Museumsarchitektur Und Kulturelle Identität: Nordische Kunstmuseen in Der Zweiten Hälfte Des 20

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Museumsarchitektur Und Kulturelle Identität: Nordische Kunstmuseen in Der Zweiten Hälfte Des 20 MUSEUMSARCHITEKTUR UND KULTURELLE IDENTITÄT: NORDISCHE KUNSTMUSEEN IN DER ZWEITEN HÄLFTE DES 20. JAHRHUNDERTS Inauguraldissertation zur Erlangung des akademischen Grades eines Doktors der Philosophie der Philosophischen Fakultät der Ernst-Moritz-Arndt-Universität Greifswald angefertigt von Susanne Fiedler, Rostock Caspar-David-Friedrich-Institut, Fachbereich Kunstgeschichte Greifswald, September 2008 Dekan: Univ.-Prof. Dr. Matthias Schneider Erstgutachter: Univ.-Prof. Dr. Matthias Müller Zweitgutachter: Univ.-Prof. Dr. Ernst Badstübner Promotionsausschussvorsitzender: Univ.-Prof. Dr. Michael North Promotionsausschussmitglied: Univ.-Prof. Dr. Jens Olesen Tag der Disputation: 18. Mai 2009 Dank Mein besonders herzlicher Dank gilt Herrn Professor Dr. Matthias Müller und Herrn Professor Dr. Ernst Badstübner für die Betreuung der Arbeit und für ihre Hinweise und Anregungen zur Klärung konzeptioneller und methodischer Fragestellungen. Ihre Bereitschaft mir jederzeit im gesamten Forschungszeitraum für Konsultationen zur Verfügung zu stehen, war eine große Unterstützung und Motivation. Herr Professor Dr. Matthias Müller eröffnete mir die Möglichkeit, im Rahmen von Kolloquien erarbeitete Positionen zur Diskussion zu stellen und mit Kunsthistorikern in Kontakt zu treten. Der Deutschen Forschungsgesellschaft danke ich in besonderer Weise für die Aufnahme als Doktorand in das Graduiertenkollegs »Kontaktzone Mare Balticum: Fremdheit und Integration im Ostseeraum« und für das Stipendium, das diese Arbeit wesentlich beförderte. Für wertvolle fachspezifische Hinweise danke ich Herrn Professor Dr. Bernfried Lichtnau und Herrn Dr. Michael Lissok des Caspar-David-Friedrich-Institutes/ Fachbereich Kunstwissenschaft. Für interdisziplinäre Konsultationen danke ich den Professoren des Graduiertenkollegs, im Besonderen dem Sprecher des Graduiertenkollegs Herrn Professor Dr. Michael North, der von Beginn an großes Interesse an meinem Forschungsthema und dessen Ergebnisse zeigte. Die interdisziplinären Diskussionen des eigenen komplexen Themas mit den Professoren und den Themen der Doktoranden der zweiten Phase führte zu Diskursen spezifischer fächerübergreifender Fragestellungen. Herr Professor Dr. Jens E. Olesen unterstützte mich mit seinen umfangreichen Kenntnissen der Nordischen Geschichte. Herr Professor Dr. Erk Volkmar Heyen und Herr Professor Dr. Werner Stegmaier gaben mir wesentliche Anregungen aus ihren Wissenschaftsbereichen. Den zahlreichen, nachfolgenden Wissenschaftlern und Institutionen, die meine Recherchen von 2003 bis 2006 in den nordischen Ländern unterstützten, mir Zugang zu ihren Archiven gewährten und mir Fotoaufnahmen gestattet haben, bin ich zu Dank verpflicht: Aalborg/Nordjyllands Kunstmuseum, Aase Bak; Bergen/Bergen Kunstmuseum, Knut Ormhaug, Jan Daae Lampe; Hamar/Hedmarksmuseet, Steinar Bjerkestrand; Helsinki/KIASMA nykytaiteen museo arkisto, Tellervo Yli-Hallila; Helsinki/Suomen rakennustaiteen museo arkisto, Elina Standertskjöld; Humlebæk/Louisiana Museum of Modern Art, Tove Vejlstrup, Jyväskylä/Helsinki/Alvar Aalto Museum, Arne Heporauta, Kopenhagen/Københavns Amt/UNDERVISNINGS- OG KULTURFORVALTNINGEN, Kathe Pia Hernig; Kopenhagen (Ishøj)/ARKEN Museum for Moderne Kunst, Christian Gether; Oslo/Munch-museet, Lasse Jacobsen; Stavanger/Stavanger Kommune; Stavanger/Rogaland Art Museum, Ellen Saethre; Stockholm/Moderna Museet, Christina Hellman, Iris Müller-Westermann, Arkitekturmuseet arkiv, Susanna Janfalk. An dieser Stelle möchte ich all jenen danken, die zum Gelingen der Arbeit beigetragen haben, im Besonderen Frau Dr. Birgit Knoblich und Birgit Baumgart für die Korrektur wesentlicher Kapitel bzw. Unterkapitel des Manuskripts und Dawn Michelle d’Atri für die Übersetzung der Zusammenfassung. Mein abschließender Dank gilt Torsten Knuth für seine vielfältige Unterstützung. Inhalt VORBEMERKUNG _____________________________________________________ 6 A. EINLEITUNG________________________________________________________ 7 A.I. ZUM GEGENSTAND DER STUDIE_________________________________________ 7 A.II. FORSCHUNGSSTAND UND QUELLENMATERIAL ____________________________ 10 A.III. METHODIK ______________________________________________________ 16 B. PHÄNOMENE DER NORDISCHEN ARCHITEKTUR UND KULTURELLE IDENTITÄT___________________________________________________________ 23 B.I. PROZESSUALE KULTURELLE IDENTITÄT: MONARCHISCHER – NATIONALER – SUPRANATIONALER NORDEN _____________________________________________ 23 B.II. NORDISCHE NATUR ALS MISSING LINK KULTURELLER IDENTITÄT_____________ 32 B.II.1 ›Natur‹ als Corporate Identity eines supranationalen Nordens: die Architektur der Nordischen Botschaften in Berlin ____________________________________ 34 C. KUNST- UND NATIONALMUSEEN NORDEUROPAS VON DER MITTE DES 19. JAHRHUNDERTS BIS ZU IHRER WIRKMÄCHTIGKEIT IM 20. JAHRHUNDERT – ZUR VORGESCHICHTE DER MODERNEN KUNSTMUSEEN ______________________________________________________________________ 41 C.I. THORVALDSENS MUSEUM. DAS »AUTOPOIETISCHE« MUSEUM ALS POSTAMENT DES INDIVIDUALISMUS______________________________________________________ 47 C.II. NORDISCHE NATIONALMUSEEN. ORT KULTURELLER IDENTITÄT ______________ 49 C.II.1 Nationalmuseum. Ein Entwurf des »Architekten des Königs« von Preußen für Schweden __________________________________________________________ 52 C.II.2 Nasjonalgalleriet. Die Odyssee des norwegischen Separatismus__________ 62 C.II.3 Ateneumin taidemuseo. Die Renaissance des Athenaeums in Finnland _____ 70 C.II.4 Statens Museum for Kunst. Museale Architektur im Park _______________ 75 C.II.5 Freilichtmuseen. Eine originäre skandinavische Tradition ______________ 79 C.II.6 Carl Larssons Mittwinteropfer für das Nationalmuseum. Limitationen schwedischer Identität ________________________________________________ 82 C.II.7 Suomen kansallismuseo. Nationalromantik als pittoreske Agglomeration ___ 86 C.III. ANALYTISCHE KRITERIEN DES ARCHITEKTONISCHEN REPERTOIRES NORDISCHER MUSEEN UM 1900______________________________________________________ 92 1 D. NORDISCHE KUNSTMUSEEN IM 20. JAHRHUNDERT. VOM FAABORG MUSEUM BIS ZUM LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST _______ 96 D.I. DAS ARCHITEKTONISCHE REPERTOIRE VON LÄNDLICHER IDYLLE BIS ZUR GLOBALEN METROPOLE __________________________________________________________ 97 D.I.1 Klassizismus in den nordischen Ländern _____________________________ 99 D.I.2 Nationalromantik und Regionalismus in den nordischen Ländern ________ 103 D.I.3 Moderne in den nordischen Ländern _______________________________ 108 D.II. KUNSTMUSEALE VARIETÄT – KOMPLEXE BAUAUFGABEN UND SEMANTISCHE ZEICHEN ____________________________________________________________ 112 D.II.1 Nordische Kunstmuseen im Stil des Klassizismus_____________________ 115 D.II.1.1 Faaborg Museum • Faaborg (Dänemark) • 1915 __________________ 115 D.II.1.2 Liljevalchs Konsthall • Stockholm (Schweden) • 1916 _____________ 116 D.II.1.3 Skagens Museum • Skagen (Dänemark) • 1928___________________ 117 D.II.1.4 Trondheim Kunstmuseum • Trondheim (Norwegen) • 1930 _________ 119 D.II.2 Nordische Kunstmuseen im Stil der Nationalromantik_________________ 119 D.II.2.1 Röhsska Museet • Göteborg (Schweden) • 1914 __________________ 119 D.II.2.2 Bergen Kunstmuseum | Rasmus Meyers samlinger • Bergen (Norwegen) • 1924 ___________________________________________________________ 120 D.II.2.3 Värmlands Museum • Karlstad (Schweden) • 1929________________ 123 D.II.3 Das »autopoietische« Museum. Personenkult oder museales Konzept für den Norden ___________________________________________________________ 125 D.II.3.1 Totalreflexion künstlerischer Existenz__________________________ 126 D.II.3.1.1 Gallen-Kallelan Museo »Tarvaspää« • Espoo-Tarvaspää (Finnland) • 1913, 1961 ____________________________________________________ 126 D.II.3.1.2 (Carl) Millesgården • Stockholm (Schweden) • 1950er/60er-Jahre 127 D.II.3.1.3 Vigeland-museet og Vigelandsparken • Oslo (Norwegen) • 1947 _ 128 D.II.3.2 Reflexion des Œuvre als tradiertes Konzept _____________________ 130 D.II.3.2.1 Zornmuseet • Mora (Schweden) • 1939 _____________________ 130 D.II.3.2.2 Munch-museet • Oslo (Norwegen) • 1963 ___________________ 131 D.II.3.2.3 Alvar Aalto –museo • Jyväskylä (Finnland) • 1973 ____________ 135 D.II.4 Moderne. Die dänischen Museumsikonen des 20. Jahrhunderts _________ 138 D.II.4.1 Louisiana. Moderne Pavillons in einem Landschaftspark ___________ 138 D.II.4.1.1 Entstehungsgeschichte. Die Vision von Knud W. Jensen________ 138 D.II.4.1.2 Wahl der Architekten ___________________________________ 141 2 D.II.4.1.3 Eine unendliche Baugeschichte____________________________ 142 D.II.4.2 Nordjyllands Kunstmuseum. Ex oriente lux _____________________ 149 D.II.4.2.1 Entstehungsgeschichte. Aalborg Kunstmuseums Venner________ 149 D.II.4.2.2 Der erste Architekturwettbewerb (1937)_____________________ 150 D.II.4.2.3 Der zweite Architekturwettbewerb (1957) und der anonyme Entwurf Nr. 49111 _____________________________________________________ 152 D.II.4.2.4 Eine fünfzehn Jahre währende Planungs- und Baugeschichte ____ 158 D.II.4.2.5 Einordnung des »Nordjyllands Kunstmuseum« in Aaltos Œuvre und der Anteil von Baruël____________________________________________ 167 D.III. REZEPTIONEN VON LOUISIANA UND NORDJYLLANDS KUNSTMUSEUM ALS MODERNE ARCHETYPEN IN DER INTERNATIONALEN MUSEUMSARCHITEKTUR _______________ 170 D.III.1 Holstebro Kunstmuseum • Holstebro (Dänemark) • 1978______________ 176 D.III.2 Trapholt • Kolding (Dänemark) • 1988 ____________________________ 178 D.III.3 Bornholms Kunstmuseum • Rø/Gudhjem (Dänemark) • 1993___________
Recommended publications
  • PRESSENS ROLLE I ÅRENE ETTER 1814 Pressehistorisk Tidsskrift Nr
    Ruth Hemstad: Propagandakrigen om Norge i europeisk presse Odd Arvid Storsveen: Aviser som politiske aktører på 1800-tallet Marthe Hommerstad: Politisk debatt mellom den dannede elite og bøndene rundt 1814 Rune Ottosen: Matthias Conrad Peterson og kampen for ytringsfrihet Håkon Harket: Jødenes utestengelse fra Norge Nils Øy: Er slangene i § 100 borte etter 200 år? Stian Eisenträger: Den europeiske presse og norsk uavhengighet i 1814 Mona Ringvej: Å gi allmuen en stemme i offentligheten Hans Fredrik Dahl: Pressen og samfunnsoppdraget etter 1814 Nils E. Øy: Fredrikstad Tidende, svenskenes okkupasjonsavis Olav Kobbeltveit: Norsk presses dekning av 100-årsjubileet for Grunnlova Gøril Strømholm: Presseminne – 40 år siden feministbladet Sirene PRESSENS ROLLE I ÅRENE ETTER 1814 Pressehistorisk tidsskrift nr. 23 2015 Norsk Pressehistorisk Forening www.pressetidsskrift.no Pressens rolle i årene etter 1814 Utgitt av Norsk Pressehistorisk Forening Redaksjon for dette nummeret av Pressehistorisk Tidsskrift: Erika Jahr (ansv. red.) Marte Stapnes (red.sekr.) © 2015 Forfatterne Ikke-krediterte foto: Materiale i det fri. Hentet fra Wikmedia Commons. Design: Endre Barstad Omslagsfoto: Slaget ved Hanau, 1814 hvor Napoleons hær beseiret østerrikerne og bayerne. Kilde: WikiMedia Commons Grafisk produksjon: Endre Barstad ISSN Digital utgave 2387-3655 Utgitt av Norsk Pressehistorisk Forening Digitalt abonnementet er inkludert i medlemskontingenten. Adresse: Norsk Pressehistorisk Forening c/o Mediebedriftenes Landsforening Kongensgate 14 0153 Oslo Hjemmeside: www.pressetidsskrift.no Redaksjonsadresse: Pressehistorisk tidsskrift v/ Redaktør Erika Jahr Drammensveien 113 0273 Oslo Telefon: 97141306 E-post: [email protected] 5 PRESSEHISTORISK TIDSSKRIFT NR. 23 2015 Leder: Pressens rolle etter 1814 Sohm satte opp i festningsbyen, gir innblikk i en inn- Erika Jahr bitt propaganda for å gjøre nordmennene vennlige- Redaktør [email protected] re stemt mot Sverige.
    [Show full text]
  • Det Kongelige Bibliotek the Royal Library
    Digitaliseret af | Digitised by det kongelige bibliotek the royal library København | Copenhagen DK Digitaliserede udgaver af materiale fra Det Kongelige Biblioteks samlinger må ikke sælges eller gøres til genstand for nogen form for kommerciel udnyttelse. For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk UK Digitised versions of material from the Royal Librarys collections may not be sold or be subject to any form for commercial use. For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk / f K \ ‘■t \ I ' v / i \ \ * N C * -/ m j •• DET KONGELIGE BIBLIOTEK f;HM '■■:■. '■■■. % - t .A •»? h 130022042761 yjfc HEIMSKRINGLA SOGVR NOREGS KONE KGA SNORRA STURLUSONAR. I UPPSALA, W. S C H U L T Z, » © ■1 © U PPSA LA , 1870. AKADEMISKA BOKTRYCKERIET, * ED. BERLING. K \ • .y/, V YNGLINGA SAGA. SAGA HÅLFDANAR SVARTA. HARALDS SAGA HINS HARFAGRA. SAGA HÅKONAR GODA. SAGAN AF HARALDI KONUNGI GRAFELD OK HÅKONI JARLI. SAGA OLAFS TRYGGYASONAR. HEIMSKRINGLA. Prologus. i A b6k pessi lét ek rita fråsagnir um hhfdingja, på er nki hafa haft å nordrlondum ok å danska tungu hafa 5 mælt, svå sem ek hefi heyrt froda menn segja, svå ok ♦ nokkurar kynkvislir peira, eptir pvi sem mér hefir kent - verit; sumt pat er finnst i langfedgatali, pvi er konungar i_ ! hafa rakit kyn sitt, eda adrir storættadir menn, en sumt j er ritat eptir fornum kvædum e8a soguljodum, er menn [ 10 hafa haft til skemtanar sér. En p6 at vér vitim eigi j sannyndi å pvi, [>å vitum vér dæmi til pess, at gamlir } frædimenn hafa slikt fyrir satt haft. Pjodolfr or Hvini var skåld Haraids hins hårfagra; hann orti ok um Rhgn- vald konung heidum-hæra kvædi pat, er kaliat er Yngl-"1.
    [Show full text]
  • Einar Oscar Schous Arkitektur 1900-1915
    «...HAM SELV TIL HÆDER, ALLE BERGENSERNES ØINE TIL GLÆDE...» Einar Oscar Schous arkitektur 1900-1915 TEKSTDEL Ingfrid Bækken HOVEDFAGSOPPGAVE I KUNSTHISTORIE UNIVERSITETET I BERGEN NOVEMBER 1998 «...HAM SELV TIL HÆDER, ALLE BERGENSERNES ØINE TIL GLÆDE...» Einar Oscar Schous arkitektur 1900-1915 TEKSTDEL Ingfrid Bækken HOVEDFAGSOPPGAVE I KUNSTHISTORIE UNIVERSITETET I BERGEN NOVEMBER 1998 Formgivning: Per Bækken EINAR OSCAR SCHOU INNHOLD KAPITTEL 1. INNLEDNING . .9 1.1. OPPGAVENS FORMÅL . .9 1.2. DE UTVALGTE BYGNINGENE . .11 1.3. SCHOU SOM JUGENDARKITEKT . .11 1.4. ART NOUVEAU/JUGEND . .12 Begreper . .14 1.5. NORSK JUGENDARKITEKTURS FORSKNINGSHISTORIE . .14 1.6. EINAR OSCAR SCHOU . .16 KAPITTEL 2. FRA NYRENESSANSE TIL JUGEND. DEN NATIONALE SCENE . .19 2.1 EKSTERIØR . .20 Planløsning . .20 Den additive oppbygningen . .20 Sokkeletasjen . .21 Hovedfasaden . .22 Sidefasadene . .22 Vertikalitet - horisontalitet . .23 Veggflatens utforming . .23 Det dekorative formspråket . .24 Det organiske uttrykket . .26 2.2. INTERIØR . .27 Helhetsvirkning . .27 Dekorative elementer . .28 Møbler og lamper . .29 2.3. KONKURRANSEUTKASTET . .30 Nyrenessanse . .30 Horisontalitet . .31 Helhetsvirkning . .31 2.4. BEARBEIDELSEN AV KONKURRANSEPROSJEKTET . .32 Tidlige skisser og prosjekter . .32 Schak Bull og arbeidsutvalget . .34 2.5. MULIGE FORBILDER . .34 De øvrige konkurranseutkastene . .34 Dramatiska Teatern i Stockholm . .35 Kontinentale forbilder . .36 Interims Hoftheater i Stuttgart . .37 Teatrene i Meran og Dortmund . .37 KAPITTEL 3. DET GEOMETRISKE FORMSPRÅKET . .41 3.1. KALFARLIEN 18 . .41 Bygningskroppen . .41 Fargebruk . .42 Taket . .42 Vinduene . .43 Verandaen . .43 Det dekorative formspråket . .44 Det «romantiske» og det engelske preget . .44 5 Den bergenske tone . .45 Planløsning . .46 Interiør . .46 Hagen . .46 3.2. KONG OSCARS GATE 70 . .47 Fasadene . .47 Dekorative detaljer .
    [Show full text]
  • The American Line
    The American Line “The Quickening of the West” by Christopher L. Lingle The American Line ‘en Simultaneum’ “The Quickening of the West” researched and written by Christopher L. Lingle (Futurist) Copyright by - Yahu Yahweh’s Covenant Offer - YAHUYAHWEH.co TimelineoftheGods.com Submitted to my fellow Americans and to the faculty of my peers Qadesh La Yahweh - Ambassador College and Alumni (Worldwide) Migration Chart from Tracing Our Ancestors by Fred Haberman: The American Line has emerged from the admixture of Europeans that have traversed across time for thousands of years; co-mingling bloodlines over centuries within each period of crossing. Not since the time of the Norse (proto-Germanic) People crossing together with the Jewish population of Rome in Britain has a union resulted in such a perfect th st admixture, UNTIL the emergence of North America (17 -21 centuries). The migration of Israel and Rome into N.W. Europe is a well-documented fact of History. Together, we have structured a world of commerce over centuries. Once again, we are One People, stronger than ever, descended of Royal Race - The American Line. ~~~~ The Greatest Awakening in History will be experienced over the coming Quarter Century. After which time, a fixed and developed geo-politics will have a lasting affect for centuries to come… This Work is part of the larger discussion that currently rages within the Interdisciplinary Sciences and the drivers that influence the very edifice of Religion and Politics… The knowledge of our illustrious heritage is stirring a sudden and rapid awakening. Knowledge is our best aid in survival.
    [Show full text]
  • Fritz Von Dardel
    Fritz von Dardel: Reise i Norge 1856 NB kilder 7 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no, Oslo 2017 ISBN: 978-82-7965-338-7 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-339-4 (epub), 978-82-7965-340-0 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Fritz von Dardel Reise i Norge 1856 (Voyage en Norvège 1856) Ms.fol. 4200 NB kilder 7 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no Oslo 2017 Forord Fritz von Dardel og reiselitteraturen om Karl IV Illustratøren Fritz von Dardel Prinsipper for transkripsjon Voyage en Norvège 1856 (transkripsjon) Om oversettelsen Reise i Norge 1856 (oversettelse) converted by Web2PDFConvert.com Forord Tekstgrunnlaget for denne NB kilder-utgaven er NB Ms.fol. 4200 «Fritz von Dardel: 'Voyage en Norvège 1856'. Dagbok fra en reise i Norge sommeren 1856». Manuskriptet inneholder også over 100 pennetegninger og akvareller, som er tatt med i utgaven. Utgivelsen er basert på en avskrift som François de Dardel – en slektning av manuskriptets forfatter – utførte og forærte til Nasjonalbiblioteket i 2014. Henninge Margrethe Solberg har kollasjonert og gjennomgått transkripsjonen mot originalmanuskriptet. Hun har også oversatt reisedagboken. Utgaven er utstyrt med to innledninger. Forskningsbibliotekar Audun Renolen Aasbø har skrevet om Fritz von Dardel og reiselitteraturen om Karl IV, mens kunsthistoriker Caroline Serck-Hanssen har skrevet om Dardel som illustratør. Karen Arup Seip har lest gjennom manus. Tekstkoding og tilrettelegging for publisering er utført av Ellen Nessheim Wiger. Fritz von Dardel og reiselitteraturen om Karl IV Audun Renolen Aasbø Visekongens norgesreise i 1856 På Christiania-Postens førsteside den 22. mai 1856 kunne man lese et dikt av 1850-årenes fremste norske lyriker, Andreas Munch.
    [Show full text]
  • Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 I Kbh. (Helligg.), D
    Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 i Kbh. (Helligg.), d. 9. Juni 1894 sst., begr. paa Frbg. (Sol­ bjerg). Forældre: Malermester Andreas Alexander H. (ca. 1788— 1860) og Ane Elisabeth Møller (1784—1868). Gift 12. Juni 1858 i Kbh. (Slotsk.) med Hansine Bertine Vilhelmine Brans(e)ru(d), f. 31. Marts 1825 i Kbh. (Garn.), d. 15. Maj 1903 sst., D. af Sergent i Artilleriet, senere Fyrværker i Frederiksværk Hans Peter Christian B. (1795—1865, gift 2° 1827 med Frederikke Louise Opffer, 1797—1854) og Sophie Christiane Gøthe. Et Avertissement om, at Det kgl. Teater søgte Tenorsangere, fik i Foraaret 1841 den unge Maler og Litograf H. til at aflægge Prøve. Udfaldet blev, at han fra Elev ved det ene Kunstakademi gik over til at blive Aspirant ved det andet Akademi for de skønne Kunster paa Kongens Nytorv, hvor han fik Henrik Rung til Sang­ lærer. Han var rigt udstyret med sceniske Egenskaber: Sin ranke, lette Skikkelse bevægede han paa en fuldendt naturlig Maade, gratiøst og dog mandigt, og de harmoniske Ansigtstræk lystes op af et skælmsk Smil, som gik over i en smittende Latter. Der var i akademisk Form noget letfødt og charmerende over H.s Personlig­ hed, noget sorgløst og fint, og da disse Egenskaber blev omsat i Kunst, især gennem Hostrups Komedier, opstod i H. en Teatrets Fugl Fønix: Den ideale Sang- og Lystspilelsker. Forfatteren A. L. Arnesen, der var hans Protektor, skaffede ham til Debut den elskværdige Galning Julius Smith i »Et Rejseeventyr« (22. April 1843), og hermed var H.s Fremtid sikret.
    [Show full text]
  • Ynglingaättens Gravskick Lindqvist, Sune Fornvännen 16, 83-194 Ingår I: Samla.Raa.Se Ynglingaättens Gravskick
    Ynglingaättens gravskick Lindqvist, Sune Fornvännen 16, 83-194 http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1921_083 Ingår i: samla.raa.se Ynglingaättens gravskick. Av SUNE LINDQVIST. ^»edan framläggas några undersökningar av skilda slag, \j vilka likväl kunna förenas därigenom, att de an­ tingen belysa folkvandringstidens och speciellt den svenska Ynglingaättens gravskick eller ock själva belysas av de i denna fråga vunna resultaten. Likt en nyss i Fornvännen införd studie över Snorres uppgifter om hedna­ tidens gravskick och gravar och en i Rig 1919 framlagd pro­ grammatisk studie över den svenska folkvandringsstilens upp­ komst utgöra de led i det nödvändiga förarbetet till den pu­ blikation om Ottarshögen och kungshögarna vid Gamla Upp­ sala, vilken redan tidigare i denna tidskrift utlovats. De ha närmast framkommit vid eller till följd av den utgrävning av en större gravhög, något yngre än de nyss nämnda, som jag sommaren 1919 hade tillfälle utföra. Även om de därunder gjorda iakttagelserna ej för det nedan utförligast behandlade problemet ha avgörande betydelse, ha de dock spelat en så stor roll för mig vid problemställningens precisering, att jag ber få börja med en kortfattad redogörelse för denna gräv­ nings allmänna resultat. I. Ingjaldshögen. I protokollet vid en av de rannsakningar om antikviteter, som på befallning av Karl XI:s förmyndare verkställdes över 84 Sune Lindqvist. hela riket (åren 1667—84), meddelas år 1682: "Uthi Wansöö socken finnas desse: På Hussby ägor en stoor jordhhögh medh en slät plan ofvan upå, och sädan någre små jordhhögar omkring och kallass Kråktorp hög." På originalteckningen till runstensbilden 707 i Bautil antecknade Peringer (Pering­ skiöld) två år senare, tydligen om samma fornlämning: "Ett steenkast därifrån en stoor höög med många små." Första gången, samma fornlämning omtalas i tryck, tyckes vara i en uppsats år 1820 av J.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Sacrifice and Sacrificial Ideology in Old Norse Religion
    Sacrifice and Sacrificial Ideology in Old Norse Religion Daniel Bray The practice of sacrifice is often treated as 'the dark side' of Old Norse heathenism, by both medieval Christian commentators and modern scholars alike. However, within Norse religious practice, sacrificial ritual (blot) was one of the most central acts of religious observance. This paper will seek to examine aspects of the significance of blot within Old Norse religion, the ideology of sacrifice as it operated within this tradition and its relation to other Indo-European traditions, and the reactions to the issue of sacrifice by medieval contemporaries and modern scholarship. An examination of Old Norse literature relating to religious practice demonstrates the importance of blot within the religious life of the heathens of Scandinavia. Well over one hundred and fifty references to blot can be found in different sources, including Eddic and skaldic poetry, early historical works and annals, legal material, and saga literature. There are no extant scriptures or religious manuals from the heathen Norse that give a detailed explanation of the theory and operation of sacrifice. However, the accounts of sacrificial practice, taken altogether, provide a wealth of knowledge about how it was performed, by whom and to whom, as well as where, when and under what circumstances it was performed. The Old Norse verb bl6ta, which means 'to sacrifice', also has the extended meaning 'to worship', particularly by means of sacrifice, which testifies to the importance of sacrifice as a form of worship. In a language that had no proper word for its indigenous religion, the word blot had become a by-word for all things heathen, evidenced by terms such as blotdomr, blotskapr, or blotnaor 'heathen worship', bl6thus 'temple', bl6tmaor 'heathen worshipper' and even bl6tguo 'heathen god'.1 A survey of the literature reveals a number of essential features of sacrificial ritual in Old Norse heathenism.
    [Show full text]
  • Jesper Svenningsen, a Noble Circle. the Vogue for Collecting Italian
    RIHA Journal 0100 | 23 Dec 2014 | Special Issue "Collecting Italian Art North of the Alps" A noble circle. The vogue for collecting Italian paintings in Denmark 1690-17 0 !esper "venningsen #eer revie$ and e%iting managed by' !artin "lin# National$useu$# Stockhol$ (evie$ers' &irgitte &øggil' Johannsen# Sa(rina Norlan'er )liasson Abstract This article presents a closer look at an important moment in the history of art collecting in Denmark when Italian art first began to be admired by noble virtuosi. During the last decade of the 17th and first quarter of the 1 th century! a number of art collections were formed by young Danish noblemen! most of whom had travelled in the company of "rown #rince $rederik. Due to the very incomplete level of documentation we are now often frustratingly unable to gauge the e%act si&e and contents of these collections. 'et the sources presented in the article do suggest a strong bias towards Italian art! by old masters as well as contemporary painters. )ontents Introduction The princely travel parties Ditlev (ibe $rederik (alter $rederik von (eiberg The "ounts )olstein and *eventlow The "ounts +yldenløve and Danneskiold,-amsøe .rtists and e%perts The waning taste .cknowledgements Intro%uction /10 .t what point did Danish collectors begin to appreciate the art of 1enice! $lorence and *ome2 (hile royal patronage was occasionally e%tended to Italian artists or artists working in an Italianate style! little is known of a taste for Italian fine art in other parts of Danish society.1 This article aims to look past the much,studied phenomenon of royal patronage and focus instead on an early circle of private art collectors in Denmark.
    [Show full text]
  • Here Be Heathens: the Supernatural Image of Northern Fenno-Scandinavia in Pre-Modern Literature
    Lokaverkefni til MA-gráðu í Norrænni trú Félagsvísindasvið Here be Heathens: The Supernatural Image of Northern Fenno-Scandinavia in Pre-Modern Literature Lyonel D. Perabo Norrænn trú Félags- og mannvísindadeild May 2016 Here be Heathens The Supernatural Image of Northern Fenno-Scandinavia in Pre-Modern Literature Lyonel D. Perabo Supervisor Terry Gunnell Faculty Representative Terry Gunnell Faculty of Social and Human Sciences School of Social Sciences University of Iceland Reykjavík, May 2016 Here be Heathens: The Supernatural Image of Northern Fenno-Scandinavia in Pre-Modern Literature Faculty of Social and Human Sciences School of Social Sciences University of Iceland Sæmundargata 2 101, Reykjavík Iceland Telephone: 525 4000 Bibliographic information: Lyonel D. Perabo, 2016, Here be Heathens: The Supernatural Image of Northern Fenno- Scandinavia in Pre-Modern Literature, Master’s thesis, Faculty of Social and Human Sciences, University of Iceland, pp. 222. Printing: Háskólaprent ehf. Tromsø, Norway: May 2016 "1 Abstract The present thesis involves a study of the various ways in which the Northernmost regions of Fenno-Scandinavia and their inhabitants were depicted as being associated with the supernatural in pre-Modern literature. Its findings are based on an exhaustive study of the numerous texts engaging with this subject, ranging from the Roman era to the publication of the Historia de Gentibus Septentrionalibus of Olaus Magnus in 1555. The thesis presents and analyses the most common supernatural motifs associated with this Far- Northern area, which include animal transformation, sorcery and pagan worship, as well as speculating about their origins, and analyzes the ways in which such ideas and images evolved, both over time and depending on the nature of the written sources in which they appear.
    [Show full text]
  • On Conceptual Deliberation −Hanne Darboven and the Trace of the Artist's Hand
    Northumbria Research Link Citation: Jespersen, Andrea (2015) Mind Circles: on conceptual deliberation − Hanne Darboven and the trace of the artist's hand. Doctoral thesis, Northumbria University. This version was downloaded from Northumbria Research Link: http://nrl.northumbria.ac.uk/id/eprint/27631/ Northumbria University has developed Northumbria Research Link (NRL) to enable users to access the University’s research output. Copyright © and moral rights for items on NRL are retained by the individual author(s) and/or other copyright owners. Single copies of full items can be reproduced, displayed or performed, and given to third parties in any format or medium for personal research or study, educational, or not-for-profit purposes without prior permission or charge, provided the authors, title and full bibliographic details are given, as well as a hyperlink and/or URL to the original metadata page. The content must not be changed in any way. Full items must not be sold commercially in any format or medium without formal permission of the copyright holder. The full policy is available online: http://nrl.northumbria.ac.uk/policies.html Mind Circles: on conceptual deliberation −Hanne Darboven and the trace of the artist's hand A JESPERSEN PhD 2015 Mind Circles: on conceptual deliberation −Hanne Darboven and the trace of the artist's hand Andrea Jespersen MA (RCA) A thesis submitted in partial fulfilment of the requirements of the University of Northumbria at Newcastle for the degree of Doctor of Philosophy Research undertaken in the Faculty of Arts, Design & Social Sciences May 2015 2 Abstract The phrase ‘de-materialisation of the art object’ has frequently assumed the mistaken role of a universal definition for original conceptual art.
    [Show full text]