Bemærkning Til Forslag Til Natura 2000-Handleplan for Område Nr. 127 Sydfynske Øhav

Svendborg Kommune Naturbeskyttelse [email protected] J. nr. SVANA-5669-00143 [email protected] Ref. Lasse Werling Langeland Kommune tlf. 72543840 [email protected] Den 14. december 2016 Ærø Kommune [email protected] Faaborg-Midtfyn Kommune [email protected] [email protected]

Bemærkning til forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 127 Sydfynske Øhav

Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Ærø Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har sendt forslag til Natura 2000-handleplan for nr. 127 Sydfynske Øhav i høring med høringsfrist den 15. december 2016.

Planforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem de 4 kommuner inden for hvert deres myndighedsområde.

I medfør af miljømålslovens § 46 e kan miljø- og fødevareministeren til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsfristen.

Miljø- og fødevareministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning.

Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning gør ikke indsigelse mod forslaget til kommunal handleplan nr. 127, men har følgende bemærkninger:

Opdatering af love og bekendtgørelser Styrelsen skal gøre opmærksom på, at en ny bekendtgørelse af miljømålsloven er blevet udstedt (lovbekendtgørelse nr. 1251 af 29/09/2016). Lovbekendtgørelsen erstatter lovbekendtgørelsen fra 2015. Handleplanbekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 er fortsat gældende.

Særligt om SMV (Strategisk Miljøvurdering) SVANA skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på afsnit 6 om Strategisk Miljøvurdering i styrelsens vejledning om de kommunale handleplaner http://svana.dk/media/192801/vejledning-om-de-kommunale-handleplaner-til- opfoelgning-af-natura-2000-planerne-2016-21.pdf

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 20 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.svana.dk

Vejledningen forudsætter, at kommunale handleplaner som udgangspunkt er omfattet af begrebet plan/program, som anvendes i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det medfører, at kommunen skal tage stilling til, om det konkrete udkast til kommunal handleplan skal undergå en miljøvurdering, eller om handleplanen kan screenes ud.

Kommunens screeningsafgørelse skal udmøntes i en konkret afgørelse, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer § 4, stk.4, hvor kommunen redegør for væsentligheden af indvirkningerne af det konkrete forslag til handleplan. Afgørelsen kan enten kræve en mere dybtgående analyse i en miljøvurdering i form af en miljørapport, hvor indvirkningen anses for væsentlig, eller den kan nå frem til, at indvirkningen ikke er væsentlig (screenes ud).

Screeningsafgørelsen skal offentliggøres snarest muligt og inden vedtagelsen af handleplanen. Afgørelsen kan påklages efter miljømålslovens regler om klage over den kommunale handleplan, jf. miljøvurderingslovens § 16, stk. 1.

Tilsidesættes disse regler, må det - i tilfælde af en klage – forventes, at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt vil erklære handleplanen for ugyldig, jf. EU- Domstolens praksis. Står flere kommuner bag handleplanen, skal alle involverede kommuner træffe en konkret afgørelse, som offentliggøres med klagevejledning på kommunernes hjemmesider.

Kommunerne er velkommen til at kontakte Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvis styrelsens bemærkninger skulle give anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jess Jørgensen Kontorchef Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, Midtjylland Tlf. 25 42 00 91 email: [email protected]

2 Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38

Langeland Kommune Natur og Miljø Fredensgade 1 5900 Rudkøbing

Ang. Høringssvar Natura2000 Handleplan

Vedr. Omr. Nr. 127 Sydfynske Øhav

DOF-Fyn har følgende bemærkninger til handleplanen for så vidt angår fugle:

Gennemførelse af handleplan 2010-15: Der er redegjort for, at indsatsen for levesteder for plettet rørvagtel, engsnarre og splitterne er delvist gennemført. Det er meget vigtigt, at denne indsats fuldføres og vedligeholdes i planperioden 2016-21. Der er i større eller mindre omfang tale om at fastholde drift ved græsning, høslæt eller rydninger med særlig fokus på hver enkelt arts krav til levestedet. Handleplanen bør mere præcist beskrive den fremtidige indsats. Det er positivt, at kommunen har indgået aftale om flytning af flugtskydningen på Monnet til efter fuglenes yngletid. Det er DOF-Fyns holdning, at forstyrrende aktiviteter holdes uden for fuglebeskyttelsesområderne.

Indsatsprogram 2016-21: Ynglefugle: De konkrete målsætninger for ynglefuglene er citeret fra den statslige Natura 2000-plan. Alle arter er medtaget som anført her. De områdespecifikke retningslinjer er ligeledes citeret fra Natura 2000-planen, hvor der dog mangler indsatser for levesteder for havørn, plettet rørvagtel, engsnarre, sorthovedet måge, mosehornugle og almindelig ryle. De nævnte arter er udpegningsgrundlag og har konkrete målsætninger, og det bør specifikt nævnes, hvorfor der ikke er indsats for disse arter. Er levestederne i god/høj tilstand eller ikke kendte? Retningslinjerne for brushane, rørdrum og rørhøg er, at alle kortlagte levesteder skal have en god tilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Brushane: Selvom der ikke aktuelt er ynglende brushane i området, bør tilstanden af Vejlen og Noret forbedres gennem bedre græsningsdrift. Størstedelen af området er statsejet, men den privatejede del af Noret bør medtages i kommunens indsats. Rørdrum: 5 af artens levesteder er ikke i god tilstand, og her skal især peges på behov for øget vandstand i Henninge Nor, Snaremose, Ristinge Mose og Søgård Mose. Rørhøg: Kun Ristinge Mose er ikke i god tilstand, se ovenfor under rørdrum. Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38

Retningslinjerne for fjordterne, dværgterne, havterne, klyde og splitterne er, at 75 % af de kortlagte levesteder skal have en god tilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Fjordterne: Kun 28 % af de kortlagte levesteder (Nørreballe Nor) er i god tilstand. På de øvrige lokaliteter er der behov for nærmere at undersøge mulighederne for rydning og rævesikring af ynglesteder. Dværgterne: 75 % af de kortlagte levesteder er vurderet i god tilstand. Behov for rævesikring af ynglesteder bør løbende vurderes, og sikring mod forstyrrelser af artens ynglesteder bør indgå i reservatrevisionen. Havterne: Ud af 40 kortlagte levesteder er kun 4 eller 10 % i god tilstand. Årsagerne til den generelt dårlige tilstand er generelt tilgroning, forstyrrelser og prædation. Blandt ynglestederne kan vi pege på tilgroning som årsag på Hjelmshoved, Mejlholm, Nyland, Lille Egholm, Storeholm, Lilleø, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Knappen, Nørreskov, Birkholm, Store og Lille Rallen, Nørreholm, Ommelshoved, Halmø og Ærøshale. Her bør mulighederne for græsning/rydning undersøges. Ræveprædation er en væsentlig årsag på Monnet, Storeholm, Strynø Kalv og sikkert flere. Her skal særligt opfordres til, at etablering af rævesikkert hegn om Monnet gennemføres, som det tidligere er foreslået. Monnet er den største strandeng i området, og lokaliteten har tidligere huset store terne- og mågekolonier, ligesom den sammen med Store Egholm er den sidste yngleplads for almindelig ryle. Vær opmærksom på, at ynglepladser for havterne i Lindelse Nor ikke er levestedskortlagt i Miljøgis. Det drejer sig om Bukø, Eskildsø og Kværnen. Klyde: 11 (64 %) af 17 kortlagte levesteder er i god tilstand. Tilgroning, manglende vandflade, prædation og forstyrrelser er årsager til dårlig tilstand. Indsats for klydens ynglesteder kan være sikring af lavvandede lagunesøer på Skarø, Hjortø og Bredholm. Det skal samtidig sikres, at omgivelserne afgræsses. Splitterne: Det ene ynglested på Siø er (var i 2013) i ringe tilstand. Det igangværende projekt på Siø kan forhåbentlig forbedre tilstanden. Desuden skal peges på Eskildsø, som tidligere husede en stor Splitternekoloni. Her er der sket en meget kraftig tilgroning med høje græsser, som bør ryddes og græsning etableres. Trækfugle: For rastende trækfugle er det målsætningen at sikre/forbedre deres levesteder. For en del arter skal dette gøres gennem vildtreservatbekendtgørelser i statens regi, men der er også arter med fourageringsområder på land, som kunne kalde på kommunens indsats. F.eks. Sangsvane og knortegås. Disse arter burde være medtaget i indsatsprogrammet med henblik på at sikre uforstyrrede fourageringsområder. Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38

Prioritering af den forventede indsats: DOF-Fyn noterer med tilfredshed, at kommunerne igennem planperioden vil gøre en særlig indsats for de udpegede egnede levesteder for ynglefugle. Desuden at kommunerne vil undersøge forholdene omkring forstyrrelser af levesteder for ynglefugle og vurdere den nødvendige indsats for regulering af færdsel. I den forbindelse vil vi henlede opmærksomheden på, at en sjælden art – rovternen - er begyndt at yngle i området. Da den nu har ynglet i 3 år kan det forventes, at arten ved næste revision af udpegningsgrundlaget vil komme med. Rovternen bør tilgodeses ved, at indsatsen for at sikre forstyrrelsesfrie yngleområder medtager Langholmshoved, hvor den har ynglet.

Odense den 15. december 2016

p.v.a. Henrik Kalckar Hansen Formand, Dansk Ornitologisk Forening, Fyn Mail: [email protected] f/ DOF Fyns Naturpolitiske Udvalg

Børge Langkilde Rasmussen Tlf.: +45 22 21 60 20 Mail: [email protected]

Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38

Svendborg Kommune Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge

Ang. Høringssvar Natura2000 Handleplan

Vedr. Omr. Nr. 127 Sydfynske Øhav

DOF-Fyn har følgende bemærkninger til handleplanen for så vidt angår fugle:

Odense den 15. december 2016

p.v.a. Henrik Kalckar Hansen Formand, Dansk Ornitologisk Forening, Fyn Mail: [email protected] f/ DOF Fyns Naturpolitiske Udvalg

Børge Langkilde Rasmussen Tlf.: +45 22 21 60 20 Mail: [email protected]

Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38

ÆRØ KOMMUNE RÅDHUSET Statene 2 5970 Ærøskøbing

Ang. Høringssvar Natura2000 Handleplan

Vedr. Omr. Nr. 127 Sydfynske Øhav

DOF-Fyn har følgende bemærkninger til handleplanen for så vidt angår fugle:

Odense den 15. december 2016

p.v.a. Henrik Kalckar Hansen Formand, Dansk Ornitologisk Forening, Fyn Mail: [email protected] f/ DOF Fyns Naturpolitiske Udvalg

Børge Langkilde Rasmussen Tlf.: +45 22 21 60 20 Mail: [email protected]

DN Svendborg

Dato: 15. december, 2016

Att. Svendborg Kommune Natur og Klima

Høringssvar vedr. revision handleplaner for Natura2000-omåderne:

 Søer ved Tårup og Klintholm  Skove og Søer syd for Brahetrolleborg (ikke omtalt i høringssvar)  Sydfynske Øhav  Rødme Svinehaver

DN Svendborg har følgende bemærkninger i forhold til de reviderede planer

Habitatområde 241, Rødme Svinehaver

I Natura 2000 plejeplan 2016-21, anføres det at der generelt er udvikling mod god-høj naturtilstand for de lysåbne arealer i området. DN Svendborg er ikke enig i dette.

Det er nødvendigt at betragte området som bestående af mange forskellige delområder

Området består af mange delområder:  Selve Svinehaverne, et overdrev fredet i 1939. Der er mange naturtyper. (Købt af staten + Svendborg kommune i 2013)  Jord fra Bakkelundgård. (Købt af Fyns Amt i 2000, og derefter udlagt med varigt græs. Overført til staten i 2007) – en del er et gammelt overdrev med forekomst af 4 orkidéarter  Skoven vest for området  Den lille eng mod nord – er for tiden afgræsset tilstrækkeligt  Jord fra Tørvelong 40, sidst pløjet i 1993, tilhørende Bodil Søgaard. Et vigtigt område med ny natur – f.eks. forekommer der nu 5 orkidéarter  Jord fra gammel grusgrav syd for Spejderhytten.

Dette fremgår slet ikke af beskrivelsen, hvilket det bør for at sikre at der tages hensyn til den særegne natur i disse områder. Områderne fremstår i beskrivelsen derimod som en misforstået helhed.

Der er mange naturregistreringer (fx Novana) og plantesamfund er meget artsrige. Særlige arter: Guldblomme, orkideer, gul engmyre, svampe - især mange vokshatte.

1 Svinehaverne er sidst ryddet for krat i 2003. Siden er der foretaget klipninger hist og her, som oftest uden nødvendig, hurtig opfølgning med tilstrækkeligt antal græssende kvæg. Repræsentanter fra DN Svendborg har regelmæssigt færdedes i området siden 2008. For det meste er det blevet observeret at brombærkrattet breder sig ret uhindret. Dette fører på længere sigt til tab af biodiversitet.

Samtidig har afgræsning været meget forskellig, i visse perioder for intensiv og i andre for mangelfuld. Heste og kvæg græsser meget forskelligt, også afhængigt af årstider. I lange perioder har der ikke været afgræsning, især Bakkelundgård har været uden græsning i lang tid, så området i perioder har været nærmest utilgængeligt for gående.

Også skoven bliver utilgængelig på grund af voldsom vækst af brombær, også henover skovstien. Der er foretaget en nedklipning af omkring halvdelen af Svinehaverne i efteråret 2016, men uden fjernelse af rødder og uden efterfølgende afgræsning med robuste kreaturer. Afgræsningen er i det hele taget meget langt fra at være optimal. Ejeren af kreaturerne bor, så vidt DN Svendborg er orienteret, i Sønderjylland – hvilket kan være med til at hindre at afgræsningen sker tilstrækkeligt effektivt og med tilstrækkelig hensyntagen til naturtyperne.

Det betyder f.eks. at orkideernes og Guldblommernes blomstring reduceres. Desuden blev følsomme naturtyper som den lille højmose, trampet ned i sommeren 2015, fordi en flok kvier gik på samme areal alt for længe.

Der er delvist ryddet krat i 2014 og 2016, uden systematisk og tilstrækkelig afgræsning med kvæg.

Der er derfor brug for handlinger:

 Rydning af uønsket krat på alle arealer. Det drejer sig om brombær, hvidtjørn (bortset fra enkelte buske med ”timeglas-facon”), hyld, pil og birk. Det er vigtigt med opfølgende afgræsning, for at hindre nyvækst fra stubbe.

 Eng-brandbæger er indslæbt på alle græsarealer med græssende dyr. Der er behov for bortlugning.

 Der skal kratryddes under alle elektriske hegn.

 Der bør udarbejdes en plejeplan for skovområdet mod vest (urørt skov?), og tilgroede/væltede vildthegn bør ryddes.

 Rydning af gran på skråning ned til den lille eng

 Plan for anvendelse af areal med mislykket skovrejsning

 Der mangler skiltning fra Alpevej til officiel P-plads. Der er for nyligt opsat ”Færdsel forbudt, undtagen ærindekørsel” fra Rødme siden.

2 Habitatområde 242 Thurø Rev

I plejeplanen (2. planperiode 2016-2021) nævnes blandt plejemål og plejetiltag understøttelse af naturlig hydrologi på strandengene (s.11). Plejeplanen omtaler også forekomsten af en lille, næringsrig sø og næringsfattige vandhuller. Disse ferske vandhuller ligger tæt op til Østerskov´s sydlige kant i området med kalkoverdrev og er specielt interessante pga. forekomsten af visse arter padder og en rig flora. Vandtilførslen hertil sker fra små vandløb, som kommer inde fra skoven, og man må formode, at plejeplanen også har til hensigt at understøtte naturlig hydrologi i dette område, ligesom for strandengenes vedkommende. Den umiddelbart tilgrænsende Østerskov bliver drevet efter ret så kontante forstmæssige principper med henblik på produktion af bl.a. træflis. Der er til det formål gravet meget dybe drængrøfter i skoven, med vandudledning gennem de østvendte skrænter til Storebælt, og hydrologien i skoven er således alt andet end naturlig.

Vi vil hermed udtrykke vores bekymring for, at den aktuelle tilstand i Østerskov påvirker naturtilstanden af de omtalte vandhuller i negativ retning og bekymring for, at de små vandløb fra skoven, som munder ud i kalkoverdrevet, også i sig selv bliver påvirket negativt. Ved vandhullerne er der forekomst af strandtudse og springfrø og ved og langs vandløbene er der en meget interessant flora med flere sjældne arter. Faktisk var det netop her, at den legendariske Skrueaks voksede, indtil den forsvandt i 1979.

Vi synes, at en form for konsekvensanalyse ifm. med dræningen af skoven trænger sig på, da meget tyder på, at der er forbindelse med hydrologien i skoven og i dele af det tilgrænsende og fredede Thurø Rev, hvor så meget bliver sat ind på at bevare og konsolidere naturtilstanden.

Østerskov er en såkaldt fælleskov, ejet af en lang række Thurø-boere. Forvaltning og drift af skoven er et emne der kunne bringes op ved den årlige generalforsamling. Men det ville være godt, hvis Naturstyrelsen deler vores synspunkter og bekymring på denne problematik og ville kunne agere på passende vis.

Desuden har DN Svendborg følgende kommentarer til habitatområde H102 – Klintholm:

Det fremgår af plejeplanen, at: ”En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Afgræsning i og omkring søerne sikrer optimale levevilkår for klokkefrø og stor vandsalamander, men græsningen kan samtidig øge søernes fosforindhold. I området prioriteres en optimering af levestederne for klokkefrø og stor vandsalamander på trods af en eventuel øgning af fosforindholdet i søerne.”

DN Svendborg ønsker at det tydeliggøres, hvordan det konkret kan lade sig gøre at prioritere en optimering af levestederne på trods af en mulig øget tilførsel af P. Allerede nu er flere søer truet af at vokse til.

Ydermere har DN Svendborg disse kommentarer til plejeplaner for habitatområde H111 – Sydfynske Øhav:

Af plejeplanen fremgår det at:

3 ”I handleplanen for 2010-2015 var vurderet et behov for pleje på ca. 880 ha. Der er indgået aftaler om afgræsning eller høslæt på omkring 44 % af det areal, som blev vurderet at have behov for pleje. Ud fra Natura 2000 basisanalyse 2016-21 kan det konstateres, at flere arealer (380 ha) i dag er afgræsset eller der tages slæt, uden indgåelse af plejeaftaler (pleje af græs- og naturarealer). Der er dog stadig godt 200 ha, som ifølge basisanalysen har behov for pleje (se tabel 3). Det må konstateres, at de frivillige tilskudsordninger ikke er tilstrækkelig attraktive til, at disse lodsejere indgår heri og bidrager til at gennemføre handleplanen som forudsat.” (s. 9)

Og yderligere:

”Tilstanden i de eksisterende naturtyper fremgår af basisanalysen 2016-2021. Omkring halvdelen af arealet har en god-høj naturtilstand. De eksisterende naturtyper sikres og forbedres gennem drift og pleje (rydning, græsning og høslæt). Den konkrete indsats forventes – i lighed med 1. planperiode – i stort omfang gennemført ved, at lodsejerne søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervstyrelsen og – for skovbevoksede arealer - til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.”

Ifølge: ”Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse”. (s. 19), vil plejen fortsat opretholdes ved indgåelse af frivillige aftaler og ved ansøgninger om midler ved NaturErhvervstyrelsen.

DN Svendborg efterspørger i den forbindelse en klar plan for hvordan plejen vil blive udført i tilstrækkeligt omfang og hvem der tager sig af plejen af områderne, for så vidt at det ikke lykkedes i fuldt omfang at inddrage private lodsejere i plejedriften, som det, som beskrevet på s. 9, var tilfældet i planperiode 1. Også for det tilfældes skyld at det slet ikke lykkes at skaffe private lodsejere til opgaven.

I det hele taget ønsker DN Svendborg at tilsynet og plejen af Natura2000-områderne finder sted i tilstrækkeligt omfang til at sikre at naturtyper, og antallet af de arter som knytter sig hertil kan bevares, og i bedste fald forbedres ganske væsentligt. Dette er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad i planperiode 1, hvorfor DN Svendborg ser frem til at hensynet til naturen får større vægt i den kommende planperiode. Dette også set i lyset af at Svendborg Kommune i Naturkapitalindekset, udarbejdet af institut for Bioscience, DCE, Aarhus Universitet, som beskriver hvor meget naturareal en kommune har, samt tilstanden af denne kun opnår 17 ud af 100 point mod et gennemsnit for kommunerne på 24 og et maksimalt indeks på 80. Dette skyldes blandt andet at over 60 procent af arealerne i Svendborg Kommune består af marker med meget lav naturværdi, men også at Svendborg Kommune har nogle naturområder med potentiel høj naturværdi, som ikke må forringes, da naturkapitalindekset så bliver endnu lavere. Disse omfatter bl.a. Natura2000-områderne, som alle bør være kendetegnet ved en høj naturtilstand, hvilket vil forbedre Naturkapitalindekset på trods af disse områders relativt lille areal. Naturkapitalindekset kommer på denne måde også til at afspejle, hvor meget kommunerne gør for at pleje og forbedre naturtilstanden i de naturmæssigt værdifulde områder. DN Svendborg håber derfor at de nævnte anbefalinger i høringssvaret følges, hvilket utvivlsomt vil bidrage til en bedring af naturtilstanden i Natura2000-områderne.

Bedste hilsener René Lund Chetronoch Formand for DN Svendborg [email protected] 27110544

Svendborg Kommune Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Sendt til: [email protected]

15.12.2016

Høringssvar vedrørende: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021, For område nr. 127, Sydfynske Øhav, August 2016.

Friluftsrådet har med stor interesse gennemlæst forslaget om Sydfynske Øhav.

Sydfynske Øhav, Natura 2000-område nr. 127, Habitatområde H111, Fuglebeskyttelsesom- råde F71 og F72 Vi har valgt at kommentere på forslaget som helhed, vel vidende det dækker fire kommuner. Det er problematisk invasive arter først bekæmpes, som vi læser det, når der er en forekomst på over 10 % (af arealet?). Det må være mere effektivt at be- kæmpe, når der er små forekomster. ”Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne forklit og hvid klit med fokus på arealer med en forekomst på over 10 % ”. Vi håber på der hurtigt findes en løsning på at få aftaler i stand for de 200 ha der stadig mangler aftaler for græsning og/eller høslæt. Det glæder os ”Kommunerne bidrager endvi- dere økonomisk til transport af dyrene til øerne ved at drive kreaturfærgen ’Yrsa’, indkøber og udlåner kreaturer til dyreholderne og stiller fangfolde og kreaturtransportvogne til rå- dighed.” Det bør der også være mulighed i de kommende planperioder. ”For at undgå forstyrrelser af ynglefuglene på strandengen Monnet i Svendborg Kommune er tidspunktet for den i fredningen tilladte flugtskydning flyttet til efter fuglenes yngleperiode.” Det glæder os der kom en løsning og vi vil henstille til den kan fortsætter i rigtig mange år frem, for der mangler steder hvor jægerne kan træne flugtskydning, dels i undervisningen af jagttegns aspiranter, træne til haglskydeprøven og generelt træne for at nedbringe anskydningen af vildtet.

Med venlig hilsen Per Brunsgaard Kredsformand Friluftsrådet Sydfyn Tlf.: 51 32 98 04 Mail: [email protected] Mail: [email protected]

Friluftsrådet Sydfyn Kredsformand Per Brunsgaard Tel 51 32 98 04/ 65 99 17 63 - [email protected]

Friluftsrådet Sydfyn omfatter Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø Kommuner

Langeland Kommune Infrastruktur [email protected]

Vissenbjerg, den 12.12.2016

Høringssvar vedr. N2000-handleplan for Det Sydfynske Øhav

På vegne af Søren Rosholt, Vestervej 47, 5932 Humble vil jeg hermed afgive høringssvar vedr. N2000 handleplanerne 2016 – 2021.

Som lodsejer har handleplanerne en utilfredsstillende form, idet man ikke får at vide, om man bliver berørt af handleplanen. Som lodsejer med jord i N2000 området ved Tryggelev Nor og Salme Nor kan man ud fra kortbilagene konstatere flg. vedr. Tryggelev Nor:  Markeret som levested for ynglefugle – brushane, rørdrum, rørhøg og splitterne  Markeret som levested for ynglefugle – fjordterne, dværgterne, havterne og klyde

Det kan så samtidig konstateres i tabel 4, at der skønnes at være behov for indsats for at forbedre levestederne for rørdrum, rørhøg, fjordterne og havterne. Hertil kommer mu- lige indsatser for naturtyper (tabel 3). De fire nævnte fuglearter er kortlagt til at have Tryggelev Nor og Salme Nor som levested, men man ved ikke, om der skal ske nogen indsats i området. Det kan dog synes ret sandsynligt.

Det ville være en fordel, hvis det i handleplanerne var klart angivet, hvor indsatser ønskes, hvis lodsejerne vil være med, men jeg er klar over, at det foreliggende er den krævede form.

Såfremt der bliver tale om indsatser omkring Tryggelev Nor og Salme Nor, og Søren Rosholt vælger at deltage i disse, vil det naturligvis kun komme på tale mod fuld erstatning for evt. tab opstået i denne forbindelse.

Med venlig hilsen

Anne Sloth Miljøkonsulent

Tlf. nr: 6362 2510 | Mobil: 2321 3191 E-mail: [email protected]

Centrovice hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199 [email protected] www.centrovice.dk Svendborg den 15. december 2016

Til Svendborg Kommune.

Høringsbrev vedr. handleplanerne for Natura 2000.

Jeg vil gøre opmærksom på at det er vigtigt at genetablere ynglefugle bestanden på Monnet. Siden 2011 er ynglefugleantallet faldet til 0.

Iflg. DOF er der ikke flere ynglefugle på Monnet og rastefuglene er i begrænset antal.

Det er en katastrofe for et så vigtigt fuglebeskytteksesområde som Monnet.

Det må betegnes som en miljøskade når fuglene forsvinder. Kommunen er ansvarlig for at finde årsagen og genetablere området til gavn for ynglefuglene.

Vi har gjort Svendborg Kommune opmærksom på problemet foråret 2013, men der ingen initiativer foretaget, som jeg kan se.

I sommeren 2016 har der gået en tyr sammen med kvierne og græsset på Monnet. Det er uhensigtsmæssigt at Svendborg at kommune acceptere dette, for det får mange især børnefamilier til at fravælge området som besøgsområde.

Området er for alle.

Jeg vil foreslå at der ingen tyr går på Monnet fra jan 2017.

Det er vigtigt at skiltene ved Monnet er i orden , så alle kan se hvad der er tilladt.

Hunde ikke tilladt Hesteridning ikketilladt Knallertkørsel ikke tilladt Madaffald i affaldsposen Parkering på anviste steder

Venlig hilsen

Susanne Lohmann Vårøvej 36 5700 Svendborg

Indsigelser, ændringsforslag og kommentarer til handleplanforslagene

Behov for indsatser i planperiode 2016-2021

For at undgå forstyrrelser af ynglefuglene på strandengen Monnet i Svendborg Kommune er tidspunktet for den i fredningen tilladte flugtskydning flyttet til efter fuglenes yngleperiode.

1. I foråret 2013 gjorde jeg Svendborg Kommune , ved et møde med Biolog Dorit Fruergaard og Hortonom Mogens Lind Jørgensen, opmærksom på at fugletallet på Monnet var stærkt dalende. Jeg fik at vide at det var ræven, der var skyld i det.

Men der er siden intet sket, for at udrydde ræven.

2. I foråret 2015 gjorde jeg Hortonom Mogens Lind Jørgensen opmærksom på at, skiltene der forbyder adgang for hunde på Monnet, er blevet ødelagt, så der færdes rigtig mange hunde.

Men skiltene er endnu ikke blevet repareret.

3. I græsningssæsonen 2016 har der gået en tyr på Monnet, det har skabt stor utryghed for besøgende på Monnet, som henvender sig naboerne til Monnet.

Det kan ikke være rigtigt at der skal gå en tyr på et areal, der er offentlig tilgængelig for turister og børnefamilier.

4. For at undgå forstyrrelser af ynglefuglene på strandengen Monnet i Svendborg Kommune er tidspunktet for den i fredningen tilladte flugtskydning flyttet til efter fuglenes yngleperiode.

Jeg har ellers fået dette svar fra Svendborg Kommune, hvor man lovede at finde et andet sted til Jagtforeningen:

Hej Gitte 20-06-2013 14:53

Jeg har sendt din mail videre til Henning Mortensen, der vil svare på dine spørgsmål vedrørende afstand, faste anlæg og affald på græsningsarealerne.

Mht. forstyrrelse af fuglene arbejder vi ihærdigt på, at flytte skydebanen ud af området senest i 2015. Vi er i dialog med jagtforeningen om at finde en alternativ placering. I mellemtiden vil vi forsøge at rykke skydetidspunktet til efter fuglenes yngleperiode, hvilket kræver en dispensation fra Fredningsnævnet, hvilket vi arbejder på. Det er jo lidt besynderligt, at det netop er fredningen, der bestemmer, at der må skydes i fuglenes yngleperiode.

Venlig hilsen

Mogens Lind Jørgensen Hortonom

Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg

TLF: 62 23 34 34 Mobil: 30 17 54 34 Email: [email protected]

Med venlig hilsen

Gitte Nielsen Monnetvej 8 5700 Svendborg