetning 1 - Side -3 af 10 og overordnede mål Vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet.

Tre vækstdrivere • Grøn og innovativ metropol • Stærk infrastruktur • Ekspansive vidensmiljøer

Effekt • Fx vækst i produktivitet, antallet af jobs • Fx CO2-reduktion • Fx antal citationer, antal patenter • Fx rejsetid, passagerer i kollektiv trafik

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) BilagHvor 1 - Side -4 står af 10 Copenhagen i dag?

Udfordringer • Lavere vækst end i tilsvarende storbyregioner (fx Stockholm/Hamborg) • Arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og innovation • Tiltrækning og fastholdelse • Markedsmodning og eksportfremme

Muligheder • Politisk vilje til fælles vækstinitiativer (FVD) • En metropol med høj livskvalitet, sundt miljø og trygge rammer • Det offentlige som vækstdriver • Markante fælles satsninger hos centrale aktører

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 PunktFælles nr. 1 - Regionale opslag vækst- og udviklingsstrategi med kommunerne - Status og videre proces om (Orienteringssag) BilagFokuseret 1 - Side -5 af 10 Vækstdagsorden

Tæt samspil mellem Fokuseret Vækstdagsorden og ReVUS • Fokuseret Vækstdagsorden former og bidrager til implementering • ReVUS bidrager til implementeringen af Fokuseret Vækstdagsorden • De regionale vækstfora inspirerer ift. vækst og understøtter konkrete aktiviteter

Fælles opslag i kommuneplaner og ReVUS • sammenhæng i den funktionelle region der tydeliggør samspillet

Herudover tæt dialog med • hovedstadsregionens 29 kommuner • Erhvervsliv • Interesse organisationer • Universiteter • Øvrige uddannelsesinstitutioner • hospitaler

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 PunktReVUS nr. 1 - Regionale: strategiske vækst- og udviklingsstrategi temaer - Status og ogvidere rammerproces for (Orienteringssag) Bilagvækst 1 - Side -6 af 10

Vision: Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet.

Ekspansive Grøn og innovativ Stærk infrastuktur vidensmiljøer metropol

Strategiske temaer Rammer for vækst

Kompetent Effektiv og arbejdskraft Sund vækst Grøn vækst Kreativ vækst Smart vækst bæredygtig og interna- mobilitet Mål 1 Mål 1 Mål 1 Mål 1 tionalisering Mål 1 (høj vækst) (høj vækst) (høj vækst) (høj vækst) Mål 1 (høj vækst) Mål 2 Mål 2 Mål 2 Mål 2 (høj vækst) (livskvalitet) (livskvalitet) (livskvalitet) (livskvalitet) Mål 2 Mål 2 (livskvalitet) (livskvalitet) • Der udarbejdes mål på strategisk niveau, temaniveau samt initiativniveau.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) BilagSammenhæng 1 - Side -7 af 10 mellem temaer og virkemidler

Vi når målene gennem centrale virkemidler

Strategisk Sund Grøn Kreativ Smart vækst vækst vækst vækst Rammer

Effektiv og Innovation bæredyg- tighed Vækst- Offentligt- iværk- privat sam- mobilitet sættere arbejde

Fremtidens arbejdskraft og interna- ”Økosystem” – tionalisering Internatio- virkemidler til at Klynger nalisering realisere målene og Opbygning af hvert tema: opnå effekt • Mål / effekt • Udfordringer • Forslag til 2-årige indsatser Test- Kapital • Forslag til fremtidige indsatser faciliteter

Erhvervs- fremme

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -8 af 10 Temaer i ReVUS

• Sund vækst – fx • sundhedsvæsnet som vækstdriver • understøtte udvikling i SMV’er ift. velfærdsteknologi • den højteknologiske fødevareindustri, som vores region rummer

• Grøn vækst – fx • Grøn omstilling • udvikling af løsninger til jordoprensning og grundvandsbeskyttelse

• Kreativ vækst – fx • understøtte SMV’er ift. computerspil og it-løsninger • professionalisering af kulturaktører

• Smart vækst – fx • udvikling af smv’er inden for IT (eksport og internationalisering) • gøre Big Data anvendelig for SMV’er

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Side 8

Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -9 af 10 Rammer for vækst

Effektiv mobilitet – fx • udvikle og understøtte smarte løsninger, der fremmer mobilitet og tilgængelighed i regionen samt til og fra regionen

Kompetent arbejdskraft – fx • sikre, at regionens uddannelsesaktører uddanner den arbejdskraft, der vil være brug for i fremtiden • at sikre praktikpladser til fremtidens faglærte arbejdskraft

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 1 - Regionale vækst- og udviklingsstrategi - Status og videre proces (Orienteringssag) BilagTre 1 - Side arbejdsfaser -10 af 10

Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september 2014) Region Hovedstaden er i dialog med centrale samarbejdspartnere og det politiske niveau om strategiens indhold og konkrete initiativer, der skal udmønte strategien.

Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af forslag til ReVUS (oktober-november 2014) På baggrund af dialogen færdiggøres et egentligt forslag til ReVUS med henblik på den formelle politiske proces og behandling i Danmarks Vækstråd i december 2014.

Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (december 2014-juni 2015) På baggrund af behandling i Danmarks Vækstråd og en offentlig høring udarbejdes den endelige ReVUS, som godkendes politisk i regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden, hvorefter udmøntning af strategien kan gå i gang.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -1 af 6

Evaluering

1. Miljø – og energiledelse

Status

• Implementeringen af miljø – og energiledelse er ikke nået så langt som handlingsplanen 2012-13 lægger op til. Nogle hospitaler arbejder meget professionelt og målrettet med miljø – og energiledelse. Der er blevet kortlagt, lavet handlingsplaner, projekter, videndelt mm., men der er et stykke vej før miljø – og energiledelse er fuldt implementeret på alle hospitaler. Der er for eksempel kun miljøkoordinatorer på 6 ud af 9 hospitaler, hvoraf en er tidsbegrænset. To hospitaler har valgt ikke at genopslå miljøkoordinatorstillinger. Kun 2 hospitaler har sat konkrete mål i deres lokale handlingsplaner, da flere hospitaler har manglet et tilstrækkeligt datagrundlag til at udpege de største effektpotentialer. Et hospital har udarbejdet et lokalt grønt regnskab 2013, mens 7 er på vej.

• Koordineringsgruppen for miljø- og energiledelse, der består af facility managers og tekniske chefer fra hospitalerne samt repræsentanter fra koncerncentrene, har udviklet en model for miljø- og energiledelse, der passer til regionens ambitionsniveau og forbinder koncernniveauet med hospitalsniveaet, så alle tilstræber at følge regionens overordnede mål. Der er udviklet en række værktøjer og vejledninger samt gennemført tværgående aktiviteter med hospitalernes miljøkoordinatorer som for eksempel gennemgang af miljø- og energiledelsesmodel, værktøjer, handlingsplaner og lokale grønne regnskaber.

• Koncerncentrene følger årligt op på regionens samlede indsats i det grønne regnskab

Fremadrettet

• Miljø – og energiledelse er ikke et selvstændigt tema i den nye koncernfælles indsats Grøn drift og udvikling, men vil komme ind under andre temaer, der handler om at tilvejebringe værktøjer til en systematisk og effektiv miljø- og energiindsats.

• Samtidig vil koncerncentre lægge op til nye ambitiøse koncernfælles mål, som hospitaler/virksomheder skal følge lokalt

• Det enkelte hospital/virksomhed har ansvar for at implementere miljø- og energiledelse lokalt

2. Kommunikation

Status

• De fleste aktiviteter er gennemført og der er etableret en hjemmeside www.regionh.dk/bæredygtig samt en intranetplatform for medarbejdere på REGI ”grønnere hospitaler” med nyheder, rapporter og igangværende projekter samt kontaktdata.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -2 af 6

Fremadrettet

• Kommunikation er ikke selvstændigt tema i Grøn vækst og udvikling, men vil være et væsentligt element i de enkelte temaer.

• Hjemmesiden grønnere hospitaler bibeholdes og indpasset i de kommende nye webprofiler.

3. Klima

Status

• Regionen fik i 2012 opdateret et klimaregnskab for 2011 for regionen som virksomhed.

• I 2013 besluttede regionsrådet et CO2-reduktionsmål på energiområdet (jf. energiafsnittet nedenfor).

Fremadrettet

• Klima er ikke et selvstændigt initiativ i Grøn drift og udvikling, men kobler direkte til energi, affald, transport, indkøb og madpolitik. Derudover er der også klima i byggeri, spildevand mm.

• De aktiviteter som ikke er gennemført gennemføres via Grøn drift og udvikling, herunder tværgående organisering af klimaindsatsen samt forbedret prioriterings- og monitoreringsmekanismer for klimatiltag.

4. Energi

Status

• 4 hospitaler har gennemført energikortlægning, 2 hospitalers kortlægning forventes færdig i august 2014, mens 5 hospitaler udestår, herunder psykiatrien, der består af flere hospitaler.

• Det største elforbrug er belysning og ventilation.

• Der er politisk vedtaget 12 % reduktion af CO2 udledningen fra 2011 til 2015. CO2 udledningen var den samme for 2013 og 2011. I 2012 var den lidt lavere.

• Der er afsat midler til en Bæredygtighedspulje og en LED pulje, som hospitalerne har søgt om midler fra.

• Der er på tværs af regionerne videreudvikling en guide for standardiseret OP-ventilation.

• De lovpligtig Energimærker på alle regionens bygninger er gennemgået og kvalitetssikret.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -3 af 6

Fremadrettet

• Energieffektiviseringer er et selvstændigt tema i Grøn drift og udvikling

• Der skal i samarbejde med hospitaler og koncerncentre udarbejdes koncernfælles energieffektiviseringstiltag ud fra Energimærkningsrapporter og kortlægningsrapporter.

• Finansieringsløsninger og samarbejde med virksomheder for at fremme energibesparende tiltag skal fremmes i samarbejde med koncerncentre, hospitaler og regionens øvrige virksomheder.

• Muligheden for fælles tilgang til energiforbrugsmålinger til overvågning af forbruget skal undersøges.

6. Affald

Status

• Der er formuleret politisk vedtaget mål om, at mindst 23,4 % af affaldet skal genanvendes i 2015 mod 17,4 % i 2012

• Desuden er der formuleret mål om, at klinisk risikoaffald max må udgøre 6,6 % af den samlede affaldsmængde mod 9,1 % i 2012

• De fleste tværgående aktiviteter er afsluttet, mens nogle er ved at blive gennemført. Enkelte aktiviteter er ikke i gangsat

Fremadrettet

• Affaldsområdet er et selvstændigt initiativ i Grøn drift og udvikling.

• Aktiviteter, som ikke er gennemført, vil blive det fremadrettet. Fx en koncernfælles affaldsvejledning og fælles koncept for affaldshåndtering.

7. Kemikalier

Status

• I 2012-13 er der gennemført kortlægningsaktiviteter. 5 hospitaler har fået kortlagt, hvilke af de ca. 4000 anvendte kemikalier, der er problematiske for miljø og sundhed, så man kan sætte ind, der hvor det giver størst effekt.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -4 af 6

• Endvidere er der anvendt ressourcer på indføring af et nyt it kemikaliestyringssystem i 2013/14. Systemet medfører at regionen samlet kan følge udviklingen i anvendelsen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.

Fremadrettet

• Kemikalieområdet er ikke et selvstændigt tema i Grøn drift og udvikling

• Kemikaliområdet er dog en væsentlig del af Grøn drift og udvikling fsva temaet om grønne indkøb. Her kan vi bl.a. stille miljøkrav ved indkøb og byggeri for at mindske anvendelsen af miljøskadelige produkter. Der er et potentiale for innovation og grøn vækst ved at øge efterspørgslen på grønnere og sundere produkter i sundhedssektoren.

8. Spildevand og vand

Status

• Det er politisk vedtaget som et mål, at alle hospitaler skal have en spildevandstilladelse fra kommunerne inden 2015. Status er at 4 ud af 9 hospitaler har indsendt en spildevandsansøgning. Det er en kompliceret opgave for hospitalerne og kommunerne har først i 2013 reelt efterspurgt ansøgningerne, da reguleringsgrundlaget først skulle på plads.

• Alle hospitaler har fået kortlægt hvilke miljøproblematiske lægemidler, der udledes med spildevandet til vandmiljøet og flere har fået kortlagt kemikalieudledningen. Der er udviklet renseteknologi som afprøves på Herlev hospital pt. i et OPI samarbejde. Der overvejes lokal rensning på 4 hospitaler.

Fremadrettet

• Vand og spildevand er ikke et selvstændigt tema i Grøn drift og udvikling.

• Da spildevand- og vandteknologiområdet har et stort innovations- og grønt vækstpotentiale vil koncerncentrene fortsat have fokus på evaluering af Herlev Hospitals forsøgsrenseanlæg, genanvendelse af renset spildevand samt sikring af rent vand til forskellige formål på hospitalerne samt vandeffektivitet på nybyggerier.

• Hospitalerne har ansvar for at tilvejebringe en spildevandstilladelse for eget hospital inden 2015.

9. Miljørigtige indkøb

Status

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -5 af 6

• Alle tværgående aktiviteter er gennemført i 2013, hvor der er blevet stillet miljøkrav i en række produkter og serviceydelser.

Fremadrettet

• Miljørigtige indkøb er et selvstændigt tema i Grøn drift og udvikling.

• Der vil fortsat være fokus på at øge andelen af grønne indkøb. I forbindelse med den nye mad - og ernæringspolitik arbejdes fx videre med prioritering mod mere bæredygtig produktion.

• Koncerncentrene er ved at undersøge mulighederne for et prioriteringsværktøj, der skal lette arbejdet med grønne indkøb. Desuden undersøges udfasning af miljø – og sundhedsskadelige stoffer i udvalgte produkter.

10. Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling

Status

• Alle tværgående aktiviteter i SHBU 12-13 er enten afsluttet eller ved at blive gennemført jævnfør status i Grønt Regnskab 2013.

Fremadrettet

• Bæredygtigt byggeri er ikke et selvstændigt tema i Grøn drift og udvikling.

• Der er snitflader til det andet strategiske indsatsområde ”Hospitalsbyggerier”, hvorfor et styrket samarbejdet mellem de to strategiske indsatsområder vil blive etableret.

11. Miljørigtigt IT

Status

• Udskiftning af eksisterende pc’er til tynde klienter (computere uden harddisk) samt virtualisering af servere.

• Konsolidering og nedlukning af servere samt overflytning til ny og strømbesparende datalagring.

• Miljørigtige indkøb på IT området, samt bortskaffelse af udstyr med højere grad af genbrug.

• Opsætning af målere på servere, så serverums elforbrug kan udskilles fra hospitalerne

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -6 af 6

Fremadrettet

• Miljørigtig IT er ikke et selvstændigt tema i Grøn drift og udvikling.

• Indsatsen er forankret lokalt hos CIMT hvis målsætning er at fremme og udbygge grønne energieffektive it-, medico- og telefoniløsninger i regionen

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - RegionStatus for Hovedstadenrealisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling Grønt regnskab 2013 (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -1 af 72

Grønt regnskab 2013 Region Hovedstaden Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -2 af 72

2 GRØNT REGNSKAB 2013 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -3 af 72 Indholdsfortegnelse Forord ...... 4 1 Indledning...... 5 2 Basisoplysninger...... 6 3 Ledelsens redegørelse ...... 8 3.1 Status på strategiske ledelsestiltag...... 10 3.2 Regionens væsentligste miljøpåvirkninger...... 12 3.3 Vigtigste resultater ...... 13 4 Indsatsområder ...... 16 4.1 Miljø- og energiledelse...... 16 4.2 Kommunikation og formidling...... 23 4.3 Klima...... 25 4.4 Energi...... 27 4.5 Brugsvand...... 38 4.6 Affaldsressourcer...... 41 4.7 Kemikalier...... 50 4.8 Spildevand...... 57 4.9 Miljørigtige indkøb...... 65 4.10 Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling...... 68 4.11 Miljørigtig it...... 70

GRØNT REGNSKAB 2012 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -4 af 72 Forord

I Region Hovedstaden har vi en klar målsætning om at være en grøn, sund og innovativ region.

I det grønne regnskab for 2013 kan du læse, hvordan vi i Region Hovedstaden arbejder for lavere energiforbrug, mindre affald, færre miljøproblematiske stoffer, renere spildevand og for mange andre grønne initiativer. Vi giver også eksempler på, hvordan grønne initiativer bliver til i innovative samarbejder med private virksomheder og dermed både skaber jobs, eksportmulig- heder og vækst i regionen. Det er det, vi kalder grøn vækst.

Vi mener også, at en grøn region er en god forudsætning for borgernes sundhed. Derfor giver det rigtig god mening for os at satse på miljøet i hospitalsdriften og i alle andre af vores opga- ver som Danmarks største sundhedsvirksomhed.

Jeg håber, at du bliver inspireret til at være med til at udvikle vores region i en grøn og bære- dygtig retning; til gavn for borgernes sundhed, regionens vækst og ikke mindst miljøet.

Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand

4 GRØNT REGNSKAB 2013 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -5 af 72 1 Indledning

Med grønt regnskab 2013 er det sjette år Region Hovedstaden Ambitionen er, at alle regionens hospitaler, institutioner, opgør energiforbrug og affaldsdannelse. 2013-regnskabet virksomheder og centre skal drives bæredygtigt, så sundheds- indeholder endvidere en oversigt over, hvilke miljøbelasten- sektoren selv bidrager til en renere og sundere region og de stoffer der anvendes. dermed til en øget livskvalitet for regionens borgere.

Regionen vil med det grønne regnskab give alle interesserede Regionens intensioner er samtidig at bidrage til innovation information om, hvordan hospitaler og institutioner påvirker og grøn vækst ved at efterspørge og udvikle bæredygtige miljø og sundhed i regionen. Region Hovedstaden er en stor løsninger, der samtidig skaber arbejdspladser og eksportmu- ”sundhedsvirksomhed”, der i 2013 behandlede knap 5 mio. ligheder for danske virksomheder. patienter ambulant, gennemførte ca. 0,5 mio. operationer og havde patienter liggende til behandling i 1,9 mio. sengedage. Data Det påvirker miljø og sundhed. I det grønne regnskab for 2013 viser Region Hovedstaden, hvilke aktiviteter den har sat i gang og gennemført. Des- uden vises data for forbrug og miljøpåvirkninger for energi og affald samt oversigter over anvendelse af kemikalier og udledning af uønskede stoffer med spildevandet.

Grønt Regnskab 2013 omfatter fem kapitler • I kapitel 1–3 beskrives ledelsens rede- gørelse ,herunder hvilke ledelsesmæs- sige aktiviteter der er gennemført, hvilke miljøproblemer der er de væsentligste samt en oversigt over de vigtigste resultater. • I kapitel 4 gøres der status på alle regionens politisk vedtagne indsatsområder som stammer fra Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012–2015.

1 INDLEDNING GRØNT REGNSKAB 2013 5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -6 af 72 2 Basisoplysninger

Region Hovedstadens grønne regnskab omfatter regionen Det grønne regnskab 2013 gør status på forbrug og miljøpå- som virksomhed, der er en stor og sammensat organisation, virkninger samt gennemførte miljø- og energiaktiviteter for hvis største opgave er hospitalsdrift. følgende enheder. (Se tekstboks nedenunder).

Regionens driftsomkostninger for 2013 var ca. 34 mia. kr., og der er ansat 34.606 medarbejdere i Region Hovedstaden.

enheder dækket af det grønne regnskab 2013: • Hospitaler – otte somatiske hospitaler fordelt på 11 matrikler

 Amager og Hvidovre Hospitaler – 3.594 ansatte  Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler – 3.729 ansatte  Bornholms Hospital – 556 ansatte  Gentofte Hospital – 1.647 ansatte  Glostrup Hospital – 2.258 ansatte  Herlev Hospital – 4.110 ansatte  Nordsjællands Hospital – 3.318 ansatte  Rigshospitalet – 7.161 ansatte • Psykiatrien – 4.626 13 psykiatriske centre, tre sociale tilbud og ét børn- og ungetilbud • Region Hovedstadens Apotek – 477 ansatte Et produktionsapotek, der producere en række lægemidler til regionens hospitaler samt til mange hospitaler i Danmark Region hovedstadens medarbejdere er • Den Sociale Virksomhed – 1.248 ansatte beskæftiget inden for disse områder: 11 handicaptilbud målrettet børn og voksne med fysisk og psykisk handicap, kriminel baggrund mv. • Hospitaler • Koncernstabe – 837 ansatte • Psykiatri • Regionsgården • Privatpraktiserende læger og speciallæger Administration inden for planlægning, økonomi, regional udvik- • Behandlere og psykologer ling, indkøb, byggeri, innovation og grøn vækst mm. • Tandlæger Handicaptilbud • Den Præhospitale Virksomhed – 141 ansatte Indgår ikke i dataopgørelsen i grønt regnskab • Miljø • It- medico- og telefoni – 626 ansatte • Uddannelse Indgår ikke i dataopgørelsen i grønt regnskab • Kultur • HR & Uddannelse – 279 ansatte • Forskning og innovation Indgår ikke i dataopgørelsen i grønt regnskab • Erhverv • Regionen total – 34.606 ansatte. • Trafik

For flere oplysninger og fakta om Region Hovedstaden *) Opgørelsen er fra 31.12.2013 og omfatter antal ansatte henvises til www.regionh.dk omregnet til fuldtidsansatte (som fuldtidsansatte funktionæ- rer og tjenestemandsansatte). Antallet af deltidsansatte er omregnet til fuldtidsansatte.

6 GRØNT REGNSKAB 2013 2 BASISOPLYSNINGER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -7 af 72

Bornholms Hospital

Gentofte Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Glostrup Hospital Regionsrådet

Center for Center for Amager og Hvidovre Regional It, Medico Center for Hospitaler Udvikling og Telefoni Økonomi

Herlev Hospital

Region Center Center for for Sund- Hovedstadens Center for HR Kommunikation Psykiatri hed

Koncerndirektion Nordsjællands Hospital Den Sekretariat Præhospitale Virksomhed

Den Sociale Virksomhed Rigshospitalet

Region Hoved­ stadens Apotek

2 BASISOPLYSNINGER GRØNT REGNSKAB 2013 7 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -8 af 72 3 Ledelsens redegørelse

Region Hovedstaden driver en lang række af landets mest Region Hovedstaden styrker derfor i disse år miljøindsatsen avancerede hospitaler og institutioner. Regionens ca. 35.000 ved at optimere ressourceanvendelsen og mindske miljø- medarbejdere behandler årligt ca. 1,5 mio. patienter og det belastningen. For at realisere ambitionen om omstilling til påvirker miljøet og klimaet. Aktivitetsniveauet er stigende en mere bæredygtig hospitalsdrift blev ”Miljørigtig drift fra år til år og der behandles flere og flere patienter på de og udvikling” i 2013 udpeget som et ud af ti strategiske samme kvadratmeter, hvilket samtidig betyder et stigende indsatsområder af regionens koncerndirektion og hospitalsdi- ressourceforbrug og øget miljøbelastning. Eksempelvis blev rektører samt politisk godkendt april 2014. Det betyder bl.a., der i 2013 anvendt 483 MWh energi og ca. 4.000 kemikalier i at der i de kommende år vil komme styrket ledelsesmæssigt driften samt genereret 17 tusind tons affald. fokus på regionens miljøindsats.

Boks 3.1

Regionens målsætninger for bæredygtig udvikling er at:

• arbejde systematisk med at effektivisere miljøindsatserne og løbende forbedre miljøpræstationerne. • sikre et tæt samspil mellem miljøindsatser, regionens kerne­ opgaver og prioritering af ressourcer. • sikre vidensdeling og spredning af god praksis mellem regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe samt med de øvrige regioner. • motivere og involvere medarbejderne aktivt i det forebyggende miljøarbejde. • mindske miljø- og klimabelastningen fra regionens aktiviteter. • mindske anvendelsen af miljøskadelige materialer og produk- ter. Boks 3.2 • anvende den renest mulige teknologi inden for de økonomiske rammer. Regionens overordnede ledelsesmæssige mål for 2015: • understøtte innovation og udvikling af bæredygtige løsninger, produkter og materialer, der bidrager til en positiv miljøpåvirk- • Miljø- og energiledelse skal være integreret i regionens ning. generelle virksomhedsstyring. • sikre en løbende dialog med og information af medarbejdere, • Strategisk miljø- og energiledelse er integreret på samarbejdspartnere og borgere. alle ledelsesniveauer. • Der er implementeret miljø- og energiledelse på alle regionens hospitaler og virksomheder.

8 GRØNT REGNSKAB 2013 3 LEDELSENS REDEGØRELSE Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -9 af 72

Med Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 foreligger der en række politisk vedtagne mål- sætninger, der sætter rammen for miljøarbejdet i regionen (målsætningerne er vist i boks 3.1). Der er endvidere vedtaget tre ledelsesmæssige mål (vist i boks 3.2 ), samt mål for hvert af regionens 11 indsatsområder (indsatsområderne er vist i boks 3.3 ). I afsnit 4 er der gjort status på, hvordan det går med at opfylde målene på alle indsatsområder.

I 2013 blev der som supplement til Strategi- og handlings- plan for bæredygtig udvikling politisk vedtaget fire konkrete mål for energi og affald. Hvert hospital skal bidrage til gennemførelse af regionens mål ved at sætte konkrete mål i deres ”lokale” handlingsplaner. For at kunne sætte konkrete mål og pege på de største potentialer for miljø- og energifor- bedringer er der i 2013 gennemført systematisk kortlægning af energianvendelse, affaldsdannelse, miljøproblematiske kemikalier mm. Kortlægningen vil fortsætte i 2014 således, at hospitalerne har et kvalificeret grundlag for at sætte mål i deres lokale handlingsplaner samt at vurdere investerings- behovet.

Boks 3.3

Regions Hovedstadens 11 målsatte indsatsområder frem til 2015:

1. Miljø- og energiledelse 2. Kommunikation og formidling 3. Klima 4. Energi 5. Brugsvand 6. Affald 7. Kemikalier 8. Spildevand 9. Miljørigtige indkøb 10. Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling 11. Miljørigtig it

3 LEDELSENS REDEGØRELSE GRØNT REGNSKAB 2013 9 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -10 af 72 3.1 Status på strategiske ledelsestiltag

I 2013 blev såvel koncernledelsen som hospitalsledelserne i gruppen for miljø- og energiledelse (KOOR-gruppen), der stigende grad en del af miljøarbejdet, og der er opnået flere består af tekniske chefer, driftschefer eller facility managers fremskridt med implementeringen af miljø- og energiledelse. fra hospitalerne samt repræsentanter fra Koncern Økonomi, har været et omdrejningspunkt for at effektuere regionens I boks 3.4 herunder ses, hvilke overordnede ledelsesmæssige mål til mere konkrete tiltag på hospitalerne og afstemme tiltag der er gennemført på henholdsvis koncernniveau og på ambitionsniveau med de reelle muligheder og rammer på hospitalsniveau i 2012 og 2013. hospitalerne. KOOR-gruppen udpegede blandt andet en række krav for miljø- og energiledelse på hospitaler for 2012 Udfordringen har været at afstemme de overordnede og 2013 (se boks 3.5), som blev godkendt af den Udvidede ambitioner og mål med hospitalernes økonomiske rammer. Direktørkreds (UD), der består af regionens koncerndirektø- Generelt har hospitalerne i 2013 opprioriteret organiserin- rer samt hospitalsdirektører. gen og forankringen af miljø- og energiarbejdet, lige fra direktionsinddragelse til etablering af projektgrupper med I afsnit 4.1 er der gjort status på, hvilke miljø- og energiledel- medarbejdere fra forskellige arbejdsområder. Koordinerings- sesmæssige tiltag de enkelte hospitaler har gennemført.

Boks 3.4 Boks 3.5 Tiltag på koncernniveau

• Gennemførelse af mål i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15 • Grønt regnskab – årligt • Regionens model for miljø- og energiledelse samt krav • To regionale miljøkoordinatorer og fire miljø- og energikonsulenter Krav til miljø- og energiledelse • Koordineringsgruppen for miljø- og energiledelse afstemmer tiltag på koncernniveau med gennemførelse 2012 på hospitalsniveau • Udpege en lokal miljøkoordinator, der bl.a. skal bidrage til implementering af miljø- og energiledelse • ERFA grupper for energi, affald, kemikalier og spildevand. • Udarbejde en lokal miljø- og energihandlingsplan gældende frem til 2015 Tiltag på hospitalsniveau • Fastlægge veldefinerede målsætninger og mål for miljø- og • Bæredygtighed som tema i fire ud af ni hospitalers energiindsatsen udviklingsaftaler • Afsætte budget og ressourcer til at realisere handlingsplanen • Miljøpolitik på syv ud af ni hospitaler • Gøre relevante dele af organisationen bekendt med handlings- • Organisering af miljø- og energiledelse på otte ud af planen. ni hospitaler 2013 • Handlingsplan med mål og aktiviteter. Otte ud af ni har • Udarbejde en miljøpolitik lavet handlingsplaner med målsætninger. To har konkrete • Udarbejde et lokalt grønt regnskab (for 2012). mål frem til 2015 2015 • Grønt regnskab er udarbejdet for 2013 på et hospital mens • Miljø- og energiledelse fuldt implementeret syv hospitaler er i gang. • Miljø- og energikoordinatorer ansat på otte ud af ni hospitaler.

10 GRØNT REGNSKAB 2013 3 LEDELSENS REDEGØRELSE Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -11 af 72

På figur 3.1 vises koblingen mellem regionens samlede miljø - energiledelse og de enekelte hospitaler mm.

KONCERNEN

HOSPITALER OG VIRKSOMHEDER

Politik og mål Politik og mål Politik og mål

Opfølgning og Opfølgning og Handlingsplan Handlingsplan evaluering evaluering Opfølgning og Handlingsplan Implementering evaluering Implementering

Implementering

Politik og mål Politik og mål

Opfølgning og Opfølgning og Handlingsplan Handlingsplan evaluering evaluering

Implementering Implementering

Politik og mål Politik og mål

Politik og mål Opfølgning og Opfølgning og Handlingsplan Handlingsplan evaluering evaluering

Opfølgning og Handlingsplan evaluering Implementering Implementering

Implementering

3 LEDELSENS REDEGØRELSE GRØNT REGNSKAB 2013 11 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -12 af 72 3.2 Regionens væsentligste miljøpåvirkninger

Regionens væsentligste miljøpåvirkninger De væsentligste direkte miljøpåvirkninger fra regionens Regionens største forbrug er energi, kemikalieholdige pro- hospitaler er: dukter og lægemidler, der direkte påvirker miljø og sundhed

lokalt. Derudover indkøbes der mange produkter, service- • udledning til luften og CO2-påvirkning ydelser og byggematerialer, der produceres og transporteres • udledning af lægemidler, patogener, dvs. mikroorganismer, fra andre verdensdele. Derved påvirker regionen indirekte der fremkalder sygdom som for eksempel vira, bakterier, miljø og sundhed andre steder på kloden. svampe eller parasitter, antibiotika og kemikalier med spildevandet, der påvirker de omgivende vandmiljøer • bortskaffelse af store mængder af forskellige typer affald.

Figur 3.2 viser Region Hovedstadens væsentligste aktiviteter, forbrug og udledninger i 2013

Indkøbes for 10 mia. kr Affald Fordelt på ca. 100.000 varetyper Total mængder 16.583 tons Miljømærkning i Forbrænding 10.393 tons indkøbs­systemer Genanvendelse 3.768 tons i alt 630 produkter Klinisk risikoaffald 1.220 tons Miljøkrav stillet i udbud i 2013 28

Energiforbrug 484.062 MWh Energi 104.000 tons CO2

Varme 301.851 MWh El 64.000 tons CO2

El 182.211 MWh varme 40.000 tons CO2

Drift Driftsomkostninger 34 mia. kr Inversteringsramme 194 mio. kr Lægemidler 2 Antal Bygningsmasse 1.9 mio. m – spildevands­ læge­midler Ca. 1.100 Sengedage 1.9 mio. problematiske Ca. 40 Ambulante besøg 4.8 mio. Operationer inkl. 0,5 mio. Vandforbrug 1,06 mio. m3 ambulatorieoperationer Spildevand 1.06 mio. m3

Kemikalier Antal – spildevands­ kemikalier Ca. 4.000 problematiske ca. 70

12 GRØNT REGNSKAB 2013 3 LEDELSENS REDEGØRELSE Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -13 af 72 3.3 Vigtigste resultater

Regionens hospitaler og institutioner har gennemført en 120 Indeks = 2011 række tiltag for at nedbringe energiforbruget, anvendelsen 110 af farlige kemikalier, affaldsmængderne mm. Samtidig er produktionen steget, dvs. at der behandles flere og flere 100 patienter på regionens hospitaler. På trods af denne stigning 90 er det lykkedes hospitaler og institutioner at begrænse ener- 80 giforbruget, så det ikke stiger i samme grad. Produktivitets­ niveauet er i nedenstående figur 3.3.1 illustreret gennem 70 DRG-værdier. DRG-produktionsværdien (DRG=Diagnose 60 Relaterede Grupper) bruges som et indirekte mål for produk- 2011 2012 2013 tiviteten på hospitalerne. Energiforbrug Produktivitet (DRG) Tallet fremkommer ved, at alle hospitalernes behandlings- Affaldsmængde Vandforbrug tilbud, fx hofte- eller blindtarmsoperationer, er værdisat på landsplan (DRG-takst). DRG-produktionsværdien er summen af alle behandlinger ganget med deres respektive DRG-takst. Figur 3.3.1 Viser produktionen (DRG) indekseret samt energi I figuren kan man se, at affaldsmængden er steget i næsten og vandforbrug og affaldsmængde. samme grad som produktiviteten i 2013. Produktiviteten er steget. Affaldsmængden er ligeledes steget. Derimod er energi og vandforbrug ikke steget, hvilket skyldes Resultater for: en række besparende aktiviteter. 1. miljø- og energiledelse Regionen er i gang med at implementere miljø- og energi- ledelse på hospitaler og institutioner. I 2013 har der været specielt fokus på organisering og forankring af miljø- og er stigende. Endvidere er der anlægsloft på energibesparende energiarbejdet, kortlægning af energi, kemikalie og lægemid- foranstaltninger. deludledning samt affald og genanvendelse. Otte hospitaler har udarbejdet handlingsplaner med målsætninger og to 5. Brugsvand med konkrete mål frem til 2015. Næste trin på hospitalerne Region Hovedstaden brugte hhv. 1,04 mio. og 1,06 mio. m³ er fastlæggelse af konkrete mål og identifikation af aktivite- brugsvand i hhv. 2012 og 2013. Det vil sige, at forbruget steg ter og ressourcemuligheder til gennemførelse. med 1,3 %. En øget bygningsmasse samt øgede aktiviteter er medvirkende til et øget vandforbrug. 2. kommunikation og formidling I 2013 blev regionens grønne hjemmeside www.regionh.dk/ 6. Affaldsressourcer bæredygtig suppleret med en fælles kommunikationsplat- I 2013 udgjorde affald til genanvendelse fra hospitalerne 18,1 form på intranettet, REGI, grønnere hospitaler, hvor nøgle- % af den samlede affaldsmængde fra disse. Det er en frem- medarbejdere mm. kan se alle regionens mål, undersøgelser gang på 0,7 % i forhold til året før. Årsagen er, at hospitaler og resultater både for regionen men også for hvert hospital og virksomheder er blevet bedre til at sortere pap, papir, plast, og virksomhed. madaffald, tonere og elektronikaffald fra til genanvendelse. Der er dog stadig et stykke vej til målet på 23,7 % affald til 3. Klima genanvendelse i 2015. Se under 4.4 Energi, 4.9 Miljørigtige indkøb, 4.10 Bæredyg- tigt byggeri og 4.11 Miljørigtig it, 7. Kemikalier Regionens hospitaler anvender knap 4000 forskellige 4. Energi kemikalier og ca. 1.100 lægemidler, hvoraf nogle anses for Samlet set er Region Hovedstadens målte energiforbrug uønskede i miljøet og arbejdsmiljøet. I 2013 blev de mest faldet fra 2012 til 2013 med 0,9 %. Dette dækker over et problematiske kemikalier udpeget på baggrund af de forelig- samlet fald på varmeforbruget på 2,7 %, samt en stigning gende data. Et nyt kemikaliestyrings it system blev indkøbt

i elforbruget på 2,4 %. CO2-udledningen fra varme og el i 2013 og data er under opgradering. Regionens mål er at er samlet set uændret. Der er et stykke vej endnu for at nå substituere de mest problematiske kemikalier ved indkøb og målet, da de energiforbrugende aktiviteter på hospitalerne byggeri ud fra en prioriteret ”top 10” liste.

3 LEDELSENS REDEGØRELSE GRØNT REGNSKAB 2013 13 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -14 af 72

8. Spildevand af aktiviteter med de største effektpotentialer i forhold til Hospitalerne har i 2013 arbejdet med udformning af investerede ressourcer. Kortlægning er en forudsætning for spildevandsansøgninger og regionen har ved kortlægning at sætte realistiske mål samt for at udpege områder med de af kemikalier og lægemidler fundet, at ca. 80 kemikalier største innovative og grønne vækstpotentialer. og ca. 40 lægemidler er problematiske for sundhed og miljø i spildevandet. To ud af ni hospitaler har indsendt en Der er i 2013 gjort tydelige fremskridt i arbejdet med spildevandsansøgning til kommunen. Regionens mål er, at grønnere hospitaler, men der er et stykke vej endnu inden alle hospitaler i 2015 skal have en spildevandstilladelse fra regionens mål opfyldes. kommunerne, herunder overholdelse af vejledende grænse- værdier for kemikalier og lægemidler. Regionens samlede energiforbrug skal således reduceres 3 % fra 2011 til 2015. Det samlede klimakorrigerede energifor- 9. miljørigtige indkøb brug er faldet med i alt 0,6 % fra 2011-2013 (hhv0,1 % fra Region Hovedstadens indkøb omfatter ca. 100.000 varer. I 2011 til 2012 og med 0,5 % fra 2012 til 2013). Udfordringen 2013 blev der stillet miljøkrav i 28 af regionens udbudsfor- er nu at reducere energiforbruget med 2,4 % frem til 2015. retninger. Opfyldelse af miljøkrav bliver løbende synliggjort i regionens nye indkøbssystem, hvor der p.t. er ca. 630 produk- Der ligger ligeledes en udfordring i at blive bedre til at ter med en sådan markering. genanvende affald. Affaldsgenanvendelsen skal øges fra 17,4 i 2012 til 23,4 % i 2015. Genanvendelsesdelen blev i 10. bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling 2013 større, men kun 0,7 %. Dvs., at udfordringen er at øge I samtlige rådgiverudbud og projektkonkurrencer for de genanvendelsen med 5,3 % frem til 2015. Risikoaffald skal store hospitalsbyggerier indgår udvalgte miljø- og klimahen- reduceres fra 9,4 % i 2012 til 6,6 % i 2015. Dvs., at der skal syn besluttet af regionsrådet. Således bliver rådgiverne bl.a. fokus på bedre sortering, så risikoaffaldet reduceres 2,8 % bedømt på deres evne til at bygge bæredygtigt. Regionen frem til 2015. ansøgte staten om 222 mio. kr. til at nedbringe energiforbru- get i det færdige byggeri. Endelig er det en udfordring at få indsendt spildvandsan- søgninger til kommunerne. Kommunerne stiller krav om 11. miljørigtig it overholdelse af vejledende grænseværdier og anvendelse af På it-området er der i 2013 fortsat udskiftet til tynde klienter den reneste tilgængelige teknologi. Dette kan opnås ved etab- samt virtualiseret servere, så antallet af servere er nedbragt. lering af lokal rensning samt ved begrænsning af anvendel- Tynde klienter er computere uden harddisk koblet op på sen af de mest problematiske kemikalier, eksempelvis ved at en server. Der tænkes energi og miljø ind ved indkøb af it- købe produkter med mindre miljøproblematiske kemikalier. udstyr, samt etablering af datacentre. Spildevandsindsatsen i Region Hovedstaden har i 2013 været koblet til innovation og afprøvning af nye rense teknologiske Samlet vurdering løsninger. Udfordringen fremover er at øge efterspørgsel på Samlet viser det grønne regnskab for 2013, at ikke alle mål mere miljøvenlige produkter. i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling blev nået i 2013. Dette skydes primært tre ting. Dels har der været anlægsloft, og derfor er det ikke muligt at gennemføre mange planlagte miljø- og energibesparende tiltag. Dels har man ikke medarbejderressourcer til at gennemføre projek- terne i praksis. Endelig har man ikke har haft det nødven- dige grundlag i form af kortlagte basislinjer til prioritering

14 GRØNT REGNSKAB 2013 3 LEDELSENS REDEGØRELSE Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -15 af 72

Binder regionens grønne ambitioner og hospitalernes virkelighed sammen

Alle overordnede beslutninger i Region Hovedstaden Derfor har fx Nordsjællands Hospital de seneste år vedrørende miljø- og energi på hospitaler og virksom- arbejdet på at mindske hospitalets elforbrug ved bl.a. at heder gennemføres i tæt dialog med koordineringsgrup- optimere på hospitalets ventilationssystem og belys- pen for Miljø- og Energi (KOOR). ningsarmaturer. I flere tilfælde har Region Hovedstaden ydet den fornødne økonomiske støtte mod at få del i ”I KOOR har vi været med til at udvikle den model for den økonomiske besparelse. Vinderen er miljøet, regio- miljø- og energiledelse, som er ved at blive implemen- nens fælles økonomi og dermed os alle sammen. teret på regionens hospitaler og psykiatri. Jeg synes, det er en meget brugbar model, der kombinerer overord- ”God hospitalsdrift er naturligvis også energirigtig drift. nede fælles politisk mål og lokal forankring med bl.a. På Nordsjællands Hospital ønsker vi først og frem- lokale miljøkoordinatorer, der kender det enkelte mes at være patienternes hospital. Jeg tror ikke, det er hospital og sikrer konkret implementering. Samtidigt er muligt at være patienternes hospital uden også at være det også muligt at få en hjælpende hånd fra regionens et grønt hospital,” understreger Morten Holle. miljøkonsulenter. Og så er det rart, at regionen ikke bare har udstukket en række grønne krav, men at det Der er fortsat et grønt potentiale sker i dialog”, fortæller Morten Holle, der er formand Miljørigtig drift og udvikling er blevet et strategisk for KOOR og afdelingsleder for Facility Management indsatsområde i regionen, og Morten Holle ser frem ved Nordsjællands Hospital. til at følge og fortsat understøtte denne udvikling i de kommende år: ”Det tager selvfølgelig tid at integrere miljø og energi i de daglige beslutninger, der træffes af ledere og medar- ”Jeg ser gerne, at vi i de kommende år bliver endnu bejdere, men jeg synes, at vi er kommet rigtig godt fra bedre til fx at tage højde for energiforbrug ifm. indkøb start”, siger Morten Holle. af diverse apparater og medicoteknisk udstyr, så ikke alle vores anstrengelser for at spare energi opsluges af Ambitionsniveauet er forskelligt, nyt energitungt udstyr. Ligesom vi på affaldsområdet men stødt stigende hele vejen rundt bør se på, om vi ikke kan begrænse vores ressourcefor- Hospitalernes grønne ambitionsniveau er forskelligt, brug og genanvende en større andel af vores affald, blot men fælles for alle er, at de grønne ambitioner er stødt for at nævne to eksempler”, udtaler han. stigende. Ligesom det gælder de grønne forventninger og krav fra omverdenen.

3 LEDELSENS REDEGØRELSE GRØNT REGNSKAB 2013 15 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -16 af 72 4 Indsatsområder 4.1 Miljø- og energiledelse

Regionens mål er, at alle hospitaler, virksomheder og centre I 2013 har administrationen og hospitalerne arbejdet målret- skal have miljø- og energiledelse fuldt implementeret i 2015. tet med at organisere miljø- og energiarbejdet samt med Miljø- og energiledelse er det organisatoriske og ledelses- at kortlægge energi, kemikalier og lægemidler, spildevand mæssige værktøj, der skal sikre, at både regionen samlet - og og affald. Dermed kan man prioritere de områder med de hvert hospital, center og virksomhed systematisk og fortlø- største forbedringspotentialer og opsætte realistiske mål i bende arbejder med større ressourceeffektivitet og mindre handlingsplanerne. miljøbelastning. Det er en organisatorisk udfordring, der ikke mindst stiller krav om ledelsesmæssig forankring og en Organisering af regionens nødvendig ressourceallokering tværgående miljø- og energiarbejde Miljø- og energiarbejdet er forankret i Center for Regional Regionens hospitaler og virksomheder har arbejdet med mil- Udvikling fra 2014. Indtil 1.1.2014 var det forankret i Kon- jø og energi gennem en årrække og der er gennemført rigtig cern Økonomi. Alle overordnede beslutninger vedrørende mange aktiviteter og projekter, der har nedbragt miljøbelast- miljø- og energiledelse og regionens andre indsatsområder ningen. Men det er forskelligt fra hospital til hospital, hvilke gennemføres i tæt dialog med Koordineringsgruppen for områder der har været fokus på og hvor højt det har været miljø og energi (KOOR). Valg og gennemførelse af konkrete prioriteret i organisationen. Generelt har der været mest tværgående aktiviteter for energi, affald, kemikalier, spilde- fokus på energi, da der også er et økonomisk incitament til vand mm. gennemføres i tæt dialog med ERFA-grupper med at reducere energiforbruget. fagfolk fra hospitaler og virksomheder samt med KOOR- gruppen.

Figur 4.1.2 Organisering af koncernens tværgående miljø- og energiarbejde.

Koordineringsgruppe for miljø og energi (KOOR)

ERFA-gruppe for ERFA-gruppe for ERFA-gruppe for ERFA-gruppe for ERFA-gruppe for CTS (central energi og brugsvand affald kemikalier spildevand tilstandsstyring)

16 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -17 af 72

Koncern Økonomi og ERFA-grupper Center for Regional Udvikling Der eretableret fem ERFA-grupper inden for energi, CTS, Koncern Økonomi var ansvarlig for koordineringen frem til kemikalier, affald og spildevand. ERFA-grupperne består af 1.1.2014. Center for Regional Udvikling koordinerer efter miljøkoordinatorer og nøglepersoner fra hospitaler og virk- omstruktureringen, der trådte i kraft 1.1.2014 fremover somheder samt Center for Regional Udviklings miljøkoordi- regionens tværgående miljøindsats på regionens hospitaler natorer og miljøkonsulenter. Center for Regional Udvikling og virksomheder. Opgaven varetages af to miljøkoordina- har formandskabet for affald, kemikalier og spildevand og torer, der sidder i enheden for klima og ressourcer i Center Rigshospitalet for energi. for Regional Udvikling . Center for Regional Udvikling har endvidere et konsulentteam bestående af fire specialister, ERFA-grupperne er det faglige bindeled mellem regionens der yder vejledning og bistand til konkrete aktiviteter ude på tværgående mål og aktiviteter i Strategi- og handlingsplan hospitalerne og de tværgående virksomheder. for bæredygtig udvikling og de lokale mål og aktiviteter på hospitalerne. Koordineringsgruppen for miljø og energi (KOOR) Der arbejdes med analyser, tværgående projekter, konkrete Koncern Økonomi etablerede Koordineringsgruppen for lokale projekter på hospitalerne og vidensdeling. Der invite- miljø- og energi (KOOR), der består af facility managers, drift res jævnligt eksterne oplægsholdere, der formidler ny viden, og/eller tekniske chefer fra ni hospitaler samt repræsentanter informerer om nye lovtiltag samt om nationale og interna- fra Koncern Økonomi, Center fra Regional Udvikling samt tionale erfaringer og projekter. Der deltager mellem ni og 24 Center for Økonomi. Hillerød Hospital har formandskabet. medarbejdere i hver gruppe. KOOR er det ledelsesmæssige bindeled mellem regionsni- veauet og hospitalsniveauet. Der foregår vidensdeling på ledelsesniveau i gruppen.

Center for Regional Udviklings koordinerende opgaver består af AT:

• udarbejde regionens Strategi- og handlingsplan for • bidrage med ideer til projekter, der kan skabe bæredygtig udvikling. innovation og grøn vækst. • implementere miljø- og energiledelse. • igangsætte og udvikle renere teknologiprojekter. • udarbejde regionens grønne regnskab. • facilitere vidensopbygning og vidensdeling. • drive KOOR-gruppen samt ERFA-grupperne. • udbygge kommunikationsplatforme. • gennemføre regionens tværgående miljø- og energiaktiviteter • motivere og inddrage ledere og nøglemedarbejdere på sammen med hospitaler og virksomheder inden for energi, hospitaler, virksomheder og stabe i det tværgående arbejde. kemikalier, affald og spildevand. • udføre politikerbetjening. • kortlægge miljøproblematiske kemikalier, lægemidler og spilde- • udføre konkrete konsulent opgaver på hospitalerne. vand på tværs af hospitalerne, energi mm.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 17 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -18 af 72

Center for Regional Udviklings rolle Regionens miljøkoordinatorer KOORs opgaver er at: Miljøkoordinatorerne knytter det regionale niveau og hospi- talsniveauet sammen. De står bl.a. for strategiske indsatser • facilitere implementering og organi- sering af miljø- og energiledelse på samt dialogen med KOOR-gruppen og hospitalernes fagfolk hospitaler og virksomheder. om fastlæggelse af nye tværgående regionale,mål og gen- nemførelsen af de tværgående aktiviteter i ERFA-grupperne • tilpasse indsatser og aktiviteter til hospitalerne og virksomhedernes behov og ønsker. herunder vidensopbygning, udvikling af nye metoder og skabeloner af generel karakter. • følge op på Handlingsplan for bæredygtig udvikling. • prioritere, forme, igangsætte, monitorere og evaluere Regionens miljø- og energikonsulenter tværgående mål og aktiviteter i Strategi- og handlingsplan Center for Regional Udviklings miljø- og energikonsulenter for bæredygtig udvikling. er ligeledes et vigtigt bindeled mellem det regionale niveau • udvikle og igangsætte nye projekter inden for energi, miljø og hospitalsniveauet. De arbejder tæt sammen med miljø- og bæredygtighed efter behov. koordinatorer og fagfolk ude på hospitalerne om konkrete • følge og guide arbejdet i ERFA-grupperne på et overordnet projekter, som hospitalerne har ønsket konsulentbistand til. niveau samt at styrke erfaringsudveksling, vidensdeling og Samtidig skal de formidle regionens overordnede mål og kendskabet til ”god praksis” virksomhederne imellem. vurdere om hospitalsprojekterne er i tråd med målene. • have en dialog om og give input til relevante planer og strate- gier, som regionsrådet beslutter skal udarbejdes.

ERFA-gruppernes opgaver er at:

• medvirke til at implementere regionens miljø- og energimål. • styrke erfaringsudveksling, vidensdeling og kend- skabet til ”god praksis” hospitaler og virksomhe- 4.1.1 status på tværgående der imellem samt indhente ny viden inden for ERFA-gruppens indsatsområder. aktiviteter 2012-2013 Administrationen har i samarbejde med KOOR-gruppen gen- • samarbejde med KOOR og medvirke til at udvikle og igangsæt- nemført en række aktiviteter, der skal underbygge imple- te nye projekter inden for ERFA-gruppens indsatsområder. menteringen af miljø- og energiledelse både på det regionale • nedsætte arbejdsgrupper med deltagelse af relevante aktører, niveau og på det lokale niveau på hospitaler og virksomhe- herunder konsulenter, til implementering af konkrete projek- der. Aktiviteterne er valgt og gennemført i dialog med hospi- ter/aktiviteter inden for gruppens indsatsområder. talerne – specielt med hospitalernes miljøkoordinatorer. • følge og støtte arbejdsgruppernes indsats. • give regelmæssige tilbagemeldinger til KOOR vedr. status på arbejdet i arbejdsgrupperne. • samarbejde med KOOR om planer og strategier, som regions- rådet beslutter skal udarbejdes.

18 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -19 af 72 Tabel 4.1.1 Status på tværgående ledelsesmæssige aktiviteter.

Tværgående aktivitet 2012-2013 Succeskriterium Status 1. Udarbejdelse i løbet af 2012 af At der foreligger en Ansvarlig: Koncern Økonomi implementeringsplan for miljø- og godkendt plan for imple- energiledelse på hospitaler, og mentering af miljø- og Målet er ikke nået. Ledelsesmæssigt nedprioriteret i admini-  virksomheder, så alle bidrager til energiledelse. strationen. realiseringen af målene. 2. Udvikling af en basismodel for Samlet beskrivelse af Ansvarlig: Koncern Økonomi implementering af miljø- og energile- basismodel samt antal delse i Region Hovedstaden. udarbejdede skabeloner. Målet er nået. Der foreligger en model for regionens miljø- og  energiledelse samt en række værktøjer og vejledninger. Koncern Økonomi har i 2013 arbejdet sammen med KOOR og miljøkoordinatorer på hospitalerne om at implementere modellen og minimumskravene vedtaget af UD. 3. Fortsat vidensopbygning omkring Antal tilbudte kurser Ansvarlig: Koncern Økonomi miljø- og energiledelse hos relevante og workshops afholdt ledere samt nøglemedarbejdere, bl.a. for hhv. ledere (Koor- Målet er delvist nået.  gennem tilbud om kurser og work- dineringsgruppen for Der findes nu en internet og intranet platform, der fungerer shops på flere ledelsesniveauer. miljø og energi m.fl.) og for hhv. eksterne aktører og for regionens nøglemedarbejdere nøglemedarbejdere, antal inden for energi og miljø. gennemførte kurser og Der er afholdt en række møder i KOOR-gruppen om imple- workshops samt antal mentering af energi- og miljøledelse samt en række fagmøder deltagere. i ERFA-grupperne for energi, affald, kemikalier og spildevand. Endvidere er der holdt en miljø- og energikonference for alle medarbejdere og ledere . 4. Initiativer vedr. lokale miljøhand- Antal udarbejdede lo- Ansvarlig: Hospitalerne lingsplaner. kale handlingsplaner (og ressource-allokering). Målet er næsten nået.  Otte ud af ni hospitaler har udarbejdet lokale handlingsplaner med mål på et overordnet niveau. Udarbejdet handlingsplaner med Antal handlingsplaner Ansvarlig: Hospitalerne konkrete mål for indsatsområder. med konkrete mål. Målet er ikke nået, da kun to hospitaler har sat konkrete mål i  deres handlingsplaner. 5. Udarbejdelse af forslag til, hvordan Udarbejdet forslag til Ansvarlig: Koncern Økonomi miljø- og energiledelse kan integreres integration af miljø- og i regionens generelle virksomheds- energiledelse i regionens Målet er ikke helt nået.  styring. generelle virksomheds- Der foreligger en vejledning til, hvordan organisationen kan styring samt opgørelse opbygges og i 2013 arbejdede de fleste hospitaler med over, hvilke ledelsesni- organisering og inddragelse af ledelsen. veauer det har været forelagt. 6. Fortsat udarbejdelse og videreud- Årligt grønt regnskab for Ansvarlig: Koncern Økonomi og hospitalerne vikling af et årligt grønt regnskab med regionen samt for hver status over aktiviteter, forbrug og virksomhed. Målet er næsten nået.  miljøpåvirkninger, herunder udvikling Der foreligger et samlet grønt regnskab for regionen samt således, at det grønne regnskab lokale grønne regnskaber for fem hospitaler og flere er på vej. indeholder data på flere områder for hver virksomhed. Generelt foreligger der i 2013 et mere fyldestgørende data- materiale som følge af det store kortlægningsarbejde der på- går, hvilket er forudsætning for at opstille operationelle mål. 7. Understøttelse af hospitaler og Antal hospitaler og Ansvarlig: Hospitalerne virksomheders miljø- og energile- virksomheder som har delse, bl.a. gennem prioritering af opstillet lokale miljømål Målet er delvist nået.  ressourcer, ved at skabe mulighed for og udarbejdet handlings- Der er lokalt allokeret flere ressourcer til lokale miljøkoordina- realisering af miljø- og energiledelses- planer samt et imple- torer, så der nu findes en miljøkoordinator på otte hospitaler. arbejde, herunder opstilling af lokale menteret websystem. Det er en udfordring for alle hospitaler at opstille realiserbare miljømål og lokale handlingsplaner mål, da det kræver inversteringer, og der er bygge og anlægs- på alle hospitaler og tværgående stop både i 2014 og 2015. virksomheder. Der blev i 2013 tilført ekstra midler til gennemførelse af kon- krete miljø- og energitiltag med 4 mio.kr. i Bæredygtigheds- puljen samt 5.mio til LED projekter.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 19 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -20 af 72

4.1.2 status på implementering To hospitaler har allerede udarbejdet konkrete mål omfat- af miljø- og energiledelse tende eksempelvis substitution af kemikalier, affaldsmini- på regionens hospitaler mering, affaldsgenanvendelse og energibesparelser. Med I 2013 er der på hospitalerne blevet arbejdet målrettet med kortlægningen vil man på et fagligt grundlag kunne udpege at gennemføre de krav, som direktørkredsen vedtog i 2012 og kilderne til de største miljøbelastninger og udpege de aktivi- som skulle gennemføres i 2012 og 2013. teter, der har de største potentialer for opnåelse af miljø- og energimæssige resultater. Samtidig undersøges markedet for Miljøkoordinatorerne, som nu er ansat på næsten alle hospi- nye renere teknologiløsninger og hvor det er muligt etableres taler, har i 2013 haft fokus på at etablere de organisatoriske samarbejder mellem hospitaler, virksomheder og vidensinsti- rammer, beskrive roller og ansvar, inddrage hospitalsledelsen tutioner. og systematisere miljø- og energiarbejdet. Miljøkoordinatorerne på hospitalerne arbejder videre med I skema 4.1.2 ses en samlet oversigt over status for hospitaler- implementeringen af miljø- og energiledelse ved at inddrage nes ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag for implemen- et bredere spektrum af kollegaer og faggrupper – både hvide tering af miljø- og energiledelse i 2012 og 2013. Oversigten og blå kitler - helt ud på afdelingsniveau. Inddragelse og bygger på indsendte statusopgørelser fra hvert hospital. kommunikation fra topledelse til afdelinger er en forudsæt- ning for at opnå bedre resultater og miljø- og sundhedsef- Status viser, at der i 2013 blev gjort store fremskridt og at de fekter. De involverede faggrupper kan bidrage med at pege fleste hospitaler nu har gennemført mange af minimumskra- på behov og muligheder for bedre energi- og miljøløsninger. vene. Nogle hospitaler arbejder stadig på et mere overordnet Miljøkoordinatorerne arbejder ligeledes videre med kortlæg- niveau, mens kun to hospitaler har udarbejdet konkrete, ningen for at udpege områder med de største effektpoten- operationelle mål samt udpeget, hvilke tiltag de vil gennem- tialer. Når det er klart, kan der opsættes realistiske konkrete føre for at realisere målene. Generelt er det meget positivt, mål. at det organisatoriske fundament er ved at være etableret på de fleste hospitaler, da det er forudsætningen for at skabe Udfordringen på alle hospitaler er at gennemføre miljøfor- de nødvendige rammer for en systematisk grøn indsats. Der bedrende projekter inden for de økonomiske begrænsede er dog behov for en større grad af involvering af direktørni- rammer, der er for driften. Det er specielt en udfordring i veauet. 2014 og 2015, da der er et generelt bygge - og anlægsstop, der begrænser mulighederne for at investere i løsninger, der Ved siden af de organisatoriske tiltag har der i 2013 været vil give de ønskede miljø- og økonomiske effekter og for- stort fokus på kortlægning – lige fra energi, miljøproblemati- bedringer i driften. Flere medlemmer af KOOR-gruppen har ske kemikalier og lægemidler og udledning med spildevand foreslået, at de opnåede besparelser på miljø- og energiområ- til begrænsning og genanvendelse af affald. Kortlægningerne det bibeholdes på hospitalerne og investeres i nye ressource- vil danne baggrund for prioritering og fastlæggelse af hospi- optimerende projekter. Det vil konkret bidrage til realiserin- talernes konkrete mål, som skal indgå i de lokale handlings- gen af regionens ambitioner om en grønnere hospitalsdrift planer. samt øge den lokale motivation.

20 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -21 af 72

Tabel 4.1.2 Viser status på implementering af miljø- og energiledelse på regionens hospitaler i 2012 og 2013.

Minimumskrav/

Hospitaler med Udviklingsaftaler som tema bæredygtighed 2012-2013 miljøkoordinator Ansat miljø- af Organisering og ­ arbejdet energi Styregruppe i ledelsen forankret Miljøpolitik eller vision Handlingsplan med målsætninger - Handlingsplan med kon mål for 2013-2015 krete data til regionens Leveret for 2013 grønne regnskab grønt regnskab Lokalt for 2013 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Rigs­hospitalet    Nord­sjællands Hospital (Hillerød, Frederiks-        sund, Helsingør)

Amager og         Hvidovre (Syd) 

Bispebjerg og          Frederiks­berg (Byen)  Herlev         Glostrup          Gentofte           Bornholm          Psykiatrien        

 gennemført 2012  Gennemført alle punkter i minimumsmodellen inklussiv konkrete mål  igangsat 2012 Gennemført mellem fire og ni punkter i minimumsmodellen  gennemført 2013   igangsat 2013  Gennemført mindre end fire punkter i minimumsmodellen

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 21 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -22 af 72

Miljø- og energiledelse er en del af hospitalets overordnede strategi

På Gentofte Hospital er man godt i gang med miljø- ”Det stod klart for os fra starten af, at hvis man skal og energiledelse, som har sin egen plads i hospitalets have succes med miljø- og energiledelse skal ansvaret strategi. Her er der sat et punkt af specielt til bæredyg- ikke kun forankres i ledelsen – det skal være en del af tighed, og hospitalet har ansat en miljøkoordinator som hele organisationen”, fortæller Erik Brown Frandsen, sammen med topledelsen udgør hospitalets miljøråd. driftschef på Gentofte Hospital og en del af hospitals For at sikre, at der også fremadrettet arbejdes systema- miljøråd. tisk og struktureret med miljøarbejdet, har miljørådet udarbejdet en politik for miljø- og energiarbejdet. Miljøkoordinatoren deltager i samtlige grupper, som udover ham selv består af medarbejdere og evt. eks- Miljøkoordinatoren har desuden gennemført en omfat- terne nøglepersoner. Grupperne kommer med idéer til tende analyse sammen med medarbejdere fra afdelin- projekter og sætter de projekter i gang, som det bliver gerne og kortlagt samtlige afdelingers energiforbrug besluttet at føre ud i livet. og affaldshåndtering. Resultatet af kortlægningen er udmøntet i en handlingsplan, som hospitalet bruger ”Jeg har et godt netværk i hele regionen, hvor vi udveks- til at prioritere miljø- og energiarbejdet. Samtidig har ler erfaringer og viden, hvilket gør, at jeg kan fungere kortlægningen også identificeret en række projekter som primus motor i idégenereringen på Gentofte. Men med særdeles tilfredsstillende tilbagebetalingstid. vi var ikke kommet så langt, som vi allerede er, hvis vi ikke havde inddraget medarbejderne i hele processen Succesfuld miljø- og energi­- fra tegnebræt til selve igangsættelsen”, fortæller Thyge ledelse kræver solid forankring Morten Nielsen, der er miljøkoordinator på Gentofte hele vejen rundt Hospital. For at sikre, at medarbejderne føler sig inddragede og tager ejerskab og for at drage mest nytte af de kom- petencer, der er i organisationen, har miljørådet også nedsat en række arbejdsgrupper.

22 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -23 af 72 4.2 Kommunikation og formidling

Regionen kommunikerer åbent om alle miljø- og energifor- udbygge vores ”fælles videnscenter”, så alle kan få gavn af hold på regionens hospitaler og institutioner. platformen og regionen kan udnytte ”vidensværdien” bedst muligt. Med etableringen af hjemmesiden ”Grønnere hospitaler”- www.regionh.dk/bæredygtig - lægges der op til en øget Der ligger nu regionens strategi for bæredygtig udvikling dialog med borgere og virksomheder om regionens miljø- og med mål frem til 2015 samt tværgående aktiviteter for sundhedsproblemer fra hospitaler ogvirksomheder. Det 2012-2013, opgørelser over forbrug og miljøpåvirkninger fremgår bl.a., hvilke miljøproblemer vi selv skaber. Samti- for regionen samlet og for hvert hospital og institution, alle dig vil regionen også viderebringe vores specialistviden om igangværende og afsluttede projekter – både de tværgående sammenhængen mellem miljø og sundhed ud til borgere og projekter og de lokale projekter ude på hospitalerne. Der virksomheder. ligger også en række faglige rapporter. Forhåbentligt vil det inspirere til måder at løse problemerne på og tilskynde til, at Regionen har brug for de bedste miljø- og sundhedsmæssige nogle hospitaler finder sammen om nogle konkrete projek- løsninger og ønsker derfor en øget dialog med vores leveran- ter, de begge gerne vil have løst. dører om nye innovative grønne løsninger. Gerne løsninger der samtidig bidrager til nye arbejdspladser og grøn vækst. For at styrke alle medarbejderes motivation og engagement Regionen køber årligt ind for ca. 10 mia. kr. fordelt på udarbejdede Koncern Økonomi et nyhedsbrev og samler mere end 100.000 varer. Det samme gælder byggerier, hvor løbende op på de gode historier. regionen gerne vil i dialog med byggebranchen om miljø- og sundhedsrigtige løsninger. Regionen skal frem til 2020 bygge Endelig foregik der 2013 en stor grad af vidensdeling og nye hospitalsenheder for ca. 14 mia. kr. kommunikation på tværs af hospitalerne – både på fælles ERFA-møder og KOOR møder. Men også direkte om specielle Vidensdeling fælles projekter – eller blot ved almindelig direkte kommu- I 2013 har vi haft specielt fokus på den interne vidensdeling nikation mellem fagfolk på tværs i organisationen. og udbygget vores fælles interne kommunikationsplatform ”Grønnere hospitaler” på Intranettet, under REGI/Miljø/ Grønnere hospitaler og vi har nu fået et rigtig godt ”fæl- 4.2.1 status på tværgående les videnscenter”. Dette er sket i takt med den tiltagende indsatser og aktiviteter i 2013 implementering af miljø- og energiledelse. Kommunikation I tabel 4.2.1 gøres status på tværgående aktiviteter vedrø- og vidensdeling er en forudsætning for, at regionens planer rende kommunikation og formidling jævnfør Strategi- og om omstilling til bæredygtig hospitalsdrift får den ønskede handlingsplan for bæredygtig udvikling. effekt og der vil derfor også fremover blive arbejdet med at

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 23 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -24 af 72

Tabel 4.2.1 Status på tværgående kommunikations aktiviteter 2012-2013.

Aktivitet Succeskriterium Status 1. Udarbejde en sam- Skriftlig kommuni- Ansvarlig: Koncern Økonomi i samarbejde med Center for Kommunikation menhængende kom- kationsplan. munikationsplan for Målet ikke helt nået. Udkast foreligger.  regionens dialog med relevante interne og eks- terne interessenter. 2. Styrke indsatsen Antal afholdte Ansvarlig: Koncern Økonomi i samarbejde med diverse grupper med vidensdeling og møder. udbredelse af god Målet er nået.  praksis i regionens Der vil blive arbejdet videre med vidensdeling og vidensudbredelse i 2014. Indhold koordineringsgruppe for og tværgående aktiviteter tilpasses løbende hospitalernes behov eller ændrede miljø- og energi og i ERFA- forhold som for eksempel ny lovgivning. grupperne. Der er sat mål, udviklet nye modeller og værktøjer, vidensdelt og udbredt god praksis for miljø- og energiledelse i KOOR-gruppen og i ERFA-grupperne for kemikalier, spilde- vand, affald . Der afholdes tre til firemøder årligt i grupperne og deltager mellem 12 og 20 fagfolk i grupperne. 3. Etablering af en hjem- Samlet kommu- Ansvarlig: Koncern Økonomi meside og en fælles nikationsplatform kommunikationsplatform tilgængelig via Målet er nået.  på intranettet og internet- både intra- og Internettet tet, hvor regionens mål, internettet. Regionens miljøprofil kan ses på www.regionh.dk/baeredygtig, herunder Strategi- og aktiviteter og resultater er handlingsplan for bæredygtig udvikling med mål og aktiviteter, grønne regnskaber der tilgængelige. viser forbrug og miljøpåvirkning. Man kan også se, hvordan miljøarbejdet er organise- ret og der er kontaktdata mm. Der er links til de af regionens andre strategier og handlingsplaner, der indeholder elementer af miljø, klima og bæredygtighed. Og finde en status over, hvilke projekter og analyser der er gennemført. Intranet I 2013 blev regionens intranetplatform taget i brug. Målgruppen er alle regionens nøglepersoner og medarbejdere inden for miljø og energi. Intranetplatformen skal underbygge engagementet og vidensopbygningen hos medarbejderne i omstillingen til bæredygtig hospitalsdrift. Man kan gå fra det regionale niveau til det lokale niveau dvs. det enkelte hospital eller virksomhed. For eksempel kan man finde viden, erfaring og inspiration til: • Organisering og forankring af miljø- og energiledelse lokalt. • Lokale handlingsplaner med hhv. målsætninger og konkrete mål. • Statusopgørelser over forbrug og miljøpåvirkning-grønne regnskaber. • Konkrete projekter og rapporter inden for energi, affald, kemikalier, vandeffektivi- tet og spildevand. • Kobling mellem miljø og sundhed og kemi/ spildevand/BAT. • Referater for ERFA og KOOR møder. • Gode historier.

I 2013 blev der etableret et nyhedsbrev, der ligeledes ligger på ”Grønnere hospitaler”. Intranettet opdateres løbende med aktuelle aktiviteter, resultater og erfaringer. 4. Pressemeddelelser. Kort vejledning i Ansvarlig: Koncern Økonomi i samarbejde med Center for Kommunikation pressemeddelelse Målet er delvist nået. på miljøområdet.  Der er ikke udarbejdet en speciel vejledning for det grønne område, men der anven- des regionens retningslinjers fra Center for Kommunikation til pressemeddelelser. Gode historier er formidlet til pressen og på konferencer.

24 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -25 af 72 4.3 Klima

Region Hovedstadens samlede klimaaftryk fra hospitaler Figur 4.3.1 – Hospitaler – Klimaaftrykket fra og virksomheder var på godt 760.000 tons i 2011 eller det regionens hospitaler fordelt på områder. samme som aftrykket fra ca. 40.000 personer.

Klimaaftrykket omfatter direkte udledninger fra forbrug af Klimafodaftrykket for 12 hospitaler fordelt på områder el og varme, og indirekte udledninger fra indkøb. De indi- rekte udledninger udgør godt 80 % af de samlede udlednin- Bygninger og arealer 7 % ger og stammer fra råvareudvinding, produktion, transport og bortskaffelse af de varer, serviceydelser og anlægsopgaver, Energi 23 % som regionen indkøber. Forplejning 9 %

Patientartikler 23 %

Tabel 4.3.1. – Region Hovedstaden – Klimaaftryk- Service og administration 10 % ket fra regionens hospitaler og virksomheder i Transport 5 % 2009 og 2011 fordelt på drift og anlæg. Udstyr 14 % Øvrig sundhed 9 % Alle tal er 2009 2011

CO2-ækvivalenter (CO2e) Tusinde tons Tusinde tons

CO2e CO2e Drift 714,7 659,4 Anlæg 96,3 101,5 I alt 811,0 760,9

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 25 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -26 af 72

Samlet set udgør hospitalerne godt 80 % af regionens samlede klimaaftryk. Figur 4.3.1. viser, hvorledes aftrykket Klimaaftrykket er et screeningsværktøj, da det var fordelt på otte forskellige områder i 2011. Der er ikke bygger på omregningsfaktorer mellem udgifter i kroner til forskellige poster (varer, materialer udarbejdet klimaaftryk siden 2011. og serviceydelser). Klimaaftrykket findes ved at gange udgifts- posten med databaserede nøgletal for klimabelastningen målt i

Patientartikler og energi var de største poster med hver 23 CO2-ækvivalenter pr. kr. for den pågældende post. % af udledningen. Patientartikler dækker over produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten, typisk engangs- artikler. Forplejning udgjorde 9 % på grund af den store mængde fødevarer, som bliver indkøbt af hospitalernes stor- køkkener. Transport udgjorde 5 %, som primært stammer fra et marked med globale udbydere, da der ikke findes globale den siddende patientbefordring og ambulancekørsel. klimavaredeklarationer.

Prioritering af indsatser Der er mere information om regionens klimaarbejde under Klimaaftrykket er velegnet til prioritering af indsatser, mens indsatsområderne Energi, Miljørigtige indkøb og Miljørigtig it. monitoreringsdelen er en udfordring. Klimaaftrykket har afstedkommet et øget fokus på, hvordan regionens centrale indkøbsenhed kan stille krav til de indirekte klimabelastnin- 4.3.1 status på tværgående ger fra de varer og serviceydelser, som regionen indkøber. aktiviteter 2013 Fokus vil fremover være på bl.a. transport, forplejning og Tabellen nedenfor gør status på tværgående aktiviteter på patientartikler. Det er dog en udfordring og et pionerarbejde klimaområdet i klima fra Strategi- og handlingsplan for at formulere klimakrav, i fx udbud af gummihandsker, til bæredygtig udvikling.

Tabel 4.3.1 Status på tværgående aktiviteter for indsatsområdet klimaaftryk.

Aktivitet Succeskriterium Status januar 2014 1. Formulering af reduktions- Reduktionsmål foreligger Ansvarlig: Koncern Økonomi. mål for regionens udledning senest ved udgangen af af drivhusgasser senest ved 2012. Målet er nået lidt forsinket, idet Miljø- og Grøn Vækstudvalget  udgangen af 2012. i august 2013 vedtog, at regionen ved udgangen af 2015 skal

have reduceret CO2-udledningen fra hospitaler og virksomheder med 12% i forhold til 2011, som er baseline. 2. Opdatering af klimaregnskab Klimaregnskabet 2011 Ansvarlig: Koncern Økonomi. 2009 senest ved udgangen af foreligger i første halvdel af 2012. 2012. Klimaregnskab 2011 for regionen som virksomhed blev god-  kendt af Miljø- og Grøn Vækstudvalget i februar 2013. Det nye klimaregnskab er forbedret både metode- og datamæssigt. 3. Grønt regnskab videreudvik- I 2013 skal regionen arbejde Ansvarlig: Koncern Økonomi. les og forbedres på klimaom- med at skabe overblik over rådet med henblik på bedre at den samlede klimaindsats Dette samlede overblik er ikke blevet skabt af ressourceårsager.  kunne udvælge og monitorere på tværs af regionens hospi- Der er dog overblik, når det gælder forbrug af el og varme. reduktions-aktiviteter på tværs taler, tværgående virksom- af koncernen. heder og koncernstabe. 4. Evt. nedsættelse af tværgå- Antal møder afholdt. Ansvarlig: Koncern Økonomi. ende klimagruppe. Det vurderes, om der er behov Det blev i 2013 vurderet, at det ikke var tidspunktet at ned-  for at nedsætte en tværgående sætte en sådan gruppe af ressourcemæssige årsager. ad hoc-gruppe i koncernen.

26 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -27 af 72 4.4 Energi

Region Hovedstadens hospitaler og virksomheders betydelige Begrænsning af energiforbruget og dermed CO2-udledningen

energi- og varmeforbrug udleder CO2 og andre drivhusgasser. vil fortsat have høj prioritet i Region Hovedstaden, som

Grønt regnskab 2013 gør status på regionens samlede energi- fortsat vil begrænse CO2-udledningen ved konstant at have

og varmeforbrug i driften samt CO2-udledning. fokus på energibesparende løsninger alle de steder, hvor det er muligt. I grønt regnskab for 2013 opgøres det årlige forbrug af el

og varme samt udledningen af CO2 fra regionens bygninger. Andre af regionens aktiviteter, som for eksempel transport, 4.4.2 status på tværgående indsatser indkøb af produkter og services mm., giver ligeledes anled- I 2013 er der blevet arbejdet efter de tværgående aktiviteter,

ning til CO2-udledning. Disse poster er behandlet i selvstæn- der blev formuleret i Strategi- og handlingsplan for 2012 – dige kapitler. 2015. Status på aktiviteterne er opgjort i tabel 4.4.1.

Hospitaler og virksomheder har over en årrække gennemført energibesparelsesprojekter og løbende begrænset energifor- 4.4.3 status i tal bruget. Region Hovedstaden har sat et mål om at reducere Regionens energiforbrug (el og varme) er opgjort for hele

CO2-udledningen med 12 % fra 2011 til 2015 ved bl.a. at regionen som virksomhed dvs. for alle hospitaler, psykia- tænke i energirigtige løsninger og inddrage totaløkonomiske trien, Den Sociale Virksomhed, apoteket samt koncernstabe, beregninger, når der skal vælges løsninger til energiforbru- der dækker over Regionsgården og Koncern Miljø’s afværge- gende aktiviteter . foranstaltninger i forbindelse med jordforurening. (Afværge- boringer indgår kun med elforbrug).

4.4.1 Opsamling I tabel 4.4.2 vises en oversigt over fordelingen af forbru-

Samlet set er Region Hovedstadens målte energiforbrug get, samt hvor meget CO2 der udledes samlet fra regionen. faldet fra 2012 til 2013 med 0,9 %. Dette dækker over et Hospitaler er meget energiforbrugende, og de har derfor det

samlet fald på varmeforbruget på 2,7 %, samt en stigning største forbrug og udleder mest CO2. Miljødeklarationen for

i elforbruget på 2,4 %. CO2-udledningen fra varme og el er CO2-udledningen fra 2012 er benyttet, da tallet for 2013 først samlet uændret. foreligger i maj 2014.

Hospitalerne, der står for 85,5 % af regionens varmeforbrug og 91 % af regionens elforbrug, har generelt registreret fald i varmeforbruget og en stigning i elforbruget fra 2011 og fremad.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 27 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -28 af 72

Tabel 4.4.1 Status på tværgående energi aktiviteter for 2013

Aktivitet Succeskriterie Status 1. Formulering af reduktionsmål for Foreligger senest ved Ansvarlig: Koncern Økonomi er ansvarlig for formuleringen. Alle virk- henholdsvis el- og varmeforbruget udgangen af 2012. somheder er ansvarlig for at mål nås. senest ved udgangen af 2012. Reduktionsmålene er vedtaget i Miljø- og grønt vækstudvalg 28.8.13  til 3% reduktion på energiforbruget og 12% reduktion på CO2-udlednin- gen. Baseline er 2011 og målet skal være nået i 2015. 2. Styrke vidensdeling og spredning Afholdelse af fire til seks Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional af god praksis på tværs af hospita- møder pr. år. for ERFA- Udvikling lerne og virksomhederne gennem gruppen og tre temadage Der er afholdt fire ERFA-møder i 2013, og der er planlagt fire ERFA-  fortsættelse af ERFA-gruppe og pr. år for Den Sociale møder i 2014. temagruppe for Den Sociale Virk- Virksomhed. Der er ikke afholdt møder i Temagruppen for Den Sociale Virksomhed i somhed. 2013, men der planlægges afholdelse af et møde i 2014.  Der er efter ønske fra hospitalerne oprettet en ERFA gruppe for CTS, og der er afholdt to møder i 2013. Tre til fire møder forventes afholdt i 2014. 3. Opfølgning på pilotprojektet At guiden bliver Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional om analyse af energiforbrug på videreudviklet, at vi får Udvikling anvendelsesområder, herunder analyseret forbruget på Guiden er blevet anvendt og rapporter udarbejdet på Bispebjerg Hospi-  afprøve resultaterne på et eller flere flere hospitaler, og at tal og Bornholm Hospital i 2013. Herudover er de indledende arbejder hospitaler. emnet bliver behandlet med guiden påbegyndt på Hvidovre/Amager Hospital og i Psykiatrien. på et eller flere møder i ERFA-gruppen for Energi og Brugsvand. 4. Løbende indsamling af forslag til Antallet af projekter, der Ansvarlig: Koncern Økonomi energibesparende foranstaltninger bevilges gennemført. I 2013 har der været anlægsloft for energibesparende foranstaltninger. med henblik på forelæggelse for  regionsrådet en til to gange pr. år. Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional Udvikling i samarbejde med Center for Økonomi. Regionsrådet bevilligede 4,15 mio. kr. til 13 innovative bæredygtig-  hedsprojekter og 5 mio. kr. til 11 LED-belysningsprojekter, hvortil der ikke er krav om rentabilitet.

Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional Udvikling i samarbejde med Center for Økonomi. Region Hovedstaden deltager i EU-projektet ELENA med projekter for 50 mio. kr. fordelt på to hospitaler, Bornholm og Glostrup over årene  2014-2016. 5. Etablering af standardiserede Udarbejdelse af standar- Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional driftsmodeller. diserede driftsmodeller. Udvikling På ERFA-gruppens møder er det drøftet, hvor og hvordan dette arbejde  skal gennemføres. I første omgang er der interesse for at se på ventila- tionsområdet. Arbejdet forventes afsluttet i 2014. 6. I samarbejde med de øvrige En afklaring af, hvilke Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional regioner intensivere arbejdet med nøgletal vi får mest gavn Udvikling at finde relevante nøgletal for af fremover. Regionernes ERFA-Gruppe for Energi har diskuteret emnet flere gange  benchmarking af energiforbruget i og har indgået en aftale med Energistyrelsen og Danske Regioner regionens bygninger. om, hvilke tal vi skal bidrage med til den landsdækkende statistik på området. I 2014 skal regionerne fortsat diskutere, hvilke nøgletal vi selv får mest ud af at benytte.

28 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -29 af 72

Aktivitet Succeskriterie Status 7. Konsolidering af vidensdelings- Både projektrummet og Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional platform og dataregistrering ved REGI-siden indeholder Udvikling hjælp af webbaserede løsninger. relevant materiale. Projektrummet ligger i sharepoint, hvor regionens konsulenter samt  hospitalernes miljøkoordinatorer har adgang. På REGI er der etableret en struktur, hvori relevant energimateriale lægges.  8. Mærkning i henhold til energi- Der foreligger energi- Ansvarlig: Koncern Økonomi frem til 1.1.14, herefter Center for Regional mærkningsordningen (EMO) samt mærker på alle regionens Udvikling i samarbejde med Center for Økonomi. opfølgning på mærkerne. bygninger, og at de Energimærkningen er kommet sent, men godt i gang. Den Sociale  energibesparende forslag Virksomheds ejendomme er færdige. kan anvendes. Der har været betydelige udfordringer med at fremskaffe nødvendigt dokumentationsmateriale på en del af hospitalerne, lige som registre- ringerne i BBR-registeret har måttet opdateres. Mærkningen forventes afsluttet primo 2014.

Antallet af indberettede forbrugssteder er steget for Den Samlet set er energiforbruget for psykiatrien og hospitalerne fal- Sociale Virksomhed, hvilket skyldes udvidelse med Strøled- det, mens energiforbruget er steget for alle andre virksomheder. gård, Gørløse samt Tyringevej, Birkerød og for hospitaler indgår Sundhedshuset i Helsingør nu. Det ses ligeledes, at skønt varmeforbruget udgør langt den største del af energiforbruget, så giver elforbruget det største

Samlet energiforbrug bidrag til CO2-udledningen. Af tabel 4.4.2 ses, at det samlede energiforbrug er faldet fra 2012 til 2013 med 0,9 %, mens det klimakorrigerede I bilag 2 ses forbrugstallene for alle de forbrugssteder, der energiforbrug er faldet med 0,5 %. Det dækker over, at det har indberettet energiforbrug. klimakorrigerede varmeforbrug er faldet med 2 %, mens elforbruget steg med 2,4 %. Af figur 4.4.1 ses, at fordelingen mellem varme- og elforbrug har ændret sig en smule, da varmeforbruget er faldet og elforbruget er steget.

Figur 4.4.1 Viser det samlede energiforbrug fordelt på varmeforbrug og elforbrug i 2012-2013. Regionen bruger det meste energi på opvarmning og produktion af varmt brugsvand.

Samlet energiforbrug 2012 Samlet energiforbrug 2013 488.267 MWh i alt 484.062 MWh i alt

64% MWh 62% MWh Forbrug af varme - målt Forbrug af varme - målt

36% MWh 38% MWh Forbrug af el Forbrug af el

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 29 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -30 af 72

Tabel 4.4.2 Samlede energiforbrug, elforbrug, varmeforbrug (brutto), CO2-udledning i 2012-2013 angivet i MWh og kg CO2.

Enhed Apotek Hospitaler Handicap/DSV Psykiatri Koncernstabe I alt 2012 (n=1) (n=12) (n=18) (n=10) (n=2) Målt forbrug Samlet energiforbrug MWh 3.320 426.939 15.358 38.353 4.297 488.267 - heraf bidrag fra Varme MWh 1.405 264.699 12.192 30.304 1.706 310.306 - heraf bidrag fra EL MWh 1.915 162.240 3.166 8.049 2.591 177.961

CO2-udledning tons 952 90.854 3.237 6.390 1.098 102.531 - heraf bidrag fra Varme tons 276 33.583 2.119 3.549 183 39.710 - heraf bidrag fra EL tons 676 57.271 1.118 2.841 915 62.821 Klimakorrigeret forbrug Samlet energiforbrug MWh 3.386 439.258 15.925 39.763 4.376 502.708 - heraf bidrag fra Varme MWh 1.471 277.018 12.759 31.714 1.785 324.747 - heraf bidrag fra EL MWh 1.915 162.240 3.166 8.049 2.591 177.961

CO2-udledning tons 964 92.417 3.336 6.555 1.106 104.378 - heraf bidrag fra Varme tons 288 35.146 2.218 3.714 191 41.557 - heraf bidrag fra EL tons 676 57.271 1.118 2.841 915 62.821 2013 (n=1) (n=13) (n=22) (n=10) (n=2) Målt forbrug Samlet energiforbrug MWh 3.411 424.213 16.848 34.766 4.824 484.062 - heraf bidrag fra Varme MWh 1.510 258.222 13.525 26.955 1.639 301.851 - heraf bidrag fra EL MWh 1.901 165.991 3.323 7.811 3.185 182.211

CO2-udledning tons 967 91.222 3.437 5.641 1.299 102.566 - heraf bidrag fra Varme tons 296 32.627 2.264 2.884 175 38.246 - heraf bidrag fra EL tons 671 58.595 1.173 2.757 1.124 64.320 Klimakorrigeret forbrug Samlet energiforbrug MWh 3.492 438.166 17.579 36.222 4.912 500.371 - heraf bidrag fra Varme MWh 1.591 272.175 14.256 28.411 1.727 318.160 - heraf bidrag fra EL MWh 1.901 165.991 3.323 7.811 3.185 182.211

CO2-udledning tons 983 92.985 3.559 5.797 1.309 104.633 - heraf bidrag fra Varme tons 312 34.390 2.386 3.040 185 40.313 - heraf bidrag fra EL tons 671 58.595 1.173 2.757 1.124 64.320 NB: Varmeforbruget for to hospitaler er ændret for 2012 i forhold til indberetningen sidste år.

30 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -31 af 72

Varmeforbrug Forbrug til opvarmning på Apoteket udgør blot 10 % af Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig Apotekets samlede varmeforbrug, resten af varmeforbruget af udetemperaturen. For at sammenligne varmeforbrug for benyttes i produktionen og med en øget produktion, vil forskellige år er det derfor nødvendigt at foretage en grad- forbruget også stige. dagekorrektion, det vil sige at omregne forbruget til, hvad det ville have været på et normalår. Da en del af varmefor- Stigningen i varmeforbruget hos Den Sociale Virksomhed bruget ikke er afhængigt af udetemperaturen, da det bl.a. går skyldes en øgning i areal med bygninger, der har et højt til produktion af varmt brugsvand, vil denne forskel ikke slå varmeforbrug. fuldt igennem på varmeforbruget. For hospitalerne gælder, at der er faldende eller stagnerende Af figur 4.4.2 fremgår det tydeligt, at hospitalerne står for varmeforbrug for alle undtagen Bornholm, Frederiksberg og langt størstedelen af regionens varmeforbrug. Frederikssund Hospitaler. Sundhedshuset Helsingør er med for første gang. Nærværende grønne regnskab viser forbrugsudviklingen over de sidste fem år for henholdsvis virksomhedsområder (se Der er foretaget vinduesudskiftning på Bispebjerg, Gentofte figur 4.4.3) og for de enkelte hospitaler (se figur 4.4.4). og Hillerød har i forbindelse med ombygning øget isolerings- graden på større bygninger, Herlev har gennemført optime- Apotekets og Den Sociale Virksomheds varmeforbrug er ring af stinkskabe, ventilation og pumper og Helsingør er steget, mens hospitalerne, psykiatriens og Regionsgårdens ved at lukke ned. varmeforbrug stadig viser faldende tendenser. På grund af lukningen af Helsingør er der øget aktivitet på På Regionsgården er der udført facaderenovering, og i psyki- Frederikssund, hvor antallet af sengepladser er øget. atrien og på hospitalerne er der gennemført energiprojekter og der er i den daglige drift stor fokus på driftsoptimering.

Figur 4.4.2 Viser det graddagekorrigerede varmeforbrug fordelt på regionens virksomhedsgrupper (MWh).

Samlet graddagekorrigeret varmeforbrug brutto 2012 Samlet graddagekorrigeret varmeforbrug brutto 2013 324.747 MWh fordelt på virksomheder 318.160 MWh fordelt på virksomheder

85,3% Apotek 85,5% Apotek Hospitaler Hospitaler Handicap/DSV Handicap/DSV Psykiatri Psykiatri Koncernstabe Koncernstabe 9,8% 8,9% 3,9% 4,5%

0,5% 0,5% 0,5% 0,5%

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 31 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -32 af 72

Figur 4.4.3 Viser det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m² for regionens bygninger fordelt på virksomhedsområder over en årrække.

Nøgletal 2009-2013 Graddagekorrigeret varmeforbrug brutto pr. m² fordelt på virksomheder

250

200 ² m 150 . r p

h 100 W k 50

0 Apotek Hospitaler Handicap/DSV Psykiatri Regionsgården

2009 2010 2011 2012 2013

Figur 4.4.4 Viser det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m² for regionens hospitaler over en årrække.

Nøgletal 2009-2013 Graddagekorrigeret varmeforbrug brutto pr. m² fordelt på hospitaler

400

350

300

250

200 kWh pr. m² kWh pr. 150

100

50

0

Amager Herlev Bornholm Gentofte Hvidovre Bispebjerg Glostrup Helsingør Hillerød Frederiksberg Frederikssund (inkl. psykiatri) (eksl. psykiatri) Rigshospitalet (ekskl. psykiatri)(inkl. psykiatri) Sundhedshuset, (ekskl. psykiatri) Helsingør

2009 2010 2011 2012 2013

32 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -33 af 72

El-forbrug Den Sociale Virksomhed’s elforbrug er steget, hvilket bl.a. Af tabel 4.4.2 samt i figur 4.4.6. ses, at det samlede elforbrug skyldes at de bygninger, der er kommet til, er energitunge. steg fra 178 GWh i 2012 til 182 GWh i 2013, svarende til 2,4 %. Psykiatriens elforbrug er faldet samtidig med, at arealet er øget. Det skyldes fokus fra driftens side på optimeringer For Regionsgården, der i tabel 4.4.2 dækker over Regions- samt elbesparende projekter, der gennemføres løbende. gården samt Koncern Miljø’s afværgeforanstaltninger, er forbruget steget med 0,6 GWh, svarende til elforbruget ved Hospitalernes samlede elforbrug er steget, hvor Bispebjerg, de forsøg med oprensning af jord, der har kørt i Birkerød og Bornholm, Frederikssund, Herlev, Hillerød, Hvidovre og Skulderlev. Rigshospitalet har øget elforbruget, er de øvrige hospitalers elforbrug faldet eller på samme niveau som i 2012. For elforbruget gælder ligeledes, at hospitalerne står for den største del af forbruget. Hillerød har åbnet et patienthotel, der kører døgnet rundt samt installeret en hjertescanner, Bornholm har fået en ny I figur 4.4.6 er det kun selve Regionsgårdens elforbrug, der MR-scanner, og Herlev har installeret fire nye CT/PET scan- fremgår, og her ses, at elforbruget er uændret fra 2012 til nere samt har igangsat bygning af nyt renseanlæg. På grund 2013. af lukningen af Helsingør er der øget aktivitet på Frederiks- sund, hvor antallet af sengepladser er øget. Apotekets elforbrug er faldet en smule til trods for stigende produktion, hvilket skyldes, at der er fokus på og gennemført en del elbesparende projekter, så som driftsoptimering og energirigtige indkøb.

Figur 4.4.5 Viser elforbruget fordelt på regionens virksomhedsområder i %.

Samlet el-forbrug 2012 Samlet el-forbrug 2013 177.843 MWh fordelt på virksomheder 182.211 MWh fordelt på virksomheder

91,2% 91,1% Apotek Apotek Hospitaler Hospitaler Handicap/DSV Handicap/DSV Psykiatri Psykiatri Koncernstabe Koncernstabe

4,5% 1,7% 4,3% 1,8%

1,1% 1,5% 1,0% 1,7%

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 33 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -34 af 72

Figur 4.4.6 Viser udviklingen i elforbruget pr. m² over de seneste fem år fordelt på virksomheder.

Nøgletal 2009-2013 Elforbrug pr. m² fordelt på virksomheder

140 120

² 100 m

. r 80 p

h 60 W k 40 20 0 Apotek Hospitaler Handicap/DSV Psykiatri Regionsgården

2009 2010 2011 2012 2013

Figur 4.4.7 Viser EL-forbrug pr. m² for regionens hospitaler over en årrække.

Nøgletal 2009-2013 El-forbrug pr. m² fordelt på hospitaler

160

140

120 ² m

100 . r p

h 80 W k 60

40

20

0

Amager Herlev Bornholm Gentofte Hvidovre Bispebjerg Glostrup Helsingør Hillerød Frederiksberg Frederikssund (inkl. psykiatri)(eksl. psykiatri) Rigshospitalet (ekskl. psykiatri)(inkl. psykiatri) Sundhedshuset, (ekskl. psykiatri) Helsingør

2009 2010 2011 2012 2013

34 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -35 af 72

CO2-udledning Koncern Miljø’s elforbrug til afværgeforanstaltninger indgår Regionens energi og varmeforbrug udleder i alt 102.566 tons ikke i denne figur, da der ikke er forbundet noget bygnings-

CO2 i 2013, hvilket stort set er det samme som i 2012. areal med dette forbrug.

CO2-udledningen er beregnet på baggrund af elforbrug og Udviklingen i nøgletal for CO2-udledningen for regionens det målte varmeforbrug – ikke det graddagekorrigerede var- virksomhedsområder viser, at apotekets og Den Sociale Virk-

meforbrug. Regnes på CO2-udledningen på baggrund af det somheds udledning er steget, mens psykiatriens er faldet, graddagekorrigerede varmeforbrug, er der sket en stigning på hvilket passer med udviklingen i energiforbruget. 0,2 % i forhold til 2012. Udviklingen i nøgletal for de enkelte hospitaler fremgår af

Fordelingen af CO2-udledningen på virksomhedsområderne figur 4.4.10 og afspejler de målte varme- og elforbrug. Alle fremgår af figur 4.4.8, hvoraf det fremgår, at hospitalerne er hospitaler undtagen Frederikssund og Hillerød udviser fald,

klart de største udledere. Selve tallene fremgår af tabel 4.4.2. stagnation eller meget lille stigning i CO2-udledningen.

CO2-udledningen pr. m² fra de enkelte virksomheder er vist i figur 4.4.9. Figuren viser de ikke klimakorrigerede tal.

Figur 4.4.8 Viser CO2-udledningen fra energiforbruget for regionens virksomheder.

Samlet emission 2012 Samlet emission 2013 102.530 tons fordelt på virksomheder 102.566 tons fordelt på virksomheder

88,6% 88,9% Apotek Apotek Hospitaler Hospitaler Handicap/DSV Handicap/DSV Psykiatri Psykiatri Koncernstabe Koncernstabe 6,2% 5,5% 3,2% 3,4%

0,9% 1,1% 0,9% 1,3%

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 35 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -36 af 72

Figur 4.4.9 Viser CO2-udledningen fra energiforbruget pr. m² for regionens bygninger fordelt på virksomhedsområder over en årrække.

Nøgletal 2009-2013 Emmission pr. m² fordelt på virksomheder

90 80 70 60 50 pr. m² pr. 2 40 30

kg CO 20 10 0 Apotek Hospitaler Handicap/DSV Psykiatri Regionsgården

2009 2010 2011 2012 2013

Figur 4.4.10 Viser CO2-udledning pr. m² for regionens hospitaler over en årrække. Nøgletal 2009-2013 Emmission pr. m² fordelt på hospitaler

120

100

80 pr. m² pr. 2 60 kg CO 40

20

0

Amager Herlev Bornholm Gentofte Hvidovre Bispebjerg Glostrup Helsingør Hillerød Frederiksberg Frederikssund (inkl. psykiatri) (eksl. psykiatri) Rigshospitalet (ekskl. psykiatri)(inkl. psykiatri) Sundhedshuset, (ekskl. psykiatri) Helsingør

2009 2010 2011 2012 2013

36 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -37 af 72

Stinkskabene stinker ikke længere på Herlev Hospital

Både pengekassen og arbejdsmiljøet er de store vindere stinkskab. Det var teoretisk set fint nok, men behovet efter Herlev Hospital i 2013 gennemførte et energibe- blev aldrig afprøvet, og det endte med at føre til alvor- sparende projekt. Hospitalet har udskiftet og opgra- lige trækgener og et utal af forskellige styringer, som deret deres stinkskabe og opnået en energibesparelse var meget vanskelige at overskue i driften”, fortæller svarende til tæt på 3 mio. kr. årligt Arno Hansen, teknisk chef på Herlev Hospital

Som laboratoriemedarbejder på et hospital arbejder En behovsanalyse viste, at Herlev Hospital havde en man nogle gange med giftige dampe. Derfor arbejder del skabe, der slet ikke var behov for, så over 10% af de man tit i det, der hedder et stinkskab. Det er et skab gamle skabe kunne slet og ret kasseres. De resterende med udsugning, som skal føre dampene væk fra labora- skabe er blevet udskiftet eller renoveret, så de nu er toriemedarbejderen. langt mere energieffektive, bl.a. på grund af auto- matiserede løsninger – fx ved slukning og forskellige Sådanne skabe havde Herlev Hospital 80 af, men de tilpasningsmuligheder. Med de nye eller nyrenoverede var gamle og energimæssigt ineffektive. Skabene havde skabe lever Herlev Hospital nu også op til de gældende ingen eller kun meget ringe reguleringsmuligheder, normer og arbejdsmiljøkrav. hvilket blandt andet også resulterede i store trækgener for personalet. ”Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet er væsentligt forbedret – især i forhold til trækgenerne. Rent æstetisk Derfor gennemførte hospitalet i 2013 et større stink- har det også været en stor gevinst at slippe af med de skabsenergiprojeket, som har resulteret i en betydelig mørkebrune 80’er skabe, og rummene er blevet meget energibesparelse og forbedret arbejdsmiljøet væsentligt. lysere og mere behagelige at arbejde i, fortæller” Arno Hansen. ”Da stinkskabene blev installeret, blev der sædvanligvis etableret en kompenserende indblæsning for hvert nyt

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 37 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -38 af 72 4.5 Brugsvand

Mange processer og behandlingsformer på hospitalerne er i Region Hovedstaden er gennem en længere årrække faldet, meget vandforbrugende. Det gælder fx dialysebehandling men senest er forbruget steget med 1,3 % fra 2012 til 2013. og produktion af behandlet vand. Grønt regnskab 2012 gør status på regionens samlede brugsvandsforbrug. Stigningen stammer fra Den Sociale Virksomhed samt hospi- talerne. Psykiatrien har faldende vandforbrug. Hospitalerne og mange virksomheder har gennem årene gennemført mange aktiviteter for at nedsætte brugsvands- forbruget, både når det gælder ændret adfærd og tekniske 4.5.2 status på tværgående indsatser brugsvandsbesparende foranstaltninger. Se afsnit 4.4.2 under kapitlet 4.4 Energi.

4.5.1 Opsamling På brugsvandsområdet har regionen fokuseret på indsamling af forbrugsdata i forbindelse med den øvrige indsamling af data for energiforbrug.

Såvel hospitaler som virksomheder har i en del år arbejdet med at reducere brugsvandsforbruget. Brugsvandsforbruget

38 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -39 af 72

4.5.3 status i tal Apotekets og Psykiatriens vandforbrug er nedadgående, hvil- Region Hovedstaden brugte hhv. 1,04 mio. og 1,06 mio. m³ ket skyldes fokus på optimering af vandforbruget i driften brugsvand i hhv. 2012 og 2013. Det vil desværre sige, at samt vandbesparende tiltag. forbruget steg med 1,3 %. Brugsvandsforbruget på Amager, Frederiksberg, Gentofte og Af tabel 4.5.1 og figur 4.5.1 fremgår det, hvor meget brugs- Rigshospitalet er steget en del fra 2012 til 2013. På Amager vand de forskellige virksomhedsområder har brugt i 2013. skyldes det en lækage, der ikke blev opdaget i tide, mens Gentoftes stigning skyldes indflytning af HRU, indvielse af Forbruget af brugsvand har de sidste år været faldende på Sydfløjen og installering af ny sengevask. stort set alle regionens virksomheder, men i 2013 er forbru- get steget hos Den Sociale Virksomhed samt på hospitalerne. Helsingørs vandforbrug er faldet kraftigt, hvilket skyldes Den Sociale Virksomheds stigning skyldes primært øgning i udflytning, men også Herlev, Frederikssund, Hillerød og arealet; bl.a. Tyringevej, Birkerød og Strøledgård. Hvidovre har faldende tendens i deres brugsvandsforbrug.

Tabel 4.5.1 Virksomhedsområdernes brugsvandsforbrug vist som det totale forbrug i tusinde kubikmeter pr. år.

Enhed Apotek Hospitaler Handicap/DSV Psykiatri Koncernstabe I alt 2012 (n=1) (n=12) (n=18) (n=10) (n=1) Brugsvandsforbrug 1.000 m³ 11 900 41 89 3 1.044 2013 (n=1) (n=12) (n=18) (n=10) (n=1) Brugsvandsforbrug 1.000 m³ 10 913 46 86 3 1.058

Figur 4.5.1 Viser brugsvandsforbruget fordelt på virksomhedsområder.

Samlet forbrug af brugsvand 2012 Samlet forbrug af brugsvand 2013 1,04 mio. m³ fordelt på virksomheder 1,06 mio. m³ fordelt på virksomheder

86,2% 86,3% Apotek Apotek Hospitaler Hospitaler Handicap/DSV Handicap/DSV Psykiatri Psykiatri Koncernstabe Koncernstabe

8,5% 3,9% 8,1% 3,3%

1,1% 0,3% 0,9% 0,3%

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 39 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -40 af 72

Figur 4.5.2 Viser brugsvandsforbruget pr. m² for regionens bygninger fordelt på virksomhedsområder over en årrække.

Nøgletal 2009-2013 Brugsvandsforbrug pr. m² fordelt på virksomheder

1,2 1,0 ² m

. r 0,8 p

r e t 0,6 e m k i 0,4 b u K 0,2 0

Apotek Hospitaler Handicap/DSV Psykiatri Regionsgården

2009 2010 2011 2012 2013

Figur 4.5.3 Viser brugsvandsforbrug pr. m² for regionens hospitaler over en årrække.

Nøgletal 2009-2013 Brugsvandsforbrug pr. m² fordelt på hospitaler

1,2

1,0

² 0,8 m

. r p

r

e 0,6 t e m k i

b 0,4 u K

0,2

0

Amager Herlev Bornholm Gentofte Hvidovre Bispebjerg Glostrup Helsingør Hillerød Frederiksberg Frederikssund (inkl. psykiatri) (inkl. psykiatri) Rigshospitalet (ekskl. psykiatri)(inkl. psykiatri) Sundhedshuset, (ekskl. psykiatri) Helsingør

2009 2010 2011 2012 2013

40 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -41 af 72 4.6 Affaldsressourcer

Region Hovedstaden først med affaldsmål Det skyldes, at disse affaldstyper varierer meget fra år til år, I august 2013 vedtog Miljø- og Grøn Vækstudvalget nye afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten. Desuden er det kun affaldsmål for regionens hospitaler og virksomheder. Det gør en del af den samlede mængde, som blivet indrapporteret, Region Hovedstaden til den første region i Danmark, som da meget af dette affald håndteres af eksterne entreprenører. sætter konkrete mål på affaldsområdet. Regeringen lancerede i 2013 ressourcestrategien “Danmark Mål for affaldsressourcer uden affald”. Region Hovedstadens nye mål vil øge ressour- • I 2015 skal regionen genanvende mindst 23,4 % af den ceeffektiviteten på hospitaler og virksomheder og samtidig samlede affaldsmængde mod 17,4 % i 2012. reducere miljøbelastningen. Desuden er der betydelige ind- • I 2015 skal klinisk risikoaffald kun udgøre max 6,6 % af byggede besparelser i at reducere klinisk risikoaffald, og ofte den samlede affaldsmængde mod 9,1 % i 2012. besparelser i at øge genanvendelsesprocenten.

(Alle tal er excl. affaldstyper, som indeholder bygge-, anlægs- Hospitalerne og apoteket har en stor andel affald, der skal og haveaffald). specialbehandles, blandt andet klinisk risikoaffald , som er dyrt at bortskaffe. Psykiatrien, Den Sociale Virksomhed og Godt 90 % af den samlede affaldsmængde i 2013 kom fra koncernstabene har en affaldssammensætning, som minder hospitalerne, 4,3 % fra psykiatrien, 3,7 % fra Den Sociale mere om institutionsaffald. Virksomhed og resten fra regionens apotek og koncernstabe. 2015-målene er udregnet med tal fra hospitalerne, men alle Regionen genanvender fem koncernenheder skal bidrage udfra det stade, som de flere affaldsressourcer befinder sig på. Selvom koncernstabene og nogle institutio- I 2013 udgjorde affald til genanvendelse fra hospitalerne ner fra Den Sociale Virksomhed pga. deres affaldssammen- 18,1 % af den samlede affaldsmængde fra disse. Det er en sætning ligger et stykke over målet for genanvendelsespro- fremgang på 0,7 % i forhold til året før og en positiv udvik- cent, skal de også løfte niveauet fremover. ling. Årsagen er, at hospitaler og virksomheder er blevet bedre til at sortere pap, papir, plast, madaffald, tonere og Affaldstyper som indeholder bygge-, anlægs- og haveaffald er elektronikaffald fra til genanvendelse. uegnet til målstyring, og er derfor holdt uden for måltallene.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 41 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -42 af 72

Fokus på indsamling af så mange genanvendelige fraktioner Kurven for klinisk risikoaffald skal knækkes som muligt og på vejledning og undervisning af personale Over 99 % af det kliniske risikoaffald kom fra hospitalerne. i korrekt affaldshåndtering har hjulpet godt på vej. Flere De resterende godt 0,5 % fordelte sig på Psykiatrien, Apote- hospitaler er fx begyndt at sortere madaffaldet til genanven- ket og to institutioner under Den Sociale Virksomhed. delse. Det alene bidrog med 32 tons til genanvendelse, som blev flyttet fra forbrænding. Klinisk risikoaffald fra hospitalerne udgjorde i 2013 9,4 % af den samlede affaldsmængde – en stigning på 0,3 % i forhold I figur 4.6.1 ses udviklingen i de sidste fem år. For at nå til året før. Det er en negativ udvikling. Den stiplede linje i regionens 2015-mål (den stiplede linje), skal hospitalerne Figur 4.6.2 viser, at hospitalerne har en udfordring i forhold øge genanvendelsesprocenten med 2,7 procentpoint årligt de til at knække kurven og nå regionens 2015-mål. Klinisk risi- næste to år. koaffald skal således reduceres med 1,4 procentpoint årligt de næste to år. I 2014 har regionen fokus på, at flere hospitaler og institutio- ner skal sortere madaffaldsressourcer fra til genanvendelse. I 2014 har regionen fokus på bedre sortering af klinisk Det skal undersøges, om der kan etableres en fælles ordning risikoaffald. Det betyder, at affald som godt kan håndteres på tværs af hospitaler til indsamling af mindre jern, metal, som almindeligt genanvendeligt- eller dagrenovationslig- glas og plast med efterfølgende central sortering. Audit til nende affald, ikke fejlagtigt ender sammen med klinisk intern kvalitetssikring af udsorteringen med tilbagemelding risikoaffald. Virkemidlerne er fx vejledning og undervisning, til afdelingerne skal udbredes til flere hospitaler. Der skal plancher og audit. Desuden fortsætter et udviklingsprojekt, udarbejdes en regional affaldsvejledning og, sorteringsplan- som skal flytte affald fra klinisk risikoaffaldsressourcer til cher. Og sidst men ikke mindst bør flere hospitaler indar- genanvendelse. I dag bortskaffes affaldsressourcer som jern bejde konkrete mål for genanvendelsesprocenten i deres og metal, fx kobber, papir, pap og plastik med det kliniske miljøhandlingsplaner, hvis regionens mål skal nå at blive risikoaffald - meget af det kan måske genanvendes. Desuden indfriet i 2015. bør hospitalerne i større udstrækning formulere konkrete reduktionsmål i deres miljøhandlingsplaner, hvis regionsmå- let skal nås i 2015.

Figur 4.6.1 – Hospitaler – affald til genanvendelse af den Figur 4.6.2 – Hospitaler – Klinisk risikoaffald af den samlede samlede affaldsmængde for hospitaler. affaldsmængde for hospitaler.

30 14

12

) 25 2015-mål = 23,4 % % ( ) 10 20 % 9,5 9,1 9,4 18,1 8 17,4 15 15,0 6 13,9 13,1 2015-mål = 6,6 % 10 4 Klinisk risikoaffald ( Klinisk risikoaffald

Genanvendelsesprocent 5 2

0 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015

Genanvendelsesprocent Klinisk risikoaffald

Alle tal er beregnet ekskl. affaldstyper, som indeholder Alle tal er beregnet ekskl. affaldstyper, som indeholder bygge-, anlægs- og haveaffald. bygge-, anlægs- og haveaffald.

42 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -43 af 72

Affaldsmængden fra hospitalerne Figur 4.6.3 – Hospitaler – samlede affaldsmængde og klinisk blev øget mere end produktiviteten risikoaffald (KRA) sammenlignet med aktiviteten på hospita- Figur 4.6.3 viser udviklingen i affaldsmængden fra hospi- ler. talerne sammenholdt med udviklingen i produktiviteten (aktivitsniveauet målt i DRG-tal, se afsnit 3.3. Affaldsmæng- 120 den fra alle hospitaler udgjorde 13.805 tons i 2013 – en Indeks 2011 = 100 stigning på 6 % i forhold til året før. Stigningen skal ses i 115 lyset af, at produktiviteten steg med 4,3 % i 2013. Desuden har der i de senere år været en tendens til at anvende mere 110 engangsudstyr på hospitalerne, bl.a. af hygiejnemæssige årsager. Klinisk risikoaffald udgjorde 1.220 tons, en stigning 105 på ca. 9 %. Den øgede aktivitet på hospitalerne betyder bl.a., at flere patienter bliver behandlet, herunder opereret og det 100 genererer mere klinisk risikoaffald. Affald fra psykiatrien er ikke medregnet i sammenligningen med DRG-tal, da de 95 ikke er udbredte i psykiatrien. Tallene sætter fokus på, at der er behov for at fokusere mere på, hvorledes ”kurverne kan 90 knækkes” og affaldsmængden kan reduceres. 2011 2012 2013 Produktivitet (%) Affaldsmængde stigning (%) Klinisk risikoaffaldsmængde stigning (%)

Alle tal er beregnet ekskl. affaldstyper, som indeholder bygge-, anlægs- og haveaffald.

Tabel 4.6.1 – Region Hovedstaden – udvikling i behandlingsformer.

Behandlingsform 2009 2010 2011 2012 2013 ton % ton % ton % ton % ton % Forbrænding 11.186 73 % 10.674 71 % 10.331 69 % 10.258 64 % 10.393 63 % Genanvendelse 2.465 16,2 % 2.092 13,9 % 2.752 18,3 % 3.013 18,7 % 3.768 22,7% Specialbehandling 1.585 10 % 2.278 15 % 1.811 12 % 2.512 16 % 2.235 13 % Deponering (1) - (1) - 161 1 % 365 2 % 187 1 % Total 15.237 15.044 15.055 16.148 16.583

(1) ikke opgjort

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 43 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -44 af 72

Tabel 4.6.2 – Region Hovedstaden – affaldsressourcer fordelt på behandlingsformer og hovedfraktioner.

Behandlingsformer Fraktion 2011 (ton) 2012 (ton) 2013 (ton) %-vise ændring Forbrænding Dagrenovation 10.076 9.872 10.210 3 Stort brændbart 255 386 183 -53 Subtotal 10.331 10.258 10.393 1 Genanvendelse Pap 791 772 887 15 Papir til 426 474 467 -1 makulering Papir, ikke til 88 102 115 13 makulering Jern og metal 350 465 450 -3 Byggeaffald til 382 305 714 134 genanvend­ else/genbrug Park og 244 284 433 53 haveaffald Madaffald 200 275 362 32 Elektronikaffald 164 188 211 13 til genanven- delse Glas og flasker 45 60 42 -30 Plast 30 41 43 4 Træaffald 11 38 30 -22 Tonere 5 8 9 19 Porcelæn 0,35 1 4 201 Røntgenfilm 16 0,06 0,00 -100 Subtotal 2.752 3.013 3.768 25 Specialbehandling Blandet affald til 509 1.218 800 -34 sortering Klinisk 1.154 1.112 1.220 10 risiko­affald Olie og 126 146 178 22 kemikalieaffald Køle-fryse- 13 23 22 -3 møbler Batterier 6 7 10 32 Lavenergipæ- 2 6 5 -23 rer/lysstofrør Radioaktive 0,02 0,04 0,00 -93 materialer Subtotal 1.811 2.512 2.235 -11 Deponering Jord, brokker og 81 240 31 -87 skår Byggeaffald til 80 125 156 25 deponi Subtotal 161 365 187 -49 I alt Total 15.055 16.148 16.583 3

De affaldstyper, som er markeret med gråt i tabellen, indeholder alle bygge-, anlægs- og haveaffald. Da mængderne varierer meget fra år til år afhængig af byggeaktiviteten, er affaldstyperne holdt uden for 2015-målene for genanvendelsesprocent og andel klinisk risikoaffald.

44 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -45 af 72

Lettere at genanvende på talet mange operationsstuer, som giver meget klinisk risikoaf- kontor end på hospitaler fald. Den anden del af forklaringen ligger i, hvor stort fokus Hospitaler, Den Sociale Virksomhed, Apoteket og koncernsta- og hvor mange ressourcer hospitalet har brugt på at reducere bene oplevede alle en stigning i genanvendelsesprocenten. andelen af klinisk risikoaffald. Det handler grundlæggende Psykiatriens genanvendelsesprocent faldt med godt 4 %, om vejledning og undervisning, audit og gode sorteringsplan- men faldet skyldes sandsynligvis en registreringsfejl. cher.

Stor variation i hospitalernes genanvendel- sesprocent og andel af klinisk risikoaffald 4.6.1 status på tværgående aktiviteter Hospitalernes genanvendelsesprocent varierede i 2013 fra 2013 godt 12 % på Herlev Hospital til over 30 % på Bornholms Tabel 4.6.3 gør status på tværgående aktiviteter på affalds- Hospital, se figur 4.6.5. En del af variationen mellem området i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvik- hospitalerne skyldes manglende plads til affaldsfaciliteter ling, og aktiviteter som er besluttet efterfølgende. på nogle hospitaler og vanskellige infrastrukturforhold. Men en del af variationen skyldes også, at nogle hospitaler har haft mere fokus på og anvendt flere ressourcer til vejledning og undervisning af personale i korrekt affaldshåndtering, affaldsplancher og vejledninger, indsamling af så mange gen- anvendelige fraktioner som muligt, audit med kvalitetstjek af sorteringskvaliteten med tilbagemeldinger og ikke mindst handlingsplaner med konkrete effektmål. I hospitalernes lokale grønne regnskaber og handlingsplaner kan læses mere om hospitalernes mål og aktiviteter på affaldsområdet.

Der er på hospitalerne stor forskel på, hvor stor en andel klinisk risikoaffald udgør af den samlede affaldsmængde. En del af forklaringen ligger i de funktioner hospitalet råder over og pladsforhold til affaldshåndtering. Fx har Rigshospi-

Figur 4.6.4 - Region Hovedstaden - genanvendelse af den samlede affaldsmængde. Alle tal er beregnet excl. affaldstyper som indeholder bygge-, anlægs- og haveaffald.

70 %) ( 60 50 40 30 20 10 Genanvendelsesprocent 0 Hospitaler Psykiatri Den Sociale Virksomhed Apotek Koncernstabe

2011 2012 2013

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 45 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -46 af 72

Figur 4.6.5 - Hospitaler – genanvendelse af den samlede affaldsmængde fra hospitaler. Alle tal er beregnet excl. affaldstyper som indeholder bygge-, anlægs- og haveaffald.

40

35 ) % ( 30

25

20

15

10 Genanvendelsesprocent 5

0

Herlev Amager Hillerød Gentofte Glostrup Helsingør Hvidovre Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Frederikssund Rigshospitalet

2011 2012 2013

Figur 4.6.6 - Hospitaler – klinisk risikoaffald af den samlede affaldsmængde fra hospitaler. Alle tal er beregnet excl. affaldstyper som indeholder bygge-, anlægs- og haveaffald.

14

12 %)

( 10

d l a f f 8 o a k i s i

r 6

k s i n i l 4 K

2

0

Herlev Amager Hillerød Gentofte Glostrup Helsingør Hvidovre Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Frederikssund Rigshospitalet

2011 2012 2013

46 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -47 af 72

Tabel 4.6.3 Status på tværgående affaldsaktiviteter for 2013

Aktivitet Succeskriterium Status januar 2014 1. Formulering af mål for stigning i I 2012 er planen udar- Ansvarlig: ERFA-gruppen for affald. andelen af affald til genanvendelse bejdet og implemen- senest ved udgangen af 2012. teret. Ved udgangen af Målet er nået lidt forsinket, idet Miljø- og Grøn Vækstudvalget i  2013 afrapporteret og august 2013 vedtog, at regionen skal genanvende mindst 23,4 evalueret. % af den samlede affaldsmængde i 2015 mod 17,4 % i 2012. Øget genanvendelse var et hovedtema på flere ERFA-gruppe- møder i løbet af året. 2. Formulering af reduktionsmål for I 2012 er planen udar- Ansvarlig: ERFA-gruppen for affald. affald til specialbehandling, herun- bejdet og implemen- der klinisk risikoaffald senest ved teret. Ved udgangen af Målet er nået lidt forsinker, idet Miljø- og Grøn Vækstudvalget  udgangen af 2012. 2013 afrapporteret og i august 2013 vedtog, at klinisk risikoaffald kun må udgøre evalueret. max 6,6 % af den samlede affaldsmængde I 2015 mod 9,1 % i 2012. 3. Vurdering af potentialer og Der foreligger en vur- Ansvarlig: Koncern Økonomi. virkemidler inden for minimering af dering af potentiale og madspild. virkemidler. Måler er næsten nået, da der i 2013 blev udarbejdet et Ide-  katalog til minimering af madspild. Arbejdet med kataloget er forankret I ERFA-gruppen for affald. Kataloget indeholder en række gode eksempler fra otte hospitaler, som alle kan lade sig inspirere af. Kataloget udkommer I starten af 2014. 4. Vidensdeling om affaldsinfra- Der foreligger en rede- Ansvarlig: ERFA-gruppen for affald. struktur og hvor muligt udarbejdelse gørelse ved udgangen af fælles retningslinjer. af 2012 og hvis muligt Måler er ikke nået. ERFA-gruppen for affald besluttede, at  fælles retningslinjer på medlemmerne skulle oploade materiale om indretning af udvalgte områder i 2013. affaldsfaciliteter m.m. i gruppens projektrum med henblik på vidensdeling og efterfølgende systematisering, men det er blevet ved den gode intention. 5. Vidensdeling om fælles transpor- Temaet har været drøftet Ansvarlig: ERFA-gruppen for affald. taftaler på ERFA-gruppe møder og på ERFA-gruppemøder med Indkøbsafdelingen. og med Indkøbsafde- Måler er nået. ERFA-gruppen drøftede på flere møder fælles  lingen. transportudbud og vilkårene I disse med den ansvarlige for udbuddene fra Indkøbsafdelingen i Koncern Økonomi. 6. Forbedring af affaldsdata til Grønne regnskaber for Ansvarlig: ERFA-gruppen for affald og Koncern Økonomi. regionens grønne regnskab så af- 2012 og 2013 indehol- faldsfraktioner medtages. der også affaldsfraktio- Måler er nået. Grønt regnskab har nu en kvalitet og detaljerings-  ner. grad, som gør det velegnet til at vurdere effekterne af indsatser på fx genbrugs- og reduktionsområderne. 7. Fortsættelse af ERFA-gruppe for Der er afholdt seks Ansvarlig: Koncern Økonomi. affald. møder årligt. Antallet af deltagende hospitaler er Målet er nået idet mødefrekvensen blev tilpasset behovet.  steget siden 2010. Der blev i 2013 afholdt fem møder med ca. 13 deltagere i snit. Gruppen har 20 faste medlemmer fra hospitaler og virksomhe- der samt 12 ad hoc medlemmer. 8. Fortsættelse af temadage for Der afholdes tre Ansvarlig: Den Sociale Virksomhed regionens sociale institutioner. temamøder årligt. Målet ikke nået. Der blev ikke holdt temamøder I 2013 med de  sociale virksomheder på grund af ressourcemangel. 9. Konsolidering af vidensde- Både projektrummet og Ansvarlig: ERFA-gruppen for affald. lingsplatformen på REGI, så den REGI-siden indeholder indeholder relevant materiale for de relevant materiale for de Målet er nået. “Grønnere hospitaler” på REGI omfattende infor-  aktører, som er involveret i affalds- aktører som beskæftiger mation om affald, men skal løbende udvikles. håndtering. sig med affaldshåndte- ring eller er inter- esseret i oplysninger på området.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 47 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -48 af 72

Aktivitet Succeskriterium Status januar 2014 Aktiviteter besluttet i 2012 10. Donation af udtjente Regionen har bidraget til Ansvarlig: Koncern Økonomi og ERFA-gruppen for affald hospitalsartikler. at optimere hospitaler- nes indsats for at donere Målet er ikke nået pga. manglende mandskabsressourcer.  udtjent udstyr, således at der bliver doneret mere. 11. Udarbejdelse af fælles sorte- Plancherne er udarbejdet Ansvarlig: Koncern Økonomi og ERFA-gruppen for affald. ringsplancher (Bæredygtigheds- og taget i brug af flere af puljen). hospitalerne. Måler er ikke nået. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, men  da regionen skal udarbejde en regional affaldsvejledning, blev aktiviteten udsat til denne foreligger. 12. Beslutningsværktøj til priori- Værktøjet er udviklet Ansvarlig: Koncern Økonomi og ERFA-gruppen for affald. tering af affald til genanvendelse og har været brugt af (Bæredygtighedspuljen) Koncern Økonomi og Målet er ikke nået. En gruppe af repræsentanter for ERFA-  flere af hospitalerne til gruppen og Koncern Økonomi indhentede i 2012 tilbud på prioritering af indsatser et værktøj fra en rådgiver. Af forskellige årsager er aktiviteten rettet mod at frasortere blevet udskudt. en større andel affald til genanvendelse. Aktiviteter besluttet i 2013 13. Konkrete mål for genanvendelse Målene skal være indfriet Ansvarlig: Koncern Økonomi samt alle hospitaler og virksom- og klinisk risikoaffald – se øverst I ved udgangen af 2015. heder. tabellen.  Regionen kom nærnere genanvendelsesmålet I 2013, men længere væk fra målet for klinisk risikoaffald 14. Udarbejdelse af regional af- I 2014 skal der foreligge Ansvarlig: Koncern Økonomi I samarbejde med relevante faldsvejledning en vejledning, som alle aktører. hospitaler I regionen skal  anvende. Arbejdet skal først til at starte op i 1. halvår af 2014. 15. Udviklingsprojekt til reduktion af I 2014 skal der flyttes af- Ansvarlig: Koncern Økonomi I samarbejde med relevante klinisk risikoaffald. fald fra klinisk risikoaffald aktører. til genanvendelse.  I proces, målet skal først nås I 2015, men en række muligheder er blevet identificeret.

48 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -49 af 72

Sådan kan madaffald give lys og varme

På Gentofte Hospital bliver de uspiste lasagnerester og Resterne bruges til kompost gulerødsskralderne ikke længere smidt i skraldespan- I processen, hvor madaffald omdannes til biogas, opstår den og sendt til forbrænding. I stedet laves madaffaldet der rester. Resterne kan bruges som kompost i landbru- om til biogas, som bl.a. bruges til forsyning af varme get, og er rig på næringsstoffer, bl.a. fosfor. Det er vig- og el. tigt at holde fosfor i kredsløb, fordi det er en begrænset ressource. Forvandler affald til en ressource Centralkøkkenet på Gentofte Hospital har fået instal- ”Det hele giver mening og cirklens ender mødes på leret et anlæg med kværne, hvor madaffaldet bliver fineste vis. På Gentofte Hospital laver vi mad fra bun- kværnet og opbevaret i to store tanke. den, og med det nye anlæg bliver madrester og afskær fra madproduktionen nu genanvendt. Det er dejligt at ”Ca. en gang om måneden kommer der en tankbil tænke på, at vi kan genbruge madaffaldet og føre nogle og henter madaffaldet, som kører det hele til Hashøj af disse ressourcer tilbage til landbruget og miljøet”, Biogasanlæg. Her omdannes vores madaffald til biogas, siger Mette Kaae Hjortshøj, der som konsulent på Gen- som bl.a. kan bruges til forsyning af varme og el”, tofte Hospital er en af pionererne bag projektet. fortæller Trine Mossman, som er køkkenchef her på Gentofte Hospital.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 49 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -50 af 72 4.7 Kemikalier

Regionens hospitaler anvender knap 4000 forskellige 4.7.1 status på tværgående kemikalier og ca. 1.100 lægemidler, hvoraf nogle anses for aktiviteter 2012-2013 uønskede i miljøet og arbejdsmiljøet. Regionen har vedtaget en række tværgående aktiviteter, der skal underbygge hospitalernes arbejde med miljøsundheds- I 2012 og 2013 blev der arbejdet med kortlægning af problematiske stoffer som fremgår af Strategi- og handlings- miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og lægemidler på plan for bæredygtig udvikling. ERFA-gruppen for kemikalier hospitalerne. Specielt har der været fokus på at finde de har indgået i valget af aktiviteter, der skulle arbejdes med i kemikalier og lægemidler, der udledes med spildevandet. 2012 og 2013. ERFA-gruppen har også deltaget aktivt i gen- Der er ligeledes blevet arbejdet med at spore kilderne dvs. nemførelsen. I tabel 4.7.1 gøres status på disse tværgående hvilke afdelinger, der anvender dem og i hvilke produkter. aktiviteter. Formålet har været at få det nødvendige overblik, så man kan prioritere indsatsen og bruge ressourcerne der, hvor man kan opnå den største effekt på miljø og sundhed. Nogle steder kan det klares ved at ændre kemikaliehåndteringen på afdelingerne, andre problemer kan kun løses ved at substitu- ere de problematiske kemikalier ved indkøb af produkter og serviceydelser eller ved valg af byggemateriale. Lægemiddel- kortlægningen er beskrevet under afsnit 4.8 Spildevand.

50 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -51 af 72

Tabel 4.7.1 Status på tværgående kemikalie aktiviteter for 2012-2013.

Aktivitet Succeskriterie Status 1. Etablere en arbejds- Antal ansøgninger. Ansvarlig: Koncern Økonomi gruppe vedr. udarbej- delse af tilslutningstil- Målet er nået. Arbejdsgruppen blev etableret og tre workshops blev gennemført.  ladelser. Der er udarbejdet en spildevandsansøgning for Hvidovre Kommune som samtidig fungerer som skabelon for de andre hospitaler. Ansøgningen, herunder kortlæg- ningsmetoder, er trinvist gennemgået på workshops som inspiration og oplæring af de andre hospitaler. Denne skabelon anvendes på øvrige hospitaler. Skabelonen anbefales af Kommunernes landsforening anvendt på andre hospitaler i Danmark. To hospitaler har indsendt en spildevandsansøgning til kommunen. Alle hospitaler forventes at have en spildevandsgodkendelse i 2015. 2. Udarbejdelse af en Udarbejdelse af en rap- Ansvarlig: Koncern Økonomi rapport med en beskri- port med en beskrivelse velse af muligheder for af muligheder for bedre Målet er nået. Der foreligger to rapporter.  bedre kobling mellem kobling mellem miljø, Den ene rapport viser overlap mellem kvalitetssikring, arbejdsmiljø- og miljøproce- miljø, arbejdsmiljø og arbejdsmiljø og akkredi- durer. akkrediteringen med teringen med henblik på Den anden rapport anbefaler en fælles brugervenlig kemikaliehåndbog, der ligger i henblik på at justere at justere indsatsen. kvalitetssystemet indsatsen. Rapporterne indgik i arbejdet vedr. regionens samlede kemikaliestyring forankret under arbejdsmiljø i Koncern Organisation og Personale. 3. Udarbejdelse af Der foreligger en kon- Ansvarlig: Koncern Økonomi anbefalinger vedrørende sulentrapport med en samarbejdsmuligheder analyse og en anbefaling Målet er nået. Konsulentrapport foreligger samt et notat fra Koncern Økonomi  inden for regionens i 2012. om samarbejdsbehov og muligheder, der er leveret til kemikalieprojektet under kemikalieindsats. Koncern Organisation og Personale. Koncern økonomi anbefalede et tværgående samarbejde mellem kemikalier miljø og kemikalier arbejdsmiljø. Det blev vedtaget i december, at der etableres en kemikerenhed med arbejdsmiljøkemikere under Koncern organisation og Personale. 4. Der gennemføres En overordnet over- Ansvarlig: Koncern Økonomi en screening af, hvilke sigt over produkter og produkter og processer kemikalieafhængige Målet er nået. De forsyningstruede kemikalier er udpeget på de syv hospitaler, der  der kan blive ”forsy- processer, der potentielt var med i RETOX-samarbejdet. ningstruede” som følge kan blive forsyningstruet af ny lovgivning. (2013). 5. Udarbejdelse af Liste over stoffer, som Ansvarlig: Koncern Økonomi en ”top 10 liste” over anbefales udfaset/ sub- hvilke kemikalier, det stitueret (2012) samt en Målet er nået. Der foreligger en ”Top 10 liste” i form af en undersøgelse af, hvilke  anbefales at reducere liste over de materialer/ produkter mv. andre lande anbefaler substitueret ved indkøb inden for hospitals- forbruget af ved indkøb produkter, hvor de kan sektoren. af produkter og service- forefindes (2013). ydelser. 6. Udarbejdelse af en Liste over problematiske Ansvarlig: Koncern Økonomi ”top 10 liste” over, hvilke stoffer i byggematerialer kemikalier det anbefales (2012). Screening af byggematerialer med de mest problematiske kemikalier er gennem-  at reducere forbruget af ført. Arbejdet vil blive videreført med anbefalinger i 2014. i byggematerialer. 7. Markering af produk- En kort vejledning til hvor- Ansvarlig: Koncern Økonomi ter i indkøbssystemet. dan man i SAP kan vælge produkter og serviceydel- En del af målet blev nået. Indkøbssystemets muligheder for miljørigtige indkøb blev  ser uden problematiske præsenteret for ERFA-gruppen for kemikalier. kemikalier i 2013. Dette mål blev ikke nået. Der blev igangsat tiltag vedr. en vejledning i miljø- og  energivenlige indkøb. Vejledningen vil blive udarbejdet i 2014.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 51 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -52 af 72

Aktivitet Succeskriterie Status 8. Udarbejdelse af en At der foreligger planer Ansvarlig: Koncern Økonomi plan for udfasning af for udfasning af ukrudts- Målet blev næsten nået. Regionen har udfaset udendørs anvendelse af ukrudts- ukrudtsmidler. midler i 2013. midler på hospitalerne med enkelte undtagelser.  9. Udpegning af kemi- En liste over hvilke Ansvarlig: Koncern Økonomi kalier og lægemidler der kemikalier og lægemidler Målet blev ikke nået, men arbejdet er påbegyndt og forventes afsluttet i 2014 i overskrider de vejle- der udledes for meget af takt med udarbejdelse af spildevandsansøgningerne. Der foreligger målinger fra tre  dende grænseværdier med spildevandet. hospitaler. Opgaven forventes afsluttet i 2014. i spildevand og derfor skal begrænses. 10. Udarbejdelse af fæl- Anbefaling af muligheder Ansvarlig: Koncern Økonomi les kriterier for hvornår for et sæt fælles kriterier et stof er problematisk/ for regionen i 2013. Målet blev nået. Der foreligger en fælles kriterieliste for, hvornår et stof er problema-  uønsket på regionens tisk og uønsket på regionens hospitaler. Listen kaldes rød, gul, grøn listen. Kriteri- hospitaler og virksom- erne dækker både miljø og sundhed/ arbejdsmiljø. Kriterierne grupperes efter rød, heder. gul og grøn, hvor rød er dem man helst skal undgå. Kriterierne er blevet udarbejdet i ERFA gruppen for kemikalier med deltagelse af kemikere fra hospitaler mv. 11. Udarbejdelse af En rapport med et kon- Ansvarlig: Koncern Organisation og Personale i samarbejde med Koncern Økonomi. retningslinjer for fælles kret forslag til en fælles kemikaliestyring på skabelon eller værktøj i Målet blev delvist nået.  regionens hospitaler. 2013. Hovedaktiviteterne i 2013 var: 1. Valg af kemikaliestyrings it-sytem.  2. Organisering af regionens kemikalieindsats.

1. I 2013 blev der, i samarbejde mellem KOP og Koncern Økonomi, udarbejdet fæl- les krav til et it-system, der både dækker behov for arbejdsmiljø og miljø. Der blev gennemført en udbudsrunde og it-værktøjet, Cymaya blev valgt. Implementeringen er påbegyndt, herunder indlæggelse af data og det forventes implementeret medio 2014. Mængdeangivelser vil dog gradvist blive indført over længere tid.

2. I 2013 blev kemikalieområdet omorganiseret. I december blev det på UD møde besluttet at etablere en kemikalieenhed under Koncern Organisation og Personale,  der skal servicere alle hospitalerne. Enheden består af arbejdsmiljøkemikere. Miljøkemi-medarbejdere vil fortsat være forankret i Koncern Økonomi, da de også dækker andre miljøområder. Der mangler at blive etableret procedurer for det videre kemikaliearbejde på tværs af centre. Planen er at etablere tværgående projektgrupper, hvor der er fælles opgaver der skal løses. Eksempelvis vedr. substitution af de mest miljøproblema- tiske stoffer, hvor indkøb vil indgå i samarbejdet. Eller ved substitution ved valg af byggematerialer. Ændrede håndteringer på hospitaler for at undgå, at kemikalierne ryger i kloak. Fælles kampagner og informationsmateriale. Fælles kemikaliepolitik/ målsætninger

52 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -53 af 72

4.7.2 Status i tal Resultater og metoder fra de sidste års kortlægninger er kort Region Hovedstadens kemikalie- beskrevet i dette afsnit. Kortlægningen har, på baggrund af kortlægning, kort fortalt de data der forelå, dannet et godt grundlag for, hvor den største effekt kan opnås ved substitution gennem indkøb af • Regionens forbrug af kemikalier, og hvilke der er produkter eller valg af byggematerialer. Eller alternativt ved problematiske i forhold til miljø og sundhed, er opgjort for i alt otte hospitaler. ændret håndtering eller lokal rensning. • Til opgørelsen er anvendt ABC systemet og Rød, Gul, Grøn Grundlaget for kortlægningsarbejdet var kemikaliedata, der systemet. er registreret i RETOX databasen, som anvendes til udar- • ABC systemet er et screeningssystem som relaterer til spilde- bejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger. Derudover indgik vandslovgivning. data fra Hvidovre Hospital over deres kemikalieforbrug, dvs. • Rød, gul, grøn systemet er regionens eget system og bygger mængderne. RETOX databasen indeholder desværre ikke på fælles kriterier for miljø og arbejdsmiljø. Det er, med få en opgørelse af mængder, men til gengæld indeholder den undtagelser, identisk med ABC systemet. oplysninger om, hvor kemikaliet anvendes samt indhold af • Ved anvendelse af ABC systemet har man foretaget en opgø- klassificerede stoffer. På baggrund af typen af kemikaliet relse af kemikalier, som er kritiske for det ydre miljø. Kemiske blev der foretaget en vurdering af, hvorvidt kemikaliet afle- stoffer tildeles en A-, B- eller C-score i afhængighed af, hvor farlige de er. De farligste stoffer tildeles en A-score. des til miljøet (læs kloak), dernæst deres indhold af farlige stoffer. Disse oplysninger blev kombineret med toksiditet og • Ud af de ca. 4000 kemikalier, der anvendes på regionsplan, er mængder. der udpeget over 700 kemikalier, som indeholder et eller flere A-stoffer, og over 700 kemikalier, som indeholder et eller flere B-stoffer. Figuren nedenunder viser antallet af spildevandsrelevante kemikalier, som indeholder A- og B-stoffer og antallet af • Ikke alle kemikalierne, som indeholder A- og/eller B-stoffer, afledes dog til miljøet. Hvis de kemikalier, som ikke afledes til kemikalier, som hverken indeholder A- eller B-stoffer – for- kloak frasorteres, er der fundet, at i alt ca. 2 % af de anvendte delt på de enkelte hospitaler. Kun en mindre andel af kemi- kemikalier på regionsniveau er både spildevandsrelevante kalierne kan betragtes som spildevandsrelevante, i alt ca. 15 og indeholder A-stoffer, og i alt knap 4 % af de anvendte % på regionsniveau. I alt ca. 2 % af de anvendte kemikalier kemikalier på regionsniveau er både spildevandsrelevante og på regionsniveau er både spildevandsrelevante og indeholder indeholder B-stoffer. A-stoffer, og i alt knap 4 % af de anvendte kemikalier på Opgørelsesmetoderne over miljø- og sundhedsproblematiske regionsniveau er både spildevandsrelevante og indeholder kemikalier vil blive brugt fremadrettet til at gøre status og priori- B-stoffer. tere og målrette kemikalieindsatsen ved at sætte fokus på den forebyggende indsats gennem indkøb og byggeri. Ambitionen er at reducere påvirkningen af patienter og medarbejdere på I det fremadrettede arbejde vil der være fokus på disse kemi- hospitalerne og samtidig gøre, hvad der er muligt, for at mindske kalier, dvs. primært de spildevandsrelevante kemikalier, som udledningen fra hospitalerne og derved bidrage til et forbedret indeholder A- og/eller B-stoffer. vandmiljø i regionen.

Hvilke effekter har de røde kemikalier? Hvilke effekter ”de røde” kemikalier har på sundhed og miljø er opgjort for hvert hospital samt samlet for regionen. I tabellen herunder er vist en samlet oversigt over forskellige effekter og antal røde kemikalier for regionen.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 53 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -54 af 72

Figur 4.7.1 Tragten nedenfor viser processen for, hvordan de miljøkritiske kemikalier på hvert hospital blev identificeret.

Hospitalerne anvender ca. 4000 forskellige kemikalier

Kemikalier (ca. 85%), der ikke ender i kloak, frasorteresstort forbrug Kun en del ender i kloak Ufarlige kemikalier (ca. 60% af de spildevandsrele- vante kemikalier) frasorteres Kun en del er farlige Kemikalier med meget lavt forbrug (g/kg) frasorteres Kun en del anvendes i store mængder

Kritiske kemikalier Fokus på de mest farlige kemikalier med stort forbrug

Figur 4.7.2 Viser fordelingen af rød, gul og grønne kemikalier på hospitalerne. Rød er de mest problematiske for sundhed og miljø.

350

300

250

200

150

100 Antal spildevandsrelevante kemikalier Antal spildevandsrelevante

50

0

Andet Herlev Hillerød Glostrup Helsingør Bispebjerg Bornholm Regionen total Frederiksberg Rigshospitalet Frederikssund Centralapoteket Nordsjælland - øvrige afdelinger

Nordsjællands Hospital

A-stoffer B-stoffer Uden A- og B-stoffer

54 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -55 af 72

Tabel 4.7.2: Antal kemikalier (røde) med uønskede egenskaber i regionen.

Effekter på Reproduktions- Mutagen Kræftfrem- Astma- og allergi- Neurotoksisk/ Miljø­ sundhed og miljø og fosterskadelig kaldende fremkaldende bio­akkumulerende skadelig Antal 123 68 135 97 69 129

Procentandel af 30 17 33 24 17 31 antal røde kemikalier (%)

I hvilke produktgrupper og håndtering. Tabellen herunder viser en oversigt over scree- materialer findes kemikalierne? ningsresultaterne. Der vil i 2014 blive sat fokus på substitu- I 2013 blev der foretaget en screening af de mest problemati- tion i et samarbejde mellem Center for Regional Udvikling , ske kemikalier i hospitalssektoren samt og i hvilke produkt- CØK/Indkøb og COP/kemikalieenheden. grupper de anvendes. Der blev ligeledes arbejdet med en screening af, hvad der kan gøres forebyggende ved indkøb og

Tabel 4.7.3: Viser effekten af kemikalierne samt hvor i hospitalssektoren de findes.

Primært sundheds-/miljøproblem Hvor i hospitalssektoren anvendes de/til hvilket formål? Acrylater Hudirriterende Astma/allergi. MMA er monomer til forskellige acrylater der anvendes (især methyl methacrylat (MMA) i f.eks. vævslim, dental cement og andre polymerer og cyanoacrylat). (ref.: HCWH: Asthma). Bromerede flammehæmmere Potentielt mutagene Bromerede flammehæmmere tilsættes forskellige (PBP, PBPE) Svært nedbrydelige og produkter for at forhindre, at de bryder i brand, når vi bio-akkumulerbare. bruger dem. Et fælles kendetegn for stofferne er, at de indeholder en phenolring, med et eller flere bromato- mer på. Ftalater Skadelige for forplantnings- Indgår i diverse apparatur og forbrugsartikler af PVC (- især de mærkningspligtige: evnen samt for astma/ bl.a. peritoneal dialyse, hæmodialyse, IV sæt, parente- DEHP, DBP, BBP og DIBP) allergi. ral- og næringssonder. Formaldehyd Potentielt karcinogen. Indgår i desinfektionsmidler og vævsfixativer, tekstiler Akut giftigt. og byggematerialer. Astma/allergi. Latex gummi (pulver) Astma/allergi. Mange hjælpemidler kan være lavet af Latex, f.eks.: handsker, blodtryksmanchetter, balloner, katetre, tape, propper, strækbandager øvelsesmåtter (ref.: HCWH: Asthma). Kviksølv Neurotoksisk / bio-akkumu- Blev tidligere anvendt i termometre og spygmanome- lerende. tre. Kviksølv indgår i dag i lavenergipærer og lysstofrør. Sølv – som ioner eller nano Neurotoksisk / bio-akkumu- Sølv bruges i stigende grad i flere forskellige forbruger- lerende. produkter såsom køleskabe, vaskemaskiner, plastrer og tøj – somme tider som ’nano sølv’. Bisphenol A Mistænkes for at være Bisphenol-A anvendes især til at fremstille plasttypen hormon-forstyrrende. polycarbonat, der indgår i forskellige plastprodukter som fx fødevareemballager, service og sutteflasker. Når polycarbonat bliver brugt, kan små mængder bisphenopl-A blive frigjort. Det sker især, når plasten er slidt. Kolofonium Kontaktallergi. Kan forekomme i mange plastre og klæbende banda- ger, hygiejnebind, klæbemidler i tape og lim. Medicin: Kan forekomme i vortefjerningsmidler og i sprays. Triclosan Stoffet belaster vandmiljøet Triclosan anvendes som konservering og antibakterielt og er mistænkt for at være middel i kosmetik, rengøringsmidler, maling, tekstiler hormonforstyrrende. og plastprodukter.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 55 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -56 af 72

APB’er

I Region Hovedstaden bliver der lavet op mod 40.000 arbejdspladsbrugsanvisninger (APB), for at dække alle afdelinger, laboratorier mv. i RH). En APB beskriver i 16 punkter et givent kemikalie og dets farlighed samt hvordan du skal håndtere, opbevare og bortskaffe kemikaliet. Det er et lovkrav at have APB på alle farlige kemikalier.

Nyt kemikaliestyringssystem Med andre ord er det et godt prioriteringsværktøj, så vi i Region Hovedstaden løbende kan sætte ind der, hvor vi får den største effekt. I 2013 indkøbte regionen et nyt it kemikaliesystem, Systemet er udviklet, så det dækker både arbejdsmiljø- og CYMEIAS AlphaOmega system. Med dette system vil regio- miljøindsatsen. nen fremover detaljeret kunne følge anvendelsen og mæng- derne af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier – lige fra Arbejdet med at bygge systemet op blev påbegyndt i løbet den samlede region til den enkelte afdeling på et hospital. af efteråret af regionens kemikere. I løbet af 2014 forventes Man vil også kunne se, hvor der anvendes kemikalier med det at kunne rulle det nye kemikaliestyringssystem AO ud til forskellige negative effekter, som for eksempel kræft, allergi, alle hospitaler og øvrige virksomheder. reproduktionsnedsættelse mm. - eller om de er svære at nedbryde i naturen. Hvordan de anvendes på hospitalerne og Udrulningen vil forventes at tage det meste af 2014 og vil bortskaffes påvirker patienter, medarbejdere og/eller miljøet ske gennem undervisning og instruktion i kemikaliesystemet i regionen. primært til de i dag allerede eksisterende kemiagenter.

Faktaboks 4: Stoffer på kandidat- og godkendelselisten

EU’s kemikalielov, REACH (Registration, Evaluation, Authorisation of listen eller har egenskaber, der matcher kriterierne for Chemicals) , kræver, at stoffer, som handles i EU, skal registreres. optagelse på listen, er der således en vis sandsynlig- Hvis stofferne ikke er registreret inden for en vis tidsfrist, som er hed for, at det ender med at blive godkendelsespligtigt. afhængig af tonnagen og farligheden, må de ikke markedsføres. Da en registrering koster en del penge, dels i registreringsafgift og De stoffer, som omfattes af godkendelsesordningen, ikke mindst i tilkøb af stofdata, forventes langt fra alle stoffer at tildeles en dato (”solnedgangsdatoen”) for, hvornår blive registreret inden for tidsfristen. Det vil således betyde, at de anvendelsen skal ophøre, med mindre der er givet tilladelse til den forsvinder fra markedet. konkrete anvendelse. Ansøgning om godkendelse skal normalt ind- sendes senest 18 måneder forud for denne dato. Denne ansøgning I henhold til REACH skal udvalgte kemiske stoffer med særligt kan indsendes af leverandøren eller af brugeren af stoffet. alvorlige sundheds- og miljøfarlige egenskaber (SVHC-stoffer) igen- nem en godkendelsesordning – dvs. at virksomheder skal søge om Hvis et stof befinder sig på kandidatlisten eller, hvis det befin- godkendelse til stoffets anvendelse for fortsat at måtte anvende der sig på godkendelseslisten, kan det være en advarsel om, at det. Godkendelsen vil bl.a. afhænge af om producenten kan doku- stoffet måske forsvinder fra markedet. Hvis stoffet befinder sig mentere, at stoffet kan håndteres på en sikkerheds-, sundheds- og på godkendelseslisten, skal hospitalerne enten aktivt søge at miljømæssig forsvarlig måde i forbindelse med den aktuelle anven- substituere kemikalierne med andre kemikalier, der ikke indeholder delse af kemikaliet og, at der ikke er andre alternativer. stoffet. Alternativt må hospitalerne sikre sig, at der bliver søgt om godkendelse af deres anvendelse. Det skal her fremhæves, at det I praksis foregår udvælgelsen af de kemiske stoffer, der skal omfat- er en stor opgave at søge om godkendelse af en anvendelse, bl.a. tes af godkendelsesordningen, ved at kemikalier med særlige miljø- fordi man skal kunne redegøre for, at der ikke findes velegnede og sundhedsfarlige egenskaber (SVHC) løbende flyttes over på en alternativer. Endvidere er det ikke en given ting, at et godkendelse såkaldt kandidatliste, der i øjeblikket tæller lidt over 70 stoffer. De bliver bevilliget ligesom en eventuel godkendelse altid vil være stoffer, som findes på kandidatlisten, vil – i takt med at de bliver tidsbegrænset. vurderet af det Europæiske Miljøagentur (ECHA) – enten forblive på listen eller flyttes over på en liste over godkendelsespligtige stoffer. Listen udbygges fortløbende. Hvis et stof befinder sig på kandidat-

56 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -57 af 72 4.8 Spildevand

Regionens otte hospitaler og psykiatrien anvender ca. 1100 4.8.1 status på tværgående aktiviteter forskellige lægemiddelstoffer og knap 4000 kemiske stoffer og I tabel 4.8.1 gøres status på tværgående aktiviteter for spil- udleder derfor en kompleks blanding af lægemidler og kemi- devand jævnfør Strategi- og handlingsplan for bæredygtig kalier med spildevandet. Endvidere udledes der en række udvikling. patogener, dvs. sygdomsfremkaldende mikroorganismer som vira, baterier, svampe.

Regionen har de sidste år gennemført et grundigt og omfat- tende kortlægningsarbejde på regionens hospitaler for at udpege, hvilke stoffer der udledes samt hvilke aktiviteter på hospitalerne de stammer fra. Regionen har parallelt med kortlægningsarbejdet haft fokus på at fremme den forebyg- gende indsats ved at pege på miljøproblematiske kemikalier i produkter, hvor der er behov for substitution og dialog med leverandører. Endvidere har der været arbejdet med udvik- ling af nye renseteknologier til hospitaler i samarbejde med vidensinstitutioner og virksomheder. Herunder dialog og vidensudveksling med andre regioner og udlandet bl.a. for at eksportere ny dansk rense- og vandteknologi.

Endelig har regionen bidraget med konkret viden hos diverse aktører i Danmark om hospitalsspildevand – lige fra kom- muner, Naturstyrelsen, hospitaler, regioner, renseanlæg til vidensinstitutioner og private virksomheder. Formålet har og er at bidrage aktivt til at finde de bedste spildevandsløsninger til gavn for sundhed og miljø.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 57 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -58 af 72

Tabel 4.8.1 Status på tværgående aktiviteter for indsatsområdet Spildevand.

Aktivitet Succeskriterie Status 1. Igangsætte en arbejdsgruppe Antal ansøgninger. Ansvarlig: Koncern Økonomi vedrørende udarbejdelse af tilslut- ningstilladelser for spildevand, så Målet er nået delvist. Arbejdsgruppe blev nedsat i 2012 og tre  alle hospitaler inden udgangen af workshops gennemført. Hospitalerne arbejdede med kortlægnings- 2012 har indsendt ansøgning til de metoder af kemikalier, lægemidler mv. kommunale myndigheder. Der blev udarbejdet en spildevandsansøgning på Hvidovre Hospital som samtidig er skabelon som andre hospitaler kan anvende. Kun Rigshospitalet nåede i 2013 at indsende en spildevandsansøg- ning. Da det ikke har været muligt at skaffe et tiltrækkeligt grundlag for udarbejdelse af spildevandsgodkendelserne, og kommunerne har afventet en række forvaltningsmæssige afklaringer fra Kom- munernes Landforening, blev det politisk besluttet i 2013, at alle hospitaler skal have den kommunale spildevandsgodkendelse senest 2015. 2. Undersøge i hvilket omfang Antal rapporter Ansvarlig: Koncern Økonomi der udledes miljø- og sundheds- om udledningen af skadelige lægemiddelstoffer fra miljø- og sund- Målet er nået. Der er gennemført undersøgelser af udledning af  hospitalerne med udarbejdelse af en hedsskadelige miljø- og sundhedsskadelige lægemidler på regionens hospitaler afsluttende rapport. lægemiddelstof- med undtagelse af Bornholms Hospital og de hospitaler, der lukker. fer fra regionens Udledningen er ligeledes undersøgt for det nye Bispebjerg, Nyt hospitaler. Herlev samt for Nyt Hospital Nordsjælland. Der er endvidere gennemført en kortlægning af miljø- og spilde- vandsproblematiske kemikalier og hvor der er behov for substitution ved indkøb, leverandørdialog og udvikling af renere produkter. Kortlægningerne er suppleret med en række spildevandsmålinger. Der foreligger rapporter for ni hospitaler. 3. Undersøge de økonomiske og Rapport om Ansvarlig: Koncern Økonomi praktiske forhold omkring placering praktiske forhold af renseanlæg på hospitaler og mu- omkring placering Målet er nået. Der blev gennemført undersøgelser, der viser hvilke  ligheden for at genanvende renset af renseanlæg på hospitaler, hvor lokal rensning anbefales. Endvidere foreligger en vand med udarbejdelse af rapport. hospitaler. rapport om etablering, drift, miljø og økonomi ved placering af et fuldskala forsøg med lokal rensning ved Herlev Hospital. I forlængelse af arbejdet med fuldskalaforsøget på Herlev Hospital, blev der i 2013 sat fokus på genanvendelse af renset spildevand. Genbrug af renset spildevand vil påvirke den samlede rensningsøko- nomi. 4. Gennemføre en demonstration af Et demonstrations- Ansvarlig: Herlev Hospital, Koncern Økonomi . kosteffektiv spildevandsrensning på anlæg på regionens ét eller flere hospitaler hospitaler er opstil- Målet blev ikke helt nået, men forventes - lidt forsinket - gennemført  let og gennemført. i 2014. Det lokale spildevandsanlæg er et storskalaforsøgsanlæg. Etable- ringen af anlægget afventede i 2013 diverse byggetilladelser og er først nu under etablering. Anlægget afprøves i 2014 og evalueres i 2015, herunder økonomi, driftssikkerked og rensestabilitet. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og Fornyelsesfon- den.

58 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -59 af 72

Aktivitet Succeskriterie Status 5. Gennemføre en undersøgelse af Rapport om Ansvarlig: Koncern Økonomi muligheder for opsamling af koncen- muligheder for trerede spildevandsstrømme med opsamling af Der er gennemført et mindre forsøg på Hvidovre Hospital.  miljøkritiske lægemiddelstoffer. koncentrerede spil- devandsstrømme. 6. Tage initiativ til og gennemføre et Antal afholdte Ansvarlig: Koncern Økonomi samarbejde mellem nye hospitals- tværgående møder. byggerier, regionen, kommunerne, Målet blev nået. Der blev holdt en række oplæg i Danmark og udlan-  spildevandsforsyningsselskaberne det om optimering af spildevandsløsninger. I 2014 vil der i takt med mv. med henblik på optimering af regionens vidensopbygning blive sat yderlige fokus på vidensspred- spildevandsløsninger. ning og dialog med diverse interessenter i Danmark og udlandet. Der foreligger allerede en række aftaler. I 2013 blev der holdt en række møder mellem kommuner, hospitaler og Koncern Økonomi om handlingsplaner for spildevandsansøgninger.

4.8.2 Status i tal for lægemidler både på hospitaler og i primærsektoren. På Kortlægning af lægemidler i spildevandet de ni kortlagte hospitaler i Region H, anvendes der på hvert En vigtig del af Region Hovedstadens tværgående spilde- hospital mellem ca. 540 (Amager Hospital) og 960 lægemid- vandsarbejde har været at identificere de mest miljøkritiske delstoffer (Rigshospitalet). Tragten nedenfor viser metoden lægemiddelstoffer i hospitalernes spildevand. Grundlaget for, hvordan de miljøkritiske lægemiddelstoffer på hvert for kortlægningerne er forbrugsdata fra Sundhedsstyrelsen hospital er identificeret.

Figur 4.8.1xxx

Antal forbrugte lægemidler opgøres Ikke miljørelevante stoffer (f.eks. proteiner og vitaminer) frasorteres Afledte mængder og koncentrationer opgøres Stoffer, som hospitalet ikke er punktkilde til, frasorteres Miljørisici for vandmiljøet beregnes Stoffer, som ikke udgør en miljørisiko, frasorteres

Miljøkritiske lægemiddel­stoffer identificeret

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 59 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -60 af 72

Lægemiddelforbruget anvendes til at beregne afledte har forskellige anvendelser, for eksempel antibiotika, cytosta- mængder og koncentrationer for alle miljørelevante læge- tika og psykofarmaka. For nogle lægemidler står hospitalerne midler. Det er baseret på antagelsen om, at lægemiddelfor- for over 90 % af afledningen, mens de for andre fx parace- bruget er lig med afledningen, hvilket følger EU’s guideline tamol (kendt fra Panodil) som anvendes hyppigt i private for miljøvurdering af lægemidler. En vigtig betragtning i hjem, står for en mindre andel. Fælles for kortlægningerne kortlægningen er, om hospitalet er punktkilde til lægemid- er, at de kan bruges fremadrettet for at målrette hospitaler- delstoffet, dvs. at en betydelig andel af det samlede forbrug nes indsats angående lægemidler i spildevand. Kortlægnin- af lægemiddelstoffet foregår på hospitalet. I kortlægningerne gen til spildevansansøgningerne er yderligt specialiseret idet betragtes hospitalet som punktkilde såfremt mindst 2 % af ambulatorierne er taget ud, da patienterne tager de udle- det samlede forbrug i hele oplandet til det lokale renseanlæg verede lægemidler med hjem. Metoden er gennemgået på foregår på hospitalet. For de lægemiddelstoffer, som hospita- workshops og fremgår af Hvidovre skabelonen. let er punktkilde til, beregnes miljørisikoen på baggrund af de beregnede koncentrationer i vandområdet og tilgængelige Tabellen herunder viser en oversigt over hospitalernes miljøeffektdata. Til slut er der for hvert hospital opstillet en anvendelse af miljøproblematiske lægemidler. I tabellen er liste over de miljøkritiske lægemiddelstoffer. hospitalerne rangeret efter principperne i KLs værktøj til regulering af hospitalsspildevand fra december 2013. Hospi- Konklusionerne fra kortlægningerne er, at antallet og typen taler der er rangeret som større kilde – de røde - bør overveje af miljøkritiske lægemiddelstoffer varierer fra hospital til lokal rensning som en BAT-løsning. Dette ud fra en samlet hospital. De identificerede miljøkritiske lægemiddelstoffer regional balanceret miljømæssig og økonomisk betragtning.

Tabel 4.8.2 Oversigt over lægemiddelkortlægning fra hospitalerne. Ambulatorierne indgår ikke i mængdeopgørelserne for hhv. A- og B-stofferne.

Hospital/ Opland/ A-stoffer B-stoffer Målt konc./ Antibiotika-bidrag Samlet Psykiatrisk Center Sengepladser vandområde [kg/år] [kg/år] AMK (uden penicilliner) [%] rangering Bornholm 100 Mindre/ marint 15 134 - 58 Mellem kilde Amager 120 Større/ marint 25 205 - 2 Mindre kilde Psyk. Ballerup 140 Større/ marint 9 33 < 0,1 Mindre kilde Psyk. Sct. Hans 180 Større/ marint 68 50 < 0,1 Mindre kilde Gentofte 280 Større/ marint 52 337 - 2 Mellem kilde Glostrup 310 Større/ marint 50 286 - 13 Mellem kilde Nyt Nordsjælland 670 Mindre/ ferskt 130 989 - 79 Større kilde Hvidovre 800 Større/ marint 111 818 25 27 Større kilde Ny Bispebjerg 860 Større/ marint 147 754 - 9 Større kilde Rigshospitalet 1100 Større/ marint 436 1381 - 28 Større kilde Ny Herlev 1100 Større/ marint 181 700 104 18 Større kilde

60 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -61 af 72

Udledning af kemikalier med spildevandet afdelinger hvor En anden vigtig del af Region Hovedstadens spildevandsar- lægemidlerne typisk anvendes bejde har været at identificere de mest miljøkritiske kemiske stoffer i hospitalernes spildevand. Kortlægningen af kemika- lierne er beskrevet i afsnit 5.7 om kemikalier. Afdeling Lægemiddelgruppe (ATC-gruppe) Ortopædkirurgi Hjerte og kredsløb (C); Antibiotika (J01); Kortlægningen har givet et overblik og figuren nedenunder Antiviralia (J05); CNS (N); viser antallet af spildevandsrelevante kemikalier, som inde- Muskler, led, knogler (M) holder de mest problematiske kemikalier dvs. A- og B-stoffer Urologi Hormoner/antihormoner (G03; L02); og antallet af kemikalier, som hverken indeholder A- eller Antibiotika (J01) B-stoffer – fordelt på de enkelte hospitaler. Kardiologi Fordøjelse og stofskifte (A); (hjerte- og Hjerte og Kredsløb (C); Kun en mindre andel af kemikalierne kan betragtes som karsygdomme) Antibiotika (J01); Antimykotika (J02); spildevandsrelevante, i alt ca. 15 % på regionsniveau. I alt Antiviralia (J05) ca. 2 % af de anvendte kemikalier på regionsniveau er både Lungemedicin Fordøjelse og stofskifte (A); Antibiotika spildevandsrelevante og indeholder A-stoffer, og i alt knap (J01); 4 % af de anvendte kemikalier på regionsniveau er både Antimykotika (J02); Antiviralia (J05) spildevandsrelevante og indeholder B-stoffer. Gastroenterologi Fordøjelse og stofskifte (A); Hjerte og kredsløb (C); Der foreligger således et godt grundlag for at gå videre med Antibiotika (J01); CNS (N) den forebyggende spildevandsindsats ved at substituere de Endokrinologi Hormoner/antihormoner (G03; L02) mest problematiske kemikalier gennem indkøb og gennem valg af byggematerialer – eller ved opsætte lokal rensning. I Geriatri Antibiotika (J01) (ældresygdomme) afsnit 5.8 er der en oversigt over, hvilke produkter og mate- rialer man bør have specielt fokus på. Infektionsmedicin Fordøjelse og stofskifte (A); Hjerte og kredsløb (C); Antibiotika (J01); Antiviralia (J05); CNS (N) Nefrologi inkl. Antibiotika (J01); Antiviralia (J05); dialyseafsnit Immunosupressiva (L04) Reumatologi Hjerte og kredsløb (C03); Cytostatika (L01); Muskler, led og Knogler (M); CNS (N); Gynækologi og Cytostatika (L01); Endokrin terapi (L02) obstetrik Neurologi CNS (N) Klinisk onkologi Cytostatika (L01); Endokrin terapi (L02) Anæstesiologi inkl. Hjerte og kredsløb (C); Antibiotika (J01); intensiv Antimykotika (J02); Antiviralia (J05); CNS (N); Muskler, led, knogler (M) Diagnostisk Kontrastmidler (V08) radiologi Klinisk fysiologi og Radioaktive isotoper (f.eks. I131 og nuklearmedicin Tc99m)

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 61 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -62 af 72

Figur 4.8.2 Viser fordelingen af rød, gul og grønne kemikalier på hospitalerne. Rød er de mest problematiske for sundhed og miljø.

350

300

250

200

150

100 Antal spildevandsrelevante kemikalier Antal spildevandsrelevante

50

0

Andet Herlev Hillerød Glostrup Helsingør Bispebjerg Bornholm Regionen total Frederiksberg Rigshospitalet Frederikssund Centralapoteket Nordsjælland - øvrige afdelinger

Nordsjællands Hospital

A-stoffer B-stoffer Uden A- og B-stoffer

I det fremtidige arbejde vil man søge at reducere antallet af KOP og Koncern Økonomi er ved at opkvalificere kemika- de spildevandsrelevante kemikalier, som indeholder A- og/ liekortlægningen med de sidste nye data, herunder kemika- eller B-stoffer. I 2014 vil mængderne af de mest problemati- lieforbrug, håndtering, bortskaffelse mm. på hospitalerne ske kemikalier så vidt muligt blive opgjort,. Denne opgørelse i forbindelse med implementering af det nye kemikalie- vil bidrage til prioriteringen af substitutionsindsatsen ved syringssystem AlphaOmega. De opdaterede data vil blive indkøb i 2014. anvendt, hvor det tidsmæssigt vil være muligt ifølge en aftalt handlingsplan. Alternativt indsender hospitalet en opdateret Spildevandsansøgninger kemikalieråvareliste, når de foreligger. Regionens mål er, at alle hospitaler skal have en opdateret spildevandstilladelse i 2015. Hospitalers opgave er at kortlægge kloaksystemet, vandfor- brug og de væsentligste aktiviteter og spildevandsstrømme. To af regionens hospitaler har indsendt en ansøgning til kommunen og de andre hospitaler er i gang med at indhente Endelig skal hospitalerne beskrive, hvilke renere teknologi- de nødvendige informationer til den spildevandstekniske tiltag (BAT) de vil gennemføre for at forebygge udledningen beskrivelse. Som vejledning anvendes ansøgningen for med spildevandet, herunder hvilke stoffer de vil søge substi- Hvidovre Hospital, der er gennemgået på tre workshops og tueret eller om de overvejer lokal rensning. fungerer som skabelon. Alt materialet skal samles i en spildevandsansøgning, der Koncern Økonomi har for alle hospitaler tilpasset læge- indsendes til kommunen. middelkortlægningen til spildevandsansøgningen dvs., der foreligger en oversigt over spildevandsrelevante lægemidler minus ambulatorier.

62 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -63 af 72

Figur 4.8.3 Kortlægning af udledning  spildevandsteknisk beskrivelse – ansøgning

Råvarer og hjælpestoffer Produktionsbeskrivelse Spildevandsstrømme Kemikalier Lægemidler

Kortlægning af vandforbrug Kortlægning af hospitalets Kortlægning af hospitalets Kortlægning af Kortlægning af de væsentligste kemikalieforbrug gennem lægemiddelforbrug via hospitalets kloaksystem spildevandsstrømme kemikaliestyringssystem databasen Pharmaceuticals

Kvantificering af spildevands- Identifikation af afledninger Identifikation af afledninger Identifikation af hvilke mængder ud fra samlet af miljøkritiske kemikalier af miljøkritiske lægemidler afdelinger, som afleder til vandbalance og væsentlige fordelt på afdelinger fordelt på afdelinger hvilke kloakstrenge aktiviteter

Redegørelse for anvendelse af BAT

Tabel 4.8.3 Status på hospitalernes spildevandsansøgninger.

Aktivitet/ ægemidler ægemidler

Hospial S pildevands- tilladelse P roduktions- beskrivelse K emikalier kortlagt L kortlagt - S pildevands strømme kortlagt ­ -beskriv BAT else Dialog med kommune Handlings ­ plan af godkendt kommunen E n samlet miljøteknisk beskrivelse indsendt Rigshospitalet Ingen         Nordsjællands Ingen     1) Hospital Hillerød  Frederikssund 2004 2)  Amager Ingen        Hvidovre 1990       x  Bispebjerg        Frederiksberg 2001  3)  Herlev 2004         Glostrup 2006  4)  Gentofte 2001     Bornholm Ingen    Psykiatrien Ingen   5) Sct. Hans 

 Gennemført 3) Er i dialog med kommunen om opdatering. Hospitalet lukker.  På vej 4) Udarbejder først ny spildevandsansøgning i forbindelse med 1) Afventer afstemning med kommunen. Hospitalet lukker om 4 etablering af et evt. lokalt renseanlæg. år. Kan påbegynde substitution af kemikalier, da de er kortlagt. 5) Har aftalt med kommunen, at de venter til det nye byggeri 2) Indleder dialog med Frederikssund Kommune om evt. opdate- med igangsættelse af forebyggende spildevandstiltag. ring svarende til nuværende produktion og inkl. lægemidler.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 63 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -64 af 72

Skybrudsforebyggelse Projektet består af tre delprojekter: Koncern Økonomi har igangsat en række aktiviteter vedr. kortlægning af risici for skybrud og derved oversvømmel- 1. Genbrug af spildevand – eller sekundavand og ny ser på regionens hospitaler. Der er blevet gennemført en vandteknologi. Projektet er påbegyndt i samarbejde med screening af alle hospitaler og der foreligger et overblik Herlev Hospital i forlængelse af renseprojektet. over, hvilke hospitaler der allerede har igangsat aktiviteter til forebyggelse, og hvilke der har behov for en grundigere 2. Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi. kortlægning. Med afsæt heri blev der i 2013 påbegyndt udar- Projektet er påbegyndt i samarbejde med Hvidovre Hospi- bejdelse af konkrete handlingsplaner for, hvilke tiltag man tal. kan anbefale at prioritere for at forebygge risici, herunder økonomiske overslag. Screeningen viste, at det var relevant 3. Brugsvand på hospitaler – Sundhedsrisici og potentialer at udarbejde handlingsplaner for tre hospitaler – Bornholm, for ny teknologi. Projektet er påbegyndt i samarbejde Bispebjerg/Frederiksberg og Herlev - handlingsplanerne med Rigshospitalet. forligger medio 2014. Projekterne skal ses i en sammenhæng, da de hver især Vandeffektive hospitaler bygger videre på den viden, som opbygges i de parallelt gen- I forlængelse af kortlægningsarbejde, spildevandsansøgninger nemførte projekter. og udviklingen af renseteknologier, blev der I 2013 – sam- men med tre hospitaler - udviklet et fyrtårnsprojekt kaldet Projektet skal være et udstillingsvindue dels for nye hospi- ”Vandeffektive hospitaler”, med det formål at sikre ressour- talsbyggerier i Danmark, og dels for udlandet med henblik ceeffektiv drift samt udvikle og eksportere ny vandteknologi. på vidensudveksling og eksport.

Projektet blev tildelt støtte af Miljøstyrelsen under program Samarbejde mellem for Grøn Teknologi 2013. Projektet forventes afsluttet i Koncern Økonomi og hospitalerne 2014/15. Alle spildevandsaktiviteter- lige fra lægemiddelkortlægning, spildevandsgodkendelse, skybrudsforebyggelse til vandeffek- tive hospitaler - er igangsat af ERFA gruppen for spildevand. Der foregår en løbende dialog og vidensdeling mellem tekni- kere og andre fagfolk om de konkrete aktiviteter og projek- ter. Projekterne er valgt ud fra den prioritering, at de skal opfylde hospitalernes behov, være konkrete og anvendelige i praksis, dvs. en del af den daglige hospitalsdrift og samtidig bidrage til en sund og grøn region.

Projekterne indgår alle som mål i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling.

64 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -65 af 72 4.9 Miljørigtige indkøb

Fokus for indsatsen er reduktion af CO2-udledning ved køb til kravet. Derfor har regionen udarbejdet miljøkrav inden af transport, energikrævende udstyr og apparatur samt for 12-14 produktkategorier, som blev udbudt i 2012-2013. energi. Desuden fokuseres på at øge antallet af produkter, Opfyldelse af miljøkrav bliver løbende synliggjort i regionens hvor sundhedsskadelige og uønskede stoffer ikke indgår eller nye indkøbssystem, hvor der p.t. er ca. 630 produkter med indgår i reduceret omfang til gavn for patienter, medarbej- en sådan markering. dere og miljøet. Miljøkravene indgår både som mindstekrav og/eller konkur- Arbejdet sker i takt med, at de relevante produkt- og tjeneste- rencekrav i regionens udbudsmaterialer. I 2013 er der fx ydelser udbydes. I 2013 blev der stillet miljøkrav i 28 af regi- stillet energikrav til it-udstyr, grænseværdikrav til tungmetal- onens udbudsforretninger. Udfordringen inden for produkter ler i batterier i indkøbte produkter, krav om rengøringsmid- til pleje- og behandling er især, at der kun i ringe omfang ler med lav miljøbelastning ligesom oplysninger om el- og findes målbare, evidensbaserede miljøkrav. Det er nødven- vandforbrug fx er indgået som konkurrenceparameter i køb digt for at kunne sikre, at kravene giver en reel effekt og for af vandanlæg. at sikre, at tilbudsgiverne har mulighed for at forholde sig

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 65 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -66 af 72

4.9.1 Status på tværgående aktiviteter I tabel 4.9.1 gøres status på tværgående aktiviteter for miljørigtige indkøb jævnfør Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling.

Tabel 4.9.1 status på tværgående aktiviteter for miljørigtige indkøb.

Aktivitet Succeskriterie Status Udarbejdelse af formelle 1) Ansvarlig: Koncern Økonomi, Indkøb retningslinjer for krav til Der er stillet miljøkrav Målet er nået. bæredygtighed i regio- inden for minimum 30  nens udbud. udbud i 2012-13. Retningslinjer og ambitionsniveau fastlægges af Koncern Økonomi - Indkøb, mens det for det enkelte udbud er den indkøbskonsulent, som 2) gennemfører udbuddet. Relevansen af kriterierne afstemmes med Der er markeret mini- brugergruppen for området. mum 50 produkter i indkøbssystemet med et Ad 1) miljømærke eller lignende Der er i 2012 stillet miljøkrav i 30 af de gennemførte udbud og i 2013 er miljøkriterier. der stillet miljøkrav i 28 udbud.

3) Ad 2)

Der er stillet krav til CO2- Der er markeret i alt ca. 630 varer med et miljømærke i regionens nye udledning i udbud af den varekatalog i det fælles indkøbssystem SAP. Det drejer sig om Blomsten, siddende patienttrans- energimærker og Svanen. port. Ad 3)

Der blev stillet krav angående CO2-udledning i udbuddet for siddende patienttransport. Kravene blev primært stillet som krav, der blev konkur- reret på. Opgradere regionens 1) Ansvarlig: Koncern Økonomi, Indkøb. kompetenceberedskab Enkel og håndterbar mo- Målet er nået for at sikre, at den del for opfølgning af CO - 2  fornødne kompetence udledning er opbygget. Ad 1) er til stede, således at Der er i forbindelse med udarbejdelsen af regionens klimaregnskab kravene bliver relevante 2) Relevante krav er stillet udarbejdet en opfølgningsmodel inden for fødevareområdet, hvor det har og håndterbare både for på en professionel måde i været muligt at nedbryde området på kilo og liter. regionen og tilbudsgi- de konkrete udbud vere. Det har ikke været muligt at etablere tilsvarende modeller på andre vare- 3) områder på grund af mangfoldigheden i regionens indkøb, der omfatter Interne retningslinier er ca. 100.000 varer. udarbejdet. Ad 2) Der anvendes kun officielle krav, dvs. krav, hvor det er dokumenteret, at kravet har en miljømæssig effekt. Der er ved ekstern bistand udarbejdet evidensbaserede miljøkriterier inden for 12 områder inden for regionens kerneområde, da sådanne i høj grad savnedes. Tiltagene sikrer, at krav stilles på professionel måde.

3) Interne retningslinjer er udarbejdet på et overordnet niveau som følger regionens indkøbspolitik og klimastrategi.

66 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -67 af 72

Aktivitet Succeskriterie Status Påvirkning den kom- 1) Ansvarlig: Koncern Økonomi, Indkøb. mende revision af EU- At Danske Regioner ud- Målet er nået udbudsdirektivet. øver lobbyisme i Bruxelles.  Ad 1) Der bedrives løbende lobbyisme af Danske Regioner i Bruxelles. Udbuds- direktivet er nu vedtaget og Indkøb påvirker implementeringen af direkti- vet i dansk ret via deltagelse i arbejdsgruppe under Danske Regioner. Økologiske fødevarer Ansvarlig: Koncern Økonomi, Indkøb. Målet er nået  Indkøb fik i 2012 gennemført en analyse af fødevareområdet i forhold til, hvilke miljømæssige forbedringer der kunne skabes gennem omlægnin- ger af regionens fødevareindkøb. Konklusionen var at køb af økologiske fødevarer kunne reducere udledningen af sprøjtemidler. I 2013 vedtog Regionsrådet at afsætte 0,5 mio. kr. til økologisk fødevarer i 2014.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 67 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -68 af 72 4.10 Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling

Region Hovedstaden er i gang med meget store hospitalsbyg- I forbindelse med projektet om jordhåndtering er der i gerier, som strækker sig frem til 2020.Det somatiske hus på november 2013 afholdt et seminar om nyttiggørelse af byg- Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil dog først være ge- & anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyg- færdiggjort i 2025. Den samlede anlægssum for kvalitets- gerierne. Seminaret var baseret på en screeningsrapport over fondsprojekterne, der er delfinansieret af staten, og regio- de estimerede mængder af affald og jord fra alle projekter. nens øvrige store hospitalsbyggerier beløber sig til ca. 15 Samtlige projekter var til stede på seminaret, ligesom flere milliarder kroner. af de øvrige hospitaler og regioner var repræsenteret. Der arbejdes videre med en opfølgning. Byggeprojekternes størrelse og omfang har potentiale til en væsentlig reduktion af den fremtidige miljø- og klimabelast- 1. januar 2012 blev der er etableret en innovationsstøt- ning fra hospitaler i regionen. Der bliver desuden gennem- teenhed i Region Hovedstaden. Dette for at sikre en altid ført seks store kvalitetsfondsprojekter, som til en vis grad kompetent, specialiseret rådgivning inden for innovation og er tidsmæssigt forskudt., Og det giver basis for videndeling forskning omkring for eksempel juridiske spørgsmål, kom- om god praksis og indsatser om bæredygtige teknologier mercialisering, innovationsmetoder og – processer, fundrai- og processer på tværs af byggeprojekterne. Der foregår også sing mv. Pr. 1. januar 2014 hører enheden under Center for videndeling mellem regionerne i form af ERFA-møder. Der Regional Udvikling, Enhed for Forskning og Innovation. afholdes ”netværksdage” en gang årligt, hvor ansatte i projek- Enheden bistår med rådgivning og vejledning og udvikler torganisationerne og stabsfunktionerne på tværs af alle fem metoder, modeller og værktøjer. Koncern Byggestyring, pr. regioner deler ny viden på byggerelaterede områder, herun- 1. januar 2014 Center for Økonomi, Enheden for Budget og der fx også bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling. Byggestyring, har siden primo 2012 haft en innovationskon- sulent dedikeret til at bistå byggeorganisationerne med at Staten har gjort det muligt, at kvalitetsfondsprojekterne kan udvikle og gennemføre OPI og innovationsprojekter i regi af låne til særlige tiltag til optimering af energiforbrug. Denne hospitalsbyggerierne. pulje benytter samtlige kvalitetsfondsprojekter sig af.

68 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -69 af 72

4.10.1 Status på tværgående aktiviteter 2013 Tabel 4.10.1 nedenfor gør status på tværgående aktiviteter inden for bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling, og akti- viteter som er besluttet efterfølgende.

Tabel 4.10.1 Status på tværgående aktiviteter indenfor bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling.

Aktivitet Succeskriterie Status januar 2014 Handlingsplan 2012-2013 1. Sikre at politiske krav til mil- Af udbudsmateriale m.m. Ansvarlig: Koncern Byggestyring. jømæssig bæredygtighed bliver fremgår det, at miljøkravene indarbejdet i byggeprojekterne. bliver anvendt i alle projek- I samtlige rådgiverudbud og projektkonkurrencer indgår Miljø-  terne. og Klimaudvalgets fokusområder. Således bliver rådgiverne bl.a. bedømt på deres evne til at bygge bæredygtigt. 2. Sikre at bæredygtigheds- Bæredygtighedsværktøjet Ansvarlig: Koncern Byggestyring. værktøjet bliver anvendt af bliver anvendt i alle byggepro- byggeprojekterne. jekterne. Bæredygtighedsværktøjet er en del af aftalegrundlaget for  rådgiverudbuddene. Dette betyder, at de valgte rådgivere skal benytte værktøjet i deres arbejde med byggeprojekterne. 3. Sikre vidensdeling og erfa- Antal afholdte møder m.m. Ansvarlig: Koncern Byggestyring. ringsudveksling mellem projek- hvor tværgående vidensdeling terne inden for miljø og klima. har fundet sted. Der foregår løbende videndeling og erfaringsudveksling mel-  lem Hospitalsbyggeprojekterne. 4. Afklaring af den organisatori- Modellen er indarbejdet i Ansvarlig: Koncern Byggestyring. ske sammenhæng og tværgå- styringsmanualen, ende koordinering af innovation i således at byggeorganisa- Der er igangsat en OPI-erfagruppe m.h.p. tværgående koor-  byggeprojekterne. tionen dinering af innovationsprojekter i byggerierne. OPI-projekter implementerer den i sit indgår som et dagsordenspunkt på Projektchefforum. arbejde. 5. Afklaring omkring tværgående Afklaring foreligger. Processen Ansvarlig: Koncern Regional Udvikling. samarbejde mellem relevante er afsluttet. koncernstabe og hospitaler/ Oplægget til, hvordan decentrale støttefunktioner kan under-  virksomheder inden for innovati- støtte grøn innovation, blev indarbejdet som en del af Region on og grøn erhvervsudvikling. Hovedstadens innovationspolitik. 6. Afklaring af hvordan de- Oplægget er udarbejdet primo Ansvarlig: Koncern Økonomi, Enhed for Forskning og Innova- centrale støttefunktioner kan 2012. tion understøtte grøn innovation. Der er oprettet en permanent  innovationsstøttefunktion i Koncern Økonomi sikrer en altid kompetent og specialiseret sam-lokalisering med tekno- rådgivning inden for innovation og forskning. Der er etableret logioverførsel, kommercialise- en pulje til OPI-projekter bl.a. inden for bæredygtige løsninger. ring, patent/jura, fundraising mv. 7. Afklaring vedrørende juridisk De udarbejdede innovations- Ansvarlig: Koncern Økonomi, Enhed for Forskning og Innova- klare innovationsmodeller for modeller benyttes løbende tion og Koncern Økonomi, Budget og Byggestyring. grøn erhvervsudvikling . ifm. konkrete innovationspro-  jekter. Der blev udarbejdet en OPI-model og vejledning, som udkom primo 2012, og som vil blive opdateret i 2014. Der er igangsat over 60 forskellige OPI og innovationsprojekter heraf flere indenfor området grøn erhvervsudvikling. Aktivitet besluttet I 2012 8. Helhedsorienteret bæredyg- Ansvarlig: Koncern Regional Udvikling og Enheden for Budget tig jordhåndtering og Byggestyring tidl. Koncern Byggestyring.  Indtil videre har Det Nye Rigshospital valgt at deltage i delpro- jekt om ”Lokal håndtering af overskudsjord.”

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 69 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -70 af 72 4.11 Miljørigtig it

Region Hovedstaden ønsker at effektivisere it-driften og tage ler/virksomheder og medarbejdere i en mere bæredygtig størst muligt hensyn til miljøet. I 2008 blev de første skridt retning. taget mod mere miljøvenlig og ”grønnere” it i Region Hoved- staden, og der gennemføres løbende projekter, der følger op Samtidig med at de ”grønne it-løsninger” har miljømæssige på målsætningerne. gevinster, er de også økonomisk rentable. Der er specielt besparelser ved at reducere antallet af datacentre, virtuali- Med ”grøn it” vil regionen først og fremmest anvende it på sering af servere samt optimering af serverrum og køling af den mest miljørigtige måde, hvor det kan nedbringe det disse. strømforbrug og den miljøbelastning, der er direkte knyttet til drift af offentlige it-systemer, servere, pc’er, printere og andet udstyr. 4.11.1 Status på tværgående aktiviteter I tabel 4.11.1 gøres status på tværgående aktiviteter på it- Region Hovedstaden arbejder også med de muligheder, som området jævnfør Strategi- og handlingsplan for bæredygtig ”grøn it” har for at ændre adfærden hos borgere, hospita- udvikling.

Tabel 4.11.1 Status på tværgående aktiviteter på it området.

Aktivitet Succeskriterie Status 1. Øge andelen af tynde klienter Antal pc udskiftet med Ansvarlig: CIMT med omkring 500 enheder. tynde klienter. Målet for 2012 var at udskifte 250 eksisterende pc’er på Gentofte Tynde klienter er computere uden Hospital med tynde klienter. Udskiftningen blev udskudt og kører  harddisk. Databehandling sker på en videre i 2014. I 2013 er der fortsat udskiftet tynde klienter på Gen- central server. tofte Hospital. 2. Yderligere virtualisering af 250 Antal virtualiserede servere. Ansvarlig: CIMT servere. Som led i driftshandlingsplanen indgår virtualisering i strategi og  design for de nye datacentre. Der er med udgangen af 2013 virtuali- seret 1700 almindlige servere til under 850 virtuelle. 3. Konsolidering og nedlukning af 50 Antal konsoliderede og Ansvarlig: CIMT servere. nedlukkede servere. Blev gennemført i 2012.  4. Løbende overflytning af gamle Fastholdelse af strategi Ansvarlig: CIMT systemer til nyere og mere strømbe- og reduktion af gammel I gang – løbende proces. sparende datalagring. storage.  5. Forberedelse af forventet indfør- Konsolidering og udbygning Ansvarlig: IMT sel af tre højteknologiske datacentre af de centrale datacentre Arbejdet er i gang, sundhedsplatform i samarbejde med Region 2015. og lukning af små decen- Sjælland.  trale serverrum. 6. Færdiggørelse af Færdigt concept. Ansvarlig: CIMT miljøkoncept til indkøb At it-udstyret vurderes på deres miljømæssige kvaliteter og sikrer, at På baggrund af de opnåede erfarin- regionen indkøber miljøvenligt.  ger i de gennemførte projekter, er Da aftalen varer i tre år fra 2012 med mulighed for forlængelse i der udarbejdet et miljøkoncept, der yderligere et år, vil der også fremadrettet blive lagt vægt på, at der skal gælde fremtidige indkøb. indkøbes miljøvenligt. 7. Ændring af processerne for bort- Nye aftaler. Ansvarlig: CIMT skaffelse af udstyr så der kommer IMT har i dag flere aftaler med leverandører om bortskaffelse af en højere grad af genbrug. udstyr. Disse aftaler er overtaget fra hospitalerne i forbindelse med  dannelsen af CIMT. 8. Evaluering og præcisering af den Nye aftaler. Ansvarlig: CIMT hidtidige strategi for miljørigtig it. Ifølge virksomhedsplanen har CIMT som strategisk målsætning at fremme og udbygge grønne energieffektive it-, medico- og telefoni-  løsninger i regionen. Konkret opsættes målere på serverrum og evt. servere, således at serverrummenes forbrug kan udskilles fra hospitalernes.

70 GRØNT REGNSKAB 2013 4 INDSATSOMRÅDER Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -71 af 72

Store grønne it-gevinster

IMT har i det forløbne år fortsat en række grønne ”Siden efteråret 2013 har det ikke været nødvendigt at tiltag. Blandt andet er antallet af servere, placeret i bruge kompressorkøling til serverrummet på Hvid- regionens maskinstuer, reduceret med over 50 % i ovre Hospital, da al overskudsvarmen er blevet brugt løbet af 2012 og 2013 - et tiltag der alene har givet en til opvarmning af nedkørselsrampen til hospitalets el-besparelse på ca. 2,26 mill. kWh. p-kælder. Rampen blev før opvarmet med fjernvarme, så dér har vi jo så også kunne spare en del på varme- Én server kan det regningen”, fortæller Lars Falk Hansen, sektionschef i samme som mange servere Center for IMT. Ved konsolidering og virtualisering af regionens server- park er antallet af servere, placeret i maskinstuer, blevet Mulighed for at følge bragt ned fra 1700 til under 850. At en server virtualise- el-forbruget og gribe ind res betyder, at softwaren gøres uafhængig af hardware. IMT er ved at etablere elmålere på hvert eneste server- På den måde kan man på én fysisk server installere rack, det vil sige på de skabe, hvor serverne er monte- mange virtuelle servere. ret. På den måde kant servernes elforbrug nu let kan følges, og der kan gribes ind, hvis forbruget pludselig Overskudsvarmen skulle stige. genanvendes til opvarmning På Hvidovre Hospital er serverrummet og kølingen af rummet ændret og lever nu op til ”best practice”.

4 INDSATSOMRÅDER GRØNT REGNSKAB 2013 71 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 2 - Side -72 af 72 Grønt regnskab 2013 Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Netversionen og mere information om regionens arbejde med grønnere hospitaler og institutioner kan findes på regionens hjemmeside www.regionh.dk/bæredygtig

Redaktion Lay-out Anne Marie Jakobsen COWI Koordinator Telefon 2365 9196 Interviews Eva Manor Paulsen Ole Gerner Jacobsen Lene Kuszon

gionens ygtig Læs mere om re miljø-. roegg eneionrgh/bæiarrbejedde på www

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

www.regionh.dk Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Center for Regional Bilag 3 - Side -1 af 4 Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 21125027 Til: Jens Mandrup Web www.regionh.dk

Dato: 26. august 2014

Status på miljø- og energiledelse på regionens hospitaler

For at indfri regionsrådets mål om indførelse af miljø – og energiledelse på alle regio- nens virksomheder, blev der i 2011/12 gennemført en grundig dialog mellem admini- strationen (Koncern Økonomi) og hospitalernes Facility managers/Tekniske og drifts- chefer (KOOR gruppen) og udviklet en simpel miljøledelsesmodel tilpasset hospita- lerne med de centrale elementer i ISO systemer, EMAS mv. – blot i en meget forenk- let form efter hovedprincippet plan-act-do-status.

Efterfølgende blev der på et møde i den udvidede direktørkreds i foråret 2012 besluttet at alle hospitaler, som et led i implementeringen af miljø- og energiledelse frem mod 2015 skulle:

2012 • Udpege en lokal miljøkoordinator, der bl.a. skal bidrage til implementering af miljø – og energiledelse • Udarbejde en lokal miljø – og energihandlingsplan (for 2013-2015) • Fastlægge veldefinerede målsætninger og mål for miljø – og energiindsatsen • Afsætte budget og ressourcer til at realisere handlingsplanen • Gøre relevante dele af organisationen bekendt med handlingsplanen. 2013 • Udarbejde en miljøpolitik • Udarbejde et lokalt grønt regnskab (for 2012).

Status på implementering af miljø – og energiledelse på hospitalerne Status opgjort august 2014 viser at: . 5 ud af 9 hospitaler har ansat en miljøkoordinator, hvoraf flere er tidsbegrænsende ansættelser. I 2013 var der 8 ansat. Det skyldes at 2 hospitaler har valgt ikke at genbesætte miljøkoordinatorstillinger. Et hospital har en ubesat stilling . 8 hospitaler har udarbejdet handlingsplaner med målsætninger om det videre ar- bejde . 2 hospitaler har sat konkrete mål i deres lokale handlingsplan.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 3 - Side -2 af 4

. Der er kortlagt indenfor eksempelvis energi, affald, vand og spildevandsudlednin- ger. . på flere hospitaler har der været fokus på at etablere en tværgående miljøorganisa- tion og inddrage hospitalsledelsen . flere hospitaler har udpeget, hvilke aktiviteter de gerne vil gennemføre afstemt med de økonomiske driftsrammer.

Status over miljøkoordinatorer pr. august 2014 er vedlagt som bilag.

Tjeklisten med deadlines samt status på hospitalernes implementering af regionens miljø – og energiledelsessystem er vist herunder:

Side 2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag) Bilag 3 - Side -3 af 4

Side 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 2 - Status for realisering af Strategi og handleplan for bæredygtig udvikling (Orienteringssag)Status på implementering af miljø – og energiledelse på regionens hospitaler 2013 Bilag 3 -– Side status -4 på afmiljøkoordinatorer 4 opgjort august 2014.

Hospitaler/ 1. 2. 3. 4. 5. 7. 8. 9. 10. Minimumskrav Udviklings Ansat Organiseri Styregru Leveret Lokalt til miljø og aftaler miljøkoordin ng af miljø ppe Miljøpoli Handlings Handlings data til grønt energiledelse med ator – og forankret tik plan med plan med regione regnsk bæredygtig energiarbej i ledelsen eller målsætnin konkrete ns ab hed som det vision ger mål grønne tema regnsk ab Rigshospitalet x Nordsjællands x x x x x (x) Hospital (Hillerød, Frederikssund, Helsingør) Amager og x x x x x dec. 2014 x x Hvidovre (Syd) Bispebjerg og x x x x x x x (x) Frederiksberg (Byen) Herlev x x x x x x (x) Glostrup x (x) ubesat x x x x x (2035) x x Gentofte x x x x x x x x x Bornholm x x x x x x x Psykiatrien x x x x x x (x)

x=gennemført 2012 X=opdateret august 2014 x=gennemført 2013 (x)=igangsat 2013

På regionens hjemmeside www.regionh.dk/bæredygtig kan man se hospitalers udviklingsaftaler, miljøpolitik, handlingsplaner, grønt regnskab med status bl.a. på miljø – og energiledelse.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 3 - Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) Center for Regional Bilag 1 - Side -1 af 1 Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk

Til Erhvervs- og vækstudvalget Dato: 20. august 2014

BEMÆRK Emnet behandles særskilt på EVU møde den 30. sept. 2014

Status på samarbejdet om den regionale ungeplan Arbejdet med at formulere en fælles regional ungeplan i samarbejde med Region Sjæl- land, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er i fuld gang. Der er enighed om, at ungeplanen skal være en fælles strate- gisk forståelsesramme for parternes fokus på og arbejde med at få flere unge i uddan- nelse og arbejde, så de bidrager til vækst. Desuden arbejdes der i øjeblikket på at kon- kretisere mulige indsatser fælles og individuelle under ungeplanen, og der er ved at blive planlagt en konference d. 5. november 2014.

Videndeling og -spredning centralt fokus i ungeplanen Der bliver løbende iværksat nye initiativer og indført nye praksisser for at få unge hur- tigt videre fra folkeskolen til en kompetencegivende uddannelse i de enkelte kommu- ner. Kommunerne har værdifuld viden om målgruppen og effektfulde metoder, men denne viden bliver sjældent formidlet og implementeret andre steder, som har lignende udfordringer i dag. Der er brug for øget videndeling på tværs af kommunerne, hvis ungeindsatsen skal kvalificeres og effektiviseres yderligere. Her kan ungeplanen spille en vigtig rolle.

Parterne bag ungeplanen arbejder på administrativt plan i øjeblikket på at beskrive en række mulige konkrete indsatser under ungeplanen. Det undersøges bl.a., hvordan en regional videnenhed om uddannelse og beskæftigelse, koordineret af Region Hoved- staden, kan bidrage til, at viden om hvad der virker i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde indsamles, systematiseres og formidles til aktørerne omkring de unge. Må- let er, at effektive metoder og tiltag spredes og forankres på tværs af kommuner, ud- dannelsesinstitutioner, jobcentre og UU-centre.

Konference om ungeplanen d. 5. november kl. 9-13 De mulige konkrete initiativer vil blive præsenteret og diskuteret med centrale aktører på uddannelses- og beskæftigelsesområdet på en konference om ungeplanen d. 5. no- vember. Målet er at få input til initiativerne fra en bred vifte af aktører, som har erfa- ring med området, og sikre kendskab og opbakning til, at parterne bag ungeplanen iværksætter en koordineret indsats for at få flere unge i uddannelse og arbejde. Er- hvervs- og vækstudvalget vil blive inviteret til konferencen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 3 - Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -1 af 5

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 3 - Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -2 af 5

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 3 - Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -3 af 5

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 3 - Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -4 af 5

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 3 - Bevilling af midler til initiativer under regional udvikling (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -5 af 5

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 3

Region Hovedstaden Sagsnummer [SagsID] Kongens Vænge 2 [Værdi for dokument-id]

3400 Hillerød Sagsbehandler [Dokument- ejer Initialer] Direkte [Dokumentejer Telefon] Fax [Dokumentejer Fax] [Dokumentejer E-post]

CVR nr: 29 89 65 69

30. juni 2014

Høring om linjefordeling Region Hovedstaden

Folketinget har 11. juni vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regioner- ne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter.

Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommu- ner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner.

I bemærkningerne til loven er lagt op til, at regionerne udover de nuværende regionalt finan- sierede buslinjer overtager trafikbestilleransvaret for S-, R- og N-busser, idet disse linjer an- tages at varetage regionale betjeningsopgaver.

Trafikselskabet skal dog efter loven efter forhandling med kommuner og regioner beslutte hvilke buslinjer, der udgør det regionale busnet, som fra 2016 skal bestilles og betales af regionerne.

Movia har i samarbejde med KKR Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Hovedstaden nedsat en administrativ styregruppe og en arbejds- gruppe, der har udarbejdet nærværende forslag til et sammenhængende regionalt net af busser og baner.

Forslaget er behandlet af Movias bestyrelse 26. juni, som har besluttet at udsende det i hø- ring frem til 15. september.

Region Hovedstaden anmodes om bemærkninger til,

- Om forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet. - Forslaget om at de økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel og ny linjeforde- ling indfases over tre år fra 2016

Regionen bedes fremsende sit høringssvar til Movia senest 15. september 2014.

Trafikselskabet Movia [Movia Adresse] Telefon [Movia Telefon] [email protected] 1/3 [Afdelingsnavn] [Movia Postnummer] [Movia By] Fax [Movia Fax] www.moviatrafik.dk

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 3

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Forslaget

Region Hovedstaden finansierer på nuværende tidspunkt linjerne 300S, 310R (delvist idet Frederikssund, Allerød og Furesø medfinansierer linjen), 320R, 330E og 500S, mens finan- sieringen af linjerne 400, 400S, 600S, 555 og 666 deles med Region Sjælland.

I forslaget til linjefordeling er alle S-linjer, R-linjer (undtagen linje 360R) og N-linjer overført til regional finansiering. Dertil kommer linje 5A, 120, 123, 173E og ny linje 375R, der ikke hører under kategorien S-, R- og N-linjer. Blandt de 5 linjer har særligt linje 5A (Husum Torv – Luft- havnen) været genstand for overvejelser, idet linjen på væsentlige delstrækninger har sam- drift med linje 350S og dermed kan betragtes som regional, men har samtidig en afgørende rolle i den lokale betjening.

For Region Hovedstaden betyder det ud over de ovennævnte linjer, at linjerne 81N, 90N, 91N, 92N, 93N, 94N, 95N, 96N, 97N, 98N, 150S, 200S, 250S, 310R, 350S, ny 375R, 380R og 390R foreslås overført til regional finansiering.

Den overordnede omfordeling i Region Hovedstadens tilskud ses i tabel 1.

Nuværende finansieringsmodel Ny finansieringsmodel Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Regionale busruter 96,9 21% 203,4 43% Fællesudgifter busruter 0,0 0% 56,5 12% Lokalbaner 111,8 24% 111,8 24% Fællesudgifter lokalbaner 0,0 0% 5,1 1% Fællesudgifter fast andel 263,3 56% 95,1 20% Tilskud i alt 471,9 100% 471,9 100%

Tabel 1: Omfordeling af tilskud fra nuværende til ny fordelingsmodel.

I tabel 2 ses en specifikation af fællesudgifterne i Region Hovedstaden.

Specifikation af fællesudgifter, Region Hovedstaden

Mio. kr. Pct. Fællesudgifter fordelt på kommuner i Region Hovedstaden (busdrift) 139,3 47,1% Fællesudgifter for Region Hovedstaden (busdrift) 56,5 19,1% Fællesudgifter til lokalbaner 5,1 1,7% Fællesudgifter fast andel 95,1 32,1% Fællesudgifter i alt 296,0 100,0%

Tabel 2: Specifikation af fællesudgifter ved ny finansieringsmodel.

2/3

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -3 af 3

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Forslaget er drøftet ved et møde den 20. juni med repræsentanter for Region Sjælland, Re- gion Hovedstaden og Københavns Kommune, formandskaberne for KKR Sjælland og KKR Hovedstaden samt Movias formandskab. Parterne var enige om, at forslaget er egnet som grundlag for en høring af kommuner og regioner.

Såfremt der ønskes møde om forslaget med Movia, kan undertegnede kontaktes.

Resultatet af høringen drøftes i den politiske styregruppe, hvorefter endeligt forslag om hvilke linjer, der skal være regionale, behandles af bestyrelsen den 9. oktober.

Det samlede forslag med tilhørende konsekvensberegninger er nærmere beskrevet i vedlag- te høringsnotat.

Venlig hilsen

Mads Lund Larsen Bestyrelsessekretær

3/3

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014

Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -1 af 12

Notat

Til: Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id] Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Sagsbehandler [Dokument- Kopi til: ejer Initialer] Direkte [Dokumentejer Telefon] Fax [Dokumentejer Fax] [Dokumentejer E-post]

CVR nr: 29 89 65 69

18. juni 2014

Høring om ny linjefordeling Hovedstaden

Baggrund

Ændring af Lov om Trafikselskaber blev vedtaget i Folketingen 11. juni 2014.

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.

Loven tiltænker endvidere regionerne et større trafikkøberansvar, så det sikres, at regionerne varetager trafikkøberansvaret for de buslinjer, der primært betjener regionale rejser. Trans- portministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget vurderet, at S-, R- og N-linjer anses for at være af regional karakter og derfor flyttes til regional finansiering. Movias bestyrelse skal dog efter en konkret vurdering og forhandling med kommuner og regioner fastlægge, hvilke linjer der skal være regionale.

For at dække regionernes meromkostninger som trafikkøber fastlægger loven, at kommuner- ne skal dække en del af de administrative udgifter, så regionerne hver for sig får uændrede omkostninger.

Den ændrede opgavefordeling skal således være DUT-neutral.

Den ændrede finansieringsmodel med tilhørende linjefordeling skal træde i kraft fra 1. januar 2016.

Movia har i dialog med KKR Sjælland, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Hoved- staden og Københavns kommune for begge regioner udarbejdet forslag til, hvilke linjer der samlet vil udgøre et regionalt busnet, som fra 2016 finansieres af regionerne.

Ved denne høring anmodes kommuner og regioner således om bemærkninger og eventuelle ændringsforslag til forslaget.

Trafikselskabet Movia 1/12 [Afdelingsnavn]

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -2 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Den ny fordelingsmodel Den ny lovbestemte fordelingsmodel indebærer, at linjer, der kører i én kommune, uændret finansieres af kommunen. For linjer, der kører i to eller flere kommuner, dækkes 80% af til- skudsbehovet af de kommuner linjen kører i med antal køreplantimer som fordelingsnøgle. De resterende 20% dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal.

Movia har beregnet, at effekten af den nye fordelingsmodel i forhold til budget 2014 ville væ- re, at 15 kommuner i regionen ville få meromkostninger på 36,5 mio. kr. årligt. Tilsvarende ville de resterende 13 kommuner spare.

Lovbemærkningernes udgangspunkt for udpegning af et regionalt linjenet Det nuværende regionalt finansierede kollektive trafiknet består dels af Lokalbanerne i Nord- sjælland dels af buslinjerne 200S, 300S, 310R (delvist kommunalt finansieret), 320R, 330E, 400/400S, 500S og 600S.

Som nævnt er der i bemærkningerne til lovforslaget lagt op til, at regionerne udover de nu- værende regionalt finansierede buslinjer skal overtage trafikbestilleransvaret for S-, R- og N- busser, idet disse linjer antages at varetage regionale betjeningsopgaver. Kommunerne skal tilsvarende bidrage til de administrative udgifter.

Movia har beregnet, at 15 kommuner i regionen ville få meromkostninger på knap 49 mio. kr. årligt, samt at gevinsterne ved en sådan linjefordeling ville tilfalde de resterende 13 kommu- ner i regionen.

Forslag til regionalt busnet for Region Hovedstadens område Der er i udarbejdelsen af forslaget lagt vægt på at fastlægge principper for hvilke linjer, der må betragtes som regionale. Dette med henblik på at tilvejebringe en løsning, der giver så god en fordeling af regionalt og kommunalt ansvar som muligt, samtidig med at kravet om DUT-neutralitet respekteres.

Det foreslås at Region Hovedstaden overtager trafikkøberansvaret for i alt 23 buslinjer. Én R- linje vurderes primært at være af lokal betydning og bevares som kommunal i forslaget.

Følgende overordnede principper er lagt til grund • Linjer der forbinder større bysamfund • Linjer der betjener større rejsemål eller indgår med en særlig rolle i et net- værk/opkobling til banerne

I lovbemærkningerne nævnes, at det vil være relevant at vurdere om linjer, der betjener 3 eller flere kommuner, har regional betydning.

2/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -3 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Forudsætningen om DUT-neutralitet betyder, at der for Region Hovedstadens område ikke er mulighed for konsekvent at overføre buslinjer, der betjener mange kommuner til regional finansiering. Movia har beregnet, at det ikke engang vil være muligt at overføre de 6 buslin- jer, der betjener 5 eller flere kommuner.

I stedet er det vurderet, hvordan et sammenhængende net bedst muligt kan etableres inden for den ramme, som kravet om DUT neutralitet giver. Der er således tale om en begrænset udvidelse af det regionalt finansierede busnet.

I det følgende er enkelte linjer vurderet ud fra om linjerne har en regional funktion.

S-buslinjer

- Der er tale om linjerne 150S, 200S, 250S og 350S, udover de S-busser regionen i forvejen har ansvaret for. - Alle S-linjer indgår i Pendlernettet og har selvstændige betjeningsopgaver, der kom- pletterer banebetjeningen.

Alle S-buslinjer har regional betydning og bør overgå til regional finansiering.

R-buslinjer

- Der er, udover de linjer regionerne i forvejen har ansvaret for, tale om 230R, 260R, 310R (i forvejen delvist finansieret af regionen) 360R, 380R, 390R,

Der er én R-buslinje linje 360R (Gilleleje – Helsinge), som primært har en lokal funktion. Lin- jen foreslås derfor bevaret som kommunal i Gribskov kommune.

Natbuslinjer

Linje 81N, Ballerup – Dragør Linje 90N, Helsingør Station – Gilleleje Station Linje 91N, Helsingør Station – Greve Station. Linje 92N Frederikssund Station – Københavns Rådhusplads Linje 93N, (Gevninge) – Roskilde Station – Københavns Rådhusplads Linje 94N, Københavns Rådhusplads – Hillerød Station – Gilleleje Station Linje 95N, Københavns Rådhusplads – Helsingør Station Linje 96N, Københavns Rådhusplads - Slangerup Linje 97N, Køge Station – Københavns Rådhusplads Linje 98N, Roskilde Station – Frederikssund Station

Natbusserne betjener byfingrene langs S-banen, Kystbanen og København - Roskilde samt større bysamfund uden for banesystemet.

Alle natbusser har regional betydning og bør overgå til regional finansiering.

3/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -4 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Linje 5A Husum Torv – Københavns Lufthavn.

Det er vurderet om A-buslinjer tætbyen har regional karakter. Generelt er de kendetegnet ved at betjene lokale rejsemål, store arbejdspladser og trafikale knudepunkter. Linjerne ud- gør sammen med banerne et sammenhængende net i tætbyen.

Linje 5A betjener som den eneste A-linje væsentlige hovedstrækninger parallelt med en S- bus og har stort set samme betjeningsmønster på fællesstrækningerne. Linjen kan dermed siges at have både lokal og regional karakter.

Linjen betjener sammen med linje 350S Frederikssundsvej – Nørrebrogade og Amagerbro- gade – Amager Landevej. Linjerne betjener Nørrebro og Nørreport station, og tilsammen betjener linjerne den mest benyttede buskorridor gennem København.

På den baggrund foreslås linje 5A overført til regional finansiering.

Linje 173E Nørreport Station – Forskerparken. Fungerer som myldretidsforstærkning af linje 150S. Linjen har dermed en klar regional funktion og foreslås overført til Region Hovedsta- den.

Ny linje 375R Rungsted Kyst Station – Hillerød Station. Kommunerne Hillerød, Fredensborg og Hørsholm har med trafikbestillingen 2015 besluttet at sammenlægge og opgradere linjer- ne 377 og 382E til en ny R-linje fra Rungsted Kyst st. via Kokkedal til Hillerød. Denne linje vurderes, at have en regional funktion og foreslås overført til Region Hovedstaden.

Linjer der krydser regionsgrænsen

Linje 120 Køge Station – Høje Taastrup Station. Linjen fungerer som tværforbindelse mellem Køge Bugt og Høje Taastrup. Linjen betjener erhvervsområder i Greve kommune beliggende vest for Køge Bugt Motorvejen med lang afstand til banebetjening og giver forbindelse til City 2. Linjen forbinder trafikale knudepunkter og kører desuden over regionsgrænsen. Linjen foreslås overført til finansiering af de to regioner.

Linje 123 Glostrup Station – Høje Taastrup Station – Roskilde Station. Linjen kører langs banen, men der er relativt stor afstand mellem stationerne. Buslinjen giver forbindelse til de trafikale knudepunkter Roskilde, Høje Taastrup og Glostrup og betjener en række større erhvervsområder samt indkøbscentrene Ros Torv og City 2, der har stor afstand til en stati- on. Linjen kører desuden over regionsgrænsen. Linjen foreslås overført til finansiering af de to regioner.

Movia har beregnet, at forslaget reducerer udsvingene mellem kommunerne, så 13 kommu- ner får en ekstraomkostning på i alt 41 mio. kr. Mens øvrige 15 kommuner opnår besparel- ser.

4/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -5 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Administrationsudgifter fremtidig fordeling Når regionerne overtager buslinjer med regional betydning skal tilsvarende omkostninger efter lovforslaget overføres som administrative udgifter til busdriften. De administrative udgif- ter fordeles efter køreplantimer i regioner og kommuner. Der er således en direkte sammen- hæng mellem, hvor mange udgifter regionerne overtager og overdrager, så omfordelingen af ansvar bliver DUT-neutral.

Basis R-, N- og S-linjer Forslag Administrati- Regionalt admini- Regionalt ad- Regionalt ad- onsbidrag strationsbidrag Mio. kr. ministrationsbi- Mio. kr. ministrations- budget 2014 drag bidrag Region Hoved- 257,5 mio kr 142,2 38,6% 95,1 32,1% staden

Med forslaget reduceres regionens administrationsbidrag til et minimum svarende til 32,1% af de nuværende administrative omkostninger.

Tilsvarende er der en direkte sammenhæng mellem hvor mange linjer, der overgår til regio- nal finansiering, og det administrationsbidrag pr. køreplantime, som lægges ud på alle buslin- jer efter antal køreplantimer på linjerne.

Nuværende linje- Administrative udgifter pr. R, N, S regionale Forslag fordeling køreplantime kr. pr. køreplantime kr. pr. køreplantime kr. pr. køreplantime Region Hovedstaden med 0 48,8 63,7 tilhørende kommuner

Med fastlæggelsen af hvilke buslinjer der overgår til regional finansiering fastlægges samtidig % satsen af de administrative udgifter, som hver region skal betale fremadrettet. Herved sikres, at effektiviseringer, p/l regulering og andre forhold, der ændrer administrationsudgif- terne fordeles efter en fast nøgle på de administrative udgifter pr. køreplantime og regioner- nes administrationsbidrag. Nøglen revideres i forbindelse med større strukturændringer, hvor der flyttes buslinjer mellem kommuner og regioner.

5/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -6 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Overgangsordning

Linjefordeling og dermed ansvar for beslutninger om ændringer gennemføres i 2016 i hen- hold til loven.

For enkelte kommuner indebærer den samlede omlægning en betydelig meromkostning. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at indfase de økonomiske effekter over en periode.

Der foreslås en overgangsordning for indfasning af de økonomiske konsekvenser ved en ny model omfatter alle kommuner.

Overgangsordningen har således alene økonomisk betydning og giver kommuner, der får større omkostninger, en tid til enten at effektivisere busbetjeningen eller finde de nødvendige ekstra midler.

Effekterne gennemføres med 33 % i 2106, 66 % i 2017 og med fuld effekt fra 2018.

De beregnede effekter ved ny linjefordeling i forhold til budget 2014 anvendes i overgangs- ordningen, så der er tale om faste beløb for alle kommuner i overgangsårene.

Principper for fremtidige revisioner af linjefordeling

Efter lovforslaget kan det i princippet være op til årlig forhandling, hvilke linjer der er regiona- le, og hvilke der er kommunale. Det indebærer, at også de regionale administrationsbidrag skal fastlægges årligt.

Det er imidlertid vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt årligt at revidere linjefor- deling og administrationsbidrag.

Lovforslaget tilføjer et nyt 2. punkt i § 9 om trafikplanen, som Movia skal udarbejde mindst hvert fjerde år: Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag.

Det foreslås i stedet, at linjefordelingen mellem kommuner og regioner lægges fast i 2016 sammen med de tilhørende regionale bidrag til trafikselskabets administration og drift.

Herefter foreslås, at det i forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplanen for Movia som en del af det flerårige budgetoverslag fastlægges om og hvornår, der i planens strategiske over- slagsperiode konkret vil være anledning til at revidere linjefordeling og administrationsbidrag.

6/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -7 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

I den forbindelse foreslås, at trafikplanprocessen tilrettelægges, så trafikplanen vedtages i det første år efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelser.

Større strukturændringers konsekvens for ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner indgår således som et element i fremtidige trafikplaner for Movia. Det kan for eksempel være i forbindelse med indfasning af metrocityringen, letbanen i ring 3, København – Ringsted og større planlagte strukturændringer af busbetjeningen.

7/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -8 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Bilag 1 viser udsving for de enkelte kommuner første kolonner viser effekten af ny forde- lingsmodel, de følgende kolonner viser effekter af fordelingsmodel og en overførsel af S-, R- og N-linjer til regional finansiering. De sidste kolonner viser effekterne af forslaget. Budget Ny Fordelingsmo- Lovens linjeforde- Forslag-Budget 2014 del ling 2014 (mio. kr.) Forskel % Forskel % Forskel % København 324,5 12,8 3,9% 22,8 7,0% 20,4 6,3% Frederiksberg 60,5 -9,3 -15,4% -6,6 -10,9% -4,6 -7,6% Albertslund 10,4 0,3 3,1% 1,3 12,4% 0,5 4,6% Ballerup 22,9 4,0 17,6% 3,2 13,9% 3,8 16,7% Brøndby 15,7 -0,3 -2,1% 0,1 0,6% 0,5 3,1% Dragør 9,9 -3,1 -31,4% -5,0 -50,2% -4,9 -49,3% Gentofte 37,4 -2,4 -6,4% -0,9 -2,5% -0,4 -1,0% Gladsaxe 31,5 -1,5 -4,6% -4,6 -14,5% -3,8 -12,2% Glostrup 9,0 1,9 21,7% 3,0 33,6% 2,5 28,4% Herlev 13,8 1,0 7,0% 0,7 5,3% 1,2 8,5% Hvidovre 25,1 -2,5 -10,0% -3,0 -11,9% -2,3 -9,1% Høje-Taastrup 24,0 2,5 10,3% 4,2 17,4% -0,6 -2,7% Ishøj 4,1 0,8 18,4% 0,7 18,1% 0,5 11,7% Egedal 21,3 -3,2 -14,8% -2,6 -12,4% -2,3 -10,8% Lyngby-Taarbæk 30,4 1,9 6,1% 2,9 9,5% 3,3 10,9% Rødovre 28,7 -5,3 -18,6% -5,2 -18,2% -4,3 -15,0% Rudersdal 37,4 2,4 6,5% 4,0 10,7% 3,5 9,5% Tårnby 19,1 1,6 8,3% 1,0 5,5% 0,3 1,6% Vallensbæk 4,3 -0,7 -16,9% -0,7 -16,0% -0,6 -14,8% Furesø 20,0 -0,7 -3,7% -0,6 -3,0% -0,3 -1,3% Allerød 15,5 0,4 2,3% 0,2 1,6% 0,6 3,7% Fredensborg 26,8 -2,4 -8,8% -1,5 -5,7% -2,4 -8,9% Frederikssund 26,5 0,2 0,7% -3,9 -14,8% -3,5 -13,3% Halsnæs 7,4 1,4 18,4% 1,6 21,5% 1,7 22,9% Gribskov 24,0 -0,7 -2,9% -9,5 -39,7% -4,8 -20,1% Helsingør 45,5 3,2 6,9% 1,2 2,6% 2,2 4,9% Hillerød 30,5 2,3 7,6% 1,6 5,3% -0,2 -0,7% Hørsholm 14,6 -0,9 -5,9% -0,8 -5,7% -2,3 -15,9%

8/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -9 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Bilag 2 viser kommunalt finansierede køreplantimer pr indbygger som konsekvens af ny for- delingsmodel, lovens overvejelser om linjefordeling og Movias forslag til linjefordeling Nuværende linjefor- Lovens linjefordeling Forslag deling Køreplanti- Køreplanti- Køreplanti- Tilskud pr. Tilskud pr. Tilskud pr. mer pr. mer pr. mer pr. indbygger indbygger indbygger indbygger indbygger indbygger København 580 2,227 621 1,998 617 1,670 Frederiksberg 593 1,542 529 1,501 548 1,501 Albertslund 372 1,298 419 1,266 390 1,102 Ballerup 475 1,381 542 1,094 555 1,094 Brøndby 459 1,103 461 1,000 473 1,000 Dragør 710 1,434 353 0,664 360 0,664 Gentofte 510 1,359 497 1,214 505 1,196 Gladsaxe 477 1,305 408 0,967 419 0,967 Glostrup 410 1,508 548 1,495 527 1,348 Herlev 511 1,583 538 1,305 555 1,305 Hvidovre 490 1,397 431 1,156 445 1,156 Høje-Taastrup 495 1,273 582 1,253 482 0,840 Ishøj 194 0,422 230 0,399 217 0,363 Egedal 506 0,791 443 0,772 451 0,772 Lyngby-Taarbæk 565 1,505 619 1,316 627 1,292 Rødovre 769 2,212 628 1,876 653 1,876 Rudersdal 682 1,745 756 1,530 747 1,455 Tårnby 460 1,615 485 1,338 468 0,951 Vallensbæk 290 0,488 244 0,470 248 0,470 Furesø 523 0,877 508 0,818 516 0,818 Allerød 645 1,277 656 1,151 670 1,151 Fredensborg 679 1,195 640 1,114 618 1,038 Frederikssund 598 1,223 509 0,821 518 0,821 Halsnæs 239 0,451 291 0,451 294 0,451 Gribskov 591 1,030 356 0,435 472 0,700 Helsingør 738 1,558 757 1,382 774 1,382 Hillerød 631 1,546 665 1,338 626 1,214 Hørsholm 597 1,626 563 1,248 502 1,073

9/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -10 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

Bilag 3 kort over linjer.

10/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -11 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

11/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -12 af 12

Sagsnummer [SagsID] [Værdi for dokument-id]

12/12

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Trafikselskabet Movia Telefon +45 38 66 50 00 Gammel Køge Landevej 3 Web www.regionh.dk 2500 Valby Journal nr.: 14006332 Ref.: Søren Hammer [email protected] Dato

Høringssvar vedrørende ny linjefordeling i Movias område

Regionsrådet har på sit møde d. 23. september 2014 behandlet Movias høring om ny linjefordeling i hovedstadsregionen.

Regionsrådet hilser en ændring af Lov om Trafikselskaber velkommen, idet incita- menterne i den hidtidige lovgivning ikke har været tilstrækkelige. Det har blandt andet ikke været muligt for regionen at investere i anlæg til bussernes fremkommelighed, hvilket nu muliggøres. Derudover er det positivt, at regionen nu får mulighed for at drive et større og mere sammenhængende net af regionale busser – en opgave, som re- gionen tager på sig og vil arbejde på at optimere. Ved at flytte centrale ruter på tværs af kommunegrænserne til regionalt ejerskab er der potentiale for at udvikle ruterne og sikre kontinuitet i betjeningen.

Det må dog konstateres, at lovgivningen forhindrer en stringent og hensigtsmæssig overflytning af ruter fra kommunerne til regionen. Det kommer primært til udtryk ved at overflytningen indebærer ekstra omkostninger for de kommuner, der ikke overdra- ger linjer til regionen i samme størrelsesorden som de administrative udgifter, de skal overtage. Det gælder bl.a. Rudersdal, Halsnæs og Københavns Kommuner, som efter den nye lovgivning vil opleve markante udgiftsstigninger ved at skulle drive den samme mængde trafik. Ikke alle kommuner kan overdrage trafik til regionen, og der- for vil enhver overdragelse af busruter til regionen øge de økonomiske udsving blandt kommunerne.

Disse uhensigtsmæssigheder indebærer, at kun et minimum af linjer overføres til regi- onen, netop for at reducere de økonomiske udsving blandt kommunerne. Det er ikke hensigtsmæssigt og skyldes efter regionsrådets opfattelse, at lovgivningen ikke under- støtter formålet med at flytte trafik med regional karakter til regionen.

Behov for lovrevision Regionsrådet finder på baggrund af ovenstående, at Movia bør gå i dialog med Trans- portministeriet om at revidere loven, så den økonomiske fordeling som følge af lov- givningen ikke bliver til gene for de ramte kommuner. Det vil også betyde, at linjefor-

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -2 af 2

delingen kan gennemføres med udgangspunkt i hvilke ruter, der ud fra et trafikalt per- spektiv bør være regionale og ikke med udgangspunkt i at reducere økonomiske ud- sving blandt kommunerne, som det er tilfældet med den nuværende lovgivning.

Regionsrådets behandling af sagen er vedlagt.

Med venlig hilsen

Claus Bjørn Billehøj Centerdirektør [email protected]

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Side 2 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -1 af 1

Regionens nuværende rutenet Regionens rutenet fra 2016 (høring) - inklusive Lokalbanerne - inklusive Lokalbanerne - eksklusive natbusser Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Trafikselskabet Movia Telefon +45 38 66 50 00 Gammel Køge Landevej 3 Web www.regionh.dk 2500 Valby Journal nr.: 14006332 Ref.: Søren Hammer [email protected] Dato

Høringssvar vedrørende ny linjefordeling i Movias område

Regionsrådet har på sit møde d. 23. september 2014 behandlet Movias høring om ny linjefordeling i hovedstadsregionen.

Regionsrådet hilser en ændring af Lov om Trafikselskaber velkommen, idet incita- menterne i den hidtidige lovgivning ikke har været tilstrækkelige. Det har blandt andet ikke været muligt for regionen at investere i anlæg til bussernes fremkommelighed, hvilket nu muliggøres. Derudover er det positivt, at regionen nu får mulighed for at drive et større og mere sammenhængende net af regionale busser – en opgave, som re- gionen tager på sig og vil arbejde på at optimere. Ved at flytte centrale ruter på tværs af kommunegrænserne til regionalt ejerskab er der potentiale for at udvikle ruterne og sikre kontinuitet i betjeningen.

Det må dog konstateres, at lovgivningen forhindrer en stringent og hensigtsmæssig overflytning af ruter fra kommunerne til regionen. Det kommer primært til udtryk ved at overflytningen indebærer ekstra omkostninger for de kommuner, der ikke overdra- ger linjer til regionen i samme størrelsesorden som de administrative udgifter, de skal overtage. Det gælder bl.a. Rudersdal, Halsnæs og Københavns Kommuner, som efter den nye lovgivning vil opleve markante udgiftsstigninger ved at skulle drive den samme mængde trafik. Ikke alle kommuner kan overdrage trafik til regionen, og der- for vil enhver overdragelse af busruter til regionen øge de økonomiske udsving blandt kommunerne.

Disse uhensigtsmæssigheder indebærer, at kun et minimum af linjer overføres til regi- onen, netop for at reducere de økonomiske udsving blandt kommunerne. Det er ikke hensigtsmæssigt og skyldes efter regionsrådets opfattelse, at lovgivningen ikke under- støtter formålet med at flytte trafik med regional karakter til regionen.

Behov for lovrevision Regionen finder på baggrund af ovenstående, at perioden fra 2016 og frem til næste trafikplanperiode bør tjene som forsøgsperiode, hvor eventuelle uhensigtsmæssigheder kan kortlægges og indgå en i proces frem mod næste trafikplanperiode, hvor relevante

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Høring vedrørende ny linjefordeling i Movia fra 2016 (Beslutningssag) Bilag 5 - Side -2 af 2

ændringer kan gennemføres. Fokus bør her være på at sikre, at linjeflytninger sker ud fra et trafikalt perspektiv og ikke, som følge af den nye lovgivning, ud fra et økono- misk perspektiv.

Regionsrådets behandling af sagen er vedlagt.

Med venlig hilsen

Claus Bjørn Billehøj Centerdirektør [email protected]

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Side 2 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -1 af 12

Trafik og miljø - regionale udfordringer og indsatser

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -2 af 12 En international storbyregion • Krydspunkt mellem Norden og Europa og med Københavns Lufthavn som en succesfuld international lufthavn

• I 2021 vil den faste forbindelse under Femern Bælt binde en ny europæisk region fysisk sammen – fra Oslo til Hamborg

• Hovedstadsregionen er centrum i Copenhagen

Hovedudfordringer • Ingen direkte adgang til det europæiske net af højhastighedstog • For lille passageropland – flere skal have hurtig adgang til lufthavnen • Femern forbindelsen vil belaste Øresundsforbindelsen – 121 % flere godstog og 72 % flere togrejser • Øresundsforbindelsen er belastet - på sigt behov for en ny forbindelse

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -3 af 12 En storbyregion med mobilitetsudfordringer

• Flere end 100.000 nye borgere forventes at bosætte sig i hovedstadsområdet frem mod 2025

• I 2025 vil bilisterne tilbringe 18,4 mio. timer i kø (+96 %)

• Byspredning og befolkningstilvækst betyder flere rejser (+8% i 2025)

• Sjælland er et fælles arbejdsmarked – voksende pendling på tværs

Hovedudfordringer • Ændringer i rejsemønstret kræver nyt fokus på de tværgående trafikstrømme • De planlagte investeringer i udbygning af transportsystemet kan ikke håndtere den stigende trængsel

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -4 af 12 Trafikkens betydning for miljø og sundhed

• En region i vækst har betydning for trængsel, miljø og sundhed

• Biltrafikken vil stå for en stor del af trafikvæksten frem til 2025

• Transportsektoren er én af de største CO2-udledere

• 1.500 borgere i hovedstadsregionen dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening –fra trafik, husholdninger, industrielt produktion mm.

Hovedudfordringer • En fjerdedel af Danmarks CO2-udledning stammer fra transportsektoren, der alene tegner sig for 65 % af landets samlede olieforbrug • Omstillingen fra benzin- og dieselbiler til biler på grønne drivmidler går langsomt • Uden en effektiv og sammenhængende transportpolitik vil klima- og miljøproblemerne accelerere

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014

Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -5 af 12 Copenhagen – et fælles trafikcharter

• Fælles trafikoplæg fra parterne bag Fokuseret Vækstdagsorden – ”Nordeuropas trafikale knudepunkt/Copenhagen”

• Oplægget er til godkendelse hos parterne frem til medio oktober

• 2 hovedprioriteringer: lufthavnen og højhastighedstog

• Bruttoliste med mulige initiativer, bl.a. • Regionaltogsforbindelse fra Roskilde over Ny Ellebjerg til lufthavnen • Sammenhængende banebetjening i håndfladen, herunder letbaner • Bedre kapacitet på Hovedbanegården • Bedre togbetjening til Helsingør • En østlig ringforbindelse/havnetunnel • Eventuel ny ringforbindelse fra Femern over Høje Taastrup til Helsingør • Motorvejsforlængelser til Hillerød og Frederikssund

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014

Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -6 af 12

Ny regional vækst- og udviklingsstrategi

MÅL: Stærk Infrastruktur

• Tæt samspil mellem ReVUS og Fokuseret Vækstdagsorden • En handlingsorienteret strategi med en række konkrete initiativer

• Indhold • Stærk infrastruktur er en af Region Hovedstadens 3 vækstdrivere • Effektiv og bæredygtig mobilitet er en central ramme for vækst • Kollektiv transport, grønne transportformer og den internationale tilgængelighed

• Proces • Forberedelse af diskussionsoplæg på grundlag af dialog med egen organisation, kommuner og centrale samarbejdspartnere • Oplægget drøftes politisk i udvalgene, regionsrådet og Vækstforum i september 2014

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014

Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -7 af 12

Indsats: Kollektiv transport

Lov om trafikselskaber • Flere linjer • Mulighed for at finansiere anlæg

Lokalbanen • Stationsprojekter • Udvikling af infrastrukturen

Miljø • Elbusser

Ny teknologi • Big data • ITS

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -8 af 12 Indsats: ITS (intelligente transportsystemer)

ITS Kan skabe bedre vilkår for bustrafikken og bidrage til at udnytte kapaciteten bedre for øvrig vejtrafik.

Eksempel fra Københavns Kommune • Trafikledelselsessystem • kan udbredes til større dele af regionen

• Vært for ITS World Congress 2018 • sætter byen og regionen på verdenskortet

Regionale muligheder for at følge op • Region Hovedstaden kan sikre en sammenhængende indsats gennem at facilitere udbredelse af lokale initiativer til større dele af regionen

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -9 af 12

Indsats: Letbaner

Hidtidige initiativer • Letbanen i Ring 3 • Regionen ejer 26 % den kommende letbane

• Analyser • Flere letbaner i hovedstadsområdet • Letbane til lufthavnen

Initiativer på vej • Letbanen i Ring 3 • Ændret linjeføring ved DTU • Letbanen som vækstdriver • Ny by- og erhvervsudvikling • Transportministeriets letbaneanalyse • Medfinansiering og deltagelse i arbejdet?

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -10 af 12

Indsats: Grøn transport

Cykling Klimavenlig transport

Vi udvikler en attraktiv Vi fremmer grønne busser, cykelregion for borgere og turister. flådestyring, elbiler og mobilitets- planlægning.

• Supercykelstier • Formel M • Test en elcykel • Delebiler/bybiler • Kombinationsrejser • Grøn medarbejdertransport • Cykelparkering • Copenhagen Electric • Cykelregnskab • Elbilrejsehold

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014

Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -11 af 12 Indsats: Elbiler

Hovedstaden som førende elbilregion • lavere CO2 udledning - på sigt fossilfri kørsel • reduceret luftforurening og støj • mulighed for arbejdspladser

Konkrete indsatser • Rejsehold udfører flådeanalyser i kommuner • Indkøbsfællesskab med kommuner • Regionen køber selv fremover, hvor muligt • Ladestandere til gæster på hospitaler • Virksomheder og kommuner kan afprøve biler • Grøn transport korridor • Projekter med el-delebiler

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 6 - Temadrøftelse om fremtidsvisioner for trafik og miljø (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -12 af 12

Tak for opmærksomheden!

Temadrøftelse i Miljø- og trafikudvalget 26. august 2014 Center for Regional Udvikling Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -1 af 7

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om:

Metro, letbane, nærbane og cykler

12. juni 2014

1

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -2 af 7

Reservation til afgreningskammer til Sydhavnsmetroen En metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen vil skabe et langtidsholdbart metronetværk i hovedstaden, hvor alle de centrale bydele betjenes med et højklasset kollektivt trafiknet. En Sydhavnsmetro vil samtidig skabe et stærkt knudepunkt på Ny Ellebjerg st. med omstigning til S-tog og fjern- og regionaltog, der vil bidrage til at aflaste Københavns Hovedbanegård. Med aftalen om Togfonden DK er der allerede afsat 512 mio. kr. til en opgradering af Ny Ellebjerg st. med perroner, trapper, elevatorer, overdækning mv. samt anlæg af en fly-over.

En Sydhavnsmetro vil få 5 stationer og koster ca. 8,6 mia. kr.. Parterne har noteret sig, at det er tidskritisk, at der træffes beslutning om en Sydhavnsmetro, da etableringen af et afgreningskammer skal ske i sammenhæng med byggeriet af Cityringen.

På den baggrund er parterne enige om at reservere i alt 263 mio. kr. til statens andel af finansieringen af afgreningskammeret til Sydhavnsmetroen. Bidraget til afgreningskammeret udbetales kun, hvis der findes finansiering til hele Sydhavnsmetroen. Det forudsættes, at forligskredsen ikke skal bidrage til den resterende finansiering af den statslige andel af projektet.

Aarhus Letbane Det blev i 2012 besluttet at etablere Aarhus Letbane. Anlægget består af en ny linje på 12 km gennem Aarhus samt en tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Selskabet bag anlægget ejes af Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland, mens drift og vedligehold af banen skal varetages af et separat selskab ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Aarhus Letbane I/S har i foråret 2014 modtaget de sidste tilbud på udbuddet af anlægget af Aarhus Letbane. Der er i anlægsloven afsat 1,178 mia. kr. (2009-priser) til anlægget. Det laveste tilbud på anlægsdelen viser en fordyrelse på ca. 700 mio. kr.

Under forudsætning af, at der sker udmøntning af de 103 mio. kr., der er afsat til Aarhus letbane i den centrale reserve, er parterne bag aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik enige om at afsætte 227 mio. kr. for at sikre, at letbanen virkeliggøres som det nye regionale togsystem, der var tiltænkt. Dermed dækker staten sin andel af fordyrelsen på i alt 330 mio. kr.

Parterne er ligeledes enige om, at en præmis for denne merbevilling er, at staten trækker sig ud af anlægsselskabet, og at bevillingen konverteres til et tilskud, svarende til den model, der arbejdes med i Odense Letbane.

Staten vil yde op til 100 mio. kr. til elektrificering på de hidtil beskrevne vilkår samt 54 mio. kr. til hastighedsopgradering af Grenaabanen. Hastighedsopgradering Ryomgaard-Grenaa En hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa vil indebære, at den 28,7 kilometer lange strækning opgraderes fra nuværende maksimalt 75 km/t til 100 km/t.

Som en del af hastighedsopgraderingen kan der etableres en krydsningsstation på strækningen, således at der er mulighed for at forøge den nuværende timedrift på strækningen til halvtimesdrift. Krydsningsstationen kan eventuelt placeres i Trustrup.

Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa.

2

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -3 af 7

Hastighedsopgraderingen vil kun kunne udnyttes, hvis Aarhus Letbane I/S indkøber materiel, der kan køre 100 km/t. Derfor er det en forudsætning for tildeling af midlerne, at Aarhus Letbane I/S indkøber materiel, der kan udnytte hastighedsopgraderingen. Når der er klarhed over materielindkøbet, vil det samtidig være muligt at vurdere sammenhængen mellem halvtimesdrift og et trinbræt ved Thorsager. En eventuel åbning af trinbrættet ved Thorsager skal drøftes med de lokale parter, idet Grenaabanen overgår til letbanedrift, og dermed skal drives af et selskab ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Stationer ved DTU for Letbanen i Ring 3 Parterne er enige om at sikre en optimal udnyttelse af Ring 3 Letbanen ved at udvide letbanens betjeningsområde og skabe større sammenhæng med den øvrige kollektive trafik i hovedstadsområdet.

Ved at ændre linjeføringen for Ring 3 Letbanen og etablere et ekstra stop på DTU’s område, kan sikres en markant bedre betjening af DTU, og letbanens passagerpotentiale øges betydeligt. Parterne er på denne baggrund enige om at yde et bidrag til at ændre linjeføringen for Ring 3 Letbanen, så den går ind omkring DTU’s område.

Parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. i statsligt bidrag til ændring af linjeføringen af letbanen i Ring 3. Staten vil optage en nærmere dialog med de øvrige interessenter, herunder DTU, Lyngby- Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden om mulighederne for restfinansieringen op til de 95 mio. kr. som projektet beløber sig til i alt.

Esbjerg Nærbane: Station ved Jerne (Esbjerg Øst) og beslutningsgrundlag En nærbane ved Esbjerg vil kunne binde Vestbanen (Esbjerg-Varde-Nr.Nebel), og Bramming-Ribe sammen i et system med faste afgangstider i dagtimerne. Nærbanen vil medføre store tidsgevinster for passagererne og tiltrække flere rejsende til den kollektive trafik i området. De fem største byer, som vil blive betjent af nærbanen, har over 100.000 indbyggere tilsammen.

Inden nærbanen kan anlægges, skal det nærmere undersøges, hvilke konsekvenser nærbanen vil have for den landsdækkende IC- og Regionaltogtrafik, ligesom nødvendige anlægs- og driftsudgifter skal belyses. Desuden skal det belyses, hvordan lokalbanen til Nr. Nebel og nærbanedriften kan integreres. Anlægget af nærbanen vil indebære, at der etableres en ny station i Jerne i den østlige del af Esbjerg, som kan anlægges for 26 mio. kr.

Parterne er enige om, at der afsættes 5 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for nærbanen og 26 mio. kr. til anlæg af en ny station i Jerne.

Pulje til supercykelstier og cykelparkering

Parterne er enige om at forbedre vilkårene for cykling i hverdagen og afsætter derfor en pulje på 180 mio. kr. til supercykelstier og cykelparkering. Den statslige medfinansiering udgør 40 pct. af det samlede projektbudget, som det fremgår af ansøgningen. Supercykelstiprojekter på det statslige vejnet skal dog finansieres fuldt ud af den statslige pulje. Der kan gives støtte til cykelprojekter i hele landet, men cykelparkeringsprojekterne vil være mest relevant i de større byer.

Parterne er derudover enige om at reservere 15 mio. kr. fra puljen til at kunne imødekomme en ansøgning fra Aalborg Kommune om projektet Kulturbro Aalborg ved en kommende udmøntning af

3

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -4 af 7

puljen. Det er en forudsætning at Aalborg Kommune vælger at gå videre med et projekt, som kan leve op til sikkerhedskrav m.v. Det statslige tilskud forudsætter, at Aalborg Kommune finder finansiering til den resterende del af projektet.

Der udarbejdes administrationsgrundlag for puljen, som forelægges for forligskredsen. Midlerne udmøntes af forligskredsen pba. indstilling fra Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen.

Pulje til busfremkommelighed

A- og S-busserne udgør en vigtig brik i hovedstadsområdets transportsystem. Busserne bevæger sig på det almindelige vejnet, og er dermed underlagt de samme udfordringer i forhold til trængsel og fremkommelighed, som kendetegner biltrafikken.

Ved hjælp af målrettede tiltag, der fokuserer på at øge bussernes fremkommelighed, er der imidlertid potentiale for markant at forbedre bussernes køretid. Kortere rejsetid vil gøre bustrafikken til et mere attraktivt alternativ, tiltrække flere passagerer og samtidig give mulighed for at effektivisere busdriften.

På den baggrund er parterne enige om at afsætte 50 mio.kr. til en pulje til busfremkommelighedstiltag. Parterne bemærker, at busfremkommelighed er et storbyproblem, hvor København og Hovedstadsområdet har den største udfordring. Ansøger vil skulle bidrage med minimum 50 pct. af finansieringen.

Ny station i Vinge Vinge er i dag et tyndt befolket område uden tilstrækkeligt passagergrundlag for en S-togsstation. Men det er samtidig et byudviklingsområde i den gældende fingerplan for hovedstadsområdet, og Frederikssund kommune har igangsat byudviklingen. Hvis stationsoplandet tilføres i størrelsesordenen 3.000 indbyggere og 1.000 arbejdspladser, vurderer Trafikstyrelsen – på baggrund af nogle overordnede drifts- og samfundsøkonomiske betragtninger – at der vil være grundlag for en station i Vinge.

På denne baggrund – og da parterne anerkender, at en station kan være med til at fremme byudviklingen i området – reserveres der 55 mio. kr. til en ny station i Vinge. Der gives et bindende tilsagn og reserveres penge til etablering af stationen, men anlægget finder først sted, når der er sikkerhed for etablering af 2/3 af de nødvendige boliger og arbejdspladser, dvs. 2000 nye indbyggere og 670 nye arbejdspladser eller en anden kombination, der giver et tilsvarende kundegrundlag for S-toget. Der afsættes dog 5 mio. kr. i 2015 til forberedelse af projektet, således at stationen kan anlægges hurtigere, når byudviklingskriterierne er opfyldt.

Reservation til udvidelse af kombiterminalen i Padborg Med aftale om En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev der afsat 10,5 mio. kr. til udvidelsen af kapaciteten på kombiterminalen i Padborg. Det igangsatte arbejde færdiggøres i løbet af sommeren 2014.

I de senere år har kombiterminalen i Padborg oplevet en kraftig vækst med nye kunder indenfor bl.a. køletransporter. Den positive udvikling har medført, at terminaloperatøren TX Logistik har ytret ønske om en yderligere udvidelse af terminalen i Padborg på det kommunale areal, der ligger i tilknytning til

4

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -5 af 7

kombiterminalen. Parterne ser positivt på muligheden for at understøtte udviklingen i Padborg, men finder det samtidig nødvendigt at få afklaret en række spørgsmål – bl.a. i forhold til de kontraktlige og huslejemæssige konsekvenser. Endvidere skal der sikres en model, hvor der skal ske et samlet udbud af alle tre kombiterminaler i 2020.

Partener er enige om at reservere 8 mio. kr. som et muligt bidrag til en yderligere udvidelse af kapaciteten på kombiterminalen i Padborg, såfremt der kan findes en hensigtsmæssig løsning.

Passagerpulsen Passagerpulsen har til formål at sætte fokus på passagerernes samlede rejse med den kollektive trafik, skabe ny viden samt sikre, at passagerernes interesser varetages af en uafhængig instans.

Forbrugerrådet har foreslået, at Passagerpulsen består af en organisering af passagererne i den kollektive trafik, som giver et talerør til passagererne og fungerer som en uafhængig stemme i dialogen med trafikselskaber, myndigheder mv. samt nationale og uafhængige passagerundersøgelser, som systematisk vil indsamle viden om passagerernes tilfredshed på tværs af selskaber, trafikformer og geografi.

Heraf har parterne ønsket at finansiere følgende af Passagerpulsens aktiviteter: Passagerpulsens sekretariat, Interessentforum, Passageragenter og Passagerpanel. Det vil bidrage til at sikre, at passagererne får en stærk stemme om passagerernes behov og oplevelser på deres rejse fra dør til dør i den kollektive trafik. Passagerpulsen evalueres efter 3 år.

Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 30 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr. til opstartsomkostninger, til Passagerpulsen frem til og med 2018.

Beslutningsgrundlag

Der igangsættes en række beslutningsgrundlag, som vil indgå i de kommende aftaler i forligskredsen, hvor der skal udmøntes midler til konkrete projekter på baggrund af de igangsatte undersøgelser. Transportministeriet gennemgår udgifterne til samtlige beslutningsgrundlag med henblik på mulige besparelser. Forligskredsen får præsenteret en status herfor i efteråret 2014. Eventuelle billiggørelser vil blive tilført puljen til supercykelstier og cykelparkering.

Analyser af letbaner og BRT i Storkøbenhavn:

A) Analyse af et sammenhængende letbane/BRT-net i Storkøbenhavn Et sammenhængende system, som binder højklassede kollektive transportformer og trafikale knudepunkter sammen, vil bidrage til at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik og gøre hovedstadens trafik grønnere. Nye højklassede løsninger i form af højfrekvente og hurtige kollektive forbindelser som letbaner og BRT-busser vil styrke mobiliteten og give muligheder for hurtigere og mere attraktive rejser i hovedstadsområdet.

På baggrund heraf udarbejdes et beslutningsgrundlag for et sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn, hvor en række mulige linjeføringer for højklassede kollektive løsninger vil blive belyst. Der afsættes 16 mio. kr. til analysen. Hertil kommer ca. 1,5 mio. kr. i overskydende midler fra den tidligere besluttede letbanestrategi, som parterne er enige om at inkorporere i den samlede analyse.

5

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -6 af 7

Desuden har Region hovedstaden udtrykt interesse for at medvirke til det samlede analysearbejde og forventes at medfinansiere med i størrelsesordenen 10 mio. kr. Evt. yderligere bidrag fra relevante lokale parter vil kunne indgå. Der udarbejdes kommissorium for analysen, som forelægges forligskredsen til godkendelse.

B) Udredning af letbane i Frederikssundsvej I tidligere analyser vurderes der navnlig at være et stort passagerpotentiale ved at etablere en letbane i Frederikssundsvej. Københavns Kommune forventes at offentliggøre en udredning om en letbane i Frederikssundsvej indenfor kort tid. Næste skridt i analyserne vil være en udredningsrapport. Dette arbejde vurderes at kunne gennemføres for 12-15 mio. kr.

Parterne er enige om, at afsætte 6 mio. kr. til et statsligt bidrag til udredning af en letbane i Frederikssundsvej (svarende til 40 pct. af 15 mio. kr.). Udredningen udarbejdes i samarbejde med lokale parter.

Beslutningsgrundlag for Glostrup st. og Ørestad st. (Ring Syd) Ring Syd-projektet består i at etablere et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Ellebjerg til Københavns Lufthavn, Kastrup, samt at lade et antal fjerntog stoppe på Ny Ellebjerg station. Ring Syd-projektet vil give betydelige rejsetidsbesparelser mod Amager og Kastrup fra de vestlige og sydlige dele af hovedstadsområdet. Projektet vil samtidig være et vigtigt skridt i at udvikle Glostrup st. og Ny Ellebjerg st. som fremtidige trafikknudepunkter, hvilket desuden vil medføre en betydelig aflastning af Københavns Hovedbanegård.

I tillæg til en kapacitetsudvidelse ved Københavns Lufthavn, Kastrup og den vedtagne udbygning af Ny Ellebjerg station med aftalen om udmøntning af Togfonden DK er det nødvendigt med en kapacitetsudvidelse på Ørestad st. for at kunne realisere Ring Syd-projektet. Projektet skal desuden ses i sammenhæng med en udbygning af Glostrup st., hvor der er mulighed for forbindelse til den kommende Ring 3 Letbane. Omkostningerne for udbygninger af Ørestad st. og Glostrup st. er vurderet til henholdsvis 151 mio. kr. og 293 mio. kr.

Parterne er på denne baggrund enige om at afsætte 4 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for en udbygning af Ørestad st. og 9 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for udbygning af Glostrup st.

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev station Der er ca. 300 meter fra Herlev Station til Ring 3 Letbanens kommende station i Herlev. Ved at forskyde S-togsperronen mod vest til en ny placering tæt på letbanestationen og Herlev bymidte kan der skabes der større sammenhæng mellem S-togsnettet og Ring 3 Letbanen, og passagerpotentialet for S- togstationen vil blive fordoblet. Parterne er på denne baggrund enige om at afsætte 4 mio.kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag, der belyser mulighederne for at flytte Herlev Station til en ny placering tættere på Ring 3 Letbanen.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen Køretiden kan nedbringes på hele S-banen ved at reducere omfanget af sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser. Den højest tilladte hastighed på S-banen er 120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige årsager. Udrulningen af et nyt signalsystem på S- banen i 2018 muliggør hastighedsopgraderinger til 120 km/t på disse strækninger, hvilket vil give kortere rejsetider for passagerer over hele S-togsnettet.

6

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 1 - Side -7 af 7

De samlede omkostninger for disse hastighedsopgraderinger i S-banenettet er vurderet til 440 mio. kr.

Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til udarbejdelse et beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer af S-banen.

Beslutningsgrundlag for Vendespor ved Enghave st. Der kan indføres reel 10 minutters drift på Frederikssundbanen med hurtige tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor ved Enghave st. og indføres en ekstra linje, som vender et sted på strækningen vest for København H. Med reel 10 minutters drift på Frederikssundbanen skabes mulighed for en højfrekvent hurtig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanløse, Ringbanen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-, Regional- og IC-tog.

Vendesporet vil kunne etableres for ca. 125 mio. kr. Parterne er enige om, at der afsættes 4 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for etablering af et vendespor ved Enghave st.

Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift Tidligere undersøgelser har peget på, at en omlægning af S-banen til metrolignende drift med en markant højere frekvens, korte ventetider for passagererne og et ensartet standsningsmønster vil kunne tiltrække væsentlig flere passagerer til S-togssystemet. Der regnes eksempelvis med 30 afgange per time i myldretiden på Ringbanen, hvilket er en markant stigning fra de nuværende 12 afgange i timen. Køreplanen bliver overflødig, fordi S-toget kører hele tiden.

En omlægning vil imidlertid også have ulemper, fordi det ikke er muligt at køre gennemkørende tog, og der bliver dermed længere rejsetid til de yderste stationer. En omlægning forudsætter endvidere en automatisering af S-togsdriften i forbindelse med et fremtidigt indkøb af næste generation S-tog og ændringer på stationerne. Der er formentlig tale om et omkostningsneutralt projekt, hvor forbedret driftsøkonomi kan finansiere investeringerne, men der er behov for at undersøge omkostningerne, de teknologiekse løsninger og passagereffekterne nærmere.

De foreløbige beregninger viser, at metrolignende S-banedrift vil betyde 31 pct. flere rejser i S-togsnettet og 4,5 pct. flere rejser i den kollektive trafik generelt sammenlignet med en fremskrivning af den nuværende køreplan for S-banen. Det kan derfor være et meget interessant projekt, men også et projekt, der rummer væsentlige uafklarede problemstillinger. Der er derfor behov for en grundigere udredning af fordele, ulemper og risici ved en hel eller delvis overgang til metrolignende drift på S-banen.

Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til en udredning om metrolignende drift på S-banen.

7

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Center for Regional Bilag 2 - Side -1 af 3 Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 38 66 55 13 Til: MTU Web www.regionh.dk

Ref.: Sigurbjörn Hallsson

Dato: 30. juni 2014

Ny trafikaftale af 12. juni 2014 – Metro, letbane, nærbane og cykler – Kommen- tarer til projekter i hovedstadsregionen

Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har indgået ny trafikaftale på én milliard kroner, der skal styrke den kollektive trafik og forbedre cyklisternes forhold.

Oversigt over udmøntning i samlet aftale i Bedre og billigere kredsen: Oversigt over projekter Mio. kr. Reservation til afgreningskammer til Sydhavnsmetroen 263 Stationer ved DTU for Letbanen i Ring 3* 50 Analyser af letbaner og BRT i Storkøbenhavn* 22 Beslutningsgrundlag for Ørestad st. og Glostrup st. 13 Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev station 4 Vinge station 55 Beslutningsgrundlag for Vendespor ved Enghave st. 4 Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen 15 Udredning om Metrodrift på S-banen 15 Pulje til busfremkommelighed* 50 Passagerpulsen** 30 Pulje til supercykelstier og cykelparkering i hele landet* 180

Aarhus Letbane 227 Hastighedsopgradering Ryomgaard – Grenaa 54 Station i Jerne (Esbjerg Øst) 26 Reservation til udvidelse af kombiterminal i Padborg 8 Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane 5 Disponeret i alt 1021 *Forudsætter medfinansiering **Der gives 6 mio. kr. årligt frem til og med 2018

Af skemaet fremgår, at ca. 700 mio. kr. går til projekter i hovedstadsregionen, dog med den bemærkning, at en del af cykelpuljen kan gå til projekter i andre landsdele.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 2 - Side -2 af 3

Reservation til afgreningskammer til Sydhavnsmetroen Parterne er enige om at reservere i alt 263 mio. kr. til statens andel af finansieringen af afgreningskammeret til Sydhavnsmetroen. En Sydhavnsmetro vil få 5 stationer og ko- ster ca. 8,6 mia. kr. En metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen vil skabe et langtidshold- bart metronetværk i hovedstaden, hvor alle de centrale bydele betjenes med et højklas- set kollektivt trafiknet. Med aftalen om Togfonden DK er der allerede afsat 512 mio. kr. til en opgradering af Ny Ellebjerg st. med perroner, trapper, elevatorer, overdæk- ning mv. samt anlæg af en fly-over.

Stationer ved DTU for Letbanen i Ring 3 Parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. i statsligt bidrag til ændring af linjeføringen af letbanen i Ring 3 og etablere en ekstra station på DTU’s område, for at sikre en markant bedre betjening af DTU. Staten vil optage en nærmere dialog med de øvrige interessenter, herunder Region Hovedstaden, DTU og Lyngby-Taarbæk Kommune om mulighederne for restfinansieringen op til de 95 mio. kr. som projektet beløber sig til i alt.

Analyser af letbaner og BRT i Storkøbenhavn a) Analyse af et sammenhængende letbanenet/BRT-net i Storkøbenhavn. Der afsæt- tes 16 mio. kr. til analysen. Hertil kommer ca. 1,5 mio. kr. i overskydende midler fra den tidligere besluttede letbanestrategi, som parterne er enige om at inkorpore- re i den samlede analyse.

Region Hovedstaden har udtrykt interesse for at medvirke til det samlede analyse- arbejde og forventes at medfinansiere med i størrelsesordenen 10 mio. kr. Evt. yderligere bidrag fra relevante lokale parter vil kunne indgå. Der udarbejdes kommissorium for analysen.

b) Udredning af letbane i Frederikssundsvej. Parterne er enige om, at afsætte 6 mio. kr. til et statsligt bidrag til udredning af en letbane i Frederikssundsvej. Udrednin- gen udarbejdes i samarbejde med lokale parter.

Beslutningsgrundlag for Glostrup st. og Ørestad st. (Ring Syd) Parterne er enige om at afsætte 4 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for en udbygning af Ørestad st. og 9 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for udbygning af Glostrup st. Omkostningerne for udbygninger af Ørestad st. og Glostrup st. er vurderet til hen- holdsvis 151 mio. kr. og 293 mio. kr.

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev station Parterne er enige om at afsætte 4 mio.kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag, der belyser mulighederne for at flytte Herlev Station til en ny placering tættere på Ring 3 Letbanen. Med en ny placering tæt på letbanestationen og Herlev bymidte kan der skabes der større sammenhæng mellem S-togsnettet og Ring 3 Letbanen, og passager- potentialet for S-togstationen vil blive fordoblet.

Side 2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 2 - Side -3 af 3

Ny station i Vinge Parterne er enige om at reservere der 55 mio. kr. til en ny station i Vinge, da parterne anerkender, at en station kan være med til at fremme byudviklingen i området syd for Frederikssund.

Beslutningsgrundlag for Vendespor ved Enghave st. Parterne er enige om at der afsættes 4 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for etablering af et vendespor ved Enghave st. Der kan indføres reel 10 minutters drift på Frederiks- sundbanen med hurtige tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor ved Eng- have st. Vendesporet vil kunne etableres for ca. 125 mio. kr.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til udarbejdelse et beslutningsgrund- lag for kapacitetsmæssige forbedringer af S-banen. Køretiden kan nedbringes på hele S-banen ved at reducere omfanget af sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser. De samlede omkostninger for disse hastighedsopgraderinger i S-banenettet er vurderet til 440 mio. kr.

Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til en udredning om metrolignende drift på S-banen.

Pulje til busfremkommelighed Parterne er enige om at afsætte 50 mio.kr. til en pulje til busfremkommelighedstiltag. Parterne bemærker, at busfremkommelighed er et storbyproblem, hvor København og Hovedstadsområdet har den største udfordring. Ansøger vil skulle bidrage med mini- mum 50 pct. af finansieringen.

Passagerpulsen Parterne er enige om at afsætte 30 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr. til opstartsomkostninger, til Passagerpulsen frem til og med 2018. Passagerpulsen har til formål at sætte fokus på passagerernes samlede rejse med den kollektive trafik, skabe ny viden samt sikre, at passagerernes interesser varetages af en uafhængig instans.

Pulje til supercykelstier og cykelparkering Parterne er enige om at forbedre vilkårene for cykling i hverdagen og afsætter derfor en pulje på 180 mio. kr. til supercykelstier og cykelparkering. Den statslige medfinan- siering udgør 40 pct. af det samlede projektbudget.

Side 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Trafikaftale af 12. juni 2014 om ”Metro, letbane og cykler” Bilag 3 - Side -1 af 1

MINISTEREN

Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Dato 24. juni 2014 J. nr. Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøy Kommune, Lyngby Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Frederiksholms Kanal 27 F Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Høje 1220 København K Taastrup Kommune Telefon 41 71 27 00

Til Region Hovedstaden og kommunerne inden for Ring 3

I forlængelse Trængselskommissionens betænkning fra september 2013 blev det med aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 besluttet, at der skal gennemføres en analyse af analyse af et sammenhængende letba- ne/BRT-net i Storkøbenhavn.

Analysen vil vedrøre mulighederne for at etablere et sammenhængende letba- ne/BRT-net i Storkøbenhavn, herunder skal en række mulige linjeføringer for højklassede kollektive løsninger belyses.

Der er fra forligskredsens side som udgangspunkt afsat 16 mio. kr. til analysen, hvortil kommer ca. 1,5 mio. kr. i overskydende midler fra den tidligere beslut- tede letbanestrategi, som parterne er enige om at inkorporere i den samlede analyse.

Region hovedstaden har derudover udtrykt interesse for at medvirke til det samlede analysearbejde og forventes at medfinansiere med i størrelsesordenen 10 mio. kr. Det er endvidere i aftalen lagt vægt på, at yderligere bidrag fra rele- vante lokale parter vil kunne indgå.

Med henblik på fastlæggelsen af et konkret kommissorium for analysen skal jeg anmode om evt. forslag til analysens indhold og de analyserede linjeføringer. Endvidere skal jeg bede om en tilkendegivelse af, hvorvidt I ønsker at bidrage økonomisk til analysen med henblik på også at indgå i organiseringen omkring arbejdet.

Jeg skal bede om svar i løbet af august 2014 med henblik på opstart af det kon- krete arbejde snarest derefter.

Vedlagt er den samlede aftaletekst fra aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014, hvoraf den fulde tekst omkring analysen fremgår.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for miljø og trafikudvalgets møder i 2. halvdel af 2014 Bilag 1 - Side -1 af 3

Ledende Dato for Dato for Udvalg Titel Problemstilling udvalg rådsmøde MTU ReVUS Diskussionoplæg 2014.09.30 Politikopfølgning - status for indfrielse af regionens mål for elbilindsatsen samt evt. Opfølgning på mål for beslutning om MTU elbilindsatsning informationskampagne 2014.09.30 FU/RR oktober

Bevilling til Politikformulerende. Oplæg om Energirenovering af private fremme af energirenoveringer i MTU boliger private boliger 2014.09.30 FU/RR oktober

Opfølgningssag. FM/Orientering om resultatet af evaluering af Klimabarometret – kommunernes klimaindsats Evaluering af kommunernes indenfor rammen af den MTU klimaindsats regionale klimastrategi. 2014.09.30 FU/RR oktober Politikformulerende. Kommissorium og MTU Ny jordforureningsstrategi interessentinddragelse 2014.09.30

Regionens holdning til MTU elbusser og møde med BYD Politikformulerende 2014.09.30 FU/RR oktober

MTU Udbud af linje 5A Politikformulerende 2014.09.30 FU/RR oktober

MTU Studietur Godkendelse 2014.09.30 FU/RR okt

Politikformulerende. Der er i 2012 udarbejdet en visionsplan for Lokalbanen i Nordsjælland. Regionsrådet beslutter handlings- MTU Visionsplan for Lokalbanen og finansieringsplan. 2014.09.30 FU/RR oktober

Temadrøftelse om vision for Vision for omstilling af omstilling af energisystemet i MTU energisystemet i RH hovedstadsregionen 2014.11.05

Temadrøftelse om virtuel mobility MTU Virtuel mobility i Region Hovedstaden 2014.11.05 Overblik over budget 2015 og miljø og trafikudvalgets MTU Status for budget 2015 aktiviteter 2014.11.05

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for miljø og trafikudvalgets møder i 2. halvdel af 2014 Bilag 1 - Side -2 af 3 Opfølgningssag. Resultater af analyser med fokus på kritiske transporttider for unge mellem hjem og uddannelsesinstitution samt kollektiv trafik til hhv. Hvidovre og Hillerød hospitaler. Analyser med fokus på Analyserne er aftalt i budget for MTU kritiske transporttider 2014. 2014.11.05 FU/RR december

Nye initiativer på cleantech MTU Cleantech området 2014.11.05

Politikformulerende. Region Hovedstaden, Københavns Kommune og andre europæiske storbyregioner overvejer at indsende en EU Horizon 2020 Bevilling til Horizon 2020 ansøgning til ultimo 2014 i så fald MTU projekt om grøn transport skal der søges bevilling. 2014.11.05 FU/RR november

Orienteringssag om efterforskning MTU Skifergas af skifergas i regionen 2014.11.05

Politikformulerende. Partnerne i Øresundsregionen er på vej til at Bevilling til MM Øresund udvikle et interreg-projekt om et MTU projekt mobility management. 2014.12.02 FU/RR december Politikformulerende. Der er igangsat en revision af den politisk vedtagne MTU Ny jordforureningsstrategi jordforureningsstrategi 2014.12.02 FU/RR december

Politikformulerende: visionsudkast udarbejdet på Fremlæggelse af baggrund af scenarier og visionsudkast til omstilling temadiskussioner. Der er fokus på af energistystemet til præsentation af hovedtrækkene vedvarende energi - og processen frem mod MTU Projektet Energi på Tværs godkendelse af visionen 2014.12.02

Orienteringssag om Data for jordforurening på tilgængelighed på internettet af MTU nettet jordforureningsdata. 2014.12.02

Politikformulerende. Tilknyttet redegørelsen skal der være Høring: Idéer og forslag til offentlig høring af idéer og forslag MTU ny råstofplan til ny råstofplan 2014.12.02 FU/RR december

Opfølgningssag. Godkendelse af den årlige indberetning til Miljøstyrelsen om den regionale Indberetning om indsats på MTU jordforureningsindsatsen jordforureningsområdet. 2014.12.02 FU/RR december Orienteringssag om miljøscreening af et antal MTU Miljøscreeninger graveområder 2014.12.02

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014 Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for miljø og trafikudvalgets møder i 2. halvdel af 2014 Bilag 1 - Side -3 af 3

Opfølgningssag. En redegørelse for råstofplanen, dens virkning og MTU Råstofredegørelse evt. behov for revision. 2014.12.02 FU/RR december

Opfølgningssag om fremdriften i Øget kortlægningsindsats på kortlægningsindsats af Vestegnen og tilstødende jordforurening på Vestegnen og MTU kommuner tilstødende kommuner. 2014.12.02 FU/RR december

Opfølgningssag. VVM redegørelse MTU Letbanen i Ring 3 for RING 3 LETBANE. 2014.12.02 FU/RR december Evt. fremlæggelse af MTU KLIKOVAND projektforslag/ansøgning 2014.12.02

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 26-08-2014