Bekendtgørelse Om Offentlige Afsendere I Offentlig Digital Post

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Bekendtgørelse Om Offentlige Afsendere I Offentlig Digital Post Udskriftsdato: 28. september 2021 BEK nr 1078 af 03/10/2014 (Gældende) Bekendtgørelse om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2014­5111­186 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1245 af 24/11/2014 Bekendtgørelse om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post I medfør af § 7, stk. 2-4, i lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post, fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offentlige myndigheder m.v., der kan anvende Offentlig Digital Post som offentlige afsendere, jf. § 7 i lov om Offentlig Digital Post, og som bliver tilsluttet som offentlige afsendere i Offentlig Digital Post efter den 1. december 2015. § 2. Offentlige myndigheder m.v., der kan anvende Offentlig Digital Post til kommunikation med fysiske personer på 15 år eller derover og med juridiske enheder med CVR-nummer, er følgende: 1) Offentlige myndigheder, der henregnes til den offentlige forvaltning i medfør af offentligheds- og forvaltningsloven. 2) Selvejende institutioner m.v., der ikke er omfattet af nr. 3, hvis disse institutioners driftsbudget er optaget på bevillingslov. 3) Selvejende institutioner som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med. 4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., a) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller b) som modtager kapitaltilskud, tilskud, lån, garanti, eller anden støtte fra staten, eller en institution m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitaltilskuddet m.v. har væsentlig betydning for modta- geren. Stk. 2. I bilag 1 a, bilag 1 b og bilag 1 c er de af nr. 1-4 omfattede myndigheder m.v. nærmere anført. Stk. 3. Finansministeren kan bestemme, at bilag 1 a, bilag 1 b og bilag 1 c senest ved annoncering af udbud af Offentlig Digital Post løsningen kan suppleres med anførsel af yderligere myndigheder m.v., der omfattes af stk. 1. Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med Folketingets formand, Folketingets ombudsmand og rigsrevisor bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget omfattes af bekendtgørelsen. § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2014. Finansministeriet, den 3. oktober 2014 Bjarne Corydon / Lars Frelle-Petersen BEK nr 1078 af 03/10/2014 1 Bilag 1 a Offentlige myndigheder m.v. Samtlige ministerier med styrelser og direktorater Øvrige statslige myndigheder og statsinstitutioner, herunder statslige råd og statslige nævn Samtlige kommuner Samtlige regioner Folketinget Rigsrevisionen Folketingets ombudsmand Selskaber m.v., som er godkendt efter § 60 i den kommunale styrelseslov, jf. de i bilag 1 b nævnte selskaber m.v. Selvejende institutioner, hvis bevilling er optaget på finansloven, jf. bilag 1 c Dansk Design Center Dansk Standard Danpilot Eksportkreditrådet Vækstfonden Nordsøfonden og Nordsøenheden DR Danmarks Nationalbank ATP og ordninger administreret af ATP Udbetaling Danmark Lønmodtagernes Dyrtidsfond Arbejdsmarkedets Feriefond Danmarks Innovationsfond Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd Det Frie Forskningsråd Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed Danmarks Grundforskningsråd Forebyggelsesfonden BEK nr 1078 af 03/10/2014 2 Eksportkreditfonden Landsbyggefonden Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Grundejernes Investeringsfond Rådet for Socialt Udsatte Frivilligrådet Børnerådet Det Centrale Handicapråd Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Kofoeds Skole Mørtrup Optagelseshjem Center for Frivilligt Socialt Arbejde Livslinien Døvefilm Center for Selvmordsforskning Institut for menneskerettigheder DANAK Madkulturen KORA (Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning) Danmarks Statistik De Økonomiske Råd Kommunernes Lønningsnævn BEK nr 1078 af 03/10/2014 3 Bilag 1 b Selskaber m.v. godkendt efter § 60 i lov om kommunernes styrelse AALBORG LUFTHAVN A. M. B. A. Reno Fyn I/S AFFALDSREGION NORD I/S RENOVATIONSSELSKABET ESØ 90 I/S AFFALDSSELSKABET VENDSYSSEL VEST I/S (AVV) RENOVEST I/S Andelsselskabet Østdeponi SINDAL LUFTHAVN I/S Andelsselskabet Slamforbrænding SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S Brand og Redning Djursland TARUP-DAVINDE I/S Deponinet Thyborøn-Agger færgefart Deponiselskabet Bobøl I/S Trekantområdets Affaldsselskab I/S Fælleskøkkenet Elbo I/S VESTEGNENS BRANDVÆSEN I/S Fælleskøkkenet I/S, Granitvej 1, Sakskøbing VESTEGNENS KRAFTVARMESEL- SKAB I/S Feltengård I/S Sydtrafik Reno Syd I/S Nordjyllands Trafikselskab GEODATACENTRET I/S FynBus GRUNDKORT ØST I/S Midttrafik I/S Affaldplus Movia I/S AMAGERFORBRÆNDING Frederiksværk Lystbådehavn I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors Frederikssund-Halsnæs Brand og Bered- skab I/S MOKANA Mad til hver dag I/S I/S Mors-Thy Færgefart Rudersdal Hørsholm Brandvæsen I/S NORDFORBRÆNDING Lolland Falster Brandvæsen I/S REFA Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S I/S RENO-NORD Korsør Havn I/S Skovsted Losseplads Frederiksværk Lystbådehavn I/S Storkøbenhavns Modtagestation For Olie- og Kemikalie- Frederikssund-Halsnæs Brand og Bered- affald Prøvestenen skab I/S THYRA (THY REGIONENS AFFALDSBEHAND- LING) I/S VESTFORBRÆNDING Karup Lufthavn a.m.b.a. KARA/Novoren I/S Klinik for tandregulering I/S KLINTHOLM I/S L90 LabVest I/S MILJØLABORATORIET I/S MODTAGESTATION VENDSYSSEL I/S MØLLEÅVÆRKET nomi i/s BEK nr 1078 af 03/10/2014 4 NVRaffald I/S ODENSE LUFTHAVN S. M. B. A. RemisenBrande Fond BEK nr 1078 af 03/10/2014 5 Bilag 1 c Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommune eller region: Hospice Sydfyn Behandlingshjemmet Østerskoven Kamillianergårdens Hospice Hospice Vendsyssel Filadelfia Hospicegården Filadelfia Hospice Sjælland Svanevig Hospice Sclerosehospitalet i Haslev Lægevagten i Region Sjælland Anker Fjord Hospice Hospice Djursland Hospice Limfjord Hospice Søholm SANO Rehabiliteringscenter for Muskelsvind Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev Vejlefjord Neurohabiliterings Center Holmstrupgård Stormly Torup Børnehave KFUM Børnehus Musereden S/I Breelteparken Ry Hallerne Hørning Hallen Sct. Georggårdens Fritidshjem Børnehuset Bifrost Møllegades Børnehave Børnehaven Søvang Galten junior og ungdomsklub Røde Kors Hjemmet i Løgstør Den Selvejende Plejeboliginstitution "Røde Kors Plejeboliger, Holbækvej, Sorø" Den Selvejende Plejeboliginstitution "Røde Kors Hjemmet, Sorø" Den Selvejende Ældreboliginstitution "Røde Kors Husene, Sorø" Selvejende institutioner under ministerområder: Erhvervs- og Vækstministeriet: Visit Denmark Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Søfartens Arbejdsmiljøråd Handelsflådens Velfærdsråd BEK nr 1078 af 03/10/2014 6 Krigsforsikringsinstituttet for skibe Forsvarsministeriet: Beredskabsforbundet Fødevareministriet: Mælkeudvalget Kulturministeriet: Anti Doping Danmark Lokale og Anlægsfonden Idrættens Analyseinstitut Sport Event Danmark Folkehøjskoler Askov Højskole Bornholms Højskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup Folkehøjskole Børkop Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Internationale Højskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Egmont Højskolen Egå Ungdomshøjskole Engelsholm Højskole Gerlev Idrætshøjskole Grundtvigs Højskole Frederiksborg Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hadsten Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Højskolen Kalø Højskolen Skærgården Højskolen Snoghøj Højskolen Østersøen Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen i Århus ISI Idrætshøjskole Jyderup Højskole Kolding Internationale Højskole Krabbesholm Højskole BEK nr 1078 af 03/10/2014 7 Krogerup Højskole Kunsthøjskolen på Holbæk Slot Ladegård Kunsthøjskolen på Ærø, Vester Møllegaard Livstilshøjskolen Gudum Luthersk Missionsforenings Højskole Mariager Højskole Musik og teaterhøjskolen Nordfyns Folkehøjskole Nordiska folkhögskolan i Kungälv Nordjyllands Idrætshøjskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Oure Højskole Sport og Performing Arts Rude Strand Seniorhøjskole Ry Højskole Ryslinge Højskole Rødding Højskole Rønde Folkehøjskole Rønshoved Højskole Seniorhøjskolen, Nr. Nissum Silkeborg Højskole Skals - højskolen for design og håndarbejde Suhrs Madakademiet Teaterhøjskolen Rødkilde Testrup Højskole Ubberup Højskole Uldum Højskole Ungdomshøjskolen ved Ribe Vallekilde Højskole Vejle Idrætshøjskole Vestjyllands Højskole Vrå Højskole Væksthøjskolen Djursland Aalborg Sportshøjskole Landsdelsscener Odense Teater Aalborg Teater Aarhus teater Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Odsherreds Teaterskole Det Danske Musical Akademi Skuespillerskolen, Aarhus Teater Dramatikeruddannelsen, Aarhus Teater Forfatterskolen BEK nr 1078 af 03/10/2014 8 Folkeuniversitetet Dansk Ungdoms Fællesråd Dansk Folkeoplysnings Samråd Castberggård Team Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Center for Boligsocial Udvikling Miljøministeriet: Danmarks Miljøportal Dansk Producentansvarssystem Miljøordning for biler Dækbranchens Miljøfond Fredningsnævnet for København Fredningsnævnet for Nordsjælland Fredningsnævnet for Bornholm Fredningsnævnet for Vestsjælland Fredningsnævnet for Østjylland Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster Fredningsnævnet for Sydsjælland, nordlige del Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlige del Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlige del Fredningsnævnet for Fyn Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlige del Fredningsnævnet for Midtjylland, østlige del Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del Fredningsnævnet
Recommended publications
  • Præstegårde I Fyens Stift
    Præstegårde i Fyens Stift 25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen 1 Forord I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark! Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse. Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af.
    [Show full text]
  • Om De Fynske Vandmøller I Renæssancen Forskningsoversigt
    Om de fynske vandmøller i renæssancen Forskningsoversigt Artiklen & kilderne, belyser og behandler de fynske vandmøller i renæssancetiden. Dataene indeholdes hovedsageligt, i fag specifikke tidsskrifts- artikler, indenfor det museums mæssige, lokalhistoriske og geografiske, samt i enkelte større og bredere omhandlende værker. Desuden i informative websider og skrifter med kortere eller længere kapitler, indenfor det vandmølle- historiske regi. Vigtige er alle kvantitative registreringer, af således kendte vandmøller på Øen. Derfor er kildernes vidnesbyrd derom medtaget, listet/summeret, og søgt sat i perspektiv, i en fynsk renæssancetids og vandmølle historisk virksomhedsdrifts relation. Vandmøllerne indgår med en betydelig vægt, i flere af S.B. Böchers arbejder. Hans disputats ”Vandkraftens udnyttelse, i det sydlige Nørrejylland før og nu”, er primært lokalbegrænset, til dette geografiske område. Det fynske områder omtales dog, men kortfattet og kun området mellem Nyborg og Svendborg. Værket indeholder især, en del værdifulde oplysninger, om vandmøllernes- og vandmølle typernes generelle udbredelse, i hele landet, set i et kronologisk perspektiv. I Böchers artikel ”Træk af vejudviklingen i Danmark”, Geografisk Tidsskrift Dec. 1965, belyses relationerne mellem vandmøllerne og vejene. Omkring 30 fynske vandmøller relateres til, såvel landeveje som overfartsbroer, samt møllebroer ved vandløb og tidligere vadesteder. En konklusion er, at et antal vigtige fynske vejbroer er beliggende ved registrerede, ældre vandmøller. Spørgsmålet om vandmøllerne blev placeret ved de vigtige vejes vadesteder eller om vejene blev ført hen til vandmøllerne, hvor der ofte var en bro bekræftes for de ældste møllers vedkommende, ved den første antagelse, mens en velholdt møllebro, i senere middelalder og i nyere tid, hvor ikke særligt velholdte broer var almindelige, kan formodes at have haft en bestemmende indflydelse, på vejlinieføringen.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Bilag 2 Liste Over Kunden (Krav)
    Bilag 2 Liste over Kunden (Krav) 1. Statslige institutioner Statslige institutioner er forpligtede til at anvende Rammeaftalen i forbindelse med køb, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. cirkulære om indkøb i staten. Statslige institutioner er de institutioner, der til enhver tid er omfattet af det gæl- dende indkøbscirkulære, dvs. samtlige ministerier og underliggende styrelser og til- hørende institutioner samt institutioner, der er optaget på finansloven på lige fod med disse. En række statslige institutioner, der har adresse/lokationer på Færøerne, i Grønland eller uden for Danmark, er undtaget fra forpligtelsen, men kan gøre brug af Ram- meaftalen. Partsstatussen medfører således alene en ret, men ikke en pligt til at an- vende Rammeaftalen. 2. FGU-institutioner I medfør af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse er der i 2018 oprettet 27 institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU-institutioner). FGU-institutionernes navne og institutionsnumre, vil i Rammeaftalens løbetid kunne ændre sig i forbindelse med institutionernes endelige etablering. Alle FGU- institutionerne er i lighed med de statslige institutioner forpligtede til at anvende Rammeaftalen i forbindelse med køb, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. bekendt- gørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse og deres brug af visse fælles administrative systemer og andre fællesoffentlige løsninger. 3. Frivillige kunder Følgende institutioner vil frivilligt kunne anvende Rammeaftalen: Folketinget Danmarks Nationalbank Dansk Institut for Internationale Studier Institut for Menneskerettigheder Grønlands Selvstyre Færøernes Hjemmestyre Side 2 af 15 Selvejende institutioner mv., der fremgår af punkt 4 4. Selvejende institutioner mv. I det omfang at de angivne institutioner måtte skifte navne, er institutionerne fort- sat berettigede, men ikke forpligtede, til at anvende aftalen.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • 1 Juelskov Skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02
    1 Juelskov skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02-1791, 26 (22) ~ Hans Jørgensen gårdmand Rasmus Hansen 10 år Anne Hansdatter 8 år Kirsten Hansdatter 3½ år tilsynsværge Anders bødker, Refsvindinge 12-05-1791 (31) Maren Jørgensdatter, Kullerup, 29-06-1791, 29b (26) ~ Lars Nielsen skrædder Niels Larsen 4 år tilsynsværge Rasmus Pedersen gårdmand, Kullerup Hans Steensen gårdmand, Refsvindinge, 11-05-1791, 32b (29) ~ Anne Olesdatter lavværge Knud Christensen Ole Hansen 21½ år Hans Hansen 12 år Anders Hansen 8 år værge farbror Anders Steensen gårdmand, Refsvindinge 13-07-1771 (31) Tobias Helbertsen smed, Refsvindinge, 03-01-1791, 35b (32) ~ 1 Anne Margrethe Pedersdatter skifte 16-02-1789 ~ 2 Maren Hartvigsdatter lavværge Knud Knudsen gårdmand, Refsvindinge Conrad Tobiasen ½ år, værge Anders bødker 26-01-1792 Rasmus Hansen smed, Kullerup, 11-02-1792, 38b (36) ~ Johanne Rasmusdatter lavværge Rasmus Pedersen hans far Hans Rasmussen husmand, Herrested, Ravnholt gods Peder Hansen husmand, Refsvindinge, 21-05-1792, 40a (37) ~ Kirsten Jensdatter lavværge Thomas Sørensen gårdmand, Refsvindinge halvbror Lars Povlsen Hein på Sjælland, for ham mødte søn Hans Larsen, Dyrehovedgård gods på Sjælland attest fra præsten i Flødstrup 18-06-1792 (38), 02-06-1792 (39) Karen Knudsdatter, Såderup, Kullerup, 25-12-1792, 43a (40) ~ 1 Lars Peder Larsen gift gårdmand, Såderup Hans Larsen 40 år tjener Kerteminde Knud Larsen 31 år tjener Refsvindinge Agathe Larsdatter ~ Hans Jensen gårdmand, Kullerup Maren Larsdatter 38 ugift hjemme ~ 2 Claus Hansen
    [Show full text]
  • Det Forstlige Forsøgsvæsen I Danmark
    DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK UDGIVET VED DEN FORSTLIGE FORSØGSKOMMISSION OTTENDE BIND HÆFTE 1 KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1923 DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK udgivet ved Den forstlige Forsøgskommission under Redaktion af Professor A. OPPERMANN, i Hæfter sædvanlig paa 5—10 Ark; der udsendes fra Statens forstlige Forsøgsvæsen, Møllevangen pr. Klampenborg. Cirka 25 Ark (400 Sider) udgør et Bind, for hvilket Subskriptionen er gældende; Prisen pr. Bind er 5 Kr., der tages ved Postgiro samtidig med Udsendelsen af 1ste Hæfte. FØRSTE BIND, 1905—1908, indeholder: H.BOJESEN: H.C.Ulrichs Bøgekulturer. — O.G.PETERSEN: Natte­ frostens Virkning paa Bøgens Ved. — A. OPPERMANN: Nogle Træmaalings-Forsøg, I. — P. E. MÜLLER: Om nogle Bælgplan­ ters Udvikling i bearbejdet jydsk Hedejord. — FR. WEIS: Nogle Vand- og Kvælstof bestemmelser i Stammer af Fyr og Gran. — A. OPPERMANN: Egens Vækst i Jægersborg Hegn. — A. OPPER­ MANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, I. — F. I. ANDERSEN: Gennemhugning og Grenekapning i Rødgran. — P. E. MÜLLER og FR.WEIS: Studier over Skov- og Hedejord, I. — A. OPPERMANN : Rødgranens Vækst paa god, midtjydsk Hedebund — L. A. HAUCH: Udhugning i unge Egebevoksninger. — K. MØRK-HANSEN: C. H. Schrøders Udhugning i Bøg. — A. OPPER­ MANN: En Prøveflade i Avnbøg. — Forsøgsvæsenets Ordning og ANDET BIND, 1908—1911, indeholder: L. A. HAUCH : Nattefrostens Virkning i ung Bøgeskov. — A. OPPER­ MANN: Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland. — P. E. MÜLLER og FR.WEIS: Studier over Skov- og Hedejord,II. — JOHS. HELMS: Forsøg med Lystræer paa Feldborg Skovdistrikt. — A. OPPER­ MANN: En Prøveflade i Rødeg. —A. OPPERMANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, II.
    [Show full text]
  • Bilag 1 C Selvejende Inst. Under Ministerområder
    Bilag 1 c Selvejende institutioner under ministerområder Erhvervs- og Vækstministeriet: Visit Denmark Kulturministeriet: Folkehøjskoler Askov Højskole Bornholms Højskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup Folkehøjskole Børkop Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Internationale Højskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Egmont Højskolen Egå Ungdomshøjskole Engelsholm Højskole Gerlev Idrætshøjskole Grundtvigs Højskole Frederiksborg Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hadsten Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Højskolen Kalø Højskolen Skærgården Højskolen Snoghøj Højskolen Østersøen Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen i Århus ISI Idrætshøjskole Jaruplund Højskole Jyderup Højskole Kolding Internationale Højskole Krabbesholm Højskole Krogerup Højskole Kunsthøjskolen på Holbæk Slot Ladegård Kunsthøjskolen på Ærø, Vester Møllegaard Livstilshøjskolen Gudum Luthersk Missionsforenings Højskole Løgumkloster Højskole Mariager Højskole Musik og teaterhøjskolen Nordfyns Folkehøjskole Nordiska folkhögskolan i Kungälv Nordjyllands Idrætshøjskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Oure Højskole Sport og Performing Arts Rude Strand Seniorhøjskole Ry Højskole Ryslinge Højskole Rødding Højskole Rønde Folkehøjskole Rønshoved Højskole Seniorhøjskolen, Nr. Nissum Silkeborg Højskole Skals - højskolen for design og håndarbejde Suhrs Madakademiet
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Det Maa Anses for Almindelig Anerkendt, at Hoveriordningerne
    HOVERIINDBERETNINGER SOM KILDER TIL DANSK LANDBOHISTORIE. Af Fridlev Skrubbeltrany. et maa anses for almindelig anerkendt, at Hoveriordningerne Dliører til det 18. Aarhundredes vigtigste Landboproblemer. Stavnsbaandet var et iøjnefaldende og betydningsfuldt Led i det daværende Landvæsenssystem, men selve Stavnsbaandsløsning'en afgav ikke Stof til dybtgaaende Vurdering af Gods- og Bondesam­ fundets Forhold. Anderledes med Udskiftningen og Hoveriets faste Bestemmelse eller Afløsning, de praktiske Reformer, som i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar satte sine Spor i det danske Samfund, ved Bondebrug som paa Hovedgaardsjord. Bon­ dens Underkuelse maatte vedvare, saa længe hans eget Landbrug var stillestaaende, mens Kravene om hans Arbejdsydelser til Stor­ bruget stadig voksede. Først ved Hoveriordningerne fik de fleste Bønder Mulighed for at veje de Kræfter, de kunde ofre paa deres eget Brug. De bevarede Hoveripapirer taler vel først og fremmest om Hovedgaardenes Driftsforhold, men giver samtidig en Mængde Oplysninger om Bondestandens Afgifts- og Erhvervsvilkaar. Hoveriets Historie er ikke blevet belyst i en Udstrækning, der staar i rimeligt Forhold til Kildematerialets Omfang og Værdi. Det rummer Stof til en større landshistorisk Opgave, der bør løses, hvis der engang kan gives Midler dertil. Indtil da maa man navn­ lig være taknemlig for lokalhistoriske Undersøgelser, der omfatter Hoveriproblemerne med.Interesse og Forstaaelse. I Længden bør man ikke nøjes med almindelige eller løsrevne Træk. naar dog Kilderne giver Mulighed for en langt mere indtrængende Behand­ ling. Fortid og Nutid. XIV. 1 2 Det efterfølgende er ikke nogen udtømmende Vejledning m. H. t. det Kildemateriale, der angaar Hoveriet i det kongerigske Dan­ mark: i saa Fald burde ogsaa det mere spredte Stof i Landsarki­ verne tages med.
    [Show full text]
  • Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
    Svindinge Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Naturgrundlag Store sammenhængende skove, få store gårde og mange Bogstavkode: Agf (Moræne landskab fra sidste istid, moræne- hovedgårde med intensivt dyrkede jord- og husdyrbrug. ler, bølget) Stor skala og enkel kompleksitet. Geomorfologi Geomorfologisk er området dannet som moræne fra sidste Beliggenhed og afgrænsning istid. Den ligger som et højtliggende plateau afgrænset af tunneldalsystemet omkring Ørbæk i nord og en smelte- Svindinge Moræneflade ligger som et højtliggende plateau vandsdal omkring Gudbjerg og Hesselager i syd. øst for Gislev midt mellem Nyborg og Svendborg. Om- rådet dækker et areal på ca. 5700 ha. Mod vest afgrænses Jordtype området af Kværndrup Moræneflade, mens området imod Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte områ- nord, øst og syd afgrænses af tunnel- og smeltevandsdale. der med ferskvandsdannelser og smeltevandssand findes Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svend- spredt i området. De største forekomster af smeltevands- borg og Nyborg kommuner. sand forefindes i området nord for Svindinge. Terræn Landskabstype Området fremstår som et højtliggende storbølget plateau. Størstedelen af plateauet ligger i en højde på mellem 80 Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 og 100 m.o.h. Det højeste punkt er på 105 m.o.h., og lig- 2 Svindinge Moræneflade ger i den sydlige skov i forlængelse af Indhegningen og Landskabskarakteren Gammel Dyrehave. Landskabskarakteren er betinget af en let bølget moræneflade, som har været grundlaget for udbre- Kompleksitet delsen af store sammenhængende ekstensivt drevet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. skove, intensivt dyrkede jordbrug drevet af få store gårde samt mange hovedgårde.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]