Det Forstlige Forsøgsvæsen I Danmark
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK UDGIVET VED DEN FORSTLIGE FORSØGSKOMMISSION OTTENDE BIND HÆFTE 1 KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1923 DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK udgivet ved Den forstlige Forsøgskommission under Redaktion af Professor A. OPPERMANN, i Hæfter sædvanlig paa 5—10 Ark; der udsendes fra Statens forstlige Forsøgsvæsen, Møllevangen pr. Klampenborg. Cirka 25 Ark (400 Sider) udgør et Bind, for hvilket Subskriptionen er gældende; Prisen pr. Bind er 5 Kr., der tages ved Postgiro samtidig med Udsendelsen af 1ste Hæfte. FØRSTE BIND, 1905—1908, indeholder: H.BOJESEN: H.C.Ulrichs Bøgekulturer. — O.G.PETERSEN: Natte frostens Virkning paa Bøgens Ved. — A. OPPERMANN: Nogle Træmaalings-Forsøg, I. — P. E. MÜLLER: Om nogle Bælgplan ters Udvikling i bearbejdet jydsk Hedejord. — FR. WEIS: Nogle Vand- og Kvælstof bestemmelser i Stammer af Fyr og Gran. — A. OPPERMANN: Egens Vækst i Jægersborg Hegn. — A. OPPER MANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, I. — F. I. ANDERSEN: Gennemhugning og Grenekapning i Rødgran. — P. E. MÜLLER og FR.WEIS: Studier over Skov- og Hedejord, I. — A. OPPERMANN : Rødgranens Vækst paa god, midtjydsk Hedebund — L. A. HAUCH: Udhugning i unge Egebevoksninger. — K. MØRK-HANSEN: C. H. Schrøders Udhugning i Bøg. — A. OPPER MANN: En Prøveflade i Avnbøg. — Forsøgsvæsenets Ordning og ANDET BIND, 1908—1911, indeholder: L. A. HAUCH : Nattefrostens Virkning i ung Bøgeskov. — A. OPPER MANN: Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland. — P. E. MÜLLER og FR.WEIS: Studier over Skov- og Hedejord,II. — JOHS. HELMS: Forsøg med Lystræer paa Feldborg Skovdistrikt. — A. OPPER MANN: En Prøveflade i Rødeg. —A. OPPERMANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, II. — A. HOLTEN: Brud i staaende Granstammer. — Forsøgsvæsenets Ordning og Ledelse. TREDJE BIND, 1910—1913, indeholder: P. E. MÜLLER, K. RØRDAM, JOHS. HELMS, E. H. WØLDIKE: Bidrag til Kundskab om Rødgranens Vækstforhold i midtjydsk Hede bund. — P. E. MÜLLER og JOHS. HELMS: Forsøg med Anven delse af Kunstgødning til Grankultur i midtjydsk Hedebund. Med Bidrag til Hedebundens Naturhistorie. — P. E. MÜLLER og FR. WEIS: Studier over Skov- og Hedejord, III. FJERDE BIND, 1912—1915, indeholder: A. OPPERMANN: Højdelag i Bøgebevoksninger (Höhenschichten in Buchenbeständen). — A. OPPERMANN: Ædelgranens Vækst paa Bornholm (Le sapin pectiné å l'ile de Bornholm). — A. OPPERMANN : Den grønne Douglasies Vækst i Danmark (The Douglas Fir in Denmark). — L. A. HAUCH og F. KØLPIN RAVN: SKOVBUNDSSTUDIER. Af C. H. BORNEBUSCH. Indledning. Skovens Trivsel er betinget ved mange Forhold, i Virke ligheden ved et Sammenspil af utallige Faktorer, hvis tilsyne ladende Virvar Mennesket næppe nogen Sinde vil naa helt til Bunds i. Forskerens Stræben maa derfor være begrænset, og hans Maal maa ligge inden for, hvad man med hver Tids alders Viden evner at naa, idet han dog altid bør have Mang foldigheden for Øje. For den Forsken, som skal gaa Haand i Haand med det praktiske Brug, gælder det først og fremmest om at fremdrage de Afhængighedsforhold eller Samhørsfor- hold, som kan iagttages af den praktiske Skovdyrker, saa han derefter selv kan gøre sine Iagttagelser. For Skovbruget gæl der det nemlig i langt højere Grad end for Agerbruget, at der ikke kan gives Forskrifter. Af Skovdyrkeren fordres der den videst mulige Evne til at iagttage og forstaa de gensidige Virkninger mellem Forholdene i Naturen. Derfor er ogsaa det indgaaende Kendskab til Træernes Liv, til Flora, Fauna, Jordbund, Klima og hvad andet Naturen vedrører, den vig tigste Side af Skovdyrkningens Teori, saa vist som Skov brugerens Hovedopgave er at dyrke sin Skov, saa den giver den største og bedste Produktion. Træernes Vækst er først og fremmest afhængig af de klimatiske Kaar, der er givet med Stedets geografiske Belig genhed. Dog maa det erindres, at man i Skovdriften evner at paavirke det lokale Klima i ikke ringe Grad. Mest be mærket er vore Midler mod ekstremt lave Temperaturer, vor Skærm imod Nattefrost over unge Kulturer. Skoven paa- Det forstlige Forsøgsvæsen. VIII. 5. Maj 1923. 1 2 [2] virker i høj Grad Tilgangen til Jorden af Varme, Regn, Blæst, Lys o. s. v.1), og man kan derfor ved Skovbehandlingen i høj Grad paavirke disse Faktorer i gunstig eller i ugunstig Ret ning. Heri ligger en af Skovdyrkningens vigtigste og for lidt paaagtede Sider. At »over for Klimaet staar man værgeløs«2), gælder kun til en vis Grad. Vel maa vi føje Klimaet og vælge Træarter og Racer, som er haardføre, men vi maa og- saa paavirke Klimaet med alle Skovdriftens naturlige Midler, saa det bliver saa gunstigt som muligt. Skovenes og de en kelte Træarters Tilbagegang — f. Eks. Bøgens Tilbagegang i Småland — staar for mig netop som en Følge af, at Jord bunden er blevet morklædt, fordi Skovklimaet er blevet øde lagt ved Mishandling af Skoven. Ogsaa Jordbunden, naar man da tænker paa det som i Landbomaal kaldes »Madjorden«, er først og fremmest et Re sultat af Klimaet, idet Temperatur- og Fugtighedsforholdene foraarsager, at der i Jordklodens forskellige Egne fremkommer forskellige Former af Overgrund, saaledes at man taler om klimatiske Jordbundszoner3). Overgrunden (Madjorden), som navnlig er karakteriseret ved Forvitringen af de mineralske Bestanddele og ved den Omsætning af de organiske Stoffer, som udføres af Jordbun dens Mikroorganismer og Dyreliv, danner i Forbindelse med Bundfloraen og Trævæksten et samlet organisk Hele, gensi digt afhængige af hinanden og mer eller mindre som Resultat af hinanden4). Alt er dog først og fremmest betinget af Kli maet og dernæst af de givne geologiske Forhold, især Jordens Forhold over for Vand. Men Bevoksningen paavirker Klimaet inde i Skoven, og Jordens Forhold over for Vand er stærkt afhængigt af Indholdet af organisk Stof og af Strukturen, som paavirkes baade af Plante- og Dyrelivet. At dyrke Skov er derfor ikke blot at dyrke Træer, men tillige at dyrke og pleje *) Haandbog i Skovbrug S. 63 og 96. 2) L. A. HAUCH: Opbygning af Skov. Særtryk S. 68. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1916, S. 320. s) En fortrinlig Fremstilling heraf findes i E. RAMANN: Bodenkunde. 3. Aufl. Berlin 1911. 6te Afsnit S. 521 flg. 4) Se P. E. MÜLLER: Nogle Træk af Skovens Naturhistorie (Nordisk Tidskrift, udg. af LETTERSTEDTSKA Foreningen) 1879, hvor navnlig Gensidig heden imellem Skovtilstanden og Skovjordens Dyreliv omtales. [3] 3 alle de Væsener, som hører med til den gode Skovs indvik lede Organisme. I det mellemste og nordligste Europa træffer man paa den naturlige Jordbund to klimatiske Jordbundszoner: Brun jorden og Podsoljorden. Den Jordbund, som er kendetegnet ved Mor, Blegsand (Blysand) og Bustjord (Bødjord), maa vi betegne med det knudrede, men i Ud landet gængse Ord Podsol. Blegsandet udmærker sig ved den stærke Forvitring af Mineralerne, af hvilke det fosforsyreholdige Apatit som Regel er helt opløst. Mineralkornene er ikke, som paa den muldede Brunjord, dækket af et Kolloidlag, men er rene, og Feldspatkornene er ætset mathvide paa Overfladen, hvorved de sammen med Kvarts- kornene giver Laget den blege Farve, der kan være mer eller mindre graa til sort af nedslæmmede Humuspartikler. Jeg foretrækker Ordet Blegsand fremfor Ordet Blysand, da det første Ord er mere karak teriserende. Det er anvendt af P. E. MÜLLER1) og svarer til det af den tyske Humuskommission af 1906 fastsatte Ord »Bleichsand« i Stedet for »Bleisand«2) og til det svenske »bleksand«. Ligeledes maa jeg foretrække Ordet »Rustjord«, fordi Rødjord bruges om den tro piske Zones Overgrundsform (»Roterde«), og en dobbelt Brug af Or det er upraktisk. Tillige er »Rustjord« (efter svensk »rostjord«) sær deles betegnende for dette rustfarvede Jordlag, som er rigt paa limo- nitisk Jærn (Jærntveiltehydrat Fe203,H20), medens det tyske Ord »Orterde« ikke vel lader sig overføre i det danske Sprog. Skønt der i Rustjorden er nedvasket Jærn fra Blegsandet, viser dog TUXENS Analyser8), at Rustjorden under Bøgemor var fattigere paa Jærntve- ilte end Undergrunden, medens Rustjorden paa Lynghederne var rigere derpaa end Undergrunden. Den mørke Farve skyldes dog især Hu musstoffer, men disse er kemisk udfældet af Opløsning og omslutter Mineralkornene paa samme Maade som i muldet Overgrund, medens Blegsandets Humusstoffer er mekanisk nedslæmmede Partikler, som er lejret imellem Mineralkornene. Navnlig i de jydske Heder optræder Al, der med Hensyn til Indhold af kolloide Bestanddele ganske svarer til Rustjorden. At den, saavel som Skovenes Leral, er meget haard, maa skyldes dens Lej ring (Struktur), thi i kemisk Henseende er Rustjord og Al ens4). Brunjord er Jord med muldet Overgrund og uden Podsolering, paa hvilken den gode Bøgemuld, der er beskrevet af P. E. MÜLLER, er et godt Eksempel5). ') Fortsatte Iagttagelser over Muld og Mor. Dansk Skovforenings Tids skrift 1918, S. 477. 2) Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen 1907, S. 3. s) Tidsskrift for Skovbrug, Bd. 7, S. 233. 4) O. TAMM: Markstudier i det nordsvenska barrskogsområdet. Medde landen från Statens skogsförsöksanstalt. Haft. 17, Nr. 3, S. 192. 5) Tidsskrift for Skovbrug, Bd. 3, S. 8. 1* 4 W P. E. MULLER har lige fra først af fremhævet, at der findes Over- gangsformer imellem den typiske Muldbund og den typiske Morbund. I Virkeligheden findes der overordentlig store Arealer, hvis Jordbund staar imellem de to ovennævnte udprægede Typer. I vort Land, som ligger paa Grænsen af Mellemeuropa, hvor Brunjorden hersker, og den skandinaviske Halvø, hvor Podsoljorden Nord paa forekommer overalt undtagen paa begrænsede, særlig gunstige Omraader, er det rimeligt, at man træffer de to Jordbundstyper Side om Side. Om man faar Brunjord eller Podsol, Muld eller Mor, inden for vort Lands snævre Grænser, kan vel til Dels afgøres af Klimaet. Der er faktisk ganske væsentlige klimatiske For skelligheder, f. Eks. imellem Stenderup og Kolpensig. Inden for snævre Omraader er Grænsen imellem de to Jordbunds- former dog givet af den geologiske Formation og af Floraen. Her skal først gives nogle Eksempler paa, hvorledes Jord bundstilstanden betinges af Floraen. Fra P. E. MÜLLERS Undersøgelser ved vi, at man under Egepurrerne i Heden kan træffe en Muldtilstand (Brunjord), men afløses Egen af Lyng, dannes der snart en Morskjold og i Tidens Løb fremkommer der en Podsolprofil1).