Geografweekend 2010 På Skagens Odde

Geografisk Orientering Tema: 40 år på toppen - Geografweekend 2010 på Skagens Odde

Tidsskrift for Geografforbundet Juni 2010 · 40. årgang · Nr. 3 Geografisk Orientering Indhold Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for 2009-2010: Almindeligt medlemskab: 275 kr. Leder...... 543 Familie (par): 350 kr. Studerende 125 kr. * Skagen – i modvind og medvind...... 544 Institutioner, skoler: 450 kr. Hans Nielsen Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C * Der er et andet Skagen...... 552 6344 1683, Fax 6344 1697 e-mail: [email protected] Claus Jacobsen Hjemmeside: www.geografforbundet.dk

* Landskaberne på Skagens Odde...... 560 Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Eigil Torp Olesen Maja Enghave, 3025 2013 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem * Råbjerg Mile…………...... ….568 e-mail: [email protected] Eigil Torp Olesen Anmelderredaktør: * Skagen – det handler om fisk...... 572 Hans M. Christensen, Overbyvej 1, 6000 Kolding Michael Ax 7553 9162 / 2148 0386 e-mail: [email protected] * Fiskeri og fiskemetoder i Skagen...... 578 Søren Pilgaard Kristensen, 5092 1271 Ulrik Jes Hansen Henning Strand, 3324 0737 Mette Starch Truelsen, 4921 6021 * Geocaching, GPS og folkeskolegeografi...... 584 Leif Tang Lassen, 2675 0097 Ove Pedersen og Niels Kjeldsen Anne Dorte Hjernø (gym.), 4499 6521 Helle Askgaard, 3583 6967

Månedens link...... 589 Deadline er den 1. i ulige måneder. GO udkommer midt i årets lige måneder. * Skagens Museum går ZIG-ZAG...... 590 Geografforbundets Styrelse Mette Harbo Lehmann Formand: Erik Sjerslev Rasmussen, Sortbærvej 53, 8600 Silkeborg, 8684 5058 e-mail: [email protected]

De første 40 år...... 596 Næstformand: Ditte Marie Pagaard, 2462 9099 Bent Valeur og Henning Lehmann Kasserer: Per Watt Boolsen, Omtale af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL Lindegårdsvej 13 C, 3520 Farum, 4495 4157 Skab begejstring for geografi...... 606 Giro (kontingent): 3178048 Anne Sofie Berendt og Morten Bredal Kursusudvalg: Lukning af Geobiblioteket, Geocenter Danmark...... 608 Formand: Frede Sørensen, 9884 3496 e-mail: [email protected] Christian Wichmann Matthiessen Lise Rosenberg, 4364 1319 / 2239 7777 Tom Lauridsen, 3828 0197 Peter Aaen, 9834 1434 Nikolaj Charless Bunniss, 5353 9335 Fra Fagudvalget: Lone Østergaard, 5190 5191

Et 360 graders tjek over hvad der rør sig på skoleområdet Fagudvalg: i forhold til geografi...... 620 Formand: Henning Lehmann, 3871 2640 e-mail: [email protected] Ditte Maria Pagaard Ditte Marie Pagaard, 2462 9099

Forlagsbestyrelse: Formand: Per Nordby Jensen, 6478 1998 GO-skolekonkurrence for landets folkeskoleelever...... 622 e-mail: [email protected] Erik Sjerslev Rasmussen, 8684 5058 Annette Knudsen, 8685 4566 Anmeldelser...... 623 Pernille Jørgensen, 5416 6210 Henriette Lanter-Mortensen, 4426 2261 Jørn Asmussen, 6484 2408 Per Watt Boolsen, 4495 4157

Regional kontaktperson: Temaartikler er markeret med * Lise Rosenberg, 4364 1319 / 2239 7777 e-mail: [email protected]

Annoncepriser: 1/1 side: 2.000 kr. 1/2 side: 1.000 kr. Andre formater: 500 kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden

Layout og ombrydning: Forside: Morgensol over Skagens Odde. Foto: Ivan Jacobsen. Ivan Jacobsen, 7473 8637 / 2022 8637 Tryk: BB Offset. Oplag: 4300 Bagside: Foto: Henning Johansen. ISSN 0105-4848

542 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Juni 2010

40 år på toppen – Geografweekend 2010 på Skagens Odde Det smukke lys, Danmarks mest besøgte odde, de vandrende miler, turismen og fiskeriet. Alt dette og meget mere skal vi boltre os i, når Geografforbundet til efteråret fejrer 40 års jubilæum på Geografweekenden på Skagens Odde. Vi kan godt love, at programmet for Geografweekenden byder på oplevelser ud over det sædvanlige. I dette nummer skal vi se nærmere på bysamfundet Skagen, dets historie og udvikling samt på årstidernes betydning for Skagen som sommer- og vinterby. Nummeret indeholder herefter to artikler om Skagens Odde, som er en af verdens største sandodder samt et andet interessant naturfænomen, nemlig vandreklitten Råbjerg Mile. Fiskeriet er en central del af eksistensgundlaget på Skagens Odde og er nævnt i Skagens "skabelsesberetning". I to artikler beskrives fiskeriets historie og udvikling samt betydning i dag. Endelig skal vi introduceres for begrebet geocaching, der kan anvendes bredt i undervisningen. Skagens Museum tager os med på jagt i Skagensmalernes univers. Inde i bladet kan du også læse en artikel om Geografforbundets historie fra vores stiftelse den 21. oktober 1970 og til i dag. Der er vist ingen tvivl om, at Geografforbundet lever i bedste velgående! Endelig skal det bemærkes, at I som medlemmer nu får adgang til digitale udgaver af Geografisk Orientering på vores hjemmeside. Se hvordan inde i bladet.

Mette Starch Truelsen, Maja Enghave og Leif Tang Lassen GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 543 SKAGEN – i modvind og medvind Af Hans Nielsen Skagens nyere historie tog fart fra 1800-tallets sidste årtier – man måtte vente længe på brugbar vejadgang og jernbane og havnen kom først til i 1900-tallets begyndelse. Det er interessant at stifte bekendtskab med den evige vekslen mellem perioder med fremgang, med stilstand eller med tilbagegang og at få nogle af årsagerne hertil. Dette gælder fiskeriet, byens almene udvikling, turismen og faktisk også kunsten.

Figur 1. I baggrunden skimtes Brøndums Hotel, men på Lyng Peters Vej lever man livet uforstyrret med hjulbør og tørfisk på hjælden. Foto 1905.

Skagens nyere historie C.F. Hansens enkle kirke midt - sekunderet af de få matadorer, Grundlaget for det moderne Ska- mellem de to bydele, og langt der kunne mønstres - var man gen blev skabt i løbet af ganske få ude på Grenen stod Nebelongs begyndt at gøde jorden for at få årtier omkring forrige århundre- imponerende fyrtårn. ført jernbanen til byen, få bygget deskifte. I 1880’erne var der et En håndfuld fiskere havde de- en havn og skabt tålelige vejfor- gæstgiveri og et par ydmyge ho- res kuttere liggende i Frederiks- hold. teller, en distriktslægebolig og et havn, men hovedparten drev meget beskedent ting-, råd- og fiskeri fra Sønderstrand og Nord- Sandflugten arresthus samt to skolebygnin- strand. Allerførst skulle man dog for alger beliggende i hver sin bydel: Meget var imidlertid i gære. vor have styr på den sandflugt, Skagen Østerby og Skagen Ve- Fiskerne havde organiseret sig i der hundrede år tidligere havde sterby. Som et samlingspunkt lå 1879, og sammen med bystyret ført til lukningen af Sct. Lauren-

544 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 tii Kirke og efterladt nogle få hundrede skagboer i dyb armod. Opgaven med sandflugtsbe- kæmpelse blev i første omgang pålagt byens legendariske byfoged Ole Chr. Lund, der i en helt anden sammenhæng blev kendt for at have en kulsort neger i sta- ben af tjenestefolk. Lund plantede med stor ihær- dighed og opfindsomhed – men kun omkring byfogedboligen, hvorfor vi i dag kan takke ham for den pragtfulde bevoksning, der nu omgiver byfogedboligen – også kendt som Krøyers Hus. I det omgivende landskab her- Figur 2. Badehotellet blev tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen, der i Ska- skede sandet stadig, og man skal gen også stod for Apoteket og Tuxens Villa. Her ses det i sin oprindelige faktisk helt op i begyndelsen af skikkelse. Tilstrømningen af baroner og grosserere betød, at man i 1910 1880’erne før man satte ind med måtte bygge en stor fløj til mod øst. Foto ca. 1900. en radikal sandflugtbekæmpelse, da man plantede tusindvis af bjergfyr. Først da kom der skik på sagerne, og først da var myndighederne og politikerne parat til at skaffe midlerne til en udbygning af samfærdselsmidlerne. Således kunne man med pomp og pragt i juni 1890 indvie jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen, og hans majestæt benyttede lejligheden til i forbifarten at nedlægge grundstenen til den nye kirke i Frederikshavn. Vel var banen smalsporet, og alt gods skulle derfor omlades i Frederiks- havn, men alligevel var banens Figur 3. Bindesbølls fiskepakhuse var oprindelig kombinerede is- og pak- fremkomst af kolossal betydning huse med foranliggende slæbesteder og et veritabelt centrum for havnens for byen. Skagens status som et aktiviteter. Foto ca. 1915. isoleret øsamfund begyndte at krakelere. budskabet om helsebringende og drikkepengene på stedet var kurophold med sol, blæst og så rigelige, at man betalte for at Turisterne kommer havbade på menukortet. Hotel- få en tjans som stuepige. Også den spirende turisme blev let blev bygget af træ i en norsk næret af den nye adgangsvej til inspireret arkitektur, og lå som Havnen byen. Ferie var ganske vist for- en mastodont yderst på odden Mens turiststrømmen langsomt beholdt de få, men dem sørgede med en sandet tilkørselsvej som accelererede blev der arbejdet man så også for at kunne huse. eneste forbindelse til omverde- ihærdigt for at få gang i havne- Brøndums gæstgiveri blev om- nen. I sagens natur var det de byggeriet, som krævede store fi- bygget til egentlig hoteldrift og højere sociale lag, der slog deres nansielle investeringer, og hvor tilsvarende etablissementer som folder i gemakkerne. Et bredt ud- man samtidig skulle navigere i Olesens Hotel og Skagens Hotel valg af europæiske fyrstehuse var et politisk minefelt. På nationalt så snart dagens lys. repræsenteret i højsæsonen, hvor plan var der mildest talt delte Intet kunne dog måle sig festfyrværkeri og levende musik meninger om nødvendigheden med Skagens Badehotel på Gre- hørte til dagens orden. af at bygge en havn ved Skagen, nen, der blev opført i 1898 af et Badehotellet sugede arbejds- men efter adskillige kommissi- konsortium, som havde fanget kraft til sig fra hele Vendsyssel, onsberetninger og tovtrækkeri-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 545 Figur 4. Hovedgaden Sct. Laurentii Figur 5. Tyske soldater på banegårdspladsen kort efter 9. april 1940. I Vej var i mange år en skønsom baggrunden Skagens Hotel, som få år tidligere havde solgt sin fantastiske blanding af beboelse, butikker og samling af galionsfigurer. Foto 1940. hoteller. Her er vi på den centrale del af strøget med Karstens Hotel til højre – hvor Brugsen ligger i delbart efter fredsslutningen sivt på området ved Grenen. De dag. Foto ca. 1915. begyndte elektricitetsværket at flyttede ind på resterne af det levere jævnstrøm til skagboerne. fine badehotel – østfløjen var Afslutningsvis markerede man brændt efter lynnedslag i 1938 er mellem politikere, fiskere og de nye tider ved i 1925 at ind- – og tog også adskillige andre af vandbygningseksperter blev lo- føre vejnavne. Det skete dog ikke byens hoteller i besiddelse. Hav- ven om bygning af Skagen Havn uden sværdslag, da mange fandt nen var naturligvis under skarp, vedtaget i april 1903. Arbejdet det inderligt overflødigt. Skagen tysk bevogtning, men der kunne gik straks i gang, og så snart den havde i 1925 knap 4000 indbyg- stadig fiskes, selv om det var med første molearm skød ud fra ky- gere, og de fleste vidste nok, hvem livet som indsats i det minerede sten, begyndte danske og svenske der boede hvor. farvand. fiskere at fortøje. Den tyske Atlantvold var også Da havnen under kongelige Mellemkrigstid synlig ved Skagen, hvor man hurraråb blev endeligt indviet i Så gik gassen lidt af ballonen, støbte flere hundrede bunkers november 1907, var der skabt en og skagboerne levede en vegeta- til mandskab, ammunition og dynamo, som totalt skulle omkal- tiv tilværelse i mellemkrigstiden, artilleri. Anlæg med kanonstil- fatre fiskerlejet. Skagen ændrede i hvor bystyret nok diskuterede linger ligger i dag i havet eller løbet af ganske få tiår fuldstæn- nyanlæg og forbedringer, men i vandlinjen, og kunstige klitter dig karakter. Bydelen Kappelborg det blev i de fleste tilfælde ved skjuler store dele af de øvrige be- blev det umiddelbare bagland for snakken. Dog lykkedes det efter fæstningsværker. havnen og sammensmeltede de flere generationers debat i 1935 at to gamle bysamfund – Østerby få byen kloakeret samtidig med, Efterkrigstid og Vesterby. I Kappelborg byg- at der kom rindende vand i alle I efterkrigstiden oplevede Skagen gede man den nye borgerskole, husene. en ny storhedstid. Befolknings- her lagde man Gasværket, Slag- Statshavnen levede sit eget liv. tallet blev fordoblet på en snes år. teriet og Frysehuset. Her lå byens Her skete der hyppigt forbedrin- Folk strømmede til for at arbejde i biograf, og her byggede man en ger, både i bassinet og på land- de mange nye fiskeindustrier, der håndfuld nye hoteller og pensio- jorden, og i 1937 gennemførtes skød op som paddehatte. Konser- nater, der dels skulle betjene de en stor udvidelse af havnen mod vesfabrikker, filetindustrierne og mange håndværkere, som hav- øst. 1930’ernes økonomiske krise store produktionsanlæg til frem- nebyggeriet trak til byen, dels gik nogenlunde sporløst hen over stilling af fiskemel og fiskeolie være disponible for den øgede Skagen, hvor man levede højt på havde brug for både mandlig og turiststrøm. det englandsfiskeri, som en stor kvindelig arbejdskraft i mæng- Den intensive strukturering af del af fiskerflåden deltog i. der. byen betyder, at man i disse år Samtidig voksede kutterflåden vader i 100-årsjubilæer. Et stort, Besættelsen og en ny havneudvidelse – denne nyt sygehus blev opført midt Under 2. verdenskrig satte den gang mod vest – blev gennem- under 1. verdenskrig, og umid- tyske besættelsesmagt sig mas- ført i 1950’erne. Fra begge byens

546 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 6. Der var – i perioder - brug for store mængder arbejdskraft, når der Figur 8. Man kan stadig se de skulle losses, sorteres og transporteres. I dag er kajerne blæst for folk. Foto klassiske, blå kuttere fortøjet, men ca. 1950. synet bliver mere og mere sjældent. Foto 2007.

rigtig tanken om, at man skulle bevæge sig ud på ”den anden side af viadukten”. Fra 1960’erne og fremefter skete der en stor udflytning til Bankekvarteret, som ligger mellem det gamle fiskerleje Højen og Skagen by. Her placerede man også byens tredje skole i begyndelsen af 1970’erne. Højen mistede sin betydning som fiskeplads, da havnen blev anlagt og sygnede mere og mere hen, bortset fra om sommeren, hvor et celebert sammenrend af badegæster indlogerede sig i pensionater og fiskerhuse. I dag er Højen tømt for fastboere og omdannet til en mondæn ferie- Figur 7. Luftfotoet fra 1931 viser området mellem Havnepladsen og Sct. kulisse. Laurentii Vej. Den store, lyse bygning i midten er det første isværk bygget i slutningen af 1. verdenskrig. Området er ved at være bebygget, men Kurven knækker der ligger stadig en stor klit øverst i billedet. Bemærk de hvide kanter på Langt de fleste af byens arbejds- husene, som er en markant signatur for Skagen. pladser havde relation til fiskeriet og havnen, men med indvielsen værfter løb der jævnligt nye fi- Byudvikling af Flyvestation Skagen i 1957 blev skefartøjer af stabelen, og masser Bebyggelsen i Skagen var i år- der skabt et kærkomment supple- af følgeindustrier dukkede op på tier klumpet sammen langs ho- ment af jobs for civilister. havnen, hvor der konstant var vedgaden Sct. Laurentii Vej, som Kutterflådens sværm af træ- pladsproblemer. stort set var den eneste regulære skibe blev efterhånden faset ud Tilflytningen skabte også en vejføring. De tværgående forbin- og erstattet af ståltrawlere med desperat boligsituation. Folk bo- delsesveje eller –stier blev skabt et stort operationsfelt og svim- ede på lofter, i kældre og udhuse, ved fiskernes transport af grej lende indtjeningsmuligheder, og byens eneste skole var ved at til og fra stranden. Gradvis ud- men også med en langt mere sprænges af elever. byggedes byen nordpå, i starten sårbar økonomi. Fiskerikrisen i mestendels af tilflyttere, for de 1980’erne som en kombination inkarnerede skagboer huede ikke af reducerede bestande og en alt for stor kapacitet i fiskerflåden

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 547 Figur 9. Fiskernes Fiskeindustri Figur 10. De pensionerede fiskere Figur 11. Karstensens Skibsværft startede produktionen i 1960 og kan man træffe i jollehavnen, hvor bygger fartøjer i alle størrelser. lå oprindelig i nord for byen, men der også er mulighed for at få fat i Skrogene kommer fra Polen, men i flyttede i begyndelsen af 70’erne friskfangede rødspætter. I baggrun- Skagen færdigbygges de avancerede ned på havnen. Virksomhedens den Danish Yacht, der fabrikerer trawlere. Foto 2010. aktiviteter er helt afgørende for luksuslystsejlere. Foto 2007. Skagens økonomi. Foto 2007.

Figur 12. Olesens Hotel på hoved- Figur 13. Smedefirmaet Andreas Figur 14. Købmand Winthers gaden var et af de første etablisse- Jensen & Sønner er i dag omdannet gård på Østerbyvej, der senere blev menter der stod klar til betjene de til feriehotel af dimensioner. Foto kunstnerbolig for maleren Johan- første turister. Foto ca. 1900. 2 0 07. nes Wilhjelm og som i dag er en gennemrestaureret sommerbolig. Foto 2009. trak naturligvis også sit spor hen Danish Yacht, skaber dog stadig alligevel gerne indkassere pen- over Skagen. en meget betydelig del af skat- gene. I dag har de fleste indset, I det hele taget begynder kur- tegrundlaget i byen, og selv om at turismen er helt afgørende for ven at knække for Skagen, og de den lokale fiskerflåde er reduceret at byens handelsliv kan eksistere sidste to årtier har på ny forvand- til en god håndfuld skibe, bliver også udenfor sæsonen. Turister- let byen drastisk. Flyvestationen, der ført fisk til Skagen som aldrig hvervet som helhed har ekspan- biografen, kystradiostationen og før. deret voldsomt siden 1980’erne sygehuset er lukket. Posthuset Mulighederne for videreud- og den tilhørende eventindu- ligger i Brugsen og politiets be- dannelse ud over folkeskoleni- stri barsler hver sommer med et redskab er sat på vågeblus. veau er ikke eksisterende og be- aktivitetskatalog, der kan tage De tider, hvor man altid kun- tyder, at Skagen drænes for ung- pippet fra selv den mest ople- ne få job på havnen, er for længst dom, der kun i begrænset omfang velseshungrende turist. Bindes- forbi. De højteknologiske, certifi- vender tilbage til fødebyen. bølls fiskepakhuse er fra en kant cerede fiskeindustrier kører med omdannet til spisesteder og hver langt færre medarbejdere, og me- Turister erobrer byen sommer åbner der nye caféer og kaniseringen i følgeindustrierne Siden H.C. Andersen indlogerede overnatningssteder i nedlagte og i hele havnens logistik har sig på Erik Brøndums gæstgiveri værksteder og fabrikshaller. reduceret behovet for medarbej- i 1859 som en af de mere notable Villaer på Strandvejen strik- dere over hele linjen. turister har turismen til gengæld kes om til badepensioner og bag Fiskeindustrierne og værfts- haft rigelig medvind. Skagboerne de registrerede hoteller stortrives industrien, de sidste repræsente- ville ganske vist i mange år ikke den private udlejning, hvor skag- ret af Karstensens Skibsværft og rigtig vide af badegæsterne, men

548 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 boerne tilbyder overnatning i et aktiviteter, grædes der flere ste- ledigt værelse eller et ombygget der i Skagen kun krokodilletårer vaskehus. Med en mangedobling over. af indbyggertallet er der også brug Skagen er forandret. Demo- for den øgede kapacitet, og ved grafisk tegner der sig et billede de helt store sæsonbegivenheder af en udpræget skaldet eller grå- som fx Skagenfestivalen er der håret population med en ganske ikke en ledig seng at opdrive. svag fødselsrate. Erhvervs- og De første turister, der fik egen infrastrukturen har slået en kol- sommerbolig, slog sig fortrinsvis bøtte og det massive pres fra som- ned i Højen. Hvis man byggede mergæsterne har givet Skagen en Figur 15. Den røde skurby var i nyt, skete det på en klittop, så anden puls – i hvert fald i de fare for at forsvinde ved den nyligt man både kun se og blive set – i hedeste sommeruger. I Hellerup- afsluttede havneudvidelse mod modsætning til den lokale bygge- ugen hærger de blaserte nordvest. Heldigvis besindede man sig skik, hvor man lagde husene godt sjællændere byens diskoteker, og lod en lomme blive tilbage til i læ for vestenvinden. Egentlige og i havnens afsnit for lystbåde det maleriske miljø. Foto 2007. sommerhuskolonier er man ble- drikker nordmænd og svenskere vet forskånet for, et forhold, der sig godt fulde. næppe ændrer sig al den stund, Alligevel er Skagen en dejlig betydelige dele af Skagen Odde by, og rundt om ligger den mest ligger hen som fredede områder. fantastiske natur. Råbjerg Mile og På et tidspunkt begyndte som- Hulsig Hede er attraktioner i in- mergæsterne at interessere sig for ternational klasse og det samme opkøb af helårshuse i bymidten. gælder de 60 kilometer sand- Intet er jo mere herligt end at hol- strand. Måske bliver byen ned- de ferie blandt folk, der går på ar- trampet i perioder, men resten bejde, og samtidig kan man nære ligger stort set uberørt hen til fri sin eksotiske interesse for den lo- afbenyttelse. kale befolkning. Desværre var der efterhånden rigtig mange, der fik Skagenkunst Figur 16. Skagen Nordstrand. den samme idé. Ejendomsmar- Maleren Martinus Rørbye, hvis Naturoplevelser af første karat. kedet eksploderede, og når man broder Ferdinand havde været Foto 2006. kunne score flere millioner på konstitueret byfoged i byen, tegat sælge sit ikke alt for velholdte nede i Skagen i 1833 og vendte skagenhus blot fordi det var gul- flere gange i sit korte liv tilbage kalket, var man ikke længe om for at male strandede skibe og at slå til. Inden byrådet fik stavet fiskende skagboer. til ”bopælspligt” var slutsedlerne Der males og modelleres fort- skrevet under og skagboerne fra sat i Skagen, blandt andet på bymidten havde etableret sig i Klitgaarden, den kongelige som- andelsboliger eller nybygnin- merbolig, som Chr. X lod bygge ger i nordbyen. Pludselig var de i 1914. Her ferierede kongefami- mest attraktive kvarterer i både lien sommer efter sommer, men Vesterby og Østerby omdannet i dag er stedet omdannet til refu- til turistghettoer, hvor man kun gium for forskere og kunstnere, opholder sig sporadisk og i hvert der midt i Damstedernes hede- fald ikke kan møde de lokale be- landskab kan hente inspiration boere. Siden har det grebet vold- og arbejdsro. Her er de kongelige somt om sig, så der nu overalt i garager blevet ombygget til værk- byen finder opkøb sted. Køberne steder for udøvende kunstnere. bidrager kun i begrænset omfang Kunstnere med fast eller hyp- til byens skattegrundlag og er i pig tilknytning til byen er der fort- mange tilfælde projektmagere, sat mange af, men man er langt der kun engagerer sig i handlerne fra at kunne tale om en kunst- Figur 17. Én af de fastboende af pekuniært spekulative årsager. nerkoloni, som den, der skabtes kunstnere er malerinden Ulla At den generelle finansielle krise i de sidste årtier af 1800-tallet og Becker, her i sit atelier på Drach- midlertidigt har mindsket disse mannsvej. Foto 2007.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 549 Figur 18. Sydstuen i Michael og Figur 19. Centrale skikkelser fra Anna Anchers Hus rummer også kunstnerperioden samlet omkring et portrætgalleri, hvor man blandt spisebordet på Brøndums Hotel: Figur 20. Philip de Langes Hvide andre kan møde Georg Brandes, Fra venstre Degn Brøndum, Hulda Fyr fra 1747. I baggrunden til Thorvald Bindesbøll og N.P. Mols. Brøndum, Anna Ancher, Marie venstre Badehotellet, derefter Foto 2007. Krøyer, Michael Ancher og P. S. Semaforen og Det Grå Fyr. Postkort Krøyer. Foto ca. 1895. ca. 1915. som har fået sit eget museum – scenen var der i hvert fald en blev tanken ført ud i livet, da Ska- Skagens Museum. forbindelse, der rakte ud over det gens Museum åbnede i 1928. Hvor meget sammenhold, der rent kunstneriske. Siden levede museet relativt var over den oprindelige koloni, Den virtuost malende P.S. uforstyrret og uden ligefrem at kan man også diskutere, men vist Krøyer blev det festlige midt- blive overrendt af publikum ind- er det, at et usædvanligt stort an- punkt for kunstkredsen. I Skagen til museumsdirektør Knud Voss, tal malere, komponister, arkitek- oplevede han lyksalighed og dyb der var ansat fra 1973 til 1987, ter og forfattere i løbet af en ret tragedie. Hans traumatiske skils- revitaliserede Skagenskunsten og kort årrække havde deres gang misse har været forlæg for både museet så det næsten var for me- i fiskerbyen. Nogle kun på kort film og romaner. Krøyer og fyr- get af det gode for den chokerede visit, andre på livslange ophold stemaleren Laurits Tuxen etab- bestyrelse. med efterfølgende jordfæstelse i lerede sig begge med fast bolig i Siden er det gået slag i slag, Kunstnergraven på Skagens kir- Skagen, det samme gjorde natur- og også de efterfølgende muse- kegård. ligvis Michael Ancher efter gif- umsdirektører har vist, at der Den første i flokken var den termålet med Anna Brøndum. bestandig kan vises nye facetter 192 cm lange Holger Drach- Også Anchers hjem står i dag af Skagenskunstnerne. Kunst- mann, som ikke rigtig kunne som et fantastisk vidnesbyrd fra nerkolonien var en parentes i finde ud af, om han skulle være kunstnerkolonien. Skagens historie, men en ganske digter eller maler – og derfor blev Fra hele Europa og især de livskraftig en af slagsen. begge dele. Han hjemsøgte Ska- skandinaviske lande strømmede gen i 30 år, før han købte hus i malere til for at deltage i festen. Søulykker og fyrvæsen Vesterby. Huset står der endnu og De satte deres signatur i Brøn- Skagens tidligste historie rum- bør besøges af alle, der ville fange dums spisesal, hvor billedfrisen mer store, dunkle afsnit. Odden stemningen fra Skagensmalernes fortæller om et kammeratskab er skabt af hævet havbund og ma- storhedstid. og et fællesskab af usædvanlig terialeaflejringer. Man forestiller I Drachmanns kølvand kom karakter. sig, at jorden er blevet dyrket og marinemaleren og grafikeren Til sidst sad resterne af kolo- at der er blevet fisket og jaget i Carl Locher samt maleren, senere niens medlemmer tilbage – ald- takt med, at landskabet voksede museumsdirektør, Karl Madsen. rende, svækkede og forladte. Dra- frem, men der forskes stadig i de Den ene trak den anden med chmann nedkradsede ”Så hastigt tidligste bosættelser. sig, og snart fulgte bornholme- svinder dagen...”, en håndfuld Som det ældste bygningsværk ren Michael Ancher, der jo som vemodige vers om den forgangne i Skagen ligger Sct. Laurentii bekendt giftede sig med kroman- tid, som i dag er Skagens natio- Kirke – Den Tilsandede Kirke – dens datter og i den grad blev nalsang. Men én ting havde de opført ca. 1375 i blank mur med hængende i byen, samt maleren for øje: deres kunst skulle i en vis gråt blytag og mærkværdigt iso- Viggo Johansen. Både Viggo Jo- udstrækning forblive samlet i et leret i forhold til de bebyggelser, hansen og Karl Madsen giftede museum for Skagenskunsten, og som man altså stadig diskuterer sig med kusiner til Anna Ancher, med Anna Anchers stenrige bro- beliggenheden af. så mellem disse første aktører på der Degn Brøndum som mæcen

550 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 22. Redningsfolk fra Gl. Figur 23. Mindestenen for de Skagen Redningsstation foran forulykkede ved Daphnes forlis i Figur 21. Skagens Fyr - i daglig tale Jeckels Hotel med ejeren, R.L.J. 1862 blev rejst i 1884. Stenen er et Det Grå Fyr – 46 meter højt og Jeckel forrest i midten. Jeckel var vigtigt koordinat for navigation i stadig virksomt. Foto ca. 1900. opsynsmand ved redningsstationen Skagens Østerby. Foto 2010. samt strandingskommissionær, klitplantør og strandfoged. Foto ca. 1898. Allerede 1413 fik byen køb- tet ligget nok så yderligt i forhold og grundstødninger med efter- stadsrettigheder, hvad der kan til Grenens spids. følgende frihalinger blev mere tages som tegn på, at der har væ- 1858 byggede man Det Grå almindelige. ret en ikke ubetydelig population Fyr, som i 1892 blev suppleret af Mange af de kendte strandin- på stedet. Sandflugt, misvækst og Højen Fyr på Nordstrand. I tilgift ger står som selvstændige kapit- andre gebrækkeligheder tvang oprettede man i 1880’erne sø- ler i byens historie og lever vi- bysamfundet i knæ og man kom mærker båker - langs hele vestky- dere i nogle af Skagens vejnavne: kun langsomt til kræfter op gen- sten og i 1955 blev det fuldauto- Daphnesvej, Hjortholmsvej, G.S. nem 1800-tallet. matiske Skagen West Fyr taget Penrysvej, Guldmajsvej, Cron- Når destinationerne var de i brug. Højen Fyr blev desværre borgvej, Corasvej og Mendisvej. baltiske land, Sverige, Polen, bortsprængt i 1976, men ellers Briggen ”Daphne” strandede Tyskland og de danske havne har kan man ved Skagen aflæse hele 2. juledag 1862 på Nordstrand. næsten al trafik fra tidernes mor- den danske fyrhistorie, idet en re- Under forsøg på at bjerge besæt- gen skullet gennem Skagerrak og konstruktion af Vippefyret blev ningen kæntrede redningsbå- dermed rundt Grenen. Fra 1200 opstillet på Fyrbakken i 1958. den og otte redningsmænd fra er der tale om store godsmæng- I 1852 blev redningsvæsenet Skagen mistede livet. Senere fik der. Klædevarer, vin og metaller organiseret, men skagboerne blandt andre den landskendte den ene vej, tømmer, skind, voks, havde naturligvis til alle tider redningsmand Lars Kruse folke- hamp, kobber, jern og sild den hjulpet de forulykkede og bjerget ne fra ”Daphne” sikkert i land. I anden. Den lokale sejlads har pri- dem, de kunne med deres egne 1884 blev mindestenen over de mært været knyttet til det kyst- fartøjer. Samtidig gav stranding- omkomne rejst i Østerby som et nære fiskeri samt transport af den erne et meget kærkomment til- af Skagens markante fikspunk- fangede fisk til andre lokaliteter skud i form af indstrandet gods, ter. i Danmark. skibstømmer og bjergeløn. Der Alle redningsstationerne er Sejlads og forlis hører sam- er tale om et meget stort antal nu nedlagt bortset fra den i Ska- men, og ved Skagen har man på strandinger, og der går frasagn gen havn. Den udfylder stadig godt og ondt mærket konsekven- om skibe, der strander i bundter, en funktion, men er heldigvis serne af utallige søulykker. i 1825 således 23 fartøjer på én ikke længere så bebyrdet som For at hjælpe de søfarende gang. Da man får placeret red- tidligere. opstillede man i 1560 et papegø- ningsstationer, ansat mandskab jefyr ved Skagen. Der blev ekspe- og opsynsmænd kommer der rimenteret med flere forskellige samtidig styr på registreringen Hans Nielsen er bibliotekar, leder fyrindretninger og placeringer i af strandingerne. Frem mod for- af Lokalsamlingen i Skagen. de efterfølgende 200 år før man rige århundredeskifte var der i 1747 opførte det første murede fortsat travlhed i alle stationer, Alle fotos: Lokalsamlingen i fyr, i dag kendt som Det Hvide men efterhånden som de damp- Skagen. Fyr. Fyret ligger i dag tæt på be- og motordrevne jernskibe for- byggelsen i det yderste af Østerby, trængte de sejlførende træskibe, men har på opførelsestidspunk- skiftede strandingerne karakter,

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 551 Der er et andet Skagen Af Claus Jacobsen

Med let omskrivning af digter og maler Holger Drachmanns tekst i visen fra 1904, ”Erindring”, om ”et andet Skagen” handler denne artikel om det virkelige og for de fleste ukendte liv i vor nordligste fiskerby, både sommer og vinter.

Figur 1. Sjældent fotografisk udtryk: Poesi og erhverv i samme motiv. En af de mange udenlandske, store fiskeskibe lander industrifisk til en af verdens førende fiskemelsfabrikker, FF Skagen, med eksport til flere end 60 lande af proteiner i foder til opdræt af fx svin og fjerkræ samt opdrætsfisk, som vi mennesker får igen i fødekæden. Foto: Bo Hellum.

552 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 2. Bademoden i begyndelse af det 20. århundrede.

Den første turist læste dem op i Studenterforenin- berømte gæsts første, vrisne re- H.C. Andersen var den første tu- gen i København: aktion og fødte datteren Anne rist i Skagen, der berettede om Brøndum, som 14 år senere mød- Skagen på tryk og i tale. Den an- ”Vi ville besøge denne ”Danmarks te maler og bornholmer Michael den var Holger Drachmann, der afkrog”, Sandørkenen mellem to Ancher på gæstgivergården, som skrev til københavnske dagbla- brusende Have, Byen, som ikke har var familiens hjem. de. Samtidig begyndte malerne Gade og Stræde, høre Maager og at interessere sig for det skagske Vildgæs opfylde Luften med Skrig, Faren ved turister fiskersamfund. Realismen fik hen over bevægelige Sandklitter og Begivenheden er en del af Ska- plads i dansk malerkunst. Det den tilfygede begravne Kirke. Er gens historie om livet i den iso- københavnske borgerskab fulgte du Maler, da følg os herop, her er lerede fiskerby. Malerne gjorde efter som turister. Siden da vir- Motiver for dig, her er Sceneri for Skagen kendt, for de udstillede kede det som om, at medierne Digtning… Skagen er nok et Besøg deres billeder i København og en- og danskerne i almindelighed værd.” kelte andre storbyer – men ikke generelt oplevede Skagen som her i Skagen. en turistby, der var mere eller H.C. Andersen indlogerede sig Borgerskabets turister fra de mindre død om vinteren. Og var sulten og rejsetræt på Brøndums nordiske lande begyndte at vise der ikke noget om, at fiskeriet Gæstgivergaard, hvor han bekla- sig, efterhånden i så stort antal, ikke gik så godt? Realiteterne var gede sig over at skulle vente så at Holger Drachmann blev for- nogle andre. De drejede sig om et lang tid på den friske fisk, som skrækket. Han besøgte Skagen handelsliv, et internationalt er- stedets værtinde, en højgravid næsten hvert år i flere årtier og hvervsliv og uddannelser på højt Madam Ane Hedvig Brøndum endte med at flytte hertil. Vil niveau. Også af den grund var der gjorde klar til tilberedning, ty- turister ødelægge stemningen belæg for udsagnet fra en af vore delig benovet over den berømte med deres adfærd? Faren syntes dages kunstnere, skagboen Poul gæsts besøg. overhængende. Han skrev i 1898 Winther, der noterede i et hyl- Da H.C. Andersen havde i Politiken om planerne om et destskrift: ”Skagen er, når Gud indtaget den friskfangede fisk, badehotel på Grenen: han er bedst”. Både sommer og berømmede han måltidet i sin ”Lad os tage Livet af dette Projekt vinter, hele året. dagbog: – forinden det kræver sine Danske Der blev lagt mærke til Skagen eller Norske ofre. Når Skagboen helt i København, da Danmarks ”Rødspætter som en Konge Kunde hører om, at man på dette Klima berømte digter H.C. Andersen af- kalde en Pragtret.” vil lave et stort Dansk-Europæisk lagde sit eneste besøg i Skagen i Første-Klasses badehotel ude på 1859. Han gengav sine indtryk i Ane Hedvig Brøndum derimod Grenen eller Nordstranden, så ler ”Folkekalender for Danmark” og gik i seng, fortvivlet over den Skagboen lunt i Skægget. Hvorfra

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 553 skal de bemidlede Gæster komme – som skal betale 7 eller 10 Kroner daglig for den fornøjelse at ligge på Grenen og spille Sælhund.”

Lige meget hjalp det. Skagens Badehotel blev en realitet. Ba- delivet holdt sit indtog, og de i badedragt letpåklædte herrer og damer – mere end ankler var syn- ligt – viste sig på stranden. De fik gode råd med på vejen i hotellets brochure: ”Man skal ikke tage sit første Søbad før paa den tredje dag efter Ankomsten. I den første Uge skal Figur 3. Den hestetrukne agepost var i 1800-årene og tidligere eneste mu- man ikke tage mere end 3 Bade. lige landtransport fra Aalbæk 20 km syd for Skagen. Tegning Carl Locher. Man skal ikke opholde sig læn- gere end 5 Minutter i Vandet, da Badets virkning saa allerede er indtraadt.”

Historien og rejsen Det er kun 76 år siden, at den før- ste asfalterede vej til Skagen blev anlagt. Før den tid måtte rejsen til Skagen foretages med en he- stetrukken agepost, men så kom der tog i 1890, som først kørte på smalsporede skinner. I dag er tog- rejsen fra Frederikshavn til Ska- gen en sjælden nydelse i sig selv med komfort og udsigtsvinduer i landets mest moderne togsæt. Figur 4. I 1890 fik Skagen efter årelang kamp med myndighederne tog på Det gamle er solgt til en Nord- en smalsporet bane. sjællandsk privatbane.

Fiskerne og befolkningen i den isolerede fiskerby, for det er den reelt stadig, langt fra alfarvej, har gennem generationer lært at måtte klare sig selv, og sådan er det stadig. Da staten sagde nej til at indføre tog mellem Frederiks- havn til Skagen sidst i 1800-årene med henvisning til, at skinner- ne vil fyge til med sand, hvad gjorde skagboerne da: Forærede staten landområderne syd for byen, mod at de blev beplantet med fyrretræer, som stoppede sandfygningen. I tilgift har man i dag de vidunderlige plantager Figur 5. Så kom automobilen, der som regel kørte fast i det plørede hjul- med et rigt dyre-, fugle- og plan- spor, og så sent som i 1932 en asfalteret vej. I dag kører Danmarks mest teliv omkring Aalbæk, Bunken moderne tog fra Nordjyske Jernbaner med panoramavinduer fra Frede- og Skagen. rikshavn til Skagen gennem de smukke plantager og hedestrækninger.

554 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 6. Den tilsandede kirke er en af Skagens turistat- traktioner, der afspejler striden med naturkræfterne. Der er udendørs gudstjeneste ved tårnet om sommeren og på tredje år verdensballet under åben himmel.

Royale profiler Skagen hele året over hele året og i det hele taget Skagen opnåede royal profil, da Der gøres et målrettet arbejde for gøre opmærksom på Skagen som Kong Christian X og Dronning at fastholde og udvikle turismen et aktivt, helårsfungerende sam- Alexandrine tog ophold om som- på et kvalitativt højt niveau. Ska- fund. Det er lykkedes i vidt om- meren i den nybyggede feriebolig gen som brand skal fastholdes fang, og turismen som erhverv Klitgården, der i dag er refugi- både for fastboende og turister. må betegnes uundværligt for by um for malere, forfattere, akade- Det bygger på et samspil mel- og egn. Men der er et andet Ska- mikere og andre intellektuelle. lem byens og egnens hundreder gen – et bedre, om man vil, med Kronprins Frederik besøger Ska- af tilbud for turister, børn ikke Holger Drachmanns ord. Hvad gen hvert år, først som ungkarl mindst. Udgangspunktet er en er det for ét? og senere, også nu, sammen med erklæret filosofi fra den tidligere Drachmanns svar gengives i Kronprinsesse Mary. Skagen Kommune (efter kom- hans poetiske vise ”Erindring” Antallet af turister fortsætter munesammenlægningen hører fra 1904, i dag skagboernes natio- med at stige i det ny århund- Skagen til Frederikshavn Kom- nalsang, der synges ved enhver rede. Mellem 1,5 og 2 mio. gæster mune) SMÆK-E: Sundhed – Miljø festlig og højtidelig lejlighed. besøger by og egn hvert år, og – Æstetik – Kvalitet og Etik. For- Han digter blandt andet: et stort antal drages mod Gre- eningen Deltids-Skawbos formål nen, hvor Kattegat og Skagerrak er dertil at knytte tættere bånd ”Hør havet, hvor det koger mødes. Her står de på toppen af mellem de mange ejere af sekun- De gamle minder op, det europæiske kontinent, midt i dære boliger og skagboerne. Mens skum og sand og maager Europa. En fascination i sig selv. Et særligt projekt er Skagen Og så skal de på museum og nyde 365, der er et samarbejde mellem Er sjæl i samme krop.” solen, som i Skagen statistisk set Skagen Havn, Skagens Museum, skinner 22% mere end det mør- Skagen Turistforening og Skagen Mit bud på et svar i dag er, at keste sted i Danmark nær ved Sdr. Handelsstandsforening, som in- sjælen – ligeledes med Drach- Omme. Turisterne repræsenterer denfor de senere år hver især har manns ord – …aldrig ældes vil… ikke færre end 1,1 mio. overnat- haft 100 års jubilæum. Projektets vi lever i bedste velgående, livligt ninger årligt. formål er at sprede turismen ud og virksomt i vore dages kultur-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 555 fra 1907, da havnen blev indviet. Danmarks fyrhistorie Der er dog en del blå fiskekuttere Danmark er det første land i Europa, der afmærker en hovedsejlrute af træ tilbage. Og på den mod- med fyr. Et af de første etableres i Skagen, de øvrige på Anholt og satte side af havnen lever den Kullen i Sverige, der dengang var dansk. hyggelige jollehavn sit eget liv i en særlig afslappet stemning, Initiativet skyldes Frederik II, som er under pres fra England og hvor både unge og pensionerede Holland med en stor flåde af sejlførende handelsskibe. De finder fiskere hygger sig med garnfiske- farvandet for sort om natten omkring Skagen, går på grund og for- riet i deres mindre joller, både liser også. Kongen befaler derfor, at der skal oprettes et fyrvæsen: sommer og vinter. - thi Rigets Magt og Anseelse er mest udi Søen anliggendes. De nye, gode dage afspejler sig blandt andet i fiskeauktionen om Englænderne og hollænderne forklarer, at det er som at sejle gen- morgenen kl. 7.00 i en helt ny nem en kattelem – the cats gat(e) (formentlig deraf stednavnet fisketerminal med ubrudt køle- Kattegat) – når de runder Skagen på vej ind i Kattegat kæde fra fiskens losning, behandling, salg og til distribution. Den Det første fyr lyser i 1561. Dernæst: hører til en af hverdagens faste Vippefyret på Grenen 1627 - 1633 aktiviteter med trucks og fiskebi- Vippefyret på Fyrbakken 1633 - 1747 ler, der kører til og fra på havnen, Det Hvide Fyr 1747 – 1858 men også til det sydlige Europa Det Grå Fyr 1858 – med friske fisk og skaldyr fra Ska- Højen Fyr 1892 – 1956 gen flere gange ugentligt. Skagen West 1956 – Skagen Rev Fyrskib 1878 – 1980 Proteiner til hele verden Læg også mærke til de to høje Det Grå Fyr, 46 m.oh., er Danmarks højeste og et af de ældste i skorstene på Skagen Havn. Der brug, hvis lyskegle kan ses omkring 50 km væk. Der er adgang til står FF med store bogstaver på toppen med en storslået udsigt over Skagen fra Grenen, hvor Kat- den ene. Det er FF Skagen, som er tegats og Skagerraks bølger mødes, og til store dele af Vendsyssel. en af verdens førende i branchen Det er lejlighedsvis også muligt at besøge Det Hvide Fyr med skif- med eksport til flere end 60 lande tende kunstudstillinger. af fiskemel og fiskeolie fremstil- let af industrifisk, som ikke bruges til konsum. Grundlagt for 50 og erhvervsliv. Der er, blandt så årligt, foruden daglige anløb af år siden og ejet af fiskerne selv i et megen anden mangfoldighed, Nordeuropas mest moderne fi- andelsselskab. Fiskemel og fiske- et blomstrende handelsliv hele skefartøjer. Men Skagen er ikke olie indgår som proteiner i foder året, med en omsætning på i gen- alene fiskerihavn og havn for til opdræt af andre dyr, fx svin og nemsnit 65% til turister. Det er handelsskibe. Hvert år lægger fjerkræ samt opdrætsfisk, som vi vel i sig selv udtryk for vigtighe- omkring 15.000 lystsejlere til i mennesker får igen i fødekæden. den af at være kendt viden om. et af de ni havnebassiner, hvor Produktionen sker på et doku- Men ellers? de største fiskeskibe i 200 mio. kr. menteret bæredygtigt grundlag, Er fiskeriet ikke ved at være klassen i øvrigt nyder godt af ni hvor sporbarhed er et væsentligt dødt? Der er jo ingen kuttere til- meters vanddybde. Der er aldrig parameter. Omkring 125 medar- bage i havnen, hvor der for nogle landet så mange fisk fra danske og bejdere og en årlig omsætning på årtier siden var 500. Medierne udenlandske fiskeskibe i Skagen mere end 1 mia. kr. beretter om et fiskeri i krise. Hvad som i disse år. Havnens årlige Ikke langt derfra holder Dan- skal man tro? omsætning omkring 30 mio. kr., marks største skibsværft til. Vel herunder lejemål til ikke færre en overraskelse for mange, at det Dokumentationen end 200 lejere, langt de fleste er- er så stort. Det er Karstensens Tro på kendsgerningerne, der kan hvervsrelaterede. Skibsværft, ejet i tre generatio- dokumenteres i et helårsperspek- Oplever turisterne ikke læn- ner af familien Karstensen. Her tiv: gere fiskeriet og aktiviteten i til- nybygges verdens mest moderne Skagen Havn er i dag Dan- knytning hertil ligesom i de gode, fiskeskibe til flere nationer helt marks største fiskerihavn i både gamle dage? Næppe, for fiskerne op til 250 mio. kr., og nu også til landede mængder og i værdi. Der lander deres fangster i havnebas- Søværnet. Andre skibe moderni- er omkring 500 anløb af større siner langt fra Thorvald Bindes- seres. Moderniseringen af skibe handelsskibe og den danske flåde bølls kendte, røde fiskepakhuse begynder i 1906, da brødrene Sofus og Søren Nipper, kommer

556 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 7. Der er ingen gade i Skagen. Alle vejnavne ender med vej. Men en gågade er der, og her er adskillige af de 150 detailforretninger, hvis samlede omsætning er omkring 900 mio. kr. årligt, heraf i gennemsnit 65% med tilknytning til turisme. til Skagen med 500 kr. på lom- 150 detailforretninger Se det hele fra oven men for at satse på nybygning Detailhandelen i Skagen og Aal- Et forslag til turister og andet af fiskekuttere, året før havnen bæk 20 km syd for Skagen repræ- godtfolk både sommer og vinter: indvies. Nybygning nr. 414 er senterer også en historie for sig. Lad bilen stå. Lej en cykel. Tag snart færdig. Omkring 200 med- Det er et særkende i dansk detail- til fods. Turistbureauet tilbyder arbejdere og en årlig omsætning handel, at Skagen og Aalbæk er guidede ture til både cyklister og på omkring 0,5 mia. kr. de handelsbyer i Danmark, der fodgængere. har flest detailforretninger i for- En andet forslag: Gå op i Navigatører og fiskeskip- hold til antal fastboende, hvis Det Grå Fyr, Det Hvide Fyr el- pere antal i dag er 8.700 i et område, ler Vandtårnet ved Michael og Danmarks eneste skipperskole, der svarer til den tidligere Ska- Anna Anchers Hus og se det hele som uddanner fiskeskippere og gen Kommune. Her er ingen store fra oven. Det giver et indlysende navigatører i handelsflåden har varehuse. Nærvær, intimitet og overblik: hjemsted i Skagen og med afde- dermed omgangstone gennem Dér er Grenen, dér er havnen ling i Thyborøn. Her er uddannet en personlig betjening i denne med den gamle havnemesterbo- ikke færre end 7.500 siden 20. type forretninger er en erklæret lig, hvor Skagen Turistbureau har juni 1921, da skolen startede of- filosofi i Skagen Handelsstands- hjemme og oplyser om alt, der er ficielt. I en række år forud var der forening, som ikke ønsker store værd at vide. Dér sejler museums- på frivillig basis undervisning i varehuse i byen, selvom forret- kutteren ”Hansa” fra havnen og ”Aftenskole for fiskere” - dengang ningskæder med kapital udefra ud mod Grenen, dér er Højen, Gl. fiskekutterne blev motoriserede presser sig på. Skagen, dér er plantagerne og den og behovet for navigation og Omkring 135 detailforretnin- tilsandede kirke, hvor kun det kendskab til nye fangstredska- ger i Skagen og 15 i Aalbæk be- hvide tårn stikker op, og dér, ja, ber voksede. I 2011 indviedes en tjener i sommerens højsæson op man kan blive ved. Se også op, helt ny skole til knap 45 mio. kr. mod 50.000 kunder om dagen, især efterår og forår, hvor de store og med udstyr og undervisnings- for så mange er der, når der er rovfugle og andre af vore vingede enheder til 10 mio. kr. Skolens flest. Samlet omsætning i Ska- venner er på træk. motto: Har du viljen, kender vi gens detailhandel omkring 900 vejen. mio. kr., heraf omkring 65% der relaterer sig til turismen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 557 Figur 8. Fra toppen af det gamle, nu restaurerede sømærke i Højen, Gl. Skagen, med udsigt over både gamle og nye huse, hvor nutidens borgerskab holder til som gæster og ”afløsere” fra det første borgerskabs turisme i begyndelsen af det 20 århundrede.

Mentaliteten Skagboerne er, og vil være, sig Kilder Den særlige skagbo-mentalitet, selv med de karakteristiske egen- Erhvervskontoret i Skagen: Årlige som den, der skriver disse linjer skaber, som gennem et par år- erhversredegørelser om Skagen vover at betegne den, bygger på hundreder har medvirket til Handelsstandsforening, Skagens evnen til at klare sig selv alene og Skagens position som by og også Havn og Skagen Turistforening i samspil med andre skagboere. internationale profil på trods af m.fl. Historien har vist, at man sjæl- kampen mod en til tider voldsom SKAGEN. Claus Jacobsen, dent skal regne med hjælp ude- natur og en geografisk beliggen- Aschehoug, 2. oplag, 2004. fra. Denne livsfilosofi rummer hed langt væk fra næsten alt. Brøndums Hotel – stedet og samtidig glæden ved at kunne maden. Claus Jacobsen, Asche- bestemme selv og være fri med de Set i det perspektiv er det må- houg, 3. oplag, 2004. udfordringer, fordele og ulemper, ske derfor at skagboen, kunstne- der følger med. ren Poul Winther udtrykker sig FF Skagen 50 år 1960-2010. Danmarks første fiskerikon- således i 1978 i et festskrift til Skagen – fisk, folk og by. Lars trollør, A.J. Smidth, var også kunstnersammenslutningen Ko- Holst, BYGD, 24. årg. nr. 4, skuespiller. Han indberettede loristernes 50 års jubilæum: 1993. til sin arbejdsgiver, den danske Skagensfiskere & Skagensbørn. stat, i 1859 efter sit første besøg ”Skagen er stedet, hvor ingen Chr. Hansen Larsen, Skagen i Skagen: regner hinanden for noget – eller Lokalhistoriske Forening, 1985. for alt.” Skagen – fyr og flamme. Jørn ”Paa Vandet saa vi mangfoldige Lønstrup & Ingrid Nielsen, Ska- Fiskerbaade, der krydsede hveran- Claus Jacobsen er journalist, tv- gen By- og Egnsmuseum. dre i alle Retninger, og snart var vi producer og forfatter og har siden omringede af en hel Flotille smaa 1997 drevet selvstændig kommuni- tomastede Seilbaade. Man seer ved kationsvirksomhed. første Øjekast, at Skagboerne ere et livligt og virksomt Folkefærd, og at Skagen er vor første Fiskerby.” Alle fotos af Claus Jacobsen.

558 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 GO BOGPAKKER Hold dig selv og din skole ajour med Geografforlagets nyheder – tilmeld skolen GO Bogpakker.

Det koster ikke noget at tilmelde sig GO Bogpakker, og s kolen kan til enhver tid opsige abonnementet. I hver bogpakke vil I modtage interessante nyheder til forskellige fag og klassetrin.

VÆLG MELLEM TO ABONNEMENTER: A. Fuld returret inden for 1 måned: 35% rabat på bøgerne. B. Ingen returret: 50% rabat på bøgerne.

GO BOGPAKKE FORÅRET 2010: • Xplore Geograﬁ 7 Elevbog • GO Atlas til overbygningen og gymnasiet • Atlasøvelser: GO Atlas til overbygningen og gymnasiet • Kilder til Kristendomskundskab – Elevbog • Kilder til Kristendomskundskab – Lærerhåndbog • Undersøg Vejret – Elevbog • Undersøg Kort – Elevbog • Undersøg Vulkaner – Elevbog • Undersøg Sten og mineraler – Elevbog • Fra Waterloo til Verdun – Lærerhåndbog • Alt blev forandret – Lærerhåndbog • Sommerfugle i maven – Lærerhåndbog

Med et abonnement på GO Bogpakkker får I løbende vores nye bøger tilsendt.

LÆRERNES FORLAG GEOGRAFISK ORIENTERINGDu kan tilmelde 2010 din NR. skole 3 GO559 Bogpakker online på www.geografforlaget.dk. Der gives ikke andre rabatter.

!"#$%&&'()(*+(",-'./',-.#0-.11(((2 34536523(((73046 Landskaberne på Skagens Odde Af Eigil Torp Olesen

Figur 1. Sommeraften på Grenen. Skagens Odde er et sandt skatkammer for alle naturinteresserede, hvad enten det drejer sig om geologi, flora, fauna eller ikke mindst samspillet mellem natur og kultur. De to have, der slår sammen over Grenen, vandreklitten Råbjerg Mile, de udstrakte klit- og hedelandskaber samt Skagen, der på trods af vedvarende stormangreb fra storturismen stadig har en stor del af sin egenart tilbage - det hører alt sammen til det nationale arvesølv. Men mindst lige så interessant er oddens dannelseshistorie, som til overflod kan aflæses i de nutidige landskaber. Jo, Skagens Odde er nok et besøg værd, med en let omskrivning af H. C. Andersen, da han som en af de allerførste turister tog stedet i øjesyn i 1859.

Det ca. 350 km2 store område på Skagens Odde er en af verdens Hvor begynder toppen af Jylland, som vi nor- største sandodder. Fra oddens ba- Skagens Odde? malt betegner som Skagens Odde, sis til Grenen er der mere end 30 Et topografisk kort afslører en er i virkeligheden sammensat af km. Den betegnes af og til som markant linje, der strækker sig fra mange forskellige landskabsty- en af verdens største krumodder, Frederikshavn, via Kvissel, nord per. Fælles for dem er, at de alle men det er ikke helt korrekt. Den om Tolneområdet og Eskær Skov, er opstået efter sidste istid, nær- startede sin karriere som kru- herfra videre mod nordvest, idet mere betegnet inden for de sidste modde, men har senere udviklet den dog nord for Bindslev efter- ca. 9000 år. Kræfterne, der har sig til en retodde. Under alle om- hånden udviskes. Syd for linjen dannet dem, er først og fremmest stændigheder er odden i stadig hæver landskabet sig op i skov- landhævning, strømtransport og vækst og lægger årligt 5-10 m til klædte morænebakker og frodigt aflejring, tilgroning, vindbåret ved Skagen Nordstrand. landbrugsland, nord for er land- (æolisk) sandaflejring og men- skabet fladt. Det er Skagens Od- neskelige påvirkninger i form af des basislinje, som fra Tversted- bl.a. landbrug. området skal trækkes videre over til Hirtshals for at være fuldstæn-

560 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 2. Geologisk kort over det nordligste Jylland (Danmarks Geologiske Undersøgelse (1989): Danmarks Jordarter 1:200.000.) Kilde: Nielsen, L.H. og Johanne- sen, P.N. (GEUS 2004).

dig. Denne linje var Vendsyssels (Weichel istiden), for 15-20.000 Fastlandstiden eller Kontinental- nordlige kyst mod Litorinahavet år siden, dannede de uhyre smel- perioden. (Stenalderhavet) for 8-9000 år si- tevandsmængder et hav, Ishavet I den efterfølgende varmere pe- den. Her findes kystklinter fra eller Yoldiahavet, der gjorde riode, Atlantikum, afsmeltede Stenalderhavet og det tidligere Is- Vendsyssel til et ørige med Tolne nogle af de sidste store ismasser hav (Yoldiahavet), flottest og ty- Bakker og bakkerne ved Horne og i Skandinavien og Nordamerika. deligst mellem Kvissel og Eskær. Bjergby som de nordligste land- Det herved dannede hav, Stenal- Litorina og Yoldia refererer til områder. derhavet, oversvømmede de la- en strandsnegl hhv. en musling, Men samtidig forårsagede isens vest liggende dele af den gamle som er hyppigt forekommende i forsvinden en landhævning, som hævede ishavsbund. Men pendu- den respektive havbund. i de følgende årtusinder bragte let svingede endnu en gang i ret- dele af Yoldiahavets bund op over ning af fornyet regression (dvs. Forberedelser til havoverfladen. Denne tilvækst af at landhævningen er kraftigere Skagens Odde land kulminerede for 8-10.000 end den eventuelle samtidige Da isen forsvandt fra Nordjylland år siden i den periode, der kaldes havstigning), som efterhånden i slutningen af den sidste istid hævede stenalderhavbunden

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 561

544 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 3. Fem stadier i oddens udvikling. Skagen Kilde: Hauerbach, P. 1992.

Kande- stederne

S K A G E R R A K Hirtshals Gårdbo Sø 4.500 5.500 K A T T E G A T Tversted Uggerby Sø 7.200 3.500

Kystklint Nuværende land 3.500 år før nu 4.500 år før nu 5.500 år før nu 0 5 10 km 7.200 år før nu Frederikshavn

op til eller over havoverfladen. Materialet til den fortsatte Nyere forskning af Lars Hen- Den hævede stenalderhavbund strandvoldsdannelse på Skagens rik Nielsen og Peter Johannesen, er platformen for dannelsen af Odde stammer fra erosion af GEUS, viser, at Skagens Odde i Skagens Odde. klinterne fra Hirtshals og sydpå. virkeligheden er et oddekom- Mængden af sand og sten er be- pleks med flere, tidsmæssigt ad- Krumoddedannelsen tragtelig, og i dag vurderes det, at skilte oddeaflejringer. Grundstenen til Skagens Odde ca. 1,5 mio. m3 årligt transporte- lagdes mod vest, i området mel- res forbi Skagens Gren. Oddens Grenen lem Hirtshals, Uggerby og Tver- væksthastighed er tilsvarende Mange steder ses endnu spor af sted. Her skabte landhævningen stor; en simpel udregning giver strandvoldssystemerne fra odde- en række lavvandede grunde og ca. 4 m/år i hele oddens levetid. dannelsen, ikke mindst i områ- barriereøer, og inden for disse Den aktuelle tilvækst ved Skagen derne syd og vest for Gaardbo en beskyttet lagune (se figur 3). Nordstrand er på 5-8 m/år. Sø. På oddens nordlige halvdel Efterhånden opfyldtes lagunen For ca. 4000 år siden afsnøre- er strukturerne stort set udjæv- med aflejringer, og småøerne des den lagune, der senere blev net og gemt under sandlagene voksede sammen og skabte en til den lavvandede Gaardbo Sø, fra den store sandflugtsperiode i sammenhængende kystlinje Nordjyllands største sø. Søen blev 15-1800-tallet. mod vest. Herved forbedredes tørlagt i 1880’erne og forvandlet Nord for Skagen har sandflug- vilkårene for den nordgående til frugtbart landbrugsland; det ten imidlertid ikke gjort sig næv- strømtransport af sand og grus, var i den periode, hvor den store neværdigt gældende, og på Gre- som nu satte gang i en krumod- inddæmnings- og tørlægnings- nen ligger strandvoldene derfor deopbygning mod nordøst. På feber rasede i Danmark, anført igen fuldt synlige. Grenen er i det vest- og nordvestsiden aflejredes af Hedeselskabet. Den udtørrede hele taget et hot spot, både hvad materialet i kystparallelle strand- søbund fremtræder meget mar- angår geologi, flora og fauna. Ved volde, som afbøjede mod den øst- kant i landskabet set fra vejene Skagen Nordstrand foregår landlige læside. nord og syd for søen. dannelsen bogstavelig talt for

562 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 4. Grenen set fra oven med strandvoldsmønster.

øjnene af os. Med mellemrum mellemliggende lavninger. Ska- Geologi på nordvestkysten kastes under hårde storme store gens Odde indeholder nogle af På en strækning fra lidt nord for mængder af sten op på stranden, de mest veludviklede og velbe- Skiveren til lidt nordøst for Hø- hvor de aflejres som vest-østgå- varede rimme-doppe systemer i jen (Gl. Skagen) er kystklitterne ende strandvolde. Strandvoldene landet og måske i verden. De al- udsat for erodering fra Skagerrak. vokser i højden ved pålejring af lersmukkeste er vi ikke kommet De herved eksponerede klintpro- flyvesand, og forbindelsen mel- til endnu, se senere i teksten. filer fremviser mange informati- lem havet og baglandet afskæres Pionermiljøet i de nyskabte oner vedrørende oddens dannel- efterhånden (se figur 4). landarealer giver plads til en me- se. Det mest markante er en eller I lavningen mellem den nye get varieret og usædvanlig flora flere mørke, horisontalt løbende strandvold og den forrige dan- og fauna med mange sjældne ar- striber af tørv, kaldet martørv ef- nes lagunesøer, som med tiden ter imellem. I de relativt nærings- ter det latinske ord for hav. På forsumper på grund af tilgroning rige klitlavninger vokser bl.a. den sydligste del af den omtalte og sandaflejringer. Inden længe kødfarvet gøgeurt, sump-hullæ- strækning ligger tørven i ca. 13 starter en tørvedannelse, og area- be, leverurt, eng-troldurt og nor- meters højde. I nordlig retning lerne bliver til langstrakte mose- disk øjentrøst. Sidstnævnte er en- er højden faldende, og nordøst områder. I de ældre dele af od- demisk, dvs. den findes kun på for Højen kan strandvandreren den har tørvedannelsen foregået Skagens Odde. Af ynglende fugle nå dem med hænderne. Tørve- i 3-5.000 år, og der er konstateret kan nævnes grågås, trane, rør- dannelsen er i sin tid startet i tørvelag på op til 4 m tykkelse. Et drum, vandrikse og skægmejse. nydannede dopper i en højde af strandvoldssystem som det be- Desuden er arealerne af uvurder- ca. 1 m over havet, og tørvestri- skrevne kaldes et rimme-doppe- lig betydning for de tusindvis af bens aktuelle placering afspejler system med et lån fra vendelbo- fugle, som under forårstrækket de sidste 5-6.000 års landhæv- sproget. Rimmerne er strandvol- gør Skagen og Grenen til obser- ning og oddeopbygning. dene, som hæver sig nogle meter vationssted nr. 1 i Danmark. Nogle steder i klinten ses vand- op i terrænet, og dopperne er de rette lag med mindre sten. Det er

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 563 en slags ”brolægning”, der er op- stået ved, at sandet under sandflugt er blæst væk, mens de til- stedeværende sten efterhånden er blevet ophobet til et stenlag, som har standset sandfygningen. Hvor brolægningen i dag er blottet indad i landet, ses de som mindre og større stensletter, med Råbjerg Stene som den største (se figur 5).

De store moseområder De mest fascinerende rimme- doppesystemer findes på oddens østlige side mellem Ålbæk i nord og Elling i syd. Råbjerg Mose som det største sammenhæn- gende areal danner her sammen med Napstjert Mose, Jerup Hede, Kragskov Hede og Tolshave Mose et udstrakt hede-moseområde, hvor rimmerne og dopperne over Figur 5. Martørvstribe i kystklinten nord for Kandestederne. adskillige kilometer ligger som et kæmpemæssigt vaskebræt med typisk 10-50 m mellem de enkelte rimmer. Det er formentlig Store dele af de oprindeli- rimmer, som ikke er omfattet af det største samlede moseområde ge rimme-doppesystemer har naturbeskyttelsesloven. EU´s for- i Danmark (se figur 6). måttet vige for udstykning til skellige landbrugsstøtteordnin- Systemerne her er dannet ud smålandbrug i 1800-tallet og ger er sandsynligvis en væsentlig mod Kattegat, dvs. at strandvol- første halvdel af 1900-tallet. Ved spore hertil. dene er yngre, jo længere østpå kultiveringen udjævnede bøn- De enestående rimme-doppe- man kommer. Kulstof 14-date- derne terrænforskellene ved at systemers synlighed trues i dag ringer fastslår, at det er sket mel- sprede rimmernes sand ud over af en meget kraftig tilgroning lem ca. 1500 f.Kr. og 1000 e.Kr., i dopperne. Men de fleste steder med bjergfyr, birk og bævreasp. en periode, hvor landhævningen har de menneskeskabte anlæg Årsagerne hertil er bl.a. vand- har været relativt kraftig. I nu- som marker, veje, hegn og af- standssænkninger og nedfald af tiden fortsætter landdannelsen vandingskanaler stadig samme luftbåret kvælstof fra landbruget. mod øst, men da landhævnin- orientering som strandvoldene. Samtidigt trues også de nærings- gen stort set er ophørt, ses kun På statsfængslet Kragskovhedes fattige og sure naturtyper, som svage strandvoldsstrukturer i det arealer vest for Jerup fortsatte er sjældne i Danmark. Disse na- flade landskab øst for hovedlan- denne form for kultivering ind- turtyper er ret artsfattige, men devejen. til midt i 1900-tallet. Efter den indeholder mange sjældne og De meget forskellige vegetati- tid var det sandsynligvis først de sårbare arter. Det er fx planter onsmønstre på de tørre rimmer lave priser på kunstgødning, der som brun og hvid næbfrø, ros- og de våde eller fugtige dopper gjorde besværlig inddragelse af marinlyng, liden og rundbladet forstærker indtrykket af et land- nye marginale jorder i landbru- soldug, alm., liden, femradet og skab i striber. Rimmerne er dæk- get mindre tillokkende. Senere otteradet ulvefod, klokke-ensian ket af typiske hede-dværgbuske lagde naturfredningsloven af og mose-post (eneste voksested i som hedelyng, revling, gråris 1978 og naturbeskyttelsesloven landet). Moserne er EF-fuglebe- og hede-melbærris. Mose-pors, af 1992 en generel beskyttelse skyttelsesområde og udpeget for mosebølle og klokkelyng dan- ned over bl.a. hede- og moseare- arterne trane, tinksmed, rødryg- ner overgangen til mosearterne aler. Der mangler imidlertid en get tornskade og mosehornugle. i dopperne, som bl.a. omfatter geologisk funderet beskyttelse af smalbladet kæruld, tue-kæruld, disse specielle dannelsesformer, Sandflugten blåtop og naturligvis sphagnum- idet der jævnligt ses eksempler Som tidligere nævnt er det på mos. på oppløjning og udjævning af Skagens Oddes nordlige halvdel

564 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 ses. Planten sand-hjelme blev omdrejningspunktet i det kommende dæmpningsarbejde; den viste sig velegnet til at slå rod i de levende klitter, den stimuleres til yderligere vækst ved sandpå- lejring, og den visner ikke bort om vinteren. Som en yderligere forsikring mod genopblussende sandflugt anvendte man derefter den fra Centraleuropa indførte bjerg-fyr, som er en ekstremt nøjsom og hårdfør træart. Lokal arbejdskraft blev tvangsindforskrevet, og der blev i anden halvdel af 1800-tallet ”rullet et bjerg-fyr- tæppe ud over landskabet”. De store klitplantager ligger nu som et markant element i landskabet. De har ikke nogen større forstlig værdi, og deres sand- flugtsdæmpende rolle er også Figur 6. I forgrunden Råbjerg Moses fantastiske rimme-doppemønster. ved at være udspillet; men den Landskabet til venstre er kultiveret, men indordner sig tydeligt under rekreative betydning kan næppe mønsteret. overvurderes. især sandflugten, som har for- vandmasser som is ved polerne, met landskabernes nuværende hvorved vandstanden i havet ud Klittyper udseende. Sandflugt kan spores for Vendsyssel faldt omkring en På Skagens Odde kan alle sandets flere gange gennem tiderne, men meter. Det har betydet bredere fremtrædelsesformer studeres. På her menes perioden fra midten strande, hvorfra store mængder stranden ved nord- og vestkysten af 1500-tallet og ca. 300 år frem. af opskyllet sand har kunnet fyge dannes tueklitter, som er de første Denne periode ændrede fuld- med vestenvinden ind i landet. spæde anlæg til en egentlig klit- stændigt levevilkårene for den Historiske kilder peger netop i opbygning. De dannes i læsiden stedlige befolkning, som bl.a. retning af flere kraftige vesten- af et bræt, en hjelmedusk el.lign. havde et langt mere udbredt dy- og nordvestenstorme i denne Flere tueklitter vokser sammen rehold, end vi ser senere. Vesten- tid; det ses bl.a. i optegnelser om og skaber efterhånden et sam- vinden førte enorme sandmasser skibsforlis. menhængende hvidt klitbælte, ind over afgrøder og græsgange Borthugning af trævæksten for som kan nå anselige højder. Disse og tvang mange bønder til at for- at dække et voksende brændsels- yderste havklitter yder baglandet lade deres bopæl. Ofte blev går- behov, bl.a. til fyret på Skagen, en vigtig beskyttelse mod sand- dene brudt ned og genopført et anvendelse af klitgræsser til fo- flugt og oversvømmelse. andet sted, hvor bønderne troede der, tagdækning og optænding ”Den hvide klit” er også en bo- sig i sikkerhed for sandet. Der fin- samt et for stort husdyrhold, er tanisk betegnelse. På grundlag af des flere eksempler på gårde, som andre årsager til sandflugten. De de meget vekslende kår, klitter af er flyttet to eller flere gange. fra centralt hold udstedte forord- forskellige aldre og beliggenhed Årsagen til den ødelæggende ninger mod ødelæggelse af klit- byder planterne, opdeles klitter- sandflugt var en kombination af vegetationen, som kendes helt ne traditionelt i hvide, grønne forskellige faktorer, som gør det tilbage fra 1539, havde kun ringe og grå klitter. I de hvide klitter er meningsfuldt at tale om en øko- virkning. sandet levende, og foruden sand- logisk katastrofe. Perioden fra ca. Først i 1792 kom en forordning, hjelme og marehalm får kun gan- 1500 til 1800 er kendetegnet ved som blev et vendepunkt, fordi ske få arter fodfæste. I de grønne en nedgang i klodens gennem- den foruden trusler om strenge klitter, der typisk ligger lidt i læ af snitstemperatur, hvorfor den straffe ved overtrædelse også de yderste klitter, er saltholdighe- ofte benævnes ”den lille istid”. indeholdt bestemmelser om og den i sandet mindsket, nærings- Temperaturnedgangen på 2-3 °C anvisninger på, hvordan sand- og kalkindholdet stadig ret højt var tilstrækkelig til at binde store fygningen i praksis skulle stand- og den botaniske diversitet derfor

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 565 Figur 7. Gamle vandremiler på Hulsig Hede, identificeret ud fra højdekurverne Den på topografiske kort. Bemærk den fælles Tilsandede orientering mod øst-nordøst. Kirke Kilde: Hauerbach, P. 1992. Kirkemilen

S k a g e n K l i t p l a n t a g e

Spirbakke Mile Sandmilen

Ravstens Mile S K A G E R R A K Engelskmilen K A T T E G A T

Skelstens Mile H u l s i g H e d e

Pælens Mile

Tornbakkerimmen Vej 40 Kandestederne Hulsig Jernbane Øster Engklit 0 1 2 3 km

. Havn Fr stor. Ved Skiveren, Tversted og fra vest-sydvest mod øst-nordøst fordi betingelserne for landbrug længere vestpå er der smukke ek- (Figur 7). ikke har været de bedste på de sempler på grønne klitlavninger lette jorder sammenlignet med med bl.a. en del orkideer. I dag er alle vandremilerne dæm- andre egne i landet. Sandflugten De grå klitter er betegnelsen for pet undtagen Råbjerg Mile, som har virket i samme retning, og de gamle, udvaskede og dermed er Nordeuropas største aktive senere har fredninger og andre næringsfattige og sure klitter, vandreklit, samt Sandmilen øst former for naturbeskyttelse ( bl.a. som ligger længere inde i landet. for Skagen Klitplantage. Sidst- EU-habitatområder), medvirket Denne klittype er mindre almin- nævnte mangler kun få hundre- til at fastholde diversiteten i na- delig i resten af Europa, hvorfor de meter i at have fuldført sin rej- turtyper, flora og fauna. Skøns- en del af Danmarks EU-habi- se fra Skagerrak til Kattegat. Den mæssigt 15 % af Skagens Oddes tatområder netop er udpeget til er betydelig mindre end Råbjerg areal er fredet. Det er næsten 3 beskyttelse af denne naturtype. Mile, men fremviser tydeligt alle gange så meget som gennem- Man kan sige, at Danmark er en parabelklittens karakteristika (se snittet for landet. Den nordlig- stormagt på klitområdet. artiklen om Råbjerg Mile) og er ste halvdel af odden har været et Under voldsomme vejrforhold biologisk set lige så spændende. skattet turistmål, siden Skagens kan der blive blæst hul i havkli- Som et kuriosum skal til sidst guldaldermalere gjorde stedet trækken, og sand fra stranden får nævnes, at der på flade, nord- kendt og i første omgang tiltrak frit spil til at fyge ind i baglandet vendte kyster, dvs. ved Skagen det velbeslåede borgerskab, som og bevæge sig østover som kæm- Nordstrand og kysten mellem også havde blik for naturherlig- pemæssige driver. Det var, hvad Hirtshals og Uggerby, kan ses bar- hederne. Den store interesse for der skete i sandflugtsperioden. kaner (ørkenklitter) under kraf- stedet i toneangivende kredse På et tidspunkt ændrer sand- tig vind fra vest. De ligner små har givetvis en stor del af æren tungen form til en parabelfor- parabelklitter, men har i mod- for den høje fredningsprocent. met vandremile med åbningen sætning til disse, åbningen vendt Det har ligget lige til højrebenet vendt mod vinden. Sådanne pa- væk fra vinden. at udnytte de store klithedeom- rabelklitter ses tydeligt på et to- råder til sommerhusudstykning, pografisk kort over Hulsig Hede. Natur og kultur og det er da heller ikke Skagen Milerne er alle orienteret efter Landskaberne på Skagens Odde Kommune, der gennem årene den fremherskende vindretning har et højt naturindhold, bl.a.

566 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 har haft den største naturfred- afgrænsning. Men som det har Kilder ningsiver. været tilfældet i de andre for- Clausen, Ole B. og Weitze, Hans Nationalparker i Danmark har undersøgelsesprojekter, er land- Jørgen: Naturlandskaber Vend- været tema for GO3, 2005. Thy bruget meget lidt interesseret i syssel (Dafolo 1993). Nationalpark er udpeget som den at deltage. Det har bl.a. i dette Hauerbach, P.: Skagen Odde første, Mols Bjerge som den næ- tilfælde betydet, at Gårdbo Sø- – Skaw Spit – an area of land ste, og Kongernes Nordsjælland, området ønskes holdt udenfor, created between two seas (Reit- Skjern Å samt Vadehavet ligger selv om det er dannelsesmæssigt zels forlag 1992). klar til udpegning. Når dette og dermed formidlingsmæssigt Nielsen, L.H. og Johannesen, nummer tilflyder læseren, ved særdeles interessant. P.N.: Skagen Odde – et fuld- vi formodentligt, om Skagens Skabelsen af en nationalpark skala, naturligt laboratorium Odde kommer med i selskabet. Skagens Odde ville med den for- (GEUS 2004). Siden 2008 har der på initiativ af ventede tilførsel af økonomiske Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk midler kunne bidrage væsentligt Nielsen, L.H. og Johannesen, Forening og Danmarks Natur- til at synliggøre vigtige dele af P.N.: Spit Systems – an over- fredningsforening været arbejdet geologien, ikke mindst i form af looked target in hydrocarbon med at undersøge mulighederne omfattende rydninger af selvså- exploration: The Holocene to for at skabe en nationalpark her. et opvækst i rimme-doppeområ- Recent, Skagen Odde, Denmark Man kunne indvende, at Thy derne. (GEUS 2006). rummer nogle af de samme ele- Olesen, Eigil Torp: Skagens menter som Skagens Odde hvad Odde – en naturguide (Geograf- angår sandflugtslandskaberne: Eigil Torp Olesen er naturvejleder forlaget 2005). klitter, klithede og klitplanta- og tidl. højskolelærer. Sand-Jensen, Kaj: Naturen i ger. Men oddens helt specielle Danmark – geologien (Gylden- kvalifikationsmuligheder skulle Alle fotos af Eigil Torp Olesen. dal 2006). gerne fremgå af nærværende ar- Skov- og Naturstyrelsen: Geolo- tikel. Initiativgruppens udgangs- gisk set – Det nordlige Jylland punkt var da også den geologiske (Geografforlaget 1997).

! Udpluk af vores mange nyheder… Tt SPARK datalogger med trykfølsom skærm

Nytænkende dataloggerenhed med udvidede muligheder for behandling og analyse af indsamlede data på stedet. Stor trykfølsom LCD- skærm, 2 PasPort sensorindgange og 1 standard temperaturindgang. Ring og aftal Læs mere om SPARK på demonstration www.gundlach.eu

SPARK datalogger (nr. 20.20.08) kr. 2.975,00 Ekskl. moms

® Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · [email protected] · www.gundlach.eu

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 567 Råbjerg mile Af Eigil Torp Olesen

Figur 1: Råbjerg Mile er Nordeuropas største aktive vandreklit. Den vandrer med en gennemsnitsfart på 10-15 m om året. Råbjerg Mile er et naturfænomen, der ikke ligner noget andet i dette land. Som et andet fortidslevn vandrer milen langsomt og majestætisk af sted hen over sletten, mens dens slægtninge ligger som fossiler hist og her og minder om en tid, hvor vilkårene var helt forskellige fra nutidens. En nøgtern beskrivelse af Råbjerg m3 sand, og er 3-400 år gam- set kunne den sagtens dæmpes, Mile ville lyde omtrent således: I mel. Milen bevæger sig mod øst- som det er sket med dens slægt- 1500-1800-tallet hærgede sand- nordøst med en gennemsnitsfart ninge. Men fremsynede menne- flugten på Skagens Odde som på 10-15 m om året. sker, heriblandt digteren Jeppe i mange andre egne af landet. En sådan beskrivelse fanger Åkjær, forfægtede med held det Vandrende sandklitter spredte imidlertid hverken naturskøn- synspunkt, at den største van- ødelæggelse på deres vej tværs heden, det naturvidenskabeligt dreklit skulle gå fri af sandflugts- over odden fra Skagerrak til Kat- unikke eller magien, som knytter dæmpelsen, så eftertiden kunne tegat, indtil anstrengelserne med sig til denne vandrende sandmas- få en forestilling om, hvorledes at bekæmpe sandflugten ende- se. Råbjerg Mile kan vanskeligt naturkræfterne havde raset (se lig lykkedes i løbet af 1800-tallet sammenlignes med noget andet boks om fredningerne). ved udplantning af græsset sand- i dette velordnede og gennemre- hjelme i gigantisk skala. Råbjerg gulerede land. En kvart million Parabelklitten Mile er en af de få utilplantede mennesker kommer årligt for at Råbjerg Mile er en, om end ikke og aktive vandreklitter, der er opleve naturens storhed og men- fuldendt, så i hvert fald meget tilbage, og den er samtidig Nord- neskets lidenhed på milen, der tydelig parabelklit, og alle pa- europas største. I udstrækning er ligger omgivet af storslåede og rabelklittens karakteristika kan den ca. 1x1,5 km, den rager en vildmarkslignende landskaber aflæses. Grundformen er halv- snes meter op over omgivelser- til alle sider. måne- eller hesteskoformet med ne, og dens højeste top er knap At Råbjerg Mile den dag i dag åbningen vendt mod den frem- 40 m.o.h. Det er samtidigt det er en aktiv vandreklit, er dog ude- herskende vindretning. I vind- højeste punkt på Skagens Odde. lukkende et udtryk for en natur- siden er klittens hældning svag; Den rummer omkring 3,5 mio. politisk beslutning, for teknisk sandskornene triller eller hopper

568 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 2. Smukke mønstre i sandet, dannet under blæst som følge af de forskellige sandtypers forskellige vægtfyl- de. Det mørke sand er tungsand med indhold af magnetit, granat, ilmenit og zirkonium. En industriel produktion til udvinding af titanium fra ilmenit har været forsøgt i Skagen, men var ikke rentabel.

op til toppen og triller ned af Hvad ved vi om Råbjerg Mi- fik sandet nedenunder til at den stejle læsideskråning. I miles fødsel? blæse sammen i klitter. En mile lens yderkanter er marchhastig- Nogle vil mene, at dens vugge er egentlig en betegnelse for en heden mindre end i den centrale er stensletten Råbjerg Stene, som stor, afrundet vandreklit. Råbjerg del, og vegetationen, først og ligger 2-3 kilometer mod vest ud Mile har sandsynligvis begyndt fremmest sand-hjelme, kan her til Skagerrak. Sandet til milen sin løbebane på denne måde; i nå at få fodfæste og dæmpe san- skulle så være kommet ude fra hvert fald er den ikke født som det. De to arme på milen bliver kysten, hvor det gennem et brud parabelklit. På et gammelt topo- herved længere i takt med bevæ- i de yderste havklitter er føget ind grafisk kort fra 1887 har den en gelsen østpå. Arealet mellem de i landet. Det er imidlertid lige tæt og sluttet form, næsten som to arme udgøres af afblæsnings- så sandsynligt, at sandet stam- en barkan (ørkenklit, der vender fladen, hvor sandet er blæst fra, mer fra den oprindelige strand- ryggen til vinden). Først på et indtil det bindes af grundvandet. voldsslette, som jo ligger overalt kort fra 1945 begynder den at I tørre perioder går sandafblæs- under det synlige klitlandskab. udvise parabelform. Desuden ses ningen dybere ned, og der dan- En væsentlig årsag til starten på det ved at sammenholde kort og nes temporære eller mere stabile sandflugten i senmiddelalderen flyfotos fra 1887 og op til i dag, småsøer. Pionerplanter vandrer var, at vegetationen blev ødelagt at milens marchretning i dette efterhånden ind, og efter at have på grund af befolkningens sto- tidsrum er ændret fra øst til øst- gennemløbet forskellige vegeta- re behov for træ til brændsel og nordøst. tionsstadier ender området som græsser til dyrefoder. På sandod- Milens vandrehastighed er hel- klithede med hedemosevegeta- den var vegetationsdækket tyndt ler ikke nogen entydig størrelse. tion på de fugtige steder. og skrøbeligt, og vestenvindene, Forskellige vejr- og klimaudsving der havde frit løb fra Nordsøen, som perioder med regn, østen-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 569 Figur 3. En sandtunge skyder ud fra Råbjerg Miles østfront. Billedet er fra 1993, og den lille klump uudsprungne bævreasp til højre i billedet er for længst begravet af sandmasserne. vind, frost og vestenstorme in- På selve sandfladerne er der selv- beskyttelse af naturtyper og an- fluerer på hastigheden i den ene sagt ikke meget liv at se. Og dog; dre arter end fugle) er interessant eller anden retning. Farten synes der ser spor overalt, af strandtud- ved, at det forpligter myndighe- i de senere år at være øget til 20- ser, salamandere, hugorme og in- derne til at opretholde eller gen- 30 m om året, muligvis på grund sekter. I bunden af milen færdes skabe en gunstig bevaringsstatus af de mange vintre, hvor sne og harer og rådyr, ja selv krondyr- også for de forsvundne arter i håb frost har været afløst af kraftige spor ses. På afblæsningsfladen om at arterne genindvandrer. storme fra vest. Fremrykningen kan der være en del fugle ved Det vil for disse tre arters ved- sker ikke planmæssigt over en småsøerne, bl.a. vibe, rødben, kommende være ensbetydende bred front, men derimod i form gråand, gravand, sølvmåge og med en effektiv naturpleje med af store sandtunger, der skyder ud svartbag. Længere ude i den korte rydning af selvsået bjergfyr, idet fra hovedklitten. vegetation yngler stor regnspove, de tre arter mere eller mindre er dobbeltbekkasin og krikand få- afhængige af åbne flader. Milens flora og fauna talligt. Markpiber har haft en af Afblæsningsfladens vegetation sine sidste danske bastioner på Milesøerne er ikke artsrig, men særdeles inde vegetationsfattige sandflader. De to permanente milesøer på teressant. En række sjældne lys- Arten er en del af udpegnings- sydsiden af den sydlige milearm og fugtkrævende planter, som grundlaget for EF-fuglebeskyttel- er også opstået ved afblæsning ikke klarer konkurrencen i mere sesområde nr. 5, der dækker Hul- og har derfor hverken tilløb eller næringsrige biotoper, kan findes sig Hede samt Råbjerg Mile med afløb. Ud over en umiddelbart her. Det drejer sig bl.a. om li- omgivelser. Hjejle og tinksmed er betagende naturskønhed har de den vintergrøn, rundbladet sol- andre udpegede arter, som hel- store botaniske og zoologiske dug, liden soldug, liden ulvefod, ler ikke aktuelt findes i området. kvaliteter. De tilhører lobeliesø- vand-portulak og en del små siv- Fuglebeskyttelsesdirektivet (og typen, som er karakteriseret ved arter. det tilsvarende habitatdirektiv til at være næringsfattige, klarvan-

570 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 milen har man derfor sikret dens uhindrede vandring i skønsmæs- Fredninger af Råbjerg Mile sigt de næste 100 år, hvis man og dens omgivelser regner med en gennemsnitlig marchhastighed på 10 m/år. Men Råbjerg Mile 1900: Milen erhverves af staten med henblik på at fremtidige generationer kommer bevare den som aktiv vandreklit. til at tage stilling til, om vandrin- gen skal fortsætte til enden, dvs. Råbjerg Mile 1921: Den første egentlige fredning, som iværksættes lidt syd om Hulsig til Kattegat. Og for at hindre en begyndende regulering af milen. Denne fredning der skal naturligvis også træffes omfatter 215 ha. beslutninger om, hvordan man i tilfælde af et ”go” til milen vil Råbjerg Mile 1962: Denne helt centrale fredning blev rejst af sikre fortsat samfærdselsmulig- Danmarks Naturfredningsforening bl.a. for at imødegå planer om hed mellem Skagen og resten af sommerhusudstykninger. Fredningen er på ca. 1450 ha og strækker landet, når jernbanen og lande- sig fra Kandestederne i nord til Råbjerg Sø og Råbjerg Klitplantage vejen uvægerligt vil sande til. i syd. I øst-vestlig retning støder fredningen op til hhv. Bunken Men ligegyldigt, hvad senere ge- Klitplantage og Råbjerg Stene. nerationer bestemmer sig til, så er Råbjerg Miles dage på jorden Råbjerg Stene 1964: Også denne gang var planer om sommerhus- talte, og engang skal der kun for- udstykning årsag til rejsning af fredningen, som er på 163 ha. tælles historier om den.

Kandestederne I ( også kaldet Pælens Mile) 1974. Eigil Torp Olesen er naturvejleder Kandestederne II (Vester Engklit) 1976: Fredningen supplerer og tidl. højskolelærer. ”Kandestederne I” fra 1974. Kandestederne II medtog imidlertid også de vigtige arealer umiddelbart øst og nord for milen. Denne Alle fotos af Eigil Torp Olesen. fredning udgjorde 253 ha. Herved lukkes det sidste hul i en nu sammenhængende fredning fra Tversted Klitplantage til Skagen Klitplantage, en strækning på 15 km. Kilder Råbjerg Mile 2008: I 1994 rejste Skov- og Naturstyrelsen, Nord- Clausen, Ole B. og Weitze, Hans jyllands Amt, Skagen Kommune og Danmarks Naturfredningsfor- Jørgen: Naturlandskaber Vend- ening forslag om fredning af arealer øst for milen for at sikre dens syssel (Dafolo 1993) fortsatte vandring. Årsagen var, at milen hidtil havde bevæget sig Olesen, Eigil Torp: Skagens uproblematisk på offentligt ejede arealer, men nu var på vej ind på Odde – en naturguide (Geograf- private jorder. Først efter 14 år var fredningen en kendsgerning, forlaget 2005) Skov- og Naturstyrelsen: NATURA 2000: Råbjerg Mile med de tilstødende heder og planta- Coastal Dunes – management, ger er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatom- protection and research. 1997. råde. Skov- og Naturstyrelsen: Geolo- gisk set – Det nordlige Jylland (Geografforlaget 1997) dede og sure. Det er en naturtype, Er milen fremtidssikret? som har haft svære kår under det Et større kompleks af fredninger moderne landbrugs tæppebomb- foretaget over mere end hundre- ning af landskaberne med kvæl- de år har sikret Råbjerg Mile og de stof. Navnet refererer til planten tilstødende heder og klitområder tvepibet lobelie, hvis bladroset- mod kultivering, sommerhusud- ter kan dække bunden, når van- stykning og erhvervsmæssig ud- det er tilstrækkelig klart til, at nyttelse. Råbjerg Mile er imid- fotosyntesen kan foregå. lertid enestående ved at være det Grågås, gråstrubet lappedykker, eneste fredede objekt i Danmark, lille lappedykker, vandrikse, rør- der så at sige løber fra indgåede høg og trane yngler eller ses re- aftaler! Med den nyeste fredning gelmæssigt i og omkring søerne. fra 2008 af store arealer øst for

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 571 Skagen – det handler om fisk Af Michael Ax

Fiskerierhvervet i Skagen og dets historie er af enestående karakter, idet der fra Skagen har været drevet helårsfiskeri i stor skala kontinuerligt siden middelalderen, og erhvervet har sammen med andre marine næringer kunnet bære Danmarks eneste fiskeribaserede købstad fra 1413. Skagen Havn er i dag Danmarks største fiskerihavn målt i værdi af landinger. Samtidig er havnen nordeuropæisk center for landing og forarbejdning af pelagiske fiskearter (sild og makrel).

Havets betydning På Skagen Odde fornemmes havets nærhed næsten alle steder. Man kan se det, høre det og lugte det. Man fornemmer også, hvordan oddens landskab er formet af havets og naturens andre kræfter. For menneskene på odden har havet alle dage været en uomgængelig med- og modspil- ler i tilværelsen. Fra havet har man fået vigtige ressourcer til at opretholde dagligdagen: Kosten, byggematerialer, brændsel m.v., ligesom havet har været den pri- mære forbindelsesvej til omverdenen. Men det var også havet, der skyllede jorden bort, bortrev husene, og ikke så sjældent ko- stede havet også menneskeliv. Så længe der har boet mennesker ved Nordjyllands kyster, har man søgt at udnytte de store fødevare- ressourcer i havet. Ved at fiske har den nordjyske befolkning både kunnet få fisk som et vigtigt indslag i kosten og med tiden også en meget betydningsfuld handelsvare.

Figur 1. Skagen er grundlagt på fisk. Fisken har både udgjort basiskosten og været den primære indtægtskilde for byen gennem århundreder.

572 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Forhistoriske jægere og Kystfiskeri i middelalderen have fundet sted, men arkæolo- fiskere Det middelalderlige sildeeventyr giske levn fra den østligste del af For ca. 7000 år siden, levede der i i Øresund markerer fra omkring Skagen by viser, at der har været Nordjylland mennesker på kyst- 1100-årene indledningen til en bosættelse der siden 1200-tal- nære bopladser, hvor de bedrev epoke, hvor fiskeriet i Danmark let. Et væsentligt indslag i dette fangst og fiskeri suppleret med ikke alene drejer sig om fisk som fundmateriale udgøres ikke over- landjagt. Ud fra indholdet i bo- en del af kostsammensætningen raskende af fiskekroge. pladsernes affald ses det tydeligt, for den kystnære befolkning, at det marine indslag i kosten har men hvor fiskeriet som erhverv Kontakter – handel med været stort både i form af skaldyr, og fisk som vigtig handelsvare fisk fisk, havpattedyr og søfugle. Fisk og eksportartikel tiltager i betyd- Når fisken skal handles, er det synes at have været det centrale ning. afgørende at kunne gøre fisken element i føden. Ved fjordarme Det økonomiske og erhvervs- så holdbar, at den kan nå frem og på små holme, der har ligget mæssige grundlag for middel- til marked og køber i nogenlunde syd for Skagen Oddes basislinje alderens og renæssancetidens ufordærvet stand. Vigtigste me- mellem Frederikshavn og Hirts- indbyggere i fiskerbyen og fra tode til konservering af fede fisk hals, er der konstateret bopladser 1413 købstaden Skagen var hel- som sild har været nedsaltning. og jagtpladser fra ældre stenal- årsfiskeri. Trods skiftende kon- Mindre fede fisk blev ofte tør- der. Adgang til godt fiskevand junkturer spiller fiskeriet endnu ret eller røget. Vindtørring uden synes at have spillet en afgørende i dag en afgørende rolle i byens salt eller tørring efter saltning rolle for valget af boplads. erhvervsstruktur. Denne basis og af rundfisk som torsk, langer og Med det første landbrug, i kontinuitet gør Skagen eneståen- kuller samt fladfisk som rødspæt- yngre stenalder, forsvinder inte- de i dansk sammenhæng. Fiske- ter (flyndere) har haft en central ressen for de marine fødevarer riet fra Skagen har på baggrund plads som konserveringsmetode. ikke. Den tidlige bondebefolk- af byens favorable placering med Tørfisk har gennem historien ning fortsatte med at benytte de god adgang til fiskeri på både lavt spillet en stor rolle som handels- gamle fangstpladser og blev læn- og dybt vand aldrig været baseret vare fra Skagen. ge ved med at drive jagt og fiskeri på sæson, men netop på forskelli- Skagens placering nær de som supplement til landbrugser- ge fiskerier fordelt over hele året. stærkt trafikerede hovedfærd- hvervet. Hermed fremstod en Byen synes således grundlagt på selsårer til søs gav byen et væld særlig blandingshusholdning fisk og permanent fiskeri. I tider af muligheder for kontakter med med agerbrug, husdyrhold og fi- hvor fiskeriets nationaløkono- omverdenen. Fiskeprodukter skeri, der med skiftende karakter miske betydning så rigeligt mat- fra Skagen blev distribueret til og forudsætninger har udgjort chede landbrugets, havde Skagen markederne i det meste af Nord- et karakteristisk træk i dansk og god vind i sejlene. europa og via mellemmænd til nordjysk kystkultur helt frem til Også i det, der kan kaldes det katolske Sydeuropa. Fisk fra vor egen tid. Skagens ”skabelsesberetning”, Skagen dukker op i kilderne man- På Skagen Odde fra syd for omtales fiskeriet. På et retter- ge steder, og man fornemmer, at Kandestederne langs vestkysten ting i Aalborg i 1355 beretter ti fisk fra Skagen nærmest er en mod Højen/Gl. Skagen er der gamle selvejerbønder et sagn om, egen ”appellation contrôllée”. I ved fund af bl.a. keramik og red- hvordan den første bosættelse 1500-tallets Vestsverige anvend- skaber lokaliseret en række bo- på Skagen Odde fandt sted: En te man fx en særlig betegnelse for pladser fra både bronzealder og fordums konge gæstede bonden ved Skagen fangede og til Sverige jernalder. Fiskeriet træder ikke Torkild Skarpæ på gården Orn indførte torsk: ”Skav-torsk”. umiddelbart så tydeligt igennem i Vendsyssel. Som tak for gæst- At ikke alene fisken, men også i det arkæologiske materiale, kun frihed efterkom kongen Torkilds skagboerne kom vidt omkring enkelte sænkesten til fiskegarn ønske om at få overdraget landet belyses gennem flere kilder. I viser direkte hen imod fiskeri- mod nord til græsning. Thorkild 1612-13 førte tolderen i Malmø aktivitet. Andre steder i landet Skarpæ sendte sin hyrde Thron- en toldliste over skagboernes sku- er det påvist, at bronzealderens der af sted til Skagen Odde. Det desejlads. Der var i alt 60 told- mennesker bedrev fiskeri efter berettes, at Thronder byggede en betalende skagboer. Bl.a. nævnes storfisk på ganske dybt vand, så hytte, passede dyrene, og at han to borgmestre, der sejlede med der er god grund til at formode, begyndte at fiske. Fiskeriet var saltet fisk. Der opregnes speci- at man også på Skagens Odde har altså helt fra starten en central fikt sild, kuller og flynder. Det haft blik for og udnyttet de rige- del af eksistensgrundlaget på Ska- fremgår ikke af toldlisterne, hvor lige og relativt let tilgængelige gen Odde. Det er usikkert, hvor- de enkelte laster afsættes – men fødevareressourcer i havet. når Thronders kolonisering skal Malmø, København, Randers,

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 573 Køge, Stockholm, Lübeck, Wi- smar, Danzig og Rostock næv- nes. Fra 1656 kendes en opgørelse over 30 skawskuders fart på Aal- borg, Mariager, Randers, Grenå, Odense, Nakskov, Næstved, Ros- kilde og København. Ombord er ”ingen anden handling end fiskevarer”. I oktober 1690 sejler en lille skagensbåd til Odense. Den medbragte ikke mindre end 3000 flyndere, 100 rokker, 2 td. Kuller samt 1 td. og tre snese hvil- ling. Som det fremgår, er det ikke helt små mængder fisk, der transporteres rundt af skagboerne i 1600-tallet.

Krise og en ny begyndelse Overordnet, økonomisk set, be- Figur 2. Skagen med omgivelser og de fysisk adskilte bykvarterer, Højen, fandt dansk erhvervsfiskeri sig Vesterby og Østerby, der tilsammen udgør købstaden. Udsnit af P. H. i en lang stagnations- og direk- Resens stik fra Atlas Danicus, 1677. te nedgangsperiode fra midt i 1600-tallet til midt i 1800-tallet. Forhold som ringere efterspørg- sel på fisk og dårligere priser på fiskermarkederne, udsving i fiskebestandene samt manglende evne til at modstå konkurrence fra andre nationers fiskeri synes at have påvirket fiskeriet i Dan- mark. De steder, hvor fiskeri ind- gik som element i en blandings- økonomi med landbrug, søfart, skudehandel mv. var vilkårene knapt så ringe, og fiskeriet spil- lede naturligvis fortsat en stor rolle i den lokale fødevareforsy- ning. Fiskerikrise var næppe den eneste årsag til en generel afmat- ning i flere nordjyske købstæder, da også både Hjørring og Sæby Figur 3. Tørfisk på hjeld. Frederikke og Simon Carstensen tørrer fisk ved oplevede modgang i anden halv- deres hjem på Vesterbyvej i Skagen. del af 1600-tallet, men i Skagen, som var særlig følsom overfor transportmuligheder i form af muligheder kunne udnyttes, og svigtende fiskeri og ringere af- kvasefart (kvase: damp- eller sejl- efterspørgslen på fisk imødekom- sætningsmuligheder, oplevede fartøj, indrettet til opbevaring af mes. I vidt omfang indførtes nye man et meget markant fald i be- levende fisk i en såkaldt ”dam” i fangstmetoder med aktivt fi- folkningstallet omkring 1670. skibets midterparti) og jernbaner skende redskaber som snurrevod Med forudsætning i en række gav nu mulighed for levende eller til supplement eller afløsning forbedrede markedsmuligheder i iset fisk kunne nå markederne for passive fangstredskaber som anden halvdel af 1800-tallet kom i de større byer i Norden og i kroge, bundgarn, ruser o. lign. der igen skred i Skagens erhvervs- Nordtyskland. Også i fangsttek- Med snurrevoddet udvikledes fiskeri. En generel befolknings- nologien skete der fornyelser, også det egentlige havfiskeri og tilvækst gav større efterspørg- der medførte effektivisering af dermed adgang til nye fiskeres- sel efter fisk. Stærkt forbedrede fiskeriet, så de nye afsætnings- sourcer.

574 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 fisken. Fruentimmerne vare alle beskjæftigede med at tilberede og ophænge de Flyndere, som ikke var solgte til Svenskebaadene for paa Nordsiden, 3-4 Mile, at sætte Bakker for Storfisk; kort sagt, man seer ved første Øiekast, at Skag- boerne ere et livligt og virksomt Folkefærd, og at Skagen er vor første Fiskerby.” Havet og fiskeriet spiller også en stor rolle for Skagens fysiske fremtræden. Købstaden Skagen består af Højen eller Gl. Skagen ved Skagerrak og bydelene Ve- sterby, Kappelborg og Østerby ved Kattegat. Bydelene oriente- rer sig mod havet og strækker sig langs stranden, hvilket giver byen en særegen langstrakt ka- Figur 4. Indtil Skagen fik sin havn i 1907 foregik alt fiskeri som kyst- rakter. Byens huse er placeret i fiskeri direkte fra stranden. Skagens ældre bebyggelse relaterer sig i høj forhold til stranden eller til andre grad til fiskepladserne ved stranden. Udsnit af Videnskabernes Selskabs naturgivne forhold for at få læ for konceptkort, 1787. vinden og beskyttelse mod over- svømmelser samt god adgang til fiskepladserne ved stranden. Husene og stranden var knyttet sammen af et net af uformelle stier og gange. I både Østerby og Vesterby kan man stadig finde nogle af disse stier: Fx Kjeldergan- gen, Strandstien, Rendegangen og Lodsstien. I 1904 lagdes grundstenen til Skagen Havn, og i 1907 foretog Frederik VIII indvielsen under hurraråb, mens den flagsmykke- de kanonbåd ”Krieger” sprængte en snor, der var udspændt mellem molehovederne. Med en havn blev det muligt at fiske med større kuttere end tidligere, hvor Figur 5. Luftfoto af Skagen med Skagen Havn omkring 1930. Siden er bådene måtte trækkes på land, havnen udvidet flere gange. og antallet af fartøjer, der fiskede fra Skagen steg. I havnens køl- Ekspansion og innovation statens konsulent i fiskerispørgs- vand fulgte fremgang for handel, I det hele taget gennemstrøm- mål oplysninger om fiskeriets til- håndværk og industri: Værfter, medes den teknologiske del af stand i de enkelte landsdele. Her vodbinderier, sejlmageri, isværk fiskeriet efter 1850 af stor inno- er et uddrag af hans skildring, og efterhånden også flere fiske- vationsånd, hvor tekniske hjæl- der giver et godt indtryk af fiske- forarbejdningsindustrier anlag- pemidler som dampmaskiner og riets karakter i Skagen: ”Man var des. De mange nye arbejdsplad- siden motorer, skruedrevne fiske- netop i færd med deels at hente ser gav grundlag for en markant fartøjer, stopmaskiner mv. gjorde Hornfiskebakkerne hjem med befolkningstilvækst. sit indtog. rigelig Fangst, deels med smaa Havnen er siden udvidet i flere Fra 1859 har vi en øjenvidne- Vaad af et Slags aabent Lærred at etaper mod både øst og vest og skildring af fiskeriet i Skagen. An- fange Tobiser, hvilke man bruger udtrykker de seneste godt 100 års ton Julius Smidt indhentede som til Agn i Borrebakkerne for Stor- dynamiske udvikling i Skagen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 575 Til denne udvikling hører også, blev fiskerne presset til at fiske den frie adgang til fiskeressour- at de inderste og ældste havne- langt hjemmefra eller til at for- cerne. bassiner hver sommer pakkes søge sig med andre arter. I løbet Trods enkelte mindre op- tæt med lystsejlere, mens turi- af 1940’erne blev reje- og hum- blomstringer efterlader fiskeriet sterne flokkes på kajen og om- merfiskeri med trawl et muligt fra 1970’erne og frem til i dag et kring de mange spisesteder, der alternativ i en del af året. I 1948 overordnet indtryk af et erhverv bl.a. er indrettet i kunstneren og opfandt Robert Larsen i Skagen i permanent krise. Fiskekvoter arkitekten Thorvald Bindesbølls flydetrawlet, der gav mulighed og ophugningsprogrammer har fiskepakhuse. Pakhusene tjener for at fiske i forskellig dybde efter været et stadigt tilbagevendende således ikke længere deres oprin- stimefisk. Trawlfiskeri gav bedre punkt på EF’s og siden EU’s dags- delige formål, men understreger, muligheder for at udnytte skif- orden, men kvoter synes ikke for hvordan de hav- og havnerelate- tende fangstmuligheder, og fly- alvor at have ændret afgørende rede aktiviteter nok skifter karak- detrawlet var rygraden i et nyt på problemstillingen med vigen- ter, men ikke mister betydning sildeeventyr: Industrilandinger de fiskebestande. I fiskerkredse er for byen. til olie- og fiskemelsproduktion. kvotesystemet ofte blevet mødt Sideløbende med udviklingen af med skepsis. Fiskerne har udtalt Ufred og muligheder trawlteknologien indførtes også tvivl om havbiologernes vurde- Årene omkring 1. verdenskrig og elektronisk udstyr til lokalisering ringer og prognoser af fiskebe- mellemkrigsårene bød på store af fiskestimerne og til navigation. standene og har haft en ople- udsving og vanskeligheder for fi- På samme måde betød introduk- velse af, at andre nationers fiskere skeriet, men åbnede også op for tionen af kunstfibre til net med havde lempeligere forhold, eller nye muligheder og en stor mo- større styrke og holdbarhed en at kvoteordningerne bliver tolket bilitet i fiskerflåden, hvor man- klar rationalisering og effektivi- mere lemfældigt uden for Dan- ge forsøgte sig med fjernfiskeri. sering af alle former for fiskeri. mark. Bundgarnsfiskeriet oplevede Anført af industrifiskeriet gik en opblomstring i perioden, da fiskeriet relativt godt indtil slut- Der fiskes stadig krigen udløste høje fiskepriser. ningen af 1960’erne bl.a. med et Skagen har en række fiskeeks- Bundgarnsfiskeriet havde des- stigende antal større stålkuttere portvirksomheder, der forarbej- uden den fordel i forhold til det til havfiskeri. Men herefter be- der stort set alle typer fisk og havgående fiskeri, at minefaren, gyndte problemer igen at melde skaldyr, som eksporteres til store der var en konstant trussel på sig. dele af verden. Fiskernes Fiskein- havet, ikke generede bundgarns- dustri/FF of Denmark (FF) frem- fiskerne ved kysten nævnevær- Reguleringer og begræns- stiller fiskeolie og fiskemel af høj digt. ninger kvalitet. FF har styrket sin positi- Skagens fiskeri var fra be- Historisk set har fiskeriet været on på det internationale marked gyndelsen af 1900-tallet indtil kendetegnet ved at være et i det ved at fiskemelsfabrikken i Äng- 1950’erne kendetegnet ved skip- store hele frit og ureguleret er- holmen i Sverige har overflyttet perejede små og mellemstore træ- hverv. Som det er fremgået har sin produktion til Skagen. Det kuttere. Fra 1920’erne søgte snur- fiskeriet imidlertid altid været har medført en øget tilgang af revodskutterne ud på de store under påvirkning af udslag i de råvarer til fabrikken i Skagen på banker i Nordsøen, til farvandet forskellige fiskebestande. Både 15-20 %. FF søger således at kon- omkring Island og til Barents- myndighederne og fiskerne selv solidere sin position og kunne i havet. Mange begyndte også at har længe været opmærksom på 2009 præsentere det bedste regn- lande fangsten direkte i Englands problematikken omkring over- skab nogensinde. større fiskerihavne som Hull og fiskning. Hver gang et nyt og ef- I 2007 blev der samlet landet Grimsby, hvor priserne og afsæt- fektivere fangstredskab er blevet 289.852 tons fisk til Skagen Havn. ningsmulighederne var gode. introduceret, har der blandt fi- 18.433 tons blev landet af fartøjer Under 2. verdenskrig var pri- skerne selv lydt advarende røster. hjemmehørende i Skagen, mens serne på fisk ligeledes høje, og Gennem 1970’erne blev overfisk- 59.208 tons blev landet af andre erhvervet ekspanderede med nye ning imidlertid et yderst påtræn- danske fartøjer. Hele 212.209 kuttere og flere fiskere. gende problem, og de europæiske tons blev landet af udenland- Efter krigen gik vinden imid- fiskerimyndigheder søgte med ske fartøjer. I alt udgjorde lad- lertid hurtigt ud af sejlet, idet begrænsninger og kvoteordnin- ningerne en værdi af 679,4 mio. markedet bogstaveligt lå i ruiner. ger at dæmme op for problemet. kroner. Desuden svigtede flere af de vig- Hertil kom, at stort set alle na- På Skagen Havn findes des- tigste fiskebestande i de nære far- tioner indførte nationale fiskeri- uden Karstensens skibsværft med vande: Rødspætte og torsk. Igen zoner, der yderligere begrænsede beddingskapacitet op til 3.000

576 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 7. I gode tider har Skagen Havn været tætpakket med fiskekuttere. I dag fanges samme mængde fisk af nogle få, men store og højeffektive fiskefartøjer. tons og med en længde på 85 m. fornuftige muligheder for vækst. og fisk, i Fra Reformation til Værftet er velrenommeret inden Alligevel opfatter mange, at der Enevælde, Renæssancen i Nord- for nybygninger og reparationer sket tab af væsentlige værdier og jylland 1536-1660, Nordjyske af moderne fiskefartøjer. Værftet oplever nedgang sammenlignet Museers Østkystnetværk 2007. beskæftiger i dag ca. 225 mand. med tidligere glansperioder. I det Gemba Seafood Consulting for I perioden 2006 til 2008 er der højeffektive fiskeri og de afledte Skagen Havn: Skagen Havns gennemført en række massive virksomheder er der behov for erhvervsøkonomiske betydning anlægsinvesteringer på Skagen langt færre hænder end tidligere for lokalsamfundet, marts 2008. Havn. Selve havneområdet er ble- og mange tænker med nostalgi i Holm, Poul: Kystfolk, Esbjerg vet udvidet med nye arealer mod blikket tilbage til de tider, hvor 1991. vest. Et havnebassin er blevet om- havnen lå tætpakket med blåma- Klitggard, C.: Skagen Bys Histo- bygget med udvidet vanddybde lede fiskekuttere. rie indtil ca. 1870, Skagen 1928. fra seks til otte meter til gavn for de større pelagiske trawlere. Michael Ax er Museumsinspektør, Mortenssøn, Ole: Renæssancens Dette suppleres af en nyetable- Nordjyllands Kystmuseum – Ska- fartøjer – sejlads og søfart i Dan- ret trawlstræksplads. I 2008 blev gen By- og Egnsmuseum. mark 1550-1650, Rudkøbing Skagen Havns nye fisketerminal 1995. Nielsen, Ingrid & Jørn Løn- indviet. Fisketerminalen byder Alle fotos af Skagen By- og Egns- strup: Skagen – Den tilsandede på optimale landingsfaciliteter, museum (undtaget figur 2 og 4). hvor konsumfisk losses, behand- kirke, Skagen 1995. les, sælges og sendes videre ud til Olavius, Olaus: Oekonomisk- køberne i ubrudt kølekæde. Kilder physisk Beskrivelse over Skagens I lokalbefolkningens bevidst- Ax, Marie Walther: Ved verdens Kiøbstæd og Sogn, København hed er fiskeriets og byens ve og ende, hvor havene mødes, i 1787. vel uløseligt forbundet. Inden Roser fra Betonslummen, 19 ar- Resen, Peder Hansen: Atlas for både fiskerierhvervet og de kæologiske essays, København Danicus Aalborg Stift, Sæby afledte erhverv synes der at være 2008. Museum 1982. overordnede tendenser, der vi- Ax, Michael: Befolkningsfor- Tønnesen, Jens: Det svundne ser i retning at, at erhvervets hold og levevilkår, i Nyere Tid – Skagen fortæller, Skagen 1945. erhvervsøkonomiske betydning historisk-etnologisk nyhedsbrev og volumen ikke er væsentligt 21, 2001. mindre end tidligere, og at der Ax, Michael: Skagen i renæs- på flere områder endda har været sancetiden – en historie om folk

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 577 Fiskeri og fiskemetoder i Skagen Af Ulrik Jes Hansen

Figur 1. Skagen havn har knapt fem km kajer, - og så er dækmolerne ikke talt med.

En tur rundt langs kajerne i Skagen er altid en oplevelse, men det kan være svært at forstå, hvad der foregår, ligesom bunkerne med grønt og sort net ikke giver megen op- lysning om, hvordan de ser ud, når de folder sig ud i vandet og skal fange fisk.

Historien få hundrede meter imellem. De nogle af de mest produktive far- ”Det eneste, der betyder noget, har fra 1600-tallet og frem til i vande i verden. Andre steder kan er havet”. Sådan begynder en ju- dag betjent den travle skibstra- der fiskes mere, fx ud for Chile og bilæumsbog om Skagen Havn, fik ind og ud af Østersøen. Ved Peru, men Nordsøen og de tilstø- som kom i anledning af 100-års opførslen har de hver især ligget dende farvande er lavvandede, jubilæet i 2007. Byen og havnen tæt på spidsen, men med årene og derfor foregår der en meget ligger ensomt for enden af od- kom de grundet sandvandring til stor og hurtig cirkulation af næ- den med hav til alle sider. Det at ligge for langt fra denne til at ringsstoffer. Ud for Sydamerika gjorde den i hvert fald for længe være effektive pejlemærker, og et skyldes den store produktion, at siden. Som bekendt vokser odden nyt fyr måtte bygges. næringsrigt vand suges op mod hele tiden ved, at sandvandrin- Fiskeriet har altid betydet me- overfladen og giver anledning gen langs Skagerrakkysten afle- get for byen, og gør det stadig. til en fødekæde i vandsøjlen af verer sandet der, hvor Skagerrak Mulighederne for at udnytte alger, krebsdyr og småfisk. Det og Kattegat mødes, Grenen. Et enten Skagerrak eller Kattegat er giver anledning til et stort fiskeri tydeligt bevis for oddens vækst meget gunstige for et erhverv, der af bl.a. ansjoser tæt ved overfla- kan ses, når man fra byen kører er så afhængigt af vejret. Men fi- den. Derimod er der kun et ube- nordpå for at komme ud på Gre- skeriet nyder også godt af, at disse tydeligt, fiskeri på bunden tæt nen. Her ligger fire fyr med nogle farvande og Nordsøen hører til på kysten.

578 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 2. Notfartøj forlader Skagen. På vej til silde- eller makrelfiskeri sejles der tæt på Nordstrand. Man kan undre sig over, hvor- på strandbredden og haler red- wirespil, ankerspil og lignende, dan det lille samfund har kunnet skabet ind igen. gjorde det muligt at øge produk- klare sig. Jorden og klimaet om- Strandnotsfiskeriet er proble- tiviteten væsentligt. kring Skagen er præget af havet matisk, fordi netop de lavvan- I 1950’erne skete der betyde- og fremstår derfor både sandet og dede områder langs stranden er lige forandringer. Krigen og især blæsende. Et ugunstigt miljø for hjemsted for yngel af en lang krigsindustrien havde frembragt almindeligt landbrug. Fiskerne række småfisk af vore foretrukne materialer og elektroniske hjæl- har haft deres dont på havet, og fiskearter. Fangsten indeholdt pemidler, som fiskeriet nu kunne ved siden af har de haft får i klit- dog også diverse fladfisk, som nyde godt af. Plastikmaterialerne terne. Samfærdselen på land til findes på denne lokalitet. viste sig at kunne bruges til fibre resten af Danmark var begrænset Skagensfiskerne havde også til net- og tovværksfremstilling af vanskelige transportforhold i mindre, åbne træjoller, som de og ændrede således fuldkommen området ned mod Frederiks- sejlede ud med og satte kroge fra. vilkårene for fiskeriet ved at er- havn. Så sent som i slutningen Krogfiskeriet hjembragte en lang statte naturfibre som bomuld, af 1800-tallet foregik al transport række meget værdifulde fisk, som hamp og sisal. Hidtil var der et med hestevogne, der måtte køre kunne saltes og sendes udenbys. meget stort arbejde med at tørre på stranden. Transport via søve- Fiskeriet fra stranden var læn- og vedligeholde tov og net. Siden jen var at foretrække, og der var ge tilstrækkeligt til at brødføde er der kommet en lang række an- livlig trafik med forbindelse til befolkningen, der havde slået sig dre syntetiske materialer til. De omverdenen. Denne trafik fore- ned på spidsen af odden. Først i har en række egenskaber, der er gik ikke kun sydpå mod de nær- begyndelsen af 1900-tallet stod stærkt eftertragtede i fiskeriet, så- meste landsmænd i Vendsyssel. det klart, at man var nødt til at som vejrbestandighed, høj brud- Man må regne med, at der fra have større fartøjer for at kunne styrke og høj slidstyrke. Skagen har været mere forbin- opretholde byens økonomi. Stør- Det andet store spring fremad delse til Sverige og Norge og til re fartøjer kunne gå længere til kom med de akustiske instru- hovedstaden København end til søs og benytte fiskebanker læn- menter, som krigsskibene havde resten af Jylland. gere ude i Nordsøen, Skagerrak og brugt til at opspore fjendtlige En stor del af fiskeriet blev Kattegat. De var også mere sikre u-både med. Ekkolod og sonar drevet fra stranden med de så- i hårdt vejr. Men større fartøjer kunne også bruges til at finde kaldte strandnoter. Det er et red- kunne ikke hales op på stranden, fiskeforekomster på havbunden skab, der ikke længere anvendes så man måtte anlægge en havn. eller i vandsøjlen, samt til at af- i Danmark, men som kan opleves kode bundforholdene og finde på en strandferie i enten Afrika Fiskeriet i dag forhindringer på havbunden. eller Asien, ligesom det kan ses Man begyndte etableringen af en Udviklingen i teknologien har afbilledet i forskellige ægyptiske egentlig havn på østsiden af od- ført til større og større effekti- gravkamre. Det er altså en meget den, og i 1907 kunne den indvies. vitet. Sommetider har omverde- gammel fangstmetode. Det be- Siden da gik det slag i slag frem nen reageret uforstående over for står af et langt net, der i begge mod den havn, vi kender i dag. denne stræben efter øget effek- ender er forsynet med tove. Det Fartøjerne blev bygget med tivitet i fiskeriet. I et fiskeri, der sejles ud i en bue ud fra stranden. dæk og styrehus. Motorer til ikke er reguleret, kan der godt Fiskerne stiller sig så op i to hold fremdrivning og til at trække di- findes en sådan holdning, men verse hjælpemidler, som tov- og i et gennemreguleret fiskeri som

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 579 det danske, må det være målet at gøre det så effektivt som muligt. Det vil give det største udbytte for fiskere og samfund, på samme måde som kun et effektivt fiskeri optimerer miljøpåvirkningerne i form af mindre brændstoffor- brug og bundpåvirkning. Prisen for et effektivt fiskeri er imidlertid, at der ikke er det samme behov for antal fartøjer som tidligere. Det har ført til nogle meget smertelige år for fiskerne, der har måttet afhænde kuttere og gå i land. Det er en udvikling, der genkendes i andre erhverv. Landbrugets udvikling siden Figur 3. Flydetrawlen tages om bord. Disse trawl har masker i den for- midten af sidste århundrede er reste del, der synes alt for store til sild. Forklaringen er selvfølgelig, at i direkte sammenlignelig. begyndelsen af trawlen gælder det om at tilbage holde stimer og ikke den Et dalende antal fartøjer gør enkelte fisk. sig også gældende i Skagen, der i slutningen af 1980’erne havde mere end 200 større og mindre fartøjer tilknyttet. I dag er mindre end 100 fartøjer hjem- mehørende i Skagen – men de fisker noget nær det samme som tidligere.

Fangstmetoder Strandnoten og bakkerne med kroge er for længst udskiftet med redskaber, der kan fylde lasten på et af de store fartøjer på få dage eller timer. Det vil nok overraske at høre, at når et af de store not- fartøjer kommer ind til Skagen Figur 4. Skagen havn benyttes af flere andre landes fartøjer. Her ligger to med en last makrel, er det nok svenske flydetrawlere, der er hyppige gæster. fisk til, at der kan blive et måltid fisk til hver eneste indbygger i Danmark. Det siger noget om ka- paciteten i dette fiskeri. Stadig eksisterer der mindre trawlere, der kan holde tilværelsen gående ved at lande nogle få hundrede kilo jomfruhummer på auktionen efter to-tre dages fiskeri. På verdensplan findes der tusindvis af forskellige måder at fange og fastholde fisk på. Men skal fiskeriet drives kommercielt, er antallet af forskellige redskaber meget begrænset. Teknologisk inddeles fangst- metoderne i, hvorvidt de er passive eller aktive. Det er en ganske anvendelig opdeling, fordi den Figur 5. Et stort irsk fartøj på besøg i Skagen.

580 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 også siger en del om andre for- tog torsk og andre rovfisk blandt de mange udenlandske kommer hold omkring fiskeriet fx investe- vore almindelige rundfisk deres fra Sverige, Norge, Skotland og ringer, krav til fartøjet, kvalitet af fødegrundlag. Det er imidlertid Shetlandsøerne. I dag er sildekvo- fangsten mm. ganske forkert. Forklaringen er, terne fordelt på de enkelte fartø- at for at opretholde en balance jer, så de fra årsskiftet ved, hvor Optakten til det moderne blandt fiskene, kan man tillade meget de må fiske i løbet af året, fiskeri sig at tage 10 gange så mange og derfor lettere selv kan forvalte I midten af sidste århundrede var byttefisk som rovfisk. Det er den fiskeriet og økonomien. snurrevoddet et populært red- almindelige omsætning mellem Notfartøjerne hører til blandt skab til fangst af diverse fladfisk- rovfisk og byttedyr. de største fiskefartøjer i Nordat- og rundfiskarter. Fiskeriet foregik Noget andet der gjorde, at lanten. De kan laste op til et par både i Skagerrak og Kattegat, men dette industrifiskeri (af modstan- tusinde tons sild eller makrel, også langt ude i Nordsøen. Det derne kaldet skidtfiskeri) skar i som udgør de foretrukne målsar- har krævet helt utrolige evner for øjnene – i bogstavelig og overført ter. Fangsten pumpes op i tanke navigation til at kunne finde til- betydning – var, at det medførte med nedkølet vand. Kvaliteten er bage til de pladser, hvor skippe- nogle frygtelige lugtgener. Det derfor helt i top, når den landes. ren vidste, at bundforholdene var skyldtes, at man i begyndelsen En tur rundt langs kajerne gunstige for dette fiskeri. Det si- ikke gjorde så meget ud af at køle i Skagen viser tydeligt, at sam- ger sig selv, at når man skal lægge fiskene ned. Det kom langt sene- mensætningen i fiskeflåden har tove ud på 3 km længde og slæbe re, da man fandt ud af, at udbyttet ændret sig betragteligt over de dem hen over bunden, må der var langt større, og kvaliteten – og sidste tiår. Tidligere tiders man- ikke være alt for mange forhin- dermed prisen – var langt højere, ge snurrevodskuttere og senere dringer. Snurrevoddet er godt til hvis man sørgede for en hurtig mange ”jernskibe” - flydetraw- at bevare kvaliteten af fangsten, nedkøling, efter at fangsten var lere og industritrawlere - er næ- og de levende fisk mange fiske- kommet om bord. sten alle væk, og i stedet præges handlere kunne levere dengang, hjemmeflåden af små ældre traw- kom fra fiskernes landinger med Fiskeriet i dag – not og lere bygget i træ for mange årtier snurrevoddet i danske havne. trawl siden. Skipperne, der benyttede Efter 2. verdenskrig steg mu- I dag er industrifiskeriet blevet flydetrawl og industritrawl, fik lighederne for at øge fangsterne et stuerent fiskeri, der leverer fo- hurtigt bygget større og større på grund af stigende effektivi- der til husdyr og ikke mindst til fartøjer af stål. Mange er i dag tet. Således også i Skagen. Det det voksende opdræt af fisk over- hugget op eller solgt til fiskeri skete først og fremmest i trawl- alt i verden. Danmarks største langt væk. De få, der er tilbage, fiskeriet. I slutningen af fyrrerne fiskemelsfabrik ligger i Skagen. ligger og fisker med trawl på kom flydetrawlene til. Faktisk er Fiskemelsfabrikkerne har befæ- bunden. Deres fangstområde er opfindelsen af disse tillagt et vod- stet deres position ved at satse hele Nordsøen, især den nordlige binderi i Skagen, men de første på højkvalitetsprodukter og er del på Kanten (kanten af Norske flydetrawl blev lavet i Sverige og kendt over hele verden. Man kan rende). anvendt af svenske fartøjer, der sige, at der går næsten mere fisk Men i Skagen er der også de dengang som nu landede deres til menneskelig konsum fra dette traditionelle små blå kuttere byg- fisk i Skagen. Flydetrawlen gjorde fiskeri end fra selve konsumfi- get i træ for mange år siden. Det det muligt at fiske de sild, der i så skeriet. Omsætningen af føde er den del af flåden der i dag rige mængder findes i farvandet hos opdrættede fisk er nemlig fanger fisk og hummer i Kattegat ud for Skagen. Da fiskeriet foregik væsentlig mere effektiv end hos og Skagerrak. Navnet hummer er helt oppe i overfladen var part- vilde fisk, som skal bruge meget fiskernes betegnelse, det rigtige rawlsfiskeriet den foretrukne me- energi til at finde føden og i det navn er jomfruhummer. De al- tode til at høste de store stimer. hele taget leve det vilde liv. En vis lerfleste trawlere, der går efter fisk Der blev bygget mange stålfartø- mængde (uspiselig) industrifisk og hummer, fisker i dag med to jer på værftet i Skagen, ligesom bliver altså konverteret til flere trawl. mange fartøjer blev kontraheret kilo ørred i opdræt end kilo torsk Trawlfiskeriet har altid væ- i Østtyskland. i naturen. ret kontroversielt og er endnu i Det var ikke alle fiskene, der I dag sker det meste danske dag genstand for en del negativ gik til konsum. Mange af fiskene sildefiskeri med not. Og selv om opmærksomhed fra nogle af de blev anvendt til at fremstille fi- Skagen ofte får besøg af et notfar- grønne organisationer. Kritikken skemel og -olie. Det blev hurtigt tøj, er der ingen hjemmehørende går især på bundtrawlenes på- et kontroversielt fiskeri, fordi i Skagen. De få danske notfartø- virkningen af havbunden. Det er man sagde, at man derved fra- jer har hjemme i Hirtshals, mens da heller ikke svært at argumen-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 581 tere for, at et redskab, der bruger store tonstunge trawlskovle til De vigtigste danske fangstmetoder anvendt i erhvervs- at spile grejerne i vandret ret- fiskeriet ning og anvender masser af tung kæde, kan øve en del skade på Passive fiskeredskaber: bunden. Imidlertid viser under- Langline vandsoptagelser, at der ikke sker En lang hovedline med sideliner hver med en krog for enden (tav- de store ødelæggelser på de fleste ser) bundet til for hver ca. to m. Lokker fiskene til med madding. af de bundtyper, som fiskerne kommer på. Forklaringen ligger Garn selvfølgelig i, at fiskerne tilpas- 1-3 m høj væg af gennemsigtigt net fanger fiskene, ved at de svøm- ser og fordeler vægtene, fordi de mer ind i nettet, og vikler sig ind i det. Garnene er 50-60 m og sættes kun har udgifter af at pløje dybt i lænker på 10-20 garn, gerne over stenpletter og rev. i havbunden. De har kun behov for at redskabet lige rør bunden Bundgarn tilstrækkelig til, at der er kontakt Et langt ledegarn sættes på en række pæle, der bankes ned i havbun- hele vejen rundt. Det opadret- den i en ret vinkel til kysten. For enden laves et bundgarnshoved tede træk i slæbewiren bevirker, af pæle og en netkasse. Netkassen og pælene opstilles, så de fisk, at de tunge trawlskovle kun synes der bliver ledt udad af ledegarnet, let kan komme ind i bundgarns- at danse let hen over havbun- hovedet, men har svært ved at finde ud igen. Tidligere et vigtigt den, og sådan er det også med fiskeri syd og vest for Skagen. kæden og resten af det såkaldte bundgear. Aktive fiskeredskaber: Det kan være rigtigt at nære Snurrevod betænkelighed ved visse former To lange tove – 2-3 km lange – sejles ud i en trekant. For enden af for trawlfiskeri, men man må tovene forbindes armene til et snurrevod. Det er et trawl-lignende ikke generalisere. Modstanden redskab med en pose til opsamling af fiskene og en konisk krop mod det meste trawlfiskeri skyl- og lange arme til at samle fiskene. Når fiskeren har lagt begge tove des uvidenhed samt det forhold, med voddet ud, og er tilbage ved begyndelsen af det første tov, at alt for mange i dagens miljø- samles det op, og der hales ligeligt på begge tove. Tovene samles debat sætter lighedstegn mellem og driver fiskene ind mod midten. På et tidspunkt begynder også forandringer og skader. Overalt voddet at bevæge sig tilbage mod fartøjet, hvorved de samlede fisk på jordkloden laver mennesket ledes ind i voddet. forandringer i miljøet, men det er ikke alle aktiviteter, der kan Trawl betegnes som skadevoldende, - Et konisk redskab af net, der slæbes gennem vandet. Det er udformet heller ikke i fiskeriet. som snurrevoddet med pose krop og arme. Der findes mange forskellige trawltyper til næsten enhver form for fiskeart og lokalitet. Kursen fremover Der er også flere former for trawlfiskeri. Som oftest slæber ét fartøj Fiskeriet undergår til stadighed på én trawl, men to fartøjer kan også slå sig sammen om at slæbe en forvandling mod øget effek- på samme trawl, partrawling. En anden måde er, at ét fartøj slæber tivitet, mindre miljøpåvirkning, på to eller flere trawl, dobbelttrawl, multi-rig. Endelig kan trawlen større sikkerhed og øget kvalitet, slæbes oppe i vandmasserne, så man skelner mellem bundtrawls- - men også mod at det er forbru- fiskeri og flydetrawlsfiskeri. gerne, som driver efterspørgslen. Og hvad enten man kan lide det Not eller ej, må man forholde sig til, Et stort net sejles ud omkring en i forvejen opsporet fiskestime. Net- at forbrugerne har en holdning tet er omkring 700 m langt og helt udstrakt 200 m dybt. Cirklen til fiskeriet, - og bruger den, når bliver ca. 200 m i diameter. Hurtigt synker nettet ned om stimen, de står ved køledisken. og skipperen begynder at hive på en wire, der går hele vejen langs Fiskebestandene skal nok være bunden af nettet. Derved sammensnøres bunden af noten. Der tilgængelige, også mange år ud i snøres helt til, og notens bund trækkes op på siden af fartøjet. No- fremtiden. Visse bestande har det ten hænger så som en hængekøje langs skibssiden. Forhåbentlig ganske rigtig dårligt, men i flere er stimen stadig indespærret i noten, og den kan så pumpes op i og flere tilfælde foregår fiskeriet fartøjet til at tanke i lasten. bæredygtigt. Det får vi flere og flere beviser på, bl.a. det inter-

582 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 6. Trawler der anvender dobbelttrawl til bundfiskeri.

nationale MSC-certifikat. MSC, højt profileret i dansk og euro- Ulrik Jes Hansen er Direktør for Marine Stewartship Council, er pæisk forskning, er det svært at CATch-Fish. en privat organisation, der har skaffe midler til den nødvendige forskning. Den samme tilbage- påtaget sig at certificere på en Alle fotos af Ulrik Jes Hansen. lang række fiskerier og fiskepro- gang i fiskeriforskningen ser man dukter. Det er ikke et kvalitets- overalt i Europa. De fleste lande stempel, som mange tror, men har igennem de senere år skåret Til videre studier: sikrer at fiskerierne foregår på et kraftigt ned på deres fiskeriforsk- ”Skagen Havn 100 år” af Hans bæredygtigt grundlag. I dag bru- ning. Paradoksalt er det derfor, Nielsen og Willy B. Nielsen, ger mange af de store indkøbskæ- at fiskeriet samtidig bliver pålagt Skagen Havn, 2007. der dette mærke som vejledning flere og flere restriktioner i form http://fiskericirklen.dk/forside/ for deres indkøb. Det har danske af selektive anordninger og andre fagmaterialer/fagbøger, fiskeri- fiskere måttet erkende, og de har begrænsninger på redskaberne. ets fagbøger som *.pdf filer. allerede fået visse fiskerier god- Glædeligt for Skagen og for ”Fiskeri med Trawl”, Ulrik Jes kendt og søger at få alle konsum- fiskerne er det at konstatere, at in- Hansen, 1987, Nordsømuseet. fiskerier godkendt i 2012. den for uddannelsen af fiskere og Lærebog for skippere. Udviklingen af fiskerierne er skippere har Danmark faktisk ta- for det meste drevet af fiskerne get sine forpligtelser alvorligt. Fi- ”Fiskeri med Not”, Ulrik Jes og serviceindustrien og ikke af skerne har en grunduddannelse Hansen, 1987, Nordsømuseet. forskningen. Det gælder i hvert med eget undervisningsfartøj, og Lærebog for skippere. fald det, der angår effektivitet i Skagen bliver der i efteråret 2010 ”Operation and Rigging of og brændstofbesparelser. Hvad taget spadestik til en ny, moderne Trawls” og ”Design and Con- angår forskning i forvaltning og skipperskole. Skagen Skippersko- struction of Trawls”. Sæt med bevaringsforanstaltninger, som le er Danmarks eneste. to DVD'er fra Seafood Indu- anses for at være en samfunds- Det kan godt være, at der langs stry Training Institution, New opgave, ser det værre ud. I Dan- kajerne bliver længere mellem fi- Zealand, www.sito.co.nz/dvd. mark har vi nedlagt sektorforsk- skefartøjerne, men det lille sam- Manuskript og redigering Ulrik ningsinstitutterne og gjort dem fund tæt på odden har udsigt til Jes Hansen. til almindelige universitetsinsti- at blive hjemsted for et betydeligt tutter. Der har ingen en dedikeret dansk fiskeri i endnu mange år. tilknytning til fiskerierhvervet, og da fiskeriteknologi ikke er

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 583 Figur 1. For at fastlægge en position er tre satellitter nødvendige, men i virkeligheden bruges mindst 4 for at fastlægge positionen i 3 dimensioner samt tiden. Kilde: www.rummet.dk

Geocaching, GPS og folkeskolegeografi Af Ove Pedersen og Niels Kjeldsen

Hvorfor kan det være en rigtig god idé at integrere redskabet en GPS-modtager i geografiundervisningen? Hvilke færdigheder giver det anledning til at øve sig i? Kan det være en genvej til visse geofaglige kundskaber? Kan koblingen af GPS og geocaching måske endda tilgodese andre mål end de eksplicit faglige? Og hvordan bruger vi det så? Man kan ofte høre den noget af satellitsignaler til en GPS- satellitterne sig rundt om Jorden kategoriske vending; ”Geografi modtager. Signalerne omsættes med en hastighed, der svarer til er noget man gør!” Sætningen i modtageren og gør det muligt ca. 12 timer pr. omgang. Det- opfølges indimellem af endnu et at fastlægge en aktuel position te satellit-net gør det muligt at par udsagn; ”Noget man helst gør i 3 dimensioner fx længde- og skabe kontakt fra ethvert punkt ude” – underforstået; ”Helst ikke breddegrad samt højdeniveau. på Jordens overflade til mellem sidder og læser om inde”. Grundlæggende fungerer syste- 5 og 8 satellitter. Dermed kan Synspunktet kan de fleste af os met udelukkende ved hjælp af en positionen fastlægges med stor geografiundervisere sikkert også hel række positionsbestemmel- nøjagtighed. bifalde et stykke hen ad vejen. ser, som så kan anvendes i for- Det er oplagt, at vi med det Og så ved vi alligevel, at det forbindelse med retningsangivelse, samme har fat i nogle væsentlige drer stor faglighed, erfaring og hastighedsangivelse m.v. geografiske dimensioner, som fx kreativitet, hvis vi følger en kurs I didaktisk sammenhæng er kan genkaldes i eller kobles til gennem fx folkeskolens geografi- denne pointe vigtig, idet mange dele af de nyeste, ministerielle forløb, hvor vi kun gør geografi. er tilbøjelig til at opfatte en GPS- Fælles Mål for geografi i folke- De fleste vil sikkert også påstå, modtager som et kompas, hvilket skolen. Her hedder det i fag-for- at synspunktet ikke holder. Men er forkert. Hvis anvendelsen ikke målet, stk. 2: tanken udfordrer os, og får os kun handler om en enkelt positi- til at bryde hovedet med jagten onsbestemmelse, er modtageren ”Undervisningen skal anvende på geografi-aktiviteter, som kan først virkningsfuld, når den er i varierede arbejdsformer og i vidt udstikke gode veje at gå med for- bevægelse. omfang bygge på elevernes egne målet at bringe eleverne til bl.a. GPS-systemet er grundlæg- iagttagelser og undersøgelser de faglige slutmål. gende baseret på 24 satellit- bl.a. ved feltarbejde og brug af ter, grupperet i 6 baner med 4 geografiske kilder. Undervisnin- GPS og Fælles Mål i hver. Afstanden til Jorden er gen skal udvikle elevernes inte- De tre bogstaver GPS er en forkor- godt 20.000 km og i hver bane, resse og nysgerrighed over for telse af Global Position System. som alle er forskudt 60 grader natur- og kulturgeografi, natur- Det handler om frembringelse i forhold til hinanden, bevæger

584 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 videnskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.”

Under afsnittet Slutmål - Arbejds- måder og tankegange:

”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • anvende globus, kort - herunder digitale kort og satellitbil- leder - samt elektroniske data samt arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng • foretage undersøgelser, må- linger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kul- Figur 2. En meget udbredt og let anvendelig, håndholdt GPS-modtager til turlandskabet undervisningsbrug. • anvende informationstekno- logi i forbindelse med infor- riefaget beskæftiger sig med de solens og temperaturens gang, mationssøgning, undersøgel- to vigtigste erkendelsesdimen- vil genstandenes placering i rum- ser, registrering, bearbejdning sioner, tid og rum. met ændre sig. De genstande vi og fremlæggelse Faget er altså ikke en snæver iagttog, de mønstre vi kunne • skelne mellem baggrund for stereotyp. En udløber af Kants tegne i starten, ændrer placering og hensigt med forskellige di- tanker kan føre til den meget og rumlig udbredelse over tid. gitale informationer.” korte udlægning af faget, som Her kan tegnes en linje, der Citaterne sigter mod både fær- siger, at geografi beskæftiger sig peger direkte fra GPS og GPS- digheder og kundskaber. Formu- med analyse af fænomeners ud- navigation til undervisningen leringerne stikker endda dybere bredelse i tid og rum. Ethvert og måske til begrebet almen- og får karakter af bredere kom- fænomen refererer til et sted og dannelse. Den britiske sociolog, petencer, som vi måske også til- kan tillægges en identitet. Hvor Anthony Giddens beskriver bl.a. lægger almendannelsen. Dette vi er og hvem vi er, er dimensio- i bogen "En løbsk verden", hvor- synspunkt understreges yderli- ner, som naturligt tricker de fleste dan de normsættende værdier, de gere, hvis vi tilføjer elementer geografer. Fænomener befinder faste pejlemærker og traditioner- fra fag-formålets stk. 3: sig altid et sted - som angives i for- nes betydning forsvinder i den hold til noget. Og fænomenerne senmoderne og globaliserede ”…så de får tillid til egne mulig- kan beskrives ud fra nogle særlige verdens diffuse tåger. Det bliver heder for stillingtagen og hand- karakteristika, som knytter sig til vedvarende sværere at navigere len i forhold til spørgsmål om dem. Disse karakteristika er ikke for mennesket og ikke mindst menneskets samspil med natu- permanente tilstande, men no- barnet. Hvor kom vi fra, og hvor ren - lokalt og globalt.” get, der i reglen ændrer karakter skal vi hen - og ikke mindst: Hvad over tid. skal vi styre med. Geografi er også… Den norske geograf Arild Holt- GPS er ikke svaret alene, na- Der er gjort utallige forsøg på Jensen giver i den forbindelse et turligvis. Men måske geografi korte, klare og dækkende geo- rammende billede af geografens og hermed også nogle af de ind- grafidefinitioner. Faget handler genstandsfelt. Frit oversat er geo- holdskategorier, undervisnings- om natur, kultur og samspillet grafen den, der på en badestrand faget rummer, kan hjælpe barnet menneske-natur. Syntesefaget, vil være optaget af badegæsternes til at navigere i livet. Kendskabet der gennem flest mulige perspek- placering og iagttage, hvor de er til GPS og dets dimensioner kan tiver, forklarer problemstillinger i forhold til hinanden, i forhold i så fald være en enkelt brik, som i omverdenen med de mest nuan- til vandet, ishuset, parkerings- kan være en hjælp til at opbygge cerede tilgange. Filosoffen Em- pladsen, solvinklen og hinan- fremadrettede kompetencer. manuel Kant (1724-1804) talte den. Kultur og natur er relevante om geografien som et erkendel- parametre, og i takt med dagens, sesfag, der sammen med histo-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 585 GPS og koblingen til geografiundervisningen GPS og GPS-navigatorer er en nyskabelse i undervisersammen- hæng, men ikke i almindelighed. Systemet og dets muligheder har været kendt længe i forskellige sammenhænge. Først og fremmest i militært regi, siden i alle mulige andre sammenhænge hvor det er relevant at kunne ef- terspore, opspore, navigere m.v. Efterhånden har de fleste en GPS-enhed i bilen og inden læn- ge også i mobiltelefonen. I un- dervisningssammenhæng er det nye, at det prismæssigt er blevet realistisk for flere institutioner at Figur 3. Hvor skal vi hen du? anskaffe sig udstyr til forskellige former for GPS-navigation og undervisning. en bilnavigator, men her bli- anvende GPS i undervisningen. Undervisning er altid begrun- ver ruten lagt ind på det ind- Ved hjælp af GPS-modtageren det i et formål, som forsøges byggede kort, som så herefter kan dette meget abstrakte system indfriet ved at sigte mod nogle kan følges. operationaliseres. konkrete mål. Begge dele er for- 3. Tracking – Hvis en genstand muleret i vendinger, som sjæl- eller person bliver forsynet Følgende aktiviteter er afprøvet i dent er anvisende i forhold til, med en GPS-chip, kan denen 6. klasse: hvordan vi når dem. Vi må opera- ne chip afgive et signal til en Som indledning blev de vigtig- tionalisere/omsætte til konkret mobiltelefonenhed, således at ste menuer gennemgået, hvoref- undervisning, og i denne øvelse positionen kan sendes til hvil- ter eleverne fik mulighed for at kan vi støtte os til læseplaner og ken som helst mobiltelefon el- prøve nogle af funktionerne af: undervisningsvejledninger. Det ler computer. På denne måde Hvor hurtig kan du løbe, hvad gælder også, når GPS integreres kan genstande og personer er længde- og breddegraderne på i undervisningen. spores. skolens flagstænger, find læng- Som nævnt tidligere kan en 4. Mapping – Hvis man i terræ- de- og breddegrader på fodbold- GPS-modtager i princippet kun net finder GPS-positionerne banens 4 hjørner, prøv at gå i fastlægge én position. Dette er på genstande, huse, veje osv., forskellige retninger osv. osv. Det imidlertid også tilstrækkeligt kan disse genstande senere viste sig hurtigt, at de selv fandt som afsæt for 4 afledte hoved- tegnes ind på et kort. Dette på flere aktiviteter, som GPS- områder: kort kan være et elektronisk modtageren også kunne bruges kort, som fx et GIS. til. Da GPS-modtageren skal have 1. Location – På modtageren kan ”frit udsyn” til satellitterne, er den aktuelle position hele ti- GPS i undervisningen det nødvendigt, at de praktiske den ses. Denne kan angives En introduktion til anvendelse af aktiviteter foregår udendørs. enten i længde- og breddegra- GPS i undervisningen kan indde- Tilbage i klassen fik vi en snak der eller i UTM-koordinater. les i en række faser. om længde og breddegrader bl.a. 2. Navigation – Hvis man ønsker med udgangspunkt i skolens fod- at gå til en bestemt position, Fase 1. Referencesystemer boldbane. Her bemærkede flere, og man har koordinaterne på (location) at når de gik på langs af banen, positionen enten i længde- og GPS-modtageren laver en posi- så skete der ikke noget bredde- breddegrader eller i UTM, kan tionsbestemmelse i forhold til graden, hvorimod længdegraden disse koordinater indtastes og et referencesystem. Typisk an- hele tiden ændrede sig. Som en modtageren kan herefter vise vender modtageren længde- og elev bemærkede: ”Det er da klart, retningen til positionen (Fi- breddegradssystemet. Derfor er for vi gik jo øst – vest, og det er gur 4). Det er præcis denne det vigtigt, at eleverne er intro- selvfølgelig omvendt, når vi går funktion der udnyttes i for- duceret til dette system, men på tværs af banen.” I dette til- bindelse med Geocaching (se netop denne introduktion kan fælde er fodboldbanen placeret nedenfor). Det samme sker i være den første aktivitet til at eksemplarisk (øst – vest).

586 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 På hjemmesiden www.geocaching.dk kan enhver læse, hvordan dette system virker, og hvordan man kommer i gang som ”skattejæger.” Hjemmesiden viser også, hvor i Danmark der er udlagt ”skatte”. Lad eleverne finde nogle udlagte skatte i nær- området, men gør meget ud af geocachingreglerne, således at de udlagte skatte ikke ødelægges. Om det hedder skattejagt eller orienteringsløb, er en smagssag, men aktiviteter, hvor poster skal findes, kan kombineres på mange måder fx: 1) Der skal findes bogstaver som tilsammen danner et Figur 4. Positionen på ”skatten” er indtastet og pilen viser retningen. Des- ord, 2) Ved post 1 finder eleverne uden kan det på displayet ses, at der er 254 m til næste position. koordinaterne på post 2 osv., 3) Ved posten ligger en opgave som For elever - og for mange voks- En lille advarsel: Hvis man skal løses, inden de kan komme ne - er skrivemåden på længde- og prøver at tegne en GPS-position videre til næste post eller 4) ele- breddegrader svært tilgængeligt. ind på et af de gamle 1:25000 ven skal med sin mobiltelefon En position kan nemlig skrives kort, så opstår der problemer. Dis- ringe hjem til en makker, som på flere måder. Typisk skrives en se kort er nemlig ikke tegnet i den sidder med Google Earth på en position som fx Nakskov Kirke: kortnorm (WGS 84), som GPS- PC’er. Her får eleven så koordi- modtagerne arbejder med. Hvis naterne til den næste post, og på 54o 50’ 16’’ n.br. (54 grader, 50 der anvendes de nye digitale kort den måde bliver eleven guidet bueminutter og 16 buesekunder fra Kort- og Matrikelstyrelsen, igennem løbet. Mulighederne er nordlig bredde) kan man fastlægge positionerne mange. 11o 08’ 54’’ ø.lgd. (11 grader, 8 med meget stor nøjagtighed. bueminutter og 54 buesekunder Fase 4. GPS og Google Earth østlig længde) Fase 2. Find positioner (tracking) Når referencesystem er på plads, Når skolen anskaffer sig nogle En anden måde at skrive den kan vi gå videre til næste fase. Nu GPS-modtagere til undervis- samme position på er: gælder det om at finde en - på for- ningsbrug, skal den sikre sig, at hånd fastlagt - position i terræn. de kan tilsluttes en PC’er. Dette 54o 50,267’ n.br. Stil GPS-modtageren på en funk- giver mange muligheder. Så kan 11o 08,874’ ø.lgd. tion, så det bliver muligt at følge læreren fx aflæse elevernes GPS, med i, hvordan længde- og bred- når de kommer hjem fra en skat- Hvor bueminutterne her er delt degraderne ændrer sig, når man tejagt og se, om de har gået den i 1000-dele. bevæger sig og find den udlagte rigtige rute. Nedenstående viser position på denne måde. Denne en rute, som er lagt over i Google I princippet kan begge metoder øvelse illustrerer fint, hvordan Earth, hvor eleverne har besøgt anvendes. Man skal blot være referencesystemet ”virker”. en række poster. opmærksom på, at de medier, man anvender, som GPS, Goog- Fase 3. Skattejagt – Geoca- Fase 5. GPS som redskab i le Earth og kort anvender den ching (navigation) forbindelse med kortteg- samme skrivemåde. På de fleste Her tages så næste skridt, hvor ning (mapping) GPS-modtagere og på Google eleverne introduceres til, hvor- Det 4. område - mapping - kan Earth vælger man selv sin nota- dan en position kan indtastes i også rimelig simpelt inkluderes tionsmåde. GPS-modtageren. Efter indtast- i arbejdet i skolen. Hvis man vil Skal der arbejdes med at over- ningen findes en eller flere po- arbejde med korttegning, er det føre positioner til kort fx i måle- ster i terræn. I virkeligheden er absolut tilrådeligt at anvende stok 1:25000 kan det stærkt anbe- eleverne nu klar til den verdens- UTM-koordinater, idet det så fales at anvende UTM-systemet, opspændende skattejagt - Geo- umiddelbart er muligt direkte at som i denne sammenhæng har caching. tegne positioner ind i et retvink- nogle klare didaktiske fordele. let koordinatsystem. Eleverne

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 587 forbindelse vigtig at påpege, at GPS-modtageren hele tiden skal bruges i forbindelse med et kort - trykt eller digitalt -, da det indre kort ellers kun vil omfatte tal - koordinater - uden repræsentation i virkeligheden. Det er et faktum, at GPS-modtagere i private biler er udbredt og kommet for at blive. Her har vi som geografilærere en stor opgave, således at træningen af de mentale kort ikke glemmes, fordi navigationen i omgivelserne helt og aldeles overlades til GPS-modtageren.

Alle kender nok fornemmelsen af, at være kommet frem til be- stemmelsesstedet, men HVOR er det lige man er?

Ove Pedersen, Lærer, cand. pæd. Hyldgårdsskolen, Ikast og Niels Kjeldsen, Lektor, cand. pæd. VIAUC-Læreruddannelsen i Figur 5. Udlagte poster omkring Hyldgårdsskolen. Kilde: Google Earth. Silkeborg. går på jagt på skolens områder samme grad som tidligere får træ- Figur 2, 3 og 4 er fotos taget af og indsamler positioner på veje, net deres ”indbyggede” - mentale Ove Pedersen og Niels Kjeldsen. stier, bygninger, grønne arealer kort. Alle personer er fra fødslen m.m. Hjemme i klassen tegnes udstyret med et indre - et mentalt koordinaterne ind i dertil indret- kort. Personen opbygger gennem Kilder tede koordinatsystemer, og når hele livet dette gennem en aktiv Fælles Mål 2009, Undervis- punkterne forbindes, fremstår proces. Kortet er individuelt og ningsministeriet 2009. der simple skitser af området. en repræsentation af det rumlige Giddens, Anthony, "En løbsk Er der på skolen mulighed for miljø, som han eller hun agerer i. verden", Hans Reitzels Forlag at arbejde med GIS-programmer, Dette mentale kort bliver således 2000. kan dette arbejde yderligere for- en del af personligheden og en Holt-Jensen, Arild, "Geografiens fines, således at GPS-modtagerne vigtig brik i personens identitet. indhold og metoder", Universi- bruges til at finde positioner, som Hvis ikke denne proces hele tiden tetsforlaget 1990 skal lagres i et GIS. Dette kunne styrkes, vil den svækkes eller må- fx bruges i forbindelse med at ske helt forsvinde. Med andre ord Kjeldsen, Niels og Pedersen, afdække forskellige geografiske bliver det mentale kort dårligere, Ove, "Kort og Geografi – kortets mønstre i fx en by. hvis ikke det bliver brugt. Her er udvikling, anvendelse og didak- det så GPS-modtageren kommer tik", Gyldendal 2009. Afslutning ind i billedet. Vi mener nemlig, Møller, Jens Peter, "Omverdens- Som der blev redegjort for i ind- at GPS-modtageren i undervis- forståelse", KLIM 2001. ledningen, kan arbejdet med GPS ningen kan bruges til at træne Mikkelsen, Rolf og Sætre, Per nemt begrundes i Fælles Mål. og udbygge dette mentale kort og Jarle, "Geografididaktikk for Men begrundelsen for at arbejde derved bevidstgøre personen om klasserommet", Høyskoleforla- hermed skal også ses i lyset af, det rumlige miljø, som han eller get 2005. at både elever og voksne ikke i hun færdes i. Dog er det i den Månedens link: www.geocaching.dk

588 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 NYT GEOGRAFISYSTEM XPLORE GEOGRAFI

Xplore Geografi er et nyt system til geografi i 7.-9. klasse og er samtidig et af tre nye Xplore naturfags systemer til geografi, biologi og fysik/kemi. Til hvert klassetrin af Xplore Geografi hører elevbog, elevhæfte og lærerhåndbog samt hjemmeside.

XPLORE GEOGRAFI 7 Xplore Geograﬁ 7 til 7. klasse består af: Elevbog Indeholder følgende seks kapitler, hvoraf tre kapitler udgør de fælles emner for alle Xplore naturfagssystemer set i geograﬁsk perspektiv: • Lost – om kort • Jordens vejr (fællesemne) • Vindblæst og vandskabt • Fra land til by • Det er bare vand (fællesemne) • Den livgivende jord (fællesemne) Elevhæfte Arbejdshæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter. Lærerhåndbog Indeholder grundige vejledninger, didaktiske overvejelser, kopiark og uddybende valgopgaver til evaluering.

Xplore Geografi 7, Xplore Geografi 7, Xplore Geografi 7, Elevbog af Poul Kristensen. Elevhæfte af Poul Kristensen. Lærerhåndbog af Poul Kristensen og ISBN: 978-87-7702-604-1 ISBN: 978-87-7702-605-8 Ditte Marie Pagaard. 128 sider. PRIS: 190 kr. 32 sider. PRIS: 36 kr. ISBN: 978-87-7702-606-5 MEDLEMMER: 152 kr.* MEDLEMMER: 29 kr.* 120 sider. PRIS: 480 kr. MEDLEMMER: 384 kr.*

*) 20% rabat til medlemmer af Geografforbundet. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse.

LÆRERNES FORLAG GEOGRAFISKBestil ORIENTERING elevbøger 2010ne og NR. se 3udgivelsesplan589 på www.geografforlaget.dk

!"#$%%&%'(#)*+%,,###) -./-0/)-###)0*)- Figur 1. P.S. Krøyer (1851-1909): Oscar Björck maler på Skagen Sønderstrand. August 1882. Olie på lærred. 34,3 x 52,5 cm. Skagens Museum går ZIG-ZAG Af Mette Harbo Lehmann

I februar 2010 lancerede Skagens Museum et projekt kaldet ZIG-ZAG Skagen. Projektet er sammensat af digitale installationer på museet, webspil og skattejagt rundt omkring i Skagen og omegn. Brugere kan zigzagge sig rundt i tid, sted og medier og på den måde tilegne sig viden om skagensmalernes liv, arbejde og kunstværker. Projektet henvender sig primært til børn og unge i aldersgruppen 5.-9. klasse og kan benyttes i undervisningssammenhæng, men kan også benyttes hvis man er almindelig gæst eller interesseret i skagensmalerne.

Rejsen til Skagen luftsmaleri og søgte nye steder og af turen foregik med ageposten Michael Ancher var en af de før- motiver at male. I slutningen af – en postvogn trukket af heste. ste kunstnere, der sammen med 1800-tallet kunne man komme Ankom man til Skagen via søve- et par kolleger rejste til Skagen i til Skagen på to måder; enten med jen kastede de større skibe anker 1870’erne for at arbejde. Fælles tog og hestevogn eller med skib. udfor Skagens kyst, og passage- for dem var, at de var inspireret af Indtil 1890 gik jernbanen kun til rerne blev fragtet i land i mindre naturalismen og det franske fri- Frederikshavn, og de sidste 40 km både. Indtil 1907 var der ingen

590 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 2. Michael Ancher (1849-1927): Fiskere i færd med at sætte en rorsbåd i vandet. 1881. Olie på lærred. 120 x 183 cm. havn i Skagen, hvor de store skibe Friluftsmaleriet kunstnerne sad ude i det fri og kunne lægge til. Flere af skagensmalerne var efter malede. På den måde blev lyset Flere af skagensmalerne har studietiden på kunstakademiet og farverne nedfældet direkte på berettet om den besværlige rejse rejst til udlandet, fordi de ville lærredet. Men fælles for frilufts- til Skagen. Mange af kunstnerne videreudvikle deres maleri. Det malerne var, at de mente, at det beskriver, hvordan de ankom til de søgte, fandt de i Frankrig. I var mest optimalt at male, når det Skagen i dårligt vejr og kæmpede starten af 1800-tallet var der flere var overskyet. sig vej gennem de sandede gader. af de franske kunstnere, der ma- Således kan man også iagttage, Nogle af kunstnerne fortæller li- lede deres værker færdige i natu- at de første malerier fra kolonien gefrem, at rejsen til Skagen var ren. Kunstnere har altid i et vist i Skagen er malet i gråvejr, og meget risikabel, og at de nær hav- omfang arbejdet udendørs, men myten om, at lyset i Skagen var de mistet livet undervejs. Allige- før 1800-tallet havde det været attraktionen, kan hermed manes vel var det netop den besværlige kutyme at male billederne færdi- i jorden. Mange mener, at lyset i og farefulde rejse, der sammen ge i kunstnernes atelierer. I løbet Skagen bliver forstærket af gen- med det særprægede landskab af 1800-tallet blev udendørsma- skinnet fra solen i havoverfladen, fascinerede skagensmalerne. leriet en selvstændig kunstnerisk der omgiver den smalle landtan- Men hvad var det helt præcist praksis, og i 1870’erne blev de ge. Men hvis lyset var en inspira- ved Skagen, som gjorde det al franske impressionister kendt for tion i sig selv, så blev den det først besværet værd? En udbredt anta- deres hurtige og spontane skitser efter, at kunstnerkolonien var gelse er, at det var det særlige lys efter naturen. etableret. Skagens Museum har i Skagen, som kunstnerne rejste Da skagensmalerne begyndte ikke fundet samtidige skriftlige så langt for at indfange, men den at komme til Skagen, var det ble- kilder, der beskriver det særlige antagelse vil Skagens Museum vet moderne at male sine billeder lys, kun efterrationaliseringer. gerne sætte spørgsmålstegn ved. færdige foran motiverne, også Det var snarere på grund af fri- de store lærreder. Det blev be- luftsmaleriet, det sociale fælles- tegnet som friluftsmaleri, fordi skab og inspirationen fra andre

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 591 ZIG-ZAG Skagen Skagens Museum vil altid gerne formidle viden om skagensmalerne, deres tid, arbejde og kunstværker til så bredt et publikum som muligt. Derfor blev projektet ZIG-ZAG Skagen sat i gang i forbindelse med Ska- gens Museums 100 års jubi- læum i 2008. Projektet består af 4 forskellige dele og er et for- midlingsprojekt, som primært henvender sig til skoleklasser i gruppen 5.-9. Klasse. Andre grupper eller enkeltpersoner kan også benytte det, da alle 4 dele er frit tilgængelige og gratis at bruge. Figur 3. ZIG-ZAG Skagen iLand med Felix Smith og en af museets små Meningen er, at børn og gæster. Foto: Skagens Museum 2010. unge skal kunne arbejde interaktivt med skagensma- kolonidannelser rundt omkring i i formidlingsprojektet ZIG-ZAG lerne, deres værker og deres Europa, at kunstnerne rejste helt Skagen. historie og zigzagge sig rundt til Skagen. Og så var det sandsyn- i billeder, tekst og de fysiske ligvis også på grund af det sær- iLand steder, kunstnerne har været i egne landskab, det specielle miljø På 1. sal i Skagens Museums bør- Skagen. At arbejde interaktivt og den farverige lokalbefolkning, nerum finder man projektets før- betyder, at man gennem de at kunstnerkolonien blomstrede ste installation. iLand er forkor- valg man stilles overfor, inter- op netop her. telsen for interaktivt land, og er agerer med mediet – spillet, et digitalt bord, hvor man kan tidslinjen, kortet eller billedet Skagens Museum manipulere med 5 udvalgte ma- – og dermed bliver man med- I det første årti efter år 1900 be- lerier fra samlingen. Det foregår skaber eller medbestemmende gyndte kolonien at klinge af, og således, at man med en brik væl- i udfoldelsen af formidlingen. nogle af kunstnerne tog initiativ ger, hvilket maleri, man vil loade Man bestemmer selv sammen- til at oprette Skagens Museum. ind i bordet. Derefter har man 1 hæng, mængde og rækkeføl- Museet blev stiftet i 1908, og apo- grøn, 1 rød og 3 blå brikker, som gen af den viden, man finder teker Victor Chr. Klæbel, hotel- man kan placere rundt omkring frem bag interface. ejer Degn Brøndum og malerne billedet, og derved få noget til at Det interaktive aspekt af Michael Ancher, P.S. Krøyer og ske. Den grønne brik fremhæver ZIG-ZAG Skagen er vigtigt, da Laurits Tuxen blev valgt ind i den en del af billedet og sætter et lyd- aktiv deltagelse i en lærings- første bestyrelse. Udstillingerne spor i gang. De resterende brik- proces stimulerer hukommel- blev i starten afholdt i midlerti- ker bruges til at manipulere med sen. Viden, der ikke sætter sig dige lokaler, for museets perma- billedet. Det udforskende aspekt i hukommelsen, er ikke viden. nente bygning blev først indviet er understreget ved, at brikkerne Multimedier og interaktivitet i 1928. kan kombineres til et meget stort er også skrevet ind i folkesko- Det unikke ved Skagens Muse- antal forskellige billedmanipu- lens Fælles Mål fra 2009 for ums samling er, at skagensmaler- lationer. faget dansk som et vigtigt led nes billeder bliver udstillet i det Det, man kan tage med sig i undervisningen, da det læ- lokalområde, hvor de blev malet. hjem, er forhåbentlig et tættere rer eleverne at navigere i det Skagensmalerne malede også bil- forhold til de billeder, man har hyperkomplekse samfund, vi leder fra deres udenlandsrejser, arbejdet med. Forhåbentlig har lever i. fra andre danske landsdele samt man brudt den højtidelige af- historiske og mytologiske frem- stand, man af og til kan have til stillinger, men det er især moti- de originale værker på museet verne fra Skagen, som museet har og etableret et mere personligt fokus på. Det er netop det fak- forhold. Desuden er man måske tum, Skagens Museum udnytter kommet tættere på, hvad kunst-

592 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 ZIG-ZAG Skagen består af fire dele 1. Et internetbaseret compu- terspil, hvor man som skagensmaler skal bevæge sig rundt i Skagen og løse opgaver. Spillerens medvirken skaber fortællingen og giver en unik mulighed for at leve sig ind i mange aspekter af kunstnerkolonien. 2. En TouchWall i museets fysiske rum med et kort over Figur 4. ZIG-ZAG Skagen TouchWall ved projektets åbningsdag den 15. Skagen og en tidslinje. Her februar. Her ses en gruppe elever fra Ankermedets Skoles 7. klasse i færd kan man se, hvilke steder med at søge opgaveløsninger til en quiz. Foto: Skagens Museum 2010. i Skagen enkelte kunstvær- ker knytter sig til, og man neren bag værket har villet ud- Geocaching kan orientere sig om de trykke med sit billede. Der sker Kortet på TouchWall’en kan gen- historiske begivenheder, nemlig en markant ændring med findes på nettet via www.skagens- der fandt sted i Skagen og billedets udsagn, når fx et udpræ- museum.dk. Her er det knyttet til i resten af verden på den get blåt billede pludselig bliver et en rutegenerator, hvor man kan tid, hvor kunstnerkolonien udpræget rødt billede. Det er med vælge nogle malerier ud, putte blomstrede. til at stille skarpt på en betydning dem i sin virtuelle kuffert og der- 3. Geocaching. En skattejagt i værket, som man måske ikke efter gå på eventyr i Skagen. Det rundt i skageansmalernes oprindeligt havde set. kan gøres på forskellige måder fysiske omgivelser og inspi- og i forskellige sværhedsgrader. rationskilder ved hjælp af TouchWall Den mest enkle måde er at printe GPS-koordinater eller - for TouchWall er en stor skærm på kortet med sine udvalgte bille- dem der ikke vil udfordres museets 1. sal, der aktiveres ved der, hvormed man får artiklerne på den moderne teknologi berøring. Indholdet er delt op i 2 om malerierne og punkterne, de - ved hjælp af et ”gammel- hovedtemaer: Et kort og en tids- knytter sig til. Man kan således dags” kort. linje. På tidslinjen finder man ar- tage sin personlige skagenfolder 4. iLand. En digital spilleplade tikler om skagensmalernes vær- og gå ud og opleve de steder, hvor i museets fysiske rum, hvor ker arrangeret efter det år, de er malerierne blev til eller har en malerierne er i centrum. malet. Sammen med artiklerne anden særlig tilknytning. Her kan børn og barnlige finder man korte punktnedslag i Geocaching er den mest tek- sjæle eksperimentere, ma- verdenshistorien og Skagens hi- nisk avancerede måde at gå i ska- nipulere og lege sig frem til storie, der skal hjælpe med at skagensmalernes fodspor på, men helt nye udgaver af skagens- be en tidsmæssig sammenhæng også den sjoveste. Der er mange, malernes værker. og ramme for fortællingen. der allerede kender og bruger Det andet hovedtema er et geocaching, for konceptet har kort over Skagen, hvortil flere efterhånden mange år på bagen af artiklerne fra tidslinjen er til- og er vidt udbredt i hele verden. sætter sig ind i et relativt enkelt knyttet. Her er sammenhængen Det foregår således, at brugere af regelsæt. blot, at man får vist maleriernes hjemmesiden geocaching.com Skattene eller caches, som de geografiske tilknytning. Fx kan lægger skatte ud i ekstraordinært kaldes, kan bestå af alt fra et lille man se på kortet, hvor man me- smukke naturområder, på histo- filmhylster til større plasticbok- ner, at P.S. Krøyers værk: Som- risk interessante lokaliteter eller se. Nogle kan findes på et enkelt meraften på Skagen Sønderstrand på steder, der på andre måder punkt, mens andre kræver, at er malet, eller hvor Sladrebakken er betydningsfulde. Alle med en man løser en række opgaver un- ligger (eller Svallerbakken, som GPS og en internetforbindelse dervejs for at finde skatten. Fælles den i virkeligheden hedder) fra kan deltage i legen, der blot kræ- for alle traditionelle caches er, at Michael Anchers maleri: Fisker- ver, at man opretter en konto på de indeholder et skriveredskab og piger, der en sommeraften er samlet geocaching.com (det er gratis) og en notesblok, hvori man noterer på Sladrebakken, Skagen. fundet af cachen. Samtidig er der

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 593 til alle caches tilknyttet en log på www.geocaching.com, som man ligeledes skriver lidt i, når en ca- che er fundet. For caches, der er store nok til at have indhold, vil der desuden være indlagt små- ting, man kan bytte med, når man har fundet cachen. Derfor skal man huske at tage en lille pose med ting med rundt på skat- tejagten.

I forbindelse med projektet ZIG- ZAG Skagen har Skagens Muse- um lagt skatte ud i tilknytning til de punkter, som man finder gennem malerierne i projektets kortdel. På den måde er der kommet faglig substans og rigtig god Figur 5. ZIG-ZAG Skagen geocaching ved projektets åbningsdag den 15. mening i at gå på skattejagt. februar. Her leder en gruppe fra Brovandeskolens 6. klasse efter skatten ved Vippefyret. Foto: Skagens Museum 2010. ZIG-ZAG Skagen webspil Den sidste del af ZIG-ZAG Skagen er et webspil, som er tilgængeligt for alle fra museets hjemmeside. Det er en anden måde, hvorpå man kan gå i skagensmalernes fodspor rundt omkring i et vir- tuelt Skagen anno 1880. Spillet er bygget op således, at mange funktioner ligner de computer- spil, man i forvejen kender. Det betyder, at der ikke skal så megen forklaring til for at kunne spille det. Spillet er den del af hele formidlingsprojektet, der i højest grad rammer målgruppen 5.-9. Figur 6. ZIG-ZAG Skagen webspil. En animeret udgave af Holger Drach- klasse og lagt an til at kunne bru- mann ved Havehuset. ges i undervisningen hjemme på skolen. ZIG-ZAG Skagen webspil- let er et anderledes og underhol- dende undervisningstilbud. Det er interaktivt, således at indholdet skabes i interaktionen mellem brugeren og spillet. Man skaber sin egen historie om skagensmalerne, deres liv, arbejde og kunst i et tilstræbt historisk korrekt miljø. Man bevæger sig gennem spillet via sin avatar, som man udvælger sig blandt 9 skagens- malere. Spillet bæres frem af tegne-, male- og fotoopgaver samt skriftlige opgaver, der alle har Figur 7. ZIG-ZAG Skagen webspil. En animeret udgave af Holger Drach- mulighed for at blive markeret mann i underscenen Fiskerliv.

594 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 som afleveringsopgave. De listes dermed separat på lærerens side, hvor de kan gemmes, printes eller mailes, hvis man ønsker at give eleverne karakter for deres præstation. Man spiller spillet i såkaldte kunstnerkolonier á max 30 personer. Man kan vælge at Nyt gratis oprette en lukket koloni til en klasse, eller man kan som en- webbaseret undervisningsprogram keltperson tilslutte sig en åben koloni. is, klima og havniveauændringer

Ud af museet og ind i kun- Skolerne har nu adgang til et nyt webbaseret undervis- sten ningsprogram om gletschere, indlandsis, klimaændringer Skagens Museums overordnede og havniveauændringer. Her kan man lære om, hvad der overvejelser omkring ZIG-ZAG sker med Indlandsisen i Grønland, og få at vide, hvordan Skagen har helt enkelt været, at forskere overvåger den store ismasse. det skal være sjovt at beskæftige sig med skagensmalernes liv og E-læringsprogrammet er delt i teori, underholdning og værk, og så gør det ikke noget, øvelser, og det henvender sig til grundskolens 7.-10. klasse, hvis man også lærer noget i pro- og giver inspiration til undervisning i fagene fysik, matema- cessen. Flere af projektets dele er tik og geografi. lagt udenfor museets fire vægge, ud i Skagen og omegn og i cyber- space for at opnå større tilgænge- Programmet indeholder både en introduktion til klimaet og lighed for de interesserede. en introduktion til de to store iskapper i Grønland og Ant- Gennem udviklingsprocessen arktis med tilhørende lærervejledninger. Og i programmets af projektet har museet haft et videnbank finder man teori og baggrundsviden om: godt samarbejde med tre lokale skoleklasser, der alle har givet et · Hvordan taber isen masse? indtryk af, at målsætningerne er nået. Skagens Museum er gået ind · Gletscherbevægelse i den digitale tidsalder med com- · Hvordan undersøger forskerne isen? puterspil, satellitnavigation og en masse anden moderne teknologi. · Globale havniveauændringer Hermed har skagensmalerne fået · Hastighed for isafsmeltning liv i skørterne og frisk maling på penslerne. Programmet indeholder også en række grafiker og 3D-ani- Mette Harbo Lehmann er formid- mationer, som viser centrale gletscherprocesser og målin- lingsinspektør for børn og unge ger af disse på isen. på Skagens Museum og Mag.art. i kunsthistorie. Undervisningsprogrammet er udviklet af forskere ved GEUS i samarbejde med e-læringsfolk fra firmaet Context og undervisningskræfter fra Krebs Skole. Udviklingen af pro- Kilder grammet er sket med støtte fra Undervisningsministeriets Mette Bøgh Jensen: At male Tips og Lotto midler. sit privatliv. Skagensmalernes selviscenesættelse. 2005. Web: www.geus.dk Jesper Theilgaard: ”Lyset over http://83.136.92.5/eduframedk/player?content=enter&men Skagen”: SKM 100. Skagens utype=newmenu Museum 100 år. Lisette Vind Ebbesen (red.) 2007. www.skagensmuseum.dk www.geocaching.com eller www.geocaching.dk

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 595 De første 40 år Af Bent Valeur og Henning Lehmann

Geografforbundet kan den 21. oktober fejre 40 år i geografiens tjeneste. Men hvorfor stiftede man dengang endnu en forening, der tog sigte på geografiske aspekter? Den øgede stofmængde og en mangelfuld efteruddannelse var væsentlige bevæggrunde. Dertil kom, at man savnede en faglig kontakt til såvel folkeskolen som universitetet. Fra starten var Geografforbundet bredt sammensat med repræsentanter fra folkeskolen, gymnasiet, universitetet samt studerende fra disse forskellige uddan- nelsesgrene. Man mente i 1970, at geografi var et vigtigt fag. Har vi i dag 40 år senere samme opfat- telse – har det samlede skolesystem og har samfundet? Og hvordan har geografifagets stilling været i de forløbne år? Geografforbundets vigtigste formål har i alle årene været, at udbrede kendskab til geografi – bredt ud til alle, hvilket gennem årene er sket gennem forbundets mangeartede udadvendte aktiviteter. For geografi er noget man gør! Bent Valeur har skrevet om Geografforbundets start i det første afsnit og Henning Lehmann har skrevet den øvrige del af artiklen.

Geografforbundets start senere udvikling, bl.a. med ”af- og pædagogiske problemer, der Geografforbundet - sammen- læggere” som bladet Geografisk trængte sig på i datidens skole- slutningen af alle, der interesse- Orientering og Geografforlaget, verden. rer sig for geografi - blev en rea- var Poul Holmelund, cand.mag. Det blev mere og mere klart, litet den 21. oktober 1970. 1956 fra Københavns Universitet at udviklingen inden for det Man kunne måske mene, at der med fagene geografi og biologi. enkelte fag med den deraf føl- i forvejen eksisterede vel rigeligt Ved siden at sit virke ved N. Zah- gende øgede stofmængde gjorde med foreninger, der tog sigte på les Skole og Seminarium kastede det problematisk at opretholde geografiske aspekter: ”Det Kon- denne myreflittige og initiativ- en forening af medlemmer med gelige Danske Geografiske Sel- rige mand sig tillige ind i arbej- både biologo og geografi (som skab” (siden 1877), ”Foreningen det i 1911-foreningen, hvor han nu i stigende omfang optrådte af Biologi- og Geografilærere ved indtrådte i bestyrelsen som dens i kombinationer med andre fag) de gymnasiale Uddannelser og sekretær. og ansat inden for to uddannel- Seminarierne” (1911), ”Geograf- I mange år havde efteruddan- sessystemer. Dertil kom, at man foreningen” (1920), ”Biologi- og nelsen af gymnasiets og Semina- kunne savne en fagligt logisk Geografilærerforeningen” (1927) riets lærere stort set indskræn- kontakt til såvel folkeskolen som samt ”Forum Geograficum/Geo- ket sig til dage i efterårsferien, universitetet. Efterhånden mod- grafisk Selskab i Århus” (1946), men efterhånden øgedes beho- nedes tanken om organisatorisk og det lå da også Geografforbun- vet markant. Et nordiske geo- dels at adskille fagene biologi og dets fædre stærkt på sinde, at grafilærermøde på Hindsgavl i geografi, dels at samle det en- forbundet ikke at skulle kunne 1962 affødte idéen at skabe et kelte fags undervisere og øvrige opfattes som en konkurrent, men egentligt foreningsblad, ”Biologi interesserede i hver sin organisa- som et muligvis nødvendigt sup- og Geografi” (feb. 1963); fra fe- tion, og forslag herom blev frem- plement til den eksisterende for- bruar 1969 til januar 1971 var sat ved generalforsamlingen den eningskreds. Holmelund den ansvarshavende 20. oktober 1970. Som følge heraf Den centrale person bag idéen redaktør. Ved at læse dette blads nedlagdes 1921-foreningen - ef- til Geografforbundet, arbejdet første ni årgange får man indtryk ter adskillige krampetrækninger med dets etablering samt dets af, hvilke organisatoriske, faglige ved udgangen af 1975, men al-

596 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 1. Fra et bestyrelsesmøde i Lyngby den 24. september 1972. Set fra venstre: Hans Fisker, Ruth Helkiær Jensen, Else Pilgaard, Hans-Henrik Weiergang, Helle Askgaard, Jens Peter Møller, Bent Valeur, Torben Bahnsen, Knud Verner Hansen, Ejvind Holm og Horst Meesenburg. Foto: Bent Valeur. lerede inden da var det lykkedes Således rustet kastede man sig at søsætte såvel Geografforbun- ud i arbejdet med at skabe Geo- det (1970) som Biologforbundet grafforbundet, og bl.a. takket (1971). være Holmelunds fremragende evner som koldblodig strateg lyk- Sideløbende med arbejdet inden kedes det - uden at genere nogle for den gamle forenings rammer væsentligt - at samle kræfter, samledes i midten af 1960’erne der hidtil havde strittet i hver sin en kreds af geografiinteresserede retning, i ønsket om at skabe en i ”Geografistudiekredsen”. Kred- paraplyorganisation. Hvad angår sen mødtes især på N. Zahles Poul Holmelunds virke og betyd- Skole og omfattede ca. 40 per- ning, kan der henvises til Ove soner, de fleste fra København Biilmanns nekrolog i GO nr. 2, og Nordsjælland. Dette visionæ- 2000. re forum for videreuddannelse Der indkaldtes til stiftende ge- har utvivlsomt været med til at neralforsamling på Zahles Semi- forme Holmelund som geograf, narium i efterårsferien 1970. For underviser og organisator. Kon- at sikre sig en så bred repræsenta- takt med U-lande i Østafrika ud- tion som muligt, blev denne før- videde horisonten, og sammen ste bestyrelse sammensat med en med geografen Ove Biilmann fra Figur 2. Forsiden på det første lærerstuderende, en folkeskole- Danmarks Lærerhøjskole skabtes Geografisk Orientering, 1971. lærer, en universitetsstuderende, kontakt til kredse af geografifor- en gymnasielærer samt en uni- midlere i Europa, specielt i Neder- vigtig inspirationskilde, lige som versitetsansat; derudover blev landene, hvor Henk Meijer med de svenske geografilæreres blad Hans Henrik Weiergang valgt ”Informations- und Dokumen- gennem 30 år, ”Geografiska No- som formand. Poul Holmelund tazioncentrum für die Geogra- tiser”, blev model for det senere blev betroet ansvaret for redakti- phie Nederland” (IDG) blev en ”Geografisk Orientering.” onen af foreningens kommende

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 597 blad. Dertil kom, at der blev nedsat en bredt sammensat redakti- onskomité på 11 personer. Takket være støtte fra forskellig side og velvilje fra annoncørerne kunne bladets første nummer udkomme med 44 sider, og ved en ihærdig indsats, bl.a. fra seminarielærer- nes side, lykkedes det hurtigt at få medlemstallet bragt i vejret, så det ved den første geografweekend, i april 1971, var nået op på 597. Egentlig skulle den årlige generalforsamling først have fundet sted om efteråret, men ønsket om at få bestyrelsens mandat be- kræftet af medlemmerne gjorde, at man mødtes på Hotel Merkur i Århus den 23. april.

Denne forbundets første geografweekend indledtes med en række pædagogiske indlæg. Der Figur 3. En tyrkisk dreng i en dansk skole forsøger at blive klog på Verden. blev således peget på misforhol- Foto: Henning Lehmann. det mellem undervisningsfaget geografi og videnskabsfaget geo- Er geografi et vigtigt fag? den enkelte som for samfundet grafi samt den beklageligt lange Er geografi et vigtigt fag i skolen - som helhed. tid, der gik, førend nye landvin- ja, i hele undervisningssystemet? I 2001 producerede Geograf- dinger nåede frem til skoleverde- Det er et væsentligt og meget cen- forbundets fagudvalg en folder nen; det blev endvidere pointe- tralt spørgsmål at stille (sig) ikke til uddeling overalt, hvor man ret, at den naturdeterministiske mindst for en faglig forening som kunne komme af sted med det. geografiundervisning ikke mere Geografforbundet. Det vil sig at Heri argumenterer fagudvalget i var tidssvarende, hvorfor forbun- stille sig dette spørgsmål jævnligt kort form for, hvorfor geografi det havde henvendt sig til fol- og så argumentere for, hvorfor er vigtig: keskolens læseplansudvalg med man i givet fald mener, at faget - fordi påvirkningerne udefra ønsket om at få indført undervis- både er vigtigt og nødvendigt møder os i et stadigt stigende ning i samfundsorientering; en- i alle undervisningssammen- tempo. Der er ikke længere til delig blev der gjort rede for den hænge. For vigtigheden af faget Indien end til nærmeste com- aktuelle situation i gymnasiet, geografi er fra flere sider gennem puter. hvor tendensen gik i retning af en forbundets nu 40 årige levealder - fordi geografi giver os forstå- opsplitning af faget i en naturdel ofte blevet draget i tvivl. else for andre menneskers le- og en samfundsdel, en situation, Geografforbundet har gang på vevis; erhverv, boligformer, der allerede fandtes i universi- gang understreget fagets vigtig- tænkemåder og kultur. tetsverdenen, og som i Sverige hed med klare og overbevisende - fordi der er en sammenhæng havde bredt sig til skolen. argumenter. Selv har vi aldrig mellem erhverv, befolkning Weekendens faglige del var været i tvivl herom. Geograf- og bebyggelse, som geografi præget af de nye strømninger ved forbundet har gjort det først og kan give os forklaringer på. Århus Universitet. fremmest for bestandigt at over- - fordi geografi er med til at give Således blev der allerede ved bevise regeringer, diverse skole- os en forståelse af de processer, denne geografweekend betrådt myndigheder, elever og forældre, der foregår i den levende og en vej, der skulle vise sig at være undervisere i faget samt alle de, døde natur. farbar og egnet til at fremme for- der viser interesse for geografi, - fordi geografi som det eneste bundets mål, at samle erfaringer, men tillige også mange af de, der fag fortæller om menneskers erhverve ny viden samt bygge også burde vise samme interesse udnyttelse af og samspil med broer. for vigtigheden, nødvendighe- naturgrundlaget. den og glæden ved at erhverve geografisk viden og indsigt - for

598 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 en interesse og åbenhed for andre kulturer. Der anes en ansvarsfø- lelse over for naturen og moder jord, der lover godt! Men det er også tydeligt, at der slet ikke er afsat tid og ressourcer til at drive geografiundervisning i folkeskolen på den aktive og kreative måde, som eleverne ønsker.

Geografifagets stilling og hvad vi har været oppe imod I mere end de seneste 40 år har faget geografi lidt under følge- virkningerne af de pædagogiske ideer, der var inspireret af forskere i USA og Tyskland omkring 1960. De betvivlede værdien af gammeldags udenadslære. Disse ideer blev i Danmark fulgt op af reformpædagogerne. Man hæv- Figur 4. Feltgeografi i Vestskoven med 8. klasse hvor solhøjden måles. dede og med stor ret, at lærerne 1992. Foto: Henning Lehmann. terpede spredte brokker uden forbindelse med virkeligheden Elevers geografisyn facts og viden og flere ønskede ind i elevernes hoveder, og satte Fra 1980’erne og op gennem at møde personer fra erhvervsli- i stedet en forståelse af sammen- 1990’erne arrangerede Geo- vet og mødet med selve naturen hænge op som ideal. grafforbundet årlige Danmarks- er bedre end bøgerne. Der var Så langt så godt. Men det fik mesterskaber i geografi for fol- besvarelser, hvor der blev prote- katastrofale følger for faget geo- keskolen og gymnasiet og HF. I steret mod, at der ikke er råd til grafi og var samtidig en opskrift 1989 gik konkurrencen ud på i lejrskoler og masser af ekskursio- på, hvordan man på det nærme- en eller anden form at besvare ner. Ud vil de – ud i virkeligheden ste har været i stand til at aflive spørgsmålene: – men de vil også gerne tilbage til et skolefag.Virkemidlerne hertil klasseværelset for at bearbejde de var at undervise tværfagligt, idet 1. Hvad skal man lære i geogra- indsamlede data. mange mente at inddeling i fag fi? i princippet var kunstig. Pro- 2. Hvordan skal man lære geo- Man får et indtryk af danske sko- jektarbejde var et andet virke- grafi? lebørns geografisyn fra følgende middel og karakterer og prøver besvarelser: burde afskaffes, da de belønner Når elever i 4. klasse, hvor de ”Hvordan lever de i andre lande, udenadlærte remser. Og efter- endnu har tillid til systemet, sva- hvor gamle bliver de, hvordan følgende kom flere folkeskole- rer på konkurrencens spørgsmål: går de i skole, hvad dyrker de, love. 1958/60-loven og 1975-lo- ”Hvordan skal man lære geogra- hvornår tar´ de kørekort, hvad ven med orienteringsfagene, der fi?”, lyder det fx:” Man skal gå i spiser de, hvordan går de klædt, mange steder begravede geogra- skole og så lærer man det med hvordan er vejret, er der bjerge fien i glemslens mørke. Her skul- årene, så snart man får oriente- og floder, hvordan bor de, vi vil le eleverne lære at lære, og der ring.” gerne have gæstelærere fra andre skulle indarbejdes metoder frem Elever i 7. og 8. klasse er tydeligt lande, vi vil gerne skrive med for huskestof. Muligheden for at trætte af bøger og trætte af at løse børn i andre lande, allerhelst vil gå til afslutningsprøve i geografi opgaver efter bøger og opgaveark. vi rejse sammen med lærerne og forsvandt med 1975-loven. De vil lære geografi ude i virke- opleve de andre lande og kulturer ligheden. De vil interviewe, op- på stedet” Lys forude tage lysbilleder og lave video. Og Finere kan geografiens mål nok Geografforbundet gjorde, hvad skal der læres navnestof, så skal ikke udtrykkes. Der stråler ud fra vi kunne for at tænde lys for det være geo-quizer. Og de store konkurrencens besvarelser et be- enden af tunnelen. Geograffor- elever er ikke bange for at gå efter hov for en omverdensforståelse, bundet har i hele sit virke arbej-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 599 det for at styrke fagets stilling i hele undervisningssystemet og i særlig grad i folkeskoleregi. Med et forlag i ryggen har foreningen formået at nå ud til mange skoler og andre undervisnings- institutioner, og Geografforlaget har i mere end 30 år produceret væsentlige undervisningsmidler til geografiundervisning på alle niveauer. Geografforbundet har hele tiden været bevidst om fagets svage stilling og flere undersøgelser har tillige bekræftet dette, men vi har i Geografforbundet aldrig tvivlet på geografifagets store betydning som et vigtigt vidensskabende og almendannende fag i undervisningssystemet. En betydning, der har været stigende i takt med den internationalisering og glo- balisering, der til stadighed på- går.

Geografi igen prøvefag Først med 93-loven blev natur- fagene opprioriteret og det nye tværfag natur/teknik så dagens lys. Her kunne der nu undervi- ses i geografi fra 1. - 6. klasse, men geografi måtte tilkæmpe sig råderum med de to øvrige fag, fysik og biologi samt lide under det store faglige problem, at langt de fleste af underviserne i natur/ teknik ikke var linjeuddannede geografer. Men med det nye mål for geografi i 93-loven blev natur- og kulturforholdet dog stærke understreget. Samspilstænkningen

Figur 5. Feltgeografi på Hersted Høje med geografilærere. 2006. Foto: Henning Lehmann.

Figur 6. Geografer på farefuld færd i Gole Alcantara, Sicilien 1998. Foto: Henrik Nørregaard.

Figur 7. Per Smed undersøger sten, mens nysgerrige geografer ser på. Geografweekend 2000. Foto: Henning Lehmann.

600 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 og elevernes selvstændige stillingtagen og ansvarlighed blev nu nogle af geografifagets største udfordringer fremover. I perioden op til revisionen af 2003-loven kæmpede Geograf- forbundet godt hjulpet af Bio- logforbundet og Fysik- og Kemi- lærerforeningen for at få ført geografi op til 9. klassetrin og for at få indført en afgangsprøve, så de tre fag var ligestillet. Trods evig dialog med Undervisningsmini- steriet og de øvrige beslutnings- tagere, var det Politikens geo- grafitest af 147 gymnasieelevers manglende navnekendskab om danske byer, der blev udslagsgi- vende. Politikkerne mener nemlig stadig, at de unges kendskab til, hvor de danske byer ligger, er en særdeles vigtig geografisk viden, hvorfor de straks indførte geografi på 9. klassetrin med en afsluttende prøve – dog uden at hæve det samlede timetal i overbygningen for faget. En lille landvinding – for at bruge et geografisk begreb – men en landvinding var det dog.

Hvad geografforbundet i særlig grad har været optaget af? Hvad har Geografforbundet gjort for at understrege vigtigheden af geografisk viden? Først og fremmest ved at gentage og i praksis

Figur 8. Overlevelsestur på Sval- bard 2008. Foto: Henning Lehmann.

Figur 9. Børnene synger for danske geografer på skolebesøg i 1. klasse i hovedstaden Nukualofa, Tonga. Geografforbundstur 2009. Foto: Lise Rosenberg.

Figur 10. Kvinder grutter hirse på en stor gruttesten i landsbyen Kora i det nordvestlige Burkina Faso, mens geografer ser til. Geograffor- bundstur 2009. Foto: Lise Rosenberg.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 601 vise, at geografi er noget man gør! På utallige måder har vi gennem alle årene forsøgt at ansku- eliggøre, hvordan man gør geografi – ude i virkeligheden, ude i geografien. Det følgende er en række eksempler herpå i oprem- sende form. Geo-kurser med aktuelle og interessante emner, kortere og længerevarende kurser og ekskursioner bl.a. i UNESCO-regi. et meget varierende program af stu- dieture, dels til storbyer i Europa og dels til fremmede lokaliteter i hele verden. Bortset fra Antark- tis har vi da vist været på alle kontinenter, altid med særdeles Figur 11. I Geografforbundet har vi arbejdet med den nye geografi i kyndige faglige turledere. Europa efter jerntæppets fald. Her ses den tidligere grænse mellem Øst- og De regionale geografer har Vesttyskland nær Hartzen, 1996. Foto: Henning Lehmann. med stor succes arrangeret interessante en-dagsture rundt om i hele landet og sågar også i Skåne. Cykellejrskoleture i sommerfe- rien var en væsentlig aktivitet i 1970’erne og 1980’erne. Flere forskellig kurser og ekskursioner i samarbejde med Biologforbundet i de første årtier. Udvekslingsrej- ser til en række forskellige lande. Natur/teknik-forum, et samarbejde med de to øvrige naturfag, biologi og fysik/kemi. De årligt tilbagevendende Geo- grafweekender til stort set alle egne af Danmark, hvor den på- gældende lokalitet blev gjort til genstand for videbegærlige geo- grafers opmærksomhed - og en hel del mere af lignende art. Se Figur 12. Geografforbundet var i 2007 på besøg på en almindelig lokaliteterne på hjemmesiden. folkeskole i Tashkent. Som gode geografer havde vi medbragt kort over Disse i store træk nævnte akti- regionen, så vi kunne fortælle om forskelle i størrelser og afstande mellem viteter har været et væsentlig led Danmark og Usbekistan. Foto: Lise Rosenberg. i bestræbelserne for opfyldelsen af foreningens vigtigste formål har Geografforbundet haft med- Europæiske temaer nemlig at udbrede kendskab til lemskab af Friluftsrådet og indtil D e n g e o p o l i t i s k e u d v i k l i n g i E u r o - og viden om geografi eller som for nyligt Mellemfolkeligt Sam- pa foregik i starten af 1990’erne det hed tidligere: at fremme den virke. Begge steder har forbundet så hurtigt, at det ikke var nok at almene geografioplysning. haft valgte repræsentanter sid- basere sin undervisning på lære- dende i en årrække. Øvrige sam- bøger, hvis undervisningen skul- Geografforbundet og andre arbejdspartnere er: Danmarks le være up to date. Forandringer- organisationer Lærerforening – De Faglige for- ne i Europa efter ”Murens” fald, Ud over et tæt samarbejde med eninger, Foreningen global. dk, genforeningen af de to Tysklan- Biologforbundet og Fysik/kemi- Grønt Flag – Grøn Skole, Natio- de, Sovjetunionens opløsning og lærerforeningen gennem årene, nalkomiteen for geografi og Da- de mange nye selvstændige sta- nida. ters fremkomst stillede brat nye

602 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 tolkning af den nye læseplans indhold.

GO Baltikum Geografforbundets styrelse har således været engageret i et bredt spektrum af aktiviteter i de 40 år, der nu er gået. Et af de mere min- deværdige er Baltikum-projektet: Letland – Viden og Forståelse. I efteråret 1989 besluttede sty- relsen at iværksætte et stort og ambitiøst projekt om de baltiske lande. Et Baltikum-udvalg bestå- ende af repræsentanter fra styrelse, redaktion og gymnasielæ- rerforeningen for geografi blev nedsat. Firgur 13. Danske gæstelærere underviser. Rauna Letland 1991. I januar/februar 1990 havde Foto: Henning Lehmann. Geografforbundet besøg af to lettiske gæstelærere, som i løbet af tre uger holdt kurser på 12-15 amtscentraler over hele landet. I projektets anden del besøgte 10 lettiske lærere i løbet af 14 dage 50 forskellige skoler og gymnasier og mange steder deltog de i flere arrangementer på samme dag. Hen ved 10.000 danske elever fik således et indtryk af Letlands geografi på første hånd. Geografforlagets FAKTA-kasse med stordias, baggrundsartik- ler, bogen ”Letland-Estland og Litauen” samt videoen ”Lettiske billeder” fra TV-2 var også en del af projektet, hvilket gav gode muligheder for undervisningsforløb. Fra Tipsmidlerne blev projektet støttet med 100.000 kr. Tredje del af projektet fandt sted Figur 14. Uddeling af GO-bøger. Valka Letland 1991. i september 1990, hvor 12 danske Foto: Henning Johansen. geografer var gæstelærere på en række lettiske undervisningsin- stitutioner i hele Letland. Uden- krav til geografibøgers indhold overblik over de europæiske te- rigsministeriets Demokratifond og ikke mindst flere ændringer maer, der bør tages op i geografi- bevilgede en støtte på 72.000 kr. i atlassets kortsider. Også her var undervisningen i den nærmeste Forlaget producerede en bog om Geografforbundets forlag hurtig fremtid. Danmark på engelsk, ”GO-Den- til at tilpasse sit den nye geografi På anden vis forsøgte Geo- mark” med supplerende kom- i Europa. grafforbundet at være geografi- mentarer på lettisk. Denne bog I november 1992 afholdt Geo- lærerne behjælpelig med at for- blev uddelt i klassesæt på alle grafforbundet en spændende og tolke den nye undervisningsvej- de undervisningssteder, som de velbesøgt konference med titlen: ledning og vejledende læseplan danske gæstelærere besøgte. Europæiske temaer i 90’ernes ge- for geografi, Geografi 1991, ved Det skal i al ubeskedenhed si- ografi. Formålet med konferen- at udsende et hæfte, ”90´ernes ges, at dette projekt blev en virke- cen var at medvirke til at skabe geografi”, som et bidrag til for- lig stor succes, ikke kun fordi de

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 603 danske geografer nærmest overalt blev modtaget som en slags ”befriere” og demokratiambassa- dører, men allermest fordi dette projekt åbnede en masse døre og en lang række udvekslingsar- rangementer i årene der fulgte, blandt andet flere lignende gæ- stelærerbesøg fra begge lande, lærerstuderende i praktikophold, studierejser, personlige kontakter, m.m. Dertil kom, at vi i mere end én forstand kom ud med geografien, nemlig ud i medierne: ”Lettiske lærere besøger danske skoler”. Den overskrift var at læse i mange danske aviser i den periode.

Medlemstal Medlemstallet var i 1976 nået op på 3.600 og i november 1977 registrerede Geografforbundet medlem nummer 4.000. Det var en lærerstuderende fra TH. Langs Seminarium. Vedkommende blev budt velkommen med et gratis medlemskab i et år samt en flaske geo-portvin. Uddeling af geo-portvin blev en tradition, der har holdt sig lige siden, når nogen skulle påskønnes af Geo- Figur 15. Regionale geografer besøger Cathrinesminde teglværk ved Søn- grafforbundet. Medlemstallene i derborg 2004. Foto: Steen Lundgaard Andersen. de fleste faglige foreninger kulminerede i 1970’erne, hvor inter- ny geografi”. GO bragte mange i de kommende år blev præget essen var særlig stor. Geograffor- artikler om – først og fremmest af temanumre med vidtspæn- bundet kan dog stadig mønstre et kulturgeografiske – feltarbejder, dende emner som fx Danmarks pænt medlemstal her ved 40 års men også mange fagdidaktiske infrastruktur – Himmelrummet jubilæet på godt 3.000. indlæg. I sidste halvdel af 70´erne – Arktiske områder – Geografi og Det høje medlemstal i begyndte fysisk planlægning og religion – Storebæltsforbindelsen 1970’erne skyldes til dels den om- naturgeografi at vinde indpas – Sovjetunionen – Økologisk fod- stændighed, at det nærmest var sammen med fly- og satellitfo- aftryk for blot at nævne nogle af en selvfølge, at alle geografilinje- tos. De senere 2–3 årgange har de mange emner, der har fundet fags-studerende på seminarierne endvidere været præget af tilløb vej til bladets spalter. meldte sig ind – formentlig for at til samling af artikler om fæl- GO-bladet er meget velanskre- opnå den støtte og de fordele, et les tema – en udvikling, der for- vet også uden for vore egne ræk- medlemskab indebar. modentlig vil fortsætte de kom- ker – det er Geografforbundets Men de var vel også samti- mende år. ansigt udadtil. Skiftende redak- dig stærkt tilskyndet hertil af de Den overordnede mening med tører og redaktionsmedlemmer meget aktive geografilærere på Geografforbundet og dermed har til stadighed formået at pro- landets seminarier. GO er, at forbundet skal være et ducere et særdeles præsentabelt samlingssted for alle slags geo- blad med væsentligt fagligt ind- GO, Geografisk Orientering grafer…” hold af høj kvalitet. I GO 1980 – 10. årgang nr. 6 hed- Det var netop det, der skete, Allerede fra og med årgang 1974 der det i Lederen bl.a. : dels at Geografforbundet blev var GO oppe på 6 numre. Det var ”…I begyndelsen af 70´erne var et samlingssted for geografer og således kun kvartalsskrift i 3 år. vi optaget af at introducere ”den dels at Geografiske Orientering

604 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Figur 16. Geografforbundet har i 40 år befundet sig i spændingsfeltet mellem geografi og kaos, men er i dag nær- mere geografi end i tidligere år. Foto: Henning Johansen.

Netop i dette jubilæumsår har Geografi lærer man – hele tiden Geografien og den danske Geografforbundet fået færdig- – men ikke mindst, når man er på sangskat gjort en helt ny hjemmeside, så tur med Geografforbundet! Det forholder sig med geografien orientering om den faglige de- Geografiens vigtighed bliver som med den danske sangskat bat og tilbud om de mangear- i skrivende stund stærkt under- – selv om den ikke anvendes så tede geografiske arrangementer streget på helt afgørende vis. ofte i det daglige, skal den nok m.m. kan komme hurtigt ud til Det islandske vulkanudbrud fra klare sig på længere sigt – for brugerne. Eyjafjallajökull og den deraf føl- dybest set er den vedkommende gende askesky strækkende sig fra for de fleste! Geografiens bidrag til om- Nordnorge til Middelhavet, har verdensforståelse rettet millioner menneskers op- Geografforbundet er her efter 40 Man skal ikke lære og senere un- mærksomhed på dette geografi- års virke stadig livskraftigt – li- dervise i geografi for fagets skyld, ske naturfænomen. Det har af- gesom geografien tilsyneladende men for at kunne bidrage til, at født en lang række spørgsmål – også er det! eleverne i skolen får den bedst spørgsmål, som geografien kan mulige forberedelse til med ind- give svar på. Det samme gælder Geografforbundet ved sigt at kunne engagere sig i deres for Haiti, Chile og Kina, der netop Bent Valeur omverden. for nylig har været udsat for vold- og Henning Lehmann. Fagets identitet knytter sig til somme jordskælv med mange samspillet mellem menneske og døde til følge. Også her kan geo- natur. Derfor omfatter det både grafien forklare hvor – hvorfor – humaniora, samfundsvidenskab hvordan m.m. og naturvidenskab.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 605 FAKTA: Omtale af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL DANSK NATURVIDEN SKABSFESTIVAL - • Festivalens formål skabe begejstring for naer at Skab begejstring turvidenskab, teknik og - sundhed blandt elever i grundskoler og ungdoms uddannelser. - for geografi • I 2009 deltog børn og unge overi festivalen. 100.000 Af Anne Sofie Berendt og Morten Bredal • Inspirationstemaet stivalen 2010 er Mennefor fe- sker og maskiner. - 100.000 elever deltager hvert år i DANSK NATURVIDEN- • Festivalen afholdes SKABSFESTIVAL i uge 39. Geografilærere inviteres til at være 39 i uge med i festivalen, der blandt andet er en god anledning til • Læs mere på: naturvidenskabsfestival.dk at bestille gratis foredrag, besøge spændende steder eller arbejde på tværs af fag.

Fra den 27. september til den 1. skole- og gymnasieelever i uge på naturvidenskabsfestival.dk i oktober 2010 løber DANSK NA- 39. Som lærer kan man få et over- august og september. TURVIDENSKABSFESTIVAL af blik over arrangementerne ved stabelen i hele landet. Festivalens at kigge i aktivitetskalenderen Bestil gratis foredrag formål er at skabe begejstring for Få besøg af en foredragsholder, naturvidenskab, teknik og sund- som fortæller om spændende hed blandt elever på skoler og naturvidenskab. I festivalens ungdomsuddannelser. For geo- online foredragskatalog kan man grafilærere er der mange mulig- finde foredrag om alt fra ’Un- heder for at deltage. der hjelmen på en klimamodel’ til ’Mellem himmel og jord – en Besøg spændende steder ballonskippers beretning’. Fore- Festivalen er en god anledning til dragene er gratis, men man skal at tage ud af huset, da natursko- selv refundere transportomkost- ler, museer, biblioteker og andre Elever byggede vindmøller til DANSK ninger til foredragsholderen. Der arrangerer særlige aktiviteter for NATURVIDENSKABSFESTIVAL er åbent for bestilling af foredrag 2009. Foto: Thierry Wieleman.

606 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 frem til den 27. august på festiva- ling. Festivalen er non-kommer- bringe informationerne videre lens hjemmeside. ciel og bygger på lokale kræfter til det øvrige lærerkollegium på overalt i landet. skolen. Lav hands on-klimaunder- visning Få sidste nyt Anne Sofie Berendt er konsulent Køb en klimakuffert med 25 for- På naturvidenskabsfestival.dk hos Dansk Naturvidenskabs- søg og lad eleverne prøve kræf- kan du melde dig som kontakt- formidling og projektleder for ter med eksempelvis termiske op- lærer, så du automatisk mod- festivalen, og Morten Bredal er vinde og tordenvejr eller biodi- tager sidste nyt om aktiviteter studentermedarbejder hos Dansk versitet og populationsstørrelser. og tilbud og dermed nemt kan Naturvidenskabsformidling. Forsøgene er designet, så ældre elever kan demonstrere dem for yngre elever, og kufferten kan bestilles via festivalens hjemmeside.

Lad eleverne formidle Mange lærere lader ældre elever formidle naturvidenskab til yngre elever under festivalen, blandt andet fordi en konkret formid- lingsopgave kan motivere de æl- dre elever og styrke deres indlæ- ring. Elev til elev-formidling kan både bruges på tværs af klassetrin i grundskolen, men kan også fungere fint ved brobygningsarran- gementer, hvor grundskoleelever inviteres på besøg på et gymna- sium.

Arbejd på tværs af fag Hvert år har festivalen et tema, der skal inspirere til nye festi- valaktiviteter. I 2010 er temaet Mennesker og Maskiner, der kan handle om alt fra industrialise- ring og rumfart til råstofudnyt- telse og mekanik. Det er kun fan- tasien, der sætter grænser. Derfor er festivalen en oplagt mulighed for at arbejde på tværs af fag. Der er inspiration at hente til tvær- faglige emner i festivalens elektroniske temalinksamling.

DANSK NATURVIDEN- SKABSFESTIVAL DANSK NATURVIDENSKABSFE- STIVAL blev afholdt første gang i 1998 og er et fast punkt i kalen- deren hos mange grund- og gym- nasieskoler. I 2009 deltog 1/3 af alle landets grundskoler og 2/3 af de almene og tekniske gymnasier i festivalen, der koordineres af Elever fra Peder Syv Skolen på ekskursion under Dansk Naturvidenskabsformid- DANSK NATURVIDENSKANSFESTIVAL 2009. Foto: Thierry Wieleman.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 607 Lukning af Geobiblioteket, Geocenter Danmark Af Christian Wichmann Matthiessen

Et af verdens største og bedste biblioteker for fagene geografi og geologi finder man i København. Det er en skatkiste af dokumentation, som er uden lige, og som især har fokus på Danmark, Færøerne og Grønland, men desuden rummer fantastiske samlinger fra riger og lande over hele kloden. Der er blot det ”men”, at besparelserne på Køben- havns Universitet indebærer, at Geobiblioteket nu bliver nedlagt. Geobiblioteket ligger på adres- Lederen af Institut for Geografi Lukningsbeslutningen er taget, sen Øster Voldgade 10 i det gule og Geologi ved Københavns Uni- uden at det har været muligt at bygningskompleks, der før hu- versitet har helt uventet bestemt, foretage en langsigtet planlæg- sede Danmarks Tekniske Univer- at Geobiblioteket skal lukke den ning. Beslutningen om nedlæg- sitet. Nu er bygningskomplekset 30. juni 2010. Beslutningen blev gelse er taget uden, at der er - som hedder Geocenter Dan- uden varsel meddelt januar 2010. indhentet rådgivning, og det mark - hjemsted for de Nationa- Lukningen sker som et led i 30 % har ikke været muligt at udføre le Geologiske Undersøgelser for besparelser på budgettet for Insti- acceptabelt analysearbejde eller Danmark og Grønland (GEUS), tut for Geografi og Geologi ved kvalificere beslutningen. De in- og for Københavns Universitets Københavns Universitet. Bespa- volverede parter er hverken hørt Institut for Geografi og Geologi. relsen blev begrundet med, at Det eller blevet inddraget. I skrivende Disse institutioner driver i fælles- Naturvidenskabelige har indført stund foreligger ingen klar plan skab det store og velfungerende en ny budgetmodel. Besparelser- for, hvad der skal ske med sam- fagbibliotek for geofagene. De ne indebærer, at aktiviteter, der lingerne. Beslutningen er taget to fags biblioteker rummer de i ikke direkte kan aflæses i stu- på institutniveau, og der hører særklasse mest omfattende sam- dietrinstilvækster eller i overhe- den ikke hjemme. Geobibliote- linger af geologisk og geografisk admidler - heriblandt Geobiblio- ket er en institution af national viden i Danmark i form af bøger, teket - bliver nedlagt. Man må dansk, færøsk og grønlandsk be- tidsskrifter, statistik, luftfotos, konstatere, at det enestående geo- tydning, og beslutningen om at ekspeditionsoptegnelser og kort faglige bibliotek under disse nye nedlægge den enestående sam- fra hele verden - gamle og nye. vilkår hverken lønningsmæssigt ling og sprede dens værdier for eller huslejemæssigt kan bæres af alle vinde bør ikke påtvinges et Biblioteker udgør en del af landets lokale miljøer. institutniveau, men bør invol- kulturarv og fagbiblioteker rum- vere andre niveauer både på og mer videnskabelig dokumenta- Beslutningen om at nedlægge udenfor universitetet. tion og baggrundsmateriale for biblioteket blev endvidere be- udforskning og studier - ikke grundet med, at digitalisering Man kan sondre mellem blot af national betydning, men overflødiggør fysiske samlinger 1) samlingerne, også af betydning for forståelsen - og ja, der sker en vældig digi- 2) biblioteksbetjening af omver- af udviklingsforløb, som endnu talisering, og mange kan følge denen, ikke er undersøgte. Fagfolk fra med i videnskabelige tidsskrifter 3) den lokale brug af biblioteket hele verden søger information på på deres skærm. Der er imidlertid og biblioteker med kvalitetsniveau andre former for dokumentation, 4) bibliotekets internationale som Geobiblioteket. Det bliver og der er forskel på at indskrænke status. de imidlertid ikke ved med at og lukke - og det er det sidste, der Det er først og fremmest væsent- kunne gøre. er meldt ud. ligt, at samlingerne bliver beva-

608 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 ret som faglige helheder og fort- lukningen ligesom erhvervslivet. København, fra 2008 Geocenter sat vil være tilgængelige for såvel Videnskabsministeriet bør blan- Danmark og er forudsat i betænk- omverden som for fagfolk. Der des ind i sagen, og da det drejer ningen herom. Med lukningen af bør gennemføres analytisk arbej- sig om landets kulturarv bør også Geobiblioteket må hele Geocen- de, så beslutningen om Geobib- Kulturministeriet give sit besyv ter-projektet omdefineres. Dan- liotekets fremtid kan træffes på med. Endelig er det ikke blot et mark har en kulturarv i form af et gennemanalyseret grundlag. dansk anliggende. Grønlands og fagbiblioteker som Geobibliote- Problemstillingen bør løftes ud af Færøernes regeringer har stærke ket. Kulturarv skal forvaltes og institutniveauet og op på univer- interesser i at dokumentationen skal bruges. Det Kongelige Dan- sitets- og ministerielt niveau. Det af undersøgelser af undergrund, ske Geografiske Selskab har 8. bør undersøges, om andre kan jordbund, landskaber og sam- april 2010 haft møde med Kø- påtage sig opgaven med at huse fundsforhold for slet ikke at tale benhavns Universitets rektor, samlingerne. Sådanne undersø- om ekspeditionshistorie, fortsat Ralf Hemmingsen om sagen. Her gelser kræver tid og GEUS (som er baseret i professionel biblio- blev opsplitningshensigten be- ikke bakker lukningsbeslutnin- teksbetjening på højt niveau. kræftet, men der blev også etab- gen op) bør medvirke til at kva- leret et udvalg mellem selskabet lificere beslutningen om Geobib- Såvel Nationalkomiteen for og rektoratet, som skal se på deres liotekets fremtid. Det samme bør Geografi som Nationalkomi- indbyrdes aftale. Det er det ene- en række andre med ejerskab til teen for Geologi har behandlet ste positive moment, man kan biblioteket. Det Kongelige Dan- lukningsbeslutningen, og med få øje på. Geobibliotekets dage ske Geografiske Selskab ejer ca. markante vendinger på fagenes er talte, medmindre nogen gri- 20 % af samlingerne, og Dan- vegne fordømt, at beslutningen ber ind. marks Naturhistoriske Museum er taget uden acceptabel analy- er nabo til Geocenter Danmark tisk baggrund, uden nogen form Christian Wichmann Matthiessen og var indtil sidste år ejer af en del for langsigtet planlægning og er formand for Nationalkomiteen af samlingerne. Skoleverdenen er uden at andre med ejerskab til for Geografi. en væsentlig aftager af kandida- Geobiblioteket end Københavns ter med naturhistoriske uddan- Universitet er blevet inddraget. nelser og har vel også et ord at Geobiblioteket er dannet som et skulle have sagt om biblioteks- led i udviklingen af Geocenter

Om Geobiblioteket Trap Danmark, Danmarks Natur) og den brede Geoblioteket er et af de største geofaglige bib- offentlighed. lioteker i verden - formentlig på den europæiske top-5 liste. Der er 1.970 kvadratmeter gulvareal, Geobiblioteket er etableret 1. januar 2009 dels som 4,5 hyldekilometer, ca. 60.000 bøger, ca. 130.000 en fusion af Geologisk Bibliotek og Geografisk topografiske, geologiske og tematiske kortblade Bibliotek dels som en konsekvens af udviklingen til udlån og godt 850.000 originale kortblade i af Geocenter Danmark. Geologisk Bibliotek hørte magasin til brug for forskning og undervisning. organisatorisk under Geologisk Museum, som ak- Biblioteket er gammelt og rummer 100-årige bil- tuelt er fusioneret ind i Statens Naturhistoriske ledsamlinger, originalkort fra 1700-tallet og fly- Museum, og var en sammenlægning af Geologisk fotos (lodoptagelser) fra Danmark, Grønland og Museums Bibliotek (fællesbibliotek for Geologisk Færøerne fra tiden siden 2. verdenskrig. Det rum- Museum og Geologisk Institut) og GEUS Bibliote- mer arkivalier fx Ludvig Holbergs bøger (han var ket (som var en sammenlægning af bibliotekerne også professor i geografi) og enestående samlin- ved Danmarks Geologiske Undersøgelser og Grøn- ger af ekspeditionsoptegnelser. Det huser danske, lands Geologiske Undersøgelser). GEUS bidrager nordiske, grønlandske, færøske og internationale til driften. regionale og systematiske samlinger. De er ligeligt fordelt på geografi og geologi. Det er det største Geografisk Bibliotek er flyttet flere gange. I år danske fagbibliotek for geografi og geologi. Biblio- 2000 blev det dengang helt nyt ”state of the art” teket har 4 ansatte - heraf to udlånt fra GEUS. Bib- geografibibliotek i Øster Voldgade 10-komplekset lioteket leverer lånervejledning, overvågning af indviet for 20 mio. kr. Nybyggeriet blev forladt elektroniske ressourcer, administration og funge- ved udgangen af 2008 og Geografisk Bibliotek blev rer som informationscentral ikke blot for forskere for et nyt millionbeløb flyttet sammen med Geo- og studerende, men også for skolebogsforfattere, logisk Bibliotek til de nuværende lokaler i Øster producenter af store bogværker (Encyklopædien, Voldgade 10-komplekset.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 609 40 år på toppen! – Geografweekend 2010 på Skagens Odde

Aalbæk Gamle Kro (mellem Frederikshavn og Skagen) er indkvarteringssted for dette års Geografweekend den 17.-19.09.10, der markerer Geografforbundets 40-års jubilæum

For i anledning af jubilæet at illustrere geografifagets bredde kommer vi denne gang til at fortabe os i re- gionalgeografien gennem fordybelse i én af Danmarks mest spektakulære egne, Skagens Odde, et eldorado for såvel natur- som kulturgeografer. En lokalitet, hvor menneske og natur har elsket, hadet og kæmpet. Vi kommer til at opleve Skagens Odde ikke mindst gennem andre erkendelsesformer end dem, vi normalt benytter os af. Især skal nævnes en rundtur i fly, kanotur på Uggerby Å og en aften på Skagens Museum, hvor kunst og geografi kommer til at sam- eksistere på smukkeste vis.

Fredag den 17.09.10: 16.00-18.00: Indkvartering på Aalbæk Gamle Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk 18.00-19.00: Middag sammesteds 19.00: Afgang til Skagens Museum 19.45-20.15: Foredrag af kunsthistoriker på Skagens Museum med fokus på erhverv, landskab og vejr 20.15-20.45: Foredrag af Eigil Torp Olesen (forfatter til Skagens Odde – en naturguide) om Skagens Oddes landskaber og vejr 20.45-21.45: Rundtur på Skagens Museum med fore- dragsholderne som guider 22.00: Afgang til Aalbæk Gl. Kro.

Lørdag den 18.09.10: 08-08.45: Morgenmad på Aalbæk Gl. Kro 9.00: Afgang mod Råbjerg Mile 9.00-11.30: Vandring i Råbjerg Mile – landskabet syd for Milens højre arm (langs Milesøerne og på af- blæsningsfladen) med Eigil Torp Olesen som guide. Vindskabte landskaber, landskabspleje og flora/ fauna bliver det centrale 11.45-12.15: Frokost ved Råbjerg Kirke 12.15: Afgang mod Skagen Havn 13.00-15.00: Vandring på Skagen Havn med repræ- sentanter for fiskeriet og turisterhvervet som guider. Erhvervsudvikling i Skagens Oddes eneste køb- stad bliver temaet.

610 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 40 år på toppen! – Geografweekend 2010 på Skagens Odde

15.15: Afgang mod Albæk Gl. Kro 16.15-18.00:Generalforsamling i Geografforbundet 19.00-? Festmiddag på Aalbæk Gl. Kro

Søndag den 19.09.10: 08-08.45: Morgenmad på Aalbæk Gl. Kro 09.00: Afgang mod Mosbjerg med et par mindre stop undervejs, især for at studere rimme-dobbeland- skaber, en helt unik landskabsform, som kun få steder i verden kan leve op til 09.45-12.00: Rundture med privatfly over Skagens Odde eller kanosejlads på Uggerby Å og/eller introduktion til geocaching i området og/eller ekskursion i landskabet . Flyveturene kommer til at tage en halv times tid, geocaching, kanosejlads og ekskursion en times tid. Alt efter deltagernes ønskes sammensætter arran- gørerne det bedst mulige program. Ca. 12.30: Afgang mod Aalbæk Gl. Kro 12.45-14.00: Frokost og afslutning på GW 2010. Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet.

Pris per person: Ved indkvartering i dobbeltværelse: 1950 kr. Ved indkvartering i enkeltværelse: 2200 kr. Studerende til særpris (max. 20 deltagere): 700 kr.

Transport: Ved tilstrækkelig interesse vil Geografforbundet ar- rangere fællestransport fra København via Odense til Aalbæk. Prisen vil blive favorabel.

Tilmelding via betaling kan ske på www.geografforbundet.dk senest den 1. juli. Kontaktperson: Nikolaj C. Buniss, ncb@geografforbundet.dk, tlf. 53 53 93 35 BEMÆRK: Ved tilmelding SKAL man oplyse til kon- taktpersonen, om man ønsker fællestransport og i givet fald hvorfra, samt om man ønsker at deltage i flyvetur eller kanotur.

Læs mere om weekenden på Geografforbundets hjemmeside (www.geografforbundet.dk). Følg med på samme hjemmeside for at se eventuelle ændringer.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 611 GEOGRAFFORBUNDETS KURSUS- OG EKSKURSIONER 2010-11 Foreløbigt program TIDSRUM REJSEMÅL KONTAKTPERSONER OMTALE Påsken 2010 Bhutan Lise Rosenberg 4364 1319 GO 4 2009 [email protected] Kristi Himmelfart 2010 Gotland, Sverige Nikolaj Bunniss 3255 9335 GO 6 2009 [email protected] Sommeren 2010 Sydamerika Frede Sørensen 9884 3496 GO 3 2009 [email protected] Sommeren 2010 Island Peter Aaen 9834 1434 GO 6 2009 [email protected] Efterårsferien 2010 Det sydvestlige USA Lise Rosenberg 4364 1319 GO 6 2009 [email protected] Vinteren 2011 Det sydlige Sydamerika Peter Aaen 9834 1434 GO 3 2010 [email protected] Påsken 2011 Pyrenæerne Frede Sørensen 9884 3496 GO 3 2010 og Nordspanien [email protected] Sommeren 2011 Sydamerika Frede Sørensen 9884 3496 GO 3 2009 [email protected] Sommeren 2011 Kirgisistan og Kazakhstan Lise Rosenberg 4364 1319 GO 3 2010 [email protected]

NY www.geografforbundet.dk Så er der adgang til medlemssiderne på vores nye hjemmeside! Som medlem kan du: • finde tidligere numre af Geografisk Orientering • tilmelde dig vores kurser- og ekskursioner til udlandet • ændre dine kontaktoplysninger • besøge vores billedgalleri For at få adgang til medlemssiderne skal du taste dit medlemsnummer og følgende kodeord: 1971GO2008 Herefter skal du selv oprette et nyt kodeord, som kun du kender. Følg vejledningen på hjemmesiden. Dit medlemsnummer kan du finde øverst i adressefeltet bag på GO. Velkommen på www.geografforbundet.dk

612 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Komplet system til natur/teknik i 1.-6. klasse REGNBUEN 1-6 Regnbuen er Geografforlagets store system til natur/teknik i 1.-6. klasse. Materialet består af elevbøger, lærerhåndbøger og en net-del, RegnbueNet. Regnbuen tager udgangspunkt i Fælles Mål og gennemarbejder centrale temaer fra natur/teknik.

“Et godt og solidt materiale som fundament til den kvaliﬁcerede natur/ teknik-undervisning.” Niels Peter Riising i sin anmeldelse i Folkeskolen

LÆRERENS HÅNDBOG Til hver elevbog hører en lærerhåndbog med uddybende baggrundsmateriale, spændende aktivitetsark, logbog med mere. 1.-2. KLASSE: Regnbuen 1+2 INDHOLD: Sanserne, Vand, Kroppen, Tingfinder, REGNBUENET Dyr, Himmelrummet, Her bor jeg, Årstiderne. RegnbueNet er netdelen til Regnbuesystemet. 69 sider. RegnbueNet indeholder relevante links til de enkelte kapitler, aktivitetsark og elevbøgernes 3. KLASSE: Regnbuen 3 figurer. INDHOLD: Høst, Krop og motion, Hverdagens teknik, Hjarnø, At finde vej, Skoven. 53 sider. 4. KLASSE: Regnbuen 4 INDHOLD: Sten, Vejret, Landskaber, Polerne, El-energi, Vandhullet. 53 sider. 5. KLASSE: Regnbuen 5 INDHOLD: Havet, Salt, Universet, Byg og Bo, Det rene vand, Tour de France. 53 sider. 6. KLASSE: Regnbuen 6 INDHOLD: Fugle, Naturkatastrofer, Dilemma, Tid, Kroppen, Peru. 53 sider.

PRISER ELEVBOG: 180 kr. MEDLEMMER: 144 kr.* LÆRERENS HÅNDBOG: 420 kr. MEDLEMMER: 336 kr.* RegnbueNet indgår i Grundskole-Abonnement på www.geografforlaget.dk.

*) 20% rabat til medlemmer af Geografforbundet. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse.

LÆRERNES FORLAG GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 613 Bestil Regnbuen, og læs mere om materialet på www.geografforlaget.dk, eller ring på 63441683.

!"#$%&'()*+#%(",-"%(,$+.+/"$,01",2(,33+++4 56758745+++48244 Studietur med Geografforbundet påsken 2011 Forår i Nordspanien Hvis vejret er normalt, er foråret i Nordspanien vidunderligt. Barcelonas apriltempe- ratur er på 15 grader, svarende til junis temperatur i Aarhus. Jo højere vi kommer op mod Pyrenæerne, desto lavere temperatur naturligvis, men vi påtænker ikke at bevæge os helt op i sneen – der er ikke tale om en vinterferie. Turen kommer til at vise en bred vifte af, hvad Nordspanien har at byde på. Kort kan nævnes den hektiske og skønne millionby Barcelona (på mange måder Spaniens lokomotiv), landsbyer i et dilemma mellem historie og nutid – og rigtig fine, unikke naturlandskaber, ikke mindst af vulkansk oprindelse.

Pris: 9.000 kr. Prisen dækker fly København-Barcelona t/r, hotelophold inkl. morgenmad samt leje af bus. STUDIETUREN

Der tages forbehold for mindre ændringer, især fordi man ikke kan få ER AF FAGLIG oplyst eksakte priser før i slutningen af maj. RELEVANS FOR ISÆR FAGENE Faglig leder: Frede Sørensen, medlem af Geografforbundets styrelse og formand GEOGRAFI, for dettes kursusudvalg, lærer ved læreruddannelsen i Aalborg, universitetseksamener i engelsk, geografi og spansk, erfaring med HISTORIE rejser og feltarbejde i Nordspanien. Kontakt: [email protected] / tlf. 98 84 34 96. SAMFUNDSFAG OG SPANSK. Turansvarlig: Et medlem af Geografforbundets kursusudvalg - annonceres senere på hjemmesiden www.geografforbundet.dk.

Tilmelding sker via hjemmesiden www.geografforbundet.dk ved indbetaling af depositum på 1.512 kroner. Samtidig sendes besked til Frede Sørensen ([email protected] / tlf. 9884 3496). Tilmeldingsfristen er 5/12-2010. Ønskes andre betalingsformer, kontakt venligst Frede Sørensen.

Yderligere oplysninger: Kontakt meget gerne den faglige leder og/eller den turansvarlige og følg venligst med på vores hjemmeside.

614 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Tidspunkt Aktiviteter Bemærkninger Lørdag Afgang København - ankomst Barcelona (fly). Tøj: Godt nok er der forår i 16/04 -11 Aftenspadseretur i Barcelona. Nordspanien. Men medbring alligevel varmt tøj og regntøj samt solidt fodtøj. Vi skal jo lidt op i højderne. Søndag Guidet rundtur i Barcelona. Barcelona kan ikke nås på et par 17/04 -11 En introduktion til denne vidunderlige bys variation og dage. Men Antoni Gaudís arki- skønhed. tektur skal man se, før man dør – her kan nævnes Parc Güell, La Pedrera og La Sagrada Familia. Mandag Skolebesøg, hvor vi overværer undervisning (educación Slentretur på La Rambla, ho- 18/04 -11 secundária – 12-16-årige) og mødes med undervisere for vedstrøget, der om foråret er at få et indblik i regionens undervisningssystemer og i én intens oplevelse. aktuelle problemstillinger indenfor undervisningssekto- ren i Spanien. Barcelona på egen hånd. Tirsdag Barcelona - Olot (lejet bus). Vi har denne bus til rådighed 19/04 -11 Guidet tur i Olot. under hele turen. Onsdag Olot: Besøg på byens lille geologiske museum, hvor der Hvis du er interesseret i geo- 20/04 -11 er en lille lærerig udstilling om pladetektonik, vulka- logi, så medbring hammer og nisme, mm. plastikposer til prøver. Ekskursion til fods til vulkanen Croscat. Vulkanen var sidst i udbrud for ca. 11.000 år siden. Man kan gå ind i selve vulkanen, da den er brugt som stenbrud til husbyggeri. Torsdag Olot - Santa Pau. I området Olot - Santa Pau 21/04 -11 Gåtur med guide i Santa Pau, en lille landsby, som har et findes 30 vulkankegler og eks- velbevaret middelalderpræg. plosionskratere. Møde med lokalpolitiker, der fortæller om aktuelle udfordringer (erhvervs- og byudvikling). Aftenvandretur op til den nærliggende vulkan ved navn Santa Margarita. Fredag Santa Pau - Tremp. Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet ændringer for mindre forbehold tages Der 22/04 -11 Undervejs besøg hos kvægavler, der vil vise os bedriften og give os sit syn på landbrugserhvervets vilkår i Spanien Santa Lucía de Vilamitjana hed- og i EU som helhed. der valfartskapellet. Det er fra Aftentur i Tremp, en smuk bjergby med ca. 5.000 sjæle. det 12. århundrede. Det viser Et væld af små kirker og dertil et meget yndigt og meget med sin enkle og rustikke stil lille romansk valfartskapel. noget centralt for den landlige arkitektur. Lørdag Ekskursion i området omkring Tremp, især til fods. Der 23/04 -11 lægges vægt på områdets helt enestående geologi, der tiltrækker folk fra nær og fjern, heriblandt fra danske uni- versiteter (eksempelvis ses hav- og landaflejringer med forsteninger fra jura til tertiær, herunder dinosaurspor og koralrev). Søndag Tremp - Espot - Barcelona. 24/04 -11 Vandretur i området ved Espot ad velafmærket og ikke svær rute. Der er muligheder for at se gribbe. Vi beun- drer et meget smukt område, der især er formet af isen. Ankomst til Barcelona om aftenen. Mandag Afgang Barcelona - ankomst København 25/04 -11

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 615 NATUR OG NOMADEKULTUR I CENTRALASIENS SMUKKESTE EGNE KIRGISISTAN OG KASAKHSTAN

Sommeren er den smukkeste årstid i Kirgisistan. Lyset er knivskarpt, luften berusende frisk og vegetation domineret af fantastiske blomsterpalletter. Få steder på kloden rummer så intakte bjergområder som Kirgisistan, og på denne rundrejse besøger vi bl.a. nomaderne, der lever i filttelte (jurter) i det enestående smukke Son-Kul. I Kasakhstan besøger vi bl.a. den tidligere og nuværende hovedstad. Vi kører ud på steppen, ser et naturreservat og møder lokalbefolkningen. Foreløbigt dag – til – dag fra Kochkorka-dalen anvender Dag 10 – Karakol program. de gode græsningsbetingelser Karakol er det administrative Afrejse ca. 26. juni 2011. om sommeren til deres dyr. Et center for Issyk-Kul regionen. fantastisk smukt område med en Typiske russiske landboliger, hvor gæstfri nomadebefolkning og ud tiden synes at stå stille. Vi besø- Dag 1-3 – Afrejse fra Kastrup til over de smukke landskaber, bliver Kirgisistans hovedstad Bishkek ger Pre-zewhalski-museet, som der også lejlighed til at besøge rummer en spændende samling Måske overnatter vi i Istanbul. etniske kirgisere i jurter og handle fra mange ekspeditioner fra det Slentretur i det skønne landskab sig til en bid af den lokale ost, vestlige Kina og Tibet, en russisk og sightseeing i Bishkek. Den drikke frisk yoghurt eller gæret – ortodoks kirke og en velassorte- permanent snedækkede Ala-Too- hoppe-mælk. Overnatning i ret basar med bjerge af græskar, bjergkæde (toppe over 4.800 jurter. meloner og masser af grønsager. m.o.h.) danner en smuk kulisse for Kirgisistans hovedstad. Dag 7-8 – Son Kul til Tamga Dag 11 – Karakol til Almaty Vi kører ad en af Silkevejens Køretur gennem den frodige Ka- Dag 4 – Tur til Ala Archa mange grene mod den store ra-kara-dal via Sharyn-canyon (en Dagsekskursion går til den natur- bjergsø Issyk-Kul. Langs vejen står kasakhstansk udgave af Grand skønne Ala-Archa slugt syd for abrikos- og morbærtræer. Med Canyon) til Almaty. Turen giver Bishkek. De mest energiske kan en dybde på op til 700 m er søen et fint indblik i geografien i dette nå snegrænsen og Adygene-glet- kun overgået af Titicaca søen. sydøstlige hjørne af Kasakhstan. scheren i 3.300 m højde, mens Søen indbyder til en frisk dukkert, andre vandrer mindre udfordren- når vi er fremme i Tamga. Dag 12 – Byrundtur Almaty de ture. Turene udgår fra 1.400 Dagsudflugt ad hårnålesving op m.o.h. Naturen veksler fra skov til i bjergene med den ene formi- Almaty er smukt beliggende ved åbne vidder med alpine planter dable udsigt efter den anden til foden af Tien-Shan bjergene. I og barske, rå sletter med flokke af et stort plateau i knap 5.000 m Almaty ses gamle fine bygninger ravne og gribbe, der svæver over højde. Mulighed for at se sten- og en frodighed af træer langs de gletsjerne, og mellem nedstyr- bukke, murmeldyr, blomstrende brede boulevarder. tede klippeblokke sidder murmel- edelweiss og vandfald. dyr og følger vores færden. Dag 13-15 – Almaty til Astana Dag 9 – Tamga til Karakol via Jeti Efter flyveturen til Astana Dag 5-6 – Bishkek til bjergsøen Oghuz (hovedstaden) kører vi 180 km Son Kul Dagens mål er provinshoved- vestpå ud på den store steppe Dagstur til Son Kul med flere staden Karakol. Fra landsbyen til Kurgalgino Reserve, der er stop undervejs. Søen ligger i Jeti Oghuz vandrer vi ind i en Kasakhstans største naturreservat, 3.000 m højde på et stort plateau postkort smuk dal. Overnatning i hvor steppen endnu er intakt og med et tundralandskab og er Karakol (1.800 m.o.h). tilegnet sjældne dyr og planter. kendt som et af de smukkeste Lette vandreture. På steppen steder i Kirgisistan. Lokale hyrder er der frirum for et fantastisk dyreliv. Mest iøjefaldende er de

616 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 mange fugle, der fouragerer i de salte lavvandede søer: Pelikaner, flamingoer, jomfrutraner og tusinder af vandfugle, primært ande- og vadefugle, samt masser af murmeldyr, ræve, grævlinger, vildsvin mm. Steppen trues dog af opdyrkning. Vi bor i Karachar, som indtil 1950`erne fungerede som gulag dvs. en lejr for bl.a. tjetjenere. Retur til Astana.

Dag 16 – Astana Dagen tilbringes i Astana, denne særegne mastodont, som på blot Foto: Bettina Gram. ti år har udviklet sig til en sum- mende metropol. Arkitekter fra hele verden har givet deres besyv Foto: Bettina Gram. med i udformningen af Astana, og de har fået frit spillerum. Et dansk arkitektfirma skal bygge byens bibliotek. Afskedsmiddag

Dag 17 – Hjemrejse

Faglig leder: Michael Wester- berg Andersen, bosat i Kirgisistan gennem mange år cand. scient. Ornitolog og rejsearrangør. Lud- milla Sergeenkova lærer på Det amerikanske universitet i Bishkek. Turansvarlige: Lise Rosenberg, kursusudvalget og Gry Hodal. Lise og Gry arrangerede en vel- lykket tur til Usbekistan efteråret 2007, og de rejser 10 dage til Kirgisistan i juni 2010 for bl.a. at planlægge turen. Programmet er foreløbigt. Der arbejdes på at skabe mulighed for skolebesøg, privat besøg, møde lokalbefolkningen, lære om geologien, diskutere energipolitik, klimaforandringer mm.

Yderligere informationer: Lise Rosenberg 43 64 13 19, lr@ geografforbundet.dk eller på www.Geografforbundet.dk , hvor du også kan se prisen. Her sker tilmelding ved at indbetale 1.500 kr. og husk at skrive Kirgisistan på ved tilmeldingen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 617 Dag 6. Puerto Natales. Patagonien Efter morgenmad kører vi til Puerto Med verdens sydligste by og Natales, havneby og centrum for turisme i regionen, blandt andet Andesbjergenes begyndelse. krydstogter til Antarktis. Efter indkvartering besøger vi den berømte 10. februar - 25. februar 2011, hvor kæmpedovendyrgrotte og national- der er sommer på den sydlige parken til minde om den oprinde- halvkugle. lige befolkning. Resten af dagen på egen hånd i Puerto Natales. Studierejsen er af relevans for blandt andet folk med geografi, biologi, historie, Dag 7-9. Torres del Paine natio- samfundsfag og spansk som nalparken. fagområde. Dag 3. Valparaiso og Viña del Vi kører til den spektakulære Mar. nationalpark Torres del Paine (De Efter morgenmad kører vi fra blå tårne) med Torre Sur, der rejser Det sydligste Sydamerika har en Santiago til den berømte havneby sig 2.900 m.o.h., Torre Central med natur, en historie og nogle samfund, Valparaiso, som er udgangspunkt 2.850 m.o.h. og Torre Norte med som er enestående og ukendte for for både gods- og persontranspor- 2.600 m.o.h.. De næste 2 nætter so- langt de fleste. Naturen er rig og ten i Stillehavsområdet. Undervejs ves i telt under Patagoniens stjerner byder på store variationer: Slet- passeres flere af de landbrugsom- og blandt dramatiske granitbjerge. teområder med guanacoer og ñan- råder som har bragt chilensk frugt Fra campingpladsen tages på dags- duer; kystområder med pingviner, og grønsager samt chilensk vin på trek ud i naturen for at se dette søløver og søelefanter; bjerge med verdenskortet. majestætiske og fantastiske natur- enestående fugleliv. Historisk har sceneri og parkens mangeartede regionen været forpost i forhold til flora og fauna. Granittårnene Paine besejling af Kap Horn og til ekspan- Dag 4. Maipo Wine Valley. rejser sig pludseligt og dramatisk sion af landbrug og dyrehold mod Efter morgenmad bliver vi transpor- fra den flade, tørre og vindblæste syd. I den forbindelse er der sket teret til Maipo-dalen og besøger patagonske steppe. På trods af de en organiseret udryddelse af den en af de vingårde - Concha y Toro næsten konstante vinde er dette oprindelige befolkning helt op i det - som har bragt Chile international et af de bedste trekking-områder i 20. århundrede. Et besøg i de sydlig- berømmelse blandt vinkendere. Chile med uforlignelige bjerge, glin- ste områder af Sydamerika Chile og Udover besøget på vingården og på sende søer, vandfald, gletsjere og et Argentina inkluderer desuden to produktionsanlægget er der des- mageløst dyreliv, som bl.a. omfatter af Sydamerikas mest spændende uden mulighed for vinsmagning. den lokale lama-art guanacoen, metropoler, Santiago del Chile og Retur til Santiago med fri eftermid- de majestætiske kondorer, flokke Buenos Aires. dag og aften. af flamingoer og store patagonske harer.

Dag 1. Afgang fra København. Dag 5. Rejse fra Santiago til Punta Afgang med eftermiddagsfly fra Arenas. Dag 10-11. El Calafate i Argentina. København. Transport til lufthavnen og flyvning Efter nogle uforglemmelige dage til Punta Arenas, den sydligste by i kører vi med bus til El Calafate i Chile. Efter indkvartering får vi en Argentina gennem et fantastisk Dag 2. Ankomst til Santiago del rundvisning i byen og omegn, som landskab, som udgør den sydlige Chile. bl.a. omfatter besøg til pingvin- del af Los glaciares Nationalpark. Efter indkvartering på hotel får vi kolonien ved Seno Otway eller I løbet af disse to dage besøger på en eftermiddagstur (3 timer) Isla Magdalena. Indtil åbningen af vi Petito Moreno gletcheren samt muligheden for at se nogle af de Panamakanalen i 1914, var Punta Monte Fitzroy og El Chalten, som er centrale holdepunkter i byen, inklu- Arenas et centrum for skibsfarten verdenskendte som udgangspunkt sive parlamentet, markedspladsen, mellem Stillehavet og Atlanterha- for trekkingture. Landskaberne by- centrum, og Santa Lucia Hill med vet, hvilket stadig præger byen og der bl.a. på 47 store gletchere, som udsigt over byen. landskaberne i hele området. udgår fra det tredjestørste isdække i verden (efter Antarktis og indlandsisen på Grønland).

618 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Dag 12. Ushuaia med sejlads på for dem der er interesseret tilbyder og eventuelle ændringer: Se www. Beagle kanalen. vi, efter morgenmaden, en tur med geografforbundet.dk. Efter morgenmaden flyver vi til hurtigfærge til Montevideo, Uru- Ushuaia, den sydligst beliggende guays hovedstad. Sejlturen varer et I rejsens pris er indeholdt: Uden- og by i verden. Det er hovedstaden par timer, og giver mulighed for en indenrigs flybilletter, al transfers, for Argentinas sydligste provinser, god dag i den spændende by, som hotelophold på dobbeltværelse på herunder Tierra del Fuego, og belig- er meget forskellig fra de to andre turistklasse undtagen hvor andet gende ved Beagle Kanalen, som har hovedstæder. Vi returnerer med er nævnt, morgenmad på hotellet, fået navn efter Darwins skib. En tur hurtigbåden til aftenstide. udflugter, engelsktalende lokale til søs i området giver mulighed for guider, entrébetaling til national- at se det landskab, hvor den oprin- parker. Tillæg for enkeltværelse ca. delige befolknings bål var med til at Dag 16. Hjemrejse fra Buenos 3.000 kr. navngive området Tierra del Fuego, Aires. og samtidig se det dyreliv som var Efter morgenmaden er der mulig- Faglig leder: Rasmus Ole Rasmus- baggrunden for deres eksistens, hed for endnu en tur i byen inden sen, som er seniorforsker ved Nor- såsom søløver, pelssæler, pingviner, vi om eftermiddagen transporteres disk Ministerråds forskningsinstitut albatrosser og skarver. til lufthavnen for at flyve tilbage til København. Nordregio. Rasmus har tidligere været faglig leder på en af Geograf- Dag 13. Flyvning til Buenos Aires. forbundets ekskursioner. Rasmus Ud over at Ushuaia er den sydligst Dag 17. Ankomst København. har forsket i de kolde områders beliggende by i verden er det sam- Ankomst København, hvor vi an- natur, kultur og økonomi, blandt tidig toldfri zone, så efter morgen- kommer tidligt mandag formiddag. andet indenfor kultur- og natur- maden kan formiddagen bruges til geografi samt ressourcegeologi og indkøb og bytur i øvrigt. Midt på sociologi. Specielt spørgsmålet om dagen flyves til Buenos Aires. En de oprindelige folk i såvel Arktis/ 3-timers bustur rundt i byen giver et Tilmelding: Tilmelding på www. Subarktis som Antarkis/Subantark- indtryk af den spændende by. geografforbundet.dk ved indbeta- tis har været centrale emner. I den ling af depositum på 3.011 kr. senest forbindelse er komparative studier den 18. juni 2010. mellem udviklingsbetingelser og Dag 14. Buenos Aires og omegn. udviklingsperspektiver for den Efter morgenmaden er dagen klar Pris: Vi arbejder stadig på at oprindelige befolkning på den til oplevelser på egen hånd. Byen indhente 2011-priser og -afgange. nordlige halvkugles nordområder har rige muligheder for oplevelser Prisen forventes at ligge på ca. og den sydlige halvkugles sydområ- af både kulturel og naturmæssig art, 28.000 kr. Yderligere information der særdeles relevante. Og ud over og vi har udarbejdet en række tur- indføring i natur- og kulturgeografi forslag, bl.a. til kvarterer i byen hvor for de regioner vi gennemrejser vil Tango til gadeorkestre udfordrer han, hvor det er muligt at finde tid de forbipasserende, til kirkegården i det tætte program, fremlægge hvor Evitas grav besøges af mange resultater af forskningen indenfor hver eneste dag, en tur til de lokale emner såsom ressourceudvikling badestrande er også en mulighed. og ressourcekonflikter, geopolitik, Og bare slentreture i den indre by og oprindelige folks rettigheder og er en oplevelse i sig selv. Og er man interesser. ikke vegetar vil et besøg på en af de mange restauranter, hvor der tilby- Turansvarlig leder: Peter Aaen des argentinske oksebøffer møre (medlem af Geografforbundets som smør og et godt glas argen- kursusudvalg), [email protected]/ tinsk vin, være et oplagt mål! tlf. 98 34 14 34.

Blandt deltagerne vil der på denne Dag 15. Tur til Montevideo (Til- tur være spansktalende deltager. bud). For dem der ønsker at fortsætte aktiviteterne i Buenos Aires er det Vi forbeholder os ret til mindre selvsagt en mulighed, for der er program- og prisændringer. stadig mange ting at opleve. Men

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 619 Et 360 graders tjek over hvad der rør sig på skoleområdet i forhold til geografi Nu hvor støvskyen fra Island har Danmark skal være blandt de tre der er en lang række andre kom- fortaget sig, hvor flytrafikken i nationer i verden, der har flest petencer, der skal udvikles, bl.a. Nordeuropa er kommet på plads, iværksættere. dem der handler om samarbejde, og hvor den travle hverdag med I en artikel i Politiken kom- selvstændig stillingtagen, kreati- masser af transport derfor igen menterer Sten Hildebrandt vitet, innovation og problemløs- ligner sig selv, debatteres de na- (2010) på denne måde at opstille ning, og at disse kompetencer ses tionale test på ny. De nationale mål. Han beskriver det som et ud- som tæt forbundne med faglig- test, som for geografifagets ved- tryk for en "gammeldags og pri- hed. kommende ligger på 8. klasse- mitiv væddeløbs- og konkurren- Konkurrencen går ikke ud på trin, blev fint præsenteret i en cetænkning". I Fagudvalget er vi at score højere i test af elevernes artikel af Keld Nørgaard (2010) i rørende enige om, at man bliver grundlæggende færdigheder i det forrige nummer af GO, og de nødt til at tænke over; hvem man dansk, matematik og naturfag. kommenteres nu igen i diverse sammenligner sig med, på hvilke Disse færdigheder er naturligvis medier, bl.a. i en række artikler områder man gør det og i det forudsætninger, som eleverne i Politiken den 28. april. I disse hele taget også med hvilket sigte. skal have. Det er klart! Vi bør artikler slår en del af landets sko- Det er, som Sten Hildebrandt er dog være langt mere ambitiøse, leledere på, at testene er spild af inde på, nyttigt at overveje, om hvis vi skal gøre os forhåbninger både tid og penge, og at de er uden vi nødvendigvis automatisk skal om på sigt at være konkurrence- pædagogisk værdi. Overfor sko- tilstræbe at være som andre og dygtige i det globale samfund. Fra fagudvalget · http://www.geografforbundet.dk/fagudvalget.htm lelederne, positionerer vores nye dermed, om det er hensigtsmæs- Her handler det om at kunne na- undervisningsminister sig mas- sigt blindt at gå i andres fodspor vigere i en kompleksitet, der kun sivt og melder ud, at skolelederne - ikke mindst, hvis man samti- bliver større, at kunne fange ideer lige så godt kan vænne sig til te- dig har som ambition at skabe et og udnytte muligheder, at kunne stene, fordi testene er kommet for væld af iværksættere, kunne man komme fremtidige udfordringer at blive. Hun henviser til nogle fristes til at mene! i forkøbet og at kunne omstille ikke nærmere angivne meldin- sig. Gennem sin iboende interdi- ger, som tyder på, at testene virker Det er bestemt af betydning, at sciplinaritet og gennem arbejdet i forhold til den pædagogiske del, vi løbende forholder os til, hvad med vores dynamiske omverden og at lærerne da må kunne bruge vi uddanner til. Det er absolut som omdrejningspunkt, har geo- testene til noget. en nødvendighed, hvis vi som grafifaget i den grad noget at byde Nu skal man jo passe på med at samfund skal være konkurrence- ind med her! brygge for meget på nogle enkelte dygtige i fremtidens globale sam- Testene er indført for, at lære- citater, men det kunne nok være fund. Derfor kan det også virke ren kan få et mere klart billede af, hensigtsmæssigt at dykke dybere fornuftigt, at regeringen har be- hvor dygtige eleverne er (Saietz, ned i; hvad testene kan bruges til, sluttet at foretage et 360 graders 2010). Dog må det fremhæves, og måske også i hvad de ikke kan tjek af folkeskolen. I en kronik at det kun foregår indenfor et bruges til. i Politiken gennemgår Jørgen begrænset felt. Man må håbe på, Søndergaard (2010), der er for- at lærerne bliver klogere på, hvad Hvis vi et øjeblik bevæger os op mand for skolens rejsehold, der de kan bruge de adaptive test til, på et mere overordnet plan for er ansvarligt for at tjekket bliver og der kan nok være noget om, visionerne for folkeskolen frem- lavet, hvad rejseholdet sætter lys at lærerne først skal vende sig til over, er det værd at kaste et blik på. Om end det lader til, at han denne form for test som værktøj, på Statsministerens 2020-plan. også melder sig til konkurrencen før vi kan danne os et nuanceret Uden at gå for meget i detaljer, om at nå et bedre resultat end billede af testenes potentialer. er nogle af målene, at vores dan- "den nuværende middelmådige Det er også vigtigt at fremhæve, ske skoleelever i 2020 skal pla- placering", er det opløftende at at testene kun er et ud af en bred cere sig i top fem i verden, og at læse, at han også har blik for, at vifte af evalueringsværktøjer,

620 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Aftenvandring langs Skagens Odde. Foto: Ivan Jacobsen.

Et 360 graders tjek over hvad der rør sig på skoleområdet i forhold til geografi og at læreren naturligvis ikke, samfund, der er i konstant foran- vi kun vente på i spænding. Når som Keld Nørgaard (2010) også dring – altså det som regeringen i det er sagt, må vi også fremhæve, skriver, skal tilrettelægge sin un- virkeligheden også gerne vil have at det bobler i kroppen af fortrøst- dervisning efter testene. Det ved eleverne til at blive – innovative ning, når formanden for danske lærerne naturligvis godt, og det og kreative samfundsborgere, skoleelever citeres for at pengene, er muligvis også derfor, at nogle der udvirker sig til at deltage og der er brugt på testene, hellere lærere stiller sig kritiske overfor, problemløse nogle af de udfor- skulle bruges på undervisning hvorfor vi skal have disse test - vi dringer, der løbende opstår rundt (Fuglsang & Saietz, 2010). Hvis har jo i forvejen en masse evalu- omkring i verden. Geografilærer- det er en generel holdning blandt eringsværktøjer. ne bliver derfor endnu engang fremtidens samfundsborgere, at Det er måske også værd at næv- sat på den opgave, der går ud de tørster efter undervisning og ne, at man i Folkeskolen (2010) på at fremhæve endnu tydeligere dermed viden, er det bare om at kan læse om en undersøgelse, der overfor eleverne og deres foræl- komme i gang med noget visio- er gennemført i forbindelse med dre, at geografifaget er så meget nært undervisning, der stimule- de norske nationale test, som mere end det, der testes for i de rer de innovative processer! viser, at lærerne i stigende grad adaptive test. Det handler bl.a. retter deres undervisning ind om at forstå de komplekse sam- Ditte Marie Pagaard, Fagudvalget mod det, der testes i. De norske menhænge, der eksisterer i det test er opbygget på en lidt anden globale samfund og som vi alle er måde end de danske, bl.a. fordi en del af – fx hvordan vulkansk Kilder der er plads til, at eleverne kan aktivitet i Island, vindsystemer- Ravn, Karen (2010): "Norske reflektere over det, de har læst, og nes karakter, og en afhængighed lærere indretter undervisningen fordi de kan trække på personlige vores moderne samfund har i efter testene", Folkeskolen Nr. 3 erfaringer. Derfor er de norske forhold til, at flytrafikken virker Fuglsang, Jacob (2010): "Test i lærere og skoleledere også posi- og ikke mindst at kunne forholde skolen har sejret ad helvede til", tive overfor, at undervisningen i sig til de problemstillinger, der Politiken d. 28. april 2010. stigende grad tilrettelægges mod opstår i kølvandet på en sådan Fuglsang Jacob & Dorrit Saietz testene. Selvom de danske lærere begivenhed. Det er blot ét blandt (2010): "Skoleledere: Nationale ved, at de adaptive test ikke er mange eksempler på, at geogra- test er spild af tid", Politiken d. dækkende for skolefagenes ind- fifaget kan noget helt særligt. Vi 28. april 2010. hold, kan man frygte, at de lærere har derfor som geografilærere et der ikke er linjefagsuddannede i ansvar for at gøre opmærksomme Hildebrandt, Sten (2010): "Lars geografi - og dem vil der fremover på, hvad faget i virkeligheden Løkkes 2020-plan er et vild- blive flere af, hvis ikke den nye kan bidrage med i kampen for spor", Politiken d. 4. februar læreruddannelse i en fart bliver at uddanne kommende sam- 2010. justeret kraftigt - er dårligere stil- fundsborgere til selvstændige Nørgaard, Keld (2010): "Natio- let i forhold til at vurdere fagets reflekterende væsner, der kan nal test – et evalueringsredskab indhold og derfor vil være mere tage stilling til de begivenheder til Geografi", Geografisk Orien- tilbøjelige til at lægge sig op ad og udfordringer, som samfundet tering Nr. 2. testene i deres indholdsvalg til konstant konfronteres med. Der- Saietz, Dorrit (2010): "Test kan geografiundervisningen. for må vi også håbe på, at tjekket i godt få børnene til at svede", Man kan frygte, at udform- virkeligheden bliver på 360°! Politiken d. 28. april 2010. ningen af testene kan være med Om testene i fremtiden blot Søndergaard, Jørgen (2010): til at forfladige faget, fordi det kommer til at fungere som "fi- "Folkeskolen kan og bør flytte langt fra er hele fagets potentiale, genblad", som Jacob Fuglsang sig", Politiken d. 1. marts 2010. der testes i. Det kunne eksem- (2010) udtrykker det, for nogle pelvis være det, der handler om af de meget dyrere løsninger på at at tage stilling til det omgivende forbedre elevernes niveauer, kan

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 621 GO-skolekonkurrence for landets folkeskoleelever – Konkurrence nummer 3 Som vi tidligere har skrevet, har vi i forbindelse Her kommer årets tredje med jubilæumsåret valgt at komme med ideer til, hvordan man kan trække små aktiviteter, der konkurrence. tager udgangspunkt i elevernes omverden, ind i Denne gang tager vi udgangspunkt i et antal geografiundervisningen. Vi kommer derfor i dette oplysninger om forskellige lande i verden. Det er års numre af GO med indspark, der handler om klassens opgave at svare på, hvilke lande vi har at få aktiveret eleverne gennem små inspirerende valgt, at finde én fejl i de oplysninger, vi præsen- konkurrencer, som kommer til at køre i forlæn- terer i skemaet, og at forklare hvordan I kan vide, gelse af klummerne. Konkurrencerne henvender at det er en fejl. sig til landets folkeskoleklasser, der har geografi Konkurrencen består af tre spørgsmål: på skemaet, og klassen deltager ved at svare på • Hvilke lande repræsenterer de udvalgte infor- de spørgsmål, der stilles og ved at skrive lidt om, mationer? hvordan klassen har fundet frem til svarene. • Hvilken fejl er der ved hvert land? • Hvordan fandt I frem til svarene på de to første spørgsmål? Vi lægger ud med at præsentere de vindende klasser af årets første konkurrence. Deltagende klasser i årets tredje konkurrence skal Vi har som vindere af konkurrencen valgt at udsende deres svar til: pege to klasser, nemlig: Geografforlaget, Filosofgangen 24, • 8.A fra Islingeskolen i Vordingborg 5000 Odense C. • 7.B fra Kulsvigerskolen i Hillerød Svarene skal være forlaget i hænde Vi har valgt de to klasser, fordi 7.B har svaret inden den 15. juli 2010! mest rigtigt, og fordi 8.A har forklaret mest om, De deltagende klasser er velkomne til at komme hvordan de fandt frem til svarene. Og både det at med ideer til kommende konkurrencer. kunne svare, og det at kunne forklare, hvordan man vil finde frem til sine svar, er vigtige. De tre rigtige svar var: • Sibiu, Rumænien Aviskonkurrence • Narvik, Norge, Længdegrad: 16° ø.l. Bredde- efteråret 2010 grad: 69° n.b. I øvrigt vil vi lige gøre opmærksom på, at efter- • Øgruppen Tonga årets aviskonkurrence, arrangeret af Ekstra Bladet På vores hjemmeside kan I se billeder af de vin- Skole, i år har arbejdstitlen "En verden i fattig- dende klasser og deres svar. Både de vindende dom". Det er en oplagt mulighed at indtænke klasser og andre klasser kan ved at slå op i atlas se konkurrencen i tilrettelæggelsen af næste års nærmere på, hvor præcist I har svaret og derefter geografiundervisning evt. tværfagligt. diskutere, hvad I evt. kunne have gjort for at svare Man kan læse mere om konkurrencen på: mere præcist, eller I kan arbejde videre med at http://ekstrabladet.dk/skole_forside/, stille hinanden flere af denne type opgaver. og vi vil allerede nu afsløre, at vi i GO5's konkur- Årets anden konkurrence er nu overstået, og den rence tager tråden op og sætter lys på fattigdom i vindende klasse bliver offentliggjort i GO4 og på vores konkurrence her i bladet. Geografforbundets hjemmeside: www.geografforbundet.dk. Klassen vil efterfølgende modtage en bogpakke fra Geografforlaget. God arbejdslyst med opgaverne, Fagudvalget

622 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 Anmeldelser F: Folkeskoleniveau G: Gymnasie- og HF-niveau A: Andre niveauer

Skagens Odde Byen i landskabet – en naturguide. – Landskabet i byen. Eigil T. Olesen, Geografforlaget, Sten Engelstoft (red.), Geografforla- 2005. - 168 s. ill. i farver. - 334 kr. get, 2009. - 192 s. ill. i farver. - 280 G/A kr./medlemmer 224 kr. G/A

Skagens Odde – en naturguide er Bogen beskriver under hoved- en brugsbog, som hører til i ryg- overskrifterne: produktion, bolig, Bygninger i fremtiden, sækken på alle naturelskere, som fritid og hverdag – det ny by- Energi i fremtiden, Forbrug vil udforske Skagens Odde. Bogen landskab i dansk sammenhæng. i fremtiden og Transport i er opdelt i en generel beskrivelse Den traditionelle skelnen mel- fremtiden. af området og en beskrivelse af lem by og land med hver deres Angela Royston (oversat til dansk af spændende og karakteristiske erhvervskarakteristika er afløst Ole Steen Hansen), Forlaget Flachs, naturlokaliteter. af et udstrakt bylandskab med 2008. – 48s. Ill. i farver. - 68 kr. Første afsnit af bogen inde- stadig mere udviskede forskelle i (Øko-Fremtid) F holder geologiske og historiske levevilkår. årsager til den nuværende topo- Formålet med bogen er bl.a. Bøgerne er en blanding af, grafi på Skagens Odde. Naturpo- at formidle resultaterne af nyere hvordan det ser ud lige nu med litik inddrages som en naturlig dansk geografisk forskning til en hensyn til de 4 forskellige temaer afslutning på topografien. bredere kreds. og hvad der er udsigt til i den Vegetationsmønstre og faunasam- Der er gjort udstrakt brug af nærmeste fremtid. mensætning beskrives ud fra en tekstbokse til sammenfatning af Temaerne overlapper hinanden økologisk synsvinkel. faglige begreber. Dette – sam- og forfatteren/forlaget har været Dyrelivet kunne beskrives men med de efter hvert kapitel på en vanskelig opgave med ud fra samme synsvinkel, men angivne kilder og forslag til hensyn til opdeling, - fx beskrives bogens forfatter har valgt at videre læsning - gør bogen meget de forskellige typer af el-pærer i bruge en systematisk fremstilling. brugervenlig. Endvidere er bogen Bygninger i fremtiden og ikke i Forfatterens begrundelse for dette forsynet med indeks (stikordsre- Energi i Fremtiden eller Forbrug valg er, at dyr er ikke bundet gister) og en nyttig oversigt over i fremtiden. Udviklingen går til den enkelte naturtype, og indholdet i tekstbokse, figurer meget hurtigt og virkeligheden fremstillingsformen giver derfor og tabeller. Opsætningen med har overhalet bøgerne på enkelte et overblik over udbredelsen af de mange tekstbokse m.m. er punkter. de enkelte dyrearters udbredelse med til at bryde tekstsidernes i området. Anden del består af 25 ensformighed hvilket gør bogen Bøgerne er oversat fra engelsk turbeskrivelser. appetitvenlig at skue – og lettere og er derfor ikke specielt beskri- vende for danske forhold. De 4 Turbeskrivelserne indeholder at læse. temabøger fra serien Øko-Fremtid lokaliteternes størrelse, kør- Som underviser ser man frem er alle godt designet og rare at selsvejledning, beskrivelse af geo- til materiale der kan bidrage til læse i, der er en god veksling logi – landskab – naturtyper, flora en supplering og fornyelse af mellem tekster og mange illu- og fauna, turforslag, fugletårne, undervisningens indhold. På det strationer. Der er flere gode tips naturens tilstand osv. Afsluttende kulturgeografiske område er der til, hvordan man kan spare på indeholder bogen litteraturliste, langt mellem sådanne udgivelser, energien, bl.a. med grønne tage, nyttige adresser, artslister og derfor er denne bog et velkom- dvs. at man dækker taget med register. Bogen indeholder mange ment vitamintilskud for under- jord og derefter sår planter, der flotte og velanbragte billeder, visere. ikke kræver pasning. Taget vil nu kort, tegninger og tabeller. isolere mod kulde om vinteren og Henning Strand varme om sommeren. Hans M. Christensen Alt i alt et godt supplement til tema om energi i overbygningen.

Jytte Pedersen

GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3 623 Afs.: Geografforbundets Sekretariat · Filosofgangen 24 · 5000 Odense C

Magasinpost B ID NR 46670

624 GEOGRAFISK ORIENTERING 2010 NR. 3