MILIT ÄRHISTORISI( Tidsl(RIFT
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
MILIT ÄRHISTORISI( TIDSl(RIFT ,, . f.., ,; .. 1981 MEDDELANDE FRÅN MILITÄRHISTORISKA AVDELNINGEN VID KUNGL MILITÄRHÖGSKOLAN INNEHÅLL Det 16. århundredes "militrere revolution" og det danske adelsrytteri. - En sammenlignende arialyse * Knud J V Jespersen. Det 16. århundredes "militrere Af Knud J V Jespersen revolution" og det danske adelsrytteri. - En sammenlignende analyse . .3 . Göran Göransson. Speglar den indelte knektens 1. Den militrereudvikling ved overgangen mellem middelalder og nyere förhållanden omvandlingen i 1800-talets svenska tid samhälle? 19 Der råder i moderne militrerhistoriskforskning enighed om hovedfrrek Leif Stjerna. Utvecklingen av utbåtsvapen och kene i den militrere udvikling på overgangen mellem middelalder og ubåts 1 krigföring i Tyskland 1935 -1939 . 39. nyere tid l.Som baggrund for den f0lgende unders0gelse af den danske Sven Scheiderbauer. Uppbyggnaden av flygvapnets rostjeneste i det 16.-17. århundrede kan den derfor ganske kort första radarsystem 1944 -1953 . .85 . skitseres i grove hovedlinier. · Den afg0rende faktor i den middelalderlige hrervar den helpansrede, Jussi T Lappalainen. Varför led Röda Gardet i Finland lansebevrebnederidder. Disse skarer af qualifizierten Einzelkämpfern 2l nederlag? ............................ 121 dominerede fuldstrendigt slagmarken med deres kampprincip, den Gunnar Arteus/Ulf Olsson/Kerstin Strömberg-Back. offensive nrerkamp.I modsretning hertil var de andre våbenarter kun The influence of the armed forces on the transforma- at betragte som st0tteenheder for hovedvåbnets - det tunge rytteris - tions of l society in Sweden 1600 -1945 .........133 kamp. Olav Riste. Politics in the armed forces: A contempo- Dette traditionelle m0nster blev imidlertid brudt, da der i slutningen rary problem in historical perspective ..........145 af det 15. århundrede dukkede en ny og mere effektiv offensiv faktor op på de europreiske slagmarker, de massive blokke af pikebevrebnet infanteri, der i kraft af antal og indre disciplin i enhederne viste sig at vrere ridderskarerne overlegne. Schweizerne anvendte som de förste disse dybe fodfolksformationer i slutningen af det 15. århundrede, og derfra bredte den nye infanteritaktik sig med stor hast ud over Europa. Den tyske Landsknecht blev netop i denne tid et veldefineretbegreb. ·Ved overgangen til det 16. århundrede står vi således over for en situation, hvor det i faste taktiske enheder virkende fodfolk - infanteriet - spillede en _stedse mere afg0rende rolle for kampens udfald. Og denne udvikling fortsatte gennem hele det 16. århundrede, da efterhånden den spanske tercio - en infanterienhed på ikke mindre end 3 000 mand - gik sin sejrsgang på Europas slagmarker. Udviklingen i det 16. århundrede pegede således afg0rende bort fra ridderhrerene - og rytteri i det hele taget - hen imod det taktisk Redaktion: Bertil Johansson och Klaus-Richard Böhme organiserede fodfolk, infanteriet, der blev de nye hreres afg0rende Författare: Docent Gunnar Arteus, Stockholm hovedkomponent. Överstelöjtnant Göran Göransson, Linköping ., .... , Fil dr Knud J V Jespersen, Odense, Danmark Bitr professor Jussi T Lappalainen, Åbo, Finland . *) En engelsksproget version af denne artikel blev prresenteret på den XV, Professor Ulf Olsson, Umeå Internationale . Historikerkongres i Bukarest 10-17 august 1980 under det Professor Olav mflitrerhistoriskehovedtema "The military Institution <luringPeriods of great Social Riste, Oslo/Bergen, Norge Changes", I forhold til kongresindlregget er der her kun foretaget uvresentlige Major Sven Scheiderbauer, Stockholm rendrin·ger. Således er også noteapparatet urendret, hvilket er forklaringen på, at Fil kand Leif Stjerna, Ängelholm henvisninger til litteratur, der ikke foreligger på et af de europreiskehovedsprog, er Docent Kerstin Strömberg-Back, Umeå indskrrenkettil et minimum. 2 3 Ildhåndvåbnenes sejr over de blanke våben i l0bet af det 16. britiske historikere, Michael Roberts· og Michael Howard og hos den århundredes förste halvdel virkede i samme retning. For det f0rs(e belgiske historiker Cl. Gaier. 3 n0dvendiggjorde våbnenes lave skudhastighed et disciplineret samar Michael Roberts' > hovedtese er, at de nyordninger af de militrere bejde mellem de enkelte skytter, hvis en nogenlunde kontinuerlig ild styrkers indretning, som Moritz af Oranien og svenskekongen 9ustav skulle opretholdes. Og et sådant samarbejde forudsatte tilstedevrerelsen Il Adolf foranledigede i årtierne omkring 1600 var af en så indgnbende af faste taktiske enheder, indre arbejdsdeling og disciplin samt en fast karakter og havde sådanne konsekvenser, at de b0r betegnes s?� en organiseret plan. For det andet gjorde den langtrrekkende musketild militrer revolution. Det er videre et hovedsynspunkt, at den nuhtrere den tunge ridders stilling -endnu mere håbl0s. Han kunne ikke mere udvikling i det 16.-17. århundrede alene ikke blot kan forkl�re komme på så mert hold af modstanderen, at hans rytterlanse kunne rendringerne i de militrere institutioner, men også kan give g0re nytte. Dette er formentlig baggrunden for, at også rytteriet fyldestg0rende förklaring på en rrekke vresentlige forandringer i de rendredekarakter omkring midten af det 16.århundrede: det klassiske europreiske samfunds struktur, f eks statsmagtens voldsomme tunge rytteri forvandledes til et moderne kavalleri, der var ekspansion, som han betragter som en direkte f0lge af, at staten overtog karakteriseret ved fast taktisk organisation i kompagnier, v�d at det militreremonopol fra den tidligere krigerstand, adelen. rytterne nu kun bar halvpanser og var bevrebnet med rytterpistoler og 4 enig med Roberts om, at adelen mistede sit militrere sidevåben, og Cl. Gaier > er endelig ved, at den kvalificerede enkeltkrempers indsats monopol i l0bet af det 16. århundrede, og at det gled over til var blevet erstattet af disciplineret taktisk optrreden i enhedsramme, statsmagten. Han ser det dog ikke udelukkende som resultat af en den såkaldte karakol. autonom militrer udvikling, men lregger strerk vregt på rendrede Den ber beskrevne udvikling bet0d således, at infanteriet blev hrerens for den adelige stand selv - en mentalitetsforand vigtigste våbenart. prreferencer inden Da infanteriet rekrutteredes fra samtlige samfund ring, der forvandlede den tidligere martialske ridder til en fredsommelig slag, medf0rte det samtidig en socialisering af krigen, således forstået, godsejer i l0bet af det 16.århundrede. at krigen nu blev et anliggende for samtlige grupper i samfundet, hvor 5 den tidligere nrermest havde vreret et monopol for den adelige Også Michael Howard > deler synspunktet om forskydningen af det krigerstand. Samtidig f0rte udviklingen rytteriet meget langt bort fra militrere monopol fra adelsstand til statsmagt i l0bet af det 16. middelalderens lansebevrebnede ridderhrere,der efter en offensivtaktik århundrede.Men eftersom det er et grundlreggendesynspunkt hos ham, s0gte kamp med modstanderen, og hvor kampens udfald var helt at forandringer på den militrere side kan forklares ved strukturforand afhrengigt af den kvalificerede enkeltkrempers indsats. Udviklingen ringer i samfundet, lyde( hans förklaring på adelens tab af det militrere havde forvandlet ridderhreren til et kavalleri, hvis betydning i den monopol modsat Roberts' på, at det var: et resultat af samlede kamporganisation var strerkt reduceret, og hvis effektivitet 0konomiske, sociale og statsretlige forandringer i samfundsstrukturen. inden for de givne ram.mernu var helt afhrengigaf organisationens evne De tre historikere er således enige om, at adelsrytteriet havde udspillet til at optrrede og virke som en taktisk enhed, hvori den enkelte rytter sin militrere rolle i det 16. århundrede, hvorefter det forsvandt. De måtte undei:kastesig organisationens disciplin og krav om prrecisionog betragter samtidig dette som et afg0rende, synligt tegn på, at adelen vilje ti1 samarbejde. Borte var altså de gamle ridderidealer, personlig havde mistet sin militrerefortrinsstilling og havde overladt det militrere rere, personlig tapperhed og personlig udmrerkelse. I kavalleriorganisa monopol til stasmagten.Michael Howard er lidt ubestemt med hensyn tionen var det derimod <lyder som lydighed, disciplin og samarbejd til det n0jagtige tidspunkt for adelsrytteriets forsvinden, men tidsfrester sevne - kort sagt den professionelle soldats <lyder - der talte. det blot til engang i l0bet af det 16. århundrede. Michael Roberts er mere prrecis: hans fastslår, at de sidste rester forsvandt i "the third quarter of the century", dvs 1550 -75 6>. Cl. Gaier deler nrermest 2. Rostjenesteorganisationen og den militrerhistoriskeforskning Michael Roberts' opfattelse 'og udtrykker elegant forholdet således: Så langt hersker der nogenlunde enighed i den militrerhistoriske "Pour eux (de tunge adelige ryttere) la guerre etait une convention. forskning. Denne konsensus udstrrekkes også til, at adelsrytteriet, Mais ce qui trouvait· sa raison d'etre a l'epoque de la "Chanson de rostjenesten - som f0lge af den militrere udvikling - havde udsvillet Rolanq" devint une farce pathetique au siecle de don Quichotte ... " sin rolle i det 16. århundrede, hvorefter det for .stedse forsvandt som 7). - Sk0nt de tre historikere ikk;eer enige om årsagerne, er de ganske militrer institution. Uenigheden opstår f0rst, når det skal forklares, enige om adelsrytteriets endelige forsvinden i det 16. århundrede, og hvorfor denne udvikling fandt sted, dvs når udviklingen skal fortolkes. denne begivenhed stod for derp. allesom det mest håndgribelige udtryk Som eksponenter for de forskellige