VVM-Redegørelse Lagerfacilitet I Bunken Klitplantage

VVM-redegørelse

Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

September 2017

Udgiver: Miljøstyrelsen

Emneord: VVM, VVM-redegørelse, Bunken Klit- plantage, risiko

URL: www.mst.dk

ISBN: 978-87-93353-18-3

Udgiverkategori: Statslig

2 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Indhold

1 Indledning 5 1.1 Læsevejledning 5

2 Ikke teknisk resumé 7 2.1 Indledning 7 2.2 Projektet 7 2.3 Omgivelserne 7 2.4 Miljøpåvirkninger 8 2.5 Mulige afværgeforanstaltninger 11 2.6 Sammenfattende vurdering 12

3 Lovgrundlag og VVM proces 13 3.1 Hvad er VVM? 13 3.2 VVM af projektet – begrundelse for VVM pligt 13 3.3 Kommuneplantillæg og miljøvurdering 14 3.4 Øvrige tilladelser og dispensationer 14 3.5 VVM-proces 15

4 Projektbeskrivelse 17 4.1 Det nuværende anlæg 17 4.2 Risikoforhold 17 4.3 Beliggenhed 17 4.4 Formål med projektet 18

5 Alternativer 19 5.1 O- alternativet (hvis projektet ikke gennemføres) 19 5.2 Andre alternativer 19

6 Planforhold 20 6.1 International naturbeskyttelse (Natura 2000) 20 6.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) 21 6.3 Kommune- og lokalplan 21 6.4 Beskyttede § 3 naturtyper 22 6.5 Beskyttelseslinjer 22 6.6 Fredskov 22 6.7 Kystnærhedszonen 22 6.8 Vandområdeplaner 22 6.1 Fredede områder 22 6.2 Andre projekter i området 23 6.3 Ændringer som følge af kommuneplantillægget 23

7 Eksisterende forhold 24 7.1 Kulturhistorisk udvikling 24 7.1 Landskab 24 7.2 Geologi og jordbund 25 7.3 Grundvand 25

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 3

7.4 Skov 25 7.5 Rekreative interesser 25

8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 26

9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 27 9.1 Natura 2000 27 9.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) 27 9.1 Transport / trafik 27 9.2 Støj, luft og lys 28 9.3 Råstoffer 28 9.4 Overfladevand og grundvand 28 9.5 Affald og spildevand 28 9.6 Klimatiske forhold 29 9.7 Kulturarv 29 9.8 Socioøkonomiske forhold 29 9.9 Landskab og rekreative interesser 29 9.10 Risikoforhold 30 9.11 Sammenfattende vurdering 33

10 Kumulative effekter 34

11 Afværge-foranstaltninger 35

12 Mangler og begrænsninger ved miljøredegørelsen 36

13 Referencer 37

4 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

1 Indledning

Der har været opbevaret ammunition i bunkers i Bunken Klitplantage helt tilbage fra Anden Verdenskrig. Det nuværende anlæg er bygget i midten af 1950’erne og udvidet i 1960’erne. Lagerfaciliteten har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling.

Med forsvarsforliget i 2008 privatiserede Folketinget ammunitionsfabrikken ved Elling med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Virksomheden Denex A/S har overtaget aktiviteterne. Ved privatisering blev både lageret og ammunitionsfabrikken omfattet af de almindelige EU-risikoregler for farlige virksomheder. Der er ikke tidligere blevet udarbejdet VVM eller miljøgodkendelse for lagerfacilitet Bunken.

Lagerfaciliteten er en risikovirksomhed, og der skal derfor gennemføres en VVM- procedure, og aktiviteterne skal miljøgodkendes.

Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel udlejer arealerne i Bunken Klitplantage til Denex A/S. Forsvaret ejer og vedligeholder bygningerne. Lageret ligger umiddelbart sydøst for Råbjerg Mile. Området er offentligt tilgængeligt.

Lagermagasin set fra vej.

1.1 Læsevejledning VVM-redegørelsen starter med et ikke-teknisk resumé (afsnit 2), hvor redegørelsens vigtigste konklusioner gennemgås. Afsnit 3 rummer det lovgivningsmæssige grundlag, herunder en kort gennemgang af selve VVM-processen.

Afsnit 4 beskriver baggrunden for projektet og afsnit 5 indeholder en redegørelse for fravalgte og aktuelle alternativer. Afsnit 6 er en beskrivelse af gældende planforhold og planændringen som følge af det kommuneplantillægsforslag, der er udarbejdet i forbindelse med her omhandlede VVM proces. Øvrige eksisterende forhold er beskrevet i afsnit 7.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 5

Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen samt de kumulative effekter beskrives i afsnit 8-10.

Endelig beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, som forventes at blive etableret og iværksat (afsnit 11) samt en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne af miljøpåvirkningerne fra projektet (afsnit 12).

6 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

2 Ikke teknisk resumé

2.1 Indledning Det nuværende anlæg er bygget i midten af 1950´erne og udvidet i 1960´erne. Lagerfaciliteten har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Folketinget privatiserede med forsvarsforliget i 2008 ammunitionsfabrikken med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Virksomheden Denex A/S har overtaget aktiviteterne. Ved privatisering blev lageret omfattet af reglerne for risikovirksomheder.

Der er ikke tidligere blevet udarbejdet VVM eller miljøgodkendelse for lagerfacilitet Bunken. Lagerfaciliteten er en risikovirksomhed, og der skal derfor gennemføres en VVM-procedure, og aktiviteterne skal miljøgodkendes. Det er Miljøstyrelsen, der både er VVM-myndighed og myndighed i forhold til miljøgodkendelsen.

Som led i VVM-processen skal der endvidere udarbejdes et kommuneplantillæg med retningslinjer for anlægget. Det er i dag Erhvervsstyreslen (ERST), der er planmyndighed og derfor står for processen omkring kommuneplantillægget og miljøvurderingen af tillægget.

Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel ejer arealerne i Bunken Klitplantage og udlejer dem til Denex A/S. Forsvaret ejer og vedligeholder bygningerne.

2.2 Projektet Lagerfaciliteten er et anlæg, som består af 31 lagerbunkers (jordoverdækkede magasiner), en vagtstue og et værksted. Ammunitionslageret har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Der er forholdsvis lang afstand mellem magasinerne. Anlægget dækker derfor et område på næsten 50 ha.

Denex bruger lageret til opbevaring af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, som i alle tilfælde er emballeret efter gældende regler. Derudover anvendes lageret til opbevaring af ammunition, der skal destrueres. Der er dagligt maksimalt 10 lastbiltransporter til ammunitionslageret. Kørslen foregår på asfalteret vej/sti ind til lagerbunkerne.

Det er et eksisterende anlæg, og der er ikke ansøgt om udvidelse eller ændringer af anlægget. Driften, anvendelsen og omfanget af lagerfaciliteten vil være uændret. Det anmeldte lageranlæg er således omfattet af VVM-reglerne alene som følge af ejerskifte.

2.3 Omgivelserne Bunken Klitplantage ligger som den midterste af tre klitplantager på Skagen Oddes østlige side. Den grænser mod nord op til det noget lavere liggende og meget mere sammensatte Starholm og Hulsig.

Mod syd afgrænses klitplantagen af landevejen og af Bunken sommerhusområde. Gennem klitplantagen løber, ud over landevejen og jernbanen fra Frederikshavn til Skagen, også to parallelle højspændingsledninger. Den østlige del af klitplantagen er domineret af vej og jernbane, samt en campingplads. Den centrale del af klitplantagen indeholder et mønster af bunkers og asfalterede veje. Den vestlige del er over-

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 7

vejende lav bjergfyr og andet nåleskov. Både vest og syd for denne lave del af klitplantagen findes åbne klithedearealer. Hele Bunken Klitplantage er omfattet af fredskovspligt.

Bunken Klitplantage. Den omtrentlige placering af lageret er markeret med rød ring.

Råbjerg Mile ligger umiddelbart nordvest for klitplantagen. Råbjerg Mile-området og Bunken Klitplantage er åben for offentlig færdsel. Hvert år er der ca. 261.000 besø- gende til milen og plantagen. Over ¼ af disse overnatter på campingplads. Bunken Camping ligger i klitplantagens nordøstlige del mellem hovedlandevejen og Kattegat. Endvidere ligger den private Råbjerg Mile Camping helt op til Bunken Klitplantage.

Umiddelbart syd for Lillesø, i den vestlige del af Bunken Klitplantage, ligger 2 shelters til overnatning, ejet af Naturstyrelsen. Nationalcykelrute 1 ”Vestkystruten” samt en riderute og flere vandreruter går igennem Bunken Klitplantage.

2.4 Miljøpåvirkninger Det anmeldte projekt er et eksisterende anlæg, som ikke planlægges ændret fysisk. De miljøpåvirkninger, der er undersøgt nærmere, er påvirkninger relaterede til driften af anlægget. Disse påvirkninger er opsummeret nedenfor:

Natura 2000 Anlægget grænser mod syd og vest til Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, omfattet af Naturstyrelsens Natura 2000-plan fra april 2016.

De tre sydligste ammunitionsbunkere ligger i Natura 2000-området. Der er ikke registreret habitatnaturtyper eller -arter i nærheden af bunkerne, hvorfor der ikke sker nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget som følge af oplagsaktiviteterne i og ved bunkerne.

Den primære påvirkning ved anvendelse af lagerfaciliteterne er den daglige trafik med typisk 1-2 og max. 10 transporter om dagen. Det er imidlertid tale om en forholdsvis meget beskeden trafikmængde, som er vurderet til ikke at kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Miljøstyrelsen vurderer endvidere ikke, at et evt. større uheld med brand og/eller eksplosion i én, eller ganske få bunkers, vil kunne påvirke de naturtyper og arter,

8 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

som Natura 2000-området er udpeget for så væsentligt, at bevaringsmålsætninger ikke kan nås eller opretholdes, jf. i øvrigt kommende afsnit om risikoforhold.

Da det kan udelukkes, at den fortsatte anvendelse af de eksisterende bunkers vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, er der ikke behov for at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens § 7 stk. 2.

Bilag IV-arter Bilag IV-arter er beskyttet mod at blive efterstræbt og desuden må deres yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Da der ikke sker anlægsmæssige ændringer og der ikke foregår færdsel uden for de anlagte veje, vurderes at bestan- dene af eventuelle bilag IV-arter i området ikke vil kunne blive beskadiget eller øde- lagt på grund af aktiviteterne på virksomheden.

§ 3 – beskyttet natur Der ligger søer, mose og hede i området omkring anlægget, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, mod ændringer i tilstanden. Anvendelsen af anlægget er uændret og vil derfor ikke påvirke den beskyttede natur i området.

Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at naturtyperne med stor sandsynlighed vil kunne retablere sig efter en brand, mens fugle og fx flagermus vil flyve væk fra ulykkesstedet, hvis der skulle ske uheld med brand og/eller eksplosion i en eller flere bunkere.

Transport / trafik Antallet af transporter til og fra lagerfaciliteterne afhænger af produktionen på Denex’ fabrik i Elling. Normalt vil der kun være kørsel 1-2 gange om dagen ud til lageret. Derudover vil der være kunder, som henter færdigvarer, og leverandører, som afleverer varer. Samlet set drejer det sig om maksimalt 10 transporter pr. dag. Transpor- ten er ikke afhængig af årstider eller lignende og vil typisk foregå inden for normal arbejdstid. Styrelsen vurderer ikke, at transporten i området har nogen væsentlig påvirkning på omgivelserne.

Støj, luft og lys Der vil primært være støj fra de daglige lastbiltransporter og ved håndtering ind og ud af magasinerne. Støjbidraget vurderes at være meget begrænset, da antallet af daglige transporter er ganske lille. Der forekommer ingen støjende afkast fra virksomhedens faciliteter.

Luftforurening fra lageret er udstødning fra den dieseltruck der transporterer varer til og fra lastbil og bunker, samt den lastbil der fragter materialerne til eller fra Bunken. Trafikmængden er imidlertid yderst begrænset, hvorfor mængden udstødningsgasser vil være uden betydning for det eksterne miljø. Støvemissionen fra afkastet ved værkstedet er ligeledes uanseelig i forhold til omgivelserne.

Der er ikke opsat belysning på hverken bunkere, aflæsningsplads eller lignende. De eneste eventuelle lysgener vil derfor komme fra de transporter, der er til og fra områ- det, som foregår i et ellers uoplyst område. Antallet af transporter er imidlertid meget begrænset.

Overfladevand, spildevand og grundvand Der bruges ikke vand til processen og det eneste spildevand der genereres på an- lægget er sanitært og afledes i overensstemmelse med Frederikshavns Kommunes

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 9

regler. Kondensvand fra bunkers løber ud i de omkringliggende grøfter. Det er tale om forholdsvis små mængder vand, der ikke indeholder nogen form for forurening.

Indvinding af grundvand i klitplantagen er for nylig blevet stoppet og vandværket er nu lukket. Der er altså ingen særlige drikkevandsinteresser i området.

Affald Der opstår ikke nogen form for affald ved almindelig lageraktivitet. Kasseret emballage bliver bortskaffet i overensstemmelse med kommunens regler for håndtering af affald. Ved værkstedet er der mulighed for at placere containere eller trådnet til opbevaring af eksempelvis pap til forbrænding.

Klimatiske forhold Den klimatiske påvirkning af projektet vil være udledning fra de daglige transporter til og fra lageret. Det er vurderet, at denne påvirkning vil være ubetydelig i forhold til klima, grundet det lave antal transporter.

Kulturarv De bunkere, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og er i sig selv en del af områdets kulturhistorie. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lageret, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser.

Socioøkonomiske forhold Anvendelsen af bunkerne til lager er nødvendig for den fortsatte drift af Denex’ fabrik i Elling med tilhørende arbejdspladser. Med kommuneplantillægget vil blive afgræn- set et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Da området i forvejen ikke er udlagt til denne type anvendelse, er det vurderet, at denne begrænsning ikke reelt vil være et samfundsøkonomisk tab.

Landskab og rekreative interesser De bunkers, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og indgår således i sig selv, som en del af områdets landskab og rekreative interesser. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lageret, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser og der vil derfor ikke være en landskabelig påvirkning.

Med kommuneplantillægget bliver der afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Arealets omfang er vurderet ud fra sikkerhedsnormerne for boliger og trafikårer. Denne begrænsning er ikke en be- grænsning af den offentlige adgang til området, som derfor vil være uændret. Projek- tet vil derfor ikke påvirke de rekreative interesser i området. Råbjerg Mile vil fortsat bevæge sig mod øst/nordøst og dermed nærmere bunkerne, men den rekreative anvendelse vil kunne fortsætte på samme måde, som Råbjerg Mile har i dag.

Risikoforhold Det fremgår af rapport, at trykbølger fra en eksplosion i et oplag af eksplosivstoffer f.eks. ammunition udgør den væsentligste risiko både på og udenfor anlægget. Eksplosivstofferne er faste stoffer, der typisk er indkapslet i metalhylstre el. lign, og emballeret i transportegnet emballage.

Virksomheden har udarbejdet en sikkerhedsrapport, som beskriver sikkerhedsledelsessystemet, de mulige uheldsscenarier og konsekvenserne heraf, samt de foranstaltninger, der er truffet for at undgå uheld.

10 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Det fremgår af rapporten, at anlægget er indrettet således, at uheld ikke forventes at kunne medføre skader ved de eksisterende sommerhuse og helårsbeboelse, eller de 2 shelters i området, Skagensbanen, vejen til Skiveren, eller Råbjerg Mile. Mængden af eksplosivstof i bunkerne er desuden begrænset, så eksplosion i én bunker ikke kan udløse eksplosion i en anden bunker (dominoeffekt).

Miljøstyrelsen og de øvrige risikomyndigheder (Arbejdstilsynet, Beredskabscenter Frederikshavn, Nordjyllands Politi og Sikkerhedsstyrelsen) har gennemgået virksomhedens sikkerhedsrapport og risikovurderinger/beregninger, og fundet, at rapporten er fyldestgørende, og at den påviser et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.

Miljømyndighedens afgørelse er indeholdt i miljøgodkendelsen. Ovrige risikomyndigheder træffer afgøresler inden for egen regi. Disse afgørelser ligger pt. i udkast.

Virksomheden har udarbejdet en intern beredskabsplan og Nordjyllands Politi og Frederikshavn Brandvæsen, i dag Nordjyllands Beredskab, har tillige udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der fastsætter hvordan virksomheden, henholdsvis politi og brandfolk skal forholde sig, hvis der sker et større uheld på virksomheden.

Ud fra de beregnede sikkerafstande for det enkelte oplag er der udarbejdet en fælles kurve for anlægget, der viser den maksimale afstand fra anlægget, inden for hvilken, der er en væsentlig risiko for alvorlig skade på mennesker og ejendom, hvis der skulle opstå en eksplosion i et af oplagene. Dette areaI er på nuværende tidspunkt ikke bebygget. I kommuneplantillægget udlægges dette areal som en sikkerhedszone omkring anlægget med en retningslinje, der sikrer, at der heller ikke i fremtiden kan planlægges for risikofølsom anvendelse, som f.eks. boliger, sommerhuse, faciliteter til varigt ophold, mv. inden for den beregnede maksimale konsekvensafstand.

Kumulative effekter I området omkring lagerfaciliteterne er der offentlig adgang for gående og cyklister, men ikke for biler/lastbiler ud over trafik til Denex og i forbindelse med drift og vedli- gehold af Naturstyrelsens arealer og forsvarets bygninger. Der er således kun ubetydelig trafik i området.

Lagerfaciliteten ligger ikke i et område med andre virksomheder, der kan give øget risiko. Da lageret ligger i et fredet område tæt på et Natura 2000-område er der lille sandsynlighed for, at der etableres andre anlæg i nærheden af Denex. Der er såle- des ikke andre anlæg eller projekter, eller planer herom, der kan have en miljøpå- virkning i kumulation med Denex.

2.5 Mulige afværgeforanstaltninger Der er beregnet konsekvensafstande i tilfælde af uheld. Oplagene i bunkerne er tilpasset i mængde og type og er omfordelt i mellem de forskellige bunkere, så der ikke ligger boliger, sommerhuse eller shelters inden for det område, der er beregnet som sikker afstand i tilfælde af en eksplosion i en eller flere bunkers.

Miljøvurderingen har ikke givet anledning til at opstille et overvågningsprogram for forhold, der ikke i forvejen overvåges gennem anden lovgivning, f.eks. i henhold til miljøgodkendelsen.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 11

2.6 Sammenfattende vurdering Virksomheden har under normal drift en meget lille påvirkning af det omgivende mil- jø, idet påvirkningen består af den trafik, der er til og fra lagerfaciliteterne. Sammen- holdt med det der i afsnit 2 er beskrevet som 0-alternativet, vil der ikke forekomme yderligere forurening af den omliggende natur.

Med kommuneplantillægget bliver endvidere afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Det vurderes, at denne afgrænsning ikke vil udgøre en begrænsning i forhold til den eksisterende anvendelse af arealer. Den fremtidige anvendelse i forhold til potentielt byggeri/anlæg er i forvejen begrænset af diverse fredninger og beskyttelse, så det vurderes, at kommu- neplantillægget ikke medfører en væsentligt øget restriktion i arealanvendelsen omkring anlægget.

12 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

3 Lovgrundlag og VVM proces

3.1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. VVM-reglerne er implementeret i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrette projekter (VVM), som trådte i kraft 16. maj 2017. Efter lovens § 57, stk. 8 finder de hidtidige regler anvendelse for projekter, hvor der er indkaldt ideer og forslag før 16. maj 2017. Det betyder at bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010, jf. også afsnit 3.2.

Reglerne i bekendtgørelsen skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal belyse, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på:

- Mennesker, fauna og flora - Jordbund, vand, luft, klima og landskab - Materielle goder og kulturarv - Samspillet mellem disse faktorer.

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af anlægget og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat. VVM-redegørelsen offent- liggøres sammen med det tillæg til kommuneplanen, som giver retningslinjer og/eller rammer for en fremtidig lokalplanlægning for anlægget.

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som VVM-myndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering.

3.2 VVM af projektet – begrundelse for VVM pligt Denex A/S – Ammunitionsarsenalet har den 17. juni 2011 anmeldt anlægget efter VVM reglerne via Frederikshavn Kommune. Da anlægget/projektet er anmeldt før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

I dette tilfælde er Miljøstyrelsen VVM-myndighed for anlægget, da Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for projekter og anlæg, samt godkendelseskompetencen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 40, hvor det anmeldte anlæg ikke er omfattet af en lokalplan, jf. § 11, stk. 3 i VVM- bekendtgørelsen fra 2010.

Anlægsprojekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen er anført i bilag 1 og 2. For anlægsprojekter opført på bilag 1 skal der altid udarbejdes en VVM-redegørelse, mens anlægsprojekter opført på bilag 2 skal underkastes en screening, som skal

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 13

afgøre, om de kan antages at kunne påvirke miljøet så væsentligt, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

Miljøstyrelsen har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at anlægget er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 under punkt 26: Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. (Risikobekendtgørelsen). Anlægget er hermed obligatorisk VVM-pligtigt.

3.3 Kommuneplantillæg og miljøvurdering Sammen med VVM-redegørelsen skal der i henhold til VVM bekendtgørelsen fra 2010 udarbejdes et kommuneplantillæg, som udstedes til den gældende kommuneplan for Frederikshavn Kommune. Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev sager vedrørende rammer for et områdes fysiske udvikling, herunder planloven, overført til Erhvervs- og Vækstministeriet. I de sager, der behandles og afgøres efter VVM-bekendtgørelsen nr. 1510 af 15/12-2010 og hvor Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser, er Erhvervsstyrelsen planmyndighed. Kommuneplantillægget udarbejdes og offentliggøres derfor af Erhvervsstyrelsen.

Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er ligeledes Erhvervsstyreslen, der ifølge loven udarbejder miljørapporten.

3.4 Øvrige tilladelser og dispensationer Folketinget privatiserede med forsvarsforliget i 2008 ammunitionsfabrikken ved Elling med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Ved privatisering blev både lageret og ammunitionsfabrikken omfattet af risikobekendtgørelsen.

Da risikovirksomheder er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder kræver lagerfaciliteterne i Bunken Klitplantage en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse (miljøgodkendelse). Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed i forhold til miljøgodkendelsen og efterfølgende tilsynsførende med virksomhedens miljøforhold under drift.

Miljøstyrelsen er ligeledes risikomyndighed sammen med Frederikshavn Brandvæsen (i dag Nordjyllands Beredskab), Nordjyllands Politi, Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen og sammen med disse fører tilsyn med virksomhedens sikkerhedsdokumentation og risikoniveau.

Efter gennemførelse af en VVM-proces, udsteder Miljøstyrelsen en VVM-tilladelse. En VVM-tilladelse for et konkret projekt har den retlige konsekvens, at et anlæg kan påbegyndes. Udformningen af VVM-tilladelsen kan indeholde projektspecifikke vilkår. Indholdet af VVM-tilladelsen har derfor alene eller sammen med andre tilladelser betydning for de vilkår, hvorpå anlægget etableres og drives efterfølgende.

Efter § 9, stk. 3 i VVM-bekendtgørelsen fra 2010 erstattes imidlertid VVM-tilladelsen af en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse (miljøgodkendelse) for så vidt angår de forhold som miljøgodkendelsen regulerer.

14 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Det er på baggrund af bestemmelserne i § 16 i godkendelsesbekendtgørelsen, bek. nr. 1447 af 2. december 2015 praksis for, at et udkast til godkendelsen offentliggøres samtidigt med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillægget med VVM- redegørelse. Miljøgodkendelsen blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen fra den 19. januar 2017 til den 17. marts 2017.

3.5 VVM-proces Denex A/S – Ammunitionsarsenalet har den 17. juni 2011 via Frederikshavn Kommune anmeldt projektet efter VVM reglerne.

Miljøstyrelsen (den gang Naturstyrelsen) udarbejdede ved igangsættelse af VVM- processen et idéoplæg, som beskriver baggrunden for anlægget og de primære miljømæssige forhold, som Miljøstyrelsen på det tidspunkt forventede skulle indgå i VVM redegørelsen.

Idéoplægget blev offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside samtidig med orientering af berørte parter og myndigheder. Høringen blev afholdt i perioden fra den 6. juni til den 4. juli 2013.

I høringsperioden modtog Miljøstyrelsen 4 høringssvar – tre fra berørte parter og et fra Vejdirektoratet. Miljøstyrelsen besvarer ikke disse henvendelser direkte, men bemærkninger, forslag mm. er inddraget i forbindelse med udarbejdelse af denne VVM-redegørelse.

Efter høringen udarbejdede Miljøstyrelsen et såkaldt scopingnotat (august 2013), der beskriver hvad VVM-redegørelsen primært skal fokusere på. I notatet er de indkomne høringssvar resummeret. Scopingnotatet er sendt til bygherre, som en vejledning i, hvilke oplysninger bygherre skal levere, for at Miljøstyrelsen kan foretage de nødvendige vurderinger.

Herefter blev sagen efter aftale mellem Denex og Miljøstyrelsen sat i bero. VVM- sagen er genoptaget ved udarbejdelse af denne VVM-redegørelse og Erhvervsstyrelsens udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg.

Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse samt et udkast til miljøgodkendelse har været i høring i 8 uger (fra den 19. januar 2017 til den 17, marts 2017), hvor offentligheden har haft mulighed for at komme med idéer, forslag og kommentarer til materialet.

Der er i høringsperioden modtaget 2 høringssvar. Miljøstyrelsen har på baggrund heraf udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der blandt andet indeholder en beskrivelse af, hvordan de indkomne høringssvar er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse blev sendt til Frederikshavn Kommune til udtalelse. Kommunens indkomne bemærkninger er af redaktionel karakter.

På baggrund af den sammenfattende redegørelse og kommunens udtalelse udsteder Ervervsstyrelsen (som er for nærværende den kompetente myndighed på planområdet) det endelige kommuneplantillæg.

Det endelige kommuneplantillæg med VVM-redegørelse annonceres på Erhvervstyrelsens hjemmeside og på www.plansystemdk.dk. Miljøstyrelsens VVM-

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 15

tilladelse og miljøgodkendelse offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside på www.mst.dk .

Personer, foreninger eller myndigheder, der har fremsendt høringssvar til planforslaget, vil modtage Miljøstyrelsens svar herpå i den sammenfattende redegørelse.

16 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

4 Projektbeskrivelse

4.1 Det nuværende anlæg Denex er en maskinteknisk virksomhed, der producerer konventionel ammunition. Denex er en del af et datterselskab til den spanske koncern MAXAM, men var før overtagelsen i 2008 en del af det danske forsvar.

Lagerfaciliteten er et anlæg, som består af 31 lagerbunkers, en vagtstue og et værksted. Ammunitionslageret er jordoverdækkede magasiner, som har været anvendt af forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. De ældste lagerbunkers er fra 1956 og anlægget er udvidet i 1964 og 1970. Anlægget dækker et område på næsten 50 ha. Denex bruger lageret til opbevaring af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, som i alle tilfælde er emballeret efter gældende regler. Derudover anvendes lageret til opbevaring af ammunition, der skal destrueres. Den primære aktivitet er lageraktiviteterne, som består i at flytte varer ind eller ud af bunkerne.

Der er dagligt maksimalt 10 lastbiltransporter til ammunitionslageret. Kørslen foregår på asfalteret vej/sti ind til lagerbunkerne.

4.2 Risikoforhold De varer, som opmagasineres i bunkerne, er i Risikobekendtgørelsen betegnet som eksplosiver og lagerets samlede omfang gør, at det hører under kolonne 3 i bekendtgørelsen, det vil sige en stor risikovirksomhed. I værkstedet er der mulighed for at foretage mindre ompakninger af varer.

Virksomheden har udarbejdet en sikkerhedsrapport, som beskriver sikkerhedsledelsessystemet, de mulige uheldsscenarier og konsekvenserne heraf, samt de foranstaltninger, der er truffet for at undgå uheld.

Virksomheden har endvidere udarbejdet en intern beredskabsplan, og beredskabet, sammen med politiet, har udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der skal følges i tilfælde af et større uheld.

4.3 Beliggenhed Lagerfaciliteten er etableret i eksisterende bunkers, som ligger i Frederikshavn Kommune i Bunken Klitplantage mellem Bunken og Hulsig. Anlægget dækker et område på næsten 50 ha og ligger nord for Råbjergvej, syd for Kandestedvej, vest for Ålbækvej og øst for Råbjerg Mile.

Bunkerne ligger i et offentligt tilgængeligt område, som anvendes rekreativt. Området ejes af Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel, som udlejer og plejer området, mens selve bygningerne ejes og vedligeholdes af Forsvaret. Denex lejer bygningerne af Forsvaret.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 17

Bunken Klitplantage. Den omtrentlige placering af lageret er markeret med rød ring.

4.4 Formål med projektet Driften, anvendelsen og omfanget af lagerfaciliteten vil være uændret. Det er et eksisterende anlæg, og der er ikke ansøgt om udvidelse eller ændringer af anlægget. Anlægget er imidlertid overgået til privateje og med de varer og mænngder, der oplagres i anlægget, er anlægget blevet omfattet af risikolovgivningen og dermed også af såvel miljøgodkendelses- og VVM-reglerne.

VVM-redegørelsen har til formål at afdække de eventuelle miljøpåvirkninger lageret må have på omgivelserne.

18 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

5 Alternativer

5.1 O- alternativet (hvis projektet ikke gennemføres) 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke bliver gennemført, det vil sige, at 0- alternativet normalt vil være den situation, hvor man fastholder den nuværende anvendelse og dermed den nuværende miljøpåvirkning. I dette projekt er der ingen fysisk eller anvendelsesmæssig forskel mellem den nuværende situation og det projekt, der er anmeldt.

I denne situation er der derfor taget udgangspunkt i, hvad der udløser VVM-pligten, dvs. den privatisering af lageret som har betydet, at det blev omfattet af risikobekendtgørelsen. 0-alternativet for dette projekt er derfor den situation, hvor lageret ikke opnår de nødvendige tilladelser til at fortsætte den nuværende driftssituation. I teorien kunne det føre til, at lageret igen overgik til forsvarets brug eller at det blev anvendt til at oplagre genstande, eller mængder, der gør, at oplaget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen.

I det omfang oplaget skulle tilbageføres til forsvaret, vil konsekvenserne af 0- alternativet anvendelsesnmæssigt være uændrede. Det vil sige, at transportniveauet vil være uændret i forhold til den eksisterende situation og at 0-alternativet ikke betyder ændringer af de fysiske rammer.

Den forventede miljøpåvirkning af 0-alternativet vil derfor ikke adskille sig fra miljøpåvirkningen af det anmeldte projekt.

5.2 Andre alternativer En nedlukning af Denex’ nuværende oplag i de eksisterende bunkers, ville betyde, at Denex skulle finde en anden lokalitet til oplag af ammunition. Etablering af et nyt oplag ville forudsætte anvendelse af en anden lokalitet, hvor sikkerhedskravene kunne opfyldes og hvor der ikke ville være en væsentlig miljøpåvirkning. Da det ikke anses for realistisk at omlægge den eksisterende drift, har Denex derfor som udgangspunkt, ud fra såvel miljømæssige som økonomiske betragtninger, valgt at fortsætte med anvendelse af de eksisterende bunkers.

Hvis det bestående anlæg ikke kan anvendes af Denex, kan et alternativ være at fjerne de eksisterende bunkers. Da det er forsvaret, der ejer bygningerne, vil det være deres beslutning om bunkerne eventuelt skal fjernes, hvis Denex ikke anvender dem. Dette alternativ er derfor fravalgt, da det ikke er relevant for det anmeldte projekt.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 19

6 Planforhold

6.1 International naturbeskyttelse (Natura 2000) Syd og vest for lageret ligger Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig He- de. Natura 2000-området har et samlet areal på 4.483 ha. og består af Habitatområ- de H2 og fuglebeskyttelsesområde F5. Tre af de sydligste bunkere ligger umiddelbart inden for habitatområdet, mens resten af bunkerne ligger op til 1 km væk.

Kortudsnittet viser Natura 2000 område 2 (lilla stregmarkering) og lagerbunkerne (røde ringe).

I den sydlige del af Natura 2000-området, vest for bunkerne, findes Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Herudover fremhæves i Natura 2000-planen 2016 - 2021 (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016), den afblæsningsflade, hvor Råbjerg Mile har passeret. Desuden fremhæves de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og en del sjældne planter.

De naturtyper og arter, som området er udpeget for, fremgår af udpegningsgrundlaget:

20 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 2

Naturtyper: Forklit (2110) Kransnålalge-sø Hvid klit (2120) (3140) Grå/grøn klit (2130) Næringsrig sø (3150) Klithede* (2140) Brunvandet sø (3160) Havtornklit (2160) Vandløb (3260) Grårisklit (2170) Tørvelavning (7150) Skovklit (2180) Stilkege-krat (9190) Klitlavning (2190) Skovbevokset tørve- Søbred med småur- mose* (91D0) ter (3130) Lobeliesø (3110)

Arter: Hedepletvinge Vandsalamander (1065) Stor (1166)

Det fremgår af planen, at størstedelen af de kortlagte arealer er i gunstig naturtilstand. De kortlagte småsøer inden for området er ligeledes i gunstig naturtilstand. De trusler mod områdets naturværdier, som fremgår af Natura 2000-planen, skal forstås som påvirkninger på de naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlaget for det pågældende naturområde. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirke vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus.

Af konkrete trusler nævnes bl.a. næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi og drift, invasive arter og forstyrrelser i form af fx færdsel og slitage.

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er bl.a. arterne rørdrum, hede- høg, trane, plettet rørvagtel, hjejle, tinksmed, natravn, hedelærke, markpiber, rødryg- get tornskade og mosehornugle, der er særligt følsomme i perioden april til juli. For enkelte arter (rørdrum, trane, hjejle og hedelærke) starter den følsomme periode i marts. Og for enkelte arter (rørdrum, hedehøg, trane og rødrygget tornskade) rækker perioden ind i august.

6.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) I mosen nordøst for lagerfaciliteterne er der registreret løgfrø og længere mod nord en konkret registrering af bilag IV arten stor vandsalamander. Desuden må det forventes at flere flagermusarter samt markfirben, spidssnudet frø og strandtudse er til stede i området.

6.3 Kommune- og lokalplan Der er ikke vedtaget kommuneplanrammer eller lokalplaner for området, men områ- det er omfattet af de generelle retningslinjer i Frederikshavn Kommunes Kommune- plan 2009-2020. Området ligger i et område udpeget som særlig værdifuldt naturom- råde og økologiske forbindelser. Herudover grænser anlægget op til områder udlagt som særligt værdifuldt landskab.

Området ligger endvidere inden for et område med almindelige drikkevandsinteresser. Der er flere drikkevandsboringer syd for området i tilknytning til Bunken Vand-

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 21

værk. Vandværket er imidlertid for nylig blevet lukket og der indvindes således for nærværende ikke drikkevand i området.

6.4 Beskyttede § 3 naturtyper Søen Tudsehav umiddelbart nordøst for projektområdet blev anlagt i 1961. Søen er beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens § 3. Vest og øst for søen ligger to mosearealer, som ligeledes er beskyttet efter § 3. Syd for Militærvej ligger Lillesø, som også er beskyttet efter § 3.

6.5 Beskyttelseslinjer Projektområdet ligger inden for skovbyggelinjen, som gælder for alle offentlige og private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Inden for byggelin- jen er der forbud mod at bygge.

De to nordligste bunkere ligger inden for en søbeskyttelseslinjen for søen Tudsehav, som ligger umiddelbart nordøst for projektområdet. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

6.6 Fredskov Hele projektområdet er omfattet af fredskovspligt. Fredskovspligten betyder, at så- fremt anlægget forudsætter rydning af skov kræver det dispensation fra skovloven.

6.7 Kystnærhedszonen Hele Skagen Odde er omfattet af kystnærhedszonen. Det betyder, at der skal være en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering, når der planlægges for nye anlæg.

6.8 Vandområdeplaner Projektområdet er omfattet af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fra juni 2016, Hovedvandopland 1.1: Nordlige Kattegat og Skagerrak. Der findes ingen målsatte søer eller vandløb inden for, eller i nærheden af projektom- rådet.

6.1 Fredede områder Råbjerg Mile blev fredet i 1962 og fredningen ligger nord og syd for bunkerne. Af fredningsbestemmelserne fremgår det bl.a., at: ”Området skal henligge som hidtil, og de udyrkede arealer skal bevares i naturtilstand. Der må ikke foretages planering, afgravning, opfyldning, dræning, udgrøftning eller bortpumpning af jord.” (Overfredningsnævnet, 1962)

I 2008 blev adgangsvejen for Råbjerg Miles fire millioner kubikmeter vandrende sand desuden fredet, så milen kan fortsætte sin vandring mod øst.

Fredningen betyder, at ændringer i f.eks. arealernes drift eller byggeri kan kræve dispensation fra fredningen. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en fore- slået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod frednin- gens formål.

Én af bunkerne ligger inden for det fredede område, mens de otte nordligste bunkere langs vejen ligger umiddelbart uden for fredningen.

22 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

6.2 Andre projekter i området Lagerfaciliteterne ligger i Bunken Klitplantage, hvor der ikke findes andre virksomheder i nærheden. Da lageret ligger i et fredet område tæt på et Natura 2000-område er der forholdsvis usandsynligt, at der fremover etableres andre anlæg i nærheden af Denex A/S.

6.3 Ændringer som følge af kommuneplantillægget Som led i VVM-processen vil der gennem kommuneplantillægget blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse – en sikkerhedszone. Den nye retningslinje tilføjes til den eksisterende kommuneplan og ændrer ikke i øvrigt ved de eksisterende planforhold.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 23

7 Eksisterende forhold

7.1 Kulturhistorisk udvikling Råbjerg Mile blev dannet i det landskab, som kaldes Råbjerg Stene. Siden har milen tilbagelagt flere meter hvert eneste år. Flere andre steder på Skagen Odde opstod det særlige fænomen med vandreklitter, som gennem århundreder har vandret fra Skagerrak til Kattegat.

Det meste af arealet blev fra 1888-1900 overdraget til klitvæsenet af Skagen Kom- mune for at sikre den nyanlagte jernbane mod tilsanding, og for at aflaste kommu- nen, som tidligere afholdt omkostningerne til sandflugtsdæmpning. Flere arealer er opkøbt bl.a. Råbjerg Mile, som blev erhvervet i 1900. For at sikre at milen fortsat kan udvikle sig frit er der senere opkøbt yderligere arealer i vandremilens bevægelses- retning mod nordøst.

I 1887 gik staten i gang med at anlægge Bunken Klitplantage. Andre steder i Nord- og Vestjylland anlagde man en række lignende klitplantager, som havde samme formål: de skulle holde på sandet, så den altødelæggende sandflugt kunne bremses. Man plantede først og fremmest de krogede og fler- og lavstammede bjergfyr. Kun på enkelte lave og beskyttede områder af Bunken Klitplantage, blandt andet den østligste del, hvor den store mile endnu ikke var nået frem, forsøgte man at plante skovfyr og den nyindførte vestamerikanske sitkagran sammen med enkelte andre nåletræsarter.

Senere blev bjergfyrbevoksningen på de bedre jorde erstattet med produktive træar- ter som f.eks. skovfyr og contortafyr. De gamle bjergfyr står endnu på de højeste og tørreste klitpakker. Selvom de har haft mere end 100 år til at vokse sig stærke, er de sjældent højere end fire-fem meter.

I 1900 købte staten det areal, hvor Råbjerg Mile dengang lå, så milen kunne få lov at leve sit eget liv uden utidig indblanding. Op gennem 1900-tallet groede klithederne til, blandt andet fordi beplantningerne fra de anlagte klitplantager spredte sig. Dengang mente man, at sandflugtsdæmpning var vigtigere end de naturlige klitheder. Men klithederne er en ganske særlig naturtype, som ikke findes mange andre steder.

Klitplantagen rummer desuden rester af kanontårne og mandskabsrum m.v. fra ”Ma- rinebatteri Ålbæk”, anlagt under anden verdenskrig.

7.1 Landskab Bunken Klitplantage ligger som den midterste af tre klitplantager på Skagens Oddes østlige side. Den grænser mod nord op til det noget lavere liggende og meget mere sammensatte Starholm og Hulsig. Det marine forland markeres især af den tværgå- ende Tornbakkerimme mod nord.

Mod syd afgrænses klitplantagen af landevejen og af Bunken sommerhusområde. Gennem klitplantagen løber, ud over landevejen og jernbanen fra Frederikshavn til Skagen, også to parallelle højspændingsledninger. Den østlige del af klitplantagen er domineret af vej og jernbane, samt en campingplads. Den centrale del af klitplantagen er karakteriseret ved at indeholde et mønster af bunkers og asfalterede veje. Den vestlige del er overvejende lav bjergfyr og andet nåleskov, der slører klitland-

24 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

skabet. Både vest og syd for denne lave del af klitplantagen findes åbne klithedearealer, og Råbjerg Mile ligger umiddelbart nord for. Klitplantagen er på en gang med til at skjule milen set fra syd, men også med til at forstærke oplevelsen af milen, når man kommer ud af klitplantagen.

7.2 Geologi og jordbund Bunken Klitplantage ligger på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund på Ska- gens Odde. Området er en flad klitslette, hvorpå der navnlig i den vestlige del findes talrige veludviklede parabelklitter, her i blandt Danmarks eneste aktive og mest pro- minente - Råbjerg Mile. Terrænhøjden er på klitsletten 10-15 m over havets overflade og op til 30 m over havets overflade i klitterne (Råbjerg Mile). Tidligere vandrede milen ca. 8 m om året i østlig retning, men strækningen er i dag knap 4 m om året. Årsagen er, at de områder, som normalt forsyner vandreklitten med sand, er blevet tilplantede, således at det nødvendige flyvesand til vandringen aftager i mængde. Da vegetationen endvidere binder sandet foran milen, berøves klitten en normal udvikling, og vandringen må efterhånden antages at gå mere eller mindre i stå.

I Bunken Klitplantage er underlaget af postglaciale strand- og ferskvandsaflejringer helt skjult af et tykt lag magert flyvesand, der således afgørende dominerer jordbun- den.

7.3 Grundvand Grundvandet ligger tæt under overfladen. Grøfter sørger for vandreguleringen, som særlig har været nødvendig i klitplantagens østlige dele samt på flade partier mellem klitterne.

Bunken Vandværk er i dag lukket og omtales derfor ikke yderligere i redegørelsen.

7.4 Skov Hele Bunken Klitplantage er omfattet af fredskov. Skoven er anlagt som værnskov. I klitplantagens beskyttede dele mod øst blev forsøgsvis plantet mere produktive træ- arter som skovfyr og sitkagran.

Skovfyr udgør med ca. 41 % af det bevoksede areal klitplantagens dominerende træart, bjergfyr er fortsat med ca. 34 % i klitplantagens vestligste dele og på de høje- ste og tørreste klitpartier en betydende træart, mens den senere introducerede sitkagran nu udgør ca. 14 %. Løvtræandelen på ca. 7 % udgøres fortrinsvis af birk og eg. Stort set alle bjergfyrbevoksninger er registreret til at være omkring 100 år, men kun omkring 20 % af de øvrige træarter er ældre end 60 år.

7.5 Rekreative interesser Råbjerg Mile området og Bunken Klitplantage er åben for offentlig færdsel. Hvert år er der ca. 261.000 besøgende til milen og plantagen. Over ¼ af disse overnatter iflg. ”Friluftsliv 98” på campingplads. Bunken Camping ligger i klitplantagens nordøstlige del mellem hovedlandevejen og Kattegat. Campingpladsen er på ca. 21 ha med ca. 750 overnatningsenheder. Endvidere ligger den private Råbjerg Mile Camping helt op til Bunken Klitplantage.

Umiddelbart syd for Lillesø, ligger 2 shelters til overnatning, ejet af Naturstyrelsen. Nationalcykelrute 1 ”Vestkystruten” samt en riderute og flere vandreruter går igennem Bunken Klitplantage.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 25

8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen

Det anmeldte projekt adskiller sig ikke fra den eksisterende brug af faciliteterne, da der er tale om et eksisterende anlæg, og der vil derfor ikke blive igangsat en anlægs- fase efter udstedelse af en VVM-tilladelse.

Der vil derfor ikke ske nogen miljøpåvirkninger, som følge af anlægsaktiviteter.

26 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen

9.1 Natura 2000 Der er foretaget en foreløbig konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 7 stk. 1, der belyser om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, væ- sentligt.

De tre sydligste ammunitionsbunkere ligger i Natura 2000-området, men da der ikke er registreret habitatnaturtyper eller -arter i nærheden af bunkerne, sker der ikke nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget. Den primære påvirkning ved anvendelse af lagerfaciliteterne er den daglige trafik med typisk 1-2 og max. 10 transporter om dagen. Det er vurderet, at denne trafik ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt.

Miljøstyrelsen vurderer endvidere ikke, at et evt. større uheld med brand og/eller eksplosion i én eller ganske få bunkers vil kunne påvirke de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, så væsentligt, at bevaringsmålsæt- ninger ikke kan nås eller opretholdes, jf. i øvrigt kommende afsnit 9.10 om risikoforhold.

Projektets fortsatte drift vil i øvrigt heller ikke medvirke til at forøge nogen af de i Na- tura-2000 planerne (Naturstyrelsen, 2011) identificerede trusler mod, at naturtyperne og arterne, som udgør udpegningsgrundlaget for områderne opnår eller opretholder gunstig bevaringsstatus.

9.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) Da der ikke sker anlægsmæssige ændringer og der ikke foregår færdsel uden for de anlagte veje sker der ikke nogen påvirkning af bilag IV-arter. Forhold omhandlende følger af et eventuelt større uheld med brand og/eller eksplosion i en eller flere bunker er behandlet nærmere i afsnit 9.10 om risikoforhold. Det fremgår deraf, at evt. beskyttet natur med stor sandsynlighed vil kunne retablere sig efter en brand, mens fx flagermus vil flyve væk fra ulykkesstedet.

9.1 Transport / trafik Antallet af transporter til og fra lagerfaciliteterne afhænger af produktionen på Denex’ fabrik. Normalt vil der være kørsel 1-2 gange om dagen ud til lageret. Derudover vil der være kunder, som henter færdigvarer og leverandører, som afleverer varer. Samlet set drejer det sig om maksimalt 10 transporter pr. dag.

Transporten er ikke afhængig af årstider eller lignende og vil typisk foregå inden for normal arbejdstid.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 27

Den adgangsvej, der anvendes er altid fra Ålbækvej og derefter ind ad Råbjergvej (forbi stationen) og så til højre ind i området. Det er således indkørslen i den sydlige ende af lagerområdet, der benyttes.

9.2 Støj, luft og lys Støjen i forbindelse med anvendelse af magasinerne er ikke større end, hvis de blev anvendt til anden form for opmagasinering. Der vil primært være støj fra de daglige lastbiltransporter og ved håndtering ind og ud af magasinerne. Støjbidraget vurderes at være meget begrænset, da antallet af daglige transporter er under 10.

Der forekommer ingen afkast fra magasinerne. Fra værkstedet er der procesudsug- ning ved arbejdsbordet så støv fra de emner der håndteres kan blive suget ud. Der arbejdes ikke med ”åbne” ammunitionsdele eller pyroteknik (der er ingen direkte kontakt med eksplosivstof eller pyroteknisk sats) så det er hovedsageligt støv fra de emner der skal pakkes om.

Luftforurening fra den aktivitet der er i forbindelse med produktionen, er udstødnin- gen fra den dieseltruck der transporterer varer til og fra lastbil og bunker, samt den lastbil der fragter materialerne til eller fra Bunken. Der kan dog ses bort fra disse emissioner, da det vil være det samme for en alternativ anvendelse af lagerfaciliteten (0-alternativet).

Der er ikke opsat belysning på hverken bunkere, aflæsningsplads eller lignende. De eneste eventuelle lysgener vil derfor komme fra de transporter, der er til og fra områ- det, som foregår i et ellers uoplyst område. Da der er under 10 transporter om dagen, vurderes disse gener dog at være ubetydelige.

9.3 Råstoffer Da der er tale om lageraktiviteter, anvender Denex ingen råstoffer.

9.4 Overfladevand og grundvand Der sker ingen udledning af spildevand eller procesvand, der kan være til skade for overfladevand, herunder naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Indvinding af grundvand er for nylig blevet stoppet og vandværket lukket. Der er altså ingen drikkevandsinteresser i området.

9.5 Affald og spildevand Der opstår ikke nogen form for affald ved almindelig lageraktivitet. I tilfælde af at der udføres en ordre med ompakning af eksempelvis konsumfyrværkeri, vil der blive genereret affald fra kasseret emballage, som bliver afskaffet i overensstemmelse med kommunens regler for håndtering af affald. I disse tilfælde vil den udførte ar- bejdsopgave være tilrettelagt således at der er taget passende forholdsregler for, hvad der kommer af affald og dette er taget med i den praktiske planlægning af ar- bejdet. Ved værkstedet er der mulighed for, at placere containere eller trådnet til opbevaring af eksempelvis pap til forbrænding. Disse containere vil blive transporte- ret til aftageren af en lokal vognmand.

Helt afhængigt af affaldstype vil der i hver situation blive taget stilling til, hvorvidt det skal sendes til genbrug eller til forbrænding.

Der bruges ikke vand til processen og det eneste spildevand der genereres i Lager- område Bunken er sanitært og afledes i overensstemmelse med Frederikshavns

28 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Kommunes regler. I alle bunkerne er der affugtningsanlæg som kører på strøm. Vandet som bliver kondenseret løber ud i de omkringliggende grøfter. Da det er kondenseret fugt fra luften i magasinerne, er det relativt små mængder og ikke indehol- dende nogen form for forurening. Magasinernes døre er lufttætte, så det er hovedsageligt de magasiner der foregår aktivitet i, at der er et strømforbrug på.

9.6 Klimatiske forhold Den klimatiske påvirkning af projektet vil være udledning fra de daglige transporter til og fra lageret. Det er vurderet, at denne påvirkning af klimaet vil være ubetydelig, grundet det lave antal transporter.

Da projektet er et eksisterende anlæg, er der ikke, som en del af den aktuelle anmel- delse, taget stilling til eventuel tilpasning af anlægget, for at imødegå fremtidige æn- dringer af klimaet. Da det er forsvaret, der ejer bygningerne, vil det være deres beslutning, om bunkerne eventuelt skal ændres på et senere tidspunkt.

9.7 Kulturarv De bunkere, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og er i sig selv en del af områdets kulturhistorie. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lageret, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser.

9.8 Socioøkonomiske forhold Anvendelsen af bunkerne til lager er nødvendig for den fortsatte drift af Denex’ fabrik i Elling med tilhørende arbejdspladser.

Som led i VVM-processen vi der i kommuneplantillægget blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse, dvs. en sikkerhedszone. Da området i forvejen ikke er oplagt til denne type anvendelse, er det vurderet, at denne begrænsning ikke reelt vil være et samfundsøkonomisk tab.

9.9 Landskab og rekreative interesser De bunkere, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og indgår således i sig selv som en del af områdets landskab og rekreative interesser. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lager, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser og der vil derfor ikke være en landskabelig påvirkning.

Råbjerg Mile vil fortsat bevæge sig mod øst/nordøst og dermed nærmere bunkerne, sandsynligvis inklusiv den rekreative anvendelse, som Råbjerg Mile har i dag. Det betyder, at der i fremtiden muligvis vil være en øget rekreativ anvendelse af området tæt ved bunkerne. Milens fremtidige udbredelse og størrelse kendes ikke præcist, men afgrænsningen af det fredede område er lagt til grund ved denne vurdering.

Som led i VVM-processen er der i kommuneplantillægget afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Afgræns- ningen for relevant sikker afstand er vurderet ud fra boliger og trafikårer, og ikke almindelig færdsel. Denne begrænsning er således ikke en begrænsning af den offentlige adgang til området, som derfor vil være uændret. Projektet vil dermed ikke påvir- ke de rekreative interesser i området.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 29

9.10 Risikoforhold Det fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport, at trykbølger fra en eksplosion i et oplag af eksplosivstoffer f.eks. ammunition udgør den væsentligste risiko både på og udenfor anlægget. Nogle af stofferne er også klassificeret som miljøfarlige.

Miljøstyrelsen har vurderet, at muligheden for udslip/spild af eksplosivstof til miljøet er meget lille og at risici derfor er uden betydning for omgivelserne. Det er således alene faren for eksplosion og konsekvenserne deraf, der er kvantitativt vurderet.

Eksplosivstofferne, der oplagres i anlægget er faste stoffer, der typisk er indkapslet i metalhylstre el. lign, og emballeret i transportegnet emballage. Der findes i alt 31 jorddækkede magasiner/bunkers i området, hvor disse stoffer opbevares.

Risici i forhold til mennesker og ejendom: Det værst mulige uheld er ifølge sikkerhedsrapporten, at hele mængden af eksplosivstoffer i et magasin eksploderer. Ud fra den mængde af eksplosivstof, der oplagres i bunkeren er det muligt at beregne, hvor langt væk fra bunkeren trykbølgen fra en sådan eksplosion vil kunne give skader på en person eller en almindelig bolig.

Tilsvarende kan det maksimale oplag af eksplosiver beregnes, så der opretholdes en sikker afstand til fx et følsomt (skadestruet) objekt eller arealanvendelse. Jo mere følsom arealanvendelsen er, des mindre kan oplaget være.

I sikkerhedsrapporten er der således udført beregninger for samtlige bunkere, hvor afstanden fra den enkelte bunker til følsom arealanvendelse bestemmer, hvor meget, der kan opbevares i bunkeren. Til beregningerne er anvendt de militære forskrifter (se f.eks. Manual of Nato Safety Principles for the Storage of Military Ammunition and explosives – AASTP-1, maj 2010). Boliger betragtes i den sammenhæng som meget følsomme, mens større trafikårer betragtes som lidt mindre følsomme.

Det fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport, at oplaget er indrettet således, at den tilladte mængde i hver enkelt bunker er begrænset, således at ingen af boligerne i nærheden, herunder på sommerhusområdet og plantørbolig syd for klitplantagen, ejendommene i åbent land og Starholm nord for plantagen, Skagensbanen og vejen til Skiveren, eller Råbjerg Mile, vil kunne være berørt væsentligt ved evt. eksplosion i anlægget. Herudover er oplagsstørrelsen i flere lagre yderligere nedsat, således at også Naturstyrelsens shelters i den vestlige del af klitplantagen ligger i sikker afstand.

Mængden af eksplosivstof i bunkerne er også begrænset, så eksplosion i én bunker ikke kan udløse eksplosion i en anden bunker (dominoeffekt). Det skal i øvrigt be- mærkes, at beregningerne er udført konservativt og fx ikke er taget hensyn til, at trykbølgen afbødes af skov eller bevoksning.

Miljøstyrelsen og de øvrige risikomyndigheder (Arbejdstilsynet, Nordjyllands Bered- skab, Nordjyllands Politi og Sikkerhedsstyrelsen) har gennemgået virksomhedens sikkerhedsrapport og risikovurderinger/beregninger, og på det grundlag fundet, at rapporten er fyldestgørende, og at den påviser et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.

Risikomyndighedernes afgørelser foreligger pt. i udkast. Miljømyndighedens (Miljø- styrelsens) afgørelse er indeholdt i forslaget til miljøgodkendelse, der er offentliggjort samtidigt med udkastet til VVM-tilladelse og kommuneplantillæg.

30 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Ud fra sikkerafstandsberegningerne for det enkelte oplag har Miljøstyrelsen udarbejdet nedenstående tegning, der viser den maksimale konsekvensafstand rundt omkring hele oplaget, og det areal, hvor der foreligger en risiko for alvorlig skade på mennesker og ejendom, hvis der skulle opstå en eksplosion i et af magasinerne, og som derfor bør holdes fri for følsomt arealanvendelse.

Der er i juni 1971 i øvrigt tinglyst en servitut på en række private matrikler nord for lageret, som begrænser muligheden for byggeri tættere på end 800 m fra lagerfaciliteterne.

FIGUR (ikke målfast): Maksimal konsekvensafstand ved eksplosion i lager. Afstanden er beregnet på grundlag af NATO-forskrift, som tager hensyn til oplagets størrelse og arealanvendelsen i omgivelserne.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 31

Der er ikke udført sandsynlighedsberegninger for de uheldsscenarier, der er inddraget i sikkerhedsvurderingerne. Da der ikke er følsom arealanvendelse, f.eks. boliger eller sommerhuse inden for den maksimale konsekvensafstand og naturområdet nær lagret udelukkende anvendes af forbipasserende personer, mens gæster i selve Råbjerg Mile er længere væk end sikker-afstanden, har risikomyndighederne, herunder Miljøstyrelsen vurderet, at den semikvantitative konsekvensberegning er tilstræk- kelig og at beregning af fx stedbunden individuel risiko eller samfundsmæssig risiko ikke er nødvendig.

Virksomheden har udover sikkerhedsrapporten også udarbejdet den lovpligtige beredskabsplan, som risikomyndighederne har gennemgået. Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab (tidligere Frederikshavn Brandvæsen) har tillige udarbejdet en ekstern beredskabsplan. I beredskabsplanene er beskrevet hvordan politi og brandfolk skal forholde sig, hvis de bliver kaldt ud til en ulykke, der omfatter brand, i området.

Sikkerhedsrapporten beskriver endvidere, det sikkerhedsledelsessystem, som virksomheden har oprettet til at styre arbejdsprocesser m.v., så større uheld undgås. Procedurerne i sikkerhedsrapporten bliver efterprøvet af ”risikomyndighederne” i forbindelse med risikotilsynet.

Risici i forhold til beskyttede naturområder og -arter: En brand eller en brand efterfulgt af eksplosioner vil kunne udvikle sig meget vold- somt. Trykbølger, flyvende bygningsdele og varme/brand anføres som de væsentlige påvirkninger ved uheld.

Skulle uheldet være ude, vil beredskabet forsøge at slukke ilden og forhindre dens spredning, uanset hvilke naturtyper, der skulle blive berørt.

Selve lageret er ikke Natura 2000-område (og dermed heller ikke fuglebeskyttelses- område). Men området helt op til vejen på lagerets sydside (herunder 3 af bunkerne) og mod nordvest i retning mod Råbjerg Mile er dels habitatområde H2 og fuglebe- skyttelsesområde F5.

Naturtypen nærmest på lageret er * 2140 klithede. Længere væk * 2130 Grå klit og mere vestligt 2120 Hvid klit og vandreklit. Miljøstyrelsen vurderer, at disse naturtyper med stor sandsynlighed vil kunne retablere sig efter en brand.

Fugle og evt. flagermus vil flyve væk fra ulykkesstedet i tilfælde af en brand. Stor vandsalamander berøres næppe, hvilket også gælder Bilag IV-arten løgfrø, som er fundet NØ for lageret i en mose. Spidssnudet frø og strandtudse vil sikkert også kunne klare en brand, mens det er mere usikkert, om markfirben vil kunne finde skjul, uden dog, at den vil kunne påvirkes i et omfang, der kan have betydning for bestan- den. De tre sidstnævnte er ikke påvist i lagerområdet, men alene antages at kunne være der.

Sammenfattende vurderer Miljøstyrelsen ikke, at en brand og eksplosion i én eller ganske få bunkers vil kunne påvirke de naturtyper og arter, Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, så væsentligt, at bevaringsmålsætninger ikke kan nås eller opretholdes.

32 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

9.11 Sammenfattende vurdering Virksomheden har under normal drift en meget lille påvirkning af det omgivende miljø, idet påvirkningen består af den trafik, der er til og fra lagerfaciliteterne. Sammenholdt med det der i afsnit 2 er beskrevet som 0-alternativet, vil der ikke forekomme yderligere forurening af den omliggende natur.

Med en VVM-tilladelse til lagerfaciliteten vil der gennem et kommuneplantillæg blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Det vurderes, at denne afgrænsning ikke vil udgøre en begrænsning i forhold til den eksisterende anvendelse af arealer.

Den fremtidige anvendelse i forhold til potentielt byggeri/anlæg er i forvejen begræn- set af diverse fredninger og beskyttelse, så det vurderes, at kommuneplantillægget ikke medfører en væsentligt øget restriktion i arealanvendelsen omkring anlægget.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 33

10 Kumulative effekter

I området omkring lagerfaciliteterne er der offentlig adgang for gående og cyklister, men ikke for biler/lastbiler ud over trafik til Denex og i forbindelse med drift og vedli- gehold af Naturstyrelsens arealer og forsvarets bygninger. Der er således kun ubetydelig trafik i området. Da lageret ligger i et fredet område tæt på et Natura 2000- område er der lille sandsynlighed for, at der etableres andre anlæg i nærheden af Denex.

Der er således ikke andre anlæg eller projekter, eller planer herom, der kan have en miljøpåvirkning i kumulation med Denex.

34 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

11 Afværge-foranstaltninger

I sikkerhedsrapporten, er der beregnet konsekvensafstande i tilfælde af uheld. Opla- gene i bunkerne er tilpasset i mængde og type og er omfordelt i mellem de forskellige bunkere, så der ikke ligger boliger, sommerhuse eller shelters inden for det områ- de, der er beregnet som sikker afstand i tilfælde af en eksplosion i en eller flere bunkers.

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 35

12 Mangler og begrænsninger ved miljøredegørelsen

VVM-redegørelsen skal ifølge VVM-bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne.

Da der er tale om miljøvurdering af et eksisterende anlæg er eventuelle miljøkonse- kvenser kendt på forhånd. Der er desuden tale om et ukompliceret projekt, hvor den primære påvirkning sker gennem den trafik, der er til og fra området.

Det er derfor vurderet, at der ikke er mangler eller begrænsninger i den tilgængelige viden om anlægget og det omgivende miljø, der ville kunne medføre ændringer i VVM-redegørelsens konklusioner.

36 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

13 Referencer

Natura 2000-plan 2016-2021, Naturstyrelsen, 2016: Råbjerg Mile og Hulsig Hede Natura 2000-område nr. 2 Habitatområde H2 Fuglebeskyttelsesområde F5

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 2016 Hovedvandopland 1.1: Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Fredning vedrørende: Råbjerg Mile Overfredningsnævnet, 1962: Afgørelse – reg. nr. 02748

Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 37

[Bagside Overskrift]

[Bagside Tekst]

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk