Steffen Heiberg: De På Grundlag Af Deres Godsbesiddelse Var Før Adelsvældens Fald Pligtige at Stille
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Debat de egentlige taksationer angiver, hvor mange Steffen Heiberg: de på grundlag af deres godsbesiddelse var Før adelsvældens fald pligtige at stille. Taksationerne følger altid de fire hovedlandskaber, men jeg tror, der er Knud J. V. Jespersen: Rostjenestetaksation grund til stærkere end forfatteren at under og adelsgods. Studier i den danske adelige strege, at taksationerne ikke blot angiver rostjeneste og adelens godsfordeling. (Odense deres gods i det landskab, hvor de er blevet 1977, 327 s. kr. 110.) indbragte fuldt fortjent takseret, men deres gods overhovedet. Til sin forfatter den filosofiske doktorgrad. Af en gengæld kunne hver enkelt adelig selv vælge i disputats at være er bogen kortfattet, men hvilket landskab, han ville lade sig taksere. meget stofmættet. Forfatteren har virkelig be Taksationerne siger således ikke noget om stræbt sig på at beskrive og forklare de vitter fordelingen af de enkelte adeliges gods på de ligt ofte meget indviklede sammenhænge så forskellige landsdele. kort og koncist som muligt. Denne prisværdi Eksempelvis finder vi 1638 Joachim Beck ge bestræbelse på at koncentrere fremstillin til Hofdal takseret i Jylland, selv om hans gen har paradoksalt nok ført til, at enkelte gods overvejende lå i Skåne. Årsagen er for sætningsperioder er blevet overlæsset med mentlig, at han som lensmand på Bøvling har ræsonnementer, hvilket kan vanskeliggøre til fundet det mest hensigtsmæssigt at lade sig egnelsen for ikke-specialister. Undersøgelsen taksere i Jylland. I øvrigt er det karakteri har til gengæld præcist formulerede mål, den stisk, at endnu langt ind i det 17. århundrede er dygtigt og stringent gennemført, og kon havde især de store hartkornsejere oftest deres klusionerne er klare, omend det vil fremgå, at gods fordelt på adskillige landskaber. 1638 anmelderen sine steder anser dem for disku takseredes Niels Trolle således til 2294 tdr. table. hartkorn, hvoraf 692x/2tdr. lå på Sjælland, Bogens titel angiver et dobbelt sigte, dels 403 på Fyen, 468V2 i Jylland og endelig 728 i en undersøgelse af rostjenesteinstitutionen, Skåne.1 Når Niels Trolle valgte at lade sig dels af den adelige godsfordeling absolut og taksere på Sjælland, skyldes det formentlig, at relativt fra Christian III frem til Frederik III. her lå hans hovedbesiddelse Trolholm (nuv. Grundlaget er en kritisk analyse af rostjene- Holsteinborg), og her havde han len, nemlig stetaksationerne, der munder ud i en konsta København. Når godset endnu ofte lå så tering af, at disse tilbyder et kildemæssigt spredt trods alle bestræbelser på at koncen bedre grundlag for en analyse af den adelige trere besiddelserne, skyldtes dette i nogen godsfordeling end den »counting manors«, grad den mærkværdighed, at der i dette som Svend Aage Hansen brugte i sin bog om adelsvældens klassiske tidsrum hverken eksi adelsvældens grundlag. Dette er ikke nogen sterede et primogeniturinstitut eller mulighe ny erkendelse for så vidt, den er en af forud der for at båndlægge jordegods i form af len sætningerne for E. Ladewig Petersens adels- og stamhuse, hvorfor selve arveprocessen historiske arbejder, men Knud J. V. Jesper nødvendigvis medvirkede til at sprede den sen underkaster som den første de eksisteren enkeltes besiddelser, selv om man ved mage de taksationer en mere indtrængende kilde skifter søgte at begrænse spredningen. Dertil kritisk analyse med henblik på datering og kom, at perioder med stærk uro på det adelige ophavssituation. Der er grund til med forfat godsmarked som det 17. århundredes første teren at fremhæve forskellen mellem møn- to—tre årtier yderligere befordrede sprednin stringslister og egentlige taksationer, hvor de gen. Et karakteristisk eksempel er Eske første er mindre anvendelige, da de kun ud Brock, landets største godsejer i 1625 med trykker, hvor mange ryttere hver enkelt adelig 7634^2 tønder hartkorn, som i forhold til sit faktisk stillede ved mønstringerne, mens kun hartkornstal ejede forholdsvis fa hovedgårde, 1. Danske Mag. 5, I, 1887-89 s. 182. 85 Debat men til gengæld kolossale mængder strøgods hartkornstaksationer, nemlig 1638, 1647 og navnlig i Jylland og Skåne.2 1652, tjener da også som grundlaget for på Med henblik på en bestemmelse taksati ligning af hartkornskontributioner dvs. skat onernes anvendelighed som kilde til den ab ter foruden som grundlag for ansættelsen af solutte og relative godsfordeling analyserer rostjenesteryttere. dr. Jespersen påligningsgrundlaget. Centralt Jespersens undersøgelse af taksationernes står rostjenesteforordningen af 1625, der kildeværdi, påligningsgrundlaget og rostjene- fastslår et proportionalt påligningsgrundlag steinstitutionens placering i den politisk-ad- på 312 tdr. hartkorn pr. rostjenesterytter. Je ministrative udvikling fremkalder i det hele spersen viser, at princippet med et gennem taget ingen alvorlige indvendinger. Med de snitligt påligningsgrundlag på godt 300 tdr. reservationer forfatteren selv gør opmærksom er anvendt allerede ved taksationen 1587-88, på, afgiver rostjenestetaksationerne et bedre således at vi for hele Christian IVs regerings grundlag end andet materiale for en undersø tid har at gøre med et forholdsvis ensartet gelse af den adelige godsfordeling i dette tids påligningsgrundlag med forbehold for de for rum. Der er dog grund til at gøre opmærksom holdsvis få ændringer i de til grund liggende på, at de manglende taksationer fra Jylland takster. Væsentlig er dr. Jespersens konstate og Fyen til en vis grad kan rekonstrueres ved ring af, at frem til 1609 blev den proporti hjælp af landkommissærregnskaberne fra de onale påligning ikke altid konsekvent gen pågældende områder 1647-48. 1647 bevilge nemført for de store hartkornejeres vedkom de adelen en kontribution til landekisterne på mende, således at taksationerne indtil da i et 24 sk. af hver tønde hartkorn, og for så vidt vist begrænset omfang vendte den tunge ende kontributionerne blev betalt, kan man ved nedad. hjælp af de beløb, de enkelte adelige kontribu- I tilknytning til sine analyser af taksati erede med, beregne størrelsen af deres hart onernes kildeværdi gennemgår dr. Jespersen korn.3 institutionens historie. Udfra den centrale Efter anmelderens opfattelse er det mest iagttagelse at den våbentekniske og taktiske spændende i Jespersens bog analysen af de udvikling i løbet af perioden berøvede adelen sociale grupperinger inden for adelen på bag dens hidtidige militære magtmonopol og grund af taksationernes oplysninger om de tvang den til at vise sin eksistensberettigelse enkelte adeliges besiddelser. Det er tydeligvis som embedsmænd og statstjenere, konstate forfatterens ambition at prøve at sætte det rer Jespersen, at der sker en udvikling af ros- skel mellem høj- og lavadel, som efterhånden tjenesteinstitutionen bort fra en struktur, hvis adskillige historikere implicit har arbejdet forudsætning var en betydelig regional auto med i deres studier uden at sætte det direkte. nomi og en opfattelse af rostjenesten som en Endvidere fremgår det, at Jespersen anser særlig gunst, adelen viste staten, til en stadig dokumentationen af en sådan social lagdeling mere udpræget centraldirigering af ros tjene inden for adelen af stor betydning for forkla sten indtil den som følge af reformerne ringen af de politiske kræfter i Danmark i 1609—14 og 1623-25 nærmest kommer til at årene op mod 1660. Der er næppe tvivl om, at fremstå som en statslig prioritet på det frie Jespersen har modsætningen mellem den me jordegods. Jespersen fremhæver som et signi nige adel og rigsrådet, som landkommissære- fikant træk den adelige ros tjenestes relativt nes virke var udtryk for, i tankerne, selv om stigende omfang i henhold til lenenes rostje det vist ikke udtrykkes eksplicit. I sit ud neste. Dette har dog næppe større betydning i gangspunkt er Jespersen tydeligt inspireret af betragtning af, at rostjenesten som sådan blev den engelske gentrydebat, hvis forløb og te af stadig mindre militær betydning. De senere maer han indledningsvis ræsonnerer over. 2. ibid., s. 174, jfr. endvidere C. Rise Hansen, Skiftet efter rigsråd Eske Brock, 1965. 3. Landkommissærregnskaberne findes i RA Militære Regnskaber (MR) IV d. Om kontributionen 1647 se Erslev, Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV’s Tid III, 1890, s. 375. 86 Debat Det er anmelderens opfattelse, at Jespersen sin part af dette spredte jordegods, som han herved tilfører den danske debat væsentlige åbenbart vanskeligt har kunnet afsætte eller impulser, men at han ikke altid perspektivise- koncentrere gennem mageskifter, hvilket sik rer sine resultater tilstrækkeligt. Hvad der kert har vanskeliggjort en rationel godsdrift. problematiserer dr. Jespersens undersøgelse Ved T. B.s død 1640 var arvelodden efter er, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte Eske Brock intakt, men arvingerne måtte fra sammenhæng mellem hartkornets størrelse og gå arvoggæld, da hans ej endomme var behæftet økonomiske status og formåen. Selve begrebet med en gæld på ikke mindre end 180.000 rdr., »en tønde hartkorn« var i virkeligheden ikke et beløb hvis størrelse bedst illustreres ved, at andet end en regneenhed, der brugtes som det så nogenlunde svarede til det årlige pro fællesnævner ved beregninger af de forskellige venu af de visse indkomster af samtlige kro dele, hvoraf godsindtægterne flød, hovedgår nens len i Danmark på dette tidspunkt.6 Som denes eget afkast, landgildeindkomster af for interessant modsætning til Tyge Brahe kan skellig art, gæsteri, skovenes værdi m.m. Men nævnes hans fætter og nabo