GEOLOGI NYT FRA GEUS tflsaa naturligtlaboratorium et fuldskala, ODDE– TEMANUMMER NR.1 SEPTEMBER 2004 Skagen Odde – et fuldskala, naturligt laboratorium

Lars Henrik Nielsen Peter N. Johannessen

Skagen Odde, det nordligste punkt i Danmark, har altid fascineret. De første mennesker tog odden i besiddelse i Stenalderen, da de neden for den stejle, hævede kystskrænt vest for Frederiks- havn etablerede en boplads ved en be- skyttet lagune.Deres mange efterladen- skaber, heriblandt en båd og fiskegrej, viser, at de var afhængige af fiskeri og nærhed til havet. Hvad de ikke vidste var, at området i løbet af de efterføl- gende 7000 år ville blive hævet ca. 13 meter over havet, og at en stor sandod- de ville forlænge Jyllands kyster ca. 30–40 km mod nordøst. Omkring år 1200–1300 blev Skagen Odde blandt andet brugt til opdræt af krigsheste, og formentlig i den sidste halvdel af 1200- årene blev den første samlede bebyg- gelse anlagt, som efter en række mindre flytninger blev til Skagen By. I nyere tid har Skagen som bekendt tiltrukket beds- teborgere, malere og andre kunstnere, og hver sommer valfarter talrige turister til Skagen Odde tiltrukket af lyset, det særprægede landskab, de evigt skiftende Fig. 1. Geologisk kort over det nordligste Jylland. sandmiler, de to farvande og , der mødes ved , og de voldsomme naturkræfter, der underti- Lagene er undersøgt og sat i relation til de ning, hvorpå Nordjylland hævedes hurtige- den udspilles her. processer,der har dannet dem. Skagen Od- re end havstigningen, og derfor begyndte de kan betragtes som et gigantisk fuld-ska- en regression (en havværts forskydning af lalaboratorium, hvor geologen direkte kan kysten). For geologer udgør Skagen Odde et særligt drage sammenligning mellem bevarede I et tidsrum på omkring 500 år fra ca. aktiv. Odden er blevet dannet inden for de geologiske lag og de marine processer, der 12.500–12.000 år før nu fulgtes havstignin- 1/04 seneste ca. 7000 år ved at enorme mæng- gennem årtusinder har ført til oddens dan- gen og landhævningen nogenlunde ad, der af sand er blevet frigjort ved erosion af nelse. Dette er en ganske unik situation, hvorved det lokale havniveau var nogenlun- de Kvartære lag langs Nørrejyllands vest- der afviger fra den, som geologen typisk de stabilt.Havet var derfor i stand til at ero- kyst, og er blevet transporteret til Jyllands møder, når lag fra svundne perioder i jor- dere den markante kystklint, der i dag kan nordende af bølger og strøm (Hauerbach dens udvikling skal forstås. følges fra mod Hirtshals, og 1992). Ved hjælp af arkæologiske fund og som på det geologiske kort danner den kulstof-14 aldersbestemmelser er oddens Skagen Oddes fødsel nordlige grænse for de glaciale og senglaci- NYT FRA GEUS udvikling nøje tidsfæstet. Endvidere er de Det store landskabselement vi kalder Ska- ale marine aflejringer (Fig. 1). Neden for landskabsnedbrydende og landskabsdan- gen Odde består af mange forskellige land- klinten aflejredes marint sand med muslin- nende processer blevet iagttaget gennem skabstyper,der gradvist er smeltet sammen gen Zirphaea crispata – det såkaldte århundreder,og i kombination med morfo- som følge af landhævning og aflejring. For Zirphaea sand (Jessen 1936). Derefter fort- logiske studier af kurveplaner og flyfotos ca.21.000 år siden var hovedparten af Dan- satte regressionen indtil den såkaldte fast- kan oddens udvikling beskrives. På grund af mark dækket af is i lighed med store dele af landstid omkring 10.000 år før nu. Den ef- hævningen af landet,der har oversteget den de nordlige og sydlige polare områder,men terfølgende Tidlig Atlantiske transgression samtidige havstigning, er de geologiske lag, i løbet af få tusinde år smeltede isen med (en landværts forskydning af kysten) satte der opbygger odden, synlige i kystklinterne en global havstigning til følge. Men samtidig derefter ind, og tørv dannet i moser i

GEOLOGI langs oddens nordvestkyst. bevirkede afsmeltningen af isen en aflast- lavtliggende områder i fastlandstiden blev

2 SKAGEN ODDE

overlejret af marint sand, mens marin gytje maksimale transgressionsniveau til lidt un- daværende spids (Fig. 2 og 3B). Dette be- og mudder blev aflejret i beskyttede lagu- der 13 m over det nuværende havniveau. virkede, at meget store mængder af sedi- ner og bugte umiddelbart foran Zirphaea Baseret på bopladsens beliggenhed, Jessens ment nu blev transporteret fra erosions- kystklinten. (1936) iagttagelser og korrektion for den klinterne langs Jyllands vestkyst til oddens En stenalderboplads ved Yderhede lige større landhævning mod nordøst, kan kys- spids, som derved voksede hastigt mod neden for den hævede Zirphaea kystklint tens placering for ca. 7.200 år siden be- nordøst, og det har den fortsat med indtil i er blevet grundigt undersøgt af arkæologer, stemmes,som vist på kortet i Fig.2 og blok- dag med en gennemsnitlig vækst på 3–5 og undersøgelserne har vist at bopladsen diagrammet i Fig. 3A. Herefter fortsatte m/år, hvilket er ganske hurtigt (Fig. 3). var placeret ved en lavvandet lagune be- den generelle regression, hvorved småøer skyttet af en strandvold mod Kattegat og lavvandede grunde af glaciale aflejringer Skagen Oddes opbygning (Fig.1 & 2; Nielsen & Christensen 1999; Per efterhånden blev forbundne. Samtidigt be- Fra en boring udført på nuværen- Lysdahl mundtlig kommunikation). Omhyg- virkede bølgernes aktivitet at strandvolde de spids (Skagen 3/4 boring) ved vi, at od- gelige nivellementer og kulstof-14 alders- og mindre oddesystemer blev aflejret. desandet her er ca. 25 m tykt og overlejrer bestemmelser af bopladsens efterladenska- Efterhånden blev lagunen i Uggerby- siltet marint mudder (Knudsen et al. 1996). ber og organisk materiale i tørve- og Tversted området fyldt op med sedimen- Som følge af landhævningen og bølgernes gytjelag viser, at transgressionen nåede sit ter, og formentlig for omkring 5.500 år si- erosion kan de øverste ca. maksimale niveau for ca. 7.200 år siden. den blev en kontinuerlig kystlinie fra 13–14 m af de lag, der Som følge af landhævningen svarer det klinterne ved Hirtshals etableret til oddens opbygger odden 1/04 NYT FRA GEUS

Fig. 2. Kort med Skagen Oddes placering og udvikling. Rekonstruktionen af de forskellige kystlinier er blandt andet baseret på identifikation af hævede gamle strand- volde og tørvelag.Tørvelagene er dateret ved brug af kulstof-14 metoden (modificeret efter Hauerbach 1992 og Lønstrup & Nielsen 1997). Placeringen af de sedi-

mentologiske profiler nr. 4 og 11 samt Skagen 3/4 boringen er vist. GEOLOGI

3 SKAGEN ODDE

A: Viser den gamle Zirphaea kystklint, der blev eroderet i glacia- le og senglaciale marine aflejringer ca. 12.500–12.000 år før nu. Under det maksimale niveau for den Tidlig Atlantiske transgression for ca. 7.200 år siden nåede havet et niveau lidt under foden af klinten, og i læ af en strandvold etablerede stenalderfolk en bop- lads ved Yderhede. I havet fandtes efter al sandsynlighed en række småøer og lave grunde, der ydede en vis beskyttelse mod Vester- havets og Kattegats bølger.

B: Illustrerer situationen for ca.5.500 år siden hvor de tidligere øer og grunde var smeltet sammen til en sam- menhængende kystslette, og lagunen i Uggerby-Tver- sted området var blevet fyldt med sediment.

C: For 4.500 år siden dannedes en kontinuerlig kyst fra Hirtshals og frem til oddens spids som nu var etableret.

D: Viser situationen i dag. 1/04 NYT FRA GEUS

GEOLOGI Fig. 3A-D. Fire blokdiagrammer visende udviklingen af Skagen Oddes udvikling fra ca. 7.200 år siden indtil i dag (modificeret efter A. Schou 1949).

4 SKAGEN ODDE

iagttages i klinterne langs Skagen Oddes spidsen, og lateralt fordi oddekystens regu- ger mod sydvest. Sættene repræsenterer nordvestkyst. De geologiske profiler er un- lerende virkning på strømmen aftager på revler, der under sydlige og vestlige vinde dersøgt (Fig.4) og en række sedimentologi- grund af ændringen af kystens orientering. vandrede langs oddens nordvestkyst med ske profiler er opmålt; to af disse er vist Herved taber strømmen de store mæng- den ene ende fasthæftet på oddekysten. (Fig. 5 og 9). Undersøgelserne viser, at den der opslæmmet sediment, og tykke lag af- Når revlerne nåede frem til det nordvest- midterste til nordlige del af odden er op- sættes på havbunden. I godtvejrsperioder- lige punkt på oddekysten, hvor kysten be- bygget af fire karakteristiske enheder: 1) ne mellem stormene invaderede sømus gynder at krumme mod øst og sydøst dre- storm sandlag (nederst), 2) revle-rende af- havbunden og gennemtrawlede de øverste jede barerne med rundt om ”hjørnet” på lejringer, 3) strandaflejringer og 4) tørvelag dele af sandet for fødepartikler (Fig. 6C og grund af bølge refraktion, og fortsatte van- (øverst). 7), mens andre organismer såsom muslin- dringen op ad kystplanet mod oddekysten 1) Den nederste enhed består af 10–60 ger, snegle, og sandorme etablerede bebo- for til sidst at blive en del af odden, og der- cm tykke, finkornede storm sandlag, der elseshuller. Storm sandlagene er aflejret på med bidrage til oddens vækst. Langs od- undertiden indeholder småsten og muslin- oddeplatformen i vanddybder, der typisk dens nordvestkyst brød bølgerne hen over geskaller (Fig. 5 og 6B). Basis af sandlagene oversteg 6,5 m. En boring på Skagen Oddes de næsten kystparallelle revlerygge og er skarp, undertiden erosiv. De fleste lag nuværende spids har påvist oddesand ned sendte vand ind i renderne mellem revler- har en nedre, parallel lamineret del der til ca. 25 meters dybde, og dette er for- ne. Herved opstod der stærke strømme i stedvis er let bioturberet (laminationen er mentlig opbygget af storm sandlag af sam- renderne, som forårsagede, at talrige store forstyrret af gravende organismers virk- me type som beskrevet her. sandribber eller sandbølger vandrede i ren- somhed, fx orme, muslinger og sømus) og 2) Storm sandlagene er overlejret af derne mod oddens nordlige spids. Når rib- en øvre del der er fuldstændig gennemsat revle- og rendeaflejringer, men ofte ses en berne nåede frem til oddens nordlige spids, af gravegange efter sømus, orme og andre overgangszone, hvor de to facies typer er svingede strømmen rundt om ”hjørnet” og organismer (Fig. 6B). Stedvist ses krydsla- mellemlejret (Fig. 5). Revle- og rendeaflej- sendte ribberne mod nordøst, øst og syd- mination og bølgeribbe strukturer. Lagene ringerne danner en 3,7–4,5 m tyk enhed, øst hen ad og ned ad den skrånende odde- blev dannet under stormvejr fra sydvest og som primært består af trug og planart platform,hvor de efterlod tykke krydslejre- vest, hvor brydende bølger har dannet en krydslejret,fin- til mellemkornet sand,sted- de sæt, der bidrog til den hurtige vækst af meget stærk strøm, som medbragte meget vist med småsten (Fig. 6D og E). Top- og oddeplatformen. store mængder af sand i suspension langs bundsæt er hyppigt forekommende.Biotur- 3) Revle-rendeaflejringerne er overlej- den lige del af oddekysten.Når bølgerne og bation med gravegange af Skolithos, Diplo- ret af strandaflejringer,der hovedsagelig be- strømmen nåede frem til oddens krumme craterion, Macaronichus ses især i de dybe- står af parallelt lamineret og lav-vinklet del, blev energien og dermed transport- re dele af enheden.De planart krydslejrede krydslejret finkornet sand. Enheden er pri- kapaciteten reduceret drastisk,som følge af sæt er stedvist domineret af lange,kurvede, mært dannet i opskylszonen ved bølge op- at strømmen her frit kan ekspandere verti- lavthældende forsæt med bølgeribber, og og tilbageskyl på stranden. Krydslejringer- kalt, fordi vanddybden øges ud for odde- disse sæt viser som regel transportretnin- ne med lavt-hældende forsæt der viser en

NØ Tørvemose aflejring 1/04 sand Strand

SV aflejringer Revle-rende NYT FRA GEUS Storm sandlag

5 m GEOLOGI

5 GEOLOGINYT FRA GEUS 1/04 6 stranden. derunderstormbølger vandrede op hældendestenedelagrepræsenterer enstrandvold, Delandværts den afbølgeop- og tilbageskyl. Lagene blev aflejret påfors derhælderfågrader modhavet. Bestårherafgrusedeog stenedelag, enhed3. Strandaflejring, 6A. Fig. SKAGEN ODDE 1 cm fpoi 1 eFg 2. seFig. af profil 11, For placering ler oddensvækst. derafspej- grundende udvikling, deres lagfølge viserenopad og mentære enhedererangivet, Defire sedi- nes orientering. vurderet udfra krydslejringer- gene og palæostrømretningen maksimale størrelse afstenila- dengennemsnitlige turbation, Endvidere ervistgraden afbio- med symboler(selegenden). og lagenes strukturer ervist ser, og kornstørrelse langsdetoak- Profilet visertykkelse vestkyst. (11) opmåltlangsoddensnord- Sedimentologisk profil Figur 5. sådan gravegang afsømus. 6Bmarkerer en rød cirkel iFig. dersesisandlagene; gravegange, størrelse svarer tildiameteren afde Bemærkatskallens stormvejr. på stranden ved Grenen efter Skalafrecent sømus fundet 6C. Fig. i detunderliggende lag. der skærer gravegange eftersømus Bemærk dennedre erosive grænse enhed1. Stormsandslag, 6B. Fig. tran- ad SKAGEN ODDE

Fig.6D.Revle-rendeaflejring,enhed 2. Overlejrende krydslejrede sæt, der stammer fra store ribber, der vandre- de mod nordøst og øst på odde-plat- formen. Forsættene består af finsand med spredte små sten. De krydslejre- de sæt er adskildt af stenbestrøede erosionsflader.

Fig. 6E. Udsnit af D. Det midterste krydslejrede sæt viser en kompliceret opbyg- ning med store forsæt, der viser at en stor bundform (mega ribbe) har vandret mod nordøst. Internt i de store forsæt ses små ribbeforsæt, der viser at en tilba- gestrømshvirvel har bevirket at små ribber vandrede op ad den hældende læsi- de på den store bundform.

Fig. 6F. Strandaflejring, enhed 3. Sandet er parallel- lamineret og er aflejret på forstranden ved bølgeop- og tilbageskyl. Laminationen er understreget af la- minæ, rige på mørke tungmineral korn.

Fig. 6G.Tørvelag, enhed 4, der draperer en lille æo- lisk klit dannet på bagstranden. Klitsandet er gen- nemsat af rødder, der udspringer fra tørven. Date- ringer af organisk materiale fra tørvelag som dette har muliggjort en detaljeret rekonstruktion af od-

dens tidsmæssige udvikling.Tørvelaget overlejres af 1/04 subrecent klitsand formentlig aflejret under den voldsomme sandflugt, der fandt sted i den såkaldte lille istid, og som hærgede Skagen Odde. NYT FRA GEUS GEOLOGI

7 SKAGEN ODDE

landværts hældning er dannet på overskyls- relieffet forstærket af små sandklitter, der siden og læsiden af strandrevler og opskyls- har lagt sig på strandvoldene; tilsvarende rygge (Fig. 5, 6 E og F). I de nordlige profi- fænomen kan iagttages på nordstranden i ler,der repræsenterer en mere udsat del af dag, hvor strandvoldene ofte danner ker- oddekysten, er strandaflejringerne grovere nen i de langstrakte bevoksede klitrygge. og består af lag af parallelt lagdelt mellem- De fire beskrevne enheder danner tilsam- kornet sand med sten vekslende med sten- men en gradvis opad grundende lagfølge, lag dannet af kraftige bølger. Endvidere ses der er dannet ved oddetilvækst. De to ofte lavvinklet krydslejrede stenlag, der vi- nederste enheder – stormsandlagene og ser en migration opad af bagstranden; disse revle-rendeaflejringerne – er afsat på hav- lag repræsenterer stenstrandvolde dannet i bunden under havniveau, mens enhed tre perioder med storm fra nordlige retninger. er aflejret i strandzonen og markerer over- 4) Strandaflejringerne er overlejret af gangen fra marine aflejringer til aflejring på tøvelag (martørv) eller sandlag iblandet land. Den øverste enhed, martørven – er store mængder organisk materiale, der er afsat på land og markerer afslutningen på aflejret i lavninger (rimmer) mellem strand- oddesekvensen. volde (dopper Fig. 5 og 6G). Som regel er

Fig. 7. Ædespor efter gravende sømus. Sømusen æder sig vej gennem sedimentet og udnytter de or- ganiske bestanddele i sedimentet. Sammenlign dis- se spor med sporene i den øverste del af stormsand- lagene, Fig. 6 A. Modificeret fra Bromley (1996). Fig. 8. En morfologisk-sedimentologisk model for Skagen Odde. Skagen Odde kan betragtes som et gigantisk fuldskala-laboratotium, hvor de geo- logiske lag i klinterne og de marine processer ud for oddens spids kan sammenlignes. Sten og grus er eroderet fra glaciale aflejringer syd for Hirtshals og transporteret langs kysten i stran- dens op- og tilbageskylszone, til spidsen af od- den. Sand er transporteret mod nordøst til od- despidsen via mega ribber, der har migreret pa- rallelt med kysten mellem revlerne.Ved oddens spids, hvor kysten begynder at krumme, drejer revlerne med rundt. De fortsatte vandringen op ad kystplanet mod oddekysten,for til sidst at bli- 1/04 ve en del af odden og dermed bidrage til oddens vækst. Under særlige stærke storme dannedes høje, grovkornede, strandvolde. I lavningerne mellem disse strandvolde dannedes tørv i mo- ser. NYT FRA GEUS GEOLOGI

8 SKAGEN ODDE

Skagen Odde som model baseret på studiet af Senglaciale oddesyste- Undersøgelserne af Skagen Odde har ført mer i det østlige , til en bedre til en dybere forståelse af oddens opbyg- forståelse af oddedannende processer (Ni- ning og udvikling, som blandt andet bliver elsen et al. 1988). Endvidere præsenterer formidlet via udstillinger i ”Skagen Odde oddemodellen en mulig tolkning af marine Natur Center” og ”Skagen Odde Model- sandsten fra geologiske perioder eller situ- len” i Skagen by. Derudover har de sedimen- ationer, hvor geologen har færre eller min- tologiske undersøgelser ført til etablering dre detaljerede data til sin rådighed. F.eks. af en dynamisk morfologisk-sedimentolo- er modellen anvendt til inspiration og som gisk model, der er gyldig for sanddomine- reference ved tolkningen af et dybt begra- rede oddesystemer, der bygger ud i dybt vet olie reservoir fra juratiden – Troll-feltet vand præget af høj bølgeenergi (Fig. 8; Niel- – beliggende på norsk havområde. Tilsva- sen & Johannessen 2001). Modellen bidra- rende kan aflejringsmodeller bruges til be- ger sammen med andre aflejringsmodeller, skrivelse af vandførende reservoirer i for- som f.eks. den model forfatterne tidligere bindelse med opgørelsen af en vandres- har etableret for grusede oddesystemer sources størrelse. 1/04

Fig. 9. Sedimentologisk profil (4) opmålt få hundrede meter nord for Råbjerg Stene på NYT FRA GEUS oddens nordvestkyst. Profilet viser de samme karakteristiske fire se- dimentære enheder som de øvrige profiler, men indeholder derud- over et usædvanligt stenlag (ca. 4,2–4,45 m). Legende, se Fig. 5. For placering af profil

4, se Fig. 2. Udsigt til Grenen, der strækker sig mod nordøst mellem Skagerrak i nordvest og Kattegat i sydøst. GEOLOGI

9 SKAGEN ODDE

Tsunami-aflejringer forårsaget af jordskælvsbølger?

På lokalitet 4 er iagttaget et usædvanligt stenlag (Fig. 9 og 10). Laget er op til 50 cm tykt og kan følges lateralt over ca. 1.500 m og viser et gradvist havværts fald fra sydvest mod nordøst fra en højde på ca. 12 m til ca. 2 m.o.h., hvor laget kiler ud. Stenlaget viser ligeledes en gradvis aftagen i stenstørrelse i samme retning fra ca. 7 cm i diameter til ca. 3 cm. Stenlaget overlejrer strand-, revle- rende- og stormaflejringer med en skarp, erosiv grænse. De fleste steder er basis plan, men flere steder viser undergrænsen et me- get irregulært forløb med dybe stenfyldte erosionshuller (Fig. 11). Laget er de fleste steder massivt uden strukturer, men parallel lag- deling, krydslejring med retninger både mod land og væk fra land, og store grusede bølgeribber draperet af mudder ses stedvist. Sten- laget indeholder desuden store omlejrede klumper af tørv, ler og talrige marine skaller. Laget er usædvanligt, idet lignende lag ikke er set i resten af odden. De stenlag, der optræder i den nordlige del af odden som en del af strandaflejringerne, har slet ikke samme laterale udbredelse, men kiler derimod hurtigt ud havværts. Stenene er væsentligt større end de spredte sten, der ellers forekommer på lokalitet 4, og kan altså ikke stamme fra en opkoncentrering af disse. Den erosive basis, der følges i hele lagets udbredelse, vidner om en væsentlig erosiv begivenhed. De dybe erosionshuller nedskåret i løst ukonso- lideret sand tyder på, at erosion og aflejring har været umiddelbart efterfølgende begivenheder. På den anden side viser de forskelli- ge interne strukturer i stenlaget, at aflejringen var en kompliceret hændelse med flere processer involveret. Der foreligger flere muli- ge tolkninger. På den norske shelf ud for midt-Norge og omkring Færøerne er der i Senglacial og Postglacial tid sket adskillige undersøiske skred. Især Storegga-skredet, hvor meget store mængder materiale rutschede ud på dybt vand, har været genstand for grundige under- søgelser (f.eks. Haflidason et al. 2002). Skredet, som formentlig fandt sted for omtrent 8.000 år siden, forårsagede store Tsunami bølger – jordskælvsbølger – og aflejringer fra disse er påvist både i Skotland og Vestnorge (dannelsen og effekten af tsunami-bølger er indgående beskrevet i Larsen et al. 2002: ”GEOLOGI nyt fra GEUS” nr. 3 ). Tilsvarende aflejringer er ikke påvist i Danmark, men Skagen Odde ligger med sin udsatte placering optimalt for påvirkningen af sådanne bølger, og den hurtige vækst af odden øger chan- cen for at sådanne aflejringer kan blive bevaret for eftertiden. Kulstof-14 dateringer af muslingeskaller fra stenlaget og umiddelbart under stenlaget tyder på, at stenlaget blev dannet for omtrent 7.200–7.850 år siden, altså formentlig efter Storegga-skredet. Den største usikkerhed ved denne tolkning er derfor om stenlaget og Storegga-skredet vitterlig er samtidige, m.a.o. om kulstof -14 date- ringerne er tilstrækkelig præcise til at afgøre dette. Tolkningen forudsætter at tsunamibølger blev refrakteret rundt om Norges syd- spids eller reflekteret fra Skotlands kyster, og at de komplekse strukturer i stenlaget kan forklares med påvirkningen fra successive bølger fra én og samme episode. For forslaget taler, at stenlaget og erosionen ved dets basis repræsenterer en enkeltstående og vold- som begivenhed af nogenlunde samme alder som Storegga-skredet. Igangværende undersøgelser forventes at kaste mere lys over stenlagets dannelse. Alternative tolkningsmuligheder inkluderer blandt andet: 1) ændringer i relativt havniveau, 2) en ekstraordinær voldsom storm, eller 3) en nu borteroderet lokal kilde med sten. Ingen af disse alternativer synes dog at give en tilfredsstillende forklaring på lagets fore- komstmåde og komplicerede strukturer. 1/04 NYT FRA GEUS

Fig.10.Stenlaget ses som et mørkt lag med stor lateral udbredelse. Stenlaget er sandsynligvis af- lejret af tsunami-bølger fremkommet ved et un- dersøisk skred i Nordsøen ud for Norges vest- kyst. GEOLOGI

Fig. 11. Nærbillede af stenlagets stærkt erosive 20 cm undergrænse. 10 SKAGEN ODDE Referencer

Bromley, R.G. 1996: Trace fossils. Biology,taphano- Knudsen, K.L., Conradsen, K., Heir-Nielsen, S.& Nielsen, L.H., Johannessen, P.N. & Surlyk, F. my and applications. Chapman & Hall. 1-361. Seidenkrantz, M.-S. 1996: Quaternary palaeocea- 1988: A Late Pleistocene coarse-grained spit-plat- nography and palaeogeography in northern : form sequence in Northern Jylland, Denmark. Sedi- a review of results from the Skagen cores. Bulletin mentology 35 (6), 915-937. Hauerbach, P.1992: Skagen Odde - Skaw Spit.An of the Geological Survey of Denmark, 43: 22-31. area of land created between two seas. Folia Geo- graphica Danica 20; 119 pp. Nielsen, L.H. & Johannessen, P.2001: Accretiona- Larsen, L.M., Dahl-Jensen, T. & Pedersen, S.A.S ry, forced regressive shoreface sand of the Holoce- 2002: Temanummer: Geologiske naturkatastrofer - ne Skagen Odde spit complex,Denmark - a possible Haflidason, H., Sejrup, H.P., Bryn, P., Lien, R., Fjeldskred i Grønland. ”GEOLOGI- Nyt fra GEUS” outcrop analogy to buried reservoirs. In: O.J. Mart- Masson, D., Jacobs, C., Hühnerbach,V.& Berg, K. nr. 3 , 16 p. insen & T. Dreyer (eds): Sedimentary environments 2002: The architecture and slide mechanism of the offshore Norway – Palaeozoic to Recent.Norsk Pe- Storegga Slide, Mid Norwegian margin. NGF Abstra- troleums Forening Special Publication 10, 457–472. cts and Proceedings 2, 80–81. Lønstrup, J. & Nielsen, I. 1997: Mellem tvende ha- ve. Skalk 4, 20-30. Schou, A. 1949: Atlas over Danmark. Det Kongeli- Jessen, A. 1936: Vendsyssels Geologi. Danmarks ge Geografiske Selskab. København: H. Hagerup. Geolgiske Undersøgelse.V.Række Nr. 2, 193 pp. Nielsen, A.B. & Christensen, C. 1999: Yderhede. Geobotanisk undersøgelse på Ertebølleboplads på Skagens Odde.Vegetationsudvikling og strandlinier. Nationalmuseets Naturvidenvidenskabelige Under- søgelser, rapport nr. 53.

Her kan man læse videre

Aagaard,T., Nielsen, N. & Nielsen, J. 1995: Jessen,A. 1925: Nielsen, S.T., Clemmensen, L.B. & Andreasen, F. Skallingen-Origin and Evolution of a Barrier Spit. Geologisk kort over Danmark, Kortbladet Blaa- 1995: Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet XXXV, vandshuk. Danmarks Geologiske Undersøgelse The middle and late Holocene Barrier Spit System at København. 1. række Nr. 16. Vejers, Denmark: Structure and Development. Bulle- tin of the Geological Society of Denmark 42, 105- Abrahamse, J.,Wouter, J. & van Neeuwen-Seelt, Kystinspektoratet (Thyme, F. redaktør), 1998: 119. N. Oversat af Meesenburg, H. 1976: Menneske, hav, kyst og sand. Kystinspektoratet Vadehavet, et dansk, tysk hollandsk Naturområde. 1973-1998. Nørrevang,A. & Lundø, J. (redaktører) 1980: Udgivet af Bygd 1976. Danmarks Natur Bd. 4. Kyst, klit og marsk. Larsen, B 2003 Politikens Forlag. Clemmensen, L. B.,Andreasen, F., Nielsen, S.T.& Blåvands Huk-Horns Rev området - et nyt Skagen Sten, E. 1996: Nyt fra Geus nr.4 2003. Jepsen, P.U. 1996: The late Holocene coastal dunefield at Vejers, Vestjyske billeder - fra Skallingen til Nymindegab. 1/04 Denmark: characteristics, sand budget and deposi- Larsen, B., Leth, J.O. 2001: Udgivet af Museet for Varde By og Omegn, 1996. tional dynamics. Geomorphology 17, 79-98. Geologisk kortlægning af Vestkysten. En vurdering af aflejringsforholdene i området mellem Nyminde- DGI, 1982: gab og Horns Rev. Danmarks og Grønlands Geo- Horns Rev, Ressourceundersøgelser fase 1-4, Ge- logiske Undersøgelse Rapport 2001/22 og 2001/96 oteknisk Rapport 2, 2 bind. Ref 4742-75. Rapport Bind 1 Tekst, Bind 2. Udført for Kystdirektoratet

til Fredningsstyrelsen 9.kontor- Havbundsundersø- 2000-2001. NYT FRA GEUS gelser. Leth, J.O. 2003: Hofdahl, F., 1968: Nordsøens udvikling siden istiden - udforskningen Vestkysten. I Vandbygningsvæsnet 1868 – 1968, s 20- af Jyske Rev. Geologi - Nyt fra GEUS nr. 3., 2003. 28. (Jubilæumsbog udgivet af Vandbygningsvæsnet).

Tak GEOLOGI Carlsbergfondet takkes for forskningsbevilling der har muliggjort dette studie

11 GEOLOGINYT FRA GEUS 1/04 Eftertryk ertilladtmedkildeangivelse. Eftertryk dre emnerafgeologiskkarakter. ninger omdebehandledeemnerelleran- GEUS giver iøvrigtgerneyderligere oplys- på forretningsmæssige vilkår. GEUS udfører tilligerekvirerede opgaver mark ogGrønland. foretage geologiskkortlægning afDan- naturressource- ogmiljøområdetsamtat denskabelige ogpraktiske Institutionens hovedformål eratudføre vi- rådgivningsinstitution i Undersøgelse (GEUS)erenforsknings- og Danmarks ogGrønlandsGeologiske 12 en redaktionsgruppe påinstitutionen. (ansvarshavende) isamarbejdemed Er redigeret afgeologKnud Binzer - GEOLOGI Geologi for alle på nettet • • • henteellerbestillemangepopulærevidenskabelige udgivelser fraGEUS: Her kandulæse, Klik indpå • Y R GEUS FRA NYT livsvigtige grundvand.Test brug. dinvideniquizzenoghentoverheads tilundervisnings Bestil populærvidenskabelige artikler medemnerom artikler Bestil populærvidenskabelige Bestil numre afserien forbi Kik f.eks. Læs ellerhenttidligere numre af Miljøministeriet. undersøg “Geologi for alle” elser på “Viden omGrundvand” Kort Fortalt. Hjemmeside: www.geografforlaget.dk E-post: [email protected] 63 441683ellertelefax:97 Henvendelse kanskeentenpåtlf.: udgivelser købes. Hos GeografforlagetkanalleGEUS’ publikationer: GEUS www.geus.dk Internetside: [email protected] E-post: 38142050 Fax.: 38142000 Tlf.: Øster 1350København K. Voldgade 10, Geologiske Undersøgelse Danmarks ogGrønlands GEUS Skriv, ringellermail: på GEUS´hjemmeside Geologi –NytfraGEUS. og fåmasseraflettilgængeliginformation omvores vand, energi,råstoffer www.geus.dk www.geus.dk Stefan Sølberg EvaMelskens og Illustrationer: Lars HenrikNielsen Peter Johannessen og Moors, Peter Warna Foto: SchultzGrafisk Tryk: A/S. GEUSGrafisk EvaMelskens, Produktion: ISSN 1396-2353 5000 OdenseC Rugårdsvej 55 GEOGRAFFORLAGET, Adressen er: og natur.