Hardsyssels Årbog 2002

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Årbog 2002 Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Hardsyssels Årbog 2002 ANDEN RÆKKE - BIND 36 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt GULLANDERS BOGTRYKKERI A-S SKJERN OMSLAGSBILLEDE: Hoffmann & Sønners kulleje i Nr. Vium. En dampdrevet gravemaskine populärt kaldet en »Hirtshalser«. Bemærk til højre kurvene med brunkul til at fyre under kedlen. Gravemaskinen læsser overjord i tipvogne. INDHOLD Ove Højfeldt Lund: Degnen Dorschæus......................................... 5 Gert Alsted: Abelines gård på Holmsland Klit - først strand fogedgård i 100 år - og siden museum i 25 å r ......................... 15 Christen Møller Nielsen: Dreng i Holstebro omkring år 1900 . 29 Malling Mølgaard Nielsen: En dag så kort. En lærerskæbne fra be gyndelsen af det 20. århundrede belyst gennem familiebreve . 51 Sigurd Sønderkær: Besættelsen og tiden efter, som jeg oplevede d e n ............................................................................................... 63 Asger Gynther Nielsen: Besættelsen set fra Brejninggaard. Om at bo sammen med tyske soldater og flygtninge september 1944-ju n i 1945 ...................................................... 75 Else Marie Clemmensen: Nogle oplevelser fra besættelsestiden . 95 Ove Navntoft Enevoldsen: Arbejdsmand og medlem af Sognerådet 99 Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing A m t............. 117 Regnskab.......................................................................................... 123 Litteratur om Ringkøbing Am t....................................................... 125 Register............................................................................................ 157 Hardsyssels Årbog 2002 Dette års årbog indeholder tre artikler indkommet i forbindelse med prisopgaven »Dagligdag og dagligliv under besættelsen«. De tre artikler er skrevet af Asger Gynther Nielsen, Sigurd Sønderkær og Else Marie Clemmensen. Per Hauge Mortensen Redaktør ISBN 87-87358-23-9 ISSN 0046 6840 Hardsyssels Årbog 2002 Redaktør: Per Hauge Mortensen Redaktionskomité: Hans Chr. Christensen og Søren Toftgaard Poulsen Gengivelse af årbogens artikler må kun ske med forfatternes tilladelse og med angivelse af, at artiklen tidligere har været offentliggjort i Hardsyssels Årbog. De reproducerede kort publiceres med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 403/85 Degnen Dorschæus A f Ove Højfeldt Lund I en indberetning af 1/11 1790 til Danske res fader. De er sikkert blevet kraftigt an Kancelli vedrørende »danske Skolers bedre sporet til det af forældrene, som begge var Indretning« anfører provsten for Hjerm af præstesiægt. Faderen var født i 1672 som Herred, N.B. Krarup, at der ved degnebo søn af den navnkundige præst ved Trini ligen i Borbjerg »er en smuk lille Hauge, tatis Kirke i Fredericia, Peder Jørgensen som den nuværende Degn har ladet i Dorschæus. Moderen, Elisabeth Magda Stand sætte og vel vedligeholdt.« lene Therkildsdatter, født i 1688, var dat Degneboligen med have lå som nærme ter af præsten i Bredsten, Therkel Jensen ste nabo til kirken. Pladsen er i dag smukt Horsens. markeret med et lille anlæg. Fra sine vin Det blev imidlertid kun den ældste søn, duer og fra haven har degnen haft udsigt Therkel, der indfriede forventningerne. over kirkegårdsdiget til den smukke, state Han kom endog til at efterfølge sin fader i lige kirke. embedet fra 1749 efter at have været hans Degnen var Johannes Dorschæus. Han personlige kapellan et par år. Den 4 år har vel haft behov for at koble af i den yngre Johannes derimod blev degn og sko have, som tilsyneladende har været det leholder i Borbjerg, et embede han bestred eneste, han havde rigtig held med i sit em i 42 år, fra 1748 til sin død i 1790. bede som degn i det fattige Borbjerg Sogn. Begge sønnerne fulgtes ellers ad et godt »Udi Retsindighed vandrer hand sin Vej stykke vej. Sammen gennemgik de Viborg for Gud; Udi Oprigtighed handler hand Catedralskole, og sammen blev de den mod sin Næste; Udi Kærlighed er hans 31/7 1738 immatrikulerede ved Køben Omgang med den bedragelige Verden«. Det havns Universitet. Medens Therkild gen var det skudsmål han fik af præsten i Kor nemførte studiet og blev kandidat i 1744, sør, hvor han havde været ansat som sko afbrød Johannes imidlertid studiet alle leholder og kateket, og hvorfra han kom rede det første år og gik end ikke op til til Borbjerg. Hans »Omgang med den be Philosoficum. dragelige Verden« skulle vise sig fremover Årsagen hertil kan næppe have været at blive nok så problematisk. økonomisk. Nok var de fleste studenter så fattige, at de havde svært ved at eksistere i Præsten for Vinding-Vind sogne, Mikkel hovedstaden i den tid, studiet varede. Men Pedersen Dorschæus, havde i sit andet Johannes har i hvert fald ikke været dårli ægteskab to begavede sønner, som begge gere stillet end Therkild, som gennemførte aspirerede til at blive præster lige som de studiet. Desuden var deres far økonomisk 6 OVE HØJFELDT LUND velfunderet og har kunnet underholde Lærdom,« og med den som støtte søgte han begge sønner. Hvad det teologiske stu og fik embedet i Gryderup og dermed et dium angår, var det ikke særlig vanskeligt rimeligt grundlag for at forsørge kone og at gennemføre, så det er sikkert heller ikke barn. her, problemet har ligget for Johannes. Der sker det, at den 18-årige Johannes Man kan med nogen ret forestille sig, at straks ved sin ankomst til hovedstaden den unge familie har haft det godt i Gry møder den 16-årige Ane Marie Bruun. derup. Den synes at have vundet alminde Den pietistisk opdragne unge mand har lig sympati. I hvert fald fik Johannes de ikke været særlig velbevandret i det ero bedste skudsmål fra sine foresatte, både tiske, endsige seksuelle gebet, og det har præst og provst såvel som ejeren til herre pigen formentlig heller ikke. Det forhold, gården Espe, som havde ansat ham. Man de to unge indleder med hinanden, får i var endog særdeles tilfreds med både hans hvert fald hurtigt følger: Ane Marie bliver professionelle evner og hans menneskelige gravid. egenskaber, og den velvilje, han opnåede, Det må have været noget af en kata omfattede udtrykkeligt hans kone og strofe. Vi kender ikke Ane Maries her børn. komst, men hvad Johannes angår, har Fra tiden i Gryderup karakteriseres hans præstelige forældre sikkert ikke set »Hæderlig og Vellærde Studiosis Monsr. med blide øjne på sønnens eskapade. Om Johannes Dorschæus« som »troe og flittig det nu har været af kærlighed eller nød el i sit Embede, Lemfældig og Sagtmodig ler af begge årsager, så har de unge giftet med de unge, bløde Gemytter, i sit Liv og sig, såsnart det har kunnet lade sig gøre, Levnet Christ-Sømmelig og Skikkelig ... Johannes har afbrudt sit studium, og par De ham af den allerhøjeste Gud til Præ ret er flyttet fra hovedstaden. dik-Embedet forleente Naade Gaver har Det behøver ikke at være sket i panik. han og væred villig til paa det hellige Sted Det var ikke usædvanligt, at teologistu- at lade høre, naar det af ham har været be derende bedømte risikoen for ikke at fa gært.« embede som præst (i hvert fald inden for Successen fortsætter i Korsør, hvor Jo en overskuelig fremtid) for så stor, at de hannes Dorschæus søgte til i 1747 som faldt for fristelsen til at afbryde studiet skoleholder og kateket (underviser i kri mod at fa et mere sikkert levebrød som stendomskundskab for ungdommen). huslærer eller skoleholder med rimelig god Opholdet der kom kun til at vare et lille mulighed for senere at blive ansat som års tid. Så kom han undervejrs med, at der degn. Det kan vel have spillet ind i Johan var et embede ledigt som sognedegn for nes’ overvejelser. Borbjerg og Ryde sogne. Det søgte han og Vi finder parret i Gryderup ved Sla fik, sikkert godt støttet af sine gode anbe gelse, hvor Johannes fik ansættelse som falinger, ikke mindst den seneste af sogne skoleholder pr. 22/6 1742. Han havde da præsten i Korsør. allerede opholdt sig nogen tid i herredet, Det har således været med de bedste måske som huslærer eller lign. Han fik at forudsætninger og vel også de største for test fra herredsprovsten om »Dygtighed i ventninger den 28-årige studiosus i som- DEGNEN DORSCHÆUS 7 Stedet hvor Borbjerg gamle skole og degnebolig la, er i elag markeret med et smukt lille anlag. (Foto 2000). meren 1748 med familie ankom til Bor- Men han var ikke typisk. Antallet af deg bjerg og flyttede ind i degneboligen med nekald oversteg antallet af til rådighed væ det tilbyggede skolehus. rende studenter, så mange steder ansatte Omstillingen fra det idylliske Sjælland man ustuderede personer, i jyske sogne og købstadsmiljøet i Korsør til det barske, ofte lægfolk af landbosamfundet. midtjyske hedesogn har sikkert ikke været Det var svært at få de meget forskellige så let for københavneren Ane Marie som forudsætninger, som degnene havde, til at for Johannes, der jo var kendt med egnen passe til embedets fornødne pædagogiske fra sin barndom i det ikke så langt fra lig og moralske krav. Der er ingen grund til at gende Vinding. Det kan måske have været tro, at Johannes Dorschæus ikke har op ren hjemve, der har fået ham til at søge fra fyldt disse krav i rimelig grad. Tværtimod det sjællandske, hvor han ellers tilsynela har han sin foresatte, præstens ord for, at dende havde succes, og hvor degneind han »foretter Embede og Skolehold med komsterne lå betragteligt over dem i Jyl saa stor Troskab og Flittighed, og til saa land.

Load more