anna anchers Pasteller

Af Elisabeth Fabritius

forlaget vandkunsten det kongelige bibliotek Udgivet med støtte fra Forord 7 Augustinus Fonden 9 Beckett-Fonden Pioner i dansk pastelmaleri Direktør Bent Fredberg, Brøndums Hotel, Femogtyve pasteller 15 Pastelkunsten 67 Anna Anchers farver og teknik 71 Biografi 79 Litteratur 95 Personregister 96

hjertelig tak til Kunsthistorikeren Suzanne Ludvigsen for kritisk læsning Minna Mortensen, Michael og Anna i Skagen, for oplysninger om slægtsforbindelser i Skagen Østerby Hans Nielsen, Lokalsamlingen i Skagen, for oplysninger om huse og personer i Skagen Jean-Pierre Mérat, præsident for Société des Pastellistes de for henvisninger og tekniske oplysninger Forord

(1859-1935) regnes blandt de æstetisk fra dem på måder, der vanskeliggør ypperste af de skandinaviske kunstnere, der en stilistisk sammenligning. De udstilles da i 1880erne udmærkede sig som pastelmalere. også sjældent sammen. På grund af skrøbelig- I den sparsomme litteratur, der foreligger om heden er pastellerne som regel lukket inde pasteller, fremhæves hun på linie med samti- bag glas og forseglede rammer, der komplice- dens kendte pastelkunstnere, danske som Th. rer en nærmere undersøgelse, og kun få kon- Philipsen og P. S. Krøyer, svenske som Bruno Lil- servatorer har nogen videre erfaring med jefors og Anders Zorn og norske som Fritz Thau- dem. I museerne opbevares pasteller på papir low og Asta Nørregaard. Mange fl ere skandina- typisk sammen med tegninger og grafi k, ad- viske kunstnere dyrkede pastellen, der fi k en skilt fra pasteller på lærred, der som regel fi n- blomstringstid sidst i 1800-tallet, og Anna An- des i malerimagasinerne. cher var en af de første. Her præsenteres 25 pasteller af Anna An- Anna Anchers pasteller repræsenterer en cher, der alle kan regnes for selvstændige afgrænset, men særdeles markant del af hen- kunstværker. Pasteller, udført som forarbej- des kunst og har ikke tidligere været studeret der til oliemalerier, er udeladt. I museer og eller publiceret specifi kt. I det hele taget er fra udstillings- og auktionskataloger samt dansk pastelmaleri på det nærmeste uudfor- utrykte kilder kendes ca. 25 fl ere. De 11 er lo- Konserveringsteknisk bistand sket, og emnet er også sparsomt behandlet i kaliseret, mens de øvriges skæbne er uvis. andre lande. Arbejdet med denne bog har Formentlig fi ndes endnu fl ere ukendte i pri- overraskende vist, at Anna Anchers særpræg vateje. En fuldstændig liste publiceres i min De tekniske bemærkninger om de enkelte ret lærredsprøver af pastel s. 24, 26, 31, 33, 37, og kunstneriske intentioner kommer tydeli- kommende monografi om kunstneren. pasteller er skrevet på grundlag af mine og 42, 47, 61 og grunderingerne af pastel nr. 26, gere til udtryk i pastellerne end i hendes olie- Flertallet af pastellerne ejes af museerne malerikonservator Lone Bøghs iagttagelser 31, 37, 47 og 63. Afslutningsvis har Kathrine malerier. Michael og Anna Anchers Hus i Skagen, Ska- 2003-04. Dog ikke pastellen i Islands Kunst- Segel og jeg evalueret de tekniske bemærk- Pastel er som sommerfuglestøv, så sart at gens Museum og Den Hirschsprungske Sam- museum (s. 33), der i 2004 blev undersøgt ninger. Kapitlet om Anna Anchers farve og det næppe nogensinde er muligt at skabe en ling, andre af Statens Museum for Kunst og af daværende chefkonservator Viktor Smári teknik er skrevet på grundlag af mine og større udstilling, hvor man kan studere pastel- kunstmuseerne i Odense og Sorø. Jeg takker Sæmundson under mit besøg. I vinteren Lone Bøghs drøftelser og mine studier i fag- maleriernes særpræg og farvepragt og drage mine museumskolleger for deres beredvillige 2005-06 blev tre lærreder i Den Hirschsprung- litteratur på forskningsbiblioteker, bl.a. i sammenligninger mellem teknikker og male- hjælp og interesse for projektet, i særdeleshed ske Samling (pastel s. 37, 52, 63) makrofoto- . Efterfølgende er kapitlet evalueret og re. Hensynet til bevaringen er på det nærme- kunsthistorikeren, mag.art. Inge Mejer An- graferet af konservator Mikkel Scharff, leder formuleret i samarbejde med Kathrine Segel, ste uoverstigeligt. Derfor denne bog om Anna tonsen i Helga Anchers Fonds bestyrelse og af kunstafdelingen på Kunstakademiets Kon- som har suppleret det med sine værdifulde Anchers bedste pasteller. kunsthistorikeren Suzanne Ludvigsen. Ende- servatorskole. De blev efterfølgende analyse- iagttag elser af Anna Anchers lærreder og Skønt pasteller nyder en ikke ringe popula- lig har jeg modtaget stor venlighed hos de pri- ret af konserveringstekniker, nu cand. scient. brug af grundering. ritet, især i og Nordamerika, er der vate ejere, der har tilladt undersøgelse af de- cons. Kathrine Segel, som også har analyse- en sær tendens til at overse dem. De er fåtalli- res pasteller og stillet dem til rådighed for den- ge i forhold til oliemalerier og adskiller sig ne bog. Praktisk hjælp og stor interesse har

7 jeg desuden mødt i auktionshusene Muse- Gallery, London, og fra professor Anthea Cal- umsbygningens Kunstauktioner (nu Lauritz. len. Så ledes er denne bog resultatet af et lyk- com) og Bruun Rasmussen i København. Alle keligt samarbejde mellem humaniora og tek- skylder jeg en stor tak. nologi. Pioner i dansk pastelmaleri Uden en faglig vurdering af de tekniske Projektet blev påbegyndt i 2003, og i 2004-05 aspekter af Anna Anchers pastelmaleri ville støttede Ministeriet for Videnskab, Teknologi bogen ikke have samme værdi. Jeg er derfor og Udvikling færdiggørelsen af manuskriptet malerikonservator Lone Bøgh meget tak- med en stor bevilling, der tog sigte på at pro- Anna Ancher kendt som en af Skagensmaler- værker – som alternative versioner af det nemmelig for, at hun i 2003 stillede sin faglige fi lere dansk forskning og kunstneren også i ne, gift med maleren , var fra valgte motiv. Dette afspejler klart Anna kompetence og erfaring til rådighed for pro- udlandet. Projektet blev 2005-06 afsluttet på sin tidligste ungdom anerkendt som en selv- Anchers arbejdsform. Der er mange eksem- jektet. Vi har sammen undersøgt endnu fl ere Det Kongelige Bibliotek, hvor jeg er domi- stændig og talentfuld maler. Da kunstner- pler på, at hun malede et motiv igennem den pasteller end de her publicerede og har efter- cileret forsker. Jeg er såvel Ministeriet som kolonien på Skagen var på sit højeste i 1880- ene gang efter den anden. Om værkernes til- følgende diskuteret resultaterne af vore ob- Biblioteket yderst taknemmelig for at have ernes første halvdel, og malere fra Skandi- blivelseshistorie og den indbyrdes rækkefølge servationer i relation til tekniske afhandlinger kunnet fuldføre dette forskningsprojekt. navien, Tyskland og England kom dertil for kan man kun gisne, for hun forsynede dem fra kunstnerens samtid og nyere faglitteratur. Uden publicering ville projektets resultater at dyrke friluftsmaleriet i det stærke lys på sjældent med signatur og datering og efterlod Desværre nåede vi ikke de afsluttende drøftel- ikke blive kendt. Derfor bringer jeg Beckett- odden mellem de to have, var Anna Ancher ikke på anden måde konkrete oplysninger. ser inden hendes pludselige død i foråret 2005. Fonden, Augustinus Fonden og direktør Bent allerede en central skikkelse. Hun malede Hendes metode og tilgang til håndværket Jeg skylder hende stor tak for et værdifuldt og Fredberg, Brøndums Hotel i Skagen, min helst mennesker, studier af kvindernes arbej- er væsensforskellig fra den, som hendes ti år inspirerende samarbejde. varmeste tak for generøs støtte til den danske de, børn og gamle, men hun har selv udtalt, ældre mand Michael Ancher praktiserede. Lone Bøghs ønske om at få analyseret ud- udgave. Ligeledes takker jeg The American- at farven var det væsentlige for hende, den Han havde i 1870erne på Kunstakademiet lært, valgte lærreder og grunderinger blev imid- Scandinavian Foundation hjerteligt for, gen- egentlige inspiration. hvordan man gennem serier af tegnede og lertid til virkelighed, da jeg i efteråret 2005 nem en donation fra ambassadør John L. Anna Ancher var en af de kunstnere i Dan- malede forarbejder nåede frem til det færdige tog kontakt med konservator Mikkel Scharff, Loeb, Jr., New York, at have muliggjort den mark, der tidligst arbejdede med pastelmale- resultat, der kunne præsenteres for publikum. leder af malerisektionen på Kunstakademiets engelske udgave af bogen. riet, da denne teknik med inspiration fra Den proces fulgte hun på tæt hold i hans ar- Konservatorskole. Det skyldes ham og Ka- Bogen udgives i samarbejde med Det Kon- Frankrig vandt ny popularitet sidst i 1800- bejde. Selv fi k hun ingen tilsvarende oplæ- thrine Segel, at konkret information om tek- gelige Bibliotek. tallet. Den første kendte af hendes pasteller ring, da hun som kvinde ikke kunne få del i niske aspekter nu kan publiceres, hvad jeg er signerede hun med sit pigenavn Anna Brøn- Kunstakademiets undervisning, og det er kun dem begge yderst taknemmelig for. Under- Elisabeth Fabritius dum og året 1880, hvor den blev præsenteret undtagelsesvis, at hun senere arbejdede på vejs fi k jeg også oplysninger fra Marjorie Det Kongelige Bibliotek som et af hendes debutbilleder på Charlot- denne måde. Shelley, chefkonservator ved Metropolitan København 2008 tenborg. Siden da arbejdede hun jævnligt Den første vejledning fi k hun i Skagen af Museum i New York, fra Lesley Carlisle, Tate med pastel, særlig intensivt i 1880erne og Michael Ancher og andre tilrejsende malere. 1890erne. Mere systematisk undervisning modtog hun Det er karakteristisk for Anna Ancher, at på Vilhelm Kyhns private tegne- og maleskole det især var pastellen som malerisk udtryks- for damer i København, hvor hun gik som form, der havde hendes interesse. Den over- ung. Denne begrænsning var imidlertid til vejende del af hendes pasteller er at betragte fordel for Anna Ancher. Modsat sin mand som færdige arbejder. Der er kun få eksempler havde hun ingen fordomme at gøre op med på, at hun benyttede pastel som forarbejde til og kunne frit vælge sine metoder og sine in- større fi gurbilleder. Det også typisk, at hun spirationskilder. Og det var Barbizon-skolen ofte valgte at male det samme motiv i pastel og de franske friluftsmalere, hun som en af og i olie, uden at pastellerne derfor kan defi - Det moderne Gennembruds malere i første runde neres som forarbejder til oliebillederne. De brændte for. gælder tværtimod som selvstændige kunst-

9 I 1879 fi k Anna Ancher for første gang Det foregik i Brøndums Gæstgivergård på Af danske kunstnere blev Theodor Philip- den berømte J.- A.- D. Ingres’ bedste elever. 1. Finn Terman Frederiksen har i Med moderne fransk kunst at se. Hun var atten år Skagen, hvor Anna var vokset op. Tre vel- sen berømt for sine pasteller, og hans første Det er en mulighed, at Grønvold lærte pastel- solen i øjnene, en Theodor Philipsen-studie, 1992 gammel og havde tre års uddannelse bag sig. uddannede nordiske malere med et stærkt kendte er fra 1869 og 1874, dvs. endnu før han teknikken i Paris. Randers Kunstmuseum , publiceret 1 et par pasteller fra 1869 og 1874 i værk- Det var på Charlottenborgs forårsudstilling, engagement i friluftsmaleriet, Realismen og første gang rejste til Paris. næv- En anden tidlig dansk pastelmaler var den fortegnelsen nr. 855-857. Jeg takker ham Kunstakademiets offi cielle årlige udstilling, Naturalismen kom ved et tilfælde samtidig ner i sine erindringer fra Frankrig en pastel- i dag ukendte Albert Hartvig. Han specialise- for supplerende oplysninger hvor Carl Jacobsen, ejeren af fra bryggeriet dertil. Nordmanden Fritz Thaulow, der havde karton, Philipsen havde efterladt i det atelier rede sig ligefrem i pasteller og debuterede 2. Som kunstner bliver jeg så fransk, så det er en gru. Erindringer og breve af Karl Ny Carlsberg, fremviste sin nyerhvervede boet adskillige år i Frankrig og dengang i Paris, som maleren overtog, og samtidig med Anna Ancher på Charlotten- 1876 79 1876 2 1880 Madsen fra Frankrig - udgives af samling af fransk kunst. Den kom med tiden var svoger til Paul Gauguin, og hans ven det var formentlig i . Mens Anna opholdt borg i med arbejder i denne teknik. Dem Det Kongelige Bibliotek, præsenteret til at fylde et helt museum, Ny Carlsberg , som havde delt atelier med sig i København i vintrene 1875-78 eller lidt har Anna set, og desuden har hun efter al og kommenteret af denne forfatter Glyptotek. Det var ikke Impressionister, i . Også Anna og Michael senere, kan hun godt have truffet Philipsen, sandsynlighed truffet ham, da han i somme- 3. København 9.1.1880 (Det Kongelige Jacobsen havde købt i Paris, men arbejder Anchers ungdomsven Karl Madsen, den se- skønt han kun var kortvarigt i Danmark i ren 1878 besøgte Michael Ancher på Skagen. Bibliotek). Pastel omtales ofte fejlagtigt som farvet kridt af dengang moderne akademiske malere, nere kritiker og museumsmand, der netop disse år, hvor han uddannede sig i Frankrig. Men om han allerede da var i gang med pa- bl.a. A. - W. Bouguereau, Charles Chaplin og havde afsluttet 3 års studier i Paris, var til stede. Annas forlovede Michael Ancher kendte steller, vides ikke. I dag kendes ingen arbejder Raimondo Madrazo. Men også et maleri af Desuden var den allerede berømte marine- Philipsen siden 1865. Men at pastel endnu om- af ham, hverken pasteller eller andet. Senere J.- F. Millet, Døden og brændehuggeren, med maler og digter , der havde kring 1880 var en sjældenhed i dansk sammen- fandt Hartvig sig et levebrød som illustrator motiv fra en fabel af La Fontaine, der gjorde rejst i England, Frankrig og Tyskland, der- hæng, fremgår af et brev fra Frans Schwartz ved Illustreret Tidende. Ud over Charlotten- et voldsomt indtryk på Anna Ancher og alle oppe, svenskeren til : I mit Atelier her i Sværtegade borg kunne man se pasteller hos datidens de yngre kunstnere. med sin franske elev Émile Barau og tyskeren har Philipsen indlogeret sig, han maler Farve- københavnske kunsthandlere, f.eks. Dansk På det tidspunkt havde danske kunstnere Julius Runge. Anna lyttede med udelt inte- skitzer af sine Billeder med farvet Kridt og roser Kunsthandel. 3 i mange år af nationale og kunstpolitiske resse til deres synspunkter, der kom til ud- det meget, det seer ogsaa ret praktisk ud. Philip- grunde levet temmelig afsondret fra euro- tryk i en fri og heftig meningsudveksling. sen udviklede sit mesterskab som pastel- pæiske kunststrømninger og en påvirkning, Samværet med så mange europæisk erfarne kunstner, efter at Impressionismen gik op for der ansås for skadelig. På Verdensudstillingen malere af moderne observans førte i 1879-80 ham i 1880erne. Ca. 1892 erhver vede han en i Paris i 1878 var Danmark repræsenteret med til, at Anna intuitivt begyndte en selvstændig pastel af Anna Ancher med titlen Maren leende, malerkunst så gammeldags, at det vakte pinlig kunstnerisk udvikling med afsæt i fransk som han var meget glad for. Den kendes des- opmærksomhed og affødte dårlig omtale hos kunst, som hurtigt vakte respekt og interesse værre ikke i dag. de franske kritikere. Samtidig ulmede et op- og gjorde hende til et fuldgyldigt medlem af Året 1879 var første gang i nyere tid, at man rør blandt tidens unge kunstnere, hvoraf fl ere kunstnerkolonien på lige fod med de mand- på Charlottenborg kunne se et arbejde i pa- siden 1875 havde trodset Kunstaka demiet ved lige malere. stel, et dameportræt malet af H. C. Grønvold. at søge videreuddannelse i Frankrig. Det blev Året efter udstillede han endnu en pastel, En epokegørende, at malere som P. S. Krøyer, pige med æbler, som efter et bevaret fotografi Laurits Tuxen, Frans Schwartz, Carl Locher, Forbilleder at dømme er teknisk mesterlig. Det er ellers Theodor Philipsen, Vilhelm Groth og Karl ikke som maler, at Grønvold er kendt. Han Madsen rejste til Paris i sidste halvdel af 1870- Der var ikke mange forbilleder, da Anna var en fremragende og inspirerende lærer på erne og lærte nye idealer, nye teknikker og Ancher debuterede som pastelmaler i 1880. Teknisk Skole, hvor han i 1880erne fi k betyd- ikke mindst friluftsmaleriet at kende. Impres- Hun må derfor betragtes som en af pionerer- ning for fremtrædende danske kunstnere som sionismen, der dengang var temmelig ukendt, ne i Danmark i denne teknik. Vi ved ikke med Vilhelm Hammershøi og »Fynboerne«. Men men senere fi k helt dominerende betydning, bestemthed, hvordan hun lærte at arbejde kunstnerne har utvivlsomt bemærket Grøn- havde de på det tidspunkt endnu ikke rigtig med pastel. Tilsyneladende indgik denne tek- volds egne udstillede arbejder, for han var opdaget og slet ikke forstået. nik ikke i undervisningen på Kyhns skole, som kendt og højt respekteret af alle. Grønvold Sommeren 1879 begyndte den skandina- hun havde frekventeret i årene forinden. var i 1874- 7 5 uddannet i Paris hos den tysk- viske kunstnerkoloni på Skagen at forme sig. fødte Henri Lehmann, der var regnet for en af

10 11