CHR. L. LANGE IN MEMORIAM

Med Dr. phil. Christian Lous Lange, der den 1 i . December 1938 afgik ved Doden i Oslo, har den internationale Retsid6 mistet en af sine kyndigste og mest energiske Forksempere. En Kampens Mand var han, Fredsvennen, alle sine Dage; for Spog sagde han: oMan skal ikke slaa sine Fjender ihjel, for saa har man ingen at slaas med.« Kampinstinktet vil altid leve i Menneskesindet, men det gxlder, som han sagde, om at sublimere det, bruge det til noget nyttigt. Som Humanist af Stuart Mills Skole ng5jedes han . ikke med at føle Uvil j e mod Uret, han kxmpede for Retten uden Hensyn til, hvilke Ubehageligheder der maatte flyde deraf. Som Son af en højtstaaende Officer i den norske Hser havde han en medfpdt Holdning, der indgp5d Respekt, og dertil sjxldne admini- strative og organisatoriske Evner, som stottedes af hele hans smukke Fremtoning. Lange, der var fpdt den 17. September 1869 og saaledes blev 69 Aar gammel, sluttede sig som ung Student til den radikale Fl#j ; han slutter op om Bjirnstjerne Bjirnson, hvis store Buste fyldte hans Stue. Han blev cand. philol. 1893 med Historie som Hovedfag og med et solidt Grundlag for sine store Sprogkund- skaber, der blev af saa stor Vxrdi for hans senere Livsgerning. Hurtigt blev hans Evner taget i Brug. Han blev Formand for fri- sindede Studenters Forening, blev Lxrer i Historie, og som saa- dan satte han Kulturhistorien paa Krigshistoriens Plads. I Forening med Overlaerer Schjødt udgav han en meget brugt Larebog i Ver- denshistorie for Gymnasiet. Han blev Medlem af Skolestyrelsen i Kristiania. Et Vendepunkt i Langes Liv var, at han blev valgt til at organisere den 9. interparlamentariske Konference i Kristi- 328 ania 1 899, hvilket lykkedes saa vel, at han Aaret efter blev valgt til Sekretxr i Stortingets Nobelkomite. Lange organiserede Nobelinstitutet og skaffede det et Bibliotek, som i sin Art holdes for enestaaende. Hans administrative Evner blev kendt viden om, og i 1909 valgte Conseil interparlementaire, der indsaa, at det interparlamentariske Arbejde maatte have en fast Organisation, ham til Generalsekretxr for det interparlamentariske Bureau, der 'fik Saede i Bruxelles. Lange flyttede derned med sin Familie, og hans Hjem blev for lange Tider i Udlandet, men over- alt fulgte Norge med. Hvor Lange og hans udmaerkede Hustru dannede Hjem, flyttede Norskhed og Menneskehed med. Det var det, at Lange var saa norsk, der gav hans Internationalisme Ryg- rad, saa han skilte sig helt ud fra de Pacifister og Internationalister, der flyder om som Vandmxnd i Humanismens Brakvand. Tiden fra r 909 til Verdenskrigens Udbrud var en Guldalder for den interparlamentariske Union, hvis Konferencer var velfor- beredte, og hvis velformede Beslutninger greb lige ind i Tidens Krav. Det gjaldt om i Praksis at udfore Vedtzegterne fra den 2. Haagkonference og fra Sofartskonferencen i London 1909 samt at forberede den 3. Konference i Haag, der ventedes sammenkaldt til I 9 I 5 eller I9I6. Samtidig drøftedes i Unionen Oprettelsen af en international Domstol, Nedrustning, Herreds6mmet over Strze- der og maritime Kanaler. Lange fik imidlertid ogsaa Tid til en omfattende Forfattervirksomhed Unionen vedrorende, han udgav Annuaire de l'union interparlementaire, Documents interparlemen- taires, Arbitrage obligatoire, men saa blev Arbe j det afbrudt af Ver- denskrigen, og Lange maatte flytte Bureauet til Oslo. I Oslo arbejdede han paa at holde sammen paa Stumperne og at forberede den kommende Fred ved Ms6der mellem Udsendinge baade fra de neutrale og de krigsfs6rende Lande. I den Tid havde han Rygsts6d i den nordiske interparlamentariske Union. Han ud- gav Les Traités de Paix Américains ( r 9I 5 ), Dévelopment de l'oeuvre de la Haye, Organisations de la Conférence de la paix, I 907, Conditions d'une paix durable z g z ?, samtidig med at han fuldendte r . Del af Histoire de l'internationalisme, for hvilken han erhvervede den filosofiske Doktorgrad ved Universitetet i Oslo.