DOCSLIB.ORG

Kelse Slotspark Sat En Mindeplade På Et Gammelt B~Getrres Stamrne

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Kelse Slotspark Sat En Mindeplade På Et Gammelt B~Getrres Stamrne Pinsejrokost i skoven. Trcesnit af ukendt kunstner i lllustreret Tidende 4-6-1876. LITTERATUR: (1) 488 9,75; (2) 635 28/4 1948; b~getrres stamrne, indskriften siger, at trreet har (3) 94 14,9; (4) 189 4,1820,292; 357 180 (1847); 884 stået og ventet på Nordslesvigs genforening med 1929,107; (5) 488g 4,19; 941 e 49f; 161 1906/23: moderlandet; en b~g over b~lgelinier er hugget i 1229; 634 12129 (Hirnrnerl.); (6) 605 689; 308b 134; genforeningsstenen i Lyndby ved Roskilde, i 250d 141 (Angel); (7) 180 2,334f; (8) 605 689; (9) Karise en b~gekvist; Nibe plantede en blodb~g 305 183; 128 77; (10) srnl. 159 1930,118; (11) srnl. (1). Ved mindestenen for Thur~s overgang til 488g 1,16; 250 1,41; 159 1936; 328e 166f; 243 7, selveje 1810 blev 1960 plantet en b~g fra ~ens 1961,67ff; 161 1906/23: 1229; (12) 488g 4,9,15-20 skov (2). jf. 159 1930,97-132; (13) 830 9,1888,194; (14) 1009 I en b~g i Sorgenfri slotspark har Christian X ny rk. 1,1939-42,147,199; 693 2,1824,280f; (14b) skäret prinserne Frederiks og Knuds f~dselsår 320b 44; (15) 488g 4,21f; (16) 375 40,1951,135; (17) (3) . 23/5 1930 plantede kongen en b~g på Hjerp­ 173 1926-27,11; (18) 339 110,259; (18a) 490b 21-23; sted kirkegård i S~nderjylland, trreet måtte frel­ (19) 228e 2,532,830; 955 1963,52; (20) 107 1953; (21) des 1976, og 10/8 s. å. plantede dronning Mar­ 1009 7,1918,110; (22) 634 16683,11968,12130/12; grethe en eg lidt udenfor kirkegården (4). (23) 520 28; (24) 504 6,164; (25) 634 13933 jf. 228e 2,532f; (26) 634 12022; (27) 161 1906/23:816; (28) LITTERATUR: (1) 953 85,148,264f,297; (2) 325 634 12680; (29) 634 12248, 12857; (30) 551 21/5 135; (3) 107; 455 10/11 1976. 1965; (31) 7 2/6 1895; 237d 1919,18f; (32) 278 2, 1929,181; (33) 135 15/5 1957; 262 13/5 1960; 109 12/5 1965; 65 18/2 1968; (34) 551 29/4 1965; 109 BRUDBB0GE; 3/5 1965. MARKANTB 0G NA VNGIVNB TRlEBR Efter jagt- og forstforordningen af 1737 (sml. bd. 1 s. 274) skulle alle mrend i s~nderjyske skovegne MINDBTRlEBR f~r de kunne gifte sig plante og »bringe i tredje Til minde om genforeningen 1920 blev i Bir­ blad« 10 unge ege eller 15 b~getrreer og for kelse slotspark sat en mindeplade på et gammelt hvert manglende betale 1 hhv. 2 mark; de prre- 24 Hjemkomst efter pinseskovturen. Trresnit af Knud Gamborg i Illustreret Tidende 31-5-1874. ster, som ikke sj1Srgede for, at bestemmelsen LITTERATUR: (1) 885 23,1947,174; 944b 139; (2) blev fulgt, skulle bj1Sde 4 rigsdalere. Ved Bj1Sge­ 161 1906/43:3336; (3) 941i 115f; (4) 959 25/3 1953; hoved på Als plantede nyforlovede hver en bl?lg (5) 631 21/3 1953; (6) 390 21/1 1949. (1). På bryllupsdagen gik parret til skoven Ok­ selbak i 0Isby sogn (SSlesvig) for hver at plante Over to hundrede bj1Sge fik navn efter vokseste­ en »brudebj1Sg«; groede de sammen til en krone, det, lokale traditioner, en srerlig form, usredvan­ var det et lykkeligt varsel, men den, hvis trre lig stj1Srrelse eller af andre årsager: gik ud, skulle også snart dj1S (2). I Als Nj1Srreskov l Adam og Eva ved Liselund slot 0M!1ln, for­ minder »Brudgomskoblerne«, bj1Sge i lige rrekker svundet (107 1965). og med stor indbyrdes afstand, endnu om den 2 Amagerkroen, vrang bj1Sg i Geel skov ved gamle bestemmelse, men kun få er tilbage. Holte; ifgl. sagnet fik dronning Caroline Ma­ Billedhuggeren Vilh. Bissen, skovfoged Both og thilde lov til at hvile under trreet, da hun 1772 kaptajn Hammer traf på Esrum kro den aftale, fj1Srtes som fange fra Kj1Sbenhavn til Kronborg at deres sjrele efter dj1Sden skulle mj1Sdes i Grib­ (622b 29 (1916)). skov der, hvor de ved Midtlinievejen fra Krog­ Alexanderb(/Jgen, se nr. 113. dalshuset op i skoven plantede henholdsvis en 3 Apotekerb(/J gen ved Frijsenborg, nu forsvun­ bj1Sg, en eg og en fyr. Bissen anbragte siden en det, men navnet bevares i trregruppen Apoteker­ lille marmortavle med sit navn på bj1Sgen. Men brjJgene i Lyngballe skov afd. 17 (107 1965). trreerne gik ud og forsvandt (3). 4 Atterupb(/Jgen ved Skjoldenresholm (948b 38; En hrengebj1Sg ved St. Hedinge kirke skal vrere 637 1922, 317). Danmarks stj1Srste (4). Landets nu hj1Sjeste (40 m) 5 Augustab(/J g, dobbeltbj1Sg ved Gliicksburg slot, bj1Sge blev plantet 1799 og står i statsskoven Ko­ opkaldt efter overfj1Srsters kone (357 176). haven ved Nyk!1lbing F. (5); et ca. 200-årigt b!1l­ 6 Baronens B(/Jg på bakken ved Schweizerhytten, getrre i lille skov i Vig sogn Odsherred menes at Liselund 0M!1ln, som ejes af baroniet Rosen­ vrere Europas reldste (6) og Danmarks tykkeste krantz (107 1965). (?) er Madb(/J gen på Fyn, s. 33 nr. 151. 7 Bastebjergb(/Jgen mer Borup på Sjrelland, en 25 »st~dskudsb~g« med mange store stammer på 21 Christian den Niendes Brpg ved Liselund på h~j stub. 0M~n; nu ukendt. 8 Bedstemoderen, tykkeste trre blandt gamle 22 de Connicks Brpg ved mindestenen, Dron­ b~ge ved Neudorf, Kr. Plön (1906; 357 165 jf. ninggård ved Fures~en; stork~bmanden Fr. de 166). Connick (d~d 1811) ejede Dronninggård og lod 9 Birgittes Brpg i Solbjerg S~nderskov Himmer­ indrette en ber~mt have (920 8,1886,108). land, der ejes af familien Svanholm (930b 6, 23 Dansebr)gen, forsvundet trre i Gunderslev­ 1961,1093), sml. nr. 145. holm dyrehave, måske fordi man ber holdt mid­ 10 Bivuakbr)gen i Dyrehaven, Gråsten skovdi­ sommerfest (107 1965). strikt, bivuak = lejr under åben himmel (148 6, Datobr)gen, se nr. 13. 493; 930b 10.3,1967,974). 24 Davrupbr)gene eller De ni Brpge, gammel trre­ 11 Blomsterpotten, meget tykstammet trre, Pöhl gruppe ved Davrup hovedgård NVSjrelland; he1 i Slesvig (1906: 357 172). skal et tingsted have ligget (173 1940-41,51,103; 12 Bluhmes Brpg mellem Espelund og Konrads­ 107 1965). minde i Himmerland, opkaldt efter tidligere 25 De fire Brrpdre, firestammet trre i Furs~hu­ ejer (252 6,1932,502). sets have ved Frederiksdal (237c 1919,17). 13 Bondos Brpg eller Datobr)gen, Kirkeskoven 26 Degnens Br)g ved Kjrerby skole, plantet o. ved Krogerup i Gurre skovdistrikt; trreet l~ves 1880 af den meget afholdte lrerer Peder Jensen altid en halv snes dage f~r egnens b~geskove, i (256 23,1929,70). barken skar skovrider 0. Bondo fra 1914 trreets 27 De hellige Brpge eller Dronningens Trt:eer i udspringsdato i en 40-årig periode; tidligste dato Prrestegårdsskoven, Sindal sogn, Vendsyssel; 15/4 1945 (725 26/4 1957). lave, tykstammede og med store kroner. Man 14 Brudebr)gen eller Ellens Brpg i Siversted sogn mente, at navnet blev givet dem af den stjerne­ SSlesvig, et stort trre med tre stammer et stykke kyndige prrest herr Niels, der tilbragte megen tid over jorden; man fortalte, at her begik en pige på stedet, lyste velsignelse over det og forban­ selvmord, f~r hun skulle giftes mod sin vilje dede enhver, som freldede trreerne (488j 3,273). (161 1906/23: 3284, optegnet 1939). Forfulgt dronning eller prinsesse skal if~lge 15 Brudebr)ge flere steder på Als og i SS!esvig, overleveringen dette sted vrere frelst (161 1906/ ses. 24f. 31:1211). Blev måske plantet over gammelt of­ 16 Bryggerens Brpg eller (/)ltapperbrpgen i Åstrup fersted eller gravsted for en dronning (786 13, sogn på Falster (1952), i nrerheden lå 01karste­ 63). nen, som f~r sprrengningen lignede et bryggekar 28 Den gamle Mand, enligstående b~g ved med bunden opad (148 11,230). Lerchenborg (175 13,1925,9). 17 Bryllupstrt:eerne, tomeget store trreer i Rung­ 29 Den grt:edende Brpg i Gerdrup skov ved Skel­ sted Regn. Forf. Wilhelm Dinesen (»Bogani«) sk~r; fra et hul i stammen fl~d en blodr~d saft, skar dagen f~r sit bryllup 1881 med Ingeborg fordi jreger sk~d alterbr~d og -vin mod trreet for Westenholz sine forbogstaver i det ene trre og at blive en dygtig skytte (310b 2,191 (1877); krerestens i det andet samt henholdsvis 18 og 81. 488i 5,1067; 6.1,238). Det ene trre vreltet (107 1972). De ni Brpge, se nr. 24. 18 Brt:endevinsbr)gen i Tingskoven, Arhus amt; 30 Den krrpllede Brpg i Orenskoven ved Lejre, ber har b~nderne vel taget en dram, f~r de k~rte vrangt trre med stamme og grene vredet i de sre­ videre; fredet (996 1953,120). reste attituder, l~vet hang som en bikube ned 19 Bt:enkebr)gen i Barrittykke, Barritskov; under om stammen (659 23/6 1955). klapjagter spiste man frokost ved trreet. I nrer­ 31 Den krpnne Brpg i 0stre Stigtehave på NLan­ heden ligger greve Knud Brockenhuus-Schack geland, faldt febr. 1967. begravet. Fredet (955 1951,199). 32 Den krpnne Brpg i Munkeskov ved Haslev 20 Brpgedronningen i Rohlstorf, Kr. Segeberg, (930b 3, 1954, 789). det smukkeste trre af en bestand (1906: 357 33 Den store Br)g, Hedeskoven ved Dyrehave­ 139). gård SFyn; meget stor og bredkronet, stammen hul tre meter oppe, freldet i 1920'rne (107 1965). 34 Den store Brpg ved Skyggerslund v.f. Hor­ sens blev anset for at vrere ca. 300 år gammel og var m~dested for egnens befolkning, men ingen Overfor: »Bastebjergbr)gen«. Litografi af Svend Otto, måtte plukke kviste eller skrere kreppe af trreet; 1969.
Load more

Recommended publications
  • Punktkilder 2016
    Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord Renseanlæg, Biodane Luftfoto, med tilladelse fra Mariagerfjord Vand a/s. Østergaard Bæk, med tilladelse fra Varde Sportsfiskeforening ISBN: 978-87-93614-44-4 Må citeres med kildeangivelse Indhold / Punktkilder 2016 2 Indhold Forord ...................................................................................................................................................................... 6 1. Sammenfatning og konklusion .............................................................................................................. 7 2. Indledning ................................................................................................................................................ 9 2.1 Datakvalitet ............................................................................................................................. 10 3. Renseanlæg .......................................................................................................................................... 11 3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................... 11 3.1.1 Datakvalitet ............................................................................................................. 11 3.2 Renseanlægstyper .................................................................................................................
    [Show full text]
  • Skifteprotokoller, Sjælland
    Skifteprotokoller, Sjælland Arkivskaber Arkivserie Fra Til Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Agersøgård Gods Skifteprotokol 1773 1818 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Alsted Herreds Provsti Skifteprotokol for Alsted Herreds Provsti 1759 1814 Antvorskov Gods Skifteprotokol 1791 1818 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Smørum Herreds gejstlige skifteprotok 1676 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Kronborg Amtstues skifteprotokol 1712 1712 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1724 1960 Arninge Sogn Skiftebreve vedr. Arninge præstekalds mensalgods 1776 1781 Ars Herreds Provsti Skifteprotokol 1804 1807 Asminderød-Grønholt-Fredensborg Pastorat Skifteprotokol for mensalgods 1799 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Juellinges Gods Skifteprotokol
    [Show full text]
  • Den Fælles Fortælling
    Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer Den fælles fortælling Jørgen Hansen, TexTour for VisitNordjylland 30-08-2013 Den fælles fortælling SIGNALEMENT AF KYSTTURISMEN I DANMARK Fire udviklingsfaser Man kan bedst beskrive kystturismen i Danmark fra den spæde begyndelse og frem til ca. 1980 ved at betragte udviklingen i fire faser. Denne faseopdeling er inspireret af antropologen Valene L. Smith, der dog opererer med hele syv faser. Den danske etnolog Charlotte Bøgh anvender Smiths begrebsapparat i en dansk kontekst, primært med udgangspunkt i empirisk materiale fra den nordsjællandske kyst. Det giver imidlertid et bedre og mere overskueligt billede at nøjes med fire faser, når der i det følgende ikke blot skal gives en dækkende beskrivelse af kystturismen i Danmark som helhed, men også foretages en sammenligning mellem de udvalgte kystferiebyer. Første fase er ”pionererne”, først og fremmest forfattere og malere, der forlader hovedstaden på udkik efter nye motiver og stof til deres digtning og forfatterskab. Navnlig i anden halvdel af 1800-tallet er der blandt kunstnerne en stigende interesse for den ”uberørte natur” med dens ”urbefolkning”. Disse kunstnere optræder som trendsettere og skubber udviklingen i retning af næste fase. Når ”uberørtheden” forsvinder, nås næste fase, og de fleste af kunstnerne fortsætter så vidt muligt til en ny lokalitet, som de kan ”opdage”. Denne første fase er relativt kortvarig og tager sin begyndelse omkring 1870. ”Pionererne” indlogerer sig på de bestående kroer eller lejer værelser hos lokalbefolkningen. Der er således ikke behov for ny overnatningskapacitet. Anden fase er ”de oprindelige landliggere”, der udgøres af samfundets toneangivende kredse, herunder ikke mindst det øverste lag af borgerskabet, bestående af akademikere, embedsmænd og virksomhedsejere, der har råd til og mulighed for at tage på ferie.
    [Show full text]
  • Høringsliste
    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Høringsliste Navn Firma Frank Jørgen Pedersen Hjem-Is Produktion A/S Lone Kelkjær Kødbranchens Fællesråd Niels Lindberg Madsen Landbrugsraadet ¨Hans Sandager Snderbygård A VK A. Nielsen landbrug A. P. Findsen Landbrug [email protected] abcd [email protected] Adva Rimon Juul Advokatsamfundet Agna Steenholdt Jensen Visit Aalborg agnete jørgensen Agrola ApS plante - og svineproduktion [email protected] Aksel Marius Hansen Næsb y kogræsserlaug Aksel Voigt Tønder kommune Aldersro I/S Alex Holst Christensen John Frandsen A/S alex würtz LAG Holstebro Alexandra Dam ALFRED HOLTER Alice Nielsen Lemvigegnens Landboforening Alice Toft Bruhn DLG Allan Aistrup Bjørnegården Landhotel Allan Bechsgaard HedeDanmark a/s Allan Christensen Scandic Food Allan J Asmussen Christianshvile Allan Klestrup Hansen I/S Borrevang Allan Olesen LandboNord Allan Rasmussen Nyholm Allan Skovgaard Infarm A/S Allan Venzel Allégården Landbrug og fjerkræslagteri Alrum Roklub Roklub altinget.dk AM Flarup n/a NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel +45 33 95 80 00 [email protected] DK-1780 København V Fax +45 33 95 80 80 www.naturerhverv.fvm.dk [email protected] AN Emballage Anders Anders C Bjørnshave-hansen COWI A/S Miljø Anders Chr. Jensen FVST Anders Clausen Anders Clemmensen Kverneland Group DK Anders Dalsgaard Anders Elfström Anders Gade Alectia Anders Gøricke Overgaard Gods A/S Anders Hedetoft CRT Anders Heebøll LIFA A/S Landinspektører Anders Holm Lemvig kommune Anders Holmskov AOF Østfyn/LAG koordinator LAG
    [Show full text]
  • 25-Års Jubilæum
    ANNO 1994 25-ÅRS JUBILÆUM Et kongerige af oplevelser Danske Slotte og Herregaarde 25 år med et kongerige af oplevelser Foreningen Danske Slotte og Herregaarde er stiftet i 1994 og fejrer således sit 25-års jubilæum i 2019. Danske Slotte og Herregaarde er et markedsføringssamarbejde mellem privatejede slotte og herregårde med adgang for publikum. Foreningen er den eneste af sin art og har til formål at fremme unikke oplevelser på danske slotte og her- regårde, som repræsenterer historisk autenticitet og særlige kulturhistoriske oplevelser. Danske Slotte og Herregaarde tæller p.t. disse 21 medlemmer med museer, adgang til park og slot, overnatning, restau- ranter, kursus- og konferencevirksomhed, festlokaler, koncerter eller andre aktiviteter for offentligheden: Broholm Slot Clausholm Slot Dronninglund Slot Fuglsang Herregaard Gram Slot Gammel Estrup Herregårdsmuseum Hindsgavl Slot Holckenhavn Slot Kragerup Gods Lerchenborg Gods Lindholm Herregård Næsbyholm Slot Nørre Vosborg Rysensteen Bed & Breakfast Sanderumgaards Romantiske Have Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter Skrøbelev Gods Sonnerupgaard Gods Sostrup Slot & Kloster Sørup Herregaard Visborggaard Slot Dronninglund Slot Gammel Estrup Herregårdsmuseum Hindsgavl Slot Skjoldenæsholm Foreningens aktiviteter Danske Slotte og Herregaarde arbejder aktivt og i stigende grad med promovering af de enkelte medlemmer og deres unikke tilbud. Markedsføringen sker på mange forskellige platforme, lige fra annoncering i fysiske tidsskrifter til opslag på de sociale medier. Det vigtigste medie er dog foreningens egen hjemmeside www.slotte-herregaarde.dk, der fremstår som en præsentabel, brugervenlig og til enhver tid vedligeholdt informationskilde. Foreningen formidler det populære ”Gavekort til Danske Slotte og Herregaarde”, som giver adgang til aktiviteterne på samtlige medlemmers slotte og herregårde. Gavemodtageren har altså frihed til selv at vælge, hvor i Danmark ople- velsesgaven skal bruges, og om det skal være en kulturhistorisk oplevelse, en gourmetmiddag eller noget helt tredje.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Welcome Future
    WELCOME FUTURE Date: April 2018 Publisher: Aarhus 2017 Foundation Publication Manager and Editor: Rina Valeur Simonsen Monitoring and Research team: Anne Juhl Nielsen, Nana Renee Andersen, Brian Duborg Ebbesen, Maria Hyllested Poulsen Design: Hele Vejen Print: We Produce ISBN: 978-87-999627-7-8 Welcome Future Short-term impact of European Capital of Culture Aarhus 2017 Welcome Future / Intro 2 Aarhus 2017 Contents 4 Selected outcomes 6 Forewords 6 Mette Bock, Minister for Culture 7 Tibor Navracsics, European Commissioner for Education, Culture, Youth and Sport 8 ▪Anders Kühnau, Chair of the Regional Council, Central Denmark Region 9 ▪Jacob Bundsgaard, Mayor, Aarhus and Chair, Aarhus 2017 Foundation 10 ▪Rebecca Matthews, Chief Executive Officer, Aarhus 2017 Foundation 12 Six Strategic Goals and Key Performance Indicators 18 Executive Summary 20 Aarhus in Context 22 Methodology 24 Cultural Impact A stronger and more connected cultural sector 28 ▪A year like no other 36 ▪All art forms and more 44 ▪Something for everyone 48 Selected reviews 53 Local anchoring 56 ▪Grassroots engagement 58 ▪Inviting the world 68 Scaling up the cultural sector 74 Selected awards and nominations Welcome Future / Intro 3 Aarhus 2017 76 Social Impact Active and engaged citizens 80 Engagement through volunteering 90 Cultural community engagement 96 More culture for more people: making art accessible 102 Economic Impact Growth through investment 104 Economic outcome 106 Record growth in visitors 112 Tourist influx by boat and plane 116 Travelling business 118 New
    [Show full text]
  • Fine Art + Antiques Art Fine
    BRUUN RASMUSSEN FINE ART + ANTIQUES FINE ART + ANTIQUES Live auction 884 AUCTION 884 • FEBRUARY 2019 884_antik_omslag.indd 1 31/01/2019 14.44 FINE ART + ANTIQUES Live auction 884 AUCTION 26 - 28 February 2019 PREVIEW Thursday 21 February 3 pm - 6 pm Friday 22 February 11 am - 5 pm Saturday 23 February 11 am - 4 pm Sunday 24 February 11 am - 4 pm Monday 25 February 11 am - 5 pm or by appointment Bredgade 33 · DK-1260 Copenhagen K · Tel +45 8818 1111 [email protected] · bruun-rasmussen.com Lot 17 DAYS OF SALE FINE ART AND ANTIQUES Tuesday 26 February 4 pm Paintings 1 - 103 Books and manuscripts 104 - 124 Wednesday 27 February 2 pm Antiquities, furniture, clocks, bronzes and carpets 125 - 281 Silver, glass and porcelain 282 - 303 6 pm Wristwatches 304 - 356 Thursday 28 February 4 pm Jewellery and handbags 357 - 557 MODERN ART AND DESIGN Tuesday 5 March 4 pm Paintings, sculptures and photos Wednesday 6 March 2 pm Paintings and sculptures Prints Thursday 7 March 2 pm Silver and decorative art Furniture, lamps and carpets DEADLINE FOR CLAIMING ITEMS: WEDNESDAY 20 MARCH Items bought at this auction must be paid no later than eight days from the date of the invoice and claimed on Bredgade 33 by Wednesday 20 March at the latest. Otherwise, they will be moved to Bruun Rasmussen’s storage facility at Baltikavej 10 in Copenhagen at the buyer’s expense and risk. This transportation will cost DKK 150 per item VAT included, and storage will cost DKK 150 per item per week VAT included.
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Det Maa Anses for Almindelig Anerkendt, at Hoveriordningerne
    HOVERIINDBERETNINGER SOM KILDER TIL DANSK LANDBOHISTORIE. Af Fridlev Skrubbeltrany. et maa anses for almindelig anerkendt, at Hoveriordningerne Dliører til det 18. Aarhundredes vigtigste Landboproblemer. Stavnsbaandet var et iøjnefaldende og betydningsfuldt Led i det daværende Landvæsenssystem, men selve Stavnsbaandsløsning'en afgav ikke Stof til dybtgaaende Vurdering af Gods- og Bondesam­ fundets Forhold. Anderledes med Udskiftningen og Hoveriets faste Bestemmelse eller Afløsning, de praktiske Reformer, som i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar satte sine Spor i det danske Samfund, ved Bondebrug som paa Hovedgaardsjord. Bon­ dens Underkuelse maatte vedvare, saa længe hans eget Landbrug var stillestaaende, mens Kravene om hans Arbejdsydelser til Stor­ bruget stadig voksede. Først ved Hoveriordningerne fik de fleste Bønder Mulighed for at veje de Kræfter, de kunde ofre paa deres eget Brug. De bevarede Hoveripapirer taler vel først og fremmest om Hovedgaardenes Driftsforhold, men giver samtidig en Mængde Oplysninger om Bondestandens Afgifts- og Erhvervsvilkaar. Hoveriets Historie er ikke blevet belyst i en Udstrækning, der staar i rimeligt Forhold til Kildematerialets Omfang og Værdi. Det rummer Stof til en større landshistorisk Opgave, der bør løses, hvis der engang kan gives Midler dertil. Indtil da maa man navn­ lig være taknemlig for lokalhistoriske Undersøgelser, der omfatter Hoveriproblemerne med.Interesse og Forstaaelse. I Længden bør man ikke nøjes med almindelige eller løsrevne Træk. naar dog Kilderne giver Mulighed for en langt mere indtrængende Behand­ ling. Fortid og Nutid. XIV. 1 2 Det efterfølgende er ikke nogen udtømmende Vejledning m. H. t. det Kildemateriale, der angaar Hoveriet i det kongerigske Dan­ mark: i saa Fald burde ogsaa det mere spredte Stof i Landsarki­ verne tages med.
    [Show full text]
  • Landmåling Landmålere
    Landmåling o g Landmålere DEN DAKSKE LANDINSPEKTØRFORENING Svend Balslev og Hans Ejner Jensen Landmåling o g Landmålere Danmarks økonomiske opmåling Med prolog af Knud Sørensen Den danske Landinspektørforening 1975 Indhold P r o l o g ..................................................................................... 7 Knud Sørensen Om landinspektør Carl Søeborg, se side 234. F o r o r d — ............................................................................. 9 Svend Bonefeld Danmarks økonomiske opmåling ...................... i l Hans Ejner Jensen Landmåling og landmålere.................................................. 13 Landmålingens opgave ........................................................ 14 Måleenheder ........................................................................... 15 Målegrej og -m etod e............................................................. 16 Kortenes udstyr m. v ............................................................... 23 De første matrikler 1660-64 ................................................ 30 Matriklen af 1688 - Christian V’s matrikel..................... 31 Første kortlægning af rytterdistrikterne........................... 36 Limfjordens opm åling........................................................... 36 Alhedens opm åling................................................................ 37 Den specielle landmåling.................................................... 40 Udskiftning............................................................................. 41 Matriklen af
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]