DOCSLIB.ORG

Biografiske Data Om 330 Norske, Norskfødte Eller for Nogen Tid I Den

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Biografiske Data Om 330 Norske, Norskfødte Eller for Nogen Tid I Den Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Biografiske data om 330 norske, norskfødte eller for nogen tid i den norske armé ansatte generalspersoner, 1 6 2 8 — 1 8 8 5 , samlede af C . J. A nker, kaptein ved Norske jægerkorps. Med 1 portræt i træsnit samt 63 portræter i lystryk. Kristiania. Forlagt af Alb. Cammer meyer. 1885. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS OSCAR G USTAF ADOLPH, GENERALMAJOR I DEN NORSKE ARMÉ. Trykt i Det Mallingske bogtrykkeri. Lystrykkene er udførte af: Den private opmåling i Kristiania. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS Oscar Gustaf Adolph UNDERDANIGST TILEGNET. I n d h o ld . Side. I. Forord : A . Arbeidets plan; dets k i l d e r ............................................... 5 B. Den norske armés bestanddele fra 1614 til nu .... 10 C. Den norske armés styrelse og dennes arkiv Fra 1640 til nu 27 II. Biografiske data om 288 norske generalspersoner........................31 III. Biografiske data om 1 svensk, 1 østerrigsk og 40 danske generalspersoner, der enten var norskfødte eller for nogen tid ansatte i den norske a r m é ................................................................. 287 IV. Tidsordnede tabeller over Norges statholdere samt over endel norske militære chefer og fæstningskommandanter : 1. Statholdere fra 1577 til 1 8 5 6 ....................................................331 2. Høistbefalende over arméen fra 1628 til nu . 332 3. Cheferne for generalstaben fra 1814 til n u .......................... 335 4 Cheferne for krigsskolen fra 1750 til n u .................................337 5 Cheferne for ingeniørbrigaden fra 1818 til nu . 338 6. Cheferne for artilleribrigaden fra 1818 til nu . 339 7. Cheferne for kavalleribrigaden fra 1818 til nu . 339 8. Cheferne for Norske jægerkorps fra 1788 til nu . 339 Cheferne for infanteribrigaderne fra 1814 til nu : 9. For 1ste Akershusiske infanteribrigade ................................ 34° 10. For 2den Akershusiske infanteribrigade .... 341 11. For Kristianssandske infanteribrigade • 341 12. For Bergenske infanteribrigade • 341 13 For Trondhjemske infanteribrigade ........................................342 14. Cheferne for de norske skiløberkorpser, 1718— 1810 . 342 Fæstningskommandanter fra 1640 til nu: 15. På Fredrikssten . .... ........................345 16. I Fredriksstad ... 347 17. På Akershus ........................ 350 18. På K o n g sv in g e r.............................. 353 19. I Kristianssand .... ... 355 20. På Bergenhus . 356 21. I Trondhjem . .... ........................358 V. Portrætfoitegnelse ............................. .... 360 VI. Personregister ... ... 362 VII, Trykfeil, rettelser og tillæg .... • • 395 330 generalspersoner. I. Forord. Hans Majestæt Kongen har nådigst understøttet udgivelsen a f denne bog. Ønsket om at bidrage mit til at bevare mindet om den norske armés høiest stående mænd har bevæget mig til at udføre arbeidet. A. Arbeidets plan; dets kilder. Ved udtrykket: Norske generalspersoner menes her sådanne, der har indehavt en generalscharge i den norske armé, uanseet om de er fødte nordmænd eller ei. De udenlandske generalspersoner, der enten var norskfødte eller som en tid har gjort tjeneste i Norge, er anførte for sig. Det mål, jeg har sat mig med dette arbeide, er at tilveiebringe en håndbog, hvoraf man om de deri be­ handlede generalspersoner kunde erfare: deres levetid og slægtsforhold, tidspunkterne for deres forsættelser fra den ene stilling til den anden, samt de større begivenheder, hvori de måtte have deltaget m. m. Desværre har jeg kun tildels nået dette mål, hvorfor jeg ved at fremlægge disse data på forhånd må bede om undskyldning for de. mangler, hvoraf de lider: For enkelte 2 generalspersoners vedkommende giver de langt færre op­ lysninger end for andres, nogle udnævnelses-, fødsels- og dødsdatoer mangler ganske, ved de fleste årstal er datoen tilføiet, ved enkelte ikke; undertiden har der i de benyttede kilder været anført indbyrdes forskjellige tidsangivelser for den samme begivenhed, så at jeg imellem har troet at burde anføre to sådanne o. s. v. Trods disse og måske flere ufuldkommenheder, der for en del har sin grund i, at der mangler militær-étater (kalendre) for flere år af det 17de og 18de, ja endog for enkelte år af dette århundrede, — man påstår, at endel af de norske kalendre skal være benyttede til patron­ papir! — mange af étaterne er også slet førte, — s i har jeg dog det håb, at det her fremlagte arbeide kan være til n o gen nytte i militær og i personalhistorisk henseende. De væsentligste af de benyttede kilder er: 1) Armékommandoens kopibøger og korrespondance­ protokoller, generalstabsbibliothekets avancements-bekjendt- gjørelser fra 1808— 1836, dets håndskrevne og trykte anciennitetslister og militær-kalendre fra 1772— 1884, af hvilke sidste der imidlertid mangler 51 årgange. 2) Riksarkivets officersregistre fra 1644— 49, dets be­ stallinger fra 1646— 50 og fra 1558— 60, dets håndskrevne militær-étater fra 1680— 1814, af hvilke der dog mangler 33 årgange. 3) Oberst Vosgraffs håndskrevne rapport fra en sti­ pendiumsreise til Kjøbenhavn 1851. 4) Artillerikaptein Peters' 3 håndskrevne protokoller, indeholdende data om de officerer, der har gjennemgået krigsskolen fra 1750 til nu. 3 5) Personalia i Norsk militært tidsskrift fra 1872— 85 og officiel militær tidende fra 1861— 71. 6) Det kongl. danske geheimearkivs militær-étater fra 1679— 1762, af hvilke der kun mangler et par årgange. 7) Det kongl. danske krigsarkivs militær-étater fra 1764— 1814. 8) Nogle militærkalendre, der findes på universitets- bibliotheket og i det statistiske centralbureau i Kristiania samt i Kristiania militære samfund. 9) B. Moe : Tidsskrift for norsk Personalhistorie og : Aktstykker til den norske Krigshistorie. 10) Norske, svenske og danske statskalendre. 11) Krafts og Langes Forfatterlexikon 1863. 12) O. Vaupell: Den dansk-norske Hærs Historie, 1876. 13) Lange: Norske Samlinger.. 14) Norsk historisk Tidsskrift. 15) Låstbom: Svea och Göta høfdingeminnen 1842. 16) W. Swalin: Konungens norska och svenska stats­ råd 1881. 17) W. Lassen: Norske Stamtavler, 1867. 18) Grev Sandels Statholderskab af dr. Yngvar Nielsen. 19) Grev Platens Statholderskab af dr. Yngvar Nielsen Kr.ania 1873— 75. 20) B. H. v. M. af Morgenstjerne: Om generalløjt­ nant B. D. v. Staffeldts Forhold o. s. v., 1827. 21) Generalmajor W. N. de Seue’s Levnetsløb 1811 22) C. M. de Seue: Historisk Beretning om Norges geografiske Opmaaling. 23) Didrik Schnitler : Det første Aarhundrede af den norske Hærs Historie, Kristiania 1874. 4 24) L. Daae: Det gamle Kristiania, 1871. Norske Bygdesagn, 1870, 1872. Blandede Aktstykker til den norske Krigshistorie. 25) Lexikon over adelige Familier i Danmark og Norge etc., 1787. 26) Lengnicks Stamtavler. 27) Oberst Tidemands Optegnelser, Kristiania 1881. 28) Kontreadmiral H. C. Sneedorff, Kristiania 1884. 29) Faye: Carl XII, 1868. 30) H. P. S. Krag: Kort Underretning om Fredriks- halds By og dens Krigshistorie. 31) M. Arnesen: Gravskrifter. Haandskrevne Optegneker. 32) I. Møller: Mnemosyne. 33) Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, Kristiania 1833— 39. 34) Klüwers Mindesmærker. 35) Barstad: Militær Justits i Norge, 1879. 36) Hoffmanns Efterretninger om danske Adelsmænd. 37) Magasin til den danske Adels Historie. 38) Wilse: Spydebergs Beskrivelse. 39) Baron Henrik v. Rüssenstein, Nykjøping 1846. 40) I. Chr. Berg: Historisk Underretning om Land- værnet, Kristiania 1830. 41) Erslews Forfatterlexikon. 42) Mantheys Danebrogsriddere. 43) Håndskrevne autobiografier i det kongl. danske ordenskapitul, vedrørende 22 norske generalspersoner. 44) Dr. Hertenfeld: Der mil. Maria Theresia Orden, Wien 1857. 45) Nordisk konversationslexikon. 5 46) Johnsen: Haandlexikon 1883. 47) Lafosse: Histoire de Charles Jean, Paris 1858. 48) Sarrans: Histoire de Charles Jean. 49) Norsk Rigstidende fra 1815— 28. 50) Oscar den 1ste som Kronprinds, oversat af Dreyer, 1845. 51) Schinkels minnen ur Sverrigs historia, 1854. 52) Landværnet og den norske staaende Hær. 53) Landsberg: Fredrikshalds Beleiring 1718. 54) Faye: Norge i 1814. 55) Dr. Yngvar Nielsen: De nordenfjeldske Begiven­ heder 1657— 60. 56) Bidrag till Sveriges krigshistoria 1711, 12 och 13 af Oscar Fredrik. 57) Prins Carl af Hessen: Mémoires de mon temps, Kjøbenhavn 1871. 58) Feltmarschal grev L. de St. Germains Memoirer. 59) Kraft og Nyerops Literaturlexikon. 60) Skrevne konduitlister over de norske regimenters officerer 1764. Beror nu i generalstabens krigsarkiv. 61) Riksarkivar Langes optegnelser om den norske armés regimentschefer og kommandanter m. m. (Riksarkivet), 62) Selmers Stamtavler af 1868. 63) H. P. Selmers Samlinger af 1852. 64) Thaarup : Fædrelandsk Nekrolog, Kjøbenhavn 1835— 44. 65) Hofjægermester baron Düring-Rosenkrantz's endnu utrykte værk over familien Rosenkrantz (adr. Urbanslyst pr. Fredensborg). 66) Departementstidende fra 1829 til dato. 67) Personalhistorisk Tidsskrift
Load more

Recommended publications
  • ALE 2009 Nr 1
    NR I 2OO9 Ale Historisk tidskrifi FÖR SKÅNE HALLAND OCH BLEKINGE F Ale Historisk tidskrift för Skåne, Halland och Blekinge utges av De skånska landskapens historiska och arkeologiska förening och Landsarkivet i Lund. Redaktör och ansvarig utgivare universitetslektor Gert Jeppsson, Lund. Redaktionskommitté Docent Peter Carelli, Lund l:c arkivarie fil. dr Elisabeth Reuterswärd, Lund Professor Slen Skansjö, Lund Professor Anna Christina Ulfspurre, Lund Innehåll Sid. Karl Gustav Andersson: Den medeltida allmänningsskogen i södra Albo 1 Johan Andersson: Adeln i Skåne och frågan om avläggandet av- trohetsed till Sveriges kung och krona under våren 1658 8 Annika Knarrsiröm: Grisavad, Rosts täppa och Carl Jonassons Arkeologi pä torp i Skåne och Blekinge 24 Tidskriften Ale utges med stöd från Vetenskapsrådet TRYCKTJÄNST I ESLÖV HB, 2009 Den medeltida allmänningsskogen i södra Albo Av Karl Gustav Andersson Lund Under större delen av medeltiden hade invånarna i Järrestads och Ingelstads härader rätt att fritt utnyttja skogsresursema inom ett betydande område i Albo härad. I det yngre kalundborgska registret från 1551 finns en beskrivning av gränsen för detta om¬ råde som av allt att döma går tillbaka på ett brev utfärdat av Knut Valdemarsson för drygt åttahundra år sedan. Följande artikel syftar till att rekonstruera denna gräns genom att tolka flera av dc ålderdomligt klingande namn som anger densamma och jämföra resultatet med vad som i övrigt är känt om medeltida ägarförhållanden och gränstvister i området. Knut Valdemarssons brev vden Hlortes egen Helnede oc Bolde skou paa then anden side, som the tilffom haffue hafft, saa vnde wy I början av 1180-talet rasade i Skåne ett våld¬ thenom her efftter at nyde skoen thenom till gode, samt uppror, som i första hand tycks ha riktat men grunden schall høre osz till.
    [Show full text]
  • Stortingets Granskning Av Regjeringens Protokoller I 1815- 1816
    Stortingets granskning av regjeringens protokoller i 1815- 1816 Det første kontrollarbeid i den nye unions vår Kandidatnummer: 778 Leveringsfrist: 25. april 2015 Antall ord: 15 789 Nora og Svea en Krans skulle flette Af Egeløvet saa frisk og saa grøn, Og paa din hædrede Isse den sætte: Folkenes Kjærlighed bliver Din Løn. Skjønt skal Dit Liv mellem Børnene svinde. - Nordmand og Svensk - dem Du lige har kjær. Carl! I Norden Dit elskede Minde Evigt, ja evigt uglemmeligt er1 1 Øverland (1896), s.69. Fra sang skrevet av Nansen til Kongen på hans bursdag 7. oktober 1815. i Innholdsfortegnelse 1! FORORD ............................................................................................................................. 1! 1.1! Tema .................................................................................................................................. 1! 1.2! Kilder ................................................................................................................................. 3! 1.3! Videre fremstilling ............................................................................................................ 5! 2! STORTINGETS ENSTEMMIGE BESLUTNING OM OPPRETTELSE AV EN PROTOKOLLKOMITÉ ............................................................................................... 6! 2.1! Representant Nansens forslag om opprettelse av en protokollkomité .............................. 6! 2.2! Nansens argumentasjon ..................................................................................................
    [Show full text]
  • For Rettssikkerhet Og Trygghet I 200 År. Festskrift Til Justis
    For rettssikkerhet og trygghet i 200 år FESTSKRIFT TIL JUSTIS- OG BEREDSKAPSDEPARTEMENTET 1814–2014 REDAKTØR Tine Berg Floater I REDAKSJONEN Stian Stang Christiansen, Marlis Eichholz og Jørgen Hobbel UTGIVER Justis- og beredskapsdepartementet PUBLIKASJONSKODE G-0434-B DESIGN OG OMBREKKING Kord Grafisk Form TRYKK 07 Media AS 11/2014 – opplag 1000 INNHOLD FORORD • 007 • HISTORISKE ORGANISASJONSKART • 008 • PER E. HEM Justisdepartementets historie 1814 – 2014 • 010 • TORLEIF R. HAMRE Grunnlovssmia på Eidsvoll • 086 • OLE KOLSRUD 192 år med justis og politi – og litt til • 102 • HILDE SANDVIK Sivillovbok og kriminallovbok – Justisdepartementets prioritering • 116 • ANE INGVILD STØEN Under tysk okkupasjon • 124 • ASLAK BONDE Går Justisdepartementet mot en dyster fremtid? • 136 • STATSRÅDER 1814–2014 • 144 • For rettssikkerhet og trygghet i 200 år Foto: Frode Sunde FORORD Det er ikke bare grunnloven vi feirer i år. Den bli vel så begivenhetsrike som de 200 som er gått. 07 norske sentraladministrasjonen har også sitt 200- Jeg vil takke alle bidragsyterne og redaksjons- årsjubileum. Justisdepartementet var ett av fem komiteen i departementet. En solid innsats er lagt departementer som ble opprettet i 1814. Retts- ned over lang tid for å gi oss et lesverdig og lærerikt vesen, lov og orden har alltid vært blant statens festskrift i jubileumsåret. viktigste oppgaver. Vi som arbeider i departementet – både embetsverket og politisk ledelse – er med God lesing! på å forvalte en lang tradisjon. Vi har valgt å markere departementets 200 år med flere jubileumsarrangementer gjennom 2014 og med dette festskriftet. Her er det artikler som Anders Anundsen trekker frem spennende begivenheter fra departe- Statsråd mentets lange historie. Det er fascinerende å følge departementets reise gjennom 200 år.
    [Show full text]
  • 'A Mere Ribbon of Silk'?
    Scandinavica Vol 54 No 1 2015 ‘A Mere Ribbon of Silk’? The Abolition of the Norwegian Nobility 1814-1824 David Redvaldsen UCL Abstract The Norwegian Constitution of May 1814 contained several radical provisions. Paragraphs 23 and 108 prohibited the king to create new nobility or bestow other hereditary privileges. While an overwhelming majority at the Constitutional Assembly voted to restrict aristocracy, existing noble families were allowed to retain some of their privileges. This article identifies these families and states what the privileges involved. In November 1814 Norway entered a forced union with Sweden. The remaining rights of the nobility and the institution itself caused dissent between parliament and the Swedish King. In 1816, 1818 and 1821 parliament voted to abolish aristocracy. On the first two occasions the King vetoed the bill, but he reluctantly sanctioned it in 1821. This was because the constitution had established a mechanism whereby parliament could override the royal veto. In return for the king’s sanction, parliament accepted the principle of compensation for lost noble rights and agreed to consider a proposal by the king to institute a new order of nobility without legal privileges. The latter was rejected in 1824 with reference to the constitution. The constitution was thus vital at every stage in abolishing the nobility. Keywords Norwegian Constitution, nobility, noble privileges, Norwegian Parliament, Carl Johan 82 Scandinavica Vol 54 No 1 2015 To an even greater extent than Denmark and Sweden, Norway is known for its egalitarianism. As noted by Ulf Torgersen, the country has no social register, hardly any exclusive clubs, few private schools, no real rival to ‘Epsom, Henley, or the Grand National’ and there are no society pages in Norwegian newspapers (Torgersen 1974: 208, 209).
    [Show full text]
  • Finansarkiverne 1660-1848 Og Generalpostdirektionens Arkiv 1711
    VEJLEDE NDE A R K I V R E G I S T R A l' U R E R. III. FIN AN SARKIVE RNE. 1660 - 1848. GENERALPOSTDIREKTIONENS ARKIV. 17 L1- 1848. VED J. BLOCH UDGI VET AF RIGSARKIVET. KØBENHAVN. I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL. HlOO. FORORD. l Overensstemmelse med den i Fortalen til • Vejledende Ai:­ kivregistraturer II • , 1892, p. III, fastsiaaede Plan fremkommer nærværendeRegistratur over Fin an s ar k i ve r n e (1660-1848) dels som et udfyldende Supplement til Registraturen over Rentekam­ merarkivet, dels som et selvstændigt Hel e, omfattende alle de senere finansielle Koll~gier , Direktioner, Kommissioner m. v. Svarende til den i Rentekammerregistraturens summariske Udsigt over Anvisnings- og Bogholder-Kontorerne 1660-1771 (V . A. II, S. 56-57) opstillede Periodeinddeling er ogsaa Finans­ registraturen delt i tvende meget ulige Tidsrum, hvoraf det første: 1660-80, indtages alene af Assignationsvæsenet *) og Statsbog­ holderiet, der begge tillige fortsættes igjennem hele det andet Tidsrum : 1680-1848. Ved Opstillingen af Tidsrummets øvrige Afdelinger og Grupper har man af praktiske Grunde foretrukket en blandet Ordning fremfor den blot kronologiske eller den strengt systematiske. Som Arvetager af Rentekammerets finansielle Ad­ ministration er Finanskollegiet med derunder hørende Institutioner (1771-1816) saaledes stillet i Spidsen, foran for ældre Finans­ kommissioner, Overskattedirektionen og Skatkammeret, medens Finansdeputationen først er opført efter de med Aaret 18Hi væ• senlig afsluttede finansielle Institutioner, o. s. v. *) De under -Skatkammerets Assignationsvæsen S. 8-30 opførte »Af­ regninger• (1660- 80) ere uddragne af en i Rigsarkivets første Af­ deling ud arb ejdet Seddelregistratur over en der bevaret større Sam­ ling, med Udeladelse af alle Afregninger vedkommende Udgifter fra Tiden før 1060.
    [Show full text]
  • Oslo Katedralskoles Historie 1153–1800 Skolen Og Tiden
    Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Einar Aas Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Skolen og tiden Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted, Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Oslo 2016 (Skolens våpenskjold i mindre utførelse) ©Stiftelsen Oslo katedralskole, Oslo 2016 Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted,Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Boken er satt med Palatino Linotype 11 pkt/13 pkt Grafisk tilrettelegging: Bokproduksjon SA/Ove Olsen ISBN 978-82-992654-7-8 (e-bok) Redaksjonens forord På Oslo katedralskole lå det et 500 sider langt manuskript fra 1930-tallet. Det var et utkast til Oslo katedralskoles historie fra ca. 1150 til omkring 1800, skrevet av Einar Aas (1857–1941). Den som tok initiativet til å gjøre noe med dette var Anders Langangen, pensjonert lektor ved skolen, og gjennom mange år en drivkraft for beskjeftigelse med skolens historie. I 2012 fikk han med seg to tidligere kolleger, Hilde Sejersted og Tore Haakensen, samt Arild Eilif Aasbo, et barnebarn av Aas. Gjen- nom to år arbeidet denne gruppen med å omforme håndskrif- tet til en digital versjon, og, ettersom arbeidet skred frem: med å gjennomgå teksten. Det var på dette tidspunktet at Vibeke Roggen ble invitert med i redaksjonen; hun er førsteamanu- ensis i latin ved Universitetet i Oslo med forskningsarbeider relatert til Oslo katedralskole i eldre tid. Manuskriptet som redaksjonen har hatt som utgangspunkt for sitt arbeid, bærer preg av å være et utkast. Det er tydelig mindre gjennomarbeidet enn Aas’ publiserte skolehistorier: Stavanger katedralskoles historie 1243–1826 (1925) og Kristi- ansands katedralskoles historie 1642–1908 (1932), foruten Kristia- nia katedralskoles historie i det nittende århundre (1935).
    [Show full text]
  • Danmark-Norges Len Og Lensmænd 1596-1660
    ,t^ V V Ti \i *-i 'r ./^\ • ^ MÅ¥, v.„ o ^1^^ # I -^ii !)^ 4^^ 1t M V^P^ i.3^ Digitized by the Internet Archive in 2009 With funding from Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarknorgeslenOOersl Danmark-Norges Len oa Lensmænd 1596-1660. Ved Kr. Erslev. Udgivet af Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. ^^l^Tf^ Kobenhavn. Hoffensberg- & Traps Etabl. — Kobenhavn. 1885. DL, 1985 K oit Tid efter at jeg i 1879 liavde udgivet min Materialsamling til det danske Lensvæsens Historie i det sextende Aarlmndrede^, ind- samlede jeg Oplysninger til derpaa at bygge en lignende Udsigt over Lenenes Forhold lige til Enevældens Indførelse. Jeg tænlvte mig, at Lensvæsenet i det syttende Aarhundrede vilde vise sig lige saa lære- rigt for Brydningerne mellem Kongen og Adelen, som Tilfældet havde været i den foregaaende Tid; imidlertid viste en foreløbig Sammen- stilling af det tilvejebragte Materiale snart, at dette ikke var saa: Kongedømmets Reform af Lensvæsenet var i det væsentlige fuldført inden Kristian den fjerdes Tiltrædelse, og i det syttende Aarhundrede drejede Kampen mellem Konge og Adel sig især om andre Spørgs- maal. Da mine Forventninger om et større historisk Udbj^tte saaledes blev skuffede, lod jeg længe mit Materiale henligge ubenyttet, men da Lenenes Historie fi-a 1596 til 1660 dog har Interesse i adskillige Retninger og især fra et personalhistorisk Synspunkt, har jeg nu gjen- nemgaaet Stoffet paa ny og meddeler Resultatet i det følgende. Planen for dette Arbejde er i Hovedtrækkene den samme, jeg- fulgte i > Danmarks Len og Lensmænd 1513 — 1596«. Ved hvert Len angives, hvilke Lensmænd der har haft det inde i det behandlede Tidsrum; for saa vidt deres Embedstid ikke fremgaar med fuld Sik- kerhed af det ofticielle Matei-iale, antydes dette ved, at Aarstallene er satte med Petit.
    [Show full text]
  • Saa Haffuer Kongl. May. Heraff Frij: 334 Daller
    DET KONGELIGE BIBLIOTEK I 1 < f ' *. • 111 t ' - . M ■ l v *■: r '•v. .:.■ i • v, ',*• ‘.S l ; i .V , . r i . >, ■ ...•'' 0' ;(• '■■'? '■/ •' v‘;i- =■■,< ' ” r&v. v. v;■: 9 "■pil '4J-' , ,V> SKI MEI>I>ELEI,SER FRA INDEHOLDENDE BIDRAG TIL DANMARKS HISTORIE AF UTRYKTE KILDER, UDGIVNE JOH. GRUNDTVIG. I S ? 3 . KJØBENHAVN. £• ‘V; ‘;..v , / - /' ■■■■ pgff?'V ■;•i. ■ ■; tfprÉ. .....- . ^ ■ r? i- t !?f *i « # - ' mm]:a "i ^Ipi? "i: r jr'- i M i '» " --■ i IlpB'M- '■ « _ »i b& M f i . .. ■■iMiK:gSSo,*;. ^ ■, ■- ^ ?> ' V- . .'■ > v 'i-. Wi ' ^i' ';■■ , ■ . v •" . 1 ' y i--..-. •’♦• ■X ‘ • . f , •. ** . t ^ i' m .■■■■ i * • v fcf-:.S mr*™ J » U ' .. ' v- */ i ■ . Bianco Lunos Bogtrykkeri r* ■i,Mr. i I I ’ J ;> >.!•. j - r i • .» i. '.'• i . •'■i.v' Forord. Ved et literærl Foretagende af den Art som det nærværende, der har til Formaal: af en rig, men hidtil kun lidet benyttet Kilde at meddele Offenligheden saadanne Aktstykker eller Ud­ arbejdelser, der kunne tjene til at opklare vort Lands indre Historie i dens forskjellige Grene, vilde det neppe med Billig­ hed kunne ventes, at den lagte Plan strax i den første Aar- gang, paa et saa begrændset Rum, skulde kunne fuldstændig udfolde sig , og man vil derfor finde nærværende Aargang tem­ melig forskjellig fra den foregaaende. Afseet fra det indledende Stykke om Archivels Historie og nogle mindre, om man vil mere tilfældige, Meddelelser af forskjellig Interesse, optoges hin jo af de vigtigste endnu bevarede Bidrag til Chrislian indies Finantshislorie, og i Overensstemmelse med den i Forordet udtalle Hensigt vil man ogsaa her finde tre lignende Bi­ drag fra Formynderstyrelsens og Christian IVdes Regerings­ tid, nemlig Stykkerne III: Lenene i 1593, IV: Rigens Indtægt og Udgift i 1608 og VI: Lensgenanlerne i 1642.
    [Show full text]
  • Reformation, Manors and Nobility in Norway -L00--AN
    Reformation, Manors and Nobility in Norway -L00--AN- By Arne Bugge Amundsen Introduction Since the nineteenth century, Norwegian historians have debated the im- The manor of Laurvigen portance of manors and the nobility. Their answers have generally been Dating from the -./0s, it was built by Ulrik negatively inclined, offering a nationalistic perspective that preferred a Fredrik Gyldenløve (-.@A–-/0C) as the formal residence of the county (grevskap) separate history of Norway excluding Denmark. However, with regard to established for him in -./-. (Photo: John the political, cultural and social realities of Norway’s long relationship with Nilsen) Denmark prior to independence in E EF, it is clear that there is no such separate history – the countries’ histories are deeply intertwined. Norway was colonized by a Danish elite that used the Lutheran Refor- mation in the sixteenth century to take over the positions and the prop- erties of the old Roman Catholic Church and the weakened Norwegian aristocracy. The parts of Norway that were most influenced by this devel- opment were the eastern and western sides of the OsloNord, and parts of Trøndelag and western Norway. In these regions, manors and the nobil- ity were major forces in creating new social, economic, cultural and sym- bolic systems for ruling, for the exercise of power, and for religious and legal control, systems which have many similarities to those of many other European countries. Manors and manor houses constituted important encounters between local and continental cultures, important links be- tween Norway and the political centre in Copenhagen, the capital of Den- mark-Norway, and – not least – provided career opportunities to young and aspiring members of the country’s ruling elite.
    [Show full text]
  • Vallø Og Omegn : En Historisk Skildring
    V eite vssflc e^ ciow nloacist ti^s Slsögtsforslcefnes vib lio tsk 8>Wgisfoi'8><6M68 öidHoiök Ss Sli cis> 3f fo^sliisigsii VIZ-Vsnmsi'k, 8>^gi Li H)3i3. vsi 6i 3p6ci3>- did>>oi6>< msci v§6>'><6>', clsi' si" 63 cls> 3f vo>'S3 fss>>63 d!33cli 33cl6i omfstts^cls 3!ssgi3-, >ok3!- og P6>'3033»1>8i01'i6. 8>ssgi3foi'8><6M68 8!b!>oisl<: >iNp://d!b>>ois><.c>!3-cl9>im3ck.cIK l^vl'siiiiigsii 8>ssgi L- H)3i3^ WWW.3>36gl0gc>3i3.cI>< Ssm-sf/c, sk b/bk/oks/csk mc/s/ro/c/s^ i/ss^kcs^ dsc/s msck 09 UL/6N op/isi/swk. /Vsf cksk c/fs/sf s/9 om s /c /w i/s^Zcs^ /7„o^ op/rsi/s-^skks/? s/^ uck/sbsk, /csn ckv knk c/oivn/oscks 0 9 sni/sncks P0^-k//sn. /Vs^ cksk ckw/s^ s/9 om vssf/csf, som omksttsk sk opkisi/swk, c/6k i/,9k,9k sk vssw opmss^/csom ps, sk w f-k ,/s n kcun s f k// wnk pSfS0n//9, pni/sk ÜM9. Valls og Kmegn. OU ved Anders Petersen, Kjobenhavn. I Kommission hos G. E. C. Gad. Trykt hos Nielsen L Ly dicht. 1877. F o r o r d. Ligefra min Barndom af har jeg altid folt baade Lyst og Trang lil at kjende min Fodeegns Historie og de Personcr, som have levct der. D a jeg i en modnere Alder kom til at bo ncer det gamle be- kjendte Ballo og daglig fcerdedes mellem de historiste, tavse og dog saa talende M inder, sorundrede det mig, at denne Borg og ovrige Gaarde i Herredet samt disses Ejere ikke havdc vceret skildrede i et scer- ligt Skrift.
    [Show full text]
  • Thesis.Pdf (2.162Mb)
    Fakultet for humaniora, samfunnsvitskap og lærarutdanning Institutt for historie og religionsvitskap Flåtemakt mot sjørøvari Utsending av orlogseskadrar mot sjørøvarar, kaperar og fribyttarar under Christian IV (1588–1648) Marie Nystuen Berger Masteroppgåve i historie HIS 3900 – juni 2016 Framsida viser maleriet «Christian IV på Trefoldigheden» (1864–1866), veggmaleri utført i olje på tørr puss i Roskilde Domkirke av Wilhelm Marstrand. Maleriet skal vise kongen på skipet Trefoldigheden under slaget ved Kolberger Heide i 1644. Fotografi henta frå Wikimedia Commons, lagt inn av Bruger:Villy Fink Isaksen. https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=6741268 Takk! Det er mange eg ønskjer å takke for at denne avhandlinga har sett dagens lys. Utan uvurderleg hjelp frå fleire hald hadde utfordringane eg har hatt vore vanskelege å løyse. Ein særskilt stor takk til min fantastiske rettleiar Rune Blix Hagen, som har drive arbeidet mitt vidare når eg har stått fast, oppmuntra meg og gitt gode tilbakemeldingar på tallause utkast. Takk til Utdanningsfondet ved Fakultet for humaniora, samfunnsvitskap og lærarutdanning for utdanningsstipend og HIFOs reisestipend for økonomisk støtte til å utføre arkivreiser. Ved Riksarkivet i Oslo fekk eg uvurderleg hjelp av førstearkivar Tor Ragnar Weidling til å finne fram i arkivet og til dokument eg kunne ha nytte av. Hadde det ikkje vore for han, hadde eg ikkje fått tilgang til det fysiske arkivmaterialet, noko som eg er sikker på har hatt betydning for arbeidet med dokumenta i ettertid. Ved Rigsarkivet i København vart eg møtt av ein triveleg resepsjonist som hjelpte meg til å skjønne mikrofilmmaskina og til å ta kopi av dei dokumenta eg fann.
    [Show full text]
  • RAPPORT ARKEOLOGISK UTGRAVNING Kulturlag Fra Middelalder Og Renessanse
    RAPPORT ARKEOLOGISK UTGRAVNING Kulturlag fra middelalder og renessanse Bygdøy kongsgård Gnr. 1, bnr. 1 KULTURHISTORISK Oslo kommune MUSEUM UNIVERSITETET I OSLO FORNMINNESEKSJONEN Utgravningsleder: Inger Karlberg Postboks 6762, Prosjektleder: Margrete F. St. Olavs Plass Simonsen 0130 Oslo Bind 1 Oslo 2008 Gårds-/ bruksnavn G.nr./ b.nr. Bygdøy kongsgård 1/1 Kommune Fylke Oslo Oslo Saksnavn Kulturminnetype Graving for reparasjon og rehabilitering av Kulturlag (gårdshaug) Bygdøy kongsgård hovedbygning Saksnummer (arkivnr. Kulturhistorisk museum) Tiltakskode/ prosjektkode KULTURHISTORISK 99/10399 761004/420670 MUSEUM Eier/ bruker, adresse Tiltakshaver UNIVERSITETET Det Kongelige Hoff Statsbygg I OSLO Tidsrom for utgravning M 711-kart/ UTM-koordinater/ Kartdatum 1814 I/6642694 N, 593832 Ø/ EU-89- 1.11.2004 – 28.1.2005 UTM Sone 32 ØK-kart ØK-koordinater CN 045-5-4 A-nr. C.nr. 2005/6 54088/1-2230 ID-nr (Askeladden) Negativnr. (Kulturhistorisk museum) mangler id-nr. Cf 29438-29459 Rapport ved: Dato: Inger Karlberg 28.4.2005, revidert 15.12.2008 Saksbehandler: Prosjektleder: Margrete Figenschou Simonsen Margrete Figenschou Simonsen SAMMENDRAG Bygdøy kongsgårds hovedbygning blir rehabilitert i perioden høsten 2004 til våren 2007, og utgraving i undergrunnen var nødvendig tidlig i prosjektet. Utgravningen ble foretatt vinterstid under oppvarming av huset og med bruk av kunstig lys. Det ble gravd totalt 90,258 m3 på 52 ukeverk. Resultatene omfatter over 2600 gjenstandsfragmenter, fra hovedsakelig middelalder og etterreformatorisk tid, og med en anselig mengde av innsamlet dyrebein. Utgravningen er dokumentert i 5 rom i østdelen av hovedbygningen gjennom 126 plan- og snittegninger, 103 lagskjemaer, 35 konstruksjonsskjemaer, 5 dagbøker, 782 foto og 82 prøver. Utgravningsprosjektet omfattet aktivitetsspor fra eldre jernalder til 1700-tallet, avgrenset oppad i tid da hovedbygningen ble reist i 1733 på det bevarte kulturlagsområdet og kjellergrunnen fra 1691.
    [Show full text]