Carl Nielsen Brevudgaven Bind 9
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Carl Nielsen Brevudgaven Fotograferet den 29.8.1927. Se s. 626-633. Carl Nielsen Brevudgaven Bind 9 1926-1927 Redaktion, indledninger og noter: John Fellow Carl Nielsen Brevudgaven – bind 9: 1926-1927 Redaktion, indledninger og noter: John Fellow. © Multivers, 2012. Udgiver: Carl Nielsen Brevudgaven, Det Kongelige Bibliotek. Forlag: Multivers ApS, København, www.multivers.dk. Redaktionsmedarbejder: Gert Posselt. Omslag: Danesadwork. Omslagets motiv: Karl Johan Almqvist (1899-1970) “Carl Nielsen”, linoleumstryk. Fra Jørgen Duus: “Silhuetter, skygger på væggen”, København 1998, side 201. Perm-illustrationer: Forperm: ”Carl Nielsens Hænder”, tegning af Anne Marie Carl-Nielsen ca. 1929, Statens Museum for Kunst; Slutningen af Carl Nielsens brev til Johannes Nielsen den 12.12.1918, Carl Nielsen-arkivet. Bagperm: Carl Nielsens brev til Emil Telmányi den 30.5.1928, Carl Nielsen-arkivet. Illustrationer i øvrigt: Udgiveren har bestræbt sig på at finde frem til alle fotografer og kunstnere, en del er dog ukendte. Skulle nogen af disse billeder vise sig at være ophavsretligt beskyttet, vil de blive honoreret efter gældende Copy-Dan-takster. Tryk: Specialtrykkeriet Viborg. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i over- ensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke fra Multivers ApS er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelser. Bogen udgives også som e-bog og må derfor ikke indskannes. ISBN 978-87-7917-250-0 Printed in Denmark, 2012. Carl Nielsen Brevudgaven er domicileret på Det Kongelige Bibliotek, som stiller kontorfaciliteter og admi- nistration til rådighed. Ledelsen af projektet har Det Kongelige Bibliotek uddelegeret til en sty- regruppe bestående af chefkonsulent Søren Clausen, Det Kongelige Bibliotek (formand), tidligere direktionskonsulent ved Det Kongelige Bibliotek, Anette Faaborg, forskningsprofessor Niels Krabbe, Det Kongelige Bibliotek og tidligere direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab professor Jørn Lund. Til projektet er knyttet en støttekomité, bestående af dirigenten, professor Herbert Blomstedt, professor Torben Brostrøm, forfatteren Suzanne Brøgger, museumschef Torben Grøngaard, komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen, forfatteren Sven Holm, forfatteren og journalisten Georg Metz, komponisten Per Nørgård, komponisten Ib Nørholm, presse- og kulturråd ved den danske ambassade i Berlin Per Erik Veng og pianisten Anne Øland, samt oprindelig nu afdøde komponist Tage Nielsen og forfatter Villy Sørensen. Alle udgifter til lønninger, publikationer, rejser m.v. i forbindelse med brev- udgaven forudsættes finansieret af eksterne donatorer. Styregruppen retter en hjertelig tak til de eksterne donatorer for generøs støtte. For de tidligere bind Herbert Blomstedt, Beckett-Fonden, Gangstedfon- den, Lundbeckfonden, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Oticon Fonden, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Det Kongelige Biblio- tek samt Kulturministeriet. Til dette bind er der ydet støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Niel- sens Legat, Kulturministeriet, Det Kongelige Bibliotek samt Toyota-Fonden. Det indledende arbejde og udgivelsen af de nu foreliggende 9 bind havde ikke kunnet gennemføres uden denne substantielle støtte. Søren Clausen Anette Faaborg chefkonsulent tidligere direktionskonsulent Niels Krabbe Jørn Lund forskningsprofessor professor Indhold Om dette bind 9 Om rytterstatuen i dette bind 50 Breve og dagbøger 1921-1923 73 Brevskriverregister 753 Register over Carl Nielsens værker 757 Arkivliste 759 Billedproveniens 765 Forkortelser 766 Redaktionelle parenteser 767 om dette bind 1926 var året derpå; Carl Nielsens 60-års dag blev stadig fejret med forsinkelse, og måske var den megen festivitas heller ikke uden skyld i at han i februar fik endnu et stort hjertetilfælde, med det resultat at han en meget stor del af året og mere eller mindre resten af sit liv måtte affinde sig med at være rekonvalescent på lavere blus. Ved årsskiftet var det dog først Anne Marie der var syg og måtte på hospitalet efter at hun var blevet ramt af nyrekolik i begyndelsen af december måned. Heller ikke hun lader sig dog standse; for hende står året i den sidste lange kamps tegn i forhold til komiteen bag ryttermonumentet, før der endelig kan skrives kontrakt om støbning og færdigopstilling af monumentet kan finde sted i efteråret 1927, en historie der har fået sit eget afsluttende kapitel. Den 4. januar dirigerede Carl Nielsen egne værker ved Filharmo- nisk Selskaps 9. abonnementskoncert i Oslo, det gjaldt den 4. symfoni, Det Uudslukkelige, violinkoncerten med Peder Møller som solist, og Aladdin-suiten. Koncerten var en betragtelig succes, og der udtryktes undren over at han ikke oftere havde optrådt i Oslo. Der var åbenbart en vis modsætning imellem dansk og norsk, aktuelt måske forstærket af at det danske bynavn Christiania kort forinden var blevet erstattet af det gamle norske Oslo. Carl Nielsen var under sit besøg sammen med sin ungdomsven komponisten Christian Sinding, og i et brev til ham, som Sinding lod offentliggøre i Oslo, og som også Socialdemo- kraten offentliggjorde i København, skrev Carl Nielsen: ”Jeg finder det meget barnligt af Fremmede at gøre Ophævelse over et Anliggende, der kun angaar Norge og Nordmændene. Det vil dog ikke falde noget fornuftigt Menneske ind at gøre Bemærkninger, naar en Mand tager Navneforandring, og mange akcepterer jo Navne, som bliver dem tillagte af en eller anden Grund. Rent musikalsk – mon det ikke ogsaa ubevidst og uvilkaarligt har spillet en Rolle – saa klinger Navnet Oslo langt bedre, mere nordisk og friskere end det lidt kon- 9 Om dette bind struerede Christiania. I det hele taget kan man vel sige, at Stednavne, der er afledt af Personnavne, altid føles unaturligt.”1 Både på ud- og hjemturen gik rejsen over Göteborg. Dér var Emil Telmányi i gang med en serie koncerter, der skulle tjene som en prøve for og af ham, før man eventuelt ansatte ham som dirigent for orke- stret. Kemien mellem dirigent og orkester rakte imidlertid ikke så vidt, og måske rakte orkestrets økonomi heller ikke så vidt, at Telmányi havde svært ved at renoncere. Måske var svigerfaderens skygge i Göte- borg også for nærværende. På hjemvejen fra Oslo overværede Carl Nielsen at svigersønnen opførte Aladdin-suiten, og ”tonsättaren blev föremål för livligt bifall.” (1) Det var ikke kun ørehængere Telmányi forsøgte at præsentere sig med i Göteborg; den 3.2. gav han Carl Niel- sens 6. symfoni den første opførelse i Sverige, og dermed den første opførelse siden uropførelsen i København. Måske ikke ligefrem en vel- valgt eksamensopgave for en stillingsansøger! (31) Næppe hjemkommen fra Oslo lod Carl Nielsen sig interviewe en sidste gang om det emne, kunstnerens pekuniære stilling i samfundet, som var så prekært for hans forlægger, og gjorde i hvert fald ikke der- med noget forsøg på at glatte ud.2 I hast måtte han desuden levere en hyldestartikel i anledning af den norske komponist Christian Sindings 70-års dag,3 Sinding, som han havde kendt siden han i 1890 mødte ham i Berlin,4 og som han netop havde besøgt og været på vandretur med under sit besøg i Oslo. Forsinket fødselsdag i Odense I Odense, hvor Carl Nielsens musikalske uddannelse for alvor var be- gyndt i tiden ved militærmusikken, havde man endnu ikke fejret hans 60-års dag. Det skete med en koncert i Odense Musikforening i Indu- stripalæet den 18.1.1926. Den russiske violinist Julius Chonovitsch, der fra 1918 havde slået sig ned i byen som musiklærer, spillede Carl Nielsens violinkoncert akkompagneret af sin hustru på klaver, dernæst 1 Socialdemokraten 6.1.1926. 2 Jf. 8: s. 50-56 og Samtid nr. 113. 3 Samtid nr. 114. 4 1: 176. 10 Om dette bind sang Poul Methling sange og uddrag af Saul og David, før koncerten kulminerede og sluttede med at Carl Nielsen selv dirigerede sin Suite for strygere, op. 1. Orkestret på henved 30 strygere var sammensat af medlemmer af orkesterforeningen og professor Chonovitschs elev- strygerensemble. Et medlem af dette var den senere kendte historiker Jørgen Hæstrup, der spillede cello, og som mange år senere har beret- tet om generalprøven, ”hvor Carl Nielsen slog af straks efter suitens første fire takter med det indledende cellotema. Med mild lune og ikke uden bevægelse mindedes han her over for vort lille orkester, hvorledes han som 23-årig – i 1888 – havde debuteret som dirigent i Odense med netop dette værk og med en besætning som vores. Han havde da næn- somt bedt de to celloer om at spille det indledende tema lidt stærkere end det mezzoforte, som noderne angav. Han fortalte, hvorledes den ene af cellisterne dengang havde smidt jakken med den bemærkning: ”Nå, her skal nok bestilles noget”. Bemærkningen havde dengang som nu moret dirigent og orkester og løst op for al anspændelse. Vi fulgte nu hans anvisning, dog uden at smide jakken.”1 Efter koncerten var der overrækkelse af laurbærkrans, touche og hyldesttale ved musikforeningens formand apoteker Neergaard, hvorefter Carl Nielsen i sin tak bemærkede, at det især havde glædet ham at begge hans to første lærere, Emil Petersen, Nr. Lyndelse,2 og kammerråd Carl Larsen, lederen af musikforeningens kor og orkester indtil 1916, begge var tilstede i salen. Ved den efterfølgende souper for hædersgæsten var det Chr. M.K. Petersen, der i 1916 havde ud- givet Odense Musikforenings historie, der holdt talen; også han tog udgangspunkt i Carl Nielsens første optræden i Musikforeningen den 16.10.1888: ”Jeg tager næppe fejl, naar jeg siger, at De i 1888 var Deres gamle Lærer, Kammerraad Larsen særdeles taknemmelig og betragtede det som en stor Ære, at De fik lov til at dirigere Deres eget Værk i Musik- foreningen. Idag er Forholdet et andet. Nu er det Odense Musikfor- 1 Jøren Hæstrup: Musik i byen, Træk af musiklivet i Odense i begyndelsen af det 20. århund- rede, Odensebogen 1992, s. 57, samt Samtid s. 825. 2 Jf. MfB s. 42, 50 og 100. 11 Om dette bind ening, der yder Dem sin hjertelige Tak og ser en Ære deri, at De har villet medvirke ved en af dens Koncerter.