Regional Bus- Og Togbetjening
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
116 Trafikministeriet Regional bus- og togbetjening Afrapportering fra udvalget om den regionale bus- og tog-betjening 31. januar 2000 Indholdsfortegnelse for redegørelse for udvalget om regional bus- og togbetjening Kapitel 1 Indledning 1.1. Kommissorium for udvalget s. 1 Kapitel 2 Sammenfatning 2.1. Baggrund s. 2 2.2. Bus eller tog? s. 4 2.3. En rollefordeling, der fremmer den kollektive trafik s. 7 2.4. Økonomiske konsekvenser s. 9 2.5. Udvalgets kommentarer til og vurdering af fordele og ulemper ved de opregnede modeller s. 11 Kapitel 3 Den regionale kollektive trafik: Organisering, koordinering, produktion og økonomi 117 3.1. Sammenfatning s. 15 3.2. Rammerne for den regionale bus- og togtrafik s. 18 3.2.1. Hovedstadsområdet s. 19 3.2.2. Uden for Hovedstadsområdet s. 20 3.2.3. Privatbanerne s. 23 3.2.4. Den regionale togtrafik på statens net s. 24 3.2.5. Fjerntrafikken s. 25 3.3. Den regionale bus- og togtrafiks økonomi og aktivitetsniveau s. 26 3.4. Den regionale og lokale busbetjening s. 28 3.5. Den regionale og lokale togbetjening s. 37 3.5.1. Privatbanerne s. 38 3.5.2. Statens jernbanenet s. 42 3.5.3. Omkostningsforholdene i privatbanedrift og statens jernbanedrift s. 52 3.6. Miljøaspekter af den kollektive trafik - en sammenligning mellem bus og tog s. 56 3.7. Udenlandske organiserings- og finansieringsmodeller s. 61 Kapitel 4 Faktorer i efterspørgslen efter den regionale, kollektive trafik 4.1. Sammenfatning s. 68 4.2. Præferencer i den regionale, kollektive trafik s. 69 4.2.1. Tidsværdi s. 69 4.2.2. Vægtning af rejsetidselementer s. 71 4.2.3. Undersøgelse af bus- og togpræferencer s. 75 4.2.4. Undersøgelse af komfortfaktorer s. 77 4.3. Erfaringer med ændringer i det regionale trafikudbud s. 78 4.3.1. Passagermæssige konsekvenser af udskiftning mellem bus og tog s. 79 4.3.2. Serviceændringer i togtrafik s. 80 4.3.3. Serviceændringer i bustrafik s. 81 4.4. Resultat af interviewundersøgelserne - to casestudier s. 83 4.4.1. Tidsværdier og betalingsvillighed for tog over for bus på Lolland og Djursland s. 83 4.4.2. Vægtning af rejsetidselementer s. 84 4.4.3. En kvalitativ vurdering af transportformerne s. 85 Kapitel 5 Konsekvensberegninger af konkrete scenarier for ændret serviceudbud 5.1. Sammenfatning s. 86 5.2. Gennemgang af de fire case-områder s. 88 5.2.1. Demografiske forhold s. 89 5.2.2. Kollektiv trafikbetjening, bilejerskab og arbejdspladser s. 89 5.2.3. Tilgængelighed i de fire områder s. 91 5.2.4. Trafikbetjeningen på de udvalgte banestrækninger s. 92 5.3. Effekter for berørte strækning og områder s. 93 5.3.1. Scenarier for serviceudbuddet i relation til de fire casestudier s. 93 5.3.2. Resultater af konsekvensberegninger s. 94 118 5.3.3. Ændringer i trafikken: Fordeling på kommunesnit s. 101 5.4. Samfundsøkonomiske konsekvenser af alternativerne s. 101 Kapitel 6 Scenarier for finansiering og organisering af regionale baner 6.1. Temaer vedrørende organisering af regional jernbanetrafik s. 105 6.1.1. En fremadrettet beslutning om privatbanernes serviceniveau s. 105 6.1.2. Hvilken opgave- og byrdefordeling? s. 105 6.1.3. Konkurrence og planlægning s. 108 6.1.4. Skal privatbaneselskaberne have tilpasningstid? s. 109 6.1.5. Hvor skal grænsen mellem regional og inter-regional trafik i givet fald gå? s. 110 6.1.6. Skal alle banestrækninger bestå? s. 110 6.2. Mulige modeller for organisering af den regionale jernbanetrafik s. 111 6.2.1. Model 1. Staten overtager ansvaret for al togtrafik s. 113 6.2.2. Model 2. Amterne overtager ansvaret for trafikindkøb på privatbanerne, staten overtager infrastrukturen s. 114 6.2.3. Varianter af model 2 s. 115 6.2.4. Model 3. Uændret opgave- og byrdefordeling s. 116 6.2.5. Varianter af model 3 s. 117 6.2.6. Summarisk oversigt over modellerne s. 118 6.3. Omstrukturering af privatbaneselskaberne s. 118 6.3.1. Fusion af privatbaneselskaberne s. 118 6.3.2. Ejerskab til privatbaneselskaberne s. 120 6.3.3. Privatbanernes gældsforpligtigelser s. 123 6.3.4. Ophør af privatbaneselskabernes eneret s. 123 6.3.5. Bodeling mellem privatbaneselskaberne og staten og sammenlægning af privatbaneselskaberne til færre selskaber s. 124 6.3.6. Den personalemæssige situation s. 125 6.4. Forhandlinger om regional trafikindsats mellem staten og amter/kommuner s. 126 6.5. Tilvejebringelsen af rullende materiel i fremtiden s. 128 6.6. Lukning af baner s. 129 6.7. Økonomiske konsekvenser s. 132 6.7.1. Mertilskudsbehov ved øget materieludskiftning og opgradering s. 132 6.7.2. Overordnede konsekvenser af en ændring af byrdefordelingen mellem stat, amter og kommuner s. 136 6.8. Lovgivningsmæssige konsekvenser s. 137 Kapitel 7 Referencer s. 138 119 Bilag (se særskilt bilagsrapport) –Indholdsfortegnelse Bilag 1 Byrdefordeling og forudsætninger for beregning af økonomiske nøgletal for privatbanerne. Bilag 2 Stated Preference-analysen Bilag 3 Omkostninger forbundet med drift af tog og bus i landområder og mindre byer i Danmark Bilag 4 Kvalitativ vurdering af den kollektive trafikbetjening på Lolland og Djursland Bilag 5 Korrespondanceanalyse Bilag 6 Overvejelser om servicemål og tilgængelighed i den regionale, kollektive trafik Bilag 7 Forudsætninger for prognoseberegninger i de fire case-områder Bilag 8 Beskrivelse af case-områder og kort Bilag 9 Forudsætninger for beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser Bilag 10 Det miljømæssige konkurrenceforhold mellem bus og tog – nu og fremover Bilag 11 Erfaringer med hensyn til alternative transportformer i landområder Bilag 12 Tilskudsbehov, DUT-kompensation og merudgifter i forbindelse med modellernes implementering. Kapitel 1 120 Indledning 1.1. Kommissorium for udvalget I kommissoriet for udvalget, som blev tiltrådt på udvalgets første møde, hedder det: ”Som led i aftalen af 16. juni 1998 mellem Regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 1999 besluttedes det at nedsætte et udvalg om den regionale bus- og jernbanebetjening. Det hedder i aftalen: "Parterne er endvidere enige om at nedsætte et udvalg, der skal vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at samle den regionale bus- og jernbanedrift hos amterne/trafik-selskaberne. Udvalget skal vurdere, om der er en hensigtsmæssig fordeling mellem bus- og jernbaneforbindelser." Udvalget skal • belyse det aktuelle omfang og den aktuelle organisering af den regionale, kollektive trafik med bus og jernbane, • belyse omkostningerne ved den regionale, kollektive trafik med bus og med jernbane og byrdefordelingen mellem staten, amter og kommuner omkring disse aktiviteter, • på grundlag af en analyse fremkomme med en vurdering af, om en ændring af den aktuelle arbejdsdeling i den regionale trafik mellem bus og jernbane på konkrete strækninger eller netdele vil være hensigtsmæssig ud fra behovet for et sammenhængende og konkurrencedygtigt kollektivt trafiksystem, opstille forslag til justeringer i samspillet mellem staten og amterne med det formål at styrke den regionale, kollektive trafik. Udvalget kan herunder overveje ændringer i byrdefordelingen, en samling af den regionale bus- og jernbanedrift hos amterne/trafikselskaberne, ændringer i amternes planforpligtelser samt etableringen af nye forpligtende samarbejdsrelationer mellem staten og amterne på området. Udvalget afgiver redegørelse inden udgangen af september 1999.” Udvalget har efter indhentet tilslutning fra trafikministeren og finansministeren først afsluttet sit arbejde ultimo december 1999. Udvalget har haft følgende sammensætning: Erhvervsministeriet/Konkurrencestyrelsen, Finansministeriet, Trafikministeriet (formandskab), Økonomiministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, HT, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Kapitel 2 121 Sammenfatning 2.1. Baggrund I Danmark finansieres den kollektive togtrafik i hovedsagen af staten, mens amter og kommuner finansierer den kollektive bustrafik. Imellem statens togtrafik og amters og kommuners bustrafik befinder privatbanerne sig. Privatbanerne udfører hovedsagelig regionaltrafik, der både kan sammenlignes med store dele af bustrafikken og med dele af DSB’s regionale togtrafik. Finansieringsansvaret er delt mellem amter, kommuner og staten, således at 70 pct. af privatbanernes underskud dækkes af staten, mens 30 pct. dækkes af de lokale myndigheder. I 1998 foreslog Opgavekommissionen, at privatbanerne overføres fra sin nuværende organisationsform, hvor både stat, amtskommune og kommune er involveret i driften af banerne, til amtskommunerne. Opgavekommissionen vurderer, at den nuværende organisering indebærer manglende sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kompetence. Herudover ønskede Opgavekommissionen en analyse af, om der er et fornuftigt samspil mellem bus og tog. Dele af privatbanernes materiel er fra 1960’erne og kræver snarlig fornyelse, hvis aktiviteterne skal videreføres. På samme måde er infrastrukturstandarden for visse baner i en sådan tilstand, at en snarlig investeringsindsats er påkrævet, hvis disse baner fortsat skal bruges. I 1993 opnåedes der politisk enighed om en 4-årig rammeaftale for privatbanerne, som indebar en begyndende fornyelse af banernes materiel og reinvesteringer i infrastrukturen. Fra udløbet af rammeaftalen blev der imidlertid ikke afsat midler til en fortsættelse af reinvesteringsprogrammet. I stedet blev banerne videreført med begrænsede, årlige bevillinger, således at nedslidningen fortsatte, og samtidig uden nogen endelig stillingtagen til banernes fremtidige rolle i den kollektive trafik. Med trafikaftalen fra november 1999 blev det besluttet at der skulle optages forhandlinger med henblik på en mulig overførsel af privatbanerne til amterne.