Svendborg Kommune Naturbeskyttelse [email protected] J. nr. SVANA-5669-00143 [email protected] Ref. Lasse Werling Langeland Kommune tlf. 72543840 [email protected] Den 14. december 2016 Ærø Kommune [email protected] Faaborg-Midtfyn Kommune [email protected] [email protected] Bemærkning til forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 127 Sydfynske Øhav Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Ærø Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har sendt forslag til Natura 2000-handleplan for nr. 127 Sydfynske Øhav i høring med høringsfrist den 15. december 2016. Planforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem de 4 kommuner inden for hvert deres myndighedsområde. I medfør af miljømålslovens § 46 e kan miljø- og fødevareministeren til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsfristen. Miljø- og fødevareministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning. Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning gør ikke indsigelse mod forslaget til kommunal handleplan nr. 127, men har følgende bemærkninger: Opdatering af love og bekendtgørelser Styrelsen skal gøre opmærksom på, at en ny bekendtgørelse af miljømålsloven er blevet udstedt (lovbekendtgørelse nr. 1251 af 29/09/2016). Lovbekendtgørelsen erstatter lovbekendtgørelsen fra 2015. Handleplanbekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 er fortsat gældende. Særligt om SMV (Strategisk Miljøvurdering) SVANA skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på afsnit 6 om Strategisk Miljøvurdering i styrelsens vejledning om de kommunale handleplaner http://svana.dk/media/192801/vejledning-om-de-kommunale-handleplaner-til- opfoelgning-af-natura-2000-planerne-2016-21.pdf Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø Tlf. 72 54 20 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.svana.dk Vejledningen forudsætter, at kommunale handleplaner som udgangspunkt er omfattet af begrebet plan/program, som anvendes i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det medfører, at kommunen skal tage stilling til, om det konkrete udkast til kommunal handleplan skal undergå en miljøvurdering, eller om handleplanen kan screenes ud. Kommunens screeningsafgørelse skal udmøntes i en konkret afgørelse, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer § 4, stk.4, hvor kommunen redegør for væsentligheden af indvirkningerne af det konkrete forslag til handleplan. Afgørelsen kan enten kræve en mere dybtgående analyse i en miljøvurdering i form af en miljørapport, hvor indvirkningen anses for væsentlig, eller den kan nå frem til, at indvirkningen ikke er væsentlig (screenes ud). Screeningsafgørelsen skal offentliggøres snarest muligt og inden vedtagelsen af handleplanen. Afgørelsen kan påklages efter miljømålslovens regler om klage over den kommunale handleplan, jf. miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Tilsidesættes disse regler, må det - i tilfælde af en klage – forventes, at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt vil erklære handleplanen for ugyldig, jf. EU- Domstolens praksis. Står flere kommuner bag handleplanen, skal alle involverede kommuner træffe en konkret afgørelse, som offentliggøres med klagevejledning på kommunernes hjemmesider. Kommunerne er velkommen til at kontakte Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvis styrelsens bemærkninger skulle give anledning til spørgsmål. Med venlig hilsen Jess Jørgensen Kontorchef Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, Midtjylland Tlf. 25 42 00 91 email: [email protected] 2 Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38 Langeland Kommune Natur og Miljø Fredensgade 1 5900 Rudkøbing Ang. Høringssvar Natura2000 Handleplan Vedr. Omr. Nr. 127 Sydfynske Øhav DOF-Fyn har følgende bemærkninger til handleplanen for så vidt angår fugle: Gennemførelse af handleplan 2010-15: Der er redegjort for, at indsatsen for levesteder for plettet rørvagtel, engsnarre og splitterne er delvist gennemført. Det er meget vigtigt, at denne indsats fuldføres og vedligeholdes i planperioden 2016-21. Der er i større eller mindre omfang tale om at fastholde drift ved græsning, høslæt eller rydninger med særlig fokus på hver enkelt arts krav til levestedet. Handleplanen bør mere præcist beskrive den fremtidige indsats. Det er positivt, at kommunen har indgået aftale om flytning af flugtskydningen på Monnet til efter fuglenes yngletid. Det er DOF-Fyns holdning, at forstyrrende aktiviteter holdes uden for fuglebeskyttelsesområderne. Indsatsprogram 2016-21: Ynglefugle: De konkrete målsætninger for ynglefuglene er citeret fra den statslige Natura 2000-plan. Alle arter er medtaget som anført her. De områdespecifikke retningslinjer er ligeledes citeret fra Natura 2000-planen, hvor der dog mangler indsatser for levesteder for havørn, plettet rørvagtel, engsnarre, sorthovedet måge, mosehornugle og almindelig ryle. De nævnte arter er udpegningsgrundlag og har konkrete målsætninger, og det bør specifikt nævnes, hvorfor der ikke er indsats for disse arter. Er levestederne i god/høj tilstand eller ikke kendte? Retningslinjerne for brushane, rørdrum og rørhøg er, at alle kortlagte levesteder skal have en god tilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Brushane: Selvom der ikke aktuelt er ynglende brushane i området, bør tilstanden af Vejlen og Noret forbedres gennem bedre græsningsdrift. Størstedelen af området er statsejet, men den privatejede del af Noret bør medtages i kommunens indsats. Rørdrum: 5 af artens levesteder er ikke i god tilstand, og her skal især peges på behov for øget vandstand i Henninge Nor, Snaremose, Ristinge Mose og Søgård Mose. Rørhøg: Kun Ristinge Mose er ikke i god tilstand, se ovenfor under rørdrum. Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38 Retningslinjerne for fjordterne, dværgterne, havterne, klyde og splitterne er, at 75 % af de kortlagte levesteder skal have en god tilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Fjordterne: Kun 28 % af de kortlagte levesteder (Nørreballe Nor) er i god tilstand. På de øvrige lokaliteter er der behov for nærmere at undersøge mulighederne for rydning og rævesikring af ynglesteder. Dværgterne: 75 % af de kortlagte levesteder er vurderet i god tilstand. Behov for rævesikring af ynglesteder bør løbende vurderes, og sikring mod forstyrrelser af artens ynglesteder bør indgå i reservatrevisionen. Havterne: Ud af 40 kortlagte levesteder er kun 4 eller 10 % i god tilstand. Årsagerne til den generelt dårlige tilstand er generelt tilgroning, forstyrrelser og prædation. Blandt ynglestederne kan vi pege på tilgroning som årsag på Hjelmshoved, Mejlholm, Nyland, Lille Egholm, Storeholm, Lilleø, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Knappen, Nørreskov, Birkholm, Store og Lille Rallen, Nørreholm, Ommelshoved, Halmø og Ærøshale. Her bør mulighederne for græsning/rydning undersøges. Ræveprædation er en væsentlig årsag på Monnet, Storeholm, Strynø Kalv og sikkert flere. Her skal særligt opfordres til, at etablering af rævesikkert hegn om Monnet gennemføres, som det tidligere er foreslået. Monnet er den største strandeng i området, og lokaliteten har tidligere huset store terne- og mågekolonier, ligesom den sammen med Store Egholm er den sidste yngleplads for almindelig ryle. Vær opmærksom på, at ynglepladser for havterne i Lindelse Nor ikke er levestedskortlagt i Miljøgis. Det drejer sig om Bukø, Eskildsø og Kværnen. Klyde: 11 (64 %) af 17 kortlagte levesteder er i god tilstand. Tilgroning, manglende vandflade, prædation og forstyrrelser er årsager til dårlig tilstand. Indsats for klydens ynglesteder kan være sikring af lavvandede lagunesøer på Skarø, Hjortø og Bredholm. Det skal samtidig sikres, at omgivelserne afgræsses. Splitterne: Det ene ynglested på Siø er (var i 2013) i ringe tilstand. Det igangværende projekt på Siø kan forhåbentlig forbedre tilstanden. Desuden skal peges på Eskildsø, som tidligere husede en stor Splitternekoloni. Her er der sket en meget kraftig tilgroning med høje græsser, som bør ryddes og græsning etableres. Trækfugle: For rastende trækfugle er det målsætningen at sikre/forbedre deres levesteder. For en del arter skal dette gøres gennem vildtreservatbekendtgørelser i statens regi, men der er også arter med fourageringsområder på land, som kunne kalde på kommunens indsats. F.eks. Sangsvane og knortegås. Disse arter burde være medtaget i indsatsprogrammet med henblik på at sikre uforstyrrede fourageringsområder. Dansk Ornitologisk Forening Fyn v/ Henrik Kalckar Hansen Norddalen 27, 5260 Odense S Tlf.: 30 70 90 38 Prioritering af den forventede indsats: DOF-Fyn noterer med tilfredshed, at kommunerne igennem planperioden vil gøre en særlig indsats for de udpegede egnede levesteder for ynglefugle. Desuden at kommunerne vil undersøge forholdene omkring forstyrrelser af levesteder for ynglefugle og vurdere den nødvendige indsats for regulering af færdsel. I den forbindelse vil vi henlede opmærksomheden på, at en sjælden art – rovternen - er begyndt at yngle i området. Da den nu har ynglet i 3 år kan det forventes, at arten ved næste revision af udpegningsgrundlaget vil komme med. Rovternen bør tilgodeses ved, at indsatsen for at sikre forstyrrelsesfrie yngleområder medtager Langholmshoved, hvor den har ynglet. Odense den 15. december 2016 p.v.a. Henrik Kalckar Hansen Formand, Dansk Ornitologisk Forening, Fyn Mail: [email protected] f/ DOF Fyns Naturpolitiske Udvalg Børge Langkilde Rasmussen Tlf.: +45 22