Hardsyssels Årbog 1996
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Årbog 1996 Historisk Samfund for Ringkøbing A m t Hardsyssels Årbog 1996 ANDEN RÆKKE - BIND 30 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKØBING OMSLAGSBILLEDE: Kollund skole efter 1916. / baggrunden skolebygningen fra 1890, hvor læseforeningens bøger havde til huse og lærer Nielsen boede. Til højre den nye bygning fra 1916. (Herning lokalhistoriske Arkiv) INDHOLD Clans Chr. Koch og Per Gran Møller: Skovbjerg Bakkeø - et kulturlandskabs forvandling....................... 5 R udolf Uhre: Svendsholm Teglovn.......................................................... 45 Kirsten Linde: »Afgået til Ribe marked for at søge tjeneste«............ 61 Kr. Hvelplund Jensen: Houen sogns store købmand Mourids Jensen.. 77 Ulrik Lehrmann: Læsning på landet - Kollund og Omegns Læseforening 1899-1924................................... 83 Rigmor Kryger: Cyklestien Ringkøbing-Søndervig............................. 105 Johs. E. Sønderby: Ligsynsm ænd............................................................ 123 Ove Høyer: En kajakklub startes. Erindringer fra Struer Kajakklub 1941-50 ......................................... 127 Inger Smedegaard: Grundlovsfest og sangleg i Dejbjerg præstegård... 139 Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing Amt.................... 151 Regnskab....................................................................................................... 155 Register......................................................................................................... 157 ISBN 87-87358-17-4 ISSN 0046 6840 Hardsyssels Årbog 1996 Redaktør: Per Hauge Mortensen Redaktionskomité: Holger Villadsen og Jørgen Østergaard Gengivelse af årbogens artikler må kun ske med forfatternes tilladelse og med angivelse af, at artiklen tidligere har været offentliggjort i Hardsyssels Årbog De reproducerede kort publiceres med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 403/85 Skovbjerg Bakkeø - et kulturlandskabs forvandling' a f Claus Chr. Koch og Per Grau Møller Landskabet på Danmarks største bakkeø af næringsstoffer, podsoleringen, har her er præget af et »modent« kuperet terræn været kraftigere end på bakkeøen. isprængt dale, hvor der i dag findes vand Skovbjerg Bakkeø ligger mellem byerne løb eller søer. Det kuperede terræn har sit Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Her udseende i kraft af at være dannet under ning. I denne undersøgelse vil der dog kun forrige istid (Saale-istiden) for over blive fokuseret på kerneområdet i den 300.000 år siden. Siden er landskabets nordlige del, som er præget af klitterræn overflade blevet kraftigt jævnet af vejr, vind og indsande og nogle af landets største og den sidste istids smeltevandspåvirknin bevarede hedearealer. Det er i denne kul ger, således at landskabet i dag fremtræder turhistoriske undersøgelse defineret som som ret kuperet, men uden bratte stignin 8 sogne: Ulfborg, Råsted, Vind, Vinding ger og fald. Større terrænspring er der i og Timring (i Ulfborg herred) samt Tor forbindelse med dalene, der er dannet se sted, Nr. Omme og Hover sogne (i Hind nere som en følge af den sidste istids af herred). De administrative enheder, sog smeltninger. Store strømme af smeltevand nene, er valgt til at afgrænse området, fordi har skåret sig ned i undergrunden for at mange oplysninger, især statistik, forelig presse smeltevandet væk fra isranden mod ger på dette niveau. På den måde kan man vest. På samme tid er den øvre undergrund følge udviklingen i kulturlandskabet helt på bakkeøen dannet som smeltevands tilbage fra middelalderen op til vore dage. sands-aflejringer, men der kan ind imellem Det er netop målet at beskrive og forklare være lommer af leraflejringer. den menneskepåvirkede udvikling af land Uden om bakkeøen ligger hedesletter, skabet i dette et af Danmarks fra naturen der er dannet som rene smeltevandsaflej fattigste områder. ringer i slutningen af istiden. Terrænet fra Området er i høj grad præget af vand forrige istid var her lavere, og materialet i løbene. Der er 5 vestgående vandløb inden smeltevandet kunne derfor afsættes i be for området, startende nordfra: Lilleå (der tydeligt større mængder her og komme til løber ud i Storåen), Madum å og Tim å, at udforme landskabet. Hovedindholdet i der begge løber sammen inden udløbet i aflejringerne er sand, men udvaskningen Stadil fjord, og Ejstrup bæk samt længst 6 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER mod syd Hover å. Området afgrænses mod tegner sig på bakkeøen fra middelalderen, øst af den sydgående Vorgod å, som også allerede var etableret i vikingetiden. får tilløb fra den lidt vestligere i området løbende Abild å; dette åsystem løber ud i ORGANISERING Skjern Å. AF KULTURLANDSKABET Et af de første fuldbyrdede tegn på orga FORHISTORISK RIDS nisering af kulturlandskabet er inddelin I oldtiden har området antagelig i perioder gen i en sognestruktur. Hvor de arkæolo været ret tæt befolket. I ældre stenalder giske fund ikke nødvendigvis giver et fuldt med dens jæger- og fiskerkultur har vand dækkende billede af den forhistoriske vir løbene virket tiltrækkende på bebyggelsen. kelighed, har vi i sognestrukturen et hel Senere vidner mange fund i området indi støbt billede af landskabets udnyttelse på rekte om bosættelse, især de talrige grav den tid, hvor sognene etableredes, nemlig høje fra stenalderens enkeltgravskultur og i 1100-tallets første halvdel. Sogneindde fra broncealderen2. Netop disse perioder lingen er næsten uændret overleveret til i viser en overvægt i bebyggelsen på de san dag5 og kan derfor med fordel udnyttes til dede bakkeøer. Fra ældre jernalder viser udsagn om situationen i tidlig middelalder. der sig en forskydning af bebyggelsen mod I områder, hvor ikke enkeltgårde som her, de mere lerede områder, især nord for un men landsbyer er det dominerende bebyg dersøgelsesområdet. Det betyder dog ikke, gelsesmønster, vil landsbyejerlavet være at området var bebyggelsestomt i jernal den ældste organisering af kulturlandska deren. Faktisk findes nogle af de største bet, som går tilbage til jernalderen. Selv koncentrationer af kendte jernalderbo om landsbyerne her flyttede med et par pladser i dette område med Grøntoft som hundrede års mellemrum, skete det inden et fint eksempel på flere faser i bebyggelsen for ejerlavets rammer, som det er arkæo fra 5. til 3. årh. f.Kr.; ganske typisk ligger logisk påvist fra Vorbasse6. Men indtil vi Grøntoft i Nr. Omme sogn i et område dere er der ikke påvist landsbyer i området med kraftigt lerindhold i sandjorden. Lige her i historisk tid, men derimod nok i vi i nærheden ved Omgård er fundet en for kingetiden ved arkæologiske udgravninger nem boplads fra vikingetiden med tre faser som omtalt ovenfor. (en landsbyfase og to faser som stormands Der er ét dominerende træk i sognedan gård3). Det skal også nævnes, at der på nelsens forhold til landskabet i undersø bakkeøen findes bevaret oldtidsagre med gelsesområdet. Det er afhængigheden af de karakteristiske digevoldinger; det gæl vandløbene. I mange tilfælde følger sog der på Brændgårds hede i Torsted sogn og negrænsen et eller flere vandløb, således at i den østlige del af Tim sogn (lige uden for to sogne deles om vandløbets bredder. For dette undersøgelsesområde). Agrene stam 7 ud af de 8 sogne gælder, at vandløb be mer fra sen broncealder eller ældre jernal stemmer sognets udstrækning, i hvert fald der. i dele af grænseforløbet. På de andre stræk For vikingetiden gælder, at de fleste fund ninger forløber grænsen midt gennem he ligger nær de middelalderlige kirker4. Det deområder, der må betragtes som margi kunne tyde på, at det kulturlandskab, der nalområder midt mellem to sogne. Men SKOVBJERG BAKKEØ 7 Gårdene langs Hover Å ligger som regel oven for ådalens skrænt. Som en a f de få ligger Vadstrup lavt, i en slugt ned til åen. Navnet vidner om et vadested, som er markeret på målebordsbladet fra 1872. Set fra nord 1984. (Foto: Birger Knudsen, Ringkøbing Museum). det er tydeligt, at det er vandløbene, som sydøst. Ligeledes løber flere vandløb midt har den dominerende betydning. Et sogn gennem andre sogne, hvor bebyggelsen or som Vinding er dog kun langs nord- og syd ganiserer sig heromkring. Dette vidner om grænsen bestemt af vandløb, mens øst- og vandløbenes centrale betydning i den da vestgrænserne går gennem hedeområder, værende bebyggelses økonomi - landbru men her er det sognets størrelse, der tvinger get. til at afgrænse sognet midt gennem hede. Et yderligere vidnesbyrd om vandløbs Det ene sogn, hvor vandløb ikke be betydning for grænsedragning og bebyg stemmer ydergrænserne, er Hover. Men gelse i tidlig middelalder har vi i Torsted her er vandløb afgørende på anden måde, sogns nordvestlige hjørne, hvor grænsen idet Hover Å løber midt gennem sognet går et lille stykke nord for Madum Å. Her med kirken liggende på nordsiden. H er ligger