Bemærkning Til Forslag Til Natura 2000-Handleplan for Område Nr. 127 Sydfynske Øhav

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Bemærkning Til Forslag Til Natura 2000-Handleplan for Område Nr. 127 Sydfynske Øhav Svendborg Kommune Naturbeskyttelse [email protected] J. nr. SVANA-5669-00143 [email protected] Ref. Lasse Werling Langeland Kommune tlf. 72543840 [email protected] Den 14. december 2016 Ærø Kommune [email protected] Faaborg-Midtfyn Kommune [email protected] [email protected] Bemærkning til forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 127 Sydfynske Øhav Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Ærø Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har sendt forslag til Natura 2000-handleplan for nr. 127 Sydfynske Øhav i høring med høringsfrist den 15. december 2016. Planforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem de 4 kommuner inden for hvert deres myndighedsområde. I medfør af miljømålslovens § 46 e kan miljø- og fødevareministeren til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsfristen. Miljø- og fødevareministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning. Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning gør ikke indsigelse mod forslaget til kommunal handleplan nr. 127, men har følgende bemærkninger: Opdatering af love og bekendtgørelser Styrelsen skal gøre opmærksom på, at en ny bekendtgørelse af miljømålsloven er blevet udstedt (lovbekendtgørelse nr. 1251 af 29/09/2016). Lovbekendtgørelsen erstatter lovbekendtgørelsen fra 2015. Handleplanbekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 er fortsat gældende. Særligt om SMV (Strategisk Miljøvurdering) SVANA skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på afsnit 6 om Strategisk Miljøvurdering i styrelsens vejledning om de kommunale handleplaner http://svana.dk/media/192801/vejledning-om-de-kommunale-handleplaner-til- opfoelgning-af-natura-2000-planerne-2016-21.pdf Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 20 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.svana.dk Vejledningen forudsætter, at kommunale handleplaner som udgangspunkt er omfattet af begrebet plan/program, som anvendes i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det medfører, at kommunen skal tage stilling til, om det konkrete udkast til kommunal handleplan skal undergå en miljøvurdering, eller om handleplanen kan screenes ud. Kommunens screeningsafgørelse skal udmøntes i en konkret afgørelse, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer § 4, stk.4, hvor kommunen redegør for væsentligheden af indvirkningerne af det konkrete forslag til handleplan. Afgørelsen kan enten kræve en mere dybtgående analyse i en miljøvurdering i form af en miljørapport, hvor indvirkningen anses for væsentlig, eller den kan nå frem til, at indvirkningen ikke er væsentlig (screenes ud). Screeningsafgørelsen skal offentliggøres snarest muligt og inden vedtagelsen af handleplanen. Afgørelsen kan påklages efter miljømålslovens regler om klage over den kommunale handleplan, jf. miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Tilsidesættes disse regler, må det - i tilfælde af en klage – forventes, at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt vil erklære handleplanen for ugyldig, jf. EU- Domstolens praksis. Står flere kommuner bag handleplanen, skal alle involverede kommuner træffe en konkret afgørelse, som offentliggøres med klagevejledning på kommunernes hjemmesider. Kommunerne er velkommen til at kontakte Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvis styrelsens bemærkninger skulle give anledning til spørgsmål. Med venlig hilsen Jess Jørgensen Kontorchef Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, Midtjylland Tlf. 25 42 00 91 email: [email protected] 2 Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38 Langeland Kommune Natur og Miljø Fredensgade 1 5900 Rudkøbing Ang. Høringssvar Natura2000 Handleplan Vedr. Omr. Nr. 127 Sydfynske Øhav DOF-Fyn har følgende bemærkninger til handleplanen for så vidt angår fugle: Gennemførelse af handleplan 2010-15: Der er redegjort for, at indsatsen for levesteder for plettet rørvagtel, engsnarre og splitterne er delvist gennemført. Det er meget vigtigt, at denne indsats fuldføres og vedligeholdes i planperioden 2016-21. Der er i større eller mindre omfang tale om at fastholde drift ved græsning, høslæt eller rydninger med særlig fokus på hver enkelt arts krav til levestedet. Handleplanen bør mere præcist beskrive den fremtidige indsats. Det er positivt, at kommunen har indgået aftale om flytning af flugtskydningen på Monnet til efter fuglenes yngletid. Det er DOF-Fyns holdning, at forstyrrende aktiviteter holdes uden for fuglebeskyttelsesområderne. Indsatsprogram 2016-21: Ynglefugle: De konkrete målsætninger for ynglefuglene er citeret fra den statslige Natura 2000-plan. Alle arter er medtaget som anført her. De områdespecifikke retningslinjer er ligeledes citeret fra Natura 2000-planen, hvor der dog mangler indsatser for levesteder for havørn, plettet rørvagtel, engsnarre, sorthovedet måge, mosehornugle og almindelig ryle. De nævnte arter er udpegningsgrundlag og har konkrete målsætninger, og det bør specifikt nævnes, hvorfor der ikke er indsats for disse arter. Er levestederne i god/høj tilstand eller ikke kendte? Retningslinjerne for brushane, rørdrum og rørhøg er, at alle kortlagte levesteder skal have en god tilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Brushane: Selvom der ikke aktuelt er ynglende brushane i området, bør tilstanden af Vejlen og Noret forbedres gennem bedre græsningsdrift. Størstedelen af området er statsejet, men den privatejede del af Noret bør medtages i kommunens indsats. Rørdrum: 5 af artens levesteder er ikke i god tilstand, og her skal især peges på behov for øget vandstand i Henninge Nor, Snaremose, Ristinge Mose og Søgård Mose. Rørhøg: Kun Ristinge Mose er ikke i god tilstand, se ovenfor under rørdrum. Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38 Retningslinjerne for fjordterne, dværgterne, havterne, klyde og splitterne er, at 75 % af de kortlagte levesteder skal have en god tilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Fjordterne: Kun 28 % af de kortlagte levesteder (Nørreballe Nor) er i god tilstand. På de øvrige lokaliteter er der behov for nærmere at undersøge mulighederne for rydning og rævesikring af ynglesteder. Dværgterne: 75 % af de kortlagte levesteder er vurderet i god tilstand. Behov for rævesikring af ynglesteder bør løbende vurderes, og sikring mod forstyrrelser af artens ynglesteder bør indgå i reservatrevisionen. Havterne: Ud af 40 kortlagte levesteder er kun 4 eller 10 % i god tilstand. Årsagerne til den generelt dårlige tilstand er generelt tilgroning, forstyrrelser og prædation. Blandt ynglestederne kan vi pege på tilgroning som årsag på Hjelmshoved, Mejlholm, Nyland, Lille Egholm, Storeholm, Lilleø, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Knappen, Nørreskov, Birkholm, Store og Lille Rallen, Nørreholm, Ommelshoved, Halmø og Ærøshale. Her bør mulighederne for græsning/rydning undersøges. Ræveprædation er en væsentlig årsag på Monnet, Storeholm, Strynø Kalv og sikkert flere. Her skal særligt opfordres til, at etablering af rævesikkert hegn om Monnet gennemføres, som det tidligere er foreslået. Monnet er den største strandeng i området, og lokaliteten har tidligere huset store terne- og mågekolonier, ligesom den sammen med Store Egholm er den sidste yngleplads for almindelig ryle. Vær opmærksom på, at ynglepladser for havterne i Lindelse Nor ikke er levestedskortlagt i Miljøgis. Det drejer sig om Bukø, Eskildsø og Kværnen. Klyde: 11 (64 %) af 17 kortlagte levesteder er i god tilstand. Tilgroning, manglende vandflade, prædation og forstyrrelser er årsager til dårlig tilstand. Indsats for klydens ynglesteder kan være sikring af lavvandede lagunesøer på Skarø, Hjortø og Bredholm. Det skal samtidig sikres, at omgivelserne afgræsses. Splitterne: Det ene ynglested på Siø er (var i 2013) i ringe tilstand. Det igangværende projekt på Siø kan forhåbentlig forbedre tilstanden. Desuden skal peges på Eskildsø, som tidligere husede en stor Splitternekoloni. Her er der sket en meget kraftig tilgroning med høje græsser, som bør ryddes og græsning etableres. Trækfugle: For rastende trækfugle er det målsætningen at sikre/forbedre deres levesteder. For en del arter skal dette gøres gennem vildtreservatbekendtgørelser i statens regi, men der er også arter med fourageringsområder på land, som kunne kalde på kommunens indsats. F.eks. Sangsvane og knortegås. Disse arter burde være medtaget i indsatsprogrammet med henblik på at sikre uforstyrrede fourageringsområder. Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38 Prioritering af den forventede indsats: DOF-Fyn noterer med tilfredshed, at kommunerne igennem planperioden vil gøre en særlig indsats for de udpegede egnede levesteder for ynglefugle. Desuden at kommunerne vil undersøge forholdene omkring forstyrrelser af levesteder for ynglefugle og vurdere den nødvendige indsats for regulering af færdsel. I den forbindelse vil vi henlede opmærksomheden på, at en sjælden art – rovternen - er begyndt at yngle i området. Da den nu har ynglet i 3 år kan det forventes, at arten ved næste revision af udpegningsgrundlaget vil komme med. Rovternen bør tilgodeses ved, at indsatsen for at sikre forstyrrelsesfrie yngleområder medtager Langholmshoved, hvor den har ynglet. Odense den 15. december 2016 p.v.a. Henrik Kalckar Hansen Formand, Dansk Ornitologisk Forening, Fyn Mail: [email protected] f/ DOF Fyns Naturpolitiske Udvalg Børge Langkilde Rasmussen Tlf.: +45 22
Recommended publications
  • Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser
    DANMARKS YNGLENDE STRANDFUGLE. FAUNISTISKE UNDERSØGELSER. BERETNING OM EN REJSE I FARVANDENE SYD FOR FYN I 19071. AF R. JUL. OLSEN. Danmarks Ønatur, dets lunefuldt slyngede Kystlinjer med de utallige Smaaøer og Holme i Fjordene og Havet giver gode Livsbetingelser, Ynglepladser og Føde for Strandfugle; det er derfor naturligt, at disse saavel i Arts- som i Individantal udgør en meget betydelig Del af Danmarks Fuglefauna. Ved man end nøje Besked me~, hvilke Arter der regelmæs• sigt yngler i Danmark, er dog Almenkendskaben om deres Ud­ bredelse og Hyppighed i de forskellige Dele af Landet kun mangelfuld og væsentlig indskrænket til, hvad der findes derom i de ret faa eksisterende Lokalfaunaer. Efter at jeg gennem en længere Aarrække havde besøgt et ikke ubetydeligt Antal Smaaøer og Holme rundt om i Danmark og derved var bleven opmærksom paa, hvorledes adskillige Arter Strandfugle tilsyneladende er ganske uberegnelige i Valg af Ynglepladser og derved faar en meget uensartet pletvis Udbre­ delse, fattede jeg, tilskyndet af Hr. Viceinspektor Winge, i Efter­ aaret 1906 den Beslutning, saafremt fornøden Støtte kunde op­ naas, at foretage en systematisk Undersøgelse af Smaaøerne og Holmene i de danske Farvande og udarbejde Oversigter over, hvilke Fugle, der fandtes ynglende paa dem. Ved Hr. Professor Hector Jungersens Hjælp blev Midler til Undersøgelsernes Paabegyndelse anvist af Carlsbergfondet, og til Genstand for den første Undersøgelse valgtes de i ornithologisk Henseende ret ubekendte Smaaøer og Holme Syd for Fyn. 1 Offentliggørelsen her i Tidsskriftet sker ved Velvilje fra Universitetets Zoologiske Museum, hvorfor Dansk ornithologisk Forening bringer Museet sin Tak. - Manuskriptet indeholder talrige Kort og Fotografier fra de besøgte Egne, som ikke er gengivne her.
    [Show full text]
  • Øerne Omkring Fyn
    ØERNE OMKRING FYN f':x4 ) t4 - a -t FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 Øerne omkring Fyn En beskrivelse af 85 fynske småøers naturforhold FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 I I Redøktionen: Niels Andersen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Fotografier: Niels Andersdn Aksel Hansen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Tegninger: Peter Klokker Lay-out: r IngalillJohansen Sats, repro og tryk: Dyva Bogtryk aps Geodætisk Instituts kort er reproduceret i henhold til tilladelse (A400176) 't -l, i )l :l i I I I \l§ i'l 1 +-J BEMÆRK Alt materiale til denne rapport er afgivet af oplyserne under den forud- sætning, at det bruges i bestræbelserne for bevaielse af de fynske øer med deres fugleliv, msn elligevel skal det pointeres, at vi betragter det som en selvfølge, at ingen af oplysningeme i rapporten bliver misbnrgt til indsanrling af fugle, deres æg eller forstyrrelse på levestederne. INDHOLD FORORD 5 Nyland 48 Græsholm ved Bredholm 48 INDLEDNING 7 Buddiken 49 DELTAGERLISTE 9 Bredholm 49 Grensholm 50 WRDERING AF MATERIALET 9 Strynø 5l KLASSIFIKATION l0 Strynø Kalv . 5t Bondeholm 51 FORANDRINGER OG TRUSLER 11 Vogterholm 52 REGLER FOR OPTÆLLINGEN t4 Dejrø . 52 Optællingsskema . 15 LiTeø . 52 Halmø 53 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØER t7 Langholm 54 ØERNE I LILLEBÆLT t9 Langholmshoved 54 Fær.ø . 2I Lindholm 54 Fænø Kalv 22 En ny holm ved Storeholm 55 Brandsø 22 Storeholm 55 Baagø . 22 ØERNE I LINDELSE NOR 57 Eghokn 25 Asholm 58 Bastholm 25 Kueholm 58 Småholmene 25 Bukø 58 Torø 26 Eskildsø 58 ØERNE I HELNÆSBUGTEN 27 Kværnen 59 Fiskerholm 29 VRESEN I STOREBÆLT 60 Illumø 29 Horsehoved 29 ROMSØ I STOREBÆLT 6I Yigø .
    [Show full text]
  • CHART STORIES (Lightboxtekst) the Ships Were Not Only Built for the Local Population, but Also for the Merchants and Shippers of Nearby Faaborg
    CHART STORIES (lightboxtekst) The ships were not only built for the local population, but also for the merchants and shippers of nearby Faaborg. All the ships were Illum, Horsehoved and Vigø built by eye; i.e. without the use of drawings and directly on the A partly submerged continuous ridge starts at Helnæs, traverses beach. The small community grew gradually, and one shipbuilder the islands of Illum and Vigø, before ending west of Faldsled at followed the other. In the mid-19th century, the town flourished. Bjerghammer – as shown on the chart. In some places, the ridge Towards the end of the century, however, the number of vessels breaks the surface; it reaches a height of 9 metres on Illum and 15 hailing from Faldsled decreased. Steamships and, later on, diesel- metres on Vigø. Between those two islands, is the small islet of powered ships eventually took over the trade, as they were less Horsehoved, which barely reaches above sea level. Both Illum and dependent on weather, particularly on wind. This development was Vigø have been inhabited for a very long time. Each of the three also fuelled by the emergence of railroads that managed to deliver islands was copyhold belonging to Hvedholm Gods (Hvedholm goods and passengers on time. Manor) until 1870, when they were sold to the copyholder. Illum and Vigø were used for traditional farming. Bøjden Harbour Because of the short distance to the town of Fynshav on Als, From the sea, one gazes in amazement upon the beautiful building Bøjden has long served as a ferry station.
    [Show full text]
  • Basisanalyse 2022-27
    ++++++++++++++++++++++++++++++ Basisanalyse 2022-27 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Fyn Forsidefoto: Monnet er Fyns største strandeng Fotograf: Jonas Hansen ISBN: 978-87-7038-866-5 Baggrundskort: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 2 Basisanalyse 2022-27 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027).......................................................... 4 1.1 Basisanalysens indhold ............................................................................................... 4 1.2 Natura 2000-planprocessen ......................................................................................... 5 1.3 Udpegningsgrundlag.................................................................................................... 5 1.4 Naturtilstandssystem ................................................................................................... 5 1.5 Datagrundlaget ............................................................................................................ 7 1.5.1 Særligt om arter ............................................................................................. 8 1.6 Foreløbig vurdering af områdets trusler ........................................................................ 9 2. Sydfynske Øhav ...............................................................................................................10 2.1 Områdebeskrivelse .....................................................................................................11 2.2 Udpegningsgrundlag for Natura
    [Show full text]
  • Autoriserede Stednavne
    Autoriserede Stednavne StednavnType Sogn Sognekode Kommunekode Regionskode Sabbesborg KlintA. Stubberup 7876 440 1083 Sabro * H. (Region Midtjylland) 1082 Sabro * B.E.S. (Århus Kommune) 8066 751 1082 Sabro KorsvejB. Sabro 8066 751 1082 Sabro MødalB. Sabro 8066 751 1082 Sabro-BjørnkærB. Sabro 8066 751 1082 Sadbjerg B. Kegnæs 8998 540 1083 Sadderup B.E. Skads 8909 561 1083 Sadelbakke RimmeA. Vang 8730 787 1081 Safirsøen V. Nyker 7556 400 1084 Sageby B.E. Mern 7480 390 1085 Sahl B.E.S. (Holstebro Kommune) 8832 661 1082 Sahl B.E.S. (Viborg Kommune) 8484 791 1082 Sahl Hede B. Sahl 8484 791 1082 Saksborg B. Burkal 9056 580 1083 Saksebro B. Åker 7569 400 1084 Saksen B. Skivholme 8077 746 1082 Saksenborg B. Krummerup 7330 370 1085 Saksfjed A. Tågerup 7653 360 1085 Saksild B.E.S. (Odder Kommune) 8089 727 1082 Saksild BugtV. Saksild 8089 727 1082 Saksild PlantageB. Saksild 8089 727 1082 Saksild StrandB. Saksild 8089 727 1082 Sakskær B. Nees 8850 665 1082 Sakskøbing B.E.S. (Region Sjælland) 7642 376 1085 Sakskøbing FjordV. (Guldborgsund Kommune) 376 1085 Saksmose HuseB. Kollerup 7907 630 1083 Sakstrup B.E. Bjergby 8461 860 1081 Saksvad BækV. (Syddjurs Kommune) 706 1082 Salbrovad B. Barløse 7807 420 1083 Salby B.E. Mesinge 7873 440 1083 Saldrup B.E. Lyngby 8170 707 1082 Salene B. Østerlarsker 7565 400 1084 Salene BugtV. (Bornholms Regionskommune) 400 1084 Salgjerhøj A.B. Flade 8671 773 1081 SalgårdshøjA.B. Vejby 7393 270 1084 Sall B.E.S. (Favrskov Kommune) 8495 710 1082 Sall Hede B. Sall 8495 710 1082 Sallerup B.E.
    [Show full text]
  • En Strynødrengs Erindringer
    En Strynødrengs erindringer Hvad mon man er før man bli’r til Et stjerneskud Et puslespil? En tanke-torsk En gulerod Man må for fa´n ha været no´ed! (…) Hvor mon den er Den røde tråd? Man må for fa´n da bli´ til no’ed! Frit efter Shu-bi-dua 2 Forfatter Egon Pedersen Redaktion Marianne Volf Andersen © Copyright 2017 Andet oplag, maj 2017 3 Indhold Forord: ........................................................................................... 5 Jeg en gård mig bygge vil ........................................................... 7 Fra bondegård til betonbyggeri ............................................... 57 De berømte og berygtede ......................................................... 75 Folkedansen ................................................................................ 91 4 Forord: Jeg vil berette om mit projekt, som foreligger her i bogform. Ja, jeg er jo ikke en stor kunstner eller forfatter eller sports- mand, kun en ydmyg dreng, der er gået ud af 7. klasse fra Strynø skole. Jeg beretter om et liv, som jeg synes er fantastisk at tænke tilbage på. Jeg har været heldig i livet: Tre dejlige kvinder har jeg været gift med – én holder ud endnu. I det lille ø-samfund på Strynø og på Samsø, på husmandsskolen i Odense, og i Nordsjælland har jeg været så heldig at møde spændende mennesker, som har været med til at forme og farve mit liv. Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg er i skrivende stund 81 år gammel, og min kone Hanne og jeg er flyttet til Rolfsted en lille landsby med 449 indbyg- gere på Fyn 2 km nordvest for Ferritslev 15 km sydøst for Odense. Jeg blev opmærksom på Møllehavehuset i Bøstrup på Langeland, og har truffet Marianne, som er daglig leder af stedet.
    [Show full text]
  • Fortællekatalog Til Det Sydfynske Øhav
    Fortællekatalog til Det sydfynske Øhav FORTÆLLEKATALOG 1 Indhold Indledning ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 3 Billedet af øerne ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 4 Øhavets geologi og forhistorie ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 5 Fra båd- til færgekultur ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 9 Demografi ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ 13 Immigration til øerne ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 13 Øboidentitet ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 14 De dyre øer ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 15 Landbrugsø før og nu ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 16 Broer i øhavet – is og beton ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
    [Show full text]
  • DLG Servieaftaler Privat
    DLG Servieaftaler Privat Samlet oversigt over alle serviceaftaler til private 1. Generelt om serviceaftaler ......................................................................................................................................................... 1 Få den serviceaftale der passer til dit behov for sikkerhed. .................................................................................................................. 1 2. Serviceaftale på Fastnet ............................................................................................................................................................. 2 3. Serviceaftale på Fastnet og Bredbånd ...................................................................................................................................... 2 4. Serviceaftale Bredbånd .............................................................................................................................................................. 3 5. Serviceaftale på DLG TV Bredbånd ............................................................................................................................................ 3 6. Serviceaftale Alarm (på fastnetlinien) ....................................................................................................................................... 4 7. Betingelser og forudsætninger ................................................................................................................................................... 4 Der kan ikke tegnes serviceaftaler
    [Show full text]
  • Fuglelivet Paa De Sydfynske Holme" Af ARTHUR CHRISTIANSEN
    Forf. fot. Stenvender ( Arenaria interpres) paa Bondeholm 2. Juni 1943. Fuglelivet paa de sydfynske Holme" Af ARTHUR CHRISTIANSEN. Farvandet mellem Sydfyns Kyst og de store Øer Ærø og· Langeland er for Størstedelen et lavvandet Indhav med et be­ tydeligt Antal større og mindre Holme, omgivet af Grunde og tildels ubeboede. Ser man paa et topografisk Kort over det syd­ fynske Øhav, faar man Indtryk af, at der maa være glimrende Rastpladser og Ynglepladser for Strandfugle. Denne Tanke har R. JUL. OLSEN formentlig haft, da han i Efteraaret 1906 fik Ideen til, og i Foraaret 1907 gennemførte, sin ornitologiske Under­ søgelsesrejse til de sydfynske Øer (jf. R. JUL. OLSEN 1912, p. 1). I de 35 Aar, der er forløbet siden denne Rejse, har de sydfyn'" ske Smaaholme tilsyneladende ikke været ornitologisk under­ søgt; i hvert Fald har jeg intet kunnet finde derom i dansk ornitologisk Litteratur, naar undtages hos ACHTON FRIIS (1928, III, p. 460 & ff.), hvor JOHANNES LARSEN bringer Fuglelister fra nogle af de samme Holme, dog tildels fra andre Aarstider. 138 I Foraaret 1942 fik jeg imidlertid Lejlighed til at besøge en Del af disse Holme og skal derfor meddele mine Iagttagelser. Jeg gjorde Turen i egen Baad og medbragte Lejrgrejer. Dels foraarsaget af Vejrforholdene, dels fordi jeg ikke havde medbragt R. JuL. OLSENS ovennævnte Artikel, kom jeg kun til at besøge 11 af de samme Holme, som i sin Tid Olsen besøgte. Til Gengæld fik jeg undersøgt enkelte andre, som daarligt Vejr havde forhindret Olsen i at komme i Land paa. I den følgende Oversigt over Fuglelivet tager jeg først de Holme, som er be­ søgt af os begge, og under hver af disse Holme nævnes for Sammenligningens Skyld først de Arter, som vi begge har iagttaget, idet Olsens Iagttagelse sættes i Parantes; dernæst de Arter, som kun jeg bemærkede; tilsidst i Parantes Arter, som kun blev set af Olsen.
    [Show full text]
  • Khlandvinding Deluxe Browser
    Sag_I Sag_II Sag_III Navn Kulturteknisk_type Amt Projektering År Genne Oprind_natur Kommentar Areal_ha Længde_km 4 0 0 Kastrup-Tiset-Stenderup Enge Kultivering Haderslev HS 1.940 F Kultivering af Kastrup-Tiset-Stenderup Enge, Haderslev, udarbejdet af HS - gennemført 2.679,51 0,000 5 0 0 Dybsø Fjord Inddæmning Præstø 1.940 F fjord To projekter angående Udtørring af Dybsø Fjord, Sjælland - henlagt 1.866,48 0,000 6 1.405 0 Søndernor Inddæmning Maribo 1.940 F nor 69 (1940): Inddæmning og udtørring af Søndernor. 1405 (1953): 31: Det danske hedeselskabs oversigt over inddæmningsmuligheder ved Danmarks kyster og fjorde 781,61 0,000 7 0 0 Kallø Graa Inddigning Maribo 1.940 T vig Inddigning og udtørring af Kalø Graa på nordsiden af Lolland, Maribo - gennemført; se journalnr. 1733 49,50 0,000 8 0 0 Lollandske dige Inddigning Maribo 1.940 F fjord, strandeng Forhøjelse af de lollandske diger, henvist til arbejdsministeriet 0,00 17,325 9 0 0 Ingstrup Sø Afvanding Hjørring HS 1.940 T sø Afvanding af arealer ved Ingstrup Sø, (HS), Hjørring - gennemført 713,25 0,000 10 0 0 Bostedhoved Kystsikring Sønderborg 1.940 F Høfdeanlæg ved Bostedhoved, Als - henlagt 1/8-46 0,00 1,655 11 0 0 Røjhus (Sønderjylland) Afvanding 1.940 F Afvanding af arealer ved Røjhus (HS), Sønderjylland - gennemført 0,00 0,000 12 0 0 Rind Å og Fjerderholt Å Regulering og uddybning Ringkøbing HS 1.940 T å Regulering og uddybning af en del af Rind Å, samt uddybning af en mindre del af Fjederholt Å 0,00 17,420 13 0 0 Farvandet mellem Sjælland, Møn og Bogø Inddæmning Præstø Ulrik Pedersen 1.940 F sund Inddæmning af farvandet mellem Sjælland, Bogø og Møen (Ulrik Pedersen), Præstø - henlagt 4.709,79 0,000 14 0 0 Nørkær Enge Inddigning og kunstig afvanding Ålborg Markersen 1.940 T strandeng Inddigning, afvanding og tørlægning af Nørkær Enge, syd for Limfjorden.
    [Show full text]
  • Natura 2000 Basisanalyse 2016-2021 Sydfynske Øhav
    Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127, Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71 og F72 Kolofon Titel: Copyright: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Sydfynske Naturstyrelsen, Miljøministeriet Øhav Natura 2000-område nr. 127 Sprog: Habitatområde nr. 111 Dansk Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 År: Emneord: 2013 Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse. ISBN nr. 978-87-7091-235-8 Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Dato: 20. december 2013 Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Forsidefoto: Haraldsgade 53 Store Egholm i Sydfynske Øhav. 2100 København Ø Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. www.naturstyrelsen.dk Resume: Natura 2000-plan for Sydfynske Øhav. Basisanalysen sammenfatter landsdækkende, kvalitetssikrede data for de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget af hensyn til. Basisanalysen indeholder en kortlægning af naturtyper og levesteder, en vurdering af naturtilstanden og en foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler) mod en god naturtilstand. Må citeres med kildeangivelse 2 Indhold Indhold .......................................................................................................................... 3 Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2016-21) ........................................................ 4 Basisanalysens indhold .................................................................................................................. 4 Natura 2000-planprocessen ...........................................................................................................5
    [Show full text]
  • På Krydstogt I Øhavet Beskrivelse Af En Af Danmarks Smukkeste Sejlture I Det Sydfynske Øhav
    Allan Harsbo På krydstogt i Øhavet Beskrivelse af en af Danmarks smukkeste sejlture i Det sydfynske Øhav Forlaget Bøssehage 1 2 På krydstogt i Øhavet En guide til Det sydfynske Øhav set fra færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing af Allan Harsbo Forsiden viser færgen M/F Ærøskøbing på tur mod Ærøskøbing Færgen er udsmykket med kunstværk malet på færgen i oktober 2012. Ærø vandt et kunstværk til færgen i DR´s konkurrence ”Vores Kunst”. Det er kunsterne Randi Jørgensen og Katrine Malinovski, der har dekoreret M/F Ærøskøbing. Udgivet 2019 af : Forlaget Bøssehage Air Erria ApS , Jernkåsvej 18, 2770 Kastrup Telefon: +45 40 46 66 75 e-mail: [email protected] web sites: www.aeroetours.dk & www.bike-erria.dk Materialet må kun kopieres efter forudgående aftale med Air Erria ApS © 2019 Air Erria ApS 3 Et par ord fra forfatteren….. sørgede for ”sammen-hængskraften” i dette område. Derfor har jeg også fundet Denne guide er skrevet som en hyldest til det relevant at medtage lidt færgehistorie det måske smukkeste farvand i Danmark, krydret med et par anekdoter fra tiden, der Det sydfynske Øhav. var. Jeg håber læserne finder det interes- Ligeså barskt det kan være at passere sant og ”gemytligt”, som man siger på dette farvand på en kold og regnfuld efter- øerne. årsdag med en vestlig kuling —ligeså smukt Som i alle andre af vore publikationer og eksotisk opleves det på en solrig varm modtager vi meget gerne kommentarer til forårs– eller sommerdag med de grønne bogen. øer, der ligger spredt i det næsten middel- havsblå vand. Jeg ønsker alle en god læsning samt en hyggelig overfart… Mangen en gæst på vej til Ærø har passe- ret ganske tæt forbi disse øer uden at vide hvad de hedder, hvad der sker på de enkel- Med venlig hilsen te øer eller hvilken historie, der har skabt Allan Harsbo disse unikke samfund, hvor livet går sin gang på trods af det specielle liv, der leves [email protected] på en lille ø.
    [Show full text]