VVM-Redegørelse Lagerfacilitet I Bunken Klitplantage

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

VVM-Redegørelse Lagerfacilitet I Bunken Klitplantage VVM-redegørelse Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage September 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Emneord: VVM, VVM-redegørelse, Bunken Klit- plantage, risiko URL: www.mst.dk ISBN: 978-87-93353-18-3 Udgiverkategori: Statslig 2 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Indhold 1 Indledning 5 1.1 Læsevejledning 5 2 Ikke teknisk resumé 7 2.1 Indledning 7 2.2 Projektet 7 2.3 Omgivelserne 7 2.4 Miljøpåvirkninger 8 2.5 Mulige afværgeforanstaltninger 11 2.6 Sammenfattende vurdering 12 3 Lovgrundlag og VVM proces 13 3.1 Hvad er VVM? 13 3.2 VVM af projektet – begrundelse for VVM pligt 13 3.3 Kommuneplantillæg og miljøvurdering 14 3.4 Øvrige tilladelser og dispensationer 14 3.5 VVM-proces 15 4 Projektbeskrivelse 17 4.1 Det nuværende anlæg 17 4.2 Risikoforhold 17 4.3 Beliggenhed 17 4.4 Formål med projektet 18 5 Alternativer 19 5.1 O- alternativet (hvis projektet ikke gennemføres) 19 5.2 Andre alternativer 19 6 Planforhold 20 6.1 International naturbeskyttelse (Natura 2000) 20 6.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) 21 6.3 Kommune- og lokalplan 21 6.4 Beskyttede § 3 naturtyper 22 6.5 Beskyttelseslinjer 22 6.6 Fredskov 22 6.7 Kystnærhedszonen 22 6.8 Vandområdeplaner 22 6.1 Fredede områder 22 6.2 Andre projekter i området 23 6.3 Ændringer som følge af kommuneplantillægget 23 7 Eksisterende forhold 24 7.1 Kulturhistorisk udvikling 24 7.1 Landskab 24 7.2 Geologi og jordbund 25 7.3 Grundvand 25 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 3 7.4 Skov 25 7.5 Rekreative interesser 25 8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 26 9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 27 9.1 Natura 2000 27 9.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) 27 9.1 Transport / trafik 27 9.2 Støj, luft og lys 28 9.3 Råstoffer 28 9.4 Overfladevand og grundvand 28 9.5 Affald og spildevand 28 9.6 Klimatiske forhold 29 9.7 Kulturarv 29 9.8 Socioøkonomiske forhold 29 9.9 Landskab og rekreative interesser 29 9.10 Risikoforhold 30 9.11 Sammenfattende vurdering 33 10 Kumulative effekter 34 11 Afværge-foranstaltninger 35 12 Mangler og begrænsninger ved miljøredegørelsen 36 13 Referencer 37 4 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 1 Indledning Der har været opbevaret ammunition i bunkers i Bunken Klitplantage helt tilbage fra Anden Verdenskrig. Det nuværende anlæg er bygget i midten af 1950’erne og udvi- det i 1960’erne. Lagerfaciliteten har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Med forsvarsforliget i 2008 privatiserede Folketinget ammunitionsfabrikken ved Elling med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Virksomheden Denex A/S har overtaget aktiviteterne. Ved privatisering blev både lageret og ammunitionsfa- brikken omfattet af de almindelige EU-risikoregler for farlige virksomheder. Der er ikke tidligere blevet udarbejdet VVM eller miljøgodkendelse for lagerfacilitet Bunken. Lagerfaciliteten er en risikovirksomhed, og der skal derfor gennemføres en VVM- procedure, og aktiviteterne skal miljøgodkendes. Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel udlejer arealerne i Bunken Klitplantage til Denex A/S. Forsvaret ejer og vedligeholder bygningerne. Lageret ligger umiddelbart sydøst for Råbjerg Mile. Området er offentligt tilgængeligt. Lagermagasin set fra vej. 1.1 Læsevejledning VVM-redegørelsen starter med et ikke-teknisk resumé (afsnit 2), hvor redegørelsens vigtigste konklusioner gennemgås. Afsnit 3 rummer det lovgivningsmæssige grund- lag, herunder en kort gennemgang af selve VVM-processen. Afsnit 4 beskriver baggrunden for projektet og afsnit 5 indeholder en redegørelse for fravalgte og aktuelle alternativer. Afsnit 6 er en beskrivelse af gældende planforhold og planændringen som følge af det kommuneplantillægsforslag, der er udarbejdet i forbindelse med her omhandlede VVM proces. Øvrige eksisterende forhold er be- skrevet i afsnit 7. Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 5 Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen samt de kumulative effekter beskrives i afsnit 8-10. Endelig beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, som forventes at blive etableret og iværksat (afsnit 11) samt en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne af miljøpåvirkningerne fra projektet (afsnit 12). 6 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 2 Ikke teknisk resumé 2.1 Indledning Det nuværende anlæg er bygget i midten af 1950´erne og udvidet i 1960´erne. Lagerfaciliteten har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Folketinget privatiserede med forsvarsforliget i 2008 ammunitionsfabrikken med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Virksomheden Denex A/S har overtaget aktiviteterne. Ved privatisering blev lageret omfattet af reglerne for risikovirksomheder. Der er ikke tidligere blevet udarbejdet VVM eller miljøgodkendelse for lagerfacilitet Bunken. Lagerfaciliteten er en risikovirksomhed, og der skal derfor gennemføres en VVM-procedure, og aktiviteterne skal miljøgodkendes. Det er Miljøstyrelsen, der både er VVM-myndighed og myndighed i forhold til miljøgodkendelsen. Som led i VVM-processen skal der endvidere udarbejdes et kommuneplantillæg med retningslinjer for anlægget. Det er i dag Erhvervsstyreslen (ERST), der er planmyndighed og derfor står for processen omkring kommuneplantillægget og miljøvurderingen af tillægget. Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel ejer arealerne i Bunken Klitplantage og udlejer dem til Denex A/S. Forsvaret ejer og vedligeholder bygningerne. 2.2 Projektet Lagerfaciliteten er et anlæg, som består af 31 lagerbunkers (jordoverdækkede magasiner), en vagtstue og et værksted. Ammunitionslageret har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Der er forholdsvis lang afstand mellem magasinerne. Anlægget dækker derfor et område på næsten 50 ha. Denex bruger lageret til opbevaring af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, som i alle tilfælde er emballeret efter gældende regler. Derudover anvendes lageret til opbevaring af ammunition, der skal destrueres. Der er dagligt maksimalt 10 lastbiltransporter til ammunitionslageret. Kørslen foregår på asfalteret vej/sti ind til lagerbunkerne. Det er et eksisterende anlæg, og der er ikke ansøgt om udvidelse eller ændringer af anlægget. Driften, anvendelsen og omfanget af lagerfaciliteten vil være uændret. Det anmeldte lageranlæg er således omfattet af VVM-reglerne alene som følge af ejerskifte. 2.3 Omgivelserne Bunken Klitplantage ligger som den midterste af tre klitplantager på Skagen Oddes østlige side. Den grænser mod nord op til det noget lavere liggende og meget mere sammensatte Starholm og Hulsig. Mod syd afgrænses klitplantagen af landevejen og af Bunken sommerhusområde. Gennem klitplantagen løber, ud over landevejen og jernbanen fra Frederikshavn til Skagen, også to parallelle højspændingsledninger. Den østlige del af klitplantagen er domineret af vej og jernbane, samt en campingplads. Den centrale del af klitplanta- gen indeholder et mønster af bunkers og asfalterede veje. Den vestlige del er over- Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 7 vejende lav bjergfyr og andet nåleskov. Både vest og syd for denne lave del af klit- plantagen findes åbne klithedearealer. Hele Bunken Klitplantage er omfattet af fred- skovspligt. Bunken Klitplantage. Den omtrentlige placering af lageret er markeret med rød ring. Råbjerg Mile ligger umiddelbart nordvest for klitplantagen. Råbjerg Mile-området og Bunken Klitplantage er åben for offentlig færdsel. Hvert år er der ca. 261.000 besø- gende til milen og plantagen. Over ¼ af disse overnatter på campingplads. Bunken Camping ligger i klitplantagens nordøstlige del mellem hovedlandevejen og Kattegat. Endvidere ligger den private Råbjerg Mile Camping helt op til Bunken Klitplantage. Umiddelbart syd for Lillesø, i den vestlige del af Bunken Klitplantage, ligger 2 shel- ters til overnatning, ejet af Naturstyrelsen. Nationalcykelrute 1 ”Vestkystruten” samt en riderute og flere vandreruter går igennem Bunken Klitplantage. 2.4 Miljøpåvirkninger Det anmeldte projekt er et eksisterende anlæg, som ikke planlægges ændret fysisk. De miljøpåvirkninger, der er undersøgt nærmere, er påvirkninger relaterede til driften af anlægget. Disse påvirkninger er opsummeret nedenfor: Natura 2000 Anlægget grænser mod syd og vest til Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, omfattet af Naturstyrelsens Natura 2000-plan fra april 2016. De tre sydligste ammunitionsbunkere ligger i Natura 2000-området. Der er ikke regi- streret habitatnaturtyper eller -arter i nærheden af bunkerne, hvorfor der ikke sker nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget som følge af oplagsaktiviteterne i og ved bunkerne. Den primære påvirkning ved anvendelse af lagerfaciliteterne er den daglige trafik med typisk 1-2 og max. 10 transporter om dagen. Det er imidlertid tale om en for- holdsvis meget beskeden trafikmængde, som er vurderet til ikke at kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. Miljøstyrelsen vurderer endvidere ikke, at et evt. større uheld med brand og/eller eksplosion i én, eller ganske få bunkers, vil kunne påvirke de naturtyper og arter, 8 Miljøstyrelsen / VVM-redegørelse or lagerfacilitet i Bunken Klitplantage som Natura 2000-området er udpeget for så væsentligt, at bevaringsmålsætninger ikke kan nås eller opretholdes, jf. i øvrigt kommende afsnit om risikoforhold. Da det kan udelukkes, at den fortsatte anvendelse af de eksisterende bunkers vil kunne påvirke
Recommended publications
  • Referat Økonomiudvalget 2018-2021
    Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 1. oktober 2008 Tid 16:00 Sted Kattegat Silo, etage 7, mødelokale NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Erik Sørensen (A) - Formand Hans Jørgen Kaptain (V) Jens Ole Jensen (V) Ole Rørbæk Jensen (T) Birthe Marie Pilgaard (A) Peter E. Nielsen (C) Søren Visti Jensen (F) Indholdsfortegnelse Side 1. Tillæg til varmeplan - Projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområde ved Sæby Strand ................. 4 2. Tillæg til varmeplan - Projektforslag for naturgasforsyning af boligområde, Søndergårdsvej, Ålbæk .......... 5 3. Forslag til Erhvervsudviklingsstrategi .................................................................................................... 6 4. Ansøgning om transporttilskud ved deltagelse i Europa-Cup i floorball .................................................... 8 5. Årsregnskaber 2007 for Frederikshavns Boligforening af 1945 ............................................................... 9 6. Årsregnskaber 2007 for Boligforeningen Vesterport, Frederikshavn ........................................................ 10 7. Årsregnskaber 2007 for Lejerbo Frederikshavn ..................................................................................... 11 8. Årsregnskaber 2007 for Boligforeningen af 1942, Sæby ......................................................................... 12 9. Årsregnskaber 2007 for Grenen Boligforening af 1946, Skagen .............................................................. 13 10. Årsregnskaber 2007 for Boligforeningen Neptun, Skagen....................................................................
    [Show full text]
  • Miljøvurdering Af Fællesaftalen for Skagen
    FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN SKA- GEN MILJØVURDERING Miljøvurdering af fællesaftalen KOLOFON Titel: Miljøvurdering af fællesaftalen for kystbeskyttelse Skagen Udgiver: Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og anlæg Forfatter: Rambøll År: 2020 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk | 1/99 MILJØVURDERING AF FÆLLESAFTALEN KYSTBESKYTTELSE VED SKAGEN INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ 6 3. BESKRIVELSE AF FÆLLESAFTALENS INDHOLD 9 4. MILJØVURDERINGENS INDHOLD OG METODE 12 5. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 14 6. ALTERNATIVER 18 7. LANDSKAB 20 8. KYSTDYNAMIK, STRØMNING OG SEDIMENTATION 32 9. VAND 38 10. LUFT 42 11. KLIMA 45 12. JORD 49 13. MARIN BUNDFAUNA 52 14. FISK 58 15. HAVPATTEDYR, HAVFUGLE, BESKYTTEDE MARINE OMRÅDER OG BILAG IV- ARTER 62 16. NATUR PÅ LAND 70 17. KULTURARV OG HISTORISKE INTERESSER 77 18. MATERIELLE GODER 82 19. TURISME OG REKREATION 85 20. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED 89 21. KUMULATIVE EFFEKTER 94 22. AFVÆRGETILTAG 97 23. SAMMENFATTENDE VURDERING 98 24. OVERVÅGNING 99 | 2/99 MILJØVURDERING AF FÆLLESAFTALEN KYSTBESKYTTELSE VED SKAGEN 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for fællesaftalen Siden 1982 har kystbeskyttelsesindsatsen på den 4,4 meter lange strækning ved Skagen været fastlagt på grundlag af et- og femårige fællesaftaler mellem staten, daværende Nordjyllands Amt og Frederikshavn Kommune. Fællesaftalen mellem Frederikshavn Kommune og staten, som gæl- der i perioden 2020-2024, er en forlængelse af den forrige femårige aftale for perioden 2014- 2018(19). Den nye fællesaftale mellem Frederikshavn Kommune og staten omfatter perioden 2020-24 og består af en økonomisk ramme, hvor det overordnede formål er, at kysten så vidt muligt bevares som den er i dag.
    [Show full text]
  • 2017-08-19 Copenhagen Liberty
    Copenhagen Liberty Sunday, August 20 We had a couple hours between flights and went to Huxley's for an English Breakfast. We both had opened the box breakfast British Airways offered about an hour and a half before landing... and we closed the boxes back up. Then we cleared the checkpoint for through passengers and had time to catch up before our connecting flight to Copenhagen. Liz had salmon eggs Benedict and I had eggs, English bacon and a banger, grilled tomato, and baked beans. The banger was less than tasty and my stomach began acting up, either from the curried chicken the night before or the banger this morning. I was uncomfortably cramped. We walked through the terminal to catch the transfer train to our gate. They had a standing, woman shaped screen which almost seemed like a hologram and, depending which language had been selected, spoke to passersby to tell them how to use the train. It was quite clever and very realistic. We followed her guidance and made our way to Gate 62 in A Terminal. The two hour flight passed quickly and we were immediately met at luggage claim by our guide to the hotel. There were six people in our ride but later that day we would be joined by another 19 people on the On Line Vacation extension. When we arrived at the Trivoli Hotel and Convention Center we were 121 surprised to see Olivier, our London hotel guide from last year. He would coordinate our booking and then go on to Stockholm later in the week.
    [Show full text]
  • Peter Hvilshøj, Nordjyske Jernbaner
    Nordjyske Jernbaner A/S Velkommen videre Fusion af 2 traditionsbundne privatbaner i 2001 Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær NT/Region Nordjylland Selskabsstruktur NT/Region Nordjylland 89 % NJ Holding Nordjylland A/S Infrastrukturejer 100 % Nordjyske Jernbaner A/S Jernbaneoperatør Adm. direktør Organisation 2018 Peter Hvilshøj Økonomichef Sikkerhedschef Henrik Præstholm Johannes Flyvbjerg Kunde- og driftschef Teknisk Chef Henrik Harre Morten Muff Jensen Supervisor Trafikleder Togpersonale Lokomotivførere Rengøring Benny Jensen Værkstedsleder Baneansvarlig Fjernstyring Hans Gram Carsten Linkhausen Planlægning Teknikere/mekanikere Infrastrukturmedarbejdere Hovedkvarter i Hjørring Sidste 4 tog i leverancen Leveret marts 2017 – kontraktunderskrift juli 2015 Alstom Lint 41 – i nyt design Passagerpulsen 049 -09-2018 Overtagelse af DSB kørsel fra August 2017 Hvad betyder det? Fra Til Togkilometer 0,9 mio. 3,0 mio. Passagerer 1 mio. 3 mio. Antal tog 8 21 Togtyper 1 2 Tjenestesteder 2 3 Værksteder 1 2 Medarbejdere 50 110 Styrke tognettet Flere og bedre tog i Nordjylland Sådan blev det! • +37 % flere afgange mellem Frederikshavn og Aalborg – 112 flere afgange om ugen • Flere tog i myldretid og om lørdagen samt senere afgange • Seks InterCityLyn til Frederikshavn (overtages af NJ fra uge 41 i år) • Køreplan 2019 skal være mere robust! 37% stigning i antal afgange og 33% i togkm. Pr./uge Afgange Togkm. Frederikshavn - Hjørring - Frederikshavn 306 36,7 11.230 Hjørring - Aalborg - Hjørring 301 48,2 14.508 I alt K17 (DSB) 607 25.738 Frederikshavn - Hjørring - Frederikshavn 390 36,7 14.313 Hjørring - Aalborg - Hjørring 413 48,2 19.907 I alt K18 (NJ) 803 34.220 37% 112 33% 8.481 Sommerkøreplan – reduktion 14% på hverdage • Reduktion på 9 tog ud af 64, mellem Aalborg og Frederikshavn (14%) • DSB reducerede sidste år 9 tog ud af 47 (19%) • NJ K18-køreplan (Aalborg-Frederikshavn) efter reduktion af sommerkøreplan svarer til 1.699.500 togkm.
    [Show full text]
  • Hjørring Kommunes Kulturmiljøer
    Hirtshals Sindal HJØRRING KOMMUNES Hjørring Tårs KULTURMILJØER Løkken Vrå Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Bymiljøer Materialet er udarbejdet i sammenhæng Rubjerg Knude-området Bymidten i Gammel Hjørring med Hjørring Kommuneplan 2016. Lønstrup By Bymidten ved Østergade i Hjørring Sommerhusområdet Harerenden ved Lønstrup Bymidten i Stationsbyen i Hjørring Udarbejdet af: Sommerhusområdet ved Tornby Brinck Seidelins Gade i Hjørring Hjørring Kommune Løkken By Erhvervsområdet Nestlé i Hjørring Teknik- & Miljøområdet Løkken Kystfiskeri Svanelundskvarteret i Hjørring Team Plan og Erhvervsudvikling Løkken Badehuse Byplan for Hirtshals By og Havn Niels-Kristian Balle og Anne Møller Jørgensen Tannisby i Tversted Poulstrup By I samarbejde med: Hirtshals Fyr Stationsområdet i Sindal Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals Befæstning Højskoleområdet og Stationsområdet i Vrå Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Bindslev Bymidte i Hjørring Kommune Klostre og hovedgårde Bindslev Gamle Elværk Børglum Kloster Oktober 2016 Vrejlev Kloster Asdal Hovedgård Markante fortidsminder Baggesvogn Hovedgård Gravhøje ved Bjørnager Bøgsted Hovedgård Hulveje i Slotved Skov Eskær Hovedgård Tornby Dyssen Fuglsig Hovedgård Jernaldergrave på Hjørring Kirkegård Gårdbo Sø Stenhøj Langdysse ved Tolne Kirkeby Høgholt Hovedgård Odden Hovedgård Sejlstrup Hovedgård Jernbaner Villerup Hovedgård Hirtshalsbanen Åstrup Hovedgård Bosætning på landet Rekreative
    [Show full text]
  • Episodes of Aeolian Sand Movement on a Large Spit System (Skagen Odde, Denmark) and North Atlantic Storminess During the Little Ice Age
    Episodes of aeolian sand movement on a large spit system (Skagen Odde, Denmark) and North Atlantic storminess during the Little Ice Age Clemmensen, Lars B; Glad, Aslaug Clemmensen; Hansen, Kristian W T; Murray, Andrew Published in: Bulletin of the Geological Society of Denmark Publication date: 2015 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Clemmensen, L. B., Glad, A. C., Hansen, K. W. T., & Murray, A. (2015). Episodes of aeolian sand movement on a large spit system (Skagen Odde, Denmark) and North Atlantic storminess during the Little Ice Age. Bulletin of the Geological Society of Denmark, 63, 17-28. Download date: 29. Sep. 2021 Episodes of aeolian sand movement on a large spit system (Skagen Odde, Denmark) and North Atlantic storminess during the Little Ice Age LARS B. CLEMMENSEN, ASLAUG C. GLAD, KRISTIAN W. T. HANSEN & ANDREW S. MURRAY Clemmensen, L.B., Glad, A.C., Hansen, K.W.T. & Murray, A.S., 2015. Episodes of aeolian sand move- ment on a large spit system (Skagen Odde, Denmark) and North Atlantic storminess during the Little Ice Age. © 2015 by Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 63, pp. 17–28. ISSN 2245-7070. (www.2dgf.dk/publikationer/bulletin). Late Holocene coastal dune successions in north-western Europe contain evidence of episodic aeolian sand movement in the recent past. If previous periods of increased sand movement can be dated sufficiently precisely and placed in a correct cultural and geomorphological context, they may add to our understanding of storminess variation and climate change in the North Atlantic during the later part of the Holocene.
    [Show full text]
  • Mobilitet I Nordjylland
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 60 Offentligt MOBILITET I NORDJYLLAND – de regionale prioriteter KKR NORDJYLLAND November 2012 BEDRE MOBILITET OG STATENS RULLENDE PLANLÆGNING At sikre mobilitet kan blandt andet ske via infrastrukturinveste- Der foreligger nu en VVM-undersøgelsen af 3. Limfjords- ringer. I januar 2009 indgik alle Folketingets partier på nær forbindelse, en forundersøgelsen af Herning-Skive-Hanstholm Enhedslisten en aftale om En Grøn Transportpolitik. Forliget samt en analyse af strækningen ved Brovst. rummer bevillinger til en række undersøgelser og anlægspro- jekter for vej og jernbane frem mod 2020. Forliget fastslår også De vil sammen med andre undersøgelser og overvejelser ind- rullende planlægning som et nyt planlægningsprincip. Med rul- gå i de landspolitiske drøftelser af, hvordan man sikrer bedre lende planlægning gøres der hvert år status og træffes beslut- mobilitet. ninger på en måde, der er struktureret i forliget. I 2010 blev det fulgt op af en aftale om Bedre Mobilitet. Der kan træffes beslutninger på flere niveauer i transportpolitik- ken. Inden for de nordjyske prioriteringer er der i Aftaler om En Grøn Transportpolitik hidtil blandt andet bevilget anlægsmidler De nordjyske infrastrukturprioriteter. til nye signaler på jernbanen i hele Nordjylland og højere ha- stighed mellem Aalborg og Hobro. Der blev bevilget midler til en VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse og forana- lyser af jernbanen Hobro-Aarhus, rute 26/34 Herning-Skive- Hanstholm samt rute 11 ved Brovst-Halvrimmen-Arentsminde. I aftale om Bedre Mobilitet indgår en anlægsbevilling til en bus- vej under motorvejen ved Gigantium i Aalborg, der vil forbedre den kollektive trafik til blandt andet universitetsområdet og det kommende universitetssygehus.
    [Show full text]
  • Geografweekend 2010 På Skagens Odde
    Geografisk Orientering Tema: 40 år på toppen - Geografweekend 2010 på Skagens Odde Tidsskrift for Geografforbundet Juni 2010 · 40. årgang · Nr. 3 Geografisk Orientering Indhold Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for 2009-2010: Almindeligt medlemskab: 275 kr. Leder ..................................................................................... 543 Familie (par): 350 kr. Studerende 125 kr. * Skagen – i modvind og medvind ........................................544 Institutioner, skoler: 450 kr. Hans Nielsen Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C * Der er et andet Skagen ...................................................... 552 6344 1683, Fax 6344 1697 e-mail: [email protected] Claus Jacobsen Hjemmeside: www.geografforbundet.dk * Landskaberne på Skagens Odde ........................................ 560 Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Eigil Torp Olesen Maja Enghave, 3025 2013 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem * Råbjerg Mile………….......................................................….568 e-mail: [email protected] Eigil Torp Olesen Anmelderredaktør: * Skagen – det handler om fisk ............................................ 572 Hans M. Christensen, Overbyvej 1, 6000 Kolding Michael Ax 7553 9162 / 2148 0386 e-mail: [email protected] * Fiskeri og fiskemetoder i Skagen ....................................... 578 Søren Pilgaard Kristensen, 5092 1271 Ulrik Jes Hansen Henning Strand, 3324 0737 Mette Starch Truelsen, 4921 6021 * Geocaching, GPS
    [Show full text]
  • Water Supply in Skagen - Modeling of Resources
    Water Supply in Skagen - Modeling of Resources Group B203 3rd – 4th semester Autumn 2012 Water and Environment School of Engineering and Science Aalborg University 1 Aalborg University The Faculties of Engineering, Science and Medicine Water and Environment Title: Sohngaardsholmsvej 57 Water Supply in Skagen - Modeling of Resources 9000 Aalborg Theme: Water abstraction and water supply Project period: Abstract: Autumn 2012, NSc. 3rd and 4th Semester A bad quality of drinking water associated with risk of damage to the nature as a result of huge amount of water extraction in Skagen is the basic problem in this project. Many solutions were Project group: suggested taking into consideration the B203 consequences on the environmental area (Nature 2000) around Skagen waterwork 2. Student: The project starts with definition of the interesting Zainab M. Zaidan project area geologically and environmentally, describing the problem and the damage that probably might occur from extraction water. The solution of the problem was to estimate the suitable groundwater table (GWT) by the variation in GWT and the drawdown in the water level caused by the variation extraction water, into two models mathematical model and numerical model (GMS- programmer). The impact of climate on the GWT was discussed, specially the effect of the precipitation on the GWT. The results of all suggested solution was calibrated and validated with geological data from GEUS-2012 in Denmark. Supervisors: Thomas Ruby Bentzen Ole Munch Johansen Copies: 4 Number of pages: 55 Number of annex pages: 12 Ended at: August 2012 2 Preface This report was composed in the autumn 2012 by the project group B203, 3rd – 4th semesters graduate.
    [Show full text]
  • Skagenfestivalprogram2013.Pdf
    Formandens velkomst 2013 Kære festivaldeltager - velkommen til Skagen Festival 2013! Som nyvalgt formand er glæden enorm, når man står onsdag aften og siger velkommen til de 650 frivillige medhjælpere, der står bag Skagen Festival. Det er kulminationen på mange måneders hårdt arbejde, og alle glæder sig til at give vores gæster en god oplevelse, som vil huskes i lang tid efter. Vi byder atter på en bred musikoplevelse både for den yngre gæst og den ældre – med folkemusikken som omdrejningspunkt. Skagen Festival kan godt lide at kigge tilbage og frem musikalsk. Derfor gentager vi succesen Songwriters’ Circle, hvor kunstnerne fortæller hinanden og publikum om deres musik og oplevelser med musikken. Og vi åbner igen scenen for frem- tidens musikere i Projekt Unge Musikere. Begge arrangementer foregår i Kulturhus Kappelborg. De røde sko, som altid fulgte Hans Graasvold, kommer vi til at savne i år. Skagen Festival er hvert år et samlings- punkt for fantastiske musikere og glade mennesker. Hans tilhørte begge kategorier. Æret være hans minde. Med disse ord vil jeg byde velkommen til en by i festi- valhumør! Rigtig god festival – it’s so good to see you! Kjeld Søndergaard, formand for Skagen Festival 2013 I 1 Forord Skagen Festival 2013 Dear musician Welcome to Skagen Festival 2013 no. 43 - Still alive and kicking! Vi reiser mot Eventyrlandet Vi kjører, 628 km fra Trondheim til Larvik, After more than four decades we are still ambitious music lovers and festival Vi tar fergen fra Larvik til Hirtshals. organizers. And we are very happy to welcome you here along with many Vi ankommer alltid Skagen via Frederikshavnsvej.
    [Show full text]
  • RÅBJERG MILE Råbjerg Mile T/R * DEN RØDE BÆNK I HULSIG Råbjerg Mile Danmarks Svar På Sahara - En MUST SEE Oplevelse
    VANDRETURE * NORDSØSTIEN MUST SEE! Tur på ca. 10 km * RÅBJERG MILE Råbjerg Mile t/r * DEN RØDE BÆNK I HULSIG Råbjerg Mile Danmarks svar på Sahara - en MUST SEE oplevelse Oplev en af de største vandreklitter i Europa. Denne miniørken rummer 3,5 millioner m3 sand og er 35-40 meter høj. Den bevæger sig hele tiden med en gennemsnitshastighed på 15 m. pr. år og den bevæger sig mod nordøst. Råbjerg Mile er fredet og man forventer at om ca. 100 år vil den be- grave hovedvejen til Skagen. Der er ikke taget stilling til hvad der så skal ske. Du går i skøn natur hele vejen til #råbjergmile og går gennem nåleskov, løvskov og lyng. Få dit kort i receptionen. Vandretur på Ca. 6 km t/r Den Røde Bænk i Hulsig OPLEVELSER TIL BENS Tag på en hyggelig gåtur og oplev en overdådig udsigt over toppen af Danmark fra Den Røde Bænk i Hulsig ved Tornbakke Rimmen. PÅ DIN FERIE PÅ SKAGEN STRAND Gå på opdagelse i lokalområdet og tag turen til Den Røde Bænk i Tornbakke Rimmen. Det må være Hulsigs absolut bedste udsigtspost og det er da også grunden til at der er blevet sat en rød bænk i tidernes morgen. Tag en kande kaffe med og oplev en udsigt over hele toppen af Danmark. Er du på Instagram, så tag et billede fra #denrødebænk i #hulsig på din ferie på #skagenstrand :) Få dit kort i receptionen. tranevej 108, hulsig • telefon 9848 7222 web: skagenstrand.dk mail: [email protected] Tur på ca. 24 km Oplev en del af Nordsøstien En travetur i H.C.
    [Show full text]
  • NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND • Udviklingen Af De Nordjyske Lokalbaner
    NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND • Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. • Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland • Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening • Aftaler og status • Udfordringerne • Tre faser • Indfrielse af visionen? UDVIKLING AF DE NORDJYSKE LOKALBANER. • Skagensbanen og Hirtshalsbanen overtages i 2001 • Sammenlægges til Nordjyske Jernbaner. 2001 • Banelegemet mellem Frederikshavn og Skagen udskiftes. 2004 • 135 mio. kr. incl. tekniske anlæg • Alle tog udskiftes 2004 – 05. • 8 stk. 145 mio. kr. • NT overtager aktiemajoriteten i 2007 • Tog km. stiger fra 552.000 i 2001 til 907.000 i 2015 • Person km. stiger fra 19,7 mio. i 2001 til 24.3 mio. i 2016 • Tilskud pr togkm: 28 kr. UDFORDRINGER I DEN NUVÆRENDE BETJENING PÅ HOVEDNETTET. • Ved køreplanændringer planlægges fra Københavnsenden • Dvs altid største ændringer, og mindst fleksibilitet i Nordjylland • Lang fjerntrafikdrift giver bindinger på materiel og personaleudnyttelse • Medfører dyr drift og hindrer optimal køreplanlægning for Nordjylland • Enkeltsporet bane med dårlige krydsningsmuligheder Vendsyssel og andets ældste signalsystem, begrænser driftsomfang og korrespondancemuligheder • Forsinkelser på fjerntog akkumuleres frem til Nordjylland. • Dvs ustabil drift til gene for pendlere i Nordjylland. • Alt i alt ringe togbetjening på hovednettet i Nordjylland VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING • Markant flere afgange • Bedre togmateriel • Sammenhængende regionalt net med et minimum af togskifte
    [Show full text]