Danmarks Areal

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Danmarks Areal STATISTISKE MEDDELELSER 1968:4 Danmarks areal DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Tidligere publikationer vedrorende arealopprelser STATISTISKE MEDDELELSER Arealets benyttelse: (Landbrugsstatistik). Danmarks areal: 1837: I, 51 1895: 3, 15, 31 1898: Betænkning. 4, 3, 2 1901: 4, 12, 71 1906: Beretning. 4, 20, 3 1907: 4, 28, 3 1919: 4, 61, 2 Folkemængden: (Folketællinger). 1929: 4, 88, 3 1870: 2, 12, 11 1951: 4, 151, 1 1880: 3, 4, 41 1965: 1966:3 1890: 3, 12, 11 1967:4 1901: 4, 10, 31 Folkemßngden og administrativ inddeling : STATISTI S K E TAB E L VÆ R K E R (Folketællinger). Arealets benyttelse: 1906: 4, 21, 1 1861: III, 51 4, 37, 1 1911: 1866: III, 111 1916: 4, 51, 1 1871: III, 271 1921: 4, 63, 1 1876: IV C, 21 1925: 4, 76, 1 1881: IV C, 41 1930: 4, 86, 2 1888: IV C, 71 1935: 4, 101, 1 1896: V C, 11 1940: 4, 113, 3 1907: V C, 3 1945: 4, 128, 1 1950: 4, 147, 1 1955: 4, 166, 1 STATISTISKE UNDERSOGELSER 1960: 1962:13 Folketal, areal og klima 1901-60: Nr. 10. 1965. 1965: 1968:3 Oversigt over sogne og kommuner i Slesvig : STATISTISKE EFTERRETNINGER Fortryk. 19192 De senderjyske amters areal: 1926, nr. 16. ANM. Arealer i publikationer uden notetal er opmált pfi Geodætisk Instituts málebords- blade elIer er beregnet ud fra en sádan opmâling. 1 Arealoplysningerne stammer fra matriklen. 2 Arealoplysningerne stammer fra forskellige danske og tyske topografiske beskrivelser. Forord Danmarks arealer med fordeling pà administrative omrâder blev sidst opmàlt i àrene 1899-1906 og er senere blevet fort à jour pa et beregningsmxssigt grundlag, fortrinsvis ud fra Matrikeldirektoratets oplysninger om storrelsen af arealoverforsler ved grænsexndringer mellem sogne o.lign. For Sonderjyllands vedkommende blev der i 1925 foretaget en særlig opmàling ph grundlag of tyske màlebordsblade, hvor- efter man ogsà her har kunnet gennemfore en beregningsmmssig ajourfering under hensyn til senere xndringer. Forskellige erfaringer har imidlertid efterhànden afsleret et behov for en revision af de lobende beregninger stattet pà et fornyet opmàlingsgrundlag. Som folge heraf blev der i 1953 truffet aftale mellem Geodætisk Institut og Det statistiske Departe- ment om en nyopm %ling, hvis resultater prxsenteres i nmrvmrende publikation. Op- màlingen blev foretaget i perioden 1953-1959 og har omfattet arealerne for by- kommuner og for sogne i sognekommunerne samt kystlinie- og grænselxngder for disse omràder. Hertil kommer endvidere en opmàling af benævnte eers og seers arealer samt vandlobslxngder indenfor hvert sogn. Efter opmàlingen er resultaterne gennemgàet og regnet frem for sogne og kommuner tí126. september 1960 (folketæl- lingsdagen) og 1. aprii 1963 og derefter alene for kommuner til 1. aprii 1966. Re- sultaterne af samtlige disse beregninger er medtaget i tabelafdelingen. Selve opmàlingen er foretaget af Geodætisk Institut under ledelse of afdelings- geodxt E. Kejlso, som IA side 7 har givet en beskrivelse af de opmàlingstekniske hovedprincipper. Danmarks Statistik vil gerne udtrykke sin tak for den bistand, Geodætisk Institut har ydet ikke blot med selve opmàlingen, men ogsà med afger- elsen af en lang række tvivlsspergsmàl vedrerende udarbejdelsen af nmrvxrende publikation. Endvidere vil man benytte lejligheden til at takke for den hjælp, man har mod - taget fra Matrikeldirektoratet, herunder ikke mindst i forbindelse med indtegningen af de kirkelige sognegrænser pi de senderjyske màlebordsblade. Endelig kan der vase grund til at nævne, at talrige kommuner har ydet en værdi- fuld bistand med hensyn til fastlmggelsen af grasser i tilfælde, hvor der har vmret tvivl. Publikationens udarbejdelse er foretaget af afdelingsleder frk. Gunhild Michel - sen i Danmarks Statistiks afdeling for lebende befolkningsstatistik, som under ar- bejdets udferelse har vmret under ledelse af fuldmmgtig cand. polit. J. Wedebye. Danmarks Statistik, 28. november 1967. N. V. Skak- Nielsen. Helge Larsen. Pris: 9,00 kr. excl. moms. AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE AIS Udkommet i maj 1968. Indhold TEKSTAFDELING Side Geodætisk Instituts opmaling af sognegrænser m.m 7 Bemærkninger til tabellerne 8 1. Sammenligning af arealerne opgjort pr. 26. september 1960 pá grundlag af hen- holdsvis den garnle og den nye opmáling. Fordeling pá landsdele 9 2. De nyopmalte arealer i de enkelte landsdele. Relativ fordeling pá land- og vandareal. 10 3. De nyopmálte land- og vandarealer. Relativ fordeling pa landsdele 10 4. Nyopmalte arealer for benævnte seer fordelt pá landsdele 11 5. Benævnte seer fordelt efter sterrelse 11 6. Seer over 200 ha fordelt efter sterrelse og beliggenhed 11 7. Benævnte Der fordelt efter sterrelse i de enkelte landsdele 12 8. Oer over 1000 ha pr. 26. september 1960 fordelt efter sterrelse og beliggenhed 13 9. Forskydninger i kommunestorrelsen 13 10. Fordelingen efter sterrelse af 28 bykommuner, som har deltaget i sammenlægninger i tiden fra 26. september 1960 til 1. aprii 1966 14 11. Bykommuner og sogne i sognekommunerne med og uden kystlinie. Fordeling pa landsdele 14 TABELAFDELING I. Hovedstaden og bykommunerne. Samlet areal, kommunegrænse, kystlinie, samlet vandareal og vandlebslængde pa opmálingstidspunktet 16 II. Sogne i sognekommunerne. Samlet areal, sognegrænse, kystlinie, samlet vandareal og vandlebslængde pá op- malingstidspunktet 18 III. Areal og kystlinie for de enkelte benævnte eer inden for hvert amt pa opmalings- tidspunktet. Opgorelse pa henholdsvis bykommuner og sogne i sognekommunerne 58 IV. Areal for de enkelte benævnte seer inden for hvert amt pa opmálingstidspunktet. Opgorelse pa henholdsvis bykommuner og sogne i sognekommunerne 73 V. Bykommuner samt sognekommuner opdelt pá sogne pr. 1. april 1963 Areal ved nyopmalingen samt beregningsm essig opgerelse pr. 26. september 1960 og pr. 1. april 1963. Folketællingstal pr. 26. september 1960 samt registerfolketal for de enkelte kommuner pr. 1. april 1963 89 Noter til tabel V 136 Tilling til tabel V. Forklaring pa særlig store forskelle mellem arealerne for de enkelte kommuner pr. 26. september 1960 beregnet pá grundlag af gammel og ny opmáling 144 VI. Areal og folketal for landsdele og beboede oer pr. 26. september 1960 156 VII. Areal og folketal i de enkelte kommuner pr. 1. aprii 1966 samt ændringer i tiden 2. april 1963-1. april 1966 158 BILAG I. Kommunesammenlægninger pr. 1. aprii i arene efter opmálingen til og med 1966 samt ændringer af kommunenavne i samme tidsrum .. 173 II. Sogne oprettet i tidsrummet fra opmálingen til og med 1. april 1963 181 III. Nye sogne uden for byerne oprettet i tiden 2. april 1963 -1. april 1966 181 IV. Fjorde og vige m.v. der ikke er medregnet i Danmarks areal 182 V. Kommunesammenlægninger pr. 1. april 1967 og 1968 183 STEDNAVNEREGISTER. 185 SIGNATURFORKLARING Gentagelse » Nul - Mindre end 1/2 af den anvendte enhed 0 Anvendes i rubrikker, hvor der efter sagen natur ikke kan forekomme tal Oplysning foreligger ikke Geodmtisk Instituts opmaling of sognegrmnser m. m. I det folgende skai gives en kortfattet beskrivelse af stitutet modtog herved meget stor hjælp til at komme den opmálingsprocedure, der er blevet fulgt ved los - til det bedste resultat. ningen af den opgave om bestemmelse af sognearealer m.m., som ved Det Statistiske Departements skrivelse 4. Bestemmelse af vandarealer. Det samlede vandareal i j. nr. 471 -1 -33 af 12. februar 1953 blev stillet insti- et sogn omfatter sável so- som á- arealer. Smá vand- tutet. lob, der pa kortet er angivet ved en enkelt sort kon- turlinie, er ikke medtaget. Alle soarealer er medreg- net, idet smá seer (under 1 cm' pa kortet) opmáltes 1. Kortgrundlaget. Ved opmálingen benyttedes insti- med kvadratnet. Moser er dog ikke medregnet, idet tutets málebordsblade 1:20000. Opmálingsresulta- det skonnedes, at sadanne vandarealer endredes hur- terne refererer folgelig forholdene til i kortenes ud- tigt med tiden, og at disse arealer, der som nævnt givelsesár dog med de endringer, der er Wort ved p. gr. af kortets alder kunne referere til forholdene pá senere revision af malebordsbladene (árstal angivet et langt tidligere tidspunkt, ikke ville vere et relevant kortbladet). revision pá Vedrorende af sognegrmnser udtryk for vandarealet ved tidspunktet for arealbe- se nedenfor. stemmelsen. Aers vandareal blev bestemt ved multi - plikation af álængden med en fastsat middelbredde, 2. Arealbestemmelsen. Arealerne opmáltes med Coradi nár áen var angivet ved Signatur, og ved multiplika- rune- planimetre. Hvert areal er opmált med to plani- tion of længden og en malt middelbredde, liar hens metre af to observatorer. Hver observator har yder- bredde fandtes i sand afbildning pá kortet. ligere bestemt arealet to gange, idet planimetret er fort sável hejre om som venstre om arealet. Omset- 5. Bestemmelse of specielle omráder. Enklavers areal er ningen mellem planimeterenheder og normale areal- altid tillagt det sogn, hvortil enklaverne barer. Visse enheder (mm2) er bestemt ved summation af samtlige omrader, der kommunalt har et andet tilhorsforhold arealer pá málebordsbladet (herunder ogsa havom- end den ovrige del af sognet, er efter departementets ráder), hvorved hele málebordsbladets areal i plani- anvisninger opmált selvstændigt. meterenheder kan sammenholdes med málebords- 6. sognegrænsers lengde. Alle længdemál bladets faste areal i mm2. Kortets krympning, der er Bestemmelse af med passer og lineal, idet der er taget hen - afhengig af temperatur og fugtighed i lokalet, og som er udfert grenselinierne. kan have en ikke uvæsentlig sterrelse, fár herved mini- syn til de mindst mulige bugtninger af mal indflydelse. Kun i ganske
Recommended publications
  • Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
    VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt.
    [Show full text]
  • Major Coastal Impact Induced by a 1000-Year Storm Event
    Major coastal impact induced by a 1000-year storm event Fruergaard, Mikkel; Andersen, Thorbjørn Joest; Johannessen, Peter; Nielsen, Lars H.; Pejrup, Morten Published in: Scientific Reports DOI: 10.1038/srep01051 Publication date: 2013 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fruergaard, M., Andersen, T. J., Johannessen, P., Nielsen, L. H., & Pejrup, M. (2013). Major coastal impact induced by a 1000-year storm event. Scientific Reports, 3, [1051 ]. https://doi.org/10.1038/srep01051 Download date: 02. okt.. 2021 Major coastal impact induced by a 1000-year storm event SUBJECT AREAS: Mikkel Fruergaard1,2, Thorbjørn J. Andersen1, Peter N. Johannessen2, Lars H. Nielsen2 & Morten Pejrup1 PALAEOCLIMATE GEOMORPHOLOGY 1Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen GEODYNAMICS K, Denmark, 2Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark. GEOLOGY Extreme storms and storm surges may induce major changes along sandy barrier coastlines, potentially Received causing substantial environmental and economic damage. We show that the most destructive storm (the 1634 10 August 2012 AD storm) documented for the northern Wadden Sea within the last thousand years both caused permanent barrier breaching and initiated accumulation of up to several metres of marine sand. An aggradational storm Accepted shoal and a prograding shoreface sand unit having thicknesses of up to 8 m and 5 m respectively were 26 November 2012 deposited as a result of the storm and during the subsequent 30 to 40 years long healing phase, on the eroded shoreface. Our results demonstrate that millennial-scale storms can induce large-scale and long-term changes Published on barrier coastlines and shorefaces, and that coastal changes assumed to take place over centuries or even 23 January 2013 millennia may occur in association with and be triggered by a single extreme storm event.
    [Show full text]
  • Olympic Team Norway
    Olympic Team Norway Media Guide Norwegian Olympic Committee NORWAY IN 100 SECONDS NOC OFFICIAL SPONSORS 2008 SAS Braathens Dagbladet TINE Head of state: Adidas H.M. King Harald V P4 H.M. Queen Sonja Adecco Nordea PHOTO: SCANPIX If... Norsk Tipping Area (total): Gyro Gruppen Norway 385.155 km2 - Svalbard 61.020 km2 - Jan Mayen 377 km2 Norway (not incl. Svalbard and Jan Mayen) 323.758 km2 Bouvet Island 49 km2 Peter Island 156 km2 NOC OFFICIAL SUPPLIERS 2008 Queen Maud Land Population (24.06.08) 4.768.753 Rica Hertz Main cities (01.01.08) Oslo 560.484 Bergen 247.746 Trondheim 165.191 Stavanger 119.586 Kristiansand 78.919 CLOTHES/EQUIPMENTS/GIFTS Fredrikstad 71.976 TO THE NORWEGIAN OLYMPIC TEAM Tromsø 65.286 Sarpsborg 51.053 Adidas Life expectancy: Men: 77,7 Women: 82,5 RiccoVero Length of common frontiers: 2.542 km Silhouette - Sweden 1.619 km - Finland 727 km Jonson&Jonson - Russia 196 km - Shortest distance north/south 1.752 km Length of the continental coastline 21.465 km - Not incl. Fjords and bays 2.650 km Greatest width of the country 430 km Least width of the country 6,3 km Largest lake: Mjøsa 362 km2 Longest river: Glomma 600 km Highest waterfall: Skykkjedalsfossen 300 m Highest mountain: Galdhøpiggen 2.469 m Largest glacier: Jostedalsbreen 487 km2 Longest fjord: Sognefjorden 204 km Prime Minister: Jens Stoltenberg Head of state: H.M. King Harald V and H.M. Queen Sonja Monetary unit: NOK (Krone) 16.07.08: 1 EUR = 7,90 NOK 100 CNY = 73,00 NOK NORWAY’S TOP SPORTS PROGRAMME On a mandate from the Norwegian Olympic Committee (NOK) and Confederation of Sports (NIF) has been given the operative responsibility for all top sports in the country.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver I 2018
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 Thomas Bregnballe Jacob Sterup Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2018 Forfattere: Thomas Bregnballe & Jacob Sterup Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: 2018 Redaktion afsluttet: August 2018 Faglig kommentering: Ole Roland Therkildsen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Sproglig kvalitetssikring: Susanne Nørtoft Jensen & Anne Mette Poulsen Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 31.605 ynglepar. Ynglebestanden var således faldet 4,8 % i forhold til 2017, men bestanden har dog været ret stabil siden 2014. Der var 76 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2017. I forhold til 2017 var der i 2018 markant tilbagegang i Vestjylland og Sydøstdanmark, mens der var fremgang i det sydvestlige Kattegat omkring Lillebælt/Fyn og i det nordlige Sjælland. Der blev foretaget forvaltende tiltag i 18 kolonier.
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglende Strandfugle. Faunistiske Undersøgelser
    DANMARKS YNGLENDE STRANDFUGLE. FAUNISTISKE UNDERSØGELSER. BERETNING OM EN REJSE I FARVANDENE SYD FOR FYN I 19071. AF R. JUL. OLSEN. Danmarks Ønatur, dets lunefuldt slyngede Kystlinjer med de utallige Smaaøer og Holme i Fjordene og Havet giver gode Livsbetingelser, Ynglepladser og Føde for Strandfugle; det er derfor naturligt, at disse saavel i Arts- som i Individantal udgør en meget betydelig Del af Danmarks Fuglefauna. Ved man end nøje Besked me~, hvilke Arter der regelmæs• sigt yngler i Danmark, er dog Almenkendskaben om deres Ud­ bredelse og Hyppighed i de forskellige Dele af Landet kun mangelfuld og væsentlig indskrænket til, hvad der findes derom i de ret faa eksisterende Lokalfaunaer. Efter at jeg gennem en længere Aarrække havde besøgt et ikke ubetydeligt Antal Smaaøer og Holme rundt om i Danmark og derved var bleven opmærksom paa, hvorledes adskillige Arter Strandfugle tilsyneladende er ganske uberegnelige i Valg af Ynglepladser og derved faar en meget uensartet pletvis Udbre­ delse, fattede jeg, tilskyndet af Hr. Viceinspektor Winge, i Efter­ aaret 1906 den Beslutning, saafremt fornøden Støtte kunde op­ naas, at foretage en systematisk Undersøgelse af Smaaøerne og Holmene i de danske Farvande og udarbejde Oversigter over, hvilke Fugle, der fandtes ynglende paa dem. Ved Hr. Professor Hector Jungersens Hjælp blev Midler til Undersøgelsernes Paabegyndelse anvist af Carlsbergfondet, og til Genstand for den første Undersøgelse valgtes de i ornithologisk Henseende ret ubekendte Smaaøer og Holme Syd for Fyn. 1 Offentliggørelsen her i Tidsskriftet sker ved Velvilje fra Universitetets Zoologiske Museum, hvorfor Dansk ornithologisk Forening bringer Museet sin Tak. - Manuskriptet indeholder talrige Kort og Fotografier fra de besøgte Egne, som ikke er gengivne her.
    [Show full text]
  • Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005
    Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af be- standen JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, 1993-2005) Indledning tagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Bel- Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt gien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte mågearter. I Europa knytter den sig især til Hæt- (Hagemeijer & Blair 1997) – i Holland var der temåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af således 35000 – 46000 par i 1930erne, men kun ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, 875 par i 1965. I dag er den hollandske bestand på at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. For- 14500 par (Stienen 2006). En lignende udvikling holdet kan betragtes som en strategi for at reducere fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslå- prædationen på æg og unger gennem mågernes et størrelse på 10000 par i 1940erne var faldet til energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Split- grad ternerne (Stienen 2006). terne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe nordvestlige Europa med 45000 – 50000 ynglepar 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med samt i Sortehavet med 22000 – 41000 ynglepar.
    [Show full text]
  • Gentofte Skjulte Steder
    Vores Natur Gentofte skjulte steder 3 Ordrup Krat Klampenborgvej 1 Mariebjerg 2 Kirkegård Vintappersøen Mariebjergvej 1 Vintappervej/ Lyngbyvej 5 Holmehaven 4 Tværbommen Gammelmosen Kellersvej 6 Studiebyen Rygårds Allé/ Sømarksvej m.fl. Alle kender Bernstorffsparken og Bellevue Strand, men hvad med en tur til Gentoftes mere ukendte hjørner? Sammen med Grøn Guide Gentofte og Lokalhistorisk Arkiv har Gentofte Bibliotekerne lavet en lille guide med historierne bag seks af Gentofte Kommunes grønne pletter, der er oplagte at besøge på en gåtur i Corona-tiden. Tag på opdagelse i Gentoftes baghave! 1. Mariebjerg Kirkegård - en arkitektonisk perle En kirkegård er jo bare en kirkegård! Det gælder dog ikke alle kirkegårde. Mariebjerg er noget helt for sig og er i Kulturministeriets kanon fra 2005 udpeget som et af de 12 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark. Kirkegården blev indviet i 1936, og den er planlagt af den kendte anlægsgartner G.N. Brandt. Opbygningen består af mange forskellige rum omgivet af store takshække med hvert sit udtryk. Ét rum minder om en solbeskinnet lysning i skoven, et andet om en lidt mørk og mystisk urskov, og atter andre er vokset fuldstændigt til med bambus. Den yder- ste del af kirkegården har et smukt skovagtigt præg, og et sted er der endda en gammel grusgrav med stejle kanter. Børn og voksne kan bruge timer på at gå på opdagelse og finde det ene magiske sted efter det andet. Læg mærke til de mange vilde blomster og insekter, der uforstyrret lever mel- lem gravene. Husk dog, at det også er en kirkegård, og tag hensyn til de andre besøgende, der måske sørger over dem, de har mistet.
    [Show full text]
  • Somateria Mollissima 2000-2002
    Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2000-2002 Peter Lyngs (Med et dansk resumé: Status over den danske ynglebestand af Ederfugl Somateria mollissima 2000– 2002) Abstract A survey of the Danish population of Eider Somateria mollissima in 2000-2002 showed that numbers remained virtually unchanged compared with a similar survey during 1988-1993, at about 25 000 nesting females. Introduction Danish Eider population probably reflects a decline The Danish breeding population of Eider Soma- in the entire Baltic/Wadden Sea population since teria mollissima increased considerably during the mid 1990s (see Desholm et al. (2002), Kats the 20th century. Nationwide surveys suggest that (2007), and references therein). the population numbered some 1500 nesting fe- males around 1935 (Spärck 1936), 3500 around Material and methods 1960 (Paludan 1962), 7500 around 1970 (Joensen The Danish National Environmental Research 1973), 19000–20 000 around 1980 (Franzmann Institute organised a nationwide survey of nest- 1989) and 25 000 around 1990 (Lyngs 2000). ing Eiders during 2000–2002. The survey in- This paper presents a status of the breeding volved numerous local ornithologists and several population around 2000 and concludes that the govermental bodies (see Acknowledgements). population then numbered at least 25 000 nest- Most breeding sites were visited once during ing females, i.e. virtually the same number as in early May, where the number of nests/nesting 1990. Major differences between regions were females were counted. In Vadehavet (the Wad- evident in the population trends between 1990 and den Sea), however, adult males near the breeding 2000. In addition the general development of the sites were counted in late April – early May, and Dansk Orn.
    [Show full text]
  • En Metaanalyse Af Danske Ø-Floraer Med Særlig Fokus På Artsdiversitetsmønstre
    En metaanalyse af danske ø-floraer med særlig fokus på artsdiversitetsmønstre Specialerapport udarbejdet af Julie Birk Christiansen (20061893) Juni 2013 Vejleder Anders Barfod, Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut, Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Abstract 4 Introduktion 5 Ø-biogeografi 5 Skala i ø-biogeografiske undersøgelse 8 Øer i Danmark (historie og anvendelse) 8 Metode 10 Data bearbejdning 10 Arter 10 Øer 11 Sekundære beskrivende parametre 13 Dataanalyse 15 Mål for similaritet 15 Mantel test 15 Numeriske analyser, ordinations- og klassifikationsmetoder 16 Non metrisk multidimensionel skalering (NMS) 16 Principal koordinat analyse (PCoA) 17 Resultater 18 Generelle tendenser 18 Plantearternes fordeling 18 Geografisk placering 19 Andre beskrivende parametre 20 Isolation 20 Tendenser 21 Korrelationer 21 Sammenhængen artsantal-areal 22 1 Multivariate analyser: Ordinationer af variationen i artssammensætningen 23 Non metrisk multidimensionel skalering(NMS) 23 Principal koordinat analyse (PCoA) 30 Disskussion 32 Plantearternes fordeling 32 Geografisk placering 32 Forholdet mellem Artsantal og isolation 33 De sekundære parametre 33 Sammenhængen artsantal-areal 35 Modelparametre 36 Ordination 37 Variationen i artssammensætningen 38 De behandlede danske øer i øbiogeografisk perspektiv 41 Datasættets begrænsninger og muligheder 42 Konklusion 44 Referencer 45 Appendiks 50 Figur A1. Kort over alle 78 øer 50 Non metrisk multidimensionel skalering(NMS) 51 Principal koordinat analyse (PCoA) 57 Tabel A6 Bemærkninger til øerne. 63 Tabel A8 Sekundære parametre for samtlige øer. 66 Tabel A9 Gennemsnitlige værdier af sekundære parametre for grupperne. 69 Tabel 10 Korrelationstabel alle 78 øer. 70 Tabel A11 Korrelationstabel for ferskvandsøerne. 71 Tabel A12 Korrelationstabel for saltvandsøerne. 72 2 Titel: En metaanalyse af danske ø-floraer med særlig fokus på artsdiversitetsmønstre Engelsk titel: A meta-analysis of Danish island floras with special focus on species diversity patterns Tak til: Anders Barfod for vejledning.
    [Show full text]
  • Arkitektur Og Arkitekter
    ARKITEKTUR OG ARKITEKTER Landsteder Landstedet - som en særlig bygningskategori beregnet for velstående familiers sommerophold - optræder først sent i Danmark. Frem til enevældens indførelse boede landets topfolk, adelsmændene, på deres herregårde rundt i landet. For at kunne varetage embederne i statens tjeneste havde de som regel en gård eller et palæ stående til rådighed i hovedstaden. Med enevælden i 1660 bortfaldt adelens selvfølge- lige ret til statens embeder. Kongen valgte herefter de embedsmænd, han ønskede blandt duelige borgere. De havde deres helårsbolig i byen og kunne have behov for et sommerfristed, fjernt fra byens tummel og stank. De borgerlige landsteder knyttede sig gerne til de kongelige opholdssteder og tilpas nær hovedstaden. Et af de allerførste landsteder i Gentofte var Chris- Den nordvendte hovedindgang til Bernstorff Slot er Refendfugningen på Bernstorff Slots er elegant trukket tiansholm, opført for historikeren Vitus Bering i omfattet af en portal med profilerede gerichter og en med hele vejen rundt om det store fremspringende udkraget gesims. Indgangen flankeres af to dekora- midterparti til havesiden 1670. Blot ti år efter enevældens indførelse. Det tive fyldningspartier. oprindelige Christiansholm blev i 1746 erstattet af det nuværende, en fornem rokokobygning, med ni gange syv fag og midtrisalitter på alle fire facader. Tilsvarende med nabolandstedet Sølyst, som op- rindeligt var fra 1724, men blev nyopført i 1766 i en enkel klassisk stil - ikke ulig mangen en mindre herregård. Hovedhuset er syv fag langt og centreret omkring en trefags midtrisalit. To pavilloner flan- kerer hovedhuset. Det samlede anlæg, som er holdt i beskedne proportioner, fremstår elegant i sin hvid- malede, vandrette træbeklædning. Se også side 24.
    [Show full text]
  • Øerne Omkring Fyn
    ØERNE OMKRING FYN f':x4 ) t4 - a -t FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 Øerne omkring Fyn En beskrivelse af 85 fynske småøers naturforhold FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 I I Redøktionen: Niels Andersen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Fotografier: Niels Andersdn Aksel Hansen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Tegninger: Peter Klokker Lay-out: r IngalillJohansen Sats, repro og tryk: Dyva Bogtryk aps Geodætisk Instituts kort er reproduceret i henhold til tilladelse (A400176) 't -l, i )l :l i I I I \l§ i'l 1 +-J BEMÆRK Alt materiale til denne rapport er afgivet af oplyserne under den forud- sætning, at det bruges i bestræbelserne for bevaielse af de fynske øer med deres fugleliv, msn elligevel skal det pointeres, at vi betragter det som en selvfølge, at ingen af oplysningeme i rapporten bliver misbnrgt til indsanrling af fugle, deres æg eller forstyrrelse på levestederne. INDHOLD FORORD 5 Nyland 48 Græsholm ved Bredholm 48 INDLEDNING 7 Buddiken 49 DELTAGERLISTE 9 Bredholm 49 Grensholm 50 WRDERING AF MATERIALET 9 Strynø 5l KLASSIFIKATION l0 Strynø Kalv . 5t Bondeholm 51 FORANDRINGER OG TRUSLER 11 Vogterholm 52 REGLER FOR OPTÆLLINGEN t4 Dejrø . 52 Optællingsskema . 15 LiTeø . 52 Halmø 53 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØER t7 Langholm 54 ØERNE I LILLEBÆLT t9 Langholmshoved 54 Fær.ø . 2I Lindholm 54 Fænø Kalv 22 En ny holm ved Storeholm 55 Brandsø 22 Storeholm 55 Baagø . 22 ØERNE I LINDELSE NOR 57 Eghokn 25 Asholm 58 Bastholm 25 Kueholm 58 Småholmene 25 Bukø 58 Torø 26 Eskildsø 58 ØERNE I HELNÆSBUGTEN 27 Kværnen 59 Fiskerholm 29 VRESEN I STOREBÆLT 60 Illumø 29 Horsehoved 29 ROMSØ I STOREBÆLT 6I Yigø .
    [Show full text]