SKAGEN ODDE– TEMANUMMER NR.1 SEPTEMBER 2004 SKAGEN ODDE Skagen Odde – Et Fuldskala, Naturligt Laboratorium
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NYT FRA GEUS TEMANUMMER SKAGEN ODDE – et fuldskala, naturligt laboratorium GEOLOGI NR.1 SEPTEMBER 2004 SKAGEN ODDE Skagen Odde – et fuldskala, naturligt laboratorium Lars Henrik Nielsen Peter N. Johannessen Skagen Odde, det nordligste punkt i Danmark, har altid fascineret. De første mennesker tog odden i besiddelse i Stenalderen, da de neden for den stejle, hævede kystskrænt vest for Frederiks- havn etablerede en boplads ved en be- skyttet lagune.Deres mange efterladen- skaber, heriblandt en båd og fiskegrej, viser, at de var afhængige af fiskeri og nærhed til havet. Hvad de ikke vidste var, at området i løbet af de efterføl- gende 7000 år ville blive hævet ca. 13 meter over havet, og at en stor sandod- de ville forlænge Jyllands kyster ca. 30–40 km mod nordøst. Omkring år 1200–1300 blev Skagen Odde blandt andet brugt til opdræt af krigsheste, og formentlig i den sidste halvdel af 1200- årene blev den første samlede bebyg- gelse anlagt, som efter en række mindre flytninger blev til Skagen By. I nyere tid har Skagen som bekendt tiltrukket beds- teborgere, malere og andre kunstnere, og hver sommer valfarter talrige turister til Skagen Odde tiltrukket af lyset, det særprægede landskab, de evigt skiftende Fig. 1. Geologisk kort over det nordligste Jylland. sandmiler, de to farvande Skagerrak og Kattegat, der mødes ved Grenen, og de voldsomme naturkræfter, der underti- Lagene er undersøgt og sat i relation til de ning, hvorpå Nordjylland hævedes hurtige- den udspilles her. processer,der har dannet dem. Skagen Od- re end havstigningen, og derfor begyndte de kan betragtes som et gigantisk fuld-ska- en regression (en havværts forskydning af lalaboratorium, hvor geologen direkte kan kysten). For geologer udgør Skagen Odde et særligt drage sammenligning mellem bevarede I et tidsrum på omkring 500 år fra ca. aktiv. Odden er blevet dannet inden for de geologiske lag og de marine processer, der 12.500–12.000 år før nu fulgtes havstignin- 1/04 seneste ca. 7000 år ved at enorme mæng- gennem årtusinder har ført til oddens dan- gen og landhævningen nogenlunde ad, der af sand er blevet frigjort ved erosion af nelse. Dette er en ganske unik situation, hvorved det lokale havniveau var nogenlun- de Kvartære lag langs Nørrejyllands vest- der afviger fra den, som geologen typisk de stabilt.Havet var derfor i stand til at ero- kyst, og er blevet transporteret til Jyllands møder, når lag fra svundne perioder i jor- dere den markante kystklint, der i dag kan nordende af bølger og strøm (Hauerbach dens udvikling skal forstås. følges fra Frederikshavn mod Hirtshals, og 1992). Ved hjælp af arkæologiske fund og som på det geologiske kort danner den kulstof-14 aldersbestemmelser er oddens Skagen Oddes fødsel nordlige grænse for de glaciale og senglaci- NYT FRA GEUS udvikling nøje tidsfæstet. Endvidere er de Det store landskabselement vi kalder Ska- ale marine aflejringer (Fig. 1). Neden for landskabsnedbrydende og landskabsdan- gen Odde består af mange forskellige land- klinten aflejredes marint sand med muslin- nende processer blevet iagttaget gennem skabstyper,der gradvist er smeltet sammen gen Zirphaea crispata – det såkaldte århundreder,og i kombination med morfo- som følge af landhævning og aflejring. For Zirphaea sand (Jessen 1936). Derefter fort- logiske studier af kurveplaner og flyfotos ca.21.000 år siden var hovedparten af Dan- satte regressionen indtil den såkaldte fast- kan oddens udvikling beskrives. På grund af mark dækket af is i lighed med store dele af landstid omkring 10.000 år før nu. Den ef- hævningen af landet,der har oversteget den de nordlige og sydlige polare områder,men terfølgende Tidlig Atlantiske transgression samtidige havstigning, er de geologiske lag, i løbet af få tusinde år smeltede isen med (en landværts forskydning af kysten) satte der opbygger odden, synlige i kystklinterne en global havstigning til følge. Men samtidig derefter ind, og tørv dannet i moser i GEOLOGI langs oddens nordvestkyst. bevirkede afsmeltningen af isen en aflast- lavtliggende områder i fastlandstiden blev 2 SKAGEN ODDE overlejret af marint sand, mens marin gytje maksimale transgressionsniveau til lidt un- daværende spids (Fig. 2 og 3B). Dette be- og mudder blev aflejret i beskyttede lagu- der 13 m over det nuværende havniveau. virkede, at meget store mængder af sedi- ner og bugte umiddelbart foran Zirphaea Baseret på bopladsens beliggenhed, Jessens ment nu blev transporteret fra erosions- kystklinten. (1936) iagttagelser og korrektion for den klinterne langs Jyllands vestkyst til oddens En stenalderboplads ved Yderhede lige større landhævning mod nordøst, kan kys- spids, som derved voksede hastigt mod neden for den hævede Zirphaea kystklint tens placering for ca. 7.200 år siden be- nordøst, og det har den fortsat med indtil i er blevet grundigt undersøgt af arkæologer, stemmes,som vist på kortet i Fig.2 og blok- dag med en gennemsnitlig vækst på 3–5 og undersøgelserne har vist at bopladsen diagrammet i Fig. 3A. Herefter fortsatte m/år, hvilket er ganske hurtigt (Fig. 3). var placeret ved en lavvandet lagune be- den generelle regression, hvorved småøer skyttet af en strandvold mod Kattegat og lavvandede grunde af glaciale aflejringer Skagen Oddes opbygning (Fig.1 & 2; Nielsen & Christensen 1999; Per efterhånden blev forbundne. Samtidigt be- Fra en boring udført på Skagens nuværen- Lysdahl mundtlig kommunikation). Omhyg- virkede bølgernes aktivitet at strandvolde de spids (Skagen 3/4 boring) ved vi, at od- gelige nivellementer og kulstof-14 alders- og mindre oddesystemer blev aflejret. desandet her er ca. 25 m tykt og overlejrer bestemmelser af bopladsens efterladenska- Efterhånden blev lagunen i Uggerby- siltet marint mudder (Knudsen et al. 1996). ber og organisk materiale i tørve- og Tversted området fyldt op med sedimen- Som følge af landhævningen og bølgernes gytjelag viser, at transgressionen nåede sit ter, og formentlig for omkring 5.500 år si- erosion kan de øverste ca. maksimale niveau for ca. 7.200 år siden. den blev en kontinuerlig kystlinie fra 13–14 m af de lag, der Som følge af landhævningen svarer det klinterne ved Hirtshals etableret til oddens opbygger odden 1/04 NYT FRA GEUS Fig. 2. Kort med Skagen Oddes placering og udvikling. Rekonstruktionen af de forskellige kystlinier er blandt andet baseret på identifikation af hævede gamle strand- volde og tørvelag.Tørvelagene er dateret ved brug af kulstof-14 metoden (modificeret efter Hauerbach 1992 og Lønstrup & Nielsen 1997). Placeringen af de sedi- mentologiske profiler nr. 4 og 11 samt Skagen 3/4 boringen er vist. GEOLOGI 3 SKAGEN ODDE A: Viser den gamle Zirphaea kystklint, der blev eroderet i glacia- le og senglaciale marine aflejringer ca. 12.500–12.000 år før nu. Under det maksimale niveau for den Tidlig Atlantiske transgression for ca. 7.200 år siden nåede havet et niveau lidt under foden af klinten, og i læ af en strandvold etablerede stenalderfolk en bop- lads ved Yderhede. I havet fandtes efter al sandsynlighed en række småøer og lave grunde, der ydede en vis beskyttelse mod Vester- havets og Kattegats bølger. B: Illustrerer situationen for ca.5.500 år siden hvor de tidligere øer og grunde var smeltet sammen til en sam- menhængende kystslette, og lagunen i Uggerby-Tver- sted området var blevet fyldt med sediment. C: For 4.500 år siden dannedes en kontinuerlig kyst fra Hirtshals og frem til oddens spids som nu var etableret. D: Viser situationen i dag. 1/04 NYT FRA GEUS GEOLOGI Fig. 3A-D. Fire blokdiagrammer visende udviklingen af Skagen Oddes udvikling fra ca. 7.200 år siden indtil i dag (modificeret efter A. Schou 1949). 4 SKAGEN ODDE iagttages i klinterne langs Skagen Oddes spidsen, og lateralt fordi oddekystens regu- ger mod sydvest. Sættene repræsenterer nordvestkyst. De geologiske profiler er un- lerende virkning på strømmen aftager på revler, der under sydlige og vestlige vinde dersøgt (Fig.4) og en række sedimentologi- grund af ændringen af kystens orientering. vandrede langs oddens nordvestkyst med ske profiler er opmålt; to af disse er vist Herved taber strømmen de store mæng- den ene ende fasthæftet på oddekysten. (Fig. 5 og 9). Undersøgelserne viser, at den der opslæmmet sediment, og tykke lag af- Når revlerne nåede frem til det nordvest- midterste til nordlige del af odden er op- sættes på havbunden. I godtvejrsperioder- lige punkt på oddekysten, hvor kysten be- bygget af fire karakteristiske enheder: 1) ne mellem stormene invaderede sømus gynder at krumme mod øst og sydøst dre- storm sandlag (nederst), 2) revle-rende af- havbunden og gennemtrawlede de øverste jede barerne med rundt om ”hjørnet” på lejringer, 3) strandaflejringer og 4) tørvelag dele af sandet for fødepartikler (Fig. 6C og grund af bølge refraktion, og fortsatte van- (øverst). 7), mens andre organismer såsom muslin- dringen op ad kystplanet mod oddekysten 1) Den nederste enhed består af 10–60 ger, snegle, og sandorme etablerede bebo- for til sidst at blive en del af odden, og der- cm tykke, finkornede storm sandlag, der elseshuller. Storm sandlagene er aflejret på med bidrage til oddens vækst. Langs od- undertiden indeholder småsten og muslin- oddeplatformen i vanddybder, der typisk dens nordvestkyst brød bølgerne hen over geskaller (Fig. 5 og 6B). Basis af sandlagene oversteg 6,5 m. En boring på Skagen Oddes de næsten kystparallelle revlerygge og er skarp, undertiden erosiv. De fleste lag nuværende spids har påvist oddesand ned sendte vand ind i renderne mellem revler- har en nedre, parallel lamineret del der til ca. 25 meters dybde, og dette er for- ne. Herved opstod der stærke strømme i stedvis er let bioturberet (laminationen er mentlig opbygget af storm sandlag af sam- renderne, som forårsagede, at talrige store forstyrret af gravende organismers virk- me type som beskrevet her. sandribber eller sandbølger vandrede i ren- somhed, fx orme, muslinger og sømus) og 2) Storm sandlagene er overlejret af derne mod oddens nordlige spids. Når rib- en øvre del der er fuldstændig gennemsat revle- og rendeaflejringer, men ofte ses en berne nåede frem til oddens nordlige spids, af gravegange efter sømus, orme og andre overgangszone, hvor de to facies typer er svingede strømmen rundt om ”hjørnet” og organismer (Fig.