47. Aargang 4. og 5. Hæfte
Tidsskriftet er· Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jyl land", "Naturhistorisk For·ening for Sjælland", "Naturhistorisk Forenin�for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn"
REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.
l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN.
CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN)
AAR HUS 1941. Spændebrædder af Abakitræ Længde 28 cm, Højde 3 cm. Listebredde: 11/2, 3, 4 ell. 6 cm. Pris pr. Stk. Kr. 2,25
Den rigtige, sammenfoldelige Ketsjerring. Let og solid, straks klar til Brug Kr. 4,-
Skærm til at samle Larver i. Meget praktisk og solid Kr. 12,- Holger Leonild
Magnoliavej 61 , Kobenhavn - Valby
Oversættelser til Tysk. - Korrespondance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v. Translatør P. K a a d, Brønderslev. 81
Danmarks Stankelben (Nematocera polyneura).
Tillæg og Rettelser til "Danmarks Fauna", Bd. 28. Af Peder Nielsen, Silkeborg.
I 1925 blev der i "Danmarks Fauna", Bd. 28, gi vet en Oversigt over de danske Stankelben. - I de Aar, der er forløbet siden, er Kendskabet til disse Insekter bleven betyde lig forøget. I samme Tidsrum har P. L a c k s c h e w i t z og F. W. E d w a r d s publiceret ad skillige Afhandlinger paa Grund lag af deres Undersøgelser af de klassiske Diptersamlinger i forskellige europæiske Museer. Disse Undersøgelser har, som det kunde forudses, nødvendiggjort ad skillige Navne forandringer. je g har derfor ment, at en Meddelelse om vort nuvæ rende Kendskab til vor Stankelbenfauna og dens Nomenkla tur kan være af nogen Interesse. I "Dan marks Fauna" er opført 196 Arter nedenfor tilføjes 34, saa vi nu kender ialt 230 Arter her fra Landet. Foruden egne Indsamlinger har jeg haft Lejlighed til at ge nnemgaa en Del ubestemt Materiale fra Zoologisk Museum i København, ligesom jeg har kunnet ge nnemgaa afdøde Vice skoleinspektør j. K r. F i n d a l s Indsamlinger, der nu findes i Naturhistorisk Museum i Aarhus. Hr. stud. mag. C h r. O v e r g a a r d har venligst overl adt mig en Del Indsamlinger fr a Herningegnen, Indsamlinger, der tyder paa, vi fra de Egne kan vente flere interessante Fu nd, og ge nnem Aarene har jeg fra Dr. phil. P. Esben-Petersen faaet mangt et "rart Dyr". Museer og Enkeltpersoner bringer jeg ogs aa her min bed ste Tak . En * foran et Artsnavn an giver, at Arten ikke er opført i "Danmarks Fauna". Tallene i Parentes efter Artsnavnene henviser, naar intet an det er bemærket, til "Dan marks Fauna".
Limoniinae. Dicranomyia pilipennis Egge r (S. 19). Edwards, der følger Formodninger fremsat af Verrall og Osten Sacken, anfører pilipennis Egge r som Synonym for D. fu sca Meig. '�Dicranomyia mitis Wied. Staar D. clwrea Meig. (S. 13, Fig. 8) nær, men er en større og mere robust Art, Benene 82
kraftige; i Hypopygiets Bygning findes ogsaa Forskelle. Arten kendes fra mange jydske Lokaliteter og fra Born holm ; det vil sikkert vise sig, den er almindelig over hele Landet. . * Dicranomyia esbeni Niels. Beskrivelse med Tegning af. denne Art findes i Ent. Medd. XX, 1940, p. 575-76. Den kendes kun fra Lerkenfeld, hvor Esben-Petersen fangede l J og l? d. 31.juli 1917. Limnobia Meig (S. 23). Dette Slægtsnavn bru gtes af Meigen i hans Syst. Beschr. I, 1818, men allerede i 1803 havde han i Illiger's Magaz. givet en Karakteristik af Slægten un der Navnet Limonia, og dette Navn bliver nu almindelig anvendt. Limania hercegouinae Strobl (S. 25). Den danske Art,· der er opført under dette Navn i Overensstemmelse med de Meijere's Opfattelse, viser si g at være L. dihzlior Edw. Limania obscuricornis Bel. (S. 26). Efter Edwards Medde lelse viser Meigens Type i Paris, at Belings Art er den samme som L. imzsla Meig., og det er dette Navn, der skal bruges. - l J Bobbeaa 24. juli 1932. Limania nigropunclala Schum. (S. 28). De to?? af denne Art, der omtales i "Dan{llarks Fauna" og som findes i Landbohøjskolens Samling, er uden Angivelse af Lokalitet. Ved Rø, Bornholm, fandt Esben-Petersen 2 J l ? d. 3. juni 1931. Helfus St. Farg. (S. 29). Kun een Art er opført med en Va rietet; de som var. inomala Meig. opførte Eksemplarer viser sig at være H. flauus Walk., tillige er der funden en tredie Art.
l. Thorax brungul ...... flavus Walk.
- Thorax mørkere brun ...... 2
2. Praescutum med tre utydelige Striber ...... Iongirosiris Meig. - Praescutum med tre tydelige Længdestriber, den
midterste er bagtil delt af en lysere Linie ..... pal/irostris Edw .. �'Helius flauus Walk. Enkelte J og? fra Silkeborgegnen. j u ni-j u li. -•Helius pallfrostris Edw. Ved Solbjerg Sø har Esben-Pe tersen fanget l J d. 29. Aug. 1939. Edwards (1938) giver Hypopy gfigurer af alle tre Arter, S. 48, Fig. 7 c, d, e. Erioplerini (S. 30). Her skal der i Slægtoversigten tilføjes to nye Slægter. Punkt 2 (M1 er forket) deles i to Grene : - R2+a lige saa lang som R2 ....•.....•.•... Neolimnophila Alex:
· - R2+a knapt halv saa lang som R2 ...... Grypieria Bergr.
· Punkt Il (Sc2 ligger ikke ved Spidsen af Se) deles i to Grene : · - Benene med meget kraftig Behaaring ...... Trimicra O. S.
- Benene uden usædvanlig Behaaring ...... Gnoplzomyia O. S. 83 Ormosia danica Niels. (S. 33). Arten er funden forskellige Steder ved Silkeborg, og Esben-Petersen har fa nget den ved Genner ved Aabenraa. - Flyvetid : Maj-juni. Ormosia hederae Curt. (S. 36, Fig. 27). Ifølge Edwards er de Meijeres Opfattelse af hederae Curt., der er fulgt i .. Danmarks Fauna", ikke rigtig ; det er en ny Art: depi lala Edw. Ormosia uneinalus de Meij. (S. 37, Fig. 28). Denne Art er lzederae Curt.
'-'Ormosia sororwla Zett. ( =-= pen/agonalis U:iw , Lacksche witz: Norsk en t. tidsskr. III, Tvl. l, Fig. 3, 1933). Arten er fu nden ved Silkeborg, Lundum, Hadsten, Hobro, Rise Bæk ved Aabenraa, Blykobbe og Kobbeaa. - Flyvett id: Maj-Juli. j\tfolophilus annalus de Mei j. (S. 40, Fig. 32). I "Danmarks Fauna" blev de Meijeres Klarlæggelse af Molophilusarterne' lagt til Grund ved Bearbejdelsen af det danske Materiale, da de Meijere var den første, der bragte gode Te�ninger af Hypopygierne hos de forskellige Arter. Det har des værre vist sig umuligt at opretholde de Meijeres Synonymi; M. annatus de Meij. er den samme som Stægers appen diculalus, der har Prioritet. I Zoologisk Museum i Kø benhavn staar under Betegnelsen M. appendiculalus tre forskellige Arter, deriblandt appendiculatus, som Verrall og de Meijere opfattede Arten, samt. annalus de Meij. Men som Edwards paaviser, er det af forskellige Grunde umuligt at opretholde de ældre Tydninger af forskellige Moloph ilusarter, og det er nødvendigt at foretage adskil lige Navneskifter. Mo lophilus appendiculalus Stæg. (S. 39, Fig. 30). Som oven for anført er dette ikke Stægers Art, men M. ochraceus Meig. Molophihzs ochracezzs Meig. (S. 41, Fig. 34). Dette er ikke ochraceus Meig., men en ny Art: ochrescens Edwards ( 1938, S. 148, Fig. 30c). Mo lophilus faldger Goetg. (S. 42, Fig. 37). de Meijeres Art occullus (Tijdschr. v. Ent. LXIII, S. 64, Fig. 60, 1920) er beskrevet samme Aar som fa lciger Goetg., men nogle Maa neder tidligere ; de Meijeres Navn har Prioritet. Nfolophilus glaclius de Meij. (S. 43, Fig. 40). Ifølge Lack schewitz' Undersøgelse af Typen er denne Art propin qzws Egger. Molophilus bifilatus Verr. (S. 43, Fig. 39). Navnet maa for andres til M. griseus Meig. '�Molophilus se11Jentiger Edwards, 1938 (S. 147, Fig. 29e). 84
Esben-Petersen har fu nden Arten paa Bornholm v: Mel sted og Blykobbe ; den er tillige fundet ved Jelling Vejle Amt, og ved Silkeborg i Maj-Juni. '�Molophilus wruatus Tonnoir (Bull. Soc. Ent. Belg. II, S. 136, Fig. l O, l 920). Esben-Petersen har fu nden Arten paa Bornholm ved Læsaa, Blykobbe, Rø og Kobbeaa, Maj Juni l 93 1. ':'l'v'folophilus cineriefro ns de Meij. (Tijdschr. v. Ent. LXIII, S. 59, Fig. 52, l 920). 2 J Grejsdalen 4. J u ni l 939. Ilisia Rond. (S. 46). Af denne Slægt kendes nu tre Arter her fra Landet.
t. Vingerne plettede ...... 2
- Vingerne uden Pletter ...... vicina Tonn.
2. Vingepletterne med lys Kerne ...... maculala Meig.
- Vingepletterne uden lys Kerne ...... occoecala Edw. *Ilisiaoccoecala Edwards, 1938 (S. 131, Pl . V, Fig. 20, Tekst flg. 25b). j. Kr. Findal har fa nget Arten ved Aarhus, Jel ling Vejle Amt, Løjenkær, Laurbjerg, Silistria v. Aarhus. Esben-Petersen har taget den ved Fussing Sø ; tillige er den fu nden ved Hobro og ved Vejle. Flyvetid : Maj-Aug. "IIisia uicina Tonnoir (Bull. Soc. Ent. Belg. II, S. 142, Fig. 24, l 920; Edwards (l 93�, S. 132, Fig. 25d). Blykobbe, Læsaa og Kobbeaa, Maj-Juli. Erioplera (S. 47). To Arter skal indføjes i Oversigten over Arterne. Punkt 2 omformes til: 2. Diskcellen aaben ...... 2a
- Diskcellen lukket ...... frivialis Meig. 2. Praescutum med tydelig glinsende Midtstribe, Skul- drene med en gulbrun Plet; Arten i det hele ly-
sere brun end efterfølgende ...... fusculenla Edw. - Praescutums Midtstribe mattere, mere udflyden- de; Arten i det hele mørkere farvet - mere
brunsort end foregaaende ...... fuscipennis Meig. For at sikre Bestemmelsen af de to sidstnævnte Arter er det nødvendigt at undersøge Hypopygiet. Punkt 4 fø rste Stykke omformes til : - Vingernes Bagkant kraftig haaret ; Praescutum med
tre meget sammenflydende Længdestriber ...... beckeri Ktze. - Vingernes Bagkant med normal Behaaring ; Prae-
scutum graabrunlig ...... riede/i Lacksch. ':'Erioplera · fusculenla Edwards, l 938 (S. 124, Fig. 24f). Es ben-Petersen har funden denne Art ved Aarhus, Stilling Sø, Skjolde Aa og ved Næsgaard paa Falster. Tillige er den taget ved Ansø Vandmølle, Hadsten, Næstved og En drupholm. - Flyvetid: Maj-August. Erioplera macrophlhalma Low. (S. 48, Fig. 49). Efter Ed wards identisk med divisa Walk., der har Prioritet. 85
':'/irioplera riedeli Lackschewitz (Arb. Naturf.-Ver., Riga N., F. XVI , S. 5, Fig. 2a, b, 1925). I Silkeborgegnen er der enkeltvis runden l (f 5 �. alle i juni Maaned. Ved Funder ha r Esben-Petersen funden l (f d. 20. juni. lirioplera nielseni de Meij. (S . 48, Fig. 48). Paa Typeloka liteten, Vejlbo Mose ved Silkeborg, blev der den 22. juli 1929 iagttaget talrige (f �. der ved Solnedgang sværmede over et Sphagnumtæppe i et gammelt Tørveskær. I Sin ding ved Silkeborg fandt Esben-Petersen l (f d. 23. juli 1930. Chionea araneoides Dalm. (S. 53). De Eksemplarer, der hid til er fu nden her i Landet af denne vingeløse Tiputide til hører alle C. lutescens Lundstr. - I November Maaned 1934 fandt j. P. Kryger talrige (f�ved Rydning af Stau der i en Have i Gentofte ; Insektet fa ndtes i den løse jord ved Planternes Rødder (F. W. Edwards: Proc. Royal En t. Soc., London, X [1935], S. 89-9 1, 19.36). Arten er udbredt · over Nord- og Mellemeuropa. ';'Neolimnophila carleri Tonnoir (Bull. Soc. Belg. III, S. 47, Fig. 33-34, 1921); Edwards (1938), S. 99, Pl. V, Fig. 3, Tekstflg . 18a). Rudstrup Skov nær Silkeborg l (f 20. Maj 1934, Silkeborg Vesterskov, 2 (f 4. juni 1937. ';'Gnoplwmyia lugubris Zett. Nordborg paa Als l (f 30. juni 1934 (Esben-Petersen). ';'Gonomyia conouiensis Barnes (Ent. Month. Mag. LIX, S. 255, Fig. ; bispinosa Barnes nec Alexander, 1923; ibid. LX, S. 140, 1924 ; Edwards, 1938, S. Il l, Fig. 20d). - Manglevandsfaldet, Møen, 2 (f 21. juli 1916 (Esben-Peter sen). ';'Gonomyia Lucielula de Meij. (Tijdschr. v. Ent. LXIII, S. 83, Fig. 82, 1920; Edwards, 1938, S. I ll, Fig. 20b). Vejle, Grejs dal, Lundurri, Vrads, Sminge (Esben-Petersen), Esbjerg, Næstved. - Flyvetid : juni-August. �'Gonomyia simplex Tonnoir (Bull. Soc. Ent. Belg. II, S. 145, Fig. 29°30, 1920: Edwards, 193�. S. III, Fig. 20g). Silke borg, Ry Aarhus Amt, Jelling Vejle Amt,· Knækkeborg, Aabenraa. - Flyvetid: Maj-juni. Em pecla nubila Schum. (S. 60). Meigens Navn eineraseens ha r Prioritet. LIJJiiOlhrix Uiw. (S. 61). Af denne Slægt kendes nu tre Ar ter her fra Landet:
l. Hele Insektet gult ...... o ••••••••• o •• remo/a W at k. - I det mindste Spidsen af Laaret sort ...... 2 2. Bagkroppen med Spor af en mørk Midtlinie ...... o • errans Walk. - Bagkroppen ensfarvet ...... o •••••••• ecl!Cll/lala Ed w. 86
�'Lipsothrix errans Walk. (Edwards, 1938, S. 101, Fig. 18d). Arten er funden ved Skamling (Findal), Greisdal, Silke borg Sønderskov og Rudstrup Skov v. Silkeborg. - Flyve tiden strækker sig fra Maj til September. '�Li psothrix ecucullala Edwards ( 1938, S. l 02, Fig. 18c). Silkeborg l (f l � 30. juni 1918, Rudstrup Skov v. Silke borg l (f 25. juli 1930 og l � 26. juli 1930. Denne Art er hidtil kun kendt fra Skotland (l (f funden af Verrall 15. juli 1886) og fra Danmark. Limnophilini (S. 63). l Slægtsoversigten skal Punkt 6 an det Stykke spaltes i to : - Ved Vingeroden findes en Tværribbe mellem R
og M ...... Limnaphi/a Macq.
• Ved Vingeroden findes ingen Tværribbe melle'm R og M...... Auslrolimnophila Alex. Adelphori1yia Bergr. (S. 63). Da Geno-Typen fo r Bergroths Slægt er Limnophila punclum Meig., skal Slægtsnavnet Oxydiscus de Meij. anvendes for de herhen hørende Arter. Oxydiscus senflis Hal. (S. 63, Fig. 65). Som Varieteter af denne Art er opført fu scula Low og nielsent Kuntze. Ed wards fastslaar ved Undersøgelse af aedeagus, at dette er to faste Arter (Ent. Month. Mag. LXII, S. 33, Fig. b, c, 1926 ; Trans. Soc. Brit. Ent. V, S. 94, Fig. 16b, d, 1938). Ephelia marmorala Meig. (S. 68, Fig. 68a, b, c, d). Baade Arts- og Slægtsnavnet skal ændres, da Navnet Elaeophila Rond, har Prioritet fremfor Ephelia Schin., og Artsnavnet m annorata Meig. ( 1818) maa vige fo r maculala Meig. (1804). - I "Danmarks Fauna" opføres tre Varieteter af E. maculala Meig., nemlig : submarmorala Verr., spoliala Low og nwndala Low. - Edwards (1938) anser submar morala Verr. og nwndala Low for at være gode Arter p. G. a. mindre Bygningsforskelle i Hypopygiet. - De\ har vist sig, at vore Eksemplarer af spoliata Low ikke stemmer overens med Typen i Lows Samling; Varieteten er beskreven af Edwards (1938, S. 84, Pl . IV, Fig. 6) under Navnet pentilslicla. - Som Varietet af submarmorala Verr. beskriver Edwards samtidig (S. 83, Pl. IV, Fig. 4) oligoslicta, som ogsaa kendes her fra Landet: Silkeborg og Jelling Vejle Amt.
*.!l uslrolimnophila prolixicornis Lundstr. Rudstrup Skov v. Silkeborg l � 26. Maj 1933 og Silkeborg Sønderskov l (f 28. Maj 1933. De to Eksemplarer af den n e Art er funden med to Dages Mellemrum i Silkeborgs N ærhed paa Lo kaliteter, der er ens: skovklædte Bakkeskraaninger med Fald mod Nord og med mange Kilder. - Til Slægten Au- 87
str.olimnophila Alex. hører ogsaa Arten ochracea Meig. (S. 80, Fig. 75). Umnophila abdominalis Stæg. (d' S. 81, Fig. 76). Som Synonym hertil opfø res Limnophila robusla Wahlgr. ( S. 92, Fig. 88). _ *Limnophila meigeni Verr. I "Danmarks Fauna" (S. 82) omtales under L. phaeosligma Schumm., at Praescutum kan være afgnedet, glinsende sort ; det er L. meigeni Verr., der her er Tale om ; denne Art synes at forekomme over hele Landet, hvorimod L. phaeosligma Schumm. foreløbig kun er funden i Silkeborgegnen. Lininophila bicolor Meig. (S. 83, Fig. 79) . Ifølge Lacksche witz (Norsk en t. tidsskr. IV, S. 76, Fig. l, 1935) er den her omtalte Art L. nigronotata Siebke. Limnophila leucophaea de Meij. nec Meig. (S. 84) skal hedde batava Edw. Arten kendes nu fra Maglevandsfaldet paa Møen, Rø-Gudhjem, Silkeborg Vesterskov, Grejsdal, Kiak ring og Nørholm Sig St., juli-August. Tricyphona Zett. (S. 94). Edwards gør opmærksom paa den hidtil ikke paaagtede Slægt Cmnobia, der i 1860 blev be skrevet af Kolenati, og paaviser en Række Forskelle mel lem de tre nærsiaaende Slægter Tricyphona Zett, Cnz nobia Ko!. og Amalopis Hal., der berettiger til at opret holde Slægterne som selvstændige. Her i Landet har vi Repræsentanter for Tricyphona og Cmnobia, men mang ler Amalopis. De to nævnte Slægter kan, hvad de danske Arter angaar, adskilles paa følgende Maade: _ - Sortgraa Arter ...... Tricyplzona Zett. - Gule til gulbrune Arter ...... Crunobia Kol. Tricyplwna schineri Ko!. (S. 86) skal, da schineri Ko!. = straminea Meig., fremtidig hedde Cnznobia straminea Meig. Tricyphona tipulina Egger (S. 96) skal hedde Cnznobia lit loralis Meig. �· Tricyplwna sclwmmeli Edwards ( 1938, S. 58, Fig. Se). Ar ten ligner T. immaculata Meig. og unicolor Schum., men kendes Jet fra disse ved fire glinsende Striber paa Prae scutum. - Fanget enkelte Steder ved Silkeborg i juni-juli. Ula macroplera Macq. (S. 98, Fig. 93). Undersøgelser i Mei gens Samling har godtgjort, at denne Art er Ula sylvatica Meig., der har Prioritet. "'Dier anal a langitarsis Bergr. (Czizek [og Lackschewitz] Ca sopis Morav. Zemsk. Mus., Vol. XXVIII-XXIX, S. 463, Fig. 98a. b, c, 1933). Arten kendes fra mange jydske Lokalite ter og fra Bornholm; det vil sikkert vise sig, den fore kommer almindelig over hele Landet. 88 Dieranala furua Bergr. (S. l 00, Fig. 96). Arten blev i 1922 beskreven paa Materiale her fr a Landet; Bergroth mente, Arten var forskellig fr a robusta Lundstr. 1912, hvorimod Lackschewitz efter fornyet Undersøgelse fastsl aar, det er samme Art. 5 cf blev fanget ved Kideris Vandmølle d. 28. juni 1935. *Dicranola subtilis Lo w (Edwards, 1938, S. 60, Fig. Ilc). Rudstrup Sk ov v. Si lkeborg, Si lkeborg Sø nderskov, Gjessø Savværk v. Si lkeborg, Funder samt Si listria v. Aarhus. Faa Eksempl arer fanget i Maanederne: Marts, Maj, Se p tember og Oktober. Tipulinae. Dielenidea bimaculata L. (S. 107) . Te bbestrup Bredning v. Randers l - Vingerne kun svagt og meget utydeligt marmorerede . macrocera Zett. Faa Ekspl. er funden ved Vilhelmsborg v. Aarhus (Findal), ved Silkeborg og ved Esbjerg. *Tip u la Lruncorum Meig. I Nøglen, S. 114, løber tru n co rum Meig. til Punkt 6 andet Stykke T. pabulina Meig. Hos truncomm er Vingerne graalige, med kraftig Mar- . morering; ikke som hos pabulina, hvor Vingerne er brun lige med svag Marmorering. - Hidtil er Arten kun fun den i faa Ekspl., l cf. 8 hyalint Baand tværs over Vingen fra Pterostigma. -Ved Nørholm ved Si g St. er fanget l � 14. juni 1918, som jeg henfører til denne Art. Tiputa vafr a Riedel (S. 126, Fig. 121). Arten er fu nden tal rig ved Vrads 21. Se pt . 1931 og Rudstrup Sk ov v. Si lke borg 25. Se pt. 1931 ; desuden er den fa nget ved Se js, Svo sttup, Funder, Villebøl, Hostru p ved Bolhede St .; alle i Se ptember Maaned. · Tiptila sligmalella Sc huni. (S. 146, Fig. 152). Den her om talte Art er ifølge Lackschewitz (Norsk ent. tidsskr. III, S. 247, Tv!. II, Fig. 7a-c, 1933) siebkei Zett. Tipula limilala Schum. (S. 143, Fig. 147). Arten er n\1 kendt fra adskillige Lokaliteter : Himme.Jbjerget, Velling Skov, Rudstrup Sk ov v. Si lkeborg, Andbjerg v. Mossø og Para disbakkerne. Tiputa j11ncea Meig. (S. 135, Fig. 135). 2 J 2 � Dueodde 21. juli 1932, l J Vedersø Klit 17. juli 1935. Tiputa oleracea-Gruppen. Det gamle Spørgsmaal om Arts begrebet inden for denne Gruppe !af Sl ægten Tipula blev af M. P. Riedel (1913), der havde haft Lejlighed til at stu dere et stort Materiale fra det pa laearktiske Omraade, af gjort derhen, at Tip u/a oleracea L. -Geno-Typen - og Tipula pat11dosa Meig. maatte anses for synonyme. Dette Sy nspunkt blev fulgt i "Danmarks Fauna", 1925. Sa mme Aar tog W. H. de jong Spørgsmaalet op til fornyet Under- . søgeise og kom til det Resultat, at man blandt det hol landske Materiale maatte skelne me llem tre Arter, hvoraf den ene, T. czizeki, blev beskreven som ny Art. I 1930 undersøgte P. Lackschewitz et stort euro pæisk Materiale. Resultatet af denne U odersøgeise blev, at der kan opstilles syv euro pæiske Arter. Det er særlig Hypopygiet, der af giver gode Sk elnemærker og da især appe ndix intermedia. Ved pa any at gennemgaa det danske Materiale, viser det sig, at vi, følgende de jong og ,P. Lackschewitz har tre af de euro pæiske Arter, nemlig: T. oleracea L., T. paludosa Meig., T. czizeki de jong ; den sidste er funden fø rste Gang i 1930. - Oversigt over Arterne: Vingernes Forkant mørkebrun fulgt af en tydelig'mælke hvid Stribe ind mod Vingetladen. Kroppens Farve graa lig. Vingerne hos c;> længere end Bagkroppen. Habi tuelt er Dyret spinklere bygget end de to efterfølgende Arter ...... o/eracea L. Vingeforkanten og den ledsagende hvidlige Stribe ikke saa kraftigt tegnede, den hvidlige Stribe for" toner jævnt over i Vingefladen. Kroppens Farve rødbrunlig. Vingerne hos c;> kortere end Bagkrop- pen. Benene robuste ...... paludosa Meig. Vingeforkanten brunlig. Kroppen og Vingerne graa- lig-røgfarvede. Benene særlig hos o kraftige ... . czizeki dejong. 90 Tip u la oleracea L. (S. 135). (Lackschewitz: "Konowia" IX, S. 26 5, Tvl. l, Fig. l a-e, 1930). Arten er almindelig over hele Landet. * Tip ula pahzdosa Meig. (Lackschewitz l. c., S. 267, Tv!. l, Fig. 2a-b). Arten er almindelig og forekommer talrig over hele Landet. '�Tipula czizeki de jong (Lackschewitz l. c., S. 269, Tv!. l, Fig. 3a-c). 4 (f Vester Høgild 28. Se pt. 1930, 4 (f Viby v. Aarhus J l. Okt. 1931, 3 (f Raarup Vejle Amt 14.-15. Okt. 1931 (Skat Hoffmeyer) , l (f Thomaskjær v. Si lkeborg 16. Okt. 1932, 3 (f l � Emb, Vendsyssel, 16. Okt. 1935 (Es ben-Petersen). Tip ula lateralis-Gruppen. De fo r denne Gruppe opstillede fem Arter er nu ogsaa funden her i Landet. - Oversigt over Arterne : l. 3-6. Følehornsled med rødbrunlig Basis; iøvrigt er Leddene brun- sorte. Den hyaline Vingeplet naar ud over Diskcellen ...... 2 - Følehornene mørkebrune eller sorte. Den hyaline Vingeplet lille, den naar kun ind i Diskcellen ...... 3 2. Stor Art. Bagkroppen musegraa ...... lateral is Meig. - Mindre Art. Bagkroppen med graa Midtstribe og brunsorte Sidestriber ...... monlium Egger. 3. Vingeroy brunlige ...... 4 - Vingerne graalige, med kraftigt Pterostigma . caeru/escens Lacksch. 4. Bagkroppen med graa Midtstrihe ...... couckei Tonn. - Bagkroppen med rustbrun Midtstribe ...... solslilialis Westh. Tip u la lateralis Meig. (S. 131 ). Kendes fra mange jydske Lokaliteter og fra Bornholm. Den er fanget fra 28. Maj.: 4. August. * Tipu/a solslilialis Westh. Kendes baade fra Jylland og Øerne. - Flyver i Maj-August. *Tipula couckei Tonn. ( = gracilen/a Lacksch.). Kendes fra mange Lokaliteter i Jylland og fra Bornholm; den er sik kert almindel. ig over hele Landet. - Flyver fra sidst i April til ind i August. * Tipula coemlescens Lacksch. Ved Bærslund v. Rind Aa har A. Ch r. Overgaard fanget l (f d. Il. Maj 1938 og med deler, at Arten var almindelig. �·Tip u la monlium Egger er meget almindelig over hele Lan det. - Den flyver i April-September. Nephrotoma quadristriata Sc h um. (S. 153, Fig. 160). Due odde 3 rf l � 21. juli 1932. Nephroloma crinicauda Riedel (S. l 54, Fig. 162). Dette er flavipalpis Me ig., der har Prioritet. Nephroloma guestfa lica Westh. (S. 156, Fig. 16 5). A. Ch r. Overgaard meddeler, at denne Art er den almindeligst 91 fo rekommende Nephrotoma-Art i Herningegnen. Den ken des nu ogsaa fra Hjørring, Emborg, Fiskehuset v. Aarhus og Sk jolde Aa. Litteraturfortegnelse. A u d c e n t, H.: 1932. British Tipulinae (Dlptera, Tipu!idae). Trans. En t. Soc. South England, Vol. 8, S. 1-35, il!. C u r r a n, C. H.: 1934. The families and genera o f North American Dip tera. New York N. Y., 512 S., il!. (C. P. Alexander giver en sy stematisk Oversigt over Tipuliderne S. 33-58). Czizek, Karl [og P. Lackschewitz]: 1933. Die mahrischen Arten der Dipterenfamilie Limoniidae und Cy!indrotomidae. Cas. Morav. Zem. Mus., Vol. XXVlll-XXIX, 1931-32, S. 289-495, ill. d e J o n g, W. H.: 1925. E en Studie over E melten en hare bestrijdig. Vers!. en mededeelingen van den plantenziektenkundigen dienst te Wageningen. No. 42, S. 1-111. E d IV a r d s, F. W.: 1938. British, short-palp�d craneflies. Taxomony o f adults. Trans. Soc. Brit. Ent., Vol. V, S. 1-168, ill. L a c k s c h e IV i t z, P.: 1928. Die palaearktischen Limnobiinen (Diptera) des Wiener naturhistorischen Museums. Ann. Naturh. Mus., Wien. LXll, S. 195-244, il!. : 1936. Das Genus Tiputa (Diptera Nematocera) in der Arktis und dem borealen Waldgebiet Eurasiens. Trav. !'Inst. Zoo!. l' A cad. Sciences !'URRS., S. 245-312, il!. Nielsen, Peder: 1933. Bidrag til en Fortegnelse over Bornholms In sektfauna: Nematocera Polyneura. Entom. Medd. XVIII, S. 239-245. Silkeborg, i Februar 1941. 92 Bidrag til en Fortegnelse over Bornholms Insektfauna: Nematocera polyneura. Ti llæg I. Af P e d e r N i e l s e n, Silkeborg. Som mere n 1933 fo retog H r. Fil. lic. H a n s L o h m a n d e r og Frue zoologiske Indsamlinger paa Bornholm fra Slut ningen af Maj til ind i juli. De indsamlede Tipulider har Hr. Lohmander været saa venlig at sende mig til Bestem melse. Nedenfor gives en Oversigt over det indsamlede Materiale, der danner et fortrinligt Supplement til den i 1933 meddelte Fortegnelse over Bornholms Tipulider (Ent. Medd. XVIII, p. 239-245) ; jeg benytter Lejligheden til at indføje nogle en kelte Fund fra tidligere Indsamlinger, som ikke er opført i Fortegnelsen 1933. Der kendes nu 116 Arter af Stankelben fra Bornholm, ved Lohmanders Indsamlinger en Forøgelse med 21 Arter; fra Danmark kendes ialt 230 Arter. To Arter : Limania ni .qropunclala Schum. og Ilisia vicina Tonn. (opført som I. areolala i Fortegnelsen 1933) er kun fundne paa Bornholm, men vil sikkert ogsaa kunne findes i den øvrige Del af Lan det. De hidtil foretagne Indsamlinger stammer alle fra For sommeren, saa det vilde nu være meget ønskeligt, om der blev fo retaget Indsamlinger i Eftersommeren og Efteraaret; først da kan man faa et nogenlunde paalideligt Billede af Bornholms Tipulidefauna. De med * mærkede Arter findes ikke opført i Forteg nelsen 1933. Hr. Lohmanders Indsamlinger opbevares i Naturhistoriska Museet i Goteborg. Limoniinae. Dicranomyia dumelonzm Meig. Olsker 2 � 14. VI. 33 ; Al mindingen i Dalen neden for Christianshøj 2 ,S 27. VI. 33. D. didyma Meig. Østermarie, Gyldensaadalens nedre Del l ,S 24. VI. 33. Rø, Bobbeaa l � 3. VII. 33. Almindingen 3 ,S 28. VI. 33 . ':'D. c/zorea Wied. Østermarie, Gyldensaadalens nedre Løb l ,S 24. VI. 33. Bobbeaa l�3. VII. 33. Østermarie, Dals lunde 2 ,S 25. VI. 33. D. mitis Wied. Østermarie l � 21. VI. 33. Østermarie, Lyrs by Skov v. Gyldensaa 2 ,S 3 � 17. VI. 33. Rø og Stammers halde. 28. V. 33. 93 D. fizsca Meig. Almindingen i Dalen neden for Christians- høj l rJ27. VI. 33. . *Umonia marastigma Schum. Olsker Skovgaard l � 15. VI. 33. Almindingen 2 � 7. VI. 33. Pedersker l� IO. VI. 33. Ek kodalens sydlige Del 3 rJ l � 4. VI. 33 og 9. rJl � 26. v. 33. L. mzbeculosa Meig. Foreligger fra : Østermarie, Olsker, Almindingen, Ek kodalen, Rutsker, Rø. L. flavipes Fabr. Li gesom foregaaende Art er denne sikkert almindeligt forekommende. Foreligger fra : Aaker, Øster marie, Svartingedal, Olsker, Rø, Bo bbeaa, DynddaL L lrivitlala Schum. Ibsker 2 rJ 3 � IO. VII. 33. Østermarie l rJ25 . VI. 33. Rø l rJ 2 � 3. VII. 33. Aaker IO rJ 6 � 12. VII. 33. L. tripunelala Fabr. Østermarie 2 rJ l � 25. VI. 33. Bobbe aa l� 5. VII. 33. L. quadrinolalaL. Almindingen l rJ4. VI. 33. Poulsker l rJ l�8. VII. 33. Helfus Iongirosiris Meig. Østermarie, Munkegaard l � 21. VI. 33. Rutsker l� 15. VI. 33. jo nskapel l rJ 2 � 28. VI. 33. Østermarie, Dalslunde 4 rJ25 . VI. 33. Hammershus Slotslyng 2 rJ 2 � 16. VI. 33, samt Almindingen 7. VI. 33. *H. flavus Walk. Østermarie l rJ25 . VI. 33. -.'Scleroprocla sororcula Zett. Svartingedal 6 rJIl . VI. 33. Bobbeaa 2 � 5. VII. 33. Østermarie v. Gyldensaa l� 17. VI. 33. Blykobbe l rJ5. VI. 31 (Esben-Petersen). Kobbeaa 7 � 17. VII. 32 (Esben-Petersen og Forr.). -.'Ormosia lzaemorrhoiclalis Zett. Rønne l � 28. IX. 33 (J. Chr. Jensen). O. Linealus Macq. Østerlars l rJ22 . VI. 33 ; Aaremyre l rJ 5. VI. 33. O. norlulasus Macq. Nyker, Bækdalen l rJ20. V. 33. Molophilus appendiculatus Stæg. Østerlars, Kjeldse By l rJ 22. VI. 33. '-'kl. serpentiger Ed w. Olsker, Skovbo i Kanten ar Slotslyng l rJ 4 � 16. VI. 33. ':'M. curvalus Tonn. Esben-Petersen har runden denne Art ved: Rø 2 rJ3. VI. 31 ;. Blykobbe l rJ28. V. 31 ; Kobbeaa l rJ2 �2.VI. 31; Læ saa l rJ1� 29. V. 31. '�M. aler Meig. Almindingen 7. VI. 33 . llisia maculala Meig. Østermarie, Dalslunde l � 25. VI. 33. '�I. occoecala Ed w. Svartingedal l rJIl . V I. 33. Erioplera flauescens L. Østermarie, Munkegaard ·1 rJ l � 21. VI. 33. Aaremyre l� 5. VI . 33. Rutsker l rJ15 . VI. 33. *E. squalida Lo w. Rutsker l rJ15 . VI. 33. E. Lulea Meig. Svartingedal l � Il. VI. 33. Olsker l � 16. VI. 33. 94 E. griseipennis Meig. Olsker l rf 2 sydlige Del 2 tf 1 �· 4. VII. 33. Bækken v. Christianshøj l tf l� 5. VI. 33. Crunobia lilloralis Meig. Rø Storefos 7 tf 2 � 3. V I I. 33. Tricyphona immawlala Meig. Pedersker l tf IO. 6. 33. Rø 2� 21. 5. 33. Ekkodalens sydlige Del l � 4. VI. 33. Aare myre l� 5. VI. 33. Almindingen Flagermusedalen l tf 7. VI. 33. *T. sclwmmeli Edw. Ekkodal l tf l � 26. V. 33. Østermarie l tf 30. VI. 33. Østermarie Dalslunde, l � 25. VI. 33. Peclicia rivosa L. Almindingen l � 3. VI. 33, l tf 7. VI. 33, l � 27. VI. 33. Dynddalen v. Rø l tf l � 27. V. 33. Svar tingedalen l tf Il. VI. 33. * Dicranola bimaculala Schum. Bækken v. Ch. ristianshøj l tf 5. VI. 33. D. iongitarsis Bergr. Svartingedalen l � Il. VI. 33. Almin dingen l tf 7. VI. 33. Dynddalen 6 tf 6 � 27. V. 33. Nyker Bækdalen 4 tf 20. V. 33. Cylindrotominae. Diogma glabrala Wied. Aaker Siegaard 2 tf 12. VII. 33. Poulsker l tf 8. VII. 33. �'Phalacrocera replicata L. Kobbemose Almindingen l tf 3. VI. 33. . Tipulinae. Dolichopeza albipes Strøm. Olsker Skovgaard l tf 15 . VI. 33. Østermarie 4 tf, 30. VI. 33. Dielenidia bimaculala L. Østermarie l � 25. VI. 33. Pouls ker Skovgaard l � 8. VII. 33. Tiputa fu lvipennis Deg. Foreligger fra: Aaker Ellegaard , Østermarie Bøgebjerg Skov, Almindingen, Poulsker Skov gaard, Østermarie Munkegaard, Aaker Siegaard, Olsker. T. maxima Poda. Foreligger fra Almindingen, Østermarie, Olsker Skovgaard, Pedersker, Kjeldsaa, Svartingedalen, Poulsker, Rø, Storefos, Rutsker, Nexø. T. villala Meig. Rø Dynddalen l tf 2 � 27. V. 33. Pedersker l tf l� 12. VI. 33. Rø l tf 21. V. 33. Blykobbedalen ved Nyker l tf l� 19. 5. 33. Almindingen l tf 5. VI. 33. Ny kirke 3 tf l � 20. V. 33. T. variipennis Meig. Almindingen l tf 26. 5. 33, l tf 4. VI. 33, l tf l � 7. VI. 33. Ekkodal 2 tf l � 26. V. 33. Kobbe mose Almindingen 2 tf l � 3. VI. 33. Læsaadalen neden for Brogaard l tf 29. V. 33. T. scripla Meig. Østermarie l tf 25. VI. 33. Lensklint Skov ved Østermarie l tf 30. VI. 33. T. nzbripes Schum. Bobbeaa l rJ3. VII. 33. T. unca Wied. Foreligger fra : Poulsker, Ibsker, Østermarie, 96 Pedersker, Olsker, Svartingedalen, Rutsker, Østerlars. T. nz(ina Meig. Dynddalen v. Rø l O' l Danske V egetationsbilleder. Af S v e n d A n d e r s e n. 21. Rubjerg Skov ved Skaarupsund. Der er Skove, som i sig forener Naturskovens Ynde med Anvendeligheden for Mennesket paa en Maade, som gør, at man befinder sig vel i dem og gerne vender tilbage dertil igen. Maaske skyldes det Afvekslingen i Træ- og Buskvækst, maaske en særlig rig Foraarsflora, maaske Sommerens kao tiske Opvækst under vekslende Lysforhold, nok er det, en saadan Plet bliver siaaende i ens Erindring. Vil man da Aar efter beskrive den, ser man atter for sig dens bakkede Uregelmæssighed, dens slyngede Sti langs Skræntfoden,· om kring hvilken de fleste Herligheder efterhaanden aabenbarede sig fo r en og blev optaget paa Hukommelsens Plade, der villigt lader sig fremkalde. En saadan Skov er den lille Rubjerg Skov i Egnen øst for Svendborg. Paa de imod Skaarupsund vendende Skræn ter af det frodige Fyn ligger mellem Skaarupøre Strandhuse og Skaarup Skovmølle en uregelmæssig Bræmme af Skov, delvis Naturskov, delvis præget af forstlig Haand. Mod Øst, fra Gaarden Magaard til et Stykke SV. for Gaarden julies minde, er kun selve Strandskrænten skovklædt; med Kilder langs Skræntfoden gaar den her over i en smal Strimmel af vaad Eng, der dog ud for selve Magaard udvider sig til en bredere og mere tør Strandfælled, "Maden". I den egentlige Rubjerg Skov udvider Skovbræmmen sig paa en Strækning af næsten en Kilometers Længde til et 2-300 m bredt Bælte af mere højskovagtig Karakter, og Skoven gaar her fra Stran den op over · Skrænten til det højere Land ovenfor. Endelig kommer ved' Skovmøllen nogle uregelmæssige Skrænter og Smaakløfter, der for en Del er beplantet med Gran og Bøg, dels bærer Rester af det naturlige Krat og den dertil knyt tede vilde Flora. Rubjerg Skov er af Karakter nærmest en Bondeskov, selv om den for en Del bestaar af Bøgehøjskov. Indblandet er paa højere Bund Elm (Ulmus glabra), der er stærkt præ get af tidligere Rodhugst og derfor træffes som Storbuske med hele Stammegrupper af ranke, høje Rodskud. Langs Skræntfoden er der næsten overalt et sumpet Parti, en Elle mose med Dyndbund, hvor man vanskeligt kan færdes. Her er Rød-El (Alnus ghzlinosa) fremherskende. I Naturkrattet langs Magaards Skrænt og ved Skovmøllen findes en Del Eg (Quercus robnr) og Navr (Acer campeslre) samt lidt Avn bøg (Carpimzs betulus). Da jeg første Gang besøgte Sko ven, var store Dele af den bevokset med en tæt U n derskov af Hassel og Hvidtjørn, Roser og Brombær, Ulvsrøn, Pil, Vedvindel og Vedbend, men et Par Aar senere var denne Underskov for en stor Del borthugget, og Skoven gjorde et mere forstligt Indtryk. Slig Udhugst skal vel til engang imel lem, men naar den er fo retaget, er en Del af Idyllen gaaet i Løbet fo r de næste Par Aar. At denne Skov staar paa det frugtbare Rullestenslers Bund, sætter sit Præg paa dens Vegetations Frodighed. Et Par Steder træffes dog lokale Indlejringer af Sand, saaledes i Skrænten oven for de to Huse, der ligger ved Stien omtrent midt i Skoven. Dette Partis afvigende Karakter giver sig til Kende ved, at enkelte Sandjordsplanter iblandes Vegetatio nen, ligesom Hugormen (Vipera) efter Beboernes Udsagn optræder i dette Omraade. Enkelte Vinbjergsnegle (Helix pomatia) har jeg set i den nedre Del af Skoven. Foraarsfloraen er smukt udviklet. Ganske vist savnes flere karakteristiske Foraarsplanter som Gul Anemone, Flad kravet Kodriver, Lilliekonval og Læbeløs, men der er allige vel Afveksling nok. Mest fremtrædende er Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Skovmærke (Asperula oclorata) og Hulrodet Lærkespore (Coryclalis cava), den sidste i tre Far ver. Liden Lærkespore (C. inlermeclia) er stedvis ret talrig. Af Kodriver træffes Stor K. (Primula vulgaris) rigeligt langs Skræntfoden, hvor den omtrent optræder som Kambregne i visse j yd ske Skove, voksende netop, hvor V ældvandet træ der ud mellem Skrænt og Sump. Læge-K. (P. veris) findes spredt i Skoven, og enkelte Individer af Mellemformen mel lem de to Arter (P. veris x vulgaris) findes i den højere liggende Del ; andetsteds fjernes disse Planter formentlig af besøgende. Den allerede som manglende arntålte Fladkravet Kodriver er sjælden i Sydfyn, hvorimod den i stor Mængde optræder i alle Østfyns smaa Aadale helt ned til Skaarup Sogns Grænse ved Vejstrup Aa ; Syd for denne Aa sender den kun enkelte uanselige Forposter til de nærmestliggende Skove. Bingelurt (Mercnrialis perennis) og Barsvælg (La mium galeobclolon) er sparsomt til Stede, hvilket ogsaa gælder Skov-Forglemmigej (Myosotis silvatica) paa Magaards Skrænt; Vaar- Fladbælg (Lathyms vermzs) er truffet i faa Individer,. Skælrod (Lathraea) et Par Steder, hvorimod de to Arter Milturt (Chrysospleniwn alternifo lium og opposi lifoliwn) ses flere Steder i Sumpranden. I denne sidste optræder stedvis Elfenbens-Padderokke (Eq11isetum maxi- 99 mum) i Mængde. De to sidstnævnte bidrager til at give Vegetationen et "østjydsk" Tilsnit, der tillige understreges af Vedbend (Heclera), der klæder enkelte af Træerne i Skræn tens Krat og iøvrigt som jordkrybende forekommer rundt i Skoven. Firblad (Paris) og Storkonval (Polygonalwn mul liflonzm) er almindelige ; af Slægten Løg mangler vel Rams løg, men den repræsenteres af de to sommerblomstrende Slægtninge Allium scorodoprasum og A. oleraceum. Almin delige er Kabbeleje (Caltha), Nyrebladet Ranunkel (Ramzn culus auricomus) og Vorterod (Ficaria). Er man heldig, kan man træffe smaa Eksemplarer af Pebertræet (Daphne mezerewn); denne Plante har jeg her anset fo r vildtvoksende ligesom paa en Række andre af Plantens Voksesteder i Lan det (se Botan. Tidsskrift, Bd. 44, p. 202 ff., 1937). Af de 65 Arter Planter, jeg her har betegnet som denne Arts "Sam hold" i Danmark, forekommer de 46 i Rubjerg Skov og 50 i den nedenfor beskrevne Veilby Skov. Fire danske Arter Ribes er fundet, nemlig foruden Alm. Ribs, Stikkelsbær og Solbær nogle faa Individer af Dunet Ribs (R nzbnzm, gros sulatia, nigrwn og pubescens). Dansk Ingefær (Anzm ma culalwn) er her som i en større Del af Egnens Strandskove temmelig hyppig ; den er dog sparsom eller manglende i Østfyns fleste Skove. Til de tidligt blomstrende hører Alm. Guldstjerne (Gagea lulea), Desmerurt (fldoxa) og den lille Skyggeform af Ved bendbladet Ærenpris (Veronica hederifolia f. umbrosa) samt Lungeurt (Pulmonaria officinafis v. obscura), der alle er almindelige ligesom de noget senere blomstrende Dag-Pragt stjerne (lVIelandriwn diurmzm), Løgkarse (Mliaria) og Skarp Fladstjerne (Slellaria holostea): Senere paa Sommeren bliver Vegetationen mere kaotisk og artsrig. Tre Træk kan udskilles : Bælgplanterne spiller en fremtrædende Rolle i Højsommerfloraen ; Græsserne Iige saa, især de store Staudegræsser ; Kurveblomsterne domine rer Sensommerfloraen. Et andet mærkbart Træk er Sand jordsfloraen paa enkelte mere aabne Steder. Sumpzonen maa nævnes for sig, da dens Kaar er andre end Skovens, og dens Arter er andre. Af Bælgplanter (Papilionaceae) har jeg noteret 25 Arter. Gyvel (Sarolhammzs) er sparsom, Alm. Krageklo (Ononis repens) hyppigere og kan træffes hvidblomstret. Slægten Fladbælg møder med fire Arter l-- alhynzs niger, pratensis, silvesler, venws), Vikke med ni (Vicia anguslifo lia, cracca, hirsuta, lathyroides, sativa, sepium, silvalica, lemzifo lia, letrasperma), og Kløver med otte Arter (Trifoliwn arvense, 100 hybridum, medium, minus, pralense, procumbens, repens, slriatwn). Desuden findes Sød Astragel (Aslragalus glycy phyllus) og Alm. Kællingetand (Lotus corniczzlalus). Storgræsserne fylder godt i SommerbilledeL Tre Arter Hejre (Bronuzs benekeni, ereclus, ramosus), to Svingel-Arter (Fesluca amnclinacea, giganlea), begge Hundegræs-Arter (Daclylis Aschersoniana, glomerala), Hestegræs (Holcus LanalLzs, mollis), Skovbyg (Horcleum europaezzm), Skov Stilkaks (Brachypodillm silvalicum), Hundehvede (Agro pyrum caninum), lidt Miliegræs (Miliwn eff'usum), Flitter aks (Melica uniflora), Kamgræs (Cynosums), Gulaks (An thoxanthum), Rørgræs (Baldingera), Tagrør (Phragmiles) bræmmedannende langs Stranden samt nogle Arter Rapgræs (Poa annua, compressa. nemoralis, pralensis, lrivialis) turde være de vigtigste af denne Gruppe. Af Halvgræsser ses en halv Snes Arter af Slægten Star (Carex aculifo rmis, caryophyllea, dislicha, divulsa, glauca, hirla, nemorosa, paniczzlala, remola, silvalica og ifl. mine Notater den ægte vulpina). Af Slægten Siv (Juncus) findes blot et Par af de almindeligere Arter, og ogsaa Frytle (Luzzzla campeslris, nuzltiflora. pilosa) spiller med sine tre almindelige Arter en underordnet Rolle. Højsommerens sidste Del og især Eftersommeren domi neres som allerede nævnt af Kurveblomsterne (Compositae). Arter af Høgeurt (Hieracium pilosella, umbellatum, virgul torum, flere Arter af vulgaliforme), Høgeskæg Crepis bien nis, lectorum, virens), Ørneøje (Araciwn), Skov-Burre (Arclium nemoroswn), Bakkestjerne (Erigeron acer), Liden Knopurt (Centaurea jacea, c. f. quercifolia), Alm. Kongepen (Hypochoeris radicata), Svinemælk (Sonclws arvensis, asper, palusler), Bittermælk (Picris hieracioides), Bakketidsel (Car lina), Tidsel (Cirsium arvense, oleracellm), Hjortetrøst (Eu palorhun cannabirwm) og Strand-Loppeurt (Pulicaria dy senlerica) er de hyppigste Repræsentanter for denne Familie. Paa aabne, lidt sandede Steder kommer hertil tre Arter Muse urt (Filago apiculata, germanica, minima). Til Sandjordsplanterne kan foruden Museurterne og de foran nævnte Harekløver, Vaar-Vikke og Gyvel endnu næv nes Bakke-Nellike (Dianllws cleltoides), Blære-Smelde (Si lene vulgaris) og Flipkrave (Teesdalia). - Af Sumpzo nens Planter er flere vigtige allerede omtalt som Ørneøje, Kær-Svinemælk, Hjortetrøst, Kaaltidsel, Strand- Loppeurt, Tagrør, Rørgræs, Strand-Svingel, ligesom Blaagrøn Siv (Jun cus glaucus) og nogle Star-Arter hører hertil. Enkelte andre skal dog omtales. Inden for Tagrørsbæltet og i dette fore- 101 kommer saaledes Slangetunge (Ophioglossum) rigeligt sam men med Tyk Fladstjerne (Stellaria crassifo lia) og Burre Snerre (Galiwn aparine). Flere Dueurter træffes (Epilo biwn hirsutum, hirsulwn X paruiflonzm, monlan u m, parui flomm, rosewn). Endvidere kan nævnes Firevinget Perikum (Hypericwn acutwn), Vandkarse (Cardamine amara), Gær de-Snerle (Conuoluulus sepiwn), Forglemmigej (Myosotis caespilosa, scorpioides), Smal Mærke (Berula), Stor Skjaller (Alectorolophus major, tidligt blomstrende Form). Paa Ma den ud for Magaard optræder bl. a. Tyk Andemad (Lem1w gibba) i en Grøft, 3 Hindeknæ-Arter (Spergzzlaria), to Arter Firling (Sagina maritima og procumbens samt Hybriden mellem disse), Dansk Kokleare (Cochlearia danica). Flere Skærmplanter (Umbellife rae) er ret fremtrædende, saaledes Bjørneklo (Heracleum spondyliwn), Skov-Angelik (Angelica silueslris), Skovkørvel (Anlhrisws siluesler), Rand frø (Torilis), Halvsvøb (Chaerophyllwn lenwlwn), Sanikel (Sanicula europaea), Gulerod (Daucus), Kommenbladet Se line (Selinum caruifolium). Flere Gøgeurter findes, dog i ret ringe Mængde, saaledes Tyndakset Gøgeurt (Orchis masculus), Rederod (Neollia), Skov-Hullæbe (Epipactis la lifolia, uiridifiora) og Ægbladet Fliglæbe (Uslera ouata) . . En Del Buske m. v. indgaar endnu i Kratbestanden i Underskoven og Skovranden imod Stranden. Hæg (Prunus padus) er sparsom, Fuglekirsebær og Slaaen noget hyppigere (P. auium, P. spinosa c. f. coaelanea) ; af Pil findes flere Arter (Salix alba, aurila, caprea, cinerea). Kvalkved (Vi burnum) er ikke sjælden, flere Arter Rose (Rosae) findes tilligemed en Del Brombær (Rubus caesius, R. fm licosus coll.), medens Hindbær (R. idaeus) er sparsom. Graa El findes et enkelt Sted, fo rmentlig plantet (Almzs incana). Ved vindel (Lonicera periclymemzm) er temmelig hyiJpig. Af Urterne skal endnu anføres : Kongelys ( Verbascum nigmm, lhapsus), Ærenpris (Veronica chamædrys, off'ici nalis c. u. albiflora), Lund-Fredløs og Pengebladet F. (Lysi machia nemonzm, nwnmularia), flere Violer (Viola hirta, odorata, Riuiniana, silualica), Vellugtende Agermaane (Agri monia odorala), Vinget Pileurt (Polygonzzm dwnelomm), et Par Eksemplarer af Læge-Stenfrø (Lithospermwn offici nale), Nellikerod (Geum riuale, urbamun og Hybrider), Druemunke (Actaea spicala), Alm. Koføde (Melampymm uulgalwn), Rødtop j en indtil 3/4 m høj sentblomstrende Skovform (Odonliles nzbra). Af Sommerkonval findes nogle hvidblomstrede Individer (Pirola minor albifiora); den j Syd fyn sjældne Stjvhaaret Kalkkarse (Arabis hirsuta) staar paa 102 aaben Skrænt nær Skovmøllen, hvor ogsaa Bulmeurt (Hyo scyamus niger) optræder sporadisk. I Skovsump ses Hyld bladet Baldrian (1Ta[eriana exelsa), langs Skovvejen Kost Nellike (Dianllws armeria), i Skoven de smukke Skovarter af Klokke (Campamzla lalifolia, lrachelium), store Eksem plarer af Alm. Tusindgylden (Cenlaurium umbellalwn) samt den statelige Laadden Perikum (Hypericwn hirsulwn). Er det værd at nævne mere for at vise, hvor rig og af vekslende Floraen er i en saadan lille fy nsk Skovhave? - Har Læseren ikke selv fa aet Lyst til at opsøge denne Plet og gaa ad Stien fra Skovmøllen· til Skaarupøre, naar Solen lyser ned gennem det unge Løv, og Foraarsblomsterne lyser mellem Vedbendrankerne i Skovbunden? Hvis ikke, er Skyl den sikkert min som Beskriver, idet jeg da ikke har for maaet at fremkalde Billedet, saaledes som ·jeg har set det, eller fordi jeg har blandet mange Billeders Indtryk sammen, saaledes at der kun er blevet en kaotisk Blanding af Navne ud af det hele i Stedet for et sluttet Maleri. Men i saa Fald har Læseren dobbelt Grund til at besøge Stedet selv for at danne sig sit eget Indtryk. 22. Veilby Skov ved Baaring Vig. Fyns nordvestligste Hjørne, Røjle-Land eller Strib-Halv øen, løfter sig trodsigt og stejlt mod Lillebælts Munding. Med nøgne barske Klinter vender det smilende Fyn sig her imod det Jylland, som har Ord for at være trukket op i mere kraftige og strenge Linier end det øvrige Danmark, men som dog her i Fredericia-Egnen frembyder et mere frodigt-indbydende Skue end det overfor liggende Fyn ; set udefra er det, som om Karaktererne i Landskabet er byttet om. Gaar man Kysterne nærmere efter, vil man dog finde beslægtede. Træk i Udformningen af begge Kyster af Bæltet. Begge er her ved Indløbet til Lillebælt øde og vilde, præget af Havstrømmens Slid om Foden, begge for en stor Del klædt af Skov, der dækker over et ujævnt formet Moræne landskab med i hvert Fald stedvis Underlag af plastisk Ler. der danner Udskridninger og giver Kysterne et Præg af Op rindelighed og Uberørthed, der vel kan genfindes,'-- men ikke overgaas af noget andet Landskabsbillede i vort Land. Dette gælder om en Del af Kysten langs Treide Skov og Rosen vold Skove paa jyllandssiden, og det gælder om den fynske Halvøs Kyst omkring Stavrhoved, hvor Klinterne ofte er høje og stejle og bræmme! af Skov og Krat. Den største Højde naar Klinterne dog i den mod Vest vendende Røjle Klint 103 nord for Strib, der er af en anden geologisk Opbygning og staar skovløs med sin strenge, rene Skredflade vendt mod Bæltet, visende en Side af Fyns Natur, der er saare ulig de Forestillinger, man som oftest har dannet sig af denne Ø. Modsat Røjle Klint, paa Strib-Halvøens Østside mod Baa ring Vig, strækker sig over de høje, uregelmæssigt foldede Lerskrænter en Række Skove fra Stavrhoved imod Syd, dels hørende til Egnens større Gaarde, dels rene Bondeskove. Disse Skove, hvoraf enkelte vel har særskilte Navne, men som her sammenfattes under Betegnelsen Veilby Skov, klæ der Kysten paa en Strækning af over to Kilometer. I sin Fremtoning er dette Omraade snarere østjydsk end ødansk ; ogsaa i Henseende til Vegetation og Flora viser denne Egn en Tilnærmelse til Østjylland, som det lønner sig at se paa; denne Tilnærmelse til Jylland viser sig ogsaa i enkelte andre a f NV. Fyns Skove, saaledes i Skovene paa Fænø og ved Middelfart. Og dog - gaar man Artslisterne efter, viser det sig over raskende nok, at et overvejende Flertal af Veilby Skovs Arter er de samme, som vi foran har omtalt fra den sydfynske Rubjerg Skov. Forskellen mellem de to Skove maa derfor mere søges i Landskabets ydre Konturer, i de enkelte Arters Mængdeforhold og i Samholdenes Sammensætning og Grup pering paa de to Lokaliteter, end i Artslisten selv. Det maa dog her nævnes, at Veilby-Skov Omraadet er adskilligt større end Rubjerg Skov. Denne sidste er nærmest en Skovstribe langs Stranden, den første et Omraade af større Dybde fra Kysten og dannet af flere Skovomraader, adskilte eller blot fæstnet sammen af Strandskræntens aldrig afbrudte Skov bræmme. Lad os da se paa Vegetationen i dette Omraade med sær ligt Henblik paa dens Beslægtethed med Østjyllands. Ved en kritisk Gennemgang af Artslisten er det svært at nævne blot ti Arter, som er særegne for disse Strøg og ikke lejligheds vis kan være det for andre danske Skovegne paa fedt og frugtbart Rullestensler. Men jeg skal i det efterfølgende om tale de mere prægende Arter og især saadanne, hvis Fore komst fortrinsvis er knyttet til Østjyllands lerede Strandskove. Elfenbens- Padderokke (Equiselum maximwn) er her al mindelig, og Skov-P. (Eq. silvaticum) ligesaa. De to Arter Milturt (Chrysosplenium allernifolium, Ch. opposilijolium) træffes ved Bækløb og Væld, hvor et Par Steder ogsaa Hvid Hestehov (Pelasiles albus) forekommer. Rapunsel (Phyleu ma spicalum) er ret alm., og Stor Kodriver og Hulkravet K. (Primula vulgaris, P. veris) med Mellemformer er ikke 104 sjældne. Ikke mindre end fem Arter Perikum er her til Stede (Hypericum pulchrum, montanum, hirsulum, maculatum, perforalum), og med en grundigere Eftersøgning kunde de to resterende Arter maaske yderligere forefindes. Vedbend (Hedera) og Blaa Anemone (Anemone hepalica) er almin delige og bidrager stærkt til sine Steder at vise en østjydsk Karakter; ret hyppige er ogsaa Sanikel (Sanicula), Barsvælg (Lamium galeobclolon), Korsknap (":O.lepela hederacea) og Alm. Læbeløs (Ajuga replans). Af Papilionaceer er flere Arter fremtrædende, saaledes Skov-Fladbælg (Lalhyms silvesler), Knold-F. (L. monlanus) og i ringere Grad Vaar-F. (L. vernus); endvidere Skov-Vikke ( \Ticia silvalica). I overordentlig Mængde vokser paa Skræn terne og ved disses Fod Høj Stenkløver (Melilolus allissi mus) som spontan ; paa en græsklædt Bakkeside har jeg truff�t den paa Fyn yderst sjældne Farvevisse (Genisla linc loria). Flere Steder findes Skov-Forglemmigej (Myosolis silvalica), og Dansk Ingefær (Arwn maculalwn) er ikke sjælden. Almindelige er Planter som Stivhaaret Borst (Leon lodoiz hispidus), Femfingerurt (Polenlilla reptans), Bakke tidsel (Carlina vulgaris), Haaret Viol ( Yiola hirta), Biaa grøn ' Siv (Juncus glaucas), Druemunke (Aclaea spicata), Blaabær-Kiynger (Hubus caesius), Fruebær (R. saxalilis) og Sankt Hansurt (Sedum maxinwm). Den store Kær-Svine mælk (Sonc/ws palusler) pranger i betydeligt Antal paa Strand skræhterne, hvor ogsaa optræder Læge-Baldrian (\Taleriana officinalis), Tvebo B. (Y dioeca), Svovlrod (Peucedanwn vulgare) og Kommenbladet Seline (Selinwn carvifoliwn). Hyppigheden af Bingelurt (Mercurialis perennis) viser ogsaa hen til Jyllands Nærhed. Af Klokke findes her som i den foran beskrevne Rubjerg Skov Skovarterne Campamzia La tifolillm og C. iracheliwn; af Nellikerod møder man ikke sjældent Hybriden Geum rivale x urbanwn sammen med Stamarterne. Flere Steder ses den lille smukke Lund-Fredløs (Lysimachia nemorwn), ligesom Taarnurt (Turritis glabra), Bjerg-Ærenpris (Veronica monlana) og Dusk-Syre (Rwnex llzyrsoideus). Ret hyppigt forekommer Sød Astragel (Astra galus glycyphyllus) og Dag-Pragtstjerne (Melandrium di urnum). I disse Skove som i Lillebæltsegnene overhovedet findes Brombær (Rubzzs frulicoszzs coll.) kraftigt udviklet og op træder utvivlsomt i temmelig mange Former; Hindbær (R idaeus) er derimod kun underordnet til Stede. Roser (Rosa) er ikke fr.emirædende og synes mest at tilhøre Gruppen ca ninae. Slægten Løvefod er derimod repræsenteret af i hvert IOS Fald fire Arter (Alchemilla alpeslris, filicaulis, pralensis, pubescens), ligesom der findes en Del Høgeurt (Hieracium auriwla, pilosella, wnbellalwn samt ifl. K. Wiinstedt i Bot. Tidsskrift, Bd. 38, H. chrysospraswn, fioniae og marginel liceps). De til Gøgeurterne hørende Arter maa særligt omtales, da Veilby Skov er det eneste fynske Findested for Purpur Gøgeurten (Orchis purpureus), der findesret faatalligt i det plastiske Lers Omraade nær Kysten paa lignende Maade som i de over for i Jylland liggende Skove ved Rosenvold og Treide Næs. Den er først opdaget paa det fynske Voksested i 1923 ; da jeg i 1912 besøgte disse Lokaliteter og umuligt kan have overset denne Plante under Blomstring, maa jeg enten ret tilfældigt være kommet den paa Afstand, eller og saa har den været afplukket ; jeg har noteret enkelte Indivi der med uplettede Blade af en formentlig Tyndakset Gøge urt (Orchis masculus) sammen med normale Eksemplarer af denne Art. I Skoven forekommer ogsaa den i nyere Tid fremdragne Varietet eller Underart af Plettet Gøgeurt, der er benævnt Orchis maculalus L. var. Meyeri Schultes eller (som Art) O. Meyeri Rcbh. Denne ofre storvoksne og smukke Gøgeurt, som under Kultur i min Have har frembragt In divider paa indtil 75 cm Højde over jorden, træffes tillige i de førnævnte jydske Skovomraader; den synes i det hele at fo retrække Kridt- eller Kalkbund og vokser udelukkende i Skove, i stærk Modsætning til Hovedarten, der oftest fi ndes paa Surbund eller Kiselbund og derfor findes paa aabne He der, høje, tørvholdige Enge o. l. Foruden de tre Arter træffes Rederod (NeoWa), Skov Hullæbe (Helleborine lalifolia), Ægbladet Fliglæbe (Ustera ovata) og de to Gøgeliljearter (Plalanllzera chloranlha, P. bifi>lia) hist og her i Omraadet, den sidste paa aaben, græs klædt Bund. Bøgen danner vel Hovedbestanddelen af disse Skove, men indblandet findes, især i Skovbryn og paa Skrænter, en hel Del Elm, Ask, Eg, Abild, Hyld, nogle Arter Pil (Sa lix caprea, cinerea, purpurea), El (Alnus glutinosa, spar somt ogsaa incana), temmelig megen Bævreasp (Populus tremula), Æretræ (Acer pseudoplalanus), Hvidtjørn (Cra lægus), Vrietorn (Rhammzs) samt nogle spredte Eksempla rer af Vild Pæretræ (Pirus conwwnis). Op imod Stavrhoved og Vest derfor findes en Del Smaabladet Lind (Tilia cor dala). Endvidere findes Rød Kornel (Cornus sanguinea), spredte Buske af Gyvel (Sarolhammzs) ; Fuglekirsebær, Hæg og Slaaen (Pmnus aviwn, padus, spinosa), Hassel (Corylus). 106 Ligesom i Rubjerg Skov træffe s ogsaa her spredte, mindre Buske af Pebertræet (Daphne mezerezzm) som formodet vildt voksende. Af Slægten Ribes er her kun bemærket Stikkels bær (R. grossularia). De store Skovgræsser spiller ogsaa i disse Skove en be tydningsfuld Rolle i Højsommerbilledet med følgende mere fremtrædende Arter: Af Hejre Bromus benekeni almindelig, B. ramosum: Stilkaks fremtrædende (Brachypodiwn silva lir:um); Skovbyg fl . St. (Horcleum europaeum) ; Hundehvene alm. (Agropyrum canimun) ; Hundegræs (Dactylis Asclw· soniana, glomerata) ; Svingel (Festuca anzndinacea, gigan lea) ; paa Skrænterne en Del Tagrør (Phragmiles) samt lidt Bjerg-Rørhvene (Caia magrostis epigeios) ; nogle Rapgræs Arter (P. nemoralis, compressa o. fl .) ; flere Steder Alm. Rævehale (Alopecttl'lls pralensis). Af Slægten Star er be mærket fø lgende Arter: Carex glauca cwn var. hyppig, C. silvalica alm.; endvidere C. hirla, pallescens, panicea, pilu lifera, remola, vesicaria, virens. Paa aabne, græsklædte Marker og Bakker er bl. a. truf� fe t mange Traad-Kløver (Trifolium filiforme), Stribet K. (1'. slrialwn), Væselhale ( Fulpia scizzroides), Smal og Haaret Vikke (Vicia anguslifo lia, hirsuta), Faare-Svingel (Festuca ovina), Vild Hør (Linwn calharlicum), Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea), Gulerod (Daucus), Liden Knopurt (Cen laurea jacea), Kællingetand (J_,olus corniculatus), Mælkurt (Polygala vulgare), Timian (Thynws chamædrys), Krans børste (Clinopocliwn vulgare), Krageklo (Ononis repens), Agermaane (Agrimonia eupaloria), Pimpinelle (Pimpinella saxifr aga), Bittermælk (Picris hieracioides), lidt Rejnfan (Tanacetum), Knoldet Mjødurt (Filipendula hexapetala) og Opret Hønsetarm (Cerastiwn glomeralum). Hvor Bunden er lidt mere gruset, kan der forekomme Smaapletter af Morbund med Arter som Blaabær (Vaccinium myrlillus), Lyng (Calluna), Ørnebregne (Pleridium), Maj blomst (MaJanlhenwm), Sommerkonval (Pirola minor), Gyl denris (Solidago), Læge-Ærenpris (Veronica of!icinalis), Ge derams (Chamænerium) og Bølget Bunke (Deschampsia flexuosa). Dette Element er dog ikke af større Betydning. I et saa omfattende Skovomraade er der naturligvis et langt større Antal Arter end de allerede omtalte. For at gøre en Sammenligning med andre Skovomraader mere værdifuld skal jeg i en alfabetisk ordnet Suppleringsliste anføre, hvad jeg endnu i Veilby Skov har noteret af mere iøjnefaldende Planter, idet jeg dog ser bort fra, hvad der er truffet af Ager- 107 ukrudt, Græsgangs- og Vejkantplanter samt Forstrandens rene Strandplan ter. Der bliver endda følgende 64 Arter : A!!ium scorodoprastim Merica uniflora Anemone nemo1·osa Mi!imn effuswn Angelica siLvest1·is Myosotis sco1·pioides Anth1·iscus siLvester Oxaris acetoseUa Arctium nemarasum Pa1·is quaclriforia Aspenila odarata Polygonatmn mu!tiflonirn Bellis pe1·ennis Polypoclimn vulgm·e Centatirium e1·ytlwa.ea Pulmona1·ia officinalis v. ob- Circaea lutetiana scuni Cirsium arvense Ranttncu!tis acer ole1·aceum atiricomus paltistre bulbostis ConvaUa.1·ia majaris 1·epens D1·yopteris fiLix mas Rmnex sanguineus EpiLobimn hi1·sutmn Sc1'0phtila7·ia nodosa montanum Spiraea ubnaria pa7·viflonirn Sta.chys siLvaticus Equisetmn arvense Stellaria holostea E1·opl�iLa venw media eaU. Ficm·ia venw tifiginosa · Fragaria vesca Taraxacum Ge!ertii o. fl. Gariurn rnoUugo c. f. Arter verurn Triforimn meditim Genmimn 1·obert-ianmn minus Geum rivale pratense ti1'banti'rn TussiLugo farfartis H erademn sphondylitirn Urtica dioeca La.ctuca nwraris Verbascmn thapsus Lathynis pratensis Veronica chamæd1·ys Lonicent perydymenum Vicia cracca LtiZ1ila campest1·is sepium pi! os a Viola Riviniana M edicago lupttrina - siLvest1·is Ved Baaring Vig, nogle fa a Kilometer østligere, ligger den ret anselige Baaring Skov. Ved et enkelt Besøg i denne i 1912 har jeg af Arter, der ikke hidtil af mig er bemærket i Veilby Skov-Omraadet, bl. a. bemærket Skov-Koføde (Me lampynzm silvalicwn), Vild Merian (Origamun uulga re), Gærde-Kørvel (Anlhriscus mzlgaris). Lund-Padderokke (Equisetum pralense), Kvan (Archangelica litoralis), Løn (Acer plalanoides), Akeleje (Aquilegia vulgaris) og. Spansk jordbær (Fragaria mascha/a), de to sidstnævnte formentlig forvildet. I Skoven er der bl. a. fundet Skov-Rørhvene (Ca lamagrostis arundinacea). I den vest fo r Stavrhoved liggende Kassemose Skov har jeg i 1925 bl. a. noteret Benved (Euonynws), Skov- Kogleaks (SciiJJ Lls silvalica), de fire danske Arter af Svinemælk (Son- 108 c/ws, især S. palusler), Snylterod (Monolropa hipopilys), Hampagtig Hjortetrøst (Hupalorium cannabimzm). Af de fra Veilby Skov angivne Arter træffes ogsaa i Kassemose Skov bl. a. følgende : Skovformen af Plettet Gøgeurt (Orchis ma culalus u. Meyeri), Rapuntsel, Kransbørste, Stor Klokke, Haaret og Bjerg-Perikum, Skov-Vikke, Blaa Anemone, Stor blomstret Kodriver, Druemunke, Dansk Ingefær, Sanikel, Skov- og Elfenbens-Padderokke, Skovbyg, Bittermælk, Bjerg Ærenpris, Vedbend, Stivhaaret Kalkkarse, Taarnurt, Skov Forglemmigej, St. Hansurt, Høj Stenkløver, Rød Kornel og Smaabladet Lind. Et Spørgsmaal, der kan trænge sig paa, naar man færdes i disse artsrige Skovegne paa begge Sider af Lillebælt, er dette : Gives der en særlig "Lillebælts-Flora "? Tanken her om kan tilsyneladende bestyrkes af enkelte Planters fo rtrins vise Bundethed til Bæltets Kystegne. Det er dog ikke mange, om hvilke dette kan siges. Derimod strækker en Flig af Jyl lands Flora sig over til N. V. Fyn, medens den savnes eller kun undtagelsesvis findes i det øvrige Fyn. Endelig faar et betydeligt Antal Arter en større Frekvens eller Koncentration i Lillebæltsomraadet, fortrinsvis i Skovegnene. Disse tre For hold bidrager tilsammen til at give N. V. Fyns Skove et Sær præg over for Øens andre Egne. Dette Særpræg i Flora skyldes næppe særlige til Bæltet knyttede klimatiske Kaar, men langt mere jordbunden, der i Bæltegnenes kalkrige og fine Ler frembringer nogle af Landets frugtbareste og fro digste Egne paa bakket Moræneler. I det ydre giver dette sig til Kende i stejlt afslidte og ofte stærkt nederoderede Skrænter mod Bæltets til Tider kraftige og stærkt slidende Strømløb, Skrænter, som i landskabelig Henseende bidrager til disse Egnes Afveksling og Skønhed. Paa Fyns-Siden træffes disse Formationer som foran om talt i Veilby Skov-Omraadet og videre langs Kassemose Skov og i Røjle Klint; man møder dem igen i Hindsgaui-Skovene omkring Middelfart og paa Fænø samt, om end mindre ud præget, paa Føns Odde og i Wedellsborg Skove. De længere mod S. O. liggende Skrænter (Sønderby Klint, Helnæs og Horneland) er kun i noget ringere Grad præget af Jyllands Nærhed. Paa jyllands-Siden træffes den særlige Koncentra tion af østjydsk Lerbunds-Skovvegetation i Strandskovene fra Flensborg Fjord til omkring Aarhus. De mest udprægede Lokaliteter for denne Flora findesi Kollund Skov, Graasten Skovene, Als Nørreskov, Aabenraa-Skovene, Skovene ved Haderslev Dam, Løverodde og Skove ved Kolding, Treide Næs Skov, Skovene omkring Vejlefjord, f. Eks. ved Munke- 1 09 bjerg og Rosenvold ; nordtigere taber Særpræget sig noget, selv om det endnu kan spores i f. Eks. Riis Skov og Sko vene ved Kalø. Dette Skovomraades vigtigste Ledeplanter er, foruden en kelte Arter af de polymorphe Slægter Brombær (Rubus) og Høgeurt (Hieraciwn), bl. a. følgende: Ranunculus lanuginosus Ca1·ex st?·igosa Peta.sites albus p endu la ChTysosplenimn oppositifolimn Festuca silvatica Ci1·caea alpina CalamagTostis anmdinacea Phytemna spicatum Luzttla silvatica !lex ew·opaea Equisetum maximmn Som mere tilfældigt indblandede sjældne Arter kan nævnes: Daphne mezeTemn (vild) Luna1·ia 1·ecliviva Taxus baccata Stella1·ia nemonmt, ve1·a Orchis puTpUTeus Sonehus m·vensis v. ttliginosus macutatus v. MeyeTi CaTdamine impatiens Fremtrædende Konstituenter i disse Skoves Flora er næ sten altid fø lgende : HedeTa helix Sonehus palusteT Etwnymus em·opaea Primula vulgaTis B1·omtts 1·amosus GeTanium silva.ticum benekeni Campanula l.atifolia Ag1·opyntm caninum t1·achelimn B1·achypodium silvaticmn Actaea spicata Cm·ex silvatica N epeta hedeTacea 1·emota Lamiwn galeobdolon glauca Vicia silvatica Anemone hepatica sepium H eracleum sphondylimn VeTonica montana MeTcm·ialis pe1·ennis Angelica si!vest?·is Sanicula ew·opaea Viola hi1·ta Lysimachia nemontm Lathynts silveste1· Myosotis silvatica ve1·nus Ca.nl.amine a.nwTa Hype1·icum hi1·sutmn flexuosa. Astragalus glycyphyllus o. fl. l lO Foldsneglen Laciniaria plicata (Drap.) paa Fænø. Af S. Kierulf Petersen. Paa en kortvarig Ekskursion til det nordøstlige Hjørne af Fænø i Lillebælt i August 1939 havde jeg Lejlighed til at konstatere Tilstedeværelsen af Foldsneglen Laciniaria plicata (D r a p a r n a u d), der repræsenterer en · ny Art fo r Mollusk faunaen i Fyns Stift. Arten blev taget paa en noget trøsket Træstamme, der laa væltet ud mod en stejl Skrænt ved Nordøstpynten, Es penhoved, ud mod Fænøsund. Den blev taget i Selskab med Oxychilus alliarium (M i Ile r), O. cellarium (O. F. M u Ile r), Gonyodiscus rotundatus (0. F. M ti Il e r), Cochlodina lami nata (M o n t.) samt l Ekspl. af Clausilia pumila (C. P fr.) sejemeta albina (0. S c h m i d t), hvilken sidste Form ikke tidligere er meddelt fra Danmark. Bestemmelsen af begge disse Nyfund er elskværdigt verificeret af Hr. Dr. phil. Thor s o n ved Universitetets zoologiske Museum. I det omgivende Terræn, der er bevokset med Lind og Bøg med Underbevoksning af bl. a. Stor Frytle. Engelsød, Majblomst og Blaabær, bemærkedes desuden : Cepaea hor tensis (O. F. M ti Il e r), Helicigona lapicida (L.) samt de ikke skalbærende Arter Limax cinereo-niger W o l f, Deroceras reticulatum (O. F. M ti Il e r), Lehmannia marginata (0. F. M ti Ile r) og Arion circumscriptus j o h n s t., men Tiden til lod desværre ikke en grundig Undersøgelse af Lokaliteten. Laciniaria plicata (Drap.) er i Danmark hidtil kendt fra Bornholm, hvor den er almindelig paa Granitterrænet, samt fra nogle faa Steder paa Sjælland, paa Møens Klint (Store og Lille Klint) og paa Falster (S teenberg, 191 1, Schlesch, 1934), men den var hidtil ikke kendt Vest for Storebælt og er ikke fundet subfossil her i Landet. I Skandinavien ken des den iøvrigt kun fra Hoburgen paa Gotland, hvor den blev opdaget 1855 (Westerlund, 1873). Dens almindelige Udbredelse angives at strække sig fra Lilleasien over Syd østeuropa, Syd- og Mellemtyskland, Østprøjsen til Estland, Schweiz, Norditalien, nordøstlige Spanien og Øst- og Nord frankrig, medens den mangler i Belgien, Holland og Stor britannien (C lessin, 1886, Geyer, 1927). Arten angives at leve under Sten, paa gamle Mure, i Løv og ved Trærødder, og Størrelsen angives til : Længde 12,5- 18 mm, Bredde 3,2-4 mm (S teenberg, 191 1); jeg indsamle de i alt 13 Ekspl. (idet jeg lod U n gerne ude af Betragtning), af hvilke de Il er i Behold ; disse viste følgende Maal i mm: III Længde Bredde Længde Bredde Længde Bredde 14,8 3,8 16,0 3,7 16,4 3,7 15,7 3,7 16,3 3,7 16,8 3,5 15,8 3,8 16,4 3,6 17,3 3,6 15,9 3,7 16,4 3,7 For Halvdelens Vedkommende er de saaledes noget over almindelig1 Størrelse, der angives til 15-16 mm. Albine Individer af Clausilia pumila (C. P fr.) er ikke tidligere meddelt fra Danmark, mens der af Hovedformen eller dens Varieteter er angivet Fund fra Siebenbi.irgen, Tysk land, og fra Råå ved Halsingborg (S chlesch, 1927-1 928). LiUeratur. C. A. W esterlund : Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Sot- vattenmollusker, Lund 1873. S. Clessin : Deutsche Excursions-Mollusken-Fauna, NUrnberg 1886. C. M. Steenberg : Landsnegle (Danmarks Fauna, l O), Københ. 1911. D. Geyer: Unsere Land- und SUsswasser-Mollusken, Stuttgart 1927. H. Schlesch : Ueber Abnormituten der Eirbung, der Windungsrich- tung und der Gehiiusebildung bei den Clausiliiden, (Arch. fUr Molluskenkunde, 59, 1927, og 60, 1928). Revidiertes Verzeichnis der danisehen Land- und SUsswasser mollusken mit ihrer Verbreitung, (ibidem, 66, 1934). Otn Græshoppernes Flyveevne. Af Aksel Findal. Ved Undersøgelsen af vor Græshoppefauna har Spørgs maalet, om Græshopperne er i Stand til at flyve, trængt sig paa flere Gange. . Nogle Arter af Markgræshopper, Acrydium kiejferi Saulcy, Charthippus parallelus Zett., og af Løvgræshopper, Lepto- . phyes punctatissima Bosc, Conocephalus dorsalis Latr., Me trioptera brachyptera L., Pholidoptera cinerea L., kan vi se bort fra med det samme, da deres Vinger enten er rudimen tære eller saa korte, at der ikke er Tale om, at de kan fl yve. Men da de fleste Arter er udstyret med særdeles vel udviklede Vinger, ligger det nær at antage, at Vingerne ikke blot tjener som Lydgiver, men. har beholdt deres oprindelige Funktion som Flyveredskab. De store Løvgræshopper, Tettigonia 1Jiridissima L., T. cantans Fuessly og Decticus verrucivorus L., med Vingefang omkring 60 mm bruger ikke Vingerne til Flugt; forsøger 112 man at gribe dem, lader de sig falde eller kryber og sprin ger fremad. Derimod ser man meget ofte Markgræshopper sprede Vingerne ud samtidig med, at de sætter af med Bagbenene og lader sig fø re af Sted med Vinden. Det er i hvert Fald velkendt, at tre Arter af Markgræs hopper kan flyve. Den "klassiske" Vandregræshoppe Lo custa migratoria L. foretager vældige Flyvninger i store Sværme. Ligeledes foretager Locusta danica L. Flyvninger. Den fø rstnævnte, der hører hjemme i Østeuropa, er fu ndet i en Snes Eksemplarer her i Landet; den sidstnævnte, der hører hjemme i Sydvesteuropa, i eet Eksemplar (jvnf. "Dan marks Fauna", Bd. 6). "Hedeskratten" Bryodema tuberculata Fbr. er ogsaa kendt for sin Flugt, der kan minde noget om en Sommerfugls, "dels paa Grund af den hurtige Flugt og den temmelig lange Strækning, den flyver, dels paa Grund af dens spraglede Udseende." (jvnf. "F. & F.", 191 1, S. 28). "Selve dens Flyveevne stiller den ogsaa i en Særklasse blandt vore hjemlige Former, idet den let tilbagelægger 5 -IS m i en kraftig Flugt." (jvnf. "F. & F.", 1938, S. 81). Det kan imidlertid fastslaas med Sikkerhed, at endnu een af vore Arter - for øvrigt den almindeligste - Stauroderus bicolor Charp. bruger Vingerne til at flyve med. I Sommeren 1941 opholdt jeg mig nogle Dage ved Kol pensig - 3 km Vest for Hjøllund - paa de gamle Smelte vandssletter, der nu er beplantet med Naaletræer. Inde i Plantagen har Statsskovfogeden opdyrket en Del af den gamle Hede. Paa et Stykke, der ligger i Læ for alle Vinde, var der et utroligt Antal af Græshopper - dog kun repræsen terende to Arter: Stauroderus bicolor Charp. og Gompho cerus macrtlatus Thunb. Paa et Stykke, der var bevokset med Græs og Rødknæ - fo r øvrigt helt afsvedet efter den lange Tørke -, maalte jeg d. 7. j u li Kl. 14°0 nede i Græsset i Solen 43,5 ° C. I 1,5 m Højde over jorden 32 ° C. Bicolor - baade d' d' og �n - gik paa Vingerne og fløj hen over Marken fra Mandshøjde og helt op i Højde med de største Grantræer. Naturligvis drev de fleste med Vin den ; men naar jeg ketsede efter dem, drejede de af og fløj op imod Vinden. I Kanten af Plantagen fløj de baade med og mod Vinden. Længden af Flugten var omkring ISO m. jeg ketsede en Del baade d' d' og Spætterne i Jyllands Plantager. Af C. M. Poulsen. Gennem det sidste hundrede Aar er Danmarks samlede Skovareal steget fra 3,9 pCt. til at dække 8 pCt. af Landets Overflade. Heraf er langt den største Tilvækst sket i Jyl land, idet Skovene her nu udgør ca. 9 pCt. mod kun 2 pCt. i 1840, en Stigning paa 350 pCt. Vestjyllands øde Hede strækninger, der før var hærget af Tørke og Sandflugt, er nu beplantede og skærmet med Tusinder af Plantager, dæk kende over 160,000 ha. Som direkte Følge heraf .er der sket Forandringer i kli matisk og fa unistisk Henseende. Større Skovarealer vil ind virke paa Klimaet med køligere Somre og mildere Vinter temperaturer. De ændrede Isotermer for Midtjyll�nd kan henføres hertil. De opvoksende Plantager har ændret Livsbeti' ngelserne for en Række Fuglearter. Opdyrkning, Afvanding\ eller Be plantning spiller langt større Rolle end direkte Forfølgelse, og trods al Tilpasningsevne er det gaaet stærkt ,tilbage for de fleste af Hedernes og Mosernes tidligere Beboere. Da Dalgas i Midten af fo rrige Aarhundrede paabegyndte Til plantningen af det aabne og vindhærgede Vestjylland, ind ledtes et nyt Kapitel i Landets faunistiske Historie. Plantagerne gav Ly og Føde til talrige, for disse Egne helt nye Arter : Fuglekongen, Mejserne - Topmejsen ikke at forglemme -, adskillige Sangere, Korsnæb, Hedehøg, Skov-Hornugle, Skov skade, Fasan og endelig - da Træerne naaede op i frø sætteode Alder - Spætterne. I det følgende er kun S t o r Flagspætte og Grønspætte Genstand for nærmere Re degørelse, da vore sjæld ne Spættearters Forekomst paa nu værende Tidspunkt ikke kan siges at være undergaaet væ sentlige Ændringer som Følge af Plantagernes Tilblivelse. Hvorvidt Sortspietten finder Vej dertil som Ynglefugl, kan næppe forudses, selvom visse Ting tyder paa Fuglens Til bagevenden. Sortspætten forekom i Stenalderen, hvor Landet en Tid var dækket af Fyrreskov. Paa Grundlag af egne Optegnelser og efter Museums kataloger, venligst stillet til min Raadighed fra Zoologisk Museum, København, og Naturhistorisk Museum, Aarhus, Gennemgang af Forretningsbøger og private Samlinger m. v., har jeg udarbejdet efterfølgende Skema over 412 Flagspætter fra Jylland gennem 40 Aar ':' ) *) H e ri er ikke medregnet fyrfaldne Spætter. 114 - - -- Nord- Nord- og Midt- Øst- og Midt- l Øst- Vest- jylland jylland Vest- jylland jylland jylland jylland l 1901 o •••• l 1921 • • o o l 2 2 o o l 00 00 02 o o o 2 22 4 l 3 3 03 o o • o o l 23 o o o o l l 4 04 00 .. l 24 00 00 JO l 05 o 2 l 25 o o o • 3 8 4 06 o ••• o l 3 26 o o o • 8 3 07 o o o • o 2 27 o o o • l IO l 08 00 o o o 2 l 28 00.. 3 09 o . . . . Il 5 4 29 o o 42 28 19 g 7 HJ IO . . . . . l 2 4 l 1930 o o o o 4 Il ..... l l 31 o o o l Il l 12 o o o o 2 32 0000 3 2 2 13 o . ... 2 l 33 00 00 4 3 3 14 o o.o 2 6 34 00o 2 7 2 15 o . . . . 2 4 4 35 o o o o 10 16 5 16 o o o o 3 5 36 o o o o Il 8 4 17 o • o •• l 3 l 37 o o o 4 2 18 o • o •• l l 38 o o o 3 2 2 19 o o o o o l 3 3 39 o o o o 2 4 5 l 7 l 1920 o o o o o 2 4 2 1940 o o o o 4 l l 20 l 38 l 41 l 105 l 142 l 66 100.. a l So " \ o " o ' l. � J v '"' � J 17 �� IN o. Fig. l. Antal Ekspl. i Aarets forskellige Maaneder. liS Heraf fremgaar som venteligt en tydelig Tilgang for Vest jylland. 275 af Fuglene var ikke køns- og aldersbestemte. Af de resterende 137 var 61 ad. og 9 jun. ,f,f. 48 ad. og 19 jun. n. Fordelingen inden for Aarets forskellige Tider ses paa Fig. l. Den store Stigning i Efteraarsmaanederne skyldes for en Del Besøget af skandinaviske Flagspætter. Stor Flagspætte optræder som bekendt her i Landet i to Racer: vor alm. Ynglestand fugl, Dryobales major pine tomm, kendt fra Stenalder, og Dryobales major major, faatallig Ynglefugl paa Bornholm, forekommer som Træk- og Vintergæst. I visse Aar, hvor Frøsætningen slaar fejl i Nor dens Skove, foretager store Mængder af denne Race Van dringer mod Syd og Vest. Paa Skemaet fremgaar det tyde ligt, at 1909, 1929 og 1935 har været saadanne Invasionsaar. Mange bliver Vinteren over i Jyllands Naaleskove, andre fo rt sætter til Tyskland, Holland eller England - endog Fær øerne har været berørt af disse Træk. I April drager de atter tilbage (Finn Salomonsen : Fugletrækket over Danmark). Fra 1935, hvor Invasionen vakte min Interesse for disse Fugle, har jeg foretaget Maalinger af behandlede Spætter. Efter Niethammer: Vogelkunde, f!laaler Dryobates m. pine torum 131-138 mm (i Gennemsnit 134,8 mm) og Dryobales m. major 138-146 mm (G. 141 mm) og herefter har jeg sor teret Fuglene. - Listen over jydske Spætter gennem 5 Aar - suppleret med de ældre Data fra Zoologisk Museum og Naturhistorisk Museum - ser saaledes ud : Dryobates m. pinetorum. ad. ,f ,f Vingemani ad. �� Vingemani % 1903 Stensgaard 130· mm Z. M. 4/10 1914 Benzon Grenaa 132 mm Z. M. 6/ 09 134 Z. M. 4 14 132 Z. M. , /u " 14 Løgstør Omegn 137 Z. M. 5 16 Havndal 135 " An. N. M. '�!to / Il 23h 29 Søgaard Skov 133 Z. M. 10j4 17 Silkeborg 133 Z. M. 2Hfs 29 138 Z. M. 20f. 29 Pamhule Skov 130 Z. M. 4f 29 Amp Skov 129 Z. M. to;�, 35 Ryomgaard 134 2 u " " Gf4 35 Viborg 130 In f 35 Silkeborg 131 t a " RO 35 Arden 133 4 37 131 f o /t 4/ 35 Vejle 135 !O 37 Brædstrup 134 w " j !O 1 35 Silkeborg 134 " 37 Lemvig 130 a/ 2 23/t2 " 41 36 131 10ft 38 Ikast 135 "!toIl 36 Sorring 136 " !�ft22 39 Silkeborg 133 " IIf1 2 Ringkøbing 135 - f 2 39 Sønderborg 128 , 1 t 31/ 37 Aulum 134 /4 40 Esbjerg 132 " 41 37 Varde 134 " 2 40 Tarm 136 12 /1 " 38 Grenaa 136 18/ 40 Brædstrup 132 14 " !lfo 38 Silkeborg 133 38 134 " Ungfug l e. 4'/l " 14 38 Aabenraa 131 " 4/o 20 Holstebro 134 " An . N. M. t s; 39 Linaa 134 4 36 Herning ' 128 /7 a 19fll 39 Kragelund 130 37 Sørvad Q 130 • Il !lfs o; 40 Silkeborg 133 " 2Sfs 38 Hjørring Q 128 40 Brande 135 t 39 Grenaa ' 130 ;3/�2 " 7 /o a " ao; 40 Ulfborg 136 40 Silkeborg Q 132 12 1/s " Gennemsnit for 24 ad. ' 134 mm Gennemsnit for 16 ad. 132 mm eJ'a Q Q 116 Dryobates m. major. ad. (f (f Vingemani ud. n VingemnaJ 8/11 1914 Benzon 139 mm Z. M. 25i1r, 1914 Benzon 138 mm Z. M. IOJ1 1 35 Esbjerg 140 )) 3/11 29 Fiilsø 138 Z. M. 4/1 36 Odder 140 13/10 35 Ringkøbing 140 " 18i1 36 Rørbæk 139 3!12 35 Nibe 141 )) 36 - 141 " 14/1 37 139 " RJ2 Lemvig 1 2 Lemvig 1 /1 40 Silkeborg 141 /10 38 Sorri n g 141 2/1 40 140 )) 39 140 0 Lemming �/11 Silkeborg 29/1 40 Lillering 141 )) u n g ru g l e. d' o' 140 mm 3/to 35 Pallesbjerg Q 141 Z. M. l Gennemsnit { � ��: 139,7 QQ " 4jll 35 Fjaltring Q 139 2 35 ' 140 ) 91t2 Esbjerg o ) 3 36 139 J2 Nordborg Q 22ft2 39 Silkeborg d' 140 40 ' 141 )) 7/ o Tønder o Det anføres af flere betydende Ornitologer, at de svenske Vintergæster af Racen major hovedsagelig bestaar af Ung fugle. Det er utvivlsomt rigtigt i de store Invasionsaar. Oven siaaende Liste viser, at ogsaa en stor Del gamle Fugle gæ ster Danmark, og at det ikke alene sker i lnvasionsaarene. Et Antal undersøgte Flagspætter fra Fyen og Sjælland har givet samme Resultat. Det syntes endvidere at fremgaa af Notaterne, at Træk ket gaar over det nordlige Jylland i Efteraarsmaanederne, hvorefter Fuglene strejfer omkring i de vestjydske Plantager Vinteren igennem. Tilbageturen i det tidlige Foraar sker over Sønderjylland og Øerne. 5 Aars Optegnelser er imidlertid for kort et Tidsrum til at konstatere nogen Regelmæssighed, endsige Forskydninger i dette Vintertræk. Vore egne Ynglefugle strejfer som bekendt ogsaa en Del i Efteraarstiden. Der er Grund til at tro, dette sker paa et tidligere Tidspunkt end de fremmede Spætters Ankomst. Fug· len, der ofte benævnes som uselskabelig, ses i Selskab med fo rskellige Mejser eller i smaa Familier paa 5-7 Stk. Saa ledes nævner Halfdan Lange i: Fugleliv i Ribes Omegn : "En Familie paa 8 Stk. blev set 0/s i Ribe Plant." . jeg har selv paa forskellige Rejser langs selve Vestkysten haft Lej lighed til at iagttage disse tidlige Strejfere. Som enkelte Eksempler nævnes : 22{7 1936 6 Stk. v. Ny mindegab, 30{7 37 7 Stk. Blaabjerg Plant., 24{7 og 1/s 38 5-6 Stk. i Vedersø Klitplant., 3{7 39 5 Stk. v. Thorsminde paa den smalle Tange, der skiller Nissum Fjord fra Havet. End videre har jeg som Svar paa Henvendelser modtaget en Række Meddelelser om iagttagne Spætter i Landets vestligste Del. 117 I Efteraaret 1929, hvor det størst kendte Træk af fremmede Spætter gik over Landet, blev der iagttaget Spætter i saa at sige alle smaa og store Plantager, i Læhegn og Frugthaver, - selv inde i Byerne, og adskillige ikke fugleinteresserede blev klar over, der var noget særligt paa Færde. De løjer lige Fugle klatrede i Flagstænger, ryddede Stærekasserne for Ørentviste, sov maaske en Nat eller to i Kasserne og for svandt lige saa pludseligt, som de var kommet. I de senere Aar er Flagspætten blevet regelmæssig og ret alm. Vintergæst i de fleste jydske Plantager. Som Ynglefugl er Udbredelsen sket mere langsomt og pletvis. Efter Skov gaard : Danske Fugle, Bd. 3, yngler den i alle jydske Di strikter (efter ., Dansk zootopografisk Undersøgelse" s I ndde ling) med Undtagelse af Nr. 6, 9, 16, 17 og 50. Naar der ikke foreligger Meddelelser om en Fugls Fore komst i et bestemt Omraade, kan det - forudsat Lokalite terne ellers egner sig til den - ligesaavel skyldes Manglen paa en stedkendt fugleinteresseret som Fuglens Fraværelse. Det var derfor ikke nogen Overraskelse for mig at finde Flagspættens Redehuller adskillige Steder i de manglende Distrikter (dog ikke i Nr. 50, der omfatter Tønder Amt Vest fo r Banen Ribe-Tønder-Sønderløgum). Flagspætten foretrækker Løvtræer til Rectebygning, og som Følge heraf finder man oftest dens Boplads uden fo r de store Naaleplantninger, i Kratskov og spredte Træklynger. Ofte i Løvtræer, som fo refindes langs adskillige Vandløb i den skovfattigste Del af Landet. Der er dog endnu store Omraader, hvor Fuglen ikke forekommer som ynglende. Livs betingelserne er til Stede, og der er Grund til at antage, dens Udbredelse i Vestjylland fortsættes. Plantagerne har bevir ket, at Flagspættens geografiske Yngleomraade gennem de sidste 20 Aar er rykket smaa 100 Kilometer mod Vest. I Valget af Føde er Fuglen meget alsidig. Dens N y !te virksomhed er ofte nok blevet overvurderet. Ganske vist fortærer Spætten en meget betydelig Mængde Larver af for skellige Insekter. Men det har gennem talrige Undersøgelser vist sig, at det næsten udelukkende drejer sig om saadanne Arter, som kun angriber udgaaet eller sygt Ved : Larver af Bøgehjorte, forskellige Træbukke o. s. v., medens de skade lige Barkbiller - vel paa Grund af deres Lidenhed - ikke efterstræbes i nævneværdig Grad. Heller ikke de for Skov bruget farligste Insekter, de rodynglende Arter er mellem Spætternes alm. Fødeemner. Selvfølgelig hænder det, at Fug len tager saavel Larver som Imago af Nonnen, men der foreligger ikke Iagttagelser over angrebne Tr!l!er! der er r�n- 118 sede af Spætter. End ik ke Tilfælde, hvor Fuglens Besøg har været af væ sentlig Betydning. - Da Spætternesj ældent optræ der i større Flokke, har deres Virksomhed i Sko ven næppe den i tidligere Tid antagne Nytteværdi (Sortmejsens og Topmej sens Indvandring i Naale skoven er sikkert af stør re Betydning i alene fo r disse Fugles I n teresse for Larverne af Coleoplwra Laricinella). En meget væsentlig Del af Spættens Føde i Vinierhalvaaret udgøres af Koglefrø. Fuglen af bider Gran- eller Fyrre- c . . fat. kogler og transporterer . M P dem hen til et saakaldt Fig. 2. Flagspættens naturlige Arbejdsfelt i L øvskov: det udgaaede Træ. Spætteværksted, en Gren- spalte eller udhakket For dybning i en Stamme. Her anbringes Koglen med Spidsen opad, og Spætten kan nu bearbejde den med sit Næb og ud- M. C. P. fat. Fig. 3. Et "Spætteværksted" med de nærmeste Omgivelser dækket af 3-4000 behandlede Fyrrekogler. 119 pille Frøene. Et saadant Frø vejer kun ca. 0,008 g (noget afhængig af Træets Alder, Frøets Plads i Koglen og klima tiske Forhold). Spætten maa derfor arbejde ret ihærdigt i de korte Vin terdage, og dens Forbrug af Kogler er betydeligt. Af Dan marks 3,475 km2 Skov er over Halvdelen, 1985 km2, Naale skov, . saa bortset fra dens Besøg i Frøkulturer, kan man ikke tillægge dens Skadelighed paa dette Omraade' nogen større Betydning. Mindre velkendt er sikkert dens Tilbøjelighed for Fugle unger. I "Flora og Fauna 1903, Pag. 82, omtales Flagspæt ten som Æggerøver i Mejsekasser. Kirkman skriver i "Bri· tish Birds" : Exceptionally yong birds, Hous-Martins, Spar rows and Blue Tits ... Niethamer omtaler et enkelt Tilfælde, hvor efterhaanden 24 Blaamejser paa en beste.mt Redeplads faldt som Ofre fo r Flagspætten. I juni 1939 saa jeg paa en Tur i Velling Skov ved Bry rup en Spætte komme flyvende med noget i Næbet, som jeg straks antog var en Grankogle. Tæt bagefter kom to Smaafugle, vistnok Musvitter, med høje Varsellyde. Det hele gik saa hurtigt og paa nogen Afstand, at jeg først bagefter blev k'lar over, der sandsynligvis fo relaa et Tilfælde af Barne rov. jeg gik et betydeligt Stykke i Flugtretningen, men hørte ikke mere til Spætten og dens Forfølgere. Tilbage igen fandt jeg en Musvitrede med kun to, næsten flyvefærdige Unger. Der kan meget vel have været andre Grunde til den el lers saa børnerige Musvits sparsomme Afkom. I "Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift", 1935, nævner K. Løven borg : Det ses ret ofte, at de to Arter (Flagspætter og Spæt mejser) roder i Papirkurve for at finde Paalæg, Smør og andre fedtholdige Sager. Flagspættens Forkærlighed for Saft er velkendt . og fa ar den til - foruden at fortære Frugter og Bær - i ·Vaartiden at hakke Safthuller direkte ind i Stammer af Birk, · Lind, Ahorn, Asp m. fl. for derpaa dagligt at afsøge disse for den udtrængende Saft. Endvidere har man talrige Eksempler paa, hvorledes Fuglen har borthakket store Barkpartier paa unge, helt friske og insektfrie Træer, bl. a. Eg. I Landbohøjsko lens zoologiske Afd. findes · en fyldig Samling af saadanne mishandlede Stammer. Det er muligt, Fuglen fortærer den inderste, bløde Del af Barken, Camqiet (jeg har en enkelt Gang fundet dette Stof i Maveindhold, men Fremgangsmaaden for dette ødelæggende Værk tyder mere paa Tidsfordriv. Det var min Hensigt at bringe nogle Fotografierfra Spættens Virk somhed i Klitplantagerne og fra forskellige Ynglelokaliteter, men justitsministeriets Erklæring af 27/u 1940, hvorefter Vest· 120 jylland er militær Spærrezone - og dermed al Fotografering forbudt - har hindret mig deri. Det er forøvrigt vanskeligt nok endda at drive Fuglestudier under de nuværende Forhold. Undersøgelser af Fuglenes Maveindhold viste en race biologisk Ejendommelighed, idet vore egne Ynglefugle ogsaa havde fortæret animalsk Føde-blandet med Koglefrø -iVin tertiden. De fremmede derimod kun Naaletræsfrø, Hassel eller Valnødder o. s. v. med Undtagelse af et enkelt Eksem plar, der havde fortæret Myrer (Formica mfa), et Føde emne jeg forgæves har eftersøgt i de undersøgte Spætter af vor hjemlige Race. Det ser saaledes ud til, at de nordiske Fugle har en afvigende. Tendens i Valget af Føde. Grøn spætten. Fra Østjyllands gamle Løvskove har ogsaa denne Spætte bredt sig til Vestjyllands susende Plantager. Først som strej fe nde Vintergæst og sidenhrn, da Betingelserne herfor var tilstede, ogsaa som Ynglefugl. - De sikre Data gennem 40 Aar ser for denne Fugl saaledes ud : Nord- Nord- og Midt- Øst- og Midt- Øst- Vest- jylland jylland Vest- jylland jylland jylland jylland 1901 . l 1921 2 4 ... . o •• o 02 . 22 .. l l 4 • o o. l l . . l ()3 23 . 3 ...•. l ... 04 ..... 24 .... l 05 ..... 25 .... l 3 06 ..... l 26 .... l 3 2 07 ..... l 27 .... 5 l 08 ..... l 28 .... l 3 2 09 . l 29 . l 2 l .. ,• . . .. 1910 ..... 2 l l 1930 ... l 2 Il 31 . l 3 . . . o. . .. l 12 ..... 2 32 .... l 5 2 13 ..... l 4 33 .... 2 7 5 14 ..... 4 34 .... l 5 4 15 ..... 2 3 35 .... l l 2 16 ..... 2 3 36 .... 3 3 4 17 ..... 3 2 37 .... 4 8 4 18 ..... l 2 38 .... 3 g 3 19 ..... l l 2 39 .... l 6 2 1920 ..... 2 3 1940 .... 2 l 3 l 2 l l 2 l 15 l 31 l 25 l 67 l 51 Heraf var 124 ikke køns- og aldersbestem te. Af de øv rige var 45 (f(f (34 ad., Il jun) og kun 22 �� (18 ad., 4 J21 jun.). Et Forhold mellem Kønnene, der viser 2: l. Jeg har i en tidligere Artikel om Grønspætten ("F. & F., 1938) om talt dette ejendommelige Tilfælde hos Arten. Det syntes at fremgaa af Tabellen, at Grønspætten noget senere end Flagspætten er udvandret til Jyllands vestligste Egne. Endvidere tyder det paa, at Fuglen samtidig er til taget i Antal fo r hele Landsdelen. Da Fuglens kæreste Føde·, den røde Skovmyre, . har bredt sig med Naaleskoven, kan Forklaringen ligge deri. (Af Landets 1985 km2 Naaleplant- ninger er 883 km2 Gran.) . Fordelingen af de 191 Grønspætter inden for Aarets Maaneder viser ikke saa stort Udslag for Efteraarstræk som l -- o--� o ' l'- . o-.. � �-1 lo, v- v ro-. � o, � Fig. 4. hos Flagspætten. Ligeledes viser Stigningen i Marts- mod Flagspættens større Hyppighed i April-Maj -, at Grønspæt tens Yngletid fa lder paa et tidligere Tidspunkt. Efter Lehn Schiølers Liste i Danmarks Fugle, Bd. l, henregnes Grønspætten i Jylland til Ficus uiridis uirescens, lidt mindre end den svenske Nominatform : Picus u. uiri rlis. Efter Rendahl: Fågelboken, er Vingemaalene henholds vis 162-1 67 og 169-172 mm (� 165-169). Nyere tyske Forskere gør gældende, at nævnte Stør relserforskel '�) ikke er værd at hæfte sig ved, eftersom der ikke findes nogen skarp Grænse mellem de to Racer. - Da Grønspætten imidlertid hører til de Fugle, som yderst ':')De sidste Teorier gaar ud paa, at det noget større Vingemaal hos de nordlige Racer skyldes klimatisk Paavirkning. De to forreste Sving fjer formodes at vokse hurtigere end de bageste, saa Fuglene faar spidsere Vinger end deres sydlige Slægtninge. 122 sjældent ringmærkes og endvidere - som fredet Fugl � al tid vil faa en meget lille Tilmeldelsesprocent, forekommer det mig, at den eneste Vej til Paavisning af Forskydninger og Vinter-Strejftog inden for dens Udbredelsesomraade maa være Maalinger. jeg er derfor gaaet grundig til Værks og har i l videst mulig Om- fang undersøgt det friske Mate riale. Arnedenfor nævnte 54 Fugle regner jeg de 16 til den svenske Race. (I Tvivlstil fælde har jeg støt- tet Afgørelsen paa Totallængde, Næblængde og Brystbenets Ty pe, vist p�w Fig. 5.) Listen er sup pleret med Data fra Zoo l. Muse- c. M. r. rot. Fig. 5. Brystben af Grønspætte. Nederste Række um og Naturh. den svenske Form. MuseU!il. Pietis viridis virescens. VingemnaJ VingemnaJ 1903 . 166 mm 162 ad. 2"/n Visborggaard ad. Østervellinge mm 160 jun. 4/11 14 Benzon 165 " 3 1875 Viborg 3 /11 165 " jun. 16 Østjylland 157 " Z. M. /1 1 1920 Silkeborg " Z.M. 165 12 164 ad. /2 20 Silkeborg 1 Randers "N.M.Aa. 7/ 1 159 ij 21 Løgten 161 jun. !l 29 Silkeborg " 1 5 " f n 165 2 3 26 Jylland 163 " N. M. Aa. ad. 29 " 1 161 jun. 7/8 31 Addit 158 jun. /n 33 " 191,0 3 Svejbæk 164 !li 37 KelJerup 160 ad. 6 1!) " 23 36 163 o 37 163 /1 1 Salten ad. 2 f t Silkeborg " 37 163 t 3H 156 /10 Silkeborg j u n. 3"/7 Ebeltoft " 23 37 164 ad. .38 Silkeborg 164 /11 " 20/n " 13/ 37 Brædstrup 163 20{ 10 39 162 12 " " 281 37 Ry 160 24/ 40 Grenaa 164 " " lUfst" 38 . Silkeborg 167 III 163,2 25f4 38 165 " Gennemsnit for ad. QQ 111111 38 163 jun. 11 10 ' ' 164,4 / " - d d " 24/10 38 Kragelund 149 ad. 28/ 0 38 Silkeborg 166 " 1 Vægten for 19 Fugle fra 185 til 200 g 2Gfu 38 166 195 4/� 39 Ebeltoft 168 " I Gennemsnit g. jun. 39 Lillering 167 4/n " 2�/1 1 39 Silkeborg 164 39 166 ·/12 " 20ft� 40 162 " 123 Picus viridis viridis. rf(f Vingemani �� VingemnaJ ad. 1861 Skagen 168 inm Z. M. ad. 2 1920 Djursland 167 mm Z. M. 1/.1 /11 �"h 1916 Silkeborg 169 �11/1 1 27 Treide Skov 168 " 1111 J 37 Hammel 171 " 4/12 37 Silkeborg 167 1•/,, 38 Silkeborg 168 " 211 38 Varde 170 " �• ':l 38 Grenaa 168 " 1Hj10 38 Silkeborg 168 " jun.�'ft., 40 Hampen 165 " 2011,1 38 Vraa 166 1 l Gennemsnit 168,8 mm 2 j2 39 Viborg 170 "' !10 39 Kragelund 169 " IO 1 Vægten for ad. fra 190 til 230 g. 2 f10 40 Them 167 l Gennemsnit 204 g. l Gennemsnit 168 mm Det maa herefter anses for givet, at P. u. uiriclis i Vin terhalvaaret viser sig i Jylland. Da V u. virescens sandsyn ligvis ikke forlader Landet, maa. det større Antal paa denne Aarstid antages at sprede sig til Egne, hvor Fuglen ikke yng ler. Det fremgaar da ogsaa af indhentede Oplysninger, at Fuglens Forekomst i større og mindre Plantager langt fra er usædvanlig i Vintermaanederr\e. Grønspætten er ikke lige velkommen overalt. Dens Nyttevirksomhed er minimal og dens Ødelæggelsestrang en Kendsgerning. I mere skovfattige Egne viser den en besynderlig Interesse for at sønderhakke og gennemhulle Telefonpæle. Prof. Ad. Jensen har i Bio logiske Meddelelser, Rd. XI l, J 3, indgaaende behandlet dette Fænomen. Af den foreliggende Litteratur fremgaar det, at Grøn spætten kun forekommer som ynglende i den østlige Halv del af Jylland. E. Hornemann nævner dog i: Fuglene i Omegnen af Hjørring og Tværsted : Ses hvert Aar, yngler maaske. P. Skovgaard meddeler . i Viborgegnens Fugle: En kelte Par yngler i de større Løvskove, Vindum, Aunsbjerg, Lindum, Viskum, Hald Sødal, Palstrup, Velling Skov - og i de seneste Aar har de bredt sig til de ældre Plantager, Skrikes Pl., Stendal Pl., Undållslund og Margretelund. Alt s::�a med vestlig Tendens. C. Overgaard har meddelt mig, at 2 Par Grønspætter nu yngler ved Skærbæk (S. f. Herning) og i Hesselvig Plantage. jeg har selv iagtiaget Grønspætter i Nærheden af Varde, tæt Øst for Holstebro og ved Lim fj orden i Yngletiden. Det kan meget vel have været (f(f, men forskellige Ting tydede paa Parfugle. l Lighed med de "udvandrede" Flagspætter vælger ogsaa Grønspætterne helst enlige Løvtræer i Plantagerne til Boplads. Fuglens tilsyneladende Forkærlighed for at opholde sig i Egeskov har jeg ikke kunnet finde nogen holdbar Forkla- 124 ring paa. Dens Optræden i ren Naaleskov viser dog, at den ikke er saa bunden til Løvtræer, som det anføres i snart sagt al dansk Litteratur om dette Emne. Den Dag kommer, hvor ogsaa Vestkysten tæller Grønspætten blandt faste Yngle fugle. Det er en naturlig Følge af Jyllands ændrede Karak ter, fra Slette til Skovland. Til Slut takker jeg Direktionen for "Carlsen-Langes Le gatstiftelse" for den ydede økonomiske Støtte, hvorved det blev mig muligt at gennemføre Undersøgelserne. Endvidere en Tak til de mange, som med Beredvillighed har besvaret mine Henvendelser og bidraget med Oplysninger af forskel lig Art. Mindre Meddelelser. Cidaria sagittata. Af denne Sjældenhed har jeg taget et Ekspl. i min Have her i Svendborg. Arten er kendt fra Ærø, Midt- og Sydsjæl land, Lolland og Falster. Der findes ikke Frøstjerne (Thaliclrum) i min Have eller i Nærheden, saa Arten formodentlig ogsaa tager til Takke med andre Planter af Ranunkelfamilien. Det var en aldeles frisk 9. For Resten viste Hep . lupulitws sig igen i Aar i Haven. K. Grollz. Svendborg, 30. 6. 41. Myreløven genfunden ved Faaborg. I Dag saa jeg paa et af mine Arealer i Svanninge Bakker en Myreløve eJ flyve rundt; det glæ dede mig meget at genfinde Arten, som jeg ikke har set her siden min tidligste Ungdom. Det siger sig selv, at jeg vil frede den, saa vidt det staar til mig. "Rislebæk«, Fnnborg, 1 1 C. S. Larsen. 22. 6. 94 . Melitaea dictynna Esp. paa Falster. Ifølge Meddelelse fra Hr. Otto Pedersen, Horbelev, har han taget l Stk. af denne Art i Hanenau, Falster i Aar. C. S. Larsen. Pseudoterpna pruinata Hin. jeg tog l smukt Stk. af denne Art Lunge Bjerge pr. Gelsted 12/7 i Aar ; den er ny for Fyen. C. S. Larsen. Sen Forekomst l lgaar, 30. August, tog jeg ved Faaborg l Acro nycla psi L. og l Gidaria albicillala L., begge 9 Q og fine Eksemplarer. ,Rislebæk" pr. F�oborg. C. S. Larsen. 125 Forekomsten af Gammarus lacustris G. O. Sars og G. pulex (L.) i Danmark og Syd-Sverige samt om AseHus aquaticus (L.) i Danmark. Af K. Stephensen (Zoologisk Museum, Kobenhavn). Siden min lille Artikel i "Flora og Fauna" i Fjor om Gammarus lacustris er der til Zoologisk Museum indgaaet et meget stort Materiale baade af denne Art og af G. pulex og Asellus aquaticus. Giverne er følgende: stud. mag. Johs. Andersen (N. Jylland; G. lacustris). stud. mag. Sv. Aa. Boisen Benneke (ca. 50 Fund ; Jylland, Sjælland). Dr. A. Fr. Bruun (Sjælland ; G. pulex). Dansk Biologisk Station, Afd. for Ferskvandsfiskeri (Mag. sc. C. V. Otterstrøm og stud. mag. Knud Larsen) (121 Fund ; Jylland, Fyen, Sjælland, Møen). stud. mag. P. Forchharn mer (Sjælland ; Gammanzs). Hr. Aage Hansen (Sjælland ; Asellus). D r. P. L. Kram p (Jylland ; Asellus). Kommunelærer K. O. Leth, Herning (Sønderjylland og Als; G. pulex). Mag. sc. j. R. Pfaff (Vardeegnen ; Asellus). Kommune!. H. P. S. Sønderup, Maribo (Maribo Sø ; Asellus). Mag. sc. S. L. Tuxen (Møen; G. pulex og Asellus). Biologen, Urmager Hj. Ussing, Randers (Randersegnen ; G. lacustris). Postkontrolør j. G. Worm-Hansen (Sønderjylland og Ama ger; G. pulex, Asellus). Forfatteren (Syd-Fyen og omliggende Øer, Bornholm og Syd Sverige; G. pulex og Asellus). Desuden har Kommunelærer H. P. S. Sønderup og Mag. sc. H. Volsøe meddelt om forgæves Eftersøgning af Gam marus flere Steder, og Materiale i Zoo!. Museum, der tidli gere ikke har været bestemt, er blevet gennemgaaet (væsentlig Gammarus, givet af Mag. sc. E. W. Kaiser). Og Adjunkt G. Stålberg, Goteborg, har velvilligt meddelt en Del Fund af Gammarus, dels i Nord-Sjælland og Bornholm, dels i Sverige. Det foreliggende Arbejde er baseret dels paa de oven nævnte Kilder, dels paa det ældre, i Zoologisk Museum væ rende Materiale ; desuden har jeg af Mag. sc. Kaiser haft Til ladelse til at benytte Manuskriptet til den Afhandling, han 126 S V E Kort l. Gammarus lact1slris. Tallene svarer til Numrene i Teksten. i Mellemtiden har faaet t r} k t i "Flora og Fauna", og h vortil maa henvises m. H. t. Gammarus-Arternes Biologi. Til alle de nævnte rettes min bedste Tak ; thi det er ved deres Bidrag blevet muligt at give en Oversigt over vor sam lede Viden om de paagældende Dyrs Udbredelse i Danmark. I. Gammarus lacustris. Liste over samtlige Fund i Danmark og Skåne. (Kort 1.) A. Jylland N. f. , Limfjorden. l. F�ade-Ørum Sø ; 2. Nors Sø ; 3. Rakkeby; 4. Hulbæk (om d1sse, se K. Stephensen 1940). - 5. Rakkeby Fælled (ca. 6 km S. f. Hjørring), midt mellem Rakkeby og Snarup, i Vandhuller (ca. l km Ø. f. Fund 3), 21. 6. 1840, Johs. Andersen ; adskillige Ekspl. - 6. Flade Sø, 12. 7. 1940, l Ekspl. - 7. Lille Dam mellem Geltrup og Vestervig, 12. 7. 1940, 4 Ekspl. - V. Vanned Sø {NV. f. Thisted), 14. 7. 1940, 2 Ekspl. - 9. Nors Sø, 14. 7. 1940, nogle Ekspl. {Fund 5-8 skyldes Boisen Ben neke). 121 B. Gudenaa-Omraadet ved Randers. IO. Udfor Has lumø tæt V. f. Randers, l m, l. 12. 1940, nogle Ekspl. - Il. Gudenaa v. Randers, Delta II-III, Okt. 1916, l Ekspl. - 12. Nørreaa v. Fladbro, 0,5 m, 27. IO. 40, 3 Ekspl. (disse Fund skyldes Hj. Ussing og er omtalt af Kaiser 1941). - 13. Smst., heri desuden G. pulex (Kaiser 1941). C. 14-15. Viborg Søndersø, 2. 10. 1925, ,, Prøve b" og "Prøve d", 2 Ekspl. i hvert Fund, i N r. 14 desuden l G. pulex ; Otterstrøm. D. Skanderborg: Mossø. 16. 23. 7. 1940, Boisen Ben neke, 3 Ekspl. + G. pulex. - 17. Smst., heri ogsaa? G. pulex ( Kaiser 1941). E. N.-Sjælland. 18-22: Grib Skov. 18. Fønstrup Dam ( Kaiser 1941). - 19. Fønstrup (= Følstrup) Bæk, med Ve getation, 2. 2. 1935, Kaiser, 3 Ekspl. - 20 -21. Fruedams bæk, 25. 3. 1934 og 28. l. 1935, Kaiser, nogle Ekspl. - 22. Sidseldamsbæk, Sium, 22. 9. 1935, Kaiser, ca. l O Ekspl. - 23 - 30. Esrom Sø; i Fund 25 og muligvis i Nr. 27 og saa G. pulex (Kaiser 1941). - 31. Funkedam ved Hille rød, 14. 8. 1940, Boisen Benneke, nogle Ekspl. - 32. Donse Dam, 26. 5. 1908, K. L. Henriksen, l Ekspl. - 33. Farum Sø, Rørbeltet, 17. 3. 1934, l Ekspl. + l G. pulex, Kaiser.- 34 - 39. Furesø. 34. Ved Hjortholm, 16. Il. 1940, Boisen Benneke, nogle Ekspl. - 3�. Storekalv, 20. 4. 1934, Kai ser, 5 Ekspl. - 36-38 (se Kaiser 1941). l Ekspl. fra det ene Fund er i Zool. Museum ; i alle 3 Fund tillige G. pu lex). - 39. Kanalen ved Frederiksdal ( Kaiser 1941 ). -- 40-41. Kollelev Mose, Virum pr. Lyngby, 2 Fund (Kaiser 1941).- 42. Bagsværd Mose, 28. 5. 1940, Forchhammer, l Ekspl. - 43 - 44. Bagsværd Sø, l O. 3. 1934, Kaiser, 4 Ekspl., og 9. Il. 1940, Boisen Benneke, nogle Ekspl. - 45. Damhusmosen, 6. IO. 1934, Kaiser, 5 Ekspl. - 46. Damhusmosen, planterigt (Eiodea) Vandhul (Aalejet af den udtørrede Del af Harrestrup Aa), ca. 0,5 m, 6. IO. 1934, Kaiser, mange Ekspl. - 47. Aagerup NØ. f. Roskilde, Mer gelgrav (Kaiser 1941). F. S k å n e. I Skåne er den i flg. Stålberg 1940, S. 7, taget paa følgende 3 Steder: 48. Eslovs mosse, 49. Krankesjon, og 50. Ringsjon (og gaar i Sverige mod Nord helt til Lappland). De i alt 47 danske Fund fordeler sig saaledes : Søer 25 Fund i 9 forskellige Søer (Fund l, 2, 6, 8, 9, 14-17, 23 - 30, 33 -38, 43, 44), Damme, Vandhuller og Mergelgrave 8 Fund (Nr. 3, 5, 7, 18. 31, 32, 46, 47), Moser 4 Fund (Nr. !28 40- 42, 45), og rindende Vand JO Fund (Nr. 4, 10-13, 19- 22, 39). Det er altsaa tydeligt, at Arten i det hele og store foretrækker Søer eller andre mer eller mindre relativt stille staaende V a n de. Ved første Øjekast kan det se mærkeligt ud, at den i Dan mark kun er fundet i nordlige Halvdel af Jylland samt i N. Sjælland. Men at den allerede et Aar efter at være paavist paa 4 Steder nu kendes fra 47 Fund, tyder unægtelig paa, at vort Kendskab til dens Udbredelse .kun er ved sin Be gyndelse ; thi der er næppe nogen Grund til at antage, at den ikke skulde findes over m'eget større Dele af Landet. Adskillige af de nyeste Fund skyldes bevidst Søgen efter netop denne Art, og hvis Samlerne i den kommende Tid med større Iver vilde undersøge Søer og især ganske smaa Vandsamlinger, selv Mergelgrave, skal det nok vise sig, at den er meget mere udbredt, end man for Øjeblikket ved. II. Gammarus pulex. O v e r s i g t o v e r U d b r e d e l s e n i D a n m a r k o g S k å n e. (Kort 2.) Af denne Art foreligger ikke mindre end 269 Fund i Dan mark. I Zoologisk Museum haves 148 Prøver, og Kaiser (1941) omtaler 121 Fund. Disse i alt 269 Prøver fo rdeler sig efter Landsdele paa følgende Maade: Jylland N. f. Limfjorden ...... S. f. Limfjorden . . . . 139 Als...... t Fyen ...... , ...... 36 Taasinge ...... Sjælland ...... 73 Falster ...... 2 Møen ...... Bornholm ...... t5 269 Hertil kommer iflg. Meddelelse fra Stålberg JO danske Fund i Naturhistoriska Museet i Goteborg, nemlig 7 fra N. Sjælland og 3 fra Bornholm. Som det fremgaar af Kortet, kan den siges at være ud bredt over nogenlunde hele Danmark bortset fra Jylland N. f. Limfjorden, idet det dog maa fremhæves, at der her er et enkelt Fund i Hvidbjerg Aa ved Svankær (mellem Flade Sø og Ove Sø), taget af Boisen Benneke 13. 7. 1940. At den SVERIGE . . ·; � .. __ ..... __ . ·. Kort 2. Gammarus pulex. Ringene betegner, at Arten det paagældende Sted er eftersøgt forgæves. Om Forklaring til Numrene i Sverige, se Teksten. ikke oprindelig findes i Vendsyssel (- hvor den dog senere med Held er udsat flere Steder som Føde fo r Ørred - ) er paavist af Otterstrøm 1937. Baade paa Sjælland, Fyen og i jyll::jnd synesde n at være almindelig i alle Aasystemerne (dog altsaa ikke N. f. Lim fjorden). Endvidere er den taget paa flere af de noget min dre Øer, nemlig Bornholm (Stålberg 1940, Kaiser 1941 ; K. Stephensen), Møen (Tuxen), Falster ( Kaiser 1941), Taasinge (K. Stephensen) og Als (Leth), men er forgæves eftersøgt paa Lolland (Sønderup ; Kaiser 1941 ), Langeland (ved Rud købing, K. Stephensen), Ærø (3 Vandløb, K. Stephensen) og Samsø (Kaiser 1941 ) . Paa de ganske smaa Øer er der næppe passende Livsbetingelser, da der ikke findes rindende Vand; Volsøe har saaledes forgæves eftersøgt den (og Asellus) paa Strynø, Birkholm, Øst-Avernakø, Brandsø, Romsø, Agersø, Omø og Vejrø. I Skåne er den vistnok almindelig. Stålberg (1940, S. 7) nævner den fra følgende Lokaliteter (der svarer til Numrene 130 paa l< ortet) : l. Hoje å ved Trolleberg, 2. Hoje å ved Hoje bro, 3. Ronne å (iflg. Brev fra Stålberg ligger denne Lok. ved Aaens Udløb i Ringsjon), 4. Bæk ved Klamby, Vollsjo, 5. Bæk ved Hardeberga og flere (unævnte) Bække Ø. f. Lund. K. Stephensen har taget den fø lgende Steder (Kortets Numre fo rtsat) : 6. kold Kilde i Fyledalen ved Eriksdal, 7. Ronneå, ved Stockamollan, samt nogle Vandløb i Nærheden, 8. Odensjons Afløb, 9. Skaralid, IO. Snogeholm sjo, ved Bredden ved Snogeholm, mellem Vandplanter, Il. Ivo, kold Kilde. - Paa Nordsiden af Hallandsås (Nr. 12- 13) har Forf. derimod mange Gange fo rgæves eftersøg.t den i flere Vandløb, og det samme gælder Egnen om Dio (ved Helgeå), mellem Søerne Mockeln og Åsnen (sydlige Småland, Nr. 14). I Sverige synes den iøvrigt næppe at gaa N. for de store Søer. At G. pulex foretrækker rindende Vand, er velbekendt. Men den kan ogsaa fo rekomme i Søer, vistnok væsef\tlig dog kun saadanne, som en Aa eller en Bæk løber igennem, og som derfor i hvert Fald paa visse Steder har en livlig Vandbevægelse. I Zoologisk Museum findes der Materiale fra 7 Søer (8 Prøver) i Jylland (Fussing Sø, Viborg Sønder sø, Vind Sø og Hald Sø, Thors Sø (Silkeborg), Skærbæk og Gødstrup (= Gjøstrup) Sø ved Herning), 7 Søer (9 Prø ver) paa Sjælland (Furesø, Farum Sø, Eremitagen, Damhus søen, Kattinge Sø, Tjustrup og Bavelse Sø), og l paa Born holm (Hammersø). Men desuden haves den fra et ejendom meligt Findested, i Arnum (SØ. f. Ribe, 4. 8. 1940, Worm Hansen). Denne Lokalitet er betegnet som "Vandhul med stillestaaende Vand", og skønt det eneste foreliggende Eks emplar er lille, er Bestemmelsen dog sikker, thi 2. Bagkrops led har den typiske Form. III. AseHus aquaticus (L.) i Danmark. (Kort 3.) Om denne Arts Forekomst i Danmark findes hidtil ingen nærmere Redegørelse. Thydsen Meinertz skriver i "Dan marks Fauna" (Storkrebs III, Ringkrebs II, 1936, S. 87), at den "lever i fersk Vand overalt her i Landet ; den foretræk ker Damme og Vandhuller med stillestaaende Vand, hvor den lever af Plantedele og Smaadyr". Dog kan den ogsaa fore komme i Søer (f. Eks. Esrom Sø og Sorø Sø) ; men man vil næppe forgæves søge den i Vandhuller og Skovdamme dækkede af Andemad. Den synes at være uhyre lidt kræ sen m. H. t. Vandets Renhed. 131 l Zoologisk Museums Samling findes der i alt 167 Prø ver fra D�nmark ; disse fo rdeler sig saaledes : . 64 Jylland . . . Amager ...... Mors ...... l Nexe!ø ...... l 16 6 Fyen . . Møen . 2 . 4 Ærø . . . . Bornholm . . . . . l Lolland ...... l Kristiansø . 70 Sjælland . . .. lait. 167 ., c.� �/ ;,-.: J/ '-· / i �r� }Æn.9ov ( ', _..,/·.?:· ..- /� · ·�· ·. ·� ' ' Kort 3. Asel/us aqualicus. 132 Sammenligner vi Kortet over denne Arts Udbredelse i Danmark med Kortet over Gammarus pulex, ser vi, at til trods for, at de begge findes ov.er næsten hele Landet, er der alligevel visse Forskelligheder, der staar i Forbindelse med deres fo rskellige Fordringer til Omgivelserne. Man ser saaledes f. Eks., at der er om ikke mange, saa dog heller ikke helt faa Fund i Jylland N. f. Limfjorden ; det nordligste er Rugholm Aa N. f. Frederikshavn. Endvidere fremgaar det af Kortet, at den er fundet paa to af vore allermindste Øer, nemlig Nexelsø (i Sejerøbugten) og Kristiansø ; paa flere an dre af de smaa Øer er den derimod forgæves eftersøgt (af Volsøe ; se under Gammarus pulex). Naar Arten er kaldt Asellus aquaficus (Unne), er Nav net muligvis ikke helt rigtigt. Thi den fransk-rumænske Zo olog E.-G. Racovitza skriver (i Arehives de Zool. Exper. et Gen., 1919, tome 58, Notes et Revue, S. 35), at "i V. Euro pa lever mellem hinanden ("melangees") to meget forskellige Arter af Asellus, der lige til vore Dage har været siaaet sammen under Navnet A. aquaficus (Unne)". (Den anden Art kaldes af Racovitza Asellus meridianus og er foreløbig kendt fra England og Frankrig.) Foreløbig har jeg ikke kun net undersøge det store Materiale og kan derfor heller ikke med Sikkerhed sige, om vi har een eller to A r ter i Dan mark; her ligger altsaa en Opgave, som der fo rhaabentltg senere vil blive Lejlighed til at komme tilbage til. M. H. t. Kortene maa det fremhæves, at mange Steder ligger Findestederne saa tæt, at det har været umuligt at af sætte dem alle. Men de viser i hvert Fald ikke blot, i hvilke Egne de paagældende Arter er fundet, men desuden de Om raader, hvorfra de hidtil ikke er kendt, hvilket ikke er mindst vigtigt. Der er allerede ovenfor gjort opmærksom paa, at der ikke er Grund til at tro, at Gammarus lucustris i Vir keligheden kun skulde findes i N.-Jylland og N.-Sjælland ; de mange Fund i N.-Sjælland skyldes bevisligt denne Lands dels Nærhed af København, hvor talrige Samlere bor. Tilskyndet af det gode Resultat fra i Fjor tillader jeg mig derfor igen at henvende mig til Samlere over hele Landet; af Kortene ses, i hvilke Egne der er "noget at gøre". Sær lig henledes Opmærksomheden paa Øerne og paa Jylland N. f. Limfjorden, og det er tillige værdifuldt at faa Oplys ninger om, hvilke Vande der er undersøgt med negativt Re sultat; og ganske specielt ønskes (med Henblik paa Gam marus lacusfris) Undersøgelse af smaa Vande (Damme o. 1.). 133 Alt Materiale og enhver Oplysning af den nævnte Art modtages med Tak af Forfatteren under Adressen : Zoolo gisk Museum, København. Litteratur. E. W. Kaiser: Om Gammarus pulex (L.) og Gammarus lacus/J·is G. O. Sars i Danmark. - flora og Fauna, Bd. 47, 1941, S. 17-29. C. W. Otterstrøm : Om Ferskvands-Tangloppens (Gammarus pulex) Be 43, tydning og dens Forekomst Nord for Limfjorden. ·- Smst., Bd. 1937, s. 1-4. K. Stephensen : En Ferskvandstangloppe, Gammarus lacuslris G. O. Sars, ny for Danmark, fu ndet i det nordligste Jylland (Gammarus lacuslris G. O. Sars, new to Denmark, found in the northermost jutland). Eng lish Summary. - Smst., Bd. 46, 1940 , S. 119-122. G. Stålberg : Notiser angående i svenska sotvatten forekommande Gam nwrus. - Skrifter utgivna av Sodra Sveriges Fiskeriforening. Lund 1940, s. 4- 13. For yderligere Oplysninger om Litteratur henvises til Kaisers og Stålbergs ovenfor citerede Arbejder. Minderune over Elektriker N. H. Sparre. Gamle Sparre er død. Det var med Vemod, vi hørte Budskabet Tirsdag den 23. September. Elektriker N. Sparre, Medlem af Naturh. For. f. Sjæl land siden Foreningens Start, Foraaret 1912, blev 78 Aar gammel. Han var kendt som ivrig Samler af Storsommer fugle og havde selv en smuk Samling ; ogsaa Mieros inter esserede ham, og mange var de Smaasommerfugle, han i Aarenes Løb sendte C. L. Larsen, hvis Fortegnelse over Dan marks Microlepidoptera vidner derom. Niels Hjersing Sparre var hærdet som faa ; han var al drig syg. Paa vore Ekskursioner var han utrættelig og til det sidste levende interesseret i alt vedrørende N a turen. I Dag blev han begravet. Vi er mange, der vil savne ham. - Ære være hans Minde! Kj øge, den 28. September l 94 1. Læssøe Engberg. 134 Om Forekomsten af Landsnegle paa Kirkegaarde. Af G. Balsløv og S. Kierulf Petersen. Landsnegle er i Almindelighed ret stavnsbundne inden fo r bestemte Omraader; nogle Arter lever kun paa fugtig Bund, andre paa Muidbund i Skov og Krat, atter andre hol der til paa det aabne Land med dets Græsskrænter, Grøfte volde, Stengærder o. 1., og det gælder for Snegle, som det f. Eks. gælder fo r Planter, at selv en ringe Afvigelse i en vis Landskabstype, hvor lille det afvigende Omraade arealmæs sigt end er, straks skaber Mulighed for Tilstedeværelsen af andre Arter end dem, der præger det omgivende Terræn. En lille Plet fugtig jordbund i et ellers tørt Omraade vil huse Fugtigbundsformer, ligesom lidt Krat eller blot Buskads skaber Mulighed fo r atter andre Arter. En ret varieret, om end kunstig Lokalitet, har vi i vore Kirkegaarde ; de rummer en Bestand af Snegle, der for Stør stedelens Vedkommende er indslæbt ved Mennesket, medens en Del af Bestandens Arter dog kan betragtes som hørende til paa Stedet, idet de ogsaa findes i Kirkegaardens nærmere og fjernere Omgivelser. Paa Kirkegaardene skygger ofte store Løvtræer som Elm, Hestekastanie, Ask, Lind eller Løn og danner en højskov lignende Lokalitet; Buskvækst og Hæk imiterer Kratlokali teten og de græs- eller urtebevoksede, jorddækkede Sten gærder omkring Kirkegaardene skaber Lighed med det aabne Lands Skrænter og Grøftevolde ; aabne, sparsomt bevoksede Kampestensdiger med ingen eller ringe jordfugning modsva rer Markens Stendige, en Lokalitet, som dog let ændres ved Skygge fra Træer og Buske. Som Levested for en Del Smaa former som Pupillider o. l. tjener ofte løse Smaasten og Træ stykker oven paa Diget. Derimod huser de cementfugede Kampestensgærder, som man af og til træffer, kun en yderst fattig Fauna. I Overensstemmelse med denne Sammenhobning af Bio toper finder man da ogsaa paa vore Kirkegaarde og deres Diger - alt efter disses særlige Præg - et betydeligt Antal Arter af Landsnegle, fo rdelt paa de Steder, som svarer til den enkelte Arts Biotop. Hvis der imidlertid i Diget er alt for mange eller for store Kolonier af Myrer, vil Udbyttet af Smaaformerne reduceres meget stærkt, og dersom Høns har Adgang til Kirkegaarden gennem Brecher i Diget, finder man af de større Former oftest kun Skalfragmenter. Ved Besøg paa ca. 140 fynske Kirkegaarde har vi - under 135 Arbejdet med Undersøgelsen af den fy nske Molluskfaunas Udbredelsesforhold - konstateret Tilstedeværelsen af ialt 26 Arter skalbærende Landsnegle paa disse eller omtrent Halv delen af de paa Fyn kendte Arter. Enkelte Kirkegaarde - navnlig yngre eller ganske nye eller saadanne, der mangler Dige - gav overhovedet intet Udbytte, medens Udbyttet paa enkelte af de ældre gik op til 15 skalbærende Arter. Følgende Liste viser de fundne Arter samt i Parentes det Antal Kirkegaarde, hvorpaa de er fu ndet ; med Petit er ved føjet tidligere anvendte, systematiske Navne : l. Helix pomatia L i n n e (l) 2. Cepaea nemaralis (O. F. M Li Il er) (57) Syn. Helix nemaralis 3. Cepaea hortensis (0. F. M Li Ile r) (108) Syn. Helix hortensis 4. Arianta arbustorum (L i n n e) (33) 5. Helicigona lapicida (L i n n e) (9) 6. Trichia hispida (L i n n e) (80) Syn. Hygromia l!ispida 7. Helicella caperata (M ontagu) (24) Syn. Xeropl!ila intersecta (P o i r e t) 8. Cochlodina laminata (M o n t a g u) (2) Syn. Clausilia laminata 9. Ena obscura (0. F. M Li Ile r) (24) Syn. Buliminus obscurus l O. Clausilia bidentata (S t r o m) (36) Il. Gon'yodiscus rotundatus (0. F. M Li Ile r) (3 1) Syn. Py ramidula rotu.ndata 12. Oxychilus cellarium (0. F. M Li Ile r) (25) Syn. Hyalinia cellaria 13. Oxychilus alliarium (M iller) (8) Syn. Hyalinia alliaria 14. Oxychilus draparnaldi (Beck) (l) Syn. Hyalinia Iucida Drap. 15. Retinella nitidula (D r a p a r n a u d) (12) Syn. Hyalinia nitidula 16. Vitrea crystallina (0. F. M LiIl e r) (l) 17. Phenacolimax pellucidus (O. F. M Li Ile r) (21) Syn. Vitrina pellucida 18. Cochlicopa lubrica (O. F. Muller) (9) 19. Va llonia pulchella (O. F. M Li Ile r) (5) 20. Va llonia costata (0. F. M Li Ile r) (35) 21. Balea perversa (Li n n e) (23) 22. Vertigo pusilla O. F. M LiIl e r (2) 23. Truncateilina costulata (N i l s s o n) (2) Syn. lstl!mia costulata 24. Pupilla muscorum (0. F. M Li Ile r) ( 12) 25. Succinea oblonga D r a p a r n a u d (2) 26. Ceciliaides acicula (0. F. M u Ile r) (I) 136 Desuden er fundet en Del ikke skalbærende Arter, af hvilke skal nævnes : Arion ater (L i n n e), Arion circumscrip tus j o h n s t., Arion subfuscus (D r a p.), Lehmannia mar ginata (0. F. M liIl e r) og Deroceras reticulatum (0. F. M liIler ). Det fremgaar af Listen, at den hyppigst bemærkede Art er vor almindelige Havesnegl (Cepaea hortensis). At denne saa almindelige Art ikke er bemærket paa en Række af Kirke gaardene skyldes dels, at det, som nævnt, paa enkelte af dem overhovedet ikke var muligt at paavise Snegle, dels at det i nogle Tilfælde drejede sig om Kirkegaarde, der er særlig stærkt prægede af L u n d s n e g l e n ( Cepaea nemoralis) ; paa saadanne savnes C. hortensis ofte helt, eller ogsaa er den kun sparsomt repræsenteret, og det har vist sig, at hvor de to Arter lever sammen, staar de i Almindelighed talmæssigt i omvendt Forhold til hinanden. At Lundsneglen (Cepaea nemoralis) kun er fu ndet paa et langt ringere Antal Steder skyldes tildels, at Arten er sjælden i store Dele af Vestfyn, hvor den i Hovedsagen kun er fu ndet paa nogle faa Kirkegaarde i Randen af det tidligere vestfynske Røverskovsomraade (4). Variationen i Skalfarve og Baandtegning hos Kirkegaardsbestandene af disse to Arter svarer til Arternes Variation paa Fyn i det hele taget. Af de andre større Landsnegle er V o l d s n e g l e n (Helix pomatia) fu ndet paa en enkelt Kirkegaard (Hellerup), som er Nabo til en gammel Herregaard. Kratsneglen (Arianta arbustorum) er fu ndet paa ca. en Fjerdedel af de undersøgte Kirkegaarde ; man kunde maaske have ventet den noget hyp pigere, men det maa erindres, at den helst søger noget fug tigere Opholdssted end det, selv et vegetationsdækket Sten dige kan frembyde. Den ejendommelige S t e n s n e g l (Heli cigona lapicida) er kun fundet faa Steder, hvilket hænger sammen med, at den paa Fyn kun findes i nogenlunde Nær hed af Kysten. Stensneglens Forekomst er dels i Bøge skove og dels paa Stengærder, medens den alm. Havesnegl, Lundsneglen og Kratsneglen er almindelige i det aab ne Lands Fauna. Almindelige som Stengærdesnegle er ligeledes de smaa Pupillider Papilla muscorum og Vertigo pusilla samt Va llo nia costata, medens V. pulchella i Reglen findes paa noget fugtigere Lokalitet, hvorfor den da ogsaa kun er fu ndet paa nogle faa skyggefulde Kirkegaarde, hvilket ligeledes gælder Cochlicopa lubrica. Paa Stendiger træffer man ogsaa hyp pigt den smukke, karakteristiske, xerofile Art Helicella cape- 137 rata, som iøvrigt hører til det aabne Lands Fauna ; den er fundet et betydeligt Antal Steder rundt om paa Øen. Foldsneglenes ret fo rmrige Gruppe kunde ikke ventes repræsenteret med ret mange Arter, og fo ruden vor alminde lige Bøgeskovsfoldsnegl, Caeklodina laminata, der er be mærket et Par Steder som tilfældig Gæst, er der da ogsaa kun fundet to af disse Arter. Clausilia bidentata, der er al mindelig i Løvskove, men ogsaa ret hyppigt findes paa gamle Pile og Popler ved Landevejene, hvor den tit lever i Sel skab med Balea perversa, er ligesom denne fu ndet paa et betydeligt Antal af Kirkegaardene, enten sammen eller hver for sig. Af R a v s n e g l e n e er to Steder fundet den eneste af vore Arter, Succinea oblonga, som ikke er bundet til fugtig Biotop. De fleste af de resterende Arter er saadanne, som i Al mindelighed findes i Løvskove, eller som hører til det aabne Lands Fauna, nogle med en vis Forkærlighed for ret fugtig Bund. Den hyppigst fundne af disse er naturligvis den alle stedsnærværende Trichia hispida, der ikke er kræsen i Val get af Opholdssted, men ogsaa de to almindelige Bøgeskovs snegle Ena obscura og Gonyodiscus rotundatus er taget mange Steder. Af Former, der baade opholder sig i Skov bunden og i Haver, Drivhuse o. l. Steder, er Glassneglen (Phenacolimax pellucidus) fundet mange Steder, tildels i store Kolonier, og desuden er iagttaget 5 Arter af G l a n s s n e g l e (Hyalinier) med varierende Hyppighed ; den ene af dem, Vitrea crystallina, der kun er taget en enkel t Gang i en Af faldsbunke, maa dog betragtes som tilfældig Gæst, da den er ret fugtighedskrævende. Næsten alle de her nævnte Arter hører til Landets al mindeligere, og tilb�ge staar da kun at omtale et Par sjæld nere og navnlig paa Fyn lidet kendte Arter. Af Ceciliaides acicula (0. F. M i.i Ile r) kendtes fra Fyn kun eet Fund af en tom Skal, taget paa en Skrænt ved Hol lufgaard af P. Helweg jespersen (6) ; vi tog i 1939 1ige ledes eet dødt Eksemplar i et ret dybt Muldlag under Sten paa Hjadstrup Kirkegaardsdige. Arten lever oftest meget skjult under jordoverfladen langs Planternes Rødder og findes derfor kun vanskeligt levende. Tru ncateilina costulata (N i l s s o n) blev paa Fyn fø rst paavist af H. Lohmander i 1937 paa Klinten ved Horne næs Skov paa H orneland (5) ; derefter fa ndt P. H e l w e g j e s p e r s e n den i Mængde paa et Dige over fo r Odense Staalskibsværrt (6) ; selv har vi taget den i Antal paa Aasum og Skeby Kirkegaardsdiger paa Undersiden af Stenfliser oven paa Digernes Brystværn . 138 LiUeratur. l. C. A. W esterlund : Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Stitvatten-Mollusker, Lund og Stockholm, 1871-1873. 2. C. M. Steenberg: Bløddyr I, Landsnegle, (Danmarks Fauna, IO), l 91 1. 3. H. Schlesch : Revidiertes Verzeiehnis der danisehen Land- und Si.isswassermollusken mit ihrer Verbreitung, (Arch. fi.ir Mollu-· sken kunde, 6 6, l 934). 4. Balsløv og Kierulf Petersen : Bidrag til Kendskabet til den recente Molluskfauna i Fyns Stift, (Vid. Medd. fra Dansk naturh. For ening, 101, 1937-1938). 5. H. Lohmander i Berattelse for år 1937 fra Naturhistoriska Museet i Gtiteborg, l 938. 6. P. Helweg Jespersen : Om nogle Sneglefund paa Fyn, (Flora og Fauna, l 939). En ny dansk Sommerfugl, Pionea crocealis Hb. fandtes i Antal d. l 9. 6. 41 paa Borgø i Maribo Sø, levende mellem sammenspundne Topblade af Pilebladet Alan! (Inula salicina L.). Larven ligner til For veksling Larven af Sy l/ep/a ruralis, men for en Sikkerheds Skyld tog jeg alligevel en halv Snes Stykker. Klækningen fandt Sted i første Halvdel af Juli. H. P. S. Sønderup. Heteropterus morpheus. l Stk. o' paa Horreby Lyng d. 12. 7. 1941 - nøjagtig paa 2-Aarsdagen for det første Fund i Roden Skov. Ar ten maa saaledes temmelig sikkert have nogen Udbredelse paa "Sydhavs øerne", men maa dog vedblivende betragtes som en Sjældenhed, da en meget grundig Eftersøgn ing paa Findestederne, saavidt jeg ved, ikke har givet yderligere Resultat. Aeranyela leporina L. (den hvide Nominatform) : l Stk. samme Tid og Sted paa Sukker. - Ny for Falster. Deilinia pusaria : l melanistisk Eksemplar d. 6. 7. 41 i Broksø Mose . raa Sjælland. C. Johannesen. Faxe, d. 12. 8. 1941. Hundelav (Peltigera aphthosa). Af denne sjældne Lav har jeg fundet en mindre Bevoksning .paa Knud�trup Hede nær Lærkenfeldt Mølle gaard. Bevoksningen er ca. 50 m lang og 5 m bred. J eg har faaet Ejeren af Heden til at frede Bevoksningen. Bestemmelsen af Peltigeraen er foretaget af Botanisk Museum. Svingelbjerg Skole pr. Farso. Chr. Christiansen. 139 To nye danske Sommerfugle. Bredpanden Cyclopides (Pamphila) sih;ius Knoch. og Glasvingen Paranthrene tabanifo rmis Rott. Af S i g f r e d K n u d s e n og S k a t H o f f m e y e r. I. Cyclopides silvins Knoch. I det belgiske Tidsskrift "Lambillionea ", Maj l 937, har Biskop, Dr. theol. Skat Hoffmeyer skrevet en Artikel om Heocles (Chrysophanus) elispar nllilus Wernb. i Danmark og om Østersøen som Grænse fo r Dagsommerfugle. I denne Artikel giver Forfatteren en Liste over de Dagsommerfugle arter, som er fundet i Nordtyskland, men ikke i Danmark, og om de Arter, der tillige har skandinavisk Udbredelse, men hvor denne ikke direkte har noget at gøre med den nord tyske Udbredelse. Da denne Liste i høj Grad ogsaa har Interesse for dan ske Sommerfugleforskere, gengives den her. De anvendte Forkortelser betyder: O. = Oderdalen og Stettinegnen, N. = Neuvorpommern, M.= Mecklenburg, H. -= Holsten, Ha. = Hamborgegnen. Apalura ilia Schiff. : O. - N. - M. Melilaea atlrelia Nick. : O. - N. -M.-Llibeck. Argynnis dia L. : O. - N. - M. · A. aphirape H b. : O. - N. Erebia meclusa F. : N. E. aethiops Esp. : O. Salyms alcyone Schiff. : O. - N. -M.-H. - M. S. sialilinus Hfn. : O. (sjælden) -N.-M. -- H. - Ha. S. dryas Sc. : O. - N. -M. - Ha. Epinephele lycaon Rott. : O. - N. - M. - Ha. (fra 1873) ; temmelig alm. p. Darss - 35 km fra Falster. Coenonympha iphis Schiff. : O. - N. - M. (hyppig)- H. (ikke sjælden i Østholsten). Th ecla spin i Schiff. : O. - N. - Ha. (sjælden). Heades alciphron Rott. : O. - N. (hyppig) - M.- Ha. H. amphidamas Esp. : O. - N. - M. Lycaena argiades Pall. : N. - M. Tidligere ved S tet tin og Hamborg - endnu ved Ltibeck. L. coridon Poda, L. balon Brgstr., L. bellCll·gus Rott. : Nævnt fra Pommern eller Mecklenburg. 140 Heleroplerw; morpheus Pall.: Hyppig paa Darss - O. - M. - Ha. - Fornylig ved Bredsted, 28 km fra Danmarks Sydgrænse. Pamphila palaernon Pall. : O. - N. - M. - Ha. P. silvius Knoch. : O. - N. - M. - Ha. - H. (op til Rendsborg). Adopaea acteon Rott. : O. Hesperia carlhami H b. : O. - M. H. alceae Esp. : O. - M. Argyiuzis aphirape H b. : Østergotland, fra Upland op i Lapland. Erebia medusa F. : Lapland. Salyms alcyone Schiff. : En helt isoleret Forekomst i Sydnorge (Telemarken og Øst-Agder). Heades amphiclamas Esp., Pamplzila palaemon Pall. og P. silvius Knoch.: Skandinavien. Som det vil være sommer fuglekyndige Læsere bekendt, er de to af disse Arter alt fundet i Danmark, nemlig H. aldphron, der er fu ndet v. Bøtø paa Falster - l Han og l Hun, H. morp heus, der er fu ndet i Ro den Skov paa Lolland og i Horreby Lyng paa Falster l Ekspl. hvert Sted - og nu kommer den tredje Art til, idet stud. jur. Helge Han sen, Aarhus, den 19. j u ni 1941 fangede en Han af Pamphilus (Cyclopicles) silvius i Nysted egnen paa Lolland. Dette, at allerede 3 af de paa ovenfor omtalte Liste nævnte Ar ter er fundet her i Landet, turde være en kraftig Opfordring til 1. Cyclopides siluius o' . at holde godt Øje med vore Dag Overside. Ekspl. fra Lolland. sommerfugle, især i Landets syd 2. Underside. ligste Egne. 3. Parantlu·ene labanifor I disse Tider, hvor Fangst mis � (udenlandsk Ekspl.). ved Hjælp af Sukkerlokning og 141 Lys til Dels maa indstilles, er man jo desuden henvist til Dagfangst. Om det fundne Eksemplar er hjemmehørende paa Finde stedet eller om det er kommet tilflyvende fra Tyskland, kan der ikke siges noget bestemt om endnu. Hvis der findes fl ere, kunde det tyde paa, at Arten e r hjemmehørende der paa Stedet; eller at den - om den er ny - har faaet Fod fæste her i Landet, Eksemplaret er, som det frerngaar af Billedet, ikke affløjet, selv om Frynserne til Dels er borte. Cyclopicles silvius er gul med sorte Pletter; hos Han nen er den gule Farve stærkt fremtrædende paa Forvingerne, men paa Bagvingerne flyder de sorte Pletter sammen, saa Grundfarven kun ses som smaa, runde, gule Pletter. Hun nen er noget forskellig fra Hannen ; den er en Del mørkere paa Grund af, at de sorte Pletter er større og flyder sam men ogsaa paa Forvingerne, saaledes at disse kun har en uregelmæssig gul Plet ved Kanten og et gult Pletbaand uden for denne Plet. Bagvingerne er næsten helt mørke, kun faa og smaa gule Pletter ses. Vingebredden er - fra Vingespids til Vingespids - 23-26 mm iflg. "Svenska Fjiirilar", men Rebel angiver Forvingens Længde til 14-16 mm - altsaa en Del større. Det danske Eksemplar er 27 mm bredt. Hunnen er en Smule større end Hannen. Arten er meget lokal og flyver i juni og juli - sydligere allerede i Maj - paa fugtige, blomsterrige Enge - ogsaa Skovenge. Ægget er halvkugle formet, fint kornet med svagt, mangekantet Netværk. Larven - i rørformet Spind - lever paa Græsarter (Bronws, Bra chypodiwn) og Vejbred ; den er benfarvet med rødlig Ryg linje og har 2-3 rødlige Striber paa Siderne; Hovedet er brunligt med mørk Linje i Midten, Aandehullerne sorte. Længde ca. 25 mm. De tre nye danske Dagsommerfugles Plads i Hoffmeyer og Knudsen : De danske Storsommerfugle er : Heades alci phron Rott. - Nr. 846 - mellem Nr. 66 og 67, Helerop lerus morp heus Pall. - Nr. 847 - mellem 87 og 88 som sidste Gruppe af Familien Hespericlae og Cyclopicles s.ilvhzs Knoch. - Nr. 850 - mellem 79 og 80 som fø rste Gruppe af Fam. Hesperidae. Sigfred [(nudsen. II. Paranthrene tabaniformis Rott. Lærer j. Damm, Burkal, har i adskillige Aar samlet In sekter paa sin Egn, særlig i det store Burkal Sogn ved vor Sydgrænse. Sine Sommerfugle har han hvert Aar sendt til mig til Bestemmelse, og der har været interessante Ting imel lem ; af nyere Fund kan nævnes Euslrotia candidula Schiff. 14:2 og Cosymbia porala L., begge nye for Jylland og begge ta get i 1938. Paa Kongens Fødselsdag i Aar . var jeg i Burkal for at deltage i Festen i Forsamlingshuset ; den næste Formiddag saa jeg Hr. Damms Samling igennem. Jeg havde netop be mærket, at jeg herunder godt kunde have fa aet, og gerne vilde have haft, et glædeligt Chock ved at opdage en eller anden 11 Nyhed " mellem Rækkerne -, men desværre havde der ingen været. Da viste min Vært mig en Kasse med Hvepse, og saa fik jeg Chock'et : der sad imellem dem en stor � af den for Danmark nye 11 Glasvinge", Paranllu·ene · labanifo rmis Roll. Desværre manglede venstre Forvinge. Hr. Damm havde selv haft Mistanke om, at det var en Ae geriide (eller som vi tidlidere kaldte dem : en Sesiide), men han kendte, forstaaeligt nok, ikke Arten. I Systemet hører Arten hjemme mellem Slægterne Sphe cia Hb. og Bembecia Hb. (hos Hoffmeyer og Knudsen - som Nr. 851 -mellem Nr. 225 og 226) ; de ældre Haand bøger kalder vor nye Slægt Sclapleron Stdgr. , Seitz-Værket bruger det efter Prioriteten rigtigere Navn Paranlhrene H b. Artsnavnet labaniformis Rott. betyder den, der har Form som en Tabanus, Bremse ; den skal efterabe Hvepsen Ody nenzs parielum. Den nye Art er let at skelne fra vore andre Glasvinger. Særlig iøjnefaldende er, at Forvingerne er tæt skælklædt, brun-sorte, undtagen ind mod Roden. Krop og Følehorn er sorte. Paa Bagkroppen har Leddene 2, 4 og 6, hosc?'en til lige 7, gule Ledrande. Forreste Brystled, Palper, Skulder dæk og Ben er ogsaa mer eller mindre gule. Et godt Bil lede findes paa den lige udsendte Tavle 46 i det ny svenske Værk "Svenska Fjarilar" af Nordstrom, Wahlgren og Ljung dahl; Billedet er betegnet som en et, hvilket dog ikke er rigtigt. Af en Glasvinge at være er vor nye Art et anseligt Dyr, den er større end Synanlheclon scoliaefonnis Bkh. og kommer saaledes i Størrelse lige efter vore to Aegeria Arter. Anen har jeg længe ventet skulde blive fundet i Dan mark, den er nemlig kendt fra alle vore Omgivelser, omend kun i spredte Fund i England, Norge, Sverige og det syd lige Finland. I Nordtyskland kaldes den flere Steder almin delig ; det er Tilfældet, hvor der har virket en "Sesia"-Spe cialist : Hamborg-Egnen (B. Zukowsky) og Bag-Pommern (K. F. Marquardt). I Forbindelse hermed kan jeg ikke afholde mig fra at bemærke følgende. Vor faunistiske Litteratur viser, at Glas- vingerne er i høj Grad forsømt af os Samlere. Det er fo r staaeligt, da Arbejdet med dem til Dels kræver andre Me toder end Arbejdet med vore øvrige Sommerfugle. Alligevel er det beklageligt, at vi af disse interessante Dyr nøjes med enkelte Eksemplarer, som vi har fa aet fo ræret af en eller anden Bille- eller Græshoppe-Samler; se de sparsomme An givelser i Hoffmeyer og Knudsen S. 86 ff. I det mindste een af os kunde 1gerne lægge sig efter "Sesierne" og gaa paa jagt efter deres Larver med Sav og Mejsel ; de skal helst søges kort inden de forpupper sig efter deres et- eller to- eller tre aarige Larveliv. H ve r Art skal søges paa sin særlige Foder plante, og Kendskab til den enkelte Arts Biologi er en Nød vendighed. Meget udførlige Oplysninger gives i saa Hen seende af de to nævnte nordtyske Forfattere, B. Zukowsky i Verhandl. des Vereins f. naturw. Heimatsforschung zu Ham burg 1929, Bd. XXI, K. F. Marquardt i flere Afhandlinger, der anføres i E. og H. Urbahn, Die Schmetterlinge Pom merns (om'talt "F. & F." 1940, S. 17 ff. ), S 29 f. (S. 213 f.). Om labanifo rmis Rott. skriver Zukowsky bl. a., at den i Hamborg-Egnen er udbredt og hyppig. Larven er to-aarig og lever i smaa Poppel-" Buske", helst i Skuddene paa Stubbe af fældede Stammer; den fo retrækker Bævreaspen. Lever den i Grenene, bliver de beboede Steder fo rtykkede; det samme Fænomen fremkalder ogsaa den lille Poppelbuk (Sa perda populnea), hvis Knuder dog gennemgaaende er min dre. Disse karakteristiske Knuder laver Larven dog først i sit 2det Aar; i .det l s te lever den frit paa Barken og over vintrer i Sa�r eller gamle Flyvehuller. Larven laver sit Puppeleje færdigt om Efteraaret, lukker det til fo r oven med en pergamentagtig Hinde og lader den yderste Bark staa ganske frit. I Løbet af Vinteren bliver denne i Reglen fjernet af Vind og Vejr, saa at Larven kun er beskyttet af den omtalte Hinde. Om Foraaret borer Lar ven i Reglen ikke mere. I Hamborg-Egnen flyver Sommerfuglen i juni og juli ; det danske Eksemplar er dog taget l. August 1940. Herefter vil sidste Halvdel af Maj vel være den rigtige Tid til at søge Puppen. Og �endnu et Tips : I Øst- Pommern er den i vor Tid særlig fu ndet i de "lige" Aar. Lad os saa høre om en Række Fund af vor smukke · Nyhed i 1942 ! Skal Hof}ineyer. 144 Ny Lolcalitet for lrissommerfuglen. l en Skov ved Korsør fa ndt jeg d. 22. 7. 41 et Stykke af højre Forvinge af en Apalura iris eJ. Aarhus, d. 19. 8. 41. l'agn Erichsen. Sommerlugle-Notitser fra Tim- og Vester-Hornumegnen. Papilia machaon L. Overordentlig talrig i Sommer fra Midten af Maj. l Dag (d. v. s. 4. Septbr.) fl yver 2. Gen. og talrige store Larver findes (mon det ikke er 2. Gen. ?). Sommerfuglen har i Aar været talrig i Haverne her i Stationsbyen, og her og paa den dyrkede Mark findes Larver paa Gulerodsplanter. L. daplidice L. saa jeg for fø rste Gang i Antal i Vester-Hornum. Jeg har ikke set den i Vestjylland. P. alalanta L. 1940 saa jeg Oere Ekspl. 5. 6. l Aar har jeg ikke set den fø r meget senere. Pyrameis cardui L. ab. polw·is Stgr. har jeg IH r fra Tim i 2 Ekspl., l fra 23. 3. 1938 og l fra 18. 7. 41. Jeg er meget forbauset over det, da den jo er hjemmehørende i Lapland. Kendetegnet er : 2den sorte Kantplet er forbundet med den store sorte Plet i Bagranden ved et sort Bælte. Dryas paphia L. har jeg i Aar for første Gang fra Tim. Det er en 9 fra 16. 7. 41. J eg har set fl ere Ekspl., men ingen eJeJ.. Ab. valesina har jeg derfra 27. 7. 41. Slrymon w-album Knoch. gæstede 15. 7. 41 min Elmehæk; den sidder nu i Samlingen, og Dyret er altsaa ogsaa her i Vestjylland. Ca/lophrys rubi L. saa jeg for nogle Aar siden i en Plantage i Tim og senere i et Egekrat i Ølstrup; men jeg fi k ingen af dem, skønt jeg gerne vilde. 25. 5. 1940 fik jeg 2 Stk. i Ulfborg Hede. 21. 5. 41 det første i Tim. Senere fik jeg flere paa Heden i Tim. P. amandus Schn. l Stk. fra 27. 6. 36. Tim. Geonislis quadra L. l Stk. 17. 8. 39. Tim. Lilhosia sororcula Hfn. l Stk. 29. 5. 41. Tim. Hipocrila jacobaeae L. Tim 20. 6. 39. ·14. 6 41. Abraxas sylvctla Sc. er ikke alm. i Vestjylland. l Brejninggaard Have saa jeg den (26. 6.) i ligefrem uhyggelig stort Antal, Buske og smaa Bøgetræer var næsten helt hvide af de vældige Mængder sylva/a. C. galii Rott. er her nærmest almindelig fra Juni til Septbr. l Tiden fi n des store Larver paa Gederams. l Klitten flyver den ogsaa. Eremobia ochro/euca Esp. fløj sidst i Juli i Aar i stort Antal i Vester Hornum (Ørndrup). Den flyver tidligt om Dagen paa Scabiosa i Nær heden af Marker med Kaalrabi. Man behøver ikke Net for at faa den den springer lige paa Hovedet i Glasset. Fi donia carbonaria Cl. og D. fa garia Thbg. fik jeg nogle Stk. af d. 2. 6. 41. Kort Tid efter brændte Heden, og nu er deres Saga der nok ude. Det gjorde mig ondt at se den Brand. Tim Tim Skole, St. L. Gj aldbæ/c 145 Cordylophora lacustris Allmann. Biolog;iske Bidrag af H j. U s s i n g, Randers. (S Fig. i Teksten.) Siden l 908, da jeg fø rste Gang paaviste denne interes sante Hydroide i Randers Fjord ud for Mellerup (St. 8), ca. 2 M. i et Middelsaltindhold af 5 %o, har jeg af og til gennem Aarene holdt Øje med dens Udbredelse, fordi Lokaliteterne i Fjorden, navnlig siden 1930 har ændret sig betydelig, saaledes at de hydrografiskeForhold bevirkede For skydninger af Faunaen. I D a n m a r k blev Arten fø rst opdaget af C. W e s e n berg-Lund (1895) i Ringkøbing og Vest-Stadil Fjor de, hvor den var talrig og opnaaede kraftig Vækst. I l 907 tog jeg den selv i R i n g k ø b i n g F j o r d paa Potamogeton Fig. l. Cordylophom Lacuslris (X2) paa en Cardium. Randers Fjord. St. 2. 1935. Fot. efter Spirituspræparat. (Orig. efter. Ussing.) 146 pectinalis i juni Maaned - endnu ret talrig, men gennem gaaende med smaa Stokke og sparsomme Forgreninger. Saa kom Saltvandsperioden 191O -IS, og da forsvandt Arten fuld stændig fra Fjorden. Et andet og smukkere Billede end dette Materiale fra 1907 opviser mine Result.ater fra Randers Fjord, hvor store Kolonier med 4-5 cm høje stærkt fo rgrenede Hydro caali ingenlunde var sjældne i Fjordens mellemste Del (Salt ca. 5 °/oo). Cordylophora er utvivlsomt vor mest euryhaline Hydro ide, fordi den faktisk taaler en relativ stærk Dalen af Salt indholdet - næsten helt ned til ferskt Vand. Mine Resul tater, hvor Saltindholdets Værdier er noteret fra IS 0/oo ned til 0,5 °/oo i Ran ders Fjord, beviser dette (Fig. l). Og hvad der synes mig meget mærkeligt er, at jeg har Kolonier inde fra det lave Saltindhold (ca. 2 °/oo), der viser ret god V rekst og Forgrening med G o n o p h o r e r. Det tyder paa, at denne Brakvandshydroide af Familien Clavidæ oprindelig er en marin Form, som lidt efter lidt har tilpasset sig Brak ken og nu omsider naaet næsten helt ind i fe rsk Vand. Dens Optimum lig ger dog endnu sta dig bedst i ca. 4-5 0/oo, hvor flest G o nophorer udvik les. I et saa forun derligt Farvand som Randers Fjord, hvor de fo rskellige Værdier er uhyre svingende, kan vi stundom komme ud for Overraskelser, og saaledes skete det for mig i 1915, hvor jeg i Grund Fjord (St. 4) op leveqe det enesiaa ende Tilfælde at fin Fig. 2. Grund Fjord ud for Floes Skov. Her mødes Cordylophora og Hydra paa de. sub de Cordylophora og merse Planter. (Orig. fot. A. C. Johansen.) Hydra paa samme 147 Fig. 3. Den gamle Ferskvandsform Hydra. X 2. Fot. efter Spirituspræparat (Orig. efter Ussing.) Blad af Potamogeton perjoliatus (Fig. 2). Her mødes altsaa den gamle Ferskvandsform Hydra (Fig. 3) paa sin Ydergrænse med den yngre Ferskvandsform Cordylophora, som er paa Vandring indefter. Saltindholdet var kun 0,5 ° /oo. jeg opbevarer selv følgelig Præparatet i min Samling - det er jo et naturhi storisk Dokument! Men selv om Hydroiden levede i dette ·ringe Saltindhold, satte det dog sit Præg paa Kolonierne, der kun var smaa med faa Gonophorer. Vi har hidtil ment, at Nordgrænsen for Brakvandshydra idens Udbredelse laa i Holbæk Fjo rd. Ifølge Kram p (p. 67) skal den ogsaa være paavist i Afløbet fra S t. V i l d m o se, og dette turde altsaa for Tiden være dens Nordgrænse i D a n m a rk. Om Sommeren frembyder Kolonierne et meget smukt Billede ; vi ser dem da i deres fulde Vækst med de pragt fulde røde Hydranther og fremskudte Proboscis samt talrige Gonophorer, der er fo rskellige efter Kønnet. Ten taklerne, ca. 20 pr. H y d r a n t h, reagerer ved Berøring dog knap saa stærkt som hos Havets H y d r o i d e r, og ved for sigtig Fixering kan der opnaas meget smukke Præparater. Regenerationen er omtrent lige saa udviklet som hos Hydra. Cordylophora ejer som sine Fæller i Havet et fritsvøm mende Stadium (Planula), der udvikles i de hunlige G o n o p h o r e r, men nogen Medusegeneration kendes ikke. Imidlertid er Knopskydning ogsaa almindelig om Somme ren, og Døtrepolypperne tiliver siddende' paa Moderkolonien, hvorved de bidrager yderligere til Forgreningen. Om Vin teren dør alt dette bort. H yd r a n t h e r n e decimeres, og til bage bliver hist og her nogle nøgne Stokke,· men ellers kun det mørke Rodvæv (Hydrorhiza), hvori altsaa Livet faktisk er gemt til den kommende Vaar. · Hvorledes finder vi nu lettest .Cordylophora ? Uden her at komme ind paa· dens Forskydninger i R a n ders Fjord, kan jeg for dette Vandomraades Vedkommende · alligevel let besvare Spørgsmaålet. · · Omkring Uggelhuse (St. '5) og ud ad ·mod Grund F j o r d s Munding kan vi i Baad over ca. 3 M. Vand gen nemsejle de submerse Planters Region -'en herlig Oplevelse -og her finder vi Polyppen hæftet til Planterne. Fortsættes længere ind i Grund Fjord (St. 6) ud for Floes Skov, ligger endnu gode Kolonier om end i ringere Antal, fordi Saltindholdet her kun er l ,5-2 °/oo. 148 Et Stangnet eller Haandskraber er tilstrækkelig som Red skab. · I denne Forbindelse er det vel næppe uden Interesse at vide, hvilke Planter, der huser H y d r o i d e n. Hovedplanten er Po tamogeton perjoliatus; men jeg har tillige ta get den paa følgende andre : Potamogeton pectinatus, Nymphæa alba (Pig. 4), Batrachi um, Phragmites, Alis ma plantago, Fucus, Ruppia maritim a, Fur cellaria og Zostera ma rina. Som vi ser, en broget Samling, dels marine, dels lacustrin e Planter, der her ligger paa deres Inder- og Y dergrænser i Fjorden. Hertil kan jeg føje mit sidste Fund fra Grund Fjord (St. 6), nemlig Myriophyllum spica tum, som bar de dej ligste Kolonier, der tog Fig. 4. De hvide Aakander i en Zone i Rør sig dekorative ud imel skoven (St. 2), hvor vi kan træffe COJ·dylo lem de grønne karak plwra og Hydra. (Orig. eft. Ussing). teristiske Blade (Sep- tember 1940). Men ogsaa fra Sejldybet, f. Eks. paa St. 5 (Uggelhuse), 6-8 M., kan der tages smukke Kolonier ved Hjælp af Line skraber. Her findes ingen Planter, kun en leret og sand blandet Bund med talrige subfossile Skaller, der stammer fra Gudenaadalens Littorinatid. H y d r o i d e n havde fæstnet sig til disse Skaller; særlig bar Scrobicularia veludviklede Ko lonier. Det hænder undertiden, vi træffer Kolonier hen paa Ef tersommeren, hvor alle Hydranther er borte, og kun de nøgne Chitinrør stritter op fra Rodnettet. Det hele ser saa dødt ud. - Det er Angreb af Snegle, der decimerer Polyp hovederne. W e s e n berg-L u n d (p. 32) mener, det særlig er Æolis exigua og Limnæa ovata. Begge Dele er højst sandsynlig, fordi disse to euryhaline Arter ligger paa samme Udbredelse som Hydroiden. 149 jeg har f. Eks. Æolis exigua fra Mellerup (St. 8), hvor ogsaa Cordylophora lever, men jeg har dog ikke taget den paa Hydroiden, derimod helt amphibisk i Rørsump. En anden nøgen Snegl, den lille Embletonia pallida, har jeg fu ndet imellem H y d r o i d e n s Grene - ogsaa fra Melle rup. Det sikreste Bevis fra min Side fo religger if"\lidlertid fra Ugg elhuse (St. 5), hvor jeg i September 1940 fandt Cordylophora med fuldstændig afbidte H y d r a n t h e r, og rundt omkring imellem Grenene hang finesmaa Ægklumper foruden en Del levende Embletonia, som havde siaaet sig ned her, ynglet og afædt Polyphovederne (Fig. 5). Dr. T h o r son var saa venlig at ve rificere min Bestemmel se, som viste sig at være rigtig. Vi kan altsaa gaa ud fra, a t S n e g l e n e e r Cordylophoras Fjen de, og med H en syn til Hydra oplevede jeg en Analogi fra G u d e n a a Deltaet, idet den store Fig. 5. Cordylophora med Æg af Sneg Pianorbis corneus havde len Emblelonia. Til højre ses Sneglen. udviklet sig i en saadan (Noget skematisk. Orig. Hj. U.) Majoritet paa et begræn set Areal i Nymphæa-Regionen, at den havde kvalt eller opædt alle de Hydra, som ellers hidtil altid kunde fin- des paa denne Lokalitet. Juli 1941. IJiUe1.•atur_ Johansen, A. C. : "Randers Fjords Naturhistorie" (Kap. 5 B, Hj. U ), Kbh. 1918. Johansen og Blegvad : "Ringkøbing Fjords Naturhistorie i Brakvandsperi oden" 1915-3 1 (Goplepolyper, P. L. Kramp), Kbh. 1933-36. Wesenberg-Lund, C.: " Ferskvandsfaunaen biologisk belyst", Bd. l, Kbh. 1937. Ussing, Hj.: " Hydra og Microhydra. Bio!. Bidrag", Flora og Fauna 1938, H. 3, Aarhus. : "Fra Randers Fjord og Kattegat", Bio!. fa unistiske Bidrag, Vid. Medd. D. Nath. Foren., Bd. 104, Kbh. 1940. ISO Sommerfugle paa Øerne 1 1940. Sjældenheder og et Par nye Aberrationer. Af Svend Herold Olsen. I Aaret, der svandt, var det paa Grund af Mørkelægning lidt kedeligt at sukkerlokke (med en svag Cyklelygte eller mindre lovligt afblændet Lommelampe), og for Lyslokningen var det helt haabløst. De fleste Samlere har derfor i Aar med særlig stor Energi kastet sig over Larvebankning og Fangst af Dagsommerfugle, og hvad de sidste angaar, er det i Grunden ikke saa galt. Mange ældre Samlere har vist betragtet Dagflyverne som et overstaaet Begyndelsesstadium og derfor forsømt at vedlige holde og udskifte disse smukke Dyr. Der sad sikkert mange falmede Ekspl. af hyperanllws og jurlina med hængende Vinger, og vel næppe alle Samlere havde deres Pieris-Ræk ker fu lde af lutter smukke Eksemplarer. I hvert Fald saa man i Aar paa en Ekskursion flere fremskredne Samlere gaa og fange Kaalsommerfugle! . Selv har jeg været godt tilfreds med Aaret 1940, da jeg som forholdsvis Nybegynder (ca. 600 Arter) stadig har en Del at gøre med Dagsommerfuglene. Af disse har Aaret bragt mig Il Arter, dels nye og dels Arter, som jeg havde, men aldrig før selv taget. Inden for disse Il Arter kan nævnes Sjældenheder som C. palaeno, A. iris, .4 . prorsa, C. dorilis og H. dispar var. nztilus. Min første større Samletur foretog jeg i Pinsedagene til Asserbo, hvor jeg fa ngede den ønskede Sjælden hed Endro mis uersicolora og tog nogle Larver af Coscinia slriata og Hyphoraia aulica (en Sjældenhed paa Øerne). Paa en Birke stamme en stor smuk � af Lycia hirtaria. Paa to Lørdag-Eftermiddags-Ture i juni, den 22. og 29., til Ryge t ved V ær løse var jeg saa heldig paa hver Tur at tage en frisk J af den smukke og sjældne Colias palaeno. En Samler, der bor lige ved Lokaliteten og har samlet der i mange Aar, har aldrig set Arten ; men sammenholdt med nogle andre Fund i Nordsjælland tør man maaske formode, at palaeno har Flyveaar; eller som arkto-alpin Art har den maaske været særlig glad for den strenge Vinter, der gik forud. Da jeg helt manglede Parnassius mnemosyne og ønskede en fuld Række af denne smukke Art, lagde jeg hele tre Søn dagsture til Nordskoven ved Jægerspris, den 16., 23. og 30. lSI juni. Alle tre Gange straalede Solen fra en skyfri Himmel fra Morgen til Arten ; Nordskoven vrimlede med Sommer fugle og andre Insekter, og jeg fik mange nye Arter. Mnemosyne viste sig ikke den første Søndag, var maaske ikke fremme endnu; men i Stedet for fik jeg et Par meget smukke Stkr. af Aporia cralaegi, der er en Sjældenhed paa Øerne og ny for mig. Og en lille mørk Sommerfugl, der fløj over Vejen og gennem noget Krat, fø rte mig ud til nogle godt gemte Skovenge, hvor Arten - der viste sig at være Coenonympha hero - fløj i Antal. jeg sørgede for en Række til mig selv og nogle Stkr. til at sende til Jylland, hvis jeg engang skulde komme i Bytteforbindelse med nogle jydske Samlere. - Melitaea-Arterne var talrige her, ogsaa ino. Dagen sluttede med Besøg ved de 1000-aarige Ege, og paa nogle Stammer i Nærheden af "Kongeegen" tog jeg 3 store Maalere, som jeg straks havde Mistanke til og som ogsaa senere viste sig at være Loll.-Falster Arten Boarmia punclinalis, hvis Nordgrænse jeg saaledes "flyttede" ca. 100 km nordligere. Det var et ordentligt Hop uden Mellemsta tioner paa Midtsjælland - foreløbigt da. Senere erfarede jeg, at Hr. Lærer E. Kjær ogsaa har taget Arten ved Jæ gerspris og at den i 1939 toges i betydeligt Antal paa Ager næs (Fyen). Det var den 3. Art, jeg kunde indberette paa Museet med ny Nordgrænse. Søndag den 23. juni ledte jeg atter hele Nordskoven rundt efter m,nemosyne og var denne Gang heldig. Paa et Par K vadratmeter Skovvikke fangede jeg flere Eksemplarer. Den interessante Art var ellers ikke videre spændende at fange. Den flyver tungt og lavt, og naar den hang paa Vikke blomsterne, behøvede jeg blot at holde Glasset under og nipse den ned i det. - Senere erfarede jeg af Hr. Worm Hansen, at Arten skal være i stærk Tilbagegang og helt være forsvundet fra flere af sine Lokaliteter, f. Eks. Dyrehaven og Hørsholm (Folehave-Skoven). I øvrigt gav denne Søndag flere cralaegi og hero, og de første Limenflis camilla (sibylla) var begyndt at flyve nu. Af denne sidste smukke Art fandt jeg ogsaa en guldskin-. nende Puppe med de mærkelige Udvækster; den klække des et Par Dage efter. Endvidere fik jeg nogle Eksemplarer af Polygonia c-album og Argynnis adippe ab. cleodoxa. Søndag den 30. juni viste mnemosyne sig mærkeligt nok lige saa lidt som den fø rste Søndag - der var heller ingen paa de gode Skovvikker. Derimod var der endnu et Par crataegi, saa jeg i alt fra Nordskoven fik 8 Stkr. Endnu fløj hero omkring, og adippe var almindelig og havde end- 152 nu et Par Ab. cleodoxa; men med camilla var det rent galt ! Den sværmede over hele Skoven. Paa Vejene, mel lem Stammerne, i Lysninger og i Krat, højt oppe i Kronerne og lavt hen over Skovbunden. Der var Hundreder. De var ikke nær saa sky, som naar man kun træffer nogle faa Stkr. paa Bregner eller H indbær i Smaalysninger. Var det mon Antallet, der bevirkede større Sikkerhedsfølelse ?-Et Stk. fik ikke fjernet sig hurtigt nok, men kom under mit Cykle hjul midt paa Vejen i straalende Sol ! Denne Dag fa ndt jeg intet særligt nyt trods det gode Vejr. Turen blev reddet paa en overraskende Maade. jeg traf io Venner fra Amager, som forgæves havde søgt cralaegi og mnemosyne. Den ene af dem, Hr. Georg Petersen, havde derimod fa nget to smukke Afarter, som han overlod mig, da han ikke samler Varieteter. Den første Afart var en noget affløjet camilla med meget svagt, indskrænket hvidt Baand over Vingerne. Paa Zoo!. Museum hjalp Hr. Magister Tuxen mig med at bestemme Afarten efter Seitz, som kalder den en sjælden Ab. oblilerala Schipp. Det er en Overgang til den - selv i Mellemeuropa meget sjældne - helt sorte Ab. nigrina. (Dagen efter, den l. juli, blev der taget endnu et Stk. af Ab. oblilerala, ogsaa i Nordskoven, af Hr. Ib Nor gaard, Kgs. Lyngby.) Den anden Afart var ogsaa en Lækkerbidsken for mig : en smuk Zygaena mellloli med gule Pletter og gule Bag vinger. Den hedder Ab. flava Burgeff. Igen i Aar lagde jeg Sommerferien til Loii.-Falster, og atter var jeg heldig at fa nge nogle dejlig friske Beodes elis par var. rulilus, baade ,]' ,]' og ��. Det er en pragtfuld Art; jaget op er den meget sky og vanskeligere at fange end an dre Ildfugle. I Samlingen er virgaureae vel lige saa smuk ; men som levende kommer den langt under den store nzlilus, idet denne sidste i Flugten viser baade sin stærkt rødgyldne Overside og den lyse blaalige Underside. Hvor tit ønskede jeg ikke . at kunne fotografere den med Farver ! Et Nær billede, hvor den flyver over de blomstrende Tidsler eller Kattehaler, med en gul Kornmark til Baggrund eller en dyb knaldblaa Himmel med Cumulus-Skyer (jeg fangede nemlig et Par rzzlilus paa Tidsler i en Kornmark, selv om Arten er et Mosedyr !) Men Beodes alciphron og Heleropterlis morpheus skuf fede ! Disse to for Faunaen nye Arter (l 939) søgte jeg for gæves baade paa deres Findesteder og paa Steder i N ær heden, der bedre lignede deres Biotop : fugtige Enge. Hver ken Finderne eller andre Samlere saa noget til dem i Aar, saa her ligger en uløst Gaade og venter paa Sommeren l 941. 153 Alligevel fik jeg en Mængde sjældne Arte·r; paa Bøtø bl. a. Coscini a cribraria (cribru m ) , Ul hos i a comp/a n a og dens sjældne Fætter L. pygmaeola pallifrons, samt Antal af Thalera fi mbrialis. Desuden saa jeg paa Evighedsblomster en Porphyrinia noclualis (Th. pau/a) 17. 7. 40 ; men den slap fra mig. (I "De danske Storsommerfugle" er den ikke meldt for Falster.) Derimod fik jeg et smukt Eksemplar af Cidaria cuculala, som ogsaa er ny for Falster (17. 7. 40). Igen i Aar tog jeg paa Horreby Lyng nogle Stkr. af Biaa sommerfuglen Celastrina argiolus, der heller ikke er meldt for Loll.-Falster. Det var endda den her i Landet sjældne Sommergeneration, 2. Kuld, der i Fjor - foruden mine Stkr. paa Horreby Lyng d. 13. 7. 39 - ogsaa blev taget i et Stk. paa Fyen (C. S. Larsen). Paa Horreby Lyng gik jeg ud en dugvaad Nat ved 12-1 Tiden, og med en Lommelygte fa ndt jeg en Del Ul/zosia griseo/a og Pelosia muscerda siddende paa nogle afh uggede Grenes vaade visne Blade. Her var mange andre Dyr, bl. a. et Par Nolodonla ziczac i Parring, nogle Henninia cri bmmalis og Epione vespertw·ia (parallelaria), ogsaa ubeskadiget ned i Girtglasset. Nr. 4 fa ngede jeg i Hanne nav Skov paa Falster den 19. 7. l Roden, Hamburg- og Hannenav Skov .fangede jeg des uden Antal af Araschnia Levana gen. prorsa. Der var flere Stkr. med indskrænket hvidt Baand over Vingerne og andre med mere eller mindre gule Baand. Nogle enkelte �� imel lem. Desuden et Par Polygonia c-album. Den Il. August var jeg i Sorø efter Heades lilyrus (do rilis) og fa ndt den ogsaa i Antal sammen med de andre Ild fugle og Blaafuglen mininws. Det var min IO. nye Dag sommerfugl i Aar, og sammen med nogle tilbyttede Hesperia armarieanus som Nr. Il dannede de en hyggelig Afslutning paa en lang, begivenhedsrig Sommer. Aarets fa a Sukkerloknings-Aftener gav i Fortunen navn lig Calymnia pyralina og Polyploca dilula (flere Stkr. af hver). Af Efteraarets Dyr var de bedste Catocaia fr axini (i Antal), Enargia paleacea, Lilhophane fu rcifera (2 Stkr.) og L. soda (1 Stk.). Alle i Kongelunden paa Amager. København K, Gathersgade 39 1 • Argynnis adippe Rott. ab. cleodoxa Ochsh. kan nu noteres som taget i Jylland, idet undertegnede fandt den i Aar i 2 Eksemplarer i Emmedsbo Pl. paa Djursland '�) ; samme Sted tog jeg bl. fl. l'. polych/o ros L., O. ericae Genn. d' samt Th . fimbriedis Sc. l'. polych/oros fløj kun paa et bestemt Sted, nemlig ved og omkring en Poppel, af hvilken Saften flød ud fra et saaret Sted. Efter mine Observationer lader det til, at C. ilya/e har haft Flyveaar i Aar; jeg har taget den paa Lucernemarkerved Grenaa- og Ebeltotvejen samt paa Kalø Gods; den optraadte ikke i Mængde ; jeg tog 8 Stk. ; af andre er der vel godt og vel taget en Snes Stk. Efter mine Erfaringer har o' d' været i Overtal, jeg har kun taget l Q og set l til ; den unge Sam ler, Hr. Fr. Hartz, har vist fa aet 2-3 Q Q; paa samme Lokalitet har jeg taget Ch/. dipsacea L. K Lemvigh-Hammer. *) C/eocloxa er ogsaa taget i Moesgaard Skov v. Aarhus i Aar af Fuld mægtig Steensgaard, Aarhus, der fangede flere Ekspl. af aclippe og deriblandt et Par af nævnte Aberration. R e d. Sjælden Træhveps. D. 15. 7. 41 tog jeg i Roden Skov paa Lol land l Q af Træhvepsen Sirex speclrum, som i flg. " Danmarks Fauna" kun er taget een Gang tidligere her i Landet, nemlig i Dyrehaven. Anrhus, d. 19. 8. 41. l'agn Erichsen. 155 Foreningsmeddelelser. Naturhistorisk Forening for· Jylland. Medlemslis ten. I fø rste Hæfte 1942 er det min Agt at bringe en ny Medlemsliste. For at denne kan blive saa korrekt som muligt, vil jeg bede Medlemmerne se sidste Med lemsliste igennem (1939, S. 77) og sende mig et Brevkort, om der skulde være noget at rette eller tilføje. Det er af Betydning, om Medlemmerne vil angive deres Speciale saa nøje som muligt. Det var maaske heldigt, om de andre Landsdels- Forenin ger s a m t i d i g fik deres Medlemsliste i "Flora og Fauna". jeg henstiller derfor til Formændene, at de udarbejder en saadan og sender mig den i nærmere Fremtid. Sigfred Knudsen. Ekskursionen til F � nder den 29. juni 1941. , Skønt det var overskyet, koldt og blæsende om Morge nen, var der alligevel mange, som overvandt Fristelsen til at opgive Turen, saa en Flok paa ca. 30 - mest Sommer fuglesamlere - drog af fra Funder Station om Formiddagen. Og de blev ikke skuffede, da Vejret efterhaanden blev fint med straalende Solskin, og da Funderegnen er kendt som en af de interessanteste jydske Lokaliteter for Naturhistori kere. Senere paa Dagen samledes Selskabet i Funder Kro og holdt Generalforsamling. Paa denne vedtoges det at fore tage endnu en Ekskursion i 1941, nemlig til Ry engang i August. Naar jeg alligevel ikke har arrangeret en saadan, er det fo rdi der - som bekendt - næppe var een regnfri Dag i August. Paa de Steder i Engene langs Funder Aa, hvor Solen skinnede og hvor. Skoven gav Læ for Vinden, var der trope varmt i Middagstimerne, og her rørte sig et mangeartet og broget Sommerfugleliv. Endnu saas enkelte Aurora, over vintrede Citronsommerfugle og Takvinger; men Hovedmas sen var Hvidsværmere, Ildfugle: hippotlwe, virgaureae, Blaa fugle: icanzs, semiargus, amandus og (enkelte) arion og Melitaea-Arter : athalia, cinxia. Af og til strøg Aporia cra laegi (Sortaaret Hvidvinge) forbi, ofte hidsig forfulgt af en "Netsvinger". Maalerne var repræsenteret ved Gidaria albu lala i stor Mængde samt en Del af den sjældne Addalia similata. Af andre dagflyvende Natsommerfugle, som boltrede sig paa Engen, maa nævnes de to Køllesværmere Zygaena melilathi og trifolii. Ogsaa Z. lonicera plejer at optræde 156 almindeligt her; men ikke een saas; det ser saaledes ud til, at lrifolii er tidligere paa Færde end den. Ude i Lyngbak kerne toges en hel Del Larver af Sækspinderen lJfzalacr. graslinella paa Lyng og Gyvel, og her fløj Lycaena mini mus og Rhodoslroplzia uibicaria og Mameslra serena sad paa Pælene. Ogsaa andre Insektgrupper end Sommerfuglene blev .,dyr ket", der blev botaniseret og set paa Fugle, men da jeg in gen Meddelelser har faaet om bemærkelsesværdige Fund og Iagttagelser, har der nok ikke været noget særligt at omtale. Ikke des mindre blev der paa Turen - ret tilfældigt ganske vist - fundet en for Danmark ny Snyltehveps. Hr. Køb mand Poulsen, Ørre, fa ndt nemlig nogle sammenrullede Blade, hvori fandtes Larver. Om disse ., Ruller" har Lærer j. P. Kry ger meddelt, at han har klækket en Snyltehveps - Poropola slollwercki -, der kun er kendt fra Tyskland (1860), Ita lien (1915) og England (1925). Sigfred Knudsen. Litteratur. Tage la Cour : .Eventyriugle og Fugleeventya·. (132 S., illustreret. Pris Kr. 5,50. Gyldendal. De mer eller mindre skrækindjagende Uhyrer, der berettes om i denne Bog ligger en Del uden for "Flora og Fauna"s Rammer; men der er mange interessante Enkeltheder-hentet fra en omfangsrig Litteratur - deri. Det er Basilisken, Fugl Fønix, Valravnen, Knarkuglen, Griffen, Fuglen Rok, Sirenen, Ænder, der vokser paa Træer o. fl.Fabel væsener, der fo rtælles om, og Bogen slutter med nogle eskimoiske Sagn om sæl somme Fugle. Sigfred Knudsen. Danslc Tidsskrift-Index. 26. Aargang, 1940. (Nyt nor disk Forlag, København. 404 Sider.) lndexet er udgivet af Statens Bibliotekstilsyn og udarbejdet af Biblioteksdirektør T h. D ø s s i n g og Biblioteksinspektør R o b e r t L. H a n s e n. Bogen indeholder en systematisk For tegnelse over 260 danske og en Del nordiske Tidsskrifter og er af megen Værdi for dem, der søger Orientering paa faglige Omraader. Sigfred Knudsen. FLORA oo FAUNA 47. AARGANG UDGIVET AF NATU RHIST ORISK FORENING FO R jYLLAND MED STØTTE AF UNDERVISNINGSMINISTERIET REDAKTION : SIGFRED KNU DSEN, ALBERT JENSEN l 9 4 l l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLEMENSTRYKKERJET (C. REIMANN) AARHUS IN OHOLOSFORTEGNELSE Side En Processionsspinder-Klækning (l lllustr.). Af Biskop. Dr. theol. Skal Hoffmeyer. Zygaena-Tvillinge-Arterne pimpinellae Gu h n og purpuralis Brun n. (l Tavle). Af Biskop, D r. theol. Skal Hoffmeyer og Lærer Sigfred KnudseJL 7 Om vore Landisopoders Udbredelse i Midtjylland. Af Bogholder Carlo F. Jensen. 14 Om Gammarus pulex (L.) og Gammarus lacuslris G. O. Sars i Dan- mark. 3 lllustr...... Af Konsulent, Mag. scient. E. W. /(aiser. 17 Spredte Erindringer fra to Samlerejser til Færøerne. (Fortsættelse fra 1940 S. 144). 3 lllustr...... Af Kommunelærer J. P. /(ryger. 33 Tillæg og Rettelser til Fortegnelsen over Sjællands Storsommerfugle (Fortsættelse fra 1940)...... Af Lærer P. J(. NielseJL 41 Danske Vegetationsbilleder. 20. En Solsikkeflora ved Københavns Havn. Af Direktør Svend Andersen. 49 Hvor lang er Danmarks længste Snog. 2 lll ustr. Af Adjunkt, Cand. mag. Hans Hvass. · 55 Gribbefalk, Polyborus plancus (j . F. Miller) [lhams (Moll.)] i Dan mark. l lllustr. Af Lærer Sigfred KnudseJL 61 Insektfund fra 1939-40. 3 Illustr...... Af Lærer H. P. S. Sønderup 63 Bidrag til en Fortegnelse over Bornholms Insektfauna : Renwlocera Polyneura. Tillæg I...... Af Bibliotekar Peder NielseJL 81 Danmarks Stankelben (Nemalocera polyneura). Tillæg og Rettelser til "Danmarks Fauna", Bd. 28 .. Af Bibliotekar Peder NielseJL 86 Danske Vegetationsbilleder 21. Ru bjerg Skovved Skaarupsund, 22. Vejlby Skov ved Baaring Vig...... Af Direktør Svend Andersen . 97 Foldsneglen Laciniaria plicala (Drap.) paa Fænø. Af Cand pharm. S. Kierulff Petersen. !IO Om Græshoppernes Flyveevn e...... Af Lærer Aksel Find al. III Spætterne i Jyllands Plantager. 5 Illustr. Af Konservator C. M. PoulseJL 113 Forekomsten af Gammarus lacuslris G. O. Sars og G. pulex (L.) i Danmark og Syd-Sverige samt om Asellus aqualicus (L.) i Dan- mark...... Af Amanuensis, Mag. scient K. Slephensen. 125 Minderune over Elektriker N. H. Sparre.. . Af Lærer Læssøe Engberg. 133 Om Forekomsten af Landsnegle paa Kirkegaarde. Af Lærer G. Balsløv og Provisor Kj erulfF Petersen. 134 To nye danske Sommerfugle (Cyclopides silvius og Paranllu·ene la baniformis). Af Lærer Sigfred Knudsen og Biskop. Dr. theol. Skal Hofineyer.l 139 Cordylophom lacuslris Allm. (5 Fig.) .... Af Urmager Hj . Ussing. 145 Sommerfugle paa Øerne i 1940 ...... Af Tegner Sv. Herold Olsen. 150 Mindre Meddelelser: En spættet Albino. l Illustr. Af Biskop, Dr. theol. Skat Holfmeyer. Il Kamp mellem Sørgekaabe og Kæmpegedehams.. .. Af Stud. jur. Helge Hansen. 12 Sommerfugle-Aberrationer fra Svendborgegnen. 7 Fig. Af Helge Christensen. 12 ide Sommerfuglenotitser fra Ullerslev Mose og fra Bornholm.. .. Af Stud. polyt. Sven Liisberg. 13 Ophiogomphus serpentinus Charp. Af Mag. scient. E. W. Kaiser. 13 Om nogle Træbukke fra Midtjylland. Af Bogholder Carlo F. Jensen. 30 Paa prorsa-Jagt i Roden Skov den 7. Juli 1940. Af Stationsforst. M. Cartens. 31 Pindsvinets Parring ...... Af Lærer Sigfred Knudsen. 32 Havterne (Slerna macrura) med sort Næbspids. l lllustr.. .. Af Lærer Leo Novrup. 59 - Sommerfuglenotitser fra Tisvildeegnen. . . . . Af Stud. polyt. Sven Liisberg 60 Opfordring . . . Lærerne Angelund Svendsen og Sigfred Knudsen. 68 Gidaria sagillala ...... Af Direktør K. Groth. 124 Myreløven genfunden v. Faaborg, Melilae diclynna Esp. paa Fal ster, Pseudolerpna pruinala paa Fyn. Sen Forekomst. Af Forst- kandidat C. S. Larsen. 124 En ny dansk Sommerfugl, Pionea crocealis H b ..... Af Lærer H. P. S. Sønderup. 138 Heleroplerus morpheus .... . Af Bankassistent C. Johannesen. 138 Hundelav (Pelligera aphllwsa) . ... Af Lærer Chr. Christansen. 138 Ny Lokalitet for lrissommerfuglen .. .. Af Assistent V. Erichsen. 144 Sommerfugle-Notitser fra Tim- og Vester-Hornumegnen ..... Af Lærer L. Gjaldbæk 144 Argynnis adippe Rott. ab. c/eodoxa Ochsh. Af Toldkontrolør Lemvigh-Hammer. 154 Sjælden Træhveps ....•.•...... Af Assistent V. Erichsen. 154 Fo reningsmeddelelser : N a t u r h i s t o r i s k F o r e n i n g f o r L o Il a n d - F a l s t e r: Eks kursioner til Maribo-Borgø, Orenæs, Fuglsang Skov, Oreby Maltrup Skov og Svampeekskursion til Herlufsholm. (F. H. Møller, L. Kring). 69 N a t u r h i s t o r i s k F o r e n i n g f o r F y n : A a rets Ekskursioner. (N i els Foged). 72 Lepidopterologisk Selskab for Fyn .. (Niels Pedersen) 76 N a t u r h i s t o r i s k F o r e n i n g f o r S j æ Ila n d. Ekskursioner i 1940 : Krageskov, Sorø Sønderskov, Ledreborg. (P. K. Nielsen). 74 N a t u r h i stori s k Fore n i n g f o r J y lia n d (Sigfr. Knudsen). 155 Lilleral u r-Anmeldelser: Poul Hammer: Hvad er det for en Fisk ? .. (Sigfred Knudsen). 77 O. H elms : Phalacrocorax c. cw·bo og Ph. cinensis i Danmark (Sigfred Knudsen). 78 O. Helms : Overlægen fortæller ...... (Sigfred Knudsen). 78 Th. Kjær og Ib Paulsen : Hvor Storsporven fløjter. (Sigfred Knudsen). 79 Finn Salomonsen : Aaret og Fuglene ...... (Sigfred Knudsen). 79 Dansk Tidsskrift-Index ...... (Sigfred Knudsen). 79 Jørgensen, Harriet J. & Blackburn, Cecil J.: Glossarium Europae Auium ...... (H. M. Thamdrup). 80 Tage la Cour: Eventyrfugle og Fugleeventyr (Sigfred Knudsen) 156 Dansk Tidsskrift-Index ...... (Sigfred Knudsen) 156 Haandlavede Rekvisitter for EntoJDologer Følgende Specialiteter anbefales : Spændebrætter, Spændebrætkasser, Netbøj ler m. Stnng (ny praktisk Konstruktion), Spændenaale Lærer S. Jobs. Sørensen Rosensgaardsvej 29 ------Odense. Tclf. 6660 ------� � •!· ��:· ��·!• •!· ��·!·�� � � � atut:�iftoriff ,.911ufeum r 2 i �atgus n mobtaget meb �ae a(t gøtenbe ti( banft �autia, ::;�� : �;��:'::n�::: f nb• � of , ::;:::::::� :1\:rt.<; + .»enoenbe(fe ti( :Jlatutgiftotift .911ufeum, •) llnioetfitetspaden, �atgus. r Formændene for de fire Landsdelsforeninger er for Jylland : Lærer Sigfred Knudsen, Aarestrupsvej 11, Aarhus, for Sj ælland : Lærer P. K. Nielsen, Slagelse, for Fyen : Adjunkt N. Foged, Aarestrupvej , Odense, og for Lolland-Falster : Vice- inspektør L. Kring, Nykøbing F. Udstopning af Insektnaale, sorte og hvide. Fugle og Pattedyr Etiketnaale ø Spændenaale. Spændetræ Torveplader. bedst og billigst. ø Ketscherringe Pincetter. Stort Lager af zoologiske Præparater ø Samleglas Præparatglas. til Dekoration og Undenisningsbrug. ø - Forlang Ti lbud. - Præparerede Insekter. Konservator .J o h s. L a. r s e n Ewaldsvej 18, Aabyhøj pr. Aarhus Telef. 5944 Største Lager i Danmark af zoologiske Præpara ter til Brug ved Undervisning er hos Konservator Chr. Aaboe Sørensen, Silkeborg \ estergade 117 . Tlf. 297 Vi leverer bl. a. fø lgende (alt i udstoppet Stand og en De1 deraf i vore lovbeskyllede Celluloidkasser) : Fugle, Pattedyr, Fisk, Krybdyr, Padder, Krebs m. O. samt Kranier, Skeletter, Biller, Sommerfugle, lnsektkasser, lnsektnaale m. m. m. Skal De ll:øbe ? - fo rlang da vort store, illustrerede Katalog, der bl. a. er vejledende m. H. l. Skolesamlinger Alt modtages til Udstopning - Hurtigste Ekspedition Forretningen grund!. 1884 Alle tidligere Aargange af "Flora og Fauna" kan faas v. Henv. til Lærer Sigfred Knudsen, Villa "Fyen", Aarestrupsvej Il, Aarhus. Prisen for de forsk. Aargange ligger mellem l ,SO Kr. og 5,00 Kr. Aargang 1919 kan kun faas, naar et større Antal Aargange købes samtidig. Enkelte Hæfter fra 75 Øre. Redaktionens Adresse er : Villa "Fyen", Aaresh·upsvej 11, Aarhus.