DOCSLIB.ORG

RAPPORT ARKEOLOGISK UTGRAVNING Kulturlag Fra Middelalder Og Renessanse

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
RAPPORT ARKEOLOGISK UTGRAVNING Kulturlag Fra Middelalder Og Renessanse RAPPORT ARKEOLOGISK UTGRAVNING Kulturlag fra middelalder og renessanse Bygdøy kongsgård Gnr. 1, bnr. 1 KULTURHISTORISK Oslo kommune MUSEUM UNIVERSITETET I OSLO FORNMINNESEKSJONEN Utgravningsleder: Inger Karlberg Postboks 6762, Prosjektleder: Margrete F. St. Olavs Plass Simonsen 0130 Oslo Bind 1 Oslo 2008 Gårds-/ bruksnavn G.nr./ b.nr. Bygdøy kongsgård 1/1 Kommune Fylke Oslo Oslo Saksnavn Kulturminnetype Graving for reparasjon og rehabilitering av Kulturlag (gårdshaug) Bygdøy kongsgård hovedbygning Saksnummer (arkivnr. Kulturhistorisk museum) Tiltakskode/ prosjektkode KULTURHISTORISK 99/10399 761004/420670 MUSEUM Eier/ bruker, adresse Tiltakshaver UNIVERSITETET Det Kongelige Hoff Statsbygg I OSLO Tidsrom for utgravning M 711-kart/ UTM-koordinater/ Kartdatum 1814 I/6642694 N, 593832 Ø/ EU-89- 1.11.2004 – 28.1.2005 UTM Sone 32 ØK-kart ØK-koordinater CN 045-5-4 A-nr. C.nr. 2005/6 54088/1-2230 ID-nr (Askeladden) Negativnr. (Kulturhistorisk museum) mangler id-nr. Cf 29438-29459 Rapport ved: Dato: Inger Karlberg 28.4.2005, revidert 15.12.2008 Saksbehandler: Prosjektleder: Margrete Figenschou Simonsen Margrete Figenschou Simonsen SAMMENDRAG Bygdøy kongsgårds hovedbygning blir rehabilitert i perioden høsten 2004 til våren 2007, og utgraving i undergrunnen var nødvendig tidlig i prosjektet. Utgravningen ble foretatt vinterstid under oppvarming av huset og med bruk av kunstig lys. Det ble gravd totalt 90,258 m3 på 52 ukeverk. Resultatene omfatter over 2600 gjenstandsfragmenter, fra hovedsakelig middelalder og etterreformatorisk tid, og med en anselig mengde av innsamlet dyrebein. Utgravningen er dokumentert i 5 rom i østdelen av hovedbygningen gjennom 126 plan- og snittegninger, 103 lagskjemaer, 35 konstruksjonsskjemaer, 5 dagbøker, 782 foto og 82 prøver. Utgravningsprosjektet omfattet aktivitetsspor fra eldre jernalder til 1700-tallet, avgrenset oppad i tid da hovedbygningen ble reist i 1733 på det bevarte kulturlagsområdet og kjellergrunnen fra 1691. De tydeligste sporene stammer fra ”stattholdertiden” ved kongsgården (1572-1814), og da forankret konkret til enkelte byggherrer og deres regnskap for nybygging og utbedringer. Med sikkerhet kan vi slå fast at vi i hagestuen (Rom 16) fant spor etter Christoffer Urnes stuebygning reist på 1630-tallet og ombygget av Niels Trolle med blant annet en høyere grunnmur fra 1650-tallet. I denne stuen fant vi et ovnsfundament i stuebygningens nordøstre hjørne. Bygningen lå med kortsiden like øst av eksisterende kjeller og antydet en annen akse i anlegget fra stattholdertiden enn slik det er blitt senere. Ved siden av denne stuebygningen er det funnet rester etter trolig minst fire eldre bygninger; et hus med dørhelle (Rom 9) fra seinmiddelalderen, et hus med moldbenk (Rom 10) fra høymiddelalderen, et hus med kuppelsteinsgulv og kvaderstein i ytre mur (rom 12/13) fra seinmiddelalderen og et hus med ildsted og syllsteinsrekke (Rom 12/13) fra reformasjonen/første del av ”stattholdertiden”. Funnene fra disse husene indikerer at de har vært brukt i ”stattholdertiden”, og i middelalderen. Materialet med keramikk, porselen, fajanse, steintøy, tegl, krittpiper, skosåler, kniver og skjeer i metall, nøkler, beinnåler, kobbernåler, fingerbøl, beinfløyte osv. gir et rikholdig bilde av gårdshaugens aktivitetsfaser i middelalder/renessanse. Ett myntfunn er datert til kong Kristian Is tid (1448-1481) og en myntutpregning er gjort i Nidaros under erkebiskop Olav Engelbrektsson (1523-36). Et annet og spesielt funn, er et romansk søylehode av kleber fra middelalderen, funnet innmurt i eksisterende grunnmur. Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo, Fornminneseksjonen Postboks 6762, St. Olavs plass, 0130 Oslo Gnr. 1, bnr. 1 Bygdøy Kongsgård, Oslo kommune Saksnr: 99/10399 Innhold 1. Bakgrunn for undersøkelsen ...................................................................................... 3 2. Bemanning og tidsrom .............................................................................................. 4 3. Formidling ................................................................................................................. 5 4. Landskapet: Funn og fornminner .............................................................................. 6 5. Eiendommens historie ............................................................................................... 8 6. Hovedbygningen – relevant historikk ..................................................................... 12 7. Informasjon fra tidligere arkeologiske undersøkelser ............................................. 14 8. Utgravningen ........................................................................................................... 16 8.1 Problemstillinger – prioriteringer ............................................................................... 16 8.2 Utgravningsmetode ..................................................................................................... 17 8.3 Utgravningens forløp .................................................................................................. 23 8.4 Kildekritiske forhold ................................................................................................... 24 9. Den arkeologiske undersøkelsen 2004-2005 ............................................................ 25 9.1 Rom 9 .......................................................................................................................... 25 9.2 Rom 10 ........................................................................................................................ 32 9.3 Rom 12/13 ................................................................................................................... 37 9.4 Rom 14 ........................................................................................................................ 56 9.5 Rom 16 ........................................................................................................................ 61 9.6 Mindre arkeologiske undersøkelser: ........................................................................... 72 9.6.1. Rom 7a ............................................................................................................................................72 9.6.2. Rom 8 .............................................................................................................................................73 9.6.3. Rom K02 .........................................................................................................................................74 9.6.4. Trapperom.......................................................................................................................................75 10. Funnmateriale......................................................................................................... 78 10.1 Bygningsdeler ........................................................................................................... 78 10.1.1 Tegl ................................................................................................................................................78 10.1.2 Bygningsstein ................................................................................................................................80 10.2 Tre som byggemateriale ............................................................................................ 82 10.3 Glass .......................................................................................................................... 83 10.3.1 Vindusglass ....................................................................................................................................83 10.3.2 Drikkeglass ....................................................................................................................................85 10.3.3 Flasker ...........................................................................................................................................88 10.4 Keramikk................................................................................................................... 89 1 Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo Fornminneseksjonen Gnr. 1, bnr. 1 Bygdøy Kongsgård, Oslo kommune Saksnr: 99/10399 10.5 Steintøy ..................................................................................................................... 96 10.6 Porselen ..................................................................................................................... 98 10.7 Fajanse .................................................................................................................... 100 10.8 Krittpiper ................................................................................................................. 102 10.9 Sko .......................................................................................................................... 109 10.10 Gjenstander av tre ................................................................................................. 111 10.11 Metall og jern ........................................................................................................ 112 10.12 Kleber, flint og bryner........................................................................................... 120 10.13 Bein ....................................................................................................................... 124 11. Datering ................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • Biografiske Data Om 330 Norske, Norskfødte Eller for Nogen Tid I Den
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Biografiske data om 330 norske, norskfødte eller for nogen tid i den norske armé ansatte generalspersoner, 1 6 2 8 — 1 8 8 5 , samlede af C . J. A nker, kaptein ved Norske jægerkorps. Med 1 portræt i træsnit samt 63 portræter i lystryk. Kristiania. Forlagt af Alb. Cammer meyer. 1885. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS OSCAR G USTAF ADOLPH, GENERALMAJOR I DEN NORSKE ARMÉ. Trykt i Det Mallingske bogtrykkeri. Lystrykkene er udførte af: Den private opmåling i Kristiania. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS Oscar Gustaf Adolph UNDERDANIGST TILEGNET. I n d h o ld . Side. I. Forord : A . Arbeidets plan; dets k i l d e r ............................................... 5 B. Den norske armés bestanddele fra 1614 til nu .... 10 C. Den norske armés styrelse og dennes arkiv Fra 1640 til nu 27 II. Biografiske data om 288 norske generalspersoner........................31 III. Biografiske data om 1 svensk, 1 østerrigsk og 40 danske generalspersoner, der enten var norskfødte eller for nogen tid ansatte i den norske a r m é ................................................................
    [Show full text]
  • Saa Haffuer Kongl. May. Heraff Frij: 334 Daller
    DET KONGELIGE BIBLIOTEK I 1 < f ' *. • 111 t ' - . M ■ l v *■: r '•v. .:.■ i • v, ',*• ‘.S l ; i .V , . r i . >, ■ ...•'' 0' ;(• '■■'? '■/ •' v‘;i- =■■,< ' ” r&v. v. v;■: 9 "■pil '4J-' , ,V> SKI MEI>I>ELEI,SER FRA INDEHOLDENDE BIDRAG TIL DANMARKS HISTORIE AF UTRYKTE KILDER, UDGIVNE JOH. GRUNDTVIG. I S ? 3 . KJØBENHAVN. £• ‘V; ‘;..v , / - /' ■■■■ pgff?'V ■;•i. ■ ■; tfprÉ. .....- . ^ ■ r? i- t !?f *i « # - ' mm]:a "i ^Ipi? "i: r jr'- i M i '» " --■ i IlpB'M- '■ « _ »i b& M f i . .. ■■iMiK:gSSo,*;. ^ ■, ■- ^ ?> ' V- . .'■ > v 'i-. Wi ' ^i' ';■■ , ■ . v •" . 1 ' y i--..-. •’♦• ■X ‘ • . f , •. ** . t ^ i' m .■■■■ i * • v fcf-:.S mr*™ J » U ' .. ' v- */ i ■ . Bianco Lunos Bogtrykkeri r* ■i,Mr. i I I ’ J ;> >.!•. j - r i • .» i. '.'• i . •'■i.v' Forord. Ved et literærl Foretagende af den Art som det nærværende, der har til Formaal: af en rig, men hidtil kun lidet benyttet Kilde at meddele Offenligheden saadanne Aktstykker eller Ud­ arbejdelser, der kunne tjene til at opklare vort Lands indre Historie i dens forskjellige Grene, vilde det neppe med Billig­ hed kunne ventes, at den lagte Plan strax i den første Aar- gang, paa et saa begrændset Rum, skulde kunne fuldstændig udfolde sig , og man vil derfor finde nærværende Aargang tem­ melig forskjellig fra den foregaaende. Afseet fra det indledende Stykke om Archivels Historie og nogle mindre, om man vil mere tilfældige, Meddelelser af forskjellig Interesse, optoges hin jo af de vigtigste endnu bevarede Bidrag til Chrislian indies Finantshislorie, og i Overensstemmelse med den i Forordet udtalle Hensigt vil man ogsaa her finde tre lignende Bi­ drag fra Formynderstyrelsens og Christian IVdes Regerings­ tid, nemlig Stykkerne III: Lenene i 1593, IV: Rigens Indtægt og Udgift i 1608 og VI: Lensgenanlerne i 1642.
    [Show full text]
  • Thesis.Pdf (2.162Mb)
    Fakultet for humaniora, samfunnsvitskap og lærarutdanning Institutt for historie og religionsvitskap Flåtemakt mot sjørøvari Utsending av orlogseskadrar mot sjørøvarar, kaperar og fribyttarar under Christian IV (1588–1648) Marie Nystuen Berger Masteroppgåve i historie HIS 3900 – juni 2016 Framsida viser maleriet «Christian IV på Trefoldigheden» (1864–1866), veggmaleri utført i olje på tørr puss i Roskilde Domkirke av Wilhelm Marstrand. Maleriet skal vise kongen på skipet Trefoldigheden under slaget ved Kolberger Heide i 1644. Fotografi henta frå Wikimedia Commons, lagt inn av Bruger:Villy Fink Isaksen. https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=6741268 Takk! Det er mange eg ønskjer å takke for at denne avhandlinga har sett dagens lys. Utan uvurderleg hjelp frå fleire hald hadde utfordringane eg har hatt vore vanskelege å løyse. Ein særskilt stor takk til min fantastiske rettleiar Rune Blix Hagen, som har drive arbeidet mitt vidare når eg har stått fast, oppmuntra meg og gitt gode tilbakemeldingar på tallause utkast. Takk til Utdanningsfondet ved Fakultet for humaniora, samfunnsvitskap og lærarutdanning for utdanningsstipend og HIFOs reisestipend for økonomisk støtte til å utføre arkivreiser. Ved Riksarkivet i Oslo fekk eg uvurderleg hjelp av førstearkivar Tor Ragnar Weidling til å finne fram i arkivet og til dokument eg kunne ha nytte av. Hadde det ikkje vore for han, hadde eg ikkje fått tilgang til det fysiske arkivmaterialet, noko som eg er sikker på har hatt betydning for arbeidet med dokumenta i ettertid. Ved Rigsarkivet i København vart eg møtt av ein triveleg resepsjonist som hjelpte meg til å skjønne mikrofilmmaskina og til å ta kopi av dei dokumenta eg fann.
    [Show full text]
  • Om Eggert Christoffer Knuth Og Søster Lerche
    OM EGGERT CHRISTOFFER KNUTH OG SØSTER LERCHE. OM EGGERT CHRISTOFFER KNUTH OG SØSTER LERCHE ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF DEN 10. OCTOBER 1681 OG 1881 GUSTAV LUDVIG WAD, Candidat i Statsvidenskaberne. KJØBENHAVN. TRYKT HOS NIELSEN & LY DICH E. T88l. L/er er hos Mennesket en naturlig Drift og Lyst til at lære sin Slægt at kjende, at faa Underretning om, hvilke Personer, Mænd og Qvinder, Man skylder sin Tilværelse; i ethvert Menneskes Aarer flyder Blod af en utallig Skare af Individer, som alle have bidraget til Dannelsen af det samme Product, den nu levende Per­ son, i hvis sjælelige og legemlige Egenskaber Forfædrene maa kunne gjenfindes. Ligesom Man kun kan lære et Lands Tilstand og Forhold grundig-at kjende og forstaa ved at lære dets Historie og Udvikling gjennem Tiderne at kjende, saaledes ville mange Ejendommeligheder hos det enkelte Menneske træde frem for os i et klarere Lys, naar vi kjende de Personer, fra hvem han ned­ stammer. Maaske er det denne Tanke, der ubevidst slumrer hos mange og derved uvilkaarlig hendrager dem til VI Fortiden, Forfædrene og Slægten; det er Blodets Baand og Blodets Røst, som forener ikke alene de nu levende med de henfarne, men ‘ogsaa de forskjellige Grene af Slægten med hverandre. Intet er saaledes skikket til at vedligeholde en Slægt og dens Traditioner som, hvad man kunde kalde Slægtens Stabilitet, d. v. s. dens Fastknytning til og Vedhængen ved den samme Plet paa Jorden gjennem Tiderne; naar den ene Generation efter den anden vandrer paa de samme Steder, dyrker de samme Marker eller beboer det samme Hjem, dannes der en Følelse for Slægtens Enhed og for Hjemmet, som vanskelig findes, hvor disse Betingelser ikke ere tilstede.
    [Show full text]
  • Lensregnskaberne II
    Lensregnskaberne II A F THELMA JEXLEV Den efterfølgende oversigt er en fortsættelse af bd. X X V s. 571—621 omfattende en kort indledning om lensregnskabernes almindelige op­ bygning og oversigt over de østensundske len. I nærværende hæfte gennemgås lenene på Sjælland, Møn, Bornholm, Lolland, Falster, Fyn og Langeland. Oversigten vil blive afsluttet i det følgende hæfte med de jyske len samt Færøerne og Bohuslen. KØBENHAVN LEN Fra 1572 med herrederne Sokkelund, Ølstykke, Smørum og det derunder lagte Lille herred. Gammelt regnskabslen, i perioder forenet med Krogen, Frederiksborg, Abrahamstrup eller Tryggevælde len. Forskellige middelalder­ lige regnskaber er bevaret, men ingen fra Christian 3.s eller Frederik 2.s tid, ejheller i ekstraktbindene.1 Ditlev Holck 1588-95 Intet bevaret. Carl Bryske 1595-97 Intet bevaret. Børge Trolle 1597-99 Intet bevaret. K n u d R u d 1599-1602 a Udgiftsregnskab 1599/1600 og 1601/02. 1 Om de middelalderlige regnskaber se: Thelma Jexlev, Lensregnskaber og skatte­ mandtal o. 1500, ARKIV bd. V s. 140-141, 145 og 147, Kbh. 1975. - »Stedsmaals- registre som landbohistorisk kilde« behandles af Jørgen Andersen, Fæsteforhold i Københavns len 1611-61. HT. 1974, s. 1-80. I Erslev I s. 16 anføres, at Lille h. lægges under Ølstykke h., men jfr. Kane. Brevb. 1577 3/4. - Skifteprotokoller 1630 ff findes i lensarkivet, LA. for Sjæll. 1 Fortid og nutid 2 Thelma Jexlev c Skattemandtal 1600. d Lensbreve, kvittanser og inventarieliste. Laurits Ebbesen 1602-08 a Udgiftsregnskab 1602-04 (heri genanter til kgl. tjenere og skibsfolk, pensioner, årsklædninger m.v.), udspisningsregnskab 1602/03 er udskilt og findes i særlig pakke.
    [Show full text]
  • Nørre Herreds Historie, Topografi Og Statistik
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. C. C. HflCJGNER NØRRE HERRED5 HISTORIE, TOPOGRAFI o g STATISTIK NRKSKOV 1922 UDGIVET PAR FORFATTERENS FORLAG TIDENDE's trykkeri FORORD NDER de Arkivstudier, jeg til Forberedelsen af dette Bind har foretaget, U blev det mig efterhaanden klart, at det var nødvendigt at sætte en Grænse, hvis jeg vilde have noget rimeligt Haab om at faa Arbejdet fuldfort. Grænsen for de historiske Undersøgelser er derfor sat ved 1800. Hvad der ligger efter den Tid, maa jeg overlade andre at tage op til Bearbejdelse. Af det Materiale, der ligger før 1800 er bl. a. Rigsarkivets favnelange Foliantrækker af „Smaalandske Tcgnclser“ , „Smaalandske Registre“, „Indkomne Sager til danske Kancelli“ , „Topo­ grafiske Samlinger“ m. m. m. gennemgaaet fra Ende til anden, og de talrige Spor, der herfra førte ud til Siderne er, for saa vidt Stoffet egnede sig dertil, fulgt til Vejs Ende. I Arbejdet med Undersøgelsen af disse Spor har jeg haft en højst værdifuld Hjælper i Underarkivar Marquard, hvem jeg her bringer min bedste Tak.
    [Show full text]
  • Privatarkiver Før 1660 I Rigsarkivet
    VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATCRER VIII PRIVATARKIVER FØR 1660 I RIGSARKIVET VE D ERIK KROMAN UIJGil' ET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN I KOi\1i\IISSION HOS EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG 1948 FORORD I vistnok højere Grad end noget af Udlandets store Centralarkiver har det danske Rigsarkiv gennem Tiderne betragtet det som en Hovedopgave at indsamle vore Stats­ mænds, fremstaaende Politikeres og Embedsmænds skrift­ lige Efterladenskaber. En Række Samlinger, knyttet til den danske Adels Storhedstid i det 16. og 17. Aarhun­ drede opbevaredes længe i Kirker og andre offentlige Byg­ ninger og er derfra efterhaanden gaaet over i Rigsarkivets Eje. Paa mange Maader indeholder de vigtiga Supple­ menter til Samtidens mere omfattende Embedsarkiver og giver oplysende Bidrag til vort Lands og Folks politiske, sClciale og kulturelle Historie. Adskillige af dem tegner desuden levende og fyldige Rids af en Række særprægede og betydelige Personligheder. Den foreliggende Registratur er - delvis paa Grund­ lag af flittige Forgængeres Optegnelser og Forarbejder - udarbejdet af Arkivar E. Kroman, ved den endeli ge Re­ digering bistaaet af Frøken Ruth Engelhard Jensen. For­ tegnelsen, omfattende Rigsarkivets Samling af Privat­ arkiver fra Tiden før Enevældens Indførelse, slutter sig til den tidligere foreliggende Registratur over Privatarkiver fra det 19. Aarhundrede (Vejledende Arkivregistratur IV, 1923). Forhaabentlig vil det ad Aare lykkes at offent­ li ggøre tilsvarende Fortegnelser over Privatarkiver fra sidst e Halvdel af det 17. og fra det 18. Aarhundrede. Først da vil Rigsarkivet have opfyldt sine Forpligtelser overfor og have lettet Benyttelsen af et Kildemateriale, som er af saa væsentlig Betydning for vor hi storiske Forskning. Rigsarkivet, September 1947. Axel Linvald. INDHOLD Side Forord.... ... .............. ................ V Indledning .
    [Show full text]
  • Diplom-Katalogen
    Diplomsamlingen UB Bergen Med diplom menes normalt: rettslige aktstykker som er utferdiget etter bestemte regler, og vanligvis datert til middelalderen. De fleste norske diplomer som fyller denne definisjonen er publisert i det store verket: Diplomatarium Norvegicum (DN). Den opprinnelige grunnstammen i UB Bergens diplomsamling finnes innenfor dette tidsrommet. I midlertid har UB Bergen utvidet begrepet til å omhandle de fleste eldre rettslige aktstykker i Spesialsamlingene. Samlingen inneholder derfor også dokumenter fra det 16. århundre som er skrevet etter ca. 1570 som er DNs tidsramme forkildeutgivelser, samt dokumenter fra det 17., 18. og 19. århundre. Samlingens emnemessige innhold er i første rekke eiendomsdokumenter: grunnbrev, skjøter, skiftepapirer og kontrakter, men også andre tema er representert. Diplommaterialet er et viktig kildemateriale for historikere som arbeider med Senmiddelalder og tidlig moderne tid for Vestlandet, da dette er en periode da kildetilfanget for en stor del er ganske begrenset. Diplomsamlingens innhold Fra årene 1247-1399: 61 brev Fra årene 1400-1499: 110 brev Fra årene 1500-1570: 93 brev Innen tidsgrensen for Diplomatarium Norvegicum, i alt 264 brev, derav 17 utrykte, fra årene 1446-1570 (pr. 1972). Videre bestand utgjøres av følgende brev: 1571-1599: 140 brev 1600-1629: 187 brev 1630-1669: 169 brev 1950-1669: 150 brev 1970-1699: 91 brev 1700-1749: 181 brev 1750-1799: 197 brev 1800-1896: 136 brev Total sum: 1515 brev og dokumenter. Bergen, 9/9-2013 Bjørn-Arvid Bagge, Universitetsbibliotekar UB Bergen Diplom 1247- UBB Diplom 1247, 29. september. Oslo Vilhelm, biskop av Sabina og pavelig legat, pålegger biskopen av Oslo å forsvare Cistercienserne på Hovedøya mot alle forutsettelser, og anvende kirkens straff mot foruretterne.
    [Show full text]
  • Om Den Danske Og Norske Søemagt, Bind I.Pub
    Efterretninger om den danske og norske Søemagt, udgivne af W.G.Garde Capitain i Søe-Etaten. Første Bind. Kjøbenhavn, 1832 Paa Udgiverens Forlag, Trykt hos F.D.Qvist, i det Christensenske Officin, Østergade Nr. 53. 2 Om den danske og norske søemagts historie, Bind I Til disse Efterretninger ere med det er troet hensigtsmæsigt at lade gaae høie Vedkommendes Tilladelse foran de egentlige detaillerede benyttede authentiske Documenter i de Efterretninger, hvilke først begynde med kongelige Archiver, og imellem disse har Aaret 1700, og som alene ere af Archiv- den nøiagtigste Sammenligning over een Documenter, hvis den blot skulde og samme Gjenstand fundet Sted. sammensættes heraf, blive Navnene ere bogstaverede aldeles usammenhængende og ufuldstændig. saaledes, som de findes, og, hvor disse For at raade Bod herpaa, er indflettet have været forskjellige, hvilket med de en historisk Oversigt over dette Emne, ældre Tiders ortographiske Skrivemaade hvilket imidlertid ingenlunde maa hyppigt er Tilfældet endog i samme betragtes som en Søe-Krigshistorie. Document, er, hvor egenhændig Denne Oversigt er uddraget af Underskrift har været at finde, denne, Archiverne og de bedste Forfatteres men ellers den meest officielle taget til Skrifter, hvoraf det rimeligst og rigtigst Rettesnor. forekommende Resultat er anført. For at have en Oversigt over Det, som er taget af Archiv- Søemagten fra de ældste Tider af, indtil Documenterne, tør angives som Kanonernes Brug til Søes blev officielt; derimod hviler det, der er almindelig, er her udarbeidet en uddraget
    [Show full text]