Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Årbog 1996

Historisk Samfund for Ringkøbing A m t Hardsyssels Årbog

1996

ANDEN RÆKKE - BIND 30

UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt

A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKØBING OMSLAGSBILLEDE: Kollund skole efter 1916. / baggrunden skolebygningen fra 1890, hvor læseforeningens bøger havde til huse og lærer Nielsen boede. Til højre den nye bygning fra 1916. (Herning lokalhistoriske Arkiv) INDHOLD

Clans Chr. Koch og Per Gran Møller: Skovbjerg Bakkeø - et kulturlandskabs forvandling...... 5 R udolf Uhre: Svendsholm Teglovn...... 45 Kirsten Linde: »Afgået til Ribe marked for at søge tjeneste«...... 61 Kr. Hvelplund Jensen: Houen sogns store købmand Mourids Jensen.. 77 Ulrik Lehrmann: Læsning på landet - Kollund og Omegns Læseforening 1899-1924...... 83 Rigmor Kryger: Cyklestien Ringkøbing-Søndervig...... 105 Johs. E. Sønderby: Ligsynsm ænd...... 123 Ove Høyer: En kajakklub startes. Erindringer fra Struer Kajakklub 1941-50 ...... 127 Inger Smedegaard: Grundlovsfest og sangleg i Dejbjerg præstegård... 139 Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing Amt...... 151 Regnskab...... 155 Register...... 157 ISBN 87-87358-17-4 ISSN 0046 6840

Hardsyssels Årbog 1996 Redaktør: Per Hauge Mortensen Redaktionskomité: Holger Villadsen og Jørgen Østergaard

Gengivelse af årbogens artikler må kun ske med forfatternes tilladelse og med angivelse af, at artiklen tidligere har været offentliggjort i Hardsyssels Årbog

De reproducerede kort publiceres med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 403/85 Skovbjerg Bakkeø

- et kulturlandskabs forvandling'

a f Claus Chr. Koch og Per Grau Møller

Landskabet på Danmarks største bakkeø af næringsstoffer, podsoleringen, har her er præget af et »modent« kuperet terræn været kraftigere end på bakkeøen. isprængt dale, hvor der i dag findes vand­ Skovbjerg Bakkeø ligger mellem byerne løb eller søer. Det kuperede terræn har sit Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Her­ udseende i kraft af at være dannet under ning. I denne undersøgelse vil der dog kun forrige istid (Saale-istiden) for over blive fokuseret på kerneområdet i den 300.000 år siden. Siden er landskabets nordlige del, som er præget af klitterræn overflade blevet kraftigt jævnet af vejr, vind og indsande og nogle af landets største og den sidste istids smeltevandspåvirknin­ bevarede hedearealer. Det er i denne kul­ ger, således at landskabet i dag fremtræder turhistoriske undersøgelse defineret som som ret kuperet, men uden bratte stignin­ 8 sogne: Ulfborg, Råsted, Vind, Vinding ger og fald. Større terrænspring er der i og Timring (i Ulfborg herred) samt Tor­ forbindelse med dalene, der er dannet se­ sted, Nr. Omme og Hover sogne (i Hind nere som en følge af den sidste istids af­ herred). De administrative enheder, sog­ smeltninger. Store strømme af smeltevand nene, er valgt til at afgrænse området, fordi har skåret sig ned i undergrunden for at mange oplysninger, især statistik, forelig­ presse smeltevandet væk fra isranden mod ger på dette niveau. På den måde kan man vest. På samme tid er den øvre undergrund følge udviklingen i kulturlandskabet helt på bakkeøen dannet som smeltevands­ tilbage fra middelalderen op til vore dage. sands-aflejringer, men der kan ind imellem Det er netop målet at beskrive og forklare være lommer af leraflejringer. den menneskepåvirkede udvikling af land­ Uden om bakkeøen ligger hedesletter, skabet i dette et af Danmarks fra naturen der er dannet som rene smeltevandsaflej­ fattigste områder. ringer i slutningen af istiden. Terrænet fra Området er i høj grad præget af vand­ forrige istid var her lavere, og materialet i løbene. Der er 5 vestgående vandløb inden smeltevandet kunne derfor afsættes i be­ for området, startende nordfra: Lilleå (der tydeligt større mængder her og komme til løber ud i Storåen), Madum å og Tim å, at udforme landskabet. Hovedindholdet i der begge løber sammen inden udløbet i aflejringerne er sand, men udvaskningen Stadil fjord, og Ejstrup bæk samt længst 6 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER mod syd Hover å. Området afgrænses mod tegner sig på bakkeøen fra middelalderen, øst af den sydgående Vorgod å, som også allerede var etableret i vikingetiden. får tilløb fra den lidt vestligere i området løbende Abild å; dette åsystem løber ud i ORGANISERING Skjern Å. AF KULTURLANDSKABET Et af de første fuldbyrdede tegn på orga­ FORHISTORISK RIDS nisering af kulturlandskabet er inddelin­ I oldtiden har området antagelig i perioder gen i en sognestruktur. Hvor de arkæolo­ været ret tæt befolket. I ældre stenalder giske fund ikke nødvendigvis giver et fuldt med dens jæger- og fiskerkultur har vand­ dækkende billede af den forhistoriske vir­ løbene virket tiltrækkende på bebyggelsen. kelighed, har vi i sognestrukturen et hel­ Senere vidner mange fund i området indi­ støbt billede af landskabets udnyttelse på rekte om bosættelse, især de talrige grav­ den tid, hvor sognene etableredes, nemlig høje fra stenalderens enkeltgravskultur og i 1100-tallets første halvdel. Sogneindde­ fra broncealderen2. Netop disse perioder lingen er næsten uændret overleveret til i viser en overvægt i bebyggelsen på de san­ dag5 og kan derfor med fordel udnyttes til dede bakkeøer. Fra ældre jernalder viser udsagn om situationen i tidlig middelalder. der sig en forskydning af bebyggelsen mod I områder, hvor ikke enkeltgårde som her, de mere lerede områder, især nord for un­ men landsbyer er det dominerende bebyg­ dersøgelsesområdet. Det betyder dog ikke, gelsesmønster, vil landsbyejerlavet være at området var bebyggelsestomt i jernal­ den ældste organisering af kulturlandska­ deren. Faktisk findes nogle af de største bet, som går tilbage til jernalderen. Selv koncentrationer af kendte jernalderbo­ om landsbyerne her flyttede med et par pladser i dette område med Grøntoft som hundrede års mellemrum, skete det inden et fint eksempel på flere faser i bebyggelsen for ejerlavets rammer, som det er arkæo­ fra 5. til 3. årh. f.Kr.; ganske typisk ligger logisk påvist fra Vorbasse6. Men indtil vi­ Grøntoft i Nr. Omme sogn i et område dere er der ikke påvist landsbyer i området med kraftigt lerindhold i sandjorden. Lige her i historisk tid, men derimod nok i vi­ i nærheden ved Omgård er fundet en for­ kingetiden ved arkæologiske udgravninger nem boplads fra vikingetiden med tre faser som omtalt ovenfor. (en landsbyfase og to faser som stormands­ Der er ét dominerende træk i sognedan­ gård3). Det skal også nævnes, at der på nelsens forhold til landskabet i undersø­ bakkeøen findes bevaret oldtidsagre med gelsesområdet. Det er afhængigheden af de karakteristiske digevoldinger; det gæl­ vandløbene. I mange tilfælde følger sog­ der på Brændgårds hede i Torsted sogn og negrænsen et eller flere vandløb, således at i den østlige del af Tim sogn (lige uden for to sogne deles om vandløbets bredder. For dette undersøgelsesområde). Agrene stam­ 7 ud af de 8 sogne gælder, at vandløb be­ mer fra sen broncealder eller ældre jernal­ stemmer sognets udstrækning, i hvert fald der. i dele af grænseforløbet. På de andre stræk­ For vikingetiden gælder, at de fleste fund ninger forløber grænsen midt gennem he­ ligger nær de middelalderlige kirker4. Det deområder, der må betragtes som margi­ kunne tyde på, at det kulturlandskab, der nalområder midt mellem to sogne. Men SKOVBJERG BAKKEØ 7

Gårdene langs Hover Å ligger som regel oven for ådalens skrænt. Som en a f de få ligger Vadstrup lavt, i en slugt ned til åen. Navnet vidner om et vadested, som er markeret på målebordsbladet fra 1872. Set fra nord 1984. (Foto: Birger Knudsen, Ringkøbing Museum). det er tydeligt, at det er vandløbene, som sydøst. Ligeledes løber flere vandløb midt har den dominerende betydning. Et sogn gennem andre sogne, hvor bebyggelsen or­ som Vinding er dog kun langs nord- og syd­ ganiserer sig heromkring. Dette vidner om grænsen bestemt af vandløb, mens øst- og vandløbenes centrale betydning i den da­ vestgrænserne går gennem hedeområder, værende bebyggelses økonomi - landbru­ men her er det sognets størrelse, der tvinger get. til at afgrænse sognet midt gennem hede. Et yderligere vidnesbyrd om vandløbs Det ene sogn, hvor vandløb ikke be­ betydning for grænsedragning og bebyg­ stemmer ydergrænserne, er Hover. Men gelse i tidlig middelalder har vi i Torsted her er vandløb afgørende på anden måde, sogns nordvestlige hjørne, hvor grænsen idet Hover Å løber midt gennem sognet går et lille stykke nord for Madum Å. Her med kirken liggende på nordsiden. H er­ ligger gården Lystbæk, og grænsedragnin­ udfra er sognet afgrænset ud i hedeområ­ gen her kunne antyde, at gården lå der der, men stadig sådan, at vandløb har stor allerede i 1100-tallet og havde landbrugs­ betydning for grænseforløbet. Således mæssige interesser også på den anden side strækker to tarme sig ud mod sydvest og af åen. nordvest, hvor arealer langs hhv. Hover å og Ejstrup bæk derved kommer til at høre Bebyggelsens organisering inden for sog­ med til sognet. Det samme er tilfældet mod net er i det vestjyske område domineret af 8 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER enkeltgårde. Der kan være grupper af 2-3 hold i sandet, hvilket virker tiltrækkende gårde, eller sågar helt op til 7-8 gårde (be­ på bebyggelsen, idet langt hovedparten af dømt ud fra 1688-matriklen: Askov i Nr. disse steder er bebygget omk. 1800, selv Omme sogn 8 gårde, Lystlund i Ulfborg om de ligger væk fra vandløb og midt ude sogn 7 gårde, Røjkjær 6 gårde og Vind 5 på heden. Andre lokaliteter med lerind­ gårde, begge i Vind sogn), ligesom brugen hold, som ikke er bebygget, kan være ste­ af betegnelsen by også er udbredt. Men der, hvor nedlagte bebyggelser kan søges. det er ikke ensbetydende med, at der i de Forklaringen på dette mønster må være, pågældende byer har været dyrkningsfæl­ at lerindholdet bevirker, at fugten lettere lesskab. Afgørende for at dyrkningsfælles­ holdes i jorden, hvilket skaber bedre be­ skab på agerjord ikke blev udbredt i det tingelser for agerbrug - modsat ren sand­ vestjyske område og dermed også manglen jord, hvor regnvandet hurtigt siver væk. på egentlige landsbyer, har givetvis været På den anden side må lerindholdet heller de dyrkbare arealers ringe størrelse kom­ ikke være for stort, da alt for stiv lerjord bineret med, at vægten lå på andre udnyt­ holder for meget på fugten og gør jorden telser af kulturlandskabet end lige netop for tung at arbejde med. Det gælder for et ager, f.eks. husdyrbrug baseret på høbjerg­ større område inden for undersøgelsesom­ ning, græsning på græs og lyng (vinterfo­ rådet, nemlig nordøst for Grønbjerg i Nr. der) m.m. Om dette billede holder hele Omme sogn - i dag ligger den bymæssige middelalderen tilbage, altså om enkelt­ bebyggelse Grønbjerg delvis i området. gårdsbebyggelsen er oprindelig, er ikke Derimod var området omgivet af lerblan­ undersøgt i den historiske forskning. Ne­ det sandjord, hvilket tiltrak bebyggelse - denfor anføres nogle mulige udviklings­ omkring 1800 og tidligere. træk for den middelalderlige bebyggelse. Hvad der til gengæld virker i negativ På baggrund af studier af bebyggelsens retning på bebyggelsen er høje områder i placering i landskabet omkring 1800, hvor­ terrænet, typisk hvor der både omkring fra vi har de ældste, detaljerede kort, kan 1800 og i dag er hedeområder. Som en der udledes nogle generelle træk om be­ kombination af sandjorden og højden vil byggelsens valg af bosættelsesområder, jorden her være så tør, at kun meget lidt idet det forudsættes, at stednavne også in­ vil kunne dyrkes. Det er forklaringen på, debærer stedskontinuitet i den historiske hvorfor der omkring 1800 og tidligere er bebyggelse. Som tidligere nævnt går vand­ et næsten bebyggelsestomt bælte fra Ulf­ løbenes tiltrækningsevne igen, også når det borg sogn ned gennem de nordlige dele af gælder de enkelte bebyggelseselementer. Torsted og Nr. Omme sogne til Timring Det er især tydeligt i Råsted, Torsted og sogn. Hover sogne, hvor enkeltgårdsbebyggel­ serne koncentrerer sig på begge sider af MIDDELALDERLIG vandløbene. Et yderligere element, der til­ BEBYGGELSE trækker bebyggelser, er lerindholdet i jor­ Bebyggelse i middelalder kan belyses på den7. Den dominerende jordart i overfla­ fire måder, dels ved arkæologiske fund, den er groft sand, visse steder fint sand. dels ved bevarede bygningsrester, dels ved Men nogle steder er der lommer af lerind­ historiske kilder, her især gennem omtale SKOVBJERG BAKKEØ 9

Nr. Omme sogn har udstrakte moser, hvor der i tidens løb er gravet store mængder a f tørv (klyne). De blev bl.a. solgt til de brændselsfattige sogne langs Vestkysten. Billede viser tørveskruer i Halkær Mose ved Ørnhøj 1943-44. (Ørnhøj Lokalarkiv). af stednavne, og dels ved pollenanalyser. er udført i fint tilhuggede granitkvadre på De arkæologiske fund er meget sparsom­ en sokkel, oftest med skråkant. Det vidner me for undersøgelsesområdet. Af middel­ om et fint håndværksmæssigt arbejde, men alderlige bygningslevn findes i området om sognet selv var med til at bekoste op­ kun de 8 gamle sognekirker. Pollenanaly­ førelsen af kirken eller om der var finan­ ser er ikke så præcise, når vi kommer op sielle bagmænd i form af f.eks. kirken eller i historisk tid. Det er derfor blandt sted­ stormænd, er det ikke muligt at sige noget navnene, vi skal søge de væsentligste op­ om. Blot kan det ses, at flere af kirkerne lysninger om middelalderlig bebyggelse. er ret oprindelige i deres fremtræden og Kombinationen mellem bygningslevn ofte kun har fået påført våbenhus. Der har og stednavne understreger en betydelig som regel ikke været behov for eller råd grad af alder for bebyggelsen. Kirkebyg­ til at lave udvidelser af kirken, eller indføre ningerne har antagelig alle 8 en romansk kostbart inventar; kun i de to sogne hvor kerne af kor og skib, hvortil er kommet der har ligget hovedgårde, Ulfborg og senere tilbygninger i form af våbenhus, Timring, er der flere udbygninger på kir­ tårn, kapel eller korsarm8. Den romanske kerne i form af korsarme, kapel m.m. datering betyder, at kirkerne er bygget in­ Sognenavnene antyder en endnu højere den for perioden 1100-1250. Bygningerne grad af ælde end selve kirkebygningerne9. 10 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Halvdelen af sognenavnene har endelser, dre navne fra området en betydelig grad som gør, at selve navnene kan dateres til at af ælde. Det gælder en lille gruppe af sted­ have været i brug før vikingetiden. Det gæl­ navne med de samme før-vikingetidige en­ der Råsted, Vinding, Timring og Torsted. delser (Revning i Vinding sogn, Voldsted Sidstnævnte bærer ydermere det hedenske i Vind sogn, Stenum i Råsted sogn samt gudenavn Tor. Navnene betyder i sig selv, Vium i Ulfborg sogn). Derudover findes at der har været en bebyggelse i sognet med en anden gruppe af stednavne, som via de­ kontinuitet tilbage til før-vikingetid. Om be­ res endelser kan dateres til vikingetid, nav­ byggelsen har ligget på samme sted, som den ne på -by, -torp, -toft, og -bøl (-torp-nav­ bebyggelse der i dag bærer navnet, er ikke net har også været brugt til at navngive en givet (se nedenfor om bebyggelsesflytnin­ anlæggelse i tidlig middelalder). I alle sog­ ger). De andre sognenavne kan ikke dateres ne findes der flere eksempler på denne type på tilsvarende måde, da de fleste af dem an­ bebyggelse (jf. figur 1). tyder mere tidsneutrale lokalitetsbetegnelser Fordelingen af de før-middelalderlige (Hover angiver således en pukkel, en højde stednavne i landskabet viser, at bebyggel­ i terrænet, Omme i Nørre Omme antagelig serne både har søgt vand og højereliggende ordet oma, som er et vandløbsnavn osv.). hede. I områderne omkring vandløbene Ved anlæggelsen af kirkerne og dannelsen af ligger der flere bebyggelser med gamle sognenavnet vil det have været naturligt at stednavne. Selv om det ikke kan forudsæt­ lægge kirken ved en stor betydende bebyg­ tes, at bebyggelsen altid har ligget netop gelse eller eventuelt midt mellem flere cen­ dér, hvor den ligger i dag, må den have trale bebyggelser, i begge tilfælde således at ligget indenfor det naturligt afgrænsede og kirken kom til at ligge centralt inden for sit ryddede område (ejerlav), hvor stednavnet sogn, det område hvorfra menneskene søgte kan have vandret med bebyggelsen. Men til kirken (sogn=søgning), og som udgjorde også længere væk fra de mere frugtbare det økonomiske tiendegrundlag for kirken. områder omkring åerne findes bebyggelse Med undtagelse af Timring ligger alle kirker med gamle stednavne. Det gælder f.eks. i området ret centralt i deres sogne under Ormstrup i Råsted sogn, til dels Troldtoft hensyntagen til, at vandløb som hovedregel i Vind sogn og Voldsted i samme sogn. For udgør sognegrænsen. Med andre ord har vi den sidste bebyggelse gælder det interes­ her at gøre med bebyggelscselementer, som sante, at den ligger i nærheden af sandjord dateringsmæssigt rækker tilbage til før vi­ med lerindhold. kingetid (der har været en fast bosættelse i Billedet af den middelalderlige bebyg­ området siden da), og som via sognekirkerne gelse kan udvides ved at inddrage alle be­ kan placeres topografisk i sognet fra 1100- byggelsesnavne, som er omtalt før 1550. tallet. For i det mindste ét sogn kan dette Dette betyder, at der vil være en overvægt bekræftes arkæologisk, nemlig Nr. Omme mod senmiddelalder, da mængden af sogn, hvor der i området lige nord for kirken, skriftligt kildemateriale vokser med tiden. ved Omgård, er fundet den tidligere omtalte Det vil i hovedsagen kun være sognenav­ landsby- og stormandsbebyggelse fra vikin­ nene, der vil være omtalt før år 1400. En getiden. række stednavne vil nu være omtalt, men Udover selve sognenavnene antyder an­ dermed være ikke sagt, at vi på denne måde KVJR BAKKEØ SKOVBJERG

Fig. 1. Undersøgelsesområdet 1683. (Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, red. a f Karl-Erik Frandsen, 1984). 12 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER får et fuldt dækkende billede af bebyggel­ te giver dog ikke grundlag for generelt at sen i senmiddelalderen. Ligesom det med udtale sig om noget mønster i de nedlagte navngivningen er et tilfælde, om en bebyg­ bebyggelsers placering i landskabet. gelse får et navn, vi i dag kan datere, således Der er dog mulighed for at belyse for­ er det også tilfældigt, om et bebyggelses­ skellige omstruktureringer i bebyggelsen i navn er blevet overleveret til os, f.eks. ved middelalderen, som ikke nødvendigvis kan at en person på en gård har optrådt som belyse, om der har været fremgang eller vidne i en retssag, der er blevet overleveret tilbagegang. I de to sogne Råsted og Vind til os. findes to bebyggelser med forleddet Gam­ Det ovenfor nævnte bebyggelsesbillede mel-. Det tyder på, at der er sket en flytning forstærkes. Der viser sig en ret tæt bebyg­ af hele bebyggelsen eller en udflytning af gelse langs med eller i nærheden af vand­ dele af bebyggelsen. Vind var i 1688 en løbene, store som små. Derudover findes landsby på 5 gårde, mens Gammelvind kun der bebyggelser omtalt beliggende i mere bestod af 1 gård; man kan her forestille sig tørre og højere hedestrøg. Det gælder i Nr. en flytning af store dele af bebyggelsen fra Omme sogn (Halkær og Askov), Timring området, hvor Gammelvind i dag ligger, sogn (Tiphede, Birkmose og Trøstrup), til det nordligere område ved Vind. Hvor Vind sogn (hovedparten af bebyggelserne mange gårde, der var involveret i flytnin­ på nær Blåbjerg og Sandfær). For de to gen, er det ikke muligt at sige. Det skal nævnte bebyggelser i Nr. Omme sogn samt bemærkes, at Vind kirke ligger ca. 2 km hovedparten af bebyggelserne i Vinding vest for området, hvor de to bebyggelser sogn gælder, at de ligger tæt ved eller på med Vind-navnet ligger i en ret central områder med lerindhold i sandjorden, position i sognet. Tilsvarende mønster kan hvilket er udtryk for lerindholdets betyd­ iagttages med en flytning fra Gammel Rå­ ning, når det gælder placeringen af en agrar sted til Råsted, under forudsætning af, at bebyggelse. der yderligere er sket en opløsning eller Det er muligt at påvise enkelte bebyg­ udflytning af bebyggelsen, idet der i 1688 gelser nedlagt i middelalderen. Det gælder ikke findes nogen bebyggelse med navnet 3 bebyggelser i Timring sogn10, to bebyg­ Råsted. Omkring kirken ligger kun gården gelser i Ulfborg sogn og endelig to bebyg­ Mosegård. Gammel Råsted består da kun gelser i Torsted sogn. De færreste kan dog af en gård. Det er ikke muligt at sige, hvor­ placeres i landskabet, men to af de tre i når disse eventuelle flytninger og omstruk­ Timring sogn kan placeres i den østlige del tureringer er sket. nær Trøstrup. Bisteraa i Torsted sogn er Med Hover sogn har vi en mulighed for omtalt i 1536, men i markbogen 1683 om­ at belyse en flytning af bebyggelsen lidt tales Bustenraa som et tidligere bol, der nøjere. I 1400-tallet omtales Hover by, nu er øde. Bebyggelsen er således nedlagt hvilket må forudsætte mindst tre gårde ret på et tidspunkt imellem de to årstal. Men tæt samlet, i dette tilfælde omkring kirken. den kan lokaliseres, da der i 1800-tallets Betegnelsen by bruges ikke senere om H o­ begyndelse genopstår en gård på stedet ver; i indberetninger til Ole Worm fra sog­ med navnet Bastenråtoft, beliggende ude nepræsten fra omkring 1638 gengives en i heden mellem Abisgade og Årbjerg. Det­ kortskitse over sognet" (figur 2). Her pla- SKOVBJERG BAKKEØ 13

/AZ> ^ U . a- - te # » ? ' . . ; z T(i{({^ nji sX>r ~."a^f,üv. V 'À n <> « i f f t 91 IW k x q «

0 w^Kü * Ä . V «A «i O / O' / 0 r <3? ~ ^ e ^ < J u r Z a f

*rW .’. **!«f*/Ä

Fig. 2. Præsten Peder Nielsens kort over Hover sogn omkring 1638. (Præsteindberetninger til Ole Worm, I, Ålborg og Ribe stifter. Red. a f Frank Jørgensen, 1970). ceres kun præstegården og kirkegården i sagen. Men fra 1634 omtales en gård som omkring kirken. Vest for dette område lig­ Gad, senere Gade og Gadegård, og på ud­ ger Vesterbye med to gårde og Hjelm med skiftningskortet fra 1804 ligger gården lige 1 gård. Vesterby og Hjelm omtales først i vest for præstegården. Det må antages, at skriftligt kildemateriale i hhv. 1610 og 1624 der i årtierne omkring 1500 er sket en op­ - på trods af at der netop fra Hover sogn løsning af en tættere bebyggelse kaldet har været ejendomsretlige konflikter i slut­ Hover, antagelig med centrum (forte eller ningen af 1400-tallet og begyndelsen af gade som betegnelse for fællesareal) vest 1500-tallet, som har medført, at meget ma­ for kirken, hvor Gadegård senere kendes. teriale fra sognet er overleveret; konflik­ På denne baggrund er bebyggelserne Ve­ terne har især drejet sig om Hover mølle sterby og Hjelm opstået som udflyttet fra og dens rettigheder til at blive betegnet landsbyen Hover (Hjelm må i 1688-ma- som en gård og til at skære tørv. I 1522 triklen henregnes til Vesterby, der da har omtales en flytning af en gård fra området 5 gårde). Det er således en tættere bebyg­ nede ved åen ved Hover mølle til en lidt gelse, der er gået i opløsning, men om der nordligere placering på »forten«, som der har været et tæt dyrkningsfællesskab, som også blev inddiget af til toften. Det voldte samtidig er gået i opløsning, vides ikke, dog problemer, og 1534 fik ejeren, Peder men er dog sandsynligt. I 1688-matriklens Skram til Voldbjerg, påbud om at flytte markbøger skildres et system med grupper huset12. Vi ved dog ikke, hvad der er sket af agre liggende ved siden af hinanden før 14 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Luftfoto a f den vestlige del a f Hover sogn. Foran til venstre ligger kirken, derover nar åen Anneksgården ved vejen over åen, midt i billedet forneden ligger den tidligere pogeskole, tilhøjre herfor gården Gade med minkfarm. Yderst til højre ses lidt a f bevoksningen omkring Kjeldgård. Derover anes de to Hjelm-gårde. Gennem billedet snor åen sig mod vest. (Foto: Palle Eriksen, Ringkøbing Museum). den næste gårds gruppe af agre kommer og 1550, hvilket er tilfældet med fire andre så fremdeles. På trods af en vis topografisk gårdnavne fra sognet. Tilsvarende kan også samhørighed mellem agerfordelingen og går­ være sket i Torsted sogn, blot måske lidt denes beliggenhed er der rester af et tidligere tidligere. Her gør et tilsvarende mønster fællesskab, idet Kirkegården og Hover kirke sig gældende som i Nr. Omme med går­ har agre i Vesterbys åse, og Gadegårdens denes placering i forhold til kirken og præ­ mark, som kaldes Nørre- og Søndermarken, stegården. Gårdnavne i dyrkningsområdet er delt mellem beboeren på Gadegård, Præ­ omtales først fra 1504.1 1683 bruges sågar stegården og Kirkegården13. også betegnelsen Kirkeby, der kun rummer En lignende opløsning af en bebyggelse to huse, ydermere et indicium for en ned­ og udflytning af de tilhørende gårde kunne lagt tættere bebyggelse. Der findes øst for antages at have fundet sted i Nr. Omme dyrkningsområdet i et særligt afgrænset også. Det er påfaldende, at ingen landsby lille område en gård ved navn Gammelby, bærer sognenavnet, og at en række enkelt­ der omtales første gang 1466; det kunne gårde ligger i kanten af det ryddede ejerlav, så tolkes som forgængeren for den lands­ uden at nogen af gårdnavnene omtales før bybebyggelse, der senere gik i opløsning. SKOVBJERG BAKKEØ 15

Alt i alt tyder dette på, at der i senmid­ høver kurven ikke angive andet end sving­ delalderen er sket en opløsning af en tæt­ ninger i rugdyrkning, mens byg- og hav­ tere bebyggelse til fordel for enkeltliggen­ repollen ikke spredes på samme lette måde de gårde inden for samme område. Da vi og antagelig kun ved tærskning, som må ikke ved, hvor mange gårde, der lå i den antages at være foregået inden for i lader tættere bebyggelse, er det ikke muligt at og derfor kun giver lille spredning15. Dog sige, om der er sket ændringer i det samlede har der antagelig ikke været dyrket ret me­ antal bebyggelsesenheder. Årsagen må get byg og havre på disse jorder16. være af driftsteknisk art, det kan være en forringelse af de agrare muligheder som BEBYGGELSESUDVIKLING følge af overudnyttelse afjorden, som gjor­ 1550-1688 de, at man valgte en udflytning og måske Bebyggelsesudviklingen og dermed land­ også en udskiftning, opløsning af et dyrk­ skabsudviklingen er ret vanskelig at få hold ningsfællesskab, med efterfølgende større på efter 1550. Først når vi kommer op til vægt på individuel drift af agerjorden og matriklerne i 1600-tallets slutning (1662, på animalsk produktion i almindelighed. 1664 og 1688), får vi et mere dækkende En mulighed for at belyse landskabsud­ billede af bebyggelsessituationen. viklingen har vi gennem pollenanalyse. Som det blev belyst under middelalderaf­ Der er lavet en regional pollenundersøgel­ snittet kan stednavne også anvendes til at se fra Danmarks ældste sø, Solsø, der er antyde en bebyggelsesudvikling. En bebyg­ beliggende lidt syd for undersøgelsesom­ gelsesnedgang kan antydes ved, at stednavne rådet14. Kornpollen begynder at vise sig i ikke omtales længere, hvor man f.eks. i ma­ området omkring 3.000 f.Kr., ved begyn­ trikler burde have forventet, at de var omtalt. delsen af bondestenalder. Landskabet bli­ Nedlæggelsen må så være sket i tidsrummet ver stadig mere åbent, præget af græsser mellem sidste omtale og den første matrikel. og først og fremmest lyng, der må betragtes Omvendt kan stednavne stadig ikke bruges som en vækst, der bliver vedligeholdt ved til at belyse en bebyggelsesfremgang, da et menneskelig påvirkning, ved græsning tilfælde kan afgøre, hvornår en bebyggelse og/eller afbrænding. Der er mindre sving­ er omtalt første gang. ninger i kornpollenmængden frem til vi­ Fra 1550-1600 er ingen stednavne fra kingetiden, derefter stiger mængden frem undersøgelsesområdets 8 sogne omtalt til tidlig middelalder, hvorefter den gradvis »for sidste gang«. Derimod er der fra 1600- aftager, men holder sig på et relativt stabilt tallet omtalt 20 stednavne, der ikke dukker niveau gennem middelalderen. Der ser op i matriklerne igen. Halvdelen omtales endvidere ud til at være en ganske svag sidste gang før 1664-matriklen; bemærkel­ stigning omkring år 1800. Dette udsagn sesværdigt er at der heraf er tale om 4 skal dog tolkes med varsomhed, da der for bebyggelser i Nr. Omme sogn, mens 3 er det første er tale om ret usikre pollen­ fra hovedgårdssognet Ulfborg. Yderligere mængder fra middelalderen og fremefter i 10 omtales i 1664-matriklen, men ikke i søaflejringen p.gr.a. udskridning af mate­ den efterfølgende i 1688. Heraf er der tale riale i søen; for det andet er det væsentligst om 6 i Vinding sogn og igen 3 i Ulfborg kun rugpollen, der kan måles - derfor be­ sogn. Vi kan kun lokalisere 1 af disse 20 16 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER bebyggelser (et Torp-navn omtalt ved kunne agerbruget dog nyde godt af den Trøstrup i Timring sogn i 1688-matriklens lidt mere fugtige jord ved de lavereliggende markbog). De 6 nedlæggelser i Ulfborg områder. Til gengæld kunne der findes jor­ sogn kunne dog forklares med de to ho­ der mere egnet til kornavl oppe i heden, vedgårdes ekspansion i sognet. Hvorvidt som blot ikke blev udnyttet eller kun med der med de øvrige er tale om bebyggelser, lange mellemrum tilsået, da afstanden var der har ligget i hedeområder eller ved åda- for stor til at køre gødning ud18. De hede­ lene, er det ikke muligt på dette grundlag arealer, som omgav bebyggelsessamlinger­ at udtale sig om. Materialet kan kun bruges ne og enestegårdene, fungerede derfor bl.a. til at antyde en bebyggelsesnedgang, især som store græsningsarealer for kvæg og i Ulfborg, Vinding og Nr. Omme sogne. får. Kvægholdets store betydning afspejler Men reelt ved vi ikke, om den opvejes af sig i den relativt store vægt smørret har i en tilsvarende eller større fremgang i be­ landgilden i forhold til kornydelser, f.eks. byggelsen. Konklusionen må derfor være i Hover sogn i 1664-matriklen19. et relativt stabilt bebyggelsesbillede med Det centrale område på bakkeøen var enkelte lokale nedlæggelsestendenser - ikke hjemsted for nogen hovedgård. Jor­ hvilket også stemmer overens med pol­ den var antagelig for dårlig til, at det kunne lenanalysens resultater. svare sig at etablere en hovedgårdsdrift på Bakkeøen, og der var ingen skov eller eng Status 1688 i større omfang (som f.eks. ved Storåen). Bebyggelsessituationen i 1688 viste et bil­ Til gengæld findes der flere hovedgårde lede domineret af enestegårde. I flere af lige i udkanten af området. Det gælder så­ sognene var der samlinger af gårde, men ledes i Ulfborg sogn med de to betydelige næppe landsbyer, da der at dømme efter hovedgårde Nr. Vosborg og Sdr. Vosborg, de senere udskiftningskort fra omkring Stenumgård i Råsted sogn samt mod øst 1800 var tale om løse bebyggelser. Der var Møltrup i Timring sogn. De befinder sig, næppe heller tale om et tæt integreret dyrk­ hvor jorden er lidt mere frugtbar, og hvor ningsfællesskab, idet mange gårde sand­ der findes betydelige engarealer. synligvis havde størstedelen af deres agre Et udtryk for jordens anvendelse og an­ liggende samlet - modsat mønstret fra vendelighed i 1688 får man i tabel 1. Det landsbyer med dyrkningsfællesskab, hvor ses her, at kun omkring 10% af jorden i agre tilhørende forskellige bønder lå ved undersøgelsesområdet var dyrket (A). Det siden af hinanden. Dyrkningssystemet var er ikke meget, når man sammenligner med, græsmarksbrug uden tægter, dvs. uden fa­ at i et østdansk område som Fyn var 47% ste inddelinger af marken. Rotationen i af jorden dyrket i 1682. At det var de mest græsmarksbruget var som regel 3-4 års uopdyrkede sogne, som undersøgelsesom­ dyrkning efterfulgt af 2-3 års hvile17. rådet udgør, viser sig, når man sammen­ Agerbruget spillede ikke hovedrollen i ligner med de øvrige dele af herrederne, landbrugsøkonomien; det gjorde i stedet der strækker sig hhv. nord- og vestpå. Her den animalske produktion, hvor det var var en lidt større del opdyrket. Det samme afgørende at placere bebyggelsen ved gode billede gør sig gældende, når det drejer sig vådområder, der kunne producere hø. Ofte om at måle, hvor mange tønder land, der SKOVBJERG BAKKEØ 17

Tabel 1: Oversigt over landbrugsareal og bonitet 1682-1965 A B C D E % % Ulfborg herred Timring sogn 4,8 6,4 133,5 148,75 67,8 Vinding sogn 12,5 8,9 70,9 67,25 54,7 Vind sogn 6,6 9,9 149,4 142,00 - Råsted sogn 17,3 9,7 56,0 55,75 48,6 Ulfborg sogn 13,6 4,6 33,9 36,50 49,1 5 sogne 10,4 6,9 66,0 68,06 55,6 herredet i sin helhed 12,9 6,1 47,4 48,02 53,3 Hind herred Torsted sogn 6,6 9,9 149,9 137,75 41,2 Hover sogn 10,4 7,9 75,7 98,00 60,9 Nr. Omme sogn 6,5 7,3 112,3 116,25 71,7 3 sogne 7,3 8,2 112,3 118,91 58,5 herredet i sin helhed 13,6 4,2 30,7 36,85 56,1 Undersøgelsesområdets 8 sogne 9,5 7,2 77,7 80,68 51,0 Forklaringer: A. Dyrket land i 1682 i % af totalarealet. D. Tdr. land pr. td. hartkorn 1844. B. Tdr. land dyrket jord pr. td. hartkorn 1688. E. Landbrugsareal i % af totalareal 1962. C. Tdr. land pr. td. hartkorn 1688. Obs: I 1962 er Vind og Vindings landbrugarcal beregnet under ét. Kilder: Henrik Pedersen: De danske Landbrug 1688, 1928/75. A .F. Bcrgsøe: Den danske Stats Statistik, bd. 3, 1848. Trap: Danmark, 5. udg. bd. IX, 1 Ringkøbing amt, 1965. gik på en tønde hartkorn - jo mindre areal til at være af en bedre kvalitet. Om der er pr. tønde hartkorn, jo bedre er jorden (B). sket forbedringer eller forringelser i jord­ Det ses også, at især Ulfborg og Timring boniteten i mellemtiden kan på dette sogne som hovedgårdssogne har noget grundlag ikke vurderes, da det ligeså vel bedre jord. Det tilsvarende billede gør sig kan dække over forskellige vurderingskri­ gældende, når man sammenligner med si­ terier på de to tidspunkter. tuationen omkring 1820, hvor vurderingen til 1844-matriklen blev lavet (D). Da målet I 1688 var det dog ikke sådan, at området med 1844-matriklen var at lave en ny bo­ var uden for godsejeres indflydelse, selv nitering, der tog hensyn til forandringer om hovedgårdene lå i områdets periferi sket i mellemtiden, men ikke forøgelse af eller udenfor. Som figur 3 viser, var alle det gældende samlede hartkornstal, så vil bebyggelser fæstegods på nær de 1 % reg­ denne oversigt vise, at dyrkningstilstanden net i hartkorn, der var selvejere (= 2 går­ i de 110-120 år på Skovbjerg Bakkeø ge­ de)20. Karakteristisk var, at der var tale nerelt var blevet relativt forringet sammen­ om meget adeligt strøgods, dvs. mange lignet med udviklingen på landsplan (D i enkeltbesiddere, der havde relativt få forhold til C). Der er dog tre afvigelser fra gårde eller huse. De største besiddere i 1688-situationen, vurderet relativt: Tim­ området var de fire indensogns godser ring og Hover sogne er blevet dårligere Nr. Vosborg og Sdr. Vosborg, Stenum vurderet, mens Torsted er blevet vurderet samt - i mindre målestok Møltrup. Der- 18 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Fig. 3. Besiddelsesforhold på Skovbjerg Bakkeø målt i tdr. hartkorn 1688

H Krongods S Præster M Hospitaler, skoler ES Selvejere Kl Hovedgårde Borgere S Adeligt bøndergods S Ikkc-adeligt bøndergods

Diagrammet læses fra »kl. 3« og baglæns.

udover havde baron Juel på det store gods såvel gårde som huse er antagelig først sket Rysensteen også besiddelser i området. i de sidste 30 år (jf. nedenfor). Som følge af de spredte besiddelsesforhold Men udviklingen dækker dog over mindst blev der aldrig tale om tyngende hoveri­ 9 nedlæggelser af bebyggelsesenheder, der byrder for bønderne i området - dertil var omtales sidste gang i 1688-matriklen. 5 af afstandene til godserne for store til at det disse ligger i Råsted sogn. Det er karakteri­ kunne svare sig. stisk, at flere af bebyggelserne har navn, der angiver beliggenheden: Hedegård i Ulfborg PERIODEN 1688-1800 sogn og Hede huse (altså mindst 2) i Råsted I den efterfølgende periode viser bebyggel­ sogn. Dette kunne tyde på en nedlæggelse sesudviklingen og dermed antagelig også ud­ af nogle bebyggelser i hedeområder, hvor nyttelsen af landskabet i overvejende grad dyrkningen må være blevet opgivet (for går­ stabilitet med ekspansive træk. Fra 1688 til denes vedkommende). 1805 vokser gårdtallet fra 229 til 251 bøn­ Sammenlignet med udviklingen på lands­ dergårde (9,6%). Over så lang en årrække plan er der tale om en noget større vækst må udviklingen her nærmest siges at være såvel i gård- som hustal. Gårdtallet falder stabil. Derimod har der fundet en tredobling på landsplan 1688-1805, men vokser dog af hustallet sted i områdets 8 sogne, fra 50 i Jylland 9,5% - ganske svarende til un­ huse i 1688 til 151 huse i 1805. Væksten i dersøgelsesområdets. Hustallets vækst er I ^SÎtnâS Afr.-,- •..•/i.1'- ''. * ^ * - ijSâfep Z-v)2S>:Äß jj»v f î r f t r m k / » • ' :'^ ^ ) S i 1v // l.Lr

*>.Ljr 3 ^ •■ I • > &^ ^,.,4aagy'- âHHæâ®^^^ï^3£« w . BAKKEØ SKOVBJERG *W 1 ■ • • £$|£SSm& ÙÊ '- ■» i/ i'Sî .<>*,>*. «Tfo#; 'g ^ O t - 7, * '1? * * • \ • a ^ i t ^ s ffi-’W:' O * a&râVvitgaWig a3&; BS f e / . - . y . \ V .\/7y-* - *•*'*•. ♦ G JiX iV C&2WW& • ■ ~ -'•* C>'Â?. -’HC— » r~ " S W t I ' ¥ % ^ W i; ^ z ;// , v: ;t z/ z. z;« fe^ B O â^ ' ^ l ï

ÿ3fe^w ^?W gW /w 8^^^gfe^c^W W ^^*g ' ' - v - ÿ S z *L*. née k» £ rh'<-

V-^ rijr-5 3 ’* *!

f i g . 4. Videnskabernes Selskabs kort 1803 med undersøgelsesområdet. 20 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER det noget vanskeligere at skønne om p.gr.a. ellers let vil kunne springe frem igen. Så­ formodet underregistrering i 1688, men på ledes bør der ikke være noget rent mor landsplan tyder tallene på en vækst på ca. tilbage, når marken efter 4 år skal henligge 170%; i Jylland er væksten noget mindre, til hvile og græsning23. på 110%. Det betyder, at væksten i hustal­ De store hedearealer kunne også anvendes let på Skovbjerg Bakkeø må betragtes som til andre formål. Begtrup skriver: »Lynghe­ exceptionelt høj. På den anden side anty­ derne give Brændsel, Jord at blande i Mø- der det også noget om uudnyttede land­ dingen, Tag til Husene, og Lyng at hede skabsressourcer. Bagerovne med. I Hederne og paa Grøn­ Omkring 1800 får vi for første gang de­ ninger i samme finde Faar og ung-stude taljerede kort over området, som kan give deres Underhold om Sommeren. De Bøn- en status over landskabets udnyttelse på dergaarde, som haver meget af Hede, græsse dette tidspunkt21. De viser et billede, der fremmede Faar i deres Hede«24. Billedet kan stemmer overens med den statistiske over­ suppleres med, at lyng også anvendtes som sigt fra 1688: at kun 10% af jorden var vinterfoder - når høet slap op, og lyngtørv dyrket. Agerjorden og bebyggelsen kon­ anvendtes ikke alene som brændsel og tag­ centrerede sig omkring vandløbene - dækningsmateriale, men også til at strø i stal­ udenfor var der store hedearealer - og så­ den for at samle ajlen, til at beklæde husene gar flyvesandsområder, således mellem med »træk«, dvs. stable tørv op langs yder­ Hover og Torsted sogne. væggene for at beskytte lerkliningen mod Driften af agerjorden var fortsat et græs­ regn, tagdryp og frost25. marksbrug - også efter udskiftningen af Således beskrives situationen omkring de begrænsede dyrkningsfællesskaber. 1800, men vi må antage, at billedet har Professor Begtrup beskriver i sin oversigt været det samme længere tilbage i tiden. I over landbruget omkring 1800, at de mest hvert fald tyder det overordnede bebyg­ sandede jorder i Ringkøbing amt havde gelsesbillede på en ret stabil situation, hvor den længste hvile efter at være dyrket i 4-5 hederne indgår i en betydningsfuld rolle i år22. Også noget hedejord blev årligt pløjet, hedeboernes hverdag, dels som underlag som regel to gange, hvorefter påførtes en­ for den store animalske produktion, dels ten staldgødning eller mergel. Men udbyt­ som grundlag for agerbruget (gødning, tet var ringe, fordi hedeskorpen selv efter både direkte og i indirekte form gennem 2-3 års dyrkning ikke nåede at forrådne. køerne), dels som brændsel og husbyg­ Man ville med fordel kunne høste 4 års ningsmateriale. Ganske vist er det agerbru­ afgrøder på en hedejord, hvis man harvede get og navnlig engene omkring vandløbe­ jorden 3-4 gange, lod den ligge i 2 år, der­ ne, der i første række har bestemt bebyg­ efter påførte mergel om efteråret og såede gelsens placering, men de omgivende vidt­ næste forår. Det kunne så være to år med strakte hedearealer har været økonomisk byg efterfulgt af to års havresæd; hvor jor­ meget vigtige. den var ren sandjord, som på Skovbjerg I de sidste årtier af 1700-tallet begyndte Bakkeø, anvendtes rug og boghvede. Det et opbrud i det hidtidige ret stabile møn­ afgørende er, at morlaget bliver tilstræk­ ster. Det er landboreformerne, som slår kelig sammenblandet med sand, da lyngen igennem. Udskiftningen fik ikke den samme SKOVBJERG BAKKEØ 21

En mindre ejendom. Kodal Sig i Fjaldene i Nr. Omme sogn. En ældre, mindre ejendom på heden, man aner det hare landskab i baggrunden. Striberne i taget viser, at man har tækket med skiftevis lyng og rughalm. Til højre bag personerne formentlig kålgården. Billede fra omkring 1918. (Foto: N. C. Nielsen. Ømhøj Lokalarkiv). store betydning som i de østdanske lands­ til selveje i perioden 1777-1803. Og i 1797 byområder, idet bebyggelsen fortrinsvis udstykkedes 14 små parceller fra gården bestod af enkeltgårde, og dyrkningen var Søndergård. I forvejen var gården ret lille i forvejen baseret på individuel drift under (kun 1 tønde og 6 skæpper hartkorn), så egen bestemmelsesret. Også hederne, hvor de nye ejendomme fik små lodder. Dette der tidligere havde været fællesgræsning kan også være med til at forklare, at antallet og fælles udnyttelse, blev udskiftet, men af huse i sognet voksede fra 1 i 1688 til 21 der kunne godt gå nogen tid, inden det i 1805 (gårdtallet faldt fra 26 til 25). I Tim­ skete, således blev GI. Vinds hedeareal i ring sogn fik det betydning for bebyggel­ Vind sogn først udskiftet i 185026. sesvæksten, at hovedgården Møltrup fra Af langt større betydning blev overgangen 1791 frasolgte sit fæstegods: gårdtallet fra fæste til selveje og udparcellering af ho­ voksede med 7 og hustallet fra 3 til 16 i vedgårde. Disse udløbere af reformerne fik perioden 1688-1805. Dog kan især væksten til følge, at der skete en betydelig forøgelse i hustallet ligge tidligere i perioden, da ho­ af bebyggelsestallet, da de nye selvejere fik vedgården kan have oprettet huse for at få mulighed for at udstykke dele af deres ny­ dækket et arbejdskraftbehov. En lignende erhvervede ejendomme til nye brug og på stor vækst i hustallet i de to andre hoved­ den måde finansiere deres køb af ejendom­ gårdssogne, Ulfborg og Råsted, kan iagtta­ men. Således overgik alle gårde i Vind sogn ges i denne periode. 22 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Fig. 5. Bebyggelsens udvikling på Skovbjerg Bakkeø 8 sogne, 1688-1965

2000 — Gårde 1-12 tdr. htk. 9 - - - 9 1800 Huse i alt 1 — u 1600 - Heraf landbrugshuse o — r~ 1 1400 9 c , 4 s 1200 * bD& 1000 -8 800 tt \ — / 1 600 / / 400 4 „ * 200 „ - * 0

O'' \ l X I '■•JOOOOOOOOvD^DsO Å r :oo — x l O ’- M O ' s O t ' J t n o o O O O <3 0 0 0 0 0 0 0

Overgangen til selveje skete så hurtigt, byggelsen og landskabsudnyttelsen frem at der i 1835 kun var 14 ud af 268 bøn­ til omkring 1965. Derefter satte en ned­ dergårde og 11 af 212 huse (i begge til­ gang ind, som er fortsat op til nutiden. fælde 5%) tilbage som fæstegods i om­ Figur 5 viser hovedlinierne i bebyggel­ rådet. På dette niveau holdt fæstegårdene sesudviklingen i de 8 centrale sogne på sig gennem det meste af 1800-taIlct, mens Skovbjerg Bakkeø frem til 1965. Antallet der yderligere kom nogle fæstehuse til, af gårde viser en svag vækst gennem pe­ oftest uden jord, dvs. primært som dag­ rioden frem til omkring århundredskif­ lejere for større brug. Men hovedparten tet; derefter faldt antallet langsomt fra af brugene havde gennem 1800-tallet i 285 i 1904 til 251 i 1965. Men dette op­ kraft af selvejet fuld bestemmelsesret vejes af den enorme vækst i hustallet fra over deres brug. 150 omkring år 1800 til et skønsmæssigt reelt hustal i 1965 på knap 2000. Hustal­ BEBYGGELSES- OG LANDSKABS­ let dækker over både 868 landbrugshuse UDVIKLINGEN 1800-1990 (over 1 ha., men under 1 td. htk.) og ca. Bebyggelsesudvikling 1000-1100 andre beboelsesejendomme27. Den ekspansion, som perioden med land­ Landbrugshusene kan udskilles fra år­ boreformerne indebar, fortsatte efter år hundredskiftet og viser siden en stigende 1800 og har præget udviklingen både i be­ tendens fra 566 til de omtalte 868 enhe- SKOVBJERG BAKKEØ 23

Fig. 6. Befolkningsudvikling i Skovbjerg Bakkeø 1769-1994, alle 8 sogne

Folketallet i 1787 er for lavt Efter 1970 er en del af Råsted sogns område udskilt. der, dog med en vis afmatning i mellem­ tig og konstant vækst frem til 1925, hvor­ krigstiden. efter vækstraten faldt noget frem til 1955, Væksten i ikke-landbrugsmæssige be­ men altså stadig i stigning. Frem til 1960 boelsesejendomme ser ud til at have været faldt folketallet i området (som i amtets betydeligt større i området end væksten i landdistrikter i øvrigt), og holder sig på landbrugsejendommene. Det skyldes, at dette niveau til halvfjerdserne, hvor der er der i området ligger flere bymæssige be­ en lille vækst, især i sognene med bymæssig byggelser, der er opstået omkring de nu bebyggelse28, men fra 1980 viser befolk­ nedlagte stationer på det lokale jernbane­ ningsudviklingen i området generelt falden­ net og omkring vej knudepunkter (først og de tendenser. fremmest Ulfborg, men også Grønbjerg, Sammenholdes udviklingen for befolk­ Sørvad, Ørnhøj og i mindre målestok ningen og bebyggelsen, er der god over­ Vind, Timring og Muldbjerg). Denne ud­ ensstemmelse med en stor konstant vækst vikling viser, at Skovbjerg bakkeøområdet fra omkring 1800 til omkring 1920; deref­ i dette århundrede også er blevet beboet ter mindre vækstrate. Men efter 1945 viser og udnyttet til andet end landbrugsmæs­ bebyggelsen påny en stor vækst, mens be­ sige formål. folkningstallet er stagnerende. Forklarin­ Figur 6 viser befolkningsudviklingen i gen på uoverensstemmelsen kan ligge i to området fra 1769 til 1994. Der var en kraf­ forhold. Dels i udviklingen inden for land- 24 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Tabel 2. Bebyggelsesudviklingen på Skovbjerg Bakkeø sammenlignet med andre egne (1688-) 1805-1965 Index 1805 = 100, for landbrugshuse: 1904 = 100 Skovbjerg Bakkeø Ringkøbing amt Jylland Danmark G LH H G LH H G LH H G LH H 1688 91 90 91 104 1805 100 100 100 100 100 100 100 100 1873 113 260 104 234 125 332 130 277 1904 112 100 527 106 100 443 124 100 435 130 100 346 1924 111 127 702 111 114 521 133 113 516 144 107 399 1965 98 153 1275 109 116 1038 139 99 993 153 81 824 Forklaringer: G = bøndergårde; LH = landbrugshuse; H = beboelseshuse ialt (inch LH) OBS: Tallene i 1924 og 1965 er beregnet uden inddragelse af Sønderjylland Kilder: Henrik Pedersen: De danske Landbrug 1688, 1928/75 Gregers Begtrup: Beskrivelse over agerdyrkningens tilstand i Danmark, bd. 7, 1812 Per Grau Møller: Fra landsby til soveby, 1990 Statistisk Tabelværk 111,32, VE 3, VE 14, 1970,11. bruget, hvor tjenestefolk forsvinder fra be­ huse og aim. beboelseshuse) viser amtet og drifterne og familiebruget vinder endnu undersøgelsesområdet en noget langsom mere frem, og dels at antallet af personer udvikling frem til 1873, derefter sker der pr. husstand generelt falder. Disse udvik­ en stor vækst i hustallet, ikke blot i under­ lingstendenser forstærkes af, at den største søgelsesområdet, men generelt i det jyske vækst i området er sket i almindelige be­ område, som fastholdes frem til 1965, hvor boelsesejendomme uden tilknytning til de øvrige landdistrikter i Østdanmark også landbrug. følger godt med (der skal ikke lægges for Sammenholdes bebyggelsesudviklingen megen vægt på udviklingen i indekstallene på Skovbjerg Bakkeø med udviklingen i for gårde og huse indbyrdes, da den meget andre områder som i tabel 2, viser der sig kraftige udvikling i husene skyldes et svagt et mønster. Gårdtallet er stagnerende og i begyndelsesgrundlag). Hustallene tyder dette århundrede faldende både i området således på, at udviklingen i Vestjylland er og i Ringkøbning amt generelt, mens gård­ sket med nogen forsinkelse i forhold til tallet er i stadig vækst frem til 1965 i Jylland både øerne og Østjylland, især på Skov­ og især på øerne. Derimod viser udviklin­ bjerg bakkeø, men derefter i årtierne om­ gen i landbrugshuse siden 1904, at her er kring århundredskiftet har haft en vældig den landbrugsmæssige udvikling foregået, ekspansion. både i Ringkøbing amt og meget markant Undersøger vi udviklingen i landbrugs­ på bakkeøen, mens der i Jylland og meget ejendommene nøjere, er det således blandt udpræget på øerne er tale om tilbagegang landbrugshusene, at der findes den mar­ efter 1920 i antallet af landbrugshuse. Ser kante udvikling. Nu er skellet mellem gård vi på husene som helhed (både landbrugs­ og hus ikke særlig relevant især i sammen- SKOVBJERG BAKKEØ 25 ligning med østdanske forhold, da jorden Arealanvendelse er så dårlig, at der f.eks. i 1924 blandt bøn­ Det første gennemgående træk i bebyggel­ dergårdene på 1-12 tdr. htk. i Ringkøbing sesudviklingens præg på landskabet er frit­ amt gik 15,3 ha. på en tønde hartkorn, liggende gårde og huse - i overensstem­ mens der blandt landbrugshusene gik 49,2 melse med det nye bebyggelsesmønster ef­ ha. på den samme tønde hartkorn. I un­ ter udskiftningen, som jo heller ikke var dersøgelsesområdet er forholdet endnu så fremmed for vestjyske forhold. For det grellere: F.eks. i Nr. Omme sogn gik der andet er det slående, at udviklingen fandt blandt bøndergårdene 34,9 ha. pr. tønde sted i form af udstykninger af eksisterende hartkorn og blandt landbrugshusene hele brug, således at de nye bebyggelser kom 85,1 ha. N år skellet mellem gårde og huse til at ligge i nærheden af den eksisterende går ved 1 tønde hartkorn betyder det, at bebyggelse og tog sit udgangspunkt i al­ mange landbrug med et jordtilliggende lerede opdyrket jord, som siden blev ud­ større end en østdansk bondegård stati­ videt. For det tredie er det begrænset, hvor stisk vil blive regnet som et hus! Forskellen meget af bebyggelsesudviklingen fandt er så meget mere grotesk, som hartkorns- sted som direkte nykoloniseringer på ny­ beregningen hviler på tilstanden i begyn­ brudt jord. Men her er det værd at bemær­ delsen af 1800-tallet ved forarbejderne til ke, at både hedejord og våde jorder - som 1844-matriklen. Den opdyrkning og jord­ først skulle afvandes - blev taget i anven­ forbedring, der i mellemtiden er sket, vil delse som dyrkningsområde for de nye be­ ikke komme til udtryk i hartkornstallene. byggelser. Som eksempel på en nykoloni­ Dette dårlige forhold mellem areal og bo­ sering i hedejord kan nævnes Nørhede i nitet fik i 1800-tallets første halvdel en særlig det meget ekspansive Nr. Omme sogn, følge. Udstykningsforordningen af 1819 på­ hvor der allerede i 1872 fandtes små brug bød, at der til hver gård efter en udstykning i området. Et eksempel på afvanding og skulle ligge mindst 20 tønder boniteret jord, opdyrkning af et vådområde er Lystbæk- svarende til ca. 4 tønder hartkorn; mindre kjær i den NV del af Thorsted sogn, hvilket gårde kunne ikke udstykkes. Kun de færre­ skete efter 1912. ste gårde i Vestjylland oversteg denne hart- Denne bebyggelsesudvikling, der ho­ kornsgrænse. For at kunne oprette nye brug, vedsagelig tog sit udgangspunkt i de eksi­ var de derfor nødt til at omgå loven ved at sterende, men dermed også lavereliggende oprette små fæstebrug under de selvejede landbrugsområder, fortrinsvis langs vand­ gårde29, hvor gårdmændene så blev veritable løb, betyder dermed også, at de lavestlig- godsejere, selv om så godt som alt fæstegods gende hedeområder først blev taget ind til var eller var ved at blive afviklet på dette dyrkning, mens de højstliggende områder tidspunkt (i 1835 var kun 14 ud af 268 gårde først sent blev pløjet op eller måske stadig i fæste i området). Derfor optræder der i i dag er uden for landbrugsarealet. Det er 1850-tællingen ialt 106 ejendomme, hvis dog ikke muligt at sætte nogen fast højde­ hartkorn henregnedes under andre - set i grænse på, da det er meget forskelligt fra relation til, at hustallet var ialt 259 i 1850, sogn til sogn. Den tidligere iagttagne ten­ og i 1835 var der kun 11 fæstehuse ud af 21 dens til at bosætte sig på sandjord med et huse. større lerindhold synes ikke afgørende i 26 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Fig. 7. Arealudnyttelsen i alle 8 sogne 1871 | Korn i alt 0 Rodfrugter H Spergel o.a. I I Brak BS Græs/grovfoder - Eng □ H Overdrev FR Hede/lyng/skov □ □

Diagrammerne læses fra »kl. 3« og baglæns.

Fig. 8. Arealudnyttelsen i alle 8 sogne 1896

I Korn i alt S Rodfrugter H Spergel o.a. I I Brak ES Græs/grovfoder Eng H Haver/planteskoler H Overdrev FR Hede/lyng S Moser M Skov Ö Klit/forstrand ÜJ Veje/byggegrund SKOVBJERG BAKKEØ 27

Fig. 9. Arealudnyttelsen i alle 8 sogne 1919

I Korn i alt 0 Rodfrugter □ I I Brak S Græs/grovfoder □ ffl Haver/planteskoler □ EB Hede/lyng 0 Moser M Skov O Klit/forstrand Q Veje/byggegrund Eng er indregnet 1 1 Vandhuller i græs/grov foder

Fig. 10. Arealudnyttelsen i alle 8 sogne 1962

H Korn i alt Rodfrugter UH Spergel o.a. □ Græs/grovfoder Eng □ n u □ Hede/lyng/skov □ □ 28 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER denne ekspansionsperiode. Bortset fra at Der er inden for området forskelle på, udvidelsen ud fra eksisterende bosættel­ hvor store de udyrkede areler var i 1871, sesområder altså også skete til lerjord, hvor f.eks. udgjorde de i Torsted sogn 80% og disse i forvejen var beboet. i Hover sogn 74%, mens de i Vinding ud­ Ser vi på udviklingen i arealudnyttelsen gjorde 54% og i Ulfborg sogn 51%. Mens 1871-1962, som den afbildes i figurerne Ulfborg sogn i sin helhed er atypisk for 7-1030, afspejler bebyggelsesudviklingen området med sine store engarealer ved sig klart her. Omdriftsarealet (inch Storåen, hedeslette og to hovedgårde, er græs/hø og brak) udgjorde i 1871 25%, Vinding som et mere typisk hedesogn ud­ mens det i 1962 var fordoblet til 51 %. Stig­ tryk for, at her var opdyrkningen i 1800- ningen var her sket i perioden frem til 1919, tallets anden halvdel godt fremskreden og hvilket er i overensstemmelse med, at det fortsatte perioden igennem. Ligeså viste var i denne periode, der var den største også det bebyggelsesaktive Nr. Omme vækst i landbrugsejendommene. Inden for sogn tegn på stor opdyrkning, da land­ landbrugsarealerne er der en klar tendens brugsarealet udvidedes fra 19% i 1871 til til mere intensiv drift. Kornarealet udvides 62% i 1962. Derimod var opdyrkningen gennem hele perioden, således at korn i ikke så stor i hverken Råsted eller Ulfborg 1962 dyrkedes på 1/4 af arealet. Ved siden sogne. I Råsted er bebyggelsesudviklingen af er der sket en udvidelse af arealet med ret beskeden i perioden, mens der i Ulfborg rodfrugter (roer, kartofler), især efter år­ sogns østlige del sker en del store tilplant­ hundredskiftet. Græsningsarealer i om­ ninger efter 1919. drift udvidedes også frem til 1919, derefter Sammenligner man de lange linier i ud­ er de gået tilbage til fordel for mere intensiv viklingen, var således i 1688 10% under korndyrkning. plov. I løbet af de næste knap 200 år frem Udvidelsen af landbrugsarealet er sket til 1871 kommer 25% af området under på bekostning af hedearealerne og de små omdrift og i løbet af de næste knap 100 år områder med kær og fælled (permanente fordobles det dyrkede areal igen til 51% i græsarealer, der ikke var sprunget i lyng; 1962 og med en mere intensiv udnyttelse. opregnes ikke efter 1900). Hedearealet ud­ Menneskenes omformning af landskabet gjorde i 1871 stort set hele 65%, da der har således været betydningsfuld, ikke blot ikke var skov af betydning. Det er i 1919 når man tænker på det opdyrkede areal, halveret til 32%, mens skovarealet er vok­ men også på at heden egentlig er menne­ set til 12% p.gr.a. de store plantager. Det skeskabt og udnyttet af beboerne til mange samlede hede- og skovareal holder sig stort forskellige formål. Forskellen ligger såle­ set på dette niveau frem til 1962, dog med des i den intensitet, hvormed landskabet en forskydning mod skovarealerne, hvor udnyttes. stor er det ikke muligt at angive. Engarealerne ser sammen med de be­ Landbrugets driftsformer skedne tørvemoser ud til at have beholdt Landboreformerne skabte nogle struktu­ deres position; dog er engarealerne i Ulf­ relle ændringer i landbruget (udskiftning, borg sogn, hvor de i 1871 udgjorde 11%, overgang til selveje, hoveriafløsning), som næsten blevet halveret. dannede grundlaget for den enorme øko- SKOVBJERG BAKKEØ 29 nomiske vækst, som landbruget gennem­ som trækkraft. Det anbefaledes kraftigt af gik frem til i dag. Således næsten 10-doble- J.C. Hald i 1830’rne, hvor mange benyt­ des landbrugets produktionsværdi fra tede stude som trækdyr, også gårdmænd. 1830’rne til 1960’erne. Forøgelsen skyldtes Endnu mod århundredets slutning blev både en øget indsats af produktionsfakto­ stude anvendt som trækdyr, men det kul­ rer (areal, arbejdskraft, mergel, kunstgød­ minerede omkring 1880, hvor malkekøer­ ning og sprøjtemidler samt trækkraft) og ne vandt frem på studenes bekostning i en øget produktivitet på de enkelte brug. kvægholdet33. Intensiveringen af driften skete i under­ Tabellen over husdyrholdet er ganske søgelsesområdet i særlig grad ved forøgel­ sigende for den store omlægning, der skete sen af landbrugsarealet. Som ovenfor be­ i landbruget i slutningen af 1800-tallet, lyst skete der mellem 1600-tallets slutning både på landsplan og i undersøgelsesom­ og 1871 mere end en fordobling af land­ rådet. Fra 1830’rne havde landbruget satset brugsarealet. Det betød, at megen hedejord på en øget kornproduktion, begunstiget af blev opdyrket. I 1830’rne beskrev land­ gode og stigende priser på verdensmarke­ husholdningsselskabets sekretær J.C. Hald det. Omkring 1870 begyndte priserne på landbrugets tilstand i Ringkøbing amt. korn at falde på grund af øgede kornmæng­ Her nævner han, at der mangler den for­ der fra både USA og Rusland. Fra 1883 nødne arbejdskraft og gødning for at kun­ var Danmark ikke længere korneksportør, ne opdyrke hederne31. Som det er belyst men indførte nu korn. Det tvang bønderne voksede befolkningen i området, og antal­ til at omlægge produktionen, hvilket skete let af bebyggelsesenheder steg, især de små ved at lægge større vægt på den animalske brugsenheder anlagt på kanten af det dyr­ produktion. Husdyrholdet havde været kede areal og hederne. Desuden brugte stigende også under kornsalgsperioden, man i stigende grad gennem 1800-tallet fordi der var en nødvendig gødningsba­ mergel til at forøge udbyttet, både på de lance med kornproduktionen. Men nu sat­ gamle landbrugsjorder og på de nybrudte sede landbruget på husdyrene på bekost­ heder. Og kunstgødning vandt også ganske ning af kornproduktionen. langsomt frem fra 1800-tallets anden halv­ I tabel 3 ses, at antallet af malkekøer del, især hjulpet af jernbanens anlæggelse mere end fordobledes i perioden 1871- (i 1875 åbnedes den vestjyske længdebane, 1924. Dog udvidedes også antallet af andet som løber gennem Ulfborg sogn lige i ud­ kvæg, især i perioden efter 1898. Svinehol­ kanten af undersøgelsesområdet)32. det øgedes også betydeligt, mere end 6 gan­ Hvad trækkraften angår, vandt den også ge i perioden, igen især efter århundred­ betydeligt frem i perioden. Som det ses i skiftet. Mens alle andre husdyrarter steg, tabel 3 firdobledes antallet af heste i om­ faldt antallet af får ret så betydeligt til i rådets sogne fra 1871 til 1924. I samme 1924 at udgøre ca. 1/3 af antallet i 1871. periode voksede det besåede areal med Samlet voksede antallet af husdyr således 90%, hvilket antyder en vældig intensive­ med 10.000 i disse betydningsfulde om­ ring af driften. Det skal dog også under­ lægningsår. Men endnu mere vægt får om­ streges, at mindre brug, der ikke havde råd lægningen, når antallet af husdyr omregnes til at holde heste, kunne anvende stude til »storkreaturer«, som er et udtryk for 30 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Tabel 3: Udviklingen i husdyrholdet på Skovbjerg bakkeø, Jylland og Danmark 1871-1924. Skovbjerg bakkeø Jylland Danmark Absolutte tal Index (1871 = 100) 1871 1898 1924 1871 1898 1924 1871 1898 1924 1871 1898 1924 Heste 703 1879 2840 100 267 404 100 163 204 100 142 162 Hornkvæg 6336 8595 14053 100 135 222 100 137 208 100 141 197 heraf køer 2972 4679 6418 100 132 216 100 134 169 100 132 158 Får 15606 11248 5247 100 72 34 100 67 19 100 58 15 Svin 1871 3960 12023 100 212 642 100 280 782 100 264 587

Husdyr ialt 24516 25682 34163 100 105 139 100 113 154 100 116 152

Storkreatur 10471 14254 23744 100 136 226 100 140 223 100 142 207

OBS: Tallet i 1924 er beregnet uden inddragelse af Sønderjylland. Kilder: Statistisk Tabelværker 111,27 og VC 1, samt J. P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udg. Kbhn. 1925. dyrenes foderbehov og derfor et mere reelt fåreholdet foregik langsommere på Skov­ billede af udviklingen34. Der viser sig her bjerg Bakkeø - heden blev fortsat brugt en stigning på 126% i antallet af husdyr. til fåregræsning. Tager man i betragtning, at landbrugsare­ Det større antal malkekøer satte sig også alet steg med 85% i samme periode i un­ sit spor i bebyggelsen, idet der frem til dersøgelsesområdet, vil det ses, at husdyr­ omkring 1920 var oprettet 7 mejerier i om­ holdet har fået en større vægt i landbrugs­ rådet, heraf 3 alene i Nr. Omme sogn (i produktionen. Grønbjerg, Ørnhøj og Abildå). Sognet Sammenligner man udviklingen i husdyr­ havde også en vækst i antallet af køer, der holdet i undersøgelsesområdet med udvik­ er dobbelt så stor som det øvrige område. lingen i Jylland og hele landet, tabel 3, viser Det større husdyrhold krævede også fo­ det sig, at udviklingen ikke var så forskellig der. En del af det ses i arealudnyttelsen, i undersøgelsesområdet fra det øvrige land. hvor dels arealet med rodfrugter fra 1871 Regnet i storkreaturer er der god overens­ til 1919 er steget fra en ubetydelighed til stemmelse med udviklingen i hele det jyske 5,7% af det samlede areal (indeholder dog område - på øerne var udviklingen knap så både kartofler, foderroer og sukkerroer), stor efter århundredskiftet. En meget mar­ dels er græs og grovfoder udvidet fra 14% kant afvigelse er den langt større udvikling i 1871 til 32% i 1919 (indeholder i 1919 i hesteholdet på Skovbjerg Bakkeø; det af­ dog også engarealer). Frem til 1962 har spejler den langt større vægt, som agerbruget rodfrugterne øget deres betydning, mens fik i området i forhold til situationen ved græs- og grovfoderarealerne er formind­ 1800-tallets midte. Koholdet havde større sket til fordel for agerarealerne. Dette kun­ fremgang i området efter 1900 end i det øv­ ne dermed i den sidste del af perioden in­ rige land, mens til gengæld afviklingen af dicere en mindre vægt på husdyrholdet, SKOVBJERG BAKKEØ 31

Engvandingskanal på sydsiden a f Hover Å, anlagt 1869-70. Dæmningen løber til højre for vejen. (Foto: Birger Knudsen, Ringkøbing Museum). men det er næppe tilfældet. Det er snarere sted sogn. Muligheden for flere anlæg skal udtryk for en omlægning til staldfodring, dog ikke udelukkes. og herunder større svinehold, der fodres I et område på den sydlige del af Skov­ med korn. Ligeså er hesteholdet faldet dra­ bjerg Bakkeø, omkring Borris og Sdr. Fel- stisk som følge af traktorens indførelse. ding, er lavet en detaljeret undersøgelse af En anden mulighed for at forøge foder­ udnyttelsen af kulturlandskabet fra 1600- produktionen var at anlægge engvandings­ tallet frem til 197735. Et af de interessante anlæg. Ved at stemme vandet op i vandlø­ resultater er beregningen af udbyttet fra bene ved hjælp af en sluse kunne man enten de forskellige dele af kulturlandskabet. I bruge vandet til at vande, gøde eller varme 1840, hvor opdyrkningen kun var svagt (afhængig af årstiden) de bagvedliggende begyndt, gav høstudbyttet af det dyrkede enge, eller endnu bedre at overrisle de for­ areal 20-25% af de samlede afgrødeenhe­ an liggende enge via et kanalsystem. På der, græsset på de hvilende agre ydede også denne måde kunne man øge engenes ud­ 20-25%, engene gav 30-35%, mens græsset bytte betydeligt og også inddrage større fra de store hedearealer producerede mel­ arealer til foderproducerende enge ved at lem 20 og 30% af de forbrugte afgrødeen­ gøre dem fugtige. På målebordsbladene fra heder. 1912-17 ser der ikke ud til at have været I 1888 var de samlede afgrødeenheder særlig mange engvandingsanlæg i området øget betydeligt, i Borris sogn med 100% på trods af de talrige åer. Men ved Hover og i Sdr. Felding sogn med 300%. Forde­ Å i Hover sogn ses flere sluser angivet, lingen var også ændret med betydeligt ved Vorgod Å ved Møltrup i Timring sogn større vægt på høstudbyttet fra agrene (35- samt to sluser ved de to vandmøller i Rå­ 40%) på bekostning af hedearealerne, der 32 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Udsigt over den unge stationsby Ømhøj formentlig i 1912. Billedet er taget fra den senere kirkebakke. Lidt til venstre for midten ligger stationen, opført 1911, med et dampende lokomotiv. Ømhøj var endestation på banen fra Ringkøbing, til den i 1925 blev ført videre til Holstebro. 1 husene bag stationen boede bl.a. smed, tømrer og købmand. Til højre mejeriet, og til venstre og lidt højere herfor ligger missionshuset Salem med langsiden til. Møllen øverst la ved hovedvejen. (Foto: Gundelach-Hansen. Privateje). nu kun ydede mellem 5 og 10% af de sam­ græsset i omdriften. Dette er en bemær­ lede afgrødeenheder (der var dog mere tale kelsesværdig høj andel, men stemmer godt om en relativ nedgang end om en absolut). med udbredelsen af græs i omdriften i 1919 Engareaierne beholdt deres relative betyd­ i arealfordelingen i undersøgelsesområdet ning, hvilket betyder, at deres udbytte for­ lidt nordligere. Engenes produktion er i øgedes væsentligt, bl.a. som følge af eng­ Borris-Sdr. Felding området mindsket lidt vanding fra den store Skjernå kanal, der og regnet i procent mere end halveret, blev etableret i 187236. mens hedearealernes udbytte nu ligger un­ Frem til 1907-09 er tendensen fortsat: der 5%. Produktionen hviler hovedsagelig Det samlede udbytte er steget 60-75%; de i sig selv, men får dog tilført foder og i dyrkede marker udgør nu en dominerende mindre grad kunstgødning udefra udover, part af produktionen med 80-85% af af­ at der kommer returmælk tilbage til kalve grødeenhederne fordelt med 45-50% på og svin fra mejeriet. kornmarkerne og mellem 30 og 40% til Fra århundredskiftet og frem til 1977 er SKOVBJERG BAKKEØ 33 produktionen i de to sogne beregnet til at ningen og overgangen til selveje gradvist være vokset knap 3 gange i Borris sogn og mere og mere skub i en intensiv udnyttelse knap 5 gange i Sdr. Felding sogn. Den væ­ af jorden. sentligste produktion ligger nu på de dyr­ Skov var der kun meget lidt af i området. kede marker, hovedsagelig korn og roer, Der »... ses ej træer uden ved nogle enkelte der bidrager med 75% af de producerede herregårde og præstegårde«, skrev profes­ afgrødeenheder. Græs i omdriften bidrager sor Begtrup i sin beskrivelse af Ringkøbing med ca. 15-20% af produktionen - stillet amt fra 181237. Det var dog en sandhed over for at græs i omdriften udgør ca. 1/4 med modifikationer. Således kan der på de af det dyrkede areal. Hø og græs fra eng­ minorerede sognekort, der gengiver en si­ arealerne yder nu kun 5% af afgrøderne, tuation fra omkring 1800, ses fire mindre mens hederne ikke udnyttes mere. Samti­ skovdækkede områder på bakkeøen, hvor­ dig er andelen af tilførsel udefra (foder, af de tre er bevaret som løvskov i dag38. gødning) steget betydeligt. Endvidere tyder stednavne på, at der Denne udvikling viser, at udbyttet er tidligere var skov i området. Således er der steget betydeligt gennem de sidste to hun­ 4 eksisterende stednavne i Vinding sogn drede år. Samtidig har intensiveringen af med skov-indikationer (Lundgård, Ram- landbruget betydet, at på den ene side er skov, Tusholtgård og Horslund) samt flere arealer kommet under plov, men på gårdnavnet Lillelund i Ulfborg sogns øst­ den anden side er store arealer gået ud af lige del. Desuden omtales nedlagte bebyg­ drift (hede), arealer der for 150 år siden gelser med skovnavne (Hessel i Nr. Omme havde relativt stor betydning i den samlede sogn, Skovkær i Ulfborg sogn og »det øde økonomi. Udbyttet er således steget bety­ skovbyggested« i Vinding sogn). Især i deligt, men hviler på mindre arealer og Vinding sogn er der således kraftige an­ med tilførsel udefra. tydninger af tidligere skov i historisk tid. Tilsvarende udvikling må forudsættes at Det fremgår af samme beskrivelse, at være sket i undersøgelsesområdet på den forsøg med skovtilplantning i mindre må­ nordlige del af Skovbjerg bakkeø. Her er lestok blev indledt både af staten og af udbyttestigningen i landbruget kommet til private fra århundredets begyndelse, uden at hvile på endnu færre dele af arealet, da at det gav de store resultater. der her er store hedearealer bevaret og - i Meget mislykkedes i disse første år, også modsætning til Borris-Sdr. Felding områ­ med hedeopdyrkning. Jord, der før var det - meget store plantageområder, som dyrket, »... have nu iført sig ørkenens sorte vil give et forsinket afkast. dragt... (i området var der)... store stræk­ ninger, hvis opdyrkning næppe vil lønne HEDEOPDYRKNING sig formedelst deres skarpsandede na­ OG SKOVTILPLANTNING tur«39. Ikke desto mindre kronedes en del 1780-1866 heden under forvandling af bestræbelserne dog med held og viste På Skovbjerg bakkeø var heden den altdo­ samtiden, at det rent faktisk kunne lade minerende landskabstype frem til de sidste sig gøre at inddrage heden i en rimeligt årtier af forrige århundrede, men allerede rationel land- og skovbrugsdrift. fra begyndelsen af 1800-tallet satte udskift­ J.C. Hald lagde i sin amtsbeskrivelse fra 34 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

1833 vægt på at beskrive den samfunds­ plante sit eksistensgrundlag til med skov. økonomiske betydning, hedeområderne Træer kunne ikke på samme måde som de kunne få for landet, jvf. erfaringer der var animalske og vegetabilske landbrugspro­ gjort i Holland. Her fik en del af befolk­ dukter give brød på bordet i det daglige. ningen mulighed for at ernære sig som jordbrugere i de inddæmmede områder 1866-1945 Hedeselskabets opbygning mod nordvest40. og arbejde I 1833 var der stadig væk ikke ret meget Det blev de barske politiske og økonomi­ skov; kun noget krat af eg og bævreasp i ske realiteter efter Danmarks nederlag i maksimalt 5-6 alens højde, »som efter si­ krigen 1864, der for alvor satte gang i den gende have haft samme størrelse i mands kulturlandskabelige udvikling også på minde«41. Skovbjerg bakkeø. Vejingeniør i hæren Forsøg med tilplantninger både i offent­ Enrico Dalgas (1828-94) havde under sit ligt og privat regie fortsatte. F.eks. leverede arbejde bl.a. ved anlæggelsen af landevejen justitsråd Schønau i Lemvig »læssevis« af mellem Randers og Ringkøbing fattet in­ pil- og poppelstiklinger til interesserede i teresse for heden og de muligheder, disse Ulfborg og Hind herreder42. Han og andre vidtstrakte landområder rummede for en startede også forsøgsvirksomhed, og man udvidelse af det dyrkbare land. »Hvad fandt herved frem til, at fyr- og granfrø udad tabes, det må indad vindes«45, blev trivedes glimrende i den sandede jord, men fra 1872 hans motto under opbygningen at de til gengæld krævede læ i opvækstpe­ af Det danske Hedeselskab, oprettet i 1866. rioden. Dalgas arbejdede ivrigt for at gøre he­ I begyndelsen af 1830’rne anlagde pro­ desagen til et spørgsmål af landspolitisk prietær Tang på hovedgården Nørre Vos- og national betydning. Heden udgjorde borg i Ulfborg sogn en planteskole »... efter dén uudnyttede ressource, som kunne ud­ dertil given foranledning fra Det kongelige nyttes til gavn for landet i en tid, hvor Rentekammers side«43. Erfaringerne herfra tabet af de sønderjyske landsdele og ud­ viste, at tætte beplantninger af birk, bæv­ viklingen med stigende priser på de fleste reasp, sølvpoppel og hvidpoppel samt nå­ landbrugsprodukter skabte lydhørhed for letræer kunne klare sig på sand- og hede­ landvinding og nyopdyrkning af marginal­ jorde. På fugtige og mere lerede jorde gro­ jorde46. ede eg, ask og elm glimrende, især hvis de Hedeselskabets mål var at fremme kunne stå i læ af pil og hassel. »frugtbargørelsen af de jyske heder«. Mid­ Tilplantningen fik imidlertid ikke den sto­ let skulle være en velorganiseret indsats re arealmæssige betydning. Det fremgår af især for vanding og plantning samt udbyg­ kortmaterialet samt af J. C. Halds bemærk­ ning af infrastrukturen. Resultatet var en ning om, at »Såre ønskeligt var det, om al­ vældig imødekommenhed. Hedeselskabet muen havde mere sans for træplantning og fik de første år mobiliseret betydelig privat bedre kyndighed i dette foretagende«44. økonomisk støtte, men efterhånden indgik Halds iagttagelser er sikkert korrekte, men også staten i finansieringen af hedesagen. han overså, at hedebonden manglede det Fra omkring 1890 var staten den største økonomiske fundament, der skulle til for at enkelt-bidragyder. SKOVBJERG BAKKEØ 35

Et lille sted i Askov ved Ømhøj. Bygget omkring 1950 som et a f de sidste statshusmandsbrug. Som i den aldre ejendom er beboelse og stald samlet i én lange, der blot er blevet meget større. (Ørnhøj Lokalarkiv).

En vigtig forudsætning for, at hededyrk­ gangsmåde som i øvrigt ikke ligger langt ningen kunne krones med held, var at det fra dem, egnsbeskrivelserne fra 1800-tal- offentlige sørgede for et tætspundet vej- lets begyndelse havde anbefalet: og jernbanenet til og fra de nyopdyrkede Først afbrændes lyngen grundigt, bedst områder. Her kom bakkeøerne dog i nogen i det tidlige efterår, således at frosten kan grad til at lide under trafikplanlæggernes skørne det øverste jordlag. Det følgende manglende bevågenhed. Således kom de forår skrælpløj es arealet. Herefter skal jor­ indre dele af Skovbjerg bakkeø, hvor man den ligge urørt i 2-3 år, indtil en ny pløjning idag ser de bedst bevarede sammenhæn­ i 15-20 cm dybde kan fremskynde for- gende hedearealer, til at halte noget efter muldningen. Efter en harvning tilføres jor­ udviklingen på de flade og lettere tilgæn­ den mergel og kalk. Jorden bør herefter gelige hedesletter47. piøjes endnu engang, inden den i slutnin­ gen af august eller begyndelsen af septem­ Fra hede til ager ber sås til med rug. »Hermed er hedeop­ Det var et dyrt og slidsomt arbejde at ind­ dyrkningen fuldført, og de opdyrkede are­ drage hede til dyrkbar agerjord. Det ses af aler kan herefter drives på sædvanlig vis den fremgangsmåde, Landbrugets Ordbog med sædskifte afpasset efter jordens god­ i 1919 anbefalede sine læsere. En frem­ hed«48. Senere fremhæves det, at den san- 36 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER dede jord kræver god vanding og rigelig gegangen i Hover, Vinding og Torsted sog­ gødskning; faktorer der besværliggjorde ne, hvor omkring halvdelen af hedearealet en rationel landbrugsdrift, samtidig med blev inddraget (både til ager og skov). at investeringsbehov og driftsomkostnin­ I Vind sogn gik hedebrydningen de før­ ger var store49. ste år gennemgående lidt langsommere end Udviklingen i husdyrtallene understreger i de øvrige sogne. Til gengæld fortsatte den dette. I årene fra 1871 til 1924 udviklede i de første år af dette århundrede med no­ antallet af heste og får og i lidt mindre må­ genlunde samme styrke som i årene forud. lestok køer sig i en anden takt, end det var Udviklingen i de øvrige sogne var præget tilfældet på landsplan. Antallet af heste vok­ af en mere moderat og differentieret ud­ sede markant. I periodens sidste halvdel steg vikling. Dette kan hænge sammen med de også kvægtallet mere på Skovbjerg bakkeø vanskelige vilkår, bakkeøerne bød den end i det øvrige Danmark (se s. 30). agerdyrkende landmand. På Skovbjerg Både heste og køer var vigtige for he­ bakkeø var der en overvægt af små og øko­ debonden. Hesten som trækdyr til de man­ nomisk set sårbare brug. I enkelte tilfælde ge pløjninger og anden jordbearbejdning. blev nybrudt hede opgivet efter få år. Enten Koen bl.a. som leverandør af husdyrgød­ blev den plantet til med skov, eller også ning til en jord med hurtig udvaskning af fik jorden lov til påny at springe i lyng. kvælstofgødning og andre næringsstoffer. I mellemkrigsårene gik bestræbelserne Fåreholdet blev indskrænket i takt med, generelt mere i retning af afvanding af eng­ at der kom flere køer, og samtidig med at arealer og moseområder, et arbejde der mere intensive dyrkningsformer vandt bl.a. blev udført som beskæftigelsespro­ indpas i jordbruget. jekter. Egentlig hedebrydning viste sig i Udviklingen i arealudnyttelsen viser, at mindre og mindre grad rentabel, hvilket der skete en markant udvidelse af om­ især må have gjort sig gældende på de ku­ driftsarealerne, samt områder med skov (se perede dele af bakkeøen. s. 28). Det er et gennemgående træk, at den Fra hede til skov nye landbrugsjord »gravede« sig som Som det fremgår af arcaltallene allerede fra tunger ind i hedeområderne fra allerede 1870’erne, forsvandt heden hurtigere end opdyrkede landbrugsarealer. Egentlige landbrugsarealet voksede (se fig. 7-10). En øer af hedenybyggere, som kendes fra stor del af heden blev nemlig plantet til sletteområderne, ses ikke på Skovbjerg med granskov, et andet af Hedeselskabets bakkeø. hjertebørn. Hedens udstrækning faldt for alle 8 sog­ Forud for selskabets oprettelse var gået ne fra ca. 65% til ca. 25%. Sognevis vari­ debatten om skovlovgivningen i 1850’erne erede tallene fra ca. 50% - ca. 80% hede og 1860’erne. Forstkandidat Frederik O l­ i 1871, til fra ca. 15% - ca. 40% i 1919. denburg (1828-90) fremførte på et møde i Tilbagegangen i hedens udbredelse skete Landmandsforsamlingen i 1861 det syns­ i langt overvejende grad i perioden mellem punkt, at man skulle ophæve Fredsskovs­ 1871 og 1896, hvor hedearealet gik tilbage forordningen med det formål at flytte sko­ med ca. 40%. Størst omfang havde tilba­ vene fra de frugtbare jorder i Østjylland SKOVBJERG BAKKEØ 37

~ zR*

Gården St. Hoverdal i Hover sogn set fra nord. Gården blev købt a f Staten i 1891 som bolig for plantøren ved den kommende Hoverdal plantage. På dette noget medtagne billede fra 1890'eme ses en planteskole i forgrunden til venstre og nogle a f de første træer og planteriller til højre. Det gamle stuehus blev revet ned i 1900. Yderst til venstre et spændhus. (Ringkøbing Museum).

og på øerne til de mere ufrugtbare egne i erne spørgsmålet på hovedet og satte gang Vestjylland. i arbejdet med opdyrkning og tilplantning Forslaget udsprang ikke så meget af øn­ af den jyske hede, uden at det af den grund sket om at bevare og udvide skovarealet, kom til at gå ud over skovene i det øvrige men snarere af, at der var gode priser på land. kornprodukter, hvorfor især de større landbrug gerne ville have mulighed for at Det er væsentligt at skelne mellem skov­ udvide kornarealerne. tilplantning og hedeopdyrkning til ager­ Indenrigsminister, senere konseilspræsi­ jord. Opdyrkningen kunne varetages på dent, godsejer J. B. S. Estrup (1825-1913) de små brug med et mindre investerings­ støttede forslaget, som dog p.g.a. en massiv behov end skovtilplantningen fordrede. modstand udenfor landbruget aldrig nåede Anlæggelsen af plantager var dyr, og det længere end til førstebehandling i Rigsda­ varede mange år, før man kunne forvente gen. at få et afkast af sin investering. I mellemtiden vendte hedesagen og de Endnu i begyndelsen af 1870’erne var faldende kornpriser fra midten af 1870’- Skovbjerg bakkeø som nævnt næsten 38 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Fig. 11. Et plantageanlægfra 1871 i Ulfborg sogns sydlige del ses på målebordsbladet 2 15 Lystbæk, 1873. SKOVBJERG BAKKEØ 39 skovløst på nær få undtagelser. At udvik­ Tilplantningen foregik fortrinsvis på lingen dog allerede på dette tidspunkt så tarvelig, afføget og mager jord i kuperede småt var igang, fremgår af målebordsbladet områder, som ikke inviterede til agerdyrk­ fra 1873 (se figur 11 ), hvor en mindre plan­ ning52. Erfaringerne havde vist, at det især tage i Ulfborg sogn var anlagt i den sydlige var de hårdføre bjerg- og contortafyr samt del af det store område, der senere tilplan­ rødgran med en dækkende løvtræsbevoks­ tedes som Ulfborg Plantage. ning, der klarede sig bedst. I Hedeselskabets første år, hvor det end­ Det næste tyngdepunkt i tilplantnings­ nu kneb med offentlige tilskud, var det af bestræbelserne faldt under den tyske be­ afgørende vigtighed, at man fik privat ka­ sættelse. pital at arbejde for. Det lykkedes selskabet Lov nr. 707 af 31. december 1940 om til­ at få gjort en række københavnske gros­ plantning af heder og klitter og andre upro­ serere og forretningsmænd interesserede i duktive arealer blev vedtaget som en arbejds- plantagesagen. skabende foranstaltning i en tid med høj Hedeselskabet tilskyndede også til an­ arbejdsløshed. Ydermere havde verdenskri­ læggelsen af mindre plantager og læhegn. gen lagt låg på store dele af den internationale Landmændene blev gjort opmærksomme handel. Skovtilplantning på heden betød ar­ på fordelene ved sådanne småbeplantnin- bejde på kort sigt, og træ til forarbejdning ger, idet de kunne yde læ både for byg­ og brændsel på længere sigt. ninger og afgrøder. Sandflugt og vindpå­ Også Skovbjerg-området kom til at virkning var store problemer, som kunne nyde godt af lovgivningen. I perioden fra imødegåes på denne måde. 1941-45 blev der anlagt en hel række nye Arbejdet på Skovbjerg Bakkeø kom for­ plantager bl.a. Vind plantage og Theuts holdsvis sent i gang. De større plantager plantage i Råsted sogn. blev først anlagt efter 1880, med særlig Udviklingen i de otte sogne viser en vægt på årene omkring 1890, hvor staten fremgang i det samlede skovareal fra ca. opkøbte ca. 3.000 ha. jord. Torsted, H o­ 12% i 1919 til ca. 20% i 196253. verdal og Stråsø plantager blev tilplantet i Tiden efter besættelsen har for opdyrk­ disse år, mens Blåbjerg, Skårmose, Trold­ ningens vedkommende været præget af et toft og Ølgryde plantager kom til i faldende aktivitetsniveau. Skovtilplantnin­ 1940’rne efter loven af 31.12.1940. gen er fortsat omend i langt mindre måle­ Også de respektive kommuner samt pri­ stok end i 1890’erne og perioden 1941-45. vate tog del i arbejdet. Ulfborg Kommu­ Kræfterne er i højere grad blevet brugt neplantage blev således anlagt i 1889, og på at forbedre vilkårene på de eksisterende direktør og civilingeniør Chr. E. Skjerk brug, samtidig med at hedesagen generelt Christensen i Søborg ved København til­ har mistet det nærmest vækkelsesagtige plantede på et senere tidspunkt 20 ha. i præg, der kendetegnede udviklingen i He­ Nr. Omme sogn50. deselskabets første 100 år54. I Ulfborg og Hind herreder var der i Idag er arven fra 1864 ikke længere så 1893 anlagt henholdsvis 20 og 19 plantager tyngende. EU-medlemskabet sætter tinge­ med et samlet areal på henholdsvis 834 og ne i et andet perspektiv: Braklægning og 547 tdl51. naturgenopretning er blevet altoverskyg- 40 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Stråsø i Vind sogn i 1950'eme. Man ser mod nord hen over en del a f Stråsø plantage, som blev anlagt fra 1891. Til venstre skovfogedboligen Stråsøgård med stuehuset fra 1913. Til højre ligger Stråsø skole med stråtag og lærerboligen med fast tag. Skolen blev nedlagt i 1959. gende elementer i debatten om vores måde KONKLUSION at bruge landskabet på. Denne beskrivelse af Skovbjerg bakkeø har vist, at landskabet i historisk tid er et kul­ Efter en forsigtig start i første halvdel af turlandskab, hvis overflade er skabt og ud­ 1800-tallet, blev store områder på Skov­ nyttet af stedets beboere. Som særegent bjerg bakkeø inddraget i land- og skov­ for netop dette landskab har beboerne til­ brugsdrift. I de første år stod agerdyrkning passet sig hederne og til fulde udnyttet de og husdyrhold i centrum, fra århundred­ ressourcer, som de rummede i kraft af skiftet især korndyrkning. Efterhånden græsning, brændsel, gødning, husbyg­ som grænserne for et rentabelt landbrug ningsmateriale m.m. De mest intensivt ud­ blev nået på de sandede og relativt kupe­ nyttede områder var omkring åløbene, rede jorder, intensiverede man i stedet ud­ hvor agerjorden og engene og dermed også nyttelsen af de allerede dyrkede arealer, bebyggelsen var koncentreret. samtidig med at plantagedriften flere ste­ De største forandringer er sket inden der erstattede marginale landbrugsarealer for de sidste 200 år, hvor områdets nuvæ­ samt dele af de ekstensivt udnyttede he­ rende udseende hovedsagelig er skabt. Der deområder. Tilplantningen er således et re­ er sket en tilnærmelse af driftsmåder og sultat af intensiveringen af landskabsud­ arealudnyttelse til det i Øst-Danmark nyttelsen, blot med modsat fortegn. kendte (selv om der også her skete en in- SKOVBJERG BAKKEØ 41 tensivering af udnyttelsen). Men det dyr­ Det danske Landbrugs Historie, red. af Claus Bjørn, kede landbrugsareal er vokset fra omkring bd. 1-4, Odense 1988-89. Danmarks Stednavne, bd. 17, Ringkøbing Amt, ved 10% før 1800 til 25% i 1871 og 50% om­ Gordon Albøge, København 1976-84. kring 1960. Denne udvikling er sket på Frandsen, Karl-Erik: Vang og Tægt. Studier over bekostning af hedearealerne, der i dag ud­ dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83, Esbjerg 1983. gør 20-25% mod ca. 80% omkring 1800. Fru Eline Gøyes jordebog med tilhørende brevud­ I mellemtiden er skovarealet vokset fra næ­ drag, udg. af A. Thiset, København 1892. sten ingenting til at udgøre omkring 20%. Gudrun Gormsen: Hedebonden. Studier i gårdmand Produktionen er i samme periode mange­ Peder Knudsens dagbog 1829-1857, Folk og Kul­ tur 1982, s. 58-101. doblet, men egentlig på mindre arealer, da Gudrun Gormsen: Traditional Heathland Farming hederne tidligere også gav 20-30% af he­ in Western Denmark, Ethnologia Scandinavia vol. debondens samlede produktion af afgrø­ 21, 1991 s. 105-25. Hald, J.C.: Ringkøbing amt. Bidrag til kundskab om deenheder. Opdyrkningen af hederne gav de danske Provindsers nærværende Tilstand i oe­ samtidig plads til en enorm forøgelse af konomisk Henseende, Ottende Stykke, Køben­ befolkningen, som blev femdoblet fra ti­ havn 1833. den før 1800 og frem til lige efter 2. ver­ Hansen, Viggo: Hedens Historie. I Tyge W. Bøcher o.a. red.: Danmarks natur, vol 7. Hede, overdrev denskrig, hvor den nåede sit maksimum. og eng. Kbh. 1980. Bebyggelsen oplevede en lignende stig­ Jensen, Ruth Helkiær og Jensen, Kr. M.: Kulturland­ ning, der dels betød langt flere landbrugs­ skabet i Borris og Sdr. Felding, en kortbladsanalysc af et vestjysk landbrugssamfund og en dokumen­ bebyggelser (mest som »huse« rent teknisk tation for dets udvikling, Geografisk Tidsskrift 78, p.gr.a. den ringe bonitet i området), dels 1979, s. 61-99. voksede stationsbyer også frem på de tid­ Jespersen, Esbem: Da jordfællesskabet ophørte, Hard- syssels Årbøger 1949 s. 113-43 + 1950 s. 106-49. ligere hedeområder, ligesom det skete an­ Jespersen, Esbcrn: Vind sogn, Ulfborg herred, Ring­ dre steder i landet. købing Amt, Sørvad 1938/Holstebro 1983. Ved kulturtekniske midler er der således Jespersen, Esbem: Vinding sogn, Ulfborg herred, sket en tilnærmelse i kulturlandskaberne i Ringkøbing Amt, Sørvad 1935/Holstebro 1983. Johansen. H.C.: Dansk økonomisk statistik 1814- hele landet, både hvad angår udseende og 1980. Gyldendals Danmarks historie, vol. 9. Kbh. udnyttelsesgrad og -måde. Det kan hæv­ 1985. des, at landet på denne måde er blev fat­ Kaae, Alfred: Hover, Hover sogneråd 1967. tigere, når det gælder variationsrigdom. Lassen, Brink o.a. red.: Landbrugets ordbog. Kbh. 1919. Derfor anser forfatterne det for væsentligt Mathiasscn, Therkel: Studier over Vestjyllands old­ at fremhæve tidligere tiders kulturlandska­ tidsbebyggelse, København 1948. ber, dels gennem information og dels gen­ Møller, Per Grau: Fra landsby til soveby. Landbebyg­ gelsen og den økonomiske og kulturlandskabcligc nem bibeholdelse af karakteriske elemen­ forudsætninger på Fyn 1770-1965, Odense 1990. ter fra tidligere tiders kulturlandskaber, og Nielsen, M. Mølgård: Rids af engvandingens historie måske også gennem genskabelse af sådan­ i anledning af hundredåret for Skjernå-kanalens tilblivelse, Hardsyssels Årbog 1972, s. 75-90. ne elementer. Nielsen, P. Chr.: Skovenes historie. I Tyge W. Bøcher o.a. red.: Danmarks Natur. vol. 6. Skovene. Kbh. LITTERATURLISTE 1980. Begtrup, Gregers: Beskrivelse over Agerdyrkningens Odgård, Bent: Kulturlandskabets historie i Vestjyl­ Tilstand i Danmark, bd. 7, København 1812/1978 land. Foreløbige resultater af nye pollenanalytiske Bergsøe, A E: Den danske Stats Statistik, bd. 3, Kø­ undersøgelser, Fortidsminder 1985, Antikvariske benhavn 1848. Studier 7, s. 48-59. 42 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

Odgård, Bent: Notat om vegetationshistorie, specielt Landbrugsministreriet, Arealdatakontoret: Jordklas om hedernes og skovenes historie, naturforvalt­ sificering, Basisdatakon 1:50.000, 1115 III NO - ningsprojekt Skovbjerg bakkeø, DGU, oktober SO, 1115 II SV, 1114 I NV, 1114 IV NV, 1979. 1990. Olwig, Kenneth: Hedens natur. Om natursyn og na­ NOTER turanvendelse gennem tiderne. Kbh. 1986. 1. Denne anikel er blevet til som et led i Skov- Pedersen, Erik Helmer: Hedesagen under forvand­ og Naturstyrelsens naturforvaltningsprojekt ling. Det danske hedeselskabs historie 1914-1966. Skovbjerg Bakkeø i 1990. Det er en ston set Kbh. 1971. uændret gengivelse af den rappon, som blev la Pedersen, Henrik: De danske Landbrug, fremstillet vet af forfatterne for Kanografisk Dokumenta­ paa grundlag af forarbejderne til Christian V.s ma­ tionscenter, Odense Universitet. Claus Koch trikel 1688, København 1928/1975. har forfattet afsnittene om hedeopdyrkning og Pedersen, P. Storgaard: Bidrag til Hing herreds hi­ skovtilplantning, mens Per Grau Møller har le­ storie og topografi, Ringkøbing 1896. det afrapporteringen og forfattet resten af rap- Pedersen, P. Storgaard: Hardsyssel, bidrag til en jydsk ponen. De ændringer, der er foretaget siden, egns middelalderhistorie, København 1896. er overvejende af sproglig karakter, dvs. der er Præsteindberetninger til Ole Worm, bd. I Ålborg og ikke indarbejdet resultater fra det i 1992 starte­ Ribe stifter, udg. af Landbohistorisk Selskab, Kø­ de tværfaglige Ulfborg-projekt, ligesom der benhavn 1970. heller ikke er indarbejdet de endelige resulta­ Skrubbeltrang, Fridlev: Det indvundne Danmark. ter fra Bent Odgårds disputats fra 1994 om ve­ Kbh. 1966. getationsudviklingen i Vestjylland, men nok Stoklund, Bjarne: Tørvegødning - en vigtig side af hans tidligere arbejder om samme emne. hedebondens driftssystem, Bol og By 1990,1 s. 2. Trap: Danmark, 5. udg. bd. IX, 1 1965, s. 50f 47-72. (Therkel Mathiassens generelle arkæologiske Trap, J.P.: Kongeriget Danmark, 4. udg., bd. 8, Kø­ oversigt over amtet) samt oldtidsregistreringen benhavn 1925. under de enkelte sogne. Trap, J.P.: Danmark, 5. udg., bd. IX, 1 Ringkøbing 3. Lotte Hedeager i Det danske Landbrugs histo­ amt, København 1965. rie, bd. 1, 1988, s. 116-18 + 134-35. 4. Lis Helles Olesen: Vikingetid i Vestjylland, i ANDET KILDEMATERIALE Landskab og bebyggelse i Ulfborg herred fra vikingetid til 1850, Ulfborg projektets skrifter Rigsarkivet. Rentekammeret, 1688-matriklen, matri­ nr. 2, 1994 s. 70. kelbøger Bøvling Amt. 5. En enkelt sognegrænse er ændret i nyeste tid, Danmarks Statistik, div. årgange af Statistisk Tabel- idet den nordvestlige del af Råsted sogn (med værk, Statistiske Meddelelser, Statistiske Efterret­ Lille Stenum, Knudsig, Stcnumgård, GI. Ste­ ninger og Statistiske Undersøgelser. num Holmgård og Stenumgårds plantage) er blevet overflyttet til Vemb sogn, nord for KORT Storåen i perioden 1970-76, jvf. note 28. De kgl. Videnskabernes Selskabs kort, 1:120.000, nr. 6. Steen Hvass: Vorbasse - i Skalk, 1987. 6+7, ca. 1803. 7. Jordklassificering Danmark, basisdatakon, ud­ Kort- og Matrikelstyrelsen, Matrikelarkivet: Original givet af Arealdatakontoret, Landbrugsministeri­ I kort fra undersøgelsesområdet, 1:4.000, ca. 1800. et, 1979 - konene er i 1:50.000 (nedfotografe­ Kort- og Matrikelstyrelsen, Matrikelarkivet: Mino- ring af 4-cm kort) og gengiver de domineren­ rerede sognekort fra området, 1:20.000, ca. 1820-30 de jordtyper i 0-20 cm dybde. Kort- og Matrikelstyrelsen: Målebordsblade Z 16,Y 8. Kun Vind er blevet genopbygget i større stil, 16, X 16, Æ 15, Z 15, Y 15, X 15, W 15, Z 14, Y nemlig omkring 1520, hvor den tilsyneladende 14, X 14, W 14, 1:20.000, 1872-73. var faldet sammen (»øde«), men kirken har an­ Kon- og Matrikelstyrelsen: Målcbordsblade M 2102, tagelig haft en romansk forgænger (Trap: Dan­ 2103, 2202, 2203, 2204, 2302, 2303, 2304, 2402, mark, bd. IX, 1 s. 435). 2403,2404,2405,1:20.000 1912-17 med enkelte ret­ 9. Der kan dog have været trækirker forud for telser 1931-44. stenkirkerne; herom har vi dog ingen viden fra Kort- og Matrikelstyrelsen: 4-cm kort, 1115 III NO dette område. + SO, 1115 II SV, 1114 I NV, 1114 IV NV, 1:25.000 10. Alle tre er omtalt i Eline Gøyes jordebog 1983-84. 1552, Thisets udgave s. 340. SKOVBJERG BAKKEØ 43

11. Gengivet i Præsteindberetninger til Ole Worm, hedebondens driftssystem, Bol og By 1990,1 s. bd. I Ålborg og Ribe stifter, udg. af Landbohi­ 47-72 samt Gudrun Gormsen: Traditional He- storisk Selskab ved Frank Jørgensen, Køben­ athland Farming in Western Denmark, Ethno- havn 1970, s. 143-45; kortet også gengivet i Al­ logia Scandinavia vol. 21, 1991 s. 105-25. fred Kaae: Hover, udg. af Hover sogneråd 25. Alfred Kaae: Hover sogn, 1967, s. 117. 1967, s. 91, som kalder kortskitsen pålidelig. 26. Esbern Jespersen: Vind sogn, Ulfborg herred, 12. Alfred Kaae: Hover, 1967, s. 67. Ringkøbing Amt, Sørvad 1938/Holstebro 13. Alfred Kaae: Hover, 1967, s. 105 ff. 1983, s. 71 og Esbern Jespersen: Da jordfælles­ 14. Bent Odgård: Kulturlandskabets historie i skabet ophørte, Hardsyssels årbøger 1950, 44, Vestjylland. Foreløbige resultater af nye pol­ s. 137. lenanalytiske undersøgelser, Fonidsminder 27. Antallet af ikke-landbrugsmæssige beboelses­ 1985, Antikvariske Studier 7, s.48-59, samt N o­ ejendomme er meget vanskeligt at opgøre på tat om vegetationshistorie, specielt om heder­ sogneniveau, da de er indeholdt i de offentlig­ nes og skovenes historie, naturforvaltningspro­ gjorte skyldvurderingers samlebegreb »andre jekt Skovbjerg Bakkeø, af Bent Odgård DGU, vurderinger«, der omfatter både beboelseshuse oktober 1990. (af forskellig karakter såsom parcelhuse, bebo­ 15. Meddelt mundtligt af undersøgeren Bent Od- elsesejendomme, hoteller m.m.) og ikke-bebo- gård. elsesejendomme (statslige og kommunale ejen­ 16. Jvf. hedebonden Peder Knudsens dagbog fra domme, virksomheder, byggegrunde, sommer­ Stavlund i hedeslcttcsognet Avlum, som viser huse m.m.). Men på skyldkredsniveau og på at der i vid udstrækning blev dyrket rug og højere niveau kan de udskilles, og for Ringkø­ boghvede og kun i ringe grad byg og havre, bing amt viser beboelsesejendommenes andel jvf. Gudrun Gormsen i Folk og Kultur 1982 s. af »andre vurderinger« sig at være 61,5%. Det­ 65. te tal er brugt for skønsmæssigt at beregne an­ 17. Karl-Erik Frandsen: Vang og Tægt, 1983, s. delen af beboelseshuse i de 8 sogne. 230f. 28. Væksten forstærkes af, at Råsted sogn efter 18. J.C. Hald: Ringkøbing Amt, Bidrag til kund­ 1970 blev formindsket ved, at den nordlige del skab om de danske provindsers nærværende med Stenum-gårdene og Stcnumgårds plantage tilstand i oekonomisk henseende, bd. 8, 1833 som sydgrænse blev overflyttet til Vemb sogn. s. 132-33. Det er en stor del af forklaringen på formind­ 19. Alfred Kaae: Hover sogn, 1967, s. 103; fremhæ­ skelsen i folketallet fra 254 personer i 1970 til vet af K.-E. Frandsen 1983, s. 230. 186 i 1980, jvf. note 5. 20. Der var derudover en del bønder, der ifølge 29. J.C. Hald 1833, s. 78f. 1664-matriklen havde egen bondeskyld, men 30. Statistikken over arealanvendelsen er ikke enty­ som betalte herlighedsskyld til en godsejer el­ dig og gennemført efter de samme principper ler kronen; den største enkcltmodtager heraf perioden igennem. I 1871 og 1962 har det væ­ var baron Juel på Rysensteen. Disse bønder, sentlige været at opregne landbrugsarealet, hvis gamle hartkornskyld blev opført som delt mens resten er blevet regnet under ét. Der har (1664-hartkornet) blev i 1688-matriklen regnet heller ikke været ens kriterier for afgrænsnin­ som fæstebønder. gen af de enkelte kategorier, f.eks. må grænser­ 21. Det drejer sig om Videnskabernes Selskabs ne mellem græs/hø/grovfoder, eng, brak, kort, udarbejdet som detailkort i 1:20.000 og kær/fælled og til dels hede/lyng betragtes som siden rentegnet i 1:120.000 i 1803 og om ud­ flydende; i 1919 må engarcalerne være indreg­ skiftningskort over de enkelte ejerlav i 1:4.000, net under græs og hø kategorien. genbrugt som matrikelkort 1810-20 ved forar­ 31. J.C. Hald 1833, s. 132ff. bejderne til den senere 1844matrikel. Konene 32. Det danske Landbrugs historie, bd. 3 s. 84-86 er senere sammentegnede på sogneniveau i + 205f + 286-291. 1:20.000 (minorerede sognekort). 33. J.C. Hald 1833, s. 121-24 og J.B. Krarup: Be­ 22. Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrk­ skrivelse af landbrugets udvikling i Danmark ningens Tilstand i Danmark, bd. 7, Køben­ fra 1835 til nutiden, bd. III, København 1899 havn 1812/1978 s. 62-64. s. 223ff. 23. Gr. Begtrup, op.cit. s. 67. 34. Omregningen består i, at til 1 stk. storkreatur 24. Gr. Begtrup, op.cit. s. 68. jvf. også Bjarne Stok­ regnes 1 hest eller 1 malkeko eller 2 svin eller lunds artikel Tørvegødning - en vigtig side af 6,25 får. Dyrenes foderbehov er vurderet i 44 CLAUS CHR. KOCH OG PER GRAU MØLLER

1930’rne, men relationerne antages at kunne ren H.P. Holst ved Industriudstillingen i Kø­ bruges i slutningen af 1800-tallet på trods af benhavn i 1872. evt. forskellig udvikling i dyrenes størrelse og 46. Se bl.a. Kenneth Olwig: Hedens natur, Kbh. foderbehov. 1986. 35. Ruth Helkiær Jensen og Kr. M. Jensen: Kultur­ 47. Tyge W. Bøcher o.a. red. Danmarks Natur vol. landskabet i Borris og Sdr. Felding - en kort­ 7, 1980 s. 41. bladsanalyse af et vestjysk landbrugssamfund 48. Brink Lassen o.a., red.: Landbrugets ordbog. og en dokumentation for dets udvikling, Geo­ Kbh. 1919. p. 364. grafisk Tidsskrift 78, 1979, s. 61-99. 49. Denne pointe understreges bl.a. af J. B. Kra­ 36. M. Mølgaard Nielsen: Rids af engvandingens rup 1899, p. 77. historie i anledning af hundredåret for Skjernå- 50. J.P. Trap 1965, p. 464. kanalens tilblivelse, Hardsyssels Årbog 1972, 51. Fridlev Skrubbcltrang: Det indvundne Dan­ s. 75-90. mark, Kbh. 1966. 37. G. Begtrup 1812/1978, p. 105. 52. J.P. Trap, 1965 i afsnittene om de enkelte sogne 38. Det drejer sig om Krattebakke i Vinding sogn, 53. Tallet i 1962 er et minimumstal, idet det er ble­ Krattet i Vind sogns SØ del, Dyrehaven i Tim­ vet til på baggrund af de skovarealer, som er ring sogn og et område SØ herfor; det er de nævnt i J.P. Trap, 1965. tre førstnævnte, der er bevaret. 54. Litteraturen om hedesagen i almindelighed og 39. J.C. Hald: 1833, p. 132f. Hedeselskabet i særdeleshed viderebringer det 40. J.C. Hald: 1833, p. 134ff. nationale aspekt, hvilket kommer til udtryk 41. J.C. Hald: 1833, p. 212f. f.eks. i Fridlev Skrubbeltrangs og Erik Helmer 42. J.C. Hald: 1833, p. 217f. Pedersens arbejder udgivet i forbindelse med 43. J.C. Hald: 1833, p. 219f. Hedeselskabets 100-års jubilæum i 1966 (se lit­ 44. J.C. Hald: 1833, p. 219-21. teraturfortegnelsen). 45. Valgsproget er fejlagtigt blevet tilskrevet Dal­ gas selv, men blev første gang brugt af digte­

Claus Chr. Koch Historiker, leder af Møntergården, Odense Bymuseum Født 1958

Per Grau Møller Lektor v. Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse v. Odense Universitet Født 1955 Svendsholm Teglovn

A f Rudolf Ubre

For vel 25 år siden smuttede ræven en vin­ nere fandt jeg også på en jagt »æ søel«, terdag fra os, en flok jægere fra Ulfborg æltekulen med de sidste rester af den tykke og Staby jagtforeninger; ræven løb op i pæl i centrum. Det gule efterårsgræs viste »Æ Teglovn«. Da vi gik forbi stedet, viste tydeligt cirklen, hvor leret var blevet æltet. det sig at være en meget stor gravhøj lig­ Da Teglværksmuseet på Skærum Mølle nende tilgroet forhøjning imellem løvtræ­ blev stiftet for 10 år siden, var det naturligt erne ved den tidligere herregård. at foreslå en udgravning af ovennævnte Ved skæbnens tilskikkelse er underteg­ teglovn i Staby. Netop i sommeren 1995 nede født på en slægtsgård, Uhregård, Ti­ var det hundrede år siden, de sidste bon­ strup, hvor man så tidligt som i 1770’erne deteglovne i området brændte sidste gang. lavede teglsten. Stuehuset, hvor jeg blev Vi kunne fejre museets 10-års jubilæum født, er meget solidt bygget i året 1789. ved et museumstræf på Skærum Mølle Jeg har leget med 1er i timevis, som andre sammen med museumsfolk fra hele landet, nu leger med modellervoks, og som 11-årig som ikke alene udvekslede årets erfaringer sad jeg i ugevis og rensede gamle, hånd- men fik forevist en færdigudgravet teglovn strøgne og meget forskellige mursten, da måske fra 1820erne. de gamle sten fra en lade skulle genbruges Teglbrænderiet har været kendt på eg­ i en ny. Farverne på disse sten varierede nen så tidligt som i 1731, hvor man doku­ fra næsten hvide over gule, røde, mørke­ menterede at Vibholm i Madum brændte brune til mørkeblå. Nogle sten var dobbelt sten. Lergravene ved Pallisbjerg fortæller længde, og det morede os at bevare dem ligeledes om, at der er lavet mange sten. som sådanne. De sidder nu i indermuren Hovedbygningen fra ca. 1800 var af grund­ og kan ikke nemt findes. Min tip-tipolde- mur, hvor resten var bindingsværk. Vi ved, far, Niels Chr. Bertelsen, leverede i 1831 at godsejeren Christen Strandbygaard i 16.500 røde teglsten til den nu fredede 1806 byggede Nørreskole i Staby. Da han Hodde Skole i Tistrup sogn, men der er også en tid ejede Svendsholm, kan vi ikke næsten ikke spor efter de to teglovne ved vide, om stenene hertil er fra den ene eller min fødegård, så det var spændende plud­ den anden af disse teglovne. I det hele taget selig at stå ved en næsten urørt ruin ved er det tydeligt, at teglstensproduktionen Svendsholm, og rundt om ovnen var der omkring Fælsted Kog i det 19. århundrede også de mange urørte grave, som fortæller har været meget stor, idet der kendes man­ om en enorm produktion af teglvarer. Se­ ge teglovne. To af dem var store produk- 46 RUDOLF UHRE

Teglovnens placering mer Felsted Kog. tionsovne, hvorfra der solgtes teglsten så siden, hvor tyske teglarbejdere har indrid­ langt som til Holstebro og Ringkøbing. På set deres navne. Netop først i 1800 tallet målebordskortene fra 1872 er afsat 6 teglov­ blev der tilkaldt eksperter fra Tyskland til ne, så det var ikke tilfældigt, at det var i hjælp ved teglbrænding. Måske disse 5 ty­ Skærum Mølle, man som de første i Jylland skere har bygget ovnene i Svendsholm og industrialiserede teglfremstillingen i 1882. Arbjerg og sat system i arbejdet. Når man som amatørarkæolog pludselig Lokalhistorikeren Alfred Kaae, har, da står med en udgravet ruin, i dette tilfælde han skrev Stabybogen, fundet frem fra fol­ en teglovn, så opstår der mange spørgsmål: ketællingslisterne, at teglbrændere fore­ Hvordan har det hele set ud fra starten? kommer i vort område fra 1825.1 1845 var Hvordan fungerede en ovn? Grundteknik­ der flere navne med betegnelsen teglbræn­ ken har været den samme, men ovnene har der, men de tyske navne var der ikke. De været meget forskellige fra egn til egn. Præ­ fem tyskere har sikkert kun været her få sten Johan Arenth Dyssel på Lolland ud­ år og har så oplært nogle fastboende. sendte i 1772 gennem Landshusholdnings­ I alle beretningerne om teglovne, også selskabet en pjece om bygning af bonde­ udgravningerne fra nutiden, er der kun teglovne, hvor han i tegninger og tekst be­ nævnt et sted med en hvælving, og dette skrev de forskellige ovntyper og hele frem­ gør jo vore to ovne her meget interessante. stillingsprocessen. Om pjecens betydning Alfred Kaae har berettet om, hvordan man her på egnen vides desværre intet. normalt fyldte og tømte en bondeteglovn På Svendsholm står endnu en meget ovenfra. Men disse to ovne her har kunnet gammel stor lade af håndstrøgne sten fra bruges igen og igen, og da han ikke har ca. 1820. Heri er indmuret 5 sten på syd­ fordybet sig i ovnens udseende og funkti- SVENDSHOLM TEGLOVN 47 on, kunne det have forundret ham, om han nu havde set med. Før selve ovnen skal beskrives, som den må have set ud, kan det være på sin plads med lidt topografi. Mens jeg her i februar 1996 skriver om udgravningen, opdager jeg på kortet fra 1872, at der i de besiddelser, som Svends­ holm ejede, også er vist en teglovn længere ude i engen blot ca. 500 m øst for udgrav­ ningen, og det løser en gåde. Svendsholm ligger på en sandbanke midt ude i det, der engang var en sump, ca. 5 km i luftlinie fra Staby Kirke i nord­ østlig retning. Ovnen ligger på skrænten mellem sand og 1er lige nord for gården vel 600 m fra stuehuset. Gården er meget gammel. Den kan have været et tilflugts­ sted for en stormand i århundredet efter år 1000. En vis Aage Tysæk skøder sit jor­ degods (en herregård med flere tilliggende »Moltke«, et a f de indridsede navne i Svends­ smågårde), der dækker næsten hele Nordre holms lade. (Foto ved forf). Staby, til Domkapitlet i Ribe 1266. Efter reformationen får Palle Juel alt kirkegods Der var flere årsager til, at beboerne og altså Svendsholm i Staby. Han opretter langs Fælsted Kog blev teglstensproducen­ en ny stor gård, Pallisbjerg, og herefter ter i stor stil. Leret kunne findes meget mindskes Svendsholm betydning. Efter en nær overfladen og var egnet til fremstilling gårdslagtning først i vort eget århundrede af såvel røde som gule sten. Man kunne bliver det en almindelig gård, men en gård sejle såvel fra Vosborg som fra Kloster med meget store bygninger. Der var tit Havn op ad Storåen med pramme. En tred­ ejersammenfald mellem de to store gårde, je grund til storproduktionen i hvert fald men Svendsholms storhedstid var slut efter i Staby var den, at man i forrige århundrede 1550. Man har dog haft råd og kraft til havde masser af billig arbejdskraft. Sognet teglværksinitiativerne; sandsynligvis alle­ var et af de få steder, hvor man tålte tatere, rede i ca. 1772; men da på den østlige pla­ husvilde fattigfolk og rak, som andre steder cering og med en mindre teglovn. Nye var jaget bort. Vi har i flyveklitterne mel­ undersøgelser vil vise om dette er rigtigt. lem Staby og Ulfborg mere end 50 boste­ Det kan undre, at der ude i rørsumpen der, hvor der tidligere boede fattigfolk af ligger en flyvesandsbakke, og den er ikke alle slags. Dengang var der ikke et træ, den eneste. De kan være skabt ved sand­ men da der fra Staby Kirke og næsten til flugt i en tid med andre klimaforhold, må­ Thorsted har ligget en sandmile, så kunne ske i jernalderen. man bare jage disse stakler op i området 48 RUDOLF UHRE

Æltekuler Teglovne Moseområde Lergrave- med tørvegrave områder Kort over området omkring Svendsholm med angivelse af, hvor teglovne, æltekuler, tørvegrave og lergrave lå. og give dem en lod jord. Krumpenhedc, vi ikke gøre os nogen forestilling om i en Æ Bråespand og Sandager er bare nogle tid, hvor stillesiddende arbejde udgør det navne fra den tid. Mand, kone og mange modsatte problem. børn i så mange næsten jordløse små huse Grundmaterialet til fremstilling af tegl gav billig arbejdskraft, og de store gårde er 1er, og i Danmark er det altid sedimen­ havde masser af brug for daglejere, når der tær. Kornstørrelsen i leret sættes til 0,002 skulle høstes tagrør i februar og marts eller mm. eller mindre. Vandholdigt plastisk i sommertiden, hvor der skulle stryges tegl. 1er er især aluminiumssilikater (AbOj, Her ved teglfremstillingen kunne alle bru­ 2SiCb, 2 H 2 O ) . I Vestjylland findes leret ges. Manden gravede, konen strøg stenene, mange steder på bakkeøerne, men altså drengen æltede, mindre børn kunne løbe også ved Fælsted Kog. Aflejringerne er med stenene til tørrepladsen, de kunne fra forrige istid og er oftest miocæn-ler vende og stable. Når vejret var til det i eller diluvial-ler. Renheden er meget for­ sommertiden, var ingen arbejdsløse. Hvor­ skellig, og til teglfremstilling har man ledes mennesker her har slidt og slæbt, kan fundet de reneste partier. En sandfattig, SVENDSHOLM TEGLOVN 49

sommeren sammen med Ringkjøbing Mu­ seum. Med gravemaskiner blev der lavet en søgegrøft gennem højen, hvor den var lavest, og næsten med det samme var der bid. En lodret bagvæg op til godt 2 m’s højde men bygget af halvbrændte sten (nu meget mørnede) kom frem sammen med en knap tre meter høj indvendig gavl øverst af samme slags mørnede sten. Resten blev udgravet med skovl og trillebør. Længere Snit gennem Arbjerg-teglovnen, tegnet i 1987 nede var de to vægge opmuret i brændte a f forfatteren efter Andreas Christensens be­ sten i ca. 30 cm’s tykkelse. Til sidst stod skrivelse. vi på en bund med tre parallelle rækker af kantstillede mursten, og vi fandt funda­ finkornet lerart kaldes fed, fordi den æltet mentet til en 80 cm tyk østmur med meget med vand giverenletformeligmasse. Sand­ sintrede bunde af indfyringskanalerne lige blandet 1er er vanskeligere at forme, men ud for de omtalte murstensrækker. giver stærkere sten. Lermassen svinder 5-7 Arkæolog Palle Eriksen fra Ringkjøbing % ved tørring og brænding, alt efter hvor Museum, som har haft tilsyn med vi ama­ fed eller mager den er. I ørkenområder har tører, har undervejs forsøgt at give bud på man til alle tider bygget huse af ubrændte, alt, hvad der dukkede op. Nogle gange kun soltørrede lerblokke; i Danmark ken­ troede vi amatører, at vi stod i en middel­ der vi disse ubrændte sten i indermure og alderovn, andre gange en ny produktions­ skillerum. Kalkindholdet, som er aflejret ovn, som vi kan betegne den, fordi den sammen med leret i istidens søer og hav­ ikke er en almindelig bondeteglovn. Vi bunde, er meget forskelligt fra sted til sted. havner nok omkring 1820 af flere grunde. De øverste lag 1er under andre aflejringer Sagen er, at vi fra en teglbrændersøn An­ er tit blevet gennemtrukket af jernforbin­ dreas Christensen (Hvirel) har en beret­ delser og kaldes rødler, der ved brænding ning om en teglovn i nærheden af Arbjerg, giver røde sten. Laver man sten af det dy­ også i Staby sogn, hvor faderen var tegl­ bereliggende blåler, får man gule sten, hvis brænder. Han var født i 1895 og havde kalkindholdet er stort. Vi finder her på leget og gået under hvælvet i Arbjergov- egnen gamle huse af gule sten og andre af nen, som kunne rumme 10.000 sten pr. røde, men de fleste er flammede, d.v.s. at brænding. Han fortalte om dens udseende, man har blandet leret i æltekulen, og man idet den først blev fjernet ca. 1910, altså har syntes om disse gulrøde sten. Brændte havde stået ca. 15 år uden at være brugt, man de røde sten meget hårdt, blev de ofte om døren ind gennem den østlige mur, meget mørke, næsten med dybblå skær. indfyringshuller og aftræksrør oppe på den Ved Svendsholm tror vi, at de kalkfattige jorddækkede ovn, og at ovnen var som en øverste lerlag er afkalket af overliggende rund, lang hvælving sat af mursten. Des­ moselag, hvis syre er trængt ned i leret. uden har vi et nulevende vidne Svend Klo­ Selve udgravningen startede først på ster, der som dreng legede ved den lukkede RUDOLF UHRE

Grundplan fraGrundplan udgravningen ateglovnen ved f Svendsholm. Ovnens mureindre vist meder tyk Den ikkestreg. udgravede del er skraveret. De fem indfyrings-åbninger er vist med pile. De to sydligste fyrkanaler var ødelagte. fyrkanaler et tidspunktPå ovnengjort er var fem ødelagte. DeDepile. vistskraveret. sydligste medto er er indfyrings-åbninger mindre vedfyrkanal at fra den skiltsydligste er med en sekundar mur. Opmåling ved RingkjøbingEriksen, Palle Museum. SVENDSHOLM TEGLOVN 51 teglovn ved Svendsholm. Han kan huske, lodrette snit gennem den sammensunkne at der var en rund indgang i østmuren og ovn kunne ses et 30 cm tykt og 1,80 meter også en række fyrhuller med rundmurede bredt lag af smuldrede halvbrændte sten i overliggere, og han husker, at den på et en svagt opadvendt bue, som jeg tror må vist tidspunkt sank sammen. Vi andre kan være rester af en tøndeformet hvælving. konstatere, at østmurens mange sten var Over dette lag af mørnede mursten var der fjernet omkring 3 fyrhuller og indgangen, ca. 1 m lysere og renere sand, som jeg som ikke er set ved udgravningen, og at vi bedømmer til at være det isolerende lag af måtte grave næsten 272 m blandet materi­ hedetørv, som år efter år er blevet tykkere ale væk fra ovnen, før vi havde frilagt bun­ ved efterisolering. Grundfladen var 7 x 3,4 den af mere end halvdelen af ovnen. Den m. Der har været tale om en produktions­ sydlige del af østmuren var bevaret i op til ovn, sådan forstået, at man lavede tegl til 2 m’s højde og med to intakte fyrhuller. salg. Måske har man lavet forskellige sten, De to ovne var sikkert identiske. Vore to men vi har en bestemt størrelse, som går kilder husker det samme. Andreas Chri­ igen i Svendsholms lademure, i ovnens stensen fortalte, at Arbjergovnen brændte murværk og i mange ældre bygninger i sidste gang i 1895. 100% dokumenteret er sognet: 11,5 x 7,2 x 25,5 cm. Desuden fandt hvælv og indgang altså ikke, men intet i vi stumper af tagsten og af noget, som må­ vore udgravninger modsiger, hvad de to ske var fra et ituslået trug. Noget som kun­ vidner, hver for sig, beretter om de to ovne. ne minde om en »prøvekegle«, altså en klat Brændte teglsten var dyre i 1910, og no­ 1er på en sten, som teglbrænderen måske gen har taget, hvad der var tilgængeligt ved kunne iagttage gennem et hul i østmuren, formuren. Af samme grund arbejdede vi måske øverst i den opmurede dækning i hele tiden i brokker og jord, hvilket ikke indgangen. Drænrør har man nok ikke la­ gjorde arbejdet lettere. Formuren havde vet her, selv om vi fandt et par af disse; været støttet af stræbepiller p.g.a. det store man kan måske forestille sig, at de har tryk indefra. Vi konstaterede, at der for været brugt til aftrækskanaler gennem hver 1,5 m. var et indfyringshul og imellem dækningen over hvælvingen. På nordsiden disse var der bænke eller balker, som de af stuehuset til Svendsholm var der for 25 tørre lersten skulle stilles op på, når ovnene år siden en udbygning, mejeri og mælke­ skulle fyldes. Vi gravede så fri langs inder­ stue, som var bygget af munkesten. Om siden af østmuren og fandt på denne måde disse sten kan være fremstillet her, er van­ sydmuren, der var ca. 30 cm tyk og lavet skeligt at udtale sig om; dog ved vi, at man af brændte sten. Vi fandt fyrhul nr. 4 og på Vosborg Teglværk har lavet sådanne 5, og vi kunne måle deres størrelse og pla­ håndstrøgne sten, idet en enkelt form end­ cering. Desuden var der her opmuret en nu findes. 80 cm tyk tværmur, som måske var en Da fyrkanalen i den sydligste afdeling afkortning af ovnen, måske bygget for at af ovnen endnu er intakt bag den omtalte understøtte hvælvingen, der ikke mere indvendige tværmur, kunne man måske kunne påvises, men må have været der af forestille sig, at her har været brændt sær­ flere grunde: Dels vidnet Svend Kloster, lige teglvarer, som krævede en lidt anden dels sydvæggens runde form øverst. I de brænding end de massive mursten? Man 52 RUDOLF UHRE

Svendsholm-teglovnen under udgravning, set fra sydøst. Fra ovnens bund til toppen af højen er der ved bagvæggen (vestvæggen) 2,4 m. Den nederste del a f murene mod vest og nord er bevaret i over en meters højde, da de er muret af hårdtbrændte sten. Fylden i hjørnet mellem de to mure blev ikke fjernet ved udgravningen. Østmuren, som har vendt udad mod beskueren, var der ikke noget tilbage af i denne del af udgravningen. I den har de rundbuede indfyringsåbninger været. De var bevaret i den del af muren, som ligger til venstre for billedet. (Foto: Palle Eriksen, Ringkjøbing Museum). kender fra andre udgravninger af teglovne end til bunds, idet han fandt ud af, at der den samme tværmur inde i ovnen, så må­ mellem de kantstillede parallelle rækker af ske! mursten i bundfladen var en trækkanal un­ Da amatørarkæologerne troede, de var der hele fyrkanalen og ud under den tykke færdige, kom Palle Eriksen for at måle op østmur. Det fortalte os, at man har kunnet og fotografere. Han undersøgte længere regulere luftindsugningen efter behov i SVENDSHOLM TEGLOVN 53 nogle murstensstore huller i det vandrette tat. En teglbrænder var et meget betroet plan lige uden for østmuren. Fra en be­ menneske, og mange kom og gik hele da­ skrivelse af en anden udgravet ovn gætter gen og i de lyse nætter; manden skulle jeg på, at man med vandretliggende mur­ holdes vågen og i godt humør. I de sidste sten har skabt en slags rist over indsug­ tre dage, hvor damp og røg ikke længere ningskanalen. Man har sikkert lavet små stod omkring ovnen, blev det ligefrem et mellemrum, så lufttilførslen til brændselet udflugtsmål for nabogårdenes beboere, der i fyrkanalen har kunnet tilføres jævnt un­ selv i efterårsaftenerne kunne hygge sig i der hele ovnen. Måske har man også lagt varmen fra ovnen enten inde i knæhuset et lag brændte sten i bænkenes bund for eller under et stykke sejldug, hvor der blev at fugten ikke skulle trænge op i de neder­ fortalt historier og sunget viser. Man var ste kantstillede, fortørrede sten og få disse til »teglovnssjov«. Her fandt mangen et til at synke sammen under vægten af den kærestepar hinanden inden flyttedag 1. tre meter tykke indsatte sten- og tørve- nov. Man har en beretning fra Voldbjerg mængde. En dygtig teglbrænder skulle nok ved Ringkøbing, hvor en teglbrænders øn­ bruge to dage til at fylde og tilmure en ske om kage og brændevin bliver afvist af ovn, selvom han fik alt kørt ind af en hjæl­ husmoderen. Da drengen kommer tilbage per. med afslaget, bliver den vansmægtende Det var en meget stor kunst at fylde en mand vred og siger: »Jeg skal bage hende ovn, at sætte stenene, idet ilden, når den en kage, som hun aldrig får ud af ovnen!« antændtes i fyrkanalerne, skulle brede sig Han åbner for luft og fyrhuller og fyrer jævnt og hurtigt finde op til aftrækshul­ alt for kraftigt. Temperaturen stiger og hele lerne, som skulle stå åbne, så vanddamp lermassen smelter sammen, hvilket var en og røg kunne trækkes ud, uden at tempe­ katastrofe, idet det var dyrt at lave en ny raturen i de første tre dage blev for høj. ovn, hvad der var nødvendigt i sådan et Den sidste fugt i stenene skulle drives lang­ tilfælde. Næste morgen var teglbrænderen somt ud, så man ikke ved den sidste del af over alle bjerge, hvilket nok var fornuftigt. brændingen fik sprængte sten, når tempe­ Tyendelovene dengang skånede hverken raturen blev sat op til mindst 1100 grader, karl eller daglejer. hvor den skulle holdes på det rigtige sted Vi ved ikke, hvorledes de dengang byg­ med regulering af brændsel og luft i andre gede hvælvingen over teglovnene ved tre dage. Svendsholm og Arbjerg Måske som man Teglbrænderen var ikke af tøjet i disse bygger hvælvinger i en kirke, hvor man 6 dage. Han fik nok et par timers søvn i har en cirkelrund form på stillads, hvor­ det nærliggende knæhus, mens andre holdt over stenene bliver kantlagt og muret med vagt og kunne vække ham, hvis noget ikke bestemte forbandt. Måske har man også, gik efter hans instrukser. Tit var det hans hvor ovnen første gang var fyldt op, brugt kone eller hans store børn, der måtte hjæl­ opfyldningen som bærer for tøndehvælvet. pe; og det var også dem, der skulle sørge Man har måske fra vest- til østmur bøjet for fortæringen til ham i disse spændende tynde brede fjæl og derover bygget den dage, hvor mange menneskers indsats gen­ solide hvælving. I så fald ville stenene, der nem sommermånederne skulle give resul­ kun var soltørrede, jo automatisk blive 54 RUDOLF UHRE

Svendsholm-teglovnen under udgravning, set fra øst. Den nordlige halvdel a f ovnens indre er afdækket. I hunden a f ovnen ses de lange smalle fyrkanaler, adskilt a f de brede bænke, hvor murstenene har været stablet til brænding. Dér hvor fyrkanalerne rammer bagvæggen (vestvæggen) er der et stort sodet parti på grund a f den stærke varme. Højden ved bagvæggen er nu 2,4 m. Den nederste del a f murene er godt bevarede på grund a f de hårdt brændte sten. I forgrunden er kun lidt af østmuren bevaret. Da muren stod, blev ovnen fyret herfra gennem indfyringsåb- ningeme. (Foto: Palle Eriksen, Ringkjøbing Museum). hårdere brændt under første brænding. Al­ helt med ikke-brændbart materiale. De fred Kaae skriver om en sådan overdæk­ sintrede sten i disse fem fyrhuller fortæller ning i en almindelig bondeteglovn. Vi ved om meget høje temperaturer. Man har ikke, om man har haft jernplader foran skullet fyre regelmæssigt i hvert fald i de fyrhullerne. Hullerne skulle kunne lukkes tre midterste dage. Man kan jo også have SVENDSHOLM TEGLOVN 55 lagt sten op for hullet og tætnet med 1er; men jeg tror nu, man har haft en form for ovnplade, som kunne holdes på plads af græstørv og mursten eller på anden vis. Derimod har man kunnet nøjes med mur­ sten og græstørv over aftrækskanalerne, hvor et ca. 1 m tykt lag af hedetørv isole­ rede mod varmetab fra ovnen. Man havde et begreb: »At vende ilden«, hvilket var et vigtigt og vanskeligt øjeblik for teglbrænderen. Når brændingen var næsten endt, dækkede man helt for af­ trækskanalerne; ilden gik tilbage i ovnen. Der skete en renere forbrænding, og der­ med fik man pænere og bedre sten, fordi temperaturen i få timer blev højere. Man har brugt det i nyere tid, og der kræves i hvert fald en ovn med hvælving, for at dette kunne gennemføres. Om man så har brugt det ved Svendsholm, kan ingen vide, men begrebet eksisterer på egnen, og ind­ fyringshullerne var indvendig i ovnene me­ En af de bevarede indfyringsåbninger. (Foto get sintrede, næsten sammensmeltede, som ved forf). om ilden på visse tidspunkter havde stået baglæns ud af ovnen. den besværlig arbejdsgang. Man har ikke De fleste bondeteglovne blev helt op til haft skov på egnen, så her har man måttet vor tid tømt ovenfra, og dæklaget måtte grave rigtig mange tørv (klyne) for at kun­ først fjernes efter afkøling i mindst 2 uger. ne gennemføre en brænding, og når det Her, hvor der var hvælving, kunne man har været vanskeligt at få temperaturen måske sætte temperaturen hurtigere ned højt nok op med tørv, så har man brugt ved koldluftgennemstrømning. Når de ny­ meget store mængder af lyng, som har væ­ brændte sten blev taget ud af ovnen, blev ret formet i lange tynde risknipper, og man de sorteret, idet ikke alle kunne være hel­ har hentet masser af stumper af træ ved brændte og brugbare i ydermur. De mest stranden. hårdtbrændte sten blev brugt til gulvbe­ Om man efter jernbanens anlæggelse i lægning i bryggerser, skoler og kobåse. Vi 1875 også har fyret med stenkul, ved vi har en speciel form i museet, hvori man ikke, men det er ikke usandsynligt, idet har strøget helt kvadratiske sten. Vi har kul hurtigt blev en vare, man kunne købe stenen, som har stået på højkant netop ba­ på købmandsgårdene nær stationerne. Vi gerst i kobåsene, så vi ved, at der også i de har også en kulskovl med langt jernskaft, gamle ovne blev lavet forskellige teglvarer. som kunne have egnet sig til at kaste kul Brændselet til teglovne har været en an- gennem fyrhullerne. Det er heller ikke 56 RUDOLF UHRE

tilfældet her ved teglgravene i Svendsholm, hvor der så sent som i 1969 stod rester af ælteværkets centraltplacerede tykke pæl i en rundkreds af gyldent græs, der ensartet skilte sig ud fra omgivelserne. Da vi jo ikke i Staby har morænelandskab med små og store sten i overfladen, har man ikke haft en ring af sten yderst og inderst i æltekulen som i andre egne. Æltemassen af 1er, sand og vand måtte holdes fri for muld og andet, hvis stenenes kvalitet skulle være i orden. Materialerne Skitse a f en æltekule med hestegang omkring kørtes til og fra i vogne, i hvert fald i den æltegraven. (Ved forf). her kendte placering. Andre steder har man haft strygebordet lige i nærheden og usandsynligt, at man har kunnet købe træ­ har kunnet flytte den færdigæltede masse kul før i tiden, som så før jernbanens tid op på strygebordene med en trillebør. Of­ må været sejlet til egnene her. Blot ved vi, test var æltekulens bund belagt med bræd­ at der skulle bedre brændsel til, når tegl­ der, så man med en skovl kunne flytte den brænderen skulle hæve temperaturen de færdigæltede masse. I lergraven brugte sidste tre dage under en brænding. man kraftige firflinede grebe og vel også Vi ved altså, at der var tysk arbejdskraft spader. Man kender også i de meget gamle en tid ved Svendsholm, og det er sandsyn­ æltekuler stenpikninger, hvilke nok har ligt, at de har hjulpet til på lige fod med været bedst, hvor det var stude, der æl­ gårdens egne folk. Det er også sandsynligt, tede rundt i kredsen. Efterhånden udvik­ at de har bygget ovnen og lært fra sig, men lede ælteværket sig til at blive en slags da der altså også har været en ældre teg­ hestegang, hvor den lange planke fra mid­ lovn, og denne antagelig har været mindre terpælen, hvor den drejede rundt om en og ældre, så har der sikkert også været en kraftig jernbolt, blev forlænget ud over æl­ æltegrav, »æ søel«, hvor stude i ringgang tekulens yderkreds, således at en enkelt trak ælteværket og selv gik i leret. Et hjul­ hest gik på en fast bane rundt om selve par fra en stiv vogn var blevet forspændt kulen. Ellers var ideen med drivplanken og gjort tungere ved en påbunden flad sten, og det tunge par æltehjul den samme. Cen­ hvorpå driveren, ofte en dreng, sad og drev tralt fra midten af drivplanken holdtes he­ med »hjuen« og en pisk. Rundt og rundt sten i sin ringbane af et tov. Drengen, som gik det, og studene, der førtes af drengen, holdt hesten eller studene i gang, havde gik skiftevis yderst og inderst i ringen, så selvfølgelig tømmen til at dirigere, men hjulparret kom overalt i æltekulen. Der ved hestegangen have man lavet et sindrigt blev tit tilsat lidt sand, og drengen skulle forskydningssystem, så drengen kunne re­ med en pøs sørge for, at der blev væde nok gulere, at hjulparret kom overalt i ælteku­ i lermassen. Æltekulen lå altid ved en grøft, len. så man havde vand. Det har også været Her på egnen havde man en vandbehol- SVENDSHOLM TEGLOVN 57 der monteret ved kanten af strygebordet, og vi kan forestille os, hvorledes alle børn så strygeren hurtigt kunne dyppe og rense og voksne fra gården og de omtalte dag­ sin form. Lermassen kunne bedre slippe lejerboliger blev kaldt til. Overdækningen træformen, når denne var trykket fast ned havde længe været klar; dårlige tækkerør i de to formhuller og træet så var vådt. var i neg bundet oppe ved toppen, så de Her på egnen har der nok været brugt to kunne vrides ud i to ender, der placeredes systemer i arbejdsgangen med at stryge og øverst over revlerne som et tag. For at få de nyformede, bløde sten lagt ud på holde disse dækneg på plads lagde man tørrepladsen, der tiest var højereliggende græstørv eller måske murbrokker op i sandarealer nær ovnen. En enkelt mand kløften. Dækningen skulle holde, til bræn­ kunne selv en dag passe strygningen og dingen kunne foregå, så slap man for at måtte så selv løbe til tørrepladsen med sin bygge knæhuse eller lignende til de tørre dobbeltform. Men ved Svendsholm og Ar­ sten. En sådan tagrørsdækning ydede en bjerg har arbejdet været sat i system, såle­ god beskyttelse mod alskens vejr i de sidste des at ælteværket hver dag lavede en ny sommermåneder. Fra disse fortørrede rev­ portion, alt efter om man nu havde tørvejr. ler af brændingsklare sten kørtes disse di­ Tiden skulle udnyttes, når vejret var stabilt. rekte ind i ovnen på lange, flade trillebøre, De nyformede sten på tørrepladsen tålte der kunne passere ovnens indgang; altså ikke megen regn; også for megen sol og ikke bredere end 55 cm. Man har ikke varme var dårligt; men man kunne gå mel­ kendt cement dengang, og mørtel var en lem stenene og kaste vand på dem, så de blanding af 1er og sand. Indgangen blev ikke tørredes for hurtigt. Formene ved før hver brænding tilmuret og tætnet med Svendsholm og Vosborg havde ikke bund mursten og sådan mørtel. i dobbeltformen, og strygeren, oftest en På udgravningens grundplan ser man ty­ kone, kunne løfte sin form fra de nyfor­ deligt, hvor meget der er udgravet reelt. mede sten og brættet, og store børn kunne Jeg tror også, det vil være begrænset, hvad gå eller løbe til tørrepladsen, hvor opsiden, man mere kunne få ud af en totaludgrav­ der netop var strøget flad med en flad liste ning. Vi kan danne os et rimeligt klart bil­ over formen, blev vendt ned på den fint- lede af, hvorledes ovnen så ud som nyop­ jævnede bund, der kunne være græs. ført. Desværre har vi kun lidt skriftligt På tørrepladsen kunne man en eller to materiale. Der findes ikke godsarkiver fra dage efter strygningen stille stenene på Svendsholm og Pallisbjerg, så Landsarki­ kant. Stabilt tørvejr var vigtigt. Snart vend­ vet i Viborg kan ikke hjælpe os. Fra en tes stenene, og når de var tørre nok, blev enkelt herregårdsovn, nemlig Vosborg de stablet i lange bænke - altid kantstillede Teglværk, er i godsarkivet bevaret regn­ ca. fem lag over hinanden, ligesom man skabsbøger fra 1812 til 1870, hvor man kan også kunne se det i tørvemoserne under finde mange oplysninger om produktions­ sidste verdenskrig, hvor tørvene gravedes mængder og afsætningsområdet, og dette i stort mål. Hvert andet lag var krydspla­ er jo værdifuldt, men for Svendsholm og ceret, så »revlernes« forbandt holdt alt på Arbjerg Teglovne bliver det - forhåbentlig plads. Denne opstabling kunne pludselig kvalificeret - gætteri, når jeg sætter tal på. blive nødvendig, hvis vejret slog om i regn, Andreas Christensen nævnte, at en ovn- 58 RUDOLF UHRE fuld var ca. 10.000 sten, hvad vel kan være op ad Storåen i flade pramme. Så tunge rigtigt. Ovnens rumfang er over 50 m3, en fragter som mursten var jo langt nemmere enkelt sten ca. 0,002 m3 og skulle der så og billigere at fragte til vands end på de være plads til tørv/mellemrum og indfy­ dengang dårlige veje. Teglovnenes place­ ringskanaler kan tallet være rigtigt. Hvis ring såvel i Staby som ved Vosborg i nær­ man var heldig med vejret et år, kunne man heden af henholdsvis Klosterhavn og måske lave 5 brændinger; altså en årspro­ Skærum Bro har været medvirkende til, at duktion på 50.000 stk. Et er sikkert, at man byggede store produktionsovne, vejrliget har været altafgørende for et års­ hvorfra varerne kunne sejles. Det kunne resultat (se nedenfor). være spændende, om man kunne finde en I 1833 udgav J. C. Hald for Det konge­ af de omtalte stenkakkelovne og vurdere lige Landhusholdningsselskab en beskri­ deres kvalitet. velse af Ringkøbing Amt. Om teglfrem­ Fra Staby omtales kun to store teglovne, stillingen skrives følgende: »Teglværker som hver især har kunnet rumme 14.000 frembyder en ikke uvigtig binæringsvej, teglsten. Her er ikke nævnt nogen årspro­ hvis afbenyttelse står åben for enhver bon­ duktion, men der kan være grund til at tro, de og enhver anden landmand, der har til­ at de to ovne er Arbjerg og Svendsholm strækkelig brændsel og tjenligt 1er, og den­ teglovnene. Dog er her ikke omtalt en ovn­ ne gavnlige industri kunne altså ligeså let type med hvælving som beskrevet, selv om drives i andre egne af Riget, som den nu der i amtsbeskrivelsen ret nøje gøres rede er blevet udbredt i Ringkjøbing Amt, hvor for bondeteglovnenes funktion og drift. antallet af teglovne, ifølge officielle beret­ Af herredernes andre sogne er nævnt Hee ninger, var i året 1832 følgende:« - De en­ med 11 mindre ovne, Stadil med 1 mindre kelte sogne er nævnt med antal teglovne ovn, Ulfborg med 6 mindre ovne, Vinding og deres størrelse (indhold af sten pr. bræn­ med 1 lille ovn, Vemb, Timring, Nr. Fel- ding). I alt var der 203 ovne, store og små. ding og Idom med hver en mindre ovn. I Nogle oplysninger om årsproduktionen indberetningen oplyses også, at ovnene i får vi også, men det bliver svært ud fra gennemsnit rummer ca. 5.000 sten, at de oplysningerne at fastslå amtets årsproduk­ oftest er opført at ubrændte sten, hvortil tion. Ovnene brændte ikke hvert år og der skulle bruges lige så mange, som en nogle op til 5 gange et år. Dog ved at pusle ovn rummede. En sådan lille ovn havde to med oplysninger og tal vover jeg at angive fyrhuller og under disse fyrkanaler var der tallet ca. 2 millioner sten. render med risteagtig teglstens overdæk­ I Ulfborg-Hind Herreder er N. Vosborg ning. Der nævnes også, at man ved større Teglværk det mest produktive. Det oply­ værker har stryge- og tørrelader. Dette må ses, at ovnen kan rumme 15.000 sten, og nok være oplysninger fra Lønborggård, at årsproduktionen har været 80.000 sten, Vosborg og Bækmark, hvor de største ovne 300 tagsten og 10 stenkakkelovne. Vi ved, findes i 1833. Der nævnes også, at der på at der solgtes sten herfra til f. eks. Holste­ Ulfborgegnen brændtes en del brøndsten, bro, hvor det gamle rådhus er bygget af der var konkave, så de kunne danne en røde og gule mursten fra Vosborg teglværk cirkel, hvor man brugte 15 til 20 sten. Man i 1841. Vi ved også, at disse sten blev sejlet mener at mangelen på marksten på egnen SVENDSHOLM TEGLOVN 5S

Udsnit a f indberetningerne for 1840 om teglovnene i Ulfborg-Hind herreder. Der er spalter til oplysning om sogn, ejer, kapacitet og årsproduktion. (Landsarkivet, Viborg). er grunden, idet man andre steder lavede klar over, at den var bygget mellem 1833 brønde af marksten. og 1840, og slet ikke at den må have været Prisen for sten er 2 mark pr. hundrede større end de to her mest omtalte ovne fra sten; men fra de små ovne kunne prisen være Staby. mindre. I året 1830 steg prisen til 3-4 mark, Trap fra 1879 beretter om 5 teglovne i idet der overalt blev mangel på brændsel, Staby som tilsammen fremstiller ca. mange almindelige moser var tømte. 500.000 teglvarer, så vi kan konstatere, at Teglværksejerne, små som store, må al­ tcglfremstillingen har udviklet sig i hvert ligevel have fundet nye veje til at skaffe fald frem til 1880. brændsel nok, for ved Herredsindberet­ Forbruget af mursten til bygning af en ningerne fra 1840 ser man, at man alene i vestjysk firlænget bondegård anno 1880 Ulfborg Hind Herreder fremstiller 1,25 med længelængde på 24 og 30 m er ca. mill, teglvarer. I Staby produceredes 35.500 sten (351 m2 murværk). 258.200 sten. Svendsholmovnen opgives til Teglovnen er igen en jordhøj; udgrav­ at have leveret 52.000 mursten, og Arbjer- ningen er fyldt op. Mange besøgte stedet govnen 30.000 sten og 15.000 tagsten.Et under udgravningen, bl.a. skoleklasser par endnu større producenter var to ovne med emnedage, geologer fra Århus. Besty­ ved Bennedsgård, med hver sin ejer. Den relsen for landets første teglværksmuseum ene fremstillede 91.200 mursten, den anden mener at have medvirket til, at nogle sten 70.000. Vi ved nogenlunde, hvor den ene er lagt bedre på plads, selv om mange ube­ af Bennedsgårds teglovn lå, men var ikke svarede spørgsmål stadig venter på svar. 60 RUDOLF UHRE

Facaden a f ovnen med højen over som den kan have set ad. Man ser døren og de fem fyrkanaler. Under fyrkanalerne var luftkanaleme. (Tegn. ved forf.).

KILDER OG LITTERATUR: Eskild Arentoft: Radby-teglovn. Mus. nr. BL 88. Landsarkivet for Nørrejylland: Upubl. udgravningsberetning, Møntergården, Nørre Vosborg godsarkiv. Odense. B.80-301, Ulfborg-Hind Herreder, indberetninger H. H. Engqvist & Torben Hjelm: Middelalderlige 1840. Teglovne. Byarkæologiske Studier 1985. J. A. Dyssel: Om Indretning og Anlæget af smaae Alfred Kaae: Staby Sogn. 1972. Teglbrænderier ved Landsbyerne. 1772. Birgit Als Hansen: Teglovne. Arkæologisk Felthånd­ Salomon Frifelt & T. Tobiassen Kragelund: Teglstens­ bog X20. Udg. af Det Arkæologiske Nævn. 7. udg. brokker i en Plovfure. Om Kragelund By og Teg­ 1992. lovn. Esbjerg 1936. Teglindustriens tekniske tjeneste: Teglets historie i R. Mortensen: En middelalderlig Teglovn. Vejle Amts Danmark. 1964. Aarbøger 1916, s. 1-20. Kent Mikkelsen: Vosborg Teglværk. 1986. Birgith Als Hansen: Middelalderlige Teglovne med J. C. Hald: Ringkjøbing Amt. 1833, genoptryk 1985. udgangspunkt i de senere års fund. Byarkæologi­ Trap: Danmark. 2. Udgave, 1879. ske Studier 1985.

Rudolf Borgen Uhre Lærer Født 1930 i Tistrup Landsbyvænget 6 Staby 6990 Ulfborg »Afgået til Ribe marked for at søge tjeneste«

A f Kirsten Linde

INDLEDNING ste kilder til belysning af de tidlige vestjy­ I forrige århundrede vandrede nogle hun­ ske arbejdsvandringer er præsternes ind­ drede unge mennesker hvert år i juni måned beretninger, folketællingslister, anmærk­ fra vestkysten af Jylland til Ribe folkemar- ninger i skudsmålsbøger og til- og afgangs­ ked1. Langt de fleste havde arbejdet ved fi­ listerne i kirkebøgerne. Fra alle disse kil­ skeriet i forårsmånederne langs den jyske degrupper kan der samles en broget mo­ vestkyst, men omkring St. Hans stoppede saik, som fortæller en historie om en ud­ fiskeriet og de unge begav sig da på vej syd­ bredt og stærk mobilitet blandt den vest­ over. Efter nogle dages vandring nåede de jyske ungdom i forrige århundrede. til Ribe, hvor det store St. Hans Marked blev Husby sogn ved Jyllands vestkyst havde holdt sammen med folkemarkedet. i mange årtier nogle meget skrivelystne Efter at have indlogeret sig begav de præster, som skrev langt mere end det, in­ unge sig hen til domkirken, hvor de stillede struksen pålagde dem2. Der vil derfor i det sig i små grupper ventende på de tilrejsende følgende især blive fokuseret på præsternes bønder fra Sønderjylland. Disse bønder kildemateriale om Husby sogn for at gå kom for at fæste tjenestefolk til høhøst, nærmere ind på følgende spørgsmål om tørvegravning og kornhøst, og på folke­ arbejdsvandringerne: Hvorfor foregik markedet i Ribe kunne de få fat i arbejd­ vandringerne? Hvorledes indvirkede van­ somme folk. De gik derfor rundt til de små dringerne på livet i sognet? Hvem var ar- flokke af unge, snakkede med dem og tin­ bejdsvandrerne? gede lønninger. Blev man enige om lønnen, Men for at svare på ovenstående er det gik man til Weiss stue og indgik fæstemålet nødvendigt at vide noget om sognets res­ over en dram eller en kop kaffe. Derefter sourcegrundlag. Vi skal derfor helt tilbage fulgte tjenestekarlen eller pigen med bon­ til 1768. den til Sønderjylland og arbejdede der til Mikkelsdag den 29 september. Herefter PRÆSTEN KLAUS SVENDSEN vandrede de hjem igen til hjemsognet for SKOUGAARDS INDBERETNING at deltage i efterårsfiskeriet. 1768 I 1768 sendte Klaus Svendsen Skougaard, KILDER som var præst i Sdr. Nissum og Husby Kilderne til disse arbejdsvandringer og til sogne, en indberetning til biskop Bloch i folkemarkederne er få og spredte. De bed­ Ribe3. Samtlige præster i det vestjyske 62 KIRSTEN LINDE skulle på dette tidspunkt svare på spørgs­ Værre var det at tilgangen på brændsels- mål om deres sogne og sende dem til tørv var dårlig. På kortet har Skougaard biskoppen. Skougaard var meget flittig. tegnet en mængde store klitter i øverste Han sendte ikke alene en detaljeret ind­ venstre hjørne og skrevet på kortet »Alle beretning til biskop Bloch, men vedlagde disse ere Sandbanker eller Klitter eller saa også to selvtegnede kort over sine to sog­ kaldede hos Indbyggerne Havbierge«. I ne. dette område hentede sognets beboere en På kortet over Husby sogn havde Skou­ smule tørv, men den var både sandet og gaard tegnet samtlige vandløb og småsøer, dårlig. Derfor måtte de køre mange mile præstegården, kirken og samtlige gårde og ind i landet for at købe brændsel der. huse. Alle gårde og huse var tålmodigt ind­ Den vigtige kornavl var ligeledes meget tegnet i forskellige størrelser og med an­ ringe og kunne efter præstens mening ikke givelse af, hvad stedet hed: Wester Ravns­ forbedres, da al den jord, som kunne op- borg, Sÿnderbÿe, Grönne o.s.v.. Der fand­ dyrkes, var i brug. Hvis der ved høsten tes ingen egentlige landsbyer, men mange var et lille kornoverskud, solgtes det straks af gårdene og husene lå sammen og kaldtes indensogns til de jordløse ejendomme. ved samme stednavn. F.eks.: »disse huuse Beliggenheden ved Vesterhavet gjorde kaldes Illerborg«. Men kortet skal ses i endvidere landbruget ekstra sårbart. sammenhæng med indberetningen, hvor Skougaard skriver, at luften er kold, og præsten giver sin vurdering af sognets øko­ høsten kunne blive ødelagt af »Havgusen, nomiske formåen. en tyk tåge der kommer af havet med I året 1768 boede der i Husby sogn Nordvest Blæst... en hvid Materie af cou­ 252 personer over 12 år. Langt de fleste leur og smag som Salt«. Kom havgusen, af disse ernærede sig dels af landbrug, blev afgrøden ødelagt. Høhøsten havde dels af fiskeri, og derudover var der som størst chance for at blive vellykket, men Skougaard skriver: »nogle bønderskræd­ den kunne også blive ødelagt, hvis »Hav­ dere, væversker og grovsmede«. Der var floden« skyllede op. mange jordløse beboere, som ernærede Ud fra Skougaards beskrivelse danner sig ved fiskeriet. Præsten mente endog, der sig et indtryk af et dårligt og meget at sognet havde fået sit navn fra alle disse sårbart landbrug. Den årlige avling kunne jordløse huse, som før i tiden var »jord­ knap dække behovet i sognet og ofte slog hytter«. høhøsten eller kornhøsten fejl. Brændsels­ Naturressourcerne i sognet var begræn­ tilgangen var desuden yderst ringe, hvad sede. Men på trods af, at der ikke fandtes der forårsagede, at beboerne var nødsaget skov, var husene i slutningen af 1700-tallet til at købe brændsel i nærliggende hedesog­ dog langt fra bygget af jord, men derimod ne. Sognets beboere var altså langt fra selv­ af godt tømmer. Strandingerne langs den forsynende med helt basale nødvendighe­ jyske vestkyst skaffede en masse tømmer der i datidens bondesamfund. Alligevel var tilveje, som befolkningen købte ved stran­ gårdene »temmelig velbyggede«, og der le­ dingsauktioner. Gårdene og husene var vede en stor mængde beboere i jordløse derfor i 1768 efter præstens mening »tem­ huse. Grundlaget for sognets erhvervs­ melig velbyggede«. grundlag skulle nemlig findes et helt andet »AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE« 63

sted - nemlig ved fiskeriet. Skougaard op­ At fiskeriet har haft en så fremtrædende lyser, at mange ernærede sig dels af fiskeri plads i sognets økonomi præger den inter­ og dels af landbrug. De jordløse huses be­ ne handel i lokalområdet. For at kunne boere ernærede sig kun ved fiskeriet. leve af fiskeriet måtte fiskerne nødvendig- 64 KIRSTEN LINDE vis have nogle aftagere, således at de kunne Fiskeriet foregik fra åbne både, som blev købe brødkorn og brændsel. Skougaard sat ud direkte fra stranden. Skougaard op­ oplyser således også, at der blev solgt fersk lyser, at der til hvert havskib hørte et bå­ fisk til nærliggende sogne og købstæder. delav på 6 mand og nogle esepiger. Linerne Mange gårdmænd i sognet var fiskehand­ blev sat ud 3-4 mil fra land, og så ventede lere, som hentede fisken ved stranden og fiskerne ca. tre timer, før de tog linerne kørte til markeder i Viborg, Holstebro og ind igen. Man fiskede efter torsk, kuller så langt væk som Fredericia, Kolding, Ran­ og rokker. En del af fangsten blev solgt ders og Ribe. På grund af fiskehandelen fersk til nærliggende sogne og købstæder. var det økonomiske grundlag i Husby En del torsk blev dog flækket og lagt til sogn i 1700-tallet præget af en udbredt tørre på sanden. Disse blev kaldt: »stentør markedsøkonomisk orientering. torsk«. En anden del blev saltet og op­ hængt i stejle og blev kaldt: »salttør torsk«. FISKERIET I 1768 De forarbejdede fisk blev solgt i omegnen Fiskeriet havde en dominerende rolle både eller så langt væk som ved markeder i Ribe, økonomisk og arbejdsmæssigt i sognet. Fredericia, Kolding og Randers. Skougaard har derfor også en lang rede­ Det fiskeri Skougaard fortæller om var gørelse for arbejdsgangen i fiskeriet, fi­ efter datidens forhold en rationel udnyt­ skens bearbejdelse og salget af fisk. Hans telse af havets ressourcer udfra de natur­ redegørelse starter med sæsonfiskeriet i forhold, befolkningen var underlagt. I ef­ forårsmånederne. tertid kan man se, at fiskeriet med skibe Hvert år i april måned begyndte havfi­ fra strandkanten havde sine store begræns­ skeriet. Da flyttede fiskerne ned til stran­ ninger. den, hvor de i kanten af klitrækken byg­ Uden havnemuligheder i området var gede nogle fiskerboder til at bo i. Skouga­ fiskerne nødsaget til at lade skibene gå ind ard oplyser, at boderne ikke var perma­ og ud fra strandkanten4. Dette satte be­ nente, men blev taget ned efter endt fiskeri grænsninger for, hvor store skibene kunne og sat op igen næste år Forårsfiskeriet va­ være. Landingsforholdene gjorde, at rede fra begyndelsen af april til slutningen havskibene ikke kunne være alt for store af juni. Efterårsfiskeriet begyndte i begyn­ og tunge, man skulle trods alt ved egne delsen af oktober og varede til henunder kræfter få dem op på stranden og sætte jul. Man boede ikke i boder ved stranden dem ud igen. Skibene måtte derfor nød­ i efteråret. Dertil var vejret alt for dårligt, vendigvis være små og lette, og dette umu­ og efterårsfiskeriet var heller ikke så in­ liggjorde sejlads langt til havs efter fisken. tensivt som forårsfiskeriet. Man måtte være kystnær, da fiskeriet ellers I fiskerboderne boede bådelavet, som blev alt for farligt i de små skibe. bestod af de ældre fiskere og unge fisker­ Langs den jyske vestkyst er der relativt karle. Der boede også nogle kvinder, som lavvandet i forhold til Nordsøen. Dette blev kaldt esepiger. Deres arbejde bestod afstedkommer, at der er store temperatur­ i at rede fiskelinerne op og sætte mading forskelle i vandet langs kysten fra sommer på krogene. Sidstnævnte arbejde blev kaldt til vinter. Torskefisk går derfor ind til ky­ at ese. sten om vinteren og holder sig borte om •AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE SØGE AT FOR MARKED RIBE TIL •AFGÅET

Et fiskerleje ved Vestkysten, måske ved Husby. I klitterne i forgrunden ligger esebodeme, d.v.s. spandhuse hvor fiskere og esepiger boede i forårets fiskesæson. På stranden ligger havskibene. (Illustreret Tidende 1874). 5 66 KIRSTEN LINDE sommeren5. For fiskerne betød dette, at de stavnsbåndets tid og dermed var der hårde ikke kunne fiske efter torsk om sommeren, restriktioner for den mandlige bondebe­ da stimerne ikke kunne forfølges ud på de folknings bevægelsesfrihed. Åbenbart har store havdybder med de små havskibe. Fi­ det ikke været nogen hindring for de vest­ skeriet havde derfor en travl periode med jyske fiskere, de kom jo også tilbage igen torskefiskeri i efteråret og i det sene forår, omkring Mikkelsdag for at deltage i efter­ når de værste vinterstorme havde lagt sig. årsfiskeriet. Sommerperioden var stille med noget fi­ skeri efter rokker. RIBE FOLKEMARKED Det kystnære fiskeri i små havskibe var I 1700-TALLET absolut heller ikke ufarligt. Skougaard for­ Der findes meget få kilder til belysning tæller, at et bådelav på 6 mand kæntrede af folkemarkedet i Ribe i 1700-tallet. Den året før i 1767. Fem mand druknede, og tidligste kilde er fra 1702 og folkemar­ den sjette reddede sig ved at klamre sig til kedet kan være adskilligt ældre end den­ en åre og flyde ind til land. En sådan ulykke ne kilde lader antyde6. Folkemarkedets berørte mange familier, som både mistede tætte forbindelse med det almindelige St. hovedforsørgeren og sønner. Det var der­ Hans Marked i byen tyder på det. Kilden for godt at have Guds nåde og velsignelse fra 1702 er en klage til kancelliet i Kø­ med ved fiskeriet. Skougaard skildrer, benhavn fra en række godsejere i Jylland hvorledes fiskerne altid, før de tog ud på om, at en stor mængde kvinder og mænd havet, knælede ned og bad. Vejen fra fi­ fra Nørrejylland, Thy og Mors samledes skerlykke til katastrofe var kort, og fisker­ i Ribe ved St. Hans for at lade sig leje ne vovede sig ikke alt for langt ud på havet bort til høstarbejde i Slesvig og Ditmar­ for ikke at blive overrasket af dårligt vejr. sken. At føre skibet ind over revlerne i uvejr var I løbet af 1700-tallet indløb der flere særdeles farligt. klager til kancelliet over trafikken af unge sydpå. En trafik som ikke lod sig stoppe FISKERIET SLUTTER OG af stavnsbåndet fra 1733. I 1753 udstedtes ARBEJDSVANDRINGERNE en plakat i Tønder, Løgumkloster og Ha­ BEGYNDER VED ST. HANS derslev amter om pastvang for de nørre- Omkring 14 dage før St. Hans sluttede jyske karle, som agtede at arbejde der7. forårsfiskeriet hvert år. Derefter begav Tilstrømningen af arbejdsvandrere stoppe­ mange folk sig til Ribe. Efter Skougaards de dog ikke. oplysninger tog fiskehandlerne til Ribe for Igennem hele 1700-tallet opbyggedes en at sælge fisk, og fiskerne og pigerne tog interessekonflikt imellem godsejerne nord med for at lade sig leje bort til sommerar­ for Kongeåen og bønder og godsejere i bejde. Dette sommerarbejde foregik efter Slesvig vedrørende de »nørrejyske tjene­ præstens oplysninger i »Holstein, Slesvig stefolk«. Problemet var af et vist omfang og i omliggende Sogne ved Ribe, og War- i de områder, hvor tjenestefolkene for­ de«. svandt fra. Der er et interessant moment ved Skou­ I 1780 tog Gottorfischen Obergericht gaards oplysninger. Dette foregik på til genmæle på klagerne i et forsøg på at AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE« 67

Et bådehold ved Hans Aae’s boder (esehuse) i Sønderuig 1885. (Foto: A. Beiter. Ringkøbing Museum). 68 KIRSTEN LINDE beholde og forsvare, at man brugte sæson­ havskibe til, hvis ellers vejret artede sig arbejdskraften nordfra. I skrivelsen til det godt. Derimod var situationen en anden danske kancelli udtalte man fra Slesvigs uden for fiskerisæsonerne. Sommeren side, at godsejerne i det nørrejyske område igennem indtraf en stille periode, hvor havde flere folk, end de behøvede, og at fiskeriet og landbruget ikke krævede sær­ det ville være betænkeligt at forbyde disse lig mange folk. De unge fiskere og ese- folk at tjene deres brød i Slesvig for en piger var en sæsonbetonet overskudsar­ periode. Man frygtede for, at disse tjene­ bejdskraft. Arbejdsvandringerne var for­ stefolk ellers ville blive tvunget til at for­ årsaget af sæsonsvingningerne i fiskeriet. lade hjemstedet permanent. Desuden gjor­ Dertil kommer, at de unge havde et sted de man opmærksom på, at høstfolkene var at tage hen for at tjene penge. I Sønderjyl­ uundværlige i høstperioden i hertugdøm­ land var der mangel på arbejdskraft til met. landbrugsarbejdet, som i sommerperioden I 1783 kom svaret på denne skrivelse i krævede en stor arbejdsstyrke. Fordi de form af en kundgørelse fra kongemagten arbejdsintensive perioder i de to forskellige om, at alle tjenestefolk fra Nørrejylland, egne af landet lå forskudt for hinanden, som tog arbejde i Slesvig, skulle have be­ var rammerne skabt for en flytning af ar­ hørigt pas fra deres godsejere. Dette var bejdskraften. blot en påmindelse om de regler, som al­ Det er rimelig at antage, at netop den lerede var i brug og som, ifølge de nørre­ indtægt nogle af sognets beboere fik an­ jyske godsejere, ikke virkede efter hensig­ detsteds om sommeren betød meget for ten. befolkningen i Husby som helhed. I som­ merens stille periode var der ikke for man­ ARBEJDSVANDRINGERNES ge munde at mætte, og når fiskerisæsoner­ BETYDNING FOR HUSBY SOGN ne kom, var der folk nok til at bemande I 1700-TALLET skibene. Arbejdsvandringerne fik den be­ I svaret 1780 fra Gottorfischen Oberge­ tydning, at en relativ stor sæsonbetonet richt nævnes det, at man kunne frygte, at arbejdsstyrke kunne opretholdes på trods tjenestefolkene uden indtjeningen fra som­ af svingningerne i fiskeriet. merens arbejde ville blive tvunget til at forlade deres hjemsted permanent. Set i PRÆSTEN LUDVIG FEILBERG forhold til Husby sogn er dette argument I HUSBY 1843-50 interessant. I 1800-tallet bliver kildegrundlaget til ar­ Ifølge Skougaards redegørelse for sog­ bejdsvandringerne væsentligt bedre end i nets beskaffenhed var landbrugsressour­ 1700-tallet. Dette skyldes i høj grad, at cerne begrænsede og desuden meget sår- præsterne igennem en stor del af 1800-tal- bare.En stor del af befolkningen ernærede let var pålagt at føre lister i kirkebøgerne sig ikke af landbruget. En stor del af ind­ over tjenestefolkenes til- og afgang. tjeningen foregik ved fiskeriet, hvori en I 1832 indførtes Forordning om skuds­ stor del af Husbys befolkning deltog. I de målsbøgers Indførelse*. Før 1832 havde travle fiskerisæsoner kunne man beskæf­ tjenestefolk og andre, som kom til et sogn tige lige så mange mennesker, som der var eller gik fra det, haft meldepligt hos præ- »AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE« 69

Fiskere og esepiger fra Hjerting, Oksby, Ho og Langli fotograferet i Esbjerg, før de tog toget til folkemarked i Ribe. Omkring århundredskiftet. (Claus Sørensens Erindringer I, 1973). sten, som skulle føre dem ind i kirkebogen. til- og afgangslister. Til alt held er folke­ Men med forordningen af 1832 blev det tællingslisten af 1850 fra sognet udarbejdet bestemt, at tjenestefolkene skulle med­ med samme flid og med Feilbergs tilføjel­ bringe en standardiseret skudsmålsbog, ser af diverse oplysninger9. Efter Feilberg som skulle bruges ved alle flytninger imel­ fulgte andre præster, som også førte gode lem tjenestestederne. Dette var til forskel men knap så detaljerede lister. Når man fra tidligere, hvor man havde brugt løse derfor sammenligner til- og afgangslister­ attester, ustandardiserede skudsmålsbøger ne fra sognet før og efter folketællingsli­ og forskellige rejsepas. Med indførelse af sten af 1850, får man et grundigt materiale de standardiserede skudsmålsbøger blev om arbejdsvandrerne, og derved gives mu­ førelsen af til- og afgangslisterne mærkbart lighed for at besvare spørgsmålet om, forbedret hos de fleste præster. Det var nu hvem arbejdsvandrerne var10. lettere at kontrollere tjenestefolkenes van­ dringer, og de kunne blive pålagt en bøde, HUSBY SOGN 1843-1850 hvis de ikke meldte sig hos præsten. I året 1850 boede der i Husby sogn 536 Præsten Ludvig Feilberg var en meget personer. Der var 47 gårde og 46 huse. Af pertentlig præst, som indførte diverse til­ de sidstnævnte var 39 husmandssteder og føjelser og anmærkninger i kirkebøgernes 7 jordløse huse. Desuden havde sognet en 70 KIRSTEN LINDE

En familie på klitten med arbejdsvandrende familiemedlemmer

Jens Olesen ------Maren Thomasdatter husejers far husejers mor aftægtsmand og fisker. aftægtskone Karen Thomasdatter Han lever mest af aftægtskonens søster sin aftægt ugift, 53 år, almisselcm O le Jensen, ældste søn og husejer, fisker og klit­ foged. Han forfærdigcr fiskeredskaber, lever mest af sin jordlod, arbejdsvandrer

Christiane Jensdatter Jesper Jensen Jens Christian Jensen Anne Marie Jensdatter skrædderske, ugift, 27 år fisker, arbejds- skrædderdreng hos forsørges af faderen, vandrer, ugift, søsteren, ugift, 17 år 13 år 21 år

Kilde: Folketællingslister for Husby Sogn, 1850. præstegård, en degnebolig og et fattighus. 1844-1875 kan der tegnes et billede af de De fleste gårde og husmandssteder i Hus­ familier, hvis medlemmer vandrede. by baserede sig på flere erhverv. Landbru­ Ialt var 54 husstande i denne periode get havde kun forbedret sig lidt i forhold berørt af arbejdsvandringer i kortere eller til århundredet før, og det var derfor for længere perioder. Ud af de 54 familier var de fleste familier nødvendigt at have bier­ 29 husmandsfamilier, 22 gårdmandsfami­ hverv. Kun 13 gårdmænd i sognet kunne lier og 4 indsidderfamilier. Næsten alle leve af landbrug alene. Følgende er­ husstande med arbejdsvandrere var invol­ hvervskombinationer var meget alminde­ veret i fiskeriet. Enten direkte som fiskere lige omkring midten af forrige århundrede: eller som handlende med fisk. De invol­ Gårdmand, fisker og strand- og klitfoged verede familier havde alle en meget sam­ Gårdmand og fiskehandler mensat erhvervsstruktur, hvor alle familie­ Gårdmand, fisker, håndværker medlemmer bidrog via forskellige erhverv og strand- og klitfoged og bierhverv. Husmand, fisker og håndværker Som et eksempel på en familie med ak­ Husmand og fisker tive arbejdsvandrere skal her vises en ske­ Husmand og håndværker. matisk fremstilling af en af de berørte fa­ Om en enkelt står der i folketællingen, milier. at han var både: »Gårdmand, Tømmer­ Familien beboede et husmandssted med mand og Rokkedrejer, men lever mest ved jord på Husby klit12. Husstandsoverhove­ sin Gård. Han er tillige Snedker, Strand- det hed Ole Jensen og var 32 år. Han var og Klitfoged, samt Fisker«11. husejer, fisker, klitfoged og lavede fiske­ redskaber og drog på arbejdsvandringer. HVEM VANDREDE? Han var endnu ugift. Hans fader Jens Ole­ Ud fra den meget detaljerede folketæl­ sen og moder Maren Thomasdatter havde lingsliste for 1850 sammenstillet med til­ overladt husmandsstedet til ham og levede og afgangslisterne i Husby i perioden af aftægt og lidt fiskeri. Moderen Maren »AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE« 71

Torvedag i Ringkøbing sidst i 1860'eme. Her fandt Ringkøbings folkemarked sted. Hotel Ring­ købing ses yderst til højre. På huset i baggrunden er en storkerede. (Ringkøbing Museum).

Thomasdatters søster Karen levede også piger tog til Ringkøbing folkemarked og hos familien, hun var almisselem. Ellers fik tjeneste på godser i Østjylland, især på boede Ole Jensens fire søskende hjemme. Bygholm gods ved Horsens. Christiane var 27 år og var skrædderske. Gennemsnitligt tog tjenestefolkene i Hus­ Jesper på 21 fiskede og arbejdsvandrede. by på arbejdsvandringer 4-5 gange i deres Jens Christian på 17 år var i tjeneste som ungdom, deraf til Sønderjylland ca. 3 gange. skrædderdreng hos sin ældre søster, hvad Inden for disse tal er der store variationer der var lidt ud over det sædvanlige. Lille­ fra 7-8 til en enkelt vandring. Ligeledes tog søster Anne Marie var endnu så lille, at de fleste ikke afsted regelmæssigt hvert år, hun blev forsørget af forældrene. hvorved vandringerne blev spredt over en Det var almindeligt at tage tjeneste i den periode på mange år for den enkelte. I gen­ nærmeste omegn, når man var meget ung13. nemsnit havde tjenestefolkene en 6-årig pe­ De fleste tog tjeneste i nabosognene, når riode, indenfor hvilken de vandrede. de var i alderen 14 til 18 år. Senere når man Adser Jens Christiansen Klit havde re­ blev ældre, rejste man til Sønderjylland el­ korden blandt de unge fra Husby sogn14. ler Østjylland for at tage tjeneste for som­ Fra han var 17 år og til han blev 33 år, meren. Her var de fleste imellem 19 og 23 tjente han i Slesvig 12 gange. Næsten hvert år. De fleste unge mænd samt en del af år drog han afsted for at søge tjeneste på pigerne tog til Ribe folkemarked for at leje Ribe folkemarked, og hvert år kom han sig ud til sommertjeneste. Mange tjeneste­ tilbage i begyndelsen af oktober. 72 KIRSTEN LINDE

Tjenestepigen Gjertrud Johannes årsrytme 1846-1850 1846 1847 1848

Nymindegab Tjeneste i Husby Nymindegab Sommcrtjcncstc Hjemme i Husby i Sneibjerg

1849 1850

-C i_ s

S e mber nber r= __ 3) “ 2 £• £ .1 1 3 nove decei janua febru

Nymindegab Sommertjeneste Hjemme i Husby Nymin- Sommcrtjcncstc Hjemme i Husby i Sneibjerg degab på Bygholm

Kilde: T il- og afgangslister for Husby sogn 1846-1850.

Når familien var involveret i fiskeriet, hvor de gik til hånde derhjemme. Enkelte fik det betydning for årsrytmen i hjemmet. esepiger syede for folk i denne periode. Året blev delt i stille perioder afløst af Som et eksempel på hvorledes årsrytmen travle. Efter jul kom en stille periode, fordi kunne forme sig for en af arbejdsvandrer- vejret var for dårligt til fiskeri. Fra april til ne, skal her inddrages pigen Gjertrud Jo­ St. Hans havde man en meget intensiv og hanne fra Husby sogn15. travl periode med forårsfiskeriet. Somme­ Gjertrud Johanne Ferdinantsdatter Kirk ren var stille med noget landbrugsarbejde. blev født i 1820 og kom fra en husmands­ Efteråret blev igen travlt med endnu en familie, som boede på stedet Gammelgård. fiskesæson. Denne årsrytme fik endnu Hun boede hos stedfaderen Peder Chri­ større indvirkning på de unges liv, idet den stensen og var uægte datter af Trine Marie betød opbrud, så længe de deltog i fiskeriet Jørgensdatter. Gjertrud Johanne havde og arbejdsvandrede. De fleste unge fra fi­ selv været så uheldig at få en uægte datter. skerfamilier havde følgende årsrytme: Af økonomiske grunde tog Gjertrud Jo­ Forår: Fiskeri og bosted i fiskerboder. hanne alligevel tjeneste som esepige og ar­ Sommer: Tjeneste og bosted på en gård i bejdsvandrede i perioden 1846 til 1850. en anden egn. Imens passede forældrene hendes datter. Efterår/vinter: Fiskeri og bosted hos for­ I årene 1846 til 1850 forløb hendes år ældrene. således: Om vinteren tjente hun hos en For mange af de unge var perioden fra gårdmand i Husby sogn eller boede hos jul til april en delvis uvirksom periode, stedfaderen og moderen. Hvert forår gik »AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE« 73 hun til Nymindegab for at deltage i fiske­ ifølge Skriv og Reise-Calender for det Aar riet som esepige for fisker Søren Morten­ efter Christi Fødsel... blev holdt hvert år sen. Om sommeren havde hun tjeneste på omkring den 14-18. juni17. Fiskehandlerne en proprietærgård i Snejbjerg sogn og se­ og nogle af de tjenestesøgende unge fulgtes nere på Bygholm gods i Hatting sogn. ad til folkemarkedet. Vejen sydpå, stude- De fleste sluttede med at arbejdsvandre, drivervejen, gik over Ringkøbing, Skjern når de blev gift, når de kunne overtage en og Varde til Ribe18. Et alternativ til denne gård eller et husmandssted fra forældrene rute har været at gå langs strandkanten ned eller nedsætte sig som indsidder. Arbejds- over Holmslands klit, lade sig færge over vandringerne var en overgangssituation. ved Nymindegab, skrå ind over landet til Det blev en del af ungdomstiden at ar­ Varde og derfra gå til Ribe. »De unge fulg­ bejdsvandre. Kun få blev ved med at van­ tes så ad og gik Havside langs syd på til dre, efter at de var blevet gift. I så fald var Slesvig som det hed den gang«19. det ofte en husmand eller en indsidder, I dag er der omkring 100 km ad lande­ som tjente lidt ekstra på denne måde. Kvin­ vejen fra Ringkøbing til Ribe. For datidens der sluttede altid med arbejdsvandringer- unge tog rejsen normalt 2-4 dage, alt efter ne, når de blev gift. Men de piger, som hvor mange kilometer de måtte gå, og hvor havde været uheldige og fået et uægte barn, langt de gik pr. dag. I Husby sogn var det som Gjertrud Johanne, måtte ofte efterlade almindeligt at få påtegnet sin skudsmåls­ barnet hos deres forældre og tage afsted bog mellem 1.-7. juni, når man ville drage på arbejdsvandring. til folkemarked i Ribe20. Folkemarkedet foregik over flere dage, FOLKEMARKEDERNE hvor de unge, efterhånden som de kom, I 1800-TALLET blev fæstet bort. Det var bedst at komme I en kilde fra 1816 beskrives folkemarke- tidligt til markedet fra fiskeriet eller plad­ det16. sen derhjemme, idet efterspørgslen efter »I disse Dage have vi her i Ribe det tjenestefolk altid var størst, når markedet saakaldede - Folkemarked. For dem, der begyndte. Derved kunne man være heldig ei kiende denne Skik, kunde det maaske at få en bedre løn21. Ofte kendte tjeneste­ være interessant at vide hvad herved for- folkene og bønderne hinanden. Man kun­ staaes. I Juni maaned trække nemlig fra ne som tjenestekarl få et godt ry i en lands­ Øerne ved Vestkanten og N ord fra indtil by og havde derved let ved at få en ny Egnen ved Ringkjøbing Karle og Piger her plads22. Ellers tog bønderne efter udseen­ ind til Byen, og stille sig paa Torvet, hvor det: »udvalgte sig en solid og pæn Pige, da de, der behøve Tienestefolk, indfinde der så ud til at kunne bestille noget«23. sig, beser, udsøge og accordere. For de 3 Lønnen tingede man om. Tjenestefol­ sommer-Maaneder, hvori de udleie sig for kene forsøgte at prutte den op og bønderne at bestride Markarbeidet fik en karl i de tilsvarende ned. Indenfor det generelle seneste Aaringer indtil 24, i Aar derimod lønniveau på folkemarkederne svingede 14 (daler); og en Pige henved 10 Daler«. priserne meget. Store og stærke tjeneste­ Folkemarkedet blev holdt i forbindelse folk fik mere end små og spinkle. Aviserne med det almindelige St. Hans Marked, som nævnte som regel maksimum og mini- 74 KIRSTEN LINDE mumslønningerne, og indenfor disse ram­ citamenter bag de unges arbejdsvandrin- mer lå lønningerne24. ger. På grund af erhvervsforholdene i Som det synlige symbol på at fæstemålet hjemsognet med arbejdskraftintensive fi­ var blevet indgået, fik tjenestepigen eller skerisæsoner og efterfølgende stille perio­ karlen fæstepenge og beværtning, i Ribe der søgte den overskydende arbejdskraft selvfølgelig på Weiss Stue25. Derefter fulg­ til andre egne med ekstra behov for ar­ te tjenestefolkene med bonden hjem, eller bejdskraft. man aftalte at træffes senere på aftenen, 1800-tallets bedre kildegrundlag giver så den unge også kunne nyde St. Hans anledning til at se nærmere på de økono­ Markedet. Markedsdagene i Ribe var miske mekanismer som trak de unge væk nemlig andet og mere end blot indgåelse fra sognet i en periode af året. af fæstemål. I den uge markedet varede, Generelt lå de lønninger, der blev tilbudt vrimlede Ribe Stiftstidende med annoncer på Ribe folkemarked, højere end i andre for forskellige forlystelser lige fra dans til dele af landet i det meste af 1800-tallet. karruseller. Det var ikke alle arbejdsvandrerne fra Husby, som gik til Ribe. En hel del, især Tyendets helårslønninger tjenestepigerne, foretrak at tage til folke- i forskellige egne 1826-1833 markedet i Ringkøbing, som blev holdt Tjenestekarl Tjenestepige omtrent samtidig i perioden fra den 8.-17. min.-max. min.-max. juni26. Her lod man sig fæste af gårdmænd Rdl. Rdl. fra omegnen eller forpagtere og mellem- mænd fra godserne østpå27. Efter at fæste­ Ringkøbing amt nord­ målet var indgået, gik de tilbage til hjem­ lige d e l...... 10-16 10-14 stedet for at forberede turen, og ca. en uge Ringkøbing efter drog de afsted til tjenesten28. amt syd­ Bygholm gods ved Horsens træder frem lige d e l...... 12-14 8-10 som en meget stor aftager af tjenestefolk fra Ribe amt ...... 12-16 8-14 Ringkøbing folkemarkcd efter 1850. »Da jeg Vejle amt var 19 Aar (1885), tog jeg til Folkemarked i nordlige del...... 12-16 8-12 Ringkøbing og der blev jeg fæstet af en Vejle amt Mand, som lejede 10 Karle og 7 Piger til sydlige del ...... 14-16 10-14 Herregaarden Bygholm ved Horsens ...«29. Udover århundredet vandrede flere og flere Tyendets sommerlønninger unge fra Husby mod Bygholm isteden for i Ribe amt 1830 at tage turen til Ribe. Det kan skyldes, at Tjenestekarl Tjenestepige det føltes tryggere at få tjeneste på samme Rdl. sted som andre, man kendte hjemmefra. Sommerløn i Ribe amt ...... 10 8 HVORFOR ARBEJDSVANDREDE Kilde: J. Hald: Ringkjøbing amt s.248-252; C. Dalgas: DE UNGE? Veilc amt s.202-206; C. Dalgas: Ribe amt s.201-202; I 1700-tallet lå der stærke økonomiske in­ Silke Göttsch: Beiträge zum Gesindewesen s.72. »AFGÅET TIL RIBE MARKED FOR AT SØGE TJENESTE« 75

Det skyldtes dels, at ansættelserne oftest VANDRINGERNES DEMOGRAFI­ kun gjaldt for høstsæsonen, hvilket var en SKE OG ØKONOMISKE BETYD­ spidsbelastningsperiode, hvor bønderne NING FOR HUSBY havde brug for ekstra folk, dels at lønni­ I perioden 1845 til 1875 blev der ud fra veauet var højere i Sønderjylland end i re­ til- og afgangslisterne registreret 1413 af­ sten af Jylland. Det sønderjyske landbrug gange og 1262 tilgange af tjenestefolk til var fra 1830’erne til midt i 1870’erne inde Husby sogn. Tjenestefolkenes fraflytning i en højkonjunktur30. fra sognet var større end tilflytningen. I Ud fra amtsbeskrivelser fra 1830’erne er løbet af 30 år flyttede 151 tjenestefolk per­ det muligt at sammenligne tjenestefolke­ manent fra Husby sogn”. Disse blev enten nes lønninger i forskellige dele af landet31. gift og/eller fandt et udkomme i et andet Desværre er der ingen amtsbeskrivelser fra sogn. På trods af denne nettoudvandring det sønderjyske område, men takket være fra sognet på 151 personer kan det alligevel statistikeren G. Hannsens arbejder fra konstateres, at langt de fleste af arbejds- 1830’erne kan man lave en sammenligning vandrerne vendte tilbage til hjemsognet. i grove træk mellem lønforholdene nord På trods af at områdets unge havde en og syd for Kongeåen32. meget høj grad af mobilitet, vendte langt I amtsbeskrivelserne for Ringkøbing, de fleste tilbage til hjemegnen. Vejle og Ribe amter oplyste man om ty­ At de unge ønskede at vende tilbage ty­ endelønningerne for et helt år, og man ope­ der på, at der var fremtids- og etablerings­ rerede med minimums- og maksimums­ muligheder for dem i området. Man tog lønninger. Gennemsnitslønningerne for ikke til Sønderjylland for at skabe sig en den almindelige pige og karl har ligget ny tilværelse men derimod for at kunne imellem disse to yderpunkter. blive i hjemegnen og med tiden få sparet Ud fra tabellen kan man læse, at Ring­ nok op til, at man kunne etablere sig med købing amts sydlige del, hvilket vil sige familie. De høje sommerlønninger har området fra Nissum fjord og sydover til uden tvivl været et tiltrængt supplement Ribe amt, havde de laveste lønninger. Fra både til arbejdsvandrernes familie, til de dette område kom mange af de vestjyske unges egen opsparing og til opretholdelse arbejdsvandrere. Sommerlønningerne i af befolkningsgrundlaget i Husby sogn. Ribe amt lå i underkanten af en hel årsløn for en karl eller en pige i den sydlige del NOTER af Ringkøbing amt, altså en ganske høj løn 1. Artiklen cr skrevet på grundlag af »De drog til for en kort, men arbejdsintensiv periode. sønden« Vestjyske arbejdsvandringer i det nit­ tende århundrede. Speciale i historie. Århus Et stærkt incitament for arbejdsvandrin- Universitet 1992. gerne må derfor formodes at være de bedre 2. Præsterne Klaus Svendsen Skougaard (i Husby lønninger, som fandtes i denne del af lan­ 1740-1768) og Ludvig Feilberg (i Husby 1843- 50) giver begge meget detaljerede oplysninger. det. Det var ikke kun erhvervsmæssige for­ 3. Præsteindberetning for Husby og Sønder Nis­ hold i hjemsognet, der tvang de unge afsted sum sogne 1768, Præstcindbcretningcr til Bi­ på vandring, men også udsigten til en gan­ skop J. Bloch, 1766-1769, Landsarkivet for Vi­ ske god løn. borg, arkivsignatur C4 775.F 4. Bygd 2. årgang, nr 2, Vestkysten fra Blåvand 76 KIRSTEN LINDE

til Ringkøbing (red. H. Meesenburg); Bygd 3. 19. Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser, årgang, nr 2, A. Hjorth Rasmussen: Erhvervs­ NEU tyende, spørgeliste nr 16, 1952 under ru­ struktur og fiskeri på den jyske vestkyst; »At brikken »fæstemål og folkemarked« nr. 18221 vove for at vinde« Dansk fiskeri skildret af (Sdr.Nissum). A.J.Smidth 1859-63, (dg.Poul H. Moustgaard), 20. Afgangslister for Husby sogn 1816-1875. Grenå 1987 s.16-20. 21. Ribe Stiftstidende, juni måned 1822-1920, 5. E M. Mortensen og A. C. Strubberg: Dansk Statsbiblioteket i Århus. Saltvandsfiskeri. Kbh.1935. 22. T. Tobiassen Kragelund: Tyendemarkeder. Es­ 6. Ribe Stiftamt, Kopibog over udgåede breve bjerg 1952. 1702, s.74-75, Landsarkivet i Viborg. 23. NEU, nr. 13472 (Sdr.Nissum). 7. Silke Göttsch: Beiträge zum Gesindewesen in 24. Ribe Stiftstidende, juni måned 1822-1920. Schleswig-Holstein zwischen 1740 und 1840, 25. NEU, nr. 26587 (Madum), nr 9755 (Seem) Neumünster 1978. s.93-94. 26. Ibid. nr.9687 (Holmslands klit); Skriv og Rejse 8. Forordning om Skudsmaalsbøgers Indførelse Calender for det Aar efter Christi Fødsel 1800- for Tjenestetyender, den 5te september 1832, 1900. Schous Forordninger. 27. Niels Hahne: Folkemarkedcr i gamle dage. 9. Folketællingslister for Husby sogn 1850, Hardsyssels Aarbog, udgivet af Historisk Sam­ Landsarkivet i Viborg. fund for Ringkøbing amt, 46. bind, Køben­ 10. Til- og afgangslister for Husby sogn 1843-1875. havn 1952; NEU, nr. 18437 (Staby). 11. Folketællingslister for Husby sogn 1850. Nr. 28. Afgangslister for Husby sogn 1816-1875. 70 en gård. 29. Salomon J. Frifelt og T. Tobiassen Kragelund: 12. Ibid. Hus nr. 2 på klitten. Nabo til Kræn Vester, København 1948, s. 101. 13. Oplysningerne i Til- og afgangslisterne er data­ 30. Lorenz Rerup: Slesvig og Holsten efter 1830, behandlet for årene 1845 til 1875. Politikens Danmarkshistorie, København 14. Til- og afgangslister for Husby sogn 1851- 1982, s. 13-20, s. 150-156. 1867, Adser Jens Christiansen Klit. 31. Bidrag til Kundskab om de danske Provind- 15. Folketællingslisten 1850 for Husby sogn; Til­ sers nærværende Tilstand i oekonomisk Hense­ og afgangslister for Husby sogn 1846-1850. ende. Foranstaltet, efter Kgl. Befaling, ved 16. Riber Stifts Adresse-Avis, den 14 juni 1816, Landhuusholdningsselskabet 1826-44. J. Hald: Ribe Katedralskole. Ringkjøbing amt s.248-252; C. Dalgas: Veile 17. Skriv og Rejse Calender paa det Aar efter amt s.202-206; C. Dalgas: Ribe amt s.201-202. Christi Fødsel 1800-1900 32. Silke Göttsch: Beiträge zum Gesindewesen s.72 18. Om studedrivervejen se Mads Lidegård: Ravve­ 33. Til- og afgangslister for Husby sogn 1845- jen. Kbh. 1988. 1875.

Kirsten Linde Museumsinspektør på Hjerl Hedes Frilandsmuseum Hjerl Hedevej 14 7830 Vinderup Houen sogns store købmand Mourids Jensen

A f Kr. Hvelplund Jensen

I min bog om Houen sogn findes en omtale Bedsteforældrene var Mourids Hansen af flere mænd, der hver på sit felt har været og Kirsten Jensdatter, begge født 1778. De med til at forme sognets historie i sidste købte Kirkegård i Houen 1808. Gården halvdel af 1800-tallet; blandt disse er lærer blev 1857 overtaget af deres ældste søn og højskoleforstander K. Kristensen, skov­ Jens Mouridsen, f. 1811. rider Mads Holt og maleren Thomas List. I Jens Mouridsen var gift med Ane Mette forbindelse med disse tre betydelige mænd Kirstine Thomsen, f. 1815 i Grindsted. De burde også have været nævnt en fjerde, der fik 5 børn, hvoraf Mourids Jensen var det i mange år var en førende skikkelse i Houen ældste. sogn, nemlig sognets første rigtig store køb­ Mourids Jensen, 1840-1916, blev gift mand Mourids Jensen. Af ydre en høj og med Kathrine Marie Jensen, f. i Sdr. Fel- kraftig skikkelse med et stort lyst fuldskæg, ding 1841. De fik 2 sønner og 2 døtre. af åndsevner rig på initiativ og af betydelig Om sin barndom fortæller Mourids Jen­ dygtighed som forretningsmand, var med sen i sine efterladte papirer, at han i 6 år alle vegne, hvor der startedes noget nyt, fuld var fårehyrde for ca. 100 får i den store af vovemod og tillid til fremtiden, så han er hede om til Hårkjær bæk. Han måtte op nok værd at mindes. hver morgen kl. 572 og af sted med flok­ Mourids Jensen var med til at få Ør- ken, bærende sin melmad i en lille kurv. bæk-Grene kanalen anlagt omkring 1870, Han kom først hjem ved solnedgang, døsig og han var med, da mejeriet i Ørbæk star­ og doven. tedes, og da landboforeningen stiftedes, Han fordrev tiden i heden med at bygge foruden ved mange andre lejligheder. N a­ vandmøller i bækken eller med at bygge turligvis var han også i sognerådet og en huse af forhåndenværende hedetørv. Han tid dets formand. Det var også ham, der mener selv, at det lange ophold i heden fik sognets første telefon, 1898. Alt dette virkede sløvende på hans åndsevner. 1 1849 viser Mourids Jensen som fremskridts­ kom der en dag bud ud til ham, at hjemmet manden, en mand blandt de første i sit havde fået indkvartering af tyske soldater, sogn. Men inden vi går videre i hans hi­ og han skulle så drive sin fåreflok hen til storie, må vi høre lidt om slægten, der ejede Kærhuset for at overnatte der med dyrene. Kirkegård i 3 generationer. Faderen, Jens Mouridsen, var både gård- 78 KR. HVELPLUND JENSEN

På Kirkegård brugte man endnu stude som trækdyr, og alle redskaber var af træ, både skovle og grebe m.v., som var uhånd­ terlige at arbejde med. - Da Jens Mourid­ sen døde 1858, bestod gårdens besætning af 10 kreaturer og 30 små hedefår, men ingen heste. 1860 blev forretningen drevet af Jens Jacobsen fra Grindsted, der senere blev købmand i Ådum, og Mourids Jensen pas­ sede gårdens drift. Højskole eller anden uddannelse blev der ikke råd eller tid til, årene gik med strengt arbejde. 1866 blev Mourids Jensen gift med Ka­ thrine Marie Jensen. Han fortæller nu i sine efterladte erindringer om det strenge arbejde med at drive gården op og med at Købmand Mourids Jensen (1840-1916) pa hans passe forretningen. Fra 1868 drev han og aldre dage. (Foto: Aage Lefolii, Esbjerg. Pri­ broderen Thomas forretningen i fælles­ vateje.) skab nogle år. 1869 brændte et tørvehus og et par huse, der var bestemt til kartof­ mand og handelsmand med lidt køb­ felmølle, samt 4 nye vogne. Ildens op­ mandsforretning, der måske kan være flyt­ komst forblev ukendt, men det var et stort tet op til Kirkegård fra møllen, hvor der tab for dem. Mourids Jensen omtaler der­ vist tidligere har været handlet lidt. Især efter den store betydning, Houen-Grene handlede Jens Mouridsen meget med smør, kanalen havde for avlingen til Kirkegård, men datidens meget forskelligartede smør han pløjede hede, merglede jorden og for­ gav ham ofte tab, især var det galt i 1849 øgede sin besætning til 3 heste og 24 kre­ på grund af krigen, og i 1852 gik han så i aturer i 1871, og han begyndte at plante kompagni med en ungkarl fra Grindsted. ved gården. Denne blev året efter kromand i Billund, Thomas rejste til Lindbjerg mølle, og og Jens Mouridsen forpagtede derefter for­ fællesskabet opløstes 1874, så Mourids retningen ud til Chr. Nørgård for 120 kr. Jensen var alene om gård og forretning. I årlig. Der blev ved denne lejlighed bygget de følgende år er det, vi ser en prøve på et nyt hus alene til handelen. hans enorme arbejdsevne. Han stod op kl. Da Mourids Jensen var konfirmeret 2-3 hver morgen året rundt for at bringe 1854, blev han karl på gården derhjemme, kontorarbejdet fra hånden, hvorefter han men det passede ham ikke rigtig. Faderen med lidt hjælp passede forretningen til kl. var noget drikfældig og led af tuberkulose. 9 aften. Samtidig tilså han gårdens drift i Han var derfor ofte umedgørlig og streng mark og stald bistået af sin dygtige hustru. ved sønnen, der ikke ret magtede arbejdet Uheld og tab ved kaution blev han ikke og blev modvillig. skånet for, men han oplevede, at både hans HOUEN SOGNS STORE KØBMAND MOURIDS JENSEN 79

Forretningen i Hoven. Det meget medtagne billede er måske fra o. 1930, mens ]. A. Beyers søn Mouritz Jensen Beyer havde den. (Egvad Egnshistoriske Samling). egen morbroder og sognefogeden tilbød hans bistand (fortalt af Laurids Gejl, der at låne ham penge uden bevis eller pant; købte Kirkegård af ham 1903). 100-årige så stor tillid nød han. breve, opbevarede i min slægt, vidner om Folk i sognet havde i høj grad lagt mærke de nævnte forhold. til hans indsats og dygtighed, og fra nu af I den næste snes år oparbejdede Mourids fik Mourids Jensen det ene tillidshverv ef­ Jensen en meget stor forretning i Houen ter det andet, så han måtte have mere hjælp med kunder både fra Houen sogn og nabo­ både i gård og forretning, men begge dele sognene, der var i en meget stærk udvikling trivedes og voksede sammen med hans an­ på den tid. Der blev bygget meget, gamle seelse i sognet, hvor han kom til at nyde gårde ombyggedes, og nye mindre hjem sine sognefællers mest ubegrænsede tillid. grundedes. Mourids Jensen fragtede derfor Mange benyttede ham som bank. De kom store mængder træ hjem til sin store tøm­ til ham med deres penge og fik hos ham merhandel, hvor der indrettedes savværk. almindelig bankrente for dem. Han kunne Folketællingslisten fra 1890 fortæller, at derfor også ofte hjælpe folk med ret bety­ der i købmandsgården i Houen opholdt delige lån til rimelig rente, når de søgte sig 13 daglige personer, deriblandt køb- 80 KR. HVELPLUND JENSEN

Købmandsgården midt i Hoven set fra luften sidst i 1940'eme, da ejeren var Karl A. Haahr. Købmandsgården skal være bygget omkring 1890. Huset nederst under trækron eine er Kvinde­ højskolens baghus. (Vort Sogns Historie i 100 Aar. Hoven Sogn. Herning 1950). mandens 2 ældste børn og Jens Andersen Men ulykkerne ramte også Mourids Jen­ Beyer, 20 år gammel og medhjælper i for­ sen, da han endnu var i sin bedste alder. retningen. Det var ham, der nogle år senere 1894 døde hans hustru, der gennem et 28- blev Mourids Jensens kompagnon og sidst årigt ægteskab havde været hans bedste i 90’erne helt overtog købmandsforretnin­ medhjælp. Og dette dødsfald blev vel be­ gen, som han drev dygtigt i mange år. gyndelsen til det sidste og sværeste afsnit Vi ser altså, at Mourids Jensen endnu i af hans liv. første halvdel af 90’erne var i sin fulde kraft Efter hustruens død 1894 begyndte vel og en meget virksom mand, der stadig nød en linie nedad, skønt han kun var midt i stor tillid i sognet. Hans ældste datter Met­ halvtredserne. Hans kræfter led vel et fy­ te Kirstine var på den tid blevet gift med sisk knæk under 30 års hårdt arbejde, og gårdejer Jens Peder Madsen i Nedergården de nye ideer i tiden med andelsbevægelsen, i Ørbæk, og hans 3 andre børn var alle mejeri og senere brugsforening har nok konfirmerede. voldt ham søvnløse nætter. Den driftige Mourids Jensen fik ved sit giftermål med mand følte måske, at hans indflydelse i Kathrine Marie Jensen en ret stor medgift, sognet var ved at svinde. og det var vel denne, der satte ham i stand Det er Lavrids Gejl Christensen, altid til at drive gård og forretning op til det, de kaldt Laurids Gejl, som en del i Houen sogn blev. Han havde både evner og vilje dertil. endnu husker, der i sine erindringer fortæller HOUEN SOGNS STORE KØBMAND MOURIDS JENSEN 81 noget om Mourids Jensens skæbne i disse forestodes madlavningen af Sidsel Køks, år. Lavrids Gejl var gift med Ane, datter der var gift med slagteren i Houen og me­ af Tonnes Møller på Hvelplundgård i Sdr. get anvendt som kogekone i sognet. Hen­ Omme sogn. Han var landsbyspillemand des mand hed Johan Smidth, og han var og drev tillige en omfattende handel med lidt for glad ved flasken. Under festen var ejendomme, heste, kreaturer, lam, tørv han gået om til nogle venner, hvor han m.m. Han var til sidst afholdsvært i Sdr. måske har fået lidt for meget at drikke. Da Omme. Til ham forpagtede Mourids Jen­ han ikke kom hjem, blev en større efter­ sen sin gård i 1899 og solgte den til ham i søgning sat i gang, både om natten og i de 1903. Men allerede året efter byttede Lau­ følgende dage. Men eftersøgningerne gav rids Gejl gården bort mod Lille Kjærgård intet resultat, og slagteren blev først fundet i Sdr. Omme og fik 10.000 kr. i bytte. Den druknet i åen hen i april måned. nye ejer af Kirkegård var Jens Pedersen, Det kunne vel ikke undgås, at Mourids der havde været den første mejeribestyrer Jensens ulykkelige forhold drøftedes noget i Ørbæk. Han var senere sognerådsfor­ sogneboerne imellem i 90’erne, og mange mand i mange år. havde den største medfølelse med ham, men Laurids Gejls erindringer har været of­ det påvirkede vel også forretningen. Dertil fentliggjort før, så dem vil jeg gå let hen over, kom så andelsbevægelsen med mejeriet i Ør- blot meddele, at han og Mourids Jensen blev bek og tanken om en brugsforening i meje­ meget nære venner de næste år, og Laurids riets nærhed. Priserne på mange varer kom Gejl har derfor sine oplysninger fra første under debat, og man begyndte at sammen­ hånd. Han fortæller, at Mourids Jensen før ligne de hjemlige priser med priserne andre sit giftermål en tid havde været gode venner steder. Mange syntes efterhånden, at køb­ med en pige fra Ølgod, som af en eller anden mandens priser lå for højt, og private breve grund pludselig rejste til Amerika. Da Mou­ fra denne periode beretter, at Mourids Jen­ rids Jensen 30 år senere blev enkemand, kom sens anseelse i sognet dalede en del. Hele hun hjem til ham. Men nu viste det sig, at røret førte her som mange andre steder til hun havde været så længe i Amerika, at hun oprettelsen af en brugsforening i Ørbæk, der ikke kunne finde sig i at bo i Houen. Til nok skadede købmandshandelen i Houen sidst endte det med, at hun forlangte, at kirkeby, men slet ikke formåede at ødelægge Mourids Jensen skulle sælge Kirkegård og den. Ved den stærke økonomiske vækst i forretning og rejse med hende til Amerika sognet omkring århundredskiftet blev der eller i hvert fald bosætte sig i Esbjerg. Som handel nok til begge parter. Uroen om de nævnt forpagtedes gården ud til Laurids to handelssteder var stor og varede i mange Gejl, og forretningen solgtes til J. A. Beyer, år, også efter brugsforeningens etablering; som Mourids Jensen nogle år havde været i selv i skolen mærkedes det ved, at børnene kompagni med. drillede hinanden med priserne på forskellige Før Mourids Jensen forlod Houen og varer, om disse nu kostede 2 øre mere det ene blev bogholder i en cementvarefabrik i Es­ sted end hos den anden. Her, som ved skolens bjerg, holdt han et stort afskedsgilde i Kir­ opførelse ved kirken i 1846, gjaldt det, at åen kegård den 29/10 1899, hvor en mængde stadig kunne binde sognet sammen, men mennesker deltog. Ved denne lejlighed også ved lejlighed dele det i to dele. 82 KR. HVELPLUND JENSEN

Om Mourids Jensen er endnu at fortæl­ hørt til Kirkegård. Det lå bag ved skolen, le, at han ofte kom på besøg i Kirkegård, og han havde beholdt det, da han solgte hvor Laurids Gejl altid havde et værelse Kirkegård til Laurids Gejl, men ved denne stående parat til ham. De sang meget, når handel glemte han at forbeholde sig vejret han var der, mest salmer, og Laurids Gejl til huset. Derved var det klemt inde, og spillede orgel dertil. han måtte senere sælge det til sognerådet 1902 rejste Mourids Jensens kone igen for 600 kr. Der indrettedes så legeplads til Amerika, og da han nu blev alene, op­ med nødtørfthus til skolebørnene, der tid­ holdt han sig mest i Kirkegård. 1903 kom ligere havde benyttet landevejen og åbne der telegram til ham om, at hans kone var pladser derved som legeplads. død, og at han omgående måtte sende 2000 Mourids Jensen døde i 1916. Han var kr. til begravelsen. Det gjorde det dybeste en nat stået op og rejst til Esbjerg, hvor indtryk på ham, og han var herefter en han blev syg og indlagt på sygehuset. H er­ nedbrudt mand. fra overflyttedes han til Århus, hvor han Mourids Jensen byggede sig nu et hus i døde 15/8 1916. På hans gravsten på H ou­ Houen kirkeby, hvor han boede til sin død. en kirkegård står der: »Cancelliråd Mou­ Der drøftedes mange ting rundt i sognet rids Jensen, f. 27. april 1840 død 15. august angående hans forhold, som vi ikke vil lytte 1916«. Til hans begravelse kunne kirken til, men et par enkelte ting fra sognerådets næppe rumme det store følge, der samledes protokol kan vel belyse lidt af hans sidste for at vise afdøde den sidste ære. Provst år. I sin ensomhed savnede han arbejde til Mouridsen, Lejrskov, der havde været at udfylde tiden med, og han fandt da på præst i Sdr.Omme-Houen, holdt en gri­ at reparere og male et stakit, der var sat bende tale ud fra bibelordene: »Kom til om Dalgas* mindesten, der står i Houen mig på nødens dag, jeg vil udfri dig og du kirkeby. Da han var færdig med arbejdet, skal prise mig«. Han talte naturligvis om gik han til sognerådet med en regning for den afdødes store indsats i Houen sogn, at få sit arbejde betalt. Men han fik ingen men dvælede mest ved det sidste vanskelige penge, for sognerådet havde jo ikke bestilt afsnit af hans bevægede liv. Alle følte sig ham til at udføre dette arbejde. - Værre stærkt grebet af den skæbne, der her slut­ for ham var det med det lille hus, der havde tedes for en af sognets mest kendte mænd.

Kr. Hvelplund Jensen Lærer i Hover v. Spjald og Bredal v. Vejle Født 1895 i Ørbæk ved Hoven Død 1987 i Vejle Skrev Træk af Hoven Sogns Historie, 1971 og flere slægtsbøger Billedet er fra tiden på Winthers Seminarium i Silkeborg Læsning på landet

Kollund og Omegns Læseforening 1899-1924

A f Ulrik Lehrmann

EN LITTERATURLÆSER FRA sen var medlem af, og i hvis bestyrelse han DER HVOR »JORDEN ER FLAD sad i en lang årrække, var også en del af SOM EN PANDEKAGE« de nye tider. Og Jens Chr. Dinesen var en I 1890 blev der bygget en ny skole i Kol­ flittig låner. Over fem vintre 1899-1903 lund med skolestue i den ene ende og læ­ lånte han mellem 16-26 bøger hver vinter, rerbolig i den anden. I skolestuen sad i og adskillige af de lånte bøger blev båret begyndelsen af 1900-tallet en pige og skrev hjem fra Kollund Skole mere end én gang. stil om sin hjemstavn. Hun hed Kirstine Måske har han ikke nået at læse den lånte Fløe og skrev bl.a., at Kollund »ligger cirka bog, før den skulle afleveres. Men i be­ en Mil Sydøst for Herning Station«, og at tragtning af at der som regel gik 1-2 år »der er Jorden flad som en Pandekage. mellem genlån af bestemte bøger, skyldtes Byen bestaar af femten Gaarde og fem genlånene nok snarere, at han i særlig grad Huse. Desuden er der en meget stor skræd­ følte sig tiltrukket af de pågældende bøger. derforretning midt i Byen«. Det gjaldt Carit Etlars Krybskytten (1849), I de samme år kom også Jens Chr. Di­ som han lånte tre gange. Den svenske for­ nesen jævnligt i skolen. Han var en gammel fatter M. S. Schwartz* Blade af Kvindens mand på et par og halvfjerds år og tillige Liv (1866) og Beatus Dodts To Brødre medlem af den læseforening, som havde (1865) blev også lånt tre gange. De bøger, til huse på skolen. Fra barnets og den gamle Dinesen lånte to gange, var historiske mands synspunkt har Kirstine Fløe og Jens eventyrromaner som B. S. Ingemanns Chr. Dinesen så at sige fra hver sit århund­ Prins Otto a f Danmark (1835), Alexandre rede kunnet iagttage, hvordan de moderne Dumas* De tre Musketerer (1846), Viktor tider kom til landsbyen Kollund i årene Rydbergs Fribytteren pd Østersøen (1858), omkring 1. Verdenskrig - og nok især i H. F. Ewalds Den skotske Kvindepaa Tjele mellemkrigstiden. Fra 1914 fik landsbyen (1871). Desuden lånte han bondelivsskild­ sin egen station, eget andelsmejeri, og køb­ ringer af C. A. Thyregod, Bjørnstjerne mand N. P. Lonnebjerg anskaffede en te­ Bjørnson og Zakarias Nielsen to gange. lefon, som indtil 1924 var egnens eneste. Hans øvrige lån adskilte sig ikke afgørende Den læseforening, som Jens Chr. Dine­ fra de nævnte, og for hans boglån som 84 ULRIK LEHRMANN

Kollund skole mellem 1890 og 1916. I baggrunden skolebygningen fra 1890, hvor bese foreningens bøger havde til huse og larer Nielsen boede. Til højre den gamle skole fra 1853, der i 1916 blev afløst a f en ny bygning. (Herning lokalhistoriske Arkiv) helhed gælder, at de faldt meget godt i tråd 350 bind og i stedet oprette tre selvstæn­ med, hvad de øvrige medlemmer af læse­ dige læseforeninger. Fra en af disse tre læ­ foreningen interesserede sig for. Den skøn­ seforeninger, Kollund og Omegns Læse­ litteratur, der fandt genklang blandt læse- forening, er der for tiden 1899-1924 over­ interesserede personer i Kollund i begyn­ leveret låneprotokoller, bogindkøbsfor­ delsen af 1900-tallet, var således hovedsa­ tegnelser m.m., og det er dette materiale, gelig historiske romaner og bondelivs­ som udgør fundamentet for denne artikel1. skildringer udgivet 30-40 år tidligere - også Etableringen af en læseforening på sog­ selv om man ikke havde rundet de 70 år. neplan i Rind og den efterfølgende opde­ ling i tre mindre læseforeninger fandt sted FOLKEBIBLIOTEKS­ i de år, hvor hele spørgsmålet om offentlige BEVÆGELSEN - OG KOLLUND biblioteker var godt på vej til at blive en Den 11. december 1897 var der møde i folkelig bevægelse. Gennem hele 1800-tal- Kollund Skole. Den daværende læsefor­ let havde forskellige oplysningsselskaber ening for Rind Sogn holdt generalforsam­ forsøgt at fremme en læsekultur på landet ling, og det blev besluttet at opløse den ved at opfordre præster og lærere til at eksisterende læseforening for hele sognet. starte sognelæseforeninger og ved at give I Rind Sogn havde i flere år eksisteret en bøger til sådanne læseforeninger. De fleste læseforening med bøger placeret på sko­ af læseforeningerne fra 1800-tallets første lerne i henholdsvis Lind, Kollund og Køl­ halvdel havde dog en begrænset levetid, kær, men på generalforsamlingen blev det men i den sidste trediedel af århundredet, vedtaget at dele den fælles bogbestand på ca. hvor foreningslivet blomstrede inden for LÆSNING PA LANDET 85 snart sagt alle livets forhold, tog også læ­ moderne biblioteksbevægelse, dvs. den til­ seforeningerne på landet et nyt spring stand af »uordentlighed« som biblioteks­ fremad. Antallet af landlæseforeninger ser bevægelsen gerne så lagt i faste rammer. dog ud til at have stagneret eller været i Til trods herfor er der dog næppe tvivl om, direkte tilbagegang efter 1885 og århun­ at en landlæseforening som den i Kollund dredet ud. Især manglende driftskapital var i langt højere grad end bibliotekspionerer­ hovedårsagen til, at mange af læseforenin­ nes ideale forestillinger giver mulighed for gerne ret hurtigt bukkede under2. indblik i de vilkår for litteraturformidling, Samtidig med at læseforeningerne på som var fremherskende på landet i 1900- landet skrantede, blev der taget initiativ til tallets første årtier. at bringe hele biblioteksspørgsmålet ind i Hvad læste de så i de lange vinteraftener mere faste rammer. Hovedmanden bag dis­ i Kollund? Hvad var det for en kulturel se bestræbelser var adjunkt A. S. Steenberg horisont, der blev formidlet til bønderne (1854-1929) fra Horsens, der i talrige ar­ gennem litteraturlæsningen? Hvem var tikler og foredrag i 1890’erne slog til lyd overhovedet de aktive litteraturlæsere i for, at biblioteksspørgsmålet var en offent­ Kollund? Det er nogle af de spørgsmål, lig oplysningsopgave, som ikke kun tog der vil blive belyst i det følgende. sigte på at bibringe bønderne en vis op­ Allerede i 1918 foregreb den senere bib­ lysning, men også var et anliggende for lioteksdirektør Thomas Døssing på under­ bybefolkningen. Udover at agitere for bib­ fundig vis svarene på disse spørgsmål og liotekssagen var Steenberg også den prak­ dermed den foreliggende artikel: tiske konsulent, der havde en finger med »Hvis den kommende historiker på grundlag i spillet i de fleste af de købstadsbiblioteker, af folkebibliotekskataloger, f. eks. fra tiden som blev oprettet i årene omkring århund­ 1900-1910, ville danne sig et indtryk af, hvilke redskiftet. Det er således karakteristisk, at interesser, der på den tid prægede den danske da Foreningen Herning Folkebibliotek befolkning, ville resultatet blive med et mildt udtryk misvisende. Han ville måske sige som blev oprettet i 1903, var det Steenberg, der en jydsk rigsdagsmand fornylig har sagt om sit holdt et foredrag om bibliotekssagen ved sogns folkebibliotek: der står Knud Gylden­ det stiftende møde. stjerne i fuld rustning sammen med Gøngehøv­ Steenbergs m.fl.s arbejde sigtede mod dingen og Madsalune, men jeg kan ikke finde at skabe ordnede forhold på biblioteksom­ en bog om elektricitet. Hovedindtrykket ville blive, at der var en vis interesse for populær­ rådet, og oprettelsen af foreningen »Dan­ historisk litteratur, for lettilgængelige levneds­ marks Folkebogsamlinger« (1905), der fra skildringer og for jævn folkelig skønlitteratur; 1906 udgav Bogsamlingsbladet, bidrog så­ desuden hist og her en antydning af religiøs ledes til at lægge grunden til den institu­ interesse. Og dog skete der i disse år adskilligt tionalisering af biblioteksvæsenet, som af interesse for den brede befolkning, ikke mindst på landet, og det har også givet sig udslag blev befæstet med den første bibliotekslov i litteraturen: den store politiske kamp, agita­ i 1920. I forhold hertil peger opdelingen tionen for georgeismen og socialismen. Af- af sognelæseforeningen i tre mindre læse­ holdsbevægelsen og K.F.U.M., gødningsforsøg foreninger mere bagud end fremad mod et og fodringsforsøg, maskinernes indtrængen i landbruget - ja listen er uendelig.« moderne biblioteksvæsen. Læseforenin­ (Døssing 1918) gen i Kollund er derfor bagsiden af den 86 ULRIK LEHRMANN

af Jens Chr. Dinesen (f. 1832) (Søndergård, Stokkildhovedvej 21), Niels P. Madsen (f. 1855) mangeårigt medlem af sognerådet (Lille Stokkildhoved, Stokkildhovedvej 39), Simon Chr. Madsen (f. 1850) (Bakke­ gård, Kollundbyvej 83) og Kristian Niko- lajsen (f. 1860) (Kollundvej 68). To med­ lemmer af bestyrelsen var på valg hvert andet år, men p.g.a. genvalg var det i rea­ liteten den samme bestyrelse, der var virk­ som gennem flere årtier. I 1911 blev Jens Chr. Dinesen erstattet af Jens Kr. Gjødesen (f. 1871) (Store Stokkildhoved, Stokkild­ hovedvej 45), der også var en af hoved­ kræfterne bag etableringen af mejeriet i Kollund i 1917. Den største forandring i bestyrelsen fandt imidlertid først sted i 1920, da foreningens formand gennem alle årene, lærer Nielsen, trådte ud af bestyrel­ sen. Han afløstes på formandsposten af Lærer Niels Nielsen, f. 1857 i Aulum. Han var Jens Kr. Gjødesen, mens det blev overladt formand for læseforeningen 1897-1920. Før han til det nye bestyrelsesmedlem, lærer kom til Kollund, var han i 5 ar lærer i Kølkær. Mathea Christensen (f. 1891), at forestå (Herning lokalhistoriske Arkiv) det praktiske arbejde med bogsamlingen samt at være kasserer. Da lærer Nielsens Døssing har ret i, at der fandtes et nok så lærergerning i 1922 blev overtaget af Carl vigtigt liv uden for bøgerne på bibliote­ M. Nørgaard (f. 1878), indtrådte denne kernes hylder, som det er vigtigt at have straks i bestyrelsen som formand og leder øje for i en samlet vurdering af datidens af udlånsvirksomheden. kulturelle horisont. Men hvor meget lå­ Der blev ikke holdt mange møder i læ­ nerne i f.eks. Kollund end har været op­ seforeningens bestyrelse. Som regel var ét taget af tidens sociale og kulturelle bevæ­ enkelt møde om året i forbindelse med gelser, så formindsker det ikke værdien af generalforsamlingen tilstrækkeligt. For­ at få kortlagt det kulturforbrug, som kom manden var derfor reelt temmelig enerå­ til udtryk i sognets litteraturlæsning de dende, idet han forestod såvel det praktiske første årtier af 1900-tallet. udlånsarbejde som bogindkøb. I forenin­ gens love stod der således, at »Læreren EN ENMANDSFORENING forventes at ville paatage sig Ombytnin­ Lærer Niels Nielsen (f. 1857) blev formand gen«, og at »enhver Laaner kan ombytte for Kollund og Omegns Læseforening, da Bøgerne saa ofte han ønsker det«. I 1898 den blev udskilt som selvstændig læsefor­ »overlodes N.P. Madsen og Lærer Nielsen ening i 1897. Den øvrige bestyrelse bestod at købe Bøgerne efter bedste Skøn«, men LÆSNING PÄ LANDET 87 både i 1899 og 1900 blev det overladt til synligvis har været på 158 bind, og ved »Lærer Nielsen at købe flere Bøger efter starten på udlånssæsonen i november 1899 eget Valg«. bestod bogbestanden af omkring 200 bog­ Bestyrelsen havde i de første år ikke numre3. I de følgende år er der så hvert år mange penge at gøre godt med. Medlems­ blevet anskaffet et mindre antal bøger - kontingentet på 1 kr (fra 1924 2 kr) ind­ svingende fra 6 bøger i 1903-04 til 22 bøger bragte for knap 20 medlemmer årligt ca. i 1901-02. Der er altså tale om en meget 20 kr. Ved siden af medlemsindbetalinger­ lille årlig fornyelse af bogbestanden, som ne modtog læseforeningen forskellige for­ i 1905 bragte bogbestanden op på 281 bind. mer for støtte. I 1899 fik foreningen 50 kr Disse bind skulle tilgodese behovet for fra Statens Komite for Uddeling af Pen­ læsning blandt foreningens medlemmer (i geunderstøttelser for Sognebiblioteker, og gennemsnit 18 personer). i 1901 støttede sognerådet foreningen med Selv om bogbestandens størrelse, antal 4 kr. Fra 1904 blev denne understøttelse nyanskaffelser og medlemsskaren ikke sy­ mere regelmæssig. Statens Komite gav ner af meget, så er Kollund og Omegns 1904-10 og 1914 10-15 kr om året, mens Læseforening ingenlunde atypisk for da­ sognerådet hvert år gav 4 kr (fra 1908-14: tidens læseforeninger på landet. 11909 blev 8 kr, herefter 10 kr). Hertil kom endelig, der foretaget en stor undersøgelse af bib­ at det lokale andelsmejeri fra 1907 årligt lioteksforhold i by og på land4, og heraf støttede foreningen med 10 kr og således fremgår det, at Kollund både m.h.t. bog­ i en del år ydede et større bidrag til for­ bestandens størrelse og antallet af medlem­ eningen end sognerådet. I de første år lå mer falder inden for den største gruppe. de samlede indtægter på 25-30 kr, men med Til gengæld er antallet af årlige nyanskaf­ de mere stabile støtteordninger fra 1907 felser lidt i underkanten. Det betyder da, steg indtægterne efterhånden til 40-50 kr. at i forhold til de ydre rammer må læse­ Hovedparten af de indkomne penge blev foreningen i Kollund betragtes som væ­ brugt til køb af nye bøger samt indbinding rende en typisk dansk landsognslæsefor­ af disse. De øvrige udgifter til papir, porto ening i begyndelsen a f 1900-tallet. og brandforsikring oversteg ikke 1-2 kr. Af de 281 bind, der fandtes i læsefor­ De faste økonomiske tilskud bevirkede da, eningen i 1905, var hovedparten skønlit­ at antallet af årlige nyerhvervelser fra 1908 teratur (215 bind), og hovedparten af skøn­ fandt et stabilt leje på ca. 20 bøger, mens litteraturen var dansk (179 bind dansk lit­ antallet af nyanskaffede bøger i de første teratur; 36 bind oversat litteratur). I be­ år havde været meget svingende. tragtning af at dansk skønlitteratur kun udgjorde knap halvdelen af de skønlitte­ BOGBESTANDEN 1899-1905 rære udgivelser på det danske bogmarked Fra de to første år af Kollund og Omegns i årene op til århundredskiftet, er der i Læseforenings selvstændige virke forelig­ Kollund tale om en klar udelukkelse af ger der ingen oplysninger om bogbestand, oversat litteratur. Denne udelukkelse un­ udlån m.m. Det er dog ud fra den hånd­ derstreges endvidere af, at af de 36 bind skrevne bogfortegnelse muligt at udlede, med udenlandsk litteratur er næsten halv­ at læseforeningens bogbestand i 1897 sand­ delen (15 bind) af nordisk oprindelse, så 88 ULRIK LEHRMANN

Første side a f foreningens bogfortegnelse. (Herning lokalhistoriske Arkiv) LÆSNING PA LANDET 89 en egentlig fremmed kulturpåvirkning har umådeligt lidt i bogbestanden. For det an­ været særdeles minimal. Det, der ikke har det er det åbenlyst, at bestemte sider af kunnet holdes ude eller åbenbart har kun­ dansk litteratur efter 1870 næsten ikke fin­ net accepteres af udenlandsk litteratur, er des i læseforeningen. Af det moderne gen­ bl.a. en enkelt titel af Alexandre Dumas, nembruds litteratur fra 1870’erne og fire titler af Mark Twain, tre titler af 80’erne er det således kun Holger Drach- Charles Dickens og to titler af Leo Tolstoy. mann, der er kommet ind i varmen med I forhold til bogbestanden i de samtidige Lars Kruse (1879) og Med den brede Pensel købstadslejebiblioteker (Lehrmann 1984), (1887), mens titler af f.eks. Sophus Schan- hvor oversat litteratur som regel er domi­ dorph, J. P. Jacobsen, Herman Bang, H en­ nerende, er Kollunds læseforenings natio­ rik Pontoppidan, Henrik Ibsen ikke findes nale orientering iøjnefaldende. Men netop i læseforeningens bogbestand før 1905. bogbestandens nationale præg placerer Den meget svage repræsentation af det Kollund inden for rammerne af et typisk moderne gennembruds litteratur skyldes landlitterært kredsløb (Lehrmann 1989). givetvis moralske forbehold af en lignende Den lokale lærer har således typisk ligesom karakter, som dem redaktør Niels Th. Jer- lærer Nielsen i Kollund stået som den mo­ ne fra Herning Avis luftede ved Forenin­ ralske garant for læseforeningernes bog­ gen Herning Folkebogsamlings stiftende indkøb og har herved medvirket til, at læ­ møde i 1903. Redaktør Jerne spurgte her, seforeningernes virke også er blevet be­ hvordan man ville forholde sig overfor tragtet som et led i alment oplysnings- og »svinestilitteraturen« (Peter Nansen, Gu­ opdragelsesprojekt. Af foreningens love stav Wied, Carl Ewald, Edv. Brandes). Når fra 1897 fremgår det da også klart, at for­ den slags spørgsmål dukker op i forbin­ eningens formål var »at tilvejebringe væk­ delse med bibliotekssagen, hænger det kende, oplysende og historiske Skrifter af sammen med, at folkebiblioteksbevægel­ nordiske Forfattere i fortællende Form«. sens pionerer ikke i første række opfattede Lovene er sikkert skrevet af lærer Nielsen, biblioteket som stedet for lystlæsning, men og man kan i ordvalget høre et ekko af som et led i den almene folkeoplysning. I hans forankring i den grundtvigianske be­ bibliotekspioneren Johannes Grønborgs vægelse. I forhold til formålsparagraffen vejledning for landsbybogsamlinger ope­ er den danske skønlitteratur da blevet vur­ reres der således ligefrem med en ideallæs­ deret som et både mere moralsk og nati­ ningsmodel, som er bygget op over en dan­ onalt set mere velegnet dannelsesmateriale nelsesmæssig udviklingsstige, der begyn­ end oversat litteratur. der i enkle og overskuelige skønlitterære Det moralske forbehold over for oversat værker og fuldendes med nationens yp­ litteratur er også virksomt over for sider perste fiktionsværker og faglitteratur: af den danske litteratur. Bogbestandens tyngdepunkt er temmelig gammelt, idet »Den naturlige og sunde litterære Udvikling er den at begynde med Ingemanns Romaner eller knap en trediedel af læseforeningens bøger Anton Nielsens Fortællinger og saa langsomt er udgivet efter 1891, og næsten en fjerde­ bevæge sig frem gennem alle Mellemled til vore del er udgivet før 1870. Det indebærer for største Digtere og vore bedste oplysende Bø­ det første, at den aktuelle litteratur fylder ger.« (Grønborg 1912, s. 28) 90 ULRIK LEHRMANN

tællinger. Saadanne Bøger pirrer Fantasien paa andre Evners Bekostning, overfylder Læserne med Forestillinger, som ligger uden for den Virkelighed, de selv lever i. De giver Pulver for Brød, Pirring for Berigelse. Det maa ogsaa bestemt fraraades Folkebog­ samlingerne at forsyne sig med sygelige, slibrige eller umoralske Fortællinger, der fører bort fra det folkeopdragende Formaal ved at fremme aandelig Sygelighed i Stedet for Sundhed, Livs­ lede i Stedet for Arbejdslyst.« (Grønborg 1912, s. 31)

Det er formentlig beslægtede overvejelser, der har været årsag til, at det moderne gen­ nembruds litteratur fra 1870’erne og 80’erne ikke findes i Kollund og Omegns Læseforening. Af 1890’ernes fremtræden­ de forfattere er det kun Johs. Jørgensen, der er repræsenteret med to titler, som me­ get betegnende er led i en samtidig religiøs idédebat (Livsløgn og Livssandhed (1896), Karen og Jens Chr. Dinesen i 1932. Jens Chr. Helvedfjender (1898)). Heller ikke »den Dinesen (1832-1933) sad i læseforeningens be­ store generation« af folkelige forfattere fra styrelse 1897-1911. Han var veteran fra 1864 omkring århundredskiftet (Jeppe Aakjær, og blandt de dengang ganske få, der blev 100 Jakob Knudsen, Martin Andersen Nexø, år. Billedet er formentlig taget i den anledning. Johs. V. Jensen) er repræsenteret i bogbe­ (Herning lokalhistoriske Arkiv) standen bortset fra Johan Skjoldborgs ro­ mandebut En Stridsmand (1896), som på I overensstemmelse hermed ser Grønborg udgivelsestidspunktet snarere blev opfat­ det som folkebibliotekernes mål at formid­ tet som en udløber af den såkaldte skole­ le bøger, der kan »fremme og vedligeholde lærerlitteratur end som led i optakten til Læselyst samtidig med, at de giver sund en socialt engageret og bredt folkelivs- aandelig Berigelse og fremmer Læsernes skildrende litteratur. Almendannelse«. Derfor advarer Grøn­ Fraværet af væsentlige dele af den dan­ borg på den ene side mod at anskaffe mo­ ske litteratur i årtierne op til århundred­ ralsk »rigtige«, men »kedelige« bøger, og skiftet indebærer, at bogbestandens litte­ på den anden side advarer han mod at falde rære tyngdepunkt ligger et andet sted. Det for massekulturens fristelser: drejer sig for det første om forfattere til en lang række historiske romaner med et »Men er det urigtigt at vælge »kedelige« Bøger, mere eller mindre udtalt nationalroman­ saa er det lige saa urigtigt at gaa til den modsatte tisk præg (B. S. Ingemann, Carl Bernhard, Yderlighed: at vælge overspændte Bøger. Til saadanne hører adskillige Avisromaner og en P. P. (Th. Rumohr), Carit Etlar, H. F. stor Part af de meget moderne Forbryderfor­ Ewald). For det andet drejer det sig om en LÆSNING PÅ LANDET 91 meget fyldig repræsentation af skolelærer­ egen og fortsat levedygtig litteratur og kan litteratur (C. A. Thyregod, Anton Nielsen, derfor uden de store problemer afvise pres L. Budde, Ingvor Bondesen, Jens Skytte, fra den samtidige bykulturs litteratur (her­ Zakarias Nielsen, Bertel Elmgaard). Det under også oversættelseslitteraturen). er ved hjælp af denne litteratur, hvis I dette perspektiv bliver tilstedeværel­ vækstcentre ligger 40-60 år før læsetids- sen af de mange historiske romaner i læ­ punktet, medlemmerne af Kollund og seforeningens bogbestand også forståelig. Omegns Læseforening i begyndelsen af Udover at være voldsomt dramatiske og 1900-tallet har kunnet afvise evt. kulturel handlingsmæssigt spændende har hoved­ påvirkning fra såvel udenlandsk litteratur parten af de historiske romaner også en som moderne realistisk og socialt engage­ handlingsramme, hvori den danske nations ret dansk litteratur. Bogbestanden er der­ skabelse eller overlevelse på forskellige for ikke nævneværdig forskellig fra, hvad tidspunkter i historien står i centrum man kan finde i landlæseforeninger 30 år (f.eks. Ingemanns Valdemar Sejr, Carit Et- tidligere (Lehrmann 1989). Det kan man lars Gøngehøvdingen, H. F. Ewalds Sven­ se som udtryk for en form for kulturel skerne pa Kronborg). Også den sejrende overhalethed eller bagudrettethed, men før bondekultur, ikke mindst i højskolens og man lægger sig fast på en sådan vurdering, den politiske venstrebevægelses forvalt­ er det dog værd at overveje, om ikke den ning, så sig selv som skabere af og grund­ træghed, landlæseforeningernes bogbe­ stammen i det moderne Danmark, så det stande fremviser, skyldes en reel kulturel er ikke mærkeligt, hvis de historiske ro­ stabilitet på landet i det pågældende tids­ maner er blevet brugt til at spejle sig selv rum. Sidste halvdel af 1800-tallet er ganske i. Denne selvbevidsthed og litterære hori­ vist et tidsrum, hvor livet på landet under­ sont, der kan udlæses af bogbestanden, bli­ gik en række voldsomme og grundlæggen­ ver imidlertid problematisk i det øjeblik, de sociale, politiske og kulturelle omform­ den bliver til en sejrende bondeklasses stiv­ ninger, bl.a. formidlet gennem diverse fol­ nede værdisæt, som ikke rummer tilstræk­ kelige bevægelser (menighedsliv, politiske kelig åbenhed til at forholde sig til sit eget bevægelser, andelsbevægelse, højskolebe­ værdigrundlag. Det er givetvis årsagen til, vægelse). Men netop skolelærerlitteratu­ at kritiske bondelivsskildrere som Jeppe ren var fra 1860’erne bevidsthedsmæssigt Aakjær og Johan Skjoldborg næsten er helt medskaber af denne modernisering5. Ved fraværende i bogbestanden. Jeppe Aakjær århundredskiftet stod den danske bonde­ havde før 1905 udgivet romanerne Bon­ kultur sejrende over en bred front, og det dens Søn (1899) og Vredens Børn (1904) kan da næppe undre, at den litteratur, der samt fortællingssamlingerne Vadmelsfolk på dette tidspunkt var gangbar på landet, (1900) og Fjandboer (1901), og Johan fortsat tog sit afsæt inden for skolelærer­ Skjoldborg havde foruden den anskaffede litteraturen. I stedet for at se dette forhold debutroman skrevet romanerne Krage­ som en form for kulturel sakken agterud huset (1899), Gyldholm (1902) og Bjxrre- er det således mere nærliggende at se det gaarden (1904) samt fortællingssamlinger­ som et tegn på styrke: bondekulturen er i ne I Skyggen (1893) og Almue (1900). Det dette tidsrum i stand til at oppebære en er dog ikke disse forfatteres bøger, der an- 92 ULRIK LEHRMANN

Skema 1. Bogbestand, bogudlån og udnyttelsesgrad 1899-1905 Udlåns­ Antal bind Antal udlån hyppighed Skønlitteratur 215 2.213 10,3 Historie & Topografi 16 67 4,2 Landbrugsfaglig litteratur 7 35 5,0 Naturvidenskab 2 12 6,0 Religion 25 206 8,2 Andet 16 109 6,8 281 2.642 9,4

skaffes i Kollund i de første år af 1900-tal- ening kan for en nutidig betragtning virke let, men bl.a. genoptryk af C. A. Thyre- egenartet. Det er imidlertid muligt at ind­ gods fortællinger og Zakarias Nielsens og kredse, i hvilken udstrækning bogbestan­ Bertel Elmgaards bøger fra 90’erne. den i læseforeningen i Kollund var et ene­ Foruden skønlitteraturen indeholdt læ­ stående tilfælde ved at sammenligne bog­ seforeningen også et mindre antal faglitte­ bestanden med de ideale sognebiblioteker, rære bøger (66 bind). En emnemæssig som Landhusholdningsselskabet og Jo­ gruppering af faglitteraturen viser, at reli­ hannes Grønborg havde lavet mønsterli­ giøst orienterede bøger indtog en særstil­ ster for i henholdsvis 1902 og 1912. ling blandt de faglitterære bøger (Skema Landhusholdningsselskabets fortegnel­ 1), mens landbrugsfaglig og naturviden­ se er en vejledning til »brug for Sogne- og skabelig litteratur er meget sparsomt re­ Landbrugsbiblioteker«, mens Johannes præsenteret. Den religiøse litteratur er en Grønborgs forslag til en mønsterliste skønsom blanding af aktuel pjecelitteratur »nærmest for Begynderbogsamlinger« er (Torv. Elmquist: Til Værn mod Nutidens langt mindre ambitiøs end Landhushold­ Vantro (1900), Henry Larsen: H vad skal ningsselskabets bogfortegnelse. Til gen­ vor Tid med Religion? (1900)) og grundt­ gæld er hans fortegnelse mere realistisk i vigske præsters bøger (Vilh. Birkedal, T. forhold til sognebibliotekernes økonomi­ Skat Rørdam, P. Aggersborg, H. Begtrup). ske formåen. Grønborgs liste indeholder I betragtning af den religiøse litteraturs således kun 127 skønlitterære titler, mens dominans inden for faglitteraturen har læ­ Landhusholdningsselskabets liste indehol­ seforeningen næppe været stedet for op­ der 560 skønlitterære titler. I forhold til lysning i mere snæver forstand. Landhusholdningsselskabets mønsterliste Bogbestanden har således haft tre tyng­ er det især m.h.t. oversat litteratur, at bog­ depunkter: ældre historiske romaner, sko­ bestanden i Kollund er ude af trit. I sam­ lelærerlitteratur og religiøs litteratur. Bog­ menligning med Grønborg er der i Kol­ bestanden i Kollund og Omegns Læsefor­ lund et »underskud« af egentlig dannelses- LÆSNING PÅ LANDET 93 litteratur, dvs. den del af datidens litteratur, der stadigvæk udgives og værdsættes af den litterære kritik. Men vurderet som hel­ hed er det dog mere lighederne end for­ skellene, der springer i øjnene ved en sam­ menligning mellem Grønborgs mønsterli­ ste og bøgerne i Kollund Læseforening. Bortset fra de meget få oversatte romaner forekommer bogbestanden i Kollund Læ­ seforening da i store træk at svare til de samtidige forestillinger om et sognebibli­ otek, som findes i Landhusholdningssel­ skabets og Grønborgs mønsterlister.

MEDLEMMERNE 1899-1905 Hvert vinterhalvår var knap 20 personer fra Kollund og omegn aktive lånere i læ­ seforeningen. Det var imidlertid ikke de samme 20 personer, som kom igen år efter år. Der var således en livlig udskiftning i Simon Chr. Madsen o. 1924. Han var medlem medlemsgruppen, hvilket betyder, at i lø­ a f læseforeningens bestyrelse fra 1897. Omkring bet af de undersøgte 6 læsesæsoner var i århundredskiftet lånte han hver vinter en 20 alt 49 personer fra Kollund medlemmer i bøger - historiske romaner a f Ingemann, Carit én eller flere sæsoner. Kun bestyrelsen Etlar og H. F. Ewald, skolelærerlitteratur a f C. A. Thyregod og Anton Nielsen m.fl. og aktuel holdt ud i alle 6 sæsoner. Hovedparten (33) religiøs debatlitteratur. (O. Vestergaard: Lands­ var imidlertid ikke medlemmer mere end byen Kollund og omegn. 1978) 1-2 sæsoner. Den store gennemstrømning i læseforeningen kan skyldes bogbestan­ dens ringe vækst. Når grundstammen i som oftest ikke var meget større end fa­ bogbestanden var ældre litteratur, og når milien (typisk husstandsstørrelse 5-7 per­ der hvert år blev indkøbt mindre end en soner), og hvis erfaringsverdens grænser ny bog pr. medlem, må det have været var bemærkelsesværdigt lig med sogne­ svært at få adgang til de nyindkøbte bøger. grænsen. Hovedparten af læseforeningens med­ Det kan undre, at yngre personer er så lemmer var aldersmæssigt i 40’erne og lidt repræsenteret i medlemsgruppen, at 50’erne og etablerede familiefædre med en husmænd og tjenestekarle næsten ikke fin­ børneflok på 5-6 børn under 14 år6. Kun des i medlemsgruppen, mens på den anden de færreste havde ansat tjenestefolk. En­ side de solide familiefædre inden for bon­ delig var størstedelen hjemmefødinge, destanden udgør medlemsgruppens tyng­ d.v.s. født og opvokset i Rind Sogn. Med­ depunkt. En forklaring på denne sammen­ lemsgruppen bestod altså af modne, etab­ sætning af de læseinteresserede i Kollund lerede hedebønder med en husstand, der skal muligvis findes i hedebondens særlige 94 ULRIK LEHRMANN livs- og arbejdsforhold. Hedebondens liv identificere 2.584 (98 pet.). I Skema 2 er har endnu omkring århundredskiftet været anført de mest udlånte titler. Her viser det ekstremt nøjsomt og slidsomt, og især i de sig, at bogbestandens tyngdepunkter også unge år har arbejdslivet været altoverskyg­ er udlånets tyngdepunkter. Udlånet domi­ gende. At komme ud på den anden side af neres af dansk litteratur. Den litterære ho­ kampen for dagen og vejen, at få et tids­ risont i Kollund i begyndelsen af 1900-tal- mæssigt og psykisk overskud til gennem let har i udpræget grad bestået af historiske litteraturlæsning at orientere sig udover romaner a f ældre dato (B. S. Ingemann, H. sognegrænsen synes da først at have været F. Ewald, P. P). Den anden store gruppe, en mulighed for den midtjyske hedebonde der har tiltrukket sig læsernes opmærk­ på et relativt sent tidspunkt i hans liv. Først somhed, er skolelærerlitteratur (C. A. Thy­ i det øjeblik en lang række umiddelbart regod, Anton Nielsen, Zakarias Nielsen). påtrængende krav i forbindelse med arbej­ Henil kommer så en mindre gruppe af de, bo- og familiestiftelse ikke har slugt al åbenlyst religiøst præget litteratur (Harald den rådige tid, har litteraturlæsningen til­ Stein, N. P. Madsen, F. M. Kingsley, J. Pa- budt sig som en mulig aktivitet i den frie ludan-Müller). tid. Heri ligger også, at en skriftbunden Det bemærkelsesværdige ved denne ud­ kultur endnu ikke er selvfølgelig, men først lånsfordeling er for det første de meget er ved at tage form - bl.a. hjulpet frem af lånte bøgers alder. Ingemanns historiske læseforeninger og udbredelsen af aviser. romaner er fra første halvdel af 1800-tallet, og hovedparten af H.F. Ewalds historiske UDLÅNET 1899-1905 romaner er 20-30 år gamle i forhold til Hvert medlem lånte i gennemsnit 24 bøger læsetidspunktet. Det samme gælder C. A. pr. sæson, så selv om bogbestanden for en Thyregods fortællinger. I forhold hertil har stor dels vedkommende var af ældre dato, Zakarias Nielsens romaner været den mest har der været tale om en stor udlånsakti­ aktuelle blandt den mest udlånte litteratur vitet. Alle lånte dog ikke lige meget. I sær­ i Kollund. klasse var således 5 bogslugere (Peder Kr. For det andet er det bemærkelsesvær­ Madsen (f. 1850), Niels Peder Madsen (f. digt, at den lånte litteratur fremviser et 1855), Svend Kristensen (f. 1853), Chr. H. enhedspræg. Det kulturelle bagland for Pedersen og smedens søn i Slumstrup den lånte litteratur er 1800-tallets bieder- Niels Lillegaard Frank (f. 1889)), der i gen­ meierkultur opblandet med de folkelige og nemsnit lånte henholdsvis 45, 47, 53, 55 religiøse bevægelser. Højskolebevægelsen og 59 bøger pr. sæson. Med en sådan for­ er et samlingspunkt for denne kultur. I slugenhed kunne bogbestanden hurtigt læ­ hvor høj grad højskolerne har været i stand ses op, og det var da også kun Niels Peder til på den ene side at fremme et bestemt Madsen og Chr. H. Petersen, som forblev livs- og værdisyn og på den anden side at medlemmer i henholdsvis 6 og 4 sæsoner. lukke uønskede kulturformer ude, får man Begge fik stort set læst alle bøger og ad­ et levende indtryk af i den mangeårige re­ skillige af bøgerne endog flere gange. daktør af Højskolebladet., Helge Skov­ Af de i alt 2.642 boglån i de 6 lånesæ­ mands, erindringer om ophold 1901-1903 soner 1899-1905 har det været muligt at på den ledende højskole, Askov Højskole: LÆSNING PA LANDET 95

Skema 2. De mest udlånte bøger i Kollund og Omegns Læseforening 1899-1905 Forfatter Titel Udg.år Udlån B.S. Ingemann Valdemar Sejr. Bd. I 1826 49 1789-1862 Bd. II 44 Bd. III 35 H.E Ewald Johannes Falk. Bd. I 1865 43 1821-1908 B dll 47 Harald Stein Hvad vil »Indre Mission«? 1876 44 Otte Foredrag H. E Ewald Den skotske Kvinde paa Tjele. Bd. I 1871 39 1821-1908 Bd.II 40 P. P. (Th. Rumohr) Tordenskjold. Bd. I/II 1864 40/36 1807-84 Bd. III/IV 31/30 B. S. Ingemann Erik Menveds Barndom. Bd. I 1828 35 1789-1862 Bd. II 37 Bd. III 23 H. F. Ewald, 1821-1908 Knud Gyldenstjerne 1875 31 B. S. Ingemann Kong Erik og de Fredløse. Bd. I 1833 28 1789-1862 Bd. II. 29 B. S. Ingemann Prins Otto af Danmark. Bd. I 1835 27 1789-1862 Bd. II 29 H. E Ewald Valdemarstoget. Bd. I 1884 27 1821-1908 Bd. Il 29 H. F. Ewald Niels Brahe. Bd. I 1877 25 1821-1908 Bd. II. 29 Carit Etlar, 1816-1900 Krybskytten (oprindelig Jeanne Ty on) 1849 27 P. P. (Th. Rumohr) Grevens Fejde. Bd. I/II 1877 22/26 1807-84 Bd. III/IV 19/7 C. A. Thyregod Udvalgte Fortællinger. Bd. I/II 1898 18/17 1822-98 Bd. III/IV 22/19 N. P. Madsen I Herrens Skole. Fortælling 1898 20 Zakarias Nielsen, 1844-1922 Den store Magt 1898 19 H. F. Ewald, 1821-1908 Anna Hardenberg 1880 17 Viktor Rydberg sv. Fribytteren paa Østersøen. Bd. I 1858 17 1828-77 Bd. II 11 E M. Kingsley, am., 1859-1937 Titus. Fortæll. fra Kristi Tid 1898 16 P. P. (Th. Rumohr) Foradlinger. Bd. I. 1874 13 1807-84 Bd. II. 16 J. Paludan-Miiller Set og tænkt. Fonællinger og Skitser 1900 16 C. S. Thomaskjær, 1841-1919 Alwe aa Sjow fræ Silkebaarre Skow 1900 16 M.S. Schwartz sv. Blade af Kvindens Liv. Bd. I 1866 15 1819-94 Bd. II/III 14/13 Anton Nielsen, 1827-97 Skolemesterliv 1897 15 P. E. Benzon, 1857-1925 Svovl. To Fortællinger 1894 15 H. F. Ewald, 1821-1908 Christian den Anden 1898 15 Charles Dickens, eng. Strenge Tider 1854 15 1812-70 Zakarias Nielsen, 1844-1922 Kilderne 1990 15 96 ULRIK LEHRMANN

En side af foreningens udlånsprotokol 1902-03. Ved udlån blev bogens nummer noteret og atter overstreget, når bogen blev afleveret. (Herning lokalhistoriske Arkiv) LÆSNING PÅ LANDET 97

»Der var tavshed ikke alene om realismens pe­ lem de gamle »almuebiblioteker, beregne­ riode, men også om den reaktion, der fulgte de for underklassen« og de nye folkebib­ på, den som 90ernes lyrik, om end stadig på­ lioteker, som han karakteriserede som »al­ virket af realismen, betegner. Der var også tavs­ hed om den ny strømning, der træder frem menbiblioteker for oplysning i alle sam­ omkring århundredskiftet med Johs. V. Jensen, fundslag«. Modsætningen mellem disse to Jakob Knudsen, Aakjær, Skjoldborg og Ander­ biblioteksformer var påfaldende m.h.t. sen Nexø.« (Skovmand 1976, s. 62) målgruppe, de underholdnings- og infor­ Selv om Kollund og Omegns Læsefor­ mationsbehov, bibliotekerne tilgodeså, lo­ ening organisatorisk pegede bagud i for­ kaleforhold, ja endog den måde bøgerne hold til de igangværende bestræbelser på fremtrådte på (henholdsvis »slidt og snav­ biblioteksområdet, så har den mest lånte set« og »solidt indbundne«). Til grund for litteratur i læseforeningen i vid udstræk­ disse modsætninger lå ifølge Døssing en ning været typisk for, hvad der blev læst fundamental forskel i holdningen til fol­ på landet i begyndelsen af 1900-tallet. Fra keligt oplysningsarbejde: 1901-02 foreligger der udlånsundersøgel­ »Efter det gamle synspunkt deler man - bevidst ser fra henholdsvis Rodskov-Eskerød Læ­ eller ubevidst - folket i to klasser, de, der er seforening og Hillerød Folkebibliotek. tilgængelige for det højere åndsliv, som det ytrer Selv om der er forskelle, er der et grund­ sig i videnskabens arbejde og kunstens frem­ læggende værdifællesskab mellem den bringelser, og de, der enten er ganske utilgæn­ gelige eller som i hvert fald skal have åndslivets mest udlånte litteratur i Kollund og Rod­ frugter tilbudt i en særlig form, som ikke bliver skov-Eskerød. Derimod er berøringsfla­ bedre, fordi den ofte benævnes med ordet »fol­ den med udlånet i &øZ?sfø

Fra 1910-1924 blev der anskaffet 270 med fortællingssamlingerne Vadmelsfolk bind. Den altovervejende del af disse bøger (1900) og Fjandboer (1901). Denne som var skønlitteratur af dansk oprindelse. Den helhed sparsomme anskaffelse af betyd­ oversatte litteratur omfattede kun 42 bind, ningsfuld aktuel litteratur sættes i relief af, og af disse var de 20 af nordisk oprindelse. at folkene i Kollund havde et sikkert blik Så læseforeningen i Kollund videreførte for andre former for aktuel litteratur. To 1910-24 den stærke forankring i dansk romaner af Morten Korch blev således an­ (nordisk) skønlitteratur, som også var skaffet få år efter deres udgivelse. fremherskende 1899-1905. Et andet karakteristisk træk er en vis De ny anskaffede bøger var efter 1910 åbning overfor dele af datidens populær­ langt mere samtidige end i begyndelsen af litteratur repræsenteret ved forfattere århundredet. Af de 270 bind var 166 (62 pct.) som Anna Baadsgaard, Christoffer Bo- udgivet i indkøbsperioden, mens 60 (22 pct.) eck, Børge Janssen, Ingeborg Marie Sick, stammede fra 1900-1909. Aldersfordelingen Ingeborg Vollquarts. Af disse forfattere i læseforeningens bogbestand blev således blev der dog ikke anskaffet mere end 1-2 væsentligt forynget i dette tidsrum. Det af­ bøger af hver. gørende spørgsmål er imidlertid, i hvilken Mest iøjnefaldende er dog den massive udstrækning denne foryngelse bidrog til en orientering mod en litteratur, der udgør en ændring af bogbestandens karakter. slags mellemled mellem 1800-tallets sko­ Et første karakteristisk træk ved nyan­ lelærerlitteratur og hjemstavnslitteraturen skaffelserne 1910-1924 er, at tidsrummets i mellemkrigstiden. De mest indkøbte for­ centrale dannelseskulturelle forfatterska­ fattere 1910-24 var Ludvig Bøgeskov ber glimrer ved deres fravær. F.eks. blev (1853-1914), Anders J. Eriksholm (1870- Henrik Pontoppidans De Dødes Rige 1944), Jørgen Falk Rønne (1865-1939), (1912-16) ikke indkøbt. Det samme var Marius Møller ( 1869-1928), Zakarias Niel­ tilfældet med Johs. V. Jensens Den lange sen (1844-1922), Ingvor Bondesen (1844- Rejse (1908-22), Marie Bregendahls Bille­ 1911). Zakarias Nielsen og Ingvor Bonde­ der a f Sødalsfolkenes Liv (1914-23), Mar­ sen tilhørte begge skolelærerlittcraturens tin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn anden generation med debut i 1870’erne, (1917-21). Thit Jensen og Karin Michaelis mens de øvrige aldersmæssigt var jævnald­ eksisterede ikke i læseforeningen, mens rende med århundredskiftets bondeforfat­ kun en enkelt bog af Agnes Henningesen tere og først debuterede omkring år 1900. fandt vej til Kollund. Af Skjoldborg an- Det er dog nok så meget bindingen til sko­ skaffedes kun Nye Mænd (1917). Lidt lelærerlitteraturen, der også kendetegner bedre stod det til med Jakob Knudsen med de fire sidstnævnte forfattere. I Politikens 3 romaner, givetvis fordi den kristne nekrolog over Anders J. Eriksholm karak­ idédiskussion i hans romaner var tættere teriseredes hans forfatterskab »som den på lånernes verden. Jeppe Aakjær er også sidste Udløber af Skolclærerlitteraturen«, pænt repræsenteret. Jens Langkniv (1915) og Marius Møller udtalte i et interview i og Hvor der er gjærende Kræfter (1916) 1917, at Zakarias Nielsen havde været ham blev anskaffet på udgivelsestidspunktet, og »til stor Opmuntring som Forfatter, og samtidig blev bogbestanden suppleret han har ogsaa paavirket mig stærkt«. LÆSNING PÅ LANDET 99

Mosegården i Kolland o. 1914. Alle beboere er stillet op til fotografering. Fra venstre Anne Kathrine Vestergaard med Anna, Maren og Marinus Vestergaard (gårdejeren) med Karen imellem sig, en hyrdedreng og Thomas Vestergaard. Maren Vestergaard var datter af Karen og Jens Chr. Dinesen. Ejendommen ser ad til at vare bygget o. århandredskiftet. (Herning lokalhistoriske Arkiv)

Fælles for disse forfattere var deres til­ 80’ernes modsætning mellem på den ene knytning til de folkelige bevægelser på lan­ side den moderne naturalistiske fritænker­ det. De havde næsten alle sammen på et litteratur og på den anden side den opbyg­ tidspunkt i deres liv været (fri)skole- eller gelige skolelærerlitteratur som en fuldgyl­ højskolelærere, og en enkelt af dem (Jørgen dig aktuel modsætning: Falk Rønne) var præst. Denne baggrund »Hvor meget af den moderne Litteratur - den mærkes i deres bøger, hvis handlinger som naturalistiske - der gennem Folkebogsamlin­ regel udspilles i et bonde- og præstegårds­ gerne er ført ud til det jævne Folk, ved jeg ikke; men jeg tror ikke, det er ret meget. Der spørges miljø, og hvis undertitler afgiver utvetydi­ i Almindelighed ikke efter disse Bøger. (...) Gu­ ge signaler som »Skildringer af Menigheds­ stav Wieds saftige Historier eller Herman livet i Vendsyssel« eller »Fortælling fra Bangs mere eller mindre sære forvredne No­ Grundtvigske Egne«. veller vejer saare lidt overfor dette, at det store Flertal enten ikke kender dem eller i hvert Fald Det kan være fristende at opfatte bog­ ikke ønsker dem«. (Kastel 1915, s. 66) indkøbene i Kollund som fuldstændig ude Heroverfor fremhæves da den litteratur, af trit med datidens litteratur. Der er dog der værdsættes på landet: en del, som tyder på, at litteraturlæsningen »Det er Folk som Thyregod, Anton Nielsen, på landet mange steder ikke har været væ­ Emanuel Henningsen, Zakarias Nielsen i For­ sensforskellig fra den litteratur, der blev bindelse med Carit Etlar, Blicher, Ingemann, læst i Kollund. I 1915 udgav foreningen og af de yngre, Navne som Ingvor Bondesen, »Danmarks Folkebogsamlinger« en arti­ Edv. Egeberg, vor Landbefolkning staar i dyb og følt Gæld til. Og det er den Dag i Dag disse kelsamling, Vore Folkebogsamlinger, og Bøger, den store Part a f vore Bogsamlingslaa- heri findes en artikel om, »hvad der læses nere griber aller gladest«. paa Landet«. Her omtales 1870’erne og (Kastel 1915, s. 65 - min fremhævning) 100 ULRIK LEHRMANN

MARIUS MØLLER »Mit Omraade som Forfatter har jo været den Marius Møller var den af de nævnte for­ solide Bondejord, særlig hvor Højskolebevæ­ gelsen og Andelsbevægelsen saaede sin Sæd. fattere, der blev anskaffet flest bøger af i Men jeg har ogsaa med en ret skarp Kritik været Kollund efter 1905, hvorfor en kort præ­ inde paa Indremissionens Felt, og i et Par Bøger sentation af hans forfatterskab kan tjene har jeg stillet ensidig Bykultur op mod ensidig til at indkredse karakteren af den meget Bondekultur«. (Politiken 18.10.1917) anskaffede litteratur. Den grundtvigsk prægede bondekultur Hovedparten af Marius Møllers romaner indrammede Marius Møllers barndom, er bygget op over et kærlighedsforholds ungdom og voksenliv. Forældrene var etablering, men inden man når så langt, gårdmænd, der tilhørte Bering Valgmenig­ har de unge elskende været igennem en hed. Som ung kom Marius Møller på Ol- alvorlig krise. Krisen er som regel forår­ lerup Højskole og senere på Gedved Se­ saget af den mandlige hovedperson, der på minarium. Efter afsluttet lærereksamen i et tidspunkt i romanen er lige ved at vælge 1892 var han to somre på højskolelærer­ eller vælger ’forkert’ i valget mellem to kurser på Askov Højskole. Indtil 1898 var kvinder. I både Jakob Rank (1909) og han ansat ved forskellige friskoler og høj­ dobbeltromanen Folkets Lovgivere skoler. Fra 1898 til 1916 var han forstander (1912)/Under Ansvar (1913) repræsente­ for Dalbyneder Højskole ved Randers, rer de to kvinder henholdsvis land- og hvorefter han 1916-22 var redaktør af den bykultur. Landkulturens kvinde skildres moderate venstreavis Samsø Folketidende. som traditionsforankret, ærlig og kristen, Marius Møllers liv var således indfældet i mens bykulturens kvinde fremstår som to af bondebevægelsens centrale kulturfor­ overfladisk, uberegnelig og erotisk fristen­ midlende institutioner: Højskolen og ven­ de. Krisen belærer imidlertid den mandlige strepressen, og det er også herfra hans for­ hovedperson om det ’rigtige’ valg, dvs. den fatterskab henter sine emner. De to bæ­ sunde og opofrende bondepige. Konflik­ rende strenge i forfatterskabet forholder ten mellem land og by og opskrivningen sig dels til en grundtvigiansk farvet kristen af bondekulturens værdi styrer således skil­ moral, som dog overalt fremstår uden faste dringen af romanernes kærlighedsforhold. I konturer, dels til det politiske liv og dets sammenhæng hermed er det betegnende, at værdisæt (splittelsen inden for Venstre, ar­ bykulturen som sådan fremmanes i truende bejderbevægelsens sociale utopi). luderbilleder. Byen rummer »dæmoniske Det var ikke alene i Kollund, at Marius Kræfter«, har »Fangarme« og sammenlignes Møller var værdsat. I 1905 fik han statsun­ med »en utro Elsker, der gøgler med varme derstøttelse, og ud fra en positiv vurdering Favntag og gyldne Løfter og lader sit Offer af hans bøgers »sædelige og opdragende tilbage med Rusen og Græmmelsen og en Indhold« kom han i 1912 på finansloven. tom Pung« (Jakob Rank, s. 18). I Højskolebladet omtalte en anmelder Ma­ Marius Møllers romaner har kunnet læ­ rius Møllers bøger som »meget yndede«8, ses som kærlighedsromaner, men de er og i 1917 var hans bøger kommet i et samlet samtidig aktuelle problemdebatterende oplag på henved 40.000. Marius Møller be­ romaner - undertiden på grænsen til ren­ skrev selv sit forfatterskab på denne måde: livede tendensromaner. Derfor segner ro- LÆSNING PÅ LANDET 101 manernes handling bestandig under væg­ seringen. Dette værn er imidlertid i roma­ ten fra aktuelle, men temmelig abstrakte nerne omgærdet af en indforstået mumlen, idédiskussioner. De aktuelle problemer, hvilket bevirker, at romanernes positive som inddrages i romanerne er bl.a. forhol­ værdier som oftest fremstår temmelig tå­ det mellem det indremissionske og det gede. Et eksempel herpå er politikeren H a­ grundtvigske kristendoms- og livssyn rald Borup i Folkets Lovgivere/Under An­ (Prestefruen)} forholdet til arbejderbevæ- svar, som på toppen af sin politiske karri­ gelsen/sociale spørgsmål (Prestefruen, Ja­ ere frasiger sig muligheden for at blive kob Rank, Folkets Lovgivere/Under A n­ statsminister. Efter en lang psykisk krise svar)} bondekulturens forvandling til snu formulerer han sit nye politiske ståsted på kræmmermoral (Jakob Rank)} den moral­ denne måde: ske opløsning inden for det politiske liv »Friheden har sejret nominelt (systemskiftet i (Folkets Lovgivere/Under Ansvar). 1901); men vi maa begynde forfra een Gang til, Marius Møllers behandling af de aktu­ indtil den har sejret reelt. Saalænge Friheden elle problemer er skåret over samme læst. ikke tager Helheden, Sandheden og Ærligheden med som sine Drabanter er den kun Talmaje­ Tidens opløsningstendenser og amoral ses stæt«. (Under Ansvar. Kbh. 1913. s. 141) som forårsaget af den samfundsmæssige moderniseringsproces og henføres til For en nutidig læser er det svært at få for­ bykulturens ekspansion, ensidig materia­ muleringer som disse til at sige ret meget. lisme, svindel og spekulation. Disse ten­ Men det udelukker ikke, at de samtidige denser gør sig ifølge Marius Møller gæl­ læsere i deres læsning kan have levende­ dende inden for det politiske liv, hvor Al- gjort den meget lidt levende fremstilling berti-skandalen i 1908 samt splittelsen i med viden fra aviser, aktuelle politiske Venstre, der i 1905 førte til dannelsen af modsætningsforhold samt ikke mindst er­ Det radikale Venstre, udgør den historiske faringer fra deres eget liv? baggrund for skildringen i Folkets Lovgi­ På tilsvarende vis kan den ærkekonserva- vere/Under Ansvar af det politiske liv som tive bonde Jakob Ranks forsøg på at oprette styret af uhæderlighed, taktik og leflen for en moralsk barriere mod bykulturens stemmer. Arbejderbevægelsen satser for fremmarch forekomme noget abstrakt: ensidigt på forbedring af arbejdernes ma­ »Jeg hader ikke Fremskridtet, som de tror, og terielle forhold, men mangler et højere mål. jeg vil ikke have de vidunderlige Lys slukket; Også bondekulturen har sine brådne kar. thi du har jo sagt, min Gud, at vi skal gøre os I Jakob Rank skildres således møderne i Jorden underdanig; men jeg vil, at hver af dine en avlsforening, hvilket tjener til at demon­ Gaver skal blive til Lykke og kun til Lykke for Samfundet. strere, hvordan bøndernes organisati­ Højere Kultur maa jo betyde højere Menne­ onskultur er gennemsyret af økonomisk skelykke. Men de Mennesker, der lader Kul­ spekulation. Endelig fremholdes Indre turstrømmen løsrive sig fra den faste Grund Mission som en form for fuskeri inden for og lader sig forvirre i den vilde Hvirvel, de naar det religiøse område. ikke Lykken og faar ikke den sande Glæde af dine Gaver«. (Jakob Rank. Kbh. 1909. s. 180) Op imod al denne elendighed rejser Ma­ rius Møller så et moralsk værn, hvis mål Bagom denne mumlende jamren over ti­ er at afbøde de værste følger af moderni­ dens rodløshed ligger da et (højre)grundt- 102 ULRIK LEHRMANN vigsk livssyn, som sjældent formuleres, 40 lånere. Men nu forsøgte læseforeningen men en enkelt gang får lov til at tone fuldt da også at tilpasse sig de nye vilkår for bib­ ud. Det sker i Prestefruen (1907), hvor en lioteksdrift, som den første bibliotekslov i grundtvigsk højskoleforstander løser alle 1920 affødte. På den årlige generalforsamling romanens konflikter med disse ord: i marts 1925, der blev afholdt i forlængelse »Det grundtvigske Livssyns store Fordel ligger af andelsmejeriets generalforsamling, blev deri, at det har den største Evne til at skabe det vedtaget »at omdanne Læseforeningen Himmerig paa Jord, idet det giver Menneskene til en Biblioteksforening, for paa den Maade Lov til at tage alle Guds Gaver i Brug. (...) at opnaa Statstilskud«. Beslutningen blev Jorden er ikke bestemt til at være en Jammerdal, men til at være en Del af Himmerig. Vel er fulgt op på et bestyrelsesmøde i september Jordelivet kort i Sammenligning med det evige samme år, »hvor forskellige Forhold vedrø­ Liv; men vi Mennesker maa ikke gaa Glip af rende Bogsamlingen drøftedes bl.a. de ny selv den mindste Del af Himmerigsglæden. (..) Love med gratis Udlaan. Det vedtoges at Man har givet den grundtvigske Kristendom anskaffe trykte Kataloger, og at forhøje Spottenavnet den glade Kristendom. Men gives der da sandere Betegnelse for Kristendommen Brandforsikringen til 2.000 kr. Der udran­ end den glade? Jesus kom jo dog til Jorden for geredes en Del gamle Bøger, som det ved­ at gøre Menneskene glade, ikke blot for noget, toges at sælge ved en Auktion, naar en pas­ der skulde ske med dem engang i Evigheden, sende Lejlighed blev givet«. En ny tids vind men for alt vidunderligt, Gud har sat i Verden. blæste også i Kollund. Mennesker vil allerhelst være glade, de danske Hvad læserne i Kollund har stillet op med Arbejdere ogsaa; men de bliver det først, naar Marius Møllers og ligesindede forfatteres Aand og Kød nyder samme Ret. Derfor nøjes moralske oprustning, kan man desværre kun vi ikke med at give dem et Par Kroner mere gisne om. Men i betragtning af at Marius om Dagen, men vi giver dem tillige en dansk Oplysning, der lærer dem at værdsætte sig som Møller er en typisk repræsentant for de for­ danske Mennesker, og en dansk Kristendom, fattere, som der blev anskaffet flest bøger af der passer for dem, fordi det er glad Kristen­ 1910-24, taler meget for, at Marius Møller dom«. (Prestefruen. Kbh. 1907. s. 166) og de øvrige meget indkøbte forfattere har Nærmere kan man vist ikke komme på haft lydhøre og indforståede læsere blandt den sejrende bondebevægclses grundt­ medlemmerne af Kollund og Omegns Læ­ vigsk farvede, selvsikre optimisme, der seforening. Det er ikke en litteratur, der har med én stor armbevægelse kan lægge låg overlevet sin egen tid, men i de første årtier på enhver anfægtelse af religiøs (Indre Mis­ af 1900-tallet har den åbenbart formået at sion) og social (arbejderbevægelsen) art. indfange og anslå typiske forestillinger og værdier hos et landlæsepublikum. LITTERATURLÆSNINGENS Jørgen Bukdahl, der i mellemkrigstiden SKJULTE DANMARK var en central skikkelse inden for den dan­ Selv om Thomas Døssing sikkert ville have ske forsamlingshus- og højskolekultur, betragtet Kollund og Omegns Læsefor­ blev aldrig træt af at fremhæve, at der ved ening som et almuebibliotek (se ovenfor), siden af det moderne gennembruds righol­ så havde foreningen fremgang. Fra 1919-30 dige litteratur fandtes et lige så rigt »skrift­ steg det årlige antal af lånere til ca. 30, og løst Aandsliv, der blev Baggrunden for i 1930’erne tiltrak foreningen hvert år ca. Bondestandens Kamp for aandelig og so- LÆSNING PÅ LANDET 103

Sandgård i Kollund o. 1908. Ejeren var Palle Kristensen Fløe, i mange år medlem a f Lese foreningen. Gården putter sig lidt ved en bakke, hvor fotografen står. Landskabet er endnu åbent, men træer er begyndt a f dukke op flere steder. Til venstre ses en del lyse bunker - mergel. (Herning lokalhistoriske Arkiv) cial Frigørelse« (Bukdahl 1942, s. 278). I gæld socialt effektiv brugslitteratur. Den opposition mod den herskende bykultur rolle, som Morten Korchs forfatterskab i påpegede han eksistensen af et sammen­ mellem- og efterkrigstiden har spillet som hængsskabende trægt kraftfelt i dansk kul­ tilbagevendende slagmark for debatter om tur, et skjult Danmark, hvis centrum var litterær kvalitet, folkeoplysning og folkelig 1800-tallets folkelige gennembrud med kultur, spejler så at sige kun toppen af is­ rødder i den grundtvigske højskolebevæ­ bjerget for denne tradition. gelse. Spørgsmålet er da, om ikke en læ- sekultur som den kollundske udgør en LITTERATURLISTE slags litteraturlæsningens skjulte Dan­ Bukdahl, Jørgen, 1942: Mellemkrigstid. II. Kbh. mark. Bukdahl fandt selv, at generationen Døssing, Thomas, 1918: ’Vore Landsbybiblioteker’ i af bondeforfattere o. 1900 (Jeppe Aakjær, Bogens Verden 1. årg. s. 111-118. Johan Skjoldborg, Jakob Knudsen, Marie Døssing, Thomas, 1927: ’En Nydannelse indenfor det folkelige Oplysningsarbejde’ i Nordisk tids­ Bregendahl) udgjorde det folkelige gen­ skrift för vetenskap, konst och industri. Ny serie, nembruds omsætning i litteraturen. Men 3. årg. s. 298-310. låneaktiviteten og boganskaffelserne i Kol­ Fortegnelse over Bøger passende for Sogne- og Land­ brugsbiblioteker. Tilbeg. Kbh. 1902. lund tyder på, at disse forfattere havde Grundtvig, Vilh. og Emil Fog, 1911-12: ’Statistiske svært ved at vinde indpas. I et læsningshi­ Oplysninger om Folkebogsamlinger udenfor Kø­ storisk perspektiv skal litteraturlæsnin­ benhavn’ i Bogsamlingsbladet 6. årg. s. 131-134. gens skjulte Danmark derfor nok især fin­ Grønborg, Johannes, 1902: ’Hvad der læses i Folke­ bogsamlingerne’ i Højskolebladet 27. årg., nr. 35. des blandt ’lavere’ forfattere, som stort set sp. 1105-1108. upåagtet af de dominerende smagsretnin­ Grønborg, Johannes, 1912: Vore Landsbybogsamlin­ ger og den litteraturhistoriske forvaltning ger. Kbh. (Udgivet af Udvalget for Folkeoplys­ nings Fremme). har forsynet landbefolkningen med en Grønborg, Johannes, 1915: ’Vore Landsby bogsam­ æstetisk set temmelig klodset, men til gen­ linger’ i Vore Folkebogsamlinger. Deres nytte og 104 ULRIK LEHRMANN

nødvendighed. Udgivet af Foreningen Danmarks ’sidste Indkøb’, hvilket kan være en henvisning til Folkebogsamlinger. Kbh. s. 20-23. sidste indkøb før den gamle læseforenings opløs­ Hartyani, Marton de, 1985: ’Sognebiblioteksunder­ ning. Af de årlige generalforsamlingsreferater søgelsen 1885’ i Bibliotekshistorie 1. s. 49-73. fremgår det, hvor mange bøger der er blevet ind­ Høirup, J. N., 1911-12: ’Folkebogsamlingernes købt det pågældende år. Brugstal og Udlaan af Oplysningslitteratur’ i Bog­ 4. Undersøgelsen er offent,iggjort i Bogsamlingsbla­ samlingsbladet 6. årg. s. 105-111. det 6. årg. 1911-12. Kæstel, Louis, 1915: ’Hvad der læses paa Landet’ i 5. Skolelærerforfatterne C. A. Thyregod, Anton Vore Folkebogsamlinger. Deres Nytte og nødven­ Nielsen og Mads Hansen er analyseret i dette lys dighed. Udgivet af Foreningen Danmarks Folke­ i Povl Schmidt 1979. bogsamlinger. Kbh. s. 62-66. 6. Af hele medlemsgruppen på 49 personer har det Lehrmann, Ulrik, 1984: ’Læseforening og lejebibli- været muligt at finde knap totrediedele (31 perso­ otekelementer af skønlitteraturens formidlings- og ner) i folketællingen fra 1901 (Rigsarkivet). De forbrugshistorie i de fynske købstæder ca. 1870- anførte generelle udsagn om medlemsgruppen 1900’ i Fortid og nutid. Bd. XXXI. s. 103-128. bygger derfor kun på denne begrænsede gruppe. Lehrmann, Ulrik, 1989: ’Underholdende og belæren­ 7. Nyerhvervelserne i dette tidsrum er opført i læ­ de Lecture’. Litteraturlæsning i Himmelev, Lide­ seforeningens protokol. Det er ud fra protokollens mark og Rye i 1860’erne og 1870’erne’ i Fortid og angivelser muligt at tidsbestemme indkøbene, idet nutid. Bd. XXXVI. s. 161-179. læseforeningen fra 1910 hvert år anskaffer den år­ Petersen, P., 1902: ’Hvad der læses i Folkcbogsam- lige udgave af Hardsyssels Årbog. Fra dette tids­ lingerne?’ i Højskolebladet 27. årg., nr. 34. sp. 1071 - rum eksisterer der ikke udlånsprotokoller, idet for­ 1076. eningen i 1905 fik udarbejdet et trykt katalog. Fra Schmidt, Povl, 1979: Litteratur for menigmand. 1905 er udlånene blevet registreret i en selvstændig Odense. protokol, som ikke eksisterer længere. Skovmand, Helge, 1976: Et hjem, en skole, et blad. 8. Højskolebladet 1915 sp. 1602. Kbh. 9. At Marius Møllers romaner har en langt mere Steenberg, A.S., 1900 a: ’Folkebogsamlinger’ i J. konkret baggrund, end det er muligt at give dem Carlsen m.fl. (red.): Danmarks Kultur ved Aar i dag, fremgår bl.a. af et indlæg af Marius Møller 1900. Kbh. i Højskolebladet 1910. Heri beklager han sig over Steenberg, A.S., 1900 b: Folkebogsamlinger. Kbh. tonen i en artikel i Højskolebladet om politikeren J. C. Christensen og føler ’det som en dyb Be­ NOTER skæmmelse, at vort offentlige Liv saaledes er blevet 1. Arkivmaterialet vedrørende Kollund og Omegns tilsølet de sidste Par Aar, som det er blevet det ved Læseforening befinder sig på Herning Lokalhisto­ den systematiske Nedrakning og Haan og Forføl­ riske Arkiv. gelse, som er bleven J. C. Christensen til Del’. Det 2. Se f.eks. Marton de Hartyani 1985. er givetvis i konkrete iagttagelser af denne karakter, 3. Afgrænsningen af bogbestandens størrelse i 1897 romanens skildring af det politiske liv har sit afsæt. bygger på et skøn ud fra bøgernes udgivelsesår og Et afsæt, som datidens læsere også har været be­ på det forhold, at der efter bognr. 158 er skrevet kendt med.

Ulrik Lehrmann Lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Odense Universitet. Født 1952. Cyklestien Ringkøbing-Søndervig

A f Rigmor Kryger

»Den en gang saa øde og ensomme jyske ristforeningen til at anlægge en cykle- og Vestegn er nu blevet et kendt og skattet gangsti på det tidspunkt. Sommeropholdssted for danske. Dette Allerede i begyndelsen af dette århund­ Land er som Vestjyden siger: »Rigt paa rede var Danmark det land, hvor cyklen store Vidder, paa det frie Udsyn, paa stær­ var mest udbredt. I København alene var ke egenartede Linier i Landskabets Fysi­ der 80.000 cykler. I 1892 oplevede Ring­ ognomi, det er rigt paa Vestenstorme, paa købing for første gang, at en dame på bi­ Flyvesand, paa glitrende Sol og paa Søluft cykle jog gennem byens gader. En og Hav, og det ejer den Vestjyske, som holmslandsbonde havde også erfaret, at altid er bleven forherliget af de fremme­ damerne var begyndt at cykle (i 1890’erne), de««. (Turistforeningen for Danmark - og nu afdøde lærerinde frk. Marie Nielsen Aarbog 1928). havde hørt ham sige: »A vel da så sandelig et hov en sku opløw å sie si ejen dæter mæ I foråret 1993, nærmere betegnet d. 16. en hvi forklee o, eller sie hin o en cykkel« maj, indviedes i Danmark 3000 km sam­ (jeg vil da så sandelig ikke håbe en skulle menhængende cykelruter. Det var 101 år opleve at se sin egen datter med et hvidt efter, at vi her i landet fik vores første forklæde på eller se hende på en cykel). cyklesti, som var anlagt i København. I Samme år, 1892, holdt Aarhus Bicykle- foråret 1918 - under 1. verdenskrig - drøf­ klub et bicykleløb fra Aarhus over Silke­ tede Turistforeningen for Ringkjøbing og borg til Ringkøbing, ialt 32*A mil. Omegn en plan om at anlægge en c. 9 km Sidst i 1890’erne besøgte Århus Cykle- lang cykle- og gangsti, som skulle løbe på klub Søndervig. Mathias Klokker, første den nordlige side af Ringkøbing Fjord cykelhandler i Ringkøbing, var kontrollør mellem Ringkøbing og Søndervig. Den ved dette besøg. blev den første cykelsti i egen tracé, d.v.s. At cyklen var en seværdighed kan måske med egen linieføring, ikke i forbindelse ses deraf, at en kendt Ringkøbingborger i med gade eller vej. 1895 skrev sig ind i fremmedbogen på Søn­ Idag har cyklestien nr. 4 og er første dervig Badehotel som: »J. P. Laursen, Cyk­ etape af cykelruten Søndervig-Køben- list«. havn, som er 300 km lang. Søndervig Badehotel blev bygget i 1884, Lad os se nærmere på, hvad der fik Tu­ og på det tidspunkt lå der kun ét eneste 106 RIGMOR KRYGER

Cyklestiens rute langs Fjorden. 1. Parkerings- og rasteplads. 2. Fugletårn. 3. Pumpestation. 4. Bomhuset. 5. Gammelsogn Kirke. 6. Spejderhytterne. 7. Her stod Gammelsogn Mølle. sommerhus derude. Senere kom der gang kunne erhverves på afbetaling. Der var i byggeriet, da det blev anset for helsebrin­ også mulighed for at leje en cykel. En po­ gende at opholde sig der og bade i Vester­ litibetjent ansat i november 1916 havde i havet. I 1918 var der skønsmæssigt 25-30 1918 en årsløn på 1600 kr. En arbejder på sommerhuse i Søndervig. cyklestien havde i 1919 en timeløn på 145 Der var andre muligheder for at opholde øre. sig i Søndervig eller deromkring, da flere I Styret fra 1918 er en svensk humorist af gårdene lejede værelser ud til turisterne. fremkommet med en betragtning over På en af gårdene var det en tidligere af­ danske cyklister. Han skriver bl.a.: »Alle tægtsbolig, der blev lejet ud til bl.a. en danskere cykler, gamle Folk af begge Køn, købmandsfamilie fra Ringkøbing. Køb­ spæde Børn og unge Mennesker, Rentierer manden cyklede så frem og tilbage til sit og Arbejdsmænd, Bønder og Lensgrever arbejde hver dag. - alle... Et dansk Barn lærer at cykle, inden Johannes Smith skriver i Flede og hade'. det kan gå. Jeg er næsten overbevist om, »Det er hen på eftermiddagen nu, en del at Fremtidens danske Børn aldrig vil lære cyklister på vej til eller fra Søndervig pas­ at gå ... Fremtidens danske Børn vil uden serer broen« (over Vonå). Johannes Smith tvivl komme til Verden med krogede Arme var barn i Ringkøbing omkring århund­ og Ben og en tilpas udviklet Bagdel.« redskiftet. Cykeltrafik var der i Danmark, også Ikke alle havde råd til en cykel. Prisen mellem Ringkøbing og Søndervig, men var i marts 1918 på 175-225 kr., men den nogen bekvem vej for cyklisterne på den CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 107

Rastepladsen øst for Søndervig med indkørslen til cyklestien. strækning fandtes ikke, de måtte benytte Jorden, den skulle anlægges på, tilhør­ landevejen, en grusvej med ca. 20 sving. te 33 lodsejere, som alle først skulle spør­ Anlagde man en cykle- og gangsti langs ges. Gårdene langs Fjorden har lange Fjorden, kunne man foruden en naturskøn smalle parceller, som strækker sig ned til oplevelse også få en betydelig bedre vej. Fjorden. Langs Fjorden var der allerede en vej eller Samtlige lodsejere blev indkaldt til et rettere to hjulspor, som tidligere var blevet møde med Turistforeningens bestyrelse, benyttet som transportvej for mergel og hvor de fleste af dem var til stede. De stil­ klyne (tørv) til de omkringliggende gårde. lede sig gennemgående velvillige overfor Anlæggelsen af en cyklesti havde også det anlæggelsen af en cyklesti, dog var 6 af de formål at virke tiltrækkende på turisterne. tilstedeværende imod den, da de mente, at En rutebilforbindelse mellem Ringkøbing færdselen på stien ville virke forstyrrende og Søndervig var endnu ikke etableret. på det frie badeliv, hvad bestyrelsen ikke Der var således god grund til for Turist­ rigtig kunne se. Men det var blufærdighe­ foreningen for Ringkjøbing og Omegn at den, de tænkte på. tænke på at anlægge en cykle- og gangsti Turistforeningen forventede i 1919 at i det naturskønne område, men helt pro­ blive opfordret til at overtage den økono­ blemfri skulle opgaven ikke vise sig at miske side af stiens gennemførelse, hvilket være. den var villig til, mod at den kunne få ret til at opkræve bompenge, og at der blev STIENS ANLÆGGELSE givet turistforeningen frie hænder til op­ Turistforeningen gik så i gang i marts 1918 gavens gennemførelse. Turistforeningen med de nødvendige forberedelser. Amts­ meddelte byrådsudvalget, at de var parat vejinspektøren foretog en besigtigelse og til forhandlinger, så snart det måtte ønskes. beregnede omkostningerne til at blive c. På et møde i november samme år mellem 1000 kr., hvilket skulle vise sig at være et Turistforeningen og Ringkøbings byråds stort fejlskøn. Den reelle pris blev på c. forskønnelsesudvalg angående en »Cykle- 37.000 kr. og Gangsti fra Gammel Sogns Mølle til 108 RIGMOR KRYGER

Tagrør klar til afhentning.

Søndervig langs Fjorden« vedtoges det at Deklarationen bestemte bl.a.: nedsætte et Forretningsudvalg for Cykle- »Vi underskrevne Ejere af de Jordlod­ stien til Søndervig. Opgaven var at sørge der, der er beliggende fra Holmslands Bro for at erhverve det nødvendige jordareal, langs Fjorden til Dæmningen ved Sønder­ tilvejebringe pengene og tilrettelægge og vig tillader herved, at der paa Ejendom­ udføre anlægget. Forretningsudvalget kom mens Tilliggende anlægges en Cykle- og til at bestå af: Overbanemester H. J. Knud­ Spaseresti (sic!) paa nedennævnte Betin­ sen, sygehuslæge A.J. Fogh-Nielsen og re­ gelser: daktør N.F. Marcussen valgt af Forskøn­ 1. At Deklarationen udstedes til Ring­ nelsesudvalget, samt bogtrykker Louis købing Kommune. Rasmussen, købmand Peder Noes og land­ 2. At Stiens Bredde ikke overstiger 6 inspektør P. Ryge Hasselbalck valgt af Tu­ Alen ... ristforeningen. Som formand for udvalget 3. At Stien saavidt muligt anlægges langs valgtes enstemmigt Peder Noes, som be­ Fjordskrænten ovenfor denne, men med klædte formandsposten, indtil arbejdet en saadan Beliggenhed, at man sikrer sig blev overdraget Turistforeningen 20 år se­ imod Oversvømmelser ... nere. I udvalgets 20-årige levetid afgik to 4. At Stien skal være forbeholdt Cykli­ af medlemmerne ved døden og én flyttede ster og Fodgængere. Hunde maa ikke med­ fra byen, uden at nye indvalgtes, så i 1939 tages... bestod udvalget kun af Louis Rasmussen, 5. At al Forulempelse af Sognets Bebo­ Peder Noes og P. Ryge Hasselbalck. ere under disses Færdsel over og ved Stien Det lykkedes ret hurtigt for udvalget at og speciel under disses Badning i Fjorden få udfærdiget en deklaration, som samtlige er strængt forbudt og vil blive straffet efter lodsejere underskrev d. 10. december 1919. Lovene. CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 109

Fugletårnet hvorfra der er udsigt over Sandene og de mange fugle i området.

6. At Færdsel udenfor Stiens Område En Færdselsret som ovennævnte er vi uden Ejerens Tilladelse ikke er tilladt. og fremtidige Ejere af de paagældende 7. At der angaaende Punkterne 4, 5 og Ejendomme pligtige at respektere og skal 6 anbringes Opslag ved begge Ender af om fornødent taale, at nærværende Dekla­ Stien. ration thinglæses paa Ejendommene som 8. At Ringkøbing Kommune paatager servitutstiftende... sig fuld Erstatningspligt overfor de Skade­ Holmsland den 10. December 1919. lidte i Tilfælde af, at medbragte Hunde (Underskrifter)« skulde skam- eller ihjelbide et eller flere af Lodsejernes Faar eller Lam ... Så var lodsejernes pligter og rettigheder i 9. At der opstilles 2 à 3 Plankeværks­ orden, men Gammel Sogns Kirke skulle dækninger til Brug for de af Holmslands også give sit tilsagn om at afgive jord til Beboere der ønsker at bade i Fjorden, saa- stien. Både kirkeværgerne og provsten ville ledes at Af- og Paaklædningen kan fore­ give sagen den varmeste anbefaling hos tages ugenert af Færdslen. øverste myndighed. 10. At samtlige Lodsejere, samt disses 28 ud af de 33 lodsejere skænkede jor­ Hustruer, Børn og Tyende til enhver Tid den, mens de resterende 5 ønskede veder­ skal have Adgang til vederlagsfri Færdsel lag. De fik sammenlagt en erstatning på ad Stien ... 1500 kr. Jørgen Johansen, Strandgården, 11. At Ændringer i Bestemmelserne ... Gammel Sogn fik langt den største erstat­ kun kan ske med Samtykke af samtlige ning - 500 kr. - da han havde langt det Lodsejere. største jordstykke at afgive. Stien gik 12. At Arbejdskørselen imod lige Tilbud umiddelbart op til hans gård, og han var fortrinsvis tilbydes de af Lodsejerne som ny mand på gården. ønsker samme. Nu var nogle af vanskelighederne over- 110 RIGMOR KRYGER

Bomhuset stod forrest til højre i billedet. Vejen til højre går op til landevejen, mens cyklestien fortsætter lige ud. stået, men de havde været så store, at for­ Hertil kommer tromling, forrentning af retningsudvalget til tider havde mistet tro­ lån og skilte, så beløbet blev ca. 37.000 kr. en på, at det skulle lykkes. I foråret 1920 påbegyndtes arbejdet med Forretningsudvalget gik nu i gang med anlæggelse af cyklestien, efter at landin­ at skaffe de nødvendige penge til stiens spektør Hasselbalck og overbanemester gennemførsel gennem indsamlinger, til­ Knudsen havde foretaget udstikning. Stien skud fra private og det offentlige samt af­ skulle anlægges med 4 cm 1er og 4 cm grus holdelse af en basar. Ringkøbing kommu­ i en bredde af 3 m. Arbejdsstyrken var 12 ne bevilgede 6.000 kr. Ved de private ind­ mand, og overbanemester Knudsen ville samlinger indkom der 13.000 kr., netto­ sørge for en tilsynsmand, som hver dag 2 indtægten ved basaren var på godt 11.000 à 3 timer ville lede stiens bygning. kr. Restbeløbet blev fremskaffet ved lån i Murer Sivertsen forærede stien en vej­ bankerne mod udvalgets kaution. Udgif­ tromle, som blev modtaget med tak. Det terne fordeltes således: må stærkt formodes, at det er den tromle, Erstatning for grund 1.500,00 som idag befinder sig på Strandgårdens Aim. arbejdsløn 11.467,60 jord. Tromlen er forsynet med træktøj i Aim. arbejdskørsel 1.141,43 begge ender. Stængerne, som de 4 heste 17972 favn 1er 11.301,00 blev forspændt med, er væk nu. Tromlen Udspredning og jævning 3.500,00 er hugget ud af én stor granitsten, som er 58 favne grus - køb og kørsel 2.837,50 hulet på midten, for at gøre stien højest på Harpning, hakning, spredning 3.700,00 midten. Den var for tung til at kunne ven­ Diverse udgifter 321,05 des, så når der skulle tromles den anden vej, blev hestene spændt for igen på den 35.768,58 anden side. Den bliver jævnligt brugt i dag. CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 111

Der blev udfærdiget regler for stiens ad­ let 130 kr. til stien. Desuden gav borgme­ ministration, som skulle træde i kraft, når ster Jens M. Hammersøe 60 kr. og bog­ den var færdig. Såvel Ringkøbing kommu­ trykker Rasmussen 50 kr. til samme for­ ne som Turistforeningen havde rettigheder mål. Redaktør Marcussen ville forsøge at og pligter. Kommunens pligter gik ud på skaffe frivillig arbejdskraft til istandsættel­ at sørge for overholdelse af den deklarati­ sen. Forretningsudvalget ansøgte i 1923 on, som lodsejerne havde underskrevet. Ringkøbing byråd om 500 kr. til vedlige­ Kommunen havde ret til at forlange kon­ holdelse. Udvalget for nødhjælpsarbejde tingent for stiens benyttelse samt at kræve indstillede at yde 500 kr., som kun måtte stien vedligeholdt på fuldt forsvarlig måde bruges til vedligeholdelse og ikke til for­ og at udvælge revisorer. rentning og afdrag. Der var langtfra enig­ Turistforeningens pligt var ved bestyrel­ hed blandt byrådsmedlemmerne om bevil­ sen eller et dertil nedsat udvalg at admini­ lingen. Redaktør og senere borgmester Vil­ strere stien og til at holde den i god og helm Nielsen var imod, da han mente, at forsvarlig stand, således at den kunne siges Ringkøbing kommune havde ydet til­ at være velegnet til cykelkørsel. Det var strækkeligt med tilskud til stien med de foreningens ret at administrere stien og 6.000 kr. - i realiteten 7.000 kr., den allerede beslutte, på hvilken måde indtægter til ved­ havde ydet, og at byrådet ikke kunne blive ligeholdelsen skulle fremskaffes, f.eks. ved ved med at tage følgerne af private foreta­ opkrævning af bompenge. Skulle netto­ gender, der slog fejl. Stien havde allerede indtægten efter samtlige udgifter overstige kostet tilstrækkeligt, og han havde ingen 1.000 kr., skulle beløbet henlægges til en tro på, at den i længden kunne opretholdes. reservefond. I det tog Vilhelm Nielsen ganske fejl ! Køb­ Opløsning af overenskomsten kunne mand Ole Glistrup var også imod, af sam­ ske både fra kommunens og Turistfor­ me grund som Vilhelm Nielsen. Jørgen eningens side. Såfremt Turistforeningen Jørgensens argument for at stemme for var, ønskede at ophæve samarbejdet, kunne at stien havde en ideel beliggenhed, og at det kun ske ved 4/5 flertal på en lovligt byens borgere følte sig trygge ved at be­ indvarslet generalforsamling, og det be­ nytte den, thi det var nu ved at være farligt tød, at Turistforeningens rettigheder og at cykle ad Holmslandsvejen med den pligter skulle overgå til kommunen. stærke biltrafik. H. Bech Nielsen fandt, at Skulle kommunen ønske at overtage sti­ stien var til gavn for byen og til fremme en, var der intet til hinder herfor, den for turismen, og at de penge, der blev givet skulle så overtage Turistforeningens ret­ ud her, kom igen. Marcussen mente, at tigheder og pligter. stien burde have været anlagt af Ringkø­ I sommeren 1921 var anlægsarbejdet til­ bing og Holmslands kommuner i fælles­ endebragt, og stien kunne tages i brug. skab, fordi den var af kommunal interesse. Allerede i foråret 1922 begyndte det at Udvalgets forslag vedtoges med 7 stemmer knibe med at skaffe de nødvendige penge for og 2 imod, 1 undlod at stemme. De til stiens istandsættelse, efter at isen havde første penge til stiens vedligeholdelse var ødelagt den vinteren i forvejen. Overba- i hus. nemester Knudsen havde særskilt indsam­ 112 RIGMOR KRYGER

BOMMANDEN Fra de første tanker om cyklestien og se­ nere, da stien var taget i brug, var det stør­ ste problem at skaffe de nødvendige penge til renter og afdrag og vedligeholdelse. Jævnligt diskuterede man at opkræve be­ taling for at benytte stien. I 1923 fik formanden Peder Noes den opgave at finde en egnet kontrollør. Det blev Laurids Bøndergaard, som fik hvervet med at opkræve bompenge og samtidig være med til at holde den i orden. Ansæt­ telsesbrevet lød: »Jeg underskrevne Laurids Bønder­ gaard, Øster Strandgade og medunder- skrevne P. Noes paa Cyklestiens Vegne indgaar herved følgende Overenskomst: Laurids Bøndergaard overtager Kon­ trollen med Færdselen paa Cyklestien i Bommanden Laurids Bøndergaard. Ukendt år. Tiden fra og med Paaske og indtil 1 Ok­ tober saaledes at Bøndergaard kontrollerer hver Formiddag fra senest Kl. 10 og hver Laurids Bøndergaard, i daglig tale kaldet Eftermiddag og opkræver de fastsatte Laust, blev født på Holmsland i 1859 som Færdselstakster. søn af en landmand. Han ejede gården Bøndergaard oppebærer herfor: Bøndergaard lidt øst for Kloster. Foruden 50 % ... af Indtægterne alle Hverdage at drive gården kørte han mælketur. Går­ for solgte Billetter. den solgte han i 1920 og flyttede med sin 20 % ... for Indtægterne alle Søn- og familie til Ringkøbing, hvor han købte Helligdage samt af alle solgte Sæsonkort ejendommen Øster Strandgade 17, og der enten han eller Foreningen sælger disse. boede han til sin død i 1941, 81 år gammel. Samtidig med Kontrollen forpligter Det var kun i sommerhalvåret, at der Bøndergaard sig til at arbejde på Stien i skulle kontrolleres på cyklestien. Arbejds­ den Tid som ikke er optaget af Billettering dagen var fra kl. 10 formiddag. Laust cyk­ og Kontrol saaledes at Stien ... søges holdt lede hver dag fra Ringkøbing og ud til i bedst mulig Stand. Bomhuset, da han ingen fridage havde i Saafremt Bøndergaard vier Stien sin sær­ sæsonen. Cyklen blev parkeret bagved hu­ lige Interesse og lægge et godt Arbejde for set. Han cyklede sjældent derfra før ved at holde den, bevilges der ham 100 kr ... solnedgang. extra naar Sæsonen er forbi. Afgørelsen Bomhuset lå på cyklestien ca. b'/i km heraf er forbeholdt Bestyrelsen. fra Ringkøbing og ca. 3 km fra Søndervig Ringkøbing 4.4.1925«. ved den vej, der fører op til landevejen. (Underskrifter). Billedet viser, hvor Bomhuset i sin tid stod. CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 113

Det var et meget lille træhus, Laust havde kunne færdes frit på stien, hvilket især bør­ som opholdssted. Det var c. I1A m2 i nene havde stor fornøjelse af, de skulle jo grundareal. Højden var, så en voksen mand ikke betale for at færdes der. For nogle, kunne stå oprejst i det. To små vinduer på især børn og ganske unge mennesker, var 10 x 10 cm mod øst og mod vest gjorde det lidt af en sport at forsøge at slippe for det muligt for ham at holde øje med tra­ at betale bompenge, som for en del af dem fikken inde fra huset. Inventaret bestod var et stort beløb. af et fast bord og en stol. Bomhuset var Flere Ringkøbing-borgere har fortalt placeret på en bro over et vandløb, der mig, hvordan de bar sig ad med at undgå løb på tværs af cyklestien. I dag er vand­ at betale. Et par helt unge mennesker skulle løbet næsten tilgroet, men kan dog anes. en dag en tur til Søndervig ad cyklestien. I sin tid var det c. 1 m bredt. Der var Den ene af dem havde et gevaldigt snak­ muligvis også et skilt: »BOM STOP«. ketøj, og han snakkede så længe med Bom­ Stien ind-snævredes, og der stod så Bom­ manden, at han helt glemte at opkræve de manden og opkrævede bompenge af tra­ 15 øre, det kostede. Andre prøvede at liste fikanterne. Der var ingen bom tværs over forbi bomhuset, når de mente, at han tog stien. Bommanden var klædt i mørkt tøj sig en lille lur. Men den gik ikke hver gang. med kasket på hovedet og træsko på fød­ Når man kom fra Ringkøbing og kørte på derne og havde ofte en tændt pibe i mun­ stien mod Søndervig, var der en lille bakke den. før Bomhuset. Og fulgte man et par hjul­ Forretningsudvalget fastsatte billet­ spor, kom man ind i marken bag om Bom­ priserne til 15 øre for børn og 25 øre huset og så igen ud på stien efter Bomhuset. for voksne tur-retur. Et sæsonkort ko­ Over vandløbet var der lagt et par brædder, stede 1 kr. for børn og 2 kr. for voksne. som de kunne færdes på. Når så Laust så Desuden var der mulighed for at købe nogle forsvinde den vej, stod han på den et familiekort til 8 kr. Sæsonkortene anden side og snuppede dem. Han var me­ kunne også købes hos Turistforenin­ get nidkær i sit arbejde og gik ikke af vejen gen. Trafikanterne fik udleveret for at anråbe trafikanterne, men han fik jo datostemplede billetter, som blev også procenter. En familie fra Ringkøbing stemplet derhjemme af Bommanden af­ var en dag på vej hjem fra Søndervig faldet tenen før, af og til hjulpet af et barne­ i snak med Bøndergaard, da en flok unge barn. Slap de stemplede billetter op, piger kom cyklende forbi uden at stoppe havde Laust ustemplede billetter samt op for at vise deres billetter. Selv om han datostemplet med i lommen. Bomman­ vidste, at de havde billetter, udbrød han den afregnede én gang om ugen med lidt harm: »A vil respekteres !«. En sætning Turistforeningen. Foruden at opkræve som moderen i familien brugte jævnligt bompenge bestod hans arbejde i at sidenhen. skuffe og lappe stien. I en sølvbryllupssang fra begyndelsen På en almindelig september-søndag i af 1940’erne skrevet af børnene mindes de 1921 passerede 600 cyklister iflg. en op­ i et af versene »ham, der skulle have mønt« tælling foretaget af spejderne. - Bommanden. Alle historier er fortalt mig Lodsejerne, deres familier og tyende i 1992-93, mere end 50 år efter at man var 114 RIGMOR KRYGER

Bommanden Laurids Bøndergaard ved Bomhuset. De unge mennesker er Astrid Dueholm, ... Fomsgaard (der Lener sig til skiltet med »BOM STOP«) og Gunner Fomsgaard. O. 1930. holdt op med at opkræve bompenge. Bom­ CYKLESTIENS FORLÆNGELSE manden er åbenbart gået hen og blevet en Cyklestien mundede og munder stadig ud institution, som har gjort et uudsletteligt i landevejen Ringkøbing-Søndervig, så indtryk på mange af os, der var børn eller cyklister, der skulle helt til Søndervig, måt­ unge dengang. te og må stadig krydse landevejen og cykle I vinterhalvåret gik Laust til hånde i sin de sidste par kilometer ad vejen. Fru Gra­ søns vognmandsforretning. I de sidste år vesen, Søndervig Badehotel tilbød i 1933 af hans liv kneb det for ham at tage cykel­ Turistforeningen et stykke af grunden turen til Bomhuset, når det stormede, og langs sydsiden af vejdæmningen, hvilket så påtog sønnesønnen Arne Bøndergaard Turistforeningen tog imod med tak. sig hvervet med opkrævning af bompenge. Turistforeningen havde ikke pengene til Sådanne dage var der ikke mange trafikan­ forlængelsen og besluttede så at afholde en ter på stien, så dagen kunne godt føles lidt basar samme efterår. Basarens overskud lang. blev c. 5.000 kr., men det var langt fra nok. Opkrævningen af bompenge stoppede i Det ville koste 17.000 kr. at anlægge stien 1939 eller 1940, og Laurids Bøndergaard på landevejens sydside og 8.300 på nord­ bestred hvervet som bommand lige til det siden. Udvidelse af vejdæmningen ville ko­ sidste. ste c. 40.000 kr., hvortil man forventede halvdelen fra staten. Når Turistforeningen CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 115 bidrog med 5.400 kr. blev sognerådets ud­ I sommeren 1945 var skaderne særligt gifter på c. 14.600 kr., men denne plan store, da den tyske besættelsesmagt havde syntes sognerådet ikke at ville gå med til. beskadiget stien ved kørsel med motorkø­ Spørgsmålet søgtes løst i 1934 ved at få retøjer. Istandsættelse var en nødvendig­ fremmet et påtænkt vejprojekt med en ce­ hed, og tilvejebringelse af de nødvendige mentvej med cyklesti langs Fjorden. Stien penge blev hvert forår drøftet på Turistfor­ skulle fortsætte over dæmningen. Jens eningens møder. Holm og Louis Rasmussen så helst den Som tidligere omtalt ydede Ringkøbing daværende landevej rettet ud og cyklestien kommune i 1923 500 kr. til vedligeholdel­ bevaret som før og videreført over dæm­ sen, og nogle private midler blev foræret ningen. Redaktør Vilhelm Nielsen påtog til formålet. Ringkøbing kommune sørge­ sig at rette henvendelse til FDM om evt. de i enkelte tilfælde for at betale arbejds­ bistand til at gennemføre en ny vej med kraften. cyklesti langs Fjorden. Fra slutningen af 30’erne og frem til 1945 Arbejdet blev stillet i bero i 1935, men påtog hotelejer Olofsson, Søndervig Ba­ motororganisationerne interesserede sig dehotel og Hotel Ringkøbing, at forestå for planen om den nye vej. Holmslands den nødtørftige istandsættelse og opsæt­ sogneråd syntes ikke interesseret i at for­ ning af skilte. Pengene blev taget af cyk- længe stien helt til Søndervig. Konsul Gli- lestifonden og af basarpengene. strup, Ringkøbing lagde et godt ord ind Et entreprenørfirma udførte fra 1946 og for forlængelsen af stien, men i 1936 havde flere år fremover de nødvendige reparati­ Turistforeningen stadig ikke midler til sti­ oner mod behørig betaling. Ringkøbing en. Det lykkedes heller aldrig, selv om det kommune gav et år et læs myremalm til ville have været en fordel for cyklisterne spredning på stien, og Holmslands kom­ også i dag, hvor de må cykle på en meget mune bevilgede et andet år 500 kr. smal asfaltstribe. Med den stærke biltrafik I slutningen af 1940’erne var cyklestiens kan det være faretruende. pengekasse ved at være tom, men Turist­ foreningen mente dog, at stien skulle be­ CYKLESTIENS VEDLIGEHOLDEL­ vares, selvom man nu havde fået en for­ SE OG TILHØRSFORHOLD trinlig forbindelse til Søndervig med den Foruden den naturlige slitage på stien var brede, brolagte vej, der nu blev flittigt be­ isen med til at ødelægge den, og før slusen nyttet af cyklisterne. Der var flere grunde i Hvide Sande blev bygget i 1931, kunne til, at man ønskede at bevare cyklestien, der forekomme oversvømmelser. og det var af hensyn til de ældre cyklister Lodsejerne var af og til slemme til at og børnene, der cyklede til havet, og bili­ pløje stien for nær, og i enkelte tilfælde at sterne, som følte ængstelse ved at køre i pløje på tværs af den. Turistforeningen den store flod af cyklister, samt den ene­ mindede dem gentagne gange om, at det stående naturoplevelse, hvad enten man ikke var tilladt iflg. deklarationens pkt. 4. kørte mod øst eller vest. Desuden blev der af og til kørt med vogne Adskillige gange udtrykte Turistfor­ på den. Alt sammen noget, der gjorde den eningen ønske om, at det offentlige ville svær at holde og kostede mange penge. overtage stien, da det økonomisk blev 116 RIGMOR KRYGER

Cyklestiens tromle star på Strand gården s jord. mere og mere uoverskueligt for forenin­ han besøgte byen i anledning af sit skole­ gen. Men først i 1971 overtog Holmslands jubilæum. kommune cyklestien som offentlig sti for en Der var også andre, der havde glæde af 5-årig forsøgsperiode, for i 1976 at overtage den, bl.a. en sygeplejerske, som på et tids­ den som varig offentlig sti. Og sådan er det punkt havde to dårlige patienter, én i Søn­ i dag, hvor det er Holmsland kommune, der dervig og én i GI. Sogn, som skulle tilses har det fulde ansvar for stien, efter at Turist­ jævnligt. Hun har udtalt, hvor dejligt det foreningen havde haft det i 50 år. var, at der var en cyklesti, for så gjorde det Cyklestien endte som Turistforeningens ikke så meget, hvis øjnene »faldt i«. store smertensbarn, men var dog til stor En pensioneret lærer fra Ringkøbing ob­ glæde for mange af os, som var børn og serverede for en halv snes år siden en tysk unge i 30’erne og 40’erne. Vi mindes de turistbus, som satte turister af ved parke­ mange gange, vi tog turen til Søndervig ad ringspladsen ved Søndervig. De begav sig Fjordstien, som en dejlig oplevelse. ud på en spadseretur ad stien helt til GI. Nu afdøde pastor Ejnar Fledelius, Ring­ Sogns mølle, eller rettere hvor den stod. sted, søn af sognepræst Chr. Fledelius, En lille bil kørte også den vej og satte Ringkøbing, skrev en sang til sit 50-års drikkevarer af i små depoter ved stien, så skolejubilæum, hvori han spurgte, om turisterne havde noget at læske sig med på mange af de ting, han huskede fra sin tid turen. Bagefter kørte den så turen igen for i Ringkøbing, stadig eksisterede, deri­ at samle tomme flasker op. Han har iagt­ blandt cyklestien. Han skrev: »hvad med taget noget lignende flere gange. vor elskede cyklesti, som førte fjordlangs Rigtig mange har haft og har stadig stor i gamle dage?«. Jo, den var der endnu, da glæde af den sti, som Turistforeningen CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 117 gjorde et stort arbejde for at bevare, selvom Groves eftf. og på kommunekontoret, men den voldte store kvaler. den fandtes ikke noget af stederne. Da det i 1939 var 20 år siden, at deklarationen FORRETNINGSUDVALGETS blev udfærdiget og underskrevet af samt­ OPHÆVELSE lige lodsejere, kunne reglen »om at vinde Turistforeningen sendte i sommeren 1939 hævd« tages i brug, og dermed ansås en en skrivelse til formanden for Forretnings­ tinglysning for unødvendig. Cyklestien er udvalget for Cyklestien til Søndervig, Pe­ stadig ikke tinglyst. der Noes, hvori den anmodede om at få overladt samtlige papirer og regnskaber BASARER vedrørende cyklestien, bl.a. for at få ad­ Når Turistforeningen manglede penge, komstforholdene til stiens jord endelig først til anlæggelse af stien, senere til for­ fastslået. længelse af den og til vedligeholdelse, kom Ved et møde var købmand Peder Noes, det ofte på tale at afholde en basar. Der landinspektør P. Ryge Hasselbalck og bog­ blev ialt afholdt tre basarer til fordel for trykker Louis Rasmussen til stede. Læge cyklestien, i 1921, 1924 og 1933, men det Fogh-Nielsen og redaktør N. F. Marcussen er kun fra basaren i 1921, at der findes var døde, og overbanemester Knudsen papirer med en nøjagtig beskrivelse af for­ forlængst flyttet fra byen. Forretningsud­ beredelserne. valget besluttede at ophæve sin virksom­ Basaren blev afholdt på Hotel Ringkø­ hed, da stien nu var gældfri, og der yder­ bing, hvor hele hotellet blev inddraget til ligere var en formue på 2.105,32 kr. Sam­ formålet. Den blev afholdt i begyndelsen tidig fralagde forretningsudvalget sig et­ af april og varede i tre dage. hvert ansvar for formuens videre anven­ Forretningsudvalget tog initiativet til at delse. Samtlige papirer, regnskaber, kasse­ nedsætte en basarkomité, der skulle vare­ beholdning og videre administration blev tage alle opgaver forbundet med basar og overdraget til Turistforeningens formand revy. Peder Noes blev enstemmigt valgt til Louis Rasmussen. formand. Basarkomiteen bestod af 23 Det var nu henved 20 år siden, at lods­ mænd, hvoraf langt de fleste var selvstæn­ ejerne havde underskrevet deklarationen, dige erhvervsdrivende i Ringkøbing. Borg- hvor de afgav jord til cyklestien, men for­ mesterinde Hammersøe var eneste kvinde. holdet var endnu ikke tinglyst. Det skulle Formålet med basaren var helt og hol­ Ringkøbing kommune sørge for og betale dent at skaffe penge til cyklestiens anlæg­ for. Turistforeningen havde flere gange i gelse. Forretningsudvalget blev bestyrel­ årenes løb drøftet at få adkomstpapirerne sesudvalg, der skulle censurere fremkomne bragt i orden, men uden resultat. Origi­ udkast, idéer, forslag o.s.v. Der var tale om naldeklarationen var på en eller anden kvinder i arrangementet, men den eneste måde bortkommet, hvilket dermed umu­ kvinde, man ønskede skulle være med, var liggjorde en tinglysning, som ors. P. Grove fru Hammersøe. Hun dannede en komité havde lovet at sørge for vederlagsfrit. I af damer, der skulle indsamle gevinster til 1939 var Grove død. Forretningsudvalget en tombola. efterlyste i 1937 deklarationen både hos Flere udvalg blev nedsat. Et tombo- 118 RIGMOR KRYGER laudvalg med Valdemar Lange som for­ tage mønten op; Aage Hansen ville anstille mand; dets opgave var at planlægge den forsøget. Der skulle også indrettes en kaf- tekniske side af tombolaen, sørge for re­ fe/the/kage-restaurant med Niels Thom­ kvisitter, tryksager, registrering, indkøb af sen som formand hjulpet af Ejnar Noes. gevinster, etc. En indsamlingskomité med Børnene var der også tænkt på med JensHolmsomformandskulleforeståind- indretning af en attraktion a la fiskedam. samlinger hos byens forretningsfolk og Musikken skulle bestå af et balalaika or­ næringsdrivende. En »rigtig kro« med Al­ kester med 6 mand fra basarkomitéen. fred Christensen som »krofar« og unge Der skulle opføres en Ringkøbing- damer som opvartere skulle der også være, revy, hvor et af numrene var »Da cykle- samt en roulette, hvor der kunne spilles stien blev beregnet til at koste 1.000 kr.« om penge, f.eks. 24 x 25 øre = 6 kr. ind og Alle Forretningsudvalgets 6 medlemmer 3 kr. ud i gevinst. Et museums- og rari­ skulle ind på scenen på en dekoration tetskabinet. Et karikaturgalleri med lokale forestillende en 6-sadlet cykel, og som godartedekarikaturersom tilskærer Palm, baggrund havde de udsigt til begge ba­ Niels Thomsen og Peder Noes stod for. dehoteller og klitterne. Brdr. Hindø på­ En »elektrisk attraktion«, f.eks. en skål tog sig at fremstille dekorationerne. Til vand med en vedlagt mønt; denneskål vand lejligheden var skrevet cn prolog, hvoraf skulle elektrificeres, når man forsøgte at et par vers lyder:

»Her ser De Cyklestien, som til Vesterhavet gaar, Nu er den fiks og færdig, tromlet baade jævn og haard, Her findes ingen Bakker, og for Huller er den fri, Og Stien gaar den lige Vej herfra til Søndervi’, Her er man fri for Landevejens mange Krumninger og Sving. Her faar de ej punkteret Deres dyre Cyklering. Og Køer og Lastens Biler træffer her De ikke paa. Og de, der ej kan cykle, kan paa Stien rolig gaa.

Nu har vi Cyklestien, ja, men tænk Dem hvor fatalt, Endnu staar der en lille Post, som ikke er betalt, De penge sku’ vi gerne tjene ind ved vor Basar, Derfor vi be’r Dem, glem at Tidens Løsen hedder: »Spar«, Her kan De godt la’ Mønten rulle, her er chance for Gevinst. I Tombolaen faar De nok et Orgel - allermindst, Og ind’ i Kroen faar De baade 01 og Sjus og Vin, Hvis ikke De forinden over Værten dør af Grin«. CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 119

GI. Sogn kirke ligger øverst på strandvolden. Sådan så fotografen den fra cyklestien i 1931. (Grimstrup Foto).

Tombolagevinster: Hovedgevinsten var en var en stor succes afspejles i overskuddet, grund ved stien nær Søndervig, en flyvetur som blev på godt 11.000 kr., hvilket var en var 2. gevinst. Fru Gravesen, Søndervig betydelig hjælp til anlægsudgifterne, som gav nogle gevinster i form af 8 dages fuld beløb sig til mere end 37.000 kr. pension på Søndervig Badehotel. Entréafgiften var 1 kr. for voksne, 50 CYKLESTIEN ANNO 1993 øre for børn, partoutkort til alle dage 2 kr. Lad os se nærmere på, hvordan cyklestien for voksne og 1 kr. for børn. ser ud i dag og hvilke forandringer, der er Kontrollen og billetteringen foregik ved sket siden dens anlæggelse i 1921. afstempling med et lille stempel på hånden Vi starter ved lyskrydset i Søndervig. for hvert mandligt medlem, ny farve hver For at komme til stien til Ringkøbing aften, mens damerne fik udleveret almin­ følger vi vejen over dæmningen og videre delige billetter. Der var kønsforskel den­ ad landevejen. Efter et par kilometer vi­ gang! ser et skilt på højre hånd til Ringkøbing- Basaren blev et stort tilløbsstykke. Der stien. Ved indkørslen til stien er parke­ var stuvende fulde huse hver aften. Især ringsplads og rasteplads. Ved stiens be­ revyen var det helt store trækplaster. Ring- gyndelse er et skilt med »Al uvedkom­ købingborgerne mindes stadig de festlige mende motorkørsel og knallertkørsel dage, som basarerne var årsag til. At det forbudt«. Stien er i dag anlagt som en 120 RIGMOR KRYGER

Gi. Sogn mølle fotograferet fra cykle stien i 1931. I baggrunden Ringkøbing. (Grimstrup Foto). grussti, og enkelte steder er der en græs­ dværgfalk, ryler og sanglærke. Sjældnere rabat i midten. fugle som rovterne, hærfugl, vandrefalk og Flere steder ved Fjorden finder rørskær trane ses kun i enkelte tilfælde. sted. Rørene bruges til tækning. Lidt læn­ 2-3 km længere fremme på venstre side gere fremme er der en lille plantage med er en af de pumpestationer, som via en forskellige træer, som muligvis er plantet kanal er med til at afvande markerne der ved stiens anlæggelse. omkring. Vandet føres ud i Fjorden. Land­ For en 3-4 år siden lod Ringkøbing mændene fik derved forvandlet deres jord Amtskommune opføre et fugletårn på fra et vådområde til frugtbar mark. Tidli­ fjordsiden af stien. Et skilt gør opmærk­ gere var området meget fugtigt om som­ som på, at al færdsel i og omkring tårnet meren og kunne kun bruges til græsning. er på eget ansvar. Oppe i tårnet er der en I vintertiden var det ofte oversvømmet, og storslået udsigt over Sandene, en lavvandet når det frøs til, løb børnene på skøjter der. vig af Fjorden, og over store dele af Søn- En kilometer længere fremme kommer dervig. Sandene er et vigtigt yngle- og ra­ vi til den vej, der fører til Ringkøbing-Søn- steområde for mange fugle. I 1980 foretog dervig landevejen, og på hjørnet af stien Ornitologisk Forening en undersøgelse af, kan der ses et cementfundament, som mu­ hvilke fugle der kunne ses i området. Der ligvis er resterne af Bomhuset. Det stod i er observeret 7 forskellige arter af ænder, hvert tilfælde her. Herfra er udsigt til Bag­ hvor hvinanden er den hyppigste. Mange ges dæmning bygget i 1865. andre arter er også set, såsom musvåger, Langs Fjorden ligger flere både fortøjet. CYKLESTIEN RINGKØBING-SØNDERVIG 121

KFUM-spejdemes barakker.

De fleste af dem tilhører lodsejerne langs Cyklestien munder ud i den gamle lan­ stien. Bådene benyttes af fritidsfiskerne, devej lige vest for GI. Sogn kirke. Straks der især fanger flyndere (skrubber). Der efter kommer vi til kirken, der ligger på foregår jagt langs Fjorden, mest andejagt. toppen af en gammel strandvold. Kirken Jagtretten tilhører lodsejerne, mens fiske­ har stået færdig omkring år 1170. Den nære riet er frit. beliggenhed ved vandet skyldes sikkert, at En tur ad stien giver gode muligheder klitboerne, før de fik deres egne kirker, for at nyde den flotte udsigt over Fjor­ sejlede til Holmsland for at gå i kirke. Ved den, uanset om den ligger blank hen eller restaureringen i 1967-71 blev kalkmaleri­ den i blæsevejr er iklædt »skjorteærmer«, erne, der nu kan ses i kirken, afdækket. d.v.s med små skumtoppe på bølgerne. Længere fremme til venstre for stien ses Nr. Lyngvig fyr rager op over klitræk­ et par barakker, som tilhører KFUM-spej- ken, der danner baggrund for udsigten. derne i Ringkøbing. Ud mod stien var der På nordsiden af stien kan man se flere af tidligere rester af strandvolden, men jor­ de gamle, grundmurede rødstensgårde den skulle tyskerne bruge til et par bun­ med stråtag, som er karakteristiske for kers, som de havde bygget ved Vesterkær egnen. i Ringkøbing. Jorden blev kørt dertil på Et par km før cyklestien munder ud i tipvogne, men sporene er for længst væk. den gamle landevej, ses den tromle, som Spejderhytterne er anbragt på det område, igennem mange år blev benyttet til at trom­ hvorfra jorden er fjernet. Den store hytte le cyklestien. Den ligger på jord tilhørende er en tidligere tyskerbarak. Den blev flyttet Strandgården, som ses på venstre side lige fra Røgind øst for Ringkøbing til sin nu­ efter den »plantage«, man straks efter værende plads i 1947-48. Den lille hytte er kommer til. Turisterne er velkomne til at en tidligere husvildebarak, som har stået slå sig ned på plænen i »plantagen«, men ved Kongevejen i Ringkøbing. Den benyt­ et skilt fortæller, at overnatning ikke må tes i dag som sovesal. Begge har spejderne finde sted. fået foræret. 122 RIGMOR KRYGER

Beplantningen i området er udført af PS: Det er bevidst, at jeg bruger stavemå­ Anders Grimstrup, tidligere spejderfører den »cyklesti« og ikke »cykelsti«. Det er for KFUM-spejderne i Ringkøbing. Han den stavemåde, som er brugt i de papirer, cyklede rundt i omegnen og fandt små bu­ jeg har læst. ske, som han gravede op og plantede i GI. Sogn. KILDER OG LITTERATUR: Længere fremme på den anden side af Bennedsen, Bernhard: En vestjydsk by. Ringkøbing 1978. vejen ligger resterne af GI. Sogns mølle, Beyerholm, Jørgen: Dansk Bicycle Club’s Historie som blev revet ned i 1949. Flere forsøgte 1881-1941. at redde den, da de syntes, at den var be­ Cykclguide - Danmark rundt på cykel. varingsværdig og prøvede at skaffe de nød­ Cyklister - Dansk Cyklist Forbunds medlemsblad. Ringkjøbing Amts Dagblad 1923, 1992 og 12.2.1993. vendige midler dertil, men forgæves. Inte­ Rasmussen, A. Hjort (red.): Holmslands og Klittens ressen var der, men ikke pengene. historie 1-2, Ringkøbing 1974, 1981. Folkedanseren Ragna Tang i Sønderby Jørgensen, Jørgen: Ringkjøbing, Holmsland og Klit­ ten. Ringkøbing 1957. på Holmsland har fortalt mig følgende: Nielsen, Carl Lindberg: Ringkjøbing Købstads Hi­ Hun underviste både i gymnastik og fol­ storie. Ringkøbing 1943-64. kedans i Ringkøbing og cyklede selvføl­ Smith, Johannes: Nede og bade ved Ringkøbing. gelig frem og tilbage. GI. Sogns mølle ka­ Styret - cykle- og autoindustriforeningens fagblad 1918. stede hun altid et blik på for at se vindret­ Synspunkt vedr. anlæggelse af cyklestier, cyklestriber ningen. En dag på vej hjem fra Ringkøbing og gangstier. 1938. cyklede hun over Vonåbroen og kiggede SIF: Søndervig Badehotel 1884-1934. som sædvanligt efter møllen - den var væk. Forhandlingsprotokol for Forretningsudvalget for Møllen kunne i dag have stået som et Cyklestien til Søndervig. Mødeprotokol for Turistforeningen for Ringkjøbing smukt vartegn for cyklestien. og Omegn. Det sidste stykke indtil Vonåbroen føl­ Beskikkelsesbrcv for politibetjent O. P. M. Petersen. ger stien Jagtvej. Tak til: I dag benyttes den nu 75 år gamle cyk- Arne Bøndergaard for oplysninger om bommanden, lesti flittigt af både cyklister og gående. Egon Heldgaard, Ringkøbing lokalhistoriske Arkiv, Stien er velegnet til både motions- og for­ Ringkøbing Amtskommunes Teknik- og Miljøfor­ valtning, Holmslands tekniske forvaltning, Ornito­ nøjelsestur, men til egentlig cyklesport er logisk Forening og alle andre, der har hjulpet med den mindre god. oplysninger.

Rigmor Tandskov Kryger 1985-91 studeret europæisk etnologi ved Københavns Universitet Født 1928 i Ringkøbing Zoffmannsvej 15 4600 Køge Ligsynsmænd

A f Johs. E. Sønderby

Et af de mere specielle og ikke videre at­ plyndringerne, gav næring til rygterne. traktive borgerlige ombud, man førhen Hvem husker ikke den store mediebegi­ kunne blive udpeget til, var at være lig­ venhed fra 1953, hvor retsstatsmanden dr. synsmand. Viggo Starcke under verdenspressens be­ Ifølge lov om ligsyn skulle ethvert sogn vågenhed åbnede sin oldemors tantes grav på landet have to officielt udnævnte lig­ for at få bekræftet eller afkræftet, om hun synsmænd, der, hvis en afdøds nærmeste (Giertrud Birgitte Bodenhoff - en af Kø­ familie eller evt. værge ønskede det, skulle benhavns rigeste enker), som historien net­ syne afdøde og udstede dødsattest. op fortalte, havde rejst sig op i kisten og Ligsynsmandshvervet blev indført af Fre­ tryglet gravrøverne om nåde og barmhjer­ derik d. 6. Den 13. januar 1832 kundgjorde tighed, men i stedet brutalt blev slået ned han følgende til at hindre det mulige tilfælde med en spade efter at have fået alle sine af skindødes begravelser m.m: smykker fjernet. »§ 1. Intet Lig må jordes, førend det med Min specielle interesse for ligsyns­ behørig Attest er godtgjort, at sikre utvivl­ mandssagen kommer af, at min far, Ma­ somme Tegn på Døden have viist sig ... rius Sønderby, Pederstoft i Idom i 1928 § 2 ... Til at udføre sådanne Forretninger blev udpeget til at være den ene af Idom bliver fornemmelig Skolelærere, Sognefo­ sogns to ligsynsmænd. Det var ganske geder og Fattigforstandere at udnævne, vist ikke meget, han fortalte om arbejdet, men Øvrigheden kan også udnævne andre men ud fra den smule, der engang imel­ paalidelige Mænd, som dertil ere at for- lem faldt af, når snakken gik under roe- maae«. hakningen eller kartoffeloptagningen, og Som hjælp for ligsynsmændene, der ud fra de efterladte attester og vejlednin­ skulle udpeges af politimesteren og ud- ger, har jeg prøvet at samle lidt om det, nævnes af amtmanden, blev der udarbejdet nogle nok vil kalde et ret så makabert en omfattende vejledning eller anvisning. job, men som jo bare var en del af dag­ Medvirkende til lovens tilblivelse lå en ligdagen og kulturen på en egn, hvor man heftig debat om, at skindøde i nogle til­ var vant til at klare sig selv og uden ind­ fælde skulle være blevet begravet. Afslø­ blanding af øvrigheden at tage vare på ringen af, at nogle gravrøvere på Assistens hverdagens begivenheder. kirkegård under deres røvertogter skulle Ligsynsloven var blevet underkastet have stødt på lig, som havde rejst sig efter nogle få ændringer i 1875, bl.a. blev der 124 JOHS. E. SØNDERBY

Marius Sønderby, ikke efter sin Beskaffenhed maatte med­ født 1898 i Gjelle­ føre større Straf...« For arbejdet skulle der rup ved Herning. Havde »Peders- i 1872 erlægges 1 rigsdaler til deling mellem toft« i Idom fra ligsynsmændene. 1921 til ban døde At de tog deres arbejde seriøst, bekræf­ i 1965. Var kort­ ter Villy Abrahamson, Søvsøvej 15, Dau- varigt medlem a f sognerådet, brand- bjerg. Engang måtte hans bedstefar, der og snefoged og be- var ligsynsmand i 30’erne, vente på døds­ styrelsesmed- tegnene og vende tilbage dagen efter for lem/formand for Idom Hestbjerg at syne et lig endnu en gang. brugsforening. Foruden at hindre begravelse af skindøde havde legalt ligsyn også betydning for sta­ på grund af smittefaren indført den passus, tistikken over dødsårsagerne. Det siger sig at det var forbudt at bruge skolelærere til selv, at denne statistik måtte aflæses med hvervet, og at ingen mod sin vilje kunne nogen usikkerhed. Hvordan skulle læg- pålægges at være ligsynsmand. mænd kunne bedømme årsagen til et plud­ Vejledningen af 1832 forblev uændret, og seligt dødsfald? Sygdomme som kræft, tu­ med den i hånden skulle ligsynsmændene, berkulose og andre lignende lidelser blev al­ forinden de måtte underskrive dødsattesten, mindeligvis nævnt under fællesbetegnelsen: sikre sig, at følgende tegn var til stede: tæring. Eksemplet herunder i dødsattest over a) Er der dødsstivhed? Ane Andersdatter af Sneftrup bruger da net­ b) Er der ligpletter? op også benævnelsen: En hentærende syg­ c) Er der liglugt tilstede? dom. Var det et kortvarigt sygdomsforløb d) Er der grønfarvning af underlivet? hed det: Galopperende tæring. e) Er der tegn på videre fremskreden I årenes løb har der adskillige gange væ­ forrådnelse? ret stillet forslag om, at alle ligsyn skulle Af disse punkter skulle i det mindste de foretages af læger. Det blev naturligvis bak­ fire første være til stede. ket kraftigt op af Den aim. Danske Læge­ Ligsynet måtte først foretages tidligst 3 forening, men også Den danske Præstefor- dage efter dødens indtræden. Ved dødfød­ ening stod bag forslaget. I Kaj Munks te børn, selvmord, mistanke om drab, eller skuespil Ordet fra 1925 er en af slut- ved alvorlige epidemiske sygdomme skulle replikkerne: »Ligsynsmandsinstitutionen øvrigheden underrettes, inden ligsynsat­ skal afskaffes«. Det var sikkert ikke en til­ test måtte udstedes. fældigt anbragt replik, men et lille hip til Attesterne skulle rekvireres og afleveres den standende debat. hos den stedlige sognepræst. K. F. L. Nielsen skriver i 1922 om Gjel­ For at understrege alvoren i arbejdet in­ lerup sogn: »I sognet findes som i andre deholder vejledningens punkt 8 et afsnit, landkommuner en del kommunale og an­ der med en løftet pegefinger henviser til dre »Mænd«. Vandsynsmænd, brand- lov om ligsyn § 7, hvori det bl.a. hedder: synsmænd m.fl. beholder vi formodent­ »Overtrædelse af denne Lov straffes med lig endnu i mange år, derimod håber jeg, Fængsel eller Bøder, forsaavidt Gjerningen at den skik, at man har et par mænd til LIGSYNSMÆND 125

Dødsattest over Ane Andersdatter, død i Sneftrnp i Ørre sogn 14. februar 1886. (Herning lokal­ historiske Arkiv)

at gå rundt og syne de døde, snart selv må Ser man på statistikken over, hvor i lan- afgå ved døden og ligsynet overlades til det man mest brugte ligsynsmænd, viser lægerne«. det sig, at i 1920 foretoges i de sjællandske 126 JOHS. E. SØNDERBY landdistrikter 97% af ligsynene af laeger, i far på et eller andet tidspunkt har bedt om de fynske amter 86%, hvorimod det i Thi­ afløsning eller ønskede at holde op med sted og Ringkøbing amter kun var 59%, arbejdet. Det står der intet om. Skikken er der blev udført af laeger. lige så stille gledet ud. Så formelt var han Hvor mange lig min far har været med ligsynsmand, til han døde i marts 1965. til at syne, har jeg ikke tal på. Han snakkede Mig bekendt har lægmandsligsyn været som sagt ikke meget om det, og han var tilladt på skibe og på visse udsteder på fuldt ud klar over den tavshedspligt, der Grønland og Færøerne, indtil det ved lov var knyttet til hvervet. af 26. maj 1976 blev endeligt fastlagt, at Agnethe Markvorsen, Karby på Mors for­ ligsyn kun måtte foretages af en læge. tæller, at hendes far, møller Otto Kristensen, Som et kuriosum til den indledende snak Øster Jølby var ligsynsmand i 30’erne, og at om frygten for at blive begravet som skin­ hun og hendes søskende var flove eller for­ død, indførte de københavnske kirke­ legne ved faderens arbejde. De følte sig gårdsledere i 1808 en regel om, at lig, der blandt kammerater lidt som »rakkerens stod i kapellet, skulle have en snor forbun­ børn«. Det sidste lig, min far var med til at det fra hånden til en alarmklokke i grave­ syne, var engang i første halvdel af 40’erne. rens bolig. Den skik eksisterer den dag i En varm augustdag måtte han og hans kol­ dag på vore sygehuskapeller, fortalte pa­ lega forlade det travle høstarbejde, trække i tologen Max Vetner i et interview i Radio det pæne sorte tøj og så af sted hen for at Midt-Vest d. 10. marts 1994 i anledning af syne en gammel bedstemor, der lå lig i et premieren på filmen Nattevagten. lille kammer på under 6 m2. Det har nok ANVENDTE KILDER ikke taget ret lang tid at konstatere, at alle Salmonsens Konversationsleksikon. dødsmærker var til stede. Vejledning for ligsynsmænd. Signe Madsen, Hundsballevej 5, Holste­ Lov om ligsyn af 13. januar 1832, 4. januar 1871 og 26. maj 1976. bro kan huske, at på Resen alderdoms­ Idom sognerådsprotokol 1921-1971. hjem, hvor hendes forældre var forstande­ Firti kriminalsager fra ældre tid. Politikens doku­ re, brugte man ligsynsmænd i 1951-52, mentarserie 1958. men ikke senere end 1955. K. E L. Nielsen: Fra studekørsel til motordrift. Eget forlag 1922. Jeg har ved gennemgang af Idom sogne­ Herning lokalhistoriske Arkiv. rådsprotokol forsøgt at finde ud af, om min Radio Midt-Vcst.

Johs. E. Sønderby Født i »Pederstoft« i Idom i 1940. Siden 1968 lærer/skolebibliotekar på Lind skole, 7400 Herning. En kajakklub startes

Erindringer fra Struer Kajakklub 1941-50

A f Ove Høyer

Struer Kajakklub fyldte 50 år den 24. marts de en kajak til at ligge udenfor klubhuset 1991, og med lige så mange år som kajak­ på Vralden. Her ude var der nogle små roer vil jeg se tilbage, fortrinsvis på de strandsøer, som vi lå og plaskede lidt rundt første 10 år af klubbens historie. Det er i. Det var nu næsten umuligt at ro i hans fordi jeg synes, det er en interessant tid. kajak, for bunden på den var i en fuld­ Nu skal jeg dog ikke glemme de til tider stændig spids vinkel. Så en værre væltepe­ frygtelige tilstande under krigen, som vi ter var den. Vi var flere klassekammerater, oplevede her efter klubbens start. Med in­ som her i 15 års alderen interesseret fulgte teressant mener jeg den forhåbningens tid, byggeriet af kajakhuset. det var. Tiden med indestængt udlængsel Det var med små midler og medlemmer­ var det også, og så den opfindsomhed der nes egne kræfter, klubhuset blev bygget. blev lagt for dagen. Kajakken var et af de Anton Pedersen, Svend Åge Andreasen få midler, der på den tid lå inden for mu­ og jeg startede med samme forudsætnin­ lighedernes grænse og som kunne råde bod ger, da vi begyndte byggeriet af 3 langturs­ på disse forhold. Det at eje en kajak var kajakker af typen »Nap«. Det foregik først en fantastisk ting. At fremskaffe den kræ­ på loftet og senere i kælderen hos Anton vede både penge, snilde og gode forbin­ Pedersen i Venøgade. De blev bygget på delser. Men havde man først kajakken, ja, en bedding og var med egetræsspanter, rib­ så kunne man komme på langture eller ber af fyrretræ og betrukket med lærred. dyrke konkurrenceroning og det kun med De fleste kajakker var dengang betrukket brødmotoren som drivkraft. Ikke sært der med lærred, hvilket så blev malet for at var stor glæde og påpasselighed med den. blive tæt. Træet gik det nogenlunde med Der fremkom da også de mest mærkelige at skaffe, værre var det med lærred, mes­ fremtoninger af hjemmelavede kajakker. singskruer og maling. Vi var dog heldige Jeg blev først medlem af Struer Kajak­ med, at Sv. Åges søster var forlovet med klub i 1942. Inden da havde jeg prøvet at farvehandler Børge Neergård, så her bjer­ ro i et par kajakker. En skolekammerat, gede vi malingen. Lærredet var sammen­ Leo Andersen (Krølle), kirkebetjentens syet lagenlærred, som med møje blev frem­ søn, var ikke medlem af klubben men hav­ skaffet. 128 OVE HØYER

Klubbens medlemmer byggede selv klubhuset på Vrald Odde nord for byen. Fra venstre Ellen Kobberup Andersen, Anny Kobberup Andersen, Sv. Helge Kobberup Andersen, Carl Zuschlag og J°ban Fr. Kobberup Andersen.

Vi fulgte stadig spændt, hvad der kom betrukket med lærred. Kaj Nielsen købte af nye kajakker i klubhuset. Der var også en fin og dyr racerkajak. Den var »H.M.I.«, »Nova«, »O.K.V.« og andre fra samlet af smalle trælister i bunden og kun byggerierne i Brabrand, Odense og Nord­ med lærred på dækket. Træet var af den borg. Gudrun Kobberup og Inge Lund fineste sort. En flot kajak var det, men utæt roede i »H.M.l.« Kajakkerne, de havde, som en si, og han havde en masse vrøvl var jo flotte og glatte på grund af et tykt med at få den ordnet. Svend Christensen lag spartelmasse. Vi selvbyggere havde et fik en kajak med det flotte navn »Fanto­ problem, for selv om lærredet blev stram­ met«. Den havde imidlertid ikke de rigtige met godt, blev det alligevel bulet, når vi byggelinier. Den var torpedolignende og smurte maling på. Gik der hul på en kajak lidt fyldig fortil, og så havde den et helt dengang, ja så malede man bare et stykke smalt agterskib. Den smed ham af en dag lærred på. Johan Bech Andersen havde en og gav ham en svømmetur ude fra sejlren­ bred sødygtig »O.K.V.«. Ellers var det den og ind til Vralden. mest »Nova«, der blev roet i. Formanden Stolte var vi tre selvbyggere, den dag for klubben, Karl Zuschlag, byggede selv vore skibe blev søsat ude ved Øster Strand. en »Nova«. Sv. Helge og Frederik Kobbe­ Vi kikkede spændt. Flyder de lige? Jo, det rup fik snart henholdsvis en »Laksen« og gjorde de. Inden vi var kommet så langt, en »Hajen«. Det var racerkajakker, som de var der dog opstået en beregningsfejl. En­ kaldtes dengang. De var med finerbund ten var kajakkerne større, end vi havde EN KAJAKKLUB STARTES 129

De første år i klubben var det langture, det gjaldt for os tre. Afprøvet blev bådene også. I tidernes morgen havde vi kajakro­ ere en dårlig vane. Roningen foregik som regel tværs over fjorden, og det selv om det var en brandstorm. Pauser i roningen huskes tydeligt. Det var de strenge isvintre under krigen, som bandt fjorden. Hårdt var det ved os. Vi gik og klappede på de her nybyggede kajakker og længtes efter at komme ud at ro, men isen kunne ligge helt frem til april-maj. Tiden blev så brugt til med snor at måle 10 km kaproningsba­ nen ud. Den gik fra Vralden og over til Livbjerggård Strand. Nøjagtig skulle den jo være. Når så endelig en hård nordve­ stenstorm sendte isen over til Salling, og fjorden blånede, ja, så var lykken fuld­ bragt, udflugtslængslerne kunne få frit løb. Udflugtslængsler må den tyske soldat også have haft, da han en stormende dag med fralandsvind havde stjålet en kajak, som lå uden for klubben, og med et bræt som roredskab var kommet så langt ud, at Standerhejsning på det nye klubhus. Forman­ han ikke kunne kæmpe sig ind igen. Svend den Carl Zuschlag byder velkommen, og Gud­ Åge Andreasen og Anton Pedersen var run Kobberup Andersen hejser standeren. imidlertid kommet ud til klubhuset . Der så de en anden tysk soldat, som fortvivlet regnet med, eller også var vinduet, de skul­ hamrede løs på en jernkæde med sin ba­ le ud af, for lille. En liste i vinduet måtte jonet for at få en båd fri, så han kunne i hvert fald vige pladsen. Men så var Struer komme ud og redde sin kammerat. Selv Kajakklub også blevet forøget med tre nye om her var krig, og vi hadede tyskerne, så langtursbåde og tre langtursroere. Else Pe­ roede Anton og Svend Åge alligevel ud og dersen, Anton’s søster, havde interesseret fik den arme mand bjærget ind. Soldaterne fulgt byggeriet af kajakkerne, dog med en ville bag efter give dem ure og andre vær­ lille afbrydelse dengang jeg skulle have en digenstande som tak, men Anton og Svend klump kit i en dåse med vand og så ved Åge skulle ikke have noget. Et tidens tegn en fejltagelse kom til at bruge en af hendes var det, at Anton og Svend Åge bagefter dukkekjoler til at pakke kittet ind i. Langt ikke turde fortælle til nogen, at de havde om længe tilgav hun mig dog. Siden hen reddet en tysker. tog hun arbejde på B&O, og det var med Mindre dramatisk var det, når vi lang­ det formål: At få en kajak. tursroere i fint vejr tog på tur. Vi sad be- 130 OVE HØYER

Kajakroeme fra Struer er vel ankommet til Lemvig i 1944. Det gik fint med »gen gas «-bilerne ned ad bakkerne, men det kunne knibe opad. Personerne er fra venstre Anny Kobberup Andersen, Ellen Kobberup Andersen, ukendt, Sv. Helge Kobberup Andersen, Johan Fr. Kobberup Andersen, Ove Høyer, ukendt, Arne Høyer. hageligt på vort kapokbælte (redningsbæl­ jeg til Fur i det fineste sommervejr, og det te). Det blev samtidig sat op mod bagkan­ var med store mexikanerhatte på. ten af cockpittet (lugekarmen, som den be- I 1944 begyndte vi at ro til kajaknåle, nævntes). Så var her fint rygstød. Benene og interessen for kaproning var vakt. Det kom godt nok til at sove, når vi roede de første stævne jeg var med til, var i august lange ture. Salonroere blev vi kaldt. Vores 1944 i Lemvig. Her fik jeg en andenplads pagaj (eller paragaj, som en i klubben kald­ i 600 m drengeløb. Sølvpladen, jeg fik, blev, te den) var samlet på midten med et mes­ som det var almindelig, sat på lugekarmen singrør, og så var der to gummiringe (drå­ i min kajak. Transport af kajakker og folk befangere) på dem. Det var for ikke at få til stævner foregik som regel med lastbil. vand på hænder og arme. Overtræk (sprøj­ De høje sider var sat på ladet, og ovenpå tedæk) var af lærred, som var ferniseret for dem var et stativ til kajakkerne. Vi sad så at blive vandtæt. Det var noget stift at have nede på ladet. Lastbilerne kørte med gas­ på. Kajakkerne, vi havde, var meget sø­ generator dengang under krigen. Når ka­ dygtige og rummelige, så vi kunne have jakroerne fra Lemvig skulle til stævne her fuldt lejrudstyr med på de lange ture. En i Struer, skete det sommetider, de roede sommerferie roede Sv. Åge Andreasen og hertil, og når de havde roet de forskellige EN KAJAKKLUB STARTES 131

Det nye klubhus på indvielsesdagen. Der var plads til 24 kajakker. Huset havde kun kostet 1200 kr. Blandt gasterne var 9 kajakroere fra Holstebro. løb, ja, så roede de hjem igen. Her ved ude at tage »Pagaj«-roerne med, når vi stævnet i Lemvig var der mødt 700-800 skulle længere hen i landet. Vi hentede tilskuere. Der blev imidlertid 272 times sommetider halm ude på Kvistgård i luftalarm. Luftalarm var ellers ikke noget, Vejrum, det blev så lagt i bunden af bilen vi kajakroere tog os af, når vi herhjemme som et blødt underlag. Turene var skønne, roede på fjorden. Vi blev bare ude på van­ særlig når Alfred Christensen fra Holste­ det. Men denne søndag huskes som den bro var med, for han spillede altid på sin fineste klare sommerdag, hvor vi så de en­ harmonika. Det var mest de svenske valse gelske maskiner komme højt oppe. Det han spillede, men også andre sange, som var den skæbnesvangre søndag, hvor flere vi skrålede med på. Tit blev det sent, inden tog imellem Struer og Esbjerg blev angre­ vi kom hjem, undertiden først henad mor­ bet, og hvor der omkom flere mennesker. genstunden. Der var som regel bal efter De sagde, englænderne havde taget fejl, og stævnerne, så det skete, man gik lige på troede de var over Nordtyskland. En lo­ arbejde efter hjemkomsten mandag mor­ kofører Anker Jensen fra Struer omkom. gen. Engang på sådan en tur til Odense, Han kørte et tog, som min far efter planen bælgmørkt var der under presenningen på skulle have kørt. Skæbnen ville, at far ved lastbilen, nogle sov og andre lå og spiste, ombytning i stedet var kommet til at køre så lyder det pludselig fra Børge Påskesen et tog fra Skive til Glyngøre. Jo, krigen var fra Holstebro. »Er der nogen, der har set i fuld gang, men den formåede dog ikke et stykke med asier?« at tage modet og det glade livssyn fra en Min bror Arne kom i kajakklubben i på 18 år. 1945, men han kom ikke med til danmarks­ Kaproningsinteressen var også vakt hos mesterskaberne i Guldborgsund. Han har min lillebror Arne. Han sneg sig ud og siden fortalt mig, hvor ked af det han var, stjal min kajak, når jeg var på arbejde. Der da vi glade og forventningsfulde vinkede er mange beretninger om vor kørsel med farvel til ham nede i brobuen ved havnen. lastbil til stævnerne. Mange gange var vi 1946 var Arne og jeg danmarksmestre i 132 OVE HØYER ynglinge i toer. Dengang var det nok mig, re. Jeg roede i en type, der hed »Uredd«. der trak det store læs. Nogle år senere til Den var med finerbund og lærredsdæk. En jyllandsmesterskabet var billedet vendt, så ret fin båd. Vi var dog meget duperet af det var Arne, der trak mig med til et me­ svenskerne, når de kom til landskamp i sterskab. 1947 var vi i Bærum i Norge. Vi Holstebro med deres kaproningskajakker, kørte i Holger Noesgårds lastbil. Primitive »Vestkusten« hed de. Det var betagende forhold var her jo stadig efter krigen, og for os at se ned i en kajak, hvor der hverken turen var heller ikke uden problemer. I var ribber eller spanter, bare en stor glat Frederikshavn var turen nær stoppet. Top­ flade. De første kaproningskajakker vi stykket på bilen var revnet, sagde Holger havde, var vanskelige at få vand og sand Noesgård, og der var kun een i hele Dan­ ud af. Svenskerne passede på deres kajak­ mark, der kunne svejse det, og han boede ker. Når de blev fragtet, så lå de i et vio- i Salling. Humøret var på nulpunktet. Nå, linkasselignende futteral, en over- og en det viste sig dog kun at være en ny top­ underpart af krydsfiner. pakning, der skulle til, og vi fortsatte så Gerhard Sørensen og Sv. Helge Kobbe- glade og spændte. Turen blev da også væl­ rup var nu også begyndt at eksperimentere dig god. Det var en storhed dengang sådan med bygningen af finerbåde. Den første at komme til udlandet. Vi boede i Bærum spæde begyndelse foregik i vognmand Ber­ Kajakklub i et fælles lokale. Om aftenen, tel Viums garage i Danmarksgade. Her var da vi skulle til ro, blev der foretaget for­ vi nogle fra klubben, som hjalp dem. Noget skellige forberedelser. Nogle kridtede sko besværligt blev de første kajakker frem­ til næste dag, andre børstede tænder til stillet. En underpart var støbt i cement, og natten. Det var altsammen i halvmørke. en tung tilsvarende overpart blev sænket Pludselig råber en: »Hvem har taget min ned i den med finerlag imellem. Bådene tube med skohvidt?« Så lød der en eksplo- kom da nu til at se meget fine ud. Bertel sionsagtig hosten, spytten og harken nede Vium, som var en flink mand, var skam en fra håndvasken i den anden ende af rum­ opmærksom tilskuer til sceneriet, og han met, og Gerhard Sørensen råbte. »Jeg sy­ kom da også med sine rosende bemærk­ nes nok, det her tandpasta smagte så un­ ninger. Det var med hans sædvanlige ord. derligt«. En af oplevelserne for os var, efter »Ja-ja det er da så møj u-ma-ake - ja, men alle krigsårene, at få en banan igen. På det er da så møj knippel« Jo, Bertel var hjemturen viste det sig, at Svend Petersen skam ikke den mand der tog modet fra havde mistet sit pas (der var jo pas mellem nogen. Vi var nogle medlemmer, der ret de nordiske lande dengang). Nu var gode hurtigt kom ud af det vordende verdens­ råd dyre. Det blev så besluttet, for nem­ firma. Jeg tror, der var for lidt arbejde i os. heds skyld, at smugle ham ud af Norge og Andre blev der noget længere. Blandt dem ind i Danmark. Han blev så stoppet ind min bror Arne. De fik hver en fin kajak bagi lastbilen, ind bag bagagen og alle kuf­ som belønning. Fine var kajakkerne - bare ferterne, og det gik da også glat igennem ikke ret længe. For tyskerne spøgte stadig tolden. i landet. Det vil sige, det var de tyskere, 1946 var året, hvor jeg for alvor gik ind man i snedkersproget kalder de buler, der i kaproningen. Kajakkerne var blevet bed­ fremkommer, når ikke vandfast krydsfiner EN KAJAKKLUB STARTES 133

Otte kajakker på linie ved klubhusets indvielse. Fra venstre Ellen Kobberup Andersen, Børge Påskesen, Verner, Svend, Henri, Orla Christensen, Finn Rasmussen, Kaj Nielsen, Peder, Carl Zuschlag. Orla Christensen faldt 5. maj 1945 i kamp med Hipo-folk i Odense. kommer i vand. Kajakkerne lignede på det dat. Afstanden fra Haderslev til Struer vir­ nærmeste røgede sild. Herefter faldt de så kede længere dengang end i dag. Der var fra hinanden. Limen, der blev brugt, var ikke mange biler, så skulle man hjem, var ikke vandfast. Men så kom tokomponent­ det med tog, og man skulle selv betale bil­ limen frem, og der blev hermed givet grønt letten. Det første halve år var jeg kun hjem­ lys for kajakbyggeriet. En anden skabelon me een gang, det var til jul. Vinteren blev ændrede nu også byggemåden. Oven på ret kold, så der blev ikke roet noget videre en form, som lignede en kajak, blev finer­ kajak. Der var godt nok en kajakklub i lagene nu lagt, og med nogle pladebånd Haderslev, men den var meget død i det. med påsvejsede bolte blev bunden af ka­ I sommeren 1948 kom jeg på korporal­ jakkerne nu spændt i facon. Med denne skole i Viborg. Her var der også kajakklub, fremstillingsmåde lignede det hele nær­ så her fik jeg da roet en del. Vores næst­ mest et kæmpe bæltedyr. Jeg fik overdraget kommanderende, Gabel Jørgensen, var arbejdet med at svejse boltene fast til pla­ sportsinteresseret, så da han hørte, jeg var destrimlerne. Det gjorde jeg ude ved sme­ udtaget til olympiadetræning, fik jeg da den i Hjerm, hvor jeg stod i lære. også sommetider fri til træningen. Solda­ 1946 blev Frederik Kobberup og jeg ud­ terlivet var nu ikke godt til min kajakform, taget til olympisk fortræning. Det var O.L. så mit kendskab til O.L. 1948 var kun et i London 1948, det gjaldt. Vi var til in­ kort fra Frederik Kobberup, som var med struktion flere steder i landet og rejste mest i London, hvor han vandt sølvmedalje. sammen i tog til arrangementerne. Ind Jeg blev hjemsendt i foråret 1949. Nu imellem var vi stadig afsted i lastbil med var klubben flyttet fra Vralden til Bremdal. klubben til stævner rundt omkring, nu var Her var der bedre roforhold, ligesom fa­ det dog blevet med benzin som drivkraft. ciliteterne i klubben også var blevet bedre. I november 1947 kom jeg ind som sol­ Vi havde fået et lysthus som klubhus og 134 OVE HØYER

Klubbens første tur alene, til Venø. De 13 deltagere ses til venstre for kajakkerne. en udendørs bruser. Det eneste, der ikke dyner og puder på nakken, begav vi os om var blevet bedre, var tonen i klubben. For­ til Bertel Viums garage. Her blev sengene manden gik da også på generalforsamlin­ sat op på ladet af lastbilen sammen med gen til kamp mod »råhyggen«, som var de øvrige kajakroeres senge. Vi sov så bare omsiggribende. Han bad medlemmerne videre og vågnede først op, da vi nåede til vise sig fra en lidt pænere side. Jeg ved Nyborg. ikke, om det var flytningen af klubben til På færgen kom en franskmand og hans Bremdal, der var skyld i den undertiden pige og spurgte os, om de kunne komme ukultiverede opførsel. Vi var jo kommet med på stop til København. Det sagde vi herover til Kilen, og det var netop her, ja til. De vilde nordboere kunne skam godt hvor vor klub kom til at ligge, at Knud være flinke og vise sig fra den pæne side. den Hellige ifølge historiske beretninger Men dog ikke så længe ad gangen. Da vi samlede sine vikinger til togt mod Eng­ skulle køre fra færgen i Korsør, blev land. Der gik bare kuk i det. franskmanden delvis ført og delvis hjulpet I vor lastbilkørende tilværelse var vi ef­ op i førerhuset til chaufføren. Det skete terhånden blevet mere snedige og luksuri­ dog ikke uden protest, da han så pigen øse. Arne og jeg boede sammen på et væ­ ryge op til os i den flere gange dobbelte relse hos vore forældre. En tur til dan­ seng. Presenningen blev rullet ned. Nu marksmesterskab i København startede skulle der soves. Vi måtte jo være friske, med, at vi tidligt om morgenen klappede når vi nåede hovedstaden, og da der ikke vore senge sammen. Med dem, og vore var nogen der forstod fransk, ja så kunne EN KAJAKKLUB STARTES 135

Fra turen til Venø sidder 12 a f deltagerne foran »bungalowen«. Fra venstre Johan Beck, Poul Arne Menthel Hartvig, Gudrun Kobberup Andersen, Niels Damgaard, Sofus, Peder, Henning Kristensen, Anny Kobberup Andersen, Johan Fr. Kobberup Andersen, Ellen Kobberup Andersen, Egon Jensen, Kaj Nielsen. vi heller ikke tage os af sådan nogle franske havnere. Hvad den franske pige har haft protester. Forøvrigt var det her jo også en af forventninger til sin rejse nordpå, er ikke dansk aftale. Tiden må nu være inde til at nemt at sige, men at hun skulle få forevist indskyde en bemærkning. Dels for at be­ »Wonderful Copenhagen« af »The Wild vare ens gode omdømme og dels for at Vikings« fra deres rullende senge, har hun give et tidsbillede. Tidsbilledet må være at nok ikke haft fantasi til at forestille sig. vise vor frygt for omgang med det andet Løjerligt som hukommelsen kan spille en køn. Her i fyrrerne havde vi nogle skræk­ et puds. Denne køretur huskes, som var eksempler i erindring, om lærekammera­ det i går, men ikke kajakløbet. ter, for hvem det var gået galt, »Tille få-år« Vor Finlandstur i 1949 var for os ud­ som de på det jyske blev kaldt. Her var længselsfulde danskere en fantastisk ople­ der ingen pjat med geden. Fælden var velse. Vi rejste med tog til Stockholm og smækket og der var almindeligvis kun een sejlede til Helsingfors. Det skal lige ind­ udvej. Hen og købe møblementet og så skydes, at der må have været noget galt ind i hymens lænker. Lykken for os frygt­ med planlægningen af rejsen, men det har somme var såmænd bare at få et klem og nok ikke været til at gøre bedre på grund lidt krammen. Nå men der breder sig nu af den endnu ikke udbredte turisme. Den en egen stemning, når man sådan en lørdag første del af turen var præget af sult. I sommereftermiddag kører ned ad Vester­ Stockholm boede vi på de dyreste hotel­ brogade liggende, i sin egen seng, med pu­ værelser med udsigt over Kungsgatan, men der og dyner samt en fransk pige, alt ime­ råd til mad havde vi ikke. Svend Christen­ dens man vinker til de spadserende køben­ sen (mælkemand) havde i et ubetænksomt 136 OVE HØYER

øjeblik begivet sig ind til en frisør, hvor have over os om natten. Søvn blev der ikke han på det nærmeste var blevet frataget sin meget af, for der var en skramlen og raslen, rørlige formue for at få håret friseret. Arne hver gang vi vendte os. Sproget, vore og jeg var også nær gået i fælden, da vi gik værtsfolk talte, var let at forstå. Det var ind på et toilet for at lade vandet. V i havde det meget dansklignende svensk-finske. lynet ned, men da den vagthavende toilet­ Værre var det med rigtig finsk. I aviserne, mand viste sig med sin raslebøsse og ville hvor Frederik Kobberup blev omtalt, kom have penge af os: Ne-ej, det var ikke lige han til at hedde Frederik Kobberupin. Ka­ det, vi havde tænkt, vore spareskillinger ren Hoff fra Randers, som var med, blev skulle gå til, så vi lynede skyndsomt op døbt Karen Hoffilla. Arne fik af sine værts­ igen, for nu kunne vi sagtens vente til bil­ folk en dejlig stor madpakke med til hjem­ ligere tilbud fandtes. rejsen, så den nød jeg også godt af. Efter På sejlturen til Helsingfors havde vi det hjemkomsten fik vi til jul allesammen til­ nærmest som »Manden på risten«. Vi måtte sendt et juletræ som hilsen fra vore sports­ nøjes med lugten fra kabyssen. Finland var kammerater deroppe fra nord. meget hårdt ramt af krigen, så føde var der Nu blev der så herhjemme i det daglige ikke meget af, men flinke og rare var fin­ gået godt til roningen. Frederik Kobbe- nerne. Anny, Frederik, Arne og jeg kom rups form var her i 1948-1949-1950 på top­ ved ankomsten hen til den samme familie pen. I 1950 blev han verdensmester. Andre for at spise. Konen stod og rørte i en lille som Svend Petersen, Svend Christensen og gryde med kartofler og sovs, hundesultne Arne var også godt roende. Tid til fornø­ var vi. Jeg kunne have spist sådan 2 gry­ jelser var der nu også. Der var blevet nedsat defulde, men grydens indhold var til deling et såkaldt forlystelsesudvalg, så der blev imellem os. Senere kom vi til at bo hos afholdt karneval og baller. Ture til Flyn­ forskellige værter. Jeg blev indkvarteret dersø i pinsen var efterhånden blevet en hos en som hed Raino Vailo. Han var kon­ tradition. Der var også gymnastik og løb diløber om en hals. Altid stak han i løb, om vinteren. Træningen i kajak foregik når han skulle et eller andet sted hen. Glad dengang kun om sommeren. blev jeg, da vi efter Set. Hansfest (hvor det En gren af vor sport, nemlig kanoroning, kun var en smule mørkt et par timer) kom har aldrig slået an i klubben. Og dog - et hjem i den lyse morgen og så, at Raino par medlemmer forsøgte engang på det. havde sat et fad smørrebrød frem til mig. Det var Henning Larsen og Harry Mor­ Så fik man endelig stillet sulten. Føde var tensen. De begyndte i en toer kano. Nu det som sagt småt med, men ved et bal vi skulle der rigtig gåes til den. Men ak, en var til, var der til gengæld masser af piger. mørk og kold efterårsdag væltede de inde Mange mænd var jo slået ihjel under kri­ ved havnen. Da de endelig fik sig bjerget gen. ind til glaciset ved fjordvejen og forkomne Vi var til et stort kajakstævne i Ruoviesi, stak hovederne over hegnet til Strandvejen, en by længere mod nord som man sejler var det første de så — en ligvogn. Det til med rutebåd på de mange søer. Heroppe blev taget som et dårligt varsel. De stop­ blev vi indkvarteret i en gymnastiksal og pede, og der er aldrig siden blevet roet fik udleveret et stort stykke papir til at kano i Struer Kajakklub. Jeg har selv op- EN KAJAKKLUB STARTES 137

Fra en a f klubbens hyggeture til Holmgård Å, inden den blev reguleret. Foran på kajakkerne sidder flagstænger med klubstanderen. Flagstængerne blev forkromet på B&O. levet lidt af den slags advarsler. For mig i dag foran klubhuset. Måske for at vise at var det en stormfuld og mørk efterårsaften. vennerne stadig tænker på een, eller også at Jeg stod i klubben og talte på knapper. Skal vores sport bør dyrkes med en vis omtanke. - skal ikke. Det endte med, jeg vovede det Blandt klubbens medlemmer har vi også og satte mig i kajakken. Her skal lige ind­ haft fantasifulde og opfindsomme folk. En skydes, at bådebygger Madsen, som en­ der hed Jens Kis Mortensen havde lavet gang havde sit bådebyggeri her, hvor klub­ et par meget specielle vandski. Det var to ben ligger i dag, havde fået fat i nogle gamle små kajaklignende tingester på ca. V/i m gravsten, som han brugte ved sin ophaler- længde. De var til at stikke fødderne ned bedding. Hvor han havde dem fra, vides i, og med nogle bøjler og bånd blev de ikke. Men nu lå der nogle af dem ved vores holdt fast. Når han stod til søs, var det bro. Nå, jeg var noget betænkelig ved si­ med bøjede knæ, imedens han roede sig tuationen. Bedre blev det ikke, da jeg stød­ frem med en pagaj. Det var mest de blik­ te fra land og i lysskæret fra klubbens en­ stille dage, han brugte til udøvelse af sin lige udendørs lampe fik et glimt af inskrip­ sport. Ved at se ham på vandet kunne tan­ tionen på den yderste sten: »Farvel fra ven­ kerne let ledes hen på en kæmpe myg, som ner« stod der. Det var nu ikke de sædvan­ gik på vandet. En dag, da det blæste ret lige tanker, der gik igennem hovedet på godt, var jeg roet til Sønderskov på Venø. een den aften. Stenen står endnu den dag Dengang var her en bro beregnet til post- 138 OVE HØYER båden, som gik fra Struer havn til Venøby. vendinger. Det var bare vanskeligt ikke at Her lå jeg og ventede på Jens, som var på falde ud af kajakken, når man skulle lave vej herhen på vandski. Der var medvind, mange efter hinanden. Et opfindsomt ho­ så ned af bølgerne var det for ham som at ved fandt så ud af, at når man anbragte en stå på højhælede sko. Han var også synligt pind over knæene og ind under cockpit­ befriet og lettet, da endelig han kunne ban­ karmen, kunne man lave i stribevis af ven­ ke en hånd på broen. Udholdenhed og ud­ dinger. Man skulle bare huske at få luft fordringer var nu lige noget for Jens. Ikke med ned hver gang, og det var netop det, alene »stod« han til vands, men han gik jeg ikke fik, da vi alle på stribe skulle frem­ også til lands, og det undertiden baglæns. vise vores kunnen. N u var der så den ting Efter et væddemål med arbejdskammera­ ved det, at godt nok manglede jeg luft, da terne på B&O gik han baglæns de 16 km jeg kom ned, men til alt held manglede jeg fra Struer til Holstebro. ikke kræfter. Jeg rykkede hele cockpitkar­ Andre modige folk havde vi også i vor men af og dukkede op med den om halsen, klub. Til et kajakstævne ved læmolen var som en anden laurbærkrans. Jubelen fra de der kraftigt blevet annonceret med, at der mange tilskuere, som så det, lød nu også skulle være kajakudspring. Svend Petersen som om det virkelig var een. blev anbragt højt oppe på molen i en kajak Når jeg nu her ser tibage på de ca. ti og skulle nu glide ned ad en sliske og ram­ første år af klubbens historie og mine første me vandspejlet med stævnen. Jeg lå neden­ år som kajakroer, så skete der jo meget. for i min kajak og så til. Jeg husker endnu Det gjorde der også de næste 40 år, og det udtrykket i Svends øjne, da kajakken ramte vil der fortsat gøre. Til afslutning kan det vandet og derved stoppede op, hvorefter nok siges, at vi er mange kajakroere i klub­ han fortsatte på ryggen ned gennem cock­ ben som synes, at vi har valgt alle tiders pittet og ud i forenden af den. sportsgren. Engang Frederik, Arne og jeg Hvis der er noget, der tyder på, jeg altid roede en tur sammen og snakkede fordums var tilskuer til den slags hændelser, der dage, stillede vi hinanden det spørgsmål: kunne ske, når modige mænd optrådte, så »Hvad nu hvis du fik lov at leve dit liv er det ingenlunde rigtigt. Ørerne i maski­ om, hvad ville du give dig til i fritiden?« nen fik jeg ved en byfest. Vi var efterhån­ Så kom svaret fra os alle tre uden betænk­ den en del, som kunne lave grønlænder­ ning: »Det samme«.

Ove Høyer Fhv. smedesvend Født 1926 i Struer Peter Bangsvej 78 7600 Struer Grundlovsfest og sangleg i Dejbjerg præstegård

/nger Smedegaard

Dejbjerg i Vestjylland ligger i et af de om­ Først var der møde med indbudt taler, råder, som bliver kaldt Indre Missions høj­ en højskoleforstander, en politiker eller an­ borge, og det er derfor naturligt, at man den kendt person. Så var der pause til spis­ et sted som her kan finde eksempler på, ning, eventuelt fra telt med smørrebrød og hvordan fritidskulturen ytrede sig inden­ kaffe til købs og efter gudstjeneste i kirken for dens ungdomsgrupper. tidligt på aftenen var der sanglege, til det Fra engang før 1925 og frem til midt i blev mørkt eller så længe, folk holdt ud. tresserne var grundlovsfesterne i Dej bjerg Under krigen syntes pastor Pedersen en begivenhed, som hundredvis af menne­ ikke, der skulle leges, men de unge lod sig sker fra de omkringliggende sogne valfar­ ikke standse. Ét år under krigen var Kaj tede til. Længst tilbage, før 1925 og i pastor Munk inviteret som hovedtaler, og der Boecks tid, blev grundlovsmøderne, som samledes 2300 mennesker. Efter Kaj de dengang kaldtes, holdt i »æ krat« i GI. Munks mening måtte der gøres noget, der Dejbjerg. »Æ krat« var Stensig Krat, et skulle bestemt leges. Han havde en flok gammelt egekrat. unge mennesker med fra Vedersø, og da I 1925 afløstes pastor Boeck af pastor det var regnvejr, fik man lov at lege i laden Pedersen, senere kendt under navnet Dej- på »Margrethelund«, en større gård. bjergpræsten. Præstegårdshaven blev ny Ved så store arrangementer var der ikke ramme om grundlovsfesterne, og både plads til, at alle kunne overvære gudstje­ søgningen til og omfanget af disse øgedes nesten i kirken, og det hændte, at en flok i de følgende år. begyndte at lege sanglege imens, men det Det var sandsynligvis KFUM og var meget ilde set! KFUK, der stod som arrangører, fortæller I sin bog Under dine vingers skygge for­ Ida Oost fra Dejbjerg, i al fald står der i tæller Egon Clausen om grundlovsdag Dejbjerg Kirke en syvarmet lysestage, som 1958 at »- op mod to tusinde vestjyder er skænket af KFUM og KFUK, men Indre (var) forsamlede i Dejbjerg Præstegårds­ Missions samfund kan meget sandsynligt have for at synge danske sange og høre på have været medarrangør. Det var altid præ­ gode ord om friheden, og det kunne jo sten, der stod som underskriver af avisind­ nok være på sin plads, for den kolde krig bydelsen. fortsatte derude i verden, og nogle steder 140 INGER SMEDEGAARD

Konfirmandholdet fra Lønborg Kirke 1965. Forfatteren sidder forrest nr. 4 fra venstre. (Lehmanns Foto). var den endda lige ved at brænde varm ... jeg var forelsket i præstens ældste datter, det var vel også et muligt emne for en der gik i parallelklassen og som hed Ag­ grundlovstale; men dagens hovedtaler i nete«. Dejbjerg Præstegårdshave var den berøm­ Det er klart, at der har været forskellige te gymnastikideolog kaptajn Jespersen, der bevæggrunde til at deltage i grundlovsfe­ blandt andet sagde, at der var alt for mange, sterne og andre store, folkelige sammen­ der gik rundt og pyntede sig med idræts­ komster. Og der er nok heller ingen tvivl mærket på en tyk og vommet mave; men om, at en fra arrangørside stærk cemente­ når vi så sådan én, sagde kaptajnen, skulle ring af vedtagne værdier på tværs af sam­ vi rive mærket af hans bryst og sende det fundsudviklingen, som Egon Clausen be­ tilbage til Dansk Idrætsforbund. skriver det, medvirkede til at fjerne grund­ Folk klappede henrykt og råbte hurra, laget for sammenkomsterne. og Dejbjergpræsten Hans Pedersen, der Som nykonfirmeret cyklede jeg grund­ havde kendt Kaj Munk, gik rundt med en lovsdag 1965 sammen med nogle veninder rød fez på hovedet, og der blev sunget flere til grundlovsfest i Dejbjerg præstegård. danske sange, og søen i præstegårdshaven Vi kom fra Lønborg, 25-30 km fra Dej­ blinkede blåt, og det viftede himmelsk un­ bjerg, men afstanden afskrækkede os ikke, der løvet, og jeg var med til det hele, for tværtimod. Pjankede og forventningsfulde GRUNDLOVSFEST OG SANGLEG I DEJBJERG PRÆSTEGÅRD 141 cyklede vi gennem Tarm og Skjern, holdt mennesker, der var truffet sammen ved tid­ en lille pause og fortsatte så med friskt ligere års grundlovsfester, kiggede stjålent mod til præstegården i Dejbjerg, hvor eller forlegent til hinanden. Nogle steder grundlovsfesten startede først på eftermid­ var der større, mere larmende ungdoms­ dagen. grupper, som tydeligvis enten var kommet Vi havde vores andendagskjoler og kon­ i samlet flok eller kendte hinanden godt i firmationsfrakken på, men de spidse, høj­ forvejen - unge mænd, der tjattede dril­ hælede sko lå og ventede i en pose, for lende til hinanden, og piger med et afven­ flade sko var nu mere hensigtsmæssige til tende smil. Kendetegnende for hel­ cykelturen. Jeg kan huske, at det var svært hedsindtrykket var, at ingen syntes alene, at styre frakkefligen, så den ikke kom i der var tale om et stort fællesskab. klemme i cykelhjulet og blev snavset - vi Vi nykonfirmerede fra Lønborg så det var ikke vant til voksentøjet, og da slet hele, mens vi holdt os til hinanden, lidt ikke til at cykle i det! beklemte, og meget forventningsfulde. Vi Min andendagskjole var syet i et svagt var små og store på én gang, sådan føltes lyserødt strukturvævet stof, nederdelen det, for når grundlovstalerne var holdt og var med stor vidde og gik til knæet. Over­ de medbragte kaffekurve tømt, når der delen var figursyet og med korte ærmer. ikke skulle synges flere fællessange og ef­ Frakken var lys grå og ganske let - og så termiddagen ikke kunne trækkes længere åben i halsen, at der hørte et tørklæde til, for dem, der måske gerne var blevet, men som jeg husker som meget glat og besvær­ allerede havde overskredet den sædvanlige ligt at holde styr på. tid for røgt og malkning af køerne - da Håret skulle der passes særligt på - det tog de hjem, alle de, der ikke mere regnede var nemlig først touperet og dernæst holdt sig for at høre til blandt ungdommen, fordi på plads med hårlak, så når det blæste på de var blevet gift og havde fået børn, og cykelturen, bandt vi meget forsigtigt et ly­ vi blev tilbage sammen med karle og piger seblåt eller lysegult tørklæde luftigt om fra sognene omkring Dejbjerg, men i den håret, så frisuren ikke blev presset. - Sådan flok var vi, konfirmanderne, de yngste. velforberedte ankom vi til grundlovsfe­ Vi havde madpakker med og sad i græs­ sten, der skulle være vores debut i de unges set og spiste dem - nogle købte hotdogs i lag. pølseboden, og nogle gik tur langs søen Der var mange mennesker. Allerede på eller i det omgivende krat, men snart sam­ parkeringspladsen kunne vi se det af de ledes vi om det, som for mange af os var mange biler og cykler, og da vi kom hen det egentlige ved grundlovsfesten, nemlig på pladsen ved søen, hvor festen traditio­ sanglegene. nelt blev holdt, sad unge og voksne, ældre Konfirmationen var adgangstegn til at og familier med børn på tæpper eller di­ deltage i de sanglege, som i store dele af rekte i græsset, de fleste med front mod Vestjylland og mange andre steder i landet talerstolen, som var opstillet til formålet blev leget af unge mennesker med tilknyt­ på et passende sted. Børn løb og legede, ning til Indre Mission og KFUM og bekendte, der ikke havde set hinanden en KFUK. Enkelte af mine veninder havde tid, fandt sammen og faldt i snak, og unge en smule kendskab til legene i forvejen, 142 INGER SMEDEGAARD

Sanglege ved Blåkilde Ungdomsskole 1958. fordi de havde fået lov at deltage i ældre Sanglegene var med ét blevet historie. søskendes unggilder, hvor der også blev Men hvilken historie! Der var i sangle­ leget, men for mig var det som at gå over gene en livsglæde og medleven så stor og grænsen til et nyt land. et fællesskab så rigt og samtidig så selvføl­ Det var i 1965 - ganske få år senere var geligt, at det satte stærke spor i mig. Det bil og fjernsyn allemandseje, landbruget blev jeg imidlertid først bevidst om mange mekaniseret, der blev indført 10 års sko­ år senere, da jeg i anden sammenhæng le­ legang, og det blev almindeligt, at også gede sanglege på Fyn og der oplevede fra­ børn fra landet tog længerevarende uddan­ været af det traditionsbundne medliv og nelser - en udvikling, der ikke er at be­ fællesskab. Den oplevelse blev optakten til græde, men en følge var, at karle- og pi­ en indsats for at synliggøre og bevare i al geholdet på landet stort set forsvandt og fald mindet om en legetradition, som var dermed faktisk også sanglegstraditionen. karakteristisk for en gruppe af bondesam­ I takt med de øgede muligheder for fundets unge i årtier, og som jeg prøvede kommunikation over længere afstande og at være en del af, før udviklingstoget kørte. den generelle ændringstrang i tresserne Grundlovsdag 1965 var sidste gang, der skete også en opblødning i normer og vær­ blev afholdt grundlovsfest og leget sang­ disæt indenfor Indre Mission og KFUM lege i Dej bjerg Præstegård! og KFUK. I modsætning til tidligere blev Blåkilde Ungdomsskole, Rydhave Slot, nu såvel indtagelse af alkohol i moderate Gødstrup Sø, Skamlingsbanke og Him­ mængder som dans til levende musik man­ melbjerget er andre steder, hvor store ge steder accepteret som en mulighed i grupper af unge har leget sanglege i det fri, festsammenhæng. men de fleste af disse steder er legene mig GRUNDLOVSFEST OG SANGLEG I DEJBJERG PRÆSTEGÅRD 143

Dejbierg præstegårdshave grundlovsdag 1959. Den store forsamling bydes velkommen over højt­ taler fra talerstolen. (Foto: Bent Eilersen). bekendt også stoppet omkring midten af de erfarne og legevante for, at kredsen kør­ tresserne. te; sådan var det jo sjovest for alle. Efter Op gennem tresserne afholdt KFUM og »Tyv, ja tyv« legede man gerne en række KFUK en række kurser på Midtsjællands kædelege med skiftende partnere, og her Ungdomsskole og Hoptrup Højskole for blev de uerfarne, typisk de nykonfirmere- at kultivere og forny sange, melodier og de, hevet og lempet med rundt indtil de lege og for at tilskynde til at uddanne le­ var »selvkørende«. Der var ingen indøv­ dere til sanglegene. Det synes imidlertid ning af trin eller figurer, man faldt bare i at være for sent eller forpasset. med de andre og lærte efterhånden - eller Sanglegene startede ofte med »Tyv, ja tyv«, gjorde det aldrig, men var med alligevel! en klappe-ud leg, som ingen forkundskaber En mand fra Ørnhøj fortæller, at der var krævede - den var god, for alle havde mu­ forskel på indremissionske og grundtvigi­ lighed for at komme med i kredsen fra be­ anske sanglege - de grundtvigianske var gyndelsen uden at spekulere over, om de nu med trin og derfor sværere, så på trods af, turde eller ej. Når man så senere gik over til at han var grundtvigianer, var han med til andre lege, der krævede lidt mere, sørgede de indremissionske sanglege, fordi han 144 INGER SMEDEGAARD ikke havde rytme i kroppen - »så var det I det følgende fortæller andre sanglegsdel­ lettere bare at hoppe med hos KFUM’erne, tagere fra Lønborg om deres oplevelser af og man tog alligevel ikke skellet så nøje«. sanglegene og det miljø, de blev leget i. Der blev leget længe. »Der brænder en Ruth, Hanne, Søren, Arne, Lilly og Ka­ ild«, »Syv raske flickor i en ring«, »Kom, ren er omtrent årgang 1937, mens Poul kom frimodig her«, »Fra Tyskland uddrog Erik og Gerda er 5-10 år ældre. en flok spillemænd«, »Nu ranker vi ryggen«, Ruth: »For én selv, da startede det jo »På Vossevangen«, »Skære, skære havre« og simpelthen, når man blev konfirmeret - flere blev leget i stor kreds. Senere eller imel­ man så hen til, hvornår man blev konfir­ lem kredslegene kom »Gutten går i skoven«, meret, fordi så kunne man komme med til »Kom, kom fagre ungersvend« og »Bygge de her sanglege og hvad der ellers skete. I hytte«. Og endelig var der møllevingerne, dag er forskellen ikke nær så stor, fordi hvor jeg godt kan huske fryden, når jeg hav­ der er ikke lige nogen ting, der starter efter nede i en af de »gode« med sus over både konfirmationen. leg og sang, og hvor det gjaldt om ikke at Der var jo sanglege til grundlovsfester, lade sig mærke med det, hvis man var for­ Kr. Himmelfartsfest og alt sådan noget - pustet - i møllevingerne ville de erfarne have man cyklede, selvom man havde masser af det rigtig sjovt, så man skulle nødigt være kilometer. Vi cyklede herfra og til Dej­ til besvær og risikere at blive verf et ud! Det bjerg, og der var hundreder af unge men­ kunne ellers nok give sved på panden og nesker med - det var sjovt, netop fordi åndenød at synge og lege »En jæger gik at man kunne følges i flok, og det var noget, jage« 7-8 gange i træk uden ophold i blødt man så hen til. græs efter først at have leget andre sanglege Det første år, efter jeg var blevet kon­ et par timer eller mere. Men sjovt var det firmeret, var jeg syg, både til grundlovsfest ubetinget. og til Kr. Himmelfartsfest, og det var sim­ »Når ’kumf’erne’ legede, var de som vilde pelthen en katastrofe, fordi jeg lige skulle dyr - det var, som om de skulle afreagere«, starte------. har jeg hørt sige, og det kan vel have sin Og så var der sportsfester, de blev holdt rigtighed for nogens vedkommende. Sang­ mange steder, og man cyklede derhen. Der legene har været en meget kærkommen af­ var sport om eftermiddagen, så havde man brydelse af arbejdet på gårdene for såvel kar­ skiftetøj med, og så legede man sangleg le som piger. Og som en anden (pige) for­ om aftenen. Man kunne også godt finde tæller: »Når karlene svingede pigerne i »Skæ­ på at byde bare til et unggilde, og det var re, skære havre« blev de helt sorte i siden! kun kaffen, man var inde til, så var man Det kunne gå vildt for sig ud på aftenen«. ude at lege, så man håbede på vejret, det Efter sanglegene cyklede man hjemad i var en forudsætning, at det var fint vejr. store flokke - eller to og to, som det nu Der var også Skt. Hansfest i Blåkilde, og faldt. Der blev skabt mere varige forbin­ det var virkelig festligt, fordi der var flere delser, eller man skiltes som venner og så hundrede mennesker, der legede og sang. frem til at mødes ved det næste større sang­ Hver sommer var der ungdomsmøde legsarrangement, måske samme sted og nede i præstegården, og så havde vi først samme tid det følgende år. det alvorlige inde og så kom man ud at GRUNDLOVSFEST OG SANGLEG I DEJBJERG PRÆSTEGÅRD 145

Dejbjerg præstegårdshave grundlovsdag 7959. De ny kon firmere de måske? (Foto: Bent Eilersen) lege, og det var simpelthen fest; det kunne kendte de intet til sangleg, de dansede og samle omkring 60 unge mennesker bare alle gik på danseskole. I KFUM og K havde fra Lønborg og Vostrup, og der blev vir­ de en form for folkedans i stedet for, hvor kelig leget - om det så småregnede, betød en del af vores sanglege var indkædet i det ingenting. Man legede ude i gården folkedansen med musik til, og det var næ­ rundt om det store træ, og det var hver sten altid harmonika, en sjælden gang var sommer omkring juni måned. der en violin«. Hanne: »Det var simpelthen dem, der Søren, Arne, Lilly og Karen: »Vi legede havde sangstemmerne til at kunne synge sangleg på gårdspladser, i lader, på hotellet igennem, der sang for ved sanglegene, og - håndboldafslutning blev som regel holdt der var ikke noget med at tænke på, hvor­ på hotellet og ved unggilderne var vi altid dan man sang, man sang bare til, indtil man udenfor, for det var det eneste sted, der havde fået alle med, hver fugl synger med var plads. Var det godt vejr, så var det altid sit næb, og vi skulle også have dem med udendørs og ellers, hvor der var lidt plads med de svage stemmer - og der kom så i en lade. De folk, der holdt et unggilde, meget gang i sangen, at den kunne høres stod for arrangementet på den måde, at de lige så meget, som når de unge i dag skruer sørgede for kaffen og for, at der blev pyntet op for deres anlæg. i laden, hvis de ville det, men sanglegene For mit vedkommende stoppede sang­ som sådan stod de ikke for. Man skulle legene, da jeg rejste til Glostrup. Derovre bare være sikker på, at der kom nogen, ja 146 INGER SMEDEGAARD

Dejbjerg pra ste gårdshave grundlovsdag 1959. Karle og piger i flokke hver for sig. (Foto: Bent Eilersen).

- man snakkede sammen i en snævrere »Tyv, ja tyv« for at man skulle blive delt kreds: »Jamen du kommer vel i aften?« op i par. Fordi herrerne som regel stod i eller »Du kommer vel der og der hen?«, en klynge og snakkede og damerne det sådan at man var sikker på, der kom nogen, samme, så for at komme i gang tog ham, der kunne synge og lege for. der sang for, lige den første dame, og så Grundlovsfesten i Dejbjerg startede sæ­ gik de ellers rundt i ringen og blev ved, sonen for legene, nu kunne vi være uden­ indtil alle dem, man regnede med, ville dørs. Vi cyklede - og vi skulle gerne være deltage var med - indtil der var så mange, færdig med at tynde roerne første gang, at man kunne begynde at danne en stor førend vi tog derop. Først var der møde ring. ned mod søen og senere, så blev der sang­ Man leger »Tyv, ja tyv« ved at gå hen lege; der var ikke nogen bestemte, der stod og byde en dame op - byder hende armen for det, men der var mange, rigtig mange - og så synger man »Tyv, ja tyv, det skal unge, måske 500 - det var Dej bjergpræ­ du være, for du stjal min lille ven, men jeg sten, pastor Pedersen, der stod for mødet har det håb tilbage, at jeg får mig en igen. og sørgede for arrangementet, men sang­ Åh, ja, en igen, det tror jeg«. Man blev ved legene havde han ikke noget med at gøre. med at synge, og de, der ikke var med, Senere kom unggilder og håndboldafslut­ måtte klappe ud og på den måde komme ninger, og det gik slag i slag. Var der bryllup med. En dame og en herre kunne også lige på en gård, og de unge havde givet, så var pludselig skilles, sådan at herren gik hen de også budt med til kaffe om aftenen. og tog en dame og damen en herre for at En sanglegsaften startede altid med få de nye med - hvis det nu var et par gamle GRUNDLOVSFEST OG SANGLEG I DEJBJERG PRÆSTEGÅRD 147

Dejbjerg præstegårdshave grundlovsdag 1959. Om eftermiddagen var alle med. (Foto: Bent Ei- lersen). rotter, der gik sammen, så sørgede de for re ungersvend«, »Gutten går i skoven«, at få de nye med, dem der lige var blevet »Syv raske flickor i en ring«, »Måne, min konfirmeret. Der var ikke egentlig tale om ven« - den sidste blev mest brugt i mølle­ at byde op - det var kun til møllevingen, vingerne, der kunne vi bruge de fleste, også da vidste vi godt, hvem vi ville have med! af de nye døgnmelodier. Man kan vel ikke sige, at nogen bestemte Når det hele kørte, og vi havde været sang for - alle, der kunne synge, de sang igennem kæde og de andre lege, da skulle bare med - der var måske nok nogen, der vi gerne have en 3-4 møllevinger i gang var mere ihærdige end andre, men alle samtidig, for ellers skete der bare det, at kendte sangene udenad. der kun kom to i gang og det var, hvordan Efter »Tyv, ja tyv« gik vi rundt i stor kreds, skal man sige, dem der sang mest - vi skulle og da skulle vi lige finde én, der passede til helst have alle med fra starten, for ellers at gå i kæde, der var mange forskellige, vi sad de sidste jo bare på bænkene resten af kunne bruge: »Jeg har min hest«, »Min Te­ aftenen og kiggede. xas’ gule rose«, »Skære, skære havre« og Vi tog måske nok en møllevinge før kaf­ mange flere. Vi legede også »Napoleon var fen, men ellers var møllevingerne altid det en tapper kriger«, »Der brænder en ild«, sidste, vi legede. Man kunne lege dem på »Kom, kom frimodig her«, »Kom, kom fag­ forskellig måde - vi havde firehåndsfatning 148 INGER SMEDEGAARD med herrerne inderst og sommetider svang Poul Erik og Gerda: vi damerne ind foran os og løb modsatte Poul Erik: »Jeg begyndte at lege sang­ vej, andre tider blev herrerne i kredsen og lege, så snart jeg var konfirmeret, og det vi løb baglæns, men hvem der bestemte var i 1942, og det første kendskab, jeg hvordan - det kørte bare. havde til dem, var nok til de fælles ung­ Det gik stærkt, når vi legede møllevinge domsmøder i præstegården, dem havde - det skulle gerne være sådan, at damerne vi gerne en gang om måneden i sommer­ ikke rørte jorden. Der kunne godt være to tiden, og da legede vi sanglege rundt om møllevinger, der drillede hinanden - hvis den store lind i præstegården. Præsten, de begyndte på én, skulle vi have en anden, pastor Bork Hansen og fru Mette var dér kunne vi godt kappes lidt. med til at lege«. Der var mange forskellige sange at tage Gerda: »Jeg er konfirmeret i 1947, og af, der var aldrig noget med, at vi gentog da begyndte vi at komme med i sanglegene. dem - og vi blev ved længe. Ja, det kunne Om vinteren var der unggilder, og ved da ske, at vi tog en møllevinge på hjemvejen bryllup og sølvbryllup, da gav de unge jo - musikken havde vi jo med. og var så med til unggilde bagefter, og da I Lønborg er vi en kreds, som stadig­ legede vi så i laden eller maskinhuset, og væk kommer sammen, vi har gået i skole var det vejr til det, så legede vi ude på sammen. Vi holdt meget sammen, når der græsplænen. Det kunne ske en helt enkelt var sanglege, og det var meget den kreds, gang, at der var musik til - når der var en, som f.eks. tog en møllevinge, også når vi der havde en mundharpe i lommen, så spil­ kom ud andre steder - hvis vi f.eks. var lede han lige lidt, når vi blev alt for for­ til håndboldafslutning i Bork eller Hem­ pustede, men dengang kunne vi jo holde met eller Sdr. Vium, så vidste vi nok - til det. det var vores egne folk, når vi skulle til Der var altid nogen bestemte, der sang møllevingerne. Vi kunne få det til at køre for; jeg kan huske fra sportsfester i Sdr. godt. Vium, at Jens Allerslev stod lige midt ude Vi var op mod 30 i alt på konfirmand­ i salen, og så sang han ellers hele aftenen, holdet i 1951, deraf 12-14 knægte, de fleste og så var der også et par brødre fra Hem­ bor her endnu, og vi kommer sammen - met, de var gerne med rundt, og de var den næste årgang var de færre, og så star­ vældig gode til at synge; de kunne synge tede vel den proces, hvor de unge tog fra sådan at det gik godt«. landet til byerne - men dengang var vi jo Poul Erik: »Vi havde også sanglege i næsten to karle på hver gård - da vi over­ Dejbjerg til grundlovsfesterne - vi cyklede tog gårdene midt i tresserne, drev vi dem derhen, og jeg kan huske engang - det var selv, og der var ingen at byde til unggilder. under krigen, i begyndelsen, lige efter jeg Sidst vi var med, var året efter vi blev gift, var blevet konfirmeret, og det var jo ikke og det var til ungdomsmøde i præstegår­ altid lige godt det tøj, vi kunne få, men jeg den, hvor vi legede rundt om det store træ havde nu fået et helt nyt sæt tøj af celluld, på gårdspladsen og i præstegårdshaven. og det regnede den dag, men hva’, vi skulle Det var i 1965, så legene er sluttet i Løn­ da cykle til Dejbjerg alligevel, og vi skulle borg sidst i tresserne«. da også lege sanglege, så vi blev gennem- GRUNDLOVSFEST OG SANGLEG I DEJBJERG PRÆSTEGÅRD 149

Dejbjerg præstegårdshave grundlovsdag 1959. Her blev der så leget senere på aftenen. (Foto: Bent Eilersen). våde, det gjorde ikke noget, men dagen Blåkilde Ungdomsskole, og det var så un­ efter, da passede mit tøj altså en syvårig i der lidt andre former, men stadigvæk en stedet for mig; celluldstøj duede ikke, det del med sanglege, men det var efter vi blev krøb. Men sanglegene kom i al fald frem gift, da var vi ikke så meget med længere. for tøjet«. Vi sluttede i 55-56, dengang børnene kom, Gerda: »Skt. Hansaften holdt vi i Blå­ da kunne vi ikke være så meget væk hjem­ kilde, og hotelværten var gerne nede at mefra mere, så var det kun, hvis der havde servere kaffe for os og sælge pølser og is, været sølvbryllup og der var sangleg på og så legede vi jo sanglege, og der var en hotellet bagefter, så var det da sjovt at prø­ taler, og så sluttede vi med bål og bålsang; ve igen, men vi holdt op med at være med det var vældig sjovt. Først var det Tarm hele tiden, da vi fik børn«. KFUM og K, der arrangerede ved det gam­ Poul Erik: »Det var ikke kun unge med le savværk, og fra omkring 1954 var det tilknytning til KFUM og K, der deltog. 150 INGER SMEDEGAARD

Til de fælles ungdomsmøder, som vi holdt vi sluttede nok altid med møllevingerne en gang om måneden, kom de unge fra eller seksture - ja, eller »Bygge hytte«. Den snart sagt alle hjem i Lønborg og deltog i kan jeg nu ikke huske fra den allerførste både møde, sanglegene og andagten bag­ tid, den kom lidt senere - den var nok én efter - det var sådan både alvor og fest, vi af de nye, vi lærte fra andre sogne. Kom havde til de fælles ungdomsmøder - det der nye folk til sognet med nogle nye ideer, var noget, vi glædede os til. skulle vi da sommetider prøve dem, men Vi spillede jo håndbold, der var mange ellers var det de gamle, der kørte. Jeg kan med fra KFUM og K, men også nogen, huske en udflugt med KFUM og K til der ikke var, og vi havde et vældigt godt Skamlingsbanke, hvor vi mødtes med en forhold til hinanden, vi havde ikke offent­ M og K-forening derfra - der lærte vi må­ lige baller eller lignende, hvor folk kom ske noget nyt. Det skete også, at vi legede dinglende hjem, men vi havde sangleg bag­ »To mand frem for en enke«, som børn efter i stedet for, og det var vi med til også leger, og flere andre, men nogen særlig allesammen, og vi har haft mange hygge­ rækkefølge var der vist ikke, det var lige­ lige timer i de forskellige hotelsale. Der som vi kom i tanker om legene til - og vi var aldrig spiritus med i billedet, og det skulle jo også have pusten engang imellem, blev respekteret af alle. så snakkede vi om, hvilken leg, vi skulle Jeg kan huske fra dengang, jeg blev kon­ tage næst efter. firmeret, at vi altid sluttede med »Altid Da vores børn kom i KFUM og K blev frejdig«, og det tror jeg da var pga. den der ikke leget sangleg mere, og vi snakkede tid, vi levede i, slutningen af 2. verdenskrig, om, hvor meget de var gået glip af«. og sidste vers havde en vis betydning: Til de store sanglegsarrangementer var »Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om der ingen tilmelding og ingen afmelding, så det gælder, da er livet ej så svært, døden men arrangørerne har mærket den dalende ikke heller«. Vi vidste, det var en alvorstid, interesse og har taget konsekvensen. Som vi levede i, så derfor tror jeg også, at unge så mange andre steder, hvor man mødtes både indenfor og udenfor KFUM og K på tilsvarende vis, er grundlovsfesterne i kom til ungdomsmøderne. Dejbjerg Præstegård nu kun tilbage som Vi begyndte altid med »Tyv, ja tyv«, og billeder og erindringer.

Inger Smedegaard Jensen Født 1950 i Lønborg Lærer. Samler oplysninger og billeder om sanglege. Elstedvej 179 8520 Lystrup Historisk Samfund for Ringkøbing Amt

Foreningsmeddelelser 1996

Årsmødet den 24. marts 1996 blev afholdt gamle herregård Rosenholm og Hornslet på Brejninggaard Efterskole, hvor om­ kirke, som slægten er knyttet til. kring 200 deltagere var mødt frem for at Prisopgaven, der blev udskrevet i 1993, høre museumsinspektør Mette Guldbergs blev besvaret med mange gode indlæg, foredrag: »Vestjylland og verden - vestjy­ og efter prisopgaveudvalgets bedømmelse ske bønder og deres bierhverv«. Mette kunne vinderbidragene præmieres ved en Guldberg fortalte fængslende og engageret lille højtidelighed på Hotel Ringkøbing: om bøndernes mere utraditionelle vare­ 1. præmien gik til Sigurd Lindholt, Sinding produktion med hovedvægt på fremstil­ for »Foreningslivet har givet mig alt«. lingen af tekstiler og sorte potter og her­ 2. præmien fik Ragna Tang, Holmsland for under eksporten af dem. »Foreningsliv i lyst og nød«. På den efterfølgende generalforsam­ 3. præmien gik til Georg Kristensen, H er­ ling aflagde formanden, statsamtmand ning for »Rige år i FDF og DSU«. Thomas Opstrup, beretning om det for­ »Hardsyssels Årbog 1995« - det 89. løbne år. bind i rækken - bragte vinderbidragene Årsmødet 1995 på Hotel Nørre Vinkel, fra prisopgaven. Årbogens redaktion er Lemvig, samlede omkring 140 deltagere, hele tiden på jagt efter stof, der henter som hørte rigsantikvar, dr. phil. Johan Pe­ sit emne fra Ringkøbing Amt og selvføl­ ter Noack fortælle om »1864-1920-1955, gelig helst stof, der kan interessere alle perspektiver på tre episoder i den nationale medlemmer. historie«. Ved medlemsoptællingen pr. 1. januar Sommermødet blev afholdt i ROFI- 1996 havde Historisk Samfund 1.312 centret i Ringkøbing, hvor 140 interesse­ medlemmer. I 1995 var der en tilgang på rede hørte cand.mag. Frank Webers fore­ 32 medlemmer og 51 udmeldinger. Med­ drag: »De vestallierede luftangreb på mål lemstallet er således temmelig stabilt. i Danmark under 2. verdenskrig«. Der er gennem årene forsøgt mange for­ Busturen gik til Ebeltoft og Rosenholm. skellige former for medlemshvervning og Efter rundvisning på fregatten »Jylland« den seneste gælder stadig: - skaf os et nyt besøgtes Farvergården, hvor museumsin­ medlem og De får efter eget valg en ældre spektør Jakob Vedsted fortalte om Ebel­ årbog eller håndbog fra vort lager gratis toft som gammel søkøbstad. tilsendt, så snart det nye medlem er ind­ Derefter besøgtes Rosenkranz’ernes meldt! 152 MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT

Om de økonomiske forhold oplyste be­ mune den 16. marts 1997 og sommermødet retningen, at Historisk Samfund lever af den 15. juni i Thyborøn-Harboøre kom­ medlemmernes årskontingent samt tilskud mune. fra amtet, kommunerne og de lokale pen­ »Hardsyssels Årbog 1996« - det 90. bind geinstitutter. Desuden et årligt tilskud fra i årbogsrækken - foreligger hermed som tips- og lottomidlerne. 2. række, bind 30. Årbogens redaktion er Der er desuden modtaget et eksta tilskud stadig på jagt efter stof om lokaliteter og fra Ringkøbing amtskommune til præmi­ tildragelser i Ringkøbing amt - gerne ak­ ering af vinderbesvarelserne i prisopgaven. tuelt fra vort århundrede. Redaktionens Beretningen sluttede med at takke alle, adresse er: Cand. Mag. Per Hauge Mor­ der har ydet tilskud til Historisk Samfunds tensen, Byskellet 54, 6950 Ringkøbing. virke i 1995. Forfattere, der får deres artikler optaget i Regnskabet, der findes aftrykt på side årbogen, belønnes med 25 særtryk. 155 blev derefter gennemgået. Såvel beret­ ning som regnskab blev godkendt af ge­ LOKALLITTERATUR TIL SALG neralforsamlingen. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Under det efterfølgende valg til styrel­ har udgivet en del lokalhistoriske bøger, sen genvalgtes Gudrun Gormsen, Rudolf som alle vore medlemmer kan købe til fa­ Knudsen og Holger Ejby Villadsen. I ste­ vørpris + forsendelsomkostninger. det for afdøde regnskabschef Børge Niel­ ]. C. Hald: »Ringkøbing amt«, 1833. sen indvalgtes som nyt styrelsesmedlem Genoptryk 1985. Medlemspris: 75,00 kr. gårdejer Viktor Hedegaard, Holstebro. (ikke-medlemmer 100,00 kr.) Sommermødet 1996 blev afholdt søndag »Hardsyssels Årbog«. Af de ældre årgan­ den 9. juni på Ørnhøj Hotel, Trehøje kom­ ge kan følgende erhverves, så længe lager mune, hvor næsten 200 deltagere hørte haves: museumsinspektør Søren Toftgaard Poul­ Årgang: Medlemspris: Ikke-medlemmer: sen, Herning Museum, fortælle om »Fat­ 1929-1930 15 kr. 25 kr. tighusene i Sammelstedby«. Fattighusene 1972-1973 60 kr. 125 kr. som blev placeret på Ørre Hede var et 1975 60 kr. 125 kr. socialt eksperiment skabt på initiativ af den 1977-1990 60 kr. 125 kr. stedlige godsejer, hvis filosofi var, at de 1991-1992 90 kr. 140 kr. fattige skulle kunne forsørge sig selv, når 1993 135 kr. 160 kr. blot det offentlige gav dem hus, jord og 1994-95 125 kr. 160 kr. sædekorn. Problemet var blot, at langt Alfred Kaae: »Fæster og husbonde i størsteparten af beboerne var enten kvin­ Hammerum herred«, 1971. Medlemspris: der, børn, gamle eller handicappede, og 12,00 kr. (ikke-medlemmer 25,00 kr.). projektet led derfor en krank skæbne. Arne Vagn Nielsen: »Ringkøbing amt Efter foredraget og det fælles kaffe­ geologi og landskab«, 1982. (Hardsyssel- bord var der besøg på det nyetablerede, håndbog, 1). Medlemspris: 50,00 kr. (ikke- men velindrettede Trehøje Museum i medlemmer: 80,00 kr.) Ørnhøj. Ejner G. Pedersen: »Hærvej og hedevej Næste årsmøde afholdes i Skjern kom­ iHardsyssel«, 1986. (Hardsyssel-håndbog, MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT 153

2). Medlemspris: 87,00 kr. (ikke-medlem- Ved formiddagskaffen på Danehofkro- mer: 125,00 kr.). en fortalte Nyborg Museums formand, Gunnar Rønn og Jens Krogh: »Kirke­ forfatteren Nils Aage Jensen, om Nyborg skibe i Ringkøbing amt«, 1992. 103 sider, Slot, der blev bygget ca. 1170 som led i en ill. (Hardsyssel-håndbog, 3). Medlemspris: række fæstninger til forsvar af det danske 98,00 kr. (ikke-medlemmer: 148,00 kr.). rige og nu landets ældste verdslige byg­ Knud Prange: »Herredssegl og kommu­ ning. Derpå viste han rundt. nale våbener i Ringkøbing amt«, 1979. Bagefter fik man et indtryk af de store Medlemspris: 12,00 kr. (ikke-medlemmer: voldanlæg, der har omgivet byen, gik 25,00 kr.). gennem den 40 meter lange Landport, »Register til Hardsyssels årbog 1907- der indtil 1869 blev låst kl. 22 - den ene­ 1966«, 1977. Medlemspris: 48,00 kr. (ikke- ste forbindelsesvej mellem Øst- og Vest- medlemmer: 80,00 kr.). danmark. »Register til Hardsyssels årbog 1967- Der blev tid til et kort besøg i Nyborg 1986«, 1988. Medlemspris: 50,00 kr. (ikke- Kirke med Fyns højeste kirkespir. medlemmer: 80,00 kr.). I Odense domkirke, Sankt Knud, for­ Peter Skautrup: »Hardsyssels stednav­ talte guiden Karen Esbjerg om det store ne«, 1979. Medlemspris: 12,00 kr. (ikke- gotiske bygningsværk og om Claus Bergs medlemmer: 25,00 kr.). altertavle med ca. 300 udskårne figurer, en af Nordeuropas smukkeste, samt om kon­ HISTORISK SAMFUND gegravene, især Knud den Helliges, men FOR RINGKØBING AMT også kong Hans’ og Kristian den Andens. Alle interesserede kan blive medlem. Det I frilandsmuseet Den fynske Landsby årlige kontigent er 125 kr., som opkræves kom solen rigtigt frem, så man kunne nyde sammen med »Hardsyssels Årbog« ved den medbragte mad og derpå selv gå på udgivelsen i oktober måned. opdagelse i de gamle huse og gårde fra Indmeldelse kan ske til alle styrelses­ 1700- og 1800-tallet, før turen gik hjemad medlemmer eller ved henvendelse til se­ ad den gamle snoede Rugaards Landevej kretæren, bibliotekar Erik Nørgaard, Ud­ gennem smukt nordvestfynsk landskab. sigten 6, 7620 Lemvig, tlf. 97 82 22 55. Alle nye medlemmer kan få den sidst HISTORISK SAMFUND FOR udkomne »Hardsyssels Årbog« tilsendt til RINGKØBING AMTS STYRELSE normal medlemspris, hvis det ønskes. U d­ meldelse sker ved skriftlig henvendelse til Redaktør Mogens Bendixsen, Spinkelbjerg 8, Gjellerup, sekretæren. 7400 Herning. Tlf. 97 11 84 80. Historisk Samfunds møder arrangeres i Indvalgt 1992, tilknyttet redaktionen fra 1992. samarbejde med Folkeuniversitetet. Museumsinspektør Gudrun Gormsen, Tjørnevej 46, Mejdal, 7500 Holstebro. BUSTURE. MEDDELELSER FRA Tlf. 97 40 18 87. Indvalgt 1993. TURLEDEREN Gårdejer Viktor Hedegaard, Historisk Samfunds bustur til Fyn lørdag Hedegårdsvej 11, Borbjerg, den 1. juni 1996 havde et halvt hundrede 7500 Holstebro. Tlf. 97 46 10 03. deltagere. Indvalgt 1996, kasserer fra 1996. 154 MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT

Deltagere i busturen nyder madpakken foran den gamle fynske birkedommerfængsel, hvor her­ remanden kunne indsætte genstridige bønder.

Journalist Asta Thomsen Jensen, Lærer Holger Ejby Villadsen, Arnborgvej 43, Borris, 6900 Skjern. Apollovej 115, 6960 Hvide Sande. Tlf. 97 36 60 17. Tlf. 97 31 14 38. Indvalgt 1993, Indvalgt 1994. medlem af årbogsredaktionen fra 1993. Advokat Rudolf Knudsen, Redaktør Jørgen Østergaard, Bredgade 2, 6920 Videbæk. Rugvænget 41, 7400 Herning. Tlf. 97 12 33 28. Tlf. 97 17 34 66. Indvalgt 1975, Indvalgt 1987, næstformand fra 1992. medlem af årbogsredaktionen fra 1975. Cand. mag. Per Hauge Mortensen, Kassererkontor: Byskellet 54, 6950 Ringkøbing. Pile Allé 102, 7500 Holstebro. Tlf. 97 32 26 35. Tlf. 97 42 23 20. Giro 6 43 92 33. Indvalgt 1995, årbogsredaktør fra 1995. Redaktion: Bibliotekar Erik Nørgaard, Cand.mag. Per Hauge Mortensen, Udsigten 6, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 22 55. Byskellet 54, 6950 Ringkøbing. Tlf. 97 32 26 35. Indvalgt 1992, sekretær fra 1993. Sekretariat: Statsamtmand Thomas Opstrup, Bibliotekar Erik Nørgaard, Granhøj 3, 6950 Ringkøbing. Holstebro Bibliotek, Tlf. 97 32 60 72. Kirkestræde 11, 7500 Holstebro. Indvalgt 1983, formand fra 1983. Tlf. 97 42 33 99. Fax. 97 42 62 39. REGNSKAB 155

Regnskab for 1995

Indtægter: Medlemskontingent...... 161.700,00 Salg af årboger...... 12.159,00 Salg af kirkeskibe...... 1.470,00 Salg af Hærvej og Hedevej i Hardsyssel...... 278,40 Tilskud fra kommuner og amtskommune (spec.)...... 19.700,00 Tilskud fra pengeinstitutter ( spec.)...... 10.000,00 Tilskud fra Tips og Lottomidler 1994 ...... 7.070,00 Renteindtægter...... 3.783,37 216.160,77 Udgifter Årbogens trykning...... 94.315,00 Ekspedition og porto vedr. årbogen ...... 41.362,75 Honorarer vedr. årbogen...... 6.550,00 Prisopgave...... 6.000,00 Kontingent D LF ...... 3.000,00 Moms m .v ...... 1.345,00 Kontorudgifter...... 10.235,75 Porto og telefon...... 12.142,25 Annoncer, møder og foredrag...... 23.984,12 198.934,87 Resultatopgørelse Indtægter...... 216.160,77 U dgifter...... 198.934,87 Overskud for 1995 17.225,90 Status pr. 1/1 1996 Aktiver: Beholdning Vestjysk Bank...... 114.054,20 U nibank...... 1.530,27 G irobank...... 10.782,95 126.367,42 Passiver: Egenkapital pr. 1/1-1995 ...... 109.141,52 Overskud for 1995 ...... 17.225,90 126.367,42

Kassebøger kontrolleret med bilagene. Beholdninger (Bank og giro) ved årets slutning afstemt. Intet fundet at bemærke. Holstebro, den 19. mans 1996. Else Madsen N. P Lægaard 156 REGNSKAB

Specifikationer

Tilskud fra kommuner og amtskommune: Aulum-Haderup...... 500,00 A askov...... 1.000,00 Brande...... 500,00 E gvad...... 500,00 Holmsland...... 300,00 H erning...... 2.000,00 Holstebro...... 1.000,00 Ikast...... 500,00 Lemvig...... 300,00 Ringkøbing...... 1.500,00 Struer...... 1.000,00 Thyholm...... 200,00 Trehøje...... 500,00 Ulfborg-Vemb...... 1.000,00 Videbæk...... 500,00 Vinderup...... 400,00 Amtskommunen...... 8.000,00 19.700,00

Tilskud fra pengeinstitutter: Nordvestbank Lemvig...... 500,00 Ringkjøbing Bank...... 2.000,00 Ringkjøbing Landbobank...... 1.500,00 Skjern B ank...... 500,00 U nibank...... 1.000,00 Vestjysk B ank...... 1.000,00 Nykredit...... 1.500,00 M idtbank...... 2.000,00 10.000,00

Annoncer, møder og foredrag: Årsmøde...... 5.111,63 indbydelser...... 4.633,75 annoncer...... 2.474,78 Sommermøde...... 4.422,00 indbydelser...... 2.078,75 annoncer...... 2.941,46 Styrelsesmøder m.v...... 1.705,00 Underskud/udflugt...... 616,75 23.984,12 Register omfattende personer (personer, der bare er nævnt, men ikke videre omtalt, er udeladt), stednavne og emner. B angiver billede, K henviser til kort.

Andersdatter, Ane (Ørre) 125 Gammelvind 12 Arbjerg-teglovnen B 49 Gejl, Laurids 80, 81 Askov (Ørnhøj) B 35 Grønborg, Johannes (bibliotekspioner) 89, 90, 92 Grøntoft (boplads) 6 Bastenråtoft 12 Bennedsgårds teglovn 59 Halkær Mose B 9 Beyer, Jens Andersen (købmand, Hoven) 80 Hans Aae’s boder (Søndervig) B 67 Bisteraa 12 hedeopdyrkning 33, 35-36 Bomhuset (Ringkøbing) 112, 113 Hedeselskabet 34 Bustenraa 12 Herning Folkebibliotek (forening) 85 Bøndergaard, Laurids (bommand, Ringkøbing) 112, Holstebro gi. Rådhus 58 B 112, 113, 114, B 114 Hover 7, 12, 13, B 14 Hover Sogn K 13 Christensen, Alfred (musikhandler, Holstebro) 131 Hover Å B 31 Christensen, Laurids Gejl 80, 81 Husby Sogn 61, 62, K 63, 66, 68-72 Christensen, Mathea (lærer, Kollund) 86 Christensen, Orla (Struer) 133 Jensen, Anker (lokofører, Struer) 131 Clausen, Egon 139 Jensen, Mourids (købmand, Hoven) B 78 Cyklestien Ringkøbing-Søndervig B 107, B 110, Jensen, Ole (klitfoged, Husby) 70 B 114, B 120, K 106 Jerne, Niels Th. (redaktør, Herning) 89 Dalgas, Enrico 34 Jespersen (kaptajn) 140 »Danmarks Folkebogsamlinger« (forening) 85 Dejbjerg Præstegårdshave B 143, B 145, B 146, kajakbygning 132, 133 B 147, B 149 Kirk, Gjertrud Johanne Ferdinantsdatter (Husby) 72 Dinesen, Jens Chr. (Kollund) 83, B 90 Kirkegård (Hoven) 78 Dinesen, Karen (Kollund) B 90 Klit, Adser Jens Christiansen (Husby) 71 Dueholm, Astrid B 114 Klokker, Mathias (cykelhandler, Ringkøbing) 105 Døssing, Thomas (biblioteksdirektør) 85, 97 Kobberup, Frederik (Struer) 133, 136 Kobberup, Sv. Helge (Struer) 132 Feilberg, Ludvig (præst, Husby) 68-69 Kodal Sig (Nr. Omme) B 21 fiskeri 64, 66 Kollund Skole B 84 fiskerleje B 65 Kvindehøjskolen B 80 folkebiblioteksbevægelsen 84 Købmandsgården (Hoven) B 79, B 80 folkemarkeder 73 Fomsgaard, Gunnar B 114 1er 49 Fugletårnet (Sandene) B 109 Lønborg Sogn 144, 145, 148, 150 lønninger (tyende-) 74 GI. Sogn Kirke B 119, 121 GI. Sogn Mølle B 120, 122 158 REGISTER

Madsen, Simon Chr. (Kollund) B 93 stednavne 10 Mortensen, Jens Kås (Struer) 137, 138 Steenberg, A. S. (adjunkt) 85 mosebrug 9 St. Hoverdal B 37 Mosegården (Kollund) B 99 strygning (mursten) 57 Munk, Kaj (præst, Vedersø) 139 Stråsø Plantage B 40 Møller, Marius (forfatter) 100-102 Stråsø Skole B 40 Stråsøgård B 40 Nielsen, Niels (lærer, Kollund) 86, B 86 Svendsholm-teglovnen K 48, B 52, B 54, B 60 Noes, Peder (købmand, Ringkøbing) 117 Sønderby, Marius (gårdejer, Idom) 123, B 124 Nørgaard, Carl M. (lærer, Kollund) 86 Sørensen, Gerhard (Struer) 132 Nr. Vosborg Teglværk, 58 Tang, Ragna (folkedanseleder, Holmsland) 122 Omgård (boplads) 6 tegl brænding 53 torvedag (Ringkøbing) B 71 Petersen, Svend (Struer) 138 tørveskær 9 pollenundersøgelse 15 Ulfborg Sogn K 38 Sandene 120 Sandgård (Kollund) B 103 Vadstrup B 7 skolelærerlitteraturen 91 Vibholm (Madum) 45 Skougaard, Klaus Svendsen (præst, Husby) 61 Skovbjerg Bakkeø K 11, K 19 Zuschlag, Carl (Struer) B 129 skovtilplantning 33, 37-39 skudsmålsbøger 68-69 æltning (1er) 56 Skærum Mølle 46 Solsø 15 Ørnhøj B 32 Staby Sogn K 46 Hardsyssels Årbog

INDHOLD

Claus Chr. Koch og Per Grau Møller: Skovbjerg Bakkeø - et kulturlandskabs forvandling Rudolf Uhre: Svendsholm Teglovn Kirsten Linde: »Afgået til Ribe Marked for at søge tjeneste« Kr. Hvelplund Jensen: Houen sogns store købmand Mourids Jensen Ulrik Lehrmann: Læsning på landet - Kollund og Omegns Læseforening 1899-1924 Rigmor Kryger: Cyklestien Ringkøbing-Søndervig Joh s. E. Sønderby: Ligsynsmænd Ove Høyer: En kajakklub startes. Erindringer fra Struer Kajakklub 1941-50 Inger Smedegaard: Grundlovsfest og sangleg i Dejbjerg præstegård Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Regnskab Register