Carl Nielsen Blæs På Carl Nielsen Blæserkvintet, Opus 43 - Og Andre Værker for Blæsere
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Tema Marts 2015 Carl Nielsen Blæs på Carl Nielsen Blæserkvintet, opus 43 - og andre værker for blæsere Månedens tema Blæs på Carl Nielsen Blæserkvintet, opus 43 - og andre værker for blæsere Tekst og Redaktion: Vibeke Løvig Halvorsen og Marianne Ljungberg Fakta Carl Nielsen, dansk komponist og dirigent 9. juni 1865 – 3. oktober 1931 Blæserkvintet, opus 43 (Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn, og fagot) Skrevet til Københavns Blæserkvintet (senere Det Kongelige Kapels Blæserkvintet) Komponeret 1922. Uropført 30. april 1922 ved en privat kon- cert. Første offentlige fremførelse 9. oktober 1922. 3 satser: Allegro ben moderato Menuet Præludium - Tema med Variationer Der kan forekomme variationer i satsbetegnelserne. Periode/stilart: Senromantik. Neoklassik. Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil. Månedens tema: CARL NIELSENS BLÆSERKVINTET Af Jens Cornelius, DR Det er ikke for meget sagt, at Carl Nielsen med sin Blæserkvintet fra 1922 var med til at genføde en genre, der havde ligget stille i 100 år. Og nu har Carl Nielsens Blæserkvintet selv i snart 100 år stået som en af de bedste, der nogensinde er skrevet af slagsen. Faktisk er den et af Carl Nielsens mest udbredte værker, indspillet over 50 gange og kendt af kammermusikere over hele verden. Hvad er en blæserkvintet? De fem blæsere, man sætter sammen i en kvintet, er fløjte, obo, klarinet, fagot og horn. Meget forskellige in- strumenter, der ikke klinger så tæt som f.eks. strygeinstrumenterne i en strygekvartet. Til gengæld kan blæser- ne i højere grad tage form af et helt miniatureorkester, og sammensætningen giver også rige muligheder for solistisk spil. Blæserkvintetten som genre dukkede op omkring år 1800. At det skete lige da, skyldtes især at selve instrumen- terne havde nået et nyt stadie i den tekniske udvikling. Omsider kunne man bygge stabile og ensartede blæser- instrumenter, som med fiffige tekniske løsninger i form af klapper og ventiler gav musikerne nye muligheder. En genres fødsel og død Blæserkvintetgenren toppede i de første årtier efter år 1800, da den bøhmiske komponist Anton Reicha skrev 24 blæserkvintetter og tyskeren Franz Danzi skrev ni. De værker udgør kernen af det klassiske blæserkvintetre- pertoire – i mangel på blæserkvintetter af Mozart, Haydn og Beethoven. Men så gik det i stå. Kvintetterne fik de efterfølgende generationer til at tænke på gammeldags blæserserena- der, den tids ”morfar-musik”. Og i det meste af 1800-tallet blev der ikke skrevet ret mange værker for blæser- kvintet. Derfor leder man forgæves efter kvintetter af alle de store, populære romantiske komponister. Ingen blæserkvintetter af Schumann, Brahms, Tjajkovskij, Mahler osv. Først efter 1. Verdenskrig skete der noget igen. De klassiske komponister gik på jagt efter ny inspiration i den gamle musik. Stramhed og gennemsigtighed kunne bruges til opgøret med den svulmende romantik, der var gået under sammen med den gamle verden. Derfor blev små besætninger interessante igen. I 1922 skrev både Carl Nielsen og den yngre tysker Hindemith hver deres Blæserkvintet, og kort efter fulgte en af Arnold Schönberg. Trolden var ude af æsken, og især franske komponister skrev i mellemkrigsårene mange sprøde værker for blæserkvintet. Siden har blæserkvintetten været en etableret besætning i klassisk musik, også i de moderne afarter. Inspiration i telefonen Gode musikere inspirerer altid komponister, og sådan var det også for Carl Nielsen. Historien om hvordan hans Blæserkvintet blev til er næsten en myte, men den er sand og fortjener at blive fortalt igen: I efteråret 1921 ringede Carl Nielsen til sin gode ven, pianisten Christian Christiansen, der tilfældigvis holdt øve- aften i sit hjem. Sammen med fire af de fem blæsere fra Det Kgl. Kapels Blæserkvintet indstuderede han Mo- zarts Sinfonia concertante for fire blæsere og orkester, K297. Da Nielsen og Christiansen talte i telefon, fort- satte blæserne med at spille i baggrunden. Nielsen hørte det og bad om at måtte komme over og lytte med. Han svømmede helt hen over musikken, især sidste sats, som er udformet som et tema med variationer, og over en øl sidst på aftenen erklærede han i begejstring, at han ville skrive en blæserkvintet til de fem musikere. På det tidspunkt var Carl Nielsen ellers i færd med at komponere sin voldsomme Symfoni nr. 5, der er alt andet end Mozart-agtig. At han kunne rumme begge dele på samme tid fortæller om alsidigheden i hans musikalske univers, hvor stort og småt, folkeligt og avantgardistisk, fortid og nutid, naivitet og gådefuldhed trives fint sam- men. Nogle gange helt tæt, skulder ved skulder. De tre satser Carl Nielsen brugte gerne gamle, klassiske former, f.eks. symfoni, koncert, sonate og fuga. I Blæserkvintetten er rammerne for de tre satser helt igennem efter lærebogen, men indholdet får lov til at leve meget frit. Et ek- sempel hører man i de allerførste takter af 1. sats. Den lægger ud med et naivt tema, som typisk for Nielsens sene værker straks bliver udfordret: Inden fagotten er færdig med åbningsfrasen har den allerede været en tur ude af den toneart, den begyndte i, og antydet en parallelverden i mol. Fra begyndelsen er der også gang i et meget livligt vekselspil mellem instrumenterne. De nøjes ikke med pæne gentagelser, men svarer igen, rotter sig sammen, vender ryggen til, falder i staver – i det hele taget opfører in- strumenterne sig som personer. 2. sats er en menuet, den arketypiske 1700-tals musikform, der mere end nogen anden signalerer ”gamle da- ge”. Kun denne ene gang skrev Carl Nielsen en regelret menuet, og også for ham har menuetten en uskyld over sig. Den uskyld forbinder han tydeligvis også med sin barndoms spillemandsmusik – Carl Nielsen voksede op med en far, der var landsbyspillemand, og som tog ham med ud at spille til bal fra han var ganske lille. I 2. sats er det klarinetten, der fører an, fordi Carl Nielsen havde et nært forhold til den fra folkemusikken. 3. sats er udformet som tema med variationer. Endnu en gammel form, som Nielsen forelskede sig så meget i, at han senere brugte den som slutsats i sin 6. Symfoni. Begge satser er noget af det bedste, han overhovedet skrev, fordi formen befordrer hans fantasi, der hele tiden er i stand til at få en ny god idé. I Blæserkvintetten bruger Nielsen sin egen salmemelodi ”Min Jesus, lad mit hjerte få” som tema. Den afslører her sit sande væsen som godtroende og enkel, og er derfor velegnet til at blive udfordret og skubbet omkuld. Variationerne er drastisk forskellige, og det er i denne sats, man tydeligst hører Nielsens plan om også at karak- terisere de fem musikere, ikke kun deres instrumenter. Fagotten er sindig og jysk, fløjten flagrende, oboen spids og koket, hornet lidt ensomt og klarinetten både grædende og hysterisk. Satsen har en typisk Nielsen’sk skævhed i form af en langsom introduktion inden selve temaet præsenteres. Her skal oboisten spille på engelskhorn (en dyb obo). Kun her - derefter skal den lægges væk. Carl Nielsens Blæ- serkvintet er altså en kvintet med seks instrumenter! Alvor, ynde, lune var nogle af de ord, aviserne beskrev musikken med ved uropførelsen i 1922. Tre kerneord, der gælder for meget af Carl Nielsens musik. Her tilsat en åbenlys kærlighedserklæring til arven fra de gamle klassikere, og det har været med til at gøre Blæserkvintetten så populær. Ved Carl Nielsens bisættelse i 1931 samledes de fem københavnske blæsere ved graven og spillede ”Min Jesus, lad mit hjerte få” for deres ven, der havde givet dem et mesterværk. Anbefalede indspilninger Nielsen, Carl, f. 1865 Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, opus 43 / DiamantEnsemblet (Ulla Miilmann, fløjte ; Max Artved, obo ; Søren Elbo, klarinet ; Henning Hansen, horn ; Jens Tofte-Hansen, fagot). – 6 cd’er + 1 kommentarbilag. (Dacapo). Indspillet i Dronningesalen, Det Kongelige Bibliotek, 2006/07. CD’ens titel: The masterworks, vol.2 : chamber and instrumental works. FAUSTNR.: 29424829 Nielsen, Carl, f. 1865 Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, opus 43 / Ensemble MidtVest. - 1 cd + 1 kommentarbilag. (CPO). Indspillet i HEART, Herning, 2013 CD’ens titel: Complete chamber works for winds. FAUSTNR.: 50838366 Nielsen, Carl, f. 1865 Kvintet for fløjte, obo, horn og fagot, opus klarinet, 43 / Emmanuel Pahud, fløjte ; Jonathan Kelly, obo og en- gelskhorn ; Sabine Meyer, klarinet ; Radek Baborák, horn ; Stefan Schweigert, fagot. (EMI). Indspillet i Berlin 2006. CD’ens titel: Clarinet & Flute Concertos. Wind Quintet. FAUSTNR: 26928184 Hør også Søndagsklassikeren En violinist, en organist og en journalist vælger den bedste indspilning af Carl Nielsens Blæserkvintet. Fra ud- sendelsen 27. april 2014. Carl Nielsens familie Overblik Om Carl Nielsen og hans musik Dansk Wikipedia 10 Klassikere / Carl August Nielsen Til det hurtige overblik. Kort biografi og omfattende Meget overskuelig komponistbiografi med spændende værkfortegnelse, herunder en alfabetisk titelfortegnel- billedmateriale. Vigtige værker nævnes undervejs, og se over Carl Nielsens sange med kompositionsår. der sluttes med selektiv værkfortegnelse Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi Carl Nielsen Museet Kort oversigtsartikel om Carl Nielsen med selektiv Billeder, værkoversigt, tidstavle og anden info fra Carl værkfortegnelse. Nielsen-museets hjemmeside. Giver godt overblik. Carl Nielsen 150 år Internetportal, etableret af DR og en række kulturinstitutioner i anledning af Carl Nielsens 150 års fødselsdag. Indeholder bl.a. tidslinje over Carl Nielsens liv, komplet værkoversigt med lytteprøver og nodeeksempler samt en oversigt over arrangementer i anledning af jubilæumsåret. Carl Nielsen i sit arbejdsværelse Uddybende læsning Rasmussen, Karl Aage Om perioden Myten, manden og musikken : et portræt i seks dele. Indgår i Carl Nielsen 150 år-portalen. Gads musikhistorie . – Gad, 2007. – 612 sider, illustre- God introduktion til Carl Nielsen med fint billedmateri- ret. ale samt lyd- og nodeeksempler til de omtalte værker. (78.9) FAUSTNR.: 07054602 Dürrfeld, Peter Heri side 437-39: Situationen i Nord- og Sydeuropa.