Privatarkiver Før 1660 I Rigsarkivet
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATCRER VIII PRIVATARKIVER FØR 1660 I RIGSARKIVET VE D ERIK KROMAN UIJGil' ET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN I KOi\1i\IISSION HOS EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG 1948 FORORD I vistnok højere Grad end noget af Udlandets store Centralarkiver har det danske Rigsarkiv gennem Tiderne betragtet det som en Hovedopgave at indsamle vore Stats mænds, fremstaaende Politikeres og Embedsmænds skrift lige Efterladenskaber. En Række Samlinger, knyttet til den danske Adels Storhedstid i det 16. og 17. Aarhun drede opbevaredes længe i Kirker og andre offentlige Byg ninger og er derfra efterhaanden gaaet over i Rigsarkivets Eje. Paa mange Maader indeholder de vigtiga Supple menter til Samtidens mere omfattende Embedsarkiver og giver oplysende Bidrag til vort Lands og Folks politiske, sClciale og kulturelle Historie. Adskillige af dem tegner desuden levende og fyldige Rids af en Række særprægede og betydelige Personligheder. Den foreliggende Registratur er - delvis paa Grund lag af flittige Forgængeres Optegnelser og Forarbejder - udarbejdet af Arkivar E. Kroman, ved den endeli ge Re digering bistaaet af Frøken Ruth Engelhard Jensen. For tegnelsen, omfattende Rigsarkivets Samling af Privat arkiver fra Tiden før Enevældens Indførelse, slutter sig til den tidligere foreliggende Registratur over Privatarkiver fra det 19. Aarhundrede (Vejledende Arkivregistratur IV, 1923). Forhaabentlig vil det ad Aare lykkes at offent li ggøre tilsvarende Fortegnelser over Privatarkiver fra sidst e Halvdel af det 17. og fra det 18. Aarhundrede. Først da vil Rigsarkivet have opfyldt sine Forpligtelser overfor og have lettet Benyttelsen af et Kildemateriale, som er af saa væsentlig Betydning for vor hi storiske Forskning. Rigsarkivet, September 1947. Axel Linvald. INDHOLD Side Forord.... ... .............. ................ V Indledning . IX Registratur . l Personnavneregister . 167 INDLEDNING Hovedmassen af Privatarkiver før 1660 udgøres af den gamle danske Adels Arkiver. Naar 1660 er sat som Grænse for denne Registratur, skyldes det, at netop disse Arkiver paa det Tidspunkt svinder stærkt ind, og at der overhove det er bevaret meget faa Privatarkiver fra Tiden omkring 1660. Privatarkiverne før 1660 danner saaledes en nogen lunde afrundet Gruppe. Af de faa Arkiver, som gaar paa tværs af det nævnte Aar, vil som Regel Arkiver fra Personer, hvis Virksomhed hovedsagelig Jigger før 1660, være med taget. Naar saa forholdsvis mange og delvis store Arkiver fra den gamle Adel er bevaret, skyldes det de særlige ForhoJd, hvorunder Adelens Arkiver blev op b evareV ). Det oprinde lige og naturlige Opbevaringssted for disse har været de adelige H ovedgaarde. Tidligt kom man dog ind paa at søge et mere sikkert Opbevaringssted i Kirkerne eller andre of fentlige Bygninger. For Sjællands Vedkommende blev Hovedopbevarings stedet >> Helliggejsthuset << ved Helliggejst (H elligaands) Kirke i København, en Del af de gamle Klosterbygninger, hvor Brevene henstod i Brevkister. Oprindelig har Opbevarings stedet formodentlig kun været t ænkt som midlertidigt, men i mange Tilfælde bl ev Kisterne staaende efter de paagæl• dende Personers Død. Vistnok paa Christian IV 's Tid over flyttedes d e til et Kapel ved Frue Kirke. Allerede tidligere nævnes det for øvri gt , at der henstod Brevkist er i Frue Kirke. Brevkist erne gik i Tidens Løb næsten i Glemme, 1 ) Om Adelsarkivernes Overleverin g se Kr. Erslev i Repertorium di pl. regn i Dani ci l . Rk. Bd . IV S. 109 og navnlig Will. Christensen i 2. Rk. Bd. VIII S. 258 IT. x men efter Københavns Brand 1728 blev de fremdraget og overførtes til Gehejmearkivet. Brevene bl ev her ikke holdt samlede, og det er derfor ikke muligt i Enkeltheder at fast slaa, hvad der er kommet til Arkivet ad denne Vej. Histo rikeren Hans Gram nævner summarisk, at en stor Del af Brevene havde tilhørt Esge og Anders Bille, Mogens Gyl denstierne og Peder Oxe. Mens Pergamenterne indordnedes i den saakaldte Voss' Samling (Topografisk Saml. paa Perg. ), hvorfra de senere sammen med andre Breve gik over i Sam lingen Pric;atarkic;er paa Pergament, blev Papirsbrevene for delt i forskellige Samlinger som Danske Kongers Historie, Danske Samlinger og Topografisk Samling paa Papir. En væsentlig Del af dem blev dog holdt sammen under Beteg nelsen Samlinger til den danske Adels Historie, hvori der imidlertid ogsaa fandtes Bestanddele, som var kommet andetsteds fra. 1826 afleveredes den sidstnævnte Samling til Kgl. Bibliotek, men tilbageleveredes 1888 til Gehejme arkivet. Dele af Samlingen var dog i Mellemtiden blevet udskilt og kom ikke tilbage, og adskillige Breve, hvoriblandt ogsaa Breve fra de her registrerede Arkiver, findes derfor stadig paa Kgl. Bibliotek og er saaledes ikke medtaget i nærværende Registrant. Efter at Samlingen var kommet tilbage til Arkivet, indordnedes den i den store Personalhist. Samling, som afSecheromdøbtes til Pric;atarkic;er paa Papir. For den fy n sk e Adels Breve skal Opbevaringsstedet have været Domstuen i Odense,. hvor det fynske Landsting holdtes, men disse Breves Skæbne er ikke kendt. Den j y ske Adel havde sine Breve i Viborg, dels i Dom kirken og dels i Domhuset, hvor det nørrejyske Landsting havde Sæde. Mens de første er gaaet t abt, maaske ved Dom kirkens Brand 1726, er de sidste i ret stort Tal bevaret. En stor Del Pergamenter kom til Danske Selskab, hvorfra de 1849 afgaves til Gehejmearkivet. Dokumenterne var ordnet i en kronologisk Række, Danske Selskabs M em braner, men blev af Kr. Erslev kort efter hans Tiltrædelse 1 som Rigsarkivar 1916 ) indordnet i den nydannede Samling Pric;atarkic;er paa Pergament. Af Arkiver, der ad denne Vej ') Meddelelser fra Rigsarkivet 1916-20. S. 25 IT. XI er kommet til Rigsarkivet , kan nævnes Erik Christiernsen Fastis, Christoffer Lykkes, Timme Rosenkrantz' og hans Søn Erik Timmesen Rosenkrantz' Arkiver. Papirsbrevene blev derimod i Viborg og afgaves først ved det jyske Lands arkivs Oprettelse til dette, hvor de stadig befinder sig. Ogsaa paa anden Maade end gennem de adelige Brevkister i København og Viborg er Breve og Dokumenter fra Privat arkivernaaet ind til Rigsarkivet. Af de mange Dokumenter, som stadig henlaa paa Herregaardene, fandt et stort Tal i 18. Aarhundrede Vej til de talrige Samlere. Gennem disse samledes Dokumenterne hos de lærde Selskaber Danske Selskab og Genealogisk-heraldisk Selskab og i KlefJenfeldts Samlinger og naaede ved Aflevering eller Køb af disse til forskellige Tider ind i Arkivet. I 19. Aarhundrede fandt paa lignende Maade en Del Dokumenter fra Herregaarde Vej til H istorisk- genealogisk ArkifJ, som oprettedes af Tyge Becker 1845 under Christian 8.s Bevaagenhed. Efter denne Konges Død gik ogsaa disse Samlinger ind i Arkivet, hvor Tyge Becker selv fik Ansættelse. I nyere Tid er adskillige Arkiva lier kommet direkte fra Herregaardene til Arkivet. De er dog som Regel blevet holdt samlede som Godsarki fJe r og er saa ledes ikke medtaget i denne Registratur. En Del Stykker er endvidere kommet til Arkivet ved forskellige Afleverin ger fra Kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket. Rigsarkivets Samling af Privat arkiver er endelig blevet i høj Grad forøget ved Opløsningen af ældre Samlinger i Rigsarkivet som Danske Konge rs Historie, Danske Samlinger, N orske Samlinger, de forskellige Samlinger af Dokumenter fra de skaanske ProfJinser, Topografisk Samling paa Papir, BrefJ e fra lærde Mænd, R igsraadsbrefJe, KanslerbrefJe m. m. Et stort Antal kgl. Missiver stammer fra Lensregnskab erne. Den her foreliggende Registratur omfatter baade PrifJat arkifJer paa Papir og PrifJatarki fJe r paa Pergament. Af de sidst e er dog kun medtaget den alfabetisk ordnede Række, men ikke den kronologiske Række, som omfatter c. 500 Perga mentsbreve og bestaar af Pergamenter hidrørende fra Perso ner uden Slægtsnavne eller af Pergamenter, som vanskeligt XII har kunnet henføres til en bestemt Person. Udeladt er end videre de to mindre Rækker Adelsdiplomer og LærebreCJe m. m., som ligeledes er ordnet kronologisk, samt Rigsarkivets Samling af GodsarkiCJer. Grundlaget for Registraturen danner Rigsarkivets skrevne Registraturer over Privatarkiver paa Pergament og paa Papir. De to Grupper er i Rigsarkivet blevet ordnet paa helt forskellig Maade, idet Pergamenterne inden for hvert Arkiv ligger rent kronologisk uden Hensyn til Dokumenternes Art, og de er registreret saaledes, at der for hvert Pergament er en Seddel med en kort Regest. I nærværende Registratur nævnes kun Begyndelses- og Slutningsaaret for Rækken af Pergamentsbreve. Flertallet af Privatarkiverne paa Papir har derimod længe været sagligt ordnet. Da Registratu rerne, som i Modsætning til Registraturerne over Perga mentsbrevene er stærkt summariske, var blevet udarbejil et gennem en lang Række Aar af mange forskellige Arkiv embedsmænd, var Ordningsprincipperne ved de forskellige Arkiver ikke sjældent meget afvigende. Ved et fornyet Gen nemsyn er der nu blevet gennemført en ensartet Systematik1), og en Mængde Privatarkiver, hvorover der ikke tidligere havde foreligget Registraturer, er blevet registreret . De to Hovedafdelinger PriCJatarkiCJer paa Pergament og paa Papir er i Registraturen over Arkiver, i hvilke begge Grupper find es repræsenteret, betegnet I og II. Hvor Arki vet udelukkende er paa Papir, er det ikke særlig bemærket. Arkiverne er i Registraturen ordnet alfabetisk. Personer, der har samme Fornavn og Efternavn, er dog ordnet krono logisk efter Dødsaaret :uden Hensyn til et eventuelt Patro nymikon. De adelige Slægtsnavne anføres med den i Nyt dansk Adelslexikon og Adelsaarbogen fastsiaaede