Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Årbog 1997 Hardsyssels Årbog 1997 ANDEN RÆKKE - BIND 31 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKØBING OMSLAGSBILLEDE: Tegneren Chr. Mølsteds gengivelse og opfattelse a f ulykken. Han har ganske givet ikke oplevet situationen, og han har heller ikke set den kantrede redningsbåd i havstokken, men muligvis siden på dens vogn i redningshuset. (»Illustreret Tidende« 7/2 1897) INDHOLD C. E. Bundesen: Om Hammerum Herreds tingsteder......................... 5 Ove Navntoft Enevoldsen: Dalagergaard og Marked......................... 19 Niels Grønbæk: En landbofamilies start på et stykke hedejord sidst i 1800-tallet..................................................................................... 39 Christen Bonde: Plantningssagen i Nr. Horne H erred ....................... 49 Arne Lind: Det lyseblå k o rp s.................................................................. 57 V. Tøttrup: Rids af trækulbrændingens historie i D anm ark............... 95 Anders V. Langer: Liløre-ulykken 25. januar 1897 ............................. 101 Harry Kvist: Foreningslivet som jeg har oplevet det gennem et langt liv................................................................................... 123 Jobs. E. Sønderby: Vår kobjæ lden............................................................ 127 Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing Amt................... 129 Regnskab....................................................................................................... 135 Udvalg af litteratur om Ringkøbing Amt 1995-1996......................... 137 Register......................................................................................................... 157 ISBN 87-87358-18-2 ISSN 0046 6840 Hardsyssels Årbog 1997 Redaktør: Per Hauge Mortensen Redaktionskomité: Holger Villadsen og Jørgen Østergaard Gengivelse af årbogens artikler må kun ske med forfatternes tilladelse og med angivelse af, at artiklen tidligere har været offentliggjort i Hardsyssels Årbog De reproducerede kon publiceres med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 403/85 Om Hammerum Herreds tingsteder af Carl Erik Bundesen INDLEDNING rer enigheden op. Der er foreslået hærridt, Hammerum Herred er et af de ca. 200 hærudredning, hærrad, hærgruppe, hær­ herreder, der omkring år 1250 fandtes i råd eller hærområde2. Nutidens historie­ Danmark. Vi må i den forbindelse natur­ forskere mener, at den gammeldanske be­ ligvis huske, at riget dengang også omfat­ tydning af hær er »folk, skare«, hvorfor tede Sønderjylland til Ejdergrænsen fra den rette forståelse skulle være »rådig­ 811 samt de ældgamle østdanske landsdele heds- eller magtområde for en folkegrup­ Skåne (med Bornholm), Halland og Ble­ pe«. kinge. I det nuværende Danmark (efter 1920) findes der 154. UENIGHED OM Vort herred er Danmarks største med et HERREDERNES TILBLIVELSE areal omtrent svarende til Lollands. Ud fra de stednavne, der indgår i herreds­ navnene, har historikere tidligere ment, at ORDET HERRED ER herredernes oprindelse kunne gå tilbage til VANSKELIGT AT TOLKE århundrederne før vikingetiden. Stednav­ Ordet herred forekommer første gang i netyperne fra vikingetiden (ca. 750-ca. skriftlig form i det gavebrev på latin, som 1050) og den tidlige middelalder (ca. 1050 kong Knud den Hellige udstedte til dom­ -ca. 1250) er nemlig sjældne blandt her­ kirken i Lund i Skåne. Det skete i 1085, året redsnavnene. Stærkt repræsenterede er før han af vrede bønder blev dræbt i Sankt derimod stednavnetyper, der henregnes til Albani Kirke i Odense. Det er det ældste Germansk Jernalder (ca. 400-ca. 750), brev (= diplom) af dansk oprindelse, som f.eks. Bølling, Hammerum, Gjerlev, Mer- kendes, ganske vist kun i afskrifter. Det er løse og Ringsted. en strålende kilde, som giver oplysninger Tidligere historikere mente også, at her­ om kongemagt, retsvæsen, penge, bøder, rederne er skabt efterhånden af en befolk­ skatter, kirkeforhold og socialgrupper, lige­ ning, der har haft behov for fælles religi­ som nogle stednavne og herreder nævnes i onsudøvelse, for praktisk samarbejde, for datidens danske stavemåde1. fælles rådslagning og måske for fællesskab Herred stavedes »herathi« (th = blødt ' krig. d). Betydningen er usikker og har altid Blandt nutidens historikere findes den været omdiskuteret. Alle forskere er enige opfattelse, at herrederne er blevet til i om, at forleddet er ordet hær. Dermed hø­ 1000-tallet på kongeligt initiativ. Man fin- 6 CARL ERIK BUNDESEN der også den mening, at det kun er beteg­ derne udgør vor ældste folkelige instituti­ nelsen herred, der er kongeskabt, mens on, og de er, ved siden af vore stednavne selve inddelingen går længere tilbage. og måske vore sogne, vore ældste ikke- Efterhånden som konger samlede Dan­ materielle historiske kilder og mindes­ mark, og kongelige ombudsmænd og lens- mærker. mænd indsattes på landets kongs- og krongårde, og efterhånden som kristen­ OM HAMMERUM HERREDS dommen bredte sig med kirkebyggeri og ÆLDSTE TINGSTED kirkesogne til følge, indsnævredes, vist­ Hammerum Herred omtales første gang i nok især i 1600-tallet, herredets funktio­ Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231. ner til varetagelse af lov, ret og orden på Vort herred stavedes heri »Hamrumhæ- herredets samlingssted, herredstinget. Her reth«. Men der står intet om tingstedets ledede herredsfogeden møderne, og her beliggenhed. fungerede han i herredstingenes sidste år­ Hammerum Herreds ældste tingsted hundreder som både anklager og dommer. må have liggget i eller ved Hammerum, Her blev i den skriftløse tid fast ejendom ellers var der ingen grund til at anvende overdraget fra sælger til køber, ved at dette stednavn, der - som tidligere nævnt førstnævnte hældte lidt medbragt jord fra - af stednavneforskerne tidsfæstes til Ger­ sin ejendom over i skødet på køberen. Når mansk Jernalder ca. 400 - ca. 750 e. Kr. denne i tingsvidnernes nærværelse lukke­ Betydningen menes at være »Bebyggelsen de sit skød sammen, var skødningen fuld­ på/ved den fremspringende bakke«. byrdet og overdragelsen lovligt gennem­ (Hammer = fremspringende bakke; -um ført4. af heim, hjem, bebyggelse). I løbet af middelalderen trængte doku­ I »Hjemstavnsbogen for Ringkøbing menter igennem. Amt« fra 1937 skriver lærer Magnus J. Kirk Af herrederne var der til tider udskilt i sin udmærkede artikel om Hammerum birker med birketing og birkedommere. Herred6: »Paa »Tornebuskehøj«, hvor nu Købstæderne havde deres egne retssyste­ Valgmenighedskirken ligger, har vore For- mer. fædre antagelig holdt Ting«. Han mener Med retsplejeloven af 11.4.1916, der utvivlsomt, at nævnte høj, der på general­ trådte i kraft 1.10.1919, blev fogedernes stabskortet »Herning« fra 1872 har højde­ dobbelte funktion adskilt i et politimeste­ angivelsen 207 fod over havet, opfylder kra­ rembede og et dommerembede. Betegnel­ vet til et tingsted, nemlig at det skal ligge på serne herredsting og byting ændredes til eller ved en letsynlig bakke eller høj. underret. Formentlig er der dog et krav, der vejer Nogle herredsgrænser er omlagt i år­ tungere: beliggenhed ved en fremtræden­ hundredernes løb, og herredstingenes de vej, hvorfra tingstedet skal være let at funktionsområde og -måde er undergået få øje på og at nå frem til. Det gælder helt ændringer. »Alt i alt er herredsinddelingen klart for Ugle Herreds ting- og rettersted dog et af de ærværdigste minder fra lan­ ved hærvejen få hundrede meter øst for dets fortid«’. Sankelmark Sø i Sydslesvig. Det gælder Sammenfattende kan man sige, at herre­ også helt klart for det endnu stenbelagte OM HAMMERUM HERREDS TINGSTEDER 7 Udsnit af Videnskabernes Selskabs Originalkort fra 1791. Syd for H i »Herning« og syd for vejen mellem Herning og Snejbjerg er en gård uden navn afsat. Det er Larskors Gaard. Lidt vestligere og nord for vejen ses en firkant, som må være Hammerum Herreds tingsted, der var i funktion her fra ca. 1646 til ca. 1757. Vrads Herredstingsted beliggende ca. Vi må dog i det hele taget gøre os klart, 1750 m vest for Vrads Kirke og ca. 150 m at der endnu ikke er fundet nogetsomhelst syd for tingets galgebakke (punkt 93 på bevis på, at Hammerum Herreds tingsted moderne kort). Står man på dette tydeligt nogensinde har befundet sig i eller ved markerede tingsted, kan man let få øje på Hammerum, før det kom til Gjellerup- en meget gammel hærvejsstrækning nogle lund et par kilometer NV for Hammerum få stenkast længere mod vest. i sidste del af 1700-tallet. Og her falder Tornebusk(e)høj igen­ nem, for hovedvejen gennem Hammerum GAMMELT HOLLANDSK KORT er først anlagt mellem 1845 og 1850. Ud ANBRINGER HERREDSTING fra dette synspunkt er det sandsynligere, NÆR SNEJBJERG at det ældste tingsted skal søges på det Omkring 1660 udgav den hollandske kar­ bakkeparti, hvor Gjellerup Kirke fra 1140 tograf J. Blaeu (blau) et kort med titlen: nu ligger, og hvor vi finder Kirkebakke,