DOCSLIB.ORG

UNU Alm.Del - Endeligt Svar På Spørgsmål 320 Offentligt

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
UNU Alm.Del - Endeligt Svar På Spørgsmål 320 Offentligt Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 320 Offentligt Undervisningsudvalget Ministeren Christiansborg Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Svar på spørgsmål 255 (Alm. del): 20. marts 2019 I brev af 21. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) Sagsnr.:19/02850 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 255: "Ministeren bedes i en tabel oplyse, hvordan regeringens årlige besparel- ser på 2 pct. (omprioriteringsbidraget) fordeler sig på samtlige institutio- ner inden for Undervisningsministeriets område, herunder alle gymnasia- le uddannelser (stx, hhx, htx og eux), erhvervsuddannelser samt uddan- nelser og undervisningstilbud for voksne i hhv. 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 opgjort på alle kommuner. I forlængelse heraf bedes det også opgjort, hvor store de samlede besparelser, siden de årlige 2 pct.-besparelser blev indført, vil være akkumuleret i 2022 på de forskelli- ge institutionstyper og samlet for alle institutioner inden for Under- visningsministeriets område." Svar: Der spørges til omprioriteringsbidragets konsekvenser på både instituti- onsniveau og uddannelsesniveau i perioden 2016-2022. Det bemærkes, at opgørelsesmetoden er forskellig fra, om der tages udgangspunkt i institu- tioner eller uddannelser, idet Undervisningsministeriet budgetterer på uddannelsesniveau og udbetaler tilskud på baggrund af aktivitet på ud- dannelserne. Første del af svaret behandler spørgsmålet på institutionsniveau, opdelt på henholdsvis gymnasier (Tabel 1), erhvervsskoler (Tabel 2), VUC'er (Ta- bel 3), efterskoler (Tabel 4), frie fagskoler (Tabel 5) og private gymnasier og hf-kurser (Tabel 6). Anden del af svaret behandler spørgsmålet på uddan- nelsesniveau (Tabel 7). Omprioriteringsbidragets konsekvenser på institutionsniveau Jeg har tidligere svaret på lignende spørgsmål om konsekvenser af om- prioriteringsbidrag på institutionsniveau i mit svar på UNU-spørgsmål 182-186, UNU-spørgsmål 30 (alm. del), UNU 131 (alm. del), UNU- spørgsmål 8 (alm. del). I forhold hertil baserer dette svar sig på konsoli- derede beregninger på baggrund af seneste data, hvor der er taget højde for annulleringen af omprioriteringsbidraget på eud. I svaret er de samlede konsekvenser af omprioriteringsbidraget opgjort for hvert enkelt år for hver af de enkelte institutioner. Det vil sige 2 pct. i 2016, 4 pct. i 2017 osv. Det bemærkes, at det generelt ikke er muligt at opgøre de præcise frem- adrettede konsekvenser af omprioriteringsbidraget fordelt på instituti- onsniveau. Det skyldes, at ministeriets budgettering på finanslovene fo- regår på uddannelsesniveau og ikke på institutionsniveau, og at den en- kelte institutions tilskud som følge af taxameterprincippet afhænger af sammensætningen af uddannelsesaktiviteten på den enkelte institution og tilhørende takster på de enkelte uddannelser i de enkelte finansår. I forhold til de fremadrettede konsekvenser er der ikke taget hensyn til ændringer i uddannelsessammensætning, udbud, aktivitetsfremskrivnin- ger, takstjusteringer, øvrige effektiviseringer (statens indkøbsprogram mv.), ressourcetilførelser m.v. som følge af politiske aftaler. I beregnin- gerne indgår således kun effektiviseringer som følge af omprioriterings- bidraget. Det skal derfor understreges, at konsekvenserne af ompriorite- ringsbidraget, som oplistet i tabellerne nedenfor, vil ændre sig, såfremt den enkelte institution oplever ændringer i aktivitet, uddannelsessam- mensætning m.v. Det betyder, at beregningerne alene giver en indikation af konsekvenser- ne af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau. De faktiske konse- kvenser af omprioriteringsbidraget vil, hvis eksempelvis aktiviteten eller uddannelsessammensætningen på den enkelte institution ændrer sig, komme til at se anderledes ud. Hver enkelt institution vil derfor ikke nødvendigvis kunne genkende tallene for konsekvenserne fremadrettet. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 5. november 2018 aftale om annullering af omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne, EUX, skolepraktik, fodterapeutuddannelsen, adgangsgivende kurser, lokomo- tivføreruddannelsen, fiskeriuddannelsen, grundtilskud til erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddan- nelse. Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti til- sluttede sig dette med Aftale om folkeskole til faglært – Erhvervsuddan- nelserne til fremtiden af november 2018. I opgørelsen af konsekvenserne fra 2019-2022 for erhvervsskolerne er der taget højde for, at statstilskud udløst på baggrund af aktivitet på de i aftalen nævnte områder, ikke er 2 omfattet af omprioriteringsbidraget. Da erhvervsskoler har anden aktivi- tet i form af fx htx og hhx, vil de fortsat opleve konsekvenser af omprio- riteringsbidraget fra 2019-2022. Samlet set er der tale om en beregningsteknisk opgørelse, der viser de samlede konsekvenser af omprioriteringsbidraget isoleret set pr. institu- tion i de enkelte år i perioden 2016-2022. Beregningerne tager udgangs- punkt i data fra de senest kendte regnskabsår, som er 2016-2018. Frem- skrivningen for perioden 2019-2022 baserer sig på den enkelte instituti- ons regnskabstal for 2018. I opgørelserne følger institutionernes inddeling i institutionstyper den lov, efter hvilken den enkelte institution er godkendt. I opgørelserne indgår også beliggenhedskommune for den enkelte insti- tution. Disse baserer sig på de i Undervisningsministeriets institutionsre- gister oplyste adresser, der tager udgangspunkt i beliggenheden for hver enkelt hovedinstitution. Det bemærkes, at regeringen på finansloven fra 2019 har afsat en reserve med provenuet for omprioriteringsbidraget fra undervisnings-, uddan- nelses- og kulturområdet. Reserven udmøntes til initiativer på de pågæl- dende områder. Der vil senest i forbindelse med finanslovforslaget for 2022 blive taget stilling til, hvordan midlerne skal udmøntes. 3 Institutioner for almengymnasial uddannelse Tabel 1 – økonomiske konsekvenser ved omprioriteringsbidraget på institutioner for almengym- nasial uddannelse Akkumuleret Mio. kr. 2019-pl 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2016-2022 Institution Kommune Allerød Gymna- Allerød sium 1,4 2,6 3,7 4,9 6,0 7,2 8,3 34,0 Vestfyns Gymna- Assens sium 1,0 2,0 2,9 3,8 4,7 5,6 6,4 26,3 Borupgaard Ballerup Gymnasium 2,0 3,9 5,7 7,5 9,3 11,0 12,8 52,2 Grindsted Gym- Billund nasium & HF 1,0 1,7 2,4 3,2 4,0 4,7 5,5 22,4 Brønderslev Gymnasium og Brønderslev 0,8 1,6 2,4 3,2 4,0 4,7 5,5 22,3 HF Dronninglund Brønderslev Gymnasium 0,9 1,8 2,4 3,2 3,9 4,7 5,4 22,3 Egedal Gymna- Egedal sium & HF 1,6 3,1 4,5 5,9 7,3 8,7 10,0 40,9 Esbjerg Gymna- Esbjerg sium 1,6 3,2 4,9 6,5 8,0 9,5 11,0 44,7 Ribe Katedral- Esbjerg skole (jur) 1,6 3,0 4,3 5,2 6,5 7,7 8,9 37,3 Favrskov Gym- Favrskov nasium 1,4 2,8 3,9 5,2 6,4 7,7 8,8 36,3 Midtsjællands Faxe Gymnasium 1,5 2,8 4,1 5,4 6,7 8,0 9,2 37,8 Fredericia Gym- Fredericia nasium 1,6 3,2 4,8 6,3 7,8 9,3 10,7 43,7 Falkonergårdens Gymnasium og Frederiksberg 1,6 3,1 4,7 6,2 7,6 9,0 10,5 42,6 HF-Kursus Frederiksberg Frederiksberg Gymnasium 1,2 2,2 3,2 4,2 5,2 6,2 7,2 29,4 Frederiksberg Frederiksberg HF-Kursus 1,0 1,9 2,8 3,6 4,5 5,3 6,2 25,3 Frederikshavn Gymnasium og Frederikshavn 1,3 2,3 3,7 4,9 6,1 7,3 8,4 34,1 HF-Kursus Frederikssund Frederikssund Gymnasium 1,0 1,8 2,6 3,4 4,2 5,0 5,8 23,8 Faaborg Gymna- Faaborg-Midtfyn sium 0,7 1,2 1,6 2,1 2,6 3,1 3,6 15,0 Midtfyns Gymna- Faaborg-Midtfyn sium 1,0 1,9 2,8 3,7 4,5 5,4 6,2 25,4 Aurehøj Gymna- Gentofte sium 1,4 2,6 3,8 5,0 6,2 7,3 8,5 34,6 Gammel Hellerup Gentofte Gymnasium 1,7 3,3 5,0 6,6 8,2 9,7 11,2 45,7 Gentofte HF Gentofte 1,0 1,8 2,8 3,6 4,5 5,4 6,2 25,3 Ordrup Gymna- Gentofte sium 1,5 2,8 4,2 5,5 6,8 8,1 9,4 38,3 Øregård Gymna- Gentofte sium 1,2 2,3 3,5 4,6 5,7 6,7 7,8 31,8 Gladsaxe Gym- Gladsaxe nasium 1,7 3,3 5,1 6,7 8,3 9,8 11,4 46,3 Greve Gymnasi- Greve um 1,8 3,6 5,4 7,1 8,8 10,4 12,0 49,1 Gribskov Gym- Gribskov nasium 1,1 2,0 3,2 4,2 5,2 6,2 7,2 29,2 Nykøbing Kate- Guldborgsund dralskole 1,4 2,5 3,7 4,8 6,0 7,1 8,2 33,6 Haderslev Kate- Haderslev dralskole 1,6 3,1 4,7 6,2 7,7 9,2 10,6 43,3 Frederiksværk Gymnasium og Halsnæs 0,9 1,6 2,4 3,1 3,9 4,6 5,3 21,7 HF Tørring Gymna- Hedensted sium 0,7 1,5 2,2 2,9 3,5 4,2 4,8 19,8 Espergærde Gymnasium og Helsingør 1,9 3,7 5,5 7,3 9,0 10,7 12,4 50,6 HF 4 Helsingør Gym- Helsingør nasium 1,3 2,5 3,5 4,6 5,7 6,7 7,8 32,0 Herlev Gymnasi- Herlev um og HF 1,3 2,4 3,3 4,3 5,3 6,3 7,3 30,3 Herning Gymna- Herning sium 1,9 3,8 5,6 7,4 9,1 10,8 12,5 51,1 Frederiksborg Gymnasium og Hillerød 2,2 4,3 6,5 8,5 10,5 12,5 14,5 59,1 HF Hjørring Gymna- Hjørring sium/STX og HF 1,7 3,2 4,5 6,0 7,4 8,8 10,1 41,7 Stenhus Gymna- Holbæk sium 2,3 4,6 6,8 9,0 11,1 13,2 15,3 62,3 Holstebro Gym- Holstebro nasium og HF 1,4 2,7 4,1 5,4 6,7 8,0 9,2 37,6 Horsens Gymna- Horsens sium 0,9 1,8 2,8 3,8 4,6 5,5 6,4 25,9 Horsens Stats- skole - Gymnasi- Horsens 1,3 2,6 3,9 5,1 6,3 7,5 8,7 35,5 um og HF-Kursus Hvidovre Gym- Hvidovre nasium & HF 1,0 1,8 2,6 3,5 4,3 5,1 5,9 24,1 Høje-Taastrup Høje-Taastrup Gymnasium 1,2 2,3 3,2 4,2 5,2 6,1 7,1 29,4 Rungsted Gym- Hørsholm nasium 1,5 2,8 4,0 5,2 6,5 7,7 8,9 36,5 Ikast-Brande Ikast-Brande Gymnasium 1,4 2,8 4,0 5,3 6,5 7,7 8,9 36,7 Fjerritslev Gym- Jammerbugt nasium 0,7 1,3 1,8 2,4 3,0 3,5 4,1 16,7 Høng Gymnasi- Kalundborg um og HF 0,6 1,1 1,5 2,0 2,5 3,0 3,4 14,1 Kalundborg Gymnasium og Kalundborg 1,3 2,5 3,8 5,0 6,2 7,3 8,5 34,6 HF Kolding Gymna- sium HF-Kursus Kolding 1,5 2,8 4,0 5,3 6,5 7,7 8,9 36,7 og IB School Munkensdam Kolding Gymnasium
Load more

Recommended publications
  • Bilag 2 Liste Over Kunden (Krav)
    Bilag 2 Liste over Kunden (Krav) 1. Statslige institutioner Statslige institutioner er forpligtede til at anvende Rammeaftalen i forbindelse med køb, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. cirkulære om indkøb i staten. Statslige institutioner er de institutioner, der til enhver tid er omfattet af det gæl- dende indkøbscirkulære, dvs. samtlige ministerier og underliggende styrelser og til- hørende institutioner samt institutioner, der er optaget på finansloven på lige fod med disse. En række statslige institutioner, der har adresse/lokationer på Færøerne, i Grønland eller uden for Danmark, er undtaget fra forpligtelsen, men kan gøre brug af Ram- meaftalen. Partsstatussen medfører således alene en ret, men ikke en pligt til at an- vende Rammeaftalen. 2. FGU-institutioner I medfør af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse er der i 2018 oprettet 27 institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU-institutioner). FGU-institutionernes navne og institutionsnumre, vil i Rammeaftalens løbetid kunne ændre sig i forbindelse med institutionernes endelige etablering. Alle FGU- institutionerne er i lighed med de statslige institutioner forpligtede til at anvende Rammeaftalen i forbindelse med køb, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. bekendt- gørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse og deres brug af visse fælles administrative systemer og andre fællesoffentlige løsninger. 3. Frivillige kunder Følgende institutioner vil frivilligt kunne anvende Rammeaftalen: Folketinget Danmarks Nationalbank Dansk Institut for Internationale Studier Institut for Menneskerettigheder Grønlands Selvstyre Færøernes Hjemmestyre Side 2 af 15 Selvejende institutioner mv., der fremgår af punkt 4 4. Selvejende institutioner mv. I det omfang at de angivne institutioner måtte skifte navne, er institutionerne fort- sat berettigede, men ikke forpligtede, til at anvende aftalen.
    [Show full text]
  • Det Forstlige Forsøgsvæsen I Danmark
    DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK UDGIVET VED DEN FORSTLIGE FORSØGSKOMMISSION OTTENDE BIND HÆFTE 1 KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1923 DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK udgivet ved Den forstlige Forsøgskommission under Redaktion af Professor A. OPPERMANN, i Hæfter sædvanlig paa 5—10 Ark; der udsendes fra Statens forstlige Forsøgsvæsen, Møllevangen pr. Klampenborg. Cirka 25 Ark (400 Sider) udgør et Bind, for hvilket Subskriptionen er gældende; Prisen pr. Bind er 5 Kr., der tages ved Postgiro samtidig med Udsendelsen af 1ste Hæfte. FØRSTE BIND, 1905—1908, indeholder: H.BOJESEN: H.C.Ulrichs Bøgekulturer. — O.G.PETERSEN: Natte­ frostens Virkning paa Bøgens Ved. — A. OPPERMANN: Nogle Træmaalings-Forsøg, I. — P. E. MÜLLER: Om nogle Bælgplan­ ters Udvikling i bearbejdet jydsk Hedejord. — FR. WEIS: Nogle Vand- og Kvælstof bestemmelser i Stammer af Fyr og Gran. — A. OPPERMANN: Egens Vækst i Jægersborg Hegn. — A. OPPER­ MANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, I. — F. I. ANDERSEN: Gennemhugning og Grenekapning i Rødgran. — P. E. MÜLLER og FR.WEIS: Studier over Skov- og Hedejord, I. — A. OPPERMANN : Rødgranens Vækst paa god, midtjydsk Hedebund — L. A. HAUCH: Udhugning i unge Egebevoksninger. — K. MØRK-HANSEN: C. H. Schrøders Udhugning i Bøg. — A. OPPER­ MANN: En Prøveflade i Avnbøg. — Forsøgsvæsenets Ordning og ANDET BIND, 1908—1911, indeholder: L. A. HAUCH : Nattefrostens Virkning i ung Bøgeskov. — A. OPPER­ MANN: Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland. — P. E. MÜLLER og FR.WEIS: Studier over Skov- og Hedejord,II. — JOHS. HELMS: Forsøg med Lystræer paa Feldborg Skovdistrikt. — A. OPPER­ MANN: En Prøveflade i Rødeg. —A. OPPERMANN: Tilvirkning og Anvendelse af dansk Gavntræ, II.
    [Show full text]
  • Bilag 1 C Selvejende Inst. Under Ministerområder
    Bilag 1 c Selvejende institutioner under ministerområder Erhvervs- og Vækstministeriet: Visit Denmark Kulturministeriet: Folkehøjskoler Askov Højskole Bornholms Højskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup Folkehøjskole Børkop Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Internationale Højskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Egmont Højskolen Egå Ungdomshøjskole Engelsholm Højskole Gerlev Idrætshøjskole Grundtvigs Højskole Frederiksborg Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hadsten Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Højskolen Kalø Højskolen Skærgården Højskolen Snoghøj Højskolen Østersøen Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen i Århus ISI Idrætshøjskole Jaruplund Højskole Jyderup Højskole Kolding Internationale Højskole Krabbesholm Højskole Krogerup Højskole Kunsthøjskolen på Holbæk Slot Ladegård Kunsthøjskolen på Ærø, Vester Møllegaard Livstilshøjskolen Gudum Luthersk Missionsforenings Højskole Løgumkloster Højskole Mariager Højskole Musik og teaterhøjskolen Nordfyns Folkehøjskole Nordiska folkhögskolan i Kungälv Nordjyllands Idrætshøjskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Oure Højskole Sport og Performing Arts Rude Strand Seniorhøjskole Ry Højskole Ryslinge Højskole Rødding Højskole Rønde Folkehøjskole Rønshoved Højskole Seniorhøjskolen, Nr. Nissum Silkeborg Højskole Skals - højskolen for design og håndarbejde Suhrs Madakademiet
    [Show full text]
  • Effekter Af Omprioriteringsbidrag
    Effekter af omprioriteringsbidrag Oversigter over beregningstekniske eksempler på effekter af omprioriteringsbidrag Tabel 1.1 Opgørelse af omprioriteringsbidragets konsekvenser på institutionsniveau for erhvervsskoler, VUC’er og offentlige og private gymnasier* Samlede besparelser i Annullering af forudsat- Kommune Institution 2019 i forhold til niveau- te ekstra besparelser i et i 2015 (mio. kr.) 2020 (mio. kr.) Albertslund Vestegnen HF & VUC -9,8 2,3 Albertslund Total -9,8 2,3 Allerød Allerød Gymnasium -5,0 1,2 Allerød Total -5,0 1,2 Assens Handelsgymnasiet Vestfyn -1,5 0,2 Vestfyns Gymnasium -3,9 0,9 Assens Total -5,3 1,1 Ballerup Borupgaard Gymnasium -7,7 1,8 Michael skolen Rudolf Steiner i -0,1 0,0 Hjortespring Ballerup Total -7,7 1,8 Billund Erhvervsgymnasiet Grindsted -1,8 0,3 Grindsted Gymnasium & HF -3,3 0,8 Grindsted Landbrugsskole -0,7 0,0 Billund Total -5,7 1,0 Bornholm Bornholms Sundheds- og Sygeple- -0,6 0,0 jeskole Campus Bornholm -9,8 1,5 Bornholm Total -10,4 1,5 Brøndby Brøndby Gymnasium -1,4 0,3 SOSU C Social- og Sundhedsud- -5,7 0,1 dannelses Centret Brøndby Total -7,1 0,5 Brønderslev Brønderslev Gymnasium og HF -3,3 0,8 Dronninglund Gymnasium -3,3 0,8 Brønderslev Total -6,5 1,6 Egedal Egedal Gymnasium & HF -5,9 1,4 Egedal Total -5,9 1,4 Esbjerg Ribe Katedralskole -4,8 1,1 AMU-Vest -3,0 0,5 Esbjerg Gymnasium -6,7 1,6 Handelsgymnasiet Ribe -1,2 0,2 Kjærgård Landbrugsskole -0,7 0,0 Rybners -23,7 3,1 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg -3,6 0,1 VUC Vest -7,3 1,7 Esbjerg Total -51,0 8,4 Favrskov Den jydske Haandværkerskole
    [Show full text]
  • Bilag 3A Selvejende Institutioner
    Bilag 3A Selvejende institutioner mv. Følgende selvejende institutioner mv., hvis bevilling er optaget på finansloven, kan gøre brug af Rammeaftalen: Ministerium Institutionstype Kulturministeriet Folkehøjskoler Landsdelsscener Erhvervs- og Vækstministeriet VisitDenmark Ministeriet for Børn, Undervisning Institutioner for erhvervsrettet uddannelse og Ligestilling Frie kostskoler Offentlige almene gymnasier og HF-kurser VUC Uddannelses- og Universiteter Forskningsministeriet Erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner og øvrige institutioner Designskolen Kolding Listen over de enkelte selvejende institutioner mv., der – ud over Visit Denmark og Designskolen i Kolding – kan anvende Rammeaftalen, er som følger: Kulturministeriet Folkehøjskoler Askov Højskole Bornholms Højskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup højskole Børkop Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Internationale Højskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Designhøjskolen Højer Djurslands Folkehøjskole Egmont Højskolen Egå Ungdoms-Højskole Engelsholm Højskole Gerlev Idrætshøjskole Grundtvigs Højskole Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hadsten Højskole Højskolen for Bevidsthedsudvikling i Rørvig Højskolen Hald Ege Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Højskolen Kalø Højskolen Møn Højskolen Skærgården Højskolen Snoghøj Højskolen Østersøen Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen Aarhus ISI Idrætshøjskole Jyderup Højskole
    [Show full text]
  • 4. Og 5. Hæfte REDAKTION
    47. Aargang 4. og 5. Hæfte Tidsskriftet er· Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jyl­ land", "Naturhistorisk For·ening for Sjælland", "Naturhistorisk Forenin�for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn" REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN. l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN. CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN) AAR HUS 1941. Spændebrædder af Abakitræ Længde 28 cm, Højde 3 cm. Listebredde: 11/2, 3, 4 ell. 6 cm. Pris pr. Stk. Kr. 2,25 Den rigtige, sammenfoldelige Ketsjerring. Let og solid, straks klar til Brug Kr. 4,- Skærm til at samle Larver i. Meget praktisk og solid Kr. 12,- Holger Leonild Magnoliavej 61 , Kobenhavn - Valby Oversættelser til Tysk. - Korrespondance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v. Translatør P. K a a d, Brønderslev. 81 Danmarks Stankelben (Nematocera polyneura). Tillæg og Rettelser til "Danmarks Fauna", Bd. 28. Af Peder Nielsen, Silkeborg. I 1925 blev der i "Danmarks Fauna", Bd. 28, gi vet en Oversigt over de danske Stankelben. - I de Aar, der er forløbet siden, er Kendskabet til disse Insekter bleven betyde­ lig forøget. I samme Tidsrum har P. L a c k s c h e w i t z og F. W. E d w a r d s publiceret ad skillige Afhandlinger paa Grund­ lag af deres Undersøgelser af de klassiske Diptersamlinger i forskellige europæiske Museer. Disse Undersøgelser har, som det kunde forudses, nødvendiggjort ad skillige Navne­ forandringer. je g har derfor ment, at en Meddelelse om vort nuvæ­ rende Kendskab til vor Stankelbenfauna og dens Nomenkla­ tur kan være af nogen Interesse. I "Dan marks Fauna" er opført 196 Arter nedenfor tilføjes 34, saa vi nu kender ialt 230 Arter her fra Landet.
    [Show full text]
  • Hardsyssels Årbog 1996
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Årbog 1996 Historisk Samfund for Ringkøbing A m t Hardsyssels Årbog 1996 ANDEN RÆKKE - BIND 30 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKØBING OMSLAGSBILLEDE: Kollund skole efter 1916. / baggrunden skolebygningen fra 1890, hvor læseforeningens bøger havde til huse og lærer Nielsen boede. Til højre den nye bygning fra 1916. (Herning lokalhistoriske Arkiv) INDHOLD Clans Chr. Koch og Per Gran Møller: Skovbjerg Bakkeø - et kulturlandskabs forvandling....................... 5 R udolf Uhre: Svendsholm Teglovn.......................................................... 45 Kirsten Linde: »Afgået til Ribe marked for at søge tjeneste«............ 61 Kr. Hvelplund Jensen: Houen sogns store købmand Mourids Jensen.. 77 Ulrik Lehrmann: Læsning på landet - Kollund og Omegns Læseforening 1899-1924................................... 83 Rigmor Kryger: Cyklestien Ringkøbing-Søndervig............................. 105 Johs. E. Sønderby: Ligsynsm ænd............................................................ 123 Ove Høyer: En kajakklub startes. Erindringer fra Struer Kajakklub 1941-50 ......................................... 127 Inger Smedegaard: Grundlovsfest og sangleg i Dejbjerg præstegård... 139 Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing Amt...................
    [Show full text]
  • Hardsyssels Årbog 1997 Hardsyssels Årbog
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Årbog 1997 Hardsyssels Årbog 1997 ANDEN RÆKKE - BIND 31 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKØBING OMSLAGSBILLEDE: Tegneren Chr. Mølsteds gengivelse og opfattelse a f ulykken. Han har ganske givet ikke oplevet situationen, og han har heller ikke set den kantrede redningsbåd i havstokken, men muligvis siden på dens vogn i redningshuset. (»Illustreret Tidende« 7/2 1897) INDHOLD C. E. Bundesen: Om Hammerum Herreds tingsteder......................... 5 Ove Navntoft Enevoldsen: Dalagergaard og Marked......................... 19 Niels Grønbæk: En landbofamilies start på et stykke hedejord sidst i 1800-tallet..................................................................................... 39 Christen Bonde: Plantningssagen i Nr. Horne H erred ....................... 49 Arne Lind: Det lyseblå k o rp s.................................................................. 57 V. Tøttrup: Rids af trækulbrændingens historie i D anm ark............... 95 Anders V. Langer: Liløre-ulykken 25. januar 1897 ............................. 101 Harry Kvist: Foreningslivet som jeg har oplevet det gennem et langt liv................................................................................... 123 Jobs. E. Sønderby: Vår kobjæ lden...........................................................
    [Show full text]
  • Bilag 1A Og 1B
    Bilag 1a og 1b Bilag 1a Offentlige myndigheder, institutioner mv. Samtlige ministerier med styrelser og direktorater Øvrige statslige myndigheder og statsinstitutioner, herunder statslige råd og statslige nævn Samtlige kommuner Samtlige regioner ATP og ordninger administreret af ATP Udbetaling Danmark og ordninger administreret af Udbetaling Danmark Folketinget og underliggende institutioner. Side 2 af 26 Bilag 1b Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedets Feriefond. Børne- og Socialministeriet Baglandet København, Baglandet Aalborg, Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børns Vilkår, Børns Voksenvenner, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center for Selvmordsforskning, CSM - Midt Nord, CSM - Øst, CSM-Syd, Danske Døves Landsforbund, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Grønlandske Hus – København, Det Grønlandske Hus - Odense, Det Grønlandske Hus - Århus, Det Grønlandske Hus Aalborg, Fonden projekt UDENFOR, Foreningen Grønlandske Børn, Frivilligrådet, Kofoeds Skole, Landsforeningen af Væresteder, Landsforeningen Spædbarnsdød, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Livslinien, Møltrup Optagelseshjem, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Startlinien. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Energitilsynet, Klimarådet, Energinet.dk. Erhvervsministeriet DANAK, DanPilot, Dansk Arkitektur Center, Design Society, EKF Danmarks Eksport
    [Show full text]
  • Kontraktbilag 3B
    Kontraktbilag 3B Ministerium Institutioner Kulturministeriet Folkehøjskoler Askov Højskole Bornholms Højskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup højskole Børkop Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Internationale Højskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Designhøjskolen Højer Djurslands Folkehøjskole Egmont Højskolen Egå Ungdoms-Højskole Engelsholm Højskole Gerlev Idrætshøjskole Grundtvigs Højskole Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Hadsten Højskole Højskolen for Bevidsthedsudvikling i Rørvig Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Højskolen Kalø Højskolen Skærgården Højskolen Snoghøj Højskolen Østersøen Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen Aarhus ISI Idrætshøjskole Jaruplund Højskole Jyderup Højskole Kolding Internationale Højskole Krabbesholm Højskole Krogerup Højskole Kunsthøjskolen i Holbæk Kunsthøjskolen på Ærø Livstilshøjskolen Gudum Luthersk Missions Højskole Mariager Højskole Musik og Teaterhøjskolen Nordfyns Højskole Nordiska folkhögskolan i Kungälv Nordjyllands Idrætshøjskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Oure Højskole Sport og Performing Arts Rude Strand Seniorhøjskole Ry Højskole Ryslinge Højskole Rødding Højskole Rønde Folkehøjskole Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord SeniorHøjskolen, Nørre Nissum Silkeborg Højskole Skals - højskolen for design og håndarbejde Suhrs Højskole Teaterhøjskolen Rødkilde Testrup Højskole Ubberup Højskole Uldum Højskole Ungdomshøjskolen ved Ribe Vallekilde
    [Show full text]
  • Diplomatarium Hornumense
    Diplomatarium Hornumense Tingsvidner, breve og andre dokumenter fra Hornum herredsting, Nibe og Nørholm birketing 1216-1636 Del 2 1582-1636 Ole Færch Aalborg 2004 Diplomatarium Hornumense Tingsvidner, breve og andre dokumenter fra Hornum herred, Nibe og Nørholm birk 1216-1636 Bind 2 (2) 1582-1636 © Ole Færch Forlag: Ole Færch Tryk: Viborg Bogtryk Trykt i 200 eksemplarer ISBN 87-986657-3-1 (Papirudgaven) ISBN 87-986657-5-8 (Nærværende CD-ROM) 1582 (1) Tingsvidne om de kronens tjenere i Hornum herred, som har ydet landgilde til Hald slot i 3 år. ÆA II, s. 295, Register på Viborg Stifts Breve, Hornomherrit. K30. [Item] tings vinde paa thii thener som haffuer [ytt landgi]lde tiill Hald y iij ar. Datum dxxxij man[dag ne]st for sti Nicolaj dag. 1582 (2) Et Tingsvidne om mark Skel mellem Torup og Restrup Mark, 1582. NLA, Aalborg bisp, C1-1,Fortegn. på ældre gavebreve, fas. 2, nr. 16. 1582 (3) I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lens- mand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarn mellem Valsted og Lundbæk fremlægges kong Chr. II’s forbud mod brug af pulsvåd, ruser, bund- og sildegarn med mindre masker, end gode købmandsvarer tilsiger. It Høyloulig Ihoukomelsis Koning Christian thenn tredies Breff wnder sin Datum Mdxxxvij, formelinds att hanns Maij.t haffde fuldburdit och stadfest It Anndit hans maij.t breff huorledis att hans Maij.t Er tiill wi- dennd wordenn, huorledes att menige fiskere, som fiskerij brugte wdj Lim- fiorden fordreffuer menige fiskerij medt puls woder, Ruser och bundgarn och giør same garn som the med fiske saa smaa maske, att de wptage denn smaa siildt medt den store Mennige Mand tiill skade och forderffuelse.
    [Show full text]
  • Bekendtgørelse Om Offentlige Afsendere I Offentlig Digital Post
    Udskriftsdato: 28. september 2021 BEK nr 1078 af 03/10/2014 (Gældende) Bekendtgørelse om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2014­5111­186 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1245 af 24/11/2014 Bekendtgørelse om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post I medfør af § 7, stk. 2-4, i lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post, fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offentlige myndigheder m.v., der kan anvende Offentlig Digital Post som offentlige afsendere, jf. § 7 i lov om Offentlig Digital Post, og som bliver tilsluttet som offentlige afsendere i Offentlig Digital Post efter den 1. december 2015. § 2. Offentlige myndigheder m.v., der kan anvende Offentlig Digital Post til kommunikation med fysiske personer på 15 år eller derover og med juridiske enheder med CVR-nummer, er følgende: 1) Offentlige myndigheder, der henregnes til den offentlige forvaltning i medfør af offentligheds- og forvaltningsloven. 2) Selvejende institutioner m.v., der ikke er omfattet af nr. 3, hvis disse institutioners driftsbudget er optaget på bevillingslov. 3) Selvejende institutioner som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med. 4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., a) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller b) som modtager kapitaltilskud, tilskud, lån, garanti, eller anden støtte fra staten, eller en institution m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitaltilskuddet m.v. har væsentlig betydning for modta- geren. Stk. 2. I bilag 1 a, bilag 1 b og bilag 1 c er de af nr.
    [Show full text]