DOCSLIB.ORG

Infrastrukturregister

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Infrastrukturregister Infrastrukturregister Infrastrukturregister Version 12. XX.11.2020 Godkendt af Morten Muff Jensen Nordjyske Jernbaner A/S anvender følgende delsystemer: Start kilometrering for NJ infrastruktur: Skagensbanen: km 0.895 Hirtshalsbanen: km 0.386 1. Broer og tunneler: Registreret i Danbroweb 2. Perroner: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Skagensbanen Perron 55 cm Km 0,0 Frederikshavn 1978 Drift før 31.juli 1996 Perron 55 cm Km 6,300 Strandby 2006 TS journal 551-00016 d. 70 m 17.03.2006 Perron 55 cm Km 9,508 Rimmen 2008 TS journal 550-000052 70 m 26.10.2007 Perron 55 cm Km 13,000 Jerup 2006 TS journal 551-00016 d. 70 m 17.03.2006 Perron 55 cm Km 15,530 Napstjært 2006 05.december 2005 70 m Journal TS 5559-00012 Perron 55 cm Km 19,812 Ålbæk 2006 TS journal 551-00016 d. 70 m 17.03.2006 Perron 55 cm Km 24,440 Bunken 2007 TS journal 550-00041 d. 70 m 06.02.2007 Perron 55 cm Km 28,000 Hulsig 1924 TS journal 550-00041 d. 70 m 26.02.2007 Perron 55 cm Km 37,946 Frederikshavnsvej 2010 TS journal T592-000322 70 m 06.07.2010 Perron 35 cm Km 39,390 Skagen spor 3 1996 Drift før 31.juli 1996 116 m Perron 55 cm Km 39,390 Skagen spor 2 1990 Drift før 31.juli 1996 90 m Perron 55 cm Km 39,390 Skagen spor 1 Drift før 31.juli 1996 80 m Hirtshalsbanen Perron 26 Km 0,000 Hjørring spor 13 1926 Drift før 31.juli 1996 110 m Perron 26 Km 0,000 Hjørring spor 15 1926 Drift før 31.juli 1996 98 m Perron 55 Km 0,500 Kvægtorvet 2005 TS Journal 67,5 Side 1 af 10 Version 6 – Januar 2015 Infrastrukturregister 321-00007 Perron 55 Km 1,640 Teglgårdsvej 2000 Modern. XVIII 70 m JT Journal 9210.8R00-612. Perron 55 Km 3,200 Herregårdsparken 2000 Modern. XVIII 70 m JT Journal 9210.8R00-612. Perron 26 Km 4,050 Vellingshøj 1926 Drift før 31.juli 1996 65 m Ca. 10 m 55 Perron 55 Km 6,880 Vidstrup 1998 Modern. XVI 69,7 m JT Journal 9210.8R/98-107 Perron 55 Km 9,450 Sønderby 1997 Modern. XV 75,7 m JT Journal 9210.8R/97-750-8 Perron 55 Km 10,310 Tornby 2007 TS journ. 550-000045 70 m 31.05.2007 Perron 55 Km 13,600 Horne 1999 Modern. XVII 69 m JT Journal 9210.8R/99-340 Perron 55 Km 15,100 Emmersbæk 1998 Modern. XVI JT Journal 70 m 9210.8R/98-107.12 Perron 55 Km 16,650 Lilleheden 2000 Modern. XVI 71,5m JT Journal 9210.8R/98-107.12 Perron 55 Km 17,800 Hirtshals 2016 TS journ TS10303-01482 80 m 80 m 3. Radiosystemer: Delsystem, Beskrivelse, placering Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse m.v. etableret år Referencedato GSM-R Skagensbanen 2015 TS10401-00120 12.11.2015 GSM-R Hirtshalsbanen 2015 TS10401-00120 12.11.2015 4. I-signaler: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Skagensbanen I-signal A Km 6,10 Strandby fra Fr.havn 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal D Km 6,60 Strandby fra Skagen 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal A Km 12,60 Jerup fra Fr.havn 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal D Km 13,21 Jerup fra Skagen 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal A Km 19,43 Ålbæk fra Fr.havn 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal D Km 20,22 Ålbæk fra Skagen 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal A Km 27,71 Hulsig fra Fr.havn 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal D Km 28,34 Hulsig fra Skagen 1992 Drift før 31.juli 1996 I-signal A Km 38,80 Skagen fra Fr.havn 1992 Drift før 31.juli 1996 Side 2 af 10 Version 6 – Januar 2015 Infrastrukturregister Hirtshalsbanen I-signal A Km 5.365 Langholm fra 2017 15.11.2017 Hjørring Journal TS10303-01730 I-signal D Km 5.886 Langholm fra Tornby 2017 15.11.2017 Journal TS10303-01730 I-signal A Km 10,10 Tornby fra Hjørring 2004 28.01.2005 Mast og signal udskiftet TS Journal dec. 2019 552-00037 I-signal D Km 10,80 Tornby fra Hhs 2004 28.01.2005 Mast og signal udskiftet TS Journal dec. 2019 552-00037 I-signal A Km 16,40 Hirtshals fra Hjørring 2004 28.01.2005 Mast og signal udskiftet TS Journal dec. 2019 552-00037 5. F-signaler: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Skagensbanen F-signal a Km 5,30 Strandby fra Fr.havn 2005 11.04.2005 F-signal d Km 7,40 Strandby fra Skagen 2005 11.04.2005 F-signal a Km 11,80 Jerup fra Fr.havn 2005 11.04.2005 F-signal d Km 14.01 Jerup fra Skagen 2005 11.04.2005 F-signal a Km 18.63 Ålbæk fra Fr.havn 2005 11.04.2005 F-signal d Km 21.02 Ålbæk fra Skagen 2005 11.04.2005 F-signal a Km 26,91 Hulsig fra Fr.havn 2005 11.04.2005 F-signal d Km 28,14 Hulsig fra Skagen 2005 11.04.2005 Hirtshalsbanen F- signal a Km 4.565 Langholm fra 2017 15.11.2017 Hjørring Journal TS10303-01730 F- signal d Km 6.686 Langholm fra Tornby 2017 15.11.2017 Journal TS10303-01730 F-signal d Km 11,22 Tornby fra Hirtshals 2004 28.01.2005 Journal 552-00037 F-signal d Km 9,65 Tornby fra Langholm 2004 28.01.2005 Journal 552-00037 6. U-signaler: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Skagensbanen U-signal B Km 6,45 Strandby mod Sg 1992 Drift før 31.juli 1996 Side 3 af 10 Version 6 – Januar 2015 Infrastrukturregister U-signal C Km 6,19 Strandby mod Frh 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal B Km 13,07 Jerup mod Sg 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal C Km 12,72 Jerup mod Frh 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal B Km 19,89 Ålbæk mod Sg 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal C Km 19,62 Ålbæk mod Frh 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal B Km 28,16 Hulsig mod Sg 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal C Km 27,66 Hulsig mod Frh 1992 Drift før 31.juli 1996 U-signal C Km 38,98 Skagen mod Frh 1992 Drift før 31.juli 1996 Hirtshalsbanen U-signal B1 Km 5.576,6 Langholm mod 2017 15.11.2017 Hjørring Journal TS10303-01730 U-signal B2 Km 5.576,6 Langholm mod 2017 15.11.2017 Hjørring Journal TS10303-01730 U-signal C1 Km 5.674,1 Langholm mod 2017 15.11.2017 Tornby Journal TS10303-01730 U-signal C2 Km 5.674,4 Langholm mod 2017 15.11.2017 Tornby Journal TS10303-01730 U-signal B1 Km 10,25 Tornby mod HJ 2004 28.01.2005 fra spor 1 TS Journal 552-00037 Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato U-signal B2 Km 10,50 Tornby mod Hhs 2004 28.01.2005 fra spor 2 TS Journal 552-00037 U-signal C1 Km 10,50 Tornby mod Hj 2004 28.01.2005 fra spor 1 TS Journal 552-00037 U-signal C2 Km 10,25 Tornby mod Hhs 2004 28.01.2005 fra spor 2 TS Journal 552-00037 U-signal B Km 17,60 Hirtshals mod Hj 2004 28.01.2005 TS Journal 552-00037 7. SU-signaler: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Skagensbanen SU-signal B1 Km 39,07 Skagen mod Frh 2005 20.07.2005 TS journal 627-0001 SU-signal B2 Km 39,54 Skagen mod Frh 2005 20.07.2005 TS journal 627-0001 SU-signal B3 Km 39,54 Skagen mod Frh 2005 20.07.2005 TS journal 627-0001 8. PU-signaler: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Hirtshalsbanen Side 4 af 10 Version 6 – Januar 2015 Infrastrukturregister PU-signal P0 Km 17.611 Hirtshals mod Hj 2017 23.02-2017 Spor 0 TS10303-01537 PU-signal P1 Km 17,611Hirtshals mod Hj 2017 23.02-2017 Spor 1 TS10303-01537 PU-signal P11 Km 17.360 Hirtshals mod Hj 2017 23.02-2017 TS10303-01537 9. Sporskifter: O:\INFRASTRUKTURAFDELINGEN\Sporskifte register\Skagensbanen O:\INFRASTRUKTURAFDELINGEN\Sporskifte register\Hirtshalsbanen 10. Sikrings- og fjernstyringsanlæg: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/etable Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse ret år Referencedato TMS EbiScreen Skagen 2004 28.01.2005 Fjernstyringsanlæg Journal 552-00037 Skagensbanen E80 Hulsig 1993 Drift før 31.juli 1996 Sikringsanlæg, understation E80 Ålbæk 1993 Drift før 31.juli 1996 Sikringsanlæg, understation E80 Jerup 1992 Drift før 31.juli 1996 Sikringsanlæg, understation E80 Strandby 1992 Drift før 31.juli 1996 Sikringsanlæg, understation E80 Frederikshavn 1992 Drift før 31.juli 1996 Sikringsanlæg Hirtshalsbanen E80 Hjørring 2004 28.01.2005 Sikringsanlæg Journal 552-00037 E80 Langholm 2017 15.11.2017 Sikringsanlæg, understation Journal TS10303-01730 E80 Tornby 2004 28.01.2005 Sikringsanlæg, understation Journal 552-00037 E80 Hirtshals 2004 28.01.2005 Sikringsanlæg, understation Journal 552-00037 11. Spor, overbygning, ballast: Delsystem, Beskrivelse, placering m.v. Udført/ Typegodkendelse Bemærkninger betegnelse etableret år Referencedato Skagensbanen UIC 60 LS Km 0,895 -1,970 2014 Journal TS10303- Frederikshavn 01001 S 49 LS Km 38,914 Skagen 2001-2003 Journal JT402-10-6 Skærver Side 5 af 10 Version 6 – Januar 2015 Infrastrukturregister UIC 60 LS Km 38,914 - 28119 2003 Journal JT402-10-6 Skærver Skagen – Hulsig S 49 LS Km 28,119 – 27,900 Hulsig st 1999 Modernisering Skærver XXIX 1999 UIC 60 LS Km 27,900 – 19,910 2003 Journal JT402-10-6 Skærver Hulsig – Ålbæk S 49 LS Km 19,910 – 19,621 Ålbæk st 1997 Modernisering Skærver XXVIII 1997 UIC 60 LS Km 19,621 – 13,120 2003 Journal JT402-10-6 Skærver Ålbæk – Jerup S 49 LS Km 13,120 – 12,721 Jerup st 1997 Modernisering Skærver XXVI 1997 UIC 60 LS Km 12,721 – 6,455 2003 Journal JT402-10-6 Skærver Jerup – Strandby S 49 LS Km 6,455 – 6,190 Strandby st 1999 Modernisering Skærver XXX 1999 Delsystem, Beskrivelse, placering m.v.
Load more

Recommended publications
  • Regional Bus- Og Togbetjening
    116 Trafikministeriet Regional bus- og togbetjening Afrapportering fra udvalget om den regionale bus- og tog-betjening 31. januar 2000 Indholdsfortegnelse for redegørelse for udvalget om regional bus- og togbetjening Kapitel 1 Indledning 1.1. Kommissorium for udvalget s. 1 Kapitel 2 Sammenfatning 2.1. Baggrund s. 2 2.2. Bus eller tog? s. 4 2.3. En rollefordeling, der fremmer den kollektive trafik s. 7 2.4. Økonomiske konsekvenser s. 9 2.5. Udvalgets kommentarer til og vurdering af fordele og ulemper ved de opregnede modeller s. 11 Kapitel 3 Den regionale kollektive trafik: Organisering, koordinering, produktion og økonomi 117 3.1. Sammenfatning s. 15 3.2. Rammerne for den regionale bus- og togtrafik s. 18 3.2.1. Hovedstadsområdet s. 19 3.2.2. Uden for Hovedstadsområdet s. 20 3.2.3. Privatbanerne s. 23 3.2.4. Den regionale togtrafik på statens net s. 24 3.2.5. Fjerntrafikken s. 25 3.3. Den regionale bus- og togtrafiks økonomi og aktivitetsniveau s. 26 3.4. Den regionale og lokale busbetjening s. 28 3.5. Den regionale og lokale togbetjening s. 37 3.5.1. Privatbanerne s. 38 3.5.2. Statens jernbanenet s. 42 3.5.3. Omkostningsforholdene i privatbanedrift og statens jernbanedrift s. 52 3.6. Miljøaspekter af den kollektive trafik - en sammenligning mellem bus og tog s. 56 3.7. Udenlandske organiserings- og finansieringsmodeller s. 61 Kapitel 4 Faktorer i efterspørgslen efter den regionale, kollektive trafik 4.1. Sammenfatning s. 68 4.2. Præferencer i den regionale, kollektive trafik s. 69 4.2.1. Tidsværdi s.
    [Show full text]
  • Referat Økonomiudvalget 2018-2021
    Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 1. oktober 2008 Tid 16:00 Sted Kattegat Silo, etage 7, mødelokale NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Erik Sørensen (A) - Formand Hans Jørgen Kaptain (V) Jens Ole Jensen (V) Ole Rørbæk Jensen (T) Birthe Marie Pilgaard (A) Peter E. Nielsen (C) Søren Visti Jensen (F) Indholdsfortegnelse Side 1. Tillæg til varmeplan - Projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområde ved Sæby Strand ................. 4 2. Tillæg til varmeplan - Projektforslag for naturgasforsyning af boligområde, Søndergårdsvej, Ålbæk .......... 5 3. Forslag til Erhvervsudviklingsstrategi .................................................................................................... 6 4. Ansøgning om transporttilskud ved deltagelse i Europa-Cup i floorball .................................................... 8 5. Årsregnskaber 2007 for Frederikshavns Boligforening af 1945 ............................................................... 9 6. Årsregnskaber 2007 for Boligforeningen Vesterport, Frederikshavn ........................................................ 10 7. Årsregnskaber 2007 for Lejerbo Frederikshavn ..................................................................................... 11 8. Årsregnskaber 2007 for Boligforeningen af 1942, Sæby ......................................................................... 12 9. Årsregnskaber 2007 for Grenen Boligforening af 1946, Skagen .............................................................. 13 10. Årsregnskaber 2007 for Boligforeningen Neptun, Skagen....................................................................
    [Show full text]
  • Peter Hvilshøj, Nordjyske Jernbaner
    Nordjyske Jernbaner A/S Velkommen videre Fusion af 2 traditionsbundne privatbaner i 2001 Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær NT/Region Nordjylland Selskabsstruktur NT/Region Nordjylland 89 % NJ Holding Nordjylland A/S Infrastrukturejer 100 % Nordjyske Jernbaner A/S Jernbaneoperatør Adm. direktør Organisation 2018 Peter Hvilshøj Økonomichef Sikkerhedschef Henrik Præstholm Johannes Flyvbjerg Kunde- og driftschef Teknisk Chef Henrik Harre Morten Muff Jensen Supervisor Trafikleder Togpersonale Lokomotivførere Rengøring Benny Jensen Værkstedsleder Baneansvarlig Fjernstyring Hans Gram Carsten Linkhausen Planlægning Teknikere/mekanikere Infrastrukturmedarbejdere Hovedkvarter i Hjørring Sidste 4 tog i leverancen Leveret marts 2017 – kontraktunderskrift juli 2015 Alstom Lint 41 – i nyt design Passagerpulsen 049 -09-2018 Overtagelse af DSB kørsel fra August 2017 Hvad betyder det? Fra Til Togkilometer 0,9 mio. 3,0 mio. Passagerer 1 mio. 3 mio. Antal tog 8 21 Togtyper 1 2 Tjenestesteder 2 3 Værksteder 1 2 Medarbejdere 50 110 Styrke tognettet Flere og bedre tog i Nordjylland Sådan blev det! • +37 % flere afgange mellem Frederikshavn og Aalborg – 112 flere afgange om ugen • Flere tog i myldretid og om lørdagen samt senere afgange • Seks InterCityLyn til Frederikshavn (overtages af NJ fra uge 41 i år) • Køreplan 2019 skal være mere robust! 37% stigning i antal afgange og 33% i togkm. Pr./uge Afgange Togkm. Frederikshavn - Hjørring - Frederikshavn 306 36,7 11.230 Hjørring - Aalborg - Hjørring 301 48,2 14.508 I alt K17 (DSB) 607 25.738 Frederikshavn - Hjørring - Frederikshavn 390 36,7 14.313 Hjørring - Aalborg - Hjørring 413 48,2 19.907 I alt K18 (NJ) 803 34.220 37% 112 33% 8.481 Sommerkøreplan – reduktion 14% på hverdage • Reduktion på 9 tog ud af 64, mellem Aalborg og Frederikshavn (14%) • DSB reducerede sidste år 9 tog ud af 47 (19%) • NJ K18-køreplan (Aalborg-Frederikshavn) efter reduktion af sommerkøreplan svarer til 1.699.500 togkm.
    [Show full text]
  • Hjørring Kommunes Kulturmiljøer
    Hirtshals Sindal HJØRRING KOMMUNES Hjørring Tårs KULTURMILJØER Løkken Vrå Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Bymiljøer Materialet er udarbejdet i sammenhæng Rubjerg Knude-området Bymidten i Gammel Hjørring med Hjørring Kommuneplan 2016. Lønstrup By Bymidten ved Østergade i Hjørring Sommerhusområdet Harerenden ved Lønstrup Bymidten i Stationsbyen i Hjørring Udarbejdet af: Sommerhusområdet ved Tornby Brinck Seidelins Gade i Hjørring Hjørring Kommune Løkken By Erhvervsområdet Nestlé i Hjørring Teknik- & Miljøområdet Løkken Kystfiskeri Svanelundskvarteret i Hjørring Team Plan og Erhvervsudvikling Løkken Badehuse Byplan for Hirtshals By og Havn Niels-Kristian Balle og Anne Møller Jørgensen Tannisby i Tversted Poulstrup By I samarbejde med: Hirtshals Fyr Stationsområdet i Sindal Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals Befæstning Højskoleområdet og Stationsområdet i Vrå Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Bindslev Bymidte i Hjørring Kommune Klostre og hovedgårde Bindslev Gamle Elværk Børglum Kloster Oktober 2016 Vrejlev Kloster Asdal Hovedgård Markante fortidsminder Baggesvogn Hovedgård Gravhøje ved Bjørnager Bøgsted Hovedgård Hulveje i Slotved Skov Eskær Hovedgård Tornby Dyssen Fuglsig Hovedgård Jernaldergrave på Hjørring Kirkegård Gårdbo Sø Stenhøj Langdysse ved Tolne Kirkeby Høgholt Hovedgård Odden Hovedgård Sejlstrup Hovedgård Jernbaner Villerup Hovedgård Hirtshalsbanen Åstrup Hovedgård Bosætning på landet Rekreative
    [Show full text]
  • Mobilitet I Nordjylland
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 60 Offentligt MOBILITET I NORDJYLLAND – de regionale prioriteter KKR NORDJYLLAND November 2012 BEDRE MOBILITET OG STATENS RULLENDE PLANLÆGNING At sikre mobilitet kan blandt andet ske via infrastrukturinveste- Der foreligger nu en VVM-undersøgelsen af 3. Limfjords- ringer. I januar 2009 indgik alle Folketingets partier på nær forbindelse, en forundersøgelsen af Herning-Skive-Hanstholm Enhedslisten en aftale om En Grøn Transportpolitik. Forliget samt en analyse af strækningen ved Brovst. rummer bevillinger til en række undersøgelser og anlægspro- jekter for vej og jernbane frem mod 2020. Forliget fastslår også De vil sammen med andre undersøgelser og overvejelser ind- rullende planlægning som et nyt planlægningsprincip. Med rul- gå i de landspolitiske drøftelser af, hvordan man sikrer bedre lende planlægning gøres der hvert år status og træffes beslut- mobilitet. ninger på en måde, der er struktureret i forliget. I 2010 blev det fulgt op af en aftale om Bedre Mobilitet. Der kan træffes beslutninger på flere niveauer i transportpolitik- ken. Inden for de nordjyske prioriteringer er der i Aftaler om En Grøn Transportpolitik hidtil blandt andet bevilget anlægsmidler De nordjyske infrastrukturprioriteter. til nye signaler på jernbanen i hele Nordjylland og højere ha- stighed mellem Aalborg og Hobro. Der blev bevilget midler til en VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse og forana- lyser af jernbanen Hobro-Aarhus, rute 26/34 Herning-Skive- Hanstholm samt rute 11 ved Brovst-Halvrimmen-Arentsminde. I aftale om Bedre Mobilitet indgår en anlægsbevilling til en bus- vej under motorvejen ved Gigantium i Aalborg, der vil forbedre den kollektive trafik til blandt andet universitetsområdet og det kommende universitetssygehus.
    [Show full text]
  • Strandby FOKUS PÅ BYMILJØET - Billeder Og Historier Strandby
    Strandby FOKUS PÅ BYMILJØET - billeder og historier Strandby Frederikshavn Byfond ønsker med denne folder at sætte fokus på Strandbys særkende. Vi vil se på de kvaliteter, der bidrager til udvikling og be- varing af Strandbys unikke identitet og miljø. Den autencitet og orginalitet, der er forankret i byens fortid, rummer en stor del af byens her- lighedsværdi - både nu og i fremtiden. Strand- bys identitet er især knyttet til byens, havnens - og den enkelte bygnings detaljer, materialer og overflader. Det gør Strandby til et godt sted at bo Sammen med folderen er der udgivet en DVD - og et sted, man får lyst til at besøge igen. med fortællinger fra Strandby. Fortalt af 3 af Tag folderen i hånden og lad den guide dig på byens gamle ”Bælse”. DVD’en er udgivet med en gåtur omkring havnen og i den gamle bydel. støtte fra Nordjyske Bank Oplev udhusene, de murede læmure, fornem og Lions Club Banners- tæt ­­­heden mellem husene og få lidt fortalt om lund. de mange bevaringsværdige elementer, der er i Strandby. Vi håber det vil inspirere dig til at være med til at bevare et unikt Strandby. Frederiks- havn Byfond hjælper dig gerne med arkitektbistand og tilskud til renoveringer - læs mere om det på side 23. 2 3 Strandbys historie ”Med fælles hjælp klarer vi selv de største opga- ver.” Den holdning har alle dage præget Strandby. Når havet fra tid til anden frarøver en familie dens forsørger, eller når der skal skabes større ting til fælles bedste, fx en ny havn. Den stod fær- dig i 1896 – for anden gang, idet den første blev ødelagt af en storm.
    [Show full text]
  • Den Energioptimerede Landsby
    DenThe Energy-optimizedenergioptimerede landsby village VillagesLandsbyer at the i frontforefront med of sustainablebæredygtig energy energiudvikling development PREFACE There are some projects that brings you in a good mood. The projects from Dybvad and Jerup is absolutely part of this category. We are aware that this report will never become pure amusing to read, but it will for sure be uplifting for many native of Northern Jutland and other good people. With the foul word, “Peripheral Denmark” our self-understanding has been shaken and thereby our half- depopulated villages with worn down buildings and obsolete infrastructure has become an object to pitiful treatment and failure. The few passionate people who tries to keep up the spirit are met with worse conditions than ever and renovation of buildings is a private matter that is handled just like stopping stockings – the hole is closed, but the stocking does not really fit. Then this project arrives, which in a quiet and convincing way shows that with innovation and cooperation you can rediscover the amenity value that will be in short supply in the future. With this choice of effort areas and demonstration project, the municipality of Frederikshavn has contributed with a relevant subject and problem and furthermore delivered a forward-looking and visionary result to the regional development fund project; Project program 2 – Energy efficient construction. With this report, we hope to be part of the start of an avalanche of similar projects with more innovation in more lines of business and with new innovative solutions. Last but not least we wish to say thank you to the inhabitants in Dybvad and Jerup who let us make the calculations on their houses and a great thank you to; Nordjyske Bank, Aalbæk Spar Nord, Dybvad Dybvad Fjernvarmeværk Dybvad Stål Industri Strandby Fjernvarmeværk Sisse Falkencrone Trine Saaby Head of Secretariat Project manager SmartCityDK Projektprogram 2 – Energirigtigt byggeri Aalborg, marts 2014 TABLE OF CONTENT 1 Introduction.
    [Show full text]
  • Skagenfestivalprogram2013.Pdf
    Formandens velkomst 2013 Kære festivaldeltager - velkommen til Skagen Festival 2013! Som nyvalgt formand er glæden enorm, når man står onsdag aften og siger velkommen til de 650 frivillige medhjælpere, der står bag Skagen Festival. Det er kulminationen på mange måneders hårdt arbejde, og alle glæder sig til at give vores gæster en god oplevelse, som vil huskes i lang tid efter. Vi byder atter på en bred musikoplevelse både for den yngre gæst og den ældre – med folkemusikken som omdrejningspunkt. Skagen Festival kan godt lide at kigge tilbage og frem musikalsk. Derfor gentager vi succesen Songwriters’ Circle, hvor kunstnerne fortæller hinanden og publikum om deres musik og oplevelser med musikken. Og vi åbner igen scenen for frem- tidens musikere i Projekt Unge Musikere. Begge arrangementer foregår i Kulturhus Kappelborg. De røde sko, som altid fulgte Hans Graasvold, kommer vi til at savne i år. Skagen Festival er hvert år et samlings- punkt for fantastiske musikere og glade mennesker. Hans tilhørte begge kategorier. Æret være hans minde. Med disse ord vil jeg byde velkommen til en by i festi- valhumør! Rigtig god festival – it’s so good to see you! Kjeld Søndergaard, formand for Skagen Festival 2013 I 1 Forord Skagen Festival 2013 Dear musician Welcome to Skagen Festival 2013 no. 43 - Still alive and kicking! Vi reiser mot Eventyrlandet Vi kjører, 628 km fra Trondheim til Larvik, After more than four decades we are still ambitious music lovers and festival Vi tar fergen fra Larvik til Hirtshals. organizers. And we are very happy to welcome you here along with many Vi ankommer alltid Skagen via Frederikshavnsvej.
    [Show full text]
  • 1010560-00 Analyse Af Nordjyske Jernbaner - Udg 1 2.Doc Jernbaneinfrastrukturen Nord for Århus Side 3 Foreløbig Undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010
    Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus – en foreløbig undersøgelse Februar 2010 Atkins Danmark Arne Jacobsens Allé 17, DK-2300 København S Tlf.: +45 8233 9000 Fax: +45 8233 9001 side 2 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus Udgave 1.2, Februar 2010 Foreløbig undersøgelse 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus side 3 Foreløbig undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus – en foreløbig undersøgelse Forsidefoto: Sydgående IC3-tog ankommer til perron i Aalborg den 7. oktober 2008. Ved stationen holder tog klar til afgang mod Frederikshavn. IC3-tog i dag udgør en væsentlig del både af fjerntrafikken til og fra Nordjylland og på Aalborg Nærbane (Foto: Tommy O. Jensen) Projekt nr.: 1010560 DOKUMENT REF: 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Revisi- Målbeskrivelse Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Dato on af af af 1.1 Rapport TOJ, HBA AHK MSP 20100202 1.2 Rapport TOJ, HBA AHK MSP 20100210 side 4 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus Udgave 1.2, Februar 2010 Foreløbig undersøgelse 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus side 5 Foreløbig undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 7 1. INDLEDNING 11 2. HOBRO - ÅRHUS: KURVEUDRETNINGER, NY FJERNBANE ELLER LETBANE? 13 2.1 Status nuværende situation 13 2.2 Eksisterende undersøgelser 14 2.3 Analyse af rejsetider Randers - Århus 15 2.4 Analyse af rejsetider for landstrafikale scenarier 21 2.5 Vurdering 25 3. HVAD KOSTER KØRESTRØMSANLÆG? 29 3.1 Status nuværende situation 29 3.2 Eksisterende undersøgelser 31 3.3 Analyse og vurderinger 32 3.4 Oplæg til elektrificering af jernbanerne i Nordjylland 34 3.5 Sammenfatning og konklusion 41 4.
    [Show full text]
  • Åben Postliste 30-06 Til 06-07 2019
    Afdeling Sagstitel Sags ID Titel Aftale med Limfjordssekretariatet om arbejde med Limfjordssekretariatet spørger til opdateret udgave af Afdeling Miljø og Natur vandløbsprojekter EMN-2018-01658 regneark med vandplanindsatser Strategisk Energiråd Nordjylland referat fra møde 15 maj Afdeling Miljø og Natur Strategisk energiplan for Nordjylland (SEP NORD) GEO-2019-02077 2019. Rævehulevej 34, 9990 Skagen: Ansøgning om SIC kommenterer påbud om fjernelse af Afdeling Miljø og Natur trykudligning til kystbeskyttelse af Rævehulevej 34 GEO-2019-00158 trykudligningsrør Partnerskab - Revision af EU´s BREF dokument for BREF for slagterier og animalske biprodukter: Afdeling Miljø og Natur slagterier og animalske biprodukter EMN-2019-00151 Partnerskabsmøde, kickoff-møde, samt god sommer Aftale med Limfjordssekretariatet om arbejde med Afdeling Natur og Miljø vandløbsprojekter EMN-2018-01658 Udmelding til Limfjordssekretariatet om indsatser Aftale med Limfjordssekretariatet om arbejde med LS kvitterer for opdateret udgave af regneark med Afdeling Natur og Miljø vandløbsprojekter EMN-2018-01658 vandplan-indsatser Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Byråd_DK2020 Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Climate Action Planning Framework_DK version Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Deltagerliste_DK2020_Roskilde 19.-20. juni Generelle slides inkl. CONCITO-oplæg_Roskilde_19.-20. Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 juni Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Introduktion Dansk Energi BIE Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Jan Rasmussen_KK klimatilpasning Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Morten Højer_DK2020 oplæg Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Peer gruppe 2 Afdeling Natur og Miljø DK2020 Klimaplan EMN-2019-01738 Program_DK2020 workshop 19.-20.
    [Show full text]
  • NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND • Udviklingen Af De Nordjyske Lokalbaner
    NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND • Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. • Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland • Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening • Aftaler og status • Udfordringerne • Tre faser • Indfrielse af visionen? UDVIKLING AF DE NORDJYSKE LOKALBANER. • Skagensbanen og Hirtshalsbanen overtages i 2001 • Sammenlægges til Nordjyske Jernbaner. 2001 • Banelegemet mellem Frederikshavn og Skagen udskiftes. 2004 • 135 mio. kr. incl. tekniske anlæg • Alle tog udskiftes 2004 – 05. • 8 stk. 145 mio. kr. • NT overtager aktiemajoriteten i 2007 • Tog km. stiger fra 552.000 i 2001 til 907.000 i 2015 • Person km. stiger fra 19,7 mio. i 2001 til 24.3 mio. i 2016 • Tilskud pr togkm: 28 kr. UDFORDRINGER I DEN NUVÆRENDE BETJENING PÅ HOVEDNETTET. • Ved køreplanændringer planlægges fra Københavnsenden • Dvs altid største ændringer, og mindst fleksibilitet i Nordjylland • Lang fjerntrafikdrift giver bindinger på materiel og personaleudnyttelse • Medfører dyr drift og hindrer optimal køreplanlægning for Nordjylland • Enkeltsporet bane med dårlige krydsningsmuligheder Vendsyssel og andets ældste signalsystem, begrænser driftsomfang og korrespondancemuligheder • Forsinkelser på fjerntog akkumuleres frem til Nordjylland. • Dvs ustabil drift til gene for pendlere i Nordjylland. • Alt i alt ringe togbetjening på hovednettet i Nordjylland VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING • Markant flere afgange • Bedre togmateriel • Sammenhængende regionalt net med et minimum af togskifte
    [Show full text]
  • Notat - Nyt Regionalt Togsystem I Nordjylland
    Notat - Nyt regionalt togsystem i Nordjylland. Region Nordjylland har i februar 2015 Køretiderne i Nordjylland vil i den kom‐ indgået aftale med Transportministeren mende køreplan vil blive kortere end de om at overtage ansvaret for den regiona‐ nuværende, dels på baggrund af nyt le togdrift. materiel, dels på baggrund af foretagne infrastruktur forbedringer. I det foreliggende oplæg til ny køreplan udvides kørslen markant. Der etablering Det er i køreplanarbejdet søgt at skabe af et selvstændigt regionaltogssystem, gode skifteforbindelser mellem alle tog der køres af Nordjyske Jernbaner. DSB og korte ventetider på stationerne. Det betjener Aalborg med IC og Lyntog i er lykkedes rigtigt godt i Vendsyssel, men uændret omfang, og 6 daglige Lyntogs‐ pga de bindinger, den ensporede stræk‐ Sekretariatet for Regional forbindelsen udgår fra / ender i Frede‐ ning i Vendsyssel, samt DSBs ankomstti‐ Udvikling rikshavn der på IC og Lyntog, giver, har det ikke i Infrastruktur Kontoret alle situationer været muligt at opnå så Nordjyske Jernbaner har bestilt 13 nye gode forbindelser til fjerntog som ønsket. tog, som leveres i første halvår af 2017. Niels Bohrs vej 30 Overtagelsen af kørslen sker primo andet Omlægningen giver færre togskift for de 9220 Aalborg Ø halvår 2017. regionalt rejsende, men nogen mere Tlf.: +45 2941 8499 ventetid ved togskift for fjernrejsende. Køreplan Effekten af disse ventetider på den sam‐ I 2015 køres 3,8 mio. togkilometer i lede rejsetid nedbringes dog af de korte‐ Nordjylland, heraf kører DSB 2,9 mio. re køretider. Svend Tøfting / Jens Mogensen på statens net, og Nordjyske Jernbaner Direkte: 22711837 / 29418499 Når den planlagte udbygninger af bane‐ kører 0,9 mio.
    [Show full text]