August 2008 Nr. 4

Udgivet af Dansk Jernbane-Klub Løssalgspris kr. 75,- 2 4/2008

Udgivet af Dansk Jernbane-Klub ISSN 0107-3702 IC4 på rette spor?

Jernbanen er medlemsblad for Dansk Jernbane-Klub. Bladet dækker aktuelle År 2000 er længe siden. Krigen mod terror var ikke opfundet. og historiske jernbaneforhold. Jernbanen forventes udsendt i slutningen af Al Gore var ikke klimaprofet, men kandidat i et amerikansk månederne februar, april, juni, august, oktober og december. præsidentvalg, der ikke blev afgjort af vælgere, men af jurister. Til foreningens medlemmer udsendes desuden bladet Jernbanen M, som I Danmark hed statsministeren Poul Nyrup, der gik rygter om, indeholder foreningsnyt. Dette forventes udsendt i månederne marts, maj, at kronprins Frederik havde fundet en australsk kæreste, og september og november. brødrene Olsen vandt det internationale melodigrandprix. Nå ja, Skrivning og redigering af Jernbanen sker – som alt andet arbejde i DJK og så skrev DSB kontrakt på 83 nye tog, der ville blive indsat – udelukkende på frivillig og ulønnet basis, hvorfor vi håber på forståelse i årene 2003-2005. ved eventuelle forsinkelser. Sådan gik det ikke. Fem år efter, at IC4-togene skulle have revolutioneret fjerntrafi kken på skinner, er der tale om et fænomen for nogle få udvalgte rejsende. Alle andre må logge Redaktion: Bladekspedition: Annoncer: på Google Earth for at få et kig på togene, der holder i store DJK, Jernbanen DJK, Sekretariatet Jan Forslund mængder på Ansaldo Bredas fabrik i Italien. De eneste, der Kalvebod Brygge 40 Kalvebod Brygge 40 Vasevej 19 A foreløbigt har haft rigtig glæde af IC4-togene, er journalisterne. 1560 København V 1560 København V 2840 Holte Manglede man noget at fylde i avisen, kunne man jo altid skrive, Tlf.: 33 33 86 97 Tlf.: 33 33 86 97 Tlf.+fax: 45 42 04 52 at IC4-togene stadig ikke kørte. Fax: 33 33 86 96 Fax: 33 33 86 96 Giro: 555 3830 Det har de i de forløbne mange år altid været nemt at få [email protected] [email protected] [email protected] en politiker eller to til at komme med ophidsede kommentarer og krav om øjeblikkelig handling. Det er trist, for det viser, at Fagredaktører: politikerne ikke har forstået deres egen rolle i den halvlibe- Infrastruktur DSB Privatbanerne raliserede jernbaneverden, de selv har skabt. Politikernes Erik B. Jonsen Erik B. Jonsen Ole-Chr. M. Plum rolle i dag er ikke at diskutere detaljer og anskaffelse af tog. [email protected] [email protected] [email protected] Politikernes ansvar er at indgå trafi kkontrakter og stå fast på, at operatørerne overholder dem. Metro Andre operatører Veterantog Desværre har politikerne ikke levet op til dette ansvar. Fra Torkil Haas Allan Støvring-Nielsen Claus E. Hansen politisk hold burde man for længst have krævet, at DSB leverede [email protected] [email protected] [email protected] den kørsel, som lå i Gode Tog til Alle-planen og efterfølgende blev skrevet ind i trafi kkontrakterne – og så måtte det være op Skåne Slesvig-Holsten Udland iøvrigt til DSB at levere den aftalte trafi k med de tog, DSB nu engang Jan Lundstrøm Ole Jensen Tommy O. Jensen kunne skaffe. Desværre har man fra politisk hold accepteret, [email protected] [email protected] [email protected] at DSB ikke leverede den aftalte kørsel, men at kontraktbeta- lingen i stedet blev reduceret. Man spørger sig selv, om Arriva Foreningsnyt Jernbanebøger Du kan både bruge ville være sluppet godt fra at holde politikerne hen med snak Michael Winther Frank Nielsen [email protected] og og nedslag i betalingen i stedet for at indsætte nyt materiel i [email protected] [email protected] [email protected] Vestjylland. DSB har i sagen haft en forunderlig kommunikationsstrategi, hvor alle henvendelser er blevet besvaret med, at „vi har en stærk kontrakt“. Det signalerer, at DSB’s ledelse har vægtet jura Indsendelse af indlæg og fotos højere end hensynet til de rejsende. Passagererne er ligeglade Tilsendelse eller overdragelse af fotos, manuskripter og øvrigt materiale til med hvilke kontrakter, DSB har indgået. Kan man ikke købe Jernbanen er ensbetydende med, at indsenderen samtykker i, at det uden bananer i Brugsen, er det jo også ligegyldigt, om Brugsen får vederlag kan bruges og bearbejdes efter redaktionens vurdering. Redaktionen en god erstatning fra leverandøren. Passagerernes problem er, er ikke ansvarlig for uopfordret indsendt materiale. at de forbedringer, DSB og politikerne i forening har lovet siden Manuskript eller diskette kan ikke påregnes returneret. Illustrationer retur- Gode Tog til Alle-planen blev lanceret, kun er fuldført i såre neres kun, når indsenderen anmoder herom med ordet „RETUR“ og tydelig begrænset omfang. Og det problem burde DSB for år tilbage adresse på bagsiden af hvert fotografi (på rammen af dias). Ellers indgår have givet et klart svar på, hvordan man ville løse. billederne i foreningens jernbanehistoriske arkiv. Hvad så nu? DSB har angiveligt givet Ansaldo Breda et Indlæg, der ikke er signeret af et eller fl ere bestyrelsesmedlemmer, tegner ultimatum. 15 tog skal være mere eller mindre godkendt i maj ikke nødvendigvis foreningens holdning. 2009, ellers er legen forbi. Men tænk nu, hvis togene faktisk bliver leveret? År 2000 er som nævnt lang tid siden. Et tog Gengivelse konstrueret dengang er forældet. En bil fra år 2000 forekommer Eftertryk eller kopiering er ikke tilladt uden tilladelse fra redaktionen i hvert i dag lidt gammeldags. Måske ikke så meget hvad angår design, enkelt tilfælde. men i høj grad hvad angår sikkerhed og miljø. Man kan også kigge på luftfarten: Alle pladser i den nye A380 superjumbo Adresseændringer og reklamationer har egen dvd-skærm, og i næste fl ygeneration i form af Boeing Adresseændringer og reklamation vedr. udeblevne og beskadigede numre 787 og Airbus A350 består selve fl yet overvejende af kulfi ber- sendes til DJK’s sekretariat. materialer for at spare vægt. I Frankrig er lignende ideer godt på vej i næste generation højhastighedstog. Så spørgsmålet er: Skal danske togrejsende i de næste mange år køre i tog, der allerede før de ruller ud på skinnerne er lettere bedagede, eller burde man følge med den teknologiske udvikling, som konkur- renterne på vejen og i luften til fulde forstår at udnytte?

Thomas Nørgaard Olesen Redaktion, scanning og opsætning af dette nummer: Tommy O. Jensen (ansvarshavende), tlf. 49 19 42 35 Niklas Havresøe, Hans-Erik Jørgensen, Klaus Jørgensen, Jonas Stibro

Desuden har følgende bidraget til produktionen: Søren Bay, Thomas Nørgaard Olesen, Frank Nielsen, Forsiden: Jørgen Stibro Andersen, John Christensen Her ses HV 3 med et tog på vej mod Handest, lige nord for Lunddalen T, den 6. juli 2008. Redaktionen af dette nummer er afsluttet 24. august 2008. Foto: Asger Christiansen Tryk: Illemann Tryk A/S, Herlev. Oplag: 3.800 stk. 4/2008 3

August 2008 Nr. 4

Side 30-33

Sveriges Jernbanemuseum i Ängelholm fylder 10 år Billeder fra et vellykket jubilæumsarrangement ved Sveriges Jernbanemuseum i Ängelholm. Niklas Havresøe

Materieltransport på jernbane En artikel som fortæller om hvormeget og hvilket arbejde der skal laves før et stykke, af Ajour ...... 4 klubbens ofte ikke køreklare, materiel må på- begynde en materieltransport på skinner.

Side 41-45 10 år i Ängelholm ...... 30 Med hiv og sving ...... 34 Materieltransport på jernbane ...... 41 Malmö C - en udfordring ...... 46 Tour de France med jernbane ...... 50 Verdens nordligste jernbane ...... 56 Boganmeldelser ...... 57 DJK-adresser ...... 59 Søren Jakobsen 4 Ajour 4/2008

John Christensen den samme som i IC4. Således er i størrelsesordenen 95% af software- arbejdet gjort via IC4. Endvidere kan IC2 kobles sammen med IC4, ligesom de to typer i al væsentlig- hed anvender samme reservedele. Forsinkelsen på IC4 har afsmittende virkning på IC2 leverancen, men da der langt hen ad vejen er tale om genanvendelse af teknik, vil IC2 følge efter IC4-leverancen på samme måde som fastlagt i de oprindelige kontrakter.

AnsaldoBreda har reageret på ultimatummet af 21. maj fra DSB („Jern- banen“, nr. 3/08, s. 11-12), hvor det klart er præciseret, at såfremt de fremsatte krav ikke opfyldes, bliver kontrakterne på såvel de bestilte 82 IC4 som de 23 IC2 ophævet. Der har været afholdt møde mellem top- ledelserne i DSB og AnsaldoBreda. Her tilkendegav den italienske virksomhed, at den forholdt sig MG-sæt 13 ankom den involverede i Transportministeriets positivt til DSB’s ultimatum. Efter- 5. august som Lyn 26 institutioner – Vejdirektoratet, Tra- følgende har virksomheden også til København H præcis fi kstyrelsen og Færdselsstyrelsen. skriftligt svaret på ultimatummet. I kl. 13.29, som det første det anerkender man tidsfristen og IC4-tog, der havde pas- Femern kontrakten klar Direktør (siden 1997) Henning lover målrettet at arbejde med at seret gennem Storebælts- Christiansen er fl yttet fra Vejdirek- færdiggøre projektet. I øvrigt er det tunnelen med passage- En aftale om etablering af en fast torat til Færdselsstyrelsen, direktør oplyst, at AnsaldoBreda efter DSB’s rer. Det blev modtaget af forbindelse over Femern Bælt synes (siden 2006) Per Jakobsen er fl yttet fremsendelse af ultimatummet administrerende direktør at være på plads. Den venter kun på fra Trafi kstyrelsen til Vejdirektora- har udskiftet den administrerende Søren Eriksen og et utal en underskrift, kunne Bundesmini- tet, medens direktør (siden 2001) direktør. af jernbaneentusiaster ster für Verkehr, Bau und Stadtent- Carsten Falk Hansen har forladt - som i øvrigt garnerede wicklung Wolfgang Tiefensee med- Færdselsstyrelsen til fordel for Tra- Ministeren har i brev af 30. juni hele strækningen gen- dele i juni ved et møde i Berlin med fi kstyrelsen. kunnet besvare Folketingets Trafi k- nem Jylland, Fyn og udenlandske korrespondenter. udvalgs forespørgsel om en artikel Sjælland til København IC4 og Trafi kudvalget i „Ingeniøren“, hvor „billeder af takket være, at TV2 Transportminister Carina Christen- rustede IC4-togsæt på fabrikken i News bragte nyheden sen bekræftede senere på måneden: DSB orienterede Folketingets Tra- Pistoia“ ryster professor Karl Brian om premieren, der ellers „Vi er blevet enige om alt. De pro- fi kudvalg den 21. maj om status Nielsen, leder af Institut for Pro- havde været en af DSB blemer, der har været på bordet, for IC4-leverancen, og Transport- duktion ved Aalborg Universitet tæt-ind-til-kroppen holdt er ryddet af vejen“. Den endelige ministeren fi k ligeledes en skriftlig – med bl.a.: hemmelighed. aftale kan formentlig underskrives gennemgang af emnerne, som de hen på sensommeren. var blevet behandlet ved et møde i „I den førte debat i dagspressen har DSB’s bestyrelse den 19. maj. der været anført nogle fejlagtige Femern-forbindelsen forventes at forhold. Vognkasserne til IC4 er beskæftige mellem 7.000 og 10.000 På det tidspunkt udestod nogle få lavet af aluminium, så det giver personer, medens anlægsarbejderne testkørsler med togsæt 13 i lukket ingen mening at tale om rustangreb står på. Selve broen forventes at koste spor med efterfølgende dokumen- og rustskader på vognkasserne. 32 mia. kr., medens landanlæggene tation. Inden togsættet kan sættes Endvidere har der været billeder på hver side ventes at løbe op i 7 i drift i landsdelstrafi kken i større fremme, som viser rustdannelser mia. danske kr. Går alt efter planen, udstrækning, skal der gennem- på værkstedsbogier. Disse bogier vil forbindelsen kunne tages i brug føres en række tiltag i forhold til er ikke en del af IC4-toget, men an- i 2018. Læs mere i „Jernbanen“, nr. de fejl, der er identifi ceret under vendes til transport og opbevaring Trafikstyrelsens nye 2/07, s. 4-5 og nr. 4/07, s. 4-5. den overvågede prøvedrift. Efter af materiel i produktion. De tog, direktør Carsten Falk typegodkendelsen til landsdelstrafi k som står opmagasineret i Italien, er Hansen. Ministerens rokade med enkeltkørende togsæt udestår leverandørens og ikke DSB’s. DSB Klaus Holsting accept af sammenkoblingsmodulet er ikke bekendt med, at der skulle Med begrundelsen, at Transportmi- og færdiggørelsen af IC4-togsæt- være rustproblemer på de opma- nisteriet står over for at skulle levere tene, så disse opfylder de i kontrak- gasinerede IC4-tog af en karakter, mange vigtige beslutningsgrundlag ten fastsatte krav. Når det er sket, som skulle kunne give problemer i til regeringen og Folketinget i den kan de indsættes sammenkoblede forhold til leverancen af togene“. kommende tid – ikke mindst om i landsdelstrafi kken. I mellemtiden nødvendige investeringer i infra- forventes 14 enkeltkørende togsæt DSB vil løbende mundtligt orientere struktur, og hvordan problemet med indsat i landsdelstrafi kken. Trafi kudvalget om fremdriften med

transportsektorens udledning af CO2 IC4 ved møder, der i år er planlagt skal løses, gennemførte ministeren Produktionen af IC2 er indledt. til at ﬁ nde sted den 20. august, 22. med virkning fra den 2. juni en Den tekniske platform i IC2 er for oktober og 10. december. Ministe- rokade i topledelsen af de mest langt hovedpartens vedkommende ren vil som hidtil skriftligt orientere 4/2008 Ajour 5

Traﬁ kudvalget om den aktuelle ud- Asger Christiansen vikling i sagen. Den orientering genoptages i august og fremsendes til medlemmerne med tre ugers mellemrum. Alle kan i øvrigt læse med på www.ft.dk - 1) Dokumen- ter, 2) Udvalgsdokumenter, 3) Traﬁ kudvalget, 4) Alle dokumenter og 5) Dokumenter omdelt i … den aktuelle måned.

Et politisk ﬂ ertal kræver en dybtgå- ende undersøgelse af hele sagen, for visse politikere har en formodning om, at også DSB har et ansvar for den ﬁ re år lange forsinkelse. DSB’s administrerende direktør Søren Eriksen hilser en bred tilbundsgå- ende undersøgelse velkommen – men først når det står klart, om der bliver en retssag mellem DSB og AnsaldoBreda.

Erik B. Jonsen

ar gå sammen i et partnerskab med blive gjort for at implementere ARRIVA LINT41-togsæt FirstGroup med dette som ledende beslutningen om indførelse af et i høstlandskab ved Mun- partner med aktiemajoritet. „Vi har jernbanekøretøjsregister og mærk- delstrup vest for Århus rigtig gode erfaringer med samar- ning af materiellet som anført i den 21. juli. Fem om buddet bejdet med FirstGroup i forbindelse EU-kommissionens beslutning med Øresundsudbuddet. DSBFirst 2006/920/EF af 11. august 2006 Fem større jernbanevirksomheder er allerede et velklingende brand, om den tekniske specifi kation for fra både ind- og udland har nu og vi har sammen vist, at vi kan interoperabilitet (TSI) gældende for mulighed for at afgive tilbud på levere varen, så det er naturligt for delsystemet „Drift og trafi kstyring“ opgaven med at drive togtrafi kken os at fortsætte det gode samarbejde“ i det transeuropæiske jernbane- i de midt- og vestjyske områder fra – citat: Administrerende direktør system for konventionelle tog. Se december 2010. Efter at fristen for Søren Eriksen. „Jernbanen“, nr. 6/07, s.5-6. anmodning om prækvalifikation udløb den 17. juni, har Trafi ksty- Konkret omfatter udbuddet togtrafi k I Tyskland er et „Nationales Fahr- relsen foretaget en samlet vurdering (passagerer) på strækningerne Tøn- zeugeinstellungsregister“ oprettet af de enkelte ansøgeres egnethed der-Esbjerg, Esbjerg-Skjern, Skjern- med virkning fra den 1. januar til at udføre opgaven. På baggrund Århus, Århus-Struer, Struer-Skjern 2007, som en del af Eisenbahn- af vurderingen kan følgende fem og Struer-Thisted – og som en op- Bundesamt (EBA), og samtlige operatører byde på opgaven: tion den grænseoverskridende trafi k jernbanekøretøjer (lokomotiver, mellem Tønder og Niebüll. Samlet motorvogne og specialkøretøjer • NSB AS set er der på årsbasis tale om godt samt person- og godsvogne), der er • ARRIVA Tog A/S 7,5 mio. togkilometer og mere end ibrugtagningsgodkendt efter nævnte • DB Regio AG 6 mio. passagerer. Kontrakten lyder dato er mærket i overensstemmelse • DSB Midt-Vest ApS på otte år med en mulighed for en med bestemmelserne i bilag P 1 • First Rail Holding Limited forlængelse på to år. Trafi kken skal - 13 i den ovennævnte EU-kommis- udføres som en såkaldt nettokon- sionsbeslutning. En ommærkning Trafi kstyrelsen er meget tilfreds med trakt med staten, hvor operatøren af tidligere godkendt materiel har i det solide ansøgerfelt af operatører, modtager billetindtægter fra pas- øvrigt længe været i gang. som giver en forventning om en god sagererne for at sikre den ønskede og seriøs konkurrence: „Arriva gør kvalitet i betjeningen. I Sverige indførtes EU-bestemmel- det rigtigt godt i den nuværende serne i jernbanelovgivningen med kontrakt, og med konkurrencen Udbuddet gennemføres som et ud- virkning fra den 1. december 2007, om den nye kontrakt forventer vi bud med forhandling, hvor der bliver og for jernbanekøretøjer, der var at kunne sikre fortsat høj kvalitet i afholdt møder med operatøremnerne godkendt til drift før nævnte dato, trafi kken mange år fremover“- citat: i løbet af tilbudsfasen – hvorefter der skal der senest den 1. september Trafi kchef Jeppe Gaard. bliver indgået kontrakt med den 2008 hos Järnvägsstyrelsen (der er operatør, der har afgivet det mest Trafi kstyrelsens svenske modpart) De fem prækvalifi cerede er nu i fordelagtige tilbud i forhold til pris, ansøges om optagelse i registeret besiddelse af udbudsmaterialet, kvalitet og leveringssikkerhed. Den og tildeling den identifi kationskode hvor kravene til varetagelsen af nye kontrakt forventes underskrevet og indehaverbetegnelse (VKM), den udbudte trafi k er beskrevet de- primo 2009, og driftsstarten er fastsat som Järnvägsstyrelsen har udfærdi- taljeret. Fristen for afl evering af det til den 12. december 2010. get/godkendt for det pågældende første forhandlingstilbud er den 20. køretøj. oktober 2008. DSB – der af hensyn Jernbanekøretøjsregisteret til den krævede „økonomiske skil- I „Jernbanen“, nr. 1/08 er omtalt de levæg“ byder gennem et anparts- Trafikstyrelsen har endnu ikke 12-cifrede talkoder og VKM-koder selskab – har efterfølgende besluttet offentliggjort, hvilke tiltag der vil for de Hector Rail AB’s lokomotiver, 6 Ajour 4/2008

la tvigNesnAllan Støvring-Nielsen Allan Støvring-Nielsen triske højhastighedstogsæt – 4: for det er svært at betjene Tønder på øvrige elektriske togsæt (og i begge økonomisk forsvarlig vis, da det er tilfælde gælder det såvel motor- som vanskeligt at få tildelt kapacitet til at mellem-/bivogne) – 5: for diesel- køre lange godstog via Lunderskov- togsæt (såvel motor- som mellem- Bramming, da krydsningssporene /bivogne) – 6: for specialkøretøjer på Tønderbanen – med mange – 7: for elektriske rangerlokomotiver persontog - er for korte. – og 9: for arbejdskøretøjer. (Der er afsat et ciffer 0, som kan tænkes I forbindelse med sagsbehandlingen brugt til damplokomotiver, idet det om salg af banestrækninger i Folke- dog må bemærkes, at museums- tingets Trafi kudvalg, se „Jernbanen“, materiel ikke er omfattet af bestem- nr. 2/08, s. 4-5, har Transportmi- melserne). nisteren oplyst, at Banedanmark tidligst kan afgøre den nævnte sag i Landekoder (cifrene 3 og 4) har 2009: „Hvis det ikke lykkes Dansk længe været kendt i forbindelse Jernbane ApS eller andre interes- med person- og godsvogne: F.eks. serede operatører at gennemføre en 74 for Sverige, 80 for Tyskland og reaktivering af strækningen inden 86 for Danmark. for de givne tidsrammer (senest 2009), indstilles det subsidiært, For cifrene 5 og 6 til 8 samt 9 til 11 at bemyndigelsen til at nedlægge er ikke fastlagt EU- regler. De kan strækningen træder i kraft“. Tals- fastsættes af hvert medlemslands manden påpeger, at ingen operatør nationale tilsynsmyndighed. Det kan nå at planlægge – renovere og femte ciffer anvender DB f.eks. til at genåbne strækningen på så kort tid. fastholde det oprindelige kontrolcif- Han mener, at det er problematisk, fer ved beregning af dette med nu at sagsbehandlingstiden skal vare elleve cifre mod tidligere seks. Hec- fire år, og at myndighederne nu tor Rail har valgt at skæve til DB’s planlægger at nedlægge stræknin- system og har derfor valgt „6“ til gen med henvisning til tidsfristen. Eksempler på ny type der p.t. ses på danske spor. Selskabet type 241, der er identisk med DB’s påskrifter på DB type har været så venlig at underrette type 185. I Hector Rails eget system Rapporter fra 185 el-lokomotiv (øverst) redaktionen om, at systemet er mere benyttes cifrene 6 til 11 til at angive Havarikommissionen og Hector Rail type 241 sofi stikeret end vist i nævnte num- lokomotivernes tekniske karakte- el-lokomotiv (nederst). mer på side 7. Selskabet råder p.t. ristika (f.eks. strømsystemer, antal Havarikommissionen for civil Luft- „Oversættelse“ fremgår over seks lokomotivtyper, som kan aksler m.v.), men detaljerne herom fart og Jernbane har med udsendelse af teksten her på siden. ses på www.hectorrail.com > Loco- kræver en selvstændig artikel. Ciffer af en rapport den 20. juni 2008 „241.001“ er senere på- motives – samt to rangertraktorer. 12 er som nævnt kontrolcifferet. afsluttet den omfattende undersø- ført S-HCTOR efter det gelse af ulykken ved Lyngby Sta- europæiske jernbanea- Hector Rail benævnte oprindelig Det er for tidligt at spå om, hvor- tion den 14. februar 2005, hvor et genturs (ERA) retningslin- den enkelte type med tre ciffre (i det dan Trafi kstyrelsen og de danske linje B+ S-tog fra Holte påkørte et jer. Se også „Jernbanen“ nye internationale system er disse operatører vil gribe denne proble- holdende linje E S-tog bagfra med nr. 1/08, s. 7. nu ciffrene 6 til 8) efterfulgt af tre matik an. en hastighed på ca. 67 km/t. Ved ciffre, der angav løbenumret i serien kollisionen blev to passagerer og lo- – og med et kontrolciffer (efter en Den uønskede strækning komotivføreren alvorligt kvæstede, bindestreg) til afslutning. Systemet er og der skete omfattende skader på nu ændret i overensstemmelse med En talsmand for erhvervsinteresser i de implicerede tog. Se fl ere detaljer EU-kommissionens ovenfor nævnte Aabenraa har skrevet til Folketingets i „Jernbanen“, nr. 2/05, s. 5. retningslinjer, hvoraf det hhv. i bilag Trafi kudvalg for at få undersøgt, hvad P 8 og P 3 fremgår, hvordan ciffer 1 årsagen er til, at Dansk Jernbane ApS Undersøgelserne fastslår, at det til 4 og 12 skal angives: (som i mellemtiden har skiftet navn bagerste tog efter standsning ved • For trækkraftenheder er første til CFL Cargo Danmark ApS), der i Sorgenfri Station overskred den ciffer altid 9. brev til Trafi kstyrelsen den 7. novem- tilladte hastighed (kørte 88 mod de • For elektriske lokomotiver gælder, ber 2005 anmodede om at få lov til tilladte 70 km/t) under kørslen frem at andet ciffer er 1 (et eksempel at genåbne og køre på strækningen mod det AM-signal, der dækkede herpå er Hector Rails type 241, Tønder-Tinglev for egen regning, det holdende E-tog (der holdt med hvor det første lokomotiv i serien endnu ikke har fået noget endeligt bremseproblemer i blokafsnittet for- benævnes 91 74 6 241.001-5). svar på anmodningen. an, men i nogen afstand fra Lyngby Diesellokomotiver har 2 som andet Stations I-signal). Lokomotivføreren ciffer (et eksempel herpå er virksom- Talsmanden påstår, at Trafiksty- på B+ toget overså en forvarsling hedens diesellokomotivtype Voss- relsen i otte måneder „glemte“ at (afstandstavler) om signalet 400 m loh G2000-5 BB - der kan tænkes en have modtaget anmodningen, for før dette og reagerede på det stop- dag at dukke op dansk spor - det har derefter sammen med Banedan- visende signal kun ca. 100 meter nummer 92 74 1 941.001-5). Hec- mark at holde ansøgeren hen med før signalet, hvor han indledte en tor Rails to dieselrangerlokomotiver urimeligt store krav til den tekniske farebremsning. Straks efter greb sik- (tidl. SJ/GC „lokomotorer“ litra Z70) oprustning af strækningen ved ikke kerhedssystemet ind (forenklet HKT har som andet ciffer 8 (eksempel: 98 at tage hensyn til, at operatøren – i dag benævnt Togstop), men dette 74 941.001-8). Punktummet efter havde gjort det klart, at man var ændrede ikke på den igangværende typenummeret (det syvende ciffer) indstillet på, at godstrafi kken skulle farebremsning. er en Hector Rail specialitet. afvikles med en passende lav hastig- • Øvrige forekommende typenumre hed. Godsoperatørens motivering Konklusionen i rapporten: „Det er i EU-bestemmelserne er: 3 for elek- for at benytte strækningen er, at Havarikommissionens vurdering, at 4/2008 Ajour 7 lokomotivførerens manglende iagt- Peer Kurland tagelse af afstandsmærket, den for høje hastighed, sikkerhedsanlæg- gets tilstand samt sikkerhedskon- ceptet i samspil med vejrliget (tøsne på – og svagt lys i AM-signalet) har udgjort væsentlige årsager til at udløse signalforbikørslen og den dermed følgende kollision“.

Efter ulykken har Banedanmark sat en række tiltag i gang, bl.a. har man fulgt anbefalinger fra den britiske virksomhed Scott Wilson om, hvordan sikkerhedsniveauet højnes. I 2009 opgraderes stræk- ningen med en løsning, der øger sikkerhedsafstanden, ved at linje- lederne foran signalerne øges fra 50 m til 200 m. Derudover øges sikkerhedsafstanden bag signalerne til 200 m, således at den samlede sikkerhedsafstand bliver på 400 m mod nu 100 m. Med den forlængede sikkerhedsafstand vil en lignende ulykke ikke kunne (stationeret i Korsør) blev sendt gørelser/jernbane > hændelsesår: IC3-tog på Gedserbanen ske, men systemet kan ikke fange mod tunnelen, men uden at FC 2005 hhv. 2006 - 3) Offentliggjorte den 18. april. Gedser- en væsentlig fartoverskridelse. Men havde givet tilladelse – „dette undersøgelsesrapporter > link til banen er ikke blandt de det kan „signalprogrammet“, så hvis kunne have forårsaget en alvorlig rapporten. mest benyttede - stræk- politikerne til efteråret bekræfter faresituation“ fremgår det af rap- ningen mellem Nykøbing deres beslutning om udskiftning porten, der også konstaterer, at Efterfølgende har Traﬁ kstyrelsen F og Gedser betjenes kun af signalanlæggene, står anlægget der ikke var regler for transport udarbejdet en bekendtgørelse af ét togpar dagligt. på den pågældende strækning til af svejsepulveret på arbejdskøre- om arbejdskørsel, som skal give at blive udskiftet som det første på tøjer. Efterfølgende er det påvist, infrastrukturforvaltere, jernbane- S-banen. at antænding af svejsepulveret virksomheder, entreprenører og kræver en temperatur på flere materieludlejere et godt overblik * tusinde grader – men i samme over hvilke krav, der gælder i de Den 30 maj udsendte Havarikom- vogn fragtedes også tændsatser, forskellige situationer med arbejds- missionen en rapport om „Brand i som må antages at have forårsaget kørsel. I sidste ende skal kravene Her ses IC3-togsæt på arbejdskøretøj i Storebæltstunnelen antændingen. Hændelsesforløbet understøtte bestræbelserne for Gedser Station. Over- 5. juni 2006“. Konklusionen er, at er også beskrevet i „Jernbanen“, at skabe en bedre sikkerhed ved førsel af jernbanevogne „planlægning, klargøringsproces nr. 4/06, s. 9. arbejdskørsel. Efter en høringsfase til Tyskland er ikke nært herunder oprangering af de tre er „Bekendtgørelse nr. 639 af 24. forestående, selv om trækkende arbejdskøretøjer og be- Begge rapporter (244 hhv. 52 si- juni 2008 om arbejdskørsel m.v. forbindelsen via Gedser tjening samt afvikling af transporten der) er tilgængelige på www.hclj. (BJ 5-08)“ efterfølgende offentlig- - Rostock er den korteste var præget af, at den blev foretaget dk - 1) Rapporter og redegørelser gjort. til Berlin. Fotograferet på grundlag af uhensigtsmæssige - 2) Havarikommissionens rede- Erik B. Jonsen den 16. april. kutymer samt uden tilstrækkelig opmærksomhed på eksisterende Peer Kurland regler og forskrifter“.

Der var for mange arbejdskø- retøjer (3) og vogne (7) koblet sammen i arbejdstoget fra Køben- havn (Vasbygade) til Odense. Det medførte, at de medfølgende tre medarbejdere ikke opdagede, at der var problemer med en over- anstrengt motor i trolje 403 i den bagerste del af toget. Motoren kol- lapsede og brød i brand, da toget befandt sig omtrent i det nordlige tunnelrørs midte. I forbindelse hermed gik der ild i 1,2 t svejse- pulver (Thermite), som mandska- bet måtte opgive at bekæmpe, da tunnelventilationen blæste røgen hen mod banearbejderne, der så i stedet måtte koncentrere sig om at evakuere sig over i det sydlige tunnelrør og afvente hjælp. Det særlige bane/vej-redningskøretøj 8 Ajour 4/2008

Morten Larsen Andre projekter

Fem overkørsler på Grenaabanen var så slidte, at de var ubehagelige at passere for passagerer både i tog og biler. Dem har BDK renoveret i perioden 30. juni til 10. juli, hvor der blev arbejdet i døgndrift (er- statningstraﬁ k med bus). Den ene overkørsel er beliggende mellem Ryomgård og Kolind, hvor der samtidig blev foretaget forbedringer af fem markoverkørsler og ombygget tre kilometer spor (fra 1954). De øvrige ﬁ re overkørsler er beliggende mellem Trustrup og Grenaa. Arbejdet i overkørslerne har bestået i fjernelse af eksisterende materiale, etablering af ny bund med dræn og ilægning af nye skinner og sveller – mellem hvilke der er ilagt STRAIL plader.

* Den samme procedure gjaldt på Tøn- derbanen for fi re overkørsler mellem Sporombygning ved Vej- borg og Århus har måttet yde en Ribe og Tønder, der blev opgraderet le med Wiebe lok. 7 (320 ekstra indsats for at afvikle trafi kken i dagene mellem den 2. og 11. juli 001-1) den 12. juni. i den turbulente periode. (således at tog blev erstattet af bus fra fredag aften den 4. juli til mandag Intentionerne har helt fra starten morgen den 7. juli). Der arbejdedes Bedre trafi kinformation været at arbejde med den ændrede også her i døgndrift, og det gentog sig køreplan til glæde for passagererne, med tre overkørsler mellem Bram- Banedanmark og DSB underskrev så disse har vidst, hvad de kunne ming og Ribe i slutningen af august, den 13. juni en hensigtserklæring på regne med. Kort fortalt har det drejet hvor strækningen var lukket for trafi k trafi kinformationsområdet. Det be- sig om at dirigere trafi kken uden om den 23. og 24. august. tyder, at de to virksomheder indgår sporarbejderne og benytte de ledige i et mere forpligtende samarbejde spor optimalt i de perioder, hvor Nyt sporarbejde på S-banen om den trafi kinformation, kunder situationen ændrer sig konstant. vil få i fremtiden. Sidst i september begynder BDK Den 6. juni om morgenen kunne at ombygge den stærkt slidte S-ba- Hidtil har Banedanmark og DSB spærringerne i forbindelse med nestrækning mellem Hellerup og delt opgaven om at informere DSB’s selve sporarbejdet og den totale Klampenborg. Arbejdet er blevet kunder om trafi ksituationen. Det lukning af strækningen mellem fremskyndet et år, så det kan fi nde har kunnet betyde, at passagererne Vejle og Skanderborg fra natten sted på samme tid, som der fornyes har fået to forskellige meldinger efter den 4. juni - som følge af ud- spor og etableres nyt kørelednings- om det samme tog. Kundeunder- skiftningen af tolv bærende brofag anlæg på Klampenborg Station. (Det søgelser, som DSB har foretaget, (der krævede indsættelse af 82 bus- nuværende køreledningsanlæg er viser, at passagerer mener, at tra- ser) – ophæves, og IC-, ICLyn- samt monteret i 1933/34). fi kinformationen kan blive bedre, EC-togene kunne atter køre efter specielt når driften er unormal. normal køreplan. Banedanmark Arbejdet indledes den 22. septem- Hensigtserklæringen om tættere fortsatte med at udføre nogle be- ber, og det vil vare frem til 30. no- og mere formaliseret samarbejde grænsede bro- og sporarbejder på vember. Strækningen er lukket for mellem de to parter skal sikre, at strækningen fra den 6. juli til og S-togstrafi k i perioden, hvorfor DSB kunderne guides fra rejsens start med den 17. august, mest sent om S-tog a/s indsætter busser i stedet. I til dens slutning ved hjælp af mere aftenen og om natten, men sporka- perioden vil visse Kystbanetog få brugbar information. paciteten var dog så begrænset, at standsning i Charlottenlund. I syd- alle Re-tog mellem Fredericia og gående retning (hvor man netop af Hensigtserklæringen fører bl.a. til, Århus var afl yst. sikkerhedsmæssige årsager har sat at der nu udarbejdes en trafi kinfor- hegn op langs ø-perronens østside mationsmanual, så Banedanmark Som led i den omfattende renove- ud til indadgående kystbanespor, og DSB taler med én stemme og ringsplan for Banedanmarks broer skal hegnet fjernes, og hvad det benytter samme sprog. skal eksempelvis broen i Skander- nordgående spor angår, bliver det borg, som fører Horsensvej (vej 170) nødvendig igen at anlægge en Spormoderniseringen i Østjylland ved Vrold Tværvej over jernbanen, perron (antagelig af træ anbragt på udskiftes, da den er helt nedslidt. endnu eksisterende fundamenter). De tretten uger i april, maj og juni Det gælder tilsvarende underførin- Stationen vil så i visse perioder i har ikke været helt almindelige gen af Havnegade i Vejle og over- dagtimerne blive betjent hver 20. arbejdsdage for trafi kstyringen i det føringen for Gammel Vejlevej (vej minut af Malmö-tog i sydgående jyske, hvor strækningen Fredericia- 23) i Daugaard. De nævnte arbejder retning og af Nivå-tog i nordgående Århus har været under omfattende indledtes ved midsommertide og retning. (Buserstatningskørslen kan sporrenovering, og hvor trafi kmed- forventes afsluttet ved månedsskifte således indskrænkes til betjening arbejderne i Fredericia, Skander- september/oktober. af Ordrup). 4/2008 Ajour 9 Bent Lasse Olsen Peer Kurland Peer Kurland Fra sporombygningen på Farumbanen.

Øverst tv. ses arbejdet ved Emdrup den Restarbejder på Kystbanen 17. juli.

Under sidste års store sporarbejde Herover ballastrens- på Kystbanen konstaterede BDK, at ning den 1. juli. banen havde utilstrækkeligt dræn fl ere steder end forventet. Af hen- Tv. ses to af holland- syn til passagererne blev arbejdet ske Struktons egne lo- derfor udskudt til skolernes som- komotiver på Emdrup merferie i år. Det er der rettet op Station den 2. juli. på, idet der er udført ny afvanding på de 5,5 km, hvor det var nød- vendigt, og desuden er der renset 2,2 km grøfter, så det er sikret, at vandet bliver ledt ordentligt væk Allan Støvring-Nielsen Her ses VL MX 103 fra sporene. rangere med skær- vevogne på Lersøen Sideløbende med dette arbejde er den 13. juli. Til ven- udført de resterende sporarbejder, stre ses den gamle bl.a. 3,9 km udskiftning af skinner „post 2“, som blev og sveller i det nordgående spor revet ned et par uger mellem Skodsborg og Rungsted senere. Kyst samt på Rungsted Kyst Station, renset ballast mellem Helsingør- Snekkersten og justeret spor Hel- lerup-Helgoland. I alle weekender i perioden var strækningen totalt spærret mellem Østerport og Hel- lerup af hensyn til renovering af broerne over Vordingborggade og broen mellem Ryvangs Allé og Svanemøllens Kaserne. Arbejdet startede natten til tirsdag den 10. juni og var planlagt afsluttet man- Det store projekt i 2009 monoblok-sveller mellem Ringsted dag den 18. august om morgenen. og Næstved, ca. 51 km Trafi kalt fandt de største forstyrrelser Der er indgået en aftale mellem • Ballastrensning på ca. 43 km sted i sommerferieperioden, hvor Banedanmark og DSB – og som er • Ballastsanering på ca. 5,5 km der var færrest daglige pendlere på godkendt af Trafi kstyrelsen - om • Udskiftning af blød bund på ca. Kystbanen. De tre forskellige køre- en svelleudveksling på Sydbanen 350 m plansmønstre krævede ejerskab af mellem Ringsted og Næstved, omfat- • Nyt drænsystem på ca. 6,3 km, en særkøreplan. Øresundstog kørte tende begge spor på strækningen, de rensning af drænsystem og grøfter kun fra og til Østerport, de særlige gennemgående spor på Næstved Sta- på ca. 3,6 km myldretidstog til og fra Svågertorp tion samt diverse arbejder på Lundby • Udskiftning og flytning af fire samt på Kystbanen kørte ikke – og og Nykøbing Falster stationer. sporskifter (to transversaler) ved der kørtes kun mellem Hellerup og Glumsø Station Helsingør i weekender. Arbejdet omfatter: • Fjernelse af to sporskifter på Næst- • Udveksling af toblok-sveller med ved Station 10 Ajour 4/2008

Peer Kurland Udbudsmaterialet for Jylland Nord & Øst blev sendt ud i april, og den 2. juni skulle buddene være indgået til BDK, der derefter har valgt, hvilke entreprenører, der får lov til at byde på opgaven. Den 1. oktober skal tilbuddene ligge klar hos Banedanmark, som indgår den endelige kontrakt i november. Den valgte entreprenør overtager opgaven i 2009.

* Banedanmark har indgået en aftale med Vejr2 om hurtig under- retning om ekstremt vejr, således at virksomheden er klar til hurtig indsats, hvis vejret går amok. Det er „sporene, der skræmmer“ efter de historiske 156 mm regn, der fi k dæmningen ved Adsbøl (Tinglev- Sønderborg) til skride sammen. I 2007 var der i alt tolv dæmnings- skred som følge af voldsom regn, Peer Kurland hhv. som følge af „ekstremvejr“ og Den 20. juli blev bygnin- dæmningernes tilstand. gen der rummede den gamle Post 1 på Lersøen * - endnu engang - ramt af Maks. hastigheden på strækning en ildspåsættelse. Denne 7 Østerport-Lersøen blev sat ned gang fi k fl ammerne godt fra 60 til 40 km/t med virkning fra fat og kommandopo- den 7. juli. Sporet bruges pt. af tog sten udbrændte, samti- fra og til København G og H med dig med at dele af taget materialer til brug ved Farumba- styrtede ned over det nens opgradering. Ellers er sporet i ubenyttede centralap- Østerport Stations nordende næsten parat af DSB type 1912. altid „belemret“ med hensatte elek- På opfordring fra bl.a. triske togsæt. Læsere, der har sans Københavns Brandvæ- for detaljer, skal huske at rette i sen påbegyndte Bane- „Strækningsdata“ på side 14 i Ajour danmark få uger senere • Lundby Station - udskiftning af fi re at dette skal ske endnu i 2008 Index 2007. nedrivningen af først Post sporskifter, manuel sporombygning eller i 2009 med start ca. den 1. 2 og senere Post 1. Post af midtliggende spor og fjernelse af marts 2009 og frem til medio maj. * 2 var bedre forseglet ø-perronen Terminen for den ovennævnte I weekenden 16.-17- august var S- end Post 1 og derfor var • Nykøbing Falster Station: Udskift- svelleudveksling skal i det tilfælde togs trafi kken indstillet mellem Val- inventaret - herunder ning af ca. 2,2 km spor inkl. sveller og udskydes tilsvarende. by og Husum, mens Banedanmark det gamle type 1912 sporkasse med tilhørende afvandings- fl yttede signaler på Vanløse Station. centralapparat - intakt da system og udskiftning af seks sporskif- Som grænsefl adeprojekt optages ha- Samtidigt blev HKT-anlægget kodet nedbrydnings maskinen ter samt et krydsningssporskifte. stighedsopgraderingsprojektet Ring- til højere hastighed mellem Vanløse slog hul i murværket sted-Vordingborg – et projekt, som i og Jyllingevej. og rev apparatet ud i en Der skal samtidig fornyes hhv. vedli- øjeblikket ligger i Trafi kstyrelsen, se container! geholdes ca. 12 broer samtidig med „Jernbanen“, nr. 4/07, s. 8. * Billedet øverst af post 1 svelleombygningsprojektet. Sporombygningsarbejdet på Fa- er taget 21. juli, og bil- Andre nyheder i virksomheden rumbanen var på visse punkter ledet til højre af post 2 Hovedentreprisen svelleudveks- mere tidskrævende end oprindelig er optaget 29. juli. ling (bemærk at skinnerne genan- Det store udbud af vedligehol- beregnet. Strækningen Svanemøllen vendes) er beregnet at vare 19 uger delseskontrakter på Spor, Sikring, - Buddinge kunne først åbnes i fuldt med start lørdag den 28. marts Kørestrøm og Stærkstrøm er ind- omfang den 18. august, og det me- 2009 og afslutning mandag den ledt. I første omgang er det Øst- ste af perioden frem til 5. september 6. juli. Kun ét spor vil være åbent og Nordjylland, der udbydes, og forblev strækningen mellem Bud- og kun mandage-fredage (ekskl. denne gang i én kontrakt (hvor dinge og Farum totalt lukket. helligdage) mellem kl. 05 og 19. den store volumen denne gang må I perioden 7. juli til 9. august antages at være mere interessant * er begge spor spærret døgnet for entreprenørerne). Senere i år 26. oktober går startskuddet til første rundt. Det betinger, at stræknin- følger Sjælland, og i følgende år stadie af „6. hovedspors-projektet“ gen Roskilde-Køge-Næstved kan de øvrige fem regioner. Ved sidste (se „Jernbanen“ nr. 2/2008, s. 11.) klare den forøgede belastning ved udbud vandt Banedanmark Entre- I første stadie forberedes køreled- omledning af trafi kken. Hvis ikke prise vedligeholdelsesarbejdet i ningsanlægget for de nye transver- denne banes tilstand er på det alle regioner – undtagen Østjyl- saler på Skelbæk Station (vest for niveau, skal udbedring ske ved land, hvor det er entreprenørvirk- Dybbølsbro). vedligeholdelse eller fornyelse somheden Aarsleff, der står for foretaget forinden. Det er aftalt, vedligeholdet. Erik B. Jonsen 4/2008 Ajour 11 Niklas Havresøe Efter at renoveringen af Københavns Hovedba- negård er afsluttet, kan passagererne atter tage tiden i agt på det nyistandsatte neonur.

På dagen blev også banegårdens Stenkast og andet hærværk vartegn, det klassiske neonur, som pryder hovedindgangen, taget i Onsdag den 11. juni omkring kl. 06 Stor chefrokade brug efter renovering. Ligeledes ødelagde ukendte gerningsmænd blev et nyt imponerende kunstværk ved stenkast isolatorer på køreled- Nogle er blevet chef for et nyt om- af billedhuggeren Anita Jørgensen ningsmaster på Kokkedal Station, råde, andre nye kommer udefra, afsløret. Det pryder nu side- og hvilket tvang Banedanmark – og og nogle forlader DSB. Det er den baggavlene på de nye perronafsnit dermed DSB – til at indstille trafi k- korte version af den rokade, som under for sporene tre og fi re, fem og ken på Kystbanen mellem Kokkedal DSB’s nye koncernledelse beslut- seks under selve banegårdshallen. og Helsingør i otte timer. tede og offentliggjorde den 1. juli. Der er kommet nye ansigter på fl ere Tog til tiden Hærværket endte med at koste centrale poster, og justeringerne DSB 150.000 kr. til busser og indebærer, at den i offentlighe- Både DSB’s fjerntog, regionaltog og udstationering af ekstra personale. den kendte Bjørn Wahlsten nu er S-tog kørte til tiden i andet kvartal De tabte billetindtægter fra kunder, udnævnt til ny administrerende af 2008. Så godt kørende har pas- der fandt alternativ transport, kan direktør for Rejsekort A/S. sagererne ikke været siden 2002. ikke gøres op. Omkring 20.000 91,8 pct. af fjerntogene og regional- kunder blev påvirket af hærværket. Administrerende direktør Søren togene kørte til tiden mod 88,7 pct Banedanmarks omkostninger i Eriksen udtaler i forbindelse med i samme periode sidste år. For slet forbindelse med det meningsløse chefrokaden: „Der er på ingen ikke at tale om katastrofeåret 2006, hærværk var ved redaktionsslut ikke måde tale om en ny organisations- hvor blot otte tog ud af ti ankom til tilgængelige. ændring, men en justering i be- tiden – og det endda kun fordi de mandingen på chefniveauet under jyske strækninger trak gennemsnit- Nordsjællands Politi arbejder stadig koncernledelsen. Vi har taget os tet op. På den københavnske S-bane på at fi nde frem til gerningsmæn- god tid til at kigge på, om vi havde kørte 94, 2 pct. til tiden mod 92,8 dene. Pågribes de, risikerer de, at de chefer, der bedst kan ruste DSB pct. i 2007. Til gengæld har S-banen de to virksomheders erstatningskrav til fremtidens store forandringer. været ramt af flere aflysninger i vil gældsætte dem resten af livet. Derfor var det ikke muligt at melde andet kvartal. Kun 96,5 pct. af alle Hærværk er ansvarspådragende disse ændringer ud samtidig med afgange blev gennemført mod 98,3 uanset alder, og „sådan nogle bøl- organisationsændringen sidste år“. pct. i samme periode sidste år. ler skal ikke altså ikke tro, at de går fri, fordi de er under 18 år på ger- Kh klar til fremtiden DSB valgte sidste år at øge rejseti- ningstidspunktet“ udtalte chefen for derne for at få mere luft i kørepla- DSB Salg Region Sjælland Torben DSB havde lørdag den 28. juni ind- nerne (K07) efter det ovennævnte Nielsen. budt københavnerne til en åbnings- katastrofale år 2006. Det betød for højtidelighed, der markerede, at den IC-Lyn 13 minutters længere køretid Stenkast mod tog er også et stigende omfattende og fl erårige renovering København-Århus – og 21 minutters problem for både DSB og DSB S-tog af Københavns Hovedbanegård nu længere køretid København-Aalborg. a/s! I årets første halvdel har der var afsluttet - og at arkitekt Heinrich I løbet af i år vil DSB vurdere, om på- måttet skiftes op mod 200 ruder, Wencks imponerende banegård fra lideligheden af togene nu er så god, blot i Øresundstogsæt. (Det er i snit 1911 var klar til også i fremtiden at man kan sætte rejsetiden ned igen. mere end én om dagen – og det er til at servicere københavnerne og Det vil dog tidligt ske fra køreplans- på årsbasis beregnet at ville koste DSB’s kunder. skiftet, den 11. januar 2009. to mio. kr.). Hvis ikke et samar- 12 Ajour 4/2008 Jan Lundstrøm der desværre bor rigtig mange tog- gade-vej „svin“, måske fordi der har været stor mangel på en ansvarlig opdragelse. Vi lever jo i en ligegyl- dighedens tidsalder herhjemme, og landet er „besat“ af totaltumper i det offentlige rum, desværre“.

Nultolerance

DSB har fået nok, derfor er der ind- ført nultolerance over for ﬂ abede, grove og voldelige passagerer, for togpersonalet kan ikke holde til mere. Virksomheden opfordrer derfor togpersonalet til at skrive en anmeldelse til politiet – ikke blot, hvis de bliver overfaldet, men også hvis de bliver truet eller svinet til verbalt. Ikke bare hver gang – men hver eneste gang.

I 2007 indberettede 135 DSB-medarbejdere en arbejdsskade efter vold eller trusler – 20 af sagerne var så Regionaltogsstammer bejde med SSP-konsulenter og øget allerede som et forsøg gået i gang alvorlige, at de blev videregivet til med såvel Bn-vogns ma- overvågning stopper tendensen, vil med at undervise vore egne folk og politiet. En kvinde, der sidste år teriel og dobbeltdæk- udskiftningen af ruder have rundet ISS’ medarbejdere i behovsstyret truede en togfører, blev for et par kermateriel opstillet i de 400, inden årets udgang. rengøring. Det betyder, at hvis et måneder siden idømt 14 dages Nykøbing F den 23. juli. sæde ser ud til at kunne springes betinget fængsel. Hun var steget på På grund af den forsin- DSB og Skånetrafi ken opfordrer of- over ved støvsugning, så skal tiden toget uden billet – derfor fi k hun kede levering af IC4-tog fentligheden til straks at melde iagt- i stedet for bruges til at komme ud en bøde, og så blev hun ustyrlig vil DSB leje yderligere tagelser af stenkastende personer. i krogene“. Resultat af den ekstra rasende. 44 dobbeltdækkervogne Det kan ske til tlf. 24 68 47 60. indsats bliver synlig fra efteråret. til den sjællandske regio- Ny tidsplan for Rejsekortet naltrafi k. Tendenser af ovennævnte art har det Med base i Ringsted har DSB opret- med at brede sig. Den 8. juli knuste tet et lille udrykningsteam, der bl.a. Rejsekort A/S har indgået endnu én eller fl ere drenge en siderude i et kan rykke ud, hvis en station er blev en tillægsaftale med leverandøren IC3-tog mellem Randers og Århus. ramt af hærværk. I første omgang konsortiet East-West. Denne gang Hvis forældre skulle være i tvivl, så er tale om to ansatte, men DSB har er målet at dække hele Sjælland bør de notere sig, at det at gå ned i planer om at gøre holdet større. med den elektroniske billet i 2010 sporet og samle skærver op i sig selv (Sydsjælland i efteråret 2009, Vest- er dødsensfarligt, for moderne tog, Kommentarerne til DSB’s udspil sjælland i forsommeren 2010 og der kører med mellem 120 og 180 til imødegåelse af tidens opløs- Hovedstadsområdet inden årets km/t, dukker pludseligt op – og sten- ningstendenser har i ovennævnte udgang – og resten af landet inden kasterne risikerer selv at blive ramt avis være positive – som f.eks. udgangen af 2011). af stenene, fordi de rikochetterer, denne kommentar fra L. Jensen: når de rammer et tog i fuld fart. Det er altid dejligt, når der er gjort Konsortiet East-West ejes af it-virk- rent – det være sig i togene, på somhederne Thales (80 pct.) og Hvid tornado gaderne, og hvor man end færdes. Accenture (20 pct.), og Rejsekort Tendensen her i landet er jo, at A/S er en sammenslutning af en Landets togpassagerer kan se frem til at blive fri for bunker af madaffald, Jan Pedersen brugte gratisaviser og uhumske toi- letter, for DSB har besluttet at gen- nemføre et nyt rengøringskoncept. Det lover administrerende direktør Søren Eriksen i en udtalelse til „Ber- lingske Tidende“, den 10. juli: „Vi indfører rengøringsstandarder, der er ens for vores og Banedanmarks ansvarsområder. I togene indføres såkaldt „undervejsrengøring“, hvilket betyder, at rengøringspersonalet dukker op, medens toget kører med passagerer. Personalet samler affald og gratisaviser op og tørrer snavsede borde af med en klud. I fjerntogene får toiletterne også To BR 605-togsæt på vej en gang undervejs-skurepulver, så mod København passerer passagererne ikke væmmes ved at Eskilstrup den 30. juni. bruge dem. Ved klargøring er vi 4/2008 Ajour 13 række trafi kselskaber, hvor DSB er Claus T. Degn hovedaktionær. De øvrige ejere er Movia, Metroselskabet, Sydtrafi k, Midttrafi k og Nordjyllands Trafi k- selskab (bemærk, at Fynbus ikke er med i selskabet).

Forsinkelsen, som nu er på tre år, skyldes, at leverandøren undervur- derede, hvor komplekse priserne for offentlig transport i Danmark er. Problemet er, at rejsekortets bag- vedliggende computersystem skal håndtere de mange lokale takstsy- stemer og sindrige rabatordninger, såsom periode med rabat for antal ture – eller rabat for distance.

Leverandøren har udviklet det store rejsekort-system i London og et tilsvarende i Singapore, hvor systemerne fungerer og bruges af millioner af mennesker, men i begge områder er der tale om få Indkørselssignalet i Tinglev (i stilling stop) - nærmer sig hastigt. trafi kselskaber og ensartede rejser, som har samme pris, og der er ingen Hvor man skal køre over for rødt! rabatmuligheder. Der fi ndes indtil fl ere DSB-lokomotivførere, der konsekvent forsøger at køre forbi et signal på Bjørn Wahlsten, tidligere direktør „stop“, og det uden at det får konsekvenser for dem. Hvordan kan det lade sig gøre? i DSB Salg, jf. ovenfor, har nu sat sig i stolen i Rejsekort A/S som DSB har som bekendt indgået en aftale med DB om leje af ti togsæt BR 605, som siden kø- administrerende direktør. Han replansskiftet i december successivt er indsat i den dansk-tyske ICE-trafi k. I den forbindelse var indtil da bestyrelsesformand i er togsættene blandt andet blevet udrustet med dansk ATC, strækningsradio og havarilog. Rejsekort A/S og har været med fra Et led i godkendelsen af hvert enkelt togsæt er en afprøvning af det nævnte udstyr, og dette selskabets start. Der er stor tillid til, er foregået på prøvestrækningen mellem Tinglev og Rødekro, for hvilken der er udstedt en at han vil kunne skaffe den fornødne permanent tilladelse til afprøvning af blandt andet ATC-anlæg i lokomotiver, togsæt og styre- fremdrift i projektet. Han er kendt vogne. Forholdene er specielt gode her, da der må køres med op til 200 km/t, og den øvrige for i sin DSB-tid at kunne „bøje en- trafi k samtidig giver mulighed for at foretage prøvekørsler stort set hele døgnet. derne sammen“ ved forhandlinger mellem statens jernbaneselskab og Den 9. juli var man så nået til afprøvning af det tiende tog, og „ritualet“ kunne gentage sig: Togsættet de amtskommunale (nu regionale) ankommer ved middagstid til Padborg fra Hamburg. Efter at DB-føreren har overladt førerpladsen trafi kselskaber. til sin danske kollega, køres der ud til maskindepotet for optankning med dieselolie. Det ville jo være fl ovt at køre tom for brændstof under en prøvekørsel. Personalet bestod den nævnte dag af Materielnyt lokomotivfører (kørelærer) Finn Orbesen fra DSB Fremføring Tinglev og prøvetogsleder og ATC- køretøjsansvarlig Claus T. Degn fra DSB Teknik. Finn Orbesen har sammen med to andre kørelærere DSB har i øjeblikket mange bolde fra Tinglev kørt de fl este BR 605 prøvetog i Sønderjylland samt mellem Padborg og Flensburg, og i luften i bestræbelserne for at ud- det skyldes, at de her er på deres absolutte hjemmebane, hvor de kender de specielle forhold og fylde det materielle tomrum, der er regler, som prøvekørslerne byder på. Derudover ledsages prøvetogene altid af tre teknikere fra opstået, som følge af AnsaldoBredas DB og en tekniker fra ATC-leverandøren Siemens’ danske afdeling. Fra Padborg køres til Tinglev, manglende opfyldelse af IC4 (MG)- hvor de egentlige afprøvninger indledes, og der køres helt korrekt med kun 70 km/t, da det er og IC2 (MP)-kontrakterne. højeste tilladte hastighed for tog med et endnu ikke godkendt ATC-anlæg.

En forbedring af forholdene for I Tinglev starter afprøvningen med, at lokomotivføreren indtaster togdata i ATC-anlægget. Heref- Nordvest- og Sydbanens passagerer ter får han tilladelse af RFC Fredericia til at køre mod Rødekro. På vej ud af Tinglev „glemmer“ er i sigte efter en indgåelse af kon- lokomotivføreren at betjene ATC-anlægget, og det medfører to ATC-nødbremsninger, og gøres trakt med CBRail Ltd. om leje af 44 ganske bevidst, som et led i kontrollen af ATC-anlægget. Derefter aftales med RFC Fredericia, stk. dobbeltdækkervogne (11 stk. at indkørselssignalet for Rødekro Station skal holdes på „stop“. Lokomotivføreren accelererer litra ABs, 22 stk. litra B og 11 stk. togsættet op til 180 km/t, og det sidste AM-signal før Rødekro viser som forventet kun „én litra Bk), der bygges hos Bombardier grøn“, fordi det nævnte indkørselssignal viser „stop“. Men det reagerer lokomotivføreren med i Görlitz (specialisten i DD-materiel, overlæg ikke på, og han kvitterer endda for ATC-driftsbremsningen, da ATC-anlægget begynder som også er leverandøren af de tid- at bippe og bremse. Hastighedsmåleren viser 170 km/t på det tidspunkt, hvor ATC-anlægget ligere leverede vogne). Lejeaftalen som forventet udløser en nødbremsning, og det medfører, at togsættet bringes til standsning bringer DSB’s DD-vognpark op på på 750 m – men alligevel med en margin på 150 m før indkørselssignalet. 101 stk. Det forventes, at materiellet er til disposition inden udgangen Der køres i alt tre gange frem og tilbage på strækningen, men så har man også kontrolleret de af 2009. registrerede data i havariloggen indtil ﬂ ere gange og kørt med 200 km/t på strækningen. Ved sidste ankomst til Tinglev bliver der foretaget nok en kontrol af havariloggen, hvorefter prøve- Et andet problem, der skal afklares, togslederen, hvis alt er „gået efter bogen“, kan sende en kvittering for vel udført ATC-afprøvning er trækkraften til de ovennævnte til blandt andet DSB Jernbanesikkerhed. Tilbage i Padborg står en DB-lokomotivfører klar til DD-vogne. ME-diesellokomotiverne at overtage toget og køre det retur til BR 605-togsættenens hjemsted i værkstedet i Hamburg- er nedslidte. En løsning på dette er Eidelstedt. Den 9. juli kunne hverdagen for togsæt 605 019/506 519 begynde næste dag. enten 1) en total renovering af nogle 14 Ajour 4/2008

Jacob Holm Wittrup-Thomsen skal afleveres i maj 2009 for at opfylde kontrakten, får de øvrige IC4-togsæt implementeret en kopi af softwaren.

Til slut et positivt punktum: Trafi k- styrelsen udstedte den 24. juli en midlertidig ibrugtagningstilladelse for MG-sæt 13 som enkeltkørende togsæt i landsdelstrafik, og det havde til følge, at prøve- og ind- øvelseskørsel kunne udføres i dagene 28. juli - 1. august mellem Århus og Ringsted og v.v. og således for første gang (for egen kraft) gennem Storebæltstunnellen. Kørsel med passagerer indledtes den 5. august (stadig i overvåget prøvedrift, hvilket kræver to lo- komotivførere) i følgende løb: IC 105 Århus H (05.43)-Lindholm (07.25) M 7706 Lindholm (07.42)- Aalborg (07.47/ L 26 Aalborg (08.59)-København H (13.29) L 69 København H (19.50)-Århus H 185 321-7 passerer Ring- af disse lokomotiver (populært sagt Samarbejdsaftalen mellem DB AG (22.51). Der kørtes i de første uger sted med godstog mod – ny indmad) eller 2) anskaffelse af og DSB om EC-trafi kken mellem de kun hver anden hverdag, indtil der Malmö den 28. juni. nye. Behovet er anslået til ti stk., og to lande udvides nu med yderligere var udstedt midlertidige ibrugtag- leverandøren deraf vil i givet fald tre BR 605-togsæt. Derefter kan den ningstilladelser for hhv. MG-sæt sandsynligvis blive enten Siemens samlede trafi k via Rødby og Padborg 12 og 11 (reservehold). eller Bombardier (de eneste virk- afvikles med ICE-togsæt, og alle IC3 somheder, der p.t. fabrikerer die- (MF)-sæt er herefter til disposition Erik B. Jonsen selelektriske lokomotiver i Europa), for den nationale trafi k. hvis man skal tro fagpressen. Det tiende og sidste BR 605-tog- Anskaffelse af nyt materiel til bl.a. sæt i den oprindelige aftale er nu Grenaabanen kan ikke udsættes godkendt til kørsel i Danmark efter Indsættelse af BR 185. meget længere. Det forlyder, at afprøvning af indbygget dansk ATC virksomheden ikke umiddelbart er på strækningen Tinglev og Rødekro Fra den 16. juni køres alle Railion indstillet på yderligere anskaffelse den 9. juli. Togsættet er mærket ef- Scandinavia’s godstog for Volvo af (leje) af Siemens Desiro (MQ-tog- ter nye EU, ERA og EBA (Eisenbahn- BR 185. Togene kører uden loko- sæt), men ser Alstom LINT – eller Bundesamt) regler, jf. „Jernbanen“, motivskift mellem Älmhult i Sve- en helt tredje type - som afl øser for nr. 1/08, s. 7 – således: 95 80 0 605 rige og Bad Bentheim i Tyskland. de alderstegne MR’er, som ønskes 019-9 (motorvogn 1 – de øvrige For at sikre en stabil drift af disse udfaset i 2009-2011. DSB vil dog enheder i rækkefølge: 119, 219 højt prioriterede tog er der i op- forinden forsøge om installation af og 519) - og D - DB. Betydningen startsfasen stationeret BR 185 som katalysator i motoren i de nævnte af cifrene fremgår af side 6 i dette nedbrudsreserve i Malmö, Padborg togsæt kan dæmpe den voldsomme nummer af tidskriftet. og Maschen. Lokomotivskiftet ved kritik, der er i Århus af dieseludstød- den dansk tyske grænse er således ningens forurening. Der arbejdes også med en tidligere bortfaldet, bortset fra de tilfælde idé, nemlig at forsyne DSB’s mest hvor den ankommende BR 185 I forbindelse med DSBFirsts overfl eksible materieltype – IC3 – med skal til det regelmæssige eftersyn i tagelse i januar 2009 af trafi kken en ekstra vogn. Man anskaffer på remisen i Padborg. på Kyst- og Øresundsbanerne skal den måde reelt fl ere IC3-togsæt, DSB udover de 24 stk. ET-togsæt og udfører man den ekstra vogn i Leveringen af nye BR 185 fra Bom- også afgive 20 ER-togsæt til den nye en lavgulvsudgave, afskaffer man bardier Transportation fortsætter, operatør i henhold til den aftale, samtidig en af IC3’s ulemper, og ved redaktionsslut på dette num- som er udarbejdet af Trafi kstyrelsen. nemlig ind- og udstigningen med mer var den leverede nummerserie DSB kommer til at mangle en del barnevogne, kørestole og cykler. 185 321 – 185 333, hvoraf de to af disse litra ER, så det forventes, højest nummererede 332 og 333 er at Folketingets Finansudvalg efter DSB har godkendt, at AnsaldoBreda leveret til Green Cargo, som skal sommerferien tiltræder, at DSB hos tester sammenkoblede IC4-togsæt have seks af de i alt 23 lokomotiver, Bombardier på vegne af Trafi kstyrel- på det lukkede forsøgsanlæg – til- der leveres til Railion Scandinavia sen bestiller ti stk. ET-togsæt, som hørende CD (Česke dráhy) - i Velim puljen. Disse to maskiner er lige- sidstnævnte så stiller til rådighed for i Tjekkiet. Anlæggets store fordel som de øvrige leveret i rødt DB DSBFirst – eller måske mest korrekt frem for teststrækningen Vojens- design, men uden logoer. Efter Kystbanen A/S. Tinglev) er, at afprøvningen kan kort tids ophold i Danmark blev foregå døgnet rundt alle ugens dage, de dog af ukendte hærværksmænd For de fleste nyanskaffelser af men bedst af alt, der kræves ingen forsynet med et nyt design, hvilket rullende materiel gælder, at leve- forhåndsgodkendelse af kørslen. resulterede i et par ugers ophold ringstiden andrager omkring 24 Først når softwaren fungerer på de på Ringsted Station for afrensning måneder. to sammenkoblede togsæt, som af graffi ti! 4/2008 Ajour 15

Skinnetog på S-banen Niels H. Schou

Fra slutningen af maj til medio juni har Railion været operatør på afte- nens og nattens skinneudlægning på Farumbanen, der som bekendt sporombygges denne sommer. Toget udgik fra Glostrup Station og kørte til Østerport, hvor skinnetoget blev overført til S-banen. Normalt var trækkraften to MZ-lokomotiver, men i de tilfælde hvor toget skulle passere den gamle „Fiskebækbro“ ved Farum, anvendtes i stedet to MX lokomotiver fra Contec Rail.

Railion står også for transporten af nye sveller fra svellefabrikken i Fredericia og til Københavns Gods- banegård, hvorfra Contec Rail så kører dem videre til arbejdsstederne på Farumbanen.

Fiskemel med MZ

CFL Cargo Danmark, der hidtil har Ringsted og på returløbet kørte via Trækkraftforsøg på Storebælt HECTOR RAIL’s 241.001 været underleverandør for Railion Næstved. med 441.001 og en stri- på transporten af fi skemel fra Skagen Natten mellem den 26. og 27. juli be godsvogne på slæb, til Århus Havn, ønsker ikke længere Godsmængderne i Køge svinder gennemførte Railion trækkraft- passerer Lunderskov den at køre at køre fi skemelstoget. Hel- stærkt i sommerperioden, og der forsøg i Storebæltstunnellen med 23. april. digvis ønsker Railion ikke at droppe køres typisk kun et par gange om MRCE ES 64 F4-021 (BR 189 921-0). Danmarks nordligste godskunde, og ugen mod de normale fem gange Kørslerne, der udførtes på bestilling derfor er det fra den 12. august en om ugen. af Siemens, skete med MZ 1450 og MZ der trækker togene fra Århus til MZ 1457 samt 37 godsvogne (1921 Skagen og retur. Hollandske lokomotiver ton) på krogen, og foregik i spor- og togsæt spærring i det sydlige tunnelrør. Den 17. juni kørtes en tur med MZ 1458 fra Århus til Skagen og Onsdag den 28. maj havde Rai- Siemens er stærkt interesseret i retur. Dette var Railion’s første lion hyret DSB Museumstog til at at bryde Bombardier’s de facto kørsel til Skagen, som bl.a. skete for udveksle hollandsk togmateriel monopol på godslokomotiver i indøvelse af personale. Det første hos Bombardier Transportation i transitkorridoren gennem Danmark. rigtige Railion godstog var planlagt Randers. MY 1159 afhentede die- Det var ganske vist Siemens der til at afgå fra Skagen tirsdag den 12. sellokomotiverne 6431 og 6435, ved årtusindskiftet leverede de 13 august. Trækkraft var denne dag MZ der i Randers havde fået indbygget EG lokomotiver til DSB Gods, men 1460. Herefter er det planen at køre togkontrolsystemet ETCS, og kørte dette var ordreproducerede lokomo- et tog om ugen fra Århus til Skagen, dem til Århus. Her ventede togsæt- tiver, og ikke et standardlokomotiv hvor MZ’eren hensættes i seks tene SGM-II nr. 2021 og 2025, som som produceres i dag. Det gør til timer, mens Nordjyske Jernbaner af MY 1159 blev kørt til Bombardier gengæld BR 189, som Siemens står for rangering og klargøring af i Randers for renovering. En måneds altså gerne vil markedsføre som en toget på Skagen Havn. Den ny aftale tid senere ankom endvidere SGM-II mulig konkurrent til Bombardier’s om godsbetjening af Skagenfi skerne 2022 og 2032 til Randers. BR 185. gælder i foreløbig et år. Trækkraft MZ på Lemvigbanen (næsten) Sættevognstoget G 9267 fra Høje I forbindelse med en tiltrængt reno- Taastrup til Taulov, blev den 9. Trækkraft vering af Lemvigbanen’s MY 28 har juli fremført af MZ 1448, 1456 og Railion haft MZ 1454 i Herning for 1450. Den 10. juni medførte Hector Rail’s indøvelse af Lemvigbanens perso- østgående GF 38814, fremført af nale på litra MZ. Det var meningen, I et godstog fra Glostrup til Padborg 241.001, det nedriggede el-loko- at MZ så skulle køre godstoget helt medbragte Railion EA 3013 den 16. motiv 441.002, der i et par måneder til Cheminova på Rønland, imens juli også EA 3009, som DSB har havde været på værksted i Dessau MY 28 var på værksted. I skrivende solgt til fortsat brug i Bulgarien. for at få repareret en banemotor. stund ser det dog ud til, at man i stedet vælger at reparere og idriftsætte Medio juli var et tysk specialtog af VLTJ MX 26. Banedanmark indlejet til ukrudts- bekæmpelse bl.a. på Svendborgba- Køge nen. Toget blev fremført med en MZ Regnskab i hver ende, og på Svendborgbanen Godsbetjeningen af Køge var under var det MZ 1450 og 1459, der CFL Cargo Danmark ApS har offent- Roskilde-festivalen omlagt, således havde tjansen. liggjort sit regnskab for 2007. I korte at godstoget både på udturen fra træk viser regnskabet et underskud 16 Ajour 4/2008

Peer Kurland 1030, som CFL for to år siden købte af en privatmand. Lokomotivet er ikke køreklart og CFL har kun anvendt det til indvinding af reservedele. Senest i 2007, hvor MX 1030 donerede bogier til NJ M 11 i Randers og hvor 1030 siden har henstået!

CFL’s MY-lokomotiver var i begyndelsen af juni ramt af forskellige tekniske problemer. Derfor indlejede CFL Cargo i en periode MY 1159 fra DSB Museumstog. MY 1159 blev bl.a. anvendt i tankvognstoget fra Nyborg og cementtoget fra Aalborg.

Den hollandske UFM-120 måle- vogn udførte i juni måned en lands- dækkende måling af Banedanmark’s skinnenet. En enkelt dag leverede CFL trækkraft i form af MX 1006, der kørte toget fra Skjern til Struer. Toget var ankommet til Skjern fra syd med DSB Museumstog MZ 1401 i front, men da bæreevnen for enkelte broer CFL’s ståltog (Ringsted på ca. 7 millioner kroner, der siden Krämer og har tidligere arbejdet for mellem Skjern og Vemb ikke er - Frederiksværk) krydser er blevet tilført fra moderselskabet Railion i Tyskland. tilstrækkelig dokumenteret, måtte i Skævinge med LINT- i Luxemburg. Tallene viser dog en MZ 1401 pænt afl evere toget til MX tog fra Lokalbanen den stigende tendens for indtjeningen, Omlægning af ståltog 1006 i Skjern. Samtidig med at MX 1. juli. efter at visse tabsgivende aktiviteter 1006 kørte måletoget til Struer, kør- er skåret væk. I perioden 7. juli til 14. august æn- te MZ 1401 så via Herning til Struer, dredes køretiderne for „Stålormen“ hvor måletoget atter blev overtaget I øvrigt har CFL Cargo Danmark mellem Frederiksværk og Ringsted inden den videre færd mod Langå. BLDX MX 1019 og LJ M fået ny chef, efter at den hidtidige og retur. I juni kunne fotograferne Herefter kunne CFL MX 1006 så 36 med skinnetog på direktør Paul de Kruiff er tiltrådt en udnytte de lyse aftener til at fotogra- returnere solo til Herning. vej ned i Farumbanens stilling som teknisk direktør hos fere toget på „Lille Nord“, hvor toget underføring ved Svane- moderselskabet i Luxemburg. Den med de tomme vogne til Frederiks- MY 1154 fi k en hasteopgave den møllen den 18. juni. ny mand på posten hedder Peter værk afgik fra Snekkersten kl. 20.30. 11. juli, hvor Kolding Lokomotiv Fra begyndelsen af juli og til medio Klub (KLK) skulle have fragtet Allan Støvring-Nielsen august kørte toget dog først fra Ring- deres nyrenoverede personvogn sted efter mørkets frembrud, hvilket RGGJ C3 fra Lunderskov til Vejle. skyldtes sporarbejder på Kystbanen. Vognen skulle anvendes i klubbens Endvidere afl ystes toget i de tre uger tog mellem Vejle og Jelling, som er hvor Dansteel A/S holder sommeren tilbagevendende begivenhed i ferie. Hvor der normalt køres stål forbindelse med dampfestivalen I to gange ugentligt, har der i ugerne Vejle. Men da de endelige godken- op til industriferien kørt ståltog tre delser trak ud, nåede vognen ikke til gange om ugen. Vejle med klubbens øvrige materiel, og måtte derfor eftersendes! Sporarbejde CFL Cargo har i sommerens løb stået CFL Cargo har i sommerens løb for transport af nye SJ X31K-togsæt fragtet en del sporombygningsma- mellem Padborg og prøvestæknin- teriel til og fra grænsen i Padborg. gen Rødekro-Vojens, hvor de nye Transporterne omfatter bl.a. loko- Øresundstog ATC-testes. Togsætte- motiver og vogne for tyske H.F. ne må nemlig ikke selv køre udenfor Wiebe til sporombygningen af sporspærringen, inden ATC udstyret strækningen Fredericia-Horsens og er testet og godkendt! for hollandske Strukton Railinfra til ombygningen af Farumbanen. Sidste tog til Skagen.

Trækkraft CFL’s sidste godstog fra Århus Havn til Skagen Havn kørte den 31. juli, Med indbygningen af ATC på tre hvor containertoget blev fremført MX-lokomotiver samt en generel af CFL MX 1006 og NJ M 11. Vog- nedgang i traﬁ kken, primært grundet nene placeredes på hhv. Skagen et bevidst fravalg af ikke lønsomme Station og på havnen. Næste gang opgaver, har CFL Cargo besluttet godstoget kom til Skagen, var den at sælge MY 1158 til Contec Rail. 12. august, men med en Railion MZ Inden den kan sættes i drift skal den som trækkraft. Rangeringen på Ska- nye ejer dog forsyne den med nye gen Havn foretages nu af Nordjyske hjul. Med i købet får Contec også MX Jernbaner’s Köf III – NJ T 52. 4/2008 Ajour 17 Morten Larsen

Grindstedtog med motorvogn

Efter ca. to et halvt års henstand og hærværk i Tønder lykkedes det medio juni for Deutsche Regional- eisenbahn i Berlin (DRE) at hjem- tage den fra Aabenraa Veteranbane indkøbte motorvogn NVAG T3. Mo- torvognen blev en sommerdag ført over grænsen med CFL’s ordinære godstog fra Grindsted til Niebüll.

Contec Rail

Flyttedag

NCC’s drænarbejde i og omkring Slagelse Station afsluttedes plan- mæssigt i begyndelsen af juni måned. Contec M 32 blev dog i Sla- gelse indtil den 15. juni, hvor den med syv fl advogne på krogen kørte hovedet og brød i brand. Føreren af NJ M 11 og CFL MX 1006 via Roskilde til Køge, for at afhente mejetærskeren døde senere af sine syd for Skagen med det et læs skinner på Nordhavnen. kvæstelser! Der skete stor skade på sidste godstog til Skagen Senere kørte toget til København, Gratis Internet det forreste af de to LINT-togsæt i CFL-regi den 31. juli. hvor Contec Rail sommeren over (nr. 10 og 13), og lokomotivføreren Fra den 12. august er har været beskæftiget med kørsler Ved en lille ceremoni den 26. maj pådrog sig da også fl ere knoglebrud det Railion der kører i forbindelse med sporarbejdet åbnede minister for videnskab, ved sammenstødet. En håndfuld toget mellem Århus og på Kystbanen, Farumbanen og teknologi og udvikling, Helge San- togpassagerer måtte også en tur Skagen. Helgoland. der, for gratis internetforbindelse på skadestuen med mindre ska- i alle Arriva’s 29 LINT41 togsæt. der. Overkørsel 233 er sikret med Trækkraft I modsætning til DSB tager Arriva klokker og blinklys, men ikke med sig ikke betalt for, at kunderne be- bomme. Havarikommissionen skal I forbindelse med Contec Rail’s nytter forbindelsen. I stedet håber nu forsøge at klarlægge, om anlæg- skærveudkørsler fra Vejen Station man, at denne udvidede mulighed get har virket korrekt på ulykkestids- indlejedes VL MY 105 den 21. juni for at arbejde i toget vil lokke fl ere punktet. En ikke helt nem opgave, til at udveksle en BLDX MX, der pendlere fra bilerne og over i den idet mejetærskeren bogstaveligt sammen med Railcare TMY 1157, kollektive trafi k! talt jævnede sikringsskabet med har været anvendt i skærvetogene. jorden. I begyndelsen af august blev MY 105 trak derfor MX 1017 Esbjerg – Niebüll de to togsæt bugseret til reparation fra København til Vejen, hvorfra hos Bombardier Transportation i TMY 1157 skulle med retur til Lørdag den 12. juli kørte der for Randers. København. VL MY 105 var hyret første gang siden 2002 planmæs- til opgaven, fordi de transporte- sigt gennemgående tog mellem Allan Støvring-Nielsen rede enheder ikke er udstyret med Esbjerg og Niebüll. Det er Arriva ATC. Tog der, i samarbejde med tyske NEG Niebüll, står for trafikken. ARRIVA LINT41 på Århus H den 30. oktober 2007. ARRIVAs nuvæ- Efter et halvt års ventetid på værk- Kørslerne udføres med MR eller rende aftale om kørsel på de midt- og vestjyske strækninger udløber i stedstimer I København, kunne LINT41 togsæt og køres af en tysk december 2010, og ARRIVA skal derfor nu til at give tilbud på kørslen Contec Rail omsider sætte MY lokomotivfører mellem Tønder og efter dette tidspunkt. 1153 (ex. LJ M 38) i drift. Dette er Niebüll. Foreløbig køres de direkte Asger Christiansen Contec’s første ATC udrustede loko- tog kun som forsøg i weekenderne motiv, og dens første opgave blev, frem til slutningen af oktober. Der den 27. juni, at fragte en Railcare køres syv togpar dagligt på lørdage „Støvsuger“ fra Ringsted til Århus, og søndage, hvilket betyder at den hvor den skulle bruges i forbindelse sædvanlige NOB motorvogn i af sporombygningen af Odderba- weekenden nu kun kører dagens nen. På grund af sporombygningen første hhv. sidste afgang fra Tønder af den østjyske længdebane måtte og Niebüll. toget ud på en længere omvej, og kørte derfor ad ruten Ringsted- Ulykke ved Borris Vejle-Struer-Langå-Århus. Siden har lokomotivet hovedsageligt slået sine Den 28. juli påkørte Arriva tog folder i sporombygningsopgaver på AR 5378 - fra Skjern til Herning Kystbanen og Farumbanen, hvor LJ - i overkørsel 233 en mejetær- M 36, VL MX 103, BLDX MX 1017 sker, der forsøgte at krydse banen. og 1019 samt Railcare TMY 1157 Landbrugskøretøjet blev kastet 10 også har været i arbejde. meter væk fra sporet, landede på 18 Ajour 4/2008

Ole-Chr Munk Plum Frem til september 2008 kører Nordjyske Jernbaner fra Hirtshals til Skagen og retur alle ugens dage, Lokalbanerne herefter køres fredag og søndag. Afgangene er tilpasset fartplanen for færgerne mellem Hirtshals og Norge, se www.njba.dk.

Bjesk Signe

Samme dag blev NJ’s ottende Desiro-tog, Dm 548-Dm 578 (ex. HHGB Dm 101-Dm 201) navngivet Bjesk Signe og indsat i ordinær drift, inden afgangen fra Hirtshals.

Signe Hansen (1900-1985) fl yttede til Hirtshals i 1933 som hjemmesy- geplejerske. Siden blev hun kendt som bjesk-snapsens dronning. Hun kaldte blandt andet kryddersnapsen for et kosttilskud. Region Syddanmarks Direktionerne august 2004, bliver administrerende beslutning om at be- for de nye baneselskaber på direktør for det nye jernbaneselskab vare Vestbanen vil inden Sjælland er udpeget med arbejdstitlen Lokalbaneselska- for nogle få år betyde bet for Region Hovedstaden. nye tog på banen, men I Jernbanen nr. 3/2008, side 16 Odderbanen endnu kører Y-togene er nævnt, at Vestsjællands Lokal- For det nye selskab er der store mellem Varde og Nørre baner A/S (Odsherredsbanen og udfordringer, bl.a. med hensyn til Sporfornyelsen er gået i gang Nebel. Her VNJ Ym 71-Ys Tølløsebanen), og A/S Lollandsba- at tiltrække fl ere kunder. Med Rösli 81 i Janderup, 12. marts nen (Nykøbing F.-Nakskov) samt Gisselmann som direktør bevares Når dette nummer af Jernbanen 2003. Østbanen vil blive sammenlagt til kontinuiteten i de igangværende er „på gaden“, er sporfornyelsen ét selskab, mens Lokalbanen A/S projektarbejder i både Lokalbanen på Midtjyske Jernbaners strækning og Hovedstadens Lokalbaner A/S og Hovedstadens Lokalbaner. mellem Tranbjerg og Odder ved at sammenlægges i et andet selskab være afsluttet, så man kan byde sine fra 1. januar 2009. passagerer på en rejse ad et helt nyt strækningsspor. Ved udgangen af juni har Trafi k- selskabet Movia udpeget de nye Med Bjesk Signe på jomfrurejse Den 30. juni gik Balfour Beatty Rail selskabers direktioner: fra Hjørring til Skagen Denmark i gang med udskiftningen af strækningssporet mellem Tran- Baneselskabet i Region Sjælland Fredag den 20. juni kunne Nord- bjerg og Odder. Entreprenørfi rmaet jyske Jernbaner indvie den nye vandt licitationen på sporfornyel- Direktør Henrik Nørgaard, Vest- togforbindelse med gennemgående sen, der samlet løber op i ca. 120 sjællands Lokalbaner A/S, bliver tog Hirtshals-Skagen. mio. kr. administrerende direktør og direktør Benny Esmann Jensen, A/S Lollands- Selve indvielsen af den nye togfor- Sporfornyelsen på Odderbanen, der banen, bliver viceadministrerende bindelse blev desværre lidt ændret som nævnt i Jernbanen nr. 3/2008, direktør for baneselskabet i Region i forhold til planerne, da Color side 17, sker i 3 anlægsperioder af Sjælland. Lines nye færge, Super Speed 2, hensyn til etapevis genoptagelse af ikke kom i havn til tiden. Med lidt togdriften, var hurtigt i gang. I løbet Den nye direktion skal nu i gang forsinkelse afgik toget fra Hirtshals, af en uges tid var det gamle spor med at få alle de praktiske forhold og det kom til Skagen omtrent til mellem Tranbjerg og Odder fjernet. på plads. Samtidig vil arbejdet med tiden. Desuden blev der etableret bygge- en lang række anlægs- og moder- niseringsaktiviteter ved banerne Morten Larsen fortsætte - blandt andre opgradering af infrastrukturen på både Østbanen og Vestsjællands Lokalbaner samt indsættelse af nye tog på Østbanen i løbet af 2009. I forbindelse med de nye tog til Østbanen kan det nævnes, at det er besluttet, at togene bliver malet i de samme farver som LINT-togene ved Vestsjællands Lokalbaner.

Nordjyske Jernbaners di- Baneselskabet i Region rekte tog Hirtshals - Ska- Hovedstaden gen klar til afgang i Hirts- hals den 15. juli 2008 Rösli Gisselmann, der har været med NJ Dm 542/572 direktør for Lokalbanen A/S siden 4/2008 Ajour 19 Ole Henning Dalsgaard ityk enae Asger Christiansen Midtjyske Jernbaner og omlastningspladser fl ere steder Inden starten på spor- nær banen, hvortil der er leveret moderniseringen, ballast, sveller m.m. flyttede Midtjyske Jernbaner en del Herefter er forskellige underen- materiel fra Odder treprenører gået i gang med at til Århus,det foregik forberede sporkassen til det nye den 28. juni. Ma- spor ved at fjerne den gamle bal- terieltoget, der her last, lægge nye dræn, køre grus ses nord for Odder, og skærver ud m.m. I forbindelse bestod af HHJ DL10, med dette arbejde er man stødt på Ym 34-Ys 46, Ym 31- problemer med blød bund og vand Ys 45, FCC 1, FCC 2, fl ere steder, og det betyder ekstra Kbs 1, Ym 32-Ys 47, arbejder, bl.a. mellem Tranbjerg Ym 33-Ys44. og Gunnestrup og andre steder på banen, hvor undergrunden bliver Balfour Beatty Rail stabiliseret med kalk. Denmark i færd med at lægge det Arbejdet med ombygningen af sta- nye strækningsspor tionen i Tranbjerg gik efter planen, sydøst for Tranbjerg og fra den 14. juli kørte togene atter station, der ses øverst fra Århus H til den nyrenoverede i billedet, 8. juli. station. Køf 254 bruges bl.a. Anlægsarbejdet i 2. periode, Tran- til udkørsel af skær- bjerg-Malling, er på grund af de ver. Ballasten læsses ovennævnte problemer med un- på jernbanevogne derbygningen blevet forsinket. ved en af de syv byg- Selve sporudlægningen var 24. juli ge- og omlastnings- kun nået ca. en kilometer sydøst pladser, der er etable- for Tranbjerg mod Havebyen. 2 ret langs banen. anlægsperiode er derfor forlænget På billedet ses bal- med yderligere 3. uger, og togtrafi k- lasttoget syd for Gun- ken mellem Tranbjerg og Malling nestrup, 8. august. forventes først genoptaget fra 31. august. Standsningssted ved Nørrevænget I forbindelse med sporfornyelsen er Nødkøreplanen for 3. anlægspe- Havebyen og Gunnestrup nedlagt riode, se www.odderbanen.dk, vil Det har i fl ere år været planlagt at fra 30. juni. Når togdriften genop- også blive forlænget. Ved redaktio- nedlægge standsningsstederne ved tages, åbnes standsningsstedet Nør- nens slutning var den endelige dato henholdsvis Havebyen og Gunne- revænget. Der etableres perron for for genoptagelse af togtrafi kken på strup og så etablere et nyt stands- tog mod Århus vest for overkørslen hele Odderbanen ikke fastlagt, men ningssted ved overkørsel 129 for og perron for tog mod Odder øst for sker først et stykke inde i september Nørrevænget omtrent midt mellem overkørslen. Begge perroner anlæg- måned. de to standsningssteder. ges på banens sydside. 20 Ajour 4/2008 Hovedstadens Lokalbaner Skitse af den nye kryds- ningsstation ved Egøje.

Vestbanens fremtid ser ud til at være sikret

Den 36,7 km lange Vestbane mellem Varde og Nr. Nebel vil også komme til at køre videre efter 2010, idet regionsrådet i Region Syddanmark den 23. juni besluttede Det sidste scenarie forudsatte, at gå ind for at bevare Vestbanen at togdriften blev opretholdt på og investere i nyt materiel samt en strækningen Varde-Oksbøl. For opgradering af banens infrastruktur, strækningen Oksbøl-Nørre Nebel Hovedstadens Lokalbaner herunder renovering af signal- og var der tre underscenarier, dels en sikringsanlæg samt overkørsels- videreførsel med busbetjening, dels Salg af stationer anlæg. en reduceret togbetjening suppleret med bus og endelig togbetjening i Efter fl ere forgæves forsøg har HL En væsentlig faktor var – som nævnt samme omfang som i dag. endelig haft held med at få solgt i Jernbanen nr. 1/2008, side 20 - sta- stationsbygningen i Vejby på Grib- tens tilskud til regionen for at have Regionsrådet besluttede sig for skovbanen i maj måned. Vestbanen. Længden af jernbane- scenarie 3c, og dermed styrkes den spor på privatbaner indgår nemlig i kollektive trafi k i regionen. HL har også solgt stationsbygnin- vægtene, der anvendes til beregning gen i Grønnehave til Helsingør af regionernes bloktilskud, og den Vestbanens bestyrelse skal heref- kommune pr. 1. september. Det er økonomiske effekt af Vestbanen, så ter i gang med at indhente tilbud endnu uvist, hvad bygningen, der længe den befærdes, er en indtægt på nye tog samt planlægge en fungerede som station og admini- til Region Syddanmark på ca. 27 opgradering af infrastrukturen strationsbygning for HHGB i årene mio. kr. årligt. – ikke uvæsentlige opgaver for 1906-2002, skal bruges til. et selskab, der i snart flere år Til brug for beslutningen om Vest- har eksisteret uden en egentlig Kratbjerg holdested banens fremtid havde Vestbanens direktion. Dertil kommer en ny bestyrelse desuden fået COWI til aftale om driften af banen fra Anlægget af Kratbjerg holdested på at udarbejde en rapport, hvori var 2010, hvor den nuværende aftale Lille Nord er blevet lidt forsinket. opstillet og gennemgået konsekven- med Arriva udløber. I forbindelse Anlægsarbejdet er begyndt i juli, serne af tre hovedscenarier: hermed skal man også i gang med men det nye holdested bliver des- at få „kanaler“ på Banedanmarks værre ikke klar til ibrugtagelse ved 1. Omlægning til busbetjening strækning til Esbjerg, så man kan køreplanskiftet den 31. august, men 2. Videreførsel af hidtidig drift udvide driften med lokalbane-tog først senere på efteråret. Kratbjerg 3. Fortsættelse af driften i samdrift Varde-Esbjerg og omvendt. vil dog blive medtaget i kørepla- med staten til Esbjerg. nerne, der gælder fra 31. august. Vestbanens trafi k kan måske også indgå i det nye udbud af kørslen Krydningsstationen i Midt- og Vestjylland. Her har ved Egøje på Østbanen Region Syddanmarks økonomiske sekretariat havde Trafi kstyrelsen nu prækvalifi ceret beregnet nedenstående samlede årlige omkostninger 5 togoperatører til den endelige Projekteringen af den nye kryds- for de enkelte scenarier: udbudsrunde: ningsstation er ved at være færdig, og den 27. august holdes ekspro- Nuværende tilskudsbehov 6,3 mio. kr./år. NSB AS priationsforretningerne af de nød- ARRIVA Tog A/S vendige arealer. Model 1: DB Regio AG Omlægning til bus (har afl edt konsekvens på bloktil- DSB Midt-Vest ApS og Selve anlægsarbejdet forventes be- skud, -27 mio kr.) 2,6 mio. kr./år. First Rail Holdings Limited. gyndt ultimo oktober og forventes Model 2: afsluttet begyndelsen af 2009. Videreførsel af hidtidig drift med nyt materiel Operatørerne skal inden oktober 13,8 mio. kr./år. have afl everet deres første forhand- Sporarbejder Model 3: lingstilbud. Herefter skal Trafi ksty- Generelt: Banedriften fortsættes og relsen forhandle med operatørerne I juni og juli måneder har Lokal- videreføres i samdrift med staten til Esbjerg og den operatør, der har det mest banen fået udført adskillige større Model 3a: fordelagtige bud i forhold til pris, sporarbejder på Frederiksværkba- Samdrift med staten Varde-Esbjerg. kvalitet og leveringssikkerhed, vil nen, Gribskovbanen, Hornbækba- Oksbøl-Nørre Nebel betjenes med bus.(har afl edt kon- få kontrakten. I udbudsmaterialet nen Nærumbanen, hvor såkaldte sekvens på bloktilskud, -27 mio kr.) 11,0 mio. kr./år. er Vestbanen i øvrigt nævnt, idet „vaskere“ i sporet har betydet ud- Model 3b: der står, at den der vinder udbuddet skiftning af spor og sveller og ikke Samdrift med staten Varde-Esbjerg. gerne må køre Vestbanen i samtra- mindst ballast. Arbejdet er udført af Reduktion af togbetjening samt supplerende busdrift på fi k. Endelig underskrift forventes entreprenørfi rmaet Spitzke, der har strækningen Oksbøl-Nørre Nebel. 17,1 mio. kr./år. i foråret 2009. Kontrakten gælder været på banerne med ballasttog, Model 3c: perioden december 2010-2018 stoppemaskiner m.m. Samdrift med staten Varde-Esbjerg. med mulighed for forlængelse i to Videreførsel af tog til Nørre Nebel ekstra år. Mens arbejderne stod på, blev tog- i samme omfang som i dag. 15,4 mio. kr./år. driften på de berørte strækninger erstattet med bus. 4/2008 Ajour 21

I sidste halvdel af juni er spor 1 på Hans Erik Jørgensen Hundested station fornyet med æl- dre, men brugbare 37 kg/m skinner lagt på betonsveller i skærveballast, og arbejdet er udført af Lokalbanens baneafdeling.

Endelig er der også kørt ca. 3000 tons skærver ud på Østbanens strækninger.

Køreplanen på Nærumbanen vendes

Ved den ændrede køreplan for S- togene pr. 23. september 2007 blev der med den nuværende køreplan på Nærumbanen en forholdsvis stor overgangstid i Jægersborg, nemlig 7-8 minutter. bæk. Ilden blev opdaget omkring Banernes pilotprojekt med opgra- Ballasttog fra Spitzke i Efter ønsker fra passagererne samt kl. 18.30. Falck kom meget hurtigt dering af stationsmiljøerne omfatter forbindelse med sporar- personalet „vendes“ driften på stræk- frem til værkstedet. stationerne i Ruds Vedby, Kirke bejde nordvest for Hel- ningen, så der bliver størst ophold for Eskilstrup, Svinninge og Gislinge. singe på Gribskovbanen togene i Jægersborg. Derved bliver Selv om ilden hurtigt blev slukket, er Opgraderingen af stationsmiljøet på den 9. juli. overgangstiden nedsat til 2-3 minutter der sket store skader på malerværk- Ruds Vedby station var i slutningen til/fra S-banen. Nærumbanens nye kø- stedet. Alt blev sodet til, og elinstal- af juni nået så langt, at den nye replan træder i kraft fra 31. august. lationerne samt udsugningsanlæg- læskærm samt det nye halvtag til get blev ødelagt. Ovenlysvinduerne cykelparkering var opsat. Da opholdslokalerne for personalet blev sprængt ved branden, men i Jægersborg ikke er tidssvarende, loftet med gipsplader virkede brand- Det nye stationsinventar, System arbejdes der med at skaffe loka- hæmmende, så der nåede ikke at gå Movia Moment, som er designet af ler/faciliteter, der opfylder kravene ild i selve tagkonstruktionen. arkitekt Hannes Stephensen, er iden- til opholdslokale, toilet og køkken. tisk med det, der er opsat ved bl.a. Branden skyldtes formentlig selvan- Hanehoved på Frederiksværkbanen tændelse i nogle klude. og Holløse på Gribskovbanen. Ar- kitekt Jørgen Skielboe fra Movia har Vestsjællands Lokalbaner Bagdelen til ledvogn KS 980 fra Spor- givet råd i forbindelse med anlægget. vejsmuseet ved Skjoldenæsholm stod Der mangler endnu lidt fi nish med Sporarbejder i malerværkstedet, da branden brød hensyn til fl ise- og asfaltbelægning, ud. Vognen var netop ved at være men når det er færdigt, er der skabt Den 24. og 25. maj blev der lagt færdigmalet, og skal derfor senere ma- nogle forbedringer af stationsmiljøet nyt spor i overkørsel 48 (Vig Hoved- les om, men umiddelbart har vognen med nem adgang både til togperro- gade) af NCC, og i de følgende dage ikke taget yderligere skade. nerne og busholdepladsen. blev der stoppet spor mellem Gre- vinge og Vig af entreprenørfi rmaet Renoveringen og genetableringen af Opgraderingen af stationerne, så Spitzke med stoppemaskinen Heidi malerværkstedet kan let tage et halv- de får et ensartet præg med gode og ballastfordeleren Gisela. års tid, og det er naturligvis ærgerligt, plads- og vejforhold på og omkring når VL er den eneste lokalbane øst stationerne, vil fortsætte i de kom- I dagene 2.-4. juni blev der foretaget for Storebælt, der normalt udfører mende år i et tæt samarbejde med skinneudveksling i overkørslerne maling af lokalbanernes tog. kommunerne. 107 og 108 ved Store Merløse på Tølløsebanen. I forlængelse af dette Malerarbejdet kommer dog ikke Salg af Y-tog arbejde har Spitzke også stoppet til at ligge helt stille. En række spor i Dianalund og Stenlille samt mindre reparationer kan udføres i Danmarks Jernbanemuseum har af VL hele strækningen fra Tølløse til andre dele af værkstedet, og aftalt købt Y-toget VL Ym 54-Ys 254. Toget Kirke Eskilstrup. malerarbejde på et par LINT-tog hos kørte den 7. august for egen kraft fra Lokalbanen i Nordsjælland vil blive Holbæk til Slagelse. Herfra blev toget På grund af snæver sporvidde blev udført af VL’s maler, Leif Jensen, i trukket af DSB MZ 1401 til Randers, der i slutningen af juni gennemført en malekabine ved Lokalbanens hvor togsættet indtil videre vil være skinnehøvling på 4,2 km på Odsher- værksted i Hundested. stationeret ved DSB Museumstog. redsbanen og 2,9 km på Tølløseba- nen. Arbejdet blev udført af det tyske Stationskvalitet, -aptering og VL har solgt Y-toget VL Ym 60-Ys entreprenørfi rma Schweerbau. opgradering ved VL 260 til Contec Rail. Toget er den 21 august kørt til Slagelse, og herfra er Brand på malerværkstedet i Sammen med Movia ønsker VL på det på blokvogne transporteret til Holbæk sigt at opgradere stationerne, bl.a. Skælskør. Foreningen Skælskørba- ved at udskifte det nuværende nen låner toget af Contec Rail indtil Tirsdag den 17. juni udbrød der nedslidte og forskelligartede udstyr videre. brand i VL’s malerværksted i Hol- med nye læskure, bænke m.m. Ole -Chr. Munk Plum 22 Ajour 4/2008

Hans-Erik Jørgensen 20. Bybilledet vil blive præget af store arbejdspladser. Der kommer for eksempel spærring af gader omkring Hovedbanegården, som Stampesgade, Reventlowsgade og Halmtorvet. Spærring ud for Øster- port fra Oslo Plads til Kristianiagade m.m. Nørrebroparken skal delvis graves op. Sortedamssøen tømmes. Fra den plads skal der køres jord væk, når tunnelelementerne skal ind i tunnelen. Flere andre pladser spærres helt eller delvis.Det lyder slemt, og det vil også være et større indgreb i byens liv end bygningen af den første Metro gav anledning til. Der går antagelig et par år inden det begynder at se rigtig slemt ud. Der vil gå yderligere måske 9-10 år, før det første tog kan køre dernede.

Et nyt kontrol- og To tog mødes på statio- leder fra udgravningerne eller vise vedligeholdelsescenter (CMC) nen Øresund. Banen går museumsmateriale fra bydelene. under vejen Øresunds- Sådan et center anlægges på bane- vej. Foto den 30. maj. Cityringen begynder at røre på sig Til næste år regner arkæologerne terrænet ved Vasbygade, nær den med at kunne kortlægge den oprin- nuværende Containerterminal. Loven om bygningen af den kø- delige kystlinie fra Middelalderen, Sporforbindelsen til nettet vil udgå benhavnske Metro-Cityring blev som sandsynligvis har fulgt den fra et punkt vest for Dybbølsbro. vedtaget sidste år, 1.juni 2007. Nu nuværende facadelinie i Gam- CMC skal være „Control & Mainte- har Borgerrepræsentationen 11. juni melstrand. nance Center“. i år fremlagt et forslag til et kommu- neplantillæg med VVM-redegørelse Museumsinspektør Lene Høst Mad- Arealudviklingsselskabet - om anlæg og drift af Cityringen. sen siger til Berlingske Tidende om VVM= Vurdering af Virkning på byen og havnen: „Hvorfor lagde by- Det blev vedtaget ved lov samtidig Miljøet. Det er et bogværk på 225 ens grundlægger, Absalon, sin borg med lov om Metroselskabet I/S, i sider. helt ude på Slotsholmen? Skulle han juni 2007. Navnet har måske virket passe på byen inde ved Nytorv, lidt tungt, for det er allerede her i Efter en VVM bekendtgørelse skal hænger det ikke sammen. Hvor foråret døbt om til „By og Havn“. myndighederne foretage en vurde- skulle han så holde øje med fjender, „By og Havn“ har overtaget areal- ring af et projekts indvirkning på der kom fra den modsatte side?“ udviklingsaktiviteterne - grundsalg miljøet. Miljøbegrebet skal forstås Det ældste København har ligget m.m. fra Ørestadsselskabet og alle „ganske bredt“, d.v.s påvirkningen øst for Gammeltorv og Nytorv. Hun aktiviteter fra „Københavns Havne- på mennesker med hensyn til luft, er sikker på at udgravningen ved væsen“, der nu er opløst. jord, vand, dyr og planter m.v. Gammel Strand kommer til at ændre Københavnerne har så godt 3 må- Københavns historie... Jens Kramer Mikkelsen, tidligere neder til at sige, hvad de mener om direktør for Ørestadsselskabet, er planerne. Nordhavnen nu direktør for udviklingsselskabet By og Havn, som har fået adresse En vurdering foretages fælles for Aftalen om Cityringen indeholder i hovedkvarteret for det tidligere København og Frederiksberg, for bl.a. udvikling af et nyt byområde i Københavns Havnevæsen Det har „Ringen“ snor sig jo rundt i begge Nordhavnen, og etablering af en for- til huse på adressen Nordre Toldbod kommuner. Allerede i december bindelsesvej mellem Helsingørmo- nr. 7. 1013 København K. 2005 indgik de to kommuner en torvejen og Nordhavnen. Se omtale aftale om bygning af en Cityring, og heraf i Jenbanen nr. 3-08, side 19. I Metroselskabet I/S har overtaget vis- i Folketinget var der i februar 2006 løbet af 2008 vil udviklingsselskabet se aktiviteter fra Ørestadsselskabet. indgået forlig om sagen. „By og Havn“ holde en internatio- De to selskaber: Frederiksbergbane- nal idekonkurrence om fremtidens selskabet I/S og Ørestadsselskabet Prøveboringer Nordhavn. Salget af byggegrunde I/S er hermed opløst. skal også være med i fi nansieeringen Endnu ser der stille ud på over- af Citytunnelen. Mere oplysning kan Metroselskabet I/S står nu for pro- fl aden. Arkæologer borer cirklen fås på www.nordhavnen.dk jektering og anlæg af en Cityring, rundt. Først var det i arealerne samt for drift og vedligehold af den omkring de kommende stationer, 17 stationer samlede Metro, inklusive de første 3 og senere områderne ind imellem. etaper, der allerede er i drift. Metro- Når arkæologerne fra næste år skal Ringen får en linieføring, der selskabet har også fået ny adresse: grave for alvor, er det planen at vise dækker City, brokvartererne og Metrovej 5. 2300 Kbh. S. processen på en 30 meter lang, 1.40 Frederiksberg. Der anlægges 17 meter høj „medievæg“ ved udvalgte stationer. Der anlægges desuden Hvad siger Maren i Kæret ? stationer, bl.a. Rådhuspladsen og ca. 20 nødskakter i linieføringen. Nørrebro station. Skærmene, me- Et kort over Cityringens stationer I sin tid var hun en kvik ung pige, dievæggene, vil vise levende bil- kan ses i Jernbanen nr. 2-08, side der fulgte med i byens liv, og man 4/2008 Ajour 23 skulle ikke undervurdere hende. Asger Christiansen Maren udtaler her, mange år efter: „Begynder I nu igen på den plan om en undergrundsbane i København?? Veterantog Den talte man da allerede om for 45 år siden... Dengang diskuterede Kommunen og DSB hvem der skulle betale den. Der lå fuldt færdige planer om linier under Vesterbrogade og Nørrrebrogade, og to grene til Amager. Nede under Reventlows- gade ligger der endnu to færdige stykker prøve-tunnelrør, som bliver fremvist til særligt interesserede. Vi hørte jo dengang officielt, at hvis København ikke havde fået et undergrunds system senest i 1965, ville trafi kken bryde sammen. DSB holdt fast i, at det var dem, der skulle bygge den tunnelbane“, siger Maren.

Alle (røde) S-tog, som blev byg- der arbejdsdag, hvad er man i gang E 987 som er privatejet, get siden 1967, 2. generation, med for øjeblikket af projekter, se har i mange år henstået d.v.s. fra nr. MM 7501, fi k ellers vagtplaner og meget mere. Her kan i Funder - i forsommeren strømaftagerne forsænket i tagene, Djurslands Jernbanemuseum du også læse meddelelser, skrive blev den fl yttet til Struer. -så tunneldiameteren kunne gøres beskeder etc., der har relevans for Foto i Funder, 11. maj mindre.Nu er alle de tog udrange- Så har „toget“ sat sig i gang, og vi er medlemmer. Samtidig har vi opret- 2008 rede. (Tunnelbaneloven blev iøvrigt nu begyndt på sæsonen 2008/2009 tet en blog – en slags mødested eller ophævet i 1976). Vores nuværende på Djurslands Jernbanemuseum i debatforum på internettet, hvor man tunneltog bruger som bekendt ikke Ryomgaard. Og hvad rør’ der sig så kan gå ind og få „en skriftlig snak“ noget på taget, men får strøm fra her i sæsonen? Vi forventer at have med ligesindede, stille spørgsmål, tredieskinne - og bruger en endnu den ene side af drejeskiven klar hen debattere et emne osv. Her er der mindre tunneldiameter. S-tog ville på sensommeren – svejset, malet og også mulighed for at indlægge bil- antagelig have været mere komfor- med brædder på gangbroen. leder, f.eks. aktuelle billeder eller table i funktionen som tunneltog billeder, der viser noget, som man end de nuværende små metrotog., Herudover er vi i opstarten på en gerne vil have andres hjælp til at hvor sæderne er få og små. udstilling med effekter, fotos og opklare. Endnu kører dette forum fotostater mv. fra Scandia i Ran- separat på adressen remisen.djbm. Tog med og uden fører ders, hvor det er lykkedes at få fat dk, men på et senere tidspunkt vil i en del effekter fra deres arkiv, der man også kunne komme direkte til En trediedel af alle nye metrosy- var på vej i brændeovnen! Bl.a. det fra vores hjemmeside. stemer i verden er førerløse. 14. løftes sløret lidt for, hvordan deres juni i år åbnede noget nær en forslag til IC4 så ud, og man kan Nu har vi kun et håb og ønske om, verdensnyhed, da Nürnberg indvi- ikke lade være med at tænke over, at det vil vælte ind med besøgende ede den førerløse metrolinie, U3. at hvis dette forslag var blevet valgt hele sommeren. De to første måne- Det nye ved den er, at der er tale til fordel for italienernes forslag, ja der i sæsonen – maj og juni måned om et gammeldags, konventionelt så havde der jo nok kørt IC4-tog på – har været fornuftige. Bl.a. har vi metrosystem som er ombygget til de danske skinner i dag. Efter ansøg- haft besøg af Nimbusklub Århus. en førerløs metro. Efter åbningen ning til kommunen har vi modtaget De kom en onsdag aften og fi k en er der almindelige metro-tog med et beløb til indkøb af nye udstil- god times tid med rundvisning og lokofører, som kører inde blandt lingsmontrer, hvilket er tiltrængt. historie, og vi nød synet af disse førerløse metro-tog. Museet har en del effekter, der pragtfulde maskiner, hvor al cromen fortjener at blive vist frem således, glimtede i den nedgående sol. Relæer udskiftet at vore besøgende får glæde af at se på Vanløse station på/læse om disse. Efterhånden har Snyd ikke dig selv! Lad turen gå museet også en omfangsrig samling omkring Djursland og få en god Der var i foråret signalproblemer af såvel bøger, køreplaner og fotos oplevelse på Djurslands Jernba- på Vanløse, og der har været for- som banemærker, stempler etc., så nemuseum. Museet holder åbent sinkelser periodevis. Det viste sig også her er der nok at tage af. lørdage og søndage kl. 11-17 frem at nogle relæer var defekte. De er til 31. august. blevet udskiftet, oplyser driftschef I vinter har vi arbejdet på – sammen Dan Skjoldstrup. Set i forhold til med en lokal ildsjæl, Finn Jensen Djurslands Jernbanemuseum, månedsopgørelsen har driftspåli- – at få lavet en ny hjemmeside, så deligheden været på 98 procent udformningen, farverne, opsætnin- på trods af signalproblemerne. De gen og indholdet er nu ændret en fl este forsinkelser skyldes iøvrigt del. Prøv at gå ind på www.djbm. hærværk, træk i nødbremser, øde- dk og kig på den. Hvis du anmo- Museumsbanen Maribo- lagte perrondøre - og genstande der os om at få en adgangskode, Bandholm smidt på skinnerne. vil du kunne „gå ind bagved“ til medlemmernes side. Der kan du Den 13. juni blev det fejret, at den Torkil Haas se, hvad der rører sig – hvornår er sidste del af sporrenoveringen var 24 Ajour 4/2008

Niklas Havresøe og efteråret er det meningen at lak- ken skal friskes op. Der er nu nogle få dages arbejde tilbage på selve remisen. DSB Ejendomme har leveret glas til de 256 knuste ruder, og LFB har arbejdet på at skære glasset til og sætte de sidste ruder på plads. Porte til spor 13-18 er bestilt i Tyskland, de vil blive lavet henover sommeren og vil sandsynligvis blive monterede i løbet af september 2008. Der har desuden i mange år været savnet et toilet i remisen og det er nu ved at blive etableret. Sporet til Østhavnen er i øjeblikket ved at blive renoveret, men det har ikke fået indﬂ ydelse på LFB´s kørsler. Arbejdet forventes færdigt i september.

Veterantog Vest

Har i år bl.a. haft kørt på Vestbanen Jysk Veterantog (GM- færdig på Bandholmbanen. Der var ophævet igen, da der begyndte at mellem Varde og Oksbøl. Torsdag gruppen) har i år for både frokost for de indbudte gæster komme regn. MHVJ har et par Frichs den 16. oktober er der kørsel mel- første gang kørt „plan- og om aftenen var der grillet gris. „Firkantede“ diesellokomotiver i lem Bramming og Grindsted. Op- tog“ fra Padborg over Umiddelbart i dagene efter, blev materielparken. Det ene, VNJ DL rangeringen vil bestå af MT 152 + Tinglev til Sønderborg. der arbejdet på at klargøre det sidste 12 fra 1932, faldt for revisionsfristen BHL 401 + AU 253 + CLE 1672. Her ses Jysk Veterantogs af materiellet til de første kørsler. i 2007. Derfor har et par medlem- Der er kørt særtog mange forskellige materiel i Sønderborg Og der meldes om en god start på mer været i gang med at revidere steder efterhånden og det er også den 21. juli. sæsonen. Den 19. juni 2008 blev maskinen og den 26. juni 2008 muligt at blive bespist i toget. Se der kørt særtog fra Sakskøbing til kunne der køres prøvekørsel uden nærmere info og køreplan på www. Maribo med kronprinsen og familie, nogen problemer. Så nu er den atter veterantog-vest.dk som et led i kronprinseparrets besøg indgået i driften. Den anden Frichs i sommerlandet. Det var damploko- „Firkanter“ der rådes over er OHJ 40 motivet LJ Nr. 19 der trak særtoget. og den er pt. under en omfattende Hvis man ønsker at se billeder fra restaurering. Motoren har desværre dagen, så kig ind på www.muse- været ude for et lejehaveri og det Blovstrød Banen umsbanen.dk og klik dernæst ind er ved at blive undersøgt hvad der på „Livets gang på MBJ“. skal ske, for at få maskinen endelig DJK´s afdeling for smalspor (700 køreklar igen. mm) befinder sig som bekendt i Blovstrød (Allerød Kommune). Her er der stadigvæk mulighed for at komme ud at køre en tur. Det sker Jysk Veterantog (GM-gruppen) på søndage og i august er det den Limfjordsbanen 10. og 24., i september er det på Lørdag den 6. september 2008 søndage den 7. og 21., og der køres bliver et af tidligere tiders tog Til åbent hus arrangementet den også i efterårsferien den 12. og 19. genoplivet af Jysk Veterantog. Det 17. maj, var der ca. 100 besøgende. Der er bl.a. samarbejdet ved Hede- drejer sig om toget „Nordpilen“ og Klædeskabet FFJ 1207 er atter ind- land om at få en Pedershåb maskine turen går fra Padborg til Aalborg gået i driften. Henover sommeren gjort klar (hjulafdrejning). Damp- og retur. Toget bliver fremført af Phil Pacey MY 1126 og bliver det længste MY-trukne persontog der har kørt i mange år. Køreplan, priser mm. kan der læses meget mere om på www. jyskveterantog.dk

Mariager-Handest Veteranjernbane

Pga. den varme forsommer i maj og begyndelsen af juni, blev der indført afbrændingsforbud i hele Mariager- Blovstrødbanens B4 med fjord Kommune. Og det betød at ét af dagens plantog den der ikke kunne køres med damp- 13. juli. lokomotiv. Forbudet blev siden 4/2008 Ajour 25 lokomotivet Dds B4 fra Gørløv Allan Støvring-Nielsen Sukkerfabrik er en af de maskiner der bliver brugt i driften. Dette og meget mere, kan der ses mere om på www.blovstrodbanen.dk

Lokomotivklubben KLK

Damplokomotivet F 694 har af til- synsførende fået to år mere, så skal der ske noget gennemgribende med kedlen. Derfor satses der nu på at gøre det andet damplokomotiv TKVJ Nr. 12 helt køreklar og maskinen skal bl.a. til at have lagt nyt tag. Der søges efter en mand der kan brænde tagpap fast på maskinen, der er fra 1916. Der har været drøftelser mellem KLK og Jernbanemuseet om at KLK evt. skulle optages i Museum- stog. Der er ikke afgjort noget, men der arbejdes videre med sagen. Se mere på; www.klk.dk til den faste udstilling på Jernbane- Vestsjællands Veteran- museet i Odense. Den er i rød/sort togs K 564 mellem Gør- udgave og er bl.a. blevet sandblæst lev og Høng den 24. og nylakeret. Den er leveret i 1961 Vestsjællands Veterantog juli. og udrangeret i 1999. Sydfynske Veteranjernbane Den 17. maj 2008 var der inviteret Først i juni kom Odin-projektet et til åbent hus i remisen i Høng og det Det er gået stærkt med vognhals- vigtigt skridt videre. Hjul, akselkas- var en stor succes, da der var 150- projektet i Pejrup. Det er nu lagt ser og ramme blev her samlet. Og 200 besøgende. Bl.a. kunne man det første spor derinde og det alle delene passede ﬁ nt. komme op og se på K-maskinen. første materiel står der allerede. Der satses på et lignende arrange- Der mangler dog noget mere spor- Den 30. – 31. august 2008 bliver ment til næste år. arbejde og ballastering før projektet der igen et specialarrangement er helt færdigt. Det er en afgørende på Jernbanemuseet i Odense. Det Lørdag den 21. juni 2008 var en stor milepæl der dermed er ved at blive bliver åbning af „Maskindepot dag hos Vestsjællands Veterantog, sat, da alt SFvJ´s rullende materiel Odense“ (se veterantogsstoffet i sid- for da blev strækningen Høng-Gør- nu snart kan stå indenfor. Der kan ste nr. af Jernbanen). Der kommer lev igen åbnet for veterantogstraﬁ k. bl.a. læses mere om dette projekt desuden besøg af damplokomotivet Damplokomotivet K 564 kørte på www.sfvj.dk F 1200 (tidl. DSB E 964) fra Sverige naturligvis det første ordinære tog. og der bliver kørsel med museets Forinden er der i foråret foregået spisevogn. Wagon-Lits vognen kom- et meget stort arbejde med at gøre mer nemlig ud på en måske to ture strækningen klar igen af VSVT´s med mulighed for spisning. Dette baneafdeling. Danmarks Jernbanemuseum, og meget mere, kan der læses mere Museumstog om på museets hjemmeside; www. VSVT har desuden købt et areal af jernbanemuseum.dk Vestsjælands Lokalbaner i sydenden Museumstog i Randers har gjort MH af Høng station. Det er meningen at 322 udstillingsklar (ikke køreklar) området skal bruges til en helt ny vognhal. Der er opnået de første Asger Christiansen fondsmidler til projektet, ligesom der ellers bliver søgt at skaffe forskellige midler til hallen. Nu skal der til at søges om byggetilladelse. Fra Viby Sjælland har man desuden modtaget en del sporrammer fra sidesporene, der er taget op for ikke så lang tid siden. Således mangler der nu kun 2 Efter mange års arbejde sporskifter, så er alle sporene på lager er RGGJ C 3 endlig fær- til hallen. Desuden er der på området dig og på hjul. Vognen nu blevet bygget en kulgård. blev fundet som skur i en grusgrav på Fyn i Den 29. august bliver en del børn 1970’erne. Lørdag den og unge inviteret på gratis togtur. 12. juli var vognen i Det sker som led i samarbejdet med drift for KLK for første VSTV og Kalundborg Kommunes gang i forbindelse med Kultur & Fritidsvalg. Hjemmeside; den årlige Vejle Damp- www.vsvt.dk festival. 26 Ajour 4/2008

Ole-Chr. Munk Plum man også fået egen jernbanestræk- andre af VSVT’s vip-gæster, der ﬁ k ning. en hyggesnak med togets øvrige personale. I årene 1993-2006 har Vestsjæl- lands Veterantog hvert år kørt med I Gørlev blev genåbningen markeret veterantog Slagelse-Høng-Gørlev, ved, at toget sprængte et rødt bånd idet restbanen Høng-Gørlev dog over sporet. Driftsleder Jan Bo Pe- fortsat var ejet af Banedanmark. tersen kunne herefter erklære, at alt Sidste år kunne Banedanmark nu var parat til sommerens kørsler ikke længere godkende veteran- med K 564 og VSVT’s rystevogne togets kørsel på den 5,5 km lange mellem Slagelse og Gørlev de 4 strækning. første torsdage i juli.

Som beskrevet i andre indlæg på VSVT uddanner nye fyrbødere www.vsvt.dk har Kalundborg kommune nu købt sporet, og Vestsjæl- Torsdag den 10. juli fi k VSVT to nye lands Veterantog har fået ansvaret fyrbødere. for både infrastrukturen samt trafi kken. Det er ikke hver dag, at der bliver uddannet to nye fyrbødere til Efter et travlt forår med sporar- damplokomotiver i Danmark, men bejde, rydning af strækningen torsdag den 10. juli bestod Jan for træer m.m. under ledelse af Erik Johansson fra Gørlev og Leo baneformand Jan Erik Johansson, Engelhardt fra Kirke Eskilstrup den kunne VSVT i dag byde en række praktiske og afsluttende del af fyr- personer, der har hjulpet med at- bøderprøven under dagens kørsler ter at få „gang i hjulene“ på sporet mellem Gørlev og Slagelse. mellem Høng og Gørlev, på en tur på egen bane. Jan Erik og Leo begyndte at komme på VSVT’s værksteder i Høng for 2- Damplokomotivet DSB K 564 3 år siden, og siden har de „kastet holdt parat ved stationen i Høng, deres kærlighed“ på vort veterantog da bl.a. forhenværende borgmester og ikke mindst damplokomotivet i Kalundborg Kommune Tommy DSB K 564. Tommy Dinesen svinger Strækningen Høng-Gørlev Dinesen kom for at køre med skovlen som fyrbøder på genåbnet for drift toget. I Vestsjællands Veterantog Foruden at arbejde på værkstedet DSB K 564. har man nydt godt af Tommy Di- begyndte de snart som fyrbødera- Som nævnt ovenfor kørte Vestsjæl- nesens engagement for turismen spiranter, når veterantoget var ude lands Veterantog lørdag den 21. i Vestsjælland, og veterantoget i at køre. Sideløbende hermed læste juni atter med tog mellem Høng og særdeleshed. de teori og blev undervist af Lars Fyrbøder Jan Erik Johans- Gørlev efter næsten to års pause. Bjerregaard Christiansen, der er son, censor Henry Greve Ved genåbningen af banen var det uddannelsesansvarlig ved VSVT. Petersen fra Trafi kstyrel- Næsten 30 efter, at Dansk Jern- derfor naturligt, at Tommy Dinesen Begge aspiranter bestod den teore- sen, lokomotivfører Lars bane-Klubs afdeling i Vestsjælland var med på lokomotivet som fyrbø- tiske del af fyrbøderprøven tidligere Bjerregaard Christiansen fl yttede ind i de gamle HTJ-remiser deraspirant. Både Tommy Dinesen, på året. og fyrbøder Leo Engel- på Høng station, kunne man lørdag Carl Otto Jensen og jeg nød turen hardt. den 21. juni markere, at nu have i det pragtfulde vejr. I vognene sad Har du lyst at være med til at arbejde på veterantoget, er du altid Ole-Chr. Munk Plum velkommen til at kigge inden for i remiserne på Høng station, hvor der arbejdes hver tirsdag aften samt på lørdage. Du kan naturligvis også møde os på veterantoget, når det kø- rer, eller du kan kontakte Carl Otto Jensen på tlf. 20 42 54 55.

Får du „blod på tanden“ og bliver medlem af Dansk Jernbane-Klub, kan også du måske blive uddannet til togfører, fyrbøder m.m.

Claus E. Hansen og Ole-Chr. Munk Plum 4/2008 Ajour 27 Fredrik Tysk Skåne

Citytunneln åbnes før tid Udland

Arbejdet med Citytunneln går så godt, at man nu fremrykker åb- ningsdatoen med et halvt år til 11. december 2010. Første spadestik blev taget 8. marts 2005.

Arbejdet har været forskånet for større problemer, og Citytunneln lægger selv vægt på det omhygge- lige forarbejde med risikovurdering, inden arbejdet gik i gang.

Økonomisk holder budgettet på anlægget, der bl.a. omfatter 17 km ny jernbane. Medvirkende hertil er, at tidsplanen er overholdt.

De sidste to år skal bruges til store betonarbejder i tunnelerne, ved Malmö C og Triangeln, sporlægning samt jernbaneteknik og installati- Desværre har man hverken kunnet små 2 km fra centrum i Falkenberg, Formentlig på grund af onsarbejde. opnå enighed om billet- eller kø- og Hallandstrafi ken har indsat bio- en solkurve afsporede replanssamarbejde, så SJ’s billetter gasbusser mellem centrum og den et læsset ståltog den 4. I maj måned gik Banverket i gang gælder ikke i Skånetrafi kens tog og nye station. juni ved Aspeå mellem med at bygge spor mellem Malmö omvendt. Så det er med at se sig Vännäs og Långsele. Stål- C og Malmö V. Sporforbindelsen godt for inden man hopper op i et Det nye dobbeltspor går mellem togene fragter såkaldte med Malmö Västra (og videre til Øresundstog mellem Malmö og Torebo og Heberg. Den ordinære slabs fra SSAB’s stålværk Limhamn) har været afbrudt under Göteborg. trafi k på det nye spor og den nye i Luleå til SSAB Tunnplåt byggeriet af Citytunneln, og vogne station startede 15. juni. Samme i Borlänge, hver vogn til og fra Nordmills og Kockums SJ’s tog optages heller ikke Skånetra- dag gik Banverket i gang med at vejer godt 20 t og læsser Industrier er blevet befordret på en fi kens køreplaner og omvendt! demontere den gamle strækning knapt 80 t. Lokomotivet stor blokvogn. mellem Heberg og Falkenberg. Fra og de første vogne samt Enighed om nedgravede Torebo beholdes den nordlige del af de sidste vogne blev SJ vil køre nattog til København spor i Åkarp den gamle strækning for godstrafi k stående på sporet, men til og fra havnen i Falkenberg. ti vogne midt i toget af- SJ har ansøgt Banverket om køreplan Den 24. juni enedes Burlövs kom- sporede, og beskadigede for nattog til og fra København H fra mune, Banverket og Region Skåne Ny køreplan 15. juni ca. 100 meter spor og køreplansskiftet i januar 2009. Tog om en løsning for udbygningen banedæmning. 207 skal ankomme til København af Södra Stambanan med fi re spor I 2007 steg antallet af togrejser i Allerede om fredagen H 06.42, og tog 208 skal afgå fra gennem Åkarp. Skåne med ca. 10 %, og over Øre- ved middagstid kom København 22.31. Om toget bliver sundsbroen med 26 %. Skånetrafi - trafikken i gang igen, til noget, og hvilken trækkraft der i Parterne har hidtil stået stejlt overfor kens tog har nu over 23 millioner men oprydningen havde givet fald skal bruges bliver spæn- hinanden, Burlöv kommune har rejsende i Skåne og 9,5 millioner også begrænset sig til dende at se. krævet en dyr tunnelløsning, men på Øresundsbroen. at skubbe de afsporede nu er der opnået enighed om at vogne og stålemner ned På Västkustbanan har SJ søgt om de fi re spor graves seks meter ned Ved køreplansskiftet 15. juni blev der ad dæmningen og så re- seks togpar dagligt. Det forventes på de 1,6 km gennem Åkarp, der gennemført en del små forbedringer, parere dæmning og spor. at dreje sig om tre X2000 tog fra etableres delvis overdækning af bl.a. tre nye tog på Ystadbanen og De beskadigede vogne Göteborg via Hässleholm og videre gennemskæringen og supplerende tre mellem Åstorp og Helsingborg. og stålemnerne bjærges til København, og tre tog via Ängel- støjdæmpning. Desuden er der forbedringer tidligt senere, måske skrottes holm fra Göteborg til Malmö. om morgenen og sent om aftenen nogle af de stærkt beska- Prisen ventes at blive mellem to til/fra Helsingborg. digede vogne på stedet. SJ ejer syv Øresundstog, og de skal og to en halv milliard SEK, hvoraf I de to døgn - den for fra 11. januar 2009 bruges i SJ’s Burlöv’s kommune og Region Skåne Den nye køreplan gælder indtil godstrafi kken meget vig- tog på Västkustbanan og på Kust bidrager med tilsammen 150 mil- DSBFirst overtager trafi kken den 11. tige - Norra Stambanan till Kustbanan mellem Göteborg lioner SEK. januar 2009. var spærret, blev enkelte og Kalmar. godstog omledt via In- Banverket håber arbejdet går i gang Emmaboda – Karlskrona landsbanan. SJ’s Øresundstog på Västkustbanan i 2013, således at der kan være fi re forsat i fare Foto fra uheldsstedet den vil kun stoppe i Lund, Helsingborg, spor hele vejen mellem Malmö og 4. juni. Halmstad, Varberg samt eventuelt Lund i 2018. Selv om Blekingetrafi ken har bestilt Falkenberg. SJ betegner dem selv et Øresundstog til banen, er der igen som interregionaltog i modsætning Falkenbergs nye station åbnet usikkerhed om banens fremtid. I til Skånetrafi kens/DSBFirst’s lokal- maj måned så det ud til at fremtiden tog, der stopper ved tolv stationer 13. juni blev Falkenbergs nye sta- var sikret, og kommunerne erklæ- mellem Malmö og Göteborg. tion og 13 km ny dobbeltsporet jern- rede sig villige til at lægge ud for bane indviet. Den nye station ligger sporrenovering. 28 Ajour 4/2008 Johnni Lassen Tågåkeriet i Bergslagen Klimabeviser fra Green Cargo er mere end et almin- deligt „åkeri“, TÅGAB Den 4. juni uddelte näringsminister er også generalagent i Maud Olofsson Green Cargo’s Skandinavien for bl.a. „Klimatintyg“ til 24 virksomheder Electro-Motive (EMD) og der har valgt miljørigtige trans- Vossloh’s dieselelektri- portløsninger, d.v.s. der maksimalt ske lokomotiver. Således udledes 10 g CO2 pr. nettotonki- er de diesellokomotiver lometer. af class 66, der kører for TGOJ og CargoNet, Blandt virksomhederne var Po- leveret gennem TÅGAB. sten, Volvo, SSAB, Rexam, Wasa, Kemira og Danisco Sugar. Flere af I spanske Valencia byg- virksomhederne har relationer til ger Vossloh (der jo byg- Danmark. ger dieselhydrauliske lokomotiver i Kiel) et af Nyt godstog for Volvo Europas stærkeste diesellokomotiver, EURO Til september starter DB Schenker 4000. Lokomotivets Man havde håbet på 110 millioner svage jernbaner i Sverige. Det drejer og Volvo Logistics „Viking Rail“, motor er en 16-cylin- SEK fra EU’s pulje „Motorways Of sig totalt om 2.350 km jernbaner, et tog alle hverdage mellem Han- dret EMD 710-motor på Sea“, men en af betingelserne for at hvoraf nogle dog har været uden nover og Göteborg. Toget skal stå 4.250 hk, denne nyeste få pengene er, at banen skulle være trafi k en del år. Mange af banerne for 35 - 40 % af Volvo’s transporter „GM-motor“ er meget klar i 2013, og nu har den svenske på listen har national betydning, og mellem Sverige og Tyskland. Det er brændstoføkonomisk og regering udsat sin infrastruktorpro- faktisk ret meget (gods)trafi k, f.eks. planen senere at koble Wuppertal, miljøvenlig. EURO 4000 position til september, og før den er banen Älmhult – Olofström på Frankfurt am Main og Ingolstadt på er kandidat til at afl øse kendes, ved man ikke hvor den listen. Det er nu op til den svenske Viking Rail. class 66 ved CargoNet, svenske regering vil investere i regering hvor meget de vil ofre på og TÅGAB har derfor fået infrastruktur. jernbanerne. I værste fald kan 750 Hvert tog vil bestå af 18 dobbelt- et lokomotiv til Kristine- km jernbane blive nedlagt, men lommevogne lejet fra AAE af deres hamn, hvor det har fået Ingen ny godstrafi k til det vil i givet fald koste penge at nye „twin“ type. De er lavere end typebetegnelsen T68. Karlskrona endnu fjerne dem pointerer Banverket i andre vogne for trailere og vek- Lokomotivet har bl.a. sin rapport. sellade, og kan også transportere været prøvekørt i Norr- Den tidligere i „Jernbanen“ om- megatrailere. land. Her ses Vossloh talte transport af fi sk til havnen i Måske står Banverket med en god 92.74.0068.901 i Kristi- Karlskrona er endnu ikke kommet i sag, i lyset af klimadebatten er der I tilfælde af uregelmæssigheder nehamn den 8. juli. gang, men sidespor og læsseplads stor interesse for godstransport på anser Volvo det som en stor fordel, er klar. jernbane i Sverige, også på baner at trailerne hurtigt kan læsses af der har været uden trafi k. jernbanevognene og køres videre Tog til tennis ad landevejen. ERTMS i Sverige I samarbejde med The Lobby har Nye tog til Botniabanan SJ tilbudt rejser fra Stockholm til Banverket har indgået en otteårig tennisturneringen Swedish Open i rammeaftale med Ansaldo STS Swe- Norrtåg skal købe fem togsæt for Båstad. For de 15.000 SEK en billet den og Bombardier Balfour Beatty tilsammen mellem 300 og 400 mil- koster får man rejse på første klasse om levering af ERTMS udstyr (både lioner SEK til brug på Botniabanan i toget - der også har fi re special- fast og mobil) for i første omgang og Ådalsbanan. Togene skal kunne vogne, bl.a. spisevogn, pokerborde, 1.006 millioner SEK. Aftalen in- køre mellem 180 og 200 km/t, og salg af tøj og make-up, kaffe og deholder en option for leverancer skal have plads til 200 – 250 pas- cognac - samt ophold i vognen i de otte år mere. sagerer. fi re dage tennisturneringen varer. Toget stilles op på Båstad Norra. ERTMS er det „fælleseuropæiske Regionaltrafi kken på Botniabanan Transport mellem toget og Båstad ATC“. Første bane i Sverige med indledes i 2010 mellem Örnskjölds- sker i engelske dobbeltdækkerbus- ERTMS bliver den nye Botniabana, vik og Umeå, men da de nye togsæt ser. I liggevogn kan rejse og ophold fulgt af Västerdalsbanan, Ådalsba- først ventes på plads i 2011, starter gøres for 6.000 SEK. nan, Haparandabanan og Malmö C man med lejede togsæt. samt Øresundsforbindelsen. Tennisturneringen i Båstad mange- Blæst om Ofotbanen dobler befolkningen i den lille by I forbindelse med ERTMS projektet på Hallandsåsen. har Banverket indgået aftale med Norske Ofotbanen, der bl.a. leverer Hector Rail om leje af et Hector ello- trækkraft til Unionsexpressen, er komotiv type 142 for at teste ERTMS kommet i en lidt speciel situation. Sverige på Botniabanan. Banverket indfører I forbindelse med rekonstruktionen ERTMS „level 2“, hvilket indebærer af Ofotbanen sidste år gik AutoLink Rapport om trafi ksvage baner at der ikke opstilles signaler langs ind og overtog 40 % af aktierne i strækningen. Ofotbanen. På internetadressen http://banportalen.banverket.se/Banportalen/ Hector Rail har bestilt et ellokomotiv Autolink har været Ofotbanens upload/5914/Rapport%20lågtrafi ke type 142 til opgaven fra ÖBB (hvor største kunde, men ifølge Ofot- rade%20banor.pdf kan man se Ban- de har litra 1142). Det er Hector Rails banen skylder Autolink Group et verkets rapport til regeringen om niende 142’er, og den leveres fra betydeligt millionbeløb for kørsel fremtidige muligheder for de trafi k- ÖBB monteret med ERTMS. i 2007 og 2008. 4/2008 Ajour 29 Svend Erik Christensen Derfor har Ofotbanen stoppet al Veolia NOB VT 304 ud- kørsel for Autolink. smykket med reklame Autolink udfører nu godstrafik for LEGOLAND den 18. med eget datterselskab Cargolink, april. der har rekrutteret en del lokomo- tivførere hos netop Ofotbanen.

Ofotbanen afviser at de er i krise, men naturligvis påvirkes likvidi- teten når den største kunde ikke betaler. Rail Management, som er den største aktionær i Ofot- banen, har givet tilsagn om at tilføre Ofotbanen den nødvendige likviditet.

Ofotbanen får daglige henvendelser om nye transporter, og har for nylig indgået en større aftale om godstransporter, udtaler Ofot- Tunnel i Rendsburg? burg består trafi kken udelukkende banens administrerende direktør af godstog. Et i forhold til danske Terje Østensen. På et møde i hovedudvalget i forhold ret enestående fænomen, Flensburg den 3. juli drøftede lo- også da trafi kken på strækningen kalpolitikere fremtidige trafi kplaner er ret så intens. Banen er anlagt Slesvig-Holsten for delstaten. Bl.a. blev en eventuel midt i 70’erne, delvis på tracéen jernbanetunnel under Nord-Ostsee- af den nedlagte sidebane mellem Ny banegård på Fehmarn Kanal (Kieler-kanalen) diskuteret. Buchholz og Lüneburg. Anlagt med Det blev fremhævet, at den „gamle“ det formål at befordre de talrige Senest i 2010 skal et nyt stands- bro udgør et nåleøje for godstrafi k- godstog fra Ruhr-området og hav- ningssted på Østersø-øen Feh- ken og er til hinder for denne. Man nene i nord-vest til den dengang marn stå klar: „Fehmarn-Burg“. pegede i denne forbindelse på den nye rangerbanegård i Maschen syd Hertil vil man benytte den ek- stigende tendens inden for gods- for Hamburg. sisterende spor-trekant vest for transport på skinner. Derfor vil en Burg, forlænge denne 800 meter fremtidig tunnel være at foretrække. Her kan opleves omtrent alle former ind imod byen og her anlægge Trafi kministeriet erklærede i et svar, for store godstog, fremført af nær- det nye standsningssted. Burg, at broen netop er under sanering mest alle typer eksisterende tyske som er Fehmarns hovedby, har og dermed kan holde i mindst 30 ellokomotiver, både fra DB/Railion tidligere været stationsby og var år endnu. Ergo er eventuelle tun- og private selskaber. Diesellokomo- også dengang betjent via denne nelplaner nok et godt stykke ude i tiver ses dog også. Altså et fristende sportrekant på hovedbanen til fremtiden. mål for danske godstogs-freaks Puttgarden. Ikke mindst i kraft indenfor en overkommelig afstand. af den stigende turisme på øen Lübeck – Lüneburg Strækningen er rimelig fotogen, især regnes der med, at op mod tusind det østligste afsnit mellem Jesteburg passagerer vil benytte Fehmarn- Den 26. maj er atter en bastion og Maschen; her fi ndes fl ere broer Burg dagligt. faldet, idet ny teknik har overfl ødig- og terrænet er lettere kuperet. Flot gjort de ældre kommandoposter og er også udkørslen mod syd-vest fra Før Fugleflugtslinien kom til i armsignaler på denne strækning. Maschen i en lang kurve i en dyb 1963 var der også bane på øen, Sporskifter og nye signaler betjenes gennemskæring. nemlig på tværs af denne, fra Feh- fremover fra en central post, ESTW marnsund via Burg mod vest til Lübeck-Büchen. Krydsninger på Nyt museum i Schwerin fiskerbyen Orth, i alt 20,7 km. strækningen fi nder nu sted i Rat- zeburg. I Schwerin, beliggende i Mecklen- Atter tog mellem burg-Vorpommern mellem Ham- Niebüll og Esbjerg Damp mellem burg og Rostock, har et nyt jern- Niebüll og Dagebüll banemuseum set dagens lys. I det Efter flere års venten sker det tidligere lokomotivværksted ved endelig: siden starten lørdag den 52 8079, der kørte mellem Nie- Bw Schwerin har Mecklenburgische 12. juli kører der igen gennem- büll og molen i Dagebüll denne Eisenbahnfreunde indrettet et lille gående tog mellem Esbjerg og sommer, kommer langvejs fra. museum med jernbanemateriel. Niebüll. Der er tale om 7 togpar Lokomotivet hører nemlig hjemme Bl.a. kan 03 1090, 64 007, 89 i weekender i sommerperioden, i i Nossen nede i Sachsen og er ejet 008 og 91 134 beundres. Museet år frem til den 26. oktober. Afta- af Christian Goldschagg fra Dampf- er åbent for publikum den sidste len er foreløbig gældende til og Plus GmbH. Lokomotivpersonalet lørdag i måneden mellem kl. 10 med 2010. Noget overraskende var også udlånt herfra. og 16. køres med Arriva LINT eller MR i en kooperation mellem NEG og Jan Lundstrøm og Ole Jensen Arriva, og altså ikke NOB, som jo Tyskland står for trafikken mellem Niebüll og Tønder på hverdage. Den nye Maschen – Buchholz forbindelse blev indviet af bl.a. Werner Marnette (CDU), ny trafik- På denne dobbeltsporede, elektri- minister for Schleswig-Holstein. fi cerede hovedbane syd om Ham- 30 4/2008 Tommy O. Jensen

SSverigesveriges JernbanemuseumJernbanemuseum i ÄngelholmÄngelholm fylderfylder 1010 årår

Den nyistandsatte E 902 kørte frem og tilbage på museumsområdet med bl.a. en Af Tommy O. Jensen kombineret 3.- og 4.- klasses-bogievogn! Herunder et par glimt fra museets faste udstilling.

I weekenden den 3.-4. maj fejrede jernba- materiel. I 1998 kom „Banmuseet“ i Ängel- som var sat i køreklar stand, og kørte tog in- nemuseet i Ängelholm sit 10-årsjubilæum, holm, som har fokus på selve jernbanen og denfor museet og jernbaneskolens område. hvilket skete med en stor udstilling af nyt teknikken bag den. Banverkets intention var Lokomotivet har i øvrigt en fortid i Skåne; og gammelt rullende materiel, modeltog i at vise infrastrukturens historie for dets egne indtil 1972 var det stationeret i Malmö og forskellige størrelser og naturligvis damp- medarbejdere, og museet etableredes derfor kørte ofte stentog fra Dalby på Staffanstorp- togskørsler over Hallandsåsen og trekant- på dette tidspunkt i den 100 år gamle remise i banen. Helt ny er E 902 nu ikke, den bygge- turen via Kattarp - Åstorp. 7.500 lagde vejen Ängelholm, og dermed som en integreret del des af NOHAB i 1907. En anden, og halvt så forbi museet i Ängelholm, heriblandt også af Banverkets egen uddannelsescenter „Järn- gammel NOHAB-maskine kørte udﬂ ugtstog en del danskere. vägsskolan“. Siden 2005 har de to museer til og fra Malmö, samt over Hallandsåsen. Det forholdsvis unge museum har dog været samlet under én organisation indenfor Det var det MY-lignede el-lokomotiv „Rapid en lang fortid bag sig. Jernbanemuseums- Banverket, og året efter skiftede museet navn 1“, alias Ra 846 fra 1955. Lokomotivet blev virksomhed i statsligt regi indledtes allerede til „Sveriges Järnvägsmuseum Ängelholm“. ført tilbage til dets oprindelige udseende i i 1915 i Stockholm, og ﬂ yttedes i 1970 til I forbindelse med 10-årsjubilæet kunne 2006, da de svenske jernbaner fejrede 150 Gävle. Her er der udstillet en stor mængde museet præsentere sit nye lokomotiv E 902, års jubilæum. Udover de to NOHAB’er, Tommy O. Jensen Tommy O. Jensen 4/2008 31 Tommy O. Jensen Niklas Havresøe

Fra Danmark gæstede Jernbanemuseets gamle damprangermaskine L2, som kunne ses sammen med kopien af Sveriges første lokomotiv „Förstlin- gen“ (øverst).

Hestefremført dræsine (herunder) kunne opleves, ligesom en køretur i den gamle Hilding Carlsson skinnebus fra Malmö - Simrishamns Järnväg (MSJ 1), anskaffet i 1937, også kunne prøves.

Der var også rig mulighed for at se materiellet indefra. Nederst Ra 987 som var mange børns favorit, til SJ’s nyeste to-etagerstogsæt X40 og Ohsa-banens lille damplokomotiv. Tommy O. Jensen Tommy O. Jensen Tommy O. Jensen Tommy O. Jensen 32 4/2008 Niklas Havresøe Niklas Havresøe Tommy O. Jensen

fremvistes en stor mængde materiel, lige fra Ved museet drejeskive var der en større Modsatte side: hestefremført dræsine til TÅGAB’s nye kraft- udstilling af jernbanens arbejdskøretøjer, omfat- På Järnvägsskolan’s sporanlæg nord for museet, karl fra Vossloh; diesellokomotivet T68.901. tende Volvo-lastvogn lignende trojler på skinne- var der udstillet et større antal lokomotiver For dem der gik glip af det ﬂ otte arran- hjul, skinnekørende mandskabsbus og -bil. Også fra efterkrigstiden og frem til nu. gement, kan et besøg på museets grundud- en kort tur på skinnecykel kunne det blive til; her stilling omhandlende jernbaneinfrastruktur afprøvet af redaktørens eget afkom! Øverst Green Cargos klassiske Rc-lok, varmt anbefales. Museet har åbent hele året, TÅGABs nye Vossloh-dieselloko T66.901, bortset fra mandage og enkelte helligedage og SJ’s kobbelstangslokomotiv Da 888. i september-april, og ligger blot 200 meter fra Ängelholm station, som nemt nås med For dem der ønskede at prøve tur i et eksprestog Øresundstog fra København. Den 8.-9. no- årgang 1950’erne, kørte Ra 846 særtog til og fra vember planlægges et arrangement, hvor Malmö, og ture over Hallandsåsen til Båstad. naboskabet til Danmark markeres. Nær- Materiel fra Skåne gæstede også museet, som Toget medførte naturligvis en klassisk mere herom kan ses på museets hjemmeside Bjärred - Lund - Harlösa Järnväg damplokomotiv svensk spisevogn. www.banverket.se/sv/Sveriges-jarnvagsmu- nr. 2 og Malmö - Simrishamns Järnvägs seum.aspx i løbet af efteråret. skinnebus nr. 1 Hanne Schwartz Tommy O. Jensen

Jensen 4/2008 33 Tommy O. Jensen Niklas Havresøe Niklas Havresøe Niklas Havresøe Niklas Havresøe 34 4/2008 Gunnar W. Christensen MMeded hivhiv oogg ssvingving Af Ole Edvard Mogensen

Frederikssund var det sidste sted, hvor et sikringsanlæg af typen svingbuk var i drift. Anlægget blev nedlagt i oktober 1984 og erstattet af et relæanlæg. På billedet er et tog fremført af litra MO under udkørsel fra spor 1 mod Ballerup den 22. maj 1970. Svingbukken var placeret på perron 1 til venstre, omtrent ud for fotografens ståsted. Til højre ses udkørselssignalet for spor 3; spor 2 ophørte med at være togvejsspor, da Midtbanen blev nedlagt i 1936. I dag sker al betjening fra centralapparater af sporskifter og signaler ad elektrisk vej. Tidligere var der mange mekaniske sikringsanlæg i brug. Trækbukke og svingbukke fandtes tidligere i et utal af varianter. Med og uden centralsikring. De fleste var placeret udendørs. Navnlig under vintervejr, hvor trådtrækket kunne være overiset, og der kunne være is og sne mellem sporskiftetunge og sideskinne, skulle der lægges kræfter i ved betjeningen. Det gik med hiv og sving.

Trækbukken Nogle sikringsanlæg udformet som trækbuk- den var udtaget, kunne linealen ikke lægges ke havde centralsikring. På trækbukken, som tilbage og sporskiftenøglerne ikke frigives. Trækbukken er en af de ældste type meka- havde 2 – 6 håndtag for signaler og sporskif- Når togvejsnøglen blev indsat og omdrejet niske sikringsanlæg, der tidligere fandtes. teaflåsning, var afhængigheden tilvejebragt i trækbukken blev signalhåndtaget frigivet Den var fast inventar på mange landstationer ved et særlig lille håndtag, på andre anlæg og signalet kunne stilles på „Kør“. Så længe på Statsbanernes sidebaner. Her var der en var afhængigheden indbygget i „sikringsan- der var stillet signal, kunne togvejsnøglen trækbuk med to håndtag, et til hvert indkør- lægget“. Signalhåndtagets omlægning var da ikke udtages, centrallåsen ikke oplåses, spor- selssignal. Sikringen bestod i, at indkørsels- som hovedregel afhængig af, dels at det andet skiftenøglerne ikke udtages og sporskifterne signalerne ikke kunne stilles på kør samtidigt. signal stod i normalstilling, „Stop“, dels at ikke omstilles. Det lyder lidt indviklet, når det Centralsikring fandtes ikke, der var ikke sporskifteaflåsnings-håndtagene var omlagt, beskrive i ord, og ikke samtidig kan vises i nogen afhængighed mellem sporskifter og dvs. at sporskifterne var aflåst i rette stilling. praksis. Men i praksis virkede det udmærket, signaler. Sporskifterne blev aflåst med en Omstillingen af de enkelte sporskifter skulle og når det først var indlært, var det egentlig hængelås, og så måtte stationsbestyreren selv ske manuelt ved det enkelte sporskifte. meget enkelt. holde rede på sporskifternes stilling, og aflås- ning. Trækbukken var som oftest placeret på Ved nogle anlæg var afhængigheden tilve- Nogle anlæg var også indrettet med ordning perronen ved stationsbygningen. jebragt gennem en centrallås. Et sindrigt, for ubetjent station og/eller for overgang til men enkelt og effektivt system. De enkelte betjent holdested. Når en station var ubetjent På trækbukken var håndtagene fastholdt i sporskifter kunne aflåses med en nøgle. Lå- deltog den ikke i sikkerhedstjenesten overho- den ene eller den anden endestilling af en sen var påmonteret sporskiftets trækbuk, og vedet, og der var som regel ikke personale stang, som var indklinket i et hak i håndtags- nøglen kunne kun udtages, når sporskiftet til stede. Når en station var overgået til at skiven. På håndtagsskive var trådtrækket stod rigtigt. Når nøglen var udtaget, var være betjent holdested, var den betjent af fastgjort. Håndtaget og dermed trådtræk- sporskiftet låst og kunne ikke mere omlæg- en stationspasser, som typisk også betjente ket og det pågældende signal kunne ikke ges. Når alle sporskiftenøgler var anbragt i manuelle bomme. En stationspasser måtte bevæges før stangen blev udklinket. Det centrallåsen, og først når det var sket, kunne ikke bære rødt huebånd, det var forbeholdt skete ved at betjeneren løftede stangen. For en lineal i centrallåsen bevæges. Herved blev stationsbestyrere. Han kunne heller ikke tage at holde stangen indklinket var den forsynet de indsatte sporskiftenøgler fastlåst, og nu en krydsning, men måtte kun rulle bomme med et lod. var det muligt at udtage togvejsnøglen. Når ned, stille signal og give afgang. 4/2008 35 Lars Viinholt-Nielsen Ringe

Ringe station var tidligere med baner i fire retninger et betydeligt jernbaneknudepunkt. Stationen var skæringsstation mellem de to enkeltsporede baner Odense – Svendborg og Nyborg – Fåborg. Sporene for samme køre- retning lå samlet. Stationen havde såkaldt retningsdrift, og indbyrdes skæring mellem indkørselstogvejene blev derved undgået. Ofte var der 4 tog til stede på stationen samtidigt. Køreplanen var tilrettelagt, så togene kom i grupper. Det gav gode forbindelser og korte overgangstider, når de rejsende skulle skifte fra et tog til et andet. En rangermaskine huserede også. Midt i toggruppen naturligvis. Det var når togene var der, at der skulle om- rangeres vogne fra det ene tog til det andet. Så den fungerende stationsbestyrer havde nok at se til. Ringe station fik centralsikring og udflyttede indkørselssignaler i 1897. Efter privatbaneforhold var Sydfynske Jernbaner tidligt ude. Sporskifterne skulle stedbetjenes ved hvert enkelt sporskifte. Herefter kunne de Den sydlige post i Ringe. Ved linieringningens klokkesignaler, som kunne høres på meldeklokken, så centralaflåses fra trækbukken og efterføl- kunne signalpasseren holde sig orienteret om togenes gang. gende kunne der stilles signal. Så længe der Herunder trækbuk ved den nordlige post på Ringe station. Foto fra den 27.maj 1961. blev vist signal „Kør“, kunne sporskifterne James Steffensen/Arkiv DMJK ikke omstilles. Stationen havde to sikrings- anlæg. Et i hver sin ende af stationen. Sik- ringsanlæggene var to trækbukke, som ikke havde nogen indbyrdes afhængighed. Dette gav så mulighed for samtidig indkørsel. Når de 4 tog nærmede sig, blev en portør, eller hjælpearbejder, udkommanderet til hver trækbuk. Herfra kunne de aflåse de central- sikrede sporskifter samt stille signal. Midt på stationen fungerede stationsbestyreren på perronen, hvorfra han ledede slagets gang. Der var en signalpost i hver sin ende af stationen. Signalposten bestod af et lille træskur. Her kunne portøren søge ly, hvis det var dårligt vejr. Betjening af trækbukken skete i det fri.

Nivå

På Nivå station var der tidligere to signal- poster. En kommandopost ved stationsbygningen og en detacheret post i stationens James Steffensen/Arkiv DMJK nordende. I kommandoposten var der et Trækbukken i post 1 i Nivå. Håndtaget på trækbuk- Siemens og Halske mekanisk sikringsanlæg ken kunne aflåse sporskifterne 13 og 14. Ved hjælp af af nyere type. Afhængigheden mellem de to blokapparatet kunne aflåsningen videregives til kom- poster blev opnået ved hjælp af en manuel mandoposten. Foto fra den 27. november 1957. stationsblok. I den detacherede post, hvorfra der kun kunne aflåses sporskifterne 13 og 14, en transversal mellem hovedsporet og læssesporet, var der anbragt en trækbuk. Den detacherede post var normalt ikke betjent. håndsvinget. Herved blev håndtaget låst, Den blev kun betjent, når der skulle ran- og feltet i blokøjet på blokapparatet skiftede geres gennem den pågældende transversal. til rødt. Samtidig skiftede blokapparatet Så kunne stationsbestyreren ved hjælp af i kommandoposten til hvidt. Nu kunne blokapparatet i kommandoposten give aflås- stationsbestyreren se, at der var modtaget ningen tilbage til den detacherede post. Her aflåsning fra den detacherede post. Herefter var det muligt at omlægge det ene håndtag kunne der igen fra kommandoposten stilles på trækbukken, hvilket gennem trådtrækket signal til de togveje, hvori sporskifterne 13 låste sporskifterne op, så de kunne betjenes og 14 indgik. på pladsen. Når rangeringen var afsluttet, skulle den udsendte portør først retstille Gennem mange år var der en del rangering sporskifterne på pladsen, aflåse dem fra i Nivå stations nordende. Der var mange trækbukken, og når håndtaget på trækbukken vogne med produkter fra teglværkerne, som var i den rigtige stilling, kunne han nedtrykke havde egen smalsporsbane mellem teglvær- blokknappen på blokapparatet og dreje på ket og læssevejen. Da den trafik efterhånden 36 4/2008

Assens I betjeningsplanen er i skemaets enkelte felter angivet et nummer, vist med kursiv, som viser, den rækkefølge betjeningshandlingerne Herover ses sporplan for Assens station med tilhørende betjenings- skulle udføres i. skema. Trækbukken, som var anbragt på perronen, har to håndtag. Håndtag nr. 1 til betjening af indkørselssignalet, og håndtag nr. 2 Skal der stilles indkørsel i spor 1, er fremgangsmåde følgende: til aflåsning af sporskifterne 2 og 6. En vandret pil i felt 1 angiver, at indkørselssignalet er i normalstilling. Pilen pegende skråt op 1: Sporskifterne 1, 1a, 11, 17, 9, 15, 20 og 27 samt spærrebom til højre angiver, at håndtaget er omlagt, så indkørselssignalet 1 og drejeskiven aflåses i normalstilling. Nøglerne anbringes viser „Kør“. Pilretningen svarer til togretningen. Korset i felt 2 i centrallåsen. Endvidere aflåses sporskifterne 2 og 6 i nor- ud for anlæggets normalstilling viser, at når sporskifteaflåsnings- malstilling. Det sker fra trækbukken ved håndtag nr 2. håndtaget er i normalstilling, kan sporskifterne 2 og 6 omstilles på pladsen. 2: Når alle nøglerne er på plads i centrallåsen låses nøglerne inde, og det er nu muligt at udtage hovednøglen af central De skraverede symboler for et nøglehul angiver, at nøglen er låsen. låst. Det tilsvarende symbol uden skravering angiver at nøglen er frigivet. Heraf ses, at når anlægget står i normalstilling er spor- 3: Hovednøglen indsættes i trækbukken på perronen. skiftenøglerne frigivet. De kan altså udtages af centrallåsen på stationskontoret. Herefter kan rangerlederen medbringe nøglen 4: Når hovednøglen er på plads i trækbukken, og når sporskif- til sporskifterne, låse disse op, og rangere på stationen. Det skra- terne 2 og 6 er aflåst, kan signalhåndtaget, håndtag nr. 1 verede symbol i centrallåsens felt 2 viser, at i normalstillingen kan omlægges, og indkørselssignalet bringes til at vise „Kør“. hovednøglen ikke udtages. 4/2008 37 Arkiv Ole E. Mogensen

ophørte, blev læssesporene i Nivå ofte brugt absolut ikke hørte til de mindste, satte sig en omdrejning, vil et omlagt håndtag også til udsætning af tomme svenske vogne, som ovenpå håndtaget, hvorefter det faldt i hak. have håndtaget lodret nedad. For at kunne der ikke var overførselskapacitet til på Helsin- Toget kom, og efter toget var blevet ekspe- skelne, om håndtaget er omlagt eller ej, var gør – Helsingborg overfarten. Vognene kom i deret på stationen, ville stationsbestyreren håndtagene udstyret med en indikatorpil særtog fra Københavns Godsbanegård. Efter tage signalet tilbage. Det skete til stations- eller et tableau. Afhængigheden mellem ankomst til Nivå station rangerede toget ud bestyrerens store overraskelse næsten helt sporskifter og signaler kunne skabes ved i stationens nordende, herfra blev toget delt af sig selv. Både trådtræk og signal var så nøglelåse i svingbukken eller ved egentlige med et træk til hvert af de to læssespor. Her overiset, at signalarmen kun havde bevæget sporskifteaflåsningshåndtag. måtte vognene så vente, til der var overfør- sig lidt. Der var derfor et voldsomt spænd selsmulighed i Helsingør. i trådtrækket. Så nu slog håndtaget stærkt Svingbukke forekom både på Statsbanernes tilbage. Stationsbestyreren fik en på skrinet, hovedbaner og sidebaner. På hovedbanerne Møldrup så det ene øre var tæt på at blive revet af! blev anlægstypen oftest brugt til mindre ekspeditionssteder, billetsalgssteder, holdeplad- Møldrup station havde en trækbuk. Den Svingbukken ser og sidespor. På strækninger med hastig- var placeret på perronen foran stationsbyg- heder over 75 km/t var der også fremskudte ningen. Fra trækbukken kunne de to ind- Svingbukke har der været mange af, både nye signaler. På sidebanerne blev anlægstypen kørselssignaler betjenes. En vintermorgen, og gamle, og såvel med som uden centralsik- brugt til ekspeditionssteder af alle størrelser. hvor stationsbestyreren var ved at gøre klar ring. Håndtagene betjenes her ved sving, der På stationer med og uden krydsningsspor. til godstogets komme fra Viborg drillede er anbragt i lodret plan, parallelt med sving- Som hovedregel var der indkørselssignaler, trækbukken. Trådtrækket var så overiset, at bukkens længderetning. Hvert enkelt sving samt aflåste sporskifter. Fremskudte signaler, han ikke kunne omlægge håndtaget. Det var har en grundstilling, som svarer til håndtaget udkørselssignaler, rangersignaler forekom der råd for. Stationens ekstraarbejder, som lodret nedad, men da svingets bevægelse er også, men ikke så hyppigt. 38 4/2008 Ole Linå Jørgensen Ole Linå Jørgensen Ole Linå Jørgensen

Signalerne for Grenaa station. Til venstre det fremskudte signal og i midten indkørselssignalet for indkørsel fra Trustrup. Til højre rangersignalet inde på stationen.

Herunder svingbukken i Grenaa. Det gule håndsving til venstre er til betjening af indkørselssignalet. Håndsvinget til højre er til betjening af rangersignalet. Tjenestecyklen til venstre i billedet blev brugt, når indgangssporskiftet skulle omstilles.

Ole Linå Jørgensen med nøglen, hvorefter der kunne gives afgang til det andet tog.

Frederikssund

Frederikssund havde i sin storhedstid tre lange perronspor, perrontunnel og vejunder- føring. Endvidere centralsikring, samt såvel ind- som udkørselssignaler. Stationen havde både ubetjentordning og holdestedsordning. Der kunne stilles indkørsel fra Ballerup i spor 1 og 3, samt udkørsel fra de samme spor mod Ballerup. Håndtaget for udkørselssignalerne skulle drejes en omgang til den ene side for at få udkørsel fra spor 1, og til den anden for at få udkørsel fra spor 3. Spor 2 var tidligere blevet benyttet af togene på Midtbanen. Spor- skifterne var centralaflåst fra svingbukken, men skulle omstilles på stedet. Håndtaget for aflåsning af indgangssporskiftet skulle drejes en omgang til den ene side for at aflåse til spor 1, og en omgang til den anden side for at aflåse til spor 3. På siden af svingbukken Grenaa gering forbudt“ dække togvejssporene mod var anbragt togvejshåndtag. Fremgangsmå- kørsel fra pladsen i denne ende af stationen. den var så, at skulle der stilles indkørsel fra Grenaa havde i årtier et sikringsanlæg Indkørselssignalet havde også et fremskudt Ballerup i spor 1, skulle sporskiftet først være udformet som en svingbuk. Nøglen til signal. Dette kunne dog ikke betjenes, men retstillet, herefter kunne det aflåses fra sving- indgangssporskiftet fra Ryomgård kunne kun vise „Hovedsignalet viser stop“. bukken, derefter skulle togvejshåndtaget kun udtages af sporskiftet, når dette stod til for tog fra Ballerup til spor 1 omlægges, og spor 1 eller spor 2. Når nøglen var udtaget, Grenaa havde tidligere en betydelig trafik. endelig kunne der stilles signal. Når toget så var sporskiftet aflåst. Når nøglen var indsat Der var togene til og fra Århus, og en del var ankommet, skulle signalet tages tilbage, i svingbukken, kunne indkørselssignalet af togene fra Randers kørte helt igennem togvejshåndtaget sættes i normalstilling, fra Ryomgård stilles på „Kør“. De øvrige til Grenaa. Ebeltoft - Trustrup Jernbanes og sporskifterne kunne oplåses og derefter sporskifter, og dem var der adskillige af i tog blev også gennemført til Grenaa, og så kunne de omstilles. Det skulle alt sammen Grenaa, var aflåst med hængelås, så der var der endelig godstogene. Dem var der en ske i den rigtige rækkefølge, og håndsvingene var ikke centralsikring. Der var ikke nogen hel del af. Dansk Nordisk Kvælstoffabrik skulle drejes til den rigtige side. Eller kunne teknisk sikkerhed for, at når der var stillet havde et omfattende sidesporsanlæg, og der man ikke få apparatet til at makke ret! For signal, var togvejen også indstillet til et af var også mange vogne til og fra læssevejen en afløser, der ikke var fortrolig med apparat- de to togvejsspor. Teoretisk kunne der vises og havnen. Derfor forekom det jævnligt, at typen, kunne det godt drille. signal „Kør“ ind til pladsen. der var „skarp krydsning“ med kun et minut mellem et ankommende og et afgående tog i Oddesund I den ende af stationen, som var modsat Grenaa. Så skulle det gå stærkt med at få sig- strækningssporet mod Ryomgård, var der et nalet taget tilbage, udtage sporskiftenøglen, Ved Oddesundbroens åbning i 1938 ophørt rangersignal. Det skulle, når det viste „Ran- af sted til sporskiftet, omstille dette, tilbage færgefarten over Oddesund, og der var ikke 4/2008 39 mere brug for de to oprindelige færgesta- Gunnar W. Christensen tioner. Oddesund Syd blev nedlagt, og i Oddesund Nord blev der indrettet station i en af Statsbanernes eksisterende bygninger. Samtidig fik stationen et nyt sikringsanlæg med en svingbuk som centralapparat.

Sikringsanlægget havde to funktioner, dels skulle det centralsikre krydsningsstationen Oddesund, og dels skulle anlægget sikre Oddesundbroen, som var oplukkelig. Til brug for den sidste funktion var der opstillet udkørselssignaler på Oddesund station i retning mod broen, (mod Struer). Fra Struer var indkørselssignalet til Oddesund station opstillet syd for broen. Sikringsanlægget i broposten og på stationen var i afhængighed af hinanden, således at der kun kunne stilles signal, når broen var lukket og forriglet, (låst). Var broen frigivet for oplukning var de nævnte signaler spæret i stilling „Stop“.

Oddesund station kunne ikke stilles til ubetjent, så den var betjent fra tidlig morgen til sen aften. Om morgenen var første tog gods- og posttoget til Thisted, det passerede stationen kl. 5.33. Dagens sidste tog på hverdage var lyntoget Uldjyden til Thisted. Det passerede kl. 23.28. Når dette tog var nået til Hvidbjerg og stationsbestyreren havde fået en tilbagemelding derfra, kunne han skrive fratrådt i telegramjournalen og gå hjem.

Da indkørselssignalerne ikke kunne vise signal „Kør igennem“, men kun „Kør“,

Udkørselssignal for spor 1 mod øst i Frederikssund den 22. maj 1970. Signalet betjentes via trådtræk fra svingbukken (herunder). Trådtrækket forløb ved dette signal i en trådrende, fordi trådtrækket blev ført under sporene 2 og 3. Fra udkørselssignalet for spor 3 løb trådtrækket for begge signaler over jorden. Trådtrækket løb her på nogle trisser, der var anbragt på standere.

Svingbuk i Frederikssund. De gule håndtag til højre er Henning Pedersen til betjening af signalerne. Midt i apparatet er hånd- sving til sporskifteaflåsning placeret, se nærbilledet herunder. Til venstre var tidligere håndsving til betjening af signalerne for Midtbanen. Foto fra 23. juni 1974. Gunnar W. Christensen 40 4/2008

Stationsbestyreren i Oddesund har vist håndsignal „Kør Lars Kanstrup igennem“ til toget. Det skete ret ofte. Kun halvdelen af togene på Thybanen standsede på den lille station. Byg- ningen i baggrunden er den oprindelige stationsbygning fra færgefartens tid. Foto fra 1968.

Svingbuk på Oddesund station. Foto fra maj 1938, hvor Oddesundbroen og sikringsanlægget netop er taget i brug. På muren på stationsbygningen ses meldeklokken til modtagelse af signaler om linieringning. James Steffensen/Arkiv DMJK

skulle stationsbestyreren ved gennemkø- rende tog ud på perronen og med to grønne flag vise håndsignal „Kør igennem“. Når det var mørkt, skulle der vises to grønne lys mod toget.

Stationen havde krydsningsspor og læs- sespor. Krydsninger var der nu ikke mange af. I stationens sidste år var der en krydsning om dagen. Stationen blev nedlagt i 1970.

Aabenraa

Aabenraa station var forsynet med en svingbuk. Der kunne kun stilles signal til perronsporet, spor 1. Det var muligt, når nøglerne til de aflåste sporskifter var indsat i apparatet. Det fungerede for så vidt udmærket. Men i Svingbuk i Aabenraa. Til højre for svingbukken ses bomspillet til betjening af bommene ved overkørslen. Aabenraa var der tidligere en ret omfattende trafik af godstog med kvægvogne til eksport- Niels Erik Jensen markedet på havnen. Når et sådant godstog skulle ind på stationen, passede det ofte med, at der holdt et persontog i perronsporet, derfor skulle godstoget rangeres ind. Det skulle finde sted flere gange dagligt, og da reglerne dengang var sådan, at en indrangering skulle ske ved, at en fra stationen udsendt portør skulle hente toget ved indkørselssignalet, hvorfra toget skulle indrangeres, var det en noget besværlig procedure. Men det var der råd for. I Aabenraa opfandt man en særlig lokal signalgivning:

Når signalet var stillet på „Kør“ og bommene ved overkørslen ved stationen var rullet ned, betød det „Kør“ til spor 1.

Når signalet stod på „Stop“ og bommene var rullet ned, betød det „Kør“ til spor 2.

Når signalet stod på „Stop“ og bommene ikke var rullet ned, betød det „rigtig Stop“!

Ordningen var ikke helt efter bogen, men fungerede trods det ganske udmærket. Undtagen når en fremmed fyrbøder var på afløsning på banen. Han slog syv kors for sig, når han så lokomotivføreren uden at blinke kørte et godstog forbi et signal på „Stop“. 4/2008 41 Søren Jakobsen Materieltransport på jernbane Henrik Bang Jensen Materieltoget efter omløb i Esbjerg den 6. april 2008 om aftenen. Oprangering MY 1126, BD 029, Bn 75, CL 1589, HD 38057, EA 6001 og P 817. Til højre Qr måler. Anvendes til måling af hjulproﬁ l.

Af Henrik Bang Jensen Dansk Jernbane-Klub ﬂ ytter med jævne mellemrum rundt på det ikke reviderede jernbanemateriel. Noget materiel må p.g.a. tilstanden ikke transporteres på jernbane, og køres derfor på blokvogn ad landevejen. Andet materiel må køre på banen, men kun under specielle forhold. Denne artikel giver et indblik i det store arbejde, som er forbundet med planlægning og udførelse af disse materieltransporter.

Materielgodkendelse Vi var derfor et par stykker, som kørte det Vi besluttede dog at få alt materiel synet til og planlægning meste af Jylland tyndt for at fi nde et passende transport, og hvis der var materiel, som ikke sted at stille materiellet. Vi havde tidligere kunne godkendes til transport, kunne det Dansk Jernbane-Klub lejede i 2004 af DSB været på tur, samt spurgt fi rmaer med si- blive i Holstebro remise. Materielsyn udføres sporet i den tidligere stykgodshal i Holstebro. despor om det var muligt at leje plads her. normalt af en værkmester med kendskab til Vi forventede på det tidspunkt, at det ville Resultatet blev, at det eneste realistiske sted ældre materiel, og som samtidig er ansat være et lejemål af kortere varighed, men det at placere materiellet var i Marslev. Selv om ved en kommerciel jernbane. Vi fi k truffet er jo bedre, at materiellet står under tag end det ville gøre det vanskeligt at fl ytte rundt aftale med Steen F. Larsen i Århus. Steen at det står under åben himmel, udsat for hær- på materiellet i Marslev, ville det have den er en meget travl mand, men det lykkedes værk samt vind og vejr. I slutningen af 2007 fordel, at vi ikke skulle bruge energi og da at få ham til Holstebro for at gennemgå stod det imidlertid klart, at DSB ville afhænde penge på endnu en fl ytning, når hal 2 står materiellet samt foretage de opmålinger som lejemålet til anden side, og DJK skulle derfor klar i Marslev. Trafi kstyrelsen kræver. Konklusionen på fjerne det materiel, som stod i hallen. synet var, at al materiel kunne godkendes til Næste spørgsmål der skulle tages stilling til transport med 40 km/t. På basis af synsrap- Et spørgsmål var, hvor vi skulle placere det var, hvilket materiel der skulle med til Marslev. porten er det operatøren, som ansøger om hjemløse materiel, som holdt i stykgodshal- DJK havde nemlig to lejemål i Holstebro, dels tilladelse til transport hos Trafi kstyrelsen. len. DJKs vognhal i Marslev er fyldt, og der det opsagte lejemål i stykgodshallen, dels Jysk Operatøren er den (veteran)bane, som skal er ikke meget ekstra sporplads i Marslev. Der Veterantogs lejemål i remisen. Følgende mate- forestå transporten på jernbanen. Trafi ksty- vil endnu gå et år eller mere, inden hal 2 i riel stod i Holstebro: CL 1589, EA 6001, HD 38 relsen blev ansøgt om tilladelse til transport Marslev står klar til brug. 057, Za 99 317, Za 99 548 samt D 825. af materiellet fra Holstebro via Vejle til 42 4/2008

Henrik Bang Jensen bing. Traﬁ kstyrelsen skulle nu ansøges om tilladelse til transport ad denne alternative rute. Denne tilladelse kom hurtigt.

Samtidig arbejdede Banedanmark med at få lavet et udkast til en køreplan. Udkastet så meget fornuftigt ud, men det skulle også godkendes i de enkelte fjernstyringscentraler hos Banedanmark. Under godkendelsespro- cessen ﬁ k Veterantog Vest (VtV) et særtog i forbindelse med Skjern bys 50 års jubilæum, så man skulle på samme dag køre en del særtog til og fra Skjern. Jysk Veterantog, som var operatør på DJKs materieltransport, blev kontaktet af VtV, idet der ikke var plads til begge tog på den vestjyske længdebane. Der kom hurtig en idé om at køre de to tog i ét og samme tog. Dette var muligt, idet der på turen mod Holstebro kun blev medtaget revideret materiel i form af bremsevogne. Det betød så, at DJK materieltoget mod Holstebro skulle være personførende mel- Søren Jakobsen Personførende tog i Ølgod den lem Ølgod og Skjern, samt VtV skulle være 5. april 2008. Oprangering MY operatør på denne strækning. Dette forslag 1126, BD 029, Bn 75, P 817, blev videregivet til Banedanmarks traﬁ kplan- Au 253, BHL 401 samt MT lægning, og her var man imponeret over 152. Til venstre, samme tog den kreativitet, der blev udvist i veteran- set bag fra. banekredse. Der blev lavet toganmeldelser for de to tog, hvilken blev godkendt hos de berørte fjernstyringscentraler.

Ud over toganmeldelser er planlægning af rangering samt togets oprangering også vigtig. På det offentlige jernbanenet må der ikke køre tog, som har en bremseprocent på under 50. Det gamle materiel, som skal transporteres, må ikke medregnes som bremsende, så afhængig af hvor meget det Marslev. Trafi kstyrelsen svarede forholdsvis Buffer, træktøj og lejer blev kontrolleret samt vejer skal der medtages et antal bremse- hurtigt tilbage – med godkendelse af alt opsmurt. Materiellet blev desuden grundigt vogne. Det viste sig at vi kunne nøjes med materiel til maksimalt 40 km/t. gennemgået for defekter og løse dele. Der tre bremsevogne. Vi skulle også lige have blev ikke konstateret problemer. opmålt sporet i Ølgod for at fi nde ud af, Nu skulle vi så beslutte, hvilket materiel om vi kunne ankomme i spor 2 og rangere som skulle blive i Holstebro remise, samt Materiellet var nu klar til at blive afhentet, over på VtVs tog i spor 1 uden at komme hvilket der skulle med til Marslev. Det viste hvilket nærmest er den nemme del af opga- ud over rangergrænsen. Efter opmåling viste sig, at CL vognens Qr mål var på grænsen ven. Den svære er planlægningen samt at det sig, at der var 10 meter at give af, dvs. af det tilladte, så Trafi kstyrelsen ville kun til- skaffe personale, idet der skal bruges en hel operationen kunne gennemføres. lade transport til Marslev, hvorefter hjulene del, og de skal have forskellige kompetencer. skulle afdrejes. CL vognen skulle derfor med Endvidere arbejder alle gratis, så det foregår i For at begrænse rangeringen blev det beslut- i transporten. Qr mål siger noget om hvor fritiden. Selve transporten inklusiv klargøring tet at VtVs MT skulle gå bagest i toget fra skarp hjulets fl ange er, og dermed hvor stor og afslutning varede ca. 24 timer. Ølgod til Skjern. Jvf. sikkerhedsreglementet risikoen er for at opskære sporskifter. skal ikke arbejdende trækkraftenheder gå Trafi kplanlægning op til maskinen, med mindre anden ordre Den „nye” ølvogn Za 99 548 havde DJK ud- foreligger. Så VtV udarbejdede en ”anden lånt til Veterantog Vest, som lejede remisens Parallelt med materielklargøringen var der ordre” om, at MT 152 gik bagest i toget. spor til opbevaring af denne. Derfor skulle gang i trafi kplanlægningen. Efter der var den også blive stående. I forbindelse med fundet en dato, hvor der kunne samles En af de andre store planlægningsopgaver klargøring af materiellet til transport, beslut- personale, og hvor det var realistisk at god- var rangeringen i Holstebro. Vi vidste hvor tede vi at opmåle den præcise sporlængde i kendelser m.v. kunne være på plads, blev materiellet var placeret, og hvor vi ville Holstebro remise. Vi vidste, at der kunne stå Banedanmark kontaktet med henblik på at have det. Problemet var bare, at mange af en B-vogn, men den egentlige længde kendte få lavet et udkast til en toganmeldelse. Da sporskifterne i Holstebro var afl åste med lå- vi ikke. Det viste sig nu, at der lige præcis var datoen for transporten var blevet fastlagt til sebolte og derfor ikke kunne anvendes. Nå, plads til de to ølvogne samt D-maskinen. Der weekenden den 5. og 6. april 2008, vidste der blev lavet aftale med en Banedanmark- blev målt adskillige gange, og den var god vi godt at der kunne blive problemer med medarbejder, som kunne efterse, opsmøre nok. Der var 10 cm at give af. at køre et 40 km/t-tog på strækningen mel- samt oplåse relevante sporskifter. Det er i lem Vejle og Fredericia p.g.a. den netop øvrigt ikke noget man bare får lov til. Det I forbindelse med klargøringen havde vi påbegyndte sporombygning. Det viste sig kræver adskillige telefonopringninger og udviklet lidt specialudstyr, samt lånt en kom- da også hurtigt, at det var umuligt at få en træk på gode forbindelser. Desuden blev pressor til at lave tæthedsprøve på de vogne kanal på denne strækning. Da vi ikke kunne der lavet en plan for rangering i Holstebro, vi skulle transportere. Alle vogne kunne trække transporten til efter sporarbejdet, var indeholdende en håndopdateret sporplan klare en tæthedsprøve. Vi havde dog medta- eneste mulighed at køre ad den Vestjyske med angivelse af nuværende sporlængder get bremseslanger, hvis det blev nødvendigt. Længdebane dvs. Esbjerg, Skjern og Ringkø- samt hvilke spor som kunne benyttes. 4/2008 43

Små to uger før transporten skulle fi nde sted, Søren Jakobsen Søren Jakobsen var al planlægningen på plads, og vi kunne slappe lidt af og gennemtænke det hele endnu en gang for at se, om der var noget vi havde glemt. De omkring 20 sider med toganmeldelser, rangerplaner, materieldata, tjenesteliste og Trafi kstyrelsens godkendelse var udsendt til relevant tjenestegørende personale. En lille uges tid før transporten skulle fi nde sted, var der en af personalet som desværre måtte melde fra, men med noget omfordeling lykkedes det at have alle poster besat. Nå ja, i ugen op til transporten var der også en som konstaterede, at sidesporet i Marslev var spærret p.g.a. udskiftning af sveller. Banedanmarks gruppeleder i Odense blev kontaktet, idet sidesporet ikke må spær- res uden at DJK informeres. Sporet var dog kun spærret i dagtimerne, så det burde ikke give problemer for materieltransporten. For at være helt sikker afl agde vi et besøg hos banearbejderne dagen før materieltransporten, og de ville sikre, at sporet var åbent i weekenden. Desuden var de glade for, at en MY ville køre over sporskiftet med de nye sveller, idet det så kunne blive trykket rigtig godt på plads.

Gennemførelse af transporten

Nu oprandt „den store dag“, eller rettere dagen før, hvor nogle tog til Padborg for at klargøre de tre vogne som skulle med i toget som bremsevogne. Der blev ladet på vognene, slutlys blev kontrolleret, samt diverse værktøj blev fundet frem til turen.

Det var så rimelig tidligt på hovedet i „seng“, dvs. en B-vognskupé, for der var et par hårde dage i vente. Næste morgen var der en del rangering, som skulle sikre, at vognene kørte i den ønskede rækkefølge. Rækkefølgen var dels vigtig af hensyn til sporpladsen i Holste- bro, dels vigtig for at give direkte overgang mellem Bn-vognen, hvor der var varme, og Rangering i Holstebro den 5. april 2008, hvor D 825, Za 99 317 og Za 99 548 blev placeret i Holstebro BD-vognen, hvor der kunne soves for ikke remise. Materielet blev hjemløs, da stykpakhuset i Holstebro er blevet solgt. Der er planer om at føre det tjenestegørende personale. Efter rangeringen tilbage til sit tidligere udseende dog med en glasvæg ved perronen. var det tid til morgenmad med friskbrygget kaffe inden afgang klokken 9:26. Det gik ﬁ nt Materieltoget afventer krydsning i Ulfborg mod Lunderskov, hvor der var omløb. Inden afgang mod Esbjerg skulle vi i Lunderskov Søren Jakobsen have en P4-lytter med i førerrummet på MY 1126. Vi var for noget tid siden blevet kontaktet af DR P4s „Søndag i farver” for at høre, om vi kunne hjælpe med at opfylde en lyt- ters ønske om en førerrumstur i en MY. Efter vi havde checket reglerne svarede vi ja, og førstkommende lejlighed var materieltoget. Der var i tjenestelisten opsat 2 sikkerhedsud- dannede til betjent førerrum, endvidere var der udarbejdet førerrumstilladelse for Jørgen Christensen, som lytteren hed. Det skal understreges, at vi normalt ikke medtager civilister i førerrum. I forbindelse med P4- udsendelsen kom der nogle henvendelser, men disse blev afvist.

Fra Lunderskov gik det i ﬁ n stil mod Esbjerg, hvor der igen var omløb. Efter omløb og bremseprøve i Esbjerg var det af sted mod Ølgod, hvor vi skulle sammenkobles med VtVs tog. På turen mod Ølgod blev der nydt 44 4/2008 Henrik Bang Jensen

CL 1589 under konservering i Marslev den 6. april 2008. Vognen skal stå udendørs, indtil den ny vognhal står klar om et par år - der er simpelthen ikke mere sporplads i den nuværende hal! Herunder CL 1589 umiddelbart efter ankomsten til Marslev, før den pakkedes ind. endnu en kop friskbrygget kaffe. Vores nye kunne vi dog ikke tillade, men i stedet blev nemmeste sted at rangere og med en over- kaffebrygningsudstyr, eller rettere resultatet de henvist til Bn-vognen, en vogntype som er kørsel i hver ende, pakhus ved spor 1 og af dette, var meget populært blandt perso- helt ukendt i det vestjyske. VtV havde lige haft remise ved spor 3 og ingen andre mulighe- nalet! personaleskift, så alt det personale som ikke der for omløb end gennem togvejsspor. De længere var tjenestegørende, skulle selvfølge- to FC-ledere, som havde vagterne på denne Efter ankomst i Ølgod blev der hurtigt ran- lig op i BD-vognen, som gik lige efter 1126. lørdag, var på forhånd taget i ed og div. geret over på VtVs tog, bremsearten blev En gammel MY har jo en herlig lyd! rangerbevægelser var blevet gennemgået omstillet fra R til P, af hensyn til togets nye på forhånd, så al rangeringen gik som smurt, sammensætning. Der blev afholdt brem- Efter ankomst til Skjern blev togene igen skilt idet det var DJK som „bestemte”. En meget seprøve og lavet ny bremseseddel. Hastig- ad, passagererne forlod vores tog, bremsear- stor tak til Erik og Preben. heden skulle også reduceres til 90 km/t, ten blev stillet tilbage til R og ny bremsesed- som er den maksimale tilladte for MT’en. del blev lavet. Det tog lidt længere end de to Vi var klar til afgang ca. to timer før planlagt, Ja, så var der også tid til et par billeder af minutter, som var afsat til formålet. men der var også indlagt små fem timers det noget specielle tog, på den vestjyske ophold. Vi benyttede så lejligheden til at få „landstation“. Nå, MY’en ﬁ k noget at leve af ved afgang noget at spise samt at afgå ca. en time før fra Skjern og alle var glade! Vi ankom også i tid. For første gang i ﬂ ere år var der udkørsel Nogle af passagererne ville gerne køre med Holstebro til tiden. Rangeringen i Holstebro for et godstog fra spor 4. Det var lige før FC- postvognen i stedet for VtVs vogne. Det gik efter planen. Holstebro er ikke verdens lederen i Herning blev rørt, da han kom til at mindes de gode gamle dage. Henrik Bang Jensen

Første stop var Vemb hvor vi skulle kontrol- lere lejer. Ingen problemer, så vi kunne fort- sætte efter krydsning. I løbet af natten gik det stille og roligt ned langs vestkysten og mod Marslev med 40 km/t. Der var regelmæssige ophold for lejekontrol og krydsning. Tingene kørte bare som de skulle, lige indtil Marslev. I Marslev var der „stop“ på I-signalet. Der var ikke kontrol på sporskiftet mellem spor 1 og spor 2, vi blev derfor bedt om at lægge låsebolte på sporskiftet. Efter låseboltene var fundet nede i de mange nye skærver samt sat på sporskiftet, blev der indrangeret i spor 1. Herefter rangerede vi ud mod Nyborg og tilbage i spor 3, for at vente på at Bane- danmark ﬁ k folk ud at reparere sporskiftet. Vi benyttede lejligheden til at få noget frisk kaffe, samt få aﬂ æsset lidt dele, som ikke skulle med til Padborg. 4/2008 45

Efter en lille time var sporskiftet meldt i Henrik Bang Jensen Henrik Bang Jensen Henrik Bang Jensen orden, og vi kunne lave omløb samt placere HD, CL og EA vognene på pladsen i Marslev.

Efter bremseprøve var det af sted mod Pad- borg uden stop, nu med 120 km/t. I Padborg skulle der rangeres noget inden MY’en skulle tankes, og vi kunne lave den sidste opryd- ning i toget. Dieselforbruget for de 718 km var 1335 liter.

Vi var så nogle, der kørte i bil til Marslev for at få en times søvn, samt hjælpe med at få det „nye“ materiel overdækket og placeret passende på sporarealet. På hjemturen i bi- len mod Sjælland var der en del trætte folk, som nok ikke var helt så friske til mandagens arbejdsdag, hvilket før er set.

Det store planlægningsarbejde samt en del af gennemførelsen udførtes af en lille gruppe DJK-medlemmer, som tæller Søren Bay, Hans Henrik Larsen, Poul Andersen og forfatteren. Endvidere har Banedanmarks traﬁ kplanlægning gjort en stor indsats for at få lagt den bedst mulige køreplan, hvilket bestemt ikke er enkelt.

Selv om mange detaljer er udeladt, kan oven- stående forhåbentlig give et indblik i det store arbejde, som er forbundet med transport af ikke revideret jernbanemateriel. Når dette læ- ses er den næste transport afsluttet og endnu en er langt i planlægningen.

Øverst HD 38057 i Marslev. Indeholder bl.a. dele til D 825. I midten EA 6001 inden konservering i Marslev. Herunder rangering i Marslev med MT 155, EA 6001, CL 1589 og KFA 4. 46 4/2008 Citytunneln

--enen udfordringudfordring

Citytunneln er et jernbaneprojekt, som ikke bare Øresundsregionen, hvor der om to år bliver skab havn via Øresundsbron. Projektet blev beskrev status for projektet.

Af Erik B. Jonsen

Projekteringen af ombygningen af Malmö Centralsta- tion, som udføres af Banverket Projektering, har været i gang længe. Tilbuddene fra de interesserede entrepre- nører skulle aﬂ everes senest den 1. maj i år, og mate- rialet har været under vurdering hen over sommeren, og hvem der vinder opgaven med tilpasningen af de nuværende spor med tilslutningen til sporene i Citytun- neln offentliggøres omkring den 1. september.

Det er nu fastlagt, at Citytunneln indvies den 11. december 2010, et halvt år tidligere end beregnet, da det første spadestik blev taget i marts 2005. Den sidste kritiske del af tunnelarbejdet er færdigt i og med, at den sidste tværtunnel er fuldført. De heldigt

Citytunneln/Perry Nordeng gennemførte tunnelboringer og udførelsen af de store betonkonstruktioner, der er gået over al forventning, har gjort det muligt at ændre tidsplanen.

Nu forestår den store fælles udfordring for Banverket, Citytunneln, Jernhusen (ejeren af bl.a. stationsbygningen), Skånetraﬁ ken (og herunder operatøren DSBFirst), SJ AB og Malmö Stad, at få de mange brikker til at falde 4/2008 47

på plads, så også ombygningen af Malmö C er afsluttet Citytunneln/Perry Nordeng til den nævnte dag i 2010.

Malmö C forandres i hovedsagen på følgende måder. Parallelt med den nuværende centrale banegårdshal bygges en ny glasoverdækket hal, som både vil forbinde den nye underjordiske stationsdel (Malmö Cen- tral/Nedre) og de nuværende perroner med udgangen mod city (og bybusserne), som i dag. For at give plads til opførelsen af glashallen, der indledes i oktober i år, afkortedes sporene 2-7 i den gamle banegårdshal i juli måneds anden halvdel. Arbejdet med glashallen fortsætter til slutningen af året 2009. I perioden august til december 2009 skal al trafi k afvikles på sporene 2-7 (halvdelen af den nuværende sporkapacitet), medens lokalstationsdelen (sporene 8-13) lukkes successivt spor for spor for ombygning (perronerne forlænges til 240 m.). I 2010 skal al trafi k så til gengæld afvikles på lokalstationens seks spor. Der vil i en periode være begrænset tilgang til opstillingssporene, idet sam- mentrækningen af sporene mellem Citytunnelns spor og de bestående skal foregå midt i den almindelige trafi kafvikling. DSBFirst kan også se frem til en svær fødsel i forbindelse med, at selskabet overtager ansvaret for Øresundstrafi kken i januar 2009.

Malmö Stad har ansvaret for en række anlægsarbejder i tilslutning til Centralstationens ombygning. Blandt dem kan nævnes etablering af en ny Suellsbron. Den er nu færdigbygget – 32 meter lang og består af ﬁ re brobaner: Én for biltraﬁ k, to for cykler og gående samt -en udfordring – et kuriosum – én for sporet mellem Malmö C og

are berører Malmö og hele Sydsverige, men også skabt en hurtig og effektiv forbindelse til Køben- krevet i Jernbanen 1/2007 og her følger seneste

Malmö C set fra nordøst den 5. juni 2008. Overdækningen af Malmö Nedre og rampen op mod centralstationen er næsten færdig. I 2009 begynder operationen med at ﬂ ette spor-, køre- lednings- og signalanlæggene sammen, med omfattende traﬁ kale følger medens det står på.

Limhamn, som trafi keres af Malmö-Limhamn Järnväg I januar i år kunne entreprenøren NCC afl evere be- AB, der har koncession til godstrafi k frem til 2016. Når tonkonstruktionerne, der udgør den fremtidige Hyllie sporet mod forventning bevares, er det mest af hensyn Station, beliggende i en syv meter dyb udgravning til sidesporene til diverse industrier langs banen, min- bestående af to perroner (for fi re spor) med tilhørende dre af hensyn til kalkbruddet i Limhamn. trapper og en overdækning, der er 180 m bred og 50 m lang, og som vil tjene den nye bydel Hyllie som torv Modsatte side øverst: Tilslutningen af Citytunneln får også en afsmittende – se „Jernbanen“, nr. 1/07, s. 32-38. Dobbeltsporet mod Illustration af Malmö effekt på jernbanenettet uden for Malmö. Sjölunda- vest, som skal tilsluttes Øresundsbanen mellem dennes C’s nye indgangsparti til viadukten i stationens nordende, der er fra 1930’erne, to spor, er etableret inkl. køreledningsanlæg. Sporet glashallen fra vest, hvor skal rives ned og erstattes af en ny bro. Det vil tage mod Vintrie, som er forbindelsen til Øresundsbanen ny forplads etableres. 18 måneder med anlægsstart 1. september 2008. På østpå, er etableret som enkeltspor, men er forberedt for Skånetrafi kens Pågatågstationer skal i alt 50 perroner dobbeltspor. Tilslutningen til den bestående bane sker Modsatte side nederst: forlænges. Det arbejde indledes i år og skal være afslut- gennem en 110 meter lang tunnel under motorvejens Malmö C set fra sydvest tet i 2011. Lund Centralstation skal bygges om med start vestgående kørebaner – allerede anlagt som en del af den 5. juni 2008. Den ny ved jule- og nytårstid 2008/09 og vil vare frem til juni, Øresundsforbindelsen. 2. sporet ville Malmö Stad selv Suellsbron ses i midten af og i den perioden vil kun fi re af stationens syv spor have fi nansieret inden Citytunnelns åbning, men det billedet; sporet mellem være tilgængelige, medens perronerne gøres bredere godkendte den svenske stat ikke. Citytynneln-projektet Malmö C og Limhamn og forsynes med rulletrapper og elevatorer. Når de har imidlertid selv nu fundet midler til at foretage denne er under anlæg, og har trængsler er forbi, må der i tre uger i juli 2009 etableres udbygning. Ved Lockarp - øst for Malmö Syd Svågertorp nået Skeppsbron. Hullet enkeltspordrift Arlöv-Lund af hensyn til sporfornyelse Station – er det enkeltspor (forberedt for et 2. spor), der nederst i billedet dæk- på strækningen. Anlægget af 3. og 4. spor Malmö C- skal forbinde Øresundbanen med banerne mod Ystad kes, når tunnelborema- Arlöv foregår også på dette tidspunkt. og Trelleborg, under anlæg. skinerne er taget ud. 48 4/2008 Citytunneln/ Klas Andersson Citytunneln/Perry Nordeng Herover den nye Hyllie Station i den foreløbige rå beton- udførelse med den nye Malmö Arena-bygning og Hyllie vandtårn i baggrunden i aftenbelysning. 16. januar 2008.

Til venstre vue over Hyllie Station - øverst i billedet - med vendespor og den niveaufri udﬂ etning af den foreløbige enkeltsporede forbindelse mod Svågertorp mod højre og den dobbeltsporede forbindelse til linjen til venstre mod Øresundsbron - set fra syd mod nord. 5. maj 2008. I „Jernbanen“, nr. 1/07, s. 33 er bragt et kort over strækningen.

Til højre: Broer til baner og veje under anlæg ved Lockarp by - set fra øst mod vest. I billedets øverste højre hjørne ses det ny forbindelsespor fra Svågertorp under anlæg, som forgrener mod højre til Ystadbanen og mod venstre til Konti- nentalbanen, der ses forløbe på tværs af billedet mellem Malmö (mod højre) og Trelleborg (mod venstre). Det krumme spor, der udgår fra Malmö- sporet, er den nuværende banelinje til Ystad. 4/2008 49 Citytunneln/Perry Nordeng

Området ved den nye bydel Hyllievång med traﬁ kpladsen i forgrunden, hvor Pildammsvägen og Annetorpsvägen skærer hinanden lige efter tunnelmundingen. Jernbanelinjen forløber gennem stationsområdet, forgrener sig i billedets midte ved bebyggelsen Vintrie til venstre mod Svågertorp og til højre ved bebyggelsen Bunkeﬂ o, hvor dobbeltsporet tilsluttes (ved underføring af vestgåede motorvejskørebane og jernbanspor) i midten af den nuværende banelinje - mod Øresund- bron, der skimtes i billedets øvre del. 5. maj 2008. Citytunneln/Perry Nordeng 50 4/2008 Keld Haandbæk

TTourour dede FranceFrance mmeded jernbanejernbane 4/2008 51 Jan Helger

Medens de internationale cykel- atleter trampede i pedalerne Frankrig rundt sommeren 2007, foretog en gruppe svenske jern- banevenner plus undertegnede deres egen Tour de France med tog Frankrig rundt på 10 dage.

Af Bent Jacobsen

Til venstre CFV 413 sydvest for Troye på turistbanen „Chemin de Fer du Vivarais“ den 31. marts 1991 - et syn som stadig kan opleves i det imponerende landskab langs ﬂ oden Doux.

Turen begyndte i København og gik først med nattog til med støjende og ikke alt for bekvemme dieselbusser Rundremisen i Cham- Köln, derfra med Thalys til Liège, videre med belgisk i bytrafi kken. béry i øsende regnvejr regionaltog til Lille. I Lille besøgte vi den lokale spor- den 15. juni 2007. vejsklubs store depot for gamle sporvogne og busser, De franske jernbaner er også i en klasse for sig. Vi og kørte også en tur på deres museumssporvej, smukt prøvede TGV-tog på den nye strækning mellem Lille beliggende langs med fl oden. og Strasbourg, TGV Est, der lige var åbnet dagen før vi kørte der. På en del af strækningen, som dog ikke 48 km fra Lille ligger byen Valenciennes, hvor vi be- er helt færdig endnu, holdt vi en fart på 320 km/t. Det søgte byens helt nye sporvognssystem, der blev taget er mit indtryk, at de franske jernbanespor på alle de i brug i 2006, med Alstoms CITADIS lavgulvsvogne. hovedstrækninger, vi kørte, har en sådan kvalitet, at det Det var en fornøjelse at køre gennem såvel centrum virker helt sikkert at køre med hastigheder på 180-200 som ud i forstæderne med disse elegante og næsten km/t for almindelige lokomotivtrukne tog. lydløse bytransportmidler. Også andre byer i Frankrig har helt moderne sporvejsystemer, eller er ved at mo- Chambéry, la Rotonde Rundremisen set indefra dernisere deres anlæg. Vi prøvede således tilsvarende - adskillige el-lokomoti- moderne sporvogne i Lyon og Bordeaux. Man kan Under vort fi redages-ophold i Lyon foretog vi forskel- ver var den 15. juni at se godt blive misundelig, når man herhjemme må nøjes lige udfl ugter med tog. Besøget i Chambéry, Savoyens opstillet i tørvejr. Bent Jacobsen 52 4/2008 Keld Haandbæk

Skinnebus CFV 314 gør gamle hovedstad ved foden af Alperne, gjaldt bl.a. en I remisen opbevares et par historiske ellokomotiver, ophold på stationen 100 år gammel rundremise, „la Rotonde“, som stadig hvoraf „Maurienne”, et rammebygget loko med hjuls- Boucieu le Roi den 31. anvendes af både el- og diesellokomotiver og diesel- tillingen 2CC2 fra 1929 bør nævnes. Dette loko var i marts 1991. Stationen er drevne sneplove. Det er en rigtig rundremise, ikke bare drift lige til 1974. banens faste krydsnings- et lagkagesnit. Remisen rummer 36 spor med plads til station. oprindelig 72 lokomotiver. Der er selvfølgelig en stor Der er ikke offentlig adgang til remisen, men rundvis- drejeskive i centrum, og hele herligheden er overdæk- ning for grupper kan aftales. ket. Bygningen består af et nittet stålskelet bygget med inspiration fra Eiffeltårnet, en ydermur og en kuppel Chemin de Fer du Vivarais med store ovenlysruder over den centrale del. Den ydre diameter er 110 m, kuplens diameter 55 m og Før 1960’erne fandtes i hvert fransk departement et net totalhøjden 34 m. Vægten af stålskelettet er 800 tons. af sekundære baner, de fl este med meterspor. Hoved- Drejskivens diameter er 24 m. parten af disse baner forsvandt for ca. 40 år siden, men strækningen Tournon – Lamastre (samt dens rullende I 1944 blev banegården bombet af de allierede, men la materiel), anlagt i 1891, blev reddet i sidste øjeblik, og Rotonde slap mirakuløst med mindre skader, selv om er i dag en af Frankrigs mest berømte turistjernbaner. Skinnebus CFV 213 fra taget blæste af. Der var i 1982 planer om at nedrive 1940 på stationen i Tour- remisen, men heldigvis ændrede man beslutningen. Banen udgår fra byen Tournon, beliggende på Rhônes non den 14. juni 2007. Remisen er nu under gradvis restaurering. højre bred, knap 100 km syd for Lyon. Smalsporsbane- gården ligger lige over for SNCFs station, men denne Bent Jacobsen station er uden persontrafi k, da banen på denne side af Rhône normalt kun trafi keres af godstog. For at komme til Tournon med tog fra Lyon, må man køre til Tain- l’Hermitage på fl odens venstre bred. Derfra er der ca. 20 minutters gang gennem byen, over Rhône på en fl ot gammel hængebro og så gennem centrum af Tournon, inden man når frem til smalsporsbanegården.

Banen er 33 km lang. De første par kilometer har banen fællesspor med SNCF – treskinnespor – for at kunne passere gennem en længere tunnel, for dernæst at dreje fra og følge sin egen tracé. Banen følger nu en snæver dal med stejle sider op gennem det tidligere så utilgængelige bjerglandskab Ardèche. I dalen løber fl oden Doux, en bifl od til Rhône. Landskabet er svært at beskrive i ord, det skal opleves fra toget. Banen sti- ger næsten konstant, og omgivelserne bliver vildere og vildere. Man passerer også nogle interessante gamle 4/2008 53 vejbroer bl.a. le Grand Pont, en muret buebro påbe- Bent Jacobsen gyndt i 1483, som det tog næsten 100 års kamp med fl odens brusende strøm at bygge færdig, den største bro i enkeltspand for sin tid. Det er solidt arbejde, for broen holdt bl.a. til, at tyskerne under 2. verdenskrig kørte over den med deres kampvogne.

Endestationen hedder Lamastre. Her holder hovedpar- ten af banens vognmateriel, medens lokomotivremise og værksteder ligger i Tournon. Banen råder over seks damplokomotiver af Mallet-typen, bygget mellem 1902 og 1932. De største lokomotiver vejer 45 tons og er i stand til at fremføre tog op til 250 tons ad banen, der har maksimal stigning på 20 promille. Et tog består normalt af 7-8 boggievogne med åbne endeperroner. Et lokomotiv bruger ca. 800 kg kul på turen op, og ca. 200 kg på nedturen og fordamper ca. 6-8 tons vand. Det kræver sin mand at være fyrbøder på denne bane.

Banen har også 4 diesel-skinnebusser af „Michelin“-typen fra 1930 på mellem 100 og 150 hk. Disse køretøjer kan holde en fart på 55 km/t på banen

Le Train Jaune – Det Gule tog

Den sidste bane, jeg gerne vil fortælle lidt, om er banen fra Villefranche til Latour-de Carol i Pyrenæerne, hvor Det Gule Tog kører.

Banen er 62 km lang, metersporet og elektriﬁ ceret med 850 V jævnspænding fra sideliggende uafskærmet

Til højre Mallet-loko CFV 414 ved vandtårnet i Tournon den 14. juni 2007; 6 - 8 tons vand forbruges på en dobbelttur!

Herunder søstermaskinen CFV 413 på vej gennem dalen nord for Columbier den 31. marts 1991. Keld Haandbæk 54 4/2008

Jan Helger punkt er hele 1.165 m, og den stejleste stigning på fri bane er 60 promille. Banens højeste punkt ligger i ca. 1500 meters højde. 650 forskellige større og mindre bygværker skulle der til for at føre banen op gennem bjergene; tunneller, konsoller og spektakulære broer, bl.a. en hængebro.

Banens oprindelige vognpark, som også rummer åbne vogne, eksisterer fortsat. Vognenes gule farve pryder også tre nye togsæt, som er lever af ﬁ rmaet Staedler.

Jeg nævnte i indledningen, at de franske jernbanespor synes at have en meget høj standard, men vi stødte nu også på eksempler på ret gammeldags sportyper. På strækningen Perpignan – Villefranche og på stræknin- gen fra Latour-de Carol mod Toulouse lå således lange stræk med gamle „stolskinner“, som man tidligere også brugte det i England. Også køreledningsanlæggene var noget antikverede på disse strækninger, nogle helt fra 1927-29. Det skal dog siges, at disse baner gradvis er under ombygning og modernisering.

Vores rundtur fortsatte via Bordeaux – Tours – Orléans Det Gule Tog passerer tredjeskinne. Hvordan man klarer strømforsyningen til Paris. Derfra med Thalys via Bruxelles til Köln, hvor en af banens mange til togene, når der ligger sne i bjergene, har jeg ingen vi indtog vores sovepladser i nattoget til København. konsoler under konstant forklaring på. Måske smelter sneen på grund af varme stigning. Foto den 16. fra strømskinnen? Jeg skylder også at sige, at vi blev mødt med den største juni 2007. gæstfrihed fra den franske jernbaneklubs afdelinger både Første del af banen åbnede i 1910, og i 1928 nåede i Lyon og Paris. AFAC, Association Francaise des Amis de man frem til endestationen Latour-de Carol-Entveitg, Chemin de Fere, stillede således med 5 guider, der viste som den hedder på en blanding af fransk og katalansk. os rundet en halv dag i det gamle Lyon. En aften var vi Vi er i grænseområdet mod Spanien, og stationen har inviteret på besøg i deres klublokaler, hvor de havde ﬂ ere Herunder nyt togsæt på da også tre sporvidder, meterspor, normalspor og store modelbaneanlæg kørende. En overdådig buffet var stationen i Villefranche bredspor 1.676 mm. anrettet, og dertil de bedste vine. Det blev en særdeles - Vernet les Bains den fornøjelig aften for alle deltagerne, trods vore mere eller 16. juni 2007. Højdeforskellen mellem banens laveste og højeste mindre mangelfulde kundskaber ud i det franske. Bent Jacobsen 4/2008 55 Bent Jacobsen

Togkrydsning på en lille station i Pyrenæerne den 16. juni 2007. Åben strømskinne langs sporet ses tydeligt - kørespændingen er 850 V jævnspænding, så man gør klogt i at holde sig fra sporområdet!

Vintersportssted i sommervejr. SNCF el-loko klasse 25 løber om på stationen i Bourg st. Maurice den 15. juni 2007. Bent Jacobsen 56 4/2008

VVerdenserdens nordligstenordligste jernbanejernbane

TTekstekst ogog fotos:fotos: BentBent HansenHansen

Det opstillede „denkmal-tog“ i Ny Ålesund 14. juni 2008. Lokomotivet er Borsig 7095/1909. Sporvidden er 891/900 mm. Banen blev nedlagt 1959.

Min ferie i år gik til Svalbard. Dette års vinter dage i det gamle Østtyskland, dengang, der om på den største ø, Spitsbergen, fi ndes havde været normal på Svalbard i modsæt- virkelig var damptog der, men det forstod forladte minebyer, hvor der stadig er spor- ning til vinteren på Nordpolen, så havisen hun ikke, for det var før hendes tid. rester og henkastet materiel, hvilket også umuliggjorde turen rundt om Svalbard samt Svalbards Jernbaner er jævnligt beskrevet gælder Bjørneøen midtvejs mellem Svalbard turen ind i bunden af fjordene til nogle af i den norske jernbaneklubs blad „På Sporet“. og Nordkap. Russerne har stadig minebaner „de inderste minebyer“. Alligevel var det en Som masseturist møder man i Longyearbyen, blandt andet Barentsburg, men jeg fortabte enorm oplevelse. Ikke bare naturmæssigt, hvor fl yet lander, endnu rester af de fi re tov- mig på museet i stedet. Mest interessant er men også set med en jernbaneentusiasts baner, der fra omegnens kulminer mødtes Ny Ålesund, hvor de ligefrem reklamerer øjne var turen en succes. Der var de hvaler, ved „Centralen“, hvor der var afl æsning. Én med Verdens nordligste by og jernbane. isbjørne og hvalrosser, der skulle være for- mine er museum, men entréen er pebret. Museet her har foto af de fl este af banens uden en masse andre dyr og fugle, og hvalen En anden mine er endnu delvist i drift, idet lokomotiver foruden det opstillede tog. var indtil fem meter fra min linse, isbjørnen byens strøm- og varmeforsyning kommer Imidlertid er der som overalt i området ikke 30 meter og hvalrossen de 50 meter, der er fra et kulfyret kraftværk. Svalbard Museum tale om jernbaner, men om industribaner. Så offi ciel sikkerhedsafstand. Denne respekte- har en righoldig billedsamling, men kun vidt det er mig oplyst, fi ndes der industrispor rede isbjørnen nu ikke, men heldigvis stod ganske få foto med tog er udstillet. Derimod i det russiske Franz Josef Land endnu nord- der en ung tysk kvinde med et gevær lige har Svalbard Hotel, „Funken“ på trapper ligere! Ny Ålesund er heller ikke mere en bag mig. Efter kun 37 fotos gik bjørnen, og og gange hængende mange arkivalier fra by, men en international forskningsstation, jeg ytrede noget om, at jeg ikke har haft be- minedriften. Det gamle museum har endnu og sådanne fi ndes også på nordligere bred- væbnede guider siden salig Walter Ulbrichts udstillet lidt materiel fra minedriften. Rundt degrader i Rusland og Canada.

På det gamle museum i Longyearbyen står disse vogne og dette plade- og dataløse ellok fra Jeffrey. Det er formentlig bygget sidst i 1930’erne. Sporvidde 914 mm. Foto den 13. juni 2008. Den mest velbevarede af Longyearbyens ﬁ re tovbaner set fra „Centralen“ i gammel Longyearbyen Foto den 20. juni 2008. 4/2008 57

Boganmeldelser

Ebeltoftbanen åbnede i 1901. Den 22,5 km for rentabel. Da de lokale kommuner ikke lange privatbane forbandt Ebeltoft med ville øge deres tilskud, blev banen nedlagt i Trustrup på strækningen Randers-Grenå. 1968. Bag initiativet stod lokale industri- og I 40-året for nedlæggelsen har Forlaget handelsinteresser. Skibstrafikken til og fra Motorploven udsendt en bog om Ebeltoft spillede en væsentlig rolle for banens Ebeltoftbanen. Bogens forfatter, Erland oprettelse, men hovedindtægtskilden blev Egefors, beskriver på grundlag af et stort transport af grus, sten og kalk fra grave arkivmateriale forskellige sider af banens og værker langs banen til viderebefordring historie. Som læser får man mangt og meget med DSB. at vide, men ikke alt er lige relevant. En noget Allerede i 1920’erne mærkedes rodet disposition og mange “svinkeærinder” konkurrencen fra private vognmænd, og gør det svært at fastholde hovedtrækkene. i 1930’erne indledte banen egen fragt- og Hist og her kniber det også med kronologi rutebilkørsel. Besættelsen ændrede for en og præcision, og teksten skæmmes af utallige tid vilkårene radikalt, men da tilstandene småfejl, ufuldstændige sætninger og en igen normaliseredes og den motoriserede særegen tegnsætning. landevejstrafik for alvor vandt frem i Hvad bogen har i detaljen, mangler den 1950’erne, ramte det banens gods- og i perspektivering. Ebeltoftbanen sættes Ebeltoftbanen persontrafik. En tiltrængt fornyelse af ikke rigtig ind i en større sammenhæng, og trækkraft og vogne havde ladet vente på sig og vigtige spørgsmål bliver ikke taget op. Således Af Erland Egefors bestod mestendels i indkøb af brugt materiel får overvejelserne om banens linjeføring Format 17,5 x 25 cm, indbundet fra andre baner. Trods rationaliseringer, ikke mange ord med på vejen, og dens 303 sider, illustrationer S/H udvidet rutebilkørsel og forbedringer i driften, økonomi er stærkt underbelyst. Undertegne- Forlaget Motorploven, Kolding 2008. herunder gennemgående tog til Grenå, gik de ville også gerne have haft mere at vide ISBN 978-87-91427-17-6. det støt tilbage for Ebeltoftbanen. Staten om banekommissionernes vurdering af Kr 398,- dækkede op til 60 pct. af driftsudgifterne Ebeltoftbanen og om dens historie set Forhandles af Jernbanebøger og anså efterhånden ikke længere banen i forhold til privatbanernes udvikling i

ETS-Track er i rivende udvikling… ... og vi er nu ved at være ét af de største firmaer på markedet i Danmark.

Derfor har vi brug for dig!

Kunne du tænke dig en arbejdsplads, med vellidte kollegaer? Kunne du tænke dig at arbejde under ordnede forhold? Kunne du tænke dig at udvikle og videreuddanne dig? Kunne du tænke dig en attraktiv aflønning?

Så er det lige dig vi har brug for. Vi har projekter både i Jylland og på Sjælland.

Vi skal bruge Fører af arbejdskøretøj, SR 1 og SR 2 ledere, kørestrøms mandskab og vagter. Samtidig tilbyder vi løbende videreuddannelse og udvikling.

Vil du vide mere, så ring uforpligtende til: Direktør Mogens Godsk på tlf.: 20 22 39 60 58 4/2008

Das grosse Loktypenbuch

Af Thomas Estler Format 24x29 cm, indbundet med smudsomslag 336 sider, ca. 570 billeder - de fleste i farver Verlag Transpress, Stuttgart ISBN 978-3-613-71319-2 Euro 49,90 Forhandles på www.paul-pietsch-verlage.de

En splinterny og revideret udgave af monu- mentalværke „Das grosse Loktypen-buch“ giver den interesserede læsere af tyske lokomotiver stort set svar på alle spørgsmål om historie, tekniske specifi-kationer, fremstillings år, byggetyper osv. Bogen er tung og stor, og indholdets værdi af samme kaliber. Der er almindelighed. Nyttige redskaber som over- jeperioden kun strakte sig over 4 måneder i populær sagt „smæk for skillingen“. sigtskort, forkortelsesliste og register leder 1981. Man fornemmer her lidt aversion mod Bogen er opbygget særdeles systematisk. man også forgæves efter. IC4, men uanset om man kan lide toget eller Der startes med en gennemgang af de tyske Forfatterens viden om og veneration for ej, så burde den efter min mening høre med jernbanernes nummersystemer, fordelt på den hedengangne jernbane på Djursland i værket; toget var jo trods alt i drift i 2007, damp, -el og diesellokomotiver foruden ditto fejler ikke noget, men bogen forbliver omend ganske overvåget og afgrænset til motorvogne. Der er en komplet fortegnelse af desværre snæver lokalhistorie - suppleret udvalgte strækninger. nummereringen ved de tyske „Länderbaner“ med en meget detaljeret beskrivelse af banens Opslagsværket indledes med fortegnelser før 1920, de statslige DRG, DB og DR før rullende materiel. over jernbaneselskaber og materielfabrikker, og efter UIC-nummerseriens indførelse i Carsten Frimand der knytter sig til materiellet i bogen. Herefter 1968/1970, og endelig det fælles nummersy- følger afsnit om principperne for litrering og stem DB/DR fra 1992. Som sagt er hver enkelt nummerering, bemalinger og et mere gene- trækkrafttype beskrevet med tekniske data og relt afsnit om udviklingen af motormateriel er særdeles fyldestgørende, ligesom en stor Danske Statsbaners Motormateriel frem til i dag. Sidstnævnte fremstår dog lidt del af billedmaterialer er i farver. De seneste 1925-2007 for sammenkogt, hvilket antagelig skyldes oplysninger om ejerforhold, som efterhånden bogens beskedne format, der ikke tillader er ganske broget i Tyskland, er med, og om Af John Poulsen for mange sider afsat til ren tekst. Fokus skal eksempelvis ICE-TD dieseltogsættet BR605 Format 13 x 17,5 cm, indbundet dog lægges på materielopslagene, som er oplyses det, at 11 enheder er over en længere 248 sider, de fleste i farver stringente og fyldestgørende. Heri ligger for periode udlejet til DSB, der fra midten af Forlaget banebøger læsernes mange timers studier og en tilgang december 2007 i forbindelse med den nye ISBN 978-87-91434-150 der gør det nemt at finde oplysninger og vinterkøreplan indsætter togene mellem Kø- Kr. 495,- skæbne for et vilkårligt køretøj. benhavn/Århus og Hamburg og Berlin. Forhandles af Jernbanebøger Når de to opslagsværk ad åre skal opda- Et yderligere plus ved denne frem- teres, har anmelderen en bøn om at droppe ragende opslagsbog er et særdeles nyttigt lommeformatet og øge formatet til A4 stør- velgennemtænkt register hvor f.eks. damploko- Jernbaneentusiastens lille „røde håndbog“, relse eller lignende. Den beskedne format gør motiverne er inddelt i normal- og smalspor. underforstået DLM – fortegnelsen over dan- det svært at få overskuelige tabeller og giver Med 336 sider kan det være svært at holde ske lokomotiver og motorvogne, udarbejdet opslagsværket en meget kompakt indtryk. rede på alle de mange typer, her hjælper det af nu afdøde Tom Lauritsen – har nu fået en Når det så er sagt, som kan opslagsværket gode register såre enkelt med at bevare over- værdig afløser i form af denne opslagsbog i varmet anbefales, og det må være en „must“ blikket. En ting, som mange gode materiel- lommeformat. Denne gang er turen kommet at have i hylden hos den materielinteressere- bøger desværre mangler. Som sagt er bogen til Statsbanernes motormateriel, og komplet- de. Prisen kan måske synes høj, men værket mere end anbefalelsesværdig. Men tab den terer dermed „Privatbanernes motormateriel har til gengæld også lang holdbarhed. ikke over tæerne - den er tung. for perioden 1921-2001“, udgivet for ca. 5 Tommy O. Jensen Ole Henningsen år siden. John Poulsen har allieret sig med Peter Christensen, Lars Græsted Jensen og Ole-Jørn Koch, som med stor indsigt i rullende materiel, har været med til at indsamle Nye DVD Gammeldansker i Sverige billeder, materieldata og -skæbner. I Sverige findes de fleste driftklare My och Mx-lok som blev bygget af Bogen bringer en samlet oversigt over NOHAB i Trollhättan. Et antal Mz-lok er også blevet indkøbt. I denne film alt DSB’s motormateriel, lige fra de første viser vi lokomotiverne i drift hos mange af de svenske private togoperatører. tre Triangelvogne litra M (senere MA), Der er mange herlige scener med fremforalt tunge godstog og da med over generationerne af MO-motorvogne rigtigt lyd af GM-diesler. Det er scener taget under de seneste 15 år som er blevet samlet sammen til en film på ca. 1 time. Pris 210 kr. og GM-diesellokomotiver til Øresunds- og Desiro-tog. Hertil kommer alle varianterne Jernbanemiks 4 af rangertraktorer og materiel overtaget Denne udgave indeholder scener med TGOJ i Norrland; Stål: malmtog, fra privatbanerne, der blev nationaliseret industrilok på SSAB i Luleå og nogle lastede ståltog på vej sydpå; Limtoget Göteborg-Hultsfred med rangering på Stena Scanrail; efter krigen. DSB’s nyeste flagskib i form Køge och Østbanen med rangering på Køge havn og Y-tog (Lynetter) på af IC4-togsættet er vejet for let i denne Østbanen samt små godståg på Fyn och Sjælland. Ca 1 tim. Pris 195 kr sammenhæng med begrundelsen, at typen Spar porto ved at bestille flere samtidigt. endnu ikke er overtaget af DSB ved årsskiftet Havrevænget 19 Netbutik findes på Porto 25 kr pr. ordre 4760 Vordingborg 2007/2008. Dog er der blevet plads til tyske www.jarnvag.net/ Nordea 0040 7553 543 139 Tel. 55 34 61 64 BR 220, lejet af DB som følge af forsinket bilddressinen levering af ME-lokomotiverne, selvom le- Dansk Jernbane-Klub

Foreningen: Dansk Jernbane-Klubs hovedbestyrelse Lokalafdelinger Dansk Jernbane-Klub er en landsdækkende for - Formand: DJK Hovedstadsområdet ening for jernbaneinteresserede. Foreningen blev Thomas N. Olesen, Bakkegårdsvej 28, Bent Jacobsen, Lillegårds Allé 18, stiftet i 1961 og har i dag ca. 2800 medlemmer. 3300 Frederiksværk. Tlf.: 31 23 16 95 2730 Herlev. Tlf.: 44 84 21 07 Alt arbejde i foreningen sker på et frivilligt og ulønnet grundlag. Alle medlemmer er vel komne Næstformand: DJK Lolland-Falster til at tage del i arbejdet på banerne, i lokal afde- Keld Haandbæk, Høgholtvej 5A, Ole Jensen, Skovvænget 4, lingerne, i salgsafdeling og arkiv og ved forenin- 2720 Vanløse. Tlf.: 38 74 70 32 4900 Nakskov. Tlf.: 54 92 73 37 gens øvrige aktiviteter. Dansk Jernbane-Klub er ejer af Danmarks største samling af histo risk Kasserer: DJK Fyn jernbanemateriel, som bl.a. omfatter mere end 50 Svend Korsgaard, Lillemosevej 7C, Kontakt via DJK’s sekretariat stykker trækkraft fra roebane-damplokomo tiver til 2800 Kongens Lyngby. Tlf.: 45 88 20 72 store DSB-diesellokomotiver. DJK Nordjylland Øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer: Hans Meyer, Blishønevej 9, Godthåb, Medlemskontingent i DJK 2008: Søren Bay, Koldinggade 17, 3.tv., 9230 Svenstrup J. Tlf.: 98 38 31 27 Ordinære medlemmer: Kr. 390,- 2100 København Ø. Tlf.: 35 38 46 79 Juniorer (u. 18 år pr. 1/1-2008): Kr. 280,- DJK Midtjylland Husstandsmedlemmer: Kr. 240,- Gunnar W. Christensen, Bygaden 56, Kontakt via DJK’s sekretariat Udlandsportotillæg: Kr. 50,- 4370 Store Merløse. Tlf.: 57 80 22 99 DJK Sydjylland Kontingentbetaling: Henrik Bang Jensen, Åboulevard 45A, 3.th., Kontakt via DJK’s sekretariat Dansk Jernbane-Klub 1960 Frederiksberg C. Tlf.: 86 19 53 46 Medlemsregisteret Kalvebod Brygge 40 Benjamin Olsen, Århusvej 22A, st., lejl. 3, 1560 København V 8900 Randers. Tlf.: 86 46 24 84 Baneforeninger Museumsbanen Maribo-Bandholm Dansk giro: Jakob Schulze, Bykildevej 5, 4.th., Stationsvej 10, BG Bank 555 3830 2500 Valby. Tlf.: 22 58 54 92 4941 Bandholm. IBAN: DK21 3000 0005 5538 30 E-post: [email protected] SWIFT: DABADKKK Michael Winther, H. A. Clausensvej 20B, Information: Carsten Buhl. Tlf.: 54 78 43 54 Norsk giro: 2820 Gentofte. Tlf.: 30 11 97 70 DnB NOR Bank Mariager-Handest Veteranjernbane 7877.08.08676 (Kontingent: NOK 495,-) b) Carsten Buhl, Søndre Boulevard 105 B, Ny Havnevej 3, Svensk giro: 4930 Maribo. Tlf.: 54 78 43 54 9550 Mariager. Tlf.: 98 54 18 64 PlusGirot 54 71 37-0 (Kontingent: SEK 575,-) E-post: [email protected] Eurokonto: b) Carl Otto Jensen, Møllevej 22, Inform.: Lars Henning Jensen. Tlf.: 98 57 22 57 Nordea 4270 Høng. Tlf.: 58 84 10 55 Arbejdshold i Mariager og Viborg IBAN: DK85 2000 5005 8669 00 SWIFT: NDEADKKK (Kontingent: EUR 63,-) b) Hans Henrik Larsen, Ålholmvej 116, Tjørring, Limfjordsbanen 7400 Herning. Tlf.: 97 26 72 07 Remise: Hjulmagervej 56, 9000 Aalborg Foreningens adresse: Inform.: Frank G. Sørensen, Bøgevej 10, Kaas, Dansk Jernbane-Klub b) Kristian Madsen, Strandvejen 11, Lønstrup, 9490 Pandrup. Tlf.: 98 24 00 54 Sekretariatet 9800 Hjørring. Tlf.: 98 96 01 16 Kalvebod Brygge 40 Veterantog Vest 1560 København V b) Ebbe Makholm, Uglevang 16, 2., Henrik Gregersen, Hylkedamvej 37, Lunge, Tlf.: 33 33 86 97 3450 Allerød. Tlf.: 48 17 54 53 5591 Gelsted. Tlf.: 26 15 76 64 Fax: 33 33 86 96 E-post: [email protected] E-post: [email protected] og [email protected] b) Jens Baier Naundrup-Jensen, Golfsvinget 24, Arbejdshold i Bramming Internet: www.djk.com og www.jernbaneklub.dk 7000 Fredericia. Tlf.: 40 98 79 11 Blovstrød Banen Medlemsbladet Jernbanen: b) René Niler, Delﬁ nvej 24, (DJK’s afdeling for smalsporsmateriel) Se side 2 3450 Allerød. Tlf.: 60 61 35 95 Blovstrød Teglværksvej 10-20, 3450 Allerød. Tlf.: 48 17 08 18 Vognhalsprojektet: m) Torben Nielsen, Vibevej 2B, Information: Ebbe Makholm. Tlf.: 48 17 54 53 Dansk Jernbane-Klub, Vognhalskassen 8410 Rønde. Tlf.: 86 37 21 92 Kalvebod Brygge 40, 1560 København V Vestsjællands Veterantog Giro: 639 6879 s) Frank Nielsen, Brunevang 66, 1.tv., Jan Bo Pedersen, Kysttoften 1, 2610 Rødovre. Tlf.: 44 24 53 11 4400 Kalundborg. Tlf.: 23 40 96 26 DJK udﬂ ugt: Arbejdshold i Høng og Kalundborg v/Søren Bay, b) Valgt af baneforeningerne Kalvebod Brygge 40, 1560 København V m) Valgt af Djurslands Jernbanemuseum Jysk Veterantog Tlf.: 33 33 86 97. Giro: 811 1006 s) Valgt af salgs- og arkivafdelingen Poul Andersen, Lysningen 3C, 6800 Varde. Tlf.: 75 22 05 61 DJK Rejser: E-post: [email protected] v/Keld Haandbæk, Arbejdshold i Padborg Kalvebod Brygge 40, 1560 København V Tlf.: 33 33 86 97. Giro: 6001 3888 Jernbanebøger Kalvebod Brygge 40 DJK’s arkiv: 1560 København V Museum v/Wagn Larril, Tlf.: 33 93 20 02 Djurslands Jernbanemuseum Kalvebod Brygge 40, 1560 København V Fax: 33 33 86 96 Museumsvej 2, 8550 Ryomgård. Tlf.: 33 93 20 02. Fax: 33 33 86 96 Giro: 317 9176 Tlf.: 86 39 59 11 E-post: [email protected] – forlag og salgsafdeling UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

Id-nr. 42260

ALSTOM Transport i Norden Sverige: Gamla Brogatan 34, SE-111 20 Stockholm, +46 8 723 65 80 Løssalgspris kr. 75,- Interpress Norge: Drammensveien 165, N-0277 Oslo, +47 22 12 70 00 ISSN 0107370-2 Danmark: Ringager 2A, DK-2605 Brøndby, +45 46 9001 00 Finland: Martinkyläntie 43, F-01721 Vantaa, +358 10 303 7100 www.alstom.com