Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 I Kbh. (Helligg.), D
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 i Kbh. (Helligg.), d. 9. Juni 1894 sst., begr. paa Frbg. (Sol bjerg). Forældre: Malermester Andreas Alexander H. (ca. 1788— 1860) og Ane Elisabeth Møller (1784—1868). Gift 12. Juni 1858 i Kbh. (Slotsk.) med Hansine Bertine Vilhelmine Brans(e)ru(d), f. 31. Marts 1825 i Kbh. (Garn.), d. 15. Maj 1903 sst., D. af Sergent i Artilleriet, senere Fyrværker i Frederiksværk Hans Peter Christian B. (1795—1865, gift 2° 1827 med Frederikke Louise Opffer, 1797—1854) og Sophie Christiane Gøthe. Et Avertissement om, at Det kgl. Teater søgte Tenorsangere, fik i Foraaret 1841 den unge Maler og Litograf H. til at aflægge Prøve. Udfaldet blev, at han fra Elev ved det ene Kunstakademi gik over til at blive Aspirant ved det andet Akademi for de skønne Kunster paa Kongens Nytorv, hvor han fik Henrik Rung til Sang lærer. Han var rigt udstyret med sceniske Egenskaber: Sin ranke, lette Skikkelse bevægede han paa en fuldendt naturlig Maade, gratiøst og dog mandigt, og de harmoniske Ansigtstræk lystes op af et skælmsk Smil, som gik over i en smittende Latter. Der var i akademisk Form noget letfødt og charmerende over H.s Personlig hed, noget sorgløst og fint, og da disse Egenskaber blev omsat i Kunst, især gennem Hostrups Komedier, opstod i H. en Teatrets Fugl Fønix: Den ideale Sang- og Lystspilelsker. Forfatteren A. L. Arnesen, der var hans Protektor, skaffede ham til Debut den elskværdige Galning Julius Smith i »Et Rejseeventyr« (22. April 1843), og hermed var H.s Fremtid sikret. 1845 n^ han kgl. Ansæt telse, og n. A. udførte han Hellebæk i »Intrigerne«, der blev Ind ledningen til hans Æra som Fremstiller af den Hostrup'ske Student: Herløv i »Eventyr paa Fodrejsen« (1848) og Klint i »Genboerne« (1856) blev et Paradigma paa ungdommelig, skyldfri Livsglæde i naturlig, indtagende Form. 117 og 73 Gange gentog H. disse Roller og skabte en Tradition, hvis Skal senere Fremstillere har efterlignet, men Originalens Charme og friske Oprømthed har ingen Dansk biografisk Leksikon. XI. Febr. 1937. ' 2 Hultmann, Fritz- naaet. Han bevarede sit ungdommelige Udseende, og da han i 25 Aar havde levendegjort Akademikeren paa den danske Scene, hædrede Studenterne ham, der ikke selv var Student, med en Regensfest (7. Marts 1868), som den unge Peter Jerndorff havde arrangeret. Men H., der længe stod i Skygge af M. Wiehes dybere Personlighed, nøjedes ikke med at stole paa sin lykkelige Natur; han arbejdede tværtimod meget flittigt, og hans Replik var der for midt i Overgivenheden som støbt, skønt den lød improvi seret. Hans Nøjagtighed svækkede aldrig Friskheden. Sansen for Detaillen gavnede ikke mindst hans stilfulde Leander-Fremstil linger, som baade malerisk og scenisk var smaa Mesterværker. Ved sin Flid kunde han i Hofteater-Sæsonen 1855—56, da M. Wiehe og Høedt udvandrede, trække Hovedlæsset i Repertoiret, og Skue pladsens »jeune elegant« blev i Aarenes Løb dens »pére noble«. I Roller som Markien i »Giboyers Søn« eller som Retspræsidenten i »Ferréol«, den Figur, hvori H. optraadte sidste Gang 2. Juni 1877, virkede han som en fin, lidt melankolsk Gentleman med chevaleresk Holdning og hensynsfulde Bevægelser. For Teatrets Venner betød Bortgangen i hans 57. Aar, at en Kilde til Lys og Glæde blev slukket. Man beklagede i høj Grad hans Beslutning, men for ham selv var Afskeden en Nødvendighed: Uden for Scenen var H. en Melankoliker, en ufri Mand, som ikke deltog i Livet, men skjulte sig i sit Hjem. Der boede han med sin Hustru, hvis stærkt bevægede Fortid gjorde det umuligt for ham at optage hende i det Samfundslag, han tilhørte. Glædens Fremstiller levede en glædeløs Tilværelse. Men Yderpunkterne berørte ogsaa i dette Tilfælde hinanden: Han sagde selv, og andre har bevidnet hans Ord, at han aldrig var mere munter paa Scenen, end naar han var dybest nedsunket i Melankoli. Hans Liv var en Dobbelttilværelse, hvis Lidelser han skjulte for Omverdenen. Men medens Tilskuerne beundrede ham i næsten alle de 270 Roller, han udførte, mistede han selv i stigende Grad Tilliden til sine Evner. I sit Otium gen optog han sin Ungdoms Kunst, Maleriet. •— R. 1869. — Litografi fra I. W. Tegner 1851 og fra F. E. Bording 1866. Træsnit 1869, af H. P. Hansen 1873 og efter P. Mosts Fotografi 1877. Edv. Brandes: Dansk Skuespilkunst, 1880. Vilh. Møller: Danske Kunstner- Portræter, [1883], S. 91 ff. Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie, ' '921 • Robert Neiiendam. Hummel, Christian Martinius, 1849—1922, Vandbygningsinge niør. F. 31. Marts 1849 i Frederiksværn, d. 7. Maj 1922 paa Frbg., begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Rebslagermester, Forvalter ved Hummel, Chr. 3 Orlogsværftet i Frederiksværn Herman Frederik Emil H. (1814—90) og Benedikte Andrea Tjomsaas (1821—89). Brodersøn af Chr. G. H. (s. d.). Gift 16. Maj 1885 i Helsingør (Olai) med Ida Emilie Vilhelmine Svendsen, f. 20. April 1865 i Helsingør, D. af Købmand Thomas Severin Wilhelm S. (1817—95) og Hansine Frederikke Abel (1823—1904). I Elleveaarsalderen kom H. fra Norge til Kbh. og var siden i Huset hos Farbroderen, hvor han modtog en Paavirkning, som kom til at præge ham hele Livet. 1867 blev han Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn, n. A. cand. phil.; 1875 blev han cand. polyt. som Mekaniker, og n. A. tog han samme Eksamen i Ingeniørfaget, som det dengang betegnedes. I Studieaarene var han 1870—74 Assistent ved Tegneundervisningen paa Landbohøj skolen. Efter Eksamen blev H., der 1868—69 havde skaffet sig praktisk Uddannelse som Maskinarbejder, beskæftiget ved Om bygning af Allinge og Sandvig Havne. 1877 blev han, efter en kort Tid at have været ved Kbh.s Brolægnings- og Vejvæsen, ansat i Vandbygningsvæsenet som assisterende Ingeniør ved Anlægget af Esbjerg Havn. 1879 foretog han nogle Undersøgelsesarbejder i Ringkøbing Fjord, s. A. forflyttedes han til Helsingør, hvor han 1880—87 ledede Ombygningen af Havnen. 1885 blev han teknisk Medlem af den kgl. Havnekommission i Helsingør og fik s. A. dansk Indfødsret, 1888—89 var han Ingeniør ved Vandbygnings væsenets Undersøgelsesarbejder paa den jyske Vestkyst og i Lim fjorden, 1890 fik han fast Ansættelse som Ingeniør i Vandbygnings væsenet og forflyttedes samtidig til Kbh. I denne Stilling fik han Tilsynet med de kommunale Havne paa Fyn, Langeland, Ærø, Samsø, Lolland-Falster og Bornholm samt Tilsyn med Digerne paa Lolland-Falster efter C. Otterstrøm. 1898—1902 ledede han Bygningen af Anholt Havn efter sit eget Detailprojekt og blev fra 1908 Tilsynsførende ved Havnen. 1905 blev han Ingeniør af 1. Grad. 1916 ændredes denne Titel til Distriktsingeniør. Med Ud gangen af 1919 tog H. sin Afsked. Foruden den rent embeds mæssige Gerning har et ikke ringe Antal Kommissioner, hvoraf H. blev Medlem, stillet Krav til hans Indsigt og Arbejdskraft. 1897—• 1900 var han Medlem af Kommissionen vedrørende Anlæg af en Havn paa Jyllands Vestkyst og prægede i høj Grad dennes Betænk ning, der bl. a. foranledigede Anlægget af de to Læmoler ved Vorupør og Hanstholm, Kystsikringen paa Aggertangen og Byg ningen af Skagen Havn. 1899—1900 var han Medlem af Kom missionen til Undersøgelse af Havneforhold paa Bornholm. 1903 blev han Medlem af en Kommission angaaende Anlæg af en Havn i* 4 Hummel, Chr. ved Skagen og s. A. Medlem af en Kommission til Undersøgelse af det lollandske Digelags Forhold. 1904 blev han Medlem af Kommissionen vedrørende Foranstaltninger til Ophjælpning af Ribe Bys almindelige økonomiske Forhold og Anlæg af et Havdige fra Vester Vedsted til Store Darum og 1905 Medlem af Kom missionen angaaende Afvikling af forskellige Gældsforpligtelser til Statskassen. 1906—09 var han Formand for Kystkommissionen for Roskilde Amtsraadskreds, 1900—19 Censor ved polyteknisk Eksamen i Vandbygningsfagene. — R. 1898. DM. 1905. Ingeniøren, XXVIII, 1919, S. 173; XXXI, 1922, S. 180. Berl. Tid. 16. ar s 1919. p^ yin£ng Hummel, Christian Gotfried, 1811—72, Polytekniker. F. 17. April 1811 i Kbh. (Holmens), d. 21. Aug. 1872 sst. (Holmens), begr. sst. (Holmens). Forældre: Tømmerformand paa Holmen Christen Jensen H. (1775—1830) og Anne Margrethe Kragh (1787—1859). Gift i° 11. Juni 1839 i Kbh. (Holmens) med Mariane Emilie Hummel, f. 3. Nov. 1814 i Kbh. (Holmens), d. 13. Juli 1860 i Helsingør, D. af Rebslagermester paa Holmen Gottfried Christian H. (1772—1853) og Christiane Endersen (1775—1847). 2° 9. April 1862 i Søvind med Charlotte Theophilia John, f. 8. Dec. 1826 paa Erikshaab, Fyn, d. 5. Maj 1889 i Kbh. (Johs.), D. af Papirfabrikant Johan Christian J. (ca. 1780—1851) og Ane Kathrine Marie Bjerregaard (d. senest 1850). H. kom efter endt Skolegang i Tømrerlære paa Holmen 1826 og blev n. A. optaget som Elev paa Holmens Skibsbygningsskole, som han besøgte de fire Ugedage, medens han i de to arbejdede som praktisk Skibsbygger. 1829 forfremmedes han til Tømmer mand paa Holmen, men var stadig Elev paa Skolen. Imidlertid var Polyteknisk Læreanstalt blevet aabnet 1829, og H., der var kommet i Forbindelse med dens første Direktør, H. C. Ørsted, fik Lyst til Studiet der. 1831 tog han polyteknisk Adgangseksamen og paabegyndte derefter Studiet paa Læreanstalten samtidig med, at han passede Arbejdet paa Holmen, hvor han 1833 blev Under assistent ved Søetatens Konstruktionskammer. Fra 1831 under viste han tillige i de Massmannske Søndagsskoler og fra 1833 des uden i Matematik og geometrisk Tegning ved Vajsenhuset for herved at blive i Stand til at opretholde sit Hjem efter Faderens Død. 1834 blev H. polyteknisk Kandidat i Mekanik. Ikke længe efter gav Utilfredsheden med Undervisningen i Maskinlære sig Udtryk i en Indstilling fra H. C. Ørsted af 23. Okt. 1835, hvori den hidtidige Lærer J. A. Dyssel betegnes som saa utilfredsstillende, Hummel, Chr. G. 5 at der maa foretages en Personforandring. Dette førte til, at H. fra Nov. 1835, efter at have foretaget en Studierejse til Tyskland, konstitueredes som Lærer i Maskinlære, idet man derved tillige ønskede at drage Nytte af, at H.