DOCSLIB.ORG

Indhold Halvtimesdrift Hornslet – Grenaa

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Indhold Halvtimesdrift Hornslet – Grenaa NORDDJURS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby HALVTIMESDRIFT HORNSLET – TLF +45 56 40 00 00 GRENAA FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 Metode 2 3 Forudsætninger 2 3.1 Baneinfrastrukturen 2 3.2 Rullende materiel 3 4 Analyseresultater 4 5 Opgradering af Ryomgård–Grenå til 100 km/t 6 5.1 Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Crone Hotel 7 5.2 Århus Letbane togsæt 7 5.3 Lay-out for ny krydsningsstation ved Trustrup 7 5.4 Anlægsoverslag ny krydsningsstation ved Trustrup 9 1 Baggrund og formål Norddjurs Kommune har bedt COWI vurdere mulighederne for at etablere halvti- mesdrift til mellem Hornslet og Grenaa Havn (Hotel Crone) under forudsætning af en hastighedsopgradering og ny krydsningsstation. Nærværende notat beskriver forudsætninger, metode og resultaterne af de udførte køreplananalyser samt anlægsoverslag for en ny krydsningsstation ved Trustrup. PROJEKTNR. A008753-333 DOKUMENTNR. A008753-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 17.10.2013 UDARBEJDET THRD KONTROLLERET HUSO, LEB GODKENDT LEB C:\LEB\2. DANMARK\16. Grenåbanen\Trustrup St\Ny Trustrup krydsningsstation _141013docx.docx 2/10 HALVTIMESDRIFT HORNSLET - GRENAA 2 Metode Følgende præmisser har været gældende for analyserne af mulighederne for halv- timesdrift Hornslet og Grenaa: › Stop ved stationerne Hornslet, Mørke, Ryomgård, Kolind, Trustrup, Grenaa, Østre Skole og Hotel Crone › Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa til 100 km/t › Hastighedsopgradering Grenaa – Hotel Crone til 75 km/t › Etablering af ny krydsningsstation ved Trustrup › Den planlagte letbanetogdrift Tranbjerg - Aarhus H – Hornslet forudsættes forlænget til Grenaa for at opnå halvtimesdrift på strækningen Hornslet - Gre- naa Køreplananalyserne er gennemført ved hjælp af simuleringsværktøjet OpenTrack. Simuleringsværktøjet består af en infrastrukturkomponent og af data om det rullen- de materiels egenskaber. Endvidere af et paradigme for driften i form af kørepla- ner, frekvenser, stationsholdetider mv. Køreplananalyserne har været gennemført som en iterativ proces, hvor forskellige alternative scenarier for hastighed og krydsninger er blevet opstillet og analyseret. Ud fra en antagelse om, at en forlængelse af Grenaabanen fra Grenaa station til Hotel Crone vil ske i sammenhæng med Aarhus letbane er det valgt at lade de gen- nemførte køreplananalyser hvile på de materiel- og driftsmæssige principper, som også er blevet anvendt for Aarhus letbane. Dog er der som en væsentlig parameter ændret på forudsætningen om strækningshastighed samt krydsningsmuligheder på Grenaabanens nordligste del mellem Ryomgård og Grenaa station jf. de opstillede ovennævnte præmisser. 3 Forudsætninger De specifikke forudsætninger for køreplananalyserne er beskrevet i det følgende. 3.1 Baneinfrastrukturen Med forudsætningen om at skabe en nær sammenhæng med den fremtidige drift på Aarhus letbane er nærværende analyses fokusområde strækningen mellem Hornslet og Grenaa Havn (Hotel Crone). Driften og de driftsmæssige forhold på den øvrige del af Grenaabanen forudsættes at være som for Aarhus letbane, herunder bl.a. ned- sat hastighed mellem Aarhus H og Østbanetorvet som følge af kørsel i blandet tra- fik. C:\LEB\2. DANMARK\16. Grenåbanen\Trustrup St\Ny Trustrup krydsningsstation _141013docx.docx HALVTIMESDRIFT TIL GRENAA HAVN 3/10 Baneinfrastrukturen mellem Hornslet station og Ryomgård station svarer til den nuværende (jf. TIB). Mellem Ryomgård station og Grenaa station har det som led i analysen været målet at vurdere behovet for eventuelle hastighedsopgraderinger til 100 km/t samt nye krydsningsstationer1. Forudsætningen for den nordligste del af den 2,25 km lange strækning mellem Grenaa station og Hotel Crone har været en hastighed på 75 km/t stop samt standsning (i begge retninger) på et nyt stands- ningssted ved Østre skole. I modellen er der desuden taget højde for banestrækningens gradienter. 3.2 Rullende materiel De gennemførte køreplananalyser hviler på de samme materielforudsætninger som er anvendt ved udarbejdelse af køreplaner for Aarhus letbane. Det vil sige, at der er forudsat anvendt rullende materiel af typen Regio Citadis (diesel) produceret af Alstom. 3.2.1 Overkørsler, vejkryds og prioritet I forbindelse med køreplananalyserne er der ikke taget hensyn til særlige hastig- hedsforhold, herunder evt. hastighedsnedsættelser ved overkørsler, eller i forbin- delse med vejkryds mv. på den forlængede strækning mellem Grenaa station og Hotel Crone. Der forudsættes desuden givet fuld prioritet til letbanen i alle tilfælde. 3.2.2 Holdetider, vendetider og standsningsmønstre I køreplananalyserne er der forudsat standsning ved alle stationer i begge retninger. Tillige er der generelt forudsat en stationsholdetid på 25 sekunder på alle stationer svarende til, hvad der er forudsat i køreplanen for Aarhus letbane. På endestationer – i dette tilfælde Hotel Crone – er der forudsat en vendetid på minimum 5 minutter. 3.2.3 Køreplaner Det har som udgangspunkt været tilstræbt at skabe en driftsmæssig sammenhæng med det udarbejdede køreplanoplæg for Aarhus letbane. I dette oplæg er der forud- sat forbindelser hver time mellem hhv. Grenaa station og Hornslet station til Tran- bjerg station (på Odderbanen) via den eksisterende Grenaabane. I nærværende kø- replanoplæg med halvtimesdrift til Hotel Crone er det valgt at lade letbanetogene – som i Aarhus letbane køreplanoplægget vender i Hornslet – fortsætte til Grenaa. Derved vil der kunne etableres fast halvtimesdrift mellem Grenaa og Tranbjerg via Aarhus H i begge retninger og skabes direkte sammenhæng med driftsoplægget for Aarhus letbane-systemet. I køreplanoplægget er indlagt en køreplanbuffer på 3%2 1 Den nuværende hastighedsprofil for strækningen Hornslet – Grenaa er vist i bilag A. 2 Jf. Banedanmark, DSB, Trafikstyrelsen: (21. feb. 2013): ”Metode til at fastlægge køreti- der på jernbanen i planlægningsprojekter” C:\LEB\2. DANMARK\16. Grenåbanen\Trustrup St\Ny Trustrup krydsningsstation _141013docx.docx 4/10 HALVTIMESDRIFT HORNSLET - GRENAA 4 Analyseresultater Resultaterne af de gennemførte analyser af mulighederne for at etablere halvtimes- drift til Grenaa Havn (Hotel Crone) præsenteres i det følgende. Såfremt der foretages en opgradering af hastigheden mellem Hornslet og Grenaa stationer til 100 km/t – med undtagelse af mindre afsnit omkring Ryomgård og Ko- lind stationer – samt med etablering af krydsningsmulighed på Trustrup station vil det være muligt at gennemføre en fast halvtimesdrift mellem Aarhus H og Hotel Crone, og i princippet med mulighed for forlængelse til Tranbjerg station (på Od- derbanen), hvilket er udgangspunktet i køreplanoplægget for Aarhus letbane. En illustration af det forudsatte hastighedsprofil på strækningen mellem Hornslet og Hotel Crone i begge retninger samt (den røde kurve) af letbanetogets faktiske simu- lerede hastighed er vist i figur 1 nedenfor. Figur 4.1: Hastighedsprofil for strækningen Hornslet-Hotel Crone i begge retninger. De beregnede køretider fremgår af Fig. 4.2 herunder. Minuttal markeret med rød angiver ankomst- og afgangstidspunkt for letbanetog til og fra Hornslet station som de optræder i køreplanoplægget for Aarhus letbane. C:\LEB\2. DANMARK\16. Grenåbanen\Trustrup St\Ny Trustrup krydsningsstation _141013docx.docx HALVTIMESDRIFT TIL GRENAA HAVN 5/10 46* 16* 45** 15** 48 18 Hornslet 42 12 00 30 Ryomgård 30 00 14 44 Trustrup 14 44 22 52 Grenaa 05 35 26 56 Hotel Crone 01 31 * Ankomst fra Aarhus ** Afgang til Aarhus Fig. 4.2: Køretider ved halvtimesdrift mellem Hornslet og Hotel Crone i begge retninger. I Fig. 4.3 herunder findes angivet køretiderne i begge retninger i hhv. køreplanop- lægget for Aarhus letbane og nærværende køreplanoplæg for halvtimesdrift til Grenaa Havn. Aarhus letbane Halvtimesdrift til Grenaa Hornslet-Grenå 40 minutter 34 minutter Grenå-Hornslet 38 minutter 37 minuter Fig. 4.3: Sammenligning af køretider imellem Aarhus letbane oplægget og oplægget for halvtimesdrift til Grenaa Havn. Som det fremgår, er køretiden mellem Hornslet station og Grenaa station kortere i halvtimesoplægget sammenholdt med Aarhus letbaneoplægget, hvilket skyldes den forudsatte hastighedsopgradering fra de nuværende 75 til 100 km/t mellem Ryom- gård og Grenaa. Det fremgår også, at køretiderne ved halvtimesdrift afviger med 6 minutter i de to retninger på denne delstækning. Dette er en følge af den ekstra holdetid for det sydgående letbanetog i forbindelse med krydsninger på Trustrup og Ryomgård sta- tioner. Køreplangrafen i Fig. 4.4. viser hvorledes en halvtimesdrift til Grenaa Havn (Hotel Crone) vil kunne forløbe. Krydsningerne mellem syd- og nordgående letbanetog sker på Ryomgård station (som i dag) og på Trustrup station, som derfor forudsæt- tes omdannet til en krydsningsstation. Vendetiden for letbanetogene på Hotel Cro- ne er 5 minutter. Det bemærkes, at letbanetogene ikke forudsættes at kunne vende umiddelbart efter ankomst på Tranbjerg station (dvs. mindre end et minut), men må vente med at returnere efter ca. 29 minutter. C:\LEB\2. DANMARK\16. Grenåbanen\Trustrup St\Ny Trustrup krydsningsstation _141013docx.docx 6/10 HALVTIMESDRIFT HORNSLET - GRENAA Figur 4.4: Køreplandiagram for halvtimesdrift til/fra Grenaa Havn (Hotel Crone). 5 Opgradering af Ryomgård–Grenå til 100 km/t Opgradering af strækningen Ryomgård – Grenå fra 75 til 100 km/t er en af hoved- forudsætningerne for at kunne køre med halvtimesdrift mellem Hornslet og Grenå. COWI har i 2012-2013 for Banedanmark foretaget en screening mht. opgradering af strækningen Ryomgård – Grenå fra
Load more

Recommended publications
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
    Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi). 2. | Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Transportområdet| 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2020 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-61-1 4. | Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold Transportområdet ............................................................................................................................................. 7 1. Indledning.................................................................................................................................................. 8 2. Jernbaner................................................................................................................................................... 9 Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11 Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13 Signalprogrammet..............................................................................................................................
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter 1. Halvår 2019
    Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2019 Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2019 Indhold | 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2019 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-49-9 4.| Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold 1. INDLEDNING ...................................................................................................... 6 2. STATUS FOR INFRASTRUKTURFONDEN ............................................................ 9 3. STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 10 3.1. Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus ................................................................................ 11 Ny station ved Kalundborg Øst ................................................................................................................. 11 Elektrificering af Køge Nord-Næstved ..................................................................................................... 11 4. EU-STØTTE ......................................................................................................... 12 Femern Bælt .............................................................................................................................................. 12 Signalprogrammet..................................................................................................................................... 12 5. JERNBANER ......................................................................................................
    [Show full text]
  • Pendlerbus Mellem Auning Og Hornslet
    Pendlerbus mellem Auning og Hornslet Parterne bag Djurs Mobilitetsstrategi, Norddjurs, Syddjurs, Region Midtjylland og Midttrafik har godkendt, at der arbejdes strategisk på busser i korridorerne på Djursland kaldet letbane på gummihjul. ”Her vil vi fokusere på hurtige og direkte busruter mellem trafikknudepunkterne via korridorerne. Den vigtigste målgruppe er pendlerne.” - Djurs Mobilitetsstrategi side 43. Korridorerne er statsvejene rute 15 (Aarhus - Grenaa/Ebeltoft), rute 16 (Randers - Auning - Grenaa) og rute 21 (Randers - Ebeltoft) samt nord-syd forbindelserne 563 (Aarhus - Hornslet - Auning) og 521 (Aarhus - Ryomgård - Nordkysten). Trafikknudepunkterne er Auning, Glesborg, Grenaa, Hornslet, Ryomgård, Rønde og Ebeltoft. Den nuværende rute 319 som kører fra Ørsted over Allingåbro, Auning og Mørke til Hornslet er en forlængelse af busrute 100, som kører fra Odder over Aarhus C til Hornslet. Ruten servicerer 2 trafikknudepunkter og kører i den vestlige nord-syd-korridor på Djursland. I dag kører rute 319 over Mørke, inden den kører til Hornslet, hvilket betyder en forlænget køretid for Norddjurs-passagerer på 5 minutter ud af samlet 25 minutters rejsetid mellem Auning og Hornslet. Mørke bliver letbaneby og er derfor i forvejen forbundet med Hornslet og Aarhus via letbanen. Dvs. at hvis en bus direkte fra Auning til Hornslet Station uden om Mørke, kunne man komme ned på en rejsetid omkring 20 minutter medregnet luft i køreplanen. Side 1 af 2 I fremtiden vil rute 319 blive en forlængelse af letbanen fra Hornslet mod nord frem for busrute 100. Med en god korrespondance mellem letbanen i Hornslet og en direkte bus uden om Mørke, kan man komme ned på 56 minutters rejsetid mellem Auning og Aarhus C1.
    [Show full text]
  • Letbanesekretariatet Januar 2013
    LETBANESEKRETARIATET Januar 2013 VURDERING AF EKSISTERENDE STATIONER PÅ ETAPE 1 2 VURDERING AF EKSISTERENDE STATIONER PÅ ETAPE 1 KOLOFON INDHOLD 3 INDLEDNING 56 VIBY NORD 5 LÆSEVEJLEDNING 58 KONGSVANG STATION 7 SAMLET VURDERING 60 VIBY JYLLAND STATION 10 GRENAA 62 ROSENHØJ STATION 12 GRENAA STATION 64 VIBY SYD 14 TRUSTRUP 66 ØLLEGÅRDSVEJ STATION 16 TRUSTRUP STATION 68 GUNNAR CLAUSENS VEJ STATION 18 KOLIND 70 TRANBJERG 20 kOLIND STATION 72 TRANBJERG STATION 22 RYOMGÅRD 74 NØRREVÆNGET STATION 24 RYOMGÅRD STATION 76 MÅRSLET 26 MØRKE 78 MØLLEPARKEN STATION 28 MØRKE STATION 80 MÅRSLET STATION 30 HORNSLET 82 ViLHELMSBORG STATION 32 hORNSLET STATION 84 BEDER 34 LØGTEN-SKØDSTRUP 86 BEDER STATION 36 LØGTEN STATION 88 EGELUND STATION 38 SKØDSTRUP STATION 90 MALLING 40 hJORTSHØJ 92 MALLING STATION 42 hJORTSHØJ STATION 94 ASSEDRUP 44 LYSTRUP 96 ASSEDRUP STATION 46 HOVMARKEN STATION 98 ODDER 48 LYSTRUP STATION 100 RUDE HAVVEJ STATION 50 VEJLBY-RISSKOV 102 PARKVEJ STATION 52 TORSØVEJ STATION 104 ODDER STATION 54 VESTRE STRANDALLÉ STATION Projektnr. A021089 Dokumentnr. A021089_3 Version 13 Udgivelsesdato 28. januar 2013 Udarbejdet CRHO Kontrolleret BLDE / GRH Godkendt CRHO VURDERING AF EKSISTERENDE STATIONER PÅ ETAPE 1 3 INDLEDNING IndlEdninG En projektgruppe nedsat af Letbanesamarbejdet har gen- Generelt skal standsningsstederne udstråle en kvalitet, der nemført et projektforløb med fokus på etablering af gode giver kunderne oplevelsen af den kollektive trafik som et forhold ved letbanens standsningssteder for dens brugere højklasset produkt, som indgår i en helhed med den øvrige med henblik på at gøre det attraktivt for borgere at anven- kollektive trafik. de letbanen som en del af en kombinationsrejse. Ovenstående skal ses som projektgruppens ambitioner for MÅL FOR LETBANENS STANDSNINGSSTEDER letbanens standsningssteder og omfatter i høj grad perro- Standsningsstederne er en vigtig del af letbanen.
    [Show full text]
  • Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet Områdegruppe DSB - O
    Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet Områdegruppe DSB - o - Informationsmøde Tirsdag den 25. oktober 2016 Klokken 10.30 Hotel Villa Gulle Østervoldgade 44 5800 Nyborg, tlf. 65 30 11 88 Referat af 4. møde Udsendt alene elektronisk pr. e-mail den 21. januar 2017 1 • Deltagere: • Rgm Jørn Nicolaisen Områdegruppeformand gr.10.15 Århus Stbtj Per Jenner Områdegruppenæstformand gr. 10.03 Århus Stbtj Dan B Kirchhoff, Områdegruppenæstformand gr.10.10 Kastrup Rgm Jens Chr. Andersen, Områdegruppekasserer, gr.10.15 Århus Stbtj Arne Due Jørgensen Gruppeformand gr. 10.01 Fredericia Stbtj Mogens H Christensen Gruppeformand gr.10.02 Århus Stbtj Jesper K Jensen Gruppeformand gr.10.04 Fredericia Stbtj Henning E Laursen, Gruppeformand gr.10.05 Randers M-stbtj Brian H Hansen Gruppeformand gr.10.06 København H Stbtj Frank M Larsen, Gruppeformand gr.10.07 Belvedere M-Stbtj Jørgen K Rasmussen,Gruppeformand gr. 10.08 Helgoland Stbtj Jens Martinsen Gruppeformand gr.10.11 Nykøbing F Stbtj Steen H Nielsen Gruppeformand gr. 10.13 København Pgl. Frants Mortensen Gruppeformand gr.10.14 København Dtm Henrik R Frederiksen, Gruppeformand gr.10.16 Fredericia M-stbtj Jørn Christensen Gruppeformand gr.10.19 København Stbtj Trine N Hansen Gruppeformand gr. 10.20 Høje Tåstrup M-stbtj Kjeld U Ammonsen Gruppeformand gr.10.21 København H Stbtj Mogens C Carlsen Gruppeformand gr.10.22 København H Til orientering: Jan R Christensen Faglig sekretær Dansk Jernbaneforbund 2 Dagsorden: 1. Mødets åbning. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Godkendelse af referat fra sidste møde. 4. Beretning fra virksomheden. 5. Meddelelser fra lokalgrupperne. 6. SU-information. 7. Regnskab. 8. Andet. 9. Sager til afgørelse.
    [Show full text]
  • Forslag Til Lov Om Aarhus Letbane
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 2011/1 LSF 77 (Gældende) Forslag til Lov om Aarhus Letbane Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportministeriet, j.nr. 2010­4621 Fremsat den 25. januar 2012 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om Aarhus Letbane Kapitel 1 Oprettelse af Aarhus Letbane I/S samt definition af anlægget § 1. Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland opretter et interessentskab ved navn Aarhus Letbane I/S. Aarhus Kommune ejer 47,2 pct., transportministeren ejer 47,0 pct. og Region Midtjylland ejer 5,8 pct. Stk. 2. I selskabet indskyder Aarhus kommune 500 mio. kr., transportministeren 600 mio. kr. og Region Midtjylland 78 mio. kr. Beløbene er angivet i 2009-priser og pris- og indeksreguleres med statens anlægsindeks. Stk. 3. Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland stiller vederlagsfrit de arealer til rådighed, der skal anvendes til letbanens blivende anlæg. Stk. 4. Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland kan efter enstemmig beslutning ændre selskabets navn. Stk. 5. Stiftelsen af Aarhus Letbane I/S kan i regnskabs- og skattemæssig henseende ske med virkning fra 1. januar i stiftelsesåret. § 2. Aarhus Letbane I/S forestår anlæg af Aarhus Letbane. Stk. 2. Aarhus Letbane består af anlæg af en letbanestrækning fra Aarhus H via de bynære havnearealer, herunder en afgrening til Østbanetorvet, via Skejby og Lisbjerg, samt som en mulig option, anlæg af en kort dobbeltsporet strækning mod vest i Lisbjerg, til Lystrup, samt tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift, herunder ombygning af Aarhus H. Stk. 3. Aarhus Letbanes linjeføring fremgår af bilag 1 og 2. § 3. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter muse- umsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af anlægget, nævnt i § 2, varetages alene af transportministeren efter denne lov.
    [Show full text]
  • UFL Bladet August 2018
    Nr. 4 August 2018 16. årgang - Medlemsblad - 2 Unge for Ligeværd 2 Unge for Ligeværd FormandenNyt fra formanden har ordet .............................................................- 3 FormandFormand for for UFL: UFL Nyt fra redaktøren…………………. Side ..…. 3 KimMette Dyrvig Holm Bestyrelsesmedlemmer......................................................... 4 Tlf.Tlf.: 26 23 1092 70 01 08 46 - E-mail: UFLLandsbestyrelsen….…………..….. på Folkemødet 2018....................................................... Side……. 45 [email protected]: [email protected] Landsmødet ............................................................................10 Nyt fra Konsulenten……………….. Side ..…. 5 AnsvarshavendeBladudvalg: redaktør: Generalforsamling .................................................................14 TinaBente Drejer, Hegewald, tlf.6170 tlf.: 51 707821 04 42 UFLNyt Prisenfra UFL ............................................................................... - Futura..………….…... Side …… 156 [email protected] Møller Christensen, tlf.:29 80 86 50 Christian Philips, tlf.: 27 35 54 16 NytNyt fra fra Svendborg UFL - Odense...…………... .................................................................. Side ...…. 168 Bladudvalg:Tina Spliid, tlf.: 22 98 08 86 Nyt fra Roskilde ......................................................................18 Nyt fra UFL - Storkøbenhavn……. Side …... 10 Trine Hansen: 21 93 40 26 Nyt fra Ringkøbing ................................................................ 20 JohnnaLandssekretær: Krag: 59 46
    [Show full text]
  • Magasinet Bus Om Deres Ar- Bejde, Der Blandt Andet Går Ud På at Levere En God Service
    MMaaggaassiinneett BBuuss Det er et ønskejob at være buschauffør Læs mere side 12 - 15 MAN leverer gasbusser til Sverige og Danmark Læs mere side 20 - 21 Passagerer, chauffører og beboere er tilfredse med hybridbus Læs mere side 18 - 19 Danish Coach Award-vinder: Letbane i Frankrig Klingenberg Rejser Byen bliver helt forandret er specialister Trafikken blev lagt om i busrejser Driftselskab har en kontrakt på 30 år Læs side 32-33 Læs side 26 - 31 Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til En kundetilfredshedsundersøgelse fra Fyn viser stigende tilfredshed med FynBus. Også med FynBus’ chauffører. To buschauffører fra Midtjylland fortæller i dette nummer af Magasinet Bus om deres ar- bejde, der blandt andet går ud på at levere en god service. Både kundetilfredshedsundersøgelsen og de to chaufførers udtalelser peger i samme retning - at chaufførerne har en afgørende indflydelse på, hvordan passagererne opfatter bustransport. Chaufførerne er også i centrum hos busoperatører i Hovedstaden og andre steder. Og det gælder ikke blot chaufførernes direkte service over for passagererne. det gælder også den måde, de kører bussen på. Det gør rejsen behagelig for passagerer - og den økonomiske rejse for busoperatørerne bliver også bedre. Endnu en gang et eksempel på, at tingene hænger sammen. Men kan busoperatører blive ved med at finde chauffører, der kan leve op til forretnin- gerne? Det er nok en af de væsentligste udfordringer i de kommende år, hvor gennemsnitsal- deren blandt chauffører er stigende. Hvad kan man gøre for at tiltrække nye chauffører? Bedre løn? lønnen spiller ind, men gør det ikke alene Bedre arbejdsmiljø? ja, men det gør det ikke alene Større respekt fra andre over for jobbet som chauffør? ja, men det gør det ikke alene Listen kan sikkert gøres længere, men de tre punkter sammen er ganske afgørende - særligt det sidste.
    [Show full text]
  • Trafik-, Bygge- Og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority
    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Danish Implementation Plan for CCS TSI 2018 Memorandum Date 31 January 2019 EXECUTIVE SUMMARY 3 DANSK IMPLEMENTERINGSPLAN FOR TSI CCS 2018 ...................................... 6 EXECUTIVE SUMMARY ............................................................................................. 6 BACKGROUND .............................................................................................................. 7 0.1. Private railways ........................................................................................................ 9 0.2. Rail links to other EU Member States .................................................................... 9 0.3 Possible limitations .................................................................................................. 10 ANNEX ........................................................................................................................... 11 0. TARGET LINES: ................................................................................................... 11 0.1. THE DANISH RAIL NETWORK ............................................................................ 11 0.1.1. The Danish state rail network .......................................................................... 11 0.1.2. DSB’s rail infrastructure .................................................................................. 11 0.1.3. Private railways ................................................................................................
    [Show full text]
  • Orientering Om Letbaneprojekterne Norddjurs Kommune
    Dronebillede taget af UngNorddjurs af letbaneindvielsen den 12. maj 2019 Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune Version: juni 2019 Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune – Maj 2019 Indhold Projekter ...................................................................................................................................3 1. Grenaa Station ventefaciliteter (Udført)........................................................................................3 2. Ny station i Hessel ..................................................................................................................5 3. Trustrup Station (Udført) ..........................................................................................................8 4. Overgange i niveau ved Grenaa Station........................................................................................10 5. Overgange i niveau ved Trustrup Station ......................................................................................13 6. Letbanemarkører (tidligere Letbanepyloner) .................................................................................15 7. Området mellem Netto og N. P. Josiassens Vej ..............................................................................17 8. Grenaa Stationsforplads ..........................................................................................................19 9. Cykelskur – Grenaa Station.......................................................................................................21
    [Show full text]
  • [email protected]
    Ugelbølle Udsnit af Ugelbølle set fra Aarhusvej. Fotograf Jane Bay www.ugelboelle.dk Ugelbølle er også på Facebook Ugelbølle, november 2012 Ugelbølle Landsbyråd v/formand Henning Rasmussen [email protected] Forord Ugelbølle er en blomstrende landsby. I sommeren 2012 blev Ugelbølle tildelt én blomst i det landsdækkende program Blomstrende Landsbyer og har i november 2012 som den første landsby i Danmark indsendt en rapport til godkendelse til blomst nr. 2. Det skete på basis af en længere planlagt indsats fra landsbyens ildsjæle. Fotograf Jane Bay. Dette er en sammenskrivning af de 2 rapporter i forbindelse med Blomstrende Landsbyer. Rapporten er udarbejdet af Ugelbølle Landsbyråd, men er kun blevet en realitet på baggrund af landsbyens gode sammenhold og aktive borgere. 2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Beskrivelse 6 Analyse 22 Vision 34 Perspektiver 38 Bilag: 1. Svar på husstandsundersøgelse 2. Historiske billeder Krydset Århusvej/Ryomvej i Ugelbølle ca. 1936 (Fra Egnsarkivet i Ugelbølle). 3 Indledning Ugelbølle er en landsby på ca. 1.300 indbyggere i Syddjurs Kommune i Region Midtjylland. Vi ønsker, at udvikle Ugelbølle til en moderne landsby, der er på kant med tiden. Men vil også gerne være et eksempel for andre landsbyer på, hvordan landsbyer i Danmark kan ændre den generelt negative tendens for landsbyer. På trods af besparelser, nedlægninger og mangel på butikker, turisme, handelsliv og fritidsaktiviteter. Blot på baggrund af fællesskab og engagement. Ugelbølle har trodset særligt vanskelige vilkår. For over 20 år siden lukkede den sidste butik i Ugelbølle, indbygger tallet var lavt og nedadgående, skolen har flere gange været lukningstruet ligesom forsamlingshuset flere år har oplevet svære økonomiske tider.
    [Show full text]
  • ÅRSRAPPORT 2015 DANSKE ANDELSKASSERS BANK Andelskassen – Også De Næste 100 År
    2015 Årsrapport Danske Andelskassers Bank Investor i 1 – i dag og i morgen 2Danske Andelskassers Bank Indholdsfortegnelse 18 En investering i et rigere Danmark 20 Storaktionær Henrik Lind: Danske Andelskassers Bank 10 Vi vil stadig være der er nået langt for vores kunder 23 Resultatkalender 11 Et værdigt punktum for året, der er gået 24 Det siger aktionærerne: Eddy Mortensen, Mogens Brock 12 Bankens bestyrelse og Mona Hendriksen 14 Bankens direktion Andelskassen 26 Interview med – også de næste 100 år 15 Øvrige nøglemedarbejdere bankforsker Lars Krull Danske Andelskassers Bank 5 i lokalsamfundet 6 Finansiel årsrapport 68 68 Danske Andelskassers Bank og Danmark på Vippen styrker 86 Selskabsoplysninger lokalsamfundene 87 Hoved- og nøgletal 71 Råhygge og fest gennem 25 år 88 Ledelsespåtegning 72 Fra kedelig til kanon visionær 90 Den uafhængige revisors Spilleglæde og energi til BNS 75 erklæringer 60 Sammen kan vi mere Andelskassen Cup – og Andelskassen gør det 92 Intern revisions erklæringer 76 Ny filial i Danmarks ældste by 61 Fremtiden Spirer: Innovation på skoleskemaet 77 Andelskassen på plads i 94 Koncernledelsesberetning Grenaa 64 Interview med kunder og lokale 110 Information om meningsdannere 78 Andelskasseprisen bestyrelses medlemmer Kunde i Medarbejder i 3Danske Andelskassers Bank 4Danske Andelskassers Bank 48 Uden medarbejdernes viden og 32 kunnen var vi ikke der, hvor vi er i dag 35 Rådgivning og løsninger gennem hele livet 49 Fællestillidsmanden: Kollegaer- nes trivsel i højsædet 36 Juicemesteren Mads Bo: ”YES WE CAN” 50 HR-chefen: Bedst mulige vilkår for medarbejderne 39 Kort over filialer 30 ”Sammen kan vi mere” 52 Interview med medarbejdere er et løfte til vores kunder 42 Landbrugskunden: Andelskassen troede på os 58 Uddannede forsikringsrådgivere 32 Tv-kok Claus Holm: skaber gode resultater Tidligere gemte jeg mig bag 44 Kunder i fire generationer: kokkeuniformen, når jeg gik i Da Andelskassen lå i 58 Koldby rundede 100 mio.
    [Show full text]