Hjørring Kommunes Kulturmiljøer
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Hirtshals Sindal HJØRRING KOMMUNES Hjørring Tårs KULTURMILJØER Løkken Vrå Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Bymiljøer Materialet er udarbejdet i sammenhæng Rubjerg Knude-området Bymidten i Gammel Hjørring med Hjørring Kommuneplan 2016. Lønstrup By Bymidten ved Østergade i Hjørring Sommerhusområdet Harerenden ved Lønstrup Bymidten i Stationsbyen i Hjørring Udarbejdet af: Sommerhusområdet ved Tornby Brinck Seidelins Gade i Hjørring Hjørring Kommune Løkken By Erhvervsområdet Nestlé i Hjørring Teknik- & Miljøområdet Løkken Kystfiskeri Svanelundskvarteret i Hjørring Team Plan og Erhvervsudvikling Løkken Badehuse Byplan for Hirtshals By og Havn Niels-Kristian Balle og Anne Møller Jørgensen Tannisby i Tversted Poulstrup By I samarbejde med: Hirtshals Fyr Stationsområdet i Sindal Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals Befæstning Højskoleområdet og Stationsområdet i Vrå Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Bindslev Bymidte i Hjørring Kommune Klostre og hovedgårde Bindslev Gamle Elværk Børglum Kloster Oktober 2016 Vrejlev Kloster Asdal Hovedgård Markante fortidsminder Baggesvogn Hovedgård Gravhøje ved Bjørnager Bøgsted Hovedgård Hulveje i Slotved Skov Eskær Hovedgård Tornby Dyssen Fuglsig Hovedgård Jernaldergrave på Hjørring Kirkegård Gårdbo Sø Stenhøj Langdysse ved Tolne Kirkeby Høgholt Hovedgård Odden Hovedgård Sejlstrup Hovedgård Jernbaner Villerup Hovedgård Hirtshalsbanen Åstrup Hovedgård Bosætning på landet Rekreative anlæg Samlet gårdmiljø ved Høgsted Hjørring Bjerge Enkelt-gårdsbebyggelse ved Lendum Parker og Anlæg i Hjørring By Vejklyngebyen Gl. Vennebjerg Tolne Skovpavillon Landsbymiljø i Vogn Sønderlev By Fortebyen i Vrensted Enestegården Åbenterp JERNBANER Hirtshals Hirtshalsbanen Sindal Hjørring Tårs Løkken Vrå I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt tre privat- Hirtshalsbanen ten. Denne station blev nedlagt i 1928 efter kun tre års baner med udgangspunkt fra Hjørring - Løkkensbanen, Det var oprindeligt planen at anlægge en bane fra Hjør- drift, fordi den lå for langt fra bymidten. En ny, midlertidig Hørbybanen og Hirtshalsbanen. ring over Vellingshøj og Tversted til Ålbæk samt en side- station blev i stedet etableret ved havnen, og i 1939 flyt- bane til Hirtshals. Projektet var med i Jernbaneloven fra tede stationen ind i det hidtidige havnekontor. Hovedbanegården for de tre privatbaner var Vestbane- 1908, men 1. Verdenskrig satte en stopper for anlægs- gården i Hjørring, som blev opført i 1913 ca. 500 m vest arbejdet. I Hjørring er der ligeledes sket omlægning af banens for- for Hjørring Station, da baneledelsen ikke ønskede fæl- løb ved banegraven som følge af nedlæggelsen af Vest- lesskab med Statsbanerne. Efter krigen var forudsætningerne ændret væsentligt, banegården, og senere er tracéet genanvendt til vej. idet der i 1917 blev vedtaget en lov om anlæg af en Løkkens- og Hirtshalsbanen løb nord ud af stationen, havn ved Hirtshals. Derfor etableredes Hirtshalsbanen, Hirtshalsbanen fungerer fortsat som privatbane med mens Hørbybanen gik mod syd og krydsede statsba- og strækningen mod Tversted og Ålbæk blev opgivet. tidssvarende skinner og moderne tog og forbinder Hirts- nelinjen til Aalborg. Vestbanegården blev nedlagt som Banen blev indviet i 1925 og var fra starten en succes hals og en række mindre byer med Hjørring. station i 1942, og de tre baner fik herefter statsbanesta- bl.a. med færgeforbindelse til Kristiansand fra 1927. tionen som udgangspunkt. Vestbanegården er efterføl- Løkkensbanen gende nedrevet, da tagkonstruktionen var ødelagt efter I Hirtshals blev der opført en stationsbygning i overens- Banestrækningen over Sønderlev og Lønstrup til Løk- en brand. stemmelse med 1922-byplanen på østsiden af bymid- ken og videre til Aabybro og Aalborg blev indviet i 1913. Det blev startskuddet på en egentlig turisme langs Vest- onsbygningerne var dermed præget af datidens nyklas- spor efter de nedlagte privatbaner. Enkelte steder er det kysten, da det blev muligt for mange at komme til bade- sicisme og genopvækkelse af dansk byggetradition. i landskabet muligt at se rester af banesporet i form af stederne ved Løkken og Lønstrup på éndagsudflugter dele af en banedæmning, en tiloversbleven viadukt eller fra Hjørring og Aalborg. Banen blev nedlagt i 1963. Den Bygningerne havde fra arkitektens hånd et personligt et udgravet forløb. tidligere Løkken Station er en af de mest karakteristiske og let genkendeligt præg i form af enkle og velpropor- af privatbanernes stationsbygninger. tionerede bygninger med røde mur- og tagflader samt Flere steder anvendes banesporet i dag til stier, bl.a. i kraftige hvide gesimser og hjørnekvadring. Der var 2-3 den vestlige del af Hjørring nord for Ulvegravene og i Hørbybanen typer bygninger på hver bane i forskellig størrelse og i den sydlige del af Løkken langs golfbanen, eller til veje Hørbybanen over Ilbro og Tårs til Hørby med forbindelse varianter. f.eks. i Lønstrup på sydsiden af Lønstrupvej (Nejstvej) til Sæby og Frederikshavn blev indvidet i 1913, men blev og i den sydlige del af Tårs. en begrænset succes bl.a. på grund af stigende person- Ved en del af stationsbygningerne blev der opført et og lastbiltrafik. Banen blev nedlagt i 1953. mindre pakhus i træ med svenskrøde facader, hvide I Hjørring er den sydlige af broerne på Ulvegravene den rammer og grønmalede døre. Pakhusene var ligesom jernbanebro, hvor Hørbybanen krydsede statsbanen. Stationsbygningerne stationsbygningerne enkle og smukke. Stationsbygning- Samtlige stationsbygninger på de tre privatbaner blev erne og pakhusene var i meget høj grad egnstypiske. Udpegning tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen fra København. Det Den oprindelige del af Hirtshalsbanen er udpeget som var smukke og funktionelle bygninger, der var gode ek- Spor i landskabet kulturmiljø med henblik på, at historien om privatbaner- sempler på tidens tanker om ”Bedre Byggeskik”. Stati- Der er udover de tilbageværende stationsbygninger få ne i denne del af Vendsyssel fortælles. Den første prøvetur til Lønstrup med passagerer i 1913 Hirtshals Hirtshalsbanen Sindal Hjørring Tårs Løkken Vrå HIRTSHALSBANEN Papirformat: A4 Beskrivelse Anbefalinger Hirtshalsbanen er sammen med Skagensbanen de ene- ring i forbindelse med driften af banen. Stationsbygning- Det anbefales, at stationsbygninger udpeges som beva- ste tilbageværende privatbaner i Nordjylland. Stations- er og pakhuse er tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen fra ringsværdige bygninger. bygningerne langs Hirtshalsbanen er i dag overgået til København. anden anvendelse og erstattet af trinbrætter. Det anbefales, at pakhuse vedligeholdes med det oprin- I Hjørring ved Nordens Allé og Sct. Cathrine Vej ligger delige udseende. Det oprindelige banespor blev ændret i Hirtshals og bygninger, som på grund af det ændrede tracé ikke læn- Hjørring. I Hirtshals blev stationen i den østlige del af gere ligger langs banesporet. Disse bygninger indgår Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. byen opgivet i 1928, og der etableredes en midlertidig ikke i kulturmiljøet. station ved havnen, og banesporet blev omlagt til et mere nordligt tracé. I 1939 ombyggedes havnekontoret Selve banestrækningen ejes af Banedanmark, og Nord- Emmersbæk til ny station og postkontor. jyske Jernbaner A/S står for den daglige drift. Banespo- ret og togene er moderniseret og udgør en tidssvarende I Hjørring blev tracéet ændret i 1942, da Vestbanegår- kollektiv transport mellem Hjørring og Hirtshals. den blev nedlagt, og togene skulle ind til Hjørring Sta- Horne tion. Det oprindelige tracé forløb, hvor Banegraven og Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter banestræknin- Nordens Allé ligger i dag. gen fra Vellingshøj til Emmersbæk, som er den del af strækningen, der ikke er omlagt. Kulturmiljøet omfatter Stationsbygningerne i Vellingshøj, Vidstrup, Tornby og også stationsbygninger og pakhuse ved Vellingshøj, Horne anvendes til private boliger. Der er fortsat pakhu- Vidstrup, Tornby og Horne. se tilbage i Vidstrup og Tornby. Både stationsbygninger og pakhuse er generelt bevaret med deres oprindelige udseende og karakter. Pakhusene anvendes til opbeva- Tornby Vidstrup Vellingshøj Typisk stationsbygning ved Horne Station Typisk pakhus Kulturmiljøets afgrænsning ©Geodatastyrelsen.